Den med Universitetet forbundne Legatmasse.
2G5
5. Professorernes Enkekasse.
Indtægter.
Beholdning fra 1882 ................................................................37	Kr.	89 O.
Reuter af Kapitalformuen for 11 Juni og 11. Decbr. Termin 1883	5590	—	<» —
— Gehejmeraad Scheels Legat.......................38	—	74 —
Universitetsbogtrykker Schultz's Legat ....................81	—	50 —-
Medlemsbidrag................................................................2468	29 -
Indskud fra indtraadte Medlemmer ....................................600	—	» —
Uddrag af Enkekassens Andel i den rentebærende Legatmasse	400	—	-• —
9216 Kr. 42 O.
Udgifter.
Udbetalte Pensioner til 11. Juni 1883,. 3062	Kr.	50 0.
11. Decbr. 1883 3173	—	43 —
Administrationsgebyr til Universitetet... 174	—	68 —
Kjob af kgl. Obligationer paa i alt
2,800 Kr................... 2767	—	76 —
9178 — 37
Heholdning ...	38 Kr. 05 0.
Ved Udgangen af 1883 ejede Enkekassen:
Kgl. 4°/o Obligationer i Statsgjælds Indskrivningsbevis..........24200	Kr.	» 0.
Prioritets Obligationer a 5%...................... .	22000	—	<> —
— a 4 ty* °/o............................80000	—	» —
Andel i den for Legater og Fonds fælles Obligationsmasse a 4%	450	—	»
126650 Kr. » 0.
D Embeds- og Personalforhold paa det administrative Omraade.
Ved kgl. Resol. 17. Marts 1884 entledigedes efter Ansøgning Kvæstor
ved Universitetet, Justitsraad L. V. Gede fra Udgangen af Juni Maaned s. A.
at regne, saaledes at han fra samme Tidspunkt udnævntes til virkelig Etatsraad.
Ved lians Fratræden udtalte Konsistorium i Skrivelse af 30. Juni sin Tak til ham
for den Virksomhed, han i et Tidsrum af 38 Aar havde udfoldet i Universitetets
Tjeneste.
Til Kvæstor udnævntes fra samme Tidspunkt at regne ved kgl. Resol.
af s. D. Bogholder i Universitetskvæsturen Thorvald Frants Alfred Her-
ring. Ved under 18. Marts at meddele Konsistorium Underretning herom an-
modede Ministeriet det om at træffe fornoden Foranstaltning til Besættelsen af
det ledige Bogholderembede. I Skrivelse af 1. April udtalte Konsistorium, at det
til dette Øjemed ikke havde anset det for nødvendigt at foranstalte en offentlig
Bekjendtgjørelse om Vakancen, eftersom der inden for den Kreds af Mænd, paa
hvilken ved Embedets Besættelse Blikket fortrinsvis naturlig maatte rettes, fandtes
fuldt kvalificerede Ansøgere. Idet det da havde draget Omsorg for, at alle i
Universitetet eller Universitetskvæsturens Administration fungerende Embeds- eller
Bestillingsmænd, som maatte attraa at komme i Betragtning, fik Lejlighed til at
Universitets Aarbog.	04
266
Universitetet 1883—1884.
fremkomme med deres Ansøgninger, og idet det bemærkede, at det troede at kunne
bortse fra den linder Forudsætning af et større Antal Ansogere naturlige, men
ved denne Lejlighed mindre passende Regel, hvorefter Kons:storium har at bringe
tre Ansøgere i Forslag, udtalte det sig om hver enkelt af de derefter indkomne
Ansøgninger. Ffter Konsistoriums Indstilling blev derefter ved kgl. Resol.
9. April 1S84 Assistent i 1. Kevissionsdepartement og Fuldmægtig ved Konsi-
storium ("and. jur. Alfred Valdemar Holck udnævnt til Bogholder for samt-
lige de under Kjøbenhavns Universitets Kvæstur bestyrede offentlige Stiftelsers
Midler.
Under 3. Maj 1884 udnævn'e Konsistorium Fuldmægtig i Universitetskvæ-
sturen Martinus Clausen til Fuldmægtig ved Konsistorium fra d. 1. Juli
s. A. at regne
Ved Ministeriets Skrivelse af 12. Januar 1884 tilstodes der paa forventet
Tillægsbevilling, i Anledning af udfort Extraarbejde under Kassekontrolor Lunds Syg-
doms Forfald fra Decbr. 1882— Maj 1883, Fuldmægtig Clausen GOo Kr., Assistent Jan-
sen 270 Kr., Skriver Dettmer 68 Kr. 33 Ore samt for Extraskriveri 01 Kr. 07 Ore,
tilsammen 1000 Kr., at udrede med Va af Universitetets, Va af Kommunitetets
og l/a af Sorø Akademis extraordinære Udgiftskonti for 1883—84. Godkendelse
af Udbetalingen af disse Honorarer blev givet ved Tillægsbevillingsloven for det
nævnte Finansaar inden Linien.
—	Ved Adg 30. Avg. 1881 bleve de to almindelige Forberedelses Examina
af lavere og højere Grad sammensmeltede til en enkelt almindelig Forberedelses
Examen. Da denne er Universitetet uvedkommende, ere Universitetets Pedeller
ikke i Embeds Medfør dermed beskæftigede, og de have derved mistet en Sportel-
indtægt, som for dem var forbundet, med de ældre Examina. Dette Tab, som
noget forringedes derved, at der af Exanienskommissionen var overdraget dem
Arbejde ved den nye Examen, opgjorde de til I8OV5 Kr. aarlig for hver; i Skri-
velse af 28. Febr. 1884 androge de Konsistorium 0111 dets Medvirkning til at
erholde Erstatning herfor.
Efter herover at have indhentet en Erklæring fra Universitetets Kvæstor,
tilskrev Konsistorium under 31. Marts Ministeriet, at det ansaa det for billigt, at
Pedellerne erholdt Erstatning for det Tab i Indtægt, der saaledes var paaført
dem, men at det tillige fandt det betænkeligt allerede 1111 at soge fastsat et fast
aarligt Vederlag herfor, førend en længere Tids Erfaring var vundet. Konsistorium ind-
stillede derfor, at der inden Linien i Forslaget til Tillægsbevi ling for 1884—85
i Udgifterne ved den aiminde'ige Forberedelses Examen (Finanslovens § 21 III.
D. a.) inddroges en Erstatning til Pedellerne for borttaldne Sportler ved den
nævnte Examen i 1883—84 til et Belob af 180 Kr. for hver eller i alt 360 Kr.
Bevillingen blev imidlertid ikke givet
—	Efter Indstilling af Konsistorium har Ministeriet under 9. Juni 1884
bifaldet, at der af Universitetets Konto for extraordinære Udgifter for 1S83—84
tilstodes Univcrsitetsportner Jensen et Gratiale af 100 Kr. til Dækning af
Udgifter i Anledning af en Sygdom, som han "havde paadraget sig under Udførelsen
af sin Embedsgjerning
Af samme Konto udbetaltes i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 15. Febr.
1884 til Arbejdsmand N. Olsen, der i en Del Aar havde arbejdet ved Universitetet,
Embeds- og Personalforhold
2 Ci 7
og som ved et Fald i Universitetsbygningen var kommet saa alvorlig til Skade,
at lian for længere Tid havde mistet sin Arbejdsforlighed, en Sygehjælp af 40 Kr.
1 Anledning af et opstaaet Sporgsniaal om Understøttelse til en ved
Universitetet ansat, paa Grund af Svagelighed afskediget Bestillingsmand ud-
talte Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet af 12. Septbr. 1883 paa fol-
gende Maade.
De ikke pensionsberettigede Bestillingsmænd have fra gammel Tid haft Ad-
gang til efter deres Afsked at nyde Understøttelse af Universitetets Midler, hvilken
Adgang ogsaa har været aabnet for deres Enker. Ved Normalreglementerne af
25. Novbr. 1836 og 13. Novbr. 1844 er dette blevet fæstnet derved, at der under
Universitetets Budget blev afsat en særlig Udgiftspost »Til Understøttelser, som
Vi allernaadigst bemyndige Direktionen til at bevilge Universitetets Betjente, der
ikke have Adgang til Pension af den almindelige Pensionskasse« , hvilket efter
Grundloven er blevet udtrykt i de aarlige Finanslove som »Understøttelser til
saadanne Universitctsbetjente, som ej have Adgang til Pension af Universitetet,
for saa vidt dette er traadt i den almindelige Pensionskasses Sted«. I Henhold
hertil har der været tilstaaet disse Universitetsbetjente ved deres Afsked en Un-
derstøttelse, i det væsentlige beregnet efter de ved Pensionsloven fastsatte Regler,
ligesom der ogsaa har været tilstaaet Bestillingsmændenes Enker en Understøttelse,
i det væsentlige beregnet efter samme Maalestok. Dette har været fastholdt som
en Regel, fra hvilken der ikke vides at være gjort nogen Undtagelse. Konsi-
storium indser ikke , at den Bestillingsmændene paalagte Forpligtelse til at lide
Lonningsafdrag for derved af skaffe sig selv og deres eventuelle Enker et Bidrag
til Forsorgelse efter Afgang har kunnet eller skullet berøve dem den ved den
overleverede Ordning hjemlede Adgang til Understøttelse. Ellers vilde Loven,
der hjemler Paalæget om Lonningsafdrag, have medført lige saa sørgelige som
overraskende Virkninger for Universitetets_ Bestillingsmænd, medens den naturlige,
med Grundsa tningén om erhve vede Rettigheders Fredhellighed stemmende Op-
fattelse af Lovens Betydning dog kun kan være den, at Bestillingsmændenes Kaar
bedredes derved, idet de nu, foruden den tidligere hjemlede Adgang til Under-
støttelse efter Afgangen, tillige nød en ved egne Midlers Indskud erhvervet aar-
lig Indtægt.
—	Portner ved Universitetet Klemmen Jensen og Bud ved Universitetskvæsturen
Ole Willumsen ere under 25. Febr. 1884 benaadede med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn.
—	Som i Aarb. f. 1876—77 S. 269 meddelt, tillod Konsistorium under
24. Maj 187 7, at Enken efter den den 2. s. M. afdøde Portner paa Borcks Kol-
legium Pedersen indtil videre maatte overtage Portnerforretningerne. Efter at hun
i Oktbr. 1883 havde ønsket at fratræde sin Virksomhed, udnævnte Konsistorium
under 2. Novbr s. A. Detailhandler P. Hemmingsen til Portner, med 3 Maaneders
Opsigelsesret fra begge Sider. Under 5. Marts 1884 udfærdigede Konsistorium
for denne folgende Reglement:
1 Portneren forpligter sig til: a) at holde Kollegiet, dets Gange og Trapper,
Sal og Læseværelse rene og ordentlige, at feje Gaard og Gade, samt holde Lo-
kummerne i ren og tilgængelig Stand; b) at holde Alumnernes Værelser rene
og ordentlige, saaledes at disse daglig fejes og istandgjøres, hvorunder indbefattes,
at Sengene redes og at Vindueskarme renses, Reoler og andre Møbler omhyggelig
34*
268
Universitetet 1883—1884.
aftørres; c) en Gang om Maaneden at skure Gulvene, afvaske Vinduernes Træ-
værk, polere Huderne samt grundig aftørre Reolerne, og 2 Gange om Aaret at
foretage en Hovedrengjoring, hvorved alt Træværk bliver afsæbet og om Som-
meren Sengklæderne udluftede; d) at holde Alumnernes Thetøj og ovrige Inven-
tarium i tilhorlig Stand, at rense Lamperne og hælde paa dem; e) at levere
varmt Vand om Morgenen Kl. 6—8 om Sommeren, 7—9 om Vinteren, om Aftenen
Kl. 6l/v—8V2; f) at fore Tilsyn med Brændekjælderen og levere Ild til Kak-
kelovnene 2 Gange om Dagen; g) at tænde og slukke Gassen om Morgenen og
Aftenen paa Gangene og paa Læsestuen, til de bestemte Tider at aabne og lukke
Kollegiets Gadedør, samt om Morgenen vække Beboerne, hvis det onskes; h) at
fore Tilsyn med, at ingen uvedkommende Personer opholde sig paa Kollegiets
Gange og Trapper eller i dets Gaard og Have
2.	Hvad der med Hensyn til Alumnernes Opvartning ikke er optaget i
ovenstaaende Keglement, som Støvlernes Pudsning, Brændsels Opbæring, Klæders
Bankning og Børstning, Byærinder 0. s. v paahviler ikke Portneren som Portner,
men er indtil videre ordnet ved privat Overenskomst. I Sygdomstilfælde paaregnes
dog den nødvendige extraordinære Hjælp og Opvartning. Naar Kollegiets Karl er
syg, maa Portneren fungere som Karl, dog ikke mere end 2 Dage.
3.	Portneren maa ikke paatage sig nogen Bestilling, der kræver Ophold
udeu for Kollegiet, uden Efori Samtykke.
4.	Portneren er ansat halvaarsvis med Opsigelse paa begge Sidei et Fjer-
dingaar for do almindelige Skiftetider (1. Maj og 1. Novbr.)
5.	Foruden fri Bolig nyder Portneren af Kollegiet: a) en halvaarlig Løn
af 80 Kr., der i do senere Aar har været forøget med et balvaarligt Dyrtids-
tillæg af 24 Kr., som dog hvert Aar maa bevilges af Konsistorium og altsaa
ikke er en Ret for Portneren; b) Andel i hver af Aarets Terminer i Distributsen,
16 Kr. hver Gang; c) for Opvartning af Alumnerne, af hvis Stipendium dette
Beløb indeholdes, maanedlig 32 Kr.; d i Brændselshjælp 6 Kr. maanedlig i de
6 Sommermaaneder (Maj—Oktbr.) og 10 Kr. maanedlig i de O andre Maaneder
(Novbr. — April), hvilke maanedlig forudbetales af Eforus.
Efter at Portner ved Elers Kollegium Frederiksen havde onsket at fratræde
Stillingen d. 1. Decbr. 1883, udnævnte Konsistorium under 23. Novbr. Kontorbud
ved Industriforeningen Anders Jensen til Portner, med 3 Maaneders Opsigelsesret
fra begge Sider. Under s. D. udfærdigede Konsistoriun for ham følgende
Instrux:
§ 1. Det paaligger Portneren at have Tilsyn med Kollegiets Bagning,
Gaard og Port samt med Bygningsinventariet og Brandredskaberne. Angaaende
Mangler eller Uordner har han at henvende sig til Kollegiets Inspektor.
§ 2. Af Kengjoring paaligger ham: en Gang aarlig at rengjøre Loft og
Brændekjælder; to Gange aarlig, i April og Oktober, at foretage almindelig Ken-
gjoring i alle Værelserne og Badehuset, Vaskning af Gulve, Dore og Vinduer,
Afsæbning af alt Træværk 111. m. og Pudsning af Kakkelovnene; en Gang maanedlig
i de øvrige 10 Maaneder at vaske Gulvene i Værelserne og i Badehuset, saa vel
det faste som Tremmegulvet, samt banke de polstrede Møbler; en Gang maaned-
lig at vaske Gangene og Trapperne; to Gange 0111 Maaneden at polere Vinduerne,
ogsaa i Badehuset; en Gang ugentlig at banke Gulvtæpperne; hver Onsdag at
rengjøre, hver Lordag at vaske Lokummerne; hver Onsdag og Lørdag at feje
Gange, Trapper, Port og Gaard; daglig at rede Kollegiets 23 Senge, omhyggelig
at rengjøre alle Værelserne, at feje med paastroet fugtigt Sand, at afstøve, at
fylde og rengjøre Lamperne, at gjore Vandtojet rent, hente friskt Vand og slaa
Natpotterne ud hver Morgen inden Kl. 8 samt ved den daglige Kengjoring at slaa
Vandet ud og hente friskt Vand.
§ 3. 1 samtlige Kollegiets Kakkelovne, Badehuset iberegnet, besørges lagt
i om Morgenen til opgiven Tid og til andre Tider indtil Kl. 9 Aften, naar
det ønskes.
§ 4. Porten kan forlanges aabnet i Vinter-Halvaaret (Oktbr.— Marts; Kl t>,
Embeds- og Personalforhold.
269
i Sommer-Halvaaret (April—Septbr.) Kl. 5 om Morgenen. Gasblussene i Porten,
paa 2den Sal og i Læsestuen holdes tændte fra Mørkningen indtil Kl. 11.
§ 5. Uden for Kollegiet, saa vel til Kannikestræde som til Skindergade,
paaligger det Portneren under eget Ansvar at holde Gade, Fortov og Rendestene
i anordnitigsmæssig Stand med Fejning og Ophugning af Is.
§ 6. Han er forpligtet til at levere enhver af Kollegiets Beboere hver
Morgen om Sommeren fra Kl. 5V2—8, om Vinteren fra Kl. 61 2—9 og hver
Aften fra Kl 6V2—9 kogende Vand med Gløder til Fyrfad og Maskine; at koge
Æg om Formiddagen indtil Kl. 12 og om Aftenen fra Kl. 6^2-—9; end videre
skal han være villig til inden for de sidst nævnte Tidsrum for en forud aftalt
Betaling at levere Kaffe og besørge anden nem Tilberedning (f. Es. spejle Æg,
koge M-ællO; han er forpligtet til 2 Gange om Dagen at besørge Rengjøring af
Glas, Porcellæn, Knive og Gafler m m.; at besørge for Kollegiets Beboere, hvad
disse behøve af daglige Fornødenheder fra Bager, Spækhøker, Urtekræmmer og
Olhandler. forudsat, at dette betales enten strax eller efter ugentlige Regninger;
i sidste Tilfælde har Portneren Ret til at nægte at gjøre videre Udlæg, naar en
Regning ikke betales strax. Tillige maa Portneren være villig til at bestille
Brændsel. Han er fritaget for at gjøre noget Indkjøb fra Kl. 12—6V2 og efter
Kl. 9 ; dog forventes det, at han hele Dagen indtil Kl. I 1 0111 Aftenen vil kunne
levere bayersk 01 og Sodavand til de almindelige Detailpriser.
§ 7. Ærinder, der vedkomme Kollegiet, har han at besørge efter Inspektors
Paalæg, ligesom han i Sygdomstilfælde samt under indtræffende overordentlige
Omstændigheder skal være villig til at gaa Kollegiets Beboere til Haande. Han
er forpligtet til i Forbindelse med Kollegiets Karl at hjælpe med ved Beboernes
Flytning fra Værelse til Værelse.
§ 8. I Portnerens Beboelseslejlighed maa der ikke uden Efori Samtykke
gives Logis til nogen uden for hans Husstand.
§ 9. Hvis Kollegiets Karl bliver syg, er Portneren pligtig til at besørge
hans Arbejde paa den Dag, da Sygdommen tager sin Begyndelse, og Dagen efter;
vedvarer Sygdommen, maa Karlen selv besørge sit Arbejde ved en anden Mand,
som Inspektor maa anse skikket dertil. Omvendt maa Karlen besørge Portnerens
Arbejde, for saa vidt det vedrører Beboernes daglige Betjening-, naar denne
er syg.
§ 10. Klager over Portieren indsendes skriftlig til Inspektor, der for For-
sømmelser af hans Pligter kan paalægge ham Mulkter (fra 25 Ore til 2 Kr.),
som, naar Beløbet stiger til 20 Kr., anvendes i Kollegiets Anliggender, f. Ex.
under Tyendets Sygdom.
—	Ved Skrivelse af 5. Febr. 1884 tilskrev Ministeriet, i Anledning af, at
Universitetets kemiske Laboratorium d. 1G. s. M afsluttede sin 25aarige Virk-
somhed, dets tvende Betjente et Gratiale af henholdsvis 100 Kr. og 50 Ivr.,
under Forudsætning af, at Laboratoriets Kasse var i Stand til at afholde denne
Udgift.
—	Til Skolelærer for Gladsaxe, til hvilket Embede Konsistorium har Kaldsret,
udnævntes under 5. Septbr. 1883 Skolelærer Emil Frederik Ferdinand Sauter.
Embedets Indtægter ere: l) 6 Tdr Rug og 35 Tdr Byg efter Kapitelstaxt, hvori
afkortes den Embedet tillagte kgl. Lon fra Amtstuen 48 Kr.; 2) 6 Favne Brænde,
128 LHo og 92 L'u Halm; 3) Offer og Akcidenser efter Gjennemsnit af de
sidste 5 Aar 292 Kr.; 4) Skolepenge efter Gjennemsnit af de sidste 5 Aar, c.
35 Kr.; , 5) som Kirkebyens Skolelærer 40 Kr.; 6) til Strandsand til Skole-
stuen ydes 3 Kr. 75 O.; 7) Jordlod paa c. 4 Tdr. Land god Jord, hvoraf kan
paaregnes i Udbytte c. 200 Kr. aarlig; 8) anordningsmæssig Bolig med Have.
—	Ved Fastsættelsen af Pensionen for Enken efter Professor Schiødte op-
stod det Sporgsmaal, 0111 der herved burde tages Hensyn til det Honorar, som
Universitetet 1883—1884.
Prof. Scliioclto havde oppebaaret af Ministeriets Udgiftspost 7 a. Ileroin udtalte
Bogholder llorring sig i en Erklæring af II. Maj 1884 paa følgende Maade.
Indtil der ved Finansloven for 1883- 84, jfr. Rigsd. Tid. f. 1882—83
Tillæg B. Sp. 14u9—12, fra l.Sept. 1883 at regne blev bevilget Lonning for
Prof. Srliiodte efter de for normerede Professorer gjældende Kegler, saaledes rt
lians Anciennetet Hev at regne fra den 22. Avg. 1863, oppebar han — uden for
sin Lonning som 1ste Inspektor ved Universitetets forenede naturhistoriske Mu-
seum under Universitetets Udgiftspost 7 a. et Honorar af 400 Kr. Dette
Boløb var af de i det folgende fremsatte Grunde opfort i Pensionsberegningen
som personligt Tillæg.
At den blotte Betegnelse af et Belob som Honorar ikke var afgjorendc for
at holde det ude fra Pensionsberegning, vilde alkrede fremgaa af, at Pensionsloven
af 5. Januar 1831 § 4 som ondtagne fra saadan Beregning kun nævnede Extra-
Honorarer og ikke Honorarer i Almindelighed. Ved en for ikke lang Tid siden
(rullet Bestemmelse om Inspektor Liitkens Forpligtelse til Enkeforsorgelse var
ogsaa af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udtalt, at han maatte
anses for berettiget til Pension af det Lundske Legat, uanset at dette ved sammes
Skrivelse af 13. Febr. 1883 udtrykkelig var tillagt ham som Honorar. Hellerikke
om Honorarer med den nærmere Bestemmelse, at de udrededes af samlede runde
Summer, som vare stillede til Ministeriets Raadighed, var som almindelig Regel
fastsat, at de ikke gave Adgang til Pension. Derimod var en Bestemmelse herom
ved Lov af 12. Januar ls58 § 34 blevet givet for udtrykkelig nævnte Summer
af saadan Beskaffenhed, men uden at Universitetets Udgiftspost til videnskabelige
Formaals Fremme derunder var medtaget. For denne havde der vel gjennem
Finanslovenes Behandling udviklet sig den Praxis, at der til fast Ansættelse
krævedes Lovgivningsmagtens Samtykke; men det sjældne Tilfælde, der her fore-
laa til Bedømmelse, at nemlig et Honorar af Udgiftspost 7. a. var Biindtægt for
en af en anden Udgiftspost fast lonnet Universitetslærer, faldt ikke ind under
Omraadet for hin Praxis, som i ovrigt her maatte lades ude af Betragtning,
allerede fordi dens Udgangspunkt forst var Folketingets Finansudvalgs Betænkning
over Forslaget til Finanslov for 1S62—G3 i Rigsd. Tid. f. 1861 Anhang B. Sp.
205 — 6. Da denne Betænkning blev afgivet, oppebar Schiødte nemlig allerede
det fulde Honorar, som af den ommeldte Udgiftspost kom ham til gode, og at
Udvalget ikke havde til Hensigt at gribe ind i allerede trufne Dispositioner, frem-
gik af, at det udtrykkelig betegnede sin Regel som bestemt til at gjælde for
»alle fremtidige Forhøjelser«. Denne Forsigtighed fra Udvalgets Side viide ogsaa
være at forstaa, naar det af Diskussionen i Folketinget, jfr. Folket. Tid. f. 1859
Sp. 1587— 1598," kunde ses endnu paa den Tid at have været mindre klart, hvor-
vidt Rigsdagen indtil da overhovedet havde udøvet bevilgende Myndighed med
Hensyn til de til de videnskabelige Formaals Fremme bestemte Belob, nemlig
Renterne af Universitetets da endnu bestaaende Reservefond. Men naar efter det
saaledes anførte Prof. Schiødtes Honorar af Udgiftspost 7. a., hverken fordi det
overhovedet var betegnet som Honorar, eller særlig fordi det havde været udredet
af den nævnte Udgiftspost, var udelukket fra at medtages i Pensionsberegningen
for liver Enke, vilde det formentlig, efter de almindelige Regler for Medtagelsen
Embeds- og Personalforhold.
271
af Universitetslæreres Biindtægter i saadan Beregning være at optage i denne.
Denne Opfattelse vilde, som det turde forventes, finde Støtte i efterfølgende nær-
mere Fremstilling af dette Honorars Historie, som tillige vilde faa Betydning for
Afgjørelsen af, hvorvidt Honoraret i Pensionsberegningen var at opføre som per-
sonligt Tillæg eller som uvis Embedsindtægt.
Ved kgl. Resol. 16. Maj 1849 blev det overdraget daværende Inspektor ved
det kongelige naturhistoriske Museum Schiødte at holde entomologiske Forelæs-
ninger og Øvelser ved Universitetet mod derfor at tilstaas et Honorar af 400 Kr.
for hvert afsluttet halvaarligt Forelæsningskursus, at udrede af Universitetets
Reservefonds disponible Renter. I* Ministeriets Meddelelse af denne Resolution
til Kvæstor blev tilføjet, at der, naar hvert Forelæsningskursus var tilendebragt, og
Ministeriet derom havde modtaget Indberetning, vilde blive nærmere tilskrevet ham
om Honorarets Udbetaling. Naar der nu allerede i Universitetets Normalreglemeut
af 13. Novbr. 1844 § 6, Post 8, angaaende Reservefondens disponible Renter,
var skjelnet mellem disses Anvendelse til extraordinære Docenter og til særegne
Forelæsninger, vilde man med den skarpe Adskillelse for Øje, som nu til Dags
fandt Sted mellem de nævnte Formaal, næppe være i Tvivl om, at Docent Schiødte
ved hin Resolution kun var antaget til at holde særegne Forelæsninger uden der-
for at kunne opfattes som extraordinær Docent Og dog blev han ved Gjennem-
førelsen af Lønningsloven af 12. Januar 1858 netop opfattet som saadan, idet
der blev givet ham Andel i det ved Lovens § 5 fastsatte Beløb til en Forbedring
af de extraordinære Docenters Lønninger, der for Tiden afholdtes af Universi-
tetets Reservefonds disponible Renter. Til nærmere Oplysning herom meddeltes
følgende.
I Motiverne til Forslaget til denne Lov, Rigs. Tid. f. 1857, Anhang A.
Sp. 475, var angaaende det paagjældende Beløb udtalt: »Med den her foreslaaede
Forhøjelse er det alene haft for Øje at forbedre de Lønninger, der udredes til de
fast ansatte extraordinære Docenter. Derimod er det antaget, at de Honorarer,
som af den i Paragrafen nævnte Konto afholdes for Forelæsninger, der temporært
ere overdragne til forskj el lige Docenter, burde holdes uden for Lønningsloven,
idet en Forhøjelse af disse, saafiemt den skulde vise sig fornoden, ligefrem maa
henhøre under de Udgifter, som Kontoen har at bestride af sit ordinære, ved
Finansloven bevilgede Beløb«. At der var al Anledning til at indrømme en For-
øgelse i den til de extraordinære Docenters Lønning bestemte Sum, blev i Folke-
tingsudvalgets Betænkning, Rigsd. Tid. f. 1857 Anhang B. Sp. 414, erkjendt »i
Henhold til Udkastets Motiver«. Da derefter Loven var blevet vedtaget, blev ved
kgl. Resol. 9. Juni 1858 »den til en Forbedring af de extraordinære Docenters
Lønninger bevilgede Sum« fordelt i forskjellige Tillæg, hvorunder for Schiødte
aarlig 400 Kr., »at udbetale de paagjældende i Forbindelse med deres øvrige
Lønning«. At saaledes det Schiødte tillagte Vederlag, der oprindelig var betegnet
som Honorar, nu var behandlet som Lønning, fremgik tydelig af den af Kvæ-
sturens Bogholder affattede Regnskabsberetning for 1858—59. Af Statsrevisionen
blev der imidlertid, uagtet den indgaaende behandlede Lonningslovens Gjennem-
forelse, ogsaa for saa vidt angik den her omhandlede Paragraf, i Beretningen for
1858—59 S. 43-—45 saa langt fra rejst Indsigelse mod Behandlingen af Prof.
272
Universitetet 1883—1884
Schiedto som extraordinær Docent, at den tvært imod ved at opstille et Antal af
7 saadanne Docenter ligesom Ministeriet maatte liave medregnet liam blandt
disse. Herefter turde det formentlig siges, at der ved Gjennemforelsen af Lov
af 12. Januar 1858 mellem Regering og Rigsdag viste sig Enighed i at opfatte
Professor Schiodte som fast ansat extraordinær Docent.
Det samlede Vederlag til Prof. Schiodte for entomologiske Forelæsninger
var efter foranførte 1200 Kr. aarlig, nemlig efter den oprindelige Bestemmelse
£00 Kr. (for hvert Halvaar 400 Kr. med Tillæg af de ved Lonningsloven til-
komne 400 Kr. Efter at dette samlede Honorar ved Ministeriets Skrivelse af 17.
Avg. 1801 var heordret udbetalt med 1 12 ved hver Maaneds Begyndelse, blev
Prof. Schiodte, hvem det hidtil kun havde været overdraget at holde entomologiske
Forelæsninger, ved kgl. Resol. 22. Avg. 1863 beskikket som extraordinær Docent
i Zoologi i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at der for
denne hans Virksomhed tillagdes ham det ham for at holde entomologiske Forelæs-
ninger tilstaaede Honorar af 1200 Kr. af Universitetets Udgiftspost 7. At der
ved denne Resolution, uagtet Omfanget for de Schiedte paahvilende Forelæsninger
blev udvidet fra kun at være Entomologi til at være Zoologi overhovedet, ikke
skete nogen Forandring med Hensyn til hans Vederlag, kunde have staaet i For-
bindeiso med, at Lov af 29. December 1802 om det kongelig naturhistoriske
Museums Overgang til Kjøbenhavns Universitet da var udkommet. I denne Lovs
§ 4 var nemlig bestemt, at Lønningerne for Museernes Embedsmænd, der helt
skulde overtages af Universitetet fra den Tid, Foreningen gik for sig, vilde blive
at fastsætte ved den inden Udgangen af 1863—64 forestaaende Revision af
Lonningsloven af 12. Januar 1858. Om de i Forbindelse med denne Revision,
som forst fandt Sted ved Lonningsloven af 25. Marts 1871, trufne Bestemmelser
angaaende Professor Schiodtes Lønning bemærkede han folgende.
Ved Fastsættelsen af Lonninger for Inspektorerne ved Universitetets forenede
naturhistoriske Museum forelaa det tillige som Opgave at fastsætte en personlig
Lønningsordning for de daværende Inspektorer Schiodte og Reinhardt. Medens
nemlig Inspektorerne i Følge den nye Lonningslovs § 7 kun bleve bundne til at
holde offentlige Forelæsninger over deres specielle Afdeling af Naturhistorien
uden særligt Vederlag, vare de nævnte Mænd som extraordinære Docenter i Zoologi
forpligtede til at holde Forelæsninger over Zoologi overhovedet, en Forpligtelse,
som i alt Fald for Schiødtes Vedkommer de, jfr Rigsd Tid. f. 1868—69 Tillæg
A. Sp. 1675, anerkjendtes at burde komme i Betragtning ved Bestemmelsen
af hans Indtægt. Hertil kom, at Reinhardt havde særlig kgl. Bestalling som In-
spektor ved den palæontologiske Samling og i denne Egenskab som Gage oppebar
det Lundske Legat 720 Kr., et Belob, som han derfor havde Krav paa fremdeles
at oppebære. At 1111 en personlig Lønningsordning for Schiodte og Reinhardt
ogsaa blev erkjendt at maatte træffes, vilde fremgaa saa vel af Ministeriets Be-
mærkninger til Lovudkastet, Rigsd Tid. f. 1868—69 Tillæg A. Sp. 1672—76,
som af Folketingsudvalgets Betænkning, Rigsd. Tid. f 1870—71 Tillæg B. Sp.
345 Disse Steder i Rigsdagstidenden viste en Udtalelse fra begge Sider 0111, at
den yngste Inspektor, Prof Reinhardt, uden for sin ved Lønningslov bestemte
Lønning skulde beholde det. Lundske Legat 720 Kr., men derimod miste liele sit
Embeds- os- Personalforhold.
273
hidtilværende Forelæsningshonorar 1200 Kr.. samt om, at den ældste Inspektor,
Professor Schiedte, uden for sin ved Lønningslov bestemte Lønning skulde af
sit hidtilværende Honorar 1200 Kr. beholde 400 Kr. Kun saaledes kunde-nemlig
1ste Inspektor Sehiødte komme paa en samlet Lønning af 4000 Kr. (Maximum
3600 Kr. af lovbestemt Lønning + 400 Kr. i Honorar), medens 2den Inspektor
Reinhardt i samlet Lønning erholdt 3920 Kr. (Maximum 3200 Kr. af lovbestemt
Lønning 720 Kr. i Legatrente). Medens altsaa Lønningsloven fastsatte en
Lønningsforskjel af 400 Kr. for ældste og yngste Inspektor, blev denne Forskjel
ved en personlig Lønningsordning for Sehiødte og Reinhardt nedbragt til 80 Kr.,
medens Synspunktet, som i Rigsd. Tid. f. 1868 — 69 Tillæg A. Sp. 1676 udtalt,
i øvrigt var at stille dem lige.
Netop dette Synspunkt maatte imidlertid, naar Spørgsmaalet blev om Schiødtes
Pensionsret, føre til, at det ommeldte Honorar 400 Kr. fuldt blev medregnet,
uden som uvis Indtægt at nedsættes med l/s. Medens nemlig Reinhardts Efter-
mand som Bestyrer af den Lundske Samling, 2den Inspektor Liitken , ved Mini-
steriets Skrivelse af 13. Febr. 1883 kun havde erholdt Legatrenten 720 Kr. til-
lagt som Honorar og var pensionsberettiget af dette som uvis Indtægt, havde
Reinhardt, hvad der allerede foran var berørt, som Inspektor ved den palæonto-
logiske Samling særlig kgl Bestalling, dateret den 5. Juni 1849, ved hvilken det
ommeldte Beløb 720 Kr. var tillagt ham som »Gage«. Ligesom derfor 2den In-
spektor Reinhardt i Følge Pensionsloven af 5. Januar 1851 vilde have været be-
rettiget til Pension af det fulde Beløb 3920 Kr., der ved den oven for omhandlede
personlige Lønningsordning blev tillagt ham, saaledes maatte formentlig ogsaa
lste Inspektor Sehiødte anses for berettiget til Pension af det fulde ham tillagte
Beløb 4000 Kr. uden Nedsættelse med xk af det derunder indbefattede Ho-
norar 400 Kr.
S m der i Følge foranførte ved Gjennemførelsen af Lønningslov af 12.
Januar 1858 viste sig Enighed mellem Regering og Rigsdag i at behandle Pro-
fessor Sehiødte som fast ansat extraordinær Docent, for saa vidt han af Uni-
versitetets Udgiftspost 7 oppebar et Forelæsningshonorar, saaledes havde det for-
mentlig ogsaa, da hans Lønningsforhold bleve ordnede ved Lønningslov af 25.
Marts 1871, gjensidig været forudsat, at han skulde nyde de med fast Ansættelse
forbundne Fordele, for saa vidt angik den ham fremdeles tillagte Rest af hint
Honorar. Det var endelig ogsaa overensstemmende med Opfattelsen af dette Prof.
Schiødtes Resthonorar som personligt Tillæg, at det var bortfaldet i Forbin-
delse med den ved Finansloven for 1883—84 bestemte Forhøjelse af selve hans
Lønning.
Sluttelig anførte han, at foranstaaende Opfattelse af Prof. Schiødtes Pen-
sionsret allerede var fremsat i den af ham i sin Tid, særlig med Hensyn til
Pensionsberegning, udarbejdede Fremstilling af Professorernes samtlige Indtægter,
som var aftrykt i Statsrevisionens Betænkning for 1875—76 S. 130—34 *). At
denne ikke tog noget Forbehold i Henseende til det her ommeldte Punkt, saa
lidt som til den givDe Meddelelse i det hele, kunde maaske fortjene at bemærkes.
35
274
Universitetet 1883— 1884.
hvorvel det maatte erkjendes, at der heller ikke forelaa nogen særlig Opfordring
for Statsrevisionen til at udtale sig. At Prof. Reinhardt (S. 133 i Statsrevi-
sionens betænkning) ikke ubetinget af ham (Horring) var opfattet som berettiget til
Pension af den Lundske Legatrente som af en Lønning, hidrørte fia, at den kgl.
Bestalling, hvorved dette Beløb var tillagt ham som Gage. den Gang var ham
ubekjendt
Ved den af Ministeriet gudkjendte Pensionsberegning medtoges det omspurgte
Honorar som personligt Tillæg.