Det akademiske Lærersamfund m. m.
57
Ved Skrivelse af 7. Juli 1883 bifaldt Ministeriet, at Konsistoriums Normal-
sum paa Finanslovforslaget for 1884—85 optoges med 4,200 Kr., hvorhos det
med Hensyn til den anden Del af Indstillingen tilføjede , at det ikke vilde have
noget imod, at Normalsummen i de Tilfælde, hvor det maatte findes ønskeligt, at
Afbildninger eller Kort ledsagede vedkommende Universitetsprogram, blev over
skredet, under fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten. Ved Finansloven for
1884—85 bevilgedes Konsistoriums Normalsum med 4,200 Kr.
Paa det af Universitetet i 1879 udarbejdede Lønningsforslag var der
opført 600 Kr., for at Universitetspedellerne kunde sættes i Stand til at holde et
Hjælpebud foruden det Bud, der allerede haves, og som de lønne, jfr. Aarb. f.
1881—82 S. 58. Da en saadan Foranstaltning blev mere og mere paatrængende,
og da det ikke var Pedellerne muligt med de for Haanden værende Kræfter at
udfore Arbejdet — hvorfor der ofte i de travle Examensmaaneder havde maattet
antages extraordinær Hjælp, en Udvej, som Konsistorium imidlertid ikke ansaa for
hensigtsmæssig — androg Konsistorium under 4. Novbr. 1882 om, at den ommeldte
Bevilling maatte søges erhvervet ved Finansloven for 1883—84. Da Ministeriet
ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at fremsætte noget Ændringsforslag herom
ved Behandlingen af Finansloven for det nævnte Finansaar, optoges det først paa
Finanslovforslaget fer 1884—85. Ved Finansloven bevilgedes 200 Kr. i det an-
førte Øjemed.
I Skrivelser af 25. Juni og 14. Juli 1883 gjenoptog Konsistorium to
tidligere paa Lonningsforslaget af 1879 stillede Forslag om, at Lønningen for
Konsistoriums Fuldmægtig maatte forhøjes til 1,400 Kr., samt om at Lønningen
for Regensens Viceinspektør maatte forhøjes til 800 Kr og at Kommunitetet
maatte overtage Udgifterne til Gas til det i hans Kjøkken i Stedet for Komfur an-
bragte Gasindlæg, jfr. Aarb. f. 1881—82 S. 58 — 59 og S. 62. Begge Forslag op-
toges paa Finanslovforslaget for 1884—85 og bevilgedes ved Finansloven for det
nævnte Finansaar, det første dog kun som personligt Tillæg.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
I Skrivelse af 26. Marts 1883 androg det filosofiske Fakultet om, at den
normerede Docent, Dr. Sundby, samt de tre extraordinære Docenter J. Lange,
Dr. V. Thomsen og Dr. L. Wimmer maatte udnævnes til extraordinære Profes-
sorer, hvilken Titel i tidligere Tider baade havde været givet til de normerede
Docenter og de ældre extraordinære Docenter. Det var ikke en tom Titelsag,
hvorom der her var Tale; thi ved de andre evropæiske Universiteter, med hvilke
vore l niversitetslærere ikke sjælden kom i Forbindelse, anvendtes Benævnelsen
Docent enten til at betegne Stillingen som Privatdocent eller dog saaledes, at
man dermed forbandt Forestillingen om den temmelig unge, endnu kun begyndende
og ikke fuldt færdige Universitetslærer, og under disse Omstændigheder kunde
det ikke nægtes, at mange af de ved vort Universitet ansatte Docenter, alene
paa Grund af den ejendommelige afvigende Brug af denne Titel hos os, enten
virkelig bleve eller dog vare stærkt udsatte for at blive uheldig stillede i den al-
mindelig evropæiske lærde Stat, et Forhold, som paa mere end en Maade kun
kunde være dem lidet behageligt og tjenligt. Men uden her at indlade sig paa
TTiiivor«-itnfpts Aarhog	3
58
Universitetet 1882 — 1883.
at fremkomme nied videre gaaende Forslag om Docenttitelens Anvendelse ved
vort Universitet, indskrænkede Fakultetet sig til for sit eget Vedkommende at an-
drage paa, at denne Benævnelse forandredes paa den oven for angivne Maade for
de 4 nævnte ældre Docenter blandt dets Medlemmer, paa hvilke den efter dens
almindelig evropæiske Brug passede saa lidet som vel muligt.
Ved at forelægge denne Indstilling for Ministeriet udtalte Konsistorium under
30. April, at en saadan Ændring af Embedsstillingens Benævnelse formentlig ikke
vilde kunne foretages uden tillige at omfatte flere end de af Fakultetet navngivne
Universitetslærere. Den maatte saaledes ogsaa udstrækkes til de normerede Lek-
torer i det lægevidenskabelige og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
saa vel som til alle de normerede Docenter i .det, filosofiske Fakultet og til de
overtallige, fast ansatte Universitetslærere, der vare Medlemmer af Fakulteterne.
Som i Konsistoriums Skrivelse af 28. Decbr. 1878') udtalt, vilde der formentlig
ikke være noget til Hinder for at træffe en saadan Foranstaltning ad admini-
strativ Vej. Konsistorium fremhævedo atter, hvad det i denne Skrivelse stærkt
havde gjort gjældende ved sin Tilslutning til Gehejmeraad Madvigs Forslag, og
hvad ogsaa det filosofiske Fakultet nu havde udtalt, at det var i hej Grad uhel-
digt for fast ansatte Universitetslæreres Vedkommende at bevare Betegnelser, der
over for fremmede Universiteter og Videnskabsmænd vakte urigtige Forestillinger
om deres Virksomheds Karakter og Plads ved Universitetet.
Ministeriet udtalte imidlertid under 4. Maj 1883, at det fremdeles maatte
fastholde den Anskuelse, det havde gjort gjældende i sin Skrivelse af 10. Marts
I8791), at det nærede Tvivl om, hvorvidt Forandring i de i Lonningsloven af
2T). Marts 1871 § 3 hjemlede Embedsbenævnelser retlig vilde kunne gjennemfores
ad administrativ Vej.
—	Konsistorium har ved Skrivelser til Fakulteterne af 29. og 31. Marts
1883 tilkjendegivet disse, at Andragender fra Universitetets Lærere om Bejse-
ti 1 ladelse uden for Ferierne skulle indgives gjennem det paagjældende Fakultet
til Konsistorium for derefter med dettes Erklæring at forelægges Ministeriet til
Afgjorelse.
—	Paa en Foresporgsel fra Finansministeriet har Undervisningsministeriet
under 27. April 1883 udtalt, at Legatrenter, der ere tillagte Universitetslærere
foruden deres lovbestemte Lonninger, anses som uvis Indtægt og komme derfor
i Betragtning ved Bestemmelsen af Pensionen, overensstemmende med de herom i
Pensionsloven af 5. Jan. 1851 § 4 indeholdte Begler.
Med Hensyn til de enkelte Fakulteter bemærkes folgende:
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: I Anledning af
tvende Andragender fra cand. mag. (matli.) & polit II. L Westergaard og
I)r phil Cl. Wilkens om Ansættelse ved Universitetet som Docent i de stats-
videnskabelige Fng udtalte det, rets- og statsvidenskabelige Fakultet, sig nærmere i
en Erklæring af 24. Oktbr. 1882.
Hvad den forst nævnte angik, anbefalede Fakultetet varmt hans Ansættelse,
saa vel naar Hensyn toges til hans videnskabelige Kvalifikationer, som naar man
havde Fakultetets Tarv for Øje. Efter den forholdsvis ringe Tilgang, der var til
') Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 15—17, jfr. S. 81 og S. 84 85.
Det akademiske Lærersamfund m. m.
59
det statsvidenskabelige Studium, vilde det altid være tvivlsomt, om der i et givet
Øjeblik, i Tilfælde af Vakance i Fakultetet, vilde findes tilstrækkelig brugbare
Kræfter til at faa Pladsen værdig besat, og den Omstændighed, at der kun fandtes
to Professorer i Nationaløkonomi og Statistik, vilde bevirke, at Udsigten til at op-
naa et Professorat var for svag til i og for sig at kunne tilskynde videnskabelig
anlagte Kræfter til at ofre deres Tid til Forberedelse hertil. Det gjaldt derfor
om at opmuntre saadanne Mænd, naar de forefandtes og havde godtgjort deres
videnskabelige Dygtighed, til helt at vende sig til videnskabelig Virksomhed, selv
om Udsigten til Vakance i Fakultetet kunde synes fjærn.
Allerede dette Hensyn maatte tale stærkt for at søge Ivand. Westergaard
knyttet til Universitetet, selv om det maatte siges, at der i Øjeblikket strængt
taget ikke var Trang til flere Lærerkræfter paa Statsvidenskabernes Omraade. En
saadan Trang maatte imidlertid formentlig erkjendes at være tilstede. Vistnok
kunde det statsvidenskabelige Studium, som det nu var sket i en Aarrække, ledes
paa en formentlig forsvarlig Maade af to Docenter, men tilstrækkeligt turde dette
Antal dog næppe siges at være. Ikke blot vilde der i Tilfælde af Sygdom, Va-
kance eller anden Forhindring — som det havde vist sig gjentagne Gange i de
sidste 15 Aar — kunne hengaa længere Tid, i hvilken der faktisk kun var en
Docent; men der vilde ogsaa altid ved Studiefag, der vare saa stærkt forgrenede
og strakte sig over saa mange Omraader, være Partier, som det faldt de to Pro-
fessorer vanskeligt at skjænke den fornodne Gjennemarbejdelse, og som det der-
for vilde være ønskeligt at se overgivne til Behandling af en særlig Docent. Det
var jo ogsaa ved den gjældende Normering af Lærerpladserne i det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet bestemt, at — foruden de to Professorater i Statsviden-
skaberne — et tredje kunde efter Omstændighederne besættes enten med en
Jurist eller med en Statsøkonom (eller Statistiker)1), og i Erkjendelsen af, at
denne Mulighed kun var af ringe Værdi for Statsøkonomien, naar Pladsen faktisk
var besat med en Jurist, vedtoges det ved den fra Universitetets Side gjorte Ind-
stilling om en ny Normering af Lærerkræfterne, at der skulde søges oprettet en
fast Docentplads i Statsvidenskaberne -). Uagtet nu Ministeriet i det Rigsdagen
forelagte Lovudkast ikke havde fulgt denne Indstilling, vilde det dog forhaabentlig
erkjende, at der, selv om der efter dets Formening ikke var tilstrækkelig Grund
til at oprette en fast Plads, efter det anførte dog var Føje til, naar en dertil
fuldt kvalificeret Mand havdes, at søge en midlertidig Docentplads oprettet. Der
turde være saa meget mere Grund hertil som Kand. Westergaard netop havde
særlige Betingelser for at behandle nogle af de Partier af de økonomisk-statisti-
ske Videnskaber, som laa de nu værende to Professorer noget tjærnere, saaledes
bl. a. den Del af Statistikens Theori, hvortil dybere gaaende niathematiske Kund-
skaber vare, om ikke absolut nødvendige, saa dog i høj Grad ønskelige. Ved
kun at give Kand. Westergaard en midlertidig Ansættelse vilde der ogsaa for det
Tilfælde , at der senere maatte blive Spørgsmaal om hans Ansættelse i et Pro-
fessorat, kunne vindes Erfaring med Hensyn til, om han fyldestgjorde de Forvent-
ninger, som man troede at turde nære om hans Kvalifikationer til at beklæde en
Docentplads, og om hans Ansættelse vilde være af Betydning for selve det stats-
') Jfr. kgl. Resol. 2. Maj 1855 (Lindes Medd. f. 1849—56 S. 238).
J) Jfr. Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 130.
60
Universitetet 1882—1883.
videnskabelige Studium. Fakultetet anbefalede derfor, at Kand. Westergaard an-
sattes som Docent, foreløbig for ct saadant Tidsrum, som man maatte finde
passende, og med Forpligtelse til eventuelt at tage Del i Arbejdet ved den stats-
videnskabelige Examen efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. For at han
kunde være i Stand til at ofre sin Videnskab og Lærervirksomhed sin hele Tid,
tilraadede Fakultetet, at der søgtes bevilget et Honorar for ham af ikke under
3,000 Kr. aarlig.
llvad Dr. Wilkens angik, kunde Fakultetet ikke anbefale ham til en An-
sættelse i det rets- og statsvidenskabclige Fakultet, men maatte henvise ham til
det lilosoliske Fakultet, idet alt, hvad han havde præsteret af betydeligt i Kets-
og Statsvidenskab, laa inden for det Omraade, som disse Videnskaber have til-
fælles med Filosofien, og ikke ud over dette Maal. Det ansaa det for meget øn-
skeligt, om lian kunde opnaa en Docentplads i det lilosoliske Fakultet med Sam-
fundslæren som særligt Formaal, navnlig af Hensyn til det Udbytte, som haus
Studier inden for dette Fakultet kunde forskaffe de under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet borende Specialvidenskaber.
Til denne Erklæriug sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet af
3. Novbr. Da Ministeriet under 14. s. M. begjærede en Udtalelse, om der maatte
være noget til Hinder for, at det for Tiden ledige Professorat under det rets- og
statsvidenskabclige Fakultet strax besattes med Kand. Westergaard, udtalte Fakul-
tetet sig heroin i Skrivelse af 21. s. M. Naar den akademiske Lærerforsamling,
bemærkede Fakultetet, ved Indsendelsen af et nyt Udkast til en Normeringslov
for Universitetet ikke fremsatte noget Forslag om at gjore Forandring i den efter
kgl. Resol. af 2. Maj 1855 (Lindes Medd f. 1849—56 S. 238) hidtil gjældende
Normering af det rets- og stats videnskabelige Fakultet, hvorefter dette bestaar af
5 Professorater i Lovkyndighed, 2 Professorater i Statsøkonomi og Statistik samt
et Professorat, som efter Omstændighederne kan besættes med en Jurist eller med
en Statsøkonom, var Grunden nærmest den, at man paa et Tidspunkt, da der
netop var paabegyndt Forhandlinger om Forandringer i det statsvidenskabelige
Studium, og det endnu langt fra var klart, hvilke Folger dette maatte faa med
Hensyn til Antallet af Lærerkræfter, ikke fandt det, rigtigt at fremsætte Forslag
til en Forandring af de hidtil gjældende Normeringsregler, der selv i deres nær-
værende Skikkelse gjorde det muligt at give den juridiske Del af Fakultetet den
Arbejdsstyrke, som Erfaringen havde vist, at dette maatte betragte som den nor-
male. Derimod var Forslaget om at ansætte en extraordinær Docent i Stats-
videnskaberne til Dels netop begrundet i den Formening, at det 8de Professorat
ordentligvis vilde blive krævet besat med en Jurist, medens den statsvidenskabe-
lige Del af Fakultetet meget vel kunde nojes med den Forstærkning, som det
vilde faa ved Ansættelse af en Docent, til hvem enkelte Bidiscipliner kunde lien-
lægges, og som i øvrigt kunde staa som en Reserve for de Tilfælde, i hvilke Syg-
dom , Bortrejse eller andre Forhindringer midlertidig reducerede de statsviden-
skabclige Lærerkræfters Antal til en Professor. En saadan Ordning maatte Fakul-
tetet vedblivende betragte som den hensigtsmæssigste, og den Omstændighed, at
det 8de Professorat for Tiden stod og i længere Tid havde staaet, ubesat, havde
som hekjendt sin Grund deri, at Fakultetet ikke havde anset det for rigtigt at
soge Pladsen besat, saa længe der endnu var Mulighed for, at den Mand, der
tidligere havde beklædt den nu vakante Lærerplads med Procesret som Hovedfag,
Det akademiske Lærersamfund m. m.
61
den nuværende Justitsminister, atter kunde vende tilbage til Universitetet. Der-
som Ilaabet herom maatte betragtes som opgivet, vilde Fakultetet sandsynligvis
gjøre Skridt til at faa Pladsen besat med en Jurist, og ligesom det derfor vilde
anse det for urigtigt at afskære Muligheden for Justitsminister Nellemanns Til-
bagevenden til Universitetet ved nu at besætte dot ledige Professorat med Kand.
Westergaard, saaledes vilde Fakultetet, saafremt Ministeriet maatte fastholde, at
dette Professorat skulde besættes, forend der kunde være Tale om at søge en
Docentplads oprettet, være nødsaget til at forbeholde sig en nærmere Overvejelse
af, om det ikke vilde være rigtigt, ja efter de stedse stigende Krav til de juri-
diske Professorer endog nødvendigt at søge Pladsen besat med en Jurist fremfor
Kand. Westergaard. Fakultetet maatte saaledes vedblivende indtrængende til-
raade, at der søgtes udvirket den fornødne Bevilling til at faa oprettet en Do-
centplads for Kand. Westergaard, hvorved det statsvidenskabelige Studiums Krav
paa et noget forøget Lærerpersonale vilde blive fyldestgjort paa en for de for
Haanden værende Forhold tilfredsstillende Maade.
I Skrivelse af 29. Novbr. henholdt Konsistorium sig til Fakultetets Udtalelse
og gjentog sin Indstilling af 3. s. M. Ffter Ministeriets derom nedlagte Fore-
stilling blev det derefter ved kgl. Kesol. af 9. Decbr. 1882 overdraget cand. mag.
& polit. Harald Ludvig Westergaard fra Begyndelsen af næste Aar at regne og
indtil videre at holde statsvidenskabelige Forelæsninger, med Forpligtelse til at
tage Del i Arbejdet ved den statsvidenskabelige Examen efter det rets- og stats-
videnskabelige Fakultets nærmere Bestemmelse, mod et aarligt Honorar af 3,000 Kr.,
der afholdtes af Lønningen for det for Tiden ledige Professorat i bemeldte
Fakultet.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har i Skrivelse af 6. Jan. 1883
nærmere angivet de Hverv, der overtages af Doc. Westergaard saaledes, at det
staar ham frit for at holde Foredrag over ethvert til de statsvidenskabelige Di-
scipliner henhorende Æmne, dog at saadanne Forelæsninger ikke gribe forstyrrende
ind i den af de tvende Professorer fulgte Forelæsningsplan; at det særlig vil
paahvile ham at holde Forelæsninger over statsvidenskabelig Encyklopædi samt
over Statistikens Tlieori; at han deltager i Bestemmelsen af Prisopgaver og i
Bedømmelsen af de indkomne Besvarelser samt eventuelt af Doktordisputatser,
endelig at han, første Gang i Sommeren 1883, ved den statsvidenskabelige Ex-
amen overtager Examinationen i statsvidenskabelig Encyklopædi og i øvrigt tager
Del i den mundtlige Examen efter særlig Anvisning af de statsvidenskabelige
Professorer, samt holder sig rede til at overtage Examinationen for hvilken som
helst af disse i Tilfælde af Forfald.
Det læ ge vi d en sk ab e 1 i ge Fakultet: Dr. med. C. Salomonsen indgav
i Februar 1883 et Andragende til Ministeriet om Understøttelse til at holde Kur-
sus for unge Medicinere og Botanikere i medicinsk Bakteriologi1). Ministeriet
') Docent i Plantefysiologi R. Pedersen anbefalede i Skrivelse til Ministeriet af
10. Marts Andragendet paa det varmeste. Der var næppe nogen Gren af Plante-
fysiologien, udtalte han, som i højere Grad.end Læren om de laveste Planters,
Bakteriernes, Livsvirksomhed i de senere Aar havde bidraget til at bringe Plante-
fysiologien til Anerkjendelse i videre Kredse, og ban maatte derfor allerede fra
et rent plantefysiologisk Synspunkt særdeles meget ønske, at der kunde gives
62
Universitetet 1882—1883.
begjærede under 15. Marts Erklæring herover af Konsistorium og det lægeviden-
skabelige Fakultet, idet det bemærkede, at en eventuel Understøttelse maatte af-
holdes af Universitetets Udgiftskonto 7. a. »til videnskabelige Formaals Fremme«.
Under 31. Marts indsendte Konsistorium en Erklæring af Fakultetet, der
varmt anbefalede Andragendet. Hertil sluttede Konsistorium sig, idet det i ovrigt
bemærkede, at det ikke kunde anse det for rigtigt, at en midlertidig Under-
støttelse, som den lier omhandlede, udrededes af Universitetets Udgiftskonto 7. a.
Ved kgl. Resol. af 24. April 1883 overdroges det Dr. med. Carl Salomonsen,
foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar, at holde et systematisk praktisk Kursus i
medicinsk Bakteriologi, saaledes at der i Honorar herfor og til Hjælp til An-
skaffelse af de fornødne Instrumenter og Apparater tillagdes ham et Beløb af
yoo Kr. aarlig af Universitetets Udgiftskonto 7. a., mod at disse Apparater bleve
ikke blot Medicinere, men ogsaa de Botanikere, der lagde sig efter Plantefjsiologi,
Lejlighed til praktisk at sa-tte sig ind i de specielle Forskuingsmaader, som an-
vendos i denne Gren af Videnskaben, hvori der i de seneste Aar havde været en
saa stærk Udvikling, at deri meget var fremkommet, som end ikke lian selv
havde haft Lejlighed til at se og prøve, men som Dr. Salomonsen var fuldstændig
bckjendt med, da han i en Aarrække særlig havde lagt sig derefter og gjentagne
Gange havde besøgt Udlandets første Bakteriologer og deres Laboratorier. Naar,
som han haabede, I'lautefysiologien kom til at indtage ved vort Universitet den
Plads, som der tilkom den, ogsaa i Medicinernes Uddannelse — idet en Reform i de nu
•10 Aar gamle, aldeles ikke tidssvarende Fordringer i Botanik til den medicinske
Examen vel snart maatte indtræde og gjøre Plantefysiologien til Medicinernes
botaniske Hovedfag — maatte der ogsaa gives Lejlighed til at udfore plantefysio-
logiske. bakteriologiske Undersøgelser og gives praktisk Vejledning i Methoderne.
Ogsaa af denne Grund ønskede han meget, at Dr. Salomonsen maatte blive
6at i Stand til at realisere sin Plan. 1 Byggeplanen til det plautefysiologiske In-
stitut var der optaget et Par Værelser til netop den Art Undersøgelser; men
indtil man opnaaede at faa det nævnte Institut, vare de Lokaliteter, som den bo-
taniske Have kunde stille til Disposition, yderst tarvelige, skjønt der heldigvis til
Dels ikke krævedes saa gode Lysforhold som til de fleste andre plantefysiologiske
Arbejder. Vanskelighederne ved Lokalet kunde man dog forhaabentlig komme
udover, da den botaniske Haves Direktør stillede sig særdeles imødekommende til
Sagen; men de pekuniære Vanskeligheder kunde man ikke komme ud over, hvis
ikke Ministeriet tog sig af Sagen.
I en Skrivelse af 20. Apr. udtalte Lektor i pathologisk Anatomi Lange, at
det maatte betragtes som i bøj Grad ønskeligt, at I)r. Salomonsen blev sat i
Stand til at bolde Kursus i pathologisk Bakteriologi. Denne Gren af Patliologien
havde, som bekjendt, i den nyeste Tid vundet en fremragende Stilling saa vel i
rent videnskabelig som i praktisk medicinsk og hygiejnisk Henseende; men tillige
havde Methoderne for dens Studium udviklet sig i en saa ejendommelig Form,
krævede saa specielle Forkundskaber og en saa særlig ()velse, at kun de færreste
Pathologer kunde være Herre over Bakteriologien paa en saadan Maade, at de
kunde gjøre selvstændige, paalidelige Undersøgelser eller give Vejledning deri paa
Grundlag af egen Erfaring Her hjemme var der næppe andre end Dr. Salo-
monsen, der havde gjort den pathologiske Bakteriologi til Gjenstand for selv-
stændig Forskning, og ban vilde derfor være særlig skikket til at vejlede i dette
Fag, i hvilket det var saa vigtigt, at der udbredtes en paalidelig videnskabelig
Kundskab og Indsigt blandt de studerende og yngre Videnskabsmænd.
Det akademiske Lærersamfund m. m.
C 3
Universitetets Ejendom. I Skrivelse af 28. s. M. udtalte Ministeriet, ved herom at
meddele Konsistorium Underretning, at det saa meget mindre havde fundet sig for-
anlediget til at tage Hensyn til Konsistoriums Bemærkning om Udredelsen af Under-
støttelsen af den nævnte Konto, som Normalreglementets Bestemmelse om Kontoens
Anvendelse »til særegne Forelæsninger og videnskabelige Formaals Fremme i Al-
mindelighed« (se Selmers Aarb. f. 1844 S. 25 jfr. Anm. til Finanslovudkastet
f. 1850—51, Udgiftsbilag VII Side 75 ad 8) ligefrem indbefattede et Tilfælde som
det foreliggende, og tillige den Anvendelse, der ikke faa Gange af Kontoen var
gjort til rent midlertidige Honorarer, noksom bekræftede, at Bestemmelsen i
ethvert Fald ikke hidtil havde været forstaaet som udelukkende denne Benyttelse.
— I Anledning af en til Ministeriet indgivet Forespørgsel fra midlertidig
Docent i Plantefysiologi R. Pedersen, om han paa Grund af sin Stilling kunde
anses for pligtig til at være Censor ved den lægevidenskabelige Forberedelses
Examens botaniske Del, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 12. Sept. 1882, efter
derom at have forhandlet med Kommissionen for den nævnte Examen, at det ikke kunde
anse Docent Pedersen for at være pligtig til i Embeds Medfør at overtage det
omspurgte Hverv. Denne Opfattelse tiltraadte Ministeriet i Skrivelse af 13. s. M.
Dot filosofiske Fakultet: I Skrivelse af 27. Juni 1882 henvendte
Prof. Heegaard sig til Konsistorium med en Forespørgsel om Ordningen af de
filosofiske Examensforelæsninger i det kommende akademiske Aar. For det Til-
fælde nemlig, at han skulde overtage disse i Stedet for Prof. R. Nielsen, hvis
Helbreds Tilstand havde forværret sig, androg han om, at det — da der vilde
komme over 300 nye Studenter til Universitetet i den kommende Sommer, og da
Examinationen af et saa stort Antal vilde medføre alvorlig Fare for hans Helbred
paa Grund af den dermed forbundne aandelige Anstrængelse — maatte overdrages
Docent Høffding samtidig med ham at holde Forelæsninger over filosofisk Propædevtik,
saa at enhver af dem ad Aare examinerede sine Tilhørere, hvorved Antallet af
Kandidater formentlig vilde reduceres til et almindeligt Middelaars. For imidler-
tid at forebygge, at det aldeles overvejende Flertal bestemte sig for at høre den
ene Docent, kunde det da paalægges de studerende at indmelde sig til Forelæs-
ningerne, med den nærmere Tilkjendegivelse, at de første 150 Studenter, der
meldte sig, vilde have at absolvere Examen hos denne eller hin af de to Docen-
ter. Derved vilde man samtidig sikre Valgfriheden og opnaa den tilsigtede For-
deling.
Herpaa svarede Konsistorium under 8. Juli, at Prof. Nielsen overtog de filo-
sofiske Forelæsninger i de to kommende Halvaar. Samtidig begjærede det Er-
klæring af det filosofiske Fakultet om Prof Heegaards almindelige Forslag om Ord-
ningen af disse. Fakultetet nedsatte til Sagens Overvejelse et Udvalg, bestaaende
af Proff. R. Nielsen, Ussing, Holm og Heegaard samt Docent Wimmer, der
under 11. Novbr. udtalte, at efter at Tallet af nye Studenter var voxet til 300, og
Skolernes nu værende Frekvens gjorde det sandsynligt, at det vilde stige endnu
højere, var en Deling af det filosofiske Forelæsningskursus og den filosofiske
Exaniination nødvendig; thi Universitetet havde intet Åvditorium, der endog blot
tilnærmelsesvis kunde rumme dette Antal, og et Examensarbejde, hvorved henved
300 Studenter eller maaske flere i Løbet af en Maaned skulde overhøres, vilde i
Almindelighed være uoverkommeligt for en enkelt Examinator. Det syntes derfor
nødvendigt, at de to filosofiske Profesorer samtidig holdt Forelæsninger for de
Universitetet 1882—1883.
unge Studenter og- samtidig examinerede, hver i det af dem foredragne. For at
en saadan Deling ikke skulde forfejle sin Hensigt, at tildele liver af Docenterne
omtrent det halve Antal af samtlige Examinander, vilde det være nødvendigt, at
Studenterne strax ved Forelæsningernes Begyndelse, f. Ex. hvert Aar inden den
8. Sept., paa Pedelkontoret anmeldte, hvem af de to filosofiske Docenter de ønske-
de at høre og examineres af; men ingen Docent maatte overtage mere end det
halve Antal af dem, der i den forløbne Sommer havde absolveret Afgangsexamen.
Saa snart dette for den ene Docents Vedkommende var naaet, vilde de, som der-
efter meldte sig, være at tildele den anden. Der var formentlig kun en Vanske-
lighed. som i dette Øjeblik stillede sig i Vejen for en saadan Ordning, nemlig
den, at Prof. R. Nielsen oppebar Honorar for det filosofiske Examenskursus, me-
dens Prof. lleegaard og alle i Fremtiden ansatte Professorer skulde holde det uden
Honorar. Forholdet maatte selvfølgelig være det samme for begge Docenter. Det
vilde derfor være nødvendigt, at Prof. Nielsens Honorar blev afløst, saaledes at
han mod en passende Godtgjorelse for Fremtiden var pligtig til at læse uden
Honorar.
Fakultetet tiltraadte denne Erklæring i Skrivelse af 21. Novbr. Det med-
delte derhos, at det havde taget det Sporgsmaal under Overvejelse, om der ikke
kunde findes en anden Form for en Examen efter det første akademiske Aar, der
bedre end den nu værende passede ind i det hele akademiske Studium. Det an-
saa det imidlertid for rettest, at dette Sporgsmaal blev behandlet i Forbindelse
med Spørgsmaalet om Indførelsen af en almindelig Examen for Lærere ved de
lærde Skoler i Stedet for den 1111 bestaaende filologisk-historiske Embedsexamen,
hvorom Udvalg allerede var nedsat').
I Skrivelse af 24. Novbr. forelagde Konsistorium Sagen for Ministeriet. Det
ansaa det for nødvendigt, at der, da Prof. li. Nielsens Helbreds Tilstand var
vaklende, og da Prof. Heegaard i paakommende Tilfælde ikke, ligeledes af Hel-
breds Hensyn, kunde overtage det anstrængende Hverv med kort Varsel at holde
en filosofisk Forelæsning i det kommende Halvaar, blev truffet særlige Foranstalt-
ninger for at betrygge Forelæsningernes og Examens uforstyrrede Gang. Konsi-
storium var enigt med Fakultetet i, at det store Antal studerende nødvendiggjorde
Forelæsningernes og Examens Fordeling mellem to Docenter og indstillede derfor,
at det overdroges Docent Høffding tillige med endnu en Docent at holde en filo-
sofisk Forelæsning i det kommende Halvaar. Docent Holfdings Honorar maatte
da, paa Grund af det betydelig forøgede Arbejde, forholdsvis forhøjes. Til den
anden Docent maatte der bevilges et Honorar, som, ligeledes paa Grund af det
i og for sig betydningsfulde Hverv, hvilket dets forcerede Overtagelse gjorde
uforholdsmæsig byrdefuldere, burde have en tilsvarende betydeligere Størrelse.
Under 2'J. Novbr. tilskrev Ministeriet Konsistorium, at det var enigt med
Konsistorium i, at Prof. R. Nielsen foreløbig burde afbryde sine Forelæsninger
for de filosofiske studerende, saaledes at det overdroges Dr. phil. Høffding og Dr.
phil. Kroman fra Begyndelsen af Foraars Halvaaret 1883 at holde filosofiske Fore-
læsninger for de studerende, der agte at indstille sig til den filosofiske Prøve i
Sommeren 1883, samt at examinere ved denne Examen. Ministeriet billigede
') Herom maa henvises til Univ. Aarb. f. 1883 — 81
Det akademiske Lærersamfund m. m.
65
derhos, at der herfor tillagdes Dr. Høffding et Honorar af 800 Kr. og Dr. Kroman et
Honorar af 1000 Kr,, der udrededes af Lonningen for det ledige Professorat i
Æsthetik, med Halvdelen i Finansaaret 1882—83, og Halvdelen i 1883 — 84.
For Finansaaret 1882—S3 bevilgedes Beløbet imidlertid særlig ved Tillægsbevil-
lingsloven under Universitetets Udgiftskonto 7. a.
—	Ved kgl. Resol. af 31. Decbr. 1882 blev Prof., Dr. phil. & Lic. theol.
Rasmus Nielsen afskediget fra 1. Sept 1883 at regne, hvorefter Dr. phil. Harald
lloffding ved kgl. Resol. af 2. Febr. 1883 blev udnævnt til Prof. ord. under det
filosofiske Fakultet fra samme Tid at regne. Ligeledes blev det, da Konsistorium
i sin Indstilling om Docent Høffdings Beskikkelse havde udtalt sig for Docentu-
rens Opretholdelse under de foreliggende Omstændigheder, ved samme kgl. Resol.
overdraget Dr. phil. Kristian Frederik Vilhelm Kroman fra 1. Sept. og indtil
videre at holde filosofiske Forelæsninger, med Forpligtelse til at deltage i Arbej-
det ved den filosofiske Examen efter Fakultetets nærmere Bestemmelse, mod et
aarligt Honorar af 2000 Kr. af Kontoen til videnskabelige Formaals Fremme.
—	Da der, efter at Professor Rostgardianus i Historie og nordiske Antikviteter
Paludan-Muller var afgaaet ved Døden, opstod Spørgsmaal om Besættelsen af Pro-
fessoratet, foreslog Fakultetet, at det i Overensstemmelse med Testamentet blev
benævnet: Professoratet i nordisk Historie og nordiske Antikviteter, hvilken Ind-
stilling bifaldtes ved den kgl. Resol. af 23. Sept. 1882, ved hvilken Dr. jur.
J. C. II. R. Steenstrup udnævntes til Prof. Rostgardianus. Saa vel i dette Tilfælde
som ved Besættelsen af det ved Prof. Schierns Død ledig blevne Professorat, se
neden for under B. Tilstand og Virksomhed, blev Professoratet opslaaet ledigt, og
der blev givet Fakultetet Lejlighed til at ytre sig om de indkomne Ansøgninger.
—	Ved kgl. Resol. af 1. Maj 1883 blev det overdraget Dr. phil. .T. H. O.
V. Schmidt fra 1. Juli s. A og indtil videre at holde Forelæsninger over Ægyp-
tologi og Assyriologi mod et aarligt Honorar af 800 Kr. af Universitetets Konto
til videnskabelige Formaals Fremme, og Dr. phil. Cl. Wilkens fra den 1. Sept. s. A.
og indtil videre at holde Forelæsninger over Filosofi og Sociologi, saaledes at
der forelobig for Finansaaret 1882—83 tillagdes ham et Honorar af 500 Kr. af
samme Konto. I denne Anledning gjentog Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet
af 26. Maj, hvad det allerede i Skrivelser af 8. Apr. 1880 (Aarb. f. 1879—80
S. 920) og 8. Okt. 1881 (Aarb. f. 1881 — 82 S. 191 Note) havde udtalt om de
uforholdsmæssig smaa Honorarer til Universitetslærere, og tilføjede, at et muligt
Hensyn til vedkommende Docents ønsker selvfølgelig ikke kunde komme i Be-
tragtning lige over for Universitetets Interesse i en passende Vurdering af dets
Læreres Arbejde, som satte det i Stand til at anvende deres hele Kraft paa den
akademiske Virksomhed. Dr. Wilkens' Honorar forhøjedes ved kgl. Resol. af 1.
Avg. s. A. fra 1. Sept. s. A. med 200 Kr.
—	Ved Reskr. 8 Apr. 1844 (i Reskr. Saml.) og kgl. Resol. 27. Maj 1857
(Lindes Medd. f. 1857—63 S. 173), jfr. kgl. Resol. 8. Febr. 1863, er der paabudt en
Prøve i det islandske Sprog for Ikke-Islændere, der søge Ansættelse som Embedsmænd
i Island. For at holde denne var der ved Justitsministeriets Skrivelse af
16. Juni 1857 (Lindes Medl. 1. c.) tilsagt Prof. Gislason et Honorar, der udrede-
des af den islandske Landkasse. Herimod fremkom der imidlertid fra Altingets
Side en Indsigelse, hvorfor Justitsministeriet, da Andragende om Afholdelsen af
en Prøve var indkommet, paalagde den paagjældende at erlægge Honoraret til
Universitets AarbuR	q
6G	Universitetet 1882—1883.
Prof. Gislason, hvorhos (let samtidig henstillede til Undervisningsministeriet, om
det ikke maatte kunne paalægges den, der ved eventuel Vakance blev beskikket
som Professor i de nordiske Sprog, at holde Proven uden Vederlag. Hvad Prof.
Gislason angik, androg lian Undervisningsministeriet om at blive fritaget for at
holde bemeldte Prøve i Fremtiden, da han ved en saadan Forandring med Hen-
syn til Erlæggelsen af Honoraret fandt sin Stilling over for Fmbedskandidaterne
saaledes forandret, at han i mødende Tilfælde maatte afslaa at modtage Vederlag.
Efter Undervisningsministeriets Opfordring udtalte Konsistorium sig herom
i Skrivelse af 25. Novbr. 18H2, med hvilken det fremsendte en Erklæring af det
filosofiske Fakultet af l. s. M. Fakultetet udtalte som sin Formening, at det
ikke kunde paalægges enten den ordentlige Professor i de nordiske Sprog eller
nogen ved Universitetet ansat extraordinær Docent i nordisk Filologi at holde
bemeldte Prøve. Denne var nemlig og maatte være af rent praktisk Art, idet
den gik ud paa at forvisse sig om, at Kandidaterne besade den til Embedets Be-
stridelse fornødne Færdighed i den mundtlige og skriftlige Brug af det nyis-
1 andske Sprog. Men selve den Færdighed, som her skulde prøves, og som
den, der skulde holde Prøven, altsaa maatte være i fortrinlig Besiddelse af,
faldt aldeles ikke ind under, hvad der havde været krævet eller med Rimelighed
kunde kræves af de ved Universitetet som Lærere i de nordiske Sprog eller i
nordisk Filologi ansatte Videnskabsmænd. Dette var ogsaa anerkjendt i Justits-
ministeriets Forestilling af 28. Maj 1857 for den kgl. Resolution af 27. s. M., i
hvilken det hed, at man fandt det ikke mindre billigt end passende, at der blev
sikret bemeldte Embedsmand et Vederlag for en saadan, hans Embeds stil-
ling uvedkommende Forretning. Proven vilde formentlig altid kunne be-
sørges holdt ved en indfødt Islænder, og det maatte betragtes som en ren Til-
fældighed, om til en given Tid en saadan var ansat i en akademisk Lærerpost.
Til denne Udtalelse af Fakultetet sluttede Konsistorium sig, idet det anbefalede
Prof. Gislasons Andragende.
Herefter tilskrev Undervisningsministeriet under 30. Novbr. 1882 Justits-
ministeriet, at det ikke fandt, at der var tilstrækkelig Foje til ved indtrædende
Vakance i Professoratet i de nordiske Sprog at tage et Forbehold af det af sidst
nævnte Ministerium angivne Indhold. Ved at sætte Konsistorium i Kundskab
herom tilføjede Undervisningsministeriet, at det ikke kunde erkjende, at den af
Prof. Gislason paaberaabte Omstændighed indeholdt nogen fyldestgjørende Grund
til at fritage ham for det ommeldte Hverv, ligesom det heller ikke kunde tiltræde
Konsistoriums og Fakultetets Betænkelighed ved, at det paalagdes Professoren i de
nordiske Sprog eller nogen ved Universitetet ansat extraordinær Docent i nordisk
Filologi at bolde den omhandlede Prøve. Ministeriet afslog derfor Prof. Gisla-
sons Andragende.
— Fra forskjellige islandske studerende blev der i Sept. 1882 til Ministe-
riet indgivet en Klage over en af Docent Brynjulfson som Censor ved en Examen
i Islandsk paa Universitetet d. 30. Juni s. A. formentlig udvist utilbørlig Optræ-
den. Herover begjærede Ministeriet Konsistoriums Erklæring. Efter at der var givet
Docent Brynjulfson Lejlighed til at ytre sig — med dennes Udtalelse fulgte en Mod-
erklæring fra nogle islandske st uderende — og efter at Examinator og den anden Cen-
sor ved den paagjældende Examen havde udtalt, at de ikke havde fundet noget at
udsætte paa Docent Brynjulfsons Adfærd ved denne Lejlighed, tilskrev Konsistorium
Det akademiske Lærersamfund ni. m.
67
under 4. Novbr. Ministeriet, at det ikke skjønnede rettere, end at den indgivne
Klage ikke havde været beføjet.
—	Et Andragende fra det filosofiske Fakultet om, at extraordinær Docent
i slavisk Sprog og Literatur K. Verner maatte blive optaget som Medlem af
Fakultetet, anbefalede Konsistorium i Skrivelse af 9. Marts 1883, med særligt
Hensyn til, at lian var den eneste Repræsentant ved Universitetet for dette Vi-
skabsfag. Ved kgl. Resol. af 20. s. M. bifaldtes det efter Ministeriets Fore-
stilling, at lian fra 1. Apr. s. A. at regne indtraadte som Medlem af Fakultetet.
Det mathematisk- natur videnskabelige Fakultet: I Aarb. f.
1880 —81 Side 1111 —13 er nærmere omtalt, hvilke Skridt der i sin Tid gjordes
for, at Docent Zeuthen kunde opnaa Ansættelse søm ordentlig Professor. Da disse
ikke havde fort til noget Resultat', indstillede det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet paa ny under 22. Juni 1882, at der ved Finansloven f. 1883 — 84
maatte søges opnaaet en Bevilling til et nyt mathematisk Professorat, og at dette
da maatte besættes med Doc. Zeuthen. Denne Indstilling anbefalede Konsistorium
indtrængende i Skrivelse af 8. Juli, idet det i øvrigt henviste til sine tidligere
Udtalelser under Sagen.
Ved Finansloven for 1883—84 gaves der Bemyndigelse til, at Doc. Zeuthen
ansattes som Professor i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet med en
Begyndelseslønning af 3200 Kr.
—	Efter Docent Warmings Afgang fra Universitetet overdrog Ministeriet
under 5. Avg. 1882 Assistent ved den botaniske Have Samsøe Lund at holde
Forelæsninger i farmacevtisk Botanik i Sept. og Oktbr. Maaneder mod et Hono-
rar af 300 Kr. af Universitetets Udgiftspost 7 a til videnskabelige Formaals
Fremme. Med Hensyn til Besættelsen af den ledige Docentplads i farmacevtisk
Botanik udtalte det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet sig under 3. Oktbr.,
efter Konsistoriums Opfordring, om de indkomne Ansøgninger fra Assistent Samsøe
Lund, midi. Docent i Plantefysiologi R. Pedersen og Dr. phil. O. G. Petersen,
samt om et Andragende fra stud. mag. Y. Poulsen om at maatte fortsætte sin Virk-
somhed som Assistent ved den planteanatomiske Undervisning.
Fakultetet ansaa det for nødvendigt, at de to Lærevirksomheder (den far-
macevtiske og den planteanatomiske), som hidtil havde været udførte af Prof.
Warming, holdtes ude fra hinanden, af Hensyn saa vel til det dermed forbundne
f betydelige Arbejde, som til de disponible Kræfter og til de særlige Forhold, i Følge
hvilke den planteanatomiske Undervisning, der egentlig hørte under det ordinære
i Professorat i Botanik, var udsondret som en midlertidig og personlig Foranstalt-
i niug, der kunde ændres, naar Professoratet gik over i andre Hænder, og man da
r vilde foretrække at opnaa den tilstaaede Lempelse i Embedsforretningernes Udførelse
r ved at at gi ve en anden Del af Undervisningen. Dog vilde det i Farmacevternes
I Interesse være rigtigt, at den Lærer, som kom til at foredrage farmacevtisk Botanik,
0	ogsaa ledede øvelserne i Mikroskopi og Planteanatomi for Farmacevter i det Om-
1	lang og med den Fordeling, som bedst maatte passe til disses Tarv. Ved en
8 saadan Deling af de af Prof. Warming hidtil udførte Forretninger vilde imidler-
i tid det største Arbejde ligesom forhen komme til at paahvile Docenten i farma-
3 cevtisk Botanik, der baade fik en talrig Tilhørerkreds og et betydeligt Examens-
6 arbejde, medens Undervisningen i Planteanatonii for studiosi magisterii i Natur-
68.1
Universitetet 1882—1883.
historie og de enkelte studerende i andre Retninger, der ønskede en saadan
Uddannelse, kom til at omfatte en mindre Kreds, og ved Personskifte i Profes-
soratet mulig, som oven for berort, vilde gaa over til Professor botanices selv.
Skjønt denne Undervisning krævede en speciel Uddannelse og Dygtighed, hvortil
Prof. Warming endnu ikke havde kunnet bringe mange studerende, saa syntes
der dog ikke at være særlig Grund til at ansætte en egentlig Docent i denne
Gren af Undervisniugen, idet den, efter Fakultetets Skjøn, maatte kunne ledes
tilfredsstillende af en i denne Ketning særlig dygtig Medhjælper eller Assistent.
Efter nærmere at have omtalt de enkelte Ansøgere anbefalede Fakultetet
særlig, at de botaniske Forelæsninger for farmacevtiske studerende overdroges
Assistent Samsoe Lund, hvorimod det endnu ikke saa sig i Stand til at gjøre
nogen Indstilling med Hensyn til Dr. Petersen og Stud. Poulsen. De paa Finans-
loven under Universitetets Udgiftspost 7 a. hertil bevilgede 2000 Kr. burde da
tillægges Assistent Samsoe Lund. Paa den ene Side kunde man nemlig under
de nu værende Tidsforhold ikke passende lønne den tiltrædende Docent med den
tidligere Begyndelsesgage af 1200Kr., og paa den anden Side burde det forøgede
Arbejde, der paalagdes Docenten paa Grund af den attraacde, mere udstrakte
planteanatomiske Undervisning, formentlig honoreres med et Tillæg af 4—G00 Kr.
Da de farmacevtiske studerende herefter ikke længer vilde udgjore en stor og
integrerende Del af Deltagerne i den specielle planteanatomiske Undervisning og
Ovelserue, vilde det sidst nævnte Tillæg af 1 — 600 Kr., hvis man maatte
have Betænkelighed ved at tage det af de oven nævnte 2000 Kr., efter Fa-
kultetets Skjon ogsaa kunne udredes af det til den planteanatomiske Undervis-
ning paa den botaniske llaves Konto budgetterede Beløb af i alt 1,500 Kr.,
nemlig 800 Kr. for Ordningen og Ledelsen af Øvelserne og 700 Kr. til Udgifter
i Anledning af denne Undervisning (300 Kr. udgivne efter Regninger og 400 Kr.
til Assistenten V. Poulsen).
Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af 9. Oktbr., og efter dets Ind-
stilling bifaldt Ministeriet derfor under 20. s. M , at det overdroges cand. mag.
Samsoe Lund fra d. 1. Novbr. s. A. at regne at holde botaniske Forelæsninger
for do farmacevtiske studerende samt i Forbindelse hermed at lede Ovelserne i
Mikroskopi og Planteanatomi for disse studerende mod et aarligt Honorar af
2000 Kr. af Universitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme.
Med Hensyn til Ordningen af den øvrige planteanatomiske Undervisning
anmodede Konsistorium Universitetets da værende Rektor, Prof. Johnstrup, og
Etatsr. Stecnstrup om nærmere at forhandle Sagen med Prof bot. Didrichsen.
Efter at disse Forhandlinger vare forte til Ende x), indstillede Konsistorium under
0. Novbr. til Ministeriet,
at den botanisk-anatomiske Uudervisuing som et Lod af Undervisningen i Botanik.
') Prof. Didrichsen udtalte mod Hensyn til Dr. phil. Petersen, at han ikke fandt
Anledning til at inhærere en midlertidig Ansættelse, og lian holdt ubetinget
paa, at Ansættelsen skete uden nogen Forudsætning om, at man tillige ved Under-
visningen og Øvelserne kunde gjøre Regning paa Bistand at' stud. mag. Poulsen.
Skulde Dr. Petersen ved Undervisningen eventuelt komme til at trænge til Hjælp,
vilde der sikkert nok blive Udvej. Det var ikke usandsynligt, at der i Haven
ellers kunde blive Brug for I Ir. Poulsens gode Kræfter.
Det akademiske Lærersamfund m. m.
69
hvilket Prof. bot. selv til andre Tider kunde ønske at overtage, mod da at
afgive et andet Led af de ham paahvilende Virksomheder, ligesom hidtil
midlertidig og nærmest for den nu værende Professors Virketid, overdroges
til en yngre Medhjælper, der særlig havde uddannet sig i planteanatomisk
Retning;
at denne Undervisning blev betroet til Dr. pliil. O. G. Petersen, der allerede
under Prof. bot. var Medhjælper ved den botaniske Have, og at der for
Undervisningen og Øvelserne tilstodes ham et Honorar af mindst 800 Kr.
aarlig, samt
at den Bistand ved Undervisningen og øvelserne, som Prof. Warming havde haft
af stud. mag. H. V. Poulsen, og hvem der derfor i Finansaaret 1882—83
havde været tilstaaet et Honorar af 400 Kr., ogsaa i Fremtiden ydedes af
denne mod et lignende aarligt Vederlag.
Ved Skrivelse af 29. Novbr. 1882 overdrog Ministeriet Ledelsen af den
planteanatomiskc Undervisning til Dr. pliil. 0. (t. Petersen mod et aarligt Honorar
af 800 Kr. af den botaniske Haves Konto. Ministeriet tilføjede derhos, at for saa
vidt Dr Petersen maatte finde det i Undervisningens Interesse, at der blev stillet
en Medhjælper til hans Disposition, maatte han herom fremkomme med nærmere
Forslag, navnlig med Hensyn til Valget af den Person, hvem han maatte ønske
denne Medhjælperstilling betroet.
Honoraret for at holde botaniske Forelæsninger for farmacevtiske studerende
var, som foran bemærket, hidtil blevet afholdt af Universitetets Konto til viden-
skabelige Formaals Fremme. Da imidlertid disse Forelæsninger ikke vedkom
Universitetsundervisningen, tilskrev Ministeriet under 31. Oktbr. 1882 Folke-
tingets Finansudvalg, at det forekom det billigt, at Universitetet fritoges for
denne Udgift, saa meget mere som der ikke, i ethvert Fald for Tiden, tiltænktes
tillagt den Mand, hvem det var blevet overdraget at holde de botaniske Fore-
læsninger for Farmacevter, nogen Stilling som Universitetslærer. Derimod fandt
Ministeriet, at denne Udgiftspost havde sin naturlige Plads paa den polytekniske
Læreanstalts Budget, i hvilken Anledning det bemærkede, at der ved
Kane. PI. af 28. Juli 1845 var tillagt Anstalten, særlig med Hensyn til den
Farmacevter ved samme meddelte Vejledning, Indtægten af Rekognitioner af Apo-
thekerprivilegier, hvilken Indtægt efter Gjennemsnitet af de sidste 10 Aar havde
udgjort c. 2500 Kr., og uden at der imidlertid af Anstalten hidtil havde været
bidraget til en særlig for Farmacevter afpasset Undervisning. Ministeriet anmo-
dede derfor Finansudvalget om til anden Behandling af Finanslovforslaget for
1883—84 at stille Ændringsforslag om, at der til den polytekniske Læreanstalts
Udgiftskonto l d. blev fojet »samt end videre ved Finansloven f. 1883—84 med
2000 Kr.« Forslaget forkastedes imidlertid.
— I Sommeren 1882 androg Etatsr. Steenstrup om i 2 Aar at maatte fri-
tages for at holde Forelæsninger for de medicinske studerende til disses Forbe--
redelses Examen, saaledes at han i den Tid kun holdt Forelæsninger over særlige
Æmner for videre komne, for at han derved kunde vinde Tid til at tilendebringe-
tvende Rækker af mangeaarige Studier, dels med Hensyn til Danmarks forhisto--
riske Dyre- og Planteverden, og dels over levende og uddøde Former af Blæk-*-
sprutteklassen. Ministeriet begjærede i denne Anledning af Konsistorium og dek
70
Universitetet 1882—1883.
matheinatisk-naturvidenskabelige Fakultet en Erklæring saa vel om Andragendet
som om, hvorledes de Forretninger, Etatsr. Steenstrup ønskedo sig fritaget for,
tænktes besørgede; men Prof. Keiuhardts Sygdom og Dod i Forbindelse med den
derved foranledigede Forandring i Forholdene ved det zoologiske Museum be-
virkede, at Fakultetets Erklæring først blev afgivet d. 2, Maj 1883, efter at
Etatsr. Steenstrup yderligere havde udtalt sig i en Skrivelse af 28. Apr. og
navnlig foreslaaet at overdrage Adjunkt Jungersen at vejlede de medicinske stu-
derende mod et aarligt Honorar af 1000 Kr. Da Fakultetet og Konsistorium
(3. Maj) havde anbefalet denue Ordning, blev det efter Ministeriets Forestilling
ved kgl. Kesol. af 8. Maj 1883 bifaldet, at Etatsr. Steenstrup for et Tidsrum af
2 Aar, regnet fra d 1. Apr. s A., maatte fritages for at holde Forelæsninger
(Vejledning, Kollokvier o. s. v.) for de medicinske studerende til disses Forbe-
redelses Examen, saaledes at han i denne Tid kun holdt de halvaarlige Examina
og et ugentlig Kepetitorium, samt at det maatte overdrages Adjunkt ved Metro-
politanskolen Hector Frederik Estrup Jungersen i dette Tidsrum at holde de for
de nævnte studerende beregnede Forelæsninger (Vejledninger, Kollokvier o. s. v.)
mod et aarligt Honorar af 1000 Kr. fra d. I. Apr. s. A. at regne af Univer-
sitetets Udgiftskonto 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme.
III. Forelæsninger, Wvelser og Examina.
I. Erhvervelse af akademisk Borgerret ni e d dertil horende
E x a m i n a.
Da der var forelagt Ministeriet til Afgjoreise Sporgsmaalet om, hvorvidt
Kapt Holbøll, der i sin Tid havde taget Afgangsexamen fra den kgl. militære
Højskole, kunde fungere som Dimissor til Afgangsexamen for studerende, uanset
at han ikke fyldestgjorde de i Bekj. 13. Maj 1850 om Ophævelse af Examen
artium § 13 stilledo Fordringer, begjærede Ministeriet herover en Erklæring af
Konsistorium. I denne Anledning udtalte Konsistorium i Skrivelse af 25. Maj
1883, at Kapt. Holbøll efter den citerede Bestemmelse, mod hvilken PI. 10. Avg.
1848 § 3 ikke kunde paaberaabes, maatte anses for uberettiget til at dimittere
til den nævnte Examen, og at det ansaa det for betænkeligt, af Hensyn til de
deraf flydende Konsekvenser, at dispensere fra Bestemmelsen, at Dimissionsret
skal være betinget af akademisk Daunelse. I Overensstemmelse hermed tilskrev
Ministeriet under 31. s. M. Kapt. Holbøll.
—	N. N., der i 1878 havde underkastet sig Kealafgangsexamen af højere
Grad og i 1881 Afgangsprøven fra Oflicerskolens næstyngste Klasse, uden dog
at fyldestgjøre Fordringerne i Fransk og Tegning, ansøgte om at maatte indstille
sig til Tillægscxanien efter Bekj. 22. Maj 187 1. I Henhold til en af Kommis-
sionen for Tillægsexamen afgivet Erklæring afslog Ministeriet Andragendet ved
Skrivelse af 31. Marts 1883.
—	Sekondlieutenaut O., der i Marts 1882 havde underkastet sig den Prøve, der
svarer til Afgangsprøven fra Oflicerskolens yngste Klasse, ansøgte om Tilladelse til at
indstille sig til Tillægsexamen i mathematisk-naturvideuskabelig Retning efter Bekj.
22. Maj 1874 samt om ved denne Examen at fritages for Prove i latinsk Stil, da han