Forelæsninger, øvelser og Examina,	21
Dr. Boas, fandt Ministeriet ham at være nærmest kvalificeret til at overtage det
ledige Embede, og Cand. Levinsen blev derfor, efter at være indstillet af Mini-
steriet, under 23. April 1885 udnævnt til 2den Inspektor ved Museet, altsaa sam-
tidig med, at Dr. Meinert udnævntes til som 1ste Inspektor at overtage den efter
Prof. Schiødtes Dod ledige Bestyrelse af Museets tredje Afdeling (jfr. ovenfor).
III. Forelæsninger, Øvelser og Gxamina.
1. Bestemmelser, ved ror ende alle eller flere Fakulteter.
Da der ved Benyttelsen af Universitetets Avditorier, navnlig af det theologiske
Fakultets sædvanlige Avditorium Nr. 10 tilde filosofiske Forelæsningers Afholdelse*)
havde vist sig forskjellige Vanskeligheder, anmodede Konsistorium under 15. Septbr.
1884 Udvalget om Tiden for de filosofiske Forelæsninger om at træde sammen og
gjore Forslag til Ordningen af denne Sag. Under 7. Oktbr. indberettede
Udvalget derefter, at det havde holdt et Møde, paa hvilket det viste sig, at der
allerede var truffet Overenskomst mellem de paagjældende Docenter, hvorved
Sagens gode Ordning var sikret for det nærværende samt for næstkommende
Semester, men at der ikke for Tiden lod sig iværksætte en Overenskomst for
et længere Tidsrum ad frivillig Vej. Da Sagen saaledes var bragt i Orden,
havde Udvalget ikke troet at burde indlade sig paa at bringe noget Forslag til
Veje til Afhjælpning af senere mulige Vanskeligheder i denne Sag. Efter at
Konsistorium under 13. s. M. havde meddelt det theologiske og det filosofiske
Fakultet Underretning herom, bemærkede først nævnte Fakultet i Skriv, af 5.
Novbr., at Fakultetet maatte udtale Haabet om, at Avditoriet atter snart maatte
blive stillet til dets Raadighed ogsaa i de Timer, Mandag og Onsdag Kl. 12—1,
hvori det nu var blevet overladt til de filosofiske Forelæsningers Afholdelse, da
den nævnte Ordning brød den Sammenhæng mellem de theologiske Forelæsninger,
som af Hensyn til Tilhørernes Tid og Tarv var i saa høj Grad ønskelig.
— I Skrivelse af 20. Septbr. 1884 henledede Prof. Joh's Steenstrup Kon-
sistoriums Opmærksomhed paa den store Tilstrømning, der i de senere Aar havde
vist sig at være til de paa Universitetet holdte Forelæsninger. Af Tilhørerne
vare ved mange af Forelæsningerne imidlertid kun en mindre Del egentlige
studerende, men derimod almindelig Kundskabssøgende. Da denne Universitetets
Virksomhed som almindelig Dannelsesanstalt formentlig ikke var saa bekjendt,
som den fortjente at være, syntes der at være god Grund til at drage Omsorg
for, at denne Side af Universitetets Virksomhed blev bekjendt, ligesom det ogsaa
vilde have sin store^Betydning at have Oplysninger om den omtrentlige Størrelse
af den daglige Tilhørerkreds, naar der snart maatte blive Tale om en Udvidelse
af Universitetets Lokaler paa Grund af den manglende eller knappe Plads.
Paa de ved Forelæsningerne cirkulerende Lister, plejede i Almindelighed kun de
studerende, og ikke de andre Tilhørere, at tegne deres Navne, og et Paabud om,
at alle Tilhørerne skulle tegne sig paa Listerne, vilde formentlig ikke blive etter-
kommet. Han'henstillede derfor, om der paa en eller anden Maade maatte blive
draget Omsorg for, at Oplysninger om Universitetets virkelige Frekvens af Til-
*) jfr. Univ. Aarbog 1883-84 S. 11—13.
22
[Universitetet 1884—1885.
horere bragtes til Veje, f. Ex. ved at det overdroges en Mand jævnlig at foretage
Tællinger ved de forskjellige Forelæsninger. Efter at Sagen havde været til For-
handling paa et d. 18. Dec. 1884 holdt Lærermøde, udtalte Lærerforsamlingen
som sit Onske, at Kektor ved Begyndelsen af det kommende Semester skulde ud-
sende Cirkulærskrivelse til alle Fakulteter for at paaminde Medlemmerne om , at
de vare pligtige til at indsende Tilhørerlister baade ved Semestrets Begyndelse
og dets Slutning, og at, hvor Tilhorernes Antal omfattede andre end de studerende,
maatte vedkommende Docent opgive Tilhorernes Antal efter et Skjon eller en be-
stemt Optælling. I Henhold hertil udsendte Kektor under 13. Jan. 1885 et Cirkulære
til Fakulteterne.
— Ved Cirkulære af I. .Tuni 1885 anmodede Konsistorium Fakulteterne om
at paalægge samtlige under Fakultetet horende Universitetslærere at drage Om-
sorg for, at Tobaksrygning ikke fandt Sted paa Universitetet saa lidt under skrift-
lige Ovelser som ved Forelæsninger og Examinatorier.
2. Den filosofiske Prøve.
Et Andragende fra N. X., 30 Aar gammel, om Tilladelse til, naar han i
Sommeren 1885 hårde underkastet sig Afgangseiamen for studerende, umiddel-
bart derefter at maatte indstille sig til den filosoliske Prøve, fraraadedes af det
filosofiske Fakultet i Skriv, af 5. Febr. 1885, da en saadan Fremrykning af
den naturlige Kækkefolge i Studierne ikke kunde anses ønskelig, ligesom Bevil-
gelseu af dette Andragende formentlig vilde skabe et uheldigt Præcedens, da der
i de senere Aar var kommet saa mange til Universitetet i en ældre Alder, hvilke
vilde kunno anfore netop do samme Grunde som Ansøgeren; det maatte ogsaa
antages, at netop for dem, der i en senere Alder bleve Studenter, vilde Forbe-
redelsen til den filosofiske Prøve sikkert ikke forlænge Studietiden i nogen synder-
lig Grad. Ministeriet afslog Andragendet under 16. s. M.
3. Forelæsninger og Examina under det the o logiske Fakultet.
I et Andragende fra Cand. polyt. N. N., der var fodt i Aaret 1841 og i
1859 var blevet Student med Udmærkelse samt i 1866 havde underkastet sig
Examen i anvendt Naturvidenskab med Iste Karakter og dorefter havde været an-
sat som Assistent ved Veterinær- ogLandbohøjskolens samt Universitetets kemiske
Laboratorier, anholdt denne om, at han, der agtede at begynde det theologiske
Studium, paa Grund af sin fremrykkede Alder, maatte fritages for Studiet af det
hebraiske Sprog. I sin under 5. Novbr. 1884 afgivne Erklæring ytrede Fakul-
tetets Flertal (ProlT. Scharling, Madsen, Sthyr og Buhl), at det, da Kundskab til
en Del af det gamle Testamente i Grundsproget var en Exameusfordring, som
ikko burde opgives, ikke kunde tilraade at bevilge Andragendet, for saa vidt det
gik ud paa, at Ansøgere« fritoges fuldstændig for enhver Prøve i Hebraisk.
Derimod mente det, hvor megen Betænkelighed det end, under den forllaanden
værende Tilstrømning til det theologiske Studium af ældre Mænd fra andre Livs-
stillinger, maatte nære ved at gaa ind paa saadanne betydelige Lettelser, at der
her forelaa et Tilfælde, hvor man, af Hensyn af Ansøgerens fremrykkede Alder og
hans særlige videnskabelige Dygtighed, der uden Tvivl maatte have givet ham en
saadan Modenhed, at han ved at læse et mindre Afsnit af det gamle Testamente
Forelæsninger, øvelser og Exaniina.
23
i Grundsproget, maatte kunne erhverve sig de sædvanlige Forudsætninger for
senere videre Udvikling, troede at kunne tilraade, at der tilstodes Ansøgeren den
Lettelse, at han enten helt fritoges for den foreløbige Prøve i det hebraiske
Sprog, eller at det Pensum, hvori han skulde prøves, indskrænkedes til 1ste
Mosebog, samt at Fordringerne ved Embedsexamen for hans Vedkommende ind-
skrænkedes til, at han foruden det sædvanlige Kjendskab til Bibelhistorie og Ind-
ledning skulde kunne fortolke lste Mosebog i Grundsproget, medens det sædvan-
lige Pensum af Salmer og profetiske Skrifter af ham blev at læse og fortolke
efter den danske Oversættelse. Flertallet ansaa sig derhos forpligtet til samtidig
at udtale, at herved ikke burde være dannet et Præcedens for Ansøgere, der ikke
i deres videnskabelige Fortid i Forening med deres Alder havde en saadan Ad-
komst til Letheden i Studiet som Ansøgeren. I Anledning af Mindretallets Votum
skulde Flertallet udtale, at der ikke lod sig hente noget Bevis i den foreliggende
Sag fra den Kjendsgjerning, at der havde været Tider i Kirkens Historie, hvor
der stilledes andre Fordringer til Præsternes Uddannelse end nu. Den samme
Betragtning maatte kunne gjøres gjældende over for næsten ethvert af de theologiske
Fag; og særlig, naar Talen var om Bibelens Grundsprog, vilde et luthersk Fakul-
tet ikke kunne glemme den Vægt, som Luther og de andre Reformatorer havde
lagt paa Kjendskab til de Sprog, hvori de hellige Skrifter vare affattede. Fler-
tallet maatte derfor fastholde Fordringen om Kjendskab til det hebraiske Sprog i
den Udstrækning, som behøvedes til at kunne benytte de almindelige exegetiske
Hjælpemidler til det gamle Testamente, ligesom det ogsaa maatte henvise til den
væsentlige Betydning, som et saadant Kjendskab havde ved Studiet af det nye
Testamente. I Modsætning til Mindretallet maatte det derfor i den foreliggende
Sag hævde, at det Arbejde, der krævedes til at kunne læse lste Mosebog i Grund-
sproget, rigelig vilde lønne sig for Ansøgeren. Angaaende den af Mindretallet
foreslaaede Nedsættelse af en Kommission, der skulde overveje, hvilke Regler man
skulde følge i lignende Tilfælde, vilde en saadan Foranstaltning efter Flertallets
Mening næppe vise sig hensigtsmæssige da de enkelte Tilfælde i Følge Sagens
Natur vilde være saa indbyrdes forskjellige, at almindelige Regler ikke lod sig
opstille; hvert Tilfælde maatte overvejes og bedømmes for sig efter de enkelte
Ansøgeres personlige Forudsætninger.
Mindretallet (Prof. Nielsen) mente, at, ihvorvel Kjendskab til det gamle
Testamente i Grundsproget var i høj Grad ønskelig for Præsterne, vilde der dog
i dette særlige Tilfælde være Grund til at opgive denne Fordring. Kirkens
Historie udviste, at ikke blot enkelte Mænd, men hele Generationer af Lærere, havde
gjort udmærket Fyldest som Menighedens Lærere, ja selv som Exegeter, uden at
have været i Besiddelse af hebraiske Kundskaber. Mindretallet nærede som Følge
deraf ingen Betænkelighed ved, hvor saa uomtvistelige Beviser paa Aandsdannelse
og Arbejde i andre Retninger forelaa, at fravige det almindelige Krav, navnlig
ogsaa fordi det mente, at den Tid, der af en Mand i Ansøgerens Alder maatte
sættes ind paa at naa det Maal, som Flertallet ønskede stillet, ikke vilde staa i
rimeligt Forhold til det Arbejde, som vilde vindes derved. Mindretallet udtalte
derfor ønsket om, at Ansøgeren helt fritoges for Studium af det hebraiske Sprog,
mod at han, efter Fakultetets nærmere Anvisning, satte sig i Stand til at godt-
gjøre en Fortrolighed med det gamle Testamente i Oversættelse i et Omfang, som
24
Universitetet 1884 — 1885.
gik ud over det, der sædvanlig forlangtes. Med Hensyn til det af Flertallet tagne
Forbehold angaaende mulige Konsekvenser af en Dispensation i nærværende Tilfælde,
kunde Mindretallet til en vis Grad dele dette; det havde dog helst set, at Spørgs-
maalet om ældre Mænds Adgang til Præsteembeder blev taget op i dets Helhed,
inden denne Dispensation blev givet, og onskede i høj Grad, at dette maatte ske,
inden den næste gaves. Mindretallet vilde have foretrukket, at der, i Tilfælde som
det foreliggende, maatte knnne henvises til en af Landets Biskopper, og, da lig-
nende Tilfælde utvivlsomt vilde forekomme i den nærmeste Fremtid, maatte det
meget ønske hele dette Spørgsmaal gjort til Gjenstand for en alsidig Drøftelse
i en Kommission, hvor ogsaa Kirken var repræsenteret. Ministeriet bifaldt der-
efter under 5. Dec. s. A., at Andrageren fritoges for den foreløbige Prøve i det
hebraiske Sprog samt at Fordringerne ved Embedsexamen for hans Vedkommende
indskrænkedes til, at han kunde gjørc Kede for 1ste Mosebog paa Grundsproget.
-- Under 18. Marts 1S85 meddelte Ministeriet Cand. jur. N. N., der var i
en Alder af 39 Aar og nu onskede at underkaste sig den theologiske Embeds-
examen, Tilladelse til at indstille sig til denne Examen uden at tage de særlige
Prøver i Hebraisk cg patristisk Latin, Det theologiske Fakultet udtalte i sin Er-
klæring af 28. Febr. s. A., at der efter dets Skjøn i Ansøgerens personlige For-
hold og fremrykkede Alder maatte ligge en tilstrækkelig Grund til at fritage ham
for den hebraiske Prøve, ligesom den Omstændighed, at han havde taget juridisk
Examen kunde tale for, at han ikke behøvede at underkaste sig den patristiske
Pro ve.
— Ved Skrivelser af 2. Oktbr., 1. 13. og 19. Novbr. 1884, II. og 14.
Marts, 9. April, 1. og 11. Juni, 14. og 28. Juli samt 28. Avgust 18S5 har Mi-
nisteriet meddelt Tilladelse til at aflægge de befalede praktiske Prøver, uanset at
de paagjældendo ikke havde deltaget i Pastoralseminariets øvelser.
4. Forelæsninger og Examina under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
Fakultetet har under 20. April 1885 vedtaget følgende Ordensbestemmelser
for de under Fakultetet horende Examina, med Hensyn til hvilke bemærkes, at det
i Parenthes satte ikke gjælder den statsvidenskabelige Examen og juridisk Exa-
men for ustuderede. Ordensbestemmelserne for den statsvidenskabelige Examen
har derhos i Slutningen af § 2 folgende Tilføjelse: »Ved Prøven i Danmarks
Statistik bestemmes der for hver enkelt Opgave, hvilke Hjælpemidler Kandidaterne
tor benytte«, og for den juridiske Examen for ustuderede er Ordet »Kandidater«
ombyttet med »Examinander«.
1ste Afsnit § 1. Samtlige Opsynsmænd skulle være til Stede lU Time
før Prøven begynder. § 2. Samtlige Opsynsmænd skulle inspicere i hele den
til enhver Opgaves Besvarelse tilstaaede Tid. § 3. Det til Besvarelse stillede
Spørgsmaal maa ikke meddeles nogen uden for Avditoriet, førend det er besvaret
af de paagjældende. § 4. For de Boger, som af Opsynsmændene laanes af
Universitetets Bogsamling, skal henlægges en af vedkommende Kandidat under-
skrevet Seddel, og Bøgerne skulle efter Afbenyttelsen strax bringes tilbage til
deres Plade.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
25
2 det Afsnit. § 1. Ved de skriftlige Udarbejdelser er det tilladt at be-
nytte Lovbøgerne, Forordningssamlingen eller Udtog af samme, Lovtidende, Re-
skriptsamlingen, Ministerialtidende A., de ældre Love, (Corpus juris Justinianei
og Corpus juris Antejustinianei,) eller enkelte Dele af disse Samlinger. § 2. I
Lovbøgerne og Lovsamlingerne maa vel Parallelsteder være tilskrevne, men intet
derud over gaaende Fortolkningsbidrag. (Dog er det tilladt at supplere Registret
til Corpus juris civilis ved Tilskrivninger.) Alle andre skrevne Hjælpemidler ere
forbudte, selv om de kun indeholde Angivelse af parallele Lovsteder, følgelig
ogsaa Lovbøger, eller Særtryk af Love, gjennemtrukne med Blade, paa hvilke
slige Antegnelser findes. Brug af juridiske Bøger, som indeholde Systemer, Af-
handlinger, Kommentarer eller overhovedet andet end Lovsamlinger, er ikke tilladt,
og derfor maa Kollegialtidenden, Stændertidenden, Rigsdagstidenden, Departements-
tidenden eller Ministerialtidende B. ikke afbenyttes, lige saa lidt som Lovlexika,
Domssamlinger eller juridiske Tidsskrifter. (§ 3. Latinsk Ordbog maa ikke af-
benyttes.) § 4. At modtage Hjælp af nogen anden eller give Hjælp til andre,
og lige saa enhver Samtale eller anden Kommunikation mellem Kandidaterne er
forbudt. Heller ikke er det tilladt at laane hverandres Lovbog. Ønsker nogen
ellers af andre at laane Bøger eller andet, har han at henvende sig til Inspektor,
som kan tillade, at Laanet finder Sted under saadanne Forsigtighedsregler, at
Misbrug udelukkes. Begjæring om Laan af Dele af Universitetets Bogsamling
skal meddeles Inspektor skriftlig. § 5. Forefindes hos nogen utilladte Hjælpe-
midler, eller befindes nogen at give Hjælp til andre eller at benytte sig af en
andens Hjælp, kan han vente at blive bortvist fra Examen. Inspektor har at ind-
berette til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvad i saa Henseende fore-
falder, og til samme at indsende de Hjælpemidler, som han hos nogen antræffer
og anser for utilladelige, hvorefter Fakultetet træffer Bestemmelse i Sagen. § 6.
Afhandlingen betegnes med vedkommendes Nummer, ikke med Navn. Opgaven
skrives oven over Afhandlingen som Titel. Der maa paa hvert Stykke Papir, som
afleveres, angives saa vel Nummeret, som hvor mange Stykker der i det hele
er, hvorhos hver Side skal være nummereret. I Fald .nogen opgiver at besvare
Opgaven, bør han dog aflevere et Stykke Papir, betegnet paa den anførte Maade.
Renskriften af Afhandlingerne skal skrives paa Papir, sammenlagt i Kvart, ikke
i Folio. § 7. Saa snart Opgavens Oplæsning er begyndt, tilstedos der ikke
nogen Adgang til Lokalet. Kandidaterne maa derfor være til Stede, inden Univer-
sitetsuret slaar helt Slag. § 8. Senere medbragte Boger maa forevises. Det
er ikke tilladt at ryge Tobak eller lade sig bringe varm Mad. Det tilstedes ikke
nogen midlertidig at forlade Avditoriet uden i Nødstilfælde. Tilladelsen kan kun
gives en ad Gangen i hvert Avditorium, og en Opsynsmand maa ledsage den
paagjældende. § 9. Der vil ikke af Censorer eller Fakultetets Medlemmer blive
meddelt Kandidaterne nogen Oplysning om deres Afhandlingers Beskaffenhed,
førend den fælles Censur er afholdt. § 10. Ved den mundtlige Prøve er det
ikke tilladt at læse op af eller se i Lovbogen eller Lovsamlingen eller enkelte
Love, førend den examinerende Professor tillader det.
Universitets Aarbog.
4
26
Universitetet J 884—1885.
•> P orelæsninger og Lxamina under det lægevidenekabelige
Fakultet.
Et Andragende fra Dyrlæge og Landbrugskandidat N. N., der forberedte sig
til lægevidenskabelig Embedsexamen, om Tilladelse til at faa sine Hovedkarakterer
i Kemi, Fysik, Zoologi og Botanik overførte til lægevidenskabelig Embedsexamen,
blev af det lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 28. Novbr. 1884 fraraadet, hvori-
mod Fakultetet i Betragtning af Andragerens godo Exameuskarakterer, navnlig i de
4 paagjældende Fag, samt hans Alder og øvrige personlige Forhold aubefalede, at
han blev fritaget for at underkaste sig den lægevidenskabelige Forberedelses Ex-
amen, saaledes at haus Embedsexamen vilde være at beregne af 14 i Stedet for
af 16 Specialkarakterer og i øvrigt med Hensyn til Hovedkarakterens Udregning
under Iagttagelse af de gjældende Regler. Ministeriet bifaldt under 1. Dec.
s. A. denne Indstilling.
Under 7. April 1885 meddelte Ministeriet, efter Anbefaling fra det lægeviden-
skabelige Fakultet, Student N. N., der paa Grund af Svagelighed havde maattet
forlade Studeringerne og som i April 1883 havde underkastet sig Havebrugs-
Examen med »1ste Karakter med Udmærkelse«, Fritagelse for Examination i Kemi
Fysik og Botanik ved den lægevidenskabelige Forberedelses Examen, saaledes at
han kun havde at underkaste sig Prøven i Zoologi, ved hvilken Prøve han i det
mindste maatte opnaa Karakteren baud. illaud Imi gr., og saaledes at hans Em-
bedsexamen i sin Tid vilde blive at beregne alene ved Summen af de 14 Special-
karakterer, der gives ved denne Examens forstø og 2den Del, medens de to
Specialkarakterer, der ellers udregnes af Forberedelses Exauieus Fag, bortfalde.
—	Et Audragende fra N. N., der er født i Danmark, og som paa Grund
af Familieforhold blev nødsaget til at studere i Tyskland, hvor han i Foraaret
1884 i Berlin havde underkastet sig Embedsexamen med Karakteren »gut« og i
samme Aar i Miinoheu havde erhvervet sig Doktorgraden med Karakteren »magne
cum laude«, om at maatte erholde .jus practicaudi i Danmark, blev af .lustits-
ministeriet, efter foregaaende Brøvvexling med det kgl. Suudhedskollegium, be-
svaret derhen, at hans Andragende ikke kunde bevilges uden foregaaende Prøve.
Paa Forespørgsel om, hvilken Prøve Andrageren vilde have at underkaste sig,
meddelte Kirke-og Undervisningsministeriet ham, efter at have indhentet Erklæringer
fra det lægevidenskabelige Fakultet og det kgl. Sundhedskollegium, under 16.
April s. A , at han efter Omstændighederne fritoges for at underkaste sig Examen
artium, philosophicum og den lægevidenskabelige Forberedelses Examen, men at han
vilde have at underkaste sig den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste og 2den
Del, der kunde tages samtidig eller med 1 Aars Mellemrum, dog uden at han
behøvede at præstere Bevis for at have gjenuemgaaet de befalede kliniske Kursus
for Examen.
—	Ved Skrivelse af 5. Febr. bevilgede Ministeriet efter Fakultetets Indstil-
ling, at Student N. N., som ved Sygdom var blevet hindret i at underkaste sig
Prøven i Kemi, Fysik og Zoologi ved den lægevidenskabelige Forberedelses Ex-
amen i Januar 1885, maatte beholde Karakteren for Prøven i Botanik i Juni
1884, uuder Forudsætning af, at Ansøgeren fuldendte Forberedelses Examen i
Sommeren 1885.
Forelæsning-er, Øvelser og Examina.	27
6. Forelæsninger og Examina under det filosofiske Fakultet.
I en fra Ministeriet under 1. [Juli 1884 modtaget Skrivelse forespurgte
Lærer ved N. N. Realskole om, hvorvidt et af ham paa et kgl. Skolelærersemi-
narium gjennemgaaet treaarigt Kursus i theoretisk og praktisk Pædagogik kunde
ækvivalere det Kursus i Pædagogik, som de Personer, der havde underkastet sig
de ved kgl. Anordning af 25. Oktbr. 1883 indførte nye Skoleembedsexaminer, jfr.
sammes Afsnit D, skulle gjennemgaa. Ministeriet forlangte tillige Erklæring om,
hvorvidt der kunde være Anledning til at give en almindelig Regel herom, eller
om det maatte anses for rettest at afgjøre Spørgsmaalet i hvert enkelt Tilfælde.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet bemærkede i sin Erklæring af 7.
Septbr., at, skjønt intet af Fakultetets Medlemmer havde noget Kjendskab til Om-
fanget af det omtalte 'Kursus ved Seminarierne — en nødvendig Betingelse for
at kunne have Mening om, hvorvidt det skulde kunne fyldestgjøre de ved Skole-
embedsexaminerne stillede Fordringer til Faget, — forekom det dog alle Fakul-
tetets Medlemmer med Undtagelse af Prof. Thiele, at Spørgsmaalet helst maatte
afgjøres i hvert enkelt Tilfælde. Det filosofiske Fakultet ytrede i sin Erklæring
af 17. s. M., at der ikke kunde gives Ansøgeren Tilladelse til at indstille sig til
den praktiske Prøve for candidati magisterii alene paa Grundlag af, at han havde
gjennemgaaet fornævnte Kursus og derefter i 2 Aar undervist i en Realskole. Det
theoretiske Kursus i Pædagogik ved Universitetet, som efter Adg.'s D § 2 maatte
forudsættes som fuldendt, førend Kandidaten stedes til den praktiske Prøve, vilde
nemlig kvalitativt blive væsentlig forskjellig fra og yde mere end det theoretiske
Kursus ved et Seminarium; og med Hensyn til den i Adg.'s Afsnit D. § 5 omtalte Er-
statning for det praktiske Kursus, der skulde gaa forud for Prøven, havde man
ubetinget ment, at det der brugte Ord »Skole« skulde forstaas om en lærd Skole
— jfr. ogsaa Bekjendtgj. af 21. April 1884, 9 —, saa at en blot Realskole-
undervisning ikke vilde kunne blive taget for fyldestgjørende. Fakultetet mente
derhos, at det foreløbig, indtil Anordningen havde bestaaet gjennem længere Tid,
og man havde faaet flere Exempler paa, hvad studerende vilde forsøge at op-
stille som Erstatning for det i Adg.'s Afsnit D. foreskrevne theoretiske og praktiske
Kursus i Pædagogik, maatte anses for rigtigst at undlade at give almindelige
Regler om en saadan Erstatning og hellere afgjøre Spørgsmaalet for hvert enkelt
Tilfælde, der maatte komme til at foreligge. Under 9. Oktbr. indsendte Konsi-
storium disse Erklæringer, hvortil det henholdt sig, til Ministeriet, som under
23. s. M. meddelte, at det var blevet tilkjendegivet Andrageren, at lians Ansøg-
ning ikke kunde bevilges.
7. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-
naturvid e nskabelige Fakultet.
I et fra Ministeriet under 9. Septbr. 1884 modtaget Andragende anholdt
Adjunkt ved Rønne højere Realskole N. Andersen om Tilladelse til at under-
kaste sig en Tillægsprøve ved Universitetet, der kunde stille ham lige med dem,
der underkaste sig den ved kgl. Anordn, af 25. Oktbr. 1883 indførte Skole-
embedsexamen. Til Støtte for sit Andragende anførte han, at han havde under-
28
Universitetet 1884—1885.
kastet sig følgende Examiner; 1ste Del af Examen artium, Skolelærerexamen, en
særskilt Prøve i Engelsk, Adgangsexainen til polyteknisk Læreanstalt og en
Partialexamen i Mathematik og Fysik ved den polytekniske Læreanstalt, samt at
lian havde besvaret Universitetets fysiske Prisopgave for 1882—83 ved en Af-
handling, som fandtes værdig til Guldmedalje, hvilken han dog som kgl. Embeds-
mand ikke kunde modtage. Han henstillede derhos, om det ikke kunde tillades
ham at erholde den fornødne Adkomst ved en Doktordisputats. Det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet udtalte i sin Erklæring af 28. Septbr., at da An-
drageren hverken havde underkastet sig Examen artium eller en Magisterkonferens,
vedrørte haus Andragende et Tilfælde, som egentlig ikke var forudsat i Anord-
ningens Afsnit A. § 7, hvori nærmere angives, hvilke Kandidater der kunne er-
holde den omspurgte Rettighed, og at det var betænkeligt allerede paa et saa
tidligt Stadium at udvide Retingelserue for at opnaa en Ret ud over de i Anord-
ningen givne Bestemmelser, da man let derved kunde bringes ind paa et Skraa-
plan af Indrømmelser. Af Hensyn til, at Andrageren havde aflagt forskjellige
Prøver paa Dygtighed i tvende af Fagene (Mathematik og Fysik) ved Skoleembeds-
examinerne, anbefalede det imidlertid i dette særlige Tilfælde hans principielle
Andragende, hvorimod Fakultetet fraraadede, at det tillodes ham at erhverve den
fornødne Adkomst ved en Doktordisputats, da dette vilde være en fuldstændig
Omgaaen af Anordningens Bestemmelser. I den af det filosofiske Fakultet under
1. Oktbr. afgivne Erklæring fandt dette kun Anledning til at ytre sig med Hen-
syn til Forstaaelsen af Udtrykket »polytekniske Kandidater« i fornævnte Anordnings
Afsnit A. § 7 og oplyste, at de af dets Medlemmer, der i sin Tid havde været
med i det Udvalg, som udarbejdede Forslaget til Anordningen, havde udtalt, at det
var Meningen, at ved Udtrykket »polytekniske Kandidater« skulde forstaas poly-
tekniske Kandidater i Almindelighed, ikke særlig saadanne, der tillige vare akade-
miske Borgere, samt at hele Fakultetet havde tiltraadt denne Opfattelse; der var
saaledes aabnet visse ikke akademiske Borgere Adgang til at kunne tage en Tillægs-
examen med den foran nævnte Virkning; men om dette Forhold nu kunde konnne
Adjunkt Andersen til gode, beroede paa, hvorvidt man vilde tage de Examiner,
han havde taget, og det Bevis paa videnskabelig Stræben, han havde vist, for
tilstrækkelige til at stille ham paa lige Fod med polyteknisko Kandidater. Dette
Spørgsmaal maatte det imidlertid være det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultets og Konsistoriums Sag at afgjore. Konsistorium gjorde derpaa under 9. s. M.
Indstilling til Ministeriet i Overensstemmelse med disse Erklæringer, med Forslag
om Indretningen af en Tillægsprove for Andrageren. Efter Ministeriets Fore-
stilling af 24. Oktbr. bifaldtes det derefter ved kgl. Resol. af 29. s. M., at det
tillodes Adjunkt Andersen at underkaste sig en Tillægsexamen, bestaaende dels i
en Provo i Mathematik (Mathematikens Historie samt et af de Afsnit, hvori han
ikke tidligere var prøvet, saasom projektiv Geometri og deskriptiv Geometri) dels
i Astronomi (i et Omfang, der svarede til Gyldens Framstallning af Astronomien),
saaledes at han derved stilledes lige med dem, der underkaste sig de ved Adg.
2f>. Oktbr. 1883 indførte Skoleembedsexamina.
8. Magisterkonferense r.
For den praktiske Provo i Kemi ved Magisterkonferensen i Fysik var
der indrømmet en Tid af 12 Timer, medens der ved den lægevidenskabelige For-
Forelæsninger, øvelser og Examina.
29
beredelses Examen og den nye Skoleembedsexamen i Kemi, hvor Prøven havde
samme Omfang, kun var tilstaaet 8 Timer. Da denne Tid efter de Erfaringer,
der havdes fra fornævnte Forberedelses Examen, havde vist sig tilstrækkelig, bi-
faldt Ministeriet under 27. Decbr. 1884, efter Indstilling fra Konsistorium og
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, at Tiden for den praktiske Prøve i
Kemi ved Magisterkonferensen i Fysik nedsattes til 8 Timer.
9. Andre Esamina.
Juridisk Examen for ustuderede.
I Anledning af en Forespørgsel fra N. N., om han, der havde underkastet
sig juridisk Examen for ustuderede i Februar og Maj Maaned 1884, første Gang
med Karakteren »Ej ubekvem«, medens han ikke bestod ved den anden Examen,
fremdeles skulde betragtes sorn Examinatus juris med Karakteren »Ej ubekvem«,
anmodede Ministeriet under 19. Septbr. 1884 det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, som under 11. s. M. havde erklæret sig over Sagen, om at tilkjende-
give Forespørgeren, »at den af ham ved den første Examen erhvervede Karakter
»Ej ubekvem« ikke mister sin Gyldighed derved, at han paa ny indstiller sig til
Examen uden at bestaa.«
— Under 16. April og 30. Juni 1885 har Ministeriet tilladt 2de Ansøgere,
der vare blevne rejicerede 3 Gange ved Proven for den juridiske Examen for
ustuderede, atter at indstille sig til denne Examen.
IV. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 17. Oktbr. 1884 og 20. Marts 1885 er det, efter Ind-
stilling fra Fakultetet, blevet tilladt candu. med. & chir. E. Engelsen og C. C.
Langgaard at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet de til Euibeds-
examen kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud. ill. I. gr.
V. Akademiske Højtideligheder.
I sit Mode d. 8. Oktbr. 1884 anmodede Konsistorium Universitetets da
værende Rektor, Prof. Reisz, og Proff. Ussing og Holm at træde sammen i
et Udvalg for at træffe de fornødne Foranstaltninger til Festligholdelsen
af Holbergs tohutidredaarige Fødselsdag d. 3. Decbr. s. A. Under 20. Oktbr.
anmodede Konsistorium Ministeriet om Tilladelse til at holde oven nævnte Fest,
der tænktes holdt i Universitetets Festsal og væsentlig at ville komme til at be-
staa i en Kantate og en Tale, samt om at Udgifterne, i Lighed med, hvad der
fandt Sted ved Afholdelsen af en Fest paa Universitetet d. 8. Novbr. 1869 i An-
ledning af Hs. kgl. Højhed Kronprinsens Formæling, maatte afholdes af Universi-
tetets extraordinære Udgifters Konto paa forventet Tillægsbevilling for Finans-
aaret 1884 — 85. Udgifternes Storrelse paaregnedes foreløbig til 800—1000 Kr.
Under 31. s. M. meddelte Ministeriet den begjærede Tilladelse.
Fra Komiteen for en Indsamling til Holbergs Monumentet i Sorø modtog
Konsistorium derhos Tilbud om at laane den af Billedhugger Bissen udførte
Statue af Holberg til Opstilling i Festsalen,