Videnskabelige Samlinger. 63 paahvilende Arbejder inden for Afdelingen — Afgivelse af den aarlige Indberet- ning og Besørgelse af Afdelingens Regnskabsvæsen derunder indbefattet — og udøve Tilsynet med denne, dog saaledes, at han i Sager, der gik ud over den daglige Forretningsgang, vilde have at søge Raad og Oplysning hos Professor Schiødte. Under 22. April s. A. afgik Prof. Schiødte ved Døden, og efter Museums- raadets Indstilling blev det da ved Ministeriets Skrivelse af 15. Maj s. A. bifaldet, at Dr. phil. Hansen midlertidig maatte overtage Inspektionsforretningerne, indtil Inspektorembedet paa ny blev besat, saaledes at der som Godtgjørelse herfor til- lagdes ham maanedlig fra d. 1. Maj at regne Vi 2 af den for anden Inspektor normerede Begyndelseslønning af 2000 Kr. aarlig. VII. Det akademiske Legat- og- Stipendievæseii. 1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet. I det akademiske Aar 1883—84 er der tilkommet tvende nye Legater, Pa- stor Lauritz H. Schmidts Legat og Professor C. Hermansens og Hustrus Legat, af hvilke det sidste dog først senere træder i Kraft. a. Pastor Lauritz H. Schmidts Legat for en theologisk studerende ved Kjøbenhavns Universitet. Fundatsen, der under 23. Febr. 1884 ad manda- tum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes: Fundats. for Pastor Lauritz H. Schmidts Legat for en theologisk studerende ved Kjøbenhavns Universitet. 1. Legatets Formue bestaar af 2,500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede Kroner i 4 pCt. Obligationer, udstedte af Kreditforeningen af Grundejere i de danske Ostifter, -Ide Serie. Denne Kapital er tilvejebragt ved en af mig suppleret Sum, som 2den Juledag- 188a blev overleveret mig af mine Venner til Erindring 0111 min 25aarige Virksomhed som Præst i Kjøbenhavn. 2. Som et Bevis paa min Taknemmelighed mod det theologiske Fakultet har jeg skjænket dette den fornævnte Kapital til Anvendelse paa den neden for i § 4 anførte Maade 3. Det theologiske Fakultet skal bestandig være Legatets Bestyrelse. 4. Renterne af Kapitalen tildeles i hver II. Juni og hver 11. December Ter- min, forste Gang i 11. Juni Termin d. A , en tra ngende theologisk Student, som er dimitteret fra en Skole i Kjøbenhavn, helst i de første Aar af hans Studietid, inden han kan opnaa Understøttelse af Regensen eller af andre Legater. Den, hvem Legatet tildeles, bør være en saadan, som giver gode For- haabninger om at kunne blive til Gavn for vor Kirke. Legatet kan oppebæres af den samme i flere Aar, dog ikke længere, end til han er blevet Kandidat. Kjebenhavn, d. 5te Februar 1884. Lauritz H. Schmidt, res. Kapellan ved Helligaandskirken, 64 Universitetet 1883 —1884. Tillægsbestemmelse. Til § 3 fojes: »dog saaledes, at Midlernes Forvaltning sker ved Universi- tetskvæsturen. Legatet behandles som en for sig bestaaende, selvstændig For- mue, men for øvrigt efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legat- midler. Regnskabet aflægges af Fakultetets Dekanus«. 13. Februar 1884. Lauritz H. Schmidt. res Kapellan ved Helligaandskirken. b. Professor D r. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel Kirstine Margrete Hermansen, født Sechers Legat til Enker efter Universitetslærere og til theobgiske studerende ved Kjøbenhavns Universitet. Fundatsen, der under 7. Febr. 1884 ad mandatum er forsynet med kgl. Stad- fæstelse, lyder saaledes : I Henhold til Restemmelse i det af Professor ved Kjøbenhavns Universitet, Pr. theol. Christen Hermansen og Hustru Edel Kirstine Margrete Hermansen, født Secher, den 27. Juni Ib7y oprettede Testamente, fastsætte vi undertegnede, Professor ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. theol. F. K. Nielsen og Højesterets- advokat S. S. Nellemann herved, under Forbehold af allerhøjeste Stadfæstelse, følgeude Fundats for »Professor, Dr. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel Kirstine Margrete Hermansen, født Sechers Legat« til Enker efter Universitetslærere og til theolo- giske Studenter ved Kjøbenhavns Universitet. 1. Legatet, der er stiftet ved Professor, Dr. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel Kirstine Margrete Hermansen, født Sechers, Testamente af 27. Juni 1879, bærer Navn af »Professor, Dr. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel Kirstine Margrete Hermansen, født Sechers Legat«. 2. Lepatkapitalen er 60,000 Kr., der vil blive udlagt Legatet i Professor, Dr. theol C. Hermansens og Hustrus Dødsbo i følgende, paa 41/-2 pCt. aarlig Rente lydende Prioritets Obligationer med paalobne Renter fra d. II. Juni 1883: Panteobligation fra Gaardmand Ebbe Nielsen af Kasteløv af 9. Januar 1883, tinglæst d. 17. s M., paa ..................................................14,000 Kr. Panteobligation fra Gaardejer Niels Thomas Petersen Bjerresgaard af Eltang, af 9. Januar 1883, tinglæst d. 11. s M, paa............15,000 — Panteobligation fra Gaardejer Hans Larsen af Remkolde af 5. Fe- bruar 1883, tinglæst d. 14. s. M., paa................................16,000 — Panteobligation fra Gaardfjer Ole Nielsen af Kulby af 8. Juni 1883, tinglæst 21. s. M., paa ............................................................10,000 — og Panteobligation fra samme af s. D., tinglæst s. D , paa ..............5,000 — Obligationerne indleveres til Kjøbenhavns Overformynderi og blive beroende der, saa længe der tilkommer de neden for nævnte Personer Rentenydelse af dem. Enhver af de udlagte Obligationer forsynes med Paategning om. hvem der strax eller eventuelt skal nyde Renter af samme, og naar vedkommende Rentenydere ere afgaaede ved Dødeu, udleveres de paagjældende Obligationer til Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet. 3. Saa længe Obligationerne bero i Overformynderiet, forholdes der paa følgende Maade med de af dem faldende Renter, der, saa længe Kapitalen for- rentes med 4''i pCt, ville udgjøre ......................................................2,70 » Kr. Til Frøken Caroline Frederikke Jessine Leemejer udbetales der aarlig, saa længe hun lever, det hende ved Fundatorernes Testamente At overføre 2,700 Kr. Legat- og Stipendievæsen. 65 Overfort 2,700 Kr. tillagte Legat 2,000 Kr. Til Inspektør Jørgen Frederik Leemejer udbetales der aarlig, saa længe han lever, af det ham ved Fundatorernes Testamente tillagte Legat paa 600 Kr. et Beløb af 400 Kr. 2,400 Kr. Af den Del af de aarlige Renter, som overstiger 2,400 Kr., altsaa saa længe Kapitalen forrentes med 4V2 pCt. p. a. og samtlige Obligationer endnu bero i Overformynderiet ........ 300 Kr. aarlig, afholdes først det Overformynderiet tilkommende Gebyr for Administratio- nen af Legatkapitalen, og end videre det Overformynderiet tilkommende Gebyr for Administrationen af de andre Kapitaler, som i Henhold til Fundatorernes Testa- mente indsættes i Overformynderiet, for saa vidt saadant Gebyr ikke maatte kunne afholdes af Renterne af vedkommende Kapitaler uden at berøve Rentenyderne noget af den dem af Fundatorerne tilsagte Renteindtægt. Restbeløbet oplægges af Overformynderiet og udbetales tillige med paaløbne Renter til Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet, naar samtlige Rentenydere ere afgaaede ved Døden. Naar nogen af de oven nævnte 2 Rentenydere afgaar ved Døden, skal den hende eller ham tillagte Renteandel for Fremtiden fra Dødsdagen at regne til- falde den afdødes Søskende til lige Deling i deres Livstid, i hvilken Henseende bemærkes, at der foruden de oven for nævnte endnu er to Søskende, nemlig Frø- ken Metty Dorthea Leemejer og Frøken Anna Marie Margrethe Leemejer, hvem der ved Fundatorernes Testamente er tillagt hver en livsvarig Rentenydelse af 600 Kr., der afholdes af Renterne af de andre af Fundatorerne stiftede Legater. Dog skal det i Følge Testamentets Bestemmelse iagttages, at ingen af de 4 Søskende ved Søskendes Dødsfald maa erholde mere af Renterne end 600 Kr. aarlig ud over de oven nævnte, for dem bestemte Beløb. Naar altsaa Frøken Caroline Leemejer afgaar ved Døden, vil der, fra hendes Dødsdag at regne, af de hende tillagte Renter af nærværende Legats Kapital være at udbetale 600 Kr. aarlig til hver af hendes da levende Søskende i deres Livstid, hvis de paa den Tid, da hun afgaar ved Døden, ikke nyde mere af Renterne af de af Fundatorerne stiftede Legater end 600 Kr. aarlig hver, men i modsat Fald et saa meget mindre Beløb, som der allerede maatte være tilfaldet dem af de nævnte Legatrenter ved Søskendes Død, altsaa intet, hvis ikkun 1 af hendes Søskende er i Live ved hendes dødelige Afgang, og han eller hun allerede ved sine andre Søskendes Død har opnaaet en Rentenydelse af i alt 1200 Kr. Naar Inspektør J. F. Leemejer afgaar ved Døden, tilfalde ligeledes de ham af nærværende Legats Kapital til- lagte Renter fra hans Dødsdag at regne hans ved hans Død levende Søskende til lige Deling for deres Livstid, dog kun for saa vidt det behøves, for at de hver kunne faa indtil 600 Kr. aarlig ud over de oven nævnte, for dem ved Fun- datorernes Testamente bestemte Beløb, saa at altsaa ingen Del af de ham til- lagte Renter bliver at udbetale hans Søskende, hvis enten Frøken Caroline Lee- mejer eller begge hans 2 andre Søskende ere afgaaede ved Døden før hans Død, og den eller de overlevende saaledes have erholdt det fulde, vedkommende til- kommende Tillæg til den oprindelige Renteintægt. De Rentenyderne tilfaldende Renter udbetales dem i hvert Aars 11. Juni og 11. Decbr. Termin, hver Gang for den da forløbne Tid, første Gang i 11. Decbr. Termin 1883 for det da forløbne Halvaar; de maa kun udbetales mod egenhændig Kvittering af Rentenyderne selv eller af dem, hvem disse — for 1 Termin ad Gangen - - maatte meddele behørig, af 2 Vitterlighedsvidner attesteret Fuldmagt, og Renterne skulle ikke kunne gjøres Gjenstand for Arrest, Beslag, Exekution eller anden Retsforfølgning af Rentenydernes Kreditorer, ikke heller skulle de kunne inddrages i Rentenydernes Konkursboer. Naar nogen af Rentenyderne afgaar ved Doden, skal den Del af de ham Universitets Aal-Oog G6 Universitetet 1883—1884. eller liende hidtil tilfaldne Renter, som ikke efter de oven staaende Bestemmelser skal tilfalde hans eller hendes Søskende, udbetales af Overformynderiet til An- vendelse efter de neden anførte Regler til Konsistorium ved Kjøbenhavns Uni- versitet i hver af de halvaarlige Terminer, indtil Obligationerne kunne udleveres til Konsistorium, hvilket skal ske efterhaanden som den paa dem hvilende Be- hæftelse bortfalder ved Rentenydernes Død. 4. Naar nogen af de til Legatet udlagte Prioritets Obligationer skulde blive indfriet, skal Kapitalen, hvad enten det sker, medens Værdipapirerne endnu bero i Overformynderiet, eller efter at de ere udgaaede derfra, altid anbringes enten i andre Prioritets Obligationer, soiu opfylde Forskrifterne om Anbringelse af umyn- diges Midler, eller i danske Statsobligationer, eller i danske Kreditforenings Obli- gationer Paa samme Maade aubringes — saa vidt muligt — det kontante Renteoverskud, som maatte blive opsamlet, medens Legatets Kapital indestaar i Overformynderiet. Samtlige Legatet tilhørende Værdipapirer skulle altid lyde paa eller have Paategning om, eller for saa vidt de maatte være Statsobligationer, indskrives som tilhorende Legatet. Efterhaanden som Legatets Værdipapirer udgaa af Overfor- mynderiet, skulle de forsynes med Paategning af Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet om, at der ikke kan disponeres over dem uden Ministeriets Samtykke, og Værdipapirer, som senere maatte erhverves for Legatet, skulle for- synes med en lignende Paategning. 5. Legatet skal altid bestyres af Konsistorium ved Kjøbenhavns Universi- tet, selvfølgelig saaledes, at dets Kapitalformue, der, efterhaanden som den stilles til Legatets Disposition, afgives til Kvæsturen, altid holdes uden for Universitetets egen Formue. Konsistorium udnævner, saa snart Legatkapitalen eller en Del af samme er stillet til Disposition, eller der dog udbetales Renter af Overformynderiet til Kon- sistorium, en af Professorerne i det theologiske Fakultet til som Eforus at føre Tilsyn med Legatet, og sørge for Anvendelsen af Renterne, hvilke af Kvæstureu udbetales til ham efter de neden for anførte Bestemmelser. Eforus fører en af Konsistorium avtoriseret Protokol, og aflægger aarligt Regnskab, som revideres og decideres ligesom Universitetets øvrige Legatregnskaber. f>. De til Dispositiou værende aarlige Renter af Legatets Kapital, altsaa, naar samtlige Rentenydere ere afgaaede ved Døden, Renterne af de Legatet af Fundatorerne tillagte 60,000 Kr. og af det Beløb, der maatte være oplagt, medens Kapitalen indestaar i Overformynderiet, anvendes, efter Fradrag af de sædvanlige Administrations Omkostninger, og 50 Kr., der aarlig tilfalde Eforus saaledes, at en Tredjedel benyttes til Understøttelse af trængende og værdige Enker efter Uni- versitetslærere ved Kjøbenhavns Universitet, og to Tredjedele til Understøttelse for trængende og værdige Studenter ved Universitetets theologiske Fakultet. 7. Med Hensyn til den Enker efter Universitetslærere tillagte Rentenydelse bestemmes det, at saa vel Enker efter Universitetslærere i normerede Pladser som Euker efter extraordinære Docenter kunne faa Adgang til Rentenydelseu; at der, hver Gang en Portion af Legatet skal bortgives, skal ske Bekjendt- gjorelse derom, dels ved Opslag paa Universitetet, dels ved Avertissement i Berlingske Tideude med 4 Ugers Frist til Indgivelse af Ansøguiug; at Legatet bortgives af Konsistorium; at den Enke, som en Gang har erholdt en Legatportion, beholder samme sin Livstid, uden at behøve at indgive ny Ansøgning, forudsat, at hun vedbliver at være Enke, men at Koiisistorium dog skal kunne bestemme, al en Enke, hvem der er tillagt en Legatportion, skal miste den, naar hun efter Konsi- storiums Skjøu maa antages ikke længere at være trængende eller værdig til at nyde Legatet; at der, saa længe Legatet kun har Disposition over en Del af Renterne af den samme tillagte Kapital, kun uddeles Portioner paa fulde 200 Kr. hver, saa at et Rentebeløb, der ikke udgjør 200 Kr., saa vel som det Beløb, der, efter at en eller flere Portioner ere uddelte, maatte blive tilovers, ikko ud- Legat- og Stipendievæsen. 67 deles, men oplægges til Forøgelse af den Del af Legatets Kapital der skal komme Universitetslæreres Enker til gode, men at samtlige til Anvendelse i det her omhandlede øjemed bestemte Renter skulle uddeles aarlig i 4 lige store Portioner, saa snart Legatet har faaet Raadighed over Renterne af hele sin Kapital; at ingen Enke ordentligvis kan nyde mere end 1 Portion af Legatet, men at Undtagelse fra denne Regel dog kan gjores, naar der ikke melder sig nogen, efter Konsistoriums Skjøn trængende og værdig Ansøgerinde til en ledig Legatportion, idet denne da midlertidig eller for Livstid kan tillægges en af de Enker, som allerede nyde godt af Legatet, dog at ingen Enke maa nyde mere end 2 Portioner — og at dersom det skulde vise sig, at en ledig Legatportion i noget Aar ikke skulde kunne finde Anvendelse overensstemmende med Legatets Formaal og de oven staaende Regler, skal Beløbet for dette Aar henlægges til For- øgelse af den Del af Legatets Kapital, hvis Renter skulle anvendes til Fordel for Universitetslæreres Enker, og Bekjendtgjørelse udstedes næste Aar igjen om den ledige Legatportion. 8. Med Hensyn til den Del af Legatet, der skal yde Understøttelse til trængende og værdige Studenter ved Kjøbenhavns Universitets theologiske Fakul- tet, fastsættes følgende Bestemmelser: at kun flittige, trængende og værdige Studenter, som efter Forberedelse i en lærd Skole have taget Adgangsesamen til Universitetet med første Karakter, og i et Aar have studeret og fremdeles studere Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, have Adgang til Nydelse af Legatet; at Legatet ikke kan nydes sammen med Kommunitetet eller J. L. Smiths Sti- pendium ; at Legatet bortgives af Konsistorium efter det theologiske Fakultets Indstilling"; at Konsistorium bestemmer, hvor mange og hvor store Portioner der skal ud- deles, saa længe Legatet kun har Dispositionsret over en Del af Renterne af den samme tillagte Kapital, men at samtlige til Anvendelse i det her omhandlede øjemed bestemte Renter, saa snart Legatet har faaet Raadighed over alle Renterne af Kapitalen, skulle uddeles aarlig i 2 Terminer i 8 lige store Portioner til theologiske Studenter, saaledes at Legatportionerne af vedkommende nydes i en Tid af indtil 4 Aar, hvorved bemærkes, at de kunne nydes indtil V2 Aar, efter at den theologiske Embedsesamen er tilendebragt, naar den Tid, for hvilken Legatet er tildelt, endnu ikke er udløbet; at theologiske Studenter, som nedstamme fra Professor, Dr. theol. Christen Hermansens og Hustrus Forældre, og Sønner af Professorer og extraordi- nære Docenter ved Kjøbenhavns Universitet, have Fortrinsret til at erholde Portioner af Legatet, naar de opfylde de oven nævnte Betingelser; at de Krav, som Faderens Livsstilling fører med sig, skulle tages med i Be- tragtning ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om en Ansøgers pekuniære Trang; at ingen Student kan nyde mere end 1 Portion af Legatet og at Bekjendtgjørelse om ledige Portioner af Legatet foregaar ved Opslag paa . Universitetet. 9. Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne vedtages af Kon- sistorium, men blive kun gyldige, naar de forsynes med kongelig Stadfæstelse. Dog skal der ikke kunne vedtages eller meddeles Stadfæstelse paa nogen Bestem- melse, hvorved Legatets Navn eller dets Formaal, at yde Understøttelse til Enker efter Universitetslærere og til theologiske Studenter, forandres. Kjøbenhavn den 9de November 1883. Fredrik Nielsen. S. Nellemann. 2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for s Legaterne eller nærmere Regler for disse. Yed Fundatsen for J. N. Madvigs Legat (Aarb. f. 1879—80 S. 910) er det bestemt, at der i de første Aar kun udbetales Rente af 10,000 Kr., hvor- 9* 68 Universitetet 1883—1884. imod den hele Rente bliver at udbetale fra det Øjeblik, da den i Kvæsturen ind- betalte Kapital, 10,400 Kr. i kgl. Obligationer og 116 Kr. 50 O. i Kontant, ved Indkjob af en kgl. Obligation paa 200 Kr., er voxet til 10,600 Kr. i kgl. Obli- gationer. I Decbr Termin 1883 naaede Legatet denne Størrelse, og den fulde Rentø blev derfor udbetalt Legatets Eforus første Gang i 11. Juni 1884 til lige Deling mellem Fundators tvende Døtre. 3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. Ved Skrivelso af 24. Novbr. 1883 til Kforus for Meyers Legat har Kon- sistorium tilladt , at cand. mag. N. N. efter aflagt Kouferens vedblivende maa nyde nævnte Legat i den Tid, for hvilken han er udnævnt, uaar han i hver Ter- min fremlægger Attest om sine fortsatte Studier Efter Indstilling fra'Eforus for E lers' Hejsestipendium har Konsistorium under 11. Jan 1884 bifaldet, at Dr. med. Bondesen, hvem Stipendiet i Konsi- storiums Mode d. 5. s. M. var tildelt, maatte nyde Lodden for Decbr. Termin 1883 og Juni Termin 1884, uanset, at han forst ved Udgangen af Avgust Maaned s. A. vilde kunne tiltræde sin Rejse. Konsistorium har derhos anmodet Eforus om midlertidig at tage Beløbene i Forvaring og først udbetale dem, naar Stipendiaten kunde tiltræde sin Rejse. 4 De med Universitetet forbundne Kollegier Efter Indstilling fra Eforus for Elers Kollegium har Konsistorium un- der 23 Novbr. 1883 bifaldet, at fra 1. Decbr. s. A. Alumnernes Stipendium inddrages, med Undtagelse af det den ældste juridiske Alumnus tillagte Uldallske Legat, at fra s. D. de stipendielose Kontubernalpladser stilles under lige Vilkaar med Alumnuspladserne, dog at det Uldallske Legat, som hidtil, tilfalder en Alum- nus , hvorimod ludehaverne af de stipendielose Enepladser ma,.uedlig erlægge 5 Kr. til Kollegiets Kasse, at Kollegiets Portner lønnes af Kollegiets Kasse med 450 Kr. halvaarlig, foruden 10 Kr. halvaarlig til Redskab, hvilke Beløb udbetales ham ved hvert Halvaars Slutning af Eforus, at Kollegiets Karl lønnes af Kollegiets Kasse med 31 Kr. maanedlig, hvilket Beløb ved hver Maaneds Slutning udbetales ham af Kollegiets Inspektor, at der til Kollegiets Læsestue ligeledes af Kollegiets Kasse ved Begyndelsen af hvert Fjerdingaar udbetales af Eforus 60 Kr., at der aflægges særligt Regnskab for Decbr. Maaned s. A., og at de føl- gende Regnskaber som sædvanlig slutte sig til Kalenderaaret, samt at der af Legaternes Overskudsfond aarlig ydes Kollegiets Kasse et Tilskud af 180 Kr. 5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. Da det var kommet til Ministeriets Ki.ndskab, at der i April 1883 var holdt Legat- og Stipendievæsen. 69 et politisk Mede paa Regensen, til hvilket en bekjendt Folketingsmand var blevet indbudt, begjærede det under 26. s. M. gjennem Konsistorium en bestemt Ud- talelse af Regensprovsten om, med hvilken Ret denne havde givet Tilladelse til, at et saadant Møde der holdtes. I en under 29. s. M. afgivet Erklæring udtalte Regensprovsten, Prof. Ussing, at der i de sidste 3 Aar af og til var holdt Foredrag paa Regensens Læsestue, snart af Regensianere, snart af Mænd uden for Regensen (saaledes Pastor Hostrup, Dr. phil. Schandorph). I det foreliggende Tilfælde drejede det sig om, at en Re- gensianer skulde holde et Foredrag over det forenede Venstres Program, og da mail paa Regensen ønskede, at en bekjendt Folketingsmand af Venstre skulde indbydes, havde han (Regensprovsten) meddelt Tilladelse hertil. Idet lian nærmere gjorde Rede for selve Mødets Karakter, ytrede han, at det i Virkeligheden ikke var andet end en almindelig Foredrags- eller Diskussionsaften, hvortil, paa Grund af det valgte Æmne, en Fremmed, der antoges for særlig sagkyndig, var indbudt. Det var en i en bestemt begrænset Kreds og inden for private Vægge foretaget theoretisk Drøf- telse af politiske Spørgsmaal, uden den fjærneste Tanke om , at Forhandlingerne skulde kunne sluttes med en Afstemning eller en Fællesudtalelse af nogen som helst Art, eller overhovedet lede til noget praktisk Resultat. Stipendiebestyrelsen indsendte under 9. Maj denne Erklæring til Konsisto- rium med følgende Bemærkninger: Forholdsreglerne af 8. Sept. 1880 *) om- talte ikke Sammenkomster paa Regensen, der havde Foredrag, almindelig Diskus- sion, Oplæsning eller desl. til Gjenstand. Af Forhold, der vedkom det egentlige Samliv paa Regenseu, omtaltes kun : 1) Læseindretningens Benyttelse, se § 13 ; denne var efter nærmere Regler, der senest vare givne den 14. Oktbr. 1881, en Ret forRegensalumnerne og Kommunitetsstipendiaterne ; 2) Møder af Regensalumnerne i Læseforeningens Kon- versationsstue, der efter § 14 vare en Ret, men hvis Gjenstand kun var Forhandling af Re- gensanliggender og 3) visse fælles Forlystelser, der i enkelte Tilfælde vare en Ret for Alumnerne, men ellers beroede paa Provstens Tilladelse, som ogsaa kunde udstrækkes til, at der til festlige Sammenkomster indbødes Damer, se § 8. Forholdsreglernes Tavs- hed om Sammenkomster til Foredrag eller desl. maatte forklares ved, at saadanne kun sjældnere vare forekomne paa den Tid, da den sidste Redaktion fandt Sted, og at Regensprovsten, paa hvis Initiativ de forskjellige Forholds Omtale, der trængte til Ordning, maatte bero, derfor ikke endnu den Gang havde følt Trang til nærmere Forskrifter om saadanne Sammenkomster. At man imidlertid ikke af denne Tavshed kunde udlede noget Forbud mod Tilstædeligheden af slige Sam- menkomster i Almindelighed, syntes indlysende. De havde mindst lige saa megen naturlig Berettigelse som de Forlystelser, der omtaltes i § 8. Men da de dog laa uden for Regensens egentlige og nærmeste Formaal, kunde der ikke være Tale om nogen Ret for Alumnerne til at holde deslige Sammenkomster. Saa længe ikke en særlig Ordning var truffet, maatte dels Forholdets Natur, dels Analogien af den Regel, der fandtes i § 8 i Slutningen, føre til, at enhver saadan Sammen- komst forudsatte Provstens Tilladelse i det enkelte Tilfælde, at Tilladelsen, for saa vidt den gaves, nærmest kun kunde være en Tilladelse til Alumnerne om at *) jfr. neden for S. 72 — 74. 70 Universitetet 1883—1884, holde en saadan Sammenkomst, og at Indbydelser til Sammenkomsten af Udenfor- staacnde maatte være en Undtagelse. Ganske kunde en saadan Indbydelse ikke fornuftigvis være udelukket. Der gaves visse Klasser af Personer, som det vilde være unaturligt at holde borte Saaledes havde Kommunitetsstipendiater, der ikke tillige node Regens, Adgang til Læseindretningen og vare derved dragne ind i den Kreds, til hvilken en slig Sammenkomst maatte kunne udstrækkes. Fremdeles vilde det være klart, at Universitetslærere altid maatte knnne indbydes til at over- være Sammenkomsten Efter det naturlige Forhold, hvori de forskjellige Boliger for Studenter, der vare knyttede til Universitetet, stode til hverandre, vilde det maaske ogsaa ligge nær, at Beboerne af de andre Kollegier maatte kunne ind- bydes. Uden for saadanne Klasser af Personer maatte der ogsaa af ganske sær- egne Grunde, der maatte bedommes i hvert foreliggende Tilfælde, kunne indbydes enkelte Personer, naar dertil var en fornuftig og rimelig Anledning. Ligesom selve Tilladelsen maatte bero paa Regensprovstens fornuftige Skjøn, hvorved f. Ex. Foredrags- eller Diskussionsæmnets Beskaffenhed maatte komme i Betragtning, saaledes maatte ogsaa, saa længe i alt Fald bestemte Regler ikke vare givne, Spørgsmaalet om Indbydelse af andre end Alumner bero paa Regensprovstens for- nuftige Skjon. I det almindelige Forhold mellem Regensprovsten og Stipendie- bestyrelsen var der intet, som nødvendiggjorde, at han henskjød et rejst Spørgs- maal til denne sidstes Afgjørelse; men nærede han selv Tvivl, var han berettiget til at gjore dette. Efter det oven for udviklede kunde der formentlig ikke være Tale om, at Regensprovsten havde overskredet sin Ret ved at tillade den Sammenkomst, der her var Tale om, eller ved at tillade, at en Fremmed indbødes, lige som vel ogsaa Sammenkomsten næppe kunde betegnes med Foje som et politisk Mode. Der kunde formentlig kun være Spørgsmaal, om Regensprovsten maatte have fejlet i Udøvelsen af sin Beføjelse. Et andet Spørgsmaal var det, om der maatte findes Anledning til at træffe en nærmere Ordning af hele dette Forhold, hvorom — som oven for bemærket — de for Tiden gjældende Forholdsregler ganske tav. Konsistorium indsendte disse Erklæringer med Skrivelse af 2 5. Maj, idet det ganske henholdt sig til, hvad Stipendiebestyrelsen havde udtalt. Under 2. Juni tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at det vel erkjendte, at der i Forholdsreglerne ikke indeholdtes noget udtrykkeligt Forbud mod, at Fremmede fik Adgang til de Møder eller Sammenkomster, der omtaltes i samme, men at Ministeriet i øvrigt antog, at Regulativet, naar 'man saa bort fra de i dets § 8 omhandlede festlige Sammenkomster, hvortil Damer kunne erholde Ad- gang, dog nærmest forudsatte, at kun Alumnerne deltoge i dem. Ministeriet fandt imidlertid, at det under alle Omstændigheder var rigtigst, at Regulativet inde- holdt bestemte og tydelige Regler paa det omhandlede Omraade, og det paalagde derfor Konsistorium at foranledige, at Stipendiebestyrelsen, efter at have taget Sagen under nærmere Overvejelse, optog i Regulativet de i den paagjældende Henseende fornødne supplerende Bestemmelser eller Ændringer. Medens det an- tog, at Sammenkomsterne og Moderne paa Regensen fremdeles i Regelen burde indskrænkes til Alumnernes Kreds og til Anliggender, vedrørende Regensen, vilde det paa den anden Side ikke have noget imod, at der, for saa vidt Stipendiebe- Legat og Stipendievæsen. 71 styrelsen maatte finde det rigtigt, aabnedes Fremmede Adgang til de nævnte For- samlinger efter nærmere fastsatte Kegler, eller at der paa disse forhandledes andre Ting end Regensens egne Anliggender. Dog henstillede Ministeriet, om det ikke vilde være rigtigst at foreskrive, at der i hvert enkelt Tilfælde af saadan mere extraordinær Natur burde udkræves Stipendiebestyrelsens Tilladelse. Efter de af Ministeriet givne Antydninger formulerede Stipendiebestyrelsen følgende Forslag til en ny § i »Forholdsregler for Regensens Alumner« : »Sammenkomster eller Moder paa Regensen, ved hvilke det er Hensigten at forhandle om andet end Regensens egne Anliggender, eller til hvilke der onskes aabnet Adgang for nogen Fremmed, kunne ordentligvis ikke finde Sted, jfr, dog § 8. Foreligger der særegne Grunde til Afvigelsen fra denne Regel, bliver Sagen med Regensprovstens Erklæring at forelægge Stipendiebestyrelsen, som træffer Afgjorelsen.« Efter Stipendiebestyrelsens Opfordring udtalte Regensprovsten sig om dette Forslag i Skrivelse af 19. Avg. Medens han fandt det hensigtsmæssigt, at saa- danne Moder indskrænkedes til Regensalumnerne — hvorved det dog maatte be- mærkes, at efter gammel Praxis havde ogsaa forhenværende Alumner Adgang til Regensianernes Sammenkomster, og at alle Kommunitetsalumner havde Adgang til Læsestuen, saa at det laa nær at antage, at de ogsaa burde have Adgang til de der holdte Moder — og at Fremmedes Nærværelse betragtedes som noget extraordi- nært, hvortil Stipendiebestyrelsens Samtykke maatte udfordres, kunde det samme næppe gjælde om Sammenkomster af Regensianerne alene, selvom det ikke blot var Regensens Anliggender, der forhandledes der. Det vilde vistnok hverken være naturligt eller ønskeligt, hvis der ikke hos Regensianerne ytrede sig Trang til at drøfte andre Æmner end Regensanliggender, Æmner baade af deres egen særlige Videnskab og af almindelig videnskabelig Natur, eller henhørende til det Samfunds Liv og Velfærd, hvori de levede. Det burde forudsættes, at saadanne Æmner frem- for alt sysselsatte dem, og han kunde kun betragte det som et Tegn paa viden- skabelig Interesse og aandeligt Liv, naar man i de senere Aar havde ønsket, at saadanne Æmner ikke blot skulde gjøres til Gjenstand for Samtaler mellem enkelte Kammerater, men ogsaa for Foredrag og dertil knyttet Diskussion. Det syntes at være i sin Orden, at et saadant Foredrag anmeldtes for Provsten og ikke kunde finde Sted uden hans Samtykke; men forlangte man, at det ikke maatte holdes uden særlig Tilladelse af Stipendiebestyrelsen, vilde Følgen vistnok blive den, at disse Foredrag, som allerede i forvejen vare altfor sjældne, aldeles vilde ophøre. Naar man tænkte, hvorledes det i ældre Dage var Pligt for Regensianerne at disputere, hvis de vilde beholde Stipendiet, syntes slige Møder snarere at maatte betragtes som noget ordinært end som noget extraordinært; det forekom ham mere at stemme med Regensens Aand og Bestemmelse end de i Forholdsreglernes § 8 omtalte selskabelige Sammenkomster med Damer. For saa vidt som det mulig maatte findes ønskeligt at have en Bestemmelse om, hvilke Æmner der maatte behandles i saadanne Foredrag, og navnlig at udelukke Politik derfra, da tvivlede han meget paa, at man kunde finde en passende Begrænsning, som ikke, saa snart vedkommende ønskede det, kunde omgaas ved at forandre Foredragets Titel. Han henstillede derfor til Stipendiebestyrelsen, om det ikke maatte være 72 Universitetet 1883—1884. rigtigere, at den nye Paragraf, som formentlig kunde være et Tillæg til Forholds- reglernes § 14, fik et saadant Indhold: »Ligeledes kunne Regensalumnerne med Provstens Tilladelse holde Sammen- komster paa Læsestuen til Foredrag og Diskussion af videnskabelige og almen- interessante Æmner. Adgangen til slige Moder staar ogsaa aaben for Kommuni- tetsalumner og for forhenværende Regensianere. Ønskes det, at andre skulle være tilstede, det være sig som Tilhørere eller som Foredragsholdere, maa Stipendie- bestyrelsens Samtykke dertil indhentes.« I Skrivelse til Konsistorium af 3. Oktbr. udtalte Stipendiebestyrelsen, at den i det hele kunde tiltræde den af Regensprovsten foreslaaede Affattelse, idet den dog bemærkede, for saa vidt dennes Forslag gik ud paa at aabne forhenværende Regensianere Adgang til Sammenkomsterne paa lige Vilkaar med nuværende Alumner, at der formentlig var Anledning til at drage en Grænse, saaledes at kun saadanne forhenværende Regensalumner node denne Ret, der havde, eller kunde have boet paa Regensen samtidig i alt Fald med en Del af de nu- værende Alumner; Alumner fra en ældre Tid havdo kun tilfældige, af Regensen uafhængige Reroringer med de nuværende Alumner, og der var derfor ikke Grund til at stille dem anderledes end andre Fremmede. Naar der sattes en Grænse af 3 Aar, indtil hvilken forhenværende Regensalumner havde lige Adgang med do nuværende, vilde det paapegede Synspunkt være fyldestgjort. Med denne Ændring, der var tiltraadt af Regensprovsten, var Stipendiebestyrelsen derfor til Sinds at vedtage dennes Forslag som Tillæg til Forholdsreglerne. Men paa Grund af den Modifikation, dette Forslag gjorde i Ministeriets Henstilling, fandt Stipendiebe- styrelsen det rigtigt, at Forslaget meddeltes Ministeriet, førend den approberede det. Efter at Konsistorium under 8. Oktbr. havde anbefalet, at Ministeriet bil- ligede, at det nævnte Forslag approberedes af Stipendiebestyrelsen, erklærede Mi- nisteriet i Skrivelse af '20. s. M. intet at have at erindre mod, at denne Appro- bation gaves. Det approberede Tillæg til »Forholdsregler for Regensens Alumner« af 8. Septbr 1880 lyder herefter saaledes: »Ligeledes kunne Regensalumnerne med Provstens Tilladelse holde Sammen- komster paa Læsestuen til Foredrag og Diskussion af videnskabelige og almen- interessante Æmner. Adgangen til slige Moder staar ogsaa aaben for Kommuni- tetsalumner og forhenværende Regensalumner, der have forladt Regensen i Lobet af de sidste 3 Aar. Ønskes det, at andre skulle være tilstede, det være sig som Tilhorere eller som Foredragsholdere, maa Stipendiebestyrelsens Samtykke dertil indhentes.« De nys nævnte Forholdsregler for Regensens Alumner, der ere vedtagne af Kommunitetets Stipendiebestyrelse under 8. Septbr. 1880, lyde saa- ledes : Regensens Alumner henvises med Hensyn til deres Forhold og Pligter i Almindelighed til »Reglement for Koinniunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af il. Febr. 1848«, til de Opslag, der til bestemte Tider ske om Distributserne, om Ind- og Udflytning, om den aarlige Indlevering af Flidsattester og Testimonia paupertatis o. s. v , samt til den Underretning, som Alumnerne til enhver Tid kunne indhente hos Regensens nærmeste Foresatte. Men ved Siden af denne al- Legat- og Stipendievæsen. 73 mindelige Anvisning gives med Hensyn til Regensens saa vel lokale som øvrige særegne Forhold følgende nærmere Bestemmelser til Vejledning og Efterlevelse af Alumnerne. § l. Nydelsen af Regensbeneficiet med de dertil hørende Emolumenter er betinget ved det personlige Ophold paa Regensen. I de akademiske I erier og i de Examenstider, i hvilke samtlige Forelæsninger ophøre, kunne Alumnerne dog tage Ophold andetsteds, naar de blot anmelde deres Bortrejse og Hjemkomst til Provsten. Til enhver anden Tid maa derimod de, som ville opholde sig andet- steds længere end 3 Dage, dertil have Tilladelse af Stipendiebestyrelsen; og de have da betids forud at indlevere skriftlig motiveret Begjæring derom til Regens- provsten. Forlanges saadan Tilladelse paa Grund af Sygdom, maa Ansøgningen ledsages med paalidelig Lægeattest, hvilken i Regelen maa være udstedt af Re- genslægen. Alumnerne i det grønlandske Missionsseminarium maa, for saa vidt de tillige ere Regensalumner, forevise Provsten skriftlig Tilladelse fra Missions- kollegiet, naar de foretage Rejser eller paa længere Tid end nogle Dage tage Op- hold andetsteds. § 2. Naar Alumnerne for en Tid forlade Regensen, aflevere de deres Dør- nøgler til Portneren, og denne har, naar begge Beboerne ere fraværende, at sørge for, at saadanne Boliger holdes aflukkede og at ingen uvedkommende indlades. § 3. Alumnerne maa ikke tilstede nogen uvedkommende Natteophold paa Regensen og skulle, hver for sit Vedkommende, drage Omsorg for, at enhver, der ikke hører til Regensens Beboere, forlader den inden Kl. 12. § 4. Alumnerne skulle behandle deres Værelser, Trappegangen o. s. v. med Skaansel og Omhu. Naar de ville have Søm, Kroge eller deslige fastgjorte i Værelserne for at ophænge Spejle o. s. v., henvende de sig derom til Portneren, som snarest mulig besørger det. § 5. Ved Indflytning paa Regensen, ligesom ogsaa ved Omflytning fra en Bolig til en anden, modtage vedkommende Alumner af Portneren det til deres Boliger hørende Inventarium (Bord, Skabe, Ildtøj, Nøgler), hvilket Inventarium ligesom ogsaa Vinduesruderne, ved Fraflytningen afleveres i forsvarlig Stand til Portneren. Naar noget savnes eller beskadiges, har Portneren strax at gjøre vedkommende Alumner opmærksomme derpaa, og, dersom det manglende ikke an- skaffes, eller det beskadigede ikke istandsættes, melder han det til Provsten, af hvem det videre fornødne foranstaltes med Hensyn til Afgjørelsen af, hvorvidt Bekostningen skal udredes af vedkommende Alumner eller af Stiftelsen. Det herved forefaldende Arbejde besørges ved Portneren og udføres af de til Regensens Arbejde antagne Haandværkere. § 6. Omflytning paa Regensen og Forandring af Kontubernal sker hvert Halvaar paa den Tid, der gaar nærmest forud for nye Alumners Indflytning. Værelsernes Fordeling sker ved Provsten, hvem de Alumner, der ønske andre Værelser, eller at flytte sammen med andre Kontubernaler, underrette derom paa den Maade, som forud er tilkjendegivet ved Opslag. Ved Værelsernes Fordeling tages ikke blot Hensyn til Konkurrenternes Anciennetet som Regensalumner, i hvilken Henseende de, der ere udnævnte paa 2 eller 3 Aar betragtes som ud- nævnte paa 3 eller 4, men der tages tillige Hensyn til andre af vedkommende Alumner oplyste Omstændigheder, der ere af den Art, at de bør komme i Be- tragtning, saaledes særlig til Nærheden af Embedsexamen eller sammes sidste Del. Extraordinære Alumner, som have haft Bolig paa Regensen i to fulde Halvaar, kunne deltage i Konkurrencen Hvor alle Forhold ere lige, sker Afgjø- relsen ved indbyvdes Overenskomst eller ved Lodtrækning. De med tre Værelser indrettede Boliger søges som Enepladser, saa at Konkurrenternes Adkomst prøves hver for sig. Naar flere lige kvalificerede melde sig til samme Eneplads i en Bolig, hvor der allerede forud er en Alumnus, konfererer Provsten med denne, inden Valget afgjøres. Naar en Alumnus søger Forlængelse af sin Stipendietid, kan han ikke konkurrere om Enepladser, saa længe hans Ansøgning ikke er af- gjort. Naar i Halvaarets Løb Enepladser eller to samlede Værelser blive ledige, opslaas de paa sædvanlig Maade. Andre ledige Pladser tildeles dem, som de paagjældende ønske til Kontubernaler. Universitets Aarbog. 10 74 Universitetet 1883—1884. § 7. Regensens Port aabnes om Morgenen Kl. 51 -2 og lukkes om Aftenen Kl. 11. Fra Kl. II Aften til 5V2 Morgen fores Tilsynet med Porten af den paa Regensen ansatte Nattevagt. Det er ham strængt paalagt ikke at indlade andre end Regensens Beboere. Naar disse ikke ere kjendte af ham, maa de le- gitimere sig ved at forevise Neglen til deres Værelse, eller, hvis de ikke have denne hos sig, skrive deres Navn i den i dette Øjemed henlagte Bog. § 8. Det er Alumnernes Pligt at afholde sig fra alt. hvorved Regensens Orden og Ro forstyrres, saasom Gilder, Drikkelag, støjende Færd o. s. v., det være sig i Gaarden eller i Alumnernes Boliger. Hertil horer ogsaa, at Ilunde ej maa holdes. Musik og Sang tillades i Musikstuen om Aftenen fra Kl. 9—Il samt paa Son- og Helligdage. Ogsaa er det Alumnerne tilladt nu og da om Sommeraftener at synge i Regensgaarden, kun at Sangen ikke varer længere end 1—2 Timer og aldrig udstrækkes over Kl. IIV2. Ligeledes kunne Alumnerne med Provstens Tilladelse benytte Læseindretningens Lokale til festlige Sammen- komster og