Universitetet 1881
- 1882.
0- Den Arnemagnæanske Stiftelse 188L
(Eforer: Professorerne Gislason og Ussing).
Den Arnemagnæanske Kommission har i Aaret 1881 fortsat sin Virksomhed
paa sædvanlig Maade.
Der er arbejdet paa Trykningen af tvende Værker, som ville blive udgivne
i det næste Halvaar, nemlig Højesteretsassessor Finsens Udgave af Graagaas-
haandskrifter (Grågås, 3. Afdeling), hvoiaf der nu er trykt 33 Ark og Dr. Kå-
lunds Bidrag til en historisk-topogralisk Beskrivelse af Island, 2. Binds 2. (og
sidste) Hæfte, hvoraf er trykt Arkene 13—26.
I Begyndelsen af Aaret fortsattes endnu Arbejdet paa den udførlige, af Jon
Sigurflsson begyndte ræsonnerende Katalog; særlig blev den af J. Sigur5sson
efterladte Kladde til Nr. 221 — 31, fol., afskrevet og revideret, saa at Samlingen
nu ejer en saadan fuldstændig Katalog over Folianterne 1 — 239. Det var imid-
lertid klart, at der vilde medgaa altfor mange Aar, førend man kunde faa hele
Haandskriftsamlingen beskrevet paa denne Maade, hvorimod der er stor Trang til
en mere kortfattet Katalog over denne overordenlig værdifulde Samling, som kunde
udgives i Trykken. Kommissionen besluttede derfor foreløbig at standse Udar-
bejdelsen af den ræsonnerende Katalog, og har nu lagt Planen til en mere kort-
fattet. Der vil strai blive taget fat paa Arbejdet, men det vil, i det mindste
med de Kræfter, Kommissionen nu kan raade over, kræve adskillige Aar, førend
det bliver færdigt.
End videre maa bemærkes, at Dr. Kålund har fuldendt Katalogiseringen af
den endnu ikke katalogiserede Del af Samlingen, og at Samlingen er blevet for-
øget med et Par ved Stipendiarerne udførte Afskrifter af Haandskrifter, der have
tilhørt J. SigurAsson og nu ejes af Bibliotheket i Reykjavik, nemlig Register over
islandske rimur ved J. Sigurflsson, Catalogus manuscriptorum Islandicorum in
British Museum, autore Finn Magnusson, og Skrå yfir l'slenzk handrit i Advocates
library (Edinburgh) j»orl. Gudm. Repp saml.
IX. Universitetets Forhold ud ad til.
I Efteraaret 1881 holdtes i Paris en Congrés international des électriciens
i Forbindelse med en Exposition internationale d'électricité. I denne deltog Docent
Christiansen med Understøttelse af den polytekniske Læreanstalt. Da der senere
opstod Spørgsmaal om Danmarks Deltagelse i en Commission internationale des
unités électriques, udtalte Konsistorium under 8. Oktbr. 1881, at det ansaa det
for rettest, at det overdroges ham at repræsentere Danmark i denne Kommission.
Den franske Regering udtalte i Maj 1881 det Ønske, at der maatte blive
ydet den videnskabelige Mission, der var designeret til paa St. Croix at observere
Planeten Venus' Forbigang over Solskiven i 1882 velvillig Bistand fra de der
værende Avtoriteters Side til Udforeisen af det Missionen overdragne Hverv.
Samtidig hermed opfordrede den Danmark til at lade sig repræsentere i en inter-
national Kommission, som det var paatænkt at søge samlet i Paris i September
Maaned s. A., for at de forskjellige Problemer, der knyttede sig til Iagttagelsen
af Venus' Gjennenigang, kunde gjøres til Gjenstand for en foreløbig Diskussion
Universitetets Forhold ud ad til.
285
af de til Indtrædelse i denne Kommission delegerede, idet den dog antydede, at
Hvervet som delegeret ved Kommissionen mulig kunde overtages af Danmark"
Repræsentanter paa den internationale Kongres af Elektrikere i Paris. Efter Mini-
steriets Opfordring udtalte Konsistorium, der foranledigede Prof. astron. Thiele til
herover at ytre sig, sig over Sagen i Skrivelse af 15. Avg. 1881.
Prof. Thiele anbefalede varmt, at Danmark deltog i selve Observationerne
af det nævnte sjældne Fænomen, der først om flere Menneskealdere vilde gjentage
sig, saa meget mere som Danmark ikke tog Del i de store Anstrængelser, der
gjordes over for Venus' Gjennemgang i 1874. En særlig Opfordring hertil fandt
han i den Omstændighed, at de dansk-vestindiske Øer vare blandt de Punkter
paa Jorden, fra hvilke det gjaldt om at skafte saa mange Iagttagelser som muligt.
Omkostningerne ved Reparationer af de hertil fornødne ældre Instrumenter anslog
han til c. 1500 Kr , hvortil endnu kom Udgifter til Transport af Instrumenterne
samt Rejseomkostninger. En Deltagelse i selve Expeditionen ansaa han for en
nødvendig Forudsætning for Deltagelsen i den foreslaaede Konference, og ansaa
det ikke for vanskeligt at finde en dertil skikket yngre Astronom. Hvad angik
Spørgsmaalet om en Repræsentation paa den ommeldte Konference i Paris af
Danmarks Repræsentanter paa den internationale Kongres af Elektrikere, fastholdt
han bestemt, at Ordningen af Iagttagelserne af Venus' Gjennemgang stillede saa-
danne rent astronomiske Fordringer til den delegerede, at man næppe noget-
steds vilde finde nogen Elektriker, der havde de fornødne Kvalifikationer.
Konsistorium tiltraadte ganske de Betragtninger, som Prof. Thiele i sin Er-
klæring havde gjort gjældende, og ansaa det for i høj Grad ønskeligt, at Dan-
mark deltog saa vel i selve Expeditionen til de dansk-vestindiske øer i 1882
som i Konferencen i Paris i September 1881
Undervisningsministeriet bifaldt Forslaget og forhandlede nærmere herom med
Finansministeriet, gjennem hvilket den fornødne Bevilling søgtes og erhvervedes ved
Finansloven for 1882—83 af Statens Midler, og med Marineministeriet, der indrømmede
fri Passage med et af Krigsskibene for Iagttageren og dennes Instrumenter. Til
at deltage i Konferencen i Paris og iagttage Venuspassagen paa de dansk-vest-
indiske øer valgte Undervisningsministeriet cand. mag. C. F. Pechiile.
— I Anledning af en Henvendelse i Skrivelse af 2. Juni 1882 fra Sty-
relsen for Stockholms Højskole om Bistand til Fuldstændiggjørelsen af de for
Undervisningen nødvendige Institutioner, bragte Konsistorium under 26. s. M.
Højskolen sin hjærtelige Lykønskning til, at det var lykkedes svenske Borgeres
ihærdige Bestræbelser og Almensind paa forholdsvis kort Tid at bringe det store
Formaal, Stiftelsen af en videnskabelig Højskole i Sveriges Hovedstad, til Udfø-
relse i det Omfang, som det allerede var Tilfældet. Konsistorium udtrykte For-
visningen om, at det nye Centrum for Videnskabens Udvikling og videnskabelig
Undervisning, som Sveriges Hovedstad nu var kommet i Besiddelse af, vilde vide
at vinde en jævnbyrdig Plads blandt Nordens Universiteter, og under ædel Kappe-
strid med sine ældre Søstre yde væsentlige Bidrag til at holde Norden i det
hele paa Højde med større Nationers Arbejde for Videnskabens Fremme og der-
med for Menneskehedens fremskridende Udvikling. Hvad selve det udtalte ønske
angik, tilskrev Konsistorium Bestyrerne for de forskjellige af Universitetets viden-
skabelige Samlinger om at tage alt fornødent Hensyn hertil og efter Evne
2b(5
Universitetet 1881—1882.
imødekomme det. Universitetet er traadt i sædvanligt Udvexlingsforhold med
Hensyn til akademiske Skrifter med Stockholms Højskole.
—	Julius-Maximilians Universitetet i Wiirzburg fejrede i Dagene 1— 4 Avg.
1882 sin 300aarige Stiftelsesfest (Universitetet er stiftet den 2. Jan. 1582) og
indbød bl. a. Kjøbenhavns Universitet til Deltagelse, en Indbydelse, som man
imidlertid ikke saa sig i Stand til at efterkomme. Til Festen sendte Universitetet
følgende Hilsen:
Universitati Vestræ quartum iam sæculum ingredienti ex animo gratulamur.
Quum enim ea sit doctorum omnium societas, ut quidquid unus aliquis in litteris
aut artibus proficiat, is communis omnibus quæstus et communis gloria sit,
eådemque omnes voluptate longam virorum doctorum seriem, qui in Yestra uni-
versitate floruerunt, memoria recoiant, tum nos artiore quodam vinculo Vobiscum
iuncti videmur reputantes, quot nostrates iuvenes apud Vos medicinæ arti et
rerum uaturæ studuerint largosque inde fructus reportaverint.
Quæcunque igitur Vos Vobis hodierno die optatis, eadem nos quoque optare
scitote. Utinam per multa sæcula Universitas Vestra litterarum gloriæ et huma-
nitatis commodo consulens floreat!
Dabamus Havniæ die 20 m. julii a. MDCCCLXXXII.
Efter Festens Afholdelse modtog Universitetet »Die Geschichte der Univer-
sitat Wiirzburg« af Wegele i 2 Bind, en Erindringsmedaille og die illustrirte
Festchronik Alma Julia. Medaillen tilstilledes den kgl. Mønt- og Medaillesamling
til fremtidig Opbevaring.
—	Tvende i Universitetets Arkiv opbevarede Medailler, af hvilke den ene er
modtaget fra Universitetet i Lund og præget i Anledning af dette Universitets
2ooaange Stiftelsesfest i 1868 og den anden præget i Anledning af Nordenskjolds
Opdagelse af Nordøstpassagen ere ligeledes tilstillede den kgl. Mønt- og Medaille-
samling til Opbevaring.
—	Efter Indbydelse fra Lunds Universitets Lærere fandt den 10 og 11.
Septbr. 1881 i Lund en Sammenkomst Sted mellem disse og Kjøbenhavns Uni-
versitets Lærere. Ministeriet meddelte under H. s. M. den hertil fornødne
Tilladelse.
X. Det akademiske Legat- og Stipeiidievæsen.
1. Forandringer i Eforierne.
Konsistorium har ved Skrivelse af y. Decbr. 18s 1, under Prof. Ussings
Fraværelse paa en Udenlandsrejse, konstitueret Prof. Johnstrup som Efor for
Elers Kollegium og Prof. Holm som Efor for Bings Legat og Kontoen for For-
skjwnnelsen af Universitetets Landsbykirker, og ved Skrivelse af 11. s. M., under
Prof. H. Scharlings Fraværelse paa en Udenlandsrejse, konstitueret Prof. Her-
mansen som Efor for Rosenkrands' Legat og Prof. P. Madsen som Efor for
Brochmand-Mule-Fuirens Legater, Brochmands Legater til Professorenker, Asch-
lunde Legat og Clausens Boglegat.
Under 15. Juni 1*82 har Konsistorium anmodet Prof. Johnstrup om at
varetage det fornødne med Hensyn til Bestyrelsen af Høms Legat, indtil Embedet
som Professor Rostgardianus var blevet besat.