II. Hen polytekniske* liæreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde- 1. Nyt Reglement. Læreanstaltens Reglement af 22. Avg. 1860 havde efterhaanden modtage ikke faa Ændringer og Forandringer, hvorfor Bestyrelsen i 1875 lod udar- bejde en Oversigt over de paa dette Tidspunkt gjældende reglementariske Bestemmelser. De i Aarenes Løb indvundne Erfaringer have senere medfort Trangen til yderligere Ændringer i Reglementet, og Bestyrelsen ansaa de.t derfor formaalstjenligt at underkaste Reglementet i sin Helhed en Revision, som den begyndte i 1882. Sagen blev gjentagne Gange behandlet saa vel i Bestyrelsen som i Lærermoder. Det af disse Forhandlinger fremgaaede Forslag til et nyt Reglement vedtoges enstemmig i Lærermødet d. 28. Marts 1884 og indsendtes dernæst af Bestyrelsen under 9. April til Ministeriet. Med Undtagelse af et enkelt Udtryk bifaldt Ministeriet det foreslaaede neden- for anførte Reglement, som- under 3. Maj erholdt kgl. Approbation og bekendt- gjordes under 10. M. Samtidig med Udkastet til det nye Reglement blev der udarbejdet det lige- ledes neden for detaillerede Program og Plan for Undervisningen med. en Vejled- ning i Benyttelsen af denne. Reglement for den polytekniske Læreanstalt. (I Folge kgl. Resolution af 3dje Maj 1884). T. Almindelige Bestemmelser angaaende Undervisningen og E x a m e n s v æ s e n e t. § 1. Den polytekniske Læreanstalt meddeler en hojere teknisk Undervisning pa« videnskabeligt Grundlag og saaledes, som den passer til Landets industrielle Udvikling og Statens Behov. Nyt Reglement. 181 § 2. Undervisningen ved Læreanstalten er tilgængelig for enhver, saa vidt Pladsen tillader det, uafhængig af, om vedkommende tilsigter at underkaste sig nogen Examen eller ikke; dog have de polytekniske Examinander (kfr. § 5) for- trinsvis Ret til Benyttelsen af Undervisningen. § 3. Den, som vil underkaste sig nogen af Læreanstaltens fuldstændige Examiner, maa, foruden at være bestaaet i en af de efterfølgende Prøver: a) den ved kgl. Resol. af 30. Avg. 1881 anordnede Forberedelses Examen, b) en af de Examiner, der give Adgang til at indskrives ved Universitetet, tillige underkaste sig den ved kgl. Resol. af 17. Juli 1857 (Bekjendtgj. af 1. Avg. s. A.) anordnede A dgangsexamen i Mathematik ved den polytekniske Lære- anstalt, med mindre han i Følge Lov af 1. April 1871 § 7 er bestaaet i Afgangs- examen til Universitetet i mathematisk naturvidenskabelig Retning. § 4 Adgangsexamen i Mathematik holdes kort før Begyndelsen af ethvert af Læreanstaltens Kursus; ved denne Examen aflægges Prøve i: a) elementær Algebra, indbefattende Kjædebrwk, bestemte Ligninger af første og anden Grad, ubestemte Ligninger af første tGrad med to ubekjendte, de al- mindelige Sætninger om Potenser og Logarithmer, Logarithmernes Brug. exponenti- elle Ligninger, arithmetiske og geometriske Rækker, Rentesregning og Annuitets- regning, Permutationer og Kombinationer, Binomialformlen med positiv hel Exponent; b) Plantrigonometri; c) elementær Stereometri, indeholdende Sætninger om rette Linier og Planer, Polyedre, Cylinderen, Keglen og Kuglen ; d) Elementerne af den analytiske Plangeometri, dog blot med Anvendelse af retvinklede Koordinater. Examen bestaar af en skriftlig og en mundtlig Del. Ved den første fore- lægges fire Opgaver, af hvilke i det mindste en udelukkende skal give Lejlighed til at vise Færdighed i praktiske Beregninger. Examens Udfald bedømmes af to Censorer, valgte blandt Lærerne ved den polytekniske Læreanstalt, og af Examinator, som er en~af Læreanstaltens Lærere i Mathematik. Udfaldet af Examen tilkjendegives ved Udtrykket: »Antaget« eller »Ikke antaget«, hvilken sidste Dom ogsaa skal kunne afgives alene efter den skriftlige Prøve, naar den i og for sig godtgjør, at den paagjældende er umoden til Studiet i Læreanstalten. § 5. Den, som er bestaaet i Læreanstaltens Adgangsexamen eller den oven nævnte Afgangsexamen til Universitetet i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, kan lade sig indskrive som polyteknisk Examinand og er derpaa berettiget til at nyde Undervisning imod den i § 9 fastsatte modererede Betaling, til at blive del- agtig i Læreanstaltens Stipendier og Fripladser efter de gjældende Regler og til at indstille sig til en af dens fulstændige Examiner. § 6. Undervisningen omfatter følgende Fag: Mathematik, deskriptiv Georiie- tri, Fysik, Kemi, Mineralogi, Geognosi, Jordbundslære, Botanik, Zoologi, Projektions- tegning og Tegning efter Opmaaling, teknisk Kemi, teknisk Mekanik, Maskinlære, mekanisk Teknologi, Vand- og Vejbygning, Landmaaling, Nivellering, Husbvgnings- lære; til Undervisningen slutte sig øvelser i Udførelsen af kemiske og fysiske Arbejder, i Udkast til Fabrikanlæg, Maskinanlæg, Vand- og Yejbygningsanlæg samt i 182 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Bygningstegning, Landmaaling, Nivellering og Korttegning. Forelæsningerne holdes saa vidt muligt efter trykte eller avtografere.de Lærebøger. Programmer for Undersisningen ide forskjellige Fag udarbejdes af Faglærerne, drøftes og vedtages i Læreraadet (kfr. II. § 3). Naar Midlerne dertil ere tilstede, kan Læreanstalten tilbyde de studerende Vejledning i andre for deres Uddannelse vigtige Retninger, uden at der dog kan kræves nogen Prøve aflagt deri. Til Brug ved Undervisningen har Læreanstalten, foruden de fornødne Fore- læsnings- og Teguesale, et kemisk Laboratorium med tilhorende Samlinger af In- strumenter og Præparater, en Samling af fysiske Instrumenter, end videre Samlinger af Modeller, Værktøj, Landmaalingsinstrumenter, tekniske og mekaniske Produkter, Tegninger m. m. § 7. Undervisningen er ordnet i tro Kursus, nemlig: a) et Kursus for Kemikere, som fuldendes i 3Vs Aar, b) et Kursus for Mekanikere, som fuldendes i 31/«, henholdsvis 4l!s Aar, c) et Kursus for Ingeniører, som fuldendes i 4V2 Aar. Hver 1. September begynder et nyt Kursus for hver af de tre Hovedret- ninger af Undervisningen. § 8. Undervisningen fordeles for hvert Kursus paa henholdsvis 7 og 9 paa hinanden følgende Halvaar, af hvilke Foraars Halvaaret begynder den 1. Februar og ender den 9. Juli, medens Efteraars Halvaaret begynder den 1. September og ender den 22. December. Planen for Undervisningens Fordeling over det Tidsrum, Kursus omfatter, saa vel som Timetabellen over Forelæsninger og Øvelser i det løbende Halvaar leveres de studerende paa Forlangende uden Betaling. § 9. Adgang til fuldstændig Benyttelse af Læreanstaltens Undervisning be- tales af Examinanderne med 50 Kr. for hvert Halvaar; for de Examinander, som have erlagt denne Betaling i 5 paa hinanden følgende Halvaar, nedsættes Betalingen for hvert af de efterfølgende Halvaar til 20 Kr. Benyttelse af enkelte Forelæsninger og Øvelser kan finde Sted mod en Be- taling for hvert Halvaars Deltagelse i en Forelæsning, for hver ugentlige Time ..................... 3 Kr. kemiske Øvelser, for hver ugentlige Time ..................... 2 — fysiske Øvelser, i alt ..................................... 10 — Tegneøvelser i alt ....................................... 15 — For Deltagelse i Øvelserne i Landmaaling og Nivellering (omtrent 1 Maaned) betales 20 Kr. Adgangskort til Deltagelse i Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser løses i Universitetskvæsturen, men ere forst gyldige efter Paategning af Læreanstaltens Inspektør. § 10. Fritagelse for at yde den fastsatte Betaling for Forelæsninger eller Øvelser, ligesom ogsaa Nydelse af Stipendier kan tilstaas et begrænset Antal af Lære- anstaltens Examinander, hvorom der vil ske fornøden Bekjendtgjorelse (kfr II. § 3) § 11. Enhver, som benytter Læreanstaltens Undervisning, er forpligtet til at efterkomme de Bestemmelser, som af Direktøren, Inspektøren eller Lærerne udstedes med Hensyn til Ko, god Orden og sømmelig Opførsel inden for Læreanstaltens Om- Nyt Reglement. 183 raade. Forsømmelse herimod kan paadrage vedkommende en Advarsel af Direktøren, der om fornødent for en Tid kan nægte ham Adgang til Læreanstalten ; bestandig Ude- lukkelse kan ske med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. § 12. Undervisningen afsluttes for hver af dens Hovedretninger med en Examen, til hvilken kun polytekniske Examinander kunne indstille sig. De, som ere bestaaede i disse Examiner, kaldes »Polytekniske Kandidater«« henholdsvis i Kemi, 1 Mekanik og Ingeniorvæsen. Desuden kan Læreanstalten holde partielle Examiner i et eller flere Fag, hvori Undervisning gives ved Læreanstalten; den, som vil underkaste sig en saadan • Examen, behøver ikke at være polyteknisk Examinand. § 13. Ved enhver af de tre polytekniske Examiner underkastes Examinanden mundtlige, skriftlige og praktiske Prøver, hvis Omfang følger af det detaillerede Undervisningsprogram; tilligemed de praktiske Prøver bedømmes de i det detail- lerede Examensprogram næ\nte Arbejder, som skulle være udførte i Kursus. Examen holdes en Gang aarlig i Tidsrummet fra Midten af December til Slutningen af Januar Maaned. Den mundtlige Del af Examen er offentlig. Hver af disse Examiner er delt i 2 Dele, af hvilke den første Del væsentlig omfatter Grundvidenskaberne, den anden Del derimod de tekniske og praktiske Fag. Ved den første Del gives kun Specialkarak- terer, men af disse i Forening med Karaktererne ved Examens anden Del uddrages Hovedkarakteren; dog kan ingen, hvis Karakterer ved den første Del af en Examen have en ringere Middelværdi end 3V2 (se § 15), stedes til Examens anden Del. § 14. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved Examen gives af Lærerne i Forbindelse med to Censorer, der ordentligvis vælges uden for Lærean- staltens Lærepersonale. Ved den mundtlige Prøve examinerer hver Lærer i sit Fag. Ved. alle Prøverne bestemmes Karakteren af Lærer og Censorer i Forening. Til Bedømmelse af Tegneprøverne kan der tilkaldes flere Censorer. § 15. Ved de polytekniske Examiner gives følgende Karakterer med de ved- føjede Talværdier: Specialkarakteren gives med anførte Talværdier uden indskudte Mellemkarakterer. Hovedkarakteren afhænger af Karakterernes Middelværdi. En Middelværdi, som ikke er under 7l/->, giver Første Karakter med Udmærkelse; er den ringere, men dog ikke under G1/^, giver den Første Karakter; er den endnu ringere, men dog ikke under 5, giver den Anden Karakter; er den 4 eller derover indtil 5, giver den Tredje Karakter. Naar Middelværdien er under 4, eller naar Middelværdien af Karaktererne ved Examens anden Del er under 3V2, er Examinanden ikke bestaaet i Prøven. Ved de partielle Examiner gives ingen Hovedkarakter, med mindre den exami« nerede maattte ønske det. § 16. Den, som har underkastet sig en af de tre polytekniske Examiner eller Del af samme og dernæst indstiller sig til en af de andre, behøver ikke at prøves paa Udmærket godt Meget godt . . Godt........ Temmelig godt Maadelig .... Slet ........ Talværdi 8 4- 7 -b 23 7 5 1 184 Den polytekniske Læreanstalt 1883 — 1884. ny i de Fag, hvori han allerede tidligere har bestaaet en ligesaa st.ræng Prøve. Karaktererne overfores da fra en Examen til en anden med deres Middelværdi, dog saaledes, at de afrundes til de i § 15 fastsatte Talværdier. Vil han derimod prøves paa ny i et af disse Fag, saa skal han underkaste sig den hele Examen. § 17. Adgangen til Læreanstaltens Examiner betales forud med følgende Beløb: For Adgangsexamen........................................ 10 Kr. For Adgang til første Del af en fuldstændig Examen ............... 16 — For Adgang til anden Del af samme ............................. 16 — For Adgang til en partiel Examen ............................. 20 — Desuden betales for Prøvelse af Opmaalinger og Nivellements ved Examen 40 — . Dersom den partielle Examen ikke falder sammen med Læreanstaltens Exa- men, vil der desuden være at erlægge Betalingen for Inspektionen ved de praktiske og skriftlige Prøver. Ved Proven i Landmaaling og Nivellering vil Læreanstalten yde Instrumenter, saa vidt Forraadet strækker til, samt Udvisning og Tilsyn; alle andre Udgifter har Exaniinanden selv at bære. II. Bestemmelser, vedrørende Administrationen, Lærerne og det øvrige Personale. § 1. Den polytekniske Læreanstalt staar under Overbestyrelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Den indre Bestyrelse føres af en Direktør, som tillige er Lærer, i Forbindelse med et Lærerraad. § 2. Direktøren udnævnes af Kongen; han er Læreanstaltens nærmeste Fore- satte og afgjor som saadan alle Sager, der ikke fordrer Beslutning af højere Av- toriteter eller ere forbeholdte Lærerraadets Afgjørelse; dog kan han alene fatte Beslut- ning i Sager, som ikke taale Opsættelse, hvorom der da snarest gjores en Meddelelse henholdsvis til Ministeriet eller til Lærerraadet. Alle Expeditioner underskrives af Direk- tøren og paraferes af Inspektøren, som fører en Protokol over samtlige Expedi- tioner og Beslutninger. Direktøren har det almindelige Tilsyn med Undervisningen og det dertil be- stemte Materiel og kan i saa Henseende forlange do fornødne Oplysninger af Lærerne. Han kan overdrage til enkelte Lærere foreløbig at drøfte de til Læreanstaltens Be- tænkning indkomne Sager eller andre Læreanstalten vedrorende Spørgsmaal. Han sammenkalder og leder Lærerraadets Moder, udsteder Indtægtsovdrer, Anvisninger og Examensbeviser. Han kan fritage studiosi magisterii samt Læreanstaltens og Universitetets Assistenter for Betaling af de for dem nødvendige Forelæsninger ved Læreanstalten. Efter Udløbet af hvert Undervisningsaar afgiver Direktøren til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Beretning om Læreanstaltens Virksomhed i det forløbne Aar og om Samlingernes Tilstand og Forøgelse. §3. Lærerraadet bestaar af Direktøren og Lærerne i deFag, som ere Gjenstand fur Examen ved Læreanstalten. Direktøren sammenkalder og leder som Formand Lærerraadets Moder, der holdes mindst to Gange aarlig, og i ovrigt saa ofte Direk- tøren finder Anledning dertil, eller naar en Fjerdedel af Lærerraadets Medlemmer skriftlig forlanger et nærmere angivet Æmne drøftet. Paa hver Mode forhandles kun de Sager, som findes opførte paa Mødets Dagsorden. fcfyt Reglement. 185 Lærerraadet er beslutningsdygtigt, naar tre Femtedele af dets Medlemmer ere tilstede. Til en gyldig Beslutning kræves over Halvdelen af de afgivne Stemmer; ere disse lige, regnes Direktørens dobbelt; dog kunne Valg af Medlemmer til Udvalg ske med simpel Stemmeflerhed. Inspektoren fører Lærerraadets Forhandlings- protokol. Alle Sager vedrørende Læreanstaltens Undervisning og Examensvæsen for- handles i Lærerraadet, som kan nedsætte Udvalg til en Sags Drøftelse i det enkelte. Det har Ret til at udtale sig om Besættelsen af de normerede Lærerposter og at gjøre Indstilling om Valget af Lærere i de ikke normerede Pladser. Ændringer i Undervisningsprogrammet kunne, efter at være behandlede af Faglærerne, vedtages af Lærerraadet, hvorimod der til Ændringer i Examenspro- grammet udfordres Indstilling til Ministeriet. Forslag til Ændringer i Undervis- nings- eller i Examensprogrammet skulle underkastes Behandling i to Møder, forinden Beslutning tages. Lærerraadet kan til fem flittige studerende af udmærkede Anlæg give fri Adgang til alle Forelæsninger og Øvelser ved Læreanstalten; end videre afgjør det alle Ansøgninger om fri Undervisning og Stipendier. § 4. Inspektøren fører det daglige Tilsyn med Læreanstaltens Bygninger og vaager over Orden og Ro. Han paategner de studerendes Adgangskort og har Indseende med, at ingen uberettiget benytter Forelæsninger eller øvelser. Han har Ret til at fordre efterkommet de Bestemmelser, som i saa Henseende foreskrives. Alle Tvivls Tilfælde afgjores af vedkommende Lærer, eventuelt af Direktøren. Han er tillige Læreanstaltens Sekretær, Bogholder og Regn- skabsfører. § 5. Lærerne i de normerede Lærerpladser udnævnes af Kongen, efter at der har været givet Lærerraadet Lejlighed til at udtale sig; de øvrige Lærere ansættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Lærerraadets Indstilling; de for Undervisningen nødvendige Assistenter og Bestillingsmænd an- tages af Direktøren efter Indstilling af vedkommende Lærer. Læreanstaltens Portner og andre Betjente ansættes af Direktøren, eventuelt efter Samraad med de Lærere, til hvis Medhjælp de maatte være bes'emte. Inspektøren ansættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstilling af Direktøren. Afskedigelser af Personalet ske efter de samme Regler. § 6. Lærerne ere pligtige til at lede Undervisningen i Overensstemmelse med Programmerne og skulle, saa vidt muligt, navnlig gjennem Examinatorier og Øvelser, forvisse sig om de enkelte studerendes Fremgang. Det paahviler dem at give de Oplysninger angaaende Undervisningen, som Direktøren eller Lærer- raadet maatte forlange. Forelæsningerne begynde 10 Minuter efter den paa Timetabellen fastsatte Tid. Enhver Lærer optegner i en Protokol Forelæsningens Gjenstand og Tid samt, saa vidt muligt, Tilhørernes Antal Ved enhver Undervisning eller Øvelse vaager Læreren selv eller hans Assistent over god Orden. Den Lærer, som er forhindret i at læse enkelte Timer, bør saa betimelig som muligt bekjendtgjøre det for Tilhørerne, men skal dog tillige give Direktøren Underretning derom Universitets Aarbog. 24 180 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Lærerraadets Medlemmer ere pligtige til at deltage i dets Møder, naar de ikke have lovligt Forfald, som da betids maa anmeldes for Direktøren. § 7. Alle Læreanstaltens Indtægter oppebæres i Universitetskvæsturen; for Indtægter, som hidrøre fra Benyttelsen af Læreanstaltens Undervisning eller dens Lokaler, udstedes de fornødne Indtægtsordrer af Direktøren. Enhver, som i Henhold til Læreanstaltens Plan og i Overensstemmelse med Finansloven skal raade over Pengemidler, hæver disse i Kvæsturen efter Anvisning af Direktøren og aflægger derover et Kegiiskab, der skal være indleveret til Direktøren senest 3 Uger efter Finansaarets Udlob. III. Program for de polytekniske Examiner. Forinden en Examinand kan indstille sig til nogen Del af Examen, maa han have underkastet sig forskjellige, neden for angivne Prøver i Tegning, Kon- struktion, Opmaaling, Udkast osv. Opgaverne til disse Kursusarbejder stilles i en bestemt Orden af vedkommende Lærere, og Besvarelsen maa for den Del af Ar- bejdet, som bestaar i Tegning og Konstruktion, foregaa i Læreanstaltens Tegne- lokaler. Samtlige Opgaver maa være besvarede, og Besvarelserne afgivne til vedkommende Lærere senest en Maaned forinden vedkommende Examens Begyn- delse. Ingen kan indstille sig til nogen Examens 2den Del, som ved 1ste Del af Examen har opnaaet Karakterer, hvis Middelværdi er under 31h. A Polyteknisk Examen for Kemikere. J. Første Del. Forinden Examinanden indstiller sig til denne Del af Examen, maa han have udført føl- gende Kursusarbejder: a) en geometrisk Tegning, b) en Tegning af et Instrument eller Apparat efter Examinaudens egen Opmaaling, c) cn Croquis. Antallet af Prøver og Karakterer ved Examon er følgende: I Kursusarbejderne a, b og c........................ 1 Karakter. Praktisk j To Prøve. Skriftlig Prove. Tegning af et Instrument eller Apparat, udfort med Ridse- fjeder .................................. Almindelig Kemi ................................ Mekanisk Fysik og Optik ......................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Mathematik..................................... Orden med skriftlige Arbejder , ...................... Uorganisk Kemi ................................ Organisk Kemi............................... Mekanisk Fysik og Optik......................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet............... Prøve. Mathematik.................................... Mineralogi og Geognosi......................... Botanik ........................................ Zoologi ....................................... I alt ... Mundtlig ] 5Karakterer. Nyt Reglement. 187 Til Udførelsen af Tegneprøven tilstaas 12 Timer, til Besvarelsen af hver af de skriftlige Prøver 4 Timer. 2. Anden Del. Forinden Examinanden indstiller sig til denne Del af Ex- amen, maa han som Kursusarbejde have udført et Udkast til et kemisk Fabrik- anlæg. Antallet af Prøver og Karakterer ved Examen er følgende: ( Kursusarbejdet (Fabrikudkast)..................... Tilvirkning af et uorganisk Stof................. Praktisk I Tilvirkning af et organisk Stof .................... Prøve ) Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorg. Æmne..... j Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et org. Æmne ...... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorg. Æmne .... ' Fysiske Arbejder ................................ ( Uorganisk teknisk Kemi......................... Skriftlig J Organisk teknisk Kemi.......................... Prøve. 1 Teknologi ...................................... [ Orden med skriftlige Arbejder..................... ( Analytisk Kemi ................................. Mundtlig ) Uorganisk teknisk Kemi ..................... Prove 3 I Organisk teknisk Kemi ........................... i Teknologi ..;................................. \ Maskinlære..................................... Karakter. I alt ... 16Karakterer. Den kemisk-praktiske Prøve holdes i 6 Dage, hver Dag med 12 Timer; til hver af de 4 første Prøver kan anvendes 1 Dag, til den sidste Prøve 2 Dage. Over hvert af disse Arbejder gives en kort skriftlig Beretning om den benyttede Fremgangsmaade. Til Vejledning ved den kvantitative Analyse er det tilladt at benytte Bøger, ved de øvrige af disse Prøver derimod kun saadanne Haandbøger og andre Hjælpemidler, som bestemmes af Laboratoriebestyreren. Til Prøven i fysiske Arbejder kan anvendes 8 Timer; over Arbejdet gives en skriftlig Beretning; det tillades ved Arbejdet at benytte saadanne Hjælpe- midler, som bestemmes af Læreren. Til hver af de skriftlige Prøvers Besva- relser tilstaas 4 Timer. B. Polyteknisk Examen for Mekanikere. 1. Første Del. For- inden Examinanden indstiller sig til denne Examen, maa han have udført føl- gende Kursusarbejder: a) En geometrisk Tegning, b) en Tegning efter Examinandens egen Opmaaling, c) en Croquis. Desuden maa han fremlægge Attest fra Laboratoriebestyreren for, at han med Flid har deltaget i kemiske Øvelser i et Halvaar. Antallet af Prøver og Karakterer ved Examen er følgende : Praktisk J Kursusarbejderne a og b .......................... 1 Karakter Prøve. | Kursusarbejdet c................................ l — 24* 188 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Skriftlig Prøve Mundtlig Prove. Rækker, Ligningernes Theori, Differential- og Integral- regning .........................;......... Analytisk Geometri .............................. Rationel Mekanik............................... Deskriptiv Geometri.............................. Mekanisk Fysik og Optik ......................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Uorganisk Kemi................................. Orden med skriftlige Arbejder..................... Rækker, Ligningernes Theori, Differential- og Integral- regning .................................. Analytisk Geometri og rationel Mekanik . ............. Deskriptiv Geometri.............................. Mekanisk Fysik og Optik ......................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Uorganisk Kemi................................. Jordbundslære .................................. I alt ... 1 Karakter Karakterer. tilstaas 6 Til Besvarelse af den skriftlige1 Opgave i deskriptiv Geornetr Timer, til hver af de øvrige skriftlige Opgavers Besvarelse 4 Timer. 2. Anden Del. Forinden Examinanden indstiller sig til denne Examen, maa han have udført følgende Kursusarbejder: a) en Tegning af en større Maskine efter egen Opmaaling, b) et Udkast til et Maskinanlæg. Antallet af Prøver og Karakterer er følgende: Praktisk Skriftlig Prøve. Mundtlig j Prove. \ Kursusarbejdet b (Maskinanlæget).............. Tegningen af begge Kursusarbejder............. Prøve. | Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg . [ Tegningen af dette Arbejde ................... Maskinlære................................. Teknisk Mekanik ........................... Teknologi .................................. Orden med skriftlige Arbejder ................. Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner ........... Læren om Maskindele........................ Teknisk Mekanik ........................... Teknologi.................................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi...... I alt Karakter 13 Karakterer. Til Udarbejdelsen af et forelobigt Udkast til det som Examensopgave givne Maskinanlæg med de til Forstaaelsen nødvendige Tegninger kan anvendes 12 Timer; til den fuldstændige Udarbejdelse, ved hvilken det er tilladt at benytte Bøger, kan anvendes 4 Dage med 12 Timer hver Dag. Til hver af de skrift- lige Prøvers Besvarelse tilstaas 4 Timer. Nyt Reglement, 189 C. Polyteknisk Examen for Ingeniører. 1. Første Del. Ved den første Del af Examen for Ingeniører stilles de samme Fordringer som ved den første Del af Examen for Mekanikere. 2. Anden Del. Forinden Examinanden indstiller sig til denne Del af Examen, maa han have udført følgende Kursusarbejder: a) Opmaaling af et Areal paa omtrent 200 Tdr. Land samt Udførelse af et Kort med aflagte Horizontalkurver paa 50 Tdr. Land, b) Nivellement af en Linie paa 4,000 Alens Længde, c) Et Vej- eller Jærnbaneprojekt, d) Et Broprojekt, e) Et Yandbygningsprojekt, fj Udkast til et Maskinanlæg, anvendeligt i Bygningsfaget, g) Et Projekt til en mindre borgerlig Bygning. Antallet af Prøver og Karakterer er følgende: For hvert af de 7 Kursusarbejder gives en Karakter, i alt .7 Karakterer Tegning til de oven nævnte Opgaver ............... 1 Karakter Projekt til et Ingeniørarbejde.................... Tegning til denne Opgave......................... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jærn- banebygning samt Brobygning ................. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtør- ring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning . . . Maskinlære..................................... Teknisk Mekanik ................................ Orden med skriftlige Arbejder....... . ........... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og Jærn- banebygning samt Brobygning ................ Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtør- ring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning ... Opmaaling og Nivellering.................... ... Maskinlære..................................... Teknisk Mekanik............................... Teknologi...................................... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi.......... Praktisk Prøve. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. I alt 22 Karakterer. Til Udarbejdelsen af et foreløbig Udkast til oven nævnte Ingeniørarbejde kan anvendes 1 Dag, til den fuldstændigere Udarbejdelse gives 4 Dage, 12 Timer hver Dag; det er tilladt at benytte Bøger undtagen den første Dag. Til hver af de skriftlige Prøvers Besvarelse tilstaas 4 Timer. Detailleret Program for Undervisningen i den polytekniske Læreanstalt. 1. Mathematik. Undervisningen i Mathemathik er bygget paa den Forudsætning, at de stu- derende møde med Forkundskaber, svarende til de Fordringer, som stilles ved 190 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1S84. Adgangsexamen ved Læreanstalten. Undervisningen omfatter Rækker og Lig- ningernes Theori, Differential- og Integralregning, analytisk Geometri og rationel Mekanik og er fordelt over 4 Halvaar, hvert med 4 Timers Forelæsning og 2 Timers Examinatorier eller Øvelser ugentlig. Undervisningen er i de to første Halvaar fælles for alle studerende og dermed afsluttet for Kemikernes Vedkom- mende, hvorimod Mekanikere og Ingeniører tillige skulle følge de to andre Halv- aars Undervisning Hvert Aar begynder en ny Række af Forelæsninger og Exa- minatorier. Forelæsningernes nærmere Indhold fremgaar af nedenstaaende: 1 ste Halvaar. Analytisk Geometri. Koordinatændring. Den alm. Ligning af 2den Grad. Specielle skjævvinklede Systemer for Keglesnittene. Polære Koordinater med Anvendelse paa Keglesnit og Spiraler. Liniekoordinater. Dualitet. Punktrækker og Liniebundter. Dobbeltforhold. Projektivitet. Involution. Dobbeltforhold ved Keglesnittene. Simple Systemer af Keglesnit. Analytisk Stereometri. Plan og ret Linie. Koordinatændring. Fla- der af anden Orden. Hovedformerne. Polarplan, Tangentplan og Diametralplan. Konjugerede Diametre. Frembringelse ved rette Linier. Cirkulære Snit. D i ff er en ti atio n s p r i n ci p e r og Rækker. Uendelige store og smaa Størrelser. Lim. |l -f Regler for Differentiation. Rækkers Sum og Kon- vergens. Taylors og Mac-Laurins Rækker. Binomialformlen. Rækker for ax» sin x, cos x, 1 (1 -f *)• Anvendelse til Funktionernes Beregning. Imaginære Exponenter. De cirkulære Funktioner. Rækker for tt. Funktioner af komplexe Størrelser. Rekurrente Rækker. Ubestemte Folmer. Maximum og Minimum for Funktioner af en variabel. Funktioner med flere uafhængige f (x -f- h, y + k). Homogene Funk- tioner. Maximum og Minimum. Differentialligninger. Elimination af Konstanter og af Funktioner. Ændring af de variable. Algebraiske Kurver. De simplere Sætninger om Bestemmelse ved Punkter. Mærkelige Punkter og Tangenter. Rækkeudvikling for Grenene. [Car- nots Theorem med Anvendelser som Øvelse]. 2det Halvaar. Ligningernes Theori. Regning med komplexe Tal. Hele Funktioner. Røddernes Antal. Lige Rødder. Symmetriske Funktioner. Elimination mellem to Ligninger. Lineære Ændringer med Anvendelser. Den binome, kubiske og bikvadratiske Ligning. Grænser for Rødderne. Newtons Methode. Descartes Regel. Budans Række. Sturms Theorem. Rationale Rodder. Interpolation. Approximationsmethoder. Integralregning. Indledning. Almindelige Methoder. Integration af rationale Differentialer med Brøkers Dekomposition. Integration af irrationale Differentialer. Trigonometriske Differentialer. Tilnærmet Integration. Bestemte Integraler. Dobbeltintegraler. Ændring af de variable. Nyt Reglement. 191 r*ao Exempelvis Anvendelse paa \ e_x" dx og paa jT(a) b), J o Exakt Differential. De vigtigste Methoder til Differentialligningernes Inte- gration (med to variable). Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geo- metrien. Tangent og Normal. Karvers Stilling til hinanden i Nærheden af et Fællespunkt. Osculation. Krumning. Evolut og Evolvente. Bestemmelse af mærkelige Punkter. Anvendelse af polære Koordinater. De vigtigste transcen- dente Kurver. Kvadratur. Anvendelse paa Keglesnit. Lemniskat, Descartes Blad og Cykloiden. Rektifikation. Anvendelser. Enveloppetheorien. 3 d j e H a 1 v aar. Differentialligningernes Integration. Slutning af Ligninger med to variable. Samtidige Ligninger. Totale Ligninger. Partielle Ligninger af Formen Pp -j- Qq = R. Supplering af Ligningernes Theori og Projektivgeometri med nogle Afsnit, der dog ikke gjøres til Gjenstand for mundtlig Exainination ved Examen. 1 Ligningen af 5te Grad; 17-Kantsiden. Ligninger, der løses ved Kvadratrod. Trilineære Koordinater med Anvendelse paa Keglesnittene]. Analytisk Rumgeometri. Tangentplan og Normal. Kurver med størst Fald. Fladefamilier med deres Karakterligninger. Fladers Krumningsfor- hold. Kubatur og Kvadratur. Rumkurver. Statik. Kræfter, der angribe samme Punkt. Parallele Kræfter. Tyngde- punktet. Kraftpar. Kræfter, virkende paa fast forbundne Punkter. Systemer af ikke fast forbundne Punkter. Tovpolygoner og bøjelige Snore. Gnidning. De virtuelle Hastigheders Princip. Tiltrækning. Grafisk Statik. Diagrammet til et leddet System. Examinatorier i Statik opsættes til fjerde Halvaar. 4de Halvaar. Kinematik. Hastighed for Punkter og Punktsystemer. Acceleration for Punkter og Punktsystemer. Overføring af Bevægelse. Anvendelse paa Exempler, hentede fra Praxis, saasom Styring ved Dampmaskiner, Tandhjul og lignende. Dynamik. Kræfters dynamiske Maal. Bevægelse af et frit Punkt og af et bundet Punkt tillige med Anvendelser. Centralbevægelse. Bevægelse af et Punktsystem. Almindelige Principer for Bevægelse. Momentane Kræfter. Sammen- stød. Inertimoment. Bevægelse af et Legeme med en fast Axe. Bevægelse af et Legeme med et fast Punkt Stabilitet. Hydrostatik. Grundsætninger. Niveauflader. Legemer, der flyde paa Vædsker. 2. Deskriptiv Geometri, Undervisningen følges af Mekanikerne og Ingeniørerne; den er fordelt over 4 Halvaar, gjennemsnitlig med 3 Timer ugentlig til Forelæsninger og Examina« 192 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. torier. Hvert Aar begynder en ny Kække af Forelæsninger, hvis Indhold er følgende: a. Indledning. b. Punkt, ret Linie og Plan, anvendt til Fremstilling af Talmaaden, dobbelt retvinklet Afbildning (hvorunder tages Konstruktionen af det 3-sidede Hjørne), skraa og axonometrisk Afbildning. Flerplanslegcmers Skæring med en Plan og indbyrdes. Skyggekon- struktioner. Homologi i Planen og Rummet. Central Afbildning (Perspektiv) c. Plane Kurver og deres Afbildning. Keglefladers Skæring med en Plan og deres Udfoldning. Rumkurver, Keglefladers Skæriug indbyrdes. Udfoldelige Flader i Almindelighed. Vindelinier og Flader med samme Fald. Hjullinier i Planen og Rummet. d. Flader i Almindelighed : Omdrejningsflader (hvorunder Fladers Belysning), Keglesnitsflader, vindskjæve Flader, Skrueflader og Jordfladen, Tillæg: Stensnit. 3. Fysik. Undervisningen i Fysik er fælles for alle studerende, og hvert andet Aar begynder en ny Række Forelæsninger og Examinatorier. Undervisningen omfatter: Mekanisk Fysik ............. med 4 j Optik ...................... — 3 i ugentlige Timers Forelæs- Varmelære og Magnetisme .... — 2 ( ninger i et Halvaar Elektricitet ................. — 3 I og er fordelt over 4 Halvaar med gjennemsnitlig 4 Timer ugentlig, hvoraf en Fjerdedel anvendes til Examinatorier. Til Undervisningen i Fysik slutte sig Øvelser i at udføre fysiske Under- søgelser, hvortil ordentligvis anvendes 3 Timer ugentlig i hvert Halvaar. Forelæsningernes Indhold fremgaar af nedenstaaende: a. Mekanisk Fysik. Indledning. Maaleapparater. Inertiens Lov. Kræf- ternes Sammensætning og Opløsning Faste Legemers Ligevægt. Maskiner. Tyngdepunktet. Vægtskaal og Vejningsapparater. Vædskers Ligevægt. Overfladen. Vædskers Tryk. Vægtfylde. Luftens Tryk. Barometeret. Mariottes Lov. Luftpumpe. Volumeter. Luftarters Vægtfylde. Vejning i Luften. Højdemaaling med Barometer. Legemers Spændighed Sammenhængskraftens og Vedhængningens Indflydelse paa Vædskernes Ligevægt. Bevægelse med jævnt voxende og aftagende Hastighed. Den accelererende Kraft. Principet for den levende Kraft. Omdrejning om en Axe. Inertimomenter. Pendulet og dets Anvendelse. Kastebevægelse. Kredsbevægelse. Cirkelbevægelse. Eliptisk Bevægelse. Ebbe og Flod. Jordens Figur. Tyngden paa Jorden. Foucaults Pendul. Stødet. Vædskers Bevægelse. Gnidningsmodstand i Maskiner. Bølgebevægelse i faste Legemer. Bølgebevægelse i Yædsker. Luft- bølger. Lyd og Toner. b. Optik. Indledning. Skygger. Billeddannelse i det mørke Kammer. Nyt Keglement. 193 Fotometri. Tilbagekastning. Plane Spejle og deres Anvendelser. Kuglespejle.. Brydning. Planparallele Plader. Prismer. Fuldstændig Tilbagekastning. Linser og Linsesystemer. Bestemmelse af Brydningsforholdet. Farveadspredelse. Spektral- analyse. Farveadspredelse ved sammensatte Prismer og Linser, øjet og de optiske Instrumenter. Lysets Hastighed. Lysets Theori. Bøjningsfænomener. Tynde Lamellers Farve. Plansætning og Dobbeltbrydning. Inteferens af plan- satte Lysstraaler. Svingningsplanets Drejning. Fluorescens. Fosforescens. Kemi- ske Virkninger. Meteorologisk Optik. c. Varmelære og Magnetisme. Thermometret. Legemernes Ud- videlse ved Varmen. Smeltning. Fordampning. Dampenes Tryk og Tæthed, Leiden- frosts Forsøg. Fugtighedsmaaling. Varmefylde. Bunden Varme. Straalevarme og ledet Varme. Varmens mekaniske Ækvivalent. Magnetisme. Magnetisering. Jordens Magnetkraft. Magnetiske Kræfter. Deklination, Inklination og Intensitet. d. Elektricitet Elektriske Grundfænomener. Elektricitet ved Fordeling. Elektroskoper. Elektrometri. Elektricermaskinen. Elektrisk Ladning Elektrofor. Kondensator. Virkninger af den elektriske Udladning. Berøringselektricitet. Voltas Søjle. Elektromagnetisme. Multiplikator. Tangensboussole. Sinusboussole. Magne- ters Virkning paa Strømme. Amperes Forsøg. Elektromagneter. Diamagnetisme. Elektrolyse. Polarisation. Galvaniske Apparaters Theori. Ohms Lov. Thermoelek- tricitet. Varme og Lys, frembragt ved Elektricitet. Induktion, Telegraf, Telefon, Mikrofon. 4. Kemi. Undervisningen bestaar dels af Foredrag og Examinatorier, dels af praktiske Øvelser i Laboratoriet. . A. Foredrag. a. Uorganisk Kemi, 1. Del, Metalloider. (4 Timer ugentlig i et Halvaar). I en kort Indledning gives en elementær Udvikling af Molekulartheoriens Fundamenter: Molekul, Atom, Valens, Atom-og Molekulbetegnelse, Atomernes rela- tive Vægt og kemiske Formler. Dernæst gjennemgaas de forskjellige Metalloider og de vigtigste af deres indbyrdes Forbindelser. Foredraget er nærmest af orienterende Natur og bestemt til at give et klart Begreb om kemiske Processer, hvis Natur yderligere belyses af de Foredraget ledsagende talrige Experimenter. b. Uorganisk Kemi, 2den Del, Metaller. (2 Timer ugentlig i et Halvaar). Foredraget er ligesom det over Metalloiderne nærmest af orienterende Natur; af det meget betydelige Stof medtages kun saadanne Grundstoffer og For- bindelser, som have større Betydning enten i theoretisk eller praktisk Henseende. Foredragene over uorganisk Kemi, hvortil slutte sig 2 ugentlige Timers Examinatorier i et Halvaar, ere fælles for alle studerende ved Læreanstalten og kunne paa Grund af det ringe Timeantal kun berøre saa meget af det omfangs- rige Materiale, som er fornødent til at skaffe Tilhørerne et klart Indblik i Kemiens Væsen og gjøre dem fortrolige med de i det praktiske Liv hyppigst forekommende kemiske Problemer; det forudsættes derfor, at de Examinander, som ville uddannes til Kemikere, ved Selvstudium erhverve sig Kjendskab til Materialet i større Ud- strækning, end Foredragene kunne give det. Universitet# Aatbog, 25 194 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. c. Organisk Kemi (3 Timer ugentlig i et Halvaar) omfatter de vigtigste Kulbrinter, Alkoholer, Syrer, Anhydrider, Ætherarter, Aminer, Amider, Ketoner, Alkaloider, Kulhydrater, Glykosider, Albuminstolfer, flygtige Olier, Harpixarter og Produkter af Stenkulstjære d. Elementært Foredrag over de i teknisk Henseende vigtigste organiske Stoffer, saasom Kulhydrater, Alkohol, Fedtstoffer. Harpixer, flygtige Olier, Tjære (I Time ugentlig i et Halvaar). Foredraget skal give de Examinander, som skulle være Mekanikere eller Ingeniører, et Begreb om de vigtigste or- ganiske Stoffer, som have Betydning for Bygningsfagene. e. Theoretisk Kemi (2 ugentlige Timer i et Halvaar). Kort historisk Oversigt over de ældre kemiske Theorier; Molekulartheorien og dens Konsekvenser; Vægtfylde, Varmefylde, Isomeri, Atomvægt, empiriske og rationelle Formler, Affi- nitet, de kemiske Processers almindelige Karakter og Dynamik. f Analytisk Kemi (3 Timer ugentlig i et Halvaar). Foredraget er nærmest et Supplement til den praktiske Undervisning i Laboratoriet og bestemt til at give de studerende et Overblik over de analytiske Methoder og at vejlede dem i Valget af de specielle Methoder saa vel som i Benyttelse af Hjælpemidler. B. Øvelser i Laboratoriet. g. Præparatio nsø velser. Disse Øvelser have til Formaal dels at give de studerende Færdighed i Udførelsen af de almindelige kemiske Operationer, dels at lære dem Tilvirkningen af uorganiske og organiske Stoffer efter bestemte For- skrifter. h. Reaktionsøvelser. Ved disse Øvelser, som danne en Indledning til de analytiske Øvelser, blive de studerende ved Reaktioner, som de selv udføre med de vigtigste Stoffer, fortrolige med disse Egenskaber. i. Øvelser i kvalitativ Undersøgelse af alle vigtigere Natur- og Kunstprodukter eller Stofblandinger af uorganisk Natur. k. Øvelser i kvalitativ Undersøgelse af Blandinger, hvis Bestand- dele dels henhøre til bestemte Grupper af organiske Forbindelser, dels kunne være af uorganisk Natur 1. Øvelser i kvantitativ Undersøgelse af Forbindelser eller Blandinger, hvis Bestanddele udelukkende ere af uorganisk Natur. De for alle studerende fælles Foredrag a og b ligesom ogsaa Foredraget c gjentages hvert Aar, de øvrige hvert andet Aar. Foredraget d er bestemt for Mekanikere og Ingeniører, Foredragene c, e og f for Kemikere. 5. Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære. a. Krystallografi og Mineralogi (4 ugentlige Timer i et Halvaar iberegnet Examinatorier). u. Krystallografi: Uorganiske Individer (Krystaller). Kantvinklernes Be- stemmelse. Symmetriplaner. Krystalaxer. Parameterforhold. Krystalsystemer. Holoedriske og hemiedriske Former. Kombinationer. Hemimorfi. Tvillingdannolse, Nyt Reglement. 195 fi. Mineralogi: Mineraliernes fysiske Egenskaber. Mikroskopiske Bestand- dele. Pseudomorfoser. Mineralbeskrivelse (Elementer, Svovl , Arsen-, Klor- og Fluormetaller, Ilter, Karbonater, Silikater, Fosfater og Sulfater). b. Geognosi(4 ugentlige Timer i et Halvaar, iberegnet Examinatorier). a. Stenartslære: Enkelte og sammensatte Bjærgarter. Plutoniske, metamor- fiske og neptuniske Bjærgarter. Konkretionsformer. Sekretionsformer. Afson- dringsformer. Bjærgarternes mikroskopiske Bestanddele. Dynamisk Geologi: Dannelser, frembragte ved mekaniske, kemiske og organiske Kræfters Indvirkning. Vulkaner, Gangdannelser og Hævnings- fænomener. y. Speciel Geognosi: Formationernes Kronologi og Karakteristik. De nord- evropæiske Dannelser og de, der have teknisk Betydning, behandles udførligst. c. Jordbundslære (3 ugentlige Timer i et Halvaar, iberegnet Examina- torier). Forandringer i Jordoverfladen, der fremkaldes ved Luftbevægelse, Frost, Is, rindende Vand og Bølgeslag. Forvitring. Organismers Betydning for Dannelsen af Jordlag. Vandførende Lag. Beskrivelse af enkelte hyppigst forekommende Mineralier og Bjærgarter. Skandinaviens Grundfjæld og Silurdannelser. Stenkulsformationen. Danmarks Jura-, Kridt- og Brunkulsdannelser samt Glacialdannelser. — Foredragene gjentages hver andet Aar; a og b ere bestemte for Kemikere, c for Mekanikere og Ingeniører. Til Foredragene slutte sig øvelser i det minera- logiske Museum (2 Timer ugentlig i et Halvaar), og Undervisningen afsluttes hvert andet Aar med en geognostisk Exkursion. 6'. Botanik. Til Forelæsninger og Examinatorier anvendes 2 ugentlige Timer i to Halvaar. Undervisningen i Botanik, som er bestemt for Kemikere og gjentages hvert andet Aar, omfatter en kort Oversigt over Botaniken i sin Helhed (saa vel almindelig som systematisk Botanik*, dog med Hovedvægt paa Anatomi og Fysiologi og, for den systematiske Botaniks Vedkommende, paa de lavere Svampe og de teknisk og økonomisk anvendte Planter. Undervisningen støttes ved Exkursioner, som ledes af Læreren. 7. Zoologi. Undervisningen i Zoologi er bestemt for Kemikere, og hvert andet Aar be- gynder en ny Række Forelæsninger. Undervisningen er fordelt paa to Halvaar, hvert med to ugentlige Timer, derunder indbefattet Examinatorier. Det zoologiske Kursus indledes eller afsluttes med en Oversigt over Menneskets eller de højere Dyrs Fysiologi (med Undtagelse af Forplantningslæren). Dets systematiske Deler væsentlig af elementær Natur og tilsigter især at støtte det geologiske Kursus 25* 106 Den polytekniske Læreanstalt 1883 — 1884. ved at oplyse Forlioldet mellem den nu levende og den forsvundne Dyreverden, gjore dennes uddode Typer forstaaelige og paavise deres Sammenhæng med de endnu levende samt belyse den palæontologiske Udviklingsgang igjennem alle Dyre- rigets Rækker, Klasser o. s. v. Det fremdrager derfor særlig saadanne nulevende Typer og saadanne Bygningsforhold, som have Betydning for Forstaaelsen af For- tidens, medens Former og Forhold, som i denne Henseende have ingen eller liden Betydning, helt forbigaas eller behandles med tilsvarende Korthed. Snyltelivet og Dyrerigets snyltende Former berores saaledes kun rent undtagelsesvis, ligeledes Forplantningsfurholdene, og Udviklingsforholdene kun for saa vidt det er nødven- digt for at kaste Lys over almindelige morfologiske Forhold og over Dyrefor- mernes Sammenkjedning. Derimod oplyses indre Bygningsforhold ved enkelte paradigmatiske Exempler. De i industriel Henseende vigtige dyriske Stoffer belyses fra den naturhistoriske Side. 8. Tegning. Undervisningen i Tegning omfatter; Projektionslæren, Konstruktion af Skruer og af cylindriske og koniske Tandhjul, Tegning efter Opmaaling af Instrumenter, Redskaber og Maskiner, samt Optagelse og Tegning af Croquis, hvortil for Mekani- kernes Vedkommende slutte sig Øvelser i Skrift-og Taltegning og for Ingeniørenes Vedkommende tillige Ovelser i Signaturtegning. Ovelserne afsluttes i 4 Halvaar, i hvilken Tid ogsaa de i Examenspro- grammet angivne Kursusarbejder udfores. I et senere Halvaar udfore Kemikerne Tegningen til et kemisk Fabrikanlæg under Tegnelærerens Tilsyn, medens Undervisning for Mekanikerne og Ingeniørerne i Konstruktionstegning, Korttegning m. m. føres af Lærerne i Maskinlære, i Inge- niørfagene og i Landmaaling. 9. Teknisk Kemi. Undervisningen er fordelt paa 3 Halvaar, og hvert andet Aar begynder en ny Række af Forelæsninger. Kemikere følge den hele Undervisning, Mekanikere og Ingeniører derimod kun det første Halvaars Foredrag (uorganisk teknisk Kemi 1ste Del). I Tidsrummet mellem Forelæsningerne og Examinatorierne foretages Besøg i Fabriker, saaledes at de studerende faa Lejlighed til at se Udførelsen af de beskrevne Fabrikationer, særlig saadanne, som drives i Hovedstaden eller dens Omegn. a) Uorganisk teknisk Kemi, 1ste Del (2 Timer ugentlig i et Halvaar for- uden Examinatorierne). Vand (inkl. Is- og Kuldemaskiner), Brændsel og Ovne, Belysningsglas, Gips, Luftmørtel og hydraulisk Mortel, Lervarer, dog kun almindelige Teglværksprodukter, ildfaste Sten og saltglasserede Ror. Sammenstillingen af Stoffet er betinget af, at der i dette Halvaar skal gjennemgaas hele det Pensum, som er bestemt for Mekanikere og Ingeniører. b) Uorganisk teknisk Kemi (Slutning). (3 Timer ugentlig i et Halvaar foruden Examinatorier). Salt, Borsyre, Salpeter, Svovl, Krudt, Nitroglycerin, Dynamit og Skydebomuld, Svovlsyre, Salpetersyre, svovlsurt Natron og Salt- Nyt Reglement. 197 syre, Soda, Klorkalium, Potaske, Klorkalk og klorsurt Kali, Ammoniakfor- bindelser, Lerjordforbindelser, kunstig Gødning, Lervarer (Porcellæn, Stentøj engelsk og emailleret Fajance, almindelige Pottemagervarer), Vandglas og Glas; Metallurgi, med Hovedvægten paa Jærn, Zink, Kobber og Sølv, dog behandles ogsaa de andre almindelige Metaller. c) Organisk teknisk Kemi (3 Timer ugentlig i et Halvaar foruden Exa- minatorier) Kulhydraterne: Stivelse, Dextrin, Druesukker og Rørsukker; Gjæringsindustrierne: Tilvirkning af Yin, 01, Alkohol, Brød og Eddike (her- under ogsaa Træeddike og Træspiritus), Fedtstoffer: nevtrale Fedtstoffer, fede Syrer og Glycerin, Støbning af Lys, Sæbe; Læder og Lim. Blegning og Rensning af Trævlestoffer. Destillation af Stenkulstjære; Tjærefarvestoffer (de til enhver Tid vigtigste); Farvestoffer af Plante- og Dyreriget; Farvning og Tøjtrykning (her forudsættes den mekaniske Fremgangsmaade bekjendt). De til hver af disse Foredrag hørende Examinatorier holdes i et følgende Halvaar med 1 Time ugentlig. De Examinander, som forberede sig til Examen for Kemikere, modtage end videre Vejledning i Udarbejdelse af Udkast til kemiske Fabrikanlæg; et saadant Arbejde, til hvilket Læreren i teknisk Kemi stiller Opgaven, fremlægges som Kursusarbejde til Bedømmelse ved Examen. 10. Maskinlære og teknisk Mekanik. Undervisningen sker dels ved Forelæsninger og Examinatorier, dels ved Øvelser. Der holdes 3 Forelæsninger, som gjentages hvert andet Aar, nemlig: a. Maskinlærens 1ste Del (4 Timer ugentlig i et Halvaar til Fore- læsninger og Examinatorier). Forelæsningen, som er bestemt for alle studerende, omfatter: Maaling af Kræfter og Arbejdsmængder. Hestegange samt Haandsving, Gangspil o. 1. Vertikale Vandhjul, Turbiner, Vapdsøjlemaskiner. • Vindmotorer. Dampkjedlen. Dampmaskinen. Andre Varmemotorer, Varmlufts- og Gasmo- torer o. 1. / Axelledninger med Tilbehør. Arbejdsmaskiner, der finde almindelig Anven- ' alene for Kemikere. delse, særlig i den kemiske Industri. Gliderdiagrammet. { alene for Mekanikere og Turbinernes Theori og Beregning. j Ingeniører. b. Teknisk Mekanik (6 Timer ugentlig i et Halvaar, hvoraf omtrent 5 Timer anvendes til Forelæsninger; Examinatorierne sluttes først i et følgende Halvaar). Forelæsningen er bestemt for Mekanikere og Ingeniører og om- fatter : for alle studerende. 198 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Elasticitets- og Styrkelære. Leddede Systemer med Anvendelse paa Tag- og Brokonstruktioner. Her- under grafisk Statik i kort Omrids og med udelukkende Hensyn til den praktiske Anveudelse. Murværker (Murstammer, Murbuer). Jordværkers Stabilitet, Beklædningsmure. Vands Udstrømning, Bevægelse gjennem Korledninger og Kanaler. Heri tages Stødets Theori med Anvendelse paa draabeflydende Legemer. Luftformige Legemers Bevægelse og Ligevægt paa Grundlag af den mekaniske Varmetheori, hvoraf der gives et kort Omrids. c. M a s k i n 1 ærens 2den Del (5 Timer ugentlig i et Halvaar, hvoraf omtrent 4 Timer anvendes til Forelæsninger; Examinatorierne sluttes først i et følgende Halvaar). Forelæsniugen er bestemt for Mekanikere og Ingeniører og omfatter: Dampmaskinens Beregning paa Grundlag af den mekaniske Varmetheori. Maskiudeles Beregning og Konstruktion, nemlig: Dele til Befæstelse (Skruer, Nitter, Kiler o. 1.). Dele til Overføring af Omdrejningsbevægelse (Tapper, Axler, Lejer, Remskiver, Tandhjul o. s. v.) Dele til at frembringe en retliniet Bevægelse (Krumtapmekanisme, Excentrika. Ledekurve, Balancer, Pumpe- og Dampcylindre o. s. v.) Dele til at indlede, standse og forandre en Bevægelse (Ind- og Udryk- ning, Omkobling, Bremsning o. s. v.) Dele, der tjene til at gjøre Bevægelsen jævn (Svinghjul, Regulatorer). Nogle Arbejdsmaskiner, navnlig: Maskiner til Løftning af faste Legemer (Tridseværker, Kraner, Spil, Donkrafte), Maskiner til Løftning af Vand (Øsehjul, Spandkjæder, Vandskruer, Centrifugal- og Stempelpumper), Maskiner til Sammentrykning og Transport af Luft (Centrifugalblæsere, Ventilatorer, Cylinderblæsere, Luftkompressionsmaskiner). Til Forelæsningerne slutte sig for Mekanikernes og Ingeniørernes Vedkom- mende O vel ser i Konstruktion, til hvilke Opgaverne vælges saa vel fra Maskin- lærens som den tekniske Mekaniks Omraade; der behandles saaledes Trækonstruk- tioner (Hængeværk eller lignende), Jærn-Tagkonstruktioner, Hvælvinger med Mod- standspiller, Hestegange, Vandhjul, Turbiner, Dampmaskiner og desl.; disse øvel- ser afsluttes med et Kursusarbejde, som forelægges til Bedømmelse ved Examen. Til Undervisningen slutte sig Besøg i Maskinværksteder under Lærernes Vejledning. 11. Mekanisk Teknologi, Undervisningen i mekanisk Teknologi er fordelt paa 3 Halvaar, hvert med 4 Timer ugentlig til Forelæsninger og tilhørende Examinatorier, og hvert andet Aar begynder en ny Række Forelæsninger. 1 to Halvaar foredrages de til Bear- bejdning af Metaller, andre Mineralier og Træ anvendte vigtigste Methoder, Red- Nyt Reglement. 199 skaber og Maskiner ; denne Del af Undervisningen er bestemt for alle studerende. I et tredje Halvaar gjennemgaas Bearbejdningen af Trævlesubstanser (Vævning, Spindingo. s. v.) og Behandling af Sædarter (Molleindustri); dette Halvaars Under- visning behøve kun Kemikere og Mekanikere at følge. Til Undervisningen slutte sig Besøg i Værksteder og Fabriker under Lærerens Vejledning. 12. Ingeniør jagene. Den theoretiske Undervisning, der bestaar af Forelæsninger og Examinatorier, er fordelt over 4 Halvaar med gjennemsnitlig 6 Timer ugentlig, og hver andet Aar begynder et nyt Kursus; den omfatter: A. Jordarbejde. (2 Timer ugentlig i et Halvaar). a) Forundersøgelser. Midlerne til Bestemmelse af Jordoverfladens Form og Jordens Beskaffenhed, Jordværkernes Profilering, Jordmassernes Beregning og Fordeling samt Bestemmelse af Flyveafstandene. b) Udførelsen. Nogle Forarbejder — Udførelsen af Afgravninger og Gjennemskæring^r, af Paafyldninger og Dæmninger samt af Jordflytningen. — Forskjellige Biarbejder. B. Fundering af Bygningsværker(4 Timer ugentlig i et Halvaar). a) Funderingsmethoderne. Fundering uden kunstigt Fundament, paa Slyngværk, paa Pæleværk. Bygge- grubens Tilvejebringelse for disse Funderingsinethoder. Fundering paa Beton, i Sænkekasser, paa Sænkebrønde og ved Hjælp af for- tættet Luft. b) Nogle ved Bygningers Fundering forefaldende enkelte Arbejder Ramning af Pæle, Afskæring af Træpæle under Vand, Optrækning af rammede Pæle. Dykkerarbejde og Tørlægning af Byggegruber. C, Vej- og Jæ rnbanebygning. (3 Timer ugentlig i et Halvaar) a) Vejene. Kort historisk Oversigt. Landevejes og Gaders Anlæg: Vej- og Gadeliniens Bestemmelse, Detailpro- jektets Udarbejdelse, Vej- og Gadeanlægs Udførelse. Vejes Vedligeholdelse. De særegne Bygningsværker. Vejes Benyttelse. b) Jærnbanerne. Kort historisk Oversigt. Den frie Bane: Baneliniens Bestemmelse, Detailprojektets Udarbejdelse, Baneanlægets Udførelse. Stationerne: Deres Beliggenhed paa Linien, deres Bygninger og særegne Ind- retninger, saasom Sporskæringer, Sporskifter, Dreje- og Skydeskiver m. m., deres Ordning. 200 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Banernea Indhegning. Vogne og Lokomotiver. Signaler. D. Vandlobsregulering og Kanalbygning (4 Timer ugentlig i et Halvaar). a) Vandløbsreguleringen. Vandlobenes almindelige Egenskaber. De hydroinetiske Arbejder. Hensigten med Reguleringen, Beskrivelse af de ved sejlbare Vandlobs Regu- lering benyttede Værker, Planens Udarbejdelse til et sejlbart Vandlobs Regulering. Reguleringsværkernes Opforelse. Udforeisen af Gjennemskæringer og Kuperinger. b) Kanalbygningen. Kanalliniens Bestemmelse, Detailprojektets Udarbejdelse, Kanalanlægets Ud- forelse. Kammerslusernes Konstruktion og Opforelse. Konstruktion og Opførelse af de til Kanalernes Forsyning med Vand og til Bortskaffelse af deres overflødige Vand horende Bygningsværker. Skibsfartskanalernes Betydning for Samfærdselen. - E. Brobygning. (3 Timer ugentlig i et Halvaar). Almindelige Grundsætninger for Udarbejdelsen af Projekter til Vej-, Jærn- bane- og Kanalbroer. Konstruktion og Opførelse af a) Faste Broer. Herunder behandles særskilt Broer af Træ, Broer af Sten, Broer af Støbe- og Smedejærn. Som Tillæg hertil: Kort Omtale af Hængebroernes Konstruktion og Opførelse. b) Bevægelige Broer. VippeVoer, Drejebroer og Løftebroer. Som Tillæg hertil: Pontonbroer og Færger. F. Vanding og Udtørring. (2 Timer ugentlig i et Halvaar). a) Vanding. Vandingsmethoderne, Vandmængden, Ledningerne for Vandets Tilførsel fra offentlige Vandløb og dets Bortførsel efter Brugen. Konstruktion og Opforelse af Stemmeværker i Vandløb, saa vel faste som bevægelige. Herunder Frisluser. Indretninger til Vandets Fordeling og Maaling. b) Udtørring. 1) Ved Grundvandets Sænkning. Forbedring af Jordstykkets bestaaende Afløb eller Tilvejebringelse af et nyt. Bortskaffelsen af det fremmede Vand. Anlæg af Afløbsrender paa Jordstykket: Grøftning og Dræning. 2) ved Terrænets Forhøjelse. Hvorledes en saadan Forhøjelse bringes til Veje, især dvæles ved Tilskyl- nings- og Bundfældnings-Ege. G. Havnebygning. (3 Timer ugentlig i et Halvaar). Indledende Bemærkninger om Forholdene paa Havet og om Bygningsmateri- alernes Anvendelighed sammesteds. Nyt Reglement. 201 Ankerpladser, Reder og Havne samt de dertil hørende beskyttende Værker. Havnedæmningernes Ordning, deres Konstruktion og Opførelse. Kajer. Fortøjnings-, Forhalings- og Stopperedskaber. De i Havnene forekommende Skibsfartssluser. Udbybning og Oprensning. Indretning til Skibes Bygning og Reparation. Sømærker. H. Digebygning. (3 Timer ugentlig i et Halvaar.) Kort Beskrivelse af de Egne, hvor Digebygning øves. Digers Anlæg: Digeliniens Bestemmelse, Detailprojektets Udarbejdelse, Digeanlægets Udførelse. Afvandingsslusernes Konstruktion og Opførelse. Digers Vedligeholdelse. Landvindings- og Kystsikringsarbejder. Klitter. Til den theoretiske Undervisning slutte sig Øvelser i Konstruktion og Ud- kast til Ingeniørarbejder; disse Ovelser, iberegnet Udførelsen af de Kursusarbejder, som skulle fremlægges til Bedømmelse ved Examen, tilendebringes ordentligvis i to Halvaar. Hvert andet Aar foretages en Exkursion med de studerende for at give dem Lejlighed til at blive bekjendte med større Ingeniørarbejder, som enten ere under Udforelse eller fuldendte. 13. Landmaaling og Nivellering. Undervisningen i økonomisk Landmaaling og Nivellering, der er bestemt for Ingeniørerne, gives i et saadant Omfang, at de studerende gjennem Undervis- ningen erholde Ivjendskab til de Instrumenter og Methoder, som anvendes ved Opmaalinger og Nivellementer, der udføres i økonomisk-tekniske Øjemed, og gjen- nem de praktiske Øvelser i Forbindelse med de praktiske Examensarbejder en saadan Færdighed i Brugen af Instrumenterne og Anvendelsen af Methoderne, at den paagjældende, naar han træder ud i det praktiske Liv som Ingeniør, kan ud- føre de der forefaldende Opmaalinger og Nivellementer med behørig Nøjagtighed og med en nogenlunde passende Anvendelse af Tid. Den theoretiske Undervisning (Forelæsninger og Examinatorier) med- tager 3 Timer ugentlig i et Halvaar og gjentages hvert Aar. Forelæsningerne omfatte foruden en kort Indledning, hvorunder medtages nogle Sætninger af Fejl- theorien, følgende: a. Instrumentlære. Beskrivelse af de ved Liniers Udstikning og Maaling benyttede Redskaber og Instrumenter og disses Brug, Instrumenter til Afsætning i Marken af rette Vinkler (Vinkelspejle og Glasprismer m. m.), Horizontalvinkelmaalere, Boussoler og Maaleborde, nogle almindelig benyttede Spejl instrumenter, de forskjellige Arter af Nivellerinstrumenter og deres Anvendelse. Universitets Aarbog. 26 202 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. 1). Op ni a a lin g s 1 æ r e. Hovedpunkters og Hovedliniers Bestemmelse ved Linietriangulation, ved Polygonmaaling og ved Vinkeltriangulation. Detail- punkters Bestemmelse. c. F or sk j e 11 i ge v e d K or te n e s Benyttelse forefaldende Arbejder, saasom Arealberegning, Kopiering og Minorering af Kort m. ni. d. Nivelleringens Udførelse og Fremstilling af Højdeforhol- dene i Linier og Flader. Den praktiske Undervisning gives ved Øvelser i Marken (Opmaaling og Nivellering) og ved Øvelser i de hertil hørende Beregninger og Konstruktioner. Øvelserne medtage omtrent 5 Uger (i Juni og Juli Maaned), hvorefter der an- vendes omtrent 2 Maaneder (Avgust og September) til Opmaaling af et Areal paa c. 200 Tdr. Land og til Nivellement af en Linie af 4,000 Alens Længde, og c. en Maaned (Oktober) til Korttegning; disse Arbejder blive bedømte ved Exarnen som Kursusarbejder. Undervisningen afsluttes med 3 ugentlige Timers Examina- torier i Lobet af 2 Maaneder. 14. Uusbygningslccre. Undervisningen i Husbygningslære er bestemt for Ingeniører; den bestaar i Examinatorier og Tegneøvelser, og har til Formaal at give den studerende Kjend- skab til Konstruktion og Indretning af almindelige Husbygninger, Øvelser i Teg- ning med Anvendelse af Farver og Kjendskab til Gangen i en Overslagsberegning. Undervisningen afsluttes med et Kursusarbejde, som bedømmes ved Examen. Ovenstaaende detaillerede Program for Undervisningen i de forskjellige Fag ved den polytekniske Læreanstalt gjælder for det med den 1. September 1884 begyndende Kursus og fremdeles, indtil anden Bestemmelse bekjendtgjores. Det for Forelæsninger og Examinatorier fastsatte ugentlige Timeantal gjælder for Under- visnings Halvaar af normeret Længde; det ugentlige Timeantal kan derfor forøges i nogle Efteraars Halvaar, i hvilke Undervisningen i Folge Undervisningsplanen forst begynder den 1. Oktober. Undervisningsplan for den polytekniske Læreanstalt. I. Læreanstaltens trende Kursus. Undervisningen i den polytekniske Læreanstalt er fordelt paa 3 Kursus til Uddannelse af Kemikere, Mekanikere og Ingeniører. Hver 1. September begynder et nyt Kursus i hver af de tre Retninger, som da fortsættes gjennem 7, henholdsvis 9, Halvaar, kun afbrudt ved de reglemen- terede Ferier og Fridage, nemlig: Juleferien fra 23. December til 6. Januar, Paaskeferien fra Onsdagen for til Tirsdagen efter Paaske, Pinseferien fra Lørdagen for til Tirsdagen efter Pinse og Sommerferie fra 10. Juli til 31. Avgust, alle Dage iberegnede. Nyt Reglement. 203 Fridage: Helligdage, Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag, Grundlovsdagen og almindelige Valgdage. Forelæsninger holdes dog i Regelen kun i Tidsrummet fra den 1. September til 22. December og fra den 1. Februar til den 9. Juni, hvorimod Øvelserne paa Tegnestuen fortsættes over hele Aaret med Fradrag af de nævnte Ferier og de Dage, paa hvilke Lokalerne benyttes til Examen I femte, syvende og niende Halv- aar af Kursus for Mekanikere og Ingeniører begynde nogle af Forelæsningerne forst den 1. Oktober, fordi der i Tidsrummet fra Slutningen af Juni tilslutningen af September mellem sjette og syvende Halvaar af hvert Ingeniørkursus udfores Landmaalingsarbejder i Marken af de studerende (kfr. længere nede). A. Kursus for Kemikere. Undervisningen i dette Kursus afsluttes i 3V2 Aar, og omfatter følgende Fag: 1. Mathematik i to Halvaar. I. Analytisk Geometri og Stereometri; Differentiatibnsprinciper. Rækker og algebraiske Kurver. II. Lignin- gernes Theori; Integralregning, Differential- og Integralregningens An- vendelse paa Geometrien. 2. Fysik i fire Halvaar: den mekaniske Del, Optik, Varmelære og Magne- tisme, Elektricitet. 3. Almindelig Kemi i tre Halvaar: Uorganisk Kemi (Metalloider og Metaller), organisk Kemi og theoretisk Kemi. 4. Mineralogi og Geognosi i to Halvaar: Krystallografi og Minera- logi; Stenartslære, dynamisk og speciel Geognosi. 5. Botanik i to Halvaar: almindelig og systematisk Botanik. 6. Zoologi i to Halvaar: Fysiologi og systematisk Zoologi. 7. Tegning i fire Halvaar: Projektionstegning, Tegning efter Opmaaling, Croquis. 8. Teknisk Kemi i tre Halvaar: Uorganisk teknisk Kemi i to Halvaar (I. og II.), organisk teknisk Kemi i et Halvaar. 9. Teknologi i tre Halvaar: Behandling af Metaller, Mineralier og Træ, •af Trævlesubstanser (Vævning, Spindingo. s. v.) og af Sædarter (Mølle- ndustri). 10. Maskinisere i et Halvaar: Maskinbeskrivelse (kfr. detailleret Pro- gram 10, a). 11. Analytisk Kemi i et Halvaar. 12. Ovelser i det kemiske Laboratorium i (5 Halvaar: Præpara- tion af uorganiske og organiske Stoffer, kvalitativ Analyse af uorganiske og organiske Stoffer, kvantitativ Analyse af uorganiske Stoffer. 13. øvelser i at udføre fysiske Forsøg i to Halvaar. 14. Udkast til kemiske Fabrikanlæg. Examen for Kemikere er delt i to Dele, af hvilke den første Del, som omfatter Fagene 1—7 inkl., holdes i Januar Maaned mellem det femte og det sjette Halvaar ; den anden Del, som omfatter Resten af Fagene og de praktiske Opgaver i Kemi, Fysik og teknisk Kemi, holdes efter Udløbet af det syvende Halvaar (kfr. Regle- ment III., A.) 26 201 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. B. Kursus for Mekanikere. I)e Kursus, som begynde den 1. September i et Aar med uligo Aarstal, tilendebringes i 3x/2 Aar, hvorimod Kursus, som be- gynde i et Aar med lige Aarstal, udfordre 4*/2 Aar til deres Afslutning. Under- visningen omfatter: 1. Mathematik i fire Ilalvaar: I. Analytisk Geometri og Stereometri, DilTe- rentiationsprinciper, Rækker og algebraiske Kurver. II. Ligningernes Theori, Integralregning, Diflerential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrien. III. Differentialligningers Integration, Supplering af Ligningers Theori og Prospektivgeometri, analytisk Rumgeometri, Statik. IV. Kinematik, Dynamik, Hydrostatik. 2. Deskriptiv Geometri i lire Ilalvaar: De forskjellige Afbildnings- ni aader. Kurvers og Fladers konstruktive Behandling. Stensnit. 3. Fysik i fire Ilalvaar: den mekaniske Del, Optik, Varmelære og Magnetisme, Elektricitet. 4. Uorganisk Kemi i et Ilalvaar: Metalloider og Metaller. 5. Jordbundslære i et Ilalvaar (kfr. detailleret Program 5, c.) 6. Tegning i lire Ilalvaar; Projektionstegning, Tegning efter Opmaaling, Croquis. 7. O vels er i det kemiske Laboratorium i et Halvaar. 8. Uorganisk teknisk Kemi i et Halvaar (kfr. detailleret Program 9, a ). 9. Organisk Kemi i et Halvaar (kfr. detailleret Program 4, A., d.). 10. Maskinlære ogteknisk M ekani k i tre Halvaar: Maskinbeskrivelse, teknisk Mekanik, Maskiners Beregning og Konstruktion. 11. Mekanisk Teknologi i tre Ilalvaar: Behandling af Metaller, Mineraller og Træ, af Trævlesubstanser (Vævning, Spinding o. s. v.) og af Sædarter (Molleindustri). 12. O v e 1 s e r i teknisk Mekanik og Maskinlære i tre Halvaar; for det længere Kursus kunne Øvelserne fordeles over fem Halvaar. Examen for Mekanikere er delt i 2 Dele, af hvilke den forste Del, som omfatter Fagene 1—7 inkl., holdes i Januar Maaned mellem det femte og sjette Ilalvaar; den anden Del, som omfatter Resten af Fagene og Øvelserne, holdes efter Slutning af Kursus, henholdsvis det syvende og niende Halvaar (kfr. Regle- ment III., 13.). C. Kursus for Ingeniører ningen omfatter følgende Fag: 1. Mathem atik. 2. Deskriptiv Geometri. 3. Fysik. 4. Uorganisk Kemi. 5. Jordbnndslære. 6. Tegn i n g. 7. Øvelser i detkemiske Laboratorium. Hvert Kursus afsluttes i 41/2 Aar ; Uudervis- Ligesom i Kurus for Mekanikere. Nyt Reglement. 205 Ligesom i Kursus for Mekanikere. 8. Uorganisk teknisk Kemi. y. Organisk Kemi. 10. Maskinisere og teknisk Mekanik. 11. Mekanisk Teknologi i 2 Halvaar: Behandling af Metaller, Mi- neralier og Træ. 12. Ingeniørfag i fire Halvaar: Jordarbejde, Fundering, Vej- og Jærn- banebygning, Vandlobsregulering og Kanalbygning, Brobygning, Vanding og Udtørring, Havnebygning, Digebygning 13. Landmaaling og Nivellering i et Halvaar. 14. øvelser i Konstruktion af Ingeniørarbejder i 2 Halvaar. 15. Ovelser i teknisk Mekanik og Maskin læ re i 5 Maaneder. 16. Øvelser i Hus bygnings læ r e i halvandet Halvaar. 17. øvelser i Landmaaling og Nivellering samt Opmaalings- prøve og Korttegning i 4 Maaneder. Examen for Ingeniører er delt i 2 Dele, af hvilke den første Del, som om- fatter Fagene 1—7 inkl., holdes i Januar mellem femte og sjette Halvaar; den anden Del, som omfatter Resten af Fagene og Øvelserne, holdes efter Slutningen af det niende Halvaar (kfr. Reglement III, C.) II. Undervisningens Fordeling paa de enkelte Halvaar. A. Kursus for Kemikere. a. Kursus, som begynde i Aar med ulige Aarstal. 0 -~ btn P b. Kursus, som begynde i Aar med lige Aarstal. &H 1= 1 s t e Halvaar. 1ste September til 22de Deeember. Ulige Aarstal. Mathematik I........... Fysik: den mekaniske Del Kemi: Metalloider ...... — Metaller........ Mineralogi............ Tegneovelser 30 I alt . . , hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier................... 21 2 d e t Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. Lige Aarstal. Mathemathik II.............. Fysik: Optik................ At overføre . 6 4 10 lste Halvaar. 1ste September til 22de December. Lige Aarstal. Mathematik 1..................................6 Fysik: Varmelære og Magnetisme . 4 Kemi: Metalloider..........................4 — Metaller..............................2 Botanik I. .....................................2 Zoologi 1........................................2 Tegneøvelser..................................9 I alt . .. 29 hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier................... 20 2det Halvaar. lste Februar til 9de Juli. Ulige Aarstal. Mathematik II................ 6 Fysik: Elektricitet ............ 3 At overføre.. , 20fi Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. a. Kursus, som begynde i Aar med ulige Aarstal. etr-i & Kursus, som begynde i Aar -5 % med lige Aarstal. Qj ir* fcJDr-1 & Overfort ... 10 Kemi: organisk............................3 Geognosi ........................................4 Teknologi I............■...........4 Tegncovelser..................................6 Kemiske Ovelser: Præparation af uorganiske Stoffer......................6 I alt ... ~33 hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ......................................21 3 d j c Hal va ar. 1ste September til 22do December. Lige Aarstal. Fysik : Varmelære og Magnetisme Kemi: theoretisk .............. analytisk .............. Botanik I.................... Zoologi I................... Tegneovelsor................. Kemiske Ovelser: Kvalitativ Ana- lyse af uorganiske Stoffer .... I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................... 4 2 3 2 2 12 6 Yi 13 4de Halvaar. 1ste Februar til Ude Juli. Ulige Aarstal. Fysik : Elektricitet ............ Botanik II................... Zoologi IT................... Uorganisk teknisk Kemi I...... Teknologi II................ Maskinisere .................. Examinatorier i uorganisk Kemi . Tegneovelser ................ Kemiske Ovelser: Kvalitativ Ana- lyse af uorganiske Stoffer. .... I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................... 5te Halvaar. 1ste September til 22de December. Ulige Aarstal. Uorganisk teknisk Kemi II...... Teknologi III................. At overføre . . . 2 2 4 4 2 6 6 Jl 19 Overført ... 9 Kemi: organisk..............................3 Botanik II......................................2 Zoologi II....................................2 Uorganisk teknisk Kemi 1..............2 Tegneøvelser ..............................6 Kemiske Ovelser: Præparation af uorganiske Stoffer .............6 I alt ... 3U hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................ . 18 3 d j e Halv aar. 1ste September til 2i'de December. Ulige Aarstal. Fysik: den mekaniske Del..... Mineralogi............... Uorganisk teknisk Kemi II...... (Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi I.) Tegneøvelser ............. Kemiske Ovelser: Kvalitativ Ana- lyse af uorganiske Stoffer .. . I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................ 4de Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. Lige Aarstal. Fysik: Optik................. Geognosi........ .......... Organisk teknisk Kemi......... Teknologi I.................. Examinatorier i uorganisk Kemi . — i uorganisk teknisk Kemi II................... Tegneovelser................. Kemiske Ovelser: Kvalitativ Ana- lyse af uorganiske Stoffer .... I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................... 5te Halvaar. 1ste September til 22de December Lige Aarstal. Kemi: theoretisk.............. — analytisk .............. At overføre ... i 12 6 To 12 6 IT Nyt Reglement. 207 a. Kursus, som begynde i Aar med ulige Aarstal. CD b. Kursus, som begynde i Aar med lige Aarstal, a S .S toEH Overført . . . Examinatorier i organisk Kemi .. — i uorganisk teknisk Kemi I.................... Kemiske øvelser: Præparation og Analyse af organiske Stoffer. Mineralogiske øvelser ......... I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................... Examens første Del holdes i 6te Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. Lige Aarstal. Organisk teknisk Kemi ........ (Teknologi I.) Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi II................... Kemiske Øvelser: Kvantitativ Ana- lyse ................... Fysiske Øvelser .............. I alt hvoraf Forelæsninger og Examina- torier ................... 7de Halvaar. 1ste September til 22de December. Lige Aarstal. (Analytisk Kemi.) Examinatorier i organisk teknisk Kemi ................... (Opvarmning og Ventilation.) Tegning af Fabrikudkast ...... Kemiske øvelser: Blandede øvelser Fysiske Øvelser .............. I alt ... hvoraf Forelæsninger og Examina- torier .............. 12 2 2£ Exami- 6 3 2 4 2 12 ~29~ 17 5te Halvaar. 1ste September til 22de December. Ulige Aarstal. Teknisk Mekanik, fra 1ste Oktober Jordarbejde — — — (Digebygning) Tegneøvelser i Husbygningslære (Fysiske Ovelser.) I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ............. 18 ~27 9 4de Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. Lige Aarstal. Mathematik IV............ Fysik: Optik............ Deskriptiv Geometri IV...... Jordbundslære ..... Examinatorier i uorganisk Kemi Teknologi I ............. , Tegneøvelser .............. I alt hvoraf Forelæsninger og Exami natorier . ................ 5te Halvaar. 1ste September til 22de December. Lige Aarstal. Organisk Kemi, fra 1ste Oktober Vandløbsregulering og Kanalbyg- ning; Brobygning fra 1ste Oktober ................ Tegneøvelser i Husbygningslære (Fysiske Ovelser.) I alt . . hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier ................ Examens forste Del holdes i Januar mellem femte og sjette Halvaar. 6te Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. Lige Aarstal. Maskinlære II ............. Teknologi I ................ Landmaaling og Nivellering Fundering, Vej- og Jærnbanebyg- ning .................... Kursusarbejde i Husbygningslære samt øvelser i teknisk Mekanik og Maskinlære ............. I Juni og Juli holdes Landmaalings- ovelser. I alt ... hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier .................. I Avgust og September udføres Opniaalingsprøveu. 18 38 20 6te Hal vaar. 1ste Februar til 9de Juli. Ulige Aarstal. Teknologi II............... Vanding og Udtørring; Havne bygning .............. Maskinlære I............... Landmaaling og Nivellering .. Uorganisk teknisk Kemi I. ... Kursusarbejder i Husbygningslære og i Ingeniørfag ........... 18 I Juni og Juli holdes Landmaalings- ø ve ls er. I alt ... 36 hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier .................. 18 I Avgust og September udføres Oprnaalingsprøven. 27* 212 Den polytekniske Lær eanstalt 1883—1884. a. Kursus,"som begynde i Aar med ulige Aarstal. Ugentlige Timer. b. Kursus, som begynde i Aar med lige Aarstal. o bu ^ 3 i s s O btc-t & 7de Halvaar. 7de Halvaar. 1ste Oktober til 22de December. 1ste Oktober til 22de December. Lige Aarstal. Ulige Aarstal. Organisk Kemi ............. 2 Teknisk Mekanik.............. G 3 Vandlobsregulering og Kanalbyg- Jordarbejde ................. ning; Urobygning........... 8 Digcbygning ................. 3 Examinatorier i teknisk Mekanik (Vand- og Kloakledninger.) og Maskinisere ............ 2 Examinatorier i uorganisk teknisk * Kemi I................... 1 (Opvarmning og Ventilation.) Korttegning og Udkast til Maskin- Korttegning og Kursusarbejder i anlæg ................... 18 Ingeniørfag................ 18 I alt ... 30 I alt ... 31 hvoraf Forelæsninger og Exami- hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier.................. 12 natorier .................. 23 8de Halvaar. i a 8de Halvaar. 1ste Februar til 9de Juli. 1ste Februar til 9de Juli. Uligo Aarstal. Lige Aarstal. Uorganisk teknisk Kemi I 2 Maskinlære II................ 6 Teknologi 11................. 4 Fundering, Vej- og Jærnbanebyg- Vanding og Udtørring. Havnebyg- 7 ning .................... 5 Kursusarbejder i Ingeniørfag samt Ovelser i Tegning og Kursusar- Ovelser i teknisk Mekanik og bejder i Ingeniørfagene ..... 18 Maskinlære ................ 18 I alt ... 29 I alt ... 31 hvoraf Forelæsninger og Exami- hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier . i i 1 ' natorier .................. 13 I Sommerferien foretages Nivelle- I Sommerferien foretages Nivelle- mentsproven. mentsproven. 9de Halvaar. 9de Halvaar. Iste September til 22de December. 1ste September til 22de December. Ulige Aarstal. Lige Aarstal. Digebygning ................. 3 (Organisk Kemi.) (Vand- og Kloakledninger.) (Opvarmning og Ventilation.) Examinatorier i Ingeniørfag .... 2 Examinatorier i teknisk Mekanik — i' Landmaaling og og Maskinlære, fra 1ste Oktober o Nivellering ................ 3 Examinatorier i Ingeniørfag .... 2 Examinatorier i uorganisk teknisk Examinatorier i Landmaaling og Kemi I................... 1 Nivellering (2 Maaneder) .... 3 Kursusarbejder i teknisk Mekanik Kursusarbejder i Ingeniørfag . .. 24 og Maskinlære ............ 24 I alt ... 33 I alt ... 31 hvoraf Forelæsninger og Exami- hvoraf Forelæsninger og Exami- natorier .................. 9 7 Examens anden Uel holdes ved Udløbet af det niende Halvaar. Examens anden Uel holdes ved Udløbet af det niende Halvaar. Nyt Reglement. 213 III. Vejledning i Benyttelsen af Undervisningen. Undervisningsplanen er lagt saaledes, at den studerende med tilbørlig Flid og uden Overanstrængelse vil kunne tilendebringe Studiet i den planmæssige Tid, altsaa indstille sig tiL Examens første Del efter Udløbet af det femte Halvaar, og til Examens anden Del ved Slutningen af det fulgte Kursus, altsaa henholdsvis efter det syvende eller niende Halvaar. Dette forudsætter imidlertid, at den studerende dels møder med de fornødne Forkundskaber, dels nøje følger den for hvert Kursus lagte Plan. Den studerende bør derfor være bestaaet i Lærean- staltens Adgangsexamen eller en med denne ligestillet Examen (kfr. Reglement I. § 3), forinden han begynder paa Studiet ved Læreanstalten, og da folge et Kursus fra dets Begyndelse af. Den studerende, som vil underkaste sig den filosofiske Prøve ved Universitetet ved Udgangen af det andet Halvaar, efter at han har begyndt Studiet ved den polytekniske Læreanstalt, og som ikke ser sig i Stand til samtidig fuldt ud at kunne følge Læreanstaltens Undervisning, vil i Regelen handle rigtigt i systematisk at følge det Kursus, som begynder den Iste Septem- ber, efter at han har underkastet ~sig den filosofiske Prøve" ved Universitetet. For at gjøre det muligt for Examinanden at møde ved Udgangen af det femte Halvaar tilstrækkelig forberedt til at indstille sig til Examens første Del, er der kun henlagt et ringe Antal Forelæsninger til dette Halvaar, hvorved der bliver rigelig Tid til Forberedelse til Examen; den Examinand, som med Flid har fulgt Forelæsningerne og tilstrækkelig forberedt sig til Examinatorierne i de forste Halvaar, vil derfor uden Vanskelighed paa det nævnte Tidspunkt kunne gjore Fyldest i Examens første Del. Ligeledes er der kun henlagt nogle faa Timers Forelæsninger til det sidste Halvaar i hvert Kursus, men Vægten lagt paa Examinatorier og Øvelser, saa at Examinanden vil kunne have tilstrækkelig Tid-til at forberede sig til den Studiet afsluttende anden Del af Examen. ♦ Ved enhver af de tvende Dele af Examen skal Examinanden imidlertid frem- lægge til Bedømmelse en Del grafiske Arbejder (de saakaldte Kursusarbejder), der skulle være afgivne en Maaned forinden Examens Begyndelse. Det er der- for nødvendigt, at Examinanden i rette Tid giver sig i Færd med Udforeisen af og saa betids tilendebringer disse Arbejder, at der i Halvaaret for Examen kan levnes tilstrækkelig Tid til Studiets Afslutning. Da Tegneundervisningen, ibe- regnet Udførelsen af Kursusarbejderne til den forste Del af Examen, afsluttes med det fjerde Halvaar, vil den, som med Flid har deltaget i Tegneøvelserne i de første fire Halvaar, ikke i det femte Halvaar møde nogen Vanskelighed i denne Retning. Med Hensyn til Udførelsen i rette Tid af de Kursusarbejder, som skulle fremlægges til Bedømmelse ved Examens anden Del, meddeles neden for nogen Vejledning. Det foregaaende Afsnit II. indeholder de fornødne Oplysninger om Under- visningens Fordeling over den Tid, som et Kursus omfatter; det vil være i Exami- nandens egen Interesse saa nøje som muligt at folge den givne Anvisning, lige- som ogsaa strax fra Begyndelsen af Kursus at deltage med tilstrækkelig Forbe- redelse i de til de enkelte Halvaar henlagte Examinatorier, af hvilke den største Del slutter sig umiddelbart til Forelæsningerne. Særlig fremhæves det som en Nødvendighed for den, som vil tilendebringe sine Studier i den planmæssige Tid, 214 Den polytekniske Læreanstalt '.^83—1884. nojo at folge Undervisningen i de matliematiske Fag, for at ikke en mangelfuld Tilegnelse af de foredragne Afsnit skal vanskeliggjore Forstaaelsen af de folgende. For de enkelte Kursus Vedkommende meddeles folgende Oplysninger og Vejledning. A. Kursus for Kemikere. I Løbet af de forste fire Halvaar bør de tre Tegninger, (geometrisk Teg- ning, Tegning efter Opmaaling og Croquis), som skulle fremlægges til Bedømmelse ved Examens første Del, være udførte. Samtidig bør de kemiske Øvelser benyttes med Flid; thi, endskjønt do praktiske kemiske Prøver ere henlagte til Examens anden Del, er Deltagelse i Øvelserne en Nødvendighed for en fyldig Forstaaelse al Kemiens Væsen og Indhold, for hvilket der skal gjøres Rede ved Examens tørste Del. Fra det femte Halvaar af bør der lægges særlig Vægt paa Afslut- ningen af det theoretiske Studium og paa en stadig Deltagelse i de kemiske Ø\elser, hvortil der er levnet god Tid, eftersom der i de tre sidste llakaar gjen- nemsnitlig kun findes en Times Forelæsning daglig. Senest efter Afslutningen af Foredraget over teknisk Kemi, altsaa henholdsvis ved Begyndelsen af det sjette eller det syvende Halvaar, bør Besvarelsen af Opgaven i Fabrikudkast paabe- gyndes og dernæst fuldendes inden Udløbet af Halvaaret. Det bringes i Erindring, at i Følge Reglementet skulle alle Kursusarbejder afgives til Bedømmelse senest en Maaned forinden Examens Begyndelse. B. Kursus for Mekanikere. Paa Grund af det større Timeantal, som kan benyttes til Tegning i det tredje Halvaar, bør Examinanden, hvis Kursus begynder i Aar med ulige Aars- tal (Kursus a.), allerede i de første fire Halvaar kunne fuldende ikke alene de tre Tegninger (geometrisk Tegning, Tegning efter Opmaaling og Croquis), som skulde fremlægges til Bedømmelse ved Examens første Del, men ogsaa den Tegning af en større Maskine efter egen Opmaalipg, som først skal fremlægges til Be- dømmelso ved Examens anden Del; der vil da i det femte, sjette og syvende Halvaar blive tilstrækkelig Tid til øvelserne i teknisk Mekanik og Maskinlære og til" Udførelsen af det Udkast til et Maskinanlæg, som skal fremlægges til Be- dømmelse ved Examens anden Del. For de Kursus, som begynde i Aar med lige Aarstal (Kursus b.\ og til hvis Afslutning der udfordres 4V2 Aar, er Tiden altsaa rigelig tilmaalt. Exami- nanden bør dog ubetinget underkaste sig Examens forste Del ved Udgangen af det femte Halvaar, i hvilket næsten den fulde Tid er til Raadighed for Forbere- delsen til Examen, eftersom dette • Halvaar kun har to ugentlige Timers Fore- læsninger. Det bringes i Erindring, at i Følge Reglementet for Examen skulle alle Kursusarbejder være afgivne til Bedømmelse senest en Maaned forinden Examens Begyndelse. C. Kursus for Ingeniører. Da der til denne Examen forlanges et stort Antal Kursusarbejder, hvis Udførelse udfordrer betydelig Tidsanvendelse, er det nødvendigt at folge en be- stemt Plan for Rækkefølgen af disse Arbejder og den Tid, som bør tilstaas de enkelte af dem. Den oven for i Afsnit II, C, givne Fordeling af Arbejdet er følgende: Nyt Reglement 215 ] ste-—4de Halvaar anvendes til øvelser i Tegning og til Udførelsen af de tre Kursusarbejder (geometrisk Tegning, en Tegning efter Opmaaling og en Croquis), som skulle fremlægges til Bedømmelse ved Examens første Del. 5te Halvaar, i hvilket Forelæsningerne forst begynde den 1ste Oktober, og som derfor byder megen Tid til fri Afbenyttelse, anvendes til Forberedelse til Examens forste Del, og samtidig gjennemgaas Øvelserne i Husbyg- ningslære. Gte Halvaar. I Maanederne Februar og Marts udføres Kursusarbejdet i Hus- bygningslære. Resten af Halvaaret benyttes af Examinander, hvis Kursus er begyndt i et Aar med ulige Aarstal (Kursus a.), til Øvelser i teknisk Mekanik og Maskinlære, hvorimod Examinander, hvis Kursus er begyndt i et Aar med lige Aarstal (Kursus b.), benytte Tiden til Ovelser paa Ingeniørfagenes Omraade. I Slutningen af Juni og hele Juli Maaned deltage begge Grupper af Examinander i Landmaalingsøvelser. 7de Halvaar. I Avgust og September Maaned foretages det Opmaalingsar- bejde, som Examensprogrammet fordrer, og i Oktober Maaned ud- fores og fuldendes den dermed forbundne Korttegning. Resten af Halvaaret, altsaa November, December og Januar Maaned, be- nyttes af Examinander i Kursus a. til Udforeisen af Kursusarbejdet i Maskinlære, af Examinander i Kursus b. derimod til Udforelse af Kursusarbejder paa Ingeniørfagenes Omraade. 8de Halvaar benyttes i Kursus a til Øvelser og Kursusarbejder paa Ingeniørfagenes Omraade; i Kursus b. anvendes kun Maanederne Februar og Marts til saadanne Arbejder, medens Maanederne April, Maj og Juni benyttes til Ovelser i Maskinlære og teknisk Mekanik. I Sommerferien udføres Nivellementsprøven. Ode Halvaar benyttes i Kursus a. til Afslutning af Kursusarbejderne i Ingeniør- fagene og i Kursus b. til Udførelse af Kursusarbejdet i Maskinlære. Ved Slutningen af det 9de Halvaar holdes Examens anden Del. Aarlig holdes kort før Sommerferiens Begyndelse større Exkursioner under Ledelse af Lærerne i Geognosi, teknisk Kemi, Teknologi, teknisk Mekanik og Ingeniorvæsen, hvorom hver Gang sker nærmere Meddelelse. Opmærksomheden henledes paa Reglementets Bestemmelse I § 9, i Folge hvilken der indrømmes Examinander, som i 5 paa hinanden følgende Halvaar have erlagt Betaling for fuldstændig Benyttelse af Læreanstalsens Undervisning, en Nedsættelse i Betalingen til 20 Kr. for hvert følgende Halvaar. 1 den med Udkastet til Reglementet fulgte Skrivelse til Ministeriet udtalte Bestyrelsen følgende om de deri foreslaaede Bestemmelser: 1) Det nye Reglements Bestemmelser ere ordnede i 3 Afsnit, nemlig: I. Almindelige Bestemmelser angaaende Undervisningen og Examensvæsenet, II. Bestemmelser, vedrørende Administrationen, Lærerne og det øvrige Perso- nale og III. Program for de polytekniske Examiner. 216 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Afsnit l indeholder bestemmelser, som i alt væsentligt ere overensstemmende med det ældre Reglement; kun i nogle faa Punkter finder en Afvigelse Sted, som nærmere maa begrundes, nemlig: a. I § 9, som angaar Betalingen for Undervisningen, og som svarer til § 31 i det ældre Reglement, er Betalingen for fuldstændig Benyttelse af Lærean- staltens Undervisning angivet for Halvaaret, ikke, som tidligere, for et Fjerdingaar, og tillige nedsat fra 56 til 50 Kroner for de første 5 Halvaar og til 20 Kroner for de derpaa folgende, medens samtidig Betalingen for Benyttelsen af en enkelt Forelæsning, af Tegneundervisningen og af fysiske Øvelser er blevet noget for- højet. Hensigten med denne Ændring er at fremkalde en regelmæssigere Be- nyttelse af Læreanstaltens Undervisning end hidtil; thi de studerende have hidtil ofte, for at spare nogle Kroner i Betalingen, undladt at løse Kort til fuldstændig Benyttelse og ladet sig nøje med at lose Kort til enkelte Grene af Undervisningen. Denne Fremgangsmaade er navnlig blevet anvendt for de senere Halvaar af Kursus, hvor Forelæsningernes Antal er ringere, men har medført, at de studerende til Skade for deres Studium ofte have berøvet sig Lejligheden til at drage fuld Nytte af Undervisningen. Ved den foreslaaede, for de sidste Halvaar meget be- tydelige Nedsættelse af Betalingen og den samtidige Forhøjelse af Betalingen for den delvise Benyttelse, vil denne Ulempe formentlig ganske bortfalde, saaledes at de polytekniske Examinander for Fremtiden under deres hele Studietid ville søge Adgang til den fulde, planmæssige Benyttelse af Undervisningen. 1. I §§ 13 og 15 er optaget en Bestemmelse om, at ingen, hvis Karakterer ved Examens forste Del give en ringere Middelværdi end 31/2, kan stedes til anden Del af Examen, og ligeledes at den, hvis Karakterar ved Examens anden Del give en ringere Middelværdi end 3V«, ikke er bestaaet i Examen. Da en Middelværdi af 4 svarer til 3dje Karakter, er den saaledes stillede Fordring yderst ringe, men sikrer dog mod, at en Examinand'kan bcstaa i Examen, naar han ved en af Examens tvende Dele har vist sig i høj Grad umoden. c. § 14 indeholder Bestemmelsen om, at Censorerne ved de polytekniske Examiner ordentligvis vælges uden for Læreanstaltens Lærerpersonale, medens det efter det tidligere Reglements § 25 kun var Tilfældet med den ene af Censorerne. Hensigten med denne Ændring er dels at yde Lærerne en Lettelse i det betydelige Arbejde, som Examens Afholdelse i øvrigt paalægger dem, og dels ved denne Lettelse at give dem Lejlighed til at kunne overvære Examina- tionen i andre Fag end saadanne, for hvilke de kunde være Censorer. Lærerne ville derved kunne faa et fyldigere Indblik i Læreanstaltens lieie Undervisning og dens Resultater end hidtil, hvilket ikke er af ringe Betydning paa Grund af den Indflydelse, som der for Fremtiden tænkes overdraget samtlige Lærere paa alle Undesvisningen vedrørende Spørgsmaal (kfr. Reglementets II § 3). cl. Det i Folge kgl. Resol. af 24. Januar 1872 indrettede Kursus for »Examinerede Kemikere« lindes ikke optaget i det nye Reglement blandt Lære- anstaltens Kursus. Det har nemlig vist sig, at dette Kursus, som med Ude- ladelse af den matheinatiske Undervisning væsentlig falder sammen med Kursus i anvendt Naturvidenskab, ikke har fundet nogen Tilslutning fra de studerendes Side; thi i de forløbne 12 Aar have kun 5 Examinander bestaaet i denne Exa- men. Da Læreanstalten desuden har Ret til at holde partielle Examiner, vil den Nyt Reglement, 217 stedse paa denne Maade kunne efterkomme de kun sjælden fremkommende Ønsker om at stedes til Examen i denne Form. Samtidig med, at denne Examen altsaa bortfalder, har man anset det for hensigtsmæssigt at give tidligere Kursus ,i an- vendt Naturvidenskab Navnet Kursus for Kemikere (kfr. § 7). e. I § 6 findes optaget Bestemmelsen om, at Programmer for Undervis- ningen i de forskjellige Fag udarbejdes af Fag1 ærerne, drøftes og vedtages i Lærerraadet. Saadanne Programmer have ikke tidligere være tilstede, men de ere ønskelige for et klart Overblik over Undervisningens Indhold og Omfang og der- ved tillige over Fordringerne ved Examen. Bestyrelsen har derfor anset det for rigtigt at tilvejebringe saadanne Programmer ved Forhandlinger med samtlige Lærere, og Resultatet af disse Forhandlinger har ført til det vedlagte Program for Undervisningen (jfr. foran S. 186 ff.), som vil træde i Kraft med det den 1. September d. A. begyndende Kursus. Afsnit 11, I dette Afsnit foreslaas, at der i Stedet for den hidtidige Be- styrelse, bestaaende af fem Lærere i Hovedfagene (Mathematik, Fysik, Kemi, Maskinlære samt Vand-, Vej- og Jærnbanebygning), af hvilke en er Direktør, skal træde en Bestyrelse, bestaaende af en Direktør og et Lærerraad, der dannes af samtlige Lærere i Læreanstaltens Kursus. Ved denne Ordning opnaas dels, at man ved Valget af Læreanstaltens Direktør ikke er indskrænket til en af Lærerne i en af de nævnte fem'Fag, men kan tage den af samtlige Lærere, som maatte være mest skikket til denne Virksomhed, dels at samtlige Lærere faa en Ind- flydelse paa Styrelsen og et dermed forbundet Ansvar, som vil medføre, at de faa større Interesse for alle Læreanstalten vedrørende Spørgsmaal, og at de ville føle sig nærmere knyttede til den samlede Undervisning, end Tilfældet er ved den nuværende Ordning, der ikke frembyder tilstrækkelige Berøringspunkter mellem Lærerne og ikke byder dem Lejlighed til at blive bekjendte med og at faa Interesse for Læreanstaltens almindelige Anliggender. Vel indeholder det ældre Reglement i § 9 en Bestemmelse om, at der aarlig tvende Gange skal holdes Lærermøde; men da der ikke var tildelt dette nogen Myndighed, har denne Bestemmelse der- for vist sig betydningsløs. I nærværende Forslag ere den tidligere Bestyrelses Forretninger delte mellem Direktøren og Lærerraadet saaledes, at alle Sager, vedrørende Læreanstaltens Undervisning og Examensvæsen samt Besættelsen af Lærerpladserne forhandles i Lærerraadet, som tillige fatter Beslutning om Fripladsers og Stipendiers Uddeling. De herhen hørende Bestemmelser indeholdes i § 3, medens de Direktøren ved- rørende indeholdes i § 2; blandt disse fremhæves Forslaget om, at Direktøren udnævnes af Kongen, hvilket er i Overensstemmelse med den senest foretagne Ud- nævnelse. I § 5 er Lærerraadets Indflydelse paa Besættelsen af Lærerpladserne nærmere angivet. End videre er den Bestemmelse optaget, at samtlige Assistenter og Bestillingsmænd ansættes af Direktøren, eventuelt efter de enkelte Læreres Indstilling, medens det ældre Program overlod det til Lærerne at ansætte Assi- stenter ; man er nemlig af den Mening, at der ikke bør finde saadanne Ansættel- ser ved Læreanstalten Sted, uden at det sker med Direktørens Samtykke. Afsnit III indeholder Program for de polytekniske Examiner. Med Hensyn til Fordringerne ved Examen er der kun foreslaaet, faa Ændringer, nemlig: o. Fordelingen af Fagene til Examens tvende Dele er noget anderledes Universitets Aarbog. 28 218 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. end hidtil, idet man for alle tre Retninger af Pxnmen har henlagt samtlige Grund- videnskaber til den forste Del, hvorved Examefls tvende Dele omtrent faa et lige stort Omfang. Man opnaar desuden derved dels, at Examens forste Del kommer til at omfatte en Helhed, dels at Examinanden, efter at han er bestaaet i den forste Del, ganske kan ofre sig for Studiet af de tekniske Fag, hvorved Studie- tiden sikkert vil forkortes. b. Med Hensyn til Omfanget af Examensfordringerne er der kun foregaaet faa og mindre Ændringer Examen for Kemikere stiller Fordringer til Færdig- hed i at udføre fysiske Arbejder; men Fordringen vil dog ikke blive gjennem- ført, forinden Læreanstalten har faaet Lokaler, som egne s'ig for den dertil svarende Undervisning; dernæst er der foreslaaet 2 Karakterer for Tegning, nem- lig en for de i Kursus udførte Arbejder og en anden for Besvarelsen af Exaniens- opgaven, uden at dog Fordringerne i Faget derved forøges. Blandt Fordringerne ved Examen for Mekanikere er optaget Jordbundslære, hvorved Fordringerne ved den første Del af Examen blive de samme for Mekanikere og Ingeniører. Eud videre er som Supplement for Fordringerne i teknisk uor- ganisk Kemi forlangt Kjendskab til de i teknisk Henseende vigtigste Stoffer af organisk Oprindelse. Dernæst er Antallet af Karakterer for Tegneprøverne for- øget fra 4 til 5, hvorimod Karakterernes Antal ved den mundtlige Prøve i Mathe- matik er formindsket fra 4 til 2, og endelig er der for den mundtlige Prove i Hovedfaget, Maskinlære, sat 2 i Stedet for l Karakter. Ved Examen for Ingeniører bortfalder for Fremtiden Prøven i kemisk Analyse; dog paalægges det Examinanderne i et Semester at deltage i kemiske Ovelser. End videre indskrænkes Kursusarbejdernes Antal fra 8 til 7, og i Stedet for de tidligeie 5 fælles Karakterer for de skriftlige og mundlige Prøver indfores for Fremtiden 2 Karakterer for hver af de tvende Prøver. De Forandringer, som foreslaas indførte ved de tre Examiner, maa væsent- lig betragtes som en Lettelse for Examinanden For at vænne de studerende til at iagttage tilbørlig Orden, er der for alle tre Examiners Vedkommende indført Karakterer for Orden med skriftlige Arbejder.« Med Hensyn til de polytekniske Examiner blev der med Ministeriet Appro- bation under 19. Maj faststat følgende Overgangsbestemmelser: Midlertidige Bestemmelser for de polytekniske Examiner. 1. Examen for Kemikere. a. Den forste Del af den hidtidige Examen i anvendt Naturvidenskab holdes for sidste Gang i September 1884. b. De F^xaminander, som have underkastet sig den forste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, kunne supplere denne med Resten af Fagene til forste Del af Examen for Kemikere, eller samtidig underkaste sig Exa- men i alle resterende Fag af de tvende Dole af Examen for Kemikere. c. Proven i fysiske Arbejder bortfalder, indtil de lokale Forhold tilstede dens Afholdelse. 2. Examen for Mekanikere. a. Den forste Del af denne Examen i det ældre Omfang holdes for sidste Gang i December 1884. Forelæsninger og Øvelser. 219 b. De Examinander, som have underkastet sig den første Del af den ældre Examen, kunne supplere denne med Resten af Fagene ved den nye Exa- mens forste Del, idet da Eliminationen i organisk Kemi bortfalder, — eller med alle resterende Fag af den nye Examens tvende Dele, idet da Examinationen i organisk Kemi og Jordbundslære bortfalder. 3. Examen for Ingeniører. a. Den første Del af den ældre Examen for Ingeniører holdes for sidste Gang i December 1884. b. Den anden Del af den nye Examen for Ingeniører træder fra December 1881 i Stedet for den ældre Examens anden Del; dog stilles der ikke Fordring til Ivjendskab til organisk Kemi forinden ved Examen i Decem- ber 1886, og denne Fordring bortfalder ganske for de Examinander, som have underkastet sig den forste Del af Examen i den ældre Form. Ved alle Examina, som holdes fra December 188-i af, indføres de i det nye Examensprogram optagne Karakterer for Orden med skriftlige Arbejder. Reglementet, Programmet og Planen for Undervisningen med en Vejledning i Benyttelsen af denne og oven anførte midlertidige Bestemmelse bleve tillige med Oplysningerne om Stipendier og anden Understøttelse for Polyteknikerne samt Fortegnelse over Læreanstaltens Lærere etc. trykte samlede og udgivet under Navn »Program for den polytekniske Læreanstalt i Kjobenhavn.« II. Forelæsninger og Øvelser. 1. Extr aordinæ re Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser*). Da der længe var følt Trang til Examinatorier i almindelig Kemi, som der- for ogsaa i den nye Undervisningsplan ere ansatte til at holdes livert andet Aar, og da Lærerne i Kemi paa Grund af, at deres Tid er stærkt optaget ved de dem underlagte Laboratorier, ved deres Forelæsninger og andre Embedsforret- ninger, ikke saa sig i Stand til at raade Bod paa denne Trang, blev det over- draget Assistenten i Laboratoriet, Oand. mag. O. T. Christensen i Foraars Halv- aaret at holde Examinatorier og skriftlige Øvelser med Polyteknikerne. 39 del- toge i denne Undervisning, og med Ministeriets Tilladelse af 17. Febr. udbetaltes der Kandidat Christensen som Honorar derfor 150 Kr. af Kontoen for extraordi- nære Udgifter. End videre holdt Ingeniørkandidat R W. Winkel ligeledes i Foraars Halvaaret en kort Række Foredrag over nogle Ingeniørarbejder, som honoreredes med 100 Kr., der udrededes af den Sum af 500 Kr., som en ældre polytekn.sk Kandidat havde tilstillet Direktøren til de polytekniske Studiers Fremme, Kandidat Winkels Forelæsninger fulgtes af 16 Examinander. 2. Fysiske Øvelser. Tidligere er der ikke holdt fysiske Øvelser; men efter Foranledning fra Docent Christiansens Side er derfra Efteraars Halvaaret 1883 indfort saadanne, hvori dog kun et mindre Antal studerende kunne deltage, da den fysiske Samlings *) Angaaende en Forhandling mellem Konsistorium og Læreanstaltens Bestyrelse om en Omlægning af Timerne for Universitetets filosofiske Kursus, se foran Side 11—13. 28* 220 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. Lokaler hverken ere tilstrækkølig rummelige eller indrettede dertil; endnu mindre egne do sig til deri at aflægge den i Reglementet fastsatte Prøve i Udforelseu af fysiske Arbejder, hvorfor den er udsat, indtil de lokale Forhold tilstede dens Afholdelse. 3. Assistance i Laboratoriet Allerede i 18S0 havde Lektor Jorgousen andraget om, at der maatte an- sættes 2 faste Assistenter i Laboratoriet i Stedet for 1 fast og 1 lljælpeassistent, og i 1883 anmodede han atter Bestyrelsen om at søge dette udvirket, da Labora- toriet paa Grund af det store Antal Elever ikke længere kunde undvære det og end mere paa Grund af, at der til Laboratoriet maatte gives Adgang for en Del Farmacevter af Mangel paa Plads i Universitetslaboratoriet. Disse sidstes Øvelser vilde Lektor Jørgensen aldeles ikke have kunnet lede forsvarlig , hvis ikke den dygtige og utrættelige Hjælpeassistent, Cand. pharm. Koefoed, fuldt havde udfort en fast Assistents Arbejde. Man fandt det ikke rigtigt vedblivende at benytte sig af dennes Redebonhed uden at yde ham et passende Vederlag for h ns Arbejde, og efter Bestyrelsens Indstilling i den Anledning blev der paa Finanslovforslaget for 1884—85 opfort en Sum af 752 Kr. til i Forbindelse med Hjælpeassistenteus Len 400 Kr. at lønne en 2den Assistent. .Ved Finansloven for nævnte Aar blev dette vel ikke bevilget, men derimod extrordinært til Hjælp ved Undervisningen 750 Kr., hvilken Sum blev tillagt Hjælpeassistenten. 4. Tiden for G vel ser he i Tognolokalerue. Tegnelokalerne have, om ikke lige fra Læreanstaltens Stiftelse saa dog i en meget lang Række af Aar hver Dag, ogsaa i Ferierne staaet aabue for de stu- derende, saa længe det var lyst. Efter at der var indlagt Gas i Lokalerne for Øvelser i Konstruktion, blev det forst tilladt enkelte at arbejde ved Lys, for at de kundo faa udfort deres Examensarbejder i rette Tid; men efterhaanden blev Tilladelsen almindelig for alle Deltagerne heri. Denne store Frihed til at benytte hele Dagen til Tegning bevirkede ofte, at de studerende anvendte længere Tid end nødvendig til deres grafiske Arbejder og forkortede den Tid, som de burde an- vende til Hjemmestudium, ligesom den let gav Anledning til Uordener, da der ikke kunde føres Tilsyn hele Dagen. Efter at Sagen var blevet drøftet af de Lærere, som lede Øvelserne i Teguelokalerne, blev der derefter truffet nærmere Bestemmelser for Arbejdstiden, saaledos at Lokalet for øvelser i Tegning nu er aabent hver Dag Kl. 12—3, Lokalet l'or Øvelser i Husbygning Kl. 12 — 4 og Lokalet for Øvelser i Vand- og Vejbygningsfagene og i Maskinkonstruktion Kl. 8—4. I Ferierne og paa Hellig- dage ere alle Lokalerne lukkede. 5. Udgivelse af Forelæsninger. Dr. phil. J. Petersen har i dette Aar udgivet en Lærebog i Kinematik, hvor- til han med Ministeriets Tilladelse af 1G. Febr. erholdt 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. I April 1883 meddelte Prof. Wilkens, at de af ham i 1872 udgivne Fore- læsninger over den mekaniske Teknologi vare saa vidt udsolgte, at der kun var et tilstrækkeligt Antal Exemplarer for det næste Kursus. Disse Forelæsninger havde Prof. Wilkens udgivet paa eget Forlag mod en Understøttelse af GOO Kr. Stipendier og andre Understøttelser. 221 til Trykningen (s. Aarb. 1871—73 S. 283). For en eventuel ny Udgave ønskede han ikke at overtage Forlaget, da hån paa Grund af sin Alder ikke vilde være tjent med at skulle have Honoraret for sit Arbejde, som ved den tidligere Ud- gave, ved det sukcessive Salg af Bogen i en længere Aarrække. Da Bestyrelsen fandt, at en ny Udgave for at gjøre tilstrækkelig Nytte burde forsynes med Teg- ninger, og man ikke antog at kunne anslaa Omkostningerne til disse, Papir og Trykning samt Honorar til Prof. Wilkens til mindre end c. 2500 Kr., henvendte den sig til den Reiersenske Fond med Anmodning om et Tilskud af 1000 Kr., hvilket velvillig tilstedes, idet man da haabede paa Finansloven for 1885—86 at faa bevilget tilstrækkelig Hjælp til at kunne blive sat i Stand til at udgive nævnte Lærebog. III. Stipendier og andre Understøttelser. Som foran S. 219 omtalt er der i »Progam for den polytekniske Lærean- anstalt i Kjøbenhavn« optaget Oplysninger om Stipendier og andre Understøttelser for Polyteknikere. Af Hensyn til den almindelige Interesse, disse kunne have, meddeles de her. Det Classenske Fideikommis's Bidrag. Fra Aaret 1841 har det Classenske Fideikommis aarlig tilstaaet Læreanstalten et Bidrag af 600 Kroner, og i Følge dets Skrivelse af 16. Juli 1869 er dette Belob bevilget Læreanstalten indtil videre. Beløbet skal anvendes til Fripladser og Stipendier for trængende og flittige Examinander. Det FAbeschutzske Legat. 1 det den 30. Juni 1853 af afdøde Justitsraad Simon Aron Eibeschiitz og Hustru Rose Eibeschiitz, født Wallich, oprettede Testa- mente er der tillagt den polytekniske Læreanstalt et aarligt Beløb af 600 Kr., med Hensyn til hvilket Testamentets § 18 b. bestemmer følgende: »I Anledning af Legatet til den polytekniske Læreanstalt skulle 2de unge Mosaiter have fri Adgang til Anstalten for der at oplæres og nyde fuldstændig Undervisning, og bære vi den Tillid til Bestyrelsen, at der ikke fordres af dem, at de skulle til- sidesætte deres Religions Forskrifter ved Arbejde om Lørdagen og andre mosaiske Helligdage. Administrationen for det mosaiske Præmieselskab, og i Mangel af samme Repræsentanterne for Samfundet indstille de Personer, der som uformuende have fri Adgang til Anstalten«. Bestemmelsen opfattes saaledes , at der foruden fri Adgang til Læreanstaltens Forelæsninger og Øvelser ogsaa tilstaas Legat- nyderne Fritagelse for at udrede Betalingen for Esamen, naar de første Gang ind- stille sig til Examen. Under 10. Marts 1884 har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet resolveret, »at den Del af dette Legat, som ikke finder Anvendelse til den testa- mentariske Bestemmelse om Fripladser ved Læreanstalten for 2 Mosaiter for Frem- tiden foruden til Fripladser til andre studerende (Ministeriets Skrivelse af 23. Marts 1857) ogsaa maa anvendes til Stipendier for Examinander under Studie- tiden, naar Forholdene maatte gjøre det ønskeligt«. Kommunitets Stipendier. Fra Finansaaret 1863—34 har der aarlig paa Finansloven været opført et Beløb af Kommunitetets Midler til Stipendier »for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter«, Dette Beløb har siden Finans- 222 Den polytekniske Læreanstalt 1883—1884. aaret 1881—82 udgjort 3000 Kr. aarlig; det uddeles i Portioner paa 300 Kr. uårlig og udbetales i Følge Resolution af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet mod 25 Kr. inaanedlig. Ordentlig kan Stipendiet ikke oppebæres af samme Examinand i mere end to Aar; under særegne Omstændigheder kan d.cr tildeles en enkelt Stipendiat to Portioner af Understøttelsen. Fripladser af Kommunitetets Midler. Fra Finansaaret 1875—76 har der aarlig paa Finansloven været bevilget et Beløb af 3000 Kr. af Kommunitetets Midler »til at give trængende, flittige Examinander fri Undervisning ved Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøvelser af deres Opmaalinger og Nivellements«. Fripladser indrømmes for et Ilalvaar ad Gangen. Alle Ansøgninger om Stipendier og Fripladser stilestil den poly- tekniske Læreanstalt og afgives til de Tider og under Iagttagelse af de Former, som bekjendtgjores ved Opslag paa Læreanstalten Det Rønnen kampske Præmielegat. Afdøde Kammerherre Christian Konneukauip til Næsbyholm og Bavelse, har ved sin Hustru Jessy Caroline Kønnenkamp, født Howdeu, den 20. December i867 skjænket »den polytekniske Læreanstalt i Kjoben- havn til Indsættelse i Stadeus Overformynderi et Belob af 5,000 Rdl. kgl. 4 pCt. Obligationer, hvoraf Henterne af Direktøren aarligen skulle uddeles til de dygtigste Elever, enten i Penge, Bøger eller Instrumenter.« I Regelen bortgives Beløbet efter Slutning af den polytekniske Examen til de dygtigste af de nye Kandidater. Det Reiersenske Fonds Rejseunderstøttelser. Til Rejseunderstottelser har den Reiersenske Fond tilsagt et Belob af 2000 Kroner; dot uddeles i Portioner paa højst 000 Kroner og kan tilstaas enhver, som har taget en for sit Studium af- sluttende Examen ved Læreanstalten, naar han vil foretage en Rejse med teknisk Formaal og er uformuende. Ansøgninger om Understøttelse indsendes til den polytekniske Læreanstalt inden Udgangen af hvert Aars Januar Maaned. Madam Diempkers Legat. Dette Legat, stort 2000 Kr. i kgl. 4 pCt. Obli- gationen, er stillet til Bestyrelsens uindskrænkede Disposition, dog fortrinsvis til at fuldstændiggjore og forøge Læreanstaltens Samling af Modeller, Instrumenter or Apparater. Den private Ingeniør/ond. Fonden er Restbeløbet af en i Aaret 1857 af en Del polytekniske Kandidater sammenskudt Sum, af hvilken man udredede Lønningen til Læreren i Ingeniørfagene for det den Gang oprettede Kursus for Ingeniører, indtil en saadan blev bevilget ved, Finansloven. Fonden, som for Tiden omtrent ejer 1400 Kroner, benyttes næsten udelukkende til Udgivelsen af Forelæsninger, hvoraf Forlaget ejes af Fonden. lijælpeforeningen for polytekniske Examinander. »Foreningens Formaal er ved passende Understøttelser at sætte værdige trængende studerende i Stand til at studore ved don polytekniske Læreanstalt. Understøttelserne ydes dels i maaned- lige Bidrag af indtil 25 Kroner, dels i Bidrag til Exkursioner, Landmaalings- ovolser o. s. v.« Foreningen kan for Tiden tilstaa Understøttelser til Beløb af omtrent 700 Kroner aarlig. Polyteknisk Understøttelsesforening. Foreningens Formaal er at understøtte trængende polytekniske Kandidater og Examinander, som have gjennemført et Studium ved Læreanstalten, deres Enker og uforsørgede Bjrn. Foreningjii ejer Stipendier og andre Understøttelser. 223 for Tiden en Kapital af 15,300 Kr. og kan yde Understøttelser til Beløb af ca. ] ,500 Kroner aarlig. I Følge ovenstaaende kan der altsaa for Tiden paaregnes Understøttelser til polytekniske Examinander eller Kandidater med følgende Beløb. a. Stipendier og Fripladser: Fra det Classenske Fideikommis Bidrag . . . 600 Kr. Fra det Eibeschiitzske Legat........... 600 — Fra Kommunitetet .................. 6000 — 7200 Kr. b. Præmier: Fra det Rønnenkampske Legat ....................... 400 — c. Rejseunderstottelser: Fra den Reiersenske Fond ......................... 2000 — d. Anden Understøttelse: Fra Hjælpeforeningen for polyt. Examinander c. 700 Kr. Fra polyteknisk Understøttelsesforening . c. 1500 — 2200 — altsaa i alt aarlig ... 1 1800 Kr. De polytekniske Examinander, som tillige ere Studenter, have selvfølgelig ogsaa Adgang til Universitetets Stipendier. Tillæg: Uddrag af Fundats for K. A. Larssons og Hustru L. M. Larssens, født Thodbergs Legat .stadfæstet den 31. Maj 1884.) Efter at nogle i Testamentet bestemte Udgifter til Administrationen, Liv- renter og Understøttelser er udredede, anvendes Restbeløbet af den aarlige Rente- indtægt dels til Rejsestipendier for duelige Polyteknikere, Mekanici eller Haand- væiksmestre og -svende, dels til Udlaan for Polyteknikere, Mekanici, Haand- værkere eller Kjøbmænd for derved at hjælpe dem i Vej o. desl. Ved Polytek- nikere forstaas Personer, som enten ved en bestemt Lærer- eller lignende Virk- somhed ere knyttede til den polytekniske Læreanstalt eller ved denne have absolveret en af de ved og for Anstalten anordnede Examiner, eller efter at have hørt Forelæsninger ved den polytekniske Læreanstalt paa fyldestgjørende Maade godtgjøre, at de drive et polyteknisk Studium eller en saadan Virksomhed. For- holdet mellem de Dele af Renten, der anvendes til Rejsestipendier og til Udlaan, ansættes som Regel til omtrentlig henholdsvis 2/3 og Vs. Ansøgningerne om Rejse- stipendier og Udlaau indkaldes med 4 Ugers Varsel i den første Uge af hvert Aars Januar Maaned ved Bekjendt-gjørelse i Berlingske Tidende og Frederiksborg Amtstidende. De skulle udfærdiges paa trykte Skemata med forskjellige Oplys- ninger, attesterede af paalidelige Mænd samt ledsagede af Anbefalinger. Rejse- stipendierne bortgives ikke med mindre Beløb end 300 Kr. og kunne naa op til 3000 Kr. Laanene kunne ikke overstige 4000 Kr. og bevilges ikke uden mod Selvskyldnerkavtion fra en paalidelig Mand. Ved deres Udbetaling afdrages 1 pCt,; de forrentes med 1 pCt. halvaarlig og afbetales fra et Aar efter Laanets Udbetaling med 1/2o halvaarlig. I øvrigt henvises til Fundatsen, som findes i Ministerialtidende A. Side 117. 224 Den polytekniske læreanstalt 1883—1884. IV. Examina. Da 9 Examinander, som agtede at indstille sig til Examen i anvendt Na- turvidenskab og for examinerede Kemikere, i September 1883 androge om, at de praktiske Prøver i Laboratoriet maatte holdes i December i Stedet for i Januar, og da Forholdene stillede sig ligesom det foregaaende Aar,'at Tiden i Januar Maaned ikke vilde være tilstrækkelig til at fuldende Examen, blev det bestemt, at nævnte Prover samt Maskinprojektet. og Vandbygningsprojektet ved Examen i Mekanik og Ingeniørfaget skulde udfores i December. — En Skovbrugselev ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som havde underkastet sig Examen i Grundvidenskaberne og i Mathematik havde erholdt Karaktererne Mg., Godt og Mg., androg om uden at underkaste sig Adgangsexainen at maatte blive indskrevet som polyteknisk Examinand. Endskjønt Fordringerne i Mathematik ved nævnte Examen ved Landbohøjskolen ere noget mindre end ved Adgangsexamen, ansaa Bestyrelsen dog ikke Forskjellen for større end, at den kunde anbefale Andragendet, som Ministeriet under 13. Oktober bevilgede. Da en Examinand, som havde underkastet sig en partiel Examen, anholdt om ikke at faa nogen Hovedkarakter, bestemte Bestyrelsen, at der herefter ikke gives Hovedkarakter ved partielle Examiner, naar vedkommende ikke ønsker det. B Tilstand og Virksomhed. 1. Bestyrelse og Lærerpersonale ni. v. I dette Undervisniugsaar skete der ingen Forandring i Bestyrelsen eller i Lærerpersonalet. Af Assistenter fratraadte ved Sommerferiens Slutning 1ste As- sistent ved Tegneundervisningen, Cand. polyt J. J. Voigt, 2den Assistent, Cand. polyt. N. U. Holten blev 1ste Assistent og erholdt med Ministeriets Approbation af 4de Septbr. den dermed forbundne Løn af 720 Kr. aarlig. Som 2den Assi- stent blev antaget Dr. phil. H. C. R. Crone. Da Assistenterne ved Undervisningen ikke tidligere ere anførte i Aarbogen nævnes de øvrige her: T Fysik: Konservator C. Hornung; i Kemi: Cand. mag. O. T. Christensen og Cand. mag. & pharm. H. E Koefoed (Hjælpeassistent); i Ingeniørfagene: Docent L. T. C. M. Feilberg og i Landmaaling og Nivellering: Landinspektør C. E Moller. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: I Efteraars Halvaaret 1883 benyttedes Undervisningen af 125 Examinander. 55 andre Deltagere. i alt af 180 Deltagere, i Foraars Halvaaret 1884 ....................... 95 Examinander. 56 andre Deltagere. i alt af 151 Deltagere. — De to Kommunitetsst.ipcndier a 300 Kr. for polytekniske Examinander,