Universitetets Almanakprivilegium. 253 maatte anses for berettiget til Pension af det Lundske Legat, uanset at dette ved sammes Skrivelse af 13. Febr. 1S83 udtrykkeligt var blevet tillagt ham som Honorar. Heller ikke om Honorarer med den nærmere Bestemmelse, at de ud- redes af samlede runde Summer, som ere stillede til Ministeriets Raadighed, var som almindelig Regel fastsat, at de ikke gave Adgang til Pension Derimod var en Bestemmelse herom ved Lov af 12. Jan. 1858 § 34 bleven givet for ud- trykkeligt nævnte Summer af en saadan Beskaffenhed Om der nu end, inden Pensionslovens Bestemmelse angaaende Honorarer var bleven suppleret ved sidst nævnte Lovbestemmelse, kunde være Anledning for Administrationen til at afværge en ved Honorarer uforholdsmæssig forøget Pensionsbyrde, syntes der nu, da Pensionsloven i dette Punkt var blevet udfyldt ved senere Lovgivning, ikke for Administrationen at være Grund til udtrykkelig at fratage en Embedsmand den Ret til Pension ogsaa af et Honorar, som mulig efter Lovgivningen maatte tilkomme ham. Konsistorium skulde derfor tillade sig at foreslaa, at Afgjørelsen af Spørgs- maalet om Pensionsret for Kvæstor Hørring af det ommeldte Honorar udsattes, indtil Spørgsmaalet selv maatte foreligge, i hvilken Henseende man skulde bemærke, at den nævnte Embedsmand ikke havde nogen eventuel Enke at forsørge, saaledes at Spørgsmaalet om Omfanget af hans Pensionsret først i Fremtiden vilde kunne komme frem. Under 22. Avg. s A. bifaldt Ministeriet, at der tillagdes Kvæstor Hørring et aarligt Honorar af 300 Kr. for hans med Udgivelsen af Almanakken forbundne Forretninger, hvilket Honorar vilde være at udbetale som et samlet Beløb hver Gang Almanakken var færdig fra Trykken, første Gang i Aaret 1885 for Almanakken for 1886, og at udrede af Almanakkontoen. Ministeriet tilføjede derhos, at det ikke fandt Anledning til at tilstaa den nu værende Kvæstor det nævnte Honorar paa anden Maade end hans Forgængere, nemlig saaledes, at der ikke gaves ham Ret til Pension af dette Beløb. B. Enkelte Foranstaltninger. 1. Universitetsbygningens For skj ø n ne Ise. I Sommeren 1883 nedsatte Konsistorium et Udvalg, bestaaende af Proff. Dr. Holm og Dr. Ussing samt Docent Jul Lange, der skulde tage under Over- vejelse, hvorvidt det maatte ansees for rigtigt nu at træffe indledende Forholds- regler til Fuldstændiggjørelsen af Dekorationen i Universitetets Festsal og hvilke Skridt der i bekræftende Fald burde gjøres. Dette Udvalg afgav under 26. Oktbr. s. A. en Erklæring, i hvilken det udtalte, at Universitotet burde gjøre, hvad der stod i dets Magt, for at Salen kunde vise sig i den Skikkelse, den burde have, blandt andet fordi der for øje- blikket blandt vore Kunstnere fandtes flere talentfulde Figurmalere. Udvalget ansaa det derhos for rettest, at Opgaven løstes gjennem en Konkurrence,' der for- mentlig, for at man kunde sikre sig en saa god Løsning som muligt, ogsaa burde aabnes for norske, svenske og finske Kunstnere. Udvalget gjorde dernæst Forslag til Æmnerne for de 4 tilbage staaende Malerier og lod med sin Betænkning følge et Udkast til en Konkurrenceindbydelse. Forinden Konsistorium tog Beslutning med Hensyn til de foreslaaede Æmner, ønskede det, at disse bleve behandlede af et forstærket Udvalg og anmodede 254 Økonomiske Anliggender 1881 — 85. derfor under 24. Novbr. s. A. Proff. Dr. Goos og Dr. H. Scharling om at til- træde det tidligere nedsatte Udvalg. Det 6aaledes forstærkede Udvalg afgav under 29. Jan. 1884 en Erklæring, hvorefter Konsistorium, efter at Sagen havde været til Forhandling, overdrog Prof. Holm at forhandle med Etatsr. Bloch for at erfare, om denne maatte ønske at overtage Udforeisen af et af Hillederne og i bekræftende Fald hvilket. Ved under 26. Marts s. A. at forelægge Ministeriet Sagen, udtalte Konsi- storium , at det maatte ansee det for i høj Grad ønskeligt, at der blev truffet de foreløbige, indledende Foranstaltninger til en Fuldstændiggjørelse af Festsalens Dekoration, idet det dels henviste til, at den nu værende Tilstand med de nøgne Felter paa Salens Tværsider, hvor de af Kunstneren anlagte Rammer til de even- tuelle Billeder noksom antydede, hvad der manglede, var alt andet end tilfreds- stillende, dels bemærkede, at Tidspunktet maatte anses for særlig egnet til at søge den billedlige Dekoration udført, da der for Øjeblikket havdes Kunstnere, der paa det Omraade, om hvilket der var Tale, maatte antAges at kunne præstere noget virkeligt skjønt. De tilbagestaaende 4 Malerier, der burde søges udførte, mente Konsistorium burde behandle følgende Æmner: Paa den ene Væg: 1. Et Optrin af de kjøbenhavnske Studenters og Professorers Deltagelse i Hovedstadens Forsvar under Belejringen 1658—59. 2. Modtagelsen ved Landingsbroen af de norske og svenske Naturforskere ved det nordiske Naturforskermødo 1840 i Kjøbenhavn. Paa den anden Væg: 3. Holberg, som overværer Indstuderingen af »den politiske Kandestøber«. 4. Biskop Brochmand, der under et Besøg af Frederik III i hans Hjem anbefaler den unge Peter Schumacher til denne Da Etatsr. Bloch med saa megen Dygtighed havde udført 2 Malerier paa Festsalens Længdeside, maatte Konsistorium ønske, at han vilde overtage Udførelsen af et af disse Æmner. En Henvendelse til ham i denne Henseende havde haft det Resultat, at han med stor Beredvillighed havde sluttet sig til denne Tanke og særlig udtalt det Ønske, at udfore det under Nr. 4 opgivne Æmne mod en Pris af 9,0