Bestyrelse, Lærerpersonale m. v.
301
den ved et eventuelt Forslag om Forandringer i Læreanstaltens Reglement vilde
foreslaa at overføre Mathematiken fra 2den til Iste Del af nævnte Examen, og
lignende Andragender synes at ville fremkomme hyppigere, meddelte Bestyrelsen
Bemyndigelse til at give denne Tilladelse.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v.
I det forløbne Aar er der foregaaet den Forandring i Lærerpersonalet, at
baade Læreren i Botanik, Dr. phil. Eug. Warming, og Læreren i Landmaaling og
Nivellering, Lektor P. Freuchen fratraadte, hvilket begge ønskede paa Grund af
deres mange andre Forretninger. Som Lærer i Botanik blev Bibliothekar ved
den botaniske Have, Cand. mag. H. Kjærskou med Ministeriets Samtykke af II. Jan.
1882 antaget fra Efteraars Halvaarets Begyndelse at regne, og som Lærer i
Landmaaling og Nivellering Landinspektør J. E. Mørup fra I. April 1882 med
Ministeriets Samtykke af 2. Marts s. A., idet Lektor Freuchen dog efter eget
Ønske og uden Honorar sluttede de af ham begyndte Forelæsninger.
Lektor Jørgensen erholdt med Ministeriets Samtykke af 30. Septbr. 8 Dages
Orlov fra 3. Oktbr. at regine for efter Opfordring fra Generaldirektoratet for
Skattevæsenet at sætte sig ind i Detaillen af Roesukkerfabrikationen.
Under 4. Oktbr. bifaldt Ministeriet en Indstilling fra Bestyrelsen om at lade
Docent C. Christiansen rejse til den elektriske Udstilling i Paris, og der bevil-
gedes hertil 400 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter.
I Anledning af en Meddelelse fra Udenrigsministeriet om, at der i Maj
1882 vilde blive holdt en national spansk Udstilling i Madrid vedrørende Metal-
industrien m. m., og at den her akkrediterede spanske Gesandt havde udtalt som
sin Regerings Ønske, at en dansk Videnskabsmand som Delegeret deltog i Be-
dømmelsen af de udstillede Gjenstande, forlangte Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet under 14. Marts 1882 Bestyrelsens Ytringer. Denne meddelte
derpaa Ministeriet under 24. s. M, at den maatte betragte det som heldigt, hvis
den spanske Regerings ønske kunde imødekommes, og at Docent A. Thomsen
efter dens Anskuelse var den nærmeste til at blive valgt til at deltage i Bedøm-
melsen ved nævnte Udstilling, samt at dette ikke alene vilde være af Betydning
for Docent Thomsen, som derved vilde hente Belæring og Udvidelse af Overblik,
men ogsaa være til Gavn for Læreanstalten. Med Hensyn til Rejseudgifterne
betragtede Bestyrelsen det som en Selvfølge, at de bleve dækkede af Regeringen.
Under 31. s. M. svarede Ministeriet, at det ikke havde noget imod, at
Docent Thomsen overværede bemeldte Udstilling, men at Regeringen ikke saa sig
i Stand til af Statskassen at yde noget Tilskud til Rejseudgifterne, hvorimod
Ministeriet ikke vilde modsætte sig, hvis der paa Kontoen for extraordinære Ud-
gifter i 1882—83 maatte kunne afses 6 å 700 Kr., at en saadan Sum stilledes
til Docent Thomsens Raadighed som Bidrag til Udgifterne ved Rejsen og Opholdet
i Madrid.
Da Bestyrelsen fandt det ønskeligt, at Docent Thomsen foretog denne Rejse,
indstillede den ham til at erholde 700 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter,
302
Den polytekniske Læreanstalt 1881 —1882.
hvilket under 25. April bevilgedes, og da disse 700 Kr. ikke vare tilstrækkelige
til at dække Udgifterne til den lange Rejse og Opholdet i Madrid, suppleredes
Summen til 1,000 Kr. ved 270 Kr. 43 0. af Madam Diempkers Legat og 2lJ Kr.
57 O. foreløbig af den private Ingeniorfond. (Senere tilbagebetalt Ingeniørfonden
af Madam Diempkers Legat).
Docent Thomsen kom dog først til at rejse det følgende Aar, da Udstillingen
blev udsat til I. April 1883, hvilket man under 16. Maj indberettede til Ministeriet.
— Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning
er blevet benyttet, anføres:
I Efteraars Halvaaret 1881 benyttedes Undervisningen af. 142 Examinander,
—	Antallet af Kommunitetsstipendierne å 300 Kr. for polytekniske Exami-
nander, som ikke ere Studenter, blev ved Finansloven for 1881—82 forøget fra
8 til 10, jfr. Aarb. f. 1881—82 S. 1165. De bleve for samme Aar bortgivne
til følgende: J. H. V. Brammer, V. M. Friderichsen, H. J. N. Hee, O. E. D.
Jørgensen, P. S. H Larsen, N. P. Nielsen, G. E. Schmidt, C. P. Teller, H. Vestesen
og J. V. Wied.
End videre erholdt C. A. V. Engelhardt for det sidste Halvaar af Under-
viBningsaaret et Stipendium paa 150 Kr. af det Classenske Fideikommis's Bidrag.
—	Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne, skal der nævnes følgende:
Til den fysiske Samling en Grammes Maskine og en elektrisk Lampe; til
Samlingen af Modeller og Tegninger en Model af Pillerne til Broen over Bors-
kanalen, 8 Modeller til Undervisningen i deskriptiv Geometri og 9 Væggetegninger
til Undervisningen i teknisk Kemi; til den teknologiske Samling en Jærnhøvl til
at høvle i Træ og et Instrument til at undersøge Flader; til Samlingen af Land-
maalingsinstrumenter, et Nivellerinstrument, en Kikkertlineal, et Planimeter og
en Boussole med Diopter.
Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsningerne over Kemi,
Krystallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne
i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Deltagere ved disse
Forelæsninger og Øvelser er derfor ikke anført i neden staaende Fortegnelse
over Forelæsninger og Øvelser.
32 andre Deltagere,
i alt af. . . 174 Deltagere.
I Foraars Halvaaret 1882
......... 122 Examinander,
32 andre Deltagere.
i alt af... 154 Deltagere.
II. Forelæsninger, Øvelser og Exknrsioner.
Efteraars Halvaaret 1881.
J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi..........
Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., analytisk Geometri, Funktionslære
6 Timer, 54 Delt.
og Differentiationsprinciperne......
J, F. Johnstrup, Prof. Ord., Krystallograli
6
2
32
Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner.	303
Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne..............................4-Timer
L. F. Holmberg, Professor, Jordarbejde......................................2 — 16 Delt.
Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne........................................2 —
—	— , kvalitativ organisk Analyse...... 2 —
—	— , kvantitativ uorganisk Analyse (fra
15. Oktbr.)....................................... 2 —
Dr. Julius Petersen, Differential- og Integralregningeus Anven-
delse paa Geometrien og Integration af Differentiallig-
ninger......................................................................................—	18	—
S. C. Borch, Maskinlærens 1ste Del (Maskinbeskrivelse)............-1	—	35	—
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)....................4	—	11	—
— — (yngre —)....................3	—	II	—
Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (liden Del)..,................3	—	25 —
C. Christiansen, mekanisk Fysik.............................5	—	4lJ —
øvelserne paa Tegnestuen i Iste Kvartal 93 og i andet 81 Deltagere.
— Laboratoriet 79 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig
233 Dage a 3 Timer.
Foraars Halvaaret 1882:
J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi,......,., G Timer, 36 Delt.
Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., Ligningernes Theori, Differential-
og Integralregning................................ J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Mineralogi..................	, 6 — . 3 —	21)
Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., kvalitativ uorganisk Analyse .	2 __	
— , kemisk Theori ...........	. 2 —	
L. F. Holmberg, Professor, Fundering............ . . .	. 4 —	35
Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, organisk Kemi.............	. 3 -	
Dr. Julius Petersen, rationel Mekanik....................	. 6 —	14
S. C. Borch, teknisk Mekanik .........................	. 6 —	45
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)........	. 3 —	10
— — — (yngre — ) ........	. 4 —	9
P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering ......	. 3 —	16
Aug. Thomsen, organisk teknisk Kemi...................	. 3 —	21
C. Christiansen, Optik................................	. 4 —	21
Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 87 og i andet 72 Deltagere.
—	i Laboratoriet 56 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig 171
Dage å 3 Timer.
—	i Landmaaling og Nivellering 17 Deltagere.
— I Slutningen af September 1881 foretoges en mindre Exkursion paa
to Dage til Faxe og Stevns under Prof. Johnstrups Ledelse med 10 Examinander
i anvendt Naturvidenskab.
Ved Finansloven for 1882 — 83 bevilgedes der extraordinært 1,400 Kr. til
en Ingeniørexkursion, og da der efter Regelen ogsaa skulde gjeres en mekanisk-
teknisk Exkursion bleve de begge forbundne, og under Ledelse af Prof. Holmberg
og Docent Borch foretoges fra 16. til 21. Juni 1882 en Tur til Sverige med
35 Examinander (foruden 3 Kandidater, som selv maatte udrede Udgifterne ved
804
Den polytekniske Læreanstalt 1881 —1882.
deres Rejse). Hejsen gik over Gøteborg, Laxå, Degerfors, Kristineliamn, Fagerås,
Trollhatten, Håfverud og tilbage over Gøteborg. Foruden hvad der specielt var
af Interesse for Jngenioreleverne, nemlig Trollhåttekanalen med dens Sluser,
Viadukten over Norself ved Fageras, et stort Antal mindre Broer og Viadukter,
Kajorne ved Kristinehamn og Gøteborg Havn, fik Deltagerne at se flere Jærnhøj-
ovne i Drift, Raajærnets Omdauuelse til Smedejærn, dettes Valsning til Stænger
og Plader, Traadfabrikation og Bessemerprocessen, end videre et Savværk og
to Fabriker for Tilvirkning af Træmasse til Papir.
At det lykkedes at skaffe Deltagerne saa meget at se i den korte Tid af
(i Dage, skyldes for en stor Del den udmærkede Vel vil lie, hvormed de over alt i
Sverige bleve modtagne; der blev saaledes af Aktieselskabet Degerfors og af
Ejerne af Bjørneborg Værk vist dem den største Forekommenhed.
Skjønt der fra flere Sider tilstodes Moderation i Betalingen for Befordringen,
kunde dog den samlede Sum af 1,700 Kr., der var bevilget til Exkursioner, ikke
dække alle Udgifterne; Overskridelsen 32(J Kr. 58 O. udrededes af den private
Ingeniørfond.
III. Examina.
I. Afholdte Examina.
Neden for anføres Resultaterne af den i 1881 holdte Adgangsexamen, af
Hovedexamen i December 18S1 og Januar 1882 samt Examen for en Møllebygger.
End videre maa anføres, at lo Examinander i Efteraaret 1881 have underkastet
sig 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, at i Januar 1882 4 Exami-
nander have taget 1ste Del af Examen i Mekaniken (hvoraf 2 med Mathematiken
til 2den Del) og 17 (hvoraf 2 for anden Gang) i Decbr. l>-8! og Jan 1882
1ste Del af Examen i Ingeniørfaget.
a. Adgangsexamen i Matliemalik (Bekj. 1. Avg. 1857).
Sommeren 1881.
Følgende 10 have bestaaet Examen (16 havde instillet sig).
Dreyer, Jørgen Gant/el Blicher.	Kaas, Gustav Adolph Frederik Clauson.
Hansen, Carl Theodor Lind.
Holm, Emil.
Jacobsen, Jørgen Nielsen.
Johansen, Jens Nielsen.
Madsen, Edgar Frederik Georg.
Møller, Richard Hugo.
Pedersen, Johan Peter.
Petersen, Frederik Julius.
I Henhold til L. I. April 1871 § 7 bleve følgende 7 Studenter, som havde
bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som
Examinander.
Bøgh, Valdemar.
Christensen, Lars.
Hansen, Hans.
Koefoed, Henning Emil.
Krack, Ove Holger.
Oppermann, Carl Rudolph Theodor.
Ussing, Niels Viggo.
Afholdte Examina.
b. Emmen i anvendt Naturvidenskab.
305
Examinationsfag.
Bogglld, Bern-
hard Christo-
pher Wilkena,
Stud 1877,
filos. Prøve
1878, 1. Del af
Examen 1879.
Dresler, Fred.
Chr. Vallentin,
Stud. 1874,
Examioand
1875, 1. Del af
Examen 1879.
Hannover.
Martin Adolph,
Examinand
1875, Stud.
(Tillægs-
examen) 187G,
filos. Prøve
1877, 1. Del af
Examen 1879
Praktisk Prøve.
Organisk Præparat...........
Uorganisk Præparat..........
Organisk Analyse............
Uorganisk kvalitativ Analyse ..
Uorganisk kvantitativ Analyse.
Tegning.....................
Udkast til et Fabrikanlæg
Skriftlig Prøve.
Almindelig Kemi........
Organisk teknisk Kemi ..
Uorganisk teknisk Kemi .
Mekanisk Fysik ........
Kemisk Fysik..........
Mathematik............
Teknologi..............
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi................
Organisk Kemi.................
Analytisk Kemi.................
Uorganisk teknisk Kemi.........
Organisk teknisk Kemi........
Mekanisk Fysik ................
Kemisk Fysik..................
Mathematik....................
Zoologi........................
Krystallografi, Mineralogi, Geognosi
Botanik .......................
Teknologi......................
Maskinlære.....................
Hovedkarakter...
mg.
ug-
ug-
ug-
ug.
ug-
mg.
godt.
godt.
godt.
mg.
godt.
ug-
tg-
tg-
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
ug
mg.
ug.
mg.
godt.
godt.
tg-
ug-
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
godt.
mg.
godt.
godt.
1ste
Karakter.
2den
Karakter.
ug-
ug-
ug-
tg-
ug.
mg.
ug-
ug-
tg-
godt.
godt.
godt.
mg.
godt.
godt.
godt.
ug.
godt.
godt.
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
godt.
godt.
2den
Karakter.
Universitets Aarbog.
39
306
Den polytekniske Læreanstalt 1881 —1882.
Exaininationsfag.
Lehmann.
Alfr. Georg
Ludvig, Stud.
187«, fllo«.
Prore 1877,
1. Del af
Examt-n 1879.
Marstrand, Vil-
Lond, Adam belm Nicolai
Gottlob, Stud. Immanuel,
187fi. I. Del af Examinand |s.„ ,
Examen 1879- ,1876, 1. Del af „ '•
I Examen 1871»- ' fcxamen
Pontoppidan,
Laurids Peter,
Examinand
Del af
1879.
Praktisk Prøve.
Organisk Præparat..........
Uorganisk Præparat..........
Organisk Analyse............
Uorganisk kvalitativ Analyse ..
Uorganisk kvantitativ Analyse.
Tegning.....................
Udkast til et Fabrikanlæg
Skriftlig Prøve.
Almindelig Kemi........
Organisk teknisk Kemi ..
Uorganisk teknisk Kemi .
Mekanisk Fysik.........
Kemisk Fysik ..........
Mathematik............
Teknologi..............
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi...............
Organisk Kemi.................
Analytisk Kemi.................
Uorganisk teknisk Kemi.........
Organisk teknisk Kemi..........
Mekanisk Fysik.................
Kemisk Fysik..................
Mathematik...................
Zoologi.............*.........
Krystallografi, Mineralogi, Geognosi
Hotanik........................
Teknologi................. ....
Maskinlære...................
Hovedkarakter...
ug.
ug-
godt.
ug-
ug-
ug.
ug-
ug-
godt.
mg.
mg.
ug.
mg.
mg.
godt.
ug-
mg.
mg.
mg
mg.
mg.
godt.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
1ste
Karakter.
godt.
ug-
ug-
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
godt.
tg-
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
1ste
Karakter.
ug-
ug.
godt.
mg.
ug-
mg.
mg.
tg-
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt
mg.	mg.
godt.	godt.
godt.	mg.
slet.	mg.
ug.	ug-
mg.	tg-
mg.	mg.
2den
Karakter.
1ste
Karakter.
Afholdte Examina.
307
c. Examen i Mekanik.
Examinationsfag.	Caroo, Johannes, Stud. 1876, filos. Prøve 1877, 1. Del af Examen 1879	Peytz, Laur. Chr. Poul, Examinand	ftoele, Theodor Examinand 1876, 1. Del af
		1877, 1. Del af Examen 1879.	lngeniør- examen 1879.
Praktisk Prøve.			
Praktisk Opgave i Maskinlære............... Tegning til denne Opgave................... Prøvetegninger, udførte i Kursus............. Croquis, udført i Kursus.................... Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus Kemisk Analyse............................	mg. mg. ug. ug. mg.	mg. ug. ug. ug. mg.	ug. ug- mg. ug. mg. godt.
Skriftlig Prøve.			
Differential- og Integralregning.............. Kalkulens Anvendelse paa Geometrien........ Højere Mekanik............................ Funktionslære, Differential- og Integralregning Analytisk Geometri........................ Rationel Mekanik .......................... Deskriptiv Geometri....................... Mekanisk Fysik............................ Kemisk Fysik............................. Almindelig Kemi.......................... Kemi ......... .................. Teknisk Mekanik.......................... Maskinlære............................... Teknologi.............................	ug. ug. mg. ug- ug- mg. mg. ug- ug. mg.	mg. mg. mg. mg. ug. tg. godt. ug. mg. ug.	godt. mg. ug. ug. godt. godt. godt. mg. ug- mdl.
Mundtlig Prøve.	T		
Algebra ................................. Diiferential- og Integralregning............. Kalkulens Anvendelse paa Geometrien........ Højere Mekanik.......................... Funktionslære, Diiferential- og Integralregning Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Analytisk Geometri................ Integralregning...................... Deskriptiv Geometri................. Mekanisk Fysik................... Kemisk Fysik.................... Almindelig Kemi.................... Kemi....................... Teknisk uorganisk Kemi............... Teknisk Mekanik.................. Maskinlære...................... Teknologi.......................	ug. mg. godt. godt. mg. ug- ug- godt. godt. godt. ug- mg.	ug- ug. mg. mg. i) ug- mg. mg. godt. mg. godt. ug- ug-	mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. tg- mg. mg. mg.
Hovedkarakter. ..	1ste Karakter.	1ste Karakter.	2den Karakter.
c. Examen i Mekanik.
39*
308
Den polytekniske Læreanstalt 1881—1882.
d. Examen i Ingeniørfaget.
Examinationsfaz.
Fagerland, < Foss, Einer
Joachim Malthe Alexander,
Elias, Exami- Stud. 187f5,
naud I876| filoi. Prure
I. Del af 1877, 1. Del af
Kxamen 1881. Examen 1879.
Keller. Carl
Joh Julius,
Examinand
1875, L Del af
Examen 1879.
Nohr, Lauritz
Vilh , Stud.
(Examinand)
1870, 1. Del af
Examen 1880.
Sohoo, Ham
Henrik, Stud.
(Examinand;
1876, L Del af
Examen 1880.
u:
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger ...
Croquis..........
Opmaaling.......
Nivellement......
Maskiuanlæg.....
Vejprojekt eller
Detail til et Jærn-
baneanlæg......
Brokonstruktion .
Konstruktion af en
Hvælving og en
Revetementsmur
Vandbygnings-
anlæg .......
Projekt til en min
dre borgerlig
Bygning.......I
Tegning til de fore
gaaende Opgaver ..
Vandbygningsprojekt
Tegning til denne Op
gave ..........■
Kemisk Analyse ..
Skriftlig Prøve.
Funktionslære, Diffe
rential- og Integral
regning ...........
Analytisk Geometri .
Rationel Mekanik...
Deskriptiv Geometri.
Mekanisk Fysik ....
Kemisk Fysik......
Kemi............
Teknisk Mekanik .
Maskinisere......
og
Skriftlig og mundtlig
Prøve.
Jordarbejde, Vej-
Jærnbanebygning
Fundering........
Brobygning ......
Regulering af Strømme,
Vanding og Udtørring
af Landdistrikter
Bygninger ved Havet
Mundtlig Prøve.
Funktionslære, Diffe
rential- og Integral
regning ...........
Analytisk Geometri og
rationel Mekanik ..
Deskriptiv Geometri.
Mekanisk Fysik ....
Kemisk Fysik ......
Kemi..............
Jordbundslære......
Opmaaling og Nivelle
ring..............
Teknisk Mekanik ...
Maskinisere........
Teknologi..........
Hovedkarakter..
ug.
ug-
ug-
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
godt.
ug-
ug.
tg.
ug-
mg.
ug-
tg.
tg.
ug.
mg.
mg.
ug-
tg.
godt.
godt.
mg.
godt
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.
mg.
ug-
ug-
mg.
godt.
mg.
godt.
1ste
Karakter.
ug-
ug-
mg.
ug-
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
mg.
godt.
mg.
ug-
ug-
ug-
ug-
ug-
mg.
mg.
ug.___
1ste
Karakter.
mg.
mg.
godt.
tg-
godt.
tg-
godt.
godt.
godt.
tg-
mg.
tg-
ug.	mg.
ug.	ug.
mg.	mg.
ug-	godt.
mg.	tg-
mg	tg-
ug.	godt.
ug-	tg-
ug.	godt.
mg.	mg.
mg.	tg-
tg-
godt.
godt.
tg-
godt.
rag.
godt.
godt.
tg-
godt.
godt.
godt.
mg-
godt.
g°(lt- _
3dje
Karakter.
ug-
rag.
mg.
mg
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
godt.
mg.
godt.
godt.
ug-
ug-
tg-
mg.
godt.
mg.
mg
mg.
mg.
mg.
godt.
rag.
godt.
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
___mg._
lste
Karakter.
ug-
ug-
ug-
ug-
godt.
tg-
godt.
mg.
mg.
mg
ug-
godt.
ug-
godt.
ug-
godt.
mdl.
mg.
godt.
godt.
tg-
mg.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
tg-
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
ug
2den
Karakter.
Afholdte Examina.
e. Ex amen i Mekanik, afholdt i Febr. og Marts 1882.
309
Examinationsfag.
Larsen, Poul
Sehestedt Harald,
Examinand 1877,
1. Del af Examen
1879.
Praktisk Prøve.
Praktisk Opgave i Maskinisere.............
Tegning til denne Opgave..................
Prøvetegninger, udførte i Kursus............
Croquis, udført i Kursus.....................
Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus,
Skriftlig Prøve.
Differential- og Integralregning............
Kalkulens Anvendelse paa Geometrien.....
Højere Mekanik.........................
Deskriptiv Geometri......................
Mekanisk Fysik..........................
Kemisk Fysik...........................
Almindelig Kemi........................
Teknisk Mekanik........................
Maskinisere..............................
Teknologi..............................
Mundtlig Prøve.
Algebra ...............................
Differential- og Integralregning...........
Kalkulens Anvendelse paa Geometrien ....
Højere Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Mekanisk Fysik........................
Kemisk Fysik..........................
Almindelig Kemi.......................
Teknisk uorganisk Kemi.................
Teknisk Mekanik.......................
Maskinisere.............................
Teknologi..............................
Hovedkarakter.
310
Den polytekniske Læreanstalt 1881—1882.
/. Mellebyggerexamen i April 1882.
Jørgen Olaf Olsen... Meget gode Kundskaber.
2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved poly-
tekniske Examina.
Oktober 1881.
Ved 1. Del af Examen i anvendt Naturvidenskab.
Mathematik: En Kurve har i retvinklede Koordinater Afstanden mellem
Tangentens og Normalens Skæringspunkter med Abscisseaxen konstant lig 2 a.
Find Udtrykkene for dens Koordinater ved den Vinkel y, som Tangenten danner
med Abscisseaxen og anvend dem saa vel til Bestemmelse af Kurvens Figur,
7I>
saaledes at = — giver x = — 2 a, som til dens Kvadratur.
December 1881 og Januar 1882.
Ved 2. Del af Examen i anvendt Naturvidenskab.
Uorganisk teknisk Kemi. Der gives en Beskrivelse af de forskjellige Ild-
steder og af Forbrændingsfænomenerne paa samme med specielt Hensyn til,
hvorledes en fuldstændig og røgfri Forbrænding soges opnaaet. (Generatoren og
Generatorgas omtales ikke.
Organisk teknisk Kemi: Hvorledes tilvirkes Hvedestivelse?
Almindelig Kemi: De fede Syrers almindelige Egenskaber, Dannelsesmaade
og Fremstilling.
Mekanisk Fysik: Ved hvilke Forsøg godtgjøres det, at Vædskernes Over-
flade paa Vædskerne udøve et Tryk, der kan angives ved:
M + Q (— + -),
V Q i Q2 )
hvor M og Q ere Konstanter, der bero paa Sammenhængskraften, og pi og @2
den største og mindste Krumningsradius til det betragtede Sted af Overfladen.
Kemisk Fysik: Varmefænomener ved Legemernes Overgang fra fast til
flydende Tilstand og omvendt samt Angivelse af de Maader, paa hvilke Legemernes
Smeltevarme kan bestemmes.
Teknologi: Jacquardstolen.
Uorganisk Præparat: 1) Kvægsølvilte efter Volhardt af 100 Gram Han-
delskvægsølvklorid, 2) 1 Liter ren Ammoniakvand med 15 °/o Ammoniak. 3)
Kobberkloriire med Anvendelse af 125 Gram svovlsurt Kobberilte. 4) Kvægsølv-
sulfid af 100 Gram Kvægsolv. 5) Brombrinte af 100 Gram Brom. 6) Fosfor-
klorure af 30 Gram Fosfor. 7) Fosforsurt Manganilte-Ammoniak af 50 Gram
svovlsurt Manganilte. 8) Rent Kobberilte af 100 Gram Handelskobber.
Organisk Præparat: l) Myresyre af 500 Gram Oxalsyre. 2) Ithodankalium
af 200 Gram Ferrocyankalium. 3) Ainylacetat af 500 Gram raa Fuselolie.
4) Acetamid af 150 Gram eddikesurt Natron. 5) Pikrinsyre af 40 Gram Fenol.
6) Vinsyre af 200 Gram Vinsten. 7) Oxalsur Ammoniak af 200 Gram Sukker.
8) Urinstof af 300 Gram Cyankalium.
Uorganisk kvalitativ Analyse: 1) Jodsurt Natron, Klorkalium og The-
nardsblaat (Fosforsyre, Lerjord, Koboltilte.) 2) Manganoversurt Kali, fosforsurt
Zinkilte og kromsur Ammoniak (Spor af Svovlsyre). 3) Antimonsurt Natron,
Arsensyrling* og fosforsur Magnesia Ammoniak. 4) Ultramarin (indeholdende
Spor af Svovlsyre, Kali og Kalk) og kromsurt Blyilte. 5) Kobbernikkel og Zin-
nober. 6) Borax og Stilbit. 7) Fluorsilicium-Barium og Gips. 8) Granit og
Manganoverilte.
Uorganisk kvantitativ Analyse: 1) Fosforsyre i en Blanding, der tillige
indeholder Ammoniak, Magnesia, Jærntveilte, Kiselsyre og Vand. 2) Ammoniak
i en Blanding, der tillige indeholder Kali, Lerjord, Svovlsyre og Vand. 3) Tilbe-
redning af en Liter Vio normal Rhodanammoniumopløsning og Bestemmelse dermed
Afholdte Examina.
311
af Sølv i en Legering af Selv og Nysølv. 4) Kobber som Kobberrhodaniire i en
Legering af Tin, Kobber, Nikkel, Zink med Spor af Bly. 5) Tilberedning af 1
Liter manganoversurt Kali (1 Kubikcentimeter svarende til 2 Milligram Mangan)
og 1 Liter tilsvarende Opløsning af tvekromsurt Kali, samt Bestemmelse af
Mangan i en Blanding af svovlsur Manganilte-Ammoniak og Alun. 6) Tilbered-
ning af 1 Liter 2/io normalt svovlundersyrlet Natron og 10 Gram rent sublimeret
Jod, samt Bestemmelse af virksomt Ilt i et Brunstenshydrat. 7) Jærn i et Silikat,
der tillige indeholder Lerjord, Kalk og et Spor af Alkalier. 8) Kali i en Blan-
ding, der tillige indeholder Lerjord, Kromtveilte, Svovlsyre og Vand.
Organisk Analyse: 1) Svovlsur Kinin, Eddikesyre, lidt Alkohol og Vand.
2) Stearinsyre, Citronsyre, Alkohol og Myresyre. 3) Stivelse, Gummi og Albumin.
4) Brækvinsten og Druesukker. 5) Gallussyre og oxalsur og vinsur Kalk.
6) Blysukker, Rørsukker og Stivelse. 7) Ferrocyankalium, Rørsukker og vinsurt
Kali. 8) Cyankvægsølv og Vinsten.
Tegning: Et Apparat til at vise en Magnets og en elektrisk Strøms gjen-
sidige Indvirkning paa hinanden.
Ved 1. Del af Examen i Mekaniken:
Deskriptiv Geometri: En Omdrejningsflade med lodret Axe og hvis Hoved-
meridian er en Cykloide, beskrevet af et Punkt i en Cirkellinie, der ruller paa
Fladens Axe, frembringer en Indhyllingsflade, idet Omdrejningsfladen bevæger
sig saaledes, at dens Axe forbliver lodret, og Cykloidens Spids s beskriver en i
en vandret Plan liggende Parabel, hvis Toppunkt t og Brændpunkt b ere givne.
Man skal for Belysning med parallele Lysstraaler (skraa mod begge Billed-
planer), konstruere: 1) de Punkter af Skillelinien mellem belyst og ubelyst paa
Indhyllingsfladen, der ligge i en given vandret Plan og 2) de Punkter af Skille-
linien, der ligge i en af Parablens Normalplaner, der danne 45° med den lod-
rette Billedplan.
Kemi: De vigtigste Forhold, der begrunde Grundstoffernes Inddeling i
Grupper.
Mekanisk Fysik i	, _	.	A 3 , ,
Kemisk Fysik J som Examen i anvendt Naturvidenskab.
Ved 1. Del af Examen i Ingeniørfaget.
Kemisk Analyse: 1) Legering af Sølv, Kobber, Nikkel og Zink. 2) Cement
(indeholder Spor af Kul) fosforsur Lerjord og Vand. 3) Arsensyrling, Kalialun
og basisk kulsurt Zinkilte. 4) Benaske, opløst i Salpetersyre, fosforsur Lerjord,
opløst i Saltsyre, og lidt Jærnklorid. 5) Svovlkvægsølv, Antimonilte, Svovlkobber
(Spor af Jærn og af Kalk). 6) Saltsyre, Salpetersyre, Svovlsyre og Fosforsyre
(Spor af Kalk). 7) Fosforsur Magnesia-Ammoniak og svovlsur Nikkelilte-Ammo-
niak. 8) Arsensurt Natron (Spor af Kali og Kulsyre), svovlsurt Kobberilte og
salpetersurt Sølvilte. 9) Kulsur Kalk, svovlsur Baryt og Jærntveiltehydrat. 10)
Legering af Antimon, Tin, Bly, Kobber og Zink. 11) Krudt og fosforsur Mag-
nesia-Ammoniak. 12) Antimonsurt Natron og svovlsurt Kali. 13) Talk, Brunsten
og Jærntveiltehydrat og Spor af Klor. 14) Opløsning af Jærnforilte, Spor af
Jærntveilte, Manganilte og Zinkilte i Svovlsyre og Klornatrium. 15) Legering af
Tin, Kobber, Nikkel og Zink. 16) Svovlsur Magnesia-Kali og kulsur Baryt (Spor
af Kalk). 17) Legering af Tin, Bly, Kobber og Zink. 18) Salpetersurt Koboltilte,
Jærnklorid, Klorkalium, Klornikkel, (Spor af Mangan) og Svovlsyre. 19) Vis-
muthiltehydrat (Spor af Natron), salpetersurt Blyilte, Sølvilte og Kvægsølvilte.
20) Opløsning: svovlsur Magnesia, Klorammonium, fosforsurt Natron og Salpeter-
syre. 21) Krudt og Kalkspath.
Mathematik: 1) Find den primitive Ligning til
esy (! + x y) fj + y (y + x) exy — e — = 0.
2) Til et vilkaarligt Punkt paa den Cylinderflade, hvis Ligning i retvinklede
Koordinater er:
x2 -f- y'2 = a2>
312
Den polytekniske Læreanstalt 1881 —1882.
trækkes en Tangent, der danner en given Vinkel med Z-Axen. Fra et givet
Punkt i denne Axe lægges en Plan vinkelret paa Tangenten. Find Ligningen for
det geometriske Sted for Planens og Tangentens Skæringspunkt. Hvilken Kurve
maa det vilkaarlige Punkt paa Cylinderfladen gjennemløbe, naar det omtalte
Skæringspunkt skal gjennemlobe en ret Linie? Vis, at en Frembringer paa Cy-
linderlladen udgjør en Del af denne Kurve.
3) En Kugle med Radius 1, bestaaende af koncentriske Lag, hvis Tæthed
er proportional med Afstanden fra Centrum, og i Afstanden l er Tætheden 1.
Den er gjennemboret af et tyndt Ror gjennem Centrum, hvori der bevæger sig
en Partikel, hvis Masse er 1 , formedelst Tiltrækning til Kuglens Masse efter
den Newtonske Lov, idet Tiltrækningen af Masseenhed er 1 i Afstanden 1. Be-
vægelsen sker i et Medium, hvis Modstand er lig Kvadratet paa Hastigheden.
Ved Bevægelsens Begyndelse hviler Partiklen i det Punkt, hvor Kuglens Overflade
skærer Reret. Bestem Hastigheden paa ethvert Punkt.
Deskriptiv Geometri l	_ , „	.
£eini	l som ved 1. Del af Examen i Mekamken.
Kemisk Vysik'^ } 8om ve<* Examen * anvendt Naturvidenskab.
Ved 2. Del af Examen i Mekaniken.
Praktisk Opgave i Maskinkonstruktion: Der ønskes konstrueret et Pumpe-
værk, som er i Stand til at løfte 45<>o Kubikfod Vand i Timen til en Højde af
50 Fod. Vandet tages fra et Vandløb, der selv kan afgive Bevægekraft til
Vandets Oppumpning, idet der lindes et disponibelt Fald af 5 Fods Højde, og
Vandføringen er tilstrækkelig. Den angivne Loftehøjde maales fra det øvre
Vandspejl tæt oven for Faldet og til Overfladen i den Beholder, hvori Vandet
skal oppumpes. Denne Beholder tænkes at ligge saaledes, at Rorledningen fra
Pumpeværket kan føres i omtrent vertikal Retning dertil. Den foreløbige Besva-
relse, som afgives den første Dag, skal indeholde: 1) motiveret Valg af Motor
og Pumpeværk og 2) Beregniug af den fornødne Vandmængde, samt 3) Ord-
ningen af Maskineriet i Hovedtrækkene. Den endelige Besvarelse skal indeholde
nærmere Beregning og Konstruktion af Motor, Pumpeværk og deres indbyrdes
Forbindelse. Den maa ledsages af de fornødne Tegninger.
Teknisk Mekanik: At udvikle Clapeyrons Formel, samt angive Fremgangs-
maaden ved dens Benyttelse.
Maskiulære: At forklare, hvorledes Svinghjul virke, samt vise, hvorledes
man i givet Tilfælde kan bestemme, hvor stort Svinghjulet skal være.
Mathematik: Som ved 1. Del af Examen i Ingeniørfaget.
Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab.
Ved 2. Del af Examen i Ingeniørfaget:
Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning: Der gives en Fremstilling af de
Imprægneringsmethoder, som ere forsøgte paa Jærnbanestrøer, og af det Resultat,
hvortil de have ført.
Fundering: Et Hus med Kjælder, Stue, 1., 2., 3. og 4. Sal skal opføres
paa en til Fæstningsterrænet hørende Grund. Fastlejret Sand, Grus og Ler
træffes i 24 Fods Dybde, men derover er der brugt mindre god Fyld. I den
tørre Aarstid befinder Grundvandet sig i 10 Fods Dybde under Overfladen.
Hvilke Funderingsmaader staa til Raadighed ved denne Bygnings Opførelse?
Brobygning: En Færdselsvej skal føres over et Vandløb, en Sø eller et
Sund paa en Bro. Hvilken Indflydelse vil Vejens Højde over Vandet kunne
have ved Valget af Broens Konstruktion.
Regulering af Vandløb m. m.: Ved hvilke Midler søger man at forebygge
Stemmeportes Skævtrækning?
Bygninger ved Havet: Ved Aulæget af en Havn i Østersøen er der Spørgs-
maal om Valget af Mundingens Plads. Hvad er derved at iagttage? Vil
Afholdte Examina.
313
den stedse tiltagende Brug af Dampkraft ombord i Skibe kunne faa Indflydelse
derpaa?
Teknisk Mekanik: )	, n ~ i * -n	• ur i -i
Maskinisere-	i som ve	Examen i Mekaniken.
Yandbygningsprojekt: Ringkjøbing Fjord med den Nord for Holmsland
liggende Stadil Fjord har, naar de nu tørlagte Dele af sidst nævnte Fjord og af
den vestre Fjordarm mellem de to Fjorde medregnes, et Areal af c. y Kvadratmil.
Mod Vest er Ringkjøbing Fjord skilt fra Vesterhavet ved en væsentligst af Sand
bestaaende og mod Havet for største Delen med beplantede Klitter dækket c.
lU Mil bred Landtunge, Holmslands Klitter. Mod øst og Syd er den begrænset
af lavtliggende, til Dels af Marsk bestaaende frugtbare Landstrækninger, der dog
ikke staa i den Værdi, som man kunde vente, fordi Fjorden til Stadighed har en
temmelig høj Vandstand, og derhos er udsat for under Stormfloder at blive fyldt
til en endnu større Højde.
Ringkjøbing Fjord har rigelig Tilførsel af fersk Vand. Den optager nemlig,
foruden Afløbsvandet fra Stadil Fjord, den 9 til JO Mil lange Skjern Aa, Ahner
Aa og en Del mindre Aaer og Bække. Dens Opland, Fjordens eget Areal deri
ikke indbefattet, udgjør omtrent 60 Kvadratmil. Fjorden staar end videre i For-
bindelse med Havet ved det fra dens sydlige Hjørne udgaaende, mod Syd førte,
noget bugtede c. 1V2 Mil lange Løb, Nymindestrøm. Derigjennem maa den Del
af Fjordens Tilløbsvand, som ikke gaar bort ved Fordampning, finde Afløb; men
Løbet virker ikke tilfredsstillende, og Fjordens Vandstand holder sig derfor som
Regel ikke lavere end almindelig Højvande i Havet. Ved Nymindegab kan al-
mindeligt Flodskifte anslaas til 2V2 Fod. I stille Vejr bemærker man i Havet
uden for Gabet en Kyststrøm, der, saa længe Havet stiger, er nordlig; henimod
Højvande vender den sig og bliver, medens Vandet falder, sydlig, indtil den,
efter at den laveste Vandstand er indtraadt, atter vender sig og bliver nordlig.
Den sydlige Strøm varer noget længere end den nordlige. Stormfloderne kunne
vistnok stige til il å 12 Fod over almindelig Flod. Ved de høje Floder bliver
Landtungens sydligste, klitløse Del ikke sjælden oversvømmet og Fjorden selv-
følgelig fyldt med Vand til en større Højde. Undertiden har der da dannet sig
et nyt Gab gjennem Landtungen, hvorefter det gamle Gab lukker sig. Det nye
Gab vandrer imidlertid Syd paa og kommer omsider til at indtage den Belig-
genhed, som Nymindestrøms Munding for nærværende Tid har.
For at tilvejebringe en lavere Vandstand i Ringkjøbing Fjord har man
tænkt paa at grave en tilstrækkelig vid Kanal gjennem Holmslands Klitter paa
det for Afvandingen gunstigste Sted. En saadan Kanal vilde imidlertid ogsaa
lette Havets Indtrædelse i Fjorden, og der maatte da tillige bygges en tilstræk-
kelig stor Afvandingssluse i den. Samtidig dermed maatte Nymindestrøm ku-
peres og et Dige opføres paa Landtungens sydligste Del, til hvilket Kuperingen
kunde slutte sig. Det vilde være rigtigt, at man holdt sig det aabent for at kunne
indlede Vand fra Havet. Slusen bør derfor indrettes saaledes, at dette kan ske.
Til Gjennemførelsen af det oven for antydede Vandbygningsarbejde ønskes
udarbejdet et Projekt, saa vel et foreløbigt som et endeligt. Det foreløbige Pro-
jekt, som skal ledsages af det hermed følgende Kort, efter at Kanalen med Slusen
og de til Kanalens Sikring nødvendige Værker ere afsatte med Rødt derpaa,
skal angive de Foranstaltninger, som Gjennemførelsen kræver i sine Grundtræk,
hvorimod det endelige Projekt navnlig skal give Detaillerne af Slusen , dens Til-
slutning til Klitterne og angive de Midler, som man tænker sig anvendte til
Slusens Sikring. Det endelige Projekt maa være ledsaget af de til Forstaaelsen
fornødne Tegninger, af en Beskrivelse og af en Fortegnelse over de i Slusen ind-
gaaende Materialier.
Det foreløbige Projekt gjøres færdigt den første Dag. Til Udarbejdelsen
af det endelige Projekt kunne de øvrige Dage benyttes
Februar og Marts 1882.
Ved 2. Del af Examen i Mekaniken.
Praktisk Opgave i Maskinkonstruktion: Ved et Vandløb findes et dispc
Universitets Aaibog.	jn
314
Den polytekniske Læreanstalt 1881 — 1882.
rtfbelt Fald paa 8 Fods Højde. Det heri udviklede Arbejde skal bruges til derved
at lofte Vand fra selve Vandløbet til en Højde af luo Fod over Vandløbets
Vandspejl, maalt tæt oven for Faldet. Der skal kunne løftes 2n00 Kubikfod
Vand i Timen, hvortil Vandføringen er tilstrækkelig. Hørledningen fra Pumpen,
hvorigjennem Vandet løftes, forudsættes at være 200 Fod lang og med 2 Om-
bøjninger hver paa !in °. Den foreløbige Besvarelse, der afgives første Dag, skal
indeholde: 1) motiveret Valg af Motor og Arbejdsmaskine, 2) Beregning af
den fornødne Vandmængde og 3) Maskineriets Ordning i Hovedtrækkene. Den
endelige Besvarelse skal indeholde nærmere Beregning og Konstruktion af Motor
og Arbejdsmaskine og deres Forbindelse. Den skal ledsages af de fornødne
Tegninger.
Mathematik: 1) Integrer - + ( 1 - A y = x2>
dx2 \ x2 J
Det er givet, at den samme Ligning med Nul paa højre Side har det partikulære
Integral:
. cos X
y = sin x -|---—
2)	2 kongruente Omdrejningsparaboloider have deres Axer paa samme Linie,
saa at den ene omslutter den anden. Bevis at en Tangentplan til den inderste
afskærer af den yderste et Segment med konstant Volumen.
3)	3 lige store Omdrejningscylindre af Vægt v staa paa en vandret Plan,
der er saa ru, at Cylindrene ikke kunne glide. De berøre hverandre, og i det
derved begrænsede Rum heldes Vand. Bestem Vandsøjlens Højde, naar Vandet
er paa Nippet til at løbe ud.
Teknisk Mekanik: At udvikle Formlen til Beregning af Formforandring og
Bæreevne af en ret cirkulær Cylinder, paavirket til Vridning, samt paavise,
hvorfor de paa samme Maade udviklede Formler f r Legemer med andre Tvær-
snitsformer ikke komme til at stemme med Forsøgene.
Maskinlære: At udvikle de almindelige Formler til Beregning af en éncy-
lindrisk Dampmaskines indicerede Arbejde.
Teknologi: Drejebænke til Frihaandsdrejning.
IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger.
I Kalenderaaret 1881 har Bestyrelsen fra forskjellige Avtoriteter modtaget
470 Sager (370 i 1880) til Betænkning, hovedsagelig Eneretssager.