114
Universitetet 1882— 1883.
Laboratorium, afhængige af en Tilladelse, i og for sig vilde kunne komme i
Strid med de af Fakultetet hævdede Synspunkter, og for saa vidt ikke vilde være
ganske overHodig, som Fakultetets Mening om, at den nuværende Lovgivning
vilde kunne ramme enhver af inkompetente Personer foretagen Vivisektion, næppe
var holdbar, mente det dog ikke, at der for Tiden forelaa nogen Nødvendighed
for, eller at Tidspunktet kunde anses for hensigtsmæssigt til at fremsætte et
dertil sigtende Lovforslag.
I Overensstemmelse hermed tilskrev Undervisningsministeriet under 17.
Novbr. 1882 Konsistorium til nærmere Kommunikation for Fakultetet.
7. Det path o logisk-an atomiske Museum.
Det lægevidenskabelige Fakultet gjentog i Skrivelse til Konsistorium af
3. Oktbr. 1882 sit tidligere Andragende, jfr. Aarb. f. 1880—81 S. 1142—46 og
f. 1881—82 S. 173 og 179, om, at der maatte søges bevilget Museet en Sum
af 1000 Kr. en Gang for alle til Anskatrelse af forskjellige nødvendige Gjeu-
stande til Brug ved Undervisningen og videnskabelige Undersøgelser. Andragendet
anbefaledes af Konsistorium under 9. s. M., hvorefter Ministeriet ved anden Be-
handling af Finansloven f. 1883—84 stillede fornødent Forslag herom. Beløbet
bevilgedes.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
Fra Generalinspektoren for den offentlige Undervisning i Frankrig, Mr.
Michel Bréal, modtog Konsistorium i Febr. 1882 en Skrivelse, i hvilken han,
efter Bemyndigelse fra Ministeren for den offentlige Undervisning, foreslog
Kjøbenhavns Universitet at indtræde i en Bytteforbindelse med Frankrig om
akademiske Skrifter, saaledes, at Kjøbenhavns Universitet aarlig ydede 18 Exem-
plarer af hvert af dets akademiske Publikationer mod til Gjengjæld at modtage
c. 900 Doktordisputatser foruden c. 100 andre akademiske Skrifter, i alt c. 1000
Publikationer aarlig. Efter at Konsistorium herom havde indhentet en Erklæring
fra Universitetsbibliothekaren, der paa det varmeste anbefalede (9. Febr.) at
»udtræde i den foreslaaede Bytteforbindelse, tilskrev Konsistorium under 25. Febr#
Mr. Bréal, at, det med Glæde modtog Tilbudet og var rede til at yde det be-
gjærede Antal af de danske akademiske Skrifter, leverede frit i Paris. Hvad
Modtagelsen af de franske Skrifter angik, var det fra fransk Side forlangt, at
Kjøbenhavns Universitet skulde modtage disse fra Leipzig. Konsistorium gik vel
ind herpaa, men henstillede dog, at der heri maatte ske den Forandring, at
Skrifterne modtoges frit hertil.
Under 31. Maj 1882 sendte Mr. Bréal et Udkast til et Reglement for
Bytteforbindelsen. Hvad angik Modtagelsen af de franske Skrifter var han villig
til at rette Bestræbelserne paa, at de kunde modtages frit i Kjøbenhavn; men
dette lod sig i ethvert Tilfælde ikke gjore for det forste Aar. Over dette
Reglement begjærede Konsistorium en Erklæring fra Universitetsbibliothekaren,
navnlig med Hensyn til, at man fra fransk Side tænkte sig, at den første Ud-
vexling skulde tinde Sted i Novbr. 1882. I Skrivelse af 20. Juni udtalte
Bibliothekaren sin Betænkelighed herved, da man kun havde ganske faa Exem-
plarer tilbage af akademiske Skrifter. Hvis man ikke ved Kjøb vilde supplere
Universitetets Forhold ud ad til.
115
det manglende, hvad der vilde blive meget bekosteligt, maatte man enten begjære
Udsættelse med Udvexlingens Begyndelse eller anmode de franske Avtoriteter
om at nøjes med, hvad der var i Behold. Han ansaa det ikke for heldigt, at
Reglementet forudsatte, at Afleveringen fra dansk Side skulde omfatte Skrifterne
for et akademisk Aar og ikke for et borgerligt Aar. Ved Udvexlingen med alle
andre Universiteter afsendtes paa en Gang de Skrifter, der udkom i Lobet af et
borgerligt Aar; skulde der gjøres nogen Forandring heri for Frankrigs Ved-
kommende, maatte der bl. a. trykkes særskilte Fortegnelser over de til Frankrig
sendte Skrifter. Endelig gjorde han opmærksom paa, at der i Fremtiden, for at
kunne fyldestgjøre de her omhandlede Krav og for i det hele taget at kunne ud-
vide Bytteforbindelserne, maatte stilles et større Antal af de akademiske Skrifter
til Bibliothekets Raadighed end hidtil (45).
Efter at Konsistorium ved Henvendelse til Universitetets Lærere til Dels
havde suppleret de tilstede værende Beholdninger, gjorde det under 19. Oktbr.
Indstilling til Ministeriet om Bemyndigelse til at lade de endnu manglende
Exemplarer indkjøbe, hvorhos det androg om fremtidig at maatte paalægge even-
tuelle Doktorander at lade trykke indtil 25 Expl. ud over det Antal Exemplarer,
de ere pligtige til at stille til Universitetets Disposition, dog saaledes, at Univer-
sitetet betaler Udgifterne til Papir for disse 25 Expl. Denne Indstilling bifaldt
Ministeriet ved Skrivelse af 26. s M.
Med Skrivelse af 8. Novbr. tilstillede Konsistorium Mr. Bréal 2 Exemplarer
af Reglementet for Udvexlingen, forsynede med Rektors Underskrift, affattet efter
det modtagne Udkast, kun med Tilføjelse af en Bestemmelse om de franske
Skrifters Forsendelse hertil. Under 14. s. M. modtoges det ene Exemplar til-
bage, underskrevet af Direktøren for den højere Undervisning, hvorhos Konsisto-
rium sattes i Kundskab om, at Forsendelserne fra Frankrig, ogsaa den første,
vilde blive afsendte frit til Kjøbenhavn. Reglementet meddeles her:
Reglement
pour l'execution du service des échanges de théses et publications
académiques.
Art. I. L'envoi des théses et publications académiques aura lieu de part
et d'autre, une fois par an et au comnieneement du mois de Novembre.
Art. II. Les envois de l'université de Danemark seront adressés franco a
MM. Hacliette et Cie, libraires a Paris, 79 Boulevard St. Germain, qui les feront
parvenir aux bibliothéques destinataires.
Pour faciliter l'exécution du service, les 18 collections destinées aux biblio-
théques fran(;aises formeront 18 paquets séparés portant les adresses suivantes:
1. Bibliothéque Universitaire d'Aix.
2.
3.
4.
5.
(5.
id.
id.
id.
id.
id.
id.
id.
id.
d'Alger.
de Besauyon.
-	Bordeaux.
-	Caen.
-	Clermont.
-	Dijon.
8.
9.
-	Douai.
-	Grenoble.
HH	Universitetet 1882—1883.
10.	Bibliothéquo IJniversitaire de Lyon.
11.	— id.	— - Montpellier.
12.	— id.	— - Nancy.
13.	— id.	— - Paris.
14.	— id. —	- Poitiers.
15.	— id.	— - Rennes.
16.	— id.	— - Toulouse.
17.	Bibliothoque nationale a Paris.
18.	Ministore de llnstruction publique a Paris
Ces divers paquets seront. l'objet d'un seul envoi au libraire designe
oi-dcssus. Dans chacun d'eux se trouvera un etat sommaire du contenu, selon
le niodéle employé jusqu'a present par les Universités allemandes.
Art. III. L'Université de Danemark recevra de méme, en un seul envoi
et franc do port, a l'adresse du libraire, quelle désignera a Copenhague toutes
los theses soutenues en France dans le courant de l'année scolaire (I. Oc-
tobre —30. Sopteinbre). L'Université de France se reserve pourtant le droit
d'adresser le preniier envoi au libraire Rudolph Hartmann , Thalstrasse
a Leipzig.
Art. IV. Si l'exécntion du service donne lien å quelques réclamations,
olies devront otre adressées a M. le Prosident de la commission centrale des
Bibliothéques Universitaires, au Ministére de llnstruction publique, Paris, et au
Rocteur de l'Université de Danemark, Copenhague.
Pour le Ministre de l lnstruction publique Pour l'Université de Copenhague
et des Beaux arts et par autorisation:	le 8 Novembre 1882.
Le Conseiller d'Etat, Directeur de	Fr. Johnstrup,
l'Enseignement supérieur	Recteur.
Allen Dermont.
I Novbr. 1882 afgik den forste Sending herfra til Paris, i Januar 1883
modtoges den forste Sending fra fransk Side.
— I Folgc Meddelelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
har don italienske Regering, foranlediget ved adskillige Misbrug fra enkelte
fremmede Konsulers Side, navnlig i Florenz, indskærpet Overholdelsen af en
Lov af 27. Maj 1875, i Folge hvilken fri Adgang til Kongerigets arkæo-
logiske Samlinger og Udgravninger herefter kun kan tilstedes fremmede
Kunstnere efter sædvanlig Legitimation. For arkæologiske Fagmænd udfordres
der for Fremtiden en særlig Legitimation fra Rektor ved det Universitet eller
Præses ved det Videnskabsakademi, de tilhøre; denne skal legaliseres af ved-
kommende Gesandtskab i Rom, hvorefter der ved personlig Henvendelse til det
italienske Ministero della pubblica istruzione kan erhverves kgl. Resolution for
Undtagelse fra Loven. Dette har Konsistorium ved Cirkulære af 9. Marts 1883
meddelt samtlige Fakulteter til fornøden Efterretning.
— Paa den i Bologna i Aaret 1881 holdte internationale Kongres vedtoges det at ned-
sætte en Kommission, der skulde henvende sig til de forskjellige evropæiske Stater for
at formaa dem til at yde Bidrag til Tilvejebringelsen af et stort geologisk Kort
over hele Evropa Efter de af denne Kommission anstillede Beregninger vilde
Udgifterne til Gjennemførelsen af Planen udgjore 72,000 Mark, der fordeltes paa
de forskjellige Lande efter disses Størrelse, saalodes at Danmarks Andel vilde
Universitetets Forhold ud ad til.
117
blive i alt 1,360 Mark, fordelt paa mindst G Aar. Kortværket skulde indeholde
i alt 49 Kortblade, der vare 18" høje og 20" brede, og der vilde da ved den
sidste Indbetaling blive tildelt Danmark 17 Expl. af hele Værket. Efter en af
Konsistorium anbefalet Indstilling af Prof. Johnstrup bifaldt Ministeriet under 8.
Oktbr. 1882, at Danmark overtog den det herefter tiltænkte Andel i Kortværket
og de med dets Udgivelse forbundne Udgifter.
IX. Det akademiske Legat og- Stipeiidievæsen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1882—83 er der tilkommet tvende nye Legater, Holsts
Legat og Brøchners Legat, af hvilke dog det første forst senere træder i Kraft.
Grosserer Jens Holst Legat for en fattig jysk theologisk Student. Fun-
datsen, der under 6. Decbr. 1882 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse,
lyder saaledes:
Afdøde Grosserer Jens Holst har ved Testamente af 16. Sept. 1879 bestemt,
at der i Overformynderiet skal indsættes 2,000 Kr. i en Kreditforenings Obliga-
tion for ved Renten af denne at dække Omkostningerne ved Overformynderiets Ad-
ministration af tvende Kapitaler, hver paa 25,000 Kr., der i Følge Testamentet
skulle indsættes til Rentenydelse, den ene for Testators Helsøster, Marie Søn-
derbek eller Krunderup, den anden for hans Helbroder, Boghandler Chri-
stian Sønderbek, saa længe disse ere i Live. Efter disses Død skulle de 2,000
Kr., med hvad der er sparet af Renter, af Overformynderiet udbetales til Kjøben-
havns Universitet, saaledes at Renten i Fremtiden skal udbetales til en fattig,
jysk, theologisk Student med Flid og Evner. I Henhold hertil have undertegnede
executores testamenti forfattet følgende Fundats:
1.	Legatets Kapital bestaar af en Kreditforenings Obligation paa 2,000 Kr. Den
bestyres af Kjøbenhavns Universitet efter de samme Regler som Universitetets
øvrige Legatmidler. En Eforus vælges af Konsistorium.
2.	Af Legatets Renter, efter Fradrag af Administrationsudgifter, uddeles aarlig
af Konsistorium en Portion paa 80 Kr. med Halvdelen i Juni og Halvdelen
i December Termin, til en theologisk Student, dimitteret fra en jysk Skole,
hvis Trang saa vel som Flid og Evner behørig ere godtgjorte. Den mulig
overskydende Rente oplægges og Oplægskapitalen anvendes efter Konsistoriums
Bestemmelse enten til Oorettelse af en ny Portion eller til Forøgelse af den
oprindelige.
3.	Legatet træder i Virksomhed, naar Kapitalen med hvad der er sparet af
dens Renter ved Administrationen af de foran nævnte tvende Kapitaler, hver
paa 25,000 Kr., ved Legatnydernes Død af Overformynderiet er overleveret til
Universitetet.
4.	Legatet bortgives for 3 Aar ad Gangen, men kan efter Udløbet af denne Tid,
efter Indstilling af Eforus, fornyes for 1 Aar.
5.	For Legatets Regning anskaffes en Legatprotokol, i hvilken en Extraktud skrift
af Testamentet samt nærværende Fundats indføres.
6.	Under Forbehold af Ministeriets Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage Tillæg
til og Ændringer i denne Fundats.
Kjobenhavn, den 27de November 1882.
Hans Brøchners Legat*). Fundatsen, der under 25. Juli 1883 a<]
mandatum er forsynet med kongelig Stadfæstelse, lyder saaledes:
*) Der blev under Sagen indhentet Erklæringer fra Kvæsturen (27. Oktbr.) og det
theologiske Fakultet (21. Novbr.) om Overtagelsen af Legatet. Efter den dertil af Kvøe*