Fremmede Universiteter. U. Nogle Data til at begrunde en Sammenligning mellem Fædre- landets og Udlandets Universiteter. ^ngaaende nogle af de vigtigste Pnnkter som ved en Sammenligning komme i Be- tragtning, nemlig Lcererbescrtningens Styrke og Frekvensen af Studerende, lamt Storrelsen og Anvendelsen af de aarlige Omkostninger, indeholdes Oplysning i neren- staaende Oversigter, der i forstncevnte Henseende omsatte 3-z Unlversiteter u>.ens^ Fcedrelandet, nemlig, foruden de allerede i forrige Aargang omtalte Kiel, Kristi- ania og de 6 prenssiste —, samtlige tyste (dertil et russisk), sveitserste, esterrigske og belgiste Universiteter; angaaende >et Akonomiste vil man finde temmelig nojagtlge Efterretninger for omtrent Halvdelen af de anforte Universiteter. 1. Oversigter over Universitetslærernes <^3 Studerendes Antal ved endel fremmede Universiteter. Angivelserne ere tagne, hvad de preusstste, tyste og iveit^erste Universiteter an- gaaer, for de celdre Aar af den allerede i forrige Aargang citerede „Fahrbuch der deutschen Universitaten" sur 18HA af H. Wuttke, for 18^-^ af .^allijche allgemeine Literaturzeitung; for Kristiania af „Norste Universitets- og ^kole - Annaler"; osterrigste af en i Wuttke optaget Extrakt af et Skrift af C. Becher; for de belgiste Universiteter endelig af en trykt officiel Beretning fra Undervisningsministeren til Deputeretkammeret af 1843. s. De i forrige Aargang omtalte Universiteter Aiel, kristiania og de 6 preussiske. De Studerendes Antal. Universiteterne. Kiel............. Berlin............ Bonn.......... . - Breslau......... . . Gripswalde......... Halle ............ Konigsberg ......... tilsammen for Preussen 222. *) 724.(-j-18.) 4185. 18^ 195. 1548. (-j-393.) 671. 757. (222. ?) 721. 353. 4272. I Kristiania var Frekvensen i 2det Semester 1843 439 foruden 82 Pmliminarister, ialt 521. *) For Vinterhalvaaret ingen Angivelse. Under Antallet ere indbegrcbne de Studerende ved Landvcesensakademiet Eldena. I 18ZZ angiver Wuttke Frekvensen M 22t,. Aarbog for !8l l. l». De andre tyske og sveitserske Universiteter. Universiteterne. LocrerneS Antal De Studerendes Antal 18zz Antallet I8ZZ. Profes- sorer. Privat- Til- sammen. (>rlanqen........ 34. 10. 41. 303. Freiburg........ 3(1. 9. 39. 273. 228, 248. (hiessen........ 35. 12. 47. 416, 472. 501, I!'2. (Rottingen....... 48. 43. 9l. 701, 728. 648, 652. Heidelberg....... 42. 20. 62. 572, 602. 698, 809. Iena.......... Leipsig......... 52. 8. 6l). IIl. *> 437, 411. 69. 28. 97. 881, 873. 877, 880. Marburg........ 38. 12. 50. 291, 312. 286, 283. Mynchcn........ o/. 9. 66. 1325. 1293, 1360 Rostock......... 30. 9. 39. ej angivet. Tybingen ....... 11. 18. 62. 781, 765. 845, 852. Vyrtzburg....... 33. 3. 36. 1X5, 480. 458, 477. tilsammen 512. 187. 693. > 6181. (Yrcitz ^)........ 21. 6. 30. 803. Dorpat......... 27. 8. 35. 521. Basel......... 25. 9. 31. ej angivet. Bern.......... 36. 10. 46. 234 , 2l5. 5ynch......... 29. 10. 45. 98. 118. l». De andre tyske og sveitserske Universiteter. ') I fhjennemsnit af III Semestre 158. Optages her cftcr Angivelsen HoS Wuttkc, se iovrigt nedenfor under c. e. De /ssterrigst'e Universiteter. (Pesth mangler.) Universiteter. Antal af Professorer. Antal af I«37. studerende. 18.W. Vien.......... 89. 4592. 4657. (Hratz......... 28. 828. >.^i. Jnsbrnck........ 23. 313. 326. Prag.......... 64. 4027. 3332. Olmutz........ 26. 56 l. 521. Lemberg........ 42. 1321. 121^. Pavia......... 53. I28V. 1618. 36. 1357. 1632. tilsammen 361. l4290. 11186. (Pesth mangler.) li. De belgiske Universiteter. Universi- Antal af Profes- sorer. Antal af de Studerende. teterne. 18^'. 18^. I8ZZ. 18^. 18^'/. 18^ i I8N Gent .... Lyttich . . . Bryssel. . . Loven . . . 34. 36. 31. 42. 290. 394. 406. 362. 292. 349. 324. 443. 311. 338. 282. 590. 396. 33 l. 354. 641. 313. 385. 33!. 69 t. 357. 397. 3l3. 717. 317. 442. ? 741. tilsammen 143. 1452. 1408. 1524. 1725. 1750. 1814. li. De belgiske Universiteter. Man seer, at Antallet i det Hele har vcrret i stadigt Tiltagende. Med Universi- tetet i Gent er forbundet en Specialskole for Cirilinglnierrcrscn (F?„ie civil), mev Fremmede Universiteter. 339 det i Lyttick en lignende for Kunster og Manufakturer samt Miner hvilke begges Fre- kn?ns er medindbefattet under Angivelserne. Ved Universitetet l Loven er hvad der ikke er Tilfceldet med de tre andre — et theologifl Fakultet, ved hmlket ere an- satte 7 Professorer, efter hvis Fradrag udkommer omtrent det samme .lutal as Lcrle^ ^omstaamde Tal^^ Kjobenhavns Universitet i Henseende til Frekvensen af Stud7rend , uaar deuue anstaaes til 900, ikke staaer tilbage for andre as alle de an- ^rte I^iversiteter, end Berlin og Myucheu, samt Men, Prag og tre andre af de osterriqske, ved hvilke dog det paafaldende store Antal lynes at tyde paa gaa,te am re Zorholde end hos os; rimeligvis er en Del af Klostrenes Zndvaanere hvoras der er en stor Mceugde baade i Vien og Prag, regnet med til de ^tuvnuidtv .lntal. ^ Henseende til Lcerernes Antal derimod, lelv uden at regne ^et betmekge .kntal af Privatdocenter, der findes ved alle tyste Universiteter, staaer vott Umversttet, ogjaa efter dets ny Pormalreglement, tilbage, og det tildels meget langt, ^ ^ ^ siste og 5 andre tyste Universiteter (foruden 3 af de ofterngst^), regms tllUgl ^il^at^ docenterne med, have ialt 16 tyste Universiteter Forrangen. ^ Heust-eude til ,^nrm. Antal staae Berlin, Leipsig og Gottingen overst, og derefter Mynchen, .^eidelverg, ^^"universitetem Svei'ts, hvorfra dog Angivelsen ikke er ganske fnldst^ndlg, syneS i det Hele at vcere de svagest frekventerede; Zyrich og Bern ere : ^enne Henleen.e de mindste af alle; begge ere dog oprettede l den jenere Tld, rejpektlve : 18-^ og og ere faaledes tillige de yngste af alle. 2. Oversigt over Omkostningerne og Gagerings - Etaterne ved ende! fremmede Universiteter. 1. Riel. Til den udforligere Meddelelse om Kiel i forrige Aargang, hvortil ievrigt kan henvises, stal her alene tilfojes folgende korte Oversigt ester ^mgettet for 184-5, som i det Hele stemmer ganske med det foregaaende, kun me^ en rmge Modifikation. Derefter fordeles Udgifterne, ialt 76420 rb. 16^ st., laalede. . .................. 4000 rb. - st. , 1». Professorer: theologiste............. 6400 rb. juridiste . . ............ ^00 lceaevideustabekge......... philosophiste............ 19080 — ^ ^ e. Lektorer og Kuustlcerere.............. 2604 — - 6. Andre Embedsmand ...........................^ ^ ^ 634 2. Znstituter og Samlinger.....................> - 3. Stipendier..........».....* ............._ 7^ 4. Forstjellige Udgifter...................^ ^ 5. Extraordincere dito . . ................ 76420 rb. 164 st. Da Universitetsprofessorernes Antal er beregnet til 30 (hvoraf dog 2 forsi stulde ud' ncevnes), falder af Gageringssummen paa hver ! Gseuuenymt rb. 4f (-wger ^ 2000 rb. og derover vare kun to, en paa 2100 og ^ I Kjobenhavn er efter det ny Normalreglement, ved hvilket ^gerulgsnimn ei ^ fastsat til 68000 rb., Lcerernes Antal til 42, Gjennemsmttet for h^r Lcerer 1'19 rb. Men det maa bemcrrkes, at der foruden ovennævnte Sum kan anvendes til ertraorv:- ncere Docenter indtil 8000 rb. 2. Rristiania. Folgende Oversigt for Aarene 1841—43 eruddraqetaf de seneste Efterretninger i de norske Universitets- og ^kolcannaler, hvores c er virkelig udgivet: Aarbog for 18! l. Udgifter. Gager og Lonninger........... Znstitnter og Samlinger......... Stipendier, herunder de til Bergstuderende bestemte, hvorimod Understottelserne af Privatlegater ere udenfor noer- vcerende Sum ........... Til natnrvidensiabelige Nejser i Norge. . Pensioner................. Tojen Gaard............... Pedellen................. Blandede og tilfældige Udgifter (herunder Reparationer, Skatter m. v. af Byg- ningerne) .............. Hertil kommer: Bygningsudgifter til de ny Bygningers Opforelse............... 18 «1. Spd. 3732«. 11184. 1383. 1011. 97. 915. 75. st. 103,^ 33 z. 80. 102. 15. 70. 5153.1184. 57173. 42^ 12173. 12. l^42. Spd. ft. Z6520. 83». 7349.107z. 1810. „ 512.110. 95. 45. 844. 45. /2. ,, 4768. 59. ^1973. 90. 14750. 4843 Spd. st. 36393.110;. 10916. 8z. 1615. 890. „ 102. 10. 220. 37.'. 57. „ 3554.100. 53749. 26', 9803. 60. Uf Regnsiabet for 1841 erfares, at under den til Kager og Lonninger opforte Sum af 37321 Spd. 103,^ si. var iudbefattet et Belob af 5632 Spd. 35 sk. til Universitetets Kvcrstor, Eekrctcrr, botanisk Gartner, Prosektor, Underbibliothekar, 7 Amanueuses og entel underordnede Betjente, saa at Gagerne til Universitetslcererue, deugaug 22 Professorer og 7 Lektorer, kuu udgjorte 31689 Spd. 68/^ si. Autages den samme Sum af omtrent 32000 Spd. endnu at vcrre gjeldeude ved et Antal af maasie 31 eller 32 Uuiversitetslcerere, kommer paa hver af disse i Gjennemsnit ikke meget over 1000 Spd. Herved maa nu bemcrrkes, at eu Specietaler vel efter Kursm gjelder 2 Nigsbankdaler, men at den ved en Sammenligning nullem Gagerne o. s. v. ved begge Universiteter kun kan regnes for meget lidet over 1 Rbd. formedelst Leve- stedets Dyrhed. Dette sees bedst deraf, at 1 Td. Byg i Norge officielt beregnes til Penge ved at regne H Parten til 3 Spd. og ^ Part til 3^ Spd. (se n. Un. og Sk. Ann. III 446), hvorefter Forftjcllen paa en Spd. og en Rbd. bliver meget ringe. Fremdeles siges anforte St., at formedelst Levestedets Dyrhed (alene til anstcrntig Bolig for en Familie fortres 250 og 300 Spd.) og betydelige Kommuueasgifrer bliver te fleste Universitetslæreres nnvcrrende Gage ingenlunde tilstrækkelig for en blot nogen- lunde talrig Familie. Ifolge heraf kan den anforte Gjennemsnitsgage af 1000 Spd. vel i det allerhojeste anslaaes til 1200—1400 rb. hos os, maasie neppe saameget. I 1841 havde de to crldste Professorer i Gage hver 600 Tdr. Byg, de 4 ncrste hver 450. Efter det Anforte er det iojnefaldende, hvor intetbetydende den Sammen- ligning har vccret hvorefter man i sin Tid har ment at kunne opstille Gageringen' ved det norsie Universitet som et Menster der fortjente Efterligning hos os (se Aarb. for 4840 S. 80). Det Virkelige er, at Kristiania i Henseende til Gageringen saavelsom andre Udgifter end ikke efter den crldre Indretning i Kjobenhavn taalte Sammenligning med tette, end sige efter dettes ny Normalreglemeut. 3. De preussiske Universiteter. Angivelserne for disse ere tagne af det, saavidt vides, nyeste Skrift herom, nemlig Kochs: .,die preussischen Uuiversitaten" 1839, en ndforlig og aldeles fuldstoentig Sam- ling af alle Forordninger og officielle Aktstykker samt statistiske Efterretninger ved- kommende bemeldte Universiteter. De anforte Summer ere preussiske Dalere, som vel efter Kursen ere en Trediedel hojere i Voerdi end en Nigsbankdaler, hvilken Forsijel dog vel neppe her bor komme i Betragtning paa Gruud af de i mange Henseender saa forsijellige Forholde. g. Berlin for 1837—39. Indtcrgten udgjorde ialt aarlig 105639 rd., hvoraf kontante Tilsind af Statskassen 402524 rd., det Dvrige Renter og „Indtægter af eget Erhverv", Denne Jndtagt anvendtes saaledes: Fremmede Universiteter. 341 Sccregne Lonninger (Besoldungen fur d. akad. Verwaltung) . . . 4746 rd. Gager til Professorer og Lcerere i det theologiske Fakultet ............. 8100 rd. . — juridiske — ............. 9400 — . — lægevidenskabelige Fakultet.......... 15550 — — — philosophiste — .......... 33240 — - 66290 — Til Znftituter og Samlinger.................... 30350 — Forsijellige andre Udgifter................. . . . . 4253 — 105639 rd. Antages de gagerede Lcrreres Antal i Berlin til henimod 100, falder paa enhver af dem i Gjennemsnit ikke mere end omtrent 663 rb. Men foruden de anferte Gager, komme Universitetslærerne endvidere tilgode dels Immatrikulations-, Promotions- og andre Gebyrer, der udgjorde ialt aarlig i de an- forte Aar.................................. 15996 rd. og som fordeles mellem Rektor, de 4 Dekani, Professorerne og andre Embeds- mand, dels Honorarer for private Forelæsninger, der efter et Gjennemsnit af 6 Semestre havde udgjort, de heuftaaeude Honorarer iberegnede, for hvert Semester 34289 rb., altsaa for et Aar . ............. 68578 — hvilken Sum dog naturligvis ogsaa vedkommer Privatdocenterne. tilsammen 84574 — Af Wuttke II S. 213 erfares, at der omtrent paa samme Tid er tilstaaet Uni- versitetet i Berlin et nyt Tilskud af 20000 rd., hvorefter saaledes dm hele Uvgists- etat bliver omtrent 125600 rd., d. e., naar man ikke tager Hensyn til Kurssorstjellen, noesten det selvsamme som ved det ny Normalreglement er bestemt for Kjobenhavns Universitet. l>. Bonn for 1838—40 Universitetets Zndtcegt for denne Periode udgjorde ialt aarlig .... 90465 rd. nemlig kontant af Statskassen............. 86750 rd. af Grundejendom.................... 2167 — - Immatrikulations- og andre Gebyrer........ 1548 — 90465 rd. Denne Jndtoegt anvendtes saaledes: Til Administrationsomkostninger og sceregne Lonninger..... 5879 rd. — Gager for Universitetslærerne i det evangel. theolog. Fak...... 5900 rd. . — katholsi-theologisie — *)..... 3600 — --juridiske Fakultet — ...... 4500 — - — lægevidenskabelige — ...... 9600 — - — philosophiste —...... 24649 — - 48249 — — Lonninger for Repetenter, Sprog- og Exercitielcerere. . . 1900 — — Gagetillceg disponibelt................... 2679 — — Jnstitnter og Samlinger.................. 20808 — — Understottelser samt Prisopgaver for de Studerende .... 3300 — — Bygningsudgifter...................... 4180 — — Opvarming og Belysning samt Rengjoring........ 1470 — — Forsijellige andre Udgifter.....-.................2000 — er ovennævnte 90465 rd. Ovenncevnte Gageringsetat giver ved omtrent 50 Professorer neppe 1000 rd. i Gjennemsnit for hver. Foruden Gagerne kom til Uddeling blandt Rektor, Dekanerne, Professorer og (5mbedsmoend Belobet af Immatrikulations- og andre Gebyrer, aarlig i de anforte Aar (foruden de ovenncevnte 1548 rd.)...................4909 rd. hvorhos Honorarernes Belob i Gjennemsnit af 6 Semestre havde udgjort for hvert 15013 rd. eller aarlig...................... 30026 — —---tilsammen 34935 rv. > Et af dettes Medlemmer er tillige Medlem af Domkapitlet i Koln med Gage 1000 rd. Universitetets Aarbog, 1844. ^ L4S Aarbog for c. Breslau for 1837—39. Universitetets Indtcrgt i denne Periode udgjorde ialt aarlig 72930 rd., alt hid- rorende fra Universitetets egne Indtcrgter og forskjellige Afgifter, deriblandt „an be- standigen Gefallen" 61059 rd. Indtægten anvendtes faaledes: »cdminiftrarionsomkostninger og scrregne Lonninger....... 5980 rd. Universitetslærernes Gager: i det evangelist-theologiste Fakultet......4900 rd. - — katholsk-theologiste *) — ............2800 — - — juridiske Fakultet........................5500 — . — lægevidenskabelige Fakultet....... 6550 — . — philosophifte..............17000 — -- 36750 — Gager til Sprog- og Kunstlærere............... 2035 — Til Enkekassen......................... lOlX) _ — Znstitnter og Samlinger.................. 17667 — — Underftottelser og Prisopgaver for de Studerende..... 3805 — — Opvarming, Belysning og Rengjoring.......... 925 — — Vygningsomkostninger ................... 2126 — Andre Udgifter......................... 2312 — er ovenanforte 7293(/ rd. Gageringsetaten giver med 49 Lcrrere omtrent 750 rd. for hver efter Gjennemsmt. Jndtcrgten af Gebyrerne belob sig, efter Fradrag af 1091 rd., der ere ind- befattede uuder ovenncrvnte Jndtcrgtssnm, aarlig.............. 1965 rd. Belebet af Honorarindtægterne udgjorte, bereguet som oveu, i hvert Se- mester 1410altsaa aarlig....................... 28203 rd. tilsammen 33168 rd. <1. Gripsvalde for 1836—38. Universitetets aarlige Zndtcrgt i denne Periode ndgjorde ialt 55600 rd., hvoraf Storstedelen er Indkomsterne af Universitetets betydelige Godser, medens Statskassen kuu tilskyder 1600 rd., og 2250 rd. indkomme af nogle Renter og Gebyrer. Judtcrgtssnmmens Anvendelse var faaledes fordelt: Administrationsomkostninger, med Indbegreb af Gagerne til den kongelige Kommissarius og Universitetsdommeren..........11016 rd. Gager til Professorerne: i bet theologiste Fakultet . ..........4150 rd. - — juridiske — ...........4170 — . — lcegevidenstabelige Fakultet........4163 — . — philofophiske — ........ 9239 — --22322 — Gager til Sprog- og Kunstlærere samt Pedellerne..............769 — Til Znstitnter og Samlinger....................................8462 — — Bygningsomkostninger og Reparationer ....................2117 — — Pensioner og Understottelser..........................4094 — — Forogelse as Universitetssonden..............................2800 — — andre Udgifter .............................3690 — 55600 rd. For 29 Lcrrere giver Gageringssummeu et Gjeunemsnit af 770 rd. for hver. Den aarlige Indtcrgt af Gebyrer var, efter Fradrag af 291 rd., der ere ind- befattede uuder Jndtcrgtssuminen, . .....................1100 rd. Honorarindtægten var, efter Gjennemsmt af 6 Semestre, for hvert Se- mester 1040 rd., altsaa aarlig ........................ 2080 — ___tilsammen 3480 rd. ') Her gjelder det samme som oven ved Bonn er anmccvkct. Preussiske Universiteter. 243 e. Halle-Vittemberg 1836—1838. Universitetets aarlige Zndtccgssum i bemeldte Periode var...... 70600 rd. hvoraf Tilstud af Statskassen..................................41330 rd. af en Megen Stiftelse.............../ . . . . 15072 — tDem Kloster-Bergischen Sriftungsfonds.) af det forrige Vittenbergste Universitets egne Jntcrgter (ialt 23600) ..............................................8292 — af en anden Stiftelse..........................................5000 — (Dem Griefstadtschen Stiftungsfonds.) nogle andre Jndtcegter ..................................906 — 70600 rd. Anvendelsen af Jndtcegtssummen var fordelt som folger: Gager til Universitets-Embedsmcend og Betjente...............2610 rd. Administrationsomkostninger (Amtsbedurfnitze)................................12-54 — Gager til Professorerne: i det theolpgiste Faknltet....... 7150 rd. — juridiske — ....... 9180 — — lgvdskb. — ....... 5650 — — philosophiske — .......19124 — fornden nogle Naturalier, tilsammen 425rd.--41104 — Gager til Sprog- og Kunstlcerere............................................1046 — Reserverede Gager ..............................................2210 — Til Znstitnter og Samlinger................................................14046 — — almindelige videnskabelige Vjemed........................................350 — — milde Stiftelser..........................................................5750 — — Bygnings- og Reparationsomkostninger......................1650 — Andre Udgifter..............................................................125 — Stenter, Leje og andre Afgifter..............................................425 — er ovenanforte 70600 rd. Hertil kommer dog endnu et senere tilstaaet Tilstud af Statskassen af 1434 rd. til Bygnings-, Opvarmings- og Belysningsomkostninger samt et af de sceregne Zmtituter. Gageringssnmmen 41104 rd., fordelt paa 45 Professorer, giver ester Middeltal noget over 900 rd. for hver. Immatrikulations- og andre Gebyrer udgjorde efter Gjennemsnit, efter Fradrag af 200 rd., der regnes med under Hovedindtægten, aarlig......... 5774 rd. Honorarindtægterne udgjorde i de oftnoevnte 6 Semestre 10592 rd. for hvert, eller aarlig.................................21184 — tilsammen 26958 rd. f. Konigsberg 1837—39. Ten hele Zndtcrgt i disse Aar belob aarlig 61918 rd., foruden 37142- Skpr. Nug, af hvilken Zndtcegt 58360 rd. bestod i Hceving af kongl. Kasser og Fonds, 2521 rd. i Renter af udestaaende Kapitaler, Resten i forstjellige andre Zndtcegter. Zndtcegterne anvendtes som folger: Til Gager fra den akademiske Bestyrelse............. 2596 rd. (foruden 160 Skpr. Rug). — — for Universitetslærerne i det theologiste Fak......... 4756 rb. — juridiske —........ 4309 — — lgvdst. —........ 5908 — — philosophiske —........ 13450 — --- 28423 — (og ialt 987 Skp. Rug). — Remunerationer og Rejseudgifter . ............. 1000 — — Pensioner 183H Skp. Rug og ............... 620 — — Znstituter og Samlinger .................. 19724 — 52363 rd. 214 Aarbog for 1844. fra forr. Side 52363 rd. Til Konviktoriet 2384 Skp. Rug og.............. W45 _ — Prcrmier og Understottelser til Studerende ......... 2225 — — Bygningsudgifter...................... 1^90 _ — andre Udgifter (derunder „akademische Amtsbedurfuisse" 578 rd.) 2995 — er oven anforte 61918 rd. Ovenncrvnte Gageringssnm, fordelt paa 35 Lcrrere, giver for hver i Gjennemsnit omtrent 812 rd., foruden 28 Skp. Rug. Gebyrerne af Immatrikulationer m. v. udgjorde, efter Fradrag af 64 rd., der ere indbefattede under Uuiversitetets egne Zndtcrgter, aarlig................1759 rd. Honorarindtægterne belob i Gjennemsnit af 6 Semestre for hvert 3752 rd., eller aarlig..................................................................7504 — tilsammen 9263 rd. 4. Universitetet i Tybingen i Vyrtemberg (det eneste i dette Kongerige). Efter en af Fuldmægtig i Direktionens Sekretariat, Hr. Auditor Linde, fra en nylig tilendebragt Udenlandsrejse hjembragt og Udg. meddelt officiel Angivelse, ndgjor Totalsummen af Universitetets Zndtcrgter efter det nugjeldendeNormalreglement 101350Fl., der fordeles til folgende Anvendelser. Det bemcrrkes, at en Fl. eller Gylden knn gjel- der Z af en Rigsbankdaler, men efter det Ovenanforte er det maaske rigtigst, ikke at tage Hensyn til denne Kursforskjel. I. Gager. Scerstilte Leum'nger: Universitetets Rektor............. 300 Fl. — Kantsler............ 1100 — — Amtmand (Kvcrstor?)..... 1500 — — Aktuar ............ 575 — Kassereren . . . ............... 1300 — Kopisten................... 400 — - 5175 Fl. li. til Professorerne: ordinarii 18 k 1400 Fl........... 25200 Fl. — 19 1200 —.......... 22800 — extraordinarii 5 s 800 Fl.......... 4000 — — 6 s 600 —......... 3600 — - 55600 — alt foruden Forelcesnings-Honorarerne. (!. Sprog-, Gymnastik- og Kunstlærere ............ 3400 — I). Uuderorduede Betjente................... 625 — foruden Emolumenter. II. Universitetets Institnter...................... 29745 — navnligen til Bibliotheket 10960 Fl. IIl. Administrationsomkostninger (Verwaltuugsausivaud)........ 6805 — er ovenanforte 101350 Fl. Professorerne fordeles normalmcessigen blandt Fakulteterne som folger: i det protestantisk theol. Fak. 4 ordentlige, 1 overordentlig — katholst ... — — 4 — 1 — juridiske......— 6 — 1 — — lægevidenskabelige — 8 — 3 — — philosophiske . — 9 — 4 — -— statsvidenffabelige — 6 — 1 — 37 11 Gageringssummcn 55600 Fl. fordelt paa 48 Professorer giver for hver efter Middeltal 1158. Zfolge Wuttke (1. S. 297) belob Universitetets Etat i Regnstabsaarets 18^ ikkun 93350 Fl., hvoraf til de dermed forbundne Anstalter anvendtes 23240 Fl. En- del af Jndtcegten, hedder det, flyder fra Universitetets egne Fonds (dem Stiftungs- Fremmede Universiteter. 345 fond), der bestaaer af Grundejendom, Kapitaler og Gebyrer; Statskassen tilsiyder over 60000 Fl. Af samme Skrift II. S. 300 erfares, at denne Etat af det Vyrtembergfte Deputeretkammer i 1842 blev forhojet fra ovennoevnte Snm til 110000 Fl. Den ovenncermte Angivelse synes saaledes ikke at vcere ganske suldstcendig. Muligen kan en eller anden Udgift vcere forbigaaet, saasom Stipendier til de Studerende. 5. De Bayerske Universiteter. For disse haves ikke nogen suldstcendig Efterretning om samtlige Udgifter, men derimod fra samme Kilde som for Vyrtemberg en officiel Fortegnelse over de nu- gjeldende Gageringsetater og Gagernes Fordeling. Disse ere folgende: 3) Mynchen. Z det theologisie Fakultet til 5 Professorer 5100 Fl. — retsvidenskab!. — -— 7 — 10600 — — statsvidenskab!.— — 5 — 7800 -—> — lcegevidensiabl.— —11 — 13150 — — philosophiae — —10_— 12200 — ialt 38 Professorer 48850 Fl. Gjennemsnirssummen for hver af de 38 Professorer bliver 1285 Fl. De hojeste Gager ere 1 paa 3100, 1 paa 2500, 2 paa 2200 og en paa 2000 Fl., de laveste 2 paa 400, 3 paa 600 Fl. I>) Erlangen. I det theologisie Fakultet til 7 Professorer 8600 Fl. -— retsvidensiabl. — — 6 — 8100 -— — loegevidensiabl. — — 8 ^ 9600 — — philosophisie — —10 — _14400 — ialt til 31 Professorer 40700 Fl. Gjennemsnitssnmmen for hver Professor er 1313 Fl. De hojeste Gager ere: 1 paa 2500, 1 paa 2000, 1 paa 1900, en paa 1850, 1 paa 1800 Fl., de laveste 1 paa 400, 1 paa 550, 3 paa 600 Fl. e) Vyrtzbnrg. I det theologisie Fakultet til 5 Professorer 4300 Fl. retsvidensiabl. — — 6 —> 8200 — — statsvidenflabl. — — 2 — 2300 — — lægevidenskab!.— —13 — 13600 — — philosophisie — —10 — 12300 ialt til 36 Professorer 40700 Fl. Gjennemsnitssnmmen for hver Professor bliver 1130 Fl. De hojeste af de en- kelte Gager ere 1 paa 2600 og 4 paa 1500 Fl., de laveste 4 paa 600, 1 paa 700 Fl. 6. Om Universitetet i Marburg (i Kur-Hessen) findes hos Wuttke II, 282 fol- gende Efterretninger. Universitetets aarlige Zndtcegt, som flyder dels af Indkomsterne af Korporations- sormuen, dels af Tilskud fra Statskassen, udgjor 61652 Thaler; heraf anvendes 25802 Th. til Professorgager, 10186 Th. til Jnstituter, det Vvrige til Louninger for Embedsmcend ved Jnstituterne og ved Akonomien, til Bygningsomkostninger og Bene- ficier for de Studerende. I Sommeren 1842 bestod det gagerede Lcerrrpersonale af 29 ordentlige og 10 overordentlige Professorer. Den hojeste Gage for en ordentlig Professor belob 1300, for en overordentlig 500 Th., den laveste Gage for en ordent- lig Professor 600 Th., for en overordentlig 200 Th. I Giennemsnit kom paa hver Ordinarius en aarlig Gage af 778 Thl. og navnligen paa hvert Medlem af det theo- logisie Fakultet 725, af det juridiske 716, af de; medieiusie 900 og af det philoso- phisie 763H Thl. Sammenligner man disse Gjennemsnits-Lenninger for de ordentlige Professorer med de i samme Skrift angivne Gager i Breslau, finder man folgende Forholde. I Marburg har euhver Ordiuarius 778, i Breslau 1115 Thl. og navnligen hver Theolog i Marburg 725, i Breslau 147? — Jurist' - — 716, - — 1075 — Mediciner — 900, - — 837^ — Philosoph — 763, - — 1076. Aarbog for 1844. Herved er endnu at bemoerke, at i Marburg ere to Professorer paa engang Med- lemmer af det philosophifie og theologifie Fakultet, af hvilke her den ene er regnet til det theologifie, deu auden til det philosophifie. 7. Om Universitetet i Grat; i Vsterrig indeholder samme Skrift II, 244 Folgende. Universitetets aarlige Underholdningsomkostninger (uden at regne det stcrnderfie Iohanneum og Akademiet) belobe sig til hemmod 28000 Fl. Konv.M., der udredes af Stndiifonden, da Universitetet ingen egne Midler (Guter) besidder. De theologifie Professorers Lonninger udgjore, for de crldste 800, for Snbseniorerne 700, for de'ov- rige 6l)0 Fl. Derhos nyder Professoren i det gamle og det ny Testamentes Bibel- studium aarlige Gottgjorelser for Foredraget over de osterlandsie Dialekter. Adjunkten faaer l00 Fl. og fri Station i det biskoppelige Seminarium. Z det juridiske Fakultet have de to crldste Professorer hver 1500, de to ncrstfolgende 1200 og deu yngste 1000 Fl. i Gage. Desnden nyde endnu de to Professorer som foredrage Statistik og Told- og Statsmonopol-Anordningen, hver en aarlig Gottgjorelse af 400 Fl., Erhortatoren 150 og Dekanus 19 Fl. I det mediko-kirnrgifie Studium have alle Professorerne 800 Fl. undtagen Professoren i Veterinærvidenskaben, der er sat 200 Fl. ringere. (5n scrregen Gottgjorelse af 300 Fl. bringer Foredraget over Fodselshjelp, Kirurgi, speciel Patho- logi, de indvortes Sygdommes Therapi, Retslcrgevidenfiaben og Kursus i Sygehuset. I det philosophifie Fakultet endelig faaer den celtste 1000 Fl., Subsenior 900, Reli- gionslcrreren 600, med Oprykningsret i et hojere Gagetrin, de ovrige 800 Fl., den vendiske Sproglcerer 400 Fl. Bibliothekets Normalsum er aarlig 600 Fl.; for det physifie Kabinet er bestemt 200, for det anatomifie 80, for det pathologifie 40, og for den kirurgifie Justrumentsamling 60 Fl. 8. De belgiske Universiteter. Isolge den det belgiske Deputeretkammer af Undervisningsministeren uuder 6te April 1813 forelagte og ved Trykken bekjendtgjorte officielle Beretning, havde de to af Sta- ten uuderholdte Universiteter i Gent og Lyttich i de tre akademiske Aar 1840—43 haft en aarlig Budgetssum af ialt Franks 606800, der svarer til Rbd. 216172, alt- saa for hvert Universitet 108086. Denne Zndtcegtssnm var i de to Aar 18^ og 18^ z anvendt paa folgende Maade: Gent. Lyttich. » Gager og Lonninger: til en /V<1n>initcteur — 3 log 36 llniversitets-Professorer — andre Fuuktioucrrer (ee^eliteui-s Bibliothekarer, Prepa- ratorer. Konservatorer, Prosek- torer, Gartnere o. s. v., samt uuderorduede Betjeute..... — Znstitnter og Samlinger . . . — Opvarming og Belysning, In- ventarier m. m......... Summa for Lyttich Hertil kommer for alle 4 bel- giske Universiteter Stipendier: 60 ordmcrre ^ 400 Fr. 5 Rejsedito 1000 Fr. 24000. 5000. 60 ordincere ....... 24000. 11 Rejsestip........ 11000. Forfijellige andre fcrlles Udgifter Sltmma Udgift 18^. 18Z2. Fr. 6000. 182500. 37690. 33700. 11300. 271190. 294800. 29000. 11810. 606800. Fr. 6000. 182500. 38090. 28300. 13700. 268590. 288300. 35000. 14910. 18^- Fr. 8000. 196400. 45400. 34000. 11000. 294800. 288300 Fr. 8000. 196900. 41900. 29000. 12500. 606800. Belgiske Universiteter. 247 Gagerne til Universitetslærerne vare i 18^ fordelte som folger (i det folgende Aar omtrent paa samme Maade): Gent. Lyttich. 1 ^^ministrateur-iliKpeeteur . . . Fr.. 6000. Fr.. 8000. 1 Professor ordinarius > ......— 9000. >— 9000. 1 —- —og Studie-Inspektor 8000. — 8-100. 1 — — ^ _ 7Z00. — 7500. 17 — — »Fr.6000., —102000. — 19 — — . — ................—111000. 1 — — ....... — 4000. — 3500. 13 — extraord. Fr. 1-000., — 52000. — 52000. Fr. 188500. Fr. 204100. Den normalmcessige Gage for en Professor ordinarius er- Fr. 6000, for en extra- ordinarius Fr. 4000, svarende til Rbd. 2137 og 1425. Gagerne for de sorstncevnte kunne dog forhojes ved Tilloeg fra 1 til 3000 Fr., hvorhos Professorerne som Emo- lument nyde tre Fjerdedele af hvad der betales af de Studerende, hvilket Emolument ikke anslaaes til hojere end i Gjennemsnit 4 500 Fr. for hver Professor. Fornden de ansorte af Staten underholdte Universiteter, har Belgien to saakaldte fri eller private Universiteter, i Loven og Bryssel, begge oprettede i 1831. Det forst-- ncrvnte, der tidligere havde eristeret som Stats-Universitet ved Siden af dem i Gent og Lyttich, underholdes af Gejstligheden og kaldes derfor ,,det katholfke Universitet", vg har, som oven bemcerket, et theologisk Fakultet, hvilket ikke findes ved noget af de andre. Angaaende Omkostningerne ved det Lovener Universitet findes ingen Oplysning i den ovenncevnte Beretning, vel derimod om Universitetet i Bryssel, der underholdes uden noget Tilskud fra Statens Kasse, undtagen forsaamdt det, som man har seet, deltager i den til Stipendier bestemte Sum*) og enkelte andre mindre Udgifter, lige- som og de meget betydelige Summer (i 1842 og 1843 resp. omtrent 129000 og 1l8000 Fr.) der anvendes til Central-Examens-Kommissionerne (^urv-s 6'ex^me«) komme alle Universiteterne ligemeget tilgode. Det er interessant at see, med hvor smaa Midler dette Universitet har kunnet vedligeholde sin Existens og stille sig ved Siden af de andre 3, uden, som det synes, at staae i nogen vcesentlig Henseende til- bage, idetmindste ikke hvad Antallet af Lcerere og Studerende angaaer. Universitetet i Dryssel havde i de 4 akademiske Aar 1831—1838 folgende Indtcegter. Uårligt Bidrag fra Kommunen (30000 Fr.) . . Fr. 120000. Betaling af de Studerende ialt .........— 101887. Frivillige Bidrag (snuseriptimis) . .......— 45042. Forskjellige Indtcegter..............— 3932. Totalindtcegt i 4 Aar Fr. 270861. I det samme Tidsrum vare Udgifterne folgende: 18Z§ til Professorerne........ 35300. — Sekretceren og andre Betjente 5499. — forskjellige Udgifter..... 2254. - 43053 Fr. 18^ til Professorerne........ 59475. — Sekretcer og Betjente . . . 8070. — forskjellige Udgifter..... 5561. - 73106 — 18HH- til Professorerne ........ 58250. — Sekretcer og Betjente . . . 8805. — forskjellige Udgifter ..... 6327. - 73382 — 189541 Fr. ") I 1843 ere de ovenncevnte 60 Stipendier fordelte mellem de 4 Universiteter saaledes: til Gent.............. 17. — Lyttich.................19. — Bryssel............. 10. — Loven.............. 14. 60^ 248 Aarbog for 1844. fra forr. Side 189541 Fr. 18H5 til Professorerne........ 64350. — Sekretcrr og Betjente . . . 8248. --> forskjellige Udgifter..... 5578. - 78176 — Totaludgift 267717 Fr. Jndtcrgten var 270861 — Overstud 3144 Fr. I den senere Periode, nemlig de 4 Aar 1838—1842 vare Indtasterne: Kommunens Bidrag i 4 Aar............... 120000 Fr. Provindsens Bidrag (10000 Fr. aarlig, forst begyndt i 1840) 25000 — Betaling af de Studerende................. 91565 — Frivillige Bidrag...................... 62222 — Forstjellige Zndtcrgter................... 3071 — Overstud fra forrige Periode ............... 3141 — tilsammen 305002 Fr. Udgifterne vare i samme Tidsrum: 18HZ til Professorerne........ 61750. — Sekretcrr og Betjente . . . 8742. — matenelle Udgifter..... 4062. - 77554 Fr. 18HA til Professorerne........ 63600. — Sekretcrr og Betjente . . . 8041. — materielle Udgifter..... 2767. - 74411 — 18Z? til Professorerne........ 61983. — Sekretcrr og Betjente . . . 7827. — materielle Udgifter .... 2757. - 75567 — til Professorerne........ 66850. — Sekretcrr og Betjente . . . 7823. — materielle Udgifter..... 2889. - 77502 — Summa 305034 Fr. Indtcrgtell var 305002 — Underbalance 32 Fr. Ved at antage, hedder det i Beretningen for den forste Periode, Tallet for det 4de Aar (1837—38) som Gjennemsnittet for Professorernes Gage, seer man, at de 31 ordincrre Professorer erholde en Totalindtcrgt af omtrent 61000 Fr., der fordeles efter visse Regler, bestemte af Bestyrelsen og vedtagne af Professorerne. Dette Tal er i Sandhed meget ringe; men takket vcrre Professorernes uinteresserede Iver og Op- offrelse (»), holdes Forelæsningerne med ligesaa megen Omhu, Punktlighed og Held, som om Bestyrelsen var istand til at loune de forskjellige Tjenester paa en mere passende og deres Vigtighed vcrrdigere Macide. AKre vcrre Professorerne ved det fri Universitet! Af det Foregaaende erfares, at af samtlige 17 Universiteter, hvis Akonomi hxx ^ fremlagt, er der kun et eneste, nemlig det Berlinske, som i Summen af de Omkost- ninger der anvendes, kan maale sig med det Kjobenhavnste efter dettes ny Normal- reglement, og selv Berlin staaer maafle tilbage, naar der paa den ene Side ikke tages Hensyn til Kursforsijellen, paa den anden Side bemcerkes, at der vistnok i København anvendes langt mere til Studerendes Understottelse, end i Berlin, og de betydelige Summer som i Kjobenhavn, iselge Kommunitetets aarlige Budgetter, udgives, bringes med i Beregningen. Alle de andre Universiteter staae, tildels meget langt, tilbage for Kjobenhavn. Det samme gielder ogsaa med Hensyn til Professorernes Gagering, som ved samtlige de anferte Universiteter ere, fordetmeste betydeligt, ringere cnd i Kjoben- Fremmede Universiteter. 24^ havn, alene med Undtagelse af de to belgiske Universiteter der underholdes paa Statens Bekostning, ved hvilke'Gjennemsnittet af Professorernes Gager bliver for hver resp. 1912 og 1943 rb., medens den i Kjobenhavn kun er 1619. Z Berlin anvendes vel en ligesaa stor, eller endog storre, Sum til Gager, end i Kjobenhavn, men da den for- deles paa over det dobbelte Antal af Professorer, bliver Belobet for enhver af disse naturligvis langt ringere. II. Blandede Efterretninger. Angaaende den i forrige Aargang omtalte Oprettelse af et Universitet i posen findes hos Wuttke (I, 224) folgende Efterretning, som dog er af et noget crldre Datum: Polakkernes Bestroebelser for at oprette et National-Universitet i Posen vise sig af storre og storre Virkning. Under betydeligt Tillob holdt forsijellige Privatlcrrde offentlige Forelæsninger, navnligen vr. Lahelt over Literaturhistorie og Pbilosophi, Moraczevsky over Historie, vi-. Krauthofer over juridisk Encyklopcedi, l)r Ma- tetzsky over Experimentalkemi, Sarnetzky over de bildende Kunster. Tillige er der Udsigt til en Udvidelse af det derværende Seminarium for katholske Theologer, da der ifolge en Kabinetsordre skulle anscettes 5 ny Professorer ved samme, for Philosophi, Philologi, Historie, Mathematik og Theologi. Imidlertid turde Oprettelse« af Lcere- stole for flavisk Literatur i Berlin og Breslau vcere til Hinder for Oprettelsen af et nyt Universitet i Posen. — Sammesteds hedder det: Allerede i lomgere Tid tcenker det serviske Senat paa at grunde en Hsjskole. Den virkelige Oprettelse af et Universitet i Belgrad efter tyst Maalestok vilde ganske vist vcere en af de folgerigeste Begivenheder og hceve Servieu til Middelpunkt og Kjerne for de sydslaviske Lande. Vi onske det brave sla- viske Folk al Lykke til dette Forehavende. — Den Hollandske Regjering har nylig i Delft oprettet et eget Akademi til Uddannelse af Embedsmcend for de hollandske Besiddelser i Ostindien, og ved samme ansat den bekjendte Orientalist Roorda som Professor i Kundskaben om det neder- landske Indiens Sprog, Lande og Folkeslag. Hall. allg. Lit. Z. Ian. 1844. — Ifolge samme Skrift af Januar 1844, har i Rio de Janeiro den af Senatet til Oprettelsen af et Universitet nedsatte Kommission den 29de Auli (1843?) bragt folgende Lovudkast for Kammeret: Art. 1. Der skal oprettes en Hojskole i Rio de Janeiro, ved hvilken Theologi, Retsvidenskab, Lægevidenskab og de physiske og mathe- matiste Videnskaber skulle foredrages. 2. Med Universitetet forenes de nu bestaaende videnskabelige Anstalter, og selv Kollegiet' pe. de i Universitets-Konkurrencerne kronede Afhandlinger; c. Indberetninger til Regjeringen fra belgiske Doktorer som besege frrmmcde Universiteter paa Statens Bekostning, saavelsom fra Medlemmerne af Uni- versiteternes Embedspersonale, over Sprrgemaale ter angaae Undervisninqen; »1. Statistik over Statens Universiteter og Resultaterne af de Prever der aar- ligen afholtes ved de akademiske Framenskommissioner; e. hvilkescmhelst Dokumenter og Aktstytkcr hvis Offentliggjorelse kunde vcrre af Interesse for det hojere Undervisningsrcrsen. 2. Omkostningeme ved denne Offentliggørelse siulle opseres paa Budgetsposten til l5xamens- og Konkurs-Kommissionerne. 3. Vor Minister for det Indre har at drage Omsorg for Udforelfen af denne vor Resolution. Givet i Ostende den 12te August 18-12. Leopold. Kontrasigneret: Ministeren for det Indre Nothomb. l ^ 1