Forskjellige Afgjørelser.
317
partement til Revision, medens samtidig hermed fuldstændige, af Dekanerne
bekræftede Udskrifter af Protokollerne tilstilles Kvæsturen til Optagelse i
Kommunitetets Hovedregnskab.
3) Udgiften til Anskaffelsen af de anførte Protokoller afholdes af Kommuni-
tetets Udgiftspost 10 »extraordinære Udgifter.«
Hvad angik Regnskabsaaret 1881—82, ansaa Ministeriet det for tilstrækkeligt,
at Kommunitetets Regnskab blev bilagt med kvitterede og af Dekanerne attesterede
Regninger fra vedkommende Leverandører over de leverede Bøger eller Apparater,
samt af Bevidnelser fra de understøttede studerende om, at de paagjældende
Beger og Apparater vare udleverede dem.
I Overensstemmelse hermed har Konsistorium tilskrevet Fakulteterne.
—	Ved Decision til Regnskabet over særlige Udgifter ved det lægevidenskabe-
lige Fakultet, afsagt under 15. Maj 1882, er det fastsat, at der ikke maa fore-
tages Forandring i et til Revision indsendt Regnskab.
—	Det har i mange Aar været Brug at give Tilladelse til Udlaan af
Universitetets Stole til offentlige Institutioner og til private Personer. Transporten
fra og til Universitetet besørges da af Universitetets Portner mod et Vederlag af
10 0. pr. Stk. Efterhaanden var dette Udlaan blevet udstrakt til flere og flere, hvorved
Stolene beskadigedes mere, og efter Indstilling fra Universitetets Rektor vedtog
Konsistorium derfor under 5. Juli 1882, at Udlaanet for Fremtiden skulde be-
grænses til Frue Kirke, Metropolitanskolen, Studenterforeningen og Regensen.
—	Med Konsistoriums Tilladelse af s. D. have Universitetets gamle Gobelins
været udlaante til Kunstnerforeningen af 18. Novembers Kunstudstilling i Juli og
Avgust Maaneder s. A.
—	Ved Skrivelse af 6. Oktbr. 1881 har Konsistorium paalagt Kvæstor at
drage Omsorg for, at Vinrankerne paa Professorboligen ved Konsistoriumsbyg-
ningen passes i Forbindelse med Plænen i Universitetsgaarden.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Om Universitetets Almanakprivilegium.
I Anledning af en fra det akademiske Kollegium ved Universitetet i Chri-
stiania modtaget Forespørgsel om Almanakprivilegiets Udøvelse i Danmark har
Almanakkomiteen, efter Konsistoriums Opfordring, under 14. Febr. 1882 afgivet
en udførlig Erklæring, af hvilken følgende hidsættes, idet man i øvrigt henviser
til den Fremstilling af de herhen hørende Forhold, som findes i Aarb. f. 1873—75,
S. 366—70 og f. 1880—81, S. 1288—1312.
Kjøbenhavns Universitets Privilegium til at forsyne Kongeriget med Alma-
naker grunder sig paa D. L. 2 — 21 - 5 og forskjellige senere Bestemmelser, jfr.
PI. 5. Avg. 1831 om Indgreb i Universitetets Ret, samt kgl. Resol. 23. Decbr.
1831 om Tilladelse til at indføre fremmede Skrifter, hvori Almanaken udgjer den
mindst betydelige eller væsentlige Del af Skriftet. Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet. afgjor alle væsentligere Sager angaaende Almanaken, efter
Indstilling fra Konsistorium, der forud indhenter Erklæring fra Almanakkomiteen,
som bestaar af den astronomiske Professor og Universitetets Kvæstor.
Universitetet udgiver selv følgende Almanaker:
318
Økonomiske Anliggender 1881 —1882.
a.	Den almindelige Almanak, indeholdende en fuldstændig Kalender med astro-
nomiske Bemærkninger, Markedsfortegnelse (ordnet saa vel kronologisk som
alfabetisk for de forskjellige Landsdele) samt en Beretning fra det kgl.
Laudhusholdningsselskab m. v. Den udgjør 2 Duodezark, 48 Sider, og
sælges for 15 O. uhæftet (16 O. hæftet). Trykningsudgifterne ere 6 Kr.
pr. 1000 Ark, o: 12 Kr. pr. 1000 Explr.
b.	Den islandske Almanak, omtrent som den foregaaende, dog uden Markeds-
fortegnelse. I Ark, 24 Sider, sælges for 10 O. uhæftet (11 O. hæftet).
Trykningsudgifterne ere 36 Kr. uden Hensyn til Oplagets Størrelse.
c.	Den store Kontorkalender, indeholdende fuldstændig Kalender med astrono-
miske Bemærkninger, I Ark, 15 0. uopklæbet. Trykningsudgifterne ere
18 Kr. uden Hensyn til Oplagets Størrelse.
d.	Den lille Kontorkalender (Huskalenderen), indeholdende fuldstændig Kalender
med en Del astronomiske Bemærkninger, indrettet til Opklæbning paa Pap
med Halvdeleu paa hver Side, uopklæbet 8 0. Trykningsudgifter 6 Kr.
pr. 1000 Explr.
e.	Skrive- og Rejsekalenderen, med samme Indhold som den almindelige Al-
manak, dog med Udeladelse af Landhusholdningsselskabets Beretning, samt
. desuden en Fortegnelse over Fyrene i de danske Farvande, Meddelelser om
Post- og Jærnbanevæsenet, Mont, Maal og Vægt, Tabeller, vedkommende
Livsforsikringsanstalten m. v., lidtover 6 Ark, 147 Sider, l Kr. uindbundet.
Trykningsudgifter 36 Kr. pr. Ark for de første 1000 Explr. og 4 Kr. pr.
Ark for hver 500 Explr. derover.
Redaktionen af alle disse Almanaker besørges for Tiden af Observator ved
det astronomiske Observatorium, Prof. Schieilerup; de denne herfor tillagte Hono-
rarer saa vel som de øvrige Honorarer, der gives for Meddelelser til Alma-
nakerne, ere nævnte i Aarb. f. 1880—81 S. 1296. Manuskripterne afgives af
Redaktøren til Universitetets Bogtrykker, Kane. Schultz, med hvem der er af-
sluttet Kontrakt om Trykningen. Efterhaandeu som denne finder Sted, afgives
Almanakerne mod Kvittering til Kvæsturen, hvor de eftertælles og forsynes med
et Stempel »Universitetets Forlag.« Efter Stemplingen udleveres Almanakerne til Uni-
versitetets Boghandler, Justitsr. Hegel, der ved Kontrakt har paataget sig Hoved-
forhandlingen af Almanaken. De, der gjøre Indkjøb i Partier paa 50 Explr.,
erholde indtil Udgangen af det Aar, for hvilket Almanakerne gjælde, Ret til at
tilbagelevero de uafsatte Explr. og faa den derfor erlagte Betaling tilbage; dog
godtgjores der intet for Indbindingen, Exemplarerne maa være i ubeskadiget
Stand, og den ved Indkjøbet meddelte Regning maa forevises. Ved hvert Ka-
lenderaars Udgang afgiver Hovedforhandleren de i Aarets Løb remitterede Alma-
naker for dette Aar; for disse Exemplarer faar Hovedforhandleren ingen Rabat.
Til Sikkerhed for Kontraktens Opfyldelse stiller Hovedforhandleren et Depositum.
Som Vederlag har han 25%, dog saaledes, at han er pligtig at tilstaa enhver,
der kjøber mindst 50 Explr., 20% Rabat. Han har altsaa selv 5" o, Resten
75% indbetaler han ved fjerdiugaarlige Afregninger.
Hvad angaar de af private udgivne Almanaker, besørges Trykningen af Id-
giverne selv hos en hvilken som helst Bogtrykker. Denne eller, for saa vidt
Trykningen er foregaaet i Udlandet, Modtageren af de i Riget indsendte Alma-
Universitetets Almanakprivilegium.
319
naker, er pligtig til at sende samtlige Exemplarer til Kvæsturen og, saa snart
Trykningen er fuldendt, en Erklæring under Eds Tilbud om, at hele Oplaget
eller de modtagne Exemplarer ere indsendte. Exemplarerne eftertælles da
og forsynes med et Stempel »Tilladt af Universitetet« samt udleveres til
Hovedforhandleren, der atter udleverer dem til Udgiverne mod samme Rabat som
ved Universitetets Almanaker, saaledes at Udgiverne faa 20 °/o, Hovedforhandleren
5 % og Universitetet 75 %> af den betingede Afgift. Udgiverne have Ret til at
tilbagesende uafsatte Exemplarer paa samme Maade, som Forhandlerne af Univer-
sitetets Almanaker. En yderligere Rabat er derhos indrømmet Udgiverne af
Flinchs, Wisbechs og Roms Almanaker, i hvilke hele den almindelige Almanak
optages, idet der udleveres dem 5()00 Explr. uden Afgift, naar de have betalt
for 25,000 Explr. og derefter 1000 Explr. frit for hver betalte 5000 Explr.
Af de udleverede Exemplarer maa Udgiverne ikke remittere noget Exemplar.
For Forhandlingen af de frit udleverede Exemplarer erholder Hovedforhandleren
intet Vederlag.
—	I Anledning af et Andragende fra Telegrafist Thaulow om Fritagelse for
at erlægge Afgift til Universitetet af en saakaldet Kontornotits, hvori han agtede
at optage en Dagfortegnelse med Angivelse af Dagenes Navne og Festdage, ud-
talte Ministeriet under 16. Sept. 1881 i Henhold til derom fra Konsistorium og
Almanakkomiteen indhentet Erklæring, at saafremt han agtede at lade den af
ham forfattede Telegram- og Brevtaxt paatrykke en Dagfortegnelse, maatte han,
da Udgivelsen af en saadan stred mod Universitetets Privilegium paa at forsyne
Kongeriget med Almanaker, til Universitetet erlægge den sædvanlige Afgift af
4 øre pr. Explr. efter Fradrag af 20 °/o Rabat til Udgiveren, jfr. Ministeriets
Skrivelser af 9. Apr. 1861 og 28. Marts 1874 (Aarb. f. 1873 — 75 S. 370).
—	Da Kjøbmand i Skive John Pedersen havde indgivet en Forespørgsel
til Ministeriet, om Udgivelsen af en med en paatrykt Dagfortegnelse forsynet
Anbefalingsplakat, der uddeltes gratis, var stridende mod Universitetets Privilegium,
tilskrev Ministeriet ham under 5. Oktbr. 1881, efter indhentet Erklæring fra
Konsistorium og Almanakkomiteen, at Spørgsmaalet maa besvares bekræftende,
og at Udgivelsen kun kan ventes meddelt under Betingelse af, at der til Alma-
nakens Hovedforhandler, der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere
blevne indsendte til Universitetskvæsturen, forsynede med Universitetets Stempel,
betales 4 Øre pr. Explr., dog med Fradrag af den sædvanlige, ved Almanakens
Forhandling bestemte Rabat af 20 °/o til Udgiveren, samt at der ved Indsen-
delsen af samtlige trykte Exemplarer maa medfølge en Attest fra vedkommende
Bogtrykker, hvori han under Eds Tilbud erklærer, at der ikke er trykt flere
Exemplarer.
—	Efter Indstilling af Almanakkomiteen har Konsistorium under 12. Maj
1882 bifaldet, at der-meddeles Lærlingeforeningens Bestyrelse'Tilladelse til at
optage Universitetets fuldstændige Almanak i et Skrift, den agtede at udgive, og
hvis Hovedbestanddel vilde blive Illustrationer samt underholdende og belærende
Text, paa følgende Yilkaar for Aaret 1883 og indtil videre:
I. Til Erstatning for det Tab, der paaferes Universitetet ved Udgivelsen af
bemeldte Skrift, betales I 2V2 Øre pr. Explr. til Almanakens Hovedforhandler,
der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere forsynede med Univer*
320
Økonomiske Anliggender 1881 —1882.
sitetets Stempel, og som er pligtig til at give den sædvanlige, ved Alma-
nakens Forhandling bestemte Kabat af 20%;
2.	Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive til
Universitetskvæsturen, ledsaget af Trykkeriets Attest om Oplagets Størrelse;
3.	Alle Omkostninger til Papir og Trykning afholdes af Udgiveren;
4.	De Exemplarer, som ikke benyttes, kunne i uskadt Stand tilbageleveres til
Hovedforhandleren inden d. 31. Decbr. i det Aar, for hvilket Almanaken
gjælder;
5.	Restoplaget kan erholdes udleveret efter d. 1. April i det derpaa følgende
Aar.
2. Universitetets Landsbykirker.
I Aaret 1871 skjænkede Kammerraad Petersen paa Kastrup en Kapital til
Taarnby Kirkes Forsyning med Varmeapparat, jfr. Aarb. f. 1871 —73 S. 320.
Det derefter anskaffede Varmeapparat sprang imidlertid i Febr. 1881 og blev
derved fuldstændig »delagt. Efter Loven af 7. Juni 1873 §§ 4 og 6 paahvilede
det da Universitetet som Kirkeejer at lade anbringe de fornødne Kakkelovne;
men da disse vilde vansire den smukke Kirke, androg Pastor Krøyer paa Menig-
hedens Vegne om et Hidrag af Universitetets Konto til Landsbykirkernes For-
skjonnelse til Anbringelse af en Varmeledning. Bekostningerne herved vilde, i
Følge en af Civilingeniør, Premierlieutenant Reck udarbejdet Plan, udgjøre
1,785 Kr. Da Menigheden ved Delegerede havde udstedt en Deklaration om, at
den vilde tilskyde GUti Kr. 50 Ore og forpligtet sig til fremtidig at vedligeholde
Apparatet, saa at Udgifterne til det fornødne Brændsel, til Fyring m. v. skulde
være Universitetet aldeles uvedkommende, bevilgede Konsistorium under 7. Juli
1881 et Tilskud af 1,178 Kr. 50 Ore til det nævnte Varmeapparat.
Udgifterne udgjorde imidlertid over 1,900 Kr., og Menigheden androg derfor
om et yderligere Tilskud. Ved Skrivelse af 20. Apr. 1882 bevilgede Konsistorium
et Tilskud af den nævnte Konto, stort 400 Kr., til betydelige Keparationer, særlig
af Kirkens Varmeapparat, saaledes at denne Kapital blev at indsætte i Spare-
kassen for Kjøbenhavn og Omegn som tilhørende Taarnby Menighed til Benyttelse
i det angivne Ojemed, dog at Kapital og Kenter kun kunne uddrages med Kon-
sistoriums Samtykke.
—	I Henhold til Loven af 7. Juni 1873 § 4 og med Ministeriets Samtykke
i Skrivelse af 8. Sept. 1881 er der blevet anbragt Kakkelovne i Sæby Kirke.
Hermed ere samtlige Universitetets Kirker forsynede med Varmeapparater.
—	Ved kgl. Resol. af 25. Novbr. 1881 (efter Indenrigsministeriets derom
nedlagte Forestilling) er det bifaldet, at en Del nærmere betegnede Arealer af
Smidstrup By i Egeslevmagle Sogn fra I. Jan. 1882 at regne saa vel i verdslig
som i gejstlig Henseende indlemmes i Skjelskør Kjøbstad. Herom er der under
28. s. M. af Indenrigsministeriet udstedt fornoden Bekjendtgjørelse, Lovtid. f. 1881
S. 515.
—	Under 7. Decbr. 1881 har Konsistorium, efter Indstilling fra Kvæstor,
overdraget Enkefru Pouline Nielsen i Sundbyvester et Gravsted paa Taarnby
Kirke, al Areal 30 □ Al., for et Tidsrum af 100 Aar, med Ket til at holde det
Universitetets Bygningsforhold.
321
indhegnet, mod Indbetaling til Universitetets Kasse af 1 Kr. pr. □ Ål. for hver
20 Aar eller i alt 150 Kr.
Ligeledes har Konsistorium under 12. Apr. 1882 overdraget Enkepastorinde
Plum et Gravsted paa samme Kirkegaard, af Areal 30 □ AL, for et Tidsrum af
100 Aar, med Ret til at holde det indhegnet, mod en Kjendelse, beregnet paa
samme Maade, af i alt 180 Kr., samt mod at der forbeholdes Adgang til Grav-
stedet til Udførelse af de nødvendige Reparationer ved den Ringmur, ved hvilken
Gravstedet er beliggende, og at Familien holder Graven fri for Græs og Ukrudt.
Fremdeles har Konsistorium under 10. Maj s. A. overdraget Gaardmand
Crilles Hansens Enke i Tømmerup et Gravsted paa samme Kirkegaard, af Areal
28 □ Al., for et Tidsrum af 100 Aar, med Ret til at holde det indhegnet, mod
en Kjendelse, beregnet paa samme Maade, af i alt 140 Kr.
Endelig har Konsistorium under s. D. overdraget Gaardejer Svend Larsen
af Birkerød et Gravsted paa Gladsaxe Kirkegaard, af Areal 333/4 □ Al., for et
Tidsrum af 50 Aar, med Ret til at holde det indhegnet, mod en Kjendelse, be-
regnet paa samme Maade, af i alt 84 Kr. 38 G.
3. Universitetets Bygningsforhold.
I Sommeren 1880 henvendte Enkefru, Etatsraadinde Constantin Hansen sig
til Konsistorium med Forespørgsel, om Universitetet maatte ønske at erhverve
hendes afdøde Mands efterladte Kartoner og malede Skizzer til de af ham udførte
Billeder i Universitetets Forsal. Til Overvejelse af denne Sag nedsatte Konsi-
storium et Udvalg, bestaaende af Protf. Ussing, Goos og Holm, og i Henhold til
dettes Indstilling *) tilskrev det Etatsraadinde Constantin Hansen, at det beklagede,
at Universitetet ikke raadede over de fornødne Pengemidler til at erhverve de om-
handlede Kunstværker, men henledede tillige, i Erkjendelsen af det i høj Grad
*) Udvalget udtalte (5. Oktbr.), at der ikke kunde være Tvivl oin, at det var en
særdeles interessant Samling, og at man i høj Grad maatte ønske, at disse For-
arbejder til et i vort Land saa ene staaende Værk, som Universitetets Forhal
kunde bevares for Efterverdenen. Ikke at tale om det nu forsvundne Billede,
Apollo og Pythia, som, da det var helt ødelagt af Fugtighed, maatte erstattes af
ct nyt Billede af Jerndorff, og altsaa nu kun fandtes i denne Samling, viste
disse talrige og omhyggelig udførte Forarbejder, med hvilken sjælden Alvor
Kunstneren havde fattet sin Opgave, og med hvilken Omhu han havde bearbejdet
sin Tanke og prøvet sig frem, indtil han til sidst naaede, hvad der kunde tilfreds-
stille ham selv og andre. Særlig fortjente de store Kartoner at fremhæves,
hvori Kunstnerens Tanke undertiden havde faaet et endnu fuldere og kraftigere
Udtryk, end det lykkedes ham at faa frem i Freskobilledet, der i al Hast skulde
udføres paa den vaade Kalk, Kartoner, der vilde være en sjælden Prydelse for
ethvert Rum, der var skikket til at modtage dem Det vilde derfor være meget
ønskeligt, om Universitetet kunde erhverve disse Tegninger, der jo ogsaa vilde
komme til særlig Nytte, hvis Malerierne engang igjen skulde trænge til en Re-
stavration. Men ligesom Universitetet ikke raadede over Midler til at anskaffe
dem, ejede det heller ikke nogen Plads, hvor de kunde anbringes og blive
tilgængelige for dem, der ønskede at se og studere dem. Udvalget ansaa det
derfor for rigtigere, at de erhvervedes af en anden Institution, hvor de kunde
komme til deres fulde Ret, f. Ex. Kunstakademiet.
Universitets / årbog.	a-i
322
Økonomiske Anliggender 1881 —1882.
ønskelige i, at disse Arbejder maatte kunne erhverves af en anden offentlig Insti-
tution, hvor de kunde komme til deres fulde Ret, hendes Opmærksomhed paa, at
Kunstakademiet, der tidligere havde erhvervet Dekorationsmaler Hilkers Tegninger
til Dekorationerne i Universitetets Forsal og Festsal, mulig kunde ønske at er-
hverve dem. Da imidlertid en Henvendelse saa vel til Kunstakademiet som til
den kgl. Malerisamling havde vist sig frugtesløs, tilbød hun dem paa ny til
Universitetet, idet hun udtalte, at hun med Hensyn til Prisen vilde være tilfreds
med den Vurderingssum, der maatte fastsættes af Mænd, som dertil vare udnævnte
af Konsistorium. Dette anmodede derefter Prof. Roed og Doc. Jul. Lange om at
afgive deres Skjøn over den Værdi, som de omtalte Kunstværker havde. Som
passende Betaling ansloge de 2,000 Kr.
Konsistorium ansaa det for meget ønskeligt, særlig af Hensyn til eventuelle
Restavrationer af Malerierne i Universitetets Forsal, at disse Kunstværkers Be-
varelse sikredes derved, at de kom i offentligt Eje, og da hverken Kunstakademiet
eller den kgl. Malerisamling vare i Stand til at erhverve dem, anbefalede Konsi-
storium i Skrivelse til Ministeriet af 11. Juli 1881, at de søgtes erhvervede for
Universitetet og at der til dette øjemed paa en særlig Post i Universitetets
Budget for 1882—83 optoges et Belob af 2,000 Kr.
Denne indstilling bifaldt Ministeriet. Beløbet optoges paa Universitetets
Budget og bevilgedes ved Finansloven for 1882—83 under Udgiftspost 11.
—	I Anledning af Afleveringen af Embedsboligen for Docenten i praktisk
Anatomi, har Bygningsinspektøren i Skrivelse til Ministeriet af 17. Marts 1882
udtalt, at det kirurgiske Akademis Bygning oprindelig næppe har været bestemt
til at indeholde Bolig, og at der derfor i den store Bygning kun tindes to Skor-
stensrør, som ore anbragte med et paa hver Side af det i Midten liggende store
Avditorium. Som Følge heraf er den nævnte Bolig, som i alt væsentligt er ind-
rettet i Bygningens Tagetages søndre Ende og bestaar af 6 Rum, henvist til at
benytte et Skorstensror og derfor forsynet med meget lange Kakkelovnsrør over
Gangen og gjennem et bræddebeklædt Pulterkammer, paa en saadan Maade, at
de meget let kunne medføre alvorlig Brandfare. Desuden lindes der fra Lejlig-
heden kun Adgang til en Trappe, som altsaa i Tilfælde af lldsvaade — saaledes
som Tilfældet var for 2 a 3 Aar siden — i høj Grad vilde foroge Brandfaren.
Da Bygningsinspektoren efter hele Bygningens Indretning ikke kunde gjøre noget
rimeligt Forslag til at fjærne disse Ulemper, havde han dog troet at burde hen-
lede Ministeriets Opmærksomhed paa Sagen, idet han kun henstillede, at dersom
det i Bygningen værende Museum trængte til nogen Udvidelse, kunde dette maaske
lade sig gjore ved at benytte Boligen hertil og da paa anden Maade holde Do-
centen skadesløs. Ministeriet tilskrev ham imidlertid under 24. s. M., at det i
ethvert Fald for øjeblikket ikke fandt at kunne foretage noget med Hensyn til
Afhjælpningen af de paaklagede Mangler.
—	Da der manglede Arbejdsplads paa den normal-anatomiske Anstalt,
navnlig Siddepladser til mikroskopiske Undersøgelser og Dissektionspladser, saa-
ledes at der næppe kunde skaffes Pladser til Prosektor og andre, som hjalp Do-
centen i Anatomi med Præparationer til Forelæsningerne, end sige til Studenter
eller Kandidater, som vilde arbejde specielt med et eller andet Æmne, androg
Lektor Chievitz om, at 3 smaa et Fags Kamre med tilstødende Korridor maatte
Forskjellige Sager.
323
sammendrages til et stort Arbejdsværelse ved Bortfjærnelse af Skillerummene.
Dette anbefalede Fakultetet varmt i Skrivelse til Konsistorium af 13. Juni 1882,
hvorefter Forandringen strax iværksattes.
4. Forskjellige Sager.
Det er i Aarb. f. 1880—81 S. 1148—49 omtalt, at Underbibliothekar
Hannover efter Prof. Thorsens Død ikke ønskede at overtage Tilsynet med den
Arnemagnæanske Stiftelses Bibliothek, hvilket efter Fundatsen er henlagt til
Underbibliothekaren. Den herfor bestemte Godtgj øreise 40 Kr. aarlig er imidlertid
indbefattet under Underbibliothekarens Løn, hvorfor Stiftelsens Kommission i
Skrivelse til Konsistorium forespurgte, om den ikke kunde fritages for at udrede
dette Beløb, saaledes at Udgiften overtoges af Universitetet. Da Konsistorium
besvarede dette benægtende, anmodede Kommissionen Biblioteksassistent Gjellerup
om indtil videre at overtage Arbejdet som fungerende Bibliothekar i Underbiblio-
thekarens Sted mod et aarligt Vederlag af 60 Kr., hvilken Sum i Regnskabet
betegnedes som udredet til Medhjælp ved Bibliothekartjenesten. Om Kommis-
sionens Kompetence hertil gjordes Udsættelse ved Revisionen af Regnskabet
for 1881.
I Skrivelse af 24. Juni 1882 til Revisionsdepartementet, gjorde Konsistorium
i denne Anledning opmærksom paa, at efter kgl. Resol. 9. Juni 1850 Nr. 5
(Lindes Medd. f. 1849—56 S. 796) er den umiddelbare Bestyrelse af Stiftelsen
tillige med Bestemmelsen om den hensigtsmæssigste Udførelse af Arbejderne
overdraget den ved Reskr. 24. Sept. 1772 anordnede Kommission udelukkende at
varetage. Det tilføjes kun, at for saa vidt Kommissionen i noget Tilfælde nærer
Tvivl om et Foretagendes Forhold til Stiftelsens Fundats, og af denne Grund
finder en særlig Bemyndigelse fornøden, har den derom at henvende sig til Mini-
steriet. Kommissionen havde herefter utvivlsomt været kompetent til at antage
en Medhjælper til Bibliotheksgjerningen. Den havde derhos saa meget mindre
haft Anledning til at nære nogen Tvivl om denne Udgifts Forhold til Fundatsen,
som der i Regnskaberne for 1833 og følgende Aar indtil 1848 stadig havde
været optaget en Udgift af 20 Rd. aarlig som Gratifikation til Underbibliothekaren
foruden den ham ved Fundatsen tillagte aarlige Løn af 20 Rd. Konsistorium
indstillede derfor Udsættelsen til at bortfalde.
Den under 29. Juni 1882 afsagte Decision lød: »Kan bortfalde".
— Ved Finansloven for 1878—79 blev der bevilget 500 Kr. til Renhol-
delsen af Gothersgade ud for den botaniske Have, jfr. Aarb. f. 1878—79 S. 802,
af hvilket Beløb imidlertid kun 360 Kr. aarlig blev anvendt; Resten 140 Kr.
hjemfaldt som besparet. Efter at ogsaa østerfarimagsgade var anlagt og erklæret
for offentlig, forlangte Politiet fejet og renholdt den Del af Gaden, der er brolagt,
ca. 207 løbende Alen i 20 Alens Bredde indtil Midtlinien, eller i alt 4,140 □
Al., samt den Del af Fortovet mod Haven, der er belagt med Tjærebeton og den
derved værende brolagte Rendesten, i alt 595 løbende Alen eller 3,880 □ Al.,
tilsammen 8,020 □ Al. Hertil vilde de hidtil uanvendte 140 Kr. ikke være til-
strækkelige, og Direktøren for den botaniske Have indstillede derfor, at de bevil-
4l*
324
Økonomiske Anliggender 1881 —1882.
gede 500 Kr. søgtes forhøjede med 250 Kr.*) Ved Finansloven for 1882—83
bevilgedes denne Forhøjelse.
—	Til Nedlægning af en Spildevandsledning fra det astronomiske Observa-
torium over Østervoldgade til Rørledningen ved Rosenborg, bevilgedes ved Finans-
loven for 1882-83 4,000 Kr. Saa vel Indenrigsministeriet som Kjøbenhavns
Magistrat samtykkede i Nedlægningen af denne Ledning, paa det Vilkaar, at der
ikke derved nu eller senere paafortes henholdsvis Staten eller Kommunen nogen
Udgift.
—	Ved Skrivelse af 14. Apr. 1882 har Ministeriet, efter Indstilling fra
Kvæstor, samtykket i, at Overingeniør David, der er Ejer af den under Univer-
sitetsgodset hørende Arvefæsteejendom »Rughavevænget«, Matr. Nr. 35 a i Roskilde
Kjobstads Jurisdiktion, af Hartkorn 1 Td. G Skp. 3/< Alb., til Roskilde Børne-
hjem heraf skjænker en Byggegrund paa ca. I Skp. Land, og at denne Bygge-
grund efter at være skyldsat udgaar af Arvefæsteejendommen uden nogen extra-
ordinær Afgift og Rekognition til Universitetet, paa Betingelse af, at Overingeniør
David enten ved selve Gavebrevet eller i en særlig Deklaration, der bliver at
tinglæse, for sig og efterkommende Ejere erkjender, at den »Rughavevænget«
paahvilende aarlige Arvefæsteafgift til Universitetet 16 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. Byg
samt Rekognition ved Ejerskifte 11 Tdr. 1 Skp. Byg udelt vedbliver efter Fra-
skillelsen af bemeldte Byggegrund.
—	Et Andragende om Tilladelse til at opsætte en Annoncetavle paa Kommuni-
tetsbygningens Gavl mod Krystalgade har Konsistorium afslaaet ved Skrivelse af
8. Decbr. 1881.
—	Universitetets Festsal har i 1881 — 82 været overladt til Udstilling i
Oktbr. 1881 af Skizzerne til den paatænkte Statue af Holberg, til et almindeligt
Møde af Kjøbenhavns Læger d. 15. Decbr. s. A. samt til Foretagelse af de for-
nødne Arbejder med Hensyn til Gjengivelse i Kobberstik (af Ballin) af Marstrands
Maleri og Blochs »Hans Tausen forsvarer Biskop Ronnov«, hvorhos den, som
sædvanlig, har været overladt til Studentersangforeningen og Cæciliaforeningen til
Afholdelse af Koncerter.
C. Om Universitetets og Kommunitetets Budgetforslag
for Finansaaret 1882—83.
Til Oplysning om enkelte Poster paa Stiftelsernes Budget for Finansaaret
1882—83, som ikke have fundet Behandling tidligere eller senere ville blive
behandlede paa andre Steder i Aarbogen, meddeles her følgende, idet i øvrigt
med Hensyn til det fuldstændige Budget henvises til Rigsdagstid. f. 1881—82.
*) Da det efter Politivedtægten for Kjøbenhavn af 18. Jan. 1869 § 76 ft". kun paa-
liviler de vedkommende Grundejere at bekoste Renholdelsen af „brolagte" Gader,
indledede Kvæstor Forhandlinger med Politiet, om de med Tjærebeton belagte
Strækninger kunde henføres herunder. Det viste sig imidlertid, at Magistraten
og Politiet betragtede slige Fortov lige med brolagte.