70
Universitetet 1882—1883.
matheinatisk-naturvidenskabelige Fakultet en Erklæring saa vel om Andragendet
som om, hvorledes de Forretninger, Etatsr. Steenstrup ønskedo sig fritaget for,
tænktes besørgede; men Prof. Keiuhardts Sygdom og Dod i Forbindelse med den
derved foranledigede Forandring i Forholdene ved det zoologiske Museum be-
virkede, at Fakultetets Erklæring først blev afgivet d. 2, Maj 1883, efter at
Etatsr. Steenstrup yderligere havde udtalt sig i en Skrivelse af 28. Apr. og
navnlig foreslaaet at overdrage Adjunkt Jungersen at vejlede de medicinske stu-
derende mod et aarligt Honorar af 1000 Kr. Da Fakultetet og Konsistorium
(3. Maj) havde anbefalet denue Ordning, blev det efter Ministeriets Forestilling
ved kgl. Kesol. af 8. Maj 1883 bifaldet, at Etatsr. Steenstrup for et Tidsrum af
2 Aar, regnet fra d 1. Apr. s A., maatte fritages for at holde Forelæsninger
(Vejledning, Kollokvier o. s. v.) for de medicinske studerende til disses Forbe-
redelses Examen, saaledes at han i denne Tid kun holdt de halvaarlige Examina
og et ugentlig Kepetitorium, samt at det maatte overdrages Adjunkt ved Metro-
politanskolen Hector Frederik Estrup Jungersen i dette Tidsrum at holde de for
de nævnte studerende beregnede Forelæsninger (Vejledninger, Kollokvier o. s. v.)
mod et aarligt Honorar af 1000 Kr. fra d. I. Apr. s. A. at regne af Univer-
sitetets Udgiftskonto 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme.
III. Forelæsninger, Wvelser og Examina.
I. Erhvervelse af akademisk Borgerret ni e d dertil horende
E x a m i n a.
Da der var forelagt Ministeriet til Afgjoreise Sporgsmaalet om, hvorvidt
Kapt Holbøll, der i sin Tid havde taget Afgangsexamen fra den kgl. militære
Højskole, kunde fungere som Dimissor til Afgangsexamen for studerende, uanset
at han ikke fyldestgjorde de i Bekj. 13. Maj 1850 om Ophævelse af Examen
artium § 13 stilledo Fordringer, begjærede Ministeriet herover en Erklæring af
Konsistorium. I denne Anledning udtalte Konsistorium i Skrivelse af 25. Maj
1883, at Kapt. Holbøll efter den citerede Bestemmelse, mod hvilken PI. 10. Avg.
1848 § 3 ikke kunde paaberaabes, maatte anses for uberettiget til at dimittere
til den nævnte Examen, og at det ansaa det for betænkeligt, af Hensyn til de
deraf flydende Konsekvenser, at dispensere fra Bestemmelsen, at Dimissionsret
skal være betinget af akademisk Daunelse. I Overensstemmelse hermed tilskrev
Ministeriet under 31. s. M. Kapt. Holbøll.
—	N. N., der i 1878 havde underkastet sig Kealafgangsexamen af højere
Grad og i 1881 Afgangsprøven fra Oflicerskolens næstyngste Klasse, uden dog
at fyldestgjøre Fordringerne i Fransk og Tegning, ansøgte om at maatte indstille
sig til Tillægscxanien efter Bekj. 22. Maj 187 1. I Henhold til en af Kommis-
sionen for Tillægsexamen afgivet Erklæring afslog Ministeriet Andragendet ved
Skrivelse af 31. Marts 1883.
—	Sekondlieutenaut O., der i Marts 1882 havde underkastet sig den Prøve, der
svarer til Afgangsprøven fra Oflicerskolens yngste Klasse, ansøgte om Tilladelse til at
indstille sig til Tillægsexamen i mathematisk-naturvideuskabelig Retning efter Bekj.
22. Maj 1874 samt om ved denne Examen at fritages for Prove i latinsk Stil, da han
Forelæsninger, øvelser og Examina.
71
havde underkastet sig en særlig Prøve heri Med Ministeriets Skrivelse af 16.
Apr. 1883, hvormed denne Ansøgning sendtes til Kommissionens Erklæring,
fulgte en Udtalelse fra Krigsministeriet om, at den nævnte Afgangsprøve er
traadt i Stedet for den i Bekj. 22. Maj 1874 1 c. ommeldte Afgangsprøve fra
Officerskolens daværende næstyngste Klasse.
I en Erklæring af 4. Maj anbefalede Kommissionen Andragendet, for saa
vidt angik det første Punkt. Med Hensyn til det andet Punkt var den i nogen
Tvivl, da Bekj. 9. Avg. 1871 ikke anerkjender nogen isoleret Prøve i latinsk
Stil, men foreskriver, at den skriftlige og mundtlige Prøve skal lægges sammen.
Men efter hvad et af Kommissionens Medlemmer (Prof. Holm) havde oplyst, var
det ved en særlig ministeriel Bestemmelse tilladt Privatister at underkaste sig
Prøven i latinsk Stil alene og i saa Fald fastsat, at tg. var tilstrækkelig til at
bestaa for den, der ved den almindelige Forberedelses Examen havde opnaaet 21
Points i 2 fremmede Sprog, Geografi, Naturhistorie, Geometri og Arithmetik. Da
dette nu var Tilfældet med Andrageren, mente Kommissionen, at han ogsaa kunde
fritages for at skrive en ny latinsk Stil, men saaledes, at den Karakter, han en-
gang havde erholdt deri, regnedes med i den samlede Sum, der skulde opnaas
for at bestaa, eller, hvad der var det samme, at den lagdes sammen med Ka-
rakteren til den mundtlige Prøve.
Ved Skrivelse af 9. Maj 1883 bevilgede Ministeriet Andragendet, saaledes
at den Karakter, Ansøgeren engang havde opnaaet for latinsk Stil, regnedes med
i den samlede Sum, der skulde opnaas for at bestaa.
2. Den filosofiske Prøve.
Om den ved Ministeriets Skrivelse af 29. Novbr. 1882 og kgl. Resol. af
2. Febr. 1883 fastsatte Doublering af de filosofiske Forelæsninger, se foranS. 48.
Ved Ministeriets Skrivelser af. 27. Jan. og 2. Febr. 1883 bifaldtes det,
efter Fakultetets Indstilling, at Doc. Hofl'ding henholdsvis fungerede ved den
filosofiske Prøve d. 30. Jan. s. A. i Stedet for Prof. E. Nielsen, der paa Grund
af Sygdom ej var i Stand hertil, og deltog i Bedommelsen af en indkommet
Prisafhandling.
—	Ved Skrivelse af 1G. Novbr. 1882 tillodes det, efter Fakultetets Anbe-
faling, en studerende, der havde taget Afgangsexamen i Sommeren 1882 og var
indkaldt til Krigstjeneste i Foraaret 1883, at indstille sig til en extraordinær
filosofisk Prove inden d. 1. Marts s. A.
Et lignende Andragende fra en Student fra 1879 bevilgedes af Ministeriet
under 21 Apr. 1883, efter at Fakultetet havde udtalt, at det ikke vilde modsætte
sig, at det blev bevilget.
Endelig har Ministeriet ved Skrivelser af 26. Apr. og 26. Maj 1883, efter
Fakultetets Anbefaling, tilladt tvende studerende, der vare indkaldte til Krigs-
tjeneste d. 4. Juni s. A., at indstille sig til en extraordinær filosofisk Prøve forinden.
—	Et Andragende fra 7 studerende, dimitterede i Sommeren 18b2, om Til-
ladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Januar 1883, fordi Prof. R.
Nielsen ikke holdt filosofiske Forelæsninger i Foraars Halvaaret 1883, blev, efter
at Fakultetet meget bestemt havde udtalt sig imod det, ved Ministeriets Skrivelse
af 10. Jan. 1883 afslaaet.
72
Universitetet 1882—1883.
Ved Skrivelse af 1G. Febr. 1883 har Ministeriet tilladt tvende studerende,
der i Januar 1S83 havde underkastet sig Afgangsexamen, at indstille sig til
den filosofiske Prøve i Sommeren s. A
3 Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Et Andragende fra en theologisk studerende om Fritagelse for Proverne i
Hebraisk og patristisk Latin blev, da saa vel Fakultetet som Konsistorium havde
fraraadet, at det bevilgedes, eftersom det ikke var motiveret, ved Ministeriets
Skrivelse af 4. Apr. 1883 afslaaet.
—	I Skrivelse af 19. Apr. 1883 meddelte Fakultetet Konsistorium, at det
havde anset det for hensigtsmæssigt at foretage den Forandring med den patri-
stiske Prøve, at fremtidig den skriftlige Opgave og den ene af de mundtlige
tages af et begrænset Pensum, dels for at de studerende skulle faa mere Lyst
til at forberede sig til Prøven, naar de ved at læse dette Pensum kunne sikre
sig at bestaa, dels for derved at imødekomme et almindeligt Ønske hos de stu-
derende. Det Pensum, som Fakultetetet havde bestemt sig til at vælge, var de
i Hagens og Listovs »Fragmenta seleeta ex soriptis patrum ecclesiæ latinæn inde-
holdte Stykker af Cyprianus, Ambrosius, Augustinus, Leo den store og Gregor
den store. Fakultetet androg derfor om, at der til Brug ved den skriftlige
Kxamen maatte anskaffes 40 Exemplarer af denne Bog, hvilke vilde kunne er-
holdes for et Beløb af 100 Kr.
Efter at Konsistorium havde anbefalet Andragendet og indstillet, at den
nævnte Udgift afholdtes af Examensindtægterne f. 1883- 84, bevilgedes Indstillingen
ved Ministeriets Skrivelse af 4. Maj 1883.
Fakultetet har under 18. Apr. 1883 tilladt en studerende at indstille sig
til Prove i patristisk Latin samtidig med, at han indstillede sig til theologisk
Kmbedsexamen, og under 30. Maj s. A. meddelt en studerende Tilladelse til at
indstille sig til Prøve i patristisk Latin, uagtet han ikke havde hort Forelæs-
ninger.
Ved Skrivelser af 13. og 14. Sept, 29. Decbr. 1882, 10 Jan., 15.
Marts, 28. Marts, 15. Maj, 19. Maj og 13. Juni 1883 har Ministeriet meddelt
Tilladelse til at atlægge de befalede praktiske Prøver, skjont de paagjældende
enten slet ikke eller kun til Dels havde deltaget i Pastoralseminariets Øvelser.
—	Fakultetet har under 10. Febr. 1883 meddelt Assistent Elvins Tilladelse
til paa Pedelkontoret at gjennemgaa theologiske Examenspetita til Brug ved per-
sonalhistoriske Studier.
4. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsviden-
s kabelige Fakultet.
Under 31. Jan. 1883 indberettede Fakultetet til Ministeriet, at Examina
paa Grund af det usædvanlig store Antal af Kandidater sandsynligvis forst vilde
kunne sluttes d. 5. Marts, og at de juridiske Professorers Forelæsninger derfor
først vilde kunne begynde i den anden Uge af Marts.
Med Ministeriets Tilladelse i Skrivelse af 26 Apr. 1883 begyndte de mundt-
lige Examina under Fakultetet i Sommeren s. A., paa Grund af det store Antal
af Kandidater, der havde indmeldt sig, i Maj Maaned.
Forelæsninger, øvelser og Examina.
73
Cand. polit. N. N, anholdt i Septbr. 1882 om Dispensation fra Bestem-
melsen i Adg. l. Juli 1872 i. f., hvorefter ingen kan indstille sig til fuldstændig
juridisk Embedsexamen forend 2 Aar, efter at han har bestaaet den ved Anord-
ningen indrettede Tillægsexamen. I denne Anledning udtalte Fakultetet under
(j. Oktbr., at det i Betragtning af, at han havde taget den statsvidenskabelige
Examen og saaledes ikke blot allerede havde tilegnet sig en ikke ubetydelig Del
af de Kundskaber, der fordres til fuldstændig juridisk Examen, men ogsaa en
Almendannelse og Indsigt i Samfundsforholdene, som gav Formodning for, at han
vilde kunne tilendebringe det juridiske Studium i kortere Tid end de studerende,
der umiddelbart efter Afgangsexamen gaa til Studiet, og hvilke man vistnok
alene havde haft for Øje ved Fastsættelsen af oven nævnte Frist, mente at kunne
anbefale, at den ansøgte Dispensation søgtes udvirket for Andrageren. Ved
Skrivelse af 19. Oktbr. 1882 meddelte Ministeriet Tilladelsen.
I Henhold til Fakultetets Anbefaling tillod Ministeriet derhos under 29.
Novbr. 1882 denne Andrager at overfore til fuldstændig juridisk Embedsexamen
den ham ved statsvidenskabelig Examen tildelte Karakter i Statsret.
— Et Andragende fra stud. jur. N. N , der indstillede sig til den fuld-
stændige juridiske Examens skriftlige Del i Decbr. 1882, men paa Grund af et
Ildebefindende forlod samme paa dennes tredje Dag, om Tilladelse til paa ny at
indstille sig til Examen efter V2 Aars Forløb blev af Fakultetet afslaaet, da Syg-
domstilfældet ikke ansaas behørig konstateret.
Ligeledes afslog Fakultetet ved Skrivelse af 8. Febr. 1883 et Andragende
fra cand. jur. N. N., der ved Examen i Januar s. A. erholdt Haud illaudabilis,
om atter at indstille sig til Examen efter V2 Aars Forlob. Som Grund var an-
fort, at den paagjældende agtede at studere Statsvidenskab.
Det juridiske Fakultet har ved Skrivelse af 25. Jan. 1883 til Universitets-
pedel Sahlertz fastsat, at Nummerbytning ved de under Fakultetet horende
Examina vil have den Virkning, at den, der tilbytter sig et Nummer, fuldstændig
indtræder paa dettes Plads, saa at det tilbyttede Nummer ogsaa bliver algjorende
for Examinationsordenen paa den paagjældende Dag.
5. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Som i Aarb. f. 1881—82 S. 159 meddelt, havde Ministeriet paalagt det
lægevidenskabelige Fakultet at gjøre fornødent Forslag til den nærmere Ordning
af den ofthalmologiske Undervisning, efter Forhandling med den nys ansatte mid-
lertidige Docent i Ofthalmologi Dette Forslag indsendte Fakultetet under 29.
Novbr. 1882.
Medens Fakultetet i og for sig ansaa det for ønskeligt, at de Discipliner,
som bleve docerede ved Universitetet, ogsaa afsluttedes med en Examen, havde
dog det lægevidenskabelige Studiums store Omfang og Hensynet til de studerendes
Tarv hidtil ikke tilladt en fuldstændig Gjennemforelse af dette Princip, idet saa-
ledes Hygiejnen samt Hudsygdomme og Syfilis vel bleve docerede under Fakul-
tetet, men ikke vare optagne som særlige Examensfag. Lignende Betænkeligheder
gjorde sig for Tiden ogsaa gjældende lige over for Ofthalmologien, og Fakulte-
tet indskrænkede sig derfor foreløbig til at foreslaa, at Ofthalmologien
Culversitots Aarlxig.
10
74
Universitetet 1882—1883.
kom til at indtage en lignende Stilling som Faget »Hudsygdomme og Syfilis« '),
altsaa at det, for saa vidt gjørligt uden Examen at sikre sig mod, at de stude-
rende lode dette vigtige Fag ligge, paalagdes enhver, som vilde underkaste sig
den lægevidenskabelige Embedseiamen, at fremlægge Attest for, at han i et Se-
mester havde gjennemgaaet et Kursus i Ofthalmologi, hvilken Bestemmelse pas-
sende kunde træde i Kraft med Vinterexamen 1883—84. Fakultetet forbeholdt
sig senere at fremkomme med Forslag om Optagelse af de nævnte Fag, Hud-
sygdomme og Syfilis samt Ofthalmologi, under Examensfagene paa en eller anden
Maade, naar yderligere indvundne Erfaringer og fortsatte Overvejelser havde
bragt dette Spørgsmaal til fornoden Klarhed
Dette Forslag anbefalede Konsistorium i Skrivelse af 8. Deobr, hvorefter
det, efter Ministeriets derom nedlagte Forestilling, ved kgl. Resol. af 19 s. M
bifaldtes, at. de lægevidenskabelige studerende ved Kjøbenhavns Universitet, førend
der tilstedes dem Adgang til at underkaste sig den lægevidenskabelige Embeds-
examens anden Del. skulle ved Attest fra vedkommende Docent godtgjore, at de
i et Halvaar have gjennemgaaet et Kursus i Ofthalmologi, saaledes at denne
Hestemmelse træder i Kraft ved Afholdelsen af anden Del af bemeldte Embeds-
eiamen i Vinteren 1883—84.
Herom udgik fornoden Bekjendtgjorelse under 20. Deebr. 1882.
I Skrivelse af 3. Oktbr. 1882 androg det lægevidenskabelige Fakultet
om, at der for Fremtiden maatte tilstaas en Timo til Exaniination i pathologisk
Anatomi ved Kmbedsexamen i Stedet for, som hidtil (Bekj. 5. Marts 1884 Post 2),
;7< Time for hver Kandidat. Den pathologiske Anatomi forholdt sig, udtalte
det, lige over for Kxamensproven paa lignende Maade som f. Ex. Klinikerne,
hvilke der var indrømmet en hel Time til Prøven, idet der nemlig gaves Kandi-
daterne pathologiske Objekter til Undersøgelse og dernæst examineredes mundtlig
dels over det undersøgte, dels over almindelig-pathologiske Æmner. Det kunde
ikke umlgaas, at en saadan Undersøgelse, der undertiden bestod i (partiel) Fore-
tagelse af en Sektion, naar den virkelig skulde vise, at Kandidaten kunde linde
sig til rette i pathologisk-anatomiske Objekter, maatte kræve temmelig lang Tid,
og Erfaringen havde ogsaa vist, at der, naar Undersøgelsen angik ikke altfor
simple og dagligdags fijenstande, næsten altid levnedes for sparsom Tid til den
mundtlige Exaniination, selv om man havde med tlinke og hurtige Kandidater at
gjore. Det var da ingenlunde for at, give den pathologisk-anatomiske Prøve en
større Betydning, end der oprindelig var tiltænkt den, at Fakultetet fremkom med
dette Andragende, men kun for at faa den stillet under lige Vilkaar med de
Prøver, med hvilke den i Virkeligheden var analog.
Efter at Konsistorium under 3. Novbr. havde anbefalet denne Indstilling,
bifaldtes det, efter Ministeriets Forestilling, ved kgl ftesol. af 14. s. M, at Be-
stemmelsen i Bekj. 5. Marts 1844 Post 2 forandres derhen, at Examinationstiden
for pathologisk Anatomi forlænges til en Time for hver Kandidat.
— Ministeriet har under 19. Oktbr. 1882, efter indhentet Erklæring fra
Fakultetet, tilladt cand. pharm. 0. Seel fra Norge, der, efter hvad der var oplyst
af en Udskrift af Christiania Kathedralskoles Examensprotokol, i det hele havde
') Jfr. Bekj. 31. Maj 1873 (Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 65).
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
75
fyldestgjort de Fordringer, som lier stilles i Retning af forberedende Examina, at
tage Lægeexamen ved Kjøbenhavns Universitet.
Yed Skrivelse af 17. Maj 1883 har Ministeriet efter Fakultetets Indstilling
tilladt en studerende, der i Juni 1882 bestod 1. Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen, men hvis Studier bleve afbrudte ved en øjensygdom, hvoraf han
havde været lidende i største Delen af det sidste Aar, uanset Bestemmelsen i
Bekj. 12. Juli 1870 B Nr. 2 at indstille sig til 2den Del i Sommeren 1884.
En cand. med., der i Januar 1883 havde absolveret lægevidenskabelig Em-
bedsexamen efter to Gange at have indstillet sig til Examens 1. Del, og som
derpaa i Foraaret 1883, efter fornyet Indmeldelse til Examen, havde underkastet
sig Prøven i Dissektion, androg om atter at maatte indstille sig til 1. Del i Ja-
nuar 1884. Da Ansøgeren saaledes havde indstillet sig tre Gange til Examens
1. Del, forelagde Fakultetet, der tvivlede om Lovligheden af, at en Kandidat ind-
stiller sig mere end 3 Gange til Embedsexamen, Spørgsmaalet for Ministeriet,
idet det bemærkede, at han eventuelt for at faa ny Hovedkarakter ogsaa maatte
underkaste sig 2. Del igjen. I Skrivelse af 26. Juni 1883 udtalte Ministeriet,
at der intet var til Hinder for, at en Kandidat oftere end 3 Gange kan indstille
sig til Embedsexamen.
—	Paa Kontoen »Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet«
fremkom der i Finansaaret 1882—83 et Underskud af 179 Kr. 45 0., der væ-
sentlig faldt paa de tre Poster Kul, Brænde og Gas, saaledes at den hertil med-
gaaede samlede Udgift, 774 Kr., over for det tilsvarende Middeltal for de 5 fore-
gaaende Finansaar viste en Forøgelse af 162 Kr. 21 ø. Aarsagen til det for-
øgede Forbrug af Brændsel og Gas laa i en Forandring af nogle Lokaler i Ana-
tomibygningen, der blev foretaget i Sommeren 1882, og ved hvilken der indvandtes
forøget Arbejdsrum, som siden den Tid uafbrudt havde været i Brug, jfr. Aarb.
f. 1881—82 S. 322—23. Efter en af Fakultetet anbefalet Indstilling fra Kon-
toens Eforus, Lektor Chievitz, bifaldt Ministeriet under 17. Maj 1883, at Kon-
toeus uanvendte Underafdeling paa 100 Kr. til extraordinære Udgifter forlods an-
vendtes til Dækning af Underskuddet samt at Kontoen blev overskredet med det
manglende Beløb, 79 Kr. 45 ø., mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.
—	Fakultetet har under 14. Oktbr. 1882 udfærdiget følgende Instrux for
den normal-anatomiske Prosektor:
1.	Den normal-anatomiske Prosektor har at assistere Docenten i normal Anatomi
ved de studerendes Undervisning, ved det normal-anatomiske Museums Ved-
ligeholdelse og Forogelse samt i det hele taget ved de videnskabelige Ar-
bejder, der foretages i den normal-anatomiske Anstalt, og ved dennes dag-
lige Drift.
2.	Han maa, saa længe de offentlige Dissektionsøvelser vare, være til Disposi-
tion daglig Kl. 9—4.
3.	Han deltager med Docenten i de studerendes Vejledning ved de offentlige
Dissektionsøvelser og ved de mikroskopisk-auatomiske Kursus.
4.	Han forfærdiger Præparater til Demonstration ved Forelæsningerne.
5.	Prosektoren fører Bog over alle Lig, som indkomme til Anstalten samt
over deres Anvendelse.
6.	Han fordeler Materialet til Deltagerne i de offentlige Dissektionsøvelser
samt afkræver de studerende Betaling derfor.
Universitetet 1882—1883.
7.	Foruden de ved Museets Vedligeholdelse og Forøgels© forefaldende Arbejder
paahviler det ham særlig at holde den histologiske Materialsamling forsynet
med det Materiale, som, efter Samraad med Docenten, lindes nødvendigt til
Iirug ved de mikroskopisk-anatomiske Kursus.
8.	Prosekloren ansættes for et Aar ad Gangen. Ansættelsen kan forlænges
indtil fem Aar.
'.). Prosoktorens (Jage er 880 Kr, aarlig samt — med forventet ministeriel
Billigelse — et personligt Tillæg af 224 Kr. aarlig. Inspektionen paa
Museet i de Tider, da det er aabent for Publikum, hvilken lønnes med 80
Kr. aarlig, vil blive overdraget til Prosektoren, saafremt han ønsker det.
Præparater, der forfærdiges til Museet, betales særskilt.
6. Andre E xamina.
a. Alm. Forberedelses Examen.
1 Anledning af et Andragende fra nogle Personer, der ikke havde bestaaet
den i Henhold til Adg. 30. Avg. 1881 for sidste Gang ved Universitetet i Januar 1883
holdte Forberedelses Examen af lavere Grad, om Tilladelse til paa ny at indstille
sig til en saadan Prøve, har Ministeriet ved Skrivelse af 17. Febr. 1S83 til Kom-
missionen for den nævnte Examen fastsat, at der i Juni Maaned s. A. maatte
holdes en extraordinær Forberedelses Examen af lavere Grad, til hvilken dog kun
saadanne havde Adgang, som havde indstillet sig til denne Examen i Januar s. A.,
men ikke bestaaet samme.
b. Juridisk Examen for ustuderede.
Et Andragende fra N. N. om, at hans Son maatte indstille sig til juridisk
Lvxamen for ustuderede paa Grundlag af den af ham i Juli 1881 bestaaede For-
beredelses Examen af la\ere Grad, anbefalede Fakultetet i Skrivelse af 24. Oktbr.
1882, dels fordi den videre Uddannelse, som Sønnen skulde opnaa ved Skolen i
Herning, og som var begyndt, førend Bekj. 13. Decbr. 1880 udkom, var bekostet
i den Hensigt, at Sønnen herved skulde opnaa Adgang til at indstille sig til
juridisk Examen for ustuderede, dels af Hensyn til de fremlagte Anbefalinger.
Ministeriet bevilgede Andragendet ved Skrivelse af 3. Novbr. s. A. Tvende lig-
nende Andragender bevilgedes ved Ministeriets Skrivelse af 29. s. M.
Derhos har Ministeriet ved Skrivelser af 10. Jan., 7., 17. og 30. Marts
samt 2. og 27. April 1883 bevilget forskjellige Andragender fra Examinander,
der i Vinteren 1882—83 havde indstillet sig til juridisk Examen for ustuderede,
men enten ikke ført den til Ende — en kom for silde til en skriftlig Prove og
blev afvist, en anden maatte afbryde Examen paa Grund af Sygdont, andre bleve
rejicerede — eller ikke opnaaet et tilfredsstillende Resultat, om paa ny at
maatte indstille sig til bemeldte Examen paa Grundlag af Forberedelses Examen af
lavere Grad.
I Anledning af et Andragende fra en Del Bestyrere af private Realskoler
om Forandring i den ved Bekj. 13. Decbr. 1880 og 10. Febr. 1881 indførte
Ordning med Hensyn til Adgangen til at indstille sig til juridisk Examen for
ustuderede, saaledes at denne vedblev at staa aaben for alle, der havde bestaaet
eller herefter maatte bestaa Forberedelses Examen af lavere Grad, udtalte Fa-
kultetet i Skrivelse af 26. Febr. 1883, at da sidst nævnte Examen i F'olge Adg.
30. Avg. 1881 var blevet afløst af almindelig Forberedelses Examen, fandt det
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
77
ikke, at der var noget til Hinder for at imødekomme Andragendet.	Under 7de
Marts s. A. tilskrev Ministeriet imidlertid Fakultetet, at det havde	overvejende
Betænkelighed ved at udvirke en saadan Forandring i den ved de	nævnte Be-
kjendtgjørelser indførte Ordning.
c.	Examen for landlæger.
N. N., som havde bestaaet den tekniske Del af Tandlægeexamen i Decbr.
1880, men tre Gange var blevet rejiceret til dens theoretiske Prøve, androg om
Tilladelse til fjerde Gang at indstille sig til den theoretiske Del i Decbr. 1882.
I Henhold til det lægevidenskabelige Fakultets Udtalelse afslog Ministeriet under
16. Novbr. s. A. Andragendet som stridende mod Bekj. 1. Marts 1873 Nr. 6.
Ved Skrivelse af 24. Novbr. 1882 har Ministeriet efter Fakultetets Anbe-
faling tilladt N. N., som var udgaaet af Vejle Amts Realskoles øverste Klasses
yngste Afdeling, derefter havde underkastet sig den for Optagelse i Sekondlieute-
nantskolen befalede Prøve i Realskolefag og efter endt Prøve var blevet udnævnt
til Sekondlieutenant, Tilladelse til at indstille sig til Tandlægeexamen uden i For-
vejen at underkaste sig Forberedelses Examen.
Et Andragende fra Dentist N. N. om Tilladelse til at indstille sig til Tand-
lægeexamen uden forinden at have bestaaet Forberedelses Examen blev efter Fa-
kultetets Erklæring afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 10. Jan. 1883.
d.	Prøve for Bandagister.
Universitetets Instrumentmager, Prof. Nyrop, henvendte sig i April 1882 i
Forening med 8 andre kirurgiske Instrumentmagere og Bandagister her i Staden
og i Randers til Undervisningsministeriet med Andragende om, at der maatte
blive foretaget Skridt til at forhindre Omløben med lægevidenskabelige Apparater
og Bandager til Salg, samt at det maatte blive gjort til Pligt for enhver, der
fremtidig maatte ville etablere sig som kirurgisk Instrumentmager eller Banda-
gist, forinden for det lægevidenskabelige Fakultet at aflægge en Fagprøve. Dette
Andragende tilstillede Undervisningsministeriet Indenrigsministeriet som formentlig
henhorende under sammes Ressort, idet det tilføjede, at for saa vidt dette maatte
finde Anledning til at fremme Sagen, vilde Undervisningsministeriet give det læge-
videnskabelige Fakultet Lejlighed til at udtale sig med Hensyn til den fore-
slaaede Indførelse af en særlig Fagprøve for kirurgiske Instrumentmagere og
Bandagister.
Andragendet sendtes af Indenrigsministeriet til Justitsministeriet, der af de
fremførte Klager fandt sig foranlediget til at indskærpe Politiøvrighederne at føre
et vaagent Tilsyn med, at den paapegede ulovlige Omløben med de nævnte Appa-
rater og deslige hindredes og eventuelt paataltes. Det indledede derefter For-
handlinger med det kgl. Sundhedskollegium med Hensyn til den øvrige Del af
Andragendet, og da bemeldte Kollegium udtalte Ønsket om, at det lægeviden-
skabelige Fakultet maatte faa Lejlighed til at ytre sig herom, henstillede Ju-
stitsministeriet til Undervisningsministeriet at indhente Fakultetets Erklæring omSagen.
I Skrivelse af 15. Novbr. udtalte Fakultetet, at det var utvivlsomt, at visse
anatomiske og kirurgiske Kundskaber vare nødvendige for Instrumentmageren og
Bandagisten, saaledes at den, der var i Besiddelse af fyldigst Kundskab og For-
staaelse i den angivne Retning, ved lige teknisk Færdighed vilde staa højest
blandt sine Kolleger i Forfærdigelsen af Instrumenter og Bandager, og at haus
78
Universitetet 1882—1883.
Medhjælp som Følge heraf vilde blive foretrukket af Lægen, hvem Behandlingen
af de paagjældende Sygdomme tilfaldt. Heri maatte formentlig ligge tilstrækkelig
Opfordring for Instrumentmagere og Bandagister til at erhverve sig de omhand-
lede Kundskaber, og Fakultetet kunde derfor ikke indse Nødvendigheden af en
under samme henlagt Fagprøve. Derhos vilde der formentlig være stor Fare
for, at en saadan Prøve af Publikum vilde blive opfattet som en Examen, der
gav Berettigelse ogsaa til Behandlingen af de paagjældende Sygdomstilfælde, og
at derved vilde opstaa en Fristelse for Instrumentmagere og Bandagister til yder-
ligere at drive et Kvaksalveri, som allerede nu gik i Svang.
Undervisningsministeriet tilstillede under 18. Novbr. 1882 Justitsministeriet
denne Krklæring uden dertil at knytte nogen Bemærkning. Herved er Sagen
blevet staaende for Universitetets Vedkommende.
IV. Priskonkurrencer.
Blandt de Mænd, der havde besvaret Universitetets Prisopgaver for 1881 —
82, befandt sig en ved St. Andreas Kollegiet i Ordrup ansat Udlænding, Lærer
Aloisius Peters, hvem Prisen af det lilosoiiske Fakultet var blevet tilkjendt. Da
Konsistorium var i Tvivl, om det efter de for Universitetet gjældende Regler var
tilladeligt at tildele eu Udlænding, der ikke er Student ved Universitetet, dettes
Guldmedaille og den dermed forbundne Pengebelønning af 200 Kr., indhentede
det en Erklæring herom fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I Hen-
hold til denne, der gik ud paa, at man efter de gjældende Bestemmelser for-
mentlig ikke kunde nægte den paagjældende Adgang til at erhverve Universite-
tets Prismedaille, og for at fjærue enhver Tvivl, indstillede Konsistorium til Mini-
steriet, at det bemyndigedes til at tildele ham Medailleu og Pengebelønningen,
hvilken Bemyndigelse gaves ved Ministeriets Skrivelse af 30. Marts 1883.
V. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 1. Decbr. 1882 og 6. Juli 1883 er det, efter Indstilling
fra Fakultetet og Konsistorium, blevet tilladt henholdsvis Reservelæge F. Griin-
feld og cand. med & chir. Fr. Lange at disputere for den medicinske Doktor-
grad, uagtet de til Embedsexamen kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud.
ill. lralgr.
Ved kgl. Resol. af 23. Febr. 1883 bemyndigedes det theologisko Fakultet
til at meddele Biskop over Ribe Stift C. F. Balslev den theologiske Doktorgrad
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats i Anledning af hans 50 Aars Jubi-
læum som Embedsmand d. 27. Marts s. A.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Efter at Konsistorium under 21. April 1883 havde underrettet Prof. Jul.
Thomsen om, at det tilfaldt ham at holde Talen og skrive Programmet til Re-
formationsfesten i samme Aar, modtog det under 23. s. M. et Andragende fra
det theologiske Fakultet om, at det, da det den 11. Novbr. s. A. var 400-Aars-
dagen for Morten Luthers Fodsel, da det var ønskeligt, at der ved denne Re-
forniationsfest holdtes en Mindetale over Luther og da dette maatte antages at
ligge nærmest for en Theolog, maatte blive overdraget til et af Fakultetets Med-
lemmer at holde Talen og tillige skrive Programmet. Efter Forhandling med
Prof. Thomsen samtykkede denne i, at hans Hverv overførtes til Reformations-
festen 1884, hvorefter Konsistorium under 30. Apr. bevilgede Fakultetets Andragende.