Det akademiske Lærersamfund.
7
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
I Skrivelse af 7. Novbr. 1884 henledede Konsistorium Ministeriets Opmærk-
somhed paa det uheldige i, at den under Universitetets Udgiftskonto 5 b paa de
aarlige Finanslove til Professorernes Fritryk bevilgede Sum fastsattes med et
bestemt Beløb, 2U00 Kr. Der fremkom derved den Ubillighed, at det Bidrag,
der kunde tilstaas Forfatterne, blev afhængig af, hvor mange Ark de forskjellige
Skrifter, der ønskedes udgivne i det paagjældende Aar, adgjorde. Den betydelige
Variation, der herved kunde fremkomme, havde vist sig i de sidste Finansaar
1882—83, 1883—84 og 18S4 — 85, hvor Arketallet havde været henholdsvis
100, 125 og 105 og der var blevet bevilget henholdsvis 20 Kr, 14 Kr. 81 O.
og 19 Kr. 04 0. pr. Ark. Intet af disse Beløb havde derhos været i Stand til
at yde Forfatterne den Skadesløsholdelse for Trykningsudgifter, som dog tilsig-
tedes opnaaet ved Bevillingen. Konsistorium indstillede derfor, at Ministeriet
vilde søge foranlediget den Forandring udført paa Finansloven for 1885—86, at
der maatte blive tilstaaet Forfatterne et fast Beløb pr. Ark, som af Hensyn til
de højere Trykningsudgifter, der vare indtraadte fra 1 Juni 1884 og som for
Professorernes Skrifter udgjorde en Forhøjelse af 15%, formentlig ikke burde
sættes lavere end til 25 Kr., og under Forudsætning af et Gjennemsnitsantal af
100 trykte Ark aarlig kunde kalkuleres til 2500 Kr.
Ved 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1885—86 blev der stillet
Forslag om, at Universitetets Udgiftskonto 5 b blev affattet saaledes: Til Profes-
sorernes Fritryk anslaas 2500 Kr., jfr Rigsdagstidende for 1884—85 Tillæg B
Sp. 295—98. Da Finansloven for 1885—86 ikke blev bevilget af Rigsdagen,
er Forslaget atter optaget paa de senere Finanslovforslag.
—	Da Bohavet i Professorernes nederste Aftrædelsesværelse paa Uni-
versitetet i længere Tid paa Grund af langvarigt Slid havde befundet sig i en
meget brøstfældig, næsten usømmelig Tilstand, saaledes at en Fornyelse var paa-
trængende nødvendig, indstillede Konsistorium under 4. Juli 1885, efter at have
indhentet Betænkning af 2. s. M fra Kvæstor, til Ministeriet, at der til Anskaf-
felser maatte anvendes et Beløb af 600 Kr., ligelig at fordele paa Universitetets
og Kommunitetets extraordinære Udgiftskonti for Finansaaret 1885—86. —
Indstillingen blev bevilget ved Ministeriets Skrivelse af 28. s. M.
—	I Anledning af en fra Universitetsbibliothekaren modtaget Skrivelse
bifaldt Konsistorium under 7. April 1885, at Udgiften ved Anskaffelse af nogle
Tidsskrift —Numre, der i lang Tid havde været savnede i Professorernes Læse-
værelse, maatte afholdes af Universitetets Udgiftskonto 5 a »Udgifter ved Kon-
sistorium.«
Med Hensyn til de enkelte Fakulteter bemærkes følgende:
Det læge videnskabelige Fakultet: Ved kgl. Resolution af 24.
April 1883 blev det bevilget, at det maatte overdrages Dr. med Carl Salomon-
sen , foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar, at holde et systematisk Kursus i Bak-
teriologi ved Universitetet, saaledes at der i Honorar og til Hjælp til Anskaf-
felse af de fornødne Apparater tillagdes ham et Beløb af 900 Kr. aarlig af
Universitetets Udgiftskonto 7 a til videnskabelige Formaals Fremme, mod at
8
Universitetet 1884—1885.
disse Apparater bleve Universitetets Eiendom, jfr. Aarbogen for 1883—84 S.
61—63.
Under 29. Septbr. 1884 modtog Konsistorium fra Ministeriet et Andra-
gende fra Dr. Salomonsen, i hvilken han, ved at indsende en Indberetning om
Indretningen af et medicinsk—bakteriologisk Laboratorium i det ham overladte
Lokale i botanisk Haves Museumsbygning og Virksomheden i samme, anholdt
om at maatte erholde fast. Ansættelse ved Universitetet fra 1. April. 1885 eller
subsidiært Fornyelse iudtil videre paa den midlertidige Ansættelse, samt at denne
maatte blive givet under en Form , der lod ham have noget friere Hænder med
Hensyn til Undervisoingsiuaaden, navnlig saaledes at han ogsaa kunde holde
Forelæsninger over bakteriologien og eventuelt Forelæsninger eller Examinationer
over andre vigtige Afsnit af den experinientelle Pathologi.
I den fra det lægevidenskabelige Fakultet indhentede Erklæring af 20. Oktbr.
s. A. ytrede dette, at det maatte anses for ubetimeligt at give Dr. Salo-
monsen den ansøgte faste Ansættelse paa en Tid , da Omordningen af de nu væ-
rende Undervisningsfag og Forøgelse af disse samt Indretningen af de til disse
knyttede Instituter stod paa Dagsordenen ; hertil kom , at et saa vigtigt Under-
visningsfag som Ofthalniologien endnu ikke havde kunnet opnaa en fast Docent,
og det vilde være baade ubilligt og urimeligt, at denne skulde staa tilbage for
Bakteriologien. Da Fakultetet anerkjendte den Nytte, det kunde have for yngre
Læger at faa praktisk Anvisning og theoretisk Vejledning i sidst nævnte Viden-
skabs medicinske Betydning, tog det derimod ikke i Betænkning paa det bedste
at støtte Dr. Salomonsens subsidiære Andragende, saaledes at det maatte blive
ham overdraget fremdeles for et Tidsrum af 3 Aar at holde et systematisk theo-
retisk og praktisk Kursus i den medicinske Bakteriologi. Da hans Mandat der-
ved blev noget udvidet, anbefalede Fakultetet derhos, at der maatte tilstaas
ham et Honorar af lOOn Kr. aarlig samt til Anskaffelse og Vedligeholdelse af
de nødvendige Apparater og Rekvisiter et aarligt Tilskud af 200 Kr., dog saa-
ledes at disse Apparater bleve Universitetets Ejendom og at han aflagde det sæd-
vanlige Regnskab for dette Tilskuds Benyttelse.
Ved under 7. Novbr. s. A. at tilbagesende Sagen til Ministeriet, udtalte
Konsistorium, at det ganske kunde slutte sig til Fakultetets Erklæring.
Under 3. Decbr. 9. A modtog Konsistorium derefter Meddelelse om, at
der paa Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 2 s. M. var bifaldet, at
det maatte overdrages Dr. Salomonsen fremdeles for et Tidsrum af 5 Aar at
holde et systematisk theoretisk og praktisk Kursus i Bakteriologi ved Universi-
tetet, saaledes at der herfor tillagdes ham et Beløb af 1200 Kr. og til Anskaf-
felse af de nødvendige Apparater 200 Kr. af Universitetets Udgiftskonto 7 a til
videnskabelige Formaals Fremme , dog saaledes, at disse Apparater blive Uni-
versitetets Ejendom og at han aflægger dot sædvanlige Regnskab for dette Til-
skuds Benyttelse.
Det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet: Da Pro-
fessor Didrichsen under 21. Febr. 1885 var blevet entlediget fra 1. Novbr.
s. A. som Professor i Botanik og den dermed forbundne Bestyrelse af den bota-
niske Have, anmodede Ministeriet under 23. s. M. Konsistorium om at indsende' en
Erklæring fra det mathematisk- naturvidenskabelige Kakultet om Besættelsen at
Det akademiske Lærersamfund.
9
bemeldte Professorat. Under 28. s. M. modtog Konsistorium Fakultetets Erklæ-
ring , i hvilken dette bemærkede , at der blandt dets ved det afholdte Fakultets-
mode tilstedeværende Medlemmer var fuldstændig Enighed om, at man burde hen-
lede Opmærksomheden paa Prof. Dr. phil. Warming, der for Tiden var an-
sat ved Stockholms Højskole, og som i de Aar, han var botanisk Docent under
Fakultetet, havde Lejlighed til at godtgjøre, at han vilde være særdeles skikket
til at beklæde det nævnte Embede. Fakultetet var overbevist om, at hvor dygtig
end flere af de andre danske Botanikere kunde være, var der dog ingen af dem,
der kunde maale sig med Professor Warming, som baade var en fremskridende
og flittig Videnskabsmand og en særdeles dygtig Docent, der vilde være i Stand
til at vække hos de studerende stor Interesse for sit Fag. Fakultetet maatte
derfor anse det for særdeles ønskeligt, hvis Professor Warming maatte være
villig til at opgive sin nu værende Stilling, at det maatte lykkes at knytte ham
varig til Universitetet. Konsistorium sluttede sig i sin Indstilling af 7. April
s. A. ganske til Fakultetet og anholdt, om, at der maatte blive indledet Under-
handlinger med Professor Warming om Overtagelsen af det ledige Professorat.
Konsistorium fandt derhos ved denne Lejlighed Anledning til at beklage, at den
Direktøren ved botanisk Have tillagte Fribolig i sin Tid ved Direktørpladsens Be-
sættelse ved Konstitution opgaves til Benyttelse for Havens Samlinger, uden at
der dengang gaves noget Vederlag' herfor, ligesom at det ikke , da Direktørboli-
gen engang var opgivet, ved den nye botaniske Haves Anlæg lykkedes at skaffe
Direktøren en Embedsbolig, hvorved der nu til Dels kunde raades Bod paa det
Misforhold , der fandt Sted mellem, hvad Professor Warming oppebar ved Stock-
holms Højskole og Begyndelseslønnen for det ledig blivende Professorat
Paa Ministeriets Indstilling blev Professor Dr. phil. Warming derpaa under
21. Maj s. A. allernaadigst udnævnt i il Professor i Botanik fra 1. Novbr. s.
A. at regne, hvorhos han fra samme Dag vilde have at overtage Direktoratet
for Universitetets botaniske Have.
— Under 3. Marts 1885 modtog Konsistorium fra det mathematisk- natur-
videnskabelige Fakultet et Andragende om, at extraordinær Docent, Dr. phil.
Løffler maatte blive udnævnt til Medlem af Fakultetet. Fakultetet bemærkede i
denne Anledning, at indtil Aaret 1859, da den første Magisterkonferens i
Naturhistorie med Geografi som Hovedfag afholdtes, blev Geografien egentlig ikke
henregnet til de ved Universitetet anerkjendte Videnskabsfag , og som Folge der-
af var man dengang ikke ganske paa det rene med, om den i paakommende
Tilfælde skulde henhøre under det filosofiske eller det mathematisk- naturviden-
skabelige Fakultet. Dette blev saa at sige stiltiende afgjort derved, at de na-
turhistoriske Professorer vare Examinatorer ved fornævnte Magisterkonferens ;
men Geografien blev dog ved at staa i en noget løs Forbindelse med de andre Fag
under dette Fakultet, selv efter at Dr Løffler i 1873 var blevet udnævnt til
midlertidig, og i 1883 til extraordinær Docent i Geografi, paa Grund af, at der
ikke holdtes Examina i dette Fag, og da Dr. Løfflers Forelæsninger ved Uni-
versitetet vare udelukkende populære. Under disse Omstændigheder var der ikke
nogen Anledning til, at Geografien behøvede en Repræsentant blandt Fakultetets
Medlemmer. Efter at det ved kgl. Anordning af 25. Oktbr. 1883 var blevet bestemt,
at Geografi i Forening med Naturhistorie skulde være et Hovedfag ved en af de
Universitets Aarbog.
10
Universitetet 1884—18R5.
nye Skoleembedsexaminer, var der imidlertid indtraadt en Forandring heri Dr
Loft'ler var nu Examinator i Geografi og holdt særskilte Forelæsninger over dette
Fag for de studerende, der agte at underkaste sig de nævnte Examiner. Fakul-
tetet anbefalede derfor, at Dr. LofTler udnævntes til Medlem af samme .
Ved under 7. s. M. at indsende dette Andragende til Ministeriet, anbefalede
Konsistorium Sagen, idet det ganske sluttede sig til Fakultetets Yttringer.
Ministeriet meddelte derefter under 19. s. M. , at det under 18. s. M. aller-
naadigst var bifaldet , at Docent Loffler maatte indtræde som Medlem af det ma-
thematisk- naturvidenskabelige Fakultet.
—I Skrivelse til Konsistorium af 9. Juni 1884 bemærkede Etatsraad Steen-
strup, at der herskede en højst uheldig Uklarhed i Opfattelsen af Betydningen
af den Forpligtelse, som Lønningsloven paalagde Inspektorerne ved Universitetets
zoologiske Museum, nemlig at holde Forelæsninger over de Dyreklasser, som
vare henlagte under deres særlige Bestyrelse. Han opfordrede derfor i sin Egen-
skab af Medbestyrer af Museet og som Medlem af Konsistorium dette til at give en
avthentisk Fortolkning af, hvad der var Inspektorernes Rettigheder og Pligter, idet
han nærmere forelagde forskjellige Spørgsmaal til Besvarelse. Efter at Konsi-
storium havde taget denne Sag under Overvejelse, tilskrev det under 7. Novbr
Etatsraad Steenstrup , »at Inspektorerne ikke allerede i Kraft af deres Forplig-
telse til at docere inden for deres Afdelinger ere at nævne som Universitets Docen-
ter (f. Ex. i Lektionskatalogen, Statskalenderen), — at de ikke allerede af den Grund
skulde tilkaldes til Universitetets Lærerforsamlinger (ikke at tale om : have Sæde
i Fakultetet) jfr. Kundgjorelse 18. Septbr. 18r»0 1° og 2° a, som opstille al-
mindelige Betingelser for Adgangen til Lærerforsamlingen og Fakultetet, hvilke
Inspektorerne trods deres Forelæsningspligt aabenbart ikke fyldestgjøre,— at der
ikke i Forpligtelsen tillige ligger den , uden særegent Honorar at medvirke som
Censor ved visse Examiner (f. Ex. medicinsk Forberedelses Kxamen) , og at der
for denne Virksomhed skal anvises dem det sædvanlige for Ikke- Docenter bestemte
Honorar (den Inspektorerne paalagte Forpligtelse kan nemlig ikke udstrækkes ud over
den Grænse, som Loven sætter ved Udtrykkene: "Forpligtelse til at holde offent-
lige Forelæsninger),—at de ikke i Kraft af det nævnte Paalæg at docere inden
for visse Grænser ere eller blive berettigede til at indtræde i Professorernes Enke-
kasse, Fundats af 21. Januar 1852 § 1, hvorefter Interessenterne skulle være
Universitetslærere, hvilket Inspektorerne som saadanne efter det anførte ikke ere.«
I Skrivelse til Konsistorium af 9. Septbr. meddelte iste Inspektor ved
zoologisk Museum, Dr. Lutken, at han ikke siden sin Ansættelse havde modta-
get nogen Tilsigelse til Mode naa den akademiske Lærerforsamling , hvorhos han
tillige udtalte den Antagelse. at dette maatte hidrøre fra en Forglemmelse eller
Misforstaaelse, da han i Folge den ham paahvilende Forelæsningspligt var
adgaugsberettiget til Lærerforsamlingerne. Under 13. Oktbr. tilskrev Konsistorium
Inspektor Lutken , at hans Antagelse efter Konsistoriums Mening var ubegrundet,
da lian i Følge Kundgj af 18. Septbr 1850 § 6 i sin Egenskab af Inspek-
tor ved Museet ikke havde Adgang til Lærerforsamlingerne og en saadau Adgang
heller ikke kunde stottes paa den ham i den nævnte Egenskab ved Lønningslov
25. Marts 1871 § 7 paalagte Forpligtelse til uden særligt Vederlag at holde
offentlige Forelæsninger over hans specielle Afdeling af Naturhistorien. Konsi-
Det akademiske Lærers am fund.	11
storium gjorde ham derhos i Anledning af, at lian i en Skrivelse af 6. Oktbr.
havde anket over, at Etatsraad Steenstrup, uden at underrette ham derom, havde
opfordret Konsistorium til at overveje og afgjere forskjellige Spørgsmaal med
Hensyn til Inspektorernes Retsstilling, opmærksom paa , at et Konsistorie-Medlems
Forelæggelse af en Sag i Konsistorium var et rent indre Konsistoriums Anlig-
gende I Skrivelse af 20. Oktbr. henstillede Inspektor Lutken derpaa til Kon-
sistorium ikke at tage nogen Beslutning i Sagen forend Inspektorerne vare
herte, hvorefter Konsistorium under 7. Novbr atter gjorde ham opmærksom
paa, at dets Overvejelse og Beslutning om denne som om lignende Sager var
et rent indre Anliggende , sigtende til for Konsistorium selv at klare den almin-
delige Opfattelse, som det i paakommende Tilfælde burde lægge til Grund i Hen-
seende til et Spørgsmaals Afgjørelse. Der kunde ikke vel være Tale om, at Kon-
sistorium , førend det anstillede en slig Undersøgelse, til eventuel Vejledning
om sin egen Handlemaade skulde indhente andres Erklæring om Sagen, men den
naturlige Fremgangsmaade vilde være. at Konsistorium traf sin Afgjørelse, og
saa overlod til den eller dem , som maatte anse sig for forurettede ved denne,
at gjøre deres formentlige Ret gjældende ved Henvendelse til Konsistoriums Over-
ordnede, Ministeriet. Konsistorium havde i det foreliggende Tilfælde handlet
i Overensstemmelse hermed og var i Henhold til en anstillet Undersøgelse naaet
til det Resultat, at Inspektorerne som saadanne ikke vare i Besiddelse af de Uni-
versitets Docenter tilkommende Rettigheder, saa at de hverken vare stemmebe-
rettigede paa den akademiske Lærerforsamling eller berettigede til at indtræde
som Interessenter i Professorernes Enkekasse, og for saa vidt Konsistorium havde
bragt i Erfaring, at han som saadan var indmeldt som Interessent i bemeldte
Kasse, skyldtes dette en Fejltagelse af Enkekassens Efor, hvorfor denne Indmel-
delse vilde være at anse som ugyldig og det erlagte Indskud at tilbagebetale.
Under samme Dato tilskrev Konsistorium Eforus for Professorernes Enkekasse —
som under 30. Oktbr. havde meddelt, at han, dengang Inspektor Liitken havde
indmeldt sig i Enkekassen, uden Betænkning havde optaget ham, da Professor
Schiødte, hvis særlige Udnævnelse til Docent i Fakultetet han ikke erindrede,
havde været Interresent — i Overensstemmelse hermed.
Under 5. Decbr. modtog Konsistorium derefter fra Ministeriet til Erklæ-
ring en Skrivelse fra Inspektor Liitken, hvori denne, efter at have meddelt Op-
lysning om de Svarskrivelser, han havde modtaget fra Konsistorium paa sine
Henvendelser, dels indankede Sagen til Ministeriets Afgjørelse dels anholdt om,
at han maatte blive anerkjendt som stemmeberettiget Medlem af den akademiske
Lærerforsamling. Det var ham ufatteligt, at Kundgj. af 18. Septbr.
1850,—der var udkommet adskillige Aar før det kgl. naturhistoriske Museums
og dets Inspektorers Overgang til Universitetet kunde paaberaabes paa anden
Maade end som Støtte for, at bemeldte Inspektorer qva faste Universitetslærere
hvad de jo uimodsigelig vare, naar de vare forpligtede til at holde Forelæsnin-
ger ved Universitetet vare berettigede til Sæde og Stemme i den akademiske
Lærerforsamling, der udtrykkelig siges at omfatte samtlige ved Universitetet
fast ansatte Lærere. At Kundgjørelsens § 2 ikke nævnede Inspektorerne , havde
jo sin gode Grund deri, at den Gang existerede de ikke for Universitetet; men
den Omstændighed kunde dog ikke berettige til at udelukke dem nu, saa lidt
2*
12
Universitetet. 18S4
— 18^5.
som den Omstændighed, at Inspektor- Embedet havde existeret uafhængig af
Lærergjerningen, eller at denne var ulønnet, knnde benyttes til at ophæve den
nu af Forpligtelsen følgende Ret. At etablere en Distinktion mellem faste »Læ-
rere ved Universitetet- og faste »Universitetslærere« var selvfølgelig umuligt
(jfr. »Inspektor ved Museet« og Museums-Inspektor ). Da alle faste Univer-
sitetslærere end videre efter Statuterne havde Adgang til Professorernes Enkekasse,
vilde Ministeriet sikkert give sammes Eforus Medhold i, at han havde admitteret
Andrageren til samme. At Konsistorium mente at burde forholde Inspektorerne
disse, saa \idt, han skjønnede, klare og naturlige Rettigheder, var for ham
et bedrøveligt Tegn paa, at man ved Universitetet savnede det rette Blik for
Museumsinspektorernes Gjerning og Stilling. Det maatte foles som en Krænkelse
for Inspektorerne, at de ikke bleve behandlede som Ligemænd, men som Perso-
ner af en lavere Art, dem man kunde paalægge hvilke som helst Byrder uden
Vederlag , men som man vragede, naar Talen var om at yde dem en Anerkjen-
delse, som det vilde være at give dem Adgang til Lærerforsamlingen m v. Han
maatte derfor andrage om, at, hvis den omhandlede Ket skulde synes Ministeriet
tvivlsom , den da maatte blive Inspektorerne tildelt. En anden Sag var det, hvis
Ministeriet kunde og vilde gaa den modsatte Vej og fritage Inspektorerne for den
omtalte Forelæsningspligt. Da han imidlertid ikke turde antage, at Ministeriet
vilde gaa ind paa helt at fritage Inspektorerne for denne Pligt, skulde han ikke
forfølge denne Tanke videre, da en Fritagelse delvis jo ikke vilde paavirke Afgjø-
relsen af det rejste Ketssi orgsmaal. Han kunde endelig ikke undlade at udtale,
at for saa vidt det antoges, at man vilde styrke Museets Organisation og lette
dets Administration ved at trykke Inspektorerne nedad, vilde man skuffe sig.
Følelsen af den lidte Uret vilde ikke stemme dem til Eftergivenhed og Imøde-
kommen mod deres Kollega i Museumsraadet, Professor zoologiæ, og Ønsket om
at hæve deres trykkede Stilling vilde medføre , at de vilde stræbe efter at ero-
bre sig Adgang til Fakultetet
I den af Konsistorium under 20. Jan 1885 afgivne Erklæring udtalte
dette, at det ikke kunde undlade at nedlægge en bestemt, Indsigelse mod Inspek-
tor Lutkens Omtale af Konsistoriums Forhold over for Museets Inspektorer. Kon-
sistorium var sig bevidst, i alle Retninger at værne om de akademiske Embeds-
mænds Rettigheder, saa vidt de virkelig tilkom dem : men paa den anden Side
kunde det selvfølgelig ved Afgjørelsen af, hvilke Rettigheder der tilkom dem.
ikke uden videre rette sig etter de vedkommendes egen Formening, men maatte
la'gge sin ved selvstændige Undersøgelser af Forholdet vundne Opfattelse til
Grund for sin Handlemaade. Dette havde Konsistorium gjort i det foreliggende
Tilfælde , og naar Inspektor Lutken derefter rettede den haarde Beskyldning mod
det, at ville forholde Inspektorerne deres klare og naturlige Rettigheder m.
m., var denne Beskyldning i Virkeligheden kun et Bevis paa. at han havde en
fuldstændig urigtig Mening om den Inspektorerne som saadanne tilkommende Rets-
stilling.
Den Bestemmelse, paa hvilken Inspektor Lutkens Betragtning støttede
sig, fandtes i Lønningslov af "25. Marts 1871 § 7, i Følge hvilken Inspektorerne
ved zoologisk Museum ere forpligtede til at holde offentlige Forelæsninger over
deres specielle Afdelinger af Naturhistorien uden særligt Vederlag. I Kraft af
denne Forelæsningspligt, der paahviler dem i Følge deres Ansættelse ved en Uni-
Det akademiske Lærersamfund.	13
versitetsinstitution, mente Dr. Lutken, at de maatte betragtes som fast ansatte
Universitetslærere og i denne deres Egenskab have Adgang til den akademiske
Lærerforsamling, til hvilken Kundgj. af 18. Septbr. 1850 erklærer alle fast
ansatte Universitetslærere for adgangsberettigede. Førend Konsistorium gik over
til at gjendrive denne Betragtnings Rigtighed, skulde det imidlertid forudskikke
et Par Ord til Belysning af den Maade, paa hvilken Inspektorernes Forelæsnings-
pligt var blevet til. Den første Oprindelse skrev sig fra Aaret 1849, da det
ved kg 1. Resolution af 16. Maj blev tilladt, at det maatte overdrages Inspektor
Schiodte at holde entomologiske Forelæsninger og øvelser ved Kjøbenhavns Uni-
versitet og dertil at benytte det kgl. naturhistoriske Museums Samlinger mod et
Honorar af 200 Rdl for hvert afsluttet halvaarligt Forelæsningskursus. Ved kgl.
Resolution af 11. Avg. 1861 blev det dernæst overdraget Professor Reinhardt
indtil videre at holde Forelæsninger ved Universitetet over Zoologi, navnlig over
de højere Dyr, saaledes at han tillige havde at deltage i de ved det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet forefaldende Examensforretninger mod et Honorar af
600 Rdl. aarlig for en Forelæsning i hvert af det akademiske Aars to Halvaar.
Herefter var altsaa Inspektorerne Schiødtes og Reinhardts Stilling den, at der
ikke paahvilede dem som saadanne nogen Forpligtelse til at holde Forelæsninger,
men at dette var et særligt Hverv, overdraget dem paa den Maade, at de nød
et vist Honorar for visse Forelæsninger. Paa denne Maade vare imidlertid In-
spektorerne mindre heldig stillede, idet de efter Ordene kun havde Krav paa et
Honorar for de Forelæsninger, der virkelig vare holdte, og der følgelig, naar dette
ikke var sket f. Ex. af Mangel paa Tilhørere, jfr. Aarb. f. 1880—81. S.
1188, blev Spørgsmaal om, hvorvidt de desuagtet kunde være beføjede til
at oppebære Honoraret, jfr. f. Ex. Ministeriets Skrivelse 6. Novbr. 1851. En
Forbedring i deres Forhold, hvorved de beskikkedes til Universitetslærere med
fast Løn, skete den 26. Avg. 1863 og den 18. Maj 1865, da henholdsvis Schiødte
og Reinhardt beskikkedes til extraordinære Docenter i Zoologi i det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at de indtraadte som Medlemmer af dette
med alle dertil horende Rettigheder og Forpligtelser og i denne deres Egenskab
beholdt det dem for at holde zoologiske Forelæsninger ved Universitetet tilstaaede
Honorar. Før Lønningsloven af 1871 var altsaa Retsforholdet i den her omhand-
lede Henseende det, at der ikke paahvilede Inspektorerne som saadanne nogen
f1 orpligtelse til at holde Forelæsninger, men den blev paalagt dem ved en særlig
Beskikkelse mod et særligt Vederlag, saaledes at deres Ret og Pligt nærmere
alhang af Beskikkelsens Indhold, og herefter kunde fornuftigvis ingen anse In-
spektorerne som saadanne for Universitetslærere. I denne Tingenes Tilstand har
nu Lønningsloven af 1871 § 7 gjort den Forandring, at Forpligtelsen til at holde
Forelæsninger over deres specielle Afdelinger af Naturhistorien ikke først særlig
behøver at paalægges, men en Gang for alle er paalagt Inspektorerne som saa-
danne, og at i naturlig Sammenhæng med den specielle Beskikkelse ogsaa det
specielle Vederlag for Forelæsningernes Besørgelse er bortfaldet, idet Vederlaget
derfor nu er indbefattet under det ved Lønningsloven væsentlig forhøjede samlede
Vederlag for den samlede Inspektorgjerning , jfr. Aarb. f. 1864-71 1.
S. 165 —66. Det var derfor en misvisende Grjengivelse af Lønningslovens
Bestemmelse, naar Dr. Lutken talte om, at Inspektorerne ansættes med den For-
14
Universitetet 1384—1885.
pligtelse inden Vederlag) at holde Forelæsninger; lian glemte nemlig Ordet
»særligt « Men naar Inspektør Lutken mente, at Inspektorerne som saadanne
deretter ere lilevne Universitetslærere og altsaa, for saa vidt de ere fast ansatte,
tillige fast ansatte Universitetslærere, tog han feil. Naar Kundgj. af 18.
Septbr. 1850 gav de ved Universitetet fast ansatte Lærere som saadanne Ad-
gang til den akademiske Lærerforsamling, kunde der ved Lærere ikke forstaas
alle dem, hvem der paahvilede en Forpligtelse til at holde Forelæsninger ved
Universitetet eller nogen det underlagt Anstalt, uden Hensyn til, om denne For-
pligtelse paahvilede dem, fordi de netop beklædte en Lærerpost« ved Universi-
tetet, eller udgjorde et Tilbehør til en anden Embedsstilling. Havde dette været
Kundgjørelsens Mening, maatte den have udtrykt sig derhen, at Adgang til Lærer-
forsamlingen skulde tilkomme alle de fast ansatte Embedsmænd, hvem en For-
pligtelse til atholde Forelæsninger ved Universitetet paa hvilede,
uden Hensyn til, om de vare Lærere, Inspektorer, Bibliothekarer eller lignende
ved Universitetet eller Lærere ved andre Anstalter, f. Ex. polyteknisk Læreanstalt,
eller Overlæger ved Hospitaler o. s. v. Men saaledes havde Kundgjørelsen ikke
udtrykt sig; den havde ikke gjort Adgaugen afhængig af vedkommeude Embeds-
mands Forelæsningspligt ved Universitetet, men af hans Egenskab som Lærer
ved Universitetet; og denne Betingelse fyldestgjordes kun af dem, som under en
eller anden Benævnelse, være sig Professorer, Lektorer, Docenter o. s. v. vare
beskikkede netop som Lærere ved Universitetet, saaledes at deres væsentlige Em-
bedsgjerning bestod i at meddele akademisk Undervisning; men den fyldestgjordes
ikke af dem, der vare kaldede til en væsentlig anden Embedsgjerning, f. Ex. som
Bestyrere af Museumsafdelinger, om der end muligvis var knyttet en vis Fore-
dragspligt som Tilbehør til den. Til Belysning af denne Forskjel kunde særlig
henvises til Forskjellen mellem Professor zoologiæ's og Inspektorernes Retsstilling.
Den første var Universitetslærer, fordi hans Embedsgjerning var en Professors, til
hvilken Deltagelse i Museets Bestyrelse var knyttet; de sidste vare det ikke, fordi
deres Embedsgjerning var Deltagelse i Museets Bestyrelse, hvortil en vis Fore-
læsningspligt var knyttet Denne sidste kunde derfor ogsaa i sit Grundlag og i
sit Omfang ikke stilles i Klasse med en Universitetslærers; thi den udsprang
ikke af eu almindelig Forpligtelse til at foredrage en vis Videnskab, men af en
særlig Forpligtelse til at vejlede ved Studiet af specielle Afdelinger i Naturhi-
storien, jfr. Lønningslov 25. Marts 1871 § 7 og de forud derfor gaaende Be-
tænkninger om Inspektorernes Forelæsningspligt, jfr. Lindes Medd. f 1857 —
63 S. 37 og Aarb. f. 1864 — 71 I. S 166. Denne Forskjel anerkjendtes
ogsaa, da Lønningsloven af 1871 blev givet, idet man gik ud fra, at
D'Hhrr. Schiødte og Reinhardt, som extraordiuære Docenter i Zoologi, havde en
videre gaaende Forelæsningspligt end den, Lovens § 7 paalagde Inspektorerne,
jfr. Aarb. f. 1864—71 1. S. 166. Den anførte Forstaaelse af Ordet Lærere
i Kundgj. af 1850 stemmede ikke blot med den almindelige Sprogbrug,
men havde ogsaa den klareste Hjemmel i Lovgivningen. I saa Henseende
kunde 6ærlig henvises til Lønningslov 25. Marts 1871, som først i § 3 opregner
og giver Regler om de under forskjel lig- Benævnelse normerede Universitetslærere,
hvortil er føjet Forskrifter, vedrørende forskjellige Lærere ved den polytekniske
Læreanstalt. Derefter gives i § 4 nogle almindelige Bestemmelser om Univer-
Det akademiske Lærersamfund.	15
sitetslærere og i § 5 om Lærerposterne ved Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt. Derefter følger i § 6 Lønningsbestemmelser for Embedsmænd ved
Kvæsturen og den botaniske Have og endelig først i § 7 en Bestemmelse om In-
spektorernes Lønning. Denne hele Anordning viste formentlig klart, at Lønnings-
loven trods den Forelæsningspligt, den paalægger, aldeles ikke i nogen Henseende
havde betragtet Inspektorerne under Synspunktet af Universitetslærere At denne
Sondring mellem Universitetslærere og andre Embedsmænd derhos ikke blot var
nominel, men liavde et reelt Grundlag, vilde tilstrækkelig fremgaa af selve For-
skjellen i Embedsgjerningen og den deraf betingede Forskjel i Henseende til
Kvalifikationerne, som krævedes hos Indehaverne. En Universitetslærers væsent-
lige Opgave var at docere sin Videnskab, en Inspektors at bestyre en Museums-
afdeling. Dueligheden hertil maatte altsaa være det bestemmende ved Inspek-
torernes Ansættelse, medens Evnen til at meddele videnskabelig Undervisning kun
kunde være af sekundær Betydning, og skjønt selvfølgelig Inspektorerne meget
vel kunde være i Besiddelse af de Kvalifikationer, der udkrævedes til at beklæde
en akademisk Lærerplads, var det dog ikke ved selve deres Ansættelse givet, at
de vare i Besiddelse deraf; derfor var det ogsaa i sin Orden, at Inspektorerne
som saadanne ikke stilledes paa lige Fod med de Universitetslærere, som Kund-
gjørelsen alene havde anset som kvalificerede til at danne Universitetets øverste
korporative Organ. Til yderligere Begrundelse af den forsvarede Opfattelse skulde
Konsistorium endnu blot gjøre opmærksom paa de ganske uantagelige Følgesæt-
ninger, som man efter en modsat Opfattelse vilde naa til. Hvis Ordene: de ved
Universitetet ansatte Lærere skulde omfatte alle Embedsmænd, hvem en Forplig-
telse til at holde Forelæsninger ved Universitetet eller nogen af dets Anstalter
paahvilede, uden Hensyn til. om denne Forpligtelse skyldtes Beskikkelsen til et
Lærerembede ved Universitetet eller til et andet Embede, saa maatte adskillige
Lærere ved den polytekniske Læreanstalt have Adgang til Lærerforsamlingen.
I Følge Lonningslov 25. Marts 1871 ere saaledes Lærerne ved den polytekniske
Læreanstalt i Mathematik og Maskinlære m. fl. forpligtede til at holde de til
deres Fag hørende Forelæsninger ved Universitetet. Det samme gjaldt i Følge
Ministeriets Skrivelse af 20. April 1876 om Docenten i Fysik ved polyteknisk
Læreanstalt, cand. mag. Christiansen. I Konsekvens af Inspektor Liitkens Theori
maatte disse Lærere ogsaa være adgangsberettigede til den akademiske Lærerfor-
samling. Men dog var endnu ingen faldet paa at opstille en slig Urigtighed,
da de jo efter Lovens klare Ord ere Lærere, ansatte ved polyteknisk Læreanstalt
og ikke ved Universitetet. Til yderligere Belysning af Væsensforskjellen mellem
et Universitetslærerembede og et andet Embede, hvortil en Pligt til at holde
Forelæsninger ved Universitetet var knyttet, kunde gjøres opmærksom paa den tid-
ligere Universitetsbibliothekaren i Følge Fundats af. 7. Maj 1788 Kap. VII § 5
paahvilende Forpligtelse til i visse Timer om Ugen at give studiosi Anvisning til
at kjende og rigtig kunne bedømme Bøger og Haandskrifter. Her var saaledes
en Undervisningspligt knyttet til Bibliothekarembedet; men desuagtet var Biblio-
thekaren som saadan ikke nogen Sinde hverken i eller uden for Fundatsen blevet
henregnet til Universitetslærerne. End videre var det i sin Tid ved kgl. Resolu-
tion af 3. April 1840 gjort Overlægerne ved Frederiks Hospital som saadanne til
Pligt at holde kliniske Forelæsninger for studerende; men at de dog ikke allerede
Universitetet 1 884—1885.
ved selve denne til deres Embede knyttede Forelæsningspligt indtraadte i Univer-
sitetslærernes Hække bekræftes ved den kgl. Resolution af 22. Jan. 187:), som
efter at have paalagt Overlægerne at deltage i den kliniske Undervisning efter
den ved Universitetet fastsatte Plan, udtrykkelig tilfojer, at de, for saa vidt de
ikke ellers ere ansatte i Lærerposter ved Universitetet, træde i Forhold til dette
som midlertidige Docenter. 1 Overensstemmelse hermed vilde da ogsaa Museums-
inspektorerne ikke allerede ved selve deres til Embedet knyttede Forelæsnings-
pligt være, men forst ved en derpaa rettet Bestemmelse kunne b'ive Universitets-
lærere paa samme Maade, som Tilfældet var med de to oven for nævnte Inspek-
torer. At disse, som anført, ikke blot vare Inspektorer, men i Kraft af en sær-
lig Beskikkelse tillige extraordinære Docenter i Zoologi i det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet, turde maaske have bidraget til at forrykke det rette Syn
paa Inspektorstillingen i Almindelighed, ligesom det i alt Fald af Skrivelse 30.
Oktbr. 1884 fra Eforus for Professorernes Enkekasse fremgik, at han kun havde
forundt. Inspektor Liitkeu Adgang til Indskud deri, fordi Professor Schiødte, hvis
særlige Udna*vnelse til Docent i Fakultetet Eforus ikke erindrede, havde været
Interessent.
Hvad det sidste ligeledes i Inspektor Lutkens Skrivelse berørte Spørgsmaal
angik, fandt Konsistorium ogsaa Besvarelsen deraf aldeles klar og utvivlsom.
Naar Tillæg til Enkekassens Fundats 21. .Ian. 1852 § 1 udtalte, at Adgangen
til som Interessent at deltage i Professorernes Enkekasse for Fremtiden ikke blot
skulde tilkomme Professores cousistoriales, men alle fast ansatte Universitetslærere,
af hvad Navn nævnes kan. Professorer. Lektorer eller extraordinære Docenter,
saa viste Tilføjelsen af de sidste fire Ord noksom, at Meningen med det forud-
gaaende Indskud: af hvad Navn nævnes kan, var den, at Universitetslærernes for-
skjellige Benævnelser vare irrelevante; men den Fordring fastholdtes ufravigelig,
at alle Interessenter skulde være Universitetslærere, saaledes at den akademiske
Undervisning udgjorde Væsensbestanddelen af deres Gjerning, hvilket, som foran
paavist, ikke var Tilfældet for Inspektorernes Vedkommende. Vare Inspektorerne
saaledes ikke fundats i.æssig adgangsberettigede, stod det ikke i Konsistoriums
Magt at godkjende et Brud paa Fundatsens Bestemmelse til deres Fordel, lige-
som det ikke i Folge den paapegede Forskjel mellem Professorernes og Inspek-
torernes Stilling fandt nogen Grund til at foretage en Fundatsforandring i det
Øjemed at give dem Adgang dertil. Af samme Grund og med særligt Hensyn
til de mulige Konsekvenser maatte Konsistorium bestemt fraraade at imødekomme
Inspektor Lutkens Andragende om en Forandring i Kundgj. af 18. Septbr.
1850, hvorved der blev givet Inspektorerne Adgang til Lærerforsamlingen. Hans
Antydninger om en mulig Lempelse i Inspektorernes Forelæsn ngspligt fandt Kon-
sistorium ingen Anledning til at udtale sig om, førend selve Forslaget forelaa,
og naar Inspektor Liitken endelig sluttede med en Henvisning til de onde Folger
af et Forsøg paa at trykke Inspektorerne nedad, og af det, som Følelsen af den
lidte Uret vilde bevirke, da kunde Konsistorium vel ikke lade disse Udtalelser
hengaa upaatalte, men tillagde dem i øvrigt ikke nogen som helst Betydning, da
det. nærede den Forventning, at kommende Inspektorer vilde have faaet en rigti-
gere Opfattelse af deres Embedes virkelige Retsstilling.
Under 31. .Ian. 1885 meddelte Ministeriet, at det var enig med Konsisto-
Det akademiske Lærersamfund.
17
rium i , at Inspektorerne ved Universitetets zoologiske Museum ikke kunne hen-
regnes til de fast ansatte Universitetslærere, der i Følge Kundgj. af 18.
Septbr. 1850 have Adgang til den akademiske Lærerforsamling. I Forbindelse
hermed paalagde Ministeriet Konsistorium dels at meddele Dr. Lutken, at hans
Andragende burde have være indsendt gjennem Konsistorium, dels at tilkjendegive
ham, at Ministeriet, for saa vidt enkelte Ytringer og Antydninger i hans Andra-
gende syntes at indeholde en aldeles ubeføjet Insinuation om en Animositet fra
Konsistoriums Side imod Inspektorerne, var gaaet ud fra, at dette havde ligget
uden for hans Hensigt. Denne Skrivelse blev derefter under 4. Febr. meddelt
Inspektor Li'itken.
— Under 13. Juni 1884 indsendte Konsistorium en Ansøgning fra Profes-
sor zoolog'æ Etatsraad Steenstrup om Entledigelse fra hans Embede som
Professor og Bestyrer af det zoologiske Museums anden Afdeling. Ansøgnin-
gen var motiveret ved Etatsr. Steenstrups ønske om uhindret af Embedsvirk-
somhed at kunne anvende sine Kræfter til videnskabelige Arbejder. Konsisto-
rium udtalte ved denne Lejlighed, at det var med oprigtig Beklagelse, at det
forelagde dette Andragende for Ministeriet, idet det levende paaskjønnede, hvad
en saadan Stormand i Videnskaben som Etatsr. Steenstrup havde udrettet, og
med Stolthed mindedes den Glans, hans videnskabelige Undersøgelser havde ka-
stet over vort Universitet; Konsistorium kunde imidlertid af de i Ansøgningen ud-
viklede Grunde fuldt ud forstaa hans ønske om at træde tilbage. Efter den af
Ministeriet derom nedlagte Forestilling blev Etatsr. Steenstrup under 12. Decbr.
1884 entlediget i Naade og med Pension fra d. 1. April 1885 at regne.
Efter at Ministeriet havde begjært Konsistoriums Erklæring over Besættelsen
af Embedet, anbefalede Konsistorium, i Tilslutning til en af det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet afgiven Udtalelse, Inspektor ved zoologisk Museum
Dr. phil. Lutken som selvskreven til at beklæde det ledige Embede. Ministeriet
nedlagde Forestilling i Overensstemmelse hermed, og under 29. Jan. 1885 blev
Dr. Lutken allernaadigst udnævnt til Professor i Zoologi fra d. 1. April s. A. at
regne.
I Skrivelse af 3. Febr. henledede Dr. Liitken Ministeriets Opmærksom-
hed paa det Misforhold, som vilde opstaa mellem den Lønning, han hidtil havde
oppebaaret eller vilde være kommet til at oppebære som første Inspektor ved
Museet, og den ham som Professor tillagte Begyndelseslønning af 3200 Kr. Fra
d. l. April 1885 vilde nemlig hans Lønning som Inspektor have været 3600 Kr.,
medens han som Lærer ved den polytekniske Læreanstalt havde oppebaaret 300
Kr. aarlig og som Inspektor ved den saakaldte palæontologiske Underafdeling af
den af ham bestyrede første Afdeling af Museet et Honorar af 720 Kr. (det saa-
kaldte Lund'ske Legat). Dette sidste vilde han vel formentlig kunne vedblive at
oppebære som Professor, men det vilde af andre Hensyn være særdeles ønskeligt,
om det Lønningstillæg eller den Anciennetetsforøgelse, som Ministeriet mulig
maatte udvirke for ham, kunde blive af den Art, at han kunde give Afkald paa
det nævnte Lund'ske Honorar, og at dette kunde stilles til Raadighed for ham
som Bestyrer af Museets første og palæontologiske Afdeling for dermed at hono-
rere videnskabeligt og andet Arbejde i samme. Skulde hans Antagelse ikke være
rigtig, idet Oppebæreisen af det nævnte Honorar ikke lod sig forene med Stillingen
Universitet? Aarbog.	Q
18
Universitetet 1884—1885.
som Professor, vilde jo for øvrigt Misforholdet mellem hans nærværende og til-
kommende Lønning blive som forudsat, og Sporgsmaalet om Legatets Anvendelse
vilde da strax kræve en Afgjørelse. Talen var her kun om en midlertidig An-
vendelse af denne Sum, der ikke foregreb, at den senere, under andre Forhold,
atter kunde blive et Tillægshonorar til Inspektor ved første Afdeling. Som Palæ-
ontologien kun var en egen Side af Zoologien , der ligesom vendte ud mod Geo-
logien, saaledes gik inden for den nævnte Afdeling af Museet zoologiske og palæ-
ontologiske Arbejder, Studier, Undersøgelser, Præparationer, Opstillinger o.s.v. i
den Grad Haand i Haand, at der slet ingen naturlig Grænse var mellem dem.
Det vilde derfor næppe nok være muligt al begrænse Anvendelsen af bemeldte
Sum strængt og udelukkende til Arbejder i den palæontologiske Samling. Skulde
dette imidlertid af mere formelle Hensyn fordres overholdt, vilde det formentlig
kunne ske saaledes, at Summen flød ind i Lønnen for den faste Assistent, af
hvis Arbejder de i den palæontologiske Afdeling altid vilde udgjøre en betydelig
Del, mod at en tilsvarende Del af den dertil bevilgede Sum stilledes til fri Raa-
dighed for Bestyreren til dermed at honorere Medhjælpsarbejde i Afdelingen.
Ypperlige Kræftor, der allerede i længere Tid havde ydet Afdelingen en frivillig,
særdeles paaskjonnelsesværdig Assistance, vare til Raadighed og vilde gjøre det
muligt for Bestyreren at fremme Museets Udvikling i Retninger, i hvilke Frem-
gangen ellers nødvendigvis maatte blive mindre intensiv. Hvor ønskeligt det var
at kunne benytte slige Kræfter, medens man havde dem, behovode ikke nogen
nærmere Udvikling. Skulde en Ordning som den antydede kunne træffes, vilde
dens Frugter sikkert snart blive kjendelige. Det var en Selvfølge, at Dr. Lutkens
Forhold til og Ansvar for den palæontologiske Afdeling ikke vilde forrykkes ved
Virkeliggjorelsen af de fremsatte Forslag, og for at imodegaa den mulige , skjønt
ugrundede Misforstaaelse, at første Afdeling herved vilde blive stærkere udstyret
med Assistance end de andre Afdelinger, bemærkede han, at dette ingenlunde
vilde blive Tilfældet. Medens der nemlig var al Udsigt til, at enhver af Museets
andre Afdelinger vilde faa til sin Tjeneste, foruden Inspektor, en videnskabelig
Medhjælper, enten med fuld Assistentsløn eller dog med en halv saadan, vilde
første Afdeling, foruden sin faste Assistent, der kun var at betragte som Pro-
fessorens nødvendige Substitut og Supplement, efter Forslaget kunne skaffe sig
en videnskabelig Medhjælp, der ligeledes paa det nærmeste kunde sættes lig med
en halv Assistent i Henseende til Lønning, disponibelt Timeantal o.s v. I Be-
tragtning af Afdelingens Omfang og Beskaffenhed vilde den endog næppe kunne
siges at være stillet paa lige Fod med den entomologiske Afdeling, hvis denne
foruden Inspektor blev udstyret med en fast Assistent. Mindre burde — særlig
i Betragtning af den Inspektorerne paahvilende Forelæsningspligt — Arbejds-
styrken heller ikke paa noget Punkt være.
Under 19. Febr. svarede Ministeriet, at ihvorvel det maatte være enigt
i, at det i flere Retninger vilde være heldigt, at Dr. Liitken fritoges' for Besty-
relsen af den Lund'ske palæontologiske Samling, kunde Ministeriet ikke anse
den af ham foreslaaede Ordning for forenelig med Gavebrevet, hvorved det til
Samlingen knyttede Legat var skjænket til Museet, da i Følge dette Bestyreren af
Samlingen skulde hæve Legatet som særligt Honorar.
— Ved Professor, Inspektor Schiødtes Død i April 1884 blev Embedet som
Det akademiske Lærersamfund.
19
Inspektor ved det zoologiske Museums tredje Afdeling, nemlig den entomologiske
Afdeling, ledigt. Blandt de 5 Ansøgere, der meldte sig til denne Post, indstillede
Konsistorium ved Skrivelse af 23. Juni 1884 efter Museumsraadets Anbefa-
ling Dr. phil. F. Meinert til nærmest at komme i Betragtning, af Hensyn saa-
vel til hans videnskabelige Præstationer som til den lange Tid, hvori han havde
været knyttet til Bestyrelsen af den nævnte Afdeling. Da Museumsraadet tillige
3 om en af de øvrige Ansøgere, nemlig Dr. phil. J. Hansen, som i en længere
Aarrække havde arbejdet i den nævnte Afdeling som Assistent for Prof. Schiødte,
og under dennes Sygdom havde været konstitueret i en Del af Inspektorens For-
retninger, havde udtalt sig for, at han som Assistent knyttedes til Afdelingen paa
en mere fast Maade, end dette hidtil havde været Tilfældet med Dr. Meinert.
1 forbeholdt Konsistorium sig derom at fremkomme med fornøden Indstilling efter
I Besættelsen af Inspektoratet.
Ministeriet opfordrede imidlertid Konsistorium til nærmere at udtale sig
om, paa hvilken Maade man havde tænkt sig Dr. Hansens Stilling ved Afdelingen
ordnet. Museumsraadet, hvis Erklæring blev indhentet, udtalte i denne An-
ledning, at da en fast Assistentplads ikke var normeret for Afdelingen, og der i
b det hele i Museumsloven kun var omtalt en Assistentplads, nemlig inden for
ib den af Professor zoologiæ bestyrede Afdeling, hvilken Plads nu beklædtes af Dr.
q phil. Boas, vilde den væsentligste Betingelse for Virkeliggjørelsen af det omtalte
G Ønske med Hensyn til Dr. Hansen blive den, at der kunde tilvejebringes en
;q passende fastere Løn for ham, og denne burde formentlig ikke være lavere end
>b den normerede Assistents Begyndelseslønning, nemlig 1200 Kr. Hertil vilde for-
rå mentlig kunne anvendes den Sum, hvormed hidtil Dr. Meinerts Arbejder og Stu-
tb dier i Afdelingen vare blevne understøttede. I Forbindelse med den større og
fastere Lønningsnorm for Dr. Hansens Assistance ved den entomologiske Af-
b deling mente Museumsraadet. ogsaa at burde anbefale den Ændring .i hans hidtil-
57 værende Stilling, at han i Stedet for at antages af Inspektoren, blev at ansætte
ie af Konsistorium efter vedkommende Inspektors gjennem Museumsraadet afgivne
il Indstilling, og paa det sædvanlige Vilkaar, nemlig en Opsigelsesfrist af tre Maa-
)a neder. Med Hensyn til hans Virksomhed indenfor Afdelingen skulde han i øvrigt
mj udelukkende staa under dennes Bestyrer. Ved Skriv, af 12. Septbr. sluttede
)'A Konsistorium sig til dette Forslag, under Forbehold af nærmere Indstilling
ns angaaende Lønningen.
Efter at de videre fornødne Skridt til Besættelsen af det ledige Inspektorat
i i nogen Tid vare blevne udsatte af Hensyn til, at Embedet som Inspektor ved
1Æ Museets 2den Afdeling ligeledes kort efter blev ledigt (jfr. neden for), nedlagde
ilfi Ministeriet allerunderdanigst Forestilling, hvori det overensstemmende med Kon-
ii a s istoriums Forslag indstillede Dr. phil. Meinert, som den ældste af de to
[jja samtidig indstillede Ansøgere om Inspektorpladserne, til at udnævnes Hl første
snl Inspektor ved Museet. Under 23. April blev denne Indstilling bifaldet af
oX Kongen.
Idet Ministeriet under 25. s. M. kommunicerede Dr. Meinerts Udnævnelse
IiJ til Konsistorium, traf det tillige Bestemmelse om Dr. Hansens Stilling, idet
i9b det beskikkede ham til videnskabelig Medhjælper ved Museets tredje Afdeling
,9iii med et aarligt Honorar af 2000 Kr.} af Universitetets samlede Lønningssum,
3*
20
Universitetet 1884 — 1885.
saaledes at han kun med Ministeriets Samtykke og med et Fjerdingaars Opsigelse
kunde entlediges fra denne Stilling. Ministeriet tilføjede, at Dr. Hansen ved at
forebringe sit Ønske om denne Ansættelse havde betegnet følgende nærmere Be-
stemmelser om hans Forpligtelser og Forhold til Afdelingens Inspektor som nød-
vendige Forudsætninger for Stillingens Overtagelse. Hans Forpligtelse vilde alene
være, efter Overenskomst med Inspektoren at bestemme, muligvis at etikettere
og opstille samt, naar det fandtes hensigtsmæssigt, literært at bearbejde særlig
større Grupper af Afdelingens Materiale. I dette Øjemed vilde han have at
arbejde 3l/2 Time daglig paa Afdelingen, saaledes at Optegnelserne til literære Arbej-
der kunde gjores i den Tid, medens Sammenskrivning af Teit og alle Afbildninger
udførtes uden for Museumstiden i Hjemmet. Det tillodes ham frit at benytte alle
Afdelingens Samlinger til deri at suge Oplysninger og — efter Aftale med In-
spektor — benytte dem til videnskabelige Arbejder, saaledes at han, paa samme
Maade som det tidligere under Professor Scliiodte liavde været ham tilladt, kunde
i Smaapartier laane det Materiale til sit Hjem, som han agtede at afbilde. Der
tillodes ham de sædvanlige mindre Ferier samt 5 Ugers Frihed om Sommeren til
at foretage Kejser for at gjore Studier i deu fri Natur og indsamle Dyr, samt
enkelte mindre Ferier for at kuuue opholde sig ved et Fiskerleje for at gjøre
Studier til »Zoologia Danica« og »Entomologia Danica«.
Da de saaledes fremhævede Bestemmelser forekom Ministeriet ikke at inde-
holde andet eller mere, end hvad der inaatte ansees for passende og nødvendigt
for Holdbarheden af »Medarbejderens« Stilling over for Afdelingens Inspektor og
som videnskabelig Naturforsker, maatte Ministeriet anmode Konsistorium om at
drage Omsorg for, at den forestaaende Ordning af Dr. Hansens Virksomhed og
Forhold til vedkommende Inspektor afpassedes efter disse Bestemmelser.
I Anledning af senero Forhandlinger om en detailleret Instrux udtalte
Ministeriet under 23. Novbr. 1885, at det for Tiden ikke fandt Føje til at gribe
ind i Forholdet, som det var ordnet ved Skrivelse af 25. April, idet Ministeriet
forventede, at mulige Vanskeligheder vilde kunne udjævnes ved gjensidig Velvilje
og kollegial Imødekommenhed.
— Ved Dr. Lutkens Udnævnelse til Professor blev en Plads som Inspektor
?ed det zoologiske Museum ledig fra d. 1. April 1885. Da Dr. Lutken som Pro-
fessor vedblev at bestyre den ham hidtil underlagte første Afdeling af Museet
(Hvirveldyrafdelingen), var det følgelig den hidtil af Etatsr. Steenstrup som
Professor bestyrede anden Afdeling (Bløddyrafdelingen), der nu maatte blive at
henlægge under den nye Inspektor,
Iblandt de 3 Ansøgere om denne Plads, der i øvrigt alle bleve anbefalede
af Museumsraadet som særdeles dygtige og vel ansete Naturforskere og Zoologer,
blev Dr. phil. Boas fortrinsvis anbefalet til at komme i Betragtning, saa vel af
Museumsraadet som af Konsistorium, blandt andet under Hensyn til, at han i de
sidste to Aar, efter Ansættelse af Konsistorium, havde fungeret som fast Assi-
stent for Professor zoologiæ, altsaa ved den samme Afdeling af Museet, om hvis
Bestyrelse der nu skulde tages Bestemmelse.
Da imidlertid en anden af Ansøgerne, nemlig Cand. mag. Levinsen,
qaade som Kandidat og som videnskabelig Medhjælper ved Museet, hvor han
siden 1874 havde arbejdet ved anden Afdeling, besad en større Anciennetet end
Forelæsninger, øvelser og Examina,	21
Dr. Boas, fandt Ministeriet ham at være nærmest kvalificeret til at overtage det
ledige Embede, og Cand. Levinsen blev derfor, efter at være indstillet af Mini-
steriet, under 23. April 1885 udnævnt til 2den Inspektor ved Museet, altsaa sam-
tidig med, at Dr. Meinert udnævntes til som 1ste Inspektor at overtage den efter
Prof. Schiødtes Dod ledige Bestyrelse af Museets tredje Afdeling (jfr. ovenfor).
III. Forelæsninger, Øvelser og Gxamina.
1. Bestemmelser, ved ror ende alle eller flere Fakulteter.
Da der ved Benyttelsen af Universitetets Avditorier, navnlig af det theologiske
Fakultets sædvanlige Avditorium Nr. 10 tilde filosofiske Forelæsningers Afholdelse*)
havde vist sig forskjellige Vanskeligheder, anmodede Konsistorium under 15. Septbr.
1884 Udvalget om Tiden for de filosofiske Forelæsninger om at træde sammen og
gjore Forslag til Ordningen af denne Sag. Under 7. Oktbr. indberettede
Udvalget derefter, at det havde holdt et Møde, paa hvilket det viste sig, at der
allerede var truffet Overenskomst mellem de paagjældende Docenter, hvorved
Sagens gode Ordning var sikret for det nærværende samt for næstkommende
Semester, men at der ikke for Tiden lod sig iværksætte en Overenskomst for
et længere Tidsrum ad frivillig Vej. Da Sagen saaledes var bragt i Orden,
havde Udvalget ikke troet at burde indlade sig paa at bringe noget Forslag til
Veje til Afhjælpning af senere mulige Vanskeligheder i denne Sag. Efter at
Konsistorium under 13. s. M. havde meddelt det theologiske og det filosofiske
Fakultet Underretning herom, bemærkede først nævnte Fakultet i Skriv, af 5.
Novbr., at Fakultetet maatte udtale Haabet om, at Avditoriet atter snart maatte
blive stillet til dets Raadighed ogsaa i de Timer, Mandag og Onsdag Kl. 12—1,
hvori det nu var blevet overladt til de filosofiske Forelæsningers Afholdelse, da
den nævnte Ordning brød den Sammenhæng mellem de theologiske Forelæsninger,
som af Hensyn til Tilhørernes Tid og Tarv var i saa høj Grad ønskelig.
— I Skrivelse af 20. Septbr. 1884 henledede Prof. Joh's Steenstrup Kon-
sistoriums Opmærksomhed paa den store Tilstrømning, der i de senere Aar havde
vist sig at være til de paa Universitetet holdte Forelæsninger. Af Tilhørerne
vare ved mange af Forelæsningerne imidlertid kun en mindre Del egentlige
studerende, men derimod almindelig Kundskabssøgende. Da denne Universitetets
Virksomhed som almindelig Dannelsesanstalt formentlig ikke var saa bekjendt,
som den fortjente at være, syntes der at være god Grund til at drage Omsorg
for, at denne Side af Universitetets Virksomhed blev bekjendt, ligesom det ogsaa
vilde have sin store^Betydning at have Oplysninger om den omtrentlige Størrelse
af den daglige Tilhørerkreds, naar der snart maatte blive Tale om en Udvidelse
af Universitetets Lokaler paa Grund af den manglende eller knappe Plads.
Paa de ved Forelæsningerne cirkulerende Lister, plejede i Almindelighed kun de
studerende, og ikke de andre Tilhørere, at tegne deres Navne, og et Paabud om,
at alle Tilhørerne skulle tegne sig paa Listerne, vilde formentlig ikke blive etter-
kommet. Han'henstillede derfor, om der paa en eller anden Maade maatte blive
draget Omsorg for, at Oplysninger om Universitetets virkelige Frekvens af Til-
*) jfr. Univ. Aarbog 1883-84 S. 11—13.