A.n.ciot
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjerelser
af enkelte Tilfælde.
1. Forpligtelsen til at deltage i Udgifterne til Brolæg-
ningen af Øster Farimagsgade.
Under 26. Maj 1883 modtog Kvæsturen Meddelelse fra Kjøbenhavns Magi-
strat om, at Kommunalbestyrelsen i Henhold til L. 14. Decbr. 1857 § 3 havde
bestemt, at Halvdelen af den til den første fuldstændige Brolægning af Øster
Farimagsgade fra den tjærede Kjørebane til Webersgade medgaaede Udgift skulde
udredes af de tilstødende Grundejere, og at der af denne Halvdel, efter den af
Kommunalbestyrelsen vedtagne Fordeling, vilde falde paa Ejendommen Matr.
Nr. 162 i Nørrevold Kvarter (botanisk Have) 3047 Kr. 36 Øre og paa Ejen-
dommen Matr. Nr. 159 i samme Kvarter (det mellem botanisk Have og Sølv-
gades Forlængelse beliggende Grundstykke paa 20,000 Al.) 1363 Kr. 92 0.,
i alt 4411 Kr. 28 0. Ved under 8. Decbr. 1883 at forelægge Ministeriet denne Sag
udtalte Kvæstor sig paa følgende Maade.
Ved det Mageskifte, der fandt Sted mellem Staten og Universitetet om den
ældre og nye botaniske Have, blev der i Henhold til § 4 i L. 6. Juli 1867 til An-
læg af en ny botanisk Have og astronomisk Observatorium udlagt et Areal af
c. 21 Tdr. Land af Fæstningsterrænet mellem Sølvgadens og Gothersgadens For-
længelse. For at Haven imidlertid kunde faa den rette Form ud mod den nu-
værende øster Farimagsgade, blev der indledet Forhandlinger med Kjøbenhavns
Kommune om Afstaaelsen af tvende, denne tilhørende Triangler (paa Bebyggelses-
planen for Kjøbenhavns Demarkationsterræn betegnede som Matr. Nr. 114 F. 3
og 114 F 4) der skar sig ind i Haven fra den daværende øster Farimagsvej.
De derom indledede Forhandlinger førte til, at Kommunen erholdt af den til bo
tanisk Have udlagte Grund et Areal paa 30,000 [J Alen, beliggende ved Sølv-
gadens Forlængelse, mod til Universitetet at afstaa fornævnte 2de Triangler, saa-
ledes at det tillodes Universitetet paa disse Lodder at opføre saadanne Byg-
ninger m. m., der maatte behøves til de i L. 6. Juli 1867 § 4 omhandlede Øjemed,
medens der, for saa vidt de nævnte Lodder skulde blive benyttede i andre øjemed,
31*
244
Økonomiske Anliggender -1883—1884.
forbeholdtes Statskassens Ret til den samme i Folge § 2 i L. 6. Juli 1867 tilkom-
mende Halvdel af Loddernes Værdiforøgelse, hvorhos Magistraten i det oprettede
Udkast til Adkomstdokumentet paa bemeldte Triangler betingede sig, at der paa
disse kun maattc opfores Væxt- og Drivhuse i en udvendig Hojde af 11 Alen,
jfr. Aarb. f. 1873—75 S. 117 Nr. 11 og S. 121—122. Da Kommunalbestyrelsen
imidlertid kort efter besluttede sig til at udvide østervoldgade til en bred Bou-
levard , blev der til Kommunen afstaact en Strækning af botanisk Have langs
Voldgaden samt Voldskraauingen ved astronomisk Observatorium, mod at Kom-
munen tilbagegav Universitetet 20,000 [_] Alen af fornævnte for Trianglerne af-
staaede Areal paa 30,000 Alen, hvilket Jordstykke nu er betegnet som Matr.
Nr. 159, jfr. Aarb. f. 1873—75 S. 122—24.
I den i Henhold til L. 6. Juli 1867 § 5 udarbejdede og af Kongen under 30.
Oktbr. 1868 stadfæstede Plan for' den fremtidige Bebyggelse af det mellem Fæst-
ningsværkerne og Demarkationslinien beliggende Terræn fandtes der blandt de Gader,
der skulde anlægges, Gade Nr. 8 (en Del af Øster Farimagsgade) gaaende fra
Gade Nr. 6. (Gothersgades Forlængelse) og i Fortsættelse af Hovedtværgade Nr.
5 (den nuværende Nørre Farimagsgade) forbi Kommunehospitalet til det Sted,
hvor Øster Farimagsvej dengang forandrede sin Retning. Gaden vilde i næsten
hele sin Udstrækning blive dannet ved at udvide Øster Farimagsvej ind mod
Byen til 40 Alens Bredde og vilde udelukkende komme til at gaa over Kommunens
og Statens Grund, jfr. Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 29.
Aargang S. 125. Denne Gade, Øster Farimagsgade fra Gothersgades til Sølv-
gades Forlængelse, berørte i hele sin Udstrækning forst botanisk Have og dernæst
Grundstykket Matr. Nr. 159. Den første Del, der ejik fra Gothersgades Forlæn-
gelse til hen mod Kommunehospitalet, var nu brolagt; den var ligesom den Del af
(iothersgadons Forlængelse, der strakte sig langs botanisk Have, anlagt paa
Fæstningsværkernes Grund, ligesom ogsaa den dertil stødende Del af botanisk
Have udgjorde en Del af Fæstningsterrænet. Den derpaa følgende Gadestrækning
langs Kommunehospitalet var af Hensyn til dette anlagt som en tjæret Kjøre-
bane. Rosten af Gaden, der gik langs botanisk Have og det Universitetet til-
horende Grundstykke mellem Haven og Sølvgadens Forlængelse, var derimod bro-
lagt, og ved Fordelingen af de dertil medgaaede Udgifter var det, at Kommunal-
bestyrelsen havde paalagt Universitetet at udrede fornævnte Beløb. Den tidligere
Øster Farimagsvej berørte hverken botanisk Have eller Matr. Nr. 159, og forst
ved dens Udvidelse ind mod Staden, dels over den Kommunen tilhørende Grund
langs med den til Universitetet overdragne Triangel Matr. Nr. 114 F. 4,' dels
over den tidligere til Fæstningsværkerne hørende Grund, var den nuværende Øster
Farimagsgade kommet til at støde op til botanisk Have og Matr. Nr. 159.
Den betydelige Udvidelse, øster Farimagsgade nu havde erholdt, var særlig
foreskrevet for at faa en bred Hovedtværgade, hvorigjennem den forventede større
Færdsel kunde gaa. For botanisk Have spillede dette Gadeanlæg kun en ganske
underordnet Rolle, da Universitetet kun havde Rot til at opføre Bygninger i rent
videnskabeligt Øjemed paa den til det overdragne Grund, hvilket Forbehold særlig
blev taget af Hensyn til det lige over for liggende Kommunehospital. Da Mo-
tivet til at paalægge de paagjældende Grundejere at udrede Bidrag til Gadors
Istandsættelse væsentlig maatte soges i, at Grundene steg betydelig i Værdi ved
Brolægning af Øster Farimagsgade.
245
licdre at kunne benyttes til Bebyggelse. syntes Billighed at tale for, at Universi-
tetet, der ikke i denne Retning opnaaede nogen Fordel ved fornævnte Gadeanlæg,
ikke blev paabyrdet betydelige Omkostninger ved Anlæggelsen af en Hovedtvær-
gade, der nærmest var foranlediget for at skaffe en bedre Forbindelse mellem
Byens forskjellige Dele.
I den Sag, som Kjobenhavns Magistrat havde anlagt mod Universitetet til
Betaling af den den botaniske Have af Kommunalbestyrelsen paalagte Andel af
Omkostningerne ved Istandsættelsen af Gothersgades Forlængelse, blev Universitetet
ved Højesteretsdom af 24. Oktbr. 1881 frifundet, dels af Hensyn til, at Gade-
anlæget, der helt gik over den til Fæstningsterrænet tidligere horende Grund,
ikke kunde anses som anlagt over »privates Grund,» jfr. L. 14. Decbr. 1857 § 7,
da dette Udtryk ikke omfatter de Kommunen selv tilhørende, ikke fra private til
Gadeanlæg erhvervede Grunde, dels da det i den af Kongen under 30. Oktbr.
1868 stadfæstede Byggeplan tagne udtrykkelige Forbehold om en Ret for Kom-
munen til at fordre Bidrag af de tilstødende Grundejere til Vejenes Anlæg ikke
havde Hensyn til Fæstningsterrænet, paa hvilket den tilgrænsende Del af botanisk
Have udelukkende laa. Magistraten havde i denne Sag navnlig støttet sin Paastand paa
Bestemmelsen i L. 14. Decbr. 1857 § 7 om, at de i Lovens tidligere § § indeholdte Bestem-
melser ogsaa skulde finde Anvendelse paa de nye Gader og Vejanlæg over privates
Grund, som Kommunalbestyrelsen maatte bestemme. Jfr. Aarb. f. 1882—83 S. 251-57.
Naar nan saa hen til, at Kommunen ved Kontrakt af 29. Oktbr. 1869
paatog sig Forpligtelsen til at anlægge den Hovedtværgade, hvoraf den omhandlede
Strækning af øster Farimagsgade udgjør en Del, samt til, at dette Gadeanlæg var
fremkommet ved en betydelig Udvidelse af den tidligere Øster Farimagsvej ind
mod Staden, saaledes at Gaden først derved var kommet til at berøre botanisk
Have og Grundstykket Matr. Nr. 159, maatte den nuværende Øster Farimagsgade
paa denne Strækning i Virkeligheden betragtes som et helt nyt Gadeanlæg, og
Universitetets Forpligtelse til at svare Bidrag til dettes første Istandsættelse af-
gjores efter de Bestemmelser, der gjaldt for saadanne Gader.
Den skete Udvidelse af øster Farimagsvej var nu hverken for botanisk Haves Ved-
kommende eller for saa vidt angik Grundstykket Matr. Nr. 1 59 foretaget over »privates
Grunde,« men i forst nævnte Tilfælde over Kommunens Grund og i sidst nævnte
over en Del af det tidligere Fæstningsterræn Den ved øster Farimagsgade
beliggende Del af botanisk Have bestod, som forhen anført, i et Stykke af den
fra Kommunen erhvervede Triangel Matr. Nr. 114 F 4, hvis længste Linie strakte
sig langs bemeldte Gade. Da denne Triangel i sin Tid blev erhvervet, blev der
af Kommunen stillet betydelige Fordringer med Hensyn til dens Bebyggelse, saa-
ledes at der kun maatte opføres Væxthuse i en vis Højde, men uden at der ved
samme Lejlighed blev paalagt Universitetet nogen som helst Forpligtelse til at
yde Bidrag til Udgifterne ved det fremtidige Gadeanlæg, hvad Universitetet i
modsat Fald maatte have taget i Betragtning ved Trianglernes Værdiansættelse,
navnlig paa Grund af den her omhandlede Triangels Form, hvorved den med en
for største Delen ringe Bredde var kommet til at ligge med en særdeles stor
Facadelinie mod øster Farimagsgade Da et saadant Forbehold ikke var blevet
taget af Kommunen, kunde Universitetet ikke anses forpligtet til at yde Bidrag
til Gadens Istandsættelse paa denne Strækning. For saa vidt Matr. Nr. 159
246
Okononiiske Anliggender 1883 — 1884.
angik, udgjorde dette Jordstykke, som foran omtalt, en Del af det Terræn, der
Idev udlagt til botanisk Have, og som kun maatte benyttes til Opforelse af Byg-
ninger i videnskabeligt Ojemed. Da det saaledes udgjorde en Del af Fæstnings-
terrænet, var dek i Folge fornævnte Højesteretsdom af 24 Oktbr. 1881 undtaget
fra det i Byggeloven tagne Forbehold om en Ret for Kommunen til at fordre
Hidrag af de tilstodende Grundejere til Vejenes Anlæg.
Af de anførte Grunde kunde Universitetet formentlig ikke anses forpligtet
til at yde noget Hidrag til fornævnte Gadeanlæg.
Selv om man imidlertid ikke vilde betragte Oster Farimagsgade paa denne
Strækning som et nyt Gadeanlæg, der faldt ind under L. 14. Decbr. 1857 § 7,
men, som Magistraten gjorde, bedomme Sporgsmaalet om Universitetets Forpligtelse
for saa vidt efter L. 1857 § 3, kunde man næppe komme til et andet Resultat,
da denne Paragraf aaBenbart ikke angik enhver offentlig, hidtil ubrolagt Gade,
men kun de i Lovens § l omhandlede Gader, som for L. 14. Decbr. 1857 vare
overtagne af det otlentlige. Til de i Lovens § 1 omhandlede Gader havde Oster
Farimagsgade -dog aldrig for nogen Del hort. Da imidlertid efter det nys auforte
Ketssporgsmaalet i denne Sag ikke ubetinget faldt sammen med det, der forelaa
i Sagen om Brolægningen af Gothersgades Forlængelse, henstillede Kvæstor, om
Kammeradvokatens Erklæring ikke burde indhentes, førend der gaves Magi-
straten Svar.
Efter herover at have indhentet en Erklæring fra den konstituerede Kammer-
advokat, tilskrev Ministeriet under 12. Jan. 1884 Kvæstor, at det ikke kunde
anerkjende, at der paahvilede Universitetet som Ejer af de omspurgte Ejendomme
nogen retlig Forpligtelse til at deltage i Afholdelsen af de omhandlede Udgifter,
og at Sporgsmaalet derfor, saafremt Magistraten fastholdt sin Fordring, maatte
henvises til Domstolenes Afgjorelse. Herom meddelte Kvæstor under 14. s. M Magi-
straten fornøden Underretning. Magistraten tilmeldte derefter i Skrivelse af 14. Juli
1884 Ministeriet, at den samlede Kommunalbestyrelse havde vedtaget at frafalde
Fordringen paa Erlæggelsen af de Universitetet paalignede Bidrag til Brolæg-
ningen af den omspurgte Gade, i Betragtning af, at det maatte erkjendes, at
Gadens Brolægning, som af Kvæsturen fremhævet, næppe havde medført nogen
videre Fordel for Universitetet, medens det maatte antages, at Bestemmelsen i L.
14. Decbr. 1857 § 3 om, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indtil Halv-
delen af de med en Gades Brolægning forbundne Udgifter skal godtgjores Kom-
munen af de tilstødende Grundejere, netop væsentlig var motiveret ved Hensynet
til den Fordel, Gadens Brolægning maatte antages at medføre for disse.
2. Forøgelse af Kvæst urens Personale.
Under 25. Avg. 1884 gjorde Kvæstor Indstilling til Ministeriet om, at
Kvæsturens Personale matte, blive forøget med en Assistent, idet han til Be-
grundelse heraf udtalte følgende
Antallet af Stillinger i Kvæsturen var senest bestemt ved Ministeriets Skri-
velse af t(). Marts 1862, efter at Sorø Akademis Regnskab var henlagt under
Kvæsturen, og det tillige var paalagt denne at udarbejde det samlede Regnskab
for de lærde Skoler og den almindelige Skolefond. Om en Forøgelse af det saa-
ledes bestemte Antal rar der ikke senere rejst Spørgsmaal, men at der i lang
Forøgelse af Kvæsturens Personale.
247
Tid havde været en stigende Trang til en saadan Forøgelse, vilde formentlig
fremgaa af følgende Oplysninger. Siden 1. April 1862, da Sorø Akademis For-
mue allerede var henlagt under Kvæsturen, til Udgangen af Finansaaret 1S83—84 var
Formuen for de Kvæsturen underlagte Fonds voxet med mere end 5 Mill. Kr.
I Forbindelse dermed havde der i alt været en Tilgang af henved 500 Pante-
debitorer, hvoraf der i 1879. paa en Gang tilkom* 230 i Anledning af det Udlaan
af omtrent ll/4 Mill. Kr., som blev foranlediget ved, at Statskassen dækkede det
kgl. Theaters Gjæld til Sorø Akademi. Fremdeles bemærkede han, at den For-
muestilvæxt i det nævnte Tidsrum, som faldt paa Legatmidler, nemlig 700000
Kr., paa Grund af de indbyrdes forskjellige fundatsmæssige Bestemmelser for
disse havde medført særlig Forøgelse af Arbejde og Ansvar. Allerede Formuens
Tilvæxt turde saaledes lede hen til at søge Kvæsturens Personale forøget; men
endnu større Betydning i saa Henseende havde det dog, at der samtidig med
Formueforøgelsen var sket en betydelig Udvidelse og Forgrening af Udgifterne
for de Kvæsturen underlagte Fonds. Denne Tilvæxt havde ikke blot sin For-
klaring i Formueforøgelsen i Forbindelse med, at der i det ommeldte Tidsrum
var tilkommet aarlige Tilskud fra Statskassen, i alt over 200000 Kr. til For-
maalene for de nævnte Fonds, men tillige deri, at disse Formaal stadig gjorde
større Krav gjældende. Det samlede aarlige Beløb af de gjennem Kvæsturen
foranstaltede Udgifter var derfor i de sidste 22 Aar i alt steget med mere end
500000 Kr., fordelte i en Mangfoldighed af Udbetalinger, i hvilken Henseende
det anførtes, at alene et paa Kommunitetets Udgiftspost 2 tilkommet Beløb af
60000 Kr. til Understøttelser for studerende i.Finansaaret 1883—84 havde med-
ført 1,662 Udbetalinger. Til den Forøgelse i Udbetalinger, som hin Stigen i de
aarlige Udgifter med 500000 Kr. havde medført, maatte imidlertid lægges den
forøgede Regnskabsførelse og Regnskabsforklaring, som havde sin Grund i, at de
saaledes tilkomne Udgifter vare spredte paa* en Række af uensartede Udgifts-
poster, hvoraf mange, skjønt de i Finansloven vare opførte med et samlet Belob,
i Virkeligheden forgrenede sig i indbyrdes afgrænsede Bevillinger.
Det anførte vilde formentlig være tilstrækkeligt til at begrunde Forøgelsen
af Kvæsturens Personale med en Assissent, der maatte ønskes aflagt med den
samme Lønning, som ved Ministeriets Skrivelse af 17. Jan. 1883 var fastsat for
den allerede nu i Kvæsturen bestaaende Assistentplads, nemlig 1400 Kr. Om
den fremtidige Ordning forbeholdt han sig at indkomme med nærmere An-
dragende, saa snart det maatte vise sig, hvorvidt og hvorledes den ansøgte For-
øgelse af Personalet kunde ventes bevilget, idet han dog allerede nu i saa Hen-
seende bemærkede følgende.
Uden at forøge Kvæsturens Personale havde Ministeriet ved Skrivelse af
22. Juli 1879 (Aarb. f. 1878 — 79 S. 798) truffet Foranstaltning til at afhjælpe
Bogholderkontorets Trang til forøget Arbejdskraft ved at omfordele Forretningerne
saaledes, at en Del af Bogholderiet blev bestemt til under Kvæstors Ansvar at
skulle føres ved det til Kvæsturens Sekretariat henlagte Personale. Ved denne
Bestemmelse blev der givet Bogholderkontoret en virkelig Hjælp; men efter den
Erfaring, som i de forløbne 5 Aar var vundet, og under Hensyn til den Arbejds-
forøgelse, som i dette Tidsrum var kommet til for det nævnte Kontor, ansaa han
denne Hjælp for utilstrækkelig. Dcu Maade, hvorpaa denne Hjælp var skaffet
248
Økonomiske Anliggender 1883—1884.
Iil Veje, havde tilmed gjort det umuligt for Kvæstor ved det til Sekretariatet
henlagte Personale at træde hjælpende til paa de Tider, da Kassereren og Kasse-
kontrolorøn vare trykkede af det forøgede Arbejde; og dog vilde det af de foran-
forte Oplysninger fremgaa, at det ilrke alene var Bogholderkontoret, for hvilket
Kvæsturens forogede Arbejde var blevet til Byrde. Men naar saaledes Mini-
steriets Skrivelse af 22. Juli l£7y maatte erkjendes ikke at afhjælpe deu Mangel
paa Arbejdskraft, som nu for Tiden og for Kvæsturen i det hele var tilstede,
vilde det formentlig være rettest, at det ved den nævnte Skrivelse afgjorte Sporgs-
maal gjenoptoges til Overvejelse, saa meget mere som den Deling af Bogholderiet,
der ved hin Skrivelse var blevet indfort, var afvigende fra de Bestemmelser, hvor-
etter Hegnskabsforelsen i Kvæsturen i ovrigt var ordnet. Medens nemlig Grund-
bestemmelsen for Ordningen af Arbejdet i Kvæsturen var, at den administrerende
Virksomhed var overdraget Kvæstor, hvorimod Regnskabsførelsen under Kvæstors
Tilsyn blev besørget ved Embedsmænd paa disses eget Ansvar, var nu Regnskabs-
førelsen for Aktiverne at besørge under Kvæstors Ansvar, altsaa uden det Tilsyn,
som ved den øvrige Regnskabsførelse var tilstede. Hertil kom, at det alene var
den ommeldte Deling af Bogholderiet, der havde medført den ved Ministeriets
Skrivelse fastsatte Indretning af delte Kasse- og Kontrakassebøger. Om nu end
den Ulempe, som derved var voldt Kassereren og Kassekontroløren, ikke maatte
have nogen afgjoreude Betydning, saa var det dog, saaledes som Arbejdet ogsaa
for dem var taget til, uimodsigeligt, at en Tilbagevenden til samlede Kasse- og
Kontrakassebøger maatte anses for ønskelig.
Saafremt Kvæsturens Personale bevilgedes forøget med en Assistent, var
det hans Agt at andrage paa, at den tilkomne Assistentplads maatte blive henlagt
til Bogholderkontoret, saaledes at dette dermed atter overtog det samlede Bog-
holderi. Den Arbejdskraft i Sekretariatet, som hidtil var anvendt til Bogføring,
vilde da af Kvæstor kunne stilles til Disposition for Regnskabsførerne i Kvæsturen
i det hele, det være sig Bogholder, Kasserer, Kassekontrolor eller Forvalter, til
Hjælp ved de Arbejder, som disse paa eget Ansvar havde at udfore. En endelig
Ordning, som for en længere Tid sikrede Udførelsen af Kvæsturens Arbejder paa
rette Maade, vilde han dermed ikke antage for fastsat; men Synspunktet for An-
dragendet om Oprettelsen af en Assistentplads var ogsaa kun det at tilvejebringe
en saadan Forøgelse af Kvæsturens Personale, som i den nærmeste Fremtid maatte
anses for nødvendig, eftersom dygtige og samvittighedsfulde Arbejdskræfter i Kvæ-
sturen ellers maatr.e ventes før Tiden at ville blive opslidte.
Endelig begrundedeKvæstor nærmere etAndragende om, at der maatte blive tilstaaet
Fuldmægtig ved Kvæsturens Bogholderkontor Jørgensen et personligt Tillægaf 300 Kr.
Ved Skrivelse af 27. Avg. 1884 bifaldt Ministeriet, at der paa Finanslov-
forslaget f. 1885—86 maatte optages 1400 Kr. til Lonning for en Assistentplads
i Kvæsturen og 300 Kr. som personligt Tillæg for Fuldmægtig Jørgensen, saa-
ledes at det samlede Belob 1700 Kr. ligelig fordeltes paa Universitetets og Kom-
munitetets samlede Lonuingssummer.
3. Om Universitetets Almanakprivilegium.
Efter at Indenrigsministeriet havde ladet udarbejde og i Sommeren 1883 til
Gjennemsyn af Almanakens Redaktor, Prof. Schiellerup, senat et Udkast til en
Universitetets Almanakprivilegium.
249
Omordning af Markederne i Jylland og Fyn, der tænktes sat i Kraft fra Aaret
1884, udtalte Komiteen for Almanakens Udgivelse og Forhandling i Skrivelse til
Konsistorium, at det var umuligt at faa denne nye Ordning optages i selve Almanaken
for 1884, eftersom de forskjellige Almanaker dels vare, dels vilde være færdig-
trykte til den Tid, da Markedsordningen endelig vilde kunne vedtages, og den paa-
viste det uhensigtsmæssige i, bortset fra de dermfd forbundne store Omkostninger,
ved en Følgeseddel at gjøre denne bekjendt for Publikum. Den indstillede der-
for, at det maatte søges udvirket, at den paatænkte nye Ordning, udsattes til
Aaret 1885.
Dette anbefalede Konsistorium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 4.
Juli, og efter at Ministeriet derefter havde forelagt Indenrigsministeriet Sagen,
samtykkede sidst nævnte Ministerium i, at den nye Ordning af Markederne først
traadte i Kraft fra Aaret 1885 at regne. Herom meddelte Undervisningsministeriet
fornoden Underretning i Skrivelse af 11. Septbr. 1883.
—	Efter Indstilling fra Almanakkomiteen og Konsistorium har Ministeriet under
10. Maj 1884 bifaldet, at der tilstaas det islandske Selskab »|)jødvinaljelag«,
første Gang for Almanaken for 1885, den Begunstigelse ved Indkjøb af den is-
landske Almanak til Indlemmelse i nogle af bemeldte Selskab udgivne Bøger,
at Selskabet, efter at der aarlig paa sædvanlig Maade er betalt den fastsatte Af-
gift af 3,500 Explr. af fornævnte Almanak, erholder de næste 500 Explr. af
denne udleverede uden Afgift, og at der, naar Selskabet tager over 4,000 Explr.,
af hver derefter følgende 50 Explr., udleveres det 6 Explr. frit, alt mod at
Retten til ved Aarets Udgang at faa Afgiften tilbagebetalt for de usolgte Exem-
plarer frafaldes.
—	Efter Indstilling fra Almanakkofhiteen har Konsistorium under 1. Maj 1884
bifaldet, at en fra en Forening til Dyrenes Beskyttelse i Aalborg modtaget An-
visning »Om Drab af overllodige Dyr« optages i Universitetets almindelige Al-
manak for 1885, for saa vidt Pladsen maatte tillade det.
—	Ved Skrivelse af 15. Febr. 1884 har Ministeriet i Henhold til derom
indhentede Erklæringer fra Konsistorium og Almanakkomiteen tilladt, at et her i
Landet indfort Skrift »Velocipedisten Jahrbuch« for 1884, hvori findes optaget en
Dagfortegnelse foruden astronomiske Bemærkninger. forhandles, uden at der for-
langes Afgift til Universitetet. Almanakkomiteen havde i sin Erklæring udtalt,
at det ommeldte Skrift maatte henregnes til de i kgl. Resol. 23. Decbr. 1831
nævnte, i hvilke den optagne Almanak eller Kalender udgjor den mindst betydelige
og væsentlige Del af Skrifr.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Universitetets Landsbykirker.
Da Ledøv Kirke havde vist sig at være i en meget brøstfældig Tilstand, indledede
Ministeriet Forhandling med Bygningsinspektøren om, hvad der til Forebyggelse af
Ulykkestilfælde vilde være at foretage. I Henhold til dennes Erklæring paalagde
Ministeriet ham under 28. Febr. 1884 at træffe de fornødne Foranstaltninger til
Universitets Aarbog.	32