Priskonkurrencer.
18J
der Gartenaere«, er indkommet en Afhandling med Motto: Vexrps nu)
fif/iirao aniazsiv (Epikharmos). Forfatteren, der med megen Grundighed
har taget fat paa Opgaven, har givet en udførlig Fortolkning af alle de
Enkeltheder til Oplysning om Bondestandens og Riddernes Levevis og An-
skuelser, som Digtet indeholder. Han har i det Hele sat sig godt ind i
Litteraturen, baade de ældre Kilder og de vidt spredte Undersøgelser, som
Digtet i nyeste Tid har fremkaldt, ligesom mange Arbejder af rets- og
kulturhistorisk Indhold ere blevne benyttede. Til nye Resultater er For-
fatteren ikke naaet, der savnes stundom en bestemtere kritisk Dom, og
enkelte mindre Fejl i filologisk Henseende ere indløbne. Da hans Arbejde
imidlertid vidner om et flittigt og omhyggeligt Studium, der har søgt at
belyse Digtets Skildringer fra saa mange Sider som muligt, da Stoffet er
vel"ordnet og Fremstillingen tiltalende, formene vi, at Afhandlingen vil
kunne fortjene at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1893.
Herman Møller.	Johannes Steenstrup.
De for Aaret 1892—93 udsatte Prisopgaver vare:
I. Theologi. En Undersøgelse af Samvittighedens Væsen og Virk-
somhed, med særligt Hensyn til nyere Theologers og Filosofers Opfattelse
af samme. 2. Lovkyndighed. At udvikle, hvorvidt den i en Sag sted-
fundne Procedure er forbindende for de samme Parter i en anden Sag om
samme Gjenstand. 3. Statsvidenskab. Der ønskes en Fremstilling og
Vurdering af den engelske Nationaløkonomi i det 18de Aarhundrede før
Adam Smith, med særligt Henblik paa Steuart. 4. Lægevidenskab. Der
ønskes en Undersøgelse af de i Blodet indeholdte reducerende Substantsers
Natur og Mængdeforhold. 5. Filosofi. Autoritetsforholdets Væsen og
ethiske Betydning. 6. Historie. En Karakteristik af Edmund Burke som
Statsmand og Taler. 7. Klassisk Filologi. Exponatur de sermone M.
Terentii Varronis. Der ønskes en Fremstilling af M. Terentius Varros
Sprogbrug i dens Overensstemmelse med og Afvigelse fra de samtidige For-
fatteres. 8. Østerlandsk Filologi. At fremstille de forskjellige Maader,
der anvendes for at udtrykke relative Sætninger i det Arabiske og He-
braiske. 9. Nordisk Filologi. Dansk Sprogstudium til og med Høys-
gaard. 10. Romansk Filologi. Hvilke Forfattere, ældre og nyere, have
havt en væsentlig Indflydelse paa Jean-Jacques Rousseaus Udvikling og
paa hans Virksomhed som Forfatter? 11. Mathematik og Astronomi.
Taltheoriens Udvikling i det 19de Aarhundredes første Halvdel. 12. Fg-
sik og Kemi. At undersøge de fysiske Forhold ved Frysning af Blandingen
af Glycerin og Vand. 13. Naturhistorie. Da Muldstofferne synes at have
en væsentlig Andel i de Forandringer, som nogle Mineralter Jiave under-
gaaet og endnu undergaa i Jordskorpen, ønskes der foretaget en paa For-
søg grundet Undersøgelse af de nævnte organiske Stoffers Indvirkning paa
nogle af de her i Norden almindeligt forekommende Mineralier og Jordarter.
Afhandlingen maa være ledsaget af Prøver af det undersøgte Materiale.
Vi. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1892—93 have 9 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
lire den medicinske og fem den filosofiske Doktorgrad. Desuden tildeltes
der ved Doktorpromotionen ved Lunds Universitet d 27de Maj 1893 tre
Professorer ved Kjøbenhavns Universitets lægevidenskabelige Fakultet den
medicinske Doktorgrad honoris causa.
Praktiserende Læge i Nysted, Carl Adam Vilhelm Sigismund Hansen
(Lægeexamen i Februar 1875, se Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 891) forsvarede
182
Universitetet 1892—1893.
den 20de September 1892 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Bidrag til Oplysning om Influenza med Hensyn til dens
Forhold til Denguefeber«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne,
Dr. C. M. Reisz og Dr. C. G. Gædcken, af Tilhørerne ingen. Graden
meddelt den 13de Oktober 1892.
Cand. mag. Dines Andersen (Skoleembedsexamen i Januar 1887, se
Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 891), forsvarede den 4de Oktober 1892 sin
for den lilosoliske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Brugen ug Betyd-
ningen af Verbets Genera i Sanskrit, oplyst især ved Undersøgelser om
Sprogbrugen i Chåndogya—Upahishad«. Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. M. V. Fausbøll og Dr. Vilhelm Thomsen, af Tilhørerne
l)r. phil. S. Sørensen og Stud. mag. J. G. C. M. Neuhaus. Graden med-
delt den 15de Oktober 1892.
Cand. politices Angul Hammerich (Statsvidenskabelig Examen i Juni
1872) forsvarede den 19de Oktober 1892 sin for den lilosoliske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Musiken ved Christian den Fjerdes Hof. Et
Bidrag til dansk Musikhistorie«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne, Dr. P. E. Holm og Dr. Kr. F. Ar. Kroman, af Tilhørerne Professor,
Dr. J. C. H. 11. Steenstrup, Organist, Cand. pliil. Thomas L. Laub og
Komponist, Cand. phil. S. A. E. Hagen. Graden meddelt den 29de Ok-
tober 1892.
Overretssagfører Albert Gottlieb Heckscher (Fuldstændig juridisk Em-
bedsexamen i Januar 1880) forsvarede den 3die December 1892 sin fol-
den lilosoliske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Bidrag til Grundlæggelse
af en Afstemningslære. Om Methoderne ved Udlindelse af Stemmeflerhed
i Parlamenter (Afstemning over Ændringsforslag ni. v.), ved Valg og i
Domstole«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. T. N.
Thiele og Dr. V. Bentzon, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 13de
December 1892.
Læge Hans Abrahamsen (Lægeexamen i Juni 1890) forsvarede den
22de Februar 1893 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: »Om Blodets Ilt«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
Chr. Bohr og Dr. Chr. Gram, af Tilhørerne Stud. med. J. C. Bock. Graden
meddelt den 1ste Marts 1893.
Cand. mag. Anna Sophie Hade (Skoleembedsexamen i Januar 1887)
forsvarede den 24de Marts 1893 sin for den lilosoliske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Danehoft'et og dets Plads i Danmarks Statsforfatning«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Johs. C. H. R. Steenstrup
og Dr. Kr. S. A. Erslev, af Tilhørerne Dr. phil. Hans Th. Olrik. Graden
meddelt den 6te April 1893.
Cand. mag. Christian Sørensen Blinkenberg (Skoleembedsexamen i
Januar 1887) forsvarede den 27de Marts 1893 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling; »Asklepios og lians Frænder i Hieron
ved Epidauros«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. juris &
phil. J. L. Ussing og Dr. M. Cl. Gertz, af Tilhørerne Cand. mag. Theod.
Alfr. Muller. Graden meddelt den 5te April 1893.
Akademiske Promotioner.
183
Sygehuslæge i Brædstrup Henrik Vilhelm Christian de Fine Licht
(Lægeexamen i Januar 1888) forsvarede den 3die Maj 1893 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Jodoform-
behandlingen ved Tuberkulose«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor.
Dr. C. J. Salomonsen og Overkirurg, Docent, Dr. O. T. Bloch, af Tilhørerne
Reservekirurg, Dr. N. T. Rovsing. Graden meddelt den 12te Maj 1893.
Praktiserende Læge i Aarhus Justinus Carlsen Eriksen (Lægeexamen
i Juni 1887) forsvarede den 10de Maj 1893 sin for den medicinske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Hornhindemaalinger«. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Professorerne, Dr. Edmund Hansen Grut og Dr. Chr. Bohr. af
Tilhørerne praktiserende Læge Chr. Krarup. Graden meddelt den 19de
Maj 1893.
Professorerne i det lægevidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, Dr. juris Mathias Hieronymus Saxtorph (Lægeexamen i Efter-
aaret 1845), Carl Georg Lange (Lægeexamen i Juni 1859) og Johan
Henrik Chievitz (Lægeexamen i Juli 1875) bleve ved Doktorpromotionen
ved Lunds Universitet den 27de Maj 1893 kreerede til Doctores medicinæ
ved Æresdiplom.
VIL Akademiske Højtideligheder.
Keformatio nsfesten højtideligholdtes Fredagen den Ilte Novem-
ber 1892.
Festen i Anledning af Ils. Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes
Tirsdagen den Ilte April 1893.
Om disse Fester se nærmere foran S. 3G.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket i 1892—93.
(Overbibliotliekar S. Birket Smith.)
Bibliotheket var i det akademiske Aar 1892—93 aabent for Publikum
i 267 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sæd-
vanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 21200 Bind (mod
18013 Laanebeviser), medens der i Læsesalen fremtoges 28054 Bind til
13164 Besøgende (deraf i Sommer-Eftermiddagstimerne, hvorom mere neden-
for, 1292 Bind til 1225 Besøgende). I det Hele har der saaledes i Aarets
Løb til Publikums Brug været fremtaget 49254 Bind. Af Rekvisitioner,
der ikke kunde effektueres, fordi de paagjældende Bøger vare udlaante eller
ikke fandtes i Bibliotheket, gjordes i det nævnte Tidsrum 3466 paa Læse-
salen, 3676 ved Udlaanet.
Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller
Forholdet sig, som det vil sés af følgende Oversigt: