ZET-orste _A.fsxiit. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. /f- B. Universitetet. i. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelsen. Efter at der paa et af den akademiske Lærerforsamling- den 10. Oktbr. 1884 afholdt Møde var blevet rejst Spørgstnaal om Lærerforsamlingens aarlige Møder, blev der af Konsistorium under 7. Novbr. s. A. udstedt følgende Knnd- gj øreise: »Konsistorium har i sit Mode den 5. d. M. vedtaget, at de 4 regelmæssige Lærerforsamlinger holdes i Oktober, December, Marts og Maj Maaneder, samt at Forslag, der ønskes forhandlede paa disse Møder, indsendes til Rektor inden den 20. i den forudgaaende Maaned.« Under 26. Novbr. s. A. nedsatte Konsistorium derefter et Udvalg, bestaa- ende af Rektor, Prof. H. Scharling samt Proff. Goos og Steen til at ud- arbejde et foreløbigt Udkast til en Forretningsorden ved Lærerforsamlingens Møder. I Konsistoriums Møde den 10. Decbr. forelagde Udvalget derpaa et Udkast, som paa det d. 18. Decbr. afholdte Lærermøde kom til Forhandling. Da dei blev stillet forskjellige Ændringsforslag, besluttede Lærerforsamlingen at nedsætte et Udvalg, bestaaende af de 3 oprindelige Medlemmer og 3 af Lærerforsamlingen valgte. Valgte bleve Proff. J. Thomsen. Thiele og Johs. Steenstrup. Det revi- derede Udkast blev derpaa, efter at være blevet billiget af Konsistorium, forelagt Lærerforsamlingen paa det d. 19. Marts 1885 holdte Mode, hvor Forretnings- ordenen i sin Helhed vedtoges enstemmig. Den er saa lydende : Univeraitota Aarbog. 1 2 Universitetet 1884—1885. § 1 Den akademiske Lærerforsamling, der bestaar af de i Kdgj. 18. Septbr. 1850 angivne Universitetslærere, holder sine 4 regelmæssige aarlige Moder paa en af Rektor nærmere berammet. Torsdag i Maanederne Oktober, December, Marts og Maj. Extraordinære Møder sammenkaldes af Hektor, naar enten Universitetets Overbestyrelse eller Konsistorium eller 12 af Lærerforsamlingens Medlemmer for- lange det, eller naar Rektor selv finder det nødvendigt. Det paahviler Lærerforsamlingens Medlemmer, som ikke have lovligt Forfald, at give personligt Mode paa Lærerforsamlingen. Forfald maa forinden Mødet an- meldes til Rektor. En Beslutning kan kun fattes, naar i det mindste Halvdelen af Medlem- merne ere tilstede. Naar det fornødne Antal Medlemmer ikke er tilstede, fore- tages Sagerne paa ny i et med H Dages Varsel indkaldt Mode. § 2. Den akademiske Lærerforsamling udover dels Valgret efter de derom gjældende Regler, dels raadslaar den om Sager, der ere af almindelig Interesse for Universitetet, euten umiddelbart med Hensyn til den videnskabelige Virksomhed, eller med Hensyn til Universitetets, dets Læreres og de studerendes Stilling og Forhold i andre Henseender, og som enten af Overbestyrelsen eller Konsistorium forelægge's, eller af Forsamlingen selv tages under Overvejelse. Dens Erklæringer og Andragender om slige Sager betragtes som det endelige Udtryk for Universi- tetets Mening og Ønsker § 3. De Valg, I ærerforsamlingen har at foretage, foregaa skriftlig; dog kunne Udvalgsmedlemmer vælges ved Haandsoprækning, med mindre 5 Medlemmer forlange skriftlig Afstemning Ingen er valgt, som ikke har over Halvdelen af de afgivne Stemmer. Opnaas ikke tilstrækkelig Stemmeflerhed ved første Afstem- ning, foretages paa ny et frit Valg. Behoves en tredie Afstemning, indskrænkes Stemmegivningen til dem, som have opnaaet flest Stemmer, i et Antal, der er dobbelt saa stort som Antallet af de endnu ikke afgjorte Valg. Have flere lige mange Stemmer, regnes Rektors Stemme dobbelt. § 4. Ethvert Medlem af Lærerforsamlingen, som ønsker Sager, vedrøreude Universitetet, forhandlede i Forsamlingen, maa indsende en skriftlig Begjæring derom i bestemt Atl'attelse til Rektor inden den 20de i den forud for Modet gaaende Maaned. § 5. Forslag om ved Lærerforsamlingens Udtalelse, ;Erklæring eller An- dragende til Overbestyrelsen at fremkalde Forandringer i Universitetets Organisa- tion, Virksomhed eller ydre Optræden kunne kun gjøres til Gjenstand for en fore- løbig Behandling i Lærerforsamlingen, saa længe Siigen ikke har været behandlet af Konsistorium. § 6. Lærerforsamlingen kan nedsætte Udvalg til indgaaende Drøftelse af de forhandlede Sporgsmaal. Udvalget kan gjennem Konsistorium forlange Oplys- ninger indhentede fra Universitetets Fakulteter, Professorer, Embedsmænd og Betjente. Udvalget vælger en Formand og efter endt Forhandling en Ordfører, som affatter en Betænkning, der, efter at være vedtaget af Udvalget, tilstilles Rektor. § 7. Dagsordenen for hvert Møde fastsættes af Konsistorium efter Rektors Forslag, og tilstilles Lærerforsamlingens Medlemmer mindst > Dage for Modet. Bestyrelsen. 3 Dog kan Lærerforsamlingen bestemme, at andre Sager blive at optage paa Dags- ordenen. § 8. Sager af større Omfang og Betydning maa foreligge trykte for Med- lemmerne 14 Dage før Modet. Ændringsforslag dertil maa være indsendte til Rektor mindst 4 Dage før Modet Andre Sager paa Dagsordenen skulle ligge til Eftersyn for Medlemmerne i 2 Dage for Mødet, 3 Timer daglig. § 9. Universitetets Rektor leder Forhandlingerne; dog kan han, naar sær- egne Grunde tale derfor, foreslaa en anden af de tilstedeværende Lærere til Dirigent. § 10. Over Lærerforsamlingens Beslutninger fores af den i Konsistorium fungerende Sekretær en Protokol, som altid skal være tilstede i Møderne. § 11. Forhandlingerne om en Sag kunne paa ethvert Trin standses eller afsluttes ved Forsamlingens Beslutning, naar derom stilles Forslag af Dirigenten eller 5 Medlemmer. Standsning bør ordentligvis finde Sted, naar Gangen i For- handlingerne har vakt Stemning for ikke forud anmeldte Ændringer af gjennem- gribende Betydning. § 12. Afstemningerne ske i Regelen ved Haandsoprækning for og imod. Er der afgivet lige mange Stemmer for og imod, gjor Rektors Stemme Udslaget. § 13. Om Lærerforsamlingens Beslutninger gjør Rektor eller den, der i lians Sted maatte have ledet Forhandlingerne, i Forbindelse med Protokolføreren Indberetning til Konsistorium, der foranstalter fornøden Meddelelse til eller Fore- læggelse for Overbestyrelsen. — Paa et d. 19. Marts 1885 afholdt Lærermøde blev et af Docent Wimmer indsendt Forslag til en Omdannelse af Konsistorium bragt under Forhandling. Forslaget gik ud paa, at Konsistorium blev sammensat af Universitetets Rektor og de 5 Dekaner samt 11 Medlemmer, der vilde være at vælge af Fakulteterne blandt deres Medlemmer, nemlig 2 af det theologiske, 2 af det rets- og stats- videnskabelige, 2 af det lægevidenskabelige, 3 af det filosofiske og 2 af det ma- thematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Valget skulde gjælde for 5 Aar og Gjen- valg kunde finde Sted; Rektor skulde vælges aarlig af den akademiske Lærerfor- samling mellem samtlige normerede Professorer. For at Enkelthederne kunde blive underkastede en omhyggelig og alsidig Drøftelse, foreslog han Lærerforsam- lingen at vælge en Komite paa 6 Medlemmer til at udarbejde og paa den næste ordinære Lærersamling at fremsætte Forslag til en forandret Valgmaade af Kon- sistoriums Medlemmer. Efter at en Forhandling havde fundet Sted, tog Docent Wimmer Forslaget tilbage, for senere at indsende det udførligere motiveret til Konsistorium. — I Anledning af Dekanvalget for 1884- 85 opstod der i det filosofiske Fakultet en Forhandling om Forstaaelsen af de første Sætninger i § 31 i Univer- sitetets Retsregler, hvor det hedder: »Fakultetets . . . Dekanus . . vælges aarlig af og blandt Fakultetets Medlemmer. Da Fakultetet mente, at Regelen efter sin Ordlyd maatte forstaas saaledes, at alle dets Medlemmer vare saa vel valgberet- tigede som valgbare, medens hidtil kun Professores ordinarii vare blevne betragtede som valgbare, gjorde det under 15. Oktbr. 1884 Indstilling til Konsistorium om at faa besvaret Spørgsmaalet om Valgbarheden. Efter at denne Sag af Konsistorium var blevet henvist til Referendarii Er- 1* 4 Universitetet 1884 - 1«85. klæring, gav det under 6. Decbr. Fakultetet følgende Meddelelse om sin Opfattelse af Sagen. Kundgjorelsen af 18. Septbr. 1850 § 6 bestemte, at Fakultetets De- kaner valgtes af ethvert Fakultet især paa et Aar. Gjenvalg var tilladt, men ikke forpligtende, forend et andet Medlem havde fungeret. Heraf fremgik praktisk, at Valgretten tilkom samtlige Fakultetets Medlemmer, da de alle hørte med til at danne det Fakultet, der foretager Valget, Men om Valgbarhed gaves ingen Regel. Selv om der nemlig af andet Punktum kunde udledes en Forudsætning om, at Valgbarhed kun tilkom Fakutetets Medlemmer, havde Sætningen selvfølgelig aldeles ikke villet slaa noget som helst fast om Valgbarheden, navnlig ikke ud- tale, at den skulde tilkomme alle Fakultetets Medlemmer. Det var dog paa den anden Side givet, at man i Mangel af nogen positiv Forskrift om Valgbarhed maatte gaa ud fra, at samtlige Fakultetets Medlemmer ere valgbare lige saa vel >om valgberettigede; enhver videre gaaende Indskrænkning i Valgbarheden maatte derfor have positiv Hjemmel, og Sporgsmaalet blev følgelig, hvorvidt en saadan kunde paavises. Fur at afgjore dette maatte man ty til de forud for Kundgjorelsen af 18.";0 liggende Bestemmelser om Adgangen til Dekanaterne, idet bemeldte Kundgjorelse ingenlunde havde en almindelig derogerende Karakter; men. for saa vidt den lod et vist Punkt, saa som det her omhandlede, uomtalt, naturlig maatte udfyldes i Overensstemmelse med den tidligere bestaaeude Ordning, hvilken den, for saa vidt den ikke direkte eller indirekte indførte en Forandring, maatte antages at ville henholde sig til. Før 1850 var det nu i Følge Reskript af 18.. Juli 1817 § 9 Regel, at Dekanatet i ethvert Fakultet aarlig skiftede mellem samtlige Fakultetets Med- lemmer, som vare Medlemmer af Konsistorium, efter Anciennetet, dog med Undtagelse af den yngste Professor consistorialis af det filosofiske Fakultet, fordi han for- rettede Sekretariatet. I denne Ordning havde nu Kundgjorelsen af 1850 indført den Forandring, at Valgprincipet havde afløst Aldersfortrinsprincipet. Endvidere maatte Udelukkelsen af den yngste Professor consistorialis af det lilosotiske Fa- kultet under alle Omstændigheder være bortfalden, efter at Sekretærbestillingen var bortfalden. Og endelig maatte Adgangen til i Følge den forandrede Adkomst at beklæde Dekanatet være udvidet fra Professores consistoriales til alle i nor- meret Plads ansatte Professorer ved Kundgj. 18. Septbr. 1850 § 4 a, som be- stemmer: »Den hidtil bestaaende og til opnaaet eller ikke opnaaet Sæde i Kon- sistorium knyttede Forskjel imellem Professores ordiiiarii og extraordinarii ophører herefter, saaledes at alle de Professorer, der have en af de paa Normal- reglementet opførte Pladser, betragtes og betegnes som ordinarii og Benævnelsen extraordinarii kun bruges om de Lærere med Professortitel, der ikke have nogen normeret Plads.« Ad denne Vej naaedes altsaa til det Resultat, at Valgbarhed til Dekanatet i Almindelighed tilkom, men ogsaa var forbeholdt de i nonnerede Pladser ansatte Professorer. Denne Ordning saas ogsaa at have været forudsat, da Kundgjorelsen blev givet. Det hedder nemlig i Ministeriets Indstilling til Kongen angaaende Kundgjorelse af 1850 i Lindes Meddelelser 1849-5B S 42—43, efter at der forst er gjort nogle Bemærkninger om Forskjellen mellem de ordinære og de extraordinære Professorers Rang: »Af større praktisk Vigtighed var Afgjørelsen af visse Punkter vedkom- Bestyrelsen 5 niende de Universitetslærere, som ikke hørte til de normerede Professorers Tal, med Hensyn til de i Forslag bragte nye Bestemmelser om de akademiske For- hold. At disse Lærere, for saa vidt de ere fast ansatte ved Universitetet, det være nu i normerede Lektorpladser eller som extraordinære Docenter enten med Professor- eller Lektortitel eller uden noget af disse Embedsnavne, skulde have Adgang til de almindelige Professormoder for der at deltage i Forhandlinger og Valg, blev, som allerede af det foregaaende vil være bemærket, udtrykkelig op- laget under Ministeriets Indstilling, efter saa vel den sidst nedsatte Komites som Konsistoriums Forslag. Derimod havde, hvad Valgbarheden angaar, vel den ned- satte Komites Majoritet villet have dem den tillagt til det af den foreslaaede mindre akademiske Raad; men Komiteens Minoritet og Konsistorium havde ikke troet at burde andrage paa dores Valgbarhed, og Ministeriet fandt heller ikke i dette Punkt Anledning til at afvige fra Minoritetens og Konsistoriums Mening. De normerede Lektorers Udelukkelse fra Valgbarhed stod ligefrem i Overens- stemmelse med den særegne Stilling, der, enten varig eller forbigaaende (indtil Oprykning), er givet dem og betegnet ved et forskjelligt Embedsnavn og en rin- gere Indtægt; vilde man tillægge deui den omhandlede Valgbarhed, maatte man forst ophæve den øvrige Forskjel. Hvad der ikke indrømmedes dem, kunde da heller ikke indrømmes den extraordinære Docent, der ved Begyndelsen af sin Universitetsvirksomhed i Navn og økonomiske Vilkaar er stillet ved Siden af dem. I det Tilfælde, hvor en extraordinær Docent, som Universitetet ellers vilde til- egne sig som normeret Professor, i længere Tid bliver staaende i denne Stilling, fordi den Plads, til hvilken han kunde kaldes, er besat, og da til Tegn paa Aner- kjendelse faar Professornavnet, eller hvor en extraordinær Docent strax paa Grund af de Krav, som hans videnskabelige Stilling synes at give ham, an- sættes med dette Navn, vilde Valgbarhed til Konsistorium hverken for ham selv have nogen sær Vigtighed eller for Universitetet; og der var da ingen Grund til for et saadant Tilfældes Skyld at udvide Valgbarheden over den Begrænsning, som det normerede Antal af Universitetslærere giver. Det samme maatte gjælde baade med Hensyn til Adgang til Rektoratet ved Universitetet og i de enkelte Fakulteter om Adgang til Dekanatet, medens de fastsatte extraordinære Docenter i Fakulteternes Forhandlinger maatte have samme Ret som i de almindelige Professormøder.« Endelig stemmede hermed ogsaa den siden 1850 i alle Fakulteter fulgte Praxi§, hvorefter kun .normerede Professorer vare blevne valgte til Dekaner. I Heuhold til samtlige de anførte Grunde maatte Konsistorium anse det som en ved kgl. Resolution fastslaaet Ordning, i hvilken følgelig hverken Fakul- tetet eller Konsistorium kunde vedtage nogen Forandring, at kun normerede Pro- fessorer kunne vælges til Dekaner. — Som i Aarbogen for 1879—80 S. 873 o, flg. meddelt, blev det af Kon- sistorium under 30. April 1880 overdraget dets da værende Fuldmægtig, nu Bog- holder i Kvæsturen, Cand. juris A. Holck, i Forbindelse med og under Tilsyn af Universitetets da værende Rektor. Prof. Goos, at tilvejebringe en Samling i syste- matisk Orden af alle gjældende Bestemmelser om Universitetsforholdene, med Tillæg af Fortolkning ved ministerielle Skrivelser m. m. Hvad den nærmere Plan for Udførelsen angik, blev der af Prof. Goos 6 Universitetet 18S4—1885. i Skrivelse til Ministeriet af 1. April 1881 gjort Rede for denne. For at opnaa et virkelig klart Hillede af. hvad der var gjældende Ret, var det ikke nok, at man indskrænkede sig til ved hvert enkelt Æmne at optage uden nærmere Be- arbejdelse Ordlyden af de givne Regler. Det saaledes sammenstillede vilde paa mange Punkter blive vanskeligt at finde Rede i og idelig lade Tvivl tilbage om, hvad der af disse Bestemmelser endnu var gjældende Ret, for ikke at tale om, at der hyppig vilde vise sig betydelige Huller, hvor akademisk Sædvane, Analogi eller deslige havde udfyldt det af Myndighederne udtalte. Skulde Hensigten naas, maatte Stoffet bearbejdes som en sammenhængende Lovtext, om end saa vidt muligt med Benyttelse af Bestemmelsernes egne Udtryk. Men da en saadau Teit ikke vilde have anden Gyldighed end den, som de Kilder, af hvilke den ud- droges, hjemlede den, maatte der ved enhver Paragraf ske Henvisning til de Love, Anordninger, Ministerialskrivelser o. s. v , hvor Hjemmelen fandtes. Heraf fulgte yderligere den Nødvendighed, at Samlingen selv maatte give Midlerne i Hænde til den fornødne Kontrol, saaledes at enhver Læser kunde overbevise sig oni, at det i Teiten sagte havde den paastaaede Hjemmel. Til den systematiske Frem- stilling maatte derfor slutte sig som Arbejdets anden Afdeling Aftryk i kronolo- gisk Orden af de paaberaabte Love og Aktstykker. I Juli 1884 udkom derefter Samling af de for Universitetsforholdene gjæl- dende Retsregler, I. Systematisk ordnet Afdeling og i Avg 1885 IL Kronologisk ordnet Afdeling. 1 en af Konsistorium under 1. Sept. 1885 indsendt Skrivelse af 28. Avg. gjorde Udgiveren, Prof. Goos derhos Rede for, hvilke Udgifter det hele Arbejde huvde medført. Udgifterne androge derefter 10812 Kr. 80 0., der grupperede sig saaledes: For Sætning og Trykning ..........................................................2990 Kr. 59 0. » Papir og Hæftning............................................................2307 46 » Afskrivning ....................... ........................244 50 • Indbinding ..............................................89 » » Omdeling, Budtjeneste m. m........................100 » » Honorar*for Udarbejdelsen................................................5081 25 . lait . . . 10812 Kr. 80 O. af hvilket Beløb Ministeriet har bevilget, at 2933 Kr. 78 O. i Finansaarene 1880—81 til 1883— 84 var blevet udredet af Universitetets Konto for extraor- dinære Udgifter og 1146 Kr. 63 O. i Finansaarene 1884—85 af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konto for 1884 -85. Resten 6732 Kr. 39 O. blev ved Ministeriets Skrivelse af 14. Septbr. 1885 bevilget afholdt paa forventet Tillægs- bevilling for Finansaaret 1885—S6 med Halvdelen af Universitetets og med Halvdelen af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konti. — Da Konsistorium fra Kjøbenhavns Politi havde erholdt Meddelelse om, at Student N. N. i den offentlige Politiret var blevet anset med en Bøde for Gadeuorden, foraarsaget ved uhøvisk Adfærd mod forbi passerende Damer, og at han desuden i et offentlig Danselokale havde gjort sig skyldig i en i høj Grad forargelig Handling, tildelte Konsistorium ham under 30. Marts 1885 en Irette- sættelse med Tilføjende, at han i Tilfælde af gjentagen usømmelig Opførsel vilde udsætte sig for at blive relegeret fra Universitetet.