114
Universitetet 1884 - 1885.
Forfatterens Interesse uden at træde Offentlighedens Krav for nær, syntes dog- at
burde foretrækkes. For dramatiske og musikalske Arbejder burde selvfølgelig
sættes en kortere Frist, saa som i det højeste et Aar.
Naar man indskrænkede Retten ved for anforte Betingelse, at Oversættelsen
skulde foreligge inden en vis Frist — om hvis Beregning mere detaillerede Regler
burde gives i Henseende til Værker, der udgives hefte- eller delvis — jfr. den
tyske Lov — saas der ingen fornuftig Grund til at ansætte Fristen for Varigheden
af Eneretten til Oversættelsen kortere end Forfatterretten. Ganske vist opstilledes
en saadan Begrænsning til 5 Aar i finsk Lov, tysk Lov og hollandsk Lov, medens
den italienske Lov satte en Frist af 10 Aar: men den norske og svenske Lov
kjendte lige saa lidt nogen særlig Begrænsning af Oversættelsesrettens Varighed
som den danske i det enkelte Tilfælde, hvor den var anerkjendt, og det skjonnedes
ikke, at der var Grund til at indføre den, da Oversættelsesretten som et Udslag
af Forfatterretten ogsaa i denne Henseende syntes at burde dele Skæbne med den.
Endelig burde der endnu tilføjes Loven en Bestemmelse om, at vor Rets Regler
under Forbehold og Gjensidighed ogsaa kunde finde Anvendelse paa fremmede
Skrifter, dog at disse i intet Tilfælde kom til at nyde større Ret i vort Land end
den, som deres eget Lands Lovgivning hjemlede dem.
I Skrivelse af 29. Oktbr. tiltraadte Konsistorium denne Betænkning, der af
Undervisningsministeriet tilstilledes Indenrigsministeriet — tillige med en af Chefen
for det kgl. Theater og Kapel afgivet Erklæring — med den Bemærkning, at
det ganske kunde henholde sig til de fremkomne Udtalelser.
Fra Komiteen for den internationale elektriske Udstilling i Philadelphia modtog
Konsistorium i Avg. 1884 en Anmodning om at erholde udlaant til Udstillingen
de Apparater, som H. C. Ørsted havde benyttet ved sine elektromagnetiske Forsøg.
Efter at have indhentet Oplysninger, meddelte Konsistorium under 9. Septbr.
Komiteen, at Ørsted til sine Experimeuter næsten udelukkende havde brugt saadanne
Ting, som forefandtes, og saadanne Redskaber, som let kunde stilles sammen, og
kun ved et rent Tilfælde vidstes det, hvilken Magnetnaal han havde benyttet til sine
Forsog. Da denne ikke vilde kunne erstattes, hvis den gik tabt, saa Konsistorium
sig ikke i Stand til at imødekomme Komiteens Ønske.
—	Efter Konsistoriums Opfordring blev der i September 1884 fra Bestyreren
af mineralogisk Museum afsendt til Stockholms Hogskola en Samling af oven
nævnte Museums Dubletter, indeholdende 360 Exemplarer af Mineralier, Bjærgarter
og Forsteninger fra Danmark og de nordlige Bilande i saadanne Exemplarer, at
den vilde kunne give et temmelig korrekt Billede af disse Landes mineralogiske
og geognotiske Beskaffenhed. Med Samlingen fulgte en systematisk Fortegnelse
over det Hele, ligesom de forskjellige Stykker vare nummererede og forsynede med
Etiketter. — Høgskolen sendte under 17. April 1885 sin Tak for denne Gave.
—	Fra Edinburgh Universitet modtog Universitetet i Marts 1885 de i An-
ledning af dette Universitetets 300aarige Jubilæum udkomne Erindringsskrifter.
VIII. Det akademiske Legat og Stipeiidievæseu.
1. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne
eller nærmere Regler for disse.
I Anledning af en Forespørgsel for Eforus for Ingestrup-Lundske Legat
om Forstaaelsen af nogle Bestemmelser i Legatets Fundats, meddelte Konsistorium
Legat- og Stipendievæsen.
115
under 6. Febr. 1885 Eforus, at det med ham var enigt i, at Bestemmelsen om,
at Legatet kunde nydes af Studenter, der hørte til Familien, i 4 Aar fra den Tid,
da vedkommende Stipendiarius havde taget Afgangsexamen, maatte forstaas saaledes,
at den studerende, der havde opnaaet Legatet, kunde vedblive at beholde det inden
for de 4 første Studenteraar, og at han ved Udløbet af disse maatte miste det,
uanset om han muligvis først havde faaet Legatet i sit 2det, 3dje eller endog 4de
Studenteraar, samt at, naar Legatet, paa Grund af at ingen til Familien hørende
studerende har meldt sig, bortgaves til andre studerende, vedkommende Stipendiarius
da udnævntes til at nyde Renten for den da afvigte Juni eller Decbr. Termin,
saaledes at Renten, for saa vidt den ikke allerede maatte være hævet af Eforus
i Kvæsturen, der blev at hæve og, hvis det ønskedes, at indbetale til Depositum.
—	Efter at deri Anledning af Vakance i Direktoratet for det Ro s enkrantz ske
Rejsestipendium havde været udstedt Indkaldelse tilden eller dem, af Gehejme-
konferentsraad, Baron G. E. Rosenkrantz's Familie, som maatte anse sig berettigede
til at udøve den i Fundatsen for dette Rejsestipendium hjemlede, den ældste af
det Rosenkrantzske Legats Stifters Børn og Arvinger paa Sværdsiden tilkommende
»øverste Direktion« og Udnævnelsesret til dette Stipendium, anerkjendte Konsistorium
under 11. Febr. 1885 Kammerherre, Hofjægermester, Baron I. C. Rosenkrantz i
Skanderborg som berettiget til at indtræde i Udøvelsen af det oven nævnte Hverv.
—	Efter at Revisionen, — i Anledning af at en Lod af 2det Stipendium af det
Fos sis ke Legat, der var bleven ledig ved at stud. jur. N. N., som havde oppebaaret
den i Juni Termin 1884, var afrejst til Amerika, var bleven tildelt Student N. N.
i Decbr. Termin s. A., — havde henledet Opmærksomheden paa, at der i Legatets
Fundats § II var udtalt, »at hvis Stipendiarius ved Forfremmelse til et Embede,
ved dødelig Afgang eller af anden Aarsag kommer fra Stipendiet, førend han har
oppebaaret det i 4 Aar, skal det næst paafølgende Aar være et Hvileaar,« anmodede
Legatets Eforus Konsistorium om at træffe en Afgjørelse angaaende Sporgsmaalet
vedrørende Tidspunktet, naar en ledig Lod skulde kunne bortgives. Sagen blev
af Konsistorium henvist til Referendarii Betænkning, hvorefter denne i Skrivelse
af 12. Maj 1885 ytrede, at det af Fundatsens Art. 2 utvivlsomt fremgik, at hvor
Talen var om et helt Stipendium, blev i Tilfælde af en Nyders Forfald inden de 4
Aars Udløb, for hvilke Stipendiet bortgaves, det første Aar et Hvileaar, saaledes
at dette i Stedet for det femte kunde blive det andet, tredje o s. v., hvorved der
altsaa aabnedes Udsigt til en noget hurtigere Forøgelse af Stipendiets Kapital, end
den regelmæssige Fastholden af hvert femte Aar som Hvileaar vilde muliggjøre.
I Efterskriften til Modellen, der skulde være af lige Kraft, som om den var ind-
ført Ord til andet i Fundatsen, sagdes imidlertid, »at det skal staa i Konsistoriums
eget Forgodtbefindende med liden at forkorte og afskaffe Hvileaarene med videre,
som kan anses tjenligertt og mindre besværligt, ald den Stund Fundatsen forbliver
uforkrænket.« Det skjønnedes nu ikke rettere, end at der varen paatrængende An-
ledning til at gjøre Brug af denne Myndighed for at tilvejebringe en Ordning,
der netop var i fuldkommen Overensstemmelse med Fundatsens Aand, Denne An-
ledning forelaa, efter at Bestemmelsen om de enkelte hele Stipendiers Deling
mellem tre Nydere, som nyde 200 Kr. hver, var traadt i Kraft ved den legat-
berettigede Families Uddøen. Det var nemlig givet, at det var en Urimelighed
at fastholde Regelen om Hvileaarets tidligere Indtræden i Tilfælde af Nydernes
15*
Il()
Universitetet 1884— 1885,
Forfald ved disse Stipendie-Dele, da dette vilde afstedkomme en fuldstændig For-
virring, idet hver Del paa den Maade kunde faa sit Hvileaar, og Muligheden for
at bortgive Stipendiet som Helhed vilde derved endog ganske være udelukket,
hvilket den dog efter Fundatsen ikke burde være, da i Følge sammes Artikel 6
Professor-Sønner endnu vare berettigede til at nyde Stipendiet helt. Men var det
altsaa givet, at de uregelmæssige Hvileaar bortfaldt ved de delte Stipendier,
maatte den samme Regel formentlig ogsaa fastholdes ved de hele Lodder, da
Folgen ellers vilde blive den, at de, for hvem Opretteren havde vist en forholdsvis
større Interesse, i den omhandlede Henseende nød mindre Ret end de ringere
stillede, idet derefter f. Ex. en kvalificeret Professor-Son kunde blive udelukket fra at
nyde Stipendiet i et eller flere Aar, i hvilke en Indehaver fik Forfald, fordi det
forste blandt disse Forfaldsaar skulde være et Hvileaar. Det vilde derfor være i
Overensstemmelse med Fundatsens rette Sigte, under de ved de delte Stipendiers
Ikrafttræden forandrede Forhold, at Konsistorium gav en anden Regel end den i
Fundatsens Art. 2 Punkt 2 bestemte.
Under 21. Maj meddelte Konsistorium derefter Eforus, at det i Henhold til
Fundatsens Art. 3 og Modellens Efterskrift havde besluttet, »at der i Stedet for
det, som er bestemt i Fundatsens Art. 2 Punkt 2, fremtidig skal følges den Regel,
at naar en Stipendiarius maa opgive at nyde Legatet i Løbet af de 4 Aar, for
hvilket det er tildelt ham, da skal baade de hele og de delte Stipendier bortgives
for den tilbage staaende Tid af de 4 Aar til en dertil kvalificeret Ansøger, og,
hvis ingen saadan findes til det hele Stipendium, skal dette ligeledes i den til-
bage staaende Tid bortgives i tre Dele overensstemmende med Regelen i Art. 6.
Under 12. Septbr. 1884 bevilgede Konsistorium, at det Student N. N.
til Anskaffelse af statsvidenskabelige Boger bevilgede Beløb af Kommunitetets
Midler maatte anvendes til A n skaff else af Bøger, henhorende til Studiet af
Fysik, da han havde opgivet det statsvidenskabelige Studium og besluttet at under-
kaste sig Skoleembedsexamen med Fysik som Hovedfag.
Under 13. Septbr., 12. og 13. Oktbr. bleve lignende Tilladelser meddelte
3 Studenter, der havde opgivet det juridiske Studium og besluttet sig til at
studere, de 2de Theologi og den 3die Fransk, dog saaledes at det Beløb, som
var tildelt den sidste, blev nedsat med 20 Kr., der efter Konsistoriums Indstilling
af Ministeriet under 31. Oktbr blev tildelt 2 juridiske studerende.
Da der ved disse Studieskifter fremkom det Misforhold, at det Beløb, som
var tildelt juridisk studerende gik betydeligt ned, og at der kom ganske andre
Hensyn til at gjøre sig gjældende, end der var forudsat ved Fordelingen, navnlig
de storre Udgifter ved Anskaffelsen af de juridiske Bøger, medens det tillige
havde sin store Betydning strax ved Studeringernes Begyndelse at kunne hjælpe de
juridiske studerende til at erholde disse, indstillede Konsistorium under 21. Oktbr.,
at der ved fremtidige Opslag om Bortgivelsen af Kommunitetets Bogunderstøttelse
maatte blive hestemt, »at de bevilgede Understøttelser bortfalde ved Forandring
af Studium, samt at Bogerne, for saa vidt de ere anskaffede, i samme Tilfælde
blive at tilbagelevere« Denne Indstilling blev bifaldet af Ministeriet under 31.
s. M.
I Anledning af et af IO Boghandlere indgivet Andragende om, at det maatte
blive overdraget dem i Fællesskab at levere de Bøger, der anskaffedes til studerende
Legat- og Stipendievæsen.
.117
af det paa Kommunitetets Budget bevilgede Beløb, meddelte Konsistorium under
7. Marts 1885 Andragerne, at det ikke saa sig i Stand til at gaa ind paa An-
dragendet, men derimod saa vidt mulig vilde drage Omsorg for, at der gaves de
studerende Tilladelse til at kjøbe Bøger for det bevilgede Beløb hos hvilken Bog-
handler, de selv ønskede.
2. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller
fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
Under 16. Jan. 1885 meddelte Konsistorium, efter Indstilling fra Eforus for
det Thottske Rejsestipendium, Tilladelse til, at den Portion af det Thottske
Rejsestipendiums Renter til 11. Decbr. Termin 1884, 259 Kr. 67 O , der ikke
var kommen til Udbetaling paa Grund af Stipendiaten, cand. polyt. J. Lorenzens
Dødsfald paa Overrejsen til Grønland i Sommeren 1884, maatte indbetales til
Forrentning og Oplæg for Stipendiet.
Under 12. Juni s. A. bifaldt Konsistorium, efter Indstilling af Eforus for
samme Rejsestipendium, at Cand. mag. L. Kolderup Rosenvinge maatte benytte
den til Decbr. Termin 1885 forfaldende Portion af Legatet til en kortere Rejse
til Norge i Sommeren s A., for der at afslutte nogle fysiologiske Undersøgelser.
3. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Efter at der i Anledning af Vakance havde været udstedt Indkaldelse til
den eller dem af Jørgen Elers Familie, der maatte anse sig berettigede til at ud-
øve den i Fundatsen for E1 er s Kol legium hjemlede, Familien Elers tilkommende
Nominationsret, anerkjendte Konsistorium under 8. Oktbr. 1884 Grevinde F. S. E.
Knuth, født Løvenørn, Enke efter Kammerherre, Greve H. S. Knuth som beretti-
get til at indtræde i Udøvelsen af den oven nævnte Nominationsret.
Under 18. Decbr. 1884 bifaldt Konsistorium, efter Efori Indstilling, at Alum-
nus paa Elers Kollegium , cand. polit. N. N maatte være borte fra Kollegiet i
den Tid, han aftjente sin Værnepligt.
Under s. D. bifaldt Konsistorium, efter Efori Indstilling, at Alumnus paa
Elers Kollegium, stud. med. & chir N. N. i Decbr. 1884 og Jan. 1885 maatte
bo paa Kjøbenhavns Amts Sygehus som Kandidat.
I Anledning af et fra Student N. N., der havde gjort sig skyldig i forskjel-
lige Uordener, modtaget Andragende om, at han maatte beholde sin Bolig paa
Elers Kollegium indtil Febr. 1886, anmodede Konsistorium under 12. Febr. 1885
Eforus om at meddele Ansøgeren, at dette ikke kunde bevilges.
— Under 21. Maj 1885 bevilgede Konsistorium, at Alumnus paa Valken-
do ri s Kollegium, cand mag. N. N. maatte være borte fra Kollegiet i Septbr. Maa-
ned s. A., da han i Sommerferien og i September var bleven indkaldt til Militær-
tjeneste ved 1ste Artilleribataillon.
4. Kommunitetsstipendiet og Regen s beneficiet.
I Oktober 1884 modtog Kultusministeriet et Andragende fra Alumnus i det
grønlandske Seminarium, Stud. theol. N. N., hvori denne anholdt om Erstat-
ning for Rege ns b e n e fi cie t, som han til Fremme af sin Examenslæsning havde
fundet det tjenligst at opgive fra 1. Oktbr. s. A. Ansøgeren paaberaabte sig, -at
118
Universitetet 1884—1885.
han, for at fremme sit Studium med tilborlig- Kraft i det sidste Aar førend Ex-
amen, — som han agtede at indstille sig til i Sommeren 1885 — havde fundet
det nudvendigt at opgive sin Bopæl paa Kegensen, hvor det var ham vanskeligt
at opnaa den Ko og Ensomhed, som han følte saa stærk Trang til. Han anførte end
videre, at en Nervesvækkelse, som han led af, og hans Naturel i det hele havde
tilskyndet ham til dette Skridt, saa vel som de forskjellige med Livet paa Regen-
sen forbundne Udgifter. Han havde saaledes fundet det tjenligst for sig og sit
Studium at forlade Regensen, skjont han ikke vidste, om det offentlige vilde er-
statte ham det den ed lidte pekuniære Tab. At han i høj Grad trængte til en
saadan Erstatning, mente han at kunne godtgjøre ved en nærmere Forklaring om
sine pekuniære Korhold, hvori han paaviste. at han allerede ved modtagne Laan
var kommen i en meget betydelig Gjæld, og at det var ham umuligt at skaffe sig
yderligere privat Hjælp. Han ansøgte derhos tillige om Fornyelse af den Under-
støttelse af Kommunitetets Midler paa 25 Kr. maanedlig, som Ministeriet, efter at
han havde bestaact Artium, havde tilstaaet ham fra April 187y i 3V2 Aar. Ende-
lig forespurgte han, om han kunde vente at. modtage Kaldelse som Missionær i
Grønland, saa snart han efter bestaaet Embedsexamen var rede dertil, eller først
ved den eventuelle Afrejse til Grønland i April 1886.
1 sin til Stipendiebestyrelsen afgivne Betænkning over Sagen udtalte Regens-
provsten. at der uiaatte bestemt protesteres mod det af Ansøgeren brugte Udtryk
»Erstatning for Regensbeneficiet ;<■ ingen havde taget dette fra ham, han havde
frivillig opgivet det, og formentlig uden tilstrækkelig Grund. Regensprovsten havde
forinden forestillet ham det ufornuftige i hans Hensigt. Ansogeren havde et Ene-
værelse paa Regensen og vist nok lige saa megen Ro til at studere, som han
kunde faa andre Steder. Han havde imidlertid været bestemt paa at Hytte, og
han havde tillige udtalt for Regensprovsten, at han ikke behøvede Regeuseu, og
at han levede saa tarveligt, at han godt kunde komme ud af det med Kommuni-
tetet alene. Naar det nu viste sig, at Ansøgeren havde forregnet sig, burde han
formentlig bøde derfor, i alt Fald skyldte Regeuseu ham intet. Følgen af at be-
wlge ham 20 Kr. maanedlig i Huslejegodtgjørelse vilde blive den, at mange Re-
gensianere meldte sig ud og stillede den samme Fordring; der var allerede frem-
kommet Forespørgsler, om dette lod sig gjøre. Man burde være forsigtig med at
yde denne Huslejehjælp; Islændernes Privilegium i denne Henseende var i hoj
Grad trykkende for Kommunitetet og Regeiisen, og at udvide det til grønlandske
Alumner vilde være overmaade misligt. Som Alumner af det groulandske Semi-
narium fik theologiske studerende Kommunitetsstipendiet og Regensen tidligere, end
de ellers vilde faa det, og uden Hensyn til, om deres Exjimenskarakter ellers vilde
udelukke dem derfra; der var næppe heller noget Exempel paa, at disse Benefi-
cier vare fratagne nogen Alumnus for Forsømmelse af Studiet. Derimod var det
nylig indtruffet, at en Alumnus havde opgivet det theologiske Studium, efter at
han i 4 Aar havde havt Regensen. Der kunde vist uok i det hele være Grund
til for de grønlandske Alumners Vedkommende at forlange strængere Garantier
end de, der nu fordredes, f. Ex. at de ved Slutningen af hvert Semester skulde
forevise en Flidsattest Ira det grønlandske Seminarium.
Ved at fremsende den anførte Erklæring udtalte Bestyrelseskomiieen for
Kommunitetets Stipendievæsen, at der selvl'olgelig ikke kunde være Tale 0111 nogen
Legat- og- Stipendievæsen.
119
Ret for And rageren til at faa Erstatning- for Regensbeneficiet i Form af Husleje-
godtgjorelse. Den Adgang, som ved Finansloven for 1884—85, jfr. Anmærk-
ningerne til Kommunitetets Budget i Forbindelse med Udvalgsbetænkningen
(Rigsdagstid. for 1883—84 Tillæg B, Sp. 490), var blevet tillagt de i Hen-
hold til Reglement af 11. Febr. 1848 § 4, jfr. §9, privilegerede Ansøgere om
Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, til under visse Forudsætninger at vælge
Huslejegodtgjorelse i Stedet for det sidst nævnte Beneficium, vedkom ikke de
grønlandske Alumner, og kunde allerede af den Grund ikke finde Anvendelse her,
ganske bortset fra, at hin Adgang ikke kunde benyttes af dem, der havde givet
Afkald paa Regensbeneficiet. Der kunde altsaa kun være Spørgsmaal om af Bil-
lighedshensyn at forunde Ansøgeren en saadan Erstatning. Men Stipendiebesty-
relsen maatte i saa Henseende ganske henholde sig til, hvad der af Regensprov-
sten var bemærket. Ansøgeren havde med fuld Bevidsthed om, at han opgav et
Gode, for hvilket lian ikke kunde vente nogen Erstatning, givet Afkald paa Regens-
beneficiet, uagtet dette blev fraraadet ham af Regensprovsten. Under disse Om-
stændigheder og med særligt Hensyn til de af Regensprovsten fremhævede Mis-
brug. der saa let kunde finde Sted for de grønlandske Alumners Vedkommende,
maatte Stipendiebestyrelsen bestemt fraraade, at der ad extraordinær Vej ydedes
Andrageren en saadan Erstatning, som lian ansøgte om Der vilde derved
være skabt et Præcedens, som let kunde faa meget uheldige Konsekvenser.
De i Regensprovstens Skrivelse berørte, men ikke Umiddelbart med denne
Sag i Forbindelse staaende Spørgsmaal forbeholdt Stipendiebestyrelsen sig at tage
under nærmere Overvejelse.
Stipendiebestyrelsens og Regensprovstens Erklæringer ble ve under 5. Novbr.
tilstillede Ministeriet af Konsistorium, som i Henhold til de deri fremkomne
Udtalelser bestemt fraraadede, at der ydedes den paagjældende den af ham an-
søgte Erstatning.
Under 16. Decbr. tilkjendegav Ministeriet Andrageren, at den ansøgte Hus-
lejegodtgjorelse som Erstatning for Regensbeneficiet ikke kunde tilstaas ham, at
der for Tiden ikke var noget Beløb disponibelt, hvoraf den ham tidligere af Mi-
nisteriet tillagte, maanedlige Understøttelse kunde tilstaas ham, samt at hans
Lønning som Missionær i Grønland først vilde tage sin Begyndelse fra den Dag,
han ankom til Grønland.
— Student Einar Benediktsson, der i Sommeren 1876 som Privatist bestod
Afgangsexamen ved Reykjavik Skole, men paa Grund af Sygdom og uheldig Skibs-
lejlighed forst kom til Universitetet ca. 1 Va Maaned efter Semestrets Begyndelse,
anholdt om, at der maatte blive tilstaaet ham Kommunitetet og Regensen, eller
hvis alle Pladser paa Regeosen vare optagne, en Huslejegodtgjorelse i Stedet for
sidst nævnte. Med Hensyn til dette Andragende udtalte Stipendiebestyrelsen, at
Ansøgeren, da han ikke havde indfundet sig i rette Tid, ikke vilde kunne be-
tragtes som privilegeret Kommunitetsalumnus efter Regi. 11. Febr. 1848 § 4 Nr.
I, hvorimod der vilde kunne være Spørgsmaal om at tilstaa ham en Understøttelse
af Kommunitetets Udgiftspost l b. 1., under hvilken var bevilget 800 Kr. blandt
andet til Stipendier for islandske studerende uden for de i Regi. § 4 Nr. 1 nævnte
Tilfælde, hvor der maatte være særlig Anledning dertil, jfr, Aarb. 1875—76 S.
120
Universitetet 1884—1885.
70 ff. og" 1877—78 S. 364. Da Grunden til lians forsinkede Afrejse havde været
Sygdom, — hvilket dog-, paa Grund af at der temmelig pludselig- blev Skibs-
lejlighed for ham, ikke havde kunnet oplyses paa behørig Maade ved Lægeattest,
da Lægen var borte paa længere Rejse, — og der kun var Tale om en For-
sinkelse af c. 2 Maaneder, troede Stipendiebestyrelsen at kunne anbefale ham
til en extraordinær Hjælp lig med Kommunitetet samt Erstatning for Regensen. I
Skrivelse af 12. Novbr. 1884 tiltraadte Konsistorium Stipendiebestyrelsens Er-
klæring og indstillede, at der af Kommunitetets Udgiftspost 1. b 1. tilstodes An-
sogeren en Uiulerstottelse af samme Storrelse som Kommunitetsstipendiet samt i Er-
statning for Regeusbeneficiet af Kommunitetets Udgiftspost 1 a en Huslejelijælp af 20
Kr. inaanedlig, saa læuge indtil der kunde tildeles ham en ordinær Stipendieportion.
Under 24. s. M. bifaldt Ministeriet denne Indstilling.
— Ved Skrivelse af 25. Novbr. 1884 har Konsistorium tilstaaet islandsk
Lægekandidat Thorgrimur Tliordarson den ordinære Understøttelse af Kommunitetets
Udgiftspost 1. e. fra 1. s. M. at regne.
5. Kommunitetets Rejsestipendier og Oprettelsen af Stipendie-
portioner til Understøttelse af unge Videnskabsmænd.
Under 9. Juni 1883 fremkom en Indstilling fra Konsistorium om, at den
Sum af 4000 Kr., der paa Kommunitetets Udgiftspost 10 hidtil havde særet be-
vilget til R e j s e u nd erstø tteleer, maatte blive forhojet til 6000 Kr. Konsistorium
bemærkede i denne Henseende, at det bevilgede Beløb i en længere Aarrække
havde vist sig utilstrækkeligt til at fyldestgjøre de Krav, som stilledes til Be-
villingen. Medens, el ter en Opgjørelse fra de sidste 11 Aar, gjennemsnitlig 10
livert Aar have ansøgt om Rejseunderstøttelser af den nævnte Konto, havde gjennem-
snitlig kun 7*/ii kunnet erholde saadan Understøttelse. Tog man herved i Be-
tragtning, at regelmæssig kun de. der med Føje kunde gjore Krav paa Rejse-
understottelse, meldte sig som Ansøgere, vilde det forstaas, at Konsistorium
levende maatte beklage, at man maatte afvise Ansøgere af Mangel paa Midler.
Hertil kom imidlertid, at det neden for anførte Gjennemsnitstal af de Beløb, der
kunde ydes i Rejseunderstøttelse, var uforholdsmæssig lille, og som oftest langt
mindre, end Ansøgerne havde behov, for at et bedre videnskabeligt Udbytte af
Rejsen kunde opnaas. De anførte Savn fandt tilstrækkelig Forklaring i den Om-
stændighed, at Kontoens Belob ikke var blevet forhøjet siden Finansloven for
1859—60. Konsistorium maatte derfor, i Overensstemmelse med hvad Lands-
tingets Finansudvalg i sidste Session havde udtalt, indtrængende anbefale, at
Kontoen søgtes forhøjet. De Videnskabsmænd, der havde erholdt Rejseunder-
støttelse af Kommunitetets Midler, havde gjennemsnitlig for de sidste 11 Aar
erholdt 550 Kr. hver. Gik man ud fra, at alle de 10, der gjennemsnitlig hvert
Aar havde meldt sig som Ansøgere, burde have Understøttelse i det Forhold, som
de, der have ansøgt, have faaet, vilde dette svare til en Forhøjelse af 1500 Kr.
Da man imidlertid, som oven for bemærket, meget maatte ønske, at der i paa-
kommende Tilfælde kunde ydes en noget rigeligere Understøttelse end hidtil,
maatte man anbefale, at Kontoen søgtes forhojet men 2000 Kr.
Indstillingen var bilagt med en Erklæring fra Kvæstor, som udtalte, at
Kommunitetet havde rigelige Midler dertil, og at der kunde saa meget mindre
Legat- og Stipendievæsen.
121
være noget til Hinder for at søge den omhandlede Forhøjelse paa Finanslov-
forslaget for 1884—85, som Landstingets Finansudvalg udtrykkelig havde op-
fordret Ministeren til at foreslaa en Forhøjelse.
I Henhold til Ministeriets Resolution af 27. Juni 1883 blev den af Konsi-
storium foreslaaede Forhøjelse af Bevillingen optaget paa Forslaget til Finans-
loven for 1884 — 85, men Folketinget nægtede at bevilge det begjærede Beløb.
Konsistorium indstillede paa ny under 16. Juni 1884, at den omspurgte For-
højelse maatte blive gjenoptaget paa det næste Finanslovforslag. Idet Konsistorium
i det hele henholdt sig til sine Udtalelser fra forrige Aar, fremhævede det, at
man paa Grund af Bevillingens Utilstrækkelighed havde maattet afvise fuldt
kvalificerede Ansøgere, og ikke havde kunnet tilstaa Understøttelser med tilstræk-
kelige Beløb. Dette Forhold var selvfølgelig pinligt for Universitetet, og det
kunde let øve en hæmmende Indflydelse paa den videnskabelige Stræben her
hjemme, naar Midlerne til en Vexelvirkning med Udlandets aandelige Bevægelser
fattedes. Idet Konsistorium ikke kunde opgive Haabet om, at det maatte lykkesat
gjennemføre Forslaget, maatte det derfor indtrængende anbefale dettes Gjenoptagelse.
Ministeriet stillede atter Forslag om en Forhøjelse af Kontoen med 2000 Kr.
for Finansaaret 1885 — 86. Da der ikke tilvejebragtes nogen regelmæssig Finanslov,
bortfaldt Forslaget atter. Det blev derefter gjenoptaget paa Finanslovforslagene
for 1886—87 og 1887—88; paa Ministeriets Budget for 1887—88 er derpaa op-
taget et Beløb af i alt 6000 Kr.
— Ved Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 19.
Juli 1883 henledede Konsistorium Opmærksomheden paa en Sag, der tidligere havde
været Gjenstand for Forhandling, nemlig Oprettelsen af Universitetsstipendier
for yngre Videnskabsmænd, beregnet paa, i Lighed med J. L. Smiths Legat,
at lette Adgangen til videnskabelig Uddannelse navnlig for saadanne, som kunde
antages at besidde Anlæg for en Lærervirksomhed ved Universitetet (jfr. om den
tidligere Forhandling Aarb. for 1876—77 p. 11—25).
Konsistorium bemærkede nu, at det ofte i sine Overvejelser havde maattet
vende tilbage til sit den Gang fremsatte Forslag, da det stadig viste sig vanske-
ligere ved Hjælp af J. L. Smiths Legat at tilfredsstille den Trang, der havde
gjort sig gjældende med Hensyn til at fremhjælpe Udviklingen af unge Videnskabs-
mænd, dels fordi der blandt Videnskabens Dyrkere var en større Tilgang end
tidligere, dels ogsaa fordi man, under den nu herskende Trang til fra de enkelte
Videnskaber at udsondre enkelte Grene af disse og gjøre dem til Gjenstand for
et mere indgaaende videnskabeligt Studium, ofte maatte ønske at kunne under-
støtte slige Specialstudier. Ved en statistisk Opgjørelse, der var foretaget med
Hensyn til J. L.Smith's Legat, havde det vist sig, at der i de sidste 20 Aar havde
foreligget i alt 348 Andragender fra 125 Ansøgere; af disse havde imidlertid kun
50 opnaaet den ansøgte Understøttelse, og i Regelen havde de paagjældende meget
ofte maattet gjentage deres Ansøgning, førend man havde set sig i Stand til
at tilstaa dem Legatet. Tog man herved i Betragtning, at de allerfleste af
disse vare Videnskabsmænd, hvis fortsatte Studier Universitetet i høj Grad maatte
ønske at støtte, men som man nu enten slet ikke eller først sent kunde give
nogen Hjælp, vilde det findes forklarligt, at man levende maatte ønske at have
andre Midler, der i' denne Henseende kunde suplere Smiths Legat. Under
Universitets Aarbog.	1(5
122
Universitetet 1884 — 18S5.
disse Omstændigheder vilde det. være i høj Grad ønskeligt og væsentlig bidrage
til at bevare og udvikle for Videnskaben do efterhaanden fremstaaende, til
videnskabelig Virksomhed anlagte Personer, om Kommunitetet traadte hjælpende
til, og dette vilde være ganske i Overensstemmelse med den Anvisning paa An-
vendelsen i denne Retning af Kommunitetets Midler, som laa i det ved Reglement
11. Febr. IK48 indførte Kandidatstipendium. Det vilde være en videre Udvikling
af denne Tanke, hvortil der under de for Hnanden værende Forhold maatte siges
at være en særlig Trang. Stipendieportioner paa 1000 Kr. hver. givne paa et
kortere Aaremaal, vilde .Konsistorium anse for passende. Hvor mange saadanne
Portioner, der saaledes maatte anses for nødvendige, lod sig vanskelig sige; kun
det kunde man sitre, at deres Tal mindst maatte være 5.
Konsistorium maatte derfor indtrængende anbefale, at der paa Kommunitetets
Budget fsom en ny Underafdeling paa Udgiftspost 1 ei optoges en Bevilling paa
500() Kr., nemlig til :> Stipendieportioner å 1000 Kr. til Understøttelse af unge
Videnskabsmænd.
Med Indstillingen fulgte en Skrivelse fra Universitetets Kvæstor, hvori ud-
taltes. at da Kommunitetet af sine rieelige Midler kun ydede et aarligt Ridrag af
1000 Kr. til Understøttelse af Kandidater, syntes der at være god Anledning til
at ^oge opnaaet et større Ridrag i det omhandlede Ojemed.
Konsistoriums Indstilling blev i Folge Ministeriets Resolution af 25. Juli
1K83 taget til Følge ved Forslaget til Finanslov for 1884- 85, men den begjærede
Revilling nægtedes af Rigsdagen.
Under 10. .Juni 1884 fremkom Konsistorium paa ny med det samme Forslag,
idet det under Henvisning til sine tidligere Udtalelser tilføjede den Oplysning, at
der i Juni Termin 8. A. havde meldt, sig 10 kvalificerede Ansøgere om den eneste
ledige Plads af Smiths Legats Stipendier for Kandidater. Konsistorium anbefalede derfor
indtrængende, at Forslaget optoges paa ny for næste Finansaars Vedkommende, og det
fremhævede særlig, at naar man ved Kommunitetets Hjælp søgte at fremhjælpe saa vel de
forberedende Studier for Universitetsuddannelse som de egentlige akademiske Studier,
men nægtede at understotte de videre gaaende Studier, stillede man derved de
ubemidlede unge Videnskabsmænd overmaade uheldig. Det vilde da sikkert vise
sig, at mangen en dygtig ung Videnskabsmand blev tvungen bort fra deres viden-
skabelige Rane, fordi han selv manglede Midler til et. fortsat videnskabeligt, Studium.
Ministeriet stillede atter Forslag om den samme Bevilling for Finansaaret
1885—86, men under Mangelen af en regelmæssig Finanslov for dette Finansaar
tilev Forslaget ikke gjennemført. Paa Finanslovforslagene for 1880-— 87 og 1887—88
blev Forslaget derefter gjenoptaget; paa Ministeriets Budget for 1887—88 er
derpaa optaget et Beløb af 5000 Kr.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1884—85 valgte den akademiske Lærerfor-
samling d. 10. Oktbr. 1K84 Prof., Dr. theol. C. H. Scharling, der tiltraadte Rek-
toratet d. 13. JSovbr. s. A.