78
Universitetet 1882—1883.
Medhjælp som Følge heraf vilde blive foretrukket af Lægen, hvem Behandlingen
af de paagjældende Sygdomme tilfaldt. Heri maatte formentlig ligge tilstrækkelig
Opfordring for Instrumentmagere og Bandagister til at erhverve sig de omhand-
lede Kundskaber, og Fakultetet kunde derfor ikke indse Nødvendigheden af en
under samme henlagt Fagprøve. Derhos vilde der formentlig være stor Fare
for, at en saadan Prøve af Publikum vilde blive opfattet som en Examen, der
gav Berettigelse ogsaa til Behandlingen af de paagjældende Sygdomstilfælde, og
at derved vilde opstaa en Fristelse for Instrumentmagere og Bandagister til yder-
ligere at drive et Kvaksalveri, som allerede nu gik i Svang.
Undervisningsministeriet tilstillede under 18. Novbr. 1882 Justitsministeriet
denne Krklæring uden dertil at knytte nogen Bemærkning. Herved er Sagen
blevet staaende for Universitetets Vedkommende.
IV. Priskonkurrencer.
Blandt de Mænd, der havde besvaret Universitetets Prisopgaver for 1881 —
82, befandt sig en ved St. Andreas Kollegiet i Ordrup ansat Udlænding, Lærer
Aloisius Peters, hvem Prisen af det lilosoiiske Fakultet var blevet tilkjendt. Da
Konsistorium var i Tvivl, om det efter de for Universitetet gjældende Regler var
tilladeligt at tildele eu Udlænding, der ikke er Student ved Universitetet, dettes
Guldmedaille og den dermed forbundne Pengebelønning af 200 Kr., indhentede
det en Erklæring herom fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I Hen-
hold til denne, der gik ud paa, at man efter de gjældende Bestemmelser for-
mentlig ikke kunde nægte den paagjældende Adgang til at erhverve Universite-
tets Prismedaille, og for at fjærue enhver Tvivl, indstillede Konsistorium til Mini-
steriet, at det bemyndigedes til at tildele ham Medailleu og Pengebelønningen,
hvilken Bemyndigelse gaves ved Ministeriets Skrivelse af 30. Marts 1883.
V. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 1. Decbr. 1882 og 6. Juli 1883 er det, efter Indstilling
fra Fakultetet og Konsistorium, blevet tilladt henholdsvis Reservelæge F. Griin-
feld og cand. med & chir. Fr. Lange at disputere for den medicinske Doktor-
grad, uagtet de til Embedsexamen kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud.
ill. lralgr.
Ved kgl. Resol. af 23. Febr. 1883 bemyndigedes det theologisko Fakultet
til at meddele Biskop over Ribe Stift C. F. Balslev den theologiske Doktorgrad
ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats i Anledning af hans 50 Aars Jubi-
læum som Embedsmand d. 27. Marts s. A.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Efter at Konsistorium under 21. April 1883 havde underrettet Prof. Jul.
Thomsen om, at det tilfaldt ham at holde Talen og skrive Programmet til Re-
formationsfesten i samme Aar, modtog det under 23. s. M. et Andragende fra
det theologiske Fakultet om, at det, da det den 11. Novbr. s. A. var 400-Aars-
dagen for Morten Luthers Fodsel, da det var ønskeligt, at der ved denne Re-
forniationsfest holdtes en Mindetale over Luther og da dette maatte antages at
ligge nærmest for en Theolog, maatte blive overdraget til et af Fakultetets Med-
lemmer at holde Talen og tillige skrive Programmet. Efter Forhandling med
Prof. Thomsen samtykkede denne i, at hans Hverv overførtes til Reformations-
festen 1884, hvorefter Konsistorium under 30. Apr. bevilgede Fakultetets Andragende.