Forelæsninger, Øvelser og Examina.
11
stilling om den Bistand, hvortil de raaatte fole Trang. Denne Udtalelse har Mini-
steriet tiltraadt i Skrivelse til Konsistorium af 12. Juni 1884.
— I Anledning af et Andragende fra Dr. phil. Fistaine om, at der maatte til-
lægges ham Honorar for at holde offentlige Forelæsninger ved Universitetet over Italiensk
og Spansk af sprogligt og literaturhistorisk Indhold, udtalte det filosofiske Fakultet
(18 Septbr. 1883), at det ligesaa lidt kunde anbefale dette Andragende som
lignende tidligere fra Dr. Fistaine*) Hertil sluttede Konsistorium sig (5 Oktbr.),
og Andragendet blev derfor afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 9. Oktbr. s. A.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
I. Bestemmelser, vedrorende alle eller flere Fakulteter.
Premierlieutenant S. Høeg Warming androg i Decbr. 1883 om Tilladelse til
at indstille sig til den filosofiske Examen i Januar Maaned 1884 og til den stals-
videnskabelige Examen i Sommeren s. A. uden at have overværet de befalede
Forelæsninger ved Universitetet. Det filosofiske Fakultet anbefalede (18 Jan.)
Andragendet for sit Vedkommende; det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ud-
talte (12. Jan.), at det, i Overensstemmelse med, hvad det havde gjort i tidligere
Tilfælde, hvor Ansøgeren havde gyldig Undskyldning for ikke at have opfyldt
den fundatsmæssige Forpligtelse til at høre et vist Antal Forelæsninger, var til
Sinds at meddele Andrageren den ansøgte Tilladelse. Fakultetet gik herved ud
fra, at Ministeriet som hidtil vilde betragte saadanne Dispensationer som hørende
under Fakultetets Kompetence.
Ved under 22. Jan. at indsende disse Erklæringer til Ministeriet bemærkede
Konsistorium, at det ansaa Andrageren for berettiget i Henhold til Bekj. 8.
Septbr. 1871 jfr. Bekj. 7. Septbr. 1850 § 3 til at indstille sig til den
filosofiske Prøve, saa at en særlig Tilladelse lertil ikke var fornøden, idet det
dog forudsatte, at han paa behørigt Sted havde gjort Angivelse om, af hvilken
Docent han ønskede sig examineret og hvad han opgav til Examen, samt at
vedkommende Docent fandt Opgivelsen tilfredsstillende. Med Hensyn til An-
dragendets anden Del sluttede Konsistorium sig ganske til det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet. I Overensstemmelse hermed tilskrev Ministeriet herfor under
24. s. M. Andrageren. Denne Ministeriets Skrivelse har Konsistorium under 11.
Febr. meddelt samtlige Fakulteter, hvorhos det har tilføjet, at det herefter maa
anses som en Regel, der gjælder for alle Fakulteter og anvendes paa alle Examina,
baade forberedende og Embedsexamina, at det tilkommer det paagjældende Fakul-
tet, naar det finder, at Omstændighederne tale derfor, at dispensere fra den i
Univ. Fund. 7. Maj 1788 I § 11 opstillede Fordring om, at den, der vil ind-
stille sig til nogen Universitetsexamen, skal have hørt de befalede Forelæsninger.
2. Den filosofiske Prøve.
I Skrivelse af 12. April 1885 henvendte Bestyrelsen for den polytekniske
Læreanstalt sig til Ministeriet med Andragende om en Omlægning af de for de
filosofiske Forelæsninger fastsatte Timer. Den mindede om, at de filosofiske Fore-
*) Univ. Aarb. f. 1864-71 II S. 40—42.
2*
12
Universitetet 1883—1884.
læsninger for de yngre studerende ved Ministeriets Skrivelse af 15. Marts 1872*)
bleve henlagte til Tiden Mandag og Onsdag Kl. 10—11 samt Fredag og Lørdag
Kl. 11—12. Denne Bestemmelse var mindre heldig og den medførte forskjellige
Ulemper, der væsentlig vare følgende:
1.	Undervisningen ved den polytekniske Læreanstalt var for Forelæs-
ningernes Vedkommende væsentlig henvist til Tiden fra Kl. 9—12, efterdi Tiden
efter Kl. 12 optoges af Øvelser i Laboratorierne og paa Tegnestuerne. Naar
man nu af Hensyn til de yngre studerende, som i det første Studieaar samtidig
ønskede at benytte de filosofisko Forelæsninger, ikke kunde raade over de 4 nævnte
Timer, som faldt inden for deu nævnte Tid, var man nødsaget til at henlægge
flere Forelæsninger til Timen fra Kl. 8—9. Men Tiden fra Kl. 8—9 egnede sig
kun overmaade daarlig paa en Del af Aaret for Foredrag, ved hvilke det forlangtes,
at de studerende skulde se de fremstillede Gjenstande eller følge Udviklinger
paa Tavlen. Det var end videre mindre humant at forlange, at ældre Docenter
skulde holde deres Forelæsninger paa eu saa tidlig Tid af Dagen. Dertil kom
endnu, at der for de studerende, som ikke fulgte de filosofiske Forelæsninger, op-
stod Mellemtimer, og det var tilstrækkelig bekjendt, at Mellemtimer i høj Grad
gave Anledning til Forsømmelser, som virkede meget skadelig for Studiet, og
som oftest forlængede Studietiden.
2.	Undervisningen til den lægevidenskabelige Forberedelses Examen led ogsaa
ved den gjældende Bestemmelse om Tiden for de filosofiske Forelæsninger; thi
for de studerende, som fulgte denne Undervisning, maatte samtlige Forelæsninger
over Botanik henlægges til de tvende Dage Fredag og Lørdag, hvoraf da fulgte,
at vedkommende Docent maatte holde 2—3 Timers Forelæsninger daglig over samme
Æmne, hvilket ikke kunde være heldigt for de studerende
De omtalte Ulemper vilde nu kunne fjærnes paa den Maade, at de nævnte
filosofiske Forolæsniuger henlagdes til en 2 Timer senere Tid, altsaa til Mandag
og Onsdag fra Kl. 12—1 og Fredag og Lordag fra Kl. 1—2, hvilket ikke vilde
møde nogen Indvending fra de nuværende filosofiske Docenters Side. Ved denne
Ændring vilde dor nemlig opnaas, at den naturhistoriske Undervisning ved den
polytekniske Læreanstalt ligesom ogsaa Undervisningen i deskriptiv Geometri vilde
kunne henlægges til de ledigblevne Formiddagstimer, og en Del af den botaniske
Undervisning for de lægevidenskabelige studerende henlægges til Mandag og Ons-
dag Kl. 10—11, hvorved de dobbelte Timer om Fredagen og Lørdagen vilde
undgaas. Da Universitetets kemiske Laboratorium nu havde en Øvelsestid af 4
Timer daglig (Kl. 12—4) i 4 Ugedage, vilde de lægevidenskabelige studerende ved
at benytte 2 Dages, altsaa 8 Timers, ugentlige Undervisning i Laboratoriet i Løbet
af 2 Semestre kunne opnaa den fornødne praktiske Færdighed, medens de tid-
ligere paa Grund af den kortere Øvelsestid (Kl. 12—3) maatte anvende en længere
Tid. Bestyrelsen androg derfor om, at Tiden for de filosofiske Forelæsninger ved Univer-
sitetet for de yngre studerende for Fremtiden maatte sættes til Mandag og Ons-
dag Kl. 12—1 samt Fredag og Lordag Kl. 1—2, eller til en anden Tid, som ikke
medførte de paapegede Ulemper.
Efter at Ministeriet herover havde begjæret Konsistoriums Erklæring, tilskrev
dette først samtlige Fakulteter og anmodede dem om at udtale sig om det saaledes
*) Univ. Aarb. f. 1871~73 S. 40—42.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
13
fremsatte Forslag. Af Fakulteternes Udtalelser fremgik imidlertid, at Enighed
ikke lod sig tilvejebringe paa dette Grundlag, og efter at forskjellige mundtlige
Forhandlinger enkeltvis vare forte, ligeledes uden Resultat, nedsatte Konsistorium
et Udvalg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Professor Reisz, Fakul-
teternes Dekaner og de 2 filosofiske Professorer, hvorhos Direktøren for den
polytekniske Læreanstalt blev anmodet om at tiltræde Udvalget. I dette opnaaedes
Enighed om at henlægge Timerne for de filosofiske Forelæsninger til Mandag og
Onsdag Kl. 12—1 samt Fredag og Lørdag Kl. 3—4. Dette Forslag, som af
Konsistorium anbefaledes under 23. Juni, blev derefter af Ministeriet bifaldet ved
Skrivelse af 4. Juli 1884.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 18. Marts 1884 bemyndigedes Dr. pliil.
Kroman til, i Anledning af Professor Heegaards Sygdom, at overtage dennes Fore-
læsningskursus for og Examinationen af de studerende, som i den kommende
Sommer skulde underkaste sig den filosofiske Prøve.
—	Et Andragende fra N. N. om at han, der i Sommeren 1883 havde under-
kastet sig Afgangsexamen, i Jan. 1884 maatte indstille sig til den filosofiske
Prøve, blev i Henhold til Fakultetets Erklæring afslaaet ved Ministeriets Skrivelse
af 4. Jan. 1884.
Ved sammes Skrivelse af 12. Marts 1884 tillodes det fire studerende, der i
Jan. s. A. havde bestaaet Afgangsexamen, at indstille sig til den filosofiske Prøve
i Sommeren s. Aar.
3. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Ved Skrivelse af 7. Juni 1884 har Ministeriet tilladt det theologiske Fakul-
tet at udsætte Forelæsningernes Begyndelse i Efteraars Halvaaret 1884 til d.
8. Septbr., af Hensyn til, at den evangeliske Alliance holdt Mode i Kjobenhavn
d. 1—7. s. M.
Ved Skrivelser af 6. Oktbr. 1883, 2. Febr., 27. Marts, 7. Maj og 29.
Juli 1884 har Ministeriet meddelt Tilladelse til at aflægge de befalede praktiske
Prøver, uanset, at de paagjældende ikke havde deltaget i Pastoralseminariets øvelser.
4. Forelæsninger og Examina under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
Under 24. Maj 1884 tilskrev det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Kon-
sistorium, at det paa given Anledning fra Professorerne W. Scharling og Falbe
Hansen samt Docent Westergaard i Forbindelse med de statsvidenskabelige Cen-
sorer havde taget forskjellige Forslag til Ændringer ved den statsvidenskabelige
Examen under Overvejelse. Ved herom at gjøre Indstilling til Konsistorium an-
modede Fakultetet om, at de med dettes Anbefaling maatte blive indstillede til
Erhvervelse af fornøden Sanktion. For saa vidt de foreslaaede Ændringer med
Hensyn til Karakterberegningen ved den statsvidenskabelige Examen efter Fakul-
tetets Mening burde have en enkelt Forandring ved Karakterberegningen ved den
juridiske Embedsexamen til Følge, havde Fakultetet derom henvendt sig til de
juridiske Censorer, der havde tiltraadt Forslaget om denne Forandring.
Da det for at opnaa et sikrere Grundlag for Bedømmelsen af de statsviden-
14
Universitetet 1883—1884,
skaboligr Kandidaters baade Modenhed og Kundskabsniængde vilde være ønskeligt
at have inere end to skriftlige Udarbejdelser at stotte sig til, og da det i og for
sig syntes naturligt, at der gaves Opgaver til skriftlig Besvarelse i samtlige fem
Hovedfag i Stedet for kun i de fire, foresloges det, at der herefter — første
Gang ved Eiamen i Vinteren 1884—85 — krævedes tre skriftlige Udarbejdelser i
de økonomiske Fag, saaledes at Karakteren for den tredje blev at tage særlig i
Betragtning ved Bestemmelsen af Karakteren for Prøven i Fædrelandets Statistik.
Vel var det nærmest Øjemedet at faa en dobbelt Opgave i Økonomi, saa at den
ene Besvarelse kunde vise Kandidatens Evner til en mere ræsonnerende
Behandling af en økonomisk Theori, den anden hans positive Kundskab til de for-
skelligartede faktiske Forhold, hvorigjennem de økonomiske Love ytre sig; men
•lette Øjemed kunde formentlig fuldt naas, selv om Prøven formelt blev knyttet
til de statistiske Discipliner, da disse netop have til Opgave at fremstille og be-
lyse de omhandlede faktiske Forhold. Derhos antog Fakultetet, at de studerende
horved vilde tilskyndes til en omhyggeligere Tilegnelse af de herhen horende
vigtige Undersøgelser, ligesom det vilde være ønskeligt af og til at prøve selve
deres Færdighed i de omtalte statistiske Undersøgelser. Da det ingenlunde var
Meningen at stille strængere Fordringer end hidtil til deres Hukommelse, for saa
vidt angik de i Statistiken forekommende Tal, burde det ogsaa udtrykkelig be-
stemmes, at det skulde være dem tilladt ved Prøven at benytte det af statistisk
Bureau udgivne »Danmarks Statistik i Sammendrag«, ligesom det i øvrigt burde
være Professorerne og Censorerne forbeholdt at kunne stille videre gaaende Hjælpe-
midler, f. Ex. enkelte Bind af statistisk Tabelværk, til deres Disposition, for saa
vidt det skjønnedes, at Opgaven krævede det Med Hensyn til den foreslaaede nye
skriftlige Udarbejdelses særlige Karakter maatte det anses for ønskeligt, at der
til denne tilstodes en noget længere Tid end de 3 Timer, som vare bestemte til
de øvrige skriftlige Specimina. Tiden burde ikke være under 4 Timer; men efter
Omstændighoderne kunde det blive ønskeligt at tilstaa en endnu længere Tid.
Fakultetet foreslog derfor, at der til denne Udarbejdelse skulde beregnes en Tid
af 4 til C Timer, efter nærmere Bestemmelse i hvert Tilfælde af de statsviden-
skabelige Examinatorer og Censorer.
Med Hensyn til Karakterberegningen ansaa Fakultetet det med Censorerne
for rigtigt, at der tillagdes den Omstændighed, at en Kandidat i en Disciplin tik
Nul, en noget større Indflydelse end efter de gjældende Regler. For den stats-
videnskabelige Examen hjemlede disse kun Rejektion, naar nogen havde faaet Nul
i 2 Hovedfag eller i 3 Bifag eller i 1 Hovedfag og 1 Bifag, medens Nul i en
hvilken som hel^t Disciplin udelukkede fra Hovedkarakteren Laudabilis og Nul i
I Disciplin af første Klasse eller i 2 Discipliner af anden Klasse udelukkede fra
Hovedkarakteren Haud illaud. Det foresloges at skærpe disse Regler saaledes, at
Nul i et Hovedfag skulde medføre Rejektion, hvilket var Regelen ved den juridiske
Embedsexamen, medens som hidtil Nul i et Bifag udelukkede fra Laud og Nul
i to Bifag fra Haud, og Nul i tre Bifag medførte Rejektion.
Paa Grund af den Ensartethed, der i øvrigt var mellem Karakterberegnin-
gen ved den juridiske Embedsexamen og den statsvidenskabelige Examen, fore-
sloges det til den hidtil gjældende Regel ved den først nævnte, at Nul i et Hoved-
Forelæsninger, øvelser og Examina.
15
fag medfører Rejektion, at feje den, at Nul i den eneste Disciplin af 2den Klasse,
der findes, nemlig dansk Retshistorie, udelukkede fra Laud.
Den derefter af Fakultetet formulerede Indstilling, som anbefaledes af Kon-
sistorium i Skrivelse af 31. Maj, bifaldtes efter Ministeriets Forestilling ved kgl.
Resol. af 18. Juni 1884. Under 19. s. M. udfærdigedes derefter følgende
Be kj endt gj øreise
om en Forandring i de ved kgl. Resol. 6. Juni 1851 (Bekj. 10. s. M.)
fastsatte Bestemmelser om den statsvidenskabelige Examen ved Kjøbenhavns
Universitet, samt om en Forandring med Hensyn til Hovedkarakterernes Beregning,
saa vel ved denne Examen som ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen:
Ved den statsvidenskabelige Examen ved Kjøbenhavns Universitet skal der,
foruden de tvende hidtilværende ved kgl. Resol. (>. Juni 1851 (Bekj. lo. s. M.)
Post 1 fastsatte skiiftlige Udarbejdelser i de økonomiske Fag, kræves en tredje,
hvis Karakter bliver at tage særlig i Betragtning ved Bestemmelsen af Karak-
teren for Prøven i Fædrelandets Statistik. Til denne Udarbejdelse indrømmes en
Tid af 4 til 6 Timer efter nærmere Bestemmelse i hvert Tilfælde af Examina-
torer og Censorer i de økonomiske Discipliner. Det er Kandidaterne tilladt ved
samme at benytte det af statistisk Bureau udgivne »Danmarks Statistik i Sam-
mendrag" ; videre gaaende Hjælpemidler kunne, efter vedkommende Examinatorers
og Censorers Skjøn i hvert enkelt Tilfælde, stilles til Kandidaternes Raadighed.
I Forbindelse hermed vil Ministeriet have fastsat efternævnte Bestemmelser med
Hensyn til Hovedkarakterernes Beregning saa vel ved den statsvidenskabelige som
ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen:
a)	Ved Hovedkarakterens Beregning ved den statsvidenskabelige Examen
bliver det at iagttage, at Nul i et Hovedfag medfører, at Kandidaten anses for
umoden, medens, som hidtil, Nul i et Bifag udelukker fra Hovedkarakteren »Lau-
dabilis«, Nul i to Bifag fra Hovedkarakteren »Haud illaudabilis« og Nul i tre
Bifag medfører, at Kandidaten anses for umoden.
b)	Ved Hovedkarakterens Beregning ved den fuldstændige juridiske Em-
bedsexamen bliver det at iagttage, at Nul i et Hovedfag, som hidtil, medfører,
at Kandidaten anses for umoden, samt at Nul i Bifaget (dansk Retshistorie) ude-
lukker fra Hovedkarakteren »Laudabilis«.
Samtlige ovenstaaende Regler træde i Kraft ved de Examina, som afholdes i
Vinteren 1884—85.
I Henhold hertil udfærdigedes under 9. Juli 1884 følgende
Regler
for Karakterbestemmelsen ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen, fastsatte
i Overensstemmelse med Adg. 30. Juni 1871 § 3 samt Bekj. 19. Juni 1884.
§ 1. De forskjellige Discipliner, hvori der examineres ved den fuldstæn-
dige juridiske Examen, inddeles i tvende Klasser, saaledes at Specialkaraktererne
i de Discipliner, der henhøre til første Klasse, faa dobbelt Vægt mod Karakteren
i den til anden Klasse hørende Disciplin.
§ 2. Til første Klasse høre følgende 7 Discipliner: Almindelig Retslære,
Romerret, den danske Civilrets første Afdeling, den danske Civilrets anden Af-
deling, den danske Kriminalret, den danske Prøces og den danske Statsret. Til
anden Klasse hører kun en Disciplin, nemlig den danske Retshistorie.
16
Universitetet 1883—1884.
§ 3. Specialkaraktererne ere følgende, og der tillægges dem efterstaaende
Talværdier: Laudabilis præ ceteris i første Klasse 16, i anden Klasse 8, Lau-
dabilis i første Klasse 14, i anden Klasse 7, Ilaud illaudabilis i første Klasse
10, i anden Klasse 5, Non contemnendus i første Klasse 2, i anden Klasse 1.
§ 4. Den, der erholder Nul i nogen til første Klasse horende Disciplin,
anses ubetinget og uden Hensyn til, hvilke Specialkarakterer han i øvrigt har faaet,
for umoden. Nul i den til anden Klasse hørende Disciplin medfører ikke ubetin-
get Rejektion; men der tillægges det en Virkning af -f- 7.
§ 5. Hovedkaraktererne ere: Laudabilis et quidem egregie, hvortil udfor-
dres Specialkarakterer, som tilsammen udgjøre en Talværdi af 114; Laudabilis,
hvortil udfordres Specialkarakterer, som tilsammen udgjøre en Talværdi af 93 ;
dog udelukker Nul i den til anden Klasse hørende Disciplin fra Hovedkarakteren
Laudabilis ; Haud illaudabilis, hvortil udfordres Specialkarakterer, som tilsammen
udgjøre en Talværdi af 63: Non contemnendus, hvortil udfordres Specialkarak-
terer, som tilsammen udgjøre en Talværdi af 27. Den, der ikke opnaar mindst
27 Points, saa vel som den, der i nogen til forste Klasse hørende Disciplin er-
holder Nul, anses for umoden.
—	Under 1 Febr. 18*4 indberettede Fakultetet til Ministeriet, at Examina, paa
Grund af det store Antal Kandidater, forst vilde kunne sluttes omtrent d. 11.
Febr , og at do juridiske Professorer først efter denne Dag kunde begynde deres
Forelæsninger.
—	Cand. jur. N. N, der i Jan. 1884 havde bestaaet den fuldstændige juridi-
ske Examen, androg om Tilladelse til at overføre de ham ved fornævnte Examen
tildelte Karakterer i Civilrettens første og anden Del — henholdsvis Haud illaud.
og Laud. — samt i dansk Statsret Laud. til den statsvidenskabelige Examen,
hvortil han agtede at indstille sig. Efter at Fakultetet herover havde ytret sig,
bevilgede Ministeriet under 28. Jan. 1884 Ansøgningen saaledes, at den ved ju-
ridisk Examen opnaaede Karakter i Statsret overførtes paa Dansk Forfatnings-
og Forvaltningsret ved den statsvidenskabelige Examen, og at Karakteren i Retsencyklo-
pædi ved sidst nævnte Examen overensstemmende med Bestemmelsen i PI. 10. Juni
1851 § 3 fastsattes til Middeltallet af de tvende ved juridisk Examen i første og
anden Del af Civilret meddelte Karakterer, saa at det i Examensprotokollen og
Examensbeviset ved statsvidenskabelig Examen blev bemærket, at Kandidaten ved
fuldstændig juridisk Examen havde erholdt disse 2 Karakterer og at ved Special-
karakterernes Sammenlægning disse Karakterers Middeltal (14-}-10 == 12) med-
2
regnedes.
Under 22. Febr. 1884 har Fakultetet tilladt stud. jur. N. N , af Hensyn til
hans Helbreds Tilstand, ved Sonnnerexamen s. A. at besvare en skriftlig Opgave
om Dagen.
Ligeledes har Fakultetet under 21. Decbr. 1883 tilladt stud. polit. N. N.,
der i Vinteren 1883 indstillede sig til statsvidenskabelig Examen, men paa Grund
af Sygdom forlod denne, paa ny at indstille sig til bemeldte Examen i Som-
meren 1884.
Fakultetet har under 21. Apr. 1884 bevilget tvende Andragender fra Assi-
stent ved den landøkonomiske Undervisning paa Landbohøjskolen Maar og Under-
Forelæsninger, øvelser og Examina.
17
retssagfører Conradsen om Tilladelse til at indstille sig til den statsvidenskabelige
Examen uden at have hørt Forelæsninger.
— Fakultetet har ved Skrivelse af 2. Oktbr. 1883 paalagt dets Pedel at
iagttage, at Indmeldelser til de under Fakultetet hørende Examina ikke modtages,
uden at det for Examen anordnede Gebyr samtidig indbetales Skulde nogen ind-
meldt, i Anledning af, at han er blevet forhindret fra at indstille sig til Examen,
efter Indmeldelsesfristens Udløb begjære Gebyret tilbagebetalt, vil det være at
tilkjendegive ham, at skriftlig Begjæring maa indgives til Dekanus, og at Til-
bagebetaling kun vil blive indrømmet, naar virkelige Forhindringer fra at indstille
sig kunne oplyses.
5. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Ved Skrivelse af 15. Juli 1884 bifaldt Ministeriet, at de lægevidenskabe-
lige Forelæsningers Begyndelse i Efteraars Halvaaret s. A. paa Grund af Læge-
kongressen udsattes i 14 Dage.
6. Forelæsninger og Examina under det filosofiske og
det mathematisk-naturvidenskabel ige Fakultet.
Indførelse af nye Skoleembedsexamina.
I April Maaned 1882 modtog Ministeriet en af 40 ældre og yngre Filolo-
ger undertegnet Adresse, som udtalte ønsket om Ophævelse af den bestaaende
filologisk-historiske Skoleembedsexamen og om, at der i dens Sted maatte blive
indført videnskabelige Fagprøver inden for den klassiske Filologis Omraade.
Adressen lød saaledes:
»I Følge kgl. Adg. 2. Febr. 1849 skulle de, der ønske at komme i Be-
tragtning ved Besættelsen af de overordnede Poster ved de lærde Skoler (Rektor-
og til Dels Overlærerembeder), underkaste sig den i oven nævnte Anordning fore-
skrevne filologisk-historiske Embedsexamen. Imidlertid synes der mellem de Fag,
af hvilke nævnte Examen bestaar, ikke at være en saadan videnskabelig Sammen-
hæng, at denne alene, naar de praktiske Grunde til Fagenes Forening bortfalde,
kunde berettige til at opretholde Examen i dens nuværende Skikkelse. Men siden
oven anførte Anordning udgik, er der i de faktiske Forhold inden for Skolens Om-
raade indtraadt saadanne Forandringer, at den for Øjeblikket synes mindre tids-
svarende. Dels ere nemlig efter den ved Lov 1. Apr. 1871 indførte Tvedeling
de nyere Sprog traadte en Del mere i Forgrunden end tidligere, ligesom ogsaa
den Stilling, de mathematisk-naturvidenskabelige Fag indtage, synes at maatte
have nødvendiggjort en Forandring med Hensyn til de Krav, der formentlig bør
stilles til dem, som attraa at komme i Betragtning ved Besættelsen af de over-
ordnede Embeder ved de lærde Skoler, dels have Magisterkonferenserne i Historie
samt nordisk og moderne Filologi bevirket, at de lærde Skolers Lærerstand ikke
længere i samme Grad som forhen kan ventes rekruteret fra de klassiske Filo-
logers Kreds. Naar hertil kommer, at de Filologerne i Følge oven nævnte An-
ordning tilstaaede Rettigheder synes i en nær Fremtid at ville bortfalde eller blive
Universiteteta Aarbog.	3
18
Universitetet 1883—1R84.
væsentlig indskrænkede, turde der ikke længere være tilstrækkelig Grund ti! at
gjøre Adgangen til Skolens Embeder vanskeligere end nødvendigt for Filologerne
som saadanne. End videre maa Kilologen, medens der for de øvrige Lærerkan-
didaters Vedkommende ikke fordres aHagt nogen praktisk Prøve, efter Anordnin"
gen underkaste sig en saadan, førend han kan opnaa fast Ansættelse. Selve denne
Prøve synes imidlertid i Følge sin hele Karakter ikke at yde tilstrækkelig Be-
tryggelse for Kandidatens Lærerdygtighed og derfor at kunne bortfalde under
Forudsætning af, at der vil blive indført en almindelig pædagogisk Prøve for alle
dem. der ønske fast Ansættelso som Lærere ved de lærde Skoler. I Betragtning
heraf ansøge undertegnede allerærbødigst det høje Ministerium for Kirke- og
Undervisningsvæsenet om, at den ved Adg 2. Febr. 1849 oprettede filologisk-hi-
storiske Skoleembedsexamen herefter maa bortfalde, og at der i Stedet maa blive
indfort saadanne videnskabelige Fagprøver inden for den klassiske Filologis Om-
raade, som Ministeriet maatte anse for passende«.
Med Hensyn til denne Adresse begjærede Ministeriet under 20. April 1882
nærmere Erklæring af Konsistorium og det filosofiske Fakultet.
Forhandlingen om denne Sag braste det filosofiske Fakultet til at tage Spørgs-
maalet om Indrettelse af nye Einbedsprøver for den lærde Skoles forskjellige Fag
under Overvejelse, og det nedsatte i Slutningen af 1882 et Udvalg af fem Med-
lemmer, Proff. Holm, Oppermann og Ussing samt Docenterne V. Thomsen, og Wim-
mer, til at afgive I etænkning herom. Dette Udvalg drøftede derpaa Sagen i en
Række Møder; men da det, for at Spørgsmaalet kunde blive alsidig behandlet og
alle Skoleembedsprøver blive dragne ind under Forhandlingen, var nødvendigt at
tilkalde Medlemmer af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, anmodede Ud-
valget dette om at udnævne Delegerede til at deltage i Sagens Behandling. Fa-
kultetet valgte da tvende af sine Medlemmer, Proff. Johnstrup og Steen, hertil, og
disse udgjorde sammen med de fem Medlemmer af det filosofiske Fakultet det sam-
lede Udvalg, hvis Betænkning derefter blev drøftet, dels af hvert Fakultet for sig,
dels i samlede Møder af begge Fakulteter, hvorefter den i Juni 1883 blev forelagt for
Konsistorium. Betænkningen lyder, efter nogle indledende Bemærkninger, saaledes;
»Vistnok have ikke alle Medlemmer af de tvende Fakulteter kunnet se Nødvendig-
lieden af, at den nu bestaaende lilologisk-historiske Skoleembedsexamen skulde kunne
opfattes som i og for sig lidet tidssvarende, saaledes som det var udtalt i Filolo-
gernes Andragende; men da der maa siges at være al Udsigt til, at Filologerne
i en nær Fremtid tabe den Eneret, de hidtil have haft til Rektorembederne, have
vi alle kunnet forene os om den Tanke, at det er naturligt nu at tilstræbe en ens-
artet Ordning af en Række Enibedsprover, der kunne formodes at være af omtrent
lige Vanskelighed, ligesom de ere bestemte til at give lige Rettigheder.
Vi have i vore Overvejelser nøje fastholdt, at da det her drejer sig om Ex-
aminer, der skulle give Adgang til at opnaa Skoleembeder, maatte vi først og
fremmest se paa, hvad Skolernes Tarv krævede Men jo klarere det tillige er, at
en grundig videnskabelig Fordannelse er nødvendig for at have den Sikkerhed i
og det Overblik over en Videnskab, der kræves for at være en dygtig Lærer paa
denne Videnskabs Omraade i vore lærde Skoler, desto mere have vi stræbt at
ordne Prøverne saaledes, at ogsaa Hensynet til videnskabelig Grundighed kunde
komme til sin Ret. Vi have derfor paa den ene Side ikke kunnet lade de under
Forelæsninger, øvelser og Examina,
19
det filosofiske Fakultet hørende Magisterkonferenser gjælde som Embedsprøver, thi
Skolerne ere kun ilde tjente med Lærere, der ikke have uddannet sig i mere end
et Fag; paa den anden Side have vi ment at maatte vogte os for at splitte Prø-
verne i saa mange Fag, at de derved let lrunde faa en overfladisk Karakter. Me-
dens en passende Ordning allerede kan siges at finde Sted ved de Magisterkon-
ferenser under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der have Mathematik
og Fysik som Hovedfag, og her derfor kun mindre Ændringer have været nød-
vendige for at omdanne dem til passende Skoleembedsprøver, har dette lige saa lidt
kunnet siges om de under dette Fakultet hørende Magisterkonferenser i Natur-
historie som om Magisterkonferenserne under det filosofiske Fakultet.
Den rette Ordning have vi troet at kunne finde ved for det filosofiske Fa-
kultets Vedkommende at opstille Embedsexaminer, der omfatte et Hovedfag og 2
Bifag, samtlige hørende til de Discipliner, der læres i Skolerne. I Latin og Græsk
have vi , naar de ere Hovedfag, væsentlig stillet Fordringerne lige med, hvad de
nu til Dags ere ved den filologisk-historiske Skoleembedsexamen; ved de andre
Fag have vi stræbt stærkt at nærme dem til, hvad der kræves ved Magister-
konferenserne, dog med mindre Fordringer i det under disse hørende Speciale og
derfor ogsaa uden nogen Opgave, der kræver Hjemmebesvarelse i længere Tid.
Bifagene have vi afpasset derefter. Derimod have vi for det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultets Vedkommende fastholdt de 4 Fag, der hidtil have været
normerede for Magisterkonferenserne i Mathematik og Fysik, og det samme Antal
Fag have vi ogsaa ment, vil være det naturligste ved Examen med Naturhistorie
som Hovedfag, uden at dog disse Prøver paa nogen Maade ville blive vanskeligere
end de, der høre under det filosofiske Fakultet. Som det Maal, der bør naas ved
de nye Examiner, have vi opstillet, at den, der har underkastet sig en af dem,
skal kunne antages at have saadanne Kundskaber i Hovedfaget, at han fra den
Side set kan beherske Undervisningen gjennem en lærd Skoles samtlige Klasser,
og at han i ethvert af Bifagene i det mindste kan være Lærer indtil Udgangen af
4de Klasse. Vi nære ingen Tvivl om, at efter den Ordning, vi have foreslaaet,
vil en jævnt begavet Student, der ikke bruger for megen Tid til Informationer,
kunne naa at absolvere en Skoleembedsexamen efter et Studium paa 3l/2 eller
højst 4 Aar, regnet fra den filosofiske Examen.
Idet Examensfagene naturlig bestemmes ved de Discipliner, der læres i Sko-
lerne, have vi opstillet følgende Fag som dem, der baade kunne være Hovedfag
og Bifag, nemlig Dansk, Latin, Græsk, Fransk, Tysk, Historie, Mathematik, Fysik.
Da det af Hensyn til den Rolle, Latinen spiller i vore Skoler, synes nod\endigt
at sikre sig i det mindste en vis Kundskab i dette Sprog hos enhver overordnet
Lærer ved de lærde Skoler, der repræsenterer deii sproglige eller historiske Side
af Undervisningen, have vi troet at maatte fremhæve det saaledes, at det, naar et
af de andre Sprog eller Historien er Hovedfag, da skal knyttes hertil som Bifag.
Skjønt vi vel vide, at Naturhistorie i Regelen kun læres indtil 4de Klasse (inkl.),
have vi ikke ment at kunne sætte Fordringerne til en Prøve i dette Fag lavere
end saaledes, at der altid maa prøves i det som i et Hovedfag Paa den anden
Side have vi ikke holdt det for rigtigt at opstille Geografien som Hovedfag, men
troet, at dette Fag mest passende kan indtage en Plads som Bifag, i hvilken
Egenskab det naturlig kan slutte sig til Naturhistorie eller Historie Ligeledes
3*
20
Universitetet 1883—1884.
have vi af Hensyn til den mindre fremtrædende Stilling, Engelsk, Kemi og Astro-
nomi have i de lærde Skolers Undervisning, ment, at ogsaa disse Fag kun burde
være Bifag ved Embedsproverne. Men denne Beslutning er i et samlet Møde
af begge Fakulteter for Engelskens 'Vedkommende kun blevet vedtaget med 8
Stemmer (fire af hvert Fakultet) mod 7 (fem af det filosofiske, to af det mathe-
inatisk-naturviden6kabelige>, og med Hensyn til Kemien og Astronomien med 12
Stemmer (deriblandt 4 af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet) uiod 4
(dllrr. Jørgensen, Thiele, J. Thomsen og Zeuthen).
Baade Hensynet til Skolernes Tarv og til de unge Menneskers Udvikling, der
skulle være Lærere ved de lærde Skoler, gjør det efter vor Overbevisning i høj
Grad ønskeligt, at der gi\es dem en praktisk Vejledning i Lærergjerning, og at
der tillige holdes en Forelæsning for dem af theoretisk-pædagogisk Natur. Hvad
hertil hører, have vi ment, bedst kan ordnes for sig selv, saaledes at det regel-
mæssig henlægges til Tiden efter, at den theoretiske Examen er bestaaet.
Ved det Fors'ag. vi have gjort til Ordning af denne praktiske og theoretisk-
pædagogiske Vejledning, have vi med nogle Ændringer fulgt, hvad tre af os un-
dertegnede (Holm, Steen, Thomsen) allerede tidligere i en Skrivelse til Ministeriet
af 12te Oktbr. 1879 have fremsat som det formentlige passende.
Saafremt det maatte blive besluttet at gjennemføre det efterfølgende Forslag,
>il der fremkomme en Overgangstid, i hvilken det vil være nødvendigt at tage
Hensyn til saadanne Studenter, der have naaet saa vidt frem i at forberede sig
til de Examiner, som for Tiden nærmest give Adgang til Skoleembeder, at det vil
være vanskeligt for dem at ændre deres Studium. Fakulteterne tillade sig derfor
at henstille til Ministeriet, at der træfl'es Bestemmelser for at værne om saadanne
Studenters berettigede Tarv«. ♦)
*) Af Proft'. Thomsen, Thiele, samt Docent Zentlien og Lektor Jørgensen var der un-
der Sagens Behandling i Fakultetet og Udvalget stillet Ændringsforslag om, at til
Mathematik, Astronomi, Fysik eller Kemi som Hovedfag skulle slutte sig de 3 andre
som Bifag. Som Begrundelse herfor anførtes følgende: „Medens de under det filo-
sofiske Fakultet hørende Fag paa den ene Side og Naturhistorie paa den anden
indtage en saadan Stilling til de Fordringer, der maa gjøres gjældende for de paa-
tænkte nye Skoleembedsexaminer, at det for begge Gruppers Vedkommende — thi
Naturhistorie betegner i Virkeligheden en Gruppe af Fag — maa være naturligt og
ønskeligt at bevare de gamle Magisterkonferenser, saa er de exakte Naturvidenskabers
Stilling en anden. I)e Fordringer, der nu stilles til Magisterkonferenserne i Fysik og
Mathematik. maa siges at komme dem, der skulle tilfredsstilles ved de nye Skoleembeds-
examiner med Fysik og Mathematik som Hovedfag, saa nær. at der her ikke vil være
Grund til to'forskjellige Slags Magisterkonferenser. Men ogsaa de nu gjældende Magi-
sterkonferenser i Astronomi og Kemi, kræve en saadan KunJskabsfond i Bifagene, Ma-
thematik og Fysik, at det fuldstændig vil være nok til paa Grundlag deraf at lede Under-
visningen i disse Fag i Skolerne til disses øverste Klasser. Da det nu maa anses
som givet, at et dybere gaaende Studium af Astronomi og Kemi lige saa fuldt som
det af Mathematik og Fysik vil kunne udvikle -den Aandsmodenhed og det højere
Dannelsestrin, som maa anses ønskeligt for dem, der skulle beklæde de højere
Skoleembeder, saa have vi troet, at hele Spørgsmaalet kan simplificeres ved lige-
frem at bortskære de nugjældende Magisterkonferenser i Mathematik, Fysik, Astro-
nomi og Kemi og lade den nye Skoleembedsexamen træde i Stedet for dem. Idet
vi derfor foreslaa, at ogsaa Astronomi og Kemi skulle kunne vælges som Hovedfag
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
21
Forslaget, der derefter meddeles, er i de fleste Punkter overensstemmende med
selve den senere udfærdigede kongelige Anordning. Det vil derfor her kun være for-
nødent at anføre de enkelte Bestemmelser; i hvilke det afviger fra denne.
A. § 2, andet Punktum: Hvis et af Sprogene eller Historie er Hovedfag,
blive Bifagene 2 i Tallet; saafremt derimod Mathematik, Fysik eller Naturhistorie
er Hovedfaget, bliver der 3 Bifag.
§ 3. Ethvert af de i § 1 nævnte Fag kan gjøres til Hovedfag eller til Bi-
fag, dog med Undtagelse af Naturhistorie, som kun kan være Hovedfag, og med
Undtagelse af Engelsk, Kemi, Astronomi og Geografi, der kun kunne være Bifag.
§ 4. Sammensætningen af Fagene ved en Skoleembedsexamen er dels bunden,
dels beror den paa frit Valg. Naar Latin eller Græsk er Hovedfag, skal det andet
af de gamle klassiske Sprog være et af de dertil knyttede Bifag; naar et af de andre
Sprog eller Historie er Hovedfag, skal Latin slutte sig dertil som det ene Bifag. Naar
Historien er Hovedfag, skal det Bifag, der føjes dertil foruden Latin, være enten Geografi
eller Græsk eller et af de nyere Sprog. Til Mathematik som Hovedfag skulle Fy-
sik, Kemi og Astronomi slutte sig som Bifag, og paa lignende Maade blive Ma-
thematik, Kemi og Astronomi at føje som de nødvendige hifag til Fysik. Ved
Naturhistorie som Hovedfag tages Kemi, Fysik og Geografi som Bifag. For saa
vidt der i nogen Examensgruppe er Plads til et Bifag foruden dem, som her ere
foreskrevne at skulle slutte sig til bestemte Hovedfag , kan Kandidaten vælge et
af de i § l nævnte Fag, dog med Undtagelse af Kemi, Astronomi og Naturhisto-
rie (jfr. § 3).
§ 6. De, der have bestaaet en Skoleembedsexamen, kaldes Candidati magi-
sterii og skulle tillige med dem, der have taget den filologisk-historiske Skole-
embedsexamen, og dem, der have taget eller tage en Magisterkonferens med Ma-
thematik og Fysik som Hovedfag, have Eneret til Rektor- og Overlærerembeder
ved de lærde Skoler. Enhver, der har opnaaet første Karakter til en Skoleembeds-
examen. har Ret til at disputere for den filosofiske Doktorgrad.
§ 7. Theologiske Kandidater, som have taget Embedsexamen med Hoved-
karakteren Laudabilis eller Haud illaudabilis primi gradus, ligesom ogsaa de, der
have underkastet sig en Magisterkonferens i et af de under det filosofiske Fakultet
hørende Skolefag eller i Naturhistorie, kunne lade deres Embedsexamen eller Ma-
gisterkonferens træde i Stedet for Prøven i et af Hovedfagene ved Skoleembeds-
ved den nye Examen, skjønne vi ikke rettere, end at vi ganske bevare det Princip,
hvorpaa den nye Examen hviler, men samtidig opnaa, at den rette og tilsigtede Vægt
bliver lagt paa Bifagene ved Magisterkonferenserne, hvad ingenlunde altid tidligere
har været Tilfældet — og at disse kun kunne vinde herved, er indlysende nok. Men
ogsaa for Skolens Skyld tro vi en saadan Ordning af stor Betydning. Den, der
har gjort Astronomi eller Kemi til sit Hovedfag, vil ved mangt et Exempel, hentet
fra reale Forhold, ved mangen Bemærkning, knyttet til den daglige Erfaring, bringe
en egen Livlighed ind i sin Undervisning, der kun kan virke vækkende og frugt-
bringende. Heller ikke maa det overses, at disse Kandidater medbringe til Skolen
en Færdighed i numerisk Regning, i Omgang med Instrumenter og i at gjøre For-
søg, som paa mange Maader kan komme Skolens Formaal til gode.
Vort Ændringsforslag kan væsentlig udtrykkes i faa Ord: Til Mathematik, Astro-
nomi, Fysik eller Kemi som Hovedfag slutte sig de 3 andre som Bifag". Ændrings-
forslaget blev ikke vedtaget.
22
Universitetet 1883- 1884.
examinerne. Naar de da underkaste sig en Prøve i 2 eller — for saa vidt de
have taget Magisterkonferens i Naturhistorie — i 3 af de i §§ 1 og 4 nævnte
Kag i det Omfang, der er fastsat for dem som Bifag, og saaledes, at der ved
^alget af disse Fag følges de i § 4 fastsatte Regler, og naar de bestaa denne
Prøve med Karakteren -Admissus«, vinde de samme Ret til at opnaa Skoleembeder
som de, der have taget Skoleembedsexamen. Denne Ret tilkommer ogsaa dem,
der have underkastet sig en Magisterkonferens i Astronomi, Kemi og Geografi,
samt folytekniske Kandidater, naar de lade sig prøve ved en af Fakultetet ordnet
Tillægsexamen i et af de i det foregaaende nævnte Hovedfag og ved denne opnaa
Karakteren »Admissus«.
B.	4. (Fransk) I. § l : I Slutningen af tredje Punktum hedder det:--
forudsættes der Kjendskab — — —
11.	§ 1. Der kræves Sikkerhed i Sprogets Grammatik i Forbindelse med
Færdighed i at udtrykke sig skriftlig og mundtlig om et bekjendt Æmne samt
Evne til — — — —
5. (Tysk) II. § |. Der kræves Sikkerhed i Kundskab til Sprogets Gramma-
tik i Forbindelse med Færdighed i — — —
C.	(Engelsk) § 1. Der kræves Sikkerhed i Sprogets Grammatik i Forbindelse
med færdighed i at udtrykke sig skriftlig og mundtlig over et bekjendt Æmne og
Evne til at forstaa en ikke læst prosaisk Text af en Forfatter fra Tiden efter
Shakespeare. Ogsaa skal Examinanden godtgjore Kundskab til den engelske Li-
teraturhistorie fra Midten af det 16de Aarhundrede af. med kortere Overblik over
de to foregaaende Aarhundreders Eiteraturhistorie.
§ 2. a. Af den engelske Literatur fra Slutningen af det 16de Aarhundrede
indtil vore Dage kræves nøjere Kjendskab til de fremragende Forfattere, saaledes
at Examinanden maa have læst i det mindste Skrifter af 10 Forfattere af for-
skjellige Stilarter, dels i Prosa, dels i Poesi. Derhos skal der opgives som særlig
læst et Drama af Shakespeare og et enkelt større Skrift fra det 19de Aarhundrede
med indgaaende Kjendskab til vedkom i ende Forfatters Stilling i Literaturen.
b. Literaturhistorien fra Midten af det 16de Aarhundrede læses i et Omfang
som f. Fx. W. Spalding »The History of English Literature«.
13. (Geografi). Examinanden skal vise, at han har sikker Kundskab til:
a) mathematisk og fysisk Ge grali, derunder indbefattet Klimatologi samt Hoved-
trækkene af Dyr- og Plantegeografi ; b) politisk og historisk Geografi, derunder
indbefattet ethnografisk og statistisk Geografi; c) Hovedtrækkene af Geografiens
Historie. For saa vidt Geografi tilknyttes som Bifag til et af de under det filo-
sofiske Fakultet hørende Fag, forudsættes ligefuldt, at vedkommende har tilegnet
sig de til Forstaaelsen nødvendige Kundskaber i de naturhistoriske og fysisko Fag.
12.	(Naturhistorie). § 1 =§ I a—c i Anordningen.
§ 2 = Anordningens § 2, med Undtagelse af, at der her er tilføjet efter Geog-
nosi »eller et storre Landomraadesgeografiske, fysiske og kulturhistoriske Forhold«.
C. § 4 k. I Naturhistorie 4 skriftlige Opgaver.
1. I Geografi. Naar dette Fag er Bifag til Naturhistorie, gives 1 skrift-
lig Opgave ; men naar det er Bifag til et af de under det filosofiske Fakultet
hørende Fag, give6 2 Opgaver, hentede fra forskjellige Afsnit af Geografiens
Omraade
Forelæsninger, øvelser og Examinå.
23
Forslaget blev, efter at være blevet vedtaget af begge Fakulteter, forelagt
for Konsistorium , der tiltraadte det og med Skrivelse af 21. Juni 1883 indsendte
det til Ministeriet. Med denne Skrivelse fulgte det foran meddelte Ændrings-
forslag af Professorerne Thomsen og Thiele samt Docent Zeuthen og Lektor Jør-
gensen, med Hensyn til hvilket Konsistorium bemærkede, at naar der heri var ud-
talt den Formening, at Tanken med Forslaget om Indførelsen af Skoleembedsexa-
hiina havde været bl. a., at de nuværende Magisterkonferenser i Mathematik og
Fysik efter de nye Prøvers Indførelse skulde falde bort, beroede dette paa en
Misforstaaelse.
Under 20. Juli tilskrev Ministeriet Konsistorium, at det vel i det hele
billigede Tanken, der gik gjennem Forslaget og derfor agtede at søge udvirket
en kgl. Anordning, i det væsentlige overensstemmende med dette, men at det dog
fandt følgende Ændringer nødvendige:
Ad Forslagets Afsnit A. om Examensfagene og de Rettigheder, som Exami-
nerne give.
1)	For at forebygge, at Prøverne under det filosofiske Fakultet bleve altfor
udelukkende sproglige, burde Historie ved alle disse Prøver, for saa vidt den ikke
var Hovedfag, formentlig være det ene af Bifagene.
2)	Med Hensyn til Spørgsmaalet om de klassiske Sprogs Stilling vilde et
tilstrækkeligt Hensyn være taget til disse, særlig til Latinen, saafremt det fast-
sattes, at Latin blev Bifag, naar Græsk eller Fransk var Hovedfag, Latin eller
Græsk Bifag, naar Historie var Hovedfag, og Græsk Bifag, naar Latin var
Hovedfag.
3)	For saa vidt det var foreslaaet, at Tysk baade kunde være Hovedfag og
Bifag, medens Engelsk kun kunde være Bifag, bemærkede Ministeriet, at det ikke
fandt tilstrækkelig Grund til at stille Tysk anderledes end Engelsk,
Ad Forslagets Afsnit B. Examensfordringer.
4)	Prøven i de fremmede nyere Sprog som Bifag burde formentlig skærpes
derhen, at der fordredes praktisk Færdighed i deres Brug, saa vel mundtlig som
skriftlig, idet Ministeriet antog, at der uden en saadan Fordring næppe vilde
kunne skabes dygtige Lærere i disse Sprog.
5)	Geografi og Naturhistorie burde ikke opføres som særlige Fag, men
sammensmeltes til e t Hovedfag, hvori da omtrentlig følgende Fordringer burde
stilles :
a)	Jordens Stilling i Universet; mathematisk Geografi;
b)	Begreb om tidligere Jordperioder; Geognosien, med nøjere Kjendskab til
de skandinaviske Landes Geognosi, samt i Mineralogi en paa Krystallografi, Fysik
og Kemi grundet Udsigt over Mineralriget;
c)	Jordens athmosfæriske og Overflade-Forhold; fysisk Geografi, Klimatologi
og et Begreb om Meteorologi; herunder end videre Grundtrækkene af Geografiens
Historie;
d)	politisk (og historisk) Geografi, derunder indbefattet ethnografisk og sta-
tistisk Geografi;
e)	i Zoologi en paa sammenlignende Anatomi og Fysiologi grundet Over*
sigt over Dyreriget, forbundet med et større Kjendskab til den nordiske Farna,
navnlig de højere Dyr, og til de vigtigste Træk af Dyrenes geografiske Udbredelse j
24
Universitetet 1883—1884.
f) i Botanik en paa Morfologi, sammenlignende Anatomi og Fysiologi grun-
det Udsigt over Planteriget, forbundet med et specielle'-e Kjendskab til Landets
Flora, navnlig de hojere Planter, samt til de større Træk af Plantegeografien.
Examinanden inaa derhos godtgjere, at han særlig har studeret et selvvalgt
Afsnit inden for de i Litr. b —f afstukne Grænser. Der forlanges 5 skriftlige
Opgaver, hvoraf 2 geografiske, 1 zoologisk, 1 botanisk og 1 i det af Examinanden
særlig opgivne Afsnit. Naar Geografi og Naturhistorie er Hovedfag, bor hertil
slutte sig som Bifag Fysik og Kemi.
f>) Bestemmelsen i Forslagets Afsnit A. § 7 om Virkningerne af Magister-
konferens i Naturhistorie og Geografi maatte i Henhold til foranstaaende Nr. 5
formentlig forandres derhen: Den samme Ret -tilkommer end videre dem, der
have underkastet sig en Magisterkonferens i Geografi eller Naturhistorie, naar de
lade sig prove ved en af Fakultetet nærmere ordnet Tillægsexamen, der sammen
med Magisterkonfeiensen udviser de samme Kundskaber som Skoleembedsexamen
med Geografi og Naturhistorie som Hovedfag, og ved denne Prøve opnaaet Ka-
rakteren »Admissus«.
7) Ministeriet ansaa det for rettest at bestemme, at den nuværende filolo-
gisk-historiske Skoleembedsexamen sidste Gang kunde tages i Aaret 1887.
Efter Konsistoriums Opfordring udtalte det filosofiske og det mathematisk-na-
turvidenskabelige Fakultet sig nærmere om disse Ændringer. Det filosofiske
Fakultet (24 Septbr.) gjennemgik dem punktvig paa følgende Mnade:
ad 1. Naar Ministeriet syntes tilbøjeligt til at ville lade Historie være
bundet Bifag ved samtlige Prøver under det filosofiske Fakultet, for saa vidt det
ikke var Hovedfag, maatte Fakultetet indtrængende opfordre Konsistorium til at
fraraade MiniBteriet dette. Det historiskes Betydning var ved alle disse Prover
med tilbørlig Styrke fremhævet i det indsendte Udkast, navnlig i Modsætning til,
hvad der var Tilfældet ved de tidligere Magisterkonferenser, og Fakultetet troede,
at der var sorget tilstrækkelig for Historiens Tarv derved, at der ikke alene ved
de to klassiske Sprog fordredes indgaaende Kundskab til de forskjellige, til det
rent sproglige Studium knyttede historiske Discipliner samt en sammenhængende
videnskabelig Oversigt over Oldtidens Historie i Almindelighed, men at det ogsaa
ved hvert enkelt af de nyere Sprog, for saa vidt et saadant valgtes til Hovedfag,
i Udkastet var udtalt, at Examinanden baade maatte kjende Literaturens Historie
i det paagjældende Sprog og »at der tillige forudsættes (maaske hellere »fordres«),
at han har Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter af Folkets (po-
litiske) Historie, som danne Baggrunden for Literaturen«. Skulde Historie da
være bundet Bifag ved alle Prover, ved hvilke et Sprog vælges til Hovedfag,
kunde det befrygtes, at rroverne fik en altfor overvejende historisk Karakter,
medens det sproglige altfor meget, trængtes tilbage i Baggrunden derved. Des-
uden vilde Valgfriheden indskrænkes altfor stærkt ved en saadan Ordning, idet
f. Ex. en Kombination af Græsk-Latin-Fransk, som dog syntes at have lige saa
megen Berettigelse som Kombinationen Græsk-Latin-Historie, paa den Maade vilde
være umuliggjort. Heller ikke Hensynet, til Skolernes Tarv vilde gjore denne
Ordning nødvendig eller tilraadelig; man vilde let paa denne Ma ide faa for
mange Lærere, der mere eller mindre godt kunde undervise i Historie, men paa
den anden Side for faa til at paatage sig Sprogundervisningen. Endelig gjorde
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
25
Fakultetet opmærksom paa, at de mange studerendes Uvillie mod den tidligere
filologisk-historiske Skoleembedsexamen, som jo væsentlig havde sat dette Spørgs-
maal om de nye Skoleembedsexaminas Indførelse i Bevægelse, for en meget væ-
sentlig Del skrev sig derfra, at Historie var et nødvendigt Led af denne; og
man kunde ikke undre sig herover, da det ofte hændte, at den sproglige og litera-
turhistoriske Interesse hos studerende kun saare lidt var forenet med Interesse
for den politiske Historie i Almindelighed, hvilken altid maatte spille en Hoved-
rolle ved Historien, naar den optraadte som selvstændigt Examensfag. Det vilde
da være at befrygte, at den nye Ordning, hvortil de studerende saa hen med
store Forventninger, vilde blive modtaget af dem med mindre Glæde og mindre
Følelse af, at man derved havde imødekommet deres ønsker og varetaget deres
Tarv, hvis den af Ministeriet paatænkte Ordning virkelig gjennemførtes.
ad 2. Det vilde næppe være rigtigt, om Græsk, til hvilket Sprog en Hi-
storiker kun behøvede at have Kjendskab, hvis han særlig vilde studere et tem-
melig begrænset, 0111 end meget vigtigt Felt inden for Historiens hele Oinraade,
blev opstillet som ligeberettiget Bifag til Historie ved Siden af Latin, som enhver
Historiker absolut maatte kunne, da han næsten ikke vilde være i Stand til at stu-
dere nogen som helst Del af Historien uden Kundskab i dette Sprog. Man turde
sikkert ogsaa paaregne, at de studerende, som. idet de valgte Historie til Hoved-
fag, særlig ønskede at kaste sig over Studiet af Grækenlands, det byzantinske
Riges og til Dels ogsaa Roms Historie, altid af egen Drift vilde vælge Græsk til
Rifag ved Siden af Latin. Dernæst vilde Fakultetet anse det for det rigtigste,
om Latinen som det var foreslaaet i Udkastet, i alle Tilfælde skulde fordres som
Bifag ved et af de andre Sprog som Hovedfag, ikke blot ved Græsk og Fransk,
dels fordi Sprogstudiet af alle nyere Sprog havde udviklet sig i nøje Tilslutning
til det latinske Sprogstudium som sin Forudsætning og endnu stadig stod i nøje
Forbindelse dermed, dels og fornemlig af Hensyn til Skolernes Tarv. Det vilde
jo nemlig i Fremtiden meget let kunne blive Tilfældet, at ikke alene en Skoles
Rektor, men ogsaa en af Overlærerne bleve Mænd, hvis Skoleembedsexamina hørte
ind under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet; og naar da ikke Latinen
var et nødvendigt Bifag til alle de nyere Sprog, kunde der være Fare for, at
man kunde komme til at savne de nødvendige Kræfter til Latinundervisningen,
som dog endnu bestandig vedblev at være en Hovedside ved Undervisningen i de
lærde Skoler, og at særlig dette Fag ikke paa den rigtig fyldestgjørende Maade var
repræsenteret blandt Skolens overordnede Lærerpersonale.
ad 3. Fakultetet antog, at Ministeriets Mening var den, ikke at Tysk blot
skulde kunne opstilles som Bifag, men at Engelsk ogsaa skulde kunne være Ho-
vedfag; og da mange af dets Medlemmer allerede tidligere vare af samme An-
skuelse, og de øvrige alene af Hensyn til Sprogets nærværende Stilling i Skolen
mente, at det ikke vilde være nødvendigt nu at opstille det ogsaa som Hovedfag,
hvorimod det, hvis Fagets Stilling senere skulde forandre sig, vilde være let at
udvide Loven med en i Henhold hertil udarbejdet Paragraf om Fordringerne i
Engelsk som Hovedfag, havde Fakultetet nu i sin Helhed frafaldet at foreslaa
Engelsk stillet anderledes end Tysk. Fakultetet vedlagde derfor en Afskrift af
det Afsnit af det oprindelige Udkast, hvori der var talt om Fordringerne i En-
Univerisitets Aarbog.	4
26
Universitetet 1883—1884.
gelsk som Hovedfag, idet det tilføjede, at Fakultetet i sin Tid havde drøftet dette
og var blevet enigt om det i den Form, hvori det her forelaa*).
ad 4. Naar Ministeriet udtalte, at Prøven ide fremmede nyere Sprog burde
skærpes derhen, at der af Examinanden fordres praktisk Færdighed i deres Brug,
saa vel mundtlig som skriftlig, bemærkede Fakultetet hertil, at dette samme ogsaa
havde været Fakultetets Mening, om den end maaske paa et Par Steder i Ud-
kastet ikke var udtrykt med den tilbørlige Skarphed, saaledes som naar der ved
Fransk som Bifag og ved Engelsk var sagt, at der af Examinanden kræves »Fær-
dighed i at udtrykke sig skriftlig og mundtlig om et bekjendt Æmne«. Ved
nogle Bedaktionsændringer kunde der vel bødes paa denne Mangel ved Udkastet,
maaske ved at lade de sidste fire Ord udgaa, som muligvis kunde foranledige
Misforstaaelse. Baade ved Fransk og Engelsk som Hovedfag og ligeledes ved
Tysk baade som Hovedfag og Bifag forekom det Fakultetet, at denne Fordring
var udtrykt med tilstrækkelig Bestemthed.
ad 5. For saa vidt det skulde være Ministeriets Mening, at Geografi alene
skulde kunne optræde som Examensfag i den Forbindelse med Naturhistorie, som
omtaltes i Nr. 5 af Ministeriets Skrivelse, henstillede Fakultetet, om det ikke af
Hensyn til det store historiske Stof, som jo dog udgjorde en væsentlig Bestanddel
af Geografien, vilde være rigtigt at tillade, at Geografi ogsaa kunde opstilles som
Bifag til Historie, hvorved da Fordringerne i dette Bifag vel maatte bestemmes,
som sket var i Udkastet
ad 7. Fakultetet foreslog følgende Passus tilføjet: »Skoleembedsexamina
efter den nye Anordning afholdes første Gang i Sommeren 1884«.
Endelig udtalte Fakultetet, at Ministeriets Spørgsmaal, om det var Udkastets
Mening, at en Magisterkonferens i Engelsk i Forening med en Tillægsprøve i to
Bifag skulde give den samme Ret som en Skoleembedsexamen, maatte besvares
bekræftende, særlig da nu, naar Engelsk blev hævet til et Hovedfag.
Det mathematisk-naturvidenskabe lige Fakultet (28. Septbr.)
— som, da Spørgsmaalet væsentligst angik Geografiens Stilling blandt Fagene,
til sine Overvejelser havde tilkaldt Dr. Loffler, der imidlertid havde været for-
hindret fra at give Mode — udtalte sig paa følgende Maade: Naar Fakultetet
under Sagens tidligere Behandling sluttede sig til det af Udvalget fremsatte For-
slag om at opstille Geografien som Bifag, da var Grunden dertil den, at det ikke
kunde anse Geografien for at være en saa selvstændig Videnskab som de andre
Undervisningsfag, eftersom den maatte hente sit Materiale fra alle de forskjellige
Grene af Naturvidenskaberne, saa vel som fra Ethnografi, Statistik og Historie.
Naturhistorien derimod indtog en hel anden Stilling, idet den ikke blot indbefattede
en Gruppe af selvstændige Videnskaber; men skulde Undervisningen deri faa den
tilsigtede formale Betydning, maatte Læreren særlig være i Besiddelse af det for-
nødne Overblik over alle de naturhistoriske Discipliner, eller med andre Ord have
anvendt derpaa et saa omfattende Studium, at Examensfordringerne deri vilde
kunne stilles lige med dem, der krævedes i de andre Fag. Det burde heller ikke
overses, at et grundigt Studium af Naturhistorien, ved Siden af at have direkte
Betydning for dette Fag selv, tillige indirekte kom Geografien til gode. Vel var
*) Dette var ligelydende med selve Anordningens Bestemmelser herom (Afsnit B Nr. 6 I.)
Forelæsninger, øvelser og Examina.
27
det i høj Grad ønskeligt, at Læreren i Geografi var i Besiddelse af en dybere
Indsigt i sit Fag, end hidtil havde været Tilfældet; men Fakultetet var nu, ligesom
tidligere, enstemmig af den Formening, at dette vilde kunne naas paa en fuldkom-
men tilfredsstillende Maade derved, at det nævnte Fag blev opstillet som Bifag
til Naturhistorien,
Sammenlignede man enkeltvis Examensfordringerne i det af de to Fakulteter
affattede Forslag med dem, der vare fremsatte under Nr. 5 i Ministeriets Skrivelse,
da vare de tilsyneladende de samme, saa at det i Realiteten kunde synes at
maatte komme ud paa et, om Geografien blev opstillet som Bifag til Naturhistorien
eller forenet dermed til et Hovedfag; men Fakultetet maatte dog ubetinget give
den først nævnte Ordning af de to Fags indbyrdes Stilling Fortrinet, og det af
følgende Grunde. Under de tidligere førte Forhandlinger, baade i Udvalget og
senere i Fakultetet, nærede man nogen Betænkelighed ved at opstille Naturhistorien
som et Hovedfag, da den faktisk indbefatter 3 Videnskabsfag og derved indtager
en noget forskjellig Stilling over for de andre Fag ved de nye Skoleembeds-
examina; men denne Anomali fremtraadte endnu stærkere, naar et saadant »Hoved-
fag« skulde omfatte ikke mindre end 4 Fag. En anden og langt betydnings-
fuldere Betænkelighed ved de i Nr. 5 opstillede Examensfordringer fandt Fakul-
tetet deri, at Geografien da vilde blive det egentlige Hovedfag, hvortil Naturhi-
storien sluttede sig som et Supplement, uagtet denne faktisk indbefattede Grund-
videnskaber for Geografien. Der vilde derved bringes megen Uklarhed ind i Be-
tydningen af de enkelte Examensfordringer, naar saaledes en af dem, den mathe-
matiske Geografi (a), stilledes paa samme Trin som f. Ex. Zoologi (e). Dette
kunde let virke skadelig paa Lærerens Studium af Naturhistorien, der burde dyrkes
for sin egen og ikke for Geografiens Skyld. Fakultetet gjorde end videre op : ærk-
som paa, at den Maade, hvorpaa Fordringerne i Mineralogi og Geognosi vare om-
ordnede og Faget var indskudt mellem mathematisk og fysisk Geografi, let vilde
kunne mistydes, som om der mere tilsigtedes en populær end en videnskabelig
Tilegnelse af dette Fag.
Hvis nu Ministeriet maatte lægge særdeles Vægt paa, at Naturhistorie og
Geografi opstilledes som et Hovedfag, kunde Fakultetet dog ogsaa gaa ind paa
denne Ordning, naar blot Vægten blev lagt paa Grundvidenskaberne, saa at Examens-
fordringerne bleve opstillede paa følgende Maade :
a.	i Zoologi	|
b.	i Botanik	isom angivet i Forslaget under B. Nr. 12 § 1
c.	i Mineralogi og Geognosi
d.	i Geografi: mathematisk og fysisk Geografi, derunder indbefatttet Klimatologi
samt politisk (og historisk) Geografi, dernnder indbefattet ethuografisk og
statistisk Geografi.
Afsnit B. Nr. 12 § 2 maatte da derefter ændres til: »Examinanden maa der-
hos godtgjøre, at han særlig har studeret et selvvalgt Afsnit inden for de i § 1
nævnte Grænser, som f. Ex. en større Dyre- eller Plantegruppes Bygning,
biologiske og geografiske Forhold eller et af de vigtigere Afsnit af de nordiske
Landes Geognosi eller et større Landomraades geografiske, fysiske og kulturhi-
storiske Forhold, samt gjort sig bekjendt med Hovedtrækkene i sin Videnskabs
Historie og Udvikling.« End videre maatte da Afsnit C. litr k og 1 forenes til:
4*
28
Universitetet 1883—1884.
»I Naturhistorie og Geografi som Hovedfag: 5 skriftlige Opgaver, hvoraf der
gives 1 i ethvert af de derhen hørende Fag og 1 i det af Examinanden særlig
opgivne Afsnit,« ligesom ogsaa Afsnit A. § 4 mbr. 5 maatte anidres til: »Til
Naturhistorie og Geografi som Hovedfag slutte sig Fysik og Kemi som Bifag.«
Til Ministeriets under Nr. 6 fremsatte Henstilling angaaende Bestemmelserne i Afsnit
A. § 7 fandt Fakultetet intet at bemærke.
Skulde man mene, at Geografien ved den her foreslaaede Ordning af Fagene
alligevel ikke kom til sin fulde Ret, vilde det være mere i Overensstemmelse med
Planen for Skoleembedsexaminerne, om der, vod Siden af Faggruppen: Naturhistorie
som Hovedfag med Geografi, Fysik og Kemi som Bifag, blev opstillet en anden
Gruppe af Fag med Geografi som Hovedfag, hvortil sluttede sig som Bifag:
Naturhistorie, Fysik og Kemi, i hvilket Tilfælde da Fordringerne i Naturhistorie
maatte nedstemmes. Da Fakultetet ikke ansaa den sidst nævnte Ordning for hel-
dig, fordi der derved vilde tildeles Gegrafien et for stort og Naturhistorien et alt-
for lille Omfang i Forhold til disse Fags Betydning for Skoleundervisningen, fandt
det ikke Anledning til at fremsætte noget detailleret Forslag i denne Retning.
Fakultetet sammenfattede sluttelig sine Overvejelser saaledes, at det foretrak
at opstille Naturhistorien som Hovedfag med Geografi som Bifag, men at det sub-
sidiært ogsaa kunde tiltræde en Ordning, hvorved Naturhistorie og Geografi op-
stilledes som et Hovedfag, naar blot Vægten lagdes paa Naturhistorien paa den
foran angivne Maade.
Konsistorium indsendte under 4. Oktbr. disse tvende Erklæringer, idet
det ganske henholdt sig til det af Fakulteterne udtalte.
Paa Grundlag af det fra Universitetets Side forelagte Udkast, i Forbindels
med de Modifikationer som dette ved Forhandling mellem Ministeriet og Univer-
sitetet var undergaaet, udarbejdede Ministeriet et Forslag til en Anordning, som
med dets allerunderdanigste Forestilling blev forelagt for Haus Majestæt Kongen.
Under 25. Oktbr. 1833 udkom derefter følgende
Anordning
om Indførelse af Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet.
A. Om E x am e n s fage n e og de Rettigheder, Examinerne give.
§ 1. Der oprettes Skoleembedsexaminer, som omfatte Grupper af følgende
Fag: Dansk, Latin, Græsk, Fransk, Tysk, Engelsk, Historie, Mathematik, Fysik,
Kemi, Astronomi, Naturhistorie og Geografi. § 2. Hver Skoleembedsexamen
sammensættes af et Hovedfag og flere Bifag. Hvis et af Sprogene, Historie
eller Naturhistorie og Geografi er Hovedfag, blive Bifagene 2 i Tallet;
saafremt derimod Mathematik eller Fysik er Hovedfaget, bliver der 3 Bifag.
§ 3. Ethvert af de i § 1 nævnte Fag kan gjores til Hovedfag eller til Bifag,
dog med Undtagelse af Naturhistorie og Geografi, som kun kan være Hovedfag,
og med Undtagelse af Kemi og Astronomi, der kun kunne være Bifag § 4.
Sammensætningen af Fagene ved en Skoleembedsexamen er dels bunden, dels
beror den paa frit Valg. Naar et af de under det filosofiske Fakultet horende
Fag er Hovedfag, skulle de dertil knyttede Bifag alle henhøre under samme
Fakultet. Er Latin eller Græsk Hovedfag, skal det andet af de gamle klassiske
Sprog være et af de dertil knyttede Bifag; er Fransk eller Historie Hovedfag, skal
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
29
Latin, er Dansk, Tysk eller Engelsk Hovedfag, skal Latin eller Græsk slutte sig
dertil som det ene Bifag. Til Matheinatik som Hovedfag skulle Fysik, Kemi og
Astronomi slutte sig som Bifag, og paa lignende Maade blive Mathematik, Kemi
og Astronomi at føje som de nødvendige Bifag til Fysik. Ved Naturhistorie og
Geografi som Hovedfag tages Fysik og Kemi som Bifag. § 5. Ved enhver Skole-
embedsexamen skal Examinanden tillige ved de skriftlige Prøver godtgjøre, at
han kan skrive Modersmaalet paa en tilfredsstillende Maade, og der gives ham
derlor en Karakter for Behandlingen af dette. § 6. De, der have bestaaet en Skole-
embedsexamen, kaldes Candidati magisterii og skulle tillige med dem, der have
taget eller tage den filologisk-historiske Skoleembedsexamen, hvilken Examen
sidste Gang afholdes i Sommeren 1887, og dem, der have taget eller tage en
Magisterkonferens med Mathematik og Fysik som Hovedfag, have den samme Ret
til Rektor- og Overlærerembeder ved de lærde Skoler, som nu tilkommer dem,
der have taget den filologisk-historiske Skoleembedsexamen. Enhver, der har
opnaaet første Karakter til en Skoleembedsexamen, har Ret til at disputere fol-
den filosofiske Doktorgrad. § 7. Theologiske Kandidater, som have taget Embeds-
examen med Hovedkarakteren Laudabilis eller Haud illaudabilis primi gradus,
ligesom ogsaa de, der have underkastet sig en Magisterkonferens i et af de under
det filosofiske Fakultet hørende Skolefag, kunne lade deres Embedsexamen eller
Magisterkonferens træde i Stedet for Prøven i et af Hovedfagene ved Skoleembeds-
examinerne. Naar de da underkaste sig en Prøve i 2 af de i §§ 1 og 4 nævnte
Fag i det Omfang, der er fastsat for dem som Bifag, og saaledes, at der ved
Valget af disse Fag følges de i § 4 fastsatte Regler, og naar de bestaa denne
Prøve med Karakteren »Admissus«, vinde de samme Ret til at opnaa Skoleembeder
som de, der have taget Skoleembedsexamen. Denne Ret tilkommer ogsaa dem,
der have underkastet sig en Magisterkonferens i Astronomi eller Kemi, samt
polytekniske Kandidater,-naar de lade sig prøve ved en af Fakultetet ordnet Til-
lægsexamen i et af de i det foregaaende nævnte Hovedfag og ved denne opnaa
Karakteren »Admissus.« Den samme Ret tilkommer end videre deni, der have
underkastet sig en Magisterkonferens i Naturhistorie eller Geografi, naar de
lade sig prøve ved en af Fakultetet nærmere ordnet Tillægsexamen, der sammen
med Magisterkonferensen udviser de samme Kundskaber som Skoleembedsexamen
med Naturhistorie og Geografi som Hovedfag, og ved denne Prøve opnaaet Ka-
rakteren »Admissus«. § 8. Skoleembedsexamen efter denne Anordning afholdes
første Gang i Sommeren 1884.
B. Examensfordringer.
1. Dansk. I. Som Hovedfag. §. 1. Examinauden maa have grundigt Kjend-
skab til det danske Sprog i dets nuværende Skikkelse og til dets Udviklings-
historie ^derunder indbefattet dets Dialekter), forbundet med Indsigt i den nordiske
Sproghistorie i det hele og Kjendskab til Grundtrækkene af de indoevropæiske
(jafetiske) Sprogs almindelige Historie og til den sammenlignende Sprogvidenskabs
Methode; end videre maa han have nøje Kjendskab til den danske Literaturs
Historie i dens hele Udstrækning med de nødvendige Hovedtræk af Folkets og
Kulturens Historie. For Oldsprogets Vedkommende kræves der en saadan Indsigt
i dets Grammatik og Ordforraad, at Examinanden er i Stand til med Lethed at
oversætte et ikke for vanskeligt Stykke af en ikke læst Saga. Han maa tillige
30
Universitetet 1883—1884.
have en klar og sikker Oversigt over den islandske og den gammelnorske Lite-
raturs og Kulturs Historie. Endelig maa han have saa meget Kjendskab til
Svensk, at han med Lethed kan læse en Forfatter fra det 19de Aarhundrede, og
at han er fortrolig med Hovedpunkterne af Sprogets og Literaturens Historie.
§ 2. a) Af ældre Dansk opgives som læst: Halvdelen af Eriks sjællandske Lov,
mindst 25 Sider af skaanske Lov i Thorsens Udgave, 1 Bog af jyske Lov,
Brandts gammeldanske Læsebog, b) Examinanden maa have gjort en enkelt be-
tydeligere Forfatter fra Tiden efter 1700 og hans Stilling i Literaturen til Gjen-
stand for særligt Studium. At han med Lethed maa kunne bevæge sig i Litera-
turen efter 1500, følger af de i § 1 opstillede Fordringer, c) I Oldsproget
opgives som læst: 1) et Udvalg af den ældre Edda, svarende til Halvdelen af
de mythiske og Halvdelen af de heroiske Kvad, Gylfaginning, et Udvalg af Skjalde-
digtningen af Omfang som Wis ns »Carmina Norræna« ; 2) af den prosaiske
Literatur Heimskringla til Udgangen af Olaf den helliges Saga eller et dertil
svarende Udvalg af de historiske Sagaer, Njals Saga eller et dertil svarende Ud-
valg af de islandske Ættesagaer (Versene, der findes i de her nævnte Prosaskrifter,
kræves ikke læste), et Afsnit af Grågåsen, svarende til omtrent 60 Sider i Finsens
Udgave af Konungsbok, samt mindst 20 Kapitler af Kongespejlet. II. Som Hijckj.
§ 1. Der kræves grundigt Kjendskab til dansk Sprog og Literatur fra 1500 til
Nutiden. Af ældre Dansk opgives et Pensum, der svarer til de første 85 Sider
1 Brandts gammeldanske Læsebog og til Halvdelen af Literaturprøverne fra
15de Aarhundrede i denne Bog. § 2. Examinanden maa have saa meget Kjend-
skab til Oldsproget 1 grammatikalsk og lexikalsk Henseende, som kan vindes ved en
Grammatik af Omlang s ni Wmimers oldnordiske Formlære til Skolebrug og ved
Læsning af et Pensum Prosa og Poesi, der svarer til sammes oldnordiske Læse-
bog. Desuden maa han have saa megen Indsigt i nyere svensk Sprog og Literatur,
at han med Lethed kan læse en Forfatter fra det 19de Aarhundrede.
2. Latin. I. Som Hoved/og §1. Examinanden skal godtgjøre, at han har
011 grundig og omfattende grammatikalsk og lexikalsk Kundskab til det latinske
Sprog i dets 2 vigtigste Literaturperioder samt Kundskab til Sprogets Historie,
støttet til Kjendskab til Grundtrækkene af de indoevropæiske (jafetiske) Sprogs
almindelige Historie og til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode. Han
maa vise, at han har Indsigt i Grundsætningerne for Oltidsskrifternes Kritik og
Fortolkning, og tillige skal han have vundet en sammenhængende, videnskabelig
Oversigt, dels over Oldtidens Historie i Almindelighed, dels over Aandsudviklingeus
Hovedsider hos Romerne, navnlig den borgerlige Forfatning og Gudelæren samt
Literaturens og Kunstens Historie § 2. Der skal ved Examen opgives et vist
Antal Skrifter af den latinske Literatur, som Examinanden med Omhyggelighed
har gjennemgaaet under Afbenyttelse af gode Hjælpemidler. Det mindste Pensum,
der kan opgives som læst paa denne Maade, er: a. et Udvalg af Ciceros Skrif-
ter, der omfatter c. 600 Kapitler af de didaktiske (filosofiske eller rhetoriske)
Skrifter, omtrent 500 Kapitler af Talerne, 5 Bøger af Brevene eller et i Omfang
dertil svarende Udvalg; b. af Sølvalderens ikke-historiske Prosa i alt 100 Sider
af en Teubnersk Udgave; c. af historiske Forfattere (fra Cæsar og Sallust ind-
til Tacitus og Suetonius), saa meget som 15 Bøger af Livius, saaledes at der i
det mindste skal læses 5 Bøger af denne Forfatter og 5 fuldstændige Bøger af
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
31
Tacitus; d. Vergils Æneide, Horats's Oder, Epoder og Breve og saa meget
som den ene Bog af Satirerne, en Komedie af Plautus og en af Terentius samt
et Udvalg af andre Digterværker, svarende til omtrent 4 Bøger af Æneiden;
e. Et enkelt prosaisk og et poetisk Skrift skal Examinanden opgive som dem, i
hvilke han i større Detail har dvælet ved den kritisk-hermenevtiske Behandlings
Methode. II. Som Bifag. § 1. Examinanden maa have erhvervet sig en sikker
Kundskab i det latinske Sprogs Grammatik efter et Omfang som Madvigs større
Lærebog, og han maa have en Oversigt over den latinske Literaturhistorie og de
romerske Antikviteter i det mindste efter en Maalestok som den, der er givet
ved Tregders og Bojesens Lærebøger heri, samt endelig kjende Oldtidens Hi-
storie i et Omfang, der svarer til Thriges større Lærebog. § 2. Examinanden
skal opgive som læst: a. af Ciceros Taler et Udvalg, der i Omfang svarer til
de af Madvig udgivne 10 Taler, og af didaktisk Prosa saa meget som samme
Forfatters Skrift de officiis og et Par Bøger af hans Breve samt ca. 50 Sider (i
en Teubnersk Udgave) af Seneca, Quintilian eller Plinius den yngre; b. af hi-
storisk Prosa Cæsars Gallerkrig, Sallusts Catilina og Jugurtha samt 2 større Bø-
ger af Livius og 2 af Tacitus; c. 4 Bøger af Vergils Æneide, 4 Bøger af
Ovid, Horats's Breve og 2 Bøger af Oderne, en Komedie af Plautus eller Teren-
tius og c. 1000 Vers af Madvigs Anthologi
3.	Græsk. I. Som Hovedfag. § 1 mutatis mutandis som § 1 ved Latin
som Hovedfag. § 2. Der skal ved Examen opgives et vist Antal Skrifter af den
græske Literatur, som Examinanden med Omhyggelighed har gjennemgaaet under
Afbenyttelse af gode Hjælpemidler, nemlig mindst: a. af den joniske Literatur
i alt 36 Sange af Homers Iliade og Odysse samt 4 Bøger af Herodot; b. af
attisk Prosa 2 Bøger af Thukydides, 200 Textsider i Teubners Udgave af Plato,
1 af Xenophons 3 større Skrifter og af Talerne saa meget som Æschines's og
Demosthenes's Taler om Kransen; c. af Poesi uden for Homer 2 Tragedier og
1	Komedie samt 1000 Vers af et anthologisk Udvalg af Lyrikere, blandt hvilke
Pindar og Theokrit ikke maa savnes: d. af den græske Literatur efter Alex-
ander den store et Pensum, der kan gjælde for at svare til et af de større xe-
nophonteiske Værker; e. et enkelt prosaisk og et poetisk Skrift skal Exami-
nanden opgive som dem, i hvilke han i større Detail har dvælet ved den kritisk-
hermenevtiske Behandlings Methode. II. Som Bifag. § 1. Examinanden maa
have vundet Sikkerhed ikke blot i det græske Sprogs Formlære, men ogsaa i
Kjendskab til alle vigtigere Sætninger af Syntaxen, og han maa have tilegnet sig
en Oversigt over græsk Literaturhistorie og Gudelære i et Omfang som det, der
er givet ved Tregders Lærebøger, samt over de græske Antikviteter i den Maale-
stok, som Bojesens Lærebog viser, og han maa kjende Oldtidens Historie i et
Omfang, der svarer til Thriges større Lærebog. § 2. Som læst af græske For-
fatteres Skrifter opgives: a) af jonisk Literatur 12 Boger af Homer samt 2
større Bøger af Herodot; b> af attisk Literatur 4 Bøger af Xenophons Anabasis,
2	Bøger af samme Forfatters Mindeskrift om Sokrates, Platons Apologi og
Kriton samt 1 af dennes større Dialoger, endelig 1 Tragedie af Sophokles eller
Euripides.
4.	Fransk. I Som Hovedfag. § 1. Examinanden skal godtgjøre Ind-
sigt i Hovedtrækkene af Sprogets Udviklingshistorie fra de ældste Tider i For-
32
Universitetet 1883—1884.
bindelse med Kjendskab til Grundtrækkene af de indoevropæiske (jafetiske) Sprogs
almindelige Historie og til den sammenlignende Sprogvidenskabs . Methode. Han
skal fremdeles vise gruudig og omfattende Kundskab i Sprogets Grammatik til-
lige med praktisk Færdighed i at bruge det baade skriftlig og mundtlig. Lige-
ledes maa Examinanden lægge Evne for Dagen til at forstaa en ikke læst Text
af en Forfatter fra Tiden efter det 17. Aarhundredes Begyndelse, og foruden at
lian maa have en Oversigt over den franske Nationalliteraturs Historie, fordres
dor Kjendskab hos ham til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i Folkets Hi-
storie, der danne Baggrunden for Literaturen. § 2. a) Som Grundlag for Studiet
af Oldfransk og det franske Sprogs Forhold til Latin skal opgives som læst:
»Les plus anciens monuments de la langue fran^aiset samt andeu Text af Om-
fang som Aucassin et Nicolette eller et tilsvarende Kvantum af en Krestomathi,
f. Ex. den af Karl Bartsch udgivne Hvad der opgives, maa ikke være yngre
end Joinvilles Tid b) Af Fransk fra det 16. Aarhundrede skal opgives 100
Sider af en Krestomathi, f. Ex. Darmesteter & Hatzfeld: Le seiziéme siecle en
France eller et i Kvantum tilsvarende Afsnit af eu Forfatter fra dette Aarhun-
drede. c. Af den franske Literatur fra Begyndelsen af 17. Aarhundrede
indtil voro Dage kræves noje Kjendskab til de fremragende Forfattere, saaledes
at Examinanden maa have læst i det mindste Skrifter af 10 Forfattere fra for-
skjellige Tider og af forskjellige Stilarter, dels i Prosa, dels i Poesi. Desuden
skal han af det 17. eller 18. Aarhundredes Literatur særlig have studeret en
enkelt Forfatter eller et passende Udvalg af flere i et Omfang af omtrent 400
store Oktavsider, og han skal end videre opgive et enkelt prosaisk Skrift af en
Forfatter i det 19. Aarhundrede med indgaaende Kjendskab til denne Forfatters
Stilling i Literaturen. d) Den franske Nationalliteraturs Historie skal læses efter
et Omfang som det, der er givet ved Demogeots Literaturhistorie. II. So?n Bi-
fag. § 1. Der kræves Sikkerhed i Sprogets Grammatik i Forbindelse med prak-
tisk Færdighed i at udtrykke sig skriftlig og mundtlig samt Evne til at forstaa
en ikke læst prosaisk Text af en Forfatter fra Tiden efter det 17. Aarhundredes
Begyndelse. Ogsaa skal Examinanden godtgjore Kundskab til den franske Lite-
raturhistorie i det 16de og følgende Aarhundreder med kortere Overblik over den
ældre Tids Literaturhistorie. § 2. a) Examinanden skal med Hensyn til Litera-
turen fra 16. Aarhundrede opgive det samme, som kræves, naar Fransk er Ho-
vedfag b) Af Literaturen fra 17. Aarhundredes Begyndelse til vore Dage
kræves det samme Kjendskab til de fremragende Forfattere, som hvis Faget er
Hovedfag, og der skal opgives som særlig læst et enkelt prosaisk Skrift fra det
19. Aarhundrede med indgaaende Kjendskab til vedkommende Forfatters Stilling
i Literaturen. c) Literaturhistorien fra det 16de Aarhuudrede af opgives læst i
et Omfang som efter Demogeots Haandbog.
5. Tysk. I. Som Hovedfag. § 1. Der kræves af Examinanden Indsigt
i Hovedtrækkene af Sprogets Udviklingshistorie fra de ældste Tider i Forbindelse
med Kjendskab til Grundtrækkene af de indoevropæiske (jafetiske) Sprogs alminde-
lige Historie og til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode. Han skal
have grundig og omfattende Kundskab i Sprogets Grammatik tillige med prak-
tisk Færdighed i at bruge det baade skriftlig og mundtlig, saaledes at han skarpt
har klaret eig Forskjellen mellem tysk og dansk Sprogbrug. Ikke mindre maa
Forelæsninger, øvelser og Examina.
33
han vise Evne til at forstaa en ikke læst Text af en Forfatter fra Tiden efter
Luther (denne inkl.\ og der fordres Kjendskab til de Kulturtilstande og de Ho-
vedpunkter i Folkets Historie, der danne Baggrunden for Literaturen i denne Tid.
Hertil maa føjes Kundskab til den tyske Literaturs Historie og et vist Kjendskab
til de vigtigste tyske Dialekter. § 2. a) Som Grundlag for Studiet af ældre
Tysk og dettes Udviklingshistorie skal af Gothisk læses saa meget som Fragmen-
terne af Lukas's Evangelium, og af W. v. Wackernagels Deutsches Lesebuch Af-
snittet n Althochdeutsch • (til 1100) samt en Tredjedel af Afsnittet »Mittelhoch-
deutsch«. b) Som Støtte for den Færdighed og Indsigt, der kræves i det tyske
Sprog fra dets Udviklingstid efter Luther (inkl.), skal der med Hensyn til Tiden
indtil Midten af 18de Aarhundrede læses saa meget som de herhen hørende Af-
snit af Wackernagel: Deutsches Lesebuch. c) Af Literaturen fra Midten af
18de Aarhundrede indtil Nutiden maa Examinanden have læst i det mindste
Skrifter af 10 af Hovedforfatterne fra forskjellige Tider og af forskjellige Stil-
arter, dels i Prosa, dels i Poesi. Desuden skal han særlig have studeret et en-
kelt storre Skrift af en Forfatter fra dette Tidsrum med indgaaende Kjendskab
til denne Forfatters Stilling i Literaturen. d) Læsning i de vigtigste Dialekter
skal godtgjores ved, at Examinanden opgiver som læst: Hebel: Allemannische
Lieder og Groths Quickborn eller et tilsvarende Kvantum af andre Forfattere i
dp Hoveddialekter, som repræsenteres ved de her nævnte tvende Skrifter, e)
Literaturhistorie skal læses i et Omfang som A. F. C. Vilmar: Geschichte der
deutschen Nationalliteratur. II. Som Bifag. § 1. Der kræves Sikkerhed i
Kundskab til Sprogets Grammatik i Forbindelse med praktisk Færdighed i at
bruge Sproget i Skrift og Tale og Evne til at forstaa en ikke læst prosaisk Text
af en Forfatter fra Tiden efter Luther (inkl.), desuden Kjendskab til Plattysk og,
at Examinanden kjender Hovedtrækkene af den tyske Literaturhistorie. § 2. a)
Examinanden skal opgive som læst fra Tiden efter Luther (inkl.) det samme,
som læses, naar Tysk er Hovedfag, b) Af Plattysk opgives af Poesi og Prosa
saa meget som Groths Quickborn. c) Literaturhistorie skal være læst i et Omfang
som det, der er givet ved Abrahams's Lærebog heri.
6. Engelsk I. Som Hovedfag. § 1. Examinanden skal godtgjore Indsigt
i Sprogets Udviklingshistorie fra de ældste Tider (saaledes som f. Ex. fremstillet
i R. Morris Historical outlines of English accidence) samt Kjendskab til Grund-
trækkene i de indoevropæiske (jafetiske) Sprogs almindelige Historie og til den
sammenlignende Sprogvidenskabs Methode. Fremdeles kræves der, at han har
grundig og omfattende Kundskab i Sprogets Grammatik tillige med praktisk Fær-
dighed i at bruge det baade skriftlig og mundtlig. Ligeledes maa han vise Evne
til at forstaa en ikke læst Text af en Forfatter fra Tiden efter Shakespeare (denne
inkl.), og han maa have Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i
Folkets Historie, der danne Baggrunden for Literaturen i denne Tid. Hertil maa
fojes Kundskab til den engelske Literaturhistorie og et vist Kjendskab til de Dia-
lektformer af forskjellig Art, der fremtræde i Literaturen ved Siden af Normal-
sproget (skotsk og amerikansk). § 2. a) Som Grundlag for det historiske Studium
af Sproget skal af Angelsaxisk læses saa meget som L. C. Mullers »Collectanea
anglo-saxonica«, baade Prosa og Poesi, og af Engelsk fra Tiden mellem 1150 og
Midten af det 16de Aarhundrede saa meget som 100 Sider af Morris' og Skeats's
Universitets Aarbog.	5
34
Universitetet 1883—1884,
»Speciniens of Early English« eller et tilsvarende Afsnit af en enkelt Forfatter.
b)	Af den engelske Literatur fra Slutningen af det 16de Aarhundrede indtil vore
Dage kræves nojere Kjendskab til de fremragende Forfattere, saaledes at Exaini-
nanden maa have læst i det mindste Skrifter af 10 Forfattere af forskjellige Stil-
arter, dels i Prosa, dels i Poesi. Desuden skal han særlig have studeret mindst
et Drama af Shakespeare og af det 17de og 18de Aarhundredes Literatur en en-
kelt Forfatter eller et passende Udvalg af flere i et Omfang af omtrent 400 større
Oktavsider; han skal end videre opgive et større Skrift af en Forfatter i det 19de
Aarhundrede med indgaaende Kjendskab til denne Forfatters Stilling i Literaturen.
c)	Den engelske Literaturs Historie læses i et Omfang som f. Ex. W. Spalding
»The Ilistory of English Literature«. II. Som lSijatj. § l. Der kræves Sikker-
hed i Sprogets Grammatik i Forbindelse med praktisk Færdighed i at udtrykke
sig skriftlig og mundtlig og Evne til at forstaa en ikke læst prosaisk Text af en
Forfatter fra Tiden efter Shakespeare. Ogsaa skal Examinanden godtgjore Kund-
skab til den engelske Literaturhistorie fra Midten af det lGde Aarhundrede af,
med kortere Overblik over de to foregaaende Aarhundreders Literaturhistorie. § 2.
a) Af den engelske Literatur fra Slutningen af det 16 Aarhundrede indtil vore
Dage kræves nøjere Kjendskab til de fremragende Forfattere, saaledes at Exami-
nanden maa have læst i det mindste Skrifter af 10 Forfattere af forskjellige Stil-
arter, dels i Prosa, dels i Poesi. Derhos skal der opgives som særlig læst et
Drama af Shakespeare og et enkelt storre Skrift fra det 19de Aarhundrede med
indgaaende Kjendskab til vedkommende Forfatters Stilling i Literaturen. b) Li-
teraturhistorien fra Midten af det 16de Aarhundrede, læses i et Omfang som f.
Ex. W. Spalding »The Ilistory of English Literature«,
7. Historie. I. Som Hoved/ag. § 1. Der kræves af Examinanden, at han
har en klar og paalidelig Oversigt over den almindelige Historie, hvorunder ind-
befattes Kjendskab til Hovedtrækkene af den almindelige Literatur- og Kultur-
historie. Som nødvendige Led i Kulturhistorien fremhæves Grundtrækkene af den
almindelige Statsrets og af de vigtigere nationaløkonomiske Systemers Udvikling
i den nyere Tid. § 2. Mere indgaaende Kundskab skal Examinanden godtgjore
i Nordens Historie, der maa læres i et Omfang, som samlet omtrent svarer til
Allens Ilaandbog i Fædrelandets Historie, og saaledes, at der lægges særlig Vægt
paa, hvad der vedrører Danmarks indre Udvikling, fremdeles i Oldtidens eller et
af de store moderne Landes Historie (Frankrigs, Englands og Tysklands), som
maa læres i et lignende Omfang. § 3. Desuden skal der til Prøven opgives en
enkelt Periode som særlig lært, saaledes at Examinanden kan vise, at han dels i
Almindelighed har Kundskab om de Kilder, paa hvilke Kjendskabet til dette 'lids-
rum hviler, dels ikke blot har gjort sig bekjendt med de nyere videnskabelige Be-
handlinger af Perioden, men ogsaa har sat sig ind i de vigtigste Kilder. Som
Exempler pna Omfanget af saadanne Perioder kan nævnes Grækenlands Historie
fra 479—404 og fra 404—338, Korns Historie fra Forbundsfælleskrigen til 44 f.
Chr., de juliske Kejseres Historie eller Tiden fra Diocletian til Julians Død, Val-
demarernes Tid fra 1 157—1241, Danmark-Norges Historie fra 1660—1699, Sve-
riges fra 1632—1697, Frankrigs Historie under Ludvig XIII-, England fra 1629
—1660 eller fra 1760—1801, Kejser Frederik II. af Tyskland, Nederlandene
under deres Kamp mod Fil p II, Frederik II af Preussen. § 4. Endelig skal
Forelæsninger, øvelser og Examina.
35
Examinanden godtgjore, at han har Kundskab om den historiske Gransknings Væ-
sen, den historiske Fremstillings forskjellige Arter samt passende Kjendskab til
de historiske Hjælpevidenskaber og deres Anvendelse. Det opfattes som en Selv-
følge, at enhver, der studerer Historie, søger at uddanne sit historiske Syn og
sin Sans for historisk Fremstilling ved Læsning af fremragende historiske Skri-
benters Arbejder i forskjellige Retninger. II. Som Bifag. Fordringerne ere her
de samme, som ere angivne under §§ 1 og 2, naar Faget er Hovedfag.
8,	Mathematik. I. Som Hovedfag. Examinanden skal godtgjøre grun-
dig Kjendskab til: § I. aj Arithmetik, Algebra og ren Analyse, indeholdende
højere Algebra og Funktionslære, Differentiation og Integration med uendelige
smaa og med endelige Differenser; b) Geometri, nemlig foruden Plangeometri,
Stereometri og Trigonometri, analytisk Geometri, saa vel med Parallelkoordinater,
og polære Koordinater, som med de to Trekantkoordinatsystemer og ren Geometri,
indeholdende Læren om projektive Egenskaber og om grafisk Fremstilling af For-
mer i Rummet ved Projektion; c) rationel Mekanik; d) et kort Omrids af Matlie-
matikens Historie, i Forbindelse med hvilket Examinanden maa have gjort sig
direkte bekjendt med Euklids Elementer og Descartes' Geometri. Særligt Studium
af elementære Lærebøger, saa vel danske som fremmede, forudsættes. § 2. Frem-
deles maa han specielt have studeret et selvvalgt Afsnit inden for de oven nævnte
mathematiske Hoveddiscipliner eller angaaende andre dertil knyttede videre Ud-
viklinger i særlige Retninger, hvorved navnlig fordres indgaaende Studium af en
eller flere fremragende Forfatteres Arbejder, vedrørende saadanne Afsnit. II. Som
Bifag. Der kræves Kundskab til: a) Arithmetik, Algebra og ren Analyse, inde-
holdende Hovedsætninger af den højere Algebra og Funktionslære, Differential-
og Integralregning; b) Plangeometri, Stereometri og Trigonometri, analytisk Geo-
metri med retvinklede og polære Koordinater, saa vel i Planen som i Rummet,
og Elementer af den deskriptive Geometri; c) rationel Mekanik. Særligt Studium
af de elementære Lærebøger, navnlig de danske, forudsættes.
9.	Fysik I. Som Hovedfag. § 1. Der fordres af Examinanden en mathema-
tisk Begrundelse af de fysiske Love. Omfanget er det, der gives i enhver større Lære-
bog, nemlig: a) Mekanisk Fysik : Legemernes almindelige Egenskaber, Kræfternes Sam-
mensætning og Oplosning; faste Legemers, Yædskers og Luftarters Ligevægt, derunder
indbefattet Haarrørsvirkning og Diffusion ; faste Legemers, Yædskers og Luftarters
Bevægelse samt Bølgebevægelse og Akustik, b. Optik: Lysets Tilbagekastning,
Brydning, Farveudspredelse (Spektralanalyse), Interferens, Plansætning og kemiske
Virkninger. Meteorologisk Optik. Lysets Theori. c) Varmelære: Legemernes Ud-
videlse, Smeltning og Fordampning. Dampenes Tryk og Tæthed. Straalevarme
og ledet Varme. Varmefylde. Varmens mekaniske Ækvivalent, d) Magnetisme :
Grundfænomener, Maaling af de magnetiske Kræfter, Jordens magnetiske Forhold,
e) Elektricitet ved Fordeling og Meddeling. Berøringselektricitet. Den elektroly-
tiske Lov. Den elektriske Strøms magnetiske Virkninger og deres Love. Induk-
tion. f) Oversigt over Fysikens Historie, g) Der fordres af Exam'nanden, at han
har skaffet sig Færdighed i at foretage de vigtigste fysiske Forsøg, og at han
kan gjore Rede for de væsentlige fysiske Instrumenters Indretning i det enkelte.
Behandlingen af Fysiken bør være omtrent som i Holtens avtograferede Forelæs-
ninger over mekanisk og kemisk Fysik samt hans Optik, eller ogsaa som i Wiill-
36
Universitetet 1883 — 1884.
ners Fysik. § 2. Eiaminanden maa særlig have sat sig ind i et selvvalgt Afsnit
inden for de i § 1 nævnte Grænser, som f. Ex Virksomhedernes Omsætning,
Bølgebevægelse, fysisk Optik, Maaling af Varmemængder, Elektrostatik eller Elek-
trodynamik. II. Som Bifag. Kjendskab til de i det foregaaende under a—e an-
forte Afsnit, men i mindre Omfang, omtrent som i Christies Lærebog i Fysik, og
der fordres kun saa megen mathematisk Begrundelse, som kan gives ved den i
Skolernes mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling meddelte elementære Mathe-
matik. Ogsaa i det Tilfælde, at Fysiken er Bifag, bor Examinanden kunne
godtgjøre, at han har Kjendskab til de fysiske Apparaters Indretning i det enkelte
og Øvelse i at kunne anstille saadanne Forsog, som bør kunne fordres af Lære-
ren i Fysik i en lærd Skole.
10.	Kemi. Examinairden bor have Kjendskab til de oftest forekommende
Grundstoffer og Forbindelser, som have Betydning for en fyldigere Opfattelse af de
vigtigste kemiske Fænomener, samt de vigtigste naturlig forekommende organiske
Forbindelser. End videre fordres der ogsaa saa meget Kjendskab til den kemiske
Analyse, at han kan foretage en kvalitativ Undersøgelse af et ikke meget sammen-
sat uorganisk Stof (ligesom ved den medicinske Forberedelses Examen).
11.	Astronomi. Examinanden skal prøves i udvalgte Hovedsætninger af:
a)	sfærisk Astronomi, b) theoretisk Astronomi, c) Astrofysik, d) Interpolations-
regning og e) Sandsynlighedsregning, hver Post i saa stort et Omfang, som kan
foredrages i et Semester med højst 2 Timer ugentlig.
12 Naturhistorie og Geografi § 1. Der skal godtgjores: a) i Zoo-
logi en paa sammenlignende Anatomi, Udviklingshistorie og Fysiologi grundet
Oversigt over Dyreriget, forbundet med et storre Kjendskab til den nordiske Favna,
navnlig de højere Dyr, og til de vigtigste Træk af Dyrenes geografiske Udbredelse;
b)	i Botanik en paa Morfologi, sammenlignende Anatomi og Fysiologi grundet
Udsigt over Planteriget, forbundet med et spcciellere Kjendskab til Landets Flora,
navnlig de højere Planter, samt til de større Træk af Plantegeografien; c) i Mi-
neralogi en paa Krystallografi, Fysik og Kemi grundet Udsigt over Mineralriget,
almindelige Kundskaber i Jordklodens Udviklingshistorie, samt nojere Kjendskab
til dø skandinaviske Landes Geognosi; d) i Geografi:, mathematisk og fysisk Ge-
ografi, derunder indbefattet Klimatologi og Meteorologi, samt politisk (og historisk)
Geografi, derunder indbefattet ethnografisk og statistisk Geografi. § 2. Examinan-
den maa godtgjore, at han særlig har studeret et selvvalgt Afsnit inden for de i
§ l nævnte Grænser, som f. Ex. en storre Dyre- eller Plantegruppes Bygning,
biologiske og geografiske Forhold eller et af de vigtigere Afsnit af de nordiske Landes
Geognosi eller et storre Landomraades geografiske, fysiske og kulturhistoriske Forhold,
samt gjort sig bekjendt med Hovedtrækkene- i sin Videnskabs Historie og Udvikling.
C. Bestemmelser om Examens Afholdelse
§ 1. Examen holdes, ligesom alle andre Embedsexaniiner ved Universitetet,
2 Gange om Aaret. Examinationen foretages af Universitetslærerne i vedkommende
Fag, under Tilstedeværelse af to undervisningskyndige Censorer. § 2. De Ho-
vedkarakterer, der gives, ere Landabilis, hvortil kan føje- Tillæget et quidem egre-
gie, samt Ilaud illaudabilis Ved Fastsættelse af Karakterernes Værdi folges
Pointsberegning. § 3. Examen er i alle Fag dels skriftlig, dels mundtlig. Den
mundtlige Prøve finder Sted ved Exaniination , den skriftlige ved Udarbejdelse a(
Forelæsninger, øvelser og Examina.
37
Afhandlinger under Opsyn, hver med 4 Timer til at besvare den stillede Opgave.
I Kemi træder en praktisk Prøve i Stedet for den skriftlige Besvarelse. § 4. De
skriftlige og praktiske Prøver fastsættes saaledes: A. I Dansk. I. Som Hovedfag.
To exegetiske Opgaver, den ene af den ældre danske Literatur (fer 1500), den
anden af den islandsk-norske Oldliteratur, fremdeles 2 Afhandlinger over Æmner
af Sprog-, Literatur- eller Kulturhistorie. II. Som Bifag. En exegetisk Opgave
(i et læst Stykke af den islandske eller gammeldanske Literatur) og en Opgave
i dansk Literaturhistorie efter 1500. B. I Latin. I. Som Hovedfag. En la-
tinsk Stil, 2 exegetiske Opgaver (en i et læst, en i et ikke læst Forfattersted),
I Opgave i en af Bidisciplinerne (Antikviteter, Literaturhistorie, Grammatik osv.)
II. Som Bifag. Stil og Version efter et ikke læst Forfattersted. C. I Græsk.
I. Som Hovedfag. En let græsk Stil, 2 exegetiske Opgaver (en i et læst, en i
et ikke læst Forfattersted), 1 Opgave i en af Bidisciplinerne (Antikviteter, Litera-
turhistorie, Grammatik osv.) II Som Bifag. To Versioner, den ene efter et læst
Forfattersted med de nødvendige Forklaringer, den anden efter et ikke læst For-
fattersted. D. 1 de nyere fremmede Sprog. I. Som Hovedfag. To Versioner
med nødvendige Forklaringer (efter et læst og et ikke læst Forfattersted), samt
to Afhandlinger over Æmner af Sprog-, Literatur- eller Kulturhistorie, den ene af-
fattet i selve det vedkommende Sprog. II. Som Bifag. En Stil og en Version
(efter et ikke læst Forfattersted). E. I Historie. I. Som Hovedfag. Fire Op-
gaver, hvoraf mindst en tages af den særlig studerede Periode. II. Som Bifag.
En Opgave i almindelig Historie og en i de Partier af Historien, hvortil der kræ-
ves mere indgaaende Kundskab. F- I Mathematik. I. Som Hovedfag. Fire Op-
gaver, tagne af forskjellige under dette Fag hørende Discipliner. II. Som Bifag.
To Opgaver. G. I Fysik. I. Som Hovedfag. Fire Opgaver, tagne af for-
skjellige under dette Fag hørende Discipliner. II. Som Bifag. To Opgaver. H.
1 Kemi. En kvalitativ Analyse af et uorganisk Stof. Til Udførelsen deraf kan
bruges 8 Timer, og Besvarelsen ledsages af en kort Beretning om Fremgangs-
maaden. I. I Astronomi. En skriftlig Opgave. K. I Naturhistorie og Geografi.
Fem skriftlige Opgaver, hvoraf 1 i hver af de fire under dette Fag hørende Di-
scipliner og 1 i det af Examinanden særlig opgivne Afsnit. § 5. Der gives en
Karakter for hver skriftlig Opgave og praktisk Prøve, saaledes at disses samlede
Tal bliver 8. Men dertil fojes endnu en niende Karakter for Behandlingen af
Modersmaalet. § 6. Karaktererne for den mundtlige Prøve beregnes saaledes, at
den mundtlige og den skriftlige Del af Examen faa lige Vægt.
D. Uddannelse til praktisk Lærergjernlng og Prøver heri.
§ 1. Enhver, der har taget en af oven nævnte Skoleembedsexaminer, skal
før sin Ansættelse i et Skoleembede have gjennemgaaet et Prøvekursus for the-
oretisk og praktisk at modtage den endelige Uddannelse til Lærerg'jerningen. § 2.
Den theoretiske Vejledning gives ved et Kursus i Pædagogik, som tilendebringes
i højst 4 Timer ugentlig i et Semester, Examinatorier og Skriveøvelser deri ind-
befattede. Dette Kursus kan gjennemgaas saa vel forinden som samtidig med det
praktiske. Den, som søger en Lærerstilling, maa vedlægge ved sin Ansøgning
Bevis for flittig at have fulgt Foredragene og ved Examinatorier og øvelser lagt
gode Kundskaber for Dagen. § 3. Den praktiske Vejledning modtager Kandida-
ten i Lobet af et halvt Aar ved en større offentlig Skole , efter nærmere Bestem-
38
Universitetet 1883 — 1884.
melse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa dui af Rektor og
vedkommende Faglærere fastsatte Maade. Kandidaten er pligtig til at være til-
stede ved Undervisningen i de Fag og de Klasser, som saaledes bestemmes for
ham, (»g til at deltage i Korhandlinger angaaende Undervisningen i de af ham
valgte Fag. Han skal have Lejlighed til selv i Faglærernes Nærværelse at un-
dervise i sine Fag i saadant Omfang, at han i Lobet af et halvt Aar faar under-
vist i alt 4 Uger i hvert Fag, dog aldrig mere end 6 Timer om Ugen. Faglæreren
skal meddele ham enhver Bemærkning om hans Undervisning, der maatte være
Anledning til at gjøre, baade anerkjendende og udsættende. § 4. Efter tilende-
bragt Prøvetid kan Kandidaten forlange at aflægge Prøve for tre Censorer, Sko-
lens Hektor, vedkommende Faglærer og en af Ministeriet beskikket undervisnings-
kyndig Mand. Kandidaten skal da i Lobet af 14 Dage undervise en Klasse i de
af ham valgte Fag, hvorpaa Censorerne, efter at have overværet Undervisningen
to Timer i hvert Fag, afgive en Kjendelse om haus praktiske Lærerdygtighed efter
en bestemt Formular. § 5. Det oven nævnte Prøvekursus kan med Hensyn til
den praktiske Uddannelse bortfalde, saafremt en Kandidat har virket mindst 2 Aar
ved en Skole og lader sin Færdighed i Undervisning undersøge af en Examens-
kommission paa den i § 4 nævnte Maade. Denne Examenskommission sammen-
sættes af 3 dertil af Ministeriet beskikkede undervisningskyndige Mænd.
Da der til Gjennemførelsen af Anordningen i Enkelthederne, for saa vidt
Prøvernes Afholdelse vedkom Universitetet, endnu stod tilbage, dels at tage Be-
stemmelse om Ordningen af Censorforretningerne, Afsnit C. § 1. jfr. Afsnit A.
§ 7, dels at trælle Foranstaltning til Afholdelsen af det i Afsnit D. § 2 til Kan-
didaternes Vejledning til praktisk Lærergjerning foreskrevne Kursus i Pædagogik,
dels endelig at fastsætte Pointstallene i Følge Afsnit C. § 2 for de forskjellige
Hovedkarakterer, tilskrev M i nisteriet under 13Novbr. Konsistorium herom, idet
det bemærkede følgende.
Hvad det første Punkt angik, forekom det Ministeriet, at den for Universi-
tetets Embedsexaminer i Almindelighed fulgte Fremgangsmaade, for et begrænset
Tidsrum at beskikke faste Censorer med et aarligt Honorar til Besørgelse af Cen-
suren, med Hensyn til de indførte Skoleembedsexamina strax vilde støde paa den
Vanskelighed, at den Kandidaterne inden for Anordningens Forskrifter givne Valg-
frihed ved Sammensætningen af Fagene ved de Prøver, de agtede at underkaste
sig, gjorde det umuligt forud for et bestemt, til faa Aar begrænset Tidsrum at
beregne, i hvilket Omfang Censuren vilde falde i de enkelte Fag eller Arbejdet
paa de enkelte Censorer. Under den Tilfældighed, som Censorernes Arbejde af
denne Grund vilde fære underkastet, vilde et forud bestemt, mulig endog ligeligt
Honorar for alle Censorerne fore til Ubillighed og næppe lade sig forene med
berettigede Krav. Desuden syntes det at maatte være af Vigtighed, hvor Examens-
fagene til de enkelte Tider kunde gruppere sig saa forskjelligt, at htve saa vidt
muligt frie Hænder ved Tilkaldelsen af Censorerne i de enkelte Examensterminer
og fra forst af at anlægge selve Censorordningen derefter. Væsentligst af disse
Hensyn vilde det ved disse Skoleembedsexaniiner formentlig være det heldigste
og mest formaalstjenlige at opgive Beskikkelsen af faste Censorer, men derimod,
i Lighed med, hvad der var indfort ved Afgangscxamen for studerende, at tilkalde
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
39
Censorer i hver fcxamenstermin til de Prøver, der vare anmeldte, og honorere
Censorerne med et bestemt Vedferiag fbr hver endelig Karakter i hvert enkeltdag,
de!r af dehi tehSlireredes, foruden i f< rnødent Fald Rejseomkostninger og Diæter.
Herom begjærede Ministeriet saa vel Konsistoriums som det filosofiske og det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring. Derhos begjærede Ministeriet eti
Beregning øvei* den forøgede Udgift, som Udvidelsen af Censorforretningerne ved
de indforte nye Examiner vilde medføre, kalkulatorisk anslaaet efter Antallet af
Fagene ved Prøverne i det hele, alt saa vidt sbhi eb Beregning lod sig gjøre i
Ojeblikket, da Erfaring- gahske manglede om, hvorledes Frøverne vilde stille sig
baade i Satiiinensætniiig og Antal. Kun bemærkede Ministeriet, at da det maatte
ventes, at Antallet af Kandidater til filologisk-historisk SkoleembedseXameh, der skulde
afholdes sidste Gang i 1887, i de tilbage staaende Examensterminer vilde vise sig
aftagende og ringe, forudsatte det, at de nuværende faste Censorer vilde i dere§
Funkticnstid, som udløb med Exainen i jah* 1885, kunne benyttes ved de nye
Examiner ved Censuren af de Fag, som allerede hørte under deres Omraade.
Med Hensyn til det andet Punkt, det i Anordningens Afsnit D. § 2 fore-
skrevne Prøvekursus, antog Ministeriet det som forudsat under de Anordningen
forudgaaende Forhandlinger, at de under dette hørende Fore'æsninger med Exa-
minatorier og Skriveøvelser vilde blive overtagne af en af Universitetslærerne i
Filosofi, hvorfor Konsistorium anmodedes om herom at forhandle med det filoso-
fiske Fakultet. Det vilde da kunne tages under nærmere Overvejelse, hvorvidt
der for Overtagelsen af disse Forelæsninger blev at tilstaa noget særligt Honorar,
hvilket Ministeriet kun havde tænkt sig nødvendigt for det Tilfælde, at Forholdene
mod Formodning skulde medføre, at Forelæsningerne maatte søges afholdte af en
dertil antaget Docent uden for Universitetets Lærerpersonale. Endelig begjærede
Ministeriet Forslag til den manglende Bestemmelse om Pcintstallene for de forskjel-
lige Hovedkarakterer, Anordningens Afsnit C. § 2.
Under 10. Decbr. indsendte Konsistorium de af det filosofiske og det ma-
thematisk-naturvidenskabelige Fakultet herom afgivne Erklæringer. Det filoso-
fiske Fakultet udtalte sig (4 Decbr.) — efter at Sagen havde været forhandlet
af det i sin Tid nedsatte Udvalg, der havde optaget Docent Sundby som Medlem
i Stedet for afd. Prof. Oppermann — paa følgende Maade:
Hvad angik Spørgsmaalet om Beskikkelsen af Censorer og disses Lønning,
mente Fakultetet med Ministeriet, at Censorerne ikke burde lønnes med et aarligt
Honorar, men maatte have en Godtgjørelse, der beregnedes efter Deltagelsen i
den enkelte Examen. Det vilde formentlig være et passende Honorar, naar Censur
i et Hovedfag lønnedes med 40 Kr. og i et Bifag med 20 Kr., dog saaledes, at
der i Kemi og Astronomi, hvor Prøverne ere mindre, og der kun er en skriftlig
(eller praktisk) Prøve, kun burde gives et Honorar paa 10 Kr. Der burde ikke gives
mindre Honorar for et Arbejde, der krævede en betydelig videnskabelig Indsigt og
ved nogle af de skriftlige Specimina vilde kunne gjøre det nødvendigt for Censor
at bruge ikke saa ringe Tid, for at han kunde fælde en paalidelig Dom. I Følge
den saaledes foreslaaede Størrelse af Honoraret vilde hver Examinand koste i Cen-
sur 160 Kr. (80 Kr. til hver af de 2 Censorer), saaledes at der for hver Karak-
ter vilde blive betalt den enkelte Censor 5 Kr., alene med Undtagelse af Karak-
teren for Behandlingen af Modersmaalet, for hvilken intet Honorar burde ydes, da
det ikke kr ævede særligt Arbejde at bedømme denne,
40
Universitetet 1883 — 1884.
Naar Ministeriet forudsatte, at de tvende Mænd, der for Øjeblikket fungerede
som Censorer ved den filologisk-historiske Embedsexamen, i den tilbage staaende
Del af deres Funktionstid tillige kunde fungere ved de nye Skoleembedsexamina
i de Fag, der faldt sammen med dem, hvori de nu vare Meddommere. kunde dette
ganske sikkert ske ved Latin og Græsk. Med Hensyn til Historie lunde der vel
være Betænkelighed derved, men Fakultetet mente dog ikke at burde fraraade det
for en saa kort Tids Vedkommende. Derimod skjonnede Fakultetet ikke rettere,
end at de Fordringer, der stilledes ved de nye Skoleembedsexaminer i Dansk, vare
saa langt storre end, hvad man havde krævet i det tilsvarende Fag ved filologisk-
historisk Examen, at det ikke troede, at de tvende Mænd her vilde kunne være
kompetente Dommere. Den Lon for Censorarbejdet, der oven for var nævnt,
maatte formentlig ogsaa være gjældende ved de i Afsnit A. § 7 omtalte Tillægs-
examiner. Et Overslag over de Udgifter, som Honoreringen af Censorarbejdet
aarlig kunde medfore, kunde kun være i højeste Grad lost. Det var umuligt at
danne sig en Forestilling om, hvor mange der i den nærmeste Fremtid kunde ventes at
ville underkaste sig de her omhandlede Examiner og Tillægsprover Gik man ud
fra, at der i det forste Par Aar ikke vilde melde sig flere end højst 15 om Aaret,
vilde der altsaa for saa vidt behoves en Sum af 2400 Kr. aarlig; men naar man
tog Hensyn til den Sum, hvormed de nuværende Censorer ved den filologisk-hi-
storiske Examen bleve lønnede, vilde den Bevilling, der blev nødvendig, kunne
gjores noget mindre.
Som Censorer i de under Fakultetet horende Fag (med Undtagelse af La-
tin, Græsk og Historie) foreslog det:
i Dansk: Bibliothekar, Dr. pliil. Kr. Kaalund og Adjunkt B. Hoff i Sorø;
-	Fransk: Docent. Dr. V. Thomsen, der ikke fungerede som Examinator ved no-
gen Prove, og Skolebestyrer, Prof. Pio;
-	Tysk: Cand. jur., Sproglærer Nissen og Adjunkt Kaper;
-	Engelsk: Skolebestyrer Hauch og Dr. phil. A. Hansen.
Disse Mænd, der naturligvis ogsaa skulde fungere ved Tillægsexaminerne, fore-
sloges beskikkede for en Tid af 3 Aar. I Latin og Græsk kunde formentlig de
nu fungerende Censorer ved filologisk-historisk Skoleembedsexamen, Prof., Skole-
bestyrer Thrige og Rektor P. Petersen, ogsaa fortsætte den tilsvarende Virksomhed
efter Udløbet af deres nuværende Funktionstid. For Historiens Vedkommende
vilde det efter Fakultetets Mening være rigtigt at fremsætte Forslag til Ministe-
riet, naar de nuværende Censorers Funktionstid var udløbet. Til nærmere at
lede de her omhandlede Examiner, naar de traadte i Kraft, maatte det filosofiske
Fakultets Dekanus anses for selvskreven, naturligvis dog kun, for saa vidt de
horte under dette Fakultet.
Hvad angik det i Anordningens Afsnit D. § 2 foreskrevne Trovekursus,
mente Fakultetet med Ministeriet, at de under dette horende Forelæsninger vilde
kunne overtages af en af Universitetslærerne i Filosofi, og det indstillede derfor,
at Ordningen af denne Sag blev taget under Overvejelse i Fakultetet. Men i For-
bindelse hermed anbefalede det at yde nogen Understøttelse til de Kandidater, der
maatte ønske at uddanne sig praktisk ved en Skole uden for Kjobenhavn. Det
var nemlig klart, at en saadan Uddannelse vilde volde vedkommende temmelig be-
tydelige Bekostninger. I Sverige blev der derfor ogsaa i slige Tilfælde givet
Forelæsninger, øvelser og Examina.
41
Understøttelse af det offentlige. I det første Åar vilde der næppe blive Brug for
en Bevilling af den nævnte Natur, eller i ethvert Fald kun for en meget lille, og
det turde i det hele antages, at kun faa vilde søge den praktiske Uddannelse ved
en Provinsskole; men man maatte være forberedt paa, at nogle vilde vælge
denne Vej.
Med Hensyn til Karakterberegningen (Anordningens Afsnit C. § 2) foreslog
Fakultetet, at der skulde følges samme Princip som ved Beregningen af Karakte-
rerne ved Afgangsesamen fra de lærde Skoler, med andre Ord, at ved Sammen-
lægningen af Censorernes Specialkarakterer i hvert enkelt Fag følgende Skala skulde
benyttes: ug. = 6, mg. = 5, g. = 4. tg. ==' 3, mdl. = 2, slet = 1 , og Ho-
vedkaraktererne i hvert Fag faa disse Værdier: Laudabilis præ ceteris (ug) =8,
Laudabilis (mg) = 7, Haud illaudabilis (g) = 5, Non contemnendus (tg) = 1,
Vix non contemnendus (mdl.) = 7, Nul (slet) == -f- 23. Ingen burde kunne
bestaa, naar han havde Nul (slet) baade for skriftlig og mundtlig Prøve i samme
Fag, eller med mindre han ved de S Karakterer for Fagene i den skriftlige Prøve
(uden Hensyn til Karaktererne for Behandlingen af Modersmålet) opnaaede en
Gjennemsnitsværdi af mindst 31/2, eller ved Karaktererne for den mundtlige Prøve
fik samme Gjennemsnitsværdi. Hovedkarakteren maatte bestemmes ved den halve Sum
af Gjennemsnittene for samtlige 9 Karakterer ved den skriftlige Prøve og for de
8 Karakterer ved den mundtlige Prøve, saaledes at
mindst 71/s giver Laudabilis et quidem egregie
—	6 — Laudabilis
—	3^2 — Haud illaudabilis.
Paa den Maade vilde Anordningens Afsnit C. § 6 ske Fyldest, hvorefter Karakte-
rerne for den mundtlige Prøve skulle beregnes saaledes, at denne Prøve faar lige
Vægt med den skriftlige.
Det m ath em atisk-na t u r vid e n s kab e lig e Fakultet (3 Decbr.) til-
traadte i alt væsentligt disse Forslag, men ansaa det dog for ønskeligt, at der
foretoges nogle mindre Forandringer i de Afsnit, der omhandlede Censorerne.
Hvad nu for det første Bestemmelsen af Honorarernes Størrelse angik, vilde det,
nærmest for Tillægsexaminernes Skyld, være rigtigst strax i Begyndelsen at ud-
hæve, at der foresloges givet 5 Kr. for hver Karakter, hvoraf da fulgte, at derfor 8 gaves
40 Kr., for 4 Karakterer 20 Kr. o. s. v., i Stedet for først mod Slutningen at anføre
det, der var Grundlaget for Beregningen. Naar der end videre i Betænkningen
var fremsat Forslag om Censorer i de enkelte Fag, burde det udhæves, at der
dermed ikke mentes faste (livsvarige?) Censorer, hvilket heller ikke syntes at
fremgaa af Ministeriets Skrivelse. I Realiteten vilde det ganske vist ikke have
stor Betydning, da det i Regelen vilde blive de samme, der tidligere havde fun-
geret i de enkelte Fag; men det vilde dog være bedre, at Udtrykkene ændredes
saaledes, at der ikke kunde være nogen Tvivl om, at Fakulteterne havde fuldstæn-
dig Frihed til at kunne foreslaa til Censorer ved hver enkelt Examen de Personer,
som det til enhver Tid maatte anse for de mest brugbare. Dermed stod det in-
genlunde i Strid, at der i Betænkningen nævnedes, hvilke Censorer man ansaa
for nu især at egne sig til at foreslaas valgte, for strax ved Anordningens Iværk-
sættelse at antyde, at Valget var i Overensstemmelse med Anordningens Afsnit
Universitets Aarbog.	-
42
tJniversitotet 1883—1884.
C. §. 1, hvori det hedder, at de skulle være »undervisningskyndige.« Som Cen-
sorer foreslog Fakultetet:
i Mathematik: Overlærer Pullich og Dr. phil. P. C. V. Hansen.
-	Fysik:	Adjunkt G. F. A Larsen og Adjunkt C. Schmith,
-	Astronomi: Prof. Schiellerup og Dr. phil. Gram,
-	Kemi:	Cand. mag.. Assistent ved den polytekniske Læreanstalts kemiske
Laboratorium O. Christensen og cand. polyt., Assistent ved Uni-
versitetets kemiske Laboratorium Th. Thomsen.
-	Naturhistorie )
og Ce grafi | ^junkt Traustedt og Adjunkt Jungersen.
I Skrivelse af 10. Decbr. sluttede Konsistorium sig til det af det
filosofiske Fakultet fremsatte Forslag, dog med den Modifikation, som det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet havde foreslaaet, saaledes at Vederlaget fast-
sattes til 5 Kr. for hver Karakter, og hertil fojede Konsistorium, at dette burde
opfattes som, at Vederlaget skulde gives for hver Karakter, selv om Kandidaten
ikke førte Examen til Ende, eftersom nemlig vedkommende Censor indrettede
sin Tid efter den for Exameu lagte Plan, og undertiden endog var rejst til Kjoben*
havn andetsteds fra blot for Examens Skyld. Dette Vederlag maatte da gjælde
saa vel for Skoleembedsexamina som for Tillægsexamina. Konsistorium ansaa det
derfor for rettest, at Censorerne bleve beskikkede for et Tidsrum af 3 Aar, for
at undgaa den saa vel for Universitetet som for Censorerne lige pinlige Usikker^
hed ikke mindre end Tidsspilde, som vilde være forbundet med en Beskikkelse af
Censorer for hver Examen eller Examenstermin. Hvad Fakulteterne i øvrigt havde
bemærket, om Udnævnelsen af Censorer, om det Belob, der antoges at maatte
udkræves paa Finansloven til Vederlag for Censorerne samt om Karakterbereg^
ningen, tiltraadte Konsistorium ganske. Konsistorium sluttede sig endelig til, hvad
Fakultetet havde bemærket oin Indretningen af et Kursus i Pædagogik, idet det
anbefalede, at der paa Finansloven for 1884—1885 søgtes bevilget 600 Kr. til
Understøttelse til de Kandidater, der maatte onskc at uddanne sig praktisk ved
en Skole Uden for Kjobenhavn.
1 Skrivelse af 12. Januar 1884 foreslog Konsistorium derhos, at Gebyret for
Skoleembedsexamina, i Lighed med, hvad der gjælder for Magisterkonferenser,
sattes til 20 Kr., hvoraf der tilfalder Universitetets Kasse 16 Kr. og Universitetets
Pedeller til lige Deling 4 Kr. For den praktiske Prøve ved Skoleembedsexamen i
Kemi foresloges 20 Kr., hvoraf 16 Kr. tilfalde Laboratoriet, 4 Kr. Laboratorie-
karlcn.
Under 8. Febr. begjærede Ministeriet yderligere Erklæring om følgende
Punkter:
1. Hvad angik Karakterberegningen, da gik Forslaget ud paa, at der gaves
8 Karakterer ved den mundtlige Del af Examen (o: lige saa mange Karakterer
som ved den skriftlige Del, naar bortses fra Karakteren for Behandlingen af
Modersmaalet), altsaa formentlig 4 Karakterer for hvert Hovedfag og 2 Karakterer
for hvert Bifag, undtagen for Kemi og Astronomi, i hvilke der kun meddeles en
enkelt Karakter for hvert Fag. Efter at have bemærket, at der ved den mundt-
lige Prove i Naturhistorie - Geografi formentlig burde meddeles lige saa mange
Karakterer som ved den skriftlige Prøve i dette Fag, nemlig 5 Karakterer, udtalte
Forelæsninger, øvelser og Examina.
43
Ministeriet, at medens Anordningen i dens Afsnit C. i det hele indeholdt tilstrække-
lig tydelige Angivelser af, i hvilke Underafdelinger hvert enkelt Hovedfag og Bifag
faldt ved den skriftlige Del af Examen, savnedes saadanne Bestemmelser, naar
man saa bort fra Naturhistorie og Geografi (Afsnit B. Nr. 12), med Hensyn til
den mundtlige Del af Examen. Da der heller ikke i Fakulteternes Betænkninger
indeholdtes nogen Anvisning i saa Henseende, og Ministeriet forudsatte, at det
ikke havde været disses Mening, at Karaktererne som Regel skulde heregnes
4 dobbelt eller dobbelt, alt eftersom dot varet Hovedfag eller Bifag, hvorom der var
Spergsmaal, men at der skulde gives flere Karakterer i hvert Fag, nemlig en
Karakter for hvert af Fagets Underdiscipliner, vilde det være nødvendigt, nøjagtig at
præcisere, i hvilke Underafdelinger hvert Hovedfag og Bifag blev at udsondre
ved den mundtlige Prøve. Herom begjærede Ministeriet Forslag.
2.	For saa vidt det af det filosofiske Fakultet var foreslaaet, at ingen
kunde bestaa, naar han havde faaet Nul (slet) saa vel for skriftlig som for mundt-
lig Prove i samme Fag, bemærkedes, at Betydningen af denne Bestemmelse ikke
var Ministeriet klar, eftersom det ikke kunde ses, om Meningen hermed var, at
den vedkommende havde erholdt Nul i samtlige Fagets Underdiscipliner, eller om
et Nul i en enkelt af disse var tilstrækkeligt til at medføre den anførte Virkning.
3.	I det foreliggende Forslag savnedes en Bestemmelse om Gjennemsnittet
af den Karakterværdi, der udfordredes for at bestaa de i Anordningens Afsnit A.
§ 7 omhandlede Tillægsexamina; men Ministeriet forudsatte, at Hovedregelen om
Gjennemsnitsværdien af Karaktererne ved Skoleembedsexaminerne ogsaa burde
komme til Anvendelse paa disse Examiner, saaledes at det blev bestemt, at ingen
kan erholde Karakteren »Admissus« ved Tillægsexaminerne, med mindre han ved
den skriftlige Prøve opnaar en Gjennemsnitsværdi af mindst 3V2, eller ved Karak-
teren for den mundtlige Prøve faar mindst samme Gjennemsnitsværdi.
Hertil bemærkede det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 4. Marts
følgende: At der ved den mundtlige Prøve i Naturhistorie og Geografi gaves lige
saa mange Karakterer som ved den skriftlige, nemlig 5, fandt det stemmende
med, hvad Faggrupperingen her naturlig tilraadede. Idet der passende kunde
gives 2 Karakterer for Fysik og 1 for Kemi, vilde der paa den Maade for den
samlede mundtlige Examen ved denne Embedsprøve fremkomme de 8 Karakterer,
der vare opstillede som det normale ved de forskjellige Skoleembedsexaminers
mundtlige Del. Fakultetet fremsatte derhos et- af det i Sagen tidligere nedsatte
Udvalg — der i denne Anledning atter var traadt sammen — udarbejdet Forslag til
en Fordeling af Karaktererne paa forskjellige Discipliner eller Grupper af Disci-
pliner. Da dette Forslag er ens lydende med det i den senere Bekj. 21. April
1884 optagne, meddeles det ikke her. Fremdeles indstillede Fakultetet, at et
Nul i en af de skriftlige og et Nul i en af de mundtlige Discipliner inden for samme
Fag i Forening burde have den Virkning, at Kandidaten ikke anses for at have
bestaaet Examen, og udtalte endelig, at det ganske delte Ministeriets Opfattelse af
den Gjennemsnitsværdi, der burde kræves, for at der ved Tillægsexaminerne skulde
kunne gives Karakteren »Admissus«.
Det m ath e m at is k - n a turvi de nskabel ige Fakultet tiltraadte disse
Forslag i Skrivelse af 2. Marts; kun Prof. Thiele udtalte sig mod den foreslaaede
6*
44
Universitetet 1883—1884.
Karakterskala og var særlig imod den Bestemmelse, at en Kandidat ikke kan be-
staa Examen med Nul saa vel for skriftlig som for mundtlig Prøve i samme Fag.
Med Skrivelse af 7. Marts indsendte Konsistorium disse Erklæringer til
Ministeriet, idet det bemærkede, at det ganske kunde slutte sig til dem.
Sagen var nu moden til Afgjorelse for Universitetets Vedkommende. Der
staar imidlertid endnu tilbage nærmere at omtale de Forhandlinger, der fortes
mellem Ministeriet paa den ene Side og Undervisningsinspektionen for de lærde
Skoler og hejere Realskoler samt Rektorerne for no^le af de lærde Skoler paa den
anden Side om de i Adg. 25. Oktbr. 1883 Afsnit D. indeholdte Bestemmelser om
Uddannelsen til praktisk Lærergjerning og Proverne deri Under 13. Novbr. s. A.
tilskrev Ministeriet Rektor for Metropolitanskolen samt Rektorerne for de
lærde Skoler i Frederiksborg, Roskilde, Sorø, Nykjøbiug, Ribe og Viborg herom,
idet det bemærkede, at der savnedes en Bestemmelse om Antallet af de
Kandidater, som den enkelte Skole skulde være pligtig at modtage til Vejledning.
Ministeriet tilføjede, at da Evnen til at modtage Kandidaterne var betinget af
Skolernes Lærerstyrke, Klasse- og Discipeltal, vilde et Maximum formentlig ikke
lade sig fastsætte som forpligtende for alle Skoler, men kun som Regel for Be-
grænsningen af Skolernes Forpligtelse i det hele, og at det overhovedet vel vilde
blive nødvendigt at forbeholde Ministeriet at tage Bestemmelse om Fordelingen af
de anmeldte Kandidater til de forskjellige Skoler efter Personalforhold og Om-
stændigheder.
Af de derefter indkomne Erklæringer meddeltes følgende.
Metropolitanskolen (18. Novbr.): Rektor anbefalede indtrængende, at
Kandidaterne, saa vidt Forholdene tillode det, fordeltes ligelig til de forskjellige
Skoler, saa at f. Ex. ingen Skole i Regelen modtog flere Kandidater end 2 om
Aaret. Thi det var indlysende, at den lærde Skole ikke med Glæde kunde imødese
disse fremmede Gjæster, dor i den tyske Skoleverden betegnedes som »padagogische
Durchlåufer«, da de jo altid vilde medføre nogen Forstyrrelse i den daglige
Skoleorden, som det var af stor Vigtighed at bevare. Særlig var Faren stor for
Metropolitanskolen; thi det var aabenbart, at hvis Valget stod til vedkommende
Kandidat, vilde han som oftest foretrække at gjennemgaa sit praktiske Prøve-
kursus her i llovedstadeu, naar ikke Familieforhold i et sjældent Tilfælde knyttede
ham nøje til en eller anden Provinsby. End videre foreslog han, at Prøvekurset
henlagdes til den forste Halvdel af Skoleaaret (o: Tiden indtil Juleferien), da
baade Kandidaten vilde kunne lære mest i de Maaneder, og Skolen lettest vilde
kunne indvinde, hvad der tabtes ved denne Forstyrrelse, naar Kurset ikke sattes
til en Tid, der anvendtes til en, ofte lidt forceret Examensrepetition, samt at de
Klasser, der valgtes, aldrig bleve de 2 Afslutningsklasser VI og IV.
Frederiksborg Skole (19. Novbr.): Skolen vilde kunne modtage to eller
tre Kandidater ad Gangen. Da man ikke, som i Nabolandene, havde stadige
Rektorkonferenser og Lærermøder, havde den enkelte Skole kun det Kjendskab til
de øvrige Skolers Lærerkræfter, som en Lærer vidste at skaffe sig, naar han
fungorede som tilkaldt Censor ved en fremmed Skole, hvorimod Ministeriet gjen-
nem Undervisningsinspektionen kjendte de forskjellige Skolers Lærerstand. Rektor
ansaa det derfor ikke for rigtigt nærmere at gaa ind paa, i hvilke Fag Frede-
riksborg Skole bedst vilde være Vejleder for Lærerkandidater.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
45
Roskilde Skole (20. Novbr.): En forudgaaende praktisk Uddannelse af
Aspiranter til Lærerembeder var ganske vist ønskelig, og Skolerne havde Grund
til at yde deres Bistand efter Evne til, at den, som nu var anordnet, kunde blive
saa frugtbar som muligt; paa den anden Side stillede denne Krav til Skolerne,
som de maatte ønske begrænsede af Hensyn til deres eget nærmeste Formaal.
Den praktiske Vejledning skulde Kandidaten modtage ved en større offentlig Skole;
»større» kunde vel i øvrigt i de senere Aar de fleste offentlige Skoler kaldes.
I en større Skole vare de fleste Klasser store. Bestræbelsen for at faa behandlet
hver enkelt af de talrige Disciple det mest mulige tilskyndede til at tage Tiden i
Agt og ønske Forstyrrelser borte. Fremdeles var der vel i det hele tillagt de
enkelte Lærere et rigeligt Timetal. Naar nu et Afbræk i Undervisningens ufor-
styrrede Gang næppe kunde undgaas, og Lærerne næppe heller kunde slippe for
nogen Forøgelse af deres Byrder ved den nye Institution, var det naturligt, at
den enkelte Skole værgede sig mod at besværes for meget ved denne. Gik man
ud fra, at der ved en »større« Skole fandtes et Antal af 12 Lærere, faldt af
disse vel 4 paa Linien: Mathematik, Fysik, Geografi og Naturhistorie; sammen-
fattedes de øvrige Fag til en væsentlig sproglig-historisk Linie, da paa denne 8
Lærere. Flere end 3 Kandidater (henholdsvis 1 og 2) vilde en enkelt Skole næppe
kunne besørge i Løbet af et Skoleaar, og Omstændighederne vilde endda kunne
fraraade, at man gik saa vidt. I øvrigt var der vel ingen Tvivl om, at Be-
stemmelsen i Anordningens Afsnit D. § 5 om Prøvekursets Bortfalden under
Forudsætning af en toaarig Virksomhed ved en Skole vilde føre til, at de
fleste Kandidater søgte denne Udvej, der lod sig forene med et Erhverv i Kjøben-
havn, medens et halvaarligt Ophold i en Provinsby væsentlig kun vilde medføre
Udgift. Dersom Udtrykket i § 5 »en Skole« tillod den Fortolkning, at vedkommende
kunde opnaa at komme til at fungere som ikke fast ansat Lærer i et saadant
Toaar ved en offentlig Skole, vilde dette yderligere bidrage til, at det, hvorfor §§
3 og 4 fastsatte Regler, kun sjælden vilde forekomme i Praxis. Men den Prøve,
som Kandidaterne ogsaa da havde at bestaa, og hvortil det hørte, at de i Løbet
af 14 Dage underviste en Klasse i deres Fag, maatte ogsaa med billigt Hensyn
fordeles paa Skolerne, da en for hyppig Forekomst deraf nødvendig maatte volde
den enkelte Skole Forstyrrelse.
Sorø Skole (20. Novbr.): Rektor forstod Bestemmelsen i Adg.'s Afsnit D. §
3 saaledes, at Kandidaten skulde undervise 24 Timer i hvert af sine Fag og
ikke 4 Uger med det Antal ugentlige Timer, som Faget havde; thi dels vilde i
Følge den sidste Forklaring Undervisningstimernes Antal blive meget ubetydeligt
i nogle Fag, dels vilde den Besynderlighed let indtræffe, at en Kandidat kom til
at undervise i langt flere Timer i et af sine Bifag end i sit Hovedfag. Under
Forudsætning af, at han (Rektor) havde opfattet Anordningens Ord rigtig, vilde der ved
Sorø Skole kunne modtages 3 Kandidater ad Gangen, naar d'en ene havde Fag,
der hørte til den mathematiske Retning, og de to andre havde forskjellige Grupper
af Fag. Med Hensyn til Tiden, paa hvilken Skolen skulde være forpligtet til at
modtage en Kandidat til Vejledning, ansaa han det for nødvendigt, at den Tid af
Skoleaaret valgtes, som laa før Marts, eftersom Repetitionen efter den Tid be-
gyndte, og under den vilde det være lidet ønskeligt at have de Forstyrrelser, som
vilde foranlediges ved, at en anden Lærer end Faglæreren underviste.
46
Universitetet 1883—1884.
Nykjobing Skole (22. Decbr.): Skulde en af de Skoler benyttes, dersom
Nykjobing paa Grund af dores Oplands begrænsede Omraade altid inaatte høre til
do mindre, kunde næppe liere end l, hojst 2 Kandidater samtidig modtage den
paatænkte praktiske Uddannelso.
Ribe Skole (ly. Novbr.): Der burde formentlig ikke til nogen Skole i
samme Undervisningsfag henvises flere end 1 Kandidat i samme Skoleaar, og i
forskjellige Fag samtidig ikke flere end 2; thi dot kunde ikke undgaas, at Under-
visningen blev nogot sinket, at Disciplenes Opmærksomhed spredtes og at de
overhovedet generedes ved det fremmede Elements Tilstedeværelse. Heller ikke
syntes hele Skoleaaret lige vel skikket til Modtagelsen af de fremmede Gjæster;
Skolens Tarv krævede, at Repetitionsarbejdet i Aarets sidste Del gik sin uforstyrrede
Gang, og Kandidaten havde ligeledes mest Nytte af at deltage i det forud derfor
gaaende Arbejde med den større Virksomhed fra Lærernes Side for i Undervis-
ningstimen at la»gge det nye Undervisningsstof til Rette for Disciplene og lette
disse Tilegnelsen deraf. Den Bestemmelse om dette Forhold, som ønskedes fojet
til Afsnit D. i Adg. 25. Oktbr. 1883, burde derfor formentlig være af følgende
Indhold: Ministeriet bestemmer Fordelingen af do anmeldte Kandidater til de for-
skjellige Skoler, saaledos at der ikke samtidig eller i samme Skoleaar tildeles
nogen Skole flere end 1 Kandidat i samme Undervisningsfag, og af Kandidater
med forskjellige Undervisningsfag ikke samtidig liere end 2, samt saaledes, at
den Tid, hvori Skolerne have Forpligtelse til at modtage Kandidater, indskrænkes
til den Del af Skoleaaret, hvori det egentlige Repetitionsarbejde endnu ikke er begyndt.
Viborg Skole (19 Novbr.): Skolen vilde ikke uden alt for stor Forstyrrelse
i sin faste, 6tadige Virksomhed med og for dens Disciple, kunne være tjent med
enten at have til Vejledning liere end en Kandidat samtidig eller med at
modtage i Lobet af et og samme Aar flere end en saadan. Det vilde der-
hos være heldigst, om det Halvaar, i hvilket Kandidaten skulde overvære og deltage
i Arbejdet med Undervisningen kun saa lidt som muligt kom til at gribe Ind i
den almindelige Repetitionstid nærmest for Aars- og Afgangsprøven.
Disse Erklæringer tilstillede Ministeriet under 28. Novbr. Undervis-
ningsinspektionen for de lærde Sk ler og højere Realskoler med Anmodning om
horover at ytre sig, hvorhos Ministeriet begjærede et Forslag til Formular for
den Kjendelso, der i Folge Anordningens Afsnit D. § 4 skal afgives om de Per-
soners praktiske Lærerdygtighed, der have taget de ved Anordningen indførte
Skoleembedsexaminer, samt en Kalkule over de Rejseudgifter og Diæter, hvor-
paa do undervisningskyndige Mænd, der i Medfør af Bestemmelsen i Anordningens
Afsnit D. § 4 skulle beskikkes af Ministeriet, saa vel som den i samme Afsnits
§ 5 omhandlede Examenskommission havde Krav. Undervisningsinspek-
tionen afgav derefter under 7. Decbr. en Erklæring, i hvilken det ytrede sig paa
følgende Maade.
Ligesom de sex Rektorer, der vare horte, maatte Inspektionen anse det for
rettest, at det halve Aar, hvori Kandidaten efter Afsnit D. § 3 skulde vejledes og
prøves i en Skole, altid faldt fra 1. Septbr. til 1 Marts, for at ikke Repetitions-
arbejdet i Skolen kort før Examen i Juni Maaned skulde lide nogen Forstyrelse.
Kandidaten maatte kunne overvære Undervisningen i sine Fag i alle Klasser;
derimod maatte Inspektionen, ligeledes i Overensstemmelse med flere Rektorer, fra-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
47
raade, at hans egen Undervisning og Prøve henlagdes til fjerde eller sjette
Klasse, medens dertil vel kunde benyttes hvilke som helst af de andre Klasser,
dog mindst to forskjellige, og til Hovedfaget saa vidt muligt femte Klasse.
Denne Undervisning, som var fastsat til »i alt 4 Uger i hvert Fag, dog aldrig
mere end 6 Timer om Ugen«, kunde for hver af de tre eller fire Fag, hvori han
var prøvet ved den theoretiske Examen, fastsættes til ikke over 4 Timer om
Ugen, saa at han f. Es. i saa vigtige Fag som Mathematik og Latin aldrig over-
tog hele Disciplenes Vejledning i Løbet af de 4 Uger, medens han i Fag, som
Skoleplanen kun tillagde 2 eller 3 Timer, kunde nøjes med dette Antal i do 4
Uger. Følgen heraf vilde altsaa være, at Kandidatens egen Undervisningstid kunde
komme til at strække sig over mere end 4 Uger i alle Fagene, og at altsaa det
ene maatte afsluttes efter det andet. Fremdeles erkjendte Inspektionen med Rek-
torerne, at et for stort Antal Lærerkandidater ved en Skole let kunde blive for-
styrrende for Undervisningen ; det vilde derfor formentlig være rigtigst til de mindre
Skoler med sproglig-historisk Retning alene kun at admittere 1 Kandidat hvert
Aar, medens de større, navnlig de med begge Retninger, vel kunde taale 2 sam-
tidig, især hvis de ganske eller til Dels virkede i forskjellige Retninger. Valget
af den Skole, hvorved Vejledningen skulde gives og Prøven holdes, maatte for-
mentlig afhænge af de konkrete Omstændigheder i hvert enkelt Tilfælde. Der
kunde allerede være Grund til at imødekomme en Kandidats ønske i denne Hen-
seende, naar han enten ønskede at opholde sig i sit Hjem under dette Arbejde,
eller ønskede at vejledes af en bestemt Lærer, som havde undervist ham selv
eller var bekjendt som særdeles dygtig, men i alle Tilfælde maatte dog Hovedaf-
gjørelsen af Valget rette sig efter, hvilken Skole der enten ved sin Rektor eller
ved enkelte bestemte Lærere især egnede sig til at vejlede netop i de Fag, hvori
Kandidaten kunde undervise. Spørgsmaalet maatte derfor formentlig afgjøres i
hvert enkelt Tilfælde. Inspektionen fremsendte derhos Forslag til den forlangte
Formular for Kjendelsen efter Anordningens Afsnit D. § 4*). Med Hensyn til
Underskrifterne bemærkedes, at disses Antal kunde blive forskjelligt, idet Skolen
kunde have flere Faglærere, som der kunde være Grund til at medtage som Dommere,
at Rektor selv kunde være Faglærer og at da maaske rigtigst en Overlærer eller
en anden ældre Lærer burde træde til i hans Sted, at end videre den af Mini-
steriet beskikkede Censor skulde underskrive, og endelig, at der burde tilføjes, i
hvilken Egenskab enhver af Underskriverne var optraadt, og for Faglæreren an-
gives Fag og Klasse, hvori han læste.
Da den praktiske Prøve ikke paalagde Rektor og Faglærere synderlig andet
Arbejde end det, deres Embede medførte, var der formentlig heller ikke Grund til
at yde dem noget Honorar derfor; derimod maatte vistnok den eller de af Mini-
steriet beskikkede undervisningskyndige Censorer have et lidet Vederlag, som vel
passende kunde sættes til 20 Kroner for Prøven i alle Fag, ligesom det maatte
anses for en Selvfølge, at de eventualiter oppebåre Rejsomkostninger og Diæter,
naar de ikke hørte hjemme paa Stedet. Men for Tiden at gjøre et Overslag over
den dertil fornødne Udgift var ikke muligt, da ethvert Grundlag derfor savnedes.
Skulde der imidlertid for næste Finansaar budgetteres et Beløb, vilde 4—500
*) Lige lydende med den ved Bekj. 21 Apr. 1884 approberede.
48
Universitetet 1883—1884.
Kroner være overmaade rigeligt. Paa den anden Side vilde et ringere Overslag
maaske let fremkalde Forestillingen om, at der heller ikke for Fremtiden vilde
behoves andet end ot ganske lidet Beløb, og derfra turde man ikke gaa ud.
Til Slutning gjorde Inspektionen endnu opmærksom paa, at der formentlig
mellem Kandidaterne kunde blive dem, paa hvem Bekostningen ved et Ophold
uden for Hjemmet i en ganske ubekjendt By kunde falde tungt og som kunde
trænge til en efter Omstændighederne storre eller mindre Understøttelse i det
halve Aar, som Vejledningen og Prøven tog. Men ogsaa dette maatte afgjøres i
hvert enkelt Tilfælde.
*
Under 9. Febr. 1884 tilskrev Ministeriet Undervisningsinspektionen, at
det havde Tvivl om den rette Forstaaelse af Tidsbestemmelsen i Anordningens
Afsnit D § 3. For det første var det, med Hensyn til Kandidatens Forpligtelse til
at overvære Undervisningen i sine Fag, Ministeriet ikke ganske klart, om Ud-
trykket »i Løbet af et halvt Aar« (i 1. Linie af §'en) var at forstaa obligatorisk
saaledes, at Kandidaten skulde i et halvt Aar overvære Undervisningen, eller om
dermed mentes, at han inden for en Begrænsning af et halvt Aar kunde indskrænke
sig til i en kortere Tid at hospitere Undervisningen i sine Fag, naar han med et
passende Timetal kunde i et kortere Tidsmaal opnaa den tilsigtede praktiske Vej-
ledning. Dernæst, hvad Kandidatens egen Undervisning angik, hed det i An-
ordningen, at »han skal have Lejlighed til---— — at undervise i sine
Fag i saadant Omfang, at han i Løbet af et halvt Aar faar undervist i alt i
4 Uger i hvert Fag, dog aldrig mere end 6 Timer om Ugen«. Herved var det
tydelig nok bestemt, at Tidslængden for Undervisningen i ethvert af Fagene skulde
være 4 Uger, og at Timetallet ikke i noget Fag maatte overskride 24 Timer i alt.
Inspektionen foreslog nu, at Timetallet for de tre eller 4 Fag, hvori han var
prøvet ved den theoretiske Examen, fastsattes til 4 Timer om Ugen Herimod
havde Ministeriet intet at indvende, idet det var ganske enigt med Inspektionen i, at
Kandidaten ikke i noget af de vigtigere Fag burde overtage hele Disciplenes
Undervisning. Men saa vidt Ministeriet skjønnede var Inspektionens Forslag saa-
ledes at forstaa, at Kandidatens Undervisning med de 4 Timer holdtes inden for
de foreskrevne 4 Uger, saa at han i alt kun fik 1G Timers Undervisning i ethvert
Fag, ligesom Inspektionen fremdeles mente, at Kandidaten i de Fag, som Skole-
planen kun tillagde 2 å 3 Timer ugentlig, skulde nøjes med dette Antal i de 4
Uger, altsaa i alt kun kom til selv at undervise højst 8 eller 12 Timer i hvert
Fag. Det forekom Ministeriet at være et Sporgsmaal, om en saadan Begræns-
ning af Timetallet i begge Grupper af Fag lod sig forene med en rigtig For-
staaelse af Anordningens Tanker og Hensigt. Samme Tvivl havde i det mindste
ogsaa en af de Rektorer, som havde afgivet Betænkning om Sagen, haft, idet han
fandt det synderligt eller urimeligt, om der blev sat en saa snæver Begrænsning
for Timernes Antal i Fagene med de færre ugentlige Timer. Spørgsmaalet, der her
maatte besvares, var derfor om, hvilket Timetal der ved Anordningens Bestemmelse
var tænkt som i Almindelighed nodvendigt for Kandidatens egen Undervisning i
det praktiske Kursus. Behøvedes der, inden for et Maximum af 24 Timer, i
Hovedfagene mere end 4 Timer ugentlig og i de miudre Fag mere end 2 a 3
Timer i 4 Uger, maatte Ordene i Anordningen formentlig fortolkes saaledes, at
der indrømmedes Kandidaten indtil 24 Timer i alt i ethvert Fag, i et Tidsrum,
Forelæsninger, øvelser og- Examina.
49
der strakte sig ud over 4 Uger. Da det var en Selvfølge, at der om dette Punkt
burde gives udtrykkelige Regler i de nærmere Bestemmelser, som gaves til An-
ordningens Gjennemførelse, begjærede Ministeriet en bestemt Udtalelse af Under-
visningsinspektionen saa vel herom som om Udstrækningen af Kandidaternes For-
pligtelse til at overvære Undervisningen, idet det tilføjede, at det forudsatte, at
den nærmere Ordning af hvert enkelt praktisk Kursus maatte bestemmes af Rektor
og vedkommende Faglærer, efter Samraad med Kandidaten.
Undervisningsinspektionen udtalte sig i Skrivelse af 23. Febr. herom
paa følgende Maade: Begyndelsen af § 3: »Den praktiske Vejledning modtager
Kandidaten i Løbet af et halvt Aar o. s. v.« forstod Inspektionen saaledes, at
man i Regelen maatte regne paa, at et halvt Aar omtrent medgik for Kandidaten
til dels at overvære Undervisningen af andre, dels til selv at undervise og ende-
lig til at aflægge den praktiske Prøve. Men det ubestemte Udtryk: *i Løbet af
et halvt Aar« pegede hen paa, at denne Tid maaske kunde afkortes, naar Rektor
paa Grund af Kandidatens Kjendskab til og Øvelse i Undervisningen fandt det
forsvarligt. Paa den anden Side kunde man ikke lægge den Mening i Paragrafen,
at en forsvindende kort Tid af nogle Ugers Hospiteren hos erfarne Lærere skulde
være tilstrækkelig Vejledning; selv den, som forhen havde haft Lejlighed til at
undervise, men dog ikke kunde falde ind under Bestemmelsen i § 4, andet
Stykke, vilde altid behøve nogen Tid til fuldt at sætte sig ind i en erfaren
Lærers Methode. At Ordene »i Løbet af et halvt Aar« ikke skulde angive et
fuldt Halvaar, fremgik vistnok ogsaa af Paragrafens andet Stykke, hvor der tales
om den Lejlighed, Kandidaten skal have til selv at undervise; thi her brugtes
Udtrykket: »i Løbet af« angaaende en Virksomhed, som udtrykkelig var be-
tegnet til kun at skulle strække sig over 4 Uger for hvert Fag. Forresten var
der intet til Hinder for, at Kandidaten, naar han aldrig selv skulde undervise
mere end 6 Timer om Ugen, samtidig dermed kunde vedblive at hospitere hos
andre; for saa vidt vilde han ogsaa, naar det behøvedes, kunne komme til at
overvære Undervisningen i sine Fag Halvaaret helt ud. For øvrigt turde det
vistnok ikke uden videre forudsættes, at Anordningen havde villet slaa fast, at
baade den praktiske Vejledning og Prøven, som omtales i § 4 skulde falde i
samme Halvaar, men paa den anden Side var heller ikke det modsatte bestemt.
Da nu alle syntes enige om, at Skolerne nødig maatte belemres med denne Vej-
ledning og disse Prøver i Tiden henimod Examen, og den anførte Opfattelse af
Udtrykket i »Løbet af« ikke var til Hinder derfor, syntes det rigtigst at holde
begge Dele inden for det første fulde Halvaar af Skoleaaret.
Hvad dernæst Omfanget af Kandidatens egen Undervisning angik, udhævede
Inspektionen, at Anordningens Ord begrænsede det til »et saadant Omfang, at han
i Løbet af et halvt Aar faar undervist i alt 4 Uger i hvert Fag, dog aldrig mere
end 6 Timer om Ugen«. Heri laa to Bestemmelser, den ene, at han i hvert Fag
fik undervist 4 Uger — »han skal have Lejlighed dertil«, mere kunde der
ikke paalægges ham, mere kunde han ikke forlange; men naar ellers Rektor og
Kandidaten kom overens derom, maatte Tiden vel kunne forlænges noget til Gavn
for Kandidatens Udvikling og fremtidige Virksomhed< — og den anden, at han
som uøvet og uerfaren Lærer ikke maatte undervise mere end 6 Timer om
Ugen, og her tilføjedes intet om Fagene; Anordningen modsatte sig ikke, at det
Universitets Aarbog.	f
50
Universitetet 1883 — 1884.
kunde være i et Fag, saa lidt som, at det kunde være i flere. Men paa dette
Punkt traadte praktiske Hensyn til, som Ministeriet i det mindste i en Henseende
var enigt med Inspektionen i at tage, at nemlig G Timer i et Fag burde Kandi-
daten ikke have, da han derved hele 4 Uger igjennem vilde komme til at lede
Undervisningen i et Hovedfag; men færre end to Timer ugentlig kunde der, som
bekjendt, ikke med Nytte tildeles noget Fag. Den Fortolkning af Paragrafen,
hvorefter der skulde sættes en saadan Forbindelse mellem de to Tidsbestemmelser,
at deraf skulde faas en Regel, der indrommedo Kandidaten indtil 24 Timer i alt
i ethvert Fag i et Tidsrum, der strakte sig ud over 4 Uger, kunde Inspektionen
ikke tiltræde. Bestemmelsen om G Timers ugentlige Undervisning stod uden al
Forbindelse med Fagene; men Anordningen viste, at Fagene vare flere, og 4 Uger
for hvert Fag maatte give en Undervisning, som kunde vare 8, ja flere Uger
igjennem; men aldrig maatte Kandidaten undervise over G Timer om Ugen. Saa
man nu hen til det Antal Timer, som Kandidaten ugentlig kunde overtage i hvert
Fag, maatte dette, efter hvad der var udtalt, være 4 , 3 eller 2 i en Klasse. Med
4 Timer om Ugen i 4 Uger maatte Kandidaten have haft Lejlighed til at prøve
sine Kræfter paa et gassende Afsnit af sit Fag og til at vise Gaver til at be-
handle Disciplene, saa at sjælden videre Oveise vilde behoves. Med to ugentlige
Timer stillede det sig noget forskjelligt efter Fagets Beskaffenhed; medens saa-
ledes 8 Timers Undervisning i Geografi kunde være tilstrækkelig til Indøvelse, især
da Kandidaten gjennem sin Hospiteren maatte have faaet noget Kjendskab til Di-
sciplene, saa maatte det derimod med Hensyn til Historie, Naturhistorie eller le-
vende Sprog være for lidt. Men dels vilde der, som oven for berørt, efter Over-
enskomst kunne gaas ud over de 4 Ugers Undervisning, naar enten Fagets Be-
skaffenhed eller Lærerens ringere pædagogiske Dygtighed gjorde en Forlængelse
ønskelig, dels kunde der ikke være noget i Vejen for at tildele Kandidaten Timer
i samme Fag i to forskjellige Klasser, og saaledes holde de nævnte 4 Ugers
Begrænsning.
For saa vidt nu den Opfattelse af Anordningens Ord, som her var gjort
gjældende, gav Bestemmelserne en vis Elasticitet, og der altsaa i enkelte Tilfælde
maatte træffes en Afgjørelse, udtalte Inspektionen sluttelig, at den ganske delte
Ministeriets Forudsætning, • at den nærmere Ordning af hvert enkelt praktisk Kur-
sus maatte bestemmes af Rektor og vedkommende Faglærere efter Samraad med
Kandidaten«, hvilken Ordning ikke blot angik Kursets Indretning fra Begyndel-
sen af, men ogsaa alle Enkeltheders Afgjørelse, som i Løbet af Kurset blev
nødvendig.
Herefter blev der af Ministeriet under 21de April 1884 udfærdiget følgende
B ekj e n d tgj ø re 1 se,
indeholdende nærmere Bestemmelser til Gjennemførelse af kg^ Adg. 25de Oktbr.
1S83 om Indforelse af nye Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet.
Til Forstaaelse og Anvendelse samt Fuldstændiggjørelse af enkelte Bestem-
melser i den under 25de Oktbr. f. A. udgaaede kongelige Anordning om Indforelse
af nye Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet vil Ministeriet herved
have fastsat følgende:
l) A Ved den skriftlige Del af Examen gives der 9 Specialkarakterer, nemlig I
Karakter for hver af de S skriftlige Opgaver og pnktiske Prover samt en
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
51
Ode Karakter for Behandlingen af Modersmaalet (Adg.'s Afsnit C. § 5).
B. Ved den mundtlige Del af Examen gives der 8 Specialkarakterer, nemlig
4 Karakterer for hvert Hovedfag, dog med Undtagelse af »Naturhistorie og
Geografi«, hvori der gives 5 Karakterer, og 2 Karakterer for hvert Bifag,
undtagen for Kemi og Astronomi, i hvilke der kun meddeles en enkelt Ka-
rakter for hvert Fag. Karakteren ved den mundtlige Del af Examen frem-
kommer derved, at der meddeles 1 Karakter for hver af vedkommende Ho-
vedfags eller Bifags Underdiscipliner. De Hovedfag og Bifag, hvori der efter
Anordningen kan aflægges Prøve, falde ved den mundtlige Del af Examen
i følgende Underdiscipliner, nemlig:
1.	Dansk, a) som Hovedfag: *) Dansk Sproghistorie (hvorunder det op-
givne Pensum af ældre Dansk og Forholdet til Oldsproget og Svensk),
Dansk Literaturhistorie (derunder den særlig læste Forfatter og svensk
Literaturhistorie', 3) Oldsproget (Examination i det opgivne Pensum og
i en ikke læst Prosaforfatter), 4) Gammel islandsk-norsk Literaturhi-
storie og Kulturhistorie, b) som Bifag: *) Dansk Sprog og Literatur
efter 1500 (derunder ogsaa Svensk), 2) ældre Dansk og Oldsproget.
2.	Latin, a) som Hovedfag: x) Exegese og Kritik (nærmest knyttet
til et læst Forfattersted), 2) Almindelig sproglig Kundskab og Fær-
dighed (nærmest knyttet til et ikke læst Forfattersted, derunder Sprog-
historie og Grammatik), 3) Antikviteter (derunder Oldtidshistorie, Old-
tidsgeografi, Mythologi, Epigrafik o. a. 1.), 4) Literaturhistorie (tillige
med Kunsthistorie), b) som Bifag: *) Sproglig Kundskab, 2) Real
Kundskab.
3.	Græsk ganske som i Latin.
4.	Fransk, a) som Hovedfag: ') Ældre Fransk (Sproghistorie, Old-
fransk og Fransk fra det 16de Aarhundrede), -) Læste og særlig stu-
derede Forfattere fra Tiden efter 17de Aarhundredes Begyndelse, 3)
En ikke Ifist Forfatter og Sprogfærdighed, 4) Literaturhistorie. b) som
Bifag: *) Det opgivne Pensum fra det 16de Aarhundrede samt læste
eller ulæste Forfattere fra Tiden efter det 17de Aarhundredes Begyn-
delse, 2) Literaturhistorie og en særlig læst Forfatter fra 19de Aar-
hundrede samt Sprogfærdighed.
5.	Tysk. a) som Hovedfag: *) Ældre Tysk (Sproghistorie, Gothisk, Alt-
hochdeutsh og Mittelhochdeutsh) samt Dialekter, 2) Læste og særlig
studerede Forfattere fra Tiden efter Luther (inkl.), 3) En ikke læst
Forfatter og Sprogfærdighed, 4) Literaturhistorie. b) som Bifag: *)
Det opgivne Pensum fra Tiden efter Luther (inkl.), dertil Plattysk, 2)
Literaturhistorie og en ikke læst Forfatter samt Sprogfærdighed.
6.	Engelsk, a) som Hovedfag: *) Ældre Engelsk (Sproghistorie, Old-
engelsk, Engelsk fra 1150—1550) samt Dialekter, 2) Læste og særlig
studerede Forfattere fra Tiden efter Shakespeare (inkl.), 3) En ikke læst
Forfatter og Sprogfærdighed, 4) Literaturhistorie. b) som Bifag: *)
Det opgivne Pensum fra Tiden efter Shakespeare (inkl.), 2) Literatur-
historie og en ikke læst Forfatter samt Sprogfærdighed.
7.	Historie, a) som Hovedfag: *) Almindelig Historie, 2) Enten
7*
52
Universitetet 1883—1884.
Nordens Historie eller den Del af Historien, hvori Kandidaten ellers
skal godtgjøre mere indgaaende Kundskab (Oldtidens eller et af de store
moderne Landes Historie), a) Den særlig studerede Periode, 4) Histo-
riens Indlednings- og Hjælpevidenskaber samt almindelig Literatur- og
Kulturhistorie, b) som Bifag: x) Almindelig Historie (derunder almin-
delig Literaturhistorie og Kulturhistorie). 2) Enten Nordens Historie
eller den Del af Historien, hvori Kandidaten ellers skal godtgjøre mere
indgaaende Kundskab (Oldtidens eller et af de store moderne Landes
Historie).
8.	Mathematik. a) som Hovedfag: *•) Arithmetik, Algebra og ren Ana-
lyse, indeholdende højere Algebra og Funktionslære, Differentiation og
Integration med uendelig smaa og med endelige Differenser, *2) Geome-
tri, nemlig foruden Plangeometri, Stereometri og Trigonometri, analytisk
Geometri, saa vel med Parallelkoordinater og polære Koordinater som
med de to Trekantkoordinatsystemer og ren Geometri, iudeholdende Læ-
ren om projektive Egenskaber og om grafisk Fremstilling af Former i
Rummet ved Projektion, 3) Rationel Mekanik; 4) Et kort Omrids af
Mathematikøns Historie (i Forbindelse med Euklids Elementer og Des-
cartes' Geometri) samt Kjendskab til elementære Lærebøger. Det spe-
cielt læste Afsnit bedømmes med ved den af de 4 nævnte Grupper, hvor-
under det hører, b) som Bifag: l) Arithmetik, Algebra og ren Ana-
lyse, indeholdende Hovedsætninger af den højere Algebra og Funktions-
lære, Dilferential- og Integralregning , -) Plangeometri, Stereometri og
Trigonometri, analytisk og deskriptiv Geometri, samt rationel Mekanik.
Kjendskab til de elementære Lærebøger Ledømmes under de Discipliner,
hvortil de hore.
9.	Fysik, a) som Hovedfag: *) Mekanisk Fysik, 2) Optik, 3) Varme-
lære, 4) Magnetisme og Elektricitet. Fysikens Historie og det specielt
studerede bedømmes under de Discipliner, hvortil de naturlig hole. b)
som Bifag: ^Mekanisk Fysik og Optik, -) Varmelære, Magnetisme og
Elektricitet.
10.	Kemi og 11. Astronomi have hver kun eu Karakter.
12. Naturhistorie og Geografi. x) Zoologi, 2) Botanik, 3) Mine-
ralogi, 4) Geografi, 6) Det specielt læste Afsnit.
2) Karakterernes Værdi beregnes saaledes: Ved Sammenlægning af Censorer-
nes Specialkarakterer i hvert Fag benyttes l'olgende Skala: ug = 6, mg =
5, g = 4, tg = 3, mdl = 2, slet = 1. De endelige Karakterer i hvert
Fag faa følgende Værdier; Laudabilis præ ceteris (ug) = 8, Laudabilis (mg)
— 7, Haud illaudabilis (g) = 5, Non contemnendus (tg) = 1 , Vix non
contemnendus (mdl) = -f- 7, Nul (slet) = ~~ 23. Ingen kan bestaa, naar
han har et Nul (slet) i en af de skriftlige og Nul (slet) i en af de mundt-
lige Discipliner i Forening inden for samme Fag, eller med mindre han ved
de 8 Karakterer for Fagene i den skriftlige Prøve (uden Hensyn til Karak-
teren for Behandlingen af Modersmaalet) opnaar en Gjennemsnitsværdi af
mindst 31 2 eller ved Karaktererne for den mundtlige Provo faar samme
Gjennemsnitsværdi. Hovedkarakteren bestemmes ved den halve Sum af

Forelæsninger, Øvelser og Examina.	53
Gjennemsnittene for samtlige 9 Karakterer ved den skriftlige Prøve og for
de 8 Karakterer ved den mundtlige Prøve, saaledes at mindst 7Vs giver
Laudabilis et quidem egregie, 6 Laudabilis, 3V2 Haud illaudabilis. Ingen
kan opnaa Karakteren »Admissus« ved de i Anordningens Afsnit A. § 7
omhandlede Tillægsexaminer, med mindre han ved den skriftlige Prøve op-
naar en Gjennemsnitsværdi af mindst 3V2 eller ved Karakteren for den
mundtlige Prøve faar mindst samme Gjennemsnitsværdi.
3)	Censorerne ved Skoleembedsexaminerne beskikkes efter Indstilling fra ved-
kommende Fakultet af Ministeriet for hver Examenstermin i de Fag, i hvilke
der skal afholdes Prøve.
4)	Der tillægges hver af Censorerne som Godtgjørelse for deres Deltagelse i
den enkelte Examen en Betaling af 5 Kr. for hver Specialkarakter, som skal
gives ved Examen, Karakteren for Behandlingen af Modersmaalet dog heri
ikke indbefattet, uden Hensyn til, om Kandidaten fører Examen til Ende
eller ikke. Denne Godtgjørelse gjælder saa vel ved de enkelte Skoleembeds-
examiner som ved de i Anordningens Afsnit A. § 7 omtalte Tillægsexaminer.
5)	Det paahviler Dekanus i vedkommende Fakultet, efter at have modtaget An-
meldelserne til Examen, at besørge Afholdelsen af de her omhandlede Ex-
aminer, for saa vidt de høre under Fakultetet.
f>) Yed Indtegningen til Skoleembedsexaminerne og Tillægsexaminerne efter An-
ordningens Afsnit A. § 7 erlægges en Kjendelse af 20 Kr , hvoraf 16 Kr.
tilfalde Universitetet og 4 Kr. Universitetets Pedeller til lige Deling. End
videre erlægges der for den praktiske Prøve i Kemi en Kjendelse af 6 Kr.,
der tilfalde Labaratoriet til Bestridelse af Udgiften ved Inspektion m. m.
7)	Med Hensyn til den i Anordningens Afsnit D § 3 ommeldte praktiske Vej-
ledning i Lærergjerningen bestemmer Ministeriet hver Gang Fordelingen af
de anmeldte Kandidater til de enkelte Skoler, saaledes at der ikke samtidig
eller i samme Skoleaar tildeles Skoler, der have den sproglig-historiske Ret-
ning alene, flere end 1 Kandidat, og Skoler med saa vel den sproglig-hi-
storiske som den mathematisk-naturvidenskabelige Retning flere end 2 Kan-
didater af forskjellige Undervisningsfag. Tiden for Kandidaternes Modtagelse
begrænses saaledes, at det praktiske Kursus skal begyndes og tilendebringes
mellem l Sept. og 1 Marts.
8)	Begjæringer om at stedes til Deltagelse i det nys nævnte praktiske Kursus
indsendes til Ministeriet senest 1 Maaned inden Kandidaten ønsker at paa-
begynde det praktiske Kursus.
9)	Der skal gives Kandidaten Adgang til at overvære Undervisningen i sine
Fag i alle Skolens Klasser. Til hans egen Undervisning og Prøve kan,
med Undtagelse af 4de og 6te Klasse, benyttes hvilken som helst af Sko-
lens andre Klasser, dog at der skal vælges mindst to forskjellige Klasser
og til hans Hovedfag saa vidt muligt 5te Klasse.
10)	Medens Maximum for Kandidatens Timeantal for hans egen Undervisning i
Anordningen er fastsat til »i alt 4 Uger i hvert Fag, dog aldrig mere end
6 Timer 0111 Ugen«, maa der, for at han ikke skal komme i de vigtigere
Fag (saasom Latin, Mathematik osv.) til at overtage hele Disciplenes Vej-
ledning, sørges for, at Timeantallet for hvert af de 3 eller 4 Fag, hvori
_
Universitetet 1S83—1884.
han er prøvet ved don tlieoretiske Examen, ikke overskrider 4 Timer om
Ugen. I de Fag, som efter Skolens Lektionsplan kun have 2 eller 3 ugent-
lige Timer, kan han nojes med dette Timeantal i de 4 Uger. Følgen her-
af vil altsaa være, at Kandidatens egen Undervisningstid kan komme til at
strække sig over mere end 4 Uger i alle Fagene, og at altsaa det ene maa
afsluttes efter det andet I øvrigt bestemmes den nærmere Ordning af hvert
enkelt praktisk Kursus af Hektor og vedkommende Faglærere, efter Samraad
med Kandidaten.
11) Til den Kjendelse, der i Henhold til Anordningens Afsnit D. § 4 afgives om
Kandidatens praktiske Lærerdygtighed, er der af Ministeriet udfærdiget en
Formular, hvoraf trykte Exemplarer erholdes udleverede i eller tilsendte fra
Ministeriet*). Kjendelsen forsynes med samtlige Censorers Underskrifter,
saaledes at, naar der ved Skolen lindes flere Faglærere i et Fag, disse alle
medtages, og naar Hektor selv er Faglærer, en Overlærer eller anden ældre
Lærer træder i hans Sted. Det tilføjes under Underskrifterne, i hvilken
Egenskab enhver af Underskriverne er optraadt, og for Faglæreren angives
Fag og Klasse, hvori han læser. Kjendelsen udfærdiges gratis.
Det er oven for meddelt, at Ministeriet i sin Skrivelse til Konsistorium af
13 Novbr. 1883 — foruden de der allerede nævnte Punkter — havde begjæret
nærmere Erklæring om, af hvilken Universitetslærer de i Adg. 25 Oktbr. 1883
Afsnit D. § 2 foreskrevne Forelæsninger over Pædagogik med Examiuatorier og
Skriveøvelser vilde være at overtage, og fornødent Forslag i denne Henseende. I
denne Anledning uutalte det filosofiske Fakultet under 4 Febr. 1884, at medens
ingen af de to normerede Proflessorer i Filosofien havde ment at kunne overtage
disse Forelæsninger, Prof. Heegaard væsentlig paa Grund af sin Helbredstilstand,
Prof. Høffding, fordi hans øvrige Universitetsarbejde og anden videnskabelige Virk-
somhed lagde Peslag paa al hans Kraft og Tid, havde midlertidig Docent, Dr.
Kroman erklæret sig villig til under visse Hetingelser at læse over Pædagogik,
idet han derhos udtalte, at han mente at maatte anlægge Forelæsningen derover
*) Formularen lyder saaledes:
Vidnesbyrd for praktisk Lærerdygtighed.
Candidatus magisterii
har i llculiold til Anordningen af 2.">. Oktober 1883 D. § aflagt Prøve paa
Færdighed i Undervisning i
og.........................................
ved .............................................. Skole
og derved vist sig i Besiddelse af den nodvendige Lærerdygtighed for at opnaa
Ansættelse ved Statens Skoler.
................ den ............. 18 .

Forelæsninger, Øvelser og Fxamina.
55
saaledes, at han, foruden at fremhæve Hovedpunkterne af Pædagogikens Historie,
tillige lagde Vægt paa saadanne Sider af Psykologien, som kunde antages at have
Betydning i pædagogisk Henseende. For at kunne overtage disse Forelæsninger,
vilde han dog, hvis man oveidrog ham dette Arbejde, se sig nødt til at udbede
sig et Semesters Fritagelse for Forelæsninger, for at kunne faa Tid til at sætte
sig ind i den pædagogiske Literatur og danne sig et Grundlag for de nye Fore-
læsninger og Øvelser; skulde Prof. Heegaards Helbredstilstand gjøre det ønskeligt,
at han (Kroman) overtog Heegaards Del af Forelæsningerne til den filosofiske Prøve
for Universitetsaaret 1884- 85, vilde han kunne begynde de pædagogiske Fore-
læsninger i Efteraaret 1885. Fakultetet indstillede sluttelig, at det overdroges
Dr. Kroman at holde de nævnte Forelæsninger mod et Honorar af 1000 Kr. for
hvert Semester, i hvilket han holdt dem, idet det tilføjede, at det ansaa det for
tilstrækkeligt, at de holdtes hvert fjerde Semester med 4 Timer ugentlig gjennem
et Semester.
Denne Indstilling tiltraadte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af s Febr.
1884. Under 27 Marts s. A. afgik imidlertid Prof. Heegaard ved Døden, og
idet Ministeriet da under 4 Apr. næst efter begjærede Konsistoriums og det filo-
sofiske Fakultets Erklæring om Postens Besættelse paa ny, tilføjede det, at det
burde gjøres den nye Universitetslærer i Filosofi til Pligt uden særlig Godtgjo-
relse at give det i Adg. 25 Oktbr. 1883 Afsnit D. § 2 omhandlede Kursus i
Pædagogik, som de Kandidater, der havde bestaaet de ved Anordningen indførte
Examina, skulde gjennemgaa for at opnaa Ansættelse i Skoleembeder her i Landet.
I en Erklæring af 10 s. M. ytrede Fakultetet i Henhold til Udtalelser af
Prof. Høffding, med hvem ogsaa Docent Kroman var enig, at man i Stedet for
at lægge Forpligtelsen til at holde det pædagogiske Kursus som en blivende
Byrde paa det ene filosofiske Professorat, vilde gjøre rigtigere i at bestemme,
at dette Kursus for Fremtiden skulde gives, uden særlig Godtgjørelse, af en af
de til enhver Tid fungerende Universitetslærere i Filosofi, i Overensstemmelse med
den Ordning, som blev truffet om Afholdelsen af dette Kursus, saaledes at det altsaa
blev overladt vedkommende Universitetslærere efter fri Overenskomst indbyrdes at
afgjøre, hvorledes Arbejdet derved skulde fordeles mellem dem.
Konsistorium anbefalede denne Ordning i Skrivelse af 22 s. M. som fyl-
destgjørende alle berettigede Krav, og det er derefter efter Ministeriets Fore-
stilling ved kgl. Resol. af 29 Apr. 1884 bifaldet, at det gjøres de til enhver
Tid fungerende Universitetslærere i Filosofi til Pligt uden særlig Godtgjørelse
at holde de i Adg. 25 Oktbr. 1883 Afsnit D. § 2 omhandlede Forelæsninger,
Examinatorier og Skriveøvelser i Pædagogik for de Kandidater, der have bestaaet
de ved Anordningen indførte Skoleembedsexamina, i Overensstemmelse med den
Ordning, som træffes om Afholdelsen af det nævnte pædagogiske Kursus, saaledes
at det overlades de vedkommende Universitetslærere efter fri Overenskomst ind-
byrdes at afgjore, hvorledes Arbejdet derved skal fordeles mellem dem.
7. Andre Examina.
o. Juridisk Exanien jor ustuderede.
Under 15. Septbr. 1883 gjorde det juridiske Fakultet Indstilling til Ministeriet
om en Forandring i Bekj. 18. Maj 1847, idet det bemærkede følgende.
56
Universitetet 1883—1884.
Under de Forhandlinger, der førte til den kgl. Resol. 14. Maj iBekj. 18. s. M.)
1847 angaaende en Indskrænknig i den de studerende hidtil indrømmede Frihed
til gjentagne Gange at indstille sig til Euibedsexamen, udtalte det juridiske
Fakultet med Hensyn til den juridiske Examen for ustuderede, at det ikke burde
formenes nogen, som tidligere havde indstillet sig til denne Examen, paa ny at
antages dertil efter Forløbet af 1 2 Aar, og denne Anskuelse blev taget til Følge
ved den kgl. Resolution. Penne ubegrænsede Adgang til paa ny at indstille sig
til bemeldte Examen havde imidlertid vist sig at medføre store Ulemper. Til
Examensproverne indstillede sig et uforholdsmæssig stort Antal af Personer, der endnu
ikko vare tilstrækkelig forberedte til at bestaa Exiimen eller i alt Fald ikke til
at opnaa det Examensudfald, som de attraaede; der vovedes under de bestaaende
Forhold intet ved saadanne Forsøg. Af en med Fakultetets Skrivelse fulgt Liste
med Oplysninger angaaende de i Sommeren 1875 og senere afholdte Examina*)
vilde det ses, at gjennemsnitlig over lh af de Personer, der hver Gang indstillede
sig til Examen, tidligere havde indstillet sig til denne. At denne Examensexperi-
menteren medførte et overordentlig tidsrøvende og aldeles unyttigt Arbejde for
Professorer og Censorer, og derigjennem kunde blive forstyrrende for de forst
nævntes akademiske Virksomhed, var klart. Men lige saa uomtvisteligt var det,
at den omtalte Uskik maatte indvirke skadelig paa de paagjældendes Forberedelse.
Medens Fakultetet nu ganske visi var af den Anskuelse, at det ikke vilde
stemme med den her omtalte Examens Natur i al Almindelighed at foreskrive,
at de, der havde indstillet sig til denne, først paa ny kunde indstille sig til den efter
et Aars Forlob, mente det dog, at Forholdsregler over for den nuværende Tilstand
vare nodvendige, og som en Forholdsregel, der syntes egnet til at tilvejebringe
naturligere Tilstande uden at indeholde nogen Ubillighed, foreslog det, at der
•j Listen meddeles her.
	Examen.	å • -O v — "" 'a | 0 C to <	© -3 • > T3 cs c e* s, 5 © ® J 5 - < ~	Af dem, der ind- stillede sig, rejiceredes.	G3 3 - 1*8 i m S O «« £ •? W 0 æ ^ 0 ? i < .2 0	© E c ri © O © i	j e © U 3~ ; 5 S 1 es ; S-S ■c 1 Q> S	1 U © £ © 90 -T © • 0 E £ u K ■Z,~u 1 £
1870,		25	14	3	2	l	1	l
187G.	Vinteren .................	29	i	4	3			3
	Sommeren..................	33	18	3	2	1	1	1
1877,	Vinteren..................	34	12	3				
	Sommeren ...............	28	16	4	1	1		
1878,	Vinteren . .................	31	14	1				
	Sommeren.................	28	13	1	1			1
1879,		35	15	4	3			3
— ,		35	19	5	2			2
1880,		44	19	4	1	1		
— ,		43	20	2	1			1
1881,		33	17	4	1	1		
	Sommeren .................	36	16	6	4	4	1	
1882,		GO	16	14	6	3	2	3
		71	19	16	13	10	2	3
1883,		112	45	18	4	1		3
	Sommeren..............	66	49	9				
		748	329	101	| ■>*	23	7"	21
•j Listen meddeles her.
Forelæsninger, øvelser og Exaniina.
57
nægtedes Personer, som vare rejicerede ved juridisk Examen for ustuderede, Til-
ladelse til paa ny at indstille sig til bemeldte Examen førend efter et Aars For-
løb. Ved en saadan Bestemmelse vilde ventelig det overvejende Antal af util-
strækkelig forberedte Personer lade sig skræmme fra at indstille sig til Examen,
eller i alt Fald finde sig foranlediget til at forlade denne paa et saa tidligt Tids-
punkt, at Arbejdet med de skriftlige Opgavers Gjennemlæsning sparedes. Og at
paa den anden Side et halvt Aar i Almindelighed maatte antages for utilstrække-
ligt til den nødvendige Forberedelse for den, som var rejiceret, syntes særlig at
bestyrkes ved de i den fremsendte Liste indeholdte Oplysninger, som udviste, at
af de 32 Examinander, der vare rejicerede ved de i Femaaret fra Sommeren
1875 til Vinteren 1880 afholdte Examina, havde kun 4 bestaaet den næst-
følgende Examen, og af disse atter kun 2 med Karakteren Bekvem. Noget
anderledes stillede ganske vist Forholdet sig ved de senere afholdte Examina; men
paa Grund af de ved de kongelige Resolutioner af 10. Decbr. 1880 og 9. Febr
1881 fremkaldte særlige Forhold, kunde Resultaterne fra dem formentlig ikke
tjene til Grundlag for en Bedømmelse af de normale Forhold.
Efter Ministeriets Forestilling er det derefter ved kgl. Resol. af 10. Oktbr.
1883	bifaldet,
at den studerende hidtil indrømmede ubegrænsede Adgang til gjentagne
Gange at indstille sig til juridisk Examen for ustuderede, jfr. kgl. Resol. 14.
Maj 1847, bekjendtgjort under 18. s. M., indskrænkes derhen, at der nægtes
Personer, som ere faldne igjennem ved bemeldte Examen, Tilladelse til paa ny at
indstille sig til samme Examen førend efter et Aars Forløb, saaledes at denne
Bestemmelse først træder i Kraft for de Personers Vedkommende, der maatte
falde igjennem ved den Examen, som afholdes i Vinteren 1883—81.
Herom er der under 18. s. M. udgaaet Bekjendtgjørelse fra Ministeriet.
—	Ved Skrivelse af 26. Oktbr. 1883 har Ministeriet tilladt N. N., der i
Juni 1881 havde bestaaet Forberedelses Examen af lavere Grad og i Jan. 1883
juridisk Examen for ustuderede med Hovedkarakteren Ej ubekvem, paa ny at ind-
stille sig til sidst nævnte Examen paa Grundlag af Forberedelses Examen af
lavere Grad.
—	I Anledning af et Andragende fra fhv. konst. Fuldmægtig under Præsi-
dentskabet for St. Croix N. N. om Tilladelse i Henhold til Ministeriets Skrivelse
11. Decbr. 1874*), til at indstille sig tjl den juridiske Examen for ustuderede
uden forud at have bestaaet almindelig Forberedelses Examen, udtalte det juridiske
Fakultet i en Erklæring af 18. Maj 1884, at den Adkomst til at indstille sig
til den juridiske Examen for ustuderede, som Ansøgeren havde erhvervetved den
nævnte Skrivelse, formentlig fremdeles maatte bestaa, jfr. Bekj. 10. Febr. 1881
om dem, der senest i Jan 1881 havde underkastet sig Forberedelses Examen af
lavere Grad, og at Fakultetet i alt Fald maatte anbefale Ansøgeren til at er-
holde Tilladelse til at indstille sig uden at underkaste sig den nu fordrede Exa-
men, af samme Grund som tidligere, særlig, at Ansøgeren i lang Tid havde be-
klædt betroede Stillinger i det offentliges Tjeneste. Ved Skrivelse af 24. Maj
1884	meddelte Ministeriet den ansøgte Tilladelse.
*) Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 71.
Cuivtr-itets Aarbog.
58
Universitetet 1883—1884.
b. Exanicn for Tandlæger.
Ved Skrivelse af 20. Okthr. 1883 har Ministeriet, efter indhentet Erklæring
fra det lægevidenskabelige Fakultet, afslaaet, et Andragende fra N. N. om, at det
maatte tillades hans Son — som havde frekventeret 3. Klasse i en privat lærd
Skole, uden dog at have taget Examen i samme, samt siden som Privatist under-
kastet sig Proven i Afslutningsfagene ved 4. Klasses Hovedexamen i mathematisk-
natnrvidenskabelig Retning med 30 Points — at indstille sig til Tandlægeexamen,
skjont han ikke havde underkastet sig den almindelige Forberedelses Examen.
IV. Akademiske (irader.
Ved kgl. Resol. af 7. Decbr. 1883 og 8. Jan. 188 4 er det, efter Ind-
stilling fra Fakultetet og Konsistorium, blevet tilladt candu.med. & chir. Victor
Lange og H. P. Ørum at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet de til
Embedseiamen kun havde opoaaet Hovedkarakteren Haud ill. I. gr.
Ligeledes er det ved kgl. Resol. 14 Juli 1884 tilladt cand. philol. F.
Jonsson at disputere for den lilosoliske Doktorgrad, uanset, at han kun havde
opnaaet Hovedkarakteren Haud ill. til den filologisk-historiske Embedsexamen.
Samme Tilladelse er ved kgl. Resol. 11. Juni s. A. meddelt cand. jur. C.
A. Nissen, der til Embedsexamen kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud. ill.
Derimod blev hans Andragende om at lade Afhandlingen trykke paa Tysk afslaaet
ved Ministeriets Skrivelse af 14. s. M., idet Ministeriet, med Konsistorium og
Fakultetet fandt det betænkeligt ved en Dispensation i denne Henseende at skabe
et Præcedens paa et Omraade, hvor man maatte ønske at staa fuldstændig fri,
naar Sporgsmaalet om selve Principet i sin Tid skulde blive rejst.
V. Akademiske Højtideligheder.
Ved Skrivelse til Studentersangforeningens Musikdirektør af 7. Septbr.
1883 har Konsistorium efter Indstilling samtykket i, at Musikledsagelsen ved
Universitetets aarlige Fest i Anledning af Reformationens Indførelse sker ved G
Strygeinstrumenter.
VI. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. TTr3.iversitets"bi"blio-tli.eliet.
I Septbr. 1883 henvendte Rektorerne fra noglo af Landets offentlige
lærde Skoler sig til Ministeriet med Andragende om, at der maatte gjores Skridt
for at forskaffe de offentlige lærde Skoler Exemplarer af, hvad der ved de svensk-
norske Universiteter aarlig udkommer af Programmer, Aarsskrifter, Lektionsplaner,
Disputatser m. m. 1 denne Anledning begjærede Ministeriet under 19. s. M.
Oplysning af Konsistorium om, hvorledes Udvexlingen af Tryksager af den nævnte
Art for Tiden var ordnet mellem de nordiske Universiteter samt oui, i hvilket
Omfang der fra dansk Side vilde kunne ydes Gjengjæld, naar Skolerne medtoges i
Udvexlingen. Herom udtalte Universitetsbibliothokar Birket Smith sig nærmere
i Skrivelse af 20. s. M.