Dct lwrde Skolevsrseil.
ligesom Aarbogen i forrige Aargang gjorde Begyndelsen til at supplere de aarlige
Beretninger om Kjobenhavns Universitet ved Tilfojelse af Efterretninger^ om den be-
slægtede Lcereanstalt i Soro, saaledes gjores her en lignende Begyndere til at fuld-
stceudiggjore den hele Cyklus af Efterretninger om de hojere Undervisningsanstalter i
Fædrelandet, ved ligeledes at tilfoje nogle Efterretninger om det lcerde Skolevcrsen,
hvortil der netop nu synes at vcere saameget mere. Anledning, som Aaret 1814 har
for Skolevæsenet — ligesom 1843 for Soro Akademi — medfort Begyndelsen til
lcrnge paatcenkte og imodesete Reformer. Da imidlertio den indskrænkede Plads ikke
tillader nogen udforligere Fremstilling, hvilken og saameget bedre synes at kunne uud-
vceres, som de nu aarligeu fra samtlige Skoler udkommende Programmer stedse ville
meddele det Vigtigste af hvad der ved enhverZSkole i Aarets Lob er indtruffet, skulle
de ncervcerende Meddelelser alene indskrænke sig til korte Oversigter dels over den
ovennævnte med tre af de lcvrde^Skoler paabegvndte Reform og nogle i For-
bindelse dermed staaende saavelsom enkelte andre Foranstaltninger, dels over Skole-
væsenets Tilstand i skonomisk henseende, saavel i 1841 som i nogle af de
ncermest foregaaende Aar.
En Neform af det lcerde Skolevcrsen havde gjennem en lcrngere R^kke
af Aar vceret anfeet fom nodvendig og ncerforestaaende, og udentvivl havde ogsaa de
fleste Sagkyndige vcrret enige om Hovedpunkterne af de Forandringer som maatte vcere
at indfore. Om Tiden derimod og Maaden hvorpaa Reformen vilde blive ivcerksat
var man mere uvis, da Mange udentvivl satte den i Forbindelse med den saa meger
omtalte Omorganisation af Overbestyrelsen for det hele Underoisningsvcesen, der synes
at trcekke sig i Langdrag, og de Fleste vel havde baade antaget og onsket, at Reformen
vilde blive indfort paa engang i famtlige Skoler, og sat i Forbindelse med de Re-
former som ogsaa ved Universitetet syntes ikke mindre nodoendige, end ved Skolerne.
Omstændighederne have imidlertid medfort, at Reformen kom baade hurtigere og ander-
ledes end Nogen havde ventet, idet en tilfceldig Begivenhed skulde give den Impuls
som bevirkede, at Reformen blev bestemt at skulle ivcerhcrttes strax, men for det
Ferste alene i tre af Skolerne, nemlig Metropolitanstolen, Odense Kathedralskole og
Kolding lcerde Skole.
Angaaende denne vigtige Foranstaltning stal nu meddeles den kongelige Resolution
af 9de Februar, med deis Fremstilling af Motiverne til samme som i sin Tid er bleven
officielt bekjendtgjort (ny Koll. Td. '1844 Nr. 8), og derefter tilfejes det Vcesentligste
af de ovrige Foranstaltninger som i Aarets Lob ere trufne eller begyndte til Reformens
videre Fremme.
Allerede for lcengerejTid tilbage har det vceret ndtalt som alle Sagkyndiges i det
Vcefentlige overensstemmende Mening, at saavel vore lcerde Skoler, som Kjobenhavns
Universitet, i mange Henseender trcrnge til betydelige og vcesentlige Reformer, for at
kunne opfylde de Fordringer som efter den senere Tids Uvvikliug med Rette kunne
gjores til disse vigtige Anstalter, og for at de kunne staae ved Siden af lignende
Znstituter i de fremmede Stater som mest have tilegnet sig de nyere Fremskridt.
Aarbog for 1811.
Direktionen havde derfor allerede i Aaret 18W, foranlediget vcd et Forflag fra
rt af Dens Medlemmer angaaende Reformer i Universitets- og Skoleundervisningen,
indhentet Betænkninger fra Konsistorium og de mest ansete Skolemomd, og derved til-
vejebragt et vigtigt Forarbejde; men desuagtet havde Direktionen dog ikke hidtil seet
sig istand til at gjore ucrrmere Skridt til Udforelsen af de saaledes paatcrnkte Reformer,
blandt andet, fordi de fornotne Pengemidler ikke vare tilstede.
(5n af de vigtigste og mest indgribende af disse Reformer vedkom paa engang
Universitetet og Skolerne, nemlig Maaden hvorpaa begge skulde gribe ind i hinanden,
idet den gik ud paa eu vcrsentlig Forandring i ve hittil bestaaende tvende akademifte
Prover,	Zstium og j»!>ilo8<>s>kit!uiil, derved at deu forstncrvnte skulde for-
lægges fra Universitetet til Skolerue, hvilket dog igjeu forudsatte, at disse forst maatte
gives en betydelig Udvidelse ved Tilfojelse af en hojere Klasse, i hvilken Disciplene nu
sk'.iltc bringes saa vidt, at de kuude ansees fuldkommen modne for den hojere Under-
visning ved Universitetet, og i Folge deraf den yderligere Vejledning i Skolekundskaber,
som efter den nu bestaaeute Iutretning meddeles de unge Studerende i det forste aka-
demifte Halvaar, for dem bortfalde. Til at gjennemgaae en saadan udvidet Skole
vilde udfordres et Kursus af L) istedetfor, som nu scrdvanligt, af 7 u 8 Aar; Normal-
alderen for Dimissionen vilde blive IV, medens den uu er 18. Ved Skolerue skulde
aflioldes eu Afgangsprove af dens Lcrrere selv, dog under bchorig Kontrol fra det
Offentliges Side, hvilken Prove da vilde troede istedetfor L.xsluen artium og Anden
jamens fyrste pre>ve, der saaledes bortfaldt.
Hvilke Forandringer derefter, som Folge heraf, eller tillige af andre Grunde,
vilde blive at foretage med den philosophiske Examens anden Prove eller den egentlige
philosophiske Prove, eller med Hensyn til de philosophiske Stndier »'almindelighed og
deres Forhold til (5'mbetsexamina, vilde, som det ovenncrvnte Sporgsmaal i mindre
Grad vedkommende, blive Gjenstand for scrrftilte Overvejelser og Forslag.
Da det, i Anledning af at den lcrrde Skole i Kolding i den senere Tid havde
befundet sig i kjentelig Tilbagegang, saa at under alle Omstændigheder en Reorganisa-
tion af Skolen maatte ansees som uuudgaaelig og uopsættelig fornoden, var kommet
under Sporgsmaal, om det ikke maatte vcere rigtigst at benytte denne Lejlighed til,
istedetfor en simpel Reorganisation af Skolen, efter de Regler som gjelde for de ovrigc
Skoler, at give ten den ovenomhantletc mere gjenncmgribente Reform, nemlig som
en cftcr en fuldstcrudigere Plan indrettet Læreanstalt og med en ved Skolen selv or-
ganiseret Afgaugseramen, yttrede Direktionen i en i tenne Anledning nedlagt aller-
underdanigst Betcenkning, at, hvor varsom man end burde vcrre med at foretage
gennemgribende Reformer i det hojere Undervisningsvcrsen, var det paa den anden
Side i Henseende til den her paatcrnkte Reform en vigtig Betragtning, at de vccgtigste
Stemmer blandt de Sagkyndige, som i ovenanserte Anledning havte afgivet Betænk-
ning, saa afvigende deres Meningsyttringer end i flere Henseender havde vcrret, dog
vare enige i at anbefale en forandret Organisation af de lcrrde Skoler paa den i det
Foregaaende omtalte Maade, saaledes at te ved en tertil svarente Utvitelse af Skole-
untervisningen sattes istand til at bibringe deres Diseiple en hojere Grad af Ud-
vikling og en saadan Modenhed i Forkuntftaber og forberetente Dannelse, at yderligere
Bejletning i denne Henseende ved Universitetet derefter for dem kunde bortfalde. Direk-
tionen skjonnete ikke rettere, end at der ved denne ny Organisation af Skolerne vilde
vindes flere betydelige Fordele. Det maatre i sig selv synes rigtigst, at de forberedende
Studier, som nu ere Gjenstante for de akademiske Forelæsninger i det forste Semester,
forbeholdtes Skoleundervisningen. De Studier hvormed den akademifte Undervisning
nu begynder kunde ikke have saa meget Tillokkende for de Studerende, at den aante-
lige Sauds derved hos dem ret alvorlige« knnde vcekkes, da de Kundskabsfag der fore-
drages i det forste akademifte Semester, nemlig te lcrrte Sprog, Historie og Mathe-
matik (Naturhistorien kun undtagelsesvis), ogsaa ere Gjenstante for Undervisningen i
Skolen, og, idet de ere et Slags Fortscrttelse af denne, idetmindste ikke kunte have
Nyhedens Interesse for den studerende Ungdom. Naar derimod Universitetet modtog
sine Alumner med Discipliner der bedre egnede sig til at tjene til Forberedelse og Ind-
ledning til Embetsstudierne, vilde det akademifte Liv ogsaa derved faae en vigtigere
Betydning, og man vilde udentvivl kunne gjore Regning paa en mere levende Inte-
resse for de akademifte Foredrag. At de Studerende, efter at have giennemgaaet et
saadant udvidet Skolekursus som det paatcrnkte, vilde komme til Universitetet med et
storre Omfang af forberedende Kundskaber, og i Besiddelse af en storre Modenhed i
Det lccrde Skolevcrsen.	20^
Dannelse, end nu er Tilfceldet, og at de folgelig med langt storre Nntte kunde besege
akademiske Forelcesninger, er indlysende. Hertil vilde den ny Organisation af Skole-
studierne ogsaa forsaavidt nncegtelig bidrage, lom det nu ? slere henseender paa dem
siadeligen tilbagevirkende Hensyn til ^x->me» iii tium da vilde bortfalde, og det jaaledes
var at haabe, at Skolerne mere vilde strcebe efter at udvikle Disciplenes acmdelige Evner
vg fremme deres Modenhed til at modtage og tilegue sig den akademiske Undervis-
ning, end efter at bibringe dem blot Eramensfcerdighed, hvortil kom, at og>aa denne
Examen selv knnde antages derved at maatte blive paalideligere. Endelig vilde det ogsaa
vcere en Fordel, at Universitetslærerne i Tiden vilde esterhaanden blive befriede for de
blot elementcere Forelcesninger, hvortil de hidtil have maattet anvende en betydelig
Del af deres Tid og Krcefter. Direktionen bemcerkede fremdeles, at en Forandring i
Skoleundervisningen som den foreslaaede ogsaa vilde vcere overensstemmende med den
Undervisningsplan som folges i de fremmede Stater hvis Uudervismngsvcesen antagen
at staae paa det hojeste Trin. Det blev endvidere bemcerket, at ogsaa ved den i Be-
gyndelsen af indeværende Aarhnndrede ivoerksatte Skolereform blev Tanken ingenlunde
staaende ved den Forandring og Forbedring som da mest behovedes og som Omstændig-
hederne da tillode at bringe i Udforelse; men at Hensigten derhos var, at hvad der
nu saaledes ivcerksattes, siulde efterhaaudeu udvikle sig til uoget Fuldstceudigere og
Fuldkomuere, og den ved de nu trufue Foraustaltuiuger forberedede, og som eu Frugt
af visse selv i Tiden fremkaldte, Trang dertil da ogsaa i selve den paa Fremskridt be-
regnede og for Udvidelse modtagelige Gruudplau finde de fornodne Betingelser, Kilder
og Midler til sin Tilfredsstillelse. Ligesaa var allerede dengang Tanken henvendt paa
Forandringer ved den philosophisie Eramen i Forbindelse med Skoleundervisningens
Reform. Ligesom altsaa deu Trang der nu saa stcerkt foles til en udvidet og i andre
Henseender forbedret Skoleundervisning, selv tildels kan betragtes som en heldig, allerede
i sin Tid tilsigtet Frugt af den tidligere Reform, saaledes kan ogsaa den nu paa-
tcenkte Udvidelse og Forbedring af Undervisningen i de lcerde Skoler ncrrmest betragtes
alene som en til Nutidens Krav og Fornodenheder svarende Fortsættelse af den samme
Grundplan. Idet Direktionen saaledes troede ikke at bnrde tage i Bctcenkning, paa
det Bestemteste allerunderdanigst at udtale sig for Gavnligheden af den omhandlede
Udvidelse og fuldkomnere Organisation af Skoleundervisningen, maatte Den tog paa
den anden Side erkjende det for at vcere betcenkeligt, paa engang at ivcerkjcette en
saa gjennemgribende Reform ved samtlige Skoler. Derimod lyntes efter Omstændig-
hederne Intet at kunne vcere mere passende, end at foretage denne Reform, dersom
dens Zvcerkscettelse maatte blive allernaadigst bifaldet, snecessive med enkelte Skoler ad
Gangen, dels til en Prove og som et Monster for Reformens senere Indforelse ved
de ovrige Skoler, dels for at imidlertid den fornodne Erfaring kunde indsamles, saa-
velsom Tid vindes til at trceffe alle de Foranstaltninger og Bestemmelser hvorom der
naturligvis vil blive Sporgsmaal forinden Reformen kan gjennemfores ved samtlige
Skoler. En lignende Fremgangsmaade blev uetop ogsaa fulgt ved den ovennoevnte
tidligere Reform af vort lcerde Undervisningsvoesen som blev foretaget i Begyndelsen
af ncervcerende Aarhnndrede.
Med Hensyn til Valget af de Skoler i hvilke den paatcenkte Reform forst siulde
iudfores, yttrede Direktionen den Formening, dels at, naar en jaadau Foranstaltning
forelobigen og forfogsvis skulde foretages ved uogle Skoler, knude dette ikke siee med
et mere passende Antal end tre, hvorved der vilde vcere tilstrcekkelig Lejlighed til at
indhente al den Erfaring som kan onskcs, og en Erfaring som vilde vcere uafhcrugig
af de mulige tilfceldige Omstcendigheder som ellers, naar blot en Skole valgtes, knude
gjore Resultatet mindre sikkert, dels at, naar 3 Skoler skulde vcelges, vilde der ikke
lettelig kunde ncevnes 3 Skoler som mere kuude aubefale sig til et saadant Forjog,
end de lcerde Skoler i Kjobenhavn, Odense og Kolding. Naar der nemlig fremfor
Alt burde tages Hensyn til saadanne Skoler som mest frembyde Forsijellighed i For-
holde, var det allerede af denne Grund naturligst at lade Valget falde paa Hoved-
stadens, derucest paa den efter denne vigtigste og folkerigeste Stads Skole, samt endelig
paa en af de jydsie Skoler. Men derhos syntes ogsaa andre Omstcendigheder at op-
fordre til netop at vcelge disse Skoler, idet navnligen ved Metropolitansiolen, hvis
hidtilvcerende Rektor just nu var entlediget, siulde anscettes en ny Rektor ved hvis Valg
derfor alt fornodent Hensyn kunde tages til de Egeuskaber som vilde udfordres hos
den Maud der siulde organisere og forrstaae det paatcenkte ny Institut, ligesom derhos
ved denne Skole Lokalet ikke lagde nogen Hindring ivejen. Ved Odense Skole var
Aavbog for
nylig ansat en Rektor med te til Reformens Udforelse fornodne Kvalifikationer. Ved
Kolding Skole, der som ovenanfort nodvendigvis krcrvede en Reorganisation, vilde dette
just vcrre det belejligste Tidspunkt til at udfore deu omhandlede Plan, hvorhos det
maatte bemcrrkes, at det efter Kolding Skoles Beliggenhed ikke vilde vcrre tilraadeliqt
at nedlcrgge Skolen. At det ved denne Skole, ligesaavel som i Odense, vilde blive
nodvendigt at opfore en ny Skolebygning, kunde ikke ansees som nogen Hindring,
efterdi begge Skolers Lokale befandt sig i en saa ringe Forfatning, at en Ombygning
alligevel om kortere eller lcrngere Tid vilde blive uundgaaelig nodvendig, og den For-
stjel i Omkostningerne herved som kunde vcrre imellem at opsore en ny Skolebygning
for en Stole efter ten hidtilværende og efter ten paatcrnkte ny Indretning, var altfor
i betydelig til al kunne komme i nogen vcrsentlig Betragtning. Endelig bidrager Be-
liggenheden af Kolding Skole ikke Lidet til at gjore den til en af de vigtigste Skoler,
idet ten, som den eneste offentlige Skole i hele ten sytostlige vel befolkede Del af Fyl-
lant, ej alene ikke kunte nntvcrres, men endog, naar tens intre Forfatning og Udstyr
var fuldkommen tilfredsstillende, kunte regue paa en talrig Frekvens fra denne (5'gn og
muligen tillige fra tet tilgrcrudsende Nordslesvig.
Idet Direktionen saaledes troede at burde allerunderdanigst tilraade, at den oft-
ncrvnte udvidede Organisation forelobigen til et Forsog intfortes ved de tre ncevnte
Skoler, forbeholtt Den sig, faafremt Forantringen vantt allerhojeste Bifald, senere
ar intkomme med yderligere allerunderdanigst Forestilling, saavel angaaende den ncrrmere
Plan for llndervisningen i te ntvitete Skoler, som angaaente de ovrige Foranstalt-
ninger og Bestemmelser ter vilte blive fornotne, navnligen med Hensyn til Indretningen
as ten Afgangseramen ter vil blive at afholte i Skolerne, og angaaende Tiden paa
l,vilken en saadan tyramen maatte vcrre forste (hang at afholde, m. v., i hvilken Hen-
seende Direktionen forst ncrrmere maatte forhandle det Fornodne med Konsistorium.
Hvad endelig angaaer de peknnicrre Ressnrser, bemcrrkede Direktionen alene fore-
lobigen, at Intet syntes at kunne vcrre til Hinder for, at der til det forste Anlcrg —
navnligen til Opforelse af de fornotne ny Bygninger i Otense og Kolding, hvilke
Utgister tog ialtfald knn for en saare ringe Del kunde tilskrives Skolernes Udvidelse
— kunde optages et Laau af Soro Ukademi's Kasse; og saasremt Udvidelsen be-
smittes at fortjeue Bifalt og maatte blive utstrakt til alle Skoler, ansaae Direktionen
det ikke for umuligt, at ter til dette Laans Tilbagebetaling efterhaanden kunte ved
siere henstgtsmcesstge Foranstaltninger tilvejebringes Hjelpekilder fra Skolevæsenets egne
Fonts, i hvilken Henseente Direktionen yttrete, at tet, uuder Forudscrtuiug af en
saadau fuldstcrudigere Orgauisation af de lccrde Skoler, vilde vcrre aldeles uforuodent
at vedligeholde et saa stort Antal af Skoler som tet uuvcrrente, saa at nogle flne
vilte kuuue nedlcrgges; at der vistnok ved en hensigtsmæssig Indskrcrnkning og bedre
Fordeling af de nnvcrrende Fripladser og Stipendier knude indvindes en ikke »betydelig
aarlig Sum, og at endelig maaske en passende Forliojelse af Skolepengene tnrde bringes
i Forstag, hvilket fyutes at ville vcrre saa meget billigere, naar Skolerne indrettedes
saaledes, at de som Undervisningsanstalter udrettede langt Mere end hidtil.
Esterat denne Direktionens allerunderdanigste Betcrnkning og Forestilling havde
vcrret Haus Majestcrt i det Gehejme-Statsraad foredraget, behagede det Allerhojst-
samme uuder L)de Februar allernaadigst at resolvere saaledes:
Vi bifalde allernaadigst:
at de tre Skoler, Metropolitanskolen, Odense Kathedralstole og Kolding lcerde Skole
forelobigen til en Prove gives en saadan ndvidet Indretning, at Disciplene knnne
bringes saa vidt, at for dem den yderligere Vejledning i de i Skolerne foredragne
Videnskabsfag, som hidtil ved Universitetet har vccret meddelt de unge Studerende
i det forste akademiske Halvaar, kan bortfalde, og at der organiseres en Afgangs-
eramen ved disse Skoler, svarende til te Fortringer som efter en saatan ndvidet
Undervisningsplan ville blive at gjore til dem der skulle ansees modne til at di-
mitteres til Universitetet, hvilken Eramen, der trceder istederfor Lxiimcn ^iliinu
og anden Eramens forste Prove, bliver at afholde ved selve Skolerne og af
disses egne Lcrrere under fornoden Kontrol.
Vi bemyndige allernaadigst Vor Direktion for Universitetet og de lcrrde
Skoler til forelobigen efterhaandcn at trcrffe alle med Hensyn til Undervisningen
Det lcrvde Skolevæsen.
205
fornodne Foranstaltninger, hvorved den her bestemte forandrede Organisation af
disse Skoler kan forberedes.
Derhos ville Vi allernaadigst have Vor Direkton paalagt at udarbejde og
allerunderdanigst at forelcegge Os en detallieret Plan for Undervisningen i de
saaledes udvidede Lcereanstal'ter, saavelsom allerunderdanigst Forflag til den oven-
nævnte Afgangsexamens Indretning og hvad dermed staaer i Forbindelse.
Endelig skal bemeldte Vor Direktion vcere bemyndiget til at indkomme med
ncermere allerunderdanigst Forestilling om, saavidt Saadant for den almindelige
Skolefond maatte blive fornodent, at optage et Laan af Soro Akademis Midler
til Bestridelsen af de med de her allerunderdanigst foreslaaede Foranstaltninger
og navnligen med Bygningernes Opforelse forbundne Omkostninger.
I en senere allerunderdanigst Forestilling androg Direktionen paa at maatte
allernaadigst bemyndiges til at indlede Forhandlinger med vedkommende Autoriteter om
Maaden paa hvilken', i Tilfcrlde af nogle af de lcrrde Skolers Nedlæggelse,
de okonomiske Forholde mellem disse og vedkommende Kommuner kunde vcere at
ordne m. v.
Det blev heri blandt andet allerunderdanigst bemcerket, at en saadan udvidet
Organisation som nu er givet de tre Skoler i Kjobenhavn, Odense og Kolding, kun
lader sig iudfore som almindelig Foranstaltning, naar den fcettes i Forbindelse med
en Reduktion af Skolernes Antal. Dette vil nemlig vcere gavnligt og nodvendigt
faavel af Grunde hentede fra Undervisningens Tarv i og for sig, som af okonomiske
Hensyn.
Hvad forst selve Undervisningen angaaer, da ere de kyndigste og bedste Skole-
mand forlcengst enige om at tillcegge fcerre, men indtil en vis Grcendse stcerkere fre-
kventerede, Skoler overvejende Fordele fremfor flere, men mindre talrigt besogte, Skoler.
Kun under en nogenlunde anselig Frekvens, saasom omtrent 100 Disciple, bliver det
mnU'gt at oprette etaarige Klasser, der i flere Henseender betinge en velorganiseret og
frugtbar Undervisning, ' idet derved hver Klasse for sig kan bescettes med Disciple der
alle ere omtrent lige vidt i Kuudstab og Modeuhed, medens det derimod med fier-
aarige Klasser er mmdgaaeligt, at Disciple af forsijellig Knndflabsgrad maa samles
til f'celles Undervisning,' der da ikke vel lader sig indrette efter Enhvers Fatteevne og
derfor bliver mindre frugtbringende for Alle. Det er fremdeles et vigtigt Middel til
at opmuntre og anspore Disciplene til Flid og Strceben efter Fremgang, at de nnder
den etaarige Klasseinddeliug stedse have et ikke for fjernt Maal for Dje i den ved hvert Skole-
aars Udlob forestaaeude Opflytning i en hojere Klasse, medens Hensidden i to eller
flere Aar i den samme Klasse ofte forleder dem til at opscette alvorlig Flid og Strceben
til henimod Klasseperiodens Slutning. Det er ogsaa naturligt, at indbyrdes Kappelyst
kun kau opstaae og nceres under Forudsætning af et ikke altfor ringe Antal Disciple
i hver Klasse.
Ogsaa med Hensyn til Lcererne frembyde de stcerkere frekventerede Skoler ikke
ringe Fordele, idet det nemlig kun ved saadanne kan vcere passende og foranlediget at
anscette et storre Antal Lcerere, mellem hvilke altsaa Undervisningsdisciplinerne kunne
mere passende fordeles, saaledes at hver faaer det Fag hvori han er bedst funderet,
medens i de lidet besogre Skoler med faa Lcerere enhver maa overtage flere Fag,
uagtet han sjelden bar lige Fcerdighed i dem alle. Det er fremdeles naturligt, at
det er langt mere lonnende og opmuntrende for en Lcerer, at see sin Undervisning
komme et storre Antal Disciple tilgode, end naar han stal beskjceftige sig med to eller
tre, som undertiden kan indtrceffe i Skoler med svag Frekvens.
Det ligger endvidere i Sagens Natur, at Skolens Bestyrer, hvis Anseelse altid
noget afhcenger af Skolens Frekvens, vil, dersom denne er ringe, blive mindre noje-
feende end det er godt og onfteligt, med at veje Disciplenes Evner til at studere, og
sorge for at fjerne de Uoplagte fra en Bane paa hvilken de hverken kunne fremme
deres eget Vel eller stifte nogen sand Nytte for Staten.
At der fra det Offentliges Side bor og vil vises storre Tilbojelighed til at ud-
styre de talrigt besogte Skoler med videnskabelige Apparater og andre indvortes
Undervismngsfornodenheder, end de lidet frekventerende, er vistnok i sin Orden, da ved
de sidste Misforholdet mellem Omkostningerne og det ved samme bevirkede Resultat
altid vil stille sig hindrende ivejen.
Acubog fm
Alle tisse og flere andre Betragtninger af samme Art have alt lcengere Tid gprt
sig gjeltente med Hensyn til vore lcrrde Skoler, hvis Antal, endog uden Hensyn til
den nu paatcrnkte udvidede Organisation, er for stort i Forhold til den Frekvens som
de knnne vente. Men de faae naturligvis langt storre Vcrgt, uuder Forudsætning af
en saadan udvidet Organisation der er beregnet paa et Skoleknrsus af 9 Aar, altsaa
paa klasser, hvilke ofte aldeles ikke engang alle vilde lade sig bescrtte ved saa ringe
en Frekvens som fiere af vore Skoler i Rcrkker af Aar have haft, nemlig 20 til 30
Disciple.
Fra det okonomiste Synspunkt betragtet, vil derhos Nødvendigheden af, at Skolernes
Antal sattes i et passende Forholds til Frekvensen , vise sig ikke mindre iojnefaltendc.
Allerede nn ere de Ressnrser som ere anviste de lcerde Skoler neppe tilstrcrkkeliqe
til at vedligeholde dem alle i deres nuvcrrente Forfatning, og dette har hidtil ikkun
vcrret mnligt ved at ncrgte ethvert Krav fra Skolernes Side der ikke maatte betragtes
som uuudvcrrlig absolut Betingelse for at Undervisningen kan fortsattes efter te
mest intskrcrnkede Fortringer, iscrr i te litet frekventerede Skoler, hvor alt et Mis-
forhold mellem deres Virksomhed og de derpaa anvendte Bekostninger lcrnge har be-
staaet. Men at give alle vore nnvcrrcndc lcrrde Skoler samme udvidede Organisation
som te rre nylig reformerete, vilte vcere ligesaa nmuligt at ivcrrkscrtte med de dertil
disponible Midler, som tet i sig selv vilte vcrre uhensigtsmcrssigt, ja entog, efter hvad
i tet Foregaaente er utviklet, stateligt for Undervisningen i tet Hele, om Man end
var istand til at opoffre te tertil fornotne pekunicrre Mitler. Under tisse Omstcrndig-
heter, hvor Sporgsmaalet alene er om, enten at ntvite ten alt begyntte Reform til
saamange lcrrte Skoler som kunne erholte ten for en velorganiseret Untervisning
passente og notventige Frekvens og at netlcrgge te ovrige, eller at konservere tet
Kele nnvcrrente Antal af Skoler, for teri at late ten ufuldstcrndige og ikke mere til
Titens Fortringer svarente Untervisning besraae, kunte efter Direktionens Formenina
Valget ikke vcere tvivlsomt.
Til ncrrmere Oplysning om Forholtet mellem Skolernes Antal og Frekvensen be-
mærkedes, at ligesom ter, med Hensyn til fremtidig Vedligeholdelse, her ikke kan blive
Sporgsmaal om Kjebenhavn, hvis eneste for Statens Regning vedligeholdte offentlige
Skole end ikke er tilstrækkelig til at optage Byens til Studeringer bestemte Ungdom,
og ligesaa lidt om Bornholm, der, for sin isolerede Beliggenheds Skyld, ikke vel kan
savne sin hidtil hafte Skole, uanseet at den Frekvens der kan blive tenne til Del,
nemlig fra Om selv, er for ringe til at give Skolen ten her omhantlede udvidede
Organisation, saaledes vil tet ogsaa vcere en Sclvfolge at te to Kathedralftoler, i
Nykjobing for Lollant-Falsters Stift og i Otense for Fyens Stift, hvoraf ten sitste
tesuten alt er reformeret efter ten ny Plan, maa vedblive. Der bliver saaledes kun
Sjcrlland og Jylland om hvilke der i denne Henseende kan vcrre Sporgsmaal.
Hvad nu Sjcrllaud angaaer, da har den 6 offentlige Skoler udeufor Kjobenhavn,
nemlig i Frederiksborg, Roeskilde, Slagelse, Vordingborg, Soro og Herlufsholm.
Frekvensen i disse 6 Skoler, samt tillige i Helsingors Skole indtil Aaret 1838 til-
sammen, har i de sidste 22 Aar vcrret i Gjennemsnit 341 Disciple, hvorved derhos
bemcrrkes, at Nedlcrggelsen af Helsingors Skole har saa langtfra bevirket nogen For-
mindskelse i Frekvensen i det Hele, at denne tverrimod siden 1838 har i de tilbage-
blevne 6 Skoler vcrret en Del stcrrkere end tidligere i alle 7 tilsammentagne.
Den hele Frekvens af 314 Disciple, fortelt paa 4 Skoler, vil give for hver
86 Disciple, som entnu endog er under det Antal der helst maatte onstes. Det
er saaledes klart, at tvende Skoler her knnne nedlcrgges, ikke blot udeu mindste Skade
for den lcrrde Undervisning, men meget mere utvivlsomt til sandt Gavn for samme,
endog afseet fra okonomiste Hensyn. I Henseende til Valget af de tvende Skoler
som maatte vcrre at nedlcrgge, kan der ikke vcrre Sporgsmaal om Soro og Herlufs-
holm, der som Opdragelsesanstalter have deres sceregne Organisation og Ajemed, og
derhos ogsaa have deres fuudatsmcrssige, ikke i Forbindelse med det almindelige lcerde
Skolevcrsen staaente, Ressurser. Af de ovrige fire maa Valget vcrsentligst knyttes til
Beliggenheden, saaledes nemlig, at de tilbageblivende kunne, i Forbindelse med Soro
og Herlufsholm, faae en indbyrdes passende Beliggenhed for hele Ven; og det viser
sig da strar, at Slagelse og Vordingborg bedst kunne nndvcrres, idet da Sjcrlland vil
beholde de fire Skoler i Frederiksborg, Roeskilde, Soro og Herlufsholm, saa heldigt
beliggende som det vel kan onskes, hvorved det og fortjener at bemcrrkes, at den Om-
stændighed at netop Slagelse og Vordingborg Skoler stedse have, selv med meget
Det l^'rde 5kolevoesen.	207
dygtige Rektorer, haft den mindste Frekvens af alle 6 Skoler, ogsaa taler for , at
deres uheldige Beliggenhed, i jaa kort en Afstand fra de 3 andre stoler i^<^oro,
Herlufsholm og Nykjobing paa Falster, er en absolut Hindring for deres Opkomst
og gjor dem overflodige.	.
' Hvad Fylland augaaer, da have dens nnvcerende 7 lcrrde Skoler, l Viborg, Aal-
borg,'Aarhus, Ribe, Randers, Horsens og Kolding, i det ovenncevnte Tidsrum af de
sidste 22 Aar haft alle tilsammen et Middeltal af 316 Disciple. For det hele Antal af
346 Disciple fra Jylland vilde altsaa, under den efter Direktionens Formening rigtige
Forudsætning, at for enhver fuldstændig Skole et Discipelantal af henved 100 vilde
v^re det som helst maatte onskes, ikke engang udfordres -i Skoler, derjom Frekvensen
kunde fordeles lige paa alle, idet i saa Fald hver ikkun kunde faae omtrent 86 Di-
sciple. Da Man imidlertid vel, saalceuge ikke overvejende Hensyn med Nodvendighed
fordre det, maa bibeholde de fire Kathedralffoler, og da Kolding Skole iftlge Be-
liggenheden ikke har kunnet opgives, og derfor alt har erholdt sin Bestemmelse, saa
blive kun tilbage Rauders og Horsens Skoler, som de der maa betragtes som over-
flodige. Ved at ophave disse to Skoler, lader man for Fylland blive tilbage
Skoler saa heldigt beliggende, at deres Plads, om de end siulde anlcrgges fra Nyt af,
ikke vel kunde voelges bedre. Kaster man et Blik tilbage paa Frekvensen i tidligere
Tider, da vil en Betragtning af denne stadfæste den Paastand, at fem Skoler i en
saa ringe Afstand som Viborg, Aalborg, Randers, Aarhus og Horsens absolut maa
indbyrdes lcrgge hverandre Hindringer ivejen for en saadan Frekvens som efter det
foran Udviklede betinger en hensigtsmæssig Indretning og en heldig Fremgang af
Undervisningen, idet nemlig ingensinde alle disse fem Skoler paa engang have kunnet
hceves til nogen betydelig Flor; hvorimod verelvis snart den ene snart den anden, de?
for et kortere eller lcengere Tidsrum har ved heldige Omstændigheder trnkket Frekvensen
til sig, derved ogsaa har trykket Naboskolerne; medens saaledes Aarhus Skole i Aarene
1831 til 184.3 bestandigt har seet sin Frekvens foroget fra 46 Disciple i det forste
til 84 i det sidste Aar, er Antallet i Horsens Skole i det samme Tidsrum dalet fra
67 til 25 Disciple.
Af alt det saaledes Anforte fremgaaer, at medens det nnvcerende for store Antal
af Skoler i Sjcelland og Fylland har'fremkaldt den beklagelige Ulempe, at samtlige
disse Skoler aldrig samtidigen have kunnet opnaae den Frekvens der er Betingelsen
for en hensigtssvarende Undervisning, og at derfor heller ikke nogensinde alle, selv med
det bedste Lærerpersonale, have aldeles tilfredsstillende kuunet fyldestgjore deres Vjemed,
hvorimod en meget mcerkelig Forstjel mellem Undervisningens Vcerd i de forskjellige
Skoler har fundet Sted, ter ikke har kunnet undlade at have en betydelig Indflydelse
paa dm til Skolen betroede Ungdoms Vilkaar og Fremtids Skjcebne, saa vil det deri-
mod, ved at nedlcegge de ncevnte fire Skoler i Slagelse, Vordingborg, Randers og
Horsens, gjores muligt, at de ovrige derefter tilbageblivende 4 Skoler i Sjcelland og
^ i Jylland med en passende Frekvens kan gives en Organisation hvorved de langt
bedre og mere fyldcstgjorende kunde opfylde ethvert tidssvarende Krav til Undervis-
ningen, end forhen alle 13 tilsammen, og disse tilbageblivende Skoler have derhos en
saadan Beliggenhed, at ogsaa i denne Hensende alle billige Fordringer fra Forcrldres
og Forsorgeres Side kuuue tilfredsstilles, saa at der aleue i de Byer hvis Skoler ned-
lcrgges kan for de Foroeldre som have Sonner bestemte for Studeriugerne blive Sporgs-
maal om Tabet af den Bekvemmelighed, at kunne lade deres Sonner fra Hjemmet af
befoge Skolen i fanuue By, en Fordel der dog af alle fornuftige og indsigtsfulde
Forceldre vil agtes ringe imod den for Bornenes Vel afgjorende langt storre Fordel,
i en anden Skole at vide dem sikkrede en mere frugtbar Undervisning. For Rigtig-
heden af denne Betragtning taler ogsaa den Kjendsgjerning, at saa mange og M
voegtige Stemmer alt lcrnge have ladet sig hore for en saadan Foranstaltning, og,
saavidt man har erfaret, paany hcevet sig i Anledning af den nu paabegyndte Reform
af nogle Skoler. Det eneste Synspunkt fra hvilket en Nedlceggelse af nogle Skoler
kan betragtes som medforende Tab eller Opossrelse af Fordel, er det, at den peknnicere
Fordel som en lcero Skole i en By, ved at tildrage den en Samling af Lcerere og
Disciple, har forskaffet Byens Indbyggere ialmindelighed, ved Skolens Nedlceggelse
vil gaae tabt, hvilket Tab vistnok ogsaa nu enhver vedkommende By vilde loge at
gjsre gjeldeude som en Hovedgrund for at beholde sin Skole, ligesom allerede den
blotte Befrygtning af et faadant Tab har foranlediget en alleruuderdanigst Petition
fra Horsens By; men et alene herpaa grundet Krav fra Byens eller Kommunens
Aavbog for 1841.
Side, om at Skolen siulde konserveres, vilde lige saa lidt nu, som det forhen i lignende
Tilfcrlte er sieet, knnne erkjentes som tilstrækkelig Grund til at uudlade at deducere,
hvor ubilligt, ja nretfcrrdigt, det vilte.vcere, i et saadaut Vjemed at undlade en For-
anstaltning som maatte befindes at udhjore en vcrseutlig Betingelse for, at give den
hele Urrde Undervisning i den storste Del af Fcrdrelantet den Organisation der af de
indsigtsfuldeste Mcrnd ausees som nodvendig, for at ordne dette for hele Nationen saa
hojst vigtige Anliggende paa en til Tidens Fordringer svarende Maade.
Det behagede Hans Majcstcrt i Anledning af denne allerunderdanigste Forestilling
ved Reskript af 18de April at tilkjentegive Folgende:
Da Vi have befalet Forbedringer indforte ved det lcrrde Skolevcrsen, er
det Vor allerhejeste Villie, at alle Omstændigheder som kuuue bidrage til at
staffe te paatcrnkre ny Foranstaltninger en til Vor landsfaderlige Hensigt svarende
varig Fremgang, tages uoje uuder Overvejelse. Saaletes findeø Vi det ogsaa i
siu Ordeu, at det normere undersoges, om ikke enkelte af de nu bestaaeude Skoler
kunne nedlcrgges, for at ter saaletes kan vindes Midler til, uden Tilskud fra
Vor Kasse at virke met mere Kraft for tet l<rrde Skolevcrsen; men forinden i
denue Retning til Os nedlægges alleruudertauigst Forestilliug, har Direktionen
forst noje at uutersoge, om ogsaa eu saatau Nedlæggelse kau ivcerkscrttes uden
at give de vedkommende Byer gruudet Auleduiug til Klage over skeet Forurettelse,
og derefter ej alene indlede Korrespondance med vedkommende Autoriteter med
Hensyn til Ordningen af te okouomiske Forbolde mellem Kommunerne og det
lcrrde Skolevcrsen, meu tillige ar give hine Byers Magistrater og Borgerrepræsen-
tanter Lejlighed til at uttre sig over, hvorledes de eventualiter kuude onste, at
uavuligen te til te lcrrde Skoler i vedkommende Blier udtrykkelig legerede Midler
paa anden Maade blive anvendte i tk-sc til Skolevæsenets bedre og fuldkomuere
Indretning.
De forelobige Forhandlinger om denne vigtige Sag bleve strar indledede, men
den er euduu ikke bleven bragt til uoget endeligt Resultat.
Samtidigt med den kongelige Resolution af 9de Februar, nemlig under 14de
s. M., gik Rektoratet ved Colding Skole over fra den hidtilværende Rektor
Gronlund, ter efter Ansogning entledigetes i Naade og med Pension, til Rektoren for
Viborg Kathetralsiole !>I^.	Ingerslev. Overlcrrerposten sammesteds, som
havde vcrret ledig siden det foregaaente Esteraar, da den davcrrende Overlcrrer
I. Bjerregaard var bleven entlediget med Vartpenge, blev uuder 7de Iuui besat med
i!ldjuukt ved Frederiksborg Skole	^ Trojel. Senere i Aarets Lob blev
Skolens Lærerpersonale foroget, idet Kand. Theol. tL. L. (Livristens og Kand. Philos.
I. p. 25uct? konstitueredes som Lcrrere, medens dog Kand. Theol. H. A. L. Hansen,
der i Adjunkt Bangs vedvarende Svagelighed var konstitueret, ved Skoleaarets Udlob
fratraadte tenne Post. (I 184.^ er Adjunkt Bang bleven enrlediget med Peusiou,
hvorimod atter to ny Adjunkter ere konstituerede.) Vcd N7etrc>politans?olen var
Rektor Etatsraad	bissen uuder 3tie Februar bleveu efter Ausoguiug i Naade
og med Peusiou eutlediget fra Rektoratet, fra 1ste April at regue, og fra samme Tid
af blev Rektor for Randers Skole 25. Vorgen nnder lste Marts uducrvut til Skolens
Rektor. Ogsaa vcd tenne Skole er Lærerpersonalet i Aarets Lob bleven foroget, derved
at Adjunkt ved Randers Skole I. A. (L. Molbech og hidtilværende Timelcrrer Kand.
Theol. I. .25. Gorternp resp. under 18de Oktober og 29de November allernaadigst
uducrvntes til Adjunkter. En anden Lcrrerforandring ved Skolen fandt derhos Sted,
idet Overlcrrer ved Vordingborg Skole F. (L. <L. Virch uuder 17de Maj blev for-
flyttet hertil i deu til Rektor for Viborg Kathedralftole ntucrvnte Overlcrrer Olsens
Sted. Endelig var ved (Odense Kathedralftole, hvor Rektoratet allerede i 1843 var
gaaet over fra Professor Saxtorph, der efter Ausogning blev i Naade og med Pension
entlediget, til Lektor ved Soro Akademi Professor R. I. F. Henrichsen, en llgneute
Forogelse af Lærerpersonalet i samme Aar foregaaet, idet 3 ^.crrere, Kand. Theol. G.
j?. Stre»,n Kand. Philol. V. Vieke og Kand. Theol. p. H. 2.^ragl), vare blevne
konstituerede istedetfor 2 afgaaede La'rere (Overlcrrer l)i. Kalkar og Adjunkt Eskildsen).
Det lcrrde Skolevcrfcn.
De anforte 3 Lcerere bleve i 1844, de to Fsrstncevnte under 26de januar, den Sidst-
ncevnte under 18de Oktober, allernaadigst beskikkede til Adjunkter. Under Ilte De-
cember blev derhos Adjunkt sammesteds I. p. <L. Sic^ uducevnt til Overlcerer.
Derefter har saaledes denne Skole nu ligesaavel som Metropolitanskolen 2 Overlærere.
Sidstncevnte har ialt 9 faste Lcerere, nemlig Rektor, 2 Overlcerere og 6 Adjunkter,
Odense Skole 8, nemlig foruden Rektor og 2 Overlcerere 5 Adjunkter, og Kolding
Skole 7 Lcerere, Rektor, 1 Overlcerer og 5 Adjunkter, men i 1845 2 Adjunkter
flere, altsaa ialt 9.
I Henseende til Iværksættelsen af den ny Undervisningsplan for de tre
udvidede Skoler, i hvilken Anledning sammes Rektorer ved personlig Sammenkomst
sattes istand til mnndtligen at konferere indbyrdes, tilljeudegav Direktionen Rektorerne
ved Skrivelse af 20de Juli, at Den maatte ansee det for uundgaaelig nodvendigt, at
Konsistorium blev hort forinden endelig Bestemmelse toges, dels om de LceregMstande
der skulde optages i Skolerne, forsaavidt herom kunde vcere Tvivl, og om det Omfang
hvori og tildels Maaden hvorpaa de skulde lceres, dels om Afgangsexamens Indretning
og den Kontrol fom dermed skal etableres, og at Den derfor havde tilsirevet Konsi-
storium angaaende disse Punkter, og forbeholdt sig, efter at have modtaget sammes
Svar, ncrrmere at meddele det Fornodne. Derimod bestemte Direktionen — efter
dertil mundtlige« meddelt allernaadigst Bemyndigelse — forelobigen folgende Punkter:
1) i Henseende til Disciplenes Optagelse, at den nugjeldende Bestemmelse om
Alderen vedbliver; ut der, foruden det ved Fdn. af 7de Rov. 1809 § 63 Foreskrevne,
bor fordres nogen øvelse i at skrive Dansk uden altfor mange ortografiske Fejl, og at
Aspiranterne overhovedet ere saaledes bekjendte med dette Sprog , ar de knnne nytte
Undervisningen; 2) at Skolernes Undervisningskursus beregnes paa 8 Aar, fordelte
paa 7 Klasser, hvoraf den ncestoverste er toaarig, de andre 'etaarige; 3) at Undervis-
ningens Form bliver den samme i den overste som i de andre Klasser, saa at Fagene
doceres, ikke som Forelcesninger, men som Pensa, og Undervisningen her, fljont
mere videnskabelig, stutter sig aldeles til den foregaaende; 4) at der, foruden Hoved-
examen, der bliver at afholde i Slutm'ngen af Auli, kun holdes en Halvaars--
examen i Slutningen af Februar Maaned; 5) at Sommerferien gives i hele Au-
gust Maaned, og at det ny Skoleaar begynder den 1ste September.
— Ved en Skrivelse af 6te August til Metropolitanskolens Rektor bifaldt
Direktionen efter hans Indstilling, at Difcipelantallet i denne Skole, der hidtil havde
vceret normeret til 100 som Maximum, fra det ny Skoleaars Begyndelse indtil videre
maatte fastscrttes til et Maximum af 150. Da det paa Grund af denne Forogelse
af Discipelantallet i bemeldte Skole, i Forbindelse med det ny Klassesystem, blev nod-
vendigt, at der forinden foretoges en Forandring med lokalet, hvorved der kuude
viudes det fornodne Antal af Lcefevcerelser af passende Storrelse, bemyndigede Direk-
tionen Skolens Rektor til, i Foreuiug med Hofbygmester Etatsraad Koch, at under-
soge og tage under Overvejelse, hvorledes en saadan Omdannelse af Lokalet hensigts-
mæssigst kunde ivcerkscettes. Det befaudtes at dette, baade mest overensstemmende mcd
Skolens Fordringer og bekvemmest med Hensyn til Udforelsen, kunde siee derved, at
der af de tre mindre Klasser som vare beliggende mod Skolebygningens nordre Gavl
indrettedes to rummelige Lcesevcerelser, og at de to Klasser der laae hver paa sin Side
af det storste Lcesevcerelse, som tillige er Skolens Solennitetssal, ved at bringes i For-
bindelse med de tilstedende Dele af Korridoren, gaves en saadan Udvidelse hvorved det
blev muligt paa hvert Sted at tilvejebringe to ligestore Klasser. Ved denne Forandring
vilde Skolen erholde et Antal af 8 Lcesevcerelser, ligesom ogsaa et niende, hvis et
saadant i Fremtiden skulde behoves, vilde kunne tilvejebringes derved at Solennitets-
salen ved et flytteligt Skillerum afdeltes i to Vcerelser. Efterat Rektor havde gjort
Indstilling om, at den ommeldte Forandring overensstemmende med det derover fore-
tagne Overstag maatte foretages, og ligeledes fuldstcendigt nyt Inventarium anskaffes
istedetfor det gamle, der formentlige« ikke vilde svare til de ny istandsatte Klasseværelser,
hvorved af Rektor var henvist til den Ressurse Skolen ejede i dens betydelige Stipendie-
oversindsfond, til hvilken det syntes saameget mere passende ved en saadan Lejlighed
at hentye, som den i sin Tid var dannet ved at der i en Rcekke af Aar fra selve
Skolens Kasse dertil vare henlagte de Summer som af det lovbestemte Marimum
af Skolestipendier hvergang ikke i Virkeligheden vare forbrugte — blev det paa Direk-
tionens desangaaende nedlagte allerunderdanigste Forestilling uuder 5te Juli allernaadigst
Universitetets Aarbog, 1844.	1
210
Aarbog for I^t l.
tilladt, at de foreflaaede paa den af Etatsraad Koch udarbejdede Plan betegnede For-
andringer og Reparationsarbejder ved Skylens indvendige Lokale maatte foretages for
den paa de optagne Overslag kalkulerede Slim af indtil 2519 rb. st., faaledes at
denne maatte ndredes af Skolens Sripendieoversknds-Fond. I Henseende til Inven-
tariet bevilgede Direktionen, at ter forelebigen til de to overste Klasser maatte anskaffes
nyt Inventarium.
Bygningsarbejdet, som blev udfort i Sommerferien, medtog i Virkeligheden en
Udgift af ^317 rb. Itt st.
For Skolerne i (Odense og Aolding kunde Tilvejebringelsen af de for den
udvidede Undervisning netvendige sterre Lokaler ikke skee paa anden Maade end ved
(vpforelse af ganst'e ny Skolebygninger; da imidlertid begge disse Skolers hidtil-
værende Lokaler vare af faa maatelig Bestaffenhed, at det ogsaa uden den befalede
Udvidelse af Undervisningen vilde vcrret uuudgaaeligt inden kort Tid at anskaffe ny,
knnde den derved foranledigede Bekostning ved den udvidede Organisation i det Hojeste
auseeS som uoget paastyudet.
Den hidtilværende Skolebygning i Rolding afgav neppe i egentlig Forstand til-
strækkelig Plads endog for en almindelig Skole efter dm hidtilværende Indretning; der
knnde ikke paa nogen Maade deri tilvejebringes mere end hejst 5 Klasseværelser, som
i det Hejeste knude rumme 12 Disciple hver, hvoroed det derhos vilde blive umuligt
for Rektor at erholde uoget Lcerelse paa Skole« til sit eget Brug, hvilket dog paa
ingen Maade knude uudvcrres, ligesom det blev nedvendigt at anbringe Bibliotheket
andetsteds, der savnedes endvidere Gymnastiklokale, Solennitetssal o. s. v., ligesom der
heller ikke havdes nogen Rektorbolig. Det maatte derfor anfees nnndgaaelig nodventigt,
ar Skolen snarest muligt forsynedes med en ny Skolebygning og Rektorbolig. For-
handlinger bleve derfor kort efter den kongelige Resolution af 9de Febr. gjennem Efo-
ratet indledede om, hvorvidt Skolens nnvcrrende Grnnd, med den Udvidelse samme for
itt'e lcenge siden havde modtaget, — idet nemlig ifolge allerhøjeste Resol. af i »te April l812
var bleven intkjobt et til Skolens Grund grcentfende Jordstykke af 711^ Alen for en
Snm af rb. — maatte besintes at afgive passende og tilstrækkelig Plads til Op-
forelse af en ny ril Tidens Fordringer og til en ndvidet Skole passende. Bygning,
eller om det mnligen maatte vcere hensigtsmcrssigere at vcelge en anden Plads, for-
faavidt en faadan uden alt for stor Bekostning kunde faaes paa et andet pasfende
Sted i Byen.
Ved de derefter af et af Eforatets og et af Skolens Forstanderskabs Medlemmer
i Forening med den med Restaurationen af Ribe Domkirke paa den Tid bestjcrftigede
Arkitekt, Rebelong, anstillede Undersogelser, forvissede man sig om, at der ikke
enten i Kolding By, paa Slotsgrnnden, eller i nogen af de Gaden tilstedende Tofter
fandtes passende Byggeplads for den ny Skole; at navnligen vigtige Hensyn talede
mod at foreslaae Benyttelsen af et Parti af Staldgaardsbygningen ved det gamle
Slot, eller at kjobe et Grundstykke af den forhenværende nu eu af Byens Hovedgader
tilstedende Slotshave; og Resultatet af deune Undersegelse blev derfor, at det vilde
blive nedvendigt at opfore den ny Bygning paa det samme Sted hvor den gamle
Skole var; men da Pladsens Frontside mod Kirken ikke havde enten tilstrcekkelig Brede
eller Dybde for den storre Bygning, blev det anseet som nnndgaaelig nedvendigt, dels
at kjobe et tilstedende Grnndstykke af den ncrrmeste Grnndejer, dels at erhverve et
Stykke af Kirkegaarden, for, ved at rykke Bygningen 12 Alen ncrrmere Kirken, at
faae en hejere og fastere Grund at bygge paa, at faae en mere passende Plads til
Rektorens Have og opnaae flere andre Fordele. For det ovenncevnte Grundstykke
havde Ejeren forlangt en Betaling af 100l) rb. eller ncrsten 1 rb. pr. lH Alen, lige-
som Kirkeinspektionen for det ommeldte Stykke af Kirkegaarden forlangte en Sum af
125 rb., foruden de med Nedrivelsen og Flytningen af et der staaende Materialhus
forbundne Omkostninger af 150 rb.
Af Eforatet blev derefter indsendt en af ovenncevnte Arkitekt Rebelong efter neje
Konference med Skolens Rektor og Forstanderstab udarbejdet Plan til en ny Skole-
bygning og Rektorbolig, med tilherende Overslag, ifolge hvilken Plan Skolen vilde
komme til at bestaae af en grundmnret to-Etages Bygning af 50 Mens Længde med
tvende Sidefloje; heraf skulde nederste Etage anvendes til 7 Lccsevccrelser, Solennitets- og
Det lccvde Skolevcrsen.	2^1
Gymnastiklokale samt Forsamlingsværelse for Skolens Lcerere, hvilket tillige kunde
tjene til L^sevccrelse og i fornodent Fald benyttes til Klasseværelse; i den ene Side-
floj var det til Rektorens Lejlighed horende Vaflerhns og Nedgang til Kjelderetagen.
I anden (5tage flulde Rektorboligen indrettes, tilligemed Bibliothekvcerelserne. I en sier-
siilt Udhusbygning skulde aubriuges de fornodue Brcendelejligheder for Skolen og Rektoren,
Stald for denne til to Koer og en Hest, samt en Havestue m. v. Efter det affattede
Overslag vilde en saadan Bygning kunne opfores for en Sum af ialt 23568 rb. 93 si.,
heruuder indbefattede saavel de ovenncevute Kjobesummer for de to Grundstykker, ialt
1275 rb., som Lejen for et Jnterimslokale, og det forusdne ny Inventarium m. fl.
Poster. Z Summen vilde imidlertid komme til Afgang den ved den forrige Rektor-
boligs Salg i sin Tid indvundne Kapital med opsparede Renter, hvilken nu belob hen-
imod 2300 rb.
Da denne Plan baade af Skolens Forstanderflab og Eforat var anbefalet, og
ogfaa forekom Direktionen aldeles hensigtsmæssig og passende, indgik Denne med aller-
underdanigst Forestilling om dens Zvcrrkscettelse, og det behagede derefter Hans Maje-
stæt Kongen under 12te August allernaadigst, dels at approbere det allerede afsluttede
Kjob om'ovennccvnte Grnndstykke, dels at bifalde, at en ny Skolebygning og Rektor-
bolig snarest muligt maatte opfores istedetfor deu celdre Bygning paa den ommeldte
Plads og efter de fremlagte Tegninger og Overslag, samt for den ovenncevnte Sum
af indtil 23568 rb. 93 fl., der forelobigen blev at udrede af den almindelige Skole-
fond, indtil noermere Bestemmelse knnde blive afgivet angaaende det i den kongelige Re-
solution af 9de Februar omtalte Laan af Soro Ukademi's Midler.
Grunden til Bygningen blev lagt endnu i Efteraaret, og den antages at kunne
vcere færdig til Afbenyttelse ved Begyndelsen af det ny Skoleaar i 1845. Bygnings-
arbejdet foreftaaes af Arkitekt Nebelong.
— Ved Odense Skole havde oet loenge vceret fslt og paaklaget som et væsent-
ligt Savn, at dens hidtilværende Lokale var ej alene i en saa forfalden Tilstand, men
derhos saa indflrcenket og i flere Henseender saa uhensigtsmæssigt og slet indrettet, at
det var meget langt fra at tilfredsstille de Fordringer som i vore Tider med Rette
kunne gjores til et Lokale for en lcerd Skole, og iscerdeleshed for en af de storste, an-
seligste og talrigst frekventerede Skoler i Landet, og det havde derfor voeret anst'et
som en paatrcengende nodvendig og noerforeftaaende Foranstaltning, at see tilvejebragt et
andet og mere passende Lokale for Skolen, enten ved en Hovedreparation og Ombyg-
ning as det hidtilværende, eller ved Anskaffelse af et andet, ved Zndkjob eller Opfsrelse
af nyt. Forhandlinger i denne Henseende havde derfor tidligere vceret indledede, og allerede
i en allerunderdanigst Bercenkning af 1ste December 1842 havde Direktionen vel til-
fulde erkjendt Nodvendigheden af at sorge for, at der saa hurtigt soni Omstændighederne
tillode forskaffedes Odense Skole et saadant forbedret Lokale der kunde ansees som i
alle Henseender fyldestgjorende; men da Direktionen maatte frygte for, at den da i
Forflag bragte Hovedreparation af den gamle Skolebygning, medens den vilde krceve
forholdsvis meget betydelige Omkostninger, dog ikke vilde lede til et Mdant Resultat,
troede Den at det vilde vcere rigtigst, ikke at foretage noget Videre i Sagen, forinden
det var bleven ncermere uudersegt, om ikke det foronflede fuldkomnere Lokale bedre
knude opnaaes, enten ved Paabygning af en Etage paa den gamle Skolebygning, eller
ved at omdanne den hidtilværende Rektorbolig til Skole, eller paa anden Maade, hvilken
Direktionens Anskuelse derefter uuder 29de Decbr. s. A. var bleven allernaadigst bifaldet.
De ommeldte yderligere Uudersogelser bleve derefter foretagne navnligen ved per-
sonlig Ncrrvcerelse af Hofbygmester Etatsraad Koch, og cfterat den kongelige Resolution
af 9de Febr. 1814 havde givet Sagen en ny Impuls, modtog Direktionen under
20de April ncrstefter fra Eforatet Underretning om Resultatet af de af Samme i For-
ening med Forstanderflabet paa ny anstillede Overvejelser. Ved disse havde man en-
stemmig vceret af den Mening, at det tidligere Forslag, at benytte den gamle Skole
selv, ikke var tilraadeligt: denne Bygning var saare indflrcenket og knude ikke udvites
til uogen af Siderne, Paabygningen af en ny Etage vilde ikke kunne afbjelpe de store
Savn som den frembod, og trods store Bekostninger vilde den udvendige Lejlighed lom
behovedes ikke kunne tilvejebringes. I Henseende til Benyttelse af Rektorgaarden rar
man kommet til samme Resnltat. Denne Gaard er en gammel Binvingsvcerks Bygning,
og allerede i den Henseende ikke solid; den lod sig aldeles ikke omdanne efter de pceda-
gegifle Fordringer-som nu med Rette maa gjores; der knude altsaa kun blive Sporgs-
uicial om at nedrive den og benytte Grunden til en ny Bygnings Opforel^e; men iclv
14*
Aavbog for 15 i l.
hertil var (Grunden tels for indstrcrnket, dels ikke vel stikket, og man maatte derfor
vcrre af den Formening, at Rektorgaarden hellere maatte scrlges i tens ncervcrrente
Tilstand og Provenyet tages til Hjelp ved en hel ny Skoles og Rektorboligs Opforelse.
Da ter ikke nogetsteds i Byen fandtes en Grund som knnde ansees tjenlig til en
saadan Bygnings Opførelse, og tet ligeledes ansaaes nopnaaeligt at erholte en Gaarv
der knnde omdannes til Skole, troede man at burde gaae ind paa et Forslag der
syntes at frembyde de fleste Fordele, baade hvad Beliggenhed og Rummelighed an-
gaaer, nemlig at erhverve, dels ved Kjeb, dels ved Magelcrg og Afstaaelse uden Veder-
lag, en Grnnd beliggende mellem Byens Graabrotrestrcrte, Graabrotretorv og Dron-
ningens Asylgate, hvilken antoges, naar te terpaa staaente Bygninger bleve nedrevne,
at afgive tilstrækkelig Byggeplads, hvilket ogsaa af Etatsraad Koch var bekrcrftet.
Denne Grnnd, ter havde et Areal af 3UX) ^ Alen, intbefattete tels en Konditor
Dnry tilhorente Gaard »ned tvende Havestykker, som Ejeren var villig til at scrlge for
dtXXi rb., dels en Bygning tilhorente Buens Almuestolevcrfen, hvori tvente saakaltte
kateketiste Skoler havte Lokale, tels entelig et Stykke af Graabredretorv, fom efter
Planen skulde afstaaes af Kommunen, hvilket imitlertit forntsatte, for at Torvet eller
Gaden kuute erholte teu fornotne Zltvitelse paa ten anten Site, at ten ter belig-
gente Graabrotre Hospital tilhorente Degnebolig maatte netrives. Den omtalte Al-
mueskolevcrseuet tilhorente Bngning stulte efter Planen magelcrgges mod Karhetralsto-
lens gamle Bygning, i hvilken, fornten de to Skoler, endvidere skulde indrettes Be-
boelseslejlighed for Hospitalstegnen, et Arrangement ter var M kjentelig Fortel baate
for Almnestolevcrsenet, som tervet for sine Skoler erholtt et langt betre og solitere
Lokale, i en grnntmnret Gaard istetetfor i en faltefcrrdig Bnguiuq, og med Hensyn
til Hospitalsdegnens Beboelseslejlighed, der ogsaa vilde blive langt bedre end den
gamle meget forfaldne Bolig, ligesom Degnen, ter tillige er Lcrrer ved en af de om>
talte Skoler, og Kantor ved St. Knuds Kirke, baate kom Kirken entel ucrrmere, og fik Bo-
I g i teu samme Bygning hvor Skolen var i hvilken han uutervisre. Samtlige Autoriteter
liavte vcrret enige i at samtykke i tet foreslaaede Magelcrg m. v., tog havte baate Skole-
direktionen, Hospitalsdirektwnen og Kommunen forlaugt fult Erstatning fer te Udgifter
som vilte vcrre forbuutue med te tvente Skolers og Degneboligens Flytning og Ind-
retning i Kathedralstolegaarten, samt med (badens forandrede Brolcrguing, men baade
Stiftsovrigheten og Hans kongelige Hejhed Stiftets Guveruor vare euige i at saatan
Erstatning, met Hensyn til te Fortele som fra alle Siter ved ten foreslaaete Plan
vanttes, ikke met Billighed knude forlauges. Jovrigt aubefalede den foreslaaete Bygge-
plads sig fortrinligen ved sin Beliggenhed midt i Byen, idet den dog grcrntsrte til
tre litet befcrrtede (hater, hvor faaletes Skolen, metens den kom til at ligge ganske
frit, ikke vilde vcrre synderlig besvceret ved Vogntnmmel eller Fcrrdsel. Da den hidtil-
værende Rektorbolig, efter Eforatets Formening, ved at scrlges maatte kunne ventes
udbragt ril mindst ti(XX) rb., vilde altsaa efter denne Plan Grunden til den ny Skole-
bnguiug kuune haves for en Udgift af i det Hojeste ADO rb., og rimeligvis for
mindre, da det maatte antages, at Konditor Dnrys Gaard, ved at scrlges til Ned-
brydelse, kunde indbringe en ikke ganste ringe Sum.
Ester samtlige oplyste Omstændigheder, og da alle Autoriteter havde vcrret enige
i at auerkjeude, at det omhandlede Arrangement vilde vcrre det eneste hvorved der
kuude forskaffes Kathedralskolen en saadan Byggegrund for den paatcrnkte ny Skole-
bygning, at deuue kuude erholde den fornodne og passende Storrelse og Beliggenhed,
kunde Direktionen ikke andet end ogsaa fra sin Side tiltroede de fremsatte Forstag; og
da tet ausaaes for meget magtpaaliggente, at Gruudeu kuute haves til fri Disposition
allerede i Efteraaret, for at alle fornotne Forberedelser kunde trcrffes til Byguingens
Paabegyndelse tidlig i 184-5, bemyndigede Direktionen forelobigen Eforatet til strar at
afslutte Haudeleu med Konditor Dury om dennes Gaard mod ovenanforte Kjobesinn,
og saaledes at Gaarden stnlde fraflyttes og ryddeliggjores til Oktober Flyttedag.
Ligeledes tilstrev Direktionen det kongelige danske Kancelli angaaende Dets Samtykke
til det ovenncrvnte Magelcrg, hvilket Kollegiet vel meddelte, idet Samme dog, med
Hensyn til de af de lokale Autoriteter afgivue Erklcrringer, ikke vilde samtykke i at
Kommuueu eller de anforte Stiftelser i denne Anledning paalagdes nogen Byrde.
Den af Etatsraad Koch derefter udarbejdede Plan til den ny Skolebygning gik
nd paa at opfore paa den erhvervede Byggeplads en ny gruudmuret to-Etages Byg-
ning, forude« Kjelder-Etagen, med en Sidefloj, saaledes at Hovedbygningens Fasade
kom til vende mod lille Graabrodrestrcrde, Gavlen med Graabrodretorv, og Sidtflcjeu,
Det lcerde Skolevccscn.
bestemt til Gymnastiklokale og Solennitetssal, indad mod Nabobygningerne. I Stue-
vg Kjelderetagerne skulde anbringes Rektorboligen samt Bolig til en Adjunkt, Lokale
til Instrumenter og physiske Apparater og — i Sideflojen som anfort — Gymnastik-
lokale, samt — i Kjelderen — en Pedelbolig; i overste Etage det egentlige Skole-
lokale, indeholdende 9 Klasseværelser paa begge Sider af en mellemliggende Korridor,
og i den omtalte Sideflcj en Solennitetssal. Ter vilde, foruden en egen mindre Gaard
til Rektorboligen og de fornodne Udhuse, tillige erholdes en rummelig Legeplads for
Disciplene, derimod ingen Have til Rektorboligen.
En Bygning af foranforte Beskaffenhed vilde efter det af Etatsraad Koch affattede
Overslag koste en Sum af 563)2 rb. 2 sk., foruden Omkostningerne til Grnnden, der
efter det Ovenanforte kunde beregnes til omtrent 2009 rb., i det Hele saaledes noget
over 58000 rb., hvorunder dog Altet var beregnet til Bygmesterens Honorar. For-
saavidt denne Bekostning betydeligt overstiger hvad der er medgaaet til de ovrige
i de senere Aar opforts ny Skolebygninger, maa bemcerkes, dels at ikke alle disse
tillige have indbefattet Rektorbolig — hvilket f. Ex. var Tilfoeldet med Bygningen i
Roeskilde, der kostede ialt over 29000 rb. —, dels at lokale Omstændigheder, navn-
ligen Materialiernes og Arbejdslonnens Kostbarhed, betydeligt maatte influere paa
Overflagets Storrelse, dels endelig at Omstændighederne med Hensyn til Odense By's
storre Anselighed som Stiftsstad, og selve Skolens Betydelighed som Kathedralstole og
som en af de udvidede Skoler, fyntes at indeholde nogen Opfordring til, ved
Opforelsen af en hel ny Skolebygning ikke at blive staaende ved den allerknappeste
Fornodenhed.
Direktionen troede saaledes at burde allerunderdanigst tilraade at Planen toges til
Folge, dog saaledes at allernaadigst Approbation kun meddeltes uuder Betingelse af at
det tilsigtede Mageloeg af den gamle Skolebygning mod de ovenncevnte Lokaler kunde
ivccrkfcettes uden uogen Udgift for det lcerde Skolevccsen. Hvad Udredelsen af Om-
kostningerne angacier, maatte Direktionen, da Udgifterne til det omhandlede Bygnings-
foretagende i Forbindelse med det lignende der nylig for Kolding Skole var bleven
allernaadigst approberet, samt en ligeledes forestanende uundgaaelig Udgift til Op-
forelse af eu ny Rektorbolig ved Roune Skole, vilde medtage det meste af 100000 rb.,
altsaa ikke stort mindre end hele Skolefondens nuvoerende Kapitalformue, hvis Renter
afgave en faare vigtig og aldeles uundværlig Indtægtskilde for det lcerde Skolevæsen,
holde for, at det vilde vcere aldeles uodvendigt nu hertil at benytte den Udsigt som i
den kongelige Resolution af 9de Febr. var givet til at erholde et L.aan fra Sor<s
Akademi til Bestridelse af Omkostningerne ved de fornodne Bygningers Opforelse,
ciugaaende hvilket Laans Forrentning og Afdragning Direktionen antog at allernaadigst
Bestemmelse maatte forbeholdes indtil den endelige Fastsættelse af det lcerde Skole-
væsens og S o ro Akademi's Normalreglementer.
Paa Direktionens i Overensstemmelse med det Foranforte nedlagte allerunder-
danigste Forestilling, behagede det Hans Majestcet Kongen uuder 2lde Januar 1845
allernaadigst, dels at approbere det med Konditor Dury, saaledes som oven forklaret,
afsluttede Kjob om hans Gaard, samt at bemyndige Direktionen til at ivoerkfcctte det
vmmeldte Mageloeg, dog under nysncevnte Betingelse, og ligeledes til at foranstalte den
Skolen rilhsrende Rektorbolig afhcendet, dels at bifalde, at der paa den saaledes er-
hvervede Grund for Kathedralskolen opfores en ny Skolebygning og Rektorbolig, efter
de allerunderdanigst fremlagte Tegninger og Overslag, for en Sum af indtil 56352 rb.
2 sk., dels endelig at tillade, at der til at bestride Omkostningerne ved dette Bygnings-
foretagende, saavelsom ved den under 12te Aug. allernaadigst approberede Opforelse af
en Skolebygning i Kolding, maa efterhaanden som det behoves optages et Laan af
Soro Akademss Midler, forelobigen af indtil 80000 rb., angaaende hvis Forrentning
og Afdragning nccrmere vil blive at bestemme ved den definitive Fastscettelse af Nor-
malreglementerne for Soro Akademi og det lcerde Skolevoesen.
Ved en af Ef^ratet den 27de Februar afholdt Samling med samtlige ovenncevnte
Autoriteter bleve disse euige om at samtykke i den i den kongelige Resolution forudsatte
Betingelse, at Kathedralskolen skulde holdes aldeles fri for enhver Udgift i Anledning
af det oftncevute Mageloeg m. v.
Acnbog for ltzN.
Foruden de tre anforte, er endnu at berette om et fjerde Bygningsanliggende, der
ikke staaer i Forbindelse med den foretagne Reform af af Skolerne, hvilket efter
vidtlostigc Forhandlinger i 16^ har fundet sin endelige Asgjorelse.
d'ftcrat det — faaletes som i „akademiske Titender" 4de Bd. S. ff. berettet —
ved de kongelige Resolutioner af 12te og li>de Zuni	var bleven bestemt, at en
un Skolebygning for Roe?kilde Gi-'ole stnlde opfores for deu almindelige Skolefonds
Regning, paa den dertil intkjobte C>5runt, opstod der Sporgomaal om, hvorledes der,
nacir den ny Bygning var fcrrdig, stulde forholdes med den gamle Skolebygning, som
nu ikke lcrngere behovedes til sin hidtil haste Bestemmelse. Da denne Bygning med
sine Latriner og Brcrudehufe var beliggende paa Domkirkegaarden, til megen Vansir
for denne, og dens Borttagelse derfor maatte ansees for, i flere Henseender at ville vcere
til stor Fordel for Domkirken, blev det ved te forelobige Forhandlinger angaaende den
mi Skolebygnings Opforelse, dels betragtet som et Momeut i Sagen, at ved denne For-
anstaltning kunde vintes en saatan Fordel for Domkirken, dels antaget, at der til
Hjelp til Bekostningen ved Skolebygningens Opforelse kunde ventes et Biorag fra Dom-
kirken, hvilken tertil havde rigelig <5vne, som et billigt Vederlag for at dens Kirke-
gaard kunde befries for bemeldte Bygning, ligesom det naturligvis ogsaa maatte ventes,
at ter ved Bortsalget af denne til Nedbrydelse vilde mtvintes en Snm til Hjelp til
den mi Bygnings Opforelse. Der syntes saameget mere Grnnt til at venre, at et
B'trag til Skolebygningens Opforelse fra Domkirkens Site af det anforte Hensyn
irle vilde blive nægtet, da man var underrettet om, at Kirkens ncrrmeste Bestyrelse
selv havde fundet dette billigt, og derfor andraget paa, at der fra Kirkens Side maatte
riloydes Skolen et Bidrag af rb. til den ny Skolebygnings Opforelse, under Betin-
gelse af, at ten gamle Skolebygning med dens Latriner og Brcrndehuse blev borttaget
fra Kirkegaarten. Da tet terhos antoges, at enten ten gamle Skolebygning, ved at
scrlges til Nedbrydelse, kunde udbringes til en Snm af ligeledes idetmindste 1(XX) rb.,
eller en saadan Vcrrdi indvindes ved at benytte de deri vcrrende Materialier til selve
den ny Skolebygning, vilde ter altsaa, under Forudsætning af at hint Bidrag af Dom-
kirken blev ydet, paa tenne Maate kuune haves et Bitrag til Skolebygningens Op-
forelse as itetmiutste	rb. Paa ten anden Side knnte det neppe vcrre tvivlsomt,
at der jo, hvis man konserverede ten gamle Skolebygning, enten til Bortlejelse eller
til Benyttelse paa anten Maate, maatte kunne indvindes en aarlig Fordel, der maafke
endog betydeligt vilde overstige Renten af den anforte Sum, hvilken eventuelle Fordel
det dog ikke syntes passende at beuytte, dersom Domkirken vilde komme Skolen imode
med en nogenlunte billig Skadeslosholdelse.
I Overensstemmelse hermed tilskrev derfor Direktionen det kongelige danske Kan-
celli og ndbad sig Sammes Erklcrring, om Det ikke maatte vcrre tilbojeligt til at ind-
late sig paa en mindelig Overenskomst stialedes, at Domkirken erholdt fri Disposition
over ten gamle Skolebygning, tens Latriner og Brændehuse, mod at ndbetale til
Skolekassen rb., i hvilket Tilscrlde Direktionen vilde foranstalte den gamle Skole-
bygning bortsolgt til Nedbrydelse for Skolekassens Regning, medens den i modsat Fald
vilde blive konserveret for at benyttes til Bortlejelse eller paa anden Maate til Fortel
for Skolekassen.
Kancelliet erklærede imidlertid, at der formentlige:? ikke fandtes Anledning til, at
Domkirken skulde gjore noget Offer i den omhandlede Henseende, og yttrede endog den
Formening, at Kirken maatte vcrre berettiget til at fordre, at den gamle paa Kirkens
Grund beliggende Skolebygning bnrde borttages, naar den ikke lcrngere benyttedes efter
sin hidtil hasre Bestemmelse) hvorhos Kollegiet tilsojete, at forinden der fra Dets Side
firetoges noget Videre med Hensyn til denne Sag, vilde Det oppebie, hvad Foranstalt-
ning Direktionen maatte trcrffe i Henseende til den gamle Skolebygning med dens La-
triner og Brceudehuse.
Direktionen knude nn ingenlunde fravige den Anskuelse, at Kathedralskolen maatte
have en »beskrivelig Net til at benytte ostuccvute gamle Skolebygning som sin fuld-
komne Ejeudom, ogsaa efterat en ny Skolebygning var bleven opfort og den saaledes
ikke lcrngere benyttedes ester sin hidtilværende Bestemmelse, og Deu maatte finde denne
sii? Anskuelse endmere bestyrket ved en fra Skolens Rektor Etatsraad Bloch indsendt
udforlig historist Fremstilling, i hvilken han var kommet til det Resultat, at den gamle
Skolebygning ikke oprindelig bavde ligget paa Kirkegaarden, men forst efterhaanden i
Tidernes Lob var blevet nrigtigen deri indlemmet ved Hegnets Udvidelse, og at der
saaledes saameget miudre kunde blive Sporgsmaal om, at Ejendomsretten til bemeldte
Det lcerde Skolevæsen.	215
Bygning med Tilbehor, eller Dispositionsretten over samme, skulde af Kirken knnne
qjores Skolen stridig, for hvilken Forklaring de af Etatsraad Bloch fremforte historiste
Data og Beviser syntes i hoj Grad overtydende.
Medens Direktionen mider denne Sagens Stilling havde vaalagt Skolens For-
standerskab at vcere opmærksomt paa, om nogen Lejlighed maatte srembyde sig til at
benytte den gamle Skolebygning paa en for Skolekassen fordelagtig Maade, blev Den
ved en indtruffet tilfceldig Omstændighed, nemlig en forestaaende betydelig Reparation
paa Hegnet omkring Skolens Gymnastikhus, foranlediget til at indhente Forstander-
skabets Erklcering over, om det ikke, efterat en ny Skolebygning var opfort, kunde
vcere hensigtsmæssigt at forsoge, hvorvidt den nnvcerende temmelig langtfraliggente
Gymnastikbygning, der i sin Tid, nemlig ifolge allerhojeste Resolution af 3die August
1830, var bleven indkjobt for en Sum af 1490 rb.*), nu lod sig bortscelge for en
Kjobesum der, eventualiter med Tillceg af de oven ommeldte af Kirkeinspektionen tid-
ligere tilbudne 1000 rb., og hvad der ved den gamle Skolebygnings Salg til Ned-
brydelse knude indkomme, vilde blive tilstrækkelig til derfor at opfore et nyt Gymnastik-
lokale i Forbindelse med den ny Skolebygning. Dette Forflag ansaae Forstanderskabet
for aldeles hensigtsmæssigt, og anbefalede meget det hidtilværende Gymnastiklokales
Salg og Opforelse af et nyt i Forbindelse med en Portnerbolig, hvortil den ny
Skolebygning var meget trængende, idet Forstanderstabet antog, at det gamle Gym-
nastikhus kuude udbringes til c. 2000 rb., hvilke tilligemed de forventede 1000 rb. fra
Domkirken og en lige Sum for Materialierne af den gamle Skole, vilde udgjore en
disponibel Sum af 1000 rb., medens en ny Bygning til Gymnastiklokale og Portner-
bolig antoges alene at ville koste 2000 rb.; hvorhos Forstandersiabet antydede, at det
muliaen kuude konvenere Domkirken, at erhverve den gamle Gymnastikbygning til Ma-
terialhus og Gaard.
Ved at indhente Stiftsovrighedens Betænkning over det saaledes projekterede Salg
af det gamle Gymnastikhus og Opforelse af et uyt i Forbindelse med en Portnerbolig,
forlangte Direktionen tillige dens Mringer over, om ikke det nuvcerende Gymnastikhus
kunde "vcere at erhverve af Domkirken, og om ikke Stiftsovrighedeu nu maatte findes
Mig til paa Domkirkens Vegne at tilraade det oftncevnte Bidrag af 1000 rb., for at
opnaae Borttagelsen af den gamle Skolebygning. I sin derefter afgivne Erklcering
troede Stiftsovrigheden at burde tilraade det ommeldte Projekt, at scelge det gamle
Gymnastikhus og opfore et uyt Lokale hertil og til Portnerbolig paa Skolens egen ny
Grund. Z Henseende til Erhvervelsen for Domkirken af Gymnastikbygningen, bemær-
kede deu, at da Kirkens nuvcereude Materialhus var temmelig ubekvemt og iudskrceuket,
vilde Erhvervelsen af den ommeldte Gymnastikbygning forsaavidt vcere nyttig, at man
deraf vilde kuuue indrette et bekvemmere og rummeligere Materialhus for Kirken, lige-
som det heller ikke kunde ncegtes, at denne Erhvervelse af en anden Grund vilde vcere
vnskelig for Domkirken, idet man derved fik Lejlighed til at konservere bemeldte Byg-
ning/der almindeligen antages for en Rest as den gamle Bispegaard, og som ncest
efter Domkirken og St. Laureutii Taaru er deu eueste Bygning i Roeskilde fra de
katholske Tider der i sit Udvortes bccr Vidne om Wlde, iscerdeleshed har dens Gavl
mod Domkirkegaarden bevaret sin smukke gothiske Form. I Betragtning heraf var
Stiftsovrigheden af den Formening, at der vel syntes at vcere Anledning for Dom-
kirken til at kjobe den ncevnte Gymnastikbygning med Grund, naar det ellers knnde
skee paa taalelige Vilkaar. I Henseende til det af Direktionen nn gjentagne Forslag
vm en Erstatniugssum fra Kirkeus Side af 1000 rb. for at befries for den gamle
Skolebyguiug, kunde Stiftsovrigheden vel ikke frafalde sine tidligere Mtringer angaaende
dette Punkt, ligesaa lidt som den kunde ansee de af Etatsraad Bloch meddelte histo-
riske Oplysninger for afgjorende med Hensyn til Skolens Ejendomsret over Grunden;
men Stiftsovrigheden var dog ikke uvillig til en mindelig Overenskomst, og foreslog
derfor, at der af Domkirkens Kasse skulde udbetales det lcerde Skolevceseu en Godt-
gjorelse af i det Hele 2-500 rb., mod at samme for denne Sum dels besorgede den
gamle Skolebygning uden nogen Udgift for Kirken nedbrudt og borttaget fra Kirke-
gaarden, dels overdrog Kirken til Ejendom forbemeldte Gymnastikbygning med tilhorende
Gruud.
') Se Akad. Tid. I S. 271.
Aarbog for 1844.
Uagtet der nu efter dette Forflag ikke vilde opnaaes hvad der efter Forstander-
skabets Mringer kunde ventes udbragt ved deu gamle Gymnastikbygnings Salg i For-
bindelse med Erstatuiugssummeu for ten gamle Skoles Borttagene, 'og uagtet der
vistuok ogsaa ved ten gamle Skolebi)gnings Bortsalg vilde kunne indvindes en hojere
Sum cut >!(XX) rb., eller ved tens Bortlejelse en aarlig Jndtcrgt der vilde overstige
Renten af denne Sum , troede Direktionen tog, at tet efter Omstændighederne og for
at uutgaae videre Dispyt i Sagen, og navnligen en judiciel Afgjorelse af Sporgs-
inaalet om hvorvidt Skolen var berettiget til at tisponere over den gamle Skole-
bygning, vilde vcrre det rigtigste at samtykke i den af Stiftsovrigheden mi i Forflag
bragte Afgjorelsesmaate, og Den tilskrev derfor Kancelliet, at dersom Dette fra sin
^ite maatte vcrre villigt til paa Domkirkens Vegne at intgaae paa en Overenskomst
paa te anforte ^'ilkaar, vilte Direltionen vcrre villig til at nedlcrgge alleruntertanigst
Fi.'restitting, tels angaaente allerhojeste Tilladelse til Sagens Afgjorelse paa ten an-
tudede Maate, tels angaaente Bemyndigelse til at trceffe te ovrige i Forbiutelse termed
staaente Foranstaltuinger. Da derefter Kancelliet i en Skrivelse af Ilte Maj
tilmeldte, ar Der efter Omstcrndighederne Intet vilte have imod, at Sagen afgjortes
paa trn foreflaaede Maate, og saaletes at Skolevcrsenet frafaltt alt Krav paa ten
Gruud hvorpaa skolen med Tilbehor havde staaet, androg Direktionen alleruudertauigst
paa, at Den maatte allernaadigst bemyndiges til at iudgaae den omhandlede Overeus-
iomst med Kancelliet, ligesom og til derefter at lade opfore den projekterede ny Byg-
ning til (gymnastiklokale og Portnerbolig.
Angaaente selve Bygningsprojektet havte Direktionen, efter at have mottaget
Kancelliers ovenncevnte Erklcrring, forhantlet med Hofbygmester Etatsraad Koch, og
fra ham modtaget en anden Plan end ten af Forstanderskabet foreflaaede, med til-
horcnte Tegning og Overslag. Efter Forstanderflabets Plan stulde den ny Bygning
placeres parallel med drn ny Skolebygnings vestre Gavl, hvorved tet tog blev nod-
veutigt at tilkjobe et Stykke af Naboens (grund for at vinde ten fornotne Plats.
Som oven anfort vare Omkostningerne til en faatan Bygning beregnet? til omtrent
rb. Etatsraad Kochs efter foregaaente Lokal - Undersogelse affattete Plan gik
derimod ud paa at lcrgge Byguingen mere mod Syd, i det sydvestlige Hjerne af
Skolegaarden, hvorved tet blev nodventigt, at indbygge Skolens Brcentehns i
ten nu Bygning. Led denne Plan uutgik man dels det nylig omtalte Kjob af et Stukke
af Naboens Gruud, dels den fljcrve (gavl mod Gadeu som eftcr Forstanterstabets
Plan vilde vpstaae, og, hvad der var det Vcrsentligste, mau vilde viude tilstrcrkkelig
Plads til te fornotne Dimensioner ved (gymnastikbygningen, hvilket efter den anden
Plan ikke vilte vcrre Tilfcrldet. Efter Etatsraad Kochs Beregning vilte Omkostningerne
belobe ^5!0rb. 48 sk., foruteu hvad ter vilte metgaae til Gruudeu unter Bygningen,
hoilket ikke kunte anslaaes ringere ent til 800 rb., hvorved den hele Bekostning blev
noget over U!Ol) rb.; men han antog, at en stor Del af Summeu, maaske omtrentlig
det Halve, vilde kunne bespares naar mau benyttede Materialierne af den gamle Skole-
bygning. Dersom denne sidste Forudscrtning var rigtig, vilte ter af ten for tet
gamle (gymnastikhus og teu gamle Skolebvgnings Borttagelse iutkommeute Sum af
5^500 rb. blive et Belob af uogle Huntrete Rbd. tilovers. Efter Forstanterflabets
Kalkule vilte ter vel af uysucrvute Sum i Forbiutelse med de 1000 rb. der for-
ventedes at indkomme ved Salget af den gamle Skolebygnings Materialier kunne be-
spares et Belob af t.')00 rb.; da der imidlertid ikke var angivet, hvad Kjobet af det
vveuucrvute Stykke af Nabogrunden vilte koste, og tet ikke var usautsyuligt, at ter
l gesaavel efter teuue som efter Etatsraad Kochs Plau vilde behoves Pilotering til
(grunden, var det tvivlsomt, om deu oftucrvute Plau kuude udfores for vcrsentlig ringere
Bekostning end den anden, og da denne sidste iovrigt syntes at have vcrsentlige Fordele
fremfor hin, troede Direktionen at burde aubefale deu til allerhojeste Approbation.
Da Direktioueus oveuauforte allerunderdanigste Indstillinger vandt allerhojeste Bi-
fald, behagede det Hans Majestcrt uuder 48de Oktober alleruaadigst at bifalde, dels
at Direktionen maatte indgaae den ommeldte Overeuskomst, dels at der maatte op-
fores en ny Bygning til (gymnastiklokale og Portnerbolig efter den ovenncrvnte af
Etatsraad Koch forfattede Plan med Tegning, for den angivne Sum af 3510 rb. 48 sk.
foruden hvad Grundens Lcrgning vilde koste, men saaledes at deri afgaaer Vcrrdien af
alle de Materialier som af den gamle Skolebygning kuuue beuyttes til deu ny Bygning.
Ifolge en af EtatSraad Bloch derom indgivet Forestilling og efter dertil mundt-
lige!! meddelt allerhojeste Samtykke,?'er det dog senere vedtaget at give den ny Byg-
Det lcerde Skolevæsen.
3l7
N!Ng kl? noget andet Beliggeilhed, nemlig saaledes at den kommer ti! tit ligge midt
for Skolebygningen ved den sydlige Mur omkring Skolegaarden, hvorved vil vindes baade
langt mere'Symmetri og en bedre Figur for Disciplenes Legeplads.
For at en samlet Oversigt kan haves over hvad de tre i de Meste Aar af nyt
vpforte, eller erhvervede og grundforbedrede Skolebygninger ialt have kostet, meddeles
her en specificeret Fortegnelse 'over de Summer som til enhver iscer af disse Bygninger
i Virkeligheden ere medgaaede. Disse ere nemlig folgende:
Til Bygningen i Roeskilde blev alleruaadigst bevilget:
under 12te ^uni 1810 til Grnndens Zndkjob . ......... 2500 rb. ^ st-
—	19de '^uni s. A. til selve Bygningen.................16658 — ^16 -
—	26de Februar 1841 endvidere ............... 4642 — - -
foruden hvad Grundens Lcrgm'ug vilde koste mere end be-
regnet.
—	45de ^uni 1842 til Anbringelsen af det kongelige Navne-
siffer ........................... 15W- - -
25300 rb. 16 fk.
Z Virkeligheden medgik, med Indbegreb af 791 rb. 14 sk. som
(Grundens Lcrgning kosteve over det kalkulerede, og 81 rb. 42 si.,
der vare indkomne ved Salg af nogle Materialier, hvilken Sum
ligeledes blev auvendt til den ny Bygning,............26171 rb. 32 sk.
Men hertil komme endnu folgende Poster, som ligeledes senere
bleve allernaadigst approberede:
til Bygmesterens Honorar......... 600 rb. - si.
til nyt Inventarium........... . 1578 — 5t -
til en Zndvielseshojtidelighed (i Decb. 1842)
ved Middagsselskab og Bal ..... 578 — - -
til Programmets Trykning til samme m. v. 300 — 48 -
-- 3057 — 3 -
tilsammen 29228 rb. 35 sk.
Til Realskolens Bygnings Zndkjob blev ved kongelig Resolution af 21de ^uni
1840 bevilget 9000 rb., og ved Resolution af 5te Februar 1841 til sammes Om-
bygning og ny Indretning 10117 rb. Men i Virkeligheden medgik hertil 13421 rb.
61 sk., hvilket Belob ved senere kongelig Resolution blev approberet. I Belebet var
iudbcfattet noget over 800 rb. for Poster som vare udenfor Overslaget. Den ny
Bygning blev taget i Brug fra Begyndelsen af 1842.
Ved Viborg Skole blev ved kongelig Resolution af 6te Marts 1842 til en
Hovedreparation og forbedret Indretning af Skolebygningen og Rektorboligen bevilget
at maatte anvendes en Sum af 7000 rb. Da Bygningsarbejdet i Efteraaret var
fcordigt, fandtes Udgifterne at vcrre oplobne til 8660 rb. 31 sk. Denne Overskridelse
blev ligeledes allernaadigst approberet, hvorhos Bygmesteren, Konduktor Thielemann,
som havde forestaaet begge Bygningsforetagender, i Aarhus og Viborg, blev tilstaaet
ialt et Honorar af 500 rb.
Samtlige Bygninger kostede altsaa:
den i Roeskilde..................... 29228 rb. 35 sk.
—	i Aarhus, Zndkjobet................ 9000 — - -
Ombygningen....................13121 — 64 .
—	i Viborg ...................... 8660 — 31 -
Bygningshonorar for de to sidstncevnte......... 500 — -
60810 rb. 34 si.
vil man hertil lceqge den ovenncevnte til Gymnastikhuset i
Roeskilde approberede Sum. ................. 4310 — 48 -
stiger Totalsummen til 65120 rb. 82 si.
— Paa den ny Skolebygning i Roeskilde er anbragt Inskriptionen: /^.rtibus
in^enuis. Til Skolebygningen i Kolding har Direktionen approberet folgende: I)oe-
trins? et viituti.
Aarbog for 184-t.
Til Viborg Ratbedralfkole var henlagt blandt cindre Ejendomme et litet jorde-
gods, det saakaitte Rektorats- og Ronrektorats.God«, beliggende i Vorde, Fistbek og
Haunstrup Sogne, og styltsat for ialt 110 Ter. 4 Skpr. 1 Ftk. 2 Alb. Uger og
Engs og 2 Itr. 2 Skpr. l Alb. MolleftyltS Hartkorn. Da bemeldte Gods ikkun af-
gav temmelig ubetydelige jorttrotlige Inttcrgter, hvilke Direktionen flere Gange vev
indtrcrteute F.rsteforantriiiger forgjcrves havde fogt at faae forhojete, neml,g ialt Af-
gifter i Korn og Penge der gjennemfnitsvis kunde anflaaes til omtrent 385 rb. aarlig,
ligefom og Intftrstningerne vare faare ringe, kom det under Overvejelse, om det ikke
maatte v.rre hei.sigtsnurssigst at forsage Godset afhcrndet, euten samlet eller de enkelte
Steder hver for sig, hvilket Direktionen troede, muligen kunde stee med et for Skolen
fordelagtigt Resultat, paa samme Maade som for nogle Aar siden var Tilfcrltet med
det Universitetet rilhorente jordegods og Skove beliggende i Linaa i Skanderborg
Amt i Jylland, ter i Aarene og	blev bortsolgt med et saa heldigt Re-
sultat, at medens tisse Ejentomme neppe havde indbragt et rent Overstnt af 1()0 rb.
aarlig, indvandtes ved Salget en Kapital af over I llXX) rb.
Efterår Direktionen , denne Anledning i Efteraaret 18-12 havde indhentet Be-
tænkning fra Universitetets Kvcrstor Etarsraad Vang med Hensyn til den Erfaring han
ved nysnævnte Lejlighed havde erhvervet angaaende deslige Ejendommes Vcrrdi og
ovnge Forholte i Jylland, lod Den efter haus Naad, for at faae Sageu paa den
hensigtsmæssigste Maade sat i Gang, Skolens Forstandersiab paalcrgge, ved tens Regn-
skabsforet forelobigen at gjore Fcrsterne bekjentte met, at Gotset muligen vilte blive
afhændet, og ar opfortre tem ril selv ar gjore Bud paa deres respektive Fcrstesteder,
hvis te ikke vilte udsirtte tem for, at tisse vet indtræffende Fcrsteledighed bleve solgte
til Audre. Hertil viste Fasterne sig heller ikke uvillige og gjorte virkelig alle Bud
raa Stederne af saatant Belob, ar derved vilte for hele Gotset vcrre fremkommet en
kjobesnm af	rb. sk. Skolens Forftanterstab antog vel ikke at tisse But,
hvorved tog vilte vcrre iutvnntet en Kapital ter gav en betyteligt hojere Rente end
ten ovenncrvnte hidtil hafte aarlige ^tettoindtcrgt af Godset, burde ligefrem antages,
men troete imitlertit, at naar Fcrsterne, hvilket ansaaes santsunligt, vilte forhoje terts
But uoget, efter et af Forstauterskabet ncrrmere betegnet Forholt, hvorvet vilte ut-
komme en Kjobesum af —1W(X) rb., som vilte give i Rente ncrsten tet Dobbelte
af ten hidtilvcrrende Inttcrgt, kunte Budene ansees som antagelige.
Ligesom imidlertid Eforatet fraraadede at scrlge Godset paa disse Vilkaar, tels
forti tet ansaae Kjobesummeu for at vcrre for lav, tels forti Fcesterue saagodtsom
ingen kontante Aftrag paa Kjobesummerne havte tilbutt, og Skolen saaletes vilte faae
en betytelig, tiltels inaaste iniutre sikker, Pantesordring i Steterne, og ligesom Direk-
tionen ogsaa fra antre Sider blev nnderrertet om, at tet omhandlede Gots havde en
langt hojere Vcrrdi, end at de af Fasterne gjorte Bud, selv med den af Forstander-
skabet foreslaaede Forhojelse, knude ansees som nogenluude rimelige og antagelige, saa-
letes yttrete ogsaa Etatsraat Bang, efter at have ncrrmere konfereret med en meget
sagkyndig og med te lokale Forholde noje bekjendt Mand, den samme Mening, og
fonslog terfor som ten formentlig hensigtsmæssigste Freingangsmaate, at tvente i Egnen
bosatte sagknutige, upartiske og paalitelige M^ild siulte am.iotes om at vnrtere hver
enkelt Gaart og Hns met ten Herskabet tilhorende Besætning til sand Vcrrdi efter
Nutidens Priser i Handel og Vandel, efter soregaaende lokal Undersogelse af hvert
enkelt Sted, som fri Ejendom, for hvilken Forretning ter maatte tilbytes tem et
passende Honorar; at det derefter sknlde forelcrgges, efter dertil meddelt allerhojeste
Bemyndigelse, hver enkelt Fcrfter, inden Udgangen af	at kjobe sit Sted til Ejen-
dom for to Trediedele af ten paa samme satte Vcrrdi, idet formentlige« Fcrstebaandet
eller den Fcrsterne tilkommende Ret til paa Livstid at vedblive Fcrstet, maatte i
Gjennemsnit for alle Stederne anslaaes til en Trediedel af deres sande Vcrrdi, hvorved
der saaledes vilde vcrre taget alt rimeligt Hensyn til Fasternes Tarv, medens de evrige
to Trediedele af den fulde Vcrrdi vilde ntgjore en Sum hvis Rente vilte vcrre fler-
dobbelt saa meget som den Indtogt der kunde ventes af Fcrstegodset i flere Genera-
tioner; at Halvdelen af Kjobesummen knude forblive iudestaaende paa forste Prioritet
i Ejendommen (altsaa en Trediedel af den fri Ejendoms sande Vcrrdi), for hvilken
Sum der altid maatte haves Sikkerhed i Ejendommen, dog saaledes at ingen Par-
eellering og intet Lejemaal af enkelte Dele af Stedet tilstedes uden Prioritetshaverens
Samtykke; endelige« at det maatte tilkjendegives Fcrsterne, at naar de ej benyttede dette
billige Tilbud om at erholde Ejendom inden den givne Frist, vilte Ejendommene ved
Det lcrvde Skolevæsen.
forste Fcestevakauee Hlioe stilede til offentlig Auktiou og Kjobesummerne tagne til ^n>.^
tcegt for Skolen, hvilken sidste Bestemmelse da ogsaa ufravigelig maarte holtes. ^
Da Direktionen ikke kimte antet eut sinde de af Kvcestor : denne Anledning frem-
forte Benurrkuiuger velgruntede og det ovennævnte derpaa flottede Forslag jcerdeies
hensigtsmce.'sigt, tilskrev ten Ef^ratet om at forauletige, at en saatan U.ni-ersogl.s. og
Taration blev foretaget af tvende' kyndige og paalitelige Mcend, og derefter at ^tilstille
Direktionen Taxationsforretningen, ledsaget med Eforatets Bemærkninger, lamt ,^-orUag
angaaende det Honorar der kunde vcere at tilstaae Tarationsmcendene; ligeledes lod
Direktionen Fcesterne tilkjendegive, at de af dem gjorte Bud ikke kunde antages.
Z Begyndelsen af 18-1 i modtog Direktionen den forlangte Taxationsforretnmg,
som var "afholdt af tvende i Ncerheten bo en te Proprietcerer, Bahnson og Fenftn. Ved
denne Taration, der i det Hele bar Prceg af Sagkuntsiab og Paal'.telighed, vare
samtlige F.rstesteder, som fri Ejendom betragtede og uden Hensyn til Fcestebaandet, an-
satte til en sand V.rrdi af ialt 111^5 rb., og da faaledes Godsets Vcerdi med det
samme paahvilende Fcestebaand, naar for dette, efter Kvcestors ovenanforte Memng,
fradroges en Trediedel, endnu udgjorde 20053 rb. 32 si., syntes det saaledes ved den
foretagne Taration tilstrækkelig bekræftet, hvad alle tidligere Oplysninger gave Anled-
ning til at formode, at de af Fcesterne tidligere gjorte Bud af 16860 rb. 36 si. vare
urimelig lave, og selv med den af Forstaudersiabet foreslaaede Forhojelse til 18 u
40000 rb. meget langt fra at vcere antagelige.
Forstaudersiabet havde imidlertit, ved at fremsende Tarationssorretningen, antaget,
at det paa Ejendommene hvilende Fcestebaant burde anscrttes til en hojere Vcerti end
en Trediedel, nemlig saa hsjt^ at omtrent den halve Del af Ejendommens fanve Vcrrdl
skulde beregnes til Afgang i samme, hvorefter altsaa Kjobesummen vilde komme t,l at
udgjore c. 22,212 rb. 48 si., ligesom Forstanderflaber yttrede, at Bonderne vansiekgen
viite kunne tilvejebringe de as Kvcestor foreslaaede kontante Udbetalinger af en Trediedel
af Stedernes sande Vcerdi, og ligeledes mente, ar der ikke vilde lobes nogen Rislko
ved at lade en storre Del af Købesummen, f. Er. to Trediedele, forblive indestaaende
i Ejendommene, da dette dog endnu ikke vilde udgjore Halvdelen af den fri Ejendoms
sande Vcerdi.	.	^ . o-
Jmitlertid syntes der ikke at vcere Grnnd til at fravige den ovenanforte for-
mening med Henfyn til Fcestebaandets Vcerdi, metens nemlig den Lantgilte ^cesterne
have at svare altiv giver nogen Jndtcegt for Ejeren i Forstncevntes Besiddelsestid, staaer
det ved Fcestevakancen denne frit for at icelge Fcestegaarden nl fult Ejendom, og der-
ved tilegne sig ene den fulde Vcrrdi, hvorfra han da ej heller vil^vcere hindret ved
noget Billighedshensyn, naar han, som forudsat, tidligere har tilbudt Fcesterne stederne
til fri Ejendom med en saa betydelig Moderation som en Trediedel af hele Vcertien.
Det beroer altsaa paa en Kalkul over, hvor stor en Kvotadel af Ejendommens fulve
Calgsvcerti der svarer til den Forringelse i Jnttcegt i Titslober invtil fcestevakancen,
som fremkommer derved, at Fcesternes Landgilde er nnndre end Renten af Kjobesummen,
og tenne Kalkul afhceuger atter af, til hvormange Aar man i Gjennemsnit stal anscette
den ncervcerende Fccstebesiddelse for det hele Gods, men herved maa erindres, at
blandt saamange Fcestere maa der vcere endel celdre og endel Enker, og saaledes tor
neppe de nnvcerende Fcestebesiddelsers Varigbed i Gjennemsnit kalkuleres til mere end
16 Aar, og da nu i ncervcerende Tilfcelte Landgilden omtrent udgjorde H pCt. af
Vcerdieu, er altsaa 31 pCt. tabt i 16 Aar, d. e. eirca 50 pCt. Disse 50 pEt. efter
16 Aars Forlob kan kalkuleres for Vje^likket til nogle og tredive pEt. eller ^ Del af
hele Vcerdien. Zalmindelighed plejer ogsaa de ncervcerende Fcesteres Net at regnes for
at udgjore en Trediedel af et Fcrstegodses Vcerdi, og om end enkelte af den senere
Tids Kjobere af Jordegods i Jylland, som have spekuleret paa Fcestegodsers Salg,
men rj havde Evne til at udsirtte Afbcendelsen lcengere, have latet mere end en
Trediedel afgaae for de ncervcerende Fcesteres Ret, for snarest muligt at komme til
rede Penge og fyltestgjore de af dem selv vcd Godsets Kjob overtagne Prcesrationer,
knude dette naturligvis ikke finte Anventelse paa en offentlig Stiftelse som ^Viborg
Kathedralsiole. Ligesaa lidet troede mau at have Grund til at befrygte, at Fagterne
af Skolens Gods, naar de bleve Selvejere, ikke skulde kunne tilvejebringe eller forrente
Kjobesummen, endsijont deres aarlige Utgifter derved vilte blive betydeligt hejere env
den nnvcerende Fcesteafgift. Tanken cm selv at eje sin Gaard og altsaa at arbejte
for sig selv og sine Bern, er ifolge den jydsie Bondes Tcenkemaade en saa betyvelig
Opmuntring for ham til Flid og Arbejdsomhed, at man turde holde sig forvisset om,
220
Am bog for 181 l.
ar ter omhandlede Gods, naar det var overgaaet til Sclvejendom, inden kort Tid vilde
stige betydeligt i Vcrrti, hvortil ogsaa den Omstccndighed vilde bidrage, at Venderne,
ved at overgaae til Selvejere, erhverve Ret til at pantstette deres Ejendomme, og
saaledes aabnes Adgang til ved Laan at tilvejebringe ten til enhver Forbedring i Avls-
bruget unntgaaelig fornodne Driftskapital. Man troede saameget mere at have Grund
til at antage, at det ikke vilde falde Fasterne vanskeligt at tilvejebringe de ovenncrvnte
kontante Udbetalinger, som det var bekjendt at te ialmindelighed staae sig vel, tildels
forti te vet Siden af Kortbruget beftja-ftige sig med Slagteri og fa'.holde Kjodet paa
Viborg Torv. Hvad Forstanterstabets Forstag om Udbetalingen paa Kjobesummeu
angaaer, havde man, efter hvad der passerede ved Salget af Universitetets Gods i
Liuaa, Grund til at antage, at naar den jydste Bonde forst vil kjobe, saa onsker han
ofre flet ikke at beholde noget afKjobesnmmen i Prioritet, da han kan saae en storre
^um paa en forste Priorirer, end paa rvende Prioriterer hvoraf Stiftelsens Andel af
.ttjebesummen skulde vcrre den forste; men iovrigt kunde maafte neppe noget vcere imod,
naar Kjobesummeu bestemtes til to Trediedele af Vurderingssummen, efter Fcrstauder-
siabets Forsiag kun at forlange en Trediedel af den saaledes nedsatte Kjobesum konranr
udberalr, da den tilbagestaaente Del af Kjobesummen derefter ikke vilde komme til at
udgjore mere ent Halvtelen af Vurden'ugssummen eller Ejendommens virkelige ftilde
V^rdi; tog vilte tet i saa Fald vcrre cigrigst at betinge smaa, efter Robernes Evne
modererede, aarlige Afdrag paa Prioriteten, hvilke Afdrag formentlige« ikke burde begynde
forend 5 Aar efrer Salget, for at Kjoberne forinden ved Ejendommenes Forbedring
kunde strttes istand til at udrede disse Afdrag, og saaledes i Tiden ved Flid og
Sparsomhed frigjere Ejendommene for Gjeld.
ligesom Skolens Eforat i en i Sagen afgivet Betcrnkning havde yttret den For-
mening at tet vilte vcrre fortelagtigst for Skolen, naar Gotset knn solgtes til Arve-
f.rste, tels forti Kjobeslimmerne saaletes bleve mintre og lettere kunte tilvejebriuges
af Fcriterue, og Skolen havte betre Sikkerhet for tem, tels forti ten i Arvefceste-
afgifterne beholtt en sikkrere og af te Eventualirerer for hvilke Pengekapiraler altit ere
l.dsarre alteles uafbceugig Iutt^gtskilte, saaletes havte ogsaa Iii^^ectores ^uivstur.?',
inet hvem Etatsraad Vang havte konfereret, bemcrrket, at tet ialmiutelighed er meget
misligt at skille offentlige Stiftelser ved te faste Indtcrqter som de have af Jordegods
l g satte en Pengekapital istedelfor samme, da denue ? Tiderues Lob lettcligeu forbruges
eller fortabes, medens Indtægten af jordegodset er permanent, og de troede derfor at
maatte tilrande, at Afhcrndelfen til Arvefcrste gaves Fortrin for Afhcrntelse ril fri
Selvejentom, metiniutre scrrdeles Omstændigheder i ncervcerende Tilfalde skulde tale
f -r en Uudtagelse fra den efter deres Mening rigtige almindelige Regel, hvilket sidste
Sporgsmaal te imidlertid savnede tilstrækkelige Data til at afgjore. Etatsraad Vang
yttrete i teune Auletuiug, at han vel ogsaa for sit Vedkommende maatte vcrre enig i at
en fast Indtcrgt af jordegods for en offentlig Stiftelse ialmindelighed er en onfteligere
Jndtcrgt end Renterne af eu Pengekapital; men foruden at et saatant ubetnteligt
('''ots som tet her omhandlede altid vil mettage uforholdsmcessige Administrations-
omkostninger, kunde han i tet Hele ikke ansee det for tilraadeligt at afhcende Vonder-
gods til Arvefæste i jlilland, fordi Alinueu i deune Provinds ialmindelighed har stor
Forkjcrrlighed for fri Ejendom og snare liden Smag for Arvefccste med den dermed
nedoentigvis forbundne Jntftrcrnkuing i Naatighedeu over jorden, ligesom det ogsaa
fortjente at fremhcrves, at te i saa Fald betingede Arvefcesteafgifter og Rekognitioner
ved Forandring af Ejer vilde hindre .Kjoberne l ved Laan at tilvejebringe de til Kjobe-
summens Vetaling fornodne Penge, og maafte gjore tem det mere vanskeligt at skaffe
de efter Arvefcrsteafgiften motererete Kjobeslinuuer, eud de hojere Kjobesummer der
maatte fordres ved Salg til Selvejeudom.
I Heuhold hertil forestog Kvcestor saaledes, at der nu maatte gaaes frem paa
den oven angivne Maade, ved nemlig at forela'gge Fcrsterne, inden dette Aars Udgang
at erklcere sig, om te vilde kjebe deres respektioe Fistesteder for to Trediedele af den
paa samme satte Taxation, og saaledes at kun en Trediedel af Kjobesummeu fortretcs
kontant utbetalt, tog mod seuere, som oveu antydet, at svare smaa aarlige Aforag
m. v., og derhos med den Tilkendegivelse, at hvis de ikke inden bemeldte Frist bemittede
dette Tilbud, vilde Stederne usravigeligen og uden Undtagelse ved forste Feestevakanee
blive stillede til Auktion og hele Kjobesnmmen blive taget til Indtcrgt for Skolen,
hvorhos Krastor tilfojede, at naar der paa den foreflaaede Maade kun eftergaves ru
Trediedel af Taxationen for Fiskerettigheden, burde Skolen udentvivl paatagc sig at
Det la'l'de (^kolevcrsm.	2^1
udrede alle af Salget og Obligationernes Udstedelse og Tinglysning flydende Omkost-
ninger, hvilket maasie ikke lidet vilde fremskynde Salget, da Vonden plejer at overvurdere
enhver slig Byrde, som han ej let kan beregne.
At det vilde vcere i hoj Grad fordelagtigt for Ålborg Kathedralskole at scelge ter
omhandlede Gods, forekom Direktionen at vcere udenfor al Tvivl, naar hendes til, at
efter den paa dette Gods satte Taration, selv om man deri vilde lade fragaae en Trediedel
for Fasternes nuvcerende Ret, vilde der, i Tilfcrlde af Salg efter denne Pris, opnaaov
en Kapital af	rb., der gav henimod det Tredobbelte i aarlig Reute mod den
hidtilværende Nettoindtcegt af Godset, hvorved man faaledes strax kom i Besiddelst af
en betydelig foroget Jndtcegt, medens det vilde vcere meget usikkert, om nogensinde ^ud-
tcegten af Godset i Fcestetilstand vilde kunne foroges synderligt, men hojst usandsynligt,
at dette vilde siee forend i en temmelig fjern Periode, og da ialtfalo vistnok aldrig l
den Grad hvori Forogelfen nu vilde indtråde. At den indvundne Pengekapital l Tiden
skulde gaae tabt ved uheldige Omstændigheder, vilde dog efter de Forsigtighedsregler lom
nu ere foreskrevne og altid anvendes, neppe vcere at befrygte, og den Risiko t denne
Henseende som muligen tildels kunde blive tilbage, overvejedes upaatvivlelig langt ved
den betydelige Forstjel i den aarlige Jndtcrgt.^	-	^
Hvad det angaaer at afhcende Godset, saaledes lom af skolens Eforat var fore-
flaaet,'til Arvefceste istedetfor til fuld Ejendom. da var det hverken af Eforatet oplyst,
at saadant vilde kuuue skee med et ligesaa fordelagtigt Resultat, eller tilstrcekkelige
Grunde for denne Fremgaugsmaade, efter Direktionens Skjounende, fremforte, medens
det efter Kvcestors Bemcerkninger syntes aldeles rimeligt, at Resultatet vilde blive langt
mindre heldigt Naar Indset«res »zuXsturse havde bemcerket, at det ialmindelighed
maa ansees for tilraadeligere ikke at stille offentlige Stiftelser ved deres faste Jndtcegter
af jordegods, da troede Direktionen, at om end denne Soetning ialnundelighed maa er-
kjendes for rigtig, faa kunde dog, som ogsaa Inspeewres «iuiL«tuiiL havde indrouunet,
de konkrete Omstændigheder i mange Tilfcelde tale afgjorende for en Afvigelse fra be-
meldte Regel, og saadanne Omstændigheder vare vistnok her i hoj Grad tilstede, navn-
ligen Godsets mindre Betydenhed, dets lange Fraliggenhed og de uforholdsmæssig ringe
Indtcegter som deraf havdes, hvorved maatte bemcerkes, at det netop af hvad der r
ncervcerende Sag er passeret, syntes temmelig klart at sremgaae,^ at de lokale Autorite t^r
ikke vare og neppe nogensinde vilde blive ret tilbojelige til at bestrcebe sig for at forhoje
Afgifterne "af Godset over hvad de fra oeldre Tid have vcrret.
At det oftncevnte Gods ogsaa virkelig vilde kunue blive solgt enten ved indtræffende
Fcestevakaneer som fri Ejendom for den derpaa satte Ncerdi, eller strar til de nuvcereu>.e
Fastere imod den foreslaaede Rjobesum as to ^rediedele af ^avationvsununerne, kunde
Direktionen heller ikke Andet end finde aldeles sandsynligt, thi den afholdte^Taratiouv-
forretning fyntes, efter Mt hvad man kunde skjonne, foretaget med saamegen Sagkundskab,
Omhyggelighed og Hensyn til de enkelte Omstcrndigbeder som ved Vcerdiens Bestem-
melse bor komme i Betragtning, navnligen ogsaa saadanne som maatte bevirke en
Nedsættelse i Fcesternes Favor,' at der neppe var mindste Grnnd til at befrygte, at
Tarationen skulde vcere overdreven hoj, hvorimod den netop syntes skikket til at lcegg^v
til Grund for Afhcendelfen for en offentlig Stiftelse, der vel neppe i sine Fordringer
bor gaae til den yderste Grcendse, hvormed det ogsaa stemmede scerdelev vel overens,
at efter hvad der var blevet Direktionen underhaanden meddelt af en paa stedet bosat
Mand, som maatte antages at knnne vcere scrrdeles vel underrettet og som iovrigt havde
vcrret aldeles udenfor de fsrte Forhandlinger, skulde de af Bonderne forst gjorte Bud
end ikke kunne betragtes som en Trediedel af Stedernes sande Vcerdi, idet Godset i det
Hele maatte antages at vcere i det allermindste 50,()()() rb. vcerd.
Direktionen skjonnede saaledes ifolge det Anforte ikke rettere, end at det ubetinget
fortjente at anbefales, at foranledige'et Salg af det omhandlede Fcestegods til fri
Ejendom og uden videre Opscettelse. Men da Fasternes Net ikke kunde betages dem, og
Billighed fordrede, at der toges Hensyn til den Udsigt som ellers altid de ncervcerende
Fcesteres Born eller Arvinger have til at erholde Fcestet efter de fratrcedende ^rMe,
kunde disse Hensyn vistnok ikke tilfredsstilles paa en hensigtsmæssigere Maade em. den
afKvcestor foreslaaede, nemlig ved at beregue Fcesternes Rettighed til en vis^a'rd: og
tilbyde- dem Forkjobsret med Afflag i Kjobefummen af nysncevnte Vcrrdi. Dersom de
da ikke vilde benytte saadant Tilbud, kunde de ikke klage over ubillig Behandling, og
Skolen var da paa den anden Side ikke ved Fcrstebaandet hindret i at foretage ^>n
hensigtsmccssig befundne Forholdsregel; thi forsaavidt Fcesterne ikke skulde benytte ^.l-
Aaibo.z sov 184^.
budet, vilde Skolens Net da indtråde ved den ncrste Fcrstevakance og Erstatning for
Opsættelsen indvindes i den forhojede Ljobesum. Med Hensyn til Beregningen' over
Fa-stebaandets Vcrrdi maatte Direktionen ogsaa dcere af den Formening, at ikke mere
end en Trediedel af den fulde Vcrrdi bnrde eftergives Fccsterne, og Den' knnde navnligen
ikke efter Forstanterfkabets Forsiag indronime, at der bnrde eftergives dem Halvdelen.
Paa Direktionens i Henhold ril alt Foianforte nedlagte allerunderdanigste Fore-
stilling, behagede det Hans Majestcrt mider lide Marts at resolvere saaledes:
Vi ville allernaatigst have Vor Direktion bemyndiget til at forsoge en Afhcrndelse
af det Viborg Kathedralftole tilhorende saakaldte Rektorats og Konrektorats Gods
i Vorde, Fiftbek og Raunstrup Sogue, saaledes at derved folgende Fremgangsmaade
bliver at iagttage:
1.	at ter tilbydes hver enkelt Fcrster inden Adgangen af indevcerende Aar at
kjobe sit Sted til Ejendom for to Trediedele af ten derpaa ved den af Proprie-
tårerne Bahnson og jensen optagne Tarationsforretning satte Vurteriugssum,
saaletes at en Tretietel af tenne Kjobesum kouraut utberales foriuten Skjetets
Utstetelse, men at te ovrige to Tretietele mot terfor udstedende 1ste Prioratets
Pauteobligation, lytente paa 4 pEt. Renter, bliver intestaaente Ejendommen
med Besætning, Afgrote og Inventarium, tog saaletes at terpaa efter 5 Aars
Forlob efter Skjoters Utstetelse betales smaa aarlige Astrag efter Direktionens
normere Bestemmelse, og iovrigt paa Vilkaar, at ingen Parcellering og intet
Ll-jemaal af enkelte Dele af Stetet tilstetes nten Prioritetshaverens Sam-
tutte, samt imot ar Steterne, inttil Gjelteu fultt er afbetalt, holtes for-
sikkrete i Brautkasseu, hvorhos Skolen paatager sig at utrete alle af Salget
og Obligationernes Utstetelse og Tiuglcrsning flytente Omkostninger.
2.	at tet riltjentegives Fcrsterne, ar naar te ikke benytte tette billige Tilbud om
at erholte l<jentom inten ten givne Fn'st, bliver hver Ejendom uden nogen
Undtagelse ved ferste Fcestevakance stillet ril offentlig Auktion, og bele Kjobe-
summen tager ril Inttcrgt for Skolen, nten at ten afgaaete Fcrsters Arvinger
kuuue veute nogen Antel teraf, og uteu ar ter tages Heusyn til nogetsomhelst
Bud unterhaauten.
Derhos bifalte Vi, at Proprietårerne Bahnson og jensen utbetales, som
Salcrr for Tarationsforretningen og som Vederlag for te terved foraarsagete
Rejseomkostninger, hver I(X> rb. af Kathetralskolens Kasse.
Af samtlige Skolens Fa'stere hcivte 2U, eller omtrent te to Trctiedele af det
hele Antal, inden Aarets Udgang afgivet Erklæring om at ville kiobe deres Ejendomme
paa de i ten kongelige Resolution fastsatte Vilkaar, saaletes at te betnigete Afdrag
paa Kjobeinminerne, eller endog tet Hele, udbetales euteu i Snapsting eller i Decbr.
Termin l8li. Et Afdrag er eudog erlagt i Decbr. Termin 1811, som det neten-
staaende Regnstab ntviser.
En lignente 2lfha'ndelse af en enk-'elt <!)dense Rathedrals^ole tilhorende
^crftegaard er paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling allernaadigst bifaldet
ved Resolutiou af ^tie ^an. 181',. Fra Fcrsteren af denne Gaard, beliggende i
Aarslev By og Sogn, Vinting Herret, Sventborg Amt, indkom et Andragende hvori
han tilbed, enten at erlcrgge en Intfa'stuing af tiOO rb. naar Gaarden maatte over-
drages Tonnen i simpelt Fcrste paa samme Vilkaar som hidtil, eller at betale en
Kjobesum af 20(X) rb. for at erholde Gaarden i Arvefceste mod at svare den hidtil-
værende Landgilde i Korn og Penge som bestandig Arvefcestcasgift, eller endelig at
betale 2.">00 rb. naar Gaarden maatte tilstjodeS ham som fri Ejendom, hvilket sidste
Bud han senere forhojede til 2800 rb. Gaarden stod for Hartkorn efter den crldre
Matrikul 0 Ttr. 1 Skp. .'j Fk. 1 Alb., efter teu uy 1 Tdr. l! Skpr. - Fk. 1 Alb.,
og havde et Tilliggende af omtrent 50 Td. Land; Bygningerne vare forstorstedelen
meget gamle og i det Hele maatelige, og vilte tiltels om kort Tit behove Ombyguiug.
I Landgilde var hittil svaret "> Tdr. Byg og l Td. Havre samt 10 rb. A2 sk. i Penge.
Efter samtlige Omstændigheder troede saavel Forstanderskabet som Eforatet at
maatte ansee det for mest fordelagtigt for Skolen at Gaarden afhcrndetes til fuld
Ejendom, saameget mere som det var deu eneste Gaard, Skolen ejede i Svendborg
Amt, dog icke for ringere Kjooesum eut :!000 rb., hvoraf idetmintste eu Tretiedel
Det lcrrde Skolevcrsen.	23^
maatte indbetales i Fum Termin, og saaledes at Fcesteren udredede alle med Afhændelsen
forbundne Omkostninger og derunder tillige 2 p(5t. as Kjobesummen lom (5rstatning
til Skolens Kasserer for Tabet af de ham ellers tillagte 10 pCt. af Zndstrftninger.
Ved ten ovenncrvnte kongelige Resolution blev Direktionen allernaadigst bemyndiget
til at afhccnde Gaarden paa de anforte Vilkaar. Om Foesteren har antaget disse,
vides endiln ikke.
En Omregnlering af et ikke uvigtigt Forhold mellem Metropolitanskolen og
tre af Hovedstadens Airker har i de senere Aar fundet Sted og definitivt i 181-1.
Overensstemmende med den i Lovens 2—22—71, Fdn. 7de Nov. 1809 § 125
o. fl. Lovsteder givne Bestemmelse, at Kirkerne i de Byer hvor Latinskoler ere skulle
holde disses Byguinger saavelsom Skolet/enernes Boliger ved Magt, havde fra
gammel Tid tre af de Kjobenhavnske Kirker, nemlig Frue, Trinitatis og Helliggejftes,
efter et vist indbyrdes Forhold besorget de forefaldende Reparationer ved Metropolitan-
stolens Bygning, foruden at betale samtlige Skatter og Afgifter af Bygningen, der-
under ogsaa Ussuranceprcemien, samt endvidere flere andre aarlige Peugeprcestationer.
som ikke staae i nogen Forbindelse med Forpligtelsen til at vedligeholde Skolebygningen,
men hidrore fra andre Forholde. Da imidlertid den Fremgangsmaade som saaledes
hidtil havde fnndet Sted med Hensyn til Reparationerne paa Skolebygningen, havde
medfort talrige Bryderier for Skolens Rektor og Vanskelighed i at faae Reparationerne
udferte i rette Tid og paa tilborlig Maade, hvilket ikke havde vceret uden siadellg
Indflydelse paa Skolebyguingens Tilstand i den senere Tid, kom det under Forhandling,
om det ikke maatte vcere rigtigst at foranledige en Overenskomst, hvorved Kirkerne-
Forpligtelse til at besorge Reparationerne in naturs bortfaldt mod Erlceggelse af et
fast aarligt Vederlag fra Kirkerne til Skolen. Ligesom Skolens Rektor^ paa det
Indstændigste havde anbefalet en faadan Forholdsregel, saaledes maatte ogjaa Direk-
tionen af de anferte Gruude ausee det for meget ousteligt, om samme kunde ivcerkscettes,
og det i den Grad, at Den ikke tog i Betccnkning fra sin Side at indromme lom
Betingelse for Opnaaelfen af en faadan Overenskomst, dels at man fra Skolens Sive
frafaldt den forft, og som det syntes ikke uden Feje, fremsatte Paastand, at Kirkerne
skulde deltage i en forestaaeude Hovedreparation af Skolebygningen, dels at man ved
Beregningen af de aarlige Reparationers Vccrdi, som Basis for det Vederlag Kirkerne
vilde have at svare, ikke gik saa aldeles til det Uderste som den strenge Ret vilde
fordre. Efter vivtloftige Forhandlinger, og efterat det kongelige danste Kancelli, efter
den nysucrvnte Iudrommelfe fra Direktioueus Side, havde erklceret sig euigt i Dens
Forstag, indgik Direktionen med alleruuderdauigst Forestilling, hvorpaa det under
22de Oktober 18-11 blev allernaadigst bifaldet:
at Frue, Trinitatis og Helliggejftes Kirker her i Staden, istedetfor^ som hidtil
at vedligeholde Metropolitanskolens Bygning, indbetale, fra Begyndelsen af 1839
at regne, et aarligt Vederlag af 300 rb. i Skolens Kasse, hvorhos de ligejom
hidtil betale samtlige Skatter og Afgifter af Bygningen; samt at den fore-
ftaaende Hovedreparation paa Skolens Bygning maatte bekostes af Skolen alene*).
Nagtet det nu baade efter Indholdet af denne kongelige Resolution, og iscer efter
de Forhandlinger der gik fornd for samme, syntes besynderligt, at der kunde opstaae
nogen Tvivl om sammes Forstaaelse, blev saadan Tvivl dog rejst af den akademiske
Vcerge for en af de to Konsistoriums Patronat underlagte Kirker, der antog, at dels
den saakaldte Kustos' Lou, 21 rb. aarlig, som formentlige:: henborende under Bygnings-
udgifter, maatte vcrre indbefattede under det bestemte Vederlag af 300 rb., dels Assu-
ranceprcemien, -11 rb. -18 sk., herefter maatte bortfalde, da det formentes, at naar
Kirkerne ikke longere beforgede Bygningens Reparationer, knnde de heller ikke vcere for-
pligtede til at beta'e Assuraneeprcemien. Uagtet det af de foregaaende Forhandlinger
paa det bestemteste fremgik, hvad det var det foreslaaede Vederlag skulde troede istedet-
for, nemlig alene Reparationerne in natura, og Asfuraueeprcemien endog navnligen
havde vceret anfort i Forbindelse med de ovrige Skatter og Afgifter som Kirkerne skulde
vedblive at udrede, tilraadte dog baade Kousistorium og det kongelige danske Kancelli
") Denne Reparation blev udfort efterhaanden i de paafolgende Aar, tildels ved Hjelp af
Skolens Stipendieoverstuds-Fond.
for 1844.
den ovenncrvnte Anfinelsc, og da bemeldte Kollegium ikke var villigt til at fravige denne,
blev Lagen af Direktionen Hans Majefta't Kongen forelagt, svin derefter under 17de
Maj 1^1 resolverede saaledes:
Vi bifalde allernaadigst indbemeldte af Vor Direktion fremsatte Formening, at
Frue, Trinitatis og Helliggejstes Kirker her i Staden, foruden at betale det ved
Vor allerhojeste Resolution af 22de Oktober >811 som ækvivalent for Vedlige-
holdelsen af Metropolitanfkolens Bygning bestemte Annuum af :!(X) rb.. tillige
bor vedblive ligesom hidtil at ndrede ten aarlige Assnraneeprccmie af Skole-
bygningen og ten saakaldte Knstos' Lon.
— Augaaente Henlæggelsen afMetropolitanft'olens Regnst'Kbsvcrsen nnder
2xvcrsturen kau iovrigt henvises til det oveu S. !><> ff. Anforte. Ligeledes om Skole-
fondens Henlcrggelse under Rvcrsturcn til forrige Aargang S. 10—12.
Z Forbindelse med nedenstående Udsigt over Resultatet afRegusiaberne for 181^1
for det lcrrde Skolevcrfens Vedkommende, samt Budgetter for l.^l'i, der slutter sig
aldeles til de tilsvarende Udsigter for de andre ovenanforte Stiftelser, meddeles her ril
lignende fammeutrcrngt Oversigt over Regnskaberne-for te foregaaende 3 Aar, >811
—for hvilke Regnftabsoversigter have vcrret offentliggjorte. I disse tre Aar har
nemlig Skolevæsenets Inttcrgter og Udgifter vcrret folgende:
Oversigt over det lcrrde Skolevcrfens Zndtcrgter
og Udgifter i 1QN—
Indrcegtspoftcr.
1.	Renter af den almindelige Skolefonds Kapitalformue
2.	Refusion fra Finanserne............ . . .
I. Renter af samtlige lcrrde SkolerS Kapitalformue .
4.	Zndtcrgter af det Skolerne tillagte Korn af Tiender,
Landgilde o. s. v................
5.	Andre Jndtcrgter af Tiender, Bondergeds m. v.,
soin udredeS i Penge.............
6.	Pengrindtcrgter af Kirker og Prcrstekald......
7.	Tegnepenstoner og Degnekorn, forfaavidt det ikke
ydes i Korn..................
8.	Skolckontingenter for samtlige Skoler.......
i). Refusioner og Kostpenge, som ikke ere indbefattede
under Nr. 2..................
I<>. Bornehusets Afgift til Metropolitanskolen.....
11.	Konl'umtionsgodtgjorelse til Odense Kommunitet. .
12.	Af Gvanes Legat til Horsens Skole........
13.	Jndtcrgter af Hospitaler..............
14.	Jord-Sang. og Kopulationspenge til Metropolitan^
stolen ......................
15.	Privatistpenge til samme Skole...........
IK. Tavlepenge til Nonne Skole............
17.	Jndtcrgter af Oen Lcrsso til Viborg Skole ....
18.	Forstjellige ubestemte og ertraordincrre Zndtcegter .
19.	Skolekontingenter til Aarhus Realstole.......
Jndtcrgter udenfor Budgettet...............
Tctalindtcrgt
Virkelig Indtogt.			
1841.		18,2.	1813.
rb. 35^1. 6000. 13298.	<?- 95. 95	rb fl. 1270.,3^. l> 138.88. 13169. 2.	rb. 4015.49. 6138.88 13189.77^.
61103. 58.		72185.83.	73028 65^.
2090. 1171.	47. 21.	2121. 8 1413.92.	2180. 2.^. 2515.81-^.
3158. 17306.	28. 52.	3159.76. 177^6.14.	3136.76. 18064.78.
500. - 70. - 550. - 19730. 64.		1201.10. 500. - 70. - 550. - 209I6.87Z,	1201.10. 500. - 70. - 550. - 21842. 5^.
2025. 8. 710. - 55. 11 148. 61. 7107. 30. 1306. 24.		2088. 8. 610. - 69.87. 1017.64^. 190I.^l>. 1909.36.'	2001.16. 730. - 58.71^. 1738. 9z. 1012 38.^. 2351.50.' 300 -
146589. 58.		151713.43^.	151961.76^.
Udgiftsposter. 1.	Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne Udgifter..................... 2.	Faste Gager og personlige Tillag, samt Gratialer 3.	Til Timelærere...................	Virkelig Udgift.		
	1811	1812.	1843.
	rb. fl, 6501 48 68636. 68. 9695. 28 6110. 85 4313. 3. 7474. 75. 3431. 71. 11786. 64	rb. sk- 6520. - 6i)931.I0. 10080.41. ttl 13.61. 4078.80. 73.18.31 3140.18 5311.37.	rb. fl. 6273.22. 70081.31;. 1030:,.63. 9998.78. 3818 7 iz. 7.397 49;. 3103.47. 5267.61.
4.	Pensioner og Understottelser............ 5.	For Regnskabsforingen............... 6.	Skatter og Afgifter................. 7.	Til BibliothekerneS Forsyning............ 8.	Bygningers og Inventariers Vedligeholdelse ....			
	120983 58.	11 I873.89Z	I l6283.45j.
Tctalindtcrgt
Det lcerde Skolevæsen.
225
Fra forrige Side
Brcendsel og Belysning...............
Metropolitanssolens Afgift til 4 Kirker.......
Viborg Skoles testamentariske Forpligtelse.....
Bidrag til Fredericia loerde Undervisnings-Institut
Forstjellige tilsoeldige Udgifter.............
Ertraordincere Udgifter................
Udgifter ved den videnskabelige Realskole i Aarhus
Totaludgift
Totalindtcegt
Underbalance
Overbalance
Virkelig Udgift.		
1841.	1842^	1843.
rb. ss. 120983. 58. 29 l0. 46. 480. - 160. - 800. - j 6523. 46. 19119. 69.	rb. sk, 114873 89^. 2L03.76. 480. - 180. - 800. - 5391. 21. 4518.11. 6329.36. 26940. 1.	^ rb.^fl. 116283.15^. 2510.69. 480.' - 180. - 800. - 5359 29z. 1613.52.' 7858,26. 3026.17z.
150977. 27. 146589. 58.	I62I16.2?z. 151713.43^j	138171.47; 151961.76
4387. 65.	10402.80.	16790.29^.
Totaludgift
Totalindtcegt
Underbalance
Overbalance
Ifolge Regnflaberne for 1844 have Indtcegtcrne og Udgifterne vceret folgende:
t.
2.
3.
6.
7.
«.
10.
N.
12.
13.
14.
15.
Indtoegtsposter.
Skolefonds Kapital-
Renter af den almindelige
formue........................
Kapitalformuen var ved Udgangen af 1843
over 11000 rb. storre end det soregaaende Aar,
og end der ved Budgettets Affattelse blev kal-
kuleret, hvorhos endel Rente indvandtes ved at
anticipere Frugtbargjorelsen af den Kapital-
tilvcrrt som i 1844 har fundet Sted.
Refusion fra Finanserne..............
Renter af samtlige Skolers Kapitalformue.....
Den mindre Jndtcrgt hidrorer fra Rente-
tab foranlediget ved Omsætningen af en Mcengde
Smaasummer.
Indtcegter af det Skolerne tillagte Korn af Tiender,
Landgilde m. v...................
Den storre Indtcegt er for det meste be-
virket ved den hojere Kapitelstart end de vcd
Budgettet kalkulerede Priser.
Andre Indtcegter af Tiender, Bondergods m. v.,
som udredes i Penge................
Pengeindtcrgter af Kirker og Prceftekald......
Den storre Indtoegt er bevirket ved at den
Metropolitanflolen ifolge den oven (S. 223) an-
forte kongelige Refol. af 22de Oktober 1841
tilkommende Pengegodtgjsrclfe fra de 3 Kirker
i Hovedstaden herunder er optaget, faavelsom
en hidtil indtil den ved kongelig Resolution af
17de Maj 1814 givne Afgjorelfe tilbageholdt
Restance af samme Godtgjorelse.
Degnepensioner og Degnebyg, forfaavidt det ikke
ydes i Korn....................
Samtlige Skolekontingenter.............
Refusioner og Kostpenge...............
Bornehusets Afgift til Metropolitanflolen.....
Konsumtions-Godtgjorelse til Odense Kommunitet .
Af Svanes Legat til Horsens Skole ........
Indtcegter af Hospitaler...............
Beregningen for denne og de 5 folgende
Poster var giort efter Gjenncmsnitsindtcegten
af 5 Aar, og dcr kan saaledes ingen Forklaring
gives om Anledningen til at de i Virkeligheden
have afveget fra det Kalkulerede
Ford-, Sang- og Kopulationspenge til Metropolitan-
stolen..........
Privatistpenge til samme
Universitetets Aarbog, 1844.
Virkelig
Indtcegt.
rb. fl.
4185. 61.
6138/ 88.
13473. 2^.
67754. 45Z.
2238. 31;
1952. 72.
3158.	28.
19137.	8.
1201.	40.
500. -
70. -
550. -
22956.	81-
2151. 64.
620. -
Mere Mindre
end Budgetssummen.
rb. st. > rb. ff.
564. 21.
6004. 29'
238. 34^
452. 72.
58. 28.
1637. 8.
2756. 814
111. 93' .
»51. 64.
120.
116088. 45^.s 11863. 51. 231.93-.
15
226
Acubeg for 1.
16.
17.
I«.
19.
- st.
Fra forrige Side
Tavlcpcnge til Nonne Skole ........... .
Jndjcrgter as Oen Lcrsso til Viborg Skole . . . .
Forstiellige ubestemte og ertraordincrre Jndtccgter .
Skolckonringenter til Aarbus Realskole.......
Jndtccgter udenfor Budgettet...............
DiSse Jndtccgter ere folgende:
». ifolge kongl. Refol. af 18te Oktober 18 !t skal
Rocskilde Domkirke betale til Katbcdralftolcn for
denS gamle Gymnastikbygning m. v. 2500 rb.,
hvoraf er indkommet i Dee. Termin 1000 rb.
Indkommet fra Ronne Kommune
og de Bornholmste Kirker i Re-
fusion for lldlccget til Skolebyg-
ningens Udvidelse i Anledning af
Realklassers Oprettelse...... 400—
Indkommet i Kjobesum for det
bortsolgte Viborgfte Gods (se oven
S. 222).............. 190—
«I, Forskjellen mellem de udeftaaende
Restancer ved AaretS Begyndelse
(5352 rb. 28 fl.) og vcd AarctS
Ende (4117 rb. 3iz st.) tilkommer
med....................
27t)1rb. 92zst^
Summa Jndtcrgt
Fradrages det som er indkommet mindre end kalkuleret
cr i det Hele indkommet over Budgetssummerne
d.
e.
1201 — 92; -
1.
2.
3.
4.
Virkelig
Jndtcrgt.
Udgiftsposter.
Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne
Udgifter.......................
Til Skriveri, Protokoller og Skrivmate-
rialier er mcdgaaet noget mindre cnd kalkuleret.
Faste Gager og personlige Tillcrg samt Gratialer
Til Timclcerere...................
Pensioner og Understottelser ............
Medens af de crlore Pensioner er tilbage-
holdt formedelst Vedkommendes Bortrejse
500 rb. - si.
ogbortfaldetpaa Grund af Dods-
fald..»........... - 666— 61 -
1166rb. 61 st.
cre i AaretS Lob tilkomne I ny
Pensioner til Belob ialt .... 4500 — - -
saa at Forogelsen cr. . . . 33^3 rb. 32 st.
For Regnskabsforing ................
Skatter og Afgifter.................
Anledningen til den betydelige Besparelse
er for en Del den, at adskillige Refusioner for
Skatter, som tidligere toges til Jndtcrgt nnder
18de Jndtcrgtspost, nu i Regnskaberne fradrages
UdgiftSbelobene indenfor Linien.
Tilskud til Bibliothekernes Forsyning........
Bygningers og Inventariers Vedligeholdelse. . . .
Til Bygningers Vedligeholdelse cr mcd-
gaaet ialt........... 7324 rb. 85^ sk.
men hcras er med allerhojeste
Tilladelse afholdt af Metropoli-_
732 I rb. 85^ sk.
rb.	fl,
116088.	45z
73.	25^
9,6.	36^
1001.	8l.
2196.	81.
2701.	92'
153011. 79^!
Mere Mindre
end Budgetssummcn.
rb. sk.
11863. 51.
18. 25^,
406. 36,V
161. 81.
2704. 92^
15155. i;
1643. 17Z
13511. 79?
rb.
231.93Z.
1111.20.
1643.17j.
Virkelig Udgift.	Mere Mindre cnd BudgctSsummen.	
rb. fl.	rb. ff.	rb. 1?.
6436. 93.	.......	183. 3.
71950. 46.		49.50.
10391. 18.		8.78.
15049. 45.	2649. 45.	
4200. 47.	. 47.	-
6399 1^.		l 000.94z-
		68.19.
4897. Iiz.		102 81Z.
122256. 53^.	2619. 92.	! >13.38.;,
13511. 79?
Det lcerde Skolevæsen.
237
Fra forrige Side
Fra forrige Side 7324 rb. 85z-st.
tanstolens Stipendieoverstuds-
Fond........3317.46.
og blandt Udgifter
udenfor Budgettet (se
nedenfor)......595.32.
- 3912 — 78 -
tilbage 3112 rb. 7^st.
hvortil kommer til Inventariet 1485— 7 -
er de anforte 4897 — 14z st
9. Brcrndsel og Belysning.............
10.	Metropolitanflolens Afgift til 4 Kirker.....
11.	Viborg Skoles testamentariske Forpligtelser. . .
12.	Bidrag til Fredericia lcerde Undervisningsinstitut
13.	Forfijellige tilscrldige Udgifter..........
14.	Til ertraordincere Udgifter ...........
15.	Udgifter til Nealstolen i Aarhus ........
Da under Udgiftssummen er medregnet et
Belob af 3000 rb. der blev anvendt til Ind
frielfe af en Prioritet i Skolens Bygning,
hvilket ikke var medregnet under Budgettet, er
altsaa i Virkeligheden det kalkulerede Udgifts-
belob ikke naaet; og naar Skolens egen Jnd-
^cegt fradrages, bliver faaledes Skolevæsenets
Tilskud til Aarets lobende Udgifter 5200 rb.
Udgifter udenfor Budgettet............... .
Disse Udgifter ere:
». afgivet til det Thura-Falsterste Legat ved Ribe
Skole..............^182rb. - fl.
da det fandtes rigtigt, at afsondre
dette Legats Kapital, der hidtil
havde indeftaaet blandt Skolens
egne Midler med 375 rb., maatte
ogsaa de hidtil indbetalte Renter
udlcrgges med det anforte Belob
For Tarationen af Viborg Skoles
Fcrftegods (fe ovenfor)..... 200— - -
Udlcrg til Udvidelse af Rsnne
lcerde Skoles Bygninger i Anled-
ning af Realklassers Oprettelse
(feunderJndtcrgtens sidste Post b) 595— 32 -
Afdrag paa Kjobefummen (2000
rb.) for en Prof. Sartorph af-
kiobtInstrumentsamling til Odense
Skole.............. 1200— , -
Til to Rektorers Rejser til Kjo-
benhavn i Anledning af den ny
Plan for den udvidede Under-
visning i 3 af de lcerde Skoler 280— - -
b.
<1.
2457 rb. 32 st.
Summa Udgift
Fradrages det som er udgivet mindre end normeret
er ialt udgivet over Budgetssummerne
men ifolge Jndtcrgtssiden var indkommet over Bud-
getssummerne .....................
Totalindtcegten var
Altsaa bliver virkeligt Overstud
(Ved Budgettet var intet Overstud kalkuleret.)
Virkelig
Udgift.
rb. sk.
122256. 53^
2703. 93.
480. -
180. -
800.
4817. 62^,
1930. -
10396. 84.
2457. 32.
146022. 37!
153011. 79?
6989. 42)
Mere Mindre
end BudgetSsummen.
rb. fl. rb. fl.
2649. 92. 1413.38^.
117. 62^.
2896. 84.
2457. 32.
8121. 78^
1599. 41^
6522. 37^
13511. 795
6989. 42-
116. 3.
70. -
1599.41)
Dette Overflud er indgaaet som Forogelse i Skolevcesenets Formue, der ved Udgangen af
1813 og 1844 har voeret fordelt faaledes som fslgende Tabel udviser:
Aarbog for I8-t l.
den almindelige SkolefondS			N. de lcrrde Skolers og tilhorende Fonds'.			> og n. ialt.
rente- bærende Kapital.	ikkerente- bcrrende Kapital.	Tilsammen.	rente- bcrrende Kapital.	ikkerentc- bcrrende Kapital.	Tilsammen	
rb. fk. ^ rb. sk. 101863. 70 27885.89j 121388.92 11125. 13		rb. sk. 129719.63.; 138811. 9	rb. sk. Z39197.93 339539.55	rb. si. 17578.77 15162.20	rb. si. 357076.74 355001.75	rb. st. 186826.41^ 193815. 84
	13160. 76 ^			2116. 57	2074. 95	6989.42^
22525.22		9064.4				
Ved Udgangen
af 1813 . .
Ved Udgangen
af I81t . .
altsaa formind-
flct med . .
— forogct
med ....
Herved maa dog bemecrkes. at fra det som de lcrrde Skolers og tilhorende Fonds' rente-
bærende Kapitalmasse ansorte Belob.....................339539 rb. 55 fk.
bor drageS det ovenfor ved Udgifterne udenfor Budgettet Litr. a ommeldte
det Thura-Falstersie Legat tilhorende Kapitalbelob........................375 — - -
men til Resten..................-.....' r	^
maa, overensstemmende med det i Budgettet for 1815 (se nedenfor) For-
klarede, laggeS en Kapital bviS Renter tidligere og ogsaa ved ncrrvcrrende
Oversigt ere henregnede til IordebogSindtcrgterne..........................400 — - -
saa at den egentlige Kapital er........................ 339561 rb. 55 si.
Skolefondens rcntebcrrende Formue bestod den 3tte December 1814 i
prioritets- og andre panreobllgationer
rb.
93800.
si.
konneltgc Obligattoner, indsircvne i LtatsgjeldSprotokollernc..... 3800. "
Oblmanon fra den polyreknifte Lcereanstalr, stor til Rest .... 1152. 48.
jbnnel^e 3 p^Lr. Obligatloner L 1500, indkjobte for......
Dankakrier
heri fragaaer Nest af et i Banken optaget
12300.
126388. 92.
Laan.......... 2000. „
121388. 92.
Naar den oven Side 168 ansorte Sum af 126789 rb. 57 der ved Aarets Udgang inde.
ssode i Kvcrsturen, med 400 rb. til overstiger det her angivne Belob as Skolefondens renlebcrrende
Effekter da hidrorer denne Forjkjel fra. at i den forstncrvnte Sum ikke er medregnet den til
l'03<i rb. 44 sk kalkulerede Vcrrdi af de 1500 L hvilke ikke opbevares i Kvcrsturen. men ere
deponerede i Banken! hvorimod i samme ere medregnede folgende Effekter :
to ikkerentebcrrende Obligationer............»^,00 rb. - fl.
nogle deponerede Essekier . . . . . ..........^
de hjemfaldne Stipendiers Fond tilhorende........3900 - - -
Kjoge nedlagte Skole tilhorende . . ' . . . . ..... ^00— . -
»indbefattet i de oven under N anforte Kapitaler.)
det Bendtsenske Stipendielegat tilhorende ........
12437 rb. 9 sk.
Skolefondens ikkcrentebccrende Formue bestod i Forstud, Kassebeholdninger,
Tilgodehavender tilsammen til Belob......................
hvorpaa hvilede Passiver .......................- « - -
Udlceg og
rb. 30 sk.
— 17 -
tilbage ovcnanforte 11125
Med Hensyn til de enkelte Skolers Kapitaler bemcrrkes, at den hele Masse
ncrvnte Fradrag og Tillcrg udgjorde......................
hvoraf vare alene frugtbargjorte de nccvnte.................- -"-^>>'1
Resten, eller..................................
cr derimod indbefattet under Kassebeholdningerne.	^
Foruden disse selve Skolerne tilhorende Kapitaler, ejede sorsijclllge
Skolers Bibliotheker nogle mindre Kapitaler, til Belob ialt for 7 Skoler. .
det Thura-Falstersie Legat til Nibe Skoles Bpgning ejede, som oven ansort,
cn frugtbargjort Kapital af........................
og cn Rentebeholdning af 182 rb.;
den Koldmg Skoles Rektorbolig tilhorende scrrsiilte Kapital udgjorde, ligejom
ved 1843 Aars Udgang...............- - '
og dens opsamlede Rentebeholdning var voret fra 169 rb. 86 si. til rv.
58 si., men baade Kapital og Renter ville nu blive anvendte til Udredelse af
en Del af Bekostningerne ved den ny Skolebygning og Rektorbolig.
rb. 13 si.
efter nys-
rb. 85 si.
— 55 -
298 — 30 -
2983 — 32 -
375 - - -
2043 — 36 -
Ialt scrrsiilte Kapitaler 5101 rb. 68 si
Det lcevde Skolevæsen.
SS9
Endvidere komme til den anforte de enkelte Skoler tilhsrende Kapitalformue samtlige Sko-
lernes Stipendiefonds' Rapitaler. Disse, som den 31te Decbr. 1813 havde udgjort ialt
116728 rb. 17 fl.
belob ved Udgangen af 1811.............................117103 17 -
og vare altsaa i Aarets Lob forogede med 375 rb.
Derimod var Bclobct af de Kapitaler som tilhorte de med 3 af Skolerne forbundne Stipen-
dieoverskudsfonds, hvilke ved Udgangen af 1843 havde udgjort tilsammen 42017 rb. 11^ ff.
ved Uvgangen af 1844 formindskede til . . . ............... . 40081 — 52 -
eller med 1935 rb. 55^ si.
Da der imidlertid, som oven under 8de Udgiftspost bemcerkct. er af Metro-
politanflolens Stipendieoverffudsfond anvendt til Skolens Bygnings Repa-
rationer m. v. et Belob af......................... . . 3317 46_-
har saaledes den Forogelse som udcn dette vilde have sundet Sted, vcrret . 1381 rb. 86/. ff.
Endelig var den med Skolefonden forbundne hjemfaldne Stipendiers Fond, som den
31te Decbr. 1843 udgjorde ............................. . 3700 rb.
i Aarets Lob foroget, ved Jndkjob af kongl. Obligationer til Belob........ . 200
til 3900 rb.
Folgende er det for 1845 allernaadigst approberede Budget.
Budget for
1845.
Indtccgt.
Refusion fra Finanserne...........................
Refusionerne fra Finanserne, der indbetales i den almindelige Skole-
fond i samlet Sum med en Fjerdedel ved Udgangen af hvert Kvartal,
bestaae i:
u,. Sangopvartningspenge, som er Erstatning for den uvisse Del af de
Jndtcegter som i ccldre Tider tilflode de enkelte lcrrde Skoler for den
Kirke- og Sangopvartning der udfortes af Lcererne og Disciplene,
men ved kongelig Resol. as 20de December 1805 overgik til Fattig-
og Friskolerne med alle derfor oppebaarne uvisse Jndtcegter. Erstat-
ningen er ved allerhojeste Resolutioner af 7de Marts 1806 og 20de April
48 -
1811 ansat til aarlig................ 4800 rb.
til Metropolitanskolen "Slottets Nytaar" ..... 25 —
Roeskilde Skole sor 16 Borns Bespisning ..... 10 —
til Frederiksborg Skole i Refusion for en Obligations
Renter, for Degnetravens Formindskelse og sor Kjen-
delser ved Ridderpromotioner............ 505 —
til Vordingborg Skole for 12 Borns Bespisning paa
Slottet .............................416 —
til Odense Skole for noget til Ryttergods indtaget
Bondergods, der havde tilhort et Lektorat ved Gym-
nasiet .......................... 63 —
til Kolding Skole for 12 Borns Bespisning og for
en inddraget Tiende ................. 318 —
8 -
64 -
64-
3.
4.
6138 rb. 88 sk.
Renter af Skolefondens rentebærende Formue...............
Renten er beregnet efter det Belob som Formuen ved Udgangen af
Aaret 1843 udgjorde, nemlig forfaavidt den da var gjort frugtbringende,
altsaa af 101863 rb. 70 fl.
Renter af Skolernes og tilhorende Fonds' rentebærende Formue .....
Den ved Udgangen af 1843 frugtbargjorte Del af Skolernes Kapita-
ler udgjorde, ifolge Beretningen for samme Aar 339,497 rb. 93 st. At
det foranforte Rentebelob svarer til en storre Kapital, nemlig til 339897rb.
93 ff., er foranlediget ved at Renterne af et i noget Bondergods perpetue-
rct Belob af 400 rb., hvilke man tidligere havde henregnet under Jorde-
bogsindtoegterne, nu ere tilfojede Kapitalrenterne.
Iordebogsindtcrgter i Korn og Penge...................
Under denne Indtægtspost har i de ccldre Budgetter for Aarcne 1841,
1812, 1843 og 1844 vccret henregnet Alt hvad der er Skolerne tillagt
som Kornindtcegt, hvad enten det oppebcrres in natui« eller mod
Betaling i Penge efter Kapitelstarten, og uden Hensyn til, hvorfra det
havde fin Oprindelse. Saaledes var derunder henregnet den Del af
Jndtcegten af Tiender, Bondergods og Iordleje, af Kirker og Prcestekald,
og af Degnepensioner og Degnebyg, som var ansat til Korn, medens
den ovrige Del af disse samme Jndtcegter, nemlig forfaavidt de lige-
frem vare stipulerede i Penge, var opfort under 3 forskjellige Konti
(5, 6, 7). Da herved savnedes den snffelige fuldstændige Oversigt, er
rb. fl.
6138. 88.
4074. 52.
1^595. 83.
72281. 88.
960S1. 23.
230
Aarbog for 184 l.
Budget for
1815.
Fra forr. Side
det nu fundet rigtigst, at basere Inddelingen ikke paa Adelsens species,
men paa den Adkomst bvormed Afgiften haves.
Af samtlige Kornindtoegter, der nu, overensstemmende med de indkomne
Iordeboger og Oppeborselsregistre, udgjore, foruden 51 Tdr. 1 Skp.
I Fdk. Boghvede, i
Rug.	Byg.	Havre.
5088.7.-Z. 12244 4..j. 4761.2.-/,.
er derfor henregnet til 5te og 6te Post
nedenfor respektive:
ti .'i 2 3;. 177. - 3Z. 10.
52.5.1j. 71.5. -.^.20.6.2Zj.
--121.. 1. 248.5. 3Z. 30.« 2;;.
og Resten 4!>ii7.6 3Z lli>!»5.v. -Z 4730 3. 2
er ligesom den aiiforte Afgift i Boghvede henregnet til Zordebogsindtcrgterne, der
udgjore:	Penge eller
Rug.	Byg.	Havre. Boghvede. Smaaredsel.
i.)af?ordegods 146.- 3,V Ii>44 - l'.Z. ^i7 3 -Z...... l,8!>rb.47j fl.
».»Tiender . . . 4U47.1.1;;. 9^1!).:1 2^. 46^.6.1,',. 51.1.1. 1031- 4j -
e) Degnepensio-
ner ogDegne-
korn .... 174.4.2;;;. 432.4.	9.2. -!...... 2368-28 -
«I)Zord,?yld . ............................... 1.33-91 -
4iXi7 6 3Z. IIW5 6 Z. 4730.3.2. 51.1.1. 4522rb.75 sk.
eller tilsammen. naarKornet reduceres til Penge, de iBudgettet opforte72281 rb 88jk.
Aev kornets Beregning lil Penge ere bciiylledc de samme Tarier
som for de andre under Direktionen sorterende Stiftelser ere antagne fem
omtrentlige Priser for Asgroden as Aaret I8II for Sjællands Stift,
uemlig Rug 21 mk., Byg 20 mk., Havre 13 mk. og Boghvede tk mk.,
hvilken Beregning dog netop ved Skolevæsenet viser sig som mindre paa-
lidclig, fordi ber delS samtlige Stifters Kapitelstarter komme i Betragt-
ning, dels en Del af Kornet oppebåres in natui-a og sælges underhaan-
den eller ved Allktioner, overensstemmende med de i sin Tid indgaaede
og konfirmerede Foreninger.
Ped Dcgnepensioner eg Degnekorn (den saakaldte Degnetrave) jfr. D.
v 2—15- 13. I l, Reglementet 22de April 1099 og flere nyere Anord-
ninger, navnligen af 9de Oktober 1739, forstaaes den faste Afgift som
fra aldre Tiver, da Skoledisciplene forettede Tjeneste som Lobedegne,
hviler paa Landbvdegnekaldene.
At Belobet i Penge for denne Afdeling var anfort i de tidligere Bud-
getter med rundt Tal til 3100 rb., medens det her er nojagtigen angivet
med 2308 rb. 28 s?., grunder sig. i, at de saakaldte Degnepenge til Me-
tropolitanssolen, 790 rb., der indbetales fra Magistraten ifolge allerhojeste
Reskript af 20de Decbr. 1815, tidligere vare urigtigen henforte til samme,
hvorimod de nu ere henlagte til 5te Post, som saaledes er givet en til-
svarende Forogelse over det Belob hvormed den hidtil var anfort.
Jndtagter af Kirker og Prastekald i Korn og Penge...........
Tisse Jndtagter, hvorunder, saaledes som ved forrige Post bemarket,
nu cr indbefattet:	, ^ .
Rug...........68 Tdr. 2 Skp. 3^ Fdkr.
Bvg...........177 — - ^
Havre.......... 19 — - — " ^ ,
beregnet til Penge efter samme Tart som ved 4de Post er benyttet, og
derefter sammenlagt med den i Penge stipulerede Andel af Kontoen, 2500 rb.
21 sk., ere tillagte og ved kongelige Resolutioner af 20de Decbr. 1805 og
7de Marts 1800 reserverede Skolerne som den faste Afgift der i aldre
Tider svaredes for den da bcsorgede Opvartning i Rjobstcedcrnes Kir-
ker, og oprindeligen udgjorde en Del af Rektors, Korrektors og Horer-
nes honninger, 'men tilfaldt Skolerne da disse Embedsmand sattes paa
fast Gage, og som dersor i Regnskaberne ere opforte under Benævnelse
af Rektors, Konrektors ete. Lon, i Kjobenhavn de saakaldte Kantorats-,
SueeentoratS-, faste Degne- og Korpenge, Rektors og KustoS'S Lon af
Stadens Kirker (samtlige dog kun fordelte paa Frue, Trinitatis og Hellig-
gejstes Kirker, med Undtagelse af KantoratS- og Suceentoratspengene,
der tillige svares af Petri Kirke) samt Degnepengene af Magistraten.
Ligeledes ere herunder regnede de 300 rb. aarlig fra 3 kjobenhavnste
Kirker til Metropolitanstolen, og de 100 rb. fra Domkirken i Roeskilde
til Skolen sammesteds, hvilke Belob ere ved kongelige Resolutioner af
22de Oktbr. 1841 og 5te December 1838 (se her oven S. 223 og Akd.
Tid. I V. S. 478) stipulerede som aarlige Bidrag istedetfor Kirkernes Pligt
at vedligeholde Skolebygningerne in natura.
Dct lindc Skoicv.rscn.

Budget for
1815.
Fra forrige Side
6 Fra Amtstuerne til 2 Skoler i Korn og Penge	----
Herunder er nu — jfr. 4de Post — henregnet et Kornbelob as:
Rug . 52 Td. 5 Skp. 1^ Fdkr.
.71 — 4 — 3^7- —
Havre 20 - 6 - 2zz — og i Penge 1201 rb. 40 fi.
Kornet, der er reduceret til Penge efter de samme Torter som dct ov-
riae Korn. tilfalder, tilligemed 61 rb. 61 sk. as Pengerefusionen, Ny-
kjobing Kathedralstole, og udgjor dels — tilligemed 125Tdr. Byg, der ere
tillagte Stipendiefonden — de af tvende danske Enkedronninger ttl Skolen
stia-nkede Legater, dcls et Deputat, hvis Oprindelse ikke lcengcr kjcndcs,
men som tidligere var tillagt Nakstov Skole og ester dennes Nedlæggelse
deltes mellem Nakflov By og Npkjobing Kathcdralflolc.
De 1139 rb. 72 sk. tilfalde Frederiksborg Skole istcdctfor Renten as en
af Kong Christian V til Skolen under 30te April 1687 skjcenkct, sra
Toldindtraderne indkommet, Kapital, der forst erstattedes ved nogle Konge-
tiender, senere ved denne aarlige Refusion.
7.	Skolekontingenter........' ' ' ' ......^ ' m' ' 5.'. ' ' '
Herunder indbefattes de egentlige Skolepenge, >Pse- og Viamdepenge,
Jndskrivningspcngc, Gcbyr sor Tcstimonia og sor tentamens Undeilauel^c,
samt udenfor Kjobenhavn dct Kontingent som isolge Forordningen as
7dc November 1809 8 W8 erlcegges af Privatdimitterede til ncenneste
Latinskole. Den beregnede Forogelse over det sor 1844 Kalkulerede grun-
der sig paa Udsigten til stigende Frekvens, navnligen i Metropolitanstolen.
8.	Jndtcegter as Hospitaler til 6 Skoler....................
Disse ere dcls faste, ncmlig:	^ ,
til Frederiksborg (tidligere Helsingor) Skole fra Helsingor Hospttal
300 rb.
li) til Nykjobing Skole fra Byens Hospital..... 208 —
<?) til Aalborg Skole fra Byens Hospital.....414 — 8 fl.
til Ribe Skole fra Byens Hospital....... 407 — 6 -
1329 rb. 14 fl.
dcls variable, ncmlig:	.
1)	til Roeskilde Skole fra Duebrodre Hospital reglementerede Kost-
penge samt /s af dets aarlige Jndtcegter, ifolge den under 3die Ja-
nuar 1816 konfirmerede Forening;
2)	til Slagelse Skole fra Hospitalet sammesteds Z as dets aamge
Jndtcegter ifolge Reskriptet af 22de Deebr. 1812.
Den i Budgcttct anforte Totalsum cr beregnet ved at tage Gennem-
snittet as de sidste 5 Regnskabsaar, med rund Sum.
9.	Fra Universitetet til 2 Skoler............>......
Denne Konto, dcr bestaacr as tvcndc sra crldre Tid Universitetet paa-
hvilende Afgifter as 30 rb. til Metropolitanskolen og 84 rb. til Roeskilde
Skole, har i de tidligere Budgetter, mindre rigligt, vceret henregnet dels
til forfljcllige tilfccldige Indkomster, dcls til Iordebogsindtcrgterne.
10.	Metropolitanflolcn, Bornehusets Afgift...................
Dcnnc faststaacnde Asgift, en Remnneration istedetfor tidligere leverede
Klcrder in natu.-a til Disciplene, grunder sig oprindelige« paa en Gave
af Kong Christian IV.
11.	Jord-, Sang- og Kopulationspenge.....................
Disse Afgifter, dcr bcstaae i cn Rekognitton til Mctropolitanskolcns
Kasse ved Begravelser og ved Brudevielser, ere som scrdvanlig beregnede
cstcr et Gjcnncmsnitsbclob for de sidste 5 Regnskabsaar.
12.	Samme, Privatistpcnge................-......^ '
Da dcnnc ved Forordningen af 7de November 1809 F 108 2den Passus
paabudne Asgift til ncrrmeste Latinskole ncrsten altid indbetales til Metro-
politanskolen, cr dcn fremdeles som tidligere opfort som en scrrlig Konto,
og ligeledes beregnet ester Gjennemsnit.
13.	Ronne Skole, Tavlepenge .........................
Dennc Post, som betegner Jndtcrgten af en ifolge Reflript af 17de No-
vember 1708 til Fordel for Ronne Skole i de bornholmsie Kirker om-
gaaendc Tavle, cr ogsaa beregnet efter Gjennemsnit.
14.	Viborg Skole. Jndtcegter as Acn Lccso ..................
Af de Jndtcegter som af Domkapitlet i Viborg oppebåres fra Oen
LceSo, tilkommer Viborg Kathcdralstole Halvdelen. Indtægterne bestaae
rb. fl-
99442. 71
1669. 61
20000.
20900.
114. -
500.
2000.
700. -
58. -
600.
i 15984. 36
Aarbog for
. » .	Fra forr. Side
dels l Landside og Ticndcafgifter, dels i Andel af Bjergelonnen vcd
Strandinger, bvoraf, efter en af Domkapitlet forfattet GicunemsnilSbereg-
ning, Skolens Anpart kan anflaaes til noget over 699 ib. aarlig.
I.,. Horsens Skole af SvaneS Legat...................
Jsolge Erkcbistop Svanes testamentarisse Disposition af 1655 skulle af
Renterne af de af bam til Horsens By og Skole legerede Summer de
2 Femtedele tilfalde Skolen og I Femtedel Disciplene. Af Legatets Be-
styrere indbetales faaledes nu aarligen til Skolekassen det ovenncrvnte
Belob og til Stipendiefonden 275 rb.
10. Odense Kommunitet og Kolding Skole KonsumtionSgodtgjorelse.....
Grunder sig paa to Skrivelser fra det kongelige Rentekammer af 22de April
1671 og 6te November 1679. I de tidligere Budgetter vare kun op-
forte de 79 rb. til Odense Kommunitet, hvorimod de 21 rb. til Kolding
Skole vare henregnede blandt forskjellige ubestemte Zndtcrgter.
17. Forfljellige ubestemte og ertraordincrre Jndtcrgter.............
Fra GjennemfnitSbelobet er draget saadaiine Afgifter til hvilke man
nu troer at have fundet en hensigtsmæssigere Plads under andre Hoved-
konti, og er der saaledeS kun her taget Hensyn dels til nogle enkelte
mindre betydelige Indtægter, som ikke ret vel lade sig subsumere under
almindelig Bencrvnclsc, ,'aasom enkelte Refusioner fra Kcrmnerkassen og
en fra vedkommende Bispekontor indbetalt Legatrente, oprindeligen be-
stemte til Lcrrerlonninger, samt de saakaldte PromotionSkontingcntcr til
Kolding Skole, bestaaende i en vcd stere kongelige Reskripter fastsat Af-
gift cn I rb. af enhver til gejstligt Embede i Norrcjylland Ordineret,
dels nl rent tilfcrldige Jndtoegter, saasom de ved Salg as Karakrerboger
og Skoleboger indkommende Belob, Zndtcrgter isolge DeeisionSposter og
fornemmcligen Indfasninger (navnligen af Tiender, der ere perpctucrcde
til visse Hovedgaarde mod Rccognition vcd Besidder- eller Rektorskifte),
der stundom kunne vcrrc betydelige og andre Aar saagodtsom Intet.
t«. Zndtcrgtcr af Skolekontingenter i Aarhus Realskole............
Realskolens eneste sclvstcrndige Zndtcrgt, Skolckontingcnterne, antages
at kunne nnder Forudsætning af den nuvcrrende Frekvens, cirka KO Di-
sciple, anflaaes ttl det beregnede Bclob.
Summa Indtccgt
Udgift.
1.	Halvdelen af de med Overbestyrelsen forbundne Udgifter.........
Herom henvises til det vcd Budgettet for Soro Akademi, 1ste Udgifts-
post, Bemcrrkede.
2.	Faste Gager, Tillcrg og Gratifikationer..................
For ncrrvcerende Tid ere dcr 15 lcerdc Skoler i Danmark (foruden Soro
Akadenn's, Islands Skole, Herlufsholm Skole og Fredericia Institut, samt
i Kjobcnbavn 3 private Jnstituter med Dimissionsret), nemlig i Sjælland 5,
paa Bornholm I, paa Falster 1, i Fyen l og i Norrejylland 7.
At ansore de nuvarcndc Gagcrs Storrclsc maattc saamegct mcre an-
sees uhcnsigtSmcrSsigt, som dcr just nu forcstaae — tildclS allcrcde paa-
bcgvndtc — bctydclige Reformer vcd det lcrrde Skolevcrsen, hvoraf folger,
at ikke engang Lcrrernes Antal, end mindre deres Gager, lader sig selv for
et enkelt Aar forudbestemme under de jevnlige Omverlwger af Lcrrere.
Vcd at anscrttc Summen i det Hele noget Hojere end hidttl, er dcr for-
nemmcligen taget Hensyn til de vcd 3 af Skolerne foretagne Udvidelser
og Rcfonncr.
3.	Til Tiincundcrvisning...........................
Til at bestride Undervisningen i visse Fag, saasom Gymnastik, Svom-
ning, Skrivning, Tegning, Musik, tildels levende Sprog, navnligen i en-
kelte Skoler Engelsk, Naturhistorie og Physik, hvortil det i Reglen maa
ansees rigtigst, saavidt muligt at vcrlge Mcend i anden EmbedSstilling,
dcr medforer fortrinlig Indsigt i det specielle Fag, har Direktionen, i
Overensstemmelse med Forordningen as 7de November 1809 H 29 og
49 antaget Timclcerere, nogle med et aarligt Gehalt, mcn ialinindclig-
hed mod en bestemt Godtgjorclse for Timen. Da de i forrige Post om-
talte Reformer dels allerede have foranlediget, dels ville foraarsage, at
Budget for
1815.
rb. ff.
145984. 36
559.
VI.
1571. 69
2199.	-
159399.	-
6629.	-
74999.	,
19699.
91229.
Dct larde Skclcvccscn.
233
Budget for
1845.
5.
K.
7.
10.
II.
»2.
Fra forr. Side
ny Discipliner indfores og de allerede indforte gives en storre Udstræk-
ning, vil Kontoen ikke kunne ansattes lavere end til det foreslaaede Be-
lob, der kun er lidet storre end det tidligere beregnede.
Pensioner og Understottelser..........................
De Skolevcesenet selv for Mjeblikket paahvilende Pensioner udgjore ialt
16447 rb., og da der er modtaget Indstilling om Entledigelse fra flere
Skolemand, vil der ikke kunne regnes paa en mindre Forogelfe end til
de foreslaaede 19000 rb.
Tilskud til Bibliotheker og videnskabelige Apparater........... .
Denne Konto har tidligere blot indbefattet Anskaffelsen til selve Biblio-
thekerne, og de Udgifter som undertiden medgaae til sammes Ordning,
Katalogers Forfattelse og Bcsorgelse af Udlaanet, hvortil hidtil har varet
bevilget ialt 3000 rb. Forogclsen her med 1000 rb. er foranlediget ved
at man har fundet det rigtigst, under samme Konto at henlccgge viden-
skabelige Apparater, saasom'Landkorter, Glober, Forstrister og Fortegninger
samt Instrumenter til Brug ved Undervisningen, hvortil Udgiften nu
uundgaaeligen vil blive storre end hidtil.
Bygningers og Inventariers Vedligeholdelse..........7 '
Hvad Bygningerne angaaer, da er her blot sigtet til de aarlige
Reparationer og enkelte mindre omfattende Forbedringer ved Bygnin-
gerne, forsaavidt Bekostningerne ikke udredes af Kirkerne i vedkommende
Byer. I Frederiksborg bekostes Reparationerne af Rentekammeret; Me-
tropolitanfkolens og Roeskilde Skoles Vedligeholdelse bekostes af Skole-
kasserne imod et efter Overenskomst bestemt aarligt Bidrag af Kirkerne,
hvorom se 5te Indtægtspost.
Ogsaa er til denne Konto henregnet Leje af Gymnastiklokaler, hvor
saadanne ikke ejes af Skolerne selv. Uagtet en Del af Udgifterne til
Inventarier er henlagt til 5te Post, tor man dog ikke vente at faae
samtlige til den hele Konto henhorende Udgifter dcekkede med et mindre
Belob end dct foreslaaede.
Brandsels- og Bclysningsfornodenheder ..................
Da Kontingentet for Lys og Brande — jfr. 7de Jndtagtspost — er
helt taget til Jndtagt, faa maa den fulde Bekostning beregnes til Ud-
gift, og da denne uundgaaeligen stiger ved Klasseantallets Forogelfe, har
man maattet regne paa en noget storre Udgift end hidtil.
Skatter og Afgifter .............................
Regnskabsforingen..............................
Herunder hore dels de Regnflabsforerne ved Forordningen af 7de No-
vember 1809§ 114 tillagte Procenter (ved Odense Kommunitet og Odense
Skole en fast Gage), dels Godtgjorelse for dokumenterede Udlag i An-
ledning af Regnskabsforingen, saasom til Rejser, Emballage, Fragt og
Portos Da den reglementerede Lonning er yderst ringe i Forhold til
Arbejdets Omfang, kan ingen yderligere Nedsattelse ventes, end den her
beregnede af 200 rb.
Metropolitanflolen til 4 Kirkestoler for Sangundervisning ........
Denne Afgift til Frue, Helliggejstes, Trinitatis og Frelsers Kirkestoler
for Overtagelsen af Latinskolens Kirkeopvartning i og udenfor Kirken
grunder sig paa en i Aaret 1797 afsluttet og den 20de Oktober s. A.
allernaadigst approberet Akkord med Bestyrelserne for de 3 sorstnavnte
Kirkers samt Nikolaj Kirkestole, i liviS Sted i Aaret 1800 Frelsers Skole
indtraadte. Anledningen til at Metropolitanflolen paalagdes denne Af-
gift maa narmest foges i at den beholdt de under 11te Jndtagtspost
navnte Jndtagter.
Viborg Skoles testamentariske Forpligtelser................
Denne Udgift grunder sig paa, ctt tvende Kapitaler paa respektive 4<M» rb.
og 500 rb. ere skjankede til Viborg Skole imod at Renterne skulle til-
falde tvende navngivne Personer for deres Levetid.
Bidrag til Fredericia larde Institut....................
Efter at den forhenvarende larde Skole i Fredericia var bleven ned-
lagt i Aaret 1817, blev det ved allerhojeste Resolution af 24de Februar
18>8 paalagt den almindelige Skolefond at udbetale til det private larde
Institut som sammesteds oprettedes en aarlig Understottelse af 800 rb.
Aarbog for
Fra forr. Side
13. Fovstjellige tilfcrldigc Udgifter .......................
Deune konto omfatter folgende 5 Afdelinger:
i») Skoleopvartning, hvortil blot regnes Lonninger til de ved
Skolerne ansatte Opvartningsbetjente, ved samtlige Skoler cirka
1050 rb., eller i G>enncmsnit for hver cirka 7«) rb., hvilket ikke
kan anseeS for boj Betaling, da disse Betjente til enhver Tid
maa vcrre til Skolens Tieneste.
t») Rengioring, bvortil kan regnes for samtlige Skoler cirka 750 rb.,
eller i Gjennemsnit for hver iftrr cirka 50 rb.
c) Porto, Protokoller og Skrivematerialier (for Skolen
og Forstanderstabet) samt Afskrivning. Denne Afdeling vil
nevpe nu knnne bestrides med mindre end cirka ^00 rb., eller i
Gjennemsnit for hver cirka 00 rb.
«!) Programmer og Skolehojtideligheder. Den væsentligste
Udgift er her til Trykning og Heftning af de aarlige Skolepro-
grammer, som det er paalagr Skolerne at udgive, og som nu.
cflerat det er bestemt, at til Skolerne i Preussen skal sendes et
Antal af cirka I »0, maa trykkes med et Oplag af idetmindste
100 » 5<x» Cremplarer. Andre Udgifter cre til SangeS Tryk-
ning, Musik m. v. ved ordincrre og ertraordinccre Skolefester.
Denne Afdeling kan derfor neppe ansattes ttl ringere end til 1800 rb.
eller cirka 120 rb. sor hver Skole.
c) Andre Udgifter, som ikke kunne hensores under nogen bestemt
Konto eller Afdeling, saavelsom Udgifter ril denne Konto der be-
strides af den almindelige Skolefond, som vedkommende samtlige
Skoler. Saadanne cre: Tiendekommissions- og andre Retsgebyrer,
et ikke ubetydeligt Belob til Forsendelsesomkostninger, med en
Mængde flere, tildels ganske specielle, lobende Udgifter. Disse
knnne omtrentlig anslaa'es til l<»00rb., eller for hver enkelt Skole
rb. Altsaa i Gjennemsnit for alle Afdelinger tilsammen, sor
hver enkelt Skole 300'^ rb. og for alle 15 Skoler 5500 rb., hvor-
paa i Budgettet er gjort Regning.
I t. Ertraordincrre Udgifter...........................
Hertil har i ethvert af de foregaaende Bndgetsaar varet forbeholdt
20<>0 rb., bvilket Belob ogsaa har vist sig at vare nodvendigt til at as-
bolde saadanne Udgifter som aldeles ikke kunne forudsees, og til hvis
Udredelse af denne Konto enten forud erhverves kongl. Resolution, eller
senere indhentes allcrhojeste Approbation.
15. Udgifter ved den videnffabelige Realskole i Aarbus............
Udgifterne ved AarhuS Realskole vare for Aaret 181 t anflaaede til
7500 rb., der ogsaa omtrent ville medgaae. At her er beregnet 200 rb.
mere, er navnligen foraarsaget ved Rodvendigheden af at anskaffe ct
Fortepiano til Brug ved Sangundervisningen.
Sninma Udgift
som balancerer med Indtægten
Hvad de lcrrde Skolers Midler angaaer, navnligen de saakaldte Stipendiefonds, da hen-
vises deSangaaende til de Oplysninger som herom cre meddelte i Nonnalreglementet og Bud-
gettet for 18ti Pg. 315—47.
Med Hensyn til den lccrde Skole i Island blev det sammesteds Pg. 351 bemcrrket,
blandt Andet: ar en betydelig Del as Jordegodset der horte til Bispestolen i Island — af
hvis Jndtcegter fornoevnte Skole stnlde vedligeholdes — var solgt, og Kjobesnminen saavelsom
Tienderne inddragne i den kongelige Kasse; ar Udgifterne til den nuvarende Skole anvises
as dens i Aordcbogckassen indestaaende Midler; at Skolen, der siden 1805 var etableret paa
Bessestad, hojligen trcengte til en Reform, og ar det var paatcrnkt, med samme at forbinde
ct hojere Institut, til Uddannelse for dem af bandets tilkommende Embedsmand, lscrr Pra'ster,
som ikke kunne erholde deres Uddannelse ved Kjobenhavns Universitet, men at der om disse
Gjenstande brcvverledes mellem flere Kollegier.
Der blev derpaa angaaende denne Sag nedlagt allerunderdanigst Forestilling af Universitets-
direktionen , og det behagede Hans Majestat Kongen under 7de Juni 1811 sorelobigen aller-
naadigst at resolvere, at fornoevnte Skole skulde forleegges til Rejkjavig og der iudrettes efter en
mere udvidet Plan i Forbindelse med ct Pastoralseminarium, hvoruoest af Direkttonen skulde
Den lcerde Skole paa Island.	335
noermere foreloegges Tegning til den fornodne Bygning tilligemed Overslag over Omkostningerne
og efter foregaaende Brevverling med Finansbestyrelsen Forflag om, hvorledes disse maatte
vcere at bringe tilveje.	. ^	<
Disse Spsrgsmaale have senere, navnligen ved kongelige Resoluttoner af 12te Apnl og
25de Juli 1811 fundet Asgjorelse derhen:	.
at der, som Vederlag for de i sin Tid til de islandske Skolers og Bispestoles Underholdning
henlagte, men derefter bortsolgte Fordegodser, skulde af Finanskassen anvises den nu-
vcerende islandfle lcerde Skole som faste Annua:
for det Skalholtfke Gods den allerede ^ved Rejkr. af 29de April 1785 bestemte
Sum af 2500 rb., saaledes at Bifloppen siulde oppeboere 1000 rb. og de ovrige
1500 rb. anvendes til Skolen, dels som Lonning for Loererne, dels til andre
Udgifter ved samme. Dette Annuum, som hidtil har voeret udredet af den is-
landske Fordebogskasse, er altsaa nu gaaet over til en direkte Udgift for Finans-
kassen as . ....................................2500 rb.
for det Ho lumsk c Gods, i Anledning af hvilket udredes 200 rb. aarligen
til Bifloppen,.............................<> . 2880
tilsammen 5380 rb.
hvilke saaledes ere opsorte paa Budgettet for 1845, men forovrigt, isolge Resultatet af
de stedfundne Forhandlinger, blive at udrede af Finanskassen fra 1ste Juli 1844 at
regne.	^ .
at de af Skolens Kasse hidtil afholdte Udgifter til Post- og Mediemalmdretmngen l Island,
tilsammen 78 rb. 4 sk. aarlig, skulle overtages af Islands Iordebogskasse;
at den Sum af indtil 12000 rb. som var antaget at ville medgaae til Skolens Forflyttelse
og Opforelse i Rejkjavig maatte udredes, dels ved at realisere de saakaldte Melboders
i Statsgjeldskassen indestaaende Kapital, 7500 rb. i longelige Obligationer, dels af de
saakaldte islandske Kollektpenge.
Iovrigt paalagdes det Direktionen, forsaavidt det maatte befindes, at den islandfle loerde
Skole efter dens n'y Organisation ej var istand til at bestride sine fremtidige Udgifter med de
ovenfor noevnte Indtægter i Forbindelse med de Skolen tilhorende Tiender af Skagefjords og
Mfjords Sysseler i Nord-Amtet, saavelsom Indtægterne af Jorden Bessestad og Renterne af
norzle kongelige Obligationer, om hvilke sidste noermere Oplysninger have maattet soges i Is-
land, at troede i Brevverling med Finansdeputationen om, hvorledes de manglende Nessurser
kunde tilvejebringes.
Den hensigtsmæssigste Maade at forskaffe Husrummet til den ny Skole antoges at vocre
at lade den fornodne Bygning tomre i Norge, og denne blev i Forsommeren 1844 forsaavidt
fcrrdig, at den kunde overfores til Island, ligesom ogsaa til Indretningen as Grunden til
denne Bygning og dens Sammensætning og Fuldendelse paa Stedet besorgedes de sornodne
Materialier og Arbejdsfolk opsendte, dels herfra, dels fra Norge. Betalingen for denne Byg-
ning til vedkommende Entreprenor i Norge var 9691 rb. 8>! sk.	.
Imidlertid vil den hidtilvoerende Skoleindretning paa Bessestad under ingen Omstændig-
heder kunne blive aflost as den ny Undervisningsanstalt i Rejkiavig forend i Efteraaret 1815,
og den celdre Indretning maa folgelig endnu vedblive i Storstedelen af bemeldte Aar. Det
er derfor fundet rigtigst, at basere Budgettet for samme paa de nuvoerende Forholde, og det
saameget mere som det er aldeles umuligt for Tiden at beregne, enten hvad der endnu vil
medgaae til den forste Indretning af Inftitutet i Rejkiavig, eller hvad dettes Virksomhed i
Slutningen af Aaret vil udkræve; hvorhos det vilde blive hel vanskeligt, i et Budget med
nogenlunde Orden og Tydelighed at sammenfatte Udgifterne til tvende i deres Plan og Orga-
nisation saa forfljellige Instituter, som den nuvoerende Skole paa Bessestad og den ny Under-
visningsanstalt i Rejkiavig.
I Henhold hertil meddeles folgendc Kalkule over Indtcegter og Udgifter for den nuvcerende
Skole paa Bessestad.
Indtoegter.
I. Annuum fra Finanserne:
a.	det Skalholtfle ZEkvivalent ............. 2500 rb.
b.	— Holumske — .............2880 —
- 5380 rb. - fl.
Til noermere Forstaaelse heraf maa bemcrrkes, at denne Afgjorelse. forsaavidt angaaer det Skal-
Ho ltskc Gods. ikke var noget Nyt. da det saakaldte Skalholt,?e Mkvivalent, der som ansort allerede
var fastsat ved Reflriptet af 178.?, siden den Tid stedse er bleven Skolen udbetalt med de bestemte
rb. Hvad derimod anHaaer det Holumske Gods, er baade Udredelsen af ^ >ast Vederlag
og dettes Ttorrelse og Overforelse paa Finanserne forst ved ovennævnte Resol as 1'.te April
bestemt; hidtil havde Provenuet for det bortsolgte Gods indestaaet i Fordebogskassen, oq da dette efter
en for nogle Aar siden foranstaltet og i det kongelige Rentekammer udarbejdet endelig Opgisrelse kun
fandtes at udgisre nogle og fyrretyve tusinde rb., der endog senere paa Grund as skolens stadige
Underbalance og andre Omstændigheder maatte ansees som indsmeltet til omtrent -tOOUO rb., er der
saaledes ved Fastsættelse af hint Wkvtvalent til '^880 rb. tillagt Skoten en foroget ^ndtcrgt af nnndst
t.'Ot) rb. aarlig.	. .
Udgiverens Anmcrrkning.
236	Aarbog for 1844.
Fra forrige Side 5380 b. - si.
2 Kongetienden af Skagefjords og DfjordS SpSseler, ansatte efter hvad de
indbragte i Aaret til Fardag 1844.................... 523 — 21 -
Summa Indtcrgt 5903 rb. 2l sk.
Udgtfrer.
1.	De nuvcrrende Gager til Lektor og 3 Adjunkter ............. 2400 rb. - si.
2.	VkonomenS Lon............................... 217 — 19 -
N. Sogneprcrften for Ministcrialia, ifolge allerhojefte Resir. af 29de April 1785 24 — - -
4.	De reglementerede Stipendier, ifolge flere allerhojefte Resolutioner og
andre Bestemmelse, 21 Portioner » 60 rb.................. 1440 j— -
5.	Erstatning til adskillige Prcrstekald paa Nordlandet sor Afgang i Indtcrgt
ved Salget af Holum Bispestols Jorder, i Penge .... 65 rb. 60 si.
og 920 W Smor » 16 si.................. 153 — 32 -
- 218 — 92 -
6.	For indkjobte Boger og Korter til Skolebiblioteket og til Disciplene kan
anslaaes................................... 200 — -
7.	Forfljcllige Udgifter, saasom til Reparationer, Inventarium, Vasi, Hoj-
tidelighed. Program, Papir, Fragt, m. m., antages at ville belobe. . . 103 — 6 -
8.	Negnsiabsforerens Godtgjorelse beregnes til................ 10» — - >
9.	Skolens Bidrag til Biskoppens Gage................... 1200 — - -
Summa Udgift 5903 rb. 21 si.
Indtcrgten var 5903 — 21
som balancerer med Udgiften.
Ifolge alt Foranforte, opfores paa Budgettet som	Udgift for Finanokassen til de under
Direktionen for Universitetet og de lcrrde Skoler sorterende videnskabelige Stiftelser og Indretninger:
Tilskud til Universitetet................10382 rb. 26 si.
—	— Kommunitetet..............433 — 32 -
—	— Soro Akademi............150 — - -
—	— det lcrrde Skolevcrsen . .	6138 — 88 -
—	— den lcrrde Skole i Island	5380 — - -
Tilsammen 22184 rb. 50 si.