58
Universitetet 1883—1884.
b. Exanicn for Tandlæger.
Ved Skrivelse af 20. Okthr. 1883 har Ministeriet, efter indhentet Erklæring
fra det lægevidenskabelige Fakultet, afslaaet, et Andragende fra N. N. om, at det
maatte tillades hans Son — som havde frekventeret 3. Klasse i en privat lærd
Skole, uden dog at have taget Examen i samme, samt siden som Privatist under-
kastet sig Proven i Afslutningsfagene ved 4. Klasses Hovedexamen i mathematisk-
natnrvidenskabelig Retning med 30 Points — at indstille sig til Tandlægeexamen,
skjont han ikke havde underkastet sig den almindelige Forberedelses Examen.
IV. Akademiske (irader.
Ved kgl. Resol. af 7. Decbr. 1883 og 8. Jan. 188 4 er det, efter Ind-
stilling fra Fakultetet og Konsistorium, blevet tilladt candu.med. & chir. Victor
Lange og H. P. Ørum at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet de til
Embedseiamen kun havde opoaaet Hovedkarakteren Haud ill. I. gr.
Ligeledes er det ved kgl. Resol. 14 Juli 1884 tilladt cand. philol. F.
Jonsson at disputere for den lilosoliske Doktorgrad, uanset, at han kun havde
opnaaet Hovedkarakteren Haud ill. til den filologisk-historiske Embedsexamen.
Samme Tilladelse er ved kgl. Resol. 11. Juni s. A. meddelt cand. jur. C.
A. Nissen, der til Embedsexamen kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud. ill.
Derimod blev hans Andragende om at lade Afhandlingen trykke paa Tysk afslaaet
ved Ministeriets Skrivelse af 14. s. M., idet Ministeriet, med Konsistorium og
Fakultetet fandt det betænkeligt ved en Dispensation i denne Henseende at skabe
et Præcedens paa et Omraade, hvor man maatte ønske at staa fuldstændig fri,
naar Sporgsmaalet om selve Principet i sin Tid skulde blive rejst.
V. Akademiske Højtideligheder.
Ved Skrivelse til Studentersangforeningens Musikdirektør af 7. Septbr.
1883 har Konsistorium efter Indstilling samtykket i, at Musikledsagelsen ved
Universitetets aarlige Fest i Anledning af Reformationens Indførelse sker ved G
Strygeinstrumenter.
VI. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. TTr3.iversitets"bi"blio-tli.eliet.
I Septbr. 1883 henvendte Rektorerne fra noglo af Landets offentlige
lærde Skoler sig til Ministeriet med Andragende om, at der maatte gjores Skridt
for at forskaffe de offentlige lærde Skoler Exemplarer af, hvad der ved de svensk-
norske Universiteter aarlig udkommer af Programmer, Aarsskrifter, Lektionsplaner,
Disputatser m. m. 1 denne Anledning begjærede Ministeriet under 19. s. M.
Oplysning af Konsistorium om, hvorledes Udvexlingen af Tryksager af den nævnte
Art for Tiden var ordnet mellem de nordiske Universiteter samt oui, i hvilket
Omfang der fra dansk Side vilde kunne ydes Gjengjæld, naar Skolerne medtoges i
Udvexlingen. Herom udtalte Universitetsbibliothokar Birket Smith sig nærmere
i Skrivelse af 20. s. M.
Videnskabelige Samling-er.	59
Udvexlingen af akademiske Skrifter mellem de nordiske Universiteter, ytrede
han, foregik simpelthen saaledes, at Universitetsbibliotheket en Gang hvert Foraar
gjennem en her værende Boghandel afsendte til hvert af de tre nordiske Univer-
siteter samt til Stockholms Højskole en Pakke, indeholdende et Exemplar af hvert
af de Universitetsskrifter (Programmer, Forelæsningslister, Aarsskrifter o. s. v.)
samt Disputatser, som vare udkomne her i Løbet af det forrige (borgerlige) Aar.
Paa samme Maade modtog Bibliotheket en Gang om Aaret, dels direkte, dels
gjennem en Boghandler, Pakker af lignende Indhold fra hvert af de skandinaviske
Universiteter, hvorved dog maatte bemærkes, at norske Disputatser (der over-
hovedet forekom sjælden), ikke sendtes, da de vedkommende Doktorander ikke
havde nogen Forpligtelse til i et større Antal at afgive dem til Christiania Univer-
sitet. Hvad angik Spørgsmaalet om, i hvilket Omfang der fra dansk Side vilde
kunne ydes Gjengjæld, naar de lærde Skoler -.nedtoges i denne Udvexling, fore-
kom det ham, at dette Sporgsmaal ikke egentlig laa for, førend man havde
forvisset sig om, at de skandinaviske Universiteter vare villige til at afgive deres
Skrifter til vore lærde Skoler, hvilket vel ikke turde være saa aldeles sikkert.
Men selv om de vilde det, burde Disputatserne dog ikke komme ind under den
paatænkte Udvexling. Det var ikke længere siden end i Fjor, at det (til Dels paa
Grund af, at Bibliotheket traadte i Udvexlingsforbindelse med de franske Uni-
versiteter) blev paalagt Doktoranderne at afgive 25 Exeinplarer mere end tidligere
af deres Afhandlinger til Universitetsbibliotheket, og det turde vel være misligt
yderligere at forøge den ikke ubetydelige Byrde, som i saa Henseende hvilede
paa dem. Men skulde det alligevel anses for rigtigst engang at stille større
Krav til dem paa dette Punkt, vilde det under alle Omstændigheder være det
heldigste, om disse Fordringer stilledes, ikke til Fordel for de lærde Skoler, men
til Fordel for Universitetet selv eller Universitetsbiliotheket, idet det kunde forudses,
at Universitetsbibliotheket^ Udvexlingsforbindelser med de fremmede Universiteter
Aar for Aar vilde udvide sig. Vi havde her i Landet 14 lærde Skoler (iberegnet
Latinskolen i Reykjavik^, i Sverige fandtes, saa vidt han vidste, 33 »hogre Laroverk«,
i Norge syntes der ac være 13—14 offentlige Latinskoler. Hvis nu de svenske
Universiteter skulde afgive deres Disputatser til vore lærde Skoler, maatte vi i
hvert Fald til Gjengjæld give vore Disputatser til 14 af de svenske lærde Skoler;
men da Antallet af de svenske Disputatser (særlig for Upsalas Vedkommende)
var ikke lidet større end Antallet af de danske, var det rimeligt — hvis Sverige
i, det hele vilde gaa ind paa en Udvexling af denne Art — at der vilde blive
stillet Fordring om, at vi skulde afgive vore Disputatser til enhver af de svenske
lærde Skoler, og dette vilde altsaa blive et temmelig betydeligt Antal. Hvad
de egentlige Universitetsskrifter angik, stillede Sagen sig naturligvis anderledes, da
den forøgede Udgiftsbyrde jo for deres Vedkommende kom til at hvile paa
Universitetet selv. Det maatte dog her ikke glemmes, at naar der kun var Tale
om Universitetsskrifter, maatte ogsaa Norge og de norske Latinskoler regnes med.
Hvad Formen for den eventuelle Udvexling angik, antog han det for givet, at da
Universitetsbiliotheket i ingen Henseende vilde komme til at høste Fordel af den,
vilde det heller ikke blive paalagt Bibliotheket at besørge Udvexlingen, der jo
ikke blot vilde medføre en Del Arbejde, men fremfor alt volde en ikke ubetyde-
lig Udgift til Forsendelsesomkostninger o. lign.
8*
60
Universitetet 1883—1884.
Ved under 8. Oktbr. at indsende denne Erklæring til Ministeriet udtalte
Konsistorium, der ganske tiltraadte den, at det ikke skjennede rettere, end at en
Udvexling som den af Rektorerne antydede vanskelig vilde kunne iværksættes.
Herefter har Ministeriet under I G. s. M. meddelt disse, at det har overvejende
Betænkelighed ved at foretage Skridt i den paagjældende Retning.
— I Anledning af et Forslag fra Prof. Holm om, at der fra Universitets-
bibliotekets Side, naar Boger forlangtes tilbage, der vare udlaante til en Uni-
versitetslærer, skulde rettes det Spørgsmaal til denne, om vedkommende Bog
længere var ham nødvendig eller ikke, og at den altsaa kun kunde hjemkaldes fra
ham, saafremt han ikke behøvede den til sit Universitetsarbejde, udtalte Univer-
sitetsbibliothekar Birket Smith sig nærmere i Skrivolse til Konsistorium af 13.
Nov. 1883.
Hvad der end kunde tale for, at Universitetslærerne paa visse Punkter nød
nogen Forret med Hensyn til Benyttelsen af Universitetsbibliothekets Boger, vilde
Vedtagelsen af et Forslag som dette i flere Retninger drage saa uheldige Følger
efter sig, at man helst burde lade det falde og ligesom hidtil lade sig nøje med
den Bistand fra Bibliothekets Side, som, ogsaa under det nuværende Reglement,
kunde ydes og altid beredvillig var blevet ydet Universitetslærernes Studier.
Saaledes som Forslaget fordaa, omfattede det ikke enhver Bog, som en Universi-
tetslærer kunde faa i Sinde at laane, men kun saadanne, som han behøvede til
sit Universitetsarbejde. Afgjørelsen af, hvorvidt han virkelig behøvede den, skulde
imidlertid ligge hos ham selv, og dette vilde let medføre, at han i Regelen vilde
mene at behove en Bog til sine Forelæsninger, selv om han kun kunde bruge
dem dertil. Men dernæst blev Spørgsmaalet: til hvilken Forelæsning skulde
vedkommende bruge Bogen for at faa Ret til at beholde'den ? Var det til den, der
holdtes i det løbende Semester, eller var det til en Forelæsning, der tænktes holdt i et
kommende Semester? Hvis man slog det sidste fast, vilde det uden Tvivl meget hyp-
pig blive Tilfældet, at en Universitetslærer troede at have Ret til at beholde en Bog,
som han først agtede at bruge i en temmelig ubestemt Fremtid, og selv om man
tog en Bestemmelse om, at Tilladelsen kun skulde gjælde for en Forelæsning,
der paabegyndtes i den nærmest paafølgende Tid, vilde en saadan Bestemmelse i
Forening med den Omstændighed, at en Forelæsning jo ofte strakte sig over
mere end et Semester, aabne vedkommende Laaner en Mulighed til i et meget
langt Tidsrum at afskære enhver anden fra Brugen af et maaske overordentlig
vigtigt Værk. Men hertil kom endnu, at der jo i Regelen ingenlunde blot vilde
blive Tale om en enkelt Bog for hver enkelt Universitetslærer. Enhver Fore-
læsning udkrævede selvfølgelig Benyttelsen og til Dels Laanet af et betydeligt
literært Apparat, og først ved at tænke sig enhver Universitetslærer siddende
inde med et større eller mindre Parti af laante Bøger, som til Dels maatte an-
tages at hore til de vigtigste i hans Fag, vilde man kunne danne sig en Fore-
stilling om, hvilket overordentlig stort Antal af betydelige Skrifter, der for lang
Tid vilde kunne komme helt ud af Cirkulation, hvis det nævnte Forslag gik
igjennem. — — — — —
Forslaget havde til Hensigt at sikre Universitetslærerne en uforstyrret Be-
nyttelse af de Boger, de brugte til deres Universitetsarbejde. Men naar nu en
Universitetslærer havde nodvendig Brug for en Bog eller for Boger, som en an-
Videnskabelige Samlinger.	61
den Universitetslærer i Forvejen havde laant? Man vilde maaske gjøre gjældende,
at Retten maatte være hos den, aer var kommet først. Den formelle Ret, ganske
vist. Men hvorledes skulde Hensigten med Forslaget opnaas, naar den formelle
Ret kunde avtorisere en Universitetslærer til i lang Tid at unddrage en af sine
Kolleger en Bog, der maaske var denne ligefrem uundværlig til hans Forelæs-
ninger, medens den for ham selv maaske kun var af ganske underordnet Betyd-
ning? Det vilde i et saadant Tilfælde være heldigst for den Universitetslærer,
der var kommet sidst, at der — saaledes som nu — var fastsat en bestemt, kort
Termin, efter hvis Udløb han kunde være sikker paa at komme i retmæssig Be-
siddelse af Bogen. Efter al Rimelighed vilde Kollisioner mellem Universitets-
lærere indbyrdes dog forholdsvis sjældnere indtræffe; men derimod vilde, hvis
Forslaget vedtoges, Kollisioner mellem Universitetslærere og Ikke-Universitets-
lærere blive meget hyppige. Og i saadanne Tilfælde vilde man da formodentlig
fra Universitetets Side være tilbøjelig til at betragte det som selvfølgeligt, at
Professorerne gik først, idet man vilde mene at finde en Støtte herfor i Biblio-
thekets oprindelige Bestemmelse og i den Omstændighed, at Bibliothekets Ud-
gifter for en stor Del afholdes af Universitetets Formue. Vel skyldtes der Uni-
versitetslærerne et betydeligt Hensyn fra Bibliothekets Side; men han maatte til-
lige hævde, at der ogsaa altid var vist dem et saadant Hensyn, hvad han nær-
mere paaviste. Ud over dette burde man næppe gaa, og hvad særlig angik et
Forslag som det foreliggende, der tilsigtede en betyde ig Indskrænkning i det
store Publikums, gjennem lange Tider hævdede Benyttelse af Bibliotheket, nærede
han endog nogen Tvivl om, at man kunde forsvare det ved en Henvisning til den
historiske Udvikling. Thi vistnok var Bibliotheket fra Begyndelsen af særlig be-
stemt for Universitetslærernes (og de studerendes) Arbejde, men forskjellige Om-
stændigheder syntes afgjort at tyde paa, at denne oprindelige Bestemmelse i
Tidernes Løb maatte være undergaaet en betydelig Modifikation. I saa Hen-
seende mindede han først om, at der alt i fiere Menneskealdere havde fundet en
tvungen Aflevering Sted til Bibliotheket af alt, hvad der blev trykt paa Dansk.
Men Beslutningen derom var ganske sikkert taget uden mindste Hensyn til sær-
lig at fremhjælpe Universitetslærernes Studier; den var taget for at sikre sig, at
den danske Literatur, hvis en Ulykke ramte det kgl. Bibliothek, kunde være be-
varet paa et Sted til, og rimeligvis ogsaa for, at det større Publikum paa mere
end et Sted kunde faa Adgang til den Ogsaa om visse, med Universitetsbiblio-
theket forenede større Bogsamlinger, og om visse til Bibliotheket knyttede Le-
gater maatte det antages, at man ikke ved deres Overdragelse havde tænkt særlig
paa Universitetslærerne. Saaledes var den Classenske Bogsamling og det dertil
knyttede store Legat ('2400 Kr. om Aaret) uden Tvivl skjænket i den Tanke,
at Bogsamlingen skulde være tilgængelig for det samme Publikum, som hidtil
havde benyttet den, og paa de samme Betingelser. Det samme gjaldt formodent-
lig om den polytekniske Bogsamling med tilhørende Legat (800 Kr. om Aaret) ;
men i ethvert Fald gjaldt det sikkert om Pastoralseminariets Bogsamling, lige-
som det ogsaa maatte betragtes som afgjort, at de Eibeschiitzske Legater (600
Kr. om Aaret) ingenlunde fortrinsvis vare skjænkede med Professorernes Studier
for øje. Disse Kjendsgjerninger talte stærkt for, at Publikum havde en ikke
ganske ringe Ret over for Universitetslærerne med Hensyn til Bibliothekets Be-
62
Universitetet 1883—1884.
nytlclse. Og kunde Publikum end ikke selv dokumentere en saadan Ret, var det
i ethvert Fald i Løbet af mange Aar praktisk blevet saa indøvet i Hævdelsen af
den, at han ausaa det for ligefrem farligt for Universitetet selv og for Iiiblio-
theket, særlig med Hensyn til fremtidige Bevillinger, nu at indfore en Bestem-
melse, der vilde stille Universitetslærerne som en særlig privilegeret Klasse over
for alle andre. Men selv ganske bortset fra Retssporgsmaalet burde der under
alle Omstændigheder tages et betydeligt Billighedsheusyn til de Videnskabsmænd,
som stodo uden for Universitetslærernes Kreds, og som her vare særdeles mange,
fordi Universitetet var knyttet til Hovedstaden og ikke, som for det meste var
Tilfældet i Udlandet, henlagt til en ubetydelig Provinsby. At henvise disse Vi-
denskabsmænd t'l det store kgl. Bibliothek, \ildo i mange Tilfælde være uden Be-
tydning, fordi de samme Bøger naturligvis ingenlunde altid fandtes paa begge
Steder.
Alt i alt vilde det saaledes ubetinget være det bedste for alle Parter, om
Forslaget ikke gik igjeunem. Hvis man imidlertid vilde gjore en Forandring i
det gjældende Udlaansregloment til Fordel for Universitetslærerne, tilraadede han
indstændig, at Forandringen blev saa lempelig som mulig, saa at Retten til at
beholde Boger ud over den nu fastsatte Termin kun tilstodes for et vist be-
grænset Antal Bøger og en vis begrænset Tid, og overhovedet altid betragtedes
ikke som Regel, men som Undtagelse.
Herefter har Konsistorium under 13. Dec. 188 i tilkjendegivet Universitets-
bibliothekaren, at Bestemmelsen i Regi. 28. Oktbr. 1861 § G om, at ingen er
berettiget til at beholde de laante Bøger længere end en Maaned, dog kun bliver
at anvende med det Forbehold, at en Bog ikke kan forlanges tilbageleveret fra
en Universitetslærer, som, uaar den afkræves ham, erklærer, at han nødvendig
behøver deus fortsatte Brug til sine Forelæsninger.
— Efter en af Konsistorium anbefalet Indstilling fra Universitetsbibliothekar
Birket Smith har Ministeriet under 20. Oktbr. 1883 bifaldet, at et i Universi-
tetsbibliotheket værende sjældent, men defekt Exemplar af den svenske Digter
Stjernhjelms Digt »Herkules« overlades til det kgl. Bibliothek i Stockholm, mod
at der ydes Universitetsbibliotheket som Vederlag: en fuldstændig og bedre Ud-
gave af samme Digt, et Exemplar af et Fotolithografi af den ældste i Sverige
trykte Bog Dialogus ereaturarum moralisatus 1483, to danske Forordninger fra
l(jl 7 og 1619 i Folio, et Brudstykke af en hidtil ukjendt dansk Psalmebog fra
1553 samt et Brudstykke af et dansk opbyggeligt Skrift fra det 10. Aarliundrede
af Hans Christensen Sthen.
S. IDet zoologiske Muspum-
Efter at Prof. Schiedte, Inspektor for Museets 3. Afdeling, i Jan. 18.84 var
blevet angrebet af en haaidnakket Underlivssygdom, blev det, efter hans af Mu-
seumsraadet og Konsistorium anbefalede Andragende, ved Ministeriets Skrivelse
af 0. Febr. s. A bifaldet, at der tilstodes ham Fritagelse i 2 Aar for hans
daglige Museumsarbcjde, dog saaledes, at han vedblev at være Medlem af Muse-
umsraadet og altsaa deltog i Museets almindelige Bestyrelse samt. at det over-
droges Dr phil. H. J. Hansen i det nævnte Tidsrum at udføre de Inspektoren
Videnskabelige Samlinger.
63
paahvilende Arbejder inden for Afdelingen — Afgivelse af den aarlige Indberet-
ning og Besørgelse af Afdelingens Regnskabsvæsen derunder indbefattet — og
udøve Tilsynet med denne, dog saaledes, at han i Sager, der gik ud over den
daglige Forretningsgang, vilde have at søge Raad og Oplysning hos Professor
Schiødte.
Under 22. April s. A. afgik Prof. Schiødte ved Døden, og efter Museums-
raadets Indstilling blev det da ved Ministeriets Skrivelse af 15. Maj s. A. bifaldet,
at Dr. phil. Hansen midlertidig maatte overtage Inspektionsforretningerne, indtil
Inspektorembedet paa ny blev besat, saaledes at der som Godtgjørelse herfor til-
lagdes ham maanedlig fra d. 1. Maj at regne Vi 2 af den for anden Inspektor
normerede Begyndelseslønning af 2000 Kr. aarlig.
VII. Det akademiske Legat- og- Stipendievæseii.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1883—84 er der tilkommet tvende nye Legater, Pa-
stor Lauritz H. Schmidts Legat og Professor C. Hermansens og Hustrus Legat,
af hvilke det sidste dog først senere træder i Kraft.
a. Pastor Lauritz H. Schmidts Legat for en theologisk studerende
ved Kjøbenhavns Universitet. Fundatsen, der under 23. Febr. 1884 ad manda-
tum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
Fundats.
for Pastor Lauritz H. Schmidts Legat for en theologisk studerende ved
Kjøbenhavns Universitet.
1.	Legatets Formue bestaar af 2,500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede
Kroner i 4 pCt. Obligationer, udstedte af Kreditforeningen af Grundejere i
de danske Ostifter, -Ide Serie.
Denne Kapital er tilvejebragt ved en af mig suppleret Sum, som 2den
Juledag- 188a blev overleveret mig af mine Venner til Erindring 0111 min
25aarige Virksomhed som Præst i Kjøbenhavn.
2.	Som et Bevis paa min Taknemmelighed mod det theologiske Fakultet har
jeg skjænket dette den fornævnte Kapital til Anvendelse paa den neden
for i § 4 anførte Maade
3.	Det theologiske Fakultet skal bestandig være Legatets Bestyrelse.
4.	Renterne af Kapitalen tildeles i hver II. Juni og hver 11. December Ter-
min, forste Gang i 11. Juni Termin d. A , en tra ngende theologisk Student,
som er dimitteret fra en Skole i Kjøbenhavn, helst i de første Aar af hans
Studietid, inden han kan opnaa Understøttelse af Regensen eller af andre
Legater.
Den, hvem Legatet tildeles, bør være en saadan, som giver gode For-
haabninger om at kunne blive til Gavn for vor Kirke.
Legatet kan oppebæres af den samme i flere Aar, dog ikke længere, end
til han er blevet Kandidat.
Kjebenhavn, d. 5te Februar 1884.
Lauritz H. Schmidt,
res. Kapellan ved Helligaandskirken,