288 Den polytekniske Læreanstalt- 1892—1893. 2. Udgivelse af Lærebøger. En kortfattet Oversigt over Grundtrækkene af den theoretiske Kemi blev udarbejdet af Dr. phil., tand. polyt. Emil Petersen. Omkostningerne ved Udgivelsen udrededes af den private Ingeniørfond. III. Examina Under 9de Juni 1893 gav Ministeriet 24, som havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med 2 fremmede Sprog, Engelsk og Tydsk, Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen paa Betingelse af, at de inden den mundtlige Del bestode en Tillægsprøve i Fransk. En Elev af de Brockske Handelsskoler, som dér med et godt Resultat havde bestaaet Afgangsprøven fra 4de Realklasse, erholdt af Ministeriet under 26de April 1893 Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Ad- gangsexamen uden at have underkastet sig almindelig Forberedelsesexamen. B. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m m. Læreanstalten har hidtil kun havt en Lærer i de egentlige Ingeniør- fag, og paa Grund af disse Fags store Omfang og Betydning for Uddannel- sen af Anstaltens Elever er der gjentagne Gange stillet Forslag om An- sættelse af en anden Lærer. Først ved Budgettet for 1892—93 blev der bevilget 2400 Kr. extraordinært til Hjælp ved Undervisningen. I sikker Forventning om, at denne Bevilling fremtidig vilde blive givet, bestemtes det at afholde en Konkurrence om den nye Lærerpost. Det vedtoges, at den nye Lærer skulde overtage Undervisningen i Vejbygningsfagene, medens Professor Holmberg beholdt Undervisningen i Vandbygningsfagene. Kon- kurrencen holdtes i Begyndelsen af Oktober 1892 og bestod i et Foredrag af hver af de to Konkurrenter, som havde meldt sig, om et 24 Timer forud opgivet Æmne samt med gjensidig Kritik og Diskussion mellem Konkurren- terne af Foredragenes Indhold. Bedømmelseskomiteen bestod af Banechef Fridericia, Kommitteret ved Statsbaneanlægene, Ingeniør Ernst (der valgtes istedetfor Generaldirektør Tegner, da denne blev forhindret fra at deltage i Bedømmelsen), Afdelingsingeniør Simoni, Professor Holmberg og Lære- anstaltens Direktør som Formand. Komiteen indstillede Cand. polyt. Alfred Liitken, som Ministeriet under 14de November s. A. beskikkede til Lærer i Vej bygningsfagene for et Tidsrum af 2 Aar. — De i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over Opvarmning og Ventilation overdroges det Docent Bonnesen at holde i Efteraarshalv- aaret 1892. — Examinatorierne i uorganisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører holdtes med Ministeriets Tilladelse af 16de Januar 1893 af Laboratoriets Assistent, Cand. polyt. Jul. Chr. Petersen, som derfor af Kontoen for extra- ordinære Udgifter modtog et Honorar af 150 Kr. Lærerpersonale m. m. 289 — For at besøge Udstillingen i Chikago erholdt Docent Hannover Rejsetilladelse i 3 Maaneder fra 1ste Maj 1893 og Docent Lutken i 21/2 Maaned fra 15de Juni s. A. Professor Holmberg foretog en Rejse til Berlin fra 2den til 6te Juni s. A. — Ved Assistancen ved de fysiske Forelæsninger og Øvelser foregik den Forandring, at C. Hornung, der baade var Konservator og Assistent, den 1ste April 1893 fratraadte den sidstnævnte Stilling og afgav af sm Lønning 500 Kr., som da benyttedes til at lønne en Assistent ved de fysiske Forelæsninger, og som saadan antoges Cand. mag. N. Runolfsson. — Hjælpeassistent i det kemiske Laboratorium Cand. polyt. Harding fratraadte den 1ste September 1892, og i hans Sted antoges Cand. mag. S. F. L. Sørensen. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- visning er bleven benyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1892 benyttedes Undervisningen af 295 Examinander 124 andre Deltagere ialt af... 419 Deltagere. I Foraarshalvaaret 1893 benyttedes Undervisningen af 262 Examinander 67 andre Deltagere ialt af... 329 Deltagere. — De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maanedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1893—94 tilstaaede følgende: J. P. Andersen, F.S.Agerskov, A. S. Brøchner Larsen, C. J. Theilmann Christensen, Lars Knudsen, R. P. C. Larsen, L. E. Laursen, A. E. Lund, Carl J. Madsen, C. J. Ottesen, P. O. Pedersen, N. Rasmussen og K. V. Westrup. — Efter endt Hovedexamen i Januar 1893 uddelte Direktøren Præmier å 200 Kr. af det Rønnenkampske Legat til 2 Kandidater, som havde be- staaet bedst, nemlig 0. S. Jensen og O. K. Nobel. — Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling: et Elektrometer, en Spejlglaskondensator og en Blæselampe .til Natriumlys; til den kemisk-tekniske Samling: et Bun- sensk Dyppebatteri (6 Elementer), et Ehrenbergs Brintudviklingsapparat og et Tørreapparat for Elementæranalyser; til den teknologiske Samling: en Universal-Bestødmaskine og en Del Værktøjer; til Modelsamlingen: en Model af en Garnprøvemaskine og en Del Yæggetegninger. — Af Gaver har Læreanstalten modtaget: til den teknologiske Sam- ling: en Del Prøver af Uld fra Statskonsulent, Cand. polyt. Harald Faber; Model af en Donkraft m. m. fra Grosserer G. Halberstadt: Patroner og Brugsgjenstande deraf fra Ingeniør Joh. Petersen (Deutsche Metallpatronen- fabrik i Carlsruhe); en Prøve paa presset Træ, Prøver af Rør, en Prøve af Martinjern og Prøver af Holsskruer fra Mekanikus L. N. I. Holm; Prøver af Ramiestængler, -blade, -frø og -taver fra Ingeniør, Cand. polyt. Fr. Meyer; Synaale paa forskjellige Fabrikationstrin fra Frøken Laura Michaelsen; til Anstaltens Konstruktionsstuer: 3 Exemplarer af »Normalalbum for Ingeniø- Universitetets Aarbog. 7 290 Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893. rer, Arkitekter og Haandværkere« fra Grosserer Sophus Berendsen; et ind- stilleligt Tegnebord (fra Grusonwerk) fra Direktør, Cand. polyt. G. A. Hage- mann; et Exemplar af »Projekt til Omordning af Banegaardsforholdene ved Kjøbenhavns fra Overingeniøren ved Statsbaneanlægene, Generaldirektør Tegner; et Exemplar af Projektet til Ombygning af Jernbanebroen over Guldborgsund fra den Kommitterede ved Statsbaneanlægene, Ingeniør Ernst; Tegninger over Udvidelse af Elbbroen ved Hamborg fra den kgl. Jernbane- Direktion i Altona; Tegninger af Børsbroen (4 Planer), Frederiksholms- kanalbroen (3 Planer), Holmensbro (4 Planer) og Højbro (3 Planer) fra Havnekaptajn, Kommandør Luders. Endvidere er modtaget: Beretningen fra den internationale Komité for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet samt fra det meteorologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer og fra den tekniske Forening Fortsættelse af nogle Tidsskrifter. II. Forelæsninger, øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Examinander ere med Hensyn til Forelæsninger i Kemi og Øvelser i Mineralogi henviste til Universitetet, og det er kun Antallet af de polytekniske Studerende, der ere anførte som Deltagere i disse Fore- læsninger og Øvelser i nedenfor staaende Fortegnelse. Efteraarshalvaaret 1892. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., Indledning til Kemien og Metalloider.......................... L. F. Holmberg, Professor, Vandløbsregulering og Kanal- bygning (fra 1ste Oktober) . — , Brobygning, (fra 1ste Oktober) — , Examinatorier i Vand- og Vejbygning.............. Dr. S. M. Jørgensen Prof. Ord., Metallerne........... — , analytisk Kemi....... — , Examinatorier i organisk Kemi ............... S. C. Borch, Examinatorier i teknisk Mekanik og Maskin- isere ........................................... Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord., analytisk Geometri, Diffe- rentiationsprincipper og Rækker................... C. Christiansen, Prof. Ord , Magnetisme og Elektricitet . Dr. P. C. V. Hansen, Differentialligninger, analytisk Bumgeometri og Statik........................ C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) .... — , — (yngre Hold) .... Aug. Thomsen, organisk Kemi for Mekanikere og Inge- niører (fra 1ste Oktober).............. — , Examinatorier i organisk teknisk Kemi . J. E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning . ... 4 Timer 82 Delt. 4 — 32 — 4 — 28 — 2 — 13 — 2 _ 82 — 3 — 30 — 2 — 16 — 2 — 27 — 5 — 108 — 3 _ 172 — 6 — 68 — 3 — 33 — 3 — 86 — 2 — 35 — 1 — 7 — 3 — 24 - Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 291 J. E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivellering 3 Timer 15 Delt. Hjalmar Kiærskou, Botanik..................................................2 — 42 — I)r. Hektor F. E. Jungersen, Zoologi ..................................2 — 47 — E. P. Bonnesen, Opvarmning og Ventilation (fra 1ste Oktober)..............................................................2 — 22 — Øvelser paa Tegnestuerne 175 Deltagere. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 126 Deltagere, der tilsammen arbejdede i 337 Dage å 3 Timer. Mineralogiske Øvelser 27 Deltagere. Fysiske Øvelser 33 Deltagere. Foraarshalvaaret 1893. Dr. Julius Thomsen, Dr. med. Prof. Ord., organisk Kemi 3 Timer 13 Delt) L. F. Holmberg, Professor, Havnebygning..........................3 — 19 — — , Vanding og Udtørring af Landdistrikter..........................2 — 13 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. Ord., Examinatorier i uorganisk Kemi for Kemikerne .......................................2 — 31 — S. C. Borch, Maskinlærens 1ste Del (Maskinbeskrivelse) 4 — 95 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof Ord., Ligningernes Theori, Integralregning samt Diflerential- og Integralregnin- gens Anvendelse paa Geometrien ..................................6 — 81 — C. Christiansen, Prof. Ord., Lyslære...........................3 — 110 — Dr. P. C. V. Hansen, Kinematik, Dynamik og Hydrostatik 6 — G6 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)..........2 — 22 —- — (yngre Hold) .... 4 — 42 — Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (1ste Del)..........2 — 72 — J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering..............3 — 25 — Hjalmar Kiærskou, Botanik..................................................2 — 24 — Dr. Hektor F. E. Jungersen, Zoologi ..................................2 — 28 — H. I Hannover, mekanisk Teknologi (2den Del)..............5 — 66 — Alfred Lutken, Vej- og Jernbanebygning....................3 — 31 — , Brobygning....................................................3 — 29 — Julius Chr. Petersen, Examinatorier i uorganisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører................................................2 — 50 — Øvelser paa Tegnestuerne 183 Deltagere. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 107 Deltagere, der tilsammen arbejdede i 334 Dage å 3 Timer. Fysiske Øvelser 64 Deltagere. Øvelser i Landmaaling og Nivellering 24 Deltagere. — Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøbenhavn og nær- meste Omegn foretoges: 2 botaniske Exkursioner under Docent Kiærskous Ledelse, den ene den 17de September 1892 til Lyngby og Birkerød med 36 Examinander, den anden den 3die Juli 1893 til Gribskov med 16 Ex- 37* 292 Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893. aminander; 2 geognostiske Exkursioner: til Stevnsklint den 1ste Oktober 1892 med 22 og til Bornholm fra den 22de til den 28 Juni 1893 med 29 Examinander, begge under Professor Johnstrups Ledelse; et Besøg i Ørholm Papirfabrik den 22de Oktober 1892 af 10 Examinander under Ledelse af Docenterne Borch og Hannover; en Tur den 29de April 1893 til Helsingør, hvor Jernskibs- og Maskinbyggeriet, Havnen og Jernbanestationen m. m. besaaes, af 84 Examinander under Ledelse af Docenterne Hannover og Lutken, og en Exkursion under Professor Holmbergs Ledelse fra den 18de til den 21de Juni 1893 til Lolland med 23 Examinander. III. Examina. 1. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1892 have bestaaet Adgangs- examen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, som ere indskrevne som polytekniske Examinander. I December 1892 og Januar 1893 indstillede sig til 1ste Del af Examen i Kemi 11, hvoraf 8 fuld- endte Prøven, og 39 til 1ste Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, af hvilke 29 fuldendte Prøven; til 2den Del af Examen indstillede sig 5 i Kemi, 2 i Mekanik og 14 i Ingeniørvæsen; af disse sidste forlod 1 Examen. Tillige underkastede den ene af Kandidaterne i Mekanik sig en Prøve i Land- maaling og Nivellering, og en Examinand bestod en Prøve i enkelte Fag. a. Adgangsexamen i Mathematik. Sommeren 1892. Følgende 39 have bestaaet Examen (91 havde indstillet sig). Andersen, Alfred Victor Andersen, Thomas Christian Dahl, Paul Edsberg, Kristian Holst Eickhoff, Johan Gudfred August Evald, Peter Johannes Flensborg, Holger Frederiksen, Anders Frederik Hansen, Axel Boeck- Holm, Hans Christian Høncke, Claus Jtirs, Axel Klingberg, Agnes Wilhelmine Petrea Augusta Kruuse, Frederik Christian Sigis- mund Larsen, Harald Emil Ludvig Lawerentz, Carl Lund Lillelund, Karl Frederik Lindstow, Joachim Løvengreen, Harald Peter Meulengracht, Niels Asger Juul Meyer, Betzy Michelsen, Carl Richard Olesen (Juul), Anders Otto, Vilhelm Pedersen, Peder Oluf Petersen, Ferdinand Lauritz Pjetursson, Sigurdur Praém, Ludvig Vilhelm Schoppe Rasmussen, Niels Christensen Salomonsen, Frederik Vilhelm Sletting, Peter Frederik Steenberg, Hedevig Sofie Storch, Oscar Gamél Suhr, Alexis Hakon Svendsen, Ole Svendsen, Svend Gotlieb Frederik Sørensen, Marinus Theodor Waetzold, Hermann Alfred Hugo Øllgaard, Balthasar Krarup. Afholdte Examina. 293 I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 37 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander: Aagaard, Knud Zeuthen Casse, Carl Gustav Ette, Christian Heinrich Flindt, Vilhelm Forchhammer, Jørgen Ebbesen Hagemann, Emil Schack Hansen, Mels Peter Hersom, Engelbreth Moltke Hertzsprung, Ejnar Jantzen, Carl Frederik Jensen, Jens Sørensen Jensen, Peter Vilhelm Knudsen, Albrecht Larsen, Kai Rohweder Lehmann, Carl Oscar Ludvig Licht de Fine, Aage Holger Lichtenberg, Frants Mathiesen, Frederik Christian Møller, Mikael Severin Martens ! Nielsen, Hans Christian Ortli, Johannes Daniel Heinrich Ortved, Niels Christian Pedersen, Karl Erhard Severin Petersen, Axel Harald Petersen, Frederik Petersen, Peter Rasmussen, Folke Schmitto, Frits Schou, Cecil Vilhelm Schou, Erik Sparre Schønheyder, Christian Frederik Carl Seemann, Frederik Christian Kjerboe Smidt, Johannes Frederik Theilgaard, Richard Thomsen, Christian Viale, Cai With, Eigil Benedict. 21)4 Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893. b. Examen for Kemikere. Examinationsfag. Jensen, Orla Sigurd. Exa- minand 1888. 1ste Del af Examen 1892. Kirschuer, Aage Georg. Examinand (Student) 1888 Filos. Prøve 1889. IsteDel af Examen 1892. Lyman, Peter Keginald Va- lentin. Exami- minand (Stu- dent) 1887 Filos. Prøve 1888. 1ste Del af Examen 1892. Schiønuing, Holger Ludvig. Examinand (Student) 1887. lste Del af Examen 1892. Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus . Tegning af et Instrument eller Apparat.................... Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus..................... Tilvirkning af et uorganisk Stof .. Tilvirkning af et organisk Stof ... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne .......... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne........... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne ........... Fysiske Arbejder................ Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi................ Mekanisk Fysik og Optik....... Varmelære, Magnetisme og Elek- tricitet ...................... Mathematik.................... Uorganisk teknisk Kemi......... Organisk teknisk Kemi.......... Teknologi..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens lste Del...... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del............ Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi................ Organisk Kemi................. Mekanisk Fysik og Optik........ Varmelære, Magnetisme og Elek- tricitet . ..................... Mathematik.................... Mineralogi og Geognosi ......... Botanik........................ Zoologi...................... Analytisk Kemi ................. Uorganisk teknisk Kemi......... Organisk teknisk Kemi .......... Teknologi ...................... Maskinisere......... ........... Hovedkarakter .. | ug. ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug. ug. ug. mg. mg. ug. ug. ug. ug. ug. ug. mg. ug. godt. mg. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. lste Ka- rakter med Udmærkelse mg. ug- godt. ug. ug. Ug- tg. mg. ug. ug. godt. mg. tg- mg. mg. ug mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. mg. godt. godt. tg- tg- godt. godt. godt. mg. godt. tg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- godt. godt. mg. mg. ug. ug- mg. ug. ug. godt. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg godt. godt. ug. mg. mg. mg. tg- godt. ug. ug- lste Karakter. 2den Karakter. lste Karakter. Afholdte Examina. c. Examen for Mekanikere. 295 Examinationsfag. Piper, Oskar C!arl. Exami- nand 1888. 1ste Del af Examen 1891. Praktisk Prøve. < Prøvetegninger........................ Arbejder I Croquis ........................... udførte i \ Udkast til et Maskinanlæg ............. Kursus. Tegning af dette Arbejde og en større ^ Maskine................... ....... Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg...... Tegning af dette Arbejde........................... Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integral- regning ......................................... Analytisk Geometri................................. Rationel Mekanik................................. Deskriptiv Geometri................................ Mekanisk Fysik og Optik............................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet............... Uorganisk Kemi.................................... Maskinisere ....................................... Teknisk Mekanik................................... Teknologi............................. ........... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del____ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del____ Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integral- regning ........................................ Analytisk Geometri og rationel Mekanik............. Deskriptiv Geometri................................ Mekanisk Fysik og Optik........................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Uorganisk Kemi................................... Jordbundslære................................... Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner............... Læren om Maskindele.............................. Teknisk Mekanik................................... Teknologi.......................................... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi.......... Hovedkarakter. . ug. ug- mg. "g- godt. mg. "g- "g- mg godt mg mg mg mg "g ug ug ug mg. "g- mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg "g- "g- mg. 1ste Karakter. 296 Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893. d. Examen for Examinationsfag. Christiansen, lians Jørgen. Student 1886. Filos. Prøve 1887. Exami- nand 1887. iste Del af Examen 1890. Friis, Anders Emil. Exami- nand 1887. 1ste Del af Ex- amen 1891. Heerfordt, Fre lerik. Stu- dent 1886. Filos. Prøve 1887. Exami- nand 1888. 1ste Del af Examen 1891. Arbejder udførte i Kursus Praktisk Prøve. Prøvetegninger................. Croquis....................... Opmaaling..................... Nivellement................... Vej- eller Jernbaneprojekt ...... Broprojekt .................... Vandbygningsprojekt............ Udkast til et Maskinanlæg...... Projekt til en mindre borgerlig Bygning..................... Tegning til de ovennævnte Op- gaver ....................... Projekt til et Ingeniørarbejde............. Tegning til denne Opgave................ Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Difterential- og Integralregning ....................... Analytisk Geometri..................... Rationel Mekanik....................... Deskriptiv Geometri .................... Mekanisk Fysik og Optik................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.... Uorganisk Kemi...................... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van- ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning ................... Maskinlære............................ Teknisk Mekanik ........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del.............................. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning .................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik .. Deskriptiv Geometri................... Mekanisk Fysik og Optik .. ............ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.... Uorganisk Kemi . ...................... Jordbundslære.....................• •• Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van- ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning...................... Opmaaling og Nivellering................ Maskinlære............................. Teknisk Mekanik.................... Teknologi.............................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi ug, ug mg, ug mg, godt. godt. mg. mg. ng. godt. ug. mg ug ug mg mg ug ug godt. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- Hovedkarakter 1ste Karakter. ug. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug- ug- tg- mg. godt. godt. tg- mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg mg. mg godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. ug- mg. ug- godt. ug. ug. godt. ug- godt. mg. godt. mg. mg. ug- tg- mg. ug- godt godt godt godt, godt godt godt mg. godt. mg. ug. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug- ug- ug. godt. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. Afholdte Examina. 297 Ingeniører. Leth, Frederik Christian. Exami- nand 1887. 1ste Del af Examen 1891. Nielsen, Knud Lavard Martin. Examinand 1887. 1ste Del af Ex- amen 1891. Nobel, Ove Kruse. Exami- nand (Student) 1886. Filos. Prøve 1887. lste Del af Examen 1890. Petersen, Christian Peter. Ex- aminand. 1888. lste Del af Ex- amen 1891. Petersen, Lorentz "Vil- helm. Exami- nand (Student) 1886. Filos. Prøve 1887. lste Del af Examen 1891. Kump, Carl Andreas. Student 1885. Filos. Prøve 1886. Exami- nand 1886. lste Del af Examen 1890. Seliouboe, Niels Chri- stian. Ex- aminand 1887. lste Del af Ex- amen 1890. Spangen- berg, Jens Peter. Ex- aminand 1889. lste Del af Ex- amen 1891. Thisted, Niels Henry. Ex- aminand 1887. lste Del af Ex- amen 1891. ug. mg. ug- mg. mg. godt. mg. ug. ug- mg. mg. ug- ug. mg. ug- ug- ug- ug- ug- mg. ug. ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- Ug- ug. mg. ug. ug. ug. ug. godt. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. godt. tg- mg. ug- mg. mg. mg. mg. u g. mg. ug. ug- ug- ug. ug- ug- mg. ug- mg. "g- i'g- ug. ug. ug. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. ug- mg. ug- mg. ug. ug. ug. ug- mg. ug- ug- mg. ug. godt. godt. mg. ug- mg. mg. godt. mg. godt. mdl. mg. mg. »g- mg. tg- mdl. ug. mg. tg- mg. mg. mg. tg- godt. tg- ug. ug- mdl. godt. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- godt. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. tg- godt. mg. tg. godt. godt. godt. ug- godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug. mg. ug. godt. tg- ug. mg. ug. godt. ug- tg- ug- tg- mdl. godt. mg. ug. godt. ug. ug- ug- mg. ug. ug. mg. ugf ug. mg. ug. ug. mg. ug. ug- mg. ug. godt. mg. mg. mg. mg. tg- mg. mg. ug- mg. godt. godt. ug- mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. tg. ug. ug- godt. ug. mg. ug. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. ug. godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug. mg. godt. mg. mg. mg- godt. mg. ug- ug. ug- ug. mg. ug- ug. ug. mg. godt. ug. godt. godt. ug- mg. mg. tg. lig. godt. ug- tg- mg. mg. ug- godt. mg. ug- mg. ug- mg. godt. ug- ug. ug. ug. mg. godt. ug. mg. tg- ug. ug- ug- mg. ug. tg- mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug- tg- ug. mg. godt. ug. ug- ug- ug- | godt. godt. ug- tg. godt. mg. mg. mg. godt. 1ste Karakter. 2den Karakter. lste Karak- ter med Ud- mærkelse. 2den Karakter. 3die Karakter. lste Karakter. lste Karakter. lste Karakter. 2 den Karakter. Universitetets Aarbog. Universitetets Aarbog. 38 298 Den polytekniske Læreanstalt 1892—1893 e. Examen i enkelte Fag. Examinationsfag. Tillæg til Examen i Mekaniken, se Pag. 295. Piper, Oscar Carl Examinand 1888. Praktisk Prøve. Opmaaling............................ Nivellering.......................... Mundtlig Prøve. Opmaaling og Nivellering.............. mg. ug- "g- Examinationsfag. Meyercn, Charles Frederik Emil von, Examinand (Student) 1887. Filosofisk Prøve 1888. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Pifferential- og Integralregning. Analytisk Geometri..................................... Rationel Mekanik...................................... Deskriptiv Geometri.................................... Mekanisk Fysik og Optik............................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet................... Uorganisk Kemi........................................ Orden med skriftlige Arbejder............... ........... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning Analytisk Geometri og rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............................... Mekanisk Fysik og Optik.............................. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.................. Uorganisk Kemi....................................... Jordbundslære.......... . ~........................... Afholdte Examina. 299 2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved polytekniske Examina. Examen i Januar 1893. Ved 1ste Del at Examen for Kemikere. Tegning: Et Elektroskop. En Hesteskomagnet. En naturlig Magnet. Et Vægtstangsapparat. Kemi: Vandets kemiske Forhold. Mekanisk Fysik og Optik: Varmens mekaniske Ækvivalent. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Tkermoelektricitet. Mathematik: 1. Find de Værdier af x og y, som gjøre Funktionen a3 k2. For Opløsningen B maales Brydningsforholdene Nx og N2 ved to Temperaturer T1 og T2, der maa være mindst 5° C. forskjellige; T: > T2. Heraf beregnes den Formindskelse, som N — N en Opvarmning paa 1° C. fremkalder i Brydningsforlioldet; v = 2 •M 2 For Opløsningerne A og C maales Brydningsforholdene nx og n2, og Tem- peraturerne tj og t2 i Prismet iagttages. Ved det forud bestemte v henføres begge Brydningsforhold til Temperaturen T2, idet nxf -= nx -f- r (T2 — tx), n2' -= n2 -r- r (T2 — t2). Herefter beregnes Koncentrationen k af Opløsning B, idet man sætter ~— = ;-*. For hver Maaling af Brydningsforlioldet kj i^2 1 n 2 angives Prismets brydende Vinkel, Hovedafvigelsen og Temperaturen. Spekto- metret afleveres med Prismet i den Stilling, det Hele indtog ved den sidste Maaling. Der maa efterlades Forraad af alle tre Opløsninger. I Beretningen om Arbejdet gives en kort Redegjørelse for Fremgangsmaaden (uden nogen theoretisk Begrundelse). 4. Elektrolyters Ledningsevne. Apparat: Kohl- rausch's Telefonbro. 1) Kandidaten faaer udleveret fast Klornatrium og en Opløsning af samme Salt samt tre Kohlrausche Glas til Maaling af Led- ningsmodstanden (Opløsningernes Modstand i et af Glassene maales ved to Temperaturer Tt og T2, der maa ligge mindst 5° fra hinanden; Tx > T2. Ere Modstandene Mx og M2, lindes Temperaturkoefficienten l for Opløsnin- i i gens Ledningsevne, idet l =- M2. Kandidaten danner to nye Opløsninger af Klornatrium af bekjendt Koncentration, den ene kx i Nær- heden af 7,7 Gr. Klornatrium paa 100 Gr. Vand, den anden i Nærheden af 8,6 Gr. Klornatrium paa 100 Gr. Vand. Begges Ledningsevne maales i samme Glas, som før blev brugt. Temperaturerne tx og t2 ved Maalingerne iagttages. Opløsningerne Ledningsevner henføres til Temperaturen T2 ved det ovenfor fundne X, idet , = (1 -f- Å (T2 — tx)) og xn j xn^ JL = — (i _i_ / (T0 — t2)). Herefter beregnes den udleverede Opløsnings tvi' ^ \ ^ Afholdte Examina. 301 1 1 k _k ^ > jyj Koncentration k, idet man man sætter ----2) De tre mx' m21 Modstandsglas fyldes alle med en og samme Opløsning og bringes alle til samme Temperatur. Denne Opløsnings Modstande rx, r2 og r3 i de tre Glas maales. Temperaturen opgives. Hele Apparatet afleveres i den Stand, livori det var ved den sidste Maaling. Der maa efterlades Forrå ad af alle de benyttede Opløsninger. I Beretningen om Arbejdet gives en kort Eede- gjørelse for Fremgangsmaaden (uden nogen theoretisk Begrundelse). 5. Sac- charimetri og Vægtfyldebestemmelse. Apparat: Halvskyggesaccharimeter og Sprengels Pyknometer. 1) Kandidaten faaer udleveret fast Sukker og en Sukkeropløsning, hvis Koncentration k Gr. paa 1 Liter af 0])løsningen søges. Polarisationsplanets Drejning v i et med Sukkeropløsningen fyldt Kør maales. Af en Tabel lindes herved det omtrentlige Sukkerindhold. Der dannes to Opløsninger af bekjendte Koncentrationer kt og k2, som ligge i Nærheden af den i Tabellen fundne. Forskjellen mellem kx og k2 maa være omtrent 8 Gr. paa Literen; kx > k2. Disse Opløsningers Drejningsvinkler vx og v2 maales. Derefter bestemmes k, idet man sætter = Vl x Der ki — k2 v: — v2 efterlades Forraad af alle tre Opløsninger. Saccharimetrets Nulstilling og den aflæste Stilling opgives ved hver Maaling. 2) Den udleverede Opløsnings Vægtfylde bestemmes i Forhold til Vand af samme Temperatur som Op- løsningen. Temperaturen opgives. Der tages Hensyn til Vægttabene i Luften ved Vejningerne, saaledes at de opgivne Vægte ere rigtige i Milligram. De enkelte Vejningsresultater og Korrektioner opgives. Uorganisk teknisk Kemi. Anvendelse af Gasbrændsel i Tekniken. Organisk teknisk Kemi. Fabrikation af Eddike af Spiritus og af raa Træsyre. Træsyrens Tilvirkning forudsættes bekjendt. Mekanisk Teknologi. Om Raastofiferne til Papirfabrikationen og deres Behandling, før de bringes i Hollænderen. Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. (*§* 2 Mathematik. I. 1. Hvilke Værdier af u gjøre u = \ e ' dx til et Maximum eller et Minimum? 2. At integrere den partielle Differentialligning (xz — xy) ^-j-(xy—yz) (^; = yz — xz- II- En Flade frembringes af en foranderlig Ellipse. Ellipsen har sit Centrum i Begyndelsespunktet af et retvinklet Koordinatsystem, sin konstante, store Axe 2a paaZ-axen; Ellipsen skal stadig skære den Cirkel, hvis Ligninger ere z == O, x2-j-y2 = ax. Find Fladens Ligning og Størrelserne af de Voluminer, som Fladen indeslutter. III. En tung, homogen, ret Linie med Masse m og Længde 2a kan uden Modstand dreje sig i et lodret Plan om sit Midtpunkt, som er fast. Til en Begyndelse er Linien i Hvile i vandret Stilling. En tung Partikel med Masse m falder lodret ned mod Liniens ene Endepunkt med Hastigheden u og hæfter sig fast til Linien. Man skal 1) hnde Længden af det simple Pendul, som svinger paa samme Maade som det af Linien og Partiklen dannede System, 2) beregne den Vinkelhastighed, som Systemet har, efter at have drejet sig gjennem 90°, 3) linde Betingelsen for, at Bevægelsen stadig fortsættes i den samme Omløbsretning. 4) Dersom Forbindelsen mellem Linien og Partiklen ophører, naar Systemet har beskrevet de første 90°, hvorledes vil da Linien bevæge sig videre, og hvilken bliver Ligningen for Partiklens fremtidige Bane? Deskriptiv Geometri. En Omdrejningskegleflade er givet ved lodret Axe A og Sidelinie S, en Omdrejningshyperboloide ved Axe B (der skærer A og er parallel med Grundlinien) og Frontfrembringer F. Af Skærings- linien mellem de to Flader skal man søge et Punkt, der ligger paa en 302 - Den polytekniske Læreanstalt 1892 —1893. Fremtvinger (af samme Art som F) gjennem Punktet p (paa Hyperboloidens øverste Del og givet ved pv) samt Skæringsliniens Tangent i det fundne Punkt. Hvilken almindelig Symmetri frembyder Skæringslinien i Rummet og dens Billeder? Konstruer nøjagtigt Skæringskurvens Punkter i Planen AB. Kemi. Der ønskes en Sammenligning mellem de lialogene Grundstoffers analoge uorganiske Forbindelser med Hensyn til Forekomst i Naturen, Frem- stilling og Egenskaber. Mekanisk Fysik og Optik, Yarmelære, Magnetisme og Elektricitet, som ved 1ste Del af Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Maskinprojekt. Til Drift af nogle Arbejdsmaskiner skal benyttes en Akkumulator til Trykvand. I Akkumulatoren skal Vandet være underkastet et Tryk af 30 Kilogram pr. Kvadratcentimeter. I fyldt Tilstand indeholder Akkumulatoren 0,6 Kubikmeter mere Vand, end naar den er tømt saa fuld- stændig, som den under Driften kan blive det. Pumpen eller Pumperne, som forsyne Akkumulatoren, drives fra en Axel i samme Lokale ved Hjælp af Remtræk. Axlen ligger 2,7 Meter over Gulvet, baaren af Hængelejer under Loftet. Den gjør 115 Omdrejninger pr. Minut. Fra denne Axel maa der tages 5 Hestes Kraft. Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal indeholde Valg af Pumpeværkets Beskaffenhed og Beregning af dets Hoveddimensioner. Den endelige Besvarelse skal indeholde fuldstændig Beregning og Kon- struktion af Pumpeværket samt Angivelse af Akkumulatorens Hoveddimen- ioner og Belastning. Maskinlære. At vise, hvorledes et leddet Stangsystem kan bruges til at styre et eller liere Punkter saaledes, at Bevægelsen sker efter en ret Linie nøjagtigt eller tilnærmelsesvis. Teknisk Mekanik. Der ønskes en Fremstilling af de almindelige Formler til Beregning af en cirkulæ Cylinders Formforandring og Bæreevne, naar den paavirkes til Vridning. En cirkulær Cylinder er indspændt ved den ene Ende og paavirkes af en Kraft P ved den frie Ende, ensformig fordelt over Endefladen og virkende i Axens Retning. Samtidig vrides Cylindren af et Moment M i den frie Endeflades Plan. Længden forudsættes saa kort, at Bøjning er udelukket. Der ønskes Beregning af den resulterende største Fiberspænding. Teknologi. Som ved 2den Del af Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Ingeniører. Vejbygning etc. Der gives en Oversigt over Konstruktionen af de Smedejerns Broer, som ikke ere forsynede med Paralleldragere. Vandbygning. Kajmure og deres Opførelse. Maskinlære. Teknisk Mekanik. Som ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Projekt til et Ingeniørarbejde. Af de to Broer, som forbinde Kjøben- havns ved Havnen adskilte tvende Hoveddele med hinanden, vil Langebro i en nær Fremtid trænge til at blive ombygget. Den maa selvfølgelig ved- blive at være bevægelig, men den maa bygges solidere, nemlig af Jern og Sten. Ved Ombygningen maa ogsaa dens Beliggenhed undergaa en For- andring, thi den skærer nu det ca. 20 Fod dybe og c. 200 Fod brede Strøm- og Sejl-Løb gjennem Havnen under en skæv Vinkel, og Skibenes Passage er derfor ikke altid bekvem. Hvad der i denne Henseende kan opnaaes, vil bero paa, hvilke Adgange til Broen der benyttes. Paa Kjøbenliavns-Siden kan Broen slutte sig til Vestervoldgade, der nu for største Delen har en Bredde af 60 til 70 Fod og uden Vanskelighed kan faa denne Bredde helt igjennem, eller til den under Anlæg værende vestre Boulevard, der bliver ca. 160 Fod bred, eller endelig til et Sted der imellem, idet den 160 Fod brede Kaj skal føres igjennem i nordøstlig Retning til Vestervoldgade. Paa Afholdte Examina. 303 Christianshavn vil en definitiv Ordning af Gaderne først kunne træffes, naar Fæstningsværkernes Sløjfning er besluttet, men foreløbigt kan Broen slutte sig til Vejen til Kigkurven, der let kan faa en større Bredde ved Paafyld- ning ved dens Vestside og bringes i god Forbindelse med Langebrogade, der indtil videre maa vedblive at være Hovedadgangen fra Christianshavn. Den nye Broes fritstaaende Piller kunne antages at faa en fuldkommen sikker Stilling ved at funderes i en Dybde af 27 Fod under daglig Vandes Niveau. Dens Landpiller kunne funderes i samme Dybde eller paa højt Pæleværk. Skibsløbet i den nye Bro maa være 60 Fod vidt, og ved dets Midte maa der være en fri Højde af 8% Fod ved daglig Vande. Der skal uddybes i Skibsløbet til 24 Fod ved daglig Vande, men ellers kan Dybden foreløbig blive som den er, forsaavidt Arbejdet ved Broens Opførelse ikke kræver den forøget. Dog maa der tages Hensyn til, at man med Tiden kan ville uddybe til 20 Fod ved Bolværkerne i Broens Nærhed. Det Terræn, hvortil Broen slutter sig, kan antages at have en Højde af 7 Fod over daglig Vande. Den faste Del af Broen skal have en Bredde af 38 Fod, hvoraf 18 Fod til Kjørebane, Resten til Trottoirer. Paa den bevægelige Bro maa Ivjørebanen have samme Bredde, men Trottoirerne kunne ind- skrænkes til 6 Fods Bredde. Opgaven er at udarbejde Projekt til den nye Langebro. Til Brug ved Løsningen medfølger et Rids af den paagjældende Del af Staden og Havnen i det fornødne Antal Exemplarer. Besvarelsen deler sig i en foreløbig og en endelig. Den foreløbige Besvarelse skal angive Broens Plads, den paatænkte Forandring af Vejen til Kigkuren og Grundtrækkene af Broens Konstruktion og Opførelsesmaade. Den skal ledsages af det medfølgende Rids, hvorpaa den nye Bro og dens Tilslutning til Land skulle være afsatte med røde Linier. Den endelige Besvarelse skal give Detaillerne til en af de fritstaaende Piller og til Overbygningen over en af Broens Aåbninger. Den skal led- sages af en Tegning, hvorpaa de nævnte Brodele ere fremstillede, af et Overslag over Bekostningen ved deres Opførelse samt af en kalkulatorisk Opgjørelse af de omtrentlige Udgifter ved det hele Broanlæg. Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den ende- lige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes. Ved den partielle Examen. Samme Opgaver som i de forskjellige Fag ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. IV. Læreanstaltens benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I 1892 har Læreanstalten modtaget 784 Sager til Betænkning, hvoraf de allé paa 1 nær angik de fra Indenrigsministeriet modtagne Ansøgninger om Eneret. Af den Slags Sager ere desuden 175 indkomne til fornyet Erklæring. Da Antallet af Patentsager vedblivende tiltager, saa at det Honorar af 3200 Ivr. aarlig, som siden 1ste April 1888 ydedes Læreanstalten for Behandlingen af nævnte Sager, ikke længere stod" i et rimeligt Forhold til det dermed forbundne Arbejde, henvendte Læreanstalten under Ilte Juli 1891 sig til Indenrigsministeriet om en Forhøjelse af Honoraret. Paa Grund af Forelæggelsen af et Forslag til en Patentlov, der dog ikke blev færdigt fra Rigsdagen, blev ingen Forøgelse optaget paa Finanslovforslaget for 1892 —93, men efter gjentagen Henvendelse til Indenrigsministeriet under 9de Juni 1892, blev Honoraret ved Budgettet for 1893—94 forhøjet med 2000 Ivr., hvoraf 600 Ivr. til en Expedient til Sagernes Forberedelse og delvise Expedition. Da det tillige paa Grund af det betydelige Arbejde ved Patentsagernes Behandling var ønskeligt, at Antallet af Betænknings-Udvalgets Medlemmer forøgedes, indtraadte Docent Gnudtzmann i Udvalget.