II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Forelæsninger og' Øvelser.
1.	Foruden at Docent A. Thomsens trykte Forelæsninger over organisk
teknisk Kemi, som omtaltes i Aarb. f. 1881—82, S. 300, i dette Aar er blevet
fuldendt, er der avtograferet en ny Udgave af Lektor Freuchens Forelæsninger
over Landmaaling og Nivellering, samt begyndt paa Udgivelsen af Prof. Holmbergs
Forelæsninger over Vej- og Jærnbanebygning.
2.	Farmacevtiske og medicinske studerendes Undervisning paa Læreanstalten.
Da Universitetslaboratoriet, uagtet Arbejdstiden fra 1880 var blevet forøget fra
12 til 16 Timer ugentlig, vedblivende var overfyldt, og der ikke kunde skaffes
mere Plads i de nuværende Lokaler, eller der var Udsigt til nogen Udvidelse i
en nær Fremtid, var det naturligt, at Tanken lededes hen paa den foreslaaede
nye Bygning for den polytekniske Læreanstalt. Efter Foranledning fra Prof.
Thomsens Side henstillede Justitsministeriet til Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet, at der ved et eventuelt Lovforslag om Opførelsen af en ny
polyteknisk Læreanstalt blev truffet Foranstaltninger til, at den farmacevtiske
Skole henlagdes under Læreanstalten. Bestyrelsen, hvis Udtalelser herom Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet forlangte, meddelte under 23. Septbr.,
at den eventuelle nye Bygning formentlig godt kunde indrettes saaledes, at Under-
visningen for Farmacevterne kunde henlægges til Læreanstalten, og at den heller
ikke havde noget at erindre herimod.
Paa Grund af Mangelen paa Plads i Universitetslaboratoriet søgte adskillige
farmacevtiske og medicinske studerende hen til Læreanstaltens Laboratorium, og
i Foraars Halvaaret 1883 steg disses Antal saa stærkt, at de optoge 25 Arbejds-
pladser. Laboratoriet var ikke belavet paa at optage blandt andet 14 farmacevtiske
Præparanter foruden de polytekniske, og da Farmacevterne tilmed i flere Ketninger
bruge egne Methoder, som fordre særegne Apparater, havde Lektor Jørgensen
maattet anskaffe for over 500 Kr. Materiel for disse Præparanter. Da der til
Bestridelsen af Udgifterne ved Læreanstaltens Laboratorium er fastsat en bestemt
Sum, som naturligvis ikke er beregnet paa extraordinære Forhold, var et Tilskud
nødvendigt for at dække de forøgede Udgifter. Lektor Jørgensen anmodede derfor
Bestyrelsen om at udvirke, at det Vederlag af 600 Kr , som oven nævnte farma-
cevtiske og medicinske studerende havde erlagt for Adgang i Foraars Halvaaret
til Laboratoriet, i Analogi med Forholdene ved Universitetslaboratoriet, hvor Ind-
Uuiveraitetø Aarbog.	QQ
234
Den polytekniske Læreanstalt 1882—1883.
tægten for Adgangskortene til samme tilflyde dettes Kasse, ogsaa kom Lære-
anstaltens Laboratorium til gode, idet dette Belob førtes til Indtægt paa Labora-
toriets særlige Konto, med Ret for Bestyreren til at disponere over det til Labora-
toriets Fornødenheder. Under 31. Marts bifaldt Ministeriet Bestyrelsens Indstilling
herom.
II. Stiftelsen af et nyt Legat.
I Anledning af Prof. Wilkens' halvhundredaarige Jubilæum som polyteknisk
Kandidat blev der i Begyndelsen af 1882 sammenskudt af hans yngre og ældre
Elever en Sum til at grunde et Legat, som skulde bære hans Navn. Efter at
Indsamlingen var sluttet, og den indkomne Sum overleveret Prof. Wilkens, udtalte
denne sine Ønsker angaaende Legatet i følgende Skrivelse til Bestyrelsen:
»Det vil være, om end ikke den højtærede Bestyrelse som saadan, saa dog
dens Medlemmer bekjendt, at der i Anledning af 50 Aars Dagen for min Kandidat-
examen er indsamlet en Pengesum, hvormed skulde begrundes et Legat, der skulde
bære mit Navn, og hvis Anvendelse blev overladt til min Bestemmelse. Denne
Indsamling er sluttet, og da dens Kasserer, Fabrikant Mathiesen, ikke ønskede at
beholde Pengene i sit Værge, har jeg som den nærmest forpligtede taget dem i
Forvaring, og de ligge indtil videre hos mig, anbragte dels i Nationalbankaktier
til Beløb 800 Kr., dels i en Bikubebog, der skal være opgivet at tilhøre »Pro-
fessor Wilkens' Legat«.
Strax maa jeg her udtale, at jeg sidst af alt ønsker at tage saaledes
bindende Bestemmelser om enten Legatets Forvaltning eller dets Anvendelse, at
man senere kunde finde sig hindret i Afvigelser fra Bestemmelser, der i Tidens
Lob maatte anses for at være blevne uforstandige. Jeg haaber, at man til en
Begyndelse følger det af mig anviste Spor, men efterhaanden, som det maatte
vise sig aabenbart uheldigt, boder paa Fejlen ved hensigtsmæssige Forandringer.
Da Summen, der nu er voxet til henimod 1,570 Kroner, foreløbig er aldeles
utilstrækkelig til at udrette noget klækkeligt med, mener jeg, at den foreløbig i
en Del Aar bor voxe ved sine Renter, og da Pengene efterhaanden maa antages
fremdeles at ville synke i Værdi, bør der vistnok altid sørges for, at Stammen
kan voxe ikke altfor langsomt. Jeg har hidtil anbragt Pengene i Nationalbank-
aktier, fordi dette vistnok er et grundmuret solidt rentebærende Papir, der staar
noget lavere i Kurs i Forhold til Middeludbyttet i Gjennemsnit for flere Aar, og
til Kursen paa de kongelige danske Obligationer, fordi der blandt Enker, Faderløse
og andre, der fortrinsvis søge Sikkerhed, findes mange, der maa søge at faa en
bestemt aarlig Indtægt og derfor ubetinget foretrække de kongelige Obligationer.
Naar den Tid er kommet, at man kan uddele Legatportioner af saadan
Størrelse, at Modtagerne ikke ere fristede til at opfatte dem som et Middel til at
nyde sin Ungdom og sin Glæde over en vel overstaaet Examen, men kunne have
en væsentlig Nytte af dem, er det mit Onske, at de skulle tjene som en Op-
muntring til at studere mekanisk Teknologi, naturligvis i dens hele ved Lære-
anstalten docerede Omfang, en Belønning for en — senere maaske flere — der
have lagt deres Dygtighed i Faget for Dagen ved Examen, en Hjælp, de maatte
trænge til, det være under Aftjening af deres Værnepligt, eller til de kunne
komme i en Plads. Jeg maa dog gjore den Indskrænkning, at da jeg altid har
betragtet det som Læreanstaltens Hovedopgave at uddanne dygtige Mænd for det
praktiske industrielle Liv, og da mit Fag aabenbart uærmest er til Nytte for dem,
vilde jeg finde det uheldigt, om Legatet tilfaldt en Kandidat, der var bestemt til
at blive Videnskabsmand eller til at indtræde i en anden, Industrien uvedkom-
mende Stilling.
Jeg kan ikke antage, at Bestyrelsen kan have noget imod at overtage For-
valtningen af dette Legat, og under denne Forudsætning foreslaar jeg følgende:
1. Bestyrelsen tager Kapitalen i Forvaring og lader den foreløbig voxe ved sine
Renter; saa snart hertil findes ophobet tilstrækkeligt, indkjøbes Aktier i
Nationalbanken.
il
Stiftelsen af et nyt Legat.
235
2.	Selv efter at Renterne ere blevne tilstrækkelige til en anselig Legatportion
aarlig, bør der stadig oplægges noget, ikke gjerne under Vs af Renten, og
i alt Fald derved, at Legatportioner altid udbetales i runde Snmmer. For
mig staar nu for Tiden 200 Kroner som en passende Størrelse; men saa vel
Størrelsen som i Tiden Antallet af Portionerne overlades til Bestyrelsens Af-
gjørelse. Jeg mener, at der heller ikke burde hvile nogen absolut For-
pligtelse til en aarlig Uddeling, selv om et Aar ingen ny mekanisk eller
kemisk Kandidat fandtes egnet til at modtage en Portion.
3.	I Løbet af Aaret 1911 lader Bestyrelsen udarbejde en Fundats for Legatet
med saa meget Hensyn til min Opfattelse, som gaar an under den Tids For-
hold, og med saa megen Frihed i Anvendelsen, eller i alt Fald Lethed til at
foretage Forandringer, at man ikke udsætter sig for at komme i Forlegenhed
ved indtrufne Forandringer i Forholdene.
4.	Den første Legatportion udbetales d. 29. Februar 1912, som er 100 Aars
Dagen for min Fødsel. Jeg antager, at man til den Tid vil kunne begynde
og aarlig fortsætte Uddelingen med en Portion å 200 Kr.; men i alt Fald
har jeg givet saa stor Elasticitet, at en anstændig Udbetaling paa den Dag
maa kunne finde Sted. Saa længe Kandidatexamen afholdes i Januar, kunde
maaske Udbetalingen ogsaa fremdeles hvert Aar finde Sted paa Ollegaards
Dag, der Skudaarene falder paa d. 29. Februar, de andre Aar paa d. 28.
Kjøbenhavn d. 20. Februar 1883.
Ærbødigst
J. Wilkens.
Til
Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt.
Bestyrelsen kunde ganske slutte sig til Prof. Wilkens' Forslag, men fandt
det dog rigtigst, at Forvaltningen af Legatets Pengemidler overdroges Universitets-
kvæsturen; og da hverken Prof. Wilkens eller Kvæstor havde noget at erindre
derimod, gjordes Indstilling derom til Ministeriet, som under 1 tf. April meddelte,
at der var givet Universitetskvæsturen Ordre til at modtage Legatets Pengeeffekter
og kontante Beholdning til Forvaltning, mod at der af den aarlige Rente indeholdes
det sædvanlige Administrationsgebyr til Universitetet. Under 5. Maj blev Legatets
Midler: Nationalbankaktier til et nominelt Beløb af 800 Kr. og 166 Kr. 16 0. i
Kontanter overleveret til Kvæsturen tillige med en Afskrift af Prof. Wilkens' oven
anførte Skrivelse.
III. Exainina.
11 Examinander, som agtede at indstille sig til den forestaaende 2. Del af
Examen i anvendt Naturvidenskab og Examen for examinerede Kemikere, anholdt
i September 18S2 om, at de praktiske Prøver i Laboratoriet maatte holdes i
December i Stedet for i Januar. Da man maatte antage, at der i det hele vilde
melde sig et saa stort Antal af Examinander til Examen, at den vanskelig kunde
fuldendes i Januar, uden at henlægge en Del ligesom i tidligere Aar til December,
bevilgede Bestyrelsen i Henhold til den Bemyndigelse, som den under 5. Oktbr.
1881 havde erholdt af Ministeriet (s. Aarb. 1881—82, S. 300), Andragendet, og
bestemte tillige, at Maskinprojektet og Yandbygniugsprojektet ved Examen i Me-
kaniken og Ingeniørfaget skulde udføres i December.
— Under 10. Oktbr. og 21. Novbr. 1882 bifaldt Ministeriet Bestyrelsens
Indstillinger om, at 2 Examinander, som havde underkastet sig 1. Del af Examen
i Ingeniørfaget, maatte indstille sig til 2. Del af Examen i Mekaniken, saaledes
at deres Karakterer ved den først nævnte Examen i Fysik, Kemi og deskriptiv
30*
236
Den polytekniske Læreanstalt 1882—1883.
Geometri samt i Mathematik overførtes, at deres Karakterer i sidst nævnte Fag
suppleredes ved en mundtlig Prove, for hvilken der gaves to Karakterer, og at
de i øvrigt bleve prøvede i de andre Fag ved 2. Del af Examen i Mekaniken.
Derimod afslog Bestyrelsen et Andragende fra en Examinand, der i 1883
havde taget 1. Del af Examen i Mekaniken og tidligere samme Del af Examen i
Ingeniørfaget, om at hans Karakterer i Mathematik ved sidst nævnte Examen
maatte overfwres til 2. Del af Examen i Mekaniken, til hvilken lian i Januar 1884
agtede at indstille sig.
B Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse o# Lærerpersonale m. m.
I selve Undervisningsaaret skete der ingen Forandring i Bestyrelsen eller i
Lærerpersonalet; men under 5. Juni 1883 afskedigede Ministeriet Prof. Holten
som Direktør fra 31. Juli at regne, og under samme Dato blev Prof. J. Thomsen
allernaadigst udnævnt til Direktør fra 1. Avg, s. A.
—	I Begyndelsen af Maj blev Prof. Steen ved Sygdom nodt til at standse
sine Forelæsninger; med Ministeriets Tilladelse under 12. s. M. blev det over-
draget Dr. phil. P. C. V. Hansen at afslutte Prof. Steens Forelæsninger i Foraars
Halvaaret mod et Honorar af 200 Kr., som udrededes af Kontoen for extra-
ordinære Udgifter.
—	Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning
er blevet benyttet, anføres:
I Efteraars Halvaaret 1882 benyttedes Undervisningen af 128 Examinander,
55 andre Deltagere.
i alt af... 183 Deltagere.
I Foraars Halvaaret 1883 .......................... 103 Examinander,
57 andre Deltagere.
i alt af... 160 Deltagere.
—	De 10 Kommunitetsstipendier a 300 Kr. for polytekniske Examinander,
som ikke ere Studenter, bleve for 1882—83 tilstaaede følgende: C. J. I. V. Carl-
sen, H. F. C. Dencker, V. M. Friderichsen, H. J. N. Hee, H. C. Jensen, O. E. D.
Jørgensen, V. T. G. Lund, G. E. Schmidt, H. Vestesen og J. V. Wied.
End videre erholdt J. H. V. Brammer og C. A. V. Engelhardt hver for den
første Halvdel af Undervisningsaaret et Stipendium paa 150 Kr. af det Classenske
Fideikommis' Bidrag.
—	Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende:
Til den fysiske Samling et Spektroskop af Merz; til Modelsamlingen nogle
Værker med Tegninger for Ingeniører; til den teknologiske Samling et komplet
Sæt Spidsbolte og Spidsmøtriker til Skrueskæring efter et nyt System; til Sam-
lingen af Landmaalerinstrumenter en Sextant.
—	Under 20. Maj 1883 meddelte den tekniske Forening, at den udvexlede
Tidsskrifter med flere udenlandske Foreninger, og da den antog, at disse Værker