Universitetet. K'» Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. m. årbogen for 1841 har at berette om en Hovedbegivenhed, der er af den Vigtighed, at den med Rette kan siges at gjore Epoke i Universitetets Historie, da den angaaer intet mindre end en Ordning af Stiftelsens vigtigste Forholde, saavel videnskabelige som okonomiste, i en lang Rcekke af Aar, nemlig det i Aarbogen forhen omtalte, i lcengere Tid forberedte, mod Slutningen af Uåret allernaadigst approberede ny dcormal- reglement, ved hvilket ny Bestemmelser ere givne om Universitetslærernes Antal, om ^ deres Gagering, om Udgifterne til alle Underafdelinger og enkelte Forgreninger af Universitetets Virksomhed, endelig om en ny Forogelse af dets Indtægtskilder — ved Kommunitetets Hjelp —, hvorved det nu vistnok kan antages, at Universitetets okonomiste Velstand og Fremgang er saaledes betrygget, at pekunicrr Afmagt hverken nu eller i Fremtiden stal lcegge det nogen Hindring ivejen for at kunne opnaae sit Vjemed paa den Maade det kan og bor fordres. Ved Siden af denne Hovedbegivenhed skulle forelobigen ncevnes enkelte andre ikke urigtige Foranstaltninger som Aaret har medfort: en ny Lovgivning om en For- bedring af den lægevidenskabelige Examen, Erhvervelsen ved Ajsb af det tredie og sidste af de Universitetsbygningen tilgrcendfende Huse, ligeledes af et Hus i St- pedersstrcrde ved Siden af den polytekniske Læreanstalts Bygning, en hel ny Ordning af Universitets- og kommunitets - Forvalternes Embeds- distrikter og Linninger, m. v. Det er i Aarbogen for 1840 (S. 78 fs.) berettet, at det ved kongeligt Reskript af 19de 'Anni s. A., hvorved det paalagdes Direktionen, at udarbejde Forslag til Normalreglementer for Soro Akademi's og det lcerde Skolevcesens Jndtcegter og Ud- gifter, tillige blev befalet , at Norinalregleinentet for Universitetet Mlde nnderkasteS en Nevision; at Konsistorium i en i denne Anledning afgivet Be- tænkning havde udtalt pg derhen, at et for Universitetet passende Normalreglement ikke kunde fastsattes uden under Forudsætning af at det havde en ren aarlig Indtcegt af omtrent 100,000 rb., hvilken Judtcegt antoges at ville kunne tilvejebringes ved Hjelp dels af Kommunitetets dels of Soro Akademi's Midler; samt at det derefter ved Resolution af 10de Februar 1841 blev bestemt, at bemeldte Normalreglementets Revision skulde forbeholdes senere Afgjorelse. I Aarbogen for 1842 S. 30 er det derncest berert, at Direktionen senere, for at forberede denne vigtige Sag, havde af- fordret Konsistorium Forstag om et udvidet Normalreglemeut for Universitetet, efter den ovennævnte tidligere forestaaede Basis. Universitetets Aarbog. 1844. 1 Aarbog for 1844. direktionen maatte nemlig saavel i Sagens egen store Vigtighed, som i de ved- varende heldige Konjunkturer, der syntes tidligere end man havde kunnet forvente at ville bringe Universitetets Indtægter til at ncrrme sig det af Konsistorium antydede Puukt — allerede i Budgettet for 1811 var Jndtcegternes Totalsum kalkuleret til 93,91 l /b., i det for 1812 til 108,656 rb., i Budgettet for 1813 til omtrent samme ^torrehe og i l^ll til l16,1<>0 rb. — finde en Opfordring til saavidt mnligt at fremffyude det Tidspunkt da et forbedret Normalreglement kunde indfores, ved at for- anledige, ar de hertil nodvendige forberedende Arbejder bleve foretagne, og Den tilskrev derfor under I Ude juli 1812 Konsistorium om at udarbejde og til Direktionen at ind- sende et saavidt mnligt detallieret Forflag til et Normalreglement, bygget paa Forud- sætning af en aarlig Inttcegt af 1(X),(X)0 rb. til de egentlige Universitetsutgifter. Konsistorium havde i denne Anledning, efter at have indhentet Betænkninger fra samtlige fakulteter over, hvilke Lcrrere der ansaaes nodvendige i ethvert af disse, og ligeledes fra de Professorer hvem Bestyrelsen af Universitetets videnskabelige Samlinger og Indretninger er overdraget, om hvilke Belob der vilde behoves og i Forhold til Storrelsen af te Midler ter forudsattes at ville blive stillede til Universitetets Modig- hed kuute ansees passeude til sammes Vedligeholdelse og Forogelse, nedsat en Kommitte til Sagens Droftelse, bestaaende af 6 Professorer — Arsted, Clausen, Scheel, Gundelach- Moller, Schouw, Madvig — foruden Universitetets Kvcestor, og efter at have modtaget denne Kommitte's Betænkning, dels givet samtlige Professorer Lejlighed til at gjore sig bekjendte med samme og meddele deres Bemærkninger, dels selv underkastet Sagen omhyggelig Drofrelfe i flere Moder, hvorefter Direktionen i Midten af 1813 modtog Konsistoriums Betcrnkning og Forflag. Refnltatet af Komnntteens Betcrnkning, som Konsistorium i det Vcesentlige havde tiltraatt, var imidlertid blever dette, at det autoges, at der ikke passende, eller naar Universitetets Ojemed paa en tilfredsstillende Maade stal kunne ventes opnaaet, kunde normeres et ringere Belob end til de egentlige Universitets-Udgifter . . 109,371 rb. og til jordegodset og dermed i Forbindelse staaende Udgifter..... 15,71-1 — tilsammen 12-5,118 rb. medens de nnvccrende Indtcrgter formentes ej at kuune anflaaes hojere end til.................................. 110,831 — hvorved altsaa vilde fremkomme et Deficit af . ............. 14,284 rb. Ligesom man altsaa herved var gaaet betydeligt videre, end Konsistorium i Aaret 18 11) l)avde antydet, saaledes havde dette endvidere foreflaaet nogle Modifikationer i Komnntteens Forflag, hvorved Udgiftssummerne endnu vilde blive yderligere forogede. De væsentligste Forandringer som ved det ny Normalreglement vilde vcere at indfore, angik Universitetslærernes Antal, deres Gagering, og de Summer som besoves til Universitetets videnskabelige Samlinger og Indretninger. Hvad nu forst Universitetslærernes Antal angaaer, da havde af de fire Fakul- teter det theologifke yttret, at naar Docenternes Virksomhed stal kunne gaae ud over de Skranker som bestemmes ved de for de Studerende foreskrevne Examina, naar de samme Discipliner skulle kunne foredrages afverlende af Forskjellige, og naar Profes- sorerne skulle kunue vinde noget mere Tid til egne Studier, maatte det ncervcerende Antal af o Professorer i dette Fakultet sorhojes idetmindste til 6, hvorhos var til- fojet, at det maaske vilde vcrre mere hensigtssvarende, at normere Antallet til 5 Pro- fessorer, men derhos fastscrtte 2 Doeentpladser for yngre Mcend, der ikke stulde have nogen fast Stilling eller nogen Ret til at aseendere; ved hvilken Indretning det for- mentes , at man bedst ved indtrcrdeude Vakance vilde kunne sikkre sig Kandidater til Professoraterne hvis Dygtighed og Gaver til Docentvirksomheden allerede var provet. Det juridiske Fakultet havde yttret, at ligesom det ncervcerende Antal af 5 Profes- sorer kan ansees tilstrækkeligt, saaledes kan det ikke indskrænkes til foerre, da det selv med dette Antal vil vcere vanskeligt at faae de anordnede Forelæsninger holdte, naar Sygdom, Fravoerelse eller andet Forfald indtrceffer, der hindrer nogen af Professorerne fra at varetage sine Forretninger. Kommitteen havde tiltraadt det theologifke Fa- kultets Forflag og navuligen det sidste Alternativ om extraordincere Docenters An- sættelse, dog skjonncde Kommitteen ikke, at der altid behovedes 2 Docenter udenfor Pro- fessorerne, men formente, at efter Omstændighederne en eller to kunde anscettes, hvor- ved fornemmelig blev at tage Hensyn saavel til de fast ansatte Lcrreres Alder og Sundhedstilstand, som til Tilstedeværelsen af saadanne yngre Theologer af hvem man « Nyt Nonnalreglement. ^ havde Grund til at vente en fortrinlig Docentvirksomhed. I Lighed hermed havde Kommitteen anseet det for hensigtssvarende, at der ogsaa i det juridiske Fakultet blev ausat 1 eller 2 Docenter der ikke vare nojere knyttede til Universitetet og sirdvanligen efter nogle Stars Virksomhed vilde troede ind paa en anden Bane, og den havde an- taget, at man i Gjenuemsnit kunde forudscctte 3 slige extraordiucere Docenter for de to ncevnte Fakulteter. Det lcegevidenskabeli ge Fakultet havde ikke forlangt nogen Forogelse af dets Lærerpersonale, og Kommitteen havde ogsaa forment, at det ncer- vcerende Antal af 8 Professorer og 2 Lektorer maatte ester de nu stedfindende Om- stændigheder og i Forhold til de evrige Fakulteter ausees tilstrcekkek'gt. Da ogsaa Konsistorium havde aldeles tiitraadt Kommitteens Forflag, med Und- tagelse af et af dets theologiske Medlemmer, som troede at burde iuhcerere Fakultetets Vnste om, at enten en 6te Professor eller 2 stadige Docenter maatte normeres, men til hvis afvigende Mening Konsistorium ikke troede at burve tage Hensyn, havde man saaledes i Henseende til de anforte tre Fakulteter ved Uuiversitetet fra alle Sider vceret enig om, at det nuvcerende Antal af 5 Professorer i det theologiske og ligejaamange i det juridiske Fakultet, samt 8 Professorer og 2 Lektorer i det lægevidenskabelige, burde normeres som det faste Antal af Lcerere, og Direktionen maatte ligeledes fra sin Side anfee dette Antal for under de ncervcerende Omstcendigheder rigtigt og passende. Forsaavidt derhos af Kommitteen og Konsistorium for de to forstncevnte Fakulteter var audraget paa 1 k 2 Lektorer i hvert, eller 3 i begge tilsammentagne, saaledes at efter Omstændighederne det ene kunde have en, det andet to Lektorer, troede Direk- tionen, at dette Forslag med nogen Modifikation kunde lede til et heldigt Resultat; naar nemlig denne Foranstaltning blev saaledes forstaaet, at ikke letteligen Nogen anscettes som Professor uden ferst, ved at have vceret ansat som extraordincer Docent, at have aflagt Prsve paa sin Duelighed og ovrige Kvalifikation, knnde Direktionen ikke andet end finde den overmaade hensigtsmæssig og onstelig; men ogsaa kun naar dette Formaal udelukkende havdes for Vje; og til den Ende burde der efter Direk- tionens Formening ikke normeres to Lektorpladser ved hvert Fakultet, og ligesaalidt tre ved begge Fakulteter, saaledes at de altid skulde holdes befatte, thi derved vilde det vanskelige« kunne nndgaaes, at der jo til enhver Tid toges, om end den bedste som var at faae, faa dog ofte en mindre duelig, og at Oprykningen fra Lektoratet til Professoratet snart vilde blive en Regel, som ikke kunde fraviges uden Beklagede fra den Vedkommendes Side. Det burde derfor, faavidt Direktionen stjennede, hvis man skulde kunne vente at uudgaae et saadaut miudre heldigt Resultat, ikke betragtes som nogen faststaaende Regel, at en eller flere Docentposter udeufor Normalrcglementet ved bemeldte to Fakulteter holdes besatte, men som Noget der ene kan begrundes derved, at der indstiller sig en Mand i hvem en sand Akkvisition for Universitetet med Sand- synlighed lader sig vente; og for faadanne Tilscelde bor der vcere serget for, at Res- surfer ikke savnes til at give duelige Mcend Lejlighed til at indtrcede paa og uddanne sig for Doceutbauen. Ligesom der allerede hertil var taget Hensyn ved det i 1836 nor- merede Extraordinarium til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme, hvilket blandt andet ogsaa havde det Formaal, at holde Midler disponible til ertra- ordincere Docenters Anscettelse, saaledes burde der formentligen paa en hensigtssvarende Maade, saaledes som nedenfor noermere forklaret, ved det paatcenkte ny Normalreglcment drages Omsorg for dette vigtige Anliggende. I det philosophiske Fakultet, i hvilket ved Normalreglementet af 1836 var bestemt et Antal af 19 Lcerere, nemlig 16 Professorer og 3 Lektorer, og for ncer- vcerende Tid havdes 21 Lcerere, havde Fakultetet forment, at de to Professorer i Wsthetik og Litercerhistorie kunde bortfalde, men at der til de tilbageblivende 14 Pro- fessorater burde fojes 5 ny, nemlig 2 i de osterlandfke Sprog, 1 i de nordiske Sprog og Dialekter, nemlig det gamle nordiske, det Angelsaksiske, og de celdre tydfke Dialekter, hvis Studium er saa vigtigt for Modersmaalet, 1 i Pcedagogik og 1 i Statsokouomi, hvorved ialt vilde blive 19 Professorater; af de nuvcerende 5 Docentposter — 2 i de osterlandfke Sprog, 1 i Statsokonomi, 1 i Kemi, og 1 i Tysk og Fransk skulde efter Fakultetets Mening de 3 forstncevnte, som nylig anfort, hoeves til Professorater, 1 (i Kemi) gaaer over til en Docentpost og istedetfor det ene tilbageblivende Lektorat (eller nu Professorat) i Tyst og Fransk, komme 3 Lektorposter i Tyst, Fransk og Engelsk. Derhos var af Fakultetet andraget paa indtil 8 extraordiucere Docentposter ved Siden af ligesaamange Professorater i Philologi, Historie, Mathematik, Physik, Kemi, Minera- logi, Botanik og Zoologi, ialt for dette Fakultet 19 Professorater, 3 Lektorater og 1* » t Aavbog for 1844. 8 Docentposter, eller i tet Hele 30 Lurere; endelig havde Fakultetet troet, at der, da Universitetet nu savner Neprcrsentanter for Teknologi og Maskinlcrre, burde gives en aarlig (Nodtgjorelse til Lcrrerne i disse Fag ved den polytekniske Lcrreanstalt for at holde Forelæsninger herover, passende for Kameralister og andre Studerende, som blot enske en almindelig Oversigt og derfor ikke knnne benytte de mere omfattende Fore- læsninger for Polyteknikerne; samt at der ogsaa burde serges for Undervisning i Agertnrkningslcrrett, navnligen for de Studerende der forberede sig til Embetsstillinger paa bandet, hvilken Undervisning formentlige« ligeledes kunde forbindes med den poly- tekniske Læreanstalt. Kommitteen havde kun afveget fra Fakultetet deri, at den ansaae et scrreget Professorat i Pcrdagogik for unodvendigt, og altsaa kun havde 16 Pro- fessorater, at den ansaae en Doeent ved Tiden af de 3 Professorater i Historien for nnodvendig, men derimod havde ti'lfojet en Docent i Astronomien, og at den ansaae Lektoratet i Engelsk for unodvendigt og de to Lektorater i Tyst og Fransk kun saa-' lcrnge nodventige som Cxamen artium vedbliver i sin nuvcrrente Form, hvorved Kommitteen saaledes fik ialt 18 Professorater, ingen Lektorater og 8 Docentposter. Konsistorium havde erklcrret sig enigt med Kommitteen i Mt, nndtagen forsaavidt at det ikke kunde erkjente, at te nyere Sprog og Literarurer ikke burde vcrre reprcrsen- terede ved Uuiversitetet, hvorimod det antog, at de, klassevis forbnndne efter deres Slcrgtskab, havde fuldgyldigt Krav paa at ansees for scrregne akademiske Videnskabsfag, hvilket Krav til Universitetet Hensyn baate til Historie, til Poesi, til Sprog- videnskab , og til almindelig Dannelse syntes tilstrækkeligt at begrunde. Konsistorium var derfor af deu Formening, at ter ved Universitetet burde oprettes faste Professo- rater i te levente Sprog, met samme Nettigheter som te evrige Professorater i antre Fag, men at man tog for tet Ferste bnrte intskrcrnke sig til de vigtigere Sprog- klasser, og altsaa, da der ikke syntes at vcrre tilstrækkelig Anledning til nu at tage den slaviske med, oprette tvende Professorater, nemlig et i de romanske Sprog og deres Literatur (Italiensk, Spansk og Portugisisk), og et i de germaniske (med Indbegreb af Englands Sprog og Literatnr), forsaavidt ikke dette sidste lod sig forene med det Professorat i de nordiske Sprog som Kommitteen havde bragt i Forslag. Konsi- storiums Forslag gik saaledes ud paa 20 Professorater og 8 Docentposter. Det forekom Direktionen, at Nodvendigheden af de to nysncevnte af Konsistorium paatcrnkte Professorater i de romanske og germaniske Sprogklasser ikke var saa paa- trcrngende, at man under saa intskrcrnkede Omstcrndigheder som de ncrrvcrrende burde indlade sig paa tertil at normere to fulte Professorgager. Og hvad den praktiske Undervisning i de levende Sprog angaaer, da maatte ogsaa Direktionen med Kommit- teen holte for, at ter i en Hovedstad, hvor der er tilstrækkelig Lejlighed til at for- skasse sig saatan Untervisning, ingen Notventighed er tilstete for Universitetet til heri at have Lcrrere. Direktionen skjonnede derfor ikke, at det kunde have nogen Betænke- lighed at hcrve disse Poster, tog maatte tet vel indtil videre forblive ved det Ncrr- vcrrende, saaledes at en Docent besorger Examinationen i Tysk og Fransk, saalcrnge Eramen artium ved Universitetet bestaaer. At de to nuvcrrende Professorater i ZEsthetik og Litercrrhistorie knnne bortfalde, herom havte ter kun vcrret en Stemme saavel i Fakultetet som i Kommitteen og Konsistoriet, og Direktionen kuute ikke autet end heri vcrre enig. Forsaavidt Finans- deputationen i eu af samme afgivet Betcrnkning havde ytkret, at Wsthetiken ikke burde savne et eget Professorat, maatte det ikke oversees, at det ingenlunde var Meningen, at denne Videnskab ikke skulde doceres ved Universitetet, men at det i Reglen maatte antages, at Forelcrsninger over samme helst maa overdrages Professorerne i Philo- sophien, uden at dog derfor Universitetet udelukkes fra at tilegne sig en udmcrrket ?Csthetiker, naar Lejlighed tilbyder sig. Et eget Professorat i Pcrtagogiken var af det philosophiske Fakultet foreslaaet, ligesom Fakultetet ogsaa havde forment, at der ved Universitetet burde oprettes et pcrdagogisk Skolelærerseminarium, hvortil var kalkuleret til den skiftevis fungerende philosophiske Professor ............. 150 rb. til Stipendier og Anskaffelse af Boger for 8 Seminarister ........ 350 — 500 rb. ligesom man ogsaa maatte vcrre betcrnkt paa at uddanne Lcrrere i de mathematifi- physiske Videnskaber. Nyt Normalreglement. 5 Saavel Kommi'tteen som Konsistoriet havde forkastet Forflaget om et scrreget pædagogisk Professorat, idet det antoges, at ialmindelighed en eller anden Professor vil vcere istand til at overtage et Kursus i denne Videnskab; dog at ikke Muligheden af et scrreget Professorat udelukkes, uaar en sjelden uduurrket Mand i dette Fag kunde vindes for Universitetet. Hvad derimod det foreflaaede pædagogiske Seminarium angaaer, da havde Kommitteen vel fundet det betcenkeligt ved scrregne Stipendier at opmnntre til den hcr omhandlede Forberedelse, men dog til den hertil sigtende Undervisning, som den for- mente fortrinsvis at maatte bestaae i praktiske Avelser, foreslaaet en Normalsum af 600 Rbd. Konsistoriet havde, skjont det erkjendte Vigtigheden af en saadan til et pæda- gogisk Seminarium heuhorende Undervisning, dog forment at kunne fritage Universitetet for Udgifter hertil med den Bemcrrkning, at saadan Undervisning ncermest angaaer Skolevæsenet, og at derfor Omkostningerne maatte udredes af den almindelige Skole- fond. Denne Anskuelse fortjente efter Direktionens Formening ingenlunde Medhold; thi er det forst givet, at Universitetet kan og bor virke til Dannelsen af Lcrrere for de lcerde Skoler, at altsaa saadan Virksomhed henhorer til Universitetet, da kan neppe nogen antagelig Grund anfores for, at ifald hertil udfordres scrregne Udgifter, disse da ikke skulde afholdes af Universitetet, men af den Statsindretning til hvis Tjeneste de Studerende soge at uddanne sig ved Universitetet; thi i saa Fald kunde man med lige saa megen Gruud fordre scrrlig Godtgjorelse for at meddele de Stu- dereude den Dannelse de behove som vordende Gejstlige, juridiske Embedsmcrnd og Lcrger. Alt hvad Universitetets Lcrrere knnne udrette ved Forelæsninger, ved praktiske øvelser og deslige, for at danne de Studerende til Embedsmcrnd i alle Ret- ninger, det kan vist ogsaa fordres af dem, og naar der forges for Gager der kunne silkre dem et med deres Stilling i Forhold til andre hojere Embedsmcend passende Udkomme, da forekom det Direktionen, at der ikke kunde vcere Anledning til at til- staae Megen Godtgjorelse for enkelte til deres Embede heuhorende Forretninger. Naar det philofophiske Faknltet befries fra Examen artium, vilde det udeutvivl meget vel knnne overtage de Forretninger og den Vejledning som vilde kunne udfiudes at vcere euskelig og gavulig i det heromhandlede øjemed, saalcrnge ikke en scrregen Professor i Pcrdagogik skal anscrttes, og dette havde, som anfort, endog Universitetet selv fra- raadet, og hvori Direktionen ogsaa maatte vcere enig. Direktionen formente saaledes, at der ikke behovede at anscrttes nogen scrregen Sum til den her omhandlede Foran- staltning. Med Hensyn til de af det philofophiske Fakultet omtalte scrregne Forelcesninger for visse Klasser af de Studereude over Teknologi og Maskinlcrre samt Agerdyrkningslcrre, da formente Direktionen, at disse Forelcesninger rigtigst burde forbindes med den poly- tekniske Lcereanstalt, og forfaavidt fceregue Houorarer dertil skulde blive foruodne, da maatte disse vcrre at udrede af det, som oven berort, paatcenkte videnskabelige Ertra- ordinarium. Fiuausdeputationen havde vel i den nysncrvnte Betcenkning antaget, at der kunde vcere Anledning til at oprette et eget Professorat i Landokonomien; men efter Direktionens Formening er Lceren om Landokonomien af en saa praktisk Beskaffenhed at samme, uavuligen i de af Finansdeputatioueu opgivue Ajemed, langt mindre syntes at egne sig for et fast Professorat ved Universitetet, end for Foredrag i den polytekniske Lcereanstalt, eller ialtfald for Foredrag af en praktisk dannet og kyndig Mand, ifald en saadan var at finde og dertil kuude engageres. Efter det nylig Anforte vilde der altsaa, uaar det af det philofophiske Fakultet anbefalede Professorat i Pcedagogik og de tvende af Konsistorium foreflaaede i de romauske og germaniske Sprogklasser indtil videre bortfaldt, blive 18 Professorater tilbage, som det efter Direktionens Formening vilde vcere passende og rigtigt at nor- mere som faste Lcrrerposter i dette Fakultet. Med Hensyn til de 8 Doeentpostcr, som Fakultetet, Kommitteen og Konsistorium vare enige i at bnrde kunne bescrttes udenfor de egentlige Professorater, maatte Direk- tionen for sit Vedkommende, i Henhold til hvad ovenfor er anfort om de lignende Poster i de theologiske og juridiske Fakulteter, ausee eu saadau Foraustaltm'ug for saare heusigtsmcessig, naar Meuingen kun ikke var, at netop de anforte 8 Poster altid skulle holdes besatte, og altsaa vcere ligesaa normerede som selve Professoraterne, men man ikkun vilde, at der skulde vcere draget Omsorg for, at der suart i et snart i et andet Aavbog for 184-l. Fag kan anscrttes, ved Siden af den eller de i Faget beskikkede Professorer, en extra- ordincrr Docent, forfaavidt Omstændighederne dertil opfordre; og Direktionen formente da, at intet Fag maatte vcrre udelukket fra, under givne Betingelser, at faae en saadan Docent, og at det ligeledes maatte beroe paa Omstændighederne, om han skulde anscrttes som Lektor, som Docent eller som Professor ertraordinarius. Hvormange saadanne Docenter der bor anscrttes, lader sig neppe heller ialmindelighed bestemme; alle Fag bor knnue faae eu ertraordincer Doceut, meu det er ikke tcenkeligt, at samtlige Betingelser for en Docents Ansættelse samtidige« skulde voere tilstede ved alle Fag. Direktionen kunde end ikke antage, at der, hvis Dens Anskuelse om Betingelserne for Docenters Anscrttelse maatte vinde Bifald, lctteligen kunde blive Sporgsmaal om mere end 8 paa engang i det pliilosophiske Fakultet, ja det var maaste endog muligt, at dersom der havdes Ressnrser til 6 Docenter ved alle Fakulteter tilsammen, ikke lettelig nogen Forlegenhed vilde opsraae. Efter Alt ter faaledes Udviklede troede Direktionen at bnrde foreslaae folgende Lærerstatus som Gjenstand for det forbedrede Normalreglement ved Universitetet: i det theologiste Fakultet.............. o Professorer . — juridiske — .............. 5 — . — lægevidenskabelige — .............. 8 — 2 Lektorer. . — philofophiske — i Philosophi 2, i -historie ?, i Statsokonomi, Mathematik, Astronomi, Pbysik, Kemi, Botanik, Mineralogi, Zoologi, latinsk Philologi, grcefk Philologi lwer l, esterlandfi Philologi 2, i nordiske Sprog 1, ialt...........18 —_ tilsammen W Professorer, 2 Lektorer, hvortil vilde komme indtil videre en ertraordincrr Professor i Tysk og Fransk; samt at Direktionen maatte have Adgang til allerunderdanigst at indstille Anscrttelse af ertraordincrre Docenter udeufor det faaledes normerede Antal, dog ikkun under Be- tingelse af, at dertil kan foreflaaes En ter idetmindste har vakt Forhaabninger der lade forvente, ar Universitetet i ham kan vinde en fortrinlig Lcerer, og at der i det Fag i hvilket ban skulde anscettes maatte med Hensyn til vedkommende Professors Alder, Svaghed ettcr deslige vcrre scrrdeles Anledning til at forskaffe ham Assistance ved Utforelfen af haus Embede som akademisk Docent og Examinator og overhovedet som sit Fags Repræsentant, dog at ogsaa Tilstedeværelsen af den ene af disse Be- tingelser i meget hoj Grad maatte kuuue bevirke, at den anden bedommes med noget mindre Strenghed. Hvorhos Direktionen ligeledes maatte vcrre allernaadigst bemyndiget til allerunderdanigst at andrage paa Anvendelsen af de fornodne Summer til Honorarer for Forelæsninger over enkelte Videnskabsfag, hvor ingen egentlig Reprcrsentant kan erholdes, af en og anden Videnskabsmand ved den polytekniske Læreanstalt eller og udeufor Universitetet, saasom over Teknologi, Mastinlcrre, Agerdyrkningsvidenskab o. s. v. Z Henseende til det andet Hovedpnnkr, Universitetslærernes Gagering, da modte forst det Hovedsporgsmaal, hvilket Princip der skulde fastscrttes for Professorernes Oprykning fra de lavere til de hojere Gager, og navnligen om enten et almindeligt Ancjenuitetssystem skulde folges, hvorefter samtlige Professorer iuddeles efter deres Ancjennitet indbyrdes, uden Hensyn til Fag, i ligesaa mange Klasser som der gives Grader i Gagestorrelserne, eller hvert Fakultet sor sig have sit eget System as Gradationer i Gagerne, og ved Professorernes Oprnkning alene Ancienniteten i Fakultetet komme i Betragtning. Af disse Gageringssystemer syntes vel det ferstncrvnte ved forste Vjekast at anbefale sig ved sin Simpelhed, Fasthed og Ligbed for Alle, idet derved udelukkes Muligheden af at hyppige Verlinaer i et enkelt Fakultet kuuue bringe ganske unge akademiske Lcerere til langt hojere Gager end deres meget crldre Kolleger i andre Fakulteter have opnaaet. Men ved nojere Be- tragtning af de Fordrinqer som Universitetet qjor til de forskjellige Professorer ? de forstjellige Fakulteter, indlyser det, til hvilke Ubilligheder dette System kan fore, idet der nemlig af to Fakulteter som begge have ligemange Medlemmer, men hvoraf til- fældigvis det ene er besat med lntter yngre, det andet med lutter crldre Professorer, vil tilfalde hiut et langt mindre Gagebelob end dette, uagtet det Arbejde som hint prcrsterer, i Vigtighed, Omfang og Besvcrrlighed, aldeles ikke staaer tilbage f^r det som krcrves af dette. Det var Betragtningen heraf, i Forbindelse med, at der virkelig Nyt Normalreglement. 7 af de theologiske og juridiske Professorer fordres i flere Henseende betydeligere Ar- bejder end af nogle af Professorerne i de to andre Fakulteter, medens tillige den vigtige Omstændighed kommer til, at Professorerne i hine have bedre Lejlighed, end idetmindste Professorerne i det philosophiske Fakultet, til at gaae over i audre mere indbringende Stillinger, der havde bevceget Direktionen til, ved sin allerunderdanigste Forestilling til Normalreglementet af 1836 at foretrcekke Gageringssystemet efter Fa- kulteter, hvilket ogsaa da ved den kongelige Resolution blev allernaadigst bifaldet og var det hidtil gjeldeude. Uf de 4 Fakulteter var det alene det philosophiske som nu havde forlangt det almindelige Ancjennitetssystem indfort, idet Fakultetet foreslog, at Gagerne skulde stige efter Aucjenniteten ved Universitetet, uden Hensyn til Fakultetsinddelingen, og derhos Professorerne med Hensyn til Gageringen ordnes i visse, ikke for faa, Aldersklasser, og at der for hver af disse Klasser skulde bestemmes et Marimum og et Minimum, indeufor hvilket Overbestyrelsen kunde vcelge en passende Srerrelse. Fakultetet havde dog ikke herfor aufort videre, end at Faknltetssystemet giver Tilfældigheden en betyde- lig Indflydelse paa at bestemme Professorernes Kaar, hvilket rimeligen kunde vcere fremkaldt ved den faktiske Tilfældighed som i de senere Aar netop havde bragt yngre Professorer i de theologiske og juridiske Fakulteter paa langt fordelagtigere Vilkaar end deres Aevnaldrende og mange af deres celdre Kolleger i det philosophiske Fakultet. Vel havde nu ogsaa baade Kommitteen og Konsistorium erklceret sig euige med det philosophiske Fakultet, men dog tilfojet denne Erklcering faadanne Betingelser, hvorved Fordelene af Faknltetssystemet tilsigtedes sikkrede, at det almindelige Ancjennitetsprincip igjen saa godt som var opgivet, idet der nemlig fordredes for Professorerne i de theologiske og juridiske Fakulteter betydelige Tillceg under Form af Godtgjorelser for Eramensarbejdet. Uden en saadau Betingelse havde samtlige theologiske og juridiske Medlemmer af Konsistorium paa det bestemteste erklceret sig imod det af Kommitteen i Forslag bragte ny Gageringssystem, medens et af de sidstncevnte Medlemmer ubetinget havde yttret sig imod bemeldte System, og herfor ndforligen udviklet sine Grunde, hentede dels fra de ovenanforte Betragtninger, dels fra de theologiske og juridiske Discipliners sceregne og selvstcendige Stilling til Universitetet, idet han antog, at det foreslaaede System vilde vcere til vcesentlig Skade for dette. Direktionen maatte nu ogsaa for sit Vedkommende formene, at man ikke burde indlade sig paa den omtalte Betingelse, alene af den Grund, at derved ingenlunde den Ulighed og Ubillighed vilde udelukkes, som tidligere var det vcesentlige Motiv til ikke at vcelge det almindelige Ancjennitetssystem. Dersom nemlig Tilsccldet forte det med sig, at af de to oftnoevnte Fakulteter det ene var besat med celdre, det andet med yngre Professorer, vilde jo paa Grnnd af Ancjennitetssystemet hint vcere langt stcerkere louurt eud dette; men da nn efter Forudscetuiugen begge Fakulteter fik et lige stort, eller maaske i omvendt Orden ulige stort Tillceg for Examensarbejder, saa vilde derved paa ingen Maade den paankede Ulighed hceves, hvortil kommer, at det ikke var Eramensarbejdet alene der anfortes som bemeldte Fakulteters Adkomst til hojere Gager, men ogsaa Forelæsningernes Beskaffenhed og Omfang i Sammenligning med flere af dem i det vhilosophiste Faknltet. Direktionen kunde efter det faaledes Anferte ikke sijonne, at der var tilstrcrkkelig Grund til at forlade det nu engang indforte System at gagere faknltetsvis. Et andet Sporgsmaal opstod derncest med Hensyn til det Emolnment af fri Bolig i de endnu tilbagevcerende Professorresidenser, og de i de afbrcendte Fri- boligers Sted traadte Huslejeporti oner, som nu er tillagt de fleste af Konsistorii Medlemmer i Forbindelse med deres Gager. Kommitteen havde forment, at for at en ligeligere Fordeling af Gagerne kunde tilvejebringes, burde Huslejeportionerne bort- falde, og de Professorer der havde fri Embedsbolig fradrages en passende Del af Gagen, hvilken vel kuude anslaaes til 300 rb. Dette Forflag havde imidlertid Konsi- storium ikke tiltraadt, eftersom bemeldte Emolument har en sceregen Oprindelse og ikke udgjor nogen Del af Gagen, men formentlige« er en scerlig Godtgjorelse for de Professorer der ere Medlemmer af Konsistorium; ialtfald vilde Billighed fordre, at man stjeluede imellem de egentlige Professorresidenser, og de Friboliger der medfore jceregne Forpligtelser, saasom den mineralogiske og botaniske Professors Boliger, og antoges det derhos ikke i alle Tilfcelde billigt, at fradrage et saa betydeligt Beleb som det ovenncevnte, som bemeldte Embedsboligers Vcrrdi. 8 Aårbog for Uagtet nu Direktionen ikke ganske knnde dele Konsistoriets Anskuelse, at det om- handlede Emolnment bor betragtes som Vederlag for Konsistorialforretningerne, maatte Den dog tiltrcrte .Konsistoriets Mening, at Friboliger og Huslejeportioner fremdeles bnrde vedblive, ligesom nu, at vcrre et scrrligt Emolnment for de vedkommende Pro- fessorer, ved Siden af den normerede (hage, alene af den Grund, at det er umuligt at evaluere Friboliger in n-ituin til en bestemt Sum, hvilket dog, naar Systemet skulde gjennemfores, blev notvendigt, selv med Hensyn til det Slags Embedsboliger der folge med visse bestemte Professorater udeu Heusyn til Anciennitet. Et tretie Sporgsmaal, som iscrr ved Gagering efter Fakulteter blev frem- trædende, var det, om det lægevidenskabelige Fakultet skulde scrttes paa l-ige Fod med de andre Fakulteter, eller ikke. Ligesom det altid ved Univer- sitetet havde vcrret Tilfcrltet, at Gagerne for det medicinske Fakultets Medlemmer af Hensyn til de som oftest fcrrteles betydelige Inttcrgter som disse Professorer havde af deres private Lcrgepraris, havde vccret fastsarte ringere end for Universitetets ovrige Professorer, saaledes blev ligeledes ved Normalreglementet af 1836 et saadant Prineip vedlaget, idet Gagerne for Professorerne i dette Fakultet bleve normerede betydeligt lavere end i te andre Faknlteter. Imidlertid havde nu det lægevidenskabelige Fakultet paastaaet, at dette Princip burde forlades og sammes Professorer scrttes paa aldeles lige Fod med te ovrige Universitetslærere. Vel havde Kommitteen ikke herpaa villet indlade sig, men autager, at der af det ommeldte Hensyn burde afkortes de lægevidenskabelige Professorer en Tretietel af den for te ovrige Professorer normerede Gage, med mintre Rogen af tem udtrykkelig erklccrete, at han ikke vilde befatte sig med privat Lcrgepraris, ta han i saa Falt maatte scrttes paa aldeles lige Fod med andre Universitetslærere; hvorimod .Konsistorium med cu Pluralitet af 7 Stemmer imod ti havde indstillet, at det lægevidenskabelige Fakultets Gagering bestemmes paa samme Maade som te ovrige Fakulteters, og at den Lcrgepraris som en eller anden af te medicinske Professorer maatte have, alene bor komme i Betragtning ved den ncrrmere Bestemmelse af Gagen inten for tet Minimum og Marimum som var bragt i Forslag; for hvilken Mening i tet Væsentlige blev anfort, at tet lægevidenskabelige Faknltet formentlige« ikke »undre fuldsrcrndigt og heldigt end f. Ex. de theologiske og juridiske Fakulteter virker efter sin Bestemmelse til de Studerendes Dannelse, ligesom dets Medlemmer autoges heller ikke i videnskabelig eller Skribentvirksomhed at staae tilbage for Professorerne i de andre Fakulteter; at det vilde vcrre hojst ubilligt, at berove dem uogeu Del af Gagen, naar de forsvarligen opfylde deres Pligter som Universitetslærere, forti de tilfcrltigvis have Adgang til en privat Fortjeneste fremfor deres Kolleger, iscrrdeleshed da uetop deu private Praris ikke kau audet end udove en saare gavnlig og frugtbringende Indflydelse paa selve deres Docentvirksomhed; at Fakultetets Lurere ere i Antal dobbelt saa mange, som i noget af de ovenncrvnte Fakulteter, lunte formentligen ikke bevirke nogcnsomhelst Lettelse i Arbejdet for dem fremfar disse Lcrrere, da Lægevidenskaben virkelig omfatter langt flere enkelte Disci- pliner, end enten Theologien eller Retsvidenskaben, hvorfor det ogsaa ved alle andre Universiteter er Tilfcrltet, at der i den forstncrvnle Videnskab ere ansatte langt flere Docenter end i de to andre. Finansteputatioueu havte imitlertid yttret sig for deu Meuing, at Professorerne i det lægevidenskabelige Fakultet burde gageres efter en mindre Maalestok, nemlig med en Stigen i l Klasser fra l()<><) til 2(XX) rb. Efter Direktionens Skjonnende knude ligesaalidet Betragtuiugen af den Vigtighed og det Vcrrd ter kau og bor tillcegges de lægevidenskabelige Professorers Virksomhed i Universitetets Tjeneste, i Sammenligning med Professorernes Virksomhed i andre Fakulteter, som Hensynet til den private Fortjeneste hvortil deres Fag giver dem Adgang, afgive nogen tilstrcrkkelig Grnnd til at bestemme Gagerne i dette Fakultet efter eu mindre Maalestok end i de andre Fakulteter. Hvad det forstucrvnte Moment angaaer, ta later sig neppe med Rette paastaae, at den Tjeneste de lægevidenskabelige Professorer, som Docenter og teres Fags Repræsentanter, yde Universitetet og Viden- skabeligheden ialmiudelighed, skulte staae tilbage for det som udrettes i de ovrige Videnskabsfag der ere Gjenstande for Professorater ved Universitetet. Det vil ogsaa let skjonnes, hvor misligt det vilde vcrre, ved at bestemme Gagerne for Professoraterne indbyrdes, at ville tage Hensyn paa, om de medsore mere eller mindre vigtige, om- fattende, besvcrrlige Arbejder i Universitetets umiddelbare Tjeueste. Skulde dette Mo- ment tages i behorig Betragtning, ta vilte tet, om man end kunde tarere alle theo- Nyt Normalreglement. 9 logiske og juridiste Professorater lige i Omfang, Vcerd og Vigtighed, blive nodvendigt, i det philosophiste Fakultet at indfore et meget kombineret og forviklet System, hvor- efter Gagerne for visse Professorater, der skulde ansees mindre vigtige, flnlde lide en vis Afkortning mod Gagerne for andre Professorater, der stnlde knnne tillcegges storre Vigtighed og Uundvcerlighed for Universitetet; men Direktionen maatte formene, at man ikke kunde indlade sig paa et saa misligt System, der aldrig med Retfærdighed og Konsekvens lader sig gjennemfore. Direktionen maatte antage, at den Betragtning, om et vist Fag har en stor praktisk Betydning, eller blot et mere rent videnskabeligt Vcerd, om det er aldeles uundværligt ved Universitetet, eller blot mere eller mindre gavnligt, vel maatte blive afgjorende for at bestemme, om det overhovedet stal gjores til Gjenstand for et Professorat eller ikke, om der haves Nesfurser til at lade det repræsentere, eller det kan og maa uudvceres. Men er det forst afgjort, at det stal have sin Reprcesentant, da bor ogsaa denne scettes paa saadanne Vilkaar, at han vcerdigen kan reprcesentere Faget, da man ellers hellere aldeles maatte nndvcere ham. Forsaavidt Professorerne i det lægevidenskabelige Fakultet i Reglen kunne drage pekunicere Fordele af deres Videnstabs Anvendelse i Praxis, som de andre Professorer ialmindelighed ikke knnne, da maa det vel erindres, at denne Fordel er hojst ulige for de enkelte lægevidenskabelige Professorer indbyrdes, medens man dog ikke kan tcenke paa at afpasse Afgangen i Gage efter Fortjenestens Storrelse, hvorved man da og, om det var muligt, vilde komme til det Resultat, at uetop den Mand der har de storste Evner til at fore sin Videnstab frem og vel ogsaa, idetmindste i Reglen, de storste Evner til at docere en saa praktisk Videnstab paa den rette frugtbringende Maade, altsaa til at virke mest og bedst i Universitetets Tjeneste, af denne Grund stnlde lounes ringere, end om det ikke var Tilfceldet. Saaloenge man ikke med Grund kan paastaae, at Lcegernes Praxis afdrager dem faameget fra deres Docentvirksomhed, at denne bliver mindre vccrd, men man tvertimod snarere maa indromme, at deres Videnstab medforer, at denne i Universitetets Tjeneste ikke kan udvikles, fremstilles og doceres, maaste med Undtagelse af et enkelt Fag, paa en ret gavnlig og onstelig Maade, med mindre den uuderstottes ved en i Praxis erhvervet og stedse fortsat Er- faring, faalcenge stjonnede Direktionen ikke, at det kan forsvares, at vurdere deres akademiske Embeder ringere end de ovrige Professorers. Den ved Praris vuudue Fortjeneste er en Fordel som neppe for den Lcege der er hvad han bor vcere, er storre, end de med hans Videnskabs Udovelse uadskillelig forbuudue fceregue Besværlig- heder og Lidelser, som audre Professorer ere befriede fra, og som Lcegen kan siges at maatte underkaste sig, ogsaa for at kunne virke i Universitetets Tjeneste, hvad dette fordrer af ham. Et fjerde, tildels hermed i Forbindelse staaende, Sporgsmaal var det, om Gagerings-Skalaen skulde, saaledes som baade det philosophifke Fakultet, Kom- mitteen og Konsistorium havde forestaaet, indrettes paa den Maade, at hver Gagestorrelse skal have erMaximum og et Minimum, inden for hvilke det stal overlades Overbestyrelsen at gjore allerunderdanigst Forstag til Gagestorrelser for hver enkelt Professor der efter sin Ancjennitet kommer til Oprykning til en saadan hojere Klasse. Direktionen maatte, efter sin Overbevisning, bestemt fraraade dette Forslag lom upraktisk og i sine Folger fordcerveligt. For det forste maatte det erindres, at naar Kommirteen, under Forudsætning af et Gageringssystem efter almindelig An- cjennitet, opstillede den Grnndfcetning, at samtlige Professorer skulle ordues i visse, ikke for faa, Aldersklasser, hvorefter da Gagestalaeu skulde indrettes, saa var dog denne Grnndscetning ikkun kommet til en meget indstrcenket Anvendelse, idet efter Forstaget alle de 36 Professorer vare ordnede i ikke mere end o Mdersklasser, uagtet man havde ladet den ene Klasses Marimnm vcere lige med den anden Klasses Mini- mum, hvortil kommer den hojst ulige, i sig ganske vilkaarlige Indordning af Antallet i hver Klasse, nemlig: 1ste Klasse 6 Professorer Gage 2100—3000 rb. 2den — 8 — — 2000—2400 — 3die — 10 — — 1600—2000 — 4de — 6 — — 1200—1600 — . ' . Zte — 4 — — 1000—1200 — saa at det var givet som en Mulighed, at f. Er den der ved at rykke op fra 5te til 4de Klasse blev tillagt Marimum af dennes Gage, 1600 rb., kuude, uden Brud paa Systemet, blive staaende paa denne Gage gjennem hele denne og hele den folgende 10 Aarbog for 1814. tredie Klasse, hvis Gageminimum ogsaa er 1600 rb., med andre Ord, en Professor vilde efter dette System gjennem de 17 Avancementer hvorved han rykkede op fra den nederste i fjerde til ten overste i tredie Klasse, ikke faae noget Retskrav paa Gageforhojelse, men alene Adgang efter Overbestyrelsens Godtbesindende; en Indretning der for en stor Del vilde fore tilbage til et rent Vilkaarlighedssystem. Der bnrde meget mere, efter Direktionens Formening, saameget som muligt med hver Oprykning va?re forbundet en Gageforhojelse; idet nemlig mindre, men hyppigere Gageforhojelser ere langt at foretrcekke for storre, men sjeldnere, ikke alene fordi det er langt mere uvist, om den Paagjeltente oplever at nyde godt af det sidste Slags, men ogsaa forti lang Hensidde« i trange Kaar letteligen terangerer den Vetkommei^es Vkonomi saaledes, at den senere vanskeligen kan bringes i Orden, selv ved et klcekkeligere Tillceg. Det var ikke herved overseet, at hertil knnde bemcerkes, at jnst derfor var efter For- slaget bestemt et Minimum og Marimum, saa at der for hver Klasse gives Grader r Gagerne, hvorved Overbestyrelsen vilde have det i sin Magt, at lade de forskjellige Oprykninger i den samme Klasse ledsage af mindre Forhøjelser successive fra Minimum til Marimum. Men just dette maatte udentvivl ansees for Systemets svageste Side. Der vilde kuu gives to Maader at anvende dette System paa, enten at Over- bestyrelsen etablerede som Regel, at hver Klasse sik sin mindre Skala, at f. Ex. i den nysomtalte 4de Klasse sattes de to yngste paa........................ 1200 rb. de to crldre —........................ 1300 — de to ncrste —........................ 1400 — den ncrstcrldste—........................ 1500 — den crldste —........................ 1600 — eller anden saadan engang for alle vedtagen Stigen, eller at Overbestyrelsen aldeles efter bedste Skjonnente tog alle Omstændigheder i Betragtning, for — uden Henlyn til Ancjcnnitet i Klassen — at tildele hver iscrr en vilkaarlig bestemt Gage indenfor Minimum og Marimum. Autoges det Forste, vilde ter danne sig et rent Ancjennitets- snstem, men med den Inkonsekvens, at Halvdelen af samme var grundet paa og fast bestemt ved Loven, men den anden Halvdel beroede paa Overbestyrelsens Fastholten ved det Vedtagne. Men tette havte ikke vceret Kommitteens og Konsistoriums Mening. De havte netop villet have et Minimum og Marimum og Bestemmelsen af Graterne imellem begge overlatt til Overbestyrelsen, i ten bestemte og udtrykkelig udtalte Hen- sigt, at Overbestyrelsen skulde lempe Gagens Storrelse (indenfor Minimum og Mari- mum) efter det vedkommende Professorats (og upaatvwlelig ogsaa efter den ved- kommende Professors) Beskaffenhed; det er: Overbestyrelsen sknlde det gjores til Pligt at serge for, at Fortjenesten kan faae sin Lon. Men det er ojensynligt, at et M- dant Vilkaarlighets System ligesaa lidet med Hensyn til Overbestyrelsen som til Pro- fessorerne kunde vcrre at anbefale. Saa ofte ter i Klassen gjortes Brnt paa An- cjenniteten, og ten yngre, fortrinlig begavede og med Held virkende Professor tildeltes en storre Gage end den celdre, vilde der, hvormeget denne end stod tilbage for den yngre, kun altfor let vcckkes Misfornojelse, Klager, Fortrædeligheder og Forviklinger. Gagestorrelsen, bestemt saaledes ved Overbestyrelsens Skjon, vilde ikke knnne undgaae at faae Udseende af en Dom over den Paagjeldendes Virksomheds Vcerd og Nytte for Universitetet; men det vilde ganske vist yiart konnne dertil, at den ter ikke er- holdt Maximum af ten Gage hvortil Reglementet henviste, vilde ikke blot jee sig forurettet i okonomisk Henseende, men desuden oglaa ansee sin Wre for krcenket.^ ^-lere Forviklinger kunde let anfores som nnndgaaelige Folger af tette System, der>om det ikke netop af Overbestyrelsen anvendtes ligefrem efter Ancjenniteten, og derved for- andredes til noget Andet end det skulde vcere. Endelig opstod det soeregne Sporgsmaal, om det ikke vilde vcererigtigt og hensigtsmæssigt, i Forbindelse med et passende og for tilstrcekkeligt aiyeet Gageringssystem, at bestemme, at de saakaldte Dekanatsindtcrgter i det philosophiske Fakultet skulde bortfalde. Deune scerdeles betydelige Indtcrgt af visse akademiske Sportler, som anslaaes til R)0 rb. 1000 rb. aarlig, har op- rindelige« voeret det philosophiske Fakultets Dekauus tillagt paa en ^.id ta^ honningerne — dengang de saakaldte eller de i de nuvoerente saste (^agers ^tet ^rcrtente Andele af Universitetsgotset — vare langt ringere for Professorerne i tette fakultet, end i de andre, og var saaledes at betragte, ikke som Vederlag for det med Dekanatet forbundne Arbejde, men som Erstatning for de ringere honninger. Efterat i ten Npt Normalreglement. 21 senere Tid Professorerne i det philosophiste Fakultet ikke have vcrret ringere aflagte end i de andre Fakulteter, er saaledes Grunden til denne Zndtcegt i det Væsentlige bortfaldet, og det blev derfor ogsaa i Anledning af det ny akademiske Sportelreglement, som i 1639 blev allernaadigst approberet, bragt paa Bane, heri at foretage en For- andring, hvilket da af Konsistorium blev soresiaaet og af Direktionen allerunderdanigst indstillet, dog alene derhen, at Dekanatsindtccgterne vel ikke skulde oppebceres af De- kanus, men dog forblive som en Zndtcegt for Professorerne i det philosophiste Fa- kultet, saaledes at hver af de 6 Professorer som Dekanatet ester Tur tilfalder, deraf aarligen skulde tillcegges eu Sjettedel, hvilket Forslag imidlertid ikke vandt allerhojeste Bifald*). Direktionen maatte formene, at naar det philosophiste Fakultets Profes- sorer ved det nu foreslaaede ny Gageringsreglement, faafremt dette maatte blive ind- fort, sattes paa passende og tilstrækkelige Gager, vilde der ikke vcere Grund til lcengere at vedbeholde denne Tillcegsindtcegt for de oftncrvnte Professorer, men at den saaledes burde, forsaavidt den bestaaer i Gebyrer for Immatrikulationer og Eramina, inddrages til Fordel for Gageringsst>nden eller Universitetets Kasse, dog syntes det billigt, at de nuvcereude Professorer af det philosophiste Fakultet, som ikke ved de Gagetillceg de, ifolge det ny Gagereglement, ifald dette indfortes, vilde have oppebaaret indtil det Aar iberegnet da Dekanatet tilfalder dem, vilde have opnaaet fuld Erstatning for Tabet af Dekanatsindtccgterne, beregnede til 900 rb., burde holdes skadeslose for det Tab der saaledes tilfsjedes dem; hvorhos der syntes at vcere Anledning til at tillcrgge hvert Aars fuugerendc Dekanus, saalcenge exainen artiuni og anden Examen afholdes ved Universitetet, en passende Godtgjorelse, som formentligen kunde bestemmes til 200 rb. Det var ogsaa af den oftncevnte Kommitte og Konsistorium foreflaaet, at bemeldte Dekanatsindtcegter skulde nedscettes til en efter Arbejdet afpasset Storrelse, og det Overskydende anvendes til Godtgjorelse for Examensarbejdet, hvilken Godt- gjorelse dog, under Forudsætning af de af Direktionen foreslaaede Gagestorrelser, vilde kunne som overflodig bortfalde. Ifolge det Foranforte troede Direktionen at burde foreslaae: at Gagerne ordnes fakultetsvis, saaledes at der for hvert Fakultet fastscettes en bestemt Skala, efter hvilken Professorerne, ifolge deres Anciennitet i Fakultetet, rykke op fra de lavere til de hojere Gager, og saaledes at foruden Gagerne de hidtil bestemte Hnslejeportioner og Friboliger vedblive. Hvad Gagernes Storrelse angaaer, da forekom den af Kommitteen fore- slaaede og af Konsistorium tiltraadte Plan, forsaavidt den lod Gagerne variere med stigende Storrelser fra 1000 rb. til 3000 rb., deri Huslejerue indbefattede, Direktionen at vcere anbefalelig, idet derved vistnok passende Vilkaar kuude ved en hensigtssvarende Fordeling forskaffes Professorerne. Da imidlertid Direktionen, som anfort, antog, at Friboliger og Huslejeportioner ikke burde optages under de faste Gager, vilde disses Marimum altsaa blive 2600 rb. Under Forudscetning af at det her anforte Maxi- mum og Minimum fastsattes, vilde i de theologistc, juridiske og lægevidenskabelige Fakulteter en Gageforhsjelse passende lade sig forbinde med hver enkelt Oprykning i Fakultetet, uemlig i de to forste en Forhojelse af 400 rb. hvergang, i det sidste en Forhojelse af 2—300 rb. hvergang. Dersom man i det philosophiste Fakultet vilde lade de to yngste af Fakultetets 18 Professorer ftaae paa eu Gage af 1000 rb. hver, kunde man siden lade enhver af de 16 mulige Oprykninger til den crldste Plads ledsage af en Gageforhojelse paa 100 rb. hver, hvilke 16 Tillceg da gave 1600 rb. til den forste Gage 1000 rb., altsaa forte til Marimum 2600 rb., og Meget kunde vistnok tale for at foretrcekke en saadan Regel for den, at lade de 18 Professorer oprykke parvis igjennem 9 Klasser, med et Tillceg af 200 rb. hver anden Gang, fordi hin Regel vilde give hyppigere, stjont mindre Gageforhojelfer, og saaledes langt mere end denne udjevue alle Til- fældigheder. Da imidlertid den sidste Regel nu engang ved det celdre Normalreglement var sanktioneret, og da iftlge den ethvert enkelt Gagetillceg vilde erholde en mere pas- lende Storrelse, troede Direktionen dog at det nu rigtigst maatte blive ved denne. Under Forndsoetning af at dette Forflag bifaldtes, vilde Gagerne for samtlige Professorer blive normerede, som folger. Se Aarb. f. 1839 S. 18 f. 12 Aavbog for 181 l. n. Theologiske Fakultet. 1ste Professor................. 2,600 rb. 2den — .................. 2,200 — 3die — .................. 1,800 — Ide — .................. 1,100 — 5te — .................. 1,000 — - 9,000 rb. t>. ^nrid i ske Fakultet. Paa selvsamme Maade.................... 9,000 — c. Lægevidenskabelige Fakultet. Ifte Professor................. 2,600 rb. 2den — . . ............... 2,300 — 3die — ................. 2,000 — Ide — ................. 1,800 — 5te — ................. 1,600 — 6te — ................. 1,400 — 7de — ................. 1,200 — 8te — ................. 1,000 — Ifte Lektor................... 8,00 — 2den — ................... 6,00 — - 15,300 — <1. Philosophiske Fakultet. 1ste og 2den Professor hver .... 2,600 er 5,200 rb. 3die og Ide — — .... 2,400 - 4,800 — 5te og 6te — — .... 2,200 - 4,100 — 7de og 8de — — . . . . 2,000 - 4,000 — 9de og 10de — — .... 1,800 . 3,600 — 11te og 12te — — .... 1,600 - 3,200 — 13de og 14de — — . . . . 1,400 . 2,800 — 15de og 16de — — .... 1,200 - 2,400 — 17de og 18de — — . . . . 1,000 - 2,000 — ___ 32,100 — Mtsaa for alle 4 Fakulteter 65,700 rb. Sammenligner man den savledes udkastede Gageriugssum............65,700 med det Gagebelob som de Docenter ved Universitetet hvem de ny Gager vilde tilfalde, for ncrrvcerende Tid oppebåre, nemlig — foruden personlige Tillcrg af 500 rb. — ialt eu Sum af........................49,800 da viser det sig, at den fuldstændige Zndforelse af det ny Gagereglement —--. vilde udkrcrve et Tillcrg af........................ 15,900 rb. Det var imidlertid ikke Direktionens Mening, at det ny Gagereglement pludse- lige« eller paa eugang i sin hele Fuldstændighed skulde bringes i Anvendelse. Dette vilde nemlig medfore flere enkelte Gagetillceg som ikke kunde ansees for nodvendige, og som tildels endog maatte betragtes som uforholdsmæssige. Derhos maatte ogsaa erindres, at der for den ncrrmeste Tid vil paahvile den akademiske Fond dels flere Gager til Docenter udenfor det nu foreslaaede Normalantal, nemlig: Professoren i Litercerhistorie, Professoren i Tysk og Fransk, 2 Docenter i Statsokonomi og nordiske Sprog, saalcenge Professoren i ZEsthetik og den ene Professor i Kemi optage 2 Professorater udenfor Normalet, dels flere Pensioner til afgaaede Docenter, dels endelig nogle personlige Gagetillceg som ikke ved det ny Gagereglemenr strar vilde bortfalde, tilsammen til et Belob af ialt 5,396 rb., hvortil der ikke knude gjores Udvej, uden for en lcengere Fremtid at opgive nogle af de væsentligste Fordele som ved det fore- slaaede ny Normalreglement i det Hele vare tilsigtede. Direktionen troede derimod, at ikke alene disse Misforholde knnde forebygges, men ogscia en til alle nnvcrrende Forholde vel afpasset og med Billighed overensstemmende Overgang fra det nngjeldente til det foreslaaede ny Gagereglement kunde ivcrrkscettes, saafremt det maatte blive be- stemt, at det ny Gagereglement fra 1ste januar 1845 skulde trcrde i Kraft med den Jndskrcrnkning, at intet af de enkelte Gagetillceg, som efter samme vilde tilfalde de vedkommende Universitetslærere, oversteg en Trediedel af de disse for Nyt Normalreglement. 13 Tiden tillagte Gager, dog afrundet til halve og hele Hundreder. Herved vilde paa den ene Side Gageringssnmmen i det Hele bespare et Belob af 50-50 rb., hvorved den da blev istand til, paa et ubetydeligt Belob ncer, at overtage den ovenncevnte unormalmcessige Sum af 5396 rb., og paa den anden Side vilde alle uforholds- mæssige Gagetillceg, navnligen i det lægevidenskabelige Fakultet, nedscettes til passende Storrelser, idet samtlige Gagetillceg vilde udfalde til: 3 paa 600 rb......................... 1,800 rb. z ^ 550 — ........................ 1,650 — 1 — 500 —........................ 500 — 4 400 —........................ 1,600 — g 350 — ........................ 2,100 — 5 — 300 — ........................ 1,500 — 6 — 200 — ........................ 1,200 — 3 — 100 — ........................ 300 — ialt 31 Tillceg .........................' 10,650 rb. saa at af alle 36 Professorer kuu 5 intet Tillceg erholdt. Finansdepntationen havde ved dette Gageringssystem, foruden hvad den, som for- anfort, havde eriudret om det lægevidenskabelige Fakultets Gager, endvidere bemcerket, at Gagerne kom ril at stige med forskjeliige Storrelser i de sorskjellige Fakulteter, at Forskjellen mellem Maximnm og Minimum var laugt storre end ved Gageringen for Embedsmcrnd i Kollegierne og Retterne ialmindelighed, at Gagerne for de yngste Medlemmer af de theologiske og juridiske Fakulteter vare for smaa. Den havde derfor foreslaaet en anden Skala for disse Fakulteter, fra 1-100 rb. til 2600 rb. med en Stigen af 300 rb., tilsammen for hvert af dem 10,000 rb. , og ligeledes for det lægevidenskabelige fra 1000 til 2000 rb. med en Stigen af 300 rb., 300 rb. og 400 rb., tilsammen for hele Fakultetet 13,200 rb. Direktiouen kunde dog ikke erkjende, at der kunde vcrre tilstrcekkelig Grund til at indfore den af Finansdeputationen paatcenkte Forstjel paa Gagernes Minimum til Fordel for de theologiske og juridiske Fakulteter fremfor det philosophiske, i hvilket sidste man endog oftere kan komme i den Nodvendighed at maatte anstrtte en celdre Videnskabsmand i et eller andet vakant bestemt Fag, end i hiue tvende andre Fakulteter. Men skulde saaledes Gagernes Maximum og Minimum vcere lige for alle Fakulteter, da var det heraf en nodvendig Folge, at Afstanden mellem de yngste og celdste Professorers Gage i hvert Fakultet maatte blive temmelig betydelig, medmindre man turde bestemme Minimum ogsaa i de lægevidenskabelige og philosophiske Fakulteter til det af Fiuansdeputationen anforte Belob af 1100 rb.; men dette vilde medfore et Tillceg til det af Direktionen paatcenkte Gagereglement af 6400 rb., hvilket Den ikke vovede at foreslaae. Foruden denne Sum til de faste Gager til 36 Professorer og 2 Lektorer, vilde eudvidere udfordres en disponibel aarlig Sum til at lonne de ovenomtalte extraordincere Docenter, hvis Antal, efter hvad foran er motiveret, burde vcrre ubestemt, og for hvilke heller ingen fast Gagenorm lod sig opstille, men ved hvis Bestemmelse i ethvert enkelt Tilfcelde vilde blive at tage behorigt Hensyn til den Fordel for Universitetet man tor love sig af den Paagjeldendes Anfcettelse, og som vil afhcenge dels af hans Kvali- fikation til den Post hvorom der er Sporgsmaal, dels ogsaa af Fagets Vigtighed, af den vedkommende Professors Personlighed og deslige. Skjont der, ifolge heraf, ikke knnde vcere Sporgsmaal om en stadig vis Udgift i denne Henseende, maatte Direktionen dog antage, at man maatte kalkulere paa en aarlig disponibel Sum af 8000 rb., hvilken Sum, saavidt skjonnedes, ej alene vilde sikkre Universitetet al onskelig Lejlighed til ikke at gaae Glip af nogen Videnskabsmand som det maatte ansees magtpaaliggende at vinde for dets Tjeneste; men ogsaa jevnligen vilde kunne afgive, efter Fornodenhed, storre eller mindre Summer til Anvendelse for andre videnskabelige Ajemed, saasom Honorarer for sceregne Forelæsninger, efter hvad ovenfor er bemcerket. Det tredie Hovedpunkt, som vilde blive Gjenstand for Normalreglementet, vare de med Universitetet forbundne videnskabelige Inftituter og Samlinger. Med Hensyn til disse videnskabelige Anstalter, henvises til nedenstaaende Oversigt, hvis forste Rubrik viser hvad der hidtil havde voeret normeret for hvert Institut, den anden Rubrik derimod de af Kommitteen og Konsistorium foreslaaede uy Normalsummer; i^ hver af disse Rubriker ere tilfojede de scerlige Zndtcegter fra Legatrenter eller deslige I om ere hvert Institut tillagte, og som ikke ere optague paa Budgetternes Zndtcegtsside, 14 Aarbog for 1811. men derimod ere fradragne Normalsummerue, hvis Ttorrelse efter saadant Fradrag — altsaa det Belob som Universitetets Kasse faaer at udrede — , saavel ifolge det hidtil Normerede som ifolge det foreslaaede u» Normalreglement, derucest ere angivne i den 3die og Ide Rnbrik, hvorhos endelig de,l femte Rubrik viser den forogede Udgift for Universitetets Kasse som det projekterede ny Normalreglement vilde medfore: Deraf Tilssud sra Univer- Fulde Normal- sitetct efter Fradrag as te summer. Jnftituternc tillagte scrrligc Indtcrgtcr._ 2. 4. Z. 6. 7. 8. Universitetsbibliotheket efter den fra det kirurgiske Akademi erholdte Tilvcrrt. dertil haves i strrlige Zndtcegter: Legatrenter til det ccldre Bibliothek 1,041 rb. Dito overgaaede med den fra det kirurgiske Akademi indlemmede Afdeling. . . 108 — af Immatrikulations - gebyret..........1(16 — a. I.. c. Det zoologiske Mufcrum........ dertil af Moltkes og Fuirens Legater Den botaniske Have......... dertil haves: a. Legatrenter........300 rb. I>. fra Postkassen for Portofrihed 50 — Den mineralogiske Samling...... dertil af Moltkes og Fuirens Legater Det physifke Kabinet......... hertil haves: i«. Legatrenter omtrent . . . 272 rb. !». fra polytekniske Læreanstalt til Samlingen . 300 rb. . enMedhjelper 150 — - en Opvarter 180 — -630 rb. De to kemiske Laboratorier .... Fra den polytekniske Lcrreanstalt 1075 -j- 200........ Det astronomiske Observatorium . . . hertil haves Legatrenter...... Musceet for Physiologi og sammen lignende Anatomi......... hertil Legatrenter c. ........ Er Legatrenter m. v. hidtil. 3561 1258 1148 1148 6260 350 711 711 1052 902 1275 1275 1100 54 900 400 16010 6098 efter det Fore- slaaede. 4400 1258 2100 1148 7200 350 1300 711 1730 hidtil 2306 5910 902 1975 1275 1300 54 1100 400 21105 6098 150 1046 500 9912 efter det Den fore- Fore- flaaede flaaede. Forogelse. 3142 952 6850 589 836 952 940 589 828 700 1216 700 15007 678 700 200 200 5095 Nyt Nonnalreglement. 15 10. 11. 12. Fra forrige Side Legatrenter ni. v. Det normalanatomiske Mnscenm (Samlingen 300 rb., Konservator 600, 2 Projektorer 400,1 Anatomikarl 100.) Fulde Normal- summer. Deraf Tilskud fra Univer- sitetet, efter Fradrag af de Jnstituterne tillagte scerlige Jndtcegtcr. hidtil. efter det Fore- slaaede. hidtil. efter det Fore- flaaede. foreflaaet Forsgelfe. 16010 21105 6098 6098 9912 15007 5095 1400 1400 1400 1400 300 500 500 500 200 300 300 300 300 50 50 50 50 . . . 200 » . . 200 200 18060 23555 6098 6098 11962 17457 5495 Det pathologisi-anatomiste Musceum . (havde hidtil vceret forenet med det ncest- foranforte, men er nu derfra adskilt og dertil henlagt 100 rb. af de 400 som for vare bestemte for hele Samlingen, med Tillceg af 200 rb. til den ny Projektor ifolge kgl.-Rfl. 29.Dec. 1813 (Aarb. 1843 S. 38) og et foresiaaetTilsind af200rb.) Den kirurgisie Znstrumentsamling. . . Den pharmakologisie Samling .... Til samtlige Samlingers Offentlighed er foreflaaet en Sum af..... Zalt dertil fceregne Jndtoegter Uf Universitetets Kasse Det vil af denne Oversigt erfares, at der til samtlige Universitetets videnskabelige Samlinger og Apparater hidtil havde vceret anvendt aarlig........ 18060 rb. hvortil de dog modtoge Tilskud udeusor Universitetets Kasse og som derfor ikke ere forte til Udgift paa Budgetterne, til et Belob af....... 6098 — saa at der kun var fort Universitetet til Udgift .............. 11962 rb. Naar der nu var fordret et yderligere Tilskud fra Universitetets Kasse af 5496 rb. for samtlige disse Anstalter, da kunde dette, efter hvad der af de enkelte Bestyrere og af Kommitteen var anfert, ikke ansees for overdrevent, men syntes meget mere at vcere billigt og i Videnskabelighedens sande Interesse. Da imidlertid Begjeringerne om de anforte Tilskud dels ikkun vare gjorte under visse Forudsætninger, dels ikke ledsagede af saa bestemte Forflag om Anvendelsen, at aldeles nojagtige Forstrifter i saa Hen- seende for Tiden kunde meddeles, maatte Direktionen ansee det for rettest, om Den maatte allernaadigst bemyndiges til at bestemme de ncermere Regler for disse Tilsinds Anvendelse; hvorved da, forfaavidt der blev Sporgsmaal om nu normerede faste Gagers Forhojelse, derom af Direktionen vilde blive at nedlcegge allerunderdanigst Forestilling. Efterat ved det hidtil Anforte de Udgifter ere omhandlede der henhore til Bud- gettets Udgiftsposter Nr. 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9 og en Del af 15, staae endnu de ovrige Budgetsposter tilbage. Hvad navnlig angaaer den 4de Post, Gager til forskjellige Embedsmcend............ 2188 rb. nemlig: Kvcestors Gage.....................................1000 — Referendarii Gage....................... 200 — Sekretarius Konsistorii 200 rb. og! 400 Sammes Fuldmcegtig 200 rb. j Revisor............................. 400 — lieetor magnificus 8tip. reet. seklilse et ssm. bibliotdecse 108 — Pedellerne............................ 80 — 2188 rb. 16 Aarbog for 1844. havde Kommitteen foreflaaet denne brudt paa en dobbelt Maade, ved nemlig forst at udtage Kvcestors og Revisors Gager, 1100 rb., forti disse Embedsmcrnd tillige have med Jordegodset at gjore, og deres Gager altsaa ikke udelte henhore til egentlige Universitetsudgifter, hvilket derimod autogrs at gjelde om de ovrige, hvis Gager derfor skulde danne en Post under Rubrikeu: Andre Udgifter der vedkomme Universitetet; hvorefter atter Kvcestors og Revisors Gager vare sammenslaaede med Kontorudgifterne og en projekteret Pensioneringssum, og dette hele Belob delt i 2 Dele, for at henfores, den ene Halvdel til Universitetspdgifterne, den anden til de faakaldte ovrige Udgifter ved Universitetet. Direktionen indsaae ikke alene ingen Nytte af denne Forandring, men troede endog, at den snarere vilde forvirre, eller ialtfald formindske den Tydelighed og Oversigt som Regnskabet nn giver, forti den i sig selv er vilkaarlig, og ter paa ingen Maate later sig foretage en til ten opstillede Halvering af disse Gager og Udgifter svarende Halvering af Embederne, Kontorudgifterne og Pensionisternes Klasse. Skulde i Regn- skaberne og Budgetterne nogen Forandring foretages, sigtende til at anskueliggjort i selve Regnskabsoversigten Adskillelsen imellem de ncrrmest til Universitetet umiddelbart anvendte Udgifter og dem som mere umiddelbart ere i Universitetets Interesse, da kuude man t. Ex. under Navn af Administrationsomkostninger lade de Poster som ncermest kunne henfores til den sidste Klasse, nemlig Kvcestors Gage, Revisors Gage, Kontorudgifter og ^ordebogsudgifter, slutte Oversigten, ihvorvel en saadan Distinktion dog ikke kan blive ganske erakt. Men en saadan Forandring lod sig let ivcrrkscrtte ved en simpel Omscrtning af Posterne, faaledes som lamgere nede skal omtales. Der var iovrigt ved den her omhandlede Ide Post foreflaaet, at de 200 rb. til t>ecretiiri»5 ('on-iiistorii og de 200 rb. til Konsistoriets Fuldmcrgtig maatte som saa- danne inddrages, og disse 400 rb. i en samlet Sum tillcrgges Konsistoriet, for der- med at bestride Udgifterne til Korrespondancen og til de ovrige Konsistorialforretninger. Mod en saadan Foranstaltning vidste Direktionen Intet at erindre, idet Summen ikke forekom Den at vcere storre end behovedes til det opgivne 5?jemed, ligesom For- andringen i sig selv maatte ansees hensigtsmæssig, dog vilde ten forst fuldstcendig kunne inttrcrde, naar den nnvcrrende 8ecretgrius t oosistoiii fratrcrder sin Post. Derncrst antog Direktionen, at disse 100 rb. ikke burde opsores mider denne ide Post, men tillcrgges ten 13de Post, ter optager ten Sum som er stillet til Konsistoriets umiddel- bare Raadighed. Derefter vilde ncrrvcrrende Ide Budgetspost, som er 2188 rb. cfrer Fradrag af tisse......................... 100 —-_ nedgaae til .............................. 1788 rb. men hertil kunde mest passende endvidere henlcrgges: de Pedellen ved det forrige kirurgiske Akademi tilkommende, hidtil under Budgettets 15de Post optagne.............. 250 — li. den Andel af de Ins^ectures ljunstura: tillagte 400 rb. som udredes af Universitetets Kasse, nemlig de........... 266 — 61 si. c. de hidtil under Budgettets 18de Post sccrligt anforte, Sekretcrren ved den Arncrmagn^anste Stiftelse tilkommende......... 300 —__ hvorefter det hele Belob vilde blive ................. 2601 rb. 61 sk. som dog efter det oven Anforte maatte fordeles paa 2 Poster: til den ene vilde henhore ii. Lon til rector msAnilicus, rector scliola: et famulus t)il»Iiotsiee»: ..................108 rb. I». Referendarius..................................200 — c. Sekretcrren ved deu Arncrmagncranske Stiftelse 300 — <1. Pedellerne.................. . 330 —. Tilsammen 938 rb.; til den anden Post, som skulde optage de ucermere til Administrationen henhorende Lonninger, vilde blive at henfore s. Kvcestors Lon....... 1000 rb. ti. dito for Ilisp. ^UX.^turse. 266 — 61 sk. c. dito for Revisor ..... 400 — -- 1666 — 61 sk. Ovenstaaende 2601 rb. 61 sk. Nyt Normalreglement. 17 10de Post. Udgiften til Universitetskontoret, som hidtil havde vcrret 3288 rb., kunde med et lidet Tilloeg af 12 rb. passende afrundes til 3300 rb. Ved denue Post var iovrigt foreflaaet et Tillceg til Pensionering af de Embeds- mand ved Universitetet hvis Pensioner ikke overtages af Pensionskassen, og hvortil var kalkuleret 1000 rb. En saadan Udgift maatte vistnok billiges, da den ikke er at undgaae, og den foreflaaede Sum vilde maaske ogsaa i Tiden behoves dertil, dersom ikke en ucermere Betragtning af Forholdet mellem Zndtcegt og Udgift vilde vise Nod- veudigheden af at reducere den Noget, hvorom nedenfor. Men til Kontorudgifterne kunde denne Udgift aldrig passende henregnes, eller dermed sammenlægges, udeu at forvirre Klassifikationen og forstyrre Oversigten, og Direktionen maatte derfor formene, at der herfor burde daunes en sceregen Post, hvortil endvidere burde lccgges hvad der nu anveudes til Peusioner og Understøttelser af Budgettets 13de Post. 11te Post. Iordebogsudgifterue, der hidtil havde vceret 12000 rb., vare af Kommitteen foreflaaede forhsjede med et Tilloeg af 900 rb., der skulde betragtes som Normalsum til at afholde de med Godsadministrationen forbundne ertraordiucere Udgifter, saasom til Eftergivelse af Landgilde, Tab af Restancer, Udvidelse af Kirke- gaarde og deslige. Direktionen holdt dog for, at det kunde vcere tilstrækkeligt, til disse extraordinccre Udgifter at anscette 400 rb. og saaledes til Jordebogsndgifterne ialt 12100 rb. 12te Post. Bygningsudgifterne, hidtil.............. 3750 rb. vare foreflaaede at forhojes med ...................... 600 — som, efter hvad Erfaringen havde vist, vistnok var det mindste hvormed de herhenhorende Udgifter kunde bestrides. Direktionen ansaae det derhos passeude, at denue Post, med et lidet Tilloeg af ... ......... 50 — afrundedes til................................ 4100 rb. 13de Post. Konsistoriets Udgifter til Bogtrykkerarbejde og adskillige Udgifter, under hvilke sidste iscrr ere indbefattede eudel Pensioner og Understøttelser, vare paa Budgettet for 1813 opforts med ...................... 1305 rb. meu senere ved kongelig Resolution af 26de Maj 181-3 forhojede med . . 300 — og vare derefter, saaledes som ogsaa i Budgettet for 1841 opfort, .... 1605 rb. men hvorril nu endvidere vilde komme de oveustaaende af den 4de Post udtague 400 — imod at heraf maatte afholdes de 200 rb. til den ncervcerende 8eeretmius ^onsi-ztvrii, saalccnge han vedbliver i denne Fuuktion, hvorefter denne Post vilde blive. . ......... .................2005 rb. Direktionen troede imidlertid, at mau fra dette samlede Belob burde udtage, som ovenaufort, hvad der auvendes til Pensioner, Understottelser m. v., nemlig: til 8 Professorenker k 38 rb. 72 sk. . . . ,...........310 rb. ril en afdod Professors Dottre, Livrente ............ 75 — til 3 Underbetjentes Enkex.....................130 — vilkaarlige Understottelser til enkelte Andre............ 60 — tilsammen 575 rb. med Tilloeg af.......................... . 25 _ altsaa ialt et Belob cif- 600 — til hvilke da maatte lccgges det oven under 10de Post omtalte Belob for Pensioner og Underststtcher i Fremtideu, hvilket var foreflaaet til 1000 rb., men som Direktionen maatte anfte det nodvendigt at nedscette til 600 rb., hvorefter saaledes vilde dannes cn egen Konto paa 1200 rb. til mindre Pensioner og Understottelser for Professorenker efter de hidtil fulgte Regler, og for saadauue Universitetsbetjente og deres Efterladte som ikke have Adgang til Pension af den almindelige Pensionskasse, hvilke Under- stottelser maatte bevilges af Direktionen efter Indstilling af Konsistoriet. Af den heromhandlede 13de Post blev da tilbage et Restbelob af 1405 rb., der som hidtil skulde staae til Konsistoriets Dispositivt?, men af hvilket Belsb de 200 rb. skulde tilfalds den ncervcerende Secretaiws evnsistorij, saalcenge han vedbliver at fungere lom saadan; de 300 rb. ere bestemte til Trykningsomkostninger, 200 it 300 rb. medgaae til de reglementerede akademiske Fester, og der vilde saaledes vanskelige« kunne blive det ^-ornodne tilbage til at bestride Udgifterne til Arkivet, Korrespondance m. v., hvorfor Posten foresloges foroget og afrundet til 1600 rb. Universitetets Aarbog, 1844. 2 18 Aarbog for 1844. 14de Post. De til Honorar for Programmers Forfattelse hidtil anvendte 100 rb. vare i Kommitteens Forslag beholdte, uagtet det antoges, at Forpligtelsen til at skrive Programmer ikke bor paaligge en enkelt Professor; men under denne For- udsætning syntes det utvivlsomt, at Godtgjorelsen maatte bortfalde, hvilket ogsaa allerede var bestemt at stulle skee ved den Professors Afgang som nn dette Hverv er overdraget. Da bemeldte Professor, efter Direktionens Forslag til Gagereglementet, netop vilde faae 100 rb. Tillag, antog Direktionen at denne Post knnde aldeles ndgaae. 15de Post. Sarlige Udgifter til det lægevidenskabelige Studium. T'm denne Post bemarkes: Da det kirurgiske Akademi overgik til Universitetet, medfulgte de det forhen til- lagte Zndtagter, uemlig: ^ ^ Renter af Akademiets Kapital.................. 1-U) rb. /6 si. l». Postkassens Bidrag for Portofrihed..............................— " - o. (5xamens-Indtagrer, kalkulerede til..............- 2,2 ^ - 473 rb. 28 si. det aldre Tilskud fra Finanserne ....... 6163 rb. 20 si. hertil blev lagt til Bygningens Vedligeholdelse 800 — „ - " . -- 7263 — 20 - er 7736 rb. 4-8 fk. hvortil endvidere har varet kalkuleret som Tilskud af Universitetets Kasse af Auatomitjenerens Lon................. 50 rb. og Reservekirurgerues Vartpenge .............. 288 er 8074 rb. 48 sk. Heraf er nu fort til Udgift under Budgettets 1ste Post: Gager.....................^)00 rb. under 12te Post Bygningsudgifter...... 750 — -4750 — „ - tilbage den i Budgettet for 1844 opforte 15de Post. . ... . . . 3324 rb. 48 si. meu heraf ere, som ncrrmere henhorende uuder audre Udgiftsposter, forte til Udgift: til Bibliothcket...................... til Samlingerne......................^ til Pedelleme....................... 2^»0 hvorhos ganske kan ndgaae Reservekirurgernes Vartpenge '-.88 hvoraf nu kun er tilbage 96 rb., som maae udredes crtraortmart, efter det nedenfor Bemarkede. hvorefter hele denne Post vilde nedgaae til.............. 630 rb. 48 sk. Endnu staae tilbage Budgettets 16de Post, tilfældige Udgifter, 500 rb. 17de Post til ertraordinare Udgifter ........... 2(>00 — 3die Post til videnskabelige Formaals Fremme ialnnndellghed, o600 — » 8100 rb. Kommitteen havde med Hensyn til disse Poster foreslaaet : at de to forstnavnte, tilsammen 2500 rb., nedsattes til 1600 og den sidstnavnte til............. 4000 at der derimod til at lonne Docenterne udeufor det normerede Antal Professorer, nemlig 3 i de theologiske og juridiske Fakulteter oa 5 i det philosophiske Fakultet, normeres for hine...............1800 rb. k" "«s°..............^^I ssoo- og at der endelige« bestemmes en Sum til Reservefond Universitetets stigende Fornodenheder af aarlig..... 2000 altsaa tilsammen—-16100 — Nyt Normalreglement. 79 Direktionen maatte imidlertid vcrre af den Formening, at de tvende Poster til tilfældige Udgifter................ 500 rb. og ertraordincrre Udgifter..............2000 — burde bibeholdes med disse Summer, som de mindste der burde holdes disponible for de uforudselige Udgifter der jevnligen indlobe i saa omfattende Znstituters Akonomi. Hvad derimod angaaer den anforte Gagesum til ertraordincere Docenter, Normal- summen til videnskabelige Formaals Fremme ialmindelighed, og Oplaget for Universitetets tilkommende stigende Fornodenheder, da skjonnede Direktionen ikke, at der hertil kunde gjores Udveje til et storre Belob, end den tidligere nccvnte Sum af 8000 rb., og lige- som det vilde vcrre hensigtslost at forfatte Udkastet saaledes, at det betydeligt vilde overstige hvad der efter Rimelighed kan anvises Ressurser til, saaledes havde Direktionen paa den anden Side troet, at en saadan Sum vel indtil videre maatte kunne tilstrcrkke til at afholde forekommende temporcrre Udgifter, naar det tages i Betragtning, at de faste Universitetslæreres Jndtcegter vilde blive saadanne, at det maatte antages som et ganske scrreget og steldent Tilfcelde, at Nogen af dem siulde behove extraordincrr Hjelp ved Gratifikationer eller personlige Gagetillceg; at alle videnskabelige Anstalter ligeledes for den ncrrmeste Fremtid maatte ansees nogenlunde syldestgjorende udstyrede; at 38 Lcrrere, der ere satte istand til udelukkende at offre al deres Tid til Universitetets Tjeneste, ikke ville behove mange Assistenter til at besorge den hele akademiske Under- visning, saasnart det Hele efterhaanden mere og mere ordner sig efter de Grundsætninger som det maa ansees magtpaaliggende at komme til Anvendelse: at nemlig enhver Plads bescrttes med den dygtigste som til enhver Tid er at faae, og at der itide tages be- horigt Hensyn paa dette vigtige Formaal, ved at understotte ethvert fremragende Ta- lent, og at heller ikke nogen Universitetslcerer, saafremt et Misforhold imellem hans Evner og Universitetets retmcrssige Krav til ham begynder at indtrcede, undlader at trcede tilbage, for at indromme sin Plads til den yngre og kraftfuldere Mand, som har beredet sig til at indtage den; en Foranstaltning der altid kan ivcrrkscrttes uden Udgift for Universitetet, allerede efter den nugjeldende Regel, at Pensioner til Universitets- lærere der formedelst Alder og Svagelighed afgaae, overtages af Statskassen. Under saadanne Forud scetuiuger, og ved Udsigterne til de Vilkaar som efter det ovenstaaende Udkast til et Gageringsreglement ville vcere Universitetets Lcerere sikkrede, vilde der vist- nok sjeldeut, og ialtfald kun i enkelte Perioder, behoves de fulde 8000 rb. for at hendrage de bedste yngre Videnskabsmand til Universitetets Tjeneste, og hvorved heller ikke maatte tabes af Sigte, hvad der udrettes, og hvad der eudnu meget mere kunde udrettes, med Kommunitetets og ovrige videnstabelige Uuderstottelsesstistelsers rige Midler, for at give alle fremragende Talenter Lejlighed til at udvikle sig. Eudeligen maatte det heller ikke glemmes, at der i de til tilfcrldige og extraordincere Udgifter-foreslaaede, ogM hidtil normerede, Summer af 500 rb. og 2000 rb. havdes en ikke uanselig Ressurft til extraordincere Udgifter af ethvertsomhelst Slags, hvilken nu saa meget lettere vilde kunne komme de videnskabelige øjemed til Nytte, esterat ogsaa de Normal- jummer som mindre ncer vedkomme disse, og hvortil hin Sum hidtil som oftest havde maattet anvendes, vare blevne rundeligere udkastede. Med Hensyn til hvad oftere er anfort, at disse 8000 rb. skulde anvises paa en socregen Reservefond, er Folgende at bemcerke: Direktionen antog nemlig, at Normalreglementet paa den ene Side ingenlunde kurde forfattes saaledes, at det gik til den yderste Skilling af Jndtcegterne, om end disse bleve kalkulerede og opgjorte med nok saa stor Forsigtighed og Sikkerhed, og at paa den anden Side under Omstændigheder som de nccrvccrende, hvor man egentligen be- hovede meget mere end man havde, heller ikke Udgifterne burde indskrcenkes til et betydeligt mindre Belob end Jndtcegterne, for at det derved fremkomne Overskud skulde ovlcegges; men at man derimod burde see at affatte Udgiftens nodvendige faste Summer til et saa- dant Belsb, at der blev en nogenluude anselig Sum af de rimelige Zndtccgter til- bage, hvilken hele Sum da gjerue kunde tilloegges Normalreglementet, naar den kun bestemtes til Udgifter som man har det i sin Magt at indskrcenke og udvide efter Omstændighederne, hvorved man da ogsaa — hvilket er Hovedsagen — fik det i sin Magt at lempe Besparelserne og Oplcegningen efter hver Tids Fornodenheder. Der kunne lobe kortere eller lcengere Perioder, i hvilke man virkelige« kan spare meget, uden at Universitetets Formaal lide derunder, og saadanne Besparelser bor og kunne da ikke fordommes, uden ligefrem at handle imod Universitetets Interesse; men komme andre T?der hvori Besparelser vilde blive for kostbare, idet man, for at vinde Midlerne, 20 Acnbog for 184!. vilde opossre øjemedene, da bor man ikke mindre undgaae flige Besparelser, end man bor stye uforuodue Udgifter. Direktionen maatte derfor finde det mindre hensigts- mæssigt, som Kommittcen havde foreslaaet, at normere den aarlige Besparelses Belob til i, fast Sum, der var kalkuleret til 2000 rb., som hvert Aar ^betinget skulde hen- lcrgges til Uuivcrsitetets stigende Fornodenheder. Derimod forekom det Direktionen, at man vilde ordne hele dette Forhold bedst paa den Maade, at der af Universitetets hele Kapitalformue — hvilken, saafremt det netenstaaende Forslag bifaldtes, kunde ansiaaes til noget over 7,0l>,000 rb. — udtoges de 300,(XX) rb., der normeredes som den faste akademiske Fond, og at derefter den tilbageblevne Kapital af noget over 200,000 rb. holdtes paa en fcerlig Konto uuder Navn af Reservefonden, faaledes at denne Konto tilflyder Alt hvad der efter Universitetets Regnskab noget Uar frem- kommer som Overskud, samt at paa denne Kontos aarlige Zndtccgt af Direktionen kun maatte gjores Forestilling om Anvisninger til et Belob af en vis bestemt Sum, som efter det nedenfor Forklarede formentes at kunne faftscrttes til »000 rb. Hvad Reservefonden maatte indbringe mere i Rente, og hvad ter maatte anvises i noget Aar mindre end te 5000 rb., alt dette maatte ligeledes gaae til Reservefondens Kapital- forogelse. Man vilde herved bestandig beholde en klar Oversigt over, hvorvidt Universitetets pekuniære Krcrfter fremgaae og foroges, jevnsides med ten Forogelse Mi Videnstabernes Fremskridt vilde krawe af Universitetets Fornodenheder. I Henhold til alt det faaledes Udviklede, vilde Universitetets samtlige Utgister for Fremtiden blive folgende: 1. Gager n. det theologiske Faknltct ....... 9000 rb. l». det juridiske Fakultet......... 9000 — c. det lægevidenskabelige Fakultet .... 1-'i300 — i et luinulus 108 — cl. Pedellerne............... 3-^ 938 — 4. Videnskabelige Samlinger, ifolge den meddelte Oversigt ... 1, i 5. Scrrlige Udgifter til det lægevidenskabelige Stutinm..... <>30 48 st. k. Konsistoriet til Utgifter ved Trykning og Korrespondance m. m. 1N(X) „ - 7. Pensioner og Underftottelser..............- - - ' L. Udgifter til extraordincrre Docenter, scrregne Forelcrsninger og videnskabelige Formaals Fremme ialmindelighed, ester specielle kongelige Resolutioner iudtil et Belob af..... ^000 ' 9. Kvcrstors, Revisors og Ins^eetnruin (juiostuiiv Lon .... 10. Kontorudgifter........................ 11. ...................................... — 12. ^ordebogsudgifter........................ 13. Tilfccldige Utgifter, med et lidet Tillcrg for Afrnndmgens Skyld, -- - 14. Extraordinccre Utgifter.....................-- 122200 rb. „ si. Hvad nu angaaer Ressurserne hvorpaa det foreflaaede Nornlalre^ kunde anvises, da vare Universitetets egne Zndtcrgter af fo-mn-tttul, hvoraf Kv« or havde vccret Medlem, kalkulerede og opgjorte til 110,834 rb., hvorpaa ^rektwmn ogsaa troede at mau med temmelig Sikkerhed kan gjore Regning, 'det all, ^"tttegt?- poster maae ansees som faste, med Unttag^e af Iortebogs-mt^ Kommunitetets crltre Bitrag, der bestå ae i Korn som betales s r KautUvtarttn, hvilken er variabel, men dog vel l Gjennempnt med Sumelighed kmme antals ,tte at ville gaae uuder de ausatte Mer, 4 rb. pr. Td. Rug, 1-i p r ^.^Yg og 13 Mk. pr. Td. Havre, eller tilsammen for Rug, Byg og Harre 8 rb. 4 ^r. Nyt Normalreglement. 21 Dog vilde de af Kommitteen beregnede 100 rb. fra den polytekniske Lcereanstalt, for Bestyrelsen af dens Mioler, blive at fradrage ifolge senere Kongelig Resolution (af 21de Marts 1813), altsaa tilbage ................. 110,731- rb. hvilken Sum dog, dels ved Overstudet af Dekauatsindtcrgterne, saa- fremt ovenstaaenve Forstag bifaldtes, dels ifolge den Forogelse som Universitetets Kapitalformue senere end Kommittebetcenkningen havde erholdt, vilde kuune tillcegges et Belob af eircs........... 3,806 — og faaledes vilde Totalindtcegten stige til omtrent............ 114,510 rb. saaledes som nedenstaaende detallierede Oversigt over de enkelte Indtægtsposter ncermere udviser. Men hervod var endnu« dette at bemcrrke, at man ved denne Kalkule havde regnet paa det aarlige Tilskud fra Kommunitetet af 10,000 rb., som paa en bestandig Jndtcrgt. Dette manglede egentligen streng juridisk Hjemmel, idet den kongelige Resolution af 25 November 1836 i den 13ve Post bestemmer, at saadant Tilstnv skal ydes indtil videre, og dette Udtryk betyder, efter hvad der i Forestillingen til hin Resolution var forklaret og udviklet, at Tilskudet skulde gives iudtil Universitetet ved Hjelp af samme havde opsamler en Kapital af 250000 rb., hvoraf ret da hos sig selv kunde tage disse 10,000 rb. i aarlige Renter. Direktionen turde imidlertid forndfcctte, at Mle vilde vcere enige om. at Kommunitetets Formuestilstand er saadan, at det ikke kunde have miichste Betænkelighed, allernaadigst at sastscette, at dette Til- sind bliver permanent, og at man, ved den Anvendelse som deraf gjores til at for- bedre det akademiske Undervisningsvcrsen, vilde gavne de Studerende langt væsentligere, end ved at uddele dis^e 10,000 rb. i direkte Uuderstottelser, foruden den meget anselige peknnicere Hjelp som Kommunitetet desuagtet er istaud til at yde de virkelig Tramgende, saadanne nemlig som pekunicer Hjelp kan gavne i videnskabelia Henseende, hvilket dog ene er Hensigten. Z den Forudsætning altsaa, at det maatte allernaadigst bifaldes, at denne Zndtcegt ansees som erhvervet for Universitetet for bestandigt, fore- slog Direktionen, som en Foranstaltning der vilde simplificere det hele Forhold, at Kommunitetet afgav den til dette Tilskud svarende Kapital af 250,000 rb., der gik over til Universitetets nuhavende Kapital af omtrent 250,000 rb., hvorved Universitetets Kapitalformue vilde stige til 500,000 rb., af hvilken Sum det da blev muligt, paa den omhandlede Maade at danne en akademisk Fond paa 300,000 rb., der giver en fast aarl?g Zndtcegt af 12,000 rb., og en voxende Reservefond, der forelobiaen kunde ansccttes til 200,000 rb. eller noget derover. Under Forudsætning af at dette Forflag bifaldtes, vilde Universitetets Zndtcrgter kunne kalkuleres saaledes: 1. Iordebogsindtcegter ...................... 59560 rb. 91 st. 2. Renten af den akademiske Fond, derunder indbefattet det ^forrige kirurgifie Akademi's Kapital (3020 rb.), 300,000 rb., 12000 — „ . 3. Studiifkat og Kathedratikum................. 4655 — 81 . 4. Zndtcegt af Almanakprivilegiet ................ 6000 _ „ . 5. Legatrenter ...................-i 6. Lejeindtægter.............^ . ! . . . ^ ! 950 — „ ' 7. Fordfiyldspenge..................272 — 87 - 8. Overskud af Eramensindtcegter.......... 350 rb. med Tillceg af Overfkudet af Dekanatsindtcegterne ' cirka........................ 700 — __ 1050 __ 9. Embedsafgifter................................................_ 10. Kvartprocenten af Legatmidlerne......1650 _ 11. Tilfceldige Zndtccgter...................^ 55 _ „ 12. Fra Finanserne ....................... 10382 — 26 . 13. Fra Postkassen for Portofrihed: til botaniske Have................. 50 rb. kirurgiske Akademi ...................._ 14. Kommunitetets Bidrag.................... 7803 _ 60 . 15. Renter af Reservefondens Kapital 200,000 rb. '. 8000 — „ - 114539 rb. 10 st. W Aarbog for 1^44. Denne Jndtcrgt, sammenlignet med de i det Foregaaende forestaaede Normalsummer for Udgifterne, til Belob tilsammen................... 122200 rb. viser saaledes et Deficit af omtrent.................... 7660 — der dog hellere, for ikke at indskrcrnke sig til det absolut Fornodne, maatte anscrttes til ..............................10000 rb. Med Hensyn derncrst til Dykningen af dette Deficit af 10,000 rb., da vilde vel Kommunitetet, uuder Forndscrtning af, at de nuvcrrende Konjuukttirer ikke dale betydeligt, vcrre istaud til af sit Overskud at afgive denne manglende Sum; men lige- som baate Kommitteen og Konsistoriet havde anseet det betcenkeligt, at berove denne Stiftelse saa stor en Andel af dens Indtægter, der ere bestemte til en anden An- vendelse i et vigtigt øjemed, til hvis hensigtsmæssigere og bedre Opfyldelse end hidtil en Reform af Stiftelsen i lcrngere Tid havde vcerer paatcrnkt, saaledes havde ogsaa Finansdepntationen i sin oftere ncrvnte Betcrnkniug herimod erindret, dels at der ikke kan haves nogen Vished for, at Kommunitetet stedse vil have tilstrækkeligt Overskud til at afgive eu saa stor aarlig Sum, dels at det vilde syues paafaldende, om Kom- munitetet, efter at have afgivet eu Sum af 250,000 rb., endda sknlde tilskyde et aarligt Belob der var storre end Renten af den Kapital det selv beholdt tilbage. Fl'nansdeputationen havde derfor, ligesom Kommitteen og Konsistoriet, henvist til den nærliggende scrrteles rige Nessurse Soro Akademi frembyder. Direktionen, som ikke kunde andet end ganske tiltrcrde hvad der var yttret om det Betænkelige ved, i saa overordentlig en Mad at foroge de Offere som Kommunitetet alt, naar det afgiver den forcslaaede Kapital, havde bragt Universitetet, maatte ligeledes vcrre enig i, at der Intet kuude vcrre til Hinder for, at Soro Akademi kom Universitetet til Hjelp, da Akademiet kunde afgive 10,000 rb. og endda beholte Midler tilbage fuldkommen tilstrækkelige til at virke for sit øjemed, i enhver Retning og Udstrcrkuiug som det maatte findes passende at give dette paa selve Stedet. Navnligen var Akademiets Evne til at afsee en saatan Understottelse, hvorom der ogsaa ved det celdre Normal- reglementS Faftscettelse i 1836 havde vcrret Tale, i den senere forlobne Periode saaledes foroget, at medens i 1836 Akademiets Kapital kuu udgjorde 760,000 rb., var denne nu, ved Oplcrg af Akademiets Overstud, opvoret til over 921,000 rb., saa at et Tilskud til Universitetet af 10,000 rb. aarlig, efter Akademiets Formue nu i Forhold til hvad deu var i 1836, vilde for samme vcrre ncrsten umærkeligt, og saameget mindre betcenkeligt, som ct saadant Tilskud kun skulde ydes indtil Universitetets Reserve- fond havde vundet Styrke, hvilket ikke turde vare saa meget lcenge, hvis de senere Aars gunstige Konjunkturer fremdeles vilde vedblive. Efterat Direktionen i Henhold til alt Foranforte havde nedlagt allernnderdanigst Forestilling behagede det Hans Majestcet under 13de November 1814 allernaadigst at resolvere saaledes: Efter at have ladet Os foredrage indbemeldte Vor Direktions allerunderdanigste Forestilling, ville Ni allernaadigst have fastsat som folger: 5. Af Kommunitetets ncrrvcrrende Kapitalmasse stal i forestaaende Ilte December Termin afgives til Universitetet et Belob af 250,000 rb. i rentebærende Aktiver, hvilket Belob indgaaer i Universitetets Kapitalformue. 2. Jstedetfor det ved allerhojeste Resolutiou af 25de November 1836 bestemte aarlige Tilskud til Universitetets Fornodenheder af 10,000 rb., hvilket herefter bortfalder, stal Kommunitetet afgive til Universitetet, som Tilskud til dettes Fornodenheder, sit aarlige Overstud iudtil et Belob af 10,000 rb., dog kun for de 5 Aar 18-15—49, henimod hvilket Tidsrums Udlob Vor Direktion har at indkomme med ncrrmere alleruuderdauigst Beretuing om Universitetets Forfatning, for at det derefter kan afgjores, hvorvidt Universitetet fremdeles maatte behove Tilskud til sine Ind- tcrgter, og i saa Fald paa hvilken Maade disse Tilskud ville vcrre at tilvejebringe. 3. Af Universitetets opsamlede Kapitalmasse, der efter Modtagelsen af ovenncevnte 250,000 rb. er kalkuleret til 500,000 rb., stal udtages en Sum af 300,000 rb., som danner den akademiske Foud, og hvis aarlige Rentebelob, 12,000 rb., indgaaer under de aarlige Jndtcegter til Bestridelse af Universitetets normerede aarlige Udgifter, hvorimod den hele tilbageblivende Del af Universitetets rentebcrrende Kapitalformue dauner en Reservefond, paa hvis Renter Intet maa anvises uden speciel erhvervet allerhojeste Resolution; hvorhos det allernaadigst fastsirttcs, at der indtil videre ikke maa gjores allerunderdanigst Forestilling, enten ialmindelighed ved Budgetternes Affattelse eller specielt i Aarets Lob, vm Anvendelsen af et storre Belob af disse Nyt Normalreglement. 23 Renter i noget Aar end tilsammen 8000 rb. Det Overstud Reservefondens aarlige Renter maatte afgive, saavelsom ethvert andet Overstud Universitetets ovrige Zndtoegter efter Afholdelsen af dets Udgifter maatte afkaste, tillægges Reservefonden til dens rentebcerende Kapitals Fremvcrxt. Dog blive som Und- tagelser de specielle Bestemmelser i Kraft ifolge hvilke Overstudene af de for enkelte Afdelinger af Universitetet normerede Summer kunne overfores til nceste Aars Normalsum. 4. De med Dekanatet i det philosophiste Fakultet forbundne Zndtcegter, forsaavidt disse bestaae i Immatrikulations- og Examens-Gebyrer, skulle for Fremtiden tilfalde Universitetets Kasse, hvorimod der, saalcrnge ^xamen artium og anden Examen ved Universitetet vedblive, som Godtgjorelse for Dekanatsforretningerne bliver ved hvert Dekanatsaars Udlob at udbetale vedkommende Dekanus et Belob af 200 rb., hvorhos de nuvcerende til Dekanatet berettigede Professorer blive paa den allerunderdanigst foreflaaede Maade at holde stadeslose for det Tab , Dekanatsindtcegterne som denne Foranstaltning for dem vil medsore. Z. Vi ville allernaadigst have normeret for Universitetet folgende Antal af Lcrrere i de forstjellige Fakulteter, nemlig: i det theologiste Fakultet. ... 5 Professorer i det juridiske Fakultet .... 5 — i det lægevidenskabelige Fakultet 8 — og 2 Lektorer i det philosophiste Fakultet, i efterncevnte Videnskabsfag, fol- gende Professorer: i Philosophi........2 i ZEsthetik.........1 i Historie (herunder indbefattet det Rostgaardske Profes- sorat i nordisk Historie og Antikviteter).......Z i Statsokonomi.......j i Mathematik........1 i Astronomi........5 i Physik..........1 i Kemi...........1 i Mineralogi........1 i Botanik .........1. i Zoologi .........1 i de nordiske Sprog .... 1 i latinsk Philologi.....1 i grcest dito .....1 i osterlandst dito .....2 - 19 — samt i de tre nyere Sprog, Tyst, Fransk og Engelsk . . ..................3 faste Docenter. tilsammen 37 Professorer, 2 Lektorer og 3 faste Docenter. Derhos ville Vi have Vor Direktion allernaadigst bemyndiget til allerunderdanigst at andrage paa Anscettelse af extraordincere Docenter i hvilkctsomhelst Fakultet og Loerefag, naar Omstændighederne dertil give Anledniug. 6. Vi ville allernaadigst have approberet folgende Normalreglement for Universitetets Udgifter: Fsrsde post. Gagerne for det normerede Antal>f Universitetslærere: a. i det theologiste Fakultet: 1ste Professor........... 2600 rb. 2den — .......... 2200 — 3dle — .......... 1800 — 4de — .......... 1400 __ 5te — .......... 1200 — - S200 rb. Er 9200 rb? 21 Aarbog for 1844. t.. dct juridiske Fakultet: Fra forrige Side 9200 rb. 1ste Professor...........2600 rb. 2den — ........... 2200 — 3die — ........... 1800 — 4de — ........... 4100 — 5te — ........... 1200 — - 9200 — r. i det lægevidenskabelige Fakultet: 1ste Professor........... 2000 rb. 2den 3die — 4de — 5te — 6te — 7de — 8de — 1ste Lektor 2den — 1800 — 1600 — 1100 — 1200 — 1200 — 1000 — 1000 — 800 — 600 — 12600 i det philosopbiske Fakultet: 2 Professorer hver 2600 rb. 2 — — 2-100 — 2 — — 2200 — 2 — — 2000 — 2 — — 1800 — — — 1600 — — — 1100 — — — 1200 — er 5200 rb. 4500 — 4tw — 4000 — 3600 — 4800 — 4200 — 3000 — Docenter i levende Sprog tilsammen indtil 2100 — 37000 — ialt..... 68000 rb. Anden post. 6 Huslejeportioncr 5 400 rb............... 2100 Tredie post. Scrregne Lonninger, nemlig Ii«.1erenIiotItecLe........... . ...... 1^8 ' Pedellerne......................... 330 — ^ -- 938 — 71338 rb. Fjerde Post. For de med Universitetet fo5 bundne videnskabelige Samlinger: a. Bibliotheket............... deraf Legatrenter........1152 rb Andel af Immatrikulations- gebyr, kalkuleret til..... 106 — !>. den botaniske Have........... dertil haves Legatrenter .... 300 rb fra Postkassen for Portofrihed. 50 — c. det zoologiske Musirum . . dertil af Legatrenter . . . «1. det mineralogiske Musceum dertil af Legatrenter.... Normal- sum. rb. 4100 7200 2100 1300 Dertil af Univttstte, Legalren- ter m. m. rb. 1258 350 1148 711 tets Til- skud. rb. 3142 6350 952 589 71338 Nyt Normalreglement. 25 e. Fra forrige Side det physiske Kabinet........... dertil haves Legatrenter .... 272 rb, Fra polytekniske Læreanstalt: til Samlingen . . . 300 rb. til en Medhjelper . 150 — til en Opvarter . . 180 — - 630 — t. de to kemiske Laboratorier........ Fra polytekniske Læreanstalt (1075 -j- 200 rb.) A det astronomiske Observatorium...... dertil af Legatrenter........... I>. Musoeet for Physiologi og sammenlignend Anatomi............... dertil af Legatrenter........... det normal-anatomiske Musoeum..... det pathologisk-anatomiske dito...... den kirurgiske Znstrumeutsamliug..... den pharmakologiske Samling....... til samtlige Samlingers Offentlighed. . . Normal- sum. rb. 1730 1975 i. Ic. I. Ilt. 1300 1100 1400 500 300 50 200 Dertil af Legatren- rer m. m rb. 902 1275 54 400 23555 6098 17457 Universite- tets Til- skud. rb. 828 700 1246 700 1400 500 300 50 200 Femte post. Soerlige Udgifter til det lægevidenskabelige Studium . . . Sjette post.- Konsistorium til Trykningsomkostninger, Udgifter ved Korrespondance m. v. . ....................... Syvende post. Til Understottelser, som Vi allernaadigst bemyndige Direktionen til at bevilge Universitetets Betjente der ikke have Ud- gang til Pension af den almindelige Pensionskasse......... Gttende post. Til Udgifter som ved specielle allerhojeste Resolutioner maatte blive bevilgede til extraordinoere Docenter, soeregne Fore- læsninger og videnskabelige Formaals Fremme ialmindelighed, af ^ den ovennoevnte Reservefonds disponible Renter indtil et Belob af biende post. Gager til Universitetets Kvcestor............... 1000 rb. „ st. Inspectores ^usestulR............. . 266 — 64 . forjaavidt Begges Gager blive at udrede af Uni- versitetets Kasse. Revisor...................... 400 — „ . rb. 71338 17457 630 1600 1200 8000 1666 3300 4100 12400 507 2000 43 64 80 biende post. Til Kontorudqifter................ Ellevte post. Bygningsudgifter............. Tolvte post. For'debogsudqifter................... Trettende post. Tilfældige Udgifter........ Fjortende post. Extraordinoere Udgifter............... Er I 124500 „ 7. Dette Normalreglement troeder i Kraft fra 1ste Fanuar 1845 at regne, jaaledes: at de Universitetslærere der for ncervcrrende Tid ere ansatte som Professorer i de normerede Videnskabsfag, fra ovennoevnte Tid tiltroede de normalmoessige Gager ester deres indbyrdes Anciennitet i vedkommende Fakultet, og at Vor Direktion er bemyndiget til, faavidt angaaer de de vivenskabelige Znstituter allernaadlgit tiljtaaede Tilskud, at bestemme de noermere Regler for disse Tilskuds Anvendelse. ' Zy Aarbog for 18ti. Ved det saaltdes approberede Normalreglement er, som man seer, den foreflaaete Total - Udgiftssum forhojet med 230(1 til 121,500 rb., hvilket ncrrmer sig den Znd- tcrqtssnm som sremkommer, naar til den ovenkalkulerede Jndtcrgt 1 1 1,5.!!) rb. 10 f?. lcrgges det bestemte ny Tilskud af Kommunitetet paa 1(X)00 rb. Forslaget er endvidere noget bleven modificeret ved at bemeldte Tilskud forelobigen er lagt paa Kommunitetet, ved Bevilgelsen af de fulde Gagetillcrg uafkortede fra 1. Januar 1845, ved at Gage- ringen i det lcrgevideusiabelige Fakultet er sat noget lavere end i de andre Fakulteter, medeus i disse te laveste Gager ere forhojede fra 1000 til 1200 rb., og ved Nor- meringen af et Professorat i A5sthetiken og tre Docentpladser i de levende Sprog. Ligesom der. til Sammenligning af de Vilkaar som nu ved det ny Normalreglement ere sikkrede'de Kjobenbavnfte Professorer, lcrngere nede stal folge en Udsigt over Gagermgs- reglcmcntcrne for Professorerne ved flere fremmede Universiteter, saalcdcs turde det her vare paa rette Sted, i Forbindelse med ovenstaaende Beretning om Universitetslærernes Gagering at omtale nogle andre dermed i noje Forbindelse ftaaende Punkter. nemlig dels Professorernes Ildsint ril Avancement og Oprykning fra de lavere til de hojere Gager l de '^fklclllge fakulteter, dels deres Indlærer af Lorelcesmnyskonorarer og af de atademi^e Svortler. Begge disse Indtcrgter ere tidligere omhandlede i Aarbogen. ^ . I fsrstncevnre Henseende vil det af ncdenstaacnde Udsigt over de tre overste Styrke og Besatning og Forandringerne deri til enhver Periode lige siden Fundatsens Tid i« samt, for det philosophifle Fakultets Vedkommende, over alle de Ansættelser der siden samme Tid have fundet Sted, erfares, at folgende Forhold i saa Henseende viser sig, forsaavidt ^m- stccndighederne tilstede en fuldstcendig Sainmenligning. . ^ m I det rdeologtfte Fakultet ere i de 56 Aar 1788-1811 indtrufne 9 Vakancer, nemlig 2 ved Dodsfald,^? ved Befordring, og ligefaa mange Anfcrttclfcr, altsaa ^ hvert 0Z Aar. Herefter vilde altsaa en Professor i dette Fakultet i Neglen behove -5 Uar for at oprykke fra yngste Professor med 1200 rb. i Gage til overste Professor med 2000 rb., hvorved dog vel maa erindres, at da Fakultetet langt fra ikke l hele P^ioden har haft 5 j.r^. fessorer, men oftere og tildels i lcrngere Tid kun 4 eller endog 3. bliver ^nt Tal endel t nedfoctte, og Forholdet vil neppe i Virkeligheden vise sig nnndre heldigt end l det M"dllrc ^ ^ J's'dftncer'ntc cre i de 50 Aar 1788-18!! indtrufne II Vakancer, ^mlig 5 ved DodS- sald, 2 ved Entledigclse, 7 ved Befordring, og ligefaa mange Anfattclscr. hvilket giver Gjennemsnit 1 Vakance eller Ans-ttelse netop hvert Ide Aar. I.^gelcn vll alts^ feSsor ikke behove mere end 16 Aar for at gjenneiNgaae de ! Oprykninger der sorc fra i I Professorat med 1200 rb. Gage til det overste med Gage 2000 rb. At ^^^holdet ber s noget heldigere end i det theologifke Fakultet, ligger "^astc alene l den ovennavntc dighed, at dette Fakultet bar vcrret mindre stocrkt besat end hmt; at det >unNste ^aku g Gange har vcrret besat med 6. engang endog med 7 Medlemmer, opvejeS udentvivl der at det til andre Tider kun bar haft 4 Medlemmer. ^ Nnkaneer I dct l«gcv,denftal'rl,ye Fakultet cre l de oftncevnte 56 Aar "'b//ufne 19 -akanccr 10 ved Dodsfald, 2 ved Befordring, 1 ved Entledigelse, og 22 Ansattclfcr, hvilket wvc Anscettclse for hvcrt 2,°, Aar. En Professor i dette Fakultet vilde ^^^^cs lcho^c omt 23 Aar for at giennemgaac de 9 Avancementer der vilde fore fra den ^ ^ Gage 000 rb. til dct ovcrste Professorat med 2000 rb. Gage, hvorved dct dog vasentl.g or komme i Betragtning, at Fakultetet i hele Perioden, med Undtagelse af de allersidste Uar. kun har vccrct omtrent halv saa stcrrkt besat som nu, saa at ^orboldet l ^ilkcligheden sy maatte stille sig maafte endnu gunstigere end i det juridiske Fakultet. . . - I dct ptnlosoptnst'e Fakultet endelig viser Udsigten, at 50 A"s«t elser have funoer Sted, altsaa I for bvert 1^ Aar. Multipliceres dette Tal med 18, eller Untallct ^ p rykninger der ville fore fra den yngste til den crldste Profesforpost, ^ udkommer om^^ som det Antal af Aar der i Regelen vilde behoves til at giennemgaac famtlige Avancementer. Udsigt over Vescettelsen af on Forandrinyerne i de forstjellige Fakulteter fta 1788-1814. I. Det theologiste Fakultet. 1788. I^anson. Horneman. Moldenhawer. Adler. Munter. Z788'befordret. l cm,in^v 1788-90. Horneman. Moldenhawer. Adler. 1790 ordin. 1790-92. Horneman. Moldenhawer. Munter. I792^befordret. 1792-1801. ^ Horneman. Moldenhawer. Munter. ^ ^ ^ ^ Muller Prof. , extraord. Professorernes Avancement. 27 »801-5. »805-6. »806-8. Horneman. Horncman. Horneman. Moldenhawer 180« V? befordr. Munter. Munter 1808 befordr. Munter. Muller 1806 n/s ordin. Muller. »808-»7. Horneman. Muller. 1817 Krog Meyer gjenindtraadt som ordinariuS Muller. I80li so/5 P,Krog- Meyer Prof. extr. Krog-Mevcr 15!Y8 midler- tidig udtraadt. 1.^--/u? Moller Prof. extraord. Moller 1813 ordin. »817-19. Horncman. Muller. Krog Meyer Moller. Muller. 1819 befordret »819-21. Horncman. Moller. »821-22. Horneman. Muller. Moller. »822-26. Horneman. Muller. Moller. Clausen. 1817 Krog Meyer gjenindtraadt som ordinariuS Horncman. dod "/2 1830. Muller. 1830 -s/4 be- fordret. Clausen. 1830 ordin. Hohlcnberg. »826-30. »820. »830-31. 1831-33. »833. »833. Horncman. dod "/2 1830. Muller. 1830 -s/4 be- fordret. Moller. Moller. Moller 1833 2s/>» dsd. Clausen. »831-38. Clausen. Muller. Moller. Clausen. Clausen. Clausen. Hohlcnberg. Hohlcnberg. Moller. Clausen. 1830 -»/s N.Fogt- man Prof. ordl- narius Fogtman. 1831 ^/<» befordr. Hohlenberg. Hohlcnberg. 1834 "/, C- E. Scharling Prof. ordinarius Scharling. Clausen. 1830 ordin. Hohlcnberg. Hohlcnberq. 1831 V>2 ordin. 18 21 H. N. Clausen Lektor. Clausen 1822 -v« Prof. ertraord. 182« "/-> M. H. Hohlenberg Lektor 1827 -s/, P^f. extraordin. Hohlcnberg. 1833 n/4 C. T Engelstoft Lektor. Engelstoft. Engelstoft. 1834 "/z Prof. extraord. Engelstoft. 1838 2'/, H. L. Martensen Docent 1840 1/12 Prof. »838-44. Clausen. Hohlenberg. Scharling EngelStoft. Martensen. Anm. Biskopperne Balle og Munter ansaae sig endnu stedse som henhorende til Fakultetet, i hvilket de ogsaa tildels vedbleve at holde Forelæsninger. Fra 1808—1817 var Professor B. Thorlacius overdraget at holde Forelæsninger i Fakultetet over den bibelske Eregcse og at eraminere ved dcn thcolvgiske Eramen; mcn denne i ct andet Fakultet ansatte Professor kan ligesaa lidt regnes med til det thcologiskc Fakultet, som (dcn senere Bissop) A. Birch, der en eneste Gang, i Kata- logen for 1792, anmeldte en Forelæsning, men alene havde Prcedikat af Professor. »788. 1792. »805. 1808. »819. »830. »830. 1831. 1833. I Fakultetet har altsaa vccret folgende Afgang. Fanson befordret til Biskop i Aarhus. Adlcr — - Gcncralsupcrintcndcnt i Hcrtugdommmcrnc. - Direktionsmedlem. - Biskop i Sjcelland. - Biskop paa Als. Tilyang. 1801 anscettes P. E. Muller. Moldenhawer— Munter — Krog-Mcyer — Horneman dod. Muller befordret til Biskop i Sjcelland. Fogtman — - Biskop i Ribe. Mollcr dod. 1806 »808 1821 1826 1830 1833 1834 »83« 2. Det juridiske Fakultet. »788-91. Obelitz"). Nsrregaard. Eggers. Cold. »791-91. Obelitz. Nsrregaard. EggerS. Cold. __1794 befordret. P. Krog-Meyer. F. Moller. H. N. Clausen. M. H. Hohlenberg. N. Fogtmann. C. T. Engelstoft. C. E. Scharling. H. L. Martensen. Schlegel. 1791F,T.Hur. tigkarl Adjunkt. Schlegel. Hurtigkarl. -) D«t maa bemKlkes, at Obelitz ikke findcs at have holdt Forel«sninger siden Sommersemestret 1788. 28 Aarbog for I8tt. 1791-98. Obclitz. Norrcgaard. EggcrS. Schlegel. »798-99. Obclitz. Norrcgaard. EggcrS. Schlegel. I799-18W. Obclitz. Norrcgaard. Cggers. 1800-1. Obclitz. Hurtigkarl 17!>8Prof,extr. 179 8 »/< A. B. Bentzon Adjunkt Hurtigkarl. Bentzon I7!><> befordret 17')!>MH-Bor- nemann Adj. Scblcgcl. Hurtigkarl. Borncmann. 1800 befordret. 1800 ordin. 1800C B Bror- 1800 C.Krohg son Prof. extr. Adjunkt. Norrcgaard'") Schlegel. Hurtigkarl. Brorson. Bornemann. Krokq. 1804 dod. 1^l)4 ordin. 1803 Prof. 1803 Prof-ertr. extraordin. 1804 befordret. 1801-5. 1805-6. 1800-13. 1813-15. 1815 17. 1817-18. 1818-28. 1828-29. 1830-31. 1831-36. Obclitz. Schlegel. Hurtigkarl. Brorson. Obclitz 1800 dod. Schlegel. Schlegel. Schlegel. Schlegel. Schlegel. Schlegel. Schlegel. Scblegel. 1830 '»/? dod> Schlegel. Hurtigkarl. Brorson. Hurtigkarl. Brorson. Hurtigkarl. Brorson. Hurtigkarl. Brorson. Hurtigkarl. Boruemann. Brorson. Hurtigkarl. Boruemann. Brorson ! 1N8 '72 entled Hurtigkarl Borncmann. K.Nosenvinge 18^!) Viz dod. 1830 V> ordin ^ 18.t0 2?/zPG Bang Prof- ext Borncmann. K. Noscnvinge. Bang. Borncmann. K.Nosenvinge. Bang. 1834»/» udtr. 1834 "/„ordin. af Konsist. 1830"-/Lbeford. Bornemann. 1805 C ? Mol. ler Adjunkt Borncmann. MoUer. Borncmann. Moller 1813 entlediget Borncmann. 1815 ?, L. A. Kold.-Rosen- vinge Adjunkt. Borncmann K.Nosenvinge 1817 ordin. K. Noscnvinge 1818Prof.extr. K.Nosenvinge. 18'.'8 ^ ?. O. Hansen docent. Hansen. 1836-39. Borncmann. K. Noscnvinge. Larsen. Scheel. 1839-10. Borncmann. K. Noscnvinge. Larsen. 1840 n/,0 dod. 1810-44. K.Nosenvinge. Larsen. Scheel. 1841. K.Nosenvinge Larsen. Scheel. I Fakultetet har altsaa Afgang: 1791. Cold befordret til Politimester i Kjoben- havn (dod som Kancellideputcret og Gchcjmckonfercntsraad). 1799. Bentzon til en Post i Vestindien (dod som General-Guvernor). 1800. Eggers befordret til Finansdeputcret (dod som Prcrsident i Kiel og Konfe- rentsraad). 1804. Norrcgaard dod. 1804. Krohg befordret til en Post i Norge (dod som norfl Statsraad). 1800. Obclitz dod. 1813. Mollcr entlcdigct. 1828. Brorson ligeledes. 1829. Hurtigkarl dod. 1831. Hansen befordret til Nentekammcrkom- mitteret (nu Direktionsmedlem). Scheel. Hansen. 1831 «/" ?. E. 1831 2'/!, be- Larsen Pr. extr. fordret. Larsen. 1830 2/z ordin. 1.^30 2/8 A. V. Scheel Pr. ord. 1839 22/,o F. C. Bornemann Lektor. Bornemann. 1840 >/>2 Prof. extraordin. 1840 >/>2 T.Al- green - Ussing Prof. ord. Algreen-Usstng. Borncmann. 1844 >°/4 beford- 1844 ''/»ord. ,^44 >?/z A. F. Krieaer Lektor Borncmann. Krieger. varet folgende Tilgang: 1791 anscrttes F. T. Hurtigkarl. 1798 — 1799 — 1800 — 1800 — 1805 — 1815 — 1828 — 1830 — 1831 — 1836 — 1839 — 1810 — 1814 — A. B. Bentzon. M. H. Borncmann. C. B. Brorson. C. Krohg. C. F. Moller. I. L. A. Koldcrup-Nosenvinge. A. O. Hansen. P. G. Bang. H. E. Larsen. A. L. Scheel. F. E. Borncmann. T. Algreen-Ussing. A. 8- Krieger. ) Nsrregaard har sidste Gang holdt Forelæsninger j Sommerscmestret 1800. Professorernes Avancement. W 1836. Bang befordret til Bankdirektor. 1836. Schlegel dod. 1810. Bornemann dod. 1811. Algreen-Ussing befordret til Borgemester i Kjobcnhavn. I. Det wgevidenskabelige Lakulret. 1788-91. Kratzenstein. Nottboll. M. Sartorph. Callisen. Tode. 17!>4 General- 1791-95. i 795-96. 17W-97. 1797-99. 1799-1800. 1800-1. 1801-5. 1805-6. 1806-13. 1813-14. 1814-18. 1818-19. 1819. 1819-20. 1820-26. 1829-30. 1832-36. 1836-37. 1837-40. 1810-42. Kratzenstein 1795 dod. Nottboll. Nottboll 1797 dod. Sartorph. Sartorph 1800 dod. Tode. Tode. Tode. 1806 >s/-> dod. Bang. Nottboll. Sartorph. Sartorph. Tode. Tode. Bang. Bang. Bang. Sartorph. Bang. Sartorph. Sartorph. Tode. Tode. Bang. Bang. Sartorph. Sartorph. Sartorph. Mynster. Mynster. 1817 ordin. direktor over Kirurgien. Tode. Bang F. ?. Bang. Nasheim. 17!)4 M. Horrebow Prof. extraord- Bang. Bang. Aasheim. Aasbeim 1800 dod. Aasheim. Horrebow. Aasheim. Aasheim. Horrebow. 17!)6 2«/., .dod. 17W^S.Sar- torph Pr. extr. Sartorph. 1800 v>»?c. B. 1800"/,, O H. Ranse Prof. Miinfter og M. Nanoe 1801 dod. Mvnster. 180', F.D. Her- holdt Pr. extr. Mynster Herholdt. Herholdt. extraord. Mynster. Skjelderuy. 1805 Prof. extraordin. Skjelderup Adjunkter. Sheloerup. Herholdt. Skjelderup. Skjelderup. 1813 gaaet til Norge. Bang. Bang. Bang. Sartorph. Mvnster Herholdt. Sartorpb 181» C. F. Sckmmacker Prof. ordin. Schumacher. 1818 >2/io dod. 1818 ordin. Herholot. ?ang. Sartorph. Herholdt. Bang. Bang. 1820 2«/,; dod Schumacher. Schumacher. Sartorph. Sartorph. Herholdt. Herholdt. Bang. 18I4O L.Bang Adjunkt. Bang 1818 Prof. cxt. 181!) R. E. Bruun Lektor. Bruun 181!> >»/>, dod. 181!) F.G.Ho, witz Prof. extr. Howirz. Bang 1821 ordin. 1826-29. Schumacher. Sartorph. Herholdt. Bang. Schumacher 18?»0 dod. Sartorph. Herholdt. Bang. 1830-32. Sartorph. Herholdt. Bang. Eschricht. Sartorph. Sartorph. Sartorpb 1840 22/4 dsd. Herholdt. 1836 >»/2 dod. Bang. Bang. Eschricht. Eschricht. 1836 w/4 ord. Otto. Howit^. 1826 dod. 1826 '/« C. M. Lunding Pr.ext. Vundliig. 1829 'v/z dod. 182i) »/s D. Esckrickt og N. C. Mohl Lektorer. Escbricbt. MM. 1830 >2/.» Prof. 1830 >2/,« Pr. extraordm. extraordin. 18»/n C. Otto Prof. extr. Otto. Bang. Eschricht. Otto Bang. Eschricht. Otto. 1837 28/2 S. A. W. Stein Docent. ----------Stein. 1840 25/s ordin. 1840 ^/4 over- 1840 '5/»C. E. gaaet til kirurg. M.Levy Lektor. Akademi. 5evy. 1842 >?/> C. C. 1842 >'/> A.C. 1842 >V-? C- 18412«/,, Prof. 1842'»/2A. G .Llthuien Prof. P.Callisen ?.H. G. Moller extraordin. Sommer Lektor, ordin. Prof. ordm. Prof. ordin. 1842 >-/, S A-V- Stein Prof. ext. Aavbog for 2844. I8t2-13. Vithuscn. Bang. Callisen. Eschncht. Otto. Gnnd.-Mollcr. Stcln. Levy. bommer 184.t"/. ent- 184.-; V« Prof ledigct. extraord. I84^ji/5C E. Fenger Lekt. 1813-11. Vithuscn. Bang. ESchricht. Otto. Gund.-Moller. Stcin. Lcvp. Sommer.^ ^Fenger. Buntzen Lektor. 1811. Vithuscn. Vang. Eschricht. Otto. Gnnd.-Mollcr. Stcin. Levy. Sommer. Fcngcr. Sunt;cn. ?l»m. Det bemcrrkes at i Acirene 17i)0 anfores i Lektionskatalogerne Professorerne Viborg og Becker som Medlemmer af Fakultetet; men da de kun vare ansatte i Botanik og Kemi. ere de nedenfor regnede til det philosophiae Fakultet. Derimod ere de aldre Professorer Kratzenstein og Nottboll. skiont egentlig Docenter i Physik og Botanik. vedbeholdte i det lægevidenskabelige Fakultet, ttt hvilket de fra forst af henhorte. ligesom de virkelig vare udnavnte til Professorer i Physik (eller Botanik) og Medicin. 1791. 1795. 1796. 1797. 1800. 1891. 1896. 1813. 1818. 1819. 1829. 1826. Ttlgang. 1791 ansattes Horrcbow. I Fakultctct har altsaa vcrrct folgcndc Afgang. Callisen bcfordrct lit Gcncraldircktor over Kirurgien. Kratzenstein dod. Horrcbow dod. NottboU dod. 1799 1899 M. Sartorph > . . AaShcim ) Ranoc dod. Todc dod. Skjcldcrup bcfordrct til Norgc. Mpnstcr dod. Bruun dod. Bang dod. Howitz dod. . Sartorph. Itanoc. — Mpnstcr. — Skjclccrup. 1895 — Hcrholdt. 1814 — Bang. 1819 — Schumacher, Bruun og Howitz/ 1826 — Lunding. 1829 — Eschricht og Mohl. 1832 — Otto. 1837 — Stein. 1819 — Levy. 1812 — Vithuscn, Calliscn, Gnd.- Mollcr, Sommer. Fcngcr. Buutzcn. 18 »3 1811 1829. Lunding dod. 18-w. Mohl og » . . Sckumachcr > 1836. Hcrholdt dod. 1819. Sartorph dod. 1813. CaUiscn cntlcdigct. 1. Der pkilosophiske Fakultet. Paa Fundatsens Tid vare ansatte: . A. Kall i Historie, dod 1821. Niisbrigh i Philosophi, cntlcdigct 1803. Bugge t Mathcmatik og Astronomi, dod 1815. N. C. Kall i Oricntalia, dod 1823. Baden i Latin, dod 1891. Sahl i Grask. cntlcdigct 1891. Voldikc i Malhcmatik, dod 1813. Briinnich i Naturhistoric, bcfordrct 1791. FuinarS i Fransk, dod 1^96. Gamborg i Philosophi, cntlcdigct 1593. Snecdors i Histonc, dod 1792. Volff i Malhematik, dod 1819. Efter 1788 blcve ansatte: 1799. 1791. 17<.».t. 1795. 1796. 1797. 1899. 1891. 1892. 1803. 1895. 1896. 1899. 1819. Nahbck (ZCsthctik) dod 1839. Kjerulf (Historie) dod 1819. Thaarup (Statistik) befordret 1797. Vad (Naturhistorie) dod 1832. G. Becker (^cmi) cntlcdigct 1896. Npcrup (Litcrccrhistoric) dod 1829. E. Viborg (Botanik) blcv 1891 For- stander for Veterinærskolen. Varberg (Astronomi) Mpntdircktor 1819. Hornemann (Botanik) dod 1811. Begtrup (Landokonomi) dod 1841. Thorlacius (Latin ogGrcrs?) dod 1829. Vahl (Botanik) dod 1891. Engelstoft (Historie og Gcographi) Bruun (Engelsk) dod 1831. Treschow (Philosophi) gik til Norge 1813. G. Everdrup (Grccst) gik til Norge 1813. Scbow (Arkcrologi) cntlcd. 1827 Orstcd (Phps'k). Vhlcnschlcrgcr (ZEsthctik). Puerari (Fransk) cntlcdigct 1829. Vcrlauff (Historie). 1819. Schumacher (Astronomi) dispenseret 1825. ^ — I. Nathke (Zoologi) gik til Norge 1813. 1813. Rasmussen (Orientalia) dod 1826. — Sibbcrn (Philosophi). — Rcinhardt »Zoologi). — C. A. Brandis (Philosophi) cntlcdigct 1815. 1814. Brondstcd (Philologi) dod 1812. Dcgcn (Mathcmatik) dod 1825. 1815. Olufscn (Statsokonomi) dod 1827. — Pctcrscn (Philologi). 1816. Thune (Astronomi) dod 1829. 1822. Schouw (Botanik). — Zcisc (Kemi). 1825. Schmidten (Mathcmatik) dod 1831. — Nast (Oricntalia) dod 1832. 1828. Madvig (Philologi). 1829. Abrahams (Fransk). — Molbech (Litcrccrhistoric). 1839. P. Moller (Philosophi) dod 1838. — David (Statsokonomi) entlMgct 1836. 1831. Forchhammer (Mineralogi)« — Olufscn (Astronomi). Forelæsnings-Honorarer. 31 183.1. Velschov (Historie). 1841. R. Nielsen (Philosophi). — NamuS (Mathematik). 1844. Hermansen (semitisk Philologi). — Fohannsen (Orientalia) dod 1810. — Vestergaard (indisk--). 1840. Scharling (Kemi). Til Oplysning om Professorernes Honorarer for private Forelæsninger meddeles nedenstaaende af vedkommende officielle Protokol uddragne tabellariske Oversigt, der er en Fortscettelse af dcn lignende som er leveret i Aarbogen for 1839 S. 34 ff., saaledes at den ncrrvcrrende omsatter baadc de ccldrc Aar, dcr vare Gjenstand for hin, og den senere forlobne Aarrcekke, ialt de 18 Semestre, fra Sommeren 1836, som er det tidligste hvorfra Optegnelse haves, indtil Vinteren 1844—45, begge iberegnede. Honoraret er angivet i samlet Sum for hvert Semester og for hvert akademisk Aar, faavel dct virkelig indbetalte, som dct der er efter- givet, sårskilt for hvert Fakultet, men faaledes at i det philosophiske igjen er stjelnet mellem de Forelæsninger som alene vedkomme dcn philosophiske Eramen, og andre Forelæsninger. Af denne Oversigt erfares, at for alle Fakulteter tilsammen har Gjennemsnitssummen af det indbetalte Honorar vceret for hvert af bemeldte 18 Semestre 3419, af dct eftergivne Honorar 2555 rb., for hvert as de 8 akademiske Aar respektive 6973 og 5185 rb., 'saa at Totalsummen af det indbetalte og eftergivne Honorar tilsammen efter Middeltal bar udgjort i hvert af disse Aar 12157^ rb., i hvert Semester 5974 rb. Dct eftergivne Honorar /som i to af de tidligste Semestre betydeligt oversteg dct indbetalte, har siden stedse vceret mindre end dette, og er, som det synes. i dct Hcle i Aftagende. Divideres bemeldte Summer med Antallet af de Lccrere som have deltaget i Forelæs- ningerne i den hele Periode, som er 36, falder paa hver Lcrrer efter Middeltal i hvert Se- mester af indbetalt Honorar 95, as eftergivet 71 rb., i hvert akademisk Aar, respektive I9t og 144 rb. Disse Tal kunne og nogenlunde gjelde for Universitetslærerne i det Hele, hvis Antal i dcn omhandlede Periode omtrent kan antagcs at have udgjort i Gjennemsnit 36- iovrigt ere under det nysncevnte Antal, der have deltaget i de private Forelæsninger, ind- befattede dels en Privatdocent, dels tvende Lccrere der ere traadte istcdetfor tvende ccldrc Af- dode, som ligeledes ere indbefattede i Antallet, hvilke vel egentlige« burde regnes fra forinden man foretager den ovenncrvnte Fordeling; af de nuvcerende Universitetslærere ere der 9 som aldeles ikke have holdt private Forelæsninger. Betragtes derncrst de enkelte Fakulteter, da har i det theoloyiske Fakultet Giennemsnits- summen for hvcrt Scmcstcr udgjort, af indbetalt Honorar 898, af eftergivet 903 rb., for hvcit akademisk ?lar resp. 1766 og 1890 rb., og altfaa har dct eftergivne Honorar vceret noget mere end dct indbetalte; men vcd at cstersee de enkelte Semestre eller Aar, vil man finde, at i dcn sorstc Halvdcl af Perioden har dct eftergivne Honorar langt oversteget dct indbetalte, medens i dcn sidstc Halvdcl dct omvendte Forhold er indtraadt. Ligeledes vil man see, at det indbetalte Honorar i dct Hclc betydeligt har tiltaget. Paa hver af Fakultetets 5 Docenter kommer i Gjennemsnit for hvcrt Scmcstcr af indbetalt Honorar 172, af eftergivet Honorar- 181 rb., for hvcrt akademisk Aar resp. 353 og 378 rb. Hvad angaaer Storrelsen af" de for de enkelte Forelæsninger indbetalte og af de enkelte Professorer modtagne Honorarer — hvor- ved dog kuu er taget Heuspn til dcn scncstc Dcl af Pcriodcn, fra Vintcrfcincstret 1839—40 nm , da de tilsvarende Tal for de aldre Semestre findes paa dct ovenncrvnte tidligcre Sted l aarbogen —, da have de hojeste Honorarer for de enkelte Forelæsninger vceret 570, 487 laveste 4, 8. 12, 16, 20 rb.; i dct Hele have 8 ForclcrSninqcr indbragt over 300 rb., 12 mellcm 2 og 300, 16 mellem 1 og 200, og 56 100 rb. etter mindre. Den voMe ^ndtcrgt for nogen Professor har vceret for et Semester 698, 623, 573, 448 rb. "for ct akadcnnsk Aar 782, 700, 698, 653 rb."), den laveste for ct Semester 12, 21 34 55' for et akademisk Aar 135, 162, 170, 176 rb. Dct bcmcerkcs, at nogle Forelæsninger som en af Professorerne l to af de anforte Semestre holdt udenfor Universitetet, for et blandet og meget det theologiste? "svarende Oversigt. Betalingen for Privatissima er i - - 3. d/t juridiske Fakultet er for dcn hcle Periode Giennemsnitssummen for hvert Semester, af mdbetalt ponorar 727, af eftergivet 142 rb., for hvcrt af de akademifle Aar resp. 1504 og >7o rb., saa at det mdbetalte Honorar har vceret over det 5 dobbelte as det efteravne- dog er ogfaa her Forshcl mellem dcn tidligcre og dcn senere Dcl af Perioden , idet det efter- givne -honorar er aftaget i Forholdet mod dct indbetalte; imidlertid kan Aarsagen hertil for nogen Del soges dcn at dct, cstcr hvad for Udg. cr opgivet, i de allerseneste Semestre stal vare begyndt af en eller maaste nogle Professorer i dette Fakultet, at de Studerende som Honoraret eftergives, ikke henvises til Kvcestor; at denne Afvigelse fra dct hidtil Sædvanlige ikke maatte indforeS eller fortsattes. var meget onflcligt, da dcrvcd Sikkcrhcdcn i dc statistiske Ungtvelser vilde kde. Af Fakultetets Docenter, som i hcle Perioden i Gjennemsnit have varet i Statistik, salder paa hver efter Middeltal, for hvert > r af mdbctalt Honorar 121, af eftergivet 24 rb., for hvert akademisk Aar resp. 251 og 46 rb.-). For den ovenncrvnte senere Periode have de hojeste Honorarer for de enkelte ^ Ud7n taget Hensyn til theologiff-Forelæsninger alene, ikke til det Tilfcrlde hvor En for- A V ' har lcrst l det philoiophifke Fakultet, , ^ ivr Privatkort Totalsummer af det indbetalte Honorar er indbefattet Belobet for to af en derefter at berigtige M 119 og"^48 rb" ^ egentlig fradrages, og de anfsrte Middeltal blive 32 Aarbog for 1844. N d over Professorernes Honorarer Scmcstcr. Forclccsninger i det theologifle Fakultet. Antal af 1830 1830 37 »837 »837—28 1838 1838—39 1839 1839—10 1810 1810-41 1811 1811 — 12 1812 1812—13 1813 1843—11 1811 1811—45 Gjennemsnit for hvert Semester og akademisk Aar. . . Honorarets Belob 21« 53< 441 753 425 1225 832 1487 060 983 080 1315 890 1359 720 1091 719 1083 330 1020 801 1208 801 INI 881 1501 512 I110 788 1221 750 959 710 930 38, 788 858 977 j!178 ^ 205' ^2117 ^1003 ^2211 ! 2085 903 1810 1881 2072 2218 2010 1928 1980 1075 1320 1700 Forelæsninger i det juridiske Fakultet. Antal af Honorarets Belob 189» 002 852 920 820 759 811 412 1080 288 910 750 1010 000 520 701 872 504 458 727 218 202 181 101 110 220 101 184 50 18!) 70 180 108 132 00 14 21 110 142 ^1778 ^ 1579 ^ 1220 ^ 1371 ^1000 ^1082 ^ 1290 ! 1430 1501 Forelæsninger i det lcegevidenst. Fakultet. Antal af 110 280 321 210 250 288 192 172 275 Honorarets Belob 87 101 105 32 100 08 148 104 70 158 192 293 101 180 117 118 23z 87 101 105 j j j- j !10 180 050 397 215 80 118 21 52 10 57 32 45 Forelæsninger udgjort 408, 310, 300, 280 rb., de laveste 12, 10, 20, 24 rb.; t dct >xle have kun 2 Forelcrsninger indbragt over 300, 0 mellem 300 og 200 rb., 21 ^ ^ og 100 rb., 55 100 rb. eller derunder. For de enkelte Processorer har den hoicstc ^ii den bele Periode^ hvert Scmcstcr, af indbctait Honorar kun 117, af eftergivet, Udbetalte Aar rcsv 215 oa 15 rb., altsaa det eftergivne Honorar omtrent en femtedel af ^er mdvetalle, eller om.r^ som i det'juridifle Fakultet. I dtt Hele er baade ^ de Professorer som have holdt private Forelæsninger, og Storrclsen af de mdi utalte ^ rarsummer efterhaandeu tiltaget, medens det eftergivne Honorarvne^ i de tidligere Aar holdt kun i hvert Vlntersemester en eller to vinger, medens der senere ere holdte saadanne i hvert Seinester. ' a 4 Docenter; men det maa og erindres, at Fakultetsmedleinmcrnes ^ fordobblet. Siden 1839 have her de hojestc Honorarer sor de cnkcltc " 210 105, 100, 88 rb., de laveste 8, 12, 10, 20 rb.; ialt l,ave kun 2 Foielasnmgn mdbragt over' 100 rb., 33 100 ellcr derunder. For de enkelte Professorer ^ indtceatcn vceret for et Semester 280, 150, 124, 120 rb., for et akademisk Aar 280, 2'.0, 181, 101 rb., Minimum (for et Semester og akademisk Aar falder her onurent sammen) >, 21, 28, 32 rb. Foreloesningshonorarer. 33 sig« for private Forelæsninger. Foreloesninger til andcn Eramcn. Antal af Honorarets Belsb 1505 1590 1099 2016 1393 2088 1515 1752 249 2016 1414 1828 1311 1944 1341 1968 1285 1524 1602 2348 1720 1920 1265 2124 1602 1488 1167 1740 1319 1516 1085 1216 954 1156 877 1602 1316 1467^ ^2689 ^3409 ^3603 ^3001 ^3430 ^3139 ^3288 ^3253 Andre Forelæsninger i det philosophisse Fakultet. 1068 3185 3726 2655 3059 2601 2170 2033 3226^2937 Antal af Honorarets Velsb 40 35 35 98 80 20 36 137 44 116 34 64 -18 136 28 116 16 16 5 15 20 40 70 ^178 59 8 50 64 19 ^ 56 >181 150 112 110 116 32 20 20 4 8 58 Totalsum for samtlige Fakulteter Honorarets Belsb 2387 3157 2466 2214 3746 2768 37533372 2617 42673842 32 2794 4455 3377 4400 2993 4403 3060 2245 2606 3181 1774 '5623 '6370 40033096 30282219 2928 1985 2324 1778 7061 '7832 7031 6514 5617 7393 42882264 2720 3381 3419 1351 2304 2555 7463 .7008 69735185 6448 4955 5315 1913 4102 3615 Til- sammen. I2I37 11987 13509 12787 12316 12306 11565 10623 12I57z ^ det pk,losoph,ske Fakultet endelig bar, hvad Forelæsningerne til anden Eramcn angaacr, t iennenismts,ummen for hvert Semester varet af indbetalt Honorar 1602. af efter- ^ 5 ^ akademisk Aar resp. 3226z og 2937 rb., saa at det indbetalte ° ^ oversteget det eftergivne; men det er ogsaa her Tufceldet. at i Begyndelsen , ^ndt Sted, og at Storrelsen af det eftergivne Honorar cftcrhaanden >> >/» ^.aftaget. fordeler man her Gjcnnemfnitssummen paa de Professorer der docere i ^ Hcbrmsk og Naturhistorie, der deles mellem 2 Docenter, er regnet Professor fo? 7 s ^ ene Afdelmg fordeles paa to Semestre, men doceret af en Professor, for 3 Fag, samt intet Hcnspn er taget til, at nogle Professorer alternere i at docere samme Fag), bllver Middeltallet for hver as de 10 Docenter i hvert akademisk Aar, Forelasttuigscyklus udkrcrver, af indbetalt Honorar 323, af eftewivet 294 rb. den ^ W mere lige end i de andre Fakulteter, de hojeste Summer 284 bave vcrret 400, 395, 390, 385, 375 rb., de laveste 241, 300 rb., herunder dog ikke indbefattede Summerne for de delte Fag, der 300 r^ ..^ Forelæsninger indbragt over 300, 13 mellem 2 og af bvilko's^ have indbragt mellem 100 og 200 rb., sorn f^ b^/^^ ^ v«ret Mmimum, 180 Marimum. For de enkelte Profes- ^lwt^tssummerne sammen med Tallene for de enkelte Honorarer, med Und- t n, Professor i om docerer et Hovedfag gjennem begge Semestre, for bvem ^.ret for to af dem 5 rb., for hver as de ovnge de sædvanlige 4 rb. Universitetets Aarbog, 1844. -Z Z z Aarbog for ^e ovrige ForelcrSningcr i dette Fakultet ere i Henseende til Honoraret kun ubetydelige, den^hele Periode bar Honoraret'i Gjennemsnit udgjort, for hvert Semester, det indbetalte 59, det eftergivne 19 rb., for hvert akademisk Aar resp. 110 og 32 rb., altsaa det indbetalte Honorar 3 til 1 Gange saa meget som det eftergivne. Det synes at ogsaa her, ligesom i det læge- videnskabelige Fakultet, baade Antallet af de Docenter der holde private Forelcesmnger, og 5xmorarsummcrne6 Storrelse har varet i Tiltagende. For de enkelte Forelcrsmnger har i den senere periode Marimum vcrrct 70, 65, 61. 18 rb.. Minimum 2, 1, 10, 15, 16 rb.; for de enkelte Professorer i et akademisk Aar Marimum 130, 70, 61, 5<> rb., Minimum 2. 1, 20, 21 rb. TageS ^ensvn til samtl,?e Forclcesntncter. da findes det, at i den ostnccvnte Periode siden og med ^iiuevsemestret 1^3'.>—10 have 7 forstjellige Professorer i et akademisk Aar erholdt indbetalt .^„orarer as Storrelse over 100 rb., nemlig En 6 Gange eller i hvert akadeimfl Aar, To 5, Ganae. En 1 Gange, To 2 Gange. En I Gang. Disse hojeste Honorarmdtcrgter have udgjort 1 paa 921 rb. 9 mellem 6 og 700 rb. I — K.-j2 — 6 — 5 — 000 — 1 mellem 700 og 800 rb. 7 '— 4 — 500 Af disse 25 hojeste Honorarindtægter falde II) paa det theologiste Fakultet, 2 paa det theo- loaiske oa philosophiste, 8 paa det juridiske, 5 paa det philosophiske Fakultet. De ovriae ^ndtcrgter for cn enkelt Professor i et akademisk Aar have bclobct over 300 indtil l<»0 rb. inkl. 31 Gange. over 100 indtil 2<>o rb. inkl. 27 Gange. _ 200 — 300 — — 21 — under og — 100 — — 43 — Det bemcrrkes, at IndkassationSgebyret er 3 Procent, der bliver at fradrage samtlige de ansorte Summer. -—- Med Hensyn endelig til Indtægterne af de akademiske Sportler, meddeles nedenfor (N tabellarisk Oversigt derover for de 10 Aar I8.jt 43, der altsaa optager det samme Tldsb ^etallieret Overnat over Delobet as de akademiske Sportler ved Universitetet ester Gienncinsnit af de 10 Aar ld«31—13, oa hvad deraf tilfalder de forskjellige Embedsmcrnd, Funktioncrrer og Jnstituter. ifolge Sportclrcglcmentet af Ilte Januar 1839. Gebyrer ved de forst'ieUlge Examina. Eramen phi- losorbikums. AZ K K? Z !? W L Art. og l. Er. for i. Studd. Hoved- P rover. mindre Prover. I? Z Z?? -> 3? S-s. ' ^ 3 ?' ? ^ Z? 3 Z ^ 3 3 Z ^ ^s. 3 3 Kandidaternes Antal »5 0,1 i Gennemsnit . . 164 325 18 89 107 57 48 22,5 2,4 Af Gebyret, ialt . . 1 rb. 2rb. iz rb. 6 rb. 8 rb. 8 rb. 8rb. 30 rb. 8 rb. 4rb. tilfalder: Akademiske Fond . 161 60 „ 89 211 111 ,, 280 „ 921 rb. Dekauus i det lcege videnstabelige Fak' „ „ „ „ 135 135 — — i det philosophistc Fakultet . . . . 215 18 89 „ f/ „ 2,4 0,2 325 — De eramiuerende Pro- fessorer: i det juridiske Fak. . --philofophiste — " 267 55 192 192 - 267 — Notarius: i det theologiste Fak. . — juridiske — . — lcegevideust. — . — philosophiste — Pedellerne 375 12 89 211 211 111 111 96 96 90 7^2 4,8 0^2 214 — 210 — 90 — 7 — 905 — Det medicinske Fakul- tets Pedel . . . . „ „ „ „ 110 „ " 110 — Prcrster og Kirkebe tjente ved Trinira tis Rirke.... 214 114 4,8 „ 333 — Erpeditions-Gebyr. „ „ „ 20 20 — ialt 16^ 65( 30 53l! 856 456 384 635 19,2 0,4 3729 rb. Gebyrer ved de forst'ieUlge Examina. ») Antallet er aldeles nojagtigt, ved Eramen Artium 163,6 — Prccliminccr Er. 0,8 .- 161, 4. Broken er her, lige- som i nogle af de andre Rubriker, for Tabellens Skyld bortkastet eller suppleret. Zcvrigt Akademiske Sportler. 35 rum af 5 Aar for hvilket lignende Oplysning blev meddelt i Aarb. f. 1839 S. 58. Neden- ftaaende Tabel viser en Totalsum af 6758 rb. aarlig i Gjennemsnit, hvilket er nccsten den samme Sum som udkom for den tidligere Periode, naar nemlig til det paa anf. St. angivne Tal af 61(>t rb. loegges den Sum af 410 rb. som udgjor det forrige kirurgiske Akademi's Andel af Gebyret ved den lcegevidenflabelige Eramen, hvilken Andel er'optaget i n«rvcerende men ikke i den tidligere Beregning. Tabellen viser, at de storste Andele af Gebyrerne tilfalde Pedellerne med 1700 rb., foruden 110 rb. til det medicinske Fakultets Pedel, Dekanus i det philosophiae Fakultet med 1007, den akademiske Fond, Prcrster og Kirkebetjente ved Trinitatis Kirke, Aarets Rektor osv. En betydelig Forandring i Fordelingen vil herefter foregaae, derved at den akademiske Fond ifolge Normalrcglementet af 13de Nov. 1844 stal oppebåre den Del af Dekanatsindtccgten i det philosophiske Fakultet som hidrorer fra Immatrikulationen og Eramina, hvilken efter Tabellen har udgjort 979 rb., efter Fradrag af 200 rb. til Dekanus, hvorved altsaa den akademiske Fonds Indtogt vil stige fra 921 til 1700 rb., medensDekanatsindtcegten synker o. Gebyret ved samtlige forefaldende Lejligheder. Antallet af Immatrikulationer m. v............- Af Gebyret, ialt....... tilfalder: Akademiske Fond ....... Bibliotheket.......... Rektor............ Dekanus........... i det theologiske Fakultet. . - — juridiske . . - — lcegeoidensk. — . . --philosophiae — . . De eraminerende Professorer: i det M-idiffe Fakultet. . . - — philosophisse Fakultet De censurerende Professorer: i det theologiske Fakultet . > - — juridiske — . . , --lcrgevidenfk. — . . , - — philosophiste — . . . Notarius i det theologiske Fakultet . . - — juridiffe — . . . --lcegevidenfk. — . . . --philosophiste — . . . Pedellerne........ Det medicinske Fakultets Pedel. Prcrster og Kirkebetjente ved Tri- nitatis Kirke......... Erpeditlvusgebyr........ Alt ialt Imma- trikula- tioner. Samtlige Eramina. Promotioner. Testimo- monia publika. ! Tilsammen. ftsrre. mindre. 163, 5 s SeTa- , 4, 5 5,2 63, 9 11 rb. ( dellens j 80 rb. 20 rb. 12 rb. „ 921 „ 921 rb. 163,5 „ „ „ 163, 5 327 f, 45 20,8 191,7 584, 5 — „ l, 24 6,4 88, 8 119,2 — „ 10 36, 6 48, 2 — „ 135 36 6,4 „ 177, 4 — 654 321,6 20 6,4 2,4 1007,4 — „ 192 192 — 267 " f/ 267 — „ 48 12,8 60,8 - f, 20 3,2 23, 2 — „ 72 12,8 „ 84,8 — " 40 12,8 52,8 — „ 214 „ 11,1 225,1 - „ 210 „ „ 4,6 214,6 f, 90 „ „ 90 - - 7,2 „ 0,3 7,5 - 490,5 905 45 20,8 239,6 l700,9 — " 110 110 — 163,5 332,8 127,^ 624,1 — 20 63,9 83,9 — 1798, 5j 3728,0 360 > 104 1798, 5j 3728,0 360 > 104 766, 8j6757, 9 rb. maa det erindres, at Antallet ikke angiver dem der have absolveret Eramen Art., er noget mmdre, men dem der have indstillet sig til den skriftlige ^ ^',a>uen og altsaa erlagt Gebyret. Dette samme gjelder om de andre Eramina. Tallet angiver dem der have indstillet sig til en, hvilkensomhelst, af den philosophiste Eramens to Hovedprover, for hver af hvilke Gebyret er 2 rb., der deles lige mellem Dekanus og Pedellerne men faaledes at Dekanus af sin Andel har at indbetale, dels «« 60 rb. ttl den akadennste Fond, dels 50 rb. til Pedellerne. for de 5 Aar i hvilke denne Eramen har voeret afholdt. 1-) Ad denne Rubnk maa bemcerkes, at under Gebyret er ogfaa optaget den Del som ^ l^uvcrsltetets i^portclreglement, fordi det da vedkom det forrige kirurgiske .l adeim alene. TU Uinveyltetet betales ifolge bemeldte Reglement 1(1 rb. af hver '' rb- til Dekanns ^ 2 rb. til Notarius (Fakultetets fakultetets Pedel- men til Akademiet, eller nu Universitetet, bett^s 5 ^.Fer, naar et Prcrparat ttl Musceet af Kandidaten leveres, hvilket dog er ^ ^ ^llfoewe, kun 10 rb. Af dette Gebyr tilfalder 2 rb. Notarius (forhen Akademiets 36 Aarbog for 1^41. ned til "28 rb. For den akademiske Fond cr nvsncevnte Sum imidlertid kun Bruttoindtccgtcn, hvorfra 'inaa dragcs alle Omkostningerne ved Afholdelsen af de forstjellige Eramina. I Bud- gettet cr alene optaget 1056 rb., idet Overskudet af Dekanatsindtcegten kun cr regnet til 766 rb. Det bcmarkes. at i Fremtiden vil tilkomme Gebyret for den forregne Eramen i Kemi og Botanik, hvoraf Indtægten i 1811 har varet mindst 17l rb. Ved Tilfojelse af denne Sum vil Totalbelodct stige til henimod 76U6 rb. I cn til Direktionen indkommen Skrivelse bemcrrkede det l^gevidenftabelige Fa- kultet" at den Vigtiglied som den patkologifie Anatomi i den nyere Tid har faaet for Lægevidenskabens Studium, og som Kjobeuhavus Universitet nylig havde auerkjendt ved at overdrage den sidst utucrvute Docent i Fakultetet at foredrage denne Videnskab for de Studerende, gjorde det sårdeles onskeligt, at der eramineres ved den l xainen i pattivlogift Anatomi i Forbindelse med almindelig Pathologi, og Fakultetet androg derfor paa, at bemeldte Disciplin maatte optages blandt lvraininationsfagene ved forncrvure (vramcn, og en egen Specialkarakter derfor gives, dog saaledes at deuue (5'ramination forste Gang bleo at foretage ved Eramen i l^fteraaret >811. Antallet af te Discipliner hvori der ved (5'xamen eramineres vilde ikke herved blive foroget, efterat der nu cr anordnet en sceregen (?rameu i Kemi og Botanik, dvilke Discipliner altsaa ophore at v^'re (5raminationsgjenstande ved den lcegeviden- siabelige^ (5rameu. De ved Plakaten af 30te januar 1638 § 4 befalede 7 Examma- tiousrimer behovede formentligen heller ikke at foroges ved den foreslaaede Forandring; da det nemlig oftere var blevet bemærket, at en hel ^ime er noget for meget vid (.^raminationen i de sieste Diltipliner, idet Kandidaten ofte hiininod ^lntningcn af Timen bliver slov og svarer mindre godt, end man efter de Knndskaber han i Be- gnntrlsen af Timen har lagt for Dagen var berettiget til at vente, vilde det efter Fakultetets Mening vare onskeligt, om (5'ramiuatio,istiden i de Discipliner hvor dptte lader sig gjore, nemlig i alle Discipliner med Undtagelse af de kliniske Prover og Timen for'de kirurgifie Operationer, blev nedsat fra 1 Time ril 3 Kvarter, hvorved (5ramiuatioustideu for hver Kaudidat, selv med Tillag af det foreslaaede uy Eramma- tionsfag, endog kun vilde komme til at udgjore Time istedetfor de nn foreskrevne 7. Faknltetet bemarkede, at i Beregningen af Hovedkarakteren vilde herved ingen anden Forandring skee, end at Summen af Specialkarakterernes Talvardi vilde blive at divi- dere med 11 istedetfor med 13. . ^ ^ ^ ^ Til uar.nere Forklariug af den sidste Dcl af Faknltetets Forflag maa erindres, at ifolge Plakaten af 30te Januar 1836 bestaaer den lægevidenskabelige Erameu dels af 3 skriftlige Prover, nemlig i Alellilun-i l^ieii^is, i Kirurgi og i ^»lierapi, dels af Prove i anatomisk Dissektions dels af 2 kliniske Prover, nemlig i Kirurgi og i Therapi, dels endelig af mundtlige Prover i folgende 7 Discipliner: Anatomi, kirurgifi Patho^ loai kirunv'fie Operationer, Physiologi, Pharmakologi (med Botanik og Kemi), Pa- thologi og'Therapi, samt Akkouchemeirt tilligemed Borne- og Fruentimmer,y^omme. For hver af disse Prover gives af Eraminator i Foreuing med (5en,orerne en ^peetal- karakter og af disse Karakterer uddrages Hovedkarakteren efter de af Exammatorerne vedtagne Regler, ifolge hvilke hver saavel Special- som Hovedkarakter tillagges m vi-^ Talvardi, og Summen af samtlige Specialkarakterers Talvardi, divideret med Sekretar), 2 rb. Fakultetets Pedel, foruden af den hele Indtagt 20 rb., hvorhos hutl Noget er afgaaet til stemplet Papir til Testimonier, hvilket dog r falde, efterat det ved kongelig Resolution af 3Ile December 181.1 cr bestemt, at her. efter ogsaa Lagekandidaterne stulle lsse Testim. publ. Resten tUfaltcr dcn akatennste Fond. I Universitetets Budgetter cr anslaaet et Antal af 2l> Kandidakr aarllg, bro af l! antages at levere Praparat, altsaa den hele ^^agt -176 rb . hv^nn. . ^ fradrages til Notarius 40 rb., til Pedellen 60 rb.. til stemplet Papir 17 rb. 48 ff., bliver tilbage for akademisk Fond 252 rb. 48 sk. Da. som 'en angiver Antallet af de Studerende (ikke Ustuderede) der i de ovennavnte 16 Aar have mdstilkt s,g, dels til den forrige kirurgiske, dels til den forrige medicinske Eramen (forsaavidt ikke Nogen har taget dem begge, da det naturligvis kun cr regnet for engang), dels til den nuvarende lægevidenskabelige Eran.cn. i det omhandlede Decennium har varet l Gjenncmsnit 22.5 aarlig, kan, naar 4 Kandidater antages at levere Prcrparat. den hele Indlagt af den her omtalte Dcl as Gebyret anslaaes til 416 ib., hvorfra gaac til Notarius 45 rb.. til Pedellen 65 rb.. til stemplet Papir c. 20 rb., og der bliver da tilbage for den akademiske Fond de i Tabellen opsorte 280 rb. Modifikationer i Lcegeexamen. 37 deres Antal 13, giver Hovedkarakterens Talvccrdi/som Udtrykket for Karakteren selv. Den mundtlige Examination i de sidstnævnte 7 Discipliner anstilles i 7 Timer (altsaa 1 for hver Disciplin) fordelte paa 2 Dage, saaledes at hver Kandidat examineres den ene Dag i 3, den anden i 4 Timer. Efter Fakultetets Forflag vilde der blive 8 Discipliner ved den muudtlige Examination, og da der i de 7 af bisse skulde exami- neres i 3 Kvarter for hver, men i den 8de i en Time, vilde dette give ialt, som af Fakultetet bemærket, 6^ Time, hvilke bekvemt kuude fordeles paa de foreskrevne 2 Dage, saaledes at der den ene Dag examineredes i 4 Discipliner i 3 Timer, den anden i 4 andre Discipliner i 3z Time. At samtlige Specialkarakterers Antal efter Forflaget vilde blive 14 istedetfor 13, og faaledes^ Summen af Specialkarak- terernes Talvoerdi, for at udfinde Hovedkarakterens Talvcerdi, at dividere med forst- ucrvnte istedetfor med sidstnævnte Tal, vilde have meget ringe eller saa godt som ingen Indflydelse paa Karakterbestemmelsens Resultat. Ligesom Konsistorium, hvis Betcrnkning blev indhentet, erklærede, at det ikke fandt Noget mod Fakultetets Forflag at erindre, da det efter hvad af Samme var yttret, maatte ansees som hensigtsmæssigt, saaledes skjonnede Direktionen heller ikke rettere, end at Optagelsen af den pathologifle Anatomi som Examinationsgjenstand baade vilde vcrre til Gavn for Studiet af denne vistnok ikke mindre vigtige Disciplin, vg til Fremme for selve Examens Paalidelighed, ligesom det nuvoerende Tidspunkt maatte ansees for meget bekvemt til at indfore en saadan Forandring, da just nu tvende andre Examinationsfag, nemlig Botanik og Kemi, vare blevne adskilte fra den lægevidenskabelige Examen og henlagte til en sirrskilt Prove. Forsaavidt Fakultetet tillige havde foreslaaet en Indskrænkning i den Tid som hidtil havde vceret anvendt til den mundtlige Examination, forekom ogsaa dette Direktionen at vcere en hensigtsmæssig Forandring, da en Forkortning i Exammations- tiden unccgtelig maa ansees for en Vinding, naar Intet tabes i Provens Paalidelighed; men ligesom denne syntes at maatte blive storre derved, at Kandidaten faaer Lejlighed til at lcegge sine Kundskaber for Dagen i det ny vigtige tilkomne Fag, saaledes maatte det vijtnok ogjaa erkjendes, at en uforholdsmæssig laug Eramination i et enkelt Fag kan flove en ellers dygtig Kandidat og derved faae en skadelig Indflydelse paa Provens Bedommelse. Direktionen troede saaledes at burde alleruuderdanigst andrage paa de af Fakul- tetet foreslaaede Modifikationer i den lægevidenskabelige Examen, oq da Indstillingen vandt allerhojeste Bifald, ndkom under' 5te Marts eu Bekjendtgjorelse herom' af folgeude Zudhold: Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen linder 1ste d. M. allernaadigst at bestemme, at den lægevidenskabelige Eramen ved Kjobenhavns Universitet herefter stal gives folgeude Modifikationer: 1) at deu pathologiste Auatomi i Forbindelse ' med almindelig Pathologi optages blandt de Discipliner lwori der ifolge Plakaten af 30te Fannar 1838 § 4 ved den mundtlige Del af bemeldte Examen skal examineres, og en egen Special- karakter derfor gives; dog at faadau Eramination forste Gang anstilles ved den Examen som afholdes i Efteraaret 1841. at Titen for den mundtlige Eramination alene for kirurgiske Operationer fast- sattes til en Time, men for de ovrige 6 i ovennævnte Paragraf bestemte Di- scipkner, der ere Gjenftande for denne Del af Examen, saavelsom for pathologisk Anatomi og almindelig Pathologi, ikkun til 3 Kvarter for hver, saa at der ialt til deu mundtlige Eramination anvendes 6^ Time, nemlig paa den ene af de fastsatte 2 Dage 3 Timer, paa den anden 3z. Hvilket herved efter allerhojeste Befaling bekjendtgjores til alle Vedkommendes Efterretning. — De i den kongelige Resolution af 27de Oktober 1843 (Aarb. f. 1843 S. 4 ff.) angaaende en iceregen Eramen i Kemi, Botanik og Aoologi omtalte ncrrmere kegler for Omfanget af ^xaminationen i disse Gjenstcmde og for Rarakterbeskemmelsen eve, rster foregaaende Brevvexllng med vedkommende Professorer og med Konsistorium, Folqende^ Skrivelse fra Direktionen af 13de April 1841, som indeholder ^ Udstrcckn ingen i hvilken der stal examineres i bemeldte Videnskaber: 38 Aarbog for 1844. I Kemien eramineres i dens Indledning, i den almindelige Kemi og i den or- ganiske Kemi, samt desnden i Hovedsætningerne af Lccren om Zmponderabilierne; i Botanik i Grundsætningerne af Lceren om Planternes indre og ydre Former, Livsforretninger og Klassifikation, og i Kjendstab til Lægeplanterne, iscor te inden- landske; i Zoologi i Dyrerigets forstjellige Klassers og Ordeners ydre og indre Karakterer, samt de enkelte Slccgters og Arters der enten i physiologisk eller pharmakologist Henseende have en stregen Interesse i Lcrgestndiet. Et for de vordende Lcegekyndige bestemt snltstcendigt Knrsns i hver af disse Videnskaber bor ikke kunne udstrcrkkes over to Semestre, t». med Hensyn til Karaktererne: For hvert Fag gives en Karakter, der bliver den som idetmindste de to af de Bedommende (Eraminator og 2 Censorer) ere enige om, og det fastscettes, at Ingen har bestaaet Eramen som for noget enkelt Fag har saaet Karakteren ^oii t'n»teiuliel>ns er i AH-O-R bleven indkjobt for Universitetet. Da det nemlig maatte aniees for meget vigtigt for dette, at have den fulde Disposition over hele den ommeldte Fir- kant, ude« hvilket det ikke vilde vcrre muligt at tcrnke paa eu hensigtsmæssig Ud- videlse af Universitetets Bygninger, som dog udentvivl snart vilde blive paatrcengende nodvendig, og det saaledes maatte ansees meget onsteligt, at bemeldte Hns snart kuude erhverves, bleve af Kvcrstor Underhandlinger indledede med Ejerinden og en Overenskomst paa ncrrmere Approbation afsluttet, hvorefter huu afhcendede Huset for 570(1 rb., saaledes at Universitetet skulde overtage og indsrie den paa Ejendommen hvilende Pantegjeld af ialt 2KX) rb., og ved SkjodetS Udstedelse i Ilte Iuui Termin kontant udbetale Resten af Kjobesummen, 33()0 rb. Da de anforte Betingelser for Kjobet maatte ansees for at vcrre efter Omstændighederne ret fordelagtige, og det let kunde vcrre at befrygte, at Priseu senere kuude blive opskruet langt hojere, blev denne Transaktion af Konsistorium anbefalet og derefter af Direktionen allerunderdanigst ind- stillet til allerhojeste Approbation, hvilken det behagede Hans Majestcct under 17de Ma, allernaadigst at meddele, saaledes at saavel Kjobesummen som samtlige med salget forbuudne Omkostninger bleve at udrede af Aarets Overskud. ^ ^ Ikke lceuge iforvejen var ivcerksat Kjobet af et andet Hus for Universi- tetets Negning i lignende Vjemed. Z Begyndelsen af Aaret modtog Kvcrstor (5tatsraad Bang et Forslag fra Direktoren for den polytekniste Lcrreaustalt Konserent^raad ø rsted, hvori han gjorde opmcerksom paa, at de i bemeldte Anstalt vcrrende stedse voxende Samlinger af Znstrumeuter, Vcerktojer, Modeller, Varer o. s. v. snart ville gjore en Udvidelse af det dertil havende Lokale nodvendig, hvilket iscrtdeleshed gjaldt om Universitetets physiste Instrumentsamling. Konferentsraaden bemcrrkede derhos, at en Udvidelse af denne Samling letrest lod sig ivcrrkscrtte ved Kjobet af et op til Lære- anstalten i St. Pederstrccde'stodende Hns, og da han havde bragt i Erfaring, at der var en Lysthaver til samme, som havde den Plan at kjobe Ejendommen for at ned- Judkjob af et Hus. 39 rive Forhuset og at opfore en ny og bedre Bygning, hvorved det vilde gjores meget vanskeligt at forskaffe Læreanstalten en passende Udvidelse, foreslog han, at bemeldte Ejendom strax maatte kjobes for Universitetets Regning og for samme udlejes indtil der findes Anvendelse derfor til den paatccnkte Udvidelse. Da Kvæstor maatte ansee det uuder disse Omstændigheder for scrrdeles onsteligt at erhverve den omhandlede Ejendom, naar den paatcrnkte Udvidelse af den physiske Znftrnmentsamling i den nccrmeste Fremtid maatte antages at vccre paatrcengende nodvendig, lod han ved en Mand som ikke kunde formodes at staae i noget Forhold til Universitetet, eller at handle paa dettes Vegne, Ejerinden af Huset tilkjendegive, at der muligeu knude ventes eu Lysthaver til Ejendommen, hvorom hm: indeu kort Tid skulde erholde Underretning. Da Konsistorium efter de oplyste Omstcrudigheder i Henhold til Kvcestors Forflag troede at burde tilraade, at han bemyndigedes til, paa den Maade han maatte finde mest hensigtssvarende, at indlede Underhandlinger om Erhvervelse af Ejendommen, og da Direktionen ogsaa for sit Vedkommende maatte finde Forslaget hensigtsmæssigt, be- myndigede Den, efter dertil mundtligen meddelt allernaadigst Tilladelse, Etatsraad Bang til paa ncrrmere allerhojeste Approbation at indlede Underhandlinger om Kjobet, hvorefter denne hos Ejerinden lod foge ncermere Oplysninger om Ejendomme:: og de Vilkaar hvorpaa samme agtedes afhcendet. Jfolge det optagne Maalebrev indeholdt Grnnden til Gaden 16 Alen 8^- Tommer og havde en Dybde af c. 25 Alen. Paa denne Grund var opfort en Bygning paa 4 Fag, en Etage hoj med Kjelder, og til Gaarde:: et gruudmuret Baghus paa 6 Fag, 4 Etager hojt med Kjelder og Kvist. Ejeudommen indbragte i aarlig Leje 496 rb., der efter Fradrag af Skatter, Repara- tioner med videre, tilfammeu c. 124 rb., udgjorde 372 rb. eller Reuteu af 930(1 rb. Da det uu var bragt i Erfariug, at der af en anden Mand nylig var budt Ejer- inden 6000 rb., som imidlertid ikke var villig til at scelge Ejendommen for ringere eud 6500 rb., og da det derhos var at befrygte, at Forstuccvnte vilde forhoje Budet, naar han horte, at Universitetet var Lysthaver, indlevede Kvcestor strax Akkord med Enken, der i Betragtning af at hele Kjobesummen kunde forventes udbetalt, dels strax dels til forstkommeude 11te Auui Termiu, uedsatte samme til 6300 rb., og da der paa Grund af forncevnte Bud ej kunde ventes yderligere Afstag, afsluttede Kocestor strax forelobigen Kontrakt, hvorved han dog betingede Universitetet Ret til inden 6 Uger igjen at hceve Kjobet, saafremt Vili'aarene ej maatte vinde allernaadigst Bifald. Ved at tilstille Direktionen Beretning herom fra Kvcestor, yttrede Konsistorium, at Sammr vel ikke kunde have Noget at erindre imod, at Ejendommen kjobtes for Universitetets Regning, eller at der indtil videre forholdtes med Ejendommen paa den af Kvcestor foreflaaede Maade, nemlig ved at bortleje den paa samme Maade som det af Universitetet, ifolge allerhojeste Resolution af 24de November f. A., kjobte Hus paa Hjornet af Lille Fiolstræde og Krystalgade, hvorved Kvcestor antog, at der, foruden hvad der var nodveudigt til Skatter, Reparationer, Houorarer for eu Vieevcert m. m., vilde indkomme 4 Procent af Kjobesummen; men Konsistorium troede dog ar burde forbeholde sig Ret til i si:: Tid, uaar der blev Sporgsmaal om Byguiugeus An- veudche, at tage under Overvejelse, om Tilbygningen kan antages at krceves for Universitetets Zustrumeutsamlings Skyld, eller om det maa blive den polytekniske Lære- anstalt ion: vil have at overtage Ejendommen, imod Udredelsen af Kjobesummen. Da Direktionen med Konsistorium og Kvcestor maatte finde Erhvervelsen af den omhandlede Ejendom scerdeles magtpaaliggende paa Grund af dens Beliggenhed faa ncer ved den polytekniske Lcereaustalt, hvorved Benyttelsen af de Samliuger som deri med Tide:: tilsigtes opbevarede, bliver betydeligt lettere eud om en fraliggende Bygning skulde tjeue til Gjemmested, og da Den efter Omstændighederne maatte ansee Kjobe- summen for M billig, at der ingen Tvir-l var om, at den jo vilde rcere steget langt hojere, hvis det var blevet bekjendt at Universitetet attraaede Ejendommen, androg Den paa allernaadigst Approbation paa det omhandlede Kjob og de med samme for- buudue Omkostumger, idet Direktionen, efter hvad af Konferentsraad Drsted var op- lyst om den store Trang til et udvidet Lokale for Universitetets physiske Znstrument- lamling, maatte antage det rigtigst, at Kjobet siete for Universitetets Regning, saaledes at Kjobesummen udbetaltes, dels kontant dels til forestaaende 11te Auui Termin, af den akademiske Fonds Overstud for Aaret, hvorefter det behagede Hans Majestcct under 15de Marts allernaadigst faavel at approbere det oftncevnte Kjob paa de anforte Vil- kaar, som at bifalde Kjobesummens Udredelse paa den foreflaaede Maade. Aarbog for 2814. Saavel dette som det ovenncrvnte og de tvende i 1843 tilkjobte Huse i Lille Fiolstrcrde bortlejes sorelobigen, er Lejen, som af nedenstaaende Budget vil erfares, for 1845 kalkuleret, af Hnset i St. Pederftrcrte 2,0 rb., af de tre Huse i Fiolstrcrde 650 rb. — At den titligere i Aarbogen omtalte inindre Vngning, der i te senere Aar er benyttet som Portnerbolig for den botaniske Have, i 1844 er erhvervet for Universitetet, vil ncrrmere blive omtalt netenfor i Afsnittet om bemeldte Have. — Ligesom man i 1843, saaledes som i Aarbogen (S. 30) berettet, tcrnkre paa at forberete en almindelig Plan for Universitetets tilbagestaaende Bygningsarbejder ved en dertil nedsat Kommitte, saaledes er i 1841 en lignende Forholdsregel truffet i Anled- ning af et af Professor Olufsen indgivet og af en af Konsistorium sorelobigen nedsat Kommitte nnterstottet Forslag om, at der maatte gjores de fornotne Skridt til Op- førelsen af et npt fuldstcendigt astronomis!' Observatorium, med Bopcrl for Professoren og Methjelperen, samt at ter for at foreslaae delt detallierede Plan og angive alle fornotne Bekostninger ved samme maatte udncrvnes en Kommitte, som tillige stnlte bemyntigeS til at opsoge og kjobe en bekvem Plats til Zntretningen. Paa Konsisrorinms Foresporgsel, om ter fra Direktionens Site maatte vcrre Noget at erintre imod at en Kommitte ntncrvntes til at udkaste Plauen til det paatcrnkte Observatorinm, med Augivelse af te Bekostuiuger som tertil formentes at ville med- gaae, mettelte Direktionen bertil nnter 2tde Februar sit Samtykke. Jovrigt kunne udentvivl tisse Bygningsprojekter nu sorelobigen ansees som utsatte, da det ny Normal- reglement ikke giver nogen nmittelbar Utsigt til te tertil fornotne Mitter, og ifolge sammes Bestemmelser cgsaa Konnnuuiteter sorelobigen er paalagt et saa betyteligt for- eget Bitrag til Universitetets Fornotenheter. — Uf crtravrdintrre Bygningsarbejder er den i forrige Aargang omtalte Hovedreparation af Regensene Indre i 1841 fortsat cg den Aaret vedkommende Andel tilendebragt. Det havde imidlertit allerete i 1843 vist sig og viste sig entnu mere i 1841, at ter, som ved gamle Bngningers Reparation som oftest er Tilfcrldet, ved Arbejtets Paabegnntelse kom langt flere Brostscrltigheder tilsyne end man havde kuuuet forutsee; saaledes befauttes det f. Ex. ved Reparationen af 3die Gang, at ncrsten alle Skillerummene vare saa flrobelige og faldefærdige, at uy maatte opmures, hvilket man ikke forud havde reguet paa. Dette havde til Folge, at de« til dette Arbejte normerede Sum blev overskredet med omtrent 1000 rb., og at ter maatte kalkuleres paa eu lignende Sum for 18! 5 som Tillcrg til ten oprintelig bestemte Be- kostning, hvorfor tels tenne Sum blev optaget i Butgettet for 1845, dels ved kongelig Nesolutwu paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling uuder 3lie Januar 1845 blev tilladt, at de ansorte 1000 rb. maatte udredes af Kommunitetets Overstud for 1841. — En mindre Forandring er ogfaa i 1844 foretaget i det forrige kirurgiske Akademi'« 25vgning, ifolge et Forslag fra Professor Stein, som Eforus for le anatomiske Samlinger, om at de i Bygningen nu ledigvcrreude Lokaler der tilforn havde vcrret afbenyttede til Bibliotheket og til Boliger for Reservekirurgerne, maatte anvendes til Utvitelse for bemeldte Musicer. Det lcrgeviteuskabelige Fakultet yttrede sig i en herover afgivet Erklcrring aldeles enigt i at de anatomiske Samlinger behovede et udvidet Lokale, hvilket uavnligen gjaltt om den pathologiste Samling. For at skaffe denne en passende Plads fandtes Professor Steins Forflag, som gik ud paa, at de Vcrrelser der forhen beboedes af Reservekirurgerne sinloe forenes og ved^ en Vindeltrappe sccttes i Forbindelse med den nnterliggente Sal, scerteles hensigtsmæssigt, da terved den ojeblikkelige Trang vilde blive afhjulpet; men da selv det saaledes ud- vitede Lokale ikke vilde blive scrrdeles rummeligt, og ta Samlingerne udvide sig rast, dels som Folge af Vitenstabens hnrtige Fremskridt, dels fordi man stedse mere lcrrer at indser deres store Betydning for Undervisningen, var det hojst sandsynligt, at man om ikke lang Tit vilde fole Trang til et eudnu mere udvidet Lokale, og med Hensyn hertil anbefalede Fakultetet, at de to Vcrrelser i sorste Etage som vare blevne ledige ved Bibliothekets Bortflytning, maatte reserveres for Mnsccerue, hvortil de formedelst deres Ncerhed ved Auditorierne vilde vcrre sccrdeles flikkede. I Henhold til denne Erklcrriug indstillede Konsistorium, at der til Udvidelse for den pathologiste Samling maatte benyttes de af Reservekirurgerne forhen beboede Vcrrelser, og at de Bekostninger som denne Udvidelse vilde medfore, hvilke efter det optagne Overflag vare kalkulerede til 218 rb. 44 st., maatte udredes af Behold- ningen af den til extraordincrre Udgifter for Aaret normerede Sum; men at der Bygningsarbejder. Almanakprivilegiet. Z l derimod angaaende Udvidelsen af den normal-anatomifle Samling, som efter Fakultetets Erklcering ikke for Tiden var saa paatrccngende nodvendig, ikke for Djeblikket maatte tages nogen Bestemmelse; hvilken Konsistoriets Indstilling Direktionen bifaldt ved Skrivelse af 9de November. — Angaaende den med Trappegangen m. v. i Elers' kollegium foretagne For- bedring vil det Fvrnodne blive anfort nedenfor i Afsnittet om Universitetets Leaat- vcesen. Det vil voere i Lsesernes Erindring, at Aarbogen i sin Tid (1841 S. 29 ff.l har berettet, at det ved kongelig Resolution af 22. Oktober 1841 blev bestemt, at naar den hidtil gjeldende Kontrakt med Universitets-Bogtrykker Direktor Schultz om Forpagtningen af Universitetets Almanakprivilegium var udlobet med Aaret 1842, skulde Universitetet selv overtage Forlaget af Almanakken paa den noermere betegnede Maade, dog forelobigen kun til en Prove paa 2 Aar, inden hvis Udlob det vilde blive at overveje, om Universitetet fremdeles skulde vedblive for egen Regning at forlcrgge Almanakken, eller om Almanakprivilegiet paany burde bort- forpagtes. Efterat den fastsatte Tid var ndloben, modtog Direktionen gjennem Konsistorium fra den af dette nedsatte Almanak - Kommitte dels Indberetning angaaende Resultatet af de af den i bemeldte Tid trufne Foranstaltninger med Hensyn til Forhandlingen af Almanakken for de tvende Aar 1843 og 1844, tilligemed et Forflag til Alma- nakkens Udvidelse fra 1^ til 2 Ark, dels Forflag til at Udgivelsen af Alma- nakken endnu for et Tidsrum as !Z Aar maatte proves as Universi- tetet. Det var i bemeldte Indberetning af Kommitteen oplyst, at ved Opgjorelsen af Almanakkens Konto for Aaret 1843 befandtes Jndtcegten efter Udgifternes Fradrag at udgjore .............................. 7039 ch. 7 sk. Senere var imidlertid refunderet Hovedforhandleren, Kancelliraad Deichmann, navnlig i Anledning af tilbageleverede uafiatte Exemplarer 235 — 50 - altsaa igjen 6803 rb. 53 fl. der udgjorde den virkelige Indtccgt af Mmanakprivilegiet for 1843. Jndtcrgten af Almanakken for 1844 belob, saavidt samme for Tiden kunde op- gjores, ialt............................. 9787 rb. 32 fl. Omkostningerne havde vceret 2969 — 47 - igjen 6817 rb. 81 fl. Men da der nu ej kunde ventes synderlig solgte af de uafsatte (5xemplarer, hvoraf nogle muligen kunde ventes afsatte, hvorimod flere vilde blive tilbageleverede, l Henhold til den tidligere forklarede Fremgangsmaade, turde den rene Netto-Zndtoegt af Almanakprivilegiet for 1844 ej med Sikkerhed kalkuleres hojere eud.......... 6700 — altsaa c. 100 rb. miudre end det foregaaende Aar*) ) Denne mdtocgt svarer omtrent til hvad der ved Forhandlingerne i 1841 om Overtagelsen - ... , forelobigen kalkuleret. Det blev efter de af den da nedsatte Kommitte indhentede oplysninger antaget, at samtlige Omkostninger for Scetning, Trykning og Papir vilde for et Urk vcere ^ fl., altsaa for 2 Ark II sk., muligen endog lidt mindre, da i en Hurtigpresse rimeligvis begge Ark vilde kunne trykkes paa engang. Naar da Prisen blev som hidtil i raa Materie...................7^. fl og Hovedforhandleren fik en Nabat af 25 Procent eller'. '. ...... ^ ' ? 15 - saa erholdt Universitetet.............................. 5^ ^ og efter Fradrag af Omkostningerne for 2 Ark '. '. '. '. '. '. - ^ ^ . Netto-Overskud pr. Eremplar 4^ fl. , oetmng af 100,000 Ercmplarer vilde da give en ren Indtccgt af c. 4200, af 0,000 (.remplarer c. 6300 rb. Skulde Man ncrre Frygt sor, at Afscetningen vilde Luve under 100.000 Eremplarer, havde man det Middel, indtil videre kun at levere iz Ark, yvvivcd vilde spares Z fl. pr. Erpl., og en. Afscrtning af 85,000 Erpl. vilde tilvejebringe n ^ nm som hidtil svaredes i Afgift. Ved denne Kalkule er imidlertid hverken taget Honoraret for Almanakkens Beregning, eller til det Tab det muligen kan haves paa enkelte af de andre Kalendere. 42 Llarbog for 1844. X Da (5rfaring saaledes syntes tilstrcekkeligen at have vist det Hensigtsmæssige l den trufne Foranstaltning, men det naturligvis ikke kunde forudsees, om Zndtcrgten for Universiteter i de ncrrmeste Aar vilde stige eller falde, var det som Folge heraf paa deu anden Tide ikke at vente, at man, ved igjen at bortforpagte Almanakprivilegiet vilde kunne opnaae en Afgist der stod i et nogenlunde passende Forhold til den Jnd- tcrgt Privilegiet i te 2 sidste Aar havde givet. Da Kommittecn derhos ikke hidtil havde seet sig istand til at erhverve et saa neje Kjendfkab til Forholdene, at den allerede nu dristede sig til at fremkomme med uoget bestemt Forslag til, hvorledes der rettest og paa ten for Universitetet fordelagtigste Maade kunde vcrre at forholde med oftncrvute Privilegium i Fremtiden, formente den, at Udgivelsen af Almanakken endnu for et Tidsrum af 3 Aar burde preves af Universitetet paa samme Maade som i de forlobne 2 Aar, hvorved det da imidlertid vilde knnne tages under ncrrmere Over- vejelse, hvad der hensigtsmccssigen i ovenme'dte Henseende maatte vcrre at foretage. Da Netto - Inttcrgtcn efter det oven forklarede var steget saa betydeligt, og da det syntes passende for Universitetet at vise Liberalitet i Benyttelsen af ilt Monopol, og ikke at lade gaae en Lejlighed forbi til at skaffe deu ftorre Masse af Befolkningen en gavnlig Losning, havde Kommitteen allerede i det foregaaende Aar fuudet sig for- anlediget til at gjentage et tidligere fremsat Forslag om, at den saakaldte lille Almanak maatte ildvides fra N til 2 Ark. De Grunde der fornemmeligen fremkaldte dette Forslag vare, dels at Prisen derved vilde komme til at staae i et bedre Forhold til Storrelscn, og en saaledes foroget Almanak altsaa vcrre Publikum velkommen, hvilket iqjen vilde fremkalde en sterre Afsætning, saaledes at te paa det tilfojede halve Ark anvendte Bekostninger, hvilke, under Forndscrtning af et Oplag af 140,000 Crpl. af ten lille Almanak, vilte utgjore omtreut at, saa var denne Betragtning endnu gjeldeude for de 3 Aar i hvilke det var foreslaaet at Universitetet skulde vedblive at prvve ^llmanalkcns Forhandling for egen tegning, hvortil kom, at Zndtcrgten af Almanakken for 1814, lom ovenfor meddelt, udentvivl vilte blive 100 rb. mindre end for det foregaaende Aar. Endskjont bemeldte Kommi- teens Metlemmer desuagtet maatte vedblive Ansket om Almanakkens Udvidelie, havde de dog troet at brrde henstille til Kousistorii fornyede Overvejelle, hvorvidt dette burde sinde Sted, men da Konsistorium ucrrede den samme Frygt lom hidtil havde afholdt det fra at tiltroede Forslaget, erklcrrede det, ved at tilstille D'.rektiouen lamme, at det fremdeles maatte vedblive sin tidligere Mening, at der ikke bnrde skrides til en saadan Forogelse. ^ ^ c ^ Kommitteens tredie Medlem havde derimod yttret, at han var saa langt fra at dele de af de tvende andre Medlemmer anforte Betænkeligheder, at han tvertuuod , efterat Zndtcrgten af Almanakken ved Selvforlaget var steget fra 3700 ro. tll cirka K700 rb.. meget mere maatte anfee det som en meget nsonunelig sparsomhed, om et Oplysnings - Jnstitnt af en saaledes vundet uventet Indtcegt ikle v^l^e rilikcre en liden Del (hojst 000 rb.), uaar derved Almueoplysuing kunde fremmes og derhos Monopolet tabe Noget af det Odiofe et saadaut altid medforer. Den formodede Mindre-Indtcegt af 100 rb. var ikke blot meget ubetydelig, men derhos grundet paa en tvivlsom Kalkule, ligesom den ogsaa kunde antages at hidrore fra en el»er anden speciel Omstcrndighed. . - > Direktionen maatte ganske tiltrcrde den saavel af Komnutteen si^m Konslstormm yttrede Mening, at det vilde vcere meget hensigtsmcrssigt, om Universitetet, ved entnu i det foreflaaede Tidsrum af 3 Aar selv at overtage Forlaget af Almanakken, kunde komme til en oftere provet og desaarfag mere paalidelig Kuudstab om Antallet af Exemplarer der knnne forventes afsatte, og derpaa grunde en mere betryggende Dom Almanakpnvilegiet. 43 om Storrelsen af den Afgift der ved en eventuel Bortforpagtning med Billighed kunde forlanges af den som maatte herpaa indlade sig, hvisaarsag Direktionen troede at burde foreslaae, at Forflaget om Uuiversitetets Overtagelse af Forlaget endnu i 3 Aar maatte allernaadigst bifaldes. Hvad dernceft angaaer den foreslaaede Udvidelse af Almanakken fra 4Z til 2 Ark, da forekom det Direktionen mere tvivlsomt, om dette Forslag burde bifaldes. Thi om det end maatte indrommes, som af det ene af Kom- mitteeus Medlemmer aufort, at den Forogelse i Omkostningerne af c. 600 rb., som derved viloe foranlediges, ikke var sccrdeles betydelig i Forholv til den nu vuudue hojere Iudtcrgt af 3000 rb., og at det vilde vcere sommeligt om et Institut som Universitetet ikke tog soerdeles Hensyn til det Pekuuicere, hvor Talen var om Ud- bredelsen af nyttige Afhandlinger som iscer maae have Interesse for den fterre Del af Landets Jndvaanere, og navnligen Landalmuen, maatte det dog paa den anden Side vel betcenkes, baade at det aldeles ikke med Sikkerhed kunde vides, om Universi- tetet vilde beholde hin forogede Jndtcegt, og at det isoer, saaiccnge herom ikke haves mere Vished end for Titen, kunde synes betænkeligt at paatage sig en Byrde som det senere maaske eud ikke, i det Tilfcelde at mau maatte gaae tilbage til eu Bort- forpagtuiug og derved atter tabe eu Del af deu forogede Indtcegt, var muligt at unddrage sig. Direktioueu troede saaledes alene at burde heustille dette Punkt til aller- hojeste Afgjorelse. Paa Direktioueus i Henhold til det Foranforte nedlagte allerunderdanigste Fore- stilling behagede det Haus Majestcet under 12te April at resolvere saaledes: Vi bifalde^ alleruaadigst, at Universitetet endvidere til en Prove i tre Aar selv overtager Forlaget af Almanakken, saaledes at den i de nu forlobue to Aar fulgte Fremgangsmaade bliver at iagttage, hvorefter det da ved Udlovet af bemeldte 3 Aar paany vil vcere at overveje og Vor allerhojeste Resolution at forbeholde, om Stiftelsen fremdeles stal vedblive for egeu Regning at forlcegge Mmanakken, eller om Privilegiet igjeu bor bortforpagtes. Derhos ville Vi aller- naadigst have Universitetet bemyndiget til, i bemeldte Tidsrum at give deu saa- kaldte lille Almanak den foreslaaede Udvidelse til 2 Ark, forsaavidt dette, for ej at afbryde en eller anden nyttig Artikel, eller af andre lignende Gruude, maatte ciusees som ouskeligt. Som Fortscettelse af den i Aarbogens forrige Aargang indforte Beretning om den foregaacde Forandring i Kommuuitetsmidlerues Bestyrelse, meddeles dels — uedenfor i Afsnittet om det økonomiske— den foretagne forandrede Inddeling ttf Forvalter- embederne for Universitets- og Kommunitetsgodset, dels de Negler som fore- lobigen ere fastsatte for Bestyrelsen t?f Kommnnitetets Stipendievcesen. Mau vil eriudre, at det ved deu kougelige Resolutiou af 15de Deeember 1843 au- gaaeude den oveuucevute Forandring blev uuder Nr. 7 bestemt, at Bestyrelsen af Stipeudievccseuet og Regensen forbliver hos Professorerne og forelobigen hos det thel. logiske fakultet, iudtil der er fastsat en definitiv allerhojeste Bestemmelse for, hvorletes der i denne Henseende bliver at forholde. Direktionen har ved Skrivelse af 10de Deeor. 1811- approberet folgende Negler til at gjelde indtil videre, idet Den har affordret Konsistorium Betcenknmg angaaende en definitiv Ordning as Universitetets Stipendievccsen i stn Helhed, nemlig at den umiddelbare Bestyrelse af Kommunitetets Stipend.evcrsen, faavel hvad Tilsynet med Alumnerne og Bestyrelsen af Regensens Anliggender, som hvad Dispensationen af Beneficiet angaaer, overdrages til en permanent Bestyrelseskommitte af 3 professoren eonsistoriales, fra hvilken alle Indberetninger, Forestillinger m. v., der hidtil fra det theologiske Fakultet ere gaaede umiddelbart til Direktioueu , tilstiiles Konsistorium, der iudtrceder som Stipendiets overordnede Be- styrelse, til endelig Afgjorelse eller forelobig Forhandling og Fremsendelse til Direk- rwuen;c^ Medlemmerne af bemeldte Kommitte, blandt hvilke to skulle vcere af det tyeolog.ffe, et af det juridiske Fakultet, udncevnes ved Valg af Konsistorium paa 5 Aar, efter hvis Uvlob de atter kuuue gjeuvcrlges, dog at deuue Bescettelsesmaade forst skal lm rcrce eftcrhaauden som Afgang finder Sted blandt Medlemmerne af deu ncervcerende Kommunitetsbrftyrelse, hvilke for deres Livstid vedblive som Medlemmer af Beftyrelfes- ommitteui , saafremt de ikke paa-Grund af forandret Embedsstilling, eller efter eget ^njke, formdcn maatte aftrsede; at^Veftcmmelsen i Reglemeutet af 30te Fuli 1818 11 Aavbog for 1811. K 12 om Direktionens Approbation paa Gratialer aldeles bortfalder, faa at den BestnrelseSkvmmitteen med Hensyn til Uddelingen af Stipendiet ft'lv tilkommende Myndighed ogsaa udstrækkes til Gratialer; M. det overlades til Konsistorium at med- dele Studenter som ere dimitterede fra private Jnstituter eller af private Lcrrere, den i Reglementets 8 4 I""' omhandlede Tilladelse til at soge Kommunitersstipeudiet i det forste akademiske Aar, at meddele Studerende som, forti de ej have taget anden Examen i rette Tid, vet Reglementets 8 U >" ere udelukkede fra at soge Stipendiet den dertil fornodne Dispensation, samt at bevilge ten i Reglementet 8 -i omhandlete Forlcrngelse af Stipentiet, saavelsom saatanne ertraortincere Stipentietillceg som hidtil af Direk- tionen oftere ere tilstaaede trcrngende ISlcrndere; Lt. den ifolge Reglementets 8 t 3 der theologiske Faknltet hidtil tilkommende Myndighed til at nedscctte en Stipeudiarius til en lavere Grad, eller ganske at berove ham Stipendiet, for Fremtiden bliver at nd- ove af Kousistorium efter foregaaende Indstilling fra Bestyrelleskommitteen, hvorimod det overlades til denne at indeholde et Stipentium iudtil videre, som og at standse det i de Tilfa'lde hvor det er bundet til visse Betingelser, der ikke opfyldes, dog at den Paagjeldende, dersom han mener sig forurettet, har Rekurs til Konsijtorinm; og len det tlieologiske Fakultet hidtil tilkommende Ret til at udnccvne Regenlens Embedsmand og Betjente overdrages til Konsistorium. Dels for, dels i Forbindelse med det ny Normalreglement ere tvende ikke uvigtige Bestemmelser givne om Ansættelse af en Konservator ved den phyMe Instrumentsamllng, o»^ om det hidtilværende anatomiske Mnsr- klcering, i hvilken yttredes, at en saadan Betjent formentlige:, dog ikkun burde antages temporsert paa 3 Aar, og at Gagen i denne Tid vel kunde bestenmuv til tt mindre Belob end det foreslaaede af K)() rb. aarlig, med Hensyn til dels at det var uvist, vm der kunde gjstres Udvej til den hele i bemeldte Forslag beregnede Udgiftssum, tels at Koufereutsraad Drsted tidligere havde kunnet skaffe sig Hjelp uden Vederlag og derfor ej syntes dertil strax at maatte behove en saa betydelig Smn som 100 rb. Konservator v. d. phpsiske Samling. 45 aarlig. Med Hensyn til Sporgsmaalet om. af hvilken Konto en saadan Udgift skulde udredes, anfaae Kva'stor det for rigtigst, at Lonnen til den omhandlede og lignende Betjente, saalcenge Antagelsen ikkun blev temporcer, udrededes af deu Sum som til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme plejer at normeres, da der paa Gageringssummen ikkun syntes at burde opsores de fast bestemte Gager, hvortil kom, at forstncrvnte Konto meget vel vilde vcere istand til at afholde den omhandlede Udgift. Ligesom Konsistorium havde erklceret sig for det fremsatte Forslag om Ansættelsen af den omhandlede Medhjelper allerede fra det forestaaende Sommerhalvaars Be- gyndelse, og ligeledes tiltraadt den af Kvcestor yttrede Anstnelse, at den omhandlede Person helst bnrde antages temporcrrt paa 3 ^lar med et noget mindre Velob end det foreslaaede, hvilket Konsistoruim formente at kunne bestemmes til 300 rb. og angaaende hvis Udredelsesmaade Samme ogsaa erklcerede sig enig med Kvcestor; saaledes maatte Direktionen ogsaa for sit Vedkommende dels erkjende, at de ovenfor forklarede Om- stændigheder afgive vigtige Grunde for bemeldte Forslag, dels tiltrcede de af Konsi- storium indstillede Modifikationer og ncermere Bestemmelser. Den androg derfor, i Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag, allerunderdanigst paa den ommeldte Foranstaltning, hvorefter det behagede Hans Majestcet uuder 1ste Marts at resolvere saaledes: Pi bifalde alleruaadigst, at der ved Universitetets physifte Justrumeutsamling, fra Begyndelsen af forestaaende Sommerhalvaar og forelobigen for et Tidsrum af 3 Aar, auscettes en til Znstrumentmagerarbejde oplcert Person, med Forpligtelse til at holde den i bestandig Orden og god Tilstand med Reparationer m. v., samt gaae tilhaande ved Samlingens Brng i og udenfor Forelæsningerne, og at der som Godrgjorelse herfor tilstaaes den som dertil vcelges, en Lon af 300 rb. aarligen, der, saalcenge hans Anscettelse kun er temporcer, vil vcere at udrede af den Sum der for indeværende Aar er fastsat og for Fremtiden normeres til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme. Ved det ny Normalreylement er raget Hensyn til denne Udgift, saaledes at der under det sorhojede Tilsind til Znstrumeutsamlingen er optaget det eventuelle fulde Belob af 400 rb. til den omhandlede Medhjelper. — I et i Foraaret indgivet Andragende bemcerkede Doeeuten i den pathologiske Ana- tomi Lektor Fenger, at naar det pathologij?-anatottii>?e tNuscemn sknlde bringes i en saadan Forfatning, ar det kunde tjene til Grundlag for Undervisningen i bemeldte Videnskab, var det en Nodvendighed, at dette Mnsceum, der hidtil som en Underafdeling af det normal-anatomiske Mnsceum tilligemed dette havde staaet under Docenten i den normale Anatomi Professor Steins Efori, blev adskilt fra hint og som et selv- stcrndigt Nuiscrmn stillet under den Universitetslærers Bestyrelse som foredrog den pathologiske Anatomi, og han androg derfor paa, at bemeldte Musceum paa denne Maade maatte scettes uuder hans Efori, og tillige saadanne Pengemidler stilles til hans Disposition, der maatte ansees nodvendige til Musceets Udvidelse og Vedlige- holdelse, hvilke efter et nojagtigt Overflag ikke kunde anflaaes til ringere end 300 rb., hvorved han var gaaet ud fra den Forndscetning, at Mnsceet, som hidtil havde indeholdt omtrent 750 Prccparater i Spiritus, burde foroges med oO saadanne Prceparater aarl?g, som den mindste Tilvccrt der kunde ansees nogenlunde tilstrækkelig. Z en herover afgivet Erklcering yttrede det lægevidenskabelige Fakultet, at da nu deu pathologiske Anatomi er blevet en selvstændig Disciplin ved Universitetet, der har sin egen Docent og er gjort til Gjeustand for en sccregen Eramination ved den læge- videnskabelige Examen, maatte det vcere indlysende, at^den Afdeling af det anatomiske Musceum der tilforn blot var en Samling af pathologiske Prccparater til Brug iscer ved de kirurgiske Foredrag, uu burde gives en langt storre Udstrcckning og overhovedet uddannes i en saadan Grad, at denne Samling ikke lcengere kunde betragtes som en Afdeling af den normal-anatomiske, men som et aldeles selvstændigt Muscenm, og Fa- kultetet anbefalede derfor Lektor Fengers Andragende, ligesom det ikke kunde andet end sinde den af ham kalkulerede Sum pasfeude og maaske fuarere for knap end for rigelig. Men paa den anden Side maatte det ansees for aldeles umuligt, at det normal-aua- tomiske Musoeum kunde bestaae, naar det skulde beroves 300 rb. af den derfor hidtil normerede >^um af 400 rb. aarlig, hvorimod det ligeledes vilde behove idetmindste 300 rb., hvorfor det blev nodvendigt at Universitetet, dersom det vilde, at Studiet 16 Aarbog for 1844. cif de anatomiske Discipliner ftnlde ledes paa en hensigtsmcrssig Maade, maatte yde et foroget Tilsknd af 200 rb. aarlig. Da ogsaa Kvcrstor, hvis Erklcrring Konsistorium derncrst indhentede, udtalte sig for den soreslaaede Forhojelse af Bndgetssummen til de anatomiske Samlinger, an- befalede Konsistorium, ter ganske maatte tiltroede de afgivne Erklæringer, saavel Lektor Fengers Forstag om Adskillelsen af det anatomiske Musceums pathologisk- og normal- anatomiske Afdelinger, som det lægevidenskabelige Fakultets Andragende om en For- hojelse af den til det samlede Musceums Vedligeholdelse uormerede Sum fra 400 til 600 rb., til lige Deling mellem hver as Mustrets oveuucrvnte Afdelinger, og begge Forstag bleve derefter optagne i det ny Normalreglement og med dette allernaadigft approberede, saaledes som af det Foregaaende vil erfares. Universitetets forftjellige videnskabelige Samlinger og Jnstituter ved- kommende er, foruden de ovenanforte vigtigere Gjenstante, Folgende at berette. Ved Foredragene over den klassi^'e (Oldtids Ixunsthistorie og Rnnftmytho- logi havde vedkommende Docent stedse folt sig indskrænket og hindret ved at Univer- sitetet ikke var i Besiddelse af det til disse Foredrag fornodne Apparat, hvilket dog her er ligesaa notvendigt som physikalske, zoologiske og andre Samlinger for Docen- terne i te vedkommende Videnskaber. Universitetet ejer hverken Gibsasstobninger, saa- ledes som flere Universiteter i Tyskland, navnligen de preussiske, eller audre Apparater af lignende Art, med Undtagelse af entel hithorende Skrifter paa Bibliotheket, der imidlertid hverken vare anskaffede eller havde kuuuet anskaffes i den onskelige Fuld- stændighed, ligesom de der havdes ikke burde uuddrages de Studerende ved stadigeu at overlades til Docenterne. Professor Petersen havde derfor seet sig nodsaget til, for ovennccvnte Foredrag selv at anskaffe sig de nodvendigste med Kobbere forsynede ar- kæologiske Vcrrker, hvilken Opoffrelse blev saameget.storre, som disse Boger, ved ideligen at benyttes til Forevisning under Forelæsningerne og til Udlaan, nodventigen maatte lide entel og tabe i Vcerdi. Dette Savn kuute for entel afhjelpes ved Anftaffelse af et Eremplar af de Daktyliotheker eller pastesamlinger, indeholdende Aftryk af Gemmer og Kameer, hvilke en Etmnnd Muller i Hamborg nylig havde udgivet i tre forskjellige Storrelser, nemlig eu fuldstcrutig Samling paa 2000 Ruinere og tvende mindre paa 684 og 3)0. Professor Petersen androg derfor paa at et Exemplar af den storste af diSje, ter her paa Stedet kuude haves for noget over 100 rb., maatte anskaffes for at tjene til fcrlles Afbenyttelse af de philologiske Docenter, saaledes at den blev at op- bevare af den Docent der foredrager Arkcrologi og Mythologi. Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling blev mider 18de Oktober sacidan Anftaffelse allernaadigft bifaldet, saaledes at Udgiftssuminen blev at udrede af deu paa Budgettets 3die Post opforte Sum af 3700 rb. til Universitetets Nytte og videuskabelige Formaals Fremme. — Af samme Budgetssum har det physlologlst'-zootoinlst'e Muscrum ogsaa i dette (ligesom i forrige) Aar erholdt et storre ertraordincrrt Tilftnd. Mnsceets For- stander Professor Eschricht gjorde i et indkommet Andragende opmcerksom paa, at af den til Museret hidtil anviste Sum blev efter Fradrag af de til Vedligeholdelsen nod- vendige daglige Udgifter kun saare lidet tilbage til Anftaffelse af uy Gjenftande, og at saaledes gunstigt Lejligheder hertil ofte ikke havde kuuiiet benyttes. Til de for en stor Del ved Gave erhvervede kostbare Sager, saasom iscer det store Hvalskelet fra Kapilajn Holboll (omtalt i forrige Aargang S. 4^)) og Indvoldene af en gronlandsk Hval skjcrnket af Direktionen for det kongelige naturhistoriske Muiceuui, havde Op- stillingen alene aldeles nuudgaaeligen fordret saainange Bestillinger hos linede, snedkere. Glashandlere osv., at de fra disse indlobende Regninger udgjorde flere Hundrede rb., til hvis Betaling ikke havdes nogen Udvej uden ved et ertraordincert Tilskuds og Pro- fessoren androg derfor paa et faadaut Tilskud af 400 rb. til Bestride af .^mtast- ningerne ved de ncrvnte Opstillinger, hvilket paa Direktionens Forestilling under 20de August blev alleruaadigst bevilget af den anforte Budgetssum. Kort efter blev endnu et lignende Tilskud i en lpeciel Anledning tilstaaet samme i7?nsans Majestat under 6re September, ved at tillade Professor Eschricht at foretageren ommeldte Rejse, tillige allernaadigst at bemyndige ham til, paa den ovennævnte fore- staaende Auktion til Jndkjob for det oftncevnte Musceum at disponere over en Sum af iudtil 200 rb., ligeledes at udrede af den ovenanforte Budgetssum. Angaaende Udbyttet af bemeldte Rejse og Musaets ovrige Tilva.rt har Professor Eschricht indberettet Folgende: I Bremen (hvor han holdt et Foredrag i et af de almindelige Moder i Naadhnssalen og to i dcn anatomifl-physiologifle Sektion) kjobtes paa Auktionen en stor Del Dyr i Spiritus, isar Krybdyr og Fifle fra Nordamerika, desuden af vi-. Tschudi, der nys var hjemkommet fra sit 5aarige Ophold i Peru, 5 Kranier af dette Lands oprindelige Znd- vaanere, og af Skibslage Navn Hjernen af en Narhval. Desuden lpkkedes det at formaae Kjobmand Tobias i Brake til at forcere Fosteret af en Narhval og Apoiheker Stumdke i Begensak Hovedet af en lille Narhval med to Tander (Fostertander). I Hamborg ind- kjobtes to Guldmuldvarper fra Kap, en Pteropus fra Guinea og endel andre physiologiste Sager, og tilbyttedes fra Hamborger.Musaet flere Dyr i Spiritus, hvoriblandt en meget stor Kvælerslange «elu,eicieii). Belobet af samtlige indkjsbte Sager udgjorde noget mindre end den anbetroede Sum, men med Transportomkostningerne iberegnede noget mere. Professoren tilfojer, at Musaet overhovedet er i den onfleligste Fremgang. Navnligen ere ogsaa i 1841 fra Kapitajn Holboll ankonme meget vigtige Sager, og ifclge den kongelige gronlandfle Handelsdirektions Tilstaaelse aldeles fragtfrit; deriblandt udmarker sig iscer Ske- lettet af en stor Delphinus oroa, (Spekhuggeren) og overhovedet mange vigtige Gjenstande til Anatomien as den hojnordiste Fauna. Fra Distriktslage Haalland paa' Veftmanno har Musaet ligeledes modtaget flere vardisulde Gjenstande; deriblandt isar en stor Fifl af en meget sår- egen Legemsbygning (^leposaurus) og kun engang sor iagttaget, nemlig i den merikanfle Bugt, altsaa vel ved Golfstrsmmens Magt drevet til Islands Kyster. Professoren bemarker, at medens Musaet i Henseende til sit Indhold stedse mere bestyrker det Haab, at det om nogle Aar kun endnu vil staae tilbage for de lignende i Paris og London, foles kun tillige stedse mere Savnet af et tilsvarende Lokale. At det physiologifl-zootomiste Musceum ved det ny Normalreglement har faaet en Forogelje af 200 rb. af sin aarlige Zudtcegt, vil ovenfor vare bemarket. — En lignende Foranstaltning som den i forrige Aargang (S. 49) omtalte, er ogsaa i 1841 truffet med Hensyn til Omkostningerne ved professor Scharlings Forelæsninger over Rennen, idet paa Direktionens ved et Andragende fra bemeldte Universitetslærer foranledigede Forestilling under 12te April blev allernaadigst tilladt, at eu Sum af 200 rb. af den oftere navnte Budgetskouto, halvt for 1843 halvt for 1841, maatte auveudes som Tilskud dels til at dcekke deu.Gjeld der i 1843 var paadraget ved Auskasselse af Materialier til de med bemeldte Forelæsninger forbundne Forsog og den dertil fornodne Assistance, dels til at bestride lignende Udgifter i 4841. — Den botaniske Have har modtaget en Forbedring ved Erhvervelsen af det tidligeres Aarbogen (1842 S. 60) omtalte lille Hus for Enden af Havens Mur mod Nyhavn, der allerede i et Par Aar havde vceret benyttet som Portnerbolig. Z Slutningen af 1843 indberettede Professor Schouw, at Lejerinden af Hnset, der ifolge den paa anf. St. omtalte Overenskomst havde overtaget Portnerforretningerne, ved Doden var afgaaet, og han androg derfor paa at den omhandlede Bygning nu maatte loges overdraget til Haven uden uogeu Godtgørelse; idet Professoren gjorde opmcerkMt paa, at det er et misligt Forhold naar Havens Portner ikke kan opsiges af Havens Be>tyrcl^e, ligesom det i flere Henseender vilde vcere i Jnstitntets Interesse hvis denne lille Bolig kuude overlades til Fyrboderen, der stundnm om Natten og ialtfald tidlig om Morgenen maa vcere tilstede; endelig vilde denne af Haven paa tvende Sider indsluttede Bygning, naar den blev indlemmet i samme, ikke vare til Hinder for fremtidige mulige Bygningsforandringer, f. Er. en Forlangelse nd til Gaden af den.Bygning hvori Last'jalen og nogle af Samlingerne ere. (Iovrigt viser en Skrwthe. af 10de ^nli 1802 fra Generaltoldkammeret til Rentekammeret, at Grnnden oprnidcligen har tilhsrt Charlottenborg Slotshave (den nuvarende botaniske Have), men var bleven Toldkammeret overladt for derpaa at opfore en lille Bygning til Op- holdsted for Toldbetjentene i Nyhavn). Efterat Direktionen, foranlediget heraf, havde tilskrevet det kongelige Rentekammer, tilmeldte dette ved Skrivelse af 6te April Direktionen, at det paa Sammes, efter forndgaaet Brevvexling med vedkommende ,18 Aarbog for 18-54. Bygniligoforvalter og med Finansdepntationen nedlagte, allerunderdanigste Forestilling havde behaget Hans Majestcrt under A)de Marts allernaadigst at tillade, at den om- meltte Bygning maatte uden Godtgjorelse overlades i det angivne øjemed, dog paa Vilkaar, at den bliver igjen at afgive ndcn Vederlag, saafremt den nogensinde maatte blive notvendig til Toldvæsenets Brug. Bygningen blev derefter i April Flyttetid afleveret til Professor Schouw. I Anledning af et af Professor Schouw indgivet, af Konsistorium anbefalet An- dragende om Tillatelse til at afhoende endel Dubletter i Havens Bibliothek, fornemmelig bestaaende af Skrifter der fra tet forrige kirurgiske Akademi's Bibliothek vare over- qaaede til Nniversitetsbibliotheket, tilmeldte Direktionen under 9. April Konsistorium, at Den Intet havde imod, at bemeltte Dubletter foranstaltedes paa bedste Maade solgte til Forcel for Havens Bibliothek. Folgeuoe er en Oversigt over den botaniske Haves Zndtcrgter og Udgifter i 1841, henforte til de forftjellige Hovedposter. Indtcenter. Fra Finanserne, Postkassen, Legatrenter og akademiske Fond..........6260 rb. Overskud as Bnlows Legat............................ 49— 2 sk. Ved Sala af BibliotheketS Dubletter....................... I tv —21 - — — - Frngter............................... 28 — 72 - Fra 1813 cfier Revisionens Udscrttelse...................... i ^ - 0178 rb. 95 sk. Udgifter. Gager. Den botanisle Gartner....................600 rb. Assistenten ........................- 400—^ 1000^ HavenS Drift. 1. ArbejdSdrift: Forste Svend ..........300 rb. Anden og tredie Svend.....381 — 2 Elever.............200 — Matcrialsncdkcrcn ........216 — Arbejdere.............1 195 — 89 st. --- 2295rb. 80st. 2. Jord, Gjodmng, Bark................ 188 — 57 - 3. Brcrndsel......................... 415 — 68 - 4. JnvkntarietS Vedligeheldelse............... 355-— 66 - 5. Anskaffelse as levende Planter og sammes Transport . 53 — 2 - 6. Forskjcllige mindre Udgifter............... 161 — 56 - Bibliotbeket og Samlingerne. t. Bibliotheket: Bogerne..............486rb. 65st. Indbinding............. 9«) 10 - Andre Udgifter........... 3 — 36 - ^ .- 580-15 - 2. Samlingerne....................... 51 52 - 3. Mindre Udgifter til Bibliothek og Samlinger..... 19 — 31 - 3503 — II 651 —32 Bygnings-Udgifter. Mnrarbcjde . ...................................123—6 Smede — ...................... Blikkenslagerarbejde......................................^ Tommermestcrarbejde....................................60—64 Snedker — ....................................9 Maler — ....................................123 — 30 Glarmester — ................. Stenhugger — ................. Bygningsmaterialer ................- - 48 — 85 Skorstenenes NenSning..................................8 — ^0 77 — 32 16— 16 Udgifter der vedkomme hele Jnstitutet. Skatter og Afgifter......................................203rb 92ss. Porto....................................................<^' — 9^ - BudetS .........................- 48— „ - 722 — 69 - ) Er 312 rb. 89 sk. 588V rb. 46 sk. ') Stsrrelsen af denne Post hidro:er iscrr fra Reparationen af det ftore Vcrxthus og Indretningen af et Lafevcrrelse ved Bibliotpeket. Samlinger og Jnsiituter. 49 Fra forrige Side 312 rb. 89 fl. 5880 rb. 46 st. Portneren........................ 20_ „ . Adskillige mindre Udgifter..............^ . 46 ___ 82 - Kontreadmiral Stephansen............... 2t>I_ „ _ Tinglcesning af et Dokument.............. 3— 9. --- 582 — 84 - Summa Udgift 6!03 rb.34fl. Zndtcegten var 6178 —95 - Overbalance 15 rb. 61 st. En meget vigtig Erhvervelse for sine anatomiske Musicer har Universitetet erholdt i en fra det kongelige D-svstumme-Institut afgivet Samling af Gre- prcrparater af Dsvstumme. Allerede ved dette Instituts Reorganisation i 1823 bestemte sammes Direktion, at lade udtage og opbevare Horeorganerne af alle i Jnstitutet afoode dovstumme Elever, idet det ausaaes for hensigtsmæssigt, efterhaanden at tilvejebringe en Samling der maaske uke vilte vcrre nden Interesse for Lceger som vilde gjore Dovhedens Natur og Oprindelse til (^jeustand for et speeiellere Studium. Deune Bestemmelse var ogsaa bleven iagttaget^ indtil den seuere Tid, og jnstitutet derved kommet i Besiddelse af en temmelig stor samling af (over 10l)) Areprceparater, der med Hensyn til de Abnor- miteter som de fremviste havde megen Interesse i lægevidenskabelig Henseende i men den Hensigt t hvilken denne Samling var tilveiebragt var hidtil faa godt som aldeles ikke opnaaet, saalceuge den havde vceret opbevaret i Dovstumme-Jnstitutet, medens den derimod rimeligvis vilde have tildraget sig en ganske anden Opmcerksomhed, dersom den havde fundet sin Plads i et af de anatomiffe Musceer. Znstitutets Direktion havde derfor l lcengere Tid vceret betcenkt paa at henstille denne Sag til Kancelliets Over- ^ ^ Andragender fra nogle af det lægevidenskabelige Fakul- tets .Medlemmer, som vare Eforer for Universitetets anatomiffe Musceer, havde saaet en sceregen Opfordring dertil, foreslog den for Kollegiet, at den omhandlede Samling maatte afgives fra jnstitutet til bemeldte Musceer. Ved at bemcerke, at Dovstumme- Jnstitutet, uaar det overdrog Samlingen til Universitetet, for Fremtiden nndaik Om- kostmugerne ved tens Vedligeholdelse og Forogclse, medens det derimod var i Uni- versitetets egen Juteresse at forege den faa ofte Lejlighed dertil gaves, henstillede Direktionen tilage til Kollegiet, om ikke Overdragelsen maatte stee uden at der gjordes Fordring paa nogen Godtgjorelfe. i, -s-tilbod derefter at overlade den ommeldte Samling uden Vederlag, hvilket tilbud med Erkendtlighed blev modtaget fra Universitetets Side, for hvilket aven var saameget mere vcrrdifuld, som dettes egne Samlinger hidtil havde lidt mp e mng.l paa reprceparater af Dovftnnune. Samlingen blev overleveret i september Maaned. de^ grevelig Moltkest'e Universitetet tilhorende naturhistoriske °°wm ^ " k-lgm«. d-t af d. ikke almindelige geognoftifke Samling havde endnu at modtaac fri ^"^oimaNonens ^orttemnger som den i foregaacnde Aar ventede faa Sti kker ra ^ Sydfrankrig og Nordamerika, med Undtagelse af nogle veis^ ^arc ankomne, ligesom en ftorre Samling derfra var under- Kand "Marin Poni^n tidligt lndtraadtc Frost. Af den nordfranske Kridtformation har int"ressaw Tid havde opholdt sig i Paris, meddelt Samlingen Samlinaen 'fra ^indidrt Overgangssormationens Stenarter har ^ m ^ Angelnn erholdt Suiter fra Oland og enkelte Dele af Skaane oa Suite" af de medbragt baade de karakteristiske Forsteninger. Metamorphoser hvorfor denne By's Omegn er faa beromt. plurcr as ma.racrrvlge af oraani^s,^^i/ ^ lang Tid har vceret beromt ved en Blanding m>ere Danncl^ ^^^augsformationcn. dels Muslingkalken, dels langt Poulsen kmr 5^/, --'uscett erholdt en gamling af de vigtigste Forsteninger. Kandidat egnen af P-lri^ ^^"Mer og Bjergarter fra Terticerformationen i Om- Forchham.^ ^ til Fuld stcendiggjorelfen af de Samlinger som Prof. fra en Ncise i ^ Ophold der. Endelig har Stnd. Polyt. Puagaard Tid ... Sui.?°d» v-wtt«g "S F»ft°»mg°. ft. d-n Universitetets Aarbog. 1844. 4 5,0 Aarbog sor 18^ l. af Kridtformationeu. Muscrets Tilvcrrt heraf bestaaer tildels i Forceringer, fra Hofjægermester Carlsen, Stud. Polyt. Puggaard og Stud. Iur. Vedel, af Suiter af kridtsormationen og de tertiare Dannelser, ligesom Prof. Forchhammer ved at lade et af ham i Ncrrheden as Nestved opdaget Lag af los og usammenbcrngende Limsten udvaske, har erholdt omtrent 50 Arter as np ^oralforsteninger as Limstensformationen. Den orykto gnostiske Samling har erholdt Tilvcrrt af Mineralier fra Norge, hvoraf som n" anfores Merfpatb, Polykras, Malakon, Voblerit, Leukophau, foruden allerede bekjendre Mineralier fra ny Findesteder; endel Mineralier og inange Varieteter af Kalkspath fra Andreas- ber.^ paa .^ar^en. Major Fasting har forceret Museet en Mccngdc Eremplarer af den be- kiendte (^iraphit Gneus fra Nourkfonitsiak paa Langoen, i Kolonien Upernavik l Grenland. Ogsaa c har Muscret maattet anskaffe flere up Skabe, og iovrigt har det som fa:dva»Uat vcrret henvttet af mange Studerende. De i forrige Aargang som tilbageftaacnde omtalte Arbejder l Henseende til Hovedkatalogen over "den oryklognostiste Hovedsamling ere blevne udsatte til I8ts, i Forventning af det Mnscret nu ved det ny Normalreglement givne Tilskud, der sikkrer Samlingen den Hjelp som dehoves til bemeldte Arbejdes Fuldforclfe. ^et ,oslon,fte Musccum har vcrfentligst for Afdelingen af Hvirveldyr, og blandt dem fornemmes Pattedyrenes og Fuglenes Klaese. hast Tilvcrrt, hidrorende mest fra K,ob dels der vaa Stedet, dels fra Naturalhaudlere i Udlandet, hvorved man iscrr har sogt at erhverve saadanne Former som savnedes ved Studiet af Systemet, saasom isoleret staaende Arter og ma.'rkvcrrdiae Overgange, fornemmelig naar de manglede i andre as Byens samlinger, ligesom der oa blev taaet Gensyn dels til saadanne ncrrstaaende Former som kun ved Autopsi tilborligen kunne adi'killes og erkiendes, dels til den Interesse som en Art ved sit Udseende maa have for den ^kkcstudcrcnde, da Hensigten var. faafnart stee kan at aabne Samlingen for Publikum. Saaledeo bleve i l8N k.obte: 12 Pattedyr, 34 Fugle og l Slange; blandt de forstnccvnte var en Tapir fra Sydamerika, bvoraf kun havdes et Skelet i den kongelige naturhistoriste Samling, den store amerikanste Myrebjorn, og tvende Arter as Blindmus l^palak) ?ra det ^dliae Rusland; blandt Fuglene vare nogle skjonne Papegoier og adstillige Arter as home- aatiae Fugle fra Ostindien. Slangen var en »<>» constr.cton af ?;ods Lcrngde og er- l'vcvvedes n-a det Dinterike Menageri, hvor den i Efteraaret dode. foruden de ovenanforte Eremplarer benstode endnu i Kiel, formedelst Skibsfartens tidlige standsning, en Kiste med forskMge ^lagS og ved Bytning kun nogle Fistearter fra Bodenfoen og det sydlige Vyrtemberg. Indsamlingen i Gronland har givet endnu ringere ^'^Fon.dc'n NannaUcru^cre anskaffede nogle faa ikke kostbare Kobbervcrrkcr til Brug ved Forelcrsningerne over den systematiske Del af den almindelige Zoologi, og et Har mindre Varter over Neptilforsteninger i det sydlige Tyskland. ci det Nele ere i I8tt opstillede folgende Gjenstande: ^ ^ ^ "Pattedyr ..........»3, hvoriblandt nogle Antilopearter fra Sydamerika. ........39, hvoriblandt ArguS-Fafancn. Neptilier.......... I- Krebsdyr........... 6. Kranier og andre Osteologiea 4.__ ialt 63 Stykker. Til at optage disse, og for mere systematisk og rummeligere at kunne opstille de celdre Arter, ere tvende ny store paa Gulvet frit staaende Skabe anskaffede; et tredie bestitt ^kab var endnu ikke modtaget, og paa en Bestilling as Glas fra Holmegaard var kun en ^el leveret. De opstillede Gjenstande'vare forelobigen etiketterede. 5vad Konfervatiouen angaaer, maa bemcerkes at det behagede Hans M^ Direktionens allerunderdanigste Forestilling, under 27de April allcrnaadigst at bifalde. at det oisir sor den da forcstaaende Sommer overdroges den ved det kongelige natnrhiltonfle Mu- K un ansatt? ^. servator Place, i bestemte daglige Arbejdstimer at besorge Konservatloncn oa ^vst mcn a"^ mod en Godtgjorelse af IW rb. I sin Indderetmng om dette A^des Udforelse bemcrrkede Etatsraad Reinhardt, at det allerede i den sidste Halvdel af Mas Maaned fandtes,'at dcr var et langt ringere Antal af Insektlarver og ..«ol » ^' ^ ^ ' nvedne Slukker end dcr plejede at vise sig paa den Tid i de forcgaacndc .lar, hvtlkt gav gunstig Formodning om, at det omhyggelige Eftersyn og de anvendte Midler . Sommcrcn t8l3 allerede havde bevirket en mcrrkelig Formindskelse as de "''^ende Lar^ stande bvorved 8 Pattedyr og deriblandt nogle af betydelig Storrelje, 3t ^ugte og 4 ^.ructter og ost'eologiske Prcrparater bleve tilberedede, hvilket ellers vilde have kostet omtrent r . Moltkeske Mujceer. 51 For de Moltkeflc Legater nl Vibliochet-'ets Forsgelse ere i Aarcts Lob indkiobte for den naturhistorifle Afdeling 6^ Barker for en Udgift af . . . 400 rb — — historiske — 26 — — - — - ..... 200 -- philologiskc 61 — -— - — ....... hvorimod der af ubetalte Regninger hcnstode for alle tre Afdelinger 141 rb. 91 ^ I Henseende til de Moltkeste Legaters skonomiste Status for Aaret kan i et oa alt henvises til den tilsvarende Meddelelse i forrige Aargang (S. 48), da Regnskabet for 1844 falder aldeles sammen med det for 1813. alene med den Forskjel, at den kontante Beholdning ved Aarcts Begyndelse var 100 rb. mmdre, nemlig 818 rb. 17 si., og som Folge deraf Total- mdtoegten - - . .................................. 27^9 rh » og at Udgiften til den zoologiske Afdeling kun var 998 rb. 17 sk. (hvorunder 150 som Honorar for naturhistorifle Forelæsninger), og derefter Totaludgiften 1971 — 78 - ^ . hvorefter bliver Beholdning 798"rl^ 17 sf Den i forrige Aargang omtalte Beholdning t. a . Mnwims forste Jndretnmg oprindelig bestemte 3000 rb. var vorct til 8.!7 rb. 54 fl., som nu bestod l Obligationer til Belob 700 rb. og kontant 137 rb. 54 fi. .tllerede l klaret 1842 forlangte det kongelige danske Kancelli Direktionens Be- toenknmg i Anledning af et Andragende fra Direktionen for Frederiks Hospital, hvori denne yttrede, at den, efterat det kirurgiske Akademi var bleven indlemmet i Universi- tetet og med Hensyn M den ved Pl. af 30te Zan. 1838 siete Forandring af det kir- urgiske og medicinske ^tudmm, maatte ansee det for afgjort, at den Net til Ve- stwn as 11de September 1819, hvorved bifaldtes, at Bestemme!,en i Hospitalssumatstn. -i um-tte -ms»s f-mndrrt ..cd F°.°rdn^ af 22°. Fu»i 'rurg'^ Akademi derhen, at ikknn den Mand som af Kongen blev beskikket til ved Akademiet, knnde ansattes som Overkirurg ved Hospitalet, istedetsor at .et^tidUge. var antaget, at den forste Kirnrgns ved Hospitalet ifolge Foror.n. as ^nm 1785 en'ipsn var 3die Professor ved Akademiet. Men herved havde det kniirglste Akademi ikke, som af Direktionen antaget, erholdt nogen Ret til Bertel,en as ^ver- kirnrgikatet ved Hospitalet, men Besattelsen blev forbeholdt Kongen st-lv og bkv sorste- gang saaledes ndovet da Professor Moller i Aaret 1830 ester Kancel .ets Indstilling blev bestikket til Overkirurg, og der kunde saaledes ikke vare ^ale om (>iw^vUstn af saadan Net for Universitetet ved Akademiets Indlemmelse nn.er samme. ,^,a .en ^ bindelse som hidtil fandt Sted mellem det 3die Professorat ved det k-rllrglste .t aer,«, og Overkirnrgikatet ved Frederiks Hospital var havet ved den kongelige .Instlutni Overkinngikatet vcd Fr. HoSp. 53 3die April 1810, bortfaldt ogsaa de Grunde som bevirkede den allerhojeste Resolution af 11de September 1819, i hvis Folge Overkirurgen ved Hospitalet skulde bestikkes af Kongen, og de Kollisioner som Direktionen havde paapeget kunde saaledes ikke mere finde Sted, hvorimod det oprindelige og naturlige Forhold igjen indtraadte, saaledes at Overkirurgikatet bescrttes af Hospitalsdirektioueu, overensstemmende med Fundatsen af 6te August 1756 § 30, medens Hans Majestcet efter Forflag af Universitets- direktionen besætter Professoraterne ved det lægevidenskabelige Fakultet. Derimod vilde det, ifolge den oftmeldte kongelige Resolution as 3die April 1810, vccre Pligt for den ny Overkirurg ved Frederiks Hospital — ligesom dette er foreskrevet for Over- medikus ved samme Hospital og Overlcegen ved Almindeligt Hospital—, uden Hensyn til om han maatte beklcede en klinisk Lcerestol ved Universitetet, at holde kliniske Fore- læsninger for de Studerende, hvorom en Klausul vilde blive at indfore i den for ham udfærdigende Bestalling, og det vilde da blive at tage under ucermere Overvejelse og Forhandling mellem vedkommende Autoriteter, hvorledes disse Forelæsninger, hvorfor intet scerskilt Vederlag bliver at erlcegge, paa bedste Maade kunde ordnes. Forinden imidlertid Kancelliet i Overensstemmelse med det Anforte indgik med den paatcenkte allerunderdanigste Forestilling om den hidtilværende Overkirurgs Entledigelse og cm hvorledes der stal forholdes med Postens Bescettelse, forlangte det Direktionens yderligere Betænkning. Denne afgav Direktionen under 18de Maj. Direktionen bemcrrkcde, at om det end maatte indrommes, at det kirurgiske Akademi's Direktion aldrig var tillagt nogen Ret til umiddelbart at beskikke Overkirurgen ved Frederiks Hospital, kunde det dog paa den anden Side ikke ncegtes, at naar Bescettelsen af Professoraterne ved Akademiet ifolge Forordn, af 22de ^uni 178-5 8 9 beroede paa dettes Direktion, og naar ifolge den kongelige Resol. af 11de Sept. 1819 det var Hospitalsdirektionens "Pligt at an- tage til Overkirurg iugeu Anden, end Akademiets 3die Professor, saa var det ikke Hospitalsdirektionen, men Akademiets Direktion som bestemte Valget af Overkirurgen, og det ifolge en Ret der ikke var at betragte som en tilfccldig Konsekvens af audre Lovbestemmelser, men som af Lovgiveren netop i Anledning af det opstaaede og fra begge Sider drofrede Sporgsmaal om, hvad der var det bedste og hensigtsmæssigste, enten at Overkirnrgikatet blev besat af Hospitalsdirektionen, eller af Akademiets Di- rektion, blev tillagt den sidste. Direktionen burde imidlertid villigen erkjende, at det ved en Sag af den Beskaffenhed som den nccrvcerende kommer mindre an paa, hvad rna:^ ved den ene eller anden Fortolkning kan udbringe, end paa hvorledes man kan troesse det Arrangement hvorved de forskjellige, men dog noje forbundne hojst vigtige Interesser, hvorom her er Sporgsmaal, paa bedste Maade kunde fyldestgjores. Vistnok er den Opgave, at skaffe den Masse af syge og lidende Personer som altid findes samlede paa Hospitalet, den virksomste og paalideligste Lcrgehjelp, saa stor og vigtig, at der aldrig kan gjores nok for, paa den mest tilfredsstillende Maade at lose den, og at derfor Bestræbelsen maa vcrre rettet paa, til Hospitalslage at ndsoge den dueligste praktiske Lccge som er at faae. Men paa den anden Side er det ligesaa vist, at duelige praktiske Lceger ikke kunne ventes, uden en velordnet akademisk ^Undervisning, og da uu i deuue Kliniken indtager en vigtig Plads og endog er en egen Examens- gjensrand, og da Klinik ikke kan finde Sted uden en vis Disposition over Hospitalerne, skjonnedes ikke rettere, end at selve Hospitalets ncernuste Ajemed som Helbredelsesanstalt maatre opfordre til at indromme Universitetet nogen Adgang til ogsaa at benytte det som Læreanstalt. Direktionen kunde derfor ikke tiltroede den Anskuelse som Hospitals- direktionen i sin Erkloering af 5te December 1838 havde villet gjore gjeldende, at nemlig den hidtil bestaaende Forbindelse mellem det kirurgiske Professorat og Over- kirnrgikatet maatte ansees for skadelig, og derfor andraget paa Bemyndigelse til for Fremtiden at bescette stdstncevnte Post, som noget der maatte ansees for mest stemmende med Hospitalets ^>arv, men hvorved bemeldte Direktion syntes alene at ville erkjende Hospitalets Formaal jom Helbredelsesanstalt, og aldeles ikke at ville indromme Hensynet M det Gavn det kan stifte som Loereanstalt, nogen Vcegt. Ogsaa syntes de i samme ^rucenng fremhcevede Bemærkninger om, at den fortrinligste' praktiske Hospitalslage maaske savner Evne til at voere akademist Docent, og at omvendt den der er anseet Lcerer vcd Universitetet maaske kan vccre lidet skikket til at vccre praktisk Lccge, at goi^tgjore, hvor utilfredsstillende den af bemeldte Direktion nccvnte Udvej er, at der siulde paalccgges den af Hospitalsdirektionen udeu Universitetets Medvirkning beskikkede .^osplralsloege at holde kliniske Avelser med de Studerende. Thi naar, som Hospitals- 5,1 Aarlwg for direktionen syntes cit paastaae, end ikke enkelte Stuer kunne indrvmmes andre end Hospitalslagen til kliniste øvelser, da maa notvendigvis Hospitalets Lcrge, hvem de kliniske øvelser ere paalagte, ogsaa anstille den herhen horende Eramination, og han bliver da i Virkeligheden akademisk Docent med ikke ringe Andel i det lægevidenskabelige Fakultets Funktioner, og det uteu at Universitetet har haft mindste Andel i hans Beskikkelse. At indskrænke de kliuiste øvelser til dem som den af Hospitalsdirektionen beskikkede Lcrge kan holde, og at lade en af Universitetets Professorer anstille Exami- nationen ved Erainen deri, gaaer nemlig vistnok aldeles ikke au. En Forening af begge de omhandlede øjemed skjonnedes derfor ikke at knnne bevirkes paa bedre Maade, end ved at lade baade Universitetet og Hospitalsdirektionen deltage i Valget af den Mand ter stal virke til begge øjemeds Opnaaelse, hvilket maaske bedst knude stee paa de« Maade, at Valget af Hospitalslage« vel overlodes til Hospitalsdirektioueu, men indstrcrnketes til de akademiske Docenter, dog uden at vcrre buudet n'l uogeu bestemt cif tisse i Ordenen. Det maa nemlig tog vel forutscrttes, at ter til alle Titer vil fiutes itetmintste En af Fakultetets Metlemmer — hvis Antal nu er ro til tre (Hauge saa stort som tet forrige kirurgiske Akatemi's — der er saa dygtig Praktiker, at hau kau vcrre kvalificeret til Poste« som Hospitalslage og klinisk Docent; og hvis Posten kun paa Aaremaal betroedes ham, da bortfaldt ogsaa alle andre Vanskelig- heder som af Hospitalstirckn'onen vare fremhævede. Den vigtigste Indvending som efter Direktionens Skjonnende herimod lader sig fremsatte maatte vcrre, at om end medicinsk og kirurgisk praktisk Dygtighed ialmiutelighed stedse maatte forndfcettes kos nogle af de som akademiske Docenter ansatte Lcrger, var tet tog muligt, at Iugen c.f tisse kuute tillcrgges teu oustelige fortrinlige Dnelighet som Operator; men det skjonnedes ikke, at ten ene vistnok mindre almindelige Egenstab burde have afgjorente Iutftytelse paa Valget til Overkirnrgikatet, ta tet meget mere syntes fultt saa vel at kunne bestaae med Hospitalets Ojcmet som Helbretelsesanstalt, naar dets >.ovrigt indsigtsfulde Overkirurg til Operatiouer bcnpttete eu audeu Lcrge med ftorre og fikkrere manuel Fcrrdigbed i teuue Knnst, eud hau selv besidder. Mcd disse Bemcrrkninger og iovrigt i Henhold til den af det lægevidenskabelige Fakultet tidligere tague Reservation, at indkomme med ncrrmere Forslag angaaende Ordningen af de kliniske Foredrag m. v. naar de ovenomtalte Forhandlinger vare endte, udbad Direktioueu sig Kancelliets Mringer, for at Deu kuute slettes israud til at iutbeute Fakultetets Betcrnkning og definitive Forstag om te for det lægevidenskabelige Stndinm saa yterst vigtige kliniske Ovelser; og vilte efter Direktionens Formening tet hele Anliggente i sin Sammenhcrng betst kuuue afgjores og ortues, uaar Kancelliet maatte vcrre euigt i at Direktionen, ved alleruudertauigst at foredrage Hans Majesicrt sine Forstag om de kliniste øvelser, tillige omhandlede hvad der i Overensstemmelse med samme maatte vedkomme den her nnder Tporgsmaal vcrrende Sag. Herefter modtog Direktionen nnder '^de Anni fra Kancelliet Meddelelse om, at det af Den Anforte ikke havde kunnet bevcrge Dette til at forlade Dets tidligere For- mening, og da Kollegiet, som i Henhold til hvad der af Direktionen for det kongelige Frederiks Hospital var andraget, ikke troede, at burde op^crtte allerunderdanigst at indstille Professor Gundelach-Moller til Eutledigelse fra sit Embede som Overkirurg ved bemeldte Hospital, tillige maatte vcrre euigt med sidstmeldte Direktion i at det var af Vigtighed, at Overkirurgikatet fuarest muligt igjeu blev be^at, troede Samme, uden lcrngere Ophold og i Forbindelse med Indstillingen om Professor Mollers Ent- ledigelse, endvidere at burde foredrage Haus Majestcrt saavel Direktionens pm Kolle- giets egne afvigende Anskuelser augaaeude Bejcrtteljen af det ommeldte Embede, for herom at erhverve en allerhojefte Bestemmelse. Til at gaae ind paa Direktionens Forstag om, at det stalde overlades Denne at indgaae med Forestilling, kunde Kan- celliet ikke finde Anledning, da Dets Mening netop gik ud paa at Sagen, som ncrrmest vedkommende Hospitalet, henhorte under Kollegiets Ressort og ikke under Direktionens. Saameget miudre kuute Samme finte sig bevcrget til at gaae ind paa^det ommeldte Forstag, ifelge hvilket der inden Overkirurgikatet blev befat stulte trcrffes en endelig Bestemmelse om Ordningen af de kliniste Dvelfer ved Hospitalet, som Det i Afled- ning af Direktionens Begjcrring om Kancelliets Mtringer denne sidste Sag betrcrffende maatte ndtale sig derhen, at det formentligen vilde vcrre nodvendigt, forinden Noget i saa Henseende fastsattes, at der gaves den ny Overkirurg Lejlighed til at yttre siu Mening om deuue i haus Embedsvirksomhed saa indgribende Foranstaltning. Overkimrgikat. Konkurrence. 55 Paa den af Kancelliet nedlagte allerunderdanigste Forestilling havde det derefter under 13de Funi behaget Hans Majestcet, efter allernaadigst at have bifaldet, at Professor Gundelach-Moller i Naade entlediges fra sit Embede som Overkirurg ved det kongelige Frederiks Hospital fra 1ste April ncestsorhen at regne, endvidere at resolvere saaledes: Iovrigt ville Vi allernaadigst have det opstaaede Sporgsmaal angaaende Be- stikkelsen af Overkirurgen ved bet kongelige Frederiks Hospital afgjort derhen, at den i Hospitalets Fundation af 6te August 1756 8 30 indeholdte Bestemmelse i det Hele bor folges som Regel, men at det derhos, i Henhold til Vor aller- hojeste Resolution af 3die April 1810, bor gjores Overkirurgen til Pligt at holde kliniske Forelæsninger for de Studerende. (At Valget til Overkirurg faldt paa et af Fakultetets Medlemmer, vil nedenfor erfares.) I Aarbogen for forr. A. S. 36 og 37 er berettet om den tagne Bestemmelse, at der i 18-1-4, ligesom i det foregaaende Aar havde fundet Sted, skulde aabnes en konkurrence om det ved Etatsraad Callisens Afgang ledigt blevne Lektorat i det lægevidenskabelige Fakultet; de fastsatte noermere Forsirifter for bemeldte Konkurrence ere sammesteds meddelte. Til denne Konkurrence meldte sig 3 Aspiranter, Dr. Med. faldt: et Tilfalde af feklintcrr Katarakt paa det hojre 5>je, nyligen opstaaet efter Operationen ved Crtraktion, tilligemed en invetereret, traumanft Katarakt paa det venstre Oje og Amblyopi af n'ngere Grad paa begge øjnene hos en 41aarig svanger Kone). Forclcrsningen holdtes i Auditoriet i forrige kirurgiske Akademi's Bygning, men efter at have examiueret sm Patient og en Times Tid opholdt sig i det ham til Udarbejdelsen af Forelæsningen anviste Vcrrelse, unddrog Dr. Kayser sig denne*). Cfter hver Prove forsamlede Censorerne sig og opstreve paa en Teddel Konkur- renternes Navne i ten Orden som de antoge enhver af Konkurreuterne havde bestaaet Proven, og samtlige Tedler blebe derefter forseglede lagte i en Konvolut, der, betegnet og forseglet, forblev i Dekanns' Varetcrgt. Efter den sidste Prove bleve Tedlerne kun overleverede denne, hvorpaa de tilligemed te andre oplcrstes. Resultatet var, at af de to tilbageblevne Konkurrenter Lie. Buntzen af Censorerne i Tkrivelse til Fakultetet af 7te Oktober blev erklcrret for Tejerherre. Tom Folge heraf blev denne af Fakul- tetet til Direktionen indstillet til at erholde det ledige Lektorat i Kirurgien ved det medi- cinske Fakultet, hvortil han under 2ten November blev allernaatigst ntncrvnt. Fakul- tetet er derved forstegang blevet fuldstcrndigen besat med de for samme allerede ved den kongelige Resolution af l7te December 1841 normerede 10 Lccrere. Den j?lan for det juridiske Fakultets Forelæsninger i Biennier fra Cfter- aaret !^I1 til samme Tit 1^16 som, efter at have vceret Hans Majestæt Kongen forelagt, af Direkn'onen er meddelt Approbation for i Henhold til Frdn. Mte Deebr. Id^i) 8 2 af Fakultetet at bekjendtgjores for de Ttuderende, er folgende **): Vinterscmestret 1811—45. Cneyklopcrti. Almindelig Rets- lcrre I. Civilproces I. Kirkeret. Statistik I. Praktiske Vvelser. Sommerscmestret 1815. Almindelig Nets- lcrre II. Civilproces II. Kriminalproces. Soret. Statistik II. Positiv Folkeret. Praktiske Avelser. Vintersen, cstret 1845—1816. Cneyklopcrti. Retshistorie I. Sommcrscinestret 1816. Retshistorie II. Civilret l. Civilret II. Kriminalret I. Kriminalret II. Romerret I. Romerret II. Statistik I. Statistik II. Positiv Statsret. ......... ^__________.... Praktisie Avelser. Praktiske Vvelser. Skriftlige Iheoretiste ......... Skriftlige theoretifie Vvelser. ^ Avelser. — Ogsaa i 181-1- ere uuder den vedvarende Vakance i Professoratet i Stats- ekonomien Forelcrsninger over denne lidenskab ved offentlig Foranstaltning blevne holdte af Kopist Kand. ^nr. A. F. Bergsoe, hvem Fortscettelsen indtil Aarets Ud- gang af de af ham titligere holtte Forelcrsninger, ifolge dertil under 7de Juli meddelt allerhojeste Bemyndigelse, af Direktionen blev overdraget. — Ifolge et af Kand. Theol. og Dr. Philos. ved Universitetet i Kiel p. Hansen derom indgivet Andragende, blev det paa Direktionens efter Brevverling med Konsi- storium nedlagte allerunderdanigste Forestilling uuder 17de Maj allernaatigst tilladt bemeldte Studerende, uagtet han ikke har promoveret ved Københavns Universitet, i *) Angaaendc Dr. Kapscrs ^ratrcrden hedder det i Ugestr. f. Lceger: Ved de tvende sore- gaacnde Provcr havde Dr. Kayser erholdt en ikke rinac Overvcegt af Stemmer; men estcr Valget af den ham til klinisk Behandling opgivne Patient og en uheldig Eraminatton af samme, troede han sig ikke istand til at bringe nogen syldeftgjorende Forelæsning ud heraf og foretrak derfor at forlade Kamppladsen. '") Planen for det foregaaende Biennimn findes i Aarb. f. 1812 S. 52. Professorernes Rejser m. v. 57 det forestaaende Sommersemester der at holde Forelæsninger over udvalgte Steder af de gamle Grcekeres og Romeres medicinsk-naturvidenskabelige Skrifter. ' Denne Til- ladelse er imidlertid, saavidt Udg. bekjendt, ikke bleven benyttet. Flere af Universitetets Lcrrere have i Aarets Lob erholdt allernådigste Dispen- sationer fra deres Forelæsninger, for at kunne foretage lcengere eller kortere Rejser, eller paa Grund af deres Helbredstilstand eller af andre Aarsag'er. Det blev saaledes ved kongelig Resolution af 10de Mas tilladt de Universitets- lærere som onstede at bivaane det skandinaviske Naturforst'erselst'abs Mode i Rristiania, af denne Grund at afbryde deres Forelæsninger Mandagen den 8de eller Loverdagen den 6te Fnli, hvorhos der meddeltes dem Tilladelse til at foretage bemeldte Rejse. I det ncrvnte Mode deltoge Professorerne Konftrentsraad Arsted, Etatsraad Bang, Eschricht, Otto, ^chonw, Forchhammer, Stein, Scharling og Sommer. Under 24de Maj blev Professor i Medicinen Gundelach-Moller allernaadigst dispenseret fra sine Embeds-Funktioner for Sommersemestret, for at han kunde have Lejlighed til om muligt ar gjeuvinde sin nedbrudte Sundhed. Allerede tidligere, i April Maaued, var Etatsraad Ohlenschlceger forundt kongelig Tilladelse og offentlig Understottelse til at foretage en Rejse til Tystland og Frankrig l videnskabeligt Djemed. Etatsraaden har i hele Vinteren opholdt sig i Frankrigs Hovedstad. Etatsraad (D. Vang har tvende Gange i Sommerens og Efteraarets Lob fore- taget Rejser i kongeligt LErinde, den ene Gang til St. Petersborg, den anden Gana til Tyskland. At Professor Eschricht i Efteraaret erholdt kongelig Tilladelse til at vccre fra- værende for at deltage i de tyske^ Naturforskeres Mode i Bremen, og dermed tillige forbandt det Djemed, at sorge for det ham underlagte Musceums Tarv, hvortil han sattes istand ved en dertil allernaadigst bevilget Snm, er allerede ovenfor berettet. Efter foregaaende Brevvexling med Direktionen og derefter nedlaqt allerunder- danigst Forestilling fra Generalauditoriatet for Laud-Etateu, blev Professor Scheel ved kongelig Resolutiou as 11te Oktober, med Hensyn til de Forretninger der paa- hvile ham som Medlem af den til Udarbejdelse af en ny Rettergangslov for Armeen nedsats Kommission, allernaadigst fritaget for i det foreftaaende Vintersemester at hoke Forelæsninger ved Universitetet. Jovrigt har Professoren den hele Vinter for- ForremilWr^om "^)olde sig paa Frederiks Hospital og afholde sig fra alle ^ Starbogen har oftere forhen omtalt de Understottelser der ere tilstaaede enkelte studerende af Kommunitetets Kasse til at kunne fortscette eller forlcenge deres Rejser t.l vldeufiabelig Uddannelse. Saadanne Understottelser ere i 1844 tilstaaede hyppigere og t,l storre Belob end hidtil har vcrret Tilfcrldet: navnligen til Orientalisten VI. L. Westergaard, der ogsaa i 1842 (Aarb. S. 56) havde modtaget en lignende, ved kongelig Resolution 2den Februar, Botanikeren Kand. Philos. B.' C. Ramphovener (til Betaling af en Gjeld han havde kontraheret til Fortscrttelse af Rejsen, sra hvilken han var vendt tilbage) ved Resol. 7de Fnni, Mag. I. Ussing, og Mag. p. M. kongelige Resolutioner resp. af 11te Oktober og 8de November, samtlige af rb. hver, for de to Sidstnævnte aarlig i 2 Aar, og dels at udrede af Over- fiudet for 1814, dels at optage paa Budgetterne for 1845 og 1846. — ^ Nysncevnte Mag. Stilling blev ved konqelig Resolution af 20de Septbr. allernaadigst forundt Dispensation fra Bestemmelsen 'i Universiteters Fuudats 7de Maj ^ Kap. > I. 8 2 ?tr. 9, der fastscetter Embedserameu med bedste Karakter som ^etmgelse for at soge UuiversitetetS Rejsestipendier, saaledes at han, uagtet han ikke ^^A^^^/dsexamen, stal berettiget til at soge om saadanne' af bemeldte ^'is^s lpen>.ier som ere bestemte for Videnskabsfag i hvilke ingen Embedseramen er anordnet. Ved denne af Konsistorium anbefalede Dispensation blev fornemmelig taget '^uisyn til >.eil Omstcendighed, at den Paagjeldende havde erhvervet Magistergraden. , ^'ll andm Dispensation, der ligesom den nysncevnte nogle Gauge forhen er oevi.get, nemlig Fritagelse for at underkaste sig Magisterkonference, der som 58 Aarbog for Betingelse for Adgang -til Magistergraden er foreskrevet for dem der ikke have taget Embedseramen med bedste Karakter, er i 1811 tilstaaet tre Studerende, Adjunkt ved Aalborg Kathedralskole Kand. Polyt. C. H. Vjering, og Kandd. Philos. A. S. iDrsted og p. Stilling. Tf disse havde den Forstncrvnte, der vel havde underkastet sig polyteknisk Examen, som ellers ifolge kongelig Resolntion 8de januar 18t-1 giver te samme Rettigheder som (5mbedseramina, men med 11. ill-mc!., paaberaabt sig, foruden sin Zaarige Stilling som offentlig L.rrer ved en lcrrd Skole, at ligesom han i sin Tid havde taget Eramen artium og philosophiknm med ej alene til Hovedkarakter men ogsaa i de vedkommende enkelte Rnbriker, saaletes havde han senere ved flere Skrifter, af hvilke et storre Arbejde for Tiden var uuter Presseu, formentligen givet Prover paa viden- stabelig Dannelse og fortsatte Studier, ligesom han havde holdt offentlige Forelæs- ninger' dels i Nonne, dels i Aalborg. Studiosi ørsted og Stilling havde ister paa- beraabt siq te af dem ndgivne Skrifter, der formentligen skulde kunne kvalificere dem til at foruudes ten omhantlete Dispensation. Forstncrvnte havte udgivet adskillige Skrifter og Afhandlinger, ter tildels havde vundet Bifald, og han havde saaledes i lx!l vundet Universitetets Gnldmedallie for Besvarelsen af det naturhistoriske Pris- sporgemaal, ligesom han for en anten Afhantling var tilkjenvt Videnstabernes Sel- siabs Gnldmedallie. Studiosus Stilling havte ntgivet et Par Afhantlinger, ter siulte have vnntet strrteles Bifalt, og han havte allerete til tet philosophiske Fakultet iut- seutt sin Magistertisputats, hvilken var af Fakultetet antaget og af vetkommente Professorer faa fortelagtigt betomt, at ten var erklcrret for at henhore til te fortrinligste af teslige Arbejter. Konsistorium havte anbefalet de to Sidstnævnte til at opnaae den ansogte Fritagelse, ikke tcrimot Adjunkt Bjering, idet dog Pluraliteten af det philosophiske Fakultets Metlemmer og en ikke ubetydelig Minoritet i Konsistorium havte stemt for at anbefale hans Ansogning. Direktionen knnte imitlertit ikke sijonne rettere, end at de af Sidstnævnte anf'orte Grunde ikke vare af ringere, men endog snarere i en vis Henseende af storre Vcrgt, end de der talede for hans to Metansogere, og at ter altsaa, naar ter maatte vcrre tilstrcrkkelig Anletning til at dispensere disse, vilde vcrre ikke mintre Grund til at forunde ham en lige Begunstigelse. (5t ikke nviqtigt Motiv for en saadan Dispensation, der som bemcrrket ogsaa flere Gange er bevilget Andre, syntes, i Forbindelse med de ovenansorte for Enhver isccr af Ansogerne fremhcrvede Grunde, ogsaa den Omstændighed at frembyde, at den hidtil gjeldende Lovgivning om Magisterkonferencen indeholder adstillige Inkonsekvenser og Ufuldkommen- heder, hvorfor det ogsaa lcrnge har vcrret paatcrnkt at indkomme med Forflag om Forandring i samme. . , ^ Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling blev derefter den omhandlede Dispensation nnder 1ste Marts allernaadigst sornntt saavel Adjunkt Bjering fom Studiosi Vrsted og Stilling. — Ped eu anden kongelig Resolution af samme Datum blev faavel nysncrvnte Stilling som Kand. Philos. G. T. Thomsen allernaadigst forundt Tilladelse til at erhverve Magistergraden ved de af dem paa Dans? udarbejdede Afhandlinger, forudsat, at disse af det philosophiske Fakultet antages, og saaledes, at den mundtlige Disputation holdes paa Lat'n over latinske Theses som fojes til Afhandlingen og staae i Forbindelse med dens Indhold. Denne Dispensation,, hvortil begge vare saavel af det philosophiske Fakultet som af Konsistorium enstemmigen anbefalede, var motiveret ved lignende Grnnde som i de tidligere Tilfcelte af samme Art*), navnl.gen Af- handlingernes Indhold, den ene philofophisi, den anden crsthetisk, ter gjorde tet vanske- ligt eller nmnligt tertil at benytte tet latinske Sprog, hvor, jevnligen savnes Udtryt til at gjenqive ten nyere Tids Forestillinger med Liv og Klarhed. . — I Anledning af et Andragende fra en Kand. Med. ^ Kir., der havde taget Eramen i Efteraaret 1843, men onskede paa ny at underkaste sig denne pr at faae en bedre Karakter, om, naar han paa ny indstillede sig, at fritages for den ver den kongelige Resolution as 27de Okt. 1843 foreskrevne forelobige kemisk- botaniske Prove, bevilgede Direktionen ham ved Skrivelse af 18de Maj saadan Fritagelse, med .gensyn til at han ved ten af ham bestaaete Eramen havde for hver^ af de tvende Discipliner opnaaet et rent (13). Anfogninger om lige Tilladelse fra tvende Andre, der ') Aarb. t8W S. 30 f., 18N S. ?!. !8!2 S. 53. Blandede Efterretninger. 59 vare i samme Tilfoelde, ere derimod afstaaede, fordi Vedkommende havde erholdt mindre gode Karakterer i te ommeldte Fag. — Ved tvende kongelige Resolutioner, resp. under 30de Aug. og 18de Okt., ere tvende ligeledes tidligere bevilgede Dispensationer allernaadigst forundte to yngre Studerende, nemlig Stud. I. F. E. Rnudsen, som i 1833 havde uuderkastet sig Erameu Artium her ved Universitetet med og i 1835 med samme Karakter ab- solveret den philofophiste Examen ved Universitetet i Kristiania, til, uden at uuderkaste sig anden Examen her ved Universitetet, at fortscette sine Studeriuger, med Adgang til saadanue Beneficier hvormed Universitetet plejer at komme trcengende Stnderende til Hjelp ; og Stud. Med. ^ Kir. A. Maniens, som havde studeret et halvt Aar ved Universitetet i Kiel, til, uaar han indstiller sig til den ved allerhojeste Resolution af 22de Nov. 1833 anordnede Proelimincerexamen for Studereude fra fremmede Uni- versiteter som her ville tage Embedsexamen, at fritages for den philologisie Del af bemeldte Examen, faaledes at han alene bliver at examinere i Physik, Philosophi og Astronomi — Ligesom i de foregaaende Uar, er ogsaa i 1844, til Lettelse for Eramina- torerne i Philologien ved Examen Artium, den konstituerede Lektor ved Soro Akademi Algg. Tregder, ifolge dertil meddelt allerhojeste Bemyndigelse, af Direktionen bleven indkaldt for at deltage i Examinationen ved bemeldte Examen. — Da den i dette Aar indkomne naturhistoriske Prisafhandling tildels laae i den sammenlignende Anatomi's Omraade, blev Professor Esck^richt af vedkommende Professorer i det philosophiste Fakultet anmodet om at deltage i Censuren over be- meldte Afhandling, hvilket Direktionen approberede ved Skrivelse af 7de Okt. Under samme Datum autoriserede Direktioueu ligeledes Professor Nielsen til, under Etatsraad Øhlenschlægers Fraværelse, l hans Sted at deltage med Professor Sibbern i at censurere den indkomne Afhandling over den cesthetifle Prisopgave. Da der med Hensyn til den Betaling der erlcegges for Inspektionen ved de forskellige skriftlige Examina, hrwM medgaaer en forholdsvis ikke ubetydelig aarlig Udgift, som i 1843 havde udgjort 301 rb. 32 sk., hidtil ved Beregningen af de Inspektionshavendes Honorar af de refpektive Fakulteter havde vceret fulgt m al- deles forfkjellig Fremgangsmaade, idet Nogle anfatte Betalingen timevis, Andre der- ,mod dagevis, eller i runde Summer, har Konsistorium, efter at vcere herpaa gjort opmcerksom af Kvcestor, og efter at have i denne Anledning nedsat en Kommitte af de 4 Fakulteters Dekani, uuder 14de Sept. fastsat en almindelig Regulering af de paagjeldende honorarer. Den hidtil erlagte Betaling for Opsynet ved de skriftlige Examina var felgende: ved den theologiste Examen for 18 Timer 10 rb. — — juridiske Examen 2 Mk. for hver Time, — — lcegevidenst. — 3 Mk. — — — — — philologisie Embedsexamen 12 rb. for 20 Timer, — Ex. Art. 6 rb. for omtrent 16 Timer, og ved Prcelimincerexamen 3 Mk. for hver Time. Ved det lægeviden- skabelige Fakultet betaltes derhos til den som forer Sygejournalen ved ^ de kliniske Prover, 2 Mk. for hver Kandidat. Det lyntes heusigtssvareude, at Betalingen til de Opsynshavende ved de skriftlige Erannna ialmindelighed bestemtes paa samme Maade, da der, hvad de fleste Examina angaaer, ikke var nogen Grnnd til en forfkjellig Regel; men naar den samme Regel skulde felges ved de forstjellige Fakulteters Examina, vilde der ifolge Forholdenes Be- skaffenhed vanskelige« kunne lcegges noget andet Princip til Gruud, end at beregne -detallngen timevis, og man vilde da komme de hidtil fulgte Bestemmelser ncermest, naar Betalingen til hver Opsynshavende fastsattes til 3 Mk. for hver Time den stnstlige Examen varer. Ved Embedsexamina kunde Betalingen neppe heller vcrre nuudre, da man ialmindelighed soger til Opsynsmand at faae celdre Kandidater med edste Karakter. Vel havde Betalingen ved den juridiske Examen hidtil vceret mindre. ) Ifr. Aavb. for isn S. 70. <") Ift. Aarb. for 1813 S. 61. Aarbog for 184-1. men Fakultetet havde og nogle Gange, iscrrdeleshed ved den sidste Eramen, haft Vanskelighed ved at faae crldre Kandidater med bedste Karakter til at overtage Op- synet. derimod snntes der, da yngre Studerende kunne tages til Opsynsmcrnd veo Eramen Artinm, ikke at va're Anledning til her at f>)rhoje den hidtil scrdvanlige Be- taling af 0 rb. Hvad angaaer den Betaling af 2 Mk. for hver Kandidat ter hidtil ved ten lægevidenskabelige Eramen var bleven erlagt for at fore Sygejournalen ved de kliniske Prover, syntes denne gaufte at kmme falde bort, da det formetttligen maatte paaligge Notarius, i Lighed med hvad i de andre Faknlteter gjelder om Protokol- forel,en ved Eramen, at'besorge dette Arbejde udfort uden scerstilt Betaling. Heri erklærede ogsaa det lcegevidenskabelige Fakultet sig euigt. Konsistoriuin bestemte derefter uuder ovenncrvnte Datum, at Betalingen for Op- synet ved samtlige Embetseramina og PrcrliminErerainen for Fremtiden anscettes til :! Mk. Timen for hver Opsynshavende, men for Opsynet ved Eramen Artium som Indtil bliver li rb. for hver i det Hele, og at den omhandlede Betaling for Syge- journalens Forelse ved de kliniske Prover ganske bortfalder. Da det ved den kongelige Resolution af 45de December 1813 var overdraget Kvcrstor at autage en Assistent og Arkivarins ved Kvcrstnrkontoret, ansaae Kvcrstor det som eu Folgc heraf, at 2>o,nnilinitetets hidtilværende 2lrkivarius (Iustits- raad Bolling) vilde vcrre i ^7aade at entledige fra denne sin post, dog for- mentliqen saa'edes, at ban vedblev at vcrre Arkivarius ved det tlieologiske Fakultet, navnligen forsaavidt angik Kommunitets- og Negens-stipendiet, fakultetet oplyse i denue Anleduiug, at ligesom ter ifolge det hidtil bestaaende Forhold mellem det theo- logiske Fakultet og Kommuuitetet — et Forhold der ved den ovenncrvnte kongelige Resolution kun for endel er bleven forandret, nemlig forsaavidt Bestyrelsen af Stif- telsens Midler og Ejendomme angaaer — ingensinde i Bestyrelsessager har vcrret gjort nogen Adskillelse mellem disse tvende Institutioner, men endog selve Benævnelserne „det tlieologiske Fakultet" og „Kommunitetet" ofte ere blevne brugte som enstydende eller isleng, saaletes har der heller ingen Adskillelse fuudet ^ted med Hetnyu til Arkivet, men ten saakaldte Kommunitets-Arkivarius har som saadau baft Opsmnt over og Arbejdet med det tlieologiske Fakultets Arkiv overhovedet, saavel den Del af samme der vedkommer Fakultetet som videnskabelig Korporation, som den der ved- kommer Kommunitetsstiftelseu, og denne naturligvis ligesaavel med Heinyu til ^tipeu- die- som til Godsbestnrelseu. At Arkivarposten efter sin Bestemmelse omfatter og fra crldre Tid har omfattet begge Dele, knude blaudt Andet sees af de Forhandlinger som i sin Tid bleoe forte i Anledning af Professor Odin Volffs Anscrttelse i samme si Aaret 1^13), og ligesom Sidstncrvnte i denne Stilling arbejdede soin Fakultetets ?krkivarilis i eugere Betydning, ikke mindre end som Kommunitetets, saaledes havde dette ogsaa fra Begyndelsen af vccret Tilfaldet med hans Efterfolger den nnvcrrende Arkivarius. Heraf fulgte formentligen, at te denne som saadan hidtil paalivilende Forretninger ikkun for en ringe Del faldt sammen med dem som vilde vedkomme den ved kongelig Resolution af <-1de Deebr. <813 ny oprettede Post under Kvcrsturen, cg at der altsaa som Folge af denne Resolutiou iugen anden Forandring ^vilde indrrcr>.c med Hensyn til Arkivarins, end at han fritoges for at have med de ^ager at gj^ee som angaae Kominnnitetets Midler og Ejendomme, og at en Adftillelse af Arkivets Indhold i Overensstemmelse dermed foretoges, men at der iovrigt, saav'di stjonnedev, ttke knnde vccre Tale om at indstille ham til l Raade at entlediges fra Embedet, der ifolge det Foranforte ingenluude var gjort overflodigt ved ten ny Denmod kunde der formentligen vel vcrre Anledning til, ialtfald ved indtrcetende vakance, at udvide dets Forretninger, hvis Omfang for Tiden ikke staaer i det rette forhold til den Embedet tillagte Gage, uavuligen saaledes, at den ogsaa ntenfor det tlieologiske Fakultet stedfindende Trang til en Arkivarins derved saavidt mnligt tillige kunde afhjelpes. ^ Efter at have over Sagen indhentet Betænkning fra Konsistorium, bisalct direk- tionen, overensstemmende med denne, ved Skrivelse af i^de Maj, at den del af Kommunitetets Arkiv som anqaaer denne Stiftelses Gods og ovrige Midler, samt disses Bestyrelse, adstilles saavidt muligt fra den ovrige Del og afleveres til Kvcrsturen, vg at ^nstitsrciad Bslliug fritages for Forretninger med Hensyn til den saaledes til Arkivavposten ved Kommunitetet. 61 Kvcesturen overgående Del af Arkivet, men lovrigt forbliver i sin Post; hvorhos det forbeholdtes senere at tage under Overvejelse, hvorvidt der maatte vcxre Anledning til at overdrage ham Forretninger som Arkivarius ved de ovrige Fakulteters Arkiver. Den Del af Kommunitets- Arkivet som overensstemmende hermed i Midten af Aaret blev afleveret til Kvcrstnren, bestod i Kommunitetets Regnskaber fra 1690 indtil 1812 med meget faa Afbrydelser, Brevpakker fra 1700—18 lA, dog med endel Af- brydelser, nogle enkelte Protokoller, samt nogle andre Dokumenter og Regnskaber til- dels vedkommende Universitetet. — I Anledning af en igjennem Konsistorium fremsendt Skrivelse hvori det juridiske Fakultets Dekanus havde henstillet, blandt Andet, hvoraf Omkostningerne til den aldeles nodvendige Ordning af Fakultetets Arkiv skulde afholdes, samt hvorledes et passende Lokale til bemeldte Arkiv kunde tilvejebringes, bifaldt Direk- tionen ved Skrivelse af 18de Maj, at Arkivets Ordning strar paabegyndtes; hvor- imod det forbeholdtes ncermere Bestemmelse i sin Tid, af hvilken Normalsum Udgifterne siulde afholdes. I Anledning af et til Konsistorium indkommet Andragende fra en Studerende om at der til hans Studeringers Fortsættelse maatte forundes ham et Laan af Kom- munitetets Rasse mod Kaution og passende Afbetaling, kom det uuder Forhandling, hvorvidt slige Laan ligesom forhen maatte kunne bevilges i enkelte Tilfcrlde, hvilket Konsistorium i sig selv ausaae som onskeligt. Det blev i denne Anledning af det theologiste Fakultet oplyst, at det, medens Kommunitetets Administration var samme underlagt, vel ikke ofte men dog undertiden havde voeret Tilscrldet, at Studerende der behovede en Hjelp til deres Studiers Fremme som de ad privat Vej ikke kunde erholde, og paa den anden Side enten ikke egentlig ifolge deres Stilling vare kvalificerede til ligefrem offentlig Understottelse, eller og be- hovede en storre Sum eud der kunde gives som Gratiale, henvendte sig til Kommuni- tetet for der at erholde det attraaede Belob til Laans. Dette var ogsaa, vel ikke altid, men dog i saatanne Tilfcclde bleven bevilget hvor der fandtes Anledning til at komme de Ansogende til Hjelp paa denne Maade. De saaledes udlaante Summer havde almindeligvis kun belobet sig til imellem ?.0 og henimod 100 rb. At en saa- dan Anvendelse stemmer overens med Stiftelsens Ajemed som Stipendkeanstalt, syntes utvivlsomt, da en Hjelp paa denne Maade stundum kan vcere af stor Vigtighed for brave Studereude; men faste Bestemmelser for deslige Udlaan havde ikke hidtil vcrret givne; hvad i de enkelte Tilfcelde var bleven bestemt, havde beroet paa Summens Storrelse, Laantagerens Forholde og Lcengden af den Tid for hvilken Laanet onskedes; da den Sikkerhed som ved Udlaan af scedvanlig Art udfordres her naturligvis ikke ialmindelighed kunde gives, havde man ved mindre Summer ladet sig noje med per- sonlig Kaution som maatte ansees for paalidelig, eller, hvor Omstændighederne tillode det, med den Sikkerhed som den Laanendes egen Personlighed og Stilling, efter den Knndskab Fakultetet havde til denne, maatte antages at give; i et eneste indtruffet Tilfcclde, hvor en Sum af uogle Hundrede Nbd. vare udlaante til en Studerende, bavde denne til Sikkerhed derfor deponeret et Adkomstdokument til en i Stadens Over- formynderi indeftaaende Kapital, af et langt storre Belob, som siulde tilfalde ham naar han havde fyldt sit 2)de Aar, samt en den laante Sum ækvivalerende Livs- forsikringspolice, der fornyedes indtil nysncevnte Tidspunkt, ved hvis Judtrcedelse Laanet tilbagebetaltes. Z en af Kvcrstor afgivet Betænkning havde denne forment, at forfaavidt der var ^porgsmaal, om og hvorvidt en Studerende er kvalificeret til at kommes til Hjelp ved rentefri Laan, vilde det fremdeles vcere rigtigst, at dette ligesom hidtil bedommes af Stipendirbeftyrelsen; thi dels syntes Sagen ncermcst at staae i Forbindelse med Stipendievcejenet, dels ere Professorerne de der staae i nccrmeste Berorelse med de Studerende, og jaaledes efter Forholdets Natur have bedst Lejlighed til at kjende deres Tarv; det lyntes i Henhold hertil ogsaa passende, at Stipendiebestyrelsen bestemte, inden hvilken Tid Laanet siulde voere afdraget; derimod syntes Bedommelsen af den for slige Laan tilbudue Sikkerhed at maatte underligge Kvoesturen, hvem det naturligvis maatte paaligge at besorge ModtCgelje eller Indkrævning af de stipulerede Afdrag m. v. Z flige Tilfalde maatte man iovrigt ialmindelighed lade sig noje med en antagelig 62 Aarbog for 1841. Sclvfkyldner-Kaution, hvorved altsaa Mliligheden af Tab for Stiftelsen i enkelte Til- falde ikke kunde udelukkes, hvilke Tab i saa Fald syntes mest passende at kuune af- skrives paa ten til Understottelser for Studerende normerede Sum. Ligeledes maatte mau formentligen vcrre fritaget for strengt at iagttage Lovgivningens Forstrifter med Hensyn til Kjeld der gjores til Umyndige, hvilket ialmindelighed vilde medfore en upassende Vidtloftighed og Bekostning. I ten ommeltte Anledning og efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Direktionen derefter vet Skrivelse af U»te ^nli, at tet overlates Stipendiebestyrelsen efter Om- stcrutigheterue at bevilge Studercude, som dertil studes kvalificerede, rentefri Laan til dcres Stntcn'ngers Fortsættelse paa kortere eller lcrngere Tid, mod saadan Sikkerhed som Kvcrstureu, af hvcm de stipulerede Afdrag ville vcrre at modtage eller indkrcrve, maatte stude antagelig, at det i slige Tilfcrlde ialmindelighed maa ansees tilstrække- ligt, ar ter for Laanet stilles antagelig Selvstnltner-Kaution, og at en streng Jagt- tagelse af Lovgivningens almintelige Forskrifter om Gjelt ter gjores af Umyndige kan untlatcs i de Tilfcrlde hvor saadant vilde medfore uforholdsmæssig Bekcstniug eller Vidtloftighed, samt endelig, at med Hensnn til Udredelsen af slige Laan tisse be- hautles som antre Udlaan af Stiftelsens Mitler, saaletes at forst naar Tab i et enkelt Tilscrlte siulte opstaae for Stiftelsen af et saatant Udlaan, sammes Velob af- skrives paa den til Uuderstottelse for Studereute normerede Sum. — I Aarbogen for forrige Aar S. 53 ere Ve Regler meddelte som allerede for lcrngere Tid siden vare af Konsistorium foreslaaede angaaende Oplagspengenes Ud- betaling til de Studereute efter Astcrggelsen af teu philosophiske Eramens tveute Prover, og som nn, efterat Dispositionen over bemeldte Oplagspenge var gaaet over til Konsistorinm, vare af dette formelige« vedtagne. En Modifikation af disse Regler er i 1844 af Ixonslstornnn vedtaget, i Anledning af et Forflag fra en af Professorerne, som gjorte opmcrrksom paa, at ter ved hine Neglers Anvendelse vilde fremkomme en som tet syntes ubillig Ulighet, forsaavitt ter opstaaer Sporgsmaal om, hvorvidt Udfaldet af dcu philosophiske Eramens anden Del kan bcvirke Udbetaling af ten Del af Oplagspengene som ere tilbageholtte paa Krnnt af det maadelige Ud- fald af samme Eramens forste Del; i saa Tilfcrlde udfordredes ter nemlig efter te om- meltte Negler til saatan Udbetaling, at Karaktererne ved Eramens anden Del ffnlde vcrre 4 eller 28, og at de i Forbindelse med Karaktererne for Examens forske Tel skulde vcrre — 9 li. ill. eller 45. Meu heraf fulgte, at deu som ved Erameus sorste Del havde vcrret mcgct ucrr ved at erholde saadaune Karakterer som berettigede til Oplagspengtncs Udbrtaling, siulte, for at bevirke teuue Utbctaling ved Hjelp af Udfaldet af Eramens anden Del, have lige saa gode Karakterer som den der havde vcrret langt fjerncre derfra. Saaledes sinlde den der har for Eramens 1ste Del faact have for 2dcn Del 23 .... 4 Iuu->»,!. og 3 n. c)l) rb. maarte allernaadigst tilstaaes Kollegiet som en Gave og ndredes paa den af Konsistorium og Kvcrstor foresiaaede Maade, uemlig cif det for iaar kalkulerede Over- skud; hvorefter tet behagede Haus Majestæt under Nve Maj allernaadigst at tillade: at ter af Kommunitetets i det allernaadigst approberede Budget for indeværende Nar kalkulerede Overstud af c. 14,000 rb. maa udredes eu Sum af 200 rb. som Gave til Istandsættelsen af Trappegangen i Elers' Kollegium. — (5'fter at have fra Universitetets davcrreude Rektor Professor Scheel modtaget de efterfølgende Bemcrrkninger om sannne Ixollegilnn og Forslag til Forandring i enkelte Pisters Udbetaling, har Konsistorium i deuue Henseende vedtaget nedenstaaende Bestemmelser. Ved Fundationen af 29de November 1691 '') har Stifteren af Kollegiet, Etatsraad og ASscssov i Hojeftcret Iorgcn Elcrs, tillagt Universitetet 33.200 rd. i droner, der vare fordelte saaledes: I6,0<»0 rd. til Stipendium for 16 Alumner, 8,000 rd. til Erhvervelse og Indrettelse af Kollegiets Bygning, 1,000 rd. til Bygningens Vedligeholdelse og iovrigt til Fremvcrrt, sor at i Tiden flere Kollegiepladser kunde indrettes, 3,000 rd til et Rejsestipendium. 1300 rd. til Fordel for Professorerne og 70« rd. for EsoluS, samt 200 rd., hvis Reuter tillagdes Port- neren. Da Stifteren og hans Enke vare dode, tillod Boets Forfatning ikke Udredelsen as alle disse Summer med deres fulde Belob. Vcd Udgangen as Aaret 1701 overgaves til Universi- tetets Bestyrelse 27,752 rd. 10 sk. i droner, hvorunder indbefattedes nogle Legater til Syge og Sengeliggende i Byen, til Vartov, til Trinitatis Kirke og til Frue Skole, tilsammen ester Fundationen 8.000 rd., med hvilket Belob de ogsaa sra Universitetet ere blevne udbetalte til ved- kommende Stiftelser i Aaret 1716. Af den anforte Sum 27,75,2 rd. 40 sk. vare 8,000 rd. Vnrderingsbelobet for en fast Ejendom vcd Gammelstrand, vcd hviS Salg imidlertid foraar- fagedeS et Tab af 770 rd. Jstedett'or at erholde 33,200 rd. i Kroner, har Universitetet saaledes i Virkeligheden kun faaet 18.982 rd. -10 sk. i Kroner. Kollegiets Bagning, som fuld- endtes 1705, kostede noget over 12,800 rd. , altsaa langt mere end dertil var bestemt. Kapi- talen, der saaledeS var betydeligt formindsket, var dog vcd Oplceg voret faa meget, at den i Aaret 1728, da Kollegiets Bygning under KjobenhavnS Ildebrand lagdes i Aske, udgjorde 15,170 rd. i Kroner, men Aar 1731, da Bygningen igjen var opfort, var den atter for- mindsket til 10,336 rd. 71 sk. Efter den Tid er den stadigen tiltaget. Den blev i Aaret 1713 omsat til Kurant, og alle Udbetalinger skete derefter i denne Mvntsert istedetsor som tidligere i Kroner. Da Nigebankanordningen udkom i Aaret 1813, udgjorde Kapitalen 33 350 rd. D. K. og omfattes til 32,975 rb. S. V. Efterat der i Aaret 1816 var til en afdod Efors Bo blevet udbetalt hans Tilgodehavende paa flere Aars Regnskaber, 1312 rb. 55 sk., gik Kapitalen ned Findes, men med mange Fejl, i Hofmanns Samling I. S- 93 ff., rigtigere derimod i Badens Uni- versitets-Journal II. S. 145 ss. Elers' Kollegium. L5 til 31,632 rb. 41 fl. Paa dm under 20de April 1837 approberede Fortegnelse over Legat- kapitalerne er den opfort med 32,285 rb. 52 fl., hvilket Belob den endnu udgjor. Herunder ere dog indbefattede 300 rb. der af Iustitsraad Uldal ere indbetalte til et Stipendium. Kollegiet ejer saaledes for Tiden en Kapital der nominelt er storre end den som Stifteren havde tiltcrnkt Kollegiet; thi denne var, ester Fradrag af de for Bygningen bestemte 8,000 rd., ikkun 25,200 rd. i Kroner eller 26,775 rd. Kurant. Dog er Kollegiet ikke istand og har heller aldrig tidligere varet fuldkommen istand til at udrede de i Fundationen bestemte Ud- betalinger. Dette er en Fslge af Bygningsudgifternes Storrelse. Stifteren antog, at Bygnings- udgifterne ej alene kunde afholdes af Renten af 4,000 rd. Kroner eller 4,250 rd. Kurant, hvortil kunde fojes de til Lsnning for Portneren bestemte 200 rd. i Kroner eller 212 rd. 48 fl. Kurant, men at endog Noget vilde blive tilovers til Fremvcrrt, ved Hjelp af hvilken flere Stipendicpladser kunde oprettes; men af denne Afdelings Renter har Intet kunnet oplægges, og med Hensyn til den nedsatte Rentefod, den lettere Myntsort og de forhojcde Skatter, er det langtfra, at Renterne af det tilsvarende Belob i Rigsbankpenge ere tilstrækkelige til de ommeldte Udgifter. Disse medgaae fornemmeligen til Bygningens Vedligeholdelse, Skatter og Portnerens Llon, og have i de sidste 10 Aar vccret folgende: 1834 . . . . rb. 484. 55 fl. Fra forrige Side rb. 2968. 54 fl. 1835 .... — 603. 14 - 1810 .... — 560. 74 - 1836 .... — 415. 82 - 1841 .... — 475 51 - 1837 .... — 398. 6 - 1842 .... — 509. 77 - 1838 .... — 700. 27 - 1843 .... — 469. 10 - 1839 .... — 366. 62 - ialt rb. 4983. 74 fl. Er rb. 2968. 54 fl. altsaa i Gjennemsnit aarligen omtrent 500 rb., hvortil komme 8 rb. aarligen som i lang Tid, uden at dertil har kunnet findes nogen Hjemmel, ere udbetalte til Pedellerne og ikke kunne henfores til nogen as Stiftelsens ovrige Afdelinger. Om Kollegiets Bygning kan an- tages nu at vare bragt i saa god Tilstand, at nogen Nedsattelse i disse Udgifter kan forventes, er et Sporgsmaal. Stipendiet til Studenterne har aldrig ganske naaet den i Fundationen bestemte Storrelse. I Aarene 1721—1751 og 1818 1823 standsede endog Stipendieuddelingen. Dog udgjorde det i Aarene 1752—1766, da der erholdtes 5 pCt. eller 4^ pCt. Rente, over 40 rd. Kur. og er i Aarene 1780—1812 udbetalt med 40 rd. til hver Alumnus, foruden Inspektors Tillag. For Tiden er det 30 rb., ifolge Konsistoriums Skrivelse af 27de August 1831, og desuden faaer Inspektor, som efter Fundatsen skal have mere end hver as de ovrige, et Tillcrg as 11 rb. Stipendiekapitalen 16,000 rd. i Kroner udgjor 17,000 rd. Kurant, og naar disse omsattes Daler for Daler til Rigsbankpenge, udgjor Renten 3A pCt. 667 rb. 48 fl., som skulde for- deles saaledes, at Inspektor fik eller 54 rb. 43 fl. og hver as de ovrige Alumner eller 40 rb. 80 fl. aarlig. Men at forhoje Stipendiet til dette Belob, vil muligen end ikke kunne flee naar Stiftelsens Gjeld til Kommunitetet i Anledning as den i Aaret 1837 foretagne Om- bygning, hvorved 8 ny Pladser indrettedes, er betalt, og forinden vil neppe det nuvarende Stipendium kunne forhojes. Rejsestipendiet udbetales siden 1837 med 120 rb. om Aaret. Kapitalen, 3000 rd. i Kroner, udgjor 3187 rb. 48 fl. Kurant og Renten 3^ pCt. af et lige Belob i Rigsbankpenge er 119 rb. 49^ fl. Den ubetydelige Forfljel mellem denne Rente og det Belob som udbetales bor neppe komme i Betragtning, og at Rejsestipendiet erlagges med dets sulde i Fundationen bestemte Storrelse, medens det andet Stipendium derimod udbetales med et ringere Belob, lader sig udentvivl vel forsvare paa Grund af den meget lange Tid i hvilken Rejsestipendiet i forrige Aarhundrede (1706—1716, 1720—1751) er bleven oplagt, i hvilken Henseende bemarkes, at det vel efter Fundationens Iste Post F 7 er tilladt at indeholde det almindelige Stipendium, naar dette er nodvendigt til Bygningens Indrettelse, men at Bestemmelsen neppe kan antages at angaae Rejsestipendiet, der omhandles i Fundationens 5te Post. Uagtet de Midler som Universitetet modtog vare langtfra tilstrækkelige til fuld Udbetaling af de bestemte Stipendier, begyndte man dog strar 1702 at udbetale til Professorernes Distri- buts den fulde Rente 5 pCt. af 1300 rd. i Kroner, nemlig 65 rd. aarlig, og til Eforus lige- ledes Renten 5 pCt. af 700 rd. i Kroner, nemlig 35 rd. om Aaret, og Belobene bleve fra Aar 1744 omsatte til Kurant, saa at Professorerne erholdt aarligen 69 rd. 6 fl. og Eforus 37 rd. 18 fl. Kurant. Hertil har man, idetmindste hvad den almindelige Distributses Andel angaaer, haft Hjemmel i Stifterens Testament as 27de November 1691, hvori der tillcegges Professorerne 1300 rd. og bestemmes, at „de strar for alle Andre skulle nyke Renten og Kapi- talen , eftersom de fra Begyndelsen skulle have Umage med at distribuere Ovenflrevne", og Grunden synes at fore til samme Resultat med Hensyn til den Eforus tillagte Rente. Da man senere ikke lamgere fik 5 pCt., bleve de omhandlede Udbetalinger nedsatte, men man har da begaaet den Fejl, at beregne Renten af 1300 rd. Kurant og 700 rd. Kurant, uagtet disse ^egatkapitaler vare fljankede i Kroner og i Aaret 1743 rigtigen vare omsatte til 1381 rd. 24fl. og 743 rd. 72 fl. Kurant. I Aarene 1818—1825 er Intet udbetalt til Professorernes Distri- buts og i Aarene I8l5-1825 Intet til Eforus. Fra 1826 ere disse Udbetalinger igjen be- gyndte, men ere indskrænkede til hvad man har anseet for det Halve af hvad der tilkom de om- handlede Kontoer, og Univcrsitetsdirektionen havde, i Anledning af en Forestilling af den nu- vcerende Kvaster Etatsraad Bang og Kammerraad Svendsen, i Skrivelse af 14de Nov. 1837 tilkjendegivet, at Samme anfaae det for rettest, at indtil Kollegiet opnaaer en bedre okonomifl Universitetets Aarbog. 1844. c 06 Aavbog for 18 ti. Forfatning, ikkun det Halve af den fnndatsmccssige Distribnts til Professorerne udbetales. Denne Bestemmelse blev imidlertid givet paa en Tid da Kollegiet ikke alene ejede langt mere end det har modtaget, men ogsaa nominelt mere end der var tiltcenkt samme, og da Profes- sorerne, som ovenfor oplnst, skalle nyde deres Renter forlods fremfor alle Andre, burde for- mentlige« disse Udbetalinger, der udgjorde fra 1836 af ril Professorernes Distributs 20 rb. 86 s?., og fra 18:!7 til EioruS 10 rb., ftrar forbojeS idetmindste nl det Halve af Remen af 1381 rb. 21 si. og 7 Ni rb. 72 sk. Da denne Rente, 3^ pCt., udgjor .'>1 rb. 76? si. og 27 rb. 85/. si., lurde ialtfald til Professorernes Distributs indtil virere betales 25 rb. 86 sk. og til EforuS 13 rb. 01 si., og det spnteS i bo; Grad billigt, at man ftrar sorbojede Hono- raret til Eforns, som UmverntetsdirektionenS Skrivelse af I tee Hovember 1837 (jfr. Aarbogen s. 1837 S. 107 og f. 1838 S. 115) ikke angaaer, til den fulde Ziente 27 rb. 85^ si., om man end vilde udscrtte Forhojelsen for Professorernes almindelige Distributs indtil Kollegiets Gjeld til Kommunitetet er afbetalt. Med SlerS Kollegium er sorenet et eget Stipendium, stiftet af Fustitsraad og Hojesterets- advokat Uldal ved Gavebrev as I6de Juni 1701 (BadenS Univ. Journal II S. 158—159). Kapitalen er indbetalt med 300 rb. og Renten sial tilfalde „Stiftelsens crldste Alumnus som studerer ^ovkvndigbed, Politik eller Okonomi". Da Kollegiet kun led et ubetydeligt Tab i An- ledning af Pengenes Omskrivning til Rigsbankpenge, kan man vel antage, at Kapitalen er gaaet over til Rigsbankpenge Daler for Daler, og Stipendiet burde i faa Fald udbetales med 3j pCt. Rente af 300 rb., eller med 11 rb. 2! si. aarlig, istedetfor at det siden 1830 kun er udbetalt med 10 rb. om Aaret. At dette Uldalsie Stipendiums Kapital skiltes fra Kollegiets almindelige Kapital og fik fin egen Konto i Kvasturens Lega:protokol, maatte udentvivl anfees for rigtigst. Ester at have i Anledning heraf bort Kollegiets Eforus, vedtog Konsistorium, i sit Mode af 10de April, at det med Kollegiet forbundne Uldalsie Stipendium ud- betales med 11 rb. 21 si. aarlig, som Renten u 3^ pCt. af 3(X) rb., hvorhos Kvcrstor blev anmodet om at foranstalte, at bemeldte Stipendiums Kapital, som et skreget med Kollegiet forbundet Legat, stilles fra dettes almindelige Kapital og gives sin egen Konto i Legachovedbogen; at ter til Professorernes Distributs, fra 18^4 Aars Begyndelse og indtil videre, betales 25 rb. 86 fk., som ndgjor det Halve af Renten af den Professorerne tillagte Kapital 1381 rb. 21 si.; og at til Eforns fra samme Tid udbetales Renten af den for ham bestemte Kapital, 713 rb. 72 si., med 27 rb. 85^ si. — 'valkendorfs Rollegium. Ogsaa ved dette Kollegium har Konsistorium, efter meddelte Vemcrrkninger og Forflag fra ovennævnte Professor, vedtaget Be- stemmelser sigtende til at de fnndatsmcrssige Forsirifter igjen kunde srttes i Kraft. Den ValkcndorfS Kollegium af Stifteren ved Fundation af 16de Juli 1505") sijcrnkede Kapital bestod oprindeligen af solgende Dele: 1) Hevedkapital............................4000 rd. Sp enes. 2) Fremvcertkapital........................... 2) VibliothekctS Kapital....................... . 100 — — 6100 rd. Species. 4) Hertil kom........................ som indkom mere paa de afgivne GjeldSbreve, cnv der var gjort Regning paa, og ifolge de for Kollegiet under 24de Marts 1500 affattede Artikler, der af Stiftere« ere stadsa'stede, bestemtes som en Kapital hvis Renter skulde anvendes til Kollegicbygningens Vedligeholdelse. ___. Tilsammen 6200 — Species. Disse Kapitaler ere senere omsatte saaledes: 1) 4000 rd. Species til 4320 rd. i Kroner og disse til... . 4500 rd. " si. Kuram. 2) 2000 — — - 2160 — dito............. 2205 — „ - ^ Z) 100 — — - 108 — dito............. Ilt — 72 - 4) 100 — — - 108 — dito............ 114 — 72 - ^ 7114 rd. 48 si. Kurant. Renterne af Hovedkapitalen paa 4000 rd. Sp. ere saaledes fordelte, at 30 rd. eller Renten 5 pCt. aarligen af 600 rd. Sp. tilfalde Professorerne, og 170 rd. eller Renten as 3U>0 rd. siulle ester Fradrag af de til Bngningens Vedligeholdelse inedgaaende Omkottmnger anvendes til Understøttelse for Kollegiets 16 Alumner, af hvilke Inspektor sial have en balv i'>ing mere end hver af de ovrige Alumner. Af de 2000 rd. Sp. som ere bestemte til ^lemvan, eller af deres Renter, niaa aldrig noget forbruges. Naar Renterne ved ^plag ere opvovede til 1000 rd., hvilket efter den i Fundatsen forudsatte Rentefod 5 pCt. er antaget at ville siee bveit 10de Aar, siulle de lcrggeS til den ovrige Hovedkapital, og de Renter som etter den ^ld vinde>. af flige oplagte 1000 rd. siulle deles saaledes, at Professorerne faae Renten af 100 rd. og ») Hosmans Samling I. S. 50—73. ValkendoifS Kollegium. 67 Alumnerne af 900 rd. Den Rentes Nente som midlertidige« kan faacS, medens Renterne af de 2000 rd. opvore til 1000 rd., er tillagt Professorerne. Skulde Bygningen blive odelagt ved Ildebrand, maa ligesaa lidet noget af forbemeldte Fremvcr.rtkapital eller dens Renter, som af Kollegiets ovrige Kapital, benyttes til Bygningens Istandsættelse, men denne skal igjen op> bygges, forbedres og vedligeholdes af de Rentepenge som ere bestemte til BygnmgenS Ved- ligeholdelse og til Stipendium for Studenterne. De ovenamorte Bestemmelser angaaende Anvendelsen af de forstjellige Dele af Kollegiets Kapitaler have ikke til alle Tider nojagtigen vcrret fulgte. Da Kollegiets Bibliothek er solgt ifolge kongelig Resolution af 17de Januar 1810, har det ingen videre Interesse, hvorvidt det til sammes Forogelse bestemte ubetydelige Belob er bleven anvendt overensstemmende med Fundationen. Den for Bogsamlingen indkomne Kjobesum 310 rb. 77 fl. er ester kongelig Resolution af 2^de Februar 1813 anvendt som Bidrag til Kjelderens Udgravning, hvilken har vceret anseet onstelig for at holde Fugtighed fra Kollegiets Voerelser. Hvad der scrrligen har vceret henlagt til Bygningens Vedligeholdelse, Renten af 100 rd., har vcrret aldeles utilstrækkeligt dertil. De ovrige Omkostninger til Bygningen have skullet afholdes af de Renter som ellers have vceret bestemte til Stipendium sor Alumnerne, men da man nodigen har villet nedscrtte dette Stipendium, har man oftere vceret i Forlegenhed for Penge til Bygningsudgifter. Flere Gange har man optaget Laan dertil (f. Er. 1611—42, 1644—45) eller faaet Forstrækninger fra akademiske Fond eller Kommunitetet (f. Er. 1777 , 1817—18, 1834, 1835, 18^3). Paa faadan Maade har man ikke ganske kunnet hjelpe sig efter Branden 1728 og 1795, og man har da mod Fundatsens udtrykkelige Forbud optaget og forbrugt af Kapitalen, Aar 1744 1500 rd. og Aar 1797—98 3656 rd. 18 si., af hvilket sidste Belob dog noget cfterhaanden igjen er indkommet fra Brandkassen. Den anordnede Fremvcrrt af Kapitalen er, paa mindre betydelige Uregelmæssigheder ncer, gaaet frem efter Fundatsens Bestemmelser indtil 1678. I Aarene 1678—1703 er kun oplagt lidet over Halv- delen af det Belob der burde have vcerer gjort frugtbringende som Tilvcert. I Aarene 1704 —1731 og fra 1739—1760 har aldeles ingen Fremvcrrt fundet Sted, og heller ikke siden Pengeforandringen i Aaret 1813. Hvad der har vceret bestemt til Professorernes Distributs, er regelmcesssgen forsget og rigtigen udbetalt indtil Aar 1681. Fra dette Aar af kom Belobet til at udgjore 72 rd. Sp. aarlig foruden Rentes Renten af Fremvcertkapitalen, men denne Rentes Nente er paa Grund af et Tab som Stutelien havde lidt paa et Pant i Fyen (Lydinge Gaarde) bleven eftergivet for Aarene 1681—1701. Fra den Tid af ere til anforte Beleb 72 rd. Species eller 78 rd. i Kroner lagte som Rentes Rente 25 rd. i Kroner aarlig, og saaledes er til Distributsen ud- betalt 103 rd. i Kroner om Aaret. Nogen senere Forogelse af denne Sum har ikke fundet Sted, men derimod er den fra den Tid af da Indkomsterne bleve beskattede og Rentefoden senere nedsat, formindsket, idet man har betragtet den som Nente af et vist Belob. At den Forogelse som i Fundatsen forudscettes at blive en Folge deraf, at Hovedkapitalen tiltager ved Fremvcertkapitaleus Nenter, ikke har kunnet iudtrcrde i Mellemtiden fra 1702 og indtil Aar 1760, er naturligt, da, som ovenfor bemccrket, i denne Tid saa godt som ingen Tilvcert af Hovedkapitalen er steet , men heller ikke har man, da man sra Aaret 1761 igjen begvndte at qjore Oplceg til Hovedkapitalen, tcenkt paa at forhsje det aarlige Belob til Professorernes Distributs. At til denne ere sra Aaret 1701 indbetalte aarlig som Rentes Rente 25 >d., faalcrnge Stiftelsen erboldt for sig selv fulde 5 pCt. af fine Kapitaler, og fideu forholtsmcessigen noget mindre, er ligeledes »rigtigt, da ingen Rentes Nente indvandtes i de Perioder i hvilke fremvcertkapitalens Reuter forbrugtes istedelfor at oplcrgges, og Rentes Renten naturlig- vis hvert Aar er forstjellig, eftersom Storrelsen af det Rentebelsb hvoraf den stal hceves, aarligen forandres. Fra 1701—1752 er til ommeldte Distribnts indbetalt aarlig 103 rd. i Kroner eller 109 rd. 42 st. Kurant, fra 1753 til 1766 98 rd. 48 fl. Kurant, fra 1767 indtil 1812 noget over 80 rd., fra 1813 af ere Indbetalingerne uregelmæssige, indtil de aldeles standse med Aaret 1819 , da Professorerne i Aaret 1820 efter en Bemcrrkning i Regnstabs- bogen skulle have indtil videre renonceret paa den dem tilkommende Distributs og Universitets- direktionen ved Skrivelse af 14de November 1837 (Aarbog 1837 S. 106) har paa en Fore- stilling af den nuvcxrende Kvcrstor Eratsraad Baug og Kammerraad Svendsen tilkjendegivet, at Samme anieer det for rettest, at fremdeles ingen saadan Distributs finder Sted, saalcrnge indttl Kollegiet rommer i en bedre okonomist Forfatning. Til at bringe Kollegiet i en saadan bedre Forfatning er endnu intet Skridt foretaget Nogen Hjemmel for ommeldte Renunciation er forgjcrves bleven efrersogt i Konsistoriums Arkiv. Under den samlede paa Kollegiets Navn nu staaende Kapital, for Tiden 20,695 rb. 75 st. hvilket er overensstemmende med den af Kongen under 20ve April 1837 approberede For- tegnelse (Aarbog for 1837 S. 122) indbefattes: 1) de ovenfor ncrvnte 1 Summer, til Belob ialt...... 7114 rd. 48 si. Kurant. 2)») en Gave som Biskop F. Nannestad ved Gavebrev af 9te Angnst 1760 har tillagt Kollegiet, til Gjengjeld for hvad han tidligere havde oppebaaret som Alumnus paa samme 432 — — 3)*) en Gave som er stjcrnket Kollegiet tildels af samme Grund af Professor P. Holm ved Gavebrev af 3die Sept. 1760 228 — „ - — Er 7774 rd. 48 sk. Kurant. *) Nr. '2 og 3 se F, Badens Univ. Journal I> S. 114—117. Aarbog for 1^44. Fra forrige Side 7771 rd. 48 st. Kurant. 4) Det Stampeste Legat, hvorom nedenfor stal tales ncermere, 200 — „ - — Disse crldre Kapitaler kunne udentvivl alle anseeS omskrevne til Rigsbankpenge Daler for Daler, da Kollegiets Kapital dengang Pengesorandringen foregik var, det Stampeste Legat indbefattet, 22,15,2 rd., altsaa et Belob i Kurantmynt der kun er 1 156 rd. 21 sk. storre end den nnvcerende Kapital i NigSbankpenge. Antages denne Omskrivning, bliver 5) den ved Oplcrg af Renter indvundne Tilvccrt....... I272I — 27 - — Tilsammen 28695 rb. 75 st. Af ovennævnte Kapitaler har Stampes Legat sin egen Bestemmelse, og burde derfor ad- skilles fra Kollegiets Kapital. saa at det faaer en egen Konto i Kvcesturen paa samme Maade som nogle andre Kollegiet stænkede Legater, der nedenfor skulle omtales. Da Bibliotdeket er solgt, syntes det rigtigst at henlccgge sammes Kapital til Bygningens Vedligeholdelse, da det dertil bestemte lige Belob er aldeles utilstrækkeligt. Samme Anvendelse kunde formentlige« passende gives NannestadS og Holms Gaver, der uden Indskrænkning ere sticrnkcde Kollegiet, og de vilde da ikke blive at henregne til det Belob af hvis Renter en Del skal nlfalde Professorerne. Den scrregne Kapital for Bygningsudgifter vilde i saa Fald blive ^Til Professorernes DistributS henborer af den oprindelige Hovedkapital 600 rd. Species cller 618 rd. Kroner og 688 rd. 48 st. Kurant eller Rigsbankpenge. Til denne DistributS dorer endvidere >00 rb. for hvert fulde 1000 rb. som Tilvcrrten udgjor, og da denne er mellem 12,000 og 13 000 rb., blive 1200 rb. at henfore til DiftributsenS Kapital. Professorerne skulle altsaa have Zndtcrgten af 1888 rb. 48 st., hvilken Zndtcrgt, Renten beregnet til 3^ pCt., bliver 70 rb. 79 st. aarlig. . ^ Til den Kapital hvis Renter stulle uddeles som Stipendium til Alumnerne, efterat ssrst Bygningens Vedligeholdelse er bekostet af samme, sorsaavidt Omkostningerne dertil ikke kunne afholdes af Renterne af den Sum som fcrrligen henloegges dertil, horer af den oprindelige hovedkapital rd. Species eller 3672 rd. Kroner, og i Kurant eller Rigsbankpenge U901 rb !8. st. Derncrst horer dertil Tilvcrrtkapitalen, med Fradrag af de til Professorernes Dlsmbuts horende 1200 rb., altsaa 11,521 rb. 27 st. Som Stipendium kan ifolge Heras ud- deles Renten af 15.422 rb. 75 st., dog med Fradrag af den Del af Renten fom »naatte be- hoveS til Bygningsudgifter. ^ Stipendiet til Alumnerne har i Aarene 1731—1767 vceret noget over 30 rd. aarlig til hver, i Aarene 1768—1771 henimod 30 rd., 1772-1791 30 rd. , 1792-1813, 1817-18,8 33 rb., de ovrige Aar fra 1811 af mellem 20 og 36 rb. og uavnligen siden 1827 28 rb. For alle 16 Alumner h^rr Stipendiet med det Inspektor tilkommende ^illcrg fia sid tncrvnte Aar udgjort aarligen 468 rb. Hele Zndtcrgten (3j pCt.) af Kollegiets egen .kapital, det Stampcste Legat fraregnet, har i de senere Aar vcrrct og er endnu 766 rb. 80 st. Peraf har Kolleaiet i de sidste 9 Aar haft et Overskud i Gjennemsnit as omtrent 100 rb.; thi ved Ud- aanaen af Aaret 1833 styldte det til EforuS II rb. 35 sk,, men bavde vcd Udgangen a? Uåret 1812 en Kassebeholdning af 562 rb. 84 st., sorndcn 300 rb. som i Ilte ^ecbr. 83. vare blevne deponerede i Kvcrfturen. Det Ovrige af Zndtoegten er anvendt til Bygningsudgifter, oa disse have saaledeS i de senere Aar i Gjennemsnit udgjort omtrent 200 rb aarlig; men dette Belob har dog egentlig vift sig at vcrre utilstrækkeligt, da Kollegiet ikke har vceret l Stand til at udrede nogen ertraordincrr Udgift. Naar de fnndatSmcrSfige Oplcrg og Udbetalinger til Professorernes DistributS W'en stulde beaynde, blev det nodvendigt at nedscettc Stipendiet til Alumnerne, men dette ^tlpenduiin vilde dog kunne bestemmes til 24 rb. aarlig. Den nuvcrrende Nentcindtoegt 766 rd. 68 st. vilde da blive saaledes at fordele: ^ 1) Stipendium til 16 Alumner a 21 rb. og z Stipendleportion 12 rb. som Tillocg tll Inspektor ...............................................^ 2) Aarligt Oplcrg,' Renten 3z pCt. af 2295 rb..........................A H 3) Til Professorerne............................— i I 4) — Bygningsudgifter haves altsaa................- - _I. Tilsammen 766 rb. 86 st. Et lidet Tillceg til Bygningsudgifterne vil desuden indvindes fra Stipendiet til Alumnerne ved Vakancer i Kollegiepladserne. Da Eforiet over ValkendorfS Kollegium er ikke lidet byrdefuldt, foreslog Prof. Scbeel, at der, i Lighed med den Bestemmelse som i forrige Aar blev taget med ^ Legat, maatte tillcrggeS EforuS af den Professorernes Distnbuts tilkommende Undel Renten af 1000 rb. eller aarlig 37 rb. 48 st. For at Stiftelsens forstjellige Afdelinger i Fremtiden kunde holdes i Orden burde der i Kvcesturen dannes en egen Bikonto for Fremvcrrtens Renter. Til denne ^'konto vilde Eforns da aarlig have at indbetale 86 rb. 6 st. Renten som indvindes paa dmne Bikonto tilfalder Professorernes Distributs, hvorimod Kapitalen, naar den er opvoret ttl 1000 rb., udgaaer af denne Bikonto og forenes med Hovedkapitalen. Valkendorfs Kollegium. 69 Da Stiftelsen, som ovenfor bemcerket, i den senere Tid har haft et aarligt Overskud af omtrent 100 rb., antoges den sidstncevnte Fremvcrrt allerede i dette Aar at kunne tage sin Begyndelse. Zndtcegten for Professorerne (efter ovenstaacnde Forflag til Eforus 37 rb. 48 si. og til Distributftn 33 rb. 31 si.) vilde ssrst kunne indvindes esterhaanden som ny Alumner indkomme paa Kollegiet, da de nuvcrrende udentvivl burde beholde de 28 rb. i Stipendium, dog vil den Landmaaler som nyder Pension af Kollegiet (Ncflr. 26de Juni, I8de December 1761, 10de Juni 1763) ikke kunne gjore Fordring paa mere end 24 rb., saasnart Stipendiet for alle de ovrige Alumner kun har denne Storrelse. Med Valkendorfs Kollegium ere forbundne folgende Legater: 1) Statsminister Stampes Legat ifolge Gavebrev af 7de August I790»), stort 200 rb. Renten tilfalder den Alumnus som er Inspektor. Den har siden Aaret 1827 kun vcrret udbetalt med 5 rb!, men burde udentvivl anscrttes til og for Fremtiden ud- betales med 7 rb. 48 st. aarlig. Til Legatet burde, som ovensor soreflaaet, af Kolle- giets Kapital udlcrgges 200 rb. og for samme dannes en egen Konto i Kvcrsturens Legatprotokol. 2) Pros. Obelitz's Legat ifolge Gavebrev af I3de Februar 1797 '"), oprindelige« stort 2tX) rd., omskrevet til 98 rb. 95 fl. Renten er tillagt den ccldste Alumnus paa Kollegiet. Den er siden Aaret 1827 udbetalt med 5 rb.. men udgjsr kun 3 rb. 60 si. aarlig. 3) Professor Riisbrighs Legat ifolge Tcstament af 18de Nov. 1805, konfirmeret under 26de April 1809 ""), oprindeligen stort 500 rd., omskrevet til 321 rb. 50 fl. Renten flal deles lige mellem de 2 Alumner som ncest Inspektor ere de crldfte paa Kollegiet. Den er siden 1827 udbetalt med 14 rb., men udgjsr kun 12 rb. 6 si. om' Aaret. 4) Professor Jens Smiths Legat ifolge Gavebrev af 6te September 1812 -j-), oprinde- ligen stort 400 rd., omskrevet til 88 rb. 33 fl. Renten er tillagt en Mediciner, i Mangel af en faadan en Alumnus som studerer Physik, Kemi og Mathematik, og hvis heller ikke en saadan sindes paa Kollegiet, den voerdigste blandt de ovrige Alumner, hvilken flal vcelges af Konsistorium. Renten har fra 1827—1831 vceret udbetalt med 3 rb., fra 1832 af med 2 rb. aarlig, men udgjor 3 rb. 30 st. Foruden at Renten af alle disse Stipendier er beregnet til et urigtigt Belob, hvilket naturligvis sor Fremtiden burde rettes, er ogsaa en Unojagtighed bevirket derved, at man, naar ct Stipendium er bleven ledigt, og den ny Stipendiat ikke er udncrvnt strar derefter, har af- draget denne en forholdsmæssig Del af Stipendiet for den Tid Pladsen har vceret ledig. Et saadant Afdrag i Renten maatte egentligen bevirke ct Oplceg til Kapitalen, men dette er dog aldrig flcet, og flige Afdrag burde sor Fremtiden udentvivl ganske bortfalde, uden at det dog heraf var en Folge, at lignende Afdrag ikke kunne finde Sted i de Understottelser som til- deles Alumnerne af selve Stiftelsens Formue. Hvad Obelitz's og Riisbrighs Legater angaaer, havde de ommeldte Afdrag imidlertid bevirket, at Fejlen med Hensyn til Rentebetalingen er noget formindsket. At berigtige denne Fejl for Fremtiden ved at opgjsre en ny Status for hvert Legat vilde vcrre vanskeligt, da man maatte gjennemgaae de reviderede og deciderede Regnskaber for en lang Aarrcekke, men det syntes saa meget mindre nodvendigt, som Fejlen, naar alle Legaterne sammcnregnes, bliver meget ubetydelig, og da i det Voesentlige kan antages at have bestaaet i en urigtig Fordeling. Saaledes udgjor for Stampe's Legat den aarlige Rente 7 rb. 48 si, men i Rente er udbetalt 5 rb. — Obelitz's — — — — 3 — 60 - — - — - — 5 — — Riisbrigh's — — — — 12 — 6- — - — - — 14 — — Smith's — — — — 3^ Zg Z — 26 rb. 48 si. 26 rb. Hele Forsijellen bliver saaledes kun 48 si. om Aaret. Efter at have herover indhentet Betcenkm'nger faavel fra Kollegiets nnvcrrende jom fra den sidst fratraadte Eforus, beflnttede Konsistorium i sit Mode den 13de Juli: med Heniyn til den samlede paa Kollegiets Navn staaende Kapital af 20695 rb. 75 sk., eller efter Fradrag af de 200 rb., der, som nedenfor anfort, ville voere at ndlcegge til det Stampefie Legat, 20495 rb. 75 st.: at den ncervcrrende Renteindtægt af Stiftelsens Kapitaler, 766 rb. 86 fl., bliver at fordele saaledes 1. Stipendium til 16 Alumner 2-1 rb. og Stipendieportion, 12 rb., som Tilloeg til Inspektor . . . ^ ......... 396 rb. 2. aarligt Oplag, 3? pCt. af 2295 rb............. 86 — 6 fl. 3. til Professorerne ....................... 70 — 79 . hvoraf 37 rb. 48 Sk. tillcegges Eforus, 33 rb. 31 fl. til- falder Distributsen. 4. til Bygningsudgifter Resten.................214 — 1 . ._766 rb. 86 fl. Badens Univ. Journal IV. S. 141. »») Engelstofts Univ. og Skole-Annaler for for 181''S '43^' Engelstofts Ann. for 180!) I. S. '230. 5) Engelstofts Annaler 70 Ncnbog for 1814. dog at den heraf folgende Nedscrttelse af Stipendiet, som for Tiden udgjor 2Z rb. for hver Alumnus, knn skal skee successive som ny Alumner indkomme, 09 vil som Folge heraf Indtcrgren til Professorerne muligen forst efterhaanden kunne ind- vindes, hvorimod Oplaget af te 86 rb. 6 st. der blive at iildbetale i Kvcesturen, hvor en egen Bikonto vil blive oprettet for samme, formentlige« allerede i dette Aar kan begynde. I!. Med Hensyn til de med Kollegiet forbundne sceregne Legater: at 200 rb. af Kollegiets Kapital ndlcrgges ti! det Stampejle Lezat, hvorfor dannes en sirregen Konto i Kvcrsturens Legatprotokol; at Renten af dette Legat til Kollegiets Iuspel'.or for Fremtiden bliver at ud- betale med 7 rb. sk. aarlig, af Obelitzes til den ccldste Alnmnus med I rb. 60 st., af Riisbrigl)-? til de to ncrstefter Inspektor celdste Alumner ,ned 12 rb. 6 st. og af Smiths til en Mediciner med 3 rb. 30 sk., istedet- for som hidtil i endel Aar med resp. 5 rb., 5 rb., 11- rb. og 2 rb.; at Regnskabet for disse Legater vel fremdeles kan forbindes med stiftelsens Regn- stab, men at dog Renten for hvert enkelt Legat soerlig optages under Ind- tægten, og under Udgiften anfores, hvorledes te ere udbetalte. Det bemcrrkes, at da Kollegiets ('forus kort for denne Bestemmelse blev taget havde indbetalt i Kvcrstnren til Forrentning UX) rb., medens efter den ny Bestemmelse kun 86 rb. 6 st. aarlig bliver at indsatte til Fremvcrrt, har Konsistorium resolveret, at hin Sum bliver indtil videre indestaaente som Devositum. Det er ovenfor anfort, at det Obelit;ste Legats Kapital udgjorde 98 rb. 95 st., og deu aarlige Rente 3 rb. kl) si.; beregnet til 3^ p(5t., vilde Renten udgøre 3 rb. 68 st.; men et Belob af 2 rb. 11 st. af hin Kapital havde hidtil henstaaet ufrugt- briiigeute som kontant Beholdning. Ved en Skrivelse af 27de August har imidlertid Konsistorium underrettet Eforns om, at sitstncrvnre Belob nu er blevet rentebærende, saa at det aarlige Stipendium kommer til at utgjore 3 rb. 66 st. — De Finckst'e Legater. Ved Gavebrev af 6te Januar 16!9 stjcrnkede Professor Thomas Finck det medicinske Fakultet til Stipendium 2200 rd. Species, hvilkeu Gave af haus Sonner og Svigersonner forogeves til 3000 rd. Species, hvor- efter hans Borueborn forfattede en Fnndation for Stipendiet under 11te Marts 1snj»Ini>»>", Reuteu af 700 rd. Speeies stal uddeles til „6 hccderlige og lcrrde Persouer eller 8ture 6 pCt.) „undes I'Ac»ItAti!> »ie«Iioio l^iolessnriluis og Doctori seiiiuii i» l'iirulicjte ko,,!,!«--! med !>or- ogelsen er steet ved Oplag. Anledningen til tisse Oplag kan vel ikke nu tilstrccrkeligm oplyses, da deu celdre Legatprotokol er brcrndt under Bombardementet i Aaret 1807, men de maae dog udeutvivl, idetmindste for den storste Del, ansees bevirkede derved, at Rejsestipendiet til forstjellige Tider ikke har vrret bortgivet (s. Baden anf. St.), eller er bleven udbetalt med et for lidet Belob. Fra Aaret 1807, til hvillet den nn- vccrende Legatprotokol gaaer tilbage, ere Indbetalinger skete til Kvcesturen i hvert Aar indtil 1815, fremdeles i 1816—20, 1825, 1828, 1830—31 og 1d36. Intet Rejse- stipendium har vccret iudbetalt i Aarene fra ^nni 1810 til lamme Tid !815. ^ I de foregaaende Aar er det udbetalt med 80 rt., fra 1815 til 1826 med aldeles f^rs.jellige Belob, fra 1827 til 1837 med 120 rb., 1838 med 160 rb., 1839 med 135 rb. 9 st., 1810—13 med 130 rb. ^ ^ ^ ^ Ved at meddele de forestaaende Oplysninger, forestog Professor Scheel, at Konsi- storium, til hvem det ved Fundatsen er overdraget at paasee at den overholdes, vilde give en fast Regel om, med hvilket Belob de forstjellige Udbetalinger skulle stee, hvor- ved vilde vccre at iagttage, at der disponeres over den hele Rente, da Oplag ikke stulle sinde Sted. Kunde det autages, at Kapitalens hele Forogelse horte til Rejse- stipendiet, vilde for de 6 Studenter ikknn haves 700 rd. species d. e. <56 rd. Kroner *) Den findes tilligemed Gavebrevet i Badens Universitets-Journal VII S. 73—78. Finckste m. fl. Legater. 71 eller 803 rd. 24 si. i Kurant eller Rigsbaukpenge, og for Professorerne 300 rd. Spec. d. e. 32.1 rd. Kron. eller 314 rd. Kur. eller Rbp., af hvilke tvende Belob Renten vilde v.iere at udbetale med 3Z pCt. Men da det dog er muligt, at ogsaa disse to Afdelinger af Legatet have Ret til at nyde Godt af Kapitalens Forogelse, lod det sig vel forsvare, at lade de for 6 Studenter bestemte 42 rb. og de for Pro- fessorer bestemte 18 rb., uagtet de ere givne under Forudsætning af 6 pCt. som Rentefod og denne nu knn er 4 pCt., gaae over til lige nominelle Belob i Rigsbank- penqe. Bifaldtes dette, vilde enhver af de 6 Studenter aarligen erholde 7 rb., enhver af de 4 Professorer 4 rb., den som har eisw medies 2 rb., og Rejsestipendiet blive 116 rb. 46 si., hvorved den hele Rente s 3^ pCt., 206 rb. 46 si., udkommer. Enhver af de 6 Studenter har siden 1838 faaet aarligen 9 rb., tidligere 7 rb., og enhver af de 4 Professorer siden 1838 5, men tidligere 4 rb. Efter at have indhentet Eforus' Erklceriug over dette Forslag, vedtog Konsistorium i sit Mode af 10de April, at der indtil videre med Hensyn til Fordelingen af det ommeldte Legat forholdes paa den Maade, at Rejsestipendiet bestemmes til 146 rb. 46 si., at der tillcegges Enhver af de 6 Stndenter aarlig 7 rb.. Enhver af de 4 Professorer 4 rb., og den som har ei-swm inecUeani i Gjemme, 2 rb. — Det Buchroaldtske Legat. Lignende Regulering af dette Legat har fundet Sted, efter Forslag af den oftncovute Professor. Professor i Medicinen Etatsraad Baltzer Aohan Buchwaldt sijcrukede ved Testa- ment af 17de Fan. 1763 4000 rd. til et Stipendium for mediciusie Studerende, for hvilket uuder 3die Fuui 178-5 er forfattet en Fundats^). Den halve Del af Renten gives til en medicinsk Studerende, som aarlig faaer 75 rb. eller Renten 3I pCt. af det Halve af den oprindelige Kapital. Den anden Halvdel af Renten sial enten an- vendes paa samme Maade, eller oplcrgges indtil en medicinsk Kandidat kan som Rejse- stipendium erholde 600 rb. i 2 Aar, saa at han aarlig nyder 300 rb. For Tiden udgjorde Stiftelsens rentebærende Kapital 7757 rb. 89^ si. og var paa den under 20de April 1837 atternaatigst approberede Fortegnelse opfort med 7307 rb. 89^ si. Kapitalens Forogelse er bevirket derved, at dels Rejsestipendiet i loengere Tid aldeles ikke bar vceret uddelt, og at man dels har oplagt Renten i lomgere Tid end der behovedes for at 600 rb. i 2 Uar, hvert Aar med det Halve, kunde udbetales som Rejsestipen- dium. Da eu saadau Tilvcrxt af Kapitalen, hvorved end ikke for de enkelte Stipen- diater bevirkes nogen Fordel, syntes at vcere stridende mod Fundatsen, forestog Pro- fessor Scheel, at et vist bestemt Belob normeres som fast Legatkapital, og at der i den Tid Renten oplcrgges meddeles Eforus fra Kvcesturen Oplysning om, hvormeget det Oplagte med Rente ntgjor, for at derefter en Stipendiat kan udncevnes saasnart det saaledes Oplagte med Rente udgjor, i Forbindelse med Renten for de 2 Aar i hvilke Stipendiet nodes, 600 rb. Som fast Stipendiekapital syntes passende at kunne bestemme 7700 rb., hvoraf de 5700 rb. ansees at henhere til Rejsestipendiet. I denne Anledning, og efter at have modtaget Erklcrring fra Legatets Eforus, besluttede Konsistorium i sit Mode den 22de Maj, at det Bnchwaldtsie Stipendiums Ka- pital, for Tiden 7757 rb. 89^ si., bestemmes til en fast Kapital af 7700 rb., saa- ledes at 2000 rb. udgjor den Del af Stipendiet hvoraf Renten 3Z pCt. sial gives til rn medicins? Studerende, som aarlig faaer 75 rb., og at Resten, 5700 rb., udgjor Rejsestipendiet, hvis Renter indtil videre ville vcere at oplcegge hvert 3die Aar, for at derefter i hvert af de to folgende Aar 300 rb. kunne udbetales som Rejsestipendium. ' Og vil det overskydende Kapitalbelob 57 rb. 89^ si. vcere at opfore som en Rejse- stipendiet tilborende Nentebeholdm'ng — Det Stampede Rejselegat. Ogsaa ved dette Legat har Professor Scheel, fem sammes Eforus, foranlediget uedenstaaende Bestemmelse af Konsistorium, hvorved dets Kapital og Anvendelse er ncermere reguleret. Statsminister H. Stampes Enke indbetalte ifolge sin Mands Villie i Aaret 1790 til Universitetet 3000 rd., hvis Nemer skulde anvendes som Rejsestipendium for en findes i Enqelstofts Univ. og Sk. Ann. 1812 S. 57—63. Af denne Bestemmelse, at al Renten stal anvendes til Rejsestipendier 600 rb. og Intet oplcegqes, vil, da Renten udgjor noget over 200 rb., nemlig 213 rb. 72 ff., sslge, at Opsamlinqsaaret undertiden, navnligen bver 4de eller 5te 00 rd. (615 rd. 83 st.)*), forogede hun med 400 rd. og bestemte veo Skrivelse af 11te Oktober >796, at Renten af begge disse Summer skulde oplcegges til Kapitalens Tilvcrrt. Saatant Oplag har ikke altid funtet Sted, hvorimod Kapi- talen er betydeligt foroget derved, at i det lange Mellemrum fra 11te ^uni 1801 til 11te December i 831 intet Rejsestipendium har vceret uddelt. I Kvcrsturm havde Stiftelsen for Tiden indestaaende 9988 rb. 58 st., men deraf vare 1192 rb. 45 st. indbetalte Renter der oplcrgges til Rejsestipendium, igjen 8796 rb. 13 fk. Det syntes rigtigst, at ter gaves en fast Regel angaaente Hovedstolens Forogelse ved Hjelp af te ovennævnte Tilvcertkapitalers Renter, i hvilken Henseende (5'forns forestog, at Hoved- stolen for Tiden bestemtes til 8d00 rb., at til sammes Forogelse aarlig indbetales Renten af 1000 rb., og at den ovrige Rente, med Fradrag as Efori Andel og hvad der tilkommer Uuiversitetskoutoret for Administrationen, indbetales som Rejsestipendium eller opsamles dertil. Disse Forflag bifaldt Konsistorium ved sit Mode ten 1ste Maj. — De l!,assons?e legater. Da Eforus for tisse Legater, Professor Scharliug, havde gjort Konsistorium opmcrrksom paa, at uagtet den kongelige Resolution af 8de September 1837 (se Aarb. 1837 S. 111) havde foreskrevet, at det samlede Legats Formue skulde fordeles imellem begge de enkelte Legater, Rejsestipendiet og Unter- stottelseslegatet for en Studerende fra Randers lcerde Skole, i Fortiold til ethverts op- rindelige Storrelse, vare dog begge Legater opforte under Et i Legathovetbogen, og henstillet til Konsistorium, hvorvitt tet maatte vcrre notventigt at heri skete en For- ankring, overmsstemmente med bemeldte kougelige Resolutiou, besluttede Konsistorium, efter at have fra Kvcrstor indhentet Erklcrring og Oplysning m.! begge Legaters nu- vcrrende Storrelse, at en Adskillelse af dem skulde foretages, hvorved Rejsestipendiet blev at tillcrgge W21 rb. 31 fk. og det mindre Legat 308 rb. 57 si., nemlig 300 rb. i rentebcrrende Kapital og 8 rb. i kontant Beholdning. — eller Dorchs ^egat for tvende Ri- pensere. Med Hensyn til Ilttelelsrsmaaden af tette Legat er foretaget en Forantriug ifolge et terom af Konsistorium fremsat Antragente, foranlediget ved en Skrivelse fra Universitetets Rektor Prof. Scheel. Der var heri gjort opmcrrhom paa, at en Afvigelse fra Fuudatsen for det af Stifteren af ^Ie7 udsatte Kapitaler. I eu Kv.rstor af Konsistorinnt affordret yderligere Erklæring bemcrrkete teniie, at der gives tvende Klasser af fremmede Universiteters Administration undergivne Mitler, som bestyres paa tvente ganske forskjeltige Maader. Der gives nemlig en Kla.se af Mitter som bestyres nnter (5t med ten akatemiste Fonts Formne, saaletcv at denne indeitaaer for alt Tab i Anleti.ing af tic-se Kavitalers Udlaan og tilsvarer Renten sra den forste Termin ester Indbetalingen, uden Hensyn til om Kapitalerne til den Tid virkelig ere udsatte eller ikke. Dette er Tilfoeltet med alle de Ilmynngev M^llt. Den anden Klasse af hine Mitler holtes aldeles afsondrede fra ten akademiske Honts egen Formne og utlaanes sårskilt efrer Konsistoriums Resolution, saaledes at^ vet- kommellte Jnstitnter, nnter Forudsætning af at Bestemmelserne i Reskriptet af 7de Febrnar 17:>l og Forordningen 7de Inni 1827 og den ovrige Lovgivning om siige Midlers Udlaan ere iagttagne ved Utlaanene, selv maae lide hvad ^ ab ter opsiaaer ved at te pantsatte (5'jentomme paa Grnnt af forantrete Konjunktnrer knnne falte faaletes i Vcrrti, at te ikke lcrngere afgive fornoden Sikkerhed. Hertil henfores Le- gaternes Kapitaler og de med Legatmasfen sammenstillede såregne Fonds. Kvcrstor var vrl tilbojelig til'for sit eget Vedkommende med Konsistorium at antage, at de Kjobenhavnste Kirkers egne Midler som blive at ntlaane knnne henregnes til dl si>.st- ncevnte med Legatmidlerne sammenstillede separate Fonds, men han fandt dog ^porgs- maalet tvivlsoint, idet der for den modsatte Mening blandt Ander l^d sig aufore. -i. at Universitetets Patronatsforhold til Kirkerne er et tntelar-.sk Forhold, som ei analogt med det tutelariske Forhold til de til Universitetsgodset horende Umyndige; I), at det ej er at formode, at Resolutionen af 2den December !>3>i angaaer Kir- kernes egne Midler, eftersom det kongelige danske Kancelli ej er hort forinten denne Resolution afgaves, uagtet samme forer et Overopsyn med alle Kirkers Nudler som eje sig selv, hvilket Uuiversitetet navnligen har maattet erkjende og uudergive sig ved Realisationen af Præsteboligerne, og var det saameget rimeligere, at man ved at om- handle Bestyrelsen af de separate Fonds i 1836 ej tcenkte paa Udsættelsen as Kir- kernes egne Midler, da der paa den Tid ingen Udsigt rar til at disse fik egne Midler at udscette, medcns de med Kirkerne forbundne Legater efter det tidligere be- Fruc og Trinitatis Kirker. 75 staacnde Retcf.rliold betragtedes sige med alle andre Universitetets Bestyrelse under- givne Legater; at det er usandsynligt, at Kirkerne skulle savne ^ Del af Rcnte- indtc?gten af disse Midler ved Afgivelse af H Procent til Universitets'kontoret, alden« stnnd en stig Udgift saa saare let knnde nndgaaes ved at disse Midler, som andre Kirkers Midler, naar de eje sig selv, blive at ndscette af Kirkens Vcerger under ved- kommende Overovrigheds Kontrol. Det var af disse Grunde, at Kvccstor havde foreflaaet, at al Risiko for at den akademiske Fond i sin Tid knnde gjores ansvarlig for mnlige tilfældige Tab paa Kir- kernes af Kvcrstnren og Konsistorium udsatte Prioriteter fjernedes derved, at man lod Kirkernes Bcerger ndscette disse M'dler, ligesom de iovngt berigtige Kirkernes Regnskabsvæsen, oppebåre disses almindelige Zudtcrgter og uavuligen administrere Frne Kirkes Gods og Tiender. Konsistorium havde nu vel antaget det aldeles klart, at Kirkernes egne Midler allerede efter de nu gjeldende Bestemmelser skulde i Et og A t betragtes som Legatmidler, altsaa b^re Kvartprocentasgiften og udsattes af Kvcrstor i forregne Aktiver med Konsistoriums Approbation, udeu nogen Garanti af den akademiske Fond; men da det var tvivlsomt, om denne Anskuelse i sin Tid af Kancelliet og i fornodent Fald af Domstolene vilde blive anerkjendt som rigtig, og den akademiske Fond saaledes ved at handle efter sin Anskuelse kunde ndscettes for eu ikke ubetydelig Risiko, udbad han sig, at det opstaaede Sporgsmaal maatte forelcegges Direktionen, for om fornodent at forhandles med Kancelliet. Med Hensyn til de af Konsistorium omhandlede faktiske Forholde tilfojede Kvceftor, at Frne Kirkes Bygnings- samt Rente- og Afdragsfonds ved specielle kongelige Resolutioner ere blevne henlagte under Kvcestnrens såregne Bestyrelse, og at deres Midler derhos sknlle anbringes i kongelige Obligationer. Forhandlingerne om Præsteboligernes Assurancekapitaler bleve ej blot affattede paa den Basis, at Universitetet var pligtigt til at indestaae for disse Kapitaler med Rente og Rentes Rente fra 1809 til 1835, fordi de vare blevne paa en urigtig Maade omsatte af Konsistorium tilligemed Universitetets egne lignende Kapi- taler, men Præsteboligernes Kapitaler bleve ogsaa erkjendte at burde fritages for den alle omskrevne Legatkapitaler ved kongelig Resolution paalagte Rednktion af Procent, jaa at den akademiske Fond overtog en scrregen Garanti for samme, afvigende fra hvad der ved kongelige Resolutioner var bestemt om Legaternes Ret imod Universitetet. Der knnde maaske netop i de berorte Forhandlinger om Præsteboligernes Assnranee- kapitaler joges et Argument for, at Universitetet havde overtaget sig en sceregen Ga- ranti for Kirkernes egne Midler, naar Konsistorinm uden ncermere Forhandling med Kancelliet tiltog sig defiuitiv Raadighed over disse Midlers Udsættelse. Jovrigt vidstes il le, at Kirkerne for Tiden havde egne Midler indestå aende i Kvcesturen, men vel en Mcengde med samme forbundne Midler, der imidlertid altid havde vccret betragtede jom Legatmidler, og i det Hele ogsaa vare legerede Midler. kongelige danske Kancelli, hvis Betcenkning over Svorgsmaalet derefter af Direktionen blev indhentet, tilrjendegav i Skrivelse af 6te Juli 1843, at da Direk- tionens Patronatsforhold til te ommeldte Kirker er tutelarisk, og disses Midler ej ere omta!te eller kunne, efter hvad der var oplyst, formodes at vcere indbefattede i den citerede allerhojeste Resolution af Zden December 1836, faalivet som at vcere optagne paa den i §^."> i bemeldte allerhojeste Resolution ncevnte Fortegnelse over Legaternes og de separate Fonds Midler, der skulde foreligges Hans Majestæt, antog Kancelliet, at de oml>an>,!»,.e Midler maatte behandles paa samme Maade som er anordnet med HenMl til Umyndiges Midler. Zaltfald, bemcerkede Kancelliet, talede stor Billighed for at Kirkerne fritoges for Administrationsgebyr, hvilket ogsaa er Tilfaldet med Hensyn til de mider Magistratens Patronat horende Kirker/hvis Midler forvaltes under Overformynderiet. I en senere Skrivelse af 13de April 1811 udviklede Konsistorinm, efter Op- fordring fra Direktionen, yderligere de Grnnde af hvilke det antog, at de omhandlede Kirkenndler i den omspnrgte Henseende maatte blive at behandle paa samme Maade ,om Universitetets Leggtmidler. Efter den tidligere, indtil Aaret 1836 gjeldende, Unwersitctclovaivm'ng var det,^ efter hvad Konsistorium bemcerkede, aldeles utvivlsomt, a Kirken'.es Midler skulde behandles paa lamme Maade som de under Universitetet yenhorende Legatmidler, og der knnde i de ny administrative Forskrifter, som i bemeldte Uar uuanercde, ikke påavis es nogen Bestemmelse hvorved den ommeldte Regel skulde vcere bleven forandret. Vel havde Kancelliet bemcerket, at Kirkernes Midler ej ere om- talte, eller kan, efter hvad der er oplyst, formodes at vcere indbefattede under den 76 Aarbog sor 1844. allerhojeste Resolution af 2den December 18^;, facilitet som at vcrre optagne paa den i 8 5 i bemeldte Resolution ncrvnte Fortegnelse over Legaterne og de separate Fonds, der ssulde foreligges Haus Majestcrt; meu Resolntionens Indhold giver, saa- vitt Konsistorium stjonnete, ingen Anledning til denne Formodning, og ej heller er ter noget oplnst som virkelig klinte unterstotte samme. Resolutionens 8 5 skjelner uemlig imellem „tru akademiske Fouts Kapital" og „samtlige Legater og de Universitetet ikke tirekte tilhore ntc Fonts"; og ta denne Bestemmelse maa prcrsnmeres at liave ten fornotne Fnltstcrntigbed, eller at omfatte alle te Kapitaler som efter Lov- givningen henhore nnter Kvcrstureus Forvaltuiug, snutes iutet klarere, end at de om- handlede Kirkemidler maae heufores under deu Klasse ter betegnes med „Legaterne og te Universitetet ikke tirekte tilhorente Fonts", og te for tenne Klasse givne Regler; tln tet sitstanforte generiske Uttryk passer netop alteles paa bemeltte Kirkemidler, hvorimod tisse ingenlunde kuuue heuregues til deu akatemiste Fond. Hvad angaaer Indholdet af deu i Resolntiouen eit-itn ncrvnte Fortegnelse over „samtlige Legater og strrlige Fonts", ter blev approberet af Hans Majestcrt, ta er tenne Fortegnelse ikke affattet i ten Hensigt at afgjore, hvilke Mitler ter skulle heuregues til „Legaterne og te fcerlige FontS"; men ten sknlte kun vise, hvor stort et Belob disse Fonds virkelig havde iutestaaeude i Kvcrstnren ved Udgangen af 1836, og den Omstcrndighed, at ter paa samme ikke fandtes Kirkemidler opforte, fordi ter tilfældigvis ingen faa- tannc paa ten Tid indeftode i Kvcrsturen, kunde saaledes vistnok ingenlunde afgive noget Argumcut imod, at disse Mitler, naar te senere indkom i Kvcrsturen, stulde behandles efter te Regler ter ere givne om „Legaterne og de scrrlige Fonds". Men tenne Fortegnelse syntes derhos endog at afgive et afgjorente positivt Argument for teuue Meuiiig, iter ten virkelig bar optaget flere Kirkerne tilhorente Fonts som paa den Tit iutestote i Kvcrstureu. Saaletes ere paa samme opforte te Penge ter til- lærte Frue Kirkes brautlitte Præsteboliger, fremteles te Trinitatis Kirkes Skole og Fattige tilhorente Kapitaler, og entelig atskillige Kirken selv af Private skjcrnkede Kapitaler, faasoin Bramsens, Dons's, Klou's og Lystrups Legater.^ Bel have de fleste af tisse Kirkerue tilhorente Kapitaler en scrregeu Bestemmelse, saa at Kirkerne ikke kuuue raate saaletes over tem, som over te af tem selv opsparede Mitler; meu soc- uten at Reuterue af atskillige af tisse Kapitaler tog tilfalte Kirkerue til fri Au- veutelse, synes enkelte af te vetkommeute private Dispositioner ent ikke at ntelnkke en saatan Anventelse af felve Kapitalen til Kirkens Fordel, om saatant skulde sindes tjenligt, se t. (5.r. Konsirmationen 2den ^uui I >^2 1 og 1l>de Oktober li skriptsamlingen. Og overhovedet er det klart, at samtlige disse Kapitaler ikke direkte tilhore Universitetet, men ere givne til og tilhore te vetkommente Kirker, og deres Optagelse paa ten omhantlete Fortegnelse synes alene forklarlig uuter teu Forutsirtuing, at Kirkernes Mitler ialmindelighed vare at henregne til te omspnrgte „Legater og scerlige Fonts". Forsaavitt Kancelliet, som en Grund for at Kirkernes Midler bor behandles paa samme Maate som „de Umyndiges" Mitler, havde paaberaabt sig, at Universitetets Patronatsforl>old til Kirkerne er „tutelarisk", var det allerede as Kvæstor med <^oje erindret, at der herved intet kan bevises, da det samme netop ogsaa gjelder om de Kousistoriums Bestyrelse uudergivue scrregne Legater. Disse Stiftelser ere ogsaa i retlig Heuseende at betragte som Umyndige, og det er derhos klart, at de efter deres Natur som kuustige Retssubjekter og deres scrregue Bestemmelse netop henhore til den samme Klasse af Umyndige som Kirkerne og de med disse forbundne Legattr til Skoler og Fattige, saa at', hvis Sagen ikke kunde afgjores efter de ommeldte ud- trykkelige Lovforskrifter, Analogien af hvad der er foreskrevet om^ Bcbandlingui^ af Universitetets Legatmidler ligger meget ncermere med Hensyn til Behandlingen as de Universitetets Kirker tilhorende Midler, end Analogien af hvad der er bestemt om de virkelig umyndige Personers Mitler som mottages i Kvcrsturen. Reskriptet af 2den Oktober 1801, ter ophcrvete den Frne Kirke ved Reskript af .^tie december 1781 paalagte scrregne Afgift til Kvcrstnren, og derimod indforts en almindelig Piocent- afgift af „alle i Kvcrsturen iudesta aende Kapitaler", har ogsaa ndtrykkeligen kuu uudtaget herfra: „Bornepenge", uuder hvilket Udtryk Kirkernes Kapitaler flet ikke kuune indbefattes, og hermed stemmes ganske den senere Resolution af 28de Oktober 1825, hvorved teuue Afgift blev forhojet. Det kau terhos bemcrrkes, at te nys- meldte Reskripter af 3die December 1781^ og 2den Oktober 1801 ere emanerede igjennem selve det kongelige danske Kancelli, paa den Tid Universitetet var lammes Frue og Trinitatis Kirker. 77 Overbestyrelse undergivet, og det synes saaledes, at Kancelliet dengang har anseet det for ganske natnrligt og billigt, at Kirkernes Midler indbefattedes under den almindelige Regel om Universitetets Legatmidler i Modscetning til de virkelige Umyndiges Midler. Revisionen af Regnskaberne for disse sidste blev ogsaa, i Henhold til Forordningen af 2',de Juli 1817 § 2, i Uåret 1820 iuddraget under Kancelliet, jfr. Kancelliskrivelse af tite Januar 1820, hvorimod Regnskaberne for Frue og Trinitatis Kirkers Znd- tcrgter og Udgifter stedse ere blevne reviderede og deciderede paa samme Maade som Regnskaberne for Universitetets Legatmidler, og navnligen har man anseet det for af- gjort, at Forskrifterne i Resol. af 2den December 1836, og de dertil knyttede nyere Bestemmelser om Efori- eller Legatregnskabernes Revision og Decision, ogsaa maatte gjelde om bemeldte Kirkeregnstaber. Skjont Konsistorium i Henhold til det saaledes Auforte vedblivende maatte vcere af den Formening som det tidligere havde yttret angaaende Bestyrelsen af de om- handlede Kirkemidler, vilde det dog efter Omstændighederne, og med scerdeles Hensyn til deu riuge Gjeustaud hvorom der handledes, Intet have imod, at Universitetet, hvis dette af Direktionen ansaaes billigt, frafaldt sin Ret til Procentafgiften af de Kirkerne umiddelbart tilhorellde Kapitaler som optages i Kvcesturen. Ved at meddele Kaucelliet hvad saaledes af Konsistorium var udviklet, erklcerede Direktionen, at Den fremdeles maatte vedblive den Formening, at de oftncevnte Kirke- midler maae bestyres efter Reglerne for Legatmidler, saa at Universitetet ikke kan overtage sig storre Ansvar for Kapitalernes Konservativ« og Frugtbargjorelse, end der paaligger det med Hensyn til Legatmidlerne, men ingenlunde det sceregne Ansvar som paaligger Universitetet med Hensyn til de under dets Bestyrelse henhsrende Umyndiges Midler. Som Folge heraf ansaae Direktionen sig ikke bemyndiget hverken til at indromme, at saadaut Ausvar paalcrgges Universitetet, eller til paa dettes Vegne at renoncere paa den Kirkemidlerne, under Forudscetuing af at de behandles som Legat- midler, overensstemmende med allerhojeste Resolution af 28de Oktober 1825 paahvilende Kvartprocentafgift til Universitetskvcrstureu. Ved Skrivelse af 10de Oktober 184-1 tilmeldte derefter Kaucelliet, at Samme efter Omstændighederne ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at modscette sig, at Kirkernes Midler bestyres paa den foreslaaede Maade. — En forsget Indtcegt have begge Kirkerne erboldt derved, at en ny Ron- trakt er bleven oprettet med Stadens Bedemand angaaende ve Rirkerne ved- kommende ^igkj^rseler. Allerede i en meget lang Rcekke af Aar, forste Gang saavidt bekjendt i 1772, havde paa Kirkernes Vegne vceret oprettet Kontrakt med Bedemandene, hvorved disse forpligtede sig til at anskaffe og holde de fornodne Lig- vogne og dermed at besorge alle Lig fra begge Sognene bortkjorte mod en aarlig Forpagtningsafgift. En saadan Kontrakt var paa 20 Aar oprettet uuder 1ste Januar 1799, hvilken senere fornyedes paa andre 20 Aar fra 1ste Januar 1819,*) og den var saaledes med Aaret 1838 udlobet. Da mau herpaa var bleven opmcerksom, be- myndigedes begge Kirkers Vcerger i 1841 af Konsistorium til at foranstalte det For- nodne. Bedemceudeue, som havde staaet i den Formening, at Kontrakten var gjeldende laalceuge den ikke fra en af Siderne blev opsagt, udbade sig uu eu lignende Fornyelse af samme, som den i 1819 foregaaede. Under de paa samme Tid forte Forhand- linger angaaende Begravelsesvæsenet her i Staden antoges det imidlertid for hensigts- mæssigst at lade Sagen beroe; men da det ved de senere Forhandlinger om uysucevute Gjenitand oplystes,^ at Ligkjorselen uuder de uuvcereude Forholde afgiver en ikke ube- tydelig Indtcegt, jom det ikke knude ansees forsvarligt fremdeles at lade gaae over i *) En i denne Anledning opstaaet Retstrcette mellem Konsistorium og Admiralitetet paa Holmens Kirkes Vegne blev i Aaret 1832 paadoint i Universitetets Favor. Da der nemlig l Aaret 17 II) var oprettet en kongelig konfirmeret Forening mellem Konsistorium og Bremerholms Kirke, hvorefter denne fkulde vcrre ene berettiget til at holde Ligvogne til de Llg som med saadanne henfortes til Vor Frue og Hellig - Trefoldighedskirker, hvilken Mrcnuig skulde staae ved Magt faalcrnge Universitetets Kirker selv ingen Ligvogne holde, paaftode Vedkommende at den ovennævnte Koiitrakt med Bedemandene maatte aiisees som stridende mbd Holmens Kirkes Ret ifslge nysnccvnte Forening, og anlagde i den An- !/dnmg Saq, hvilken fik det ovenanfsrte hdfald, idet Hof- og Stadsretsdom af 2den April hulken ikke blev appelleret, antog at der var vundet Hcrvd paa den Ret der var Glenstand for Kontrakten med Bedemandene, og frifandt Universitetet for Holmens KirkeS 78 Llarbog for 18-t-i. Brdemcendenes Hcrnder, medeils det paa den anden Side under de ovennævnte Om- stændigheder ikte syntes raateligt allerede nu at lade Kirkerne selv overtage Kjorselen, an- saaes det for rigtigst at fornye Kontrakten indtil videre, men saaledes at den med en kort Frist kunde opsiges, og mod en forhejet Afgift. Efter dertil af Konsistorinm meddelt Bemyndigelse afslnttede Vcrrgerne derefter under 30te December 1813 en ny Kontrakt med StatenS Bedemcrnd, hvorefter Forpagtningen fornyedes fra 1ste ^an. 1841 indtil den med et halvt Aars Varsel fra en af Siderne opsiges, og hvorefter der erlcegges i Afgift af 20 rb. Ligvognen hver Gang 6 rb. istedetfor som hidtil 1 rb. 32 sk. . 10 — — — 3 — — — — 1 — 32 - ' 5 — — — — 1 — 32 si. — — — 1 — - 2 — — — — — 48 - ^ ^ saaledes at Betalingen gjelder for de hele Frue og Trinitatis Kirke nu tillagte Sogne, og erlcrgges llgesaavel af te Lig ter begraves paa Assistenskirkegaartene, som af dem der begraves her i Staten. Indtægten af bemeltte Forpagtning anslaaes til 250 rb. for et Aar for begge Kirker. Ved Skrivelse fra Direktionen af 5te Marts 1841 blev den anforte Kontrakt approberet. — En Forandring er foregaaet i Henseende til Kantorens Forretninger og Lonning ved Fr»ie Kirke og denne Betjents Udna>vnelsesinaade. I et i Begyndelsen af Aaret indgivet Andragende anholtt Stiftsprovst Tryde o:n, at ct^Bidrag til Frue Kirkes Kantors Lon, hvilten hidtil var udredet aleue af Kirke- stolen , maatte for Fremtiteu tilstndes af Kirken, imod at Kantorens Tjeneste i Kirken udvidedes til te kirkelige Forretninger som forefalde umiddelbart efter Sondags- og Fredags - Gutc-tjeursten, saavelsom til Skriftemaalet om Fretagen ved en mulig For- andring af Fredagsrjenefren. Den akademifte V^rge uuderstcttede dette Audrageude og formente, at et Tillcrg af iOO rb. aarlig vilde vcrre passende. Ved at bemccrke, at Kirken, om fornodent gjortes, vilte kunne overtage Udredelsen af denne Udgift, yttrete han, at Mitlerne til at ntrete ten, faavitt stjonnedes, ligge ncrr forhaanden. Da nemlig, som bekjendt, Metropolitanstolen uuder Navn af „Kantorat-, Succentorat- og faste Degnepenge" oppebcrrer af Frue Kirke og flere af Hovedstadens Kirker meget be- tydelige Indtcrgter, ligesom uuder Navn af „Degnepenge" en betydelig Del af den kirkelige Afgift stiu opkrcrves i Menighederne, mod en forholdsmæssig aldeles ubetydelig Godtgjorelse til Kirkesælerne, og da Frue Kirke alene ndreder 120 rb. aarlig til Metropolitaustolen, synteS det indlysende ubilligt, at Kirken stal vedblive at bcrre Byrden af en saadan Afgift, naar den trænger til Midler til at ophjelpe den kirkelige Sang, og han androg derfor, ved at foreslaae det omhandlede Tiila'g til Kantorens Lon, tillige paa, at der maatte ftges udvirket Fritagelse for Frue Kirke for den om- handlede Afg'ft. Konsistorium som heri var aldeles enigt, indstillede derefter, at ter fra Begyndelsen af 1811 at regne maatte ntretes 100 rb. aarlig af Frue Kirke Ml Bitrag til Kantorens Lenning, mod at der paalccgges ham den oveuncrvnte udvidede Forpligtelse, og mod at Kantortjeuesten ikke besattes uden at Kirkestolens Kuratel har indhentet Konsistoriums Samtykke til det trusue Valg; samt at der udvirkes Fri- tagelse for Kirkeu for deu hidtil uuder Navn af Kantorat-, Sueeeutorat- og faste Degnepenge til Metropolitanstolen udredede Afgift. ^ Efterat Dtrekrionen havde tilstillet Kaneelliet Sagen og ogsaa fra sin Side ud- talt sig aubefaleude om Forslaget, dog med Undtagelse af den sidstn^onte Del af samme, der gik ud paa at Kirken skulde fritages for den auforte Afgift til Metropolitan- stolen, da Direktionen kun under den Forudscrtm'nq kunde give sit Samtykke hertil, at der knude paavises Midler hvorved Skoleu kuude blive stateslesholtt, men i niodsat Fald paa det Bestemteste maatte modsa'tte sig, at Skoleu skulde miste nogensomhelst af de den lovligen tilkommende Indtægter, tilmeldte KaueelUet uuder 23de April, at Det, efter at have brevverlet med Biskoppen over Sj.rilands ^tift, bifaldt, at Kantoren ved Frne Kirke tilstaaes fra dette Aars Begnndelse et aarl?gt ^illcrg af K^>^rb. ^olv af Kirken, saaledes at han er pligtig til, efter normere Anvisning ar lede ^augeu i Kirken saavel ved som ester enhver Gudstjeneste, hvad enten samme holdes paa Hellig- eller Sognedage; og at Kantortjenesten i Fremtiden bliver at bescrtte efter Overens- komst mellem Kirkestolens Kuratel og Konsistorium, saaledes at Kirkestolens Knratel har Frue og Trinitatis Kirker. 79 at forestaae den der ansees stikket til Anscettelse som Kantor, n,en derefter til Valget bor indhente Konsistorii Samtykke. Sknlde Enighed i Henseende til Postens Be- sættelse ej paa denne Maade kunne opnaaes, bliver Sporgsmaalet at afgjore ved Kancelliets Resolution. — I Anledning af et til det kongelige danste Kancelli indkommet Andragende fra Prcrsterne ved Trinitatis 'Rirke, om at der ved Kirken maatte ansattes endnu cn ordineret Kateket, forlangte bemeldte Kollegium sig Direktionens Betcenkning meddelt med Hensyn til et ved denne Lejlighed fremsat Forslag, at de 150 rb. som af klokkeren ved Trinitatis Rrrke aarllgen svares til Universitetets ZZygnings- fond knnde anvendes sc»n 25idrag til en saadan Ratekets Lonning. Z denne af Direktionen efter Brevvexling med Konsistorinm afgivne Betcenkning var blandt andet bemcrrket, at da Trinitatis Kirke forhen har vccret en Universitetet tilhorende Stndenterkirke, som i sin Tid nden noget Vederlag blev overladt Byen til Sognekirke, saaledes at Universitetet forbeholdt sig Patronatet, har denne Kirkens Nerus med Universitetet formentligen foranlediget Henlceggelsen af en Klokkerembedet ved Kirken paalagt Afgift til Universitetets Bygningsfond, hvorhos dog maa vel mcrrkes, at denne Afgift ingenlunde kan ansees som nogen virkelig Zndtcrgt for Universitetet, da de veo Kirken ansatte Prcester og Kirkebetjente, uagtet Kirken ikke lamgere tilhorer Universi- tetet, men er overladt til Kommunen, dog ifolge kongelig Resolution af lire Januar 1839 have beholdt deu dem forhen tillagte betydelige Andel af Universitetets Eramens- indtcegter, hvilket saaledes af Universitetet afgivne Belob langt overstiger forncrvnte Afgift af Klokkerembedet, saa at Universitetet i Virkeligheden har en aarlig Udgift til Kirken. Det knude saaledes ikke med mindste Skin af Billighed forlanges, at Uni- versitetet til et det uvedkommende Vjemed siulde renoncere paa dets utvivlsomme Net til denne eueste Indtcrgt af Kirken, og derimod vedblive at udrede forncrvnte Bidrag til Prcrsternes og Kirkebetjentenes Lonning. Da Kancelliet senere havde forlangt Underretning om, naar og ved hvilken Re- solution det var paalagt Klokkerembedet ved Trinitatis Kirke at udrede de ommeldte 150 rb. til Universitetets Bugningsfond, blev det ved at gaae tilbage i Konsistoriums Arkiv fnndet, at denne Afgift er, efter Konsistorii Andragende til den davocrente Uni- versitets-Patron (Grev F. L. Holstein), som tillige var 'Oversekretcrr i det kongelige danske Kancelli, bleven Klokkerembedet paalagt i Aaret 1760, og da den senere er bleven stadfcestet ved allerhejeste Resolutioner, idet den navnligen ved en gjennem Di- rektionen erhvervet kgl. Resolution af !5de November 1817' blev for den davccrende Klokker nedsat til 100 rb. aarlig, og ved de for Vedkommende ndfccrdigede og kongelig konfirmerede Bestallinger, hvori Forpligtelsen er indfort, ligesom Afgiften er optaget paa de allernaadigst approberede Bndgetrer og Normalreglement, maatte Universitetet antages deri at have fuldgyldig Hjemmel for oftncrvnte Afgift. Konsistoriums Skrivelse af 15de Maj 1759, hvorved Afgiften blev foreflaaet, hvilken er temmelig knrios, meddeles her m extkm««, den lyder saaledes: Deres Hojgrevelige Ereellence, Hoje og Velbaarne Hr. Gehejmeraad, Naadige Herre! I Anledning af Deres Hojgrevelige Excellences naadigste Skrivelse til lieetil- p. a. April sidstleden, have vi tccnkt at man kunde paalcegge den tilkominende Klokker ved Trinitatis Kirke 15il) rd. aarligen at svare af samme Embede, naar der forsi Hojgrevelige Ereellence naadigst maatte forsikkres. at saadant Paalceg er os timidt. Peisonen selv, foni vi have valgt, nemlig I^amulus ^Aens Hoys- gaard, kan i det rillgeste ikke bcivan'ge sisi deriver, siden han har tilbudet sig paa den KondMon at vtlle antage Klokkenet. Men vi maac tillige underdanigst forestille, at Akademiet er til sannne Pension saa trængende, at det umulig kan undvære den, da det havet adskillige bygninger, laasom Oonsistoiii-Hnset, .^n-ttomise Kammer o. f. s., der ere forfaldne og bebove megen befordring, men hvortil vi ingen anden ^ond vide at tage Udgtsterne fra end denne. Dg naar der bliver noget tilovers fom til de aarliae separationer ikke maatte beboves, saa var det godt, ja'fornodent, lies^uum kunde er- lægges til cn Bygningskasse, hvoraf med Tiden baade et nyt Konsistorii - Huns kunde bygges og et Kammer ttl Universitetets Vrevssader, som vi nu af Manqel paa Slum ikke kunne have i den tilborlige Orden, eller i den Stand, at naar vi skulle bruge noget deraf, t da snar kunde finde det vi loge om, ej at melde om cn pi'oeui'atni'.Snie, et Studemer- m. v.. som vi ogsaa hojligcn trcrnge til. og som vi altsammcn af denne og kanfice sine saadanne ^onds ved Tidens Lcengde kunde forftaffe, til ikke liden Zirat og endnu nnre ^.ytte for Universitetet. Men hvis vi ikke faae saadan Bygningskasse indrettet, hvoraf de fornodne Bekostninger bestrides, saa bliver vel aldrig noget af dette, bvor onstellgt og fornodcnt det endog er, formedelst Mangel paa Penge, dragt i Stand. Vi W Aarbog for 18^4. tvivle ingenlunde paa, at jo dette Forslag finder Deres Hsjgrevelige Ercellences naa« digste Bifald, allerhelst da DereS Hojgrevcligc Excellence selv haver merket endeel af disse Mangler og hort os beklage at dertil ingen Fond havdes. Vi forblive med dpbeste ZErbodighed . Hoje og velbaarne Hr. Gehejmeraad, Naadige Herre, Deres underdanige Tjenere Neetor, Piocsncelliti-Iu« og pl'vfessoi'es C. L. Muntke. Kjobenhavn, den I5de Maj 17.',9. — De tvende med Frne Kirke forbundne Fonds, Rvgningsfonden og Rente- og 2lfdragsfonden, have haft folgende Indtcrgter og Udgifter: Vyltnmrtsfsndcn. Jndtcrgt. Beholdning fra forr. A....................... 977 rb. 5,1 st. Halvdelen af Brcrndeafgiften...................5632 — 73 - Renter............................. . . 921 .. - 7531 rb. 30 st. Udgift. Til det Thorvaldsenste Muscrum........4000 rb. st. Pension til en TommersvendS Hustru .... 72 — „ - Konduktor og Ncgnstabsforer........ . 189 — - Til Anbringelse af de Thorvaldsenste BaSreliesS i Skriftestolene..............281 — 91- Andre Udgifter (Bankfolium m. m.)..... 12 — 44 - -- 4576—12 - Beholdning 2957 rb. 84 sk. Kapitalsormnen var uforandret..................................23100 — - Rente- og Afdragssonden. Jndtcrgt. Beholdning fra forr. A............................................117 rb. 4 5 st. Halvdelen af Brcrndeafgiften ....................................5632 73 - Klubasgiften ......................................................4718 61 - Ligasgiften........................................................^ Renter af Kapitalen.............................................." " og as et i StatSgjeldskaSsen indsat Afdrag paa Laan . . . 90 — 14 - 11485 rb. 49 st. Udgift. Renter og Afdrag paa de optagne Laan (herunder indbefattet den nysncrvnte ertraordincrre Ncnteindtcrgt) 11881 rb. 2 st. Andre Udgifter (Bankfolium, Brevporto) .... 42 — 10 - " .- 11923 rb. 12 st. Underbalance 437 — 60 - Kapitalformncn var uforandret.............. - ' ^ ^ Kirkens Paosiva, som ved Udgangen af 1813 havde udgjort 108788 rb. 91 ff. vare vcd dc indbetalte Kapitalafdrag nedbragte til ..... . 101668 — ^ ^ hvori dog ere indbefattede uaffcrdrede Afdrag og Zienter til Belob 183 rb. 43 st. Underbalancen antoges at kunne dcrkkes vcd den storre Jndtcrgt som det formodedes, at Biccndcafgiflcn i 1815 vilde indbringe. Z Henseende til Universitetets Landsbykirker er at mcrrke en Skrivelse fra Direktionen af 9de Marts, hvorved Rvcrsrorst Forhold til ^onsistorinnl n»ed Hensyn til disse Rirker er bleven nojere bestenit. , ,. I en til Konsistorium indkommet Skrivelse havde Professor Clausen henledet dettes Opmærksomhed paa, at en Herlov Kirke tilhorende meget gammel Kalk og Dist var i det foregaaende Aar uden Kirkepatronatets Samtykke bleven afhcendet til det vldnordiste Muscrum, hvilket han formente at maatte ansees som stridende mod Uni- versitetets Patronatsforhold til disse Kirker, medens Kvcrstor, lom formente, at Universitetet ikke lcrngere kunde betragtes som Patron men knn siinpelthen som Kirke- meredc Sum, medens den ovrige Del af denne, 600 rb., er overladt til Konsistoriums Disposition, til Kirkernes Forskjonnelse. ^ ^ Konsistorium indstillede i denne Anledning, at det maatte blwe bestemt, at som Folge af Universitetets Patronatsforhold ingen Ufhcrndelse eller Forandring af nogen Landsbykirker. Forvalter-Embeder. 8! Betydenhed af Universitetskirkernes Inventarium maatte foretages uden Konsistoriums Samtykke. I deu ovenncevnte Skrivelse tilkjendegav Direktionen, at Den var enig i at ansee det ifolge Universitetets Patronatsforhold som passende, at en saadan Be- stemmelse fastsattes, og bifaldt derfor, at den foreflaaede Regel i Fremtiden toges til Folge, idet Direktionen ikke sijonnede, at derved vilde blive foretaget en saadan For- andring i Kvcestors Instrnr, at dertil vilde udfordres allerhojeste Approbation. Da imidlertid Antagelsen af bemeldte Regel ikke vilde kuuue forebygge, at der jo i fore- kommende Tilfcelde kunde opstaae Tvivl om, hvilke Dele af Kirkernes Inventarium der skulde ansees for at vcere af Betydenhed, og saaledes henhsre under Regelen, maatte Direktionen ansee det for meget hensigtsmæssigt, at Konsistorium, efter et af Kvcestor fremsat Forslag, uducevute En af sin Midte til ved Lejlighed at tage Kirkernes Inven- tarium i Vjesyn tilligemed Kvcestor, og da optegne alle de Gjenstande der kunde an- tages at vcere af Betydenhed i en eller anden Henseende. Dette Hverv har Kousistorium overdraget den af Inspeetoies som ledsager Kvcestor paa hans Inspektionsrejser paa Godset. I Henseende til de eukelte Kirker bemcerkes, at Gladsaxe Kirke ifolge kongelig Resolution af 9de Februar blev givet en betydelig Forbedring af Indhegningen om dens Kirkegaard ved ny Mur og Stakit, hvortil det blev allernaadigst tilladt at au- vende indtil 729 rb. 84 si. af Sndgetsposten til extraordincere Udgifter; og at Konsi- storium af den nylig nccvnte til sammes Disposition stillede Budgetssum af 600 rb. til Kirkernes Forstjounelse bestemte at anvende 100 rb. til Indfatning af hver af Altertavlerne i Taarnby og Lido Kirker, og 149 rb. til at udfore eu malerist De- korering af det sirlige Kor i sidstncevnte Kirke. I Henseende til Universitetets ok-onomiske Vcesen er, foruden de to nys- ncevnte Sager, om virkemidlernes Administration og om 'Ixvcrstors Forhold til Ronsisrorinm i Henseende til landsbykirkernes Inventarier, fornemmelig at berette om den ovenfor berorte forandrede NeHtilering af Universitets- og KommunitetSfvrvalter-Cmbederne, hvilken tildels var en Folge af den i 1813 foretagne Forandring af Kommnnitetsmidlernes Bestyrelse, og havde sin umiddelbare Foranledning i Universitets- og Kommunitets-Forvalter Iustitsraad Gruners Afgang fra Embedet i Foraaret 1813. Der havde hidtil vceret tre Forvaltere for Universitetsgodset i Sjcelland, nemlig En for det samlede Kjobenhavns Amt, hvem tillige det mindre betydelige Gods under Frederiksborg Amt havde vceret underlagt, og hvis Distrikt, heri indbefattet noget Frue Kirke tilhoreude Gods, udgjorde omtrent 1300 Tdr. Hartkorn og 36 Sognes Tiender, En for Prcesto Amt, hvis Distrikt udgjorde henved 500 Tdr. Hartkorn og 5 Sognes Tieuder, samt En for Holbek og Soro Amter, hvis Distrikt, med Ind- begreb af Frue Kirkes Gods, udgjorde cirka 1350 Tdr. Hartkoru og 8 Sognes Tiender. Med detre sidste Embede havde vceret forbuudet det eneste Forvalter-Embede for Kom- muuitetsgodset i Sjcelland, hvis Distrikt udgjorde cirka 1000 Tdr. Hartkorn Bonder- gods og 92 Sognes Tiender. Allerede Universitetsforvalter-Distriktet for Holbek og Soro Amter havde herefter en ntilborlig Udstrcekning, idet, selv uuder Forudscetuiug af at Forvalteren boede i den bekvemmest beliggende By Ringsted, en stor Del af Godset mellem Slagelse og Nestved, samt de fleste Tiender, vare fjernede mellem 5 og 7 Mile, og Godjet og et Sogns Tiende i Odsherred endog 8^9 Mile fra For- valterens Bopcrl. Men denne Ulempe fandt endnu i langt hojere Grad Sted med Hensyn til Kommuuitetsforvalter-Embedet; thi fornden at Godset i Kjobenhavns og Prcesto Amter, cirka 80 Tdr. Hartkorn, var 7 k 8 Mile fjernet fra den i Ringsted boende Forvalter, vare de 92 Sognes Tiender spredte over hele Sjcelland, idet der vare 4 Sogne i Frederiksborg, 8 Sogne i Kjobenhavns, 23 Sogne i Holbek, 25 Sogne i Soro og 32 Sogne i Prcesto Amt. Denne Adsplittelse og Udstrcekning kunde ej andet end vcere til Skade for Stiftelsen, idet Forvalteren var for langt fjernet fra de Ejendele han skulde varetage, og derfor ikke saa vel vilde kunne rogte sit Kald, som naar han var ncermere ved samme, ligesom Rejseomkostningerne derved forogedes; og Ulempen for de vedkommende Besiddere og Mere blev endnu storre, iscer hvad Afslutning af Tiendeforeninger og Skiftebehandlinger angik. Den Anledning til Adskillelsen som havde ligget deri, at Universitetsgodset og Kommnnitetsgodset vare Universitetets Aarbog, 1844. ' s; Aarbog sov IK tl. undergivne en forskellig Bestyrelse, Kvcrsturens og Kommunitetsdirektionens, var nu ogsaa aldeles bortfaldet, idet sidstncrvnte (^ods var bleven underlagt Kvcestureu. Det blev derfor en aldeles naturlig Forholdsregel, at Universitets- og Rom- mnnitetsforvalter-Embederne forenedes l hvert Fc?rvalterdistrikt, og det blev af Kvcrstor foresiaaet, at ter organiseredes 4 saadanne Distrikter, et for Kjoben- havns og Frederiksborg Amter, hvor Forvalteren som hidtil burde boe i Roeskilde, et for Holbek Amt, lwor Forvalteren burde voe i Holoek eller i Ncrrheden af samme, et for Soro Amt med Bopcrl i Soro eller dets Ncerhed, og et for Prcrsto Amt, hvor Forvalteren hidtil havde boet paa et bekvemt Sted, og hvor der formentlige« ikke burde tages nogen Bestemmelse om Bopalen, da (5'mbetet blev saa lidet, at man let vilde sinde sig foranlediget til, ogsaa i Fremtiden at forene det med en anden Bestilling. Det forste Distrikt vilde da komme til at omfatte cirka 1.^0 Tdr. Hartkorn og 46 Sognes Tiender, det andet c. 1370 Tdr. Htk. og 2 ) Sognes Tiender, det tredie c. 5M) Tdr. Htk. med Sognes Tiender, og det fjerde c. 490 Tdr. Htk. med 37 Sognes Tiender*). Fremdeles foreslog Kvcrstor, efter Overlcrg med ln^ieetare« at fore- tage en Forandring med samtlige Forvalternes honninger, saaledes at de sattes paa fast Gage. Hidtil havde Forvalterne, foruden Skiftesal^ret, som de umiddelbart oppebåre, og hvormed det ej kunde voere hensigtsmæssigt at foretage nogen Forandring, haft deres Hovedindtægter af en tildels meget ringe fast Lon, den saa- kaldte Fogedrettighed d. e. 1 rb. og l Td. Havre af hver Gaard, og Rekognitionerne ved Omskiftning af Besiddere med'3 rb. af hver Td. Hartkorn og 3 rb. af hvert Hus, hvorhos der var tilstaaet dem et vist Belob til Rejseomkostninger og et lidet Belob til Skrivmaterialier. Disse Inttcrgrer fluktuerede ej ubetydeligt, delsmed Heny)n til ten forssjellige Kapirelstart for Fogedhavren, der udgjorde den vigtigste Zndtcrgr, dels met Hensyn til tet sorskjellige .kvantum (^ods ter hvert Aar skifter Besiddere, hvoraf Inttcrgten af Rekognitioner var afhcengig. Dette var en ikke ringe Ulempe vet Bestillinger ter ej kuude tillcrgges storre Zndtcrgter end de omhandlede, og da dertil kom, at ncrsten alle te hidtilværende enkelte Zndtcegksposter, med Undtagelse af det entnn tilbagevcrrente F.rstegots, som efrerhaanten vil gaae over til Arvefceftegods, udrededes af Stiftelsernes Kasse, var der saameget mere Anledning ril at bestemme en met Unttagelse af Skiftesalccret, og at te Belob som Forvalterne hidtil havde oppe- baaret direkte hos Uterne beregnedes Stiftelserne til Indtcrgt i deres Forvalter- reqnftaber. For den tilstaaede Lon vilde Forvalterne have uden ftersiilt Vederlag at ') Folgende er en nojagtig Fortegnelse over beqge Stiftelsers og Frue Kirkes Gods i de forstjellige Forvalterdistnkter, ester den celdre Matrikel: istc Distrikt. Kjobenhavns Amt. Universitetsgods Kommunitetsgods........ Frederiksborg Amt. Universitetsgods Kommunitetsgods....... Frue Kirkes Gods (.Kjobenhavns Amt) LV et Distrikt. Holbek Amt. Universitetsgods . . . Kommunitetsgods ........ Frue Kirkes Gods ........ Zdic Distrikt. Soro Amt. Universitetsgods .... Kommunitetsgods ........ Frue Kirkes Gods........ ^Zvc Distrikt. Prcrsto Amt. Universitetsgods . . . Kommunitetsgods ........ Frue Kirke............. Ager og Engs Hartkorn. Skov- og Mollessylds Hartkorn Kongetiender. Kirke- tiender. Zdr, 1255 77 21? 2« SIp, l 7 > 2 2 2 -RU-, 2 2 ^ I « l *2 25 Sognes. 8 — l — 4 — » l I 1575 I 2 I s, I 2 ?8 Sognes. I« 55? 797 Ili 7 7 2 I l l l? t I Z I Z z 2 2 21 Sognes. 2 I?«i8 2 4 5 I 2 2Z Sognes. 2 698 119 14 7 Z 5 ? I i 2j 28 - 2 2 4 Sognes. 25 — 2 1 28 2 2 29 Sognes. 2 475 3 5 2 2 li I 1Z « Z i I Sogns. Z2 — ? — l 478 7 2 2i 13 ti Z ! Z6 Sognes. 1 ') Folgende er en nojagtig Fortegnelse over beqge Stiftelsers og Frue Kirkes Gods i de forstjellige Forvalterdistnkter, ester den celdre Matrikel: Forvalter - Embederne. 83 varetage det temmelig ubetydelige Frue Kirke tilhorende Gods og Tiender, som hidtil havde vcrret dem underlagt, medens det maatte beroe paa ncermere Afgjorelse af de derom paabegyndte Forhandlinger, hvorvidt Kirken sial refundere den paa dette Gods og Tiender faldende Del af Administrationsomkostningerne. Ved dette Forslag var Kvcrsturen gaaet ud fra den Forudsætning, at der burde anvendes hvad der hidtil efter en Gjennemsnitsberegning var udredet, hverken mere, da Stiftelserne ej burde utilborligen bebyrdes, eller miudre, da hvert Embedes Jndtcegt ingenlunde vilde blive storre end rimeligt er efter dets Omfang og Betydenhed, og hvad der kan behoves til en Families tarvelige Underholdning. Efter de Forvalterne affordrede Opgjorelser af samtlige deres visse og uvisse Zudtcegter for et Tidsrum af te sidste 7 Aar, hvilke derefter vare konfererede med Stiftelsernes Boger og i det Hele befundne rigtige, udkom det Resultat, at det aarlige Gjennemsnitsbelob af de tre Universitetsforvalteres Jndtccgter tilsammen havde udgjort 3202 rb. 47 si. og af Kommunitetsforvalterens 1661 rb. 26 si., hvorved dog var at erindre, at sidstnævnte tillige havde haft en Embedsgaard i Tjornelunde, mellem Kallundborg og Slagelse, med tilliggende 30 Td. Land meget god Ford, hvilken Gaard Stiftelsen havde vedligeholdt; men da denne Gaard var meget ubekvemt beliggende som Bopoel for den ny Forvalter i Holbek Amt, idet den ligger i den sydligste Udkant af Amtet, da Bygningen ej var solio, saa at Reparationsomkostningerne paa samme bleve store, medens det gode Ford- tillcrg gav Haab om en ej ubetydelig Kjobesum, burde den formentligen bortarvefcestes ved offentlig Auktion til Fordel for Stiftelsen, hvilket den hidtilværende Kommunitets- direktion ogsaa havde paatcenkt, og Besparelsen af de hidtilværende Bekostninger paa Bygningen, samt Renten af Kjobesummen og den aarlige Arvefccstecifgift af Forden vilde da mere end kompensere de 200 rb. aarlig som havde virret tilstaaede den sidste Kommuuitetsforvalter som et personligt Gagetillceg, om end dette ved hans Afgang passende kunde have vceret at inddrage, hvilket dog vilde have vceret tvivlsomt efter Embedets Omfang. Naar Stiftelsernes Bidrag til Forvalterlonningerne herefter bleve anjatte til 3200 rb. for Universitetet og 1650 rb. for Kommunitetet, vilde sidstncevnte Stiftelse formentligen ikke troedes for ncer. I Henhold hertil foreslog Kvcestor, at de faste Gager m. v. maatte fordeles faaledes: til Forvalteren for Kjobenhavns og Frederiksborg Amter, som vel fik det storste, men derhos i det Hele det mest samlede Distrikt, fast Lon 1100 rb. og 325 rb. til Rejse-, Kontor-, m. fl. Udgifter, hvoraf Kommunitetet skulde udrede de 200 rd. til Forvalteren i Holbek Amt ligeledes 1100 og 325 rb................. — — — — 800 — — Forvalteren i Soro Amt resp. 900 og 250 rb. — — - — 450 — — — i Prcesto Amt resp. 650og 200rb. — — — — 200 — Ved en saadan Fordeling vilde den eneste tilbageværende af de tre hidtilværende For- valtere*), Forvalteren paa Kjobenhavns og Frederiksborg Amter, hvis Distrikt blev foroget med 77 Tdr. Htk. Bendergods og 12 Sognes Tiender, fee sine hidtil hafte Indtægter forogede med c. 150 rb., ligesom Forvalter-Embedet for Prcesto Amt, hvis Distrikt forogedes med 3 Tdr. Htk. og 32 Sognes Tiender, vilde faae en foroget Zndtcegt mod hidtil af c. 170 rb. Forvalteren for Holbek Amt bnrde det paalcegges, uden scerlig Godtgjorelse at overtage det hele hos den afdode Kommnnitetsforvalter hidtil beroende Kommunitets- Arkiv, der ikke kunde adskilles, samt udfcerdige alle de Udskrifter m. v. som derfra maatte forlanges. De ny Forvaltere maatte formentligen antages paa Opsigelse med et Fjerding- aars^ Varsels helst til 1ste Fanuar, til hvilken Tid Regnsiabsaaret udlober. Med HeuM til Sikkerhedsstillelsen for Oppeborslerne syntes det passende at fordre, i Lighed med hvad der var fordret af Forvalteren paa Kjobenhavns og Frederiksborg Amter, nemlig 6000 rb., og af Forvalteren i Prcesto Amt, nemlig 2000 rb., Sikkerhed for -1000 rb. af Forvalteren i Holbek Amt og for 3000 rb. af Forvalteren i Soro Amt i anordningsmcessige Effekter, hvilken Sikkerhed burde vcere berigtiget i 11te December Termin, og Ansættelsen i manglende Fald bortfalde. Hvad envelig angaaer Bescettelsesmaaden, da vare Universitetsforvalterne tid- ligere blevne beskikkede af Konsistorium, og Kommunitetsforvalteren af det theologisie UnivcrsitctSforvaltercn i Prcesto Amt Kancelliraad Lautrup dode nemlig i Eftcraaret. 6* 81 Aarbog for 1844. Fakultet, begge Dele paa Direktionens Approbation, men efter den senest foretagne Forandring af Universitets- og Kommunitetsgotsets Bestyrelse, vilde formentlige« Ind- stilling om de ledige Forvalter-Embeders Bescrttelse nu vccre at gjore til Direktionen af Kvcrstor efter forutgaaet Konference med Iii^'et.-torc?« uilk, igjennem Konsistorium. I Overensstemmelse med disse Kvccstors, af Konsistorium tiltraadte Forslag, bi- faldt Direktionen ved Skrivelse af 47de August: 1. At der foretages eu saadan forandret Omdeling af Forvalterembederne paa Universitets- og Kommnnitetsgodset, at begge Stiftelsers Gotser i Forening inddeles i 4 Forvalterdistrikter, nemlig ct for Kjobenhavns og Frederiksborg Amter, i hvilket Distrikt Forvalteren bor boe i Noeskilte, et for Holbek Amt med Forpligtelse for ham til at boe i Holbek eller i Ncrrheten, ct for Soro Amt, i hvilket han bor boe i Soro eller i Nccrheden deraf, og et for Prccsto Amt, uden at der dog med Hensyn til Forvalteren i dette Distrikt for Tiden bliver at tage nogen Bestemmelse angaaende hans Opholdssted; 2. at te samtlige Universitetsforvaltere og Kommnnitetsforvalteren i Sjcelland hidtil tillagte visse og uvisse Jndtccgter, derund.r indbefattede Godtgjorelfer til Rejse-, Kontor-, og alle andre med Embedet forbundne Udgifter, Znkassationssalarier, Leje af overladt Jord, Brccndeudvisuiug eller Godtgjorelse for samme, og deslige, bortfalde, alene med Undtagelse af Skiftesalariet; 3. at der derimod tilstaaes: 2. Universitets- og Kommnnitetsforvalteren for Kjobenhavns og Frederiksborg Amter en fast Lou af t 100 rb. og 32) rb. til Rejse-, Kantor- og lignende Udgifter, sad- ledes at deraf de 200 rb. udredes af Kommunitetets Kasse; l». Forvalteren for Holbek Amt respektive ll00 rb. og 325 rb., hvoraf Kommuni- tetet afholder de !->l)0 rb., saaledes at han har at overtage det hele Kommunitets- forvalter-Arkiv, samt at udfcrrdige alle teUdskrifter m. v. som derfra maatte forlanges; Forvalteren for Soro Amt respektive 900 rb. og 230 rb., hvoraf Kommunitetet udreder 4)0 rb.; <1. Forvalteren for Prcrsto Amt respektive 6)0 rb. og 200 rb., hvoraf Kommuni- tetet afholder de 200 rb.; 4. at det paalcrgges hver Forvalter i sit Distrikt, uden scrrligt Vederlag at vare- tage det Frue Kirke tilhoreude Gods og Tieuder som findes i Distriktet, hvorved det dog vil beroe paa ucrrmere Bestemmelse, hvorvidt Frne Kirke stal refundere den paa dets Gods og Tiender faldende Del af Administrationsomkostningerne. Direktionen bifaldt fremdeles, hvad Sikkerhedsstillelsen for Oppeborsterne angaaer, at denne for de ny Forvaltere bestemtes til 1000 rb. for Forvalteren i Holbek Amt, og til 3000 rb. for Forvalteren i Soro Amt i anorduingsmcessige Effekter, saaledes at den maatte vccre berigtiget i 11te Decb. Termin nccstkommeute, da Ansættelsen i manglende Fald aldeles bortfaldt og en Anden strar blev at ntnccvne; samt at de saaledes for Titen ledigvcrrende 2 Forvalterembeder i Holbek og Soro Amter (og senere ligeledes Embedet i Prccsto Amt, der blev letigt i Slutningen af Sept.) bekendtgjortes som vakante, fra 1ste Ian. 184) at regne, igjennem den Berlingske Tidende, med Angivelse af Embedernes Beskaffenhed, samt med Tilkendegivelse af, at de ny Forvaltere vilde blive at antage paa Opsigelse med et Fjerdingaars Varsel, vg Ansogningerne vccre at indgive til Kocrsturen inden 6 Uger, hvorpaa Kvcrstor efter forudgaaet Konference med Ins^l-wre« tinktur-e vilde have at gjore Forslag til Bescettelsen, og Forstaget derefter gjeunem Konsi- storium og ledsaget af Sammes Betccnkning blive at indsende til Direktionens ncrrinere Appro- bation, Alt saa betimeligt, at Embederne kuude besccttes inden Midten af Novbr. Maanev 1841, og de ny ndnccvnte Forvaltere tiltrcrte deres Funktioner fra 1ste Ian. 184) at regne. Efter at have modtaget den fornodne Indstilling fra Kvccstor, har Direktionen derefter under resp. 2den og 1!)te November uducrvut de uedenstaaende Mccnd til de tre ledigvcereude Forvalter-Embeder. Det af Direktionen, efter Forstag fra Kvcrstor, nnder 4de Februar 184) appro- berede uy Udkast til Instruxer for Universitets- oz Ixoimnunitetsforvalterne er i Et og Alt overensstemmende med der ccltre nnder 7de December 1841 approberede (i Aarb. f. 1841 S. 79 meddelte) Udkast, alene med de Modifikationer som folge af ve uu foretague Forandringer i Embederne og Forvalternes Lonning. Z det ny Udkast ere saaledes Udtrykkene:' „Universitetsgodset", „Universitetskontoret", „Universitetsforval- teren", „Universitet", ombyttede med: „Stiftelsernes Gods" eller „Universitets- og Kommunitets-Godset", „vedkommende Kontor", „Forvalteren", „Stiftelserne" osv.; samt folgende tre vcrsentligere Forandringer foretagne: Jnstruxer m. in. 85 Begyndelsen af § 3 lyder saaledes: Det paalcrgges ham at fore Zteguskab, sårskilt for hver enkelt Stiftelse, over alle de > Indtcegter og Udgifter der passere ham. Da den saakaldte Fogedlsn, saavelsom alle andre Stiftelsernes Forvaltere hidtil tillagte visse og uvisse Zndtcegter, alene med Und- tagelse af Skistesalceret, for Fremtiden skulle indflyde i Stiftelsernes Kasser, ineu opkrceveS som hidtil af Forvalteren, saa vil han ogsaa have at inddrage bemeldte Fogedlon m. v. i de vedkommende Regnskaber. Af forncevnte Regnskaber indsendes ved hvert Kvartals Udlob nojagtige Ertrakter, som vise samtlige Indtcrgter cde ^uni approberede Direktionen Udkastet, overensstemmende med Kvcestors Forstag i begge de anforte Puukter, faaledes som det nedenfor findes indfort; og Den bifaldt derhos, at den samme Fremgangsmaade med Kvitteringers Notering som nu er bestemt for Kommuuitetets Vedkommeude, ogsaa bliver at iagt- tage af Universitetets Kassekontroller. Direktionen bifaldt ligeledes, at forsaavidt Kassekontrolloren maatte onste sink Forretninger overdragne til den af ham antagne Skriver, Kvccstor da hvergang har ar meddele denne en skriftlig Konstitution, der bliver at opbevare som Bilag ved Koutrakassebogeu, og at uotisieere Kassereren saavel- som andre Paagjeldende, der maatte forlange det. Instrup for kassekontrolloren oy Sekretæren ved kommunitetet. (Approberet as Direktionen den 15de Juni I8!5.) 8 !. Denne Embedsmand har som Rassekonrrollnr at skrive eller udfylde de Kvitteringer der skulle udstedes af eller til Kommunitetets Kassererkontor, med Undtagelse af Kvitteringerne for Renter som hcrves i de kon'gclige eller offentlige Kasser, der ialnnnde- lighed udstcdcS af vedkommende Autoritet paa Stedet, saa og Kvitteringerne for Renter af Stiftelsens Prioriteter og Kvitteringerne sor de af Stiftelsen oppebaarne Gager, hvilke tvende sidste Slags Kvitteringer indtil videre, som hidtil, blive at udfylde af Kassereren. Ved Af- fattelsen eller Udfyldelsen af Kvitteringer bar Kassekontrolloren at iagttage, at de nojagtigen betegne den Post som de vedkomme og uavnligen, hvilket Negnstabsaar samme angaae. Naar Instrm- f. Kommunitetets Kassekontroller. 87 han iovrlgt hav affattet eller udfyldt en Kvittering for et Belob der stal betales til Stiftelsen, stal han levere den til den Vedkommende, som har at indbetale Belobet til Kassereren, bvorimod han til Kassereren leverer de af ham affatteve Kvitteringer for Belob der sinlle udbetales af Stiftelsen. tz 2. Kassekontrolloren har fremdeles ialmindelighed med sit Navns Under- skrift at meddele Noteringspaategning paa Kvitteringer som udstedes for Belob der ere modtagne af Stiftelsens Kasserer: denne Noteringspaategning bor ej gives forinden Belobet er betalt og Kvitteringen forsynet med Kassererens Understrift, hvorefter Kassereren vil have at levere Koutrolloren den til Notering, og denne, ester at have forsynet den med Noteringspaategning, at overgive den til den Betalende, med mindre denne udtrykkelige:! skulde fordre strar at erholde Kassererens Kvittering, for selv at prcesentere Kassekontrolloren den ril Notering. Fra denne Negel om Kontrollerens Noteringspaategning paa Kvitteringerne ere alene uudtagne Kvitteringerne i Postbogerne for de til Kommunitetet ankommende Pengebreve. Da der imidlertid er truffet den Foranstaltning, at samtlige Kvitteringer for de til Kvccsturen ankommende Pengebreve blive paategnede af Bogholderen og indforte i en fcrrstilt dertil ind- retter Bog, saa bor Kommunitetets Kassekontroller hver Kontordag estersee denne Bog og paasee, at de denne Stiftelse tilkommende Belob fores til formelig Jndtccgt, og at behorige Kvitteringer for samme udstedes, noteres og tilstilles Nedkommende. 8 3- Kontra kasse- bog en, der stal vccre pagineret, gjennemdraget, forsynet med Kommunitetets Segl og af Kvcestor autoriseret til at gjelde for et Regnsiabsaar, skal fores saaledes, at den afgiver en saa fuldstændig og tydelig Kontrol med de Kommunitetets Kasse vedkommende Jndtccgter og Udgifter, at Kassebeholdningen til enhver Tid deraf kan erfares, og fremdeles indeholder en saa tilstrækkelig Forklaring om bemeldte Jndtccgter og Udgifter, at hovedbogen derefter kan fores uden at Bogholderen behover at eftersee de-udstedte Kvitteringer, eller andetsteds fra soge Op' lysning om, paa hvilken Konto i Hovedbogen Belobet skal opfsres. I denne Bog stal derfor strar indsores enhver Jndtccgts- og Udgiftspost, umiddelbart som den forekommer, med behorig Forklaring om, under hvilken Budgetskonto Belobet skal henfores. Der maa intetsteds bverken vaa Jndtccgts> eller Udgiftssiden vccre oversprungne Steder, men hver Side stal fuldskrives. Heller ikke maa nogen Radering finde Sted, men hver indloden Fejl bor rettes saaledes, at det kan sees hvori Fejlen har bestaaet. Saavel Jndtcrgts- som Udgiftssiderne skulle, naar de cre fuldstrevne, optaltes og transporteres. De specielle Jndtcrgts- og Udgiftsposter stnlle ved hver Kontordags Slutning konfereres med Kassererens Kassebog. Ved Ugens Afslutning bar Kassekontrolloren under sin Haand at attestere i Kassererens Kassebog, at den for den afvigte Uges Vedkommende er fundet konform med Kontrakassebogen, ligesom han og har at attestere de af Kassereren affattede Ugeertrakter, der skulle afleveres af Kassereren Mantag Middag, at de stemme med dennes Kassebog, og det saa betimelige«, at de den folgende Tirsdag Morgen Kl. l<> kunne afgives til vedkommende Autoriteter. Naar Kasserere« har haft en Jndrccgt af den i 8 ommeldte Beskaffenhed, hvor den af ham udstedte Kvittering undtagelsesvis ej har kunnet blive paategnet af Kassekontrolloren, eller det ved den daglige Konserence eller paa anden Maade befindes, at Kassereren i sm Kassebog har taget et Belob til Jndtccgt hvorfor der er udstedt Kvittering som ej er bleven noteret af Kontrolloren, bor denne Jndtccgtssum ligefuldt efter Kassererens Kassebog strar optages i Kontrollerens Kontrakassebog, med ud- trykkelig ^Bemcrrkning om deu manglende Noteringspaategning, forsaavidt denne burde have fundet Sted. Derimod bor intet Udgiftsbclob optages i Kontrakassebogen uden efter den originale Kvittering, som Kassereren har at sorevise Kassekontrolloren og denne at give Paa- legning om Notering. Deu endelige Afslutning af Kontrakassebogen for hvert Aar stal l dec seneste stee til hver paafolgende Ulte Marts, eller forinden, i det Tilfcclde at ingen af det paa- gjeldende Aars Jndtccgts- eller Udgiftsposter henstaaer uberigtiget. Z 4. Kassckontrolloren bar at affatte de aarlige Afgiftsberegninger over Landgilden af Kommunitetets GodS og de Stiftelsen tilhsrende Kongetiender, under Iagttagelse af de Negler i Henseende til Leveartesters Erhvervelse og deslige som Kvcestor foreskriver. Ved disse Beregningers Af- fattede stal der dog, efter Kvcestors nccrmcre Bestemmelse, ydes ham den Bistand as Kvccsturcns Assistent som denne kan yde ham ved Siden af sine ovrige Forretninger. For Rigtigheden af cisie Beregninger, der blive at undergive Revision tilligemed Kommunitetets Hovedregnskab, staaer Kasiekontrolloren til Ansvar. Fremdeles har han at affatte efter Kvccstors nccrmcre For- strift de fornodne Nestancelister, som stnlle benyttes ved Indberetninger oin udestaaende Re- stancer , paa Kvccstors Inspektionsrejser og isocrdeleshed ved Inddrivelsen af de udestaaende landgilde- og Tiendcafgiftcr. I Kommunitetets Iordeboger over Landgilden og Tienderne, naar disse i sin Tid cre forsatlede, har Kassekontrolloren at gjore de fornodne Tilforseler om alle senere Resolutioner, forandringer m. v., som vedkomme Udredelsen af disse Kommunitetets Hovedindtægter. Z 5. Anvisningerne af Gager og Pensioner affattes af Bogholderen, fremdeles forbliver det indtil videre ved den i Kvccsturen hidtil sulgte Rcgcl, at Kassereren forer den saakaldte Ooligationsbog over samtlige Stiftelsens rentebccrende Aktiver, deretter udfylder Rentekvitteringerne, som dog kontraregnes af Kassekontrolloren og af Bogholderen konfereres med Hovedbogen, og ved Terminernes Udlob affatter cg tilstiller Kvccstor Restanee- Uster over de udestaaende Renter; men skulde det i sin Tid blive overdraget Kassekontrolloren ac sore nysnccvnte Odligationsbog, affatte Rentedcsignanoner og Nentcrestancclister, cr han Pligtig nl at overtage sig denne Forretning. Derimod affattes alle Anvisninger af Reg- ninger og andre specielle Udgiftsposter af'Kassekontrolloren efter Kvccstors Ordre, med nojagtig Angivelse af den Udgiftskonto som Belobet stal belastes, oMor hvilket ^ccgnstabsaar. Han stal have forvisset sig om Beregningens Rigtighed — bvilken Beregning uanjeet Kvæstors Anvisning senere bliver Gjenstand for Revision forinden han forclcrgger 88 Aavbog for 18 N. Kvcrstor Anvisningen til Underskrift. Han har endvidere ved Affattelsen af disse Anvisninger noie at agte paa de for Kommunitetets Udgistsvcrsen givne Forskrifter, navnligen det for Stiftelsen allernaadigst approberede Budget, eg bor han hoS Bogholderen erkyndige sig om enhver Udgiftskontos Status, naar han kan ncrre Tvivl, em den kan afholde det paagjeldende Belob. Han stal derfor ogsaa staae S.iftelsen til Ansvar, hvis han foreligger Kvcrstor nogen Anvisning til Underskrift for et storre Belob, end der er disponibelt af den vedkommende Budgetsfum, uden at gjore opmcmom derpaa. I Anledning af de Undersogelser som i denne Henseende kunne blive fornodne, skulle Regninger ej kunne fordres anviste inden 8 Dages Horlob esterat de ere indleverede. 8 t». De forskjellige Ordrer eller Kommunika- tioner som Kvcrstor meddeler Kom munitetskon toret til Efterretning eller Iagt- tagelse ved Bogforingen, bar Kassekontrolloren at notere i en egen dertil indrettet journal, og forsaavidt disse Breve og de samme vedfolgende Bilage ej skulle afleveres til Kassereren som KaSsebilage eller til Bogholderen som Bilage ved Hovedbogen, i hvilke Til- falde disse Embedsmand i nysncrvnte Journal stulle kvittere for Modtagelsen, opbevarer Kasse- kontrolloren dem, efrerat han forst har forevift dem for bemeldte tvende Embedsmand, som bor give samme fornoden ForeviSningspacnegning. Z Mangel af faadan Paategning antages det. naar Bogholderen eller Kassereren paaberaaber sig at vare forbleven ubekjendt med Ordren, at Fejlen bidrorer fra Kassekontrolloren, som da bor staae til Ansvar sor det derved muligen forvoldte Tab. ^ 7. Kassekontrolloren h ar at fore Obligationsjonrnalen som holdes over Kvcrstur-Kassesam lin gerne til Oplysning om de kongelige Obligationer, offentlige Effekter og andre vignge Papirer som optages af eller netlcrgges i ObligationSkisten, og har han at underskrive det Passerede i enhver saadan Samling tilligemed Kvcrstor og Kassereren. H 8. De Kassekontrolloren vedkommende Revision s udsættelser har han at besvare inden Udlobet af 3 Uger. 8 Jovrigt vil Kassekontrolloren i det Hele have at bolde sig Forordningen af 8dd Juli 18 w om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen citer- rettelig, med Undtagelse af hvad der vedkommer Kontrollen med Kassererens Kassebeholdning. 8 IV. Som Gekrerccr ved Rommunitetet paaligger det denne Embedsmand at konci, pere de Stiftelsen vedkommende Erpedttioner, efter Kvæstors ncrrmere Bestemmelse om hver enkelt Sags Erpedition. Derimod fores den for alle Kommnnitetssager indrettede Journal indtil videre af Assistenten. 8 li. Z den anden ugentlige Samling i hver Maaned som holdes af In5p2 rb. aarlig, og alrsaa rb. aarlig mindre, ent hvad ter hidtil var betalt for te enkelte Folier. Hvad Udredelsen af ten saaletes foresiaaete Utgift angaaer, burte ten formentligen udlcrgges af akatemiske Font, og tenne selv teraf ntrete for Universitetet og Legaterne 7. eller NO rb. lit: i?,, Resten terimot reninteres af Kommunitetet, Skolefonden, Soro Akademi og Frue Kirke med ^ eller 15 rb. l!2 ft. af hver, hvilket for hver enkelt Kasse vilte vcrre betnteligt mintre end kvad den hidtil havde ndredet. b'fter dette ogsaa af Konsistorium anbefalede Forslag bifaldt Direktionen ved Skrivelse af 27de Februar, at samtlige for de under Kocrstnren henlagte Kasser aabnedc Folier i Vanken maatte sammendrages i et Solvfolinm og et Seddelfolinm, hvorpaa blive at indsatte samtlige Kassers Beholdninger, samt at der for disse Folier, foruden te orpimrre Foliopenge, :!2 ro., maatte udredes te ovenncevnte Dncorer, og ten hele Snm, !)2 rb. aarlig, utretes af te forftjellige Kasser som foransort. Det er i forrige Aargang S. 77 berettet, at der, lom et Slags Lederlag for Ophoret af den tidligere i lang Tid tilstaaede Moderation i de aarlige Arvefcrste- afgifter, blev bestemt, at en Sum af indtil rb. aarlig maatte for Universitets- g>.dset anvendes .som Grnntforbedringshjelp for saadanne af Arvefa'iterne ter nntt kunde trange til ved saadan Understottelse at sec deres jordbrug bragt i bedre Drift, cg derved scettes bedre istand ril at udrede de planmæssige Afg'fter. I Liqhed hermed blev ved DirektionS-Skrivelse af !'»de ^uni bifaldt, at for '.konnnnnitetsgodsetfi 'Vedkonlmende en aarlig Sum af indtil 201) rb. maatte paa lige N7aade anvendes til Grnndforbedringsbjelp, ved at godtgjores de Paagjeldende i deres Arvefcrsteafgifter. For l- er af det bevilgede Velvb dog knn disponeret over N! rb. til 1 navngivne Arveftrstere. Uf den for Universitetsgodset nlstaaede Sum ti! Grundforbedringer er for l^ll bevilget 2) Arvefæstere saadan Understottelse til et samlet Velob af W6 rb. 01 st. Den scrdvanliqe Oversigt over Regnskaberne sanit Budgetterne ville sindes nedenfor under Afdelingen !l. En Forogelse af Forretningerne under Kvcrstnren er i l81t bevirket derved, at Aiegn^absforelsen for Metropvllttinskolen er bleven henlagt nnder Zivoostvrs Tilsyn. ^ - Regnskabssorelsen ved denne Skole havde hidtil vcrret overdraget ^lo^ns Rertor, Etatsraad Nissen, mod en fast Gage af 200 ro. , hvorhos ^ndtra'orl>en af endel^ af Skolens Zndtcrgter havde vceret overdraget den ene af Unwerjitetspedellerne lour t'^iiuilus mod fast Honorar 1N0 rb. Da l^ratsraad Rislen var forundt Entledigelfe fra 1ste April at regne, ansaae Direktionen det for hensigtsmæssigt at trceffe en forandret Indretning derhen, at Bestyrelsen af Skolens Midler forenedes med Bestyrelsen af den almindelige Skolefond, hvormed te jtaae i noje Forbindel>e, ved hvilken Forholdsregel det antoges, at der vilde beviekes en forholdsvis temmelig ringe Forogelse af Kvttstur-Embedsnurndenes Forretninger, og saaledes b.iade Tid og Penge MetwpolitanskoleuS Regnskabsvæsen. kunne spares. Direktionen forlangte derfor Kvcestors Erklcering om, hvorvidt Noget kunde vcere til Hiuder for, at Metropolitauskolens Midler inddroges under Kvsestnren, tog saaledes at de holdtes afsondrede fra den almindelige Skolefonds. Kvcestor yttrede i den af ham afgivne Erklæring, at da der var Spergsmaal om et Regnskabsvæsen af betydeligt Omfang, der udviste et aarligt Jndtcegts- og Udgistsbeleb af tilsammen til rb., fordelt paa mange enkelte Konti, som igjen havde forstjellige Under- afdelinger, vilde det ikke vcere uden Vanskelighed at paalcegge Kvcestnrens l5mbedsmcend som saadaune den paatcenkte Foregelse af deres Arbejde, saameget mere, som den over- vejende storre Del deraf vilde falde paa Bogholderen, hvem allerede et meget betydeligt Arbejde paahviler. Kvcestor ausaae det derfor, under Forudsætning af, at den om- meldte Henlæggelse under Kv^stnren af Skolens Regnskabsvæsen stnlde finde Sted, for rigtigst, at den egentlige Regnskabsforelse overdroges til den i Kvcesturen ansatte Assi- stent, saalcrnge han vedbliver i denne Stilling, medens derimod Kassereren, hvis For- retninger ikke derved i betydelig Grad vilde foreges, overtog Kassererforretningerne. Efterat ogsaa Konsistorium i en afgivet Betænkning havde anseet det for utilraadeligt, at det omhandlede specielle Regnskabsvæsen henlagdes nnder Kvcesturen paa samme Maade som de ovrige Regnstaber der heuhere deruuder, har Direktiouen ved Skrivelse af 4de Fuli forelebigen ordnet Forholdet saaledes, at det oftncevnte Regnskabsvæsen administreres af tvende af Kvcestnrens Embedsmcend som Kasserer og regnskabsforende Kassekontroller, dog uden at det henlcegges under Kvcesturen eller at Midlerne sammen- blandes med den almindelige Skolefonds, men saaledes at Skolens Penge opbevares i en egen Pengekasse, samt at Kvoestors Forhold til Skolen, uden at vedrore hans Funktioner som saadan, i det Vcesentlige svarer til det hvori Forstanderstaberne *) for de lcrrde Skoler ialmindelighed staae til disse og medferer hans umiddelbare Ressort under Direktionen. Ved dette Arrangement er Skolens Rektor ikke udelukket fra den ham tilkommende Andel i Administrationen i denne indstrcenker sig, hvad Jndtcegterne an- gaaer, til ved hvert Kvartals Begyndelse at tilstille Kvcestor fnldstcendige Fortegnelser over Skolens Disciple, med Angivelse af hvad de have at erlcegge i Skolepenge, Lyse- vg Brcendepenge, samt Zndstrivningspenge og for Testimonier, hvilke Kontingenter da ligesom hidtil blive at indkrceve af Skolens tcimulus (zuiestui-X, der indbetaler Belobet i Skolekassen, ligesom Sidstncevnte ogsaa vedbliver at opkrceve og i Skolekassen at indbetale Ford- og Sangpenge, Kopnlationspenge og Privatistpenge. Salget af Karakterbeger overdrages t'xi»u!u5 lsusestuiX, mod derfor at aflcegge specielt Regnstab til Optagelse i det almindelige Skoleregnskab. De evrige Jndtcegter besorges opkrcevede af Regnstabsforeren. 'Hvad Udgifterne angaaer, blive Timelcerernes Lenninger og Godtgjorelser for Extratimer at udbetale ved hver Maaneds Udgang efter de af Rektor derover afgivne Fortegnelser; ligeledes blive samtlige Udgifter vedkommende Bygningerne og Inventariet, Bibliotheket, Brcendsels- og Belysningsfornodenheder samt Kontoen for „forstjellige Udgifter" at udbetale efter Rektors Attestation. Det er en Selvfelge, at Rektor ene gjor Indstilling angaaende Skolens Beneficier, og at Kvcestor efter hans Attestation har at anvise til Udbetaling saavel Stipendieportioner som Under- lrettcher af Stipendieoverstudsfoutens Revenner. Da Kvcestor imidlertid har at ncegte Anvismng paa enhver Udgift, uaar det vedkommende Budgetsbeleb er optaget, indtil Direktionens Approbation er erhvervet, har Rektor neje at paaagte , at samtlige de Bndget.-Mnmer for hvis Vedkommende han har at meddele Attestation, ej ved de af ham attesterede Regninger overstrides, og hvis dette i et enkelt Tilfcelde ej kan uud- gaaes, betimelige« at tilvejebringe Direktionens Approbation, forinden Regningen fore- lcegges Kvcestor til Anvisning, til hvilken Ende Rektor til enhver Tid maa have Ad- gang til at gjere sig bekjendt med Regnskabets Status. Indstillingen angaaende Bnd- yettets almindelige Normering skeer af Kvcestor og Rektor i Forening. Samtlige An- visninger til Zndtcegt eller Udgift blive at udstede af Kvcestor, som ligeledes har at paajee, at Skolens, stipendiefondens, Stipendieoverstudsfondens og Oplagskassens Midler frugtbargjores paa den hensigtsmæssigste Maade. Som Felge 'heraf bortfalder en tidligere, i tagen Bestemmelse, hvorefter Rektor selv skulde fere Regnskabet for Overskudsfonden og OplagskasM, men disse saavelsom Hoved- og Stipendie- regnstabet blive at overdrage en dertil antaget Regnstabsforer, der tillige'for Skolens ) Del cr dckjcndt, at Metrcpolitanstolen hverken staaer under Forstanderstab, eller Eforat, iaaledcs som med de andre lccrde Skoler cr Tilfcr'.det, men umiddelbart undcr Direknoncn. Aarbog for 18 Vetkommente har at fundere som Kassekontrollor, til hvilken Post Krcrstov bemyndigedes til at antage den hos ham ansatte Assistent, dog knn for den Tid i hvilken han for- bliver i Kva'sturens Tjeneste*), ligesom han bemyndigedes til at overdrage Kvcrsrurens Kasserer, efter dennes Tilbud, tillige at fnngere som Skolens Kasserer. Dette Arrangement tog sin Begyndelse fra tste ^uli; i Mellemtiden fra ^ste April til jste ^uli var organiseret en midlertitig Kassekommission, beftaaende af Stolens nu Rektor. crltste Overlcrrer og Inspektor. Angaaende Gageringsbelobets Fordeling mellem Regnstabsforeren og Kassekontrolloren er ven endelige Bestemmelse endnu ikke afgivet. Befordring og "Afgang blandt Universitetets Lcrrere og ovrige Embeds- mand har i vcrret folgente: Ved Vefordriug til andet Embete er afgaaet Professor ortinarius i det jnritiffe Fakultet ?llgreen-Ussing, som under 10te April blev utncrvnt til Borgemester i Kjobenhavn. Z hans Sted blev nnter 17te Maj Professor ertraordinarins i samme Fakultet Lic. ^ur. F. .^orneuiann utncrvnt til Professor ortinarius og Assessor samt Reserentarins i Konsistorium, og Kancellist i Kancelliet Lic. ^ur. Andreas Frederik? Ixrieger til Lektor i Lovkyndigheden. Under !2tc ^nli blev hittilvcereute konstitueret Doeeut Kand. Theol. Christen Heruiansen utucrvut til Lektor i ten senn'tisk-orientalske, og Kand. Philos. ^liels Ludvig Vestergaard, fra !ste Oktober at regne, til Lektor i den indisk-orientalske Philologi og Literatur. Begge Poster havde, som bekjentt, siten 1841 vcrrct be- sorgete vet konstitnerete Docenter, nemlig ovennævnte Kantitat Hermansen og Mag. M. Hammerich**), siten Slutningen af t^l'2 Bestyrer af Borgertytsskolen paa Christianshavn, hvis Konstitution efter hans eget Hinske blev hcrvet fra Sommer- semestrets Udlob ***). Under 2den November blev, efter ten afholtte Konkurrence om den letige Pl;st i tet lcrgeviteuftabeligc Fakultet, Lic. Med. Andreas Duntzen utuccvut til Lektor i Fakultetet. Det er allerede i forrige Aargaug anfort, at den hittilrcrrente Sekretcrr og Bog- bolter ved Kommunitetet Etatsraad Drejer efter hans ^nste blev af det theologiste Fakultet entlevigrt i Begyndelsen af Aaret fra denne Post formedelst Alter- dom og Svagelighet, og at ligeletes Universitets- og Kommnnitetsforvalter ^uflitsraad T. L. (Kruuer af samme Gruud var entletiget i 18 k!. (Begge ere tove i ) 2 Aarets Lob afgik vet Doven en anven af Uuiversitetsforvalterne, nemlig Forval- teren for (Hovset i Prccstv'Amt, Birkevommer og KaneelliraaV Haus Sjerven Lautrup, som vove Ven 29de September, Aar gammel. Paa Grund dels af denne Afgang,' dels af den ny Regulering af Embederne l Kvsssturkontoret og af Universitets- og Kommnnitetsforvalter--Embederne, har Direk- tionen i Aarets Lob udncrvnt folgende ny Embedsmcrnd: Under (ite Febr. hivtilvcrrenve konstitueret Bogholter Christian »Offer Frydens- berg til Bogholter for Universitetet, Kommunitetet m. v.; uuter 1. D. Bogholter ved teu almintelige Enkekasse ^nstitsraat Christian Nikolaj Lautrup til tillige at vccre Kassekontrollor og Sekretcrr for Kommunitetet. Unter 2ten ?^ovb. Eraminatt ^nris Herman borgen og Iol?an Laugemaun (hittil konstitueret) til Forvaltere for Uuiversitets- og Kommnnitetsgotset resp. i Holbek og Soro Amter, og unter ") Som Folge Heras antoges til Metrovolitanstolens Negnst^bssorer og Kassekontrollor den davcerende Assistent i Kvceftnren 2?>ech, og da han i November var bleven udncrvnt til Universitets- og Kommnnitetsforvalter, hans Eftermand i Kva'stnren, Rosengrcen. 1;sr. Aarb. f. I8!t S. ff. ^ ^ Hammerich har afsluttet sin Virksomhed som Universitetslærer i det oveimcrvntc Nag ved Udgivelsen af sin Oversættelse af det bekjendte indiste Digt Saknntala, der ud- koni i Vinterens Lob. Befordring og Afgang. 19de Novb. ligeledes Assistent og Arkivarius i Kvcesturkontoret Eram. ^uris Hans Vilhelm Bech til Forvalter over Godset i Prcest? Amt. At ogsaa den 4de Forvalter Kancelliraad Liebe er meddelt ny Vestalling som tillige Kommunitetsforvalter i det ham anbetroede Distrikt, er ovenfor bemcrrket. konsistorium har nnder 1ste Maj valgt Professor Larsen til i»>!j»ect«>l' sjnikstui'!« i ^ustitsraad Algreeu-Ussiygs Sted. De af Konsistorium udncevute Eforer for forstjellige Legater ere forhen anforte. Ligeledes under 2den Oktober stadfæstet det af Kuratelet for Frue Kirkes Skole trufne Valg af Kand. Philos. (L. L. Gleerup til Kantor ved Frue Kirke (i afdode A. Vibergs Sted). Ligeledes under 23de Decb. udncevnt Dr. Med. 2l. A. B. 2lhrensen til Lcrqe ved Negensen (istcdetfor H. C. Crone, der var fratraadt). Til Universitetets Rektor i det akademiske Skar 164 !—45 bar Konsistorium, over- ensstemmende med den forestrevne Orden, valgt Professor Dr. Med. D. F. Eschricht, Ridder af Dannebrog, hvilket Valg af Direktionen under 15de Oktb. blev stadscrstet. De for 1815 designerede Dekaui i de 4 Fakulteter ere: i det theologiste Professor Scharling, - — retsvidenstabl. — 25ornemann, - — lcegevidenstabl. — Gundelach-Moller, - — philosophiste Kouferentsraad Drsted. Til Prosektorer ved de forstjellige Mustrer har det lcegevideustabelige Fakultet for 1845 valgt, Kand. Med. A Kir. S. ^enipel, som ogsaa i 1814 havde fungeret, ved det pathologist-anatomiske, og i Kandidat Bagges Sted Kand. Med. k. Kir. C. A. Gradmann ved det normal-anatomiske Muscrnm. Etatsraad Ohlenschlcrger blev under 17de Maj meddelt allernaadigst Tilladelse til at anlcrgge og bcrre den ham af den preussiske Kouge tildelte Dekoration som Ridder af Ordenen z><>nr I