TrecLje -A.fsn.it. Patronatsforholdet til Frue Kirke. I Efteraaret 1881 androge Kantorerue ved forskjellige kjøbenhavnske Kirker Ministeriet om, at Bestemmelsen i Reglement for Benyttelsen af det nye paa Assistenskirkegaarden uden for Nørreport opførte Begravelseskapel af 7. Juli 1868 § 7 om Betalingen til Kantoren (»---Ønskes anden Sang end Psalme- sang af Ligfølget, maa dertil enten benyttes vedkommende Kirkes Sangkor mod Betaling, eller Forskrifterne i Raadstueplakat af 27. Juni I8G7 iagttages og den der fastsatte Betaling til Kantoren erlægges, hvad enten der erlægges Betaling for Sangen eller ikke«) maatte udvides til ogsaa at gjælde for de kjøbenhavnske Kirker, men med den Tilføjelse, at Kantoren er pligtig til at udbetale det halve af Beløbet til vedkommende Kirkes faste Kor mod dettes Kvittering. Herom udtalte Kirkeinspektionen sig nærmere i en Erklæring af 9. Jan. 1882. Inspektionen henledede Opmærksomheden paa, at naar det ved kgl. Resol. paa derom nedlagt Forestilling af Kirkeministeriet af 22. Maj 1867 om Sang i de kjøbenhavnske Kirker hedder: .... 2) at der af de paagjældende, der for Betaling foranstalte Kirkesang udført ved andre end vedkommende Kirkes eget Kor, navulig ved Brudevielser og Begravelser, skal erlægges en Kjendelse af 5 Rd til Kantoren, da var denne Bestemmelse ved Regi. 7. Juli 18n8 udvidet til at gjælde for Ligkapellerne, men ikke ophævet for Byens Kirker, hvoraf atter maatte følge, at der for saa vidt ikke behøvedes nogen nv Bestemmelse om denne Sag. Ved Udvidelsen til Kapellerne blev det tillige bestemt, at hin Kjendelse skulde erlægges uden Hensyn til, om der erlagdes Betaling eller ikke for Sangen. Inspektionen havde ingen Betænkelighed ved at gjore denne Bestemmelse anven- delig ogsaa paa Kirkerne. Det vilde nemlig være haardt i mange Tilfælde at paalægge Afgiften, naar det virkelig var Venner, der sang, eller Sangforeninger, af hvilke den, til hvis Ære der blev sunget, havde været Medlem; dette vilde vist vække megen Uvillie. Et andet Spørgsmaal blev det imidlertid, hvorledes den gjældende Bestemmelse skulde gjennemføres, saa at den ikke blev omgaaet, hvilket vistnok oftere havde været Tilfældet. Det vilde næppe være rigtigt at fastsætte nærmere Vedtægter herom, ligesom ingen vare blevne foreslaaede i Kantorernes Skrivelse. Det eneste, som mulig kunde anbefales, var at sætte en Mulkt af det dobbelte Beløb, der skulde have været erlagt for Sangen, altsaa 20 Kr., naar det bevistes, at der var taget Betaling for Sangen. Dernæst kunde der, hvad Sangforeninger angaar, gives Kantoren Ret til at fordre Bevis af den vedkommende Forenings Bestyrelse for, at den Person, man vilde bevise sin Deltagelse, havde været Medlem af samme. Patronatsforholdet til Frue Kirke. 389 Hvad Forslaget om Delingen af Betalingen angik, kunde Inspektionen ikke andet end billige, at det halve af det erlagte Beløb gik til det faste Kors Kasse. At Medlemmerne af dette vare lavt lønnede, og at der ved Fastsættelsen af Lønningen var gjort Regning paa Extrafortjeneste for Sang ved Brudevielser og Begravelser var vist, og vilde yderligere fremgaa af Inspektionens Skrivelser til Konsistorium af 4. Juli 1870, 25. Oktbr. 1*73 og 12. Decbr. 1874 (Aarb. f. 1873—75 S. 475) om Forhøjelse af Lønningerne. Hertil henholdt Konsistorium sig i Skrivelse af 20. Jan. '881. Ogsaa med Kjøbenhavns Magistrat som Patronat for fiere Kirker havde Ministeriet indledet Forhandlinger om Sagen. Magistraten meddelte, at der til Kantorerne ved de Kirker, for hvilke den var Patronat, erlagdes en Kjendelse af 4 Kr. og ikke det i PI. 27. Juni 1*67 bestemte Beløb 10 Kr., naar fremmed Sang benyttedes, og at det samme var Tilfældet med Hensyn til den i PI. 7. Juli 1H68 § 7 fore- skrevne Kjendelse, samt at den var tilbøjelig til at antage, at Grunden til, at Bestemmelserne fra 1H67 og ls