Universitetet 1883—1884.
vidua tune erat Marcelli morte Julia. Habebat tum Agrippa in matrimonio
Marcellam, Octaviae, sororis Augusti. liliam, quaeum amanter concoi diterque vivebat,
et ei ea liberos susceperat. Sed Augustus, exorata sorore, ut sibi genero cederet,
Agfippae, dimissa Marcella, .Tuliam uxorem dedit.
corona navalis Skibskrans (o: en Guldkrans, sammensat af smaa Skibssnabler).
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1882—83 af Universitetet udsatte 13 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1883—84 5 Afhandlinger, nemlig en statsvidenskabelig,
en filosofisk, en klassisk-filologisk, en osterlandsk-filologisk og en fysisk. Af disse
Afhandlinger fandtes den statsvidenskabelige, den klassisk-filologiske og den fysiske
værdige til Prisen. Den osterlandsk-filologiske tilkjendtes der et hæderlig Akcessit
Forfatterne fandtes at være:
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. polit. Julius Vilhelm S ch ovelin, af den statsvidenskabelige,
Cand. philol. M. J. Goldschmidt, af den klassisk filologiske,
Adjunkt, Cand. math, N. Andersen, af den fysiske;
af den Aktessit tilkjendte østerlandsk-filologiske Afhandling:
Cand. philol. R. O. Best horn.
Vedkommende Censorers Bedømmeise af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes:
I. Den statsvidens kabe lige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave: »Til Belysning af de Momenter, der bestemme
Arbejdslønnens Højde, ønskes en samlet Fremstilling af de Arbejdsnedlæggelser
(strikes), der have fundet Sted her i Landet i de sidste 20 Aar, deres umiddel-
bare Resultater og videre Virkninger«, er der indkommet en Besvarelse med Motto :
»On se tromperait. en croyant que, considérée en soi, en bloc, la greve ait nui å
la classe ouvriere. File a certainement contribué a faire respecter davantage les
ouvriers par les patrons.«
Forfatteren til denne i det hele vel skrevne og udførlige Afhandling har,
maaske af Mangel paa tilstrækkelig Tid, nærmest begrænset sig til at give en
samlet Fremstilling af de sidste tyve Aars Arbejdsnedlæggelser med samt deres
umiddelbare Resultater, hvorimod deres videre Virkninger kun i ringe Grad ere
forfulgte, hvorved det indledende Afsnit, som omhandler de Momenter, der be-
stemme Arbejdslønnens Hojde, kommer til at savne sit fornødne Supplement.
Med den fremhævede Begrænsning af Opgaven hænger det sammen, at Under-
søgelsen af, hvilke Erfaringer der kunne uddrages af den foregaaede Udvikling,
noget savner Helhed i Maal og Methode, idet Behandlingen er blevet mere historisk
end egentlig statistisk anlagt, saa at Forfatteren end ikke synderlig har benyttet
de af ham selv som Bilag udarbejdede statistiske Tavler. Navnlig savnes saa-
ledes fornøden Oplysning om den Indflydelse, som Strikerne paa den ene Side
maa antages at øve paa den definitive og varige Arbejdsløns Hojde, paa den
anden Side paa Indførelsen af Varer fra Udlandet saa vel som Landets egen Ud-
førsel dertil.
Til Trodd for de her paapegede Mangler tro vi dog, at Afhandlingen maa
anses værdig til at belønnes med Universitetets Guldmedaille. Ikke blot er der
nemlig med stor Flid og megen Omsigt fremskaffet et betydeligt Materiale, som
hidtil ikke har foreligget og maaske vanskelig senere vil kunne skaffes tilstede i
samme Omfang, hvorfor det ogsaa vilde være ønskeligt, om det gjennem Offent-
liggørelse i Trykken kunde bevares og gjøres almen tilgængeligt; men der er
tillige i Behandlingen af de enkelte vigtigere Striker vist et godt nationaløkono-
misk Blik for de Momenter, som ved hver især have været af afgjørende Be-
*) Univ. Aarb. f. 1882—B3 S. 198.
Priskonkurrencer.
127
tydning, og der er i enkelte Retninger leveret virkelig gode Bidrag til Belysning
og Forstaaelse af Strikernes Betydning, i hvilken Henseende særlig Fremstillingen
af den Rolle, som Striden om Priskuranter har spillet, og den Betydning, som
disses Fastholden har, fortjener at fremhæves. Det bør ogsaa bemærkes, at der hos
Forfatteren er en kjendelig Bestræbelse efter at være upartisk, om det endmaa siges, at
det ikke overalt er lykkedes ham at være det. s om Mangler ved denne Del af Af-
handlingen kan det nævnes, at Forfatteren udelukkende dvæler ved Betragtningen af
de industrielle Forhold uden at komme ind paa de samtidige Forhold paa Land-
brugets Omraade, uagtet dette særlig for et agerbrugende Land maatte have sin
store Interesse, samt at Fremstillingen i stilistisk Henseende ikke er tilstrækkelig
gjennemarbejdet og stundom tynget af unødvendige Enkeltheder. hvorved Over-
blikket skades. Da disse Mangler imidlertid for en Del tør tilskrives den Om-
stændighed, at Tidens Knaphed ikke har tilladt Forfatteren en fornyet Gjennem-
gaaen og Sigten af det betydelige Stof, tage vi ikke i Betænkning at tilkjende
ham den udsatte Pris.
Den 12. Marts 1884.
Wilh. Scharling.	V. Falbe Hansen.	Harald Westergaard.
II.	Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave for 1882—83: »Der ønskes en Fremstilling og kritisk Vurdering af de
Grundbegreber, paa hvilke Modsætningen mellem det theoretiske og det praktiske
maa siges at bero«, er der indkommet en Afhandling med Motto: »Skulde vi nu
ikke være enige om at være Mennesker! S. Kierkegaard.«
Forfatteren af denne Afhandling er sikkert i Besiddelse af gode Anlæg;
men han har taget sig Sagen for let, og hans alt for store Selvtillid og Mangel
paa Kritik har givet hans Arbejde Præget af Umodenhed. Til den Sagen ved-
rørende Literatur synes han slet ikke at have Kjendskab. Af nogle nyere danske
Skrifter giver han Uddrag med kritiske Bemærkninger, men gaar ogsaa herved
unøjagtig og overfladisk frem. Egentlig er han slet ikke kommet ind paa en
Behandling af det stillede Spørgsmaal, idet han ikke har set, at dette fordrede
en psykologisk Undersøgelse af Forholdet mellem de theoretiske og praktiske
Elementer i den menneskelige Natur og dernæst en Drøftelse af Ethikens Prin-
ciper, Vi kunne derfor — trods de forskjellige Glimt af Begavelse, der spores
i Afhandlingen — ikke tilkjende ham nogen Pris.
Den 3. Marts 1884.
S. Heegaard.	H. Høffding,	K. Kroman.
III.	Den klassisk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af
Prisopgaven i klassisk Filologi: »Sagnet om Helena, med særligt Hensyn til
Stesichoros' og Euripides' Bearbejdelser deraf« er indkommet en paa Latin skreven
Afhandling med Motto: »Davos sum, non Oedipus«.
Forfatteren har med megen Omhu samlet, ordnet og drøftet de forskjellige
Kildesteder angaaende Helenasagnet, og har i lignende Fuldstændighed benyttet
de nyere Hovedarbejder derom. Han har, som det burde sig, naar man vilde
give en udtømmende Fremstilling af Sagnet, ikke indskrænket sig til Literaturen
alene, men ogsaa medtaget de billedlige Fremstillinger, hvorved man dog maa
undres over, at det arkæologiske Materiale ikke lige saa vel som det filologiske
er belagt med Citater til fuldstændigere Kontrol. Fremstillingen af Sagnets
sukcessive Udvikling er paa de fleste Punkter god og naturlig; men Afhandlingen
lider af en alt for stor Bredde og af hyppige Gjentagelser, hvorved der undertiden
fremtræder en vis Mangel paa Præcision og Sikkerhed. Det latinske Sprog er
flydende nok; men det har gjennemgaaende ikke megen latinsk Farve, og man
stødes af og til af paafaldende Skjødesløsheder og Fejl. Dog kunne vi ikke til-
lægge disse Mangler saa megen Vægt lige over for Arbejdets oven for nævnte
gode Sider, at dette kunde afholde os fra at kjende den værdig til den udsatte
Pris.
Den 18. Marts 1*84.
J. L. Ussing.	M. Cl. Gertz.
128
Universitetet 1883—1884.
IV.	Den østerlandsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse
af Opgaven i osterlandsk Filologi for 1882—83: »At undersøge Oprindelsen til
det af arabiske Forfattere fulgte almindelige System for den arabiske Grammatiks
Behandling og fremstille dettes videre Udvikling« er indkommet en Afhandling
med Motto: »VVer nicht eine Zeit lang an dieser zåhen Speise nagt, kommt
schwerlich je zu einer genaueren Kenntniss der arabischen Sprache« (Dieterici).
Forfatteren lægger heri for Dagen en selvstændig og eftertænksom Benyttelse af
det anvendte Materiale, saa at det ret vel er lykkedes ham, ved at udhæve de
vigtigste Forfattere og give passende Indholdsangivelser af forskjellige Værker, at
fremstille den væsentligste Udvikling i Behandlingen af den arabiske Grammatik.
Da han imidlertid paa enkelte Steder røber nogen Unøjagtighed og Usikkerhed i
sine Oversættelser fra Arabisk, desuden har undladt at benytte nogle af de for
Haanden værende Kildeskrifter, og været lidt vel kortfattet i Behandlingen af
FiXempler paa de enkelte Grammatikeres indbyrdes Afvigelser, kunne vi ikke til-
kjende ham Prisbelønningen; men som en Opmuntring til Fortsættelsen af disse
Studier tildele vi ham et hæderligt Akcessit.
Den 15de Marts 1884.
A. F. Mehren.	Vilh. Thomsen.
V.	Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Prisopgaven i
Fysik: »Fn historisk Fremstilling af de vigtigste Undersøgelser over de elektriske
Induktionsstrømme«. er der indkommet en Afhandling med Motto: — Otium
sine literis mors est et hominis vivi sepultura.«
Forfatteren til denne Afhandling har behandlet Opgaven med Interesse og
leveret et Arbejde, som er temmelig fuldstændigt, saa vidt det naar; men der
har manglet ham Tid til at faa de svenske Undersøgelser medtagne, hvad han
maaske kunde have naaet, om han med mindre Omstændelighed havde behandlet
saadanne Undersøgelser, som i Tidernes Løb have tabt en stor Del af deres Be-
tydning Da imidlertid det meget, der er leveret, er givet i en korrekt, klar,
overskuelig og i det hele taget vel ordnet Form, og han derved har vist, at han
baade er vel bekjendt med Literaturen og forstaar at benytte den, tilkjende vi
ham Prisen.
Den 5te Marts 1884.
C. Holten.	Julius Thomsen.	S. M. Jørgensen.
De for Aaret 1883— 84 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. At give en historisk kritisk Fremstilling af de vigtigste
Opfattelser, som ere fremkomne i Kirken om Menneskenes Tilstand mellem Døden
og Opstandelsen, og undersøge, hvorvidt der ud af Skriftens Antydninger og
Kristendommens almindelige Grundtanker lader sig udlede nogen Lære om dette
Spørgsmaal. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Undersøgelse efter Sagens
Natur og nordisk Ret af det Spørgsmaal, hvorvidt en sekundær Sikkerhedsret
forbedres derved, at en forudgaaende Sikkerhedsret i samme Ting ophører for-
medelst Fordringens Betaling eller af anden Grund. 3. Statsvidenskab.
Hvorvidt bestemmes Ombytningsforholdet i den internationale Handel af andre
Love end dem, der beherske Omsætningen inden for det enkelte Samfunds Grænser.
4. Lægevidenskab. Der ønskes en paa egne Forsøg støttet Sammen-
ligning af den Grad af Nøjagtighed, som kan opnaas ved Urinstoffets kvantitative
Bestemmelse ved de forskjellige Methoder, som benyttes eller kunne benyttes ved
fysiologiske og pathologiske Undersøgelser. 5. Filosofi. Der ønskes en
Fremstilling af Auguste Comte's Positivisme og en Undersøgelse af dens filosofiske
Betydning. 6. Historie. Tiggermunkenes Historie i Danmark. 7. Klassisk
Filologi. Der forlanges en dansk Oversættelse og en paa Latin affattet kritisk
Kommentar til Skriftet: de bello Aleiandrino. Liber de bello Alexandrino
Akademiske Promotioner.
129
Danice vertatur et commentario Latine scripto illustretur. 8. Østerlandsk
Filologi. Dannelsen og Brugen af Præpositionerne i Sanskrit uden for Sammen-
sætning med Verber. 9. Nordisk Filologi. Med hvilken Ret kan man
paastaa, at det skandinaviske Norden har haft et fælles Sprog, hvorfra de nyere
skandinaviske Sprog stamme. 10. Fransk Filologi. En Oversigt over de
Ord af græsk Oprindelse eller med græske Bestanddele, der til forskjellige Tider
og paa forskjellige Maader ere optagne i det franske Sprog. 11. Hathematik.
Theorien af periodiske Kjædebrøker udviklet saaledes, at derved ogsaa er taget
Hensyn til E. de Jonquiéres's Bidrag i Comptes rendu des seances de 1'Académie
Fran9aise 1883. 12. Fysik. En Redegjørelse for de Regelmæssigheder, der
findested i faste og flydende Legemers Molekularrumfang. 13. Naturhistorie.
En kritisk Fremstilling af Læren om Pseudomorfoser og dens Betydning for Mine-
ralogien og Geognosien.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1883—84 have 18 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt en
den juridiske, elleve den medicinske og fire den filosofiske Doktorgrad samt to
den theologiske Licentiatgrad.
Klinisk Assistent ved den kgl. Fødselsstiftelse Peter Joachim Bondesen
(Lægeexamen i Januar 1877) forsvarede den 13. Septbr. 1883 sin for Doktor-
graden i Medicinen skrevne Afhandling: »Om den antiseptiske Behandling af
complicerede Fracturer og dens Indflydelse paa disse Læsioners Forløb og Prag-
nose.« Paa Embeds Vegne opponerede Proff., Dr. A. Stadfeldt (i Prof. M. H.
Saxtorphs Forfald) og Dr. P. Plum, af Tilhørerne Reservekirurg ved Kommune-
hospitalet, Dr. Leopold Meyer. Handlingen styredes af Prof., Dr. Warncke som
Prodekan i Stedet for Prof. Stadfeldt. Graden meddelt d. 27. Septbr. 1883.
Kandidat paa Kommunehospitalet, Læge Peter Johannes Liisberg (Læge-
examen i Juni 1878) forsvarede den 15de Septbr. 1883 sin for Dok-
torgraden i Medicinen skrevne Afhandling: »Studier over nogle physiske Ca-
vernesymptomer«. Paa Embeds Vegne opponerede Proff., Dr. C. E. With og Dr.
C. M. Reisz, af Tilhørerne praktiserende Læge, Cand. mag. Chr. Krarup, Re-
servelæge, Dr. E. Israel og praktiserende Læge, Dr. L. J. Mygge. Graden
meddelt den 27. Septbr. 1883.
Adjunkt ved Reykjavik lærde Skole, Cand. philol. Bjørn Magnusson Olsen
(filologisk-historisk Skoleembedsexamen i Juni 1877) forsvarede den 21de Septbr.
1883 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Runerne i den
oldislandske Literatur«* Paa Embeds Vegne opponerede Professor, Dr. K. Gis-
lason og Docent, Dr. Ludv. F. A. Wimmer, af Tilhørerne Cand. mag. G. Thor-
låksson. Graden meddelt den 22. Septbr. 1883.
Sognepræst for Veilby og Præst ved Sindssygeanstalten ved Aarhus Henry
Braem Ussing (theologisk Embedsexamen i Juni 187 7) forsvarede den 25.
Septbr. 1883 sin for den theologiske Licentiatgrad skrevne Afhandling: »Den
christelige Vished. Apologetiske Undersøgelser med særligt Hensyn til Franks
»System der christlichen Gewissheit««. Paa Embeds Vegne opponerede Proff.,
Universitet« A årbog.	17