Akademiske Promotioner.
183
Sygehuslæge i Brædstrup Henrik Vilhelm Christian de Fine Licht
(Lægeexamen i Januar 1888) forsvarede den 3die Maj 1893 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Jodoform-
behandlingen ved Tuberkulose«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor.
Dr. C. J. Salomonsen og Overkirurg, Docent, Dr. O. T. Bloch, af Tilhørerne
Reservekirurg, Dr. N. T. Rovsing. Graden meddelt den 12te Maj 1893.
Praktiserende Læge i Aarhus Justinus Carlsen Eriksen (Lægeexamen
i Juni 1887) forsvarede den 10de Maj 1893 sin for den medicinske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Hornhindemaalinger«. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Professorerne, Dr. Edmund Hansen Grut og Dr. Chr. Bohr. af
Tilhørerne praktiserende Læge Chr. Krarup. Graden meddelt den 19de
Maj 1893.
Professorerne i det lægevidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, Dr. juris Mathias Hieronymus Saxtorph (Lægeexamen i Efter-
aaret 1845), Carl Georg Lange (Lægeexamen i Juni 1859) og Johan
Henrik Chievitz (Lægeexamen i Juli 1875) bleve ved Doktorpromotionen
ved Lunds Universitet den 27de Maj 1893 kreerede til Doctores medicinæ
ved Æresdiplom.
VIL Akademiske Højtideligheder.
Keformatio nsfesten højtideligholdtes Fredagen den Ilte Novem-
ber 1892.
Festen i Anledning af Ils. Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes
Tirsdagen den Ilte April 1893.
Om disse Fester se nærmere foran S. 3G.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket i 1892—93.
(Overbibliotliekar S. Birket Smith.)
Bibliotheket var i det akademiske Aar 1892—93 aabent for Publikum
i 267 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sæd-
vanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 21200 Bind (mod
18013 Laanebeviser), medens der i Læsesalen fremtoges 28054 Bind til
13164 Besøgende (deraf i Sommer-Eftermiddagstimerne, hvorom mere neden-
for, 1292 Bind til 1225 Besøgende). I det Hele har der saaledes i Aarets
Løb til Publikums Brug været fremtaget 49254 Bind. Af Rekvisitioner,
der ikke kunde effektueres, fordi de paagjældende Bøger vare udlaante eller
ikke fandtes i Bibliotheket, gjordes i det nævnte Tidsrum 3466 paa Læse-
salen, 3676 ved Udlaanet.
Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller
Forholdet sig, som det vil sés af følgende Oversigt:
184
Universitetetet 1892—1893.
Læsesalen om Formiddagen.
Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne "Bind.
September ..........................26	1281	2624
Oktober.........................26	1353	2896
November...............25	1431	3106
December............................20	923	1947
Januar....................25 953	2265
Februar.............. .	24	1228	2504
Marts....................................25	1267	2780
April....................................20 849	1938
Maj ......................................24 932	2040
Juni......................................25 855	1990
Juli......................................19 634	1971
August................. 8 233	701
267	11939	26762
Læsesalen i Eftermiddagstimerne (5—7).
Dagenes Antal.	Besøgende.	Fremtagne Bind.
April.................. 11	139	242
Maj ................... 24	314	354
Juni................... 25	321	286
Juli................... 19	265	189
August................ 8	66	74
September.............. 13	120	147
100	1225	1292
ZJdiaanet.
Dagenes Antal. Laanebeviser. Fremtagne Bind.
September.............. .26	1848	2119
()ktober.........*...... 26	1883	2284
November.............. 25	1625	1971
December.............. 16	1044	1255
Januar................. 25	1751	2072
Februar................ 24	1712	2011
Marts.................. 25	1906	2248
April.................. 20	1397	1657
Maj................... 24	1526	1677
Juni................... 25	1507	1795
Juli................... 19	1171	1372
August................. 8	643	739
263	18013	21200
— Bogsamlingen forøgedes i det forløbne Aar	som sædvanlig dels
gjennem den befalede Aflevering af dansk Litteratur,	dels gjenneni Ind-
Videnskabelige Samlinger.
kjøb, Udvexling med fremmede Universiteter og andre lærde Institutioner,
samt Gaver. Blandt de sidste maa som sædvanlig særlig fremhæves den
store Mængde, mest lærde, periodiske Skrifter, som det kgl. danske Viden-
skabernes Selskab afgav til Bibliotlieket i dette Aar som i mange tidligere.
Ogsaa fortjener med Paaskjønnelse at nævnes en større Gave, som Biblio-
tlieket lik ved Dr. med. Harald Philipsens Død, idet Dr. Philipsen ved
Testamente havde skænket Bibliotlieket alle de Værker i hans lægeviden-
skabelige Bogsamling, som Bibliotlieket kunde ønske at have og ikke iforvejen
ejede. Bibliotlieket kom herved i Besiddelse af 278 Bind, mest af ophtlial-
mologisk Indhold.
Desuden modtog Bibliotlieket Gaver fra følgende Institutioner, Redak-
tioner og Enkeltmænd: Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kultusmini-
steriet, det theologiske Fakultet, det medicinske Fakultet, det store kgl.
Bibliothek, Kjøbenhavns Politi, Generaldirektøren for Statsbanedriften,
Generalstaben, Artilleristaben, Officersskolen, det krigsvidenskabelige Sel-
skab, Søkort-Arkivet, Universitetets zoologiske Museum, det danske geografiske
Selskab, Naturhistorisk Forening, Industriforeningen. Repræsentanterne fol-
det mosaiske Trossamfund, Herlovianer-Samfundet, Samfundet til Udgivelse
af gammel nordisk Literatur, det statistiske Centralbureau i Christiania,
Videnskabs-Selskabet i Christiania, det kgl. norske Videnskabs-Selskab, Uni-
versitetsbibliotheket i Christiania, den norske historiske Kildeskriftkommis-
sion, Albert Cammermeyers Forlag i Christiania, Bergens Museum, den kgl.
svensk-norske Regjering, Universitetsbibliotheket og det meteorologiske Ob-
servatorium i Upsala, Universitetsbibliotheket i Lund, Redaktionen af »Nor-
diskt medicinskt Arkiv«, det kongelige Bibliothek i Berlin, Fraenkelsehe
Stiftung i Breslau, det kgl. sachsiske statistiske Bureau, Redaktions-Komitéen
for Forhandlingerne paa den 10de internationale medicinske Kongres, British
Museum, India Office, the Clinical Society of London, the Patliological
Society of London, Universitetet i Edinburgh, det franske Undervisnings-
ministerium, Seine-Præfekturet i Paris, l'Ecole des langues orientales vivantes,
le Comité international des poids et mesures, Universitetet i Lausanne,
Universitetet i Padova, den kgl. italienske Regjering, l'Académie imp. des
sciences de St. Pétersbourg, Universitetsbibliotheket i St. Petersborg, Obser-
vatoriet i Moskou, die gelehrte Estnische Gesellschaft zu Dorpat, die Natur-
forschergesellschaft bei der Universitat Dorpat, Finska Vetenskaps-Societeten,
det linske Literaturselskab, Selskabet for Finlands Geografi, the Government
of Bengal, the Royal Society of Canada, the Geologicai and Nat. Hist. Survey
of Canada, Universitetet i Toronto, U. S. Department of Agriculture, the
Surgeon General (U. S. Army), the Smithsonian Institution, the State Com-
mission in Lunacy (New York), the Geologicai and Nat. Hist. Survey of
Minnesota, the Volta Bureau (Washington), the California Academy of
Science, the University of California, the Cornell University, the Yale Uni-
versity, the University of Michigan, the University of Nebraska, the Astor
Librady, the Harvard Medical School Association, Nationalbibliotheket i
Buenos Aires, 1 niversitetet i Melbourne, the Trustees of the Public Library,
Museum and National Gallery of Victoria.
Universitetets Aarbog.
24
Universitetet 1892—1893.
Frøken H. Adler, Bogtrykker F. Bagge, Dr. J. Bergbom (Wien),
Lektor, Dr. Boas, Skolebestyrer M. Bruhn, Justitsraad, Dr. C. Bruun, Cand.
jur. Fr. Dahl, Hr. E. A. S. Dowes (London), Direktør Doberck (Hongkong),
Hr. Fr. W. Dyer (England), Friherre L. F. v. Eberstein (Berlin), Pastor
enier. A. Fabricius, Banechef W. Fridericia, Hr. H. Fritsche (St. Peters-
burg), D'Hrr. Gehe & Cie (Dresden), Professor H. Gering (Kiel), Boghandler
E. Hagerup, Dr. phil. H. J. Hansen, Kommandør Y. Hansen, Boghandler
J. Hegel, Cand. polyt. A. Hellemann, Cand. theol. "Will. Jacobsen, Møbel-
fabrikanterne S. og A. Jensen, Boghandler E. Jespersen, Professor O. Jes-
persen, Dr. W. Joos (Schaffliausen), Justitsraad A. G. Juel, Hr. Kharstedjee
Rustomjee Cama (Bombay), Museumsinspektør H. Kiærskou, Gehejmeetats-
raad, Dr. jur. Krieger, Boghandler Langhoff, Bogholder A. Larsen, Biblio-
theksassistent, Dr. S. Larsen, Skolebestyrer J. LT. Laursen, Hr. E. Lemoine
(Paris), Direktør, Dr. A. V. Ljunggren (Ararekil), Hr. Gerald Massey (Lon-
don), General H. Mathiesen, Dr. Yilh. Meyer, Korpslæge G. Norrie, Redaktør
Fr. Opfer (Kjøge), Redaktør A. Petersen-Studnitz, Hs. Højhed Prins Peter
af Sachsen-Coburg, Boghandler C. Rasmussen (Minneapolis), Dr. F. Rogel
(Brunn), Forstkandidat G. Sarauw, Professor, Dr. M. H. Saxtorph, Professor,
Dr. H. Scharling, Distriktsforstander G. Sibbern, Rabbiner D. Simonsen,
Dr. phil. O. Siesbye, russisk Legationssekretær, Kammerjunker Stcherbatchew,
Etatsraad, Dr. Jap. Steenstrup, Dr. phil. J. Stefånson, Generalauditør H.
C. Steffensen, Professor G. Stephens, Biskop Sthyr, Dr. med. 0. Storch,
Boghandlerne Thaning og Appel, Professor Dr. C. Torp, Korpsdyrlæge
Westring, Oberst O. Yaupell, Boghandler O. Wroblewski, Hr. H. Værings-
aasen (Norge), Hr. F. de Zepelin.
— Ved Skrivelse af 3die Februar 1893 anmodede Konsistorium mig
om at oplyse, til hvilken Værdi Universitetsbibliothekets Bogsamling m. m.
(der allerede i 1884 havde været Gjenstand for en Slags Taxering) nu
maatte ansættes, samt derhos særlig at opgive, hvilken Forsikringssum der
vilde være at tegne, hvis man ikke vilde forsikre hele Bibliotheket, men
indskrænke sig til at søge opnaaet det Formaal, i Tilfælde af Ildsvaade
gjennem Forsikring at erholde tilstrækkelige Midler til strax at oprette et
Haandbibliothek. Tillige udbad man sig mine Yttringer om, hvorvidt jeg-
vilde tilraade en saadan begrænset Forsikring. Hertil svarede jeg under
9de Februar, som følger:
»Naar Værdien af Bibliothekets Bogsamling m. m. tidligere er bleven
anslaaet til 1,500,000 Kr., betyder dette Tal naturligvis ikke, at man med
en Sum af den angivne Størrelse kunde erstatte Tabet af den nuværende
Samling af Haandskrifter og Bøger. Det er Konsistorium bekjendt, at der
særlig mellem Haandskrifterne er et stort Antal — jeg skal blot henvise
til den i hele Verden berømte Arnamagnæanske Samling —, hvis Tab ikke
kunde erstattes ved nogetsomhelst Beløb, eftersom de ere enestaaende og af
allerstørste Betydning for Kundskaben om Nordens Sprog og Historie. Den
nævnte Sum er altsaa mindre et Udtryk for en bestemt Vurdering end for,
at Bibliotheket overhovedet indeholder overordentlig store Værdier, men den
skulde dog tillige afgive en Sikkerhed for, at Bibliotheket, hvis en Ulykke skete,
atter kunde komme i Besiddelse af en Bogskat, der i det Mindste i Hen-
Videnskabelige Samlinger.
187
seende til saadanne Sager, sum kunde erhverves ved Kjøb, ikke kom til at
staa altfor langt tilbage for den nuværende. Den Tilvæxt, Bibliotheket har
modtaget i de faa Aar, der ere forløbne, siden det første Gang taxeredes,
er i Forhold til, hvad det ellers indeholder, af saa forsvindende Betydning,
at jeg ogsaa nu meget godt kunde akviescere ved en Forsikring paa
1,500,000 Kr. for Bogsamling og Inventarium.
Hvad angaaer Spørgsmaalet om en mere begrænset Forsikring, hvorved
man i Tilfælde af Ildsvaade vilde kunne faa Midler til strax at oprette et
Haandbibliothek, skal jeg først bemærke, at jeg forstaaer den af Konsi-
storium fremsatte Tanke saaledes, at det paagjældende Haandbibliothek kun
skulde være en foreløbig Nødhjælp, bestemt til at fyldestgjøre de mest paa-
trængende Krav, indtil Lovgivningsmagten kunde tage Sagen i sin Haand og
bevilge de fornødne Midler til en fuldstændig Restitution af Bibliotheket.
Jeg nægter ikke, at denne Tanke ved første Øjekast har noget tiltalende
ved sig, men den rummer ikke desto mindre, som jeg strax skal vise, en
overordentlig stor Fare. Jeg maa dog først sige, at jeg kunde have ønsket
en nærmere Forklaring af, hvad man har tænkt sig ved Udtrykket »Haand-
bibliothek«. Et Apparat af den Art, som nu er opstillet i det store kgl.
Bibliotheks og Universitetsbibliothekets Læsesal under dette Navn, vilde —
selv om Bøgernes Antal forøgedes ret betydeligt — være ganske utilstræk-
keligt for et hvilketsomhelst videnskabeligt Formaal eller overhovedet for
dybere gaaende Studier. Det indeholder nemlig paa begge Steder væsent-
lig kun bibliografiske, sproglige og biografiske Værker i lexikalsk Form.
Efter min Mening maatte et Haandbibliothek, der skulde gjøre om end kun
foreløbig Fyldest for en større, videnskabelig Bogsamling, overhovedet inde-
holde alle de allernødvendigste, nyere Værker — foruden de nævnte altsaa
ogsaa blandt Andet de bedste sammenfattende Fremstillinger, Haandbøger
o. s. v. — i de forskjellige Videnskabsfag, saa at de Kundskabssøgende
hver paa sit Omraade i det Mindste kunde blive bekjendte med de Hoved-
resultater, hvortil den videnskabelige Forskning var naaet i de forskjellige
Retninger. Men et saadant Haandbibliothek vilde efter Sagens Natur
hverken blive ganske ringe i Omfang eller ganske billigt, og jeg skal blot
for et enkelt Fags Vedkommende anføre, at da den naturhistoriske Forsk-
nings Resultater fuldt saa meget ere nedlagte i Tidsskrifter som i særskilte
Værker, maatte Apparatet i det Mindste paa dette Omraade nødvendigvis
omfatte nogle af de betydeligste (ug tildels overmaade kostbare) Tidsskrifter
for at kunne gjøre den tilsigtede Nytte. Imidlertid tvivler jeg ikke om, at
den af Konsistorium fremsatte Tanke nogenlunde tilfredsstillende vilde
kunne realiseres ved at tegne en Forsikring paa 50,000 eller endnu bedre
75,000 Kr. Men, som jeg allerede har sagt, en saadan Forsikring medfører
paa den anden Side i mine Øjne en overordentlig stor Fare. Hvis jeg
nemlig har forstaaet Konsistorium ret, skulde den partielle Forsikring jo
kun have Betydning derved, at Universitetet i Tilfælde af Ildsvaade ved
egne Midler formaaede at tilvejebringe et Apparat, som satte Bibliotheket
istand til i det Mindste nogenlunde at fortsætte sin Virksomhed, indtil det
Tidspunkt kom, da den bevilgende Myndighed skaffede de fornødne Midler
til en fuldstændig Gjenoptagelse af Virksomheden. Men jeg for min Del
24*
188
Universitetet 1892—1893.
nærer nu rigtignok den allerstærkeste Tvivl om, at dette Tidspunkt nogensinde
vilde indtræffe. Pengehensynet spiller som bekjendt en meget betydelig Rolle
for den bevilgende Myndighed, og Bibliotkeket vilde ganske sikkert paa en
sørgelig Maade faa det at føle i et Tilfælde som det supponerede. Man
har allerede ikke saa sjældent — ogsaa i Rigsdagskredse — kunnet høre
Yttringer om, at to store offentlige Bibliotheker vare for meget for en By
som Kjøbenhavn, og hvis det engang skulde ske, at Universitetsbibliotheket
brændte, og de til dets Gjenoprettelse nødvendige Pengekrav —, som jo
vilde blive meget store — stilledes, føler jeg mig fuldkommen forvisset om,
at Kravene ikke vilde blive fyldestgjorte, men at man vilde søge at hjælpe
sig ved at bevilge det kgl. Bibliothek en noget større Sum, end der nu
tilstaaes det, med det Paalæg, at det for Fremtiden ogsaa skulde varetage
Universitetslærernes og de Studerendes Tarv, eller med andre Ord overtage Løs-
ningen af den Opgave, som hidtil særlig har paahvilet Universitetsbibliotheket.
Jeg tvivler ikke om, at Konsistorium, ligesom jeg selv, vilde linde et saa-
dant Resultat meget uheldigt og meget beklageligt, og jeg troer, at det
eneste Middel til at afvende den paapegede truende Eventualitet vil være
at tegne en Forsikring for Bogsamlingen m. m., som kunde sætte Uni-
versitet istand til ved egne Midler at skabe et helt Bibliothek igjen, hvis
en ildsvaade ødelagde det nuværende. Af den Grund maa jeg altsaa ogsaa be-
stemt fraraade en Forsikring, for hvilken der kun kunde oprettes et Haand-
bibliothek, og jeg maa principielt fastholde, at den tidligere Taxeringssum:
1,500,000 Kr. tegnes som Forsikring for Bogsamling og Inventarium. Kun
i det Tilfælde, at Præmien for denne Forsikring virkelig oversteg, hvad
man mente at kunne overkomme, kunde jeg gaa med til en mindre Forsik-
ringssum, der dog altid maatte være stor nok til, at man for den kunde i det
Mindste lægge Grundvolden til et nyt Universitetsbibliøthek. Jeg kunde
endog i saa Henseende tænke mig at gaa saa langt ned som til Halv-
delen af Taxeringssunmien, altsaa til 750,000 Kr., men heller ikke paa nogen
Maade lavere«.
Efterat Sagen paany var bleven drøftet af et af Konsistorium nedsat
Udvalg, som overhovedet skulde behandle Spørgsmaalet om Forsikring af
de under Universitetet hørende Institutioners rørlige Ejendele, meddelte
Konsistorium mig ved Skrivelse af 'Jde Juni, at det nævnte Udvalg havde
besluttet at foreslaa Forsikringen af de forskjellige Institutioners Ejendele
ordnet efter den Grundsætning, at de Gjenstande, der ikke vare i Handelen
og derfor ikke kunde ventes erstattede med andre, naar de maatte forgaa,
saavelsom de Gjenstande, som der ikke vilde være Grund til at anskaffe
paany efter en eventuel Tilintetgjørelse, ikke skulde forsikres, hvorimod de
øvrige Ejendele skulde holdes forsikrede til deres fulde Yærdi. Samtidig
anmodede Konsistorium mig om nærmere at undersøge, om og hvorvidt en
Forsikring efter den angivne Grundsætning for Universitetsbibliotheket
kunde gjennemføres, mulig i Forbindelse med Tilvejebringelsen af et brand-
frit Rum til Manuskripter og deslige, samt opfordrede mig til med Direk-
tøren for det almindelige kgl. oktrojerede Brandassurancekompagni at
forhandle om, hvorvidt og paa hvilken Maade den nævnte Forsikring kunde
iværksættes.
Videnskabelige Samlinger.
189
>J Anledning af denne Skrivelse«, svarede jeg under 12te .luli, »skal
jeg allerførst tillade mig at bemærke, at det er lidt vanskeligt at forstaa,
hvad Konsistoriums-Udvalget mener med Udtrykket »ere i Handelen«, naar
dette Udtryk anvendes paa Bibliothekets Indhold. Det er naturligvis en
forholdsvis ringe og mindre værdifuld Del af Bogsamlingen, der kan siges
at være i Handelen paa en saadan Maade, at den, hvis den tilintetgjordes,
uden videre kunde erstattes gjennem den almindelige Boghandel. Paa den
anden Side maa det indrømmes, at ogsaa af de ældre Boger forekomme de
allerfleste nu og da i den antikvariske Boghandel, om det end naturligvis
mere beroer paa et Tilfælde, hvornaar man ad denne Vej kommer i Be-
siddelse af, hvad man søger. Der er dog en Række Bøger, hørende til
alle Fag og til alle Landes Litteratur, som i og for sig ere saa sjældne,
at de enten slet ikke forekomme i Antikvarboghandelen eller dog saa over-
ordentlig sparsomt, at man absolut ikke turde regne paa at faa dem
erstattede igjen, hvis de gik tabt. Men af den Slags Bøger — der efter
Konsistoriums-Udvalgets Mening altsaa lige saa lidt skulde søges forsikrede
som de egentlige Haandskrifter — ejer Universitetsbibliotheket efter Branden
1728 meget faa, og den største og vigtigste Del af dem udgjøres af de danske
Palæotyper, som allerede forlængst af mig ere indsatte som en særlig
Samling i Manuskriptrummet og saaledes i ydre Henseende adskilte fra den
øvrige Bogmasse. Naar man nu gik lidt videre i denne Retning og i
Manuskriptrummet ogsaa indsatte de faa Unica, som Bibliotheket ejer
udenfor de danske Palæotyper, vilde — hvis jeg har forstaaet Konsistoriums
Skrivelse rigtigt — hele den øvrige Bogmasse frembyde den Egenskab, som
Konsistoriums-Udvalget har betegnet som Grundlaget for en eventuel Pøl-
sikring, nemlig at den — med større eller mindre Lethed — vilde kunne
erstattes igjen, hvis den gik tabt*). Og hvad selve Forsikringen angaaer,
stiller Sagen sig da for mig, som jeg nu skal fremstille. Udenfor Manu-
skriptrummet indeholder Bibliotheksbygningen 71 bogfyldte Rum, svarende
til lige saa mange Vinduesfag. Desuden lindes i den, udenfor disse Rum,
3 store Borde eller Skabe paa Gulvet i den store Bibliothekssal, bestemte
for Værker i særlig stort Format, 2 Skabe, indeholdende en Samling af
danske Portræter, Læsesalens Haandbibliothek, de i Vestibulen over Trappe-
gangen opstillede Reoler med Indhold, samt endelig det egentlige Bibliotheks-
inventarium (Pulte, Borde, Stole o. s. v.) Anslaaer man nu gjennemsnitlig
"Værdien af hvert af de 71 Rums Indhold til 10,000 Kr. og beregner Værdien
al de udenfor disse Rum opstillede Bøger m. m. paa tilsvarende Maade,
vil man for det Hele naa op til et Beløb af 1 Million Kr., og denne Sum
mener jeg virkelig vilde kunne betragtes som en passende Forsikringssum
for de Ejendele, hvorom her er Tale. Jeg behøver iøvrigt næppe at sige,
at naar jeg sætter den samme Gjennemsnitssum for alle de enkelte Rums
"') Naar Konsistorium fra Forsikringen vil have undtaget ikke blot de uerstattelige
Bøger (og Haandskrifter), men ogsaa saadanne, som der ikke vilde være Grund
til at anskaffe paany efter en eventuel Tilintetgjørelse, maa jeg anse det for
mindre heldigt at undtage Bøger af den sidstnævnte Art fra Forsikringen, efter-
som det netop paa Grund af deres ringe Værdi kan siges, at deres Medtagelse i
Forsikr higen ikke vil forhøje Forsikringssummen i nogen nævneværdig Grad.
190
Universitetet 1892—1893.
Indhold, betyder dette ingenlunde, at Bøgerne i livert enkelt Rum ere lige
værdifulde. Der er naturligvis endog en ret betydelig Forskjel i saa Hen-
seende, ligesom der ogsaa er Forskjel paa Mængden af de Bøger, der ere
opstillede i hvert enkelt Rum. Men i det konkrete Tilfælde vilde dette
næppe faa stor Betydning, og særlig ved en partiel Brand, som man jo
nærmest maatte regne med, vilde dels Bibliothekets Fagkataloger, dels
Bibliotliekspersonalets Kjendskab til de enkelte Rums Indhold sikkert altid
kunne afgive tilstrækkelig Vejledning til en mere i det Enkelte gaaende
Vurdering af, hvad der maatte være gaaet tabt. Jeg maa tilføje, at jeg
efter Konsistoriums Opfordring har forhandlet om Sagen med Direktøren for
det almindelige kgl. oktrojerede Brandassurancekompagni, Hr. Tiemroth, som,
efterat have beset Bibliothekslokalerne og hørt min Mening om den even-
tuelle Forsikring, udtalte, at han ikke antog, at det af ham repræsenterede
Selskab vilde gjøre nogen Vanskelighed ved at overtage en Forsikring af
Bibliothekets Indhold til den angivne Størrelse og paa det af mig i det
Foregaaende antydede Grundlag.
Det har glædet mig meget, at Konsistorium i sin Skrivelse hentyder
til Muligheden af at tilvejebringe et virkelig brandfrit Rum for Bibliothekets
Haandskrifter. En saadan Foranstaltning udgjør jo ogsaa, da Haand-
skrifterne ikke ville blive forsikrede, et næsten nødvendigt Supplement til
Forsikringen af de mindre værdifulde Sager. Man kunde efter min For-
mening gaa en af to Veje ved Iværksættelsen af denne Foranstaltning.
Heldigst i alle Henseender vilde det vistnok være at optøre en særskilt,
brandfast lille Bygning, som dog maatte staa i Forbindelse med Bibliotheket,
paa Grunden mellem dette og det zoologiske Museum. I en saadan Byg-
ning vilde der ogsaa kunne skaftes Plads til Universitetets Arkiv. Men,
hvis Tanken om en særskilt Bygning ikke vinder Bifald, kunde man jo nok
lade sig nøje med mindre, og fremfor alt maatte da det Træskillerum, som
nu adskiller Manuskriptrummet fra Bogsalen, erstattes med en Brand-
mur med Jerndør. Da Muren maatte føres ned i Grunden, vilde derved
den Fare, som stadig truer Bibliotheket fra Kjælderens Træloft, ophæves.
Endvidere maatte det nuværende Loft over Manuskriptrummet erstattes
med en flad, muret Hvælving eller lignende, og endelig maatte der ind-
lægges en Varmeledning i Rummet. En ikke ringe Vanskelighed ved
Gjennemførelsen af disse Arbejder vilde det dog være, at man, saa længe
de stod paa og endnu en god Stund efter, maatte søge at skaffe Plads
andetsteds dels til de i Manuskriptrummet opbevarede Haandskrifter og
lignende, dels til de Bøger, som ere opstillede baade i Rummene ovenover
og nærmest ved Siden af. Imidlertid vilde man jo nok paa en eller anden
Maade komme ud over denne Vanskelighed, og jeg kan ikke undlade ind-
stændigt at anmode Konsistorium om at fastholde den i dets Skrivelse
fremsatte Tanke og virke hen til dens Realisering«.
— Efter at Behandlingen af Bibliothekets nye Lønningslov var til-
endebragt i Rigsdagen, henvendte jeg mig under 6te April 1893 til Konsistorium
med Forslag dels om Besættelsen af den ved Loven oprettede Post som
2den Underbibliothekar, dels om Anvendelsen af de til Medhjælp bevilgede
Beløb. Dagen efter indstillede jeg til Konsistorium i Tidsrummut 15de
Videnskabelige Samlinger.
191
April—15de September at holde Bibliotheket aabent i Timerne 5—7 Efter-
middag. Da de paagjældende Skrivelser allerede tidligere udtogsvis ere
meddelte i Aarbogen (Aarb. f. 1891—92 S. 849—53), skal jeg ikke lier af-
trykke dem, men kun nævne, at alle mine Forslag bleve billigede af Kon-
sistorium og stadfæstede dels af dette, dels af Ministeriet.
—	Yed Skrivelse af 1ste Maj 1893 underrettede Provinsarkivar, Dr.
jur. V. A. Secher mig om, at det kjøbenhavnske Provinsarkivs Bygning nu
var saa vidt færdig, at Arkivet saa sig istand til at modtage de Aviser
fra Sjællands og Lolland-Falsters Stifter, som i Henhold af Lov af 30t.e
Marts 1889 vilde være at afgive fra Universitetsbibliotheket til Arkivet.
Samtidig meddelte han mig, at da Arkivet raadede over tilstrækkelig Plads,
vilde det tillige kunne modtage til midlertidig Opbevarelse og videre Frem-
sendelse de Aviser, som i Henhold til den nævnte Lov vilde være at afgive
fra Bibliotheket til det fynske Provinsarkiv. Paa Grund af den stadig mere
tiltagende Pladsmangel i Bibliotheket benyttede jeg med Glæde den Lejlig-
hed, der tilbød sig til paa én Gang at blive af med den sidste Rest af
Provinsaviserne, og efterat jeg først havde indhentet Konsistoriums Tilladelse,
som meddeltes mig ved Skrivelse af 12te Maj, afgaves de paagjældende
Aviser i Sommerens Løb til det nævnte Arkiv.
—	Arbejdet paa de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa
sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1892—93)
afgaves den 15de Maj 1893 til Ministeriet. Til den alfabetiske Seddel-
katalog blev der i Aarets Løb af Cand. mag. Bartholin skrevet 4,490
Sedler, hørende til Afdelingerne Theologi (Slutning) og Geografi (Begyndelsen),
medens der i Fagkatalogen af samme indførtes 6,309 Titler, foruden dem,
der af Bibliothekets eget Personale indførtes i deallerede færdige Afdelinger.
Desuden blev der arbejdet videre paa den særskilte alfabetiske Katalog-
over Bibliothekets Samling af udenlandske Doktordisputatser.
—	Yed Skrivelse af 19de April 1893 tillod Ministeriet Underbibliothe-
kar, Dr. phil. Fridericia at foretage en Rejse i videnskabeligt Øjemed til
Stockholm i Tiden fra den 19de til den 30te April. — For de ved den nye
Lønningslov til min Raadiglied stillede 2,600 Kr. til extraordinær Medhjælp
oprettede jeg 3 Medhjælperpladser, som jeg besatte med D'Hrr. Candd. [»hil.
Aage Friis, C. Liittichau og O. Madsen.
2. Den botaniske Have 1893.
t (Professor, Dr. Fug. Warming).
A. Haven i snævrere Forstand.
I Aaret 1893 ere følgende Arbejder udførte:
1. Frilandsanlæget. Den strænge Yinter 1892—93 foraarsagede en
Del Tab af Træer og Buske, navnlig led Naaletræerne betydeligt, saa at,
foruden de mindre liaardføre som Abies cephalonica, A. Pindrow, A . Pinsapo,
Cedrus atlantica, Gryptomeria japonica, Picea Morinda, P. orientalis,
Podoc arpus japonica, Sequoia gigantea m. 11., næsten alle Ædelgran
(Abies) og en stor Mængde af Rødgran gik ud og maatte ryddes. Af Løv-
192
Universitetet 1892—1893.
træer vare Tabene ikke saa store; blandt dem der døde kan nævnes for-
skjellige Arter Cotoneaster, Cratægus Azoarolus, Diospyros Lotus, Fonta-
nesia phillyreoides, Indigofera Dosua, forskjellige Arter Ligustrum og
enkelte andre. Nogle af disse liave dog i Løbet af Sommeren givet Skud
fra Roden. Blandt de urteagtige, fleraarige Planter vare Tabene ikke større
end i almindelige Aar, da de hele Vinteren vare dækkede af et godt Snelag.
Frøhøsten er iaar kun lille og daarlig, da den varme og tørre For-
sommer hindrede Frøets Spiring og de fleraarige Planter i at udvikle sig
normalt; fra Midten af Juli blev "Veiret regnfuldt og efter Aarstiden kjøligt,
saa at mange af de Planter, der først da naaede at komme i Væxt, ikke
kunde modne Frøet.
De Salix-Arter, der staa paa Jordvolden, som skal afgraves, nu da
Kommunen lader Anlæget mellem Haven og Sølvgade udføre, ere formerede
og de unge Planter ere plantede, hvor der var Plads mellem de andre
Salices. I)e ældre Doubletter af Philadelphus i Lindebouskettet ere borttagne,
og andre Arter ere plantede istedet. Den i forrige Aar paabegyndte Plantning
af en Ha^k af Hvidtjørn er iaar fortsat langs med Stakittet i Østerfarimags-
gade, med Undtagelse af et Stykke ved Jordmagasinet, hvor formentlig
Universitetets Gymnastikhus vil faa Plads. Resten af den daarlige Avn-
bøghæk ved det medicinske Kvarter er ryddet og Pladsen tillagt dette.
Plænen med Platanerne er omgravet og tilsaaet paany, da den var
meget uren, idet Frø af Planter fra det toaarige Kvarter tlvver derover og
spirer. Da Plænen med Pilene ved Søen sidste Efteraar blev opgravet for Ned-
lægningen af Sugeledningen fra Søen til Damppumperne, maatte den planeres
og tilsaaes igjen. I Bousketterne langs med Østerfarimagsgade, fra Gartner-
boligen til den polytekniske Læreanstalt er den, ved Udgravning til Beton-
pillerne i Jernstakittet, tiloversblevne Jord udjævnet, de ere planerede,
gravede og tilsaaede med Græs. Ved Ombygningen af Broen blev det nød-
vendigt at forhøje de tilstødende Gange tilligemed Græsskraaninger og
Plæner, der paany bleve tilsaaede.
I det medicinske Kvarter ere de overflødige Planter udskudte, saa at
der har kunnet tages 16 Bede ind til det ifjor paabegyndte biologiske
Kvarter. Den Del, der er beholdt som medicinsk Kvarter, er reolet og
beplantet paany. Det er omtrent halvt saa stort som det tidligere og inde-
holder af urteagtige Planter henved 250 Arter. Grupperne med de ller-
aarige Planter ere vintergravede. Den ene Del af Kvarteret til de toaarige
og en Trediedel af det til de enaarige Planter er reolet.
Ren- og Vedligeholdelsesarbejderne ere udførte som sædvanlig. Gan-
gene ere jævnede og grusede.
De forrige Aar som Forsøg anskaffede emaillerede Navneskilte til
Grupperne, navnlig i det biologiske Kvarter, have ikke vist sig hensigts-
svarende, hvorfor der ikke bliver anskaffet flere af dette Materiale.
2. Væxthusene. Foruden det daglige Arbejde har den store Repa-
ration og Malingen af alle Væxthusene foraarsaget et ikke ubetydeligt
Arbejde med at flytte Planterne fra et Hus til et andet, medens Arbejdet
stod paa; de større Planter, der ikke kunne flyttes ud af Palmehuset,
maatte flyttes efterhaanden som de stode Haandværkerne ivejen.
Videnskabelige Samlinger.
193
Desværre maatte de 2 Cocos botryopbora, der vare hjembragte 1847
med Korvetten »Gaiathea« fra Rio Janeiro, bortbugges, da de vare for høje
til at forblive i Huset. De ere nu anbragte i Museet. Phoenix spinosa blev
flyttet ind i Midten og sænkedes ned paa Kanalen; da den paa Grund af
sin Størrelse ikke mere kan flyttes, blev den ikke omplantet, men der sattes
kun en Kasse af Bræder omkring den Del af Roden, som staaer over Gulvet.
Arenga saccharifera, hvis Blad iaar igjen var voxet gjennem Glastaget, blev
sænket 4 Fod i en af Beton støbt Brønd. Begge disse Planter kunne kun
beholdes i det nuværende Palmehus i nogle faa Aar, da de saa ville være
for store. Foruden Livistona chinensis og olivæformis, der bleve omplantede
i lirkantede Kasser med Jernstel, ere 20 andre Planter omplantede i Ballier.
Luftgivningsapparaterne i Væxthusene ere eftersete og reparerede.
Paa Varmeapparatet ere alle Haner slebne, Rør og Pakninger efter-
sete og fornyede, hvor det var nødvendigt. 12 Stk. x/2", 1 Stk. 1" og 1
Stk. 1 x/2" Damphaner ere fornyede. Returrøret i Varmebedet i B er tildels
fornyet. I D borttoges 2 Stk. 4" Rør, der vare revnede; da de ikke be-
høves saa store, erstattedes de med 1/2" Rør. Spjeldet og Rammen under
Kjedlen ISTr. 3 fornyedes. I Varmekjedlen i Snedkerværkstedet indlagdes
nye Damprør. Returvandsamleren og Dampføderen tilligemed alle dertil
hørende Rørforbindelser fornyedes. Rørledningen fra Returvandsamleren
til Donkey-Pumpen og den fra Føderen til Kjedlerne fornyedes. De 3
Dampkjedler prøvedes og fandtes iorden.
Alle Væxthusene, med Undtagelse af Formerings- og Forsøgshuset,
bleve malede ind- og udvendig. Glastagene bleve eftersete og istandsatte;
Vinduerne vadskedes før Malingen.
(Til Eftersyn og Reparation af Glastagene anvendtes 501 ^ Arbejds-
dage, c. 58 Kister Glas, 1,700 Pd. Kit og 195 Pd. Blyindfatning. Til at
vadske Vinduerne anvendtes 172 Arbejdsdage).
Palmehuset. I Taget fornyedes Beklædningen paa 34 Spær og 19
Løsholter samt 2 Vinduesrammer; i 32 Vinduer fornyedes 38 Ramtræ. Bag-
porten repareredes med 5 nye Flager. En 4 Fod dyb Brønd udgravedes og
støbtes af Beton. Murkanten omkring den midterste Rotunde, der var
sunken paa flere S.teder, saa at Gulvtremmerne laa meget skæve, blev
tilligemed Luftudsugningsbrøndene rettede og opmurede. Ligeledes bleve
Jernbukkene imellem Søjlerne rettede og undermurede. I Skillerummene
til B og C lagdes 2 nye Fodstykker, 3 Stolper og 13 Løsholter. Vinduer,
Døre og Flager repareredes. Ruderne i den øverste Kuppel samt i det
underste Lag paa det øverste Tag bleve omlagte. I Væxthuset B fornyedes
Beklædningen paa 3 Spær, 4 Løsholte og 2 Vinduesrammer; de øvrige Spær
og Vinduer ere reparerede. Dækket paa Lufthætten er fornyet, Siderne og
Klapperne ere reparerede. I Skillerummet til D ere 10 Vinduer, Døre og
Fodstykket reparerede. I Væxthuset C repareredes 6 Spær, Vinduer, Døre
samt Tremmerne paa den udvendige Gangbro. 1 Skillerummet til E er
lagt et nyt Fodstykke. I Væxthuset D fornyedes 2 Spær, 4 Fodstykker
med Stød- og Dækbræder paa Nordsiden; Vinduer, Døre samt den udven-
dige Gangbro ere reparerede. I Væxthuset E ere Vinduer, Døre og den
udvendige Gangbro reparerede. I Væxthuset F er hele den østlige Gavl,
Universitetets Aarbog.	25
194
Universitetet 1892—1893.
Indgangspartiet og de 2 nærmest liggende Spær fornyede, 2 nye Vindues-
rammer med Sprosser; Solfanget (8 Stembræder) og Fodstykket reparerede,
i 24 Yinduer indsat 30 nye Ramtræ og 20 Sprosser. Alle Dæknakkerne
fornyedes. I Væxthuset G ere Spær, Yinduer og Fodstykker reparerede. I
Væxthuset H er et Fodstykke i Gavlen fornyet, Lufthætten og Vinduer
reparerede. I Væxthuset I ere begge Fodstykker med Fodplankerne for-
nyede, Vinduerne, Dørene og Stilladserne reparerede. I Akvariet er Be-
klædningen paa 24 Spær og 12 Løsholte fornyede; Døre, Vinduer, Fod-
stykker repareredes. Vinduerne i Taget over Indgangspartiet ere ændrede
og tildels fornyede.
Renderne udvendig og imellem de dobbelte Vinduer, samt Zinkstrim-
lerne, der dække over Samlingerne af Vinduerne paa Tagene af Væxthusene
B, C, D, E, Akvariet og Palmehuset ere reparerede og for en Del fornyede.
Marmorbusten af Frederik V, der i nogle Aar har staaet i Lysgaarden
i Museet, maatte flyttes, da Pladsen, hvor den stod, skulde benyttes til
Opstilling af Skabe. Den er nu opstillet i Væxthuset E.
3. Bygninger. Foruden det almindelige Eftersyn paa Tag og Fag
udførtes følgende Arbejder:
Langs med Østerfarimagsgade, fra Gartnerboligen til den polytekniske
Læreanstalt er opsat et Jernstakit med et større Indgangsparti med Gra-
nitpiller.
I Skjellet mellem Haven og den polytekniske Læreanstalt opførtes den
sidste Halvdel af Muren, i hvilken der indsattes en Dør. Langs med hele
Muren (132 Alen) blev en Tagrende af Zink ophængt. Et Træstakit sattes
imellem Forsøgshaven og Varmbænkpladsen. Broen over Søen blev om-
bygget og malet. Istedetfor de Træpæle for Enderne af Broen, hvorpaa
den tidligere hvilede, blev der støbt 2 Piller af Beton, som nu bære den.
Jernbænkene ere reparerede og malede.
Kontoret, Frøkamret og Gjennemgangen i Gartnerboligen ere reparerede
og malede. Til Katalogerne og andre Ting, der ikke godt kunne ligge
frit fremme, anskaffedes 3 Skabe paa Frøkamret og 2 i Gjennemgangs-
værelset. I Medhjælperboligen istandsattes og maledes 2 Værelser. I
Portnerboligen lagdes et nyt Gulv og 2 nye Bjælker \ Kjøkkenet. Aftræ-
delsesværelset, der ikke benyttedes af Publikum, blev istandsat og malet,
1 Kakkelovn, der ikke benyttedes i Gartnerboligen, flyttedes derhen og
opsattes; Værelset lagdes til Portnerens Lejlighed.
Museet. I Læsesalen forlængedes Bordet, Bænkene rykkedes sammen,
og 1 ny Bænk opsattes. 4 Gasblus bleve ændrede. I Nr. 2 indrettedes et
Skab og 2 bleve malede. I Nr. 8 anskaffedes et stort Skab og 5 Fag For-
satsvinduer. I Bibliotheket rykkedes Hylderne i Reolerne sammen og en ny
Reol opsattes, hvortil der var givet en extraordinær Bevilling af Rigsdagen.
I Lysgaarden opsattes 11 Skabe til Herbarier ligeledes for extraordinær
Bevilling. Det bakteriologiske Institut flyttede herfra til Ny Vestergade, og
de af det benyttede Kj ælderværelser toges atter i Brug for Museet. For-
værelset ved Nr. 22, der tidligere var overladt til Professor Salomonsen,
laantes til Dr. Nielsen.
Videnskabelige Samlinger.
195
Laboratoriet. I Professorboligerne oliemaledes nogle Værelser; ligeledes
blev Portnerens Lejlighed oliemalet.
4.	Personalet. Medhjælper Ipsen var i September Maaned indkaldt
til Militærtjeneste. Undergartner Madsen var syg i en Del af November
og December Maaneder.
5.	Frø- og Plantebytning. Fra 43 botaniske Haver og 17 Privat-
mænd er modtaget c. 1,551 Portioner Frø, af hvilke de Arter, der kunne
bestemmes ved deres Frø, ere saaede under bestemt Navn. Af de øvrige ere
921 saaede uden bestemt Nummer, medens Resten er udskudt, enten som Dou-
bletter eller ubetydelige Arter. Der er endvidere modtaget 165 levende
Planter fra de botaniske Haver i St. Petersborg og Lund og fra 24 private
Gartnere og Havevenner. Giverne ere Professor, Dr. Brandis, Frø ; Havebrugs-
kandidat Caroc, Nymphæa- Arter; Hr. von Bergen, Planter fra Norge:
Handelsgartner Bruun i Svendborg, danske og grønlandske Planter; Gartner
Brandt paa Krathuset, Anthurium ornatum; Cand. mag. Børgesen, Planter
fra Schweiz og Stenhøjsplanter; Hr. Cockayne, Frø fra Ny Zealand; Direktør
Correvon i Geneve, Frø; Dr. Dieck, Moseplanter; Grosserer Eriksen, Løg-
væxter og Frø af Trapa natans (kjøbt); Adjunkt Feddersen, Frø fra Chile;
Cand. pharm. K. Friederichsen, Frø; Cand. pharm. Gelert, Frø; Lektor C.
Hansen, Frø fra Nordamerika; Underforvalter C. O. Hansen, Frø og Planter
fra St. Croix; Thom. Hanbury i La Mortola, Frø; Stud. mag. Hartz, Frø af
danske Planter; Missionær Jensen i Madras, Frø; Frk. Jacobsen paa Hæsede,
Frø; Havebrugskandidat A. Lange, danske Orchis; Professor Joh. Lange,
Frø fra forskjellige Steder og danske Planter; Handelsgartner Liboni i
Sønderborg, Hybrider af Yerbascum; Premierlieutenant Lundwall, spirende
Frø af Araucaria fra Chile; Stud. mag. Mentz, danske Planter; Baron F.
Muller i Melbourne, Frø og særligt maa fremhæves en meget stor og pragt-
fuld Todea barbara med en 3 Fod høj og Fod bred Stamme, som er
mange hundrede Pund tung og hvis Fragt Baron Muller betalte; Seminarie-
lærer H. Mortensen, Bastarder af danske Planter; Konsulent Nielsen,
Bastarder af danske Planter; Gartner Pedersen, Frø af Cuscuta; Mr. Robinson
ved Frk. Begtrup, Polygala Senega fra Nordamerika; Docent Rutzou, Frø;
Professor Seidel i Dresden, Frø; Gartner Ulriksen paa Alnarp, forskjellige
Coniferæ; Professor Warming, Frø fra Forskjellige; Hr. Zencker, Frø;
Sphagnummos er modtaget fra Gartner Christensen paa Tølløse, Kancelli-
raad Hostrup Schultz og Dr. Stockfleth.
Fra Haven er afgivet 286 Planter, 32 Arter Stiklinger, og 5,197 Por-
tioner Frø til 74 botaniske Haver, 27 Landbrugsskoler. Seminarier og pri-
vate Gartnere og Haveejere.
Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger og Exaininer er der
afgivet Materiale til den farmaceutiske Læreanstalts Botanikundervisning,
der med Ministeriets Tilladelse er forbleven her i Haven, og der er af
afskaarne Planter til Undervisning afgivet 981 Portioner til 75 forskjellige
Skoler (98 Lærere), 11 Kursus (13 Lærere), og 12 Manuduktører. Desuden
er afgivet afskaarne Planter til Skolelærerexaminerne i Aarhus, Kjøbenhavn
og Odense.
25*
Universitetet 1892—1893.
6.	Havebrugskandidat Helweg, Cand. mag. Hj. Jensen og Cand. mag.
Raunkiær have benyttet Jord i Forsøgshaven til Forsøg. Desuden har
Cand. mag. Hj. Jensen anstillet Forsøg med forskjellige Planter i Væxt-
husene, ligesom han og de Studerende i plantefysiologisk Laboratorium have
benyttet Forsøgshuset.
7.	Adgangskort ere af Gartneren udstedte til 37 Manuduktører og
Studerende tildels med Adgang til Yæxthuse, Stenhøjene og Mosen. Til 5
Skoler er udstedt Adgangskort. Til at male i Haven og Yæxthusene ere
11 Kort udstedte. Af Betalingskort ere 2 solgte for Enkelt-Person (Nr. 49,
50) og 1 Familiekort (Nr. 31).
Adgangskort til Haven ere iøvrigt af Bibliothekaren udstedte til 23
Botanikere og Botanofiler, 6 Lærere, 29 Lærerinder, 23 Lærerindeelever
43 studiosi magisterii, 230 Stud. med., 18 Stud. polyt., 75 Stud. pharm.,
28 Landbohøjskoleelever, 52 Seminarieelever, 72 Privatister, 2 Haveelskere,
1 Kunstnerinde samt en Del af Universitetets og Ministeriets Embedsmænd.
B. Museet.
1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder.
a. Herbarierne.
Bestemmelsesarbejder: I Generalherbariet ere Underslægterne Lastrea
og Nephrodium af Slægten Aspidium samt Familien Dioscoreaceæ bestemte
af Museumsinspektør Kiærskou. Samtidigt ere de ældre Bestemmelser
reviderede, det lille Format overført til stort, alle Exemplarerne nøjagtigt
etiketterede og hver Art forsynet med et Omslag med efter Verdensdelene
forsk] elligfarvet Etikette. Slægten Rosa er bestemt og revideret af Pro-
fessor Crépin i Bruxelles, Iserts vestindiske Herbarium af Konsul Ivrug i
Berlin og 34 Simarubaceer af Professor Urban i Berlin. I det arktiske
Herbarium er Bearbejdelsen af Grønlands Havalger tilendebragt og en Del
islandske Havalger tilligemed en Samling islandske Karplanter (modtagne
af Adjunkt Stefånsson) bestemte af Dr. Kolderup Rosenvinge. En Del øst-
grønlandske Laver ere bestemte af E#stor Deichmann Branth.
Konservatorarbejder: Ordningen, Opklæbningen og Interkaleringen af
Liebmanns store Samling af mexikanske Græsser er tilendebragt. Sam-
tidigt ere Doubletter udtagne og afsendte til forskjellige Museer. Af Fa-
milierne Bignoniaceæ, Bromeliaceæ, Cucurbitaceæ, Malvaceæ og Vello-
siaceæ ere de brasilianske Arter blevne ordnede og forsynede med Etiketter.
Samtidigt ere Doubletter udtagne. Bestemmelseslister over Glaziouske Plan-
ter ere blevne indførte i Protokollerne. Adskillige Planter, som ere blevne
ønskede til Bestemmelse eller Undersøgelse, ere blevne udtagne og reviderede,
ligesom tilbagesendte Planter ere blevne reviderede og for Størstedelen
interkalerede. I det arktiske Herbarium er Ordningen af de arktiske, sær-
lig grønlandske, Svampe, saa godt som tilendebragt. Samtidigt er der
udtaget Doubletter. Ordningen af de arktiske Alger er paabegyndt; sam-
tidigt er udtaget Doubletter af de grønlandske. For de færøiske og islandske
Algers Vedkommende er Ordningen og Opstillingen dog i mange Tilfæltte
Videnskabelige Samlinger.
197
ikke gjennemført, da dertil udkræves en mere indgaaende Undersøgelse, end
Tiden bar tilladt. Doubletter af grønlandske og islandske Karplanter, Mosser
og Laver ere udtagne, etiketterede og afsendte til forskjellige Museer. Den
i Herbariets store Beholdning af magasinerede Planter i forrige Aar paa-
begyndte Ordning efter Familier er fuldendt for Fanerogamernes Vedkommende
(med Undtagelse af Liebmanns og Ørsteds centralamerikanske Samlinger,
som allerede tildels ere ordnede paa denne Maade). Af Galatheaexpeditionens
Samlinger ere Algerne interkalerede og Mosserne udtagne og afsendte til
Bestemmelse. Alle Doubletter af danske Planter ere gjorte færdige til
Uddeling. Interkalation af senere opklæbede Planter i Generalherbariet er
paabegyndt. Vedprøvesamlingen er flyttet ind i de ved Professor Salomon-
sens Fraflytning ledige Skabe i Kjælderen. Af Damerne, som arbejde i
Museet, er der opsat 4,625 Exemplarer paa Halvark.
b. Tør- og Spiritussamlingen.
Bestemmelsesarbejder: Bestemmelserne af Liliiflorer og Gramineer ere
reviderede.
Konservatorarbejder: Paa Grund af de i høj Grad paatrængende Ar-
bejder i Herbarierne er her intet Arbejde udført. Kun omtrent 50 Præpara-
ter ere her opstillede af Inspektøren, og en hel Del venezuelanske og
vestindiske Plantedele opstillede i Glas af Professor Warming.
2. Benyttelse af Museets Samlinger.
Udlaan har fundet Sted til følgende 7 udenlandske Botanikere: Pro-
fessor Flahault i Montpellier, Professor Crepin i Bruxelles, Lektor Neumann
i Sverrig, Dr. Lindau i Berlin, Fru Weber van Bosse i Amsterdam, Dr.
Brotherus i Helsingfors, Professor Chodat i Geneve og til 5 indenlandske
Botanikere. 27 Personer have besøgt og benyttet Museets Samlinger.
3. Udsending af Doubletter fra Museet.
Doubletter af Liebmanns mexikanske Græsser (indtil 150 Arter i hver
Pakke) ere sendte til Museerne i Kew, Paris, Stockholm, St. Petersborg,
Berlin, Wien, Washington og St. Louis. Til Museerne i Upsala, Kew,
Paris og Kiel ere sendte Samlinger af grønlandske og tildels islandske
Planter. Til Herb. Boissier i Chambésy ved Geneve er sendt en stor Sam-
ling grønlandske og islandske Karplanter, og til den botaniske Forening i
Kjøbenhavn en større Samling af danske Planter.
4. Museets Forøgelser.
Museet har i Aarets Løb modtaget adskillige Forøgelser, af hvilke
særligt fremhæves: Ifølge testamentarisk Bestemmelse af Etatsraad E. Petit
tilfaldt ved hans Død, der indtraf den 7de Novbr. 1893, følgende Sam-
linger Haven: hans korsikanske, nordafrikanske, schweiziske og øster-
rigske Herbarium; disse værdifulde Samlinger ere modtagne og ville, saa-
198
Universitetet 1S9'2—1893.
snart ske kan, blive gjennemgaaede og indlemmede i Herbariet, efterat
Doubletter ere udskilte. Endvidere er modtaget 230 Arter nordamerikanske
Planter fra the Smithsonian Institution, en Samling Havalger fra Island,
samlet af Stud. mag. Lundbeck, en meget stor Samling (flere tusinde
Herbarieexemplarer og en Mængde Spiritusglas) grønlandske Havalger, be-
stemte af Dr. Kolderup Rosenvinge, fra Grønlands-Kommissionen. Frem-
deles større Samlinger af Planter fra Montpelliers Omegn, dels fra Professor
Flahault, dels fra Professor Warming. Endvidere er modtaget Gaver fra
Justitsraad Juel, Professor Johnstrup, Stud. mag. Ostenfeldt Hansen, Ad-
ministrator Pedersen, Dr. Y. A. Poulsen, Cand. pliarm. Gelert, den botaniske
Forening i Kjøbenliavn, Gartner Ravens i Odense, Kunstmaler Skovgaard,
Hr. Y. Thaulow, Pastor Høyerup, Professor Joh. Lange, zoologisk Museum,
Assistent Hjalm. Jensen, Underforvalter O. Hansen paa St. Croix, Semi-
minarielærer J. Jeppesen, Dr. H. Schenck i Bonn, Stud. mag. Hartz, fhv.
Kolonibestyrer Lytzen, Museet i Berlin, Professor Warming, Pastor P. H.
Sørensen i Jakobshavn, Docent Riitzou, Museet i Lund, Brygger Th. Schiøtz,
Adjunkt Zofl'mann, Stud. mag. F. Kølpin Ravn, Docent Hannover, Cand.
phil. Edv. Bay, Hofjægermester Hofman Bang, Snedkermester Carl Hansen,
Pastor Deichmann Branth, Dr. J. M. Norman i Laurvig, Professor Grøn-
lund, Dr. phil. W. Sørensen og Lærer Overgaard. Kjøbte ere: Rabenhorst:
Fungi europæi Ser. II. Cent. 38—39, E. F. et W. R. Linton, Murray &
Moyl Rogers Lit. of British Rubi Fase. I—II, Migula, Sydow et Wahlstedt:
Characeæ exsiccatæ Fase. I og Y. Wittrock et 0. Nordstedt: Algæ aquæ
dulcis exsiccatæ: Fase. 22—25. Endelig er Museets Haandbibliothek blevet
forøget med Lief. 79—99 af Engler u. Prantl: Die naturi. Pflanzenfamilien.
C. Bibliotheket.
Bibliotheket har været aabent i 132 Dage; Læsestuen har været besøgt
af 680 Personer; Udlaan har fundet Sted til 673 Personer, som laante 1306
Yærker i 1503 Bind.
Bibliotheket har modtaget 71 Tidsskrifter, hvoraf 24 ere Gaver fra
Videnskabernes Selskab, Meteorologisk Institut, Landbohøjskolen, Miinchener
Akademiet, Botanisk Have i St. Petersborg, Botanisk Forening, Naturhisto-
risk Forening, Redaktionerne af Gartnertidende, Dansk Havebrugstidende og
Ugeskrift for Landmænd, samt Inspektør Kiærskou og Lektor Rostrup.
Endvidere er modtaget 272 Yærker, af hvilke 32 ere Fortsættelser.
117 ere Gaver fra Videnskabernes Selskab, Zoologisk Museum, Landbohøj-
skolen, Miinchener Akademiet, Botanisk Forening, Professor Agardh i Lund,
Hr. J. C. Bay, Cand. mag. 0. Dahl (Christiania), Cand. pharm. O. Gelert,
Kandidat H. Gran (Christiania), Professor Grønlund, Inspektør Kiærskou,
Konsul H. Krebs, Professor Joh. Lange, Professor Lutken, Professor Mac
Milian (Minneapolis, Minn. U. S. A.), Stud. mag. Mentz, Dr. 0. Nordstedt
(Lund), Lektor O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Dr. med. C. Rasch, Cand.
mag. Raunkiær, Dr. Rosenvinge, Lektor Rostrup, Professor Salomonsen,
Forstkandidat Sarauw, Dr. R. Schulze (Berlin), Professor Warming, Professor
N. Wille (Christiania), Læge F. N. Williams (Brentford, England) Cand.
polyt. E. Østrup. Særlig fremhæves Redoute, Les Liliacées, et stort Billed-
Videnskabelige Samlinger.
199
værk i 8 Bind, skænket af Konsul H. Krebs, The Gårdeners Chronicle, et
komplet Exemplar indtil 1890, af Landbohøjskolen, samt et større Antal
Bøger udtaget af afdøde Etatsraad E. Petits efterladte Bogsamling i Hen-
hold til den Afdødes Bestemmelse. Endelig har Bibliotheket som Gave
modtaget fra Eru Nanna Liebmann en Del Manuskripter og Breve, efterladte
af Professor Liebmann, samt efter Etatsraad Petit 2 Bind med kolorerede
Haandtegninger af Svampe udførte af Samme. — 101 Bind og Hefter ere
blevne indbundne eller stift heftede.
Portrætsamlingen er bleven forøget med 6 Billeder, som ere skænkede
af Apotheker Boysen, Professor Lange, Dr. O. Nordstedt (Lund) og Professor
Warming.
Under Bibliothekaren, Dr. Kolderup Rosenvinges Fraværelse paa Under-
søgelsesrejser i de danske Farvande, have Museumsinspektør Kiærskou og
Cand. mag. Raunkiær vikarieret for ham.
I Sommerens Løb ere samtlige Reoler i Bibliotheket blevne ombyggede,
idet der er indført Sondring mellem Oktav- og Kvart-Hylder, hvorved der
er kommet 2 Hylder til paa hver Reol. Tillige er der bleven opstillet en
stor ny Reol. Samtidig hermed er der bleven foretaget en Omflytning af
hele Bibliotheket, der har taget megen Tid.
Museumsinspektør Kiærskou har fortsat Udarbejdelsen af en ny syste-
matisk Katalog over Bibliotheket,
D. Benyttelse af Museets og Laboratoriets Lokaler.
I 1893 er Museet blevet benyttet paa forskjellig Vis foruden til dets
egentlige Formaal, nemlig: Til Tegneundervisning (i Auditoriet) af Almin-
delig dansk Gartnerforening; til videnskabelige Møder af følgende Forenin-
ger: Botanisk, Naturhistorisk og Geografisk (Auditoriet); til Bakteriologisk
Laboratorium (4 Værelser i Kjælderen og et Kjælderrum) af Professor
C. J. Salomonsen, der imidlertid hen paa Sommeren fraflyttede disse og
flyttede ind i de nye Lokaler i Ny Vestergade. Kredslæge Dr. Nielsen
fik Lov til at benytte et af hans smaa Kjælderværelser til bakteriologisk
Forskning og Undervisning. Det meteorologiske Instituts magnetiske
Afdeling fik Lov at indrette et fotografisk Mørkekammer under den store
Trappe. Professor Gædeken og Dr. H. A. Nielsen samt Docent Riitzou
benytte om Sommeren dels Museets Auditorium dels Laboratoriets Anatomi-
sal til de aarlige Lærer- og Lærerindekursus i Hygiejne og Botanik. Den
farmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er med Ministeriets
Tilladelse forbleven her ved Haven, med Benyttelse af Auditoriet, Anatomi-
salen og Studiesamlingen i Laboratoriebygningen; et særligt Værelse til den
botaniske Docent ved Læreanstalten kan derimod ikke afgives af Labora-
toriet. Dr. Rud. Bergh har som i tidligere Aar holdt sine histologiske
Øvelser i Laboratoriets Anatomisal.
E. Videnskabelige Publikationer.
Dr. L Kolderup Rosenvinge har tilendebragt Bearbejdelsen af Grøn-
lands Havalger paa Grundlag af Museets Samlinger og publiceret et Arbejde
200
Universitetet, 1892 —1893.
»Grønlands Havalger« i »Meddelelserom Grønland III«. - Museumsinspektør
Kiærskou har publiceret sin Bearbejdelse af Museets brasilianske Myrtaceer
under Titelen »Enumeratio Myrtacearum Brasiliensium«, 13 Ark med 24
Tavler. Lektor Dr. O. G. Petersens »Bidrag til Scitamineernes Anatomi«,
grundet paa Havens Samlinger, udkom i Danske Vid. Selsk. Skrifter, og
Professor Warmings Studier over Velloriaceernes Anatomi i sammes Oversigt.
Professor Bureau's Bearbejdelse af Havens brasilianske Bignoniaceæ publi-
ceredes i »Videnskabelige Meddelelser«, hvor Dr. Poulsen og Professor Wille
ligeledes publicerede Bestemmelser af nogle faa Arter.
F. Anden botanisk Virksomhed, knyttet til Haven eller dens Funktionærer.
1.	Biologisk Station. Paa denne, der i Sommerens Løb laa ved
Kjerteminde, holdtes fra den 31te Juli til den 19de August et botanisk
Kursus under Ledelse af Dr. Kolderup Rosenvinge. Deltagerne vare Cand.
mag. Ipsen og Studd. mag. N, Hartz, Kruuse og Sæmundsson.
2.	Dr. Kolderup Rosenvinge har fortsat sine med Understøttelse af
Kommunitetets Midler foretagne Undersøgelser over Plantevæxten i de
danske Have. Ombord paa Fiskeriinspektionsfartøjet »Hauch« og Fiskeri-
kontroldamperne »Falken« og »Havørnen« ere Skrabninger og andre Ind-
samlinger foretagne i Limfjorden, Kattegat, Samsøbelt, Storebelt, Sundet og
Østersøen syd om Øerne.
3.	En botanisk Exkursion til Fanø og Blaavand foretoges fra 13de—
17de Juli inkl. under Ledelse at Professor Warming og Cand. mag. Raun-
kiær. I Exkursionen deltoge 20 Studerende.
G. Personlige Forhold hele Haven vedkommende.
Flere betydelige Ændringer ere foregaaede, mest som Følge af, at
Professor Lange tog Afsked fra sin Stilling ved Landbohøjskolen fra 1ste
April. Dr. O. G. Petersen udnævntes til hans Eftermand, og afgav derfor
fra 1ste Maj sin Stilling som Assistent ved Plantebestemmelserne i Haven,
hvilken Plads overtoges af Cand. mag. Raunkiær. Da Dr. Petersen ogsaa
fratraadte sin Stilling som Docent ved farmaceutisk Læreanstalt, og Dr. V.
A. Poulsen udnævntes til denne Plads, nedlagde Sidstnævnte sin Stilling
ved Universitetet som Assistent ved den planteanatomiske Undervisning,
ved hvilken Dr. Kolderup Rosenvinge traadte i hans Sted, og ved Studie-
samlingen, hvor Cand. mag. F. Børgesen afløste ham. Tillige fratraadte
Docent ved farmaceutisk Læreanstalt, Cand. pharm. S. Riitzou sin Stilling
som Assistent ved Museets Sprit- og Tørsamling.
Den Ilte November var det 25 Aar siden, at Gartner Friedrichsen
udnævntes til sit Embede som Havens Gartner; en større Kreds af Bota-
nikere og Andre, som staa eller have staaet Haven nær, fejrede denne Be-
givenhed ved en festlig Sammenkomst med ham
Videnskabelige Samlinger.
201
3. Det zoologiske Museum 1892 og 1893*).
Første Afdeling.
(Professor, Dr. Lutken.)
1892.
I. De Ordningsarbejder, som ere blevne fremmede, ere i Hovedsagen
følgende, forsaavidt de ikke henhøre under Begrebet Løbende Arbejder.
Assistenten (eller Viceinspektøren, som han nu benævnes) har begyndt paa
Bearbejdelsen af de i den Lundske Samling opbevarede talrige Levninger
af Hovdyr fra de brasilianske Huler. Ved Assistance af Stud. mag. Andersen,
som har valgt et Afsnit af Ornithologien til sit Speciale, er Revisionen og
Katalogiseringen af Gjøge-Gruppen (Coccyges) gjennemført, og der er
arbejdet paa samme Maade med Papegøjernes store Orden (Psittaci); ved
Assistance af Cand. mag. Ad. Jensen ere Fiskefamilierne Pomacentrini,
Chromides (Ferskvandslæbefiskene), Anabatidæ (Krybefiskene) og Ophiocephali
reviderede, katalogiserede og overhovedet ordnede; Cand. mag. Posselt har
fortsat sit Arbejde med den gamle Verdens Karpeformer (Cyprinoidei) og
paa det Nærmeste afsluttet det. Bestyreren har — forsaavidt ikke hans
anden Embedsgjerning og allehaande løbende Museumsforretninger, Korre-
spondance o. s. v. have lagt Beslag paa hans Tid — især været sysselsat
med at revidere den Oversigt over Grønlands Fiske, som skulde udgjøre
et Afsnit af den nye »Fauna Groenlandica«, som liaabes udgiven ved
»Kommissionen for Grønlands geografisk-geologiske Undersøgelse« i en nær
Fremtid.
Omstillingsarbejderne, som dels slutte sig til de planmæssige Ordnings-
arbejder, dels ere en Følge af den i Aarets Løb og i det foregaaende Aar
stedfundne Tilgang af nyt Materiale, fordele sig paa følgende Maade paa
de forskjellige Klasser samt paa den almindelige systematiske og paa de
dansk-nordiske, faunistiske Samlinger.
I den almindelige Pattedyrsamling er der opstillet 11 udstoppede
Pattedyr, deriblandt 1 Præri-Antilope (Antilocapra americana), 1 Præri-Ulv
(Canis latrans), 2 Zobeler (Han og Hun), 1 Jordegern (Spermophilus guttatus),
1 Axis-Hjort og liere Aber (Cynocephalus anubis, hamadryas,, sphinx,
Semnopithecus entellus). Af danske eller nordiske Dyr: 1 Egern, Tyr og
Kalv af Moskusfaar eller Polaroxe (Ovibos moschatus) fra Øst-Grønland, 1
Hare-Unge og Reder af Dværgmus (Mus minutus). I Spiritus er opstillet
17 mindre Pattedyr, deriblandt 2 Myodes torquatus fra Grønland. Der er
indordnet i Samlingen 6 Skeletter ( deriblandt Hyæmoschus aquaticus) og
73 Kranier m. m. af Pattedyr, deriblandt af Præri-Antilopen og af Stellers
Søløve (Otaria Stelleri) samt en Række Kranier af Pungdyr og Flaggermus,
præparerede af Hr. Winge i Anledning af hans Arbejde over Brasiliens
Pattedyr; i Hvalsamlingen 1 Skelet af Pontopona Blainvillii, 2 Kranier
') For at Meddelelserne om Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter
kunne blive meddelte for samme Aar for alle Samlinger, er der i denne Aarbog
optaget Meddelelser for det zoologiske Museum og for det mineralogiske Museum
for Aarene 1892 og 1893.
Universitetets Aarbog.	Og
202
Universitetet 1892 —1893.
af Inia geoffrensis og 5 Kranier af Hvalfiske (Blaalival, Narhval, Vaage-
hval, Pukkelhval og Grindehval) samt nogle Præparater i Spiritus. Af
Palæontologica er opstillet 1 Elsdyrskelet fra en Mose ved Jyderup, som
træder istedetfor et det mineralogiske Museum overladt Skelet fra den
samme Egn.
Af Fugle er der i den almindelige systematiske Samling opstillet 19
udstoppede samt 1 Skelet. Den dansk-nordiske Samling er forøget med 49
udstoppede Stykker — deriblandt 1 i Sønderjylland skudt Trap (Otis
Macquenii) — samt med 5 i Spiritus opstillede Unger eller Fostre.
I den almindelige Samling af Krybdyr og Padder er der opstillet 25
Stykker i Spiritus, i den danske 7. Desuden er der opstillet 1 Kvælerslange
(Python molurus) og 5 Kranier af Krokodiler, af hvilke de 4 udgjøre en
Suite af ældre og yngre, Han og Hun, af Crocodilus intermedius fra Rio
Apure i Venezuela.
I den almindelige Fiskesamling er der opstillet 324 Stykker (Læbefiske,
Flodlæbefiske, Pomacentriner, Pseudochromider, Krybefiske og Ophiocephalider)
samt 11 udstoppede Fiske (hvoriblandt 1 Sværdfisk (Xiphias) og 1 stor vest-
indisk Haj (af Slægten Galeocerdo), og 38 Skeletter, Kranier m. m. af Fiske
(hvoriblandt Skeletter af Spadestør (Spatularia), Nilgjedde (Mormyrus), Amia,
Scopelus, forskjellige Læbefiske o. s. v.). I den dansk-nordiske Afdeling
er der opstillet 110 Stykker (deriblandt 1 ung Klumpfisk (Mola rotunda),
14 danske Læbefiske og et betydeligt Antal Fiske fra Indsamlingerne i Katte-
gatet og i Øst- og Vest- Grønland). — lait er der saaledes opstillet 718
Stykker, bortsét fra, hvad der er anbragt i Magasin- og Supplementglas,
Rørglas o. s. v.
11. Ved Gaver og Indsamlinger har Afdelingen i 1892 modtaget
følgende Forøgelser: 1) Fra Zoologisk Have er skænket 21 Pattedyr:
Canis cancrivorus, Antilocapra americana (Præri-Antilope) Cervus axis,
Cervus porcinus, Sciurus plantani, Martes sylvatica, 2 Cercocebussinicus,
Canis latrans, Lemur varius, Semnopithecus entellus, 2 Canis dingo-
Bastarder, Cebus sp., Cvnocephalus sphinx, Capra liireus, Cynocephalus anubis,
Nyctipithecus felinus, Macacus speciosus, Taxidea americana, Felis leo, Hun;
45 Fugle: Casuarius galeatus, Dendrocycna fulva, Syrnium uralense,
Palæornis fasciatus, Columbula squamosa, Æx galericulata, Cyanurus
cristatus, Trochalopterum canorum, Tachyphonus melanoleucus, Grus virgo,
2 Chamæpelia trochila, ISTumida ptilorhyncha, Ara maracana, Aprosmictus
cyanopygius, Agelæus perspicillatus, Columba loricata, Cyanurus pileatus,
Chalcophaps indica, Æx sponsa, pull., Gallus domesticus var., pull. Phasianus
amherstiæ, 2 Columba rufina, Gubernatrix cristatella, Odontophorus dentatus,
Sialia sialis, Bastard af Phasianus colchicus og Euplocamus lineatus, Tetrao
tetrix, pull., Chrysotis ventralis, Columba corensis, Conurus auricapillus,
Mitua tuberosa, Cryptorhina afra, Pastor malabaricus, Calopsittacus novæ-
hollandiæ, pull., Phyllornis aurifrons, Hyphantornis cabanisi, Ardea goliath,
Mycteria australis, Carpodacus sinaiticus, Tinamus solitarius, Euplectes
franciscanus, Amblvrhamphus holocericeus, Cyanurus coeruleus; 2 Slanger
(Python natalensis). 2) Fra den østgrønlandske Expedition under Ledelse
af Lieutenant Ryder er der hjembragt en Del Fiske og nogle Fugleunger i
Videnskabelige Samlinger.
203
Spiritus, Skind af Fugle og Pattedyr og Hovedskaller og nogle andre
Skeletdele af Pattedyr, alt indført i Museets Journal under 189 Numere;
deruden 62 Rensdyr-Horn. Stud. mag. E. Bay har varetaget de fleste af
Gjenstandene. Som det Værdifuldeste maa nævnes 6 Skind med Hovedskaller
og tildels Skeletter af Moskusfaaret eller Polaroxen (Ovibos moschatus) (4
voxne og 2 Kalve), flere Lemminger (Myodes torquatus), 2 Skind af Anser
segetum (ikke tidligere iagttagen i Grønland eller Amerika) og Unger af
Anser leucopsis. Af den grønlandske Lemming havdes tidligere Intet i
Museet, af Polaroxen kun et Par Kranier. Ogsaa blandt Fiskene er der
værdifulde Bidrag til den østgrønlandske og overhovedet arktiske Fauna.
3) Cand. med. O. Helms har givet 50 særdeles smukke Fugleskind fra
Grønland, for Størstedelen indsamlede af ham selv. 4) Læge Th. Krabbe
i Godthaab har indsendt 5 smukke Skind af Somateria mollissima, var.
V.-nigrum, der ikke før med Sikkerhed var funden i Grønland. 5) Af
Adjunkt Traustedts med Understøttelse af »Kommissionen for Grønlands
geografisk-geologiske Undersøgelse« udførte Indsamlinger i Grønland er
modtaget en Del Fiske i Spiritus (33 Numre). 6) Fra Kolonibestyrer
Brummerstedt og Hr. Saumann i Godthaab er modtaget nogle grønlandske
Fiske. 7) Af Stud. mag. Lundbecks med Indenrigsministeriets Understøttelse
foretagne Indsamlinger ved Island er modtaget nogle Fiske. 8) Kaptajn
Sølling har indsamlet en Del Fiske (49 Numre) fra Vesterhavet, Kanalen
og Atlanterhavet. 9) Af de Fugle (eller Dele af dem), der ere indsendte
fra de danske Fyr, er der paa Museet gjemt 166. 10) Hr. H. Grønvold
har skænket 1 Hare-Unge og 18 Fugle, mest Strandfugle, tildels Unger,
fra Danmark. 11) Konservator Scheel har givet en Del Fugle og Pattedyr,
mest Kroppe af danske Fugle, blandt Andet en Krop af Somateria dispar,
skudt ved Rødvig 14de Januar 1892, og en Krop af Fuligula rufina, Han,
skudt den 15de s. M. ved Rødvig (næsten ny for den danske Fauna).
12) Fra Dr. Johs. Petersen er modtaget 1 Latrunculus pellucidus fra Fanø
(ny for den danske Fauna) og desuden en Del andre Fiske, tildels sjældnere
(43 Numre) fra danske Vande. 13) Generaldirektør Mynster har givet
28 Hovedskaller og 1 Skelet af græske Smaapattedyr fra Attika. 14) Af
Dr. Meinerts Indsamlinger paa Rejsen til Venezuela er modtaget nogle
Smaapattedyr, Krybdyr, Padder og Fiske. Ligeledes af Forstkandidat
Levinsens Indsamlinger paa samme Rejse ; ogsaa Noget af Professor Warming
og Baron Eggers.
Endvidere er modtaget som Gaver: a) Bidrag til Danmarks forhisto-
riske Fauna: fra Lærer Koefoed (Hovedskal af en Vildorne fra Store Lyngby
Mose ved Frederiksborg) og Cand. theol. Mortensen (Dele af Sumpskildpadde
fra en Mose ved Arresø), b) Danske eller nordiske Pattedyr ere givne af
Adjunkt Feddersen, Kandidat Estrup (1 Mus minutus fra Vejle), Hr. A.
Estrup (3 Reder og 1 Unge af Mus minutus fra Vejle), Kjøbmand Gram
(1 Foster af Balænoptera Sibbaldii fra Island), c) Danske eller nordiske
Fugle: fra Forpagter Weihrauch, Kjøbmand O. Lund (Circus cyaneus fra
Paabøl Plantage, Februar), Hr. Hechmann, Indsidder O. Christensen, Frøken
Hansen, T1and. med. Helms, Kobbergrundens Fyrskib, Assistent Olsen, Lærer
Petersen (Uvelse), Hr. Harald Jørgensen (Gudhjem) (1 graa Varietet af
26*
204
Universitetet 1892—1893.
Corvus frugilegus), Forstkandidat Wøldike (Circus cineraceus, skudt ved Pals-
gaard 17de August), Skovrider Bistrup, Apotheker Nagel (Otis macquenii, Han,
skudt ved Højer den 7de Oktober), Forvalter Benthin (1 Nyctale funerea)
og Dr. Arctander (1 dværgagtig Mergus serrator). d) Danske Padder: fra
Stud. mag. Wesenberg-Lund og Cand. mag. Ad. Jensen (Pelobates-Unger), ^ -
Dr. Jungersen (2 Exemplarer af Rana agilis fra Fanø, ny for den danske
Fauna), e) Danske eller nordiske Fiske: fra Professor Tullberg, Dr. Jungersen,
Kjøbmand 0. Lund, Hr. L. Holst, Cand. mag. Posselt, Hr. Christophersen,
Hr. Lawætz, Hr. Deichmann, Kaptajn Busche (,1 Lampris guttata), Stud.
mag. Sæmundsson og Hr. Gundel. f) Fremmede Dyr: fra Oberstinde Thestrup,
Kaptajn Schønheyder, Grosserer B. Christensen, Bundtmager Le Dous,
Professor Bergh, Dr. Kinch, Hr. Hechmann, Hr. Lassen, (et stort Skelet, i
løse Knogler, af Orang Utan (Simia satyrus) og Reservelæge Blom.
Ved Bytning med fremmede Samlinger eller med Private er erhvervet:
1) Fra British Museum i London: 4 Arter Padder. 2j Fra Museet i
Stuttgart en Del Knogler af Palæomeryx furcatus. 3) Fra Museo de La
Plata 1 Skelet af Pontoporia Blainvillii, en meget interessant og i vort
Cetaceum savnet lille Delfinform. 4) Fra Stockholms Højskole 3 Fiske-Arter
og 1 indisk Mus. 5) Fra Museet i Christiania 11 Padde-Arter. 6) Fra
Landbohøjskolen 1 Skind af Galeocerdo tigrinus (stor vestindisk Haj). 7) Fra
Studiesamlingen 1 udstoppet Circus cyaneus. 8) Fra Museet i Christchurch,
Ny Zeland, 1 næsten fuldstændigt Skelet af Dinornis casuarina, yderst kjær-
komment som Repræsentant for de uddøde nyzelandske Strudsefugle (Moa'er).
9) Fra Private: Hovedskal af Meles leucurus, 4 udstoppede Fugleunger og
2 i Spiritus, jordfundne Hovedskaller af Hund og Grævling, 1 udstoppet
Egern fra Sjælland, Horn af Cervus axis og en Hovedskal af Halichoerus
grypus med en overtallig Fortand.
Ved Kjøb er erhvervet;
a) Til den danske eller nordiske Fauna: Raja batis fra Færøerne, 2
Somniosus microcephalus (Havkai) fra Jyllands Vestkyst, 1 »Torskekonge«, 4
Sælfostre fra Grønland, 1 Foster af en Springer, 1 Skind af Lepus variabilis
fra Finland, Zeugopterus punctatus fra Taarbæk, Lagenorhynchus albirostris
fra Horsens Fjord, 1 Stør fra Anholt, Hoved af Cystophora cristata fra
Færøerne, Horn af Bos urus fra Randlev Mose ved Odder, 1 udstoppet
Muscicapa collaris, skudt i en Have ved Ribe 17de Maj 1892, 1 udstoppet
Xiphias gladius fra Odense Fjord, 1 Hugorm, b) Fremmede Pattedyr: nogle
Skind og Skeletter af østeuropæiske Smaapattedvr og 1 Cricetus nigricans
i Spiritus, 1 Skind og 9 Hovedskaller fra Venezuela, deriblandt 2 Hoveder
af Amazon-Delfinen (Inia geoffrensis, ligesom den ovenfor nævnte Pontoporia
et af vor Hvalsamlings Desiderater), og 1 usædvanligt stort Hoved af Jaguar
(Felis onca), 3 Skind af ostindiske Smaapattedyr og 1 Hovedskal af Otaria
stelleri, Skelet af Cholepus hoffmanni, 4 Hovedskaller af afrikanske Antiloper,
deriblandt den mærkelige Lithocranius walleri, og følgende Dyr, døde i
Scholzs Menageri: Catoblepas gnu, Cynocephalus anubis, 3 Macacus
erythræus, 2 Macacus cynomolgus, Felis concolor (Puma), c) Fremmede
Fugle: 1 udstoppet Vidua paradisea og 9 Hovedskaller af Fugle fra Venezuela,
d) Fremmede Krybdyr: nogle Skind og Hovedskaller af Krokodiler fra
Videnskabelige Samlinger.
205
Venezuela, deriblandt 4 Hoveder af forskjelligt Kjøn og Alder af Crocodilus
intermedius, og 1 stor Python molurus, død i Scholzs Menageri. — Af disse
betydelige Forøgelser kunde der være Anledning til at fremhæve: Præri-
Antilopen, Løvinden, den amerikanske Grævling og Zoologisk Haves andre
talrige Gaver; Polaroxerne og de grønlandske Lemminger; den betydelige
Forøgelse af det nordiske ichthyologiske og ornithologiske Materiale;
Orang-Utan- Skelettet, Kranierne af Amazondelfinen og Skelettet af Ponto-
poria; Skelettet af den uddøde Moafugl (Dinornis); den store vestindiske Haj
(Galeocerdo); Kraniet af Giraffe-Antilopen (Lithocranius); Kranierne af Croco-
dilus intermedius; en Python, molurus; Puma, Gnu, flere Abeformer o. s. v.
III. Af litterære Arbejder, der ere udgaaede fra Afdelingen, kan
uævnes Bestyrerens »Spolia atlantica: Scopelini Musei zoologici Universitatis
Hauniensis« med 3 Tavler (Videnskab. Selskabs Skrifter) samt en mindre
Afhandling om de nordiske Scopeliner (Naturhistorisk Forenings videnskabelige
Meddelelser 1892) og Viceinspektør Winges »Jordfundne og nulevende
Flaggermus (Chiroptera) fra Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, med
Udsigt over Flaggermusenes indbyrdes Slægtskab« (E Museo Lundii, 2det
Bind), samt »Ornithologisk Aarsberetning for 1891« (Vidensk. Medd. 1891).
Endvidere er benyttet den Lejlighed, som Professor Warmings »Oversigt
over Lagoa Santas Vegetationsforliold« tilbød, til at medgive dette Værk en
Fortegnelse over denne Egns Hvirveldyr, for ogsaa fra den zoologiske Side
at hævde den som en Del af Jordkloden, der ved danske Zoologers og Bota-
nikeres Virksomhed har faaet en i videnskabelig Henseende klassisk Karakter.
Ligesom i tidligere Aar har Bestyreren til Indenrigsministeriet afgivet en
Række Betænkninger over Andragender om Dispensation fra Jagtlovens
Bestemmelser i videnskabeligt Øjemed
Der er udstedt 94 Adgangskort til Afdelingen til Studerende eller
Kunstnere. Museet i sin Helhed har paa de Dage, det staaer aabent for
Publikum, været besøgt af 74,294 Personer.
1893.
I. Den ved Finansloven for 1893—94 bevilgede midlertidige Forøgelse
af Afdelingens Assistancesum har vel gjort det muligt at fremme Ordnings-
arbejderne i flere Retninger; naar dette imidlertid ikke afspejler sig saa
stærkt i denne Beretning, som det maaske kunde ventes, er Grunden tildels
den, at der i Aarets Løb er tilkommet meget betydelige Forøgelser af
Samlingerne, som have lagt stærkt Beslag paa Kræfterne. En anden Grund
er den, at den ene af Afdelingens Konservatorer baade har været meget
optagen af Studie- og Undervisningssamlingen (jfr. Beretningen om de
Moltkeske Afdelinger) og ved Sygdom hindret i at levere det Extra-
arbejde, hvorpaa der var gjort Regning. Assistentens (Viceinspektørens) Tid
er for en stor Del medgaaet til Bestemmelse, Bogføring o. s. v. af de
indkomne Samlinger; dernæst til Indordning af rensede Fugleskeletter, som
henlaa fra foregaaende Aar; fremdeles til at arrangere den Udstilling af
Fugleæg, især danske, som nedenfor omtales; endelig har han fortsat Be-
stemmelsen og Ordningen af de i den Lundske Samling opbevarede talrige
Levninger af Hovdyr fra de brasilianske Knoglehuler (22 Skuffer alene med
206
Universitetet 1892—1893.
Knogler af Hjorteslægten). Cand. mag. A. Jensen har assisteret Bestyreren
ved Revisionen, Bestemmelsen og Ordningen af de i det Følgende omtalte
Damonske, Feaske, Lundbeckske og Hansenske Fiske, med hvilke denne
Dyreklasses Repræsentation i Museet er bleven forøget, samt ved Revisionen
o. s. v. af Fiskefamilierne Cyprinodontidæ, Dalliidæ, Amblyopsidæ, Umbridæ,
Percopsidæ, Malacanthidæ, Sparidæ og Sciænidæ, hvilke, med Undtagelse
af den sidste, alle er komne til Opstilling. Samme Behandling er bleven
Restbeholdningen til Del af Familierne Percidæ, Pristipomatidæ, Mugilidæ,
Cirrhitidæ, Nandidæ, Trachinidæ, Pomacentridæ, Labridæ og Ophiocephalidæ,
hvis Ordning ellers allerede var tilvejebragt i tidligere Aar. Stud. mag. K.
Andersen har afsluttet sit Arbejde med Papegøjernes store Orden, som
er repræsenteret i Museet af 202 Arter*), hørende til 69 Slægter, og
har dernæst arbejdet paa Revisionen af flere nærstaaende Familier
(Alcedidæ, Meropidæ og Rhamphastidæ). Stud. mag. Bay har paa lignende
Maade for sine Studiers Skyld gjennemgaaet Museets Materiale af flere
Slægter af Charadriidæ.
De i Museets Sale opstillede Stykkers Antal er 485; deraf falde paa
Pattedyrene 122, paa Fuglene 24, paa Krybdyr og Padder 19, paa Fiske
320; deraf er igjen udstoppede Dyr 40, Dyr i Spiritus 362, Skeletter og
Kranier 83. Paa de faunistiske Afdelinger falde 36 og paa de palæontologiske
Afdelinger 19.
Af Pattedyr er der udstoppet og opstillet 14, for Størstedelen større
Stykker, af hvilke kan fremhæves en Puma (Felis concolor), en Løvinde, en
thibetansk og en syrisk Bjørn, en Polaroxe (Ovibos moschatus) (Hun), et
Rensdyr (Hun), ligesom Polaroxen fra Expeditionen til Østgrønland, en
amerikansk Grævling (Taxidea americana), en Cynocephalus hamadryas
(Bavian-Art), en Gymnura Rafflesii, et ungt Mankefaar (Tragelaphus), et
Navlesvin (Dicotyles labiatus) og Hovedet af den indiske Elefant, som døde
i den zoologiske Have; Museets indskrænkede Plads gjør det desværre
umuligt at opstille saa store Dyr som udstoppede i deres Helhed; dette
maa betragtes som liggende helt udenfor Museets Plan. I Spiritus er
opstillet 35 Pattedyr, af hvilke kan fremhæves en Spøgelseabe (Tarsius
Spectrum), en Erinaceus auritus, en Haplodon rufus, en sjælden og mærkelig
afrikansk Gnaver (Heliophobius argenteo-cinereus), en Tarsipes rostratus
(mærkelig Pungdyrform) og flere andre sjældnere mindre Pattedyr, især
Gnavere; i den danske Pattedyrsamling opstilledes i Spiritus 6 mindre
Pattedyr. Af Kranier (samt Horn og desl.) er der opstillet 61 Stykker,
af hvilke kan fremhæves Hovedskallen af den indiske Tapir og af det suma-
transke Næsehorn, hvilke begge tidligere manglede helt i Museet, af et
Flodsvin (Choeropotamus) fra Madagaskar, af en meget stor Giraffe fra Syd-
*) Dette Tal er til en vis Grad oplysende om Museets Standpunkt. Det kjendte
Antal af Papegøj-Arter er ca. 500; af disse haves ca 200, altsaa ikke Halvdelen!
(ca. 2/5), uagtet flere Omstændigheder (at Papegøjer holdes som Stuefugle og i
zoologisk Have og som Skind ere forholdsvis let tilgængelige igjennem Naturalie-
handelen o. s. v.) begunstige Tilgangen af denne Gruppe. Af de nulevende Slægter
mangle 9 endnu ganske i Museet,
Videnskabelige Samlinger.
207
afrika, af 4 afrikanske Antilope-Arter, liere Hovedskaller m. m. af Polaroxen
(Ovibos moschatus), af Han og Hun af Bøffel, af kapsk Bøffel og af Banteng-
Oxe (Bos sondaicus), af Orang-Utan og Chimpanse, af den ovennævnte
amerikanske Grævling og af flere sjældnere mindre Pattedyr (Ericulus,
Gymnura, Hemigale) o. s. v. I Cetaceet er opstillet 6 Stkr.: Skelettet
af en Ziphius cavirostris og Kranierne af Mesoplodon Grayi og Berardius
Arnouxi fra Nyzeland, en meget væsentlig Forøgelse af Næbhvalernes
(Ziphioidernes) Repræsentation i Museet; til samme Gruppe hører ogsaa en
Underkjæve af Mesoploden bidens, af hvilken Næbhval Museet hidtil Intet
besad, uagtet den engang er fanget ved vore Kyster; endvidere et Delfin-
foster samt et Blaahvalfoster (Balænoptera Sibbaldii).
Af Fugle er der udstoppet og opstillet 22, hvoraf 12 til den danske
Samling; af disse kan udhæves en Locustella nævia og en Otis tarda (Trap)
fra Manø. Desuden er opstillet Kraniet, Lemmeknogler og Bækken af en
uddød Fugl fra Chatham Øerne ved Nyzeland (Aphanopteryx Hawkinsii)
og Skelettet — nærmende sig til Fuldstændighed — af en af Nyzelands
uddøde mærkelige Kæmpefugle (Dinornis casuarinus), en Gruppe, af hvilken
der hidtil kun havdes enkelte Knogler, intet sammenhængende Skelet. Den
ved Opsættelsen af nye Montre i det nordre Galleri disponible Plads er
bleven benyttet til at udstille en temmelig betydelig Samling af Fugleæg,
især af danske eller nordiske Fugle, men ogsaa af en Del fremmede, samtidig
med at et Par Pilleskabe ere blevne benyttede til at udstille en mindre
Suite af Fuglereder. I Forbindelse hermed vil det være rigtigt at omtale
— da det ved en Forglemmelse ikke er blevet omtalt i Beretningen for 1892 —
at der i det sidstnævnte Aar blev foretaget en Omordning af den faunistiske
(dansk-nordiske) Fuglesamling, hvorved denne vandt betydeligt i Udseende
og Interesse. Medens det tidligere, ved dens oprindelige Indretning for et
Par Decennier siden, var Principet, at optage i denne ogsaa ikke-danske
Individer af danske (nordiske) Arter, maatte man nu paa Grund af den
Overfyldning, som var Følgen af det efterhaanden tilkomne nye Materiale,
udskyde af denne Samling ca. 400, især udenlandske, Stykker, af hvilke
ca. 300 fordeltes til rette Sted i den systematiske Samling, og ca. 100
enten kasseredes som ubrugelige eller overførtes til Studie- og Undervisnings-
samlingen. De grønlandske Fugle samledes for Oversigtens Skyld i et eget
Skab.
Af Krybdyr og Fadder er der opstillet 18, 16 i Spiritus, en udstoppet
Varan og et Krokodil-Kranium (Crocodilus porosus). Desuden i den
palæontologiske Afdeling Luffen af en kæmpemæssig Havøgle, Pliosaurrus
grandis (Afstøbning), overført fra Studiesamlingen.
I Fiskeklassen beløber de opstillede Stykkers Antal sig til 304. Deraf
ere 3 udstoppede Stykker, blandt hvilke kan fremhæves en Sav-Rokke fra
Brasilien (Pristis Perrotteti), skænket af en Landsmand i Brasilien; 13
Skeletter eller Kranier m. m. Der er opstillet (eller omstillet) 288 Fiske
i den almindelige systematiske Samling, dels af de i Aarets Løb gjennem-
gaaede Familier (Sparoider, Cyprinodonter o. s. v.), dels af de erhvervede
nye Samlinger fra Birma, Borneo, Middelhavet o. s. v.; i den danske
Samling er der opstillet 18, af hvilke kan fremhæves en smuk Hnvbrasen
208
Universitetet 1892—1893.
(Brama Raji), en ung Sildehaj (Lamna cornubica) og 2 Makrelgjedder
(Scomberesox saurus). Endvidere i den palæontologiske Afdeling 16 forstenede
Fiske eller Afstøbninger af saadanne fra Canadas devoniske Dannelser.
II. Af større Gaver og Indsamlinger er der modtaget følgende:
1) Fra den zoologiske Have 92 Dyr, nemlig 38 Pattedyr: Ursus arctus
pull., Cynocephalus anubis 2 Stykker, Macacus nemestrinus, Eupliractus
villosus, Dicotyles labiatus, Cervus porcinus, Capra hircus var. pygmæa 2
Stk., Felis pardus, Cercopithecus æthiops, Cynocephalus hamadryas 2 Stk.,
Lemur collaris 2 Stk., Hyæna crocuta, Equus asinus tæniopus, Ovis tragelaphus
2 Stk., Arctomys bobac, Ursus arctus syriacus, Cercocebus fuliginosus,
Elephas indicus (»Eng«), Ursus tibetanus, Cynomys ludovicianus, Felis
Geoffroyi, Canis azaræ, Arctomys marmotta, Cervus sika, Cynocephalus
babuin, Ateles variegatus, Cebus sp. 2 Stk., Sciurus palmarum, Chrvso-
thrix sciurea, Cervus moluccensis pull., Macacus sylvanus, Felis do-
mestica var. 52 Fugle: Trupialis defilippii , Molobrus badius, Co-
lumba guinea 2 Stk., Corythaix buffonii, Cyanopolius cookii, Icterus
mesomelas, Bastard af Phasianus amherstiæ og pictus, 2 Stk., Coturnix
chinensis, Botaurus brasiliensis, Fuligula ruiina Han og Hun, Phasianus
reevesii, Caccabis græca, Æx sponsa, Psittacus erithacus, Turdus merula
var. alba, Pycnonotus cinercifrons, Phonipara canora, Zonotrichia albicollis,
Z. melodia, Pyrrhocorax alpinus, Urocissa occipitalis, Stictospiza formosa,
Anser hyperboreus, Melanocorypha sibirica, Numida meleagris pull., Monti-
fringilla nivalis, Chenalopex ægyptiaca pull. 2 Stk., Tetrao tetrix pull., Anas
boscas domest. pull., Falco gyrfalco, Emberiza nivalis, Cyanurus luxuosus,
Phaps chalcoptera, Brotogerys jugularis, Cacatua galerita, Pavo crislatus
pull., Anas boscas domest. var., Monticola saxatilis, Balearica regularum,
Lophospiza pileata, Oena capensis, Trichoglossus novæ-hollandiæ, Galeoscoptes
carolinensis, Molobrus bonariensis, Circus æruginosus, Panurus biarmicus, 2
Stk., Anser canadensis og 2 Æg af Chloophaga magellanica. 2 Krybdyr:
Zonurus giganteus og Chelydra serpentina. 2) Af de Fugle, der ere indsendte
fra de danske Fyr, ere 164 benyttede paa Museet. Af diss^ kan fremhæves
Locustella nævia som for første Gang iagttagen i Danmark. 3) Fra Læge
O. Helms 17 grønlandske Fugleskind som Tillæg til hans tidligere større
Gave. 4) Indsamlet af Stud. mag. Lundbeck paa hans ved Indenrigs-
ministeriets Foranstaltning foretagne Undersøgelse af islandske Fjorde: en
Del islandske Fiske (af 11 Arter). 5) Fra Dr. H. J. Hansen en større
Samling Fiske fra Syracus og Messina, indsamlede 1893 paa hans med
offentlig Understøttelse foretagne Rejse til Sydeuropa, 122 Arter i mange
Individer, smukt bevarede og omhyggeligt behandlede. 6) Fra Kaptajn E.
Suenson, Fører af »Store Nordiske«: 48 Fiske fra chinesiske Have, en større
Samling af chinesiske (84) og indiske (24) Fugleskind samt en chinesisk
Hare. 7) Fra Administrator Alb. Petersen: en Samling Krybdyr og Pattedyr
fra Sumatra (40 Numre), blandt Andet en Hovedskal af Rhinoceros sumatrensis
og et Kranium af Crocodilus porosus. 8) Fra Maskinmester Hammarstrand
9 Skind af Fugle, Fiske og Pattedyr fra Singapore og Borneo, deriblandt
en Gymnura Rafflesii, 3 Næseliornsfugle m. m. 9) Fra Professor Plum:
nogle Fiske, Krybdyr, Fugle og Pattedyr i Spiritus fra Borneo (18 Numre);
Videnskabelige Samlinger.
209
fremhæves kan en Synancidium horridum og en Spøgelseabe (Tarsius Spectrum).
10) Fra Dr. Meinert, en Del Krybdyr og Flaggermus i Spiritus og nogle
Fugle- og Pattedyrskind fra Venezuela (22 Numre). 11) Fra Grosserer
A. Hansen: 50 Fugleskind, 4 Pattedyrskind og 24 Krybdyr fra Kafferlandet.
12)	Fra Museet i Kristiania (Professor Collet) 4 sjældnere Fiske fra Yardø, et
Skind af en Blaakælk og en Bonite (Pelamys sarda) fra Kristianiafjord.
13)	Fra Studiesamlingen er overført Kranier af Ovibos moschatus, Bos
sondaicus (Han og Hun), B. bubalus samt Skeletdele af Saiga-Antilope og
Lama. 14) En imod Aarets Slutning fra Ur. Holub i Wien modtagen større
Gave af sydafrikanske Dyr lades foreløbig uomtalt, da Ministeriets Tilladelse
til at modtage den endnu ikke er indløben.
Mindre Gaver ere endvidere modtagne fra: Kjøbmand O. Lund (en
Scomberesox saurus o. a.), Grosserer B. Christensen (Pterocles alchata og
P. faciatus, døde i Fangenskab), Hr. Gaardboe (Stykke af en Havkalv fra
Aalbæk), Hr. Hechmann (nogle Kroppe af udenlandske Fugle), Dr. Johs.
Petersen (danske Fiske og Æg af samme), Faktor P. Nielsen (Skind af Tadorna
casarca fra Island), Frøken Nielsen, Hr. Gundel, Justitsraad Juel, Læge
Fløystrup, Konservator Scheel (nogle Fuglekroppe o. a.), Fisker Niels Frandsen
(en Podicipes cristatus), Premierlieutenant Nyholm, Oberstinde Thestrup, Fru
Lundholm, Professor Carl Bovallius (en udstoppet, sjælden centralamerikansk
Fugl, Carpodectes antoniæ), Stud. mag. Sæmundsson (nogle islandske Fiske),
Civilingeniør H. Freund (en brasiliansk Sav-Rokke, Pristis perrotteti), Hr.
A.Sørensen (en Chimæra monstrosa fra Skagen), Cand. mag. Posselt (en sort
Hugorm fra Gurre o. a.), Kaptajn J. Schmidt (et Delfinfoster fra Middelhavet).
Fisker Villumsen (en Zeugopterus punctatus fra Snekkersten o. a.), Adjunkt
Steenberg (en Smintlius subtilis fra Horsens), Kaptajn Sølling (Fiske fra
Nordsøen), Botanisk Have (nogle vestindiske Fiske), Arkitekt Hagerup (en
flyvefærdig Unge af Phyllopneustes rufus fra Kolding, første Gang funden
ynglende i Danmark, o. a.) Stud. mag. Mortensen (3 nyzelandske Krybdyr)
Skovrider Bistrup, Apotheker Baagøe, Forstkandidat Holten (en Tadorna
casarca, Hun, fra Vordingborg, første Gang iagttagen i Danmark), Cand.
mag. A.Jensen, Assistent Olsen (nogle danske Fuglereder), Sogneraadsformand
R. Petersen i Godsted (et mosefundet Hoved af en tam Oxe), Hr. C. F.
Petersen i Washington, Cand. mag. M. Møller, Kjøbmand S. Svendsen, Hr.
Lindholm (en Stær, hvidlig Varietet), Professor Warming, Dr. Meinert, Kjøbmand
P. C. Pedersen i Hadsund, Kaptajn Jensen (Skelet af Delphinus delphis)
Skoleforstander Jeppesen i Staby (en Labrax lupus fra Nissumfjord), Mægler
Pal kenstjerne (fossile Hajtænder), Hr. K. Utke (en hvid Alauda arvensis),
Hr. lv. Jespersen (en Nøddekrige fra Langeland), Proprietær Muller (en
Noddekrige fra Lolland), Forstassistent J. Helms, Kandidat J. Berg (en Pica
caudata, brunlig Varietet), Fyrmester A. Lorentzen (en Underkjæve af
Mesoplodon bidens, funden opskyllet ved Blaavandshuk, o. a.), Kaptajn
Dinesen, Hr. J. C. Fabricius (en Brama rayi fra Skagen), Stud. mag. F.
Bay (en Mus minutus fra Fredericiaegnen), Kaptajn Rodkjer, Kolonibestyrer
Bistrup (to Skeletter af Beluga), Læge O. Helms (en Fratercula arctica fra
Jylland) og Kommandør Bonnesen (nogle sydamerikanske Fugleskind).
Universitetets Aarbog.	2 7
210
Universitetet 1892—1893.
Ved Bytning eller Kjøb er erhvervet fra
1) British Museum: 22 mindre, sjældnere Pattedyr (Insektædere,
Gnavere o. s. v., f. Ex. Heliophobius argenteo-cinereus i Spiritus). 2) Canter-
bury Museum, Nyzeland (Professor Hutton): en Del Knogler af Moa-Fugle
(Dinornis-Arter) og af den ligeledes uddøde Aplianapteryx hawkinsii, et
Skelet af Ziphius cavirostris og Hovedskaller af Berardius arnouxi og
Mesoplodon grayi — en meget vigtig og værdifuld Forøgelse af vort Cetaceum.
3) L. Fea, Genova: 58 Arter Fiske, 38 Arter Padder, 50 Arter Krybdyr, 12
Arter Pattedyr, tildels i flere Individer, fra Birma. Da der tilbød sig en
Lejlighed, som ikke let vil komme igjen, til at erhverve en slig Samling,
turde Bestyreren ikke undlade at benytte den. Det samme gjælder om den
fra 4) R. Damon i Weymouth erhvervede store Samling af Fiske: 167 Arter
i mange Individer, mest fra Sydhavet, hidrørende fra det ophævede »Museum
Godeffroy« i Hamburg. Museet har tidligere, ved afdøde Wroblewskys
Gavmildhed, erholdt en Del Fiske fra denne Kilde: nu maatte Lejligheden
benyttes til at supplere den. Desuden nogle Fiskeforsteninger fra Canadas
devoniske Dannelser (Phaneropleuron, Bothriolepis, Eustenopteron) eller
Afstøbninger deraf. 5) Kancelliraad A. C. Møller: en Samling indiske
Fugleæg, af 303 Arter, indsamlede af O. Møller. Ogsaa om denne Samling
gjælder det, at der maatte bringes et Offer for at redde for Fædrelandet en
Del af den af en Landsmand med stor Udholdenhed tilvejebragte Samling.
()) Frank i London: 30 Pattedyr, Hovedskaller, Skind, o. s. v., tildels meget
sjældne (Tarsipes rostratus, i Spiritus, Skelet af Mosehus moschiferus, Kranier
af Tapirus indicus og af Haplocerus montanus) og et Skelet af den nyzelandske
Øgle, Sphenodon eller Hatteria, et Stykke af særdeles videnskabelig Betydning
og af Vigtighed for Undervisningen. 7) Fra Professor Kleinenberg i Messina:
43 middelhavske Fiskearter, tildels i mange Exemplarer.
Forøvrigt er der ved Kjøb eller Bytte erhvervet:
1) Nogle sjældnere Pattedyr fra Madagaskar, forskjellige større og mindre
Pattedyr-Kranier og Smaapattedyr (i Spiritus), enkelte Pattedyrskind, en
Egernabe (Midas rosalia) o. s. v., samt en Afstøbning af en Lestodon-Kjæve i
Parisermuseet. 2) 7 nyzelandske Fugleskind, en nyhollandsk Struds (Dromæus
novæ hollændiæ, død i et Menageri), nogle udstoppede Fugle og exotiske
Fugleskind, især Papegøjer, 2 Buteo ferox fra Sarepta, en Otis tarda (Trap),
skudt paa Manø, en Havørn, en Lom (Colymbus arcticus) og en Lappedykker
(Podicipes griseigena). 3) En indisk Øgle (Calotes jerdonii), en Løvfrø
(Pelobates fuscus) fra det sydlige Jylland, og nogle andre Krybdyr. 4) En
ung Sildehaj, en Makrelgjedde og en Skade-Rokke (Raja batis) lier fra Landet,
en Pindsvinefisk (Chilomycterus rivulatus) fra Sydcarolina, nogle exotiske
Fiskeskind og nogle grønlandske Fiske m. m.
Der er uddelt 108 Adgangskort for Studerende o. a. Paa de Dage,
da Museet har været aabent for Publikum, har det været besøgt af 78,7111
Personer.
III. Af litterære Arbejder, der ere udgaaede fra Afdelingen, skal der
nævnes Bestyrerens »2det Tillæg til Kundskab om Hvallusene (Cyamus)«
(Vidensk. Selsk. Skrifter), hvis Indhold tildels er af cetologisk Natur, og Vice-
inspektør Winges ornithologiske Aarsberetning for 1892, saintSammes »Levende
Videnskabelige Samlinger.
211
og jordfundne Pungdyr fra Lagoa Santa« med Tavler, der sammen med den
i forrige Aarsberetning omtalte Afhandling, hvori der paa lignende Maade
gjøres Kede for Bearbejdelsen af den Lundske Samlings Flaggermus og
hvad dermed staaer i Forbindelse, udgjør 1ste Halvbind af 2det Bind af det
af Bestyreren for Carlsbergfondet udgivne »E Museo Lundii«. Hr. Winge
har desuden næsten fuldendt i Manuskript Bearbejdelsen af de til samme
Undersøgelsesrække hørende Abeformer og tildels af Rovdyrene, saa at
dette Værk rykker godt frem mod sin Fuldendelse.
Anden Afdeling.
De 0111 denne Afdeling af Inspektor Levinsen afgivne Beretninger findes
under de Moltkeske Afdelinger.
Tredie Afdeling.
(Inspektor, Dr. Meinert).
1892.
1 Midten af Marts vendte Afdelingens Bestyrer hjem fra den Studie-
rejse til Venezuela og Vestindien, som han med ministeriel Tilladelse og
oil'entlig Understøttelse havde foretaget fra Slutningen af det foregaaende
Aars Aprilmaaned, og gjenoptog strax sine Arbejder paa Museet. Ordningen,
den foreløbige Bestemmelse og Opstilling af det hjembragte Materiale toges
der strax fat paa med alle Kræfter, men uagtet Bestyreren blev hjulpet,
tildels i længere Tid, af alle de ved Afdelingen arbejdende Herrer, kunde
Arbejdet hermed først afsluttes langt henne i Aarets Løb; men det Tillæg
til Museets Samlinger, som herved fremkom, var da ogsaa meget betydeligt,
som det vil fremgaa af den korte Oversigt, som senere skal gives af det
indvundne Materiale (jfr. Gaver og Forøgelser Nr. 1). Til Opstillingen
bevilgede Universitetet efter Bestyrerens Andragende extra 200 Kr.; men
denne Sum viste sig langtfra tilstrækkelig til Anskaffelse af Glas og Spiritus.
Den for Museets forskjellige Afdelinger fælles Mangel paa Plads har
ogsaa i det forløbne Aar gjort sig stærkt gjældende, idet der ikke blot
mangler tilbørlig Plads til Opstilling af Skabene, men 3die Afdeling har
intet Værelse til Brug for Afdelingens Medarbejdere, for ikke at tale om
fremmede Videnskabsmænd og Andre, som paa kortere Tid kunde ønske
at benytte Museets Samlinger. Alle maa de nøies med Opstillingsværelserne,
til megen Gene for deres Arbejde og til stor Ulempe for Samlingerne, som
delvis vanskeligt blive at bruge eller vise frem. Ved delvis Ombygning af
Spiritus-Samlingens Skabe vil der vel kunne indvindes nogen Plads til denne
Samling, og Afdelingen har da ogsaa iaar anvendt benved 300 Kr. af sit
ikke store Annuum til Ombygning af et Par Skabe.
1. Insekterne.
A. Generalsamlingen. 1) Efterat Opstillingen af Hvepsenes (Hymenop-
terernes) store Orden fuldendtes ifjor, er der iaar fortsat med Billernes
27*
212
Universitetet J892—1893.
(Coleopterernes) Orden, og foruden Yandkalvénes (Dytiscidæ) Familie (7
Skufler) er der begyndt med Hvirvlernes (G-yrini — Løvendal). 2) Sammen-
stillingen af Billerne er fortsat med Familien Telephorini (3 Skufler — Kandi-
dat Sclilick). 3) Sammenstillingen af Tægernes Orden (Heinipterer) er fortsat
fra næstforrige Aar med Familierne Coreidæ (afsluttet), Aradidæ, Tingidæ og
Lygæidæ (5 Skuffer — Kandidat Schlick). 4) Spiritus-Samlingen forøget med
319 Opstillings Cylindre og 692 Rør (jfr. Gaver og Forøgelser Nr. 1). 5)
Spiritus-Samlingen af Sommerfugle er revideret (Bestyreren).
B. Den danske Samling. 1) Lathridiemes vanskelige, af minutiøse
Former bestaaende Familie er bestemt og opstillet (Konservator Løvendal).
2) Opstillingen af Staphylinernes store Familie er efter flere Aars Hvile fortsat
(Konservator Løvendal).
II. Edderkopperne.
A.	Generalsamlingen. 1) Af de grønlandske (islandske og færøiske)
Indsamlinger ere Krabbe-Edderkopperne (Laterigraderne) opstillede (Dr. W.
Sørensen). 2) Seddelkatalogen fortsat med Hjulspinderne (Orbitelarier), Spring-
Edderkopperne (Saltigrader), Jagt-Edderkopperne (Citigrader) og Krabbe-
Edderkopperne (Laterigrader). 3) Solpugidernes interessante Gruppe bestemt
og opstillet (12 Arter i 18 Opstillings Cylindre — Dr. H. J. Hansen).
B.	Den danske Samling. 1) Krabbe-Edderkopperne sammenstillede
og bestemte (Dr. W. Sørensen). 2) Seddelkatalogen fortsat med Hjulspinderne,
Spring-Edderkopperne, Jagt-Edderkopperne og Krabbe-Edderkopperne (Dr.
W. Sørensen).
III. Krebsdyrsamlingen.
A. Generalsamlingen. 1) Opstillet og etiketteret Caprelliderne (39
Opstillings Cylindre med 81 Bør — Dr. H. J. Hansen). 2) Opstillet og
etiketteret de af Professor G. O. Sars givne Amphipoder (59 Arter i samme
Antal af Opstillings Cylindre — Dr. H. J. Hansen). 3) Bestemt Resten af
de exotiske Gammarider til Slægt og tildels til Art, samt opstillet og
etiketteret det Hele i 34 Opstillings Cylindre med 312 Rør (Dr. H. J.
Hansen).
Af Gaver og Forøgelser fremhæves: 1) Den af Bestyreren i Venezuela
gjorte betydelige Indsamling af Leddyr, fortrinsvis indsamlede i Spiritus.
Da Dyrene alt ere opstillede, skal her gives en kort Udsigt over Samlingen,
a) Biller i Spiritus 74 Opstillings Cylindre og 39 Rør, blandt hvilke 33 Ud-
viklings Rækker, nye for Videnskaben; af tørrede Biller 484 Arter i 851
Individer, b) Retvingede i Spiritus 80 Opstillings Cylindre og 49 Rør,
blandt hvilke 21 Udviklings Rækker; af tørrede Insekter 26 Arter i 84
Indiv. c) Netvingede og Florvinger i Spiritus 14 Opstill. Cyl. og 127 Rør,
blandt hvilke 6 Udv. Rækker; af tørrede Ins. 8 Arter i 11 Indiv. d) Hvepse
i Spiritus 24 Opstill. Cyl. og 62 Rør; af tørrede Ins. 73 Arter i 113 Indiv.,
foruden 5 Reder, e) Sommerfugle i Spiritus 9 Opstill. Cyl. med Larver,
f) Fluer i Spiritus 12 Opstill. Cyl. og 38 Rør. g) Tæger og Cicader i
Spiritus 94 Opstill. Cyl. og 261 Rør, iblandt hvilke 49 LTdvikl. Rækker; af
tørrede Ins. 232 Arter i 404 Indiv. h) Springhaler i Spiritus 49 Rør.
Videnskabelige Samlinger.
213
i) Tusindben i Spiritus 12 Opstill. Cyl. og 77 Rør. k) Edderkopper i
Spiritus 36 Opstill. Cyl. og 225 Rør. 1) Krebsdyr i Spiritus 5 Opstill. Cyl.
og 64 Rør. Den samlede Sum af Opstillings Cylindre er 360 og af Rør
991, men at beregne Antallet af Arter og Individer er umuligt, kun saa
meget kan siges, at det maa gaa op i Tusinder af Arter og mange Tusinder
af Individer. 2) Forstkandidat Chr. Levinsens ikke ubetydelige Indsamling
af Leddyr fra de samme Egne, som den foregaaende Samling. 3) Studie-
samlingen har ogsaa iaar afgivet en meget værdifuld Samling af Krebsdyr
til Afdelingen, saaledes af Caprellider 10 exotiske Arter fra Poul Mayer i
i Neapel, af Ampliipoder 186 Orlas med noget over 100 Arter, af hvilke
de fleste ere nye for Samlingen, Cymothoé plebeia, 1 Han og Hun. 4) Professor
G. 0. Sars i Kristiania 88 Arter af Ampliipoder, hvoraf de fleste ere nye
for Samlingen, og alle ere Type-Exemplarer. 5) Kandidat Lundbeck har af-
givet sine Indsamlinger iaar fra Danmarks-Strædet, Island og Færøerne,
væsentlig bestaaende af Krebsdyr (Malacostraca og Copepoda), men ogsaa
nogle Edderkopper og Billelarver. 6) Fra den Ryderske Expedition til
Østgrønland er modtaget Deichmanns entomologiske Indsamlinger, en temmelig
stor, og naar Hensyn tages til hvad der tidligere var kjendt fra Østkysten,
ganske enestaaende Samling, som fuldstændig vil muliggjøre en Bearbejdelse
af Østkystens Insektfauna. 7) Fra Grønlands Vestkyst er modtaget Adjunkt
Traustedts betydelige Samling af Krebsdyr, af hvilke navnlig Cliionoecetes
Opilio i Antal, store Mysider og mange Bopyrider kunne fremhæves. 8) Fra
Student Sæmundsson modtoges en Del islandske Leddyr, navnlig Krebsdyr,
men ogsaa nogle Insekter og Insektlarver. 9) Adjunkt Stéfansson har
nedsendt en Del islandske Leddyr, navnlig Edderkopper. 10) Gartner
Hauschildt har skænket Museet en Mængde exotiske Biller, omtrent 120
Arter, hvoraf de fleste ere bestemte og alle nye for Samlingen. 11) Konservator
Løvendal har givet Museet en Del Billelarver og Gnav af Barkbiller og
desuden suppleret de af ham opstillede Billefamilier med mange Stykker.
12) Bestyreren har kunnet aflevere nogle Bladlus og Billejarver, samlede
her i Landet. 13) Cand. theol. Th. Mortensen har givet Museet flere
Billelarver, nye for Samlingen. 14) Mindre Gaver ere modtagne fra forskjellige
Zoologer og Samlere, D'Hrr. Kapt. Sølling, Kandidat Schlick, Bankdir. 0.
Jacobsen, Skolebestyrer Jørgensen, Propr. Terp og Frøken E. Begtrup.
15) Af Kapt. Andersen er kjøbt en mindre Samling Sommerfugle, indsamlede
af ham i Kongo-Egnene. 16) Endelig har Museet kjøbt en hos en Termit
paa Ceylon levende interessant Billelarve med Puppe og Imago.
Af fremmede Videnskabsmænd har Museet iaar staaet i Forbindelse
med Professor C. Claus i Wien, til hvem der er sendt en Samling af Smaakrebs,
22 Rør, til Bearbejdelse, og fra hvem der allerede er modtaget tilbage de
af ham bearbejdede Muslingekrebs (Cyprider). Fra Professor Chr. Aurivillius i
Stockholm har Museet modtaget tillaans, til Benyttelse ved Udarbejdelsen
af en grønlandsk Fauna, en Samling af Insekter, fortrinsvis Biller og Tæger,
indsamlede i Grønland af svenske Entomologer; derimod er der afsendt til
ham de af Bestyreren i Venezuela indsamlede tørre Træbukke (c. 70 Arter
i 180 Individer).
214
Universitetet 1892—1893.
i il Studiesamlingen har som en ringe Gjengjæld kunnet afgives en
Snes forskjellige Arter af Insekter, de fleste med Udviklings Stadier og
hjembragte af Bestyreren fra Venezuela. Ogsaa til Landbohøjskolen er
afgivet en Del Insekter og Larver fra samme Rejse.
Som Publicationer, udkomne i Aarets Løb og støttende sig paa Museets
Samlinger, skulle nævnes: Pr. Meinert: »Træk af Insektlivet i Venezuela«
og »Fortegnelse over Zoologisk Museums Billelarver«; Dr. H. J. Hansen:
»Rhizorina Ampeliscæ, n. gen., n. sp. etc«; Konservator A. E. Løvendal:
»Fortegnelse over de i Danmark levende Cryptophagidæ og Lathridiidæ«.
Disse Afhandlinger ere alle trykte i »Entom. Medd.«.
1893.
I Foraaret og Forsommeren foretog Afdelingens videnskabelige Med-
hjælper, Dr. H. J. Hansen med offentlig Understøttelse en Studie- og
Samlerejse i det sydlige Italien, og maatte Museet saaledes i over 3
Maaneder undvære hans Medhjælp, men modtog paa den anden Side et
meget betydeligt Bidrag til sine Samlinger, saaledes som det vil fremgaa
af Udsigten over Forøgelserne.
I. Insekterne.
A.	Generalsamlingen. 1) Præpareringen og Opstillingen af Billernes
Orden er fortsat med Familien Hydrophilidæ (5 Skuffer), de ved deres
særdeles ringe Størrelse udmærkede Familier Pselaphidæ, Scydmænidæ og
Paussidæ (21/2 Skuffe) og Begyndelsen af Familien Staphylinidæ (2 Skuffer
—	Løvendal). 2) Sammenordningen og den foreløbige Opstilling af Tægernes
Orden (Heteroptera) er afsluttet med Familierne Rhyparochromidæ, Pyro-
chroidæ, Phymatidæ, Reduiviidæ, Caspsidæ, Anthocoridæ, Saldidæ, Hydrome-
tridæ, Galgulidæ, Naucoridæ, Nepidæ, Corizidæ og Notonectidæ (151/2 Skuffe
—	Kandidat Schlick). 3) Den delvise Bestemmelse, Sammenordningen og den
foreløbige Opstillen af Billerne er fortsat fra forrige Aar med Familierne
Melyridæ, Cleridæ, Ptinidæ, Bostricidæ og Cioidæ (6 Skuffer) samt Begyndelsen
af den talrige Familie Chrysomelidæ med Grupperne Sagrinæ, Donaciinæ,
Criocerinæ, Megalopodinæ, Chlytrinæ, Chlamydinæ, Cryptocephalinæ og
Lamprosominæ (9 Skuffer — Kandidat Schlick). 4) Spiritus-Samlingen af
Biller og disses Larver er revideret (Bestyreren). 5) Spiritus-Samlingen af
de grønlandske Podurider er revideret og opstillet (Bestyreren). 6) Samlingen
til de Aarevingedes Udviklingshistorie og Biologi er forøget, navnlig ved
Opstillingen af de af Cand. mag. Wesenberg-Lund afgivne Indsamlinger at
Biers og Gravehvepses Reder og Udviklings Stadier.
B.	Den danske Samling. Af Staphylinernes Familie ere de to Grupper
Pæderini og Stenini opstillede (12 Skuffer — Løvendal).
11. Edderkopperne.
A. Generalsamlingen. 1) Seddelkatalogen er fortsat med 1 ugleedder-
kopperne (Dipneumones) og Rørspinderne (Tubitelariæ) undtagen Drassoidæ
(Dr. W. Sørensen). 2) Samlingen af europæiske Rørspindere (Tubitelariæ)
undtagen Drassoidæ (Dr. W. Sørensen). 3) Indordnet den fra Professor T.
Videnskabelige Samlinger.
215
Thoreli 1891 retournerede Samling af »Gaiathea« Expeditionens Edderkopper
fra Nicobar-Øerne, c. 90 Arter, jfr. Aarsb. f. 1891 (Dr. W. Sørensen).
4)	Bestemt og opstillet Museets Samling af Phrynidæ (9 Arter i 20 Cylinder-
glas) og af Thelyplionidæ (9 Arter i 13 Cylinderglas — Dr. H. J. Hansen).
5)	Udskilt efter Slægter Museets Samling af exotiske Chernetidæ samt
bestemt og opstillet 3 Arter fra Venezuela (Dr. H. J. Hansen).
B. Den danske Samling. 1) Bestemte og opstillede ere Børspinderne
(Tubitelariæ) undtagen Drassoidæ (Dr. W. Sørensen). 2) Seddelkatalogen
fortsat med ovennævnte Edderkopper (Dr. W. Sørensen). 3) Vandmiderne
(Hydrachnidæ) ere bestemte til Slægt (Cand. mag. "Wesenberg-Lund).
111. Krebsdyrsamlingen.
A. Generalsamlingen. 1) Fuldendt Bestemmelsen af Afdelingens og
Studiesamlingens Materiale af Slægterne Peneus og Acetes og opstillet vor
Samling (ca. 34 Arter). Disse og de samtidigt opstillede Peneide-Larver
fylde ialt 56 Cylinderglas (med 108 Tuber — Dr. H. J. Hansen). 2) Fortsat
den de sidste Aar afbrudte Bestemmelse af Slægten Sergestes (Dr. H. J.
Hansen).
IV. Mikroskopisk Præparatsamling.
Afdelingen har allerede i mange Aar ejet en lille Samling mikroskopiske
Præparater; denne ønskes i de kommende Aar udvidet og forøget, navnlig
ved Opbevaring af de faste Præparater, som have tjent til videnskabelige
Undersøgelser, og hvortil Afdelingen har leveret Materialet: 1) Type-Exem-
plarer af Rhizorhina Ampeliscæ (6 Præpar. — Dr. H. .T. Hansen, Rliiz. Ampel,
n. gen., n. sp., Ent. Medd. 3. B. P. 207—34. Tab. III). 2) Forskjellige Præparater
af Arachnider (27 Præpar. — Dr. H. J. Hansen, Organ and Characters
in different Orders of Arachnids, Ent. Medd. 4. B. P. 137—249, Tab. II
—V). 3) Grønlandske Cladocerer (20 Præpar. — Cand. mag. Wesenberg-
Lund).
Af Gaver og Forøgelser fremhæves: 1) Studiesamlingen har foruden
nogle interessante Edderkopper (af Slægterne Phrynus og Admetus) overladt
Afdelingen den særdeles vigtige og betydelige Samling af Krebsdyr (Hype-
rider), som, efter i lang Aarrække at være betroet til Bearbejdelse af Dr.
Bovallius i Stockholm, nu er retourneret; Samlingen indeholder 1318 Børglas.
Ogsaa af andre Krebsdyr skylder Afdelingen Studiesamlingen mange Arter,
saaledcs af Peneider og disses Larver, af Cerataspis og Leucifer. 2) Dr.
H. -T. Hansen har fra sin italienske Bejse, jfr. Indledningen, hjembragt
mange Arachnider fca. 80 Arter, deriblandt Ivoenenia mirabilis, en ny Orden
for Museet), Myriapoder, Scolopendrider, Pauropus, Machilis, Lepisma,
Japyx etc , og en stor Mængde Krebsdyr, hvis nærmere Omtale dog maa
opsættes til næste Beretning. 3) D'Hrr. Deichmann og Bay have foruden
den meget betydelige Samling Insekter, som skyldes Hr. Deichmann, jfr.
forrige Aars Beretning, desuden hjembragt fra den Ryderske Expedition til
Østgrønland en stor Mængde Krebsdyr og Havmider (13 Glas og 182 Tuber).
Universitetet 1892 —1893.
4)	Kandidat Lundbeck har ogsaa i 1893 hjembragt fra Island og dettes Fjorde
en betydeligere Del Krebsdyr, hvoraf navnlig kan fremhæves Cumaceer og
parasitiske Copepoder, desuden nogle faa Edderkopper og tørrede Insekter.
5)	Kaptajn E. Suenson har skænket Museet en Mængde Krebsdyr fra de øst-
asiatiske Farvande (en Ranina kan navnlig fremhæves, ligesom et Par
Tanaider). 6) Hr. Waterstradt har givet en smuk Samling af Sommerfugle
fra Borneo. 7) Konsul Pedro Møller i Concepcion har atter iaar betænkt
Museet, nemlig med et Par Stykker af den store Krabbeart Lithodes
antarctica. 8) Professor Aurivillius i Stockholm har som Gjengjæld for modtagne
ostindiske Sommerfugle givet en Del Sommerfugle fra Kamerun. 9) Cand.
theol. Tb. Mortensen har skænket forskjellige Arthropoder fra Ny-Zeland, af
hvilke en Omaseus og en Anancus med Larver kunne fremhæves. 10) Konsul
Boch paa Trinidad har sendt Museet den anselige Larve til Palmens Snude-
bille (Rhyncophorus palmarum) i et Dousin Stykker. 11) Dr. Candéze i
Liége har som Gjengjæld givet Museet Larverne til 2 Smeldere (Elater) og
en Lysbille (Lampyris). 12) Professor Collett i Christiania har afgivet en Del
norske Edderkopper, fremmede for vor Fauna (14 Arter). 13) Professor Sars
i Kristiania har ligeledes afgivet en Del norske Krebsdyr af Amphipodernes
Orden (18 Arter, deraf 9 nye for Afdelingen). 14) Af Arkitekt Y. Kochs
danske Billesamling har Afdelingen kjøbt den for samme Afdeling brugbare
meget betydelige Del (4 meget store Kasser fulde). 15) Cand. mag.
Wesenberg-Lund har afgivet sine Indsamlinger af Vandmider (Hydraolmidæ),
af hvilke enkelte Arter fandtes i deres forskjellige Udviklingsstadier (60 Tuber),
Vandlopper (Daphnidæ), Muslingekrebs (Ostracodæ) og Insektlarver, alle fra
fersk Vand; og desuden Krebsdyr fra Saltvand (Amphipoder, Ostracodæ og
Daphnidæ) ved Kjerteminde. 16) Afdelingens Bestyrer har afgivet de i
Sommerens Løb af ham indsamlede Arthropoder, navnlig større Suiter af
Skarnbasselarver. 17) Mindre Gaver ere modtagne af forskjellige Zoologer
og Samlere, D'Hrr. Bonfils, Budde-Lund, Kirstein, Larsen, Forststud. Larsen,
Skovrider Fritz, Student Jørgensen, Student Rasmussen, Konservator Løven-
dal, Professor Eug. Warming, Kandidat Schlick, dernæst af Skolebestyrer-
inde Frøken Buch og Frøken Nielsen.
Af fremmede Videnskabsmænd har Afdelingen iaar staaet i For-
bindelse med Professor Kraepelin i Hamborg, til hvem der er sendt en større
Del Skorpioner til Bestemmelse (78 Stykker i Spiritus). Til Dr. Aug.
Forel i Ziirich er sendt til Bestemmelse de af Bestyreren i 1891 i Venezuela
indsamlede Myrer (59 Tuber med Dyr i Spiritus og 12 tørrede Stykker).
Til Dr. Ev. Bergroth i Tamerfors i Finland er ligeledes sendt til Be-
stemmelse de fra samme Kilde stammende Tæger (Heteroptera og Homoptera),
dels tørrede, dels i Spiritus, over 200 Arter, jfr. forrige Aarsberetning l
g. Fra Faxon, Cambridge Mass., har Afdelingen modtaget de ved »Albatros«'s
Undersøgelser indsamlede isopode Krebsdyr (21 Glas) til Bestemmelse og
Bearbejdelse af Museets Personale.
Til D'Hrr. Professorer Sars og Collett i Christiania har Afdelingen
som Gjengjæld for de af dem modtagne Gaver kunnet afgive nogle danske
Krebsdyr og Edderkopper.
Videnskabelige Samlinger.
217
Som Publicationer, udkomne i Aarets Løb og støttende sig paa
Afdelingens Samlinger, skulle nævnes: G. Budde-Lund: Landisopoder fra
Venezuela, indsamlede af Dr. Fr. Meinert (Ent. Medd. 4. B. P. 111—129),
og Fr. Meinert: Larverne af Slægten Acilius (Overs. A id. Selsk. Forh. 1893
P. 1—24. Tab. I).
De Moltkeske Afdelinger.
IV
Studie- og Undervisningssamlingen.
(Professor, Dr. Lutken.)
1892.
Den zoologiske Studie- og Undervisningssamling er bleven benyttet
paa sædvanlig Maade, hvorom kan henvises til Beretningen for 1891, da
Forholdene i denne Henseende ere uforandrede. Antallet af udstedte Ad-
gangskort til Studerende (Medicinere og yngre Naturhistorikere) til de faste
Øvelsestimer var 131 i første og 164 i andet Halvaar, hvortil endnu kommer
de polytekniske og naturhistoriske Studerende (21 i sidste Halvaar), som til
andre Tider benytte Samlingen. Til at fremkalde den højst fornødne Ud-
videlse af Lokalerne ere de fornødne Skridt gjorte af Bestyreren, og der
synes at være Haab om, at Tanken i Løbet af 1893 vil blive realiseret.
Der er som sædvanlig anskaffet en Del Forelæsningstegninger; et ikke
ringe Antal udførtes desuden i Anledning af Bestyrerens Foredrag ved det
i Juli afholdte skandinaviske Naturforskermødes tredie almindelige Møde
om »Dybhavsundersøgelser og Dybhavsdyreliv«, paa Mødets Bekostning, men
anbragtes derefter i Museets Samling af Undervisningstegninger. Som
sædvanlig er der ogsaa anskaffet og,udført en Del (66) Præparater, saaledes:
Skeletter eller Skeletdele af Pattedyr 6, af Fugle 3, Fiske 7, Skeletdele ni. m.
af Fiske 12, Bløddele af Pattedyr 14, af Fugle 3, af Krybdyr 2, af Fiske
4; lavere Dyr 9; Krebsdyr (forskjellige Snyltekrebs) 4 o. s. v. Endvidere er
anskaffet fra Instituttet »Linnæa« i Berlin en instruktiv og smukt opstillet
Suite — 23 Glas — af »Metamorfoser« (mest Insekter). Mangel paa Plads
har desværre hidtil hindret deres Anbringelse i Studiesalen. Desuden har
Dr. Meinert foræret Samlingen en smuk Suite af Insektmetamorfoser af det
paa hans Rejse til Venezuela indsamlede Materiale; den er imidlertid heller
ikke endnu naaet til Opstilling.
Af Studiesamlingens store Krebsdyrsamling, hvoraf efterliaanden afgives
til Museets 3die Afdeling, hvad denne har Brug for, er afgivet 186 Glas
med Tangloppeformer (Amphipoder), ca. 100 Arter, som for den allerstørste
Del manglede i Hovedsamlingen, flere endog repræsenterende nye Slægts-
typer.
Den biologiske Station er benyttet af 8 Studerende; paa Grund af
Naturforskermødet maatte de to zoologiske Kursus indskrænkes til 3 Uger
hvert (9de til 30te Juni og 15de Juli til 18de August). Om det første
Kursus beretter Dr. Bergh, at paa Grund af den indskrænkede Tid maatte
Universitetets Aarbog.	90
218
Universitetet 1892—1893.
den zoologiske Undervisning holdes betydeligt, mere elementær end forrige
Gang, da han fungerede som Lærer. Saadanne længere Forsøgsrækker, som
de, han i 1890 lod foretage i Holbæk, lode sig ikke udføre, dog demon-
streredes den første Udvikling af vor almindelige Søstjerne efter foretagen
kunstig Befrugtning; de senere Larveformer, fundne i Vandets Overflade,
undersøgtes ogsaa nærmere. Forøvrigt var Studiet af lavere Dyreformer
Hovedsagen: saaledes blev gjennemgaaet Bygningen, Forplantningen og
Udviklingen af forskjellige Goplepolyper (Clava, Tubularia, Gonothyræa) og
ligeledes Bygningen af Stor- og Smaagopler, Ribbegopler, og Sagitta
demonstreredes, og overhovedet undersøgtes særligt det saakaldte »Plankton«
(»Svævet« = de i Overfladen svævende Masser af Smaavæsener), hvorved de
Studerende lik Lejlighed til at se Annelide-, Snegle- og Muslinglarver m.
m. Desuden undersøgtes og bestemtes nogle Typer af Bryozoer, en Aktinie
og forskjellige Krebsdyr, baade Entomostraker og Malakostraker. Dr.
Jungersen som ledede det andet Kursus, opregner de Dyreformer, som vare
Gjenstand for mere eller mindre dybtgaaende Undersøgelser af de Studerende:
21 Arter af Fiske eller disses Æg eller Embryoner; ca. 25 Former af
Krebsdyr, deres Larveformer derunder indbefattede: 2 af Hav-Edderkopper
(Pyknogonider), 18 af Snegle, deres Larver indbefattede; 12 af Muslinger samt
Muslinglarver; 3 af Søpunge og Appendicalarier; 9 af Annelider og Annelide-
larver; 14 af Bryozoer; 1 Fladorm og 1 Ikteform; 2 Pighude samt Søstjerne-
larver; 17 Goplepolyper; 2 Søanemoner; 1 Ribbegople; Kiselsvampe; 1
Kalksvamp og 6 Typer af Urdyr (Protozoer). De Former, som anatomeredes,
vare især Rødspætten, Strandkrabben (Carcinus nænas), Ascidia canina,
Balaner, Strandsnegle (Littorina littorea), Buccinum undatum, Hjertemusling
og Blaamusling, Sandormen, den almindelige Søstjerne, Øregoplen, Haargoplen
og Sønelliken (Actinia diantlius). Af Æmner, som særligt demonstreredes,
fremhæves endvidere Byssuskirtlen af Blaamuslingen, hvis Byssus-Spinden
ofte iagttoges; der foretoges kunstig Befrugtning af dens Æg, hvorved de
første Kløvningsstadier erholdtes; spæde Unger i forskjellig Størrelse, med
Øjne og Øren, iagttoges; Gjællernes Bygning undersøgtes o. s. v. Af alle
iagttagne Snegle undersøgtes og præpareredes Tungeraspen og dens Tænder;
endvidere Larvestadierne af »Hestereje« og »Kaare« (Mysis); kunstig Be-
frugtning af den lille Søborres Æg og de derved fremkomne Kløvnings-
stadier, Larver (de saakaldte Bipinnarier) af Søstjernerne; Haargoplens Æg,
Kimkugle og Larve, dennes Udvikling til Gopleamme (Scyphistoma) o. s. v.
Dr. Jungersen udtaler sig meget anerkjendende om Stationens Forstanders
Imødekommen og Elevernes Flid og Arbejdsomhed.
1893.
Den zoologiske Studie- og Undervisningssctmling har i 1893 undergaaet
en væsentlig Forandring til det Bedre derved, at den i de foregaaende
Aarsberetninger antydede, ved de Studerendes forøgede Antal og for Sam-
lingens Udvidelse nødvendige Udvidelse har fundet Sted. Ved den fornødne
Bevilling fra Ministeriets og Rigsdagens Side er Størstedelen af den for
Professor zoologiæ hidtil indrettede Beboelseslejlighed bleven indlemmet i
Studie- og Undervisningssamlingens Lokaler, med Undtagelse af dens nordre
Videnskabelige Samlinger.
Del, som midlertidig indrettes til Brug for den farmakologiske Samling.
Der lindes nu i Stueetagen, foruden et Arbejdsværelse for Konservatoren,
en større Studiesal for de høiere Hvirveldyr, paa første Sal en mindre for
Fiskene og en noget større for de lavere Dyr; desuden et Arbejdsværelse
for Bestyreren og et for Assistenter og Docenter samt et Reservelokale, der
foreløbig benyttes til Opbevaring af Materiale, som endnu ikke er gjort
frugtbart for Undervisningssamlingen. De to Etager staa i Forbindelse ved
en rummelig Trappe og ved en Elevator til bekvem Transport af Gjenstande
til og fra Auditoriet, som det nu forliaabentlig ikke længere vil være
nødvendigt at benytte som Studiesal, hvortil man tidligere var henvist, til
liden Baade for Præparaterne, som hyppigt faldt paa Gulvet fra de smalle
Auditorieborde og derved molesteredes. Lokaler til Opbevaring af Overtøj
o. s. v. findes i begge Etager.
Man havde haabet at faa det hele Arbejde, inclusive Montering med
Inventarium og Omflytning, udført inden Efteraarssemestrets Begyndelse.
Dette naaedes dog ikke, da Forbindelsestrappens Anbringelse medførte en
Udvidelse af Bygningsarbejdet; Salene kunde derfor først aabnes henholdsvis
den 3die Oktober og Ilte November, hvorimod de almindelige zoologiske
Forelæsninger kunde begynde til normal Tid. Det tør liaabes, at ogsaa
den histologiske og embryologiske Undervisning, som hidtil tildels har
maattet søge Lokale andetsteds, fremtidigt helt kan henlægges til den
zoologiske Undervisnings Lokaler.
Denne Lokalernes Udvidelse og Inventariets Forøgelse har gjort det
muligt at optage i Samlingen de i forrige Aarsberetning omtalte kjøbte eller
skænkede Undervisningspræparater, til hvilke der hidtil ikke havde været
Plads, samt til at forøge den iforvejen betydelige Samling af Forelæsnings-
tegninger og til at foretage forskjellige andre Arrangements til Undervis-
ningens Lettelse. Der er saaledes i hver af de tre Studiesale anbragt en
Tavle til Demostration af Bygningsforhold og deslige ved Assistenterne.
Forelæsningstegningernes Antal liaabes i det kommende Aar at kunne forøges
ret betydeligt, og ligeledes ville Præparaterne kunne modtage en Del Forøgelse
af Materiale, der hidtil af Mangel paa Plads ikke har kunnet benyttes til
Studiesamlingen. Pladsen er imidlertid langt fra rigelig, men Formaalet
med denne Samling er jo ogsaa kun at tilvejebringe et til den mere elementære
Undervisning let benytteligt Materiale, uden at bebyrde Museets Hovedsamling
mere end nødvendigt. Der er desuden anskaffet en Del nyere Lærebøger i
Zoologien og dens Bifag, for at navnlig de naturhistoriske Studerende kunne
have en let Adgang til disse Hjælpemidler.
Af de i Samlingen optagne ca. 200 Præparater ere 40 af Pattedyr
(især Skeletter og Skeletdele), 26 af Fugle (de fleste udstoppede og udskudte
af Hovedsamlingen, desuden en Del Fuglefødder og Fuglehoveder), 3 af
Krybdyr, 31 af Fiske, 48 af Leddyr (Insekter, Krebsdyr o. s. v.), 50 af
andre lavere Dyr.
Samlingen benyttedes i de to Halvaar af respective 14 og 12 natur-
historiske Studerende og af 121 og 181 Studerende, der forberedte sig til
den medicinske Forberedelsesexamen.
Desværre lykkedes det ikke iaar at faa afholdt noget zoologisk Kursus
28*
220
Universitetet 1892—1893.
paa den biologiske Station, da begge de Docenter, paa hvis gode Tjeneste
man ellers plejer at kunne gjøre Regning, vare hindrede i at overtage dette
Hverv.
Af Studiesamlingens Materiale er der til Museets Hovedsamling at
Arthropoder (Dr. Meinert) afgivet 4 Arter af Arachnider (8 Expl.) og 23 Arter
af Krebsdyr (Peneider og Beslægtede), de fleste af dem helt nye for Hoved-
samlingen og i talrige Exemplarer, samt en stor Mængde Peneidelarver, om
hvilke det Samme gjælder, fra 33 Lokaliteter.
II.
Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen.
(Inspektor Levinsen.)
1892.
Forøgelse af Samlingen. Af større Forøgelser skulle nævnes: 1) Ved
Bytning med Museerne i Wien, Leipzig og Hamborg har Museet forøget
sin Samling af Hydroidpolyper med ca. 200 Arter. 2) Fra Museum of
Comp. Zoology i Cambridge (Professor A. Agassiz) har Museet som Tak for en
Sending af Dijmphna-Doubletter modtaget 32 Arter af Dybhavs Ophinrer af
stor Interesse. 3) Stud. mag. Bay har under den af Prmlt. Ryder ledede
østgrønlandske Expedition indsamlet et ikke ringe Antal Dyreformer.
Heriblandt kan nævnes Asterias panopla, Solaster furcifer, Astropeeten
tenuispinus, Ophioplenra borealis, Tetilla polyura, Esperella cupressiformis,
Polymastia n. sp. Der findes et ikke ringe Antal Polyzoer. 4) Adjunkt
Traustedt fra Herlufsholm har under 1/2 Aars Ophold i Grønland gjort
betydelige Indsamlinger, specielt af Søpunge. Indholdet af disse Samlinger
kan endnu ikke overses, men indeholder Meget af Værdi. 5) Rev. A. M.
Norman har sendt en smuk Samling af nordiske Mollusker, tildels nye for
Museet. 6) Professor R. Bergh har i Aarets Løb foræret Museet forskjellige
Nudibranchier. 7) Stud. mag. Lundbeck har ved Island indsamlet et Antal
Dyreformer.
Af mindre Forøgelser skulle nævnes: Nogle vestindiske Dyreformer
(Forstkandidat C. Levinsen), nogle sydamerikanske Regnorme (Inspektor
Dr. Meinert), middelhavske Blæksprutter (Professor J. Steenstrup), nogle
islandske Dyreformer (Student Sæmundsson), nogle danske Blæksprutter
(Gundel, Sølling og Nielsen), en for Færøerne ny Blæksprutte (Kandidat Muller),
nogle danske Polyzoer og Svampe (Gundel), et Stykke af Baculites compressus
og nogle Stykker af Pentremites pyriformis (kjøbt af Krantz i Bonn), et
smukt Exemplar af Madrepora palmata (Skibsrheder Palm i Malmø), nogle
Dyreformer, mest Echinodermata, tagne i Nordsøen og S. for Island (Kapt.
Sølling), nogle smukke Stykker af en Allopora-Art med paasiddende
Polyzoer o. s. v., tagne S. for Færøerne (Kapt. Wandel), nogle Forsteninger,
Ophiolepis sp., Comatula sp. og Lumbricaria intestinum (kjøbte af Naturalie-
handler Gundel). Af en ved Skagen strandet Architenthus er det kun j
lykkedes at redde enkelte Dele, hvorimod et fra Færøerne af Sysselmand 1
Videnskabelige Samlinger.
221
Miiller uedsendt Stykke (tilhørende Studiesamlingen) er helt opstillet i
Museet.
Bestemmelses- og øvrigt videnskabeligt Arbejde.
Bestyreren har i Aarets Løb fuldendt den videnskabelige Bearbejdelse
af: 1) Grønlands Meduser, Ctenoforer og Hydroidpolyper. 2) Danske
Hydroidpolyper. 3) Danske Havorme. 4) Danske Svampe og 5) Danske
Koraldyr. Det første af disse Arbejder vil blive trykt i Yidensk. Medd.
naturhist. Forening, de øvrige i »Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden
Hauchs Togter«. Et mindre Arbejde af Bestyreren »Om Fornyelsen af
Ernæringsindividerne hos Hydroiderne« foreligger trykt i denne Aargang
af Yidensk. Medd.
Cand. mag. Posselt har i Aarets Løb næsten fuldendt Bestemmelsen,
Katalogiseringen og Ometiketteringen af den arktiske Mollusksamling, idet
kun Nudibrancherne staa tilbage.
Stud. mag. Th. Mortensen har bestemt eller revideret Museets Samlinger
af nordiske Echinodermata.
I Aarets Løb have Professor Pelsener og Professor Bergh faaet Materiale
til anatomisk Undersøgelse.
1893.
Forøgelse af Samlingen. Større Forøgelser: Dr. phil. H. J. Hånsen,
videnskabelig Medhjælper ved 3die Afdeling, har under et flere Maanedér
langt Ophold i Italien gjort betydelige Indsamlinger af lavere Dyr. Baade
paa Grund af det store Artsantal og af Samlingens udmærkede Opbevarings-
tilstand maa den betragtes som en af de betydeligste Forøgelser, som
Afdelingen i mange Aar har modtaget. Rigeligst repræsenterede ere vistnok
Polyzoer og Orme. Kun en ringe Del af denne Samling er endnu bleven
undersøgt. Blandt Blæksprutterne skal fremhæves et Exemplar af den
sjældne Yerania sicula og en Del smukke Exemplarer at Heteroteuthis
dispar. Kaptajn Suenson, Skibsfører i det store nordiske Telegrafselskabs
Tjeneste har foræret Afdelingen en stor og værdifuld Samling af lavere Dyr
fra Japan og Korea. Der findes navnlig en Mængde interessante ottearmede
Koraldyr og en stor Samling Blæksprutter, af hvilke flere ere nye for
Videnskaben. Af Naturaliehandler R. Damon, Weymouth, er kjøbt en Samling
paa ca. 80 Arter af Polyzoer fra den engelske Kridtformation. Stud. mag.
Lundbeck har ligesom forrige Sommer ved Island indsamlet en Del lavere
Dyr. Af Dr. E. Pergens, Belgien, har Afdelingen gjennem Bytte modtaget
henved 40 Arter af Polyzoer, dels fossile, dels nulevende.
Mindre Forøgelser skyldes: Borgerdydsskolen paa Østerbro gjennem
Frøken Wiegelsen og Cand. mag. Jensen (nogle smukke Polyzoer og Hydroider
fra Nordsøen), Hr. C. F. Petersen, "Washington, (nogle Echiuider og Mollusker),
Hr. A. Feddersen (nogle i Ferskvand tagne Mosdyr, Igler og Indvoldsorme)
Blomstermalerinde Fru Baadsgaard (nogle smukke Polyzoer), Professor
Warming (nogle vestindiske Siphonophorer o. s. v.), Kaptajn Bast (nogle
Meduser og en interessant fritsvømmende Actinie), Strandfoged Sørensen,
Agger (et Exemplar af Todarodes sagittatus cf), Professor R. Bergh (nogle
222
Universitetet 1892—1893
nye Former af Nudibraneliier), Professor Kleinenberg gjennem Dr. Hansen
(en Del middelhavske Blæksprutter).
Bestemmelses- og øvrigt videnskabeligt Arbejde. Bestyreren, som havde
begyndt en Bearbejdelse af de grønlandske Svampe, har af Hensyn til en
paatænkt zoologisk Expedition til Grønland foreløbig stillet dette Arbejde
i Bero og derimod begyndt paa en Bestemmelse af vore fossile Polyzoer
fra Kridtformationen, af hvilke Museet besidder et stort Materiale. Det
vil forhaabentlig være muligt at danne et ikke ringe Antal Doubletsamlinger
til Salg eller Bytning. Foruden det Arbejde, Assistenten, Hr. Posselt, har
liavt med den foreløbige Bestemmelse og Ordningen af de nye Sager, har
han bestemt, ometiketteret og katalogiseret de nordiske-arktiske Nudibran-
eliier paa de cryptobranche Dorider nær; Doubletsamlingen paa Loftet er
bleven rengjort (Melsen) og foreløbig ombestemt og ordnet med Assistance
af Kandidat Møller og Fagerstrøm.
I Blækspruttesamlingen er Slægten Sepia bestemt, opstillet, ometiketteret
og katalogiseret.
Professor Pelsener, Professor Bergh og Dr. Jagerskiold have i Aarets
Løb modtaget Materiale til Undersøgelse.
Følgende i Aarets Løb publicerede Arbejder ere baserede paa Afdelingens
Materiale: Mortensen, Ueber Opliiopus arcticus (Zeitschr. wiss. Zool.) samt
følgende tre Arbejder af Bestyreren: 1) Meduser, Ctenophorer og Hydroider
fra Grønlands Vestkyst (Vidensk. Meddel, f. naturh. Forening), 2) Annulata,
Hydroidæ, Anthozoa, Porifera (det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden »Hauch«'s
Togter, 3) Spicula-Studier, Cheler og Ankere (Vidensk. Meddel, f. naturh.
Forening).
4. Det mineralogiske Museum i 1892 og 1893.
(Professor Johnstrup.)
1892.
I en lang Aarrække har det saa at sige været et Livsspørgsmaal for
Universitetets mineralogisk-geognostiske Museum at komme bort fra de aldeles
utilstrækkelige Lokaler, hvor der hverken var Plads til at rumme Landets
eneste Samlinger af ovennævnte Art eller nogen Mulighed for at tilvejebringe
en Opstilling af Gjenstandene, der var tidssvarende baade for de Studerende
og for den Del af Publikum, der kunde ønske at gjøre sig bekjendt med
Museets Indhold. Jeg skal derfor her give en kort Fremstilling af, hvor langt
man er naaet i 1892 med den nye Bygning for det mineralogiske Museum,
hvortil Grunden lagdes i Aaret 1888.
I min til Ministeriet indgivne Beretning for Aaret 1891 meddelte jeg,
at alt det udvendige Arbejde dengang var tilendebragt, og at Bygningen vilde
kunne tages i Brug, saasnart Bygningshaandværkerne vare færdige med det
indvendige Arbejde og Murene nogenlunde tørre, hvilket antoges at ville
være Tilfældet ved Slutningen af 1892. Dette blev i det Væsentlige ogsaa
opnaaet, men da baade Mineralier og Forsteninger kunne tage Skade selv
af en ringere Mængde Murfugtighed, er hele Bygningen bleven kunstig
Videnskabelige Samlinger.
22 3
opvarmet fra Begyndelsen af November 1892, da Varmeapparatet afleveredes
til Brug.
Angaaende Tilvejebringelsen af nyt Inventarium skal jeg tillade mig
at henlede Opmærksomheden paa, at det er nødvendigt at anskaffe 33 lavere
med Glasmontrer forsynede og fritstaaende Mahogni-Skabe, 12' lange og 4'
brede, saavelsom 6 indtil 32' lange og 8' høje Glasskabe, som udgjøre den
væsenligste Del af hele Monteringen. Udgiften dertil udgjør ikke mindre
end omtrent 40,000 Ivr., men det er ogsaa af stor Betydning, at der anvendes
det bedst mulige Materiale og en omhyggelig Forarbejdelse for at forebygge,
at der afsætter sig Støv paa de opbevarede Gjenstande, hvilket desto værre
ikke kunde forhindres i de gamle utætte Museumsskabe af Fyrretræ. Det
første Parti af disse Skabe skal ifølge Kontrakten afleveres den 1ste Februar
1893 og samtidig dermed agtes Flytningen paabegyndt og fortsat, efterhaanden
som Skabene blive færdige i Aaret 1893.
Jeg skal ikke her gaa nærmere ind paa, hvorledes de enkelte Samlinger
ville blive anbragte i de 7 større Museumsrum, men opsætte Redegjøreisen
deraf til Indberetningen for 1893. Jeg kan dog ikke undlade at omtale, at
medens Museets Hovedsamling af Mineralier, der nu fylder den store Sal i
øverste Ftage af Kommunitetsbygningen, er bleven fuldstændig ordnet i de
foregaaende Aar, saa at den uden videre vil kunne lienflyttes i de to fol-
den bestemte større Museumsrum, kan dette derimod ikke siges om den
anden Halvdel af Museet, der indeholder de geognostiske og palæontologiske
Samlinger. Til dem har der hidtil ikke været passende Lokaler i Universitets-
komplexet, saa at man har været nødt til at ty til Afbenyttelsen af
Lofterne og Kjælderen, og meget henstaaer dér nedpakket i Kasser, hvilket
jeg gjentagne Gange har maattet anføre i de tidligere Indberetninger. Til
den foreløbige Ordning af en Del af disse Samlinger er der i 1891 og 1892
bevilget Beløb til Extrahjælp af 3—4 yngre Studerende, men den endelige
Sammendragning af de dertil hørende mange hundrede Tusinde Forsteninger
kan først foretages efter Henflytningen.
Hvad de faste Assistenters Virksomhed i 1892 angaaer, da har den
første Assistent, Docent Ussing, fuldendt det ifjor paabegyndte Eftersyn og
Suppleringen af Studiesamlingen i Auditoriet, til hvis Mineralsamling han har
udgivet en trykt Oversigt til Vejledning for de Studerende. Endvidere har
han omordnet Museets Samling af Bjergarter (fra Granit til Basalt) og
revideret den systematiske og alfabetiske Fortegnelse til Museets Hovedsamling
af Mineralier.
Museets anden Assistent, Kandidat Hintze, har som sædvanlig været
Bestyreren behjælpelig med det daglige Tilsyn ved de Studerendes Benyttelse
af Forelæsningssamlingerne, og med Protokolleringen og Etiketteringen af
modtagne og afsendte Samlinger. I Forening med Bestyreren har han
endvidere tilendebragt den i det foregaaende Aar begyndte Revision af hele
Museets Doubletsamling af Mineralier, hvoraf saare meget var aldeles værdiløst
og derfor blev bortkastet.
Geologen Dr. G. Holm i Stockholm har havt til Laans Museets Samling
af den ældste her i Danmark forekommende Forstening, Pteropod-Slægten
224
Universitetet 1892—1893.
Hyolithes, til Brug ved Undersøgelsen af de tilsvarende i Sverrig fundne
Forsteninger, som han har beskrevet i et særskilt Arbejde, der vil udkomme
inden kort Tid.
Tvende Forøgelser, der fortjene særligt at omtales, ere tilendebragte
paa større Rejser, som ere foretagen af de Studerende. Den ene er afgiven
af Cand. polyt. Y. Madsen, som i 1891 berejste Norge, Sverrig og England, tildels
for at skaffe Museet Suiter af karakteristiske Bjergarter fra disse Lande til
Sammenligning med de i Danmark forekommende Rullesten. — Den anden
hidrører fra Premierlieutenant Ryders østgrønlandske Expedition. Fra denne
har Museet modtaget en betydelig og meget værdifuld Samling af Dyr- og
Planteforsteninger fra Jura-Perioden. De ere indsamlede ved Scoresbys
Sund, der ikke tidligere har været besøgt af nogen Naturforsker.
En tredie meget vigtig Forøgelse er den i det Følgende under B. 5.
anførte Samling Forsteninger fra nogle Formationer i Tydskland, som vare
meget tarveligt repræsenterede i Museet.
Til den miskroskopiske Undersøgelse af Bjergarter er der anskaffet en
Stenskæremaskine (342 Kr.), en Lampe og et Opvarmningsapparat til Museets
større Polarisationsmikroskop.
Den danske geologiske Undersøgelse, hvortil der haves en særskilt
Bevilling, er i de 5 Sommermaaneder bleven fortsat ved Arbejder i Marken,
dels i Nordsjælland af Dr. Rørdam med 2 Assistenter, dels i det nordlige
Fyen, paa Samsø og Helgenæs af Cand. polyt. Madsen og Stud. polyt. Helms
under Docent Ussings Ledelse, som begyndte Undersøgelsen af den nordlige
Del af Fyen i 1890.
I Vinteren 1892—93 er foretaget Ordning og Undersøgelsen af det
hjembragte Materiale saavelsom Korttegningen i det nye Museums Kjælder-
Etage, hvor der er indrømmet Geologerne, foruden de nødvendige Arbejdsrum,
et kemisk Laboratorium og en Tegnestue. Om denne Virksomhed i Museet
er der indsendt til det høje Ministerium en særskilt Beretning.
I Aarets 1892 have de enkelte Afdelinger i Museet faaet følgende
Forøgelser:
A.	Mineralsamlingen. 1) Docent Ussing har foræret Museet Prismatin
og Mikroklin fra Sachsen, Glaukolith, Titamit og Thorit fra Langesundsfjord
i Norge; 2) fra Professor Brogger i Christiania modtaget nogle nye, at
ham undersøgte Mineralier fra4 Langesundsfjorden og Christianias Omegn,
vulkanske Bjergarter fra Lipari samt Pseudomorphoser fra Spanien og
Bolivia; 3) fra Mineralhandler Wendler i Gorlitz et nyt Mineral (Allingit);
4) fra Student Hindenburg nogle svenske Mineralier; 5) fra Inspektør
Schmidt i Grønland krystalliseret Kryolith, Blyglans og Jernspath; 6) fra
Dr. Ivrantz i Bonn Pallasit (Meteorjern) fra Kansas i Nordamerika; 7) fra
Hr. Bøgsted en større sleben Agat-Druse, og 8) fra Hr. Larsen nogle
forskjellige Mineralier.
B.	Den almindelige geognostiske Samling. 1) Cand. polyt, \. Madsen
har afgivet til Museet den i det Foregaaende nævnte Samling af karakteristiske ■
plutoniske Bjergarter især fra Norge og Sverrig til Sammenligning med J
danske Rullesten; 2) fra Professor Toreli i Stockholm Klotgranit fra Ørebro <
og breccieagtig Granit fra Stockholm; 3) fra Studd. mag. Hartz og Bay den i
Videnskabelige Samlinger.
22 r>
foran omtalte store Samling af Jura-Forsteninger, indsamlede paa den
østgrønlandske Expedition ved Scoresby-Sund i Aarene 1891—92; 4) fra
Stud. mag. Bay Bjergarter sammesteds fra; 5) fra Mineralhandler Krantz
623 Forsteninger fra Kulformationen, den permiske Form, Muslingkalk, Lias
og Jura til Supplering af Museets Samlinger, og de ere erholdte i Bytte
mod de i 1891 og 1892 til ham leverede grønlandske Mineralier; 6) fra
Eberhard Fraas i Stuttgart Forsteninger fra Lias-Formationen i Wurtemberg
navnlig en Ichthyosaurus, 2 Arter af Dapedius, 1 Lepidotus og 1 Ptycholepis
samt nogle Belemniter og Ammoniter; 7) fra Mr. Postletliwaite i Cumberland
en Samling Graptolither fra Skiddau Slate (ældre Silur); 8) fra Redaktør
Wulff i Hjørring nogle Dyre forsteninger fra Sierra Nevada; 9) fra Stud.
mag. Lassen Forsteninger og Stenprøver fra Alluviallagene ved Frederikssted i
Vestindien; 10) fra Ingeniør Petersen en Fiskeforstening i Diatomee-Kisel ved
Celle; 11) større slebne Prøver af teknisk vigtige Bjergarter fra Grafversfors
Stenhuggeri og fra Kuligrens Enke i Uddevalla; 12) fra Professor Calker
i Groningen en Samling forsteningsførende Rullesten af Gotlands-Kalk fra
Holland, der er et Ækvivalent for den i Beretningen for 1890 omtalte
Samling danske Stenarter, som var tilstillet ham.
Mindre Gaver har Museet faaet fra Grosserer Goldschmidt, Frøken
Harboe, Lithograph Tegner og Oberstlieutenant L. Wagner.
C. Ben danske geognostiske Samling. 1) Paa de i Aaret 1892
foretagne geognostiske Rejser har Bestyreren indsamlet til Museet Forsteninger
og Stenarter fra forskjellige Formationer paa Bornholm, Stevns Klint og
Vendsyssel samt en større Samling Rav og Plantelevninger fra de ravførende
Sandlag i Ordrup og Vestre Kirkegaard ved Kjøbenhavn; 2) fra Docent
ITssing modtaget Forsteninger fra den cambriske og siluriske Formation og
Arnagerkalken paa Bornholm, samt i Forening med Museumsassistent Hintze
Prøver af Cyprina-Leret paa Langeland og Ærø; 3) fra Docent Moberg i
Lund en Samling Hyolithes fra Bornholm; 4) fra Arkitekt Bistrup i Rønne
Prøver af Jura-Ler sammesteds fra; 5) fra Stud. polyt. E. Schmidt Forsteninger
fra Saltholmskalken paa Saltholm og i Kjøbenhavns Havn; 6) fra Stud.
polyt. Aagaard lignende Forsteninger fra det sidstnævnte Sted: 7) fra
Lærer Lauridsen en Del Fragmenter af Knogler fra Brunkulleret i Gdderup
Øst for Tarm; 8) fra Ingeniør Petersen Diatomee-Kisel fra Mors; 9) fra
J. Nielsen i Mundelstrup 9 Stk. Rav med Insekter; 10) fra Kandidat IL
Pontoppidan Prøver af Lagene i Holmegaards Mose; 11) fra Realskolelærer
Berthelsen i Struer en større Rullesteen med en Mængde Ammoniter;
12) fra Fabrikant Drewsen Forsteninger i Palagonit-Tuf fra Island, og 13)
fra Stud. mag. Hartz Surturbrand og Palagonit-Tuf sammesteds fra.
Mindre Gaver har Museet modtaget fra Justitsraad Abrahams, Ingeniør
L. Hansen, Lærer J. A. Jørgensen paa Bornholm, Docent Jungersen, Kultus-
ministeriet, Assistent V. Madsen, Forstassistent Meldahl, Student Ottesen, Dr.
phil. Pingel, Dr. phil. K. Rørdam, Student E. Schmidt, Dr. med. Storch,
Adjunkt Zoffmann og Cand. polyt. Østrup.
Boreprøver fra forskjellige Steder i Danmark ere indsendte fra Maskin-
fahrikant M. Knudsen i Odense.
»
Universitetets Aarbog.	39
226
Universitetet 1892 — 1893
Af Museets Doubletsamling er afgivet:
1) til farmaceutisk Læreanstalt 122 Mineralier og danske Stenarter;
2) til Gjedved Seminarium 89 Mineralier, Stenarter og Forsteninger; 3)
til de Brockske Handelskoler en Del teknisk vigtige Mineralier; 4) til Student
Hindenburg nogle Mineralier som Ækvivalent for de under A, 4. nævnte
svenske Mineralier; 5) 2den Levering af teknisk vigtige Mineralier og
Stenarter til Docent August Thomsen (polyteknisk Læreanstalt) j 6) til
Mr. Pepperkorn i England islandske og grønlandske Mineralier imod et
Ækvivalent.
Museets Haandbibliothek og Kortsamling er forøget med:
Fortsættelserne af: Neues Jahrbuch fur Mineralolie etc., Zeitschrift
fur Krystallographie, Zittels Ulandbuch fur Palaeontologie, sammes Palaeon-
tologische Wandtafeln, og Paléontologie fran^aise. Endvidere er kjøbt:
Eosenbusch: Mikroskopische Physiographie der Minerallen I Bd., Kater:
Geologie von Bøhmen, Gumbel: Geologie von Bayern, Lehmanns Forelæs-
ningstegninger. Fra det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab: 4 af General-
staben udgivne Kort over Jylland i Maalestok 1 : 40000. Fortsættelserne
af de i Finland udgivne geologiske Kort (4 Blade) med Beskrivelse, samt
Skrifterne fra United States geologicai survey for 1888—89, Geological
survey of Canada, Minnesota og Pennsylvania, samt Report upon the third
international geographical congres at Yenice. Fra Smitsonian Institution:
Annual report for 1890.
Danmarks geologiske Undersøgelse er indtraadt i Bytteforbindelse med
Norges, Sverrigs og Finlands geologiske Undersøgelse, med geologisk Landes-
anstalt i Baden, den geologiske Undersøgelse i Mecklenburg og Preussen.
I Aaret 1892 har Bestyreren holdt Forelæsninger over Jordbundslære
for 101 Tilhørere, Docent Ussing over Mineralogi og Geognosi for 61 og
over Gletschere for 20 Tilhørere. — Begge foretoge i Forening geologiske
Exkursioner med 35 ældre Studerende til Bornholm og med 30 Deltagere
til Stevns Klint. — Endvidere foretoges med Geologerne ved det i 1892
afholdte Naturforskermøde tvende mindre Exkursioner.
I Slutningen af 1892 opholdt Docent Ussing sig i Christiania for at
skaffe sig Oplysninger om norske Bjergarter, der vise Overensstemmelser
med nogle i Syd-Grønland forekommende, som han for Tiden er beskæftiget
med at undersøge.
Museet har været benyttet i Foraarshalvaaret af 24 og i Efteraars-
halvaaret af 41 Studerende. — For Publikum har Museet været aabent, en
Gang ugentlig i 2 Timer.
1893.
Aaret 1893 danner et Vendepunkt i Museets Historie, forsaavidt dets
Samlinger i dette Aar flyttedes ind i en selvstændig, for dem indrettet
Bygning, og det er derfor nødvendigt her at gaae nærmere ind paa, hvad
der dermed staaer i Forbindelse.
Hvad for det Første Lokalernes Størrelse angaaer, ere de saa rumme-
lige, at de for lange Tider ville kunne tilfredsstille alle billige Krav. Det
gaaer jo rigtignok med de naturhistoriske Samlinger i Almindelighed lige-
Videnskabelige Samlinger.
227
som med Bibliothekerne, at det ofte kan være vanskeligt at forudse, hvilke
Forøgelser der i senere Tider ville tilflyde dem, men hvad Universitetets
mineralogiske Museum angaaer, da er der dels paa forskjellig Maade taget
Hensyn til Muligheden af endog betydelige Udvidelser, dels kræver en Del
af de mineralogiske Samlinger nu langt mindre Plads end tidligere paa
Grund af de nyere mikroskopiske Undersøgelsesmetoder.
Som omtalt i min foregaaende Indberetning for Aaret 1892 begyndte
Opvarmningen af samtlige Museumsrum i November 1892, saasnart Appa-
raterne dertil vare færdige, saa at Indflytningen i de, saavidt muligt, tørre
Lokaler kunde begynde i Februar 1893, da de første Museumsskabe og
Glasmontre bleve afleverede. Efterhaanden som de øvrige modtoges i Tids-
rummet fra Februar—Oktober 1893, skete sukcessivt Indflytningen af alle
Hovedsamlingerne, saa at ved Aarets Slutning vare de hidtil til Museet
afbenyttede Rum i Kommunitetsbygningen og paa Portkammeret rømmede.
Det Samme var ogsaa Tilfældet med Loftsrummet over Vestibulen i Uni-
versitetsbygningen, saa at kun en Del Doubletsamlinger endnu henstaa i
Kjælderen og i de øvrige Loftsrum i samme Bygning for senere at lien-
flyttes til det nye Museum, naar de dertil henbragte Hovedsamlinger ere
ordnede.
For at undgaa en for stor Afbrydelse i Forelæsningsvirksomheden,
blev Auditoriets Inventarium og de deri værende Øvelses- og Forelæsnings-
samlinger allerførst flyttede, saa at Forelæsninger og Øvelser allerede kunde
fortsættes den 1ste April 1893, hvorved Afbrydelsen indskrænkedes til 2
Maaneder.
Da jeg ikke tidligere har havt Leilighed til at gjøre Rede for, hvor-
ledes de nye Museumslokaler ere benyttede, skal jeg her give en kort
Oversigt derover med Henvisning til de 3 hermed følgende Grundplaner, og
Oplysning om, hvor Samlingerne tidligere opbevaredes.
Det nve Museum.	Det gamle Museum.
Første Sal i Konimunitets-
bygningen.
Paa
Grundplanen.
Første Sal.
I.	Auditorium, Forelæsnings- og Stueetagen i Kommunitets-
Øvelsessamlinger.	bygningen.
II.	1. Afbildninger osv. til Fore-
læsninger.
2. Den mineralogiske Bogsam-
ling.
III.	Instrumenter og Krvstalmo-
deller.
IV-V. Hovedsamling af Miner alier.
VI. Bjergarter og Forsteninger fra 1. Paa Universitetsloftet.
de nordlige Bilande.	2. Nedpakket i Kasser.
VII-VIII. Arbejdsværelser ved vedkom- Fandtes ikke.
niende Samlinger.
Stuen.
IX-X. Alm. geologisk og palæonto- 1. I Vinduesskabe paa 1ste
logisk Samling.	Sal i Kommunitetsbygn
2.	Paa Universitetets Lofter.
3,	Nedpakket i Kasser.
29*
228
Universitetet 1892—1893.
XI.	Dansk geologisk Samling.	1. I Stueetagen i Konmiuui-
		tetsbygningen.
		2. Paa Portkammeret.
XII.	Stenartssamling,	1. Paa Portkammeret.
		2. Nedpakket i Kasser.
XIII.	Geologisk Bibliothek og Kort-	Første Sal i Kommunitets-
	samling.	bygningen.
XIV.	Examensværelse.	Fandtes ikke.
XV.	Formørket Værelse til optiske	do.
	Forsøg.	
XVI-XVII.	Arbejdsværelser.	do.
XVIII.	Garderobe.	do.
Kjælderen.		
XIX.	Laboratorium.	do.
XX.	Sliberum.	do.
XXI.	Udpakningsrum.	do.
XXII-XXIV.	Doubletsamlinger.	1. Paa Universitetsloftet.
2.	I Kjælderen.
3.	Nedpakket i Kasser.
XXV-XXIX. Den danske geologiske Under- Lejede Lokaler i St. Peder-
søgelse.	stræde.
I de 6 største Museumsrum, livori Hovedsamlingerne af Mineralier og
geologiske Gjenstande opbevares (IV—YI og IX—XI), ere Skabe og Glas-
montrene anskaffede fra nyt, i det syvende, livori Stenartssamlingen skal
opstilles (XII), ere derimod de gamle Mahogniskabe og Montre benyttede.
Disse 7 Museumsrum (udhævede i Fortegnelsen) ville blive tilgængelige
baade for de Studerende og for Publikum. Af denne Grund blive de mere
instruktive Stykker opstillede i de paa Skabene anbragte Glasmontre og i
Vægskabene og forsynede med tydelige Etiketter.
Hvad Hovedsamlingerne angaaer, da har jeg i Beretningen for 1892
gjort opmærksom paa, at i de gamle Museumslokaler var det ikke muligt
at faa revideret og ordnet andre Samlinger end den mineralogiske (IV—V)
af Mangel paa Plads. Næst efter Forelæsningssamlingerne var det derfor
den, der først blev flyttet og opstillet, hvormed begge Museets faste Assi-
stenter, Dr. Ussing og Kandidat Hintze, have været beskjæftigede. Ved
Siden deraf har den Førstnævnte holdt Forelæsninger for de Studerende,
vejledet dem ved de mineralogiske Øvelser og optaget Fortegnelser over de
i Montrene opstillede Skuestykker, der skulle forsynes med nye Etiketter,
medens den anden Assistent dels har været ham behjælpelig dermed, dels
besørget Protokolleringen og Etiketteringen af de modtagne og afsendte
Samlinger samt Indregistreringen af Bibliothekets Forøgelse.
Paa Grund af disse mere regulære Museumsarbejder kunde de derimod
ikke varetage Tilsynet med de andre Hovedsamlingers Udflytning fra Uni-
versitetet og Udpakningen i den nye Museumsbygning, hvorved det især
kom an paa, at man var sikker paa, at Gjenstandene ikke toge Skade ved
Transporten eller kom i Uorden. For de paa Finansloven bevilgede Midler
er dertil benyttet Extrahjælp af følgende yngre Studerende, hvoraf de to
Førstnævnte have ydet deres Medvirkning i hele Aaret, de tre andre i en
Del af samme, nemlig:
Videnskabelige Samlinger.
229
Stud. polyt. E. Schmidt, Tilsyn ved Flytningen og assisteret ved Ord-
ningen i I,
Cand. mag. Ravn, sammenstillet Samlingerne i X, XI og XII,
Stud. mag. Knudsen,	ligesaa	i IX,
Cand. polyt. Faber,	ligesaa	i VI,
og Stud. polyt. Westrup, ligesaa	i XI.
Museets Bestyrer havde Overledelsen af alle disse Arbejder indtil 1ste
September, da han ved Sygdom blev forhindret fra at kunne yde direkte
Medvirkning, men ellers ere Ordningsarbejderne foregaaede uden Standsning
af alle Assistenter, med hvem han jævnlig har konfereret under Syg-
dommen.
De fra Lieutenant Ryders Expedition til Øst-Grønland i det foregaaende
Aar modtagne Dyr- og Planteforsteninger fra den derværende, hidtil næsten
ukjendte Juraformation ere iaar blevne videnskabeligt undersøgte og beskrevne,
de første af Professor, Dr. Lundgren i Lund, de sidste af Stud. mag. Hartz,
der ledsagede Expeditionen som Botaniker.
Et andet Arbejde, der er udført paa en Del af Museets grønlandske
Samlinger, er Assistent Ussings for Doktorgraden skrevne Afhandling om
Alkalifeldspatherne, som han forsvarede i December Maaned.
Den danske geologiske Undersøgelse, hvortil der haves en særskilt
Bevilling, er i de 5 Sommermaaneder fortsat i Marken, dels i Nord-Sjælland
af Dr. Rørdam med 2 Assistenter, dels i det nordlige Fy en og den nærliggende
Del af Jylland ved Lillebælt af Geolog Madsen, ligeledes med 2 Assistenter,
medens Geolog Steenstrup har foretaget en Revision af de tidligere Under-
søgelser i Vendsyssel, ledsaget af 1 Assistent. Beretninger om de to først-
nævnte Undersøgelser med tilhørende Kort og Profiler ville udkomme i
Løbet af 1894. Forhaabentlig vil dette ogsaa blive Tilfældet med Under-
søgelserne i Vendsyssel.
For at Geologerne og tvende af deres Assistenter i Vintermaanederne
skulle kunne foretage Undersøgelser af det hjembragte Materiale og Kort-
lægningen, var der tidligere lejet et midlertidigt Lokale i St. Pederstræde
— i Universitetsbygningerne var det nemlig umuligt at skaffe den dertil
nødvendige Plads —, men fra Efteraaret 1892 ere Ivjælderrummene XXV-
XXIX i det nye Museum overladte dem til disse Undersøgelser. De ere
tilstrækkelig lyse og have desuden den Fordel, at de belinde sig i samme
Bygning som Museets Samlinger, Kort og Bibliothek og støde umiddelbart
op til det i Fællesskab med Museet benyttede Laboratorium, Sliberum og
Udpakningsrum.
I Aaret 1893 have de enkelte Afdelinger i Museet faaet de nedenfor
anførte Forøgelser. Disse ere ikke saa talrige som i de foregaaende Aar,
hvilket især hidrører fra, at Flytningen har krævet særegne Anskaffelser af
Materiale, som tidligere ikke var nødvendig for de Samlingers Vedkommende,
der ikke vare opstillede. Adskillige Suppleringer af Mineralier og Forsteninger
maatte af denne Grund udskydes til et senere Aar.
A. Mineralsamlingen har modtaget: 1) fra Kryolith Aktieselskabet
ved Professor J. Thomsens Velvillie en større Samling af krystalliseret
Kryolith, Thomsenolith og Ralstonit, der er meget værdifuldt for Museet,
230
Universitetet 1892—1893
da det, er et efterspurgt Byttemateriale; 2) Zirkon i Syenit fra Juliane-
haabs Distrikt ved Premierlieutenant Gardes Expedition; 3) kjøbt af Mine-
ralhandler Gundel i Kjøbenhavn en Del krystalliseret Eudialyt; 4) kjøbt
af Forpagter Borries krystalliseret Svovl fra Sicilien og Columbit fra Grøn-
land ; 5) fra Mineralhandler Foote i Philadelphia 41 smukt krystal-
liserede Mineralier fra Mexiko, Texas, Kalifornien og liere af de forenede
Fristater i Nord-Amerika.
B.	Den almindelige geognostiske Samling. 1) Modtaget fra Professor
Lundgren i Lund en Suite Sandsten og Konglomerater fra Keuperformationen
i Skaane, lig den tilsvarende paa Bornholm; 2) Geolog G. Holm i Stockholm
har foræret en Samling Silur-Forsteninger fra Estland, hvorfra Museet ikke
besad noget; 3) kjøbt af Naturaliehandler Eger i Wien et vel konserveret
Skelet af den diluviale Hule-Bjørn (ursus spelæus) fra Østerrig; 4> kjøbt af
polyt. Examinand E. Schmidt en Samling forstenede Fisk, Krebsdyr og Slange-
stjerner fra Juraformationen ved Solenhofen i Baiern; 5) kjøbt af Forpagter
Bornes Planteforsteninger fra Kulformationen i England.
C.	Den danske geognostiske Samling. 1) Kjøbt af Fabrikbestyrer
Holm en større Samling Trilobiter fra den cambriske Formation paa Bornholm;
2) Museets Bestyrer indsamlet paa en Rejse paa Bornholm Forsteninger fra
Silur- og Lias-Formationen; 3) kjøbt af zoologisk Museum Skelettet af et
Elsdyr fra en sjællandsk Tørvemose; 4) modtaget af Professor Meyborg en
Samling glaciale Muslinger fra Læsø.
Modtaget mindre Gaver fra Konsul Axelsen, Ingeniør Borup og Justits-
sekretær Morville.
Af Museets Doubletsamling er afgivet til: 1) Mineralhandler Foote i
Philadelphia en Samling islandske og grønlandske Mineralier som Ækvivalent
for de under A. 5. nævnte Mineralier; 2) Professor Brøgger islandske og
grønlandske Mineralier, et Ækvivalent for den i 1892 under A. 2. nævnte
Sending; 3) Mineralhandler Krantz i Bonn 47 grønlandske Mineralier som
sidste Del af Ækvivalent for de i 1892 under B. 5. nævnte Forsteninger
fra Mellem-Europas Formationer; 4) Cand. polyt Hjort 35 norske, islandske
og grønlandske Mineralier; 5) Abed Folkehøjskole paa Lolland 22 Mine-
ralier; 6) Karise Folkehøjskole 78 Mineralier, danske Stenarter og Forste-
ninger til Supplering af Skolens egen Samling.
Museets Haandbibliothek er blandt Andet forøget med Fortsættelserne
af: C. Hintze: Handbuch der Mineralogie, Neues Jahrbucn fur Mineralogie,
Zeitschrift fur Krystallographie, Zittels Handbuch fur Palaeontologie
(sluttet), Sammes palaeontologische Wandtafeln og Paléontologie fran9aise.
Fra det kgl. danske Videnskabernes Selskab: Mineral Resources of the
United States 1889—90, The geologicai & natural history survey of Minnesota,
19 and 20 annual report, Bulletin of the city of Milwaukee, 10 annual
report. Fra zoologisk Museum: E. museo Lundii II Bd., første Halvbind 1893.
Bestyreren har i Forening med Dr. Ussing foretaget en geologisk
Exkursion til Bornholm med 29 Polyteknikere og 5 Stud. mag. Da de sidste
ikke kunne faa Del i de Rejseomkostninger, som ydes af den polytekniske
Læreanstalt til dens Examinander, ere deres Rejseomkostninger udredede
af de 600 Kiv, der paa Finansloven ere bevilgede til geologiske Rejser.
Videnskabelige Samlinger
231
Af dette Beløb er ogsaa udredet Udgifterne til en Undersøgelse, som Be-
styreren har foretaget af Brunkulformationen ved Vejle-Give-Jernbanen,
til Dr. Ussings Kejse til Falbygden i Sverrig og til Vest-Jylland, samt til
Inspektor Levinsens og Kandidat Havns geologiske Kejser. Den Første foretog
en Indsamling af Kridtforsteninger i Møens Klint, den Sidste af Plante-
forsteninger i Kildekalken ved Vintermøllerne.
Endvidere er der i Museet holdt Forelæsninger af Dr. Ussing over
Mineralogi for 80 Tilhørere og over Gletscherne i Nutid og Fortid for 18
Tilhørere. Øvelserne i Museet have været besøgte af 29 Deltagere.
Derimod have Museets Samlinger iaar ikke været tilgængelige for Publi-
kum paa Grund af Flytningen.
5. Det kemiske Laboratorium 1892 93.
(Professor, Dr. med. k phil. Julius Thomsen.)
Laboratoriet har i Efteraarshalvaaret 1892 og Foraarshalvaaret 1893
været besøgt af henholdsvis 151 og 175 Studerende. Antallet af Tilhørerne
ved Efteraarsforelæsningerne steg til 256 (ved Slutningen 155), ved Foraars-
forelæsningerne var Tilhørerantallet 97 (ved Slutningen 47). Nærmere Op-
lysninger give nedenstaaende Sammenstilling.
Deltagere i praktiske Øve]ser.
1892—93.	- Medicinske Stu- derende.	Farma- ceutiske Stu- derende.	Andre Stu- derende.	lait	
				Stu- derende.	Antal af ugentlige Arbejds- timer.
Høsthalvaar 1892 . Vaarhalvaar 1893 .	139 144	» 21	12 10	151 175	1065 1263
Deltagere i praktiske Øve]ser.
Afholdte Examiwer.
1892—93.	Lægevidenska- belig Forbere- delsesexamen.	Magister- konferens.	Antallet af prak- tiske Prøver.
Januar 1893 ...........	31 88	» >)	31 88
Juni 1893 .............			
			
Afholdte Examiwer.
Med Foraarshalvaarets Udgang 1892 blev Laboratoriets Virksomhed i
dets hidtidige Bygning i Ny Vestergade Nr. 11 afsluttet, og Indflytningen
232
Universitetet 1892—1893.
i dets nye Bygning i Østervoldgade Nr. 5 blev fremmet saaledes, at denne
kunde tages i Brug med det derpaa følgende Efteraarshalvaars Begyndelse.
Laboratoriebygningen i Ny Vestergade har saaledes været benyttet i Under-
visningens Tjeneste i 67 Halvaar, nemlig fra 16de Februar 1859 til Juni 1892.
At det blev nødvendigt at skaffe Laboratoriet en ny Bygning efter
det forholdsvis korte Tidsrum af 33x/2 Aar, finder sin Forklaring i den
overordentligt stærke Tilgang af Studerende, som ikke kunde forudses ved
Udarbejdelsen af Planerne til Laboratoriet i Aaret, 1857. Nedenstaaende
Sammenstilling giver en Oversigt over Laboratoriets Benyttelse af de Stu-
derende gjennem det hele Tidsrum.
Tidsrum.	Antallet af Semestre.	Gjennemsnits- antal af Studerende i hvert Semester.	Gjennemsnits- antal af Arbejds- timer i hvert Semester.
1859, v. — 1865, v.....	13	49	449
1865, h. — 1871. v.....	12	80	643
1871, h. — 1879, li.....	17	107	1131
1880, v. — 1886, li.....	14	154	1622
1887, v. — 1892, v	11	202	1886
I Løbet af de 3372 Aar er altsaa saavel Antallet af Studerende som
af deres Arbejdstid steget til over det 4-dobbelte af hvad det var i
de første 13 Halvaar af Laboratoriets Virksomhed. At Laboratoriet i sin
oprindelige Skikkelse ikke kunde tilfredsstille et saa stærkt stigende Krav
til Arbejdsplads er indlysende, og der har derfor været foretaget forskjellige
Ændringer i Bygningens Indre for at vinde den fornødne Plads, over hvilke
Foranstaltninger der er gjort Bede i Universitetets Aarbog for 1883—84
Side 160 fif.
Stigningen i Antallet af Studerende har ikke været jævn, men fore-
gaaet stødvis, svarende omtrent til de ovenfor angivne Tidsrum, saaledes
at de Studerendes Antal indenfor hvert Tidsrum holder sig nogenlunde
konstant. Den stærke Stigning i det andet Tidsrum (1865—71) falder om-
trent sammen med min Overtagelse af Laboratoriet og den i Aaret 1867
foretagne Ombygning af det Indre. Stigningen i det tredie Tidsrum (1871
—79) er en Følge af, at en Prøve i praktisk Kemi blev obligatorisk ved
den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen. Derimod foreligger der ikke
nogen tydelig Anledning til den stærke Stigning i det 4de og 5te Tidsrum
uden den stærke Forøgelse i Tilgang af Studerende til Universitetet. I de
sidste 6 Aar har Laboratoriet stedse været overfyldt af Studerende, uden
dog at kunne tilfredsstille alle Fordringer om Arbejdsplads, saa at en Del
af de Studerende maatte søge Undervisning ved andre af Statens Labo-
ratorier.
I den ovenfor nævnte Beretning i Aarbogen for 1883—84 er der gjort
Rede for, hvilke Mænd der have virket som Assistenter ved Laboratoriet
indtil den 16de Februar 1884 (25 Aarsdagen for Laboratoriets Bestaaen);
Videnskabelige Samlinger,
233
sirlen den Tid ere følgende Forandringer foregaaede: Cand. polyt. Th.
Thomsen fratraadte Assistenttjenesten d. 31. November 1884, ligesaa Cand.
pharm. Reddelien d. 31. Januar 1885 og Cand. pliarm. Steenbuch d. 31.
August 1889. De nye Assistenter vare: Cand. polyt. Detlefsen, som indtraadte
i Tjenesten d. 1. December 1884 og fratraadte samme d. 31. Januar 1890,
Dr. phil. E. Petersen, som blev Assistent d. 1. Februar 1885, Cand. pharm.
Wunsch, som tiltraadte sin Tjeneste d. 1. September 1889, og Cand. pharm.
& polyt. Neuhaus fra d. 1. Februar 1890. Laboratoriets Assistenter ved Af-
slutningen af dets Virksomhed i Ny Vestergade vare altsaa Cand. pliarm.
Krenchel, Dr. phil. E. Petersen, Cand. pharm. Wunsch og Cand. pharm.
& polyt. Neuhaus.
6. Den Arnamagnæanske Stiftelse 1892.
Den Arnamagnæanske Stiftelse har i det forløbne Aar (1892) udgivet
II. Binds 1ste Hefte af Katalog over Haandskriftsamlingen, samt en af
Højesteretsassessor V. Finsen besørget »Samling af Bestemmelser vedkom-
mende det Arnamagnæanske Legat« og et af Professor K. Gislason efterladt
Arbejde »Udvalg af Oldnordiske Skjaldekvad«. Trykningen af Katalogen
fortsættes og ventes afsluttet i Løbet af Aaret 1893.
1ste Stipendiar har, som ifjor, paa Grand af anden litterær Virksomlied
været fritagen for Arbejde i Legatets Tjeneste, 2den Stipendiar har, ved
Siden af anden Anvendelse, paabegyndt Ordningen af de norske Diplom-
afskrifter.
—	Professor, Dr. juris Joks. Steenstriqj blev, i Henhold til Konsi-
storiums Indstilling, under 5te Oktober 1892 af Kirke- og Undervisnings-
ministeriet udnævnt til Medlem af den Arnamagnæanske Kommission i den
ved Højesteretsassessor, Dr. juris Finsens Død ledigblevne Plads.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Forandring i Eforierne.
Da Professor, Dr. phil. & juris Ussing ønskede at fratræde Eforatet
for Elers' Kollegium, valgte Konsistorium under 10de Maj 1893 Professor,
Dr. theol. II. Scharling til Eforus for Kollegiet:-
Soni Eforus for Elers' Kollegium tiltraadte Professor, Dr. theol. H.
Scharling under Gte Juni 1893 Eforatet for »Elers' Kollegiums Jubilæums-
fonds Legat«.
—	Konsistorium gjenvalgte den 7de September 1892 Professor, I)i'.
theol. H. Scharling til theologisk Medlem af Bestyrelseskomiteen for Kom-
munitetets Stipendievæsen for et Tidsrum af 5 Aar fra 6te s. M. at regne.
2. Oversigt over Fordelingen af Stipendier og andre Beneficier.
a. Kommunitetsstipendiet og JRegensbenejiciet m. m.
Til Alumner af Kommunitetet og Pegensen ere i Aaret 1892—93
følgende Studerende udnævnte:
Universitetets Aårbog	qn