Videnskabelige Samli nger.
79
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
I Skrivelse til Konsistorium af 9. Maj 1882 gjorde Universitetsbibliothekaren
opmærksom paa, at den Arbejdskraft, Bibliotheket raadede over, var alttor lille,
hvorfor der ogsaa paa Lønningsforslaget var optaget Forslag om Oprettelsen af
en fjerde Assistentplads. Da Savnet af tilstrækkelig Arbejdskraft imidlertid
stadig blev mere og mere foleligt, anmodede han Konsistorium om at virke hen
til, at der saa snart som muligt gjordes noget for at raade Bod paa denne
Mangel, uafhængig af, hvorledes det gik med Lonningssagen.
Ved Bibliothekets Overflyttelse til dets nuværende Lokale i 1861 oprettedes
to nye Pladser, hvad der var en naturlig Følge dels af Literaturens stadig til-
tagende Forogelse, dels af den langt storre Benyttelse af Bogsamlingen, man i
den nye Bygning mente at kunne gjøre Regning paa. At man i sidste Henseende
ikke tog Fejl, fremgik allerede af den Kjendsgjerning, at medens man i det gamle
Lokale kunde nøjes med en oven i Kjøbet meget lille Læsestue, viste det sig
snart, at de to, hver for sig meget større Læseværelser i den nye Bygning ikke
sjælden vare utilstrækkelige til at afgive Plads til de mange besøgende. Udlaanet
havde i de senere Aar i Gjennemsnit beløbet sig til mellem 15 og 10,000 Bind
om Aaret, medens der havde været benyttet mellem 13 og 14,000 Bind
i Læseværelserne. Til Belysning af disse Tal bemærkede han, at ved det store
kgl. Bibliothek, hvor Personalet næsten var dobbelt saa stort som ved Universitets-
bibliotheket, idet det bestod af en Bibliothekar, 2 Underbibliotekarer, en Inspek-
tor ved Udlaanet, 5 Assistenter og 2 Bude1), havde der i Aarene 1876—81 i
Gjennemsnit været fremtaget 30,000 Bind om Aaret til Publikums Brug, o: kun
et ubetydeligt større Antal end ved Universitetsbibliotheket, om end i øvrigt, For-
holdet mellem de udlaante og de paa Læsesalen benyttede Bøger stillede sig
meget forskjelligt paa de to Steder.
Saa store Krav som denne forholdsvis overordentlig stærke Benyttelse af
Universitetsbibliotheket stillede til Personalets Kræfter, var dog det herhen hø-
rende Arbejde altid fuldt ud blevet udført, om end undertiden kun med den
største Anstrængelse. Men paa den anden Side havde dette kun kunnet ske der-
ved, at meget andet Arbejde, af stor Betydning for Bibliotheket selv, i større eller
mindre Grad havde maattet forsømmes. Uet havde saaledes til sine Tider været
meget vanskeligt at faa alle de ny erhvervede Bøger indførte i Katalogerne, og
da han tiltraadte Bibliothekarembedet, forefandt han flere tusinde Bind, som af
denne Grund vare lagte til Side og saaledes unddragne Publikum. Det havde
været umuligt i Tide at bøde paa de i Forfald gaaende Kataloger, og Følgen
var blevet den overordentlig slette Tilstand, hvori disse nu befandt sig. Det
havde været umuligt at numerere Bøgerne i Bibliotheket, en Foranstaltning,
som var gjennemført i næsten alle andre Bibliotheker, og som var af stor Be-
tydning, dels fordi den sparede Tid ved Opsøgningen af Bøgerne, dels fordi den
gjorde det muligt, at Budene kunde tage Del i dette Arbejde, dels endelig fordi
den forhindrede, at de Bøger, der havde været udlaante, indsattes paa urigtig
Plads. Han havde vel i sin Embedstid gjort, hvad der var muligt, for at for-
bedre Tilstanden, og paa et enkelt Punkt stillede Sagen sig ganske vist ogsaa
noget gunstigere end for; men i alle Retninger, hvor det behøvedes, at tilveje-
bringe en gjennemgribende Forandring, vilde under de nu værende Forhold være
*) Ved Universitetsbibliotheket er ansat en Bibliothekar, en Underbibliothekar. 3
Assistenter og et Bud.
80
Universitetet 1882—1883.
en IImulighed, saa meget mero som der baade Aar for Aar stilledes større Krav
til Bibliothekets Personale paa de Punkter, hvor der allerede blev arbejdet, og
der desuden bestandig kom nye Krav til. Den danske Literatur, der helt og
holdent afgaves til Bibliotheket, var saaledes i stadig Tilvæxt. Medens der i
Finansaaret 18G4—65 afleveredes 1509 danske Høger og Smaaskrifter, i 1865—
66 1847, afleveredes der i 1878—72636, i 1879—80 2930, i 1880 — 81 2990.
Da nu ethvert af disse Skrifter, forend det kunde blive tilgjængeligt for Publikum,
maatte gjennemgaa en Kække Stadier, der alle betegnedes ved Arbejde, indsaas
det, at allerede den aar lige Forøgelse af den danske Literatur stillede et stadig
stigende Krav til Bibliothekets Arbejdskraft. Men Forholdet var ikke anderledes
med den fremmede Literatur, som dels kjobtes, dels skjænkedes til Universitetet.
Efter at Bibliotheket i 1873 havde faaet et Tilskud til sin Normalsum af 3800
Ki\, havde der naturligvis kunnet kjøbes adskillig flere Boger end tidligere, og
Antallet af Gaver og af Erhvervelser var Aar for Aar tiltaget betydelig, saa at
det samlede Antal af dem for Tiden belob sig til liere tusinde Bind om Aaret.
Alt dette betegnede dog kun Forøgelse af Arbejdet paa Punkter, hvor der i For-
vejen arbejdedes ; men der var ogsaa kommet adskilligt ganske nyt Arbejde til. Skjønt
nemlig selve Katalogiseringen besørgedes ved extraordinære Medhjælpere, gav den
dog ogsaa Bibliothekets faste Personale en hel Del at bestille, hvad han nærmere
udviklede Men dette Arbejde krævede megen Tid, og hertil kom endnu, at der
ved Indførelsen af den nye Literatur i de nye Kataloger stilledes større For-
dringer til Titlernes Fuldstændighed og Nøjagtighed end tidligere. Hertil kom
endnu, at ogsaa den nærmeste Fremtid meldte sig med Krav, som ikke kunde
overhøres, og at det bl. a. af Hensyn til den lange Tid, der vilde medgaa, for-
end den nye Katalog blev helt færdig, vilde være aldeles nødvendigt, at man,
uafhængig af Arbejdet paa denne, tog fat paa en foreløbig Fornyelse af
nogle af de Partier i de ældre Kataloger, som vare gaaede mest i Forfald. Det var
derfor af den allerstørste Vigtighed for Bibliothekets hele Virksomhed, at dets
Arbejdskraft snarest muligt forøgedes.
I denne Henseende udtalte han da forst Ønsket om Oprettelsen af en 4de
Assistentplads. Hvad den eventuelle Lønning for denne angik, bemærkede lian,
at da det syntes ubilligt at fratage det nuværende Bibliothékspersonale noget af
den Andel, det hidtil havde haft i det af det Classenske Fideikommis ydede Til-
skud til Lønningerne, vilde deri nye Assistent ikke kunne gjore Regning paa
nogen Andel heri, og ved Fastsættelsen af Lønningen maatte denne Omstændig-
hed nødvendig tages med i Betragtning. Imidlertid vilde det Arbejde, der vilde
indvindes for Bibliotheket ved Oprettelsen af en ny Assistentplads, endnu ikke
være tilstrækkeligt for dets Behov, og han foreslog derfor tillige at forlænge
Bibliothekets daglige Arbejdstid. Der var næppe mange offentlige Bibliotheker i
Evropa, der havde en saa kort Arbejdstid som Universitetsbisliotheket — 4 Timer
— og selv ved det store kgl. Bibliothek var Arbejdstiden 5 Timer om Dagen.
Det vilde derfor være lige saa rimeligt som for Bibliothekets Interesse vigtigt,
om Arbejdstiden hos os forlængedes med i det mindste 1 Time om Dagen, o:
begyndte Kl. 10 i Stedet for som nu Kl. 11. Herfor var det imidlertid en ud-
trykkelig Forudsætning, at i det, mindste den Del af Bibliothekets Personale, som
blev lønnet af den samlede Lonuingssum, fik en til Tidens Forlængelse svarende
Forhøjelse af sine Lønninger. De nuværende Lønninger vare saa smaa, at de
Videnskabelige Samlinger.
81
paagjældende vare henviste til at søge Indtægt ved Arbejde uden for Bibliotheket;
delvis at afskære dem fra Muligheden hertil uden samtidig at give dem nogen
Erstatning, vilde være saa meget uretfærdigere, som de alle havde modtaget deres
Ansættelse under Forudsætning af en daglig Arbejdstid paa 4 Timer. Dernæst
forudsatte han, at den forlængede Arbejdstid kun skulde komme Bibliotheket selv
og ikke direkte Publikum til gode, eller med andre Ord, at Bibliotheket ligesom
hidtil kun skulde være 4 Timer om Dagen aabent. for besøgende, og at den femte
Time udelukkende skulde anvendes til Fremme af Bibliothekets indre Arbejder.
Kun paa denne Maade vilde der virkelig være vundet noget for Institutionen
Disse Indstillinger anbefalede Konstorium varmt i Skrivelse af 23. Maj.
Hvad angik den ved en Forlængelse af Arbejdstiden nødvendiggjorte Forøgelse af
Lønningerne, ansaa Konsistorium det for rettest, at den blev af samme Størrelse
som hin, nemlig V4 al' de nuværende Lønninger med Tillæg Lønningen for den
nye Assistentplads burde formentlig sættes til det Beløb, hvortil den var ansat
i Lonningsforslaget, jfr. Aarb. f. 1881 - 82 S. 48—19, + 1U heraf. Lønningerne
vilde herefter blive:
Ass. Fridericia oppebar nu i Lønning og Till. 1750 Kr., hertil 1U, i alt 2l871//2 Ivr.
—	Gjellerup — — — — 1150 — — 1U, — 1437V2 -
—	Jensen — — — — 840 — — lU, — 1050
Den nye Assistentplads foreslaas som tidl. til 900 — — 1/i, — 1125 —
Med Hensyn til, at den fjerde Assistentplads saaledes vilde blive aflagt
med et større Beløb end den tredje Assistentplads, bemærkede Konsistorium, at
den fjerde Assistent ikke vilde faa Andel i det Classenske Fideikommis' Tilskud til
Lønningerne, hvorhos det maatte erindres, at den i Lonningsforslaget foreslaaede
Lønning for dennes Vedkommende herved vilde være indtraadt, ikke derimod for
de andre Assistenter. Konsistorium indstillede derfor, at der paa Finanslovfor-
slaget. f. 1883—84, Universitetets Udgiftspost 1 c, maatte optages et Beløb af
1125 Kr., som Lønning for en fjerde Assistent samt et Beløb af 935 Kr. som
Tillæg til de 3 nuværende Assistenters Lønninger. Disse Beløb optoges der-
efter paa Finanslovforslaget f. 1883—84.
Under 22. Sept. 1882 indsendte Universitetsbibliothekaren et Andragende
fra Assistent Jensen om fra 1. Oktbr. s. A. i 6 Maaneder at maatte blive fri-
taget for sin Virksomhed ved Bibliotheket for af Helbreds Hensyn at kunne op-
holde sig i Syden samt om, at hans Forretninger maatte blive varetagne af en
Vikar uden nogen Udgift for ham. Universitetsbibliothekaren anbefalede varmt
Andragendet, men androg samtidig om, at en anden maatte blive konstitueret i
hans Plads, i hvilken Henseende han nævnede Cand. philol. S. Larsen, der i
længere Tid havde været sysselsat ved Bibliotheket, baade med Katalogiserings-
arbejde og med andet Arbejde. Heldigst vilde det dog være, at han ansattes
som fjerde Assistent med den foreslaaede Lonning af 900 Kr. Konsistorium
anbefalede i Skrivelse af 25. Sept. Andragendet og Bibliothekarens Indstilling,
saaledes at Belobet udrededes paa forventet Tillægsbevilling. Under 2. Oktbr. be-
vilgede Ministeriet Rejsetilladelsen — som det senere ved Skrivelse af 6. Marts
1883 forlængede til l. Juni1), men udtalte, at det ikke kunde gaa ind paa, at
') Da Assist. Jensen havde indgivet Andragendet herom til Ministeriet, tilkjendegav
Konsistorium under 29. Marts 1883 Universitetsbibliothekaren til Liekjendtgjoreise
for Jensen, at Andragendet burde have været tilstillet Konsistorium for derefter
Universitets Aarbog	11
82
Universitetet 1882 — 18K3.
der i Henhold til forventet Tillægsbevilling afholdtes Honorar eller Lonning i
denne Mellemtid til en Vikarius eller en fjerde Assistent.
1 )ette Afslag foranledigede Bibliothekaren til en ny Henvendelse til Konsi-
storium i Skrivelse af 7. Oktbr. Han udtalte, at en saa betydelig og over et
saa luDgt Tidsrum rækkende Formindskelse af Bibliothekets Arbejdskraft vilde
lamme dets Virksomhed i en saadan tirad, at Følgerne ikke vare til at beregne.
Saaledes som Forholdene nu vare, kom hele Udlaanet til at hvile paa en eneste
Assistent: men det var umuligt for et enkelt Menneske at udfore dette Aibejde
længere end ganske kort Tid, hvis han ikke skulde opslides. Selv naar der var
to til at udfore Arbejdet, sloge deres Kræfter ofte ikke til, og det maatte her-
ved erindres, at alt, hvad der stod i Forbindelse med Udlaanet, maatte være af-
sluttet fra den ene Dag til den anden, hvis ikke det hele skulde komme i uop-
loselig Forvirring. Han raadede \el over en lille Sum til extraordinær Medhjælp;
men den vilde, naar den anvendtes til Medhjælp ved Udlaanet, være fuldstændig
opbrugt om et Par Maaneder, saa at han for de resterende 4 Maaneder af Fi-
nansaaret maatte undvære baade Assistance ved Udlaanet og den extraordinære
Hjælp ved Udforeisen al Bibliothekets indre Arbejder. Han androg derfor ind-
trængende om, at Udgiften til en Vikar — for 6 Maaneder 450 Kr. — maatte
bevilges, muligvis af Uni\ersitetets extraordinære Udgiftskonto. Da Konsistorium
ved Skrivelse af 11 Oktbr. varmt anbefalede denne Indstilling, bevilgede Ministeriet
under 20. s. M Belobets Udbetaling paa den anforte Maade, saaledes at der
paa Forslaget til Tillægsbevillingsloven for 1882—83 gjordes en Bemærkning om
Kontoens Anvendelse til dette Ojomed.
1 Stedet for de paa Finanslovforslaget optagne Beløb 1125 Kr. + 935 Kr.
= 2060 Kr., I)le\ der ved Finansloven f. 1883—84 lievilget extraordinært et
Beløb af 1600 Kr., hvilket Beløb i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 28. Apr.
1883 anvises til Udbetaling efter nærmere Rekvisition af Bibliothekaren.
—	Da Assist. Jensen efter at være vendt tilbage fra Udlandet ikke var i
Stand til atter at gjenoptage sin Virksomhed, blev han, efter Andragende, af Kon-
sistorium afskediget fra 1ste Juli 1883 at regne. Konsistorium gjorde under 22.
Juni s. A. Indstilling til Ministeriet om, at der maatte tilstaas ham en aarlig
Understottelse af Universitetets Udgiftspost 6 c, der, beregnet paa sædvanlig Maade,
vilde udgjore 168 Kr. Ministeriet tilskrev imidlertid under 27. s. M. Konsisto-
rium, at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at udvirke ham en saadan
Understottelse af Universitetet.
—	Da den ved Finansloven f. 1881—82 givne Bevilling af 1700 Kr. aar-
lig i 3 Aar til Katalogarbejder vilde udlobe med Finansaaret 1883—84, gjorde
Universitetsbibliothekaren under 7. Maj 1883, efter nærmere at have udtalt sig
om Arbejdets Fremgang, ludstilling om Fornyelse af Bevillingen med samme Be-
lob som hidtil og ligeledes paa 3 Aar, idet han bemærkede, at der af Belobet
fremdeles vilde medgaa 1,100 Kr. til Udarbejdelsen af den alfabetiske Katalog og
Resten 600 Kr. dels til at afholde Udgifterne til Papir, Kapsler og lignende,
dels til Udarbejdelse af den systematiske Katalog. Konsistorium anbefalede Ind-
stillingen under 29. s. M. hvorefter Forslaget optoges paa Budgettet f 1884 — 85
og bevilgedes ved Finansloven for samme Aar.
med dettes Erklæring at forelægges for Ministeriet, og paalagde ham at drage
Omsorg for denne Fremgaiigsmaades Iagttagelse i fremtidige lignende Tilfælde.
Videnskabelige Samlinger.
83
-	Om den ved den Arnemagnæanske Haandskriftsamling ansatte Bibliothe-
kar og Fastsættelsen af Embedsforholdet rnelleni denne og 'Universitetsbibliotheka-
ren, se neden for under den Arnemagnæanske Stiftelse
—	I Skrivelse af 21. Novbr. 1881 henledede Universitetsbibliothekar
k
Birket Smith Konsistoriums Opmærksomlied paa, at Universitetsbibliotheket i 1882
vilde have bestaaet i 400 Aar, idet Universitetets Vicekansler Peder Albretseu i
Aaret 1482 skjænkede nogle Bøger til det filosofiske Fakultet og derved lagde
Grunden til Universitetsbibliotheket, og at det formentlig vilde være passende at
mindes dette Jubelaar ved et Skrift, som omhandlede Bibliothekets ældre Historie
indtil 1728. Efter Konsistoriums Anbefaling bifaldt Ministeriet under 24. Decbr.
s. A. Indstillingen, saaledes at det overdroges Universitetsbibliothekaren at udar-
bejde dette Mindeskrift,
I Oktbr. 1882 var Skriftet færdig trykt. Udgifterne udgjorde i alt 1,451
Kr 85 O. der afholdtes af Universitetets og Kommunitetets extraordinære Udgifts-
poster, halvt af hver.
2. Den A r n e m agnæ an s k e Stiftelse.
Medens Kommissionen for den Arnemagnæanske Stiftelse i det hele havde
været henvist til at virke for Stiftelsens Formaal ved Hjælp af dens forholdsvis
ringe Kapital, var der fra ældre Tid til Lønning af den ved Kommissionen an-
satte Sekretær af Finanserne blevet bevilget et Beløb af 300 Rd. aarlig, jfr.
Lindes Medd. f. 1849-—56 S 1022, Matzen Univ. Retshist. II S. 340. Denne
Sum havde i de aarlige Finanslove været opført paa Universitetets Budget; i Lou-
ningsloven af 12. Jan 1858 § 9 var Sekretæren særlig anført blandt de ved
Universitetet antagne Bestillingsmænd, der skulde lønnes af de ved bemeldte §
til Ministeriets Raadighed stillede 20,000 Rd., og Lønnen var nu indbefattet un-
der den ved L. 25. Marts 1871 § 8 bestemte samlede Sum af 25,250 Rd., der
var stillet til Ministeriets Raadighed for dermed at lønne de ved Universitetet og
Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med
begge Stiftelser forbundne særlige Instituter og Samlinger.
Ved kgl. Resol. 0 Juni 1850 Nr. 7 var det fastsat, at den ommeldte Se-
kretærpost vilde være at inddrage, naar den daværende Sekretær (Jon Sigurds-
son) fratraadte Posten, og i Forbindelse hermed var det bestemt, at det ommeldte
Bidrag af Finanserne, der havde været tilskudt til Sekretærens Løn, derefter
blev, »under Forudsætning af, at det efter Postens Ophør vedblivende kan tilflyde
Stiftelsen, at anvende til Honorar for Redaktionsarbejde ved Udgivelsen af de af
Kommissionen til Trykken befordrede Skrifter og til speciel Godtgj øreise for saa-
danne Arbejder, som Sekretæren hidtil har udført, for saa vidt disse ikke kunne
euten erholdes besørgede ved Stiftelsens Stipendiarier eller overtages af Kommis-
sionens egne Medlemmer.« Da nu J Sigurdsson var afgaaet ved Døden i Decbr.
1870, maatte altsaa Sekretærposten derved betragtes som inddraget, og Kommis-
sionen androg derfor under 31. Jan. 1880 paa, at det til denne Posts Lønning
hidtil bevilgede Belob fremtidig, og navnlig fra 1. s. M. maatte blive anvist til
Udbetaling til Kommissionen til Anvendelse paa den i Resolutionen fastsatte
Maade, navnlig til Honorar for Redaktionsarbejde ved de af Kommissionen udgivne
Skrifter og til Godtgjøreise for Sekretærforretninger ved Kommissionen.
Ligesom Kommissionen, efter at Sekretærposten var bortfaldet, ikke vilde
11*
8-1
Universitetet 1882—1883.
kunne undgaa at anvende en Sum til speciel Godtgjorelse for Besørgelsen af de
egentlige Sekretærforretninger, saaledes var det af saa meget større Vigtighed for
Stiltelsen at kunne erholde et Belob til Disposition til Honorar for Redaktionsar-
bejde vod Udgivelse af de af Kommissionen til Trykken befordrede Skrifter, som
et saadaut Redaktionsarbejde havde honhort til de Hverv, der maatte anses at
paahvile Sekretæren, navnlig ogsaa efter den traditionelle Opfattelse af denne
Posts Karakter, og som kunde fordres udførte af ham uden særligt Vederlag,
hvoraf det altsaa var en Folge, at Stiftelsens Stilling vilde blive i væsentlig Grad
forringet, naar den ikke ved Sekretærpostens Inddragelse erholdt det omhandlede
Tilskud. Efter Resolutionens Indhold saa vel som efter dens Motiver maatte det
ogsaa antages, at det ikke havde været dens Tanke, at der skulde gjøres Forau-
dring med Hensyn til selve Tilskuddet til Stiftelsen, men kun med Hensyn til den
Form, hvorunder det blev givet, idet det ikke var fundet nødvendigt at vedlige-
holde Sekretærposten som et særligt Embede, hvorimod det var blevet anset hen-
sigtsmæssigt, at Belobet paa en friere Maade af Kommissionen kunde anvendes
til Bestridelsen af de Arbejder, som Sekretæren hidtil havde udfort, eller som i
ovrigt maatte anses at have paahvilet ham. Vel var derhos den i Resolutionen
givne Bestemmelse om Tilskuddets fremtidige Anvendelse betinget af den Forud-
sætning, at dette, som det hed, »efter Postens Ophør vedblivende kan tilflyde
Stiftelsen«; men herved maatte der, efter alt. hvad der forelaa, antages alene at
være sigtet til, at Forholdene i det hele ikke væsentlig maatte forandre sig, hvil-
ket ikke var Tilfældet, idet Kommissionen virkede med ganske lignende smaa
Pengemidler som tidligere, og den i ovrigt, navnlig ogsaa i den senere Tid, havde
udviklet en ikke ubetydelig literær Virksomhed, medens der derhos lienlaa en saa
overordentlig stor Skat af gamle nordiske Haandskrifter, som det fortrinsvis
maatte være Stiftelsens Opgave efterhaanden at kunne udgive i Trykken Dersom
det ikke havde været Tanken, at Tilskuddet vedblivende skulde tilflyde Stiftelsen,
vilde der ikke hav« været Grund til at give saadanne organisatoriske Bestemmel-
ser om dets Anvendelse i Fremtiden, som sket ved Resolutionen.
Kommissionen udtalte derfor det Haab, at det her omhandlede Tilskud, der
ved Kesol 9. Juni 18.r>0 i det samme eller et beslægtet øjemed var substitueret
i Stedet for den hidtil bevilgede Sekretærlønning, fremtidig maatte kunne tilflyde
Stiftelsen.
Efter at der af Ministeren var stillet Ændringsforslag til Tillægsbevillings-
lovforslaget for 1879:—80, blev det omhandlede Belob ved Tillægsbevillingsloven
for dette Finansaar bevilget til Anvendelse paa den i Resol. af 9. Juni 1850
Post 7 fastsatte Maade. Det udbetales i Følge Ministeriets Skrivelse af
17.	Deobr. 1880 fjerdingaarsvis til en af Stiftelsens Eforer.
1 Skrivelse af 7. No\br. 1882 forelagde Kommissionen Ministeriet en
udførlig Indstilling nm at erholde en Bevilling af statskassen til Ansættelse af
en Bibliothekar ved Stiftelsen Den gjorde opmærksom paa, at medens Fund.
18.	Jan. 1760 (Lindes Medd. f. 1849—50 S. 777 lf.), ganske vist med Føje,
lagde en særdeles Vægt paa Stiftelsens Virksomhed for Udgivelsen af trykte
Skrifter, viste den derimod en forholdsvis ringere Interesse for Haandskriftsam-
lingen som saadan. Til denne, som skulde forvares paa Uuiversitetsbibliotheket
i visse Skabe for sig selv, var der kun bestemt 40 Kr. aarlig, som skulde be-
tales til Underbibliotekaren (famulus bibliothecæ) for at have den under Opsigt
og Ansvar; han skulde have Nøglen til Skabene og, naar det af ham forlangtes.
Videnskabelige Samlinger.
85
være tilstede for at aabne for Stipendiarerne (Fund. §§ 5—8). Denne Ordning,
hvorefter Manuskripterne beroede paa Universitetsbiblioteket som en særskilt
Samling, der ikke var undergivet Universitetsbibliøthekarens Forsorg, men alene
Underbibliothekareiis Opsigt mod det anforte Vederlag af 40 Kr. aarlig, var
endnu den bestaaende. At der i ethvert Fald for det ommeldte ringe
fundatsmæssige Honorar ikke kunde fordres eller ventes nogen betydelig
Virksomhed for Haandskriftsamlingen, var en Selvfølge. Hvad særlig
angik Katologisering af Haandskrifterne, bemærkede Kommissionen, at der havdes
en meget kortfattet, ufuldstændig og mangelfuld haandskrevet Katalog over dem,
affattet kort efter Arne Magnussens Død af Jon Olafsson. Denne Katalog om-
taltes i Fundatsen, og der fandtes i den ingen Antydning af. at der skulde ud-
arbejdes en omhyggeligere Katalog, eller at der af Stiftelsens Midler skulde an-
vendes noget Beløb til Katalogarbejde, hvorimod der blandt den Række Arbejder,
der forudsattes udførte af Stipendiarerne, alene anførtes 10), at de skulde ud-
arbejde tydelige Oversigter over Manuskripterne, »af hvilke saa vel deres Ælde
og Troværdighed kan erfares, som hvad Sammenhæng den deri afhandlede Materie,
naar den er historisk, har med den almindelige nordiske Historie«, ved hvilken
Bestemmelse niaaske snarere tænktes paa Monografier over enkelte Manuskripter
eller Oldskrifter end paa et Katalogarbejde. Ogsaa i denne Henseende var For-
holdet endnu omtrent, som da Fundatsen udfærdigedes; der havdes kun den oven
nævnte, af J. Olafsson udarbejdede, skrevne Katalog Der var i en meget lang
Aarrække fra Kommissionens Side saa vidt muligt, blevet virket for Udarbejdelsen
af en ny Katalog, navnlig ved Stiftelsens Sekretær og Stipendiarer; men til Dels
paa Grund af Arbejdets store Vanskeligheder var det kun lykkedes at tilveje-
bringe spredte Forarbejder til en Katalog. Ligeledes var den store Mængde Di-
plomer paa Papir endnu uregistreret.
Den Arnemagnæanske Haaudskriftsamling var i Virkeligheden af et ganske
overordentligt, i Ind- og Udland almindelig anerkjendt Værd. Medens Samlin-
gerne i Stockholm, Upsala, Christiania, Lund og det store kgl. Bibliothek kun
indeholdt forholdsvis faa islandske Manuskripter, og medens der uden for Norden
kun ganske undtagelsesvis fandtes noget islandsk Manuskript af Betydning, inde-
holdt den Arnemagnæanske Haaudskriftsamling henved '2000 Pergaments- og Pa-
pirhaandskrifter, hvoraf den største Del var islandske Haandskrifter, og en stor
Del norske eller danske Haandskrifter samt end videre en meget talrig Kække Di-
plomer. Da, Fundatsen af 1760 affattedes, vare Dyrkerne af den nordiske Old-
tidsvidenskab faa og Benyttelsen af Manuskriptsamlingen kun ringe, ligesom ogsaa
dens Værd den Gang ikke i sit fulde Omfang var erkjendt; men nu efterhaanden
i en lang Tidsperiode havde Studiet af oldnordisk Sprog og Literatur vundet et
betydeligt, større og større Opsving, og de Skatte, den Arnemagnæanske Samling
frembød, droge nu aarlig Videnskabsmænd fra Sverige, Norge, Tyskland og Eng-
land hertil. Den havde, hvad der var tilstrækkelig bekjendt, gjort Kjobenhavn
til Centrum og det naturlige Hovedsæde for Studiet af nordisk Filologi, og det
kunde næppe bestrides, at Samlingen ikke lidet bidrog til at give Hovedstaden
dens literære Anseelse i Udlandet. Samlingens Rigdomme vare derhos uudtømme-
lige Der var overhovedet saa overordentlig meget at gjøre for nordisk Sprog
og Literatur: enhver Forsker vilde stedse linde noget nyt, og da Interessen fol-
den nordiske Oldtidsvidenskab stedse vandt større Udbredelse, kunde det forudses,
at Samlingens Værd i Fremtiden vilde blive i større og større Grad anerkjendt.
86
Universitetet 1882—1883.
Naar man saa lien til den literære, og, som det vistnok ogsaa maatte siges, na-
tionale Betydning, som denne i sin Art ene staaende Samling efter det anførte
havde, maatte det uden Tvivl erkjendes, at den fuldkommen egnede sig til at
stilles i Klasse med andre af Landets offentlige Samlinger, hvortil betydelige
Summer aarlig udrededes af Statskassen.
Efter det anførte vilde der formentlig være god Grund for Staten til at yde
den Arnemagnæanske Stiftelse, hvis Pengemidler efter Fundatsen hovedsagelig
vure bestemte til anden Anvendelse, nemlig til Udgivelsen af trykte Skrifter, et
Tilskud, hvorved den ufyldestgjørende Maade, hvorpaa der hidtil var sørget for
den til Stiftelsen hørende Haandskriftsamling, kunde afhjælpes. Dette vilde kunne
ske ved, at der ansattes en dertil skikket, særlig Bibliothekar ved Haandskrift-
sauilingen, og Kommissionen androg derfor paa, at der af Statskassen maatte be-
vilges det dertil fornødne aarlige Belob. Den Bibliothekaar, der saaledes vilde
være at ansætte, maatte være pligtig til at være tilstede i Bibliothekstiden, at
besørge det daglige Udlaan til Læsestuen, holde omhyggelig Bog over det ud-
laante og fore nøje Tilsyn med dets Tilbagelevering i forsvarlig Stand. Af ikke
mindre Vigtighed var det, at de besøgende, ikke mindst de fremmede, der ofte
for at benytte Samlingen maatte foretage bekostelige Rejser, og kun havde en
ringe Tid til deres Raadighed, hos Samlingens Bibliothekar kunde faa den for-
nodne Vejledning, der nu i Almindelighed ikke kunde ventes, saa meget mindre,
som der ikke hos nogen af de for Tiden ved Universitetsbibliotheket ansatte Em-
bedsmænd eller Funktionærer fandtes særligt Kjendskab til islandsk Sprog eller
Haand sk rifter eller Oldtidsliteraturen, og som i øvrigt Bibliothekets Personale,
selv med den paa Finanslovforslaget f. 1883—84 opførte ringe Forøgelse af
samme, ikke vilde have Tid eller Kræfter tilovers fra dets Forretninger ved den
egentlige Bibliothekstjeneste. Fremdeles maatte det være Bibliothekarens Hverv
i euliver Henseende at vaage over og værne om Haandskriftsamlingen, deus or-
dentlige Behandling, Opstilling og dens Bevaring i det hele. Saaledes maatte han
navnlig fore Tilsyn med Samlingens enkelte Numre, deres Tilstand i rent ydre
Henseende, Numereringens Bevarelse, Indbinding, Indkapsling o. s. v., uden
hvilket Tilsyn Tilbagegang ved Fugtighed. Slid o. s. v. let maatte befrygtes.
Ligeledes vilde han i en Række Tilfælde kunne tilvejebringe en bedre Ordning af
Samlingen ved navnlig at udsondre eller samle enkelte Dele af de paagjældende
Numre, og i det hele maatte Bibliothekaren virke hen til, at Samlingen saa vel
i indre som i ydre Henseende kom til at fremtræde paa en med dens Betydning
stemmende Maade End videre maatte det særlig være Bibliothekarens Pligt, med
Stipendiaternes Bistand at udarbejde en til Samlingens Vigtighed og Videnska-
bens Fordringer svarende Katalog over Haandskrifterne, hvilken derefter af Kom-
missionen vilde kunne udgives i Trykken, ligesom han ogsaa vilde have at udar-
bejde fuldstændige Registranter over Diplomerne. Endelig bemærkede Kommis-
sionen, at der efter Forholdets Natur til enhver Tid vilde være rigeligt Arbejde
ved en I håndskriftsamling som den omhandlede for den, der syslede med eller
havde Opsyn med samme. Saaledes vilde der, naar Manuskripter formedelst.
Ælde eller Forvitring vare nær ved at blive ulæselige, være Grund til at tage
faksimilerede Afskrifter af dem, og selv fremdeles, naar f. Ex en Ordning af de
enkelte Numre engang kunde synes at være fuldfort og Katalogarbejdet samt Re-
gistrering af Diplomerne bragt til Afslutning, vilde der dog i denne Henseende
stedse være tilbage og frembyde sig nye Undersøgelser, hvorved Berigtigelser
Videnskabelige Samlinger.
87
eller hidtil ikke fremkomne Oplysninger vilde tilvejebringes. At foretage og fort-
sætte disse eller lignende Samlingen vedkommende Undersøgelser og Arbejder,
maatte derfor ogsaa i Almindelighed være Bibliothekarens Hverv.
Naar det her fremsatte Forslag maatte komme til Udførelse, vilde der, da
den Arnemagnæanske Samling, skjont den indtog en fuldstændig Særstilling, havde
sit Lokale paa Universitetsbibliotlieket, være at fastsætte de fornødne reglemen-
tariske Bestemmelser om den særlige Arnemagnæanske Bibliothekars Forhold til
Universitetsbibliothekaren. Uisse Bestemmelser vilde formentlig være at udfærdige
af Ministeriet, efter nærmere Forslag fra Kommissionen og efter forudgaaende
Forhandling med Universitetsbibliothekaren. Den foreslaaede Foranstaltning vilde
formentlig kunne trælles uden nogen Forandring i Fundatsen, hvis Bestemmelse
om det Underbibliotliekareii tilkommende Honorar af 40 Ivr. aarlig vilde kunne
blive i Kraft, mod at han i den Arnemagnæanske Bibliothekars Forfald i Tilfælde
af Sygdom, kortere Orlov eller desl. vikarierede for denne i Henseende til den
daglige Tjeneste.
Efter at Kommissionen endelig havde bemærket, at den fremkom med For-
slaget nu, da den kunde udpege en Videnskabsmand, som var særlig skikket til
denne Virksomhed, androg den paa, at der paa Finanslovforslaget f. 1883—84
maatte optages et Beløb af 2,400 Ivr. som aarlig Løn til en Bibliothekar ved
den Arnemagnæanske Haandskriftsamling. Bevillingen maatte formentlig rettest
optages paa Undervisningsministeriets Budget III blandt Udgifter til de det højere
Undervisningsvæsen og Videnskabelighed vedkommende Anstalter.
Med Finansministeriets Samtykke stilledes herom Ændringsforslag under
Behandlingen af Finanslovforslaget. Ved Finansloven f. 1883—84 blev Bevillin-
gen givet.
— Efter at det foran nævnte Ændringsforslag var stillet, paalagde Ministe-
riet under 20. Noybr. 1882 Konsistorium at tage Spørgsmaalet om Ordningen af
Embedsforholdet mellem den eventuelle Bibliothekar for den Arnemagnæanske
Haandskriftsamling og Universitetsbibliothekaren under Overvejelse, hvorhos det
under 10. Jan. 1883 begjærede Konsistoriums Erklæring med Hensyn til, at Kom-
missionen i Skrivelse af 30. Decbr. 1882 havde udtalt det ønskelige i, af Uni-
versitetsbibliothekaren, hvis han ikke i Forvejen var Medlem af Kommissionen,
indtraadte som overtalligt Medlem af denne Om det første Sporgsmaal udtalte
Universitetsbibliothekaren efter Konsistoriums Anmodning sig nærmere i Skrivelse
s af 5. Jan. 1883.
Naar Universitetsbibliothekaren, udtalte han, ikke som saadan var Medlem af
b den Arnemagnæanske Kommission, havde han ingen Myndighed over Samlingen,
il hvilket var en stor Fejl. Samlingen kunde ikke undvære det biblioteksmæssige
) Overtilsyn, som Universitetsbibliothekaren, efter den fagmæssige Kyndighed og Er-
I faring, han maatte antages at være i Besiddelse af, fremfor alle andre maatte
il forudsættes at kunne føre med den, og den kunde det saa meget mindre, som
i Kommissionen i Følge sin Stilling uden for Bibliotheket jo ikke selv var i Stand
il til at føre dagligt Tilsyn med den. Saaledes som Forholdet hidtil havde været,
y var det Underbibliotekaren ved Universitetsbibliotlieket, som havde været Biblio*
ft thekar ved Samlingen: men det var dog i høj Grad selvmodsigende, at Samlingen
ij paa den ene Side var blevet omgjærdet med forskjellige Foranstaltninger, som
n netop skulde udtrykke, at dens store Værdi gav den Krav paa et omhyggeligere
T Tilsyn end andre Baandskriftsamlinger, og at paa den anden Side den væseut-
88
Universitetet 1S 8 2—1883.
ligste Del al dette Tilsyn var lagt i Hænderne paa en underordnet Bibliotheks-
embedsDiand, der i det mindste som Regel maatte antages at liave ringere bi-
bliothekariske Kvalifikationer end Universitetsbibliothekaren. Hertil kom endnu,
at Konsistorium, som nu baade ved at bestyre Stiftelsens Midler, ved at vælge
de to Eforer i Kommissionen, ved at give Haandskriftsamlingen Husly o. s. v.
var betegnet som Samlingens øverste Værge, ikke rettelig syntes at kunne udøve
den bibliotheksmæssige Kontrol med Samlingen, som det maatte antages beret-
tiget til at udøve, uden gjennem sin øverste og ansvarlige Embedsmand ved
Bibliotheket, Universitetsbibliothekaren. Baade af det ene og det andet syntes
med Nødvendighed at fremgaa, at Universitetsbibliothekaren burde have det bi-
bliotekariske Overtilsyn med Samlingen, og han burde have dette i sin Egen-
skab af Bibliothekar, uafhængig af, om han var Medlem af Kommissionen, baade
fordi dette sidste var noget tilfældigt, og fordi det lod sig tænke, at selv om
han virkelig var Medlem af Kommissionen, kunde ogsaa den Amemagnæanske
Bibliothekar være eller blive det.
Hvad der her var sagt med den hidtidige Ordning af Forholdet for Oje.
blev dog en endnu langt nodvendigere Fordring, naar der blev Tale om, at en
Mand, som stod helt uden for Bibliotheket, skulde være Bibliothekar ved den
Arnemågnæauske Samling. Thi hvis en saadan ikke i visse Hovedpunkter blev
Universitetsbibliothekarens Myndighed undergivet, vilde hans Udnævnelse blive
enstydig med. at der ansattes to sideordnede Bibliothekarer ved Universitetsbi-
blintheket. hvortil kom, at Forbindelsen mellem Universitetet og Samlingen vilde
blive endnu løsere end før, og det egentlig bibliotheksmæssige Tilsyn efter al
Sandsynlighed ringere, idet det, der fornemlig tilsigtedes ved Ansættelsen, jo var
den videnskabelige Bearbejdelse af Samlingen, og det i Almindelighed maatte an-
tages, at. hvor store Kvalifikationer den eller de paagjældende end kunde have i
denne Henseende, kunde de dog i bibliothekarisk Henseende hverken have den
Dygtighed eller Erfaring som selv en underordnet Bibliotheksembedsmand, der
havde tjent i længere Tid Del gjensidige Forhold mellem Universitetsbibliothe-
karen og den Amemagnæanske Bibliothekar maatte helst fastslaas gjennem et be-
stemt Reglement. Men et saadant Reglement kunde ikke nøjes med at tage Hen-
syn til den Amemagnæanske Bibliothekars Virksomhed i og for Samlingen selv,
idet hans Virksomhed nemlig ogsaa i tiere Henseender vilde komme til at falde
ind paa Omraader, som vare Universitetsbibliothekaren direkte underlagte. Han
vilde saalcdes komme til at betjene en Del af det bibliotheksøgende Publikum,
for saa vidt dette ønskede at benytte Haandskrifter af den Amemagnæanske Sam-
ling: han vilde, da denne Samling ikke var opstillet i et Rum for sig, men sam-
men med Bibliothekets andre Haandskriftsamlinger, stadig komme til at færdes
inde i selve Bibliothekssalen: ja lian vilde endog ikke sjælden faa Anledning til
at færdes her paa Tider, da ingen uden han selv var tilstede. At han under
alt dette maatte være Bibliothekets Orden og Universitetsbibliothekarens Myndig-
hed undergivet, var en Selvfølge; men ogsaa her maatte det fornødne helst fast-
sættes gjennem et bestemt Reglement, da han jo ikke direkte stod i Bibliothekets
Tjeneste. Han foreslog derefter, at følgende Bestemmelser vedtoges:
1. Bibliothekaren ved den Amemagnæanske Samling skal i alt, hvad der ved-
rører dels hans ydre Færden paa Universitetsbibliothekets Omraade, dels
hans Forhold til det bibliotheksøgende Publikum, som ønsker at benytte
Haandskrifter af den Amemagnæanske Samling, være Biljliothekets al-
Videnskabelige Samlinger.
89
mindelige Orden og de Bestemmelser, Universitetsbibliothekaren særlig maatte
fastsætte for ham, underkastet.
2. Han skal i alt, hvad der angaar det biblioteksmæssige Tilsyn med den
Arnemagnæanske Samling, være Universitetsbibliothekarens Overtilsyn og
Myndighed undergivet. Ved det bibliotheksmæssige Tilsyn med Samlingen
forstaas Tilsyn med alt, hvad der vedrører Haandskrifternes ydre Behand-
ling i Henseende til Orden, Opstilling (eventuelt Omflytning), Bevaring og
Soignering med Indbinding, Indkapsling o. s. v., ligesom ogsaa Tilsyn med
Registreringen, Indpakningen og Afsendelsen af de Haandskrifter, til hvis
Benyttelse uden for Universitetsbibliothekets Lokale den Arnemagnæanske
Kommission har givet sit Samtykke.
Om dette Forslag ytrede Kommissionen under 17. April 1883, at naar det
blev fastsat, at Universitetsbibliothekaren, hvis han ikke i Forvejen var Medlem
af Kommissionen, paa Grund af sit Embede skulde være overtalligt Medlem af
samme, vilde det formentlig være tilstrækkeligt at fastsætte, hvad Universitets-
bibliothekaren under Nr. 1 og 1ste Punktum af Nr. 2 havde foreslaaet.
Konsistorium tiltraadte i sin Skrivelse af 30. April saa vel Kommissionens
Forslag som, hvad Universitetsbibliothekaren havde foreslaaet om Ordningen af
Embedsforholdet mellem Universitetsbibliothekaren og Bibliothekaren ved den Arne-
magnæanske Samling. Det indstillede derfor, at Universitetsbibliothekaren i Kraft
af sit Embede optoges som Medlem af Kommissionen, og at den kgl Resolution
af 9. Juni 1850 forandredes i Overensstemmelse hermed, subsidiært, at han op-
toges som overtalligt Medlem af denne. Hvad angik Embedsforholdet mellem
Universitetsbibliothekaren og Bibliothekaren ved den Arnemagnæanske Samling,
indstillede det, at de af Universitetsbibliothekaren foreslaaede Bestemmelser fast-
sattes med den af Kommissionen tilraadede Modifikation
Ved kgl. Resol. af 8. Maj 1883 blev det derefter efter Ministeriets Fore-
stilli■ g bifaldet, at den ved Reskr. 24. September 1772 anordnede bestandige
Kommission for den Arnemagnæanske Stiftelses Bestyrelse herefter, foruden af de
ved Resol. 9. Juni 1850 Post 1, 2 og 3 fastsatte 5 Medlemmer, end videre
skal bestaa af Universitetsbibliothekaren , saaledes at denne i Medfør af sin Em«
bedsstilling har Sæde i Kommissionen, Ministeriet bifaldt derhos under 9. s. M ,
idet det bemyndigede Kommissionen til at antage Dr. phil. P. E. K. Kaalund
som Bibliothekar ved Samlingen med et aarligt Honorar af 2,400 Kr. og saaledes,
at han ikke uden Ministeriets Samtykke kan afskediges fra denne Stilling, at
Embedsforholdet mellem Universitetsbibliothekaren og Bibliothekaren ved den Ar-
nemagnæanske Samling fastsattes, som af Konsistorium foreslaaet.
I Forbindelse hermed bemærkes, at da Prof. Grundtvig, der var Med-
lem af Kommissionen, var afgaaet ved Døden, og Kommissionen ikke var i
Stand til at udpege nogen, der særlig egnede sig til at indtage hans Plads, samt
da den i det hele taget ansaa det for vanskeligt ved indtrædende Vakance at ud-
pege saa mange brugbare Kræfter, som den kgl. Resolution af 8. Maj 1883 fast-
satte, blev det efter Kommissionens, af Konsistorium anbefalede Indstilling, ved
kgl. Resol. af 7. Decbr. 1883 bifaldet, at Kommissionen herefter kun skal
bestaa af 5 Medlemmer, nemlig 2 Eforer, der vælges af Konsistorium, eller det
akademiske Raad , der maatte træde i Stedet for Konsistorium, blandt Universi-
tetets Lærere, saaledes at, saa længe Konsistorium beholder dets nuværende Form,
TJniYPrsitotB Aarbog
Universitetet 1882—1883.
i det mindste den ene af dem hør være consistorialis, og 2 andre Medlemmer,
der efter Forslag af Konsistorium beskikkes af Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet, med frit Valg mellem Universitetets Lærere og andre, der maatte
være villige til at overtage en saadan Kaldelse, samt endelig af Universitets-
bibliothekareu, saaledes at denue sidste i Medfør af sin Embedsstilling har Sæde
i Kommissionen.
3. Den botaniske llave.
1 Skrivelse til Konsistorium af 12. Decbr. 1881 udtalte daværende Docent
Warming sig udforlig om den manglende videnskabelige Arbejdskraft ved den
botaniske llave til Ordning og Bestemmelse af Havens og Museets Samlinger.
Da denne Skrivelse i visse Henseender er at betragte som Forhistorie for den
senere indledede Sag om Ordningen af Havens Bestyrelsesforhold, skal den her
nærmere omtales.
Havens Samlinger, udtalte han, faldt i to Grupper, de levende Planter og
Museets Samlinger af tørre eller i Spiritus opbevarede Planter og Plantedele.
A. De levende Planter. Den første Fordring var, at Exemplarerne
vare rigtig bestemte, og at der var et stadigt Tilsyn med Bestemmelserne; thi
turde man ikke stole paa en Bestemmelse, blev ethvert videnskabeligt Arbejde
langt mere byrdefuldt og tidsspildende end ellers. Enkelte Afdelinger, navnlig
Arboretet, vare vistnok godt bestemte ; men om den store øvrige Mængde kunde
dette næppe siges, hvad lian selv havde erfaret. Havens Samling af levende Planter
var anslaaet til 10,000 Arter, og hver Art var gjennemsnitlig repræsenteret af 3
Exemplarer. Til at bestemme og revidere Bestemmelserne, sørge for at faa de
Fejl fjærnede, som uafladelig indløb og efter Forholdenes Natur let indløb, var der
kun ansat en Assistent med en Lou af HOO Kr. Selv om han aarlig kunde re-
videre Bestemmelserne af tiere hundrede Arter, vilde der dog gaa Aar hen, for-
end han var kommet gjennem den hele Beholdning, og i den Tid var der ind-
løbet nye Fejltagelser ved Navnepindenes Forbytning, ved Planternes Voxen ind
mellem hverandre, og nye Arter vare tilkomne, paa hvis rette Bestemmelse man
ikke knude stole. Det saakaldte »medicinske« Kvarter, der snarest burde kaldes
Studiekvarteret, burde der anvendes en særegen Omhu paa, da de medicinske og
farmacevtiske studerende især vare henviste til det; men i en Række af Aar
efter Havens Flytning fandtes der urigtige Navne. Nu vare de vist alle ændrede.
Selv om man ogsaa gik ud fra, at Havens Direktør hjalp med ved Bestemmel-
serne, og at Gartneren ogsaa kunde opdage og rette Fejl, var den til Assi-
stance anviste Sum af 000 Kr. sikkert for ringe.
En anden Fordring, som stod i en noje Forbindelse med den forste, var,
at der stadig holdtes nøje Kontrol, om den hele Samling var, som den burde
være, hverken havde væsentlige Mangler, som let kunde afhjælpes, ej heller inde-
holdt unyttig meget, som blot forøgede Driftskapitalen. Det fulgte af sig selv,
at der i Haven kun kunde dyrkes et Udvalg af Plantearterne; men dette
Udvalg burde da være et saadant, at saa vidt muligt alle Familier i
de mærkeligste og vigtigste Slægter vare repræsenterede. I denne Hen-
seende var der ved vor Have ganske vist overordentligt meget at gjore, og
her vilde der kræves et betydeligt Arbejde og et stadigt Tilsyn, som især burde
være Direktørens Opgave ; men denne Opgaves Losning — at faa Udvalget til-
Videnskabelige Samlinger.
91
passet paa bedste Maade — afhang selvfølgelig af, hvad Kr#ft der kunde an-
vendes paa Plantebestemmelserne. Det Udvalg, som Haven nu havde, kunde kun
være Summen af en lang Række Tilfældigheder. Kun ganske faa Familier
vare i den nyeste Tid reviderede saaledes som Helhed, at de turde antages at
være repræsenterede paa en efter vore Forhold passende Maade *). Man
kunde vel af Gartnerens Kataloger, der syntes førte med stor Omhu, se,
hvilke Navne der fandtes paa Etiketterne; men der havde ikke i mange Aar
fundet en planmæssig Revision Sted, og der var'nu heller ikke Arbejdskraft til-
stede til en planmæssig og stadig Revision af Samlingerne, saaledes at der her
stadig holdtes øje med, hvor der var Lakuner, som kunde og burde fyldes, og
hvor der var unødig Overflod. Haven havde i en meget lang Aarrække haft en
Direktør, hvis Hovedvirksomhed var ved Landbohøjskolen, som boede ved denne,
og som kun kom tre bestemte Dage til Haven og tilbragte der i sit Værelse nogle Timer
med Plantebestemmelser, Ordning af Herbarier o. lign.; derimod saa man for-
holdsvis sjælden Direktøren færdes i Haven, og til en Revision og ny Fortegnelse
over Havens Plantesamling som Helhed (hvilket var hans Tanke) blev der ikke
gjort noget Skridt. Forretningsgangen ved Anskaffelsen af nye Planter havde
været og var endnu denne, at det i det væsentlige var Gartneren, der udpegede,
hvilke Frø i de fra andre botaniske Haver tilsendte Frøkataloger der skulde til-
byttes; men Gartneren var ikke botanisk Videnskabsmand; han vidste ikke og
kunde ikke vide, hvilke Planter den systematiske Botanik og Morfologien eller
Anatomien satte Pris paa at faa repræsenterede. Følgen var da, at det var
temmelig tilfældigt, hvad der var blevet anskaffet efter de tilsendte Katalogers
tilfældige Indhold, og da det selvfølgelig ogsaa var tilfældigt, hvad der i Aarets
Løl) afgik, blev den hele Samling i Tidens Lob med Nødvendighed en stor Til-
fældighed. Hverken den forrige eller den nuværende Direktør vilde, uden efter
meget stort Arbejde, kunne foretage et passende Udvalg af en Frøkatalog, den
første, fordi han dertil ikke færdedes nok mellem Planterne, og den sidste i alt
Fald af den Grund, at han kun havde været Direktør i saa faa Aar. Der var
paa den ene Side mange Huller at stoppe, paa den anden Side ogsaa meget, som
inaatte kunne udskydes, men nu aarlig var Gjenstand for Kultur. Naar man
gjennembladede Gartnerens Kataloger, vilde man linde mange Slægter opførte med
en saa stor Mængde Arter, at en ringe Part af dem vistnok vilde være tilstræk-
kelig til at repræsentere Slægten i dens forskjellige Hovedformer. Sidste Foraar
fandt han saaledes opført Slægten Star, der var saa almindelig i vore Enge og Moser,
med 60—70 Arter, Pil med 50, Stenbræk med c. 55, Iris med c. 45, Anthu-
rium med over 40, Skræppe med 30, Vejbred med over 20, Linaria med
over 30, Sedum med over 40; af Slægten Silene fandtes over 60 og i en Aar-
række havde han stadig set en Mængde enaarige Arter blive saaede, uden at han
kunde skjønne, at Videnskaben havde haft nogen Gavn deraf.
Kastede man Blikket paa en lille Afdeling blandt Havens levende Planter, som
let kunde overskues, nemlig det oven nævnte »medicinske Kvarter«, kunde man
ikke andet end faa et levende Indtryk af, at en Revision af dens Beholdning var
særdeles nødvendig. Det havde vistnok ikke været kritisk revideret som Helhed
*) Ved de sædvanlige Plantebestemmelser tages kun de Ting for, som tilfældig ere
i Blomst, og som formenes særlig at trænge til Revision.
i)2
Universitetet 1882—1883.
i en Menneskealder, eller mere; formodentlig stammede det Udvalg, der efter
Navnepindene skulde findes der, fra Schouw. Der fandtes her Planter, som godt
kunde udelades, og der manglede andre, som absolut burde være der. Af de c.
500 urteagtige Arter, til hvilke der her var afsat Plads, manglede der i Sept-
1881 (da Hovedmassen af studerende benyttede Kvarteret), fuldstændig omtrent
Vb, og blandt disse liere, for Faruiacevter og Medicinere meget vigtige,
f. Ex. Kamille, Absinth, Belladonna, Bulineurt, Opiat-Valmue, Melisse, Selleri,
Gifttyde o. s. v.; nogle af dem fandtes maaske andre Steder i Haven, men de
studerende kunde jo ikke vide, hvor disse vare.
Den Kraft, som nu kunde anvendes paa Kevisionen af Havens Samlinger af
levende Planter, i det enkelte (Arternes Bestemmelser) saa vel som i Henseende
til Samlingerne som Helhed, var aldeles utilstrækkelig. Hvor megen Tid kunde
en Assistent, der lonnedes med 600 Kr., vel anvende ugentlig i Havens Tjeneste,
naar man erindrede, at der til et saa vigtigt Arbejde som det nævnte ikke kunde
tages ganske unge Kræfter. Det maatte være en øvet og dygtig Botaniker, hvem
dette Arbejde at bestemme Arterne overdroges. Dertil kom endnu en Fordring,
som maatte stilles angaaende Direktøren. Skulde han virkelig erhverve sig det
Kjendskab til Samlingerne, som var fornodent, maatte han daglig færdes i Haven
og være i Stand til med ringest mulig Tidspilde at begive sig til den og ofre
sig for den; hans Arbejder baade som Professor botanices og Direktor for Haven
vare henviste til Haven og vilde i betydelig Grad fremmes derved, at han boede
der. Det var en Ulempe, der føltes paa forskjellig Maade, at der ingen Embeds-
bolig var, og saa vel den nuværende som den forrige Direktør havde haft Bolig
meget langt fra Haven. I det Forslag, som vilde indkomme til Konsistorium om
et plantefysiologisk Laboratorium, var der efter Fysiologens Forlangende opført
Embedsbolig til Forstanderen; det var mindst lige saa nødvendigt, at der fandtes
en Embedsbolig for den botaniske Professor i Egenskab af Havens Direktør.
B. Museet. Vare de i den egentlige Haves Tjeneste ansatte videnskabe-
lige Arbejdskræfter utilstrækkelige til, at Haven kunde komme til at gjøre Viden-
skaben den Nytte, som den burde, var Museet ikke bedre stillet.
a.	Bibliotheket var vistnok fuldstændig tilfredsstillende udrustet med
Midler, og det var udmærket betjent af den nuværende Bibliothekar.
b.	Studiesamiingen, der var bestemt til Brug ved de elementære Fore-
læsninger for Farmacevter og Medicinere, samt til disses Selvstudium, og som var
et Slags Supplement til det »medicinske« Kvarter, var grundlagt af Ørsted, og
blev efter Flytningen opstillet af Kand. Kiærskou og ham (Warming) i Værelset
Nr. 22. Indtil sidste Sommer havde lian selv omtrent alene maattet sorge for
dens Vedligeholdelse og Fornyelse og for at holde den i Orden. Særlig havde
dette været besværligt, naar de studerende henimod Examen lik Tilladelse af Di-
rektøren til, uden noget som helst Tilsyn , at bruge Samlingen. Efter Værelsets
fuldstændige Montering i sidste Vinter, hengik der 3 Maaneder, førend Gjenstan-
dene, der midlertidig vare overflyttede i et andet Kum, bleve satte indigjen; men
uu i Sommer var Samlingen blevet revideret og ordnet samt bedre opstillet ved
særlig Hjælp af Kand. Kiitzou. Kun Herbariet af olficinelle, tekniske o. lign.
Planter var endnu i en daarlig Forfatning. For saa vidt var der altsaa gjort en
Del; men saa vidt han vidste, var der ikke nogen Assistance til fremtidig Ved-
Videnskabelige Samlinger.
93
ligelioldelse og Tilsyn, og navnlig til Tilsyn, naar de studerende skulde have
Adgang.
De videnskabelige Plantesamlinger i Museet vare i det væsentlige Herba-
rierne, Spiritussamlingen og den tørre Frugt-, Fro- og Vedsamling.
c.	Herbarierne af Blomsterplanter. Saa vidt han vidste, vare det
danske, det evropæiske og det arktiske Herbarium, med hvilke Prof. Lange særlig
havde syslet, godt bestemte og godt ordnede. Derimod kunde dette næppe siges
om det store »Herbarium generale«, der omtrent udelukkende optog den store
Sal i i ste Etage. Det var vel ordnet efter Familier og Slægter, efter Endliehers
Genera plantarum, saa at det var let at tinde den Familie og Slægt, som søgtes;
men om de Arter, der vare henlagte under en bestemt Slægt, vare ret bestemte
og rettelig henførtes under denne, var efter hans Erfaring i mange Tilfælde niere
end tvivlsomt. Det indeholdt vel særdeles værdifulde Samlinger. Planter fra Valil
o. a.; men det trængte i en overordentlig Grad til kritisk Revision og Ordning,
et Arbejde, med hvilket en Mand godt uafbrudt kunde være sysselsat.
d.	Herbarierne af blomsterløse Planter vare vist tilfredsstillende ord-
nede og bestemte for Brægnernes og Halvmossernes Vedkommende; med Ord-
ningen af Samlingerne af Bladmosser, Sammensmeltningen af forskjellige derhen
hørende Samlinger var der vist meget at gjore, og hvad Alge- og Svampesam-
lingerne angik, kunde man omtrent betragte dem som ikke existerende, naar man
saa bort fra nogle smaa, i Handelen gaaende Exsikkat-Samlinger og et Par par-
tielle Samlinger, skjænkede af Rostrup og Hansen. Dette var saa meget mere
beklageligt, som disse Grupper netop nu fandt ivrige Dyrkere hos os. En dansk
mykologisk Samling var i højeste Grad nødvendig for de studerende, der lagde
sig efter Mykologi; men den kunde siges at maatte grundlægges fra ny. Med
Algesamlingerne forholdt det sig næsten paa samme Maade; dog var det her vistnok
et storre, bedre og mere værdifuldt Materiale (fra Lyngby, Hofman Bang, Schousboe)
tilstede; men det var uordnet og derfor indtil videre ubrugeligt. Ogsaa her var
der et stort Arbejde at udføre, saa meget større, fordi Revisionen næsten gjennem-
gaaende maatte udføres med Mikroskop.
e.	Hertil kom nu de store Masser af Doabletsamlinger, som henlaa i
Magasin, og som skulde ordnes for at kunne gjøres frugtbare ved Bytning
med andre Samlinger. Og endelig maatte af Herbarier fremhæves de helt
ubearbejdede og aldeles ikke indordnede Samlinger, navnlig store Dele af Liebmanns
og Ørsteds værdifulde Herbarier. Som et Bevis paa, hvor værdifulde Samlinger
der endnu henlaa uordnede og ubearbejdede, og vist ikke i mangfoldige Aar havde
været aabnede, nævnede han Gaiathea-Expeditionens Herbarier.
Den Arbejdskraft, der lønnedes til Assistance ved Bestemmelsen af alle
Herbarier, var 300 Kr. (de 900 Kr., som Kand. Samsøe Lund i alt oppebar,
maatte formentlig deles i 600 Kr. til Bestemmelse af levende Planter og 300
Kr. til Arbejde ved Herbarierne). Til Interkalering af nye Samlinger i de gamle,
til Udtagelse af Doubletter o. lign. var der ogsaa nogen Arbejdskraft (300 Kr„
Kand. O. G. Petersen); men til at holde Oje med Herbariernes Konservering,
sørge for Insekternes Fjærnelse, opsætte Planter paa Papir o. lign., altsaa til at
forrette en Konservators Gjerning, manglede egentlig al Arbejdskraft. Thi vei
sattes Havens Portner til disse Arbejder (og lønnedes vel delvis særlig derfor);
men da han tillige havde Budtjeneste for Havens Direktør, Gartner og Biblio-
94
Universitetet 1882—1883.
thekar, kunde han selvfølgelig kun meget ustadig forrette Konservatorgjerning.
\ ed alle andre Herbarier havde man, saa vidt han vidste, en egen Konservator
eller Konservatriee.
f.	Spirituaaamlingen var for Tiden uordnet. Der var begyndt paa Ord-
ningen af den; men naar der ikke var mere Arbejdskraft end for Tiden, vilde
der gaa meget lang Tid hen, forend de Ting bleve opstillede, som vare vel be-
stemte, og endnu mere, forend forskjelligt, som var mindre vel otiketteret,'blev
opstillet. I en længere Aarrække havde han tilvejebragt en Mængde Præparater;
men de vare ikke interkalerede, lige saa lidt som en af Eggers foræret, meget
værdifuld .Samling fra Vestindien. Spiritussamlingen vilde vist saa meget mere
trænge til Arbejde, som den i en lang Aarrække havde henstaaet næsten uden
Tilsyn i det gamle Museum ; han havde der set Præparater skimlede, fordi Spiri-
tus'en var fordampet, og andre ved Vintertid frosne, fordi Spiritusen ved Præ-
paratets Vandholdighed havde været for tynd. At det tidligere havde manglet
paa Arbejdskraft ved denne og den følgende Del af Samlingerne, oplyste han
nærmere ved enkelte Exempler.
g.	Samlingen af tur rede Frugter, Vedprover o. lign. var foreløbig
nogenlunde ordnet i systematisk Orden, for saa vidt som den allerede i det gamle
Museum var opstillet. Men der henlaa mange Gjenstande i Skutfer eller paa
Loftet i Kasser aldeles uordnede, hvis Interkalering vilde tage en meget be-
tydelig Tid.
h.	En Samling af Produkter af Planteriget, og af Gjenstande, som
kunde liavo Interesse for det store Publikum, havde været en, især af Orsted
næret Tanke, som utvivlsomt burde realiseres. Der var gjort en Begyndelse, idet
en Del Gjenstande vare opstillede i de store Skabe iMidthalleu; men endnu vare
disse Skabe dog næsten tomme, og til at udtage af de andre Samlinger, indsamle
nye Gjenstande og opstille alt dette, manglede al Arbejdskraft.
i.	Til en palæontologisk Samling var et Værelse bestemt og for nylig
blevet monteret. Hvad der existerede til at danne denne Samling af, var
saa ubetydeligt og for en stor Del saa ubearbejdet (især nogle Sten med For-
steninger i fra Atanikerdluk i Grønland), at denne Samling kunde betragtes som
ikke existerende. Da Bibliotheket i alt væsentligt havde ophørt med at anskaffe
palæontologiske Værker, og da Samlingen var saa ubetydelig og i saa raa en
Form, var det vistnok rettest helt at henvise alt, Palæontologien vedkommende, til
det mineralogiske Museum. Men hvis det botaniske Museum skulde vedblive at
have en palæontologisk Samling, var her en ny Mangel paa Arbejdskraft at af-
hjælpe, og der burde da vel ogsaa være en egen Konto til Indkjob af Plante-
forsteninger.
Saaledes vare altsaa Forholdene efter hans Kjendskab til dem. Skulde
det udkastede Billede end i et eller andet være skjævt, var han dog fuldt over-
bevist om, at det i Hovedsagen var rigtigt. Haven havde store og værdifulde
Samlinger; men de vare for Tiden for en stor Del i en saadan Tilstand, at de
vare lidet tilgængelige eller lidet brugbare ved videnskabelige Arbejder. Der
havde efter lians Anskuelse i mange Aar været en altfor utilstrækkelig Arbejds-
kraft ved Haven og Museet, og det var fremdeles Tilfældet.
Videnskabelige Samlinger.
95
Den videnskabelige Arbejdskraft, der for Tiden liavdes, var følgende:
1.	Havens Direktør.
2.	En Bibliothekar...................... 1,272 Kr.
3.	der tillige var Assistent............... 800 —
—- 2,072 Kr.
4.	En fungerende. Assistent ved Plantebestemmelserne og
ved Herbarierne............................. 000 —
5.	En Assistent til Interkalering o. lign. ved Herbarierne 300 —
3,272 Kr.
Der anvendtes altsaa aarlig kun lidt over 3.000 Kr. til videnskabeligt
Arbejde ved en Anstalt, der alt i alt kostede c. 70,000 Kr. aarlig (Renten af
Anlægssummen, sat til 4°/o, = c. 31,500 Kr. -{- Havens Annuum, c. 39,000
Kr.), og for disse 3,272 Kr. lønnede man tre Mænd, hvoraf den ene var 46 Aar,
de andre c. 37 og 35 Aar. Følgen heraf var, at de alle maatte søge deres
Erhverv, til Dels endog deres vigtigste Erhverv, uden for Haven. Havens Di-
rektør havde vel paa Lonningsforslaget faaet opfort nogle Forhøjelser, jfr. Aarb.
f. 1880 — 81 S. 49 — 50, nemlig af Bibliothekarens og den fungerende Assistents
Løn. Bibliotheksarbejdet var i de senere Aar tiltaget meget betydelig, da mange
flere studerede Botanik eller »log interesserede sig for Botanik end tidligere, og
det var vist meget rigtigt, at Bibliothekarens Løn blev forhøjet fra 1,272 Kr. til
2,000 Kr. Selv om man imidlertid antog, at Bibliothekaren derved vilde blive i
Stand til at anvende mere Tid paa Samlingerne, og selv om man fik den fun-
gerende Assistents (Hr. Samsøe Lunds) Løn forhøjet med 300 Kr., saaledes som
foreslaaet (fra 900 Kr. til 1,200 Kr.), saa var den Tilvæxt af Arbejdskraft, der
herved kunde vindes for det, der først og fremmest trængte til Arbejdskraft
(alle Samlingerne), saa ubetydelig, at den næsten var for intet at regne.
Sluttelig henledede han Konsistoriums Opmærksomhed paa Museumsbygnin-
gens Brandfarlighed. Der var to meget store Sale, den ene med Bibliotheket,
den anden, endnu større, med Herbarierne; i dem begge var der Kakkelovne, om
end med Jærnskjærme om. Der var dernæst et stort Rum med Plantedele, der
opbevaredes i Spiritus. Der var i Bygningen flere kun af Brædder dannede
Vægge; der var endnu nogle Kakkelovne af saa tyndt .Tærn, at de næsten strax
bleve rødglødende, naar der blev fyret i dem. Der var vel en Del Vandhaner,
men ingen Brandhaner eller Brandslanger. Grunden til dette var vist nok de
Sparsommelighedshensyn, der maatte gjøres gjældende ved Bygningens Opforelse.
Der manglede endelig Lynleder. Han ansaa det derfor for heldigt, om Konsi-
storium vilde lade Universitetets Arkitekt undersøge Forholdene og saa vidt muligt
afhjælpe Manglerne.
Om denne Skrivelse begjærede Konsistorium under 29. Decbr. 1881 en Er-
klæring af Direktøren for den botaniske Have, hvorhos det anmodede Bygnings-
inspektøren om at undersøge de paapegede Bygningsforhold ved Museet. Efter
at denne Undersøgelse havde fundet Sted, udtalte Bygningsinspektøren sig nær-
mere om Manglerne og indsendte en Plan fra Cand. polyt. T. A. Colding til
Anlæg af en Lynledning, hvorefter der paa Finanslovforslaget 1883 — 84 optoges
et Belob af 500 Kr. hertil. Beløbet bevilgedes.
96
Universitetet 1882—1883.
Direktøren afgav imidlertid ikke Erklæring over Docent Warmings Skrivelse.
Derimod indsendte han under 29. Oktbr. 1882 til Ministeriet en Skrivelse, i hvil-
ken han gjorde nærmere Forslag til Forandring i Havens Bestyrelsesforhold.
Efter at have bemærket, at Museet først i samme Aar var blevet fuldt færdigt med
Inventarium og, at det næppe vilde have været rigtigt tidligere at anbringe de
Personligheder, for hvis Drug der forst nu var fuld Anvendelse, foreslog han :
1.	Ansættelse af en Inspektør, som skulde varetage det generale, det evro-
pæiske og det arktiske Herbarium samt besørge alt, hvad der hørte til Sam-
lingen af Spirituosa. Den største Del af de nævnte Samlinger trængte til en
om muligt fuld videnskabelig Revision; desuden skulde de i Aarets Løb tilkom-
mende Sager optages og bevares. For denne Post, der vilde kræve 6—7 Timers
Arbejdstid daglig, foreslog han en Lønning af 3,000 Kr. Den nuværende Biblio-
thekar og Assistent Kiærskou burde formentlig ansættes som Inspektør; Ansæt-
telsen burde da være fast, hvad der allerede tidligere (jfr. Aarb. f. 1875—76 S.
57 — 58 og f. 1877— 78 S. 333) var forudsat, naar Museet forst var færdigt.
2.	Ansættelse af en Bibliothekar og Museumsassistent med aarlig Lon
2,000 Kr. Han maatte, foruden i Bibliotheket, tillige arbejde i Samlingen af
tørre Sager, i det danske Herbarium og i de specielle Herbarier, navnlig af la-
vere Planter. Arbejdstiden maatte ogsaa her blive 6 — 7 Timer daglig. Til denne
Plads foreslog han Dr. phil. O. G. Petersen.
3.	Ansættelse af en Assistent til at varetage den aabne Haves og Driv-
husenes Planter, ligesom ogsaa til at kontrolere den videnskabelige Side af Fro-
hosten og Frøombytningen. Til denne Bestilling foreslog han Docent Samsoe
Lund med et Honorar af 1,000 Kr. aarlig.
Til Dækning af de nævnte 3 Udgiftsposter, tilsammen 6,000 Kr., havdes af de
hidtil bevilgede Summer 3,272 Kr., nemlig Bibliothekar og Assistent Kiærskous
Lønning 1272 Kr., Honorar til samme for Bearbejdelsen af de Liebmannske
Samlinger 400 Kr., Honorar for Bearbejdelsen og Vedligeholdelsen af de almin-
delige Samlinger 400 Kr,Honorar til Medhjælp for Havens Direktør ved Plan-
ternes Bestemmelse 600 Kr., Honorar til Medhjælp til Arbejde i Museets Sam-
linger 600 Kr. Den manglende Sum vilde da blive 2,728 Kr. For at
bode paa en saadan aarlig Forøgelse foreslog han, at der af Kontoen
1. Havens Drift b. Arbejdere (14,050 Kr.) toges 2,400 Kr. saa at den til
Dækning af oven nævnte Poster nødvendige nye Bevilling vilde udgjore 328 Kr.
Det havde nemlig vist sig, at Haven efter det Standpunkt, dens Udvikling havde
naaet, efter al Sandsynlighed fremtidig vilde kunne undvære den til nævnte Sum
svarende Arbejdskraft.
4.	Da Haven imidlertid herved mistede de oven omtalte 600 Kr., som
Direktøren havde kunnet anvende ganske diskretionært og som havde været an-
vendte til stort Gavn for Haven, androg han om, for ikke ganske at maatte af-
staa fra at gribe et heldigt Øjeblik til at hjælpe paa et og andet, at der maatte
bevilges ham en Sum af 300 Kr. aarlig. Nærmest tænkte han her paa at lade den
palæontologiske Samling komme til sin Ret.
Ministeriet begjærede over disse Forslag en nærmere Erklæring af Kon-
sistorium, der under 18. Decbr. fremsendte Udtalelse af dot mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og Kvæstor.
Videnskabelige Samlinger.
97
Fakultetet tiltraadte Forslagene (13. Novbr.), saa vel hvad Realiteten an-
gik, som med Hensyn til Valget af de personlige Kræfter. Hvad angik de fore-
slaaede Lønninger udtalte det, at de, i alt Fald for de to førstes Vedkommende,
maatte betragtes som Minima. Det tilføjede, at det havde haft nogen Tvivl om,
hvorvidt det kunde lykkes at opnaa en Besparelse af 2,400 Kr. aarlig i Udgiften
til Havens Drift og til Arbejdere; men da Direktøren havde oplyst, at denne
Besparelse i en Totalsum af 14,950 Kr. først var foreslaaet, efter at han i For-
bindelse med den botaniske Gartner og de tre i Forslaget nævnte Botanikere
havde drøftet Spørgsmaalet, og efter at de vare komne til Enighed derom, ansaa
det Sagen som derved tilstrækkelig belyst.
Kvæstor udtalte (7. Decbr.), at for saa vidt Indstillingen gik ud paa, at
Inspektøren skulde have fast Ansættelse, og man derved forstod, at han ikke
skulde lønnes af Universitetets samlede Lønningssum, men være en pensions-
berettiget Embedsmand, var der næppe Grund til at vente dette bevilget,
særlig naar man saa hen til, at en saadan Begunstigelse ikke var tiltænkt andre
Poster, der vel kunde stilles ved Siden af den her omhandlede (Assistenten ved
det zoologiske Museum, Assistenterne ved Universitetets kemiske Laboratorium og
maaske ogsaa 1 ste Assistent, ved det mineralogiske Museum, Observator ved det
astronomiske Observatorium, Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren i Uni-
versitetskvæsturen, Inspektøren ved den polytekniske Læreanstalt m. 11.). Til
Bibliothekarforretniugerne havde tidligere hørt Bestyrelsen af Havens Arkiv. Det
vilde formentlig være rettest, at dette udtrykkelig blev udtalt, for at der ikke
skulde rejses Tvivl om, af hvem Arbejdet skulde udfores og, hvem der bar An-
svaret. Da Resten af de hidtil som midlertidige opførte Udgifter nu i Virkelig-
heden vare vedvarende, i alt Fald med Undtagelse af de 400 Kr., der for
1882—83 vare bevilgede til Assistance ved den planteanatomiske Undervisning,
vilde det være ønskeligt ved given Lejlighed at faa de midlertidige Udgifter helt
ud af Budgettet-
Konsistorium tiltraadte Forslaget om Oprettelsen af en ny Post som
Inspektør ved Herbarierne m. m., der lønnedes med 3,000 Kr. aarlig og tænktes
besat med den nuværende Assistent og Bibliothekar Kiærskou. Derimod var
det med Kvæstor enigt i, at der ikke kunde gives denne fast Ansættelse. Hvor
hensigtsmæssig og vel grundet end Oprettelsen af den foreslaaede Post var, lod
det sig dog ogsaa tænke, at det i Fremtiden kunde anses for ønskeligt og i
Havens Interesse at omlægge de Opgaver, der foresloges henlagte til de for-
skjellige Poster, paa anden Maade, end det nu tilsigtedes. Herfra burde man
ikke afskære sig ved paa en altfor fast Maade at optage Pladsen netop med
dette Indhold i Havens Ordning. Konsistorium tiltraadte ligeledes Forslaget om,
at den herved ledig blivende Post som Bibliothekar og Museumsassistent, der
tænktes besat med Dr. phil. O. G. Petersen, lønnedes med 2,000 Kr. aarlig. I
Lønningsudvalgets Betænkning, jfr. Aarb. f. 1881—82 S. 50, var denne Post
vel kun foreslaaet til en aarlig Lønning af 1,600 Kr. ved eventuel ny Besættelse
(de 400 Kr. foresloges som personligt Tillæg til Bibliothekar Kiærskou); men
den senere vundne Erfaring og det mere samlede Syn paa Forholdene i For-
bindelse med, at en Del af de Haveassistenten tidligere paahvilende Arbejder nu
tænktes overdragne Museumsassistenten, gjorde, at man nu maatte ønske Posten
lønnet med 2,000 Kr. Som af Kvæstor udtalt, burde Bestyrelsen af Havens
rirrrrsitct« Aa-bo(j.	iq
98
Universitetet 1882—1883.
Arkiv fremdeles være forenet med Bibliothekarposten. Ogsaa Forslaget om
Ansættelsen af Docent Samsøe Lund som Haveassistent med en aarlig Lønning
af !,()()() Kr. tiltiaadte Konsistorium. Af Lonningsndvalget var vel foreslaaet en
Lønning af 1,200 Kr., jfr. Aarb. f. 188]—82 1. c.; men af den nys nævnte
(irund maatte man anse 1,000 Kr. for et tilstrækkeligt Vederlag. Endelig an-
befalede Konsistorium varmt, at der bevilgedes Direktøren et Beløb af 300 Kr.
aarlig, at anvende til bedste for Haven og dens Samlinger, derunder den
palæontologiske. Konsistorium indstillede derfor, at det til Gjennemførelsen af
den lier nævnte Ordning fornødne Beløb, i alt 628 Kr., ved Ændringsforslag til
Finansloven f. IKH3—84 søgtes tillagt Havens Budget, idet det med Hensyn
til den foreslaaede store Heduktion af Havens Konto til Dagarbejde bemærkede,
at det, efter hvad Direktøren i sin Skri\else havde udtalt, var gaaet ud fra, at
den ikke var blot midlertidig, men hvilede paa en hensigtsmæssigere Ordning af
Dagarbejdet, end der tidligere havde kunnet folges, og at den hidtil beregnede
større l'dgift altsaa havde haft en forbigaaende Karakter. Kvæstors Slutnings-
henstiiling fandt Konsistorium for Tiden ingen Opfordring til at udtale sig om,
men forbeholdt sig eventuelt at ytre sig derom.
Efter at Ministeriet i Overensstemmelse hermed havde stillet de fornødne
Ændringsforslag under Behandlingen af Finanslovforslaget, blev ved Finansloven
f. 1883- 84 Universitetets Udgiftspost I. c. forhøjet med 3,000 Kr. til 41,020 Kr.
og sammes Udgiftspost 3. b. nedsat med 2,800 Kr. til 3",972 Kr. 10 O., hvorhos
Summen i Anmærkningerne inden for Linien blev nedsat med 400 Kr. til 3,000 Kr.
Ministeriet bifaldt derefter under l'J. April 18S3, at der fra Begyndelsen af
Finansaaret 1883 - 84 at regne oprettedes en Post som Inspektør ved den bota-
niske Haves Museum, under hvilken samtlige Samlinger henlagdes, og at denne
Stilling overdroges til hidtil va;rende Assistent og Bibliothekar ved Haven Kiærskou
med en aarlig Lønning af 3,ooo Kr. af Universitetets Udgiftspost 1. c., at Dr. phil.
O. G. Petersen fra samme Tid ansattes som Bibliothekar og Museumsassistent
med et aarligt Honorar af 2,000 Kr., hvoraf 1,272 Kr. udredes af Konto 1. c.,
728 Kr af Konto 3. b , samt at Docent Samsøe Lund fra samme Tid ansattes
som Assistent ved Haven med Forpligtelse til at fore Tilsyn med Haven og Driv-
husenes Planter, ligesom ogsaa til at kontrolere den videnskabelige Side af Fro-
hosten og Frøombytningen, med et aarligt Honorar af 1,000 Kr. af Udgiftskonto
3. b. Hvad angik det endnu til Kaadighed staaende Belob paa Konto 3. b., nemlig
272 Kr., overlodes det til Direktøren at disponere over samme til Havens
Fornødenheder.
I Henhold hertil har Konsistorium under 27. April 1883 udnævnt hidtil
værende Assistent og Bibliothekar H. Kiærskou til Inspektør ved den botaniske
Haves Museum og samtlige øvrige Samlinger med den bevilgede Lønning af
?,000 Kr. aarlig fra 1. s M. at regne, idet det har tilføjet, at for saa vidt det
i Fremtiden maatte anses for ønskeligt og i Havens Interesse at omlægge de
Opgaver, der nu ere henlagte til Havens forskjellige videnskabelige Poster, vil
han være pligtig til at underkaste sig en saadan Omlægning. Med Hensyn til
de øvrige Ansættelser har Konsistorium under s. D. meddelt Direktøren for den
botaniske Have fornøden Underretning.
Videnskabelige Samlinger.
99
4. Det zoologiske Museum.
Den 22. Oktbr. 1882 afgik Inspektor ved Museets første Afdeling, Prof.
J. Th. Reinhardt ved Døden. Konsistorium begjærede i denne Anledning Ind-
stilling fra Museumsraadet om Besættelsen af det ledige Inspektorat, og modtog
derefter under 16. Novbr. en Skrivelse fra Museumraadets Formand, Etatsraad
Steenstrup, ledsaget af en særlig Udtalelse af 13. s. M. fra Raadets andet Med-
lem, Prof. Schiødte.
Etatsraad Steenstrup indstillede:
1)	at Museumsassistent, Dr. phil. C F. Lutken udnævntes til Inspektor;
2)	at der under Dr. Liitken som Inspektor henlagdes: subsidiært, de samme
lire Hvirveldyrklasser, der siden 1870 havde været under Prof. Reinhardts Bestyrelse
(Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder), principalt, for at vinde et langt større
Udbytte for Museet og Videnskaben af de personlige Kræfter, som Dr. Liitken
forte med til Museumsbestyrelsen, i Stedet for hine Klasser et tilsvarende Om-
raade af saadaiine Dyreklasser, med hvilke han mere særlig og efter en i Evropa
og Amerika almindelig udtalt Konsens havde arbejdet med Dygtighed og Held,
og derfor fremdeles maatte onskes at kunne arbejde, altsaa enten Fiskeklassen
med de tre Straaldyrklasser, samt Ormenes og Protozoernes Klasser, eller Fiske-
klassen med de tre Straaldyrklasser og de sig til Fiskeklassen sluttende Padder
og Reptilier. Den saaledes foreslaaede Omfordeling af Klasserne støttede sig
ikke aleue til Museumsloven, men havde sin Rod i dennes to faktiske Bestem-
melser om Museets Bestyrelse. I denne indsatte Museumsloven, foruden Pro-
fessor zoologiæ, to zoologiske Videnskabsmænd, hver af disse med et vist Om-
raade af Dyreklasser under sig, som de i videnskabelig Henseende bestyrede
aldeles selvstændig under Navn af Inspektorer, medens alle Dyrerigets øvrige
Klasser skulde bestyres tilsammen af Prof. zoologiæ med den faste Assistent,
som Loven tilsagde ham til Hjælp. At nu Inspektorerne langt stærkere' kunde
koncentrere Tid , Kræfter og Midler paa de fa;rre Klasser af Dyr, der vare hen-
lagte under deres Inspektorater, og disse Dyreklasser følgelig kunde oparbejdes
og udvikles paa en fyldigere Maade end de talrige og meget forskjelligartede
Klasser, der stode uden for Inspektoraterne og altsaa ikke havde Særbestyrere,
og som alle ved Loven vare henlagte under Prof zoologiæ og hans Medhjælper,
var en Selvfølge, og dette havde Museumsloven ogsaa tilsigtet, baade til Museets
og Videnskabens Tarv. Men hvad Museumsloven ikke kunde have tilsigtet, og
som heller ikke fandtes udtalt i den, var, at det stedse skulde være de samme
Klasser, der vedblivende skulde staa under de begunstigede Forhold, som et In-
spektorat frembød, og stedse de samme, som mere stedmoderlig bleve hen-
staaende under Professoratets omfattende Afdeling. Ved en saadan Fremgangs-
maade vilde man stemple et rent tilfældigt Forhold, der fandt Sted ved det kgl.
naturhistoriske Museum, da det gik over til Universitetet og blev forenet med
dettes Museum, nemlig den temporære Tilstedeværelse af i visse Retninger særlig
uddannede Personligheder som bestemmende og normgivende for Fremtiden, og
uundgaaelig af det Museum, som Loven just tilsigtede at skulle blive et og et
hele, danne en sand Vanskabning af et Museum, med monstrøse Udviklinger paa
en hensygnende Krop. Museets Tarv som Helhed maatte ubetinget fordre, at
det ved en Bestyrers dødelige Afgang eller Befordring hver Gang maatte tages
100
Universitetet 1882 —1883.
under Overvejelse, hvorledes de til Museet knyttede Kræfter kunde komme til
den fyldigste Virken for dette og Videnskaben.
Da ved Dr. Lutkeus eventuelle Indtræden som Inspektor Prof. zoologiæ
mistede sin tidligere faste Assistent, maatte der selvfølgelig strax træfles For-
anstaltninger til, at en saa nødvendig Assistance kunde faas, og Formanden fore-
slog derfor,
3)	at Prof. zoologiæ maatte blive bemyndiget til at antage Dr. phil. Boas
som Museumsassistent, men med 3 Maaneders Opsigelsesret fra begge Sider.
Den sidste Bibestemmelse havde sin Grund i Assistentstillingeus Omfang og
Fordring paa stor og idelig Sam virken mellem Assistenten og Professoren,
hvorved iler vilde blive Spørgsmaal om langt mere end den videnskabelige Dyg-
tighed og Arbejdskraft.
Da fremdeles ved Prof. Keiuhardts Død det Lundske Legat, der af Legat-
stifteren blev bestemt som Lou eller llunorar for Virksomhed ved Ordning, Be-
stemmelse og Bevaring af do palæontologiske Samlinger inden for Hvirveldyrenes,
navnlig de højere Hvirveldyrs Klasser, var blevet ledigt, foreslog han, til Fremme
af de i Gang værende Arbejder inden for disse Klasser,
4)	at Legatets Belob stilledes til Disposition for den, der havde Bestyrelsen
af de højere Hvirveldyrklasser, til dermed at lønne eller honorere Arbejder, der
gik i den oven nævnte Ketning.
5)	Endelig anbefalede lian, at ved Dr. Lutkeus eventuelle Udnævnelse til
Inspektor hans lange forud gaaende Tjenestetid maatte blive regnet ham til gode
som en Aneieunetet paa nogle faa Aar, f Ex. fra 1870, for at ikke hans Over-
tagelse af en mere ansvarsfuld Stilling skulde lønnes lavere end hans nuværende
Assistentstilling.
Prof. Schiødte udtalte i sin Erklæring af 13. Novbr., at den ledige Post
burde soges besat med den af de eventuelle Ansøgere, som man, foruden den
fornodne Fagkundskab, Modenhed og Nidkjærhed, med storst Forventning
kunde tiltro:
a)	Evne og Villie til fyldig og alsidig at oparbejde de saa vel i Museums-
loven som ogsaa senere gjentagne Gange af Ministeriet og i Folketingets For-
handlinger stærkt fremhævede danske Samlinger, der vare af saa overvejende
Vigtighed for dybere gaaende zoologiske Studier og for Vækkelsen af Syn hos
det store Publikum for vort Lands Naturforhold;
b)	Evne og Villie til at træde i et frugtbringende Forhold til og Sam-
virken med vor zoologiske Have, der stadig voxede i Betyduing for denne Af-
deling af Museet, og mere og uiere udviklede sig som et vigtigt Supple-
ment til den;
c)	Evne og Villie til at sætte sig i et velvilligt, opmuntrende og saa vidt
muligt ledende Forhold til de private Samlere, som beskæftigede sig med disse
Grene af Zoologien. Uden Bidrag fra Privatsamlinger vilde vort Museum nemlig
aldrig naa den ønskelige Grad af Fuldstændighed. Det var ad denne Vej, at
Museets entomologiske Afdeling havde naaet sit nuværende store Omfang. Det
Grundlag, der for 40 Aar siden var tilstede, bestod alene i den forældede og
til Dels slet bevarede Tønder-Lundske og Sehestedtske Insektsamling, der af
Staten var betalt med 30,000 Kr. Skulde den senere Tilvæxt have været betalt
Videnskabelige Samlinger.
101
efter en tilsvarende Maalestok, vilde Udgiften være løbet op til adskillige
Hundredtusinder.
Disse Hensyn, saa vel som at foroge, ordne og bevare, maatte for-
mentlig stilles i første Linie. Den videnskabelige Virksomhed — hvortil dog
kun uegentlig kunde regnes den blotte Beskrivelse efter bestaaende Monstre af
nye Former — som Forsker, Lærer og Leder satte han selvfølgelig saa højt
som nogen. Men medens man med god Forventning kunde udnævne en Mand
til en praktisk Post, hvis Pligter og Omfang forud kunde fastsættes, og hvis
Varetagelse uden Vanskelighed lod sig kontrolere, kunde man ikke udnævne
nogen til at præstere det ubekjendte. Muligvis vilde til en Tid ingen af Museets
Personale have noget at betyde i saa Henseende, medens til en anden Tid, naar
Begavelsen kom, den da lige saa vel kunde lyse fra en i Stilling underordnet,
en assisterende f. Es., som fra en Inspektor eller Professor. Men da Museets
Inspektorer i Følge Lønningsloven af 25. Marts 1871 § 7 vare Universitets-
docenter i deres specielle Afdelinger af Zoologien, var det en Selvfølge, at Af-
delingerne maatte danne organiske Helheder. Videnskabelige Forelæsninger over
enkelte Afsnit af Zoologien kunde ikke baseres paa tilfældige Aggregater af
Materiale, hentet hist og her i vide Afstande ud af Dyreverdenens Mang-
foldighed.
Han udtalte sig derhos nærmere om Besættelsen af den eventuelt
ledig blivende Assistentpost med Dr. Boas.
I Skrivelse af 24. Novbr. tiltraadte Konsistorium de af Etatsr. Steen-
strup opstillede Indstillingspunkter, idet det formulerede det andet Indstillings-
punkt saaledes, at der under Dr. Liitken som Inspektor henlagdes Fiskeklassen
med de tre Straaldyrklasser, samt Ormenes og Protozoernes Klasser.
Prof. Schiødtes Erklæring foranledigede Etatsr. Steenstrup til en ud-
førlig Udtalelse af 22. Novbr., af hvilken hidsættes følgende: Hvad angik den
af Prof. Schiødte under litr. b fremsatte Fordring indsaa han ikke, hvori man
skulde søge Garantien for denne Evne og Villie hos den eventuelle Inspektor,
eftersom de bedste Bestræbelser fra dennes Side jo ikke vilde nytte noget, hvis
de ikke mødtes med en tilsvarende Evne og Villie fra den anden Side, og her-
for kunde et Aktieselskab, tilmed med en skiftende Bestyrelse, selvfølgelig ikke
yde nogen Garanti. Det var visselig meget ønskeligt, at der herskede et godt
Forhold mellem Institutioner, der kunde være hinanden til Nytte, og det maatte
erkjendes, at vort Museum gjenuem et saadant Velvillighedsforhold fra vor zoo-
logiske Have kunde erholde og havde erholdt mangt et værdifuldt Stykke. Men
selv Guld kunde kjøbes for dyrt, og det var kommet Zoologien og Zoologerne
dyrt at staa, at Evropas Museer havde faaet saa mange af deres højere Dyr,
være sig udstoppede eller i Skeletter og Kranier, fra zoologiske Haver og
Menagerier. Der hvilede et eget Tryk over Zoologien, fordi den slæbte sig hen
under Vægten af de mange, langsomt udslettelige, urigtige, ufuldstændige og
uklare Forestillinger om ydre og indre Forhold, der fornemlig fremkaldtes ved
dette forkvaklede, unaturlige Studiemateriale. Til den Usikkerhed, der herskede i
Resultatet af mange møjsommelige, komparative Undersøgelser, var ogsaa dette
Skylden, og derfor var det ikke uden Grund, at man i Museerne saa ofte hørte
Zoologen udtale sin Fortvivlelse over sligt Materiale og den derpaa anvendte
udbytteløse Tid. Da der for nogle Aar siden skulde anstilles indtrængende
102
Universitetet 1882—1883.
Studier i England over Huleløveu, for at afgjøre dens Forhold til Nutidsløven,
fandtes der ikke i hele England et dertil brugbart Løveskelet, alle vare af
Menageridyr. Hvor let Dyrenes Ydre i de zoologiske Haver kom til at afvige
fra deres Ydre under det vilde Liv, var alle bekjendt; men det gik ligesaa med
det ludre. Varmblodige Dyr, Pattedyr og Fugle, kunde ikke ret længe taale
Fangenskab eller det stille Haveliv, uden at deres Benbygning blev ændret, idet
deres Knogler, paa Grund af Dyrets større Uvirksomhed, tabte baade mange af
de mere udarbejdede Formforhold og lik en meget utydelig Muskelskrift paa
deres Overflade, og denne skulde dog Videnskaben nu om Stunder idelig læse og
bruge. Og var en saadan Forandring til at undre sig over, naar man allerede
nu kunde erkjende Ændringer i de nævnte Træk hos Knoglerne af vore Kaadyr
fra Dyrehaven, sammenlignede med dem fra Nørrejylland af Dyr med større
Tumleplads? Da Loven hjemlede Museet virkelige og selvstændige Videnskabs-
mænd til Insiektorer, var det naturligt, at Inspektoren efter Afdelingens og hans
eget videnskabelige Standpunkt samt efter de konkrete Forhold frit bestemte, i
hvilken Forbindelse han turde træde eller ikke træde til den zoologiske Have, og
herved burde man ikke glemme den Begrænsning af Forholdet, som Museets
Auuua i alle Retninger kom til at betinge.
Med Hensyn til den under litr. c. opstillede Fordring gik det ikke au at
overføre paa Museet i sin Helhed eller paa alle Museets Omraader, hvad der
kunde være delvis saudt med Hensyn til enkelte snævrere Omraader eller visse
Klasser: Insekter, Edderkopper, — Snegle, Muslinger. Inden for disse Klasser
fornøjede Privatmænd sig jo, som bekjendt, ofte med at anlægge Samlinger; men
inden for de 4 Klasser, som indtil nu havde dannet det ledige Inspektorats Ind-
hold, var det ham ikke bekjendt, at der her i Laudet havde været anlagt private
Samlinger i andre Klasser end Fugleklassen, dog nok kun af nordiske eller danske
Fugle. Det vilde derfor næppe være nødvendigt at fordre en Garanti just i denne
Retning og inden for disse Klasser. Det var dog naturligst at gaa ud fra den
Forudsætning, at enhver Bestyrer, altsaa ogsaa den eventuelle Inspektor, vilde
stille sig i et saa velvilligt Forhold som muligt til slige private Bestræbelser, ja
endog i et ledende Forhold til dem, naturligvis kun for saa vidt disse ikke traadte
hindrende i Vejen for eller ligefrem fjendtlig op mod Museets egne. Det store
Antal endog af anselige og betydningsfulde Forøgelser, der fra private vare ind-
komne til Museets andre Afdelinger, og det ikke enkelte Gange, men gjentagne
Gange eller aarevis fra samme private, vare ycI talende Vidnesbyrd om, at der
ogsaa havde været et saadant velvilligt Forhold mellem de private og Bestyrerne
af disse andre Afdelinger af Museet, at Kilderne have flydt rigelig til dette, og,
hvad fremmede Fagmænd noksom og ogsaa offentlig have fremhævet, just med
Ledning fra Museets o: disse Afdelingers Side. Hvad angik de Samlinger, som
vare erhvervede af den entomologiske Afdeling, udtalte han, at enkelte af dem
snarere skyldtes Giverens almindelige Interesse for Universitetet og dets Museum end
Bestyrerens velvillige Forhold til disse. Dette gjaldt særlig for den største og i
alle Henseender betydeligste af disse Forøgelser, den Westermannske Insekt-
samling, hvis Erhvervelse for Museet saa lidt skyldtes et venligt Forhold mellem
Afdelingsbestyreren og Samlingens Anlægger og Ejer, at den snarere maatte siges
at være vundet for Museet uagtet det uvenlige Forhold, der i mange Aar havde
hersket mellem den afdøde Ejer og den entomologiske Afdelings Bestyrer, og kun
Videnskabelige Samlinger.
103
vandtes ved de to andre Afdelingsbestyreres Bestræbelser. Saa vidt formaaede
disse imidlertid ikke at bringe det, at Samlingen kom helt ind under den ento-
mologiske Afdelings Bestyrer som de øvrige Led af Afdelingen; lian bestyrede
den kun som et ham af Museumsraadet overdraget Hverv og under dets alminde-
lige Ansvar, jfr. Aarb. f 1864—71 I. S. 502 og 504.
Hvad endelig angik den af Prof. Schiødte under litr. a. opstillede Fordring,
udtalte han, at det store Publikum ikke i nogen anden Afdeling af Museet fik et
bedre samlet Syn paa, hvad vort Land frembragte eller ikke frembragte, end
netop i den favnistiske Samling af Danmarks Fugle og Pattedyr. Han henviste
i øvrigt til den afdøde Inspektors, Prof. Reinhardts, Udtalelser herom i Aarb. f.
1879 - 80 S. 1001.
Efter sluttelig at have bemærket, at det var en Misforstaaelse, at den Docent-
virksomhed , som Museumsloven eller Lonningsloven fordrede af en Inspektor,
skulde være en Virksomhed som Universitetsdocent, idet hans Forpligtelse kun var
at holde Forelæsninger over sin Afdeling, og ikke over denne som en organisk
Helhed, udtalte han sig udførligere i Anledning af det af Prof. Schiødte be-
mærkede om Besættelsen af den eventuelt ledig blivende Assistentpost med
Dr. Boas.
I Skrivelse til Konsistorium af 5. Decbr. udtalte Ministeriet:
at det var enigt i, at det ledige Embede som 2den Inspektor ved det zoologiske
Museum burde overdrages til Dr. phil. Liitken;
at det med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilke Dyreklasser der burde henlægges
til Dr. Lutkens eventuelle Afdeling, ikke havde kunnet gaa ind paa den af Mu-
seumsraadets Formand principaliter foreslaaede Omordning, der af ham selv
anerkjendtes for rent midlertidig og forudsattes at maatte indskrænkes til hans
egen Embedstid, da en saadan Ordning efter Ministeriets Skjøn vilde være i høj Grad
usystematisk og stridende mod Museumslovens Tanke, men at Ministeriet fandt, at
Dr. Liitken burde overtage hele Museets første Afdeling, nemlig de af Prof.
Reinhardt hidtil bestyrede 4 Hvirveldyrklasser (Pattedyr, Fugle. Krybdyr og
Padder), herunder tillige indbefattede de af Dr. Lund grundlagte palæontologiske
Samlinger inden for Hvirveldyrene, hvortil der dog muligvis kunde være Anledning
til end videre at henlægge Fiskeklassen, saaledes at Museets 1. Afdeling kom til
at omfatte samtlige Hvirveldyr, om hvilket sidste Punkt Ministeriet begjærede en
nærmere Udtalelse af Museumsraadet;
at Ministeriet med Hensyn til Spørgsmaalet om Dr. Lutkens Lønningsvilkaar ikke
saa sig i Stand til paa nærværende Tidspunkt at udvirke ham en højere Lønning
end den ved I.. 25. Marts 1871 § 7 normerede Begyndelseslønning af 2,000 Kr.
aarlig foruden som Honorar Renterne af den til de Lundske Samlinger henlagte
Legatkapital, nemlig 720 Kr. aarlig, for saa vidt' han maatte være i Stand til at
overtage Bestyrelsen af disse Samlinger, men at det vilde stille Ændringsforslag
til 2. Behandling af Finansloven f. 1883—84 om, at hans Aneiennetet i Betragt-
ning af den lange Aarrække, hvori han havde arbejdet for Museet, maatte fra
i 1. Apr. 1883 regnes, som om han var blevet ansat d. !. Apr. 187o, samt
at Ministeriet, der antog, at Forslaget om Dr. Boas'Ansættelse som Museumsassi-
g stent var stillet under den Forudsætning, at den af Museumsraadets Formand
q principaliter tilraadede Omlægning af de under Museets 1. og 2. Afdeling for
T Tiden henhørende Dyreklasser bifaldtes af Ministeriet, ikke havde froet allerede nu,
104
Universitetet 1882—1883.
da denne Forudsætning- var glippet, at burde tage den endelige Bestemmelse med
Hensyn til Assistentspladsens Besættelse og derfor ansaa det for rettest, at Spørgs-
maalet lierom toges under fornyet Overvejelse.
Endelig paalagde Ministeriet, foranlediget ved de tilsendte Betænkninger, Kon-
sistorium at henlede Museuniraadets Opmærksomhed paa, at det var Ministeriets Ønske,
at den i Museumsloven af 2y. Decbr. 1862 stillede Fordring om en Udvikling af
Museets særlig danske Samlinger sogtes tilfredsstillet i saa vidt Omfang som
muligt.
Ved kgl. Resol. af y. December 1882 blev Docent ved den polytekniske
Læreanstalt, l'remierlieutenant, Dr. phil. Christian Frederik Lutken beskikket til
2den Inspektor ved det zoologiske Museum. Ved Finansloven f. 1883—84
gaves Hjemmel til at beregne Lonningen fra 1. April 1883, som om han var
blevet ansat som Inspektor d. 1. April 1870. Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse
af 10. Februar I8K3 om, at Bestyrelsen af og Ansvaret for de Lundske palæon-
tologiske Samlinger med deres senere Forøgelser og de dertil knyttede Sammen-
lignings Materialer af nu levende Dyr maatte overgaa til Inspektor Lutken, an-
modede Ministeriet under 13. s. M. Kvæstor qm at foranstalte Renterne af den
til de Lundske Samlinger henlagte Legatkapital 720 Kr. aarlig udbetalt denne
som Honorar for Bestyrelsen af bemeldte Samlinger.
I Skrivelse af 17. Decbr. udtalte Etatsr. Steenstrup, at Indstillingen om
Bemyndigelse til at antage Dr. Boas som Museumsassistent hverken udelukkende
eller væsentligst havde den foran nævnte Eventualitet for Øje, hvorfor han gjen-
tog Indstillingen. Konsistorium udnævnte derefter under 30. Decbr. Dr. phil.
Boas til Assistent ved det zoologiske Museum med 3 Maaneders Opsigelsesret
fra begge Sider, hvorom det under s. I), gjorde fornøden Indberetning til Mi-
nisteriet.
Om Henlæggelse af Fiskeklassen under 1. Afdeling har Konsistorium til-
skrevet Museumsraadet. Dettes Erklæring herom er imidlertid endnu ikke ind-
kommet, og Sagen vil derfor linde sin Behandling i et senere Hæfte af Aar-
bogen.
—	Da Prof. Reinhardts langvarige Sygdom gjorde særlige Foranstaltninger
nødvendige med Hensyn til Varetagelsen af det zoologiske Museums 1. Afdelings
Tarv, paalagde Konsistorium i Skrivelse af 20. Sept.. 1882 Museumsraadets For-
mand midlertidig at varetage de Afdelingen vedrørende Forretninger, saaledes at
han i det hele førte et Overtilsyn med Inspektoratet og Arbejderne i dette samt
forte dets Regnskab, med Forpligtelse til igjen at aliægge Regnskab til Prof
Reinhardt, naar han atter maatte kunne overtage sine Forretninger ved Museet,
eller ved Aarets Udgang til 1. Revisionsdepartement.
—	Ved Dr. phil. Boas' Udnævnelse til Assistent ved Universitetets zoologiske
Museum blev der paa Universitetets samlede Lonningssum disponibelt et Belob af
888 Kr., idet den tidligere Assistent, Dr. phil. Liitken, havde været lønnet med
2,000 Kr. -j- Tillæg 268 Kr., ialt 2,268 Kr., medens Dr. Boas blev lønnet med
1,200 Kr. -f- Tillæg 180 Kr., i alt 1,380 Kr. For at vinde Klarhed over, hvor-
ledes denne Sum rettest burde fordeles og paa hvilke Punkter der kunde være
Savn, der ved denne Lejlighed burde afhjælpes, anmodede Konsistorium det i sin
Tid i Anledning af Lonningslovens Revision nedsatte Udvalg, som det betragtede
som et staaende Udvalg, om at tage Sagen under Overvejelse og stille Forslag
Videnskabelige Samlinger.
105
om Anvendelsen, da det var det bekjendt, at Ministeriet ønskede, at Indstilling i
slige Spørgsmaal herefter skulde gjøres af Konsistorium, efter at alle vedkommende
Interesser vare prøvede. Udvalget blev derhos forstærket med Prof. Reisz og
Referendarius consistorii, Prof. Matzen. Det bestod saaledes af Proff. Goos, John-
strap, Reisz, Holm, Matzen samt Kvæstor, Justitsraad Gede
Udvalget afgav sin Erklæring d. 5. Febr. Det udtalte, at da der i sin Tid,
for at Dr Liitken som Assistent ved det zoologiske Museum kunde faa den Løn-
ning, han havde Ret til at opnaa ved Oprykning, aldeles extraordinært var blevet
draget 400 Kr. aarlig fra den for Museet normerede Medhjælpsum og lagt til
hans Lønning, foreslog det, at disse 400 Kr. skulde falde tilbage til Museets
samlede Medhjælpsum. Udvalget var vel ikke blindt for, at der, naar Dr. Boas
om 3 Aar rykkede op til Lønningsforhøjelse, vilde opstaa Vanskelighed ved at
skaffe ham dette Tillæg, en Vanskelighed, som det i 1879 nedsatte Lonningsud-
valg i sit Udkast til Lønningslov for Universitetet havde gjort opmærksom paa
med Hensyn til den omhandlede Post*); men det mente, at Spørgsmaalet om,
hvorledes denne Vanskelighed kunde hæves, maatte opsættes, indtil den virkelig
forelaa, og at Spørgsmaalets Afgjorelse da maaske vilde kunne finde Sted ved
Hjælp af Udveje, som forefaldende Personskifte ved Museet kunde anvise.
Da Prosektoren i operativ Kirurgi kun havde en Lønning af 516 Kr., me-
dens der ellers ved Universitetet var gjennemført det Princip, at videnskabelige As-
sistenter burde lønnes med mindst 600 Kr. aarlig, foreslog Udvalget, at Lønnin-
gen for den nuværende Prosektor forhøjedes til denne Sum, et Forslag, der var
i nøje Overensstemmelse med, hvad Lonningsudvalget i 1879 havde foreslaaet
som Løn for denne Post2).
Af de to Konservatorer ved det zoologiske Museum var den ene, Hansen,
kun lønnet med 1,500 Kr., medens den anden, Conradsen, var lønnet med 1,728
Kr. Den Fribolig, som den første havde foruden sin Lønning, maatte opfattes
som Vederlag for særegne, ham alene paahvilende Forpligtelser i Museets In-
teresse. Udvalget foreslog derfor, at hans Lønning forøgedes med 200 Kr. til 1,700
Kr , stemmede med, hvad Lonningsudvalget i 1879 havde foreslaaet.3)
Ved det mineralogiske Museum fandtes intet Bud, og det havde derfor hidtil
været nødvendigt for Bestyreren at skaffe sig den nødvendige Budhjælp ved Ud-
veje, der let i andre Henseender kunde fremkalde Vanskeligheder. Udvalget fore-
slog derfor, at de efter de oven for foreslaaede Dispositioner tilbage værende 204
Kr. gaves til Lønning af et Bud ved Museet.
Efter at Konsistorium under 10. Febr havde anbefalet Udvalgets Indstil-
linger, bifaldt Ministeriet under 17. s. M„ at det paa Medhjælpsummen dispo-
nible Beløb 888 Kr. fordeltes saaledes,
at 400 Kr. fortes tilbage til det zoologiske Museums Medhjælpsum,
at 84 Kr. anvendtes til Supplering til 600 Kr aarlig af Lønningen til Prosek-
toren i operativ Kirurgi,
*) Univ. Aarb. f. 1881 — 82 S. 51.
2)	Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 56.
3)	Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 51.
Universitets Aarbog.	14
106	Universitetet 1882—1883.
at 200 Kr. anvendtes til Forhøjelse af Lønningen for Konservator ved det zoo-
logiske Museum, Hansen, fra 1,500 Kr. til 1,700 Kr. aarlig, samt
at 204 Kr. anvendtes til at lønne et Bud ved det mineralogiske Museum.
5. Det astronomiske Observatorium.
Foranlediget ved et af Skipperforeningen gjennem Marineministeriet begjæ-
ret Tidssignal paa Trekroner udtalte Prof. astron. Thiele i en Skrivelse til
Undervisningsministeriet af 9. Marts 1882, at Observatoriet gjerne vilde paatage
sig daglig og samtidig med Tidssignalet paa Nikolaj Taarn at give det begjærede
nye Tidssignal, naar Observatoriet sattes i elektrisk Forbindelse med Krigsmini-
steriets Ledning til det nævnte Batteri. Kun tilføjede han, at selve Tidssignal-
apparatet og det elektriske Batteri, som skulde sætte det i Virksomhed, ligesom
ogsaa Ledningen maatte blive Observatoriet uvedkommende. Dels paa Grund af den
besværlige Kommunikation, dels fordi Tidssignalet paa Trekroner ikke vilde kunne
ses fra Observatoriet, vilde dette ikke kunne bemærke indtrædende Fejl og heller
ikke kunne paatage sig Iværksættelsen af eventuelle Reparationer. Samtidig her-
med gjorde han imidlertid opmærksom paa, at det blev paatrængende nødvendigt
at træffe Foranstaltninger for at sikre Tidssignalernes Samtidighed og Rettidighed.
Overalt, hvor de elektriske Tidssignaler vare komne til nogen Udvikling, navnlig
ved de engelske Signaler, som gaves fra Observatoriet i Greenwich, havde man
ikke kunnet nøjes med, som her, at give Signalet ved et Tryk med Haanden
efter, hvad et Ur viste; men man lod Uret avtomatisk give Signalet, efter at det
nogen Tid forud samme Dag var blevet reguleret. Foruden det større Apparat
krævedes hertil noget mere Arbejde for den Astronom, der skulde sørge for Sig-
nalet; men der vandtes ikke ubetydeligt, i Nøjagtighed, og dette i sig selv saa
væsentlige Hensyn lik forøget Vægt, naar to Signaler, der let kunde sammenlignes,
skulde gives samtidig. Hertil indrettede Ure vilde kunne faas for c. 2,000 Kr.
Da Observatoriet ikke af den sædvanlige aarlige Bevilling kunde udrede saa stol-
en Sum, og da et saadant Ur vel vilde gjore megen Gavn, men ikke være af
videnskabelig Betydning, androg han om eu extraordinær Bevilling hertil af
2,000 Kr.
I Skrivelse af 26. Juni meddelte Prof. Thiele, at der var anstillet Forsøg
med et af Observatoriets gamle Ure. Observator, Prof. Schiellerup havde ud-
tænkt en forholdsvis simpel Forandring, som uden synderlig Bekostning var iværk-
sat paa dette Ur, og som til fulde beviste Muligheden af, at et Ur avtomatisk
kunde give Tidssignalet med en særdeles god Nøjagtighed. Men ved Siden deraf
havde Prof. Schiellerups Forsøg bevist, at Arbejdet med at give Tidssignalet for-
øgedes meget paa denne Maade. Det var langt lettere og krævede hver Dag
meget mindre Tid at give Signalet med Haanden end at regulere og bestandig
omregulere et Urs Gang saaledes, at det gik nøjagtig paa Sekunden. At udregne,
hvad et Ur skulde vise, naar Klokken i Virkelighed var 1, kunde enhver Astro-
nom gjøre; men at beherske et Urs Gang, uden nogen Sinde at stille paa Vi-
serne, og saaledes, at det bragtes til altid umiddelbart at vise den rette Tid, var
forbundet med overordentlige Vanskeligheder. At overvinde disse med et Ur af
gammel Konstruktion, var et Kunststykke, som meget faa overhovedet kunde ud-
fore blot i en kortere Tid. Ingen anden end den, som ved daglig Oveise var
fortrolig med Apparatet, kunde i Sygdoms Tilfælde med kort Varsel overtage at
Videnskabelige Samlinger.
107
give Tidssignalet paa denne Maade, og dermed blev det gjorte Forsøg uanvende-
ligt paa det regelmæssige, daglige Tidssignal, undtagen for saa vidt det forkla-
rede Kostbarheden af et moderne Ur til avtomatiske Tidssignaler og beviste, at
der i Henseende til Nøjagtighed kunde vindes væsentlige Fordele ved et saadant.
Da alle Observatoriets Ure vare gamle — det var rimeligvis adskillig mere end
25 Aar, siden det sidste blev anskaffet — anbefalede han indtrængende, at Mini-
steriet søgte at opnaa den omtalte Bevilling af 2,000 Kr. til et Ur til avtoma-
tiske Tidssignaler.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget (Universitetets Budget) og bevilgedes
ved Finansloven for 1883—84.
Under 1. Novbr. 1882 tilmeldte Prof. Thiele Ministeriet, at han fra en
udenlandsk Kollega havde modtaget Opfordring om at tiltræde en international
Forening for telegrafisk Meddelelse af astronomiske Nyheder. Hertil bemærkede
han, at en udstrakt Brug af telegrafiske Meddelelser var blevet nødvendig for den
praktiske Astronomi for at sikre tilstrækkelig Iagttagelse af de mangfoldige
kortvarige og uforudsete astronomiske Fænomener. Mangel af Plan og System
for disse Meddelelser havde imidlertid hidtil i hoj Grad indskrænket den herved
tilsigtede Nytte. Det var derfor snarere nødvendigt end blot ønskeligt, at alle
evropæiske Observatorier indtraadte i den foreslaaede Forbindelse. Men da dette
ikke blot var en midlertidig Foranstaltning, som let kunde ordnes, men en saadan,
som bestandig burde opretholdes, og som aarlig vilde belaste Observatoriets Budget
med c. 100 Kr., og da de hidtidige Bevillinger ikke vilde kunne strække til over
for denne Forøgelse af Udgiften, androg han om Ministeriets Tilladelse til, at
Observatoriet maatte træde ind i den nævnte Forening og om, at Observatoriets
Budget hertil maatte søges forøget med 100 Kr.
Konsistorium anbefalede denne Indstilling i Skrivelse af 24. Novbr. Efter
at der herom var stillet Ændringsforslag, blev det ommeldte Tilskud til Normal-
budgettet bevilget ved Finansloven for 1883—84.
6. Det fysiologiske Laboratorium.
Ved Finanslovforslaget for 1882 — 83 blev der, som allerede i Aarb. f.
1881—82 S. 173 omtalt, paa Universitetets Hudget begjæret en Forhøjelse af
det fysiologiske Laboratoriums Annuum med 540 Kr., af hvilket Annuum bl. a.
ogsaa afholdes Udgifterne til Anskaffelse og Vedligeholdelse af levende Dyr til
Brug ved de studerendes Undervisning. Herom udtalte Flertallet af Folketingets
Finansudvalg i Betænkningen over bemeldte Finanslovforslag, at det, uden at ville
komme ind paa Spørgsmaalet om Vivisektionens Nødvendighed eller Berettigelse
ved Undervisningen, ikke kunde tilraade at give en Bevilling i dette Ojemed, saa
længe der ikke ad Lovgivningsvejen eller paa anden Maade var truffet fyldest-
gjørende Forholdsregler med Hensyn til den nævnte Art af Forsøg. Flertallet
foreslog derfor at nedsætte den paagjældende Konto med 400 Kr., og denne Ned-
sættelse vedtoges af Folketinget ved anden Behandling af Finanslovforslaget, i
den Hensigt derved at rette en Opfordring til Regeringen at lade undersøge, om
108
Universitetet 1882—1883.
Vivisektionen holdes inden for de rette Grænser, og eveutuelt soge Forholdet
ordnet ved Lov1).
') l'rof. 1'anilin henvendte sig i Skrivelse af 5. Marts 1R82 til Ministeriet i Anled-
ning af, at Finansudvalgets Flertal i sin Betænkning havde udtalt, at den om-
spurgte Forhøjelse ogsaa blev forlangt „til Anskaffelse og Vedligeholdelse af le-
vende Dyr til I5rug ved de studerendes Undervisning". Der var i Virkeligheden
ikke forlangt noget som helst Tilskud til Vivisektionen, og til Brug ved de stude-
rendes l ndervisning anvendtes der i det fysiologiske Laboratorium slet intet til
Anskaffelse og Vedligeholdelse af levende Djr. Efter at have omtalt Fakultetets
Motivering af Begjæringen om den omspurgte Forhøjelse (Aarb. f. 1881—82 S.
17;}) bemærkede han, at der mellem de riere Udgifter, Laboratoriet i Tidens Løb
havde faaet. ganske vist blandt meget andet ogsaa nævntes „Anskaffelse og Ved-
ligeholdelse at levende Dyr4; men denne Udgiftspost spillede i tinansiel lien-
seende en meget underordnet Uolie, og af det Beløb, som anvendtes hertil, var det
atter kun en ringe Brøkdel, som var medgaaet til Anskaffelse og Vedligeholdelse
af de Dyr, som havde tjent til Vivisektionen, idet saadanne Forsøg, som slet ikke
havde voldet Dyrene nogen Smerte eller nogen større Ulempe end den, som
Landmænd og Sportsmænd bød deres Hunde og Ileste, i vort Laboratorium vare
og altid havde været indskrænkede til det mindst mulige.
Medens Udgifterne til Anskaffelse og Vedligeholdelse af levende Dyr i vort
fysiologiske Laboratorium ved den Maade, hvorpaa det havde været bestyret at ham
(l'anuin), vare saa ringe, at de med Lethed kunde bestrides af det Annuum, som stod
til Raadighed, var dette derimod ganske utilstrækkeligt til en hel Del andre, ganske
nødvendige Udgifter, saasom til Brændsel, Belysning, Kemikalier, Glas, Porcellæn,
Bøger, Afbildninger, og især til mange Slags l'ræcisionsinstrumenter samt andre
Instrumenter og Apparater, som dels behøvedes ved Forelæsningerne og Demon-
strationerne, dels vare uundværlige ved saadanne Undersøgelser, som slet ikke
foraarsagede noget Dyr Smerte eller Fortræd , og i hvis Konstruktion der stadig
gjordes Fremskridt, som nødvendiggjorde nye Anskaffelser, hvis Laboratoriet skulde
holdes a jour med Videnskabens Udvikling.
De Øvelser for de studerende, som Fakultetet havde nævnt i sin Motivering,
og som Udvalgets Flertal fejlagtig havde sat i Forbindelse med Vivisektionen,
havde intet at gjore med denne; det var Øvelser i Kemiens specielle Anvendelse
i Lægevidenskabens Tjeneste, f. Ex. ved Undersøgelse af Urinen, af Blodet
o. s. v., som Lægen havde Anvendelse for, og som han ikke havde Lejlighed til
at lære paa noget andet Sted end i det fysiologiske Laboratorium, og Øvelser i
Benyttelsen af visse fysikalske Hjælpemidler, som han for Tiden heller ikke kunde
lære andetsteds. De Gdgifter, som disse Øvelser gjorde nødvendige, oversteg
den Indtægt, som Laboratoriet havde af de Adgangskort, som de studerende
maatte løse til disse Øvelser. Til at foretage Vivisektioner fik de studerende
ingen Undervisning eller Lejlighed til Øvelse i vort fysiologiske Laboratorium.
Deslige Forsøg fik her kun modnere Videnskabsmænd, som ønskede det, fornoden
Anledning og Vejledning til, og de arbejdede da under hans An- og Tilsvar.
De fysiologiske Undersøgelser, som krævede de fineste og mest sammensatte,
og derfor ogsaa de kostbareste fysikalske Apparater og Instrumenter, vare netop
de, som foretoges angaaende de Livsytringer, som endnu kunde iagttages kort
efter Døden, paa Dele af Dyr, som vare dræbte saa hurtig som muligt, eller paa
Dyr, soui i Forvejen vare gjorte bevidstløse og følelsesløse, og som dræbtes, for-
end de kunde vaagne til Bevidsthed. Med langt ringere Ømkostninger kunde
derimod de Forsøg udføres, som rigtignok ligeledes vare ganske uundværlige for
Videnskaben og for Menneskets Velfærd, inen som desværre nødvendigvis maatte
foretages paa levende Dyr, saaledes at de derved kom til at lide mere eller
Videnskabelige Samlinger.
109
Da det var Undervisningsministeriet magtpaaliggende at forhindre, at der
fremtidig nægtedes det fysiologiske Laboratorium enhver Forøgelse af dets An-
nuum af Hensyn ti), at Vivisektionsspørgsmaalet henstod aabent, forespurgte det
i Skrivelse af 7. Marts 1882, om Justitsministeriet ikke maatte linde sig foran-
lediget til at lade Sagen blive underkastet en nærmere Prøvelse, og eventuelt soge
den afgjort ad Lovgivningsvejen.
I Skrivelse af 6. Juni meddelte Justitsministeriet, at det omhandlede Forhold,
saa vidt det bekjendt, ikke hidtil havde været gjort til Gjenstand for særlige
Lovbestemmelser andre Steder end i England, hvor der under 16. Avgust 1876
var givet en Lov, hvorved Adgangen til at foretage Vivisektioner nærmere be-
grænsedes , og Forskrifter gaves om disses Udførelse. Af denne Lovs Bestem-
melser, for saa vidt de kunde have Betydning for Sagens Behandling her, frem-
sendte Justitsministeriet en Oversættelse1), idet det henstillede til Undervisnings-
mindre Smerte under eller efter Operationen. Thi disse Forsøg udkræve i Re-
gelen kun faa, simple og lidet kostbare Instrumenter og Apparater. En altfor
stræng Varetagen af de økonomiske Hensyn ved Foretagelsen af Forsøg paa Dyr
kunde i øvrigt ogsaa paa mange andre Maader end ved Valget af Undersøgelses-
æmnet give Anledning til, at disse kom til at lide mere, end det vilde behøves,
hvor man havde Eaad til at være mindre sparsommelig.
Det vilde altsaa formentlig være klart, at et Tilskud til det fysiologiske La-
boratoriums Annuum var noget helt andet end et Tilskud „til Anskaffelse og
Vedligeholdelse af levende Dyr til Brug ved de studerendes Undervisning" eller
„til Vivisektionen", til hvilke Formaal der, som bemærket, intet Tilskud var forlangt.
Men det vilde da ogsaa være klart, at Tinget ved at tilstaa det til det fysiolo-
giske Laboratoriums Annuum ønskede Tilskud ikke blot, saaledes som Ordføreren
for Finansudvalget havde ønsket det, vilde bevare en nevtral Stilling lige over
for Vivisektionsspørgsmaalet, men endog' vilde begunstige den Slags fysiologiske
Forsøg, som kunde foretages uden nogen som helst Smerte for Forsøgsdyret eller
efter dets Død, men som tillige udkrævede de kostbareste Apparater. Bevillin-
gen vilde saaledes ikke blot komme den fysiologiske Anstalt, men ogsaa det For-
maal til gode, som Foreningen til Dyrenes Beskyttelse havde for Øje, da det
udstillede sin bekjendte I'risopgavfe, hvis gode Hensigt ikke kunde miskjendes,
men som rigtignok for saa vidt var forfejlet, som formentlig enhver fornuftig Fy-
siolog i alle de Tilfælde, i hvilke det var foreneligt med Formaalet, vilde fore-
trække de Forsøgsæmner og Undersøgelsesmetoder, ved hvilke Forsøgsindividet
forskaanedes for Smerte.
Ved tredje Behandling i Folketinget forhøjedes Laboratoriets Annuum med
410 Kr., jfr. Aarb. f. 1881—82 S. 179.
*) Det paagjældende Uddrag lyder i Oversættelse saaledes:
§ 2. Paa levende Dyr — herunder dog kun indbefattet Hvirveldyr — maa Ex~
perimenter, der maa antages at medføre Smerte, kun udføres inden for de ved
denne Lov fastsatte Grænser og under Iagttagelse af de sammesteds nærmere
foreskrevne Regler. Overtrædelser heraf straffes første Gang med Bøder indtil
£ 50 og i Gjentagelsestilfælde med Bøder indtil £ 100 eller Fængsel i indtil 3
Maaneder.
§ 3. Med Hensyn til Foretagelsen paa levende Dyr af Esperimenter af den ^
foregaaende § omhandlede Art gjælde følgende Indskrænkninger:
a. Experimentet maa foretages i det Øjempd ved nye Opdagelser at fremme den
fysiologiske Videnskab eller Lægevidenskaben (witli a wiev to the advancemeut
110
Universitetet 1882 — 1883.
ministeriet at indhente en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet, om dette
maatte have Betænkelighed ved, at det ved Lov søgtes fastslaaet, at Vivisektion
by new discovery of physiclogical knowledge or of knowledge wich will be useful
for saving or prolonging life or alleviating suffering); dog kunne Experimenter,
der ikke direkte gaa ud herpaa, men hvis nærmeste Øjemed er at prøve en tid-
ligere gjort Opdagelse, der angives at være gjort i det oven angivne Øjemed, ud-
fores, naar en Attest (certificate), saaledes som neden for nærmere angivet, er-
hverves om, at en saadan Prøvelse er nødvendig for at fremme den omspurgte
Videnskab.
Kxperiinenter af den omhandlede Art maa som Regel ikke udføres under
Forelæsninger til nærmere Forklaring for Tilhørerne (as an illustration of lec-
tnres in medical schools, hospitals, colleges or elsewhere); dog maa saadant und-
tagelsesvis ske, naar en Attest i Overensstemmelse med g 11 erhverves om, at
de paagjældende Experimenter ere nødvendige, naar Tilhørerne skulle have den
fulde Nytte af Forelæsningerne og denne tilsigter at meddele fysiologiske Kund-
skaber eller saadanne Kundskaber, som kunne tjene til at bevare eller forlænge
Menneskenes Liv eller at lindre Smerter. Det omhandlede Slags Experimenter
maa ikke foretages blot for at opnaa Færdighed i at operere (manual skill).
b.	Experimentet maa foretages af en Person, hvem der af vedkommende Stats-
sekretær i saa Henseende er meddelt en særlig Tilladelse (license), hvorhos det,
for saa vidt saadant udtrykkelig maatte være fastsat i Tilladelsen (jfr. neden for),
eller for saa vidt Talen er om Experimenter, som udfores i Undervisningsøjemed,
maa udføres paa „a registered place."
c.	Det Dyr, paa hvilket Experimentet udføres, maa, saa længe dette staar paa,
være under Paavirkning af et Bedovelsesmiddel (anæsthetic), der er tilstrækkelig
stærkt til at hindre, at det foler Smerte; dog kan Bedøvelse undlades, naar en
Attest overensstemmende med § 11 erhverves om. at Folelsesloshed ikke vilde
kunne fremkaldes uden at forfejle Experimentets øjemed. Urari (Curarc) maa
ikke anvendes som Bedøvelsesmiddel.
d.	For saa vidt Smerten maa antages at vedvare, efter at Bedøvelsesmidlets
Virkning er ophort, eller for saa vidt nogen alvorlig Skade er tilføjet Dyret, skal
dette dræbes, førend det vaagner af Bedøvelsen; dog kan saadant undlades, naar
Attest efter § 11 erhverves om, at det vilde umuliggjøre Opnaaelsen af Øjemedet
med Experimentet, dog at Dyret vil være at dræbe, saa snart dette Øjemed er
opnaaet.
^ 5. Experimenter, som maa antages at medfore Smerte, maa ikke uden Anven-
delse af Bedøvelse udføres paa Hunde eller Katte, med mindre en Attest efter
§ 11 erhverves om, at det paagjældende Experiments Øjemed af Grunde, som
nærmere maa angives i Attesten, kræver, at det foretages paa et Dyr, hvis Kon-
stitution og Levevis (habits) er den samme, som en Hunds eller en Kats, og at
intet andet saadant Dyr kan bruges til et saadant Experiraent; ligeledes maa
intet saadant Experiment udføres paa en Hest et Æsel eller et Muldyr, med
mindre Attest produceres om, at Experimentets Øjemed vil forfejles, naar det
ikke udføres paa et af de nævnte Dyr, og at intet andet Dyr dertil lader
sig bruge.
§ 6. Det forbydes paa levende Dyr at udføre Experimenter, der maa antages
at medføre Smerte, i Overværelse af Forsamlinger, til hvilke Adgangen — være
sig mod eller uden Betaling — staar aaben for alle og enhver. Overtrædelse af
denne Bestemmelse straffes første Gang med Bøder indtil £ •"»O og i Gjentagel-
sestilfælde med Bøder indtil £ 100, eller Fængsel i indtil 3 Maaneder. Den,
der i offentlige Blade, ved Opslag eller paa anden Maade, bekjendtgjor, at en
Videnskabelige Samlinger.
111
kun maatte udøves i Følge en af Undervisningsministeriet meddelt Tilladelse og
paa de nærmere Betingelser, som en saadan Tilladelse maatte indeholde, hvorhos
det udtalte en Forventning om at modtage de Udtalelser, som Undervisningsmini-
steriet for det almindelige Undervisningsvæsens Vedkommende maatte finde sig
foranlediget til.
Efter Undervisningsministeriets • Opfordring udtalte det lægevidenskabe-
lige Fakultet sig i en Erklæring af 10. Oktober nærmere herom. Med
saadan offentlig Udførelse af slige Experimenter vil finde Sted, anses med Bøder
indtil £ 1.
§ 8. Tilladelse til at foretage Experimenter af den i denne Lov omhandlede
Art kan af vedkommende Statssekretær meddeles Personer, som han dertil anser
kvalificerede. Tilladelsen kan gives for kortere eller længere Tid, og kan til en-
hver Tid af Statssekretæren tilbagekaldes. Tilladelsen kan knyttes til saadanne
nærmere Vilkaar, som Statssekretæren maatte anse hensigtsmæssige til Op-
naaelsen afFormaalet med denne Lov, dog at de ikke komme i Strid med Lovens
Bestemmelser.
§ 7. Navnlig kan Meddelelsen af den omhandlede Tilladelse knyttes til det Vil-
kaar, at det Sted, hvor Indehaveren af samme maa udføre sine Experimenter,
skal optages paa en Fortegnelse (be registered) i Overensstemmelse med de
nærmere Forskrifter, som i saa Henseende af Statssekretæren maatte blive givne.
Ethvert Sted, hvor Experimenter af det omhandlede Slags skulle foretages i
Undervisningsøjemed, maa forud af Statssekretæren være approberet til denne
Brug, ligesom det bliver at registrere i Overensstemmelse med de nærmere For-
skrifter, som af ham i saa Henseende gives.
§ 9. Statssekretæren kan paalægge enhver, som foretager Experimenter, der
falde ind under denne Lov, fra Tid til anden at indgive Beretning om Udfaldet
af de af| ham foretagne Experimenter; Formen for saadanne Indberetninger og den
Udførlighed, som skal gives dem, kan nærmere fastsættes af Statssekretæren.
§ 10. Statssekretæren skal anordne det fornødne Tilsyn for at paase, at denne
Lovs Forskrifter efterkommes; dette Tilsyn skal fra Tid til anden inspicere et-
hvert registreret Sted.
§ 11. Ethvert Andragende om en af de i denne Lov omhandlede Tilladelser saa
vel som enhver af de i Loven omhandlede Attester (certificates) maa være under-
skrevet (paategnet) af en eller tiere af efternævnte Personer (her nævnes Præ-
sidenterne for en Del forskjellige videnskabelige Selskaber m. v.). Attesten kan
dog ogsaa, for saa vidt den, der vil gjøre Brug af samme, ikke selv er Univer-
sitetslærer i Fysiologi eller en Gren af Lægevidenskaben, udfærdiges af en Uni-
versitetslærer i et af de nævnte Fag. For saa vidt en af de Personer, der ere
kompetente til at udfærdige en af de i denne Lov omhandlede Attester, selv vil
gjøre Brug af en saadan Attest, maa denne udfærdiges af en anden dertil kompe-
tent Person. De omhandlede Attester kunne gives for en saa lang Tid eller
for en saadan Række Experimenter, som Attestens Udsteder anser for rigtigt.
Af enhver saadan Attest skal den, der vil gjøre ,Brug af samme, indsende en
Gjenpart til Statssekretæren; der kan først gjøres Brug af Attesten 8 Dage, efter
at dette er sket. Statssekretæren kan til enhver Tid sætte en i Henhold til
denne § meddelt Attest for bestandig eller midlertidig ud af Kraft.
§ 12. For saa vidt under en Straffesag Retten anser Foretagelsen af et Expe*
periment paa et levende Dyr for nødvendig til Sagens Oplysning, kan den med«
dele den i saa Henseende fornødne Tilladelse, ligesom i dette Tilfælde Retten
afgiver de oven omhandlede Erklæringer (certificates).
112
Universitetet 1882—1883.
Hensyn til den i England tilvejebrag-te Lov om Vivisektionen oplyste det, at den
havde lagt saa alvorlige Hindringer i Vejen for Udforeisen af de for Lægeviden-
skabens Fremskridt uundværlige Forsog, at den beromte Kirurg, Prof. Lister
havde niaattet rejse til Udlandet for der at udfore Experimenter, der ansaas for
nødvendige, men som han ikke havde eller kunde faa Lov til at udføre i Eng-
land, at Prof. pliarm. L. Brunton ganske maatte opgive de af ham paatænkte
Forsøg, fordi han forgjæves havde sogt at opnaa den lovbefalede Tilladelse til
at foretage dem, og at den berømte Fysiolog Ferrier, der havde foretaget dem
ilden Tilladelse, i den Anledning blev stævnet for Domstolene og kun blev fri-
kjendt, efter at en mægtig Korporation af Læger som Nødværge mod denne
ulykkelige Lov havde forpligtet sig til at betale Mulkten for ham, hvis
han skulde blive dømt. Da fremragende engelske Videnskabsmænd og læge-
videnskabelige Avtoriteter forst forgjæves havde forsøgt at faa Loven for-
hindret og dernæst forgjæves havde arbejdet paa at faa dens skadelige Folger
formindskede, og da det endog forblev uden Virkning, at den store internationale
Kongres af henved 3,400 Læger fra alle Lande i 1881 enstemmig erklærede, at
de ved denne Lov bekjæmpede Forsog vare nødvendige for Lægevidenskaben, og
at der ikke burde lægges nogen Hindring i Vejen for dem, havde nu samtlige
lægevidenskabelige Fakulteter, Selskaber, Korporationer og Avtoriteter i Stor-
britannien i Forening indgivet et indtrængende Andragende til Regeringen om at
faa denne for Videnskaben skadelige og fornærmelige Lov ophævet.
Antivivisektionisternes fra England til Tyskland udbredte Agitation, der som
bekjendt. kulminerede i den fanatiske og fantastiske Baron Ernst v. Webers be-
rygtede Skrift »Die Folterkammern der Wissenschaft«, foranledigede rigtignok, at
der ogsaa i den tyske Rigsdag i Begyndelsen af indeværende Aar blev indbragt
et privat Lovforslag, der lignede det engelske Dette Lovforslag blev imidlertid
forkastet, og Forslagsstillerne høstede kun Skam af det. Endelig havde denne
Agitations, ved Oversættelse af Hr Webers Skrift iværksatte Importation i de
nordiske Lande rgsaa i Sverige foranlediget, at et saadant Lovforslag ved privat
Initiativ var blevet indbragt for den svenske Rigsdag. I denne Anledning havde
den svenske Regering af de medicinske Fakulteter i Upsala og Stockholm ind-
hentet en lignende Erklæring som den, Ministeriet havde forlangt her. Disse
Erklæringer, navnlig den fra Upsala, oplyste og besvarede Sporgsmaalet paa en
saa klar og udtømmende Maade, at Fakultetet ganske kunde slutte sig til dem.
De gjorde da ogsaa et saadant Tndtryk paa den svenske Rigsdag, at Lovforslaget
der blev forkastet paa ganske lignende Maade som i Tyskland.
Til Oplysning om denne Agitations Skjæbne i den sidste Tid anførte Fakul-
tetet endnu, at Hr. Weber var blevet udstødt af Foreningen til Dyrenes Beskyt-
telse i Dresden og, at den af denne Agitation stærkt berorte og liaardt angrebne
Forstander for det fysiologiske Laboratorium i Leipzig, Prof. Ludwig, efter An-
modning fra Foreningen for Dyrenes Beskyttelse i Leipzig, var blevet dennes
Formand og havde ledet dens Bestræbelser ind paa et godt og for-
nuftigt Spor.
Efter disse Oplysninger maatte Fakultetet med Hensyn til den i Ministeriets
Skrivelse anførte Ytring, som var blevet fremført i Folketinget, »at Vivisektions-
spørgsmaalet i Almindelighed endnu var aabent«, udtale den Formening, at dette
S) ørgsmaal virkelig maatte siges at være fuldkommen afgjort, saafremt, man ikke
Videnskabelige Samlinger.
113
paatænkte en fuldstændig Revolution i Naturrettens hidtil g.jældende Grundsæt-
ninger med Hensyn til Menneskets og Dyrenes indbyrdes Stilling, og saafremt
man ikke uden for de sagkyndiges Kreds vedvarende vilde renoncere paa Evnen
til at skjælne mellem Betydningen af de virkelig og utvivlsomt kompetente sag-
kyndiges Erklæringer, og Udtalelser af inkompetente Personer. Fakultetet maatte
altsaa paa Videnskabens Vegne bestemt og kraftig protestere mod enhver Ord-
ning, hvorved der tillagdes en ikke lægevidenskabelig Avtoritet, som ikke var i
Besiddelse af Sagkundskab paa dette Omraade, at afgjore, hvem der skulde have
Tilladelse til at anstille deslige Forsøg, eller hvilke nærmere Betingelser der
maatte knyttes til en saadan Tilladelse. Ved en saadan Bestemmelse vilde man
nemlig her blive udsat for lignende uholdbare og for Videnskaben utaalelige Til-
stande, som man i England havde faaet ved en saadan Lov, hvilken man nu af
al Magt arbejdede paa at faa ophævet. Der var saa meget mindre Grund til
her at søge at faa en til Indskrænkning af videnskabelige Forsøg paa Dyr rettet
Lov, som slige Forsøg her til Lands hidtil kun havde været udførte i et meget
ringe Omfang og, saa vidt vidstes, udelukkende bleve drevne i den Anstalt, som
af Staten var blevet oprettet, særlig med Hensyn til saadanne Forsøg, om hvis
Berettigelse den Gang ingen nærede Tvivl, og hvor denne Anstalts Bestyrer,
Professoren i Fysiologi, personlig var ansvarlig for, at de ikke misbrugtes, og at
de udfortes paa rette Maade.
Det vilde formentlig være ganske urimeligt at udvide eller forandre den,
som det forekom Fakultetet, fuldkommen tilstrækkelige, bestaaende Lov om Dyr-
plageri, af Hensyn til den abstrakte Mulighed, at maaske en Gang et eller andet
Individ, som manglede de fornødne videnskabelige Forudsætninger, muligvis
kunde linde paa at foretage saadanne Experimenter, eftersom der til Dato aldrig
havde foreligget noget saadant Tilfælde, og eftersom det i paakommende Tilfælde
vistnok i Regelen eller altid vilde være saare let for Dommeren at afgjøre, om
vedkommendes hele Udvikling og Livsstilling indeholdt den fornødne Garanti for
hans Kvaliiikation til slige Forsøg eller ikke. Hvis det mod Forventning nogen
Sinde skulde forekomme, at Dommeren kunde være i Tvivl i saa Henseende,
vilde Spørgsmaalet vel ogsaa uden nogen særlig Lovbestemmelse rimeligvis blive
afgjort ved en Forespørgsel hos en af de nærmest sagkyndige Avtoriteter, enten
den specielt sagkyndige Forstander for Universitetets fysiologiske Laboratorium
eller det medicinske Fakultet som den Avtoritet, der her nærmest repræsenterede
hele den medicinske Videnskab.
Saafremt Ministeriet imidlertid desuagtet maatte tinde nogen- Anledning til
at foranledige, at det blev bestemt ved Lov, at Dommeren, hvis han i noget
Tilfælde skulde være i Tvivl, om nogen, der havde udført slige Forsøg, var i
Besiddelse af de dertil fornødne Forudsætninger og, om han havde udfort dem
paa en forsvarlig Maade, skulde indhente en Erklæring eller Betænkning fra det
medicinske Fakultet, vilde dette naturligvis ikke kunne have noget at indvende
mod en saadan eventuel Tilsætning til den bestaaende og forresten med Hensyn
til det saakaldte Vivisektionsspørgsmaal formentlig fuldkommen tilstrækkelige
Lov om Dyrplageri.
Efter at være blevet bekjendt med denne Erklæring udtalte Justitsministeriet
i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 15. Novbr., at om det end ikke kunde
antage, at en Lov, der gjorde Vivisektioner, foretagne uden for Universitetets
Universitets Aarbog.	u
114
Universitetet 1882— 1883.
Laboratorium, afhængige af en Tilladelse, i og for sig vilde kunne komme i
Strid med de af Fakultetet hævdede Synspunkter, og for saa vidt ikke vilde være
ganske overHodig, som Fakultetets Mening om, at den nuværende Lovgivning
vilde kunne ramme enhver af inkompetente Personer foretagen Vivisektion, næppe
var holdbar, mente det dog ikke, at der for Tiden forelaa nogen Nødvendighed
for, eller at Tidspunktet kunde anses for hensigtsmæssigt til at fremsætte et
dertil sigtende Lovforslag.
I Overensstemmelse hermed tilskrev Undervisningsministeriet under 17.
Novbr. 1882 Konsistorium til nærmere Kommunikation for Fakultetet.
7. Det path o logisk-an atomiske Museum.
Det lægevidenskabelige Fakultet gjentog i Skrivelse til Konsistorium af
3. Oktbr. 1882 sit tidligere Andragende, jfr. Aarb. f. 1880—81 S. 1142—46 og
f. 1881—82 S. 173 og 179, om, at der maatte søges bevilget Museet en Sum
af 1000 Kr. en Gang for alle til Anskatrelse af forskjellige nødvendige Gjeu-
stande til Brug ved Undervisningen og videnskabelige Undersøgelser. Andragendet
anbefaledes af Konsistorium under 9. s. M., hvorefter Ministeriet ved anden Be-
handling af Finansloven f. 1883—84 stillede fornødent Forslag herom. Beløbet
bevilgedes.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
Fra Generalinspektoren for den offentlige Undervisning i Frankrig, Mr.
Michel Bréal, modtog Konsistorium i Febr. 1882 en Skrivelse, i hvilken han,
efter Bemyndigelse fra Ministeren for den offentlige Undervisning, foreslog
Kjøbenhavns Universitet at indtræde i en Bytteforbindelse med Frankrig om
akademiske Skrifter, saaledes, at Kjøbenhavns Universitet aarlig ydede 18 Exem-
plarer af hvert af dets akademiske Publikationer mod til Gjengjæld at modtage
c. 900 Doktordisputatser foruden c. 100 andre akademiske Skrifter, i alt c. 1000
Publikationer aarlig. Efter at Konsistorium herom havde indhentet en Erklæring
fra Universitetsbibliothekaren, der paa det varmeste anbefalede (9. Febr.) at
»udtræde i den foreslaaede Bytteforbindelse, tilskrev Konsistorium under 25. Febr#
Mr. Bréal, at, det med Glæde modtog Tilbudet og var rede til at yde det be-
gjærede Antal af de danske akademiske Skrifter, leverede frit i Paris. Hvad
Modtagelsen af de franske Skrifter angik, var det fra fransk Side forlangt, at
Kjøbenhavns Universitet skulde modtage disse fra Leipzig. Konsistorium gik vel
ind herpaa, men henstillede dog, at der heri maatte ske den Forandring, at
Skrifterne modtoges frit hertil.
Under 31. Maj 1882 sendte Mr. Bréal et Udkast til et Reglement for
Bytteforbindelsen. Hvad angik Modtagelsen af de franske Skrifter var han villig
til at rette Bestræbelserne paa, at de kunde modtages frit i Kjøbenhavn; men
dette lod sig i ethvert Tilfælde ikke gjore for det forste Aar. Over dette
Reglement begjærede Konsistorium en Erklæring fra Universitetsbibliothekaren,
navnlig med Hensyn til, at man fra fransk Side tænkte sig, at den første Ud-
vexling skulde tinde Sted i Novbr. 1882. I Skrivelse af 20. Juni udtalte
Bibliothekaren sin Betænkelighed herved, da man kun havde ganske faa Exem-
plarer tilbage af akademiske Skrifter. Hvis man ikke ved Kjøb vilde supplere