Embeds- og Personalforhold.
271
D. Embeds- og Personalforhold paa det administrative Omraade.
Under 25. Marts 1885 meddelte Prof. Ussing paa den Arna Magnæanske
Kommissions Vegne, at Kommissionen, foruden et af den uden Vederlag benyttet
Rum paa Universitetets Loft, i Slutningen af 1883, da den ikke havde tilstrækkelig
Plads til sine Skrifter i detle Rum, af Universitetets Portner havde lejet et af en
Boghandler tidligere benyttet Rum paa samme Loft mod en aarlig Leje af 25 Kr
Ved Revisionen af Kommissionens Regnskab for 1884 var der imidlertid blevet an-
tegnet, at Revisionen ikke kunde anse Portneren for rette Vedkommende til at
kvittere for dette Beløb, og der ønskedes derfor en Udtalelse fra Konsistorium,
om Portneren var berettiget til at oppebære dette Efter at Konsistorium havde
modtaget Erklæring fra Universitetets Kvæstor, tilskrev det under 27. April Kom-
missionen, at der selvfølgelig ikke kunde være Spørgsmaal om Udleje fra Portnerens
Side af nogen Del af Universitetets Loft, hvorimod man maatte anse det for al
være ganske i sin Orden, at* Portneren oppebar det nævnte Beløb som Vederlag
for det Extraarbejde i forskjellige Retninger som en slig Benyttelse af Loftet
paalagde ham. Beløbet vilde saaledes være at betegne som Vederlag og ikke
som Leje.
—	Efter Stipendiebestyrelsens og Konsistoriums Indstilling bifaldt Mini-
steriet under 9. Oktbr. 1884, at der blev tilstaaet Regenskone Kirstine Jensen,
der i 25 Aar havde været ansat som Gangkone ved Regensen, et extraordinært
Gratiale paa 40 Kr., at afholde af Kommunitetets Konto til extraordinære Udgifter
for Finansaaret 1884—85.
—	Under 3. Marts 1885 indstillede Stipendiebestyrelsen, at der, i Anledning
af en ny Besættelse af Portnerpladsen paa Regensen, fra 1. April s. A. maatte
ske en Forandring i Lønningsforholdene for nogle af Betjentene paa Regensen.
Efter at have indhentet Kvæstors Erklæring, indstillede Konsistorium under
7. April, at Lønningsforholdene fra 1. s. M. for efternævnte Betjente maatte
fastsættes saaledes: 1. At Regensportneren foruden den ham tilkommende Løn-
ning 550 Kr af Lønningslovens samlede Sum for Kommunitetet samt for en
Karls Kost, ialt 250 Kr., maatte oppebære 150 Kr. og 10 Kr. henholdsvis af de
ved Finansloven for 1873—74 og 1875—76 tilkomme Tillæg til den samlede
Lønningssum. 2. At Nattevagten paa Regensen Niels Henriksen, der af Lønnings-
lovens Lønningssum og de finanslovbestemte Tillæg oppebar 440 Kr. 4-60-|-28 Kr.,
i alt 528 Kr, som personligt Tillæg maatte erholde 96 Kr., saaledes at hans
Andel i den ved Finansloven for 1875—76 bevilgede Forøgelse af Lønnings-
summen forhøjedes til 124 Kr. 3. At den samlede Løn for Regenskarlen, i alt
240 Kr. aarlig, fra 1. April 1885 at regne maatte udbetales med Vi2 ved hver
Maaneds Udgang. 4. At Kommunitets Udgiftspost 4 b. for 1884—85, som
Følge af den i Nr. 3 nævnte Udbetalingsmaade, mod behørig Forklaring i Regn-
skabsoversigten maatte overskrides med 66 Kr. 67 0., der udgjorde Lønnen for
Regenskarlen for Tidsrummet fra 1. Novbr. 1884 til 31. Marts 1885. Denne
Indstilling bifaldt Ministeriet under 16. s. M. Af Stipendiebestyrelsen blev der-
efter under 24 April s. A tilstillet Konsistorium en af Stipendiebestyrelsen for
den nye Portner udfærdiget Instrux af 24. Marts s A., saa lydende:
§ 1. Det er den paa Regensen ansatte Portners Pligt, foruden at have
Opsyn med Porten, at føre det umiddelbare Tilsyn med Bygningerne, saa vel
272
Universitetet 1864 —85.
hvad det ydre som det indre angaar, samt at udfore de Forretninger, som paa-
lægges ham af hans Foresatte.
Hans nærmeste Foresatte ere Provsten paa Regensen — eller i dennes
Forfald Vieeinspektor — og Universitetets Kvæstor.
§ 2. Han skal have den nojeste Opsigt med alle de ind- og udgaaende
paa Regensen, som ikke hore til Stiftelsens Beboere, og se til, at Gaarden og
Gangen holdes fri for uvedkommende, særlig Handlende og Tiggere. Ligeledes
maa han være opmærksom paa, at ingen uvedkommende udbærer noget fra
Regensen uden at kunne gjore sikkert Rede for, hvad han har at bære. Skulde
uvedkommende tage Ophold paa Regensen, har han uden Opsættelse og under
strængt Ansvar at melde saadant for Provsten.
§ 3. Naar i Tilfælde af Opløb ved eller i Nærheden af Regensen Omstæn-
dighederne gjøre det fornødent, og Provsten og Viceinspektør ikke ere til Stede,
saa at deres Bestemmelse kan indhentes, lukker han Porten i Laas, og det paa-
ligger ham da ikke at indlade andre end Regensens Beboere, hvilke da ved ham
lukkes ind enten gjennem Porten eller gjennem Provstens Gadedør.
§ 4. Han fører Tilsyn med Nattevagten og paaser, at denne aabner og
lukker Regensporten til de fastsatte Tider.
Nattevagten har Lov til under Vagttiden, naar hans Nærværelse ikke kræves
andetsteds, at opholde sig i det forreste Værelse i Portnerens Lejlighed.
§ 5. Saa snart han bemærker nogen Brøstfældighed paa noget Sted af
Regensens Bygninger, i Gaarden eller paa Alumnernes Værelser, eller noget som
helst, der trænger til Istandsættelse — hvorpaa han har at være opmærksom —
anmelder han det for den kongelige Bygningsinspektør, som har Opsynet med
Regensens Bygninger, eller i Tilfælde af dennes Fraværelse eller Forfald for
Provsten, ligesom han ogsaa anmelder vigtigere Ting Bygningen angaaende tillige
for Provsten.
§ 6. Samtlige Stiftelsen tilhørende Bygningsmaterialier, Inventariegjenstande
m. v., har han under sit Opsyn og Bevaring, Brandredskaberne særlig derunder
indbefattede. Han har noje at paase, at disse altid ere i god Stand, saa at de,
naar de i paakommende Tilfælde skullo bruges, ikke tindes at have nogen som
helst Mangel.
Skulde nogen Forsømmelse i denne Henseende finde Sted, vil det derved
paadragne Ansvar komme til at hvile paa ham, saaledes at navnlig ogsaa de der-
ved mulig faldende Mulkter skulle udredes af ham eller tilbageholdes i hans
Løn, med mindre han kan godtgjore, at Forsømmelsen ikke hidrører fra ham.
§ 7. Ved Indflytning paa Regenseu ligesom ved Omflytning fra et Kammer
til andet modtage Alumnerne af Portneren det til deres Bolig hørende med
Værelsets Numer forsynede Inventarium (2 Skabe — hvoraf de fleste dog nu ere
faste — Bord, Ildtøj, Jernbrændekasse, Ildkasse og Nøgler), hvilket Inventarium
ved Fraflytning afleveres i forsvarlig Stand til ham. Disse Inventariesager maa
ikke flyttes fra en Lejlighed til en anden, men de skulle forblive i den Lejlighed,
med hvis Numer de ere forsynede. Blive de alligevel flyttede, paaligger det
Portneren at bringe dem tilbage til rette Sted, og saafremt Alumnerne mod For-
modning skulde modsætte sig saadant, at anmelde det for Provsten.
Naar noget savnes eller er beskadiget, har han strax at gjøre vedkommende
Alumnus opmærksom derpaa, og dersom det manglende ikke uden Ophold an-
skaffes, eller det beskadigede ikke istandsættes, at anmelde det for Provsten.
Naar navnligen Vinduesruder i Alumnernes Værelser ere ituslagne, og dette ikke
er sket ved dem, der besørge Rengjoringen, eller Dørnøgler til Alumnernes
Værelser ere bortkomne, anmoder Portneren vedkommende Alumnus om at an-
skaffe nye, hvilket maa ske ved de til Regensen antagne Haandværksfolk. For-
sømmes dette, besørger Portneren uden Opsættelse de manglende Ruder og Nøgler
paa vedkommende Alumnes Regning, ligesom han herom har at gjøre den for-
nødne Anmeldelse. Naar et Kammer staar ledigt — være sig, at Beboerne ere
bortflyttede derfra eller paa en Tid fraværende — passer han paa de der værende
Møbler og har dem under sin Bevaring og sit Ansvar. Til yderligere Sikkerhed
paaligger det ham tillige at lukke Værelserne med den anbragte Smæklaas.
Portneren udleverer ved Begyndelsen af Vinteren Nøglerne til Brændelofterne
til Karlene og modtager dem igjen af dem ved Vinterens Slutning.
Embeds- og Personalforhold.
273
§ 8. Portneren er forpligtet til hele Aaret igjenuem Morgen og Aften, hver
Gang fra Kl 5/Va til 8V2, at levere hver Alumnus en Potte kogende Vand til
Tlie, saa vel som Gloder til Fyrfad. Ønsker nogen Alumnus at benytte egen
Maskine, da er Portneren pligtig at levere Vand og Gløder til denne uden Godt-
gjorelse, dog at Maskinen benyttes af begge Alumner, der bo sammen. Dersom
nogen Alumnus ønsker at benytte en Portneren tilhørende Maskine, da er det
denne tilladt at slutte Akkord herom, men hvad der derfor skal ydes 111 v., beror
da paa indbyrdes Overenskomst. Til Anskaffelse af de fornødne Gløder til Fyr-
fade og Maskiner --- hvortil en Del af det neden for anførte Brændedeputat er
bestemt — tilstaar Stiftelsen ham end videre et passende Kvantum Trækul. For-
øvrigt er Portneren ikke pligtig at bringe det kogte Vand og Gløderne til Fyr-
fade og Maskine til Alumnerne, men disse maa selv lade det hente ved Regens-
karlene.
§ 9. Han er pligtig at besørge Ild lagt i Alumnernes Kakkelovne hver
Morgen i Vintermaanéderne.
§ 10. Medens Rengjøringen af Alumnernes Værelser og de dertil hørende
Trappegange, samt af Badehuset og Lokumerne udføres af de 5 Regenskoner,
paahviler det Portneren
at holde Læsestuen og Musikstuen og den dertil førende Trappe ren og j
god Orden;
at feje Regensgaarden hver Tirsdag' og Lørdag;
at gjøre Brændekjælderne og Lofterne rene en Gang om Aaret;
hver Morgen at foretage den fornødne Udskylning af Pissoiret og Rende-
stenen ved Lokumerne. Hvis det ved dette daglige Morgeneftersyn viser sig, at
Lokumerne ikke ere i tilbørlig Orden, har han at gjøre vedkommende Rengjørings-
kone opmærksom derpaa, og hvis det ikke strax bliver afhjulpet, at melde det
for Viceinspektør.
Det til Rengjøring fornødne Sand, Koste m. v., anskaffes paa Stiftelsens
Bekostning af Portneren, som derpaa indgiver Regning, der attesteres af Vice-
inspektør.
§ 11. Regensgaarden, der fejes hver Tirsdag og Lørdag, holdes overalt
saa ren som mulig. Ved Snefald sammenskuffes Sneen snarest muligt i Hobe.
saa at Vejen bliver fri i de forskjellige Retninger, som benyttes til den sædvan-
lige Passage. Skulde Snefaldet være saa stærkt, at Arbejdet ikke kan bestrides
af Regenskarlen iudhenter Portneren uden Ophold Tilladelse fra Kvæstor til at
tage Extrahjælp, og, naar det behøves, til at lade Sneen bortføre paa Vogne.
Porten fejes hver Dag. Rendestenen fra Vandhanen i Gaarden udskylles
hver Dag en Gang, og naar det er varmt om Sommeren, 1 Gange. I de varme
Sommerdage, og naar Tørke indtræffer, vandes hele Regensgaarden daglig.
Uden for Regenseu og paa dens Fortov besørger Portneren ligeledes al Fejning
og Rengjøring, holder Gaden og Rendestenene rundt 0111 Bygningen rene, fejede
og i den Stand, som Anordningerne foreskrive. Skulde nogen Klage over For-
sømmelse indløbe, bliver det derved paadragne Ansvar for hans egen Regning
Til at udføre oven nævnte og andet i denne Iustrux anført Arbejde holdes en
Regenskarl, der lønnes af Kvæsturen med 20 Kroner ved hver Maaneds Slutning
efter Regensprovstens Anvisning. Han antages af Portneren, hos hvem han faar
Kost og Logis.
T stræng Frost kan der desuden med Kvæstors Approbation antages en Karl
til at assistere ved Isens Ophugning i Rendestenene paa Gaden og i Gaarden samt
ved Snekastning.
§ 12. Det er Portnerens Pligt at paase, at Skorstene og Kakkelovne holdes
behørig rene ai vedkommende; ligeledes at Renovationstønderne i rette Tid ud-
føres, samt i manglende Fald at gjøre Anmeldelse om Forsømmelsen til den
Mand, til hvem Renovationen er bortakkorderet. Fremdeles maa han drage Om-
sorg for Fejeskarnets Bortførsel.
§ 13. Gasblussene i Læsestuen, paa Gangene, i Porten og i Gaarden be-
sørger han om Vinteren tændte, naar det bliver mørkt, og slukkede til de fast-
satte Tider.
Universitets Aarbog
27 i
Universitetet 1884—1885.
§ 14. Loftslugerne bør jævnlig i godt Vejr om Dagen staa aabne, men
uldrig om Natten Om Vinteraftenerne lukkes de, naar det bliver mørkt, og der
maa altid haves Tilsyn med dem.
§ 15. Naar Kvæstor har ladet det bestemte aarlige Brændedeputat til Re-
gentsalumnerne og til Regenseus Embedsmænd og Betjente indkjøbe, paaligger
det Portneren at besørge Favnesætningen i Havnen, Hjemkjørselen. Savning og
Rugning m. v., samt noje at paase, at alt udføres paa behørig Maade.
§ 10. Foruden det i de foregaaende Paragrafer foreskrevne, har Portneren
ogsaa at iagttage og udføre Alt, hvad der ellers ved Stiftelseu maatte blive ham
paalagt af hans Foresatte, saa vel som at besørge de ham af Provsten eller
Kvæstor overdragne Ærinder, Forretninger, Iudkjøb o. s. v
Alle Regninger til Regenseu, for saa vidt de ikke angaa Bygningsarbejder,
attesteres af Portneren, hvorimod de Regninger, som af ham indgives over Ind-
kjob ni. m., attesteres af Viceinspektør.
§ 17. Portneren har Tilladelse til at forsyne Regensens Alumner med varm
Middagsspise, samt til at udsælge til dem følgende Artikler: Brød, Smør, Ost,
Kjod, Smørrebrød, Lys, Sukker, Mælk og Fløde, Soda- og Seltservand, Hvidt 01,
og saa vel tillavet som utillavet Kaffe, The og Chokolade. Derimod er det ham
forbudt at udsælge Spirituosa, hvoruuder indbefattes Bayersk 01. Udsalget op-
hører Kl 11 om Aftenen. Portneren kan lade disse Ting bringe til Alumnerne
paa deres Værelser, men han er ikke forpligtet til denne Opvartning, der efter
Alumnernes Ordre maa bringes ved Regeuskarleue, saa længe disse ere til Stede
pva Gaardeu.
Saafremt Portneren benytter den herved givne Tilladelse, maa de Varer, han
har til Udsalg, være gode og ufordærvede og til gængse Priser I hans egne
Værelser maa ingen Beværtning finde Sted.
§ 18. Skulde en Aluinnus i Tilfælde af Upasselighed behøve nogen Tillav-
ning af et eller andet, saasom Havresuppe, Bouillon eller desl, da er Portneren
pligtig, efter Regenslægens Forskrift eller i Følge Anvisning af Provsten, at for-
syne ham dermed for en billig Betaling. Naar syge Alumner skulle indlægges
paa Hospitalet, besørger han de fornødne Bud til Hospitalet, ligesom han, naar
den syge efter Regenslægens Ordre skal transporteres til Vogns, besørger denne
for Stiftelsens Regning.
§ 19. Portneren nyder foruden fri Bolien aarlig Løn af 900 Kr., derunder
250 Kr til en Karls Kost, der betales maanedlig forud, samt for Læsestuens
Renholdelse '<0 Kr, der udbetales ham af Viceinspektør med l4 ved hvert Fjer-
dingaars Slutning. Desuden modtager han l 1 Favne Brænde, hvoraf de 9 ere be-
regnede til Rengjøringen og til kogt Vand til Alumnerne, de 2 til hans eget Brug,
hvorfor han selv maa bekoste Savning m. m af disse sidste; fremdeles til Ind-
kjob af Trækul indtil 81 Kr. 25 Øre, der udbetales af Kvæsturen, efter de
sukcessivt indgivne Regninger, imod at han derfor besørger Gløder til Kakkel-
ovnene og til Alumnernes Theanretning.
§ 20. For det Tilfælde, at man ikke maatte være tilfreds med Portnerens
Tjeneste, forbeholder Konsistorium sig Frihed til at afskedige ham men et Fjer-
dingaars Opsigelse uden nogen videre Forpligtigelse for Kommunitetet Dersom
han imod Formodning skulde vise grov Forsømmelighed i sin Tjeneste eller
Uskikkelighed i sit Forhold, kan han strax af Stipendiebestyrelsen suspenderes
fra Tjenesten.
§ 21. I Sygdoms Tilfælde og under Portnerens Fraværelse føres Tilsynet
med Porten af Portnerens Hustru eller af Karlen paa Portnerens An- og Tilsvar.
§ 22. Portneren afgiver sin skriftlige Erklæring om, at han har modtaget
denne Instrux og vil holde sig samme i alle Poster efterrettelig, saa vel som om
noget videre i Tiden skulde tindes fornødent at tilføje.
— Af Stipendiebestyrelsen er under 24. Marts 1885 udfærdiget folgende
Instrux for Rengjøringskonerne paa Regensen:
§ 1. Til Renholdelse af Alumnernes Værelser og de dertil forende Gange
o. s. v antages 5 Regenskoner, en for 1ste Gang og Kirkegangen Nr. 1, en for
2den Gang og Kirkegangen Nr. 2, en for 3dje, en for 4de og en for Ote Gang.
Embeds- og Personalforhold.
275
Konerne antages med 14 Dages Opsigelsesfrist af Regensprovsten efter
Raadførsel med Viceinspektør, under hvis umiddelbare Opsyn de sortere.
De modtage i Lønning 40 Kr. ved hver Maaneds Slutning.
§ 2. Hver Dag redes alle Alumnernes Senge og Vandtøjet g.jøres rent.
Alle Kamre fejes og rengjøres ordentlig og Støvet tørres af.
Rengjøringen begynder fra April til September senest Kl. 8, fra Oktober til
Marts senest Kl. 9, og skal være endt henholdsvis Kl 2 og Kl. 3, naar ikke
særlige Omstændigheder hindre det. Alumnerne maa ikke formene dem Adgang
til deres Værelser for at gjøre dem rene, med mindre Sygdom skulde gjøre det
nødvendigt.
En Gang hver Maaned, fra 1. til 16., vaskes alle Gulvene, Vinduerne poleres,
Værelserne udluftes og aftørres.
§ 3. En Gang om Aaret, nemlig i Tiden fra 14. Juli til 8. Avgust, fore-
tages almindelig Rengjøring, hvorunder indbefattes: Vaskning af Gulve, Vaskning
og Afsæbning af Døre, Vinduer og Vindueskarme, Paneler og Vægge, Børstning
af Kakkelovne, Rengjøring af Ildkasser og Ildtænger
§ 4. Trapperne og Trappegangene fejes hver Dag og vaskes to Gange i
hver Maaned. den 15. og den sidste. Vinduerne paa Trappegangene vaskes og
poleres tillige med Ganglygterne paa samme Tider som Kamrene vaskes.
Lokumerne vaskes hver Onsdag og Lørdag.
Badehuset gjøres rent de samme to Dage.
§ 5. Bliver en Kone syg, maa de andre Koner fordele hendes Arbejde
imellem sig i den første Uge. Derefter antages en Reservekone for hendes Reg-
ning, som lønnes med l Kr. om Dagen.
§ 6. De til Rengjøringen nødvendige Redskaber (Gulvskrubber, Koste,
Børster, Klude o s. v.), anskaffes for Stiftelsens Regning af Portneren under
Viceinspektors Tilsyn, dog med Undtagelse af de til Kakkelovnsbørstniiigen nød-
vendige Borster og Sværte, som Konerne selv maa anskaffe, idet de erholde 5()
Ore for hver Kakkelovn.
Til Sæbe modtager hver Kone 35 Ore maanedlig.
Det til Hovedrengjøringen nødvendige Sæbe og Soda leveres paa samme
Maade som Redskaberne af Portneren
—	Ved Revisionen af Regnskabet for Borchs Kollegium for Aaret 1884 blev
der i Anledning af Gasforbruget paa Kollegiet af Revisor gjort Bemærkning om.
at der af Portneren blev benyttet Gas til Kogning, i hvilken Ordning der for-
mentlig burde ske en Forandring, i alt Fald ved Ansættelsen af en ny Portner.
Efter at Eforus havde oplyst, at der var indrømmet Portneren Ret til at benytte
Gas til Kogning, hvilket ogsaa havde været tilladt den forrige Portner i 17 Aar
og dennes Forgænger, samt at dette tillige maatte antages at være i Alumnernes
Interesse, da Portneren derved blev sat i Stand til at kunne skaffe dem kogt
Vand m m , blev der af Konsistorium, da dette under 21 Maj 1885 indstillede
Antegnelsen til Decision, tilføjet, at det ikke kunde opfatte en Decision i Over-
ensstemmelse med Revisors Vedtegning som et Paalæg om en anden Ordning ved
en ny Portners Ansættelse; men kun som en Henstilling til Konsistorium om til
dette Tidspunkt at tage Sagen under Overvejelse og derefter træffe Bestemmelse.
—	Efter at Konservator ved det zoologiske Museum Conradsen fra 1 April
1885 var fratraadt, blev der af Konsistorium under b. Juli s A. gjort Indstilling
til Ministeriet om Fastsættelsen af Lønningen for den ledig blevne Konservator-
plads samt om Fordelingen af den til Museet under Universitetets samlede Løn-
ningsum henlagte Medhjælpsum, hvorhos der tillige indstilledes nogle For-
andringer i Lønninger og Vederlag af samme Lønningsum. Under 28de s. M.
bifaldt Ministeriet derefter, at Lønningen for den ny Konservator saltes til G'.XJ
35*
Universitetet 1884—1885.
Kr. aarlig, dog- saaledes at den efter 3 Aars Forløb fra hans Udnævnelse for-
højedes med 228 Kr og atter efter 3 Aars Forløb med 176 Kr. til 1100 Kr.
samt at det efter Konsistoriums nærmere Bestemmelse overlodes til Professoren i
Zoologi af de Moltkeske Legatmidler at tilvejebringe et passende Supplement til
hin Lønning, at den det zoologiske Museum tillagte samlede Medhjælpsum —
bortset fra de ved Ministeriets Resolution af 5. Juli 1878 til tredje Afdeling hen-
lagte l(>0(i Mr. - 2200 Kr. fra l. April 1885 at regne maatte fordeles saaledes,
at der til Medhjælp ved Kontorarbejdet bestemtes 200 Kr. og til skiftevis Raa-
dighed for de 3 Afdelinger ligeledes 200 Kr., medens hver af disse til Stadighed
erholde 600 Kr., dog at de 200 Kr., som i Folge Grundlaget for den bestaaende
Lønningslov af 25. Marts 1871 vare bestemte til Hjælp de Dage, Museet
>taar aabent for Publikum, men vare indbefattede under den anførte Fordeling,
faldt tilbage til deres oprindelige Bestemmelse, saa snart den nye Konservators
Forpligtelse til uden særligt Vederlag at overtage Opsyn og Forevisning i Museets
anden Afdeling maatte ophøre, at der fra I. April i885 tildeltes Universitets-
pedellerne til et Hjælpebud foruden de dem allerede dertil tildelte 200 Kr. end
videre et Beløb af 4iiu Kr. af Universitetets samlede Lonningssum, d g at denne
Forhøjelse kun indtil videre blev at tillægge dem, og at der tillagdes følgende
Bestillingsmænd en Lønningsforhojelse af Universitetets samlede Lønningssum:
Universitetsportneren 96 Kr., Pedellen ved det kirurgiske Akademi 124 Kr, deraf
100 Kr. som personligt Tillæg, Observatoriets Bud 92 Kr., Konsistoriums Bud
72 Kr.. Prosektoren ved det pathologisk-anatomiske Museum 06 Kr., 2den Assistent
ved det mineralogisk-geognostiske Museum 96 Kr. og Universitetsfyrhøderen 64 Kr.
I Kvæsturens Personale fandt d. 1. April 1885 følgende Forandringer
Sted: Efter Ansøgning fratraadte paa Grund af Alder og Svagelighed Cand. phil.
•T. K. M .Tohnsson Stillingen som Skriver hos Kassereren og Forvalteren i l'ni-
versitetetskvæsturen samt O. Willumsen , Dbm., Tjenesten som Bud i Univer-
sitetskvæsturen I Kand. Johossons Sted blev fra 1. April s. A antaget Lieutenant
Jørgen Daniel Bruhn og i Bud Willumsens Sted Portner paa Regensen Lars
Andersen. Endelig blev Kammerraad David Hornsyld Aagaard fra i. Juli
1885 ansat i den paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1885—86
bevilgede Assisteutpost. Den af Kand Johnsson hafte Bestilling som famulus
qvæsturæ ved Metropolitanskolen blev med Ministeriets Tilladelse af 1. April 1885
overdraget til Assistent i Universitetskvæsturen, exam. jur. Johannes Marius
Jansen fra 1. April s. A. at regne.
Under 28. Juli s. A. bifaldt Ministeriet efter Kvæstors Indstilling, følgende Lon-
ningsforandringer fra 1. April s. A. at regne for nedennævnte Bestillingsmænd i
Kvæsturen: at Stillingen som Skriver hos Kassereren og Forvalteren i Kvæsturen
blev aflagt med 1100 Kr., at Stillingen som Bud ved Kvæsturen aflagdes med
11 OU Kr., hvorhos der med Forpligtelse for Budet til at have Bolig i Nærheden
af Universitetsbygningen tillagdes ham 10U Kr. aarlig, hvorhos der tilstodes
Skriver i Kvæsturen J. J. Dettmer et personligt Tillæg af 14o Kr aarlig.
Paa Ministeriets Budget blev der fra I. April 1885 bevilget Fuldmægtig i
Kvæsturens Bogholderkontor N. C. Jørgensen et personligt Tillæg af 300 Kr., at
udrede med 150 Kr. henholdsvis af Universitetets og Kommunitetets Kasse, og
bevilget Kand. Johnsson en aarlig Understøttelse af 930 Kr.. at udrede af Uni-
Embeds- og Personalforhold.	277
versitetets. Kommunitetets og Metropolitanskolens Kasse med henholdsvis 359 Kr.,
359 Kr. og 212 Kr., samt Hud Willumsen en aarlig Understøttelse af (iOO Kr., at
udbetale med Halvdelen af Universitetets og Halvdelen af Kommunitetets Kasse.
— D. 6. Marts 1885 afgik Etatsraad, forhenværende Universitetskvæstor
L. V. Gede ved Doden.
Under 16. April s. A. blev forhenværende Skriver i Kvæsturen, Cand.
phil. .T. K M. Joh ns son udnævnt til Kammerraad med Rang i 7de Klasse
Nr. 2.