Det akademiske Lærersamfund.
3
for samme Finansaar, samt at Normalsummen maatte overskrides med 359 Kr.
27 0. mod Forklaring i Regnskabsoversigten.
— Da en Universitetslærer umiddelbart til Ministeriet havde indgivet el
Andragende om Fritagelse for at holde Forelæsninger, tilkjendegav Konsistorium
ham under 8. Febr. 1884, at slige Andragender i Henhold til Konsistoriums Cirkulære
4. Novbr. 1881 (Aarb. f. 1881—82 S. 146) jfr. Konsistoriums Skrivelse til det ma-
thematisk-naturvidenska. elige Fakultet af 16. Septbr 1878 (Aarb f. 1878—79 S.
616—17) ville være at indgive til Fakultetet, for derefter med dettes Erklæring
af Konsistorium at forelægges for Ministeriet.
II. Det akademiske Lærersamfnud samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
Efter Begjæring fra Eforus for Professorernes Enkekasse har Konsistorium
under 5. Septbr. 1883 vedtaget, at der fremtidig gives denne fornøden Underret-
ning om Ansættelsen af de Universitetslærere, som ere forpligtede eller beretti-
gede til at indtræde som Interessenter i bemeldte Kasse.
— Med Hensyn til de enkelte Fakulteter bemærkes følgende:
Det lægevidenskabelige Fakultet: I Skrivelse af 18. Oktbr. 1883
henledede det lægevidenskabelige Fakultet Ministeriets Opmærksomhed paa, at den
almindelige Histologi, siden afdøde Prof. Schmidt i Efteraars Halvaaret 1880 for
sidste Gang holdt Forelæsning over dette Fag, ikke havde været doceret ved
Fakultetet. Faget var sædvanlig foredraget en Gang i hver Forelæsningscyklus,
o: en Gang omtrent hvert femte Semester; men da den nuværende Docent, Lektor
Chievitz, der ansattes d. 20. Dec. 1881, endnu i de to nærmeste Semestre ikke
vilde kunne naa til at udarbejde en histologisk Forelæsning ved Siden af at be-
sørge de absolut nødvendige Discipliner med tilhørende Øvelser, vilde der blive
et Tidsrum af mindst 8 Semestre, i hvilket de studerende ikke havde faaet nogen
samlet Fremstilling af det omhandlede Fag, saaledes at adskillige endog maatte
indstille sig til Examen i Anatomi uden at have kunnet høre histologiske Fore-
læsninger. For at raade Bod paa denne Ulempe androg Fakultetet om, at det
maatte overdrages Distriktslæge, Dr. med. Ditlevsen i Lyngby i et enkelt, om
muligt næstkommende Semester, at holde en Række Forelæsninger med dertil
knyttede praktiske Øvelser over almindelig Histologi.
Denne Indstilling anbefalede Konsistorium i Skrivelse af 19. Novbr., og
det blev derefter, efter Ministeriets Forestilling, ved kgl. Resol. af 27. s. M. bi-
faldet, at det overdroges Distriktslæge, Dr. med Ditlevsen i Foraars Halvaaret
1884 at holde offentlige Forelæsninger og Øvelser over almindelig Histologi mod
et Vederlag af 925 Kr. af Universitetets Konto 7 a til videnskabelige Formaals
Fremme.
Det filosofiske Fakultet: I Sommeren 1883 androg Dr. phil. C.
Rosenberg om, at der maatte tillægges ham et aarligt Honorar for at holde Fore-
læsninger ved Universitetet over nordisk, navnlig nyere dansk Literatur og Lite-
raturhistorie. Det filosofiske Fakultet, hvis Erklæring herover begjæredes, mente
ikke (19. Septbr.) at kunne anbefale Oprettelsen af en saadan Docentpost.
1*
4
Universitetet 1883—1884.
Hvis nemlig lians Docentvirksomhed nærmest skulde liave en filologisk-historisk
Karakter og hans Docentur altsaa staa paa lige Trin med de allerede bestaaende
Docenturer i nordisk Filologi, vilde en saadan Splittelse af Faget paa mange
Ilænder være uheldig; skulde paa den anden Side hans Lærervirksomhed nærmest
gaa ud paa en æsthetisk Behandling af den nordiske, navnlig den nyere danske
Literatur, kunde Fakultetet lige saa lidt finde Oprettelsen af en Docentur med et
saa snævert begrænset Omraade tilstrækkelig berettiget. Derimod anbefalede
Fakultetet varmt at Ministeriet niaatte finde en anden Form, hvorunder
der kunde vises hans Virksomhed den fortjente Paaskjønnelse. Endelig min-
dede Fakultetet om Spergsmaalet angaaende Besættelsen af den ledige Pro-
fessur i Æsthetik og almindelig Literaturhistorie og de Forhandlinger, som i den
Anledning i 1875 førtes herom (Aarb. f. 1880—81 S 1108 ff.).
Konsistorium anbefalede vel (11. Oktbr. "i paa det varmeste Dr. Rosenberg,
hvis dygtige og ihærdige Arbejder det til fulde anerkjendte, til Understøttelse af
Ministeriet, men saa sig ikke i Stand til at anbefale hans Andragende om den
omhandlede Docentvirksomhed. Med Hensyn til Fakultetets Slutningsbemærkning
udtalte Konsistorium, at det ikke skjønnede, at dette vedkom den foreliggende Sag.
1 Anledning heraf bemærkede Ministeriet i Skrivelse af 20. Oktbr., at det
vel nærmest vilde være tilbojeligt til at tiltræde Konsistoriums Anskuelse, for saa
vidt Talen var om at betro Dr. Rosenberg eji fast Lærerpost ved Universitetet.
Men da der ikke var Sporgsmaal herom, og Konsistorium havde udtalt sig aner-
kjendende om hans literære Virksomhed, samt da Dr. Rosenberg i Kraft af sin
akademiske Grad som Dr. phil. havde Ret til at holde Forelæsninger ved Uni-
versitetet, kunde der næppe være nogen Betænkelighed ved for et begrænset
Tidsrum, f. Ex. 2 Aar, at tillægge ham et mindre Honorar for at holde offent-
lige Forelæsninger ved Universitetet i den af ham antydede Retning, hvorved
han tillige vildo faa Lejlighed til at godtgjøre, om han var i Stand til at samle
en større Tilhorerkreds om sig. Dette Honorar vilde imidlertid ikke kunne af-
holdes af andre Midler, end af Lønningen for det for Tiden ledige Professorat i
Æsthetik og Literaturhistorie, og da Ministeriet nærede den Overbevisning, at der
ikke i den nærmeste l-remtid vilde kunne være Tale om at besætte dette Pro-
fessorat, vilde der formentlig ikke være noget til Hinder for, at en Del af den
til dette Lærerembede henlagte Lønning anvendtes til at honorere Dr. Rosenberg
for do omhaudlede Forelæsninger Herom begjærede det derfor Konsistoriums
Erklæring.
I Skrivelse af 8. Novbr. fastholdt Konsistorium den i sin Skrivelse af 11.
Oktbr. udtalte Anskuelse, uden Hensyn til, om den paatænkte Ansættelse maatte
være fast eller paa Aaremaal. Under de givne Forhold burde efter Konsistoriums
Formening ingen Ansættelse ske, selv om det kun var paa Aaremaal, med mindre
der liavdes Vished for, at don paagjældende fyldestgjorde de for en akademisk
Lærer nødvendige Kvalifikationer. Evnen til at samle en Tilhørerkreds vilde efter
Beskaffenheden af det Publikum, der sogte slige Forelæsninger, ikke afgive noget
Bevis for det, der dog nødvendigvis maatte kræves, Forelæsningernes virkelige
videnskabelige Værd, og andet Vidnesbyrd vilde efter Omstændighederne ikke
kunne skaffes. Naar Ministeriet dernæst hentydede til, at der kunde tillægges
Dr. Rosenberg et mindre Honorar, maatte Konsistorium henholde sig til, hvad
Det akademiske Lærersamfund.
5
man tidligere ved forskjellige Lejligheder havde gjort gjældende om det uheldige
i de ringe Honorarer, hvormed Universitetslærere undertiden vare blevne lønnede.
En Gjentagelse heraf, saaledes at der ansattes en Docent med samme Lønning
som en Lærer ved en Almueskole, vilde Konsistorium anse som en Tilsidesættelse
af det Hensyn, der skyldtes Universitetet. Selv om den paatænkte Ansættelse
kun blev midlertidig, vilde dernæst utvivlsomt efter de 2 Aars Forløb Spørgs-
maalet om en Fornyelse opstaa, og i Kraft af, at Beskikkelsen en Gang var
givet, vilde den da rimeligvis blive fornyet, hvis Forelæsningerne blot havde
samlet nogle Tilhørere, saa at Resultatet i Virkeligheden kunde forventes at
blive det samme som ved en fast Ansættelse. Konsistorium fraraadede derfor
hans Ansættelse som Docent, idet det derhos fremhævede, at de betydeligste af
de af ham leverede literære Arbejder for største Delen faldt ind under Viden-
skabsgrene, der allerede vare repræsenterede ved Universitetet. For saa vidt
Ministeriet havde udtalt, at der næppe vilde være noget til Hinder for at hono-
rere Dr. Rosenberg af den Lønning, der var henlagt til det for Tiden ledige
Professorat i Æsthetik, erindrede Konsistorium om, at hans Forelæsninger forment-
lig ikke vilde falde ind under det for Professoratet normerede Omraade, som ude-
lukkende var Æsthetiken, og at Konsistorium ansaa det for tvivlsomt, om en
saadan Anvendelse af ledige Lønninger i og for sig var hjemlet, ligesom den
ogsaa turde være uden Præcedens. For saa vidt man maatte paaberaabe sig, at
Docent Westergaards Forelæsninger bleve honorerede af Lønningen for det i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet ledige Professorat, bemærkede Konsistorium,
at dette Professorat i Følge kgl. Resol. 29. Juli 1848 netop kunde besættes
efter Omstændighederne saa vel med en juridisk som med en statsøkonomisk
Professor. I Henhold hertil tilskrev Ministeriet under 17. Novbr. 1883 Dr.
Rosenberg, at det fandt Betænkelighed ved at udvirke ham tillagt det ansøgte
Honorar.
I Febr. 1884 indgav Dr. phil. Paludan et Andragende om Ansættelse som
Docent i dansk Literatur og dens Historie. Efter at være opfordret til herom at
ytre sig, udtalte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 4. Marts, at det fremdeles
fastholdt de Anskuelser om Oprettelsen af en saadan Docentur, som det havde
udtalt i sin Skrivelse af 19 Septbr. 1883 om Dr Rosenbergs Andragende. De
Betragtninger, det da gjorde gjældende for at fraraade Indførelsen af denne Do-
centur, havde endnu bestandig deres fulde Gyldighed for det, og navnlig maatte
det nu som den Gang udtale sig mod en Udstykning af Lærefagene og opstille
det som en Grundsætning, at dets Docenter maatte kunne beherske deres Fag i
det fulde Omfang; men dette vilde ingenlunde blive Tilfældet med Dr Paludan,
som var ganske fremmed for de andre Sider af den nordiske Filologi, under
hvilken Behandlingen af den danske Literatur og dens Historie, i det mindste i
den Form, hvori man nærmest trængte dertil, altid havde været henlagt. Skulde
Ministeriet desuagtet anse det for ønskeligt at faa en Docentur af den omhand-
lede Karakter indrettet, maatte Fakultetet andrage om, at der ogsaa blev givet
andre Videnskabsmænd Lejlighed til at optræde som Ansøgere om en saadan Post
Efter at Konsistorium derefter havde begjæret en yderligere Udtalelse af
Fakultetet, om der for Tiden maatte føles Trang til Forelæsninger over den danske
Literatur og dens Historie eller over andre Forgreninger af det literære Fagoni'
6
Universitetet 1883—1884.
raaile, hvorunder disse Korelæsninger hore, afgav Fakultetet under 19. April en
udforhg Erklæring, i hvilken det, næst at bemærke, at det ikke havde noget
Onske at fremsætte, hvad angik andre Forgreninger af det omhandlede Fagom-
raade, udtalte følgende.
Naar der skulde tales om Forelæsninger over dette Æmne, var det forment-
lig klart, at der derved kunde tænkes paa Forelæsninger af meget forskjelligt
Indhold og Karakter. For saa vidt der nu tænktes paa Forelæsninger over vor
Literaturs Udvikling og Væsen i den Tid, der laa os nærmest, nemlig i dette
Aarhundrede siden Oehlenschliigcrs og Grundtvigs Optræden, maatte det vistnok
holdes for naturligt og ønskeligt, at der gaves en Fremstilling heraf ved Uni-
versitetet; og idet Fakultetet havde ment, at Forelæsninger over denne Del af
vor Literatur naturlig maatte danne et Hovedled af, hvad der vilde være Opgaven
for det æsthetiske Professorat, havde det i Septbr. 1883 i sin Erklæring over Dr.
Rosenbergs Ansøgning fremhævet det ønskelige i, at dette Professorat snart blev
besat Fakultetet holdt det for lidet heldigt, om man kom ind paa, i Stedet for
at besætte dette Professorat, at lade -'orelæsninger af den nævnte Natur blive
besørgede af en midlertidig Docent; det vilde være en baade i og for sig selv
og ved sine mulige Konsekvenser paa andre Omraader betænkelig Udvej. Til-
med vilde den danske Literatur og dens Historie, betragtet paa denne Maade,
ikke vel kunne behandles uden i Sammenhæng med de store Kulturlandes, og
saa meget mindre vilde man da kunne finde Ansættelsen af en Docent til at
holde Forelæsninger over en enkelt Del af det hele Omraade tilraadelig.
Det andet, der kunde tænkes paa som Opgave for en Docent i dansk Lite-
ratur og dens Historie, var at holde Forelæsninger af mere ren historisk Art
over vor Literatiirs Udvikling gjennem Tiderne siden Middelalderen, saaledes som
de i sin Tid have været holdte ved Universitetet af afdøde Prof. N. M. Petersen
og senere af den ligelede s afdode Prof. Kr. Lyngby. Det var denue, særlig de
Fagstuderende vedrorende, Art af Forelæsninger, der stadig, ligesom Forelæsninger
over det danske Sprogs Udvikling, havde været henregnet under den nordiske Fi-
lologi, og en Docentvirksomhed heri maatte i Følge sin hele Natur staa i nøje
Sammenhæng med Indsigt i dansk Sproghistorie, ganske paa samme Maade som
Docentvirksomheden ved Tysk, Fransk og Engelsk og ligeledes ved de klassiske
Sprog baade omfattede Sprog og Literatur. Fakultetet maatte altsaa, for saa vidt
der tænktes paa Forelæsninger af denne Art, fastholde det Princip, det en Gang
havde udtalt, at de burde holdes af Mænd, der st de paa et bredere Grundlag
end det rent literaturhistoriske, og det advarede paa ny mod at komme ind paa
specielle Docenturer, hvor Oprettelsen af saadanne kunde komme til at træde
hindrende i Vejen for den Ordning, der fra selve Universitetets Side var opstillet
som den rette. Selv om det nok saa meget sagdes, at der kun var Tale om en
midlertidig Docentur, vidste enhver, at den Slags Ansættelser, naar undtoges
visse ganske særlige Tilfælde, altid opfattedes som et indledende Skridt til en
fast Docentur, og hvor ønskelige, ja nødvendige end saadanne specielle Docenturer
i visse Tilfælde kunde være, skulde man dog vogte sig for at komme ind derpaa
ved Fag, som Universitetet selv foreslog ordnede paa anden Maade. Man kunde
let derved føres til at modarbejde den Ordning, man ønskede. Der kunde hos
Avtoriteter uden for Universitetet være en Fristelse til at ansætte lavt lønnede
Det akademiske Lærersamfund.
7
Docenter i Stedet for at oprette ordinære Professorater Universitetet var ikke
tjent med at faa sine Professorater udstykkede i specielle Docenturer, og efter at
der med Hensyn til dansk Sprog var sket et Skridt i den Retning, som Univer-
sitetet aldeles ikke havde ønsket, burde dette ikke opmuntre til at gaa videre i
samme Retning ved at stifte en speciel Docentur i dansk Literaturhistorie, der
kunde danne en Parallel dertil.
Selv om det naturligvis i og for sig maatte holdes for ønskeligt, at der
blev holdt Forelæsninger over dansk Literatur og dens Historie ved Universitetet,
vilde Fakultetet kun i to Tilfælde kunne anbefale, at det skete paa den Maade,
hvorom der her i Anledning af Dr. Paludans Ansøgning var Tale. Det ene
'lilfælde var, hvis det var uundgaaelig nødvendigt for de Fagstuderendes Skyld;
men det kunde det ikke siges at være, da der havdes saa gode eller dog bruge-
lige trykte Hjælpemidler til Studiet, at de studerende kunde hjælpe sig, naar de
fik Anvisning fra de inden for den nordiske Filologis Omraade ansatte Universi-
tetslærere til at bruge dem paa rette Maade. Det andet Tilfælde var, hvis Talen
var om at ansætte en Personlighed, som stod saa højt i videnskabelig Henseende,
at det ønskelige i at bevare ham for Videnskaben ved at knytte ham til Univer-
sitetet maatte lade andre Hensyn træde tilbage. Men naar Fakultetet i Efter-
aaret 1883 ikke over for Dr. Rosenbergs Ansøgning mente at kunne trænge disse
Hensyn tilbage, kunde det, med al Agtelse for Dr. Paludans Kundskaber og Dyg-
tighed, lige saa lidt stille ham paa en saadan Plads, at der derfor maatte gjores
en Undtagelse til bedste for ham. Efter alt det udviklede udtalte Fakultetet
derfor, at det, naar det, som nødvendigt var, tog Hensyn til Forhold og Person-
ligheder, ikke kunde anse det for ønskeligt, at der holdtes Forelæsninger over
dansk Literatur og dens Historie, naar det skulde ske paa den Maade, hvorom
der her var Tale.
Ved under 2. Maj at indsende disse Erklæringer til Ministeriet bemærkede
Konsistorium, at det ikke i de af Fakultetet fremhævede Betragtninger kunde se
afgjørende Grunde mod Beskikkelsen af en midlertidig Docent til at foredrage
dansk Literaturhistorie, medens det i øvrigt ikke saa sig i Stand til at udtale
sig om Ansøgernes Kvalifikationer, men maatte henvise til de af Fakultetet om
begge afgivne Erklæringer. Efter Ministeriets Forestilling er det derefter ved kgl.
Resol. af 2. Maj 1884 blevet overdraget Dr. phil. Carl Frederik Vilhelm Mathildus
Rosenberg og Dr. phil. Julius Paludan foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar at
holde Forelæsninger over dansk Literaturhistorie ved Universitetet mod et Hono-
rar til hver af 2000 Kr. aarlig, der udredes af Lønningen for det ledige Pro-
fessorat i Æsthetik, for saa vidt denne strækker til, samt for øvrigt af Univer-
sitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme fra d. 1. Juni s. A. at regne.
— Under 3. Avg. 1883 modtog Konsistorium fra Ministeriet Underretning
om, at det ved kgl. Resol. af 1. s. M. var overdraget cand. philos. Viggo Saaby
indtil videre at holde Forelæsninger over dansk Filologi mod et aarligt Honorar af
2000 Kr. fra s. D. at regne, at udrede af Universitetets Udgiftspost 7 a til viden-
skabelige Formaals Fremme.
I denne Anledning tilskrev det filosofiske Fakultet under 19. Septbr. s. A.
Konsistorium, at det efter dets Skjøn vilde være rigtigt og billigt, om det toges med
paa Raad, saa vel hvor der var Tale om Besættelsen af ledig blevne ældre Docenturer
8
Universitetet 1883—1884.
som 0111 Oprettelsen af nye inden for dets Omraade, idet det formentlig havde de
videnskabelige Forudsætninger til at dømme om, hvilke Discipliner det maatte
være nodvendigt eller ønskeligt at faa foredraget fra dets Lærestole, ligesom det
ogsaa maatte ligge det nærmest at kjende de til Lærervirksomheden egnede Per-
sonligheder. Fakultetet kunde derfor kun beklage, at Kand. Saaby var blevet an-
sat, uden at dets Erklæring herom var blevet indhentet, dels fordi det ikke kunde
skjønne, at der havde været nogen særlig Trang til den for ham oprettede Docent-
plads, da hans Fag allerede forud paa fyldestgjerende Maade var repræsenteret
ved Universitetet, dels fordi det, Kand. Saabys Dygtighed paa hans specielle Om-
raade ufortalt, mente, at der for Tiden fandtes andre Videnskabsmænd, som havde
nok saa vel grundede Krav paa at blive ansatte. Fakultetet udtalte derfor ogsaa
det Onske, at denne blot midlertidige Ansættelse ikke kom til at præjudicere den
fremtidige Ansættelse af en fast Docent.
Ved under 12. Oktbr. at indsende deune Udtalelse til Ministeriet frem-
hævede Konsistorium, hvad der fra Universitetets Side i 1880 i Forslag til Lov
om dets Lærerkræfter blev gjort gjældende med Hensyn til Besættelsen af Univer-
sitetets Lærerpladser i de forskjellige Sprog*). Det blev den Gang, i Overens-
stemmelse med en Udtalelse af Konsistorium, der gik tilbage til 1844, udtalt, at Sprogene
kun kunde have Krav paa at anses for særegne akademiske Videnskabsfag, naar
de forbandtes klassevis efter deres Slægtskab Gaaende ud herfra foreslog man
ikke Professorater i Islandsk, Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk. Latin og Græsk, men
i nordisk, germansk, romansk og klassisk Filologi. Ministeriet optog dette samme
Princip i det Lovforslag, det forelagde Kigsdagen. Naar der den Gang fra Uni-
versitetets Side blev gjort Indstilling om to Professorater i nordisk Filologi, op-
fattede man det vistnok som det naturlige, at i det mindste den ene af dem, der
blev ansat til at beklæde slige Professorater, for en stor Del vilde komme til at
docere dansk Sprog og Literatur; men man holdt sig overtydet om, at ingen paa
den rette Maade kunde være Docent i dansk Sprog, naar han ikke havde en solid
Kundskab i den nordiske Filologi i Almindelighed som Grundlag. Denne Op-
fattelse vedkjendte Konsistorium sig endnu, og det kunde derfor ikke andet end anse
det for betænkeligt, at ved Kand. Saabys Beskikkelse til Docent i dansk Sprog,
Ministeriets Valg var faldet paa en Mand, der ikke havde godtgjort, at han havde
et saadant bredere Grundlag for sin Kundskab i Dansk, ligesom ogsaa hans offent-
liggjorte Skrifter havde været af en meget speciel Natur.
For saa vidt dernæst Ministeriet ved at udnævne en Docent særlig i dansk
Sprog kunde formodes at være gaact ud fra den Opfattelse, at det danske Sprog
og den danske Literatur kun lidet vare blevne docerede af dem, der hidtil havde
været Docenter i nordisk Filologi, fremhævede Konsistorium, at foruden at nys
afdøde'Professor Grundtvig i flere Halvaar (f. Ex. Foraars og Efteraars Halvaaret
1874, Foraaret 1875, Efteraaret 1876 og Efteraaret 187'.)) havde læst over Æmner,
hentede fra dansk Sprog og Literatur. havde det samme gjældr om Docent Wimmer.
Ligesom denne i Efteraaret 1883 holdt Forelæsninger i den Ketning. saaledes
havde han læst om slige Æmner i Efteraars Halvaaret 1872, Efteraar 1878, begge
Halvaar 1879 og Foraar 1880.
*) Univ. Aarl>. f. 1881—82 S. 114-17.
Det akademiske Lærersamfund.
9
Hvad der imidlertid ved den stedfundne Beskikkelse stærkest havde berørt
Konsistorium, var, at den havde fundet Sted, uden at der havde været givet
Universitetet nogen Lejlighed til at udtale sig, dels om det formaalstjenlige i at
oprette en Plads som den her omhandlede, dels om, hvilken Personlighed der af
de yngre Filologer — hvoriblandt der fandtes flere særdeles dygtige — maatte
holdes for den mest skikkede til at udfylde den. Konsistorium skjønnede ikke
rettere, end at Universitetet havde et naturligt Krav paa at hores i alle slige
Sporgsmaal. Netop ved Universitetet turde det antages, at der nærmest fandtes
den Kundskab til videnskabelige Kræfter her i Landet, hvorpaa enhver Beskikkelse
af Universitetslærere maatte være grundet. Det turde da ogsaa siges, at der kun
hojst sjælden var blevet udnævnt Universitetslærere, om hvilke der ikke enten
direkte eller indirekte havde foreligget saadanne Udtalelser fra Universitetets Side,
at dette kunde siges at have afgivet et Skjøn om dem. Der havde ganske vist
i de sidste Aar fundet Udnævnelser Sted af midlertidige Docenter, for Ex. Profes-
sor V. Schmidt og Dr. Cl. Wilkens, ved hvilke ikke umiddelbart Konsistoriums
og Fakulteternes Skjøn var blevet indhentet; men der havde i disse Tilfælde i For-
vejen foreligget saadanne Udtalelser om vedkommende Personligheder og det natur-
lige i, at de knyttedes til Universitetet, at dette dog i Virkeligheden kunde siges
at have ytret sig om dem. Naar man gik længere tilbage i Tiden, vilde der
maaske nok kunne findes et enkelt Tilfælde, hvor dette ikke havde fundet Sted;
men saadanne Tilfælde havde været aldeles forsvindende i Sammenligning med den
fra Ministeriets Side idelig stedfundne Henvendelse til Universitetet for at høre
dets Mening, og Konsistorium mindede om, at Ministeriet selv i Aaret 1877 i
Anledning af Besættelsen af det ledige Professorat i Statsøkonomi tydelig havde
anerkjendt det rigtige i, at Universitetet udtalte sig om den Slags Spørgsmaal
(Univ. Aarb. f. 1877 — 78 S. 290). Konsistorium skjønnede ikke rettere, end at,
hvad der her var udtalt om en normeret Plads, ogsaa maatte finde sin Anvendelse
ved en midlertidig Docentplads, idet der lige saa godt ved en saadan maatte
kræves, at Videnskaben repræsenteredes ved Universitetet ved de bedst mulige
Kræfter.
Konsistorium androg sluttelig om, at det maatte tages nøje efter Ordene,
naar der ved Kand. Saabys Udnævnelse sagdes at have fundet en midlertidig Be-
skikkelse Sted, saa at denne ikke maatte kunne præjudicere Fremtiden, hvorhos
det ligeledes udtalte den Forvisning, at der ved eventuel Besættelse af faste Pladser
paa den her omhandlede Videnskabs Omraade — det være sig nu normerede eller
extraørdinære — maatte blive givet andre Videnskabsmænd Lejlighed til at
konkurrere med Hr. Saaby, og at der i saa Tilfælde maatte blive søgt et bredere
Grundlag for en Docentvirksomhed, hvori Dansk skulde spille en Rolle, som Uuiver-
versitetet ved sin tidligere Indstilling om Universitetets Lærerkræfter havde ment
med Nødvendighed maatte kræves.
— Efter at Professor extr. i tysk Sprog og Literatur Oppermann den 17.
Avg. 1883 var afgaaet ved Døden, blev den ledige Docentur efter Indstilling fra
Konsistorium og det filosofiske Fakultet opslaaet vakant og de indkomne Ansøg-
ninger tilstillede disse til Erklæring, med Paalæg om at ville ytre sig om,
hvorvidt det maatte anses for rettest, at den ommeldte Lærerplads søgtes besat
efter forudgaaet Konkurrence, eller om nogen af Ansøgerne maatte formenes at
UniveraittetB Aarbog	9
10
Universitetet 1883—1884.
være saa særlig kvalificeret til at komme i Betragtning fremfor sine Medan-
søgere, at Fordringen om Konkurrence burde frafaldes.
Som Ansogere indstillede sig Dr. phil. Gering, Dr. phil Hoft'ory, Dr. phil. H. Moller,
oand. jur. Nissen og cand. mag. C. F. V. Petersen, hvorhos Dr. phil. C. A E.Jessen
androg om, at dot midlertidig maatte blive ham overdraget at holde Forelæsninger
over tysk Sprog og Literatur. Om disse Ansøgere udtalte det filosofiske Fa-
kultet sig udførlig i en Erklæring af 20. Novbr. efter at have fraraadet Afhol-
delsen af en Konkurrence, da det vilde være saare vanskeligt i nærværende Til-
fælde at sammensætte en Censurkomite og da de to mest kompetente Ansøgere
sandsynligvis vilde være forhindrede i at deltage. Det indstillede sluttelig Dr.
phil. Hoffory til den ledige Post. Hertil sluttede Konsistoriums Flertal sig i Skrivelse
af 10. Decbr. 1883. Efter Ministeriets Forestilling blev imidlertid Dr. phil. Hermann
Møller ved kgl. Resol. af 20. s. M. beskikket til normeret Docent i tysk Sprog
og Literatur.
— De filosofiske Docenter, Proff. Høffding og Kroman, henvendte sig
under 29. April 1884 til det filosofiske Fakultet med Anmodning om, at det vilde
virke hen til, at der blev givet Dr. phil. Cl. Wilkens den samme Bemyndigelse,
som Dr. Kroman havde haft som Docent, til at deltage i Besørgelsen af det filosofiske
Kursus saa vel som i Censuren ved Magisterkonferenser, Prisafhandlinger og
Doktordisputatser, nair det maatte være nødvendigt eller ønskeligt. Næst at be-
mærke, at Dr. Wilkens selv ønskede en saadan Bemyndigelse, udtalte de, at det
jo foreløbig syntes, som om der hvert Aar vilde behøves to Docenter til at be-
surge det filosofiske Kursus. De to Professorer vilde altsaa se en ikke ringe Del
af deres Tid og Kraft bundet hvert Aar, medens den midlertidige Docent havde
al sin Tid og Kraft til Raadighed for at læse med videre komne eller for en
større Kreds. Det vilde være naturligt og rimeligt, om det ordnedes saaledes, at
naar en af Professorerne et Aar ønskede at anvende mere Tid paa frie Forelæs-
ninger og Øvelser, han da efter Aftale med Dr. Wilkens kunde overlade denne at
læse med den ene Del af de unge Studenter. Dertil kom, at det pædagogiske
Kursus for Fremtiden vilde lægge Beslag paa ikke ringe Tid hvert andet Aar;
ogsaa det gjorde det hensigtsmæssigt at lette Adgangen til en friere Fordeling af
Arbejdet. Endelig vilde det ved de forskjellige Censurer ved mulig Divergens mel-
lem de to Professorers Vota være hensigtsmæssigt, om der uden videre Omsvøb kunde
tilkaldes en tredje voterende.
I Skrivelse af 6. Maj sluttede det filosofiske Fakultet sig til denne Ind-
stilling og anbefalede den til Konsistorium. Ved at forelægge Sagen for Ministeriet
udtalte Konsistorium imidlertid under 5. Juni, at det nærede afgjort Betænkelig-
hed ved at søge udvirket en almindelig Bemyndigelse af den anførte Art, som
derhos efter dets Skjøn under alle Omstændigheder kun burde gives de filosofiske
Professorer, idet det ikke fandt, at der var den samme Grund til at give Dr.
Wilkens en slig Bemyndigelse, som da den i sin Tid blev overdraget Dr. Kroman.
Særlig stor var Konsistoriums Betænkelighed i Henseende til Meddelelsen af denne,
for saa vidt de almindelige filosofiske Forelæsninger angik. Konsistorium fra-
raadede derfor bestemt, at den attraaede Bemyndigelse gaves, hvorimod det maatte
overlades de filosofiske Professorer i hvert enkelt mødende Tilfælde at gjøre Ind-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
11
stilling om den Bistand, hvortil de raaatte fole Trang. Denne Udtalelse har Mini-
steriet tiltraadt i Skrivelse til Konsistorium af 12. Juni 1884.
— I Anledning af et Andragende fra Dr. phil. Fistaine om, at der maatte til-
lægges ham Honorar for at holde offentlige Forelæsninger ved Universitetet over Italiensk
og Spansk af sprogligt og literaturhistorisk Indhold, udtalte det filosofiske Fakultet
(18 Septbr. 1883), at det ligesaa lidt kunde anbefale dette Andragende som
lignende tidligere fra Dr. Fistaine*) Hertil sluttede Konsistorium sig (5 Oktbr.),
og Andragendet blev derfor afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 9. Oktbr. s. A.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
I. Bestemmelser, vedrorende alle eller flere Fakulteter.
Premierlieutenant S. Høeg Warming androg i Decbr. 1883 om Tilladelse til
at indstille sig til den filosofiske Examen i Januar Maaned 1884 og til den stals-
videnskabelige Examen i Sommeren s. A. uden at have overværet de befalede
Forelæsninger ved Universitetet. Det filosofiske Fakultet anbefalede (18 Jan.)
Andragendet for sit Vedkommende; det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ud-
talte (12. Jan.), at det, i Overensstemmelse med, hvad det havde gjort i tidligere
Tilfælde, hvor Ansøgeren havde gyldig Undskyldning for ikke at have opfyldt
den fundatsmæssige Forpligtelse til at høre et vist Antal Forelæsninger, var til
Sinds at meddele Andrageren den ansøgte Tilladelse. Fakultetet gik herved ud
fra, at Ministeriet som hidtil vilde betragte saadanne Dispensationer som hørende
under Fakultetets Kompetence.
Ved under 22. Jan. at indsende disse Erklæringer til Ministeriet bemærkede
Konsistorium, at det ansaa Andrageren for berettiget i Henhold til Bekj. 8.
Septbr. 1871 jfr. Bekj. 7. Septbr. 1850 § 3 til at indstille sig til den
filosofiske Prøve, saa at en særlig Tilladelse lertil ikke var fornøden, idet det
dog forudsatte, at han paa behørigt Sted havde gjort Angivelse om, af hvilken
Docent han ønskede sig examineret og hvad han opgav til Examen, samt at
vedkommende Docent fandt Opgivelsen tilfredsstillende. Med Hensyn til An-
dragendets anden Del sluttede Konsistorium sig ganske til det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet. I Overensstemmelse hermed tilskrev Ministeriet herfor under
24. s. M. Andrageren. Denne Ministeriets Skrivelse har Konsistorium under 11.
Febr. meddelt samtlige Fakulteter, hvorhos det har tilføjet, at det herefter maa
anses som en Regel, der gjælder for alle Fakulteter og anvendes paa alle Examina,
baade forberedende og Embedsexamina, at det tilkommer det paagjældende Fakul-
tet, naar det finder, at Omstændighederne tale derfor, at dispensere fra den i
Univ. Fund. 7. Maj 1788 I § 11 opstillede Fordring om, at den, der vil ind-
stille sig til nogen Universitetsexamen, skal have hørt de befalede Forelæsninger.
2. Den filosofiske Prøve.
I Skrivelse af 12. April 1885 henvendte Bestyrelsen for den polytekniske
Læreanstalt sig til Ministeriet med Andragende om en Omlægning af de for de
filosofiske Forelæsninger fastsatte Timer. Den mindede om, at de filosofiske Fore-
*) Univ. Aarb. f. 1864-71 II S. 40—42.
2*