£•«? -.
249
II.
lien polytekiti^ke liæreaiisialt.
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Lov af 8de Maj 1894 om de den polytekniske Læreanstalt
vedkommende Lenningsforhold.
For at Lønningsloven af 25de Marts 1871, som i Henhold til dens
§ 25 skulde underkastes en Revision inden Udløbet af Finansaaret 1880 —
81, allerede kunde blive Gjenstand for Revision i Rigsdagssamlingen 1879—
80, forlangte Kirke- og Undervisningsministeriet under 16de Juli 1879 Be-
styrelsens Udtalelser om de Forandringer i de gjældende Bestemmelser for
Læreanstaltens Vedkommende, som maatte lindes nødvendige. Under 6te
Oktober s. A. afgav Bestyrelsen sit Forslag til en nv Lønningslov for Lære-
anstalten, ledsaget af en Skrivelse med Udvikling af Grundene til de fore-
slaaede Afvigelser fra Loven af 25de Marts 1871.
I Rigsdagssamlingen 1880—81 forelagde Ministeriet derefter et Forslag
til Lov om de Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt
vedkommende Lønningsforhold. Det Læreanstalten vedkommende Afsnit af
Forslaget med dertil hørende Bemærkninger lindes trykte i Univ. Aarb. f.
1881—82 S. 293—99. Forslaget blev efter 1ste Behandling i Folkethinget
henvist til et Udvalg, jfr. Folkethingstidende for 1880—81 Sp. 31—34 og
581—632. Forslaget findes i Tillæg A. Sp. 1279.
I Samlingen 1881—82 forelagdes Lovforslaget paany, kun med den
Forandring, at den samlede Lønningssum forhøjedes med 1050 Kr. til Løn-
ningerne for Assistenten og Hjælpeassistenten ved Læreanstaltens kemiske
Laboratorium, saaledes at der kunde ansættes 2 Assistenter med Lønninger
henholdsvis paa 1600 Kr. og 1200 Kr. Forslaget blev efter 1ste Behand-
ling i Folkethinget henvist til et Udvalg, jfr. Folkethingstidende f. 1881 —
82 Sp. 28 og 214—25. Forslaget lindes i Tillæg A. Sp. 1967.
Lovforslaget blev igjen forelagt i Samlingen 1882—83 med den For-
andring i Forslagets § 16 (tidligere § 17), at Honorarsummen var formindsket
med 1600 Kr., medens samtidig i § 18 (tidligere § 17) Medhjælpssummen
var forøget med 1600 Kr., idet det var blevet anset før ønskeligt, at Lære-
ren i Tegning, Professor Schjellerup, vedblivende lønnedes af Medhjælps-
summen af Hensyn til den Understøttelse, som der ved hans Afgang ved
Døden kan ventes tilstaaet de Mænd eller deres Efterladte, der ere lønnede
Universitetets Aarbog.	o O
250	Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893.
af sidstnævnte Sum. Heller ikke i denne Samling kom Forslaget videre
end til 1ste Behandling i Folkethinget og Udvalgs Nedsættelse, jfr. Folke-
tingstidende for 1882—83 Sp. 459. Forslaget lindes i Tillæg A. Sp. 1199.
Endelig blev Lovforslaget atter forelagt i Samlingen 1883—84. Efter
1ste Behandling i Folkethinget henvistes det til et Udvalg, jfr. Folketings-
tid. for 1883—84 Sp. 522. Forslaget tindes i Tillæg A. Sp. 1419.
Lønningsforslaget blev derefter ikke forelagt senere, hvorimod der, efter
Indstillinger af 17de og 27de Januar 1888 fra Læreanstaltens Direktør
til Kirke- og Undervisningsministeriet, i Rigsdagssamlingen 1887—88 blev
forelagt nedenfor meddelte Forslag med Bemærkninger.
Forslag til Lov
om
Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt.
Antallet af fast ansatte Lærere ved den polytekniske Læreanstalt be-
stemmes til 7 Professorer og 5 Lektorer, nemlig:
i teknisk Mekanik og Maskinisere..................1	Professor,
i teknisk Kemi ..............................1	Professor,
i Ingeniørfag ......................................1	Professor og
1	Lektor,
i mekanisk Teknologi................................................1	Professor,
i Mathematik................................1	Professor,
i deskriptiv Geometri................................................1	Professor,
i Fysik .....................................................1 Professor,
i Kemi........................................................................1 Lektor,
i Tegning.......................................................1	Lektor,
i borgerlig Bygningskunst.....................................1	Lektor,
i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære...... 1 Lektor.
De ved den polytekniske Læreanstalt fast ansatte Lærere lønnes med
de ved Loven af 25de Marts 1871 § 3 bestemte Lønninger for Professorer
og Lektorer ved Universitetet.
For de alt nu ved den polytekniske Læreanstalt ansatte Lærere saavel
som for dem, der senere ansættes, vil Lønningstillægget paa Grund af tid-
ligere Tjenestetid være at fastsætte efter en Tjenestetid beregnet fra deres
første faste Ansættelse som Lærere ved den polytekniske Læreanstalt eller
ved Universitetet.
Til Honorar for Udførelsen af Direktørforretningerne ved Læreanstalten
samt for Forelæsninger og Øvelser, som ikke besørges af de ved Anstalten
fast ansatte Lærere, fastsættes 2500 Kr. aarlig.
Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1888.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
I Motiverne til det i Rigsdagssamlingen 1880—81 fremsatte Lovforslag
om de Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt ved-
kommende Lønningsforliold blev der med Hensyn til de i Lovforslagets § 14
indeholdte Bestemmelser om det fast ansatte Lærerpersonale ved sidstnævnte
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
251
Læreanstalt udførlig gjort Rede for Nødvendigheden af at forøge de fast
ansatte Læreres Tal fra 3 til 7, saaledes at foruden Lærerne i teknisk Me-
kanik og Maskinlære, i Mathematik og Ingeniørfagene, som efter Loven
af 25de Marts 1871 have fast Ansættelse, endvidere Lærerne i teknisk
Kemi, i mekanisk Teknologi, i deskriptiv Geometri og i Fysik af Hensyn
til Fagenes Omfang og Vigtighed erholdt fast Ansættelse. I Samklang med
Bestemmelserne i det i indeværende Rigsdagssamling fremsatte Lovforslag
om Udvidelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen har man i nærværende
Lovforslag foreslaaet de 7 nys nævnte Lærerpladser hævede til Professorater
Dernæst er det foreslaaet, at Lærerne i Tegning og i borgerlig Bygnings-
kunst hæves til Lektorater paa Grund af den store Betydning, som disse
have i Læreanstaltens samlede Undervisning.
Af nye Lærerpladser er der foreslaaet et Lektorat i Ingeniørfagene
og et andet i Kemi. I den Anledning skal det fremhæves, at Lærerkræf-
terne i disse tvende Fag ikke har modtaget nogen Forøgelse i Løbet af 20
Aar, hvilket i Forbindelse med disse Fags enorme Udvikling i dette Tids-
rum og med Nødvendigheden af at give Læreanstaltens Elever en fyldig
theoretisk og praktisk Uddannelse i disse Hovedfag har ført til en Over-
anstrængelse af vedkommende Lærere, der ikke bør vedvare og ikke kan
fordres af ældre Lærere. Ingeniørfagene spille for Ingeniørerne samme Rolle
som Kemien for Kemikerne, og af en fyldig Undervisning i disse Fag vil
det være afhængigt, om de tvende Hovedklasser af Læreanstaltens Kandi-
dater, Ingeniører og praktiske Kemikere, ville kunne opfylde de Fordringer,
som stilles til dem i Statens og Samfundets Tjeneste.
Et femte Lektorat er foreslaaet oprettet i Mineralogi, Geognosi og
Jordbundslære. Den polytekniske Læreanstalt og Universitetet have til-
sammen kun een Lærer i disse Fag; ogsaa her ere Lærerkræfterne ikke blevne
forøgede i de forløbne 22 Aar siden den nuværende Professors Ansættelse.
De overordentlige store Fremskridt, som de nævnte Fag have gjort i de
sidste Decennier, de særlige Universitetets-Forelæsninger, der bør holdes
for Viderekomne og for dem, der agte at underkaste sig de i 1883 opret-
tede Skoleembedsexaminer, Bestyrelsen af mineralogisk Museum, der efter
Indlemmelsen af 2 andre Museer og anden Tilvæxt nu er omtrent dobbelt
saa stort som i 1866, den med Museumsvirksomheden forbundne Korrespon-
dance baade med Ind- og Udlandet, og selvstændige Undersøgelser Alt
dette er tilstrækkeligt til fuldstændig at lægge Beslag paa Universitetslærerens
Tid. Dertil kommer endnu, at da Professoren i Geognosi er eneste Repræ-
sentant for dette Fag her i Landet, har han ikke troet at burde undslaa
sig for at overtage Ledelsen af de paa offentlig Bekostning i 13 Aar fore-
tagne geologiske Undersøgelser i Grønland saavel som af de i Forslag bragte
i det egentlige Danmark, uden dog at tage aktiv Del deri. Alt det Foran-
nævnte vil ikke kunne besørges forsvarligt, medmindre Universitetslæreren
fritages for en Del af de ham nu paahvilende Forretninger, ved at der an-
sættes en Lærer i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære ved den poly-
tekniske Læreanstalt, hvem det da maatte paahvile ogsaa at deltage i
Examiner ved Universitetet og vikariere for Professoren i Mineralogi og
32*
252
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
Geognosi, naar dette maatte være nødvendigt, f. Ex. i Sygdomstilfælde eller
under en eventuel Flytning af det mineralogiske Museum.
Medens Lønningerne for de fast ansatte Lærere ved den polytekniske
Læreanstalt ved Lønningsloven af 25de Marts 1871 § 3 fastsattes til 2400
Kr. Begyndelseslønning med Stigning for hver 5 Aars Tjenestetid indtil
5200 Kr., foreslog man disse ved det ovennævnte i Rigsdagssamlingen
1880—81 fremsatte Lønningsforslag løftede op til en Begyndelseslønning af
3200 Kr. med Stigning for hver 5 Aars Tjenestetid å 600 Kr. indtil en
Slutningslønning af 6200 Kr. Ved nærværende Forslag har man fundet det
rettest at lade de i Loven af 25de Marts 1871 § 3 indeholdte Lønnings-
bestemmelser for Professorer og Lektorer ved Universitetet komme til Anven-
delse ved de i Forslag bragte Lærerposter ved den polytekniske Lære-
anstalt.
Bestemmelserne om Alderstillægenes Beregning ere affattede i Henhold
til det for de nuværende faste Læreres Vedkommende gjorte Forslag paa
Læreanstaltens Budget for 1888—89. Læreanstaltens Honorarkonto, til Beløb
14300 Kr., om hvilken henvises til Anmærkningerne til Udgiftskonto 1 c.
i nysnævnte Budget, vil som Følge af foranstaaende Lønningsforslag blive
formindsket med 11800 Kr. Restbeløbet 2500 Kr. fordeler sig saaledes:
Honorar til Læreanstaltens Direktør....... ............v .	600 Kr.
—	for Forelæsninger over Landmaaling og Nivellering .	600 —
—	for Forelæsninger over Zoologi........................................500 —
—	for Forelæsninger over Botanik......................................500 —
—	for Forelæsninger over Opvarmning og Ventilation..	300 —
De 9 nuværende Læreres Lønninger udgjøre for Tiden tilsammen 23000
Kr., efter Lovforslaget ville Lønningerne for dem fra 1ste April 1888 andrage
ialt 30200 Kr., altsaa en Forøgelse af 7200 Kr. Naar dertil kommer i Løn-
ninger for de 3 nye Lektorer 7200 Kr., beløber den samlede Forhøjelse sig
til 14400 Kr. Endnu maa dog bemærkes, at 3 af de hidtil af Honorarkontoen
lønnede Lærere have været Lærere ved Læreanstalten uafbrudt i henholdsvis
26, 17 og 12 Aar, saa at det vilde være en Ubillighed, om ikke en Del af
denne lange Tjenestetid kom dem tilgode ved Lønningers Fastsættelse efter
det nye Forslag; den fornøden Bevilling hertil vil imidlertid være at søge
paa Finansloven.
Forslaget blev forelagt i Folkethinget og efter 1ste Behandling henvist
til et Udvalg, jfr. Folketingstidende for 1887—88 Sp. 3098. Forslaget lindes
i Tillæg A. Sp. 2947.
Efter at der under 23de Juli 1888 af Læreanstaltens Direktør var
blevet indsendt til Ministeriet et Forslag om Honorarer og Lønninger for
Læreanstaltens øvrige Personale og der i Anledning heraf af Ministeriet var
indhentet Erklæring af 22de Oktober s. A. fra Universitetets Kvæstur, blev
der i Rigsdagssamlingen 1888—89 stillet det nedenfor meddelte Forslag
med Bemærkninger, jfr. Folkethingstidende for 1888—89 Sp. 1975 og Rigs-
dagstidende for s. A. Tillæg A. Sp. 2955. Forslaget blev efter 1ste Be-
handling henvist til et Udvalg.
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
253
Forslag til Lov
om
de den polytekniske Læreanstalt vedkommende Lønningsforhold.
§ I-
Antallet af fast ansatte Lærere ved den polytekniske Læreanstalt be-
stemmes til 7 Professorer og 5 Lektorer, nemlig:
i teknisk Mekanik og Maskinlære..........................1 Professor,
i teknisk Kemi..........................................................1 Professor,
i Ingeniørfag..............................................................1 Professor og
1 Lektor,
i mekanisk Teknologi................................................1 Professor,
i Mathematik..............................................................1 Professor,
i deskriptiv Geometri................................................1 Professor,
i Fysik........................................................................1 Professor,
i Kemi........................................................................1 Lektur,
i Tegning....................................................................1 Lektor,
i borgerlig Bygningskunst........................................1 Lektor,
i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære............1 Lektor.
De ved den polytekniske Læreanstalt fast ansatte Lærere lønnes med
de ved Loven af 25de Marts 1871 § 3 bestemte Lønninger for Professorer
og Lektorer ved Universitetet. To af de fast ansatte Lærere erholde fri
Bolig paa Læreanstalten.
For de alt nu ved den polytekniske Læreanstalt ansatte Lærere saavel
som for dem, der senere ansættes, vil Lønningstillæget paa Grund af tid-
ligere Tjenestetid være at fastsætte efter en Tjenestetid beregnet fra deres
første faste Ansættelse som Lærere ved den polytekniske Læreanstalt eller
ved Universitetet.
De fast ansatte Lærere ere forpligtede til at holde de til deres Fag
hørende Forelæsninger ved Universitetet.
§ 2.
Til Honorar for Udførelsen af Direktørforretningerne ved Læreanstalten
samt for Forelæsninger og Øvelser, som ikke besørges af de ved Anstalteu
fast ansatte Lærere, fastsættes 2900 Kr. aarlig.
§ 3.
Adgangen til Lærerposterne ved Læreanstalten skal ikke være ind-
skrænket ved nogen Examen.
§
Inspektøren ved Læreanstalten udnævnes af Kongen og lønnes med
2400 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr. aarlig.
Desuden tillægges der ham fri Bolig paa Læreanstalten.
§ 5-
Til Ministeriets Raadighed ved Læreanstalten stilles en samlet Sum
254
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
af 14084 Kr. aarlig for dermed at lønne Medhjælperne ved Undervisningen
og Samlingerne samt Betjentene.
§ 6-
I)e i §§ 4 og 5 indeholdte Bestemmelser træde først i Kraft fra den
1ste i den Maaned, i hvilken Læreanstalten er indflyttet i den for samme
bestemte Bygning paa Hjørnet af Østerfarimagsgade og Sølvgadens Forlæn-
gelse. Indtil da er der til Ministeriets Raadighed ved Læreanstalten stillet
en Sum af 11962 Kr. aarlig for dermed at lønne Inspektøren, Medhjælperne
ved Undervisningen og Samlingerne samt Betjentene.
§ 7.
For de af den i nærværende Lovs § 6 omhandlede Medhjælpssum
lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at an-
vendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning-
kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at
der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig
Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente
i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen
af saadan Overlevelsesrente tinde Sted under samme Vilkaar, som ifølge
Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for
deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Af den polytekniske Læreanstalts Kasse godskrives Bestillingsmanden
et til 5 pCt. af lians Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes
Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestil-
lingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget
til Fordel for Læreanstalten, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberet-
tiget Ansættelse, naar lian afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller
frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i
sidste Tilfælde, forsaavidt han maatte efterlade sig limyndige Børn, deraf
tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler
med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaa-
ende det i Lønningen afkortede og det af Læreanstaltens Kasse tilskudte
Beløb af Finansministeren.
§ 8.
Med den i § B nævnte Undtagelse træder denne Lov i Kraft den
1ste April 1889.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Til § 1.
I Motiverne til det i Rigsdagssamlingen 1880—81 fremsatte Lovforslag
......... (se iøvrigt Bemærkningerne til Forslaget S. 250—52) .........
i Forslag bragte Lærerposter ved den polytekniske Læreanstalt. Bestem-
melserne om Alderstillægenes Beregning ere affattede i Henhold til det tor
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
255
de nuværende faste Læreres Vedkommende gjorte Forslag paa Læreanstaltens
Budget: for 1888—89.
Til to af de faste Lærere er der Friboliger i Læreanstaltens nye Byg-
ning. Slutningstøestemmelsen i nærværende Paragraf er optagen efter Loven
af 25de Marts 1871 § 3, sidste Punktum.
Til § 2.
Læreanstaltens Honorarkonto 1. c. er for Finansaaret 1889—90 opført
med 15200 Kr., saaledes fordelte:
for Besørgelsen af Direktørforretningerne.............. 600 Kr.
Forelæsninger over deskriptiv Geometri..........................3000 —
—	— teknisk Kemi....................................3000 —
—	borgerlig Bygningskunst..................KiOO —
—	— Fysik....................................................2400 —
—	Landmaaling og Nivellering...... 900 -—
—	Zoologi........................ 500 —
—	—	— Botanik........................ 500 —
—	—	— mekanisk Teknologi ...................2400 —
—	Opvarmning og Ventilation...... 300 —
15200 Kr.
hvortil endnu hvert andet Aar kommer et Honorar af 200 Kr. for elemen-
tære Foredrag i hvert andet Efteraars-Halvaar for Mekanikere og Ingeniører
over de i teknisk Henseende vigtigste organiske Stoffer.
Som Følge af Bestemmelserne i foranstaaende Paragraf vil Honorar-
kontoens Beløb blive reduceret til 2900 Kr., saaledes fordelte:
for Besørgelsen af Direktørforretningerne............................G00 Kr.
—	Forelæsninger over Landmaaling og Nivellering..........1000 —
—	— — Zoologi..............................500 —
— — Botanik................................................500 —
—	— — Opvarpming og Arentilation............300 —
hvorved bemærkes, at Honoraret for Forelæsninger over Landmaaling og
Nivellering er forhøjet til 1000 Kr., med hvilket Beløb det allerede opførtes
i det i Rigsdagsamlingen 1880 —81 fremsatte Lønningslovforslag. Det oven-
for nævnte Honorar af 200 Kr. for elementære Foredrag over Kemi for
Mekanikere og Ingeniører formenes at kunne inddrages, naar Lærerpladsen
i teknisk Kemi omdannes til Professorat.
Til § 3.
Denne Bestemmelse er optagen efter § 5 i Loven af 25de Marts 1871.
Til § 4.
Inspektøren, der ifølge Læreanstaltens Reglement af 10de Maj 1884 II
§ 4 tillige er Læreanstaltens Sekretær, Bogholder og Regnskabsfører, lønnes
for Tiden med 2400 Kr. af Medhjælpssummen, hvilken Løn ikke mere svarer
til det betydelige Arbejde, som efterliaanden er blevet paalagt Inspektøren
ved Læreanstaltens stedse stigende. Virksomhed. Ved Overllytningen til
256
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
Læreanstaltens nye Bygning vil dette Arbejde yderligere "blive forøget i
væsentlig Grad. En Forhøjelse af Inspektørens Lønning niaa derfor anses
for nødvendig, men tillige er det af Vigtighed for Læreanstalten, at han
knyttes fast til samme, og man har derfor foreslaaet, at han udnævnes af
Kongen, samt at Lønningen for Inspektørstillingen fastsættes til 2400 Kr.
aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr. Da den nu-
værende Inspektør allerede i 28 Aar med Nidkjærhed og Dygtighed har
røgtet sit Hverv, agter man paa Finansloven at søge Bevilling til, at Tje-
nestetiden for hans Vedkommende heregnes fra et Tidspunkt, der ligger et
passende Tidsrum forud for Læreanstaltens Indflytning i sin nye Bygning,
ikke blot i Henseende til Lønningens Fastsættelse, men ogsaa i Henseende
til Pensionsret, idet man med Hensyn til det sidst nævnte Punkt skal hen-
lede Opmærksomheden paa, at Inspektøren allerede nu som lønnet af den
samlede Lønningssum har al Ildsigt til en eventuel Understøttelse, beregnet
paa Grundlag af hans Tjenestetid. Desuden vil der være at tillægge Inspek-
tøren den Fribolig i Læreanstaltens nye Bygning, der bliver indrettet
for ham.
Til § 5.
Lønningerne af den samlede Lønningssum ere efter Finanslovforslaget
for 1889—90 følgende:
1.	Inspektøren ........................................... 2400 Kr.
(hvoraf 276 Kr personligt Tillæg ifølge Finansloven for 1878
—79).
2.	Portneren............................................. 804 —
(Fribolig, 1 Favn savet og hugget Bøgebrænde, 1/2 Læst
Stenkul og 2 Læs Tørv).
3.	Kontorbudet........................................... 900
(Fribolig og Brændsel som Nr. 2. Af Pengelønningen ere
96 Kr. personligt Tillæg ifølge Finansloven for 1884—85.
Kontorbudet assisterer tillige som Bud ved den fysiske
Samling).
4.	Bibliotheksbudet....................................... 204 —
(Er tillige Bud ved Universitetsbiblioteket).
5.	Assistenten ved det kemiske Laboratorium................ 1402 —
6.	Hjælpeassistenten ved do................................ 400 —
(Oppebærer desuden under LTdgiftspost 1 e. 750 Kr.).
7.	Laboratoriebetjenten .................................. 828 —
(Under Udgiftspost 16 en Huslejegodtgjørelse af 200 Kr.
aarlig samt, saa længe han har Bolig udenfor Læreanstal-
ten, af Udgiftspost 13, istedetfor Brændedeputatet, 80 Kr.
aarlig).
8.	Assistenten ved den fysiske Samling..................... 800 —
9.	Konservator ved do..................................... 1404 *-=
(Som Amuniensis ved Samlingen 384 Kr., som Mekanikus
1020 Kr.).	_____
At overføre... 9142 Kr.
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
257
Overført...	9142 Kr.
10.	Læreren i Tegning..........................................................................1600 —
11.	1ste Assistent ved Tegnestuen......................................................720 —
12.	2den Assistent ved Tegnestuen....................................................600 —
13.	Assistenterne ved Undervisningen i Vand- og Vejbygning ..	1000 —
14.	Assistenten ved Undervisning i Landmaaling og Nivellering	500
Tilsammen... 13562 Kr.
Naar Honoraret til Læreren i Tegning................... 1600 —
fradrages, da det efter Lovforslagets § 1 vil blive overført
til Kontoen for de faste Lønninger, forbliver der paa den
samlede Lønningssum et Kestbeløb af.................. 11962 Kr.
hvilket Beløb er opført i Lovforslagets § 6.
Bet Beløb af 14084 Ivr., der i Lovforslagets § 5 er opført til Lønning
af Medhjælperne ved Undervisningen og Samlingerne samt Betjentene, ud-
kommer saaledes:
1.	Portneren............................................. 1000 Kr.
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
2.	Kontorbudet........................................... 1000
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
3.	Bibliotheksbudet....................................... 204 —
4.	Fyrbøderen............................................ 1000
(Fribolig og Brændsel).
5.	En Betjent til Pasning af Auditorier og Tegnestuer....... 900 —
(Intet Emolument).
6.	1ste Assistent ved det kemiske Laboratorium............. 2000 —
7.	2den Assistent ved det kemiske Laboratorium............. 1500 —
(I Forbindelse med den foreslaaede Lønnings Indtræden vil
LTdgiftspost 1 e. bortfalde).
8.	Laboratoriebetjenten.................................... 1000 —
(Fribolig og Brændsel).
9.	Assistenten ved den fysiske Samling..................... 800
10.	Konservator ved do..................................... 1500 —
11.	1ste Assistent ved Tegnestuen......................... 900
12.	2den Assistent ved do.................................. 780 —
13.	Assistenten ved Undervisningen i Yand- og Vejbygning..., 1000 —
14.	Assistenten ved Undervisningen i Landmaaling og Nivellering 500 ■—
lait... 14084 Kr.
Med Hensyn til den foreslaaede Forhøjelse bemærkes: Læreanstalten
har for Tiden 3 Betjente: en Portner, et Kontorbud, som tillige assisterer
ved den fysiske Samling, og en Laboratoriebetjent. Efter Overflytningen
til den nye Bygning vil Læreanstalten ikke kunne nøjes med den Betje-
ning; Antallet af faste Betjente maa i det Mindste blive 5, og da det vil
blive dem paalagt ikke uden Direktørens Tilladelse at søge Erhverv uden-
for Læreanstalten, maa deres Løn afpasses derefter. Foruden de 3 nævnte
Betjente behøves en Fyrbøder og en Betjent til Pasning af Auditorier og
Universitetets Aarbog.	g g
258
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
Tegnestuer. Lønnen for de 4 førstnævnte Betjente, betegnede som Labora-
toriebetjent, Kontorbud, Portner og Fyrbøder, foreslaaes ansat til 1000 Kr.
og fri Bolig samt Brændsel, for en Betjent til 900 Kr. uden Emolumenter.
For de 3 førstnævnte udgjør Lønnen nu henholdsvis 828 Kr., 900 Kr. og
804 Kr. foruden Bolig eller Huslejegodtgjørelse samt Brændsel eller Penge-
hjælp herfor. Laboratoriebetjentens Huslejegodtgjørelse 200 Kr. (Udgifts-
post 16) og Vederlag for Brændselsdeputatet 80 Kr. (under Udgiftspost 13)
vil bortfalde, naar han efter Indflytningen i den nye Bygning erholder Fri-
bolig og Brændsel. Bibliotheksbudets Vederlag 204 Kr. for Ombæring af
Tidsskrifter forbliver uforandret.
Efter Laboratoriets Indflytning i de større Lokaler i den nye Byg-
ning vil Ansættelsen af 2 faste Assistenter blive nødvendig, og i Betragt-
ning af det større Arbejde, der vil blive dem paalagt i den Lærervirksom-
hed, som de maa udøve under Laboratoriebestyrerens Ledelse, maa deres
Løn forhøjes. Naar denne sættes til henholdsvis 2000 Kr. og 1500 Kr.,
stemmer det forsaavidt med de Lønninger, der ere foreslaaede for Universi-
tetslaboratoriets Assistenter, som Begyndelseslønningen for den ældste Assi-
stent (den saakaldte Inspektør) er 2000 Ivr., men dog stigende til 3600 Kr.
De paa Udgiftspost 1 e. bevilgede 750 Kr. ville da bortfalde.
Den fysiske Samlings Konservator lønnes nu med henholdsvis 1020 Kr.
og 384 Kr., ialt 1404 Kr. Hans Løn foreslaaes sat til 1500 Kr. i Betragt-
ning af, at det vil blive nægtet ham efter Overflytningen i Læreanstaltens
nye Bygning at holde privat Værksted i Læreanstaltens Lokaler.
Lønningerne for de 2 Assistenter ved Tegneundervisningen foreslaaes
forhøjede med 180 Kr. for hver til henholdsvis 900 Kr. og 780 Kr., da
deres Arbejde er steget betydeligt ved den forøgede Frekvents og vil blive
yderligere forøget ved Overflytningen i de nye Lokaler.
Naar Inspektørlønningen 2400 Kr. udgaaer af Medhjælpssummen 11962
Kr., bliver denne reduceret til 9562 Kr.; den foreslaaede Forøgelse er saa-
ledes 4522 Kr. Samtidig bortfalder, som nys nævnt, 750 Kr., 200 Kr.,
80 Kr., ialt 1030 Ivr., paa andre Udgiftsposter.
De fast ansatte Læreres samlede Lønning vil efter Lovforslaget ud-
gjøre 38600 Kr. imod nu 11400 Kr., altsaa en Forøgelse af 27200 Kr.;
men deraf vil komme til Afgang paa den samlede Lønningssum 1600 Kr.
og paa den samlede Honorarsum 12500 Ivr., ialt 14100 Kr. Den virkelige
Forøgelse er altsaa 13100 Kr.
Paa Honorarkontoen er der en Formindskelse af 12400 Kr.; da der
imidlertid, som n}rs nævnt, til Kontoen for de faste Lønninger foreslaaes
overført 12500 Kr., er der i Virkeligheden en Forøgelse med 100 Kr.
Den samlede Forøgelse er altsaa 4522 Kr. -f- 13100 Kr. —j— 100 Kr.
= 17722 Ivr- med Fradrag af de 750 Kr., der bortfalde paa Udgiftskonto
1 e., til Rest 16972 Kr.
Endnu maa dog bemærkes, at 3 af de hidtil af Honorarkontoen lønnede
Lærere den 1ste Februar 1889 ville have været Lærere ved Læreanstalten
uafbrudt i henholdsvis 27, 18 og 13 Aar, saa at det vilde være en Ubillig-
hed, om ikke en Del af denne lange Tjenestetid kom dem tilgode ved
Den polytekniske Læreanstalts Lønniugslov.
259
deres Lønningers Fastsættelse efter det nye Forslag; den fornødne Bevilling
hertil vil imidlertid være at søge paa Finansloven.
Lovforslaget forelagdes lgjen i Samlingen 1890—91. Summen til
Lønningerne for Medhjælpere ved Undervisningen og Samlingerne og Be-
tjente var forhøjet med 800 Kr. til en Kontorassistent og de i det forrige
Forslags § 6 indeholdte Overgangsbestemmelser udeladte, da Indflytningen
i Læreanstaltens nye Bygning havde fundet Sted. Forslaget blev efter
første Behandling i Folketinget henvist til et Udvalg, jfr. Folkethingstidende
for 1890—91 Sp. 1527. Forslaget lindes i Tillæg A. Sp. 2935.
I Samlingerne 1891—92 og 1892—93 forelagdes Lovforslaget atter; i
førstnævnte Samling med en Forhøjelse af 600 Kr. af Honoraret for Be-
sørgelse af Direktørforretningerne og i sidstnævnte Samling tillige med en
Forhøjelse af 600 Kr. til en Assistent ved Matematikundervisningen. Efter
1ste Behandling i Folkethinget nedsattes Udvalg, jfr. Folkethingstidende for
1891—92 Sp. 1395 og 1469 og for 1892—93 Sp. 420 og 431. Forslagene
lindes i Tillæg A. for 1891—92 Sp. 3131 og for 1892—93 Sp. 1751.
Af den polytekniske Læreanstalts Lærerraacl blev der under 19de Maj
1893 afgivet til Ministeriet en Indberetning angaaende Resultatet af de
i Lærerraadet førte Forhandlinger vedrørende tidssvarende Ændringer i
Læreanstaltens Undervisning.
Da de heri fremsatte Forslag medførte en væsentlig Forandring i det
i 1892—93 forelagte Løsningsforslag, meddeles Indberetningen, nedenfor,
idet der iøvrigt med Hensyn til de derved bevirkede Forandringer i Lære-
anstaltens Reglement ni. v. skal henvises til den næste Aarbog.
Indberetningen var saalydende:
»I en lang Bække af Møder har Lærerraadet drøftet Læreanstaltens
Undervisning med særlig Hensyn til, hvorvidt denne maatte være tidssva-
rende eller trænge til Forandringer og Udvidelser, svarende til den fremad-
skridende Udvikling paa det hele tekniske Omraade.
Forhandlinger have været førte dels i dertil særligt nedsatte Udvalg,
dels af Lærerraadet i sin Helhed med og uden Tilkaldelse af udenforstaa-
ende Sagkyndige. De almindelige Resultater af disse vidtløftige Forhand-
linger kunne sammenfattes i følgende Hovedtræk.
A. Adgangen til Læreanstalten. De Studerende møde for Tiden med
ulige fyldige Forkundskaber; omtrent Halvdelen ere Studenter af den
mathematisk-naturvidenskabelige Retning, medens Resten kun have under-
kastet sig den almindelige Forberedelsesexamen (med 3 fremmede Sprog)
og den særlige Adgangsexamen i Mathematik ved Læreanstalten.
Den Ulighed, som derved fremtræder, udøver en skadelig Indflydelse
paa Læreanstaltens Undervisning, navnlig i Fysik, idet Studenterne møde
med ret fyldige Kundskaber i Fysik, medens de øvrige Studerende i Regelen
ere temmelig daarligt forberedte paa dette Omraade. Foredraget over større
Dele af Fysiken ved Læreanstalten maa derfor holdes i et saa lavt Niveau,
at det kan følges af dem, som møde med ringe Forkundskaber, medens
det samtidigt virker slappende paa de Studerendes Interesse, der alt have
gjennemgaaet en fyldig Undervisning i Fysik i Skoletiden.
33*
260 ,	Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893.
Lærerraadet er derfor enstemmigt af den Mening, at der maa til-
stræbes en Forandring paa dette Omraade; dog troer det ikke at burde
stille en saa vidt gaaende Fordring som at forlange Afgangsexamen til
Universitetet i matkematisk-naturvidenskabelig Retning som Betingelse for
Adgang til Læreanstaltens Undervisning. Formaalet vil nemlig i alt væ-
sentligt kunne naaes, naar der forlanges, at den, der vil benytte Lærean-
staltens Undervisning med Ret til at indstille sig til dens Examiner, uden
at være Student i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, maa underkaste
sig den almindelige Forberedelsesexamen samt en Prøve i Matliematik og
Fysik i samme Udstrækning som ved Afgangsexamen til Universitetet i
mathematisk-naturvidenskabelig Retning.
Denne Prøve burde da henlægges til de Skoler, som have Ret til at
dimittere til Universitetet i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, og
holdes samtidig med Skolens Afgangsexamen til Universitetet. Derved
opnaaes endvidere en Ophævelse af den ved kongelig Resolution af 15de
Juli 1857 anordnede Adgangsexamen ved Læreanstalten, som lægger Be-
slag paa flere af Læreanstaltens Læreres Tid og Kræfter i Juni-Juli,
netop samtidig med, at der stilles Krav til samme ved anden Examens-
virksomhed. For Tiden betales 10 Kr. af Enhver, som indstiller sig til
Adgangsexamen i Mathematik ved Læreanstalten; Betalingen for Examina-
tionen i Fysik og Mathematik (samt et fremmed Sprog, saafremt den
Studerende ikke har underkastet sig den almindelige Forberedelsesexamen
med alle 3 fremmede Sprog) burde da vel sættes til 14 å 15 Kr. for hver
indmeldt Studerende, som vil kunne yde et fuldt tilstrækkeligt Vederlag
for de Lærere ved de lærde Skoler, hvem denne Examensgjerning maatte
blive overdraget. Der vilde ved denne Foranstaltning endvidere opnaaes
det Gode for de Studerende, at de for at kunne uddanne sig til denne
Prøve ikke behøvede at søge til Kjøbenhavn, saafremt de høre hjemme i en
af de større Provinsbyer eller disses nærmeste Omegn, medens de nu i
Regelen maa opholde sig 1 Aar i Kjøbenhavn for at forberede sig til den
nuværende Adgangsexamen.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at den Studerende underkaster sig
den omtalte Prøve, han maa tillige have lagt tilbørlige Kundskaber for
Dagen, og derfor bør der sikkert stilles den Betingelse, at Prøven ikke be-
tragtes som bestaaet, medmindre at Vedkommende har opnaaet 24 Points
for de 6 Karakterer i Mathematik og Fysik, som gives ved Afgangsexamen
til Universitetet.
B. Examensvcesenet. Hver af de polytekniske Examiner er delt i 2
Dele, som begge ere henlagte til Tidsrummet omkring Nytaar. Lærerraadet
er af den Formening, at det vil være formaalstjenligt for Fremtiden at
henlægge den 1ste Del af Examen til Juni-Juli og kun holde Examens
2den Del i December-Januar. Derved vilde nemlig Arbejdet for Lærernes Ved-
kommende blive mere fordelt, og der vilde tillige kunne opnaaes den Fordel
for Studiet, at Examinanderne kunne underkaste sig Examens 1ste Del efter
et 2aarigt Studium, medens denne Del af Examen ved Studiernes nuværende
Ordning først kan tages efter Udløbet af det 5te Halvaar. Det er nemlig
paatænkt at lade Undervisningen i de første 4 Halvaar næsten udelukkende
Deu polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
261
omfatte Fagene til den 1ste Del af Examen og at afslutte de tilsvarende
Forelæsninger med Udgangen af Marts Maaned i hvert Kursus' 4de Halvaar,
saa at Examinanden vilde blive fri for Forelæsninger i April, Maj og Juni
Maaned og derved opnaa tilstrækkelig Tid til at bearbejde Stoffet og ufor-
styrret af Forelæsninger at forberede sig til Examens 1ste Del. Man haaber
derved at opnaa en Forkortning af den nuværende forholdsvis lange Studietid,
idet man tør vente, at den største Del af Examinanderne vil tage den 1ste
Del af deres Examen allerede ved Udgangen af det 4de Halvaar i Juni-
Juli Maaned og derved afslutte det mere theoretiske Studium af Grund-
videnskaberne, saa at den derpaa følgende Tid helt kan benyttes til Studiet
af de anvendte og praktiske Fag.
Med Hensyn til Karaktergivningen ved Examen har Lærerraadet
ønsket nogle Ændringer, væsentligt beregnede paa at fjærne de uheldige
"Virkninger af Tilfældigheder ved de skriftlige og praktiske Prøver. Det
hænder nemlig af og til, at en iøvrigt flink Examinand ved den skriftlige
Besvarelse af en mathematisk eller lignende Opgave slaaer ind paa en mindre
heldig Vej, som forhindrer ham i at føre Besvarelsen tilende i den givne
Tid, eller at han paa Grund af Distraktion, ved Fejlskrift eller af lignende
Aarsag kommer til at begaa en Fejl, som bliver skjæbnesvangcr for den
endelige Besvarelse, eller at der ved et praktisk Arbejde tilstøder ham et
Uheld, som gjør det umuligt for ham at naa et tilfredsstillende Resultat.
I saadanne Tilfælde vil Examinanden faa en slet Karakter, medens han
muligvis i den tilsvarende mundtlige Prøve lægger fuldt tilfredsstillende
Kundskaber for Dagen. Derved opstaaer det unaturlige Forhold, at Ved-
kommende i samme Fag faaer en meget slet og en meget god Karakter.
Lærerraadet mener derfor, at man bør ændre Karaktergivningen derhen, at
der i Fag eller Dele af et Fag, i hvilket der gives Opgaver saavel til
skriftlig som til mundtlig Besvarelse eller liere praktiske Opgaver, skal linde
en Sammendragning af Karaktererne Sted, saa at Faget optræder med en
Middelkarakter, som man da ved den senere Beregning af Hovedkarakteren
for Examen kan tillægge en efter Fagets Natur bestemt Vægt. Et detail-
leret Forslag i denne Retning skal Lærerraadet tillade sig at fremsætte paa
et senere Stadium.
C. Undervisningens Formaal, Efter § 1 af Reglementet for Lære-
anstalten skal denne give en højere teknisk Undervisning paa videnskabelig
Grundlag og saaledes, som det passer til Landets industrielle Udvikling og
Statens Behov. Det er derfor en Selvfølge, at Undervisningens Indhold og
Omfang maa undergaa Forandringer, efterhaanden som Industriens Udvikling
og Statens Behov kræver det. Den stærke Udvikling, som i de senere
Decennier har fundet Sted paa næsten samtlige tekniske Omraader, maa
altsaa medføre, at den polytekniske Læreanstalt lemper sin Undervisning
derefter og navnlig fører den i endnu stærkere teknisk og praktisk Retning
end hidtil. Formaalet maa for Fremtiden væsentligt være at uddanne
Ingeniører for Teknikens trende Hovedretninger: Fabrikvæsenet, Maskin-
væsenet og Bygningsvæsenet, svarende til Læreanstaltens tre Kursus for
Kemikere, Mekanikere og Ingeniører. Men den hidtil benyttede Benævnelse
af disse tre Kursus er da ikke mere tilstrækkelig betegnende for deres For-
262
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
maal, navnlig under Hensyn til den paatænkte Udvidelse af samme, og
Lærerraadet foretrækker derfor, at disse tre Kursus for Fremtiden benævnes
som Kursus for Fabrikingeniører (de saakaldte Kemikere), for Maskin-
ingeniører og for Bygningsingeniører (d. v. s. Ingeniører for Bygnings-
arbejder paa Vej- og Jernbanevæsenets, Havne- og Digevæsenets Omraade
m. 111.).
D. Kursus for Fabrikingeniører. Læreanstaltens Kursus for Kemi-
kere, som oprindelig væsentlig var et Kursus i Mathematik og Naturviden-
skab og næsten udelukkende blev holdt af Universitetets Lærere i disse
Fag, har i Tidernes Løb undergaaet ikke ringe Ændringer i teknisk Retning,
men ikke desmindre lader det endnu en Del tilbage at ønske, for at det
kan tjene som Uddannelsesmiddel for særlig brugbare Fabrikingeniører.
Lærerraadet foreslaaer derfor yderligere Ændringer for at give dette Kursus
et mere praktisk Præg, afpasset efter Nutidens stedse stigende Fordringer
til dem, der skulle virke i den kemiske Industris overordnede Stillinger.
Bestræbelserne bør væsentligt gaa ud paa saavidt muligt at indskrænke
den særlig theoret.iske Undervisning og udvide Undervisningen i praktisk
Retning. De dertil sigtende Forslag ere følgende:
1.	Mathematik. Lærerraadet foreslaaer en Indskrænkning af Under-
visningen i Mathematik til, hvad der er fornødent for et fyldigt Studium
af de for det praktiske Liv vigtigste Afsnit af de fysiske og mekaniske
Videnskaber. Derved vil Undervisningen, som tidligere medtog 6 ugentlige
Timer igjennem 2 Halvaar, kunne indskrænkes til det halve, hvorved der vindes
Tid til Undervisning i andre Retninger af større praktik Betydning. Det er en
Selvfølge, at dette Resultat ikke vil kunne naaes ved at henvise Deltagerne
i dette Kursus til de langt videregaaende Forelæsninger over Mathematik,
som holdes for de andre Klasser af Studerende, men kun ved at give en
for vordende Fabrikingeniører afpasset mathematisk Undervisning, hvortil en
særlig Lærer vil blive fornøden. Indskrænkningen af den mathematiske
Undervisning for disse Studerende er imidlertid, saa at sige, et Livsspørgs-
maal for Indretningen af et Kursus for Fabrikingeniører, saa at Ansættelsen
af en særlig Lærer fuldt ud kan forsvares, saa meget mere som det er
Tanken at lade denne Docent tillige overtage de praktiske mathematiske
Øvelser for alle 3 Grupper af Examinander, hvilke Øvelser ere uafviselige,
naar den mathematiske Undervisning skal blive forsvarlig. De nuværende,
langt videregaaende theoretiske Fordringer i mathematisk Retning have
hidtil lagt saa stærkt Beslag paa disse Studerendes Tid, at de have havt
Vanskelighed ved at følge den øvrige Undervisning, saa at Studietiden til
første Del af Examen derved som oftest er bleven betydelig forlænget.
2.	Fysik. Naar der for Fremtiden, overensstemmende med Lærer-
raadets Forslag, forlanges, at de Studerende forinden Adgangen til Lære-
anstaltens Undervisning skulle have underkastet sig en Prøve i Fysik i det
Omfang, som fordres ved Afgangsexamen til Universitetet i mathematisk-
naturvidenskabelig Retning, kan Læreanstaltens Undervisning i Fysik sam-
tidigt med, at der indtræder en Indskrænkning af Undervisningstiden, ordnes
paa en mere tilfredsstillende og tidssvarende Maade end hidtil, idet Fore-
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
draget over mekanisk Fysik da Til blive afløst af et Foredrag over fysisk
Mekanik, som paa en fyldig Maade vil kunne støtte den senere Undervisning
i teknisk Mekanik og Maskinlære; Foredraget vil nemlig væsentligt komme
til at omfatte: Læren om Maaling og Vejning, om faste, draabeflydende
og luftformige Legemers Bevægelse og Ligevægt, om Vædskers og Luftarters
Strømning, om Elasticitet og om absolute Enheder, alt med særligt Hensyn
til de praktiske Forhold. Da dette Foredrag endvidere kan henlægges til
det 3die Halvaar, altsaa til et Tidspunkt, da den Studerende alt vil have
tilegnet sig det fur Forstaaelsen fornødne mathematiske Grundlag, vil denne
Ændring af Undervisningen i Fysik være et betydeligt Fremskridt af Lære-
anstaltens Undervisning i praktisk Retning, uden at den vil stille Fordring
til nye Lærerkræfter, idet Docent Prytz velvilligt har tilbudt at ville over-
tage dette Foredrag over fysisk Mekanik.
3.	Elektroteknik. Den praktiske Anvendelse af den elektriske Strøm
har i det sidste Decennium naaet et saadant Omfang og en saa stor Be-
tydning, at den polytekniske Læreanstalt nødvendigvis maa optage dette Fag
i sin Undervisning. Foredraget maa omfatte: Maskiner til Frembringelse
af elektriske Strømme; Transformatorer; elektriske Motorer; Akkumulatorer;
Bue- og Glødelamper; Ledningsnet; de i Industrien vigtigste Metaludfæld-
ninger m. m. Foredraget antages for Fabrikingeniørernes og Bygnings-
ingeniørernes Vedkommende at kunne tilendebringes med en ugentlig Time
i et Halvaar, hvorimod en langt videregaaende Undervisning i Elektroteknik
vil være fornøden for Maskiningeniørernes Vedkommende, hvorom nærmere
nedenfor.
Det er en Selvfølge, at Foredraget over Elektroteknik maa holdes af
en Praktiker udenfor Læreanstaltens faste Lærerpersonale og altsaa medføre
en Forøgelse af Læreanstaltens Honorarsum.
Til Foredraget maa knyttes Øvelser i Brugen af de elektrotekniske
Maaleapparater: men disse Øvelser ville i det Mindste for Fabrik- og Byg-
ningsingeniørernes Vedkommende kunne sammenfattes med de fysiske Øvelser
og overtages af Læreren i Fysik.
4.	Kemi. Hidtil har en Del af Forelæsningerne over Kemi været
fælles for Læreanstaltens Examinander og for de lægevidenskabelige Stu-
derende (tidligere tillige for de farmaceutiske Studerende); men dette For-
hold er ikke heldigt for nogen af Parterne, og der vil derfor blive indført
den Ændring, at kun de to første Halvaars Forelæsning, d. v. s. det ind-
ledende Foredrag (over uorganisk Kemi) bliver fælles for Læreanstaltens og
Universitetets Studerende, hvorimod der i det 3die og de følgende Halvaar
vil blive holdt særlige Foredrag for Fabrikingeniørerne over organisk, ana-
lytisk og theoretisk Kemi. I Laboratoriet vil der for Fremtiden blive ydet
de sidstnævnte Studerende Lejlighed til at øve sig i Udførelsen al' visse
Grupper af tekniske Analyser.
Endvidere har Lærerraadet anset det formaalstjenligt at flytte Examen
i Kemi med Undtagelse af den mundtlige Prøve i uorganisk Kemi fra 1ste
Del til 2den Del af Examen, da Erfaringen har vist, at de Studerende ikke
i Tidsrummet forinden 1ste Del af Examen fuldt kunne tilegne sig den for-
nødne Indsigt i disse Fag.
264	Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893.
Forelæsningerne over teknisk Kemi, som hidtil kun have været holdte
hvert andet Aar, agtes for Fremtiden holdte hvert Aar, hvorved en større
Regelmæssighed i Studiet vil kunne opriaaes.
5.	Botanik og Zoologi. Undervisningen i Botanik og Zoologi har
hidtil væsentligt omfattet den systematiske Del af disse Videnskaber med
noget Hensyn til de tekniske Planter og de for Palæontologien vigtigste
Dyrearter. Da imidlertid Skoleundervisningen i Botanik og Zoologi allerede
bibringer Eleverne Kjendskab til disse Videnskabers Systematik og vigtigste
Former, har Lærerraadet besluttet, at Undervisningen for Fremtiden føres i
mere praktisk Retning, idet den for Botanikens Vedkommende væsentlig
vil omfatte Morfologi, Anatomi (Histologi) og Fysiologi, endvidere botanisk
Varekundskab samt Læren om Gjæringsorganismer, Bakterier, Svampe med
særligt Hensyn til deres Betydning for Industrien, medens Undervisningen
i Zoologi vil beskæftige sig med Læren om de dyriske Væv og Vævprodukter
samt de for Forstaaelsen af Ernærings- og Afsondringsprocesserne vigtigste
Afsnit af Fysiologien.
6.	Maskinlære og teknisk Mekanik. Den stedse stigende Anvendelse
af Maskiner i den kemiske Industri medfører Nødvendigheden af en mere
udvidet Undervisning i Maskinlære for Fabrikingeniørernes Vedkommende,
og det saaledes, at der holdes et særligt Foredrag for denne Gruppe af
Studerende (to ugentlige Timer i et Halvaar). Ogsaa anses det fornødent
i Undervisningen for Kemikerne at optage visse Afsnit af den tekniske
Mekanik, navnlig Læren om Elasticitet og Styrke, om leddede Systemer,
om Jordtryk samt om Bevægelse af Vædsker, Damp og Luft. Foredraget
(to ugentlige Timer i et Halvaar) maa være særligt beregnet for disse Stu-
derende, men vil kunne holdes af den Lærer, som foredrager Maskinlære
for Læreanstaltens samtlige Studerende.
7.	Tegning. Undervisningen i Tegning tænkes for alle Studerendes
Vedkommende udvidet til ogsaa at omfatte elementær Frihaandstegning,
hvilken Undervisning tænkes givet under Tegnelærerens Tilsyn af en for
en saadan Undervisning egnet Assistent, som da tillige vilde faa det Hverv
at lede og kontrollere de til Tegneundervisningen knyttede Opmaalings-
Øvelser.
Endvidere finder man det overflødigt for Fabrikingeniørerne at bibe-
holde den hidtidige Examensprøve i Tegning, eftersom de i Kursus udførte
Tegneprøver ville afgive tilstrækkeligt Materiale til Bedømmelse af Exami-
nandens Dygtighed. Med Hensyn til de Udkastet til et Fabrikanlæg led-
sagende Tegninger vil der for Fremtiden blive fordret en større Detail for
visse Deles Vedkommende.
Med disse Ændringer i det nuværende Kursus for Kemikere antages
dette uden Udvidelse af den for samme fornødne Studietid af 31/*, Aar, at
kunne yde en fuldt tidssvarende Undervisning for dem, som ville uddanne
sig til Fabrikingeniører; selvfølgeligt maa Kandidaterne efter overstaaet
Examen eller forinden erhverve sig en Uddannelse i rent praktisk Retning,
som Læreanstalten ikke formaaer at give. Ved Siden af den saaledes plan-
Den polytekniske Læreanstalts Lønuingslov.
265
mæssige Undervisning vil der, naar Midlerne dertil ere tilstede, blive givet
de Studerende Lejlighed til at høre Foredrag over specielle Æmner og del-
tage i Øvelser af mere speciel Natur, uden at der derved paalægges dem
et forøget Examensarbejde.
E. Kursus for Maskiningeniører. Det nuværende Kursus for Me-
kanikere er ikke tilfredsstillende og har igrunden aldrig været det; thi
det er ikke tilstrækkeligt fyldigt til, at de, som have underkastet sig den
til samme hørende Examen, kunne finde passende Beskæftigelse og An-
vendelse for deres Kundskaber paa Maskinvæsenets Omraade. Antallet af
de Studerende, som benytte dette Kursus, er derfor meget ringe, og Kandi-
daternes Antal er i Regelen kun 1 til 2 om Aaret. De fleste af de Stu-
derende, som kunde have havt Lyst til at uddanne sig til Maskiningeniører,
foretrække at gjennemgaa Læreanstaltens Kursus for Ingeniører, hvis Under-
visning for en stor Del falder sammen med, hvad det hidtidige mekaniske
Kursus har ydet.
Paa den Tid, da den polytekniske Læreanstalt blev oprettet, var der
kun ringe Trang tilstede til Mænd med en videregaaende Uddannelse i
Mekanik og Maskinisere, og det Kursus, som dengang blev oprettet med de
indskrænkede Midler, som man kunde raade over, tilfredsstillede derfor
nogenlunde det daværende Behov. Men Udviklingen paa Maskin- og
Ingeniørvæsenets Omraade gik rask fremad, og det mekaniske Kursus
blev efterhaanden utilstrækkeligt for Tidens Behov. Man oprettede da i
Aaret 1857, først ved privat Initiativ og ved private Tilskud, senere med
Statsbidrag, et Kursus i Ingeniørvæsenet, for hvilket der var megen Trang,
og som snart kunde glæde sig ved en stærk Tilgang af Studerende. Men
dette Kursus blev væsentligt et Kursus for Bygningsingeniører, for hvilke
der var mest Trang, og Spørgsmaalet om en Udvidelse af det daværende
Kursus for Mekanikere blev ikke optaget, dels fordi Forholdene dengang
endnu ikke vare saa bydende, dels fordi det voldte saa store Vanskeligheder
at tilvejebringe de tarveligste Statsbidrag til et Ingeniørkursus, at det vilde
have været ørkesløst at stille videregaaende Fordringer.
Forholdene have siden den Tid udviklet sig saaledes, at der nu er
stor Trang tilstede til Mænd, som ere i Besiddelse af en tilstrækkelig
videnskabelig Uddannelse til at gjøre Fyldest i de mangfoldige Retninger,
i hvilke den mekaniske Industri har udviklet sig, og skal vort Land kunne
optage Konkurrencen med Udlandet, eller i ethvert Tilfælde ikke være af-
hængig af samme i større Udstrækning end uundgaaeligt paa den mekaniske
Industris mangfoldige Omraader, saasom Maskinfabrikker og Støberier (til
Tilvirkning af industrielle Maskiner, Landbrugsmaskiner, Jernbanemateriel,
Jernbroer, Tagkonstruktioner m. m.), Skibsværfter, Træbearbejdningsanstalter,
Stenhuggerier, Bogtrykkerier, Papirfabrikker, Spinderier, Væverier, Møller
m. m., saa maa der drages Omsorg for en for disse store Forhold passende
Undervisning.
Det staaer saaledes klart for Lærerraadet, at det nuværende Kursus for
Mekanikere ikke mere svarer til sit Formaal, og at det enten maa bortfalde
som forældet eller udvides til et tidssvarende Kursus for Maskiningeniører.
Universitetets Aarbog.	04
266 -	Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893.
At ophæve det nuværende Kursus for Mekanikere vil ikke medføre
nogen Indskrænkning i Læreanstaltens økonomiske Fordringer, eftersom
Undervisningen i dette Kursus bestrides af Lærerne i de andre Kursus og
for den største Del falder sammen med Undervisningen i disse. Derimod
vil Læreanstalten blive sat istand til ved en forholdsvis ringe Forøgelse af
dens Lærerpersonale at indrette et tidssvarende Kursus for Maskiningeniører,
og Lærerraadet maa derfor ubetinget foreslaa at følge denne Vej.
Planen for et saadant Kursus vil i alt væsentligt blive følgende:
Ligesom Læreanstaltens andre Kursus bør dets Kursus for Maskiningeniører
være delt i to Dele, af hvilke den første omfatter Grundvidenskaberne, den
anden de anvendte og praktiske Fag, og hver Del afsluttes ved en Examen.
Grundvidenskaberne kunne da foredrages i samme Udstrækning som i Kursus
for Bygningsingeniørerne (det nuværende Ingeniørkursus), og Fordringerne
ved den 1ste Del af Examen blive de samme for begge Studieretninger. I
Omfanget af Fordringerne til denne Del af Examen vil der dog ske nogen
Indskrænkning for Mathematikens, Fysikens og deskriptiv Geometris Ved-
kommende, hvorom nærmere nedenfor under Kursus for Bygningsingeniører.
Forberedelsen til 1ste Del af Examen vil kræve 2 Aar.
Forberedelsen til 2den Del af Examen vil for Fagene: Mekanisk Tek-
nologi og teknisk Kemi blive omtrent uforandret som hidtil. Den udvidede
Undervisning fremtræder derimod for følgende Fags Vedkommende:
1. Teknisk Mekanik samt Bygningsmekanik og grafisk Statik. Under-
visningen i teknisk Mekanik har hidtil været og vil ogsaa for Fremtiden
blive fælles for de tvende Kursus for Maskin- og Bygnings-Ingeniørvæsen.
Da der af dette Fag vil blive flyttet enkelte Afsnit til Foredraget over
fysisk Mekanik, indvindes derved nogen Tid til en videregaaende Behand-
ling af andre Afsnit. En væsentlig Udvidelse vil Faget modtage ved den
paatænkte Undervisning i Bygningsmekanik og grafisk Statik, der vil blive
fælles for Mekanikere og Ingeniører, og der vil derved blive bødet paa den
hidtil stærkt følte Ufuldstændighed i LTndervisningen, som for en stor Del
er begrundet i det nuværende utilstrækkelige Lærerpersonale. Hidtil har
nemlig Læreren i Maskinlære tillige maattet meddele Undervisningen i
teknisk Mekanik; men ved den Udvidelse, som Undervisningen i Maskin-
lære vil modtage væsentligt som en Følge af det foreslaaede Kursus for
Maskiningeniører, tildels ogsaa paa Grund af den udvidede Undervisning
for Fabrikingeniørerne, vil det blive nødvendigt at dele dette Arbejde, saa-
ledes at den hidtidige Lærer i Maskinlære og teknisk Mekanik overtager
den hele Undervisning i Maskinlære for samtlige 3 Grupper af Studerende,
iberegnet det mindre Foredrag i teknisk Mekanik for Fabrikingeniørerne,
og at der ansættes en yiy Lærer i teknisk Mekanik, hvis Hverv vil blive
at foredrage teknisk Mekanik, Bygningsmekanik og grafisk Statik samt Jern-
bro- og andre Jernkonstruktioner for Maskin- og Bygningsingeniører og
lede de til denne Undervisning knyttede Øvelser.
2. Maskinlære. Da en Udvidelse af Undervisningen i Maskinlære
vil være aldeles nødvendig, saafremt Læreanstalten overhovedet skal have
et Kursus for Maskiningeniører, tænkes denne for Fremtiden fordelt paa tre
Halvaar, saaledes at de tvende Halvaars Undervisning bliver fælles for Byg-
Den polytekniske Læreanstalts Lenniugslov,
267
nings- og Maskiningeniører, det tredie Halvaars derimod særlig for de
sidstnævnte. Da Læreren tillige skal overtage den særlige Undervisning i
Maskinisere og teknisk Mekanik for Fabrikingeniører, vil lian ialt faa c. 7
Timers ugentlige Forelæsninger foruden Ledelsen af de vidtløftige Konstruk-
tionsøvelser, og det er saaledes indlysende, at lian ikke samtidigt vil kunne
bestride Undervisningen i teknisk Mekanik og Bygningsmekanik m. m. for
Ingeniører og Mekanikere, som vil fordre c. 6 ugentlige Timers Undervis-
ning foruden Øvelser (se ovenfor).
3.	Skibsbygning. En Undervisning i Skibsbygningens Tkeori, navnlig
for Jernskibsbygningens Vedkommende, maa anses som uundværlig i et
tidssvarende Kursus for Maskiningeniører, da Jernskibe i alt væsentligt ere
svømmende Maskiner. Undervisningen, som antages at medtage 4 ugentlige
Timer i et Halvaar, bør selvfølgelig gives af en praktisk uddannet Mand,
og Lønning til samme tænkes udredet af en Honorarkonto, Derimod an-
tager man ikke, at Forholdene lier i Landet nødvendiggjøre nogen særlig-
Undervisning paa Lokomotivbygningens Omraade; men at man maa kunne
nøjes med at give et passende Grundlag for samme i Foredraget over
Maskinlære.
4.	Opvarmning og Ventilation. Læreanstalten har alt i en længere
Aarrække hvert andet Aar ladet holde en Forelæsning over Opvarmning og
Ventilation, uden at der har været stillet nogen Fordring ved Examen paa
dette Omraade. Opvarmnings- og Ventilationsanlæggene have imidlertid i
de sidste Decennier undergaaet en saa betydelig Udvikling, at deres Anlæg
og Drift fordre nøje Kjendskab til de alt indvundne Resultater, Lovene for
saadanne Anlægs Beregning og Kjendskab til de for samme fornødne Ma-
skiner og Apparater. Læreanstalten anser det derfor for nødvendigt at
optage dette Fag i den planmæssige Undervisning for Maskiningeniører,
dog at den mundtlige Undervisning ikke behøver at udstrækkes udover 2
ugentlige Timer i et Halvaar, idet der til Faget maa knyttes Øvelser i
Konstruktion af saadanne Anlæg. Vederlaget til Læreren, som helst bør
være en praktisk uddannet Mand, tænkes udredes af en Honorarkonto.
5.	Elektroteknik. Nutidens udstrakte Anvendelse af den eleksriske
Strøm stiller store Fordringer til dem, som ville optræde som Maskininge-
niører, og Undervisningen i dette Fag bør derfor for Maskiningeniørernes
Vedkommende føres langt videre end for Læreanstaltens to andre Grupper
af Studerende. Undervisningen antages at maatte udstrækkes over 2 Halvaar,
hvoraf det første Halvaars Foredrag (en ugentlig Time) bliver fælles for
alle Studerende og omfatter elektrisk Teknologi, medens der i et senere
Halvaar holdes særlige Foredrag i 2 ugentlige Timer over elektrisk Maskin-
lære for Maskiningeniørerne. Til Undervisningen maa der endvidere for
disse Studerendes Vedkommende knyttes praktiske Øvelser i et Halvaar med
4 ugentlige Timer.
De praktiske Øvelser i Elektroteknik tænkes for en stor Del af samme
knyttede til de bestaaende fysiske Øvelser og ledede af Læreren i Fysik,
medens Resten af Øvelserne maa søges knyttede til de store Belysnings-
anlæg. Gjennemførelsen af disse Øvelser vil medføre en større Udgift en
Gang for alle til det fysiske Laboratoriums Forsyning med de fornødne
34*
268 „	Den polytekniske Læreanstalt 1892—1S93,
elektrotekniske Apparater og Maskiner samt dets Tilknytning til Kommu-
nens elektriske Ledningsnet og en aarlig Udgift til Lønning af en Under-
visningsassistent, som dels maa forberede Øvelserne ved at tilpasse og ved-
ligeholde det betydelige Undervisningsmateriel i arbejdsdygtig Stand, dels
vejlede de Studerende i Brugen af dette. Selvfølgelig maa en saadan
Assistent være fast knyttet til Læreanstalten, da han først ved længere
Tids Tjeneste vil kunne opnaa den for denne vanskelige Tjeneste fornødne
Færdighed; derimod behøver selve Læreren i Elektroteknik, der skal holde
Foredragene over dette Fag, og som bør være en praktisk uddannet Mand,
ikke at staa i et saadant fast Forhold til Læreanstalten (se ovenfor), men
vil kunne antages for et begrænset Tidsrum.
6.	Øvelser. Til forskjellige af Fagene maa der slutte sig Konstruk-
tionsøvelser, saaledes til Maskinisere, Skibsbygning, Bygningsmekanik samt
Opvarmning og Ventilation; ogsaa praktiske Maskin-og Materialprøver samt
Udførelse af Arbejdstegninger efter større Maalestok agtes optagne i Under-
visningen, Tegneundervisningen tænkes udvidet med Frihaandstegning,
Kopiering af Tegninger m. m.
7.	Værkstedsarbejde. Naar den Studerende skal have den fulde Nytte
af Undervisningen i de mekaniske Fag og kunne tilegne sig den fulde For-
stavelse af samme, er det nødvendigt, at lian, forinden han begynder Studiet
af de mere praktiske Fag, har erhvervet sig Haandfærdighed i Brugen af
Værktøj og lært Materialier og de i Værkstederne benyttede Maskiner nær-
mere at kjende, end det kan ske igjennem Forelæsninger og dertil knyttede
Øvelser. Der bør derfor sikkert stilles den Fordring, at den, som vil ind-
stille sig til 2den Del af Examen for Maskiningeniører, maa have arbejdet
mindst 1 Aar i et mekanisk Værksted. Lærerraadet erkjender, at det ofte
vil være forbunden med Vanskelighed for den Studerende at skaffe sig en
saadan midlertidig Plads i et Maskinværksted; men det indser ikke rettere,
end at Staten maatte kunne træde hjælpende til ved for de Studerende,
som have bestaaet 1ste Del af Examen, at aabne Adgang til saadan Øvelse
i dens mekaniske Værkstedeis som f. Ex, sortere under Jernbanevæsenet,
Marinen og lignende Institutioner, selvfølgelig kun saafremt den Studerende
ikke har kunnet faa Plads i et privat Værksted.
Da Undervisningen til 2den Del af Examen er beregnet til 2x/2 Aar,
vil altsaa det hele Kursus, iberegnet 1 Aars Arbejde i et Maskinværksted,
omfatte 5x/2 Aar. Kandidater, som have gjennemgaaet det saaledes omtalte
Kursus, burde benævnes Maskiningeniører, hvad der vil være i Overens-
stemmelse med Benævnelse af saadanne Mænd i andre Lande.
F. Kursus for Bygningsingeniører. Lærerraadet foreslaaer, at den
nuværende Betegnelse af Kursus for Ingeniører ombyttes med Betegnelsen
Kursus for Bygningsingeniører, som vil være mere korrekt og tillige i Analogi
med den ovenfor foreslaaede Benævnelse af Læreanstaltens øvrige Kursus.
Dette Kursus vil ligesom hidtil blive delt i to Dele, af hvilke den første
Del i alt væsentligt vil falde sammen med den 1ste Del af det foreslaaede
Kursus for Maskiningeniører, ligesom dette tilendebringes i 2 Aar og af-
Den polytekniske Læreanstalts LønniDg-slov.
269
sluttes med en for de tvende Grupper af Studerende fælles Examen. Den
2den Del af Kursus vil medtage 2l/2 Aar.
De paatænkte Ændringer i Undervisningen ville i det Væsentlige blive
følgende:
1.	Mathematik. Undervisningen i dette Fag, som er fælles for Me-
kanikere og Ingeniører, vil blive indskrænket til 6 ugentlige Timers Fore-
læsninger og Examinatorier i 31/2 Halvaar, væsentlig paa Grund af Forbi-
gaaelse af nogle Afsnit af Mekaniken, som kan tænkes indordnede under
Foredraget over fysisk Mekanik.
2.	Fysilc. Foredraget, som er fælles for alle 3 Grupper af Studerende,
vil undergaa den under D. 2 omtalte Ændring, som vil medføre en Ind-
skrænkning af Undervisningstiden og en bedre Ordning af selve Under-
visningen.
3.	Kemi. De nuværende Øvelser i Laboratoriet tænkes erstattede af
Øvelser i den kemiske Analyses mest elementere Methoder. Ved Examen
vil Udførelsen al en simpel Analyse i Forbindelse med skriftlig Redegjø-
relse for Rigtigheden af det fundne Resultat kunne træde istedetfor den
hidtidige skriftlige Prøve.
4.	Deskriptiv Geometri. Foredraget og Examinatoriet over deskriptiv
Geometri vil ved Bortskæring af nogle mindre væsentlige Afsnit blive be-
grænset til 5 ugentlige Timer i to Halvaar. Lærerraadet erkjender, at visse
Fordele kunde følge af en Forening af Undervisningen i deskriptiv Geometri
med en Del af Tegneundervisningen; men en Forandring i denne Retning
vil i ethvert Tilfælde ikke kunne gjennemføres, forinden der indtræder Va-
kance i de tilsvarende Lærerpladser.
5.	Mekanisk Teknologi. Medens Undervisningen i mekanisk Tekno-
logi for Fabrik- og Maskiningeniørerne tænkes bibeholdt i omtrent samme
Udstrækning som hidtil, ville Fordringerne i dette Fag for Bygningsinge-
niørernes Vedkommende væsentligt kunne indskrænkes; thi, da dette Kursus'
Bestemmelse er at uddanne Bygningsingeniører, for hvem visse Afsnit af
den mekaniske Teknologi ere uden væsentlig Betydning, medens andre Dele
af Faget kunne indordnes under et Foredrag over Bygningsmaterialier, vil
et særligt Foredrag over mekanisk Teknologi for deres Vedkommende kunne
indskrænkes til omtrent det halve og afsluttes med 4 Timer i et Halvaar;
men det vil dog medføre et forøget Arbejde for Læreren.
6.	Læren om Bygningsmaterialier. Nøje Kjendskab til Bygnings-
materialerne (Træ, Sten, Jern, Kalk, Cement o. s. v.) og til Fremgangs-
maaden ved Materialundersøgelser er for Bygningsingeniører af saa stor
Betydning, at den polytekniske Læreanstalt ikke kan undlade at optage
dette Fag i Undervisningen. Enkelte Afsnit af samme have vel tidligere
været givne, dels som mekanisk Teknologi, dels som teknisk Kemi, men det
vil sikkert være af stor Betydning for Bygningsingeniørerne at faa Bygnings-
materiallæren behandlet paa en fyldigere og mere sammenhængende Maade
af en med det praktiske Bygningsvæsen særlig kyndig Mand. Det vil dog
ikke være fornødent at knytte en saadan som fast Lærer til Læreanstalten.
7.	Teknisk Kemi og organisk Kemi. Naar man gaaer ud fra, at den
polytekniske Læreanstalt skal uddanne 3 Grupper af Ingeniører: Fabrik-
270 -	Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
ingeniører (de saakaldté Kemikere), Maskiningeniører (Mekanikere) og Byg-
ningsingeniører, enhver Gruppe uddannet med dens fremtidige Bestemmelse
for Øje, vil der næppe være tilstrækkelig Grund til at bibeholde nogen
Undervisning i teknisk Kemi og organisk Kemi for den sidstnævnte Gruppe
af Studerende; og det saa meget mindre, som den paatænkte Undervisning
i Læren om Bygningsmaterialier vil optage dc for Bygningsingeniører vig-
tige Afsnit af Læren om Jern, Kalk, Cement m. m., som hidtil ere behand-
lede som teknisk Kemi, men som for Fremtiden tænkes behandlede fra et
umiddelbart praktisk Synspunkt.
8. Elektroteknik; Opvarmning og Ventilation. Undervisningen i
Elektroteknik vil blive fadles for Fabrikingeniører og Bygningsingeniører
(se D. 3); for det sidste Fags Vedkommende agtes Undervisningen bibeholdt
i samme Udstrækning som hidtil.
i). Teknisk Mekanik og Maskinlære; Bygningsmekanik og grafisk
Statik. Som ovenfor (E. 1) omtalt, maa de førstnævnte tvende Fag, som
hidtil have været docerede af en fælles Lærer, for Fremtiden skilles, saa
livert Fag faaer sin Lærer. Foredraget over teknisk Mekanik, som tillige
omfatter Bygningsmekanik og grafisk Statik samt Jernbro- og andre Jern-
konstruktioner, vil blive fælles for Maskiningeniører og Bygningsingeniører,
medens Foredraget over Maskinlære for de sidstnævnte Studerendes Ved-
kommende kun følges i de tvende første Halvaar. Øvelserne i disse Fag
ville undergaa saadanne Ændringer, som de forandrede Tidsforhold og
Fagenes nuværende Betydning maatte gjøre fornødne.
10. Bygningsingeniørfagene. Efterat Læreanstalten har faaet 2
Lærere i de egentlige Bygningsingeniørfag, og da forskjellige Afsnit af disse
ville blive behandlede under Bygningsmekanik, saasom Jernbrobygning og
andre Jernkonstruktioner, vil en Deling af Fagene imellem de tvende Lærere
kunne linde Sted, idet den ene Lærer kommer til at lede Undervisningen i
Vandbygningsfagene, medens den anden overtager LTndervisningen i de øv-
rige Bygningsingeniørfag, som ikke ere henlagte under Foredraget over
teknisk Mekanik, grafisk Statik m. m. Derved vil opnaaes det Gode, at der
hvert Aar kan paabegyndes et nyt Kursus, saaledes at de forskjellige Fag
stedse følge hinanden i den samme for deres Forstaaelse mest heldige Orden,
medens der hidtil, saa længe Læreanstalten ikkun raadede over en enkelt
Lærer, paa Grund af Undervisningens Omfang kun kunde paabegyndes et
regelmæssigt Kursus hvert andet Aar.
Øvelserne, som slutte sig til denne Undervisning, ville undergaa den
Ændring, at der ikke lægges saa megen Vægt paa gjennemført Udførelse
af større samlede Projekter, som paa Udkast til saadanne og Detailtegninger
for særlige Dele af samme, hvorved den Studerende faaer Lejlighed til at
beskæftige sig med et større Antal Projekter, hentede fra Fagenes forskjel-
lige Omraader. Naar dertil erindres, at den forberedende Tegneundervis-
ning vil blive udvidet til ogsaa at omfatte Frihaandstegning, Farvelægning
og Skygning, Kopiering al Tegninger m. m. med særlig Hensyn til de i
Praxis benyttede Methoder, vil Uddannelsen af de fremtidige Bygnings-
ingeniører sikkert blive saa fyldig, som med Billighed kan forlanges indenfor
den Ramme, som Forholdenes Natur medfører.
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
271
G. Undervisningspersonalet. Til de ovennævnte tre Kursus ved Lære-
anstalten vil følgende Undervisningspersonale blive fornødent:
Lærere, som stilles til Raadighed af Universitetet.
1 Lærer i Mathematik.
1	— i Fysik.
2	— i Kemi.
1 — i Mineralogi.
Fast e+Lærere.
1 Lærer i Mathematik.
1 — i Fysik.
1 — i deskriptiv Geometri (og Projektionstegning).
1 — i teknisk Kemi.
1 — i mekanisk Teknologi.
1 — i Tegning.
1 — i Maskinisere.
1	— i teknisk Mekanik m. m.
2	— i Bygningsingeniørfagene.
Lærere, som lønnes af Honordrkontoen.
1 Lærer	i Mathematik.
1 —	i Botanik.
1 —	i Zoologi.
1 —	i Landmaaling.
1 —	i Husbygning.
1 —	i Elektroteknik.
1 —	i Materialisere.
1 —	i Skibsbygningslære.
1	—	i Opvarmning og Ventilation.
Undervisningsassistenter.
2	Assistenter ved Øvelserne i Fysik og Elektroteknik.
2	— „ ved Øvelserne i Kemi.
3	— ved Tegneøvelserne.
2 — ved Øvelserne i Konstruktion og Projektering af Inge-
niørarbejder.
Medhjælpere ved Landmaalingsøvelserne.
Konservator ved den fysiske Instrumentsamling.
I ovenstaaende Fortegnelse over det til Læreanstaltens tre Kursus
fornødne Lærerpersonale vil der, for det Tilfælde, at det paatænkte Kursus
for Maskiningeniører skal bortfalde, kun kunne foregaa den Forandring, at
Lærerpladsen i Skibsbygningslære bortfalder.
I Rigsdagssamlingen 1893—94 blev derefter forelagt følgende
Forslag til Lov
om
de den polytekniske Læreanstalt vedkommende Lønningsforhold.
§ I-
Antallet af fast ansatte Lærere ved den polytekniske Læreanstalt be-
stemmes til 10, nemlig:
272 ~	Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
1 i Mathematik,
1 i Fysik,
1 i deskriptiv Geometri,
1 i teknisk Kemi,
1 i mekanisk Teknologi,
1 i Tegning.
1 i Maskinisere,
1	i teknisk Mekjpik,
2	i Ingeniørfagene.
Af disse kunne 6 udnævnes til Professorer, forsaavidt Vedkommende
i mindst 8 Aar liar været Lærer ved Læreanstalten; de øvrige ere Lektorer.
De ved Læreanstalten fast ansatte Lærere lønnes liver med 3200 Kr.
aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes dem et Tillæg af
600 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 5600 Kr. To af de ved
Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og Samlinger virkende
Lærere erholde fri Bolig paa Læreanstalten.
For de alt nu ved den polytekniske Læreanstalt ansatte Lærere saavel
som for dem, der senere ansættes, vil Lønningstillæget paa Grund af tid-
ligere Tjenestetid være at fastsætte efter en Tjenestetid beregnet fra deres
første faste Ansættelse som Lærere ved den polytekniske Læreanstalt eller
ved Universitetet.
De fast ansatte Lærere ere forpligtede til at holde de til deres Fag
hørende Forelæsninger ved Universitetet.
§ 2.
Til Honorar for Udførelsen af Direktørforretningerne ved Læreanstalten
samt for Forelæsninger og Øvelser, som ikke besørges af de ved Anstalten
fast ansatte Lærere, fastsættes 12800 Kr. aarlig.
§ 3.
Adgangen til Lærerposterne ved Læreanstalten skal ikke være ind-
skrænket ved nogen Examen.
§ 4.
Inspektøren ved Læreanstalten udnævnes af Kongen og lønnes med
2400 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr. aarlig.
Desuden tillægges der ham fri Bolig paa Læreanstalten.
Til Ministeriets Raadiglied ved Læreanstalten stilles en samlet Sum
af 19604 Kr. aarlig for dermed at lønne Medhjælperne ved Undervisningen
og Samlingerne samt Betjentene.
§ 6.
For de af den i foranstaaende Paragraf omhandlede Medhjælpssum
lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at
anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkort-
ning kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres,
at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig
Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente
i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen
af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, sum ifølge
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
273
Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for
deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Af den polytekniske Læreanstalts Kasse godskrives Bestillingsmanden
et til 5 pCt. af lians Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes
Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Be-
stillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget
til Fordel for Læreanstalten, naar Bestillingsmanden opnaaer pensions-
berettiget Ansættelse, naar lian afskediges af en ham tilregnelig Aarsag
eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der
i sidste Tilfælde, forsaavidt lian maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf
tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler
med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende
det i Lønningen afkortede og det af Læreanstaltens Kasse tilskudte Beløb
af Finansministeren.
§ 7.
Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1894.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Lovforslaget er i liere Punkter forskjelligt fra det i Rigsdagssamlmgen
1887—88 og følgende Samlinger om dette Æmne fremsatte Lovforslag.
Herom bemærkes Følgende:
Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad har i en lang Række Møder,
dels i dertil særligt nedsatte Udvalg, dels af Lærerraadet i sin Helhed med
Tilkaldelse af udenforstaaende Sagkyndige, taget det Spørgsmaal under
Overvejelse, hvorvidt Undervisningen ved Læreanstalten maatte være tids-
svarende eller trænge til Forandringer og Udvidelser, svarende til den frem-
adskridende Udvikling paa det hele tekniske Omraade. Resultatet af disse
Overvejelser er det, at Undervisningen bør dels føres i en mere praktisk
Retning end hidtil, dels udvides til at omfatte nye tekniske Fag, hvis Be-
tydning nu er saa stor, at en planmæssig Undervisning i samme er for-
nøden, saafremt Læreanstalten skal opfylde sit Formaal at give en Under-
visning, der passer til Landets industrielle Udvikling og Statens Behov,
medens det paa den anden Side har troet at kunne foretage visse Ind-
skrænkninger i den mere theoretiske Del af Undervisningen.
Indskrænkninger fremkomme væsentligt derved, at man nu paa Grund
at den forbedrede Skoleundervisning vil kunne stille større Fordringer til
Forkundskaber hos dem, som ville studere ved Læreanstalten, hvorved Under-
visningen i visse Dele af Fysik, Zoologi og Botanik kunne bortfalde, og derved
vil der indvindes Tid til at føre Undervisningen i andre mere praktiske
Retninger. Ogsaa med Hensyn til Undervisningen i Mathematik og de-
skriptiv Geometri foreslaaer Lærerraadet ikke uvæsentlige Indskrænkninger.
En Udvidelse af Undervisningen foreslaaes i første Linie for det nu-
van'ende Kursus i Mekanik, som ikke mere er tidssvarende, da det i altfor
liøj Grad er sammenknyttet med Læreanstaltens Kursus i Bygningsingeniør-
fagene, og Lærerraadet foreslaaer det derfor udvidet til et selvstændigt
Kursus for Maskiningeniører. Men ogsaa de øvrige Grene af Undervisningen
Universitetets Aarbog.	ok
274 -	Den polytekniske Læreanstalt 1892— 1893.
ville blive udvidede ved Optagelsen af nye Fag. I saa Henseende skal
nævnes fysisk Mekanik (der muliggjør en Indskrænkning for den rationale
Mekaniks Yedkommende), Bygningsmekanik og grafisk Statik (som tænkes
forenet under samme Lærer med Undervisningen i teknisk Mekanik), Elek-
troteknik (som i Løbet af en kort Aarrække har opnaaet en saare vigtig
Plads i de praktiske Videnskabers Række), kunstig Opvarmning og Venti-
lation, Vand- og Kloakledninger (som hidtil har ligget udenfor Læreanstal-
tens normerede Undervisning og kun dannet et frit Tillæg til samme),
Materiallære og Varekundskab (som hidtil ikke har været doceret, men nu
ikke længere tør mangle), elementær Frihaandstegning (som er af stor
Betydning for enhver Ingeniør ved Optagelse af og Udkast til Fabrik- og
Maskinanlæg), Skibsbygnings-, særlig Jernskibsbvgningslære (som ikke kan
undværes i et tidssvarende Kursus for Maskiningeniører) og endelig en ud-
videt Undervisning i Maskinlære, særlig beregnet for vordende Maskin-
ingeniører.
Lærerraadet har ladet det være sig magtpaaliggende ved Udarbejdelsen
af Planen for de fremtidige Kursus ikke at forlænge selve Studietiden, der
for Fremtiden ligesom hidtil vil blive B1^ Aar for Fabrikingeniører (de tid-
ligere Kemikere) og 41/2 Aar for de tvende andre Kursus for Maskin- og
Bygningsingeniører.
Det er en Selvfølge, at dette Resultat ikke vil kunne naaes uden en
Forøgelse af Lærerpersonalet, thi kun derved bliver det muligt dels at ud-
vide Undervisningen til at omfatte flere Fag, dels at indrette Undervis-
ningen efter de forskjellige Studieretningers Behov, saaledes at Undervis-
nings- og Studietiden ikke forlænges ved den foreslaaede Optagelse af de
nye Fag.
Til § 1.
Af de faste Lærerposter, som ere foreslaaede i det sidst forelagte For-
slag, ere 3 ikke optagne i dette, nemlig en Lærerplads i Kemi, da en saadan
efter Oprettelsen af den farmaceutiske Læreanstalt for Tiden er mindre
paatrængende, en i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, da denne Under-
visning vel fremdeles maa kunne bestrides af Universitetets Lærere, samt
en Lærerplads i borgerlig Bygningskunst, der formentlig vil kunne besørges
af en Lærer, som lønnes med et Honorar; derimod er der opført en særlig
Lærer i teknisk Mekanik, som tillige skal foredrage Bygningsmekanik,
gralisk Statik samt Jernbro- og andre Jernkonstruktioner og lede de dertil
knyttede Øvelser. En Forening af denne Lærervirksomhed med Undervis-
ningen i Maskinlære vil ikke længere kunne linde Sted efter den Udvidelse,
som det er nødvendigt at give dette Fag, naar Undervisningen skal være
fyldestgjørende efter Nutidens Fordringer.
Medens Lønningerne for de fast ansatte Lærere ved Lønningsloven af
25. Marts 1871 § 3 fastsattes til 2400 Kr. Begyndelseslønning med Stigning
for hver 5 Aars Tjenestetid indtil 5200 Kr., har man i nærværende Lovfor-
slag fundet det naturligst at lade de i Lov af 12te April 1892 for Lærerne
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fastsatte Lønninger komme til
Anvendelse ved de i Forslag bragte Lærerposter ved den polytekniske
Læreanstalt.
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
275
Til to af Bestyrerne af Læreanstaltens fysiske og kemiske Laboratorier
og Samlinger er der paaregnet Friboliger i dens nye Bygning.
Bestemmelsen i Loven af 12. April 1892 om den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole om, at i Tilfælde af Vakance og Konstitution i en Lærer-
plads den for samme bestemte Lønning kan anvendes til Honorar for Lære-
virksomhedens Bestridelse, er udeladt her, da Lønningen altid upaatalt har
været anvendt paa den Maade.
Til § 2.
Læreanstaltens Honorarkonto 1. c. er for Finansaaret 1893—94 op-
ført med 9200 Kr., saaledes fordelte:
For Besørgelsen af Direktørforretningerne........................................600 Kr.
For Forelæsninger over borgerlig Bygningskunst............................1600 —
For Forelæsninger over Fysik................................................2400 —
For Forelæsninger over Landmaaling og Nivellering ....................900
For Forelæsninger over Zoologi..........................................................500
For Forelæsninger over Botanik ........................................................500 —
For Forelæsninger over mekanisk Teknologi....................................2400 —
For Forelæsninger over Opvarmning og Ventilation............300 —
9200 Kr.
Den paa nærværende Lovforslags § 2 opførte Sum af 12800 Kr. frem-
kommer paa følgende Maade:
For Besørgelsen af Direktørforretningerne.....................1200 Kr.
Docenten i Mathematik ......................................................................2000 —
Docenten i Botanik..............................................................................700 —
Docenten i Zoologi.......................................................................700 —
Docenten i Landmaaling og Nivellering............................................2000 —
Docenten i Husbygning....................................2000 —
Docenten i Elektroteknik ....................................................................1400 —
Docenten i Materialisere......................................................................700 —
Docenten i Skibsbygningslære............................................................1400 —
Docenten i Opvarmning, Ventilation, Vand- og Kloakledninger.	700 —
12800 Kr.
1 Henhold til den af Læreanstaltens Lærerraad afgivne Betænkning-
er en Undervisning i Elektroteknik, Materialisere og Skibsbygningslære fore-
slaaet indført som nødvendigt Led i en tidssvarende Undervisning. Docenten
i Mathematik skal dels overtage Undervisningen af Kemikerne, hvis Uddan-
nelse i mere praktisk Retning ikke kan gjennemføres, medmindre der for
dem holdes særegne Forelæsninger i dette Fag, og dels skal han lede de
skriftlige Øvelser i Mathematik for samtlige Studerende. De hidtidige Ho-
norarer ere foreslaaede forhøjede dels paa Grund af den paatænkte for-
andrede Undervisning i flere Fag saasom i Botanik og Zoologi, der vil gaa
i en mere teknisk Retning end hidtil, dels fordi Honorarerne have været
meget lave, særlig naar der ses hen til det nuværende store Antal Stude-
rende, c. 400 imod 240 i Efteiaaret 1888.
Til § 3.
Denne Bestemmelse er optagen efter § 5 i Loven af 25de Marts 1871.
35*
276
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893.
Til § 4.
Inspektøren, der ifølge Læreanstaltens Reglement af 10de Maj 1884
II. § 4 tillige er Læreanstaltens Sekretær, Bogholder og Regnskabsfører,
lønnes for Tiden med 2400 Kr. af Medhjælpssummen, hvilken Løn ikke
mere svarer til det betydelige Arbejde, som efterhaanden er bleven paalagt
ham. Ved Overflytningen til Læreanstaltens nye Bygning er dette Arbejde
yderligere blevet forøget i væsentlig Grad. En Forhøjelse af Inspektørens
Lønning maa derfor anses for nødvendig, men tillige er det af Vigtighed
for Læreanstalten, at han knyttes fast til samme. Man har derfor fore-
slaaet, at lian udnævnes af Kongen, samt at Lønningen for Inspektørstil-
lingen fastsættes til 2400 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr.
indtil 3600 Kr. Da den nuværende Inspektør allerede i 33 Aar med Nid-
kjærhed og Dygtighed har røgtet sit Hverv, agter man paa Finansloven at
søge Bevilling til, at Tjenestetiden for hans Vedkommende beregnes fra et
Tidspunkt, der ligger et passende Tidsrum forud for Læreanstaltens Ind-
flytning i sin ny Bygning, ikke blot i Henseende til Lønningens Fast-
sættelse, men ogsaa i Henseende til Pensionsret, idet man med Hensyn til
det sidstnævnte Punkt skal henlede Opmærksomheden paa, at Inspektøren
allerede nu som lønnet af den samlede Lønningssum har al Udsigt til en
eventuel Understøttelse, beregnet paa Grundlag af hans Tjenestetid. Des-
uden vil der være at tillægge Inspektøren den for ham indrettede Fribolig
i Læreanstaltens nye Bygning.
Til § 5.
Det opførte Beløb 19604 Kr. udkommer saaledes:
1.	Portneren........................................... 1000 Kr.
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
2.	Betjent ved det fysiske Laboratorium.................. 1000 —
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
3.	Bibliotheksbudet.................................... 204 _
4.	Fyrbøderen......................................... 1000
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
5.	Kontorbud og Betjent til Pasning af Auditorier og Tegnestuer 900 —
(Intet Emolument).
6.	1ste Assistent i det kemiske Laboratorium.............. 1800 —
7.	2den Assistent i det kemiske Laboratorium............. 1500 —
I Forbindelse med den foreslaaede Lønningsindtræden
bortfalder den tidligere Udgiftspost L e., hvorunder der
har været opført 750 Kr. til 2den Assistent ved Laboratoriet
(Hjælpeassistenten).
8.	Assistenten i det fysiske Laboratorium.............. .	1600
lJ.	Assistenten ved den fysiske Samling......................................1000	—
10.	1ste Assistent ved Tegneundervisningen................................1400	—
11.	2den Assistent ved Tegneundervisningen............ ...	1200 —
12.	3die Assistent ved Tegneundervisningen..............................600	—
13.	1ste Assistent ved Konstruktionsøvelserne.....................1400	—
14.	2den Assistent ved Konstruktionsøvelserne..........................1200	—
At overføre... 15804 Kr.
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
277
15.
16.
17.
18.
Overført ..	15804 Kr.
Medhjælpere ved Landmaaling ialt.................. ..	1000 —
Konservator ved den fysiske Samling......................................1000
Betjent ved det kemiske Laboratorium . ..............................1000 —
(Som hidtil Fribolig og Brændsel).
En Kontorassistent....................................................................800 —
19604 Kr.
Der er foreslaaet Lønninger til 2 nye Assistenter, nemlig en ved Kon-
struktionsøvelserne og en ved Tegneøvelserne (særlig i Frihaandstegning),
hvilke Ansættelser ere fornødne dels paa Grund af Undervisningens og
Undervisningstidens Udvidelse, dels paa Grund af det stedse stigende Antal
Studerende ved Læreanstalten.
Forøgelsen af Lønnen for Assistenterne i Fysik er en Følge af Op-
tagelsen af Undervisning i Elektroteknik, som vil lægge Beslag paa disse
Assistenters hele Tid, og Lønnen for de to Assistenter ved Tegneundervis-
ningen søges forøget paa Grund af Tjenestetidens Udvidelse til 3 Timer
daglig.
Bilag I.
Sammenligning mellem Lønningerne for Finansaaret 1894—95 for den
polytekniske Læreanstalts normerede Lærere (Udgiftspost 1 a.) efter Løn-
ningsloven af 25de Marts 1871 og senere Love samt efter Lovforslaget.
Navn.
Lønninger
for Finansaaret 1894
-95.
efter Lov j
25de Marts | efter
1871 og Lovforslaget,
senere Love.!
Nuværende Lønning
beregnet efter
Tjenestetid som
Lærer fra
Den fore-
slaaede Løn-
ning beregnet
efter første
faste An-
sættelse fra
Docent, Prof. Holmberg .
(Ingeniørfag).
Docent Borch..........
(teknisk Mekanik og Ma-
skinisere).
Docent P. C. V. Hansen..
(Mathematik).
Docent Seidelin........
(deskriptiv Geometri).
Docent Aug. Thomsen ..
(teknisk Kemi).
Læreren i mekanisk Tek-
nologi .............
Læreren i Fysik......
Læreren i Ingeniørfag.
Læreren i Tegning ...
Læreren i teknisk Mekanik
Forøgelse...
Kr.
5200.
4800.
3000.
3000.
3000.
19000.
Kr.
5600.
5600.
3800.
3200.
3200.
3200.
3200.
3200.
3200.
3200.
31. Marts 1867
jfr. Finanslov
1870—71.
10. Jan. 1874.
fra 1. April 1887
kgl. Resol. 11.
Juni s. A.
Budg. f. 1891-92.
Budg. f. 1891-92.
31. Marts
1867.
10. Januar
1874.
.1ste
1887.
37400.
18400 Kr.
278
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893,
Bilag II.
Sammenligning mellem Lønning til Læreanstaltens Inspektør samt
Lønninger under den samlede Lønningssum (Udgiftsposterne 1. b. og 1. c.)
efter Lov 25de Marts 1871 og senere Love samt efter Lovforslaget.
Navn.
Lønninger for Finansaaret 1894—95.	
efter Lov '25de Marts 1871 og senere Love.	efter Lovforslaget.
Kr. 2400*)	Kr. 2400
1600*)	1800
5501 750/ 1000	1500 1000
800 »	1000 1600
1500 1600	1000 »
900	1400
780	1200
»	600
1000	»
» » 500 » 1000	1400 1200 1000 800 1000
14380	18900
Anmærkninger.
Udgiftspost 1. b. og e.
Fribolig og Brændsel.
1 Lovforslaget er op-
taget en normeret
Lærerplads i denne
Videnskab.
Paa
get for 1894
Fribolig og Brændsel
som hidtil.
At overføre. ..
Anmærkninger.
Inspektør Ørsted............
*) Heraf 276 Kr. personligt
Tillæg.
1ste Assistent ved det kemiske
Laboratorium.............
*) Heraf 250 Ivr. saalænge der
liaves en Øvelsestid af 15
istedetfor 12 Timer.
2den Assistent ved Do.......
Betjent ved Do..............
Assistenten ved den fysiske
Samling..................
Assistenten ved det fysiske La-
boratorium ..............
Konservatoren ved den fysiske
Samling .................
Læreren i Tegning ..........
1ste Assistent ved Tegneunder-
visningen ................
2den Assistent ved Do.......
3die Assistent ved Do........
Assistenten ved Undervisningen
i Yand- og Vejbygnmgsfagene
1ste Assistent ved Konstruk-
tionsøvelserne ............
2den Assistent ved Do.
Medhjælpere ved Landmaaling
En Kontorassistent .........
Portneren..................
Fribolig. Er i Lovfor-
slaget optaget med
kgl. Udnævnelse og
Lønning 2400 Kr. aar-
lig, stigende hvert 5te
Aar med 400 Kr. til
3600 Kr.
Udgiftspost 1. b. og e.
Fribolig og Brændsel.
1 Lovforslaget er op-
taget en normeret
Lærerplads i denne
Videnskab.
Paa
get for 1894
Finanslovforsla-
95 er
optaget 1200 Kr.
yderligere til Assi-
stance ved Tegne-
undervisningen.
Fribolig og Brændsel
som hidtil.
At overføre. ..
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
279
Navn.
Lønninger
for Finansaaret 1894—95.
efter Lov |
'25de Marts efter
1871 og Lovforslaget,
senere Love.
Anmærkninger.
Overført...
Kontorbudet for Fremtiden Be-
tjent ved det fysiske Labo-
ratorium .................
*) Heraf 96 Kr. personligt
Tillæg.
Bibliotheksbudet............
Fyrbøderen..............
Betjenten til Pasning af Audi-
torier og Tegnestuer for Frem-
tiden tillige Kontorbud ....
Honorar for en Lærer i Ingeniør-
fagene ...................
Kr.	Kr.
14380 18900
1000
204
1000
900
2400
1000
204
1000
900
19884
22004
Forøgelse. .
2120 Kr.
Ligeledes.
Er tillige Bud vedUni-
versitetsbibliotheket.
Fribolig og Brændsel
som liidtil.
Bevilget ved Budgettet
for 1892—93(U dgifts-
post 1. e.) for et Aar
og paany optaget i
Finanslovforslaget for
1894-95. I Lovfor-
slaget er optaget en
normeret Lærerplads
i denne Videnskab.
Bilag III.
Sammenligning mellem Honorarer for Finansaaret 1894—95 for
Udførelsen af Direktørforretningerne ved Læreanstalten samt for Fore-
læsninger og Øvelser, som ikke besørges af de ved Læreanstalten fast
ansatte Lærere (Udgiftspost 1. c.) efter Lønningsloven af
25de Marts 1871 og efter Lovforslaget.
N avn.
Læreanstaltens Direktør Prof.
J. Thomsen...............
Arkitekt Gnudtzmann for Under-
visning i Husbygning......
Docent Prytz for Undervisning
i Fysik..................
Docent Mørup for Undervisning
i Landmaaling og Nivellering
At overføre...
Honorar for Finansaaret
1894—95.
efter Lov 25.1
efter
Marts 1871. jLovforslaget.
Kr.	Kr.
600	1200
1600	2000
2400	
900	2000
5500
5200
5500
5200
Anmærkninger.
1 Lovforslaget er opta-
get en normeret Læ-
rerplads i denne Vi-
denskab.
280
Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893
N avn.
Honorar for Finansaaret
1894—95.
efter Lov 25.
Marts 1871.
efter Lov-
forslaget.
Anmærkninger.
Overført...
Adjunkt Jungersen for Under-
visning i Zoologi .........
Inspektør Kiærskou for Under-
visning i Botanik........
Cand. polyt. Hannover for Un-
dervisning i mekanisk Tek-
nolom ....................
Honorar for Undervisning i Op-
varmning og Ventilation . ..
Honorar 200 Kr. hvert andet Aar
for Forelæsning over de i tek-
nisk Henseende vigtigste or-
ganiske Stoffer.
Halvdelen heraf udfores med..
Docenten i Mathematik......
Docenten i Elektroteknik ..
Docenten i Materiallære .....
Docenten i Skibsbygningslære
Kr.
5500
500
500
2400
300
100
Kr.
5200
700
700
700
2000
1400
700
1400
9300
12800
' Lovforslaget er op-
taget en normeret
Lærerplads i denne
Videnskab.
Lovforslaget forudsæt-
ter, at Docenten og-
saa underviser med
Hensyn til Vand- og
Kloakledninger.
Forelæsningen fore-
slaaes henlagt til Læ-
reren i teknisk Kemi.
Forøgelse..
3500 Kr.
Rekapitulation.
Ifølge Bilag I. vil Lovforslaget medføre en Forøgelse af............18400 Kr.
—	— II — — — ............2120 —
—	—" III. — — — ............3500 —
lait en Forøgelse af... 24020 Kr.
Efter forste Behandling i Folketliinget blev der nedsat et Udvalg,
(Bertelsen [Vejle Amts 5te Valgkreds|, Bleni [Sekretær], Brandes, Falken-
stjerne [der var syg ved Betænkningens Afgivelse] A. Hage, H. Holm [For-
mand og Ordfører], Johannsen, P. Jørgensen, J. K. Lauridsen, Scharling og
Wistoft), der under 24de April 1894 afgav følgende Betænkning over
Forslaget:
»Medens de siden 1887—88 gjentagne Gange forelagte Forslag om den
polytekniske Læreanstalts Lønningsforhold i alt væsentligt hvilede paa An-
staltens hidtil gjældende Undervisningsplan, hviler nærværende Forslag paa
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
281
en ny Plan, hvori man — i Overensstemmelse med de Ønsker om en tidssva-
rende Forandring af Anstaltens Virksomhed, som stærkere og stærkere ere
komne frem fra vore Teknikeres Side — har lagt an paa at indskrænke den
tlieoretiske og udvide den praktiske Side af Undervisningen.
Udvalgets Flertal (Bertelsen, A. Hage, H. Holm, Johannsen, Scharling
og Wistoft) kan i det Hele slutte sig til denne Plan. Det erkjender Be-
tydningen af, at polyteknisk Læreanstalt holder Skridt med det praktiske
Livs Udvikling; og ligesom vort Landbrugs Højskole i 1892 blev bragt paa
Højde med Tidens Krav, saaledes finder det det rigtigt, at det samme nu
bliver Tilfældet med Industriens Højskole.
Det skal derfor ikke modsætte sig den foreslaaede Optagelse af nye
Undervisningsfag som Elektroteknik, Materialisere, Skibsbygning, Opvarmning.
Ventilation, Vand- og Kloakledning eller Undervisningens Udvidelse i Me-
kanik, Maskinisere og Ingeniørfag. Man mener dog, at det foreslaaede Antal
af faste Lærere maa kunne indskrænkes noget.
Da man ikke faaer den rette Oversigt over de Lærerkræfter, der arbejde
ved den polytekniske Læreanstalt, medmindre det erindres, at Universitets-
lærerne i Mathematik, Fysik, Kemi og Mineralogi ifølge Loven af 12te April
1892 § 3 ere pligtige til at holde alle de Forelæsninger, Examinatorier og
Øvelser ved denne Anstalt, der høre til disse Fag, og altsaa maa henregnes,
til Anstaltens faste Lærere, foreslaaer man at give § 1 en saadan Affattelse,
at det tydelig fremgaaer deraf.
Antallet af de øvrige faste Lærere ved Anstalten, som Ministeriet itjor
satte til 12 — 7 Professorer og 5 Lektorer —, men som det iaar har sat
til 10, hvoraf 6 kunne udnævnes til Professorer, foreslaaer man nedsat til 8.
Efter Loven af 25de Marts 1871 har Anstalten foruden Universitets-
professorerne 3 fast ansatte Lærere, en i teknisk Mekanik og Maskinlære,
en i Mathematik og en i Ingeniørfag. Ved Finansloven 1891—92 har man
endvidere givet Lærerne i deskriptiv Geometri og teknisk Kemi fast Ansæt-
telse. Og efter den Rolle, som Fysik og mekanisk Teknologi spille ved
Anstaltens Undervisning, maa man tilraade Forslaget om at give den faste
Lærere i disse Fag, ligesom man maa finde det naturligt, at der ansættes
to faste Lærere i Ingeniørfagene, da disse efterhaanden have faaet et saa-
dant Omfang, at de umulig kunne varetages af en enkelt Mand. Derimod
mener man, at man i hvert Fald for Tiden maa kunne blive staaende ved
een fast Lærer i teknisk Mekanik og Maskinlære, naar der tillige ansættes
en Docent i disse Fag. Hvad deskriptiv Geometri angaaer, gaaer man ud
fra, at det Naturligste vilde være, om Undervisningen i dette Fag — som
det er Tilfældet andetsteds— gik Haand i Haand med Tegneundervisningen;
og man finder det derfor rigtigst, at der kun oprettes een fast Lærerplads
i deskriptiv Geometri eller Tegning, medens der samtidig ansættes en Do-
cent i de samme Fag.
Med Hensyn til de faste Læreres Lønning gik Ministeriets Forslag ifjor
ud paa, at de da foreslaaede 7 Professorer skulde lønnes med 3200 Kr. stigende
til 6000 Kr. og de 5 Lektorer med 2400 Kr. stigende til 5200 Kr. Iaar
foreslaaer det, at samtlige faste Lærere skulle lønnes ens og med samme
Universitetets Aarbog.	o/»
282 "	Den polytekniske Læreanstalt 1892 — 1893.
Løn som Landbohøjskolens fast ansatte Lærere, nemlig med 3200 Kr. sti-
gende til 5600 Kr.
Dette kan man tiltræde. Men naar man saaledes giver alle de fast
ansatte Lærere samme Løn, finder man ingen Grund til at fastholde Rang-
forskellen mellem Professorer og Lektorer, men foreslaaer, at de alle føre
Titlen Professorer.
Da den ene af Universitetets nuværende Professorer i Mathematik er
fritagen for at holde Porelæsninger ved polyteknisk Læreanstalt, erkjender
man, at der, saa længe Vedkommende beklæder denne Plads, kan være Trang
til en Docent i Mathematik ved Anstalten. Men man antager, at dennes
Honorar kan nedsættes fra de foreslaaede 2000 Kr. til 1600 Kr., og man fore-
slaaer, at det betegnes som extraordinært, da man ikke antager, at en
saadan Docent vil behøves, naar begge Universitetsprofessorerne virke ved
Anstalten foruden dennes egne faste Lærer i Mathematik. Honoraret for
en Docent i deskriptiv Geometri eller Tegning antager man under Hensyn
til Elevernes store Antal bør sættes til 2400 Kr. og Honoraret for en Do-
cent i teknisk Mekanik eller Maskinlære til 2000 Kr. Derimod finder man
ikke tilstrækkelig Grund til at forhøje Honorarerne til Docenterne i Botanik
og Zoologi med 200 Kr. til hver eller Honoraret til Docenten i Landmaaling
og Nivellering, der ifjor var foreslaaet til 1000 Kr., til 2000 Kr. I de nye
Fag Elektroteknik og Skibsbygning antager man, at Docenternes Honorar
maa kunne ansættes til 1000 Kr. istedetfor som foreslaaet til 1400 Kr.
Flertallet erkjender, at Anstaltens store Elevantal og dens forøgede
Arbejde nødvendiggjør en Forhøjelse af den i § 5 opførte Sum til Med-
hjælpere og Betjente ved Undervisningen og Samlingerne. Men det menes
dog, at der maa kunne spares 200 Kr. paa Assistancen ved kemisk Labora-
torium, 600 Kr. paa Assistancen ved fysisk Laboratorium og den fysiske
Samling, 600 Kr. paa Assistancen ved Tegneundervisningen, 600 Kr. paa
Assistancen ved Konstruktionsøvelserne og 500 Kr. paa Assistancen ved
Landmaalingen og Nivelleringen.
Paa Finanslovforslagene har der i en Række af Aar fra Ministeriet
været foreslaaet, at Lærerne Seidelin og Aug. Thomsen, der have virket
ved Anstalten henholdsvis siden 1ste Februar 1862 og 1ste Februar 1871,
men som først opnaaede fast Ansættelse i 1891, skulde have deres Lønninger
beregnede, som om de vare fast ansatte henholdsvis fra 1ste April 1876 og
1ste April 1879, d. v. s. en Lønningsforliøjelse af 2400 Kr. til dem begge
i Forening. Og iaar foreslog desuden Ministeriet et personligt Tillæg til
Anstaltens Inspektør, Ørsted, der blev ansat i denne Stilling i 1860, og hvis
nuværende Lønning (2400 Kr. og Fribolig) ikke vilde blive forøget før om
5 Aar, selv om nærværende Forslag blev vedtaget.
Folkethinget nægtede af Hensyn til Lønningslovens Behandling at gaa
ind paa disse personlige Tillæg. Men Udvalgets Flertal foreslaaer nu at
tiltræde det af Kirke- og Undervisningsministeren stillede Ændringsforslag,
hvorefter disse tre Mænd ville faa deres Anciennetet forhøjet med 5 Aar,
hvilket vil medføre en Lønningsforliøjelse af 600 Kr. for Lærerne Seidelin
og Thomsen og 401) Kr. for Inspektør Ørsted. Ændringsforslaget svarer til
Den polytekniske Læreanstalts Lenningslov.
283
Bestemmelsen i § 5 i Landbohøjskoleloven af 12te April 1892, men er saa-
ledes begrænset, at den kun kan komme de ovennævnte tre Mænd tilgode.
Scharling mener, at de foreslaaede Indskrænkninger i det faste Lærer-
personale gaa videre, end det kan anses for rigtigt og hensigtsmæssigt, naar
den nye udvidede Undervisningsplan fuldt skal kunne gjennemføres, idet
Ministeriet allerede selv iaar har nedsat det ifjor foreslaaede Antal af 12
faste Lærere til 10, og at de paa §§ 2 og 5 opførte Beløb til Honorarer
og Medhjælp ere stærkere nedsatte, end det kan anses for stemmende med
Anstaltens Tarv, men har dog efter Omstændighederne ment at burde slutte
sig til Flertallet for at opnaa det Fremskridt, som Loven ogsaa i den af
dette foreslaaede Skikkelse vil medføre.
Et Mindretal (Blem, Brandes, P. Jørgensen og Lauridsen) kan ikke
tilraade saa betydelige Lønningsforhøjelser, som Flertallet lier foreslaaer,
hvilke Forhøjelser efter Mindretallets Mening hverken af Regjeringen eller
af Flertallet ere tilstrækkelig sagligt begrundede.
Lønningsforholdene vise desuden en forbausende Stigning fra ifjor til
iaar, idet Regjeringen paa det ifjor forelagte Forslag forlangte en For-
højelse af 13100 Kr., medens Forhøjelsen iaar beløber sig til 24020 Kr.
Mindretallet anser tillige nærværende Forslag for en af de Lønningslove,
hvorom et Flertal i Folkethinget iaar er enedes paa Grundlag af politiske
Aftaler, men da Mindretallet staaer udenfor disse Aftaler, deltager det ikke
i Sagens Behandling gjermem Ændringsforslag, men indskrænker sig til at
indstille, at Forslagets Overgang til tredie Behandling nægtes.
I Henhold til Ovenstaaende stilles følgende Ændringsforslag:
Af Udvalgets Flertal (Bertelsen, A. Hage, H. Holm, Johannsen, Schar-
ling og Wistoft):
Til § 1.
1) I)e fire første Stykker affattes saaledes:
»Foruden de Universitetslærere i Mathematik, Fysik, Kemi og Mine-
ralogi, der ifølge Loven af 12te April 1892 § 3 ere pligtige til at holde
alle de Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser i den polytekniske Lære-
anstalt, som henhøre under deres Fag, bestemmes Antallet af Anstaltens
fast ansatte Lærere til 8, nemlig:
en i Mathematik,
en i Fysik,
en i teknisk Kemi,
en i deskriptiv Geometri eller Tegning,
en i mekanisk Teknologi,
en i teknisk Mekanik eller Maskinisere og
to i Ingeniørfagene.
De benævnes Professorer og lønnes med 3200 Kr. aarlig, hvorhos der
for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes dem et Tillæg af 600 Kr. aarlig; dog
kan Lønningen ikke overstige 5600 Kr.
To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og
Samlinger virkende Lærere erholde fri Bolig paa Læreanstalten.
36*
284
Den polytekniske Læreanstalt 1892 - 1893.
Til § 2.
2)	I 3die Linie ændres Summen »12800 Ivr.« til »14600 Kr.«, og der
tilføjes: deraf 1600 Kr. extraordinært.
Til § 5.
3)	I 1ste Linie ændres Summen »19604« til >17104«.
Af Kirke- og Undervisningsministeren, tiltraadt af Flertallet under
Nr. 1.
4)	Der indsættes efter § 5 følgende nye Paragraf:
»For de alt nu ved den polytekniske Læreanstalt Ansatte vil Lønnings-
tillæget paa Grund af tidligere Tjenestetid være at fastsætte efter en Tjeneste-
tid beregnet fra deres første faste Ansættelse ved den polytekniske Lære-
anstalt eller ved Universitetet med kongelig Udnævnelse. Forsaavidt Ved-
kommende forud for denne faste Ansættelse har virket i tilsvarende Stilling
ved den polytekniske Læreanstalt eller ved Universitetet, medregnes tillige
Tjenestetiden i denne, dog ikke med mere end 5 Aar, og kun forsaavidt
han har virket i saadan Stilling mindst siden Januar 1886«.
Ved 2den Behandling i Folkethinget vedtoges Forslaget med oven-
staaende Ændringer og blev efter 3die Behandling oversendt til Lands-
tliinget, der uforandret vedtog det ændrede Forslag.
Angaaende Forslagets Behandling henvises iøvrigt til Folkethings-
tidende for 1893—94 Sp. 406, 425, 5935—49 og 5951—52, Landsthingstidende
f. s. A. Sp. 2099—2103, 2152 og 2188 samt Rigsdagstidende Tillæg A. Sp.
2127—46 og Tillæg B. Sp. 2343—50.
Forslaget blev derefter under 8de Maj 1894 stadfæstet af Hans Maje-
stæt Kongen. Loven er saalydende:
Lov
om
de den polytekniske Læreanstalt vedrørende Lønningsforliold.
§ 1.
Foruden de Universitetslærere i Mathematik, Fysik, Kemi og Minera-
logi, der ifølge Loven af 12te April 1892 § 3 ere pligtige til at holde alle
de Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser i den polytekniske Læreanstalt,
som henhøre under deres Fag, bestemmes Antallet af Anstaltens fast an-
satte Lærere til 8, nemlig:
en i Mathematik,
en i Fysik,
en i teknisk Kemi,
en i deskriptiv Geometri eller Tegning,
en i mekanisk Teknologi,
en i teknisk Mekanik eller Maskinlære og
to i Ingeniørfagene.
De benævnes Professorer og lønnes med 3200 Kr. aarlig, hvorhos der
Den polytekniske Læreanstalts Lønningslov.
285
for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes dem et Tillæg af 600 Kr. aarlig; dog
kan Lønnen ikke overstige 5600 Kr.
To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og
Samlinger virkende Lærere erholde fri Bolig paa Læreanstalten.
De fast ansatte Lærere ere forpligtede til at holde de til deres Fag-
hørende Forelæsninger paa Universitetet.
§ 2.
Til Honorar for Udførelsen af Direktørforretningerne ved Læreanstalten
samt for Forelæsninger og Øvelser, som ikke besørges af de ved Anstalten
fast ansatte Lærere, fastsættes 14600 Kr. aarlig, deraf 1600 Kr. extra-
ordinært.
§ 3.
Adgangen til Lærerposterne ved Læreanstalten skal ikke være ind-
skrænket ved nogen Kxamen.
§ 4-
Inspektøren ved Læreanstalten udnævnes af Kongen og lønnes med
2400 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr. aarlig.
Desuden tillægges der ham fri Bolig paa Læreanstalten.
§ 5.
Til Ministeriets Raadighed ved Læreanstalten stilles en samlet Sum
af 17104 Kr. aarlig for dermed at lønne Medhjælpere ved Undervisningen
og Samlingerne samt Betjentene.
§ 6-
For de alt nu ved den polytekniske Læreanstalt Ansatte vil Lønnings-
tillæget paa Grund af tidligere Tjenestetid være at fastsætte efter en
Tjenestetid beregnet fra deres første faste Ansættelse ved den polytekniske
Læreanstalt eller ved Universitetet med kongelig Udnævnelse. Forsaavidt
Vedkommende forud for denne faste Ansættelse har virket i tilsvarende
Stilling ved den polytekniske Læreanstalt eller ved Universitetet, medregnes
tillige Tjenestetiden i denne, dog med ikke mere end 5 Aar, og kun for-
saavidt han har virket i saadan Stilling mindst siden Januar 1886.
§ 7.
For de af den i foranstaaende Paragraf omhandlede Medhjælpssum
lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at an-
vendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning-
kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres,
at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig
Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelses-
rente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal
Tegningen al saadan Overlevelsesrente tinde Sted under samme Vilkaar, som
2 86
Den polytekniske Læreanstalt 1892— 1893.
ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embeds-
mænd for deres Euker tegnede Overlevelsesrenter.
Af den polytekniske læreanstalts Kasse godskrives Bestillingsmanden
et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Beløb, der med Hente og Rentes
Hente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse af vedkommende Bestillings-
mand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til
Fordel for Læreanstalten, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberettiget
Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig
udtræder af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i sidste Til-
fælde, forsaavidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes
disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler
med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende
det i Lønningen afkortede og det af Læreanstaltens Kasse tilskudte Beløb
af Finansministeren.
§
Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1894.
Under 12te Maj 1894 bleve derefter følgende ved Læreanstalten hidtil
ansatte Lærere udnævnte til Professorer ved Læreanstalten: Docent, Dr.
phil. P C. V. Hansen til Professor i Mathematik, Docent P. K. Prytz i
Fysik, Docent C. A. Thomsen i teknisk Kemi, Docent C. J. L. Seidelin i
deskriptiv Geometri, Docent H. I. Hannover i mekanisk Teknologi, Docent
S. C. Borch i Maskinisere samt Professor L. F. Holmberg og Docent A.
Lutken i Ingeniørfagene, alle med Rang efter Rangforordningens 4de Klasse
Nr. 3 samt. fra 1ste April s. A. at regne.
Under 12te Maj s. A. blev der derhos forundt Inspektør ved Lære-
anstalten A. N. Ørsted allerhøjeste Udnævnelse i det nævnte Embede.
Ministeriet bemærkede endelig i Skrivelse af 17de Maj s. A., at de
ved fornævnte Lovs § 2 bevilgede 14600 Ivr. — hvoraf 1600 Kr. extra-
ordinært — til Honorarer fordelte sig saaledes:
For Besørgelse af Direktørforretningerne ..................... 1200 Kr.
Docenten i Mathematik, extraordinært........................ 1600 —
Docenten i Botanik........................................ 500 —
Docenten i Zoologi........................................ 500 —
Docenten i deskriptiv Geometri eller Tegning................ 2400 —
Docenten i teknisk Mekanik eller Maskinlære................. 2000 —
Docenten i Landmaaling og Nivellering...................... 1400 —
Docenten i Husbygning..................................... 1^00 —
Til Docenterne i Elektroteknik, Materialisere og Skibsbygnings-
lære samt Opvarmning, Ventilation, Vand-og Kloakledninger,
ialt................................................... 3400 —
samt at den ved samme Lovs § 5 bevilgede Assistancesum 17104 Kr. for-
delte sig saaledes:
Portneren ............................................. 1000 Kr.
(som hidtil Fribolig og Brændsel).
Forelæsninger.	287
2.	Betjent ved det fysiske Laboratorium.................... 1000 Kr.
(som hidtil Fribolig og Brændsel).
3.	Bibliotheksbudet....................................... 204 —
4.	Fyrbøderen............................................ 1000 —
(som hidtil Fribolig og Brændsel).
5.	Kontorbud og Betjent til Pasning af Auditorier og Tegne-
stuer ................................................. 900 —
G.	1ste Assistent i det kemiske Laboratorium................ 1700 -
7.	2den Assistent i det kemiske Laboratorium............... 1400 —
8.	Assistenten i det fysiske Laboratorium................. |
9.	Assistenten ved den fysiske Samling................... I
10.	1ste Assistent ved Tegneundervisningen................ 1
11.	2den Assistent ved Tegneundervisningen................ 2G00 —
12.	3die Assistent ved Tegneundervisningen................ j
13.	1ste Assistent ved Konstruktionsøvelserne............... I
14.	2den Assistent ved Konstruktionsøvelserne.............. |
15.	Medhjælpere ved Landmaaling ialt....................... 500 —
16.	Konservator ved den fysiske Samling.................... 1000 —
17.	Betjent ved det kemiske Laboratorium................... 1000 —
(som hidtil Fribolig og Brændsel).
18.	En Kontorassistent..................................... 800 —
II. Forelæsninger.
1. Extraordinære Forelæsninger m. m,
I Foraarshalvaaret 1893 begyndte Driftsbestyreren for Kjøbenhavns elek-
triske Station, Cand. polyt. J. Windfeld Hansen en Række Foredrag over Elektro-
teknik. De vare bestemte for polytekniske Kandidater og ældre Studerende
og besøgtes af ca. 50 Personer. Som Honorar for dette Halvaars Fore-
læsninger erholdt Hr. Windfeld Hansen med Ministeriets Tilladelse af 17de
April s. A. 300 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter.
Kort efter Hovedexamen gjennemgik en Snes polytekniske Kandidater
og ældre Examinander et Kursus i Bogholderi og Regnskabsvæsen. Gros-
serer W. Brown ledede Undervisningen og honoreredes med 100 Kr., som
med Ministeriets Samtykke af 17de April 1893 udrededes af Kontoen for extra-
ordinære Udgifter. Endelig holdtes 3 Rækker offentlige populære Aften-
forelæsninger, der honoreredes af det aarlige Bidrag af 600 Kr., som den
Reiersenske Fond indtil videre har tilstaaet Læreanstalten til at holde saa-
danne Foredrag over Afsnit af Fysik og Kemi samt deres Anvendelse i
praktisk Retning, som kunne have almen Interesse. Disse vare i Efteraars-
lialvaaret 1892: Lektor Ellinger om Vædskers og Luftarters Ligevægtsfor-
hold og Docent K. Prytz om Maaling af Elektricitet samt i Foraarshalvaaret
1893: Assistent, Cand. polyt. Julius Petersen over uorganisk Kemi.
288
Den polytekniske Læreanstalt- 1892—1893.
2. Udgivelse af Lærebøger.
En kortfattet Oversigt over Grundtrækkene af den theoretiske Kemi
blev udarbejdet af Dr. phil., tand. polyt. Emil Petersen. Omkostningerne
ved Udgivelsen udrededes af den private Ingeniørfond.
III. Examina
Under 9de Juni 1893 gav Ministeriet 24, som havde bestaaet almindelig
Forberedelsesexamen med 2 fremmede Sprog, Engelsk og Tydsk, Tilladelse
til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen paa Betingelse af, at
de inden den mundtlige Del bestode en Tillægsprøve i Fransk.
En Elev af de Brockske Handelsskoler, som dér med et godt Resultat
havde bestaaet Afgangsprøven fra 4de Realklasse, erholdt af Ministeriet
under 26de April 1893 Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Ad-
gangsexamen uden at have underkastet sig almindelig Forberedelsesexamen.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Lærerpersonale m m.
Læreanstalten har hidtil kun havt en Lærer i de egentlige Ingeniør-
fag, og paa Grund af disse Fags store Omfang og Betydning for Uddannel-
sen af Anstaltens Elever er der gjentagne Gange stillet Forslag om An-
sættelse af en anden Lærer. Først ved Budgettet for 1892—93 blev der
bevilget 2400 Kr. extraordinært til Hjælp ved Undervisningen. I sikker
Forventning om, at denne Bevilling fremtidig vilde blive givet, bestemtes
det at afholde en Konkurrence om den nye Lærerpost. Det vedtoges, at
den nye Lærer skulde overtage Undervisningen i Vejbygningsfagene, medens
Professor Holmberg beholdt Undervisningen i Vandbygningsfagene. Kon-
kurrencen holdtes i Begyndelsen af Oktober 1892 og bestod i et Foredrag
af hver af de to Konkurrenter, som havde meldt sig, om et 24 Timer forud
opgivet Æmne samt med gjensidig Kritik og Diskussion mellem Konkurren-
terne af Foredragenes Indhold. Bedømmelseskomiteen bestod af Banechef
Fridericia, Kommitteret ved Statsbaneanlægene, Ingeniør Ernst (der valgtes
istedetfor Generaldirektør Tegner, da denne blev forhindret fra at deltage
i Bedømmelsen), Afdelingsingeniør Simoni, Professor Holmberg og Lære-
anstaltens Direktør som Formand. Komiteen indstillede Cand. polyt. Alfred
Liitken, som Ministeriet under 14de November s. A. beskikkede til Lærer i
Vej bygningsfagene for et Tidsrum af 2 Aar.
—	De i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over Opvarmning
og Ventilation overdroges det Docent Bonnesen at holde i Efteraarshalv-
aaret 1892.
—	Examinatorierne i uorganisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører
holdtes med Ministeriets Tilladelse af 16de Januar 1893 af Laboratoriets
Assistent, Cand. polyt. Jul. Chr. Petersen, som derfor af Kontoen for extra-
ordinære Udgifter modtog et Honorar af 150 Kr.