S o ro Akademi. fter den ved den kongelige Resolution af 3die Marts 1843 foretagne, i forrige Aargang omtalte, Hovedforandring i Akademiets Organisation, hvorved den akademiste Læreanstalt og Opdragelsesanstalten og Skolen bleve afsondrede lom to jcerstilte Jnjti- tuter, er kun^Lidet-i 1841 at berette om vigtigere Forandringer, og disse have mest cmgaaet den sidstnævnte Anstalt. Til den forventede ny Organisation af den forst- t'.crvnte er ikke i dette Aar fkeet nogen Begyndelse. Den vigtigste af disse Forandringer er Examen Artiums Henlæggelse fra Akademiet Nl Skolen, som en Afgangsexamen, hvorved saaledes i Soro skete den forste Begyndelse til den saalceuge paatcenkte Forandring as Examen Artium i'ed Universitetet til en Afgangsexamen ved de lccrde Skoler, hvilken iovrigt i 184 t- blev besluttet og i 184-5 er ivcerksat for 3 af de lcerde Skolers Vedkommende, laa- ledes som nedenfor vil blive omtalt. Denne Foraudring var saameget naturligere, da den efter Skolens Adskillelse fra Akademiet egeutlig var gauste overeusstemmeude med den hidtil brugelige Form for Eramen Artium, ved hvilken Dimittenderne netop vare blevne eraminerede af deres hidtilværende Lcerere, Akademiets Lektorer, der efter den celdre Organisation vare tillige Lcerere i Skolens overste Klasse, under Kontrol af en fremmed Autoritet, uemlig de tilkaldte Censorer fra Universitetet, og Forandringen, hvortil der nu og indeholdtes en uy Opfordring i den ved kongelig Resolution af 9de Februar givne Bestemmelse om en lignende Forandring med Hensyn til de ovenberorte tre Skoler, var Mledes mere ct betragte som en blot Modifikation i Formen, der ganske naturlig fulgte af For- audriugeu i Akademiets hidtilvcerende Organisation. Efterat derfor Direktionen fore- lobigen under 7de Maj havde samtykket i, at der med Hensyn til den forestaaende Eramen Artium forholdtes saaledes, at Eraminationen foretoges af Skolens Lcerere, vg Akademiets Lektorer fuugerede som Censorer, bleve ved Skrivelse fra Direktionen af 22de Juni, efter modtaget Forflag fra den fungerende Direktor og den konstituerede Rektor l Foreniug, folgende ncrrmere Negler fastsatte for Examiuationens Gang og Maade ved bemeldte Eramen: Rektor besorger, ligesom forhen Direktor i samme Egenstab, alle Eramen vedkommende administrative Forretninger; Skolens Lcerere ud- fore Zuspektionen ved de striftlige Prover, dog saaledes, at denne aldrig tilfalder den respektive Lcrrer i Faget; de ved den akademiske Lcereanstalt ansatte Lektorer overtage det Hverv at opgive de muudtlige og striftlige Eramensgjenstande, samt at ceusurere, saaledes at dette skeer af 2 Lektorer i Forbiudelse med vedkommende Lcerer i Skolens overste Klasse; saavel de mundtlige som striftlige Eraminationsgjenstande opgives bestandig af den af de censurerende Lektorer uuder hvis specielle Fag de henhore; vev Sammentcellingen af Karaktererne blive de hidtil brugte Negler fremdeles at iagttage, ligesom ogsaa Proverues Natur i det Hele taget bliver den samme som hidtil; endelig bliver Examens Udfald at bekjendtgjore af Rektor, hvorpaa Direktor, efter at have immatrikuleret de Dimitterede, har at proklamere dem som akademiske Borgere. I Forbindelse hermed maa omtales en samtioigen bestemt Forandring i de hidtil gjorte Fordringer ved Examen Artium. Efter et af vedkommende Lcrrcr fremsat, af den konstitnerede Rektor anbefalet, Forflag har nemlig Direktionen IH! Acubog for 18 N. ved Skrivelse af 22dcFuni samtyllet i, at den hidtil gjeldende Bestemmelse (se Regle- mentet for To ro Skole iscrrdeleshed af 8de Maj 1827 8 Nr. 1), at den skriftlige Opgave i den nyere Historie ved Eramen skal affattes paa Frans?, maatte bort- falde, saaledes at Besvarelsen af denne Opgave, ligesaavel som af de ovrige, steer paa Dansk. Det blev herved fremhævet, at denne Fordring, til hvilken ikke svarer nogen lignende i Henseende til det Tyske, paa det Nojeste var knyttet til den Bestemmelse i Reglementet (8 2), at den historiske Undervisning i overste Klasse sial skee paa Fransk; men dette, ter ikke knnde ansees rigtigt eller hensigtsmæssigt, var forlcengst afskaffet (se Akt. Ttd. I S. -181), og hin Fordring stod saaledes aldeles isoleret og uden den behorige Basis. En anten Forantring i Skolens Organisation, der ligeledes kan ansees som en Folge af dennes Adskillelse fra ten akademiske Læreanstalt, er den, at der ved samme cre blevne ansatte Overlærere. At en saatan Post ikke tidligere havde vceret ovrettet ved Akademiet *), var en natnrlig Folge af ten celtre Organisation, ifolge livilken Lektorerne i tenne deres Embedsstilling tillige vare Lurere i Skolens overste Klaske, og saaledes paa en Maade kunde betragtes som overordnede Lcrrere, der stote uiellein Rektor (Direktor) og Adjunkterne. Men efter denne Indretnings Ophor var ter ikke langer nogen Grund til, at Akademiets Skole mindre end de oyrige lcerde Skoler skulde forsvnes med tenne Klasse as overordnede Lurere, og da der just blandt Adjunkterne ved skolen vare tvende som havde den lovbestemte Kvalifikation til over- ordnede Lcrrerpl.ster, ved at have underkastet dem Skoleembedseramen, og som den konstituerede Rektor meget onskete at kunne ved bedre Pilkaar, end de der kunne til- staaes Adjunkterne, luntes fastere til Akatemiets Tjeneste, ere begge disse, Adjunkterne (55. S.'^orgenjen og I. H. Bang, respektive under 3die Novb. 1811 og 2-^de April allernaadigst udncrvnte til Overlcrrere. En itke uvcrsentlig Forandring er dernceft begyndt at ivoerkscrttes med Hensyn til Organisationen af de Opdragelsen vedkommende Forretninger. Saaledes som i forr. Aarg. (S. l8^ f.) meddelt, var i Henseende til Inspektions - Forret- ningerne skeet en saatan Disposition, lworeftrr as te 5 saakaldte opsigtforende Adjunkter den Ene havde overtaget nogle scrrstilte me^ mekaniske Forretninger, medens de andre 1 liavte delt imellem sig de egentlige Opdragelsen vedkommende Forretninger, hernnder ogsaa indbefattede te som vetkom den saakaldte Assistent ved den physiske Opdragelse, der formetelst vetvarente Svagelighed har maattet dispenseres fra den storste Del as sine Funktioner. I en i Efteraaret indkommet Skrivelse androg den konstituerede Rektor, at han under stadig Overvejelse og ved Hjelp af den vundne Erfaring var kommet til ten Erkjeudelse, at ten hensigtsmæssigste Anortning i ten ommeltte Hen- seende vilde vcrre, at Tilfpnet med Opdragelsen og Opsigten met Disciplene, saavel i Frititen som i Prcrparationstiden, var overdraget, istedetfor som nu til 1 Adjunkter, til 2 Inspektorer, eller hvilket andet Navn man vilde tillcrgge dem, som udelukkende dertil kunde opoffre sig, og som maatte aldeles eller for det meste fritages for al Undervisning paa Skolen. De Grunde som syntes herfor met sccrteles Vcrgt at tale, vare tels, at en Lcerers og en Optragers vcesentlige Egenskaber ofte ere meget for- skjellige, at te vanfteligen fintes i tilstrækkelig Grat sorenete hos samme Individ, og ar det altsaa ved en Kombination af begge Stillinger som oftest vil blive nodvendigt, ved Valget til disse at lade Hensynet til Fordringerne i Henseende til den ene eller anden af hine Egenskaber troede tilbage; dels at det storre Antal af 4 Opdragere var i flere Henseender uhensigtsmæssigt, da dette let, uaar de fire Adjunkter ikke skulde overvcrldes med Forretninger som Lcrrere mere end Hensynet til Opdragelsens Tarv tillod, kunde blive til Skade for Skolen, da man ved 4 Opdragere lettere var udsat for Omskiftning ved Vukancer, hvilket i Opdragelsesvcesenet ofte kunde vcrre til ubodelig Skade, og da det ved dette Autal var langt vanskeligere at opnaae ten for Opdragelsen saa yderst vigtige Harmoni og Konsekvens i Elevernes Behandling; dels endelig, at der ved den foreslaaede Forandring vilde i Henseende til Lokalet vindes ikke uvigtige Fordele. Ved Skrivelse af 7de December bifaldt Direktionen derefter, at der, fra 1ste Aan. 181-5 at regne, til en Prove foretoges en Begyndelse til den saaledes foreslaaede Ind- retning, derved at Overlcrrer ^orgensen, som onskede at fraflytte Akademiet, fritoges ") Dog var en Tidlang en af Adjunkterne, nuvcrrcnde Lektor Vegener, tillagt Prcrdikat af Overlcrrer. Sovo Akademi. 185 for den ham hidtil overdragne Deltagelse i Inspektionen, mod at den ham herfor tillagte Godtgjorelse af 100 rb. bortfaldt, og ar hans Znspektionsforretninger overdroges til Adjunkt Liebenberg, som dertil var villig, faaledes at denne som Erstatning derfor fritoges for alle sine Undervisningstimer, hvilke vilde blive at besorge ved Fordeling mellem Overlccrer Iorgensen og det ovrige Lærerpersonale ved Hjelp af 10—12 Extratimer ugentlig. Ved de i Sommersemestret 1811 og Vintersen,estret 1811—16 holdte Forelæs- ninger" og Vvelser fandt en AfvigelseISted fra den hidtil fulgte Forelcesnings- orden, forsaavidt et af Foredragene over Philosophien, som ellers sinlde vceret holdt i sidstncevnte Halvaar, blev henlagt til Sommerhalvaaret. Zfolge den oprindelige Bestemmelse i Regl. f. den akd. Lcereanstalt af 8de Maj 1827 Z 26, sinlde de philo- sophiae Discipliner fordeles paa det andet og tredie af de 3 akademiste Semestre, men ifolge en senere Bestemmelse af Direktionen i Skrivelser af 17de Febr. 1829 og 3die Decbr. 1833 bleve de, af Hensyn til at de to forstjellige Hold af Akademister kunde have Forelæsninger herover foelles, fordelte paa det forste og tredie eller begge Vintersemestrene*). Da den konstitnerede Lektor Bornemann onstede at holde et Foredrag i Sommersemestret, og det derhos antoges at medfore vcesentlige Fordele, at de philosophifte Discipliner kunde fordeles paa alle tre Semestre,' fandt den akademiste Lærerforsamling det meget onsteligt at den ommeldte Modifikation fandt Sted, hvilket knnde stee ved at det naturhistoriske Fag som Lektor Hauch ellers i Forbindelse med Erperimentalphysiken foredrager om Sommeren, henlagdes til Vinterhalvaaret, hvortil bemeldte Lektor var villig. Denne Ombytning bifaldt Direktionen ved Skrivelse af 20de Februar. (Se Fortegnelsen over Forelæsninger lcengere nede.) — Nogen Afbrydelse af Forelæsningerne i Sommersemestret over Botanik og Keognosi fandt Sted for at Docenten, ^konst. Lektor Steenstrup, kunde led- sage Hans kongl. Højhed Rronprindsen paa en Rejse til Fa-r^erne paa nogle Uger. Hans Fravcerelse i den anforte Tid vilde medfore Nodvendigheven af at hans Eramination i de ommeldte Fag ved den Afdeling af den philofophiste Prove som holdes i Fuli maatte opscettes til hen i det paafolgende Semester, efterat han i saa- mange ertraordincere Timer som behovedes havde fuldendt det afbrudte Kurjus. Ved kongelig Resolution af 17de Maj blev det derfor allernaadigst tilladt, at saadan Af- brydelse maatte finde Sted, mod at Lektoren senere hen paa en passende Tid erstattede de bortfaldende Timer, og faaledes at Examinationen i de ncevnte Fag ved den philo- fophiste Examens anden Afdeling forlagdes til September Maaned. — Efter Forflag af samme Lektor bevilgede Direktionen, ved Skrivelse af 7de Sept., at han i Forbindelse med sine Forelæsninger maatte med Akademisterne fore- tage en videnskabelig Exkursion til Moen og andre mcerkelige Egne i Danmark i mmeralogiske og geologiske Ajemed, og at der som Bidrag til Omkostningerne herved maatte af Akademiets Kasse udredes en Sum af 50 rb. Denne Erkursion foretoges alene med det celdre Hold af Akademister, der ved foregaaende Forelæsninger vare satte istand til at forstaae og benytte den praktiske Undervisning, og gik for sig i Dagene fra 19de—23de Sept. Akademiets Bibliothek har to Gange i Aarets Lob erholdt ertraordmcer Til- vcert ved sceregne Lejligheder og ved Hjelp af Tilstud udenfor det ved Budgettet nor- merede ordincere Belob til dets Forogelse. Saaledes tillod Direktionen under 13de April, at en i afdode Konferentsraad Rongslevs Bo forefundet Samling af Zorana eller Smaastrifter vedkommende Akademiet, navnligen Storstedelen af de ved det celdre Akademi holdte Taler m. v. — en Samling der efter Bibliothekarens Dom var en af de fuldstcendigste der nogetsteds haves, en Raritet, som det syntes naturligt her fremfor andetsteds at opbevare — maatte anskaffes paa den anforte Maade for en Sum af 50 rb.; ligeledes bifaldt Direktionen under 22de Auui, at et Lektor Hjort tilhorende 5) Se Akd. Tid. i S. 458. 186 Acnbog for og af ham tilbudt kvftbarr engelfi Vcrrk — '.j Udgave af <>t tke 4 vul. ^tu — paa samn'.e Maade maatte afkjobes ham for Snbstriptionsprisen 7!) rb. Iti sk. Bibliothekets Bestand, forsaavidr faadant med Nojagtighed kan angives, ansloges ved Slutningen af Aaret at udgjore omtrent 160i?i0 Bind. — (5'fterat Direktionen allerede i Efteraaret 1613 havde fra Inspektoren mod- raget Indberetning om, at de i Bibliothekssalen indrettede faste Reoler vare blevne utilstrcrkkelige til at rnmme den forogede Bogsamling, overdrog den Etatsraad Koch at tage Lokalet i Ojesyn og derefter indkomme med Forslag om hvorledes et storre Antal cf Neoler i Saleil kunde anbringes. Efter Etatsraad Kochs Forslag vilde der ved en Forandring af te faste Neoler i Salen, med en Bekostning af 200 rb. kunne vindes Plads til omtrent 5000 Bind, foruden de 15000 som Bibliotheket allerede rummede; derimod blev af en af Lektorerne fremsat et andet Forflag. hvorefter der mellem de hidtil- værende Neoler skulde anbringes 7 fritstaaende, hver sammensat af 4 mindre Reoler fornden Hylder i te to blinde Vindnesfordnbninger paa Salens ostre Side, ved hvilken forandring, ter kunte utfores for 200 rb., Plads vilte vintes til et foroget Antal af L1000 Bind, uden at Lejligheden var afskaaret til senere at ivcrrkscette den oven- nævnte Plan. At dette Forslag, som tiltraadtes af samtlige Lektorer, blev ivcrrksat, bifaldt Direktionen ved Skrivelse af 30te Huli. — En allerede tidligere forhaantenvcrrende Skolen tilhsrende liden Samling af konkylier og antre naturhistoriske Gjenstante er i te sitste Par Aar tels ved Gaver dels ved Kjob bleven foroget saaledes at ten for Tiden bestaaer af 325 Nnmere; to Skabe ere anskaffete og 300 LEsker til Konkylierne. . Det reglementerede aarlige Dal efter Vintersemestrets Afslutning fandt i 18^1 Sted ten 1ste MartS, Dagen efter ten afholtte philvsophiste Eramen. Med hele Skolens og Akademiets Personale, Byens Embedsmcend, Borgerrepræsentanterne oq Disciplenes Fcedre, samt de andetstedsfra indbudne dandsente Damer, belob Personernes Antal sig til 2U6, af hvilke alene Akatemiets og Skolens Personale med ti horende Familier og et til den dandsente Ungtom nogenlunte passente Antal af tandsende Damer udgjorde over 200 Personer. Den aarlige Fest i Anledning af Hans N7ajest. Lektor Vr. A. C. Hauch lcrser over Zoologien TirSdag 12—1 og Loverdag 11-12. Lektor !>>-. C. F. Veyener agter at med- dele en Udsigt over de vigtigste evro- pceiske Staters Statistik i Timerne Mandag, TirSdag og Torsdag 11—12 oa Fredag 9—II). Konst. Lektor I. I. S. Stcenstrup fort- fcrtter og slutter i Semestrets Begyndelse efter ncrrmere Aftale sine i Sommersemestret be- gyndte Foredrag over Botanik og Mine« ralogi. Konst. Lektor Max. C. E. Mundt lcrser i Timerne Mandag, Tirsdag. Onsdag og Loverdag 8—9 over Stereometri og Algebra. Konst. Lektor p. H Tregder fore- drager Onsdag 9—lti. Torsdag og Fredag 8—9 og Loverdag 12—1 ro mer sk Litera tur- histori c, og gjennemgaaer udvalgte Digte efter Madvigs Udgave af poet^i-un, slii^uot ^.iitinoi'uill caimina selectA. Tegnelcrrer H Harder giver tvende Ti- mer ugentlig Undervisning i Tegning og Malning for de Akademister som maatte dave Lyst og Lejlighed til at fortsatte Hvcl- serne i denne Kunst. Gymnastitlcrrer Krigsassessor C. I. G. prehn ågrer Mandag, Onsdag, Fiedag og Loverdag l—2 at give Undervisning i at ride. Efter ncrrmere Aftale foretages Ovcl- fer i Fcrgtning og Hugning, samt i Brugen as Gevcerer og Pistoler. Konst. Mnsiklcrrer Kand. Theol. T. 2)orup giver i Eftermiddagstimen L—7 Man- dag , Tiistag, Torsdag og Fredag Under- visning i Vokal- og Instrumental- musik for de Akademister som have Anlceg og Lyst ttt at benytte samme. iLxamina ved Akademiet og Skolen have i 1811 vcrret holdte saaleds som efterstaaende Fortegnelser udvise. Examen philosopdiklitti absolverede i Februar og Juli 18-13 og Februar 1.^1! folgende ti i 18^ immatrikulerede Akademister med det betegnede Udfald af Eramen, hvilke saaledes efter fuldendt Kursus forlode Akademiet. Kandidaternes Navne. Specialkarakterer i de enkelte Rubriker. Dansk. Latin. Grcrsk Fransk. Tyfl. Engelfl. Historie. Iorgensen, Trv. Aug. Brown . III. P. o. Isull. I>. III. Iau. ill. I>. ill. lilUll. III. p. o. Boye, ClaudiuS Fl........ liiiill. Isn,!. I-lUli. laiill. i>. ill. laucl. III. p. o. Tl'oinseii, Ld. Ik. Mar. U. . . lnu^. isu^. I. i». ill. II. ill. laiiil. Bjornsen, Ik. Pt. Hm...... lauil. I>. ill. li. III. li. ill. I,, ill. li. ill. Ii»U^. Mathe- matik. Astrono- mi. Philoso- Phi. Physik. Natur- historie. Moral. Statistik. Hovedkarakter. Iorgensen . . IklUll. Isiili. I. e. Igllll. I^ililllnbilis. Thomsen. . . II. ill. lilUll. Icl. p. e. laiill. liiii^. I.i ii li. I., ill. I^iiixl.ibiliii. Hansen, N. . I>. ill. k. ill. l>. ill. I>. ill. lilUll. lilUll. lillllt. i> il,i!,bilis. Bjornsen. . . II. ill. lilUll. n. cont. I,I. p. o. litiill. n. cont. lilUll. H. illauilubilis. For de Akademister som i Juli 1813 toge Examen Artium, afholdtes den phi- losophiste Exameus to forste Prover resp. sidst i Febr. og sidst i Juli, samt i Botauik og Mineralogi den 19de Okt., men de have forst i Februar 1843 absolveret Examens 3die og sidste Prove. For de Akademister som i Juli 1813 toge Examen Artium, afholdtes den phi- losophiste Exameus to forste Prover resp. sidst i Febr. og sidst i Juli, samt i Botauik og Mineralogi den 19de Okt., men de have forst i Februar 1843 absolveret Examens 3die og sidste Prove. Soro Akademi. 18!) Examen 2trtiu,n underkastede sig den 15de Fuli og folgende Dage efterncevntc 4. Kandidater: Specialkarakterer i de enkelte Rubriker. Kandidaternes Navne Vahl, Martin....... Lutken, Christian Frederik. Lund, Johan Frederik . . . Bentzen, Ivar Peter . . . Udard. i Dansk. Latin. Latinsk Stil, Grocfl. Fransk. Fransk Stil. Tysk. Ia»6. Iau«l. laud. Icl. p. e. laud. k. >11. laud. laud. lauli. laud. laucl. lauil. I,, ill. Id. p. c. laud. I au li. l>. ill. laud. k. ill. k. ill. laud. k. ill. I,. ill. n. eont. laud. Ii. Ul. Ii. ill. laud. Tysk Stil- Religion Geogra- fi- Historie. l,. ill. laud. laud. Id. p. o. laud. laud. Id. p. o. Id. p. c. k. ill. l>. ill. laud. laud. n. eont. li. ill. k. ill. I.. III. Vahl . . > Lutken . . Lund . . > Bentzen. . De skriftlige Opgaver til denne Eramcn vare folgende: 1. Opgave til latinsk Stil. Det kan ikke forundre Nogen, at de minde- værdige Bedrifter fom bleve ntforte af den maeed'oniske Konge Alerander, hvem man med Nette har givet Navnet den store, allerede paa hans egen Tid bleve optegnede af Mange. Flere af de Hcerforere som havde udmcrrket sig i hans Krige beskrive tillige de Begiven- heder hvori de selv have haft Del, og des- uden vare der ikke faa andre Samtidige som forfattede Aleranders Historie. Blandt hine Forfattere, der tillige vare Hcerforere, maa isoer ncrvnes Ptolomceus, Lagus' Son, der, idet han paa den fljsnneste Maade forbandt Krigens og Fredens Sysler med hverandre, viste sig værdig til at blive den Konges Efter- folger som ej alene ved sine heldige Krige indlagde sig Berommelse som den storste Felt- herre, men ogsaa udforte faa mange andre herlige Foretagender, at det ved en Sammen- ligning mellem hans Krigsbedrifter og disse Fredens Gjerninger, som han dog for en stor Del foretog midt under Krigen, neppe vil vcere tvivlsomt for Nogen, om han forogede sin Hceder mest ved hine eller ved disse. — Men for at vende tilbage til Ptolomceus' Vcerk, da maa vi beklage, at det ikke er mere til; dog savne vi det mindre end mange andre af Oldtidens Skrifter, fordi vi have et Skrift af Arrian, der som Kilde har benyttet Ptolo- mceus' Vcerk og et lignende af Aristobulus, en anden af Aleranders Hcerforere, fordi disse to efter hans Mening vare de mest trovoerdige af alle de Forfattere der for ham havde skrevet Aleranders Historie. 2. Opgave til Over scettelse fra La tin paa Dansk. ?antum inter Stoicos et ceteros sapi- entiam prolessos Interesse , Quantum Inter kamins« et mares, non Immerito dixerim, «zuum utrayue turba ad vitae soeietatem tantundem conferat, sed alteia pars sil ol>- sePiendum, alters, imperio nata sit. Leteri saplentes molliter et dlande, ut fere dome- stici et familiares medie! aexris corporibus, non, «jua optimum et celerrimum est, me- «lcntur, scd ^ua lieet: Stole! vullem in-> Arithme- tik Geome- tri. Hovedkarakter. Engelff. ld. p. o. laud. I^audadilis. laud Id. p. e. ld. p. o. I^audadilis. laud. laud. laud. I^audadilis. I,, ill li. III. laud. Haud Illaud. li. ill. xressi vlam non, ut amoena Intuentidus vi- deatur, ourae Iiadent, sed ut c^uam primum nus eripiant et In illum editum vertieem edueant, c^ul i»deo extra omnem teli ^aotum sui rexit, ut supra tortunanl eminest. ^t ardua, per «^uae voeamur, et eonf, a°ns» sunt. enim piano aditur exeelsuin? 8ed ne tam adrupta ^uidem sunt, c>uam c^uidam putant; prima tantum pars saxit rupes^ue Iiadet et invii speeiem, czuum aciem lonxinyuitas fallat; deinde propius adeun- tlbus eadem Illa, «zukv in unum eonxesserat error oeulorum, paulatim aperiuntur. ^iuper »zuum Inoidisset mentio Al. Latonis, Indixns feredas, quod tlatonem aetas sua parum intellexisset, et tibl indlxnum videdatur, yuod Illl dissuasuro lexem toxa in koro esset erepta, 0 Aavbog for 18^4. lovede man ham, at lcrre ham Geometri, naar han kunde Latin cg Grcrst og blev vcrrdig til at hore denne Videnskab. Imidlertid inde- lukkede han sig ofte i sit Vocrelse, ridsede med Kul paa Gulvet sorskjellige mathematiske Fi- gurer, hvis Navne han ikke engang vidste, og arbejdede, uden nogen Hjelp, saa meget, at han kom til at erkjende, at Summen af de tre Vinkler i enhver Tnangel maa vcrre lig Summen af to rette Vinkler. Hans Fader overraskede ham engang, og blev saa for- undret derover, at man siden ikke lcrngere tvang den unge Pascals Tilbojcligbeder. Han fik al Frihed til at studere Mathcmatik, og da ban neppe var tolv Aar, gav man ham Euklid's Elementer at lcrse, som han forstod ganske alene, uden nogensinde at behove den mindste Forklaring. 4. Opgave til tysk Stil. Ligesom Navnet Kritik er kommet til os fra Grcrkerne, saaledeS er det ogsaa dem der forst have opfundet den, og tillige bragt den til en hoj Grad af Uddannelse og Fuld- kommenhed. Thi efterat de store Digteres Tidsalder var forbi, tabte dog Sandsen for Digtekunsten sig ikke ganske hos dette Folk, og det blev saaledeS snart til en Videnskab, at kjende de efterladte skriftlige Mindesmærker i deres hele Omfang, at overstue dem alle, og ved Sammenligning eller af Sammen- hængen at gfette og efter gjentagen Prove at bestemme de Huller eller Tilsætninger hvor- til der var Spor at sinde i Haandskristerne. Ved dette Arbejde bavde Grcrkerne en stor Fordel, fordi Kunstfolelsen iblandt dem var saa almindelig, at man i det Hele var enig angaaende de Grundsætninger hvorefter der domtes; og Kritikeren bebovede derfor i de fleste Tilfalde blot at stadscrste og ncrrmere for- klare Mcrngdens almindelige Domme. Ganske anderledes var det allerede i denne Henseende hos Romerne, omendskjont deres Kritik var hentet Ho6 Grcrkerne, eller ganske dannet ester disses. Tl>i nctop denne Omstcrndighed, at en fremmed Dannelse og Digtekunst var bleven indfort i Nom og havde flaaet Rod der, maatte frembringe en vid Kloft imellem Kunst- folelsen i Folket og hos de lcrrde eller Dannede. Men iovrigt var Aanden hos dette Folkeflag for praktisk, til at dette skulde have kunnet have mere end enkelte store Skribenter; disse bleve derfor snart uden Estersolgere. Zscrrdeleshed gjelder dette om Romernes Poesi, der hen- visnede efter en kort og kunstigt frembragt Blomstringstid. 5. Neligionsudarbejdelse. Hvori bestaaer Gjenfodelsen? hvorpaa beroer den? og hvorledes er den forskjellig fra den verdslige Forbedring? 6. Historisk Udarbejdelse. Historist Fremstilling af de Forsog som fremmede Magter gjorde for at vinde Be- siddelser i Italien, fra den franske Invasion under Karl den Ottende indtil den faakaldte Damefred. 7. Arithmetisk Udarbejdelse. En af folgende Opgaver loses. 1. ^ 2. Der er givet Ligningen: 45 x' —36 x -j- 5 ^ tt. Der forlanges det arithmetiste Middeltal og den geometriske Mellemproportionalstorrelse imellem begge Ligningens Redder. 8. Geometrisk Udarbejdelse. En af folgende Opgaver loses. I en ligebenet Trekant er givet Omkredsen 252 Alen. Hojden . . — 8t — Forlanges Grundlinien eller den med de to andre ulige store Side. I en retvinklet Tre- kant er givet: den ene Katbete — 3 Fod 3 T., den anden Katbete 2 Fod 2 T., begge Duodecimalmaal. Forlanges Indholdene af de to Trekanter, i hvilke den ene givne deles ved en Per- pendikulcrr fra den rette Vinkels Spids paa Hypotenusen. I. Akademiets Skole har ogsaa i det den 1ste September 1844 begyndte Skole- klar kunnet gloede sig ved en ikke mindre talrig Frekvens, end i de ncermest fore- gaaende. Ved dette Skoleaars Begyndelse var nemlig, efterat 2 ny Elever og 21 siolesogende Disciple vare optagne, det hele Antal 108, nemlig Elever det normerede Antal til , siolesogende Disciple 44, hvoraf 26 indenby's, 18 ndenby's. Fremdeles vare af disse 8 Realdisciple, nemlig i IV. Kl. Z, i Itt. Kl. 3. Den hele ved Akademiet studerende Ungdom udgjorde saaledes, med Indbegreb af de 12 i Juli 1843 og Juli 1844 dimitterede Akademister, et Antal af 120. De 14 Gratiftpladser ved Akademiet have i bemeldte Skoleaar 1844—45 vceret tillagte 5 Akademister, 9 af Skolens Elever.. Det Mullerske Stipendielegat hvoraf hidtil kun havde kunnet uddeles 16 Portioner, er i 1844 forstegang uddelt i 18 Portioner, hvilke bleve tillagte 6 Akademister, 12 Elever. Soro Akademi. Uf Akademiets økonomiske Side stal alene, ligesom forrige Aar, meddeles Resultatet af de afsluttede Reqnstaber for 1844, der indebolves i folgende Oversigt over Akademiets Indtaster og Udgifter i beineldte Aar sammenholdte med det allernaadigst approberede Budget. Indtægtsposter. 1. Kapitalrenter.......................... 2. IordebogSindtcegter...................... De enkelte Underafdelinger vare i Budgettet for 1844 (se dette) kalkulerede og ere i Virkeligheden indkomne saaledeS: kalkuleret 41000 rb. 5 st. indk. m. 41148 rb. 40 fl. — 8662 — 23 - — — 8759 — 35 - c. — 7151 — 83 - — — 8219 — 86 - — 2779 — 17 - — — 3761 — 83 - e. —_5000 ----- 3622 — 42 - 61893 rb. 32 st. indk. IN. 65541 rb. 94 st. 3. Forstindtcegternes Overstud...............' Det storre Udbytte end kalkuleret stvldes heldige Af- scetningSforholde og fordelagtige Brccndepriser. 4. Kontingenter af Akademister, Elever og Skolesogende..... Overfladet hidrorer ncrrmest fra stcrrkere Frekvens af Skolesogende. 5. Ertraordinocre og tilfældige Indtægter............. Udenfor Budgettet, for i sin Tid indfriede Bankheftelser, i Aarets Lob indvundne Bankaktier og Bankobligationer . . ...... Virkelig Jndtcegt. rb. fl. 37259. 89^ 65544. 94^ 19900. - 8401. 64. 561. nz 1299. 7. Summa Jndtcegt 132966. 745 Mere end Budgets- summen. rb. fl. 59. 89^. 651. 625. 8218. 51. 401. 64. 61. 11^. 1299. 7. 10692. Udgiftsposter. 1. Halvdelen af Udgifterne ved Overbestyrelsen . . . . 2. Gager og Lonninger ............... . Der er udbetalt ester Budgettets forstjellige Underafdelinger: unders, istedetfor23196rb. - st. 22399rb.61 st. — I,. — 5900 — - - 5739 — 32 - — 0. — 2258 - 80- 2210 — 80 - 31354 rb. 80 st. 30379 rb. 77 fl. 3. Huslejer for nogle EmbedSmcrnd.......... Overskridelsen hidrorer dels fra at et halvt Aars Husleje for en Lektorbolig ifolge Fornyelsen af en Lejekontrakt maatte betales forud, dels at en anden Huslcjegodtgjorclse maatte forhojes med 100 rb. 4. Pensioner og Bartpenge-.............. Besparelsen hidrorer vcrsentligst fra at Vart- pengene til en forhenværende Embedsmand ikke bleve udbetalte. 5. De med Okonomien forbundne Udgifter...... Der er udbetalt efter Budgettets forstjellige Underafdelinger: under -i. istedetfor 10768 rb. 64 st. 10307 rb. 28^ fl. — b. — 1983— - - 1907 — - - — 0. — 550— - - 550— - - — 6. —_. 510— - - 574 —91 - 13841 rb. 64 fl. 13339 rb. 23^ st. 6. Omkostningerne ved Deputatbrcendets Opflovning og Transport.................... 7 Belysningsomkostninger............... 8^ BibliotheketS Lccsesal, Bibliotheket og ovrige viden- skabelige Apparater............... Er Virkelig Udgift. Mere Mindre end BudgetSsummen. rb. fl. rb. ft. rb. fl. 6477. 77. 142. 19. 30379. 77. 975. 3. 1139. - 215. - 7390. 29. 609. 67. 13339. 23? . 502. 40z 1230. 76. 19. 20. 1221. 7. 21. 7. 1498. 75. >- 18. 75 62676. 76^ 251. 82. 2218. 53; 10692. Acnbog for w. il. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Fra forrige Side Skoleudgifter..................... Under de enkelte Afdelinger er udbetalt: under n. istedetfor I W0 rb. . . 1268 rb. .»3 st — I). — I07U — . . I<)58 — 12 - — e. —__I 150 — . . 1576 — 27 - 3020 rb. . . 3W2 rb. 92 fl. Nideflolen...................... . Plantagehave« .................... Lystfloven ...................... Overskridelsen er foranlediget ved en i Aarets Lob foretaget Hovedreparation af Kjorcvejen gjennem den faakaldte Philofophgang. Bygniugsudgifter .................. Aarfagen til Besparelsen er væsentlig den, at man af Frygt for, at Udgifterne til den fore- tagne Reparation as Attiken omkring Hovedbyg- ningen flulde overstige det Kalkulerede, bar ind flrcrnket sig til ved Akademiets andre Bvgninger kun at lade udsore de allernodvendigste Reparationer. Soro Kirkes Indvendige samt Kirkegaarden . . . . Besparelsen har sin Grund i, at saavidt muligt alle Reparationsarbejder ved Kirkens Indre med Hensnn til den Kirkens Orgel forestaaende Hovedreparation ere i 1811 blevne udsatte. Skatter og Kommuueafgifter faim Brandforsikrings omkostninger m. m.................. Det Fellenbergfle Institut ............. IordebogSudgifter.................. Under de enkelte Afdelinger er udbetalt: under ». istdf. .1 t 15 rb. 21 fl. 3136 rb. 8 IH fl. — b. — 52W— - - 2116-63^- — c. — 5195— - - 5175 — 26 - — 6. — 5866 — - - 5266 — 6z - — c. — 1085--- 2033 - 13,^- — s. — 1172-21 - 1268 — 88 - 22020 rb. 18 st. 10537 rb. 21 ^ st. Grunden til den mindre Udgift under b er, at en ved Budgettet kalkuleret Hovedreparation ved Hovedgaarden Rordrnplunds Hovedbygning ikke i 1811 blev udfort, men udsattes til det folgende Aar. Den mindre Udgift under <1 bidrorer tildels fra at Skatterne af Akademiets Hartkorn, som en Folge af dettes Nedsoettelse ved den ny Matrikul, ere blevne mindre. Overskridelserne nnder e og f have fornemmelig deres Grnnd i den betydelige Bekostning som Omtarationen af Akademiets Ejen- domme for Brandforsikringens Skyld har med- fort, ligesom og for en Del derfra, at en Del af den til Bygningers Forbedring paa Bonder- godset anvendte Bekostning, der ikke helt kunde afholdes af den under o dertil henlagte Sum, maatte overfores til Afdelingen o. 18. Tilfældige Udgifter.................. Denne Post, som ogsaa tidligere har vist sig utilstrækkelig, er i Budgettet for 1815 forhojet. 10. Errraordincrre Udgifter............... Udenfor Budgettet solgende til Afgang forte Summer: ». et afd. Direktor Vaage udbetalt Gageforstnd 350 rb. - fl. d. eftergivne Restance-Renter... 112— 66 - c. eftergivet af Udlceg for Elever 277 — 76 - 6. afskrevet Obligationsgjeld hos en afdod Gaardscrster......155— 14 - Virkelig Udgift. rb. sk. 62676. 76? 3002. 02. 611. II. 1130. 76. 151. 22. 11007. 80. 81. 40; 1000. 77j. 1801. 32. 10537. 2iz. Summa Udgift Mere Mindre end Budgetsfummen. rb. sk, 251. 82. II. II 40. 76 51. 22. rb. sk. 2218. 53;. 17. 1 I. 32 1331. 31. 8076. 77^ 805. 60. 805. 60. 502. 118. 55' 150. I8». 2102. 23 i 331. 31. 423. 18^, 113207. ,3^. 1550. 32.1 60II. XI . Soro Akademi. 193 som Fra forrige Side er udgivet over Budgets- Virkelig Udgift. rb. sk, 113207. 43z. Mere Mindre end Budgetssummen. rb. sk. 1589. 32. rb. sk. 6041. 84- Fradrages det summerne.............................. . 1589, 32. er i det Hele udgivet mindre end det Normerede .......... 4452. 52^. som ovenfor anfort, er indkommet over Budgets- summen ................................ 10692. Det ved Budgettet kalkulerede Overstud var . . .......... 4614. 74/ Den virkelige Totalindtoegt............ 132966. 7-4^. Altsaa virkeligt Overskud 19759. 31. .... 19759. 31. hvilket Overstud er indgaaet som Forsgelse i Akademiets Formue. Denne, som den 31te De- cember 1843 udgjorde: rentebærende. ikke rentebærende. tilsammen. 921066 rb. 35- fl. 45965 rb. 33 fl. 967031 rb. 68Z sk. er nemlig i Lobet af 1844 forogct med........ 5518 — 19^ - 14241 — II? - 19759 — 31 og udgjorde saaledes den --——— 31te December 1844. . . . 926584 rb. 55 fl. 60206 rb. 44z fl. 986791 rb. 3z sk. Det bcmcerkcs med Hensyn til den i forrige Aargang (S. 194) angivne Difference af 50 rb. mellem Overfludct efter Regnskabet for 1843 og Formuens Forsgelse, at denne Uover- ensstemmelse ved Nevisioncn har vist sig at beroe paa en sejlagtig Opgjorclse af og Overfsrclfe fra en af Regnskabets Konti, hvilken Urigtighed dog alene har angaaet Regnflabets Form, og hverken haft Indflydelse paa Kassebeholdningerne eller paa den for 1843 angivne Kapitalstatus. Nysncrvnte rentebærende Formue indestod i folgende Effekter: Panteobligationer: private..................... 924261 rb. 54^ st. af Frue Kirke.......................45965 — 72^ - -- 970227 rb. 31 st. kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter: Bankobligationer............... . 44914 rb. 75 st. kongelige Obligationer............. 26442 — 44 - - 71357 — 23 - 1041584 rb. 54 st. naar fra dette Belob drages et i Banken optaget Laan paa 115000 — - - fremkommer den ovenangivne rentebærende Formue..... 926584 rb. 54 sk. Den ikkercntcbcrrcnde Formue bestod i folgende: Kassebeholdninger ............................1786 rb. 22^ st. Restancer ............................. 12812 — 74^ - Forskud - . . . ...............................6200 — 6 - Bankaktier og udestaaende Fordringer ............. 39407 — 39 Bankaktierne udgjorde 23300 rb. _ 60206 rb. 45^ fl. Under den anforte Kapitalformue ere ikke indbefattede de tre med Akademiet forbundne Legater, der Schytteske Legat, Scavenius' Stifrelse og det Mullerske Stlpendielegat. Angaacnde disses Oprindelse og Bestemmelse kan her henvises til hvad i forrige Aargang er anfort. Med disse Legaters Formue er i 1844 alene soregaaet deiz Forandring, at det forst- ncrvnte, det Schytteske, er forogct mcd en kongelig Obligation paa 100 rb., hvorefter det ved Udgangen af 1844 havde en Formue i offentlige Effekter af ialt. ........... 4000 rb. foruden en kontant Beholdning af 86 rb. 49^ st. Scavenius' Stiftelses Formue var til samme Tid uforandret .......... 1700 — foruden Bankbeftelfesobligationen paa Stiftelsens Gaard og kontant 24 rb. 75 fl. Det Mullerfle Legat havde ligeledes som forrige Aar.............. 22884 — foruden kontant Beholdning 66 rb. 23^ sk. ._ tilsammen for alle tre Legater 28584 rb. I Kvccstnren indestod den 31te December 1844 folgende Effekter: dc selve Akademiet tilborcnde Panteobligationer, kongl. Obligationer m. v. 1039284 rb. 54^ sk. Obligationer tilhsrende Soro Kirke og en af Akademiets Landsbykirker 2300 — - > ' er ovenncrvnte 1041584 rb. 54^ fl. Jkkerentebcerende Obligationer...................... 475 — - Obligaiion tilhorende Forstkasfen..................... 381 — 14 - Bankaktierne . . ............................ . 23300 — - Det Mullerfle Legats Effekter...................... 22884 — - — Schyttcfle — — ...................... 2000 — - samt ^ 8t. 300. Deponerede Effekter........................... 7326 — 22^ - samt L St. 800. _ Ialt de oven S. 168 anforte L 1100...............1097950 rb. 89,^ fl. Universitetets Aarbog, 1844. ^ Wl Aavbog sor 18-t l. Folgende er det allernaadigst approberede Budget ft.r <845, ved hvis Udgiftssive er at bemcrrke, at den allerede i Aarbogens forrige Aargang aumcerkningsvis antydede Adstillelse af Akademiets Udgifter i de tre scrrskilt Rubriker, deu egentlige akademiske Læreanstalt, Opdragelsesanstalten og Lkoleu, og Akademiet ialmintelighed, nu er op- taget i selve Budgettet, hvorved det saaledes erfares, hvilke Udgifter enhver af disse Afdelinger for sig utkrcever. 2. Indrcegt. FordebogSindtcrgter.............................. Indtægten er beregnet saaledes: ». Den planmcessige Afgift i Nug, Byg og Havre af Bondergodset 4857 Td. 6 Skp. 1,^, Fdkr. af hvert Slags, samt i Penge 231 rb. 5! sk., desuden 5 Tdr. Nug af Morup, og 7 Td. Byg og l Td. Havre af Nordruplund Gods, anflaaet til 3 rb. 48 sk. pr. Td. Rug, 3 rb. 32 sk. pr. Td. Byg og 2 rb. 16 sk. pr. Td. Havre 43991 rb. 71^ st. K. Landgilde, Hoveri- og Smaaredselspenge samt Afgifter af Husmandene..................... 8531 — 50^ - c. Forpagtnings- og Lejeafgifter............... 8041 — 52 - «1. Tienderefufioner, forsaavidt disse ikke ere indbefattede under a..........................3691 — 39 - v. Jndfastninger, Nekognitioner og andre tilfcrldige Ind- tcrgter anflaaeS til.................... 5000 — . - 69265 rb. 24 sk. Forftindtccgternes Overskud............... Samtlige Forstindtoegter ere kalkulerede til......... 2984.-; rb. 45 st. Udgifteme til......................... 13615 — 13 - Overskud Herfra Vcrrdien af de afgivne Deputatcr anflaaet til. . . 16228 rb. 32 sk. <>000 — - tilbage 10228 rb. 32 sk. De med Forstvæsenet forbundne tvende Teglværker anflaaes at ville give Judtcrgt af.............4800 rb. efter Fradrag af Udgifterne............ 3200 — - 1600 - - Overskud i dct Hele 11828 rb. 32 sk. 3. Renter af Kapitalerne.............................. Renten er beregnet under Forudsætning as at Kapitalformuen ved 1814 AarS Udgang vil vane steget til 950000 rb. 4. Kontingenter af Akademister, Elever og Skolesogende............ 5. Refusion for Konsumtionssrihcd, samt crtraordincrrc og lilfaldige Jndtcegter Foruden Konsumtionogodtgjorelsen, 150 rb., bcstaae diosc Indtcegter væsent- ligst i hvad der indkommer af Akademiets Plantagehave, Lystskoven og Sors Kirke. Budget for rb. sk. 69265 21 11828. 32 38000. - 8000. 500. Snmma Zndtcegt ^ 127593. 56 Udgift. I. Halvdelen as Udgifterne ved Ovcrbcstyrclscn . . Udgifterne ved Overbestyrelsen, som tidligere bleve afholdte ncesten ene af den almindelige Skolefond, blcvc ved Approbationen paa Budgettet for Aaret 1811 forelobigen bcstcntte at skulle afboldes halvt af Soro Akademi's ^iassc, halvt af Skolcfondcn. Disse Udgifter, tilsammen 13240 rb., ere solgende: 1. Gager til Direktionens Medlemmer. Dcn sor Tiden som forstc Mcdlcm konstituerede Professor nyder ingen Gage i deMie Stilling, da han som Professor oppebcrrer saadan. 2c>et Mcdlcm............3100 rb. 3die dito.............. 1100 — 2. Gager til Kontorernes Personale: s. Chefen for Sekretariatet 1400 rb. en Fuldmægtig i samme 800 — en Kancellist...... 500 — anstalt. rb. N. Opdragt! Skolen rb. fl. 2700 rb. 4500 rb........... 6620. .. 6620. - t?. Akademiet rb fl. 6620. - Budget for l«4S. rb. st. 6620. - Sovs Akademi. Fra forr. Side 2700 rb. 4500 rb. For Arkivforretningernes Beforgelse....... 100 — b. Chefen for Revisions- kontoret ........ 1200 — Fprboder og Bud ved begge Kontorerne . . . 300 — e. Kvcesturens Embeds- mand for Beforgelfen af Kasserer- og Bogholder- Forretningerne: Bogholderen..... 400 — Kassereren....... 200 — Budet sammesteds . . 40 — - 4910 — 3. Til Kontorudgifter, herunder ind- befattet Lonningcrne til Skriverne i begge Kontorerne, samt i Kvccstur- kontoret forsaavidt vedkommer Skole- sonden cg Akademiets Depositum. 3800 — Tilsammen 13210 rb. 2. Gager og Lsnninger............... Gagerne ere fordelte faaledes: for den akademiske Lcrreanstalt. Den forrige Direktor havde i Gage samt Godtgjorelfe for Furage til 2 Heste og Kontorhold ialt . . 3500 rb. Heras ere alene anvendte de neden- ansorte............ 400 — til Kontorhold for den funge- rende Direktor og den konsti- tuerede Rektor, Resten. . . . 3100 — opfsres her som disponibelt Belob, saalcenge det er uafgjort, hvilke Forandringer ved Akade- miet der skulle foretages. 1 Lektor, der fungerer som Di- rektor............ 1300 — Samme til Kontorhold . . . 200 — 1 Lektor........... 1200 — 1 Lektor 1200 og derhos som tillige fungerende Lektor i En- gelfl 400 rb., ialt.....1600 — 2 Lektorer hver 1100 rb. er 2200 — 1 Lektor og 4 konstituerede Dito hver 800 rb........ 4000 — I Lektor som Bibliothekar . . 200 — - 13800 rb. de tre Kunstlærere, den oeldste 700 — den anden.......... 600 — den tredie.......... 500 — Ridelcereren til en Hest ... 50 — - 1850 — Gartneren..............' 300 — Staldkarlen............... 118 — Pedellen har hidtil havt 80rb. men er bevilget et Tillcrg af 40 rb., er . . . . 120 — ialt af den akademiske Læreanstalt . . . 16188 — v. for Opdragelsesanstalten og Skolen. Rektor (for Tiden konstitueret) 1600 rb. til Kontorhold ........ 200 — 'l800rb. 16188 rb. Den ata- anstalt. 16188. 16188. - ki. Opdrage!- Skolen. (!. Akademiet 8548. 8548. - rb. st. 6620. - Budget for 1d4S. rb. st. 6620. - 6960. 80? 31696.80 13580.80 38316. 80 13* 190 Aai bog for I l. Fra sorr. Side 1800 vb. I6I88rb. Overlcrreren.........80<»— 3 Adjunkter bvcr 600 rb. cr 1800— 4 dito hver .500 rb. . . . cr 2000— 2 dito hver 400 rb. ... cr 800 — 5 Adjunkter i Godtgjorclse fordi de undcr Assistentens vedvarende Svagelighed maa udfore de fleste af lianS Forretninger, hver 100 rb.............500 — Godtgjorclse til 3 Adjunkter for fri Bolig eller Kost og Vask 270 — Assistenten ved den phpsiske Opdragelse.......... 578 — ialt for Opdragelsesanstalten og Skolen 8518 — v. Akademiet ialmindelighed. 1. Embedsmand ved Okonomien: Inspektoren, Gage...... 1000 rb. til kontorhold....... 800 — Furagc-Godtgiorclse.... 200 — 2000 rb. Assistenten ved Godsvcrsenet, Gage........100 rb. Huslcjegodtgiorelse 100 — 500 — Kassereren.......... 900 — Bogholderen, Gage og Negn- stabsducor..... 800 rb. til Kontorhold. . . 700 — Godtgjorclse for fri Bolig.......150 — - 1050 — Ncvisor............ 400 — Bud og Fprbodcr...... 150 — 5600 rb. 2. Andre Embedsmand og Be- tjente. Sogncprcrstcn .... 400 rb. Hvoraf200rb.erper- liqt Tillcrg. Klokker og Kordegn . 60 — Organisten......150 — Kirurg og Medikus . 390 — Bpfogden i Soro som BorgretSfoged... 20 — Skorstensfejeren.Vceg- tcrcn,Arrestforvareren, Opsynsmanden ved Lpststoven, GaardSkarl og Ringer.....340. 80. /X. ^pdraqrl dtim,Ie Lone- !s-«^ns>altcn nnstalt. I Ekoltn. rb ft. 16188. - Ialt henhorende under Akade- miet ialmindelighed .... — 1360. 80. 6960. 80. 31696. 80. Det bemcerkes, at undcr sidstnævnte Post har forhen varet opfort 400 rb. til Forstanderen for det Fcllenbergske Institut, hvilken Sum nu cr op- fort undcr ncdcnstaacndc 16dc Post. 3. Husleje for nogle Embedsmand......... Disse Godtgjerelser ere folgende: undcr til en Lektor som ikke har kunnet an- 380. 16568. rb. 8518. 274. - 8822. t). AkadcmltI rb. st. 13580.80 rb <1. :;8316. 80 430. - 11010. 80 1081. - 39100. d>» Sow Akademi. 197 5. e. kZ. Ovdraqtl-I.. .... . . . . » - A'adkiNl-! Fra forr. Side ^ises Bolig in natura, fordi den konstituerede Rektor hidtil har beholdt den ham som Lektor forhen tilkommende Bolig . 230 rb. Til Musiklæreren, til hvem der ligeledes maa lejes en ny Bolig, fordi den forrige Musiklærer ved sin Entledi- gelse vedblev som Organist at beboc den for ham lejede Bolig............150 — under ». til den konstituerede Rektor til den for ham an- staffede Lejebolig......244 — til en Betjent hos Gymnastik- læreren ........... 30 — under ti. til Organisten . . . 200 — til Kassereren........ 200 — — Vcrgteren........30 — 380 rb. 274 430 1084 rb. Pensioner og Vartpenge............. Denne Post er soroget med 400 rb., som er bevilget en nylig entlediget Adjunkt i Vartpenge. Jovrigt udgjore de nu bevilgede Pensioner alene for den akademiske Læreanstalt til- sammen ...............5963 rb. 32 si for Skolen nysnccvnte....... 400— - - — Akademiet ialmindelighed .... 1845— - - dertil er tillagt til at dcrkke de muligt i Aarets Lob tilkommende Pensioner 291 —64 - rb. fl, 16568. - 8500 rb. - si De med Okonomien forbundne Udgifter..... Disse Udgifter beregnes saaledes: under Spisevcrrten for 9 paa Stiftelsen boende Akademister » 104 rb........ 936 rb. Oldfruen ligeledes a, 24 rb.....216 — Opvarteren i Akademistboligen . . . 2l0 — nnder v. Spisevccrten 9141 rb. 64 si. Oldfruen....... 1707— - - Sygevogtersien .... 550— - - 5 Oppassere, Lonning 343 — 62 - 1362 rb. ialt for Skolen 12042 rb. 30 si. 13404 rb. 30 si Deputatbrcrndets Opffovning og Transport. . . Forhojelsen imod forrige Aar er foranlediget derved at det er sandsynligt, at Forstvæsenet i 1845, ligesom i 1844 har vcrret Tilfoeldet, vil benytte den der tilkommende Net til ester Omstændighederne at levere endcl af Deputatbrcendet med det dob- belte Kvantum Kampbrcrnde, hvilket naturligvis foraarsager en Forhojelfe i disse Udgifter. 7. Belysmngsomkostninger.............. 8. Bibliotheket, dets Lcesesal og ovrige videnskabe- lige Apparater................... Skoleudgifter, Programmer, Hojtideligheder m. m. Under .X, henhorer: For Program og Undervisningsapparater 500 rb. (20 rb. mindre end 1844.) til reglementerede Fester ......... 850 — (200 rb. mere end 1844.) 9. 1350 rb. rb. fl. 8822. - 5963. 32 rb. fl 14010. 80 for 1845. rb. 39400.80 400, >362. - 350. - 100. - 1480. - 1350. - !20t2 30 800. 1000. 2950. 2136.64 200. 100. 8500. - 13404. 30 1350. 1200. - 1480. - 4300. . ^7173.3226014.30,16147. 48> 69635. I l Aavbog for 1811. Fra forr. Side 1350 Under ». ZU Program, Undervisnings-Apparater vg Inventarium........2150 rb. som er 200 rb. mere end forr. A.. fordi Anskaffelse af nytDcrkke- toj m. m. er nodvendigt. til reglementerede Fester .... 800 — -- 2950 rb, Posten er saaledes i det Hele foroget med 380 rb. « _ 4300 rb 10. Ridestolen..................... 11. Plantagehavcn.................. 12. Lyststoven..................... 13. Bygningsudgifter................. Denne Konto, som tidligere var kalkuleret til 85l»o rb., var i 1813 og 41 ansat 4ooo rb. hojere, fordi der var kalkuleret paa en aldeles ertraordinccr Udgift til Ombygning af Attiken omkring Hovedbygningen, hvilken i 1814 er fuld- fort. De dertil ansatte 4ooo rb. bortfalde altsaa, hvorimod der til ny Vinduer og audre Hoved- reparationer ved Soro Kirke vil udfordres en anden ertraordincrr Udgift af c. 2000 rb. 14. Soro Kirke, denS Indvendige og Kirkegaarden. De sædvanlige Udgifter til Kirken have vcrret 200rb., hvilke i 1815 endog antages at kunne bestrides mcd 100 rb. Derimod er det ved allerhojeste Resolution af 5te Juli 18^4 tilladt, at der maa anskaffes ct nyt Orgel til Kirken istedctsor det gamle aldcleS ubrugcligc, for en Sum af 5000 rb. Men desuden vil der, i Forbindelse med den nysncrvnte Hovedreparation, udfordres til Altar- tavlens Restauration, Prcrdikcstolens Afpudsning vg alt dct ovrigc Trcrvcrrks Reparation og Fer- nisering en Sum af henimod 1500 rb. 15. Skatter, Kcmmuneafgifter, Brandforsikrings omkostninger samt Bidrag til Soro Kjobstads Skolevcrsen .................... 16. Det Fellenbergsse Institut............ Denne Konto er, som oven ved 2den Post be- mærket, tillagt Institutets Bestyrers Gage, 400 rb. 17. Aordebogsudgifter................. Denne Konto har folgende Underafdelinger: a- til Lonninger, Pensioner, Underftottclser og Ncfusioncr............ 3671.24, nemlig Lonninger: Amtmanden, for at udfore Amtmands, forretninger paa Baroniet Holberg, ifolge kongelig Resolut, af 11te Marts 1837 ........... 25. - 20 Bondesogder...... 225. » 29 Skolelærere de fra Aka- demiets Kasse bestemte Un- derstøttelser eller faste Gra- tialer, som hidtil have ud- gjort 918 rb., men, esterat en ny Skole er bleven op- fort , have maattet forhojes mcd 12 rb. til...... disse cre inddelte i 4 Klasser, nemlig 6 paa 50 rb-, 6 paa 40 rb., 6 paa 32 rb. og Ilpaa24rb., ihvilkeKlasser de respektive Skolelærere ere rb. fl. 27173. 3^ Ckolen. rb. ^260l4.3l! 600. 1090. 2500. - 960. - 300. 1210. - 3671. 24. P1663. 32 290U. 3(>!53547.34 l 14225. - 2500. - 500. - l'. Mad,mi.« rb. st. 16447. 48 100. 5500. 6600. - for tv4S. rb. st. 69635.14 600. 1090. 100. 10500. 6600. - 450. - 2200. - 22219. 82 1250. 2200. 22249.82 Soro Akademi. anstalt. Fra forr. Side 1210. - 3671.21. fordelte efter deres Ancien- nitet, dog saaledes, at 3 af dem, hvis Distrikter kun for den halve Del hore til Akademiets Gods, kun nyde i nederste Klasse halvt Gra- tiale, og i de hojere 12 rb. mindre end de andre. 7 Jordemodre hver 12 rb. 81. - de have hidtil kun nydt IV rb., men for at afstaae den dem hidtil tillagte Skatte- frihed af deres Fordlod, er Lonnen forhojet med 2 rb. for hver, eller ialt 14 rb. i Kornmaaler....... 13.32. t Postbud......... 10. - rb. st, 31663.32 1317.32. Pensioner og Underststtelser til gamle Husmoend paa Godserne.... 300. - hidtil blev ifolge Reskript af 1ste April 1741 uddelt til aldrende forhen- voerendc Gaard- folk 100 rb., men ved kgl. Resol. 19 Juli 1844 er be- stemt , at denne Understottelse stal komme Hus - mandsklassen til- gode og forhojes med 200 rb. til 300 rb. 10 aldrende pen- sionerede Office- rer , ifolge det Kalckreutzste Te- stamenthver60rb. 600. - 10 Fattige paa samme Gods hver 21 rb......240. . Kontingent for 3 Elevers Opdra- gelse paadetIohn- strupfle Semina- rium ...... 378. - ForstjelligeUnder- stottelser og Al- misser ..... 76.72. 1594. 72. Refusioner til forskellige Embedsmcend, saasom til Birkedommeren i Soro, Proesten, Kirkesan- geren, Skolelcereren o. fl., for nedlagte Gaarde, for Tiender o.s.v.saavelsomtil forhenværende Ejere as en- kelte fra fremmede Godser i fin Tid erhvervede Jorder M. M............ 759.16. rb. fi 29014. 30 rb. fl 53547.34 rb. 114225. 3671.21. s3l663.32 29014.30 53547.34 for 1845. 114225. Aavbog for 18 N. Fra forr. Side 3071. 24. hvilket er 226 rb. hojerc end for 1811, nemlig foroget med de ovennoevnte 12, 14 og 200 rb. b. Vedligeholdelse afHovedgaarde. Kirker og Sprojter............. 5266. e. Bidrag til Godsernes Forbedring . . 5195. »!. Skatter og Koinmuneafgifter m. v. 5866. e. Tilfældige Udgifter ved Godserne . 1085. f. Ertraordincrre dito dito ...... 1166.58. 18. IS. 22219. 82. Tilfcrldige Udgifter................ Dcnne Post er, da flere Aars Erfaring har vift, at de hidtil til disse Udgifter ansatte 1000 rb. have vcrret utilstrækkelige, forhojet med 500 rb. Erttaordincrre Udgifter.............. Snmina Udgift 32363.3^ Totalindtcrgten er beregnet til . . . rb. ft. 31663.32 200. - 500. - Skolca. rb. fl, 29014. 32 400. 500. - lV Akadcmiel 53547.31111225. ' 900. 2000. - 29911.3056117.31 naar herfra drages ovcnstaaende Udgift, fremkommer et Overstud af 1500. 3000. 118725. - 127593. 56 8868. 56