166
Universitetet 1881 —1882.
at denne helst maatte afgjøre slige Tilfælde for Fremtiden, og det saaledes, at
Regelen, at ingen indlades ofter Opgavens Læsning*), bogstavelig overholdes.
c. Examen for Tandlæger.
I Anledning af et Andragende fra N. N. om Tilladelse til for fjerde Gang
at indstille sig til Tandlægeexamens mundtlige Prove, udtalte det lægevidenskabe-
lige Fakultet under 25. .Ian. 1882, at en Anbefaling af dette Andragende vilde
stride mod Dekj. 1. Marts 1873 Nr. 6. De 2 oxaminereiido Tandlæger, hvis
Mening Fakultetet havde udbedt sig, samt nogle af dettes egne Medlemmer havde
udtalt, at hvis Ministeriet bevilgede Ansøgningen, burde Ansogeren, paa Grund
af den Umodenhed, han ved Examen havde vist, i ethvert Tilfælde ikke have
Tilladeiso til at gaa op forend efter et helt Aars Forløb. Fakultetets ovrige
Medlemmer antog derimod, at det i saa Fald ikke kunde formenes ham at gaa
op paa ny til belo Tandlægeexanien, den praktiske Provo indbefattet. Ved Skri-
velse af 8. Febr. 1882 afslog Ministeriet Andragendet i Henhold til deu citerede
Bestemmelse.
Ved Skrivelse af 25. Jan. 1882 har Ministeriet efter indhentet Erklæring
fra det lægevidenskabelige Fakultet tilladt, at Frøken N. N. maatte indstille sig
til Tandlægeoxameu efter i Forvejen at have bostaaet Kealafgangsexamen af
lavere Grad.
il. Farmacevtisk Examen.
Kommissionen for den farmacevtiske Examen har i l)ecbr. 1880 efter An-
sugning eftergivet en studerende den Examinatorerne tilfaldende Andel af Gebyret
for denne Examen, saaledes at han kun kom til at erlægge 24 Kr.
Justitsministeriet har under 18. Decbr. 1880 efter derom indhentet Erklæ-
ring fra Kommissionen tilladt en studerende, der havde bestaaet Aarsprøveu ved
en lærd Skoles 3dje Klasse samt underkastet sig Proven i Latin for Farmacevter,
at indstille sig til den farmacevtiske Examen uden forinden at underkaste sig
Forberedelses Examen.
Lignende Tilladelse gaves ved Justitsministeriets Skrivelse af 16. Maj 1881
en studerende, der havde bestaaet 4de Klasses Hovedexamen ved en lærd Skole,
samt under 26. Sept. s. A. en studerende, der havde gjennemgaaet en lærd Skoles
4de Klasse, skjont han ej havde taget dennes Hovedexamen.
IV. Priskonkurrencer.
Efter at Universitetets Guldmedaille var blevet tilkjendt en af cand. theol.
II. A. Gjellerup indleveret Besvarelse af det filosofiske Prissporgsmaal for
1879 — 80 »Hvilken Betydning har den nyere Tids Forestilling om Arvelighed for
Vurderingen af Moralens Grundbegreber«, udgav Forfatteren et Værk »Arvelighed
og Moral«, paa hvis Omslag og Titelblad fandtes tilføjet Ordene »en Undersøgelse,
tilkjendt Universitetets Guldmedaille«. Denne Tilføjelse var imidlertid, hvad og-
saa Forordet og Tilegnelsen viste, uberettiget, eftersom Bogens Indhold ikke
*) Univ. Aarb. f. 1861—71 I. S. 327.
Priskonkurrencer.
167
svarede til den Afhandling, der var undergivet Universitetets Bedømmelse, og da
den derhos gav Anledning til en urigtig Dom i det norske Morgenblad om Uni-
versitetets Forhold til Sagen, forespurgte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af
25. Okt. 1881, om Konsistorium agtede at gjøre noget Skridt for at hævde Uni-
versitetets Værdighed lige over for en saa vilkaarlig Fremgangsmaade, om det
havde i Sinde at foretage noget for at forebygge lignende Tilfælde i Fremtiden,
og om Konsistorium ikke med Fakultetet fandt det hensigtsmæssigt, at det for
Fremtiden vedtoges, at Originalerne til Prisbesvarelserne bleve opbevarede i Uni-
versitetets Arkiv. Herefter ansaa Konsistorium det for rettest at opfordre For-
læggeren, Boghandler A. Schou til at drage Omsorg for, at Ordene »tilkjendt
Universitetets Guldmedaille« paa Bogens Omslag og Titelblad bleve fjærnede; men
da denne Opfordring, hvis den ikke blev efterkommet, burde efterfølges af et
Søgsmaal, og da Konsistorium ikke ansaa sig beføjet til at anlægge dette paa
egen Haand, androg det i Skrivelse af 2. Novbr. om Ministeriets Bemyndigelse hertil,
hvilken gaves under 3. s. M. Efter Konsistoriums Opfordring fjærnede For-
læggeren den omtalte Tilføjelse fra samtlige ikke afhændede Exemplarer af Bogen,
hvorved Spørgsmaalet om Søgsmaal bortfaldt.
Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet derhos ved den nævnte
Skrivelse af 3. Novbr., at det ved fremtidig Udsættelse af Prisopgaverne fast-
sættes, at Forfatternes originale Afhandlinger, for saa vidt de prisbelønnes, ind-
lemmes i Universitetets Arkiv, idet det tilføjede, at det forudsatte, at Hensigten
hermed kun er at erhverve et Middel til at konstatere eventuelle Misbrug i lig-
nende Retning som i det foreliggende Tilfælde.
— Ved Indsendelsen af en Besvarelse af den retsvidenskabelige Prisopgave
for 1880—81 havde Forfatteren anmodet om, at Navnesedlen ikke maatte blive
aabnet, dersom der ej blev tilkjendt Afhandlingen Universitetets Guldmedaille.
Da den anonyme Forfatter imidlertid senere, efter at der var tilkjendt Afhand-
lingen Akcessit, ved en Mandatarius begjærede den med denne forbundne Penge-
belonning udbetalt, tilskrev Konsistorium sidst nævnte under 14. April 1882, at
denne ikke vilde kunne udbetales Forfatteren, eftersom Anonymiteten udelukkede
enhver Prøvelse af, om han overhovedet var kompetent til at konkurrere. Derimod
samtykkede Konsistorium i, hvad der ligeledes var begjæret, at Afhandlingen blev
Forfatteren tilbageleveret.
V. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 4. Novbr. 1881 og 14. Juni 1882 blev det, efter Ind-
stilling fra Fakultetet og Konsistorium, tilladt henholdsvis cand. med. & cliir.,
Korpslæge S. V. Th. Dahlerup og cand. med J. Jonassen at disputere for den
medicinske Doktorgrad, uagtet de til Embedsexamen kun havde erholdt Hoved-
karakteren Haud. ill. 1. gr.
I Anledning af et Andragende fra cand. polyt. Storch, som ikke var aka-
demisk Borger, om Tilladelse til at disputere for den filosofiske Doktorgrad, ud-
talte det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, at det ikke havde noget imod,
at, den begjærede Tilladelse gaves, men tilføjede, at det tillige havde fundet, at
den Afhandling, som skulde være Disputatsens Gjenstand, og som havde været