Skriftlige Examensopgaver.
195
føjer adjicio. Karakter udtrykkes ved mores. Religion supersti-
tiones. Vej iter. i Drømme per quietem. Smerdes Gen. is. Mager
magus. Gomates Gen. æ. udføre peragere. formoder suspicor. Hustru
pellex.
3. Oversættelse fra Latin til Dansk (Examen efter Adg. 1 Juli 1872):
De morte Ciceronis. Sub finem anni u. c. DCCXI M. Cicero adventantibus
triumviris urbe cesserat, pro certo habens non magis se Antonio eripi quam Octaviano
Cassium et Brutum posse, et in villam Formianam, ut ab Cajeta navem conscen-
surus et in Macedoniam trajecturus, profectus erat. Unde aliquoties in altum
provectum, quum modo venti adversi retulissent, modo ipse jactationem navis pati
non posset, tædium tandem eum et fugæ et vitæ cepit; regressusque ad villam,
quæ paulo plus mille passibus a mari aberat: »Moriar« inquit, »in patria sæpe
servata«. Hue milites, quos Antonius ad interficiendum eum miserat, a. d. VII
Id. Decembres veniunt. Quos quum adpropinquare audivisset, maxime servorum
precibus coactus imminentem mortern, rursus fugiendo evitare conatus est; sed dum
lectica per agros ad mare ferebatur, interfectores consecuti sunt. Satis constat,
servos ejus fortiter fideliterque paratos fuisse ad dimicandum; ipsum deponi lec-
ticam et quietos pati, quod sors iniqua cogeret, jussisse. Tum prominenti ex
lectica præbentique immotam cervicem caput praecisum est; nec hoc satis militum
crudelitati fuit, sed manus quoque, scripsisse aliquid in Antonium exprobrantes,
præciderunt. Ita relatum caput ad Antonium jussuque ejus inter duas manus in
rostris positum est, ubi ille consul, ubi sæpe consularis, ubi eo ipso anno ad-
versus Antonium cum admiratione eloquentiæ, quanta nulla umquam liumana vox,
auditus fuerat; vix attollentes oculos lacrimis humentes intueri trucidati membra
cives poterant. Vixit LXIII annos, ut, si vis afuisset, ne immatura quidem mors
videri possit; ingenium et operibus et præmiis operum felix, ipse fortunæ diu
prosperæ fuit. Magnis interdum ictus vulneribus (exilio, ruina partium, pro
quibus steterat, liliæ exitu tristi) omnium adversorum nihil, ut viro dignnm erat,
tulit præter mortern, et alia quoque in eo vituperari possunt; si quis tamen vir-
tutibus vitia compensarit, vir magnus ac memorabilis fuit.
V. Priskonkurrencer.
Som Besvarelse af de for Aaret 1881—82 af Universitetet udsatte 13 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1882—83 sex Afhandlinger, nemlig en retsvidenskabelig,
en filosofisk, en nordisk-filologisk og tre kemiske. Af disse Afhandlinger fandtes
den filosofiske, den nordisk-filologiske og den ene af de kemiske værdige til Prisen;
den retsvidenskabelige og en af de kemiske tilkjendtes der et hæderligt Akcessit.
Forfatterne fandtes at være :
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Lærer ved St. Andreas-Kollegiet i Ordrup Aloisius Peters, af den filo-
sofiske,
Cand. theol. Holger Begtrup, af den nordisk-filologiske,
Cand. polyt., Assistent ved Landbohøjskolen John S eb e lien, af den
kemiske.
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. juris M. Sander, af den retsvidenskabelige,
Stud. mag. R. G. Koefoed, af den kemiske.
*) Univ. Aarb. 1881—82, S. 255—56.
25*
1<>6
Universitetet IKH2—18S3.
Vedkommende Censores Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes:
I.	Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
retsvidenskabelige Prisopgave: »At fremstille Reglerne om Søterritoriet efter Folke-
retten og dansk Ret« er indkommet en Afhandling med Motto: »alioquin rectius
dicendum esset, potestatem terræ fiuiri, ubi finitur armorum vis«. C. von Byn-
kershock: de dominio maris, cap. 2.
Forfatteren, der har anlagt sit Arbejde i en god og overskuelig, systematisk
Form, er dog gjennemgaaende ikko naaet. til en indtrængende videnskabelig Prøvelse
af Æmnet. Stærkest træder den mere kursoriske Behandling frem i Afhandlingens
sidste Afsnit om Søterritoriet i Krig, men gjor sig dog ogsaa gjældende i de
øvrige Dele, selv hvor Undersøgelsen gaar noget dybere, idet vigtige Spørgsmaal
kun ere løselig antydede, og Afgjørelserne ofte utilstrækkelig begrundede. Da
Forfatteren imidlertid i flere af do til Afhandlingens første Afsnit om Søterritoriet
i Fred horende Partier lægger Evne til videnskabelig Undersøgelse og Fremstilling
for Dagen og gjør Rede for til Dels nye Synspunkter, der fortjene Opmærksomhed,
finder Fakultetet at burde tilkjendo ham et hæderligt Akcessit.
Kjobenhavn, den 21de Marts 1883.
Goos. H. Matzen. Deuntzer. A. C. Evaldsen. Jul. Lassen.
II.	Den filosofisko Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave: Der ønskes en Undersøgelse af Forholdet mellem empirisk Psykologi
og filosofisk Erkjendelsestheorie, med særligt Hensyn til Kants: »Kritik der reineu
Vernunft«, er der indkommet en paa Latin affattet Afhandling med Motto: Opinionum
commenta delet dies, naturæ judicia confirmat« (Cic. nat. deor. II. 2).
Denne Afhandling er godt og klart skrevet, rober Tænksomhed og Skarpsin-
dighed og betydeligt Studium. Vi tro derfor at kunne indstille den til den udsatte
Pris, uagtet den Maade, hvorpaa Forfatteren har behandlet Opgaven, hverken er ud-
tømmende eller helt tilfredsstillende. Han anstiller en Undersøgelse af, hvorvidt
den Kant'ske Fornuftkritiks Resultater kunne siges at vinde Bekræftelse ved
Psykologiens og Sansefysiologiens senere Udvikling. Derimod gaar han ikke —
skjønt selve Opgavens Ordlyd synes at pege hen derpaa — ind paa en Under-
søgelse af Erkjendelsestheoriens og Psykologiens indbyrdes Forhold med Hensyn
til Synspunkt og Methode. Derved ledes han til væsentlige Fejl, idet han
ikko holder det logisk-analytiske og det genetiske Synspunkt skarpt ude fra hin-
anden. Dertil kommer, at der hos Forfatteren viser sig en (maaske ved den
valgte latinske Sprogform begunstiget) Tendens til at afslutte en Undersøgelse paa
en mere ciceroniansk end filosofisk Maade. Dette gjælder særlig om hans uhel-
dige Forsøg, at begrunde Sansekvaliteternes objektive Realitet ved den Antagelse,
at Naturen har indrettet vore Sanser til at opfatte Gjenstandene, som disse i og
for sig ere. Endelig savnes der i Afhandlingen Benyttelse af den nyere engelske
Literatur, som dog utvivlsomt vilde have været Forfatteren til megen Gavn ved
Opgavens Behandling. Men hvor megen Vægt vi end maa lægge paa disse Ind-
vendinger, kunne vi dog af de oven anførte Grunde erklære Afhandlingen for værdig
til Prisen.
Kjøbenhavn den 1ste Marts 1883.
R. Nielsen.	S. Heegaard.	H. Høffding.
III.	Den nordisk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af den
for 1881 —1882 udsatte Prisopgave i nordisk Filologi:
»Der ønskes en kritisk Samling og Vurdering af alt det i den oldnordiske Li-
teratur (afset fra »Sæmundar Edda« saa vel som fra Gylfaginning og Bragaræ5ur),
der indeholder tydelige eller tilsyneladende Levninger eller Eftervirkninger af en
forkristelig Religion i Norden«,
er der indkommet en Afhandling med Motto af Håvamal;
»Osnotr maOr
fiykkisk allt. vita,
Priskonkurrencer.
197
ef hann å sér 1 vrå veru;
hitki hann veit,
hvat hann skal vi3 kveOa,
ef hans freista firår«.
forfatteren har efter en almindelig Indledning behandlet Sporgsmaalet under
grrd[ovedafdelinger, nemlig: I) Gudedyrkelsen og Gudetroen, 2) Skæbnetroen og
f7xi overnaturlige Sjælelære, 3) Tro paa Naturaander og 4) Læren om Livet efter
Jøden Under disse Afdelinger har han paa en i det hele taget heldig og over-
skuelig Maade ordnet det rige Stof, som med stor Flid og Omhu er samlet fra
Literaturen selv. Forfatteren har gjennem hele Afhandlingen lagt Hovedvægten
paa Samlingen og Ordningen af Stoffet, og denne vigtige Side af Opgaven maa
ogsaa for største Delen siges at være lost tilfredsstillende. Derimod træder dens
anden Side, den kritiske Vurdering af Stoffet, mere end ønskeligt i Baggrunden,
og Forfatteren har her alt for ofte ladet sig nøje med utilstrækkelige Antydninger,
ligesom han har taget for lidet Hensyn til tidligere Behandlinger af Æmnet.
Dette har heller ikke været skjult for Forfatteren selv; men de Grunde, som
han — dels i Indledningen, dels paa forskjellige Steder i Afhandlingen — anfører
for sin Fremgangsmaade, kunne vi ikke betragte som fyldestgjørende.
Uagtet de paapegede Mangler anse vi imidlertid Afhandlingens gode Egen-
skaber for saa væsentlige, at vi ikke tage i Betænkning at tilkjende Forfatteren
Prisen.
Kjøbenhavn den 17de Marts 1883.
K. Gislason. Svend Grundtvig. Ludv. F. A, Wimmer.
IV. De kemiske Afhandlinger. Som Forsøg paa Besvarelse af Uni-
versitetets, for Aaret 1882 udsatte Prisopgave i Fysik og Kemi: -En historisk
og kritisk Fremstilling af de Forsøg, ved hvilke Grundstoffernes Atomtal ere
bestemte«, er der indkommet 3 Afhandlinger, som have været os forelagte til
Bedømmelse i hvilken Anledning vi skulle meddele følgende:
1.	Afhandlingen med Motto: «Hypotheses non fingo«, behandler Opgaven
paa en systematisk Maade; dens første Hovedafsnit begynder med en Oversigt
over Fremkomst og Udvikling af Begrebet Atom og Atomvægt indtil Berzelius's
Tid, udvikler dernæst den Betydning, som Studiet af Stoffernes fysiske Egenskaber
har udøvet paa Fastsættelsen af Formlerne for de Forbindelser, af hvis Sammen-
sætning Atomtallene beregnes, og forfølger saa Æmnets yderlige Behandling indtil
Nutiden. I Afhandlingens andet Hovedafsnit gjennemgaas de specielle Under-
søgelser, ved hvilke de enkelte Grundstoffers Atomtal ere bestemte, idet med rette først
Undersøgelserne over de Stoffer gjennemgaas, hvis Atomtal benyttes som Grundlag
ved Beregningen af mange andre Stoffers Atomtal, og hvis nøjagtige Fastsættelse
derfor er af stor Vigtighed. Den detaillerede Beskrivelse og Diskussionen af de
til disse Undersøgelser benyttede Fremgangsmaader have lagt Beslag paa Forfat-
terens Tid i saa høj Grad, at han ikkun har opnaaet at gjennemgaa et stærkt
begrænset Antal Grundstoffer; men uagtet Afhandlingen saaledes paa en Maade
er ufuldendt, har den dog et saa stort Omfang, at vi ikke tro at burde tillægge
denne Omstændighed nogen væsentlig Betydning ved Bedømmelsen af Arbejdets
Værd. Da nu Forfatteren gjennem hele Afhandlingen viser sig Opgaven voxen
og har behandlet den med en Dygtighed, som maa være Resultatet af et dybere
gaaende Studium paa dette Omraade, maa vi, uagtet Tilstedeværelsen af den oven
nævnte Mangel, indstille ham til Belønning med Universitetets Guldmedaille.
2.	Afhandlingen med Motto: »Science, like that nature to which it belongs
is neither limited by time nor space, it belongs to the world and is of no country
and of no age« (Humphry Davy) er ligeledes et meget omfangsrigt Arbejde, og
har det forud for den oven omtalte, at den gjennemgaar Spørgsmaalet for alle
Grundstoffers Vedkommende; den staar imidlertid betydelig tilbage for samme i
Henseende til Behandlingens Form, idet den saa at sige kun indeholder en speciel
Behandling af Opgaven for hvert enkelt Grundstofs Vedkommende, uden nogen
fælles orienterende og historisk Oversigt over den Maade, hvorpaa Undersøgelserne
efterhaanden have grebet ind i hinanden, og over Omfanget af de Bidrag, som
198
Unirersitetct 1882— 1883.
særlig enkelte Forskere have ydet til det store Arbejde, der er nedlag;
bestemmelserne. Afhandlingen indeholder end videre ikke faa Unøjagt^^ 0~
Misforstaaelser; men paa den anden Side har Forfatteren til denne A.an^^n„
udviklet en betydelig Flid paa at samle det meget omfangsrige Materiale v. y-is^
Evno til med Alvor og Udholdenhed at arbejde paa Besvarelsen af en saa omju^g.
rig Opgave som den forelagte. En saadan nidkjær Virksomhed fortjener, selv
den ikke har ført til fuldt tilfredsstillende Besvarelse af den stillede Opgave,
Anerkjendelse, og vi indstille derfor, at der tilkjendes Forfatteren et hæderligt
Akcessit.
3. Afhandlingen med Motto: »Hvorvidt Kemiens Grundstoffer virkelig ere
Enkeltstoffer o. s v.« er derimod for lidet tilfredsstillende med Hensyn til Form
og Indhold til at kunne fortjene nogen Anerkjendelse.
Kjøbenhavu, den 15de Marts 1883.
C. Holten.	Julius Thomsen.	S. M. Jørgensen.
De for Aaret 18S2 83 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. The ol o gi. En paa Kildestudium grundet Fremstilling af Jesuiter-
moralen og Bestemmelse af sammes Forhold til den romersk-katholske Kirkes
Sædelære. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstilling af Reglerne om
den for Strafferetsplejens Øjemed hjemlede Frihedsberøvelse i dens historiske Ud-
vikling og efter den gjældende Ret i Norden, under Jævnførelse med fremmed
Ret og Belysning efter almindelige Retsgrundsætninger. 3. Statsvidenskab.
Til Belysning af de Momenter, der bestemme Arbejdslønnens Højde, ønskes en
samlet Fremstilling af de Arbejdsnedlæggelser (strikes), der have fundet Sted her
i Landet i de sidste 20 Aar, deres umiddelbare Resultater og videre Virkninger.
4. Lægevidenskab. En Fremstilling af Hydrotherapiens (den udvendige
therapevtiske Anvendelse af Vand) Udvikling i den nyere Tid baade med Hensyn
til dens fysiologiske Grundlag og dens Anvendelse. 5. Filosofi. Der ønskes
en Fremstilling og kritisk Vurdering af de Grundbegreber, paa hvilke Modsæt-
ningen mellem det theoretiske og det praktiske maa siges at bero. 6. Historie.
Hvilken Indflydelse har Reformationen i det 16. Aarhundrede haft paa Udviklingen
af Fyrstemagten i Evropa. 7. Klassisk Filologi. Sagnet om Helena med
særligt Hensyn til Stesichoros' og Euripides' Bearbejdelser deraf. Exponatur
fabula de Helena, qualis apud antiquiores fuerit et quid in ea Stesichorus Euri-
pidesquc novaverint. 8. Østerlandsk Filologi. At undersøge Oprindelsen
til det af arabiske Forfattere fulgte almindelige System for den arabiske Gram-
matiks Behandling og fremstille dettes videre Udvikling. 9. Nordisk Filo-
logi. Fransk Indflydelse paa dansk Literatur og Sprog i det 17. og 18. Aar-
hundredo. 10. Tysk Filologi. En Fremstilling af de vigtigste Punkter af
Ordfojningslæren i Middel-Nedertysk. II. Mathematik og Astronomi. En
vel iagttagen Komets Bevægelse under en enkelt Tilsyneladelse gjøres til Gjen-
stand for definitiv Baneberegning. For at undgaa Dobbeltberegning henvises Valget
af Kometen til Konference med »Astronomische Gesellschaft«. 12. Fysik og
Kemi. Der fordres en historisk Fremstilling af de Undersøgelser, som ere an-
stillede over de inducerede elektriske Strømme. 13. Naturhistorie. De to
imo i-f	,
Birodformer, der forekomme hos en Del danske Urter, f. Ex. hos Glaux og Orchis,
og som turde betegnes som Amme- og Arbejdsrodder, ønskes botanisk undersøgte,
og sluttelig maa Undersøgelsen være henvendt paa at udfinde de tvende Formers
forskjellige, særlige Betydning i Plantens Økonomi. De nødvendige Præparater
og Tegninger maa vedlægges Besvarelsen.