146 Universitetet 1881—1882. — Ved en af Eforus for Professorernes Enkekasse i Sommeren 1882 foretaget Opgjørelse af Enkekassens Status viste det sig, at der vilde være et sandsynligt Overskud af ca. 26,700 Kr., medens der i 1867 var en sandsynlig Underbalance af ca. 12,200 Kr. Vilde man forøge Enkepensionerne til 400 Kr. vilde det sandsynlige Overskud endnu blive ca. 9,900 Kr., og han havde derfor nærmere undersogt, hvorvidt en saadan Forholdsregel kunde være tilraadelig. Forholdene vilde da stille sig saaledes i 1883: Enkekassens Indtægter af Kenter og Kontingenter ansloges til .. 8,091 Kr. Pensioner å 400 Kr. til de nu værende 17x/2 Portioner .... 7,000 — Overskud ... 1,091 Kr. I Skrivelse af 2. Juli 1882. ved hvilken Eforus meddelte dette, udtalte han imidlertid, at han ikke turde tilraade en Forhojelse af Enkepensionerne, dels fordi 4 af de gifte Interessenter vare over 70 Aar gamle, dels fordi Antallet af de nu værende aktuelle Enker var 19 (hvoraf 3 med halv Pension), medens Enkernes Antal i 1872 og 1873 var ".'6 (hvoraf 3 med halv Pension), og der intet var til Hinder for, at lignende ugunstige Forhold, som Enkekassen, selv med de nu værende Pensioner, vilde have ondt ved at bære, kunde indtræffe igjen. Dersom imidlertid de gunstige Forhold vedbleve en halv Snes Aar, var der Haab om, at man til den Tid vilde kunne forhøje Pensionerne uden Fare for Kassen. Konsistorium erklærede sig i Skrivelse til Eforus af 20. Juli enigt med denne i, at der for Øjeblikket ikke var nogen Grund til at forhøje Pensionerne. 111. Forelæsninger, øvelser og Examina. 1. Bestemmelser, vedrorende alle Fakulteter. Ved Cirkulære af 4. Novbr. 1881 til samtlige Fakulteter har Konsistorium indskærpet, at enhver Ansøgning fra en Universitetslærer om at fritages for at holde Forelæsninger i et Halvaar eller endnu længere Tid skal indsendes til Ministeriet gjennem Konsistorium. Da et Andragende fra en Universitetslærer om Rejsetilladelse direkte var indgivet til Ministeriet, tilkjendegav dette under 23. Decbr. 1881 Konsistorium, at Andragendet burde have været indsendt til Ministeriet gjennem Fakultetet. — Da det oftere var forekommet, at der af dem, som indstillede sig til den juridiske Examen for ustuderede, til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet var indleveret Examensbeviser for de ved Skolerne absolverede Afgangsexamina, der enten vare ustemplede, eller stemplede efter en ringere Taxt end i Stempel- lovens § 70 foreskrevet (1 Kr.), eller forsynede med ikke kasserede Stempel- mærker, androg Fakultetet i Skrivelse til Ministeriet af 8. Marts 1882 paa en Udtalelse af dette, om der paahvilede Dekanus en Forpligtelse til at indsende slige, ikke behorig stemplede Examensbeviser til Generaldirektoratet for Skatte- væsenet. Fakultetet antog vel, at en saadan Forpligtelse i det mindste ikke lige- frem kunde antages at være det paalagt ved Stempellovens § 83, idet Universi- tetslærere formentlig ikke faldt ind under de i denne Paragraf nævnte Klasser af Embedsmænd, men mente dog at burde bidrage sit til, at Stempelovertrædelser Den filosofiske Prøve. 147 ikke hengik upaatalte, hvorved det bemærkede, at oven nævnte Slags Examens- beviser ordentligvis ikke vilde blive forelagte for andre Embedsmænd end Lærerne ved Universitetet og de andre offentlige Læreanstalter, hvor vedkommende toge de afsluttende Examina, hvortil Forberedelses Examen gav Adgang. Efter at Ministeriet havde begjæret en Erklæring herom af Generaldirek- toratet for Skattevæsenet, udtalte dette i Skrivelse af 27. Marts, at det saa lidt kunde anse Universitetet for berettiget til at lade Dokumenter, med Hensyn til hvilke Stempelovertrædelse var begaaet, passere, at det snarere maatte holde for, at den vedkommende Funktionær i saa Fald maatte anses for »Modtager« af det paagjældende Dokument og som Følge heraf være undergivet Bødeansvar efter Stempellovens § 79. I Overensstemmelse hermed meddelte Ministeriet Fa- kultetet fornøden Underretning under 29. s. M. Under 12. Juni 1882 blev der fra Generaldirektoratet for Skattevæsenet udfærdiget Bekjendtgjørelse om, at Stemplingen af de i § 70 i L. 19. Febr. 1861 om Brugen af stemplet Papir ommeldte Testimonier eller Examensvidnesbyrd kan foretages af Udstederne af disse Vidnesbyrd ved Paaklæbning af Stempelmærker, selv om de ikke høre til de i den nævnte Lovs § 12, første Stykke, ommeldte Embedsmænd, imod at det iagttages, at Kassationen af Stempelmærkerne foretoges inden 3 Uger efter Dokumentets Udstedelse derved, at Udstederen under Angivelse af Kassationens Dato skriver sit Navn tværs over hvert Stempelmærke for sig og til Dels ud paa selve Dokumentet. 2. Den filosofiske Prøve. Ved Skrivelse af 30. Juni 1882 bifaldt Ministeriet, efter Indstilling fra Konsistorium, at det overdroges Docent Høffding at overtage Examinationen ved den filosofiske Prøve i Stedet for Prof. R. Nielsen, der ved Sygdom var for- hindret, og at der som Vederlag tilstodes Docent Høffding 200 Kr. af Universi- tetets Konto for extraordinære Udgifter for 1882—83. — Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet, anbefalet af Konsistorium, har Ministeriet under 28. Sept. 1881 meddelt en studerende Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Novbr. s. A. og til denne Prøve at opgive det hos Prof. Heegaard i 1879 — 80 læste Pensum. En studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar 1882, ansøgte om Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Sommeren s. A. Det filosofiske Fakultet udtalte sig nærmere herom i Skrivelse af "-'4. Marts s. A. Mindretallet (6) holdt paa, at de studerende skulde høre de foreskrevne Forelæs- ninger i den foreskrevne Tid, hvis man ikke vilde bidrage til, at Foredragets Værdi miskjendtes og Universitetet gjordes til en Examinationsanstalt. Det kunde under den nu værende Form for den filosofiske Prøve ikke anses for en Nød- vendighed at absolvere denne, førend man begyndte paa Hovedstudiet, idet stjn bekjendt de dygtigste og flittigste Studenter allerede toge fat paa dette strax efter Afgangsexamen, uden at den samtidige Beskæftigelse hermed og med Studiet af Filosofien plejede at medføre nogen væsentlig Ulempe for dem. Flertallet (8) anbefalede Andragendet, idet det gik ud fra, at den paagjældende studerende ved Sygdom var blevet forhindret fra at tage Examen i rette Tid og henviste til 19* 148 Universitetet 1881—1882. lignende Tilfælde i Fortiden, i hvilke en saadan Tilladelse var blevet givet*). Ministeriet meddelte herefter den begjærede Tilladelse under 31. s. M. Lignende Tilladelser ere givne ved Ministeriets Skrivelser af 3. April og 11. Maj s. A. 3. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet. Ved Skrivelse af 14. Decbr. 188] meddelte Ministeriet, efter Indstilling fra Fakultetet, Samtykke til, at l)r. phil. Buhl, hvem det var overdraget at holde Forelæsninger ved Fakultetet, jfr. Aarb. f. 1880—81 S. 919, maatte deltage i Bednmmelsen af den skriftlige Prøve og den mundtlige Examination ved den skrift- lige theologiske Exanien i samme Maaned i Anledning af Prof. Scharlings Fraværelse. — I Anledning af et Andragende fra en Fjerdelærer ved Borgerskolen i Kallundborg, som var ordineret, om Tilladelse til at indstille sig paa ny til theo- logisk Embedsexamen, fordi han ved den tidligere bestaaede Examen ikkun op- naaede Hovedkarakteren Non cont., udtalte Fakultetet under 10. Marts 1882 folgende. Der existerede næppe i Examenslovgivningen nogen Bestemmelse, der ud- trykkelig forbod ordinerede Mænd at indstille sig paa ny til den theologiske Kmbedsexamen; men Hensynet til de Institutioner, som denne Sag berorte, maatte i hoj Grad tilraade at nægte den begjærede Tilladelse. Ansøgeren, der var Student fra Sommeren 1877, havde i Vinteren 1880 — 81 afsluttet sit akademiske Studium, altsaa i et Tidsmaal, der havde vist sig altfor utilstrækkeligt for ham til en nogenlunde fvldestgjorende Tilegnelse. 1 Stedet for at anvende den Studie- tid, der var den sædvanlige, til en omhyggeligere Fordybelse i sit Studium, havde han foretrukket at lade sig ordinere og træde over i en lonnet Samfundsstilling med præstelig Virksomhed. Det var meget sandsynligt, at hvis Ministeriet tillod en saadan Fremgangsmaade. vilde den linde Efterfolgere blandt mange studerende, der i Henseende til Fordannelse og okonomiske Vilkaar vare stillede paa lignende Maade som den her omhandlede Ansøger. Det vilde kunne blive en Fristelse for mange, under Opholdet ved Universitetet blot at sætte sig til Maal at blive Kandidater saa snart som muligt og derfor nøjes med et ganske overfladisk Kjendskab til Theologien, fordi de kunde regne paa snart at opnaa en gejstlig Begynderstilling, der kunde give dem Underhold til at fortsætte deres Examens- læsning. Selvfølgelig vilde dette baade odelægge Uddannelsen, der fra Be- gyndelsen af blev saa overfladisk, at den ikke senere kunde vinde Grundighed, og tillig*; krænke Embedets Ret, da Menigheden havde et uomtvisteligt Krav paa, at de Mænd, der overtoge den præstelige Gjerning, virkelig ofrede deres Tid Kraft paa denne og ikke gav sig til at læso til Examen. Vilde en ordineret Mand forbedre sine Kvalifikationer, maatte han gjore det paa andre Maader, navnlig ved at vise Dygtighed og Nidkjærhed i sin Embedsførelse; hvis nogen derimod paa ny vilde underkaste sig Embedsexamen, burde han gjore det, førend *) Univ. Aarb. f. 1876—77 S. 38—40, f. 1877—78 S. 297—98, f. 1878—79 S. 619. Theologisk Examen. 149 han paatog sig Ordinationens Forpligtelser. Fakultetet fremhævede endelig for nærværende Ansøgers Vedkommende det Hensyn, at en Kandidat, der kun havde kunnet opnaa Non cont., meget let, naar han igjen indstillede sig, kunde vise sig ude af Stand til at bestaa Prøven, en Eventualitet, der vilde medføre en kirkelig Skandale af betænkelig Betydning. Fakultetet fraraadede derfor indstændig at give den ansøgte Tilladelse. I Henhold hertil afslog Ministeriet Andragendet ved Skrivelse af 13. Marts 1882. Ved Skrivelse af 25. Apr. s. A. tillod Ministeriet, efter Anbefaling fra Fakultetet, stud. theol. N. N. at indstille sig til theologisk Embedsexamen, skjønt han ikke havde hørt theologiske Forelæsninger ved Universitetet. Fakultetet har tilladt en studerende at underkaste sig Prøven i patristisk Latin i Decbr. 1881 saa tidlig, at han derefter i samme Maaned kunde indstille sig til theologisk Embedsexamen. Ved Skrivelser af 8. og 25. Oktbr. samt 3. Decbr. 1881 har Ministeriet meddelt Tilladelse til at aflægge de befalede praktiske Prøver, skjønt de paa- gjældende enten slet ikke el!er kun til Dels havde deltaget i Pastoralseminariets øjemed. 4. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsviden- skabelige Fakultet. Under 30. Jan. 1882 indberettede Fakultetet til Ministeriet, at de juridiske Examina vilde vedvare til d. 11. Febr., idet det udtalte det Haab, at Ministeriet vilde anse det for betimeligt, naar de juridiske Professorer begyndte deres Fore- læsninger i den sidste Halvdel af Ugen efter Examens Slutning. Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 17. Maj s. A., at den fuldstændige juridiske Examens mundtlige Prøve som Følge af det betydelige Antal Examinander, der havde indstillet sig, maatte begynde d. 24. s. M. — En Premierlieutenant af Infanteriet rettede i Juli 1881 det Sporgsmaal til Fakultetet, om han, der var Student og havde bestaaet Afgangsexamen fra Officerskolens ældste Klasse, var berettiget til i Følge PI. 10. Avg. 1848 § 3 angaaende Indretningen af en statsvidenskabelig Examen at indstille sig til bemeldte Examen, skjønt han ikke havde underkastet sig den filosofiske Prøve. Ved under 15. Sept. s. A. at forelægge Ministeriet denne, udtalte Fakultetet, at det antog, at Spørgsmaalet maatte besvares bekræftende, da PI. af 1848 giver den, der har bestaaet den ved Plan 27. Febr. 1844 befalede Afgangsexamen ved den kgl. militære Højskole, Ret til at underkaste sig statsvidenskabelig Examen, selv om han ikke er akademisk Borger, og da, efter hvad der fra kompetent Side var meddelt Fakultetet, Gjennemgaaelsen af Officerskolens ældste Klasse maatte sættes lige med Gjennemgaaelsen af den tidligere militære Højskole, og Officer- skolens ældste Klasse for Tiden, ligesom den militære Højskole forhen, meddelte den højeste theoretisk-militære Uddannelse, som Staten overhovedet gav. Denne Anskuelse tiltraadte Ministeriet i Skrivelse til Fakultetet af 28 Sept. 1881. — Cand. jur. N. N., som i Jan. 1872 havde bestaaet den fuldstændige juridiske Embedsexamen, og nu agtede at underkaste sig den statsvidenskabelige Examen, anholdt i Sept. 1881 om ved sidst nævnte Examen at maatte fritages for at prøves i Forfatnings- og Forvaltningsret samt i Retsencyklopædi, saaledes at den 150 Universitetet 1881—1882. af ham ved fuldstændig juridisk Examen opnaaede Karakter i Statsret Haud illaud. overfortes paa først nævnte Fag, og at der i Ketsencyklopædi tildeltes ham Karak- teren Laud., medens han ved fuldstændig juridisk Examen havde erholdt Karak- tererne Iland illaud. i lste Civilret og Laud. i den Civilret. Efter at Fakultetet herom havde udtalt sig i Skrivelse af 15. Oktbr. 1881, bevilgede Ministeriet under 18. s. M. at Karakteren i Statsret fra den fuldstændige juridiske Examen overførtes til statsvidenskabelig Examen, samt at Karakteren i Retsencyklopædi ved statsvidenskabelig Examen overensstemmende med PI. 10. Juni 1851 § 3 fastsattes til Middeltallet af de tvende ved juridisk Examen i lste og 2den Civil- ret opnaaede Karakterer, saaledes at det i Exameusprotokollen og Examensbeviset ved etatsvidenskabelig Examen bemærkedes, at Kandidaten ved fuldstændig juridisk Examen havde erholdt disse to Karakterer, og at ved Specialkarakterernes Sammen- lægning disse Karakterers Middeltal rro=») medregnedes. I Henhold til Fakultetets Anbefaling tillod Ministeriet under 7. Febr. 1882 en studerende, der havde indstillet sig til juridisk Examen i Vinteren 1881 — 82, men forladt denne, førend han var prøvet i alle Fag, atter at indstille sig til bemeldte Examen i Sommeren 1882, af Hensyn til, at det maatte antages at være legemligt Ildebefindende, der havde været Aarsagen til, at han ikke opnaaede et tilfredsstillende Udfald. — Fakultetet har under 3. Novbr. I8«l tilladt en studerende, der paa Grund af Sygdom niaatte forlade deu skriftlige juridiske Examen i Sommeren 1881, atter at indstille sig til Examen i Vinteren 1881 saaledes, at han kun erholdt e n Opgave om Dagen til Besvarelse ved den skriftlige Examen. Ved Skrivelse af Febr. 1882 har Fakultetet tilladt N. N. at indstille sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamen, uanset at han, paa Grund af Ansættelse i praktisk Virksomhed, ikke havde hørt de i Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. I. § 11 befalede Forelæsninger. 5. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet. a. Om Imlretuimjen af en ofthalmologisk Klinik. I den Betænkning, som i Marts 1871 blev afgivet af den under 27. Avg. 1870 nedsatte Kommission, der havde det Hverv at gjøre Forslag om en ordnet Samvirken mellem Universitetet og Hospitalerne til den lægevidenskabelige Undervisnings Fremme, blev det, som i Aarb. f. 1873 — 75 S. 45 meddelt, fore- slaaet, at don da værende kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital skulde deles i to, og at der ved Sammenlægning af passende Stuer saa vel fra disse som fra de to medicinske Afdelinger skulde oprettes endnu en mindre Service til Optagelse af Ojensyge. For saa vidt da denne Service blev oprettet, foreslog Kommissionen tillige, at der af de studerende skulde forlanges, at de, forend der kunde tilstedes dem Adgang til Embedsexamen, maatte godtgjore at have gjennemgaaet et klinisk Kursus i Øjensygdomme, foruden de øvrige af Kommissionen nævnte Kliniker og Kursus, jfr. Aarb. f. 1S73—75 S. 48. Under de Forhandlinger, som i Anledning af Kommissionsbetænkningen førtes mellem Ministeriet, Direktionen for Ofthalmologisk Klinik. 151 Frederiks Hospital og det lægevidenskabelige Fakultet, hvorom henvises til Aarb. f. 1873 -75 S. 53 — 60, sluttede Fakultetet, med Undtagelse af Konf. Bang og Prof. Sastorph, sig til Kommissionsbetænkningens Forslag; men Gjennemførelsen stødte i Særdeleshed med Hensyn til Oprettelsen af en Klinik for øjensyge paa Modstand i Hospitalsdirektionen og hos de to nævnte Fakultetsmedlemmer. Hospitalsdirektionen gik omsider, efter Forhandling med Fakultetet ved Fælles- udvalg, ind paa en Deling af den kirurgiske Afdeling i en større klinisk Afde- ling paa c. 100 Senge og en mindre kirurgisk Afdeling paa henved 60 Senge, paa hvilken de øjenpatienter, der søgte Optagelse paa Frederiks Hospital, skulde indlægges; men da Direktionen ikke vilde samtykke i Oprettelsen af en særlig ofthalmologisk Service, indgav Fakultetet under 13. Decbr. 1872 til Ministeriet et særligt Forslag om den ofthalmologiske Universitetsundervisnings Ordning. I denne Skrivelse udtalte Fakultetet, at da Hospitalsdirektionen ikke vilde gaa ind paa dets principale Forslag om Indretningen af en særlig ofthalmologisk Service, som var nødvendig, for at de medicinske studerende i Overensstemmelse med Kommissionens Forslag skulde kunne komme til at gjennemgaa et praktisk Kursus i Øjensygdomme, maatte dette Formaal søges opnaaet paa anden Maade, uden dens Medvirkning. Da der for Tiden heller ikke fandtes nogen særegen ofthalmologisk Service paa Kommunehospitalet, var man herved henvist til en privat Overenskomst med en af Stadens Øjenlæger, som maatte raade over et fol- de medicinske studerendes praktiske Undervisning i øjensygdomme tilstrækkeligt Materiale, og som tillige maatte være i Stand til at udfore dette Hverv paa en tilfredsstillende Maade. Fakultetets Flertal (samtlige Docenter, med Undtagelse af Konf. Bang og Prof. Saxtorph) foreslog derfor, at Dr. med. Edm. Hansen udnævntes til midlertidig Docent med det dertil hørende Honorar, at der som Vederlag for de med Øjenkliniken for Lokale, Apparater og Instrumenter forbundne Udgifter skulde ydes ham en aarlig og fast Subvention af 1,000 Rd., hvorfor han tillige skulde være pligtig til at holde 3 Senge til frit liggende Patienter, og at Overenskomsten med ham skulde sluttes paa et vist Aaremaal, f. Ex. 5 Aar, saaledes at den derefter kunde fornyes, saafremt han fremdeles raadede over det fornødne Materiale og udførte sit Hverv paa en tilfredsstillende Maade. Mindretallet (Konf. Bang og Prof. Saxtorph) fastholdt, at der paa den af Hospitalsdirektionen foreslaaede mindre kirurgiske Afdeling burde oprettes en ofthalmologisk Klinik paa et vist Antal Senge, som besørgedes af den der ansatte Overkirurg, der maatte antages at være i fuldstændig Besiddelse af de fornødne Kundskaber til at vejlede de studerende i den Del af Videnskaben, saa at de fik den for en praktiserende Læge nødvendige Kundskab til øjensygdomme. Den, der vilde uddanne sig til Specialist i dette Fag, vilde altid her eller i Udlandet kunne finde særlig Lejlighed til at naa øjemedet. En privat ofthalmologisk Klinik, som skulde træde i Stedet for den, der var bundet til Hospitalet, fandt de endnu mindre hensigtsmæssig, da den var beregnet paa en dødelig Personlig- hed og ikke kunde underkastes Kontrol, der vel ikke behøvedes ved den paa- tænkte Anstalt, saa længe den forestodes af en saa fortrinlig Ofthalmolog, men som ikke altid vilde kunne undværes. Desuden vilde en saadan Indretning blive langt dyrere end Lønningen af Lærere ved Hospitalet. Hertil bemærkede Flertallet, at da dette Mindretals votum i det væsent- Universitetet 1881 —1882. lige stemmede overens med det, hvormed samme Mindretal havde ledsaget Fakul- tetets Skrivelse af 9. Okt.br. 1872, henviste Flertallet til de i denne Skrivelse mod samme anførte Grunde*), idet det kun tilføjede følgende: Det Materiale, som de faa Ojenpatienter frembøde, der, som hidtil, af og til vilde søge Raad paa Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling, vilde paa ingen Maade kunne afgive noget tilstrækkeligt Materiale til en ofthalmologisk Klinik, der behøvedes, for at de studerende kunde blive saaledes bekjendte med denne Klasse af Sygdomme, at de dernæst som praktiserende Læger kunde bestemme, om de selv uden Betænke- lighed kunde paatage sig vedkommendes Behandling, eller om Patienten burde søge operativ Hjælp hos en inert1 øvet Specialist. Flertallet fremhævede frem- deles, at den Docent, som paa den mindre Afdeling skulde lede den kirurgiske Praktikantklinik, selv om han var tilstrækkelig uddannet som Ofthalmolog, for- uden det fornødne Materiale ogsaa vilde komme til at mangle den Tid, som behovedes for denne Undervisning, naar han ikke skulde forsømme de øvrige Pligter, der paahvilede ham som Docent i Kirurgien, og at den ham overdragne mindre, for den kirurgiske Praktikantundervisning bestemte Afdeling vilde blive ubrugbar for dette Formaal, hvis han vilde og kunde gjore Øjensygdommene til en Hovedsag paa denne Afdeling. Med Hensyn til de Betænkeliglieder, Mindre- tallet havde rejst mod Oprettelsen af en under en privat, kun som midlertidig Docent til Fakultetet knyttet Læge stillet Øjenklinik, bemærkede Flertallet, at der for Tiden ikke var nogen anden Udvej for at opnaa det tilsigtede Formaal, og at det ikke kunde indse, at en saadan Ordning skulde være forbundet med nogen anden .Udvej end den, at det unægtelig blev noget dyrere, end hvis den kunde knyttes til et af Hospitalerne, hvilket imidlertid for Tiden havde vist sig at være umuligt. Hvis Forholdene i Tidens Lob skulde forandre sig saaledes, at den ofthalmologiske Klinik kunde knyttes til et af Hospitalerne, vilde en Forandring let kunne gjores, naar vedkommende kun ansattes for en vis Række af Aar. Indtil da syntes en Ordning som den oven for foreslaaede ikke at have nogen Betænkelighed. Sluttelig fremhævede Flertallet, at der i Følge Kommissionens Forslag og i Overensstemmelse med Flertallets Mening ikke skulde knyttes nogen særegen Examensfordring til Oprettelsen af en ofthalmologisk Klinik, men kun den Fordring, at enhver Kandidat paa samme skulde have gjennemgaaet et Prak- tikantkursus, hvorved han fik Lejlighed til at erhverve sig de i denne Branche for hans praktiske Virksomhed, især i de fra de større Stæder fjærne Distrikter nødvendige Kundskaber og Færdigheder, som han ellers maatte komme til at undvære, og som han da ved mange Lejligheder vilde komme til at savne, til Skade for sine Patienter. Ministeriet fandt imidlertid Betænkelighed ved for Tiden at soge et Specialkursus som det af Flertallet foreslaaede indrettet, og Sagen hvilede derfor — idet Fakultetet, i Overbevisningen om at have udtalt sig saa tydelig og fyldig som muligt, ikke fandt Anledning til at gjentage sin Indstilling — indtil den atter gjenoptoges under Forhandlingerne om Normeringen af Universitetets Lærer- kræfter. Som foran anført S. 87—88, jfr. S. 112, optoges der nemlig efter Indstilling af Fakultetet et Forslag om Oprettelsen af en ordinær Docentur for den *) Jfr. Univ. Aarb. f. 1873—75, S. 57—59. L. Oft.halmologisk Klinik. 153 ofthalmologiske Klinik. Da dette Forslag imidlertid af Ministeriet blev udeladt af det for Rigsdagen forelagte Forslag til Lov 0111 Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold, bragte Fakultetet paa ny Sagen frem i Skrivelse til Ministe- riet af 27. Novbr. 1880. Fakultetet erklærede, at det uden Oprettelsen af den omhandlede Docentpost ikke vilde være i Stand til at give de unge Læger den praktiske Uddannelse, hvorpaa de og deres Patienter efter Videnskabens nu værende Standpunkt havde Krav. Det ansaa det derfor som sin Pligt indstændig at anmode Ministeriet om igjen at optage dette Forslag i Loven om Universitetets Lærerkræfter og, hvis dette Lovforslag muligvis ikke st.rax skulde kunde gjennemføres i sin Helhed, da at forelægge Rigsdagen et særligt Lovforslag om Oprettelsen af en saadan Lærer- post. Idet det resumerede de Motiver, som det tidligere havde gjort gj æld ende under Forhandlingerne om Delingen af den kirurgiske Service paa Frederiks Hospital, tilfojede det nogle nye Oplysninger og Betragtninger, hvis store Vægt- og Betydning Ministeriet saa vel som eventuelt Rigsdagen formentlig vilde og maatte anerkjende. Det var en vistnok af Statsmagten hos os endnu ikke tilstrækkelig paaagtet. Kjendsgjerning, at øjensygdom og Øjensvaghed baade var meget hyppig og meget betydningsfuld for Individet og for Samfundet. Om sammes Hyppig- hed vidnede saa vel den Omstændighed, at Synsanomalier ved de aarlige Militær- sessioner altid befandtes at være en af de allerhyppigste Kassationsaarsåger, som ogsaa, at Antallet af dem, der søgte Hjælp ved de private øjenkliniker, f. Ex. her i Kjøbenhavn, var saa stort, at det fra kompetent Side var anslaaet til hen- ved 9,000 nye Patienter om Aaret. Om disse Affektioners store Betydning for Individet og for Samfundet vidnede ikke blot de Ofre, man her hjemme ikke mindre end i andre Lande havde bragt for ved offentlige Foranstaltninger at lindre de blindes tunge Lod, men ogsaa de offentlige Foranstaltninger, man i alle andre civiliserede Lande, men hidtil desværre endnu ikke hos os, havde truffet for at forhindre Blindhed ved i Tide at helbrede øjensygdomme ved Oprettelsen af særlige Hospitaler og Hospitalsafdelinger for Øjensyge og ved at drage Omsorg for, at Universitetet kunde sættes i Stand til at give de ved det uddannede Læger en tidssvarende Uddannelse i Øjensygdommenes Erkjendelse og Behandling. Hvis Staten ikke vilde efterkomme de Opfordringer, det lægevidenskabelige Fakultet nu atter rettede til Ministeriet om at bøde paa det, som hidtil var blevet forsømt, var det klart, at det især vilde komme til at gaa ud over den ubemidlede Del af Samfundet og især over den Del af Landbefolkningen, som ikke havde Lejlig- hed til at søge Raad og Hjælp hos nogen af de hidtil her til Lands kun i Kjø- benhavn og i nogle af Landets største Kjøbstæder bosatte Speciallæger for Øjen- sygdomme. Det var nemlig en af Lægerne i Almindelighed og overalt anerkjendt Kjends- gjerning, at Læren om Øjets Sygdomme paa en strængt videnskabelig, anatomisk- tysiologisk Grundvold nu saaledes havde udviklet sig som en Specialitet, at enhver samvittighedsfuld Læge, som ikke selv havde haft Lejlighed til at udvikle sig ganske specielt som øjenlæge, i mangfoldige Tilfælde vilde vise de Øjensyge, der søgte Raad hos ham, til en af de Læger, som saa at sige udelukkende havde helliget sig til dette Fag. Men det var og-saa en Kjendsgjerning. at ingen Universitets Aarbog. 20 Universitetet 1881 — 1882. beskæftiget Læge (paa Grund af Øjensygdommenes Hyppighed) kunde undgaa i sin Praxis endog jævnlig at have Øjenpatienter under Behandling, da jo ikke alle de, som i denne Anledning søgte Lægehjælp, kunde henvises til Specialister, ug da navnlig en meget stor Del af Landbefolkningen sædvanlig var afskaaret fra at benytte dem. Derfor var det af stor Vigtighed, at alle Læger oer navnlig de, som skulde praktisere paa Landet og i de mindre Stæder, erhvervede sig saa megen Kundskab i Øjensygdommene, at de kunde paatage sig Behandlingen af de sædvanligere og mindre farlige Tilfælde, og at de i Tide kunde erkjende de Til- fælde, som trængte (il en særlig kyndig Behandling af en Specialist. Det var fremdeles overalt, ikke blot af det her værende lægevidenskabelige Fakultets og den danske Lægestands langt overvejende Flertal, men ogsaa ved alle, Fakultetet bekjendte udenlandske medicinske Fakulteter saa vel som af Uni- versiteterne, Regeringerne og de pengehevilgeude Myndigheder i alle andre civili- serede Lande anerkjendt som en Kjendsgjerning, at en grundig og tilfredsstillende Undervisning i Øjensygdommenes Erkjendelse og Behandling kun kunde gives af de Mænd, som selv grundig forstod sig paa disse Sygdomme, og som paa et til- strækkeligt theoretisk og praktisk Grundlag havde gjort dem til et specielt Studium, der optotf deres hele Virksomhed, op som tillige ved Undervisningen kunde fore- vise et saa stort Antal af de meget mangfoldige og forskelligartede Sygdoms- tilfælde. som forekom i den ofthalmologiske Praxis. Dette maatte da ikke blot gjælde for Undervisningen af dem, der vilde uddanne sig specielt som Øjenlæger, men ogsaa for den Undervisning i Øjensygdomme, som enhver Læge behovede for i ethvert enkelt Tilfælde at kunne bestemme, hvad der under de givne Om- stændigheder burde gjeres. Dertil kom endnu, at Ofthalmologien i Løbet af de sidste 30 Aar havde udviklet sig til en saa omfangsrig og tillige saa vanskelig Videnskabsgren, at den theoretiske og praktiske Undervisning i den stillede mesret betydelige Fordringer til den, der paa en tilfredsstillende Maade skulde kunne paatage sig denne Undervisning. Endelig burde ikke glemmes, at det langt overvejende Antal af Ojenpatienter kunde gaa omkring og derfor søge Lægeraad og Lægehjælp i en saakaldet ambulatorisk Øjenklinik. Det var derfor kun i forholdsvis faa Tilfælde — i Bege- len kun efter visse Operationer — at de øjensyge sogte og trængte til at ligge til Sengs. En Snes Senge vilde i Regelen være tilstrækkelig for en meget beskæftiget Øjenlæges Praxis, og derfor fandtes der kun et forholdsvis meget, ringe og for Undervisningen aldeles utilstrækkeligt Antal af Øjenpatienter paa vore store civile Hospitaler, paa hvilke der jo, som bekjendt, endnu ikke var indrettet, nogen særegen, af en Specialist i Øjensygdomme bestyret Afdeling. Dette havde Fakultetet allerede betonet stærkt i sit tidligere Indlæg i Modsætning til Direktionen for Frederiks Hospital og det af Konf. Bang og Prof. Saxtorph bestaaende Mindretal. Hvis der den Gang for Ministeriet muligvis kunde være nogen Tvivl tilstede om, hvem der havde Bet, maatte denne Tvivl nu fuldstændig være bortfaldet og afgjort derved, at Erfaringen havde lært, at det kun var et ganske forsvindende og for Undervisningen i Øjensygdomme aldeles utilstrækkeligt Antal af Øjensyge, som havde søgt Optagelse og Behandling i den Afdeling, til hvilken de i Overensstemmelse med Direktionens Villie vare blevne henviste. Selv om begge de kirurgiske Docenter, som nu vare Overlæger ved Frederiks Ofthalmologisk Klinik. 155 Hospitals kirurgiske Afdelinger, havde alle de Kundskaber og Færdigheder, som maatte forlanges af en dygtig Docent i Ofthalmologi, og selv om de uden Skade for deres øvrige Embedspligter og Forretninger kunde og vilde paatage sig den kliniske Undervisning i øjensygdomme, saa vilde de ikke kunne udføre denne Gjeming, fordi det Antal af Patienter, der optoges paa Lektor Plums Afdeling, var saa ringe, at det for den ofthalmologiske Undervisning var for intet at regne, og fordi der paa Prof. Saxtorphs Afdeling ikke fandtes en eneste Øjenpatient. Fakultetet var derfor for Tiden ikke i Stand til at give de studerende den Vej- ledning i Øjensygdommenes Erkjendelse og Behandling, som var fornøden for Landets praktiserende Lægers almindelige Virksomhed. Saa længe det var en sørgelig Sandhed, at Kjøbenhavn udmærkede sig fremfor de Heste, om ikke for alle andre civiliserede Landes Hovedstæder, ved Mangelen paa en i et offentligt Hospital indrettet Øjenklinik, var man selvfølgelig med Nødvendighed henvist til at søge at knytte Undervisningen i Øjensygdomme til en af en anerkjendt dygtig øjenlæge bestyret privat Øjenklinik, saaledes som Fakultetet havde foreslaaet i 1372 og i Forslaget 0111 Universitetets Lærerkræfter. Den Mand, der af Fakultetet i 1872 blev foreslaaet som den, der maatte anses som bedst skikket til at overtage Lærerposten i Ofthalmologi, Dr. med. Edm. Hansen, havde i den af ham grundede og for egen Kegning vedligeholdte og bestyrede private Øjenklinik i Løbet af de sidste 12 Aar aarlig behandlet over 4,000 nye Patienter (i det sidste Aar mindst 4,500). 1 dette Antal var saa vel stationære som polikliniske Patienter medregnede. Kliniken havde 19 Senge og optog gjennemsnitJig ca. 340 Patienter paa den stationære Klinik (hovedsagelig operative Tilfælde, hvoriblandt aarlig omtrent 100 Stæroperationer) med omtrent 3,500 Sygedage aarlig. I Patienttallet vare indbefattede saa vel de, der indfandt sig paa den private som paa den offentlige Konsultation. Omtrent '2/3 af alle Patienter hørte til den offentlige Klinik, og det daglige .Besøg paa den var omtrent 80 — 100 Patienter. Fra Klinikens Aabniug i 1863 havde den altid været tilgængelig for Læger og medicinske studerende, i hvis Nærværelse alle Operationer vare udførte. Dr. F. Hansen havde bestandig anvendt en stor Del af Tiden til Undervisning og Vejledning; i de sidste 7 Aar havde han regel- mæssig — kun paa et Halvaar nær — holdt kliniske Foredrag og Praktikant- klinik om Søndagen, hvorhos Dr. Krenchel, der nu sammen med ham bestyrede Kliniken, i de sidste 5 Aar havde givet supplerende Kursus i Undersøgelses- methoderne. Disse øvelser havde stadig været godt besøgte, nemlig af ca. 40 i hvert af de senere Halvaar, af hvilke ca. 2/s havde været saadanne, som endnu ikke havde absolveret den medicinske Embedsexaiiien. Dette vidnede vistnok om, at de studerende selv følte Trangen til denne Undervisning, som de sædvanlig havde søgt i det sidste halve Aar før Embedsexamens sidste Del, skjønt deres Tid i dette Tidsrum var meget optaget, og skjønt disse Kursus og øvelser hverken havde været obligatoriske eller knyttede til nogen Examensfordring. Endelig tilføjede Fakultetet, at alle de Læger, der saa vel i Provinserne som i Kjøbenhavn forestod private Øjenkliniker, saa godt som udelukkende skyldte Dr. E. Hansens Klinik og hans Vejledning deres kliniske Uddannelse i dette Fag. Det vilde derfor hos os sandsynligvis have staaet meget kummerligt til med vore Lægers Kjendskab til Ofthalmologien, om ikke denne private, ganske frivillig og 20* 156 Universitetet 1881 — 1882. uden noget Vederlag fra dø studerendes, Universitetets eller Statens Side ydede private Undervisning var traadt til; thi paa vore offentlige Hospitaler (»g ved vort medicinske Fakultet havde en klinisk Undervisning i Ofthalmologi som sagt hidtil været umulig. Med Bekymring maatte man imodese Fremtiden, da det jo hver Dag stod Dr. Hansen frit fur at ophøre med denne Undervisning. Det vilde da vistnok være tvivlsomt, om nogen af Stadens andre private Ojeulæger vilde optage hans frivillige og ulønnede Doeentvirksomhed, og om nogen anden vilde være i Stand til at udøve en lignende Tiltrækning paa de studerende, da disse med Hensyn til de Exameusfordringer, der for Tiden med Billighed kunde stilles til dem, ikke havde nogen som helst ydre Tilskyndelse til at soge denne private Undervisning. Med Hensyn til alt dette syntes Dr. Hansen at være selvskreven ved Op- rettelsen af en Docentpost i Ofthalmologi; al den Garanti, som kunde onskes for hans Virksomhed som Docent og som Bestyrer af Øjenklinikeu, var i fuldeste Maal tilstede. Naar Ansættelsen, efter Fakultetets Forslag, skete paa en be- grænset Aarrække, vilde det efter sammes Udlob hver Gang være muligt at knytte denne Post til den af Hovedstadens Ojenlæger, som paa det givne Tids- punkt bedst syntes at egne sig til den. Hvis der imidlertid endelig en Gang skulde blive oprettet en olfentlig øjenklinik ved et af vore store Hospitaler, vilde en Forandring let kunne trælles. Hvad angik de med Docentposten i Ofthalmologi forbundne Omkostninger bema'rkede Fakultetet, at det, naar man saa hen til» hvor store Ofre man ved mange andre, selv mindre Universiteter — f. Ex. [ Gøttingen, Heidelberg, Tiibingen, Kiel o. s. v., for ikke at tale om Leipzig og andre storre Universiteter — havde bragt for at opnaa en ofthalmologisk Klinik derved, at man for vedkommende Universitets Hegning havde oprettet og vedlige- holdt et selvstændigt Hospital for Ojensyge, vistnok maatte erkjendes, at man hos os kunde opnaa Hensigten for ganske overordentlig godt Kjob, da Dr. Hansen, foruden den for midlertidige Docenter fastsatte Lun vilde nojes med en Godt- gjorelse af l,0oo Kr. om Aaret for det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital. I Fakultetets første Forslag havde man anslaaet denne Godtgjorelse til 2,000 Kr., men dertil knyttet den nu bortfaldne Betingelse 0111 3 Fripladser, en Fordring, som vistnok ogsaa var meget moderat. I Henhold til det anførte anmodede Fakultetet indstændig og indtrængende Ministeriet om, om muligt endnu i indeværende Kigsdagssamling at soge at gjennemføre Oprettelsen af den saa længe attraaede og saa bittert savnede Docent- post. i Ofthalmologi, enten i Forbindelse med Lovforslaget om Universitetets Lærer- kræfter eller som selvstændig Lov. l'rof. Saxtorph afgav under 23. Novbr. en særlig* Udtalelse. Han hen- viste til de Vota, han havde afgivet, hver Gang der havde været Tale om at faa optaget specialistiske Docenter i Fakultetet, idet han fremdeles var af samme Anskuelse som tidligere, at Lægekunsten ikke burde udstykkes i en stor Mængde smaabitte Fag, og at Fakultetet burde modarbejde den Tilbøjelighed, der for Tiden herskede, til i Medet for praktiserende Læger at have Specialister, der udelukkende beskæftigede sig med at behandle enkelte Smaadele af det menneske- lige Legeme. Fakultetet burde ikke sanktionere den Afvej, som Lægekunsten tor Øjeblikket, syntes at ville komme ind paa, ved at ansætte Docenter for disse over- Ofthalmologisk Klinik. 157 ordentlig smaa Fag Da man nu i Stedet for praktiserende Læger fandt i Hobe- tal Gynækologer, Tandlæger, Orthopæder, Massagorer, ørelæger, Fodlæger, Øjeu- læger o. s. v., burde man ikke bidrage til en saadan Udstykning ved at ansætte en Docent for en enkelt af disse Specialiteter, nemlig Øjensygdommene. Enhver af de oven nævnte Specialister vilde da lige saa godt kunne forlange at faa en af deres Midte ansat i Fakultetet. Der var desuden saa meget mindre Grund til nu at ville forøge Antallet af Fakultetets Docenter med en Specialist, som man forst og fremmest burde arbejde paa at faa gj en op rettet den tredje kirurgiske Professorpost, som blev Fakultetet berøvet ved Prof. Steins Død. Hvis denne Post atter blev indrettet, vilde Fakultetet have en Docent, som foruden alle andre kirurgiske Sygdomme vilde kunne docere alle de oven nævnte Specialiteter idet Omfang, der var tilstrækkeligt for Landets praktiserende Læger, medens de enkelte Kandidater, der af en eller anden Grund maatte fole sig opfordrede til at kaste sig over en Specialitet, kunde linde Lejlighed nok til at studere denne paa Byens forskjellige offentlige og private Anstalter. Hertil bemærkede Flertallet, at for saa vidt Prof. Saxtorphs Votum i det væsentlige var en Gjentagelse af hans tidligere Vota, var det formentlig i det foregaaeiide imødegaaet saaledes, at det maatte staa klart for Ministeriet og for Rigsdagen, at Prof. Saxtorph indtog en saadan Særstilling i den foreliggende Sag, der jo kun handlede om Oprettelsen af en Docentpost i Ofthalmologi, at han ikke blot stillede sig i Modsætning til alle sine Kolleger i det medicinske Fakultet, men tillige til samtlige medicinske Fakulteter i den hele civiliserede Verden og formentlig ogsaa til den danske Lægestands langt overvejende Flertal. Kun for saa vidt han paa en for ikke lægekyndige Avtoriteter muligvis noget vildledende Maade sammenstillede og sammenblandede »Gynækologer, Tandlæger, Orthopæder, Massagorer, ørelæger, Fodlæger, Øjenlæger o. s. v.« — omtrent saaledes som man i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede (se Keskr. l'.». Jan. I (119) sammenstillede og sammenblandede »Apothekere, Bartskjærere, Kemikere, Okulister, Broksnidere, Steusnidere, Kvaksalvere, Bisselæger og adskillige Em- pirici« i Modsætning til »Medici promoti og approbati« — bemærkede Flertallet følgende. Som et Specialfag, der paa Videnskabens nærværende Standpunkt snarere end noget af dem, som Prof. Saxtorph nævnede, kunde fortjene at stilles ved Siden af Ofthalmologien , kunde nævnes Fødselsvidenskaben , der, som bekjendt, allerede i mange Aar og vistnok til stor Velsignelse for Landet havde haft en selvstændig Repræsentation i Fakultetet. Det var ved denne Specialitet, fra hvilken Gynækologien og Pædiatrien senere havde udviklet sig, at hele den prak- tiske Undervisning i 'Lægevidenskaben og nærmest i Kirurgien under væsentlig Medvirkning af Prof. Mathias Saxtorph blev introduceret ved Fakultetet. Arbejds- delingen ved Udvikling af Specialfag i Lægevidenskaben saa vel som i Natur- videnskaberne i Almindelighed var ikke »en Afvej, som Lægevidenskaben for Øje- blikket syntes at ville komme ind paa«, men, som Historien viste, tvært imod den rigtige Hovedvej, der havde ført til Lægevidenskabens og Naturvidenskabernes Reformation. Den Afvej, man vilde komme ind paa ved en Miskjendelse af den ved den lægevidenskabelige Embedsexamen forlangte almindelige naturvidenskabe- lige og lægevidenskabelige Dannelses Betydning og Nødvendighed saa vel for de 158 Universitetet 1881 —1882. Læger, som vilde udstrække deres Praxis til alle Sygdomme, sum ogsaa for de Specialister, der vilde indskrænke den til enkelte Klasser af saadanne Sygdomme, der ikke kunde forstaas og behandles uden denne almindelige lægevidenskabelige Dannelse — den bekæmpede Fakultetets ovrige .Medlemmer nok saa meget som Prof. Saxtorph. Thi han robede ved sit Forslag om Gjenoprettelsen af det tredje Professorat i Kirurgi, som Fakultetet i sin Tid havde modtaget i Arv fra det nedlagte kirurgiske Akademi, at Kirurgien, men ikke hele Lægevidenskaben var Hovedsagen for ham. Hans Ensidighed fremtraadte derhos i et endnu skarpere Lys derved, at han, der dog selv var langt mere Praktiker end Theoretiker, mente, at den tredje Kirurg, som han ønskede, skulde kunne vejlede de studerende paa en for dem tilstrækkelig Maade ved theoretiske Forelæsninger over alle de af ham nævnte Specialiteter, uden Fremvisning af Patienter, som en saadan Docent, der "kulde repræsentere samtlige kirurgiske Specialiteter, ganske bestemt vilde kumme til at mangle. Ved at hore en theoretisk Forelæsning over Øjen- sygdomme uden tillige at faa et saa stort Antal af Patienter at se. som med Hensyn til disse Sygdommes store Mangfoldighed behovedes, vilde ingen prakti- serende Læge kunne faa en saadan Kundskab til Ofthalmologien, som der paa Vidonskabens nærværende Standpunkt maatte forlanges af ham, selv om han ikke vilde være Specialist. Tandlægevidenskabens videnskabelige (»rundlag var, som bekjendt, paa Grund af det paagjældende Organs hele anatomiske og fysiologiske Forhold saa ind- skrænket, at det hverken her til Lands eller i Udlandet var anset som nødvendigt af Tandlægerne, ved hvis Virksomhed en rent teknisk Kunstfærdighed jo spillede en Hovedrolle, at forlange mere end en til denne Specialitet indskrænket, af Staten foreskrevet og godkjendt Examensprove, til hvilken der kun udkrævedes et forholdsvis lavt Maal af almindelig Fordannelse. Af dem, der vilde praktisere som »Fodlæger« (Ligtorneoperatorer?) havde man hidtil endnu ikke fundet til- strækkelig Anleduing til at forlange nogen Examen. Derimod turde det være almindelig bekjendt, at Ojenlægevidenskaben, skjont Øjet unægtelig kun var en lille Legemsdel, ikke blot (ligesom f. Kx. Ørelægevidenskaben) udkrævede den samme omfattende lægevidenskabelige Dannelse, som der forlangtes af de Læger, der gave sig af med at behandle alle mulige Sygdomme, men desuden en mere end almindelig videnskabelig og operativ Pegavelse, fordi der til dens Forstaaelse ud- krævedes et meget omfattende og særlig vanskeligt naturvidenskabeligt Grundlag og en overordentlig stor kirurgisk Færdighed. Erfaringen lærte ved nær liggende Exempler, at man kunde være en dygtig Kirurg og dog en meget slet Øjenlæge. Den moderne, for Menneskeslægten velsignelsesrige Øjenlægevidenskab var himmel- vidt forskjellig fra den lille Stump af Viden, der laa til Grund for Middelalderens uvidenskabelige »Økulisters«, for Patienterne snarere farlige end gavnlige Virksom- hed. Den moderne øjenlægevidenskab var maaske den i videnskabelig Hen- seende bedst begrundede Del af hele Lægevidenskaben, og deus store Omfang stod i en skarp Modsætning til den ringe Størrelse af det Organ, der var dens nærmeste Gjenstand. Allerede den fysiologiske Lære om Synet var bekjendt som et af Fysiologiens største og vanskeligste Kapitler, og Omfanget af den specielle ofthalmologiske Literatur var, siden den nroderne Ojenlægevidenskab ved A. Graefe j Forening med Helmholtz og Donders saa at sige blev nyfødt paa et strængt Ofthalmoiogisk Klinik. 159 naturvidenskabeligt Grundlag, voxet saaledes, at det maaske endog overgik Fødselsvidenskabens saa vel som Gynækologiens og endnu mere alle de andre lægevidenskabelige Specialiteters. Den var f. Ex. langt omfangsrigere end Der- matologien og Syfilidologien tilsammen tagne — to vigtige Specialiteter, som Fakultetet i 1872, vistnok til Gavn for hele Landet, var saa heldigt at faa optaget blandt sine officielt repræsenterede Discipliner. I Henhold hertil optog Ministeriet paa Forslaget til Finansloven for 1882 — 83 under Universitetets Udgiftspost 7. g. til en Docent i Ofthalmologi 3,000 Kr. (nemlig 2,000 Kr. i aarligt Honorar til Dr. Hansen som midlertidig Docent for- uden en Godtgjørelse af 1,000 Kr. aarlig for det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital). Ved Finansloven for det nævnte Finansaar blev Beløbet bevilget. Herom meddelte Ministeriet under 17. Maj 1882 Konsistorium Underretning, idet det anmodede det om at indlede Forhandling med Fakultetet om Docentpladsens Besættelse, om den eventuelle Docents Forhold til Fakultetet samt om Ordningen i det hele af den ofthalmologiske Undervisning. Efter Konsistoriums Foranledning afgav Fakultetet under 29. Juni en Erklæring, i hvilken det, under Henvisning til en Udtalelse af 23. Novbr. 1880, indstillede Dr. med. Edm. Hansen til Udnævnelse som den Mand, der var bedst skikket til at overtage den nævnte Lærerpost allerede af den Grund, at hans Klinik fra 1863 havde været aaben for de studerende, og at han faktisk havde uddannet alle vort Lands yngre Ofthalmologer og havde holdt regelmæssige Kursus i Ofthalmologi. Fakultetet ansaa det for naturligst, at han, i Overensstemmelse med, hvad der under analoge Forhold var Tilfældet ved andre Fakulteter, blev Medlem af Fakul- tetet,, navnlig fordi han stod i et saa nært Forhold til samme og til Universitetet i det hele. Hans Stilling var i saa Henseende forskjellig fra den, som den midlertidige Docent i Syfilis og Hudsygdomme, der ikke var Medlem af Fakultetet) indtog, idet Besættelsen af denne Docentpost var betinget af vedkommendes Ud- nævnelse til Overlæge paa Kommunehospitalet, Hvad endelig Ordningen af den ofthalmologiske Undervisning angik, indstillede Fakultetet, at Behandlingen heraf blev udskudt, indtil Docenten var blevet udnævnt og Fakultetet havde faaet Lejlighed til at forhandle med ham. Efter at Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 7. Juli havde sluttet sig hertil, blev Dr. med. Edmund Hansen ved kgl. Resol. af 31. s M. ansat som midlertidig Docent i Ofthalmologi fra i. Avg. s. A. at regne med Honorar 2,000 Kr. aarlig foruden en Godtgjørelse af 1,000 Kr. aarlig for det til Under- visningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital, saaledes at han indtraadte som Medlem af Fakultetet. Ved under 2. Avg. 1882 at meddele Konsistorium Underretning herom bifaldt Ministeriet, at Ordningen af den ofthal- mologiske Undervisning blev udsat, indtil Fakultetet havde forhandlet med Dr. Hansen om de herhen hørende Spørgsinaal. Fremstillingen heraf maa henvises til Aarbogen for 1882—83. h. Fovskjellige Afgj øvelser. I Anledning af en gjennem Udenrigsministeriet fra don svensk-norske Regering modtaget Begjæring om Besvarelse af en Del Spørgsmaal med Hensyn til Kvinders Adgang til ved Universitetet at studere Medicin og Farmaci, har Undervisnings" Universitetet. 1881—1882. ministeriet, efter derom gjennem Konsistorium at have indhentet en Erklæring fra det. lægevidenskabelige Fakultet af 1. Sept. 1881, under 14. s. M. tilstillet be- meldte Ministerium Exemplarer af Adg. 25. .Juni 1875 om Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret (Aarb. f. 1873—75 S. 19) samt af Bekj. 2. Maj 1877 om Tilladelse for Kvinder til at. indstille sig til Examen for Tandlæger (Aarb. f. 1876—77 S. 62), hvorhos det har oplyst, at det ved kgl. lfesol. 5. Sept. 1877 er tilladt en Kvinde at underkaste sig den- farniacevtiske Medhjælperexamen, uden at det dog vides, at nogen Kvinde har haft. Ansættelse som farmacevtisk Medhjælper ved noget Apothek her i Landet. Dot har derhos i Henhold til Fakultetets Erklæring ytret, at det ikke er anset nødvendigt at træffe særeerne Foranstaltninger til særskilte Undervisningslokaler i de praktiske Fag eller sær- skilte Forelæsninger for kvindelige studerende, men at. det fornødne i saa Hen- seende er overladt til Docentens eget Skjon, i hvilken Henseende det bemærkedes, at Docenten i Anatomi havde ladet de kvindelige studerende foretage Dissektions- ovelser i ot særligt Lokale. Kun 4 å 5 Kvinder havde hidtil benyttet Adgangen til at studere Medicin ved Universitetet, af hvilke ingen dog endnu havde ind- stillet sig til Embedsexamen. Der havde ikke været iagttaget, nogen Ulempe ved, at Kvinder sammen med Mænd havde haft Adgang til lægevidenskabelige Forelæsninger og Ovelser. — Dr. med. S. Engelsted skjænkede ved sin Afgang fra Kommunehospitalet som Overlæge — med hvilken Stilling den kliniske Undervisning i Syfilis og Hudsygdomme er forbundet, jfr. Aarb. f. 1871 73 S. 62 — det lægevidenskabe- lige Fakultet Hebra — Ellinger—Heizmanns store »Atlas der Hautkrankheiten«, paa den Betingelse, at det forbliver ved den Hospitalsafdeling, hvor til enhver Tid den kliniske Undervisning i Hudsygdomme gives. Med Tak modtog Fakul- tetet Gaven og meddelte herom den nve Overlæge, Dr. med. Haslund under I. April 1882 Underretning. — Efter Prof. Schmidts Dod overtog Prof. Panuni i Følge Fakultetets Onske midlertidig Regnskabet over Universitetets normal-anatomiske Samling tillige med Hegnskabet, over særlige Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet samt Bestyrelsen af Fakultetets Arkiv. Efter Prosektor Chievitz' Udnævnelse til Pro- fessor, overdrog Fakultotet denne disse Hverv. — Ved Ministeriets Skrivelse af 10. Sept. 1881 bevilgedes det. efter Fakul- tetets Anbefaling i Overensstemmelse med den hidtil fulgte Praxis, jfr. Aarb. f. 188(1—81 S. 1116, at cand. pharm. N. N. maatte overføre sine Karakterer fra farmacevtisk Examen i mundtlig Kemi, kemisk Analyse og Botanik til lægeviden- skabelig Forberedelses Examen. — Ved kgl. Resol. af 14. Decbr. 1881 er det bifaldet, 1) at Bestemmelsen i kgl. Resol. 4. Okt.br. 1847, hvorefter i det højeste kun det. halve Antal af de efter den da fuldforte Ombygning af den kgl. Fødsels- stiftelses Bygninger i hver Etage indrettede 20 Enkeltstuer maa benyttes ad Gangen, forandres derhen, at. der fra den I. Jan. 1882 at regne maa optages indtil 28 Patienter ad Gangen paa selve Stiftelsen, medens samtidig Stiftelsens .Filialer formindskes fra 40 til 30, samt 2)