rxcLet .A.fsixlt.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde
Universitetets Almanakprivilegium.
Ved kgl. Resolution af 18. Jan. 1885 blev den af Præstekonventerne i
Roskilde, Kjøbenhavn og det sydlige Jylland fremlagte Række af Prædiketexter
til Kirkcaarets Søn- og Helligdage (anden Udgave, Kjobenhavn 1882) med nogle
nærmere nævnte Forandringer og Bestemmelser avtoriseret til Brug ved Guds-
tjenesten ved Siden af den i Alterbogen anordnede Testrække, saaledes at der fra
Iste Søndag i Advent 1S85 vilde være at prædike over den først nævnte Teit-
række hele Kirkeaaret igjennem fra ste Søndag i Advent 1886 over de gamle
Texter, ligeledes hele Kirkeaaret igjennem, og saaledes fremdeles vexlende. Det
blev derhos bestemt, at der skulde indledes Forhandling om de nye Texters Op-
tagelse i Almanakken. Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet havde begjæret
et Forslag fra Biskoppen over Sjællands Stift, meddelte denne derefter, at det, da
de i Almanakken over hver Uge satte Betegnelser vare Menighederne tilvante og
for mange vilde gjælde som Ugernes Navne, og da ogsaa efter Avtoriseringen af
den nye Perikoprække fremdeles de gamle Evangelietexter vilde blive hørte i
Kirken, selv naar der ikke prædikedes over dem, maatte findes rettest, at disse Be-
tegnelser forbleve uforandrede, alene med den Forskjel, at naar der hidtil kun
var anført det Kapitel i vedkommende Evangelium, hvoraf Texten var taget, saa
burde nu ogsaa Versene anføres. Derunder burde der sættes i anden Række Ev.,
Kap. og Vers. Derhos burde i de Underretninger, som staa foran den egentlige
Almanak, til Slutning sættes: I Kirkeaaret N. N. og N. N. prædikes ordentligvis
over første (respektive anden) Textrække. Ministeriet meddelte derefter under 1.
Juni s. A., at det havde bifaldet Biskopens Forslag og anmodede Konsistorium at
drage Omsorg for, at der ved den fremtidige Udarbejdelse af Almanakken, første
Gang for Aaret 1886, optoges de fornødne Forandringer. Under 2. s M. tilskrev
Konsistorium Almanakkomiteen om at foretage det fornødne ligesom en fra Mini-
steriet under 1. Juli s. A. modtaget fuldstændig Fortegnelse over Evangelie-Texterne
af begge Textrækker for samtlige Søndage i Kirkeaaret d. 3. s. M. blev tilstillet
A Imanakkomiteen
Universitetets Almanakprivilegium.
251
—	Efter Indstilling af Almanakkomiteen og Konsistorium bar Kirke- og
Undervisningsministeriet under 24. Jan 1885 bifaldet, at der meddeles Præsten
ved Diakonissestiftelsen paa Frederiksberg Dalhoff Tilladelse til i en af ham til
Fordel for den nævnte Stiftelse udgiven Almanak at optage Universitetets fuld-
stændige Almanak paa følgende Vilkaar:
1.	Til Erstatning for det Tab, der paaføres Universitetet ved Udgivelsen af be-
meldte Skrift, betales \2xk Q. pr. Explr. til Almanakkens Hovedforhandler,
Justitsraad Hegel, der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere blevne
forsynede med Universitetets Stempel, og er pligtig til at give den sæd-
vanlige ved Almanakkens Forhandling bestemte Rabat af 20 %.
2.	Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive til Uni-
versitetskvæsturen, ledsagede af Trykkeriets Attest om Oplagets Størrelse.
3.	Alle Omkostninger til Papir og Trykning afholdes af Udgiveren.
4.	Der indrømmes indtil videre Udgiveren den Nedsættelse i Afgiften af for-
nævnte Almanak, at han, efter aarlig at have betalt Afgift af 25,000 Explr.,
erholder de næste 5000 Expl udleverede uden Afgift, og naar Oplaget
forøges ud over 30,000 Fxpl , hver Gang han har betalt for 5000 Expl.,
erholder 1000 Expl. udleverede uden Afgifts Erlæggelse, alt mod at Retten
til ved Aarets Udgang at faa Afgiften tilbagebetalt for de usolgte Explr.
frafaldes.
Under 8. Juli s. A. har Kirke- og Undervisningsministeriet, efter Ind-
stilling af Almanakkomiteen og Konsistorium, end videre meddelt Kaptain M. Gjørup
og Boghandler W. L. Wulff Tilladelse til at optage Universitetets fuldstændige
Almanak i de af dem udgivne og forlagte Almanakker, kaldede henholdsvis »Hjem-
mets Almanak* og »Illustreret Familie-Almanak«. Tilladelsen gaves for Aaret
1886 og indtil videre paa lignende Vilkaar som for Pastor Dalhoff, dog at der
ikke indrømmedes den i Nr. 4 omtalte Rabat; men i Stedet for fastsattes:
4.	De Explr., som ikke benyttes, kunne i ubeskadiget Stand tilbageleveres til
Hovedforhandleren indtil 31. Decbr. i det Aar, for hvilken Almanakken
gjælder; og
5.	Restoplaget kan erholdes udleveret efter 1. April i det derpaa følgende Aar.
—	Under 22. Oktbr. 18S4 meddelte Overtoldinspektoratet i Kjøbenhavn, at
der af en her værende Handlende fra Udlandet var indført nogle Almanakker med
dansk Text, paa hvis forreste Blad fandtes trykt »Tilladt af Universitetet«, hvor-
hos det forespurgte, om der i dette Tilfælde maatte foreligge en Prægravation af
det Universitetet tilkommende Privilegium. I den fra Almanakkomiteen indhentede
Erklæring blev det derefter oplyst, at de paagjældende Almanakker i Septbr. s A.
fra Berlin vare blevne sendte Universitetskvæsturen til Stempling. Ved under
5. Novbr. s. A. at meddele Overtoldinspektoratet Underretning herom, tilføjede
Konsistorium, at det særdeles maatte paaskjønne, om Overtoldinspektoratet ogsaa
i Fremtiden vilde yde sin gode Medvirkning til at hæmme Indgreb i det Univer-
sitetet tilkommende Almanakprivilegium, hvorhos Konsistorium under 28. s. M.
anmodede Overtoldinspektoratet om, for at fremme forekommende Spørgsmaals
hnrtigere Afgjørelse, at fremtidige Anmeldelser om Indførelse af fremmede Alma-
nakker direkte maatte blive sendte til Almanakkomiteen.
—	Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse 24. Septbr. 1856 blev
der efter Konsistoriums Indstilling tillagt Universitetets da værende Kvæstor,
32*
252
Økonomiske Anliggender 1884—1885.
Justitsraad Frydenberg et aarligt Honorar af 150 Rdl. for hans med Udgivelsen
af Almanakken forbundne Forretninger, hvilket Honorar vilde være at udbetale
ham paa samme Maade som de øvrige Godtgjørelser for Arbejder ved Almanakkens
Udgivelse, altsaa med et samlet Beløb hver Gang Almanakken var færdig fra
Trykken, og første Gang i Aaret 1856 for Almanakken for 1857 og at udrede af
Almanakindtægterne. Det blev af Ministeriet tilføjet, at bemeldte Indtægt ikke
vilde kunne medregnes ved den eventuelle Bestemmelse af hans Vartpenge eller
Pension eller af Pension for hans Efterladte. I Lighed med hvad der saaledes
var bestemt, og paa samme Maade som i den nævnte Skrivelse var fastsat, blev
der fremdeles efter forudgaaende Indstilling fra Konsistorium ved Ministeriets
Skrivelse af 10. Juni 1868 tillagt den senest a'gaaede Kvæstor, Etatsraad Gede
et aarligt Honorar af 300 Kr. for hans Virksomhed som Medlem af Komiteen for
Almanakkens Udgivelse og Forhandling. Da der fra 1. Juli 1884 var foregaaet
Personskifte i Kvæsturembedet, henvendte Kommissionen sig til Ministeriet om, at
det ommeldte Honorar maatte blive tillagt den tiltraadte Kvæstor, Hørring. I sin
Indstilling bemærkede Konsistorium først, at efter at fornævnte Honorar var blevet
billiget ved Rigsdagens Afgjorelse af Statsrevisionens Bemærkninger for 1856 -57,
var det i Anmærkningerne til Finanslovforslagene blevet opført mellem Udgifterne
ved Almanakken, hver Gang disse vare blevne specificerede, senest i Finanslov-
forslaget for 1877 — 78 paa følgende Maade »Til Kvæstor som Medlem af
Almanakkomiteen 300 Kr.«, altsaa endog saaledes, at Beløbet hverken var blevet
betegnet som Honorar eller som tillagt den da værende Kvæstor personlig. Heri
var der ikke sket Forandring i det, efter den nye Kvæstors Tiltrædelse forelagte
Finanslovforslag for 1885—86 og det i dette Punkt dermed stommende Budget
for samme Finansaar, saaledes at Ministeriet formentlig i den her omhandlede
Henseende havde fri Raadighed over for Rigsdagen, kun at der til Beløbets For-
højelse muligvis vilde udkræves dennes Samtykke Om eventuelt at søge et
saadant Samtykke vilde der efter Konsistoriums Formening vel kunne være
Spørgsmaal, eftersom det i sin Indstilling af 3. Septbr. 1856, der gik forud for
dette Honorars oprindelige Fastsættelse, som Moment hertil havde fremhævet, at
Indtægten af Almanakken, siden Universitetet i 1841 selv overtog Forlaget, var
steget fra 7,400 Kr. til over 20,000 Kr. aarlig, altsaa med 12,600 Kr.; medens
denne Indtægt nu yderligere var steget til 33,500 Kr., altsaa med 13,500 Kr.
Konsistorium skulde dog for Tiden ikke gjore Indstilling herom, medens der der-
imod var et andet under Ministeriets egen Afgjørelse henhørende Punkt, hvorpaa
det skulde henlede Opmærksomheden. Da det ommeldte Honorar ved Ministeriets
Skriv, af 10. Juni 1868 blev tillagt Kvæstor Gede paa samme Maade, hvorpaa
det havde været tillagt hans Formand, maatte herunder være indbefattet, at det
ikke vilde kunne medregnes ved den eventuelle Bestemmelse af hans Vartpenge
eller Pension eller af Pension for hans Efterladte. Med Hensyn til om der maatte
være tilstrækkelig Grund til at fastholde denne i Ministeriets Skrivelse af 24.
Septbr. 1856 skete Tilføjelse, skulde man bemærke følgende. At den blotte
Betegnelse af et Beløb som Honorar ikke var afgjørende for at holde det ude fra
Pensionsberegning, vilde allerede fremgaa af, at Pensionsloven af 5. Jan. 1851 § 4
som undtagne fra saadan Beregning ikkun nævner Extrahonorar og ikke Honorarer
i Almindelighed. Ved en ikke for lang Tid siden truffen Bestemmelse om Inspektor
Liitkens Forpligtelse til Enkeforsørgelse var ogsaa al Ministeriet udtalt, at han
Universitetets Almanakprivilegium.
253
maatte anses for berettiget til Pension af det Lundske Legat, uanset at dette ved
sammes Skrivelse af 13. Febr. 1S83 udtrykkeligt var blevet tillagt ham som
Honorar. Heller ikke om Honorarer med den nærmere Bestemmelse, at de ud-
redes af samlede runde Summer, som ere stillede til Ministeriets Raadighed, var
som almindelig Regel fastsat, at de ikke gave Adgang til Pension Derimod var
en Bestemmelse herom ved Lov af 12. Jan. 1858 § 34 bleven givet for ud-
trykkeligt nævnte Summer af en saadan Beskaffenhed Om der nu end, inden
Pensionslovens Bestemmelse angaaende Honorarer var bleven suppleret ved sidst
nævnte Lovbestemmelse, kunde være Anledning for Administrationen til at afværge
en ved Honorarer uforholdsmæssig forøget Pensionsbyrde, syntes der nu, da
Pensionsloven i dette Punkt var blevet udfyldt ved senere Lovgivning, ikke for
Administrationen at være Grund til udtrykkelig at fratage en Embedsmand den
Ret til Pension ogsaa af et Honorar, som mulig efter Lovgivningen maatte tilkomme
ham. Konsistorium skulde derfor tillade sig at foreslaa, at Afgjørelsen af Spørgs-
maalet om Pensionsret for Kvæstor Hørring af det ommeldte Honorar udsattes,
indtil Spørgsmaalet selv maatte foreligge, i hvilken Henseende man skulde bemærke,
at den nævnte Embedsmand ikke havde nogen eventuel Enke at forsørge, saaledes
at Spørgsmaalet om Omfanget af hans Pensionsret først i Fremtiden vilde kunne
komme frem. Under 22. Avg. s A. bifaldt Ministeriet, at der tillagdes Kvæstor
Hørring et aarligt Honorar af 300 Kr. for hans med Udgivelsen af Almanakken
forbundne Forretninger, hvilket Honorar vilde være at udbetale som et samlet
Beløb hver Gang Almanakken var færdig fra Trykken, første Gang i Aaret 1885
for Almanakken for 1886, og at udrede af Almanakkontoen. Ministeriet tilføjede
derhos, at det ikke fandt Anledning til at tilstaa den nu værende Kvæstor det
nævnte Honorar paa anden Maade end hans Forgængere, nemlig saaledes, at der
ikke gaves ham Ret til Pension af dette Beløb.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Universitetsbygningens For skj ø n ne Ise.
I Sommeren 1883 nedsatte Konsistorium et Udvalg, bestaaende af Proff.
Dr. Holm og Dr. Ussing samt Docent Jul Lange, der skulde tage under Over-
vejelse, hvorvidt det maatte ansees for rigtigt nu at træffe indledende Forholds-
regler til Fuldstændiggjørelsen af Dekorationen i Universitetets Festsal og hvilke
Skridt der i bekræftende Fald burde gjøres.
Dette Udvalg afgav under 26. Oktbr. s. A. en Erklæring, i hvilken det
udtalte, at Universitotet burde gjøre, hvad der stod i dets Magt, for at Salen
kunde vise sig i den Skikkelse, den burde have, blandt andet fordi der for øje-
blikket blandt vore Kunstnere fandtes flere talentfulde Figurmalere. Udvalget
ansaa det derhos for rettest, at Opgaven løstes gjennem en Konkurrence,' der for-
mentlig, for at man kunde sikre sig en saa god Løsning som muligt, ogsaa burde
aabnes for norske, svenske og finske Kunstnere. Udvalget gjorde dernæst Forslag
til Æmnerne for de 4 tilbage staaende Malerier og lod med sin Betænkning følge
et Udkast til en Konkurrenceindbydelse.
Forinden Konsistorium tog Beslutning med Hensyn til de foreslaaede Æmner,
ønskede det, at disse bleve behandlede af et forstærket Udvalg og anmodede