304 -A_n.d_et _A»£s:ni-L Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske Læreanstalts økonomiske Anliggender. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde, I. Byggeforetagender ved Universitetet m. m. 1. Ombygning af den tidligere Embedsbolig for Professor zoologiæ til Brug for den zoologislce Undervisning m. m. I Skrivelse af 15de December 18(J1 indstillede Konsistorium til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der ved Professor mineralogiæ's Bortflytning fra hans Embedsbolig i Koinmunitetsbygningen mod Nørregade til det nye mineralogiske Museum skaffedes en større Plads for den zoologiske Under- visning. Den saakaldte zoologiske Studiesal i Kommunitetsbygningen var ganske utilstrækkelig, og dette medførte store Ulemper for de Studerende og for Undervisningen. Hertil kom, at ikke blot de Studerendes store og stadigt voxende Antal gjorde det overmaade ønskeligt, eller rettere aldeles nødvendigt, at fordoble de til den mere elementære Undervisning hørende Præparater, men at ogsaa den Forandring i Undervisningsmaaden og Under- visningsstoffet, som den fremadskridende Udvikling havde ført med sig, krævede en stadig Forøgelse af Pladsen til Præparaterne, særligt de ana- tomiske, til deres Opstilling, Opbevaring m. m. De følelige Mangler i saa Henseende vilde kunne afhjælpes ved, at Embedsboligen for Professor mine- ralogiæ anvistes til Embedsbolig for Professor zoologiæ, medens dennes Bo- lig, med Undtagelse af de to sidste Fag af Gavlen mod Krystalgade, blev benyttet til Udvidelse af de zoologiske Undervisningslokaler, saaledes at der ved Ombygning af Forbindelsestrappen mellem Etagerne tilvejebragtes en let og naturligere Forbindelse mellem Studiesalens øvre og nedre Al- deling og Auditoriet. Ved denne Udvidelse af Lokalerne for den zoologiske Undervisning vilde efter Konsistoriums Overbevisning dette Forhold være Byggeforetagender ved Universitetet m. v. 305 fvldestgjørende ordnet, for et langt Tidsrum, selv naar Hensyn toges til den Udvikling, som de zoologiske Læremethoder kunde ventes at ville undergaa. Den Del af Tjenesteboligen for Professor zoologiæ , der ikke blev be- nyttet paa den angivne Maade, vilde i Overensstemmelse med et af Pro- fessor pharmaciæ fremsat Ønske kunne anvendes til et farmaceutisk Biblio- thek og Opstilling af Universitetets farmakologiske Samling. Denne var ad- splittet paa fiere Steder og tildels vanskelig tilgængelig; en Del af den blev opbevaret i et Tærelse ved Festsalen og en Del i Auditoriet Nr. 5, hvor dens Nærværelse forvoldte ilde Lugt og blev overflødig ved de farmaceutiske Forelæsningers Henlæggelse til den nye farmaceutiske Læreanstalt. Idet Konsistorium i samme Skrivelse udtalte sig angaaendø Flytningen af Universitetskontorerne fra Værelserne i Kvistetagen over Konsistoriums Sal til de af Kvæsturen tidligere benyttede Lokaler i Kommunitetsbygnin- gen, jfr. Univ. Aarb. for 1890—91 S. 772 -75, bemærkede Konsistorium, at det formente, at fornævnte Kvistværelser aldeles burde fjernes og Rummet benyttes til at give Konsistoriums Sal en større Højde, idet den var altfor lav i Forhold til dens Størrelse. Med Hensyn til det sidstnævnte Forslag meddelte Ministeriet i Skri- velse af 28de Marts 1892 Konsistorium, at da Bygningsinspektøren havde udtalt sig imod Hævningen af Loftet, da denne vilde medføre store Udgif- ter, maatte Ministeriet nære Betænkelighed ved denne Foranstaltning. Angaaende Omdannelsen af den af Professor zoologiæ benyttede Em- bedsbolig blev der af Ministeriet stillet Forslag paa Finanslovforslaget for 1893—94 paa Kommunitetets Budget om en Bevilling paa 7210 Kr. til Lokalernes Istandsættelse og 3402 Kr. til Anskaffelse af Inventarium i An- ledning af Lokalernes Udvidelse, hvilke Forslag bleve bevilgede af begge Rigsdagens Thing, ligesom et Forslag om et Beløb af 975 Kr. til Istand - sættelse af den af Professor mineralogiæ hidtil benyttede Embedsbolig blev bevilget paa Tillægsbevilling for samme Finansaar. Disse Istandsættelser have derefter fundet Sted i Sommeren 1893. 2. Det bakteriologiske Laboratoriums Flytning til det kemiske Laborato- riums tidligere Bygning i Ny Vestergade. I Skrivelse af 8de Januar 1892 udbad Kirke- og Undervisningsmini- steriet sig Konsistoriums Erklæring med Hensyn til Benyttelsen af det tid- ligere kemiske Laboratoriums Bygning i Ny Vestergade, naar det nye ke- miske Laboratorium blev taget i Brug i Sommeren s. A. Efterat Konsistorium havde indhentet Erklæringer fra Fakulteterne, bemærkede det i Skrivelse af 12te September s. A., at Konsistorium blandt de forskjellige Maader, paa hvilke fornævnte Bygning kunde tænkes an- vendt til Universitetets Tarv, formente at maatte foretrække, at der under Forudsætning af, at den af Universitetet ønskede ordinære Professur i al- mindelig Pathologi blev oprettet, blev anbragt de fornødne Lokaler til et bakteriologisk Institut og i Forbindelse dermed en Embedsbolig for den eventuelle Professor. Det kunde vel muligvis forventes, at man ved den Universitetets Aarbog. oq 306 Økonomiske Anliggender 1892 —1893. endelige Ordning af de lægevidenskabelige Institutioners Bygningsforhold vilde søge at bringe det bakteriologiske Institut i umiddelbar Forbindelse med de øvrige lægevidenskabelige Indretninger, men dels var dette dog ikke givet, dels var det uvist, hvor lang Tid der vilde forløbe, inden en saadan Ordning kunde iværksættes, hvorhos en foreløbig Anbringelse af det bakteriologiske Institut i Bygningen i Ny Vestergade ikke vilde foregribe en anden senere Ordning. Paa den anden Side vare de Lokaler, der vare anviste det bakteriologiske Laboratorium i botanisk Museums Kjælderetage, ganske utilstrækkelige og afgave navnlig ingen Plads til de forskjellige bak- teriologiske Kursus, som bleve mere og mere besøgte og anerkjendfce som et næsten uundværligt Laboratorium i den lægevidenskabelige Uddannelse. Yed Siden deraf maatte fremhæves, at det botaniske Museum gjentagne Gange havde klaget over i høj Grad at savne Plads og vilde have særdeles god Brug for det bakteriologiske Museums nuværende Lokaler. Konsisto- rium formente derfor, at der vilde opnaaes en væsentlig videnskabelig Fordel for Universitetet, naar der i Bygningen i Ny Vestergade blev indrettet dels et Laboratorium for vedkommende Professor, dels et Arbejdsværelse for Viderekomne og en større Kursussal og i Forbindelse dermed blev givet Professoren, hvis Virksomhed maatte antages efterhaanden at blive stærkt knyttet til de dér forefaldende Arbejder, en Embedsbolig. Efter en fore- løbig Undersøgelse vilde dette kunne opnaaes ved at anvende Forbygningen med Undtagelse af de for Portneren nødvendige Ilum samt et Lokale paa anden Sal i Bagbygningen til de nævnte Øjemed, idet man herved uden synderlige Omkostninger vilde erholde en god og formaalstjenlig In- stallation. Ministeriet meddelte derefter Konsistorium i Skrivelse af 21de Sep- tember s. A., at det ansaa det for rettest, at Ministeriet selv tog fornævnte Ejendom i Besiddelse, dels ikke for Tiden fandt Anledning til at tage nær- mere Stilling til Spørgsmaalet om Ejendomsretten til den paagjældende Ejendom, men vilde søge Udgifterne til Vedligeholdelse og Skatter m. v. afholdte af Statskassen indtil videre, dels heller ikke for Øjeblikket fandt Anledning til at træffe varig Bestemmelse om Brugen af Ejendommen, men i saa Henseende skulde, have de i Konsistoriums Skrivelse fremsatte Ønsker i Erindring. Ejendommen overgik derefter til Ministeriets Brug, og paa Finanslov- forslaget for 1893—94 blev der dels stillet Forslag om Afholdelse af Ved- ligeholdelsesudgifter og Skatter m. v. vedrørende Ejendommen, der af Mi- nisteriet var taget i Brug til de aarlige Kursus for Skolelæreres og Lærer- inders videre Uddannelse, Skoleexamenskommissionen m. v., dels til 3die Behandling af fornævnte Forslag stillet Forslag om en Bevilling paa 14123 Ivr. til Istandsættelse af Ejendommen, med Bemærkuing, at der i denne var Lokale for det bakteriologiske Laboratorium og Embedsbolig for Laboratoriets Bestyrer. Bet bakteriologiske Laboratorium er derefter i Sommeren 1893 lien- flyttet til fornævnte Ejendom, jfr. foran S. 7. Byggeforetagender ved Universitetet ni. v. 307 3. Forslag om Opførelse af et Gymnastikhus for de Studerende. Efterat Konsistorium i Aaret 1888 havde modtaget et Andragende fra en større Kreds af Studenter om, at der maatte blive søgt tilvejebragt et Gymnastiklokale til Brug for de Studerende, nedsatte Konsistorium et Ud- valg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. juris W. Scharling, samt Professorerne, Dr. phil. Holm og Dr. med. Eeisz for at tage denne Sag under Overvejelse. I Skrivelse af 29de November 1889 til Kirke- og Undervisningsmini- steriet indberettede Konsistorium, at det fra dette Udvalg derefter havde modtaget en Erklæring, hvori Udvalget meddelte, at det først havde undersøgt, om det var muligt at erholde et passende Lokale tilleje, men hurtigt kom til den Overbevisning, at dette ikke var muligt. Udvalget havde derpaa undersøgt, paa hvilke Steder det havde ment at kunne linde en Byggegrund til Opførelsen af et Gymnastiklokale, og foreslog efter Kon- ference med Direktøren for botanisk Have, at der valgtes en Grund i bo- tanisk Have, oprindelig henimod Gothersgade, hvilket dog senere forandre- des til en Grund, beliggende henimod Sølvgade. Udvalget havde derhos indsendt en af Bygningsinspektør, Etatsraad Herholdt udarbejdet Plan med Overslag over en Gymnastikkygning, beliggende i botanisk Have, samt en Redegjøreise for, hvilket Personale og Materiel der vilde behøves til Gymnastikundervisningen. Konsistorium indsendte derhos en fra Kvæstor indhentet Erklæring, idet det bemærkede, at der til Bygningens Opførelse efter Bygningsinspek- tørens Overslag var paaregnet et Beløb af .......... 42028 Kr. 20 0. derunder indbefattet den i Kvæstors Skrivelse særlig beregnede Udgift ved Anbringelse af Styrtebads- apparater. Til Anskaffelse af Materiel var anslaaet............ 1360 lait... 43388 Kr. 20 0. De aarlige Udgifter vare derhos ansatte saaledes: Til Vedligeholdelse og Nyanskaffelse af Materiel..........150 Kr. Til at lede Undervisningen: En Lærer med et aarligt Vederlag af 2000 Kr. og en Assistent................... 800 — 2800 — Endelig var til Renholdelse af Salen m. v. og Fyr- bødertjeneste paaregnet aarligt..........................400 — lait.. . 3350 Kr. foruden l dgifter ved Opvarmning og Belysning. Konsistorium udtalte, at det meget maatte ønske, at der blev til- vejebragt et Gymnastiklokale, og at Kommunitetet vilde være fuldstændig istand til at bære de derved foranledigede Udgifter, og indstillede, at der til ^den Behandling af Finanslovforslaget for 1890—91 maatte blive stillet 39* 308 Økonomiske Anliggender 1892 1893. et Forslag om paa Kommunitetets Budget at optage som en særlig Ud- giftspost : Udgifter til Indretning paa den botaniske Haves Grund af et Gymna- stikhus for Studerende og til deres Undervisning i Gymnastik: 1. Opførelse af et Gymnastikhus................. 42028 Kr. 20 0. 2. Anskaffelse af Apparater...................... 1360 — » — 3. Vederlag til Lærere og Betjente.............. . 1600 — » — lait... 44988 Kr. 20 0. Det sidste Beløb var beregnet for et halvt Aar, under den Forudsæt- ning, at en eventuel Bygning vilde kunne opføres i Sommeren 1890 og tages i Brug i den sidste Halvdel af Finansaaret. Af Ministeriet blev der derefter under 19de Januar 1892 begjært Kon- sistoriums Erklæring med Hensyn til Bortledningen af Røgen fra Varme- apparatet i det foreslaaede Gymnastikhus. Konsistorium indsendte under 14de September s. A. en Erklæring fra Udvalget, der efter Forhandlinger med Bygningsinspektøren indsendte en Plan fra denne, hvorefter Bygningen kom til at ligge 7 Alen indenfor Sta- kittet i botanisk Have, og hvorved det blev muligt at benytte den ved Palmehuset værende Skorsten. Udgiften ved Bygningens Opførelse vilde herefter blive 44440 Kr. imod tidligere 42028 Kr. Ministeriet stillede derpaa til 2den Behandling i Folkethinget af Fi- nanslovforslaget 1893—94 Forslag om Opførelsen af fornævnte Gymnastik- hus, i hvilket Forslag tillige opførtes et Beløb af 150 Kr. aarlig til Appa- raternes Vedligeholdelse. Forslaget, der kun blev tiltraadt af et Mindretal af Folkethingets Finansudvalg, blev taget tilbage af Kirke-og Undervisnings- ministeren, men atter gjenoptaget til Finanslovens 3die Behandling med Bemærkning, at Kommissionen, der var nedsat til Overvejelse af forskjellige Spørgsmaal angaaende Ordningen af Gymnastikundervisningen ved Landets Skoler, paa det Varmeste havde anbefalet den til Grund for den søgte Be- villing liggende Plan for Gymnastikhuset m. v. i sin Almindelighed, men havde gjort Forslag om enkelte Ændringer i den i specielle Retninger. Byg- ningsinspektøren havde i en Erklæring meddelt, at Udgifterne ved disse Ændringers Gjennemføreise vilde blive forøgede med 7000 Kr. Forslaget blev forkastet i Folkethinget. Forslaget blev atter stillet paa Finanslovforslaget for 1894—95, men ikke bevilget paa Finansloven for s. A. Angaaende et paa Finanslovforslaget for 1895—96 stillet Forslag om Leje af Gymnastiklokale i Studenterhjemmets under Opførelse værende Byg- ning henvises til de senere Aarbøger. II. Universitetets Almanakprivilegium. I Skrivelse af 3die Juli 1893 til Kirke- og Undervisningsministeriet bemærkede Konsistorium, at i Henhold til dets Resolution at 22de Oktober 1853 blev der mellem den daværende Universitetskvæstor, Kancelliraad Frydensberg paa Universitetets Vegne og Boghandler F. Hegel under 5te November 1853 oprettet en Kontrakt angaaende Forhandlingen af Almanak- Universitetets Almanakprivilegium. 309 ker for Aaret 1854 og indtil Videre. Den oprettede Kontrakt angik efter dens Ordlyd kun Forhandlingen af de af Universitetet udgivne Almanakker, men blev dog ogsaa anvendt paa de Almanakker, der med Universitetets Tilladelse udgives af Andre mod en Afgift til Universitetet, saaledes at Boghandler Hegel for de dermed forbundne Forretninger oppebar samme Eabat af 25 pCt., som Kontraktens § 3 hjemlede ham med Hensyn til de af Universitetet udgivne Almanakker, mod at han ydede Udgiverne den samme Eabat af 20 pCt., som han i Henhold til Kontraktens § 4 var plig- tig at give Kjøbere af Universitetsalmanakken. Efter Etatsraad F. Hegels Død havde det været under Overvejelse, om ikke Universitetskvæsturen, efterat den ved Indflytning i de nye Lokaler i Studiestræde vilde faa den dertil fornødne Plads, selv kunde overtage For- retningerne med Hensyn til de Almanakker, som med Universitetets Til- ladelse udgives af Andre mod en Afgift til Universitetet, saaledes at Bog- handlerens Rabat for en betydelig Del af Almanakforretningerne derved vilde ophøre. Kvæstor oprettede under Hensyn hertil en mundtlig Kon- trakt med afdøde Etatsraad Hegels Søn, Boghandler Jacob Hegel, hvorefter Forhandlingen hidtil havde været besørget af ham i Overensstemmelse med den med afdøde Etatsraad Hegel afsluttede Kontrakt. Dette midlertidige Kontraktsforhold blev efter Almanakkomiteens Indstilling approberet af Kon- sistorium under 13de December 1892 for Tiden indtil Udgangen af Finans- aaret 1892—93. Fra Almanakkomiteen havde Konsistorium derefter modtaget en Skrivelse af 25de Juni 1893, hvori bemærkedes, at det Lokale, der nu benytte- des til Almanakforretningen, var saaledes indrettet, at der Intet vilde være til Hinder for, at Kvæsturen med Almanakken for 1894 kunde overtage Forretningerne med Hensyn til de Almanakker, som med Universitetets Tilladelse udgives af Andre mod en Afgift til Universitetet, ved hvilken Foranstaltning der vilde kunne inddrages det Udbytte af c. 1400 Kr. aar- lig, som Boghandler Hegel efterhaanden havde opnaaet af denne Del af Al- manakken. Med Hensyn til de af Universitetet udgivne Almanakker ansaa Almanakkomiteen det derimod for rettest, at Forhandlingen af disse Alma- nakker fremdeles foregik gjennem en Boghandel, og foreslog, da Boghandler Jacob Hegel paa en tilfredsstillende Maade havde varetaget Almanakfor- handlingen, at der blev oprettet skriftlig Kontrakt med ham angaaende For- handlingen af Almanakken for 1894 og indtil videre paa de samme Vilkaar som i den tidligere Kontrakt af 1853, dog saaledes, at der optoges det ud- trykkelige Forbehold, at de Almanakker, som med Universitetets Tilladelse udgives af Andre end Universitetet, ikke vare indbefattede i Kontraktsfor- holdet. I Kontrakten vilde formentlig tillige være at betinge, at Boghand- ler Hegel for de med Forhandlingen forbundne Oppebørsler deponerede 18000 Kr. i anordningsmæssige Effekter i Universitetets Kasse. Som Vederlag for det forøgede Arbejde, der efter fornævnte Ordning vilde komme til at paahvile Kvæsturen, foreslog Almanakkomiteen, at de Honorarer, der hidtil vare blevne ydede Kvæstors Fuldmægtig og Kvæsturens Bud for Forretninger med Almanakken, nemlig 50 Kr. aarlig til hver, bleve lorhøjede til 300 Kr. aarlig for Fuldmægtigen og 250 Kr. aarlig for Budet, 310 Økonomiske Anliggender 1892—1893. hvorhos Komiteen indstillede, at de for Tælling og Stempling af Almanak- ker hidtil budgetterede 1200 Kr. aarlig under Hensyn til, at Antallet af de Almanakker, der, udgivne som Luxusgjenstande eller anbragte som Reklame paa skrøbelige Artikler, krævede særlig megen Tid at stemple, i de senere Aar var steget meget betydeligt, forhøjedes til 1450 Kr. Komiteen bemær- kede, at den nye Ordning vel ogsaa vilde medføre forøget Arbejde for Regnskabsførerne i Kvæsturen, men at den efter Omstændighederne troede at burde indskrænke sig til at foreslaa fornævnte Vederlag, der alene vilde komme Bestillingsmænd med lavere Lønninger tilgode. Efter det Foran- førte vilde da Universitetets Indtægtspost 3: »Indtægter af Almanakprivile- giet« i Forslaget til Finansloven for 1894—95 kunne foreslaaes forhøjet fra 37000 Kr. til 37700 Kr., altsaa med 700 Kr. Konsistorium indstillede i Henhold hertil: »at der med Boghandler Jacob Hegel oprettes en skriftlig Kontrakt om Forhandlingen af Universitetets Almanakker for 1894 og indtil videre paa de samme Vilkaar, som vare gjældende for Forhandlingen af Almanak- ken efter den med Etatsraad Hegel under 5te November 1853 oprettede Kontrakt, dog med den Tilføjelse, at de Almanakker, som med Universite- tets Tilladelse udgives af Andre mod Afgift til Universitetet, ikke ere ind- befattede i Kontraktsforholdet, samt mod at det i Kontrakten betinges, at Boghandler Jacob Hegel for de med Forhandlingen forbundne Oppebørsler deponerer 18000 Kr. i anordningsmæssige Effekter i Universitetets Kasse; at Forretningerne med Hensyn til de Almanakker, som med Universi- tetets Tilladelse udgives af Andre mod Afgift til Universitetet, med Alma- nakken lor 1894 og indtil videre varetages af Universitetskvæsturen; a t de" Honorarer, der hidtil ere blevne ydede en Fuldmægtig i Kvæstu- ren og Kvæsturens Bud for Forretninger ved Almanakken, nemlig 50 Kr. aarlig til hver, med Forretningerne ved Almanakken for 1894 og indtil vi- dere forhøjes til 300 Kr. aarlig for Fuldmægtigen og til 250 Kr. aarlig for Budet, samt at de for Tælling og Stempling af Almanakker hidtil budgetterede 1200 Kr. aarlig med Forretningerne ved Almanakken for 1894 forhøjes til 1450 Kr. aarlig, saaledes at der om den nye Ordning og den derved tilvejebragte For- øgelse af Universitetets Indtægtspost 3 »Indtægter af Almanakprivilegiet» med netto 700 Kr. bliver at optage den fornødne Forklaring i Universite- tets Budget for 1894—95«. Ministeriet bifaldt under 21de Juli 1893 Indstillingen. — I Henhold til Almanakkomiteens Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 17de Marts 1893, at det maatte tillades den i Kjøbenhavn væ- rende Afdeling af »Frelsens Hær« at udgive Yæggekalendere med Dagfor- tegnelser for 1893, saaledes som de fandtes anførte paa de medfulgte to Bi- lag, mod at der til Universitetets Kasse betaltes den sædvanlige Afgift af 8 Øre for hvert Exemplar af den engelske og 4 Øre pr. Exemplar af den svenske Kalender, i hvilken Afgift Hovedforhandleren af Almanakken dog var pligtig at give 20 pCt. Rabat, naar Antallet af Kalenderne udgjorde 50 Exemplarer.