Universitetets Forhold ud ad til.
117
blive i alt 1,360 Mark, fordelt paa mindst G Aar. Kortværket skulde indeholde
i alt 49 Kortblade, der vare 18" høje og 20" brede, og der vilde da ved den
sidste Indbetaling blive tildelt Danmark 17 Expl. af hele Værket. Efter en af
Konsistorium anbefalet Indstilling af Prof. Johnstrup bifaldt Ministeriet under 8.
Oktbr. 1882, at Danmark overtog den det herefter tiltænkte Andel i Kortværket
og de med dets Udgivelse forbundne Udgifter.
IX. Det akademiske Legat og- Stipeiidievæsen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1882—83 er der tilkommet tvende nye Legater, Holsts
Legat og Brøchners Legat, af hvilke dog det første forst senere træder i Kraft.
Grosserer Jens Holst Legat for en fattig jysk theologisk Student. Fun-
datsen, der under 6. Decbr. 1882 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse,
lyder saaledes:
Afdøde Grosserer Jens Holst har ved Testamente af 16. Sept. 1879 bestemt,
at der i Overformynderiet skal indsættes 2,000 Kr. i en Kreditforenings Obliga-
tion for ved Renten af denne at dække Omkostningerne ved Overformynderiets Ad-
ministration af tvende Kapitaler, hver paa 25,000 Kr., der i Følge Testamentet
skulle indsættes til Rentenydelse, den ene for Testators Helsøster, Marie Søn-
derbek eller Krunderup, den anden for hans Helbroder, Boghandler Chri-
stian Sønderbek, saa længe disse ere i Live. Efter disses Død skulle de 2,000
Kr., med hvad der er sparet af Renter, af Overformynderiet udbetales til Kjøben-
havns Universitet, saaledes at Renten i Fremtiden skal udbetales til en fattig,
jysk, theologisk Student med Flid og Evner. I Henhold hertil have undertegnede
executores testamenti forfattet følgende Fundats:
1.	Legatets Kapital bestaar af en Kreditforenings Obligation paa 2,000 Kr. Den
bestyres af Kjøbenhavns Universitet efter de samme Regler som Universitetets
øvrige Legatmidler. En Eforus vælges af Konsistorium.
2.	Af Legatets Renter, efter Fradrag af Administrationsudgifter, uddeles aarlig
af Konsistorium en Portion paa 80 Kr. med Halvdelen i Juni og Halvdelen
i December Termin, til en theologisk Student, dimitteret fra en jysk Skole,
hvis Trang saa vel som Flid og Evner behørig ere godtgjorte. Den mulig
overskydende Rente oplægges og Oplægskapitalen anvendes efter Konsistoriums
Bestemmelse enten til Oorettelse af en ny Portion eller til Forøgelse af den
oprindelige.
3.	Legatet træder i Virksomhed, naar Kapitalen med hvad der er sparet af
dens Renter ved Administrationen af de foran nævnte tvende Kapitaler, hver
paa 25,000 Kr., ved Legatnydernes Død af Overformynderiet er overleveret til
Universitetet.
4.	Legatet bortgives for 3 Aar ad Gangen, men kan efter Udløbet af denne Tid,
efter Indstilling af Eforus, fornyes for 1 Aar.
5.	For Legatets Regning anskaffes en Legatprotokol, i hvilken en Extraktud skrift
af Testamentet samt nærværende Fundats indføres.
6.	Under Forbehold af Ministeriets Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage Tillæg
til og Ændringer i denne Fundats.
Kjobenhavn, den 27de November 1882.
Hans Brøchners Legat*). Fundatsen, der under 25. Juli 1883 a<]
mandatum er forsynet med kongelig Stadfæstelse, lyder saaledes:
*) Der blev under Sagen indhentet Erklæringer fra Kvæsturen (27. Oktbr.) og det
theologiske Fakultet (21. Novbr.) om Overtagelsen af Legatet. Efter den dertil af Kvøe*
118
Universitetet 1882—1883.
Vetl Testamente af 30. Marts 1874 har forhenværende Sognepræst for Everdrup
Menighed, Lauritz Christian Brøchner, til Minde oni sin afdøde Broder, tand.
theol. lians Brøchner, fastsat, at der dels af en ham tilhørende Kapital paa 12,0U0
Rd., der er prioriteret i en Konsul, Kjølimand Bertel Bruun tilhorende Ejendom i Assens
og forrentes med 4" o p. a., skal anvendes 8,000 Rd. til Oprettelsen af et Legat for theo-
logiske studerende ved Kjøbenhavns Universitet under Bestyrelse af det theolo-
giske Fakultet, dels af hans øvrige efterladte Midler skal udbetales det theologiske
Fakultet 500 Rd., af li vis Renter Administrations Omkostninger ved Legatet kunne
afholdes. Det er derhos fastsat, at Renten af fornævnte Prioritetskapital paa
12,000 Rd., af hvilke de øvrige 4,000 Rd. ere fordelte mellem 7 Legatarer eller
deres Arvinger, strax ved Testators Død skal tilfalde Legatet og de indsatte Le-
gatarer, hvorimod selve Kapitalen i Følge Paategning paa Obligationen skal hen-
staa uopsagt hos Debitor i 10 Aar efter Testators Død. Under 22. April 1882
afgik Testator ved Døden, og ved Skifteopgjøreisen udlagdes der til det nævnte
Legat 16,000 Kr. foruden Renter fra Dødsdagen til 11. December s. A. 40S
Kr. 89 O. samt til Fonden til Udredelse af Administrations Omkostninger ved
Legatet 1,000 Kr. 1 Overensstemmelse med de ved Testamentet givne Bestem-
melser har Konsistorium forfattet følgende Fundats:
1.	Legatet, der benævnes »Hans Brøchners Legat«, bestaar af en Andel paa
16,000 Kr. i en af Konsul, Kjobmand Bertel Bruun i Assens under 15. Jan.
1849 udstedt Panteobligation paa 24,000 Kr. samt — efter Fradrag af For-
sendelsesomkostninger — et kontant Belob af 408 Kr. 9 O. Det bestyres
af det theologiske Fakultet, dog saaledes, at Midlernes Forvaltning sker ved
Universitetskvæsturen. Legatet behandles som en for sig bestaaeiide, selv-
stæudig Formue, men for øvrigt efter de samme Regler som Universitetets
øvrige Legatmidler. Til Afholdelse af Administrations Udgifterne er henlagt
en Kapital paa 1,000 Kr. kontant, af hvis Renter udredes det sædvanlige
Administrationsgebyr til Universitetet. Resten tilfalder den af det theo-
logiske Fakultet valgte Eforus.
2.	Af Legatets Henter uddeles aarlig af det theologiske Fakultet otte Portioner,
hver paa 80 Kr., med Halvdelen i Juni og December Termin. Skulde Kapi-
taltab, der ikke kan falde Legatarerne til Last, eller Rentens Nedsættelse
medføre, at den aarlige Rente ikke vil være tilstrækkelig hertil, blive Por-
tionernes Tal for saa vidt at indskrænke og det derefter mulig overskydende
at oplægge, indtil Kapitalen atter naar den Størrelse, at den kan afgive 8
Portioner paa 80 Kr. hver, idet en Portions Størrelse ikke maa være under
80 Kr. Skulde omvendt Renten paa Grund af Kapitalens fordelagtigere
Frugtbargjørelse eller anden Aarsag udgjøre mere end 640 Kr., blive de 8
Portioner at forstørre, dog saaledes, at hver Portion ansættes til fulde Kroner,
saa at det mulig overskydende lægges til Kapitalen.
3.	Understøttelse af Legatet kan søges af theologiske studerende, der til den
lilosoliske Prøve i det mindste have erholdt Karakteren »Godt«, for saa vidt
de ere trængende og værdige til Legatet og vedblive at opholde sig ved
sturen givne Anledning henstillede Konsistorium i Skrivelse af 8. Decbr. 1882 til
Skifteretten i Helsingør, af hvilken Boet behandledes, om Pantedebitor ikke kunde
formaas til i de 10 Aar, i hvilke Kapitalen efter Testators Død fra Kreditors Side
var uopsigelig, direkte at udbetale hver af Legatarerne — Universitetet derunder
indbefattet — den enhver af hans Andel i Obligationen tilkommende Rente og i
sin Tid selve Obligationsandelen, saaledes at Universitetet ikke kom i Forhold til
de øvrige Legatarer. Efter Meddelelse fra Helsingør Skifteret under 10. Jan. 1883
erklærede Konsul Bruun sig villig hertil, under Betingelse af, at det tillodes ham,
hvis han skulde finde Anledning til at sælge Ejendommen, hvori Kapitalen var prio-
riteret, da uden loregaaende Opsigelse at udbetale den samme paahvilende Priori-
tetsgjæld. Efter indhentet Erklæring fra Kvæsturen samtykkede Konsistorium heri
under 19. Jan. 1883.
Legat- og Stipendievæsen.
119
Kjøbenhavns Universitet. Studerende af Testators Familie o: Descendenterne af
Testators Farfader, afd. Provst og Konsistorialraad Brøchner, Sognepræst for
Spentrup og Gassum Menigheder, have, for saa vidt de opfylde disse Betin-
gelser, fortrinsvis Adgang til at nyde godt af Legatet.
4.	Legatet nydes i tre paa hinanden følgende Aar, uden Hensyn til, om Sti-
pendiaten i dette Tidsrum underkaster sig Embedsexamen, da han desuagtet
vedbliver at nyde Legatet, indtil de tre Aar ere forløbne.
5.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage Tillæg
til og Ændringer i denne Fundats.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Konsistorium, d. 14. Juli 1883.
I Henhold til Konsistoriums Skrivelse til det theologiske Fakultet af 3. Avg.
1883 foregik den første Uddeling af Legatet undtagelsvis i Sept. s. A.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne
eller nærmere Regler for disse.
Efter at den Universitetet tilkommende Afgift for Bestyrelsen af J. L.
Smiths Legat ved Ministeriets Skrivelse af 21. Juni 1881, jfr. Tillægsbevillings-
loven for 1881 —82, var nedsat fra Vie til V32 af Legatets aarlige Renter og
Udbytte, se herom Aarb. for 1880—81 S. 1286—88, gjorde Legatets Eforus,
Prof. Holm, under 26. Maj 1882 Indstilling til Konsistorium om Legatets Status.
Til Uddeling af Stipendier vilde der, udtalte han, kunne gjøres Regning paa et
aarligt Beløb af mindst 20,7 50 Kr. Da den Sum, der hidtil var uddelt, var
18,400 Kr. (6 Portioner å 1,000 Kr. = 6,000 Kr., 12 å 600 Kr. — 7,200 Kr.
og 13 å 400 Kr. = 5,200 Kr.), vilde der altsaa endnu haves til Raadighed
2,350 Kr. om Aaret. Vilde man henlægge 1,150 Kr. om Aaret til For-
øgelse af det normerede aarlige Oplæg (800 Kr.), vilde der endnu haves
1,200 Kr., hvormed Stipendiesummerne kunde forøges. Han anbefalede
at lade denne Forøgelse komme Kandidatstipendierne til gode, dels fordi
der heraf vilde kunne ventes ulige mere Udbytte, end naar man
lod den tilfalde Studenterstipendierne, dels fordi Kommunitetspladserne nylig
havde faaet en ikke uanselig Forøgelse, jfr. Aarb. f. 1880 — 81 S. 1,165. Med
Hensyn til Spørgsmaalet, paa hvilken Maade en saadan Forøgelse skulde finde
Sted, henstillede han, om man skulde oprette 1 eller 2 nye Pladser paa 600 Kr.
og anvende Resten til Forhøjelse af nogle af de Portioner, der nu vare satte til
600 Kr , eller om man skulde forhøje samtlige 12 Pladser paa 600 Kr., saaledes
at de bleve paa 7 00 Kr. hver. For det sidste Alternativ talte, at derved den
Forringelse i Stipendiets Størrelse, som Pengenes synkende Værdi havde frem-
kaldt siden Legatets Stiftelse, for en Del vilde blive udjævnet, for det første, at
man jævnlig havde følt det pinlige i at maatte lade kompetente Ansøgere
vente Termin efter Termin, førend de kunde komme i Betragtning.
Efter Forslag fra Konsistorium besluttede den akademiske Lærerforsamling
i et Mode den 19. Oktober 1882, at der skulde oprettes en ny Portion paa 600
Kr. for Kandidater, samt at Resten af den aarlige Forøgelse skulde oplægges.
120
Universitetet 1882 1883.
Da der efter derom sket Opslag ingen Ansøgninger i December Termin
1882 vare indkomne om den mindre Lod af det Kosenkrands ske Rejsestipendium, blev
denne med Patronens Samtykke indbetalt i Kvæsturen til Oplæg.
Konsistorium har vedtaget særlige Skemata til Legatansogninger (et for
Legater i Almindelighed og et for Boglegater) og ved Cirkulære af 11. April
1SH3 til Fakulteterne eg samtlige Legateforer meddelt, at Ansøgninger om ledige
Legater fremtidig ville være at affatte paa slige Skemata, der erholdes udleverede
hos Universitetets Portner mod en Betaling af 5 Ore pr. Stk., og at der intet
Hensyn vil blive taget til Ansøgninger, der ere affattede paa anden Maade.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller
f u n d a t s m æ s s i g e Bestemmelser for Legaterne.
Efter Efori Indstilling har Konsistorium under 12. December 1882
bevilget, at cand. theol. II. Ussing, der under y. Juni 1880 udnævntes til at
nyde det Fos sis ke Stipendium i 4 Aar, maatte nyde Stipendiets fulde Belob
fur Halvaaret 11 Juni—11. Decbr. 1882 uanset, at han under 11. September s. A.
var blevet uduævnt til Sognepræst. Bevillingen skete i Henhold til den Bestem-
melse i Fundatsen, »at dersom den, der blifver forfremmed, er behofvende, og
kommer til et Præstekald. hand da niaa niude samme Aars fulde Stipendio til
sin Præstehabits behjelpelige Bekostning*).
—	Konsistorium har, efter Indstilling fra Eforus, ved Skrivelse af 10.
Februar 1883 bevilget, at der udbetales stud. med. N. N. den sidste Tredjedel af
haus Oplagspenge, soui han af Glemsomhed ikke havde hævet i rette Tid.
—	Ved Skrivelse af 29de Marts 1883 har Konsistorium tilladt, at cand.
philol. K. F. Kinch forst efter Sommerferiens Begyndelse maatte tiltræde den Uden-
landsrejse, til hvis Iværksættelse det Fui ren ske og det Hop n e r ske Stipendium
var ham tildelt, samt bevilget, at disse Legater, ogsaa for saa vidt angik Lodderne
for Decbr. Termin 18S2, maatte udbetales ham ved Bortrejsen.
—	Efter Indstilling fra Eforus for Thotts Rejsestipendium har Konsi-
storium under 8. Marts 1883 tilladt, at Adjunkt, cand. mag. M. Traustedt maatte
nyde Lodderne for Juni og Decbr. Terminer s. A. til et 5 Ugers Ophold paa en
vestevropæisk Kyst i den kommende Sommer'"*), og under 21. Juni 1883 med-
delt cand. polyt. .1. Lorenzen en lignende Tilladelse til et Ophold i Udlandet af
omtrent lfa Aar fra Oktober s. A. at regne.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Efter Indstilling fra Eforus for Valkendorfs Kollegium har Konsistorium
under 8. Marts 1883 bevilget, at der af Legaternes Overskudsfond ydes Kolle-
giet et aarligt Tilskud af 150 Kr. til Hjælp til Udgifterne ved dets Læsestue.
—	Konsistorium har under 10. Februar 1883 tilladt tvende Alumner paa
Valkendorfs Kollegium efter endt Examen at være fraværende fra Kollegiet i 1
Maaned.
*) Univ Aarb. f. 1873—75 S. 147.
**) Univ. Aarb. f. 1880—81 S. 185.
Legat- og Stipendievæsen.
121
5. Kommunitetsstipeiidiet og Regensbeneficiet.
I Fulge Reskr. 8. Marts 1737 har det grønlandske Missionskollegium Ret
til at besætte mindst 4 med Kommunitetsstipeiidiet forbundne Regenspladser med
grønlandske Seminarister o: Studenter eller Kandidater, der forberede sig til som
Missionærer at gaa til Grønland, hvorhos Reskr. 7. Juli 1773 overlader til Kol-
legiet at benytte de Kommunitetsstipendier, for hvilke der ikke haves Brug her,
til Hjælp til Lønning af de Missionærer, der ere sendte til Grønland, medens de i
Grønland i de første Aar videre uddannes'til at forestaa Embedet. I Henhold
hertil var Ministeriet gaaet ud fra, at Missionen var berettiget til at disponere
over to Regenspladser med Stipendium 384 Kr. til to her værende Seminarister
og over to Stipendier a 208 Kr. til tvende Seminarister i Grønland, jfr. Resol,
27. Decbr. 1844 § 2 og § 11 litr. d. For de to sidst nævnte Stipendier havde
der i en Række af Aar ikke været Brug, medens der var disponeret over de to
først nævnte Regenspladser. Da der nu fra Begyndelsen af Oktbr. 1882 var
blevet antaget en tredje Seminarist, cand. tlieol Lutken, der forberedte sig til at
afgaa til Grønland i Foraaret 1883, begjærede Ministeriet, efter Foranledning af
Chefen for det gejstlige Sekretariat, under 6. Jan. 1883 en Erklæring af Konsi-
storium, om Missionen ikke maatte anses berettiget til at disponere over det ene
af de ledige Stipendier her, eftersom Reskr. 1773 ikke betinger dens Ret til at
disponere over disse af de paagjældendes Ophold i Grønland, men kun tillader
deres Anvendelse, uagtet de paagjældende ikke have Ophold her, men i Grønland.
Efter Konsistoriums Anmodning udtalte Stipendiebestyrelsen sig, idet den frem-
sendte en udførlig Erklæring af 31. Jan. 1883 fra Bogholder i Kvæsturen Hor-
ring, under 6. Februar s. A* nærmere om Sagen.
Bogholder Hørring antog, at den omspurgte Anvendelse af det ledige Sti-
pendiebeløb kunde finde Sted, men dog kun paa forventet Tillægsbevilling inde n
Linien f. 1882—83, idet han til Begrundelse herfor ytrede følgende: Den Om-
stændighed, at de 2 Stipendier for grønlandske Seminarister vare bevilgede med
384 Kr. hvert, de 2 andre derimod med det mindre Beløb 208 Kr. for hvert,
viste, at de to Bevillinger vare knyttede til forskjellige Forudsætninger, saaledes
nemlig, at de større Stipendier vare bevilgede til grønlandske Seminarister paa
Regensen, de mindre derimod til grønlandske Seminarister, der vare sendte til
Grønland til videre Uddannelse som Missionærer. Uden videre i først nævnte Oje-
med at anvende Penge, som vare bevilgede i sidst nævnte -Øjemed, var næppe
tilstedeligt; men til en saadan Anvendelse paa forventet Tillægsbevilling inden
Linien vilde formentlig det hele Forholds historiske Udvikling give tilstrækkelig
Beføjelse.
Det var ikke Reskr. 7. Juli 1773, der havde indført en Deling af de 4
Kommunitetsstipendier i 2 og 2 med forskjellig Bestemmelse; efter dette maatte
endog alle 4 samtidig kunne anvendes enten til her værende Alumner eller til
Alumner i Grønland, eftersom Omstændighederne maatte gjøre det ønskeligt.
Den ommeldte Deling syntes oprindelig at have været kalkulatorisk til Brug ved
Affattelsen af Budgettet, idet Missionskollegiet, jfr. Resol. 27. Decbr. 1844 § 12 d
ved at normere Missionens Tilskud til Underholdning for de ved Seminarierne
i Grønland ansatte Alumner maatte gaa ud fra et bestemt Antal af disse og
derfor opført dem 2 i Tallet. Men dog vilde det af Resol. 1844 § 2 kunne ses,
at den deri givne almindelige Bestemmelse om Alumnernes videreuddannelse
Universitets Aarbog.	16
122
Universitetet 1882—1883.
i Grenland ingenlunde normerede et bestemt Antal af saadanne til Grønland over-
sendte Alumner, saa at det i § 12 d opførte bestemte Tal, som bemærket, kun
kunde være en Kalkule for Budgettet. En fast Bestaaen fik Delingen af de 4
Kommunitetsstipendier i 2 og 2 med forskjellig Bestemmelse først ved den Praxis,
at, medens de 2 af de 4 Stipendier kun udbetaltes for Haanden værende grønlandske
Regensaluiuner, og sparedes, naar ingen saadanne fandtes, bleve de to resterende
Stipendier stadig indbetalte i Missionens Kasse, saaledes at de, for saa vidt de
ikke kom til Anvendelse til Alumner i Grønland, erhvervedes af Missionskassen
som Bidrag til fremtidig Lonning af saadanne Alumner, hvor stort deres Antal
end maatte blive. Paa Finanslovens Ail'attelse havde imidlertid denne Praxis
endnu i 1864—65 ikke nogen Indllydelse; thi i Anmærkningerne til Finanslov-
forslaget for det nævnte Aar opførtes uden Adskillelse »Extraordinært til 4 grøn-
landske Seminarister a 208 Kr. — 832 Kr.« Ved Finansloven for 1865 — 66
derimod blev Adskillelsen mellem de 2 Kommunitetsstipendier til grønlandske
Regensalumner og de 2 til Alumner i selve Grønland fastslaaet saaledes, at der
for hine Stipendier bestemtes et større Beløb end for disse. Den nærmere Sam-
menhæng hermed var følgende.
Det Beløb 208 Kr., hvormed hvert af de 4 Kommunitetsstipendier til grøn-
landske Seminarister var opført endnu i Anmærkningerne til Finanslovforslaget f.
1864—65,	havde sin Oprindelse fra Fund. 25. Juni 1777 for Kommunitetet og Regensen.
Ligesom nemlig allererede Reskr. 9. Oktbr. 1771 til Gunst for de grønlandske
Seminarister havde tillagt hver af dem det dobbelte (den Gang 8 Mk. ugentlig)
af et almindeligt Kommunitetstipendium, saaledes gjennemførte ogsaa den nævnte
Fund. § 21 b. jfr. d, at hver af de 4 grønlandske Seminarister erholdt 4 Kr.
ugentlig som Kominunitetsstipendium eller det dobbelte af, hvad et almindeligt
Konimunitetsstipendium skulde bringes op til at være. Ved Regi. 30. Juli 1818
§ 2 blev det almindelige Konimunitetsstipendium af 3dje (o: øverste) Grad* nor-
meret til 4 Kr. ugentlig, saa at Fordelen for en grønlandsk Seminarist nu kom
til at bestaa i, at han strax erholdt Stipendium af 3. Grad. Og da Regi. 11.
Febr. 1848 havde ophævet Kommunitetsstipendiets Inddeling i 3 forskjellige
Grader, og for samtlige Alumner havde bestemt det til 16 Kr. maanedlig eller
192 Kr. aarlig, bevarede dog det de 4 grønlandske Seminarister tillagte Stipen-
dium i Følge Regi. § 15 sin hidtil værende gunstige Beregningsmaade med 4 Kr.
ugentlig eller 208 Kr. aarlig. Endnu havde altsaa Lovgivningen bestandig
haft i Minde den i Reskr. 8. Marts 1737 udtalte Velvillie mod grønlandske Se-
minarister. Da der derimod, efter et af Stipendiebestyrelsen indgivet og af Kon-
sistorium anbefalet Andragende, ved Finansloven for 1856 — 57 blev bestemt en
Forhøjelse af det ordinære Konimunitetsstipendium fra 192 Kr. til 288 Kr. aarlig,
bleve de grønlandske Seminarister ikke medtagne, saaledes at disse, der siden
1771 ogsaa med Hensyn til Stipendiets Størrelse havde været særlig begun-
stigede, nu bleve staaende paa Stipendier å 208 Kr. aarlig. Dette Misforhold
gav i 1864 Anledning til et Andragende fra en Alunmus i det grønlandske Se-
minarium og paafolgende Udtalelser fra Stipendiebestyrelsen samt Konsistorium,
hvorefter Ministeriet under Behandlingen af Finansloven f. 1865—66, jfr. Rigs-
dagstid. f. 1864 —65 Tillæg B Sp. 140—52, erholdt Rigsdagens Samtykke til en
forbedret Stilling for de grønlandske Seminarister. Saaledes som Bevillingen for
1865—66	nu blev givet, var det, som oven for berørt, at Adskillelsen mellem
Legat- og Stipendievæsen.
123
de 2 Kommunitetsstipendier til grønlandske Regensalumner og de 2 til Alumner
i selve Grønland første Gang kom ind i Finansloven, idet nemlig hine bestemtes
til det ordinære Kommunitetsstipendiums Beløb 288 Kr. aarlig, disse derimod
bleve staaende paa det fra Fund. 25. Juni 1777 hidrørende Beløb 208 Kr. aarlig.
Og saaledes var denne Adskillelse senere blevet fastholdt, kun at de 2 Kommu-
nitetsstipendier for grønlandske Regensalumner ved Finansloven f. 1875 — 76 i
Lighed med de ordinære Kommunitetsstipendier bleve forøgede fra 288 Kr. til
384 Kr. aarlig.
Finanslovens Deling af de extraordinære Kommunitetsstipendier til 4 grøn-
landske Alumner, saaledes at 2 Stipendier vare paa 384 Kr. aarlig og 2 paa
208 Kr. aarlig, havde saaledes sin Grund i en forskjellig Forudsætning for disse
Stipendiers Anvendelse, og man kunde derfor ikke antage, at et af de sidst
nævnte Stipendier uden videre skulde kunne bortgives, naar den særegne Forud-
sætning for deres Anvendelse manglede. Naar han derimod antog, at en saadan
Bortgivelse for 1882—83 maatte kunne finde Sted paa forventet Tillægsbevilling
'nden Linien, støttede han denne Formening ikke blot paa den historisk givne
Sammenhæng mellem de forskjellig normerede Kommunitetsstipendier for grøn-
landske Seminarister, hvorefter den ene Art af disse Stipendier maatte kunne træde
hjælpende til, naar den anden Art viste sig ikke at strække til, men væsentlig
derpaa, at der i den Forudsætning, hvorfra Finansloven f 1865—66, idet den
indførte hin Forskjel, gik ud. var- en Opfattelse, der senere fra alle Sider var
erkjendt at være urigtig.
Naar nemlig Finansloven f. 1865—66 for de grønlandske Regensalumners
Vedkommende erkjendte, at Pengenes sunkne Værdi maatte medføre Kommunitets-
stipendiets Forhøjelse i Liglied med, hvad der for de ordinære Kommunitetssti-
pendier allerede i 1856—57 var sket, og naar derimod den nævnte Finanslov
lod Kommunitetsstipendiet til Alumner i Grønland blive staaende paa det samme
Belob, hvortil det allerede i 1 777 var blevet bestemt, kunde Grunden hertil ikke
være den, at Opholdet i Grønland ikke siden den Tid skulde være blevet fordyret. Afgjø-
rende for den Stilling, Finansloven f. 1865 — 66 i saa Henseende indtog, maatte
det derimod, jfr. ogsaa den oven for citerede Rigsdagstid. f. 1864- 65 Tillæg B
Sp. 149—52, være, at de 2 Stipendier til Alumner i Grønland efter den oven
for forklarede, den Gang endnu gjældende Praxis indbetaltes i Missionens Kasse
med i alt 416 Kr. aarlig, uden at der blev Spørgsinaal, om de anvendtes til
Stipendiater eller bleve til ren Indtægt for Missionskassen. Under denne Forud-
sætning var det ganske i Overensstemmelse med det allerede i Kane. Prom. 17.
Maj 1791 Post 8 udtalte, og f. Ex. paa Kommunitetsstipendiet til Præsterne ved
Trinitatis Kirke anvendte Princip, naar Finansloven f. 1865— 66 lod det Missions-
kassen tilfaldende Stipendiebelob blive staaende uforandret, saaledes som det nu
en Gang var fastsat. Men at denne hele Forudsætning var urigtig, blev paa
dertil af Statsrevisionen given Anledning, jfr. dennes Betænkning f. 1869—70 S.
122—23, snart efter erkjendt. Nu blev det gjort gjældende og gjennemført, at
Stipendierne til Alumner i Grønland kun skulde udbetales Missionskassen, for
saa vidt saadanne Alumner virkelig vare tilstede, hvad der havde haft til Følge, at
de ommeldte Stipendier siden den Tid saa godt som ganske vare sparede. I
Konsekvens hermed burde formentlig de nu som virkelige Kommunitetsstipendier
anerkjendte Stipendier for Alumner i Gronland i Finansloven være blevne for-
124
Universitetet 1882— 1883.
højede til Kommunitetsstipendiernes ordinære Beløb 384 Kr. aarlig. Om at drage denne
Konsekvens og saaledes fore Bevillingen tilhage til dens endnu i Finansloven f.
1864 — <»5 hestaaende Form, havde der hidtil ikke været Spørgsmaal; men hvis
det efter det anførte turde anses for godtgjort, at den ved Finansloven f.
1864 -65 indførte Deling af Kommunitetsstipendierne for grønlandske Semina-
rister i 2 og 2 Stipendier med forskjellige Beløb hvilede paa en senere som
urigtig erkjendt Forudsætning, vilde det formentlig ogsaa være forsvarligt paa
forventet Tillægsbevilling inden Linien at drage Omsorg for, at hin Deling ikke
traadte hæmmende i Vejen for den grønlandske Missions Fremme paa den Maade,
som Lovgivningen før Finansloven f. 1865—66 tilstedte. Og i saa Henseende
mindede han om, at hvordan end den ved Reskr. 8. Marts 1737 og Reskr. 7.
Juli 1773 givne Ordning i dens Gjennemforelse havde været paavirket af den
nu afskaffede Praxis, til Missionskassen at afgive 2 Kommunitetsstipendier, uden
at der blev Spørgsmaal om, hvorvidt de kom til Anvendelse, saa havde dog
Lovgivningen lige til 1864- 65 kun kjendt 4 ganske ligeartede Kommuni-
tetsstipendier for grønlandske Seminarister til Anvendelse her eller subsidiært i
Grønland, saaledes som Missionens Tarv til enhver Tid maatte kræve det.
Det vilde imidlertid formentlig være rigtigt at gaa endnu videre og ved denne
Lejlighed søge at fjærne den Uklarhed i Lovgivningens Stilling til Stipendierne for
de grønlandske Seminarister, som Finansloven for 1865—66, støttende sig paa
en kort efter som urigtig erkjendt Forudsætning, havde medført. Det vilde da
gjælde om at tilbageføre den tidligere Ensartethed i de ommeldte 4 Stipendier,
saaledes at de alle bleve satte til 384 Kr. aarlig, og alle kunde i Forbindelse
med Regenspladser bortgives til herværende Alumner. For Tiden vilde en saa-
dan forandret Affattelse af Finansloven ikke have stor praktisk Betydning; thi for
at finde det Tilfælde, at Missionen fuldt havde brugt den for Haanden værende
Bevilling af 2 Kommunitetstipendier a 384 Kr. aarlig, maatte man gaa tilbage
til Fiuansaaret Ib65—66. Men at der dog kunde blive Brug for liere saadanne
Stipendier, viste det nu foreliggende Tilfælde, saa at endog den Mulighed var
givet, at Missionen kun ved at disponere over det oprindelige Antal af dens med
Regenspladser forbundne Kommunitetsstipendier kunde skalle sig de Alumner, som
den behovede. At de ordinære Regenspladser paa den Maade kun le lide Afgang,
vilde ikke være nogen begrundet Indvending; thi at en saadan Nedsættelse af do
ordinære Regenspladsers Tal i Missionens Interesse skulde kunne indtræde, derpaa
var det netop, at efter Hans Egedes derom indgivne Memorial, se Reskr. 8. Febr.
1737, det kongelige Tilsagn i Reskr. 8. Marts 1737 gik ud. Til paa ny at
gjennemføre denne Bestemmelse vilde, som anført, udfordres en forandret Affat-
telse af Finanslovens Bevilling af Kommunitetsstipendier til grønlandske Alum-
ner, men ogsaa kun en saadan Forandring; thi, som l'oran udviklet, var det kun
paa dette Punkt, at Lovgivningen, ved Finansloven f. 1865— 66. havde draget
Konsekvenser af den Praxis for Stipendiernes Anvendelse, der et Par Aar efter
blev erkjendt for at være urigtig.
Efter det foregaaende maatte der da for den nuværende tredje grønlandske
Seminarist fra 1. Oktbr. 1882 soges tilvejebragt ikke blot. det større Kommuni-
tetsstipendium a 384 Kr. aarlig. men tillige de sædvanlige 20 Kr. maanedlig for
Afsavn arf Bolig paa Regensen, indtil en saadan maatte kunne anvises ham.
Legat- og Stipendievæsen.
125
Sluttelig henstillede han, om der ikke burde tilstræbes,
at der paa forventet Tillægsbevilling inden Linien for 1882—83 fra 1. Oktbr.
1882 tillagdes Alumnus ved det grønlandske Seminarium, cand. theol.
Liitken, et Kommunitetsstipendium å 3S4 Kr. aarlig og desuden 20 Kr.
maanedlig for Afsavn af Bolig paa Regensen, indtil en saadan maatte kunne
anvises ham, samt
at i Finansloven f. 1883— 84 eller i ethvert Fald i Finansloven f. 1884—85
Kommunitetets Udgiftspost 1. »Til direkte Understøttelse og Anvendelse for
de studerende« søgtes forhøjet med 352 Kr., saaledes at der i Anmærk-
ningerne til Finanslovforslaget i Stedet for
Extraordinært til 4 grønlandske Alumner 2 a 384 Kr. . . 768 Kr.
2 a 208 — . . 416 —
1,184 Kr.
indsattes: Extraordinært til 4 grønlandske Alumner å 384 Kr.. 1,536 Kr.
Stipendiebestyrelsen udtalte i sin Erklæring, idet den i alt væsentligt hen-
holdt sig til Bogholder Hørrings Betænkning, at det af dennes Udvikling fremgik,
at en Anvendelse af de 2 Stipendier å 2u8 Kr. til herværende Alumner, naar
Missionens Tarv gjorde det ønskeligt, i ethvert Fald var beføjet indtil Finans-
loven f. 1865—66 og fuldt stemmede med Tanken i de Bestemmelser, der laa
til Grund for disse Stipendier. Spørgsmaalet kunde kun være, om den Deling,
som fra det nævnte Tidspunkt fandtes i Finansloven, havde medført, at der nu
var indtraadt en Forudsætning for dens Anvendelse, som gjorde, at Bortgivelsen
til herværende Alumner kun kunde finde Sted paa forventet Tillægsbevilling
inden Linien, eller om ikke hin Deling var tilstrækkelig forklaret ved den som
regelmæssig forudsatte Anvendelse, uden at denne Anvendelse dog var blevet
mere bindende nu, end den forhen var. Bogholder Horring var tilbøjelig til at
holde paa den første Opfattelse, og den af ham paapegede Fremgangsmaade for
at komme i Overensstemmelse med Lovgivningens oprindelige Mening var i alt
Fald den sikreste; men Stipendiebestyrelsen kunde dog ikke føle sig overbevist
om, at denne Vej skulde være nødvendig, eller at Delingen paa Finansloven f.
1885—86 og senere Finanslove skulde have ophævet den tidligere Frihed i An-
vendelsen.
Med Bogholder Hørring var Stipendiebestyrelsen enig i, at der var Anledning
til nu, efter at den Udbetalingsmaade af de 2 Stipendier a 208 Kr., som forud-
sattes ved Finansloven f. 1865—66, var forladt, at gjennemføre Konsekvensen
saaledes, at ogsaa disse Stipendier forhøjedes til det ordinære Stipendiums Beløb.
Der var ingen Grund til at fastholde det lavere Beløb, og en Tilbageførelse af
den ensartede Størrelse vilde sætte Beføjelsen til at anvende Stipendierne frit til
Alumner her eller i Giønland efter Missionens Tarv uden for al Tvivl. Stipendie-
bestyrelsen henstillede derfor, om ikke den fornødne Forandring burde søges til-
vejebragt, i alt Fald paa Finansloven f. 1884— 85, saaledes at der i Stedet for
den nuværende Deling i Anmærkningerne til Finanslovforslaget indsattes »Extra-
ordinært til 4 grønlandske Alumner å 384 Kr. . . 1,536 Kr.« Skulde denne
Forhøjelse allerede komme Kand. Liitken til gode, vilde det naturligvis være nød-
vendigt at erhverve Hjemmel ved Tillægsbevilling, medens som anført, en saadan
120
Universitetet 1882—1883.
Nødvendighed næppe turde være tilstede, hvis der blot var Sporgsmaal om An-
vendelse til hans Fordel af et Stipendium med det ældre Beløb 208 Kr.
Konsistorium henholdt sig i sin Skrivelse af 10. Febr. 1883 ganske til
Stipendiebestyrelsens Udtalelser. Under 22. s. M. anmodede Ministeriet derefter
Kvæstor om at lade udbetale Kand. Lutken, fra 1. Oktbr. 1882 og til Finans-
aarets Udgang en af de tre grønlandske Kommunitetsstipendier a L08 Kr. aarlig
foruden 20 Kr. maanedlig for Afsavn af Bolig paa Regensen. I Anmærkningerne
til Finanslovforslaget f. 1884 — 85, Kommunitetets Udgiftskonto 1, indsattes, i
Stedet for den tidligere Alfattelse, »Extraordinært til 4 grønlandske Alumner a
384 Kr.... 1,536 Kr.« Da dette ikke under Finanslovens Behandling blev udstemt
eller forandret, er dermed Hjemmelen til den fremtidige Disposition paa denne
Maade givet.
— I Skrivelse af 19. Juni 1883 gjorde Stipendiebestyrelsen Forslag om
en Foranstaltning, som det stedse stigende Tal af privilegerede Ansøgere om Re-
gensen gjorde i høj Grad ønskelig i de uprivilegerede Ansøgeres Interesse.
Stipendiebestyrelsen mindede om at Regi. 11. Febr. 1848 § 4 hjemlede alle
islandske studerende, alle færøiske eller groulandske studerende, samt tvende
studerende fra Frederiksborg Skole, naar de ved Afgangsexamen have opnaaet
forste Karakter, et Privilegium til at nyde Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneficiet. Reglementets Forudsætning var, at Tallet af disse privilegerede Sti-
pendiater ikke paa en Gang oversteg 20. For det Tilfælde, at dette nogen Sinde
skulde blive Tilfældet, havde Reglementets § 2 truffet en Bestemmelse, der sik-
rede de uprivilegerede Ansøgere mod at lide herved med Hensyn til Kommuni-
tetstipendiet, idet der da gaves Adgang til at bortgive saa mange flere Stipendie-
portioner, som der var flere end 20 privilegerede Stipendiater. Med Hensyn til
Regensbeneficiet, der ikke paa tilsvarende Maade kunde udvides i Tal, var der
derimod ingen Bestemmelse truffet, der sikrede de uprivilegerede Ansøgere et
vist Minimum af Regenspladser. Alle privilegerede Ansøgere, som ønskede Re-
gensbeneficiet, skulde først fyldestgjøres, og kun de derefter tilbage blivende Bo-
liger kunde tillægges de uprivilegerede Ansøgere. Derved var der efterhaanden
fremkommet et Misforhold, idet der i de senere Aar meldte sig langt flere privi-
legerede Ansøgere end tidligere og særlig, end da Regi. 1848 blev givet, hvilket
var en naturlig Folge af, at Skolen i Reykjavik nu dimitterede aarlig et meget
større Antal af Studenter til Universitetet end i tidligere Tider, medens samtidig
Skolen i Frederiksborg nu til Dags kunde paaregnes hvert Aar at kræve Pladser
for to Studenter med Laudabilis, hvad der under tidligere Tiders Forhold ingen-
lunde regelmæssig var Tilfældet. For Tiden udgjorde Antallet af de privilegerede
Alumner paa Regenseu 32 — oprindelig 34, af hvilke imidlertid 2 vare afgaaede
— idet Stipendiet i 1882 tildeltes 11 privilegerede, i Septbr. 1881 0, i Septbr.
1880 8 og i Septbr. 1879 G, hvorved maatte mærkes, at Stipendiet i Henhold
til de gjældende Regler tildeltes de privilegerede paa 4 Aar. Som Forholdene
faktisk vare, var der al Sandsynlighed for, at dette Antal af privilegerede Alum-
ner vilde stige saaledes, at det let] kunde naa op over 40 eller blive henved Halv-
delen af samtlige Regenspladser. Ulemperne ved denne Stigning havde i de se-
nere Aar gjentagne Gange vist sig, idet det ikke havde været muligt at tildele
alle de uprivilegerede Ansøgere om Kommunitetet, der erholdt dette, og som til-
lige ønskede Regensbeneficiet., dette sidste, skjont det var Reglementets Mening,
Legat- og Stipendievæsen.	127
at enhver, der fik Kommunitetet, ogsaa skulde have Regensbeneficiet, hvis han
ønskede det. Det var derfor paatrængende nødvendigt at træffe en Foranstaltning
i de uprivilegerede Ansøgeres Interesse i samme Retning som den, der af Regle-
mentet var fastsat med Hensyn til Kommunitetsstipendiet, idet der forbeholdtes de
uprivilegerede et vist Minimum af Pladser paa Regensen, medens de privilegerede,
der herved maatte udelukkes, erholdt et Pengebelob i Stedet for Bolig, altsaa som
Iluslejegodtgjorelse. En saadan Ordning forekom allerede nu i flere extraordi-
nære Tilfælde, saasom naar en privilegeret Ansøger meldte sig i Tiden mellem 2
Vakancer, eller naar en grønlandsk Missionsalumnus anmeldtes paa et lignende
Tidspunkt. Den Huslejegodtgjørelse, der i »aadanne Tilfælde ydedes, udgjorde et
Belob af '20 Kr. maanedlig, og et tilsvarende Beløb maatte da ogsaa tillægges de
overtallige privilegerede, naar den foreslaaede Foranstaltning vandt Bifald, da det
selvfølgelig ikke var Meningen at formindske i Realiteten Værdien af den Under-
støttelse, der var tilsikret dem, men kun at lade et Pengeækvivalent træde i Stedet.
Den foreslaaede Ordning opfyldte ikke blot et Billighedskrav mod de uprivilegerede
Ansøgere, der ganske var i de gjældende Bestemmelsers Aand, men bidrog ogsaa
til at bevare en saadan passende Fordeling af Alumnerne mellem Landets for-
skjellige Dele, som hidtil altid havde været opnaaet, men som ikke kunde andet
end forrykkes, naar Skolen i Reykjavik optog et uforholdsmæssigt Antal af Pladser.
Den Bestemmelse, Stipendiebestyrelsen i Henhold til det anførte ønskede til-
t føjet de gjældende Regler, formulerede den paa følgende Maade:
»Overstiger paa en Gang Tallet af de til at nyde Regensbeneficiet privilege-
i rede studerende 20, skal Tallet af de Regenspladser, der kunne bortgives til upri-
r vilegerede Ansøgere, ikke derved formindskes. De privilegerede Ansøgere, som
i	ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at erholde Regensbeneficiet, nyde,
saa længe Hindringen varer, en maanedlig Huslejegodtgjørelse af 20 Kr.«
Vedtagelsen af denne Bestemmelse vilde, saa længe Forholdene stillede sig
l	paa samme Maade som nu, medføre en Merudgift for Kommunitetet. Hvor stor
b	denne vilde blive, kunde selvfølgelig ikke angives, da det kom til at bero paa,
d	hvor stort Tallet af de overtallige, privilegerede Ansøgere til enhver Tid var.
I ~	Et Tal af 5 saadaime Ansøgere vilde foraarsage en aarlig Merudgift af 1,200 Kr.,
9	et Tal af 10 af 2,400 Kr. Stipendiebestyrelsen indstillede derfor, at Konsisto-
ii	rium vilde andrage paa, at en Udgift af 2,000 Kr. optoges paa Finanslovforslaget
>'i	for 1884 -85.
I Skrivelse af 17. Juli tiltraadte Konsistorium Stipendiebestyrelsens For-
[g	slag. Det tilføjede, at Tanken ogsaa kunde ledes hen paa den Udvej at til-
si	lægge de uprivilegerede Ansøgere, der udelukkedes ved de privilegeredes Tiltagen,
H	Huslejegodtgjørelse. Men ved denne Fremgangsmaade vilde for det første
ni	intet udrettes for det Formaal at sikre en nogenlunde ligelig Fordeling af Regens-
[q	pladserne mellem Landets forskjellige Skoler, og den vilde dernæst være mere
jd	bekostelig for Kommunitetet, idet det kunde forudses, at mange af de uprivi-
9I	legerede Ansøgere, der nu, fordi de boede hos deres Familie, ikke søgte Regens-
id	beneficiet ved Siden af Kommunitetsstipendiet, ikke vilde undlade at ansøge om
)d	begge Understøttelserne, naar der var Udsigt til eller endog Vished for, at
,3	Boligen vilde blive erstattet med et Pengeækvivalent. Konsistorium indstillede
ab	derfor, at den af Stipendiebestyrelsen formulerede Bestemmelse optoges i Finans-
ol	loven, samt at den ommeldte Huslejegodtgjørelse ansloges til 2,000 Kr.
128
Universitetet 1882—1883.
Beløbet optoges paa 1 inanslovudkastet og bevilgedes ved Finans-
loven f. 1884—85. I Folketingets Finansudvalgs Betænkning tilfejedes dog, at
Udvalget ansaa det for billigt, at der gaves de overtallige privilegerede An-
søgere Valget mellem Bolig in natura og den nævnte Huslejegodtgjørelse, jfr.
liigsdagstid. f. 1H83—84, Till. B. S. 490. Herom gav Ministeriet under 1. April 1884
Konsistorium fornoden Underretning.
— Foranlediget ved en Iievisionsantegnelse til Kommunitetets Hoved-
regnskab for 1881—82 har Konsistorium under 5. Juli 1883 anmodet Fakulteterne
om noje at iagttage, at enhver Forandring, som maatte anses nødvendig i den
af Ministeriet fastsatte Fordeling mellem de enkelte Fakulteter af den ved Finans-
loven paa Kommunitetets Budget bevilgede Sum til Anskaffelse af Bøger og
andre for Universitetsstudiet nødvendige Apparater, gjennem Konsistorium maa
søges approberet af Ministeriet. Efter Indstilling af Konsistorium er i øvrigt
senere, ved Ministeriets Skrivelse af 12. Septbr. 1883, Afgjorelsen af slige An-
dragender henvist til Konsistorium efter Forhandling med de paagjældende
Fakulteter.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Hektor for Rektoratsaaret 1882—83 valgte den akademiske Lærer-
forsamling d. 19. Oktbr. 1882 Prof., Dr. phil. E. Holm, der tiltraadte Rektoratet
d 30. Novbr. s A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Prof., Lie. H. V. Styhr i
det theologiske Fakultet, Prof., Dr. Jul. Lassen i det rets- og statsvideuskabelige,
Prof., Dr. A. Stadfeldt i det lægevidenskabelige, Prof., Dr. M. C. Gertz i det
filosofiske og Prof. J. F. Johnstrup i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Som Medlem af Konsistorium indtraadte efter Prof. Schierns Død, se
neden for, Prof , Dr. A. F. Mehren og efter Prof. R. Nielsens Afgang fra Uni-
versitetet Prof. Dr. Gislason, begge efter Embeds Alder.
Til Medlem af Stipendiebestyrelsen i Stedet for Prof. Hermansen valgte
Konsistorium d. 9. Septbr. 1882 Prof, Dr. H. Scharling for 5 Aar.
II. Det akademiske Lærersaml'und, de faste Censorer og de
videnskabelige Anstalters Personalforhold.
1. Afgang og nye Udnævnelser.
Det theologiske Fakultet.
Efter at extraordinær Assessor i Højesteret, Dr. jur. Casse var blevet
fritaget for det ham i Henhold til Reskr. 13. Jan. 1809 hidtil overdragne Hverv,
at holde Foredrag over Kirkeretten i dens hele Omfang for de Pastoralseminariet
frekventerende theologiske Kandidater og at deltage i Pastoralseminariets Be-
styrelse, er dette Hverv ved kgl. Resol. af 29. Septbr. 1882 blevet overdraget