Videnskabelige Samlinger.
179
Udgiftspost 4 bevilgede særlige Udgifter vedkommende det lægevidenskabelige
Fakultet. Ogsaa Examensgebyrerne af Kandidaterne til anden Del af Embeds-
examen (a 10 Kr.) gik direkte ind i Universitetets Kasse. De havde aarlig i
Gjennemsnit af oven nævnte 10 Aar udgjort 428 Kr., hvorfra dog maatte drages
Udgifter ved Opsynet under disse Examina 134 Kr. 40 O. Resten 293 Kr. 60 ø.
kunde dog ikke siges udelukkende at vedkomme den normal-anatomiske Samling,
men ogsaa de øvrige lægevidenskabelige Anstalter. Overhovedet syntes det, naar
kun Fundatsen for Meyers Legat blev overholdt, og naar der toges tilbørligt
Hensyn til det oven for anførte, at være Samlingernes Bestyrere temmelig lige-
gyldigt, om Tilskudene gaves direkte eller indirekte af Universitetets Kasse, naar
kun de til Instituternes forsvarlige Drift fornødne Midler tilvejebragtes. At imid-
lertid dette, saaledes som Videnskaben havde udviklet sig, ikke længer paa en
fyldestgjorende Maade kunde ske ved de Bevillinger, som for over 36 Aar siden
bleve givne, var indlysende efter alt, hvad Fakultetet og Konsistorium havde an-
ført, og det syntes derfor at være ligefrem nødvendigt, at baade den normal-
anatomiske og de øvrige af Fakultetet nævnte Samlinger nu maatte hjælpes ved
de ansøgte forøgede Tilskud.
I Henhold hertil optog Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1882—83
under Udgiftspost 3 g (det fysiologiske Laboratorium) en Normalsum af 2,900 Kr.
(tidligere 2,360 Kr.), under 3 h (det normal-anatomiske Museum) en Normalsum
af 1,106 Kr. 04 O. (tidligere 186 Kr. 14 0.) foruden Halvdelen af Renten af
Meyers Legat 413 Kr. 86 0. og under 3 1 (den farmakologiske Samling) 300 Kr.
(tidligere 100 Kr.). Normalsummen for det pathologiske Museum var allerede
forhøjet ved Finansloven for 1881—82, se Aarb. f. 1880—81 S. 1146; den
extraordinære Bevilling paa 1,000 Kr. er først opnaaet ved Finansloven for
1883 — 84. Ved Finansloven for 1882—83 bevilgedes Normalsummerne for det
normal-anatomiske Museum og den farmakologiske Samling med de foreslaaede Beløb,
Normalsummen for det fysiologiske Laboratorium derimod kun med 2,800 Kr.
VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1881—82 er der tilkommet et nyt Legat, Frøken
Levins Legat, hvorhos et ældre Legat, Eichels Legat, fundatsmæssig er blevet
forandret, hvorved mangeaarige Forhandlinger mellem Konsistorium og Legatets
Kurator have fundet en Afslutning.
Ved Testamente af 24. Avg. 1877 oprettede Frøken Julia Joshua Levin et
Legat for unge Mænd eller Kvinder, der hellige sig til Studeringer, dog ikke
theologiske, eller de bildende Kunster, hvilket Legat hun ønskede inddraget under
Universitetets Bestyrelse. Efter Testatricis Død blev der ved Repartitionen til
Legatet udlagt kgl. Obligationer til Beløb 11,000 Kr. med Renter fra 11. Marts
1881 samt et kontant Beløb. De i Boet indsatte Exekutorer forfattede, efter Samraad
med Konsistorium, følgende Fundats, der under 2. Novbr. 1881 ad mandatum
forsynedes med kgl. Stadfæstelse.
Fundats for Frøken Julia Joshua Levins Legat.
1. Legatets Kapital bestaar af et Indskrivningsbevis paa 11,000 Kr. med Ren-
ter fra Ilte Marts d. A. samt et kontant Beløb af 149 Kr. 25 0. Den
180
Universitetet 1881—1882.
bestyres af Kjøbenhavns Universitet som en for sig bestaaende selvstændig
Formue, men for øvrigt efter de samme Kegler som Universitetets øvrige
Legatmidler. En Eforus for Legatet vælges af Konsistorium, som ogsaa
kan træffe bestemmelse om lians Honorar.
2.	Af Legatets Kenter uddeles aarlig en Portion paa 400 Kr. med Halvdelen
i Juni og Halvdelen i Decbr. Termin, afvexlende af Konsistorium og af det
kgl. Akademi for de skjonne Kunster, til unge Mænd eller Kvinder, der
hellige sig til Studeringer — dog ikke theologiske — eller de bildende
Kunster, uden Hensyn til Religionsbekjendelse, og saaledes, at blandt kvali-
ficerede Ansogere de mest trængende og blandt disse atter Kvinder stedse
skulle have Fortrinet. Den første Uddeling foretages i Decbr. Termin 1881
af Konsistorium. Eforus bekjendtgjor, at Legatet er ledigt og sender de
indkomne Ansøgninger henholdsvis til Konsistorium og til Akademiet for de
skjønne Kunster, som igjen meddeler Eforus Underretning om Udnævnelserne.
Udbetaling af Understøttelserne sker altid gjennem Eforus.
3.	Legatet bortgives efter forudgaaet oll'entlig Bekjendtgjørelse for 1 Aar ad
Gangen. Det kan tillægges den samme Person flere Gange, dog ikke oftere
end 3 Gange i alt. Efter Overenskomst mellem Konsistorium og Akademiet
for de skjønne Kunster kan henholdsvis en Student eller Kunstner ogsaa
nyde det flere Aar i Træk, mod at det senere i en tilsvarende Aarrække
nydes henholdsvis af en Kunstner eller Student.
4.	Den Sum, som Legatkapitalen udgjor over 11,000 Kr., betragtes som en
Oplagsfond, der aarlig forøges med dens egen Rente og Overskudet af
Kenten af de 11,000 Kr. Naar Oplagsfonden har naaet et Beløb af
I,000	Kr., træffer Konsistorium Bestemmelse om Legatportionens Forøgelse
og Dannelsen af en ny Oplagsfond. Efter at Rentebeløbet paa denne Maade
har naaet en passende Størrelse, kan Konsistorium derhos ogsaa træffe
Kestemmelse om Oprettelse af endnu en Legatportion.
5.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium og det kgl.
Akademi for de skjønne Kunster i Forening vedtage Tillæg til og Ændringer
i denne Fundats, dog Grundbestemmelserne i samme undtagne.
Kjøbenhavn, i Dødsboet efter Frøken Julia Joshua Levin d. 8. Oktbr. 1881.
Som executorøs testamenti
Harry Levin,	N. Heine,
Grosserer.	Overretssagfører.
— De i Aarb. f. 1871-73 S. 119 -22 og f. 1879 - 80 S. 913-16 om-
talte Forhandlinger mellom Konsistorium og Kurator for Eichels Legat om en
Forandring i Legatets Fundats have i det akademiske Aar 1880 — 81, som omtalt,
fundet en Afslutning, idet Enighed er opnaaet om visse Forandringer, hvorefter
en ny Fundats er blevet udfærdiget og har modtaget kgl. Stadfæstelse.
I Slutningen af Aaret 1880 bragte Kurator paa ny Sagen frem, idet han
udtalte det Onske, at Fundatsen kunde forandres saaledes, at 2 a 3 studerende
af Familien kunde nyde Renten paa en Gang og i fulde G Aar, uden Hensyn til
deres Alder. Konsistorium erklærede sig villigt til at gjøre Skridt hertil, for saa
vidt Kurator var enig i, at der fastsattes et Maximum for Legatportionerne af
1,000 Kr. Da Kurator gik ind paa, at der fastsattes et Maximum, og i øvrigt
angav forskjellige Punkter som Grundlag for en mundtlig Forhandling med Eforus,
bevilgede Konsistorium ham af Legatets Midler en Rejsegodtgjørelse indtil 100 Kr.,
for at denne Forhandling kunde komme i Stand. I Sommeren 1881 fandt denne
Sted og Enighed blev tilvejebragt om følgende Punkter:
1. Legatportionerne fastsættes til 1,000 Kr. aarlig. hvorhos det ansaas ønske-
ligt, at de udbetaltes i 4 Terminer: 11. Marts, 11. Juni, 11. Sept. og
II.	Decbr.
Legat- og Stipendievæsen.
181
2.	Legatet hæves i 6 Aar, uden Hensyn til Stipendiatens Alder og uden Hen-
syn til, om han, førend de 6 Aar ere forløbne, har taget sin Examen.
Opgiver han derimod Studeringerne eller slaar ind paa en borgerlig Nærings-
vej, bortfalder Legatet.
3.	Kurators Arbejde lønnes med et Honorar af 100 Kr. aarlig, hvorhos de
Udgifter, som Indsamling af Underretning om Familien foraarsager ham,
godtgjores i Folge Regning.
Herom gjorde Eforus og Kurator under 25. Juli Indberetning til Konsisto-
rium. De henstillede derhos, om smaa Legatportioner paa 2 å 300 Kr. kunde
tilstaas saadanne yngre Medlemmer af Familien, som, vel begavede, med god
Flid og upaaklagelig Opførsel nøde Undervisning i en lærd Skole. Saadan Under-
støttelse skulde paa Ansøgning kunne bevilges af Konsistorium, naar vedkommende
havde søgt Skolen i saa lang Tid, at man kunde danne sig en Forestilling om
hans fremtidige Fremgang.
Konsistorium formulerede de Tillæg til og Forandringer i Fundatsen, der
herefter bleve nødvendige, og efter at de havde modtaget Tilslutning fra Kurators
Side, indarbejdedes de i den originale Fundats. Efter Konsistoriums Indstilling i
Skrivelse af 31. Decbr forsynedes den saaledes forandrede Fundats under
25. Febr. 1882 ad mandatum med kgl. Stadfæstelse.
Fundatsen lyder nu saaledes:
Fundats
for det af afgangne Doctor medicinæ Johannes Eichel, Stiftsfysikus i Fyn,
oprettede Legat for studerende ved Kjøbenhavns Universitet.
1.	Dette af afgangne Doctor Johannes Eichel ved sin den 1ste Maj 1813
affattede og den Ilte Avgust 1815 af Hans Majestæt Kongen allernaadigst kon-
lirnierede testamentariske Disposition oprettede Legat, for hvilket han ved bemeldte
sit Testamente har overdraget executores testamenti at forfatte en Fundats, be-
staar af Kapital 4,000 Rbd. Sølv, skriver Fire Tusinde Rigsbankdaler Sølv,
hvoraf, efter hans Bestemmelse, Halvdelen skal være i kongelige Obligationer
eller Skatkammerbeviser.
2.	Dette Legat skal bære Navn af Doctor Eichels Legat, og til at have
Bestyrelse over samme er indsat Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet, som
har erklæret sig villigt til at overtage samme.
3.	Renterne af dette Legat ere bestemte til Understøttelse for studerende
ved Kjøbenhavns Universitet. Men saa længe der gives Descendenter paa Mands-
eller Kvindelinien, avlede udi lovligt Ægteskab, af Testators Søster Anne Mag-
dalena Eichel, Enke efter afgangne Johan Lauson, ere disse udelukkende beret-
tigede til at nyde Legatets Renter, og naar disse ere uddøde, da er det først, at
andre uden for denne Familie kunne erholde dette Stipendium, hvis Størrelse
fastsættes til 1,000 Kr. aarlig for hver, som nyder det, og udbetales i 4 Ter-
miner, til Ilte Marts, Ilte Juni, Ilte September og Ilte December.
4.	Skulde flere af fornævnte Anne Magdalena Eichels Descendenter opholde
sig paa en Tid som studerende ved Universitetet, da er den først berettiget til
at nyde Stipendiet, som er nærmeste Descendent eller beslægtet. Men i Tilfælde,
at tvende eller flere skulde være hende lige nær beslægtede, da foretrækkes den,
som er mest trængende.
5.	Ingen, som forundes dette Stipendium, maa beholde det længere end i
6 Aar, og nyder Stipendiarius samme, hvad enten han opholder sig ved Universi-
tetet i Kjøbenhavn eller noget andet Universitet for at studere, saa længe han
ikke ved Uflid eller usædelig Opførsel forbryder sin Ret til denne Understøttelse,
hvilket Konsistorium bemyndiges til at bedømme og afgjøre efter foregaaende
Undersøgelse.
182
Universitetet 1881 —1882.
6.	I den Tid, at der er Descendenter af Anne Magdalena Eichel, og saa
længe som disse ej kunne nyde Stipendiet, oplægges Renterne, hvilke tillige med
Kapitalen gjores frugtbringende; men saa snart hendes Descendenter ere uddøde,
ophorer dette, og Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet berettiges til, efter
bedste Skjonnende, at udnævne dem, der skulle nyde dette Stipendium.
7.	Naar Legatets Henter ikke niedgaa til Stipendier for studerende, kan
der, efter Indstilling af Eforus, af Konsistorium tilstaas Understøttelser af indtil
200 Kr. om Aaret til Disciple, som henhore til Anne Magdalena Eichels Descen-
denter og nyde Undervisning i en Skole med Dimissionsret til Universitetet, naar
disse med tilfredsstillende Udfald have bestaaet 4de Klasses Hovedexamen, og
det af de fra Skolen indhentede Vidnesbyrd fremgaar, at deres Flid og Forhold
er saaledes, at derved gives sikkert Ilaab om Fremgang.
8.	Legatets Kapital inaa ej under noget Paaskud formindskes under dette
Beløb, den var kommet til at udgjøre ved den Tid, at Familien uddøde. Skulde
derfor Legatet nogen Sinde have Udgifter, være sig ordinære eller extraordinære,
at bestride, skulle disse altid tages af Legatets aarlige Renter, førend Uddeling
til den, som nyder Stipendiet, linder Sted. Forovrigt skal der i Henseende til
dette Legats Forvaltning og Udnævnelsen til at nyde Stipendiet følges de samme
Regler, som ved Lovene ere fastsatte i Henseende til stipendia majora, naar
samme ej er stridende mod denne Fundats.
9.	Saa længe der gives nogen Descendent af fornævnte Anne Magdalena
Eichel, skal der, til at paase Familiens Ret til at nyde godt af Legatet, være en
Kurator for samme, som første Gang udvælges af Familien, og hvis Eftermand
siden kan udnævnes af ham selv eller af hele Familien efter Overenskomst.
Denne Kurators Pligt skal det være, hver Gang Legatet er blevet, ledigt, hvorom
han strax af Konsistorium skal meddeles Underretning, efter foregaaende Bekjendt-
gjoreise i de vedkommende Aviser, at anmelde for Konsistorium, hvem der til den
Tid er nærmest trængende til at nyde Stipendiet. Om det første Valg af en
saadan Kurator saa vel som om de Forandringer, som derefter foregaa med
Kuratelet, gives Konsistorium fornøden Efterretning. Og paa det at Konsistorium
til alle Tider kan i Henseende til Familien have de fornødne Oplysninger og holde
Kontrol med, at ingen uberettiget nyder godt af Stipendiet, er der vedhæftet
denne Fundats en nøjagtig og fuldstændig Stamtavle over de nu værende Descen-
denter af begge Kjon af fornævnte Anne iMagdalena Eichel. Og for Eftertiden
bliver det en Pligt for Legatets Kurator ved ethvert Aars Udgang at indberette
til Konsistorium de i Familien skete Forandringer af døde og fødte og dermed
lade følge Attest fra vedkommende Sognepræst. Som Godtgjørelse for Afgivelsen
af disse Indberetninger tillægges der Kurator 100 Kr. om Aaret. Udgifter, som
foraarsages ved Tilvejebringelsen af Materialet til Indberetningerne, godtgjøres
ham i Folge Regning, godkjendt af Konsistorium.
10.	Naar Konsistorium, efter de om Familien erholdte Oplysninger, har
Grund til at antage, at ingen flere Descendenter af Anne Magdalena Eichel sal.
Lausons ere til, skal et Proklama fra Universitetet udstedes paa Legatets Bekost-
ning, hvorved bemeldte Anne Magdalena Eichels Descendenter indkaldes med
Aars og Dags Varsel sub poena præclusi et perpetui silentii til at melde sig for
Konsistorium og legitimere deres Ret til at nyde bemeldte Stipendium, hvilket
Proklama indrykkes trende Gange efter hinanden i den danske Statstidende og den
altonaiske Merkur eller de Tidender, som til den Tid maatte være komne i Stedet
for disse. Hvis da efter saadant Proklama ingen af fornævnte Descendenter
melder sig inden den bestemte Frist, maa det anses som Bevis paa, at ingen
flere er til.
11.	Paa Legatets Bekostning og af sammes Renter anskaffes en Protokol,
hvori denne Fundats indføres og de studerende indskrives, som Tid efter anden
nyde godt af Stipendiet, ved Navn og Alder, samt naar de ere udnævnte til Sti-
pendiet, og naar de fratræde samme, ligesom og deri anføres ved ethvert Aars
Udgang, i den Tid, at Renterne oplægges, hvad Kapital og Renter beløbe sig.
Denne Protokol afleveres til Konsistorium tillige med Originalfundationen og Rig-
tigheden for Legatets Kapital.
Legat- og Stipendievæsen.
183
12. Naar denne Fundats allernaadigst er konfirmeret, bliver den at læse
ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn og derefter leveres den af
Anne Magdalena Eichels Familie udvalgte Kurator en Afskrift til Efterretning for
hendes Descendenter, hvilken Afskrift bestandig skal være i Kurators Værge og
afleveres fra en til anden. Disse Bekostninger saa vel som de, der foraarsages
ved Opfyldelsen af den foregaaende 9de og 1 Ode Post, udredes af Legatets først
faldne Renter med videre, som maatte være en Følge af Legatets og denne Fun-
dations Berigtigelse.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Kjobenhavn, den 31te December 1881.
— Endelig skal her omtales en om end ringere Begunstigelse, der ved
Finansloven er opnaaet, hvorved Lovtidenden kan tildeles trængende studerende
for en modereret Betaling. Denne Begunstigelse bliver saaledes et Slags Supple-
ment til de bestaaende Boglegater for Jurister.
Det havde oftere ved Bortgivelsen af Bogunderstøttelser været folt som en
stor Vanskelighed, at den for enhver juridisk studerende absolut nødvendige Lov-
samling var saa kostbar, at intet Bogstipendium kunde yde en nogenlunde i For-
hold til Prisen staaende Hjælp til Anskaffelsen heraf. Ved Samvirken mellem
flere Legaters Eforer kunde der vel noget bødes herpaa, men langtfra nok.
Eforus for det Hurtigkarlske Legat henstillede derfor til Konsistorium i Skrivelse
af 7. Juni 1881, om ikke Lovtidende maatte kunne erhverves til Abonnements-
pris, dels af de Studenter, hvem Bogunderstøttelse af de forskjellige dertil an-
vendte Midler tildeltes, dels af andre Studenter, der f. Es. af Eforus for det
Hurtigkarlske Boglegat medbragte et Vidnesbyrd om de sædvanlige Legatkvalifika-
tioner. Det sidste kunde da betragtes som et Annex til det Hurtigkarlske Bog-
legat, en Understøttelse af mindre Omfang end den almindelige, for saa vidt den
blot vilde bestaa i, at Lovtidenden erhvervedes for modereret Betaling. Hertil
sluttede Konsistorium sig og indstillede under 11. Juni, at Undervisningsministe-
riet vilde indlede Forhandlinger herom med Justitsministeriet.
Under den derefter med Justitsministeriet indledede Forhandling forespurgte
dette, der erklærede sig villigt til gjennem Finansloven at søge fornøden Hjemmel
for, at Betalingen for sluttede Aargange af Lovtidenden, saa vidt Forraad havdes,
for de ommeldte studerendes Vedkommende nedsattes som foreslaaet, hvor mange
Exemplarer der omtrent vilde kunne være Spørgsmaal om aarlig at udlevere.
Konsistorium anslog i Skrivelse af 20. Avg. Tallet til 40. Ved Finansloven for
1882—83 søgte og erholdt Justitsministeriet den fornødne Bemyndigelse, idet der
til Udgiftskontoen til Udgivelsen af Lov- og Ministerialtidenden knyttedes følgende
Anmærkning: »Ministeriet bemyndiges til at nedsætte Betalingen for sluttede Aar-
gange af Lovtidenden, for saa vidt Forraad haves, til Abonnementspris, dels for
de Studenter, hvem der tildeles Bogunderstøttelse af de forskjellige dertil anvendte
Midler, dels for andre Studenter, der ere i Besiddelse af de sædvanlige Legat-
kvalifikationer«. Med Hensyn til Forhandlingen af de Exemplarer, der saaledes
kunne leveres til nedsat Pris, udtalte Konsistorium under 14. Juni 1882, at det
ansaa det for rettest, at den skete gjennem Legatbestyrelserne, nemlig Eforus for
Hurtigkarls Legat, Eforus for Schiønnings Legat samt, for saa vidt angaar Bog-
understøttelserne af Kommunitetets Midler, den til enhver Tid værende Dekanus
for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
184
Universitetet 1881—1882.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Re s te in m e 1 se r for
Legaterne eller nærmere Regler for disse.
Ved Skrivelse af 7. Novbr. 1857 til Eforus for Rirkerods Legat udtalte
Konsistorium sig for den Anskuelse, at Fortrinsretten til dette Legat i Folgo
Fundatsen kun kunde tilkomme de Lemviger, der ere Afkom af Stifterens anden
Hustru, Ellen Marie Lemvigs Soskende. Ved paa ny i 1873 at tage dette
Spørgsmaal under Overvejelse kom Konsistorium imidlertid til det Resultat, at da
Legatprotokollen blandt de til Legatet fortrjnsberettigede opførte saa vel Fættere
med Afkom af Stifteren, Prof. Rirkerod, som Fættere med Afkom af hans anden
Hustru, E. M. Lemvig, og da Fundatsen bruger Udtryk, der ikke udelukke, at
disse Personer kunne være indbefattede under Fortrinsretten, var det betænkeligt
at fastholde den snævrere Fortolkning. Heroin tilskrev Konsistorium Eforus
under 13. Decbr. 1873.
— I Anledning af en Forespørgsel fra Hojesteretsadvokat Nellemann som
Refuldmægtiget for flere Medlemmer af Familien Rosenkrantz, om Konsistorium
anerkjendte, at den den ældste af det Rosenkrantz'ske Legats Stifters Rorn og
Arvinger paa Sværdsiden efter Fundatsen tilkommende øverste Direktion og Ud-
nævnelsesret til det nævnte Legat endnu stod ved Magt*), og i bekræftende Fald,
hvem af Familiens Medlemmor Konsistorium ansaa for berettiget til at udøve
bemeldte Hverv, anmodede Konsistorium det juridiske Fakultet om herover at.
udtale sig.
I en Erklæring af 28. Sept. 1881 meddelte Fakultetet, at det af Fundatsens
Ord og Sammenhæng klart fremgik, ligesom det ogsaa var blevet anerkjendt i
Praxis, at den omhandlede Designationsret ikke blot skulde tilkomme Legatstifte-
rens Rorn i første Grad, men hans Afkom paa Sværdsiden i uendelige Grader, og
efter de Fakultetet meddelte Oplysninger fandtes ingen Grund til, at Familiens
Ret nu skulde være gaaet tabt. Spørgsmaalet om, hvem af Familiens Medlemmer
Designationsretten for Tiden tilkom, beroede væsentlig paa Fortolkningen af de
Ord i Fundatsen »den ældste af mine Rørn og Arvinger paa Sværdsiden«. Efter
Rogstaven hjemlede de Retten for den af Fundators Afkom paa Sværdsiden, der
til enhver Tid var ældst af Aar, og der fandtes ikke tilstrækkelig Grund til at
forlade denne Retydning. Hvis der her var Tale om en Rettighed, der kunde
stilles i Klasse med den almindelige Arveret, kunde det vel være beføjet under
Henblik til de sædvanlige Arvegangsregler at forstaa de fremhævede Ord som
sigtende til den ældste Arvelinie paa Sværdsiden, idet enhver Descendent, i Folge
den allerede i 1622, da Fundatsen oprettedes, vistnok almindelig gjældende Regel,
rykkede op i sin Ascendents Plads i Arvelinien i Kraft af Repræsentationsret.
Den her omhandlede Designationsret adskilte sig imidlertid væsentlig fra den
almindelige Arveret derved, at dens Udøvelao var knyttet til særlige personlige
*) Gehejmeraad Frederik Christian Rosenkrantz til Rosenholm,r der var en Sønnesøn
af Stifterens Søn, Erik Rosenkrantz til Rosenholm, havde udøvet den Slægten efter
Fundatsen forbeholdte Myndighed; men efter at han i Aaret 1802 var afgaaef ved
Døden uden at efterlade Rørn, havde ingen af Slægten befattet sig med Legatet.
Legat- og- Stipendievæsen.
185
Betingelser, idet Fundatsen krævede, at vedkommende »saaledes haver studeret, at
han kan selv skjønne, hvilken Person der efter de Kvaliteter, som nærværende
Fundation udkræver, dueligst og skikkeligst monne være til dette Beneficium at
nyde«. Da herefter Designationsretten vilde være suspenderet i alle Tilfælde, hvor
den berettigede som umyndig, ustuderet eller af anden Grund ikke opfyldte den
angivne personlige Betingelse, og da denne Suspension langt lettere og hyppigere
vilde kunne indtræde, naar Retten tilkom Repræsentanten for den ældste Arvelinie,
end naar den tillagdes den af samtlige Arvinger paa Sværdsiden, der var ældst
af Aar, maatte denne sidste Forstaaelse af de omhandlede Ord i Fundatsen fast-
holdes som den, der ikke blot nærmest tilsagdes af deres sproglige Betydning,
men ogsaa bedst gjennemførte Fundators Hensigt, at et Medlem af hans Afkom
saa vidt muligt altid skulde have den øverste Styrelse af Legatet. I Henhold til
det anførte ansaa Fakultetet Gehejmekonf., Klir., Baron Gottlob Emil Rosenkrantz
som den for Øjeblikket til Designationen berettigede.
Under 13. Oktbr. 18S1 meddelte Konsistorium Advokat Nellemann fornøden
Underretning i Overensstemmelse hermed, og paalagde Eforus fremtidig at tilstille
Gehejmekonf. Rosenkrantz de Ansøgninger, der maatte indkomme, for at denne
derefter kunde udøve det ham i Følge Fundatsen paahvilende Hverv i Henseende
til Legatets Bortgivelse.
— Efter at den hidtil værende Patron for det Skeelske Legat, Grev Siegfried
Victor Scheel var afgaaet ved Døden, overtog Kammerherre, fhv. Justitiarius
Vilhelm Samuel Skeel i Henhold til Konsistoriums Anerkjendelse i Skrivelse af
3 Novbr. 1K81 Patronatet for det nævnte Legat.
I Decbr. Termin 1881 overførtes fra det Skeelske Legats 1ste Bikonto til
Hovedkontoen en Kapital af 2,064 Kr. 50 0., hvorfor Konsistorium under
12. Maj 1882 i Henhold til Univ. Dir. Skriv, af 27. Novbr. 1838*) besluttede
Oprettelsen af en ny ordinær Stipendieportion paa 80 Kr., der første Gang ud-
betaltes i Juni Termin 1882.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fun-
dats m æ s sige Bestemmelser for Legaterne.
Konsistorium har under 17. Febr. 1882, efter Indstilling fra Eforus for
Thotts Rejsestipendium, tilladt, at Lodden for Juni og Decbr. Terminer s. A.
maatte udbetales den udnævnte Stipendiat, cand. mag. M. Traustedt, til et samlet
Ophold af c. 3 Maaneder ved Frankrigs Vestkyst i Løbet af Sommeren.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Ved Skrivelse af 3. Novbr. 1881 har Konsistorium meddelt en Alumnus
paa Borcks Kollegium Tilladelse til i videnskabeligt Øjemed at være fraværende
fra Kollegiet i 2 Maaneder.
Ved Skrivelser af 17. Febr. og lfi. Marts l88'2 har Konsistorium meddelt
tvende Alumner paa Valkendorfs Kollegium Tilladelse til af Helbreds Hensyn at
være fraværende fra Kollegiet hver i 2 Maaneder. For den enes Vedkommende
forlængedes Orloven under 15. Maj s. A. med i Maaned.
*) Jfr. Selmers Aarb. f. 1838 S. 124—28.
Univeriitets Aarbog.
24