132 Uuiversitetet 1883 - 1884. Talen *), en Mindetale over Morten Luther i Anledning af 400 Aarsdagen for hans Fodsel, holdtes af Prof., Dr. theol. C. Henrik Scharling. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme: »Den lutherske Dogmatik overfor Nutidens kirkelige og videnskabelige Krav«. 80 S 4to. Festen i Anledning af H s. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tirsdagen d. 22. April 1884. Uni- versitetets Rektor, Prof., Dr. med. C. M. Reisz, holdt Talen. **) Indbydelses- skriftet indeholdt en Afhandling af samme: »Diagnosen af det fibrinøse pleu- ritiske Exsudat«. 62 S. 4to. VIII. I niversitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. XJniver8ite-tB"bibliottieket 1883—84. (Universitetsbibliothekar S. Birket Smith.) Bibliotheket har i det ak idemiske Aar 1883—84 været aabent for Publikum i 267 Dage; Udlaan til Hjemmet fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sædvanlig standsede nogle Dage for Julen. Der har været udlaant 18,275 Bind (mod 14,772 Laanebeviser), medens der i Læseværelserne har været fremtaget 17,421 Bind til Brug for 8,517 Besøgende. Bogsamlingen er blevet forøget paa sædvanlig Maade, dels gjennem den befalede Aflevering af dansk Literatur, dels gjennem Indkjob, Udveiling med fremmede Universiteter og Gaver. Blandt de sidste fortjener særlig at fremhæves: 1) En stor Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, afgivne af det kgl. danske Videnskabernes Selskab til Bibliotheket, i Lighed med, hvad der alt i en Aar- rækko har fundet Sted. Som et Værk af ganske ualmindelig Betydning og Værdi, som ad denne Vej kom i Bibliothekets Eje, skal jeg nævne det hidtil udkomne af »Report on the scientific Results of tlie Voyage of H. M. S. Challenger du- ring the years 1873—76. London 1880 lig., 4to. 2) 542 Bind, mest af hi- storisk, juridisk og politisk Indhold, men hvoriblandt dog mange Smaaskrifter, skjænkede af Hojesteretsassessor, Dr. jur. A. F. Krieger i Fortsættelse af mange tidligere Gaver af lignende Art. 3) En Række Værker, til Dels horende til Suiten: »Publications de 1'ÉcoIe des langues orientales vivantes«, skjænkede af Ministére de 1'Instruction publique i Paris. 4) En Samling Breve og Afhand- linger, skrevne af R. Rask, skjænkede af Fru Professorinde Oppermann. 5) 2den Del af Prof. Dr. G. Retzius' kostbare Værk: Das Gehororgan der Wirbelthiere. Stockholm. 1884. Fol., skjænket af Forfatteren. Desuden har Bibliotheket modtaget Gaver fra følgende Institutioner, Redak- tioner og Enkeltmænd: Det danske Gesandtskab i Stockholm, det store kgl. Bibliothek, den Arna- magnæanske Kommission, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Generalstaben, *) Trykt særskilt under Titleu: „Morten Luther. Mindetale, holdt i Universi- tetets Festsal d. 10. Novbr. 1883". Kjøbenhavn 1883. 31 S. 8vo. Universitets- boghandler G. E. C. Gads Forlag. **) Trykt i „Dagbladet" .Nr. 121 for Søndagen d. 4. Maj 1884. Videnskabelige Samlinger. 133 Ingeniørkorpset, det krigsvidenskabelige Selskab, Søofficerskolen, Sokaartarkivet, det meteorologiske Institut, Statistisk Bureau, Bestyrelsen for de sjællandske Statsbaner, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, Historisk Forening, Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Literatur, Herlovianersamfundet, Bestyrelsen fol- den kgl. Porcellænsfabrik, den alm. Brandforsikring for Landbygninger, det stati- stiske Centralbureau i Christiania, det kgl. norske Finansdepartement, den norske Gradmaalingskommission, det kgl. svenske Udenrigsdepartement, det statistiske Centralbureau i Stockholm, Upsala Universitets meteorologiske Observatorium, Re- daktionen af »Nordiskt medicinskt Arkiv«, Finska Vetenskaps-Societeten, Viden- skabernes Selskab i St. Petersburg, Observatoriet i Moskou, det kgl. sachsiske statistiske Bureau, den kgl. nederlandske Regering, Universitetet i Leiden, Ku- ratorerne for »het Evangelisch Luthersch Seminarium« i Amsterdam, det belgiske Indenrigsministerium, Bestyrelsen for Bibliothéque nationale i Paris, le Comité international des poids et mesures, the Trustees of the British Museum, India Office, the Pathological Society of London, the Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland, Universitetet i Edinburgh, the Geologiral and Natural Hi- story Survey of Canada, the Bureau of Education, Washington, the Surgeon Ge- neral, U. S. Army, the Superintendent of Public Property, Wisconsin. Oberst V. H. F. Abrahamson, Baron C. Adeler, Stud. mag. D. Andersen, fhv. Overlærer J. H. Bang, Kand. H. R. Baumann, Prof., Dr. Rudolf Bergh, Rigsarkivar M. Birkeland (Christiania), Fuldmægtig Th. Boeck (Christania), Over- lærer M. C. Carstens (Throndhjem), Hr. A. Cavalcanti (Rio Janeiro), Docent G. Cederschiold (Lund), Prof. Deuntzer, Universitetsbibliothekar du Rieu (Leiden), Dr. phil. J. A. Fridericia, Jernbaneingeniør W. Fridericia, Hofraad, Dr. E. W. Forstemann (Dresden), Universitetsboghandler Gad, Hr. R. Garnett (British Mu- seum), Prof. K. Geldner (Tubingen), Prof, Dr. H. Gering (Halle), Prof., Dr. Gertz, Cand. mag. C. C. A. Gosch, Cand. philol. M. Goldschmidt, Hr. S. S. Green (Worcester Mass.), Hr. M. Guterie (Liverpool), Hr. W. von Gutzeit (Riga), Gyldendalske Boghandel, Efcatsraad, Dr. med. Goericke, Cand. polit. C. C. Hall, Hr. N. Hancke, Cand. philol. H. Hansen, Prof. H. H. Hildebrandsson (Upsala); Overretsassessor Th. Hindenburg, Hr. Ch. M. Horowitz (Frankf. a. M.), Oberst O. V. Hoskiær, Statsrevisor Høgsbro, Hr. K P. Kheil (Prag), Overbibliothekar Klemming (Stockholm), Frøken Juliane Knudsen, Provst L. Koch, Konsul Krebs, Direktør Kørøsi (Budapest), Bibliotheksassistent S. Larsen, Frøken C. Leemeier, Dr. med. Jul. Lehmann, Dr. A. V. Ljungman (Gøtheborg), Dr. phil. C. Liitken, Gehejmeraad Madvig. Hr. G. Massaroli iFaenza), Dr. phil. Meinert, Hr. E. B. Michell (London), Overførster, Dr. P. E. Muller, Bibliothekar E. B. Nicholson (Oxford), Pastor W. Plenkers, Boghandler C. Rasmussen (Chicago), Stiftamtmand Regenburg, Prof. G. Sangalli (Pavia), Udgiverne af .Scandinavia« (Chicago), Prof., Dr. C. H. Scharling, Prof. J. C. Schiødte, Dr. phil. O. Siesbye, Pastor D. J. Simonsen, Hr. J. Smitt (Christiania), Prof. G. Stephens, Kontorchef J. H. Stephensen, Boghandlerne Thaning & Appel, Cand. polit G. L. Wad, Musik- handler C. Warmuth (Christiania), Pastor emer. O. Wiedemann, Prof., Dr. A. A. Wolff. Under 20de Septbr. 1883 æskede Konsistorium, i Anledning af en det fra Ministeriet tilstillet Skrivelse, min Erklæring over, hvorledes Udvexlingen af 134 Universitetet 1883—1884 akademisko Skrifter for Tiden var ordnet mellem de nordiske Universiteter, samt over, i hvilket Omfang der fra dansk Side vilde kunne ydes Gjengjæld, naar de lærde Skoler medtoges i Udvexlingen. Min Erklæring gik med Hensyn til det sidste Punkt ud paa, at man næppe havde tilstrækkelig Sikkerhed for, at de an- dre nordiske Universiteter vare villige til at afgive deres Skrifter til vore lærde Skoler, men at der i hvert Fald næppe burde være Tale om at afgive de danske Doktordisputatser til de svenske og norske lærde Skoler, da der herved vilde lægges en altfor stor Byrde paa Doktoranderne*). En anden Erklæring afgaves den 13. Novbr. s. A. i Anledning af et For- slag fra Professor Holm til Konsistorium, som gik ud paa, at naar en til en Universitetslærer udlaant Bog forlangtes hjemkaldt af en anden Laaner, skulde der fra Bibliothekets Side rettes Sporgsmaal til Universitetslæreren, om ved- kommende Bog var ham nødvendig længere eller ikke, og at Bogen kun kunde hjemkaldes fra ham, naar han svarede, at han ikke behovede den til sit Univer- sitetsarbejde. Jeg ment« bestemt at burde fraraade Vedtagelsen af dette Forslag, men anbefalede, for det Tilfælde, at det alligevel blev vedtaget, at Retten til at beholde Boger ud over den hidtil fastsatte Termin under alle Omstændigheder kun tilstodes for et vist, begrænset Antal Bøger og en vis, begrænset Tid. Ved Konsistoriums Beslutning vedtoges dog Forslaget uden nogen Ind- skrænkning i de nævnte Henseender**). Under 16. Maj 188* henledede jeg Konsistoriums Opmærksomhed paa den Fare, der laa for Bibliotheket i, at Kjælderen, som strækker sig under hele Bib- liotheket, kun var forsynet med et ugipset Bræddeloft, og at der i den desuden var hensat forskjellige Sager, med hvis Benyttelse jeg ikke kunde føre tilstrække- lig Kontrol, og af hvilke nogle vare af brandfarlig Natur. Efter at Bygningsin- spektøren havde undersøgt Forholdene, blev alle de brandfarlige Gjenstande fjær- nede af Kjælderen, og det blev besluttet at indgive et Andragende om en Bevil- ling til Kjælderens Forskalning og Gipsning***). Et Exemplar af en senere Udgave af den svenske Forfatter Stiernhjelm's Digt »Hercules« afgaves i Aarets Lob med Ministeriets Tilladelse til det kgl. Bibliothek i Stockholm. Udgaven selv var meget sjælden, men uden virkelig li- terær Betydning, og Exemplaret var defekt. Bibliotheket i Stockholm gav i Bytte dels en bedre og fuldstændig Udgave af Digtet, dels forskjellige ældre danske Skrifter, som hidtil savnedes i Bibliotheket, og af hvilke nogle vare yderst sjældne ****). Arbejlet ved Bibliothekets nye Kataloger fremmedes paa sædvanlig Maade, idet Cand. mag. C. T. Bartholin i hele den daglige Arbejdstid var sysselsat med Seddelskrivningen til den alfabetiske Katalog, medens jeg selv i Forening med Dr. phil. Fridericia udførte Ordningen af den systematiske Da imidlertid Biblio- theket som Folge af den extraordinære Bevilling, der tilstodes det paa Finans- loven for 1883—84, og som er omtalt i forrige Aarsberetning, kan raade over *) Se foran S. 58—60. **) Se foran S. 60—62. ***) Herom niaa henvises til en senere Aarbog. ****) Se foran Side 62. Videnskabelige Samlinger. 135 en større Arbejdskraft end tidligere, blev det mig muligt ogsaa at lade en Del Katalogiseringsarbejde udføre af de extraordinære Medhjælpere, og paa denne Maade blev bl. a. Seddelkatalogen over de udenlandske Universitetsprogrammer afsluttet, medens der toges fat paa en Seddelkatalog over Bibliothekets meget omfangsrige Samling af udenlandske Doktordisputatser. Om Fremgangen af Bib- liothekets Katalogarbejder i Finansaaret 1883—84 afgaves i øvrigt under 11. Juni 1884 en detailleret Beretning gjennem Konsistorium til Ministeriet. Endnu skal kun bemærkes, at Bibliotheksassistent Dr. phil. J. A. Fridericia i en Del af det forløbne Aar var fritaget for sin Tjeneste ved Bibliotheket, idet der til Rejser i Udlandet i videnskabeligt øjemed tilstodes ham først en Per- mission fra den 24. Septbr. til den 24. Decbr. 1883 og derefter en anden fra den 28. April til den 23. Juni 1884. S. ID en. "botaniske Have 1884. (Professor F. Didrichsen). A. Haven. 1. I Arboretet er foruden de sædvanlige Arbejder (Opbinding, Udtynding, Efterplantning, Omplantning, Eftersyn og Fornyelse af Etiketterne m. m.) alle Gangene jævnede og grusede. Den 68 Alen lange Gang, som fører ned ad den nordlige Højs Nordside, og som kun delvis var belagt med Sten, var blevet meget udhulet af Regnen, der havde bortskyllet Grus og Jord; den blev derfor regu- leret og dækket med et omtrent 9" tykt Lag af Sten og Grus, og den langs med samme liggende Rendesten blev omlagt, idet de deri værende Flintesten er- stattedes af hugne Granitsten, som havdes i Haven. Gangen foran Museet, der var sunket, blev forhøjet, og langs med Museet lagdes en omtrent 44 Alen lang Række af Cementfliser. Da Gangene om Foraaret og Vinteren, naar det fryser om Natten, og Solen om Dagen optør det øverste Lag, ofte ere meget slette at passere, er det Hensigten efterhaanden at føre denne Række Fliser fra Hoved- gangen hen til Væxthusene, saa at den uheldige, hidtil brugte Belægning med Brædder kan undgaas. Salixbuskettet langs Indhegningen er planeret; i Sænkningerne er der paa- ført en Del Jord og gammel Bark; hele Buskettet og Græskanten ere omgravede og rensede for Ukrudtrødder og Græskanten atter tilsaaet. Betulabuskettet ved Søen blev planeret og renset og Græskanten tilsaaet, og for at denne Planering kunde passe med den øvrige Skraaning til Søen, maatte Alnusbuskettet og Græs- plænen hen til Corylusbuskettet ogsaa omplaneres, fordi der ikke havdes Jord til Paafyldning, ligesom Plænen ogsaa maatte tilsaas paa ny. Grupperne til Poly- goneæ og Nyctagineæ, der ligge i denne Plæne, bleve udgravede og omplantede; Plænerne med Busketterne for Enderne af Museumsbygningen maatte, paa Grund af den foran nævnte Forhøjelse af Gangen foran Museet, ligeledes forhøjes, om- graves og paa ny tilsaas, og Plænerne paa den nordlige Høj, mellem Thuja- og Juniperus-Busketterne, bleve regulerede, rensede for Ukrudt og atter tilsaaede med Græs. Buskettet med de nordamerikanske Acer ligger lavere end Gangen; 136 Universitetet 1883—1884. da det er Hensigten at tilsaa det med Græs i det kommende Foraar, er der kjørt en Del Jord dertiL Alle Grupperne i det nordvestlige Hjørne af Haven med de fleraarige Planter af Gramineæ, Cyperaceæ, Juncaceæ, Colcliiceæ, Asparageæ, Convallariaet zoologitke l>Æ\isevim 1883. Første Afdeling. (Inspektor Liitken.) Den kort før Aarsskiftet 1882 — 83 tiltrædende Bestyrer har først og frem- mest ladet sig det være magtpaaliggende at træffe eller forberede saadanne For- anstaltninger, som kunde fremme Samlingernes Benyttelse til Studium og Under- visning ved at gjøre visse Dele af dem mere tilgængelige, eller gjore Kontrolen med deres Tilstand mindre besværlig. Uden at gjøre Kede i det enkelte for, hvad der herved tænkes paa — saa meget mere, som en Del af de dertil sigtende Planer af Mangel paa Midler endnu ikke ere komne helt til Udførelse — skal her kun anføres, at der er anskaffet et større Antal med Glas- eller Trælaag forsynede Sætskuffer til deri at anbringe mindre Fugle-og Pattedyrskind i Skufferne under Opstillingsskabene; man har derfor kunnet flytte en Del af de mindre Pattedyrskind ned i selve Museets Opstilingssale for saaledes at kunne have dem nærmere ved Haanden og til umiddelbar Benyttelse ved Siden af de udstoppede eller paa anden Maade behandlede, opstillede Stykker, i Stedet for, at de hidtil have været anbragte i store Kasser paa Loftskamrene. Rimeligvis vil det altid blive nødvendigt at anvende denne sidste Anbringelsesmaade paa de store Patte- dyrskind ; men der vil være vundet en Del ved at kunne indskrænke den til disse, der selvfølgelig ere forholdsvis faa i Antal. Jeg har dernæst begyndt at indfore en Numerering af alle i Museet indlemmede Gjenstande, saaledes at det paa Stykket eller dettes Etikette anførte Løbenummer henviser til den systematiske Katalog. Det vil, naar dette er gjennemført, herved være muligt hurtigere end tidligere at anbringe en udtagen Gjenstand paa sin Plads uden at behove at frygte for Konfusion af Etiketter eller desl., og overhovedet at forvisse sig 0111, at alt er paa sin rette Plads o. s . v. Der er samtidig med Kraft arbejdet videre paa Samlingens systematiske Katalogisering, saaledes som det nærmere vil ses af det Videnskabelige Samlinger. 141 følgende, og samtidig er der opstillet i Spiritus ikke lidet af det tidligere paa Loftet magasinerede Materiale, af Pattedyr f. Ex. 71 Stykker, deriblandt flere ret anselige, af Padder og Krybdyr 126 — derunder dog ogsaa indbefattet Forøgelser, som ere komne til i Aarets Løb. Der er ved denne Lejlighed — i de Klasser og Ordener, til hvilke dette Arbejde hidtil er naaet, — sondret mellem: 1) en op- stillet Række af Dyr (og Præparater) i Spiritus, 2) en Supplementssamling i Ma- gasinglas eller Rørglas og 3) e;i mindre Doubletsamling, omfattende det, hvorover der vil kunne disponeres friere, til Bortbytning, Undersøgelse, Tilvejebringelse af Præparater o. s. v. Endelig er i Aarets Løb en stor Mængde Etiketter, der paa Grund af Afblegning eller af andre Grunde trængte til at fornyes, blevne op- friskede eller omskrevne, manglende Etiketter ere blevne anbragte o. s. v. — et Arbejde, der kunde synes ubetydeligt, men dog lægger Beslag paa megen Tid, der i og for sig kunde været heldigere anvendt. Arbejder af denne Art ere især blevne gjennemførte i Pattedyrsamlingen, til Dels i Paddesamlingen. Jeg maa endnu fremhæve, at Omstillingsarbejder som de oven for antydede forbruge en ikke ubetydelig Del af Annuet, som f. Es. ikke er beregnet paa Anskaffelsen af nye Skabe i Korridoren under Vinduerne mellem Pillerne — en Anskaffelse, som vil være aldeles nødvendig for at anbringe Supplementsamlingen af Pattedyr i Spiritus og de ikke »opstillede« osteologiske Præparater af Pattedyr og Fugle paa hensigtsmæssig Maade I foregaaende Aar er der, som det vil vides af tidligere Aarsberetninger, optaget systematiske Fortegnelser over flere Pattedyr-Ordener; dette Arbejde er i Aarets Lob blevet fortsat med Pungdyrene, Næbdyrene, Gumlerne og Hovdyrene, der tidligere slet ikke vare medtagne, og er desuden for disse Ordeners Ved- kommende blevet udvidet til at omfatte, foruden de udstoppede Stykker og Skindene, ogsaa Dyr i Spiritus, Skeletter, Kranier og Præparater af forskjellig Art. For de allerede tidligere katalogiserede Pattedyr-Ordeners Vedkommende (Aber, Insektædere, Flaggermus, Rovdyr og Gnavere) er Katalogen desuden blevet kom- pleteret i disse og andre Retninger, saa at det nu omfatter den hele (Nutiden tilhørende) Pattedyrsamling, med Undtagelse af Hvaldyrene, der jo ere lokalt ud- sondrede, som en egen selvstændigere Underafdeling af Museet, og hvis Katalogi- sering maa udskydes til Fremtiden. Med denne Undtagelse esisterer der altsaa nu en fuldstændig Kladekatalog over hele Pattedyrsamlingen *). Jeg bor dog be- mærke, at i denne Fortegnelse — med enkelte Undtagelser -- endnu ikke er optaget de af afdøde Prof. P. W. Lund skjænkede Suiter af Skeletter, Knogler, Kranier o. s. v. af brasilianske Dyr fra Nutiden, der hidtil ere holdte uden for den almindelige systematiske Kranie- og Skeletsamling, i hvilken det er min Agt i den nærmeste Fremtid at indlemme dem. Heller ikke ere Museets Samlinger af Fortidens Pattedyr endnu optagne i merbemeldte Katalog. Ved Optagelsen af dette har Afdelingen haft udmærket Nytte af Hr Cand. mag. H. Winge, som nu i en Aarrække har helliget Pattedyrklassen et indtrængende Studium, der ved denne Lejlighed i særdeles Grad er kommet Museet til gode, baade ved den Hur- tighed og ved den Indsigt og Dygtighed, hvormed dette Arbejde er blevet fremmet, *) At jeg her for Afrundningens og Oversigtens Skyld har medtaget, hvad der egent- lig tørst er udført og afsluttet i Begyndelsen af 1884-, er i og for sig selv af liden Betydning, men bør dog her for Nøjagtighedens Skyld bemærkes. 1 42 Universitetet 1883 — 1884. medens det samtidig har givet ham Lejlighed til at udvide sin Kundskab i flere Retninger og klare sig forskjellige Detailsporgsmaal. Det vil formentlig ikke være uden Interesse at kunne overse paa en Gang, hvor meget Museet be- sidder af de forskjellige Pattedyr-Ordener, af udstoppede Dyr. Skind, Skeletter, Kranier osv. Jeg meddeler derfor i Tabelform et Uddrag af Katalogen, der tillige oplyser de repræsenterede Slægters og Arters Antal; der er tillige gjort Rede for Un- derordener og Familier, hvor dette syntes at kunne have nogen større Interesse. Slægter. a> X. << r3 Skind Skeletter. Kranier. I Spiritus. Tilsammen. Ostaber (Simiæ catarhinæ)........ Vestaber (Simiæ platyrhinæ) ...... 8 8 37 32 38 46 14 24 41 22 54 20 5 25 152 137 Ægte Aber tilsam. (Quadrumana) .. 16 69 84 38 63 74 30 289 Halvaber (Lemures. s. Prosimii) .. Frugtædeude Flaggermus (Megachir- optera) ................ Insektædende Kl. (Microchiroptera) .. 12 7 45 27 20 126 29 8 3 4 11 145 10 3 11 24 11 42 6 26 460 73 59 6 7 4 30 114 n 58 5 190 6 14 8 38 193 29 62 6 178 5 16 16 28 152 10 113 o 362 4 25 10 16 i 0 26 2 56 7 14 1 2 24 225 67 1 96 si 8 70 37 15 121 6 334 8 19 2 176 716 136 369 18 1026 31 105 48 Gum!ero(Bruta s. Edentata) tilsammen 13 28 37 39 33 46 29 184 Eg. Ilovdyr (Ungulata) samt Sokoer (Sirenia) ............... Klovdyr (Bisulca v. Artiodactylia) . .. 8 36 14 77 3 69 4 30 15 52 20 70 4 18 46 239 Hovdyr tilsammen *) ............. 44 91 72 34 67 90 22 285 Pattedyr ovh. (Hvaler undtagne)..... Heraf falder paa de dauske Arters 273 769 739 938 41 1 749 1156 3992 Samling: Flaggermus .................. Insektædere .................. Rovdyr ...................... Sæler ................... ... Gnavere ..................... Hovdyr...................... 4 4 5 •> 7 1 1 1 5 8 3 14 2 3 19 40 9 46 6 25 5 5 7 34 2 2 6 22 6 4 » 8 11 39 19 22 o 110 40 8 6 139 1 148 81 114 47 345 1 1 Danske Pattedyr (Hvaler undtagne)**) (27l/s Stykker gjsmtl. pr. Art.) 23 43 93 98 40 101 292 636 *) Foruden flere Horu, større isolerede Tænder o. desl. **) Til rigtig Forstaaelsc af denne Tabel bør dog bemærkes, at naar samme Dyr (Individ) har leveret flere Præparater, f. Ex et Skind og et deraf udtaget Kra- *) Foruden flere Horu, større isolerede Tænder o. desl. **) Til rigtig Forstaaelsc af denne Tabel bør dog bemærkes, at naar samme Dyr (Individ) har leveret flere Præparater, f. Ex et Skind og et deraf udtaget Kra- Videnskabelige Samlinger. 143 Nogle af disse Tal kunne synes store, og man kunde maaske deraf faa det Indtryk, at Museet var forholdsvis rigt i deune Retning. Dette vilde dog være en Misforstaaelse. Der er næppe noget Punkt, paa hvilket det f. Es. vilde kunne afgive Materiale til saa dybt indgribende, reformatoriske, systematiske Arbejder, som de, hvormed Londons Museer i dygtige Zoologers og Anatomers Hænder (Huxley, FloAver, Mivart, Dobson, Aiston o. a.) i de senere Aar have bragt denne vigtige Gren af Zoologien saa stærkt fremad. Bedømmelsen af. hvilke Mangler der endnu maatte klæbe ved en slig større Dyreklasses Repræsentation i Museet, vil i øvrigt afhænge af, hvad man betragter som et dansk Museums Maal; hvad der mangler, kan baade siges at være lidt eller meget, alt efter det Standpunkt, hvorpaa man stiller sig. Men derom kan der dog ikke være Tvivl, at det er absolute Mangler, naar der savnes Former, som have særdeles Betydning for Undervisningen eller det videnskabelige Studium — jeg skal exempelvis nævne Havodderen (Enhydris), Huudeslægten Otocyon, Middelhavs- og Sydhavssælerne, den indiske Tapir og det tvehornede indiske Næshorn, den ene af de afrikanske Næsehornstyper, den vest- afrikanske Dværghjort (Hyæmoschus) og Dværgflodhest (Choeropsis), Solenodon, Potomogale og andre Typer af Insectivora, Skelet af Moskushjort, Zebra o. s. v. — forudsat at Erhvervelsen af slige Stykker overhovedet er eller kan blive mulig. Erhvervelsen af slige Desiderater er jo dels afhængig af betydelige Penge- midler, dels af, at disse ere disponible i det Øjeblik, da slige Ting en sjælden Gang tilbydes. En Mangel af en anden Art er det, at adskillige af de ældre udstoppede Pattedyr ikke tilfredsstille rimelige Fordringer og helst maatte ombyttes med nye — en Reform, som kun kan blive gjennemført lidt efter lidt, da saa stor en Del af Præparatørens Arbejdstid maa anvendes paa det aarlige Konservations-Eftersyn af den udstoppede Pattedyr- og Fuglesamling, saa vel som af de tilhørende Samlinger af ikke udstoppede Skind. Af disse er der ligeledes adskillige, som jo før jo heller burde udstoppes og optages i den opstillede Samling for at fylde dennes Huller. I Skeletsamlingen trænge ligeledes mange ældre Stykker til en omhyggeligere Rensning og Præparation, foruden at en stor Mængde endnu maganiserede Skeletter burde enten præpareres rene og opstilles, eller anvendes til løse Knoglepræparater. I Henseende til, hvad der i disse for- skjellige Retninger kan udrettes med de nuværende utilstrækkelige Pengemidler, kræves der fra Bestyrerens Side Resignation og fra anden Side Taalmodighed og Overbærenhed. Det skal endelig bemærkes, at af store udstoppede Pattedyr har Museet meget faa, men at det ogsaa ligger uden for Museets Plan at have ret mange af dem; var der end Mulighed for at anskaffe dem, vilde man ikke have Plads til dem. I de n ne Retning er det sandt, at en »Zoologisk Have« kan afgive et særdeles »ønskeligt Komplement til, hvad Museet kan yde. De af »British Museum« udgivne systematiske Kataloger over Paddeklassen have foranlediget, at en Revision af Museets hele Materiale — saa vel det tid- ligere katalogiserede som det magasinerede — er paabegyndt, med Assistance af nium og andre Skeletdele, Præparater af Bløddele osv, figurerer det flere Gange paa Tabellen. Yed »Skeletter" skal i Regelen forstaas et fuldstændigt Skelet, undertiden dog „enkelte Skeletdele", ved „i Spiritus" i Regelen det hele Dyr, undertiden et Præparat, være sig Indvolde, Hjærte, Hjærne, Generationsorganer og desl. — Slægtsbegrebet opfattes som bekjendt meget forskjelligt. Her er fulgt det Princip ikke at sønderdele det mere end højst nødvendigt. 144 Universitetet 1883 — 1884. Hr. Adjunkt Jungersen — cn Revision, der bl. a. ogsaa med forer den oven for be- rorte Gj en nem førelse af Sondringen mellem en opstillet Række, en Supplement- samling og en Doublet-Række. I Supplementsamlingen optages saadanne Exem- plaror, som det enten ikke er nodvendigt at opstille, eller som af en eller anden Grund mindre egne sig dertil, men som det dog er onskeligt at beholde i Museet af Hensyn til en fyldigere, tiere Alderstrin, Udbredningsforhold o. s. v. omfattende Repræsentation af Arten. De hidtil gjennemgaaende og ved denne Lejlighed del- vis omstillede og ometiketerede Afsnit ere — foruden den store Tudse- (Bufo) Slægt, som mere passende vil komme til Omtale i en folgende Aarsberetning med de andre, halelose Padder (Butrachia salientia)— de to Ordener: Flalepadderne (med Fiske- padderne) (B. gradientia i og Ormepadderne eller Cæcilierne (B serpentia v. apoda). En Oversigt over, hvad Museet besidder af disse to Ordener, meddeles her. 01 to 8 cC kl s-. X W Opstillede j i Spiritus, i c "c/3 c* CC wiH -- I Rørglas. Skeletter, i u o '5 C Halepadder (Salamandre og Fiske- padder) .................. Ormepadder (Cæcilier) ........... Tilsammen (henved G Expl. pr. Art)... Heraf danske Salamanderformer .... (2GVs Expl. pr. Art i Gjennemsnit). 18 4 47 G 283 20 210 14 45 3 20 1 7 1 1 1 22 53 303 224 3G 43 21 8 2 1 2 53 G 10 1 Af evropæiskc (samt nordafrikanske) Salamandre og Fiskepadder haves 1G Arter Af evropæiskc (samt nordafrikanske) Salamandre og Fiskepadder haves 1G Arter - ostasiatiske (Siberien, Japan, Assam) ......................................6 — - vest-nordamerikanske (Kalifornien, Mexico) ...............7 — - ost-nordamerikanske (den rigeste zoologiske Provins i Henseende til denne Orden)........................................................................18 — Afdelingens indre Virksomhed udtaler sig ogsaa i, hvad der i Aarets Lob er blevet gjort færdigt og opstillet i Museets Udstillingsskabe, enten som udstoppede Dyr, som Skeletter eller Kranier eller opstillet i Spiritus i Cylinderglas. Opstil- lingsjournalen viser i denne Henseende folgende Resultater: Udstoppede Pattedyr..........................11 Stkr.r hvoraf 2 falde ind under de danske Arters Repræsentation. Pattedyr i Spiritus............................71 — - IG — — Pattedyrskeletter .....................2 — Pattedyrkranier ................................94 — - 6 — — Udstoppede Fugle ............................13 — - 8 — — Fugleskeletter og Kranier ................4 — - 3 — — Fugle- og Krybdyr-Æg......................6 Udstoppede Padder............ 2 Padde-og Krybdyrskeletter og Kranier 25 — - 5 Padder og Krybdyr i Spiritus .... 126 — - 30 Videnskabelige Samlinger. 145 i alt 354 Stkr., hvoraf 70 eller omtrent l/s falde ind under de danske Arters Repræsentation. Hertil kunde endnu fojes det ikke ubetydelige Antal mindre Pattedyr i Spiritus, som ere blevne anbragte i ordnede Supplementglas, og de talrige Padder, som paa tilsvarende Maade ere blevne anbragte i Supplementglas og Rør- glas, men ikke betragtes som egentlig »opstillede", da de efter Museets Plan ikke anbringes i Udstillingsskabene. Fremdeles de ikke faa Skeletpartier (f. Ex. Bækkener, Brystben, Lemmeknogler o. s. v.) af Pattedyr, Fugle eller Krybdyr, der efter at være rensede og mærkede ere nedlagte i Skufferne som Begyndelse og Bidrag til en vordende komparativ osteologisk Samling, der, naar den har naaet et større Omfang, maaske vil være til nok saa megen Nytte for Studiet som den op- stillede Skeletsamling. Det maa fremdeles bemærkes, at i Aarets Løb ere ikke faa Pattedyr og Fugle blevne "lagte i Skind« eller præparerede til »Raaskeletter« til senere hensigtsmæssig Anvendelse. Til nærmere Redegjørelse for de oven for kun med Tal gjengivne Opstil- linger meddeles fremdeles nedenstaaende nærmere Oplysninger om det vigtigste, som i Aarets Løb er blevet opstillet i de forskjellige Hvirveldyrklasser. a) Udstoppede Pattedyr: to Aber (Cercopithecus melanogenys og Cebus cirrifer), en Pungabe (Phalangista vulpina\ en Binturong (Arctictis binturong), en Præriliund (Cynomys ludovicianus) og en Myresluger (Myrmecophaga jutaba), alle dode i den zoologiske Have og (med en Undtagelse) skjænkede af dennes Be- styrelse; et Vildsvin, skjænket af afd. Kammerherre Sehestedt-Juel, en ■Halv- rotte« (Mus sylvaticus varflavicollis), en hvid Rotte (Mus decumanus var.) m. m. b) Udstoppede Fugle: Tetrao falcipennes og en ny (?) Tadorna-Art (afLieut. Irmingers Sendinger), Rupicola peruviana var. sangvinolenta (fra Quito), Cygnus nigricollis (foræret af zoologisk Have). De udstoppede danske Fugle, med Expl. af hvilke Samlingen er blevet forøget, ere Colymbus arcticus (foræret af Fisker Hildebrandt) Locustella iluviatilis (Læge Arctander) Fuligula ferina (Proprietær Clausen), F. fusca og Alauda cristata (Kand. Faber) Charadruis pluvialis, Gallinago media og Tringa subarcuata (Stud. Krabbe). c) Pattedyr og Fugleskeletter: Equus hemionus (Dshigatai) og Antilope dama (for nogle Aar siden tilbyttede fra Pariserhaven), Didunculus strigirostris (den interessante og sjældne Samoadue) og Hærfugl (Upupa epops) (Dyrene skjænkede af Korps læge Wroblewsky). d. Af Pattedyrkranier ere 12 af Aber og Halvaber, 2 af Flaggermus, 5 af Insektædere, 10 af Pungdyr og Næbdyr, 15 af Gumlere, 20 af Rovdyr, 16 af Gnavere og 14 af Hovdyr. e) Af de i Spiritus opstillede mindre Pattedyr eller Pattedyrunger ere 8 Aber, 3 Flaggermus, O Insektædere, 8 Gnavere, 18 Pungdyr og Næbdyr, 8 Sæler, 2 Rovdyr, 9 Gumlere, 5 Hovdyr, 4 Delfiner. f) De opstillede Kranier og Skeletter af Krybdyr og Padder ere : et storre Aligator- og Krokodilskelet (Alligator lucius og Crocodilus actus), 12 Skeletter af Tudse- (Bufo) Arter, fremmede og indenlandske, præparerede af Museets Mate- riale, Skeletter af alm. Snog og Hugorm samt af en stor sydevropæisk Snogeform Coluber æseulapii) og en Brilleslange (Naja haje); af Kamæleon, en større Fir- yiiivergitets Aarbog. -iq 146 Universitetet 1883—1884. ben (Lacerta viridis) og en storre .lordleguan (Stellio vulgaris) samt af en An- meiva; Kranium af do. (Salvator teguixin) og af 2 Alligator latirostris). g) De i Spiritus opstillede Padder og Krybdyr ere — med Undtagelse af 4 egentlige Krybdyr — dels Halepadder (Salamandriner), dels Arter af Padde- slægterne: Bufo, Hyla, og Rana. Hvad der er opstillet i den danske Samling, falder udelukkende paa Slægterne Rana, Bufo og Molge (Triton). Endnu kan anfores, at den for en Række af Aar siden af »det danske Fiskeriselskab« forærede kolossale Hovedskal af Kæmpefinhvalen eller Blaa- hvalen (Balænoptera Sibbaldii. SteipireyOir) fra Havet omkring Island, som hidtil har henstaaet i Museets Kjældergang, nu med en Del Besvær er blevet rensetog fort ned i Cetaceet, men endnu ikke egentlig opstillet, da Stativet ikke er blevet færdigt fra Smedens Haand. Forøgelsen af Museets Materiale ved Gaver. Kjob Bytning, Indsamliug o. s v., har, som det vil ses af den folgende Taloversigt, ikke været ubetydelig. Den omfatter: af Pattedyrklassen over 200 ("204 Numre, hvoraf 30 tjene til Oplysning af danske Arter; af Fugleklassen c. 400 [3961 Numre, af hvilke c. 40 141 ~j tjene til Oplysning af danske Arter eller i alt Fald af saadanne, der kunne forekomme i Danmark. Padde- og Krybdyrklassen er blevet foroget med over 400 [423] Stykker, hvoraf over 100 ! 122 høre til de danske Arters Samling. For rettelig at vur- dere disse store Tal maa dog bemærkes, at, hvor Talen er om Padde-Larver, kommer der oftere flere eller endog mange Exemplarer paa en Art. Hvad her er opført som iNumre« eller Stykker, er, efter Omstændighederne snart hele Dyr, friske eller i Spiritus,, Skind, Skeletter, eller Kranier, kun i sjældnere Tilfælde mindre Skeletpartier, Æg, Reder eller desl. Den samlede For- øgelse — stort og smaat — er altsaa over et tusind Numre, hvoraf 200 eller omtrent l!t falder paa de danske Arters Samling. Af de mere betydelige Gaver, som Museet har modtaget, maa som særdeles værdifuld i forstø Linie anføres: 1) to Gaver fra Hr. C. W. van Ranesse van Duivenbode paa Ter- nate, af hvilke den første omfattede Skelet og Skind af det endnu i Samlingerne meget sjældne, forst i den seneste Tid opdagede og derfor meget kostbare, ny- guineiske Myrepindsvin (Acanthologlossus Bruynii) og 60 Fugleskind (repræsen- terede 51 Arter, hvoraf 16 nye for Museet) fra N\guiuea, enkelte maaske fra de nærmest liggende Oer; den senere Sending indeholdt 33 nyguineiske Fugleskind (26 Arter, hvoraf 10 nye for Museet). For ovrigt har jeg Anledning til at sande en æret Kollegas Ord, at da Museet kun raader over meget indskrænkede Midler til Indkjøb, er det i Henseende til sin Tilvæxt nærmest henvist til at stole paa patriotiske Landsmænds og Medborgeres Velvillie — saaledes dog at forstaa, at slige velvillige Gaver og Bidrag snarere maa ventes at komme fra Lands- mænd, der rejse i Udlandet eller midlertidig have taget fast Ophold i samme*), *) Af Museets Velgjørere af denne Klasse vil dot være passende at nævne Gouverne- ments-Assistent A. de Roepstorff, som i 18?3 fandt Døden tor Morderhaand paa Nikobar Øerne. Hvad Afdelingen skylder ham fra tidligere Aar i Gaver, beløber sig til næsten halvfjerdelmndrede Fugle- og Pattedyrskiud samt Krybdyr i Spiritus fra Nikobar- og Andamanøerne samt Halvøen Malaka, foruden enkelte Æg, Reder og desl. Videnskabelige Samlinger. 147 end fra Museets i selve Landet levende Venner og Velyndere, hvor kjærkomme deres i Regelen smaa Bidrag til at oplyse vor hjemlige Favna end monne være. Jeg maa da her fremfor alt nævne: 2) den altfor tidlig bortkaldte Grev U. A. Holstein (Holsteinborg), som fra sin Rejse i Sydbrasilien i 1875 — 76 medbragte — foruden adskillige levende Dyr, som han forærede »den zoologiske Have« — et ikke ubetydeligt Antal Naturgjenstande fra de sydbrasilianske Provinser, Rio de Janeiro, S. Paulo, S. Catharina og Parana, hvilke han i 1883 forærede Museet. Dettes første Afdeling kom derved i Besiddelse af 51 Pattedyrkranier (foruden nogle faa Stykker af mere speciel Natur), 22 Pattedyrskind, 54 Pattedyr i Spiritus (9 Arter), 184 Fugleskind (foruden enkelte Fugle i Spiritus, Æg, Kranier eller andre Skeletdele af Fugle, 17 Numre) to Krokodilæg, 1 Krokodilskind og 2 Kro- kodilkranier, 1 Boa-Kranium og 54 Krybdyr og Padder i Spiritus. Det er vel nu saa, at flere af Kranierne ere defekte, og at af Pattedyrskindene kun faa ere anvendelige uden netop som oplysende Bidrag til Kranierne og som Hjælpemiddel til disses Bestemmelse; men det maa dog siges at være et betydeligt og værdi- fuldt Bidrag til Belysning af Brasiliens højere Dyreliv, som herved er kommet i Museets Besiddelse. 3) Lieutenant Irminger, hvem Afdelingen allerede fra tid- ligere Aar skylder saa meget, har sendt den 35 Krybdyr i Spiritus fra China og det ostindiske Ørige. 4) Direktor Krebs i Tokio (Japan) skyldes en smuk Gave af 40 japanesiske Fugleskind (37 Arter); 5) Kommandør Richelieu: 17 Kryb- dyr i Spiritus fra Siam; 6) Hofjægermester Al. Brun: 7 Krybdyr og Padder fra Algier; 7) Cand. mag. J. Collin, 17 Krybdyr og Padder fra forskjellige Verdens- dele. 8) »Zoologisk Have's« Bestyrelse har suksessive oversendt som Gave 19 i Haven døde Dyr: 4 Aber (Cebus cirrifer, Cercopithecus melanogenys, 2 Hapale oedipus) 2 Tigerkatte (Felis pardalis), 1 saakaldet »Palmekat« (Paradoxurus musanga), 1 Prærihund (Cynomys ludovicianus) og en Paka (Coelogenys paca), 1 Myresluger (Myrmecophaga jubata), 1 Hjort (Cervus rufus) og en Pungabe (Pha- langista vulpina), en Nandu (brasiliansk Struds) (Rliea americana), 1 Flamingo (Phoenicopterus antiquorum), 1 Trane (Grus antigone), 1 Grib (Gyps fulvus) og en sorthalset Svane (Cygnus nigricollis) samt to indiske Kvæleslang-er (Python bivittatus). 9) Fra Studie- og Undervisningssamlingens Magasiner er der velvil- lig overladt Afdelingen et ikke ubetydeligt Antal Padder til Fuldstændiggjorelse saa vel af den almindelige som af de favnistiske (danske) Samlinger. Mindre Gaver til den almindelige Samling har Afdelingen modtaget fra d'Herrer Skibsførere Andresen og Hartmann. Konsul Smidt (Tahiti), Missionær Løvendal og Hr. Daly (Ostindien), Kand. H. Faber og L. Lund (Nordamerika), Kjøbmand Hjul (Sydafrika) og Fru Dinesen. Bidrag til den danske Favna (vore nordiske Bilande derunder indbefattede) har Afdelingen modtaget fra Sekretær og Proprietær Friis, Gaardejer, Lands- tingsmand Carstensen, Forpagter Fanø, Proprietær Clausen, Apotheker Bauer. Premierlieutenant Ryder (to Skeletter af Remmesæl, et Hvalros- og et Hvidfiske- foster) Kolonibestyrer Mørch, Dr. Hansen (10 bornholmske Krybdyr og Padder), Adjunkterne Tryde og Traustedt, Dr. Boas, Cand. phil. Mortensen og Pedel Sahlertz, Læge Arctander, (Locustella fluviatilis, ikke tidligere truffet i Danmark), Kon- servatorerne Hansen og Konradsen, Stud. med. Tværmoes og Krabbe, Cand. ph. Faber, C. Heimann og Fisker Hildebrandt (Colymbus arcticus). 19* 148 Universitetet 1883—1884. Ved Bytning er erhvervet 14 Skind af Pattedyr og Fugle samt 63 Krybdyr og Pattedyr i Spiritus: nemlig ]) fra Museo Civico i Genua: 30 Padder (10 Arter), til Dels nyguineiske, 2) fra Museet i Christiania (Konservator Collet): 17 norske Smaagnavere (8 Arter); 3) fra Museet i Lyon (gjennem anden Afde- ling): 19 Padder og Krybdyr (13 Arter) dels fra Frankrig, dels fra Lilleasien og andre Steder; 4) fra »United States National Museum« i Washington 6 nord- amerikanske Salamandre (3 Arter); 5) fra Hr. Lataste i Paris: 4 Arter af fremmede Salamandre (7 Kxemplarer), som tidligere manglede i Museet. 6) Af en kjøben- havnsk Skele (ved Hr. Sahlertz) et Skind af en nyhollandsk Nathejre (Nycticorax caledonicus). Ved Kjnb er erhvervet 13 Skind af Pattedyr og Fugle, 16 Skeletter og Kranier af Pattedyr, Krybdyr og Fugle, og 7 Dyr i Spiritus. De vigtigste paa denne Maade erhvervede Stykker ere: et Skelet af en vild Saiga-Antilope, Han (Saiga tatarica), 2 Dovendyrskeletter (Han og Hun af Bradypus infuscatns), et ualmindelig stort Isbjørnekranium, Kranium af Vortesvin (Phacochoerus Æliani) (ikke tidligere repræsenteret i Museet) og af en ung Flodhest (Hippopotamus amphibius), Skelet af en saakaldet Rakkelhane (Tetrao urogalloides v. hybridus) samt 7 Krybdyr-Skeletter; Skind af en Brøleabe (Mycetes seniculus), af'3 Doven- dyr (Bradypus pallidiis og infuscatus), af en Flyvehund (Pteropu3 stramineus) og af en Delphin (Delphinus delphis) samt af 2 Murmeldyr (Arctomys bobac og marmota); af den siberiske rødhalsede Gaas (Bernicla ruficollis), som hidtil manglede i Museet; af 2 paa Færøerne skudte Fugle (Klyde og Brushøne), som ikke tidligere vides at være trufne der, og af en paa samme Maade for den grønlandske Favna ny Fugl (Seiurus noveboracensis). Af den »zoologiske Have« kjøbtes en i samme død Binturong (Arctictis binturong). Det sædvanlige Fftersyn af Samlingen har fundet Sted — for Fugleskindenes Vedkommende var dette endog mere end sædvanlig skarpt — og udviste med giinske enkelte Undtagelser en særdeles tilfredsstillende Konservationstilstand. Der er udstedt eller fornyet 150 Adgangskort tilstuderende (det større An- tal Seminarie-Elover), Lærere eller Kunstnere. Anden Afdeling. (Etatsraad Steenstrup.) Beretningen for denne Afdeling vil blive meddelt i Forbindelse med Beret- ningen for 1884 og saaledes blive optaget i Aarbogen f. 1884—85. Tredje Afdeling. (Professor Schiødte.) I. Samlinger af torrede Insekter. A. Generalsamlingen. 1) Fortsat med Sammenstilling, delvis Ompræparering kritisk Revision og Bestemmelse af Museets Materiale af Ordenen Rhynchota I Videnskabelige Samlinger. 149 Aarets Løb er opstillet 5 store Skaffer, indeholdende Slutningen af Fulgorinerne, samt de talrige smaa Arter af Tettigonier og Jassider. Det færdig opstillede omfatter omtrent 106 Arter. 2) Fortsat og fuldendt Opblødning og Præparation af det betydelige Materiale fra Andaman- og Nicobarøerne af Biller, Tæger og Hvepser, som Afdelingen efterhaanden har modtaget som Gave fra den nu afdøde Gouvernements-Assistent Hr. de Roepstorff. 3) Fortsat og fuldendt Præparationen af et større Antal Inkekter, væsentlig Biller fra Siberien, en Gave fra Hr. Telegraf- assistent Nissen. 4) Fortsat og fuldendt den i forrige Aar paabegyndte Opstil- ling af tørt præparerede Larver af Sommerfugle ; i Aar er opstillet 719 Exemplarer. Den færdige Samling fylder 9 store Skuffer, indeholdende 1101 Exemplarer. 5) Den i 1880 paa Grund af andre Arbejder midlertidig standsede Sammenstilling, Ompræparering og Opstilling af Hvepsernes Orden er atter fortsat. Den færdige Samling dannes som tidligere ved en Sammendragning af den gamle Sehestedske og Tønder-Lundske Samling, der indeholder de vigtige Fabriciske Originaler, af Museets Magasiner og af den store Drewsenske Samling. I Aar er opstillet 8 store Skuffer, 6 indeholdende Slutningen af Scolia, 2 med Begyndelsen af Ammophila. 6) Erhvervet største Delen af de oven for nævnte opstillede Som- merfuglelarver, desuden en Del udmærkede Hvepser og Hvepsereder, samt en Del fortræffelige, for Museet til Dels nye Diptera. B: Den danske Samling. 1) Fortsat og fuldendt Opstillingen af Malaco- dermernes Familie; i Aar er opstillet 6 Skuffer. Familien fylder i alt 9 Skuffer, indeholdende 83 Arter, fordelte i 9 Slægter og repræsenterede i 2056 Individer 2) Opstillet Phalacridernes lille Familie, 1 Skuffe med 12 Arter i 2 Slægter, repræsenterede i 218 Individer. 3) Begyndt Opstillingen af Nitidulinernes Familie, 1 Skuffe er fuldendt. 4) En betydelig Mængde af Hr. Konservator Løvendal i Aar og tidligere til Museet afgivne Exemplarer af sjældne eller nye danske Biller ere blevne stillede paa deres Pladser i den opstillede Samling. 5) Ved Dr. phil. Hansen er i Sommeren 1883 indsamlet over 1700 Exemplarer af tovingede In- sekter, for en stor Del smaa Arter, som Samlingen trængte til at faa fyldigere repræsenterede med gode Exemplarer; adskillige Arter ere enten meget sjældne eller nye for Museet. 6) En stor Mængde (flere Hundrede) smaa Fluepupper ere blevne udpillede af sigtet Smuld, sorterede efter Arter, og for største Delen klækkede. Derved fik Museet ikke blot en Række Arter af smaa Fluer i fortræffe- lig Stand og disses karakteristiske Pupper, men tillige mange af de paa deres Be- kostning levende smaa Snyltehvepser og disse Snyltehvepsers Snyltehvepser. Ved denne Fremgangsmaade vindes ikke blot en smuk Repræsentation af Fluearter, som ofte vanskelig fanges i det frie, men desuden ogsaa en Mængde smaa Hvepser af forskjellige Familier; endelig faar man Kundskab om, i hvilket Forhold de forskjellige Insektarter staa til hverandre. II. Samlingerne af Arachnider. A. Generalsamlingen. 1) Hr. Cand. mag. W. Sørensen har gjennemar- bejdet Museets betydelige Samling af den exotiske Meierfamilie Gonyleptidæ. Den overvejende Del af Materialet er opbevaret i Spiritus; deraf ere nogle Arter, tagne af Hr. Sørensen selv i Sydamerika, repræsenterede i et stort Antal af Exemplarer; en Del af Materialet er opstukket tørt paa Naale. Antallet af Museets Arter be- 150 Universitetet 1883—1884. løber sig til 35, af hvilke 22 endnu ere ubeskrevne; Hr. Sørensen har navngivet de nye og beskrevet alle Arter i en Monografi, som vil udkomme i Løbet af 1S84 i Naturhistorisk Tidsskrift 14 B. 2) Opstillet nogle udmærkede Arter af forskjellige Arachnider, indsamlede og skjænkede af Hr Missionær Løvendal i Vellore (Ostindien). 3) Museets Materiale af Meiere fra Grønland og Island er gjennemset og opstillet. Det viste sig, at der fra Grønland var et meget stort Antal af velbevarede Exemplarer, der imidlertid kun udgjorde en eneste Art, og det mindre Antal af islandske Meiere var ligeledes den samme Form. Arten er ikke fundet hos os, derimod i det nordlige Sverige, i Alperne og paa Tyrols Bjærge. B. Den danske Samling. 1) Magasinet af danske Araneer er blevet be- tydelig forøget ved Indsamlinger i forskjellige Egne, særlig af Hr. Konservator Løvendal og I)r phil. Hansen; den sidst nævnte medbragte fra sin Rejse paa Bornholm et betydeligt Materiale af flere sjældne og af nogle for Favnaen nye Arter, blandt hvilke kan mærkes den interessante Segestria Bavarica 2) Da de danske Former af Meiere og Mosskorpioner skulde bearbejdes til »Zoologia Danica« af Dr. phil Hansen, foretog denne paa sine Sommerrejser ivrige Indsamlinger af disse Dyr, for at tilvejebringe en fyldigere Repræsentation; blandt andet fandt han paa Bornholm et Par Exemplarer af en Trogulus, en for Danmark og de skan- dinaviske Lande ny Hovedslægt eller Underfamilie af Meiere. Hr. Konservator Lovendal samlede ogsaa et smukt Materiale af Meiere paa Lolland. Dr. Hansen gjennemarbejdede dernæst Museets ældre, dels det af Hr. Cand. mag. W. Sørensen for en Del Aar siden bestemte og opstillede, dels det magasinerede Materiale samt Udbyttetfra 1883, udarbejdede omtrent 70 Afbildninger til »Zoologia Danicas« fjerde Hæfte, samtidig med, at han paabegyndte en nu halv færdig monografisk Frem- stilling. for største Delen affattet paa Latin, som vil udkomme i Lobet afl8S4 i Naturh. Tidssk. 14. B. Museets hele Materiale er blevet fuldstændig opstillet; det indbefatter nu 14 Arter af Meiere og 12 Arter af Mosskorpioner, medens man tidligere kun kjendte henholdsvis 9 og 8 Arter; Antallet af Exemplarer er voxet til det tre- eller firdobbelte af det tidligere opstillede. Det bør anføres at D'Hrr. Kand. Budde-Lund og Schlick med største Forekommenhed stillede deres ret betydelige Privatsamlinger af disse Dyr til Raadighed, hvorved der blev erhvervet en Mængde Oplysninger om Arternes Forekomst, uden at der dog fandtes nogen for Museet ny, dansk Art. 3) De danske Pycnogonider eller Sø- spindler, der ikke have været bearbejdede siden af Krøyer i 1844, men af hvilke der, særlig ved Bestyrerens Indsamlinger ved Middelfart og i mindre Grad ved Gaver fra D'Hrr. Collin, Winther og Budde-Lund, i Aarenes Løb er tilvejebragt et rot betydeligt Materiale, ere blevne kritisk bestemte og opstillede. Medens Krøyer kun kjendte 3 danske Arter, hørende til 2 Slægter, saa besidder Museet nu 6 Arter, hørende til 4 Slægter. Dr. phil. Hansen har udført en Række Af- bildninger og beskrevet alle Arterne til »Zoologia Danicas« fjerde Hæfte, og samtidig udarbejdet en Fortegnelse med Synonymer til Naturh. Tidssk. 14. B. Samtidig blev Studiesamlingens betydelige Materiale velvillig stillet til Afbenyttelse af Etatsraad, Professor Steenstrup, ligesom liere Zoologer udlaante deres mindre Samlinger til Benyttelse; herved blev vel tilvejebragt en Del Oplysninger om Arternes Forekomst, men dog ingen for tredje Afdeling nye Arter fundne. Videnskabelige Samlinger. 151 III. Samlingerne af Krebsdyr i Spiritus. 1) Dr. Meinert har — efter egen Indberetning — fortsat Bearbejdelsen af Chilopoderne (den ene Underafdeling af Myriapoderne), dels henhørende til Museets egne, dels Cambridge Museets betydelige Samlinger, og har væsentlig afsluttet og til Dels redigeret Bearbejdelsen af det sidst nævnte Museums Sam- linger. 2) Det hele store Arbejde over Cymothoernes Familie ved Bestyreren og Afdelingens videnskabelige Medhjælper, Dr. Meinert, blev i forrige Beretning om- talt som fuldfort i Teit og Tavler; Udgivelsen er blevet fremmet med stor Kraft og det vil snart foreligge afsluttet^i 14 B. af Naturh. Tidsskr., med Resten af de dertil hørende 36 Tavler. 3) Nogle nordamerikanske Krebsdyr af forskjellige Grupper, en Gave fra Hr. Cand. polyt. Faber i Philadelphia, ere opstillede. Mærkes kan en smuk Suite af en for Afdelingen ny Krabbeart, hørende til Slægten Pinnotheres. Af Gaver fremhæves: 1) Fra Hr. Missionær Løvendal i Yellore (Madras) en betydelig, meget godt konserveret Samling af Leddedyr i Spiritus. Foruden en Del Insekter, nogle smukke Tusindben og et rigere Materiale af de tidligere mod- tagne Former af Arachnider, maa der denne Gang særlig fremhæves et Par ud- mærkede Arter af myrelignende Springspindler. 2) Fra Hr. Cand. polyt. Faber i Philadelphia en lille Samling, bestaaende af flere Arter af Krebsdyr, nogle i stort Antal, samt nogle Arachnider; alt velbevaret i Spiritus. Fremhæves kan den oven for nævnte Suite af Pinnotheres. 3) Fra Grev U. A. Holstein 8 Glas med forskjellige Arthropoder fra Sydamerika. Fremhæves kan en mærkelig Kjæde af Nympher af en Odonat 4) Fra Hr. Mekanikus Neergaard en Samling af for- skjellige Leddedyr, væsentlig Spindler, fra Grønland. 5) Fra Hr. Premierlieutenant Ryder en lille Samling af forskjellige Insekter fra Grønland. 6) Fra Hr. prakt. Læge Koefoed det mærkelige, store Spind af den paa Pinien paa Corsika levende Larve af Cnethocampa Pithyocampa. 7) Hr. Konservator Lovendal har som sæd- vanlig afgivet en Række sjældne og nye danske Biller. De Moltkeske Afdelinger. (Etatsraad Steenstrup). I. Undervisnings- og Studiesamlingens Forøgelse, Vedligeholdelse og Afbenyttelse af de studerende og Universitetslærerne. I Spidsen maa jeg stille Udførelsen af den meget ønskede Istandsættelse af Lokalet Allerede forrige Aar havde selve Avditoriet faaet Væggene og Loftet med Lyskarmen i Loftet afpudsede og lysmalede, Gulvet ferniseret, samt Bæn- kenes Maling og Fernisering restavreret, hvorved Avditoriets i de sidste Aar svækkede Belysning igjen blev god. Ved Bygningsinspektørens, Etatsraad Her- holdt's fortsatte Bestræbelser naaede Istandsættelsen i Aar til den store Studiesal, der i lang Tid havde særlig trængt til en lignende Oppudsning, samt til at faa de ældgamle Vinduesskodder fra forrige Aarhundrede udtagne og ændrede, saa at de lettere kunde lukkes og aabnes, og at faa sit ligeledes ældgamle Gulv paa sine Steder holt fornyet. Den idelige Færden omkring Studiebordene og Skabene, 152 Universitetet 1883—1884. ofte af flere end 100 Ren i samme Time, havde nemlig aldeles opslidt Gulvet 1 de Streg, hvor den meste Gaaen og Staaen faldt, især da Gulvbrædderne tillige vare hist og her angrebne af Dry-Rot. At de talrige i Salen opstillede Natur- gjenstande og Præparater baade led ved det derved forøgede Støv fra Gulvet og ved det stærke Sollys, som Skodderne paa Grund af deres uhensigtsmæssige Ind- retning ikke kunde moderere, naar Salen benyttedes til Studier, er en Selvfolge, og det er ogsaa let forstaaeligt, at det blev baade vanskeligt at faa Gulvet ren- vasket og at faa det tørt igjen. At denne Istandsættelse kunde i Aar blive ud- fort, var saa meget heldigere, som Antallet af de medicinske studerende, hvis Mængde allerede i forrige Beretning kaldtes overordentlig stor, i sidste Uuiversi- tetsaar — om man skal sige desto værre eller desto heldigere for Studiet og de studerende, maa Tiden vise — er blevet langt større, end det nogen Sinde har været. I Følge Listerne over Tilhorerne og Afbenytterne har deres Antal nemlig i første Halvaar været fra 50 indtil 70 og i sidste Halvaar endog over 100 til 120.* Det sædvanlige Forhold er derfor ogsaa for 1883 i stærkere Grad indtraadt, at Forbruget og Sliddet af alle Undervisningsgjenstande og Præparater har været større, end der i selve Aaret har kunnet blive raadet Bod paa, om der endog er anvendt en større Sum af Penge og Kræfter derpaa, end i noget fore- gaaende Aar. De literære Hjælpemidler til Understøttelsen af de studerendes daglige Undervisning i Studiesalen og til Dels ved Kollokvier og Forelæsninger i Avdi- toriet ere forøgede med Fortsættelserne af: Briihl's »Zootomie alier Thierklassen« 4to. Wien. Hæfterne 38- 40, 1883; R. Leuchardt, »Die Parasiten des Menschen« etc. Zweite Aufl. I. Baud 2'Lief. mit 222 Holzschn. 1881; og ved Anskaffelserne af: W. Krause »Die Anatomie des Kaninchens«. Zweite Aufl. (med 161 Træsnit) Leipzig, 1884; Hyatt »Tertiary Species of Planorbis«. 4to. 18S0, med 9 PI., fremstillende visse evropæiske tertiære Planorbis-Arters Formudvikliug i Tidernes Løb. Forelæsningstegningerne ere blevne forøgede med to større dobbelte (Ud- viklingen af Distoma hepaticum). Alle Omslagsmapperne til Tegningerne og en Del af disse ere blevne istandsatte. Forøgelsen af Naturgjenstande, tjenende til umiddelbar Anvendelse ved Undervisningen eller til Fremstillingen af do talrige Præparater, der idelig maa tilvejebringes, dels for at erstatte ældre, ikke længere tjenlige, dels for at ud- vide Apparatets Omfang, især da der nu, paa Grund af de talrigere Brugere, maa haves Double'tter af mange Oplysningsgjenstande — er sket som sædvanlig, dels ved Kjob (K.), dels ved Indsamling (I.), dels ved Gaver (G.), og Ind- bytning (B.). Af Forøgelserne maa, med særligt Hensyn til det Savn, de afhjælpe, fremhæves : for Hvirveldyirækkens Vedkommende: Kranier af to unge, næppe aargamle Is- bjørne (fra Ommenak, K.); det fuldstændige Skelet af en Varsler eller Varanus \B.); Rækker af opstillede Forelæsningspræparater af Bryst, Bækken, Hvirvelsøjle og Lemmer af en meget stor Alligator (K.) og af en stor Podineina-Firben (B.) fuldstændigt Skelet af en Lom (Colymbys) (K.); samtlige Skeletdele i lose Knogler af en ung omtrent aargammel Sangsvane, til Sammenligning med de gamle (K.); desuden talrige andre, men mindre Præparater af Hvirveldyr, som her forbigaas. Af de lavere Dyrerækker har Forøgelsen væsentlig bestaaet i Indskydelsen Videnskabelige Samlinger. 153 af friskere Exemplarer i Stedet for de ældre eller helt opbrugte, og det bliver derfor en bestemt Fordring for de kommende Aar særlig at fremhjælpe de lavere Dyrs bedre Repræsentation, saa vel ved Fuldstændiggjørelse og Opfriskning med nye Exemplarer, som ved bedre Opstilling. Det overvejende Antal af Præparater i Reagensglas i Rørglas), der udgjør en væsentlig Del i den daglig benyttede Del af Samlingen, er naturligvis, ligesom de andre i Spiritus opbevarede Afdelinger, blevet efterset med Hensyn til Konservationen, og ligesaa har det sædvanlige Konservations-Eftersyn af de udstoppede' og tørrede Gjenstande, Skeletterne og Kranierne fundet Sted i Juni, Juli, Avgust og September. Paa Grund af de mange Ud- og Indflytninger, som Lokalets Istandsættelse gjorde nødvendige, har dette Eftersyn været saa meget besv erligere. Den Efterhjælp, som den daglige Afbenyttelse øjeblikkelig fordrede, Frem- tageisen og Tilbagesættelsen af de til Forelæsninger og Repetitioner brugte Gjen- stande, som Provectiores (i begge dette Aars Semestre væsentlig kun 3) daglig have ønsket at benytte til deres Studier, er udført af Præparatoren Hamburger, som derfor har maattet arbejde i Samlingen i meget længere Tid end i de fore- gaaende Aar Forøgelsen af lians Arbejdstimer blev saa meget mere uundgaaelig, som Hr. Konservator Conradsen ogsaa i dette Aar maatte være bundet til Hoved- museet og navnlig til de i høj Grad nødvendige og aldeles uopsættelige Konser vations-Eftersyn af dettes udstrakte Samlinger af Spirituosa, særlig inden for Fiskenes og Bløddyrenes Klasser. Til Fremme af disse Konservationsarbejder inden for den korteste Tid har Bestyreren enkelte Uger ladet begge arbejde i Forening; alligevel strakte Arbejde^ sig over mange Maaneder. Vejledningen og Indøvelsen af de medicinske studerende i de tire Timer om Ugen, da disse under Tilsyn have en friere Adgang til Afbenyttelsen af Under- visningssamlingens i talrige Grupper, svarende til Haandbogens Fremstilling, ord- nede Præparater, forestodes i det første Halvaar af Bestyreren, paa sædvanlig Maade understøttet af Hr. Adjunkt Jungersen ved Metropolitanskolen og Hr. stud. mag. Joh. Petersen, i det sidste Halvaar, da Bestyreren med højeste Tilladelse for et Tidsrum af to Aar var blevet fritaget for den allerstørste Del af Medici- nernes Undervisning og denne overdraget til Hr. Jungersen, alene af Hr. Jun- gersen, understøttet af Hr. Petersen. Den til Oplysning af den danske Favna3 forhistoriske Forhold dannede Sam- ling har i 1883 modtaget gode Bidrag til Klaringen af de specielle og alminde- lige Spørgsmaal, der søges efterhaanden besvarede ved denne Samlings Hjælp. Af Aarets Bidrag maa især fremhæves et under to store Glaskupler opstillet Skelet med tilhørende Ryg- og Bugskjold af Moseskildpadden (Emys lutaria L ), hvilket Bestyreren har selv kunnet udfri af den Tørvemasse, hvori det laa opbe- varet. Uagtet Skelettet hidrører fra et noget yngre, dog næsten til fuld Størrelse udvoxet Dyr, der under Tørvemassens Opgravning af Mosen havde været under- kastet et stærkere Tryk, kom det dog frem i en langt fuldstændig ere Tilstand end alle tidligere erholdte Exemplarer af denne Dyreform. Vel vare Hvirvel- knoglerne og selve Skjoldenes Plader, paa Grund af Dyrets ikke fremrykkede Alder, endnu ikke sammenvoxne og følgelig ved Trykket blevne løsnede fra hin- anden i Tørvemassen; men det lykkedes dog at faa Delene samlede til et godt UttirnMiteU Aarbuy. oa 154 Universitetet 1883—1884. Totalbillede, og opstillet gjør Stykket et saare stateligt Indtryk af et fossilt Dyr. da den hornagtige Overhudsbe ækuing er fuldt bevaret paa hele Bugskjoldet og over den større Del af Rygskjoldet, og endnu med Individets vel vedligeholdte Farvetegninger. Derved afgiver denne Exemplarets Klædning i Forening med de tidligere erholdte mindre Overhudspartier af andre Individer et væsentligt Bidrag til Besvarelsen af det Spørgsmaal. hvorvidt Fortidens i fjærnt liggende Aar- hundreder hos os forsvundne Moseskildpadde frembød de samme Hovedændriuger i Farvetegningen, som findes hos Nutidens i de af Evropas Egne, hvor denne Skildpadde endnu lever i fuld Kraft. Ogsaa i den Heuseende var Individet af særlig Iuteresse, at der, da de brustne Skjolde forsigtig fjærnedes fra hinanden, forefandtes i Bughulen en Kreds af 5 til Lægning fuldmodne Æg, hvis Skaller vare saa vel bevarede, at de kunde fremdeles opbevares i Spiritus og nu øre op- stillede i Nærheden af Skelettet. At det hele Fund kom frem i deu oven skil- drede Tilstand, skyldes deu særdeles Velvillie, hvormed Hr. Proprietær Lavætz til Refsuæsgaard havde imødekommet Bestyrerens indstændige Anmodning om at forøge Betydningen af de tidligere fra Refsnæsmoserne indsendte Skjolde af Skild- padder ved at sørge for, at hele Blokke af Tørv, hvori Levninger af disse sporedes, bleve Museet tilstillede. Afgiver det oven nævnte end tydeligt Vidnesbyrd om, hvorledes et i Landet uddodt Dyr Skridt for Skridt kan bringes til at træde lige- som levende frem igjen for os, saa er der dog væsentlige Træk i samme Dyrs Historie, som endnu trodse Bestyrerens ivrige Efterforskninger i selve Moserne; hverken Tiden, da det forsvandt, eller Tiden, da det er indkommet og har besat hele Landet, har det hidtil været muligt at betegne med nogen Sikkerhed. Af de øvrige Forøgelser maa nævnes: af Elsdyret (Cervus Alces): den sturste Del af Skelettet, udgravet for liere Aar siden i Gram-Mose under den da- værende Ejers Hr. Jersien's Tilsyn; en smuk Gave af Hr Sagfører Arent i Skanderborg, indsendt til Museet af Hr. Stiftamtmand Regenburg; af Rensdyret (C. taraudus): liere Takker fra Moser paa Bornholm (K.); af Kroudyret (C. elaphus): et godt Supplement af senere fundne Knogler til det i Fjor fra en Mose i Nærheden af Lemvig erhvervede Skelet (K.), og et Nakkeparti med paa- siddende store Takker fra en Mose i Sorøeguen (K ); af Kæmpeoxen (Bos pri- migenius): en stor Sum af Skelettets Knogler, navnlig Hvirvelsøjlen og de næsten fuldstændige Lemmer fra en Hr. Gaardejer Brendstrup tilhørende Torvemose ved Terp, nær Randers (K.); et usædvanlig kraftigt Nakkeparti med fuldstændige Stægler fra en anden Mose i Nørrejylland (K. af Antikvitetshandelsmand Chri- stensen); af Vildsvinet (Sus scrofa): et Kranium fra Bornholm (K.), og af Tamsvinet (Sus domestica) fra ældre Tider: en stor Bunke af Ornens Hugtænder, liggende samlede i en Tørvemasse, hvilket ganske interessante Fund fra Nygaards- mosen, Øster-Larsker, Museet skylder Hr. Lærer Jørgeusen i St. Ibs paa Bornholm. Mindre Jordfund indsendtes endelig af Skovrider Jenssen-Tusch (Feldborg), Adjunkt Tryde (Ronne, Bornholm), Pastor Deichmann-Branth (Sneptrup Præste- gaard), Foged P. Jensen (Vestervig) og Kjøbmand Krestenseu (Nyraad). A n m. Til Sammenligning med de i dansk Jordbund fundne Levninger al' Maminuth iudkjøbtes af en fra Siberien tilbagevendende dansk Haandværker tiere Videnskabelige Samlinger. 155 nær Obtlodens Munding fundne Kindtænder (3), Dele af Fortænder (2) og en Arm- knoggel. IT. Til ed- og Stra al dyr-Afdelingen har i Aarets Løb modtaget følgende Forøgelser: A. Til den almindelige systematiske Samling: 1. Fra Hr. Professor Ed. Van Beneden i Liege modtoges i et Ækvivalent for en Samling nordiske Anne- lider ise Indberetningen for 1882) 18 forskjellige Arter af Pighude, mest fra Brasilien; desuden enkelte Søpunge, Mosdyr ete. 2. Fra Hr. Dr. E. v. Maren- zeller ved det K. K. Hof-Naturalien-Kabinet i Wien, og ligeledes i et Ækvivalent for nordiske Annelider, en værdifuld Samling Havsvampe (19 Arter) og sammen- satte Søpunge (5 Arter). 3. Mindre Bidrag i samme Retning erholdtes fra: Premierlieutenant Hovgaard (nogle Vingesnegle og Søpunge fra Atlanterhavet), Skibsintendant Aamodt (forskjellige Dyr, fastvoxne til en Koralblok fra St. <:roix), Direktør Fr. Krebs i Tokio (et Par Stillehavs-Muslinger), afdøde Grev U. A. Hol- stein (tvende Blæksprutter fra Sydamerikas Kyster, en Fjerstjærne etc.), Cand. polyt. Faber i Philadelphia (nogle nordamerikanske Ferskvands-Snegle og -Mus- linger) og Hr. Riise jun. (et smukt Exemplar af Meoma ventricosa fra Vest- indien). B. Fædrelandets favnistiske Samlinger inden for Afdelingen ere derimod blevne forøgede ved : 4. Hr. Adjunkt Jungersens i Sommerferien med Museets Understøttelse udførte Indsamling af et ret betydeligt Antal Bløddyr (17 Arter) og Straaldyr (13 Arter) ved Hellebæk, en Indsamling, særlig værdifuld for Museet ved den store Omhu, hvormed de indsamlede Gjenstande vare konserverede Her skal kun fremhæves nogle meget smukke Exemplarer af Dentalium entalis, en Cerianthus etc. 5. Hr. stud mag. C. G. J Petersens ludsamlinger i Avgust og September i Kattegattet og Østersøen ombord i Fiskeri-Inspektionsfartøjet »Hauch« under Hr. Premierlieutenant Drechsels Kommando: en Del Muslinger (13 Arter), Snegle (15 Arter, Pigede i8 Arter) og Gopledyr (6 Arter). Sam- lingen fylder efter Fordelingen nogle og halvtredsindstyve Glas, mest Rørglas. 6. Hr. Premierlieutenant Irminger: nogle Havsvampe, Bryozoer etc., tagne paa et Nord for Hirtshals optaget Telegrafkabel. 7. Premierlieutenant i Søetaten Ryder, der i et Aarstid som Medlem af den meteorologiske Kommission opholdt sig i Godthaab, indsamlede fornemmelig under Opholdet i Grønland, men dels ogsaa paa Rejsen dertil: nogle og tredive Glas Bløddyr (13 Arter), Pighude (6 Arter) og Gopledyr (c. 10 Arter). 8. Mindre Bidrag erholdte fra: Hr. Byfoged Frich i Skagen (en Eledone cirrhosa , Stud. mag. Petersen (nogle faa Bløddyr, indsamlede med Lystkutteren »Vala« paa forskjellige Steder her i Landet i 1882), Hr. Kjøbmand Lund i Kallundborg len Solaster papposus og en Virgularia,, Hr. Dr. Boas (en Plumatella repens, Ferskvands-Bryozo), forskjellige Forsteninger fra Amtmand Brun til Lindersvold (Orthoceratiteri og Hr. Skolebestyrer Berthelsen i Struer. De to sidste Samlinger overgik efter Overenskomst med Hr. Professor Johnstrup til mineralogisk Museum. Om Arbejderne i Afdelingen maa anføres: Museets nye Assistent, Hr. Dr. 20* 156 Universitetet, 1883—1884. phil. Boas, der tiltraadte sin Virksomhed ved Aarets Begyndelse, har ved Siden af Arbejderne med den >ædvanlige Fordeling, Etikettering etc. af de i Aarets Løb til Afdelingens forskjellige Klasser indkomne Forøgelser, efter Bestyrerens Opfordring, begyndt en systematisk kritisk Gjennemarbejdolse af Museets store Samling af Vingesnegle iPteropoder . Denne, der fornemmelig er tilvejebragt ved de i en lang Kække af tidligere Aarsberetninger anførte Indsamlinger paa Kejser over Atlanterhavet af Skibsførerne W. Hygom, A. Andrea og flere, Ma- rineofficererne Kock, Hedemann og flere, samt af forskjellige Naturforskere, be- løber sig til c. 14U0 Glas og indeholder flere tusinde Individer, der enkeltvis have maattet underkastes en nøje Undersøgelse. Dette Arbejde er rykket saa vidt frem, at der kun efterstaar en mindre Del deraf. Men desuden har Hr. Boas efter Bestyrerens Duske underkastet Materialet en særlig videnskabelig Be- arbejdelse med Hensyn til den geografiske Udbredelse og Fordeling af disse oce- aniske Dyr og til visse Træk af deres Levevis m. m., af hvilket Arbejde ligeledes en storre Del er udført. Naar det hele er fuldendt, venter Afdelingen i Dou- bletterne af vel bestemte Pteropoder at have et lignende godt Byttemateriale med fremmede Museer, som det, Annelide-Doubletterne have givet. Af videnskabelige Publikationer, støttede til Afdelingens Materiale, er i 1883 udkommet: Adjunkt M Traustedts Afhandling »Vestindiske ascidiæ sim- plices«, Anden Afdeling. Med to Tavler. Videnskabelige Meddelelser fra Na- turhistorisk Forening). Fra Afdeliugen er der til Benyttelse ved Fremmedes videnskabelige Under- søgelser udlaant: til Hr. Dr. PoléjaefT i Prag Dele at authentisk bestemte Kalk- svampe, og til Hr. Dr. J. F. v. Bemmelen i Utrecht, til anatomisk Undersøgelse, fiere Eiemplarer af Brachionopod-Slægterne Lingula og Orbicula og flere. 4. Det mineralogiske Museum 1883, (Professor Johnstrup). 1 de foregaaende Aars Beretninger er omtalt, at Arbejderne i Museet nu og i den nærmeste Fremtid især ere rettede paa Forberedelser til en eventuel Flytning af Museet, for at den skal kunne foretages, uden at derved afstedkommes Forbytning af Gjenstandene under Transporten, hvilket vilde være til ubodelig Skade for Museet. Dette kan kun forebygges derved, at hver enkelt Gjenstand og den tilhørende Etikette ere forsynede med et Nummer, og førend Numme- reringen foretages, ordnes og katalogiseres det hidtil kun foreløbig sammenstilede Materiale, medens det overflødige overføres til Doubletsamlingen. Alt dette kræver alene for Hovedsamlingen af Mineralier, der indbefatter mindst 40,000 Nummere, flere Aars Arbejde af Museets Personale. I det forløbne Aar har saaledes Museets Bestyrer og begge Assistenterne derfor væsenligst været beskæftigede med de meget omfangsrige Afdelinger af de kulsure Salte, Kvarts-, Opal- og Hornblendegruppen. Assistent Steenstrup har desuden været beskæftiget med at indføre i Modtagelsesprotokollen Museets Til- væxt og besørget Afsendelsen af de fra Museet afgivne Mineralier Uden for Arbejdstiden i Museet har Assistent Lorenzen foretaget en omfattende kemisk Videnskabelige Samlinger. 157 Undersøgelse af 12 til Dels nye grønlandske Mineralier, som han har beskrevet i det 7de Hæfte af "Meddelelser om Grønland«. Ogsaa i Aar har det været nødvendigt at magasinere de i det følgende under A. 5, B. 1 og C. 8 nævnte Samlinger af Mangel paa Plads og Skabe i Museet. Denne Tilstand er naturligvis uholdbar i Længden, og skulde det der- for vise sig, at Tilvejebringelsen af en ny Museumsbygning ikke kan opnaas i en nogenlunde overskuelig Fremtid, vil jeg blive nødt til at fremkomme med et Forslag om en midlertidig Udvidelse af Museets Lokaler, selv om det, der der- ved vil kunne vindes, kun har en meget begrænset Betydning. Tilvæxten for de enkelte Afdelingers Vedkommende har været: A. Mineralsam lin gen. 1) Fra Kommissionen for Grønlands geolo- giske Undersøgelse er modtaget de af Assistent Lorenzen undersøgte nye grøn- landske Mineralier, der af ham ere kaldte: Rinkit. Kornerupin og Kaersutit, samt af tidligere andetsteds fra kjendte Mineralier, Willemit, Edenit, Spinel og Kupfferit. 2) Kjøbt af Frøken Weyvadt paa Island 250 Exemplarer af krystal- liseret Epistilbit, Desmin, Heulandit, Skolecit og A pophyl lit. 3) Kjøbt af J. Johansen i Stoksund i Norge de der forekommende sjældne Mineralier: Orangit, Thorit, Homilit og Melinophan, ligeledes i smukt krystalliserede Exemplarer, og 4) af 0. Sørensen i Moss krystalliseret Orthit, Annerodit (Columbit', Monazit, Fergusonit, Euxenit, Alvit og Uranbegmaltn. 5) Kammerjunker Bauditz har foræret Museet 43 Mineralier, især Kobbermalme fra Bogoslowsk i Gouvernementet Perm. 6) Direktør Luders i Hamburg har foræret krystalliseret Rodgylden fra Chili. 7) Ved Kjøb og Bytte modtaget fra Mineralhandler Pecli i Berlin et Pragtstykke af krystalliseret Antimonit fra Japan til Værdi af 400 Mark, samt blandt andet Perowskit fra Ural, Mikrolith fra N. Amerika, Coelestin fra Cairo og Rav fra Catania, 8) Ved Kjøb og Bytte modtaget fra Mineralhandler Schu- c hårdt i Gorlitz 29 Mineralier, især fra Østerig og Ungarn. (J) Possement- mager Andersen har foræret Museet en Del Mineralier (gedigent Sølv, Fahlerz, Blyglans og Zinkblende) fra Sierra Nevada i Nord-Amerika. Mindre Gaver ere modtagne fra Ingeniør Rothe og Etatsraad Steenstrup. B. Den almindelige geognostiske Samling. 1) Kjøbt hos Mi- neralhandler Stlirtz i Bonn 370 typiske plutoniske Bjærgarter, ordnede og be- stemte i Henhold til Rosenbusch's mikroskopiske Undersøgelser. 2) 149 Prøver af Phosphorit. fra forskjellige Lokaliteter, især fra Staffel an der Lahn, forærede af Cand. polyt. Geisler. 3) En Del Bjærgarter fra Thuringen indsamlede af Museets Bestyrer. 4) 70 Gault-Forsteninger fra Folkstone, forærede af Mr. Gardner i London. Mindre Gaver modtagne fra Hr Chr. Sommer og Baron Muller i Melbourne. C. Den danske geognostiske Samling. 1) Et fuldstændigt Ex- emplar af Megalaspis limbata fra Bornholm, foræret Museet af Professor Bøgh. 2) Forsteninger og Stenarter, indsamlede af Museets Bestyrer paa geognostiske Rejser til Bornholm, Stevns, Faxe og Mors samt i Slesvig (Angel og Sild). 3) Forsteninger fra Blegekridtet ved Hjerm, Saltholmskalken paa Saltholm og Faxe- kalken ved Annetorp i Skaane, indsamlede af Assistenterne Steenstrup og Lo- renzen 4) En Del Kridtforsteninger fra Omegnen af Aalborg, modtagne fra Proprietær Henningsen. 5) Fiskeforstening i Cementstenen paa Mors fra Gods- Universitetet 1883—1884. ejer Mansa. 6) Forsteninger i Rullesten, fundne ved Vordingborg og indsendte af Hr. Olsen sammesteds. 7) Sandsten med Nilssonia polymorpha og flere Juraforsteninger, fundne ved Assens af Ingeniør Johannsen. 8) 60 Stykker miooene Planteforsteninger og fossilt Harpix fra Unatok ved Vaigattet, indsamlede til Museet af Hr. F. Jørgensen i Igdlorsnit. 9) Fra Premierlieutenant i Mari- nen Riider en Del Fiskeaftryk i hærdnet Ler fra Godtliaabs Distrikt. Mindre Gaver har Museet modtaget fra Skolelærer Andersen, Postmester Bendixen, Stud. polyt. Bøgh, ("and. polyt. Clement, Forvalter la Cour, Student Eberlin, Cand theoJ.M. Fenger, Hr. Frandsen, Lærer Hansen, Stud. polyt. Hintze og Holm, Rigsdagsmand C. .lensen, Højskoleforstander Jensen, Justitsraad Kabell, Kaptejn i Marinen Koefoed, Dr. Krabbe. Kjøbmand Lund, Apotheker Lotze, Gods- ejer Malling, Ingeniør Meyer, Skipper Nielsen, Ingeniørerne Petersen og Rygaard, Fabrikant Schmiih, Lærer Skrydstrup, Etatsraad Steenstrup, Docenterne Thomsen og Wimmer, Stud. polyt. Wied, Pastor Winther, Zoologisk Museum og Cand. Østrup. Af Museets Doubletsaml ing er afgivet: 1) grønlandske og islandske Mineralier til Mineralhandler Pech som Ækvivalent for en Del af den under A. 7 næsntc Samling; 2) af de samme Mineralier til Mineralhandler Schuchardt i Bytte for en Del af den under A. K omtalte Samling; 3) til Stud. mag. Koefoed en Del Mineralier til Brug ved en Række Forsøg over Silikaters Dekomposition; 4) til Professor Tschermak i Wien gedigeut Jærn fra Grønland : 5) til Pastor Møhl, nogle mindre Exemplarer af grønlandske, islandske og færøiske Mineralier; 6) til den kgl. Landbohøjskole gedigent .lærn og jærnholdigt Basalt fra Grønland. Museets Bog- og Kortsamling. Foruden Fortsættelserne af Neues Jalir- buch fiir Mineralogie, Zeitschrift fur Krj stallographie, Zittels Handbueh fur Palaon- tologie, Romers Lethæa palæozoica og Paléontologie fran<;aise, er der anskaffet af større Værker: Heers Flora fossilis gronlandica; Schmidts Studien iiber Vulcaue und Erdbeben ; Lepsius, . Februar 18*4, gav dets Hestyrer, Prof Jul. Thomsen i et offent- ligt Koredrag samme Dags Formiddag en historisk og statistisk Oversigt over Laboratoriets Virksomhed paa Undervisningens og Videnskabens Omraade i de forløbne 25 Aar, væsentlig af følgende Indhold: ■ Den l('». Febr. 1859 blev Universitets-Laboratoriets nuværende Bygning aabnet for Undervisningen, og 25 Aar ere altsaa forløbne siden den Dag. Et -jadant Tidsrum er kun kort, naar det inaales med Historiens Maalestok; men det kan dog va>re langt og betydningsfuldt for en videnskabelig Undervisningsan- stalt, naar Videnskaben, til hvis Dyrkelse den er oprettet, netop i samme Tid har gjennemgaaet en frodig og alsidig Udvikling, saaledcs som det har været Til- fældet med Kemien. De talrige Laboratorier, som ere blevne oprettede trindt om i Evropa og i de andre Verdensdele, dels for og dels efter, at vort Universitets- Laboratorium blev bygget, have beskæftiget en meget talrig Skare af Videnskabs- mænd, ved h\is Undersøgelser der dels er tilvejebragt et særdeles omfangsrigt Materiale, dels grundet Theorier af almindelig Betydning og med stor Række- evne. Samtidig med Videnskabens Udvikling er ogsaa dens Betydning for Sam- fundet voxet; Lægevidenskaben, Farmacien og Tekniken have lært at drage Nytte af Kemiens Resultater, og Antallet af dem, som ønske at blive fortrolige med Kemiens Methoder og Resultater, er derfor ogsaa steget fra Aar til Aar. Universitets-Laboratoriet har som Undervisningsanstalt haft den Opgave at tilfredsstille de stedse stigende Fordringer, som Undervisningen stiller, medens det samtidig som videnskabelig Institution har haft det Hverv at folge med Videnskabens Fremskridt og yde sin Skjærv til dens Udvikling. Hvorvidt det er lykkedes Laboratoriet i det lorløbne Tidsrum at gjøre Fyldest i de tvende Retninger, vil maaske fremgaa af de følgende Meddelelser. Laboratoriets Virksomhed i Undervisningens Tjeneste. Undervisningen sker dels gjennem Foredrag, dels ved praktiske Øvelser; ved de sidste har den studerende Lejlighed til selv at udfore kemiske Arbejder eller Forsøg og paa en fyldigere Maade at tilegne sig Kemiens Methoder og Væsen, end det kan ske ved udelukkende Benyttelse af den theoretiske Undervisning; de kemiske Øvelser betragtes derfor med Rette som et vigtigt Led af Undervisningen, og det Omfang, i hvilket disse Øvelser blive benyttede af de studerende, giver et klart Billede af Laboratoriets Virksomhed som Undervisningsanstalt. Laboratoriet havde ved dets Aabning, foruden en Forelæsningssal til om- trent 120 Tilhørere og et Arbejdslokale for Læreren, i alt 44 Arbejdspladser for studerende og nogle faa Pladser for videre komne. Dette Antal Pladser var ogsaa tilstrækkeligt til det daværende Behov; thi i syv Aar, 1859 til 1865 inkl., var Antallet af studerende ikke større, end at de gjennemsnitlig lagde fuldt Be- slag paa 38 Arbejdspladser. Med Aaret 1866 iudtraadte der dog udeu synlig Videnskabelige Samlinger. 161 Aarsag en pludselig stærk Forøgelse af de studerendes Antal, der dernæst holdt sig næsten uforandret i 5l/a Aar og gjennemsnitlig fordrede 52 Arbejdspladser. Med Efteraars Halvaaret 1871 indtraadte der atter en pludselig Stigning af de studerendes Antal, bevirket ved Bestemmelsen om, at de lægevidenskabelige stu- derende fra 1. Januar 1872 skulde ved deres Forberedelses Examen aflægge Prøve paa Færdighed i at udføre en kvalitativ kemisk Undersøgelse. Herved steg de studerendes Antal saa stærkt, at der blev Brug for 92 Arbejdspladser, og Antallet holdt sig dernæst omtrent uforandret i 6 Aar; men i Efteraaret 1877 indtraadte der atter en stærk Stigning i de studerendes Antal, der saa i Løbet af de følgende 5 Halvaar holdt sig uforandret med et gjennemsnitligt Antal af 106 Arbejdspladser. Saaledes var man da naaet til Aaret 1880, og man havde Grund til at antage, at Maximum af Fordringerne til Laboratoriet maatte være naaet; men det viste sig ikke at være Tilfældet, thi atter med Aaret 1880 indtraadte en pludselig stærk Stigning i Laboratoriets Benyttelse, som nødvendiggjorde et Antal af 128 Arbejds- pladser, og dette stærke Besøg holdt sig dernæst uforandret i 7 Halvaar, indtil det i Efteraaret 1883 atter tiltog meget betydelig; i dette sidste Halvaar var An- tallet af de studerende steget til 173, hvis Undervisning fordrede et Antal af 151 Arbejdspladser. Saaledes har da Universitets-Laboratoriet befundet sig i en stadig og stærk Udvikling; det begyndte sit første Halvaars Virksomhed med 47 studerende og et Antal af 44 Arbejdspladser, og det afsluttede sit 50. Halvaar med 173 stu- derende, som fordrede et Antal af 151 Arbejdspladser. Ogsaa Antallet af de studerende, som have benyttet Laboratoriets Forelæsninger, er steget betydelig, saa at det i det sidste Halvaar udgjorde 220. Det er en Selvfølge, at Laboratoriet for at tilfredsstille de i saa overor- dentlig høj Grad stigende Fordringer, har maattet undergaa væsentlige Foran- dringer. Da jeg i Aaret 1866 efter Prof. chem. Scharlings Død havde overtaget Bestyrelsen af Laboratoriet, og da der netop i det Aar indtraadte en Stigning af de studerendes Antal, der vanskeliggjorde deres Anbringelse i Laboratoriet, forlangte jeg en Bevilling paa 3000 Kr. for at blive sat i Stand til at foretage en Om- ordning af en Del af Laboratoriets Lokaler med det Formaal, dels at hæve nogle væsentlige Ulemper, som det oprindelige Anlæg frembød, dels at indvinde den fornødne Plads til en Forøgelse af Arbejdspladsernes Antal til det dobbelte. Be- løbet blev bevilget paa Finansloven for Aaret 1867—68, og efter Afslutningen af Foraars Halvaarets^Undervisning blev Ombygningen foretaget i Maanederne Juni, Juli og Avgust, saa at Laboratoriet atter ved Efteraars Halvaarets Begyndelse stod færdigt til at modtage de studerende. Arbejdspladsernes Antal var derved blevet forøget fra 44 til 97, og bedre Lysforhold samt større Overskuelighed over Lokalerne var tilvejebragt. Laboratoriet var nu i Stand til for en lang Aar- række at tilfredsstille Kravet paa Arbejdsplads; thi i de derpaa følgende 10 Aar kunde det modtage alle studerende, som søgte praktisk Undervisning i samme. Fra Efteraaret 187 7 blev dog Tilgangen saa stor, at Laboratoriet ikke kunde mod- tage alle studerende; men de faa, som det maatte nægte Adgang, fandt Plads i den polytekniske Læreanstalts eller i Landbohøjskolens Laboratorium. Saaledes gik altsaa alt omtrent uforandret indtil Aaret 1880, da der atter ind- traadte en saa stærk Forøgelse af undervisningssøgende studerende, at kun tre Univeriiteta Aaribog. .,-j 162 Universitetet 18S3—1884. Fjerdedele af det hele Antal vilde kunne anbringes paa almindelig Maade; da de indmeldte studerendes Antal udgjorde 136, maatte der skaffes Udveje for et An- tal af 34 ud over, hvad Laboratoriet paa normal Maade kunde modtage. Da en Udvidelse af Arbejdslokalerne ikke var mulig, valgte man den anden Udvej, nem- lig at forlænge don samlede Undervisningstid, som dengang var 12 Timer om Ugen, til 16 Timer, uden at der dog tilstodes de enkelte studerende en længere Arbejdstid end tidligere. Uagtet denne betydelige Udvidelse af Laboratoriets Modtagelsesevne maatte dog i den følgende Tid stedse tiere og flere studerende soge Plads andetsteds og navnlig i den polytekniske Læreanstalts Laboratorium, der i Foraars Halvaaret 1883 maatte modtage ikke mindre end 26 studerende, som Universitets Laboratoriet ikke kunde rumme. Men saa kom Efteraars Halvaaret 1883, i hvilket der meldte sig 198 studerende til Deltagelse i de praktiske øvelser; af disse mange studerende kunde Universitets-Laboratoriet kun modtage 157, den polytekniske Læreanstalts Laboratorium 25, hvorimod Landbohøjskolen ikke saa sig i Stand til at modtage nogen. Der blev saaledes 16 studerende tilbage, til hvilke der ikke kunde skaffes Lejlighed til praktiske Øvelser. Da det ikke godt kunde for- svares at lade saa mange studerende, der skulde forberede sig til deres Examen, savne den dertil fornødne Undervisning, besluttede man sig derfor til, saa godt som det lod sig gjøre, at indrette et af Kjælderetagens Lokaler til Brug for Undervisning, endskjønt det samme Lokale samtidig maatte benyttes af Betjentene som Rengjøringsrum og tillige indeholdt Laboratoriets Dampkjedel og store De- stillationsapparat. Paa denne Maade blev det muligt for Laboratoriet i det 50. Undervisningshalvaar at modtage 173 Deltagere til de praktiske Ovelser, eller omtrent 4 Gange saa mange som i de første 7 Aar. Videre formaar Laboratoriet ikke at udvide sig, og det imødeser derfor med Længsel Opførelsen af nye Byg- ninger for den polytekniske Læreanstalt, til hvis rummelige Laboratorium det da vil kunne afgive en Del af sine studerende og derved faa hævet den nuværende Overfyldning, der virker trykkende paa Undervisningen. Antallet af de studerende, som i Løbet af de 25 Aar have indstillet sig til Examen i Laboratoriet, beløber sig til 1483, nemlig 612 lægevidenskabelige studerende, 745 Fannacevter, 114 Polyteknikere og 12 stud. magisterii. Da de studerendes Antal i Efteraaret 1871 paa Grund af Indførelsen af en praktisk kemisk Prøve ved den lægevidenskabelige Forberedelses Examen steg til 109, var det ikke mere muligt for Laboratoriets tvende normerede Assistenter at overkomme Tilsynet med og Undervisningen af de studerende, og det blev nødvendigt at ansætte tvende Hjælpeassistenter, der bleve lønnede som Timelærere. Men efterhaanden som de studerendes Antal yderligere er tiltaget, ere ogsaa de Fordringer, som maatte stilles til disse nye Assistenter, og det Ansvar, som kom til at hvile paa dem, tiltaget i saa overordentlig høj Grad, at det er nødvendigt at forbedre deres Vilkaar, da man ikke kau forlange, at Mænd af Interesse for Videnskaben og Undervisningen aarevis skulle ofre deres Tid og Kræfter i en offentlig Undervisningsanstalts Interesse uden et passsende Vederlag. Der er derfor paa indeværende Finanslovforslag optaget et Forslag om en Forbedring i disse Assistenters Lønningsvilkaar, og man tør vel haabe, efter den Velvillie, som hidtil har været vist Laboratoriet fra Bevillingsmyndighedernes Side, at dette For- Videnskabelige Samlinger. 163 slag ikke definitivt vil blive forkastet, da Laboratoriet derved udsættes for at miste et Par dygtige Assistenter, som allerede li ave ikke faa Aars Erfaring og Oveise i at undervise. I afvigte Halvaar blev det nødvendigt at oprette en femte Afdeling i Laboratoriet og paa forventet Tillægsbevilling dertil at antage en femte Assistent. I Løbet af de 25 Aar have i alt 22 yngre Kemikere medvirket som Assi- stenter ved Undervisningen, og Laboratoriet har været saa heldigt stedse at have fundet Mænd, som med Dygtighed forenede Kjærlighed til den Gjerning, som paa- hvilede dem. Nogle have været i Laboratoriets Tjeneste i længere Tid; saasom: cand. polyt., nuværende Arbejdsinspektor Bernh. Jensen i 11 Aar (1859—70), afdøde cand. pharm., senere Apotheker Tvede i 3V2 Aar (1859—62), cand. pharm., nuværende Apotheker Schjellerup i 4 Aar (1862—66), Dr. phil., nuværende Ar- bejdsinspektor H. Topsøe i 7 Aar (1866—73), cand pharm., nuværende Etatsraad Chr. Hansen i 2 Aar (1870—72), Docent Aug. Thomsen i 2 Aar (1872—74), cand. mag. O. Christensen i 3 Aar (1874—77), cand. pharm. Steenbuch i IIV2 Aar fra Aaret 1872, cand. polyt. Th. Thomsen i 10 Aar fra Aaret 1873, cand. pharm. Krenchel i 9 Aar fra Aaret 1875 og cand. pharm. Reddelien i 5v/s Aar fra Aaret 1878; de fire sidste ere Laboratoriets nuværende Assistenter. Laboratoriets videnskabelige Virksomhed. De Forhaabninger, som Labo- ratoriets første Bestyrer, afdøde Professor chemiæ E. A Scharling, havde knyttet til Opførelsen af et nyt Laboratorium, for saa vidt angik Udførelsen af viden- skabelige Arbejder, skulde for hans Vedkommende desto værre ikke gaa i Op- fyldelse ; thi allerede et halvt Aar efter Laboratoriets Aabning maatte han paa Grund af svækket Helbred og Overanstrængelse tiltræde et Aars Ophold i Syden, og det blev overdraget mig i den Tid at holde Laboratoriets Forelæsninger og Examina. Efter atter at være vendt tilbage udførte han vel nogle mindre Ar- bejder i Laboratoriet, om hvilke Videnskabernes Selskabs Oversigter for Aaret 1861 og 1862 indeholde nogle Meddelelser, men hans Arbejdskraft var brudt, og hans Helbredstilstand forværredes, saa at jeg atter fra Efteraaret 1864 maatte overtage en Del af hans Forelæsninger og et Aar senere tillige Ledelsen af den praktiske Undervisning i Laboratoriet. Den 11. Septbr. 1866 gjorde Døden Ende paa hans langvarige Lidelser. Rækken af de større videnskabelige Arbejder, som ere udførte i Laborato- riet, begynder med Aaret 1864, da nuværende Lektor, Dr. M. Jørgensen, som dengang arbejdede i Laboratoriet og tillige i et Halvaar fungerede som Assistent, offentliggjorde et krystallografisk-kemisk Arbejde over nogle af Tinnets Forbindelser. Allerede i Aaret 1866 fremtraadte han med et nyt Arbejde, nemlig over Plante- alkaloiderne (Morfin, Kinin, Narkotin o. s. v.), og dette Arbejde dannede saa at sige Indledningen til den lange Række af Undersøgelser, som han efter at have overtaget Bestyrelsen af den polytekniske Læreranstalts kemiske Laboratorium paabegyndte og forfulgte lige indtil nu, og ved hvilke han har beriget 'Viden- skaben med hele Grupper af nye og interessante Stoffer. I Efteraaret 1866 blev Dr. H. Topsøe Assistent ved Laboratoriet og der- med begyndte hans videnskabelige Virksomhed; ligesom Dr. Jørgensen begyndte ogsaa Dr. Topsøe sine Undersøgelser paa det krystallografisk-kemiske Omraade, og hans første Undersøgelse gjaldt de ædle Metallers Forbindelse; men han havde 21* 164 Universitetet 1883—1884. paa dette Omraade strax fundet sin videnskabelige Livsopgave, hvis Løsning han dernæst med Ihærdighed og Dygtighed forfulgte, dels alene og dels under Sam- arbejde med Fysikeren, Docent Christiansen. Da han efter 7 Aars Forløb fra- traadte sin Stilling som Assistent, havde han alt ved sine videnskabelige Arbejder forskaffet sig et anset Navn blandt Nutidens Videnskabsmænd: men ogsaa efter den Tid forlelger han det samme Formaal som tidligere, nemlig gjennem et Studium af Stoflernes fysiske Egenskaber (Krystalform, Lysbrydning og Vægtfylde) at tinde Vejen til Tydning af deres Bygning. Da Dr. Topsøe i Efteraaret 1873 blev udnævnt til Arbejdsinspektør, blev hans Plads besat med cand. polyt. Th. Thomsen, som alt tidligere havde været Assistent ved Landbohøjskolens Laboratorium. I de 10 Aar, i hvilke han nu har været Assistent ved Laboratoriet, har ogsaa han, ligesom hans Forgænger, anvendt næsten al den Tid, som ikke den strænge Laboratorietjeneste lægger Beslag paa, til videnskabelige Uudersøgelser; han valgte et vanskeligt Æmne, en Opgave, paa hvis Løsning allerede ikke faa Kemikere havde forsøgt deres Kunstfærdighed og Skarpsindighed, nemlig en Undersøgelse af Veddets Bestanddele; men ved stor Udholdenhed og Interesse for Opgavens Løsning lykkedes det ham efterhaanden at opnaa vigtige og interessante Resultater, om hvilke hans Meddelelser paa Natur- forskermødet i Stockholm i Aaret 1880 og i videnskabelige Tidsskrifter vidne. Efterhaanden førte hans Æmne ham over paa de fysisk-kemiske Undersøgelsers Omraade og bragte ham til at prøve paa ved en Undersøgelse af visse optiske Egenskaber ved Stofferne (