U^rste _A.fsrxit. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. I. Universitetet, A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelsen. 1. Om Revisionen af Universitetets Lønningslov og Forslag- til Normering-en af Universitetets Lærerkræfter. 1 Loven af 25. Marts 1871 om Lønning-er for adskillig-e under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet horende Embeds- og Bestillingsmænd § '25 hedder det, at Loven »underkastes en Revision inden Udløbet af Finansaaret 1880—81». Til at tilvejebringe de fornødne Forarbejder hertil fra Universitetets og Kommunitetets Side, og navnlig tage under Overvejelse, hvilke Forandringer i Lov af 25. Marts 1871 der maatte anses som ønskelige, nedsattes under 23. April 1879 et Udvalg, bestaaende af inspectores qvæsturæ, Proff. Aagesen og Steen, (i den sidstes Fraværelse indtraadte senere Prof. Johnstrup), Referendarius consistorii Prof. Goos, Prof. Holm samt Universitetets Kvæstor, Justitsraad Gede. Samtidig hermed opfordrede Konsistorium ved Cirkulære af samme Dato samtlige Fakulteter og Bestyrere af videnskabelige Samlinger til at tilstille Udvalget Forslag eller Henstillinger i den nævnte Henseende, hvortil de maatte finde Anledning. Under 14. Juni meddelte M i n i s te riet Konsistorium, at det agtede at fore- 'ægge den i Oktober s. A. sammentrædende Rigsdag et Lovforslag herom, hvorfor opfordrede Konsistorium til at indgive en motiveret Betænkning, eventuelt med Forslag om Forandringer i eller Tilføjelser til den nu gjældende Lovs Bestem- melser om Universitetets Lønningsforhold, idet det særlig henledede Opmærksom- heden paa et enkelt Punkt. Begyndelseslønningerne vare nu fastsatte for de nor- merede Professorer til 3,200 Kr. og for de normerede Lektorer og Docenter til Mou Kr. aarlig med Alderstillæg af 600 Kr. efter hver 5 Aars Tjenestetid, mdtil Lønningen naar et Beløb af henholdsvis C>,0 00 Kr. og 5,200 Kr. Medens Universitets Aarbog. 9 Universitetet 1881 — 1882. det Spørgsmaal, um disse Begyndelseslønninger burde foreslaas forhøjede, forment- lig forst kunde afgjøres, naar der forelaa Forslag fra den Kommission, der for- beredte den forestaaende Revision af Ministeriernes Lønningslov, turde der der- imod være Føje til forud at være enig om, at Begyndelseslonningerne maatte anses altfor knapt tilinaalte for dem, der forst i en noget ældre Alder opnaaede saadan Ansættelse, og som, efter at have hengivet en stor Del af deres bedste Aar til Forberedelsen for denne Livsstilling, syntes at maatte have et hilligt Krav paa en hurtigere Opstigning til den højere Lønning. Ministeriet havde der- for tænkt sig. at der kunde være god Grund til i Lovforslaget at optage en -Bestemmelse, hvorefter det ved Beregningen af Tjenestetiden, som betingende Alderstillægene, for de Mænd. der først efter at have naaet en vis Alder, saa- som 32 Aar, vare blevne ansatte i de normerede Professor-, eller Lektor- og Docentstillinger, blev tilladt at medregne enten helt eller delvis de Aar, som de ved deres Indtrædelse paa Begyndelseslonningerne vare ældre end den fra et saa- dant Udgangspunkt satte Alder, saaledes at da f. Ex. for den Mand, der i sit fi 38te Aar indtraadte paa den normerede Begyndelséslønning, Tjenestetiden for Op- rykningen til Alderstillæg forøgedes med henholdsvis 6 eller — hvis man kun i tog Halvdelen al Aldersaarene — 3 Aar. Under 24. Sept. indsendte Udvalget til Konsistorium en trykt Betænk- ning, ledsaget af en Del, det tilstillede Skrivelser, som her i Uddrag skulle med- - deles, for saa vidt de vedkomme denne Sag*) og for saa vidt de ikke ere be- - handlede i Betænkningen, førend denne nærmere omtales. Bilag 1. Skrivelse fra det theologiske Fakultet af 2 1. Juni 1879. .i Indholdet af denne Skrivelse er optaget i Udvalgets Betænkning, se t neden for. Bilag- II. Skrivelse fra det 1 æge vi d e n s k a be 1 ige Fakultet af 2. Juli 18 7 9. a. De 2 normerede Lektorpladser ved Fakultetet foresloges forandrede til li ordentlige Professorpladser. Herom henvises til Udvalgets Betænkning, se e- neden for. 1>. For den anatomiske Prosektor og den kliniske Assistent ved Fødsels- -- stiftelsen, der nu til Dels ere lonnede med »Tillæg«, foresloges faste Lønninger,|,t af Størrelse som det fulde Beløb, de nu oppebære. c. Lønningen for den pathologisk-anatomiske Prosektor foresloges forhøjet Js fra 600 Kr. til 1.000 Kr., dels fordi den hidtidige Løn stod i et Misforhold til lii det Arbejde, der paahvilede ham for Museet, dels fordi det var i høj Grad ønske- -9; 1 i«rt. at det for Fremtiden maatte kunne paalægges ham at være behjælpelig ved I>s visse Sider af den pathologisk-anatomiske Undervisning, hvortil han nu ikke varu forpligtet. Det Arbejde, som for Øjeblikket paahvilede Prosektoren, var hoved--! sagelig at holde Museet i Orden og indrangere nye Præparater i det. Dette on krævede dels en jævnlig Revision af største Delen af Museet for at forebygge og afhjælpe Mangler og Fejl, der kunde true Præparaterne med Undergang, deist- , *) Nogle af il isse indeholdt ogsaa Forslag med Hensyn til Normeringen af Universi--i tetets LærerKtæfter. For saa vidt inaa Fremstillingen soges neden for. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 3 saa at sige dagligt Præparerarbejde og Opstilling af nye Præparater, til hvis systematiske. Bestemmelse der ogsaa meget ofte krævedes mikroskopisk Under- søgelse. Endelig udfordredes der et meget betydeligt Katalogiseringsarbejde med dobbelt Bogføring og til Dels udførlig Beskrivelse af Præparaterne, ligesom Hovedkatalogen fra Tid til anden maatte søges fornyet — hvilket atter medførte Fornyelse af Præparaternes Etikettering — 0111 ikke af anden Grund, saa for at holde Nomenklaturen og den systematiske Ordning i Overensstemmelse med Videnskabens vexlende Fordringer. Allerede de her anførte Pligter maatte ved et Museum, der aarlig forøgedes med Hundreder af Præparater, medføre flere Timers dagligt Arbejde. Men hertil kom, at der paabyrdedes Museet, og da hovedsagelig Assistenten, et meget betydeligt Arbejde derved, at det efterhaanden var blevet saa at sige Landets pathologisk-anatomiske Konsulent. Der indsendtes til Museet aarlig patliologiske Gjenstaiule i Hundredtal fra private Læger, Hospi- taler osv. med Begjæring 0111 Undersøgelse, navnlig mikroskopisk, og skriftlig Oplysning 0111 deres Natur og Beskaffenhed. Naturligvis paahvilede det ikke Museet som Pligt at efterkomme disse Begjæringer; men det vilde blive et over- ordentlig stort Savn for Lægestanden og de medicinske Institutioner, om man en- gang skulde blive nødsaget til at afslaa dem, hvilket meget let kunde blive Tilfældet, naar i Fremtiden en Assistent ikke saa sig i Stand til med det util- strækkelige Vederlag at udføre sin Del af dette frivillige og møjsommelige Arbejde. Hvad angik det ønskelige i at kunne paalægge Prosektoren at yde Bistand ved Undervisningen i pathologisk Anatomi, da turde det vel paastaas, at denne Undervisning uden Bistand af Assistenter ikke alene blev højst byrdefuld for Docenten, men overhovedet næppe kunde blive fyldestgjørende. Dette laa i den praktiske Form, som denne Undervisning til Dels burde have, og som det ogsaa efter Evne tilstræbtes at give den. Men Sektioner, Demonstrationer, øvelser for en større Tilhører- og Deltagerkreds kunde ikke blive tilfredsstillende, naar Læreren samtidig med at forklare og demonstrere selv var nødt til paa Stedet at udføre alt det uomgængelige Haandgjernings- og Præparationsarbejde, og ved Øvelserne var det ofte umuligt for en enkelt Mand at føre det nødvendige Tilsyn med hver enkelt Deltagers Arbejde. Der fandtes derfor sikkert næppe nogen patliologisk-anatomisk Lærerpost uden for Danmark, til hvilken der ikke var knyttet i det mindste en Assistent; ved mange, selv smaa Universiteter var der ansat flere Medhjælpere ved denne Undervisningsgren. Fakultetet henstillede derhos, at der forbeholdtes Ret til efter Omstændig- hederne at dele det foreslaaede Beløb 1,000 Kr. mellem 2 Assistenter, en Museumsassistønt og en Assistent ved Undervisningen, eller at forene begge Poster i en Person, idet de Egenskaber, Færdigheder og Kundskaber, der fordredes til at udfylde hver af de to Poster paa en tilfredsstillende Maade, vare saa forskjel- bge, at de ikke altid kunde ventes forenede i e 11 Person, medens det paa den anden Side ikke kunde anbefales definitivt at adskille de to Poster, da det under visse Omstændigheder vilde være heldigt at have en nogenlunde vel aflagt Ud- dannelsesstilling til Disposition for en yngre Mand, der vilde hellige sig det pathologisk-anatomiske Studium, og om hvis videnskabelige Fremtid der kunde næres gunstige Forhaabninger. 1* 4 Universitetet 1881 — 1H82. d. Lønningen for Assistenten ved det fysiologiske Laboratorium foresloges ligeledes forhojet fra 600 Kr. til l.noo Kr. Hans Deltagelse i den praktiske Undervisning i Laboratoriet gjorde Krav paa en saa stor Del af hans Tid, at hans nu værende Løn kun stod i slet Forhold dertil. e. For Pedellen ved kirurgisk Akademi og Anatomitjeneren samt for Med- hjælperen ved det fysiologiske Laboratorium foresloges som fast Len hele det Beløb, der for Tiden var dem tilstaaet dels som Lønning, dels som midlertidige Tillæg, dog med en Afrunding opad til det nærmeste hele Hundredtal af Kroner. I og for sig maatte det betragtes som meget ønskeligt, om der kunde tilstaas disse knapt aflagte Funktionærer en højere Løn; men af Hensyn til den Overens- stemmelse, der burde være mellem Satserne for lige stillede Funktionærer ved Universitetet, gav Fakultetet Afkald paa at stille bestemt Forslag herom. f. Fakultetet foreslog en ny Post oprettet som kemisk Assistent ved den klinisk-medicinske Undervisning paa Frederiks Hospital. Allerede i en Række af Aar havde der været en stor Trang paa Hospitalet til en saadan, der i Under- visningens Interesse kunde paatage sig Undersøgelsen af de mange forskjellige sygelige StofTer, hvis nærmere kemiske og mikroskopiske Undersogelse fordrede en speciel Uddannelse, som i Regelen ikke fandtes i tilstrækkelig Grad hos de paa Afdelingerne ansatte Læger. Som saadanne Stoffer nævntes exempelvis: Urin, Exsudater, Illod, Konkrementer af forskjellig Natur osv. Den omtalte Trang optraadte navnlig paa de medicinske Afdelinger, efter at nu værende Prof. Warncke som Reserve- læge paa Hospitalet frivillig havde gjort en stor Mængde saadanne Undersøgelser, ikke blot for sin egen, men ogsaa for andre Afdelinger. Erkjendelsen af den c Mangel, som ved dennes Bortgang fra Hospitalet vilde opstaa, navnlig med Hen- - syn til den kliniske Undervisning i denne Henseende, bevirkede en midlertidig s Afhjælpning deraf. Hospitalets Direktion indrømmede ham nemlig en Bolig paa l Hospitalet, mod at han vedblev at foretage de nævnte Undersøgelser for Afdelin- -j gerne paa et lille Laboratorium, som Direktionen havde ladet indrette. Da Prof. .1 Warncke senere blev Docent i Farmakologi og flyttede bort fra Hospitalet, bleve 9 Arbejderne paa Laboratoriet endnu en kort Tid fortsatte af en og anden af de 9l yngre Læger, som Warncke havde oplært i kemisk Retning; men efterhaanden n< døde denne Virksomhed ud, til Skade for den kliniske Undervisning. Rigtignok i-: tyede Hospitalets Afdelinger senere i paatrængende Tilfælde til det fysiologiske &/ Laboratorium; men denne Udvej kunde selvfølgelig kun aldeles undtagelsesvis be- nyttes, og den kemiske Undersøgelse af det kliniske Materiale paa Frederiks ei Hospital stod derfor for Tiden paa et meget mangelfuldt Standpunkt. Til Afhjælpning af denne Mangel foreslog Fakultetet, at der oprettedes en n* under det horende Post for en klinisk-kemisk Assistent, der skulde overtage deel nævnte Undersøgelser. Udgifterne til Laboratoriets Istandsættelse, til Vedlige- -'»3 holdelse af Materiellet, og til Reagenser maatte nærmest udredes af Universitetet. .!<. Assistenten burde indtage samme Stilling til Fakultetet som dettes Prosektorer og^- som den kliniske Assistent paa Fødselsstiftelsen, ansættes som disse paa et vistl- Aaremaal, og lønnes paa lignende Maade som de. Til Hospitalsdirektionen maatteoijj Assistenten som ansat ved Hospitalets Laboratorium ligeledes træde i et visttei Forhold, selv om han ikke lønnedes af Direktionen eller boede paa Hospitalet 1 hvilket sidste maaske vilde være vanskeligt at opnaa for Pladsens Skyld. IIanii;| Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 5 maatte indtage samme Stilling til Direktionen, som den kliniske Assistent paa Fødselsstiftelsen indtog til denne Direktion. Bilag III. Skrivelse fra Prof. Schmidt og Lektor Plum af 18. Sept. 1 87 9. Disse Docenter foresloge, at Lønnen for den kirurgiske Prosektor, hvem der af Fakultetet var paalagt det yderligere Arbejde, under visse Omstændigheder at assistere ved Præparationerne for de anatomiske Forelæsninger*), forhøjedes fra 516 Kr. til 600 Kr. Bilag IY. Skrivelse fra det m athemat is k - naturvidenskabelige Fakultet af 25. Avg. 1879. Med Hensyn til Fakultetets Indstilling, der gik ud paa, at der normeredes et 2det Professorat i Kemi i Stedet for det normerede Lektorat, henvises til Ud- valgets Betænkning, se neden for. Bilag Y. Skrivelse fra Un i versite tsb ib 1 io t h e k ar en af 6. Maj 1 8 7 9. For Bibliothekaren foresloges en Lønning af 4,200 Kr., stigende hvert tredje Aar med 300 Kr. til 6,000 Kr., for Underbibliothekaren 3,000 Kr., stigende paa samme Maade til 4,200 Kr. Medhjælpsummen foresloges forhøiet til 6,460 Kr., anvendt saaledes: 1ste Assistent 2,100 Kr., 2den do. 1,440 Kr., 3dje tlo. 1,080 Kr., til en 4de do. (ny Post) 840 Kr., Budet 700 Kr., Fyrbøderen 300 Kr. Bilag YI. Skrivelse fra Direktøren for den botaniske Have af 26. Avg. 1 8 7 9. Følgende Lønningsforhøjeiser foresloges: For Gartneren 400 Kr., saaledes at Begyndelseslønnen fra 2,400 Kr. forhøjedes til 2,800 Ivr., for de 4 Medhjæl- pere foresloges 1,700 Kr., 1,200 Kr., 1,000 Kr. og 1,000 Kr. (nu 1,320 Kr., 1,104 Kr., 888 Kr. og 888 Kr.), for første Fyrbøder 1.100 Kr. (nu 888 Kr.), for Materialsnedkeren 1,000 Kr. (nu 888 Kr. -f- 99 Kr. 96 ø. for Extraarbejde) for Bibliothekaren 2,000 Kr. (nu 1,272 Kr.), for Assistenten 1,200 Kr. (nu lJ00 Kr.) Bilag VII. Skrivelse fra det zoologiske Museumsraad af 8. Juli 1 8 7 9. 1. 1ste Afdelings Konservator Hansen indstilledes til en Lonningsforhøjelse af 200 Kr. Efter henved 20 Aars Tjeneste oppebar han højeste Gage 1,400 Kr. ~t~ lillæg 100 Kr., i alt 1,500 Kr., hvilket i Betragtning af hans lange daglige Aibejdstid (7 Timer), hans nødvendige Udgifter til en større Families Underhold "g Opdragelse, hans Dygtighed, Paalidelighed og Nidkjærhed utvivlsomt maatte ei'kjendes at være en noget knap Lønning. Rigtignok var der tillagt ham en Tjenestebolig, eller rettere: der var i Museets Interesse, for Museumstjenestens Skyld og for et vist Tilsyn i og med Museet givet ham Bolig i Museets Kjælder. *) Univ. Aarb. f. 1873 75 S. 70. Universitetet 1881 —1882. Hvorvidt dette var til Fordel for ham i økonomisk Henseende, kunde inaaske betvivles ; men i alt Fald var der paalagt ham tilsvarende Forpligtelser og Byrder i Museets Tarv. Museets anden Konservator Hansen oppebar efter mere end 30 Aars Tjeneste samme Lønning, men havde en noget større Andel i den samlede Løn- ningssums Forhøjelse, saa at lians Løn i alt udgjorde noget over 1,700 Kr. Med Hensyn til Museumsraadets Udtalelser om Dr. Meinert henvises til Udvalgets Betænkninger, jfr. neden for. 3. Endelig gjorde Baadet opmærksom paa, at Museets faste Assistent ved anden Afdeling (omfattende samtlige Klasser uden for de to normerede Inspek- torater), Dr. pliil. Lutken, efter næsten 30 Aars Funktionstid ved Universitets- museet oppebar i Løn 2.000 Kr. -f Tillæg 268 Kr., men ikke nød den frie Stilling til Museet, som I)r. Meinert indtog, heller ikke oppebar eller hidtil havde oppebaaret nogen Understøttelse eller noget Honorar for sit mangeaarige, højst fortjenstfulde Arbejde ved dette. Skulde Lenningslovens Revision for hans Ved- kommende derfor ikke medføre nogen \æsentlig Lenningsforbedriug ud over det nu værende, skulde Raadets Medlemmer ikke undlade ogsaa for Dr. Lutkens Ved- kommende varmt at anbefale et passende Honorar for videnskabelig Virksomhed tilstaaet af en Konto uden for Museets Budget, saafrenit deres Anbefaling dertil skulde onskes. Bilag VIII. Skrivelse fra Bestyreren af det mineralogiske Museum af 28. Av g. 1 879. Ved Museet var ansat tvende Assistenter, der lønnedes af den samlede Lønningssum, et Bud og en Rengjoringskone, der lønnedes af Museets Annuum. Den pligtmæssige Arbejdstid for Assistenterne, af hvilke den ene i alt oppebar 1,104 Kr., den anden 600 Kr.. havde hidtil været ansat til 10 Timer ugentlig, men havde i Virkeligheden ofte været langt niere for at fremme Arbejderne, der i Aarenes Lob vare voxede overordentlig efter Museernes Sammensmeltning og paa Grund af de omfangsrige Indsamlinger af Mineralier, Bjærgarter og Forste- ninger, der vare foretagne i det egentlige Danmark saa vel som i alle dets Bi- lande. Dertil kom desuden, at da Prof. Joh ns trup overtog Bestyrelsen af Mu- seet i Aaret 1866. benyttedes det kun af 8 a 9 studerende i hvert Halyaar, me- dens Antallet i de sidste 5 Aar gjennemsnitlig havde været 30, hvoraf fulgte, at der stadig krævedes et ikke ubetydeligt Arbejde for at holde Forelæsningssam- lingerne i Orden, ligesom ogsaa Bytteforbindelserne med Udlandet havde optaget en ikke ringe Del af den ene Assistents Arbejdstid. Museumsarbejderne havde derfor i de senere Aar mere bestaaet i at etikettere, protokollere og indordne de nye tilkomne Gjenstande i de alt bestaaende Samlinger, end i en Bearbejdelse ai Museets ældre Samlinger. Da der var Haab om, at der i en ikke fjærn Fremtid vilde blive tilvejebragt en ny og hensigtsmæssig Museumsbygning, vilde det være i højeste Grad ønskeligt i Tide at faa forberedt flere Ordningsarbejder, der burde være tilendebragte før Overflytningen til den eventuelle nye Bygning; men disse Ordningsarbejder vilde skride altfor langsomt frem, saa længe Assistentgagerne ^aie saa lave som nu. Der burde kunne kræves omtrent 4 limers dagligt Arbejde, eller over det dobbelte af den nu værende normerede Arbejdstid, og han foieslog derfor, at Begyndelsesgagen for enhver af Assistenterne ansattes til 800 Ki. aai- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 7 lig, stigende hvert 3. Aar med 200 Kr. indtil 2,000 Kr. for 1. Assistents og til ] .600 Kr. for 2. Assistents Yedkommende. Saa man lien til det her foreslaaede forøgede Arbejde og dettes særegne Beskaffened, som ikke enhver, ellers dygtig Naturforsker egnede sig til. vilde en slig Lonningsforbedring langtfra kunne siges at være for høj. At de nu værende Assistenter havde virket i en saa lang Aar- række (henholdsvis 29 og 13 Aar) under yderst ugunstige pekuniære Yilkaar, be- roede paa rent tilfældige og personlige Forhold; men hvis der ikke kunde tilveje- bringes en passende Lønningsforbedring, var der Grund til at frygte for, at naar de nu værende Assistenter engang fratraadte Stillingen ved Museet, vilde let den tidligere Tilstand indtræde paa ny, saa at Assistenterne søgte hen til andre Be- stillinger ved første givne Lejlighed, og der maattte da stadig arbejdes med uøvede Kræfter. Museets Bud, hvis Forretninger han nærmere angav, var gjennenisnitlig beskæftiget for Museet 20 Timer om Ugen, der ofte vare spredte paa meget for- skjellige Tider efter Arbejdets Beskaffenhed og derfor hindrede ham i at paatage sig andre regelmæssige Forretninger; herfor havde han oppebaaret 200 Kr. aarlig. Konen, der besørgede den daglige Rengjøring i Museet og Minerali- ernes Afvaskning, lønnedes med 144 Kr. aarlig. Hun var dermed beskæftiget 12 Timer ugentlig; men denne Tid var langtfra tilstrækkelig til, at hun kunde holde de vidtløftige Lokaler og de mange der opstillede Gjenstande i den Stand, i hvil- ken de burde være i et offentligt Museum, der ofte besøgtes af Fremmede. Han foreslog Lønningerne forhøjede henholdsvis med 100 Kr. og 56 Kr., saa at de vilde blive for Budet 300 Kr. og for Rengjøringskonen 200 Kr. Lønningerne af- holdtes af Museets Annuum, der var for knapt tilmaalt til at kunne bære den fore- slaaede forøgede Udgift af 156 Kr. Hvis disse Tillæg maatte blive bevilgede, maatte derfor Museets ordinære aarlige Indtægter forhøjes med et tilsvarende Beløb. Bilag IX. Skrivelse fra Bestyreren af kemisk Laboratorium af 1. Sept. 1 87 9. Prof. T h o m s e n foreslog : 1. at det til Lonning af tvende Hjælpeassistenter ved de praktiske Øvelser bevilgede Beløb af 800 Kr. overførtes til Universitetets Lønningskonto, og at som Følge deraf Laboratoriets Normalsum atter opførtes med dets oprindelige Beløb 4,450 Kr., idet det formentlig var rigtigt athave alle Lønninger samlet paa sammeKonto; 2. at der opførtes 600 Kr. til Løn for en Forelæsnings- og Arbejdsassi- stent. De kemiske Forelæsninger vare nemlig for en stor Del ledsagede af Ex- perimenter, der skulde anskueliggjore de kemiske Processer, som vare Gjenstand for Foredraget, Experimenterne vare et meget vigtigt Led i Undervisningen, idet de dels vakte Interesse for Videnskaben, dels i høj Grad lettede Forstaaelsen af sammes Resultater, og Laboratoriet havde derfor ogsaa stedse lagt Yægt paa at illustrere Foredragene paa en saa fyldig og værdig Maade som muligt. Forbere- delserne til de experimentale Forelæsninger vare imidlertid som oftest vidtløftige og krævede en betydelig Tidsanvendelse. Yed den stærke Udvikling, som den praktiske Undervisning i Laboratoriet var undergaaet i de nærmest forløbne Aar, idet Antallet af Deltagere i de kemiske Øvelser gjennenisnitlig havde været 112 i hvert Semester, var det blevet vanskeligt for de tvende Assistenter at afse 8 Universitetet 1881 —1882. den fornødne Tid til Forberedelserne ved de experinientale Forelæsninger, saa meget mere som der maatte levnes dem nogen Tid til selvstændig videnskabelig Syslen, hvorved Interessen for deres Gjerning forøgedes og en fortsat Uddannelse opnaaedes. De havde af den Grund ej heller i de senere Aar kunnet yde Profes- soren den praktiske Understøttelse ved hans Undersøgelser, som kunde have været ønskelig, og som i boj Grad bidrog til Arbejdets Fremme. Ved Ansættelsen af en Assistent, som væsentlig skulde gaa Professoren til Haaude ved de experinientale Forelæsninger og ved forskjellige praktiske Undersøgelser, vilde derfor et væsent- ligt Savn blive hævet og derved tillige være skabt et Gjennemgangsled og Ud- dannelsesmiddel for vordende Assistenter eller Lærere. Saafremt dette Forslag mod Forventning ikke maatte finde Tilslutning, foreslog han subsidiært, at Lønnen for de tvende Assistenter sattes til 1,400 Kr. og 1,200 Kr. i Stedet for som tidligere henholdsvis 1,272 Kr. og 1,128 Kr. 3. Endelig foreslog han, at Portnerens Lou forhojedes fra 802 Kr. til 900 Kr. Han havde hidtil været lønnet i Lighed med Universitetets Portner; men da han tillige var Laboratoriumsbetjent, var lians Tid i en langt større Grad optaget, end de andre Portneres. Han kunde som Følge deraf ikke skaffe sig saadanne Bifortjenester, som dannede en væsentlig Del af de andre Portneres Indtægter, og der var saaledes Grund til at sætte hans Lou højere end de andres. Ril ag X. Skrivelse fra Bestyreren af astronomisk Observatorium af 2 0. Btaj 18 79. Prof. Thiele udtalte, at Observators egentlige Lønning 970 Kr. -j- 98 Kr. = 1,068 Kr. samt Fribolig og Brændsel snarere var ringere, end den var for 25-—30 Aar siden paa Rundetaarn, og i den Grad utilstrækkelig til en Fa- milies Underhold, at den ligefrem maatte t\inge Observator til at søge andre lønnede Beskæftigelser, ved Siden af hvilke Observatorstillingen altfor let kunde blive af underordnet Retydning. I Observatoriets Interesse burde Observator holde et af Hovedinstrumenterne i stadig Brug, og hertil, de fornødne Beregninger selv- følgelig medregnede, krævedes det meste af en dygtig Mands Tid. Ved Siden heraf burde Observator ved friere astronomiske Studier sætte sig i Stand til at kunne komme i Betragtning ved Vakance i det astronomiske Professorat. Det heraf flydende Misforhold mellem Stillingens Krav og dens økonomiske Fordele forøgedes derved, at Udsigten til den omtalte eneste naturlige Forfremmelse var saa overmaade usikker, og at Haabet derom trods al Observators Dygtighed, som Erfaring viste, let kunde blive skuffet for bestandig. For Tiden var der imidlertid et særligt Forhold, som til Dels dækkede dette Misforhold, nemlig den nu værende Observators særlige Dygtighed og Paalidelighed, som havde gjort det muligt at overdrage ham to til Observatoriet horende lønnede Hverv, nemlig det daglige Tidssignal (444 Kr.) og Almanakens Beregning (800 Kr.). Medregnedes disse Indtægter, blev Observators Stilling ikke særlig ugunstig, om lian endogsaa der- efter maatte være henvist til at soge Bibeskæftigelser, og saa længe den nu væ- rende Observator ønskede at beholde ti isse Hverv, vilde der ikke for Observatoriet være nogen aldeles tvingende Grund til at tage dem fra ham. Men Tidssignalet var en ikke ubetydelig Byrde, som det kunde være fordelagtigt fra Tid til anden at lægge over paa forskjellige Astronomer for ikke at slove den enkelte for meget. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. Og hvad Almanaken angik, maatte det i Betragtning af det med dens Beregning forbundne overordentlige Ansvar anses for en Undtagelse, der næppe nogen Sinde vilde gjentage sig, at dette Hverv havde kunnet blive Observator betroet. Ved Lønningslovens Revision burde man vistnok helt se bort fra den 1111 værende Kom- bination og kun have for øje, hvorledes Sagen vilde stille sig under den Even- tualitet, at Observatorpladsen skulde besættes paa ny, og i saa Fald var det sikkert, at Almanakens Beregning ikke kunde betros til en Begynder, og meget tvivlsomt, om denne vilde kunne overtage Tidssignalet som fast Byrde, ligesom det var utvivlsomt, at disse Arbejder burde have deres særlige Løn, der ikke kunde regnes for en Del af Observators Lønning. Det var maaske ikke helt umuligt, at man ved en Vakance kunde faa en ung Astronom til at over- tage Observatorpladsen for 1,068 Kr. samt Fribolig og Brændsel; men det vilde være Observatoriet umuligt at faa Garanti for, at Observatorgjerningen virkelig under saadanne Forhold røgtedes stadig og forsvarlig. Han tilraadede derfor ind- trængende en Forbedring af Observators Lønning, hvorved denne forøgedes til om- trent det dobbelte af den nu værende, altsaa c. 2,000 Kr., eller maaske bedre stigende i 10 Aar fra 1,500 Kr. — 2,500 Kr., foruden Bolig og Brændsel. Et Analogon kunde vel findes i Assistentpladsen ved zoologisk Museum. Ogsaa Observatoriets Bud var utilstrækkelig lønnet med i alt 330 78 = 408 Kr., foruden Fribolig for en ugift og 80 Kr. til Brændsel. Hans Gjer- ning var foruden egentlig Budtjeneste, Rengjøring i og uden for Observatoriet og Tjeneste om Natten som Bistand for de observerende. Det nu værende Bud var paa Grund af Alder uskikket til den sidst nævnte Gj er ning; men en Forandring havde vist sig umulig, da man ikke havde kunnet finde en yngre, særlig paalidelig Mand, som vilde afløse ham, med Udsigt til selv at blive afløst, naar han enten giftede sig eller blev for gammel til at kunne gjøre Fyldest. Prof. Thiele til- raadede derfor, at hans Lon blev forøget til maaske c. 500 Kr. Bilag XI. 1. og 2. Universitets pedel s officielle Indtægter 1 8 7 4 — 7 8. 1. Pedel: 1874. 1875. 1876. GO 1878. Kr. 0. Kr 0. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. Fast Len*)............. 800. » 956. » 1,008. » 1,008. » 1,008. » Theologisk Embedsexamen . 00 CO 92. » 106. » 92. » 74. »» Fuldstændig juridisk Exa- 111 en.............. 64. » 56. » 74. » 70. » 62. » Statsvidenskabelig Examen. 4. >» 8. » 14. »> 16. » 12. .» Juridisk Examen for ustu- derede .............. 136. .. 108. » 134. .» 118. » 126. » Filologisk-historisk Skoleem- bedsexamen....... 18. »> 16. » 14. » 16. » 10. >. Tillægsexanien (efter Adg. 1. Juli 1872)....... - » - )) 4. » 10. » Overføres ... 1,110. >» 1,236, » 1,350. >» 1,324. >» 1,302. » *) Herfra Hudion 240 Ivr aarlig. Universitets Aarliog. *) Herfra Hudion 240 Ivr aarlig. Universitets Aarliog. 2 10 Universitetet 1881 —1882. 1. Pedel. 1874. 1875. 1876. 1877. 1878. Overført... Almindelig filosofisk Exa- men................. Særskilt Prøve i Hebraisk. Lægevideusk. Forberedelses Examen............ Alm. Forberedelses Examen af lavere Grad...... Alm. Forberedelses Examen af højere Grad....... Magisterkonferens........ Disputatser............. Immatrikulationer....... Dekauats- og Exainenspenge. Distributser............. Bestallinger............. Stipendieprotokollen....... 1 alt... Kr. ø. 1,110. » 300. » 20. 66 20. 50 122. » 38. » 26. » 100. » 453. >. 527. » 74. » 19. 32 13. » 30. » Kr. 0. 1,236. »> 302. » 13. 30 30. » 104. » 32. .. 22. 54. » 411. » 391. 03 74. »> 19. 32 8. » 30. » Kr. 0. 1,350. » 284. » 19. 96 24. 50 1 20. r, 42. » 10. « 70. » 429. » 385. 31 74. » 19. 32 - )) 30. » Kr. 0. 1,324. ». 302. » 26. 60 20. 5') 175. i) 45. » 10. .» 60. » 510. ». 407. 98 74. » 19. 32 5. » 30. » Kr. 0. 1,302. » 384. » 37. 24 23. 50 199. » 56. »» 14. .. 70. » 513. » 453. 32 74. »» 19. 32 - » 30. ». 2,853. 48 2,726. 65 2,%58. 09 3,009. 40 3,175. 38 Gjennemsnitlig aarlig Indtægt 2,92 1 Kr. 60 0. 2. P e d e 1. 1874. 1875. 1876. 1877. 1878. Fast Lon*j ........... Sportler................ Kr. 0. 800. .» 1,820. 33 Kr. 0. '•'56. » 1,519. 15 Kr. 0. 1.008. »> 1,619. 76 Kr. ø. 1.008. » 1,769. 50 Kr. 0. 1,00 8. » 1,882. 91 I alt... 2,620. 33 2,475. 15 2,627. 76 2,777. 50 2,890. 91 Bilag1 XII. Skrivelse fra Kvæ,s turens Kasserer af 1 5. Av g*. 1 87 9. Kasserer Frydensberg gav forst en Udsigt over de forud for de tidligere Lønningslove gaaede Forhandlinger om Kassererens, Kassekontrolørens og For- valterens Stilling, hvorpaa han stottede sit Andragende om, at Kassererembedet i Lonningsforslaget maatte blive optaget med fast Lønning og Alderstillæg. Herom kan imidlertid henvises til den Fremstilling heraf, som er givet i Udvalgets neden for anførte Betænkning. Hvad angaar den fra selve Embedsvirksomheden hentede Motivering bemærkes følgende. Foruden det l'orogede Arbejde, som Forholdene i Aarenes Lob havde med- ført, dels paa Grund af Formuens Forøgelse, dels som Følge af Landejendommenes Udstykning, hvorved Landgilde og Tiendeydernes Antal betydelig var steget m. m., mindede lian om, at Sorø Akademis Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen i 1862 blev henlagt under Kvæsturen, hvorfor der den Gang blev givet et Tillæg, som imidlertid senere var bortfaldet ved Vakance i Posten, og at i de senere Aar ') Herfra Budion IMO Kr. aarlig. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 11 den nye Bibliotheksbygning, det fysiologiske Laboratorium, det zoologiske Museum og endelig den botaniske Have vare tagne i Brug; den betydelige Udvidelse, disse Instituter vare undergaaede, havde i høj Grad forøget hans Arbejde, og det dermed forbundne Ansvar. Ogsaa de paa de senere Aars Budgetter bevilgede betydelige Beløb til Understøttelser for Folkehøjskoler, disses Elever, og for stu- derende, der ikke havde Adgang til de egentlige Universitetsstipendier, havde i ikke ringe Grad forøget Arbejdet og dermed Ansvaret. Exempelvis nævnede han, at der i Aaret 1871) efter Ministeriets Anvisning udbetaltes Understøttelser til c. 70 studerende, hvilket for et Aar blev 84<> forøgede Udbetalinger. I en nær Fremtid vilde desuden Arbejdet i Kvæsturen faa en yderligere Forøgelse, idet nemlig det kgl. Theaters Gjæld til Soro Akademi i Følge Tillægsbevillingsloven for 1878—79 skulde dækkes af Statskassen ved en kontant Indbetaling til Aka- demiet af c. 1,200,000 Kr., hvilken Sum skulde udlaanes til mindre Ejendoms- besiddere i hele Riget, Akademiets Obligationers Antal vilde derved vistnok blive forøget med c. 500, hvoraf der aarlig 2 Gange skulde betales Reuter, og uagtet disse Renter skulde betales i de nye Terminer 11. Marts og ll.Sept., vilde dette Arbejde dog falde paa en Tid, da der allerede var fuldt op at varetage , hvilket i en meget betydelig Grad vilde forøge Pengeansvaret. Dertil kom, at Expediti- onstiden, der tidligere var fra Kl. 9—I, ved hans Udnævnelse var blevet for- øget med en Time til Kl. 2. Da Kassereren uden nogen som helst Assistance selv foretog alle Ind- og Udbetalinger, medens der ved Pengeinstituter, hvor en saa lang Expeditionstid var fastsat, i Regelen var forskjellige Personer til at besørge Ind- og Udbetalinger, vilde det let indses, at den sidste Time paa de travle Dage var i høj Grad anstrængende, hvorfor Kassereren var udsat for at gjøre Fejl og der- ved paaføre sig betydelige Tab. Da han blev udnævnt, ansattes hans Lønning til 1,600 Rd. -j- 90 Rd. i Sædomskrivningstillæg, i alt 1,690 Rd. ==> 3,380 Ivr.; i midlertidigt Dyrtidstillæg var der tillagt ham 316 Kr., saa at han i alt oppebar 3,696 Kr. foruden 3 pCt. af Professorernes private Forelæsningshonorarer, hvilket imidlertid nu næppe ud- gjorde 50 Kr. i Gjennemsnit aarlig. Bortfaldt det midlertidige Dyrtidstillæg, var altsaa hans Lønning nu uforandret den samme som ved hans Ansættelse i 1871' og saa man hen til det med Stillingen forbundn'e Arbejde og det meget betydelige Pengeansvar^ samt at lian maatte stille en Kaution af 20,000 Kr., vilde det vist- nok erkjendes, at Lønningen ikke stod i Forhold hertil. Han anførte endnu, at der aarlig ved hans Regnskaber fremlagdes alene af Udgiftsbilag c. 8,000 Stkr., hvoraf et ikke ringe Antal indeholdt mange Expeditioner. I Følge Kasse- bøgerne fra 1877—78, det sidste Regnskab, der var fuldstændig afsluttet, ud- gjorde de samlede Indtægter 3,838,139 Kr. 28 0. og Udgiften 3,669,546 Kr. 27 O.; droges herfra c. 7 — 800,000 Kr., som kun vare Versursummer, der ikke havde passeret Kassen, blev der tilbage c. 3 Mill. Kr. saa vel til Indtægt som til Udgift, der virkelig vare gaaede gjennem Kassererens Hænder. Ved Forslaget til Lønningsloven af 12. Jan. 1858 var Bogholderens Lønning foreslaaet med 200 Rd. højere Begyndelses- og Slutningslønning end Kassererens, hvilket hid- rørte Ira, at det med Bogholderembedet forbundne Arbejde var meget besværligt og udkrævede en meget lang Arbejdstid, medens Kassererens Arbejde den Gang væsentlig indskrænkede sig til den egentlige Expeditionstid fra Kl. 9—1. Siden 2* 12 Universitetet 1881 —1882. den Tid var Kassererens Arbejde »»g det med Stillingen forbundne Pengeansvar saa betydelig forøget, at det formentlig kunde opveje den noget storre Arbejds- tid, som Bogholderembedet udfordrede. Naar han derfor nu androg om, at Løn- ningen for Kassererembedet maatte blive optaget i Forslaget til den nye Lonnings- lov med samme Belub og paa samme Maade som fur Bogholderembedet, da var dette ikke anderledes, end hvad der var Tilfældet med andre Pengeinstituter, der nærmest kunde sammeulignes med Kvæsturen, i hvilken Henseende han anførte Kjøbenhavns Magistrat, Overformynderiet ug Livsforsikringsanstalten. Navnlig Overformynderiet var formentlig det Institut, der nærmest kunde sammenlignes med Kvæsturen, og han androg derfor om, at Lønningen fastsattes til samme Beløb, som dettes Kasserer oppebar, 3,4 00 Kr., stigende hvert 5. Aar med 400 Kr. til 5,000 Kr. Bilag XIII. Skrivelse fra Kvæsturens Bogholder af 15. Sept, 1879. Indholdet af denne Skrivelse er optaget i Udvalgets Betænkning, se neden for. Bilag XIV. Andragende fra Kvæsturens Bud af 7. Febr. 1876. Ilerom henvises til Udvalgets Betænkning, se neden for. Bilag XV. Skrivelse fra det rets- og statsvi den skabelige Fakultet af 22. Sept. 187!). Fakultetet henviste til sin tidligere Skrivelse af P. Novbr. 1875 om Ord- ningen af Karakterbestemmelsen ved den fuldstændige juridiske Examen, jfr. Aarb. f. 1875—70 S. 21—22. Idet det gjentog den heri indeholdte Udvikling, til- fojede det følgende: En Omordning i den her angivne Retning lod sig ikke vel gjennemfore, saaledes som L. 25. Marts 1871 § 9 var affattet. Da det nemlig her \ar foreskrevet, at Karakteren for hvert enkelt Fag skulde gives af 2 Cen- sorer og den examinerende Professor, vilde Forandringen formentlig ikke kunne foregaa paa anden Maade, end at de skriftlige Udarbejdelser kun bleve bedømte af 2 Censorer og den Professor, som examinerede ved den mundtlige Prøve i det paagjældende Fag. En saadan Ordning vilde imidlertid være forbundet med store Ulemper. Ved den fuldstændige juridiske Examen havdes ikke Fagcensorer, men de samme 2 og 2 Censorer bedømte Kandidaterne i alle Fag, og Examinationen i de enkelte Fag kunde fra Dag til Dag vexle mellem flere Professorer. Hvis altsaa de enkelte skriftlige Udarbejdelser over den for alle Kandidater fælles Opgave kun skulde bedommes af 2 Censorer og den Professor, som examinerede Kandidaten ved den mundtlige Examen i samme Fag, vilde det blive umuligt at bevare den Ensartethed i Bedømmelsen, som burde linde Sted med Hensyn til en for alle Kandidater fælles Prove. De enkelte Professorer vilde derhos kun komme til at deltage i Bedommelsen af forholdsvis faa skriftlige Udarbejdelser og derfor ikke komme i Besiddelse af det højst onskelige Kjendskab til den enkelte Kandidats Standpunkt og Udvikling i det hele. Lidt efter lidt vilde den enkelte Professor derhos tabe Erfaringen om, paa hvilket Standpunkt de juridiske Kandidater i Al- mindelighed stode i de Fag, for hvis Vedkommende han ikke deltog i den mundt- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 13 lige Examen. De Ulemper, der saaledes vilde være forbundne med, saa længe L. 25. Marts 1871 § 9 stod uforandret, at fastsætte særlige Karakterer for de skriftlige Udarbejdelser, vilde være saa store, at man ikke vilde kunne tilraade denne i og for sig ønskelige Forandring. Derimod vilde al Vanskelighed falde bort, naar det citerede Lovbud blev affattet saaledes, at det ikke var til Hinder for, at et større Antal Censorer og Professorer deltog i Fastsættelsen af de sær- lige Karakterer for den skriftlige Examen. Dette vilde kunne ske ved at lade de sidste Ord i §'en »og Karakteren for hvert enkelt Fag gives af 2 Censorer og den examinerende Professor« udgaa. Hermed vilde den nærmere Ordning af Maaden, hvorpaa Censureringen skulde foregaa, blive et administrativt Anliggende, saa- ledes som det havde været tidligere, og det lod sig næppe heller nægte, at den citerede Bestemmelse tog sig noget underlig ud i en Lonningslov. Vilde man imidlertid ikke gaa ind paa en Udeladelse af disse Ord, vilde det tilsigtede Maal kunne naas ved i dem efter Ordet »Fag« at indskyde Ordene »ved den mundtlige Examen«. Fakultetet indstillede derfor: principalt, at Slutningsordene »og...... Professor« udgik, subsidiært, at disse Ord forandredes til »og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Examen gives af 2 Censorer, og den examinerende Professor«. Bilag XVI. Fortegnelse over Docenter uden kgl. Udnævnelse under Universitetets Udgiftspost 7. Universitetets Udgiftspost 7. a. ]. Dr. phil. Løffler, Honorar for 1879—80, 1,600 Kr. Efter at der ved kgl. Resol. af 17. April 1871 for Finansaaret 1870—71 var tillagt ham et Beløb af 600 Kr. til at holde Forelæsninger over den fysiske Geografi, blev han ved kgl. Resol. af 21. Maj 1872 antaget for Finansaaret 1872—73 med Honorar 600 Kr. Ved kgl. Resol. af 18. Juni 1873 blev Ansættelsen forlænget for 3 Aar til 31. Marts 1876 med aarligt Honorar 1,200 Kr. Ved kgl. Resol. af 29. Okt. 1875 blev Ansættelsen atter forlænget for 5 Aar til 31. Marts 1881, og ved kgl. Resol. af 11. Juni 1877 blev Honoraret forhøjet med 400 Kr. til 1,600 Kr. aarlig, fra 1. April 1877 at regne. 2. Dr. phil. Warming, udnævnt ved kgl. Resol. af 7. Okt, 1875 til at holde botaniske Forelæsninger for de formacevtiske studerende, for Tidsrummet 1. Okt, 1875 til 31. Marts 1876 med et Honorar for dette Tidsrum af 600 Kr. Ved kgl. Resol. af 4. Maj 1876 blev han ansat med aarligt Honorar 1,200 Kr., fra 1. April 1876 at regne. Ved Finansloven for 1879—SO, jfr. Anm. til Finans- lovforslaget S. 210, forhøjedes Honoraret med 400 Kr. til 1,600 Kr. aarlig. Midlertidig oppebar Dr. Warming tillige af Udgiftspost 3 b. (den botaniske Have) 800 Kr. aarlig for Ledelsen af planteanatomiske Øvelser, jfr. Anm. til Finans- lovforslaget for 1878—79 S. 208—9. 3. Dr. phil. Sundby, udnævnt ved kgl. Resol. af 2. April 1878 til at holde Forelæsninger over romanske Sprog, fra 1. April 1878 til 31. Marts 1883 med Honorar 2,000 Kr. aarlig i Følge Finansloven for 1878—79, jfr. Rigdags- tidenden for 1877—78, Tillæg B. Sp. 335—38. 14 Universitetet 1881 —1882. 4. Cand. med. 1?. Pedersen udnævnt ved kgl. Hesol. af 29. Maj 1879 fra 1. April 1879 til 31. Marts 1881, til at holde Forelæsninger over Plante- lysiologi med Honorar 2,000 Kr. i Folge Finansloven for 1879—80, jfr. Anm. til Finanslovforslaget S. 211. I alt Honorar for 1879—80, 7,200 Kr. Universitetets Udgiftspost 7. c. Overlæge ved Kommunehospitalet Dr. med. Engelsted udnævnt d. 1. •Ian. 1873 til at holde Foredrag over Hudsygdomme og veneriske Sygdomme med Honorar 2,000 Kr. Ved Lov om Tillægsbevilling for 1872—73, jfr. Kigsdagstid. for 1872—73, Tillæg B. Sp. 641—42. blev Honoraret a 2,000 Kr. aarlig bevil- get for Tidsrummet 1. Jan. til 31. Marts 1873 med 500 Kr., og ved de senere Finanslove er Honoraret uforandret be\ilget med 2,000 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstid. for 1872—73, Tillæg B. Sp. 233—40 og Folketingstid. for 1872—73 Sp. 4603—4. Bilag XVII. Sag om Ansættelse af et Hjælpebud for Pedellerne. Under 8. Jan. 1878 androge Universitetspedellerne Mule og Sahlertz om, at der, foruden det Bud, der ansættes og lønnes af dem selv, maatte ansættes et Hjælpebud, der lønnedes af Universitetets Midler. De henviste i saa Henseende til, at den store Udvidelse, Byen i de senere Aar havde modtaget, i Forbindelse med ilen Omstændighed, at Universitetets Lærere mere og mere toge Bolig i de fjærnere liggende Kvarterer, havde foroget, ja mere end fordoblet de Vejlængder, som saa at sige daglig maatte tilbagelægges af Pedellerne i deres Embedsforret- ninger. Hertil kom, at Docenternes Antal og særlig Fakultetsmedlemmernes Antal i det filosofiske og det matheinatisk-naturvidenskabelige Fakultet i de senere Aar havde modtaget en betydelig Forogelse, og at de med Pedelstillingen forbundne Sekretærforretninger vare tiltagne i samme Grad som de øvrige Forretninger. Allerede i længere Tid havde det været nødvendigt at benytte fremmed Hjælp; men da denne dels var kostbar, dels ofte vanskelig og tidspildende at skaffe, androge de om Konsistoriums Medvirkning til, at der blev ansat et Bud, der paa lignende Maade som det, de allerede benyttede, men selv lonnede, kunde være til deres Disposition, uden først at skulle søges og vidtløftig instrueres for hvert enkelt givet Tilfælde. I Skrivelse til Ministeriet af 22. Marts 1879 udtalte Konsistorium, at dets enkelte Medlemmer, hvert i sit Fakultet, havde haft rig Lejlighed til at overbevise sig om, at Pedellernes Andragende var fuldt begrundet. Det anbefalede derfor varmt, at der ved Finansloven for 1880—81 søgtes tillagt Pedellerne 600 Kr., at udbetale med Via maanedlig, med Forpligtelse til, foruden det Bud, der alle- rede havdes, at holde og lønne et forsvarligt Hjælpebud. At, naar dette bevil- gedes, de Summer, som hidtil vare udbetalte til extraordinær Budlijælp ved Examina, dermed maatte bortfalde, var en Selvfolge. I Anledning heraf tilskrev Ministeriet under 3. April s. A. Konsistorium, at denne Indstilling vilde blive taget under Overvejelse ved Revisionen af Lønnings- loven, til hvilken Tid Konsistorium anmodedes om at bringe Sagen i Ministeriets Erindring. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 15 Bij XVIII. Sag om Embedsbenævnelsen for de fast ansatte, e x t r a o r d i n æ r.e Docenter. enne Sag anføres her, idet den, skjønt ikke inddraget under Lønnings- udva^ts Overvejelse, dog af Konsistorium er sat i Forbindelse med Lønningslovens Rev ion, og har dannet Grundlaget for Konsistoriums Indstilling herom til Mosteriet. I Skrivelse til Konsistorium af 29. Nov. 1878 udtalte Universitetets da væ- 1 .ende Rektor, Konf. Madvig, at da i Aaret 1850 den hidtil bestaaende Forskjel mellem ordentlige og overordentlige Professorer, der blot beroede paa den tilfældige Indtrædelse i Konsistorium, ophævedes saaledes, at alle de Professorer, i or b, klædte de i Universitetets Normalreglement normerede Lærerpladser, erklæ- rede f°r Professores ordinarii, tænktes der ikke paa at fastsætte en passende Eivoedsbetegnelse og Stilling for de Mænd, der uden for de normerede Pladser ansattes ved Universitetet, enten for at støtte og forstærke Undervisningen i de normerede Fag, eller for at gjore Universitetets Virksomhed flersidigere ved Med- tagelsen af andre Fag, der havde gjort sig gjældende, og for hvilke der havdes Kræfter, de af en særskilt Konto lønnede extraordinære Docenter, for hvilke ret egentlig Betegnelsen som overordentlige eller extraoidinære Professorer egnede sig og overalt andetsteds var brugelig. En Følge af denne Undladelse, der vel til Dels havde sin Grund i, at man ikke forudsaa, hvor talrig denne Klasse af Universitetslærere vilde blive, og ikke betænkte, at nogle meget længe maatte blive i denne Stilling, andre bestandig, var det, at selve Navnet Professor ordi- narius blev upassende, da det ikke udtrykte nogen Modsætning til Professorer af anden Art; men en anden Følge af ingenlunde uvæsentlig Betydning var efter- haanden fremtraadt. Hvor liden Vægt man i og for sig lagde paa Titel og Rang, kunde det dog, naar der i Staten gaves et bestemt Navn for at udtrykke en vis Virksomhed i Statens Tjeneste, især ved en afsluttet Anstalt, og med dette Navn i Embedsrangen forbandtes en Betegnelse af den Vigtighed og Betydning, der | I tillagdes denne Virksomhed, ikke være ligegyldigt for Mænd, der udøvede en ganske tilsvarende Virksomhed ved samme Anstalt, i dette Tilfælde ved Fore- læsninger, Deltagelse i Examina, Bedommelse af Disputatser og Prisafhand- linger samt i Fakultetsforhandlinger, at se sig udelukkede fra det Virksomheden i Almindelighed betegnende Navn og den dertil knyttede Anerkjendelse, ikke at tale om visse Fordele, f. Ex. ved Børns Indskrivning i Klostre, og Misforholdet blev trykkende ogsaa for dem, der ved samme Læreanstalt opnaaede den mere begunstigede Stilling i en langt yngre Alder, til Dels endog uden forud at have indtaget en foreløbig Stilling, medens af de extraordinære Docenter selv de, der docerede de normerede Fag, og saaledes havde en vis Udsigt til at opnaa en nor- meret Professorplads, ofte i en lang Aarrække vedbleve kun at være og hedde Docenter. Det uheldige i dette Forhold freintraadte imidlertid ganske særlig og for den enkelte stundom paa en saarende Maade lige over for Udlandet og i Be- røring med fremmede Lærde og Læreanstalter; thi af Fremmede opfattedes Navnet »extraordinær Docent« ganske naturlig som nærmest svarende til, hvad der andet- steds hed »Privatdocent« og ledede til den Antagelse, at de Mænd, der førte det, ikke havde nogen fast Ansættelse ved Universitetet, og dette medførte Formod- ningen om, at Mænd, der efter en mangeaarig Virksomhed ved Universitetet ikke 16 Universitetet 1881 — 18S2. vare naaedc saa vidt, ikke havde vidst at skaffe sig Anerkjendelse for fult.. skabelig Dygtighed. Det vilde være ønskeligt, at der blev raadet Bod pa\iette Misforhold derved, at der gaves de af Kongen varig ansatte extraordinær Do- center ved Universitetet en mere passende Benævnelse og Plads i Embedsmænds Hække; men Ønsket om en saadan Foranstaltning paatrængte sig navnlig nu lod forøget Styrke, idet Universitetet stod i Begreb med at indbyde en stor Mænge Fremmede og derimellem især Universitetslærere, der medførte hin Forestilling om Privatdocenter. At føre vore extraordinære Docenter med til Dels betydelig Anciennetet og med videnskabelige Fortjenester, der ikke .stode tilbage for nor- merede Professorers, sammen med disse Fremmede, vilde udsætte dem for en skjæv Bedømmelse og maaske en mindre hensynsfuld Behandling. Det, der da frembød sig som det paa engang retfærdige og naturlige, og derfor simpl. 0g lette, var, at der tillagdes de fast (ikke midlertidig eller paa Aaremaal) ansete extraordinære Docenter Embedsbenævnelse som overordentlige Professorer (Profes- sores extraordinarii) med Hang i 4. Kl. Nr. 3, den gamle Hang for Professores oxtraordinarii. som nu ogsaa var tillagt samtlige fast ansatte Lærere ved den poly- tekniske Læreanstalt og Landbohøjskolen, ligesom fra gammel Tid Professorerne \ed Kunstakademiet. Det fulgte afsig selv og behøvede ingen særlig Begrun- delse, at Foranstaltningen maatte omfatte de 2 Lektorer i det medicinske Fakul- tet og de normerede Docenter i de nyere Sprog. Han foreslog derfor Konsistorium at andrage paa, at Ministeriet n ilde udvirke en kgl. Besolution, som gik ud herpaa. En saadan Hesolution kunde næppe komme i Strid med Loven af 26. Marts 187o § 7. der indeholdt almindelige Bestemmelser om Embeds- og Bestillingsmænds Lønning m. m.; thi der var her ikke Tale om en personlig Titel eller Hang, men om Fastsættelsen af Embedsbenævnelsen og Hangen for en bestemt Klasse af Embeder, der vilde udelukke enhver anden personlig Titel eller Hang. Konsistorium tiltraadte i Skrivelse til Ministeriet af 28. Decb. i alt væsentligt de af Konf. Madvig udviklede Grunde for dette Forslag, som det derfor paa det varmeste anbefalede til Ministeriet, idet det tilføjede følgende: Som af Konf. Madvig bemærket, indeholdt L. 26. Marts 1870 § 7 ikke noget, der kunde være til Hinder for, at Forslaget toges til Folge. Dette gik netop ud paa at bestemme den Titel — og for de extraordinære Docenter tillige den Bang — som selve Embedet skulde medføre, og det faldt altsaa efter hin Bestemmelses udtrykkelige Ord uden for dens Forbud. Nogen anden fra Lovgivningsmagten udgaaet Bestem- melse, der kunde være til Hinder for at tage Forslaget til Følge, for saa vidt det angik de extraordiuære Docenter, gaves der ikke. Med Hensyn derimod til de normerede Lektorer og Docenter, som Konsistorium med Konf. Madvig var enigt i, nødvendig burde tages med under den foreslaaaede nye Embedsbetegnelse, kunde man mulig ville linde en Hindring i den Omstændighed, at Lonningsloven af 25. Marts 1871 § 3 betegnede de paagjældende Universitetslærere netop som henholdsvis Lektorer og Docenter. Herved, kunde man mene, var netop denne Betegnelse slaaet saaledes fast af Lovgivningsmagten, at den nu ikke kunde for- andres ad administrativ Vej. Det vilde imidlertid være ganske uberettiget at til- lægge Lønningslovens ommeldte Bestemmelse denne Betydning. Det var en fra de normerede Professorer afvigende Lønningsmaade, som Loven vilde fastsætte for visse nærmere betegnede normerede Universitetslærere, og herved forandrede For- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 17 slaget intet, lige saa lidt som det i øvrigt udviskede Forskjellen, da de normerede Lektorer og Docenter heller ikke efter Forslaget vilde blive »normerede Profes- sorer« (Professores extraordinarii, jfr. Kundgj. 18. Sept. 1850 § 4). For at betegne de Lærere, for hvilke denne særegne Lønningsmaade skulde gjælde, be- nyttede Loven naturlig netop de den Gang brugte Benævnelser; men der manglede al Grund til at antage, at den vilde slaa disse fast saaledes, at for Fremtiden en anden Embedsbetegnelse kun skulde kunne fastsættes ved Lov. I den Hen* seende bevarede Administrationen den samme Frihed til at tage Bestemmelser, som den hidtil havde, og paa samme Maade som den havde denne Frihed, naar der ved Finansloven gaves Regeringen Bemyndigelse til at give en extraordinær Docent fast Ansættelse. Der kunde saaledes formentlig ingen formelle Hindringer være for at tage det i Realiteten saa vel grundede Forslag til Følge. Med Hensyn til den Anvendelse, det vilde faa, bemærkede Konsistorium, at de normerede Lektorers og Docenters Tal var 6 , nemlig 2 i det lægevidenskabelige, 3 i det filosofiske og l i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Hvad de extraordinære Docenter angik, omfattede Forslaget kun dem, der vare fast ansatte som saa- danne , altsaa ikke blot ikke de midlertidig eller paa Aaremaal ansatte, men heller ikke dem, for hvis Hverv vel en saadan Begrænsning ej var bestemt, men hvor dog ej fast Ansættelse var givet, saa lidt som de Universitetslærere, hvis Undervisningshverv beroede paa en anden offentlig Stilling, saasom visse Lærere ved den polytekniske Læreanstalt, de to Inspektorer ved det zoologiske Museum, visse kliniske Docenter. De for Tiden ansatte extraordinære Docenter, paa hvilke herefter Bestemmelsen vilde finde Anvendelse, vare altsaa under det filo- sofiske Fakultet Docenterne Smith, Grundtvig, der alt havde personlig Titel af Professor, Lange, Thomsen og Wimmer, maaske ogsaa Docent Brynjulfson, og under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet Docent Zeuthen. Ministeriet tilskrev imidlertid under 10. Marts 1879 Konsistorium, at lige* som det navnlig af Hensyn til, at Lønningsloven af 25. Marts 1871 §3 betegnede de paa«jældende Universitetslærere netop som Lektorer og Docenter, fra først af havde næret Tvivl om, hvorvidt den foreslaaede Foranstaltning maatte kunne gjennemføres ad administrativ Vej, saaledes maatte det, naar hensaas til Anled- ningen til Forslagets Fremkomst efter den nu tagne Bestemmelse om Udstræk- ningen af Universitetets Jubelfest*), betragte det rejste Spørgsmaal som bortfaldet, iiet det dog tilføjede, at det vilde komme under fornyet Overvejelse ved Revi- sionen af Lønningsloven. Som foran bemærket, indsendte Udvalget under 24. Sept. sin Betænkning til Konsistorium i trykt Tilstand, ledsaget af tvende Lovudkast, nemlig om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold og om de ved Univer- sitetet fast ansatte extraordinære Docenters Løn og Embedsbetegnelse. Disse Lovudkast meddeles neden for i den Skikkelse, de erholdt ved Konsistoriums Behandling af Sagen. Med Hensyn til, at de af det lægevidenskabelige, det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet Udvalget tilsendte Skrivelser ganske *j Univ. Aarb. f. 1878—79 S. G08. Universitets Aarbog. o 18 Universitetet 1881—1882. eller til Dels handlede om et andet Spørgsinaal end det egentlige Lønningsspørgs- maal, nemlig om den fremtidige Nonnering af Lærerpladserne i disse Fakulteter, bemærkede Udvalget følgende: Ganske vist stod dette Spørgsinaal om Universi- tetets Organisation som Læreanstalt for saa vidt i Forbindelse med Spørgsmaalet om Universitetslærernes Lønningsforliold, som ethvert Forslag til Ordningen af dette maatte have et i Organisationen giv et Udgangspunkt til Grundlag. Saaledes havde ogsaa den nu gjældende Lønningslov af 25. Marts 1871 § 3 optaget og endog gjort en Ændring i don ved Normalreglementet af 1844 og senere Bestem- melser fastsatte Normering. Naar der imidlertid nu var stillet forskjellige For- slag til Forandringer af til Dels indgribende Karakter i den nu gjældende Normering, var det klart, at enhver Dom om disse Forslags Hensigtsmæssighed laa uden for den Udvalget givne Opgave, saaledes som denne ogsaa havde faaet Udtryk i dettes Sammensætning. Opgaven maatte nødvendig være indskrænket til Lønningsspørgsmaalene alene. Spørgsmaalet var derfor kun, om Udvalget uden at indlade sig paa nogen Prøvelse, burde tage til Gruudlag for sine Forslag om Lønningen den Normering, til hvilken Fakulteternes Forslag vilde føre, i Stedet for den, som for Tiden var gjældende. Hertil kunde Udvalget imidlertid kun have anset sig for berettiget, hvis der havde foreligget for det et helt, af alle vedkommende l'niversitetsmyndigheder vedtaget Forslag til en fremtidig Nonne- ring af Lærerkræfterne. Saaledes forelaa Sagen imidlertid ikke. Fakulteternes Forslag vare kun det første Skridt. Under disse Omstændigheder var Udvalget ikke i Stand til at tage et audet Grundlag for sine Forslag end det, som den nu gjældende Ordning hjemlede. Det havde med Hensyn til Spørgsmaalet om en ny Nonnering maattet indskrænke sig til at henlede Konsistoriums Opmærksomhed paa de fremkomne Udtalelser, og overlade til dette at foretage de videre Skridt, som i den Anledning fandtes fornødne. Udvalget havde dog ikke kunnet undgaa at forelægge sig det yderligere Spørgsinaal, om der var nogen Udsigt til, at den videre Behandling af de frem- komne Organisationsforslag kunde tænkes fremskyndet saaledes af Konsistorium, at en endelig Plan kunde blive færdig fra Universitetets Side samtidig med Løn- ningsforslaget. Under denne Forudsætning vilde dette nemlig endnu inden dets Indsendelse til Ministeriet kunne ændres og bringes i Overensstemmelse med en saadan Plan, saa at begge Dele under et forelagdes Ministeriet. Anledningen for Udvalget til særlig at beskæftige sig med dette Spørgsmaal var givet derved, at der for Tiden fandtes en Kække Lærere ved Universitetet, hvis Pladser ikke vare normerede, men hvis Lønningsforliold Udvalget af Grunde, som neden for ere fremstillede, ikke kunde betragte som Lonuiugslovens Revision uvedkommende, nemlig de fast ansatte, extraordinære Docenter. Ved en forandret Normering af Lærerpladserne kunde det ventes, at i det mindste en stor Del af disse, for Tiden rent personlige Lærerposter vilde blive overførte til de normerede Pladser, enten som knyttede til et bestemt Fag, eller med en vis Frihed i Henseende til det Fag, der ved enhver Besættelse henlagdes til dem. Hvis Behandlingen af dette Spørgsinaal kunde forudsættes at blive bragt til Afslutning, førend Lonningsudkastet indsendtes, kunde Udvalget have fritaget sig for at gjøre noget Forslag om de fast ansatte, extraordinære Docen- ters Løn. Hvis der var nogen af de nu ansatte, der vedblev at staa uden for de normerede Læreres Kreds, vilde det være naturligt først senere, naar det var Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 19 givet, hvem det vilde gjælde om, at tilføje det nødvendige Supplement, En saa hastig Afgjørelse af Normeringsspørgsmaalet var imidlertid en Umulighed, hvis dette Hovedpunkt, der udgjorde Grundlaget for Universitetets hele Virksomhed, skulde fremtræde i en saa vel overvejet og vel begrundet Skikkelse, at det skulde kunne ventes gjennemført. Selv om Konsistorium strax tog sig af denne Sag, kunde det formentlig ikke undgaas, at Lønningsforslaget maatte være indsendt, førend dens Behandling kunde være bragt til Ende. Det var derfor Udvalget umuligt at skyde Spørgsmaalet om de extraordinære Docenters Stilling til Side, om det end maatte betragte de i saa Henseende gjorte Forslag som blot midlertidige, og heller ikke lukke øjet for den Mulighed, at disse Forslag ganske eller til Dels kunde blive overflødige under Sagens videre Gang, førend Lønningsrevisionen endnu havde ført til nogen Lov. De nu gjældende Lønningsbestemmelser for Universitetet fandtes i Lov af 25. Marts 1871 §§ 1—9. Foruden om Universitetet og de til det knyttede Instituter og Samlinger samt Kommunitetet gaves der her ogsaa Regler for det store kgl. Bibliothek og den polytekniske Læreanstalt. At det laa uden for Ud- valgets Opgave at udtale sig om disse, var en Selvfølge. Dets Forslag angik kun Universitetet med alt, hvad dertil hørte, og Kommunitetet. Ved at begrunde disse Forslag begyndte Udvalget med dem, der handlede om Universitets- lærerne. Ved Lov af 25. Marts 1871 § 3 var Lønnen for de normerede Professorer blevet fastsat til 3,200 Kr. aarlig som Begyndelsesløn, hvilken ved 4 Alders- tillæg paa 600 Kr. og et sidste paa 400 Kr., tillagte for hver 5 Aars Tjeneste- tid, steg indtil den højeste Løn, 6,000 Kr. aarlig, hvortil der naaedes efter 25 Aars Tjenestetid. Der skete ved disse Regler ingen Forbedring i Professorernes Løn- ningsvilkaar, saaledes som disse vare ordnede ved Loven af 12. Januar 1858 § 4, senere ændret ved den almindelige Lønningslov af 26. Marts 1870 § 9, 3dje Punktum, og en saadan Forbedring var heller ikke tilsigtet. Vel var Begyndelses- lønnen efter Loven af 1858 nominelt kun 3,000 Kr., og den højeste Løn, der naaedes efter 25 Aars Tjenestetid, knn 5,800 Kr. Men i Virkeligheden blev Lønnen paa hvert Trin højere i Følge Lovens Regler om Sædomskrivning af visse Lønningsdele, og senest var den i Følge Regelen i Loven af 26. Marts 1870 § 9, 3dje Punktum, 216 Kr. højere end hine nominelle Lønningssatser. Meningen med Forhøjelsen af disse fra 3,000 Kr. til 3,200 Kr. o. s. fr., var netop kun at give et (endda ej fuldt) Ækvivalent for hint Sædomskrivningstillæg eller det Tillæg, der efter Loven af 1870 traadte i Stedet. Der var imidlertid en anden Omstændighed, som bevirkede, at Universitetslærerne atter gik glip af det Ækvivalent, som tilsigtedes ved Lønningssatsernes Forhøjelse, saa at de i Virkeligheden kom paa ringere Vilkaar, end de før Loven af 1871 havde været. Sagen var, at Loven af 1871 helt igjennem indførte 5 Aars Perioder for Alders- tillægene, medens de 5 første Stigninger efter Loven af 1858 fandt Sted efter hver 3 Aars Tjenestetid og først de to sidste Stigninger med 5aarige Mellem- rum. Tabet ved denne nye Regel opvejedes ikke ved, at de 4 første Stigninger efter den nye Lov vare paa 600 Kr., medens Tillægene efter den ældre Lov alle kun udgjorde 400 Kr. Det vilde ses af den neden staaende Sammenligning mellem, hvad en Professor vilde have oppebaaret efter 25 Aars Tjeneste, naar 3* 20 Universitetet 1881—1882. de ældre Stiguingsregler vare blevne bibeholdte med en Begyndelsesløn af 3,200 Kr., og det, lian i samme Tid oppebar efter de i Loven af 1871 fastsatte Stiguingsregler, at hau ved Udløbet af det 20de Aar havde haft et Tab af 4,000 Kr., altsaa i Gjennemsnit for disse Aar var gaaet glip netop af de 200 Kr. aarlig, hvormed Sædomskrivningstillæget eller Tillæget efter Loven af 1870 § 9 skulde erstattes*). Naar det 6aaledes var givet, at der ikke siden Loven af 12. Januar 1858 var sket nogen Forbedring af Professorernes Lønningsvilkaar, men at de nu endog vare ringere stillede, end de bleve ved hin Lov, saa vilde der ikke behøves noget laugt Forsvar for Retfærdigheden ug Billigheden af den Fordring, at der nu efter 22 Aars Forlob skaffedes Universitetslærerne en saadau For- *) Professorernes Lon: naar de æl- dre Stignings- regler vare blevne bibe- efter Regler- ne i Lov 25 Marts 1871 mere mindre. holdte. § 3. Begyndelsesløn.......... ...... 3,200 Kr. 3,200 Kr. efter 1 Aars Forløb..... ...... 3,200 — 3,200 — Ti — 2 — — ..... ...... 3,200 - 3,200 - Y) n — 3 — — ..... ...... 3,600 - 3,200 - „ 100 Kr. — 4 — — ..... ..... 3,000 — 3,200 - n 400 - — 5 — — ..... .... 3,600 — 3,800 - 200 Kr. n — 6 — — ..... ..... 4,000 — 3,800 - . n 200 — — 7 — — ..... ...... 4.000 - 3,800 - 11 200 — — 8 — — ..... ..... 4,000 - 3,800 - 1) 200 - — 9 — — ..... ..... 4,400 — 3,800 — n 600 — — 10 — — ..... ...... 4,400 - 4,400 — n 11 — 11 — — ..... ...... 4,400 — 4,400 — „ „ — — 12 — — ..... ..... 4,800 — 4,400 - n 400 - — 13 — — ..... ..... 4,800 - 4,400 - n 400 — — 14 — — ..... ..... 4,800 — 4,400 — rt 400 — — 15 — — .... ...... 5,200 — 5,000 - n 200 - — 16 — — ..... ...... 5,200 — 5,000 - „ 200 - — 17 —■ — ..... ...... 5,200 — 5,000 - i» 200 — — 18 — — _____ ...... 5,200 - 5,000 - „ 200 - — 19 — — ..... ...... 5,200 -- 5,000 — )» 200 - — 20 — — ____ ..... 5,600 - 5,600 - »i n — 21 — — _____ ...... 5,600 - 5,600 - y) — 22 — — .... ...... 5,600 - 5,600 - „ - — 23 — — ..... ...... 5,600 - 5,600 - » V — 24 — — ..... 5,600 — ff — 25 — — ..... ...... 6,000 - 6,000 — M '5 *) Professorernes Lon: 200 Kr. 4,200 Kr. -j- 200 — 200 Kr. 4,200 Kr. -j- 200 — Ved Udlo bet af det 20de Aar tabt... -1,000 Kr. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 21 bedring af deres Løn, som krævedes af de i denne Tid i saa mange Hen- seender forandrede Livsforhold. Universitetslærernes Krav i saa Henseende skilte sig ikke fra andre Embedsmænds, hvis nu værende Lønninger vare blevne fastsatte under andre, nu ikke længer for Haanden værende Forudsætninger. Trods den øjeblikkelige Nedgang i Prisen paa visse Livsfornødenheder — en Nedgang, der langt mindre mærkedes i Detailhandelen, end den viste sig paa det store Marked — vilde det dog i det hele og store være ubestrideligt, at Livet for en Embedsmand nu var langt dyrere, end det var for over 20 Aar siden, baade paa Grund af forandrede Prisforhold og paa Grund af Forøgelse af de Fordringer, Livet stillede, og som ikke kunde afvises som undværlige Nydelser. Naar den anførte Betragtning henviste Udvalget til en Sammenligning med de Lønningsforbedringer, der vilde blive foreslaaede for andre Embeds- mænd, havde det vel ikke haft det fornødne Materiale til Raadighed til at gjennemføre en saadan Sammenligning fuldstændig; men nogen Vejledning havde det dog haft af det, der havde været det bekjendt angaaende den Kom- missions Forslag, som havde beskæftiget sig med Lønningerne for de i Mini- sterierne ansatte Embedsmænd, og om hvilken der taltes i Ministeriets Skrivelse af 14. Juni. Disse Forslag havde ogsaa, som Udvalget i det følgende viste, haft Indflydelse paa de Satser, det foreslog. Noget Forbillede, der umiddelbart kunde overføres paa Universitetslærerne, havde de imidlertid ikke ydet. Der var ved Fastsættelsen af Lønnen for disse en Række særlige Hensyn at tage i Betragtning, som det maatte være dets Opgave selvstændig at vurdere og at tillægge tilbørlig Indflydelse inden for visse Grænser, til hvilke en Sammenligning med andre Embedsmænd kunde føre. Hvilke disse for Universitetslærerne ejendommelige Forhold vare, og hvorledes Udvalget ved dem i Forbindelse med de nærmest liggende Sammenligninger var ført til de Satser, dets Forslag opstillede, forklarede det derefter nærmere. Udvalget var gaaet ud fra, at der ikke fra Universitetets Side kunde være noget begrundet Ønske om at forlade det i den nu gjældende Lovgivning gjennemførte Princip om Lønnens Stigning gradvis ved Alderstillæg. Med denne Forudsætning var der tre Punkter, paa hvilke det maatte have sin Opmærksom- hed fæstet, nemlig Begyndelseslønnen, Slutningslønnen og Stigningsreglerne. Af disse ansaa det Spørgsmaalet om Begyndelseslønnen for det vigtigste. Det var navnlig med Hensyn til denne, at det fandt de nu værende Regler i saa høj Grad utilfredsstillende, og det var derfor ogsaa paa dette Punkt, at det var kommet til Forslag, der fjernede sig stærkest fra disse. Ved Fastsættelsen af Lønnen for en Universitetslærer burde det være Op- gaven at stille ham saaledes, at han blev i Stand til at leve for sit Kald uden økonomisk Tryk. Det var ikke blot for Universitetslærernes Skyld, at dette Krav maatte stilles, men navnlig ogsaa for Videnskabens Skyld, for at Sam- fundet skulde kunne høste de Frugter af hans Virksomhed, som det maatte ønske og vente af ham. Var Universitetslæreren ikke ved sin Løn frigjort for økono- misk Tryk, vilde et af to uundgaaelig blive Tilfældet. Enten vilde hans Arbejdes Friskhed hæmmes ved de økonomiske Bekymringer, eller ogsaa vilde han, for at komme ud af disse, søge til Bierhverv for at supplere den utilstrækkelige Løn. I begge Tilfælde vilde den Tid og Kraft, han burde anvende paa sin videns 22 Universitetet 1881—1882. skabelige Gjerning, formindskes, og dermed Udsigten til Fyldestgjørelse af de Forventninger, Samfundet nærede; i begge Tilfælde blev derfor til sidst Sam- fundet det, der led den største Skade herved, saa sandt som Folkets Fremgang i Dannelse og aandelig Udvikling i en væsentlig Grad beroede paa, at det viden- skabelige Arbejde blev drevet med Troskab og Iver. Der var her et Punkt, hvor Universitetslærerens ejendommelige Kald og Op- gave gjorde sig stærkt gjældende, som det med stor Styrke og Sandhed var fremhævet af det akademiske Kollegium ved Christiania Universitet i Anledning af de i Norge i 1877—78 stedfundne Forhandlinger om de norske Universitets- læreres Løn. Naar en anden Embedsmand havde fyldestgjort de Krav, som hans egentlige, af selve Stillingen foreskrevne Embedsgjerning paalagde, var der i Almindelighed intet til Hinder for, at han raadede over den Tid, som denne havde levnet ham, efter eget frit Valg. Anderledes stillede det sig med Universitetslæreren. Han var ikke blot en Lærer, der som saadan havde Forelæsninger og Examina at holde; han havde tillige den Pligt og det Kald at dyrke Videnskaben og alt efter sin Evne og sin Videnskabs Behov at være virksom til videnskabelig Produktion, og Samfundet havde Ret til at kræve af ham, at den Tid, den egentlige Lærergjerning levnede ham, væsentlig anvendtes til Fyldestgjerelse af denne Fordring, der ikke var mindre vigtig end Kravet paa en ordentlig Udforelse af Lærergjerningen. Jo færre, i et lille Land, de vare, som uden for Universitetslærernes Kreds drev selvstændigt, videnskabeligt Arbejde, •les storre blev Nødvendigheden af, at Universitetslærerens økonomiske Stilling var en saadan, at den ikke hindrede ham i at anvende den fra Lærergjer- ningen levnede Tid til saadant Arbejde. Han maatte ikke tvinges ind i Beskæf- tigelser, som vare hans egentlige Livsgjerning uvedkommende, og som vare ufrugtbare for hans fortsatte Udvikling. Det gjaldt vel ikke om enhver Bibeskæf- tigelse, at den havde denne Karakter; men det vilde være det sædvanlige, naar den skulde vælges af økonomiske Hensyn. Et saadant Arbejde for Brødet kunde let berøve Samfundet de væsentligste og vigtigste Frugter af Universitetslærerens Gjerning. I Kraft af disse Betragtninger gjorde Udvalget indtrængende gjældende, at Lønnens passende Størrelse ikke blot var et Retfærdighedskrav fra Personernes Standpunkt, men ogsaa var af største Betydning for Videnskabens heldige Ud- vikling i vort Fædreland, og dermed for Land og Folk i det hele. Hvad der her var sagt, gjaldt med forøget Styrke om den begyndende Universitetslærer. De forste Aar ved Universitetet vare grundlæggende for den følgende Virksomhed. I dem gjaldt det fremfor alt, at Læreren blev stillet saaledes, at han helt og uforstyrret kunde ofre sig til sin videnskabelige Gjerning. Skulde dette Krav virkelig fyldestgjores, maatte der dernæst tages tilbørligt Hen- syn til, at der med Universitetslærernes Stilling fulgte visse Udgifter, som ikke paa lignende Maade eller i samme Grad vare nødvendige for andre Embedsmænd. Underkastede Hovedstadens høje Priser paa Husleje, maatte de stille den særegne Fordring til Boligen, som fulgte af, at den skulde skaffe dem et eget Studere- værelse med tilstrækkelig Plads for en Bogsamling; de maatte anvende langt mere til Indkjøb af Bøger, end de fleste andre Embedsmænd behøvede, og særlig vilde den begyndende Universitetslærer ofte befinde sig i den Nødvendighed strax Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 23 at maatte gjøre en større Udgift hertil; Rejser eller udenbys Ophold om Som- meren, som medførte ikke ringe Udgifter, burde nødig savnes, hvis deres viden- skabelige Arbejde skulde bevare den ønskelige Friskhed; de maatte endelig staa i videnskabelig Forbindelse med Udlandet, hvilket atter paa forskjellig Maade kunde forvolde Udgift. Stor Betydning ved Skjønnet om Begyndelseslønnens Størrelse maatte det ogsaa faa, i hvilken Alder gjennemsnitlig Universitetslæreren blev ansat. Al den Komitebetænkning, som gik forud for Loven af 1858, saas det, at Gjen- nemsnitsalderen for en Professors Ansættelse den Gang beregnedes til det 34. eller 35. Aar, jfr. Rigsdagstid. 1857 Anh. A. S. 509 Note, og den samme Alder gik man ogsaa ud fra, i 1863, da den Revision af Loven af 1858 paa- begyndtes, som omsider førte til Loven af 1871. Gjeunemsnittet af de nu an- satte Universitetslæreres Alder ved Tiltrædelsen viste højere Tal, nemlig 38 til 39 Aar, naar Hensyn toges til den virkelige Alder, og lidt over 37 Aar, naar Hensyn toges til den fingerede Alder, hvormed der i visse Tilfælde, regnedes paa Grund af Bestemmelsen i den almindelige Lønningslov af 1870 § 4 eller særlig Finanslovbestemmelse*). Der var næppe Grund til at antage, at Alders- forholdet vilde stille sig synderlig gunstigere i Fremtiden, end det viste sig nu. Videnskabens Udvikling stillede stedse større Fordringer til Videnskabsmanden, og disse vilde atter i Regelen gjøre en længere Forberedelsestid nødvendig, førend det Trin var naaet, som burde betinge Ansættelse som Universitetslærer. Det vilde saaledes i Følge Forholdenes Udvikling blive en Undtagelse, at nogen blev l niversitetslærer i en Alder, synderlig lavere end det nu værende Gjennemsnit. Naar det krævedes, at Begyndelseslønnen skulde være en saadan, at Universitets- læreren kunde leve af den uden økonomisk Tryk, saa vilde dette, da her altsaa var Tale om Mænd, der stærkt nærmede sig 40 Aars Alderen, sige, at han skulde kunne leve af den saaledes med en Familie, der ikke var nystiftet. De foranførte Betragtninger vare formentlig nier end tilstrækkelige til at retfærdiggjøre den Forventning, som utvivlsomt næredes inden fur Universitets- lærernes Kreds, at den forestaaende Revision af Lønningsloven vilde skaffe dem en længe attraaet, virkelig og betydelig Forbedring af de Vilkaar, under hvilke Loven af 1871 stillede dem. Thi derom kunde der ikke være fjærneste Tvivl, at den Løn, som var fastsat i denne, og særlig Begyndelseslønnen, var altfor ringe til at stille Gjennemsnittet af Universitetslærerne nogenlunde uafhængig af økonomiske Bekymringer. At en klækkelig Forøgelse af Begyndelseslønnen maatte være Udvalgets Forslags Hjørnesten, stod det derfor ogsaa strax klart under dets Behandling af Sagen. . *J For de enkelte Fakulteter stillede det nu værende Gjennemsnit sig saaledes: Virkelig Alder. Fingeret Alder. Det tlieologiske Fakultet..............................................344/s 344/s Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet..................30'/s 2925/vs Det lægevidenskabelige Fakultet................................412I/32 39:/io Det filosofiske Fakultet..................................................40,s/4o 387/io Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet________42'/« 40'/« For samtlige Fakulteter som Helhed bliver Gjen- nemsnittet....................................................................381b/3t 37 4/ai 24 Universitetet J881—1882. Det Forslag, hvortil Udvalget var naaet efter omhyggelig Afvejelse af alle berettigede Hensyn gik, som det vilde ses, ud paa, at Begyndelseslønnen sattes til 4,400 Kr. aarlig, hvorved altsaa den i Loven af 1871 fastsatte Begyndelses- Ion vilde forhøjes med 1,200 Kr. Man vilde næppe fra nogen Side finde denne Forhøjelse for vidt gaaende, naar det oven for angivne Maal virkelig skulde naas. Udvalget antog det saa meget mindre, som den efter alle Forhold nærmest lig- gende Sammenligning, nemlig med l'niversitetslærernes Lønningsvilkaar ved andre nordiske Universiteter, viste, at dets Forslag end ikke naaede op til, hvad disse ved de i den nyeste Tid stedfnndne Reguleringer havde opnaaet. Med Hensyn hertil oplyste det folgende. Det svenske Lønningsregulativ for Universitetslærerne var fra 1876 og 1877. Det havde den Ejendommelighed, at det delte Universitetslærerne i to Klasser, de ordinære og de extraordinære Professorer. De sidste lønnedes ikke lidet lavere end de første, idet man havde tænkt sig dem som yngre Akademikere; men de havde heller ikke den samme Tjenestepligt som de første. Forholdet mellem dem og de ordinære Professorer med den fulde Tjenestepligt var det, at disse udgjorde omtrent 9/s, hine (de extraordinære) kun omtrent 73 af det samlede Lærertal ved Universiteterne i Lund. og Upsala. Lønnen for disse extraordinære Professorer var i Begelen 4,000 Kr. aarlig, som efter 5 Aars Tjeneste steg til 4,500 Kr.; for enkelte af dem var den dog strax 4,500 Kr. og to fandtes opførte med 5,000 Kr. Disse extraordinære Professorer havde ikke noget fuldt tilsvarende hos os. De skulde nærmest sammenstilles med Lektorerne og de normerede Docenter; men der var dog den meget væsentlige Forskjel, at disse sidste havde fuld Tje- nestepligt lige saa vel som de normerede Professorer. Klart var det, at det ikke var med de extraordinære Professorer, hvis Lønningsforhold og Stilling i det hele lige fra Begyndelsen vakte megen Betænkelighed i Sverige, men med de ordinære Professorer ved de svenske Universiteter, at vore normerede Professorer maatte sammenstilles. Og hvad disse angik, stillede den svenske Ordning dem endog betydelig gunstigere end Udvalgets Forslag. Den for dem fastsatte Lou var nemlig 6,000 Kr. Denne Løn opnaaede enhver ordinær Professor strax. Prin- cipet om Alderstillæg var nemlig ikke optaget i den svenske Ordning. Det var herved endnu at mærke, at Gjennemsnittet af de svenske ordinære Professorers Alder ved Ansættelsen i 1877 var 384/5, altsaa meget nær det samme, som nu var Gjennemsnittet ved vort Universitet. En saa høj Løn, som den svenske ordinære Professor opnaaede strax, vilde efter Udvalgets Forslag ikke naas for efter 15 Aars Tjenestetid; først da vilde Lønnen nemlig efter den i Forslaget angivne Skala stige fra 5,600 Kr. til 6,200 Kr. Større Betydning end Sammenligningen med de svenske Universitetslærere havde for Udvalget Sammenligningen med de norske haft, fordi den nyeste norske Ordning ligesom vor Lovgivning hvilede paa Principet om Stigning ved Alders- tillæg. Under den Forhandling, som i 1877—78 førtes om Forbedring af de norske Universitetslæreres Lon, blev det fra det akademiske Kollegiums Side ind- stillet, at Lønnen ved Ansættelsen skulde være 5,000 Kr., der da skulde stige ved Alderstillæg. Bevilget blev af Lovgivningsmagten (fra 1. Juli 1878) en Be- gyndelsesløn af 4,500 Kr. Ogsaa her vare de tiltrædende Universitetslærere noget gunstigere stillede, end de danske Professorer vilde blive det efter Udvalgets Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 25 Forslag. Dertil kom, at Gjennemsnitsalderen for de norske Professorers Ansæt- telse under de forud gaaende Forhandlinger var oplyst at være 36*/2 Aar , altsaa lavere end Gjennemsnittet udviste ved vort Universitet. Der vilde ikke kunne anføres nogen rimelig Grund til, at de danske Universitetslærere skulde stilles væsentlig ringere end deres norske Embedsfæller. Sammenligningen med den norske Begyndelsesløn havde derfor for Udvalget været en afgjørende Prøve paa, at det ingenlunde var gaaet for vidt ved sit Forslag. Sammenligningen med Universitetslærerne ved de andre nordiske Universi- teter var, som bemærket, den nærmest liggende, fordi Forholdene her i alt væ- sentligt vare ensartede. Herpaa maatte der derfor lægges størst Yægt. Paa Grund af de oven for paapegede Ejendommeligheder ved Universitetslærernes Stilling var det ikke muligt at drage en fuldstændig Parallel med andre Embeds- mænd. Imidlertid vilde formentlig ogsaa en saadan Sammenligning vise, at Udvalgets Forslag ikke medførte noget som helst Misforhold. Universitetslærernes Begyndelsesløn var vel for Tiden ikke højere end den, med hvilken Ministeriernes Kontorchefer begynde, og for disse var der, efter hvad Udvalget havde bragt i Erfaring, af Kommissionen angaaende de ministerielle Embedsmænds Lønning foreslaaet en Begyndelsesløn af 4,000 Kr. Man vilde imidlertid næppe paastaa for meget, naar man baade med Hensyn til den særegne, anstrængende Forbere- delse. som man krævede af en Universitetslærer, og med Hensyn til de oven for udviklede Ejendommeligheder ved dennes Stilling gjorde gjældende, at det ikke var naturligt, at en Universitetslærer skulde begynde med samme Løn som en Kontorchef, men at det Forhold, der vilde fremkomme ved Udvalgets Forslag, i Sammenligning med det for Kontorcheferne foreslaaede kun var, hvad Retfærdighed og Billighed paabød. For saa vidt der forhen i Forhandlingerne om Professo- rernes Løn var gjort slige Sammenstillinger med andre Embedsmænd, var det heller ikke med Kontorcheferne, men med Medlemmerne af Overretten og Kriminal- retten i Kjøbenhavn, at Professorerne i Henseende til Begyndelseslønnen vare blevne satte i Klasse, se Aarbog for 1864—71 I. S. 121—22, hvor der i en Ud- talelse af den Komite, der forberedte Universitetets Indstilling om Revisionen af Loven af 1858, var paavist Nødvendigheden af ikke at stille de tiltrædende Universitetslærere lavere end de nævnte Dommere. Men for disse var den nu værende Begyndelsesløn højere end for Kontorchefer, idet de i Følge Justitsmini- steriets Lønningslov af 25. Marts 1871 § l havde beholdt det ved Lov 26. Marts 1S70 § 9 fastsatte Tillæg (432 Kr.) til den ved Lov 19. Februar 1861 § 12 bestemte Begyndelsesløn af 3,200 Kr., saaledes at' de begyndte med en Løn af 3,632 Kr. Forudsat at dette Forhold mellem Kontorchefernes og Overretsasses- sorernes Lon ogsaa i Fremtiden blev bevaret, havdes der et nyt Datum for, at den Begyndelsesløn, Udvalget havde foreslaaet for Universitetslærerne, ikke forte til noget Misforhold. Snarere kunde man fra Universitetets Side finde, at Udvalgets Forslag i denne Henseende endnu ikke var fyldestgjørende. Der vilde ogsaa særlig herfra kunne gjøres opmærksom paa, at det norske akademiske Kollegiums Indstilling, der var grundet paa særdeles omhyggelige Undersøgelser af en Komite af Univer- sitetslærere, foreslog en Begyndelseslon af 5,000 Kr., og at det med Hensyn hertil maatte anses for meget tvivlsomt, om ikke de 4,500 Kr., som Lovgivnings- Universiteta Aarbog. t 26 Universitetet 1881—1882. magten bevilgede, maatte betragtes som utilstrækkelige til at naa det, man fra alle Sider erkjendte som Formaalet for den nye Regulering. Udvalget paastod nu heller ikke, at der ikke kunde rejses Tvivl, om dets Forslag i denne Henseende havde trnlVet det rette. Der var jo her Tale om et Skjøn, der vel havde visse klare Grænser, men hvor der inden for disse kunde tvistes, om et mere eller mindre var det rigtigste. Udvalget var selv under dets Overvejelser fra først af tilbøjeligt til at foreslaa en noget højere Begyndelsesløn, nemlig 4,600 Kr., og naar det opgav at foreslaa dette, var det ikke, fordi det mente, at en saadan Løn i og for sig vilde gaa ud over det rette Maal. Hvad der be- vægede det til at gaa tilbage til de nu foreslaaede 4,400 Kr. var for det første, at det maatte anse det for ønskeligt, at Universitetet ved at stille sine Forslag havde en aldeles fast Grund at staa paa, og ved det vanskelige Skjøn foretrak det da det mindre fremfor at udsætte Universitetet for den Bebrejdelse, at det havde spændt sine Krav for højt. Dernæst havde det ogsaa taget et andet Hen- syn. Det var indlysende, at enhver saadan Forbedring i Universitetslærernes Løn, som virkelig skulde svare til Øjemedet, vilde paafore Universitetet en betydelig Udgift. Dette var uundgaaeligt, og Udvalget var ingenlunde af den Mening, at man af den Grund burde slaa af paa det, som en højere Interesse for Universi- tetet end den økonomiske virkelig kunde siges at kræve. Men paa den anden Side burde Hensynet til den Udgift, der vilde foraarsages, komme i Betragtning inden for visse Grænser, <»g Kravene burde derfor ikke strækkes videre, end man trøstede sig til med fuld Sikkerhed at erklære for nodvendigt. Som den ved- fojede Opgjørelse*) viste, vilde den Merudgift for Universitetet, som vilde følge af Udvalgets Forslag om samtlige Universitetslæreres Løn, for Finansaarets 1880 —81, belobe sig til 54,497 Kr. Udvalget havde haft Betænkelighed ved at gaa videre og fastholde Forslag, som yderligere vilde forøge dette Beløb med omtrent 10,000 Kr., da det ikke var fuldt overbevist om deres Nødvendighed. Der kunde endnu være Tale om at vælge netop den norske Begyndelsesløn af 4,500 Kr. Naar det ikke havde stillet Forslag herom, var det navnlig, fordi man med 4,400 Kr. som Udgangspunkt kunde komme til Stigningsregler, der ikke blot sluttede sig nærmere til det bestaaende, men ogsaa paa naturlig Maade toge Hensyn til, at de forskjellige Stigningsperioder gjennemsnitlig ikke medforte en aldeles lige Trang til Forogelse, jfr. nærmere neden for. Men idet Udvalget saaledes var ble\et staaende ved Forslaget om 4,400 Kr., betragtede det ogsaa denne Begyn- delsesløn som et Minimum. Der var her intet at slaa af, hvis det Formaal, der efter det bemærkede burde være ledende ved Sagens Ordning, nemlig Hensynet ikke blot til Personernes, men ogsaa til hele Samfundets Interesse i Videnskabens frodige Udvikling i vort Fædreland, ikke skulde udsættes for at blive i mere eller mindre væsentlig Grad forfejlet. Udvalgets Forslag var, som oftere bemærket, bygget paa Bibeholdelsen af den nu i Lovgivningen for civile Embedsmænd almindelig gjennemførte Grund- sætning, at Lomien skulde stige ved Alderstillæg. Kun som Begyndelsesløn fore- sloges 4,400 Kr. Havde Udvalget ikke forudsat Stigning paa Grund af Tjeneste- alder, vilde det selvfølgelig ikke være blevet staaende ved dette Beløb. Det *) Se Tillæg 1. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 27 næste Spørgsmaal, der under det System, hvorpaa dette Forslag byggede, frem- bød *sig, angik Lønnens Maximum. Slutningslønnen for Professorerne var nu 6,000 Kr.; hertil kom imidlertid Huslejeportion for de ældste Professorer, 500 Kr., saa at der maatte regnes med 6,800 Kr. som den højeste Løn, der nu naaedes. Dette Maximum burde forhøjes, om det end ikke var nødvendigt at forhøje det i aldeles tilsvarende Grad, som Begyndelseslønnen. Ved Overvejelsen af dette Spørgsmaal maatte Vægten komme til at ligge paa Sammenligning med andre Embedsmænd. De 6,800 Kr. som nu vare den højeste L011, en Universi- tetslærer kunde opnaa, vare ogsaa for Tiden den højeste Løn for Departements- chefer. En Sammenligning med det, som af vedkommende Kommission var fore- slaaet som højeste Løn for Departementschefer, frembød sig altsaa naturlig. Denne højeste Løn var, efter hvad der var Udvalget bekjendt, foreslaaet til 8,000 Kr. Ogsaa fra en anden Side førtes Tanken hen paa et Beløb af omtrent denne Størrelse. Naar i tidligere Forhandlinger Sammenstilling var gjort mellem Begyndelseslønnen for Professorer og Begyndelseslønnen for Overrets- og Kriminal- retsassessorer, paatvang det sig, at Professorer paa de højere Trin af Tjeneste- alder nærmest maatte sammenstilles med Højesteretsassessorer, hvis Slutnings- løn var 8,000 Kr. Ikke blot var denne Sammenstilling vel begrundet i Stillin- gernes almindelige Karakter; men den krævedes ogsaa ligefrem af Konsekvensen af den Betragtning, der havde ført til Sammenstillingen af Universitetslæreren ved hans Tiltrædelse med Overretsassessorer. Der var nemlig herved taget Hen- syn til den Fare for et enkelt Fakultet, at Kræfter, som det maatte ønske at drage til Universitetet, unddroges det, fordi de foretrak en Stilling som Dom- mere, der var højere lønnet. Men da disse samme Mænd i en højere Alder vilde have Udsigt til at gaa over fra Overretten til Højesteret, var det af lige saa megen Vigtighed, at Universitetet kunde byde et nogenlande tilsvarende Vederlag paa de højere Alderstrin som det, hvormed Medlemmerne af Højesteret lønnedes. Med disse Sammenstillinger for øje foreslog Udvalget som Slutningsløn for Professorerne 7,000 Kr. Med Huslejeportion, i Henseende til hvilken det gik ud fra, at der ikke ved Revisionen skete nogen Forandring, vilde Maximum da blive 7,800 Kr. Den Forskjel, der blev tilbage, var lidet betydende og kunde ikke antages at ville faa nogen Indflydelse i den antydede Retning. Dertil kom, at ældre Professorer foruden disse 7,800 Kr. som oftest vilde oppebære nogen Bi- indtægt i Følge deres Stilling ved Universitetet, en Indtægt, som vistnok ikke vilde være betydelig, men som vilde bidrage til at formindske hin Forskjel. Nogen større Betydning til at paavirke den hele Lønningsordning for Uni- versitetslærerne kunde der ikke være Tale om at tillægge slige Biindtægter. En udtømmende Oplysning om dem var for nogle Aar siden blevet meddelt Stats- revisionen af Universitetskvæsturen og findes optaget i Aarb. f. 1876—77 S. 30 tf. Ved at gjennemgaa denne Meddelelse vilde man finde, at en Række af de Ind- tægter, der havde en anden Hjemmel end de almindelige Lønningsbestemmelser, enten vare rent personlige eller knyttede til enkelte, bestemte Lærerstillinger eller kun forekom ved enkelte Fakulteter, og saaledes ikke uden Uretfærdighed kunde tages i Betragtning ved at fastsætte den for alle fælles Regel. Om nogle af dem, f. Ex. en Del af de Indtægter fra særegne, ikke akademiske Examina, der omtaltes under B. 16, gjaldt det, at det offentlige Hverv, som begrundede Iiul- 4* 28 Universitetet 1881 —1882. tægten, i sig selv var lidet attraaværdigt for en Universitetslærer, saaledes Exa- minationen ved den almindelige Forberedelses Examen og ved den juridiske Examen for ustuderede. Man kunde med Hensyn til dem fra Universitetslærernes Stand- punkt kun ønske, at en retfærdig og billig Lønningsforbedring maatte fremskynde det Tidspunkt, da disse Hverv i Følge en ny Ordning af de paagjældende For- hold bleve lagte i andre Hænder. I en Række andre Tilfælde beroede Indtægten paa et Valg, frit eller bundet, f. Ex. til Rektor, Dekanus, Legatefor, eller Opponent ex officio ved Doktordisputatser; men i disse Tilfælde fordelte Indtægten sig saa ujævnt og tilfældigt, at det heller ikke uden Uret mod mange lod sig gjøre at tillægge den Indflydelse paa de almindelige Regler. Desuden havde disse Indtægter i det hele kun liden Betydning, med Und- tagelse i alt Fald af den Indtægt, der tilfaldte den aarlig valgte Rektor. En særlig Indtægt for denne havde imidlertid nærliggende Analogiér i, hvad det gjaldt om de højere Domstoles Formænd. Af samtlige Biindtægter, som Univer- sitetslærere kunde oppebære, var der næppe andre end den, Medlemmerne af Konsistorium tilkommende saakaldte Distributs, der kunde tages i Betragtning ved Fatsættelsen af en almindelig Regel. Denne Indtægt vilde nu i Regelen, om end paa Grund af Reglerne om Konsistoriums Sammensætning ikke altid med Nød- vendighed, tilfalde ældre Professorer, og den Indflydelse, man kunde tillægge den, \ ilde altsaa naturlig være indskrænket til de højere Lønningstrin. Naar det toges i Betragtning, at denne Indtægt efter 5 Aars Gjennemsnit kun havde udgjort 62 Kr. 12 O. for hver, vilde det indrømmes, at der ved Udvalgets Forslag om Slutningslønnen, der var noget lavere, end Sammenstillingen med Højesterets- assessorer og Departementschefer vilde føre til, var taget alt det Hensyn til den, som der fornuftigvis kunde være Tale om. Det tredje Punkt i Forslaget angik de Regler, hvorefter Stigningen fra Be- gyndelseslønnen til Slutningslønnen skulde foregaa. Fra først af, da Udvalget havde tænkt sig 4,600 Kr. som Begyndelsesløn, havde det ogsaa tænkt sig at foreslaa, at der kun skulde behøves 1 Stigninger for at naa Maximum, altsaa, idet man bibeholdt den nu gjældende Lovs 5 Aars Perioder for Stigningen og Alderstillæg paa 600 Kr., saaledes at Slutningslønnen naaedes allerede efter 20 Aars Tjenestetid, i Stedet for som nu først efter 25 Aars Tjenestealder. Ud- valget havde nødig opgivet Tanken om en saadan Stigningsregel. Jo længere den Tjenestetid var, over hvilken Stigningerne udstraktes, des hyppigere vilde det indtræde, at Slutningslønnen stod som et Maal, der ikke naaedes. Var 25 Aars Tjenestetid Betingelsen for at naa Maximum, vilde en Professor, naar man gik ud fra en gjennemsnitlig Alder ved Ansættelsen af 38 Aar, først naa dette, naar han var 03 Aar gammel, og skulde han nyde Slutningslønnen blot i 5 Aar (en Stiguingsperiode), maatte han forblive i sin Virksomhed til det fyldte 68 Aar. Meget ofte vilde det da ske, at Slutningslønnen blev betydningsløs. Efter at Udvalget imidlertid i sit Forslag havde sat Begyndelseslønnen til 4,400 Kr., havde det ikke kunnet fastholde Tanken om blot 4 Stigninger, idet det gik ud fra, at Alderstillægene ikke burde overstige de 600 Kr., som den nu gjældende Lov hjemlede. Det var altsaa blevet staaende ved 5 Stigninger, saaledes som Loven nu var, hver med 5 Aars Mellemrum. Men medens den nu gjældende Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 29 Lov lod de 4 første Stigninger være paa 600 Kr. og kun satte den sidste til 400 Kr., fastholdt dets Forslag kun 600 Kr. for de 3 første Stigninger, men lod Tillæget de 2 sidste Gange være paa 400 Kr. Det var naturligvis den Om- stændighed, at Begyndelseslønnen efter dets Forslag forhøjedes med 1,200 Kr. fra den nu værende, Slutningslønnen derimod kun med 1,000 Kr., som havde medført Forslaget om denne Forringelse af de Fordele, den nu gjældende Lov bød. Saaledes som Stigningen af det var foreslaaet, faldt de 3 højere Tillæg paa de Aar, hvor Familien, særlig Børnene, efter Forholdenes almindelige Gang krævede stigende Udgifter, de 2 lavere, af hvilke det første indtraadte efter 20 Aars Tjeneste, paa en Tid, da Udgiften til Børnene gjennemsnitlig vilde være ringere. Det var dette naturlige Forhold, der — som oven for antydet — havde bragt Udvalget til at foretrække sit Forslag for den norske Begyndelsesløn al 4,500 Kr., ved hvilken en Stigning med 500 Kr. i 5 Perioder vilde frembyde sig som det nærmest liggende. Denne sidste Ordning vilde i øvrigt medføre en Mindreudgift for Universitetet af omtrent 2,000 Kr., og i tilsvarende Forhold alt- saa være ugunstigere for Professorerne. Udvalget havde i det foregaaende begrundet sit Forslag om de normerede Professorers Løn. Blandt de normerede Lærere fandtes imidlertid endnu 3 saa- kaldte Lektorer, 2 i det lægevidenskabelige Fakultet og 1 Lektor i Kemi under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, samt 3 Docenter i de nyere Sprog under det filosofiske Fakultet. Efter Loven af 1871 stode disse Universitets- lærere paa en lavere Løn end den, der var tillagt de normerede Professorer. Deres Begyndelsesløn var kun 2,400 Kr., som steg — efter tilsvarende Stig- ningsregler — til 5,200 Kr. Særlige Bestemmelser ordnede Forholdet, naar disse Lærere rykkede op til Professorstilling (hvad der dog kun vilde finde Sted ved Lektorerne), og forbeholdt de i 1871 ansatte normerede Docenter (der endnu vare de samme Mænd som i 1871) Adgang til at stige til ældst Professorlønning, en Adgang, som Loven af 1858 hjemlede. Hvis den forestaaende Revision af Lønningsloven skulde bibeholde det Prin- cip, hvorefter de ommeldte Lektorer og Docenter lønnes efter en lavere Skala end de normerede Professorer, maatte der altsaa for dem gives særegne Regler, og det vilde da være det naturlige, at der foresloges Lønningssatser, der kom til at staa i det samme Forhold til, hvad Udvalget havde foreslaaet for Professorerne, som den Løn, de nu havde, stod i til den Løn, disse nu oppebar, saa at de op- naaede en forholdsmæssig Forbedring af deres Stilling. Udvalget foreslog imid- lertid, at denne Forskjel i Lønningsskalaen helt udslettedes, idet det i den ikke kunde se andet end en Levning af ældre Tiders Forhold, der i alt Fald ikke længere havde nogen Berettigelse. Dets Forslag gik derfor ud paa at stille samtlige normerede Lærere — Professorer, Lektorer og Docenter — under en og samme fælles Lonningsregel, og til Forslaget herom havde det kun føjet nogle i den nu bestaaende Forskjel grundede Overgangsbestemmelser. Herom bemærkede det nærmere følgende. Med Hensyn til de to Lektorer i det lægevidenskabelige Fakultet havde dette stillet Forslag om, at disse Pladser forandredes til ordentlige Professor- pladser. Til Støtte herfor udtaltes det, at den oprindelige Ordning, hvorefter do 30 Universitetet 1881 —1882. to Lektorpladser niaatte betragtes som underordnede Lærerposter, knyttede til den anatomiske Undervisning, for længst var fraveget, saaledes at det nu simpelthen var de to yngste Medlemmer af Fakultetet, der betegnedes som Lektorer, lige- gyldig hvilket Undervisningsfag de bestred, og til Trods for, at de i enhver Hen- seende vare Fakultetets øvrige Medlemmer lige stillede i Forretninger og Ansvar. Det betragtedes som en Ubillighed at bibeholde en Betegnelse, der maatte gjøre det Indtryk, at de paagjældende beklædte en fra de øvrige Fakultetsmedlemmer forskjellig og lige over for dem underordnet Stilling, og det fremhævedes, at den nu værende Ordning medførte en ugunstig Stilling for det lægevidenskabelige Fakultets Medlemmer i Sammenligning med de andre Fakulteter, idet der af dem krævedes en længere Tjenestetid for at naa op til de respektive Lønningssatser, og det uagtet Erfaringen viste, at de ved Opnaaelsen af Lærerposterne gjennem- snitlig vare i en højere Alder end Medlemmerne af de øvrige Fa- kulteter. Om den ved L. 25. Marts 1871 normerede Lektorplads i Kemi bemærkede det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet i sin Skrivelse til Udvalget, at Forret- ningerne havde været delte omtrent ligelig mellem ham og den normerede Pro- fessor i Kemi, idet Professoren havde bestyret Universitetets, Lektoren den poly- tekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, medens Forelæsningerne og Examens- arbejdet havde været delt mellem dem ved Overenskomst. Fakultetet erkjendte, at det kunde have været rigtigt, at der valgtes et Lektorat, da Oprettelsen af en ny Plads blev nødvendig: men efter den Udvikling, som Studiet af Kemi ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt var undergaaet i det sidste De- cennium, vare Forretningerne tiltagne saa betydelig, at der lagdes fuldt Beslag paa begge Lærernes Virksomhed. Naar dertil kom, at Forretningernes Omfang og Beskaffenhed vare de samme for de tvende Lærere, og at der stilledes lige store Fordringer i videnskabelig Henseende til dem begge, fandt Fakul- tetet, at Tiden var kommet til at hæve Lektoratet til en normeret Professorplads. Hvad endelig de normerede Docenter i de nyere Sprog angik, havde det filosofiske Fakultet i det Forslag til ny Plan for Fakultetets Lærerkræfter, som det havde tilstillet Udvalget*), vel kun optaget to faste Pladser for de nyere Sprog blandt de normerede; en tredje fast Plads for disse Fag fandtes ikke nødvendig. Men hine to faste Pladser stilledes af Fakultetet ganske paa lige Fod med andre faste Professorater. Bortset fra Tallet anerkjendte altsaa Fakul- tetet, at den ugunstige Særstilling, som nu var givet de normerede Docenter i de nyere Sprog som saadanne, var ugrundet. Alle tre Fakulteter vare saaledes enige derom-, at fordre den nu værende ugunstigere Stilling for nogle af deres normerede Lærere som saadanne hævet. Udvalget havde af de Grunde, der ere fremstillede i Begyndelsen af dets Er- klæring, ikke været i Stand til at tage dette Onske til Folge i dets fulde Ud- strækning. Hæves til normerede Professorater kunde de bestaaende Lektorater *) Jfr. neden for under Sagen om Normeringen af Universitetets Lærerkræfter. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 31 og normerede Docenturer ikke uden Forandring i den gjældende Normering: men alle slige Forandringer maatte ved denne Lejlighed holdes borte, med Forbehold af en særlig Drøftelse. At Forholdet for saa vidt indtil videre maatte blive uforandret, vilde have Betydning, selv om Lønnings- forskjellen udjævnedes, og selv om Konsistorium dertil i Henhold til en tidligere Forhandling føjede Forslag om, at de nævnte Lærere skulde betegnes som extraordinære Professorer. Saaledes kunde kun de nor- merede Professorer vælges til Medlemmer af Konsistorium, se Kundgj. 18. Sept. 1850 § 3 b, og kun disse have Adgang til Huslejeportion, se samme Kundgj. § 4 b, til hvis Bestemmelse herom den nu værende Lønningslov hen- holdt sig. Men medens Udvalget saaledes af formelle Grunde havde været ude- lukket fra at tage Fakulteternes Henstillinger til Følge i deres fulde Omfang, havde det ganske kunnet slutte sig til Tanken i disse og derfor foreslaaet nu ved Lønningslovens Revision at give denne Tanke den første og i Realiteten vig- tigste Anvendelse ved at hæve de nu værende normerede Lektorer og Docenter til lige Lonningsvilkaar med de normerede Professorer. Det afgjørende Forsvar for dette Forslag laa i. at der • paahvilede disse Universitetslærere fuldt ud den samme Tjenestepligt som de normerede Profes- sorer. For saa vidt dette i tidligere Tider havde været anderledes, eller en Lærervirksomhed af mere underordnet Art havde været tænkt som de nævnte Læreres Opgave, vare disse Forhold, der kunde retfærdiggjøre en Forskjel i Lønningen, forsvundne. Det var, som tidligere bemærket, netop denne Tjeneste- pligtens Lighed i Art og Omfang, der forbød en Sammenstilling med de svenske Universiteters extraordinære Professorer. I Norge, hvis Universitets hele Orga- nisation stod vort nærmest, kjendte man ogsaa forhen Delingen af Lærere i to Klasser, Professorer og Lektorer; men Delingen fandtes ugrundet og hævedes ved en Lov af 12. Maj 1866. Udvalget saa heri en vigtig Bekræftelse af sit Syns- punkts Rigtighed. For saa vidt man vilde begrunde Lønningsforskjellen paa det Hensyn, som ogsaa havde foresvævet ved den svenske Ordning, nemlig at de om- spurgte Pladser vare beregnede paa yngre Mænd, vilde dette Hensyn for det første ikke finde Anvendelse paa de normerede Docenter, der ikke havde nogen Oprykning at haabe paa. Det lægevidenskabelige Fakultets Lektorer vare dernæst vel de yngste Lærere i Fakultetet; men de vare ingenlunde i Gjennemsnit yngre ved deres Ansæt- telse end Professorerne i de andre Fakulteter. Dernæst kunde dette hele Hensyn til Ansættelsesalderen vel have Betydning i en Lønningsordning som den svenske, der ikke var grundet paa Stigning ved Alderstillæg; men det havde, naar Betin- gelsen for Ansættelse i Henseende til videnskabelig Kvalifikation ikke var forskjellig, hvad den ikke var hos os, ingen Berettigelse i et System, der lod Lønnen stige ved Alderstillæg fra en Begyndelsesløn, ved hvis Fastsættelse der allerede en Gang var taget Hensyn til det naturlige i, at den yngre Universitets- lærer ikke lønnedes saa højt som den ældre. Fra hvilken Side man saaledes saa Sagen, kunde man ikke finde nogen Hjemmel for at blive staaende ved den nu værende lavere Lønningsskala for disse Lærere. Som det lægevidenskabelige Fa- kultet bemærkede, virkede denne for dets Vedkommende ikke blot paa selve Lektorerne, med den stillede alle Fakultetets Medlemmer ugunstigere end deres 32 Universitetet 1881—1882. Embedsfæller i de andre Fakulteter, idet de senere end disse naaede op til de forskjellige Lønningssatser. Ugunstigere Lønningsforhold vare tidligere Regel for det lægevidenskabelige Fakultet i et endnu videre Omfang. Men denne i Nor- malreglementet af 13. Novbr. 1844 fastholdte Hegel blev i sin Almindelighed op- givet ved Loven af 185^, i Følge Fakultetets Andragende, hvortil Universitets- myndighederne og senere Lovgivningsmagten sluttede sig, jfr. Lindes Medd. f. 1857—63 S. 1 tf. Kun den her omtalte Levning bevaredes. Tiden var nu kommet til at lade ogsaa denne forsvinde, fordi den under de nu værende For- hold var en Uretfærdighed og udsatte Universitetet for den Fare, at den prak- tiske Lægegjerning. der inden for visse Grænser kunde være meget ønskelig ogsaa med Universitetsopgaven for Øje, traadte saaledes i Forgrunden, at det blev til Skade for denne sidste. Udvalgets Forslag om de normerede Lektorers og Docenters Ligestilling i Henseende til Lon med de normerede Professorer vilde selvfølgelig strax faa An- vendelse paa de nu ansatte Lektorer og Docenter. Det gjorde imidlertid nogle Overgangsbestemmelser nødvendige med Hensyn til Tjenestetidens Beregning ved Alderstillægene de'ls for de nu værende Lektorer og Docenter, dels for de Pro- fessorer, der vare rykkede op til Professorplads fra Lektorstilling. Paa Grund af de lavere Lønningssatser var det givet, at en nylig ansat Lektor ved Udvalgets Forslag strax vilde opnaa en større Forøgelse af sin hidtil hafte Løn end en nylig ansat Professor. Dette var en ligefrem og naturlig Folge af Forslagets Tanke. Men denne Forøgelse vilde blive endnu større og let synes uforholds- mæssig, naar Tjenestetiden med Hensyn til Alderstillægene for de nu ansatte Lektorer og Docenter eller de Professorer, der tidligere havde været Lektorer, skulde regnes fra Ansættelsen som Lektor eller Docent. Men en saadan Bereg- ning vilde heller ikke i Virkeligheden være naturlig. Den udstrakte nemlig Lo- vens Virkning til Fortiden og forudsatte den Dom, at den bestaaende Lonnings- forskjel havde været lige saa unaturlig tidligere, som den var nu. En saadan Dom kunde imidlertid ikke uden videre eller i Almindelighed godkjendes, jfr. f. Ex. det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets oven for omtalte Erklæring om Lektoratet i Kemi, og selv hvor den vilde være rigtig, kunde ingen Lov stille sig til Opgave at tilintetgjore alle tidligere Virkninger af et Forhold, der erkjendtes at være uretfærdigt. Den rigtige Beregning af Tjenestealderen i de ommeldte Tilfælde vandtes ved Anvendelse af det Princip i den nu værende Lønningslov, at disse Lærere ved Oprykning til Professorstilling fik Lønning beregnet enten fra Udnævnelsen til Professor eller fra 5 Aars Dagen efter Udnævnelsen til Lek- tor, alt som det i ethvert Tilfælde stillede sig gunstigst for den paagjældende. Denne Regel fandt da ligefrem Anvendelse paa dem, der alt for Lovens Ikraft- træden vare udnævnte til Professorer. For dem, der endnu vare Lektorer eller Docenter, blev den saaledes at anvende, at Tjenestealderen beregnedes enten fra Lovens Ikrafttræden eller fra 5 Aars Dagen fra deres Udnævnelse, alt som det i ethvert Tilfælde stillede sig gunstigst. Da Forslaget gik ud paa, at stille de normerede Lektorer og Docenter lige i Lon med Professorerne, altsaa tor saa vidt at hidføre det samme Resultat, som om de ved Lovens Ikrafttræden bleve udnævnte til Professorer, var denne Beregning en klar Konsekvens af Lonnings- lovens Regel. I Overensstemmelse hermed havde Udvalget formuleret de to Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 33 Overgangsregler, der i dets Forslag sluttede sig til Hovedbestemmelsen om de normerede Universitetslæreres Løn. De i det foregaaende begrundede Forslag vare bestemte til at træde i Ste- det for de fire første Stykker af § 3 i L. af 25. Marts 187]. Udvalget havde imidlertid endnu haft at overveje, om der ikke maatte være Grund til at føje en ny Regel hertil, sigtende til en gunstigere Beregning af Tjenestealderen end den almindelige for dem, der fra andre Stillinger eller i en ældre Alder udnævntes til Lærere ved Universitetet. Ministeriet havde i sin Skrivelse til Konsistorium af 14. Juni 1879 hen- ledet Opmærksomheden paa dette Punkt, jfr. foran S.l-2. I til Dels lignende Ret- ning gik en Skrivelse, som Udvalget havde modtaget fra det theologiske Fakultet. Det bemærkede, at i Følge den nu værende Ordning af Lønningsforholdene maatte Præster, der ansattes som Professorer, begynde med den laveste Løn, selv om de i deres tidligere Embedsstilling havde haft betydelig større Indtægter, medens adskillige andre Embedsmænd, naar de ansattes ved Universitetet, kunde medregne ved Alderstillægene Tjenesten i det tidligere Embede. Følgen heraf var, at man ved Vakancer i det theologiske Fakultet i Regelen kun kunde vente at have nogle faa yngre Mænd at vælge imellem, og det vilde let kunne ske, at Mænd, som havde anvendt mange Aar af deres Liv paa at uddanne sig til Universitetslærere, og som vilde egne sig fortrinlig til denne Gjerning, trods deres Lyst til den ikke kunde melde sig som Ansøgere, fordi de ikke kunde gaa ind paa de Lønnings« vilkaar, som Universitetet kunde byde. Fakultetet antog derfor, at det vilde være i Universitetets Interesse, om der ved Revisionen af Lønningsloven kunde gjennemføres Bestemmelser, hvorved det blev muligt at sikre Præster, der ind- traadte i Universitetets Tjeneste, en i Forhold til Alder og tidligere Embedsstilling passende Begyndelsesløn. Udvalget erkjendte, at der kunde indtræde Tilfælde, hvor særegne Forhold gjorde det i hej Grad ønskeligt, at en Universitetslærer strax ved sin Ansættelse kunde komme paa et højere Lønningstrin end Begyndelseslønnen, og hvor Savnet af en Hjemmel herfor ikke blot kunde medføre en stor Ubillighed mod Personen, men ogsaa være skadelig for Universitetet, fordi det kunde lægge Hindringer i Vejen for at drage udmærkede Kræfter til det. Selvfølgelig vilde Ulempen føles stærkere, saa længe Begyndelseslønnen, som nu var Tilfældet, stod i et skrigende Misforhold til Stillingens Betydning og Krav; men selv en saadan Forbedring af Begyndelseslønnen, som Udvalgets Forslag gik ud paa, fjærnede ikke Muligheden af slige Tilfælde. De vilde f. Es. ikke være udelukkede i det Forhold, paa hvilket det theologiske Fakultet særlig havde fæstet Opmærksomheden. At Bestem- melsen i § 4 i den almindelige Lønningslov af 26. Marts 1870 om visse Til- fælde, hvor Tjeneste i et tidligere Embede medregnes ved Alderstillægene i et nyt Embede, ikke heller hjalp ud over Vanskeligheden, fulgte dels af de Betin- gelser, hvortil denne Fordel var knyttet, dels deraf, at Tilfældene lige saa vel kunde tænkes at indtræde, hvor den paagjældende slet ikke forhen havde været i Embede. I denne Erkjendelse, og efter den Anledning, der var givet, havde Udvalget forsøgt at formulere forskjellige Regler, der gik i den antydede Retning. Løsningen ved en almindelig Regel var imidlertid mislig; det var ad en anden Vej, at Ulemperne i forekommende Tilfælde maatte afbødes. Universitets Aarlog. r 34 Universitetet 1881—1882. Da Spørgsmaalet ikke blot kunde opstaa, hvor den paagjældende tidligere havde været i andet Embede, kunde det ikke hjælpe alene at have denne Kom- bination for Øje; end mindre vilde det være rigtigt at foreslaa en Regel, der blot tog Hensyn til en ganske enkelt Klasse af Embedsmænd. En almindelig Regel i den omtalte Retning maatte gaa den af Ministeriet angivne Vej, saa at det alene var Hensynet til Alderen ved Ansættelsen, der kom til at begrunde den gunstige Beregning af Tjenestealderen. Det kunde da synes naturligst at tage den tidligere oplyste Gjennemsnitsalder for Ansættelsen som Universitetslærer, den virkelige eller den fingerede, til Udgangspunkt, og hjemle dem, der ansattes i en senere Alder, Ret til at regne Tjenestealder fra dette. Til Udførelse af denne Tanke havde Udvalget formuleret følgende Regel: "Tjenestetiden med Hensyn til Oprykning til Alderstillæg regnes for Universitetslærere, som ansættes efter det fyldte 37te Aar, fra dette Tidspunkt.« Tiden burde regnes fuldt og ikke blot med Halvdelen, da Udgangspunktet var 5 Aar (en Stigningsperiode) senere, end det af Ministeriet angivne. Tog man derimod, med Ministeriets Skrivelse, det 32te Aar til Udgangspunkt, vilde det være naturligt kun at regne Embedsmanden Halv- delen af Tiden til gode. Vilde man ikke strængt holde sig til den udregnede Gjennemsnitsalder, kunde man i Stedet for det 37te eller det 32te Aar sætte henholdsvis det 40de eller det 35te Aar. Den uafhjælpelige Fejl ved alle slige Regler var imidlertid den, at de op- stillede en fælles Norm for alle Tilfælde uden Forskjel, medens det virkelige Forhold var, at der vel kunde gives Tilfælde, hvor det var naturligtog rigtigt at give den i en forholdsvis sen Alder ansatte en Begunstigelse ved Lønnens Be- regning. men at der langtfra i alle slige Tilfælde var tilstrækkelig Grund hertil, navnlig naar Begyndelseslønnen var normeret paa passende Maade. Set fra den paagjældende Persons Standpunkt kunde Kravet erkjendes for billigt, naar hans højere Alder satte ham i Stand til strax at yde et rigere videnskabeligt Ar- bejde end den, der ansattes i den Alder, der .skulde være Udgangspunktet. Dette kunde være Tilfældet; men det behøvede ingenlunde at være Tilfældet, selv om den længere Tid havde været ofret til videnskabelig Forberedelse. Skete Ansæt- telsen i en Alder, der fjærnede sig stærkt fra Udgangspunktet, blev det dernæst altid i ethvert Tilfælde et Sporgsniaal, om ikke en Formindskelse i Arbejdskraft ophævede den Fordel, som Universitetet kunde vente af den større Modenhed. Set fra Universitetets Standpunkt, var Ønsket om at kunne tilbyde den ældre Mand en Begunstigelse navnlig vel begrundet, naar hans udmærkede Kvalifikation gjorde det særdeles ønskeligt at vinde netop ham fremfor andre for Universitetet- Men Ønsket om at erhverve eller Villigheden til at modtage en ældre Mand som Universitetslærer kunde være fuldt begrundet, uden at saa særegne Kvalifikationer vare tilstede, som opfordrede til den Præmie, der laa i en Begunstigelse uden for Lovens almindelige Regler. Naar saaledes Forholdene kunde stille sig højst forskjelligt i de individuelle Tilfælde, vilde det være urigtigt og unaturligt at slaa dem alle sammen under en fælles Regel. Den rette Vej var, at der søgtes Lovgivningsmagtens særlige Samtykke til Begunstigelsen i de Tilfælde, hvor den havde naturlig Grund. At denne skulde være særdeles vanskelig at erholde, naar et sligt Tilfælde virkelig forelaa, var en Frygt, som ikke forekom Ud- valget at være begrundet ved foreliggende Erfaringer. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 35 Udvalgets Overbevisning, at det vilde være utilraadeligt at optage i Loven nogen almindelig Bestemmelse i den omspurgte Retning, var blevet bestyrket ved følgende. Under de Forhandlinger, der førte til L. af 12. Januar 1858, opstod et beslægtet Sporgsmaal. Det Universitetsudvalg, der forberedte denne Lov, havde ønsket en almindelig Afgjørelse, hvorved der kunde sikres Mænd, der efter langvarig fast Ansættelse som extraordinære Docenter endelig gik over i en nor- meret Plads, saadanne Lønningsvilkaar, at de nogenlunde passede til deres Alder og virkelige Tjenestetid ved Universitetet. Men Udvalget kom til det Resultat, at det ikke vidste at gjøre noget Forslag til en almindelig Regel for slige Til- fælde, der desuden kunde fremstille sig som temmelig forskjellige. Det maatte derfor overlades til Overbestyrelsen i forekommende Tilfælde at søge at faa det fornødne og billige særskilt bevilget i Form af Extratillæg. Se herom Lindes Medd. for 1857—63 S. 6. I ganske lignende Skikkelse som nu hos os forelaa Spørgsmaalet under de nyeste Forhandlinger i Norge om Universitetslærernes Løn. Vedkommende Departement havde foreslaaet en noget indviklet Regel om Begunstigelse med Hensyn til Tjenestealders Beregning for dem, der forhen havde tjent i Embede eller været i anden offentlig Stilling. Stortingets Udvalg fandt bl. a. i Forslaget den Mangel, at der intet Hensyn toges til dem, der ikke før vare indtraadte i offentlig Stilling, og sluttede med at udtale, at det fandt, at det almindelige Lønningssystem ogsaa for disse Embedsmænd burde foretrækkes, »og at man heller, om der skulde indtræffe særegne Forhold ved en enkelt Professors Ansættelse, da bør træffe særskilt Forføjning for Tilfældet«. I begge disse Ud- talelser havde saaledes den samme Opfattelse fundet Udtryk, som Udvalget oven for havde gjort gjældende. Udvalget tilføjede endnu om dette hele Punkt, at de Prøver, det havde gjort med de oven for antydede Regler, som man kunde tænke paa at foreslaa, paa de nu ansatte Universitetslærere viste, at disse Regler i enkelte Tilfælde vilde føre til uforholdsmæssige Lønningsforøgelser, og i det hele forvolde en ikke ubetydelig Merudgift. Uden for Kredsen af de normerede Lærere (Professorer, Lektorer og nor- merede Docenter) stode de Lærere ved Universitetet, der betegnedes som extra- ordinære Docenter. Skjøndt der atter med Hensyn til disse maatte gjøres en vigtig Adskillelse mellem dem, der vare fast ansatte, og dem, der havde et blot midlertidigt Lærerhverv, var dog det fælles for alle disse ikke-normerede eller overtallige Lærere, at den Stilling, de beklædte ved Universitetet, var rent per- sonlig og bortfaldt ved deres Afgang eller deres Hvervs Udløb, hvormed videre fulgte, at dette Hvervs Art og Omfang var individuelt bestemt, og at ligeledes den Løn eller det Vederlag, de oppebar, var individuelt bestemt, og ikke nogen Anvendelse af en given almindelig Regel. Den gjældende Lønningslov omtalte ikke disse Docenter. Deres Stilling og Løn havde for Tiden ingen anden Lov- hjemmel end Finanslovene. Udvalget, der intet Øjeblik havde miskjendt, at der i og for sig var lige saa megen Opfordring til at søge de extraordinære Docen- ters gjennemgaaende yderst knebne og utilstrækkelige Løn forbedret, som der var det for de normerede Læreres Vedkommende, maatte først forelægge sig det Spørgsmaal, om ikke Stillingernes paapegede rent personlige og i alle Retninger individuelt bestemte Karakter maatte udelukke dem fra Plads i Lønningsloven og 36 Universitetet 1881 —1882. overhovedet fra enhver anden Lov end netop Finansloven. For saa vidt dette maatte erkjendes at være Tilfældet, vilde det ligge uden for Udvalgets Opgave at gjøre Forslag om deres Lons Furbedring. Det eneste , der kunde gjøres, vilde være, at Konsistorium og den akademiske Lærerforsamling greb Lejligheden til, samtidig med Indsendelsen af Forslaget til Lønningslovens Revision, varmt at aubefale, at Ministeriet vilde søge paa Finansloven de fornødne Midler bevilgede til en passende Forbedring af disse Universitetslæreres Lon. Ved Behandlingen af dette Spørgsmaal maatte Udvalget aldeles se bort fra, at adskillige af de nu værende extraordinære Docenturer mulig burde være normerede Lærerpladser og ved en ny Normering mulig vilde blive indordnede blandt disse i en eller anden Form. Af de Grunde, som oven for ere fremstillede, maatte Udvalget nemlig stræugt holde ethvert Spørgsmaal om en Forandring i den bestaaende Normering uden for sine Overvejelser. Disse Sporgsmaal maatte henvises til en særlig, af Lonningsloveus Revision uafhængig Druftelse, der efter dets Skjøn heller ikke kunde tænkes afsluttet saa hurtig, at der ved Indsendelsen af Forslaget til Løn- ningslo\ens Revision kunde tages Hensyn til dens eventuelle Resultater. Ogsaa for de extraordinære Docenturer maatte Udvalget altsaa tage den bestaaende Tilstand til Udgangspunkt, hvor uheldig eller uhensigtsmæssig i flere eller færre Henseender den end kunde findes at være. Ved paa dette Grundlag at overveje det oven for angivne Spørgsmaal havde Udvalget fundet, at Svaret maatte blive forskjelligt for de extraordinære Docenters Vedkommende, der vare fast ansatte ved Universitetet med kongelig Udnævnelse, og for dem, hvem kun et paa en eller anden Maade midlertidigt Lærerhverv var overdraget. For de sidst nævntes Vedkommende maatte man erkjende, at det fulgte af deres Hvervs midlertidige Karakter, at det vilde være unaturligt og ligge uden for alle ellers fulgte Grundsætninger at soge deres Stilling og Lou reguleret ved nogen andeu Lov end Finansloven. Anderledes stod Sagen med Hensyn til de af Kongen fast ansatte extraordinære Docenter. For disses Ved- kommende var det utvivlsomt, at de beklædte et Embede ved Universitetet. Dette Embede var vel personligt o: oprettet særlig for den nu værende Indehaver og hans Levetid, og det bortfaldt med ham, om det end paa ny ved særlig Bestem- melse kunde oprettes for en anden Person. Men denne Ejendommelighed havde ingen Betydning for den nu værende Indehaver. For ham medførte Embedet alle de samme retlige Virkninger som et vedvarende Embede for den Embedsmand, der til enhver Tid beklædte et saadant. Men naar dette var saa, var det hverken naturligt eller stemmende med de i andre Forhold fulgte Grundsætninger, at der for slige Embeders Existeus ikke havdes anden Lovhjemmel end Finansloven. Slige Embeder vare Led, om end forbigaaende, i Universitetets Organisation som Læreanstalt. Naar det var givet, at denne Organisation havde en saadan Be- tydning, at den hverken kunde være overladt Administrationen eller alene bero paa de aarlige Finanslove, men maatte være et almindeligt Lovgivningsanliggende, saa burde det samme gjælde om de Tillæg til Organisationen, der opstod ved hine personlige Embeder. Udvalget havde paa Grund heraf maattet betragte det som en Uregelmæssighed, at der savnedes Hjemmel i en sædvanlig Lov for Existensen af de personlige Embeder, der beklædtes af de nu ansatte faste ex- traordinære Docenter, og det mente, at Lonningsloveus Revision frembud den mest Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 37 passende Lejlighed til nu under et at fremskaffe saadan Hjemmel og derved fjærne Uregelmæssigheden. Man kunde gjøre dette ved at optage en særlig Para- graf om disse Docenter i Lønningsloven. Men da Embedernes individuelt bestemte Karakter maatte føre til Bestemmelse af Lønnen enkeltvis og med Navns Næv- nelse for enhver især af de paagjældende Embedsmænd, jfr. neden for, og en saadan Paragraf derfor vilde faa noget i Formen besynderligt i Forhold til Løn- ningslovens andre Forskrifter, havde Udvalget dog anset det for mest passende at give Bestemmelserne om dem Plads i et særligt Lovforslag, der da kom til at slutte sig til og supplere det almindelige Lønningslovforslag. Med Hensyn til disse fast ansatte extraordinære Docenter, hvis Lonnings- forhold Udvalget efter det anførte ikke kunde betragte som sin Opgave uved- kommende, blev det dernæst Spørgsmaalet, efter hvilket Princip der rigtig burde gaas til Værks ved Fastsættelsen af den nye Løn for dem. Thi med den almindelige Betragtning, at Lønnen burde forbedres, var endnu ingen som helst ledende Tanke angivet for Maaden, hvorpaa dette Maal skulde naas. Den Vej, Udvalget var slaaet ind paa, fremgik af følgende Overvejelser. Paa den ene Side maatte man anse enhver fælles Regel for udelukket ved de foreliggende Forhold. I Norge blev det vel ved den tidligere omtalte nye Lønningsregulering for Universitetslærerne foreslaaet fra Universitetets Side og vedtaget af Lovgiv- ningsmagten , at de extraordinære Professorer, der ligesom vore extraordinære Docenter ikke vare normerede, skulde lønnes ganske efter de samme almindelige Regler som de normerede Professorer. Denne Ordning grundedes paa, at man ingen anden Forskjel fandt imellem dem end den, at hine Læreres Embede var personligt. Men ved at overføre en saadan Regel vilde det overses, at der hos os dog tillige var den anden væsentligeForskjel, at Omfanget og Betydningen for den hele Universitetsvirksomhed af de extraordinære Docenters Tjenestepligt var og maatte være bestemt ved individuelle Forhold, og at det derfor ikke uden videre turde udtales, at der i denne Henseende baade var fuldstændig Lighed mellem de extraordinære Docenter indbyrdes, og mellem dem og de normerede Lærere. At dette ikke ganske i Almindelighed var saa eller i det mindste ikke af de offentlige Myndigheder var opfattet saaledes, fremgik formentlig klart af den Forskjel, der var paa de paagjældende Læreres nu værende Løn indbyrdes og i Forhold til de normerede Lærere, en Forskjel, der sikkert ikke kunde for- klares alene ved Tilfældigheder eller ved Hensyn til Tjenestealder, om end sligt turde antages at have været medvirkende. Naar det nu var saa, at man maatte tage denne for Tiden givne Opfattelse af disse Læreres Hverv til Udgangspunkt, og ganske se bort fra det unaturlige og uretfærdige , der mulig kunde ligge i den, saa var (Let klart, at man ikke kunde følge den af den norske Ordning anviste Vej eller overhovedet tænke paa nogen fælles Regel for Lønnens Fastsæt- telse. De Lønningsbestemmelser, man kunde foreslaa, maatte altsaa være indivi- duelt bestemte. Paa den anden Side kunde Udvalget hverken anse sig for op- fordret eller berettiget til at forsøge nogen som helst selvstændig Vurdering af de forskjellige Momenter, der kunde have Krav paa at komme i Betragtning ved Lønnens Bestemmelse for hver enkelt Docent; men det maatte nødvendig herved være henvist til at holde sig til det i de nu for dem fastsatte Lønninger givne Grundlag og indskrænke sig til at ændre dette efter dets egen Konsekvens og de 38 Universitetet 1881 —1882. Grundsætning-er, hvorpaa dets Forslag om de normerede Læreres Len var bygget. Saaledes var Udvalget da for det første kommet til for Docent i de slaviske Sprog Smith , hvis Ansættetse hjemlede ham Professorløn fra 5 Aars Dagen efter hans Udnævnelse, at bestemme Lønnen i Overensstemmelse hermed efter Reglerne om Professorer med Bibehold af d. 31. Okt. 1864 som Udgangspunkt for Tjenestealderens Beregning. Hvad dernæst Prof. Grundtvig angik, var hans nu værende Lou den for normerede Professorer ved L. '25. Marts 1871 bestemte Begyndelsesløn af 3,200 Kr. Udvalget foreslog denne hævet til den Begyndelses- løn, som for Fremtiden skulde gjælde for normerede Lærere, altsaa efter dets Forslag til 4,400 Kr. De andre 5 fast ansatte extraordinære Docenter, som for Tiden fandtes ved Universitetet, vare alle lønnede lavere end Prof. Grundtvig. Udvalgets Forslag om deres fremtidige Løn var beregnet efter det samme Forhold som Forøgelsen for Prof. Grundtvig (8 : 11). Udvalget havde overvejet, om det vilde være rigtigt herved tillige at tage Hensyn til, at disse Mænd havde en kortere Tjenestetid ved Universitetet end Prof. Grundtvig, hvor- ved Lønningsforbedringen for dem vilde blive mindre, end foreslaaet, og i sit Resultat lidet tilfredsstillende. Men det kom til en benægtende Besvarelse, fordi det gik ud fra, at Hensynet til Forskjellen i Tjenestealderen allerede havde ud- øvet sin berettigede Indflydelse ved den nu værende Løns Fastsættelse, og det altsaa ved atter at tage den med her, vilde tage den to Gange i Beregning. Der var endnu blot at tilføje, at det efter det angivne Forhold beregnede Løn- ningsbeløb for 3 af Docenternes Vedkommende, nemlig Dr. Zeuthen, Dr. Thomsen og Dr. Wimnier, var forøget, med 25 Kroner, for at afrunde Summerne til Tal, der havde et mindre smaaligt Udseende. Hermed afsluttede Udvalget sine Forklaringer om de af det i de to neden for anførte Lovudkast foreslaaede Bestemmelser om Universitetslærernes Løn. Med Hensyn til den Virkning, deres Vedtagelse vilde faa for de enkelte Lærere og for Universitetet i Finansaaret 1880—81, sammenlignet med Forholdet efter den nu gjældende Lov (Universitetets Udgiftsposter 1 a., 7 a. og 7 b.) henviste Udvalget til Tillæg I. til denne Betænkning, henholdsvis under A. og B. Af denne fremgik det, at den samlede Merudgift for Universitetet, som vilde følge af disse Forslag, for det nævnte Finansaar vilde belobe sig til 54,497 Kr. Foruden for Universitetslærerne havde L. 25. Marts 1871 særlig normeret Lønningen for følgende syv andre Universitetsembedsmænd, nemlig Bibliothe- karen og Underbiblothekaren ved Universitetsbibliotheket, Lovens § 1, Kvæstor og Bogholderen ved Universitetskvæsturen, Lovens § 6, Gartneren ved Universitetets botaniske Have, Lovens § 6, samt de to Inspektorer ved det zoologiske Museum, Lovens § 7, medens Lønnen for alle andre ved Universitetet .og Kommunitetet ansatte afholdtes af de samlede Medhjælpsummer, Lovens §§ 2 og 8. Udvalget havde ment, at der ved Lønningsrevisionen var Grund til at optage et under tidligere Forhandlinger fremsat Forslag, gaaende ud paa at medtage ogsaa Kvæsturens Kasserer, Kassekontrolør og Forvalter blandt de Embedsmænd, hvis Løn særlig normeres. Tallet af disse blev da 10. Det havde dernæst anset det for en Selvfølge, at der ved denne Lejlighed ogsaa burde skaffes samtlige disse Embedsmænd en saadan Forbedring af deres Lønningsvilkaar, som paa- kaldtes af de forandrede Forhold for dem som for andre Statsembedsmænd. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 39 Men da der ved Fastsættelsen af de nye Lønningssatser, hvilke Udvalget i Følge denne Betragtning havde bragt i Forslag, havde været særegne Hensyn at tage for hvert Embede især, gav det i det følgende de fornødne Forklaringer, idet det gjennemgik de nævnte Embeder enkeltvis. Den nu værende Løn for Bibliothekaren var 3,600 Kr. som Begyndelses- løn. der ved 3 Alderstillæg for hver 5 Aars Tjenestetid, hvert paa 400 Kr., steg til 4,800 Kr. som Slutningslon. Der skete herved ingen virkelig Forbedring i Forhold til den ved L. 19. Febr. 1861 fastsatte Løn. Denne var vel paa alle Trin nominelt 400 Kr. mindre, men forøgedes ved Sædomskrivningstillæg — der for Bibliothekaren beregnedes paa den for Embedsmænd almindelige Maade, ikke paa den særlige, som gjaldt for Universitetsprofessorerne — og senere efter L. 26. Marts 1870 § 9 med det Tillæg, som traadte i Stedet for Sædomskrivningen, altsaa med 432 Kr. Førhøjelsen ved L. 25. Marts 1871 gav kun Ækvivalent herfor; men da Stigningsreglerne forbleve uforandrede, undgik Bibliothekaren det Tab af Ækvivalentet, som Professorerne led ved Stigningsreglernes Forandring. Ved en ny Regulering af Lønnen for Bibliothekaren havde Udvalget ikke troet, at Forholdene paabøde den Regel, som gjælder i Sverige og Norge, at Universi- tetsbibliothekaren skulde stilles ganske lige med Universitetslærerne. Men det fandt dog, at der kunde tilvejebringes et naturligere Forhold i Sammenligning med disses Løn end det, de nu gjældende Regler udviste, væsentlig som Følge af, at Bibliotheksembedsmændenes Løn ordnedes ved den særlige L. 19. Febr. 1861, hvis Virkninger endnu viste sig i Loven af 1871. Det fandt paa den ene Side, at Begyndelseslønnen ikke burde være højere end den, det foreslog for Universitetslærerne, og at den endog passende kunde sættes noget lavere. En lille Indtægt af et Legat (40 Kr.), se Lindes Medd. f. 1857—63 S. 537 og Matzens Universitetets Retshistorie II S. 246, borttog noget af Forskjellen, og af det Bidrag til Bibliotheksforretningernes Besørgelse, som i Følge Overenskomsten med det Classenske Fideikommis i Aaret 1866 om Foreningen af det Classenske Bibliothek med Universitetsbibliotheket ydes af Fideikommisset, oppebar, i det mindste for Tiden, Bibliothekaren en Andel (240 Kr.). Nogen' umiddelbart be- stemmende Indflydelse ved Lønnens Fastsættelse kunde der iøvrigt ikke tillægges denne sidste Omstændighed, da Tilskudet fra Fideikommisset i Følge Overens- komsten kunde fordeles saaledes, at Bibliothekaren ingen Andel fik i det, saaledes som Tilfældet var i de første Aar efter Foreningen. Her var altsaa ikke Tale om en Indtægt, der ligefrem kunde gaa af paa det, man ellers vilde anse for passende Lønning. Paa den anden Side fandt Udvalget, at Lønnens Maximum var sat for lavt i den nu gjældende Lov, og at der var Grund til at forøge Alderstillæggenes Tal fra 3 til 5, saaledes at Bibliothekaren ved 4 Stigninger paa 400 og 1 paa 200 kunde naa op til et Maximum af 6,000 Kr. Ved L. 12. Jan. 1858 § 8 var Bibliothekaren endnu ikke sat paa stigende Løn; men efter at Loven af 1861 med Rette havde gjort Prineipet med Alderstillæg anvendeligt paa ham, var det ikke rigtigt ved denne Post, der afsluttede Rækken af dem, til hvilke de ved Bibliotheket ansatte kunde naa op, at blive staaende ved 3 Stigninger. Idvalgets Forslag gik i Følge disse Betragtninger ud paa at fastsætte Bibliothekarens Løn til 4,200 Kr., stigende til 6,000 Kr. ved 5 Tillæg, 4 paa 400 Kr. og 1 paa 200 Kr., efter hver 5 Aars Tjenestetid. Dette Resultat, hvor- 40 Universitetet 1881—18$2. til det kom ved Overvejelse af de forskjellige Hensyn, traf i det væsentlige sammen med det Forslag, som den nu værende Bibliothekar, Prof. Thorsen, i en til Udvalget rettet Skrivelse (Bilag V, foran S. 5) havde foreslaaet. Begyndelses- lønnen og Slutningslønnen vare de samme; kun Stigningsreglerne afvege, idet Prof. Thorsen foreslog Alderstillæg paa 300 Kr. efter hver 3 Aars Tjenestetid. Udvalget havde foretrukket Stigningsregler, der stode i bedre Samklang med det hidtil gjældende. For Under bibliothekar en var der nu fastsat en Len af 2,400 Kr., der med 3 Stigninger paa 4()0 Kr. for hver 5 Aars Tjenestetid voxede til 3.600 Kr. Udvalgets Forslag gik ud paa en Lon, der steg efter de samme Kegler fra 3,000 Kr. til 4,200 Kr. Dette Forslag faldt ogsaa, baade med Hen- syn til Begyndelses- og Slutningslønnen, sammen med, hvad Prof. Thorsen havde foreslaaet (Bilag V., foran S. 5). Ogsaa her afveg Udvalgets Forslag kun fra Bibliothekarens i Henseende til Stigningsreglerne, idet denne foreslog en lignende Ordning som i hans Forslag om Bibliothekaren. Satserne bevarede med Hensyn til Begyndelseslunuen fuldstændig det Forhold, som bestod i den nu gjældende Lov mellem de to Lønninger. I Henseende til Slutningslønnen var ogsaa det iagttaget, som fandt Sted nu, at den ikke var højere end Begyndelseslønnen for Bibliothekaren. Udvalget lagde Vægt herpaa for ikke at fremkalde A'anskelig- heder ved en Oprykning. Netop fordi Underbibliothekaren havde Udsigt til at kunne naa op til den højere Post som Bibliothekar, vare ogsaa 3 Stigninger her tilstrækkelige. Af Kvæsturens Embedsmænd vare i den gjældende Lonningslov kun to opforte med særlig normerede Lønninger, nemlig Kvæstor og Bogholderen. For Kvæstor var Lønnen fastsat til 4,400 Kr. aarlig som Begyndelsesløn, stigende ved 4 Tillæg paa 4 00 Kr. hvert, for hver 5 Aars Tjenestetid, til 6,000 Kr. som Maximum. Bogholderen lønnedes med 3,200 Kr. aarlig, der ved 3 Alderstillæg, hvert paa 400 Kr. for hver 5 Aars Tjenestetid, steg til 4,400 Kr. Bogholderens Slutningsløu faldt altsaa sammen med Kvæstors Begyndelsesløn. Ved Overvejelsen af, hvilke Lonningssatser der ved Revisionen burde bringes i Forslag for disse Embedsmænd, var Udvalget naturlig henvist til Sammenligning med Embedsmændene i Ministerierne. Hvad nu Kvæstor angik, blev »(let i sin Tid under de Forhandlinger, der gik forud for L. 25. Marts 1871, af det nedsatte Universitetsudvalg gjort gjældende, at Henlæggelsen i 1862 af Sorø Akademis Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen under Kvæsturen og Kvæstors Over- tagelse af alle de Inspektoren ved Akademiet forhen paahvilende Forretninger saa betydelig havde forøget hans Forretninger og Ansvar, at hans Embede nu nærmest inaatte sættes i Klasse med Departementschefsposter, og at dette Syns- punkt burde være bestemmende for hans Lon, jfr.Aarb. f. 1864—7 l I, S. 123—24, og denne Betragtning blev i det første Forslag, der forelagdes af Regeringen i Rigsdagssamlingen 1863—64 fuldstændig godkjendt, se Aarb. p. a. St. S. 140. Men i det Forslag, der forelagdes i den næste Samling i væsentlig Overensstem- melse med, hvad der i den foregaaende Samling var vedtaget ved 3dje Behand- ling i Folketinget, var Lønnen for Kvæstor sat lavere, nemlig til 4,000 Kr. Som Begyndelsesløn og 5,600 Kr. som Slutningsløn i Stedet for til henholdsvis 4,800 Kr. og (',400 Kr., den da værende Lon for Departementschefer. Det her- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 41 for til Grund liggende Synspunkt, nemlig at Kvæstors Post maatte anses for at ligge imellem en Departementschefspost og en Kontorchefspost, blev ogsaa fast- holdt under de senere Forhandlinger. Naar de endelige Satser i L. 25. Marts 1871 bleve 400 Kr. højere, var dette begrundet ved, at Forhøjelsen skulde træde i Stedet for Sædomskrivningstillæget, jfr. Aarb. p. a. St. S. 170—71. Medens Kvæstor strax tilraadede at tage den saaledes af Lovgivningen god- kjendte Betragtning til Udgangspunkt ved den nye Regulering, vare Udvalgets 4 andre Medlemmer fra først af stemte for at gjenoptage det oprindelige, af Uni- versitetet anbefalede og af Ministeriet den Gang billigede Princip, saa at Kvæstors Løn normeredes i Overensstemmelse med, hvad der af vedkommende Kommission paatænktes for Departementschefer. Den herfor tidligere anførte Grund stod ikke blot vedblivende ved Magt, men forekom Udvalget endog i Tidernes Løb at have faaet forøget Vægt. Særlig maatte det forekomme unaturligt, at der ved de nu gjældende Bestemmelser — bortset fra de 400 Kroners Forhøjelse, som havde en anden Forklaring — ikke i det mindste var tillagt Kvæstor en højere Løn end den, som allerede havde været bragt i Forslag ved Forberedelsen af L. 12. Jan. 1858, altsaa før Sorø Akademis Henlæggelse under Kvæsturen. Naar hele Ud- valget dog til sidst i dette Punkt havde sluttet sig til den nu værende Lovgivnings Tanke, var Grunden navnlig den, at det ikke kunde miskjendes, at det fra andre Sider betragtet, navnlig med Hensyn til det Lovforberedelsesarbejde, som paa- hvilede Departementschefer, vel kunde erkjendes, at disses Poster i Virkeligheden maatte sættes noget højere i Betydning end Kvæstorposten. I Stedet for at fore- slaa en Len, begyndende med 6000 Kr. og stigende til 8000 Kr., enedes det der- for om at foreslaa en Begyndelsesløn paa 5600 Kr., som ved 4 Alderstillæg, hvert paa 400 Kr., tillagte for hver 5 Aars Tjenestetid, steg til 7200 Kr. Slutningslønnen for Kvæstor vilde herefter, ligesom nu, blive 800 Kr. lavere end den Slutningsløn, som var foreslaaet for Departementschefer. Begyndelseslønnen foreslog Udvalget derimod sat højere, end det nu værende Forhold vilde føre til, nemlig til 5600 Kr. i Stedet for 5200 Kr. Derved havde det for det første villet raade Bod paa den Ubillighed, at den nu værende Lovgivning, selv om dens Tanke anerkj endtes at være rigtig, dog, som berørt, havde taget for lidt Hensyn til den Forretningsbyrde, som Sorø Akademis Henlæggelse under Kvæ- sturen havde paaført Kvæstor. At det med Hensyn hertil især var af Vigtighed at forbedre Forholdet ved Begyndelseslønnen, var indlysende, da Kvæstor i Rege- len allerede ved Ansættelsen vilde være en ældre Mand, der ofte ikke vilde naa til de højeste Lønningstrin. Udvalget havde dernæst ogsaa haft en anden Grund, nemlig Hensynet til den Løn, det havde foreslaaet for Bogholderen. Af Grunde, der neden for ere fremstillede, mente Udvalget, at denne ikke, som nu, burde indskrænkes til 3 Stigninger, men at hans Løn burde kunne stige med endnu et Tillæg. Herved naaedes for ham et Maximum af 5600 Kr. Udvalget havde imidlertid ment, at det nu værende Forhold burde fastholdes, at Kvæstors Begyndelsesløn ikke blev mindre end Bogholderens Slutningsløn, med særligt Hensyn til, at man ved Ledighed let kunde ønske at ansætte Bogholderen i Kvæstorposten. Af et andet Forhold mellem Lønningerne kunde der opstaa Hindringer for et saadant Valg, som i alt Fald maatte ryddes af Vejen ved særlig Bestemmelse, men som lettest fjærnedes, naar Begyndelseslønnen for Kvæstor sattes saaledes, som Ud- Univeraiteta Aarbog g. 42 Universitetet 1881—1882. valget havde foreslaaet i Overensstemmelse med, hvad det i og for sig fandt at være et naturligt og hilligt Forhold. For Bogholderen ved Universitetskvæsturen foreslog under de Forhand- linger, der gik forud for Loven af 187J, Universitetsudvalget en Løn af 3200 Kr., stigende til 440t» Ki\, idet det anførtes, at Bogholderposten var det vigtigste og ansvarsfuldeste Embede under Kvæstor, at det gjorde Krav paa Embedsmandens helo Tid og krævede en regnskabskyndig Mand, der i tidligere Stillinger havde erhvervet sig betydelig Arbejdsdygtighed, se Aarb. p. a. St. S. 124. Ministeriet stillede i sit Forslag i 1863—64 Bogholderen jævnsides med Kontorchefer og foreslot* den for disse den Gang i Følge L. 3 J. Marts 1860 gjældende Løn, 2800 Kr., stigende med 3 Tillæg hvert 5te Aar til 4000 Kr., hvortil imidlertid kom Sædomskrivningstillæg. Dette Ministeriets Synspunkt blev godkjendt under de senere Forhandlinger. Ved den endelige Lov bleve Satserne de fra Universitetets Side foreslaaede, af Hensyn til det bortfaldne Sædomskrivningstillæg. Men fra det Synspunkt, som saaledes var gjennemfort, og som Udvalget erkjendte for stemmende med Stillingens virkelige Beskaffenhed, var det en Anomali, at Bog- holderen knn havde 3 Alderstillæg, medens Kontorcheferne, der tidligere ogsaa kun havde de samme 3 Tillæg, ved L. 2. Juli 1870 § 2 d tik 4 Tillæg, der lod Lønnen stige til 4Ki>0 Kr. Det var aabenbart en Tilfældighed, som havde med- ført dette for Bogholderen ubillige Resultat, og som altsaa nu burde rettes. Ud- \alget havde derfor i Overensstemmelse med, hvad den ministerielle Lønningskom- mission havde bragt i Forslag for Kontorchefer, foreslaaet, at Bogholderens Løn nu fastsattes til 4003G til 700 Kr. 1 Forbindelse med, hvad han oppebar fra den polytekniske Læreanstalt (som Følge af dettes Bibliotheks Indlemmelse i Universitetsbibliotheket), vilde hans samlede Indtægt foruden Fribolig da blive omtrent 900 Kr. (904), et Beløb, hvor- til Udvalget havde sat flere Universitetsbetjente i lignende Stillinger, jfr. det følgende. Fyrbøderens Løn fraBibliotheket havde det med med Bibliothekaren forhøjet fra 204 Kr. til 300 Kr. I Forbindelse med den Løn, han oppebar som Universitetsfyrbøder, og som var foreslaaet til 600 Kr., fik han en samlet Ind* tægt af 900 Kr. foruden Fribolig, hvad der med Hensyn til Fyrbøderens ansvars- fulde Post ingenlunde var for meget og ligeledes stemmende med, hvad var fore- slaaet for andre tilsvarende Stillinger. Den hele Medhjælpsum for Bibliotheket blev herefter 6,600 Kr., og Forøgelsen fra det nu værende samlede Beløb, 10 Procents Tillægene medregnede, udgjorde i alt 1,560 Kr., se Tillæg III. Den samlede Sum, som var Gjenstand for Loven af 1871 § 3, anvendtes til Lønning af »samtlige øvrige, ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillings- mænd og Betjente, samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne sær- lige Instituter og Samlinger, Universitetsbibliotheket undtaget.« Udvalgets For- slags tilsvarende Paragraf havde det samme, store Omraade. Ved at gjennemgaa de enkelte Poster og Medhjælpsummer fulgte Udvalget de naturlige Grupper, hvorunder de samlede sig, i den Orden, der er angivet i den i Tillæg IV. inde- holdte Sammenstilling. Ved den botaniske Have afholdtes for Tiden af den samlede Lønnings- sum med de senere tilkomne 2 Tiprocents Forhøjelser Løn eller en Del af Løn- nen til en Assistent, der tillige var Bibliothekar, 6 Medhjælpere, 2 Fyrbødere, en Materialsnedker, samt Portner, der tillige var Bud. Men en betydelig Del af Løn- nen til Medhjælperne, til anden Fyrbøder, til Materialsnedkeren og til Portneren for 5te og 6te Medhjælper samt Portneren næsten det hele — afholdtes af Havens Konto 3. b., af det Lønningsbeløb, hvormed denne Konto var blevet for- øget i Anledning af, at den nye Have blev taget i Brug, 3,780 Kr. -f- pCt. 378 Kr., i alt 4,158 Kr., jfr. Anm. til Finanslovforslag f. 1876—77 S. TJ9 og f. 1878—79 S. 208. Desuden oplystes det i Skrivelsen fra Havens Direktør (Bil. VI, foran S. 5), at Materialsnedkeren uden for de 143 Kr., han havde af dette Beløb, for Extraarbejde havde haft af Havens Konto 100 Kr. (nøjagtig 99 Kr. 96 O.). Efter hvad oven for var bemærket, hørte disse af Havens Konto udredede Løn- Uuiveraitets Aarbog. n 50 Universitetet 1881 — 1882. ninger eller Lonningsdele til dem, som ved Lonningslovens Revision burde over- fores til Lovens samlede Lonningssam. Ganske uden for den samlede Lonnings- suin var en fungerende Assistent, hvis nu værende Løn 000 Kr. helt blev ud- redet af Havens Konto, nemlig r.00 Kr. af det Beløb af denne Størrelse, som ved Finansloven f. 1878—79, Anni. S. 2<)8, midlertidig bevilgedes til Medhjælp for Havens Direktør ved Planternes Bestemmelse, de 300 Kr. af de under Havens ordinære Tilskud bevilgede 600 Kr. til Medhjælp til Arbejde i Museets Samlinger. I)a denne fungerende Assistent vedbliveude vilde være nødvendig, som det forud- sattes i Direktørens Skrivelse, jfr. ligeledes de Forhandlinger, der ere meddelte i Aarb. f. 1877 — 78 S. 333 H., burde ogsaa hans Løn overføres til den samlede Lunuingssum. Ned disse Overførelser \ilde Havens Konto blive nedsat med r>, 15?s Kr., se den i Slutningen af Tillæg IV. meddelte Oversigt. Størrelsen af Lønnen for de forskjellige Poster var foreslaaet i Overensstemmelse med Direk- tørens Indstillinger. For Assistent og Bibliothekar Kjærskou var fore- slaaet en betydeligere Furhøjelse, nemlig fra I/J72 Kr. til 2,000 Kr. Denne Forøgelse af Lønnen var i Overensstemmelse med. hvad der under tidligere For- handlinger var bragt i Forslag, se Aarbogen p. a. St. Det Honorar, Assistent Kjærskou oppebar for Arbejde \ed Havens Samlinger, vedkom ikke hans Stilling som Assistent og Bibliothekar, og var derfor hen ed ladet ude af Betragtning. Men idet Udvalget erkjendte, at 2,0u0 Kr. ikke var for højt beregnet for Assistent Kjærskou med Hensyn til hans allerede lange, udmærkede Tjeneste, mente det dog, at Posten ved en ny Besættelse kun burde lønnes med J,60o Kr. Det havde derfor betegnet de 4«0 Kr. som personligt Tillæg. Den fungerende Assistent, som hidtil ha\de været lønnet af Havens Konto med 900 Kr., foreslog Direktøren lønnet med 1,200 Kr., og Udvalget havde intet haft at indvende herimod. Løn- nen for de 4 første Medhjælpere foresloges med Direktøren forhøjet til henholdsvis 1,700, 1,200, 1,000 og l ,00() Kr. (foruden de Friboliger, de nu havde). Men for den første Medhjælpers Vedkommende burde de loO Kr. betragtes som personligt Tillæg, begrundet i hans lange Tjenestetid. For den 5te og ote Medhjælper, med Hensyn til h\ilke Direktøren ingen særlig Indstilling gjorde, foresloges kun en Afrunding opad af Lønnen fra 780 Kr. til 800 Kr. Den første Fyrbøder havde nu i alt 88s Kr. Direktøren foreslog hans Løn fast- sat til 1,100 Kr. Udvalget tiltraadte dette Forslag. Det var af særlig Vigtig- hed ved denne Stilling at have en duelig og paapasselig Mand, ogsaa med Hen- syn til Havens Okonomi, og der maatte gives en noget højere Løn, naar en til denne Post fuldkommen kvalificeret Mand til enhver Tid skulde kunne erholdes. For den anden Fyrbøder havde Udvalget afrundet Belobet opad til 000 Kr., som i de fleste tilsvarende Stillinger. Materialsnedkerens Løn foreslog det med Direktøren til 1,000 Kr.; han oppebar alt nu, dels af Lønningssummen dels af Havens Konto, i alt 088 Kr. For Portneren var hans nu værende Løn al- rundet til (J0() Kr., det samme Beløb, som var foreslaaet for tiere lignende Stillinger. Ved det zoologiske Museum oppebar den laste Assistent, Dr. Lutken, den højeste Løn, som efter det for ham fulgte Alderstillægsprincip var beregnet ved L. 25. Marts 1S71, nemlig 2,000 Kr., jfr. Aarb. |S(J4 /l I, S. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 51 174. Af det sidste 10 pCt.s Tillæg var der end videre tillagt ham 268 Kr., saa at hans samlede Løn udgjorde i alt 2,268 Kr. Museums- raadet haabede i sin Skrivelse til Udvalget paa en væsentlig Lønnings- forbedring for Dr. Lutken, hvis Funktionstid ved Museet nu næsten gik op til 3o Aar, og som aldrig uden for denne Løn havde oppebaaret nogen Understøttelse eller noget Honorar for sit mangeaarige, højst fortjenstfulde Arbejde ved dette. Udvalget inaatte ganske tiltræde ønsket om, at der ved Lenningsrevisionen kunde skaffes Dr. Liitken en betydelig Lonningsforbedring, og det foreslog derfor, at der til de 2,268 Kr., han nu oppebar, føjedes et personligt Tillæg af 732 Kr., saa at Lønnen blev 3,000 Kr., hvad der vistnok fra alle Sider vilde blive erkjendt ikke at være for meget efter en saa lang og fortjenstfuld Virksomhed. At det Honorar, Dr. Lutken oppebar for zoologiske Forelæsninger ved den polytekniske Læreanstalt, ikke berørtes heraf, var en Selvfølge. Ved en ny Besættelse af Assistentposten burde imidlertid ikke blot de 732 Kr.'s personlige Tillæg fragaa for den ny ansatte; men heller ikke hele den Lønning, som Dr. Liitken allerede nu oppebar som Følge af, at han var paa det højeste, for Assistenten beregnede Alderstrin, burde tillægges en Efterfølger ved Tiltrædelsen. Idet Alderstillægs- principet maatte opgives, havde Udvalget dog foreslaaet en højere Løn end den, man i 1871 beregnede ved Tiltrædelsen, nemlig i Stedet for 1,2<»o Kr. 1,600 Kr., det samme Belob, som var foreslaaet for Assistenten ved den botaniske Have ved Ledighed. De to ved det nye Museums Ordning beregnede Konservatorer ved Museet havde begge naaet de højeste Lonningstrin, som man den Gang opstillede for dem, nemlig 1,400 Kr. (Posteringen paa Tillæg IV for Konservator Hansen var kun tilsyneladende i Strid hermed). Ved Tillæg af Lønningssummens Forhøjelse oppebar Konservator Conradsen i alt 1,728 Kr., Konservator Hansen i alt 1,500 Kr., den sidste foruden Fribolig. Museumsraadet indstil- lede sidst nævntes Løn til en Forhøjelse til 1,700 Kr. Udvalget tiltraadte Museumsraadets Forslag, saa meget mere, som det altid havde været Meningen, at de to Konservatorer skulde være stillede ens. Ved Ledighed burde imidlertid Lønnen for begge Konservatorer sættes lavere end de 1,400 Kr., som de nu værende Konservatorer havde, fordide vare oprykkede paa højeste Lønningstrin — ganske paa lignende Maade som ved Assistenten — men paa Grund af Alders- tillægsprincipets Opgivelse højere, end ellers vilde være sket. Udvalget foreslog 1,100 Kr. for en ny ansat Konservator, 100 Kr. højere end Gjennemsnitsbeløbet af den tidligere beregnede Begyndelses- og Slutningsløn (600 Kr. — 1,400 Kr., se Aarb. f. 1864—71 I S. 175). For Konservatoren ved den Wester- mann ske Insektsamling (Løvendal), hvis Lønningsforhold beroede paa de ved Gaven af denne trufne Bestemmelser, havde Museumsraadet forudsat og Ud- valget foreslaaet, at den Løn, han nu oppebar (400 Kr. 68 Kr. af den sidste 10 pCt.s Forhøjelse), forblev uforandret. Med Hensyn til Fyrbøderen og Portneren udtalte Museumsraadet, at det forudsatte, at deres Løn vilde blive reguleret efter samme Kegler som for Universitetets andre Betjente af samme Klasse. I Overensstemmelse hermed var Portneren foreslaaet til en Løn af 900 Kr. (foruden Fribolig). For Fyrbøderen foreslog Udvalget hans nu værende Løn 696 Kr. afrundet til 700 Kr. I Forbindelse med 240 Kr., som han havde 52 Universitetet 1881 —1882. af Museets Konto 3. c. for Extraarbejde i Museet, blev hans Indtægt i alt 940 Kr. Da Fyrbøderen var antaget med særligt Hensyn til, at han var i Stand til at udfore de Arbejder, hvorom der var Tale, burde hine 240 Kr. medregnes i hans Len; men da de ydedes for Arbejde af anden Art end den egentlige Fyr- bødertjeneste, var der ikke Grund til at overføre dem fra Museets Konto til den samlede Lønningssum. For Assistance ved det zoologiske Museums 3dje Afdeling oppebar Ur. Meinert af den samlede Lønningssum 700 Kr, og af den anden 10 pCt.s For- højelse end videre 308 Kr., i alt 1,008 Kr. Af Universitetets Udgiftspost 7 a. (til videnskabelige Formaals Fremme) var der end videre tillagt Dr. Meinert et Honorar af 300 Kr. for »videnskabelige Arbejder i det zoologiske Museum« I Museumsraadets Skrivelse meddeltes det, at Dr. Meinert havde henvendt sig til det for at erholde dets Anbefaling for en For- højelse af hans Løn. Museuaisraadet adtalte i denne Anledning: Under Sagens Behandling var det af 3dje Afdelings Bestyrer, Prof. Schiødte, oplyst, at Dr. Meinert »ikke er ansat ved Museets 3dje Afdeling som en Assistent, over hvis Tid Afdelingen inden for bestemte Grænser kan disponere, og hvem der af Besty- reren kan paalægges saadant Museumsarbejde, som eventuelt til enhver Tid i Afde- lingens Interesse inaatte ønskes udfort, men kun nyder et Honorar for saadanne videnskabelige Arbejder i og for Afdelingen og ved dens Materiale, som han efter personlig Overenskomst med Bestyreren, sædvanlig nærmest i Medfør af hans egne literære Arbejder, bedst egner sig til og er oplagt til at udføre«. Raadet var derfor fuldstændigt enigt om ikke at kunne anbefale, at en eventuel Forhøjelse af Dr. Meinerts Honorar opførtes paa Museets Budget, hvorimod dets Medlemmer vilde være fuldt villige til at give deres Anbefaling, om den maatte æskes, til en saadan Forhøjelse af det nævnte Honorar af en eller anden Konto til videnskabe- lige Formaals Fremme, at det f. Ex. kunde faa en samlet Størrelse af 2,000 Kr. I denne Museumsraadets Udtalelse laa, at en Forhøjelse af det Dr. Meinert tillagte Honorar ikke kunde begrundes ved Hensynet til den Assistance, han ydede, i Følge denne Assistances ejendommelige Begrænsning. Naar dette forholdt sig saa, maatte Udvalget imidlertid med lige saa megen Styrke fastholde, at en saa- dan Forhøjelse overhovedet ikke kunde blive at udrede af nogen Konto paa Uni- versitetet, eftersom kun et Arbejde for Universitetet — det vil lier sige: Museet — kunde honoreres af dette. Understøttelser til en fri videnskabelig Virksomhed inaatte ydes af andre Midler, for hvilke en lignende Begrænsning ikke gjaldt. Museumsraadets Anbefaling af Dr. Meinert til en saadan Understøttelse, at han i alt kunde komme til at oppebære 2,000 Kr. af otfentlige Midler, betragtede Ud- valget derfor som havende Hensyn til de Midler til videnskabelige Formaals Fremme, som uden for Universitetet stode til Ministeriets Raadighed. 1 Folge den samme Betragtning havde det Honorar af 300 Kr. , som Dr. Meinert nød af Universitetets Udgiftspost 7. a., kun naturlig Hjemmel under den Forudsætning, at de videnskabelige Arbejder, for hvilke det blev ydet, udførtes for Universitetet. Men da det i nærværende Tilfælde vilde sige: for det zoologiske Museum, havde disse 300 Kr. deres naturlige Plads paa den samlede Lønningssum under dette Museum, ikke paa Posten 7. a., som maatte være forbeholdt for saadan videnskabe- lig Virksomhed i Universitetets Tjeneste, der ikke kunde henføres til et specielt Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 53 Institut under Universitetet. Ganske som i flere andre Tilfælde foreslog Udvalget derfor, at dette Honorar nu ved Lønningslovens Revision førtes hen under den samlede Lønningssum. Samtidig burde da, for at undgaa enhver Misforstaaelse, dette Honorar betegnes som givet for videnskabelige Arbejder for det naturhisto- riske Museum, (ikke det tvetydige »i«). At i øvrigt disse 300 Kr. maatte be- tragtes som personligt Tillæg for Dr. Meinert, og burde bortfalde ved Ledighed, var efter Beløbets Oprindelse en Selvfølge. Til det zoologiske Museum ydede den samlede Lønningssum endelig en samlet Medhjælp sum, der ikke anvendtes til Løn for faste Stillinger, og som for Tiden udgjorde 2,800 Kr. T en Skrivelse til Konsistorium af 8. Juli 1879 fra Museumsraadet, som af Konsistorium havde været forelagt Ministeriet*) og senere var blevet tilstillet Udvalget med Hensyn til de Punkter i samme, der angik den samlede Medhjælpsum, havde Museumsraadet for det første foreslaaet denne forøget med 600 Kr., af særligt Hensyn til anden Afdelings Skeletteringer og andre Præparationer. Til Begrundelse henviste Raadet til en Skrivelse fra Etatsr. Steenstrup til Raadet, som fremkom i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 5te Juli 1878, hvori udtaltes, at Ministeriet var villigt til at modtage Forslag fra Raadet angaaende de Sider af Museet, paa hvilke Bevillingerne »til Samlin- gernes Vedligeholdelse og Forøgelse ansaas som utilstrækkelige under de nu værende Forhold«. Prof. Sohiodte udtalte særlig for sit Vedkommende, at han, uden at indlade sig paa de Sammenligninger mellem Afdelingerne, hvorved dette og det neden for omtalte — Krav støttedes, i Almindelighed anbefalede de fremsatte Ønsker om forøgede Pengemidler. Idet Udvalget maatte anse Ønsket om den nævnte Forøgelse for vel grundet, havde det tillagt den samlede Med- hjælpsum disse 600 Kr. Endnu større Vægt, — udtalte Museumsraadet i sin oven nævnte Skrivelse af 8. Juli 1879 — lagde Raadet paa, at anden Afdeling atter snarest mulig blev sat i Stand til at gjenoptage den ved Dr. Mørchs Død ved Ministeriets Skrivelse af 5. Juli 1878 standsede Virksomhed i de konkologiske (malakologiske) Samlinger , saa at der til denne Afdeling igjen blev bevilget de tidligere tilstaaede l.000 Kr. til Arbejder inden for de konkologiske Samlinger. Det bemærkedes, at fornødne Arbejdskræfter, af hvilke man turde love sig sær- deles tilfredsstillende Resultater, allerede vare tilstede, og at Raadet derfor ikke turde optage den af Ministeriet fremsatte Tanke, at søge bevilget en Sum paa visse Aar til Uddannelse af en Videnskabsmand til Assistent ved disse Samlinger. I øvrigt henviste Udvalget herom til Etatsr. Steenstrups oven nævnte Skrivelse af 18. Jan. 1879 samt til en ældre Skrivelse af samme af 24. April 1878. Prof. Schiødtes oven anførte Bemærkning havde ogsaa Hensyn til denne Post. Konsistorium havde ved Skrivelse af 4. Maj 1878 og senest ved Skrivelse af 24. Juli 1879 indtrængende støttet Etatsr. Stenstrups Krav med Hensyn til disse 1.000 Kr. Idet Fdvalget henviste til disse Skrivelser, foreslog det den samlede Medhjælpsum forøget end videre med disse 1,000 Kr. Forøgelsen paa denne vilde saaledes i alt udgjøre 1,600 Kr., og den opførtes derfor paa Udvalgets Forslag med 4,400 Kr. *) Med Hensyn til denne hele Sag om Forhejelsen af Museets Annua inaa henvises til Univ. Aarb. f. 1879-80 S. 889-97, jfr. Aarb. f. 1877 -78 S. 343 57. - Det bemærkes, at Datoen for Museumsraadets Indstilling i Aarb. f. 1879—80 S. 889 og 896 fejlagtig anfort som 24. Juli i Stedet for 8. Juli 1879. 54 Universitetet 1881—1882. Ved det mineralogisk-geognostiske Museum lønnedes for Tiden to Assistenter af den samlede Lønningssum. Den første Assistent oppebar i alt l,i(»4 Kr., den anden 600 Kr. Museets Bestyrer foreslog i sin Skrivelse til Udvalget (Bilag \ 111. foran S. ti), for første Assistent en Løn, stigende ved Alderstillæg fra sol) Kr. til 2,000 Kr., for anden Assistent fra 800 Kr. til 1,600 Kr. Udvalget erkjendte Kravet paa en væsentlig Forhøjelse for fuld- kommen begrundet, da den Arbejdstid, Museet maatte kræve, var over det dob- belte af det nu normerede. Men Udvalget havde af tidligere forklarede Grunde ikke kunnet gaa ind paa Tanken om Stigning ved Alderstillæg og havde derfor maattet gjenneinfore Forhøjelsen paa anden Maade, end af Bestyreren foreslaaet. For den nu værende første Assistent havde det foreslaaet Gjenuenisnittet af den loreslaaede Begyndelses- og Slutningsløn 1,1 oo Kr., hvilket Beløb altsaa blev det, hvormed en ny ansat lønnedes. Udvalget havde kun haft Anledning til at tage Lenneu for en ny ansat under Overvejelse, da Bestyrerens Skrivelse oplyste, at den nu værende første Assistent, Docent Ho tf, der havde været ansat, ved Museet fra Slutningen af 1850, paa Grund af sin nedbrudte Helbred sandsynligvis om kort Tid vilde se sig nødt til at frasige sig den Bestilling, hvis Forretninger alt nu midlertidig besørgedes af en anden i hans Sted. Hvad den anden Assistent angik, var Udvalget, i hvilket Museets Bestyrer havde Sæde, kommet til det Re- sultat, at det vilde være i Museets Interesse, at der i Stedet for en fast anden Assistent stilledes en samlet Medhjælpsum til Museets Raadighed, hvorved flere, om end løsere til Museet knyttede Personers Arbejde kunde opnaas. Under Overvejelsen af de betydelige Opgaver, der forelaa og forestode, havde Udvalget ikke kunnet foreslaa denne samlede Medhjælpsum til et ringere Beløb end l,(>oo Kr. For saa vidt Museets Bestyrer end videre i sin Skrivelse havde udtalt Ønsket om, at Betalingen til Museets Bud og Kengjø rings kone maatte overføres fra Annuum til den samlede Lenningssum og samtidig noget forhøjes, havde han under Forhandlingen i Udvalget frafaldet dette Onske i Betragtning af, at en saadan Overforelse ikke vilde stemme med den almindelige Grænse mellem Ud- gifter paa den samlede Lenningssum og de forskjellige Instituters Annua. For- øgelsen af Betalingen for Budet og Konen maatte derfor ogsaa ske ved Hjælp af Museets Konto. Til Universitetets kemiske Laboratorium ydede den samlede Lenningssum for Tiden Lønnen til 2 Assistenter og til en Portner, der tillige var Karl ved Laboratoriet. Paa Laboratoriets Konto (Universitetets Udgiftspost 3 e) var der dernæst ved Finansloven f. i 873—74. jfr. Rigsdagstid. t. 1872—.3 Tillæg B. Sp. 233—3 4, bevilget til Timebetaling til assisterende Kandidater 80« Kr. Disse 800 Kr. burde ved Lønningslovens Revision overlores som Med- hjælpsum til den samlede Sum i bemeldte Lov. Herpaa havde ogsaa Labora- toriets Bestyrer, Prof. Thomsen andraget (Bilag IX., foran S. 7). Denne havde end videre indstillet, at der paa den samlede Sum i Lønningsloven opførtes andre 600 Kr. til Løn for en Forelæsnings- og Arbejdsassistent. Nødvendigheden at en saadan Assistent var nærniere paavist af Bestyreren. Subsidiært indstilledes Lønnen for de to Assistenter sat til 1,100 og 1,200 Kr. i Stedet for som nu til henholdsvis 1,272 og 1,128 Kr. Udvalget maatte i Henhold til de af Prof. Thomsen anførte Grunde tiltræde hans principale Forslag. Kun mente det, at Revision af Universitetets Lønningslov m. m. . 55 de GO') Kr. ikke burde henlægges til en fast ny Stilling, men tillige med de 800 Kr., som nu udrededes af Laboratoriets Konto, udgjøre en samlet Medhjælp- sum til Laboratoriets Raadighed. Idet herefter Prof. Thomsens subsidiære For- slag bortfaldt, havde Udvalget kun for de to faste Assistenter foreslaaet en lille Afrunding af deres 1111 værende Løn opad til henholdsvis 1,300 og 1,150 Kr. Portnerens Løn havde Prof. Thomsen foreslaaet forhøjet til 900 Kr. (foruden Fribolig og Brændsel). Udvalget tiltraadte saa meget mere denne Indstilling, som det for flere tilsvarende Stillinger havde foreslaaet en lig- nende Løn. Ved det astronomiske Observatorium oppebar for Tiden Obser- vator, Prof. Schjellerup, af den samlede Lønningssum en Løn af l,o(>s Kr. Hans andre Emolumenter vare Fribolig og 80 Kr. til Brændsel og Belysning. Ved Siden af hin Løn, der med Rette af Prof. Thiele i hans Skrivelse (Bilag X. foran S. 8), betegnedes som aldeles utilstrækkelig, oppebar Prof. Schjellerup 444 Kr. af den samlede Lønningssum for Forretninger ved Tidssignalet, og uden for denne Sum s< o Kr. for Almanakens Beregning og Redaktion. Medregnedes disse Beløb, blev hans samlede Løn — erkjendte Prof. Thiele — ikke særlig ugunstig. Udvalget havde derfor kun foreslaaet en Forhøjelse af Observator- lønnen for Prof. Schjellerup fra 1,068 Kr. til 1,1 ()0 Kr., og afrundet Beløbet for Forretninger ved Tidssignalet fra 444 Kr. til 450 Kr. At det Prof. Schjellerup af den polytekniske Læreanstalts samlede Lønningssum, som Bestyrer for denne Anstalts Tegnestue, tillagte Beløb af 1,200 Kr., ikke berørtes af Udvalgets For- slag, var en Selvfølge. Men uagtet Prof. Thiele indrømmede, at den nu værende Observators Egenskaber gjorde det unødvendigt for Tiden at skille Forretningerne ved Tidssignalet og ved Almanakens Beregning fra Observatorstillingen, gjorde han dog meget bestemt gjældende, at Foreningen i og for sig var uhensigts- mæssig. Med Hensyn til ny Besættelse af Pladsen burde man derfor se bort fra Foreningen af de nævnte Hverv og fastsætte Observators Løn uafhængig af denne. Udvalget erkjendte Rigtigheden af denne Betragtning. Det havde derfor fore- slaaet, at Lønnen for Observator ved Ledighed fastsattes til 1,600 Kr. (foruden de nu værende Emolumenter), idet der maatte bortses fra Alderstillæg, som Prof. Thiele bragte i Forslag. For Forretningerne ved Tidssignalet som selvstændigt Hverv foresloges ogsaa i Fremtiden de 450 Kr., som for Prof. Schjellerups Ved- kommende vare bragte i Forslag. Observatoriets Bud havde nu en Løn af i alt 408 Kr. af Lønningssummen, foruden Fribolig og 80 Kr. til Brændsel og Belysning. Den oprindelige Løn 330 Kr. foreslog Prof. Thiele forhøjet til 500 Kr. Men da den oprindelige Løns Forhøjelse af de 2 x 10 pCt.s Tillæg ogsaa maatte tages i Betragtning, fore- slog Udvalget, at Lønnen ansattes til i alt 600 Kr. Næst at bemærke, at - de to af den samlede Lønnmgssum udredede Beløb til Hassel & Teudt for Forretninger ved Tidssignalet og til Mekanikus, Prof. Jiirgensen for Tilsyn med Instrumentsamlingen, henholdsvis 150 Kr. og 400 Kr., efter deres særegne Beskaffenhed maatte forblive uberørte af Lønnings- revisionen, tilføjede Udvalget, at de 200 Kr., som ved Finansloven f. 1878—79, jfr. Anm. til Finanslovforslaget S. 210, bevilgedes til Assistance ved Obser* vationer og Beregninger paa det astronomiske Observatoriums Konto, Ud- 56 Universitetet 1881 —1882. giftpost ;i f., ved denne Lejlighed, i Overensstemmelse med, hvad Udvalget i tiere lignende Tilfælde havde foreslaaet, burde overfores til Lonningslovens samlede Sum. Fra det lægevidenskabelige Fakultet havde Udvalget modtaget Skri- velser (Hilag II. foran S. 2), dels om Lønnen for de nu ansatte videnskabelige Assistenter, ug Betjente under Fakultetet, dels om Oprettelsen af en ny Post for eu kemisk-klinisk Assistent. For Assistenten ved det fysiologiske Laboratorium og »len pa th o 1 og is k - a n atom i s k e Prosektor foreslog Fakultetet Lønnen forhøjet fra henholdsvis G'J6 og GUO Kr. til 1,000 Kr. For den forstes Vedkommende fremhævedes det, at hans Deltagelse i den praktiske Undervisning i Laboratoriet gjorde Krav paa en meget stor Del af hans Tid. Udvalget havde med Hensyn til denne Undervisnings stærke Udvikling fundet Forhøjelsen begrundet. 11\ ad den pathologisk-anatomiske Prosektor angik, fandt Udvalget vel Forhøjelsen begrundet, men ansaa dot. dog for nødvendigt, at der toges Hensyn til den i Udsigt stillede Deling af Beløbet mellem to Assistenter, (»g havde derfor betegnet, de 400 Kr.s Forhøjelse som et personligt Tillæg, der bortfaldt for den pathologisk-anatolniske Prosektor, naar ved ny Besættelse hin Adskillelse af Funktionerne maatte linde Sted, for at tillægges den under denne Forudsætning paatænkte særlige Assistent ved Undervisningen. For Prosektoren ved det normal-anatomiske Museum og den kliniske Assistent \ed Fødselsstiftelsen foreslog F'akultetet de nu værende Lønninger med de Tillæg, de af de 2 x lu pCt.s Forhøjelser havde l'aaet. Udvalget havde fulgt dette Forslag og kun af de 1,104 Kr., som den forst nævnte nu oppebar, betegnet de 4 Kr. som personligt Tillæg, der bortfaldt ved Ledighed. Prosektoren hos Læreren i operativ Kirurgi foresloges i Over- ensstemmelse med, hvad Prof. Schmidt og Lektor Plum havde indstillet (Bilag 111, foran S. 3), til en Forhøjelse fra de 510 Kr., han nu havde, til 000 Kr. Oprettelsen af en ny Post som kemisk-klinisk Ajssistent var af Fakul- tetet udforlig begrundet (Bilag 11. foran S. 4). 1 Henhold hertil tiltraadte Udvalget dets Forslag og foreslog den nye Assistent lønnet med G00 Kr. Det forudsatte herved, at Hospitalsdirektionen var villig til at indrette Laboratoriet paa ny, og ligeledes til at tillægge denne Assistent Bolig, Brændsel og Lys. Herom maatte Forhandling indledes med Direktionen. Skulde Forudsætningen om de sidst nævnte Emolumenter af Hospitalet svigte, maatte Lonnen for Assistenten noget forhøjes for at ækvivalere dem. Under det lægevidenskabelige Fakultet liorte, foruden de omtalte videnskabe- lige Assistenter, endnu 4 Bestillingsmænd, nemlig Medhjælperen ved det fysiologiske Laboratorium, Anatom i tjeneren, Fakultetets Bud samt Pedellen ved det kirurgiske Akademi. Disse Bestillingsmænd ind- stilledes af Flertallet til at erholde som fast Løn hele det Beløb, det for Tiden var dem tilstaaet dels som Løn, dels som Tillæg , med en Afrunding opad til det nærmeste Hundredtal af Kroner; men Fakultetet udtalte samtidig, at det i og for sig vilde anse en højere Lon for meget onskelig og kun al Hensyn til den Overensstemmelse, der burde være mellem Satserne for lige stillede Funktionærer ved Universitetet, gav Afkald paa at stille bestemt. Forslag herom. Medens nu Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 5? en Afrunding opad, som af Fakultetet indstillet, vilde bringe Medhjælperen ved det fysiologiske Laboratorium paa en Løn af 1,100 Kr. og Pedellen ved det kirurgiske Akademi paa en Løn af 900 Kr. (foruden Fribolig), hvilke Lønninger Udvalget efter samtlige Forhold fandt passende, havde det foreslaaet Anatomi- tjenerens Løn forhøjet med 50 Kr. ud over de 700 Ivr., som en Afrunding op- ad vilde fore til. Efter hvad der allerede var oplyst under Forhandlingerne før Loven af 1871, se Aarb. f. 1864--71 I S. 126, optog Anatomitjenerens Pligter megen Tid, og Kravene til ham vare senere, som Prof. Schmidt havde forklaret, langt fra formindskede. Udvalget vilde i Betragtning heraf have foreslaaet en endnu højere Løn end 750 Kr., hvis ikke den nu værende Anatomitjener med denne sin Stilling forbandt Stillingen som Bud ved Fakultetet, for hvilken det havde foreslaaet Lønnen forhøjet fra 132 Kr. til 150 Kr. Han opnaaede efter disse Forslag i alt en Løn af 900 Kr., hvilket Udvalget ansaa for passende og var stemmende med, hvad der for lignende Stillinger var bragt i Forslag. Skulde imidlertid Forholdene i Tidens Løb udvikle sig saaledes, at Anatomi- tjeneren paa Grund af sine Pligter som saadan ikke længer vilde være i Stand til at udfore Budforretningerne tillige, saa at disse maatte overdrages til en anden, maatte man være betænkt paa en lidt større Forhøjelse af Anatomi- tjenerens Løn. I det foregaaende var der talt om samtlige til særlige Instituter under Universitetet knyttede Bestillingsmænd og Betjente. Tilbage stode de Lønninger, der udredes af den samlede Lønningssum til Bestillingsmændene ved Universitetet i Almindelighed, ved Konsistorium og i Kvæsturen. Ved Universitetet i Almindelighed var der 4 Bestillingsmænd, som oppebar Lou af den samlede Lønningssum, nemlig de 2 Pedeller, Universitetsportneren og Universitetsfyrboderen. De to Pedeller havde af den samlede Lønningssum 780 Kr. hver og af de senere Tillæg 228 Kr. hver, saa at den samlede Løn blev 1,008 Kr. for hver. Men denne faste Pengeløn var kun den mindre Del af deres Indtægter. En større Del bestod i de dem tillagte akademiske Sportler. For den 2den Pedel bleve disse ved den sidste Besættelse af Pladsen anslaaede, efter Gjennemsnit af de sidste Aar i Følge Formandens Opgivelse, til 1,900 Kr. De allerfleste Sportler tilfaldt Pedellerne til lige Deling. Dog havde den første Pedel en storre Andel i Betalingen for testimonia publica; han nød desuden særlig af Konsistoriums Normalsum et Honorar for Førelsen af Stipendieprotokollen, hvilket tidligere udgjorde 30 Kr. , men nu var forhøjet til 50 Kr. Endelig havde den forste Pedel Fribolig. Det paahvilede begge Pedellerne selv at afholde Udgiften ved den Budtjeneste, som var fornøden til Besørgelse af de med Bestillingen forbundne Forretninger. Til dette -Øjemed udredede den første Pedel 240 Kr. aarlig, den anden Pedel, hvem Budforretningerne fortrinsvis paahvilede, 360 Kr. Af de Udvalget tilstillede Opgjørelser fra Pedellerne, (Bilag XI., foran S. 9) viste det sig, at Sportlerne i Femaaret 1874—78 havde været ringere end be- egnet, skjønt stigende fra Aaret 1875, der var det ugunstigste. Men selv om Sportlerne atter vilde naa det ved Ansættelsen kalkulerede, vilde de dog ikke nogen Sinde kunne overskride det kalkulerede meget, og da Stillingerne krævede saa at sige al den paagjældendes Tid og Arbejdskraft, og tilmed vare bebyrdede Universitets Aarbog 8 Universitetet 1881 — 1882. med uundgaaelige Udgifter til Rudforretningernes Resorgelse, havde Udvalget maattet erkjende det for en Nødvendiglied at forhøje den faste Løn for deni begge. Denne foresloges derfor forhøjet fra 1,008 Kr. til 1,200 Kr. Ved Siden heraf havde Udvalget optaget en ny Post paa liønningssummen, nemlig 600 Kr., der tillagdes Pedellerne for dermed at lønne et Hjælpebud foruden det Rud. der allerede havdes. Dette Forslag stillede Udvalget i Henhold til den derom tid- ligere forte Forhandling, (Rilag XVII, foran S. 14). Der var her Tale om at sætte Pedellerne i Stand til at antage et Rud til foruden det, der alt havdes, da den vidtløftige Rudtjeneste ikke længer kunde overkommes blot med en Hjælper. Udgiften til det ældre Rud vilde altsaa ikke derved blive sparet for dem. Universitetspor tueren havde 1111 (foruden Fribolig og 50 Kr. til Rrænde) i Løn af den samlede Lenningssum med dens Forhøjelser i alt 804 Kr. At denne Løn burde foruges til 900 Kr.. var Udvalget klart, efter hvad det for andre tilsvarende Stillinger havde foreslaaet. Men i Retragtning af den nu værende Portners lange Tjenestetid ved Universitetet, under hvilken han altid nid- kjært havde opfyldt sine Pligter, foreslog det end videre at give ham et person- ligt Tillæg af 100 Kr., saaledes at hans samlede Løn af Lønningssummen blev 1,000 Kr., medens Posten ved Ledighed kun beregnedes til en Løn af 900 Kr. Universitets fyrbøderens Løn foresloges forhøjet fra 468 Kr. til 600 Kr. I Forbindelse med de 300 Kr., hvortil hans Løn som Fyrbøder ved Ribliotheket var foreslaaet forhøjet, vilde han da opnaa i alt 900 Kr. (og Fri- bolig), det Reløb, Udvalget havde foreslaaet for adskillige lignende Poster. Det paa Tillæg IV. under Universitetet (Nr. 48) opførte Relob til Sekre- tæren ved den Ar næ Magnæanske Kommission, der — Tillæg ibereg- nede — udgjorde 768 Kr., foresloges overført uden Forandring. Det var bestemt til Inddragelse ved Ledighed. Med Hensyn til de i Konsistoriums Tjeneste virkende Restillingsmænd havde Udvalget foreslaaet en betydeligere Forhøjelse af Fuldmægtigens Lon. Denne var nu, bortset fra Tillæg, 640 Kr., og med Tillæg af de 2 X 1 o pCt.s Forhøjelser 804 Kr. Referendarius Consistorii havde fremstillet for Udvalget de Grunde, hvorfor han maatte anse denne Løn for at staa i et stærkt Misforhold til det Arbejde, der krævedes af Fuldmægtigen. De senere Aar havde betydelig forøget Forretningsbyrden for Konsistoriums Kontor. Tallet af indkommende og udgaaende Sager viste en stadig Forøgelse. Medens der i 1871 — 72, det forste Aar, den nu værende Fuldmægtig var ansat, indkom 363 Sager, indkom der i 1877—78 468 Sager, og Forholdet var det samme med Hensyn til de udgaaende Expeditioner. Dernæst vare adskillige Forretningsomraader, der medførte betyde- ligt Arbejde, i de senere Aar bleve inddragne under Konsistoriums Kontor, som tidligere ikke vare henlagte under det, saaledes Omsorgen for Indkrævelsen af Afgiften for testimonia publica, Samlingen og Indsendelsen til Ministeriet af Ind- beretninger om holdte Forelæsninger og Øvelser med Tilhørerlister med den derved nødvendiggjorte Korrespondance, Rearbejdelsen af disse Lister for at op- naa Oversigt over det Antal studerende, der i Halvaaret.s Løb havde benyttet Universitetets Undervisning, hvilke Studiefag de tilhørte, og naar de vare dimit- Revision af Universitetets Lønningslov in. m. 59 terede, Samling og Indsendelse af Indberetninger om Begyndelse af Forelæsninger ligeledes med derved nødvendiggjort Korrespondance, endelig efter Etatsraad Westergaards Død Udgivelsen af de halvaarlige Forelæsningskataloger, og som Folge deraf Indkrævelse og Ordning af Anmeldelserne i den vedtagne Form og Tilsyn med Trykningen. Af disse nye Arbejder var den statistiske Bearbejdelse af Tilhørerlisterne en saa betydelig Forretningsforøgelse for Fuldmægtigen, som maatte udfore det, at Konsistorium havde erkjendt Billigheden af, at der herfor burde tillægges ham et særligt. Honorar, hvilket hidtil var ydet ham af Konsi- storiums Normalsum med 100 Ivr. aarlig, hvor vanskeligt det end mange Gange faldt for denne stærkt bebyrdede Sum at afse et saa stort Belob til dette Øje- med. Den Tidsanvendelse, der krævedes af Fuldmægtigen, indskrænkede sig selvfolgelig ikke til de 1 a 2 Timer, lian daglig var i Kontoret. Hans Hjemme- arbejde var betydeligt. Da Kontoret ingen anden Medhjælp havde, maatte han besørge ogsaa det Arbejde, som i ministerielle Kontorer besørgedes af under- ordnede Kræfter. Det turde siges, at det Arbejde, der udførtes af Fuldmæg- tigen, var mindst Halvdelen af, hvad en Fuldmægtig i de ministerielle Kontorer havde at udføre. I Betragtning af det oven anførte, hvis Rigtighed Udvalget erkjendte, var man strax enig om, at en større Forøgelse af Lønnen var nødven- dig, ogsaa fordi den hele Forretningsform ved Konsistorium gjorde det i særlig Grad vigtigt, at den Professor, der forestod Kontoret, var støttet af en saa paa- lidelig Medhjælper, at ikke Arbejdet for ham skulde blive uoverkommeligt ved Siden af hans Gjerning som Universitetslærer, og at der ikke skulde opstaa Fare for hyppig Vexlen i Stillingen. Yed Beregningen af den Løn, man vilde fore- slaa, gik man ud fra Gjenuemsnittet af den Løn, der af den paagjældende Kom- mission var foreslaaet for Fuldmægtige i Ministeriet (2,000 Kr. stigende ' ved Alderstillæg til 3,000 Kr.), altsaa 2,r>00 Kr. Sattes det Arbejde, som paa- hvilede Konsistoriums Fuldmægtig, ligt med Halvdelen af en ministeriel Fuld- mægtigs, blev Lønnen i ,250 Kr. Herefter syntes 1,200 Kr. at være en pas- sende Løn for en ny ansat, og det var denne, Udvalget havde bragt i Forslag. Men da den nu værende Fuldmægtig allerede havde fungeret i 8 Aar, medens der lige saa lidt her som ved andre Lønninger af den samlede Sum kunde tænkes paa at indføre Alderstillæg, burde Lønnen for ham ikke sættes ringere end 1,400 Ivr., saaledes at de 200 Kr. betegnedes som personligt Tillæg. Det var ved dette Forslag en Forudsætning, at da der ikke mere blev Sporgsmaal om det Honorar af 100 Kr. af Konsistoriums Normalsum, som i de sidste Aar havde været tilstaaet Fuldmægtigen for den statistiske Bearbejdelse af Til- hørerlisterne. Da ogsaa Budtjenesten ved Konsistorium stillede stedse stigende Krav, havde Udvalget foreslaaet Lønnen for Budet forhøjet fra 600 Kr. til 700 Kr. Den sidste Gruppe af Funktionærer, som fandtes opførte paa Tillæg IV. under Overskriften »Universitetet« vare de i Kvæsturen ansatte. Vel blev Halv- delen af de herhen hørende Lønninger udredet af Kommunitetet; men for bedre Oversigts Skyld vare de tagne under e t paa dette Sted. Der mødte i denne Gruppe forst et Beløb, tillagt Etatsr. Lau trup, som 60 Universitetet 1881 — 1882. overfortes uforandret; det var bestemt til Inddragelse ved Ledighed, jfr. Ministe- riets Skrivelse af 18. Novbr. 1871 (Aarb. f. 1871—73 S. 313). Da Udvalgets Forslag om at normere særlig Lønnen for Kassereren, Kasse- kontroløren og Forvalteren vilde fere disse Embedsmænd ud af den samlede Lonnings- suni, blev der her kun Spergsmaal om Fastsættelsen af Lønnen for Kvæstors Assistent og Kvæstors Skriver, for Fuldmægtigen hos Bogholderen, for Skriveren hos Kassereren og Forvalteren samt for Kvæstur- budet. Hvad de lire forst nævnte Bestillingsmænd angik, frembød Sammen- ligning med lignonde Funktionærer i Ministerierne sig af sig selv. Kvæsturen stillede ikke ringere Fordringer til sine Bestillingsmænds Tid og Arbejdskraft. For Assistenten burde der ikke fastsættes en ringere Lon end 1400 Kr., altsaa 100 Kr. mere end, hvad en blot Afrunding af hans nu værende Lon (1272 Kr.) vilde fore til. Denne beskedne Forbedring af Lønnen var vel grundet. Ingen vilde blive ansat som Assistent uden at have saadanne Kvalifikationer med Hensyn til Examen m. m., at en senere Anvendelse i højere Stillinger ikke var udelukket. Ikke desto mindre knnde Assistenten blive staaende i lange Tider i denne Post, da de Pladser, Kvæsturen raadede over, vare saa begrænsede. En væsentlig Forøgelse af Assistentens Arbejde var bevirket ved Ministeriets Skrivelse af 22. .Tuli d. A. (Aarb. for IH78—79 S. 798) iler overførte til hans Post en Del af det hidtil Bogholderen paahvilende Arbejde. Lønnen burde derfor ikke være altfor lav. For de 2 Skrivere foresloges en Afrunding opad af deres nu værende Lon. 1032 Kr., til 1100 Kr. Men ved Siden heraf foreslog Udvalget et person- ligt Tillæg af 200 Kr. for den nu værende Skriver hos Kassereren og Forval- teren, med særligt Hensyn til hans særdeles lange Tjenestetid (omtrent 28 Aar) i en Post, fra hvilken ingen Oprykning til bedre lønnet Stilling vilde finde Sted. Han vilde da i alt efter vort Forslag erholde 13U0 Kr. At det Honorar, han oppebar af Metropolitanskolen som famulus quæsturæ, ikke berørtes heraf, var en Selvfølge. Ved Ministeriets Skrivelse af 22. Juli 1879 (Aarb. f. 1878—79 S. 798) blev den tidligere Assistentpost hos Bogholderen forandret til en Fuldmægtig- post med en Løn af 2024 Kr. Derefter blev den hidtil værende Assist. Jor- gensen af Kvæstor antaget til den nye Fuldmægtigpost. Kvæsturens Bog- holder havde i en Skrivelse til Udvalget indstillet denne Bestillingsmand til at erholde et personligt Tillæg til denne Lon, under Henvisning til hans lange Tje- nestetid i Kvæsturen (18 Aar den 1. April 1880), hans fremragende Dygtighed og anerkjendte Flid, og tillige for at undgaa de Gratialer og Honorarer for Ex- traarbejde, der i en Kække af Aar havde udgjort en væsentlig Del af hans Indtægt , men som dels ikke vare en hensigtsmæssig Lønningsforni, dels kunde medføre et lidet ønskeligt Tryk med Hensyn til vedblivende Anvendelse paa samme Maade af de Beløb, hvorfra de havde været tagne, f. Ex. Bogholde- rens Renskrivningsbeløb. Dette sidste Øjemed var ikke naaet ved den ham nu tillagte Løn; thi hans virkelige Indtægt havde ved hine Gratialer og Honorarer været ikke lidet større end den Løn, der var tillagt ham som Fuldmægtig. Da Assist. Jørgensen ved at blive Fuldmægtig ikke havde faaet andre eller større Revision uf Universitetets Lonniugslov m. m. 61 Forretninger end hidtil, udtalte Bogholderen sluttelig det Haab, at hans Tjeneste som Fuldmægtig ikke vilde blive betragtet som begyndt med hans Udnævnelse som saadan. Udvalget havde forst overvejet, hvorledes Lønnen for denne Fuld- mægtigpost som saadan for Fremtiden burde fastsættes. Sammenligningen med Ministeriernes Fuldmægtige vilde, da Alderstillæg ikke kunde anvendes, og naar Hensyn toges ti] de Fuldmægtiglønninger, som den ministerielle' Lønningskommis- sion havde foreslaaét, føre til en Løn af 2500 Kr., en L011, Udvalget forudsatte vilde blive bragt i Forslag for Kvæsturens Fuldmægtig, som lønnedes af Sorø Akademi. Efter Karakteren af de Funktioner, der paahvilede Fuldmægtigen hos Bogholderen, havde Udvalget dog ikke kunnet anerkjende denne fuldstændige Lige- stilling med Ministeriernes Fuldmægtige for fuldt berettiget. Det havde derfor for Stillingen som saadan foreslaaet en noget mindre Løn end hine '2500 Kr.; dog havde det ment, at den Løn, der nu var ham tillagt, var under det, der passende burde fastsættes for Stillingen. Udvalget havde i denne Henseende vaklet mellem en Løn af 2200 eller 2300 Kr., men var blevet staaende ved det sidste Beløb, som næppe overskred det rette Maal. Men ved Siden heraf aner- kjendte Udvalget de personlige Hensyn, der gjorde det billigt at forskaffe Fuldm. •Jørgensen for hans Vedkommende et Tillæg, saa at han virkelig opnaaede ikke blot lige saa meget, men mere, end han hidtil havde haft ved Hjælp af Gratialer og Honorarer. Det havde derfor foreslaaet et personligt Tillæg af 200 Kr. Den samlede Løn af 2500 Kr. for Fuldm. Jørgensen vilde give ham ikke saa lidet mere, end han tidligere ad forskjellig Vej havde haft, og altsaa mere end erstatte bortfaldende Gratialer og Extrahonorarer. Endelig havde Kvæsturens Bud tilstillet Kvæstor et Andragende om Lønningsforhøjelse. Han nød nu af den samlede Sum og dens Forhøj eiser en Løn af i alt 1032 Kr., men ingen Fribolig. Denne Post stillede ikke blot store Fordringer i Henseende til den Tid, Forretningerne udkrævede, men den havde tillige det aldeles særegne ved sig, at den medførte et stort Ansvar, da det her idelig gjaldt om Transport af betydelige Pengebeløb. Med Hensyn hertil og til Nødvendigheden af at have en aldeles paalidelig Mand i Pladsen, burde Lønnen for den ikke være mindre end 1100 Kr. Men ved Siden af denne Forhøjelse burde det for det nu værende Bud komme i særlig Betragt- ning, at han nu i snart 30 Aar havde været i denne meget betroede Post og i denne Tid paa aldeles tilfredsstillende Maade og med største Nidkjærhed og Tro- skab udfort sit Hverv. Udvalget foreslog derfor et personligt Tillæg for ham at 200 Kr., saa at hans samlede Løn herefter vilde blive 1300 Kr. For det Tilfælde, at Udvalgets Haab om at skaffe de tre Embedsmænd i Kvæsturen, Kassereren, Kassekontroløre u og Forvalteren Plads blandt de Embeder, hvis Løn særlig normeres, skulde skuffes, havde det subsidiært stillet Forslag om, hvorledes Lønnen maatte fastsættes, naar den skulde afholdes af den samlede Lønuingssum. Da Alderstillæg i saa Fald vilde bortfalde, maatte det tage Gjennemsnitsbeløbet af de foreslaaede Lønninger, altsaa for Kassereren 4400 Kr., for de to - andre Embedsmænd 4000 Kr. Men da Kassereren allerede nu havde en Tjenestealder af 15 Aar og altsaa efter Udvalgets principale Forslag ved Lovens Ikrafttræden vilde opnaa en Løn af 4800 Kr., havde det for hans A edkommende i det subsidiære Forslag optaget et personligt Tillæg paa 400 Kr.; 62 Universitetet 1881 —1882. disse subsidiære Forslag fandtes sidst paa Listen for Universitetet i Tillæg IV, trykt méd Kursiv. Hvad Komm unitetetB samlede Lønningssum angik, som i Loven af 1871 var indbefattet under Summen i § H, havde Udvalget bragt den Forandring i Forslag, at de Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen hidtil af denne Sum tillagte Beløb overførtes til Honorarsummeu i den nu gjældende Lovs § 9, hvor de natur- ligere hørte hjemme. Samme Ompostering foreslog det med Hensyn til det Re- gensprovsten nu af Kommunitetets samlede Lønningssum tillagte Beløb. De For- højelser, Udvalget foreslog med Hensyn til de tilbage blivende Lønninger og andre l'oster, \are ikke mange. Under Stipendiebestyrelsen overfortes Posten »til Skriveri« uforandret med f>o Kr., da dette Belub efter indvunden Erfaring slog til. For Stipendiebestyrelsens Bud foresloges en Afrunding af haus nu værende Løn, i alt med Tillæg 156 Kr., til 200 Kr. Hvad de for- skjellige Lonninger og Betalinger under Regeusen angik, havde Regensprovsten, Prof. Ussiog, udtalt, at der kun var Grund til Forhøjelse af de nu værende Beløb paa en enkelt Post, nemlig Lønnen til Viceinspektør. Denne, hvis oprindelig meget ringe Lou — borteet fra Kmolumenterne Fribolig og 2 Favne Brænde — ved forholdsvis betydelige Tillæg af de 2 x l(i pCt. Forhøjelser var forøget til 5(>4 Kr., foresloges af Regensprovsten til en Lun af 6 Kr. havde Udvalget foreslaaet at betragte de 6 Kr. som per- sonligt Tillæg ug opfort dem i Overensstemmelse hermed paa Listen. Af Opgjørelseu i Tillæg IV. saas det, af Forøgelsen paa Universitetets og Kommunitetets samlede Lønningssum udgjorde — efter Fradrag og Overforsier i Overensstemmelse med Forslagene — 11,828 Kr. Udvalget gjorde endnu Forslag med Hensyn til Universitetets og Kommu- nitetets samlede Honorarsum, der var Gjenstand for § 9 i L. 25. Marts 1871. De herunder horende Belob vare opførte paa Tillæg V. Som nys be- mærket, havde Udvalget overfort hertil Honorarerne til Stipendiebestyrelsens tre Medlemmer samt til Regensprovsten. Endnu en anden Overførelse til dette Belob, havde Udvalget foreslaaet, nemlig af det Honorar, der af Konsistoriums Normal- sum blev udredet til Universitetsarkivareu. Normalsummen, der ved Postens Op- rettelse blev forøget med det Belob, hint Honorar nødvendiggjorde, vilde da lide tilsvarende Afkortning. Hvad Størrelsen af de ommeldte Honorarer angik, havde Udvalget ikke fundet de.t aldeles nødvendigt at foreslaa Forhøjelser undtagen med Hensyn til en enkelt Post, nemlig Honoraret til Referendarius Consistorii. Nu værende Referendarius, Prof. Goos henledede Udvalgets Opmærksomhed paa det Misforhold, hvori det nu denne Post tillagte Honorar stod til det Arbejde, den medførte. Han kunde med saa meget storre Uforbeholdenhed udtale sin Overbevisning om dette Punkt, som Forholdenes almindelige Gang og Regelen om Besættelsen af denne Post gjorde det sandsynligt, at han, der alt havde beklædt Posten i 8 Aar. om ikke ret mange Aar vilde blive aflost, og han saaledes kunde betragte Sporgs- maalet som ikke i nogen hojere Grad ham personlig vedkommende. Hele l d- valget erkjendte det paapegede Misforhold. Prof. Aagesen, der tidligere havde Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 63 beklædt Posten, knnde af personlig Erfaring bekræfte, hvad den nu værende Re- ferendarius anførte. Hvad der oven for ved Omtalen af Konsistoriums Fuldmæg- tig var sagt om Forretningernes Tiltagen i Konsistoriums Kontor, havde i større eller mindre Grad ogsaa Betydning for Referendarius. Næst personlig Nærværelse paa Kontoret mindst en Time daglig, som havde vist sig nødvendig, maatte han udføre betydeligt Hjemmearbejde, der vdl faldt ujævnt, men til Tider, f. Ex. naar større Erklæringer eller Betænkninger skulde afgives, lagde Beslag paa al hans Tid. Hvor der, som i Norge, var en særegen Universitetsembedsmand (Sekretæren), der besørgede disse Forretninger, var denne lønnet meget højere. For Tiden havde Sekretæren ved det norske Universitet en Løn af 3,200 Kr. foruden Bolig og andre Emolumenter, og man var gaaet ud fra, at han skulde have Lønnings- forbedring i Lighed med Bureauchefer. Forretningerne vare næppe betydeligere ved Christiania Universitet end ved vo,rt. Selvfølgelig medførte den hos os gjæl- dende Ordning for Besørgelsen af Konsistoriums Kontorforretninger, nemlig ved en Universitetsprofessor med Hjælp af en Fuldmægtig, en Ordning, der ogsaa i an- dre Henseender havde umiskjendelige Fordele, tillige den, at den maatte og burde være mere økonomisk for Universitetet. Men selv med de Forhøjelser, Udvalget foreslog for Fuldmægtigen og Referendarius, vilde det ses, at dette ogsaa vilde blive Tilfældet, sammenlignet med Norge. Udvalgets Forslag gik ud paa en Forhøjelse af Referendarii Honorar fra 60<> Kr. til 1,000 Kr. Paa den samlede Honorarsum fremkom saaledes en Forøgelse af Udgiften paa 400 Kr. Hermed havde Udvalget gjennemgaaet samtlige, Lønningsloven vedkommende Lønningsforhold og givet Begrundelsen for alle de enkelte Forslag. Det henviste endnn kun til Tillæg VI, som indeholdt en samlet Oversigt over alle de ved dets Forslag bevirkede Forøgelser. Totalbeløbet af disse udgjorde 75,110 Kr. Hvis kun det subsidiære Forslag for de 3 oft nævnte Embedsmænd under Kvæsturen vedtoges, vilde Forøgelsen øjeblikkelig blive noget større. Det var vel en ikke ringe Merudgift for Universitetet, der saaledes fulgte af Udvalgets Forslag, men Udvalget var sig bevidst paa ethvert enkelt Punkt ikke at have tabt Hensynet til Universi- tetets Okonomi af Syne, og kun at have foreslaaet saadanne Lonningsforbedringer, som det med fuld Overbevisning havde maattet erkjende for nødvendige. Hin Merudgift maatte derfor tages som noget uundgaaeligt, hvis højere Hensyn ikke skulde ofres. Tillæg I. Sammenligning mellem Lønningerne for Finansaaret 1880—81 for Universitetets normerede Professorer, Lektorer og Docenter samt kongelig udnævnte extraoc dinære Docenter efter Lønningsloven af 25de Marts 1871 og efter Udvalgets Forslag. (Se næste Side.) G4 Universitetet 1881 —1882. A. De ved Universitetet ansatte normerede Professorer, Lektorer og Docentens Universitetets Udgiftspost 1 a Navn. Lønning for Finansaaret 1880—81.. Kiter dun nu pjæl- deodo Leo niDgilov. Efter Udvalgets Korslag. Tjenestetid fra Fødselsdag Kr. Kr. Prof R. Nielsen: Lønning........»».000 Kr. Personligt Tillæg,. 16 Hermansen: Lønning........ . 6,000 Kr. Personligt Tillæg 16 — Ktatsraad Steenstrnp: Lønning......... 6,000 - Personligt Tillæg.. 16 — Ussing..................... — S eta i em.................... — Holten.................... — Steen....................... — Panum .................. — Pal udan-Mttller......... — v. M e h r c n................ — Aagesen................... — Saxtorph............. •. — Johnstrnp .............. — (lislason................. — Goos............... ..... — With....................... — Schmidt .................. — Thomsen ................. — Holm....................... Lateris... 6,016 7.000 6,016 7.000 6,016 6,000 6, (XX) 6.00() 6,(XX) 6,000 6,0 i0 (».(XX) 5.600 5,000 5,000 4,400 4,400 4.400 7.000 7.()00 7,(XX) 7,000 7.(XX) 7.(M H) 7,000 7,000 6,600 5,600 6.600 5,600 6.600 6.200 6,200 5.000 6,200 5,600 5,600 5,600 22 April 1841 29. Sept. 1845. 28. Novtar. 1845. 30. Juli 1849. ltf. Maj 1851 28. Avg. 1852. (23. Febr. 1853; jfr. Fi-| 'nansl f. 1862-63, Anm.> I S 196. I j3.Martsl853. Kgl.Resol.i | 21. Marts 1861. J • Udnævn. 29. Juni 1872.1 (Lønning at beregne fra' |1H. Avg. 1853. jfr. L.l I 26 Marts 1870 § 4. I 20. Marts 1854. 26. Maj 1856. . Prof. Heegaard: for April-Decb. 1880 .. 3,200. 2,400. for Jan. - Marts 1881. 3.800. 950. for April-Decb. 1880.. 4.400. 3.300. for Jan. - Marts 1881.. 5.000 1.250. Prof. S ty lir ................... — F r. Nielsen............... — F a u s b ø 11................ Et ledigt Professorat i det rets- og statsvidenslmbelige Fakultet..... Et ledigt Professorat i det filosofiske Fakultet (Æsthetik)............. Et ledigt Professorat i det filosofiske Fakultet (Filologi)............. Doc., Prof. Stephens............. — — Oppermann........... — - Bjerring.............. Lektor Jørgensen.............. — Plum..................... — Lange .................... Dyrtidstillæg beregnet efter de for Finansaaret 1879—80 fastsatte Kegler........................ 1 alt... Forhøjelse... Kr. Kr. 152.898 182,800 ............4.650 3.350 ............4.550 3.350 ............4.550 3.200 4.400 3.200 4.400 3.200 4.400 3,200 3.200 5,600 5,600 5.600 3,000 3,000 2,400 203,998 2,680 206,678 4.400 4.400 3.200 4.400 6.600 6,600 6,600 4,400 4,400 4,400 255,950 49,272 23 Deebr. 1875. 28. Decbr. 1875. 10. Febr. 1877. 27. Marts 1877. 13. Decbr. 1878. 13. April 1851. Profes- sorlønning at beregne fra 13. April 1856. 21. Sept. 1852. Profes- sorlønning at beregne fra 21. Sept 1857. 13. Nov. 1852. Profes-1 sorlønningatberegnefra 13. Nov. 1857. 1. April 1871. Kgl.Resol. 2. Maj 1871. 8. Juli 1872. 16. Febr. 1877. 28 Avg. 1843 19 Jan. 1835 3 Okt. 1838 300kt. 18*6 22 Sept. 1821 13 Dec. 1813 7 Sept. 1817 17 Jan.1805 4 Juli 1837 19 Maj 1829 4 Dec. 1834 Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 67 a B. De ved Universitetet ansatte, kongelig udnævnte extraordinære Docenter. Universitetets Udgiftspost 7 a. Nav n. Lønning for Finansaaret 1880—81. Efter den nu gjæl- dcnde Løn- ning Efter Udvalgets Forslag. Tjenestetid fra Fødselsdag. )o([ Docent i slavisk Sprog S mit li — i nordiskFilologi.Prof. G r n n d t- vig....................... — i de geometriske Discipliner, Dr. Zeuthen.............. — i Kunsthistorie, Cand. mag. Lange................... — i den sammenlignende Sprog- videnskab, Dr. Thomsen . . — i nordisk Filologi,Dr.Wimmer r/G Dyrtidstillæg beregnet efter de for Finansaaret 1879—80 fastsatte Regler ....................... I alt... Forhøjelse... Kr. 5,000 3,200 2,600 1,200 2,200 2,200 16,400 915 Kr. 6,200 4,400 3.600 1.650 3.050 3,050 17,315 21,950 4,635 131. Okt. 1859. Profes-j sorlønning at beregne fra / l 31. Okt. 1844. J 14 Juli 1863. 7. April 1871. 9. Juni 1875. 9. Juni 1775. 31. Marts 1876. io(I Docent i islandsk Historie og Lite- ratur Brynjulfson............ 2.000 2,750 /Q Dyrtidstillæg beregnet efter de for Finansaaret 1879—80 fastsatte Regler....................... 160 I alt... 2,160 Forhøjelse... 590 Universitetets Udgiftspost 7 b. Universitetets Udgiftspost 7 b. 24. April 1874. 16 Juni 1811 9 Sept. 1824 15 Febr. 1839 19 Juni 1838 25 Jan. 1812 7 Febr 1839 3 Sept. 1827 Rekapitulation. Forhøjelse paa Udgiftspost 1. a................................................................................49,272 Kr. - — — 7. a................................................................................4.635 — ~ ~ ~ 7. b................................................................................590 - I Alt... 54,497 Kr. 9* H8 Universitetet 1881 —1882. Tillæg II. Oversigt over Lønningerne under Universitetets Udgiftspost og efter Alder Tjenestetid fra Fødselsdag. den '/« N avn. æ 1880. i—i Lovens § 1 o;; Udvalgets Forslag § I. Universitetsbibliotheket. Vil formentlig blive ledigt i Løbet af 1879-80. Bibliothekaren (Begyndelseslønning).. 20. Juli 1874. 18. April 1868. 14. Juli 1868. 3. Maj 1864. forst beskikket til Kassekontrolor. 29. Sept 1871. 24. Oktb. 1876. 8. Febr. 1817. 7. Decbr. 1816. 28 Marts 1832- 1. Decbr. 1835. 12. Marts 1836. 19. April 1838. 11. Novb. 1868. 21. Septb. 1827. 15. Juni 1812. 20. April 1815. 31. Maj 1849. 3. Decb. 1816. 63 63 i 48 441 44 42 52 i 64 J 63 i Underbibliothekar Hannover Lovens § 6 og Udvalgets Forslag § 6. Unive r si tetskvæstu ren. Kvæstor. Justitsraad G ede......... Bogholder Horring............... Kasserer Frydensberg............ Kassekontrolor Lund Forvalter Wil se..... Lovens § 6 og Udvalgets Forslag § 7. .7 Gartner ved bot. Have Friedrichsen a Lovens § 7 og Udvalgets Forslag § 7. .7 Universitetets forenede naturhistoriske Museum. Inspektor. Frof. Schiødte..........L. — , Prof. Reinhardt I alt. Dyrtidstilæg beregnet efter de for Fi--f? nansaaret 1879-80 fastsatte Reglen-^ for Løbe-Nr. 2, 4, 8 og 10.......... Forøgelse Men deraf vil komme paa Afgang patieq Fortegnelsen over den samlede Løn no, ningssum for Løbe-Nr. 5, 6 og 7.. . Virkelig Forøgelse. Revision af Universitetets Lønning-sløv m. m. 69 1. b. for Finansaaret 1880 - 81 efter Lonningsloven af 25de Marts 1871 Udvalgets Forslag. Efter Løn- ningsloven af 25. Marts 1871. Efter Udvalgets F orslag. Anmærkninger. Kr. 3,G00 2,800 5,200 4,000 3,200 3,600 3,200 25,600 703 Kr. 4.200 3.400 6,400 -1,800 4,800 3,6()0 3,200 3,800 4,600 4,600 43,400 26,303 43,400 17,097 Kr. 10,272 — Disse 2de Lønninger udredes med Halvdelen af Universitetets Udgiftspost 1. b. og Halvdelen af Kommunitetets Udgifts- post 4. a., ligesom for efternævnte 3de Embedsmænd. Lønnes for Tiden af Universitetets og Kommunitetets samlede Lønningssum. Den nu værende Lønning med Tillæg: for Kassereren 3.696 Kr, for Kassekontroløren 3.288 Kr. og for Forvalteren 3.288 Ivr., i alt 10,272 Kr, er ført til Afgang paa Fortegnelsen over den samlede Lønningssum. Fribolig. Har desuden personligt Honorar 400 Kr. af Universitetets Udgiftspost 7. a., jfr. Eigsdagstidende for 1868—69 Tillæg A. Sp. 1673 tf. og for 1870-71 Tillæg B. Sp. 345. Oppebærer desuden Honorar 720 Kr., der under Betegnelsen det Lundske Legat er fastsat ved Finanslov og udredes af Universitetets Udgiftspost 3. c., jfr. Eigsdagstidende for 1868—69 Tillæg A. Sp. 1673 tf. og for 1870—71 Tillæg B. Sp. 345. 6,825 Kr. Tillæg III. Lønninger af Medhjælpsummen for Universitetsbibliotheket. (Lov af 25ile Marts 1871 § 2.) Navu. Lønnings- lovens samlede Sum. Af de ved Finansl. t. 18'»/T4 tilkomne 10 pCt. Af de ved Finansl. f. 18"/7s Til- yderligere sammen, tilkomne 10 pCt. Anmærkninger. Udvalgets Forslag. lVrson- Lønning. ligt Tillæg. I alt. Emolumenter som hidtil. 1ste Assistent Smith. Kr. Kr. 1,757 251 2den — Fridericia.. 3dje — Gjellerup... 4de - ............. Bibliotheksbud Marcussen. 1,033 640 550 147 172 V 20 4,200 610 Kr. Kr. 56 2.064 56 1.236 28 840 66 636 Bibliotheksfyrbøder Stecker 220 20 24 264 230 5,040 Desuden Honorar 400 Kr. for Ordning og Bevaring af Uni- versitetets Arkivsamlinger, for Tiden af Udgiftspost 5. a. Foreslaaet ny l'ost. Desuden af polyteknisk Lære- anstalts samlede Lønningssum 204 Kr. Desuden Lønning som Universi- tetsfyrbøder 468 Kr. Den nu værende Lønning med Tillæg udgjør modstaaende.. Kr. 2.100 1,500 1,100 900 700 300 6,600 Forhøjelse Kr. Kr. 2.100 1.500 1.100 900 700 Fribolig. 300 Fribolig ' som Fyrbøder ved Universitetet. 6,600 5,040 1.560 OO 00 oc ro >LYnæ^- IA' IJJ6JJGJJJ T^OIJIJ11JS.GLIJej nnnci nnnoi^ir^r o r^u.useme nijqei, nuxAGtaifGfeta 08 Kowjixj/iuifefGfa aaxujeqe rwuiuSaenm Tillæg IV. Sammenligning mellem Lønningerne under Universitetets og Kommunitetets samlede Lønningssuxn efter Lønningsloven af 25de Marts 1871 § 8 og efter Udvalgets Forslag. Navn. T . Af de ved Lønnings- FinangL lovens ! f lg73/jt tilkomne samlede Sum. 10 pCt. Af de ved Finansl. f. l875/76 yderligere tilkomne 10 pCt. I alt. Anmærkninger. Udvalgets Forslag. Lønning. Person- ligt Tillæg. I alt. Emolumenter som hidtil. I. Universitetet. 1. Den botaniske Have. 1 1 Assistent og Bibliotkekar Kjærskou............ 2 En fungerende Assistent 3 1ste Medhjælper Bremer. 4 2den Do. ....... 5 |3dje Do. ....... 6 4de Do. ____... 7 5te Do. ....... 8 16te Do. ....... 9 IsteFyrbøderSvendJensen 10 2den Do. Søren Jensen 11 Materialsnedker Poulsen. 12 Portner ogBudChristensen Latr.... Kr. 1,100 880 660 630 580 660 600 5,110 Kr. 100 208 206 133 128 206 130 1,111 Kr. 72 12 18 15 15 10 10 22 8 15 205 Kr. 1,272 1,100 884 778 723 10 10 888 8 745 Desuden Honorar for Ar- bejde ved Havens Sam- linger under Udgiftspost 3. b. 800 Kr. Foreslaaet ny Post i Stedet for de af Havens Konto hidtil betalte Honorarer af 900 Kr. Desuden 220 Kr. under Havens Konto, i alt Lønning Do. 220 Kr. Do. 110 — 165 — 770 - 770 — Do. Do. Do. 1,320 Kr. 1.104 - 780 — 780 — Do. 880 — .. Do. 143 — .. Desuden hidtil Havens Konto 6,426 for Extraarbejde, som bortfalder ved den fore- slaaede Lønningsfor- liøjelse. Do. 880 Kr... 888 Kr. Kr. 888 — ! 888 — haft af 100 Kr. 1,600 1,200 1,600 1.200 1,000 1,000 800 800 1,100 900 1,000 900 13,100 Kr. 400 100 500 Kr. 2,000 1,200 1.700 1.200 1,000 1.000 800 800 1.100 900 1.000 9C0 13,600 Lille Fribolig for en Gift. Fribolig for en Ugift. Do. Do. Do. Do. Fribolig. Fribolig. Navn. Lønnings- lovens samlede Sum. Af de ved Finansl. f. 1873/74 tilkomne 10 i>< t. Af de ved Finansl. f. 187S/?« yderligere tilkomne 10 pCt. I alt. Anmærkninger. Udvalgets Forslag. Lønning. Person- ligt I alt. Emolumenter som hidtil. Tillæg. 13 Transp... 2. Det zoologiske Muse u m. Assistent, Dr. Liitken .. 14 Konservator Conradsen.. 15 Do. Hansen..... 16 Do. Løvendal... 17 II Fyrbøder P. Olsen...... 18 Portner Christensen..... 19 Dr. Meinert for Assistance og videnskabelige Ar- bejder for det natur- historiske Museum.... Kr. 5,110 2.000 1.400 1.000 400 600 650 700 20 Samlet Medhjælpsum ... 2.800 3. Det mineralogisk- geognostiske Museum. Kr. 1.111 100 300 50 Kr. 205 268 228 200 68 96 104 308 Kr. 6.426 1.008 2,800 Kr. 13.100 2.268 Desuden af polyteknisk 2,268 Læreanstalts Udgifts- post 1. d. Honorar for i zoologiske Forelæsnin- ger 300 Kr. 1,728 ...................... 1.728 1,500 ...................... 1.700 468 ...................... 468 696 Desuden af Museets Konto 700 3. c. 240 Kr. for Extra- arbejde i Museet. 804 ...................... 900 Desuden for Tiden af Ud- giftspost 7. a. Honorar 300 Kr, som foreslaas overført til den samlede Lønningssum og er de modstaaende som per- sonligt Tillæg opførte 300 Kr. 1,008 4.400 Kr. Kr. 500 13.600 732 3,000 (Ved Ledighed: 1,600 Kr.) 1.728 (Ved Ledighed: 1.100 Kr.) 1.700 Fribolig. (Ved Ledighed: 1.100 Kr.) 468 700 900 Fribolig. 4.400 oo 00 300*) 1,308 *)Bortfalder ved Ledighed. >*> 21 Assistent Hoff.......... 880 120 Do. Steenstrup____ 440 160 22 Samlet Medhjælpsum ... , ,, j 104 1,104 !.................... 1.400 „ 600 ...................... | » 3? ..................... f 1,600 1,400 1.600 i i >onn II | 4. Universitetets 1 kemiske c Laboratorium. 1 f 23 1 ste Assistent Th.Thomsen 1.100 172 1,272 s. 24 2den Do. Stenbuch... ; 980 20 128 1.128 > rr S 25 Portner og Karl O.Hansen '56O 40 104 804 o 26 tn Samlet Medhjælpsum ... W »5 5. Det astronomiske Observatorium. 27 Observator, Prof Schjel- 1,068 lerup............. 970 30 68 28 Samme for Forretninger 444 ved Tidssignalet...... 400 ». 44 29 Hassel & Teudt for Forret- 150 ninger ved Tidssignalet 150 » - 30 Mekanikus, Prof. Jiirgen- sen for Tilsyn med In- 400 strumentsamlingen .. . 400 55 31 Bud Sørensen.......... 330 70 8 408 H2 Til Assistance ved Obser- vationer og Beregninger „ » V • 6. Det lægeviden- £ skabelige Fakultet. o a. Det fysiologiske Labo- ratorium : 33 Assistent C. Bohr .... 600 ?? 96 696 34 Medhjælper Kjær..... 880 20 120 1.020 ■ Latr.... 22,450 2,021 2.321 26,792 Overfort fra Observato- riets Konto 3. f. Nemlig som Timebetaling til assisterende Kandi- dater de hidtil under Laboratoriets Konto 3. e. udredede .. .. 800 Kr. og til yderligere Assistance .... 600 — I Desuden af polyteknisk • Læreanstalts samlede Lønningssum som Be- | styrer af Tegnestuen I 1.200 Kr. Overfort fra Observato- riets Konto 3. f. 1.300 1.150 900 1.400 1,100 450 150 400 600 200 1.000 1.100 39,022 1,532 1.300 1.150 Tillige Brug af et Par Værelser i Laboratorie- bygningen. 900 Fribolig og Brændsel. 1,400 1.100 Fribolig. Til Brændsel og Belysning 80 Kr. 450 (Ved Ledighed: Observa- tor 1,600 Kr.) 150 400 600 200 1.000 1,100 40.554 Fribolig. Til Brændsel og Belysning 80 Kr. Fribolig for en Ugift. W CD co' o" E3 p I-IS a o <9 es 5' cn? CC sj 3 35 36 37 as 39 40 41 42 43 jønnings- 1 ovens samlede Snm. Af ide ved Finausl. f. 187J/ts yderligere tilkomne 10 pCt. I alt. Kr. Kr. 2.321 26.792 104 1.104 16 516 96 696 11 600 600 " 12 132 76 876 208 1,008 ! m Kr. 2.021 120 60 130 440 160 440 160 110 10 760 40 20 Ny Post. Desuden som konst. Bud 750 ved det lægevidenskabe- lige Fakultet 132 Kr. se Løbe-Nr. 41. For Tiden tillige Anatomi- 150 tjener, se Løbe-Nr. 37. Anmærkninger. Udvalgets I Lønning. Person- ligt Tillæg. I alt. Kr. 22.450 880 440 470 780 Kr. 2.021 120 60 130 440 160 440 160 110 10 760 40 20 Kr. :<9.022 i ,nx) 600 Ny Post. Kr. 1.532 Desuden som konst. Bud 750 ved det lægevidenskabe- lige Fakultet 132 Kr. se Løbe-Nr. 41. 600 600 600 For Tiden tillige Anatomi- 150 tjener, se Løbe-Nr. 37. 900 Foruden de ham tillagte 1,200 akademiske Sportler. Ligeledes. 1,200 fnMp!- * ). ,,-no Kl'. 40,554 1.104 60O 750 400 1,000 HOO 600 150 900 1,200 1,200 000 1 'sno \\ C.UIAGI.8I(e^8bOI4D lfcU3Gn 11 eeo 1 ^0 1 10 240 4*0 480 480 480 4«0 528 6( »0 Fribolig og 2 Fv. Brænde. 806 Fribolig og 2 Fv. Brænde. 250 240 480 480 480 480 480 528 64,56b 2.812 67.410 At afholde af Universitetet med ... og af Kommu- nitetet med. 62,326 Kr. 5,084 — 67.410 Kr. Forøgelse .. 11,828 Kr. 00 00 00 00 to Revision af Universitetets Lønuingslov in. m. 77 Til yderligere Oplysning tilføjedes følgende Oversigt: I Folge Lønningsloven af 25de Marts 1871 § 2 udgjorde den samlede Lonnings- sum for Universitetsbibliotheket...... .........................4,200 Kr. forhøjet ved Finansloven for 1873 74 med 10 pCt.... 420 Kr. og — — for 1875 76 ligeledes med 10 pCt...................................... 420 — - 840 — lait... 5,040 Kr. som var opført paa Fortegnelsen Tillæg III. Efter bemeldte Lovs § 8 til de ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Be- stillingsmænd og Betjente, samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser tor- bundne særlige Instituter og Samlinger, Bibliotheket undtaget..... 50,5Q0 Kr. - Deraf var paa Finansloven opført under Universitetets Udgiftspost I. c. 38,020 Kr. og under Kommunitetets Udgiftspost 4. b....................................... 12,480 Kr. forhøjet ved Finansloven for 1873- 74 (afset fra Bibliotheket) med ................. 3,800 Kr.......... 1,248 Kr. og ved Finansloven for 1875 — 76 ligeledes med. 3,800 —......... 1,248 — 7,600 Kr.-— 2,196 — 45,620 Kr. 14,976 Kr. Nu værende Bevilling. . 60,596 Kr. Derfra gik de nu værende Lønninger med Tillæg til Kvæsturens Kasserer, Kassekontrolør og Forvalter som optaget paa Udvalgets Forslag til § 6 i Tillæg II.)....................... 10,272 Kr. hvorhos der foresloges overført fra den samlede Lønnings- sum (Kommunitetets Udgiftspost 4. b.) til sammes Honorarkouto 4. c., Lønningen til Stipendiebestyrelsens 3 Medlemmer................................... 600 — og Regensprovstens Løn....................................600 — --11,472 — Igjen... 49,124 Kr. Derimod foresloges overført til den samlede Lønningssum følgende, for Tiden under andre Konti indbefattede Beløb: i. fra den botaniske Haves Konto, Universitetets Udgiftspost 3. b.: a. Tillæg til Lønningerne ved den forrige Have og nye Løn- ninger ved den nu værende Have, jfr. Anni. t. Finanslovforsi, f. 1880 —81 ad 3 b., Underkonto 1. a........ 4,153 Kr. b. (Underkonto c>) af de under Havens ordinære Tilskud indbefattede o Kr. til Medhjælp til Arbejde i Museets Samlinger................ 300 — At overføre... '4,4 58 Kr. 49,124 Kr. 78 Universitetet 1881 —1882. Overfort. . . 4,458 Kr. 49,124 Kr. c. liele det midlertidig til Medhjælp for Havens Direktør ved Planternes Bestemmelse under e opførte Beløb....................... «iO(» — d. et til Materialsnedkereo for Extraarbejde hidtil udbetalt Beløb af........................ iou — hvorved Havens Konto nedsattes med... 5,158 Kr. 2. fra det kemiske Laboratoriums Konto (Universitetets Udgiftspost 3 e.) do til Timebetaling til assisterende Kandidater udbetalte...................... 800 — 3. fra det astronomiske Observatoriums Konto (Udgifts- post 3. f.) de til Assistance ved Observationer og Beregninger udbetalte....................... 200 — 4. fra Universitetets Udgiftspost 7. a. de Ur. Meinert for Arbejder i det naturhistoriske Museum bevilgede.. . 300 0,45^ — I alt under den samlede Medhjælpsum ... 55,582 Kr. Udvalgets Forslag til Udgifter paa denne Post lod paa... »57,410 — Forøgelse... ll,S28Kr. Subsidiært tilkom de oven nævnte for Kvæsturens Kasserer, Kassekon- trolør og Forvalter fradragne................................ 10,'272 Kr. uied den paa Tillæg IV. for disse Embedsmænd foreslaaede For- øgelse......................... ...................... 2,528 — saa at der subsidiært end videre optoges........................ 12,800 Kr. foruden oven nævnte.......................................... 67,410 — eller i alt... 80,210 Kr. tiitcgR A- fcoirG§jJGi«G oAsi. nmAGL2JISIGI2 o& t^oiyiijniJUGrGrg 8SJJJIGCIG HOjJOLsagnuj- Illlæg 0. Fortegnelse over universiteteis og ivommunitetets samieae Honorarsum. (Jfr. Lov af 25de Marts 1871 § 9) Navn. Nu værende Hono- Af hvilken Kasse. Efter Ud- valgets Forsi ag. Anmærkninger. Inspector qvæsturæ, Prof. Aagesen Prof. Steen.................. Referendarius consistorii. Prof. Goos............. Universitetets Arkivar, f. T. Bibliotlieksassist. Smith Lærer ved Pastoralseminariet, Provst Fog...... — Stiftsprovst Rothe — Etatsr. Casse .. . — Prof. Berggreen . . Medlem af Stipendiebestyrelsen, Prof. Aagesen . Prof. Hermansen Prof. Schmidt. . Regensprovst, Prof. Ussing................. Læge ved Regensen og Kollegierne, Prof. Warncke. Nemlig: Efter Lønningsloven af 25. Marts 1871 §9. 4,600 Kr. Hertil kom, som foresloges overfort hertil fra Konsistoriums Konto, Udgiftspost 5. a...................... 400 Kr. og fra den samlede Lønningssum, Kommunitetets Udgiftspost 4.1). 1.200 — 1,600 - 6,200 Kr. Kr. 400 400 600 400 1,200 800 400 200 200 200 200 600 600 6,200 Halvdelen af Universitetet og Halvdelen af Kom- munitetet. do. i Udredes af Universitetet, do. do. do. do. do. Udredes af Kommunitetet, do. do. do. do. Kr. 400 400 1,000 400 1,200 800 400 200 200 200 200 600 600 6,600 Forøgelse 400 Kr. Foreslaas overført til denne Honorarkonto fra Kon- sistoriums Normalsum, Universitetets Udgifts- post 5. a Foreslaas overført hertil fra Kommunitetets Løn- ningssum, Udgiftspost 4. b. Fribolig og 10 Favne Brænde. Disse 600 Kr. foreslaas overførte hertil fra den samlede Løn- ningssum. (Kommunitetets Udgiftspost 4. b.) At afholde af Universitetet med........ 4.400 Kr. og af Kommunitetet............. 2,200 — 6,600 Kr. W ■o so 80 Universitetet 1881 —1882. Tillæg VI. Samlet Oversigt over de ved Lønningsudvalgets Forslag bevirkede Forøgelser: rr..,, Univ. 1 a Udgiftspost. 1. a. 7. a 7. b. II. 1. b. og Kom. 4. a. 111. 1. c. IV. 1. c. og Kom 4. b. V. 1. d. og Kom. 4. c. 1. a. 7. a 7. b. \ — I ma-nd m. v ; Honorarer. ... Normerede Professorer, Lektorer og Docenter Fast ansatte cxtraordinære Docenter....... Docenten i islandsk Historie og Literatur ... Forskjellige Ktnbedsnunnd, i alt..........17.097 Kr. men deraf er paa Afgang under Uni- versitetets Idgiftspost 1. c. og Kom- munitetets Udgiftspost 4. 1)................10.272 — Virkelig Forøgelse.. . Samlet Medlijadpsum til Universitetsbibliothcket. til de øvrige Bestillings- \ — I ma-nd m. v ; Honorarer. ... Samlet Forøgelse ... Forøgelsen oven for paa 11. og IV. henholds- vis ................ 6,825 Kr. 11,828 Kr. vil, naar det principale Forslag ikke tages til Følge, blive 17,097 Kr. -i- 11,600 — f>,497 — 14,h56 — -f- 1,328 Kr. + 2,528 Kr altsaa subsidiært, Udvalgets Forslag bleve behandlede af Konsistorium i .'Moder, et ordinært og et extraordinært, og af dette enstemmig tiltraadte, hvorhos det vedtoges at forelægge dem for en akademisk Lærerforsamling. Samtidig supplerede Konsistorium Udvalgets Forslag ved dels at optage de Bestemmelser fra Loven af 1871, med hvilke Udvalget ikke havde beskæftiget sig, og med Hensyn til hvilke Konsistorium ingen Forandring havde at foreslaa — uden i alt Fald uvæsentlige Redaktions- ændringer — dels at tilfeje saadanne Tillæg til eller Ændringer i hine, Udvalget uvedkommende Bestemmelser i Loven af 1871, hvortil det fandt sig opfordret. I begge Udkastene, nemlig det første Udkast § , fjerde Stykke og det andet Udkast § 2, foreslog Konsistorium Tilføjelsen af en Regel om den fremtidige Embeds- betegnelse af Lektorer, normerede Docenter og fast ansatte, cxtraordinære Docenter i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling til Ministeriet af 28. Decbr. 187s (Bilag XVIII, foran S. 1 r»-l7). 1 det forstc Udkast § 9 var der i Henhold til eli Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (Bilag XV, foran S. 12-13) foreslaaet. principalt Udeladelse af Slutningssætningen i det sidste Punktum, subsidiært Tilføjelse af Ordene: »ved den mundtlige Prøve«. Saaledes affattet indeholdt det første Udkast alt, hvad der foresloges at skulle træde i Stedet for de tilsvarende Bestemmelser i Loven af I s 71 §§ 1-9 om Universitetet og Kom- munitetet. For saa vidt de samme §'er indeholdt Bestemmelser ogsaa om det Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 81 store kgl. Bibliothek og den polytekniske Læreanstalt, ansaa Konsistorium disse Bestemmelser for Universitetet uvedkommende, 1 den saaledes endelig vedtagne Form bleve de to Udkast forelagte den akademiske Lærerforsamling den 4. Oktbr. 1879. For hvert Udkast især blev det sat under Afstemning, om Lærerforsamlingen tiltraadte Forslagene som Udtryk for Universitetets Ønsker i Sagen. Ved Afstemningen gav Lærerforsamlingen enstemmig (med 32 Stemmer) et bekræftende Svar herpaa. Med Skrivelse af 6. Oktbr. forelagde Konsistorium de saaledes af det og den akademiske Lærerforsamling enstemmig tiltraadte Udkast og anbefalede samme til Ministeriets videre gode Forsorg i Overensstemmelse med deres store Vigtighed for Universitetet og Videnskaben i det hele, idet det henholdt sig til Udvalgets Betænkning og kun tilføjede følgende: At Udvalget strængt havde holdt sig til den bestaaende Normering af Universitetets Lærerkræfter og kun gjort Forslag til Lønningernes Ordning paa det givne Organisationsgrundlag, var en Nødvendighed. Fra dette Standpunkt havde man ved denne Lejlighed vel kunnet komme til at beskæftige sig med de fast ansatte, extraordinære Docenter, men ikke kunnet tage i Betragtning Muligheden af, at en ny Normering vilde komme til at optage flere af disse blandt de normerede Læreres Tal. Ved de om de extraordinære Docenter handlende Lønningsforslag havde man dernæst maattet holde sig til de dem nu tillagte Lønninger som Udgangspunkt og kun kunnet bringe forholdsmæssige Forbedringer af deres Lønninger i Forslag. Men skjont man under de givne Omstændigheder var nødt til at begrænse den fore- liggende Opgave paa denne Maade, erkjendte man samtidig, at de fra forskjellige Sider foreliggende Forslag om Forandringer i den gjældende Normering krævede en Prøvelse, der snarest muligt maatte paabegyndes. Med Hensyn hertil fore- lagde Konsistorium Lærerforsamlingen følgende Forslag til Beslutning: »Lærerforsamlingen beslutter Dannelsen af et Udvalg til at overveje samt- lige Spørgsmaal, vedrørende Normeringen af Universitetets Lærerkræfter. Til Udvalget, der sammentræder under Forsæde af Universitetets nu værende Rektor som Formand og næste Aars Rektor som Næstformand, vælges 5 Medlemmer af de enkelte Fakulteter, 3 af den akademiske Lærerforsamling og '2 af Kon- sistorium.« Dette Forslag vedtoges enstemmig. Om Valg paa Medlemmerne til Ud- valget se neden for. Hvad angik de extraordinære Docenter, der ikke vare fast ansatte, havde Lonningslovens Revision ikke kunnet give Lejlighed til for deres Vedkommende at formulere Forslag til Forbedring af deres Løn. Idet Konsistorium sluttede sig til Udvalgets Henstilling, anbefalede det varmt til Ministeriet, at der ved forøget Bevilling paa Finansloven ogsaa skattedes disse Docenter en forholds- mæssig Forbedring af den dem tillagte Løn. Med Hensyn til Forslagene om Embedsbetegnelsen for Lektorer, normerede og fast ansatte extraordinære Docenter henholdt Konsistorium sig til sin Skrivelse af 28. Decbr. 1878 (Bilag XVIII, foran S. 15-17)* og for saa vidt angik den Æn- dring, der vedkom Slutningen af § 9, til det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Skrivelse af 22. Sept. 1879 (Bilag XV, foran S. 12-13). Selvfølgelig havde Kon- sistorium ikke ved den uforandrede Optagelse af Bestemmelsen i Loven af 1871 Universitets Aarbog. i -< 82 Universitetet 1881 — 1882. § 9 om Examenskommissioner villet udtrykke nogen som helst billigelse af denne Bestemmelse) hvis Udførelse det ofte havde haft Lejlighed til at fraraade. Der var formentlig ikke Grund til at hringe denne Satr paa ny under Forhandling ved denne Lejlighed ved Korslag om Forandringer i den derom handlende Bestemmelse i l oven af 1871. De tvende oven bererte Lovudkast meddeles her i den Skikkelse, de saaledes have erholdt ved Universitetets Behandling af Sagen. Udkast til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lenningsforhold. I. Iniversitetsbibliotheket. § 1. Ved Universitetsbiblioteket lønnes Bihliothekaren med....... 4,'joo Kr. aarlig. efter 5 Aars Tjenestetid med........................................................4,600 — lo — —....................................................5,000 — — — 15 — — —....................... ... 5,400 — — _ 20 — — -....................................................5,800 — — 25 — — —..................................................H,000 — Underbibliotekaren ved I niversitetsbibliotheket lonnes med :t,000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver f» Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,200 Kr. § Til den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Universi- tetsbibliotheket stilles 0,600 Kr. aarlig til Ministeriets Kaadighed. II. Universitetet og Kommunitetet. § Samtlige normerede Lærere ved Kjøbenhavns Universitet, for Tiden 39 Professorer, 2 Lektorer ved det lægevidenskabelige Fakultet, I Lektor i Kemi og '6 Docenter i de levende Sprog, lonnes med 4,400 Kr. aarlig. efter 5 Aars Tjenestetid med..... 5,000 — JO — — —..... 5,000 — - — 15 — — —..... 6,200 — — _ 20 — — —..... 6,600 — — — 25 — — —_____ 7,000 — — For de nu ansatte Lektorer og normerede Docenter, som paa den Tid, da denne Lov træder i Kraft, ikke have været i deres Stilling over 5 Aar, regnes Tjenestetiden i Henseende til de oven for fastsatte Stigninger fra den Dag, Loven træder i Kraft; for dem, der have været i deres Stilling længere end 5 Aar, fra 5 Aarsdagen efter deres Ansættelse i denne. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 83 For de nu værende Professorer, der ere rykkede op fra Lektorstilling, regnes Tjenestetiden i oven nævnte Henseende fra deres Udnævnelse til Professor, hvis de have tjent som Lektorer i kortere Tid end 5 Aar, og fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse som Lektor, hvis de have været i denne Stilling i 5 Aar eller længere Tid. Lektorerne og de normerede Docenter benævnes for Fremtiden overordentlige Professorer (professores extraordinarii). Foruden Lønning efter oven staaende Regler tillægges der, som hidtil, de ældste af de normerede (ordentlige) Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet, enten Fribolig i de endnu tilbage værende to Professorresidenser eller en af de S, i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Hus- lejeportioner. De Professorer, med hvis Embede der særlig er forbundet Bestyrelse af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de Fri- boliger, der af denne Grund følge med Embederne. § 4. De Universitetslærere, som ere ansatte efter i ste April 1871, saa vel som de tidligere ansatte, der efter deres Bestallingers Indhold maa finde sig i de Forandringer, som maatte blive gjorte med Hensyn til Forelæsnmgshonorarer, ere pligtige til, uden noget yderligere Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Exami- natorier og øvelser, der udgjøre en Del af de af vedkommende Minister fastsatte Planer for Embedsstudierne. Fremdeles ere alle Universitetslærere, som ere ansatte siden den iste Aprii 1.858, forpligtede til at holde alle de Forelæsninger og alle de Øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhøre under deres Fag. Den fortrinlige Adgang til kongelig Fritagelse for at holde Forelæsninger, som ved Universitets Fundatsen af 7. Maj 1788 C. I. § 16 er tillagt Universi- tetets Senior, er bortfaldet. § 5. Adgangen til Lærerposterne ved Universitetet skal ikke være indskrænket ved nogen Examen. § 6. Kvæstor lønnes med 5,600 Kr. aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid til- staas der ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 7,200 Kr. Bogholderen ved Universitetskvæsturen lønnes med 4,000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 5,60ø Kr. Kvæsturens Kasserer lønnes med 3,f>oo Kr. a'arlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 5,200 Kr. Kvæsturens Kassekoutrolør og Kvæsturens Forvalter lønnes hver med 3,200 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas dem et Tillæg af 4oo Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,800 Kr. Beskikkes nogen af de tre sidst nævnte Embedsmænd til Bogholder, efter at have naaet en højere Løn end Begyndelseslønnen for denne, indtræder han 11* 84 Universitetet 1881 —1882. strax paa det Lønningstrin for Bogholderen, som svarer til den Løn, han oppebar i sit tidligere Embede. § 7. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3,000 Kr. aarlig; for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 4(Mi Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige -4,'»• »o Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. Ved Universitetets zoologiske Museum lønnes Inspektorer hver med 3,000 Kr. aarlig. For hver 5 Aars Tjeneste forøges Lønningen med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige l,6oo Kr. Inspektorerne ere pligtige at holde offentlige Forelæsninger over deres specielle Afdeling af Naturhistorien uden særligt Vederlag. § «. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 67,110 Kr. for dermed at lønne samtlige øvrige \ed Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillings- mænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne sær- lige Instituter og Samlinger, I jiiversitetsbibliotheket undtaget. § y- Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 6,600 Kr. til inspectores quæ- sturæ, referendarius consistorii, Universitetets Alkivar, Lærerne ved Pastoral- 8eminarie.t, Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten samt Lægen ved Regensen og Kollegierne. Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den stats- videnskabelige Embedsprove ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af indtil 19,soo Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes indtil 15,800 Kr. aarlig til at lønne faste Censorer ved Universitetets forskjellige Embedsexamina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Be- stemmelsen af de skriftlige Opgaver. [Subsidiært Forslag til Affattelse af sidste Punktum af § (J: Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Bestemmelsen af de skriftlige Opgnver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den examinerende Professor. ] Udkast til'Lov 0111 de ved Universitetet fast ansatte extraordinære Docenters Løn og Embedsbetegnelse. For efter nævnte, fast ansatte, extraordinære Docenter ved Universitetet fastsættes følgende Lønninger: Extraordinær Docent i de slaviske Sprog Smith lønnes overensstemmende med de i Lov om Universitetets Løniiiugsforhold § 3, første Stykke fastsatte Regler, saaledes at Tjenestetiden regnes fra 31te Oktober I8<;4. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 85 Extraordinær Docent i nordisk Filologi, Professor Grundtvig lønnes med 4,400 Kr. aarlig. Extraordinær Docent i de geometriske Discipliner, Dr. Zeuthen lønnes mtd 3,600 Kr. aarlig. Extraordinær Docent i Kunsthistorie Lange lønnes med 1,050 Kr. aarlig. Extraordinær Docent i den sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. Thomsen lønnes med 3,o5<> Kr. aarlig. Extraordinær Docent i nordisk Filologi, Dr. Wimmer lønnes med 3,050 Kr. aarlig. Extraordinær Docent i islandsk Historie og Literatur Brynjulfson lønnes med 2,7 50 Kr. aarlig. § 2. De fast ansatte, extraordinære Docenter benævnes for Fremtiden overordent- lige Professorer (professores extraordinarii). Det oven for omtalte Udvalg, der nedsattes med Hensyn til Normeringen af Universitetets Lærerkræfter, sammensattes paa følgende Maade: Gehejmeraad Madvig (Formand), Prof. Goos (Næstformand); følgende, valgte af Fakulteterne: Proff. H. Scharling (theol.), Aagesen og efter hans Død Matzen (rets- og statsv.), Stadfeldt (lægev.), Holm (fllos.) og Sten (inath.-nat.); følgende valgte af den akademiske Lærerforsamling: Prof. W. "Scharling, .1. Thomsen og F. Schmidt, endelig følgende, valgte af Konsistorium : Prof. Johnstrup og Docent Vilh. Thomsen. Efter at Udvalget havde indhentet Erklæringer saa vel fra Fakulteterne som fra de Docenter, der ikke vare Medlemmer af vedkommende Fakultet, indsendte det under 31. Decbr. Is70 til Konsistorium en trykt Betænkning, ledsaget af føl- gende Skrivelser, som her først skulle meddeles, førend selve Betænkningen omtales. Bilag I. Skrivelse fra det theologiske Fakultet af 19 Novbr. 1 S 7 9. De enkelte theologiske Discipliner vare i Løbet af den sidste Menneskealder tiltagne betydelig i Omfang, og der havde fra de tidligere Hoveddiscipliner ud- skilt sig flere Bidiscipliner, hvis Optagelse i Forelæsningscyklen var i høj Grad ønskelig, saaledes bibelsk Theologi, nytestamentlig Tidshistorie og Nordens Kirke- historie. Kirkens hele Forhold til Kulturstrømningerne var i vor Tid et andet end tidligere, og dette ændrede Forhold stillede nye Opgaver og nye Krav, navnlig paa det filosofiske og systematiske Omraade. Hertil kom, at der ofte fra Kirkens Side var udtalt ønsket om, at Fakultetet ogsaa vilde tage niere Hensyn til de studerendes praktiske Uddannelse, et Ønske, som det vilde være saare vanskeligt for Fakultetet at opfylde med de nu værende Lærerkræfter. Overvejelsen af disse Omstændigheder havde ledet Fakultetet til at foreslaa Oprettelsen af et sjette Professorat. Hensigten med det forøgede Arbejde, som Fakultetet ønskede at sættes i Stand til at udføre, var ingenlunde at lægge nye Byrder paa dem, der forberedte sig til den theologiske Embedsprøve. Fakultetet ønskede Hjælp til en Deling af Arbejdet, der kunde gjøre den Undervisning, som det tilbød, saa alsidig og omfattende, som de nærværende Tiders Vilkaar krævede det; men tillige ønskede det at faa fornøden Tid og Lejlighed til at kunne give de ældre og 86 Universitetet 1881 —1882. fremmeligere studerende en dybere gaaende Vejledning paa enkelte Punkter og til at tage den Del i det kristelige Oplysningsarbejde lier i Staden, som dets Stilling naturlig anviste ilet. Fakultetets Ønske gjaldt udelukkende et ordinært Professorat. Et Docentur vilde kun delvis kunne afhjælpe det Savn, det folk-, og det vilde skabe saadanue Vanskeligheder i anden Henseende, at det niaatte anse denne Udvej for et meget tvivlsomt Gode. Bilag II. Sk ri-vel se fra det rets- og stats videnskabelige Fakultet af .">. Novbr. H7i», Den du værende Normering af det rets- ug stats videnskabelige Fakultets Lærerkræfter var givet ved Normalreglementet af l >14 og de senere kgl. Reso- lutioner af 2«>. Juli IS4S og 2. Maj IS55, se Lindes Medd. f. l-4y—5(i S. 237-38. Herefter var Fakultetet normeret med s Professorer, nemlig 5 for Retsvidenskaben, J for Statsøkonomi og Statistik og I, der efter Omstændighederne knude besættes med en Lærer i Retsvidenskaben eller med en Statsøkonom; et tredje Alternativ som Resol. af 1*55 ogsaa aabnede Muligheden for, nemlig Besættelsen af denne Plads med en slesvigsk Retslærer, \ar bortfaldet ved Forholdene. Fakultetet saa ikke afgjoreode (ininde til at foreslaa nogen Forandring i denne Normering. Vel udtalte- det fra Fakultetets Side under de Forhandlinger, der forte til Resol. af is;«."), at den foreslaaede Ordning med Hensyn til den ottende Plads maatte betragtes som en "vergaug, idet det antydede, at to Pro- fessorater i de særlig statsvideuskabelige Fag vilde være tilstrækkelige, se Lindes Medd. 1. c. Men Tiden til at tage dette Punkt under fornyet Overvejelse vilde først komme i Forbindelse med den Drøftelse al det statsvidenskabelige Studium i det hele, som forestod, men som ikke kuude venles tilendebragt saa hurtig, at deus Resultat vilde k.imie afventes af Norineringsudvalget. Den Frihed, som den 1111 værende Ordning ga\ \ed Besættelsen af det omspurgte Professorat, medførte desuden, at Opretholdelsen af det gjældende paa dette Punkt intet foregreb. Under den Forudsætning, at ogsaa Sporgsmaalet, om extraordinære Docenter vilde falde under det nedsatte Udvalgs Overvejelse, henledede Fakultetet derimod Opmærksomheden paa, at der var visse særlige Forgreninger af de under Fakul- tetet. hørende Videnskaber, som det ikke regelmæssig vilde se sig i Stand til at bestride med de normerede Kræfter, og for hvilke det derfor kunde blive en Nød- vendighed for det at søge extraordinære Lærerkræfter. Som saadanne nævnte Fakultetet først den islandske Landboret og Retshistorie. I en Skrivelse til Mi- nisteriet af I <>. Maj IN72 havde Fakultetet udtalt sig for Ønskeligheden af at overdrage Foredraget af .disse til en Mand uden for Fakultetet; men Ministeriets derpaa grundede Forslag førte ikke til Bevilling af det fornødne Bølob, se Aarb. f. i HT l —-i S. i »i ff. Fakultetet forbeholdt sig Adgang til paa ny at frem- komme med lignende Indstilling, om det end ikke fandt, at Øjeblikket dertil endnu var kommet, og særlig niaatte ønske at afvente Udfaldet af de paa ny fremtraadte Bestræbelser for Oprettelsen af en Retsskole i Reykjavik, hvorved Sagen mulig vilde faa eu ny Skikkelse. Dernæst var der visse særlige Grene at de stats- økonomiske og statistiske Videnskaber, som det niaatte anses for ønskeligt, at lægge i Hænderne paa eu extraordinær Docent, dels med Hensyn til deres Ejen- dommelighed, dels i Betragtning af, at hine Videnskaber regelmæssig kun vilde have to normerede Repræsentanter. Fakultetets nu værende Lærere i Statsøkonomi Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 87 og Statistik vilde allerede nu have anset Tiden for kommet til at stille bestemt Forslag herom, hvis ikke den oven for omtalte Forhandling om det statsviden- skabelige Studium i det hele gjorde en Udskydelse hensigtsmæssig. Bilag III. Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet af '). Novbr. l s 7 Fra Prof. Stad'feldt havde Fakultetet modtaget et Forslag om Oprettelsen af en Post for en Docent i Børnesygdomme (Pædiatrik), knyttet til Overlægeposten ved vort største Børnehospital, for Tiden Dronning Louises Børnehospital. Til Støtte herfor anførte han — for saa vidt angik hans Virksomhed som Lærer i Børnesygdomme — at hans Overlægestilling havde maattet fore det med sig, at han hovedsagelig beskæftigede sig med Sygdommen hos spæde Børn (i Pattebørns- alderen), fordi han kun havde Adgang til at studere disse Sygdomme. Da imidlertid Pædiatriken i Almindelighed og specielt for ældre Børns Vedkommende havde udviklet sig til en meget omfattende Videnskab, der fik en stor Anvendelse i Lægens praktiske Virksomhed, blev der en følelig Lakune i den Undervisning, der fra Statens Side ydedes de studerende. Denne Mangel ved Undervisningen maatte uden Tvivl siges at have været tilstede i længere Tid; men Mangelen var dog blevet mindre følt, fordi syge Born efter en stor Maalestok vare blevne be- handlede i vore store civile Hospitaler, navnlig Kommunehospitalet, saa at det der for Haanden værende Materiale i pædiatrisk Retning havde været tilgængeligt for de studerende og lejlighedsvis var blevet benyttet af Overlægerne til Under- visningens Fremme. Forholdet var imidlertid i Løbet af dette Aar blevet væsent- lig forandret, idet det ved en Overenskomst med Dronning Louises Børnehospital var blevet bestemt, at dette Hospital skulde optage største Delen af de syge Børn, som tidligere tjede til Kommunehospitalet. Den omtalte Mangel ved Under- visningen i Pædiatrik vilde som Følge deraf for Eftertiden blive meget folelig. Den Tanke laa nu formentlig nær at knytte Overlægen ved det nævnte Borne- hospital som Docent til Universitetet, saaledes som det fandt Sted ved de (leste lægevidenskabelige Skoler. Den tidligere Mangel vilde derved i dobbelt Henseende blive hævet: for det første vilde der nemlig efter Arrangementet- mellem Dronning Louises Børnehospital og Kommunehospitalet paa et Sted være samlet et større Antal syge Børn til Studium og Undervisning, og for det andet vilde Behand- lingen af disse Børn ledes af en erfaren Børnelæge, som havde Forudsætningerne til at give en fyldig og paa praktisk Studium grundet Undervisning. Han ind- stillede derfor, at Overlægen ved Dronning Louises Børnehospital for saa vidt han var villig dertil — ansattes som midlertidig Docent i Pædiatrik ved Universi- tetet, samt at han for at holde Forelæsninger og Ovelser herover erholdt samme Honorar som og stilledes paa lige Vilkaar med Fakultetets nu værende midler- tidige Docent, Overlægen for Kommunehospitalets Afdeling for Syfilis og Hud- sygdomme. Fakultetet sluttede sig ganske til dette Forslag og dets Motivering. Bilag [V. Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet af 2. Juli 187 9. Fakultetet indstillede, at der blev oprettet en Lærerpost i Ofthalmologi, idet det ganske henholdt sig til et tidligere Andragende til Ministeriet*) herom. *) Univ. Aarb. f. 1873—75, S. 57—59. 88 Universitetet 188! —1882. Dettes Motivering saa vel som Udviklingen at den eventuelle Ordning af den nye Lærers Stilling fastholdt det i et ug alt. Kun fremhævede det, at det ogsaa efter den nve kirurgiske Afdelings Oprettelse paa Frederiks Hospital havde vist sig, at Hospitalerne vedblivende kun modtoge en aldeles ubetydelig og for Under- visningens Behov utilstrækkelig Tilgang af Ojensyge, idet disse fremdeles søgte til de private ofthalmologiske Kliniker for at opnaa den særlig sagkyndige Be- handling, der 1111 ikke kunde bydes dem paa de offentlige Hospitaler. Ogsaa Prof. Saxtorph henholdt sig til sit tidligere Mindretalsvotum*). Han antog endnu ligesom for, at det vide være til de studerendes Skade, hvis man ikke gik ud fra, at Undervisningen ved Universitetet havde til Maal, at de stu- derende uddannedes til at blive dygtige praktiserende Læger, men ikke Specialister.' De enkelte smaa Fag burde ikke trænge sig saaledes frem, at de skulde have særegne Repræsentanter ved Universitetet. Hvis man i Dag vilde drage en Ok ulist ind i Fakultetet, saa \ ilde maaske i Morgen Sygdommene i Larynx, den næste Dag Oresygdommene, derefter Tandsygdommene osv. trænge sig frem som store og vigtige Fag, der kunde fordre at repræsenteres, hver af sin Docent. Specialisteriet søgte 1 de senere Aar at indtage en aldeles uforholdsmæssig høj Pinds, og var i den Grad til Skade for Videnskaben og de syge, at Universitetet tvært imod af al Magt burde bekæmpe det. Hertil bemærkede Flertallet kun, at det bestemt maatte benægte Rigtigheden af de Grunde, hvorpaa Prof. Saxtorph støttede sin Mening; det fastholdt tvært imod, at Mangelen af en ofthalmologisk Docent var et væsentligt og vigtigt Savn ved vor hele Undervisning, som snarest mulig burde afhjælpes ved vort Universitet. Bilag V. Skrivelse fra det filosofiske Fakultet af II. Maj 1 87 9. Da havde Fakultetet udforlig begrundet Ønskeligheden af at have tvende normerede Professorer i dette Fag, og idet det henviste til Indholdet af denne Skrivelse, tilfojede det kun, at den forlebne Tid yderligere havde bestyrket Fakul- tetet i den Anskuelse, at Universitetet burde arbejde hen til, at den nu værende extraordinære Docentplads i Matheniatik blev hævet til en normeret Professor- plads, saa meget mere som Fakultetet i Dr. phil. Zeuthen havde en Mand, der som Lærer og Videnskabsmand vilde være en Pryd for Universitetet, og som det maatte være meget magtpaaliggende at bevare for samme. Kemien havde siden i. April 1871 været repræsenteret af Prof. ord. og en Lektor, der i Forening varetoge saa vel Universitetets som den polytekniske Læreanstalts Kemi. Forretningerne havde været delte omtrent ligelig mellem de tvende Lærere, idet. Professoren havde bestyret Universitetets og Lektoren den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, medens Forelæsningerne og Exaniensarbejdet havde været delt imellem dem efter fælles Overenskomst. Fa- kultetet maatte indronime, at det kunde have været rigtigt, at man valgte et Lektorat, den Hang Oprettelsen af en ny normeret Plads blev nodvendig; men efter den Udvikling, som Studiet af Kemi ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt var undergaaet i det sidste Decennium, vare Forretningerne tiltagne saa betydelig, at de lagde fuldt Beslag paa begge Læreres Virksomhed. Naar dertil kom, at Forretningernes Omfang og Beskallenhed vare de samme for de tvende Lærere, og at der stilledes lige store Fordringer i videnskabelig Henseende til dem begge, fandt Fakultetet, at Tiden var kommet til at hæve Lektoratet til en normeret Professorplads. .Nogen væsentlig Lonningsvanskelighed vilde denne Forandring næppe kunne medføre; thi da den nu værende Lektor var ansat den 1. April 1871, vilde hans Udnævnelse til Professor kun medføre en forøget Lon af 200 Kr., da han i Følge Lønningsloven vilde faa Anciennetet fra 1. April 1876. Fysik en havde for Tiden kun en Docent ved Universitetet, nemlig den normerede Professor; men Universitetet havde Ket til at benytte til Afholdelse af Forelæsninger og Exaniina en ved den polytekniske Læreanstalt ansat Docent i Fysik. Arbejdet fordeltes efter Overenskomst. Nogen væsentlig Forandring i dette Forhold, navnlig en Ansættelse af lige stillede Docenter kunde formentlig ikke finde Sted, saa længe Universitetet og den polytekniske Læreanstalt til- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 97 sammen kun havde en Samling af fysiske Apparater, der tilmed var anbragt i et temmelig indskrænket Lokale; derimod mente Fakultetet, at der kunde være Anledning til at forsøge paa at ændre de bestaaende Forhold saaledes, at der ved Universitetet ansattes en Lektor i Fysik med Forpligtelse til at dele Fore- læsnings* og Examensarbejdet med den normerede Professor. Fakultetet foreslog derfor: 1. at der normeredes et 2det Professorat i Mathematik i Stedet for den extra- ordinære Docentplads, 2. at der normeredes et 2det Professorat i Kemi i Stedet for det normerede Lektorat, og 3. at der normeredes et Lektorat i Fysik. Bilag X. Skrivelse fra Docent Warming af 27. Oktbr. 1879. Botaniken havde som alle andre naturvidenskabelige og naturhistoriske Videnskaber i de seneste Aartier udviklet sig til et langt større Omfang end tidligere, og Retninger, der før ikke vare mere omfangsrige, end at flere af dem kunde gjennemtræiiges og beherskes af en Mand, traadte nu op med langt større Fordringer. Skulde Undervisningen drives paa en tidssvarende Maade, maatte den nødvendig deles, en Fordring, der allerede var opstillet af det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet i dets Skrivelse af 5. Novbr. 1875 (Aarb. f. 187 5 — 76 S. 91). Universitetet, havde ogsaa tidligere i en meget lang Aarrække haft 2 Lærere i Botanik, idet Schouw fra 1821 var Prof. extr., medens Hornemann sam- tidig var Prof. ord. indtil sin Dod 1841 , og senere Liebmann stod som Prof. extr. ved Siden af Schouw som Prof. ord. i Botanik. Men for at Forholdet, som det var nu til Dags, kunde blive desto klarere, omtalte han, hvilke Retninger der burde søges repræsenterede ved vort Universitet. De Forelæsninger, der burde holdes, kunde deles i 1) de elementære, ved hvilke der skulde gives de medicinske, farmacevtiske og polytekniske studerende et almindeligt Overblik over Botaniken, og 2) de mere videnskabelige, ved hvilke yngre Botanikere og andre, der af forskjeMig Grund maatte eller vilde gaa videre, sattes ind i Videnskabens nu værende Udviklingstrin. Det var navnlig disse sidste, man her maatte have for Øje. lllomsterplanternes Systematik, Terminologien og Morfologien, havde fra gammel Tid af været de væsentligste Undervisningsfag, og de havde ikke tabt i Betydning derved, at nye Retninger vare komne frem ved Siden af dem. De burde naturlig- vis fremdeles til Stadighed kunne doceres grundig, og det var naturligst, at den Mand, der havde dem som sine specielle Fag, tillige var Direktør for den bo- taniske Have. der netop var anlagt som en systematisk, og for Museets Samlinger. Plantegeografien og Plantepalæontologien indtoge en ejendommelig Stilling til de andre Fag, fra hvilke de væsentlig maatte laane, og til hvilke de maatte støtte sig, nemlig Systematiken og for Plantegeograiiens Vedkommende tillige Fysiologien. Saa vel disse Fag som JPlantefysiologien saa han bort fra, det sidste, dels fordi der nylig var ansat en Docent heri, og dels fordi det maaske var for tidligt at dømme sikkert om, hvorledes dette i øvrigt saa omfattende og i praktisk Hen- seende saa vigtige Fag_i ydre Henseende maatte stilles her i Landet. Planteanatomien var et absolut nødvendigt Grundlag for Fysiologen, der uden den ikke kunde forstaa Livsytringerne; men den var et lige saa nødvendigt UniversitetB Aarbog. i o 98 Universitetet 1881 —1882. Grundlag for Morfologen. ja hele Sider i den nyere Morfologi vare snarest at betragte som Anatomi. Dertil kom, at Studiet af de lavere Planter ikke kunde drives uden ved Mikroskopets Hjælp og med Fjendskab til dette og til de mikro- kemiske Methoder, samt endelig, at Mikroskopet spillede en stadig større Rolle i det praktiske Liv : for Apothekere, Teknikere, Bryggere og andre, for hvem en mikroskopisk Undersøgelse af Levnedsmidler, Varer o. lign. var af Vigtighed. Undervisningen i Planteanatomi, i de mikrokemiske Methoder og i Mikroskopets Indretning og Brug var derfor et Led, som absolut ikke burde mangle ved Uni- versitetet. Denne theoretiske Betragtning støttedes ved Henblik til den Udvikling, som Undervisningen i Mikroskopi havde haft hos os. Paa Finansloven for 1873—74 bevilgedes der Penge til Anskaffelse af Mikroskoper m. m., og en Sum af 400 Kr. til en Assistent i Planteanatomi, jfr. Aarb. f. 1871 — 73 S. 106—7. Da Prof. Ørsted døde, førend Undervisningen var sat i Gang, og da Prof. Didrichsen udtrykkelig Irasagde sig denne, se Aarb. f. 1871—73 S. 135, kom han (Warming) til aldeles selvstændig at indrette fra nyt af og fremtidig at lede denne Undervisning. Antallet af Deltagernes Tal var i de senere Aar steget betydelig; i de første Aar var det — bortset fra de elementære Kursus for Far- maoevter — gjennemsnitlig 3, men i de senere Halvaar det 3—4 dobbelte. Saa- ledes var der i Kfteraars Halvaaret 1879 8 nye, som benyttede den rent. elemen- tære Undervisning, 2 videre komne og 4, som daglig benyttede det, planteanato- miske Lokale og dets Instrumenter samt hans (Warmings) Kaad og Vejledning. De studerende, som i Aarenes Lob havde benyttet denne Undervisning, vare: alle yngre Botanikere, de yngre Zoologer, en enkelt medicinsk Kandidat og en stor Del Kemikere og Farmacevter. Hvad de Lavere Planter angik (Alger, Svampe), var deres Systematik voxet op til et saadanl Omfang, og deres Studium krævede nu saadanne Ofre af Tid paa Grund af vidtløftige Kulturer, som vare uundgaaelige for Udredelsen af deres Biologi og Systematik, at dette Studium nu til Dags var noget ganske andet end tidligero. Dertil kom, at den Rolle, som mange af disse Planter, f. Fx. Bakterier, Snyltesvampe o. a., spillede i Naturen og Menneskelivet, var saa betydningsfuld, at Universitetet ikke burde vise den Opgave fra sig, at sikre disse Planter en kundskabsrig og grundig Docent. Af det her udviklede vilde det ses, at det var umuligt for en eneste Mand at være nogenlunde hjemme i dem alle, og tillige, at liere af dem vare af en saadan Betydning og vare saa nødvendige Led i Undervisningen, at en normeret Plads vilde være for lidt. Han foreslog derfor, at der for Fremtiden skulde være mindst. 2 normerede Pladser i Botanik. Mellem disse 2 Lærere vilde de for- skjellige Fag da være at, fordele overensstemmende med hver enkelts Fordannelse. Nogen bestemt Fordeling af Fagene og Arbejdet var det sikkert upraktisk at fastsætte uden for den, der ogsaa nu faktisk forefandtes, at Prof. ord. var Havens og Samlingernes Direktør samt, hjemme i de højere Planters Systematik, og at han af den elementære Undervisning besørgede den, der var knyttet, til den medicinske Forberedelses Examen. Det var haus Haab, at han maatte opnaa at beklæde denne nye normerede Stilling. I snart 7 Aar (fra Januar 1873) havde han været i Universitetets Tjeneste, han havde haft en extraordinær Professors Arbejde, men ikke en saa- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 99 dans Stilling eller Løn. Fra 1873—75 havde han haft »overdraget en Del af de Prof. botanices paahvilende Forretninger«, og i disse 6 Halvaar, foruden den anatomiske Undervisning, haft det Hverv at holde Forelæsninger over specielle Æmner for videre gaaende, se Aarb. f. 1871 — 73 S. 133. Derefter, fra Jan. 1876, havde han foruden Anatomien haft Undervisningen af Farniacevterne med det dertil horende Exaniensarbejde, ligesom han ogsaa i en lang Aarrække havde maattet deltage i Examensarbejdet ved medicinsk Forberedelses Examen. Om den Maade, paa hvilken han havde udfort det ham overdragne Hverv, henviste han til en Erklæring af det matheniatisk-naturvidenskabelige Fakultet af 5. Novbr. 1875, jfr. Aarb. f. 1875 —76 S. 91. Angaaende de af ham holdte Forelæsninger og Øvelser henviste han til Forelæsmngsfortegnelserne (se Aarbøgerne), og be- mærkede, at han, efter at den midlertidige Ordning ved Docent Didrichsens Ud- nævnelse til Professor i Efteraaret 1875 var ophørt, uden Vederlag var vedblevet med at holde specielle Forelæsninger for yngre .Botanikere, til Dels efter Op- fordring fra dem. Kun i de 2 sidste Halvaar havde han ikke haft Tid dertil. Som Støtte for sit Andragende om at maatte blive fast ansat, henviste han end videre til Fakultetets nys nævnte Erklæring af 5. Novbr. 1875, der anbefalede ham hertil. Endelig henpegede han paa sin videnskabelige og øvrige literære Virksomhed. Naar han havde kunnet ofre saa megen Tid paa videnskabeligt Arbejde, som Tilfældet var, skyldtes dette heldige private Forhold. Disse stillede sig imidlertid allerede nu mindre gunstigt, og i Fremtiden vilde han i mindre Grad kunne sysle med videnskabelige Arbejder, hvis hans Stilling ved Universitetet ikke blev forbedret. Vel var Honoraret for den anatomiske Undervisning blevet forhøjet fra 400 Kr. til 800 Kr. og for den farmacevtiske Undervisning fra 1200 Kr. til den Sum, hvormed hans Forgænger endte, nemlig 1600 Kr., saa- ledes at han i alt ved Universitetet oppebar 2400 Kr. Han saa imidlertid ikke rettere, end at hans Stilling var en saadan, at den burde lønnes bedre, uanset hans Alder og videnskabelige Virksomhed. Der var i Virkeligheden nu kun en eneste botanisk Plads ved Universitetet, »der var saaledes lønnet, at dens Indehaver, uden at have anden Indtægt end den dertil knyttede Løn, vilde kunne undlade at søge Information og lignende Bierhverv, nemlig det ordinære Pro- fessorat Det havde forhen i Virkeligheden været gunstigere, ikke blot den Gang, da der foruden Prof. bot. ord. ogsaa var en Prof. bot. extr., men ogsaa senere. Saaledes liavde den nu værende Prof. bot. som Docent, Assistent og Bibliothekar en Indtægt, der var større, end den, Prof. ørsted samtidig havde. Idet hans Forretninger nu (til Dels fra 1872 af) vare fordelte mellem to, var Lønnen for hver af disse selvfølgelig ogsaa blevet mindre, og ingen af dem vilde, naar han ikke ved privat Formue var stillet særlig gunstig, i nogen væsentlig Grad kunne virke for Videnskabens Fremme. Ogsaa naar Sagen saas fra denne Side og toges ganske almindelig uden personligt Hensyn, forekom det ham, at Botaniken paa Grund af sin hele Stilling til de øvrige Videnskaber og til den hele Kultur- udvikling kunde fortjene Oprettelsen af en ny normeret Plads, som da ogsaa burde være lønnet paa passende Maade. Bilag XI. Skrivelse fra Docent R. Pedersen af 27. Oktbr. 1 87 9. Docent Pedersen indsendte en Afskrift af den Betænkning, som Prof. bot. Didrichsen og Prof. physiol. Panuni i Følge Ministeriets Opfordring under 13* 100 Universitetet 1881 —1882. 31. Maj 1878 havde udarbejdet i Anledning af Oprettelsen af den plantefysiolo- giske Docentur, se Aarb. f. 1878 — 79 S. 623— 27, og bemærkede hertil følgende. Hvor stor Trangen var til Undervisning i Plantefysiologi, kunde man slutte af det store Antal, der hørte hans Forelæsninger, og navnlig deraf, at hans Tilhører- kreds for en stor Del bestod af Mænd i ansete videnskabelige Stillinger. Trangen til plantefysiologisk Undervisning, saa vel theoretisk Undervisning ved Hjælp af Forelæsninger, som praktisk ved Arbejde i et plantefysiologisk Laboratorium, vilde sikkert ikke formindskes i Fremtiden. Allerede nu hørte Plantefysiologien med til de Videnskaber, hvortil der krævedes Kjendskab ved Magisterkonferensen i Naturhistorie, og det kunde næppe vare længe, inden der vilde fremkomme Be- gjæringer om at stedes til Magisterkonferens eller anden offentlig Prøve i Fysio- logien og dens Grundvidenskaber, siden der jo sandsynligvis for Fremtiden ved Oprettelsen af Forsøgsstationer saa vel i Kjøbeuhavn som paa andre Steder her i Landet vilde blive Stilliuger for Mænd med fysiologisk Uddannelse. Han nærede det Haab, at Udvalget vilde drage Omsorg for, at Spørgsmaalet om Plante- fysiologiens normerede Stilling ved Universitetet og om Oprettelsen af et plante- fysiologisk Institut, hvorom der nu i en halv Snes Aar havde været ført For- handlinger. maatte blive bragt til endelig Afgjørelse. Bilag XII. Skrivelse fra Docent Løffler af 26. Oktbr. 1 879. Docent Løffler henviste til tidligere Skrivelser til Konsistorium om geogra- fiske Studiers Opgave og Betydning samt om den store Tilslutning, de i den senere Tid havde fundet mange Steder i Udlandet, saa vel som til Fortalen til haus »Haandbog i Geografien« og en af ham nylig udgivet Afhandling »Quelques réfleiious sur les etudes géographiques«. Det fremgik heraf tillige, at han be- tragtede Geografien som en Videnskab, der i det hele maatte ønskes repræsente- ret ved Universiteterne og havde stor Trang dertil. Ved fremmede Universiteter havde man i den senere Tid saaledes forøget Antallet af geografiske Lærerposter, at der for Ojeblikket fandtes 9 ordinære Professorater i Tyskland og 4 i Osterrig foruden ikke faa extraordinære og adskillige Docentposter. Bilag XIII. Skrivelse fra det mathemati sk - naturviden- skabelige Fakultet af 3. Nov. 18 7 9. Med Hensyn til Spørgsmaalet om den fysiske Geografis Stilling ved Univer- siletot fastholdt Fakultetet sin tidligere Udtalelse (Aarb. f. 1871—73 S. 136), at dette Fag i Følge sit Indhold ikke var af en saadan Beskaffenhed, at det kunde gjøre berettiget Krav paa at være repræsenteret ved en normeret Lærerplads; det maatte henregnes til saadanne Specialfag, der kunde ønskes knyttede til Universitetet for en Tid, uaar en dygtig Repræsentant for samme frembød sig. Derimod forekom det Fakultetet, at Botaniken, dels paa Grund af denne Viden- skabs store Omfang, og dels paa Grund af dette Fags Betydning som Examensfag, med fuld Føie kunde fordre en noget stærkere Repræsentation ved Universitetet end ved e n normeret Lærerplads, og de eventuelle, tvende normerede Lærerplad- ser burde da omfatte den systematiske, anatomiske og mikroskopiske Botanik. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Plantefysiologiens Stilling havde Fakultetet alle- rede udtalt i sin Skrivelse til Konsistorium af 3. Jan. 1878 (Aarb. f. 1878 — 79 S. 622), at Plantefysiologi, — der som særligt Fag først i Efteraars Halvaaret 1879 fremtraadte ved vort Universitet — ikke for Tiden burde repræsenteres ved nogen Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 101 normeret Lærerplads, og Fakultetet maatte fastholde denne Anskuelse, indtil der forelaa en længere Tids Erfaring med Hensyn til Betydningen af dette Fag for Universitetets fors kj el ligre Formaal. Uagtet der saaledes i Fakultetet var en Stemning for at faa den systematiske, anatomiske og mikroskopiske Botanik repræsenteret ved tvende normerede Lærerpladser, vilde Fakultetet dog, i Betragt- ning af, at Prof. botanices ikke havde udtalt sig i denne Sag, ikke stille noget bestemt Forslag i saa Henseende. Derimod udtalte Fakultetet det Ønske, at Udvalget ved Drøftelsen af Lonningsforholdene for de paa Aaremaal ansatte Docenter eller ved anden Lejlighed maatte finde Anledning til at foreslaa en væsentlig Forbedring i Dr. Warmings Stilling, eftersom han nu i 6 Aar havde opfyldt en normeret Docents Pligter med Hensyn til Undervisning, Examensforret- ninger og videnskabeligt Arbejde. Med Udvalgets Betænkning, der, som oven for berørt, afgaves under 31. Decbr. 1879, fulgte et »Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter«, der neden for vil blive meddelt. For til fulde at belyse de Forandringer, som dette Forslag tilsigtede, gjorde Udvalget først i Korthed Rede for den nu værende Normering af Universitetets Lærerkræfter. I det væsentlige var den endnu ordnet ved det under 13. Novbr. 1844 givne Normalreglement, jfr. Selmers Aarbog s. A. S. 1 ff. Derved normeredes i det theologiske Fakultet 5 Professorer, - — retsvidenskabelige — 5 — - — lægevidenskabelige — 8 — og 2 Lektorer, - — filosofiske — 19 — og 3 faste Docenter. Tilsammen... 37 Professorer, 2 Lektorer, 3 faste Docenter. Ved Kundgj. 18. Sept. 1850 skete kun en formel Forandring i Lærerkræf- ternes Organisation derved, at det samlede filosofiske Fakultet sondredes i et filosofisk Fakultet, som — efter at den i Regi. 1844 tilføjede Professor i Stats- økonomien under 29. Avg. 1848 var blevet overført til det rets- og statsviden- skabelige Fakultet, jfr. strax neden for — indbefattede 11 normerede Professorer, nemlig: i Filosofi 2, i Æsthetik 1, i Historie 3, i de nordiske Sprog 1, i latinsk Filologi 1, i græsk Filologi 1, i østerlandsk Filologi 2, hvortil endnu kom 3 faste Docenter, nemlig: i Fransk l, i Tysk 1, i Engelsk 1, og i et mathematisk- naturvidenskabeligt Fakultet, indbefattende 7 Professorer i de mathematisk-natur- videnskabelige Fag, nemlig: i Mathematik 1, i Astronomi 1, i Fysik I, i Kemi 1, i Zoologi l, i Botanik 1, i Mineralogi 1. Materielle Lempelser af den ved Regi. 1844 indforte Ordning vare kun skete paa enkelte Punkter. I Anledning af, at det retsvidenskabelige Fakultet ved kgl. Resol. 29. Juli 1848, jfr. PI. 10. Avg. s. A. Post 2 (Lindes Medd. f. 1849 — 56 S 235), ud- videdes til et rets- og statsvidenskabeligt, blev det nemlig ved en kgl. Resol. s. D. bifaldet, at der maatte oprettes 2 nye Lærestole i Statsøkonomi og Statistik, hvorhos det ved Regi. 1844 under det filosofiske Fakultet oprettede Professorat i Statsøkonomi skulde overføres dertil; men ved kgl. Resol. 2. Maj 1855 blev dog denne Ordning atter lempet derhen, at den ene af Lærerposterne i de stats- økonomiske Fag for Fremtiden kunde besættes enten med en Lærer i Retsviden- 102 Universitetet 1881 —1882. skaben eller mød en StatBøkouom eller med en Lærer i slesvigsk Ret — hvilket sidste Alternativ nu var bortfaldet — eller med en Mand, der vilde paatage sig Lærerfaget i flere af de anførte Retninger. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet var derfor nu normeret med i alt 8 Professorater, hvoriblandt 5 Profes- sorater i Lovkyndighed, 2 Professorater i Statsøkonomi og Statistik og 1 Profes- sorat, soiu efter Omstændighederne kunde besættes med en Jurist eller med en Statsøkouom. Til det anførte Indbegreb af organisatoriske Forskrifter havde de senere udstedte Lønningelove for Universitetet af 12. Jan. LS58 og 25. Marts 1871 henholdt sig, dog med den Lempelse, at den sidst nævnte havde indfort en enkelt Forandring i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Sammensætning ved at normere en Lektor i Kemi, saaledes at Fakultetets nu værende ordinære Bestand var 7 Professorer og 1 Lektor. I Forbindelse med de anforte Forskrifter, som regulerede Fakulteternes Sammensætning, maatte dernæst mærkes en Kække Bestemmelser, der havde skaffet Universitetet Forstærkelse af dets Lærerkræfter, dels ved Foranstaltninger af mere almindelig Karakter, dels ved Ansættelse af bestemte Personer uden for de regelmæssige Lærerposter. De almindelige herhen horende Bestemmelser vare: 1) Lønningslov 25. Marts 1871 § 3, sidste Stykke, hvorefter visse Lærere ved den polytekniske Læreanstalt ere pligtige at holde de til deres Fag hørende Forelæsninger ved Universitetet, samt Lovens § 7, hvorefter Inspektorerne ved Universitetets forenede naturhistoriske Museum ere forpligtede til at holde offentlige Forelæsniiurer over deres specielle Afdeling af Naturhistorien uden sær- ligt Vederlag. 2) Kgl. Resol. 22. Jan. 1873 (Aarb. f. 1871—73 S. 64), hvorefter de to Overlæger ved Frederiks Hospital, der ikke nødvendig skulle være de tilsvarende faste kliniske Docenter ved Universitetet, for saa vidt de heller ikke aktuelt ere det, ved selve Overtagelsen af Overlægeembederne træde i Forhold til Universite- tet som midlertidige Docenter mod et særligt Honorar. Denne Bestemmelse havde dog kun en eventuel Betydning, idet samtlige Overlægeembeder hidtil havde været besatte med Medlemmer af Fakultetet. 3) End videre nævnede Udvalget, at Kjøbenhavns Magistrat ved Skrivelse af 23. Decbr. 1872 (Aarb. f. 1871—73 S. 04) havde tiltraadt det af Ministeriet for Kirke- og Undervisuingsvaesenet i Skrivelse af 30. Avg. s. A. fremsatte Forslag om, at det tillades den nu værende Overlæge ved Kommunehospitalets Afdeling for Syfilis og Hudsygdomme og ved ny Besættelse af denne Post eventuelt paa- lægges Overlægen, saa længe han beklæder denne Stilling, at forestaa den kliniske Undervisning for sit Specialfags Vedkommende imod derfor at oppebære et aarligt Honorar af Universitetet, til hvilket han træder i Forhold som midlertidig Docent, saaledes at han ved den ham overdragne Undervisning har at følge den ved Universitetet fastsatte Plan. I Henhold til denne Overenskomst var der ved Finanslovene siden 1873—74 blevet bevilget et aarligt Honorar til vedkommende Overlæge; men en almindelig Lovregel, der sikrede Universitetet en klinisk Docent i de paagjældende Specialfag, fattedes endnu. Ved Siden af de anførto almindelige Bestemmelser maatte dernæst frem- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 103 hæves den hele betydelige Række af individuelle Lærerbeskikkelser, som havde fundet Sted i det siden 1844 forløbne Tidsrum*). Muligheden af slige extra- ordinære Beskikkelser var udtrykkelig hjemlet ved Normalreglementet 1844 § 5, der bemyndigede Direktionen for Universitetet og de lærde Skider til at andrage paa Ansættelse af extraordinære Docenter i hvilket som helst Fakultet og Fag, naar Omstændighederne dertil gave Anledning. Under den tiltagende Benyttelse af denne Slags Lærere havde der derhos uddannet sig en Forskjel mellem de af Kongen udnævnte, fast ansatte Docenter, og andre, hvilke der med kgl. Approba- tion kun var tillagt et Honorar. Men hvad enten disse Docenter vare beskikkede paa den ene eller anden Maade, beklædte de kun rent personlige Lærerposter, der bortfaldt ved de enkelte beskikkede Læreres Afgang, naar de ikke ved en ny Bestemmelse maatte blive gjenoprettede. Spurgte man nu, om det foranførte Indbegreb af Foranstaltninger var til- strækkeligt til at fyldestgjøre de Krav, der fra et videnskabeligt Synspunkt maatte stilles til den akademiske Undervisnings fremad skridende Ordning, maatte Svaret formentlig lyde benægtende. 1 den siden 1844 henrundne Tid vare nemlig Videnskaberne i Almindelighed undergaaede en stor og betydningsfuld Udvikling, der igjen i alle Retninger havde stillet forøgede Krav til det akademiske Lærer- personale. Det videnskabelige Materiale var voxet paa alle Omraader i en Grad. som gjorde den fornødne Tilegnelse deraf til en ulige større og vanskeligere Op- gave for Docenterne end tidligere, og den Energi, hvormed de forskjellige Lære- fag vare blevne bearbejdede, havde medført, at nye Sider af deres Indhold vare blevne bragte for en Dag, ja enkelte Forgreninger havde endog vundet en saadan Betydning, at den havde nødvendiggjort deres Udsondring som Specialfag. Den Opgave, der var stillet enhver akademisk Lærer i Kraft af selve hans Stilling som saadan, at beherske sin Videnskab saaledes, at han ikke Idot fulgte med dens Ud- vikling, men endog var i Stand til at føre den videre, udkrævede derfor gjenneui- gaaende et strængere og ihærdigere Arbejde end tidligere, og vilde paa adskillige Omraader kun kunne naas, naar der kunde drages snævrere Grænser for Om- fanget af, hvad der laa inden for den enkelte Docents særlige Hverv. Men herved blev da atter en Forøgelse af Lærerne uundgaaelig, hvis Undervisningen ved- blivende skulde kunne naa det tilsigtede Maal,. og det laa i selve Forholdets Natur, at dette Maal ikke kunde fraviges. Det var f. Ex. klart, at den læge- videnskabelige Undervisning ikke kunde undlade at yde en omhyggelig klinisk Vejledning til Studiet af de forskjellige Hovedarter af Sygdomme, uden at den Betryggelse, som Samfundet maatte kræve i Henseende til de praktiserende Lægers Uddannelse, i større eller mindre Grad vilde svækkes. Den klassisk-lilologiske Undervisning vilde ikke kunne opfylde sit Øjemed, naar den ikke sattes i Stand til at optage og forarbejde det ved nye Opdagelser fremdragne Materiale. Mathe- matiken og Naturvidenskaben, hvis Stof blev øget uafbrudt, og hvis Indhold i forskjellig Retning udfoldede sig altid rigere, maatte vedblivende foredrages i deres fulde Omfang og bearbejdes i alle Enkeltheder, for at det videnskabelige Studium deraf kunde afgive det rette Grundlag for den praktiske Dygtighed. Og hvad der saaledes exempelvis var fremhævet i Henseende til enkelte Videnskaber, *) En Oversigt over disse Beskikkelser tindes i Bilag I. 104 Universitetet 1881 — 1S82. gjaldt i lige Grad 0111 dem alle; den akademiske Undervisning maatte paa alle Omraader være i Stand til at holde Skridt med selve Videnskabens Udvikling. Til denne Udvikling og de Krav, som den affødte, havde Lovgivningen siden 1844 imidlertid ikke taget fornødent Hensyn ved de oven for omtalte Forøgelser af Lærerstyrken. Den planmæssige Forogelse deraf havde for Hovedfagenes Vedkommende indskrænket sig til Statsøkonomi og Kemi. Desuden var der blevet tilsikret Universitetet en vis Medhjælp uden fra ved Undervisningen i specielle Forgreninger af enkelte Fag; men i øvrigt havde Lovgivningen, i Stedet for i tilstrækkeligt Maal at normere nye Pladser, ladet sig noje med at bevilge extra- ordinære Docenters Ansættelse. Denne Udvej var imidlertid aldeles ufyldest- gjørende, da de extraordinære Docenter i Følge deres Stilling som saadanne hørte til de Lærere, hvilke Universitetet ikke turde gjore Regning paa vedblivende at have til sin Disposition, og som derfor ogsaa maatte lades ude af Betragtning, naar den almindelige, varige Plan for dets Virksomhed skulde lægges. For saa vidt en Videnskab kun var repræsenteret af en extraordinær Docent, vilde Univer- sitetet derfor heller ikke kunne bringe de samme Ofre til bedste for den, f. Ex. ved Tilvejebringelse af Undervisningsapparat o. desl., som maatte bringes, hvor Talen var om et normeret Fag. Og hertil kom endnu den særlig uheldige Om- stændighed, at der, som Erfaringen havde vist, gjennemgaaende ikke blev budt de extraordinære Docenter samme økonomiske Vilkaar som de ordinære Professo- rer, medens disses Lønning dog udgjorde Lavmaalet for det, der nødvendigvis maatte bydes en Mand, som skulde kunne gjore den akademiske Undervisning til sin Livsgjerning og sætte sin fulde Kraft ind paa Losningen af den ham som Universitetslærer stillede store og betydningsfulde Opgave. Exempelvis henviste Udvalget til, at Prof. Sv. Grundtvig som extraordinær Docent i nordisk Filologi endnu i en Alder af over 55 Aar efter 16 Aars Tjenestetid kun stod paa en Lønning af :1200 Kroner. Følgen af denne mindre heldige Fremgangsmaade havde da uundgaaelig maattet blive den, at Trangen til en Forøgelse af de normerede Lærerkræfter nu gjorde sig saa stærkt gjældeude, at Fordringen paa Afhjælpningen af denne Trang til en vis Grad var blevet aldeles uafviselig. 1 Henhold til det anførte tog Udvalget derfor ikke i Betænkning at udtale, at det nu værende Antal af normerede Lærere ved Kjøbenhavns Universitet ikke paa alle Omraader var tilstrækkeligt til, at Universitetet paa en tilfredsstillende Maade kunde lose sin fundatsmæssige Opgave som Højskole for samtlige Viden- skaber; men for at det skulde kunne sættes i Stand dertil, for at Danmarks Højskole skulde kunne rogte sin Gjerning paa en Maade, der var den selv og Landet værdig ved at holde sin Undervisning i Linie med Samtidens videnskabe- lige Standpunkt, burde den planmæssige Lærerstyrke paa adskillige Punkter forøges. Ved Overvejelsen af det Omfang, i hvilket en saadan Forøgelse burde linde Sted, havde Udvalget ikke kunnet undlade til en vis Grad at tage den Kjends- gjerning i Betragtning, at Danmark kun var i Besiddelse af en eneste viden- skabelig Hojskole, ved hvilken derfor Undervisning i alle Videnskaber burde meddeles, naar de overhovedet skulde kunne studeres her i Riget, og ingen vilde vel benægte, at dette burde gjælde om den store Mængde af dem; thi om end enkelte kunde være af en saadan ganske særlig Art, at det i alt Fald til en vis Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 105 Tid turde være forsvarligt at henvise Landets Børn til at søge Uddannelse i dem uden for Fædrelandet, vilde en Benyttelse af denne Udvej i større Udstrækning dog være i højeste Grad sørgelig og forkastelig. Vel vilde det være ønskeligt, om man med Tiden kunde naa til en Ordning, hvorefter der fandt en vis plan- mæssig Samvirken Sted mellem de nordiske Universiteter, saaledes at visse Fag, hvis Natur tillod det, fordeltes mellem dem og ansaas for tilstrækkelig repræsen- terede, naar de blot lærtes ved et eller flere, om end ej ved dem alle; men saa længe ingen slig Ordning var truffet, kunde det enkelte Land selvfølgelig ikke lægge Planen for sin Højskoles Lærerordning derefter. Men samtidig med, at Udvalget altsaa paa den ene Side havde stillet sit Forslag i den Overbevisning, at Universitetets normerede Lærerstyrke til en vis Grad maatte forøges, havde det paa den anden Side ufravigelig fastholdt den Grundsætning, ikke i nogen Henseende at foreslaa andet og mere, end der efter dets Skjøn var aldeles nødvendigt. Paa intet som helst Punkt var det derfor blevet staaende ved en Overvejelse af den Ordning, der i og for sig maatte er- kjendes som den mest tilfredsstillende, men kun kunde tænkes gjennemført under Forudsætning af en rigere Forsyning med personlige Kræfter og pekuniære Midler end dem, som man med Sikkerhed turde gjøre Regning paa i vort lille Land. Den uundgaaelige Følge heraf havde imidlertid atter været, at Udvalget paa ikke faa Punkter havde maattet vise en høj Grad af Resignation ved at slaa af paa Fordringer, hvis Opfyldelse i og for sig maatte anses for ønskelig, ja endog for meget ønskelig, naar den dog ikke kunde erkjendes for absolut nødvendig. Ud- valget henviste i saa Henseende særlig til de efterfølgende Bemærkninger an- gaaende det nte theologiske Professorat, hvis Oprettelse var begjæret af det theo- logiske Fakultet, og angaaende de Professorater i det filosofiske og det mathema- tisk-naturvidenskabelige Fakultet, der vare bestemte til efter den til enhver Tid herskende største Trang at besættes med Professorer i forskjellige Fag. Fra dette Synspunkt fremtraadte derfor Udvalgets Forslag som Udtryk for det Lav- maal af Fordringer, der i Følge Videnskabernes nu værende Udviklingstrin maatte stilles til Lærerstyrken ved et Lands eneste videnskabelige Højskole. Til Fremstillingen af de Anskuelser, der havde været raadende ved Fast- sættelsen af Lærernes Antal, føjede Udvalget dernæst en Angivelse af de Grunde, der havde bestemt det til at sondre mellem de forskjellige Arter af Lærere, saaledes som sket var i Forslaget. Som en Hovedklasse af Lærere maatte formentlig udsondres alle de, hvis Virksomhed maatte til, for at Universitetet kunde meddele den fornødne plan- mæssige Undervisning i samtlige Videnskaber, og hvis Fag derhos vare af en saadan Betydning, at Undervisningen deri kunde forudsættes at ville lægge Beslag paa en Mands fulde Tid og Kraft. Disse Lærere, der kortelig kunde betegnes som de normerede Lærere i Videnskabernes Hovedfag, havde Forslaget indbefattet under Benævnelsen Professorer. Naar de yderligere i § 1 vare betegnede som ordentlige Professorer, var dette kun sket af Hensyn til de ældre Love og An- ordninger, i hvilke denne Benævnelse jævnlig forekom, idet Tilføjelsen viste, at alt, hvad Lovene og Anordningerne bestemte 0111 de ordentlige Professorer, for Fremtiden skulde finde Anvendelse paa samtlige de i Følge Forslaget normerede Professorer, for saa vidt ingen Undtagelse eller Indskrænkning heri var gjort. Universitets Aarbog 14 10(5 Universitetet 1881 — 1882. Fra selve Udkastets Synspunkt var der derimod. ingen Anledning til at bibeholde Betegnelsen, da Udkastet aldeles ikke vedkjendte sig nogen Inddeling af de nor- merede Professorer i ordinære og extraordinære med en dertil sig knyttende For- skjel i Henseende til Retsstillingen, men fastholdt den samme Grundsætning 0111 alle de her omhandlede Læreres Livsstilling, der allerede gjordes gjældende under Forhandlingerne om Normalreglementet af 1844. Om end nemlig nogle Universi- tetslærere havde at læse et forholdsvis større Antal Timer end andre paa Grund af de flere pligtmæssige, paa bestemte Studiekurser beregnede Forelæsninger, som de havde at holde, og om.end nogle havde et forholdsvis besværligere Examens- arbejde. der kun i en ringe Grad paahvilede andre, medens atter andre vare fuldstændig fritagne derfor, vilde det dog være lige saa ugjørligt at klassificere Universitetslærerne efter dette Hensyn som efter Hensynet til den forskjellige Betydning, der maatte tilkomme de Videnskabsfag, som de foredroge. Udvalget var derfor blevet staaende ved den Betragtning, at samtlige normerede Lærere maatte forudsættes at være fuldt ud optagne af de Videnskaber, hvori de vare beskikkede, oe for saa vidt der paahvilede nogle af dem et mindre Forelæsnings- opr Examensarbejde, ansaa Udvalget det som en Selvfolge, at de lagde saa meget større Vægt paa gjennem literære Arbejder at føre deres Videnskab videre. Men i Kraft af denne Betragtning, at samtlige de akademiske Lærere havde lige Pligter, for saa vidt deres Lærefag forudsattes at optage dem helt og holdent, burde de formentlig ogsaa alle nyde liere Bet og Skjel fra Universitetets Side, og Udvalget havde som Følge heraf foreslaaet Ophævelsen af den nu værende Ad- skillelse mellem Professorer. Lektorer og Docenter inden for de normerede Lære- res Kreds. Derved var det formentlig kun gaaet frem ad den Vej, som var anvist det ved de i Anledning1 af Forhandlingerne om Lønningslovens Revision fra Universitetets Side tagne Beslutninger, og Udvalget kunde derfor ogsaa hen- holde sig til, hvad der om dette Punkt var bemærket i Lønningsudvalgets Betænkning, i Særdeleshed til den Grundbetragtning, at en Løn, der fastsattes som Mindstemaal for en Universitetslærer, der helt skulde leve for sit Kald. maatte vasre Mindstemaal for alle. Skulde der raades Bod paa en mulig Ulighed i Embedsbyrden, maatte det derfor under alle Omstændigheder ske ad anden Vej, saasom muligvis ved noget forandrede Bestemmelser om Anvendelsen af de aka- demiske Kxamensgebyrer, hvilke for en overvejende Del tilfløde Universitetets Kasse. Men at stille Forslag herom, laa ganske uden for den Opgave, der var stillet Udvalget. Alle de beskikkede Lærere, som ikke fyldestgjorde de oven nævnte to Be- tingelser, havde Udvalget derimod sammenfattet under Fællesbenævnelsen Docenter. Medens Professorerne bleve lønnede med de normerede Professorlønninger samt nøde de øvrige Fordele, som den gjældende Bet tillagde de ordentlige Professorer, vilde Docenterne derimod blive at honorere i Overensstemmelse med Forslagets §§ 9 og to. Men ved Siden af denne Lighed i Docenternes almindelig? Bets- stilling maatte dog mærkes den Adskillelse, som Forslaget opstillede mellem de ordinære og extraordinære Docenter. De førstes Virksomhed udkrævedes lige saa vel som Professorernes, for at den akademiske Undervisning kunde meddeles i fornødent Omfang paa planmæssig Maade, og i Følge Forslagets § var derfor ogsaa et vist Belob en Gang for alle anslaaet til at honorere dem. Men der var Revision af Universitetets Løniiingslov m. m. 107 paa den anden Side den Forskjel, at Docenten kun havde at foredrage eu enkelt Forgrening af Videnskaben eller medvirke ved Undervisningen i en enkelt bestemt Retning, saaledes at hans Virksomhed ikke havde den samme selvstændige og omfattende Karakter som Professorens, men kun fremtraadte i Fgenskab af en mere speciel Medhjælp, der ydedes ved den almindelige videnskabelige Under- visning. I Modsætning til disse ordinære Docenter stode de extraordinære, hvis regelmæssige Medvirken ved den akademiske Undervisning ikke var paaregnet i Lærerordningen, men som det af særlige Grunde, f. Es. af Hensyn til en Persons udmærkede Kvalifikation som Videnskabsmand, eller af Hensyn til Universitetets let forudselige Behov, eller for midlertidig at afhjælpe Savnet af en normeret Lærer o. s. v., maatte være ønskeligt at vinde for Universitetet. Da de saaledes ikke kunde ventes regelmæssig beskikkede, kunde der selvfølgelig heller ikke anslaas noget bestemt Beløb til Honorar for dem; men Beskikkelsen vilde i Følge Forslagets § 10 i hvert enkelt Tilfælde være betinget af, om det dertil fornødne Honorar var blevet bevilget under Kontoen til videnskabelige Formaals Fremme paa Universitetets Budget. Naar den her foreslaaede Ordning gjennemførtes, vilde den regelmæssige Følge deraf være den, at der i Fremtiden ikke fandtes extraordinære Docenter, der vare stillede saaledes, som de nu værende fast an- satte, og det stemmede ogsaa ganske med den Betragtning, fra hvilken Udvalget var gaaet ud, at Docenter, der ikke udfyldte en Plads i dets planmæssige Undervisningsorden, ordentligvis ikke for Livs Tid burde knyttes til Universitetet. Selvfølgelig skulde hermed ikke være benægtet Muligheden af, at der i ganske særdeles Tilfælde kunde være Grund til at gjøre en Undtagelse fra den opstillede Regel, hvilken da kunde gjøres ved særlig Lov; men derimod betragtede Udvalget det ganske vist som en Uregelmæssighed, naar faste Ansættelser af extraordinære Docenter fandt Sted i et saadant Omfang, som sket var, og Grunden til disse Beskikkelser var jo ogsaa, som tidligere paavist, hovedsagelig at søge i den Om- stændighed, at de havde tjent til Afleder for en Trang, som burde være fyldest- gjort ved Oprettelsen af nye Professorater. Denne Uregelmæssighed burde af- hjælpes og vilde efter Udvalgets Forslag for den overvejende Del blive afhjulpet derved, at de fleste af disse Docenter overførtes som Professorer til normerede Pladser, medens de øvrige, om hvilke dette ikke gjaldt, selvfølgelig beholdt deres Stilling. Som det vilde erindres, blev der samtidig med Forslaget til Lønnings- lovens Revision vedtaget et særligt Forslag augaaende de nu værende fast ansatte Docenters Lønnings- og Embedsbetegnelse, som dog ikke gik ud paa en endelig Ordning af deres Forhold, men kun tilsigtede en rent foreløbig Forhøjelse af deres Lønning i samme Forhold, hvori de andre Universitetslæreres Gager for- øgedes. Indholdet af dette Forslag vilde uundgaaelig paavirkes af de Forandrin- ger, som nærværende Lovforslag medførte. Men hvilken Paavirkning det vilde øve, lod sig ikke sige, førend det var blevet til Lov, hvorfor Udvalget havde maattet nøjes med i § 1 l at optage et Forbehold angaaende den endelige Ord- ning af de paagjældende Docenters Stilling, som dog burde være ulige bedre end den, det oven nævnte Forslag foreløbig havde søgt at sikre dem. Til Op- fyldelse af dette Forbehold vilde da Konsistorium i sin Tid have at gjøre de for- nødne Skridt. 11* 108 Universitetet 1881 —1882. Idet Udvalget nu l'ra de foran staaende almindelige Betragtninger, der havde været vejledende for det ved Forslagets Atrattelse i dets Helhed, gik over til en nærmere Begrundelse af de enkelte Paragrafers Indhold, henledede det forst Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Forslagets § 1 , hvorefter Antallet af nor- merede Professorer ved Kjøbenhavns Universitet var 50. Tilsyneladende var dette vel en stor Forugelse, da det nu værende Antal i Følge Lonningsloven 1871 § 3 kun var 39; men i Virkeligheden var Forskjellen dog ikke saa stor, idet der nu, foruden de 3m Lovforslaget medførte, udgjorde derfor i Virkeligheden kun 5, hvilken For- øgelse udelukkende faldt paa det filosofiske (3) og det mathematisk-naturviden- skahelige Fakultet (2). De ovrige Bestemmelser i § 1 vare formentlig fyldestgjorende forklarede ved, hvad der var bemærket oven for. I Følge § 2 normeredes det theologiske Fakultet fremdeles med 5 Profossorer, hvormed det havde været normeret lige siden 1844, da det i Resol. 25. Novbr. 1836 § 5 bestemte Antal af 4 forhojedes til 5. Allerede under For- handlingerne, som gik forud for Hegl. 1844, gjorde dog det theologiske Fakultet gjældende, at naar Docenternes Virksomhed skulde kunne gaa ud over de Skranker, som bestemtes ved de for de studerende foreskrevne Examina, naar de samme Discipliner skulde kunne foredrages afvexlende af forskjellige, og naar Pro- fessorerne skulde kunne vinde noget mere Tid til egne Studier, niaatte Antallet af 5 forhøjes til 6, eller der niaatte eventuelt i Stedet for den 6te Professor nor- meres to Docenter. Imidlertid blev Fakultetets Indstilling ikke taget til Følge ved den endelige Ordning; men, som det vilde ses af Indstillingen fra det theo- logiske Fakultet (Bilag I foran S. 85—S6), var Spørgsmaalet om et 6te Pro- fessorats Normering nu blevet rejst paa ny, idet Fakultetets Medlemmer enstemmig havde fremsat Begjæring derom. Udvalgets Flertal havde dog ikke kunnet tiltræde denne Indstilling. Det skulde vel ikke nægtes, at de theologiske ligesom andre Professorers Hverv i Nutiden var blevet byrdefuldere end tidligere, saa vel paa Grund af den Udvikling, hvilken Theologien ikke mindre end andre Videnskaber var undergaaet, som særlig paa Grund af de antikirkelige Strømninger, der gik igjennem Nutidens Aandsliv. Det var derfor ogsaa naturligt, at Fakultetet fandt en Forstærkning af dets Kræfter ønskelig. Men dette Ønske kunde Udvalget i Følge sit alminde- lige Standpunkt kun tage i Betragtning, for saa vidt det var motiveret ved Hen- synet til den akademiske Undervisnings Fornødenhed. Vel begjærede nu Fakul- tetet ogsaa Hjælp dertil; men det havde dog ikke paastaaet, at dens Ydelse skulde være ligefrem nødvendig, fordi det ellers vilde være ude af Stand til at løse sin akademiske Opgave. At dette skulde være Tilfældet, kunde Udvalget saa meget mindre antage, som de akademiske Aarbøger viste, at Fakultetets Med- lemmer i de forløbne Aar ikke havde savnet Tid og Lejlighed til at holde andre end egentlige Examensforelæsninger. Og det skjønnedes heller ikke rettere end, at Normeringen af en 6te Professor, om i nogen, saa dog kun i ringe Grad vilde kunne blive til Gavn for Undervisningen, naar man saa hen til de Udvidelser af Revision af Universitetets Lønningslov m. ni. 109 Fakultetets Virksomhed i forskjellig1 Retning, som derved skulde muliggjøres, hvilke Udvidelser imidlertid alle vare Universitetet som saadant uvedkommende og derfor heller ikke kunde have nogen afgjørende Betydning ved Normeringen af Fakultetets Lærerstyrke. Vel maatte ' det nemlig erkjendes for ønskeligt, at det theologiske Fakultets Medlemmer toge Del i det kristelige Oplysningsarbejde i Hovedstaden; men da dette Arbejde dog laa uden for den akademiske Under- visnings Omraade, kunde Universitetet ikke holde Lærere til Disposition derfor. Den samme Bemærkning maatte gjøres i Henseende til det paaberaabte Hensyn til de studerendes praktiske Uddannelse. Saa længe der til dette Øjemed var organiseret en særlig Anstalt, nemlig Pastoral seminariet, maatte Fakultetets Op- gave i det væsentlige være indskrænket til at meddele de studerende det fornødne videnskabelige Grundlag for deres præstelige Uddannelse, og denne Fakultetets mere begrænsede Opgave maatte da formentlig ogsaa være bestemmende for An- tallet af dets Lærere. Et ganske andet Spørgsmaal var, hvorvidt det maatte være hensigtsmæssigt at gjøre en Forandring i den nærværende Ordning af Pastoralseminariet, saaledes at det overdroges en af de theologiske Universitets- lærere at meddele den theoretiske Anvisning til Præstegjerningens Udførelse sam- tidig med, at den praktiske Vejledning dertil overdroges gejstlige uden for Uni- versitetet. Først naar en saadan Reform maatte være besluttet, vilde der efter Flertallets Formening være tilstrækkelig Grund til en Forøgelse af Fakultetets Lærerkræfter. Drøftelsen af en slig Reform, der tillige vilde nodvendiggjore en forud gaaende Forhandling med de kirkelige Myndigheder, ansaa Udvalget imidlertid som liggende uden for sin Opgave, og ved udelukkende at drøfte Sagen fra den bestaaende Ordnings Synspunkt, var det i Henhold til de anførte Grunde naaet til det Resultat, at Normeringen af et Gte theologisk Professorat vilde over- skride det Lavmaal af Fornødenheder, til hvis Fyldestgjorelse det havde ment at burde indskrænke sine Forslag. Endnu bemærkede det, at naar § 2 indskrænkede sig til at foreskrive, at det theologiske Fakultet skulde normeres med 5 Professorer uden at tilføje bestemte Fag, som hver enkelt Professor skulde docere, var dette begrundet i, at Fakultetets Medlemmer kun beskikkedes til Professorer i Theologi, ikke til Pro- fessorer i bestemte theologiske Fag. De kunde derfor fordele disse mellem sig, saaledes som de selv syntes, naar de blot sørgede for, at der holdtes regelmæssige Forelæsninger over det hele Indbegreb af theologiske Discipliner, særlig Examens- fagene, jfr. Bekj. 18. Maj 1847. Den samme Bemærkning gjaldt det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvis Medlemmer ligeledes kun beskikkedes som Professorer, hen- holdsvis i Lovkyndighed, Statsøkonomi og Statistik, men saaledes, at det paa- hvilede henholdsvis de juridiske og statsvidenskabelige Professorer i Forening at sørge for, at de fornødne Forelæsninger holdtes over samtlige de rets- og stats- videnskabelige Fag, jfr. Adg. 30. Juni 1871 og Bekj. 10. Juni 1851. Af Forslagets § 3 fremgik i øvrigt, at Udvalget ikke havde fundet Anled- ning til at foreslaa nogen Forandring i det nu normerede Antal Professorer i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvortil Grunden var den, at dette Antal fyldestgjorde det Lavmaal af Fordringer, som for den akademiske Undervisnings Skyld maatte stilles til Fakultetets Professorer; derimod var det i § 8 Nr. 1 110 Universitetet 1881 —1882. foreslaaet, at der skulde normeres en Docent henholdsvis i islandsk Ketshistorie og Landl»orct samt i forskjellige specielle Forgreninger af de statsøkonomiske Fag. I il Begruiidelse af Forslaget om den forst nævnte Docents Ansættelse kunde I dvalget i det væsentlige nøjes med at henvise til de Forhandlinger, der tidligere vare forte desangaaende mellem Ministeriet og Fakultetet, jfr. Aarb. f. 1H71—73 S. 46 - 50. Deraf vilde det ses, at Ministeriet havde været enigt med Fakultetet om det ønskelige i, at der ved Universitetet holdtes Forelæsninger over den særlige islandske Ket — i Særdeleshed Landboret og Retshistorie, hvilket Hverv Fakultetets Medlemmer imidlertid ikke vilde kunne paatage sig uden en Anvendelse af 'lid og Kræfter, der vilde være til Hinder for Opfyldelsen af de dem nærmest paahvilende Forpligtelser. I Overensstemmelse hermed begjærede Ministeriet paa Finanslovforslagene f. 1873—74 og n74—75 et Honorar for en Docent i islandsk Ket, h\ilket dog begge Gange blev nægtet, jfr. Aarb. f. 1873 — 75 S. 156 Note. Derimod blev der ved Finansloven f. 1874 75, jfr. Aarb. f. 1873 — 75 S. 156 og 411, bevilget Lønning til en extraordinær Docent i islandsk Literatur og Historie: men for saa vidt som der i den Udvalget tilstillede Skrivelse af 31. Oktbr. 1875 fra Docent G. Brynjulfson (Bilag VIII, foran S. 93— 9»>) an- tydedes den Mulighed, at denne Docent ogsaa kunde holde Forelæsninger over islandsk Ketshistorie for Juristerne, da maatte Udvalget i Samstemning med Fakultetet erklære, at en saadan Ordning vilde være aldeles utilfredsstillende, fordi den selv under de gunstigste Forudsætninger ikke vilde kunne afhjælpe den Trang til fagvidenskabelige Forelæsninger, som Fakultetets Forslag sigtede til at afhjælpe. Selv om nemlig en Historiker maatte være i Stand til fyldestgjorende at behandle den udvortes Ketshistorie, vilde han dog mangle den fornødne Fag- dannelse for at kunne give en Fremstilling af den indre Retsudvikling, hvis Afsavn Forslaget netop i Særdeleshed var bestemt til at afhjælpe. I sin Skrivelse af 5. Novbr. 1879 (Bilag II, foran S. 86—87) havde derfor Fakultetet ogsaa forbeholdt sig Adgang til at fremkomme med en lignende Indstilling som tidligere, om det end ikke fandt, at Øjeblikket dertil endnu var kommet, i Særdeleshed fordi det forinden maatte ønske at afvente Udfaldet af de paa ny fremtraadte Bestræbelser for Oprettelsen af en Ketsskole i Keykjavik. Af Hensyn hertil havde Udvalget kun optaget Forslaget med Forbehold af en nærmere Forhandling des- angaaende imellem Ministeriet og Fakultetet. Hvad den anden Docent i de stats- økonomiske Fag angik, bemærkede Udvalget, at Fakultetet ligeledes havde gjort sin endelige Indstilling desangaaende afhængig af den nu paabegyndte Droftelse af det statsvidenskabelige Studium i det bele, og Udvalget havde derfor ogsaa kun optaget Forslaget derom med sanmie Forbehold som i Henseende til den forst nævnte Docent. Af Forslagets § 4 vilde dernæst fremgaa, at Udvalget ligeledes foreslog det nu værende Antal normerede Lærere bibeholdt i det læge vide n skabe lige Fakultet, blot med den Lempelse, at de to Lektorater vare foreslaaede nor- merede som Professorater, hvilken Lempelse var tilstrækkelig begrundet i, hvad der er anført oven for S. 105 6 og i Lønningsudvalgets Betænkning, foran S. 30 —32. Da der nemlig paahvilede Lektorerne i det lægevidenskabelige Fakultet fuldt ud samme Tjenestepligt som Fakultetets øvrige Medlemmer, var det en Ubilligbed, at de ved at være normerede som saadanne bleve lønnede ringere Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 111 en. havde været beskikket en og siden 1803 endog to extraordinære Docenter i samme ved Siden af den normerede Professor*). Udvalget havde derfor heller ikke haft mindste Betænkelighed ved at optage den af Fakultetet foreslaaede Forøgelse. De nyere fremmede Sprog vare hidtil repræsenterede af tre faste Docenter, henholdsvis i Tysk, Fransk og Engelsk. I Overensstemmelse med den oven for S. 105-f> udviklede Grundsætning havde Udvalget foreslaaet, at disse normerede Docenter skulde afskalles og erstattes med Professorer, af hvilke det dog kun *) Lindes Meild. f. 11-57 —03 S. 157 og Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 157. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 115 formentes, at der specielt burde normeres to. henholdsvis i romansk og germansk Filologi, idet man med Flid havde valgt de anførte Betegnelser fremfor at fore- slaa Professorer i enkelte bestemte Sprog. Naar nemlig hensaas til, at Universi- tetslærerne ikke skulde være Sproglærere, men Videnskabsmænd, der gjorde Sprogene til Gjenstand for et dybere gaaende og omfattende Studium, var der formentlig Grund til at fastholde den Betragtning, som allerede i 1844 gjordes gjældende af Konsistorium, at Sprogene kun havde Krav paa at anses for sær- egne akademiske Videnskabsfag, naar de forbandtes klassevis efter deres Slægt- skab. Da Konsistorium derhos erkjendte, at der først burde sørges for de vig- tigere Sprogklasser, foreslog det Oprettelsen af tvende Professorater, nemlig et i de romanske Sprog og deres Literatur (indbefattende Fransk, Italiensk, Spansk og Portugisisk) og et i de germanske (med Indbegreb af Englands Sprog og Literatur). Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler fandt imidlertid, at disse Professorater kunde udgaa, og den kgl. Resolution gik da den Mellemvej at normere en Docent henholdsvis i Fransk, Tysk og Engelsk. Den videnskabe- lige Betragtning af Forholdet var imidlertid i Nutiden uforandret den samme som i 1844. I sin Skrivelse af 25. Okt. 1870 (Bil. VII, foran S. 92—93) fremhævede saaledes Docent, Dr. Tb. Sundby som sin Overbevisning særlig med Hensyn til Fransk, at det næppe vilde være rigtigt at lade dette Lærefag beholde sit nu værende Omfang. Ligesom det maatte forudsættes, at enhver, der videnskabelig dyrkede det franske Sprog, ikke vilde eller kunde undlade at gjøre sig bekjendt med andre beslægtede Sprog, saaledes havde det filosofiske Fakultet ogsaa be- standig ved Magisterkonferenserne i dette Sprog fordret Kjendskab til i det mindste et af de andre romanske Hovedsprog (Italiensk eller Spansk). Det maatte derfor ogsaa anses for rigtigt at udvide Faget og i Stedet for en Docent i Fransk at faa normeret en ordinær Professor i romanske Sprog, for hvem dog det franske Sprog altid maatte blive Hovedsproget, ikke blot paa Grund af dets universelle Betydning, men ogsaa fordi det, set fra et videnskabeligt Synspunkt, indtog den væsentligste Plads blandt de fra Latinen nedstammende Sprog. I Overensstemmelse med denne Betragtning havde ogsaa det lilosofiske Fakultet i Skrivelse 11. Maj 1879 (Bil. V, foran S. 88 — SO) foreslaaet at normere et Profes- sorat i romansk og et i germansk Filologi, og Udvalget havde ganske kunnet til- træde dette Forslag med den Tilføjning, at det, naar-Fagene vare betegnede henholdsvis som »romansk« og »germansk Filologi«, ingenlunde var Meningen hermed, at vedkommende Professor skulde være i Stand til i videste Omfang at docere henholdsvis alle romanske og germanske Sprog; men Meningen var i Overensstemmelse med, hvad der udtaltes i den foran citerede Skrivelse, kun, at vedkommende Lærer skulde have gjort et enkelt Sprog til Gjenstand for en viden- skabelig Tilegnelse, der maatte have ført ham til at udstrække sine Studier over den hele Sprogklasse og erhverve sig et vist Kjendskab til den. Skjønt Udvalget vel havde maattet lade sig nøie med specielt at foreslaa et Professorat i germansk Filologi normeret, havde det dog ikke kunnet skjule for sig, at denne Ordning kun fyldestgjorde det absolute Lavmaal af Videnskabens Behov. Naar hensaas til. at den germanske Sprogklasse indbefattede ikke blot det tyske i videste Forstand med de forskjellige høj- og nedertyske Sprogarter og det gotiske Oldsprog, men ogsaa det engelske, der saa vel i og for sig som 15* llfi Universitetet 18si~i882. levende Sprog og med sin Literatur liavde saa stor Betydning, som ogsaa paa sit ældre Trin som Oldengelsk frembud en særlig Interesse for den nordiske Filologi og Historie, inaatte det vistnok erkjendes, at den germanske Filologi var tarvelig repræsenteret ved kun en eneste Professor. Af Hensyn hertil havde l'dvalget derfor ogsaa villet forbeholde Muligheden af, at den kunde faa en yder- ligere Repræsentant ved Hjælp af de udfyldende Professoraters Fag, som Udvalget derefter omtalte. Foruden de foran forte, under det lilosoliske Fakultet faldende Fag, som der altid var forbeholdt en Lærestol, fandtes nemlig endnu adskillige andre, som nødig burde savnes i Kredsen af de akademiske Videnskabsfag. Som et saadant Fag kunde nævnes den slaviske Filologi, hvis stigende Betydning i Nutiden ikke kunde miskjendes, hvad enten man tog Hensyn til de slaviske Folks historiske Rolle, deres Literaturers Ejendommelighed eller Sprogenes Betydning fra et rent lingvi- stisk Synspunkt. Hertil kom endnu den Omstændighed, at Savnet af en normeret Lærer deri vilde blive saa meget føleligere, som der ikke uden for Universitetet fandtes den samme Adgang til Studiet af de slaviske som af andre Sprog, ja der for Tiden ikke fandtes nogen Lærestol i dette Fag ved noget andet nordisk Uni- \ersitet. End videre kunde nævnes den sammenlignende Sprogvidenskab, der, saa ung den end var, dog allerede havde vundet overordentlig Betydning. Til Bevis herpaa behøvede man blot at henvise til, hvorledes den dels havde vist sig at være Rettesnoren for at fastsætte Slægtskabet mellem Sprogene, og derved mellem Folkene, dels havde kastet nyt Lys over de enkelte Sprogs Udviklingshistorie og \irket til en dybere Forstaaelse af deres Formbygning og Ordforraad. Dernæst kunde der formentlig heller ikke være Tvivl om, at den almindelige Literatur- historie og Æsthetiken — hvilken Betegnelse formentlig burde foretrækkes for Æsthetik alene — der allerede i Følge den 1111 bestaaende Ordning var normeret med et eget Professorat, fremdeles burde kunne foredrages ved Universitetet. Udvalget fojedo hertil den almindelige Bemærkning, at der, især naar hensaas til Videnskabens fremtidige Udvikling, vilde kunne tænkes endnu andre Fag f. Ex. Ægyptiologi, Assyriologi og Antropologi, som efter Omstændighederne til et givet Tidspunkt turde have Krav paa at være repræsenterede ved Universitetet. Hvis nu Udvalget havde anset sig som stillet fuldstændig frit i Henseende til sine Forslag, saaledes at det kun behovede at sorge for Tilvejebringelsen af den i og for sig ønskeligste Ordning, vilde det i Forbindelse med de 14 tidligere nævnte Professorater have foreslaaet Oprettelse af endnu en Række andre, til hvilke de nævnte med flere Fag henlagdes. I Kraft af den strænge Økonomi, som det overalt havde lagt. an paa at gjennemføre, var det imidlertid ikke gaaet den Vej, men havde derimod gjort Forslag til en Ordning, hvis Grundtanke var, at et mindre Antal Lærestole stod aaben for en Flerhed af Fag. Hvert af disse vilde da ved Lejlighed kunne konkurrere og, naar det sejrede, have Udsigt til at faa en særlig Repræsentant, alt eftersom Trangen inaatte være storst og Kræfterne disponible, modens det, der ikke sejrede i Konkurrencen, maatte lade sig nojc med at være repræsenteret som Bestanddel af et andet Lærefag. Exempelvis nævnede Udvalget, at Foredraget af den sammenlignende Sprogvidenskab med Tiden kunde tænkes forbundet med Foredraget af forskjellige Grupper af enkelte Sprog. Studiet af den engelske Filologi kunde tænkes delvis forenet med den Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 117 germanske og i enkelte Retninger med den nordiske; Ætnner af den almindelige Literaturhistorie og Æslhetik kunde eventuelt tænkes foredragne af en blandt de filosofiske Professorer o. s. v. Til det anførte kom endnu den Betragtning, som Udvalget heller ikke havde kunnet undlade at anstille, at vort lille Land ingenlunde med Sikkerhed turde ventes til enhver given Tid at ville have de Kræfter rede, som udkrævedes til at besætte Lærestole for enhver enkelt Forgrening af Sprogvidenskaben og Litera- tnren. For øjeblikket var vort Universitet f. Ex. vel saa heldigt at være i Be- siddelse af en Mand, der var fuldt kvalificeret til at beklæde et Professorat i sla- viske Sprog; men det. turde formentlig ingenlunde anses for givet, at et saa hel- digt Forhold altid vilde foreligge; og det vilde da være en højst uheldig Ordning, om der paa den ene Side fandtes et normeret Fag, som man savnede Kræfter til at besætte paa en fyldestgjorende Maade. medens paa den anden Side Universite- tet maaske gik glip af en udmærket Videnskabsmand, fordi hans Fag ikke fandtes opført blandt de ledig værende normerede Det Antal Pladser, der herefter maatte staa til Raadighed for det Indbegreb af Fag, hvorpaa der i det foregaaende var anført forskjellige Exémplcr, vilde Udvalget i og for sig have anset det for ønskeligt at kunne ansætte til 4; men den samme Grundbetragtning, der overalt havde ledet det, havde ogsaa fort det til her at blive staaende ved 3 som Mindstemaal. Efc Forbillede for disse tre Professorater med konkurrerende Fag havde Ud- valget fundet i det ene Professorat inden for det rets- og stats videnskabelige Fakultet, der i Følge den oven for S. 101 citerede Resolution fra forst af kunde besættes med en almindelig retsvidenskabelig Lærer, eller med en slesvigsk Rets- lærer, eller med en Statsøkonom, eller med en Mand, der vilde paatage sig Lærer- faget i flere af disse Retninger. Herefter var altsaa dette Professorat bestemt til at slutte sig udfyldende til de øvrige paa ethvert Omraade, hvor der maatte foles Trang til en Forstærkning, eller hvor en udmærket Videnskabsmand maatte haves til Disposition, og med samme Formaal for øje havde da ogsaa Udvalget i det filosofiske Fakultet foreslaaet optaget 3 Professorater, der skulde udgjore et Supplement til de øvrige specielt normerede Pladser, idet de ved Ledighed efter Fakultetets Indstilling om Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter kunde besættes med Lærere i saadanne Forgreninger af Sprog- og Lite- raturvidenskaben, almindelig Literatur og Æsthetik derunder indbefattet, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Naar hensaas til de nu for Haanden værende Lærerkræfter ved Universitetet, som selvfølgelig burde være bestemmende ved de her omhandlede Professoraters første Besættelse, kunde der formentlig ikke vfere Tvivl om, at det ene burde besættes med den nu værende normerede Docent i Engelsk, det andet med den extraordinære Docent i slavisk Filologi, det tredje med den extraordinære Docent i sammenlignende Sprogvidenskab. Lovforslagets § G indeholdt dernæst Bestemmelser angaaende Professoraterne i det m athematisk-nat ur vide n skabelige Fakultet, med Hensyn til hvilke maatte mærkes, at den bestaaende Ordning var bibeholdt, dog med føl- gende Lempelse. Det nu normerede Lektorat i Kemi var i Konsekvens af, hvad der var be- 118 Universitetet 1N81 — 18S2. mærket o\en tor S. I(i5 G, jfr. ogsaa foran S. 30, foreslaaet forandret til et Professorat, saaiedes at der i Følge Forslaget normeredes to Professorer i Kemi. Fakultetets I'dtalelse herom i dets Skrivelse af '25. Avg. 1870 (Pil. IX, foran S. 0f») kunde Udvalget i et og alt tiltræde, ligesom det ogsaa tiltraadte dets Forslag om. at der for Fremtiden skulde normeres 2 Pro- fessorer i Mathematik. I I«orliindclse hermed maatte derhos henvises til Bestemmelsen i Forslagets § ihvorefter Lærerne ved den polytekniske Læreanstalt i Mathematik, Maskin- la re og i geometrisk Tegning samt. i Vand-, Vej- og Jærnbanebygning vare op- lorte blandt I niversitetets ordinære Docenter. Det var dog ikke nogen ny Ord- ning, som herved indførtes, men en simpel Konsekvens af Lonningsloven af 25. Marts 1X7 1 § hvorefter de nævnte Lærere ere forpligtede til at holde de til deres 1* ag horende Forelæsninger ved Universitetet. Derved formindskedes dog ingenlunde Savnet af en yderligere Lærerpost i Mathematik ved Universitet, da der lagdes saa meget Beslag paa den polytekniske Læreanstalts særegne Lærere i Mathematik til de anordnede Lærerkursus vod Anstalten, at der for det mathematiske Studium ved I niversitetet aldrig \ilde kunne hægges stor Vægt paa denne Forpligtelse og 'la navnlig ikke i Henseende til de Sider af Mathematiken. som nærmest tænktes henlagte under det nye Professorat. Selvfølgelig vilde Bestemmelsen i den nu værende Lønningslovs § 4, der tænktes optaget i den nye Lønningslov, medfore, at den nye Professor i Mathematik i Lighed med andre Universitetslærere, der vare ansatte efter 1. April 1858, vilde være forpligtet til at holde alle Fore- læsniuger og Ovelser, som henhørte under hans Fag, i den polytekniske Lære- anstalt. Med Hensyn til Fysiken bemærkede Fakultetet i sin Skrivelse af 25. Avg., at den kun havde en normeret. Professor ved Universitetet, og at en Ansættelse af to saadanne ikke var mulig, saa længe Universitetet og den polytekniske Lære- anstalt tilsammen kun havde en Samling af fysiske Apparater, der tilmed var anbragt i et temmelig indskrænket Lokale. Derimod kunde der formentlig vel være Anledning til at forsoge paa at ændre de bestaaende Forhold saaiedes, at der ved Universitetet ansattes en Lektor i Fysik med Forpligtelse til at dele Forelæsnings- og Examensarbejdet med den normerede Professor. Da Indforeisen af et sligt Lektorat imidlertid ikke vilde stemme med den Grundsætning om de normerede Læreres Ligestilling, som Udvalget, ellers overalt, havde vedkjendt sig. maatte en ny Lærerpost i Fysik, der ikke skulde være et. Professorat, fra Ud- valgets Synspunkt blive at besætte med en ordinær Docent. For Tiden vilde der imidlertid ikke være nogen Trang hertil, da en ved den polytekniske Læreanstalt ansat extraordimer Docent i Fysik var forpligtet til, efter Overenskomst med Professoren i Fysik, at. tage Del i Forelæsninger og Examina, jfr. Aarb. f. 1X75 —7(j S. 103. Denne Plads ved den polytekniske Læreanstalt var vel nu kun extraordinær, og hvis man ikke kunde gjore Regning paa dens Optagelse blandt Anstaltens normerede Lærerkræfter med samme Forpligtelse som den, der i Lon- ningslovens § var paalagt visse andre af dens særlige Lærere, maatte Univer- sitetet ganske vist. anse det. for en med Tiden indtrædende Nødvendighed at optage i sin Lærerordning en ordinær Docentur i Fysik. Naar Udvalget ikke havde gjort det,, var Grunden hertil den, at det havde været enigt, i den Betragt- Revision af Universitetets Lonningslov m. m. 119 ning, at det var af liden reel Betydning", om den fælles Lærer, hvis blivende Nødvendighed alle erkjendte, maatte opføres under Universitetet eller den polytek- niske Læreanstalt, og at det derfor var naturligst ikke at foretage en blot formel Omordning. Det var Udvalget vel bekjendt, at den polytekniske Læreanstalts Bestyrelse i sit Forslag til de Anstalten vedkommende Bestemmelser i Udkastet til en revideret Lønningslov ikke havde optaget en Lærer i Fysik, idet den havde forudsat, at Universitetet vilde overtage denne Post. Men idet Udvalget gik ud fra, at Bestyrelsen vilde være enig med det i, at der under de givne Forhold ikke laa videre Vægt paa Spørgsmaalet, under hvilket Institut han blev at opføre, havde det formuleret sit Forslag overensstemmende hermed. Skulde mod Forvent- ning dets Forudsætning briste, maatte Forslaget i § 8 i Stedet for den udgaaede polytekniske Lærer i Fysik optage en ordinær Docent i dette Fag, der lønnedes af Universitetet, og Summen i § 9 maatte da forøges. Astronomien var vedblivende som tidligere normeret med l Professor. De naturhistoriske Fag, omfattende Zoologi, Botanik og Mineralogi, vare ligeledes paa samme Maade som tidligere specielt normerede med 1 Professor hver; men i Lighed med, hvad Udvalget havde foreslaaet i § 5, havde det ogsaa i § 6 tilføjet et udfyldende Professorat, som ved hver Ledighed i Overensstem- melse med de vexlende Forholds Krav og med Henblik paa de til enhver Tid for Haanden værende Kræfter kunde besættes alternativt med en Professor nu i det ene og nu i det andet af de inden for Kredsen af de naturhistoriske Videnskaber faldende Fag. Til at stille dette Forslag var Udvalget blevet bevæget ved den Erkjendelse, at man i Betragtning af de naturhistoriske Videnskabers nu værende fremad skredne Standpunkt, deres kraftige og alsidige Udvikling, hvorved altid nye Forgreninger deraf droges frem og gjordes til Gjenstand for en indgaaende Bearbejdelse, samt den altid større og betydningsfuldere Rolle, som de spillede i Samfundets hele Økonomi, ikke kunde nøjes med nu, ligesom i 1844, kun at normere dem med 3 Professorater. At dette Antal var utilstrækkeligt, vilde allerede indlyse ved en Betragtning af den nu værende Tilstand. Zoologien havde ved Siden af den nor- merede Professor siden 1803 haft en og siden 1805 to extraordinære Docenter, som vare Inspektorerne ved det naturhistoriske Museum, Proff. Schiødte og Rein- hardt. At Zoologien saaledes kunde lægge Beslag paa en-Flerhed af Lærerkræf- ter, trængte ikke til nærmere Forklaring, naar hensaas ikke blot til selve Viden- skabens altid voxende Omfang og Udvikling i og for sig, men ogsaa til dens Betydning som Hjælpevidenskab for det lægevidenskabelige Studium, der nødven- diggjorde en egen Cyklus af Forelæsninger derover. Hvad Botaniken angik, havde Docent, Dr. E. Warining i sin Skrivelse af 27. Oktbr. 1879 (Bil. X, foran S. 97 —99) udførlig belyst den omfattende Undervis- ningsvirksomhed, der nu maatte udfoldes paa denne Videnskabs Omraade. Allerede i Skrivelse af 5. Novbr. 1875, jfr. Aarb. f. 1875 —70 S. 91, havde .derfor ogsaa det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalt, at det hele Komplex af Fore- læsninger ag Øvelser i Botanik, der krævedes til en tidssvarende Undervisning for studerende af forskjellig Retning, var saa omfattende, at det vilde blive for byrde- fuldt for en Lærer, og i Skrivelse af 3. Novbr. 1879 (Bil. XIII, foran S. 100—101) havde Fakultetet paa ny gjort gjældende, at Botaniken, dels paa Grund af denne 120 Universitetet 1881 —1882. Videnskabs store Omraade og dels paa Grund af Fagets Betydning som Examens- fag, med fuld F«je knude fordre en noget stærkere Repræsentation ved Universi- tetet end med 1 normeret Lærer. Den aktuelle Tilstand var ogsaa i fuldkommen Overensstemmelse hermed, idet Dr. E. Warming i en længere Aarrække havde fungeret som extraordinær Docent ved Siden af den ordinære Professor, og i det forløbne Aar var Cand. med. R. Pedersen kommet til som midlertidig Docent i Plantefysiologi. Hvad endelig Mineralogien angik, stillede Forholdet sig vel saaledes, at dens Krav for Tiden vare fyldestgjorte ved det ene normerede Professorat; men den Mulighed maatte dog imødeses, at Situationen i saa Henseende kunde forandres, og naar hensaas til, at nærværende Forslag, om det maatte blive til Lov, var bestemt til at gjælde ogsaa i kommende Tider, burde denne Mulighed formentlig heller ikke ganske tabes af Sigte ved Forslagets Affattelse. I Henhold til de anførte Kjendsgjerninger stod det aldeles klart for Udvalget, at Antallet af de naturhistoriske Professorater burde udvides. Men paa den anden Side havde det dog i Folge dets almindelige Synspunkt ikke kunnet stille Forslag om specielt at normere noget. enkelt af de naturhistoriske Fag med mere end 1 Lærestol. Derimod havde det ganske vist været omventileret, om man ikke burde foreslaa Optagelsen af to til Udfyldning bestemte Professorater; men i betragtning af. at Mineralogien for Tiden ikke stillede yderligere Krav, og at Inspektorerne ved det zoologiske Museum i Folge Lønningslov 25. Marts 1S7I § 7 skulle yde en vis Medhjælp ved Undervisningen i Zoologi, havde Udvalget efter gjentagen Overvejelse af Spørgsmaalet ment at kunne og burde nojes med at foreslaa et saadant. Ved Afgjorelsen af, med hvilken Faglajrer dette nye Professorat først burde besættes, havde Udvalget dernæst, med Henblik paa den nærværende Trang og de for Haanden værende Lærerkræfter, ment at burde foretrække en Professor i Botanik, som i Særdeleshed skulde foredrage Plante- anatomien og bolde mikroskopiske Ovelser. idet Trangen dertil forst og stærkest havde gjort sig gjældende, og den nu værende extraordinære Docent, Dr. Fugen Warming ikke blot var en anerkjendt Videnskabsmand, men ogsaa gjennem en længere Aarrække havde ledet denne Undervisning paa en Maade, der havde godtgjort hans fuldkomne Kvalifikation til at beklæde en normeret Professorpost. Med Hensyn til Plantefysiologien havde derimod Fakultetet i sin Skrivelse af 3. Novbr. 187U udtalt, at den ikke burde repræsenteres ved en normeret Lærer, forend der fore- laa en længere Tids Erfaring angaaende Betydningen af dette Fag, der, som be- mærket, først nylig havde faaet en egen Docent, og Udvalget havde ganske kunnet tiltræde denne Udtalelse. Endelig bemærkede Udvalget, at Docent, Dr. Lofller i Skrivelse af 23. Oktbr. IS7U (Bil. XII, foran S. 100) havde udtalt det ønske, at ogsaa Geografien maatte blive repræsenteret ved Universitetet. Men dette Ønske havde Udvalget ikke kunnet tiltræde, da det i saa Henseende ganske maatte henholde sig til. hvad der gjentagne Gange, jfr. Aarb. f. 1871—73 S. 136, 1875—TG S. 8(.) og senest i Skrivelse af 3. Novbr. 1870 var udtalt af dot mathematisk-naturvidon- skabelige Fakultet, at Geografien ikke var et Fag af en saadan Betydning, at den til Stadighed l,>ehoyedQ. at v«vre repræsenteret] af .en særlig Docent \fed Universite- tet,. 4el3 jfqrdÅ .dien ilfke' var.ipn flalvsflæjtøjig-, \ idulis^ab, lpen. Xor tffi -stor; Del. laauto Revision af Universitetets Lonningslov m. m. 121 sit Materiale andet Steds fra, dels fordi den kun var et enkelt Afsnit af det Fag, hvorfra den laante sit Navn. Det vilde derfor og i Betragtning af den . Grundsætning, Udvalget helt igjennem havde fulgt, kun at normere det nød- vendige, formentlig være tilstrækkelig, at Geografien, som hidtil, foredroges extra- ordinært af Docenter, som eventuelt kunde beskikkes i Overensstemmelse med Forslagets § 10. Til Forslagets Bestemmelser om Professoraternes Normering i §§ 2—0 var dernæst i § 7 føjet en Overgangsbestemmelse, hvorefter de 1111 ansatte normerede Professorer i Henseende til Adgangen til at optere Fribolig eller Huslejeportion og til at blive Medlemmer af Konsistorium bevarede den samme Plads i Alders- rækken, som de vilde have haft, bortset fra Ansættelserne i de ved denne l ov op- rettede nye Professorater. Forskriften angaacnde Optionen af Fribolig og Hus- lejeportion var motiveret ved, at Kundgj. 18. Sept. 1850 § 4 b. bestemte, at Adgangen til at optere Friboliger og Huslejeportioner stod aaben for alle i nor- merede Pladser ansatte Professorer efter deres Anciennetet, beregnet fra deres første faste Ansættelse ved Universitetet. I Kraft heraf vilde altsaa forskjellige af de nu værende normerede og extraordinære Docenter ved at ansættes i de ny normerede Professorpladser opnaa Adgang til at optere Huslejeportion og eventuelt Fribolig fremfor adskillige af de •allerede tidligere i normeret Plads ansatte Uni- versitetslærere. At disse kom til at lide ved, at Stillingen forbedredes for deres Kolleger, vilde være en Ubillighed, som burde afværges; derfor havde Forslagets § 7 bestemt, at Anciennetetsforholdene mellem de nu i normeret Plads beskikkede Professorer og de andre Universitetslærere i den nævnte Retning ikke skulde for- rykkes ved Normeringen af de nye Pladser, men at Adgangen for de nu værende Docenter til at optere Huslejeportioner fremfor de nu normerede Professorer frem- deles skulde være betinget af deres eventuelle Ansættelse i en af de allerede nu normerede Pladser. Et Forbillede for denne Bestemmelse indeholdtes i selve Kundgj. 18. Sept. 1850 § 4 b., som udvidede Adgangen til at optere Friboliger og Huslejeportioner fra professores consistoriales til alle i normeret Plads ansatte Professorer, men samtidig gjorde det Forbehold, at de da værende Medlemmer bevarede den Adgang dertil, som de havde i Følge de tidligere gjældende Regler. Bestemmelsen om, at de nu normerede Professorers Plads i Aldersrækken, for saa vidt denne var af Betydning i Henseende til Adgangen til Konsistorium, ogsaa stod uberørt af denne Lov, turde vel i og for sig være mindre nødvendig, da Forskriften i Kundgj. 18. Sept. i 850 § 3 a. altid var blevet forstaaet paa den Maade, at Adgangen til Konsistorium efter Embedsalder kun tilkom de normerede Professorer, og at deres Embedsalder i denne Henseende først regnedes fra An- sættelse i normeret Plads; men for Sikkerheds Skyld havde Udvalget dog ment at burde optage en udtrykkelig Bestemmelse i Forslaget, hvorefter det i hvert Fald var givet, at Indretningen af de ny normerede Pladser heller ikke vilde øve nogen Indflydelse i den nævnte Retning. Med Hensyn til Motiveringen af Bestemmelserne i Forslagets § 8 henviste Udvalget til, hvad der var bemærket foran S. 109 og 111 —12, og med Hensyn til §§ 9 — 12, til det foran S. 114 —15 anførte samt Bestemmelserne i Lønningsloven 25. Marts 1871 §§ 3 og 7. Sluttelig kastede Udvalget et Blik paa det økono- miske Resultat af de Forslag, som det havde stillet. Universitets Aarbog. -tn 122 Universitetet 1881 —188:?. Den nærmere Oplysning herom tandtes i Opgjørelsen fra Kvæsturens Bog- holderkontor (Bilag II). Lønningerne for Professorerne vare beregnede i Over- ensstemmelse med Lønningsudvalgets Indstilling, saaledes som de eventuelt vilde r stille sig i lS8i)—81. Docenterne, som skulde honoreres af Universitetet, vare hver aflagte med et Honorar af 2,000 Kr , blot. med Undtagelse af Docenten i Ofthalmologi, for hvem der var beregnet et Honorar af 3,000 Kr. Dette var begrundet i, at han som Bestyrer af en privat Klinik selv vilde have at afholde de Udgifter, som udkrævedes til at indrette og vedligeholde Kliniken med det til- horende Apparat paa en Maade, som fyldestgjorde den akademiske Undervisnings Krav. Under de nævnte Forudsætninger vilde Lenningskontoen i Følge Forslaget blive formindsket med en Sum af 21,650 Kr. og Kontoen for Honorarer med en Sum af 7,6ou Kr. — af hvilke dog de 2,000 Kr. til den kliniske Docent i Syfilis og Hudsygdom kun vilde blive Gjenstand for en Ompostering — tilsammen 29,250 Kr. Paa den anden Side vilde Lenningskontoen voxe ved de nye til- kommende Professorater med et Beløb af 28,200 Kr., og i Honorarer vilde der blive at udbetale til 2 Docenter i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet a 2,000 Kr. og til 2 (eventuelt 4) Docenter i det lægevidenskabelige a 2,000 Kr. samt en Docent i Ofthalmologi 3,000 Kr., tilsammen 11,000 Kr. (eventuelt 15,000 Kr.) Den samlede Forogelse vilde herefter være 39,200 Kr. (eller even- tuelt 43,200 Kr.), og den forøgede aarlige Udgift, som Forslaget vilde medføre for Universitetet indskrænke sig til 9,950 Kr. (eventuelt 13,950 Kr.) Udvalget skjonnede derfor ikke rettere end, at Forslaget heller ikke fra et okonomisk Syns- punkt overskred det Lavinaal af Fordringer, til hvilket Udvalget i alle Retninger havde ment at burde begrænse sine Indstillinger. Prof. C. H. Scharling, iler ikke kunde tiltræde den af Udvalgets Flertal fremsatte Anskuelse, at Oprettelsen af et sjette theologisk Professorat vilde over- skride det Lavmaal af Fornødenheder, til hvis Fyldestgjorelse Udvalget havde ment at burde indskrænke sine Forslag, indgav et Separatvotum, idet han med Henvisning til det theologiske Fakultets Udtalelse fremsatte følgende Be- mærkninger. Medens Udvalgets Flertal over for de andre Fakulteter havde været betænkt paa en rigere Udfoldelse af den videnskabelige Universitetsdannelse, syntes det derimod at \ille indskrænke det theologiske Fakultets Virksomhed til den blotte Examensforberedelse. Naar der saaledes i det. filosofiske Fakultet holdtes et ikke ringe Antal Forelæsninger, hvis Formaal det var at fremme videnskabelig oplysning i .videre Kredse, og som folgelig laa uden for det strængere Examens- studium, indsaa han ikke, med hvad Ret Udvalgets Flertal vilde udelukke det theologiske Fakultets Medlemmer fra at holde lignende Forelæsninger, hvilke det, vistnok med Urette, betegnede som »liggende uden for den akademiske Under- visnings Omraade«. Og selv om, som Flertallets Betænkning paaviste, enkelte al de theologiske Professorer havde fundet Tid og Lejlighed til at holde andre Fore- læsninger end de egentlige Examensforelæsninger, da var dette ingenlunde sket i den Udstrækning og efter det Maal, som Fakultetet kunde ønske. Naar Hensyn toges til det store Antal studerende, som søgte Vejledning ved det theologiske Fakultet, og den Indflydelse, som disse i senere Livsstillinger havde ikke blot paa det religiose, men overhovedet paa det folkelige Aandslivs Ud- Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 123 dannelse, da maatte det anses for paatrængende nødvendigt, at det theologiske Fakultets Vejledning ikke indskrænkedes til en blot Examensforberedelse, men at der gaves det Lejlighed til at meddele de flinkere og mere opvakte stu- derende , som maatte ønske det, en fyldigere og mere omfattende videnskabelig Uddannelse. Men selv om man saa bort herfra og kun tog Hensyn til Examens- forberedelsen, da var Fakultetets Medlemsantal for lidet til, at denne kunde siges at være i alle Maader tilstrækkelig. Atter her maatte der tages Hensyn til Antallet af de theologiske studerende, som til sine Tider kunde være større end ved noget af de andre Fakulteter, medens Fakultetets Medlemsantal var mindre end noget af de andres. Vel var det saa, at det ved en Forelæsning ikke gjorde nogen Forandring, 0111 der indfandt sig 10 eller »;<) Tilhørere; men ganske anderledes stillede Forholdet sig ved skriftlige og mundtlige øvelsers Af- holdelse. Ved disse maatte Antallet ikke gjerne overskride 10 eller 20, og dog meldte sig nu gjerne det dobbelte Antal , ved mundtlige Øvelser endog det tredobbelte, fordi det nu værende Antal af Lærerkræfter var for knapt tilmaalt. Men naar saa stort et Antal af studerende indfandt sig, kunde det ikke være andet, end at den enkelte ikke fik det Udbytte deraf, som han kunde have ret- mæssigt Krav paa. Samtidig med, at Udvalgets Flertal ikke kunde tilraade Oprettelsen af et nyt theologisk Professorat, foreslog det Oprettelsen af nye Professorater i andre Fakulteter af udelukkende videnskabelig Natur. Han erindrede derfor om, at Universitetets Formaal var et dobbelt, baade at arbejde til Videnskabens Fremme og at uddanne praktiske Embedsmænd i Statens og Kirkens Tjeneste. Ved Lærer- kræfternes Ordning maatte det sidst nævnte Formaal ikke være mindre be- stemmende end det først nævnte. De Fakulteter, hvilke denne Opgave særlig paahvilede, maatte ved en saadan Lejlighed fortrinsvis komme i Betragtning. Blandt disse vilde atter det theologiske Fakultet, af hvilket hele Landets Gejst- lighed modtog sin videnskabelige Uddannelse, indtage en fremragende Plads. Vilde man ikke efterkomme dette Fakultets Krav om Hjælp, men foretrak at op- rette nye Professorpladser af ren videnskabelig Natur, men uden Betydning for den praktiske Livsuddannelse, da begik man ikke blot en Uret mod vedkommende Fakultet, men havde ogsaa forrykket Synspunktet, der maatte være bestemmende for Normeringen af Universitetets Lærerkræfter. Prof. W i 11. S ch ar li lig kunde heller ikke tiltræde Flertallets Udtalelser med Hensyn til Normeringen af et sjette Professorat i det theologiske Fakultet. Ganske lignende Grunde, som talte for nu at forøge Antallet af Professorer i klassisk Filologi, talte for en Forøgelse af det theologiske Fakultets Lærer- kræfter, saa meget niere, som dette Fakultet var omtrent det eneste, der siden 1844 aldeles ingen Forøgelse havde modtaget, medens den i de andre Fakulteter opstaaede Trang til flere Lærere-efterhaanden var blevet afhjulpet ved Ansættelse af extraordinære Docenter, hvis Pladser nu foresloges gjorte til normerede Pro- fessorater. Hvorvidt en lignende Vej nu kunde følges ved det theologiske Fa- kultet og den af samme paaberaabte Trang til en Forstærkning i alt Fald fore- løbig og for en Tid afhjælpes ved Ansættelsen af en ordinær Docent, eller om 16* 124 Universitetet 1881 — 1882. Oprettelsen af et sjette Professorat dertil vilde være fornødent, saa han sig ikke i Stand til at afgjoro. Lige over for disse Mindretalserklæringer henviste Flertallet i det hele til, hvad det havde udtalt oven for S. 108 — y, blot med den udtrykkelige Tilføjning, at det ikke, som i den første Mindretalserklæriug paastaaet, vilde indskrænke det theologiske Fakultets Virksomhed til den blotte Examensforberedelse, eller ude- lukke dets Medlemmer fra at holde videnskabelige Forelæsninger for videre Kredse, eller betragte deslige Forelæsninger som liggende uden for den akademiske I'mlenisnings Omraade. Disse Paastande vare formentlig heller ikke hjemlede ved Flertallets oven auforte Udtalelser. Bilag I. Uden for Lønningerne til de normerede Lærerpladser (jfr. Normal regi. 13. Novbr. 1844, kgl. Resol. 29. Juli 1848 og 2. Maj 1855 samt Lønningsloven af 25. Marts 1871 § 3) er, oprindelig af Reservefondens Renter, senere af de til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Summer, udredet Beleb til efter nævnte Forøgelse af Lærerkræfterne. Theologi: Ilagen fra 4/a 50— S0U 52 . ......... Fog fra 10h 59—31/v 61 ............. Henrik Scharling fra 5/i 67—1 s 7o .... Romerret: Hall fra 9Ai 47 - lU 50 og paa ny fra V4 53 31/i2 54 .................... Statsøkonomi: Bergsøe fra 22/b 45—48....... Danmarks Industri- og Handelsstatistik: Rothe i Vinteren 184K- 4'.) ................ Klinisk Kursus i Sylilis og Hudsygdomme: Engel- sted fra Vi 73 —31/i2 79 ............ Filosofi: Brøchner Lønning fra 3/2 57 — -3/s 70 .. . Heegaard Honorar fra V2 68—23/s 70, Lønning fra 23/s 70 —28/i2 75 ....... Pædagogik: Lange fra 14/6 47—u/2 62 .......... Historie: Schiern fra 17h 47—31/a 51........... Allen fra V4 51 —17/s 62............. Holm fra 17/a 65 —31/i2 07 ............ Nordiske Oldsager: Worsaae fra -5 55—10/2 66 .. Islands politiske Historie fra Oldtiden af: Brynjulf- son fra lU 7o — 31/a 73............... Islandsk Historie og Literatur: Brynjulfson fra Vi 74 — 31/i2 79 ..................... Literaturhistorie: Molbech fra Vi 49 — 23/U 70 .... Lange Honorar fra 1U 71 — 1/i 75, Løn- ning fra lU 75—31/i2 79 ............ I Tidsrummet 1. Januar 1845 til 31. December 1879, i alt 70 Universitets- Halvaar, er i modstaaende Fag undervist i følgende Antal Halvaar mod Lønning. mod Honorar. tilsam- men. ■ 16 16 10 )) 10 r> )) 6 » 1 1 » 1 14 14 38 5 43 1 » 30 30 [37. » 37 22 » 22 » 6 6 12 » 12 17 » 17 1 37 9 46 Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 125 I Tidsrummet 1. Januar 1845 til 31. December 1879, i alt 70 Universitets- Halvaar, er i modstaaende Fag undervist i følgende Antal Halvaar mod mod 1 tilsam- Lønning. Honorar. men. Nordisk Filologi: Gislason fra -5 48—23/6 62 .... Lyngbye fra 63 — lbk 71.... Grundtvig fra 14 7 63 — 31/j2 79.. Wimmer fra XU 76—31/i2 79 ... Klassisk Filologi: Ussing Lønning fra 23/10 47—Vi 49 Madvig (efter at være fratraadt sin Minister stilling) Lønning fra -3/i2 5 1 —31/xo 59........... Siesbye Honorar fra 8h 7 1 — 31 h 76 Gertz Honorar fra Vs 7 6 — 31/i 2 79 Romanske Sprog og deres Literatur: Sundby fra lU 78—31 12 79.................... Angelsaxisk: Stephens fra 25 10 52—1 9 60....... Slaviske Sprog og deres Literatur: Smith fra 31/io 59 —3V12 79 .................. Den sammenlignende Sprogvidenskab: Thomsen Honorar fra 1U 71—1U 75, Lønning fra lU 75 — 31/i2 79 ....... Wimmer fra 1 4 71 — 3% 74.......... De geometriske Discipliner: Zeuthen Honorar fra V9 70— 7U 71, Lønning fra 1U 71 — 31< 12 79........................... Fysik: Holten fra 19/u 49 — 3113 51 ............. Geografi, særlig den fysiske Geografi: Løffler fra V9 70—V9 71 og paa ny fra V4 72— 3 Vi 2 79.. ......................... Zoologi: Schiødt-e fra 49 —22/8 63 særlig Ento- mologi, fra 23/s 63—3V12 79 Zoologi overhovedet ........................ Reinhardt fra n/8 61 — 6/5 65 navnlig de de højere Dyrs Zoologi, fra 7/s 65—31/3 7 1 Zoologi overhovedet................. Jfr. den neden for givne Forklaring. Botanik: Liebmann Lønning fra 31/io 45 — lU 52.. Didrichsen Honorar fra V4 58 —3% 75 .. Warming Honorar fra x/io 75—31/i2 79.. R. Pedersen, særlig i Plantefysiologi, fra Vi — 3V12 79....................... 44 » 44 4, » 41 19 17 36 >» 4 4 » 16 16 41 » 41 9 9 18 » 7 7 . 17 2 19 3 » 3 » 18 18 » 62 62 » 20 20 13 44 57 » 2 2 126 Universitetet 1881—1882. Da oven staaende Fortegnelse kun havde til øjemed at opregne de Lærere, til hvilke Universitetet i det paagjældende Tidsrum havde udredet Pengemidler uden for de for de normerede Lærerpladser bestemte Lonninger, var ikke med- taget saadanne Lærere, som under Ledighed i normerede Lærerpladser havde er- holdt hele deres Godtgjerelse af de til disse henlagte Lonninger, og heller ikke saadanna extraordinære Docenter, som maatte have fungeret uden Vederlag. Saa- ledes var Prof. Reinhardt, skjont han vedblivende var extraordinær Docent i Zoologi i Henhold til den ham som saadan under 6. Maj 1865 givne kongelige Udnævnelse, oven for kun opført for Tiden til 31. Marts 1871, eftersom han siden den Tid ikke havde nydt andet Vederlag af Universitetet for Lærervirksom- hed end det, der tilkom ham som Inspektor ved Universitetets naturhistoriske Museum i Folge Lonningslov af 25. Marts 1871 § 7. Fremdeles havde det kun været Hensigten at vise Oprettelsen af Docent- pladser, for saa vidt der horved blev opnaaet en Forogelse af Lærerkræfterne, og extraordinære Docenter vare derfor ikke medtagne, naar deres Antagelse havde sin Grund i en nonneret Lærers Sygdom eller overhovedet Hindring for ham i at fungere, heller ikke i det Tilfælde, at samtidig en normeret Lærerplads i sanune Fag holdtes ubesat. Udeladt af Fortegnelsen var derfor Prof. J. Thomsen, der fra I. Febr. til 22. Decbr. 180(5 oppebar Lønning som Lektor i Kemi, idet den dertil givne Bevilling, jfr. Rigsdagstidende for 1865 66 Tillæg B Sp. 26lJ 70, nærmest var stottet paa Prof. Scharlings Sygdom. Ligeledes var udeladt Dr. phil. Lutken, der fra 23. Avg. 1856—22. Avg. 1861 erholdt Honorar for at overtage Forelæsninger i Zoologi, som paahvilede den normerede Professor i dette Fag. Endelig var Prof. Orsted, som fra 21. April 1858 til 24. Marts 1862 af de til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Belob oppebar Lønning som Dofent i Botanik, ikke blev medtaget, eftersom den normerede Professorplads samtidig var ubesat. I slesvigsk Ret havde der været ikke faa Docenter, som ganske gik ind under Fortegnelsens Overskrift; de vare imidlertid ikke medtagne, da det forment- lig vilde have været uden praktisk Interesse. At der fra 22. Juni 1845 til 4 Maj 1848, som foran anført, var ansat en extraordinær Lektor i Statsøkonomi (Bergsøe), havde sin egentlige Grund i, at der, da Normalreglementet af 1844, som normerede et Professorat i Statsøkonomi, den l. Jan. IS45 traadte i Kraft, allerede var ansat 2 Professorer i Kemi (Zeise og Scharling), for hvilket Fag Reglementet kun normerede 1 Professor, saaledes at Bergsøe først efter indtraadt Ledighed i et af disse Professorater kom i nor- meret Plads; det Fag, hvori som Følge deraf Lærerkræfterne i disse 3 Aar vare forøgede ud over Normalreglenientets Bestemmelser, var derfor i \ irkeligheden ikke Statsøkonomi, men Kemi. Sluttelig bemærkedes, at Ansættelsen af en extraordinær Lærer i Historie Ira 17. Juli 1847 til 17. Avg. 1862 og paa ny fra 17. Marts 1S65 til 31. Decbr. 1867, til Dels i det mindste, stod i Forbindelse med, at en af de normerede Lærere i Historie (først Engelstoft., som afgik ved Døden den 14. Marts 1851, og efter ham Werlauff, som blev entlediget ved Udgangen af 1867) som Universitetets Senior havde fortrinlig Adgang til Fritagelse for at holde Fore- læsninger. BU9& II" Bilag II. 0b^l0lgi8g 91 qGU nqSiy1 FAOLUJGq r©iju!us3nqa3isgf3 kolaisrs iuiæs AI" aij pjjag Opgjørelse af den Udgift, hvormed Lønningsudvalgets Forslag Tillæg VI. vil blive forøget i Medfør af „Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter". Af Honorar til en Docent i klassisk Filologi............... Anm. Af det samlede Honorar 2000 Kr. for denne Docent under Udgiftspost 7 a ere de 800 Kr. bortfaldne alle- rede efter deres Oprindelse, jfr. Rigsdagstidende for 1875- 76 Tillæg B. Sp. 403—6 Docent i nordisk Filologi, Prof. Dr. Grundtvig.............. Docent i slaviske Sprog, Dr. Smith ...................... Docent i den sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. Thomsen.. Et Professorat i Æsthetik.......... .................... Honorar under Udgiftspost 7 a for en Docent i romanske Sprog Anm. Dette Honorar, hvorom henvises til Rigsdagstidende 1877—78 Tillæg B. Sp. 335—38, antages at bortfalde i Forbindelse med, at der i Stedet for en normeret Docentplads alene i Fransk træder et Professorat i romansk Filologi overhovedet. Docent i geometriske Discipliner, Dr. Zeuthen.............. Docent i Botanik, særlig i Planteanatomi og for de farmacev- tiske studerende, Dr. Warming........................ Anm. Af Honoraret 2,400 Kr. udredes 800 Kr. under Udgifts- post 3 b og 1,600 Kr. under Udgiftspost 7 a. Overlæge ved Kommunehospitalets Afdeling for Hudsygdomme Syfilis, Dr. Engelsted, under Udgiftspost 7 c.......... Samlet Afgang. Afgang. Lonninger fter Lønnings- udvalgets Forslag. Kr 4,400 6, -200 3.050 4.400 3,600 21,650 21,650 Honorarer, som Lønnings udvalgets Forslag lader bestaa Kr. 1,200 2,000 2,400 5,600 2,000 7,600 29,250 Kr. I Medfør af Forslaget om Universitetets Lærerkræfter § 5. Et Professorat i klassisk Filologi............ Et Professorat i nordisk Filologi.............. Et Professorat i slavisk Filologi (Dr. Smith) ... Et Professorat i den sammenlign. Sprogvidenskab I Medfør af § 6. Et Professorat i Mathematik..... Et Professoret i Botanik I Medfør af § 9. En samlet Sum til Honorarer for 2 Docenter i det rets- og statsvidenskabelige og 3 eller eventuelt 5 i det lægevidenskabelige Fakultet Anm. Yed Udregningen af denne samlede Sum er lagt til Grund et Honorar af 2.000 Kr. for hver Docent, dog med Forhøjelse af 1,000 Kr. til 3,000Kr. forDocenten i Ofthalmologi. Samlet Tilgang... I alt en Forøgelse af Udgiften med 9,950 Kr. (13,950 Kr.) 128 Universitetet 1881—1882. I et Mode d. 14. Jan. 1K80 tiltraadte Konsistorium Udvalgsbetænknin- gen, derunder Flertallets Indstilling, samt Lovforslaget. Sagen forelagdes dernæst for den akademiske Lærerforsamling, der tilendebragte Behandlingen i tvende Moder d. 29. Jan. og 2. Febr. Under denne stilledes folgende Ændrings- forslag til enkelte §§ af Lovforslaget: Til § 2 stilledes Forslag om at sætte 0 i Stedet for 5 Professorater, hvilket imidlertid forkastedes med 14 Stemmer mod l:t. Til § 5 stilledes Forslag om at ændre §'ens Slutningspassus »men som ved Ledighed efter Fakultetets Indstilling om Trangen til enhver Tid og de for Haan- den værende Kræfter, kunne besættes med Lærere ogsaa i saadanne andre For- greninger af Sprog- og Literaturvidenskaben, derunder almindelig Literaturhistorie og Æsthetik, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser,« saaledes, at den kom til at lyde »og som ved Ledighed efter Fakultetets Indstilling om Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter, besættes med Lærere i disse eller andre under Fakultetet hen- horeude Fag, hvorved der for Fremtiden navnlig bliver at tage Hensyn til sam- menlignende Sprogvidenskab, almindelig Literaturhistorie, almindelig Kunsthistorie og forhistorisk Arkæologi«. Dette Forslag toges imidlertid under Forhandlingerne tilbage for folgende. Affattelse »men som ved Ledighed efter Fakultetets Indstil- ling — — — — Kræfter, kunne besættes med Lærere ogsaa i saadanne andre tilosoliske, historiske og sproglige Fag, derunder almindelig Literaturhistorie og Æsthetik samt Kunsthistorie, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser«. Dette Forslag vedtoges med 25 St. mod 1. Til § 5 stilledes Forslag om at sætte i Stedet for »2 i nordisk Filologi«: »1 i dansk Sprog og Literatur og 1 i islandsk Sprog og Literatur«. Forslaget for- kastedes med 15 St. mod 12. Til § 5 foresloges at indskyde efter »ger- mansk«: ■ I i engelsk Sprog og Literatur«. Forslaget forkastedes med 16 St. mod 12. Til § 0 stilledes Forslag om i Stedet for Stykket fra »samt I Profes- sorat osv.« at sætte »samt 2 Professorater, 1 i Planteanatomi og 1 i Plante- fysiologi,« samt om at ændre »1 i Botanik« til »2 i Botanik« og i Slutnings- stykket at lade Ordene »for Tiden besættes — — — — Ledighed« udgaa, hvoraf da atter vilde følge, at Ordene »kan«, »ogsaa« og »andre« maatte udgaa af Paragrafen. Det sidste Forslag, der forst sattes under Afstemning, blev forkastet mod 2 St., hvorefter det. første enstemmig forkastedes. Til § 8 stil- ledes Forslag om, at Stykket litr. d. skulde udgaa. Forslaget forkastedes mod 2 St. Forslaget sattes derefter i sin Helhed under Afstemning og vedtoges en- stemmig. Det saaledes af Lærerforsamlingen vedtagne Forslag forelagdes endelig, med Hensyn til den foretagne Forandring i $ 5, for Konsistorium, der i Modet d. II. Febr. vedtog denne Ændring. Med Skrivelse af lfi. Febr. forelagde Konsistorium for Ministeriet Ud- valgsbetænkningen med det af Lærerforsamlingen vedtagne Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter, der efter Kundgj. IS. Sept. 1850 maatte betragtes som det endelige Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker i denne Sag, idet det bemærkede, at saa vel Udvalget som Konsistorium og Lærerforsamlingen ufravigelig havde fastholdt den Grundsætning, ikke i nogen Henseende at foreslaa andet, og mere, end der efter deres Skjon var strængt nødvendigt. Paa liere Punkter havde man maattet onske en rigere Forsyning med personlige Kræfter Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 129 og pekuniære Midler; men man havde ikke dristet sig til at opstille Fordringer, hvis Opfyldelse vel i og for sig maatte anses for ønskelig, endog meget ønskelig, men som dog ikke kunde erkjendes for absolut nødvendig. Fra dette Synspunkt fremtraadte derfor det foreliggende Forslag som Udtryk for det Lavmaal af For- dringer, der i Følge Videnskabernes nu værende Udviklingstrin maatte stilles til Lærerstyrken ved et Lands eneste videnskabelige Højskole. Konsistorium bemær- kede endelig, at Optagelsen i § 12 af »Fysik« forudsatte, at den nu for Docent Christiansen oprettede personlige Plads blev til en fast Plads ved den polytekniske Læreanstalt, hvorom fornøden Bestemmelse maatte træffes i den nye Lønningslov, jfr. Udvalgets Betænkning foran S. 118-19. Konsistorium var selvfølgelig villigt til ved en eventuel Sammenarbejden af det nærværende Lovudkast med Lønnings- forslaget at yde al Bistand, som maatte ønskes. Det saaledes fra Universitetet fremkomne Forslag til Lov om Univer- sitetets Lærerkræfter lyder saaledes: § 1. Ved Universitetet normeres 50 Professorater efter de nærmere i §§ 2—6 indeholdte Regler. De som beklæde disse Embeder, ere ordentlige Professorer. Til Besørgelse af Universitets Undervisningen i særlige Forgreninger af forskjellige Videnskabsfag medvirker end videre et Antal ordinære Docenter, jfr. § 8. Desuden kunne extraordinære Docenter beskikkes i Medfør af nærværende Lovs § JO. T. Professorer. § 2. Det tlieoiogiske Fakultet normeres med 5 Professorater. § 3- Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet normeres med 8 Professorater, nemlig 5 i Lovkyndighed, 2 i Statsøkonomi og Statistik og I, som kan besættes enten med en Professor i Lovkyndighed eller med en Professor i Statsøkonomi og Statistik. § 4. Det lægevidenskabelige Fakultet normeres med ! 0 Professorater. § 5. Det filosofiske Fakultet normeres med 14 Professorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Filosofi, 3 i Historie, 3 i klassisk Filologi, 2 i nordisk 1 i romansk 1 i germansk 1 i semitisk 1 i indisk samt 3 Professorater, der for Tiden besættes med Lærere henholdsvis i germansk Filologi, i slavisk Filologi og i den sammenlignende Sprogvidenskab, men som ved Ledighed, efter Fakultetets Indstilling om Trangen til enhver Tid og de for Universitets Aarbog. i 7 130 Universitetet 1881 —1882. Haanden værende Kræfter, kunne besættes med Lærere ogsaa i saadanne andre filosofiske, historiske og sproglige Fag, derunder almindelig Literaturhistorie og Æsthetik samt Kunsthistorie, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. § 6. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet normeres med 9 Professorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Mathematik, 1 i Fysik, 2 i Kemi, I i Astronomi, I i Zoologi, 1 i Botanik, 1 i Mineralogi, samt 1 Professorat, der for Tiden besættes med en Lærer i Botanik, særlig Planteanatomi, men som ved Ledighed, efter Fakultetets Indstilling om Trangen til enhver Tid og de for llaanden værende Kræfter, kan besættes ogsaa med en Lærer i saadanne andre Forgreninger af de naturhistoriske Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. § 7. Med Hensyn til Adgang til at optere Friboliger eller Huslejehjælp samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdes der de nu ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersrækken, som de vilde have, bortset fra Ansættelser i de ved denne Lov oprettede nye Professorater. II. Docenter. § 8. Ordinære Docenter ved Universitetet ere: 1) under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet 1 Docent i islandsk Landbo- ret og islandsk Retshistorie og 1 Docent i særlige Forgreninger af de stats- økonomiske Fag. 2) under det lægevidenskabelige Fakultet: a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet; b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis og Hudsygdomme; c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Borneklinik; d) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet ofthalmologisk Klinik. For saa vidt de foranførte Docenters Hverv som saadanne ikke er knyttet til bestemte Stillinger, beskikkes de efter Indstilling af vedkommende Fakultet. § 9- Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 11,000 Kr. eller, naar og saa længe som den i § 8 Nr. 2 a omtalte Eventualitet maatte foreligge, 15,000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. Revision af Universitetets Lonningslov m. m. 131 § 10. Extraordinære Docenter kunne beskikkes efter Indstilling af ved- kommende Fakultet, for saa vidt særlige Grunde maatte gjøre Ansættelsen ønskelig. Honorarer til saadanne extraordinære Docenter afholdes af Kontoen for videnskabelige Formaals Fremme paa Universitetets Budget. § 11- De nu ved Universitetet af Kongen fast ansatte extraordinære Docenters Embedsbetegnelse og Lønningsforhold fastsættes ved særlig Lov, for saa vidt de ikke i Henhold til nærværende Lov udnævnes til ordentlige Professorer. Tillægsbestemmelse. § 12. De ved Universitetets forenede naturhistoriske Museer ansatte Inspektorer ere forpligtede til at holde offentlige Forelæsninger om deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag. Lærerne ved den polytekniske Læreanstalt i Mathematik, Fysik, Maskinisere, i Vand-, Vej- og Jærnbanebygning ere forpligtede til at holde de til deres Fag hørende Forelæsninger ved Universitetet. Dette Lovforslag blev af Ministeriet sammenarbejdet med det ligeledes fra Universitetet fremkomne Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lonningsforhold i Forbindelse med det fra den polytekniske Lære- anstalt fremkomne Forslag. I Rigsdagssamlingen 1880 — 81 forelagdes følgende Forslag til Lov om de Universitetet, Kommunitetet og den poly- tekniske Læreanstalt vedkommende Lønningsforhold, af hvilket imidlertid her det, der angaar sidst nævnte Institut, henvises til Fremstillingen neden for under den polytekniske Læreanstalt. I. Universitetsbibliotheket. § 1. Ved Universitetsbibliotheket lønnes Bibliothekaren med 4,000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,000 Kr. Underbibliothekaren ved Universitets- bibliotheket lønnes med 2,800 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste- tid tilstaas et Tillæg af 4 0(> Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,000 Kr. § 2. Til den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Univer- sitetsbibliotheket stilles 6,600 Kr. aarlig til Ministeriets Raadighed. II. Universitetet og Kommunitetet. § 3. Ved Universitetet normeres 50 Professorater efter de i § 4 nærmere inde- holdte Regler. n* 132 Universitetet 1881 —1882. § 4. Dot theologiske Fakultet normeres med 5 Professorater. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet normeres med 8 Professorater, nemlig 5 i Lovkyndighed, 2 i Statsøkonomi og Statistik og 1 , som kan besættes enten med en Professor i Lovkyndighed eller med en Professor i Statsokonomi <»g Statistik. Det lægevidenskabelige Fakultet normeres med 10 Professorater. Desuden medvirke under dette Fakultet som ordinære Docenter: a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet; b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis og Hudsygdomme; c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik. Det filosofiske Fakultet normeres med 15 Professorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Filosofi, 3 i Historie, 3 i klassisk Filologi, 2 i nordisk Filologi, I i romansk Filologi, 1 i germansk Filologi, 1 i semitisk Filologi, 1 i indisk Filologi, 1 i sammenlignende Sprogvidenskab, samt 2 Professorater, der efter Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne filosofiske, historiske og sproglige Fag, derunder almindelig Literatur- historie og Æsthetik, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Dot matheinatisk-naturvidenskabelige Fakultet normeres med 9 Professorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Mathematik, 1 i Fysik, 2 i Kemi, 1 i Astronomi, I i Zoologi, 1 i Botanik, 1 i Mineralogi, samt 1 Professorat, der efter Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter kan besættes med en Lærer i saadanne Forgreninger af de naturhistoriske Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. § 5. De Universitetslærere, som ere ansatte efter 1. April 1871, saa vel som de tidligere ansatte, der efter deres Bestallingers Indhold maa finde sig i de Forandringer, som maatte blive gjorte med Hensyn til Forelæsningshonorarer, ere pligtige til, uden noget yderligere Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser, der udgjore en Del af de fastsatte Planer for Embeds- studierne. Fremdeles ere alle Universitetslærere, som ere ansatte siden den 1. April 1858, forpligtede til at holde alle de Forelæsninger, Examinatorier og øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhore under deres Fag. Den fortrinlige Adgang til kongelig Fritagelse for at holde Forelæsninger, som ved Univ. Fund. af 7. Maj 1788 Kap. I. § 10 er tillagt Universitetets Senior, er bortfaldet. § 0. Adgangen til Lærerposterne ved Universitetet skal ikke være indskrænket ved nogen Examen. Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 133 § 7. De ved Universitetets forenede naturhistoriske Museer ansatte Inspektorer ere forpligtede til at holde offentlige Forelæsninger 0111 deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag. § 8. Samtlige Professorer ved Universitetet lønnes med 4,400 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af C00 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr. For de nu ansatte Lektorer og normerede Docenter, som paa den Tid, da denne Lov træder i Kraft, ikke have været i deres Stilling over 5 Aar, regnes Tjenestetiden i Henseende til de oven for fastsatte Stigninger fra den Dag, Loven træder i Kraft; for dem, der have været i deres Stilling længere end 5 Aar, fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse i denne. For de nu værende Professorer, der ere rykkede op fra Lektorstilling, regnes Tjenestetiden i oven nævnte Henseende fra deres Udnævnelse til Pro- fessorer, hvis de have tjent som Lektorer i kortere Tid end 5 Aar, og fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse som Lektorer, hvis de have været i denne Stilling i 5 Aar eller længere Tid. Foruden Lønning efter oven staaende Regler tillægges der, som hidtil, de ældste af Professorerne, efter deres Embedsalder ved Universitetet, enten Fribolig i de endnu tilbage værende to Professorresidenser eller en af de 8 , i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner. De Professorer, med hvis Embede der særlig er forbundet Bestyrelse af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de Friboliger, som af denne Grund følge med Embederne. Med Hensyn til Adgang til at optere Friboliger eller Huslejehjælp samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdes der de nu ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersrækkeu, som de vilde have, bortset fra Ansættelser i de ved denne Lov oprettede nye Professorater. § 9- Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 4,000 Kr. eller, naar og saa længe som den i § 4, fjerde Stykke, litr. a. omtalte Eventualitet maatte foreligge, 8,000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. § 10. Kvæstor lønnes med 5,200 Kr. aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaas der ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr. Bogholderen ved Universitetskvæsturen lønnes med 4,00o Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 5,200 Kr. Kvæsturens Kasserer lønnes med 3,600 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,800 Kr. Beskikkes den sidst nævnte Embedsmand til Bogholder, efter at have naaet en højere Løn end Begyndelseslønnen for denne, indtræder han strax paa 134 Universitetet 1881—1882. det Lønningstrin for Bogholderen, som svarer til den Len, han oppebar i sit tidligore Embede. § 11. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 2,800 Kr. aarlig; for hver 5 Aars Tjeneste tilstaas ham et Tillæg af 40o Kr. aarlig; dog kan Løn- ningen ikke overstige 4,400 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. Ved Universitetets zoologiske Museum lønnes 2 Inspektorer hver med 2,800 Kr. aarlig; for hver 5 Aars Tjeneste forøges Lønningen med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,8o0 Kr. § 12. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 75,300 Kr., for dermed at lønne samtlige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillings- mænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne særlige Instituter og Samlinger, Universitetsbibliotheket undtaget. § 13. Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 6,600 Kr. til inspectores quæ- sturæ, referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoral- seminariet, Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten samt Lægen ved Regensen og Kollegierne. 1 il Afholdelse af den theologiskc, den retsvidenskabelige og den stats- videnskabelige Embedsprove ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af indtil 19,800 Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes indtil 15,800 Kr. aarlig til at lønne faste Censorer ved Universitetets forskjellige Embedsezamina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Be- stemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den examinerende Professor. III. Den polytekniske Læreanstalt. §§ 14-17. § 18- For de af de i nærværende Lov omhandlede Medhjælpsummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enke- forsorgelse. Hol eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan imidlertid finde Sted, for saa vidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa anden betryg- gende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det af- kortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente linde Sted under samme Yilkaar, som i Følge Loven af 5. Januar 1851 gjælder med Hensyn tU de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af det paagjældende Instituts Kasse godskrives Bestillingsmanden et til 5 pCt. ;if hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saa- ledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for det paagjældende Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 135 Institut, naar Bestillingsmanden opnaar pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten samt naar han dør; dog kan der i sidste Tilfælde, for saa vidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaas disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det paagjældende Instituts Kasse tilskudte Belob af Finansministeren. § 19- Denne Lov træder i Kraft den Iste April 1881. Af Bemærkningerne til dette Lovforslag anføres følgende: ad § 1. Universitetsbibliothekaren er i Følge Lønningsloven af 25. Marts 1871 lønnet med 3,600 Kr. med Stigning indtil 4,800 Kr.; Konsistorium har foreslaaet en Begyndelseslønning af 4,200 Kr. med Stigning indtil 0,000 Kr. (foran S. 39 — 40). Ministeriet har anset en Begyndelseslønning af 4,000 Kr. for passende, men beholdt den af Konsistorium foreslaaede Slutningswn af 0,000 Kr., hvortil der da stiges ved 5 Tillæg paa 400 Kr. hvert, medens Kon- sistoriums Forslag gik ud paa 4 Tillæg paa 400 Kr. og I paa 200 Kr. Underbibliothekarens Lon er efter Loven af 25. Marts 1871 2,400 Kr. med Stigning indtil 3,600 Kr.; Konsistorium har foreslaaet baade Begyndelses- lønnen og Slutningslønnen forhøjet med 600 Kr. til henholdsvis 3,000 Kr. og 4,200 Kr. (foran S. 40). Ministeriet har anset en Forhøjelse med 400 Kr. til henholdsvis 2,800 Kr. og 4,000 Kr. for passende. ad § 2. Medhjælpsummen for Bibliotheket, der efter Loven af 25. Marts 1871 udgjorde 4,200 Kr. og senere ved Finanslovene for Finansaarene 1873—74 og 1875—76 har modtaget Forhøjelser af i alt 840 Kr. til 5,040 Kr., er i Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag (foran S. 48—49) foreslaaet forøget til 6,600 Kr. ad §§ 3 og 4. Medens Lønningsloven af 25. Marts 187 1 normerede for Universitetet 39 Professorer, 2 Lektorer ved det lægevidenskabelige Fakultet, 1 Lektor i Kemi og 3 Docenter i de levende Sprog, er der i nærværende Lov- forslag, i Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter §§ 1 — 6, foreslaaet 50 normerede Professorater, hvoraf som hidtil 5 Professorater under det theologiske Fakultet, 8 Professorater, ligeledes som hidtil, under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, 10 Professorater under det lægevidenskabelige Fakultet r i Stedet for som hidtil 8 Professorater og 2 Lek- torater, 17 Professorater under det filosofiske Fakultet i Stedet for som hidtil 11 Professorater og 3 Docenturer, samt 10 Professorater under det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet i Stedet for som hidtil 7 Professorater og 1 Lek- torat. Medens Lærerpersonalet under det lægevidenskabelige Fakultet ikke er foreslaaet forøget, men kun de 2 Lektorer bragte i Forslag til at lønnes som Professorer, er derimod en Forstærkelse af Lærerkræfterne .under det filosofiske Fakultet og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet anset uundgaaelig nød- vendig , foruden at de normerede Docenter i de levende Sprog under det først 136 Universitetet 1881 —1882. nævnte Fakultet (»g Lektoren i Kemi under det sidst nævnte Fakultet ligeledes ere bragte i Forslag til at lønnes som Professorer. Af de hidtil normerede 11 Professorater under det filosofiske Fakultet er Professoratet i Æsthetik udgaaet; derimod er der tilkommet 1 Professorat i klassisk Filologi, i Professorat i nor- disk Filologi, 1 Professorat i sammenlignende Sprogvidenskab, 1 Professorat i romansk Filologi (i Stedet for Docenturen i Fransk), 1 Professorat i germansk Filologi (i Stedet for Docenturerne i Tysk og Engelsk) samt 2 Professora- ter, der efter Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne lilosoliske, historiske og sproglige Fag, derunder almindelig Literaturhistorie og Æsthetik, som ikke maatte findes til- strækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Det ene af disse Professorater maatte for Tiden besættes med en Lærer i germansk Filologi. Medens Konsistorium i sit Lovudkast kun havde foreslaaet 14 Professorater i be- stemte Fag, er der af Ministeriet foreslaaet en Forøgelse af disse Professorater til I 5 ved at henføre Professoratet i sammenlignende Sprogvidenskab under samme; paa den anden Side er Antallet af de Professorater, der kunne besættes med Lærere i forskjellige Fag, nedsat fra 3 til 2. l'nder det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet er Lektoren i Kemi foreslaaet lønnet som Professor og Fakultetets Lærerkræfter forøgede med 2 Pro- fessorater, nemlig I Professorat i Mathematik og 1 Professorat, der efter Trangen til enhver Tid og de for Haanden værende Kræfter kan besættes med en Lærer i saadanne Forgreninger af de naturhistoriske Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Af de i Konsistoriums Lovforslag om Universitetets Lærerkræfter § 8 nævnte ordinære Docenter har Ministeriet kun optaget de under Nr. 2 a, b, c omhand- lede. Herom henvises til Motiverne til bemeldte Lovforslag foran S. 111—12. ad §§ 5 og 0. De i disse Paragrafer indeholdte Bestemmelser ere overens- stemmende med Bestemmelserne i Loven af 25. Marts 1871 §§ 4 og 5. ad § 7. Bestemmelsen i denne Paragraf er optaget efter sidste Stykke i § 7 af Loven af 25. Marts 1871. ad § 8. Bogyndelseslonningen for Professorerne har Ministeriet overens- stemmende med Konsistoriums Forslag sat til 4,400 Kr. aarlig; derimod er Slutningslønningen sat til fi,800 Kr. i Stedet for som af Konsistorium foreslaaet til 7,000 Kr., idet man har anset 4 Stigninger paa fiOO Kr. hver for tilstrække- lige. Uagtet Professorernes Begyndelseslønning efter Loven af 25. Marts 1871 kun er 3,200 Kr. med Stigning indtil 6,000 Kr. og der altsaa ved den nu fore- slaaede Forøgelse af Begyndelseslønnen med 1,200 Kr. vil medføres en ikke ringe Udgiftsbyrde for Universitetet, har man dog ikke troet at burde nedsætte Begyn- delseslonningen, idet man har fundet, at samtlige de i Motiverne til Konsistoriums Lovudkast nærmere udviklede Grunde foran S. 19 — 28 retfærdiggjøre Lønnens Fastsættelse til det nævnte Beløb. Den sammesteds foretagne Sammenligning med Lønningsforholdene ved de andre nordiske Universiteter turde være et slaaende Bevis for, at at den her foreslaaede Begyndelsesløn for Professorerne ikke kan kaldes for boj. Med Hensyn til Overgangsreglerne i Paragrafens 2det og 3dje Stykke hen- vises til Begrundelsen i Konsistoriums Lonningsforslag, foran S. 28—33. Revision af Universitetets LønningsJov m. m. 137 Bestemmelsen i Paragrafens 4de Stykke er optaget efter Lønningsloven af 25. Marts 1871 § 3, 5te Stykke. Med Hensyn til Bestemmelsen i Paragrafens sidste Stykke om Adgangen til at optere Fribolig eller Huslejehjælp samt til at indtræde i Konsistorium ind- skrænker man sig til at henvise til § 7 i Konsistoriums Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter og den for denne Overgangsbestemmelse foran S. 129 givne Begrundelse. ad § 9. Her er optaget et Honorar af 2,000 Kr. for hver af de i Lovfor- slagets § 4 under det lægevidenskabelige Fakultet opførte ordinære Docenter. Et Honorar af denne Størrelse ydes allerede til en Overlæge ved Kommunehospitalet, se Universitetets Udgiftskonto 7 c. ad § 10. Kvæstor lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 § 6 med 4,400 Kr. aarlig med Stigning indtil 6,000 Kr.; Konsistoriums Forslag tillægger ham en Løn af 5,600 Kr. med Stigning indtil 7,200 Kr. (foran S. 40—42). Ministeriet har anset en Løn af 5,200 Kr. med Stigning indtil 6,800 Kr. for passende. Bogholderen lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 § 6 med 3,200 Kr. aarlig med Stigning indtil 4,400 Kr.; Konsistoriums Forslag tillægger ham en Løn af 4,000 Kr. med Stigning indtil 5,600 Kr. (foran S. 42). Ministeriet har bibeholdt Begyndelseslønnen 4,000 Kr., men nedsat Slutningslønnen til 5,200 Kr. Kassereren lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 af den samlede Lønnings- sum. Konsistorium har som Gjentagelse af, hvad der fra Universitetets Side blev foreslaaet under de Forhandlinger, der gik forud for bemeldte Lov, optaget ikke blot Kassereren, men ogsaa Kassekontroløren og Forvalteren blandt dem, hvis Lønninger særlig normeres (foran S. 42—44). Saa meget man end maatte ønske her at kunne følge Konsistoriums Forslag i det hele, har man dog ikke troet at turde gaa videre end til at foreslaa Kassereren optaget blandt de fast ansatte Embedsmænd, hvoraf det er en Følge, at der tillægges ham Pensionsberettigelse. Medens Konsistorium har foreslaaet en Begyndelsesløn for ham af 3,60n Kr. med Stigning gjennem 4 Alderstillæg til 5,200 Kr., har man anset en Stigning gjen- nem 3 Alderstillæg til 4,800 Kr. for tilstrækkelig. Med Hensyn til Paragrafens Slutningsbestemmelse om Overgangen fra Kassererembedet til Bogholderembedet henvises til Motiverne til Konsistoriums Lønningslovforslag, foran S. 44. ad § 11. Gartneren ved botanisk Have lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 § 6 med 2,400 Kr. med Stigning indtil 3,600 Kr. foruden Fribolig. Kon- sistorium har foreslaaet en Lønning af 3,000 Kr. med Stigning indtil 4,600 Kr., foran S. 44—45. Ministeriet har anset en Lønning af 2,800 Kr. med Stigning ind- til 4,400 Kr. for passende. Der er tillagt ham en Stigning mere end Under- bibliothekaren, da han ikke som denne kan vente Forfremmelse til en højere lønnet Stilling ved Universitetet. De 2 Inspektorer ved Universitetets zoologiske Museum lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 § 7 med forskjellig Løn, nemlig 1ste Inspektor med 2,400 Kr. med Stigning indtil 3,600 Kr., og 2den Inspektor med 2,000 Kr. med Stigning indtil 3,200 Kr. Konsistorium har ment, at de to Inspektorer burde stilles paa lige Lønningsvilkaar, og foreslaaet en Lønning af 3,000 Kr. med Stigning indtil 4,600 Kr. (foran S. 45—46). Ministeriet er enigt i, at den Forskjel, der ved Loven Universitets Aarbog. 18 138 Universitetet 1881 —1882. af 1871 er gjort mellem Lonningen for de to Inspektorer, ikke er naturlig og bør bortfalde, men har ligesom for Underbibliothekaren og Gartneren anset en Begyndelseslønning af 2,800 Kr. for passende. Samtidig har man imidlertid troet at burde foreslaa Inspektorerne til 5 Alderstillæg, saa at deres Lønning kan stige til 4,800 Kr. ad § 12. Den samlede Lønningssum blev ved Loven af 25. Marts 1871 § 8 bevilget med 50,500 Kr., hvortil der senere ved Finanslovene for Finansaarene 187:1 — 74 og 1875—76 er kommet Forhøjelser af i alt 10,096 Kr., saaledes at Summen nu udgjor 60,596 Kr. Ved nærværende Lovforslag er Belobet paa Grundlag af den i Tillæg IV. til Konsistoriums Lønningsforslag meddelte Forteg- nelse forhøjet til 75,300 Kr., i hvilken Henseende bemærkes, at der til bemeldte Fortegnelses Endesum 67,410 Kr. maa lægges den for Kassekontroløren og For- valteren foreslaaede Lon af 4,000 Kr. for hver, i alt 8,000 Kr., hvorefter Total- belobet bliver 75,410 Kr. Tillige er det fornødent, at det under Nr. 57 til Skriveri for Stipendiebestyrelsen opførte Belob af 60 Kr. forhøjes til 100 Kr., jfr. Anni. til Finanslovforslaget for Finansaaret 1881—82; men da der er ind- vundet en Besparelse af 168 Kr. ved, at der til den Arnæ Magnæanske Kommis- sion nu kun udbetales 600 Kr. aarlig i Stedet for det under Nr. 48 opførte Sekretærhonorar af 768 Kr., udkommer et Totalbeløb af 7 5,282 Kr., som er blevet afrundet til 75,300 Kr. ad § 13. Ved Lonningsloven af 25. Marts 1871 § 9 bevilgedes en samlet Sum af 4,600 Kr. til luspectores qvæsturæ, Referendarius Consistorii, Lærerne ved Pastoralseminariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne. Ved nærværende Lovforslag foreslaas overforte hertil, i Overensstemmelse med Konsistoriums For- slag i Tillæg V., Honoraret til Universitetets Arkivar 400 Kr., der hidtil er af- holdt af Universitetets Udgiftspost 5 a, og Honorarerne til Stipendiebestyrelsens 3 Medlemmer paa i alt 600 Kr. samt Honoraret til Regensprovsten 600 Kr., hvilke sidst nævnte Beløb paa i alt 1,2»>0 Kr. hidtil ere afholdte af Kommunite- tets Udgiftspost 4 b. Desuden er Honoraret til Referendarius Consistorii fore- slaaet forøget fra 600 Kr. til 1,000 Kr., jfr. Konsistoriums Forslag foran S. 62 — 63. Efter de nævnte Overførsler og med den sidste Forøgelse udgjør Honorarsummen 6,600 Kr. Bestemmelserne i Paragrafens 2det og 3dje Stykke ere optagne efter Loven af 25. Marts 1871 § 9, 3dje og 4de Stykke; kun ere Summerne 18,000 Kr. og 14,000 Kr. forandrede til henholdsvis 19,800 Kr. og 15,800 Kr. som Følge af de ved de senere Finanslove givne Bevillinger. Efter Tillæg VI. til Konsistoriums Lønningsforslag og Bilag II. til sammes Forslag om Universitetets Lærerkræfter vilde den samlede Merudgift for Universi- tetet beløbe sig til 75,110 Kr. -f 39,200 Kr. (eventuelt 43,200 Kr.) eller i alt 114,310 Kr. (eventuelt 118,310 Kr.); efter nærværende Lovforslag vil Merudgiften blive nedbragt til ca. 100,000 Kr., dog bortset fra det Beløb, der i Medfør af Be- stemmelserne i § 18, 2det Stykke, vil være at godskrive Bestillingsmænd ad § 18. Bestemmelserne i denne Paragraf ville findes overensstemmende med § 9 i Lov af 2. Juli 1880 om Lønninger for Toldvæsenet. Lovforslaget forelagdes i Folketinget og henvistes efter første Behandling Revision af Universitetets Lønningslov m. m. 139 til et Udvalg, jfr. Folketingstidende for 1880- 81 Sp. 31 — 34 og 581—632. Forslaget findes i Tillæg A Sp. 1271. I Samlingen 1881—82 forelagdes Lovforslaget paa ny. Det var ens lydende med det tidligere, kun med følgende Forandringer: § 4. Under litr. d var tilføjet »en Docent, som bestyrer en for Undervis- ningen egnet ofthalmologisk Klinik«, hvorom i Motiverne var henvist til Anm. til Universitetets Udgiftskonto 7 g paa Finanslovforslaget for 1882 — 83, paa hvilken Konto der var søgt en Bevilling af 3,000 Kr. til en saadan Docent. Med dette Beløb vare de samlede Summer i Lovforslagets § 9 forhøjede fra 4,000 Kr. og 8,000 Kr. til henholdsvis 7,000 Kr. og 11,000 Kr. § 12. Den samlede Sum var opført med 76,220 Kr. (920 Kr. mere) for at kunne forhøje Lønningerne for de tvende faste Assistenter og Timebetalingen til de to Hjælpeassistenter ved Universitetets kemiske Laboratorium saaledes, at første Assistent erholdt en aarlig Lønning af 1,600 Kr., anden Assistent af 1,450 Kr., og Timebetalingen til de to assisterende Kandidater beregnedes til 1,120 Kr., medens der tidligere var foreslaaet Summer af henholdsvis 1,300 Kr., 1,150 Kr. og 800 Kr. Forslaget grundede sig paa den stærkt tiltagende Benyt- telse af Laboratoriet, jfr. Anm. til Universitetets Udgiftskonto 1 c paa Finanslov- forslaget for 1882 — 83. Lovforslaget forelagdes i Folketinget; efter første Behandling nedsattes Udvalg, jfr. Folketingstid. f. 1881—82 Sp. 28 og 214—25. Forslaget findes i Tillæg A Sp. 1967. I Samlingen 1882 — 83 forelagdes Lovforslaget igjen. Det var ens lydende med det sidst forelagte Lovforslag, kun med Undtagelse af, at § 13 var delt i 2 Paragrafer, saaledes at dennes første Stykke, hvortil var føjet »af Beløbet af- holdes 2,600 Kr. til Lærerne ved Pastoralseminariet af Statskassen« blev den nye § 13 og dens anden og tredje Stykke, til hvilket sidste i Slutningen var føjet »Udgiften afholdes af Statskassen«, den nye § 14. Herom henviste Ministeriet til Forslaget til Finansloven for 1883 -84. Heller ikke i denne Samling kom Lovforslaget videre end til 1ste Behand- ling i Folketinget og Udvalgs Nedsættelse, jfr. Folketingstid. for 1882- 83. Forslaget findes i Tillæg A Sp. 1199. For saa vidt angaar de extraordinære Docenter, skal her endnu bemærkes, at Frof. Grundtvig ved Finansloven for 1880—81 opnaaede den Lønningsforbedring, som ved det foran S. 85 anførte Lovudkast var tilsigtet, jfr. Aarb. f. 1879 — 80 S. 1056, f. 1880 — 81 S. 1338. For Docent Smith's Vedkommende til- sigtedes ingen Lønningsforandring. Med Hensyn til de øvrige gjorde Konsistorium i Skrivelse af 18. Juni 1880 Indstilling til Ministeriet om, at de paa Finans- lovforslaget for 1881—82 -maatte opføres med de for dem foreslaaede Beløb, hvorhos det indstillede, at der om muligt paa lignende Maade og i lignende For- hold (8:11) søgtes skaffet de ikke fast ansatte extraordinære Docenter Lønnings- forhøjelse paa Finansloven. 2. F or s kj el lige Sager. Ved Skrivelse af 6. Oktbr. 1881 har Konsistorium meddelt Universitetspedel Sahlertz Bemyndigelse til, efter Samraad med Universitetsarkivaren og i øvrigt 18* 140 Universitetet 1881 — 1882. under samme Vilkaar som tidligere, at lade tilintetgjøre ældre Specimina fra Embedsexamina samt gamle Papirer, som ved senere Anordninger have tabt deres Betydning, navnlig Edsaflæggelse af theologiske Kandidater, Specimina fra de praktiske juridiske Prøver m. m. Under 3. Juni 1882 har Konsistorium modtaget Indberetning om, at der under 2. Maj s. A. i Kjøbenhavn har dannet sig en Forening af ældre og yngre akademiske Horgere under Navnet »Studentersamfundet«. Bestyrelsen bestaar af Dr. phil. V. Pingel (Formand), stud. polvt L. Kristensen, Dr. med. F Levison, stud. philol Johan Ottosen og cand. polit, Julius Schovelin. Samfundets Love meddeles her: § 1. Samfundets Formaal er at være et Samlingspunkt for Bevægelsen i Studenterverdenen. Dette Maal søges navnlig naaet gjennem Foredrag og Dis- kussioner. § 2. Da Samfundets Formaal ikke er at gjøre Propaganda for noget enkelt Parti, staar det alle Anskuelser frit for at komme til Orde. § 3 Enhver akademisk Borger, saa vel kvindelig som mandlig, kan lade -ig foreslaa til Optagelse i Studentersamfundet ved et af dettes Medlemmer. § 4. Nye Medlemmer optages ved skriftlig Indmeldelse til Bestyrelsen. Er der ikke i denne Flertal mod Vedkommendes Optagelse, tilstiller Sekretæren Dagen efter Optagelsen vedkommende Medlemsbrev og et Exemplar af Lovene. § 5. Er der i Bestyrelsen Flertal mod vedkommendes Optagelse, skal Sekretæren ufortøvet underrette Indmelderen derom, som da senest 4 Dage der- efter kan forlange Bestyrelsens Kjendelse indanket for en Generalforsamling, hvor Spørgsmaalet afgjøres ved simpel Stemmeflerhed. § 6. Æresmedlemmer kunne efter enstemmig Indstilling af Bestyrelsen optages paa en Generalforsamling, hvor mindst -hi af Medlemmerne ere tilstede, uaar 2/3 af de tilstede værende stemme derfor. § 7. Medlemsbidraget er 50 Ore maanedlig; det betales senest inden Maanedens Udløb og forhøjes med 50 Ore den I. i næste Maaned. Er det ikke betalt inden dennes Udløb, udslettes vedkommende, indtil han har betalt sin Gjæld. Saa snart han har gjort dette, er han atter Medlem. § 8. Udelukkelse af et Medlem kan foretages paa en Generalforsamling efter Forslag af Bestyrelsen eller mindst 20 Medlemmer, naar mindst - s af de tilstede værende erklære sig derfor. Et saaledes udelukket Medlem kan kun gjen- optages ved en ny Afstemning paa en Generalforsamling, ved hvilken mindst 2/3 af de afgivne Stemmer maa være for hans Optagelse. § 9. 1'dmeldelser ske skriftlig til Bestyrelsen og gjælde fra den følgende Maaneds Begyndelse. § 10. Foreningens Bestyrelse bestaar af en Formand, en Næstformand og tre Bestyrelsesmedlemmer, af hvilke en er Sekretær og en Kasserer. Bestyrelsen vælges ved simpel Stemmeflerhed for et Aar ad Gangen paa den ordentlige Generalforsamling. Formanden vælges særskilt, de øvrige Bestyrelsesmedlemmer fordele Forretningerne mellem sig. Kun tilstede værende Medlemmer have Lov til at stemme ved Valgene. Fratræder nogen af Bestyrelsen inden Aarets Udgang, foregaar paa samme Maade Valg paa en overordentlig Generalforsamling. Indtil Valget er foregaaet, fungerer hele Bestyrelsen. § 11. Bestyrelsen holder Mode, saa ofte et eller flere af dens Medlemmer anser det for nødvendigt, eller Sager, der kræve snarlig Afgjorelse, foreligge. § 12. Bestyrelsen kan ingen Beslutning tage, naar ikke mindst 3 af dens Medlemmer ere tilstede. Alle Sager med Undtagelse af de i §§ 4, 5 og 36 nævnte al'gjores ved simpel Stemmeflerhed; Mindretallet kan kræve at faa sin Stemme indført i Protokollen. § 13. Bestyrelsen kontrollerer saa vel i sine Møder som gjennem For- manden sine Medlemmers Embedsførelse og staar Generalforsamlingen til Ansvar. § 14. Bestyrelsen kan, selv om den dertil ikke udtrykkelig opfordres, Forskjellige Sager. 141 repræsentere Samfundet enten in pleno eller gjennem et enkelt af sine Medlemmer, som den dertil udvælger. § 15. Bestyrelsen modtager og drøfter alle Forslag, inden de forelægges Samfundet til Afgjoreise. § 16. Bestyrelsen forvalter Samfundets Pengemidler under Ansvar for Generalforsamlingen. § 17. Bestyrelsen tager Beslutning om alle Sager, Samfundet vedrorende, med Undtagelse af dem, som i Følge Lovene afgjøres ved Beslutning paa Gene- ralforsamlingerne § 18. Formanden leder de ugentlige Møder og fastsætter Aftenens Program. I hans Forfald varetager Næstformanden hans Hverv. § 19. Sekretæren fører Samfundets Protokol, hvori indføres Referat, saa vel af Samfunds- som af Bestyrelsesmøderne. Han varetager i Kassererens For- fald den midlertidige Ledelse af Samfundets økonomiske Anliggender. § 20. Kassereren styrer Samfundets økonomiske Anliggender, han modtager det maanedlige Medlemsbidrag. Paa den ordentlige Generalforsamling fremlægger han Regnskab for det forløbne Aar. I Sekretærens Forfald udfører Kassereren hans Forretninger. § 21. To Revisorer vælges paa den ordentlige Generalforsamling. De gjen- nemgaa Regnskabet kritisk og indstille det til Godkjendelse eller Forkastelse, helt eller delvis. § 22. Den ugentlige Mødeaften og Mødestedet fastsættes for et Aar ad Gangen ved Beslutning paa en Generalforsamling. Dagsordenen for de ugentlige Møder skal være bekjendtgjort i »Dagbladet« og »Morgenbladet« mindst 2 Dage før Mødeaftenen. Saa vidt det er Bestyrelsen muligt, skal denne tillige paa hver Mødeaften gjøre Opslag i Lokalet om, naar og med hvilket Program det næste Møde bliver at afholde. Under særlige Omstændigheder kan Bestyrelsen dog gjøre Afvigelse herfra. § 23. Til de ugentlige Møder kan Bestyrelsen meddele ethvert af Med- lemmerne et begrænset Antal Adgangskort, som disse kunne omdele til akademiske Borgere. I enkelte Tilfælde kan Bestyrelsen uden denne Form give alle akade- miske Borgere Adgang. § 24. Foredragsholderen har Ordet saa tit lian ønsker det. § 25. Formanden kan paa ethvert Tidspunkt af et Mode suspendere For- handlingerne, dog i det højeste 1 Kvarter; naar det synes ham nødvendigt, kan fratage en Taler Ordet. Naar han selv ønsker at deltage i Diskussionen, maa han overlade Ordstyret til et af de andre Bestyrelsesmedlemmer eller en Dirigent efter Valg. § 26. I fornødent Fald kan Formanden udvise et Medlem af Lokalet; vedkommende kan da forlange at faa sin Sag behandlet paa en Generalfor- samling. § 27. Den ordentlige Generalforsamling afholdes i sidste Halvdel af Maj. § 28. Overordentlige Generalforsamlinger sammenkaldes med 1 Uges Varsel af Bestyrelsen, eller naar mindst 15 af Samfundets Medlemmer kræve det. § 29. Dagsordenen for Generalforsamlingen skal foruden gjennem Aviserne tillige være bekjendtgjort ved Opslag i Lokalet den nærmest foregaaende Møde- aften, som altid maa ligge 2 Dage forud for Generalforsamlingens Afholdelse. § 30. Kun de paa Dagsordenen bekjendtgjorte Forhandlingsgjenstande samt Ændringsforslag til disse og Forslag, der kun vedkomme Generalforsamlingen som saadan, kunne gjøres til Gjenstand for Afstemning. § 31. Ved Generalforsamlingen vælges en Ordstyrer. Han har den samme disciplinære Myndighed over Medlemmerne som Formanden (§§ 22 og 26). Be- styrelsens Ordfører skal han give Ordet, saa tit det kræves. Befindes Ordstyreren at have overskredet Grænserne for sin Myndighed, skal der paa Forslag af Be- styrelsen eller 10 Medlemmer skrides til nyt Valg af en Ordstyrer. § 32. Generalforsamlingen afgj ør selv Spørgsmaalet om sin formelle Gyl- dighed ; en ordentlig Generalforsamling er dog kun beslutningsdygtig, naar mindst x/3 af Medlemmerne er tilstede. 142 Universitetet 1881—1882. § 33. Ved de paa Generalforsamlingen foretagne Valg foretages bundet Omvalg, hvis to eller flere opnaa samme Antal Stemmer. § 34. Generalforsamlingens Beslutninger kunne vel forandres eller sættes ud af Kraft, men ikke erklæres ugyldige. § 35. Ændringer i Lovene kunne foretages paa en Generalforsamling med mindst 2Ai Stemmers Flertal. § 36. I særdeles paatrængende Tilfælde kan en overordenlig Generalfor- samling, efter enstemmig Indstilling af Bestyrelsen, med % Stemmers Flertal bemyndige denne til paa et enkelt Punkt at gjøre Undtagelse fra Lovene. § 37. Samfundet kan kun erklæres opløst paa en Generalforsamling, hvor mindst 2'3 af Medlemmerne ere tilstede, naar mindst 6/e af de tilstede værende erklære sig derfor. Afstemning herom foregaar ved Navneopraab. Midlertidige Tillægsbestemmelser. 1. Forsamlingen beslutter foreløbig at nedsætte et Udvalg paa omtrent 15 Medlemmer, der skal udfore de lobende Forretninger og gjennem Dagbladet og .Morgenbladet sammenkalde et almindeligt Studentermøde af Meningsfæller for at opfordre til Indtrædelse i Samfundet. Dette Møde skal afholdes senest Lordag d. 13. Maj. 2. Mindst I Uge og højst 2 Uger efter dette Møde afholdes den ordent- lige Generalforsamling, der for dette Tilfælde er lovlig sammenkaldt med 4 Dages Varsel gjennem Bladene. 3. Den eventuelle Bestyrelse skal til September forelægge Forslag an- gaaende permanent Lokale. 4. Paa Generalforsamlingen i September kunne alle Paragrafer med Und- tagelse af §§ 1 og 2 ændres ved simpel Stemmeflerhed. — I Anledning af et Andragende fra stud. theol. J. A. C. C. O. Schrøder og stud. mag. Th. Jerichau 0111, at Konsistorium vilde tillade og eventuelt med- dele dem Koncession paa Udgivelse af en dansk Universitetstidende, har Kon- sistorium i Skrivelse af 9. Juni 1882 udtalt, at da der i Folge den gjældende Lovgivning ikke behøves nogen Tilladelse eller Koncession til et saadant Fore- tagende, saa det sig allerede af den Grund ikke i Stand til at opfylde An- dragendet. Konsistorium tilføjede, at det i øvrigt for sit Vedkommende ikke fandt noget at indvende mod Udgi\olsen af den paatænkte Tidende og Optagelsen af akademiske Bekjendtgjørelser i samme. II. Det akademiske Lærersamfuiid samt Censorerne ved Universitetets Examiiia. I Maj 1881 ansøgte Dr. phil. O. Siesbye om Ansættelse ved Universitetet som extraordinær Docent med den Opgave at holde sproglige og exegetiske Fore- læsninger og Ovelser inden for den klassiske Filologis Omraade. Det lilosoflske Fakultet anbefalede i Skrivelse af 23. Juli dette Andragende varmt, idet det gjorde gjældende, at Ansættelsen af en tredje filologisk Docent var en absolut Nødvendighed. Den filologiske Videnskab indskrænkede sig ikke længere til en Undervisning i det latinske og det græske Sprog, men krævede en fyldig Kundskab til hele den klassiske Oldtids Kultur, ikke blot til Literaturen, men ogsaa til de talrige bevarede Monumenter, der ved alle nogenlunde vel udstyrede Universiteter vare henviste til en egen Professor i Arkæologi, medens hos os Professoren i Arkæologien ogsaa maatte overtage Filologien. I den største Del af dette Aar-