Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Indholdsfortegnelse.
Side.
I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Af-
gørelser vedrørende Lærerstillingerne:
a.	Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913 ............................................409.
b.	Ændringer i Undervisningsplanen....................................................................413.
c.	Oprettelse af et Professorat i Kemi................................................................415.
d.	Oprettelse af et Professorat i teknisk Kemi................................................417.
e.	Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene og Nedlæggelse af
Docenturet i samme............................................................................................418.
f.	Omdannelse af Docenturet ved Fysisk Laboratorium til et Docentur i
Fysik med stigende Lønning............................................................................428.
g.	Oprettelse af fire Assistentstillinger i de matematiske Fag........................431.
h.	Oprettelse af et Polyteknikerraad....................................................................433.
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold:
a.	Afgang og Ansættelser....................................................................................433.
b.	Andre Personalia..................................................................................................437.
III.	Laboratorier, Samlinger m. m.:
a.	Det kemiske Laboratorium................................................................................439.
b.	Det teknisk kemiske Laboratorium..................................................................441.
c.	Det fysisk-kemiske Laboratorium....................................................................443.
d.	Det bioteknisk-kemisk Laboratorium..............................................................443.
e.	Det fysiske Institut............................................................................................443.
f.	Det elektrotekniske Laboratorium....................................................................445.
g.	Maskinlaboratoriet..............................................................................................445.
h.	Den teknologiske Samling..................................................................................445.
i.	Tegne- og Konstruktionsøvelserne....................................................................446.
k. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstru-
menter....................................................................................................................446.
1. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium......................................................447.
m. Undervisningen i Værkstedsarbejde................................................................447.
n. Laboratoriet for Bygningsstatik......................................................................448.
o. Andre Forhold vedrørende Budgettet ..........................................................449.
IV.	Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer:
a.	Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m................................................453.
b.	Eksaminer..............................................................................................................461.
V.	Fripladser, Stipendier og Legater..........................................................................511.
VI.	G. A. Hagemanns Kollegium..........................................................519.
I, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige
Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne.
a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913.
Ændring i Reglementet for II. Del af Eksamen for
Bygningsingeniører.
Efter en Række Forhandlinger i Lærerraadet og det staaende Udvalg
for Bygningsingeniørernes Undervisning vedtog man i Lærerraadsmødet den
1. Maj 1919 at foreslaa følgende Ændringer i Læreanstaltens Reglement,
navnlig vedrørende Eksamensbestemmelserne for de Bygningsingeniører, der
valgte at udføre Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
»I Reglementet af 13. Oktober 1913 rettes Benævnelsen »kommunal-
hygiejnisk Ingeniørvæsen« overalt til »teknisk Hygiejne«.
Der indføres følgende Tillæg til Reglementet:
Bygningsingeniører kan, foruden i Vejbygning, Vandbygning samt
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, vælge at udføre Eksamensprojekt i
teknisk Hygiejne.
For dem, der gør dette, gælder følgende Forandring i Eksamensord-
ningen ved Eksamens anden Del:
Eksaminanden maa, forinden han indstiller sig til Eksamen, have gen-
nemgaaet Øvelser i Opvarmning og Ventilation.
Hvad Antallet af Prøver og Karakterer angaar, sker der følgende
Forandringer:
For Øvelserne e. i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner gives 1 Ka-
rakter, idet den praktiske Prøve i dette Fag bortfalder.
For Øvelserne i Opvarmning og Ventilation gives en Karakter og lige-
ledes for Øvelserne h. i teknisk Hygiejne, og disse Karakterer lægges sammen,
idet der ved Sammenlægningen tillægges hver af de to Karakterer den samme
Vægt. Den ved Sammenlægningen fremkomne Karakter lægges sammen
med Karakteren for den praktiske Prøve i teknisk Hygiejne, idet der ved
Sammenlægningen tillægges hver af de to Karakterer den samme Vægt.
Ved den praktiske Prøve bortfalder det under 1. anførte Udkast til en
Jern- eller Jernbetonkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan
og erstattes af et Udkast til et teknisk-hygiejnisk Ingeniørarbejde eller
Detailtegning til en Del af et saadant. Denne Prøve bedømmes sammen med
Kursusarbejderne h. og Kursusarbejderne i Opvarmning og Ventilation.
Ved den skriftlige Prøve gives der i Vejbygning i Stedet for en hel
Karakter en Karakter, der lægges sammen med Karakteren for den mundt-
lige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af Karak-
tererne samme Vægt.
Universitetets Aarbog.	52
410
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Ved den mundtlige Prøve bedømmes Vejbygning sammen med den
skriftlige Prøve i dette Fag, og der gives en hel Karakter for Prøven i teknisk
Hygiejne.
Det samlede Karakterantal forandres saaledes ikke.
Til den praktiske Prøve i Hygiejne tilstaas der 12 Timer, og det er til-
ladt at bruge Bøger ved den.
Ministeriet bemyndiges til at træffe Bestemmelse om, naar dette Tillæg
træder i Kraft, samt til at sætte de midlertidige Tillæg ud af Kraft.«
Da kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen baade omfattede Byhygiejne
og Bolighygiejne, foresloges det at kalde det »teknisk Hygiejne«, hvilket
Navn bedre dækkede over Fagets Indhold end det hidtil brugte »kommunal-
hygiejnisk Ingeniørvæsen«. 1 Overensstemmelse hermed rettedes sidstnævnte
Betegnelse til »teknisk Hygiejne« overalt, hvor det forekom i Reglementet,
nemlig i I. § 7 (2 Steder) og i III. C. 2. (3 Steder).
Medens det ved kgl. Resolution af 3. September 1915 indførte Tillæg
endnu gjaldt ved Eksamen i December 1919—Januar 1920 og dette Tillæg
med den ved kgl. Resolution af 19. April 1918 deri indførte Ændring ved
Eksamen i December 1920—Januar 1921, foresloges der indført et nyt
Tillæg, hvis Bestemmelser første Gang skulde gælde ved Eksamen i De-
cember 1921—Januar 1922.
Bestemmelserne i det nye Tillæg afveg fra de hidtil vedtagne derved,
at der ikke fandt nogen mundtlig Eksamination i Opvarmning og Ventila-
tion Sted; Kursusarbejderne i dette Fag skulde bedømmes for sig og Ka-
rakteren for dem lægges sammen med Karakteren for Kursusarbejderne i
teknisk Hygiejne, idet der tillagdes hver af disse Karakterer samme Vægt.
Den Karakter, som derved fremkom, lagdes igen sammen med Karakteren
for den praktiske Prove i teknisk Hygiejne, idet der paany ved denne Sam-
menlægning tillagdes begge Karakterer samme Vægt. Det samlede Antal
Karakterer forblev derved uforandret. Faglærerne, nemlig Professor i kom-
munal-hygiejnisk Ingeniørvæsen J. T. Lundbye og den nye Lærer i Opvarm-
ning og Ventilation, Lektor F. C. Becker, havde ment, at der ved denne Ord-
ning tillagdes de to Fag den Vægt, der rettelig tilkom dem. De nye Bestem-
melser i dette Tillæg kunde først træde i Kraft ved Eksamen i December
1921—Januar 1922, idet Undervisningen, afpasset efter den nye Eksamens-
ordning, først kunde begynde i Efteraarshalvaaret 1919.
Forslaget fik kgl. Approbation under 15. Maj 1919.
Ændring i Reglementet for II. Del af Eksamen for
Elektroingeniører.
I Anledning af Oprettelsen af et nyt Professorat i Elektroteknik, se
S. 39—42, stillede Professorerne A. K. Aubeck og Wm. Rung i Skrivelse af
2. Maj 1918 følgende Forslag om Ændring i Bestemmelserne for II. Del af
Eksamen for Elektroingeniører:
»I skriftlig Prøve i Stærkstrømselektroteknik forandres Antallet af
Karakterer fra 2 til 1, og i mundtlig Prøve i Stærkstrømselektroteknik for-
andres Antallet af Karakterer fra 2 til 3. Da det formentlig maa anses for
formaalstjenlig samtidig at foretage en noget skarpere Deling af de forskel-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
411
Skriftlig Prøve
Mundtlig Prøve
lige elektrotekniske Fag, foreslaas det, at Programmet for den Del af Eks-
amen, som omfatter skriftlig og mundtlig Elektroteknik, affattes som følger:
Almindelig Elektroteknik.................. 1 Kar.
Svagstrømselektroteknik................... 1 —
Almindelig Elektroteknik.................. 1 —
Elektriske Maskiner...................... 1 •—
Elektriske Anlæg......................... 1 —
Svagstrømselektroteknik................... 1 —
Til Begrundelse af ovenstaaende Forslag skal bemærkes, at den ene
Karakter i den mundtlige Prøve i Stærkstrømselektroteknik hidtil liar været
givet for Spørgsmaal i saavel elektriske Maskiner som i elektriske Anlæg;
paa Grund af den nu foretagne Deling af Fagene, som er foranlediget ved Pro-
fessor Aubecks Ansættelse, vilde det da være meget uheldigt, om der for disse
to Fag, som læses af forskellige Lærere, stadig kun skulde gives een Karakter,
idet der herved vilde blive tillagt disse to for Elektroingeniører saa vigtige
Fag en altfor lille Vægt.
For ikke at forøge Antallet af Karakterer, foreslaas det da sam-
tidig at lade den ene Karakter i skriftlig Stærkstrømselektroteknik bort-
falde; denne Karakter har hidtil været givet i et Spørgsmaal angaaende elek-
triske Maskiner eller elektriske Anlæg, men vil uden Skade kunne bortfalde,
idet der saavel i praktisk Prøve som i Eksamensprojekt og Kursusarbejder
foreligger ganske tilsvarende Spørgsmaal til Eksamen.
Yi er af den Formening, at den saaledes foreslaaede Ændring vil betyde
en ikke uvæsentlig Lettelse for de Studerende, idet Arbejdet med Forbe-
redelsen til den mundtlige Eksamen ikke forøges, og Eksaminationen endda
falder paa to forskellige Dage, medens Forberedelsen til den ene skriftlige
Prøve helt bortfalder.«
Det staaende Udvalg for Elektroingeniørernes Undervisning anbefalede
Forslaget med Tilføjelse, at de i dette anførte Benævnelser for de forskellige
Fag, nemlig:
Almindelig Elektroteknik omfatter det af Prof. Abs. Larsen docerede Pensum,
Elektriske Anlæg omfatter det af Prof. Wm. Rung docerede Pensum,
Elektriske Maskiner omfatter det af Prof. A. K. Aubeck docerede Pensum,
Svagstrømselektroteknik omfatter det af Prof. P. O. Pedersen docerede
Pensum.
Den foreslaaede Ændring i Reglementet blev tiltraadt af Lærerraadet
den 6. Juni 1918 og fik kgl. Approbation under 4. December s. A. i følgende
Form:
„III D 2. I Oversigten over Antallet af Prøver og Karakterer rettes
under skriftlig Prøve
»Stærkstrømselektroteknik............................. 2 Karakterer.«
til
»Almindelig Elektroteknik............................. 1 Karakter.«
og under mundtlig Prøve
»Stærkstrømselektroteknik............................. 2 Karakterer.«
til
»Almindelig Elektroteknik............................. 1 Karakter.«
»Elektriske Maskiner.................................. 1 Karakter.«
»Elektriske Anlæg.................................... 1 Karakter.«"
412
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Begrænsning af Adgangen til Fabrikingeniør-
studiet.
Da Tilgangen til Fabrikingeniørstudiet var i stadig Stigning og navnlig
i 1917 viste sig uventet stor, blev det nødvendigt af Hensyn til Pladsfor-
holdene i Laboratorierne at foretage en Begrænsning af Tilgangen i 1918—19.
I den Anledning udvirkede Undervisningsministeriet under 19. April
1918 kgl. Approbation af følgende midlertidige Tillæg til den polytekniske
Læreanstalts Reglement:
»Af Hensyn til Pladsmangel i Laboratorierne for Fabrikingeniører
træffes der foreløbig for Studieaaret 1918—19 i Henhold til § 2 i Reglementet
af 13. Oktober 1913 følgende Indskrænkning i Adgangen til Studiet:
Inden den 15. Juli maa enhver, der ønsker at begynde Studiet ved den
polytekniske Læreanstalt som Fabrikingeniør, og som har bestaaet en af de
Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives som polyteknisk Eksaminand,
indgive en Ansøgning til Læreanstalten, ledsaget af Eksamensbevis med
Karakterliste samt motiveret med, hvad der særlig kan antages at tale
for, at der indrømmes ham Adgang som Fabrikingeniørstuderende.
Der antages ialt højst 40 Fabrikingeniørstuderende. De 30 af disse
antages forlods blandt Ansøgerne, saaledes at der procentvis udtages lige
mange af hver af følgende 3 Grupper:
1)	Ansøgere med dansk Studentereksamen paa den matematisk-natur-
videnskabelige Linie.
2)	Ansøgere med Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt.
3)	Ansøgere med andre Eksaminer, der efter § 3 i Reglementet af 13. Ok-
tober 1913 giver Adgang til at indskrives som polyteknisk Eksaminand.
Indenfor hver af disse Grupper antager Læreanstalten dem blandt An-
søgerne, der har højst Middelkarakter i Matematik, Fysik og Kemi.
De sidste 10 udtages af Direktøren blandt samtlige øvrige Ansøgere.
Senest den 25. Juli afgiver Læreanstalten Svar paa Ansøgningerne.«
Andre Ændringer i Reglementet.
Betaling for Adgangseksamen. I Anledning af, at Eksaminatorerne
ved Adgangseksamen havde anmodet om en Forhøjelse af Honoraret for
Eksaminationen og Censuren ved de mundtlige Prøver ved Adgangseksamen
fra 1 Kr. til 1 Kr. 50 Øre pr. Karakter, idet Ansøgerne henviste til, at Cen-
sorhonoraret ved Gymnasiernes Eksaminer nylig var bleven forhøjet, blev
det ved kgl. Resolution af 4. December 1918 fastsat, at Gebyret for Adgangs-
eksamen, som var bestemt til at skulle dække Udgiften til Eksaminatorer
og Censorer ved samme Eksamen, fremtidig skulde sættes til 23 Kr. I Regle-
mentets § 18 rettedes »For Adgangseksamen...... 18 Kr.« saaledes til
»For Adgangseksamen...... 23 Kr.«
Fripladser i Læreanstaltens Laboratorier og faa Tegnestuen. I Lære-
anstaltens Reglement § 20 bestemtes det, at Direktøren kunde raade over
fire af det kemiske og det fysiske samt to af hvert af de øvrige Laboratoriers
Arbejdspladser til Fordel for Universitetsstuderende. Da denne Bestem-
melse i sin Tid blev truffen, var Laboratorieøvelserne de eneste af Lære-
anstaltens Øvelser, som Universitetsstuderende deltog i. Imidlertid havde
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen.
413
Professor i Matematik ved Universitetet Dr. phil. Johs. Hjelmslev anmodet
om, at der blev givet Universitetsstuderende i Matematik Adgang til at deltage
i et kort Kursus i Tegning. Endskønt Pladsen paa Tegnestuen var meget
kneben for polytekniske Studerende, vilde det dog være muligt at imøde-
komme Anmodningen, da det kun drejede sig om et to Maaneders Kursus.
Professor Hjelmslev havde yderligere anmodet om, at den i § 20 givne Be-
myndigelse for Direktøren maatte blive udvidet til ogsaa at gælde Tegnestuen,
saa at lian skulde kunne raade over 2 af Tegnestuens Arbejdspladser til For-
del for Universitetsstuderende.
I Overensstemmelse hermed blev der givet 3. Stykke i § 20 i Reglementet
følgende ændrede Ordlyd: »Han kantilstaa Universitetsstuderende samt Lære-
anstaltens og Universitetets Assistenter Adgang uden Betaling til de for dem
nødvendige Forelæsninger ved Læreanstalten og raade over fire af det ke-
miske og det fysiske samt to af hvert af de øvrige Laboratoriers og af Tegne-
stuens Arbejdspladser til Fordel for saadanne Studerende, efter Indstilling
af det paagældende Laboratoriums eller Tegnestuens Bestyrer«.
b. Ændringer i Undervisningsplanen.
Teknisk Kemi og kemisk Teknologi.
Oprettelsen af en ny Lærerstilling i teknisk Kemi, jfr. S. 417—18,
medførte følgende formelle Ændringer i det detaillerede Program for tek-
nisk Kemi og kemisk Teknologi: »Læreren« rettes til »Lærerne« og »Laborato-
rium« til »Laboratorier«.
Bygningsstatik, Jernkonstruktioner samt Jernbe-
tonbroer.
I Skrivelse af 6. Februar 1919 fremsatte Professor Y. H. Dahlstrøm
følgende Forslag om Ændring af Undervisningen i Bygningsstatik m. m. for
Maskiningeniører:
»Siden 1905 har jeg i hvert Aars September Maaned (5. Halvaar) holdt
en Forelæsningsrække paa ialt 8 Timer omfattende hovedsagelig Yands Ud-
strømning gennem Bundaabninger og Sideaabninger, Vands Bevægelse i
Rørledninger og Kanaler samt lidt om Beregning af Jordtryk og Mure.
Disse Forelæsninger var oprindelig bestemt for Maskin- og Elektro-
ingeniørerne. I 1908 indstillede et Udvalg, der var nedsat i Anledning af
paatænkte Ændringer i Elektroingeniørernes Undervisning, at ovennævnte
Forelæsninger burde bortfalde for Elektroingeniørernes Vedkommende, da
Udvalget ikke skønnede, at denne Undervisning var nødvendig for disse.
Udvalgets Indstilling blev vedtaget af Lærerraadet, og siden 1908 har jeg
holdt Forelæsningerne for 5. Halvaars Maskiningeniører.
Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom paa, at Professor Bache
ved Øvelserne i Maskinlaboratoriet ialt væsentligt gennemgaar det samme
Pensum om Vands Bevægelse (hvortil jeg har benyttet de 6 af Timerne),
og at Professor Thomsen i Forelæsningerne over Maskinlære ligeledes med-
tager det, som han anser nødvendigt for Maskiningeniørerne.
Der synes efter dette ikke mere at være Grund til, at jeg ogsaa ulej-
liger Maskiningeniørerne med disse Forelæsninger, saa meget mindre, da Ma-
414
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
skiningeniøreme i 5. llalvaar i Forvejen har et temmelig stort Antal Fore-
læsninger.
Jeg skal i denne Forbindelse indrømme, at det sikkert ogsaa maa anses
for mere formaalstjenligt, at disse Emner doceres under Maskinfagene, hvortil
de har saa stor Tilknytning.
De 2 Timer, som jeg har benyttet til at give Maskiningeniørerne et Be-
greb om Jordtryks og Mures Beregning, kan formentlig bortfalde med samme
Motivering som i sin Tid for Elektroingeniørernes Vedkommende, idet jeg
dog skal gøre opmærksom paa, at Maskiningeniørerne i det almindelige Kur-
sus i Bygningsstatik faar alt fornødent til Spændingsbestemmelse i Mur-
værker.
Jeg tillader mig derfor i Henhold til ovenstaaende at foreslaa, at de
Forelæsninger, som jeg i hvert Aars September Maaned holder for Maskin-
ingeniørerne i 5. llalvaar over nævnte Emner, bortfalder fra 1. September
d. A.«
I Overensstemmelse med Forslaget vedtog Lærerraadet den 1. Maj
1919 at lade Afsnittet B. F o r Maskiningeniører. II. Hydrodyna-
mit, Jordtryk og Murværker bortfalde i det detaillerede Undervisningsprogram
for Bygningsstatik, Jernkonstruktioner og Jernbetonbroer. Som Følge her-
af bortfaldt i Oversigten over Undervisningen for Maskiningeniører under
Forelæsninger i 5. llalvaar: »Jordtryk......2, kun i September«.
M a s k i n 1 æ r e.
Efter Forslag af Professor Th. E. Thomsen, tiltraadt af et af Lærer-
raadet nedsat Udvalg, vedtog Lærerraadet i sit Møde den 1. Maj 1919 at fore-
tage følgende Ændring i det detaillerede Program for Undervisningen i Ma-
skinisere:
1 Stykket »Særlige Forelæsninger for Maskiningeniører. Maskinlære d.«
ændres »(3 ugentlige Timer i G. og 1 ugentlig Time i 7. Halvaar)« til »(3 ugent-
lige Timer i G. og 3 ugentlige Timer i 7. Halvaar)«.
1 Afsnittet »Til Forelæsningerne slutter sig følgende Øvelser« ændres 1.
Stykke til »Bygnings-, Elektro- og Fabrikingeniørerne udfører en Række
fremadskridende, mindre Øvelser i Maskinkonstruktion. Desuden faar Elek-
troingeniørerne Øvelser i Maskinanlæg og Fabrikingeniørerne i Beregning og
Konstruktion af Bygningsanlæg. De afholdes saaledes:«
I det følgende Stykke ændres 2. Linie til:
»— 31. Januar inkl., for Elektroingeniørernes Vedkommende i 5. Halv-
aar 3 ugentlige Arbejdsdage fra 16. Oktober—22. December, og i 6. Halvaar
3 ugentlige Arbejdsdage fra 22. Marts—24. Juni«.
Af ovennævnte Udvalg blev det udtrykkelig fremhævet, at det i det
væsentlige kun drejede sig om en grundigere Gennemgang af Stoffet uden
Udvidelse af det docerede Pensum, og at Ændringen altsaa ikke vilde medføre
nogen større Belastning af de Studerende.
Opvarmning og Ventilation.
I Tilslutning til den S. 409—10 nævnte Ændring i Reglementet vedtog
Lærerraadet den 1. Maj 1919 følgende Ændring af Undervisningsplanen for
Opvarmning og Ventilation:
Oprettelse af et Professorat i Kemi.
415
Første Stykke af Programmet for Opvarmning og Ventilation ændres til:
»Undervisningen er bestemt for Maskiningeniørerne og de Bygnings-
ingeniører, der vælger at udføre Eksamensprojekt i teknisk Hygiejne. Fore-
læsningerne afholdes med 2 ugentlige Timer i 7. Halvaar; Bygningsingeni-
ørerne følger dog kun Forelæsningerne fra 1. Oktober. De omfatter:«
Teknisk Hygiejne.
Som nævnt S. 409 ændredes Betegnelsen for Faget »Kommunal-kygi-
ejnisk Ingeniør væsen« til »teknisk Hygiejne« ved kgl. Resolution af 15. Maj
1919. Samtidig ændredes Bestemmelserne for de Bygningsingeniører, som
valgte at udføre Eksamensprojekt i teknisk Hygiejne. I Tilslutning hertil
vedtog Lærerraadet den 1. Maj 1919 følgende Ændring af Undervisnings-
planen for Faget:
Første Stykke af Programmet for teknisk Hygiejne ændres til:
»Den teoretiske Undervisning omfatter et almindeligt Kursus, der er
fordelt paa 2 Halvaar med 1 ugentlig Time i 5. Halvaar og 2 ugentlige Timer i
6. Halvaar, og et særligt Kursus med 2 ugentlige Timer i 7. Halvaar og 4
ugentlige Timer i 8. Halvaar, dog kun til 30. April«.
I Stykket »Bolighygiejne« erstattes »Yentilationsbestemmelse« med:
»Lokalers Varmetab, Byggematerialers Varmeledningsevne, Opvarmnings-
apparater. Naturlig og kunstig Ventilation«.
Den sidstnævnte Ændring vedtoges af Lærerraadet i dets Møde den 14.
November 1918.
c. Oprettelse af et Professorat i Kemi.
I Skrivelse af 5. September 1917 anmodede Professor, Dr. ph.il. J. N.
Brønsted om, at Forelæsningerne i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører fra 1. Januar 1919 maatte blive overdragne en særlig Lærer.
Som Motiv herfor anførte Professoren følgende:
»Som Motivering for dette Forslag kan jeg anføre, at Oprettelsen af
Universitetets tredie Kemiprofessorat i 1908 særlig var motiveret ved Nød-
vendigheden af en Repræsentation af den fysiske Kemi ved Universitetet
og den polytekniske Læreanstalt. Som Indehaver af dette Professorat har
jeg imidlertid siden min Ansættelse tillige maattet varetage Undervisningen
i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, hvilket til en vis Grad
paa Grund af den Tid, som denne Undervisning har beslaglagt, har været
skadeligt for min Virksomhed som Lærer i fysisk Kemi. Forslaget tilsigter
at fjerne dette uheldige Forhold ved at give Universitetets og Læreanstaltens
Repræsentant i dette Fag friere Hænder og derved navnlig at muliggøre
Afholdelsen af saadanne særlige Forelæsninger om fysisk-kemiske Emner,
som et videregaaende Studium forlanger.
Da jeg er interesseret i selv at gennemføre den planlagte Forandring
i den praktiske Undervisning for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører
og finder det heldigt, at Undervisningen — saavel den teoretiske som den
praktiske — er under fælles Ledelse, er det Forudsætningen for ovennævnte
Forslag, at denne Ledelse forbliver hos mig indtil videre. Hvis Læreanstaltens
Planer om Udvidelse realiseres, og hvis der oprettes et selvstændigt fysisk-
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
kemisk Institut, vil da naturligt den samlede her omhandlede Undervis-
ning kunne overdrages til den nye Lærer«.
Forslaget blev behandlet i Lærerraadet den 3. November 1917, der
nedsatte et Udvalg, bestaaende af Professorerne Biilmann, Brønsted, H. I.
Hannover, Orla-Jensen, Julius Petersen og P. E. Raaschou samt Docent
Winther, til at afgive Betænkning i Sagen. Udvalget udtalte i sin Betænk-
ning af 26. s. M. følgende:
»Udvalget kan tiltræde de Grunde, som er anført i Forslaget for
Ønskeligheden af, at den nævnte Undervisning udskilles. Dog anser Ud-
valget det for heldigst at undgaa den af Professor Brønsted foreslaaede
midlertidige Ordning, hvorefter den nye Lærer foreløbig kun overtager
Forelæsningerne og først, efter at den planlagte Forandring af de praktiske
Øvelser er gennemført, ogsaa faar Ledelsen af disse, idet man maa anse det
for rigtigt, at den endelige Ordning, ved hvilken den nye Lærer overtager
Ledelsen af saavel den teoretiske som den praktiske Undervisning, ind-
træder samtidig med hans Ansættelse. Professor Brønsted har kunnet slutte
sig hertil for at opnaa det samlede Udvalgs Tilslutning til Hovedforslaget.
I Stedet for at søge oprettet et nyt Docentur for denne Undervisning
anser Udvalget det imidlertid for mere formaalstjenligt at kombinere den
med Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi. Den Lærer,
der nu underviser i disse Fag, Docent, Dr. Chr. Winther, har hidtil holdt
den for hans Fag heldige og frugtbringende Forbindelse med den rene Kemi
vedlige derved, at han foruden det nævnte Docentur beklæder et Docentur
i Kemi ved Universitetet. Denne Kombination kan øjensynlig ikke altid
ventes at indtræffe, og Udvalget vil derfor finde det ønskeligt, om man ved
denne Lejlighed, da der alligevel ved Læreanstalten skal indrettes en særlig
Undervisning i Kemi, søger at realisere en lignende Kombination indenfor
Læreanstaltens egne Rammer. Dette kan opnaas ved en Sammenslutning
af Undervisningen i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører med
Docenturet i Fotokemi og videnskabelig Fotografi, hvoraf vil følge, at Dr.
Winther opgiver sin Stilling ved Universitetet. Da den kombinerede Stilling
vil lægge fuldstændig Beslag paa Lærerens Tid og Arbejdskraft, maa den
nødvendigvis omdannes til et Professorat.
Udvalget foreslaar derfor, at Docenturet i Fotokemi og videnskabelig
Fotografi omdannes til et Professorat, hvis Indehaver er forpligtet til at
overtage Undervisningen i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniørerne, og at dette Professorat besættes med Dr. phil. Chr. Winther«.
Udvalgets Indstilling behandledes af Lærerraadet i dets Møde den
13. December 1917, der vedtog at foreslaa, at der ansattes en Professor i
Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører med Forpligtelse til at
overtage Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi.
I Skrivelse af 29. Januar 1918 anmodede Læreanstalten Ministeriet
om at stille ovennævnte Forslag ved 3. Behandling af Finansloven for 1918
—19. Dette skete ikke, hvorfor Læreanstalten fornyede sit Forslag til Op-
tagelse paa Finansloven for 1919—20, idet det bemærkedes, at Professoratet
først ønskedes besat fra 1. September 1919, og at man gik ud fra, at Docent
i Fotokemi og videnskabelig Fotografi, Dr. phil. Chr. Winther ansattes i
Professoratet samtidig med, at han fratraadte Docenturet i Kemi ved
Universitetet. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1919—20, jfr.
Oprettelse af et Professorat i teknisk Kemi.
417
Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1419—22, men i Betænk-
ningen over Forslaget udtalte Folketingets Finansudvalg, at Oprettelsen
af nye Professorater burde ske ved særlig Lov, jfr. Rigsdagstidende for
1918—19, Tillæg B., Sp. 605—06.
Under 12. Februar 1919 blev der derefter fremsat Forslag til Lov om
Oprettelse af nye Professorater ved den polytekniske Læreanstalt. For-
slaget vedtoges af Rigsdagen og fik kgl. Underskrift den 30. Juni s. A.
Loven bestemte, at der skulde oprettes et nyt Professorat i Kemi fra 1. April
1919 at regne. Samtidig nedlagdes Docenturet i Fotokemi og videnskabelig
Fotografi, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 4317—20.
I Skrivelse af 10. Juli 1919 anmodede Ministeriet om Forslag til Op-
slag om Professoratet. Saaledes foranlediget meddelte Læreanstalten i
Skrivelse af 21. s. M., at da Docenturet i Fotokemi og videnskabelig Foto-
grafi i Henhold til samme Lov nedlagdes, idet Undervisningen lieri fremtidig
skulde besørges af den nye Professor i Kemi, havde det været en Forud-
sætning, at den nuværende Docent i Fotokemi og videnskabelig Fotografi,
Dr. ph.il. Chr. Winther skulde overtage den nye Stilling. Lærerraadet havde
derfor vedtaget i sit Mode den 14. April s. A. at indstille, at det nye Pro-
fessorat i Kemi besattes med Dr. Winther fra den 1. August s. A. at regne.
Under 11. August 1919 fik Dr. Winther kgl. Udnævnelse i den nye
Stilling fra 1. s. M. at regne.
d, Oprettelse uf et Professorat i teknisk Kemi.
Under 18. Februar 1918 tilskrev Professor i teknisk Kemi P. E. Raa-
schou Læreanstalten saaledes:
»Da Mulighederne for en midlertidig Udvidelse af Læreanstalten i de
af Statsprøveanstalten nu benyttede Lokaler blev undersøgt i 1916, med-
delte jeg Hr. Direktøren, at en Deling af den teknisk-kemiske Afdeling var
meget ønskelig paa Grund af den store Tilstrømning af Kemikere og paa
Grund af Fagets Betydning og Omfang.
Jeg tillod mig saaledes i Brev af 2. Februar 1917 at gøre opmærksom
paa, at Faget ikke alene omfatter Læren om kemiske Fabrikationer, men
ogsaa om Driftsanalyser, kemisk-tekniske Præparationer og Økonomi, idet
de brugbare tekniske Fremstillingsmetoder fremkommer som Resultater af
Overslagsberegninger af økonomisk Art.
Det blev derfor foreslaaet ved Forhandling om Ingeniør Hermansens
eventuelle Gave, at den Del af den tekniske Kemi, som omfatter Mørtel-
industrien, Glasfabrikation og de keramiske Industrier og alle vigtige danske
Industrier af beslægtet Art hensigtsmæssig burde samles i en selvstændig
Afdeling.
Da der nu synes at være Udsigt til, at der kan skaffes en midlertidig
Udvidelse af Afdelingen for teknisk Kemi i Statsprøveanstaltens nuværende
Lokaler, og da det iøvrigt vil være nødvendigt at knytte nye Lærerkræfter
i Faget til Læreanstalten af Hensyn til de mange Kemikere, som om faa
Aar skal undervises deri, anser jeg nu Tidspunktet for at være kommen
til at faa denne Deling indført, og jeg tillader mig derfor at andrage om,
at der maa blive oprettet et nyt Professorat i teknisk Kemi, særlig omfat-
Universitetets Aarbog.	53
418
Den polytokniske Læreanstalt 1918—19.
tende Fabrikationen af Glas, Mørtel og Keramik, og at der maa blive knyttet
en selvstændig Afdeling med 1 Assistent, 1 Betjent og et særligt Budget
til dette Professorat«.
Professor Raaschous Forslag blev efter Behandling i Lærerraadet
og det staaende Udvalg for Fabrikingeniørernes Undervisning tiltraadt af
Lærerraadet i dets Møde den 6. Juni 1918.
I Henhold til Læreanstaltens Forslag i dens Budgetskrivelse for Finans-
aaret 1919—20 blev Forslaget optaget paa Finanslovforslaget for nævnte
Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1421—22;
men da Folketingets Finansudvalg i sin Betænkning over nævnte Finanslov-
forslag udtalte, at Forslag om Oprettelse af nye Professorater burde stilles
ved særlig Lov — jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 605
—00 —, blev der fremsat et særligt Lovforslag om Oprettelse af nye Pro-
fessorater ved Læreanstalten. Forslaget om en ny Professor i teknisk Kemi
blev motiveret med de forskellige paa Finanslovforslaget for 1919—20
trufne Foranstaltninger til Udvidelse af Undervisningen i teknisk Kemi
bl. a. i Anledning af den store Tilstrømning af Fabrikingeniørstuderende,
der havde fundet Sted; navnlig henvistes der til, at der var foreslaaet oprettet
en ny Afdeling under det teknisk-kemiske Laboratorium, nemlig et Labora-
torium for Mørtel, Glas og Keramik. Det var Meningen, at den nye Pro-
fessor skulde overtage Ledelsen af den nye Afdeling af Laboratoriet og over-
tage Undervisningen i MørtelindiLstrien, Glasfabrikationen og de keramiske
Industrier samt Undervisningen i kemisk Teknologi for Maskin- og Elektro-
ingeniort'r. jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 4319—20.
Lovforslaget blev til Lov under 30. Juni 1919. Om Professoratets Be-
sættelse, se 537—40. — Med Hensyn til Fordelingen af Undervisningen i
teknisk Kemi mellem de to Professorer vedtog Lærerraadet under 10.
April 1919 følgende:
1) Undervisningen i kemisk Teknologi for Maskin- og Elektro-
ingeniører (2 ugentlige Forelæsninger i 8. Halvaar) overtages uforandret af
den nye Professor. — 2) Den nugældende Plan for Undervisningen i teknisk
Kemi bibeholdes, saaledes at den nye Lærers Forelæsninger og Eksamina-
torier over Mørtel, Glas og Keramik holdes paa de samme Tidspunkter og
i samme Tidsrum, som nu benyttes til Gennemgangen af disse Fabrika-
tioner. Denne Del af Undervisningen anslaas til 18 Timers Forelæsning
og 13 Timers Eksaminatorium.
e. Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene og
Nedla^ggelse af Docenturet i samme.
I Skrivelse af 11. September 1918 stillede Professor i Vandbygning
G. Schønweller følgende Forslag om Supplering af Undervisningen i Kul-
turteknik:
»Herved tillader jeg mig at fremsætte Forslag om for de Bygnings-
ingeniører, som vælger at udføre Eksamensprojekt i Vandbygning, at ind-
føre en til Supplering af den nu stedfindende Undervisning i Kulturteknik
afpasset Forelæsningsrække over udvalgte Dele af Landbrugsfagene.
Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene.
419
Saavel Ønskeligheden i al Almindelighed af, at Bygningsingeniørernes
Undervisning suppleres i et saadant Omfang, at de polytekniske Kandidater
ved deres Uddannelse paa Læreanstalten sættes i Stand til at søge Erhverv
som Kulturingeniører, som den særlige Omstændighed, at der her i Landet
i den senere Tid er fremkommet Planer om i betydelig større Udstrækning
end tidligere at tage Opgaver paa Jordforbedringsomraadet op til Løsning,
giver Anledning til at foretage en mindre Ændring i Undervisningen, gaaende
ud paa at give nogle af Bygningsingeniørerne en bedre Uddannelse som
Kulturingeniører.
Kulturtekniken danner efter Læreanstaltens nu gældende Program
et forholdsvis lille Afsnit af Vandbygningsfagene og omhandler de alminde-
lige Metoder til Afvanding og Vanding, Vandløbsregulering og Inddigning,
medens der ikke meddeles nogen Undervisning i Landbrugslære til Trods
for, at Kendskab til visse Dele af Landbrugslæren er nødvendig for Til-
egnelsen af Undervisningen i Kulturteknik. Blandt de Afsnit af Land-
brugsfagene, som savnes ved den nuværende Undervisning, skal eksempelvis
nævnes: Jordbundens Egenskaber i Henseende til Jordens Anvendelse
som Ager og Eng, Kulturplanternes Egenskaber og Vækstforhold, Gød-
ningsstoffer, Afvandingens og Vandingens Indvirkning paa Jordbunden og
paa Kulturplanterne, Jordens Ydeevne, Kultiveringsanlægs Rentabilitet.
Mit Forslag, som tilsigter at afhjælpe den ved Undervisningen i Kultur-
teknik tilstedeværende Mangel, saa vidt det kan gøres, naar man ikke vil
gaa til den mere gennemgribende Ændring: at oprette en selvstændig Af-
deling indenfor Bygningsingeniør-Studiet med Kulturteknik som Hovedfag,
gaar ud paa, at der i Tilslutning til Undervisningen i Kulturteknik gives
nogen Undervisning i enkelte Dele af Landbrugsfagene ved en Forelæsnings-
række paa 15 å 20 Timer af det særlige Kursus for Bygningsingeniører med
Eksamensprojekt i Vandbygning.
Endskønt det kunde være ønskeligt til de saaledes udvidede Forelæs-
ninger over Kulturteknik at knytte Udførelse af en Øvelsesopgave som
Kursusarbejde, mener jeg ikke at turde foreslaa noget saadant paa Grund
af, at Tiden for Kursusarbejder i Forvejen er stærkt optaget, og fordi det
ikke tør anbefales at indskrænke den for Udførelse af Eksamensprojektet
forbeholdte Tid. Spørgsmaalet om Øvelsesopgave maa formentlig hellere
søges løst ved, at der gives Adgang for de Studerende, som maatte ønske
særligt at uddanne sig i Kulturteknik, til at gøre Tjeneste som Volontører
ved Statens Grundforbedringsvæsen i sidste Sommerferie før Eksamen,
paa lignende Maade, som Studerende i de senere Aar har haft Ansættelse
som Volontør ved Vandbygningsvæsenet, Statsbanerne og andre Steder«.
Forslaget blev i Lærerraadsmødet den 19. September 1918 henvist
til Behandling i det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervis-
ning, suppleret med Professor Lutken. Udvalget afgav under 13. November
s. A. følgende foreløbige Betænkning:
»Udvalget er enig med Forslagsstilleren i, at der bør gives de Studerende
Lejlighed til paa den polytekniske Læreanstalt at erhverve sig grundigere
Uddannelse i Kulturteknik, end det kan ske med den nuværende Ordning
af Undervisningen, og i, at Undervisningen i Kulturteknik bør omfatte visse
Dele af Landbrugsfagene, idet Udvalget dog skal bemærke, at den ingeniør-
mæssige Side af Undervisningen maa være den overvejende.
420
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Docent Munch-Petersen har i Skrivelse af 1. November d. A. meddelt
Udvalget, at han under Forudsætning af, at det nuværende Docentur i
Vandbygning omdannes til et Professorat, og paa visse af Skrivelsen nærmere
fremgaaende Betingelser, er villig til at paatage sig Undervisningen i Kultur-
teknik i denne Undervisnings udvidede Form, idet Docent Munch-Petersen
tillige foreslaar, dels at der under Bygningsingeniør-Studiet oprettes en
særlig Afdeling for Bygningsingeniører med Eksamensprojekt i Kultur-
teknik, jævnsides med en Afdeling for Bygningsingeniører med Eksamens-
projekt i Havnebygning, hver af de to Afdelinger med sit særlige Kursus
i Vandbygning af samme Udstrækning i Henseende til Antal af Forelæsninger,
som efter det seneste Program er bestemt for Bygningsingeniører med Eks-
amensprojekt i Vandbygning, dels at de særlige Kursus og Udførelse af de til
disse horende Eksamensprojekter henlægges, for den kulturtekniske Afdelings
Vedkommende under det ny Professorat, for Havnebygnings Afdelingens Ved-
kommende under det nuværende Professorat, samt at Undervisningen i
Vandbygning i det almindelige Kursus, som er fælles for alle Bygnings-
ingeniører, deles mellem de to Professorater saaledes, at hver af de to Pro-
fessorer hvert andet Aar afholder Forelæsninger og leder Øvelserne.
Idet Udvalget mener i det væsentlige at kunne tiltræde Docent Munch-
Petersens Forslag, hvilket Forslag er i Overensstemmelse med den af Pro-
fessor Schønweller i ovennævnte Skrivelse af 11. September fremsatte Tanke
om at faa oprettet en selvstændig Afdeling indenfor Bygningsingeniør-
Studiet med Kulturteknik som Hovedfag, tillader det sig at anbefale den
foreslaaede Ordning af Undervisningen i Vandbygning, og i den Anledning
at søge Docenturet i Vandbygning omdannet til et Professorat, samt at søge
den fornødne Bevilling til Ansættelse af en Assistent i Vandbygningsfagene«.
Udvalgets Betænkning drøftedes af Lærerraadet i dets Møde den 14.
November 1918, hvorefter Udvalget anmodedes om at fremkomme med en
endelig Betænkning. Denne, der afgaves under 23. November s. M., havde
følgende Ordlyd:
»I Henhold til Lærerraadets Beslutning i Mødet den 19. September
d. A. har det staaende Udvalg til Behandling af Sager vedrørende Studiet
til 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Moder den 8. Oktober, den
12. og 19. November d. A. behandlet det af Professor Schønweller i Skrivelse
af 11. September d. A. til Direktøren for den polytekniske Læreanstalt frem-
sendte Forslag om Indførelse af en til Supplering af den nu stedfindende
Undervisning i Kulturteknik afpasset Forelæsningsrække over udvalgte
Dele af Landbrugsfagene.
Allerede i Udvalgets første Møde opnaaedes Enighed om det ønskelige
i at faa en forbedret Uddannelse for Kulturingeniører og om, at grundige
Kundskaber i Ingeniørvidenskab maa være det væsentlige i saadanne Inge-
niørers Uddannelse, samt desuden om, at Kulturingeniør-Undervisningen
hører hjemme paa den polytekniske Læreanstalt, hvad enten man stiller
sig den Opgave at skabe en Uddannelse med videnskabelig Underbygning
i Ingeniørfagene, Jordbundskemi, Botanik, Plantefysiologi m. m. samt
Administration og Lovgivning vedrørende Vandløb o. lign., eller man vil
søge at forbedre den Uddannelse, som allerede nu gives i kulturteknisk
Vandbygning (d. v. s. i Vanding og Afvanding) ved Tilføjelser og Ændringer,
der kan naas ved relativt smaa Midler.
Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene.
421
Den første Opgave er af meget stort Omfang og vil kræve en saa
gennemgribende Forandring af hele Studiet til 2. Del af Bygningsingeniør-
eksamen, at en Afdeling for Kulturingeniører næppe vil faa saa meget Fælles-
skab med nogen af de bestaaende Retninger, at den vil kunne holdes inden-
for Rammerne af den nuværende Undervisning for Bygningsingeniører.
Der maa da dannes en hel ny Ramme med Elementer baade fra Landbrugs-
kandidaters og fra Landinspektørers Uddannelse, og til Udformning af
Programmet for en saadan Undervisning vil det bl. a. ogsaa være nødvendigt
at forhandle med Landbohøjskolen og formentlig ogsaa med de bestaaende
Ingeniør- og Landinspektororganisationer samt med de forskellige Institu-
tioner, som giver sig af med Kulturteknik i Praksis.
Udvalget tør ikke sige, at denne Opgave ikke skal tages op, men det
anser det for heldigt, at man foreløbig indskrænker sig til at forberede den,
idet man søger hurtigst muligt at imødekomme Trangen til bedre uddannede
Kulturingeniører ved Forbedring af den bestaaende Undervisning, uden at
man gaar udenfor dennes Rammer.
I denne Henseende vil der være vundet meget, hvis den nuværende
Undervisning i kulturteknisk Vandbygning udvides for den rent ingeniør-
mæssige Dels Vedkommende, og der tillige tilføjes blot saa megen Under-
visning dels i Jordbundskemi og Plantelære (herunder ogsaa Plantefysiologi),
at Ingeniøren f. Eks. er i Stand til at fortolke en Jordbundsanalyse og til
efter Plantevæksten at bedømme, om en Eng er vandlidende, dels i Admini-
stration og Love vedrørende Vandløb saaledes, at han kan forme sine Planer
rigtigt ogsaa i administrativ Henseende.
Saa vidt vil man utvivlsomt kunne naa ved forholdsvis mindre Æn-
dringer og Tilføjelser til den bestaaende Undervisning, saafremt Tilføjelserne
gives paa en saadan Maade, at der bliver nogenlunde inderlig Forbindelse
mellem dem og den egentlige Ingeniørundervisning.
Professor Schønweller har foreslaaet ca. 20 Timers Forelæsninger i
landbrugstekniske Fag og i Udvalget fremsat den Anskuelse, at disse Fore-
læsninger bør overtages af en i Landbrugsfågene særligt uddannet Lærer.
Heroverfor er det i Udvalget fra flere Sider hævdet, at Virkningen af saadanne
Forelæsninger let kunde blive meget problematisk dels paa Grund af mang-
lende Forbindelse med den ingeniørmæssige Side af Undervisningen, dels
fordi 20 Timer til det landbrugstekniske Kursus er et saa ringe Antal Timer,
at de Studerende næppe vil faa synderligt Udbytte deraf, rent bortset fra,
at det næppe er helt sandsynligt, at det skulde lykkes at fremskaffe en
Lærer, der var villig og i Stand til at give et saadant Kursus. Flertallet
indenfor Udvalget mener derimod, at man vilde naa et bedre Resultat,
hvis en af Læreanstaltens Lærere i Vandbygning vilde paatage sig det Ar-
bejde at sætte sig ind i de paagældende landbrugstekniske Fag og derefter
indbygge de nødvendige Afsnit i sine Forelæsninger, saaledes som det for-
øvrigt allerede er Tilfældet i ganske ringe Omfang for den nuværende Under-
visnings Vedkommende i Vanding og Afvanding.
Dette foranledigede Docent Munch-Petersen til at fremsætte Til-
bud om at paatage sig Undervisningen i Vanding og Afvanding i ud-
videt Omfang*), saafremt Læreanstalten vilde gøre det muligt for ham
*) Faget kan formentlig passende benævnes: „kulturteknisk Vandbygning".
422
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
at anvende den fornødne Tid hertil derved, at Docenturet i Vandbygning
omdannes til et Professorat, og han derhos faar en passende Anciennitet,
saa at han uden for stort økonomisk Tab kan opgive sin Stilling som
Ingeniør ved Vandbygningsvæsenet og anvende hele sin Tid paa Under-
visningsarbejdet ved den polytekniske Læreanstalt. Docent Munch-Peter-
sens Forslag gaar ud paa, at Arbejdet mellem de to Professorer deles
saaledes, at de skiftevis holder de Forelæsninger og leder de Øvelser, som
er bestemte for alle Bygningsingeniører, medens hver Professor for sig
holder Specialforelæsninger, den ene over Havnebygning med tilsluttende
Fag, den anden over kulturteknisk Vandbygning, hver især for de Bygnings-
ingeniører, der vælger at udføre Eksamensprojekt i Vandbygning henholds-
vis med Havnebygning og med kulturteknisk Vandbygning som Hovedfag.
Udvalget har ogsaa overvejet den Mulighed, at Vandbygningsfagene
kunde deles mellem de to Professorer saaledes, at den ene f. Eks. fik de i
Programmet udsondrede Faggrupper I og V, d. v. s. »Vands Bevægelse
m. m.« samt »Vanding og Afvanding«, den anden Professor Faggrupperne
II, III og IV, d. v. s. »Fundering«, »Indre Vandveje« og »Havnebygning
m. m.« saaledes, at saavel det for alle Bygningsingeniører fælles almindelige
Kursus som Specialundervisningen for dem, der vælger Eksamensprojekt
i Vandbygning, blev delt mellem de to Professorer.
Udvalget er imidlertid enigt i, at det baade af Hensyn til det alminde-
lige Kursus, der lettere holdes passende begrænset, naar det ikke fordeles
paa to Lærere, og af Hensyn til Delingen af Specialundervisningen, hvor
hver af de to Lærere stadig maatte bygge paa den andens Undervisning,
er bedst at følge Forslaget med skiftevis Afholdelse af Forelæsninger over
det fælles Pensum og Ledelse af de til dette hørende Øvelser.
Programmet for det almindelige Kursus vil formentlig i det væsentlige
forblive uforandret i formel Henseende, idet det sandsynligvis kun vil være
nødvendigt at foretage nogle mindre Ændringer med Hensyn til Indhold
og Omfang af Undervisningsstoffet. Derimod maa der udarbejdes nye Pro-
grammer for de særlige Kursus. Udvalget anser det for rettest, saafremt
Lærerraadet maatte give Forslaget om de to Professorater sin Tilslutning,
at de to Lærere i Vandbygning først udarbejder et Forslag til Program for
Undervisningen, og at Lærerraadet derefter nedsætter et Udvalg, eventuelt
suppleret med to sagkyndige, henholdsvis i Havnebygning og i Kultur-
ingeniørfaget, til nærmere at gennemgaa Programforslagene.
Det bemærkes, at Undervisningen i de administrative Forhold ved
kulturtekniske Arbejder og de derom handlende Lovbestemmelser for-
mentlig indtil videre vil kunne henlægges under en af Professor Liitken af-
holdt Forelæsningsrække over de administrative Forhold ved Kloakanlæg,
hvilken Forelæsningsrække let kan udvides til ogsaa at omfatte Vandafled-
ningsanlæg og Pumpeanlæg.
Idet der ved at haves to Professorater i Vandbygning vil kunne opnaas,
at Undervisningen i kulturteknisk Vandbygning kan udvides og forbedres
paa en saadan Maade, at den voksende Trang til Ingeniører, der er i Stand
til at paatage sig den ingeniørmæssige Del af Grundforbedringsarbejder her
i Landet, vil kunne imødekommes, skal Udvalget indstille til Lærerraadet,
at Docenturet i Vandbygning omdannes til et Professorat. Ved en Ordning
som den foreslaaede vil Bygningsingeniører da kunne vælge at udføre deres
Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene.
423
Eksamensprojekt i kulturteknisk Vandbygning, hvilket med den nuværende
Undervisning kun har været muligt i ret begrænset Omfang.
Blandt de Opgaver, som ved Siden af Undervisningen kunde tænkes
at komme til at foreligge for den ny Professor, skal eksempelvis nævnes
en nærmere Redegørelse for Sammenhængen mellem Variationer i Nedbør
og Variationer i Vandløbenes Vandføring. Gennem saadanne Undersøgelser
vil saavel Reguleringsarbejder til Opnaaelse af lave Vandstande, Opstem-
ningsanlæg til Vanding som de tekniske Arbejder til Pumpelag kunne blive
udført med den størst mulige Økonomi og Effektivitet.
Idet den Undervisning, som er tænkt at skulle henlægges under det
nye Professorat, vil komme til at omfatte Undervisningen i den for alle
Bygningsingeniører fælles Del af Vandbygningen samt den særlige Under-
visning for dem, der vælger at udføre Eksamensprojekt i kulturteknisk
Vandbygning, vil det være et betydeligt Arbejde, der kommer til at paa-
hvile den ny Professor.
Da begge Professorer skiftevis skal holde Forelæsninger og lede Øvel-
serne i det for alle Bygningsingeniører fælles Kursus, og hver faar sine særlige
Eksamensprojekter, vil det være nødvendigt, at der oprettes en Post som
Assistent i Vandbygning. Det vil paahvile Assistenten at bistaa Profes-
sorerne dels ved Øvelserne, dels ved Vejledningen ved Eksamensprojek-
ternes Udarbejdelse, samt at besørge Gennemregningen af saavel Kursus-
arbejderne som Eksamensprojekterne.
Udvalget skal til Slut bemærke, at Oprettelsen af det ny Professorat
ikke alene vil muliggøre en Forbedring af Undervisningen i kulturteknisk
Vandbygning og derved imødekomme et af Landbruget i de sidste Aar i
stigende Maal stillet Krav om ingeniørmæssig Hjælp til Grundforbedrings-
anlæg, men vil tillige virke gavnligt ved at give Lærerne i Vandbygning
Tid og Anledning til videnskabeligt Arbejde i deres Fag«.
Efter at Lærerraadet i et Møde den 28. November 1918 havde til-
traadt Udvalgets Betænkning, anmodede Læreanstalten under 3. December
s. A. Ministeriet om at søge følgende Bevillinger optagne paa Finanslov-
forslaget for 1919—20 ved dettes 2. Behandling i Folketinget: 1. Paa
Udgiftspost a. 1.: 6,500 Kr. som Lønning til en Professor i Vandbygning,
idet der tillægges den nuværende Docent i Vandbygning, J. Munch-Petersen
3 Alderstillæg, saafremt han overtager det nye Professorat.
Forslaget motiveredes saaledes:
»I den polytekniske Læreanstalts Kursus over Vandbygning meddeles
der en kortfattet Undervisning i Kulturteknik. Med den Betydning, som
Kulturtekniken kan antages at ville faa for vort Land, efter at der er op-
rettet en ny stor Institution: Statens Grundforbedringsvæsen, til hvis Virk-
somhed der er bevilget og fremtidig agtes anvendt store Pengemidler, anser
Læreanstalten det imidlertid for sin Pligt at give i alt Fald en Del af sine
Bygningsingeniører en noget mere omfattende Undervisning i Kulturteknik
end hidtil.
Spørgsmaalet herom har allerede tidligere været rejst her ved Lære-
anstalten, men blev paany rejst ved en Skrivelse af 11. Spetember d. A.
til undertegnede Direktør fra Professoren i Vandbygning, Professor Schøn-
weller, hvori han stillede Forslag om Indførelse af en til Supplering af den
424
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
nu stedfindende Undervisning i Kulturteknik afpasset Forelæsningsrække
over udvalgte Dele af Landbrugsfagene«.
Efter at have omtalt Sagens Behandling i Lærerraadet og i det staaende
Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning fortsatte Læreanstalten:
»Der er to Maader, hvorpaa man kan uddanne de Fagmænd, som
skulle egne sig til kulturteknisk Arbejde, nemlig enten ved at give Land-
brugskandidater eller Landinspektører en yderligere Uddannelse i ingeniør-
mæssig Retning eller ved at uddanne Ingeniører i visse Afsnit af Landbrugs-
fagene saasom om Jordens Egenskaber i Henseende til Jordens Anvendelse
som Ager og Eng, Kulturplanternes Egenskaber og Vækstforhold, Gød-
ningsstoffer, Afvandingens og Vandingens Indvirkning paa Jordbunden og
paa Kulturplanterne, Jordens Ydeevne og Kultiveringsanlægs Rentabilitet.
Efter Læreanstaltens Mening vil det være lettere at supplere Inge-
niørers Uddannelse ved at undervise dem i Landbrugsfag end at supplere
Landmænds Uddannelse ved at give dem Ingeniørundervisning, hvis der
er Tale om at uddanne virkelige Kulturingeniører, der skal forstaa deres
Fag til Bunds. Det er Læreanstalten bekendt, at man ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole har indført en Tilføjelse til Programmet om et Fort-
sættelseskursus for Landinspektører for at gøre dem særlig skikkede til at
være Kulturteknikere, idet nævnte Kursus bestaar i 1 y2 Aars Undervisning
paa Landbohøjskolen for en væsentlig Del i Ingeniørfag og 1% Aars praktisk
Uddannelse i Kulturteknik ude i Landet. De Kulturteknikere, der herved
kan uddannes, kan imidlertid ikke betegnes som Kulturingeniører og be-
tegnes heller ikke af Landbohøjskolen saaledes.
Det skulde herved synes, at Læreanstalten burde søge at gennemføre
en Uddannelse af Kulturingeniører. Men saa vidt mener Lærerraadet dog
ikko at burde gaa for Tiden. Det vilde nemlig kræve en helt ny Studieret-
ning, der maatte lære en Del af de Fag, som Vandbygningsingeniører lærer,
en Del af dem, som Fabrikingeniører lærer, og en Del, som der overhovedet
ikke undervises i for Tiden ved Læreanstalten.
Lærerraadet har derfor kunnet slutte sig til Udvalgets Forslag om,
at man foreløbig ikke bør gaa saa vidt, men indskrænke sig til at tillade en
Del af de Bygningsingeniører, der vælger Vandbygning som Eksamens-
projekt, at vælge dette i den specielle Del af Vandbygningen, som hedder
Kulturteknik, og at give disse Bygningsingeniører en udvidet Undervisning
i kulturteknisk Vandbygning og tilføje blot saa megen Undervisning dels i
Jordbundskemi og Plantelære (herunder ogsaa Plantefysiologi), saa at
Ingeniøren f. Eks. er i Stand til at fortolke en Jordbundsanalyse og til efter
Plantevæksten at bedømme, om en Eng er vandlidende, dels i Administra-
tion og Love vedrørende Vandløb, saaledes at han kan forme sine Planer
rigtigt ogsaa i administrativ Henseende.
Som det fremgaar af den til den vedlagte Afskrift af Udvalgets Be-
tænkning hørende Afskrift af en Skrivelse til Udvalget fra Docenten i Vand-
bygning, Ingeniør Munch-Petersen, har samme erklæret sig villig til at
udstrække sin Undervisning til at omfatte den ønskede udvidede Undervis-
ning i Kulturteknik, naar han kunde blive saaledes stillet i økonomisk Hen-
seende, at han kunde opgive sin Stilling som Ingeniør ved Vandbygnings-
væsenet.
Docenten mener, at dette lod sig gøre, hvis hans Docentur omdannedes
Oprettelse af et Professorat i Vandbygningsfagene.
425
til et Professorat, og der samtidig tillagdes ham en passende Anciennitet
under Hensyn til, dels at han har været Docent siden den 1. Marts 1911,
hvorved der i Følge Læreanstaltens Lønningslov tilkommer ham en Anci-
ennitet af 4 Aar, naar han bliver Professor, dels at han har været Ingeniør
ved Vandbygningsvæsenet siden den 1. Juni 1897, nemlig indtil 1. April
1905 som assisterende Ingeniør, fra 1. April 1905 til 31. Januar 1913 som
Ingeniørassistent og derefter som Ingeniør af 2. Grad med kongelig Ud-
nævnelse.
Som det fremgaar af Udvalgsbetænkningen, er det Meningen, at Do-
centen, naar han bliver Professor, skulde dele den for alle Bygningsingeniører
fælles Undervisning i Vandbygning saaledes med den nuværende Professor
i Vandbygning, at hver af dem holdt de paagældende Foredrag med til-
hørende Øvelser hvert andet Aar, medens de begge hvert Aar holdt deres
Specialforelæsninger henholdsvis over Havnebygning og kulturteknisk
Vandbygning for de Bygningsingeniørstuderende, der vælger Eksamens-
projekt i Vandbygning.
Da det jo er meget vigtigt, at Statens Grundforbedringsvæsen for at
kunne gennemføre sit betydningsfulde Hverv snarest kan faa Ingeniører i
sin Tjeneste, der er bedre udrustede med Kundskaber i Kulturteknik end
de Ingeniører, der nu udgaar fra Læreanstalten, maa det anses for meget
ønskeligt, at den ny Undervisning kan begynde til den 1. September 1919,
og Læreanstalten tillader sig derfor hermed at foreslaa Omdannelsen af
Docenturet i Vandbygning til et Professorat fra den 1. April 1919 at regne,
og at der til 2. Behandling af Finansloven derfor optages et Forslag om,
at der paa Udgiftspost a. 1. bevilges 6,500 Kr., hvorved det vil være muligt
at give Docent Munch-Petersen 3 Alderstillæg, hvad der formentlig vilde
være passende i Henhold til de foran givne Oplysninger.
I Udvalgets Forslag er det fremført som nødvendigt, at der, samtidig
med at Docenturet omdannes til et Professorat, yderligere ansættes en
Assistent i Vandbygning.
Saafremt den paa Udgiftspost a. 1. foreslaaede Omdannelse af Docen-
turet i Vandbygning til et Professorat gennemføres, bortfalder paa Ud-
giftspost a. 2. et Beløb af 3,000 Kr., som er den nuværende Løn til Inde-
haveren af Docenturet, Docent J. Munch-Petersen«.
I Anledning af, at Undervisningsministeriet udbad sig Landbrugs-
ministeriets Ytringer om det stillede Forslag, afæskede sidstnævnte Mini-
sterium Direktøren for den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole en Erklæring
i Sagen.
Da Landbrugsministeriet imidlertid efter de i denne Erklæring inde-
holdte Udtalelser om Undervisningen i Kulturteknik maatte anse det for
nødvendigt, at der, forinden man udtalte sig om det foreliggende Forslag
om Oprettelsen af et Professorat i Vandbygning ved den polytekniske Lære-
anstalt, opnaaedes Enighed mellem Læreanstalten og Landbohøjskolen om
den Plan, efter hvilken Undervisningen i Kulturteknik for Fremtiden skulde
gives, blev Direktøren for Landbohøjskolen og Direktøren for Polyteknisk
Læreanstalt samt Lederen af Statens Grundforbedringsvæsen, Ingeniør
Claudi Westh, anmodet om at forhandle om den ommeldte Sag og om der-
efter at fremkomme med nærmere Forslag til en Ordning af den omhandlede
Undervisning.
Universitetets Aarbog.	54
426
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Et saadant Forslag blev tilstillet Landbrugsministeriet under 3. Marts
1919 og gik ud paa folgende:
»Man kan ikke tilraade, at der — i alt Fald for Tiden — uddannes
Folk helt og alene med kulturteknisk Virksomhed for Øje, men der bør
uddannes saavel Bygningsingeniører som Agronomer hver for sig, saaledes
at de hver i sin Retning har fortrinlige Forudsætninger for at blive plan-
læggende og ledende ved kulturteknisk Virksomhed.
1.	l)e Bygningsingeniørstuderende, der særlig skal give sig af med
Kulturteknik, bør være en Del af dem, der vælger Vandbygning som Eks-
amensprojekt. For saadanne bør der derfor ved den polytekniske Lære-
anstalt udover det almindelige Kursus i Vandbygning oprettes et kortere
særligt Kursus i Vandbygning, paa hvilket der gives en indgaaende Under-
visning i kulturteknisk Vandbygning, medens andre Afsnit af Vandbyg-
ningslæren, som nu foredrages deri, nemlig: forskellige Havnetyper, Kon-
struktion af Ydermoler, Kajers Indretning. Dokker m. m. udelades; disse
Studerende vil have at vælge Eksamensprojekt i kulturteknisk Vandbygning.
Yderligere maa der tilføjes ca. 12 Timers Undervisning i den Kultur-
tekniken nærmest vedrørende Lovgivning.
Da der saaledes foreslaas en udvidet Undervisning i kulturteknisk
Vandbygning, bor den ene Lærer i Vandbygning have kulturteknisk Vand-
bygning som Specialfag. Undervisningen i Lovgivning maa kunne meddeles
af denne Lærer eller en af Læreanstaltens andre Lærere.
Dersom den anførte Undervisning i kulturteknisk Vandbygning
gennemføres, bor Docenturet i Vandbygning omdannes til et Professorat.
2.	Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole uddanner Personer, der er
egnede til at løse kulturtekniske Opgaver, saavel efter det af Undervisnings-
raadet vedtagne Fortsættelseskursus for Landinspektører, som ogsaa derved,
at der uddannes Landbrugskandidater med særlig teknisk Viden. Dette
kan ske derved, at Landbrugskursuset spaltes saaledes, at der bliver 2 Linier;
den af Undervisningsraadet nu vedtagne af 22/3 Aars Varighed og en anden
Linie af samme Varighed, men paa hvilken Undervisningen i Regning og
Matematik, udvidet Fysik, teknisk Mekanik, udvidet Undervisning (med
Øvelser) i landøkonomisk Jordbundslære samt i Landmaaling og Nivellering
træder i Stedet for de dyrebiologiske Fag og Mejerilære. Ved Optagelsen
paa den nye Linie maatte kræves Bevis for, at den paagældende har det
Maal af matematiske Kundskaber, som fordres ved almindelig Forberedelses-
eksamen eller ved Højskolens særlige Adgangseksamen. Der indrettes for
Landbrugskandidater paa denne Linie Fortsættelseskursus, paa hvilket der
gives dem en videregaaende Uddannelse i deres specielle Fag, efter lignende
Regler som ved de alt vedtagne Fortsættelseskursus«.
Under 4. Marts 1919 tilskrev Læreanstalten derefter Undervisnings-
ministeriet saaledes:
»I Henhold til det høje Ministeriums Skrivelse af 8. f. M. har under-
tegnede Direktør i 3 Møder forhandlet med Direktøren for den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Professor Ellinger, og Lederen af Statens Grundfor-
bedringsvæsen, Ingeniør Claudi AVesth for at opnaa Enighed om den Plan,
efter hvilken Undervisningen i Kulturteknik for Fremtiden skal gives.
En saadan Enighed er ogsaa naaet, som det fremgaar af den i Afskrift
vedlagte Skrivelse til Landbrugsministeriet af G. D., hvori er gjort Rede
Oprettelse af et Professorat i Vandbyguingsfagene.
427
for, at Undervisningen bør ske dels ved forøget Uddannelse i Kulturteknik
af en Del af de her studerende Bygningsingeniører, dels ved forøget Ud-
dannelse af Landinspektører og Landbrugskandidater paa Landbohøjskolen.
Hvad Forslaget om den forøgede Uddannelse i Kulturteknik angaar,
som herefter skulde meddeles paa Læreanstalten, vil det ses at stemme
overens med det, der fremsendtes herfra paa Budgetforslaget for Finans-
lovens 2. Behandling.
Man er ved den foreslaaede Ordning ikke gaaet saa vidt som til at
foreslaa en Uddannelse paa den polytekniske Læreanstalt af egentlige Kultur-
ingeniører, idet dette vilde kræve Oprettelsen af en helt ny Studieretning.
Læreanstalten har stadig været meget forsigtig med Oprettelsen af helt
nye Studieretninger. I de sidste 50 Aar er der saaledes kun oprettet 1,
nemlig Retningen for Elektroingeniører. En helt ny Retning for Kultur-
ingeniører vilde kræve, at disse undervistes i nogle Fag sammen med Byg-
ningsingeniørerne, i andre sammen med Fabrikingeniørerne, medens de i
flere Fag, hvori der ikke undervises paa Læreanstalten, maatte have nye
Lærere. Læreanstaltens Lærerraad har ment, at før man gik saa vidt, maatte
man se, om Kulturtekniken faar tilstrækkelig Betydning dertil her i Landet,
og heri er undertegnede enig.
For hurtigst muligt at kunne skride til den saaledes foreslaaede ud-
videde Undervisning i Kulturteknik her ved Læreanstalten er det nød-
vendigt 1) at Docenturet i Vandbygning omdannes til et Professorat, som
allerede foreslaaet paa Budgetforslaget til Finanslovens 2. Behandling,
2) at der ansættes en Assistent i Vandbygning, som ligeledes allerede fore-
slaaet af Læreanstalten paa Budgetforslaget til Finanslovens 2. Behandling.
Læreanstalten tillader sig derfor at foreslaa, at der til 2. Behandling
af Lovforslaget om nye Professorer til den polytekniske Læreanstalt af det
høje Ministerium stilles Forslag om Omdannelsen af Docenturet i Vand-
bygning til et Professorat.
Som Motivering for Lovforslaget tillader Læreanstalten sig at foreslaa:
Forslaget stilles, for at der kan gives de Bygningsingeniører, der
kunde ønske at uddanne sig mere end hidtil muligt i Kulturteknik, Lejlighed
dertil, ved at der oprettes et særligt kortere Kursus i Vandbygning, medens
andre Afsnit af Vandbygningslæren, som nu foredrages, nemlig: forskellige
Havnetyper, Konstruktion af Ydermoler, Kajers Indretning, Dokker m. m.,
udelades. Forslaget stilles efter et af Landbrugsministeriet ønsket Samraad
imellem Direktøren for den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Lederen
af Statens Grundforbedringsvæsen og Direktøren for Læreanstalten — et
Samraad, hvori de er blevne enige om den Plan, efter hvilken Undervis-
ningen i Kulturteknik for Fremtiden skal gives.
Docenten i Vandbygning Munch-Petersen vil kunne overtage den ud-
videde Undervisning i kulturteknisk Vandbygning, naar Docenturet i Vand-
bygning omdannes til et Professorat, men han vil dog kun kunne gøre det,
naar der samtidig tillægges ham en passende Anciennitet under Hensyn
til, dels at han har været Docent siden den 1. Marts 1911, hvorved der i
Følge Læreanstaltens Lønningslov tillægges ham en Anciennitet af 4 Aar,
naar han bliver Professor, dels at han har været Ingeniør ved Vandbygnings-
væsenet siden den 1. Juni 1897, nemlig til 31. Januar 1913 som Ingeniør-
428
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
assistent og derefter som Ingeniør af 2. Grad med kgl. Udnævnelse — en
Stilling, han vil blive nødt til at opgive, naar han bliver Professor.
Udgiften ved hele den nævnte Ordning vil da for den polytekniske
Læreanstalts Vedkommende blive:
a)	Paa Udgiftspost a. 1. Lønning til en Professor i Vandbygning med
3 Alderstillæg G,500 Kr.;
b)	Paa Udgiftspost a. 5. Lønning til en ny Assistent i Vandbygning
1,800 Kr., ialt 8,300 Kr.
Derimod vil der spares:
Paa Udgiftspost a. 2.: Lønning til en Docent i Vandbygning 3,000 Kr.
Forslaget vil altsaa medføre en Merudgift af 5,300 Kr.«. —
Forslaget om Oprettelse af et nyt Professorat i Vandbygning og Ned-
læggelse af Docenturet i samme Fag blev stillet som Ændringsforslag til
det Forslag til Lov om Oprettelse af nye Professorater ved den polytek-
niske Læreanstalt, som blev fremsat i Folketinget den 12. Februar 1919.
Forslaget fik Lovskraft under 30. Juni s. A.
Med Hensyn til den foreslaaede Anciennitet for Docent Munch-Petersen
bestemte Loven: »Saafremt Docent i Vandbygning Munch-Petersen ud-
nævnes til Professor i Vandbygning, tillægges der ham Lønningsanciennitet
fra 1. April 1907 at regne«.
Under 12. September 1919 fik Docenten kgl. Udnævnelse som Pro-
fessor i Vandbygning fra 1. s. M. at regne.
f. Omdannelse af Docenturet ved Fysisk Laboratorium til et
Docentur i Fysik med stigende Lønning.
Under 7. Juni 1918 tilskrev Docent ved Fysisk Laboratorium, Dr.
techn. Jul. Hartmann Læreanstalten saaledes:
»Den 1. April 1919 har jeg været knyttet til den polytekniske Lære-
anstalt i 16 Aar, først som Assistent til 1914, derefter som Docent og senest
som Lektor (med Docenttitel). Forandringen af min Stilling fra et Docentur
til et Lektorat skete ved den nye Lønningslov, der for Stillingen fastsatte
et Honorar paa 2,400 Kr. aarlig. Da jeg imidlertid, saafremt jeg ikke i 1914
var bleven Docent, men var vedblevet at være Assistent ved Fysisk Labora-
torium, paa det Tidspunkt, da Lønningsloven traadte i Kraft, vilde have
haft en Gage paa 3,200 Kr., bevilligedes der mig, som det vil være Hr. Direk-
tøren bekendt, et personligt Tillæg af en saadan Størrelse, at min Løn kom
op paa sidstnævnte Beløb. Fra 1. April 1919 at regne skulde jeg nu som
Assistent have haft min Løn forhøjet til 3,600 Kr. I den Anledning tillader
jeg mig at foreslaa, at Hr. Direktøren ansøger om, at min Stilling maa blive
ændret til et Docentur med stigende Gage, og jeg skal søge at paavise, at
mit Arbejde i Læreanstaltens Tjeneste er af et saadant Omfang og utvivl-
somt ogsaa af en saadan Betydning, at det fuldtud kan motivere det fore-
slaaede Skridt.
Et Lektorat er ved vor Højskole, saa vidt jeg har forstaaet, en Stilling,
der tillader dens Indehaver at have et nogenlunde vellønnet Erhverv, ja
endog sin Hovedbeskæftigelse udenfor Læreanstalten. Min faktiske Stilling
er en saadan, at den lægger Beslag paa en ganske overvejende Del af min
Omdannelse af Docenturet ved Fysisk Laboratorium.	429
Arbejdskraft. Praktisk set hele min Fritid har jeg hidtil benyttet til eks-
perimental videnskabelig Virksomhed, men jeg skal til Belysning af, i hvor
høj Grad det daglige Arbejde i Læreanstaltens Tjeneste tager min Tid,
anføre, at jeg, saa langt tilbage som jeg kan erindre, kun har haft Lejlighed
til at drive videnskabeligt Arbejde ca. 4 Maaneder af Aaret, og af disse
4 Maaneder har jeg mindst taget 2 fra mine Ferier og Fridage.
At der ikke levnes mig mere Tid til min private Virksomhed, end
her anført, forstaas ved en nærmere Betragtning af Arten og Omfanget af
mit Arbejde ved Læreanstalten.
Jeg leder den hidtil for alle j— nu for tre Studieretninger fælles prak-
tiske Undervisning i Fysik, der gives i Fysisk Laboratoriums Fælleskursus.
Paa dette Kursus undervises der for Øjeblikket 5 af Ugens 6 Arbejdsdage
— imod 2 ugentlige Arbejdsdage, da jeg i sin Tid blev Assistent ved Labora-
toriet. Og selv om Kursuset nu aflastes ved, at Fabrikingeniørerne faar
deres særlige Øvelser, vil det dog uden Tvivl med det stadig voksende Antal
Studerende vise sig nødvendigt fortsat at holde Laboratoriet aabent i 5
Ugedage. Jeg deltager Halvaaret igennem daglig i Undervisningsarbejdet i
Laboratoriet og holder dertil ved Begyndelsen af hvert Semester en Række
indledende Forelæsninger. Jeg planlægger personligt alle nye Øvelser og
udarbejder de nødvendige Vejledninger. Endelig træffer jeg normalt alle
væsentlige Afgørelser angaaende Fysisk Fælleskursus' Administration og
Elevernes Forhold. Alt i alt maa jeg da regne, at Fysisk Fælleskursus di-
rekte kræver ca. 500 Timers Arbejde om Aaret.
Men ved Siden heraf paahviler det mig tillige at hjælpe Professor K.
Prytz med Undervisningen af Universitetets Fysikstuderende, der hos mig
hvert Aar gennemgaar et 2-Maaneders Kursus i praktisk Elektrofysik. Og
endelig bestyrer jeg den elektriske Afdeling indenfor det fysiske Labora-
torium.
Jeg haaber da ved det anførte at have vist, at mit Arbejde er større
end det, der med Rimelighed kan kræves udført af en honorarlønnet Lektor.
Hvad Arbejdets Art angaar, er det indlysende, at da Øvelserne og de Emner,
Øvelserne berører, er hentede fra Fysikens hele Omraade, kræves der af mig
i alt væsentligt det samme Overblik over Stoffet, som af Læreren, der med-
deler den mundtlige Undervisning. Indretningen af Øvelserne og Bestyrel-
sen af en Laboratorieafdeling som den elektrofysiske kræver dertil en Rutine
i eksperimental Virksomhed, som jeg kun har kunnet erhverve mig gennem
mange Aars Arbejde. Under disse Forhold tør jeg sikkert gaa ud fra, at
man vil finde det fuldtud berettiget, naar jeg nu ønsker at opnaa en Stilling
som den, jeg herved har tilladt mig at ansøge om«.
Til Docent Hartmanns Skrivelse knyttede Bestyreren af det fysiske
Laboratorium, Professor K. Prytz følgende Bemærkninger:
»Foranlediget ved Docent Hartmanns hermed følgende Skrivelse af
7. ds. skal jeg tillade mig at bemærke følgende: Jeg maa give Docenten
Ret i, at der bestaar et betydeligt Misforhold mellem det Arbejde, der kræves
af ham, og den Løn, han oppebærer. Naar han i sin Tid ved Forfremmelsen
fra Assistent til sin nuværende Stilling blev ansat som Lektor (med Docent-
titel) og ikke som virkelig Docent, var Grunden formentlig den, at Arten af
hans Arbejde blev uforandret, og at der ikke programmæssig var Forelæs-
nings virksomhed knyttet dertil. Ved den nu vedtagne Forandring af Fysik-
Den polytekniske Læreanstalt 1918 — 19.
undervisningen ved Læreanstalten er der imidlertid blevet knyttet Fore-
læsninger til de af Docenten ledede Øvelser. Det samme gælder hans Arbejde
med Indøvelse af elektriske Laboratoriearbejder for universitetsstuderende
Fysikere; disse Øvelser er paa min Foranledning gaaet over fra at være
rene Maalearbejder til at være Arbejder af almen-elektrofysisk Art, der
kræver et betydeligt større Ledelsesarbejde end de førstnævnte, dels med
deres Forberedelse, dels med Instruktionen; der maa til Øvelserne være
knyttet en Række Forelæsninger til Orientering for de Studerende. Nu er
der endvidere tilkommet betydelig flere Fysikstuderende end de, der tid-
ligere maatte regnes med. Herved er ikke alene Lærernes Undervisnings-
arbejde, men ogsaa deres Eksamensarbejde vokset; dette sidste bestaar
for en meget væsentlig Del i Udførelse af et 4—6 Ugers Eksamensarbejde;
Udformningen af passende Opgaver, Fremskaffelse og Tilrettelægning af
Apparaturet dertil, Tilsynet med Udførelsen og Gennemgang af Rapporter
medfører et stort Arbejde, hvis Omfang først i de sidste Aar har gjort sig
gældende, da flere Fysikere nu har afsluttet deres Eksamen eller er paa
Veje dertil. Arbejder af denne Art vil, forsaavidt de ved de Studerendes
Valg af Speciale falder indenfor Elektricitetslærens Omraade, paahvile
Docent Hartmann.
Efter det ovenstaaende ser jeg ikke rettere, end at Docent Hartmanns
Andragende er vel motiveret, saavel ved det forøgede Omfang af hans Ar-
bejde som ved Arbejdets forandrede Karakter. Jeg skal derfor varmt
anbefale, at Andragendet bevilges«.
Forslaget blev med følgende Motivering fremsat af Læreanstalten
ved den; Budgetskrivelse for Finansaaret 1919—20:
»Ved Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14,
Tillæg B., Sp. 379—82, oprettedes der to Docenturer i Fysik, nemlig et
Docentur til Dublering af Forelæsningerne i Fysik, og et Docentur ved
Fysisk Laboratorium. Medens det førstnævnte Docentur ved Lønnings-
loven af 22. April 1916 er blevet normeret som fast Docentur med en Løn-
ning efter Lovens § 33 paa 3,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400
Kr. indtil 4,800 Kr., blev Docenturet ved Fysisk Laboratorium henført
under Gruppen Lektorater med et uforandret fast Honorar af 2,400 Kr.,
dog saaledes, at den nuværende Indehaver af Stillingen, Docent, Dr. techn.
Jul. Hartmann — ligesom de øvrige Indehavere af tilsvarende Stillinger,
hvis Honorarer ikke er blevet forhøjede ved Lønningsloven — med mini-
steriel Tilladelse bevarede Benævnelsen Docent for sin Funktionstid.
Fra Docent, Dr. Hartmann har Læreanstalten nu modtaget et An-
dragende om, at Stillingen maa blive forandret til et Docentur med stigende
Gage, og dette Andragende er støttet af en Skrivelse fra Bestyreren for
Læreanstaltens fysiske Laboratorium, Professor K. Prytz.
Det fremgaar af begge Skrivelser, at Docent Hartmanns Arbejde
efterhaanden er tiltaget betydeligt, og han holder nu foruden at lede Labora-
torieundervisning Forelæsningsrækker baade for Polyteknikere og Universi-
tetsstuderende, og Antallet af begge Slags Studerende er steget stærkt.
Da der til Grund for, at Lektorater skelnes fra Docenturer vel navnlig er
lagt, at Lektoraterne ikke beskæftiger Stillingernes Indehavere mere, end
at Stillingerne er at betragte som Bierhverv, som tillader Indehaverne at
have et større Hovederhverv, passer det ikke mere at lade den her om-
Omdannelse af Docenturet ved Fysisk Laboratorium.
431
handlede Stilling være et Lektorat, idet den beslaglægger den ganske over-
vejende Del af Indehaverens Arbejdstid dels paa Grund af de Forandringer
i Undervisningen, det har medført, at der nu skal holdes Forelæsninger,
dels paa Grund af Elevernes stærkt stigende Antal.
Hvis Stillingen omdannes til et Docentur fra den 1. April 1919, vil
han normalt faa en Løn af 3,000 Kr., uden at det kommer ham til Gode,
at han da vil have været 16 Aar i Læreanstaltens Tjeneste, deraf 11 Aar
som Assistent og 5 Aar som Lektor med Benævnelse Docent. Hvis han
var vedblevet at være Assistent, vilde han derimod til den Tid være naaet
til en Løn af 3,600 Kr. Det synes herefter nødvendigt, at han af de 800 Kr.,
som han erholdt som personligt Tillæg paa Finansloven 1917—18 — se
Anmærkningerne Spalte 1453—54 til § 19; jfr. S. 186—87 — for ikke at
blive stillet ringere, end hvis han var vedblevet at være Assistent, beholder
de 600 Kr. som personligt Tillæg, idet han da vil erholde 3,600 Kr. Men da
han i saa Fald efter 16 Aars Virksomhed i Virkeligheden ikke vil erholde
mere i Løn, end om han var vedblevet et være Assistent, synes det kun
rimeligt, at han beholder de 800 Kr. som personligt Tillæg. Docent Hart-
mann har for nylig erhvervet sig den første tekniske Doktorgrad ved et
Arbejde, der fandt særdeles megen Ros, og han bør derfor ikke lønnes, som
om han stadig var vedblevet med at være Assistent.
I Henhold hertil skal den polytekniske Læreanstalt tillade sig at an-
drage om, at Docenturet i Fysik omdannes til et Docentur med stigende
Gage fra den 1. April 1919 at regne, og om at det tillades Lektoratets Inde-
haver Docent, Dr. tech. Jul. Hartmann ved Ansættelse i Docenturet at
beholde det ham ved Finansloven af 1917—18 tillagte personlige Lønnings-
tillæg paa 800 Kr., indtil ny Afgørelse vedrørende dette træffes ved næste
Alderstillæg.«
Forslaget optoget paa Finanslovforslaget for 1919—20, jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1421—24, og vedtoges af Rigsdagen,
dog saaledes, at der i Henhold til et af Folketingets Finansudvalg ved 2.
Behandling stillet Ændringsforslag ikke bevilgedes Docent Hartmann noget
personligt Tillæg, men tillagdes ham Anciennitet fra 1. April 1915, hvorved
han opnaaede et Alderstillæg paa 400 Kr. I Overensstemmelse hermed op-
toges der en Anmærkning herom paa Finansloven, jfr. Rigsdagstidende for
1918—19, Tillæg B., Sp. 605—06.
Under 21. Maj 1919 meddeltes der Dr. techn. Jul. Hartmann kongelig
Udnævnelse i ovennævnte Stilling fra 1. April s. A. at regne og med Løn-
ningsanciennitet fra 1. April 1915.
g. Oprettelse af fire Assistentstillinger i de matematiske Fag.
I Skrivelse af April 1918 anmodede Professorerne, Dr. Harald Bohr,
Dr. C. Juel, Dr. T. Bonnesen og Dr. Johs. Mollerup Læreanstalten om, at
der maatte blive søgt oprettet 4 Assistentpladser knyttede til deres Pro-
fessorater, saaledes at Medhjælperne ved deres Undervisning for Fremtiden
blev faste Assistenter og ikke som hidtil lønnede med et timeberegnet Hono-
rar. Til Støtte for dette Andragende anførte de følgende:
»1. Arbejdet for de faste Assistenter skulde, ligesom det hidtil har
været Tilfældet med vore honorarlønnede Medhjælpere, bestaa dels i Af-
432
Den polytekniske Læreanstalt 1918 — 19.
lioldelsen af Eksaminatorier dels i Hjælp ved Opgaveretning og Opgave-
gennemgang. a) Hvad Eksaminatorierne angaar, deles Eleverne ved hvert
Semesters Begyndelse i mindst 2 Hold, af hvilke kun det ene eksamineres
af Professoren i Faget, medens det andet (de andre) eksamineres af Med-
hjælperen, idet Fordelingen dog sker saaledes, at Professoren i Løbet af
det hele Kursus faar Lejlighed til efterhaanden at eksaminere alle Eleverne;
ved at gore Medhjælperne til faste Assistenter vilde man kunne opnaa at
disponere friere over deres Hja*lp og lejlighedsvis i nogle Semestre at kunne
dele Eleverne i flere Eksaminationshold end hidtil, hvad der vilde være af
Betydning for Undervisningen, b) Ved Undervisningen i et matematisk
Fag er Opgavearbejdet af afgørende Betydning, og dette gælder ikke mindst,
naar Elevantallet er saa stort som ved den polytekniske Læreanstalt, hvor
det væsentlig maa blive gennem Opgaverne, at Læreren faar Lejlighed til
at følge de enkelte Studerendes Arbejde. For at Opgavearbejdet skal give
de Studerende det fulde Udbytte, er det imidlertid nødvendigt, at Op-
gaverne gennemses og rettet saa grundigt som muligt. Dette sker ved en
Undervisning som den foreliggende med det overordentlig store Antal Elever
utvivlsomt bedst, naar Opgaverne faar et dobbelt Gennemsyn, saaledes
at de først rettes af en Assistent og derefter, naar de egentlige Fejl (og
Mangler ved Orden) er fremdraget af Assistenten, paa ny bliver gennemset
af Professoren, der derved faar Lejlighed til at knytte yderligere Bemærk-
ninger til Løsningerne. I de sidste Aar har vi ved et stort uegentnyttigt
Arbejde fra vore Medhjælperes Side haft Lejlighed til delvis at benytte
den ovennævnte Ordning; men denne vil i Længden kun kunne gennem-
føres fuldt ud, hvis Medhjælperne bliver faste Assistenter, idet det Arbejde,
som de kommer til at udføre, paa Grund af de talrige Opgaver bliver over-
ordentlig stort og vil optage deres fulde Tid flere Dage om Ugen.
2.	Endvidere skal vi nævne, at Arbejdet for vore Medhjælpere vil
blive væsentlig forøget i Fremtiden derved, at de Universitetsstuderende
med Matematik, Fysik, Astronomi eller Kemi som Hovedfag fra 1. Sep-
tember 1918 vil faa deres Undervisning i de matematiske Fag til 1. Del
af Skoleembedseksamen paa den polytekniske Læreanstalt, ligesom ogsaa
de Studerende til den nyoprettede Aktuareksamen vil faa en væsentlig Del
af deres Matematikundervisning paa Læreanstalten.
3.	Sluttelig skal vi fremføre, at rent bortset fra det forøgede Arbejde,
der vil komme til at paahvile vore Medhjælpere, har den Betaling, der hidtil
har været ydet dem, været ganske uforholdsmæssig ringe i Forhold til det
Arbejde, de har udført, ikke mindst i de senere Aar, hvor de Studerendes
Antal er steget stærkt; vi skal saaledes nævne, at de for et Honorar af 100
Kr. halvaarligt har anvendt indtil 15 ugentlige Timer paa Opgaveretning.
En Fortsættelse af Arbejdet under de hidtidige Lønningsvilkaar vil let
kunne medføre store Vanskeligheder for Undervisningen, idet Læreanstalten
ikke i Længden vil kunne sikre sig virkelig fyldestgørende Kræfter til det
omhandlede Arbejde, der kræver Lærere med store pædagogiske Evner og
betydelig matematisk Indsigt«.
Forslaget blev vedtaget paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1429—30, hvorefter Udgiftspost a. 7.
blev nedsat med 3,500 Kr., som var det Beløb, som hidtil havde været be-
vilget til Assistance for Lærerne i de matematiske Fag, medens Udgifts-
Personalforhold.
433
post a. 5. forhøjedes med 4 Honorarer å 1,800 Kr. til Assistenterne i de
matematiske Fag — Matematik (2 Assistenter), Rationel Mekanik (1 Assi-
stent) og deskriptiv Geometri (1 Assistent) —, i alt 7,200 Kr.
Om Bevilling af et Assistancebelob for Læreren i Matematik for Fabrik-
ingeniører, se S. 449—50.
Instruks for Assistenterne ved Undervisningen i de matematiske
Fag. Under 15. April 1919 udfærdigedes der følgende Instruks for hver af
de ovennævnte Assistenter:
»Assistenten skal bistaa Professoren i det paagældende Fag i Arbejdet
med Eksaminatorier og Øvelser i et Antal ugentlige Timer, der vil kunne
variere noget fra Semester til Semester, men som gennemsnitlig ikke over-
stiger 6, samt rette de Studerendes Opgaver, inden disse gennemses af Pro-
fessoren. — Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt
at kunne foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens
Arbejde«.
h. Oprettelse af et Polyteknikerraad.
Efter at Lærerraadet i sit Møde den 6. Februar 1919 havde billiget,
at de Studerende ved den polytekniske Læreanstalt oprettede et saakaldt
»Polyteknikerraad«, og efter at Valg til Raadet havde fundet Sted den 25.
s. M., blev Raadets Love og Vedtægter billigede af Lærerraadet under 10.
April 1919 for et Tidsrum af to Aar.
Om Bevilling til Dækning af Raadets Administrationsudgifter, se
S. 566.
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.
a. Afgang og Ansættelser.
1. Oversigt for Aaret 1918 — 19.
Professor E. P. Bonnesen afgik efter Ansøgning paa Grund af sit svæk-
kede Syn fra sin Stilling som Lærer i Opvarmning og Ventilation med Ud-
gangen af September Maaned 1919.
I den ledige Stilling ansattes Ingeniør, cand. polyt. F. C. Becker fra 1.
Februar 1919 at regne; se S. 434 37.
Dr. techn. Jul. Hartmann erholdt under 21. Maj 1919 kgl. Udnævnelse
i sin Stilling som Docent i Fysik fra 1. April s. A. at regne, S. 431.
Assistent ved Tegneundervisningen, cand. polyt. H. P. Nielsen fra-
traadte efter Ansøgning den 1. September 1918 sin Stilling, som derefter fra
s. D. at regne blev besat med Ingeniør, cand. polyt. S. K. Snog Christensen.
Ingeniør, cand. polyt. A. Hoff ansattes som Assistent ved de tekno-
logiske Laboratorieøvelser fra 1. September 1918—31. Januar 1919.
Assistent ved det kemiske Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører, stud. polyt. K. Hofgaard-Pedersen fratiaadte efter An-
søgning den 1. Oktober 1918 sin Stilling, som derefter fra s. D. at regne blev
besat med Kaptajn, Kammerjunker, mag. sc. H. Rørdam.
Assistent ved det teknisk-kemiske Laboratorium, cand. polyt. Chr.
Universitetets Aaibog.	55
434
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Holt fratraadte efter Ansøgning den 15. Oktober 1918 sin Stilling, som der-
efter fra s. D. at regne blev besat med Ingeniør, cand. polyt P. Jepsen.
Assistent ved Vejbygningsundervisningen, cand. polyt. P. Erlitz fra-
traadte efter Ansøgning den 1. Februar 1919 sin Stilling, som derefter fra
1. April s. A. at regne blev besat med Ingeniørkaptajn Th. J. Helsted, der des-
uden i Tiden fra 1. Februar—1. April vikarierede i den ledige Stilling.
Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium, cand. polyt. H. Ravn
fratraadte efter Ansøgning den 1. Juli 1919 sin Stilling, som derefter fra s. D.
at regne blev besat med stud. polyt. G. J. Grønbæk.
Ved Finansloven for Finansaaret 1919—20 opnaaedes Bevilling til
forskellige nye Assistentstillinger m. ni.; i Henhold hertil ansattes fra 1. April
1919 cand. mag. A. F. Andersen og cand. mag. Rich. Petersen som Assistenter
ved Undervisningen i Matematik, Adjunkt, Dr. pliil. C. Hansen som Assi-
stent ved Undervisningen i rationel Mekanik, exam. polyt. H. Christensen
som Assistent ved Undervisningen i deskriptiv Geometri og Ingeniør, cand.
polyt. D. II. Bagger som Assistent ved det teknologiske Laboratorium; end-
videre ansattes fra 1. Maj 1919 cand. polyt. V. A. Larsen og cand. polyt. Kir-
sten Volquartz som Assistenter ved det teknisk-kemiske Laboratorium.
2. Besættelse af den ledige Stilling som Lektor i
Opvarmning og Ventilation.
Ved Skrivelse af 24. Juli 1918 meddelte Ministeriet fhv. Professor E. P.
Bonnesen efter hans derom indgivne Ansøgning Afsked fra Stillingen som
Lektor i Opvarmning og Ventilation fra den 30. September s. A. at regne.
Stillingen blev derefter opslaaet ledig og under 10. August s. A. tilstillede
Ministeriet Læreanstalten de indkomne 3 Ansøgninger fra Ing., cand. polyt.
Carl Bruun, Ing., cand. polyt. Hans Henrichsen og fra Ing., cand. polyt.
V. B. Zeuthen. Med Skrivelse af 1. Oktober 1918 eftersendte Ministeriet en
senere indkommen Ansøgning fra Ing., cand., polyt. F. C. Becker.
Til Behandling af Ansøgningerne havde Lærerraadet nedsat i sit Møde
den 6. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende af Professorerne Bache, E. P. Bonnesen,
Dahlstrøm, C. Hansen, Lundbye, Raaschou, Schou, Thaulow og Th. E.
Thomsen samt Lektor E. v. Holstein-Rathlou.
Udvalget afgav den 7. September s. A. følgende Indstilling:
»Paa et i Dag afholdt Møde i det staaende Udvalg for Maskiningeniører-
nes Undervisning har de tre indkomne Ansøgninger om Lektoratet i Opvarm-
ning og Ventilation været til Behandling.
Det fremgik af Diskussionen, at alle tre Ansøgere blev anset for kvali-
ficerede til at beklæde Lektoratet; men da man tillige fandt, at Ansøgernes
Uddannelse havde omtrent samme tekniske Værdi, kunde man ikke blive
enige om en Indstillingsorden til Lærerraadet, hvorfor man tillader sig at
henstille til Direktøren, at der gives hver af Ansøgerne Lejlighed til at holde
en % Time lang Forelæsning over et selvvalgt Emne.
Hvis Direktøren bifalder dette Forslag, tillader Udvalget sig yderligere
at foreslaa, at Forelæsningerne afholdes Tirsdag den 17. September d. A.
Kl. 6—9, og at Lærerraadets Medlemmer samt Censorerne i Opvarmning og
Ventilation indbydes til at overvære Forelæsningerne«.
Personalforhold,
435
Da imidlertid den ene af Ansøgerne, Ingeniør, cand. polyt. Henrich-
sen var bleven syg og saaledes ikke kunde holde den af Udvalget foreslaaede
Forelæsning vedtog Lærerraadet i sit Møde den 19. September at udsætte
den ønskede Forelæsning til den 2. December, idet man samtidig vedtog
undtagelsesvis at flytte den Forelæsningsrække med tilhørende Konstruk-
tionsøvelser, som skulde holdes i Efteraarshalvaaret 1918 til Foraarshalvaaret
1919 for ikke at afskære Ingeniør Henrichsen Adgang til Stillingen.
Man vedtog endvidere i Overensstemmelse med Udvalgets Ønske, at
Prøveforelæsningerne kun skulde afholdes for Udvalget med Adgang for
Lærerraadets Medlemmer, men ikke i Form af en offentlig Konkurrence.
Paa en den 1. November udsendt Forespørgsel erklærede alle 4 Ansøgere
sig villige til at deltage i Konkurrencen.
Imidlertid blev Læreanstalten lukket paa Grund af en Influenzaepide-
mi, og da Ingeniør Henrichsen i sin Svarskrivelse havde udtalt det ønskelige i,
at Prøveforelæsningerne under Hensyn til hans Helbred blev udsat til Januar,
besluttedes det at udsætte dem til den 3. Januar 1919. Yed Lærerraadets
Møde den 14. November 1918 blev Udvalgets Sammensætning ændret saa-
ledes, at Professorerne Y. H. Dahlstrøm og Lektor E. v. Holstein-Rathlou
udtraadte, medens Læreanstaltens Direktør, Professor H. I. Hannover ind-
traadte, og det blev bestemt at anmode saavel Professor Bonnesen, der fra
1. Oktober fratraadte den lieromhandlede Lektorstilling og dermed
var gaaet ud af Lærerraadet, som de to Censorer i Faget Ingeniør, cand.
polyt. Jess Jensen og Afdelingsingeniør, cand. polyt. O. Y. Kjettinge om at
indtræde i samme som særlig sagkyndige.
Prøveforelæsningerne afholdtes den 3. Januar 1919 over følgende
Emner:
Kl. 9—lOForm. Ingeniør, cand. polyt. Carl Bruun: »Fabrikkers Opvarm-
ning ved Hjælp af varm Luft«. — Kl. 10—11 Form. Ingeniør, cand. polyt.
H. Henrichsen: »Ejendommeligheder ved de almindeligst anvendte Rør-
systemer for Varmt vands varmeanlæg«. — Kl. 6—7 Eftm. Ingeniør, cand.
polyt. Y. Zeuthen: »Bestemmelse af Transmissions koefficienten k.« — Kl.
7—8 Eftm. Ingeniør, cand. polyt. F. C. Becker: »Økonomiske Forhold ved
forskellige Opvarmningssystemer«.
Efter Prøveforelæsningerne afgav Udvalget følgende Indstilling:
»Det nedsatte Udvalg har nu haft Lejlighed til at høre en Prøvefore-
læsning over et selvvalgt Emne af hver af de 4 Ansøgere til Lektoratet i Op-
varmning og Ventilation. Det første Resultat af Forelæsningerne var, at
Udvalgets Medlemmer enedes om, at Valget burde finde Sted mellem de to
nedennævnte Ansøgere, endskønt Ingeniør Bruuns Foredrag maa siges at
være godt baade fra Formens og Indholdets Side.
løvrigt kunde Udvalget ikke enes om en fælles Indstilling, men delte
sig i et Flertal (Bache, Bonnesen, Hansen, Jensen, Kjettinge, Schou, Thau-
low og Thomsen) og et Mindretal (Hannover, Lundbye og Raaschou).
Ingeniør Henrichsens Foredrag var valgt saaledes, at det vilde passe
godt ind i en Række Forelæsninger for Maskiningeniører paa den polytek-
niske Læreanstalt.
Ser man bort fra Følgerne af Ingeniørens nylig overstaaede Sygdom
(Bortoperation af Milten), om hvilke Følger man gennem en Forespørgsel
hos Professor Schaldemose dog fik det bestemte Indtryk, at de ganske vilde
436
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
fortage sig, men som i nogen Grad paavirkede hans Optræden, var Forelæs-
ningen klar og forstaaelig for Studerende med passende Forudsætninger i
Faget. Den vidnede tillige om, at Ingeniøren havde en selvstændig Opfat-
telse af det behandlede Problem, og tydede paa, at han behersker Faget baade
teoretisk og praktisk.
Af disse Grunde i Forbindelse med Flertallets Kendskab til Ingeniørens
øvrige Kvalifikationer, indstilles han til Lektoratet af Udvalgets Flertal.
Mindretallet kan ganske vist tiltræde Flertallets Indstilling angaaende
Ingeniør Henrichsen, dog med noget Forbehold, idet Forelæsningen ikke an-
saas for særlig velholdt, men finder, at Ingeniør Becker maa foretrækkes for
denne. Ingeniør Becker havde valgt at holde en Forelæsning, som var be-
regnet for Studerende, der havde Tid til at beskæftige sig mere med Faget,
end Maskiningeniørerne hidtil har gjort det, og da han begyndte med at skit-
sere en saadan udvidet Forelæsningsrække, viste han paa een Gang Blik for
Fagets stedse stigende Betydning og Evne til at organisere en Lærergerning —
en Gerning, han allerede tidligere har vist Interesse for ved at være Med-
udgiver af en Lærebog i Jernbeton. Hans Foredrag var vægtigt i Indholdet
og klart i Formen og holdtes, i Modsætning til Ingeniør Henrichsens, saaledes,
at det var muligt at følge det og samtidig at gøre alle nødvendige Notater.
Endelig har Ingeniør Becker gennem udført videnskabeligt Arbejde paa for-
skellige Omraader vist Evner, som sikkert vil kunne faa stor Betydning
for ham baade som Lærer og som selvstændigt arbejdende Videnskabsmand,
der søger at føre sit Fag fremad. Af disse Grunde foretrækker Mindretallet
Ingeniør Becker.
Efter at Flertallet er gjort bekendt med Mindretallets Udtalelser,
ønsker det at tilføje følgende: At nogle af Flertallets Medlemmer finder In-
geniør Bruuns Foredrag mindst lige saa vægtigt i Indhold som Ingeniør
Beckers, og at det i den Anledning havde haft i Sinde at indstille Ingeniør
Bruun som Nr. 2. Henvisningen til Ingeniør Beckers videnskabelige Arbejder
finder Flertallet ikke af særlig Betydning for Valget af en Lærer i Opvarm-
ning og Ventilation, da de væsentligst henhører til andre Omraader«.
Betænkningen behandledes af Lærerraadet den 16. Januar 1919 med det
Resultat, at der blev afgivet 12 Stemmer for Ingeniør Becker og 9 Stemmer for
Ingeniør Henrichsen, medens 10 Stemmesedler var blanke, og 15 Medlemmer
var fraværende, hvorefter Læreanstalten under 19. s. M. tilskrev Ministeriet
om Sagen med Oplysning om den i Lærerraadet foretagne Afstemning og ind-
stillede, at Ingeniør, cand. polyt. F. C. Becker ansattes som Lektor i Op-
varmning og Ventilation fra den 1. Februar s. A. at regne, dog i Henhold til
Lønningsloven kun for 3 Aar. Til Gennemførelse af Studieplanen vilde det
være nødvendigt, at de udsatte Forelæsninger over Opvarmning og Ventila-
tion begyndte allerede den 1. Februar.
I Skrivelse af 28. Januar 1919 meddelte Ministeriet, at man under
Hensyn til, at Ingeniør Henrichsen i det af Lærerraadet nedsatte sagkyndige
Udvalg blev indstillet til Ansættelse med 8 af 11 Stemmer, samt til at der
i det af Lærerraadet afholdte Møde om Sagen var saa mange Medlemmer
fraværende, at man kun kunde lægge mindre Vægt paa Afstemningen, fandt
det rigtigst, at Sagen underkastedes en fornyet Behandling i et nyt Lærer-
raadsmøde.
Lærerraadet underkastede derefter Sagen en ny Behandling den 6.
Personalforhold.
437
Februar 1919 og vedtog nærmere at motivere overfor Ministeriet, hvorfor
det havde indstillet Ingeniør Becker tiltrods for Bedømmelsesudvalgets Af-
gørelse, med følgende:
»Lærerraadet er enig med Bedømmelsesudvalgets Flertal i, at Ingeniør
Henrichsen maa formenes at besidde en større praktisk Erfaring og Viden
om Opvarmning og Ventilation end Ingeniør Becker, hvis Kundskaber paa
dette Omraade dog ogsaa anses for gode.
Imidlertid har Ingeniør Becker vist sig i Besiddelse af saadanne Anlæg
for videnskabeligt Arbejde i Forbindelse med en god pædagogisk Evne, at
Flertallet af de tilstedeværende Medlemmer af Lærerraadet har ment, at disse
sidste Egenskaber mere end opvejer det Forspring, Ingeniør Henrichsen har,
i Henseende til positiv Viden om Opvarmningsanlæg.
Da Lærerraadet lægger Vægt paa at knytte Lærere med udprægede
videnskabelige Kvalifikationer til Læreanstalten, og da Ingeniør Becker
blandt Ansøgerne fortrinsvis har vist sig i Besiddelse af saadanne har det fore-
trukket sidstnævnte for Ingeniør Henrichsen«.
Under 12. Februar 1919 ansatte Ministeriet cand. polyt. Fritz Christian
Becker som Lektor i Opvarmning og Ventilation for 3 Aar fra 1. s. M. at regne.
I Skrivelse af 15. April 1919 bifaldt Ministeriet, at der af det under
Vakancen i Tiden fra 1. Oktober 1918 til 1. Februar 1919 i Stillingen som
Lektor i Opvarmning og Ventilation besparede Lektorhonorar anvendtes
et Beløb af 300 Kr. som Honorar til Professor E. P. Bonnesen for Assistance
under Vakancen i nævnte Lektorstilling.
b. Andre Personalia.
1. Studierejser.
Paa Finansloven for 1919—20 blev der bevilget et Beløb af 2,500 Kr.
til Rejser for Lærere i de tekniske Fag. Efter Læreanstaltens Indstilling til-
delte Undervisningsministeriet heraf under 3. Juli 1919 Lektor i Opvarm-
ning og Ventilation F. C. Becker 400 Kr. til en Studierejse til Tyskland,
Professor i bioteknisk Kemi S. Orla-Jensen 600 Kr. til en Studierejse til
Norge, og Professor i mekanisk Teknologi E. Thaulow 1,500 Kr. til en Stu-
dierejse til Nordamerika.
2. Forskellige Sager.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for 1918—
19, Till. A., Sp. 3927—28, bevilgedes der paa Læreanstaltens Udgiftspost a. 5.
800 Kr. som Honorar for cand. mag. A. F. Andersen, der i September og Ok-
tober 1918 udførte Professor, Dr. pL.il. Harald Bohrs Undervisningsarbejde
under dennes Sygdom.
— I Anledning af Docent E. S. Johansens Sygdom bevilgedes der paa
Tillægsbevillingsloven for 1918—19 paa Udgiftspost a. 5. et Beløb af 270 Kr.
som Honorar til Mag. scient. A. W. Marke, der havde udført Arbejdet under
Docentens Sygdom. Arbejdet havde bestaaet i Afholdelsen af 14 Forelæs-
ninger, der alle var ledsaget af Eksperimenter og havde krævet en betydelig
Forberedelse samt i Rettelse og Gennemgang af 3 Ugers Hjemmeopgaver
438
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
med et ugentligt Sæt; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B. Sp.
2709—10.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 bevilgedes der paa Lære-
anstaltens Udgiftspost a. 5. 450 Kr. som Vikarhonorar under Assistent i Byg-
ningsstatik og Jernkonstruktioner, Dr. 11. C. Schmidts Sygdom, jfr. Rigs-
dagstidende for 1918—19, Till. B. S]>. 2705—06.
I Skrivelse af 13. Maj 1919 tillod Ministeriet, at der paa forventet
Tillægsbevilling for Finansaaret 1919—20 paa den polytekniske Lærean-
stalts Udgiftskonto a. 5. afholdtes en Udgift af indtil 375 Kr. til Vikarudgifter
under Assistent ved Tegnestuen, Arkitekt Aage Bugges Sygdom.
III, Laboratorier, Samlinger m, m,
Overskridelse at de aarlige Driftsbudgetter for Laboratorier,
Samlinger m. in.
Paa Tilhegsbevillingsloven for 1918—19 gaves der Bevilling til de ne-
denfor nævnte Overskridelser af de aarlige Driftsbudgetter for Læreanstal-
tens Laboratorier, Samlinger m. m.; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Till. A., Sp. 3925—20; Till. B., Sp. 2711—23. Overskridelserne skyldtes i det
væsentlige den almindelige Prisstigning paa Materialier og i Arbejdsløn.
De med *) mærkede Overskridelser blev tilladte af Ministeriet paa et saa
fremrykket Tidspunkt, at Bevillingerne ikke kunde optages paa Tillægs-
bevillingsloven.
Det kemiske Laboratorium	Kr. ø.
1.	Undervisningen for Fabrikingeniorer m. fl..............................20,000.
2.	Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører	3,600.
Det teknisk-kemiske Laboratorium..................................................8,000.
Det fysisk-kemiske Lciboratorium....................................................2,800.
Det bioteknis1 k-keniiske Laboratorium............................................1,000.
Det fysiske Institut
1.	Den fysiske Samling....................................................................2,000.
2.	Det fysiske Laboratorium..........................................................3,500.
Maskinlaboratoriet................................................................................3,000.
Den teknologiske Samling................................. 475.
Landmaalingssamlingen......................................................................5,000.
Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorga-
nismer.................... .......................... 100.
Fotokemisk-fotografisk Laboratorium..............................................2,339. 09
Honorarer til Censorer*)....................................................................2,166. 50
Aarlige Vedligeholdelsesudgifter........................................................26,800.
Hovedistandsættelse............................................................................1,700.
Skatter og Afgifter*)..................................... 327. 97
Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium............................61,500.
Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter....................................7,550.
Understøttelse til Studerende til Anskaffelse af Bøger, Tegne-
rekvisitter og desl........................................................................1,120.
Ekstraordinære Udgifter....................................................................3,375.
Laboratorier, Samlinger m. ni.
439
a. Det kemiske Laboratorium.
1. Undervisningen for Fabrikingeniører m. fl.
Omdannelse af den honorarlønnede Stilling som Assistent ved Labora-
toriet til en Assistentstilling med stigende Løn.
Paa Finansloven for 1918—19 bevilgedes der Lønning til en ny Assi-
stent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører, jfr. S. 329. I
Læreanstaltens Indstilling blev det foreslaaet at give Assistenten stigende
Løn i Lighed med Lønningsmaaden for de øvrige Assistenter i kemisk La-
boratorium, som ledede egne Afdelinger. Ifølge Meddelelse fra Universitets-
kvæsturen havde Ministeriet imidlertid i Skrivelse af 18. Maj 1918 udtalt,
at den givne Bevilling ikke gjaldt en Assistent med stigende Løn, men kun en
Assistent med ikke stigende Løn. Læreanstalten foreslog derefter at ændre
Stillingen til en Assistentstilling med stigende Løn, saaledes som dens For-
slag oprindelig gik ud paa, idet den nye Assistent med Hensyn til Arbejdets
Art og Omfang var ligestillet med de andre Assistenter, som havde stigende
Løn, og ligesom disse ledede en egen Afdeling.
Forslaget blev vedtaget paa Finansloven for 1919—20; jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Till. A. Sp. 1431—32.
— Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Som ovenfor nævnt over-
skredes Laboratoriets Annuum i Finansaaret 1918—19 med 20,000 Kr.
Overskridelsen var i første Række begrundet i det abnormt store Antal
Elever, som meldte sig Aaret forud, og som nu belastede Laboratoriets Bud-
get hele Aaret igennem. De mange Elever havde saaledes i et halvt Aar
forøget Laboratoriearbejdet og dermed Udgifterne med 50 pCt., idet der i
Stedet for 2 Hold a 40 Deltagere havde været 1 Hold paa 40 og 1 Hold paa 80,
og endvidere havde de i det andet halve Aar bevirket Merudgift i Forhold
til forrige Finansaar derved, at de i 1918—19 havde arbejdet 6 Timer
daglig i Stedet for 3 Timer i 1917—18. Endvidere maatte bemærkes, at naar
et stort Hold rykkede frem til en ny Øvelse, som Laboratoriet hidtil kun
havde haft et betydeligt mindre Antal Elever beskæftiget med, maatte der
i den Anledning anskaffes Udstyr til de ekstra beslaglagte Skabe, hvilket
var en meget følelig Ekstraudgift. I det halve Aar havde altsaa Arbejds-
søgningen været ca. 50 pCt., og den havde været meget betydelig om end
ikke slet saa stor i det andet halve Aar, hvor Nyanskaffelser yderligere spil-
lede en vigtig Rolle. Men dernæst maatte der tages Hensyn til den alminde-
lige Prisstigning paa Kemikalier, Glassager og Apparater, samt paa alt Ar-
bejde udført i Laboratoriet ved fremmed Hjælp. Denne Prisstigning havde
været meget betydelig paa de allerfleste Artikler, og den virkede saa meget
kraftigere, fordi en Mængde af disse Artikler, saasom næsten alle Glassager,
Kautsjukvarer, Korkvarer og meget andet, var af en meget tarvelig Kvalitet,
der medførte et langt større Forbrug end ellers, da de daarlige Varer hurtig
blev ubrugelige og maatte fornyes.
Hvad angik den Udvej at nedsætte Forbruget, da var dette for de ana-
lytiske Øvelsers Vedkommende ganske umuligt, idet man jo dog ikke af Hen-
syn til Dyrtiden kunde inddrage Indøvelsen i Analyse af de dyre Stoffer og
overlade til Kandidaterne senere hen i Livet selv at lære sig det. Eksamens-
fordringerne maatte jo da saa ogsaa forandres i Takt med Prissvingningerne.
Hvad derimod Syntesen angik, saa var en Rationering til en vis Grad mulig.
440
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Denne Reduktion af de Stofmængder, der toges i Arbejde, saavel som det
kritiske Valg af saa vidt muligt ikke alt for dyre Stoffer til Synteser, var
imidlertid allerede fra de første Krigsaar gennemført saa vidt, som det paa
nogen Maade var tilladeligt af Hensyn til Undervisningens Tarv.
Overskridelse af Assistancebeløbet. Paa Tillægsbevillingsloven for
1918—19 bevilgedes en Overskridelse paa 150 Kr. af Laboratoriets Assi-
stancebeløb, hvis normale Størrelse var 000 Kr. I Efteraaret 1918 havde
først Assistent A. Christensen og senere Docent Bjørn-Andersen været syge-
meldt, og i Januar 1919 blev den som Hjælpeassistent ansatte Fabrik-
ingeniør, Stud. polyt. N. 1\ Pedersen syg og døde. Disse Omstændigheder
havde nødvendiggjort at engagere Assistance udover det, som kunde be-
strides ved Hjælp af de bevilgede 000 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Till. B., Sp. '2707—08.
2. Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elek-
troingeniører.
Anciennitetsberegning for Laboratoriets Assistent Kaptajn, mag. se., H.
Kordam. Fra 1. Oktober 1918 blev Kaptajn, mag. sc., H. N. K. Rørdam ansat
som Assistent ved det kemiske Laboratorium for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører, efter at han havde afgivet Erklæring om, at han indgik
paa, at der med Hensyn til hans militære Pension forholdtes i Overensstem-
melse med Pensionsloven af 24. Februar 1858 § 9, 1. Stk., fra det Tidspunkt,
da han opnaaede Pensionsret i sin Stilling ved Læreanstalten. Kaptajn
Rørdam blev foreløbig ansat med den for den i Loven af 22. April 1910 an-
ordnede 2-aarige Prøvetid fastsatte Lønning af 1,800 Kr. aarlig, men da
han tidligere havde udfort det med Stillingen forbundne Arbejde i 3 Aar og
2 Maaneder, nemlig fra 1. August 1913 til 31. Januar 1910 og (som Vikar)
fra 1. Februar til 30. September 1918, syntes det urimeligt at kræve en ny
2-aarig Prøvetid for ham, og det blev derfor paa Tillægsbevillingsloven for
1918—19 bestemt, at han fra sin Ansættelse (1. Oktober 1918) at regne fik
Lønning som fast ansat Assistent, nemlig 2 000 Kr. aarlig, og at han
ved Anciennitetsberegningen fik Lov at medtage 2 Aar, jfr. Rigsdagstidende
f<»r 1918 -19, Till. B., Sp. 2705—08.
— Ansættelse af en ny Assistent ved Laboratoriet. Spørgsmaalet om en
Forandring af den praktiske Undervisning i Kemi for Maskin-, Bygnings-
og Elektroingeniører blev drøftet i Lærerraadet og i et af dette nedsat Ud-
valg. I en Aarrække havde den praktiske Undervisning i Kemi for Maskin-,
Bygnings- og Elektroingeniører bestaaet i Indøvelse i kemiske Analyser af
simple Stofblandinger. Denne Form for Undervisning maatte betragtes som
forældet og ensidig, hvorfor Lærerraadet havde vedtaget at søge de kemiske
Øvelser ændrede saaledes, at de gav en mere almindelig kemisk Uddannelse.
Forbedringen i Undervisningen kunde dog kun gennemføres, hvis der gaves
de nødvendige Bevillinger dertil. Det vilde saaledes være nødvendigt at be-
vilge Lønning til en Assistent, idet en enkelt Assistent ikke vilde kunne over-
komme Arbejdet under de nye Former. Det foresloges, da Arbejdet vilde
blive delt lige mellem de to Assistenter, at give den nye Assistent samme Løn
som Laboratoriets nuværende Eneassistent, nemlig 2,000 Kr. aarlig, stigende
til 3,000 Kr., dog saaledes at Assistenten i de 2 første Aar blev konstitueret
med en aarlig Løn af 1,800 Kr.
Laboratorier, Samlinger ni. ni.
441
Forslaget gennemførtes paa Finansloven for 1919—20, dog saaledes, at
Lønningen efter Finansudvalgets Indstilling ikke blev gjort stigende; jfr.
Rigsdagstidende for 1918—19, Till. A., Sp. 1429—30; Till. B., Sp. 607—08.
— Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Se S. 438.
- Forhøjelse af Laboratoriets Annuum og ekstraordinær Bevilling til
Apparater og Installationer. Den nye Form for Undervisningen i praktisk
Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører krævede dels en For-
højelse paa 500 Kr. af Laboratoriets Driftsbudget, dels en ekstra-
ordinær Bevilling til samme Laboratorium, idet det vilde være nødvendigt
at forsyne Laboratoriet med en Række nye Apparater og Instrumenter samt
at foretage nogle mindre Installationer i Laboratoriet. Den ekstraordinære
Udgift vilde paa Grund af den senere stedfundne Prisstigning ikke kunde
sættes til mindre end 5,550 Kr.
Paa Finansloven for 1919—20 blev det ordinære Budget forhøjet med
500 Kr., medens der ekstraordinært bevilgedes 5,550 Kr. i ovennævnte
Øjemed; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Till. A., Sp. 1433—34.
I). Det teknisk-kemiske Laboratorium.
Deling af Laboratoriet. I Skrivelse af 18. Februar 1918 stillede
Professor i teknisk Kemi P. B. Raaschou som nævnt S. 417—18 Forslag om
Oprettelse af en særlig Afdeling for Mørtel, Glas og Keramik.
I Henhold hertil foresloges det paa Finanslovforslaget for 1919—20
at dele Laboratoriets Konto i to Underkonti: Afdelingen for almen tek-
nisk Kemi og Afdelingen for Mørtel, Glas og Keramik. Som førstnævnte
Afdelings Budget opførtes Laboratoriets hidtidige Budget, der foresloges
forhøjet med 3,000 Kr., medens der ekstraordinært foresloges bevilget
15,000 Kr. Som Normalbudget for Afdelingen for Mørtel, Glas og
Keramik foresloges 8,500 Kr., medens der ekstraordinært søgtes bevilget
29,900 Kr.
Paa Finansloven for 1917—-18 fik Læreanstalten under Udgiftspost 2. n.
en Bevilling til Leje af Statsprøveanstaltens gamle Lokaler i Malmøgade 7
og til Indretning deri af Laboratorier for Fotokemi og videnskabelig Foto-
grafi samt for Bygningsstatik, idet det dengang antoges, at Statsprøvean-
staltens nye Bygning kunde blive færdig til Sommeren 1917. Imidlertid
blev Statsprøveanstaltens nye Bygnings Udførelse udsat paa Grund af Pris-
stigningen paa Bygningsmaterialier og blev først paabegyndt i Foraaret 1918,
og Laboratoriet for Fotokemi og videnskabelig Fotografi havde derfor søgt
Lokale andetsteds og fundet et saadant i Teknologisk Instituts nye Bygning.
Læreanstalten mente nu, at man fra det Tidspunkt, da Statsprøveanstalten
var flyttet til sin nye Bygning, burde søge at leje dens gamle Lokaler til Ud-
videlse af Læreanstaltens Lokaler for 5 Aar, til hvilken Tid Læreanstalten
haabede at have en stor Nybygning færdig, idet det vilde være urigtigt, naar
Læreanstalten var saa overfyldt, som den var, og andre Lokaler bogstavelig
ikke var til at opdrive, da ikke at benytte Lejligheden til at sikre sig et nær-
liggende brugeligt Lokale.
Det Lokale, man saaledes ønskede at faa til Raadighed, agtedes anvendt
til Udvidelse af det teknisk-kemiske Laboratorium, idet den store Tilstrøm-
Uaiversitetets Aarbog.	56
442
Den polytekniske Læreanstalt 1918 — 19.
ning af Fabrikingeniørstuderende gjorde det ønskeligt, at den Del af den,
som omfattede Mørtel industri, Glasfabrikation og de keramiske Industrier
og alle vigtige danske Industrier af beslægtet Art, samledes i en selvstændig
Afdeling. Laboratoriet for teknisk Kemi blev ganske vist udvidet i Finans-
aaret 1916—17, men der var endnu Trang til at udskille de nævnte Industrier
for sig, og da Tilstrømningen af Fabrikingeniørstuderende i 1917 var over-
ordentlig stor, vilde det ligefrem være nødvendigt at sørge for tilstrækkelig
Plads i Laboratoriet for teknisk Kemi, idet yderligere Udvidelse paa Lære-
anstalten selv var umulig. Naar Statsprøveanstaltens gamle Lokaler helt
og holdent overlodes Laboratoriet for teknisk Kemi til dets Udvidelse, blev
der ikke som oprindeligt tænkt Plads deri til Laboratoriet for Bygnings-
statik. Men dette Laboratorium var det ogsaa for tidligt at skaffe Lokaler
til, saalænge som, — som Tilfældet var — dets Maskiner laa i Nordamerika
uden nogen Udsigt til at kunne fores hertil. Hvis det skulde lykkes at faa dem
hertil, maatte der ad anden Vej søges at skaffe Plads til dette Laboratorium.
Udgifterne ved Forslaget androg:
For Laboratoriet for almen teknisk Kemi:
1)	Udgifter en Gang for alle:
Nye Apparater....................................... 8,000 Kr.
Bøger............................................... 1,000
Indretning af et mekanisk Værksted................... 6,000
15,000 Kr.
2)	Aarlige U dy i f ter:
Forhøjelse af Annuum................................ 3,000 Kr.
3,000 Kr.
For Laboratoriet for Mørtel, Glas og Keramik:
1)	Udgifter en Gang for alle:
Inventar, som afkøbes Statsprøveanstalten.............. 2,400 Kr.
Elektromotorer og Transmissioner...................... 3,500
Anskaffelse af Borde, Stole, Skabe og Reoler............ 6,000
Gas- og Vandledninger samt Afløb..................... 1,000
Anskaffelse af et Par Forsøgsovne..................... 6,000
Almindeligt Laboratorieinventar....................... 10,000
Istandgørelse af Lokalerne............................ 1,000
~ 29~900 Kr.
2)	Aarlige Udgifter:
Til Driften af Laboratorierne.......................... 4,000 Kr.
Leje af Lokaler...................................... 4,000
Brændsel............................................ 500
8,500 Kr.
I Henhold til ovenstaaende blev Udgiftskonto b. 2. paa Finansloven
for 1919—20 delt i to Underkonti: b. 2. a. Afdelingen for almen teknisk
Kemi, som fik tillagt Kontoens hidtilværende Annuum, der forhøjedes med
3,000 Kr. til 10,000 Kr., og b. 2. b. Afdelingen for Mørtel, Glas og Keramik,
med et Annuum paa 8,500 Kr. Desuden bevilgedes der ekstraordinært hen-
holdsvis 15,000 Kr. og 29,900 Kr. til Indretning og Montering af de to Afde-
linger. Jfr. Rigsdagsti de nde for 1918—19, Till. A., Sp. 1433—36.
Laboratorier, Samlinger m. m.
443
—	Oprettelse af tre Assistentstillinger. I Forbindelse med Bevillingen til
den ovenfor nævnte Deling af det teknisk-kemiske Laboratorium gaves der
paa Finansloven for 1919—20 Bevilling til tre nye Assistentstillinger, nemlig
to ved Afdelingen for almen teknisk Kemi og en ved Afdelingen for Mørtel,
Glas og Keramik. Paa Hovedforslaget for nævnte Finanslov blev Stillingerne
foreslaaede tillagt oprykkende Løn; men ved 2. Behandling af Lovforslaget
i Folketinget foreslog dette Tings Finansudvalg at oprette tre Assistent-
stillinger med ikke stigende Lønning. Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Till. A., Sp. 1429—30; Till. B„ Sp. 607—08.
—	Oprettelse af en ny Betjentstilling. Ved Delingen og Udvidelsen af
det teknisk-kemiske Laboratorium blev det nødvendigt at ansætte en me-
kanisk uddannet Betjent ved Afdelingen for Mørtel, Glas og Keramik. Be-
villing hertil gaves paa Finansloven for 1919—20; jfr. Rigsdagstidende for
1918-19, Till. A., Sp. 1431-32.
—	Overskridelse af det teknisk-kemiske Laboratoriums Annuum. Se
S. 438.
c. Det fysisk-kemiske Laboratorium.
Ekstraordinær Bevilling til Indretning af et Vcerkstedslokale. Paa Finans-
loven for 1918—19 blev der givet Bevilling til Ansættelse af en mekanisk
uddannet Betjent ved det fysisk-kemiske Laboratorium Til Montering af et
Rum og til Anskaffelse af Værktøj til denne Betjent blev der paa Finans-
loven for 1919—20 ekstraordinært bevilget et Beløb paa 2,000 Kr.; jfr.
Rigsdagstidende for 1918 — 19, Till. A., Sp. 1437—38.
—	Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Se S. 438.
(1. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Se S. 438.
e. Det fysiske Institut.
Bevilling af Honorarer for Rettelse af fysiske Opgaver. Lærerne i
Fysik, Professor Martin Knudsen, Professor K. Prytz og Docent E. S.
Johansen anmodede i Skrivelse af 3. Juni 1918 om, at der maatte blive
bevilget 1,000 Kr. til Honorar for Retning af fysiske Opgaver. De hen-
viste til, at Arbejdet med Retning af fysiske Hj emmeopgaver vilde blive
meget betydel'gt, nu efter at saadanne Opgaver var blevne obligatoriske,
og de fandt det derfor rimeligt, at der ydedes dem Assistance til dette Ar-
bejde. De foreslog Betalingen sat til 5 Kr. pr. Time, og da Retningen af et
Sæt Opgaver gennemsnitlig vilde kræve 4 Timers ugentlig Arbejde, og der
gaves ca. 50 Opgavesæt i Aaret, vilde den aarlige Udgift blive 1,000 Kr.
Dette Beløb bevilgedes paa Finansloven for 1919—20; jfr. Rigsdagstidende
for 1918—19, Till. A., Sp. 1429—32. I Skrivelse af 7. April 1919 foreslog
Lærerne i Fysik, som afholder Forelæsninger i dette Fag, at det Beløb af
1,000 Kr. aarlig, som saaledes var bleven bevilget som Honorar for Opgave-
retning, blev udbetalt efter hvert Semesters Udløb med Halvdelen og saa-
444
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
ledes, at den ene Trediedel indtil videre anvistes af Professor Prytz, medens
de to Trediedele anvistes af Professor Knudsen eller Docent Johansen,
nemlig den af dem, som havde holdt Forelæsninger i det afvigte Semester.
Dette Forslag tiltraadtes af Læreanstaltens Direktør.
1. Den fysiske Samling.
Overskridelse af Samlingens Annuum. Se S. 438.
2. Det fysiske Laboratorium.
Bevilling til ekstraordinær Assistance. I Skrivelse af 4. Februar 1919
meddelte Bestyreren for det fysiske Laboratorium, Professor K. Prytz,
at der af det Beløb paa 1,000 Kr., som blev bevilget paa Finansloven for
1918—19 til ekstraordinær Assistance i Anledning af, at der i Foraarshalv-
aaret 1919 kunde ventes en ekstraordinær stor Tilgang til Laboratoriet af
Fabrikingeniørstuderende af Aargangen 1917, kun vilde blive brugt ca.
300 Kr., da der ikke havde meldt sig flere end 56 Studerende i Stedet for som
ventet ca. 80. Det havde nemlig vist sig, at mange af de Studerende i Stedet
for at benytte sig af en ved Overgangen til en ny Undervisningsplan mulig-
gjort Lempelse, hvorved de vilde have sparet eet Halvaars Øvelser, af Hen-
syn til Eksamensarbejder til 1. Del af Eksamen i 1918 havde ønsket at vente
med de resterende fysiske Ovelser til efter 1. Del af Eksamen, endskønt de
saa skulde følge den gamle Plan og have Ovelser i yderligere to Halvaar,
nemlig i Efteraarshalvaaret 1919 og Foraarshalvaaret 1920. Da de Stude-
rende havde begyndt Studiet efter den gamle Plan, havde Læreanstalten
ikke ment at kunne modsætte sig deres Onske, og der maatte saaledes sørges
for Undervisning af 24 Studerende i to Halvaar. Dette vilde kræve Ekstra-
assistance af en Assistent i 2 og 3 Ugedage i henholdsvis Efteraarshalvaaret
1919 og Foraarshalvaaret 1920 samt forøget Arbejde af Laboratoriets Betjent.
Udgiften herved vilde blive 1,000 Kr. til Ekstraassistenten og 300 Kr. til
Betjenten, ialt 1,300 Kr. At Beløbet saaledes blev større end det for 1918—19
bevilgede Belob paa 1,000 Kr., laa i, at de Studerende som ovenfor nævnt
kom til at optage Laboratoriet i to Halvaar i Stedet for som ventet kun i eet.
Beløbet bevilgedes paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for
1918-19, Till. B., Sp. 1649-52.
—	Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Som nævnt S. 438 overskredes
Laboratoriets Annuum med 3,500 Kr., hvilket til Dels skyldtes en Omlæg-
ning af nogle af Laboratoriets Lokaler, men iøvrigt den almindelige Pris-
stigning.
—	Beretning om Arbejder udførte for Statsprøveanstalten i den polytekniske
Læreanstalts fysiske Laboratorium i Finansaaret 1918—19 i Henhold til Over-
enskomster af 27. Januar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsministeriet og
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I Beretningsaaret blev udført
følgende Arbejder for Statsprøveanstalten: Undersøgelse af 537 Lægetermo-
metre; af disse var 13 itu ved Indleveringen. Af de øvrige 524 maatte 280
eller 53 pCt. kasseres. Undersøgelse af 23 andre Termometre. Undersøgelse
af 2 Modstandstermometre. Undersøgelse af 1 Kontrolmanometer og 4 andre
Manometre. Undersøgelse af 1 Vakuummeter. Bestemmelse af Modstanden
i 5 Prøver Kobbertraad, 4 Prøver Broncetraad og 6 Prøver Staaltraad.
Laboratorier, Samlinger ro. ro.
445
Bestemmelse af E.M.K. og indre Modstand for 3 Tørelementer. Bestem-
melse af Kapacitet og indre Modstand for 8 Tørelementer. Bestemmelse af
Varmeledningsevnen for Tagrør, for et Isolermateriale og for 3 Prøver Meler.
— Efter Indstilling fia Statsprøveanstalten bifaldt Handelsministeriet
under 11. Juli 1919, at der midlertidigt fastsattes nye Takster for de fysiske
Undersøgelser, som foretoges af nævnte Prøveanstalt i Læreanstaltens
fysiske Laboratorium i Henhold til den mellem Indenrigsministeriet og Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsministeriet under 27. Januar og 2. Februar
1911 oprettede Overenskomst.
f, Det elektrotekniske Laboratorium.
Undersogelser for Statsprøveanstalten udførte i det elektrotekniske Labo-
ratorium i Finansaaret 1918—19. 9 Stk. Amperemetre med diverse Shunter,
3 Stk. Voltmetre, 1 Stk. Megger, 3 Stk. Wattmetre, 9 Stk. Maalere, 45 Stk.
3-Volts Lamper, 6 Stk. Belysningsbatterier »Savik« med tilhørende Lamper,
12 Stk. Metaltraadslamper, 2 Stk. Gennemslagsprøver med Kabel, 4 Stk.
Isolationsprøver af Feltkabel, 12 Stk. Gennemslagsprøver med Isolations-
stoffer, 1 Stk. Gennemslagsprøve med Transformatorolie, 100 Stk. Høj-
spændingsisolatorer, 4 Stk. Jernundersøgelser, Dynamoblik, 1 Stk. Elek-
trisk Ovn, 1 Stk. Elektrisk Loddekolbe, 4 Stk. Strømtransformatorer og 2
Stk. Jævnstrømsmotorer.
g. Maskinlaboratoriet.
Undersogelser for Statsprøveanstalten udførte i Maskinlaboratoriet. I
Overensstemmelse med den mellem Indenrigsministeriet og Undervisnings-
ministeriet angaaende Samarbejde mellem Statsprøveanstalten og den poly-
tekniske Læreanstalt afsluttede Overenskomst § 5 blev der ved Maskinlabo-
ratoriet i Finansaaret 1918—19 foretaget Justering af 6 Stk. Indikatorfjedre.
— Overskridelse af Laboratoriets Annuum og Genbevilling af et Beløb paa
5,000 Kr. til Nyanskaffelser. Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 bevil-
gedes som nævnt S. 438 en Overskridelse af Maskinlaboratoriets Annuum
paa 3,000 Kr. Samtidig genbevilgedes et i de foregaaende Finansaar til Ny-
anskaffelser besparet Belob paa 5,000 Ivr.; ifr. Rigsdagstidende for 1918 19,
Till. A., Sp. 3925—2G.
li. Den teknologiske Samling.
Den polytekniske Læreanstalts teknologiske Samling blev i Undervis-
ningsaaret 1918—19 fremvist 72 Gange for ialt 4,381 Personer. Sam-
tidig med Fremvisningerne holdt Assistent A. L. Vanggaard 49 Foredrag
for de Besøgende.
I Aarets Lob har følgende Foreninger og Institutioner besøgt Samlingen:
Odense tekniske Skole (1 Gang); Lærlingehjemmets Minde (1 Gang); Aarhus
tekniske Skole (1 Gang); Teknisk Selskabs Skole (25 Gange); Frederiksberg
tekniske Skole (12 Gange); Teknologisk Institut (4 Gange); Frederikshavn
446
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Skole (1 Gang); Lyngby tekniske Skole (1 Gang); Maskinistskolen (1 Gang);
Haslev Haandværkerskole (l Gang); Kommunale Fortsættelseskursus (4
Gange); Lærere ved Frederiksberg Skolevæsen (7 Gange); Kursus for Lærere
ved tekniske Undervisningsvirksomheder (1 Gang); Kursus for Folkeskole-
lærerinder (1 Gang); Ringsted tekniske Skole (1 Gang); Lyngby Landbrugs-
skole (1 Gang).
Over.sklidelse af Samlingens Annuum. Til Forhøjelse af Betalingen
til Samlingens Mekaniker til 05 Ore pr. Time fra 1. Apiil 1918 og yderligere til
75 Ure pr. Time fra 1. September s. A. bevilgedes der paa Tillægsbevillings-
loven for 1918—19 et Beløb af 475 Kr.
— Forhøjelse af Samlingens Annuum. Paa Finansloven for 1919—20
foresloges paa Hovedforslaget at forhoje Samlingens Annuum med 300 Kr.
til 5,500 Kr., for at Samlingen kunde sættes i Stand til at forhoje Timebeta-
lingen til dens Mekaniker til 05 Ore pr. Time plus Dyrtidstillæg som for de
Personer, der arbejder for Staten i losere Stilling i over 200 Dage om Aaret;
jfr. Rigsdagstidende for 1918—19 Till. A., Sp. 1437—38. Ved 3. Behandling
i Folketinget af samme Finanslov blev Annuet yderligere forhojet med
300 Kr. til 5,800 Kr. til Forhøjelse af Timelønnen til 75 Ore; jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 1653—54.
i. Tegne- og Konstruktionsøvelserne.
Forhøjelse af Konstrukt ions stuerne-s Annuum. Annuet forhøjedes med
100 Kr. paa Finansloven for 1919—20, da den Del af Annuet, som var tillagt
Konstruktionsundervisningen i Vej bygningsfagene havde vist sig altfor lille;
jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1439—40.
Vikarhonorarer. 1 Skrivelse af 10. Marts 1919 bifaldt Ministeriet,
at den ved Ledighed i Assistentstillingen i Vej bygningsfagene for Maanederne
Januar, Februar og Marts d. A. besparede Lonning, 450 Kr., anvendtes til
Antagelse og Honorering af midlertidig Assistance ved Læreanstaltens Under-
visning i de paagældende Fag.
k. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af
Lund maulingsinst ru menter.
Forhojelse af Diæter. I Skrivelse af 14. April 1919 bifaldt Ministeriet,
at Dagpenge til Læreren og den faste Assistent i Landmaalingsfagene forhøj-
edes for Finansaaret 1919—20 til henholdsvis 15 Kr. og 10 Kr.
—	Overskridelse af Budgettet for Undervisningen i Landmaaling og Ni-
vellering. Som nævnt S. 438 bevilgedes der en Overskridelse af 5,000 Kr. paa
denne Konti for Finansaaret 1918—19. En Del af Overskridelsen, 1,700 Kr.,
hidrørte fra en Forhøjelse af Diæter til Medhjælperne ved Undervisningen,
Resten fra den almindelige Prisstigning, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Tillæg B., Sp. 2719—20.
—	Ekstraordinær Bevilling til Anskaffelse af Instrumenter. Paa Grund af
det store Antal Studerende og de stærkt stigende Priser paa Instrumenters
Reparation og Transport havde det ikke i flere Aar været muligt paa Land-
maalingsøvelsernes Budget at kunne anskaffe det fornødne Antal nye lnstru-
Laboratorier, Samlinger m. m.	447
menter. Det havde derfor været nødvendigt, at stedse flere Elever ved Eks-
amensarbejderne i Opmaaling og Nivellering skiftevis havde maattet bruge
de samme Instrumenter, hvorved der var gaaet megen Tid tabt for de Stu-
derende, saa at de ofte ikke havde kunnet vende tilbage i rette Tid til den
paafølgende programmæssige Undervisning paa Læreanstalten. Læreren i
Landmaaling, Professor P. Thygesen, havde haabet at kunne vente med at
fremkomme med Begæring om Bevilling til nye Instrumenter, indtil der var
indtraadt gunstigere finansielle Forhold, men han ansaa det for uforsvarligt
at vente længere, da der faktisk forelaa en Nødstilstand med Hensyn til In-
strumenter. Professoren foreslog at fordele Nyanskaffelserne paa 4 Finansaar,
saaledes at der aarlig anskaffedes 2 Teodoliter og 2 Nivelleringsinstrumenter
til en Pris af tilsammen 1,500 Kr. Hertil bevilgedes der paa Finansloven for
Finansaaret 1919—20 ekstraordinært 1,500 Kr. til Anskaffelse af Instrumenter
som en første Del af en 4-aarig Bevilling paa ialt 6 000 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1439—40.
1. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium.
Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Af den paa Tillægsbevillings-
loven for 1918—19 bevilgede Overskridelse af Laboratoriets Budget paa ialt
2,339 Kr. 09 Øre, se S. 438, skyldtes 1,439 Kr. 09 Øre Merudgift til Brændsel,
Resten den øvrige almindelige Prisstigning.
—	Overskridelse af et ekstraordinært bevilget Belob. Paa Tillægsbevillings-
loven for 1918—19 bevilgedes der en Overskridelse paa 337 Kr. 73 Øre af det
paa Finansloven for samme Finansaar bevilgede Beløb paa 1,000 Kr. til An-
skaffelse af et Lyskopieringsapparat; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg
A., Sp. 3925—26.
—	Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. I Følge Meddelelse fra Labora-
toriets Bestyrer, Docent, Dr. phil. Chr. Winther havde det bevilgede Beløb
til Drift af Laboratoriet vist sig for ringe; navnlig havde Udgiften til Elektri-
citet, der anvendtes som Drivkraft i Laboratoriets Værksted og til Buelamper
og andre for Laboratoriets Arbejde nødvendige Lyskilder været kalkuleret for
lavt, da Laboratoriets Driftsbudget blev normeret paa Finansloven for 1917
—18. En Forhøjelse af Udgiftsposten med 600 Kr. aarlig formentes at være
tilstrækkelig. Forhøjelsen bevilgedes paa Finansloven for 1919—20; jfr.
Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 1655—56.
m. Undervisningen i Værkstedsarbejde.
Forhøjelse af Annuet for Undervisningen i Værkstedsarbejde. Kontoen
blev oprettet paa Finansloven for 1916—17 med et Beløb af 2,800 Kr. Dens
Størrelse blev fastsat efter det Antal Studerende, som ventedes at skulle del-
tage i Øvelserne. Det viste sig imidlertid, at Antallet af Studerende var væ-
sentlig højere, hvorfor Udgifterne vilde stille sig saaledes:
35 Maskiningeniørstuderende i 5. Halvaar......................................1,600 Kr.
20 Maskiningeniørstuderende i 7. Halvaar......................................800
40 Fabrikingeniørstuderende..............................................................1,600 —
Til uforudsete Udgifter samt til Anskaffelser til Øvelser af særlig
Art....................................................................................................500 —
4,500 Kr.
448
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Ved Fastsættelsen af disse Beløb var der set bort fra Forhøjelser paa
Grund af Dyrtid. Da Kontoen var 2,800 Kr., krævedes en Forhøjelse paa
1,700 Kr. Efter at de teknologiske Værkstedsøvelser for Maskiningeniører i
5. Halvaar ikke længere holdtes paa Fagskolen for Haandværkere og mindre
Industridrivende, men var overførte til Læreanstalten, vilde det være nød-
vendigt efterhaanden at anskaffe en Række Maaleapparater og Typer af de
vigtigste Værktøjsmaskiner. Hertil vilde det være fornødent aarlig at have
2,000 Kr. til Raadighed. 1 Finansaaret 1919—20 paatænktes der for det nævn-
te Beløb anskaffet et Pyrometer og ydet 1. Bidrag til en Fræsemaskine.
Kontoen foresloges endvidere forhojet med 200 Kr. for at sætte de paa-
gældende Lærere i Stand til ved Rejser at gøre sig bekendt med de Maskin-
fabrikker her i Landet, hvor der kunde være Tale om at anbringe Polytek-
nikere til obligatorisk Værkstedsuddannelse, idet det vilde være af Vigtighed,
at denne Uddannelse skete under saa betryggende Forhold som muligt.
Paa Finansloven for 1919—20 blev der i Henhold hertil til Raadighed ved
Undervisningen i Værkstedsarbejde bevilget 6,700 Kr., hvoraf 2,000 Kr. til
Nyanskaffelser og 200 Kr. til Besøg ved Maskinfabrikker; jfr. Rigsdagstidende
for 1918—19, Tillæg. A, Sp. 1441—42.
Forhøjelse af Assistancesummen for Lærerne i mekanisk Teknologi.
Paa Finansloven for 1917—18 bevilgedes der 1,000 Kr. til en Assistent for
Docenten i mekanisk Teknologi ved de teknologiske Øvelser med Arbejde i
det halve Aar, hvori Øvelserne fandt Sted. Lærerne i Teknologi, Profes-
sorerne Hannover og Thaulow anmodede i Skrivelse af 24. Maj 1918 om, at
nævnte Beløb maatte blive forhojet til 2,400 Kr. til Assistance i hele Under-
visningsaaret. Forslaget var motiveret med, at det havde vist sig utilstræk-
keligt for Øvelsernes Tilrettelægning kun at have Assistenten disponibel i
selve Øvelsestiden i Efteraarshalvaaret, endvidere at der ønskedes indlagt
Demonstrationer og skriftlige Øvelser, hvortil Assistance var nødvendig, i
de Forelæsninger over Teknologi, som Professor Thaulow holdt i Foraars-
halvaaret. Dernæst var Arbejdet for den nuværende Assistent ved den tek-
nologiske Samling ved Katalogisering, Etikettering, Udførelse af teknologiske
Forsøg m. ni. vokset saa stærkt, at han ikke længere alene kunde overkomme
Arbejdet. Endelig aabnede den foreslaaede ny Assistance Udsigt til, at der i 3
Maaneder i Efteraaret i 2 ugentlige Aftentimer kunde holdes orienterende
teknologiske Foredrag for polytekniske Studerende i Kobenhavn under deres
obligatoriske Værkstedsuddannelse, hvad Lærerraadet vilde sætte Pris paa.
For det foreslaaede Beløb var det Meningen at skaffe brugelig Assistance for
eet Aar ad Gangen og ikke at ansætte nogen fast Assistent, idet det ikke for det
nævnte Beløb vilde være muligt at finde en virkelig brugbar Assistent, da unge
polytekniske Kandidater lige fra Eksamensbordet kunde skaffe sig bedre
lønnede Stillinger i Praksis. Beløbet bevilgedes paa Finansloven for 1919—20;
jfr. Rigsdagsti dende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1427—28.
n. Laboratoriet for Bygningsstatik.
Genbevilling af det til Indretning af Laboratoriet bevilgede Belob. Paa
Tillægsbevillingsloven for 1918—19 genbevilgedes et Beløb af 49,331 Kr.
55 Øre af det paa Finansloven for 1917 bevilgede Beløb af 05,250 Kr. til
Laboratorier, Samlinger m. m.
449
Indretning af et Laboratorium for Undervisningen i Fotokemi og Fotografi
og et Laboratorium for Bygningsstatik. Det genbevilgede Beløb angik væ-
sentligt sidstnævnte Laboratorium og var ikke kommet til Anvendelse i
Finansaaret 1917—18 dels fordi de Lokaler, som Læreanstalten havde tænkt
at leje i Statsprøveanstaltens Lokaler i Malmøgade, ikke kunde overtages,
idet denne Institutions nye Bygninger endnu ikke var færdige, dels paa Grund
af, at tre Maskiner, som Læreanstalten havde bestilt i Amerika, paa Grund af
Krigsforholdene ikke kunde leveres. Da Leveringen nu var ordnet, ønskedes
Beløbet genbevilget, jfr. Rigsdagstidende for 1918—-19, Tillæg A., Sp.
3927—28.
o. Andre Forhold vedrørende Budgettet.
Forhøjelse af Indtægtsposterne. Under Hensyn til den stadig voksende
Tilgang til Læreanstaltens Undervisning blev dens Indtægtspost b. Indtægt
for Adgangskort til Læreanstaltens Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer,
paa Finansloven for 1919—20 forhøjet med 3,000 Kr., saaledes at Kontoen
derefter opførtes med 63,000 Kr. Endvidere blev Post c. Erstatning for Af-
benyttelse af Lokaler, forhøjet med 200 Kr. til 2,000 Kr.; jfr. Rigsdagstidende
for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1419—20.
—	Til Dækning af de Beløb, der i Finansaaret 1918—19 maatte udredes i
Henhold til Lov om midlertidigt Løntillæg af 28. September 1918 bevilgedes
der paa Tillægsbevillingsloven for nævnte Finansaar følgende Beløb: Paa
Udgiftspost a. 1. 37,425 Kr. Paa Udgiftspost a. 2. 4,800 Kr. Paa Udgiftspost
a. 3. a. 3,050 Kr. Paa Udgiftspost a. 4. 1,700 Kr. Paa Udgiftspost a. 5.
36,120 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2703—2706.
Ekstraordinært Honorar til Re/petenten i rationel Mekanik, Dr. phil.
C. Hansen for Undervisning i Efteraarshalvaaret 1918. Ved en af Lærerraadet
vedtagen Omlægning af LTndervisningen i rationel Mekanik fik Repetenten
i dette Fag Dr. phil. C. Hansen i Efteraarshalvaaret 1918 lagt 2 ugentlige
Timers Undervisning til sit øvrige Arbejde. Repetenten anmodede i Skrivelse
af 21. Oktober s. A. om et Honorar for det nævnte Ekstraarbejde. Paa Lære-
anstaltens Anbefaling bevilgedes der ham et Honorar paa 100 Kr. pr. ugentlig
Halvaarstime, ialt 200 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B.,
Sp. 2709—10.
—	Bevilling af et Assistancebelob for Læreren i Matematik for Fabrik-
ingeniorer. Paa Finansloven for 1919—20 bevilgedes der 600 Kr. til Assistance
for Læreren i Matematik for Fabrikingeniører paa Udgiftspost a. 7., hvilken
Udgiftsposts Betegnelse samtidig ændredes til: »Til Assistance for Lærerne i
Kemi, i teknisk Kemi og i Matematik for Fabrikingeniører«. Bevillingen var
af Læreanstalten i Skrivelse af 12. Februar 1919 motiveret med følgende:
»Før 1918 besørgedes Undervisningen i Matematik for Fabrikingeniører
af de to Professorer i Matematik, hvis Hovedvirksomhed er Undervisning i
Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, men paa Finans-
loven for 1918—19 blev der givet Bevilling til Ansættelse af en Lektor i Mate-
matik for Fabrikingeniører. Denne Stilling blev besat med Direktør for
Gradmaalingen, Dr. phil. F. A. Buchwaldt fra 1. Juli 1918 at regne. Dr.
Buchwaldt har nu ansøgt om, at der maa ydes ham særlig Assistance ved
Undervisningen, navnlig ved Eksaminatorier og Opgaveretning, i Lighed
Universitetets Aarbog.	57
450
r)on polytekniske Læreanstalt 1918—19.
med hvad der tidligere har været Tilfældet, især da Antallet af Fabrikingeniør-
studerende er steget overordentlig stærkt i de senere Aar. At paalægge de to
nye Assistenter for La>rerne i Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører skiftevis at udfore den ønskede Assistance for Dr. Buchwaldt, kan
denne ikke være tjent med, idet han selvfølgelig maa foretrække den samme
Hjælp stadig. Dr. Buchwaldt finder det ikke nødvendigt at søge oprettet en
Assistentstilling, men vil kunne nøjes med et Assistancebeløb paa 600 Kr.
Da Læreanstalten finder det i høj Grad ønskeligt, at der vedblivende ydes
Læreren i Matematik for Fabrikingeniorer Assistance af stadig den samme
Person, tillader den sig at anmode om, at nærværende Konto forhøjes med
G00 Kr., og at Kontoen benævnes: a. 7. Til Assistance for Lærerne i Kemi,
i teknisk Kemi og i Matematik for Fabrikingeniorer.« Jfr. Rigsdagstidende
fur 1918 19. Tillæg A.. Sp. 1 131 — 32. Tillæg B.. Sp. 1651—54.
Vikarhonorarer. Ved det den 1. September og den 1. Oktober 1917
stedfundne Personskifte i Lærerstillingerne i Maskinlære skete der en gennem-
gribende Omlægning af Undervisningen mellem samtlige Lærere i Maskinlære.
I den afgaaede Professor Borchs Undervisning var der et Afsnit, som Pro-
fessor Borch ikke naaede at faa afsluttet, for han traadte tilbage. Da det var
ønskeligt, at denne Undervisning afsluttedes af den samme Lærer, anmodede
Læreanstalten Professor Borch om at afholde Forelæsninger over det nævnte
Afsnit 1 Gang ugentlig i Foraarshalvaaret 1918. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1918—19 bevilgedes der 250 Kr. som Honorar til Professor Borch for dette
Arbejde; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 3925—26.
Paa samme Lov bevilgedes der 800 Kr. som Honorar til cand. mag.
A. F. Andersen for Vikararbejde i September og Oktober 1918 under Professor
Dr. phil. H. Bohrs Sygdom; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A.,
Sp. 3927—28.
Overskridelse af Censorhonorarkontoen. Den S. 438 nævnte Over-
skridelse paa 2,166 Kr. 50 Ore af Udgiftsposten a. G. Honorar for Censorer
skyldtes det store Antal Studerende, som indstillede sig til Læreanstaltens
Eksaminer.
- Forhøjelse af Diæter. I Skrivelse af 14. Oktober 1918 tillod Undervis-
ningsministeriet, at Dagpengene paa Ekskursioner fra 1. April s. A., at regne
forhøjedas med 50 pCt., dog ikke med mere end 5 Kr. og saaledes at Dagpenge-
beløbet ikke kunde overskride 15 Kr. Da der paa Grund af de vanskelige
Trafikforhold ikke fandt saa mange og store Ekskursioner Sted som ellers,
kunde Merudgiften afholdes af Ekskursionskontoens ordinære Beløb. Under
27. Maj 1919 bifaldt Ministeriet, at der i Finansaaret 1919—20 udbetaltes
Diæter til Lærerne ved Ekskursioner i Indlandet med 15 Kr. pr. Dag, saaledes
at Beløbene beregnedes med Halvdelen for hvert paabegyndt Halvdøgn,
regnet fra Rejsens Begyndelse.
—	Overskridelse af Vedligeholdelseskontoen. Se S. 438.
Indretning af Festsalen som Auditorium. Paa Grund af det store Antal
Studerende indrettedes Festsalen i Sommeren 1918 til Brug som Auditorium.
Den dermed forbundne Udgift, 1,700 Kr., bevilgedes paa Tillægsbevillings-
loven for 1918—19; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., S. 3927—28.
—	Ekstraordinær Bevilling til Installation af elektrisk Belysning. Paa
Finansloven for 1919—20 bevilgedes der 1,650 Kr. til Erstatning af Gasbelys-
ningen paa fire af Læreanstaltens Hovedtrapper med elektrisk Belysning, idet
Laboratorier, Samlinger m. m.
451
Gasledningerne var tilstoppede af Rast og Belysningen derfor meget mangel-
fuld. Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1443—44.
—	Overskridelse af Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengøring og Inven-
tarium. Af den paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 bevilgede Over-
skridelse af nærværende Konto paa ialt 61,500 Kr. skyldtes 60,000 Kr. den
stærke Prisstigning paa Brændsel og 1,500 Kr. en Forhøjelse af Rengørings-
konernes Dagløn (se nedenfor). Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B.,
Sp. 2723—24.
Forhøjelse af Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengøring og Inven-
tarium. Paa Finansloven for 1919—20 blev der ved 2. Behandling i Folke-
tinget stillet Forslag om en Forhøjelse paa 3,000 Kr. af nærværende Konto
for midlertidig at kunne forhøje Rengøringskonernes Dagløn til 4 Kr. Det
bemærkedes, at Folketingets Finansudvalg havde tilladt, at Forhøjelsen alle-
rede indtraadte den 1. Oktober 1918. Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Til-
læg B., Sp. 607—10. Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 blev der i Over-
enstemmelse hermed bevilget 1,500 Kr. for Tidsrummet fra 1. Oktober 1918.
Jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2723—24.
—	Overskridelse af Kontoen for Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter.
Af den S. 438 nævnte Overskridelse paa 7,550 Kr. af denne Konto skyldtes ca.
1,200 Kr. den ved Ministeriets Skrivelse af 15. Juni 1918 givne Tilladelse til
Forhøjelse af Inspektionshonoraret fra 1. Kr 50 Øre til 2 Kr. pr. Time, 150 Kr.
en given Tilladelse til at forhøje et paa Kontoen bevilget Honorar for Medhjælp
ved Regnskabsføringen og Kassererforretninger med 25 pCt. og 6,200 Kr.
de forhøjede Priser paa samtlige Tryknings- og Kontorudgifter.
Vederlag for Ekstraarbejde. To af Kontor- og Auditoriebetjentene,
N. J. Brodersen og Y. Munk anmodede om, at de hver som Vederlag for Mer-
arbejde udført ved 2. Del af Eksamen i December 1918—Januar—Februar 1919
i Anledning af den spanskeSyge, maatte erholde et Beløb af 100 Kr. Epidemien
bevirkede, at Eksamen blev fordelt over et meget længere Tidsrum end sædvan-
ligt, og de to Betjente, som i Eksamenstiden uden Vederlag maatte arbejde
ca. 4 Timer daglig ud over den almindelige Arbejdstid, havde derfor haft be-
tydelig mere Overarbejde end sædvanligt. Paa Tillægsbevillingsloven for
1918—19 bevilgedes der 100 Kr. til hver af de nævnte Betjente af Kontoen
for Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter, jfr. Rigsdagstidende for
1918—19, Tillæg B., Sp. 2725—26.
—	Ny Udgave af Læreanstaltens Program. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1918—19 bevilgedes der 1,800 Kr. til Trykning af et nyt Oplag paa 2,500
Eksemplarer af Læreanstaltens Program. Til Dækning af Udgifterne blev
der fastsat en Salgspris af 1 Kr. pr. Eksemplar; den derved fremkomne Ind-
tægt vilde være at opføre paa Læreanstaltens Indtægtsbudget; jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 3927—28.
—	Paa Kontoen for ekstraordinære Udgifter blev der med Ministeriets
Billigelse i Skrivelse af 10. Maj 1919 afholdt følgende Udgifter: Til ekstraordi-
nært Tilsyn ved Tegneundervisningen 321 Kr. 16 Øre; til Kranse, Blomster og
lignende 194 Kr. 50 Øre, til Dækning af Udgifterne i Anledning af Afholdelse af
Prøve-Forelæsninger af Ansøgerne til et ledigt Lektorat i Opvarmnings- og
Ventilationsanlæg 108 Kr. 60 Øre, til Inspektør Harding som Honorar for
Ekstraarbejde ved en ny Udgave af Læreanstaltens Program 300 Kr., til Gar-
derobeopsyn ved nogle Forelæsninger, som af Docent i Bygningsstatik og
452
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Jernkonstruktioner P. M. Frandsen afholdtes om Aftenen i Efteraarshalv-
aaret 1918, fordi der ikke kunde skaffes Lokaler dertil indenfor den almindelige
Forelæsningstid 20 Kr., til Garderobeopsyn, Leje af Stole m. v. ved et Fore-
drag, der af Ingeniør, Dr. Gustav Dalen den 1. Oktober 1918 blev afholdt paa
Læreanstalten for dennes Studerende, Lærere og enkelte indbudte 49 Kr.
75 Ore, til 400 Særtryk af Professor K. Prytz' Foredrag ved Eksamensaf-
slutningen i Januar 1918 50 Kr. 56 Ore, til Dækning af Udgifterne til Brand-
vagt, Fremvisning af Lysbilleder og en Film m. m. ved et Foredrag, som af
Læreanstaltens Direktør og Assistent ved den teknologiske Samling A. L.
Vanggaard var holdt dels for Læreanstaltens Studerende og dels for Elever fra
det tekniske Selskabs Skole 23 Kr. 58 Ore, til delvis Erstatning til 2 Studerende
for Overfrakker, der var bleven dem frastjaalet i Læreanstaltens Garderobe
100 Kr., til Dækning af Udgifterne ved en ny Udgave af Læreanstaltens Pro-
gram som Overskridelse af Bevillingen 43 Kr. 34 Ore, til Dr. phil. C. Hansen for
Vikararbejde under Professor i rationel Mekanik C. Juels Sygdom i Efteraars-
halvaaret 1918 50 Kr., til Dækning af Udgifter ved Læreanstaltens Aarsfest
i Februar 1919 som Overskridelse af Bevillingen 136 Kr. 31 Ore, til Læreanstal-
tens Kontorpersonale som Jlonorar for Ekstraarbejde foranlediget ved den
spanske Syge i Efteraarshalvaaret 1918 og Foraarshalvaaret 1919 500 Kr.,
ialt 1,903 Kr. 80 Ore.
Paa Kontoen for ekstraordinære Udgifter bevilgedes der paa Tillægs-
bevillingsloven for 1918—19 125 Kr. som Honorar til Repetent, cand. mag.
Richard Petersen som Vikar for Lektor Dr. Buchwaldt under dennes
Sygdom.
Paa samme Konto bevilgedes der paa Tillægsbevillingsloven for 1918—
19 650 Kr. til Dækning af Udgifterne ved en Festlighed ved Eksamensafslut-
ningen i Januar 1919; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp.
2727—28.
Under 18. Juli 1919 bifaldt Ministeriet, at der paa samme Konto blev
stillet et Beløb af 300 Kr. til Raadighed for en Delegeret for polytekniske
Studerende t'l det nordiske Studenterforbunds Sommermøde i Sommeren
s. A. ved Voss.
— Tilskud til Danske Studenters Roklub. Paa Tillægsbevillingsloven for
1918—19 gaves der en Bevilling paa Læreanstaltens Budget paa 2,500 Kr. til
Danske Studenters Roklub til Flytning af Klubbens Baadehus og til Op-
forelse af et nyt Klubhus i Kalkbrænderihavnen. Jfr. Rigsdagstidende for
1918—19, Tillæg B., Sp. 3855—56.
Forelæsninger og Øvelser,
453
IY. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer,
a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. ni.
Læreanstaltens Eksaminander var i Beretningsaaret henviste til Univer-
sitetet med Hensyn til Undervisningen i organisk Kemi, Geologi og Mineralo-
gi for Fabrikingeniører; i nedenstaaende Tabel angives Antallet af polytek-
niske Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag.
I Efteraarshalvaaret 1918 benyttede 965 polytekniske Studerende og 61
andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 51 polytekniske Stude-
rende modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder. I For-
aarshalvaaret 1919 var de tilsvarende Tal 854, 40 og 52.
Forelæsninger o<j Eksaminatorier.
Undervisningsfag.
Lærer.
Efteraars-
halvaar 1918.
Foraars-
halvaar 1919.
C 3
^ hr!
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Maskin- og
Bygningsingeniører i 6.
Ilalvaar)...............
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Elektroinge-
niører i 5. Halvaar).....
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Bygningsinge-
niører i 7. og 8. Halvaar,
der vælger Eksamenspro-
jekt i Faget)............
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner, Eksaminato-
rier i (Elektroingeniører i
5. Halvaar).............
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner, Eksaminato-
rier i (Maskin-, Bygnings-
og Elektroingeniører i 8. og
9. Halvaar).............
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner, Eksaminato-
rier i (Maskin- og Bygnings-
ingeniører i 5. og 6. Halv-
aar) ....................
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner, Eksaminato-
rier i (Maskin- og Bygnings-
ingeniører i 7. Halvaar). .
Prof. A. Ostenfeld.
Prof.Y. H. Dahlstrøm.
Doc. P. M. Frandsen.
Prof. A. Ostenfeld.
Prof.Y.H. Dahlstrøm. 5 12
5 55
20
2 12
4 64
59
2 53
3 17
64
48
454
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
	Efteraars- halvaar 1918		Foraars- halvaar 1919.	
Undervisningsfag.	Lærer. ® 3 ~ ® c a 3 < SH	3 • — 0	An tal ugentlige Timer.	é i Cfl 'C _ c
		S £ - °		S £ c £ < ^
Deskriptiv Geometri (1. og 2.
Halvaar)...............
Deskriptiv Geometri (3. Halv-
aar) ....................
Elektroteknik (for Fabrik-,
Maskin- og Bygningsinge-
niører) .................
Elektroteknik, almindelig (5.
og 7. Halvaar)..........
Elektroteknik, almindelig (6.
Halvaar)...............
Elektriske Maskiner, Jævn-
strøm (5. og 6. Halvaar).
Elektriske Maskiner, Veksel-
strøm (7. Halvaar)......
Elektriske Anlæg (7. og 8.
Halvaar)...............
Elektroteknik (Svagstrøm)..
Elektroteknik(Svagstrøm) for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Fotokemi og videnskabelig
Fotografi...............
Fvsik (1. Halvaar).........
(2. - ).........
(3. - ).........
(4- - ),..,.....
, Eksaminatorier i.....
Geologi (for Fabrikingeniører)
Geologi (for Bygningsingeni-
ører) ...................
Husbygning, Eksaminato-
rier i...................
Jernbeton m. m...........
Jordtryk in. m. for Maskin-
ingeniører i 5. Halvaar . .
Fysisk................
Organisk, Eksaminatorier
i (3. og 4. Halvaar). . .
Organisk, Eksaminatorier
i (5. og 7. Halvaar). . .
Teknisk...............
Teknisk, Eksaminatorier i
Uorganisk (for Fabrik-
ingeniører) ...........
Uorganisk analytisk ....
Uorganisk, Eksaminato-
rier i (Fabrikingeniører
i 2. Halvaar)........
Prof. T. Bonnesen.	4	244	3	165
	3	97		
Lektor E. v. Holstein- Kat lilou.	2	103		—
Prof. Absalon Larsen.	3	24	—	—
—	—	—	3	9
Prof. A. K. Aubeck.	2	11	2	12
	3	11	—	
Prof. Wm. Rung. Prof. P. 0. Pedersen.	1 2	11 11	4 2	10 10
—		—	3	9
Doc. Chr. Winther. Prof. K. Prytz. Prof.Martin Knudsen. Doc. E. S. Johansen. Prof. K. Prytz. Doc. E. S. Johansen. Prof. 0. B. Bøggild.	2 2 4 4	34 294 176 93	2 4 4	12 252 75
Doc. P. Harder.	4	127	—	—
Doc. Johan Nielsen. Prof. E. Suenson.	3 2	38 55	1	35
Prof.Y. H. Dahlstrøm. Prof. J. N. Brønsted.	2 3	24 44		
Cand. Baggesgaard Rasmussen.	3	48	—	
Prof. Einar Biilmann. Prof. P. E. Raaschou.			4 3	56 35
Prof. Julius Petersen. Cand. E. Buch An- dersen.	4 1	51 38	1	30
fung. Hjælpedocent, mag. sc. H. Bjørn- Andersen.	—	—	3	53
Uorganisk, Eksaminato-
rier i (Fabrikingeniører
i 2. Halvaar)	
Forelæsninger og Øvelser.
455
Undervisningsfag.
	Efteraars-		Foraars-	
	halvaar li) 18.		lialvaar 191'.)	
Lærer.	<3> _ tfi •	i «	<X> , ££ •	©
	2 3 ®	H T3 G		C/2 T3 _ fl
	"S G 2 ^ bcH ø		c a 3	ri ® 3-s <5
Prof. Julius Petersen.			3	56
Prof. J. N. Brønsted.	—	—	4	198
Prof. J. T. Lundbye.	3	102	2	61
			4	16
Prof. P. Thygesen.	—	—	4	52
—	—	—	1	23
Doc. A. R. Holm.	3	33		—
—	3	42	—	—
—	2	35	—	—
Prof. E. Schou.	-	—	4	31
Prof. Th. E. Thomsen.	—	—	4	20
Doc. A. R. Holm.	—		1	31
Prof. Th. E. Thomsen.	1	28	—	—
Prof. E. Schon.	2	43		—
Prof. H. Bache.	—	-	2	15
Prof. H. Bohr.	6	235	5	173
Prof. Johs. Mollerup.	4	72	3	68
Lektor F. A. Buch-	3	67	3	29
waldt.				
Prof. E. Suenson.	3	84		36
Doc. D. la Cour.	2	24	—	—
Lektor F. C. Becker.	3	27	3	34
Prof. C. Juel.	2	165	3	134
	4	74	2 !	23
Prof. C. Hansen.	3	31		-
_	_	_	7 i	6
a
O)
tf
Uorganisk, Eksaminato-
rier i (Fabrikingeniører
i 6. og 8. Halvaar). . .
| for Maskin-, Bygnings- og
I Elektroingeniører.....
Kommunal-hygiejnisk Inge-
niørvæsen ...............
K ommunal-hygiej nisk Inge-
niørvæsen, for dem, der
vælger Eksamensprojekt i
Faget..................
Landmaaling..............
Landmaaling. Eksaminato-
rier i (8. Halvaar).......
Maskinisere for Maskin- og
Elektroingeniører i 5. Halv-
aar ....................
Maskinisere for Bygningsinge-
niører i 5. Halvaar......
Maskinisere for Bygningsinge-
niører i 7. Halvaar......
Maskinisere for Elektroingeni-
ører i 6. Halvaar........
Maskinisere for Maskiningeni-
ører i 6. Halvaar........
Maskinisere for Elektroingeni-
ører i 6. Halvaar........
Maskinisere for Maskiningeni-
ører i 7. Halvaar........
Maskinisere for Maskin- og
Elektroingeniører i 7.Halv-
aar ....................
Mekanisk Varnieteori......
Matematik (yngre Hold) for
Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører........
Matematik (ældre Hold) for
Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører........
Matematik for Fabrikingeni-
ører ....................
Materialisere..............
Meteorologi...............
Opvarmning og Ventilation .
Rationel Mekanik (1. og 2.
Halvaar)...............
Rationel Mekanik (3. og 4.
Halvaar)...............
Skibsbygning..............
Skibsbygning for dem, der
vælger Eksamensprojekt i
Faget..................
Den polytek
niske Læreanstalt 1918—19.
Undervisningsfag.
Lærer.	Efteraars- lialvaar 191H.		Foraars- lialvaar 1919.	
	Antal ugentlige Timer.	Antal Stu- derende.	Antal ugentlige Timer.	Antal Stu- derende.
Doc. P. M. Frandsen.	5	73	—	—
Prof. A. Ostenfeld.	—	—		
Prof. E. Schou.	4	22	4	48
Prof. P. E. Raaschou.	—	—	2	42
Prof. II. I. Hannover.	5	121	—	—
Prof. E. Thaulow.		—	1	47
—	* -	—	4	37
—	3	16	—	—
—	2	22		—
Prof. G. Schønweller.	4	53	3	42
(Prof. G. Schønwellerj				
Prof. J. Munch-	2	48	—	—
Petersen.				
Prof. G. Sclionweller.	—	—	3	14
Prof. J. Munch-			3	11
Petersen.				
Prof. A.R.Christensen.	6	56	3	36
1 - 1			4	8
1 Docent C. Q. Bay.			4	6
1 , ) Direktør A. Liitken.			3	
			3	
Doc. J. Lindberg.	2	79		
Prof. Johs. Mollerup.	1	49	1	25
(Jand. A. F. Andersen.	1	29	1	24
Prof. H. Bohr.	2	87	3	51
Cand. A. F. Andersen.	2	87	3	50
Prof. Johs. Mollerup.	2	28	2	23
Cand.	2	28	2	24
Richard Petersen.				
Teknisk Elasticitetslære....
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner..............
Teknisk Mekanik og Maskin-
lære....................
Teknologi, kemisk.........
, mekanisk la...
- , - Ib...
- III....
IV ....
Vandbygning (5. og 6. Halv-
aar)....................
Vandbygning (7. Halvaar). .
Vandbygning (8. Halvaar) for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Vandbygning (8. Halvaar) for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Vejbygning (5. og 6. Halv-
aar) ....................
Vejbygning (8. Halvaar) for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Vejbygning (6. Halvaar). . . .
Vejbygning (8. Halvaar) for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget (særlig
Forelæsninger)..........
Økonomi og Lovgivning . . .
Repetitionskursus i Matema-
tik for Fabrikingeniorer:
7. o<] 2. Halvaar:
' 1. Hold...............
2. - ...............
Repetitionskursus i Matema-
tik for Maskin-, Bygnings-
og Elektroingeniører:
1. o(j 2. Halvaar:
' 1. Hold...............
3. o(f 4. Halvaar:
' 1. Hold...............
9, —
Forelæsninger og Øvelser.
457
		Efteraars-		Foraars-	
		halvaar 1918.		halvaar 1919.	
Undervisningsfag.	Lærer.	<X> t® •	s „•	<D ^ *20 •	i o
		cs ^ S	Jl 'O _ c	e3 H © SS	_ C
		fl £ ^ bcH 3	& 2 e ®	d a s < 3	<
Repetitionskursus i Deskrip-					
tiv Geometri for Maskin-,					
Bygnings- og Elektroinge-					
niører:					
l. o<) 2. Halvaar:					
' 1. Hold...............	Prof. T. Bonnesen.	1	95	1	53
2 —	Assist.	1	92	1	53
	H. Christensen.				
3. Halvaar:					
1. Hold...............	Prof. T. Bonnesen.	1	33	—	—
2. - ...............	Assist.	1	33	—	—
	H. Christensen.				
Repetitionskursus i Rationel					
Mekanik for Maskin-, Byg-					
nings- og Elektroingeni-					
ører:					
2. og 3. Halvaar:					
' 1. Hold...............	Prof. C. Juel.	1	32	1	48
2. - ...............	Dr. phill 0. Hansen.	1	31	1	48
4. Halvaar................	—	—	—	1	44
Repetitionskursus i Kemi for					
Maskin-, Bygnings- og					
Elektroingeni ører:					
4. Halvaar:					
1. Hold. ..............	fung. Hjælpedocent		—	3	30
	H. Bjorn-Andersen.				
2. - ...............	Ur. phil. K. Estrup.		—	3	36
3. - ...............	—		—	3	42
4. - ...............	Cand. polyt.	—	—	3	26
	Agnes Petersen.				
5. — ...............	Cand. polyt.	—	—	3	22
	E. C. B. Andersen.				
6. — ...............	—	—	—	3	26
Universitetets Aarbog.
58
458
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Øvelser.
Undervisningsfag.
Lærer.
Antal
Studerende.
Efteraars- Foraars-
halvaar lialvaar
1918. | 1919.
Bioteknisk-kemiske Øvelser.........
Elektrotekniske Øvelser............
Fotokemisk-fotografiske Øvelser.....
Fysiske Øvelser for Fabrik-, Maskin-, I
Bygnings- og Elektroingeniører ...(
Fysisk-kemiske Øvelser............
Fysisk Teknik.....................
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
(uorganisk)......................
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
(organisk).......................
Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører.......
Bygningsstatik for Bygnings-1
ingeniører...............I
Bygningsstatik for Maskin- og
Elektroingeniører........
Bygningstegning for Fabrik-
ingeniører ...............
Bygningstegning for Maskin-
og Elektroingeniører.....
Elektroteknik for Maskin-
ingeniører ...............
Elektroteknik(Stærkstrøm)for
Elektroingeniører........
Elektroteknik, Projektering.
Elektroteknik (Svagstrøm). .
for Elektroingeniører.....
Fabrikudkast for Fabrikinge-
niører ..................
Husbygning...............
Jernbeton.................
Komm.-hygiejnisk Ingeniør-
væsen ..................
Korttegning efter Eksamens-
opmaaling og Nivellement.
Maskinkonstruktion for Byg-
nings- og Elektroingeniører
Maskinkonstruktion for Ma-
skiningeniører ...........
Opvarmning og Ventilation .
Skibsbvgning..............
Teknisk Mekanik og Maskin-
isere ....................
Vandbygning
Vejbygning. .
Prof. S. Orla-Jensen. Prof. Absalon Larsen. Doc. Chr. Winther. Prof. K. Prytz. Doc. J. Hartmann. Prof. J. N. Brønsted. Prof. Martin Knudsen.	1 £ 1 |	13 36 21 61 96 19 12
Prof. Julius Petersen.	157	98
Prof. Einar Biilmann.	35	28
Prof. J. N. Brønsted. Prof. A. Ostenfeld. Doc. P. M. Frandsen.	89 J 31	75 56
Prof.Y. H. Dahlstrøm.	—	72
Doc. Johan Nielsen.	58	2
—	34	—
Lektor E. v. Holstein- Rathlou.		23
Prof. A. K. Aubeck. Prof. W. Rung.	11 8	12
Prof. P. 0. Pedersen.	3	
Prof. P. E. Raaschou. Doc. Johan Nielsen. Prof. E. Suenson.	78	50
Prof. J. T. Lundbye.	3	43
Prof. P. Thygesen.	41	—
Doc. A. R. Holm.	72	65
Prof. Th. E. Thomsen	44	17 21
Prof. C. Hansen.	25	
Prof. E. Schou. Prof. G. Schønweller Prof. Munch-Petersen. Prof. A. R. Christensen. Doc. C. Q. Bay.	13 j 58 J 52	31 62 59
Forelæsninger og Øvelser.
459
Undervisningsfag.
Lærer.
Antal
Studerende.
Efteraars- Foraars-
lialvaar lialvaar
I!) 18. 1919
Landmaaling, Øvelser i............
Landmaaling, Beregnings- og Kon-
struktionsøvelser i...............
Maskinlaboratoriet, Øvelser i.......
Materiallaboratoriet, Øvelser i..... .
Mikroskopi, Øvelser i..............
Mineralogi, Øvelser i...............
Rendyrkning af Gæringsorganismer,
Øvelser i.......................
Tegning (1. Del af Eksamen).......
Teknisk-kemiske Øvelser...........
Teknologiske Laboratorieøvelser.....
Telegrafi og Telefoni. Laboratorie-
øvelser i........................
Prof. P. Thygesen.
Prof. H. Bache.
Prof. E. Suenson.
Lektor H. E.Petersen.
Prof. 0. B. Bøggild.
Lektor H. E.Petersen.
Prof. J. Gunner.
Prof. P. E.Raaschou.
Prof. E. Thaulow.
Prof. P. 0. Pedersen.
58
81
69
65
57
423
26
57
36
43
59
420
17
11
Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Køben-
havn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner:
Ekskursion til
afholdtes
Antal
Deltagere
(Eksami-
nander)
Ekskursionens Ledere
Københavns Vandværk ved
Borups Allé...........
A/S Helsingør Jærnskibs- og
Maskinbyggeri.........
Stevns Klint (Geolog. Eks-
kursion) ...............
Bornholm (Geolog. Ekskur-
sion)..................
Fabrikker i Kastrup.....
Fabrikker i Malmø og Lim-
hamn .................
Fabrikker i Jylland og Fyn
17. Marts 1919.
8. Maj 1919.
28. Maj 1919.
1. — 6. Juni
1919.
17. Juni 1919.
26. Juni 1919.
29. Juni—2.Juli
1919.
74
95
53
30
79
27
Prof. J. T. Lundbye.
Prof., Direktør H. I.
Hannover, Prof. H.
Bache, Prof. E.
Schou, Prof. G.
Schønweller, Prof.
Th. E. Thomsen,
samt Prof.J.Munch-
Petersen.
Prof. 0. B. Bøggild og
Docent P. Harder.
Prof. 0. B. Bøggild og
Docent P. Harder.
Prof. P. E. Raaschou.
Prof. P. E. Raaschou,
Prof. E. Thaulow og
Prof. E. Suenson.
Prof. P. E. Raaschou.
400	Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Ekskursion til	afholdtes	Antal Deltagere (Eksami- nander)	Ekskursionens Ledere
Havne- og Stationsanlæg i Kolding samtFunderings- arbejder ved Set. Catha- rina; Kirke i Ribe og Dige- og Sluseanlægene i Ribe Marsk................	2.-4. Juli 1919. 3(1. Juni—7.Juli 1919.	19 10	Prof. A. R. Christen- sen, Prof. J. Th. Lundbye og Prof. G. Schønweller. Prof. A. K. Aubeck.
Fabrikker i Malmø, Stock- holm og andre Byer i Sverige...............			
			
—	Ekstraordinære Forelæsninger.
Over Emner af almen Interesse blev der holdt 1 Række offentlige,
populære Forelæsninger af:
Cand. mag. Vilh. Steffensen om Emner fra Lydlæren.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af et af det
Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb.
Efter Læreanstaltens Indbydelse holdt Ingeniør Dalén den 1. Oktober
1918 Foredrag om Acetvlendissous og dens Anvendelse.
Desuden holdt Assistent, cand. polyt. A. L. Vanggaard instruktive
offentlige Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling.
—	Teknologiske Vcerkstedsøvelser. For Maskiningeniører i 5. Halvaar
afholdtes i September og Oktober 1918 i Fagskolen for Haandværkere og min-
dre Industridrivende et Kursus i teknoloigske Værkstedsøvelser. De Studeren-
de undervistes af Professor Thaulow med Assistance af Assistent, Cand.
polyt A. Hoff og Værkførerne Christiansen, G. Hansen, K. Helleberg og Th.
Hansen i de forskellige Jernbearbejdningsværksteder, f. Eks. i autogen Svejs-
ning, Fræsning, Drejning, Smedning, Opstilling og Reparation af Maskiner
og med Assistance af Konstruktør I. Madsen og Værkfører C. Nordberg i Ma-
skinsnedkeriet, hvor de almindelige Træbearbejdningsmaskiner blev gen-
nemgaaet under Forevisning af Opstillinger og Arbejdsmetoder, hvorefter de
Studerende selv fik Lejlighed til at forsøge sig ved Maskinerne. Endelig fore-
viste Teknologisk Samlings Mekaniker F. Albeck Lodning. Fabrikingeniørerne
af 5. Halvaar gennemgik i Januar Maaned 1919 under Professor Thaulovvs
Ledelse et Kursus i Svejsning, Fræsning, Smedning og autogen Svejsning.
For Maskiningeniørerne af 7. Halvaar afholdtes i Efteraaret 1918 paa
den polytekniske Læreanstalt teknologiske Undersøgelser under Ledelse af
Professor Thaulow og med Assistance af Assistent, Cand. polyt. A. Hoff og
Mekaniker F. Albeck.
—	Kursus i Bogholderi. 1 Efteraarshalvaaret 1918 afholdt Læreanstalten
for dens Studerende og enkelte yngre polytekniske Kandidater et Kursus i
Forelæsninger og Øvelser.
461
Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette Kursus talte
48 Deltagere. Kontingentet var 10 Kr. for hver.
— Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1918—19 be-
vilgede Beløb paa 2,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger
blev 135 Kr. brugt som Tilskud til Udgivelse af Docent Winthers 3. Udgave
af fotografiske Øvelser, 210 Kr. til Professor Juels Tillæg til Forelæsninger
over rationel Mekanik, 360 Kr. til Docent H. M. Hansens Vejledning ved
fysiske Øvelser for Fabrikingeniører samt 300 Kr. til Professor Hannovers
Teknologi III og Professor Thaulows Forelæsninger om Massefabrikation.
b. Eksaminer,
7. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Til Adgangseksamen i Sommeren 1918 indstillede der sig 109.
gende 73 bestod Eksamen:
Føl-
Andersen, Axel Emil.
Andersen, Rasmus Oluf.
Andreasen, Christian.
Arentoft, Axel Erhard Frederik.
Asmussen, Henning Volmer Borch.
Berg, Edwin Rudolf Kai.
Bjørneboe, Svend Frithiof.
Brun, Axel Henry.
Christensen, Arvid Ernst.
Christensen, Ragnhild.
Christensen-Kaasgaard, Kristine.
Christiansen, Anker.
Friedlånder, Knud Gustav.
Grøndal, Benedikt Thorstarson.
Gottsche, Charlie Theodor.
Hansen, Aage Niels Møller.
Hansen, Axel Rasmus.
Hansen, Niels Emil.
Hansen, Sven Michael.
Heichelmann, Hugo Frode.
Høgsbro, Sigurd.
Høyer, Karl Vilhelm.
Jakobsen, Kaj Hjalmar Edvin.
Jakobsen, Niels Richard.
Jensen, Aage.
Jensen, Alfred.
Jensen, Niels Poul Robert.
Jensen, Svend Aage.
Jensen, Thorkild.
Johansen, Aage Niels Jakob.
Johansen, Edmund.
Johansen, Hans Aage.
Jørgensen, Poul Johan.
Kruuse, Peder.
Larsen, Jens Christian.
Lindhardsen, Gunnar Regner.
Lou, Victor Henrik.
Louis-Hansen, Aage.
Madsen, Christian Johannes.
Madsen, Henning.
Madsen, Jens Aksel Vindfeld.
Mark, Tage Bjørn Krag.
Mikkelsen, Harry Dam.
Mikkelsen, Niels Mikael.
Mortensen, Anders Jørgen.
Neergaard, Anders Nikolaj.
Nielsen, Einar.
Nielsen, Carl Anker.
Nielsen, Erik Rosenberg.
Nielsen, Karl Kristian Zeuthen.
Nielsen, Knud Sigurd Buhl.
Nielsen, Niels.
Nielsen, Nikolaj.
Nielsen, Olaf Hagbard.
Norrild, Niels Gustav Tage Juul.
Nygaard, Tage.
Nørrelund, Lars Christian.
Ormslev, Erik Viggo.
Petersen, Aage Christian Holm.
Petersen, Walter Horn.
Rasmussen, Jens Kristian Lavlund.
Rungby, Sigurd Fugl.
Sarup, Børge Carl Christian.
Sveinsson, Axel.
Svenningsen, Karl.
Sørensen, Poul Ernst.
Tomasini, Charles.
Torsteinsson, Asgeir.
Thyrre, Svend Geltzer.
Verdier, Fritz Otto Carl Alexander.
Vesterdahl, Thor Møller.
Waidtløw, Arthur William.
Winther, Poul Christian Claudi.
Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev
indskrevne som polytekniske Eksaminander:
Andersen, Hans Peter Marius.
Andersen, Lorens Thielsen.
Andersen, Poul Victor Niels.
Bendtsen, Alfred.
Berglund, Viggo Emanuel Edvard.
Berthelsen, Knud Christian.
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19
Bie, Ingeborg.
Bielefeldt, Jørgen Suell.
Bjerg, Niels Holger.
Bjerregaard, Vera Camilla.
Bjerrum, Hans Adolf.
Brandt, Poul la Cour.
Breede, Herman Christian Wendelboe.
Brobjerg, Niels Johannes.
Brockenhuus-Schack, Hans Henrik Sophus
Adam.
Brockcnhuus-Sohack, Kjeld.
Carlsholt, Carl Christian Johannes.
Christensen, Gunnar Christian Vilhelm.
Christensen, Kaj Erik.
Dahl, Aksel Rudbeck.
Damsholt, Harald Peder.
Djurhuus, Anton Oliver »Sophus.
Eskildsen, Axel Christmas.
Fabricius, Arne Hartvig Frits Emil.
Falck, Gunner Jensen.
Flach, A«ger.
Franks, Thomas William.
Fredskild, Erik Andreas.
Friis, Kaj Georg.
Fritsche, Harald Peter Ludvig.
Garde, Aage.
Garn, Albert Otto Teodor.
Gerdes, Frithiof Vilhelm.
Gertsen, Niels Christian Skou.
Gjcrsoe, Sigurd Martin.
Grambye, Carl Victor.
Gruhn, Axel.
Grum-Schwensen, Aage.
Grøn, Niels Nielsen.
Hansen, Elena.
Hansen, Enrico Feodor Hugo Ernst.
Hansen, Henning.
Hansen, Knud Emil Thorvald Henning.
Hansen, Karl Immanuel Gottlieb Schlii-
gelberger.
Hansen, Poul Emanuel.
Hansen, Victor Svend Aage.
Hanson, Christian Frederik Albert Andrew.
Hedegaard, Andreas.
Hee, Jens Christian Finderup.
Heegaard, Poul Sophus Lorenz.
Henriksen, Aage Asker Devantier.
Hertel, Harald Nicolai.
Hindsholm, Arne.
Hoffmann, Vagn.
Holm, Borge Gunnar Crone.
Holm, Peter Edvard.
Holm, Svend Gunnar.
Holmberg, Carl Emanuel Berger.
Holtorp, Curt Wilhelm Halvor.
Holtved, Erik.
Holt ved, Knud.
Hostrup, Elisabeth.
Howitz, Frantz.
Hultberg, Erna Marie.
Hurwitz, Carl Felix.
Hojring, Kaj Ove.
Høst, Oluf Krarup.
Ingerslev, Kaj Vilhelm Heiberg.
Ingversen, Johannes.
Jakobsen, Walter James Åberg.
Jansson, Karl August Herold.
Jantzen, Valdemar Thai.
Jarl, Jens Joachim.
Jensen, Aksel Herløv.
Jensen, Hans Peder Vigard Emil.
Jensen, Jens Christian.
Jensen, Kristian Johannes.
Jensen, Knud Valdemar.
Jensen, Poula Petrine.
Jessen, Carl Christian.
Jessen, Jørgen Damel.
Jessen, Steen Jørgen.
Johansen, Carl Ove Richardt.
Johansen, Hans Aage Helge Breinholm.
Juel, Carl Ludvig Henning Emil Engelbrecht.
Jørgensen, Folmer.
Jørgensen, Knud Arved Genefke.
Jørgensen, Laurits Sawin.
Kastoft, Kristian Klitgaard.
Kerstens, Holger.
Kierulff, Willy Arnold.
Kjær, Karl Marinus.
Knudsen, Kay Erik.
Koefoed-Nielsen, Rudolph.
Kofoed, Ejnar Andreas Hansen.
Koudahl, Bertel Kristensen.
kmm, Albert Ricardo.
Larsen, Anker Christian Ellebæk.
Larsen, Alfred Hans Vilhelm.
Larsen, Hans Krog.
Larsen, Helmer Tange Stenby.
Larsen, Kaj Birger.
Larsen, Paul Siegfried.
Laurentius, Svend Christen.
Lilholt. Marius.
Lydersen, Kay Villiam Déth.
Lofberg, Niels Peter.
Madsen, Hans Marius Bjørn.
Mandal Bertelsen, Guttorm.
Manniche, Niels Johan.
Mejdahl, Anders Norbartus.
Meyer, Knud.
Meyer, Viggo.
Milo, Herman Jungersen.
Molde, Paul Vorbeck.
Mortensen, Svend Axel Jørgen.
Muhle, Martin Simon Jørgen Hansen.
Mygind, Jørgen.
Møhl, Hakon Reynhold.
Moller, Arne Jørgen.
Moller, Jørgen.
Møller, Knud Julius.
Møller, Poul Anton Valdemar Nyholm.
Morell, Ole Gunner.
Nielsen, Aksel.
Nielsen, Carl Rudolf.
Nielsen, Erik Kragh.
Nielsen, Einar Tormod.
Nielsen, Jens Behn.
Nielsen, Jens Smed.
Nielsen, Magne Gry.
Nielsen, Tage Johan Gerstrøm.
Nielsen, Holm Henry.
Nordfalk, Leander Aage Evald.
Nyegaard, Carl Elliot.
Olsen, Evald Arthur.
Olsen, Helge Carl Vilhelm.
Olsen, Marius.
Olsen, Oluf Frederik Theodor.
Olsen, Poul Ejnar Egenfeldt.
Ostenfeld, Christen.
Pedersen, Peder Kristian.
Petersen, Henning, Aage.
Poulsen, Hans ('hristian Theodor.
Raaschou, Povl.
Rahr, Erik.
Afholdte Eksaminer.
Rasmussen, Holger Marius.
Rasmussen, Niels Georg.
Ricard, Christian Frederik Cecil Vilhelm.
Rischel, Ejner.
Rogberg, Axel Georg.
Sadolin, Erik Skat.
Scheel, Charles Axel Georg.
Scheel, Erik.
Schepler, Bernhard Frits Heinrich.
Schock, Knud Henrik Ernst.
Simmelhag, Kaj Ferdinand, Wiliam
Simonsen, Villy Sofus Mourits Rusing.
Skinder, Hans Ottar Jakob.
Smith, Henrik.
Smith, Poul Jens.
Steenberg, Otto Verner.
Sternow, Einar Harth.
Stockholm, Svend Harald Wentzel.
Søbjerg, Harry Karlo.
Sørensen, Alfred Clement Vestergaard.
Sørensen, Magnus.
Theill, Kaj.
Thesen, Carl Aage Belirensdorff.
Thomassen, Børge Harder.
Tonti, Leo Alfrido.
Uldall, Peter.
Vang, Søren Einar Pedersen.
Vedel, Peter Erasmus Bjørn.
Vyff, Poul Christian.
Wagner, Carl Ludvig Georg.
Westh, Thorkil Claudi.
Wiese, Georg Friederich.
Winther, Edwin Friedleif Rahr.
Wolff, Niels Laue Collstrup.
von Wowern, Johannes Christian Petersen.
Wærum, Knud.
Zachariasen, Louis Christian Oliver.
Desuden indskreves:
Bjørklund, Georg; i Henhold til bestaaet
1. Del af Ingeniøreksamen ved den tek-
niske Højskole i Finland.
Frederiksen, Otto Ritzau; i Henhold til
bestaaet norsk Realartium.
Givatowsky (Shivatowsky), Aleksander Pa-
tronymikou Illarionovitsch; i Henhold
til bestaaet Afgangseksamen fra S. A.
Cholmogorovs Handelsskoles 7. Klasse i
Petrograd.
Holm, Poul Emanuel; i Henhold til bestaaet
Overgangsprøve ved Ingeniørelevskolen.
Jacobsen, Gunnar Edvardovitsch; i Henhold
til bestaaet Studentereksamen ved Gym-
nasiet i Pjatigorsk (Rusland).
Kamenka, Hippolyte; i Henhold til bestaaet
Studentereksamen fra et Gymnasium i
Petrograd.
Prechner, Joseph; i Henhold til forudgaa-
ende Studier ved Universitetet i Paris og
det kemiske Institut i Nancy.
Rørbye, Erik Kai Georg; i Henhold til be-
staaet Overgangsprøve ved Kadetskolen.
1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni — J u 1 i 1919.
Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 242, nemlig 50 Fabrik-
ingeniører, 72 Maskiningeniører, 95 Bygningsingeniører samt 25 Elektro-
ingeniører. Desuden indstillede der sig 8 Eksaminander til Tillægsprøven i
Geologi. 150 bestod Eksamen, nemlig 34 Fabrikingeniører, 44 Maskiningeni-
ører, 58 Bygningsingeniører samt 14 Elektroingeniører; 8 tog Tillægsprøven i
Geologi. Navnene paa Kandidaterne, der bestod Eksamen, er følgende:
Fahrikingtniører.
Agertoft, Sven.
Andersen, Holger Carrel Dahl.
Andersen, Johannes.
Andersen, Johannes Gredsted.
Andresen, Emma Alice.
Berg, Søren Adolph Egeriis.
Bille, Tove.
Bruskin, Boris.
Buntzen, Tage Andreas.
Cohn, Carl Ludvig.
Engelhardt, Minna.
Figgé, Sakso Frithiof Holger.
Hansen, Børge Valdemar.
Hansen, Clara Fritze Hjort.
Hansen, Hedvig Maria.
Krarup, Inger.
Lund, Christian Jepsen.
Lundberg, Julius Johan Vilhelm.
Moestrup, Erik.
Mourier-Petersen, Vagn Eigil.
Nielsen, Knud.
Oxholt-Hove, Hemming.
Palle, Jens Jensen.
Pedersen, Kai Julius.
Piper, Viggo Thorvald Tvede.
Ranløv, Anton Pedersen.
Rohde, Else Margarita.
Scheibel, Arne Hugo.
Schou, Aage Elith.
Schou, Oluf.
Stensig, Poul Aage Mikkelsen.
Sønderhausen, Olaf Jørgen.
Wiberg, Ernst Otto Albert.
Ørum, Rolf Aagesøn.
Aaby, Gunnar Nielsen.
Arkil, Knud Hagbard.
Bang, Oluf Julius Frederik.
Maskiningeniører.
Bunkeflod, Christian Georg Allesen de Fine.
Carstensen, Poul Thurø.
Clausager Peder Halskov.
Den polytekniske Læreanstalt 1918 — 19.
Dambæk, Georg Hans Peter Claus Christian.
Graim, Alfred Eberhard.
Halse, Jørgen.
Hansen, Bendt.
Herseth, Odd.
Hjerk, Arne Marius Lund Pedersen.
Jakobsen, Jakoby Boye.
Jakobsen, Magdalene Christiane Marie.
Jappe, Heinrich Frits.
Jensen, Niels Paul Robert.
Jørgensen, Ernst Otto Juel.
Jørgensen, Poul Anton.
Jørgensen, Viggo Harms.
Kinch, Ernst Frederik Suhm.
Krogh, Ejnar.
Iiarsen, Paul Frederik Vilhelm.
Lundahl, Poul Alfred.
Lundsteen, Ib.
Madsen, Charles Georg.
Mosborg, Thyge Lund.
Nielsen, Aage Ferslev.
Nielsen, Erik Schwarz.
Nielsen, Hans Anton.
Nielsen, Holger Magnus.
Nilsson, Niels Edvin Herman.
Offersen, Jørgen Annas Lund.
Pedersen, Carl Christian Brandt.
Prytz, Lejf.
Raabæk, Povl Jensen.
Rafn, Erik.
Rasmussen, Jens Holger.
Ri is-Carstensen, Erik.
Sandorsen, Bernhard Eisenreich.
Scharff, Helge Villy Albeck.
Simon, Paul.
Vøhtz, Aage.
Wegge, Christian.
Westergaard, Poul.
Andersen, Holger Bjerring.
Andersen, Otto Frithiof Bille.
Arup, Ove Nyquist.
Bache, Hans Christian.
Bahl, Arthur.
Rang, Otto Tuxen.
Bang, Villy.
Bav, Thøger Valdemar.
Christensen, Johannes.
Christensen, Svend Otto Alfred.
Colding, Andreas.
Dahl, Allan Sophus.
Drachmann, Ejnar Christian.
Egebo, Einar Holm.
Erichsen, Knud.
Fabricius-Bjerre, Erik.
Frantzen, Hans Christian Georg
Frederiksen, Erik.
Græsbøll, Frederik Mølholm.
Hansen, Carl Olaf.
Hansen, Carl Vilhelm.
Hansen, Frithiof Eigild.
Hartvigson, Povl Frederik Vilhe
Henriksen, Povl Jacques.
Holst, Arne Struch.
Hanschell, Christian Rol>ert.
Høeberg, Ove.
Jensen, Carl Rønning.
Jensen, Johan Edmund.
Arkil, Ove.
Brockmeyer, Erik.
Bundgaard, Viggo Jensen.
Hallin, Frans Olaf.
Kastoft, Johannes Sørensen.
Kjeldsen, Peter Hyberst.
Linde, Christian Frederik Eduard.
Bygvi ny si vyen iører.
Kann, Henning Axel.
Kiær, Olaf.
Krog, Anker Rasmussen.
Kahler, Helge.
Larsen, Knud Steen.
Lehnfelt, Vagn Arne.
; Lind, Svend Zacho.
Mathiesen, Poul (4odtfred Niels.
Mortensen, Andreas.
Moller, Axel.
Møller, Poul.
Møller, Povl.
Nielsen, Regner Halfdan.
Nielsen, Vagn Sigurd.
Olsen, Kurt August.
Pedersen, lngvard.
Bram. i Pedersen, Magnus Møller.
Peters, Knud Filskov Daugaard.
Petersen, Helge.
Plesner, Elisabet.
Riibner-Petersen, Knud.
Sahl, Jens Kristian,
lin.	Schmidt, Preben Tage Axel.
Stefansson, Brvnjolfur.
I Storm, Gunnar.
Vinding, Preben Lars Julius Jørgen.
Wattne, Bjørn.
Wedell Wedellsborg, Finn.
Willerup, Carl Herberth.
Elektroi nyeni ører.
Nielsen, Niels Jørgen.
Nielsen, Niels Peter.
Nielsen, Regner.
Nielsen, Viggo Emilius.
Olsen, Max William.
Prytz, Kjeld.
Weissbord, Eliezer Davidow Nochumov.
Tillæysprøve i Geoloyi.
Bang, Henning Samuel Kornerup.
Halberg, Henrik.
Jørgensen, Poul Richard.
Marke, Poul Johannes.
Poulsen, Svend Engelbrekt.
Schultz, Kai Hermann.
Sørensen, Oskar Harald Sort.
Windfeld-Hansen, Erik.
Forprøve for Fabrikingeniører.
Følgende 27 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører
September—Oktober 1918:
Afholdte Eksaminer.
465
Begtrup, Frederik Lange.
Billing, Ejnar.
Christensen, Ejnar.
Dalgaard, Aage Møller.
Fransen, Mikkel.
Glandt, Aage.
Helweg, Hannibal Theodor
Hove, Egil Anton.
Højendahl, Kristian.
Jensen, Poul Gregers.
Johnsen, Christian.
Larsen, Valdemar Ahrend.
Linderstrøm-Lang, Kai. Ulrik.
Lund, Ejnar Madsen.
Mathiassen, Børge Henning.
Nielsen, Svend.
Nyegaard, Anton.
Nyegaard, Karl Anton Holst.
Overgaard, Jean Knudsen.
Parm, Knud Julius.
Petersen, Jens Schou.
Rasmussen, Axel Henning.
Rasmussen, Sigurd.
Rousing, Niels.
Sander, Carl August.
Skovby, Rasmus Karl Ejnar Hansen.
Spur, Bernhard Ingemann.
Forprøve for Maskiningeniører.
Følgende 24 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører i
September 1918:
Bagger, Dirk Hansen.
Christens, Aage.
Eickhoff, Axel Oluf.
Eilertsen, Jean Charles Jules.
Fischer, Peder.
Hannover, Aage.
Hansen, Hans Jakob Holger.
Heegaard, Svend Deichmann.
Høiriis, Holger.
Jermod, Otto Frederik.
Kali, Henry.
Krogh, Kristian Povlsen.
Lund, Otto.
Madsen, Hans Kristian.
Meyer, Svend Koefoed.
Mørch, Knud Einar.
Nathansen, Poul Adolf.
Nielsen, Hans Alfred.
Nielsen, Hans Christian.
Nielsen, Hans Christian Rasmussen.
Nyborg, Ernst Poul.
Petersen, Helge Hans Dahlerup.
Petersen, Holger Timmermann.
Posselt, Otto Gnxnth.
Bifagsprøve for Bygningsingeniører.
Følgende 35 Studerende fuldendte i Maj 1919 Bifagsprøven for Bygnings-
ingeniører:
Abrahamsen, Sven.
Andersen, Kay Ivar.
Andersen, Karl Valdemar.
Arnholtz, Svend Frede.
Berth, Erik Ludvig Laurits.
Boye, Svend Aage.
Bruhn, Henrik Arne.
Bøgh, Carl.
Christiansen, Villiam Christian.
Christoffersen, Christoffer Alfred.
Cohen, Joseph Jacob.
Due, Steen.
Ehlert, Carl Christian Vilhelm.
Germundsen, Thorbjørn.
Hansen, Frands Kristian Ingvar.
Hansen, Kaj.
Hauer-Svendsen, Kaj Gregers.
Haxthausen, Einar.
Jessen, Carsten Emil.
Kjeldsen, Andreas Johannes.
Koch, Andreas Peter.
Lange, Hans.
Larsen, Oskar Emil.
Lehrmann, Otto.
Lundsgaard, Erik.
Madsen, Hans Lønborg.
Mortensen, Karl Joh.s Emanuel Andreas.
Olsen, Mandrup Immanuel Hamann.
Pedersen, Jørgen.
Ramsby, Knud.
Rasmussen, Denis Harry.
Stock, Aage Theodor.
Sørensen, Ove Alexander.
Wilhjelm, Frits Erik.
Willumsen, Gregers Ferdinand.
Forprøve for Elektroingeniører.
Følgende 11 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i
September 1918:
Fischer, Olfert.
Grønnegaard, Knud Marius.
Hansen, Knud Stellfeld.
Jørgensen, Jens Viggo Johannes.
Knudtzon, Jørgen.
Moe, Kai Otto.
Universitetets A årbog.
Mouritzen, Johan Kristian.
Rasmussen, Niels Julius.
Rump, Sigurd Alf.
Wissmann, Gottfried Peder Louis Aage
Gustav Marie.
Wiirtz, S\end Carl Thor.
59
4GC>	Don polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Eksamen for
	JA	©	-O 16 2	p . ©	<o Ci	t G C3 . O	CO o		© S B S o	CO -tS .
	O	T3 3	2 § ?	cfl 3	S ^		a	00	^ 73 < 3	S c 00
Eksa mensfag.	Q) u £ 3 bt	• fl O •w S-c * s c 1 ofl CD w	. © S ^ •»* t* C(5 & .£ & § « c + p	61 S 2 ^ 1 - ; S -	B S © 3* w »- «s fa p	Christensen, 1 Kksaminand (St	. a c3 S 2 rH ^ C* %	© U A O fa	85 — a « S s s 55	1913. Filos. Prøve : 1. Del af Eksamt Forprøve IS
K ursusarbrjder.
Do i Kursus udførte Ovelsestegninger
Udkast til et komisk Fabrikanlæg. . .
Toknisk-komisko Øvolsor...........
Praktisk Prove.
Uorganisk-kvalitativ Analyse, bedom-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Organisk-kvalitativ Analyse, bedom-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Kvantitativ Analyse, bedommes sam-
men med Kursusarbejderne i samme
Fag............................
Tilvirkning af et uorganisk eller et orga-
nisk Stof, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag....
Skriftlig Prove.
Fysik.....
Matematik.
Kemi.....
Teknisk Kemi.....................
Mekanisk Teknologi................
Bioteknisk Kemi..................
Teknisk Mekanik og Maskinlære.....
Orden med ski iftlige Arbejder ved Eks-
amens 1. Del....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 2. Del....................
Mundtlig Prove.
Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Dol
Uorganisk Kemi vod Eksamens 2. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del
Fysik.............................{
Matematik........................
Geologi...........................
Teknisk Kemi.....................^
Bioteknisk Kemi..................
Fysisk Kemi......................
Mekanisk Teknologi................
Teknisk Mekanik og Maskinisere, be-
dommes sammen med Kursusarbej-
derne i samme Fag..............
Elektroteknik.....................
Hovedkarakter...
mg.
ug-
mg.+
Ug.-r
Ug-
Ug.-r-
"g-
mg.+
ug.
ug-
ug.-r
g- +
ug.^
Ug
mg. 4-
ug.-r-
mg.
mg.-H
mg.-r
g.
g.
ug.4
mg.
mg.+
mg.
mg.H-
ug.^
mg.+
tg-
ug.
mg. +
ug-
1.
Karakter
mg.
Ug-~r
»g--r
"g-
Ug-
mg.+
ug.-H
ug-
ug-
ug-
mg. -f
mg.+
mg.
ug.-5-
ug.
ug.4-
Ug.-T-
mg.+
ug-^
ug-H-
mg.+
Ug- "T*
Ug-
ug.
mg.
mg.+
mg.+
mg. +
mg. +
ug.-r
mg.
ug-
mg.
ug-
ug-
mg.-
ug.
mg.
ug.
Karakter
m. Udm.
mg.
ug-
ug-
Ug.-r
ug.
mg. +
ug.	mg.
ug.	ug-
ug.	mg. +
mg. +	mg.-r-
mg.	mg.-r
mg. -r	mg. H-
mg.+	Ug.-H
tg-	g.+
Ug- "T"	ug.H-
Ug.-f-	ug.
Ug.4	ug.
mg.+	mg. -r-
mg.-f	Ug.-i-
mg- +	mg.+
ug.-H	ug-
ug.	ug.
ug-	mg.-r-
ug.	g- +
Ug. "T"	g- +
Ug. -T-	mg.
ug.	ug.H-
mg. -f	mg. -T-
mg.+	mg.+
mg.+	mg. +
ug-	ug-
1.	1.
Karakter	Karakter
ug-
ug-
ug-
mg. -f
mg.+
mg.
ug.-5-
ug.
ug.4-
Ug.-T-
mg.-
ug.
mg.
ug.
Karakter
m. Udm.
mg. +
') Geometrisk Tegning. 2) Opmaalingstegning. 3) Gæringsfysiologi og landbotoknisk
Afholdte Eksaminer.
467
.Fabrikingeniører.
Fransen, Mikkel. j Eksaminand (Student) 1914. Filos. Prøve 1915. 1 Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	(ilandt, Aage Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916- Forprøve 1918.	Haugaard, Hans Christian Gotfred. Eksaminand (Student) 1913. Filos, Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916-	Helweg, Hannibal Theodor. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1916- Forprøve 1918.	Hofgaard Pedersen,Kaj. Eksaminand (Student) 1911 Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914.	Holstebroe, Niels William. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1916	Hove, Egil Anton. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Højendahl, Kristian. Eksaminand 1914 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.
mg.+	mg. +	mg. -f-	mg.	mg. +l) mg.+2)	mg. ~	mg.	mg.
Ug- mg. +	mg. mg. +	g--^ mg. +	ug. ug-	ug- ug.	mg.H- mg. -7-	ug. ug-	ug.-H mg.
g- +	mg.	g-	g- +	ug.-^	mg. -f-	mg.-7-	g- +
ug-	g- +	g- +	ug-	ug.	Ug-	ug.-^	ug.
ug.-4-	ug-	mg. +	mg. +	ug.	mg. +	Ug. "7"	Ug.H-
ug .-r-	mg.	mg. -r	ug.	ug-	ug.	ug.	mg. +
ug- ug. g- + Ug.-^	mg.H- mg. ug- g-	g- + Uff O tg- g-^	g- + ug.-^ g- mg. -T-	g-^ ug. ug. mg.	mg. -r tg.^ mdl. g--^	g.+ ug. mg. mg. -7-	Ug. ~r~ ug- 4- tg- mg.
mg.+	mg. +	mg. -h	mg.+	mg. ug.	g	mdl. +	g- +
mg. + ug- ug-	mg. ug.-i- mg. +	mg. H- mg. -r g- +	ug.-^ mg. -r mg.+	Ug- -r	mg. g- + g- +	mg. -r mg. + g-	mg. mg. + mg. +
Ug. "7"	Ug.jj,	mg. +	mg. +	ug-	mg. +	Ug. -r	ug. -7-
Ug.-r	Ug. ~r~	mg. +	ug-	ug.	mg.	mg. +	mg.+
ug- ug. mg. ug. ug- ug. ug. ug. mg. + ug.-H ug.-h ug- ~ mg.+	g- + mg. + mg. mg. H- mg. mg. -h ug- mg. mg.-r g.+ mg.+ mg.-h mg. -T-.	mg. -j- tg.^- mg. 4- g- + mg.+ mg. mg. g- g- mg. -i- g- mg. + g-^-	ug.-f- mg. + ug.^- g- + ug.-^ mg. ug.^- mg.+ Ug- "T~ mg.+ ug.-^ mg. mg.	Ug. ~7" Ug. ~7" ug. g- + mg. mg.+ ug. mg. + mg. mg. + ug.^3) ug- g-	mg. -7- mg. mg. tg.H- mg. mg. g-^ mg. mg. mg. + mg. g--^ mg. +	g-^- tg- + g- + mdl. + mg. mg.+ mg.+ mg. g- g- g .H- g-	Ug" "7" ug. mg. + ug.H- mg.+ ug. mg- + mg. + ug- ug- mg. + mg. + mg. +
ug.-f- ug.	mg. mg. +	g- + mg.-r	ug.-f- g-	g- mg.+	mg. mg.	mg. Ug.-r	mg.+ ug-
1. Karakter m. Udm.	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	2. Karakter	1" Karakter
Kemi.
Kemi.
468
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Eksumensfng
Kursusarbejder.
De i Kursus udførte Øvelsestegninger
Udkast til et kemisk Fabrikanlæg. . .
Teknisk-kemiske Øvelser...........
Praktisk Prove.
I'organisk-kvalitativ Analyse, bedom-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Organisk-kvalitativ Analyse, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Kvantitativ Analyse, l>ed<»mmes sam-
men med Kursusarbejderne i samme
Fag............................
Tilvirkning af et uorganisk eller et orga-
nisk Stof, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag....
Skriftlig Prove.
Fysik.............................
Matematik........................
Kemi.............................
Teknisk Kemi.....................
Mekanisk Teknologi................
Bioteknisk Kemi..................
Teknisk Mekanik og Maskinlære.....
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 1. Del....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 2. Del....................
Mundtlig Prove.
Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del
Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del
Fysik............................. {
Matematik........................
Geologi...........................
Teknisk Kemi..................... j
Bioteknisk Kemi..................
Fysisk Kemi......................
Mekanisk Teknologi................
Teknisk Mekanik og Maskinlære, be-
dømmes sammen med Kursusarbej-
derne i samme Fag..............
Elektroteknik.....................
Hovedkarakter...
mg. -r	mg.	mg.+	g- +
mg.-r-	ug.	ug.-H	mg.
mg.	ug.	mg. -f-	g-
g-	g- +	mg.+	mg.
ug.	ug-H-	mg.	ug.
mg.-r	mg.+	mg.H-	"g-
ug.-r-	Ug.-r	ug--f-	g- +
g-	mg.	ug-	mg.4-
tg.+	mg. -r-	"g-	mg.-^
g. +	ug.-f-	g-	tg-H-
g-H-	mg.+	mg.	mg.
tg-	mg.	mg. —	g-
		g- +	mg. +
mg.	mg.		mg.
mg. -7-	g- +	mg.+	g.
g-4-	ug-	ug.	&•
	ug-	Ug-"f	mg.+
ug.-r			
			mg.+
»g-	Ug.-r-	ug.	
g > +	mg.-f	Ug. "T~	g- +
tg.	ug-	Ug.-r	g-
ug-H-	g- +	g-	ug-
g- +	g-4-	g- +	tg-
mg- +	mg.-f	g- +	mg.
mg.	™g- +	g- +	mg.
g- +	ug.	g-	mg.-H
mg. -f-	mg. +	g- +	ug-
tg-	ug. -r-	g-	mg.
tg.	mg.	mg.-f-	g- +
tg-	g.-r-	ug.H-	mg.+
g-4-	mg.+	mg.-i-	mg.+
g-H-	mg.	mg- +	g -H-
g- +	mg.	mg.+	mg.^
mg.+	g-	g-	mg.-f
2.	1.	1.	1.
[arakter	Karakter	Karakter	Karakter
Afholdte Eksaminer.
469
Larsen, Valdemar Ahrend. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.	Linderstrøm-Lanir, Kai Ulrik. Eksaminand (Student) 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Leliiuben;, Ernst Johan Carl. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 191G.	Luud, Ejnar Madsen. Eksaminand (Student) 1914' 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918	Mathiassen, Børge. Henning. Eksaminand (Student) 1914 Filos. Prøve 1915 1. Del af Eksamen 1916- Forprøve 1918.	Møller, Max Andreas Eskebjerg. Eksaminand 1913. 1 Del af Eksameu 1915.	Nielsen, Svend. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1916- Forprøve 1918.	Nyesraard, Anton. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Filos. Prøve 1917. Forprøve 1918.
mg.	mg- -T-	mg. 4-	mg.	mg. +	mg.	mg.	mg.
mg.+	ug.^-	mg. -r	Ug. -T-	mg.	mg. 4	g-	mg. +
ug.4-	ug-	mg.	ug.4-	ug.	mg. +	g-H-	ug-^
mg. +	mg.+	mg. 4-	mg. +	mg. +	mg. -r	g .-j"	ug-
ug-	mg.+	ug.	ug.	ug. 4	Ug.	ug-	mg.
g- +	Ug- "T"	ug. 4	ug.	ug-	mg.	Ug.	ug.-f-
g- +	Ug-	ug. 4	ug.-H	ug-	ug.	mg.	mg.+
g- +	Ug. ~r	mg. -f-	g- +	mg. 4-	g ■ +	g-	mg. +
g-	mg.	ug.	ug.	mg.+	ug.	mg.	ug.
g .-r-	mg.4-	tg-	mg. +	mg.	mg.	g- +	g- +
g-	mg.+	mg. ~	g- +	g- +	mg. +	tg-	mg. -f
mg.	g-	tg- +	g- +	g- +	mg. +	g-	mg.-f-
g.+	ug. -f-	ug.4	mg.+	mg. -7-	ug. 4-	mg.	ug.4
mg.+	mg.	mg. -f-	mg .-r-	g- +	mg. +	g-	mg.
mg. +	mg.	ug-	mg.+	tg-	ug-	tg- +	C &*
mg.+	ug. 4	Ug- -7-	Ug- "T~	ug. 4	ug-4	mg.+	ug-4
mg.+	mg.+	mg.+	ug.-r	mg. +	ug.-v-	mg.	ug .-j-
mg.-f-	g-	mg.-h	ug.	ug.-r--	ug.	mdl.	ug.
mg.	ug.-b	g- +	ug. 4	g- +	mg. +	mg.-r	ug.
ug-4	mg.+	mg.	g-	mg.+	ug-	tg. mdl. +	ug.
g-	g-	g	mg. -T-	mg.	ug.		Ug.-H
mg.-h	mg. +	mg.+	ug-	ug. 4-	mg. +	g- +	ug.4
mg.	mg. +	mg.+	ug-	ug-	mg.	mg. -f-	mg. +
ug-	mg. +	g- +	ug-	ug.	ug- H-	Ug. "T"	ug.^
mg.+	ug-4	mg.	mg.	mg. +	mg.	ug.4-	ug.
ug.4	mg. -4-	tg.-f-	mg.	mg.	mg.+	mg.4	mg. +
mg.+	mg.+	tg-	mg. +	ug. 4	ug-	g-	mg. +
g- +	mg.	mg. -h	g- +	ug-	ug-	g- +	mg. 4-
mg.	mg. H-	tg.H-	g • +	mg. +	ug-4	g- +	mg.+
mg.+	mg.+	mg.	ug-	g-	ug-4	mg. 4	mg. +
mg.	mg. +	mg.	Ug .-r-	mg.4-	mg. +	mg.4	ug-^
ug.	ug. 4-	mg. -f-	mg. +	g-^-	ug-4	ug-	ug.
1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter
470
I)en polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
-*-» © Oi
•5WI cl
*	H
a-S-« s
OJ P G&
T3 ^3 * J
<a o-g
r* C c
r 1 **
fe P
Oi -
rH © Oi
© £ rH
i å =5 3«^ w
P« -2 ^ «2
.S «-
Kursusarbejder.
De i Kursus udførte Øvelsestegninger ^
Udkast til et kemisk Fabrikanlæg. . .
Teknisk-kemiske Øvelser...........
Praktisk Prøve.
Uorganisk-kvalitativ Analyse, bedom-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Organis k- k val i t ativ Analyse, lx>dom-
mes sammen med Kursusarbejderne
i samme Fag....................
Kvantitativ Analyse, bedømmes sam-
men med Kursusarbejderne i samme
Fag............................
Tilvirkning af et uorganisk eller et orga-
nisk 8tof, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag....
Skriftlig Prove.
Fy«>k............................. {
Matematik........................
Kemi.............................
Teknisk Kemi..................... j
Mekanisk Teknologi................
Bioteknisk Kemi..................
Teknisk Mekanik og Maskinisere.....
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 1. Del....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 2. Del....................
Mundtlig Prove.
Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del
Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del
Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del
Fysik..............................|
Matematik........................
Geologi...........................
Teknisk Kemi..................... j
Bioteknisk Kemi..................
Fysisk Kemi......................
Mekanisk Teknologi................
Teknisk Mekanik og Maskinlagre, be-
dømmes sammen med Kursusarbej-
derne i samme Fag..............
Elektroteknik.....................
Hovedkarakter... I
mg.-r1)
mg.2)
ug-
mg.
mg.-r-
ug-
mg.
mg. +
mg.
ug.
mg.
ug.^
mg.
mg.
Ug- "T"
Ug-
g .-r
g-
g-
tg +
g-
g- +
g- +
g-
mg. -T-
mg.
mg.-4-
CT. —
O* •
g- +
ug-
Ug-
1.
Karakter
	mg.	mg.-M)
mg. +		mg.2)
mg.+	mg. +	mg.
ug-	Ug- "T"	g-H-
mg. +	g* +	mg.+
mg. +	Ug-	mg.-=-
ug-	ug- "i"	mg.
ug-	mg. -T-	ug.-H
g- +	mg. H-	§•
mg.	ug-	g-^-
ug-	ug-^	mg.
g- +	g-	mg. +
mg. -r	mg. -r	g- mg. -f-
ug.H-	mg.	g--j-
mg.+	mg. +	—
mg.	mdl.	
Ug- "T"	Ug* "T"	ug.-r
Ug.*r	Ug-H-	mg.-f
mg. -T-	mg. +	ug. -r-
mg.	g	tg- +
mg.-H	Ug- "T-	ug.H-
Ug- "T"	g-	tg- +
mg. -f	mg. -7-	g-
mg.	ug.-r-	g-
ug-	mg.	ug-H-
Ug.-r	mg.	g-H-
ug.-r-	g- +	g-
ug-	tg.+	tg.H-
mg.	mg. +	tg-3)
g-	mdl.	mdl.
ug-	mg. -T-	ug.-h
ug- -T-	mg.	g-
ug-	ug-	g-
1.	2,	2,
Karakter	Karakter	Karakter
mg.-r1)
mg.2)
ug-
mg.
mg.-r-
ug-
mg.
mg. +
Ug- "T"
Ug-
ug-
Ug-
1.
Karakter
x) Geometrisk Tegning. 2) Opmaalingstegning. 3) Gæringsfysiologi og landboteknisk
Afholdte Eksaminer.
471
S ^
i © ^
!&§
! & .s
fe £
o fe
o
t« $.
s -c '
— X
fe
[3 3
2 ^
01.'
rH
- ^ 00
s ci .
- . S o 3
tf.-a 5 J ■? ®
.S S -< fe S 2
a .2 ^ -• P4
I a
25 S
Jd
w
o o
fe
; fe
• CD	
£ 5 &C rH 3 ^ S	CO
<) S	Ci
	1—t
"** a s	
& & M °-S fe	> •<&
» S <«	u<
£ * *	o
	*
sjWP	
'J1	
W * rS
w o 3
ågs .
£ J2 ■*'
M t. sH
~ d 3
fil
I I
J4 J»
S S
fep
mg.+
Ug* ~r-
mg. +
mg.+
mg.
g- +
ug-
ug.^-
ug.
mdl. +
g-H-
Ug- "T"
mg.
mg. :~
g-H-
ug.H-
ug.
mg.
g- +
mg.
g-
mg.+
mg.
g- +
mg.
ug-
mg.+
mg.
mg.
mg.+
ug.-^
mg.
ug.-1)
mg.+2)
1.
Karakter
tg- +
ug.4-
ug.4-
g- +
mg.4-
mg. +
ug.
g-
g- +
mg.-r
g- +
ug-
ug.+
mg.+
ug.^
mg. +
mg. -h
mg. -r
mg.
mg. +
g- +
mg.-r
mg.-r
mg. 4-
ug.4-
1.
Karakter
mg. -b
mg.
mg. +
mg. -T-
ug-
ug-
ug-
mg. -T-
ug-
mg.+
g- +
mg. 4-
mg.
mg.+
mg.
mg. +
mg.+
mg.
mg. H-
mg.
g- +
ug.
ug.
mg.+
ug-
mg. +
mg. 4-
mg.
mg.
ug.^-
ug.-
mg.+
mg.-r
g- +
mg.
mg.
ug-
mg. +
ug. 4-
1.
Karakter
1.
Karakter
mg.
ug.
ug.-
Ug- "i
Ug.
Ug- H
mg.-
mg.	mg. H-
g-	ug.H-
ug. 4-	mg.
mg.	tg-
g- +	g--^
mg.	mg.
mg.	mg.
g-^	g- +
ug.H-	Ug- ~r
mg.+	mg. +
mg.+	g-
mg.+	mg. +
ug-	tg-^
ug.	tg- +
mg. -f-	mg. -T-
mg.	mg.+
"g-	mg.
mg.	tg- +
mg.	mg. +
mg. +	mg. +
mg. -f-	mg. +
mg. -r	mg. +
mg.	g- +
mg.	mg. +
mg.	mg. +
1.
Karakter
mg. +
g- +
mg.+
g- +
mg. -T-
g- +
mg.
mg.
mg. +
g-
mg.-f-
tg.+
mg.
mg. 4-
tg-^-
ug.4-
mg.+
mg. +
mg. -T-
mdl. +
mg. H-
g--^
mg. -T-
g- +
mg.+
g-
mg.
mg.
mg.-f-
mg.~
g- +
Karakter
Kemi.
472
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Eksamen for
Eksamensfag.
c? 2 a
rH © Cl

• —
s S Oi
s 2
< V 2 5 ®
.•S°W 51
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ...........................
Opmaalingstegning.................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Skibsbygning......................
Eksamensprojekt i Maskinkonstruktion
eller Skibsbygning (regnes dobbelt).
Tegning af Kursusarbejder og Eksa-
mensprojekt .....................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
Maskinanlæg, bedømmes sammen
ined Kursusarbejdet i samme Eag.
Udarbejdelse af Detailtegning til en
opgiven mindre Del af et Maskin-
eller Skibsbygningsprojekt........
Skriftlig Prove.
Matematik........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri...............
Fysik.............................
Kemi.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning......................*
Orden med	skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med	skriftlige Arbejder ved
Eksamens	2. Del................
Mundtlig Prove.
Matematik........................j
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri...............
Fysik.............................]
Kemi.............................
Materiallære.......................
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg,
bedømmes sammen med Kursus-
ar bejdet i samme Fag...........
Elektroteknik, bedømmes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag.....
Kemisk Teknologi.................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Maskinlære........................J
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning......................J
Hovedkarakter.
mg.+
ug.-h
ug.-h
ug.
mg.1)
ug-
mg.
g-1)
g- +
g-
g- +
ug.-i-
g-
*g- +
tg.+
mg.^
mg.-h
ug.-h
ug.
g.+
mg.+
g- +
mg.
mg.
g-
mg.
"g-
ug-
Ug- -T-
mg.
mg.4-
g-H-
g-
mg. -T-
Ug.-r
1.
Karakter
mg- +
mg. +
ug-
ug.H-
mg.-f1)
ug.-h
mg.
mg.1)
ug-
mg.-j-
ug-
g- +
mg.+
mg.
ug-
ug-
mg.
mg.H-
ug-
ug-
Ug- -T*
ug.
mg. -f
mg.+
mg.+
Ug« "T"
ug.
mg. -f
ug.-h
Ug.4-
ug.
ug.^-
mg.
ug.^
mg.
ug .-r
1.
Karakter
mg. +
mg.
mg. -T-
mg.+
mg. +1)
ug-
mg.
mg. +1)
mg.
mdl. 4-
g-
mg. +
g- +
mg. +
g-
mg.
g- +
mg. -T-
ug-
ug-
ug.
mg.
g-
mg. -j-
mg.
g-^
ug .-r
mg.-f
ug-
ug.-h
mg. +
ug-
mg. 4-
mg.
mg.+
Ug.-r
1.
Karakter
') Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning.
Afholdte Eksaminer.
Maskiningeniører.
473
Eilertsen. Jean Charles jules. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 191 S.	Hannover, Aage. Eksaminand (Student) 1912 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Hansen, Hans Jacob j Holger. Eksaminand 1912 1. Del af Eksamen 1916 ! Forprøve 1918.	Heegaard, Svend Deichmann. Eksaminand (Student) 1913, 1. Del af Eksamen 1910. Forprøve 1918.	Høiriis, Holger. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.	.Jennov, Otto Frederik. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918	Kali, Henry. Student 1911. Eksaminand 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Krogh, Kristian Povlsen. Eksaminand (Student) 1911. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918
mg.	mg. +	mg.	ug • -	mg.+	mg. +	mg.	ug* —
mg.	mg.	mg.	mg.+	mg.	mg.+	mg. -	ug.-
ug.	ug.-	ug.-	g-	g- +	mg. —	mg. +	mg.
ug.-	ug.-	ug.-	ug.~	ug-	mg.	mg. +	ug.-
mg.+1)	mg.1)	mg.+1)	mg.-1)	mg.-1)	g-1)	mg. +1)	mg.-1)
ug-	Ug.-	ug-	mg.	mg. +	mg.	ug-	ug.-
mg.	mg.	mg. -	g-	g- +	g--^	mg. +	mg.-
mg- +1)	mg.1)	mg. +1)	g-+x)	mg.-1)	g-1)	mg. +1)	mg.-1)
mg.	mg. +	ug-	g- +	mg.	mg.	ug-	g ■ +
tg- +	ug-	g-	g--^	g- +	mg.	g- mdl. —	g-
g--H	ug.-	mg. -	g- +	g • +	g- +		mg. +
tg.	ug.-	ug.-	mg.+	mg.	mg. -	g-	ug-
g- +	mg.	mg.+	mg. —	tg.	mg. +	g-^	mg.
mg. +	ug-	ug.-	tg-	mdl. +	ug-	g-	mg. +
mg. -r	mg.+	mg. +	tg- +	tg-	tg--	ug.-	mg.
ug-	ug.	g- +	mdl.	mg.-	g --r	g--^	g • +
mg. —	mg.	mg.-	g-^	g- +	g-	g- +	g-
mg.	mg.+	mg.	g- +	mg.+	g -4-	ug.-	mg.-
ug.-	ug.-	ug.-	ug.-	mg.+	mg. +	ug.-	ug.-
ug.	ug-	ug-	mg.	mg.	mg. +	ug.-	ug.-
mg.	mg.+	g-	g-^	g- +	tg-	ug.-	g- +
mg.+	ug.	ug-	mg. +	g- +	g- +	mg.+	ug-
mg.	ug.-	mg.+	g-	tg- +	mg.H-	mg.—	mg.
mg.+	ug-	mg.+	mg. —	tg- +	mg. —	g- +	ug.-
mg. +	ug-	ug-	mg.	mg.—	mg.	g-	mg.
g-	Ug-	mg.	g.-H	tg- +	mg.+	ug.	mg.-
mg.+	ug.	ug-	ug-	mg.H-	tg.+	ug.-	mg.+
ug-	mg.	mg. +	mg.	g-	mg. +	mg.+	mg.-
ug-	ug.-	mg.+	ug.-	mg.+	ug-	ug-	mg.
ug.-	ug-	ug.-	g • +	g- +	mg. +	ug-	mg.
ug.-	ug-	mg. ■—	tg.4-	tg-+	tg.+	ug.-	tg.-
ug-	ug-	mg.+	g--^	mg.	g- +	ug-	g-
ug.-	ug.-	mg.+	g-	g--H	g- +	ug-	mg.-
mg.-	ug--	ug.-	mg. —	g .-r-	g--^	mg. +	g- +
mg.	ug.-	mg.+	mg.	g- +	mg.-	ug-	mg.
mg. +	ug.-	mg.	mg. —	mg.—	g-	ug.-	g-
1. Karakter	1. Karakt, m. Udm.	1. Karakter	2. Karakter	2. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter
Universitetets Aarbog.
60
Universitetets Aarbog.
60
474
Den polytekniske Læreanstalt 1
918—19.
	O	a	
	c*i ^ ^ 00 OH	Madsen, Haus Kristi; Eksaminand 1912. 1. Del af Eksamen 19 Forprøve 1918.	CS * C5 fl <M r-» • .2 »-• oo v ^ CH H H ® cr-
Eksa mensfag.	s-g i; - •» 3 > s i "s & N B " O Ti ® ^		3 G « © fl ol S > M -S W £ .s* & st « =5 5 ® W Q
K u rsumrbr jdcr. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning).......;................... Opmaalings tegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinkonstruktion eller Skibsbygning (regnes dobbelt). Tegning af Kursusarbejder og Eksa- mensprojekt .....................	mg. mg. mg. ug- mg.+») ug-	ug- ug-- ug-- ug.- ug.2) ug.-	mg. + mg.+ ug- ug* — ug.1) Ug-
Praktisk Pro ve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Maskin- eller Skibsbygningsprojekt........	mg.-H mg.1)	mg. -r- ug--2)	mg. mg.1)
Skriftluj Prooe. Matematik........................j Rationel Mekanik.................. Fysik.............................| Kemi............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................	mg.+ g-- mg. -f ug.- mg.-h ug- tg.- g-- mg.	mg. + g- tg- + g-- mg. -r mg. -r g- g- mg. -T-	mg. + mg.-r- ug- ug- ug- ug. g. mg. mg.
Skibsbygning......................{	mg. -f-	mg.	mg.-r-
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................	ug.- ug-	ug.- ug-	ug.- ug-
Mtuidtlig Prove. Matematik........................| Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................{ Kemi............................. Materialisere....................... Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammon med Kursus- arbejdet i samme Fag........... Elektroteknik, bedømmes sammen mod Kursusarbejdet i samme Fag..... Kemisk Teknologi................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Maskinlære........................[ Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning......................	g- + mg- mg. mg. g- tg. mg. — g- ug.- ug.- g- + g- + mg- + mg. + mg. mg. —	ug.- ug- — g-- mg. -T- g- + mg. -r g- mg.-f ug- ug- Ug- Ug- mg. + mg. -7- ug- ug-	ug< — ug. ug. mg.-f mg. ug- ug.- ug.- ug* — Ug.- ug. ug. mg. — mg. mg. + ug-
Hovedkarakter... \	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter
') Maskinkonstruktion. -) Skibsbygning.
Afholdte Eksaminer.
475
Nathansen, Poul Adolf. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Nielsen, Hans Alfred. Eksaminand (Student) 1914. 1. Del af Eksamen 191G. Forprøve 1918.	Nielsen, Hans Christian. Eksaminand 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Nielsen, Hans Kristiau Rasmussen. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1915 Forprøve 1918.	Nyborg', Ernst Poul. Eksaminand 1912 1. Del afEksamen 1916 Forprøvo 1918.	Petersen, Holger Hans Dahlerup. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del afEksamen 1915 Forprøve 1918.	Petersen, Holger Timmermann. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Posselt, Otto Grunth. Eksaminand 1914. 1 Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.
mg.	mg. +	Ug .-7-	mg- ^	mg. +	mg.-f	mg. +	mg. +
mg. -	mg.	ug.-	mg. —	mg. +	mg.	mg. +	mg.+
mg. tf	mg. +	ug.-f	ug • -	mg. +	mg.	g-^	mg.+
mg.+	mg.+	ug.	ug.H-	mg- +	mg.+	Ug. ~7"	ug.
mg. +1)	mg. +1)	Ug-1)	mg. +1)	S-+1)	mg.+1)	mg.-1)	mg.1)
ug.-	ug-	ug.	ug.-	ug.-	ug-4	ug-	ug-
mg. —	mg.+	ug.-	mg.—	g- +	mg.	mg.-	mg.
mg.1)	ixg.4-1)	mg. +1)	mg.1)	g-+x)	ug--1)	mg.-1)	mg. 41)
mg.	ug.	mg. 4-	ug-	mg. +	mg.-	g- +	mg.
mg.	mg.+	ug.	tg-	mg. +	ug-	ug-	tg- +
g-	mg.+	mg.-f-	g-	ug.	g- +	mg.	mg. +
mg. —	mg. +	mg. +	g-^-	mg. —	Ug-	ug-	mg.+
tg.	mg.+	mg. -f-	g- +	g --r-	mg. +	g-	g-
g- +	ug.	tg- +	g- +	ug.	ug-	g-^-	mg.+
g-	mg.+	g--H	ug-	&-V-	Ug- -	g-	mg. ^
mg.—	mg.+	mg.-f	mg. —	mg.	Ug-	g-	g-
mg.	mg.	mg.-	mg.+	tg- +	Ug.-	g-	g-
mg. —	mg.	ug.-	mgp-	*	mg.	g- +	mg.
mg.+	ug.-	ug.-	mg.+	Ug- -r-	Ug- -7"	mg. +	mg. +
ug-	ug.-	ug-	ug-	ug-	Ug. "T"	ug-	ug.
ug.-	ug.	tg-4	ug.-	mg.	mg.	g-	mg.
mg.+	mg.	mg.	mg.+	mg.	mg.	mg.	ug.-
g- +	mg.	g- +	ug--	tg- +	g- +	g-	mg.—
mg. +	ug-	mg. -f	mg.	g- +	mg.	ug.-	mg.
mg.	mg.	ug.-	mg.	g- +	g- +	ug-	g- +
mg. ~	mg. rt	g- +	mg.+	tg-	ug.	g--^	g
g-	ug.-	ug.-	ug-	g-	ug.	g-	ug.-
mg.	mg.	mg. ~	mg.	mg.-	mg.+	mg. +	mg.+
mg. +	ug.-	ug.~	ug-	g- +	ug-	mg.	ug-
ug.-	ug-	ug.	ug • -	mg.-	ug-	mg. +	mg. +
mg.-f	mg.+	g- +	ug-	mg.—	ug.-	g --r-	g-
ug.-	ug-	ug.	ug.-	g-	mg. +	tg- +	mg.
mg.+	ug.	ug.	mg.	tg- +	ug-	tg- +	g-
mg. —	mg. +	mg.	mg.	mg.	ug-	g-	g- +
g- +	ug.-	mg. —	ug.-	g- +	mg.+	mg.	mg.-r-
mg. —	mg.	mg.	mg.	mg.-f	mg.+	mg.-	mg. —
1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter
476
I)cn polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Eksamen for
Eksa mensfag.
C* S
c ^ ® ^ .
d 3
S 55
I S
5H
0 iH
»-» ® Ci
D SH
* £
A'« rsiisa rbe jder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)........
Opmaalingstegning............................
Landmaaling.................................
Nivellement..................................
Maskinkonstruktion...........................
Husbygning..................................
Eksamensprojekt (regnes dobbelt)..............
Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. .
Praktisk Prove.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning
til en Del af en saadan, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner .................................
Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af ot saadant, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i Bammo Eag...............
Udkast til ot Vandbygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes sammen med
Kursusarbejderno i samme Eag...............
Skriftlig Prove.
Matematik...................................j
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
Eysik........................................{
Kemi........................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del
Mundtlig Prove.
Matematik...................................
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
Eysik........................................{
Kemi........................................
Geologi......................................
Mekanisk Teknologi...........................
Materialisere, herunder Jernbeton...............
Elektroteknik.................................
Opmaaling og Nivellering......................
Maskinlære...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedømmes
sammen med Kursusarbejdet i samme Eag....
Hovedkarakter...
mg.
mg.+
ug.^-
mg-T
g-
mg.
g-+*)
mg.
mg.-i-
mg.-f
mg.+
Ug.-r-
Ug-
g- +
"g-
g- +
Ug.
mg.-f
mg- -7-
mg. +
g- +
ug.-j-
ug-
mg. -7-
mg.+
mg.
ug.-f
mg. +
ug.-r
mg.+
ug.-h
g-
mg. -r
g-+
tg-H-
g .-r
mg. +
1.
Karakter
ug-
ug-
mg. +
mg. +
mg.
mg. +
mg.1)
mg. +
mg.
mg. -r-
mg.+
mg. +
ug-
ug-
ug-
ug-
ug-
mg. +
ug.-f-
mg.
mg.
ug- H-
mg.+
ug .-T-
ug.
ug.-i-
ug.
mg.
mg. +
ug.H-
Ug- "T"
mg. -r
ug-
mg.
ug-
ug.^-
mg.
mg. +
mg.+
1.
Karakter
*) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. a) Vejbygning. ') Vand bygning.
Afholdte Eksaminer.
477
Bygningsingeniører.
Cornelius, Kristian Edvard Jakob. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Friis, Hans Georg. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912 1. Del af Eksamen 1914. Forprøve 1918.	Friis, Otto. Eksaminand (Student; 1912. Filos. Prøve 1913 1. Del af Eksamen 1916. Forprove 1918	Godskesen, Oluf. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Hamre, Jens Larsen. Éksaminand 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Hansen,Holger Blichert. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen I9I6. Forprøve 1918.	Hansen, Holger Peschardt. Eksaminand (Student) 1914 Filos. Prøve 1915 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918-	Holm, Ove. Eksaminand (Student) 1914. Filos. Prøve 1915. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.
g-	mg.	mg. +	mg. +	mg.	mg.	mg.	mg.-
mg. —	mg. +	mg.+	mg.	mg.-	g- +	mg.	mg. -
tg.-r	g-	mg.	mg. +	mg. +	mg.—	ug.	g-
ug.-	mg. -r*	mg.+	ug.	ug.	mg.—	ug.	ug* —
mg.	mg. —	mg.	mg. —	mg.	mg.	mg.	mg.
mg. -~	mg.	mg.	mg. +	ug.-	mg.-	mg.	mg. —
mg.2)	g- +1)	mg.1)	mg. +1)	mg. H-2)	mg.3)	ug--1)	mg. +1)
mg.	mg.	ug.«	mg. +	mg.	mg.	mg. +	mg.
g- +	mg. —	mg.+	mg.+	g-	g- +	ug.-	mg. —
mg.	g-	mg.-r	g* +	g- +	mg.-	mg.	g- +
mg.H-	g- +	mg.	mg.-	mg.-	mg.	mg.	g- +
mg.-	ug.-	mg. +	mg. -	mg.	mg. +	ug-	g- +
ug.-	mg.	mg. +	mg.-	g-^	ug.	ug.	mg. -
g-	ug-	mg. +	ug-	g-	ug.-	ug.	ug-
tg- +	g- +	ug-	ug.	mg. +	g-	ug-	mg. —
mg.	g- +	M- +	ug.	tg- +	g-	mg.	mg.-
g	tg.-	g- +	ug.	g- +	mg. +	ug-	ug.-
g- +	mg. +	mg.	g-	tg-	g- +	ug.-	g--^
mg. —	mdl. +	ug.	ug.	g-	tg- +	ug-	ug.-
g--H	mg.	mg.	mg. -	g-	tg- +	ug-	mg.
mg. —	g-	mg.-	mg.-	g- +	g-	mg.+	g-H-
ug.-	mg.+	ug.-	ug.-	mg. —	mg. +	ug.-	ug.-
mg.	mg. +	ug.-	mg.	mg.	mg.	mg. +	mg.
ug.-	mg.	ug.-	mg.	ug.-	tg-	ug.	ug-
mg. —	g- +	ug.-	ug-	ug.-	mg.	ug.	ug-
g-^-	tg-	mg.	mg.+	mg. —	g- +	ug-	ug.
g- +	g--H	mg.	ug.-	ug.	ug.-	Ug-	mg.
g-	tg-	ug-	ug-	mg. +	mg.+	ug.	mg.
tg-	g-H-	g- +	ug.-	g--^	g-	ug.-	g --r-
g- +	tg-	mg.-	ug-	ug. —	g- +	Ug.—	mg.+
ug.-	tg.-H	ug.	ug-	mg. —	mg.	ug.	g- +
mg. —	g .-T-	mg.—	ug.-	g- + .	g- +	mg. +	mg. —
ug-	mg.	ug.	ug.	ug-	mg.-	ug-	mg.
mg. —	mg.	mg.	mg. +	g-^-	mg.	ug-	ug-
ug-	mg.	ug.	ug-	mg.	mg.	ug-	ug-
g--r-	tg.-b	ug-	ug.—	mg.	mg.	ug.	"g-
mg.+	g-	mg.	ug.	mg.+	mg.	"g-	mg.+
mg. —	mg. —	mg. +	ug.	mg.—	mg. -	ug.	mg.
mg.	g-^	ug.-	mg. +	mg.	mg.	mg.+	mg. +
2. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter m. TTdm.	1. Karakter
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
478
Den polytokniske Læreanstalt 1918—19.
Eksamensfag.
K ursnsarbejder.
(ieometrisk Tegning (Projektionstegning)........
Opmaalingstegning............................
Landinaaling.................................
Nivellement..................................
Maskinkonstruktion...........................
Husbygning..................................
Eksamensprojekt (regnes dobbelt)..............
Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. .
Praktisk Prove.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning
til en Del af en saadan, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner .................................
Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes sammen med
Kursusarbejdorno i samme Fag...............
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag...............
Skriftlig Prove.
Matematik...................................{
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
Fysik........................................{
Kemi........................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vejbygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del
Mundtlig Prove.
Matematik...................................
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
17 i/	'
Fysik........................................\
Kemi........................................
Geologi......................................
Mekanisk Teknologi...........................
Materiallære, herunder Jernbeton...............
Elektroteknik.................................
Opmaaling og Nivellering......................
Maskinisere...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Kommunalr hygiejnisk lngeniørva>sen, bedømmes
sammen med Kursusarbejdet i samme Fag....
Hovedkarakter... {
øf ■*"*	Cl
SS . E rH
i £
: * 5
mg. +	ug.-i-	mg.
mg.+	Ug- "T"	mg. +
mg. -~	mg.+	g- +
mg.+	ug-	Ug.-r
mg. -r-	mg.	mg.
mg.	ug.4-	ug.-f-
mg.-h3)	ug.-h2)	mg.2)
mg.	mg. +	mg.
g- +
g- +
g- +
mg.+
"g-
ug-
ug-
mg.+
W&T
g- +
mg.-H
g-
g- +
ug.-i-
mg.+
mg.+
g-^
mg.+
ug.-^
mg.-H
mg.-h
mg.
tg- +
tg.-r
mg.
mg.+
ug-
ug.4-
mg. +
mg.-r-
mg.
jS . s ?
h 5 o
^ c Ci ©
H ri H W O
® C «♦-
S 3 05 0),
w n	. '
»i 22 .
S* 2=2
xl ® S 2
^ § rtft a S
S S
£ ?
ø m
w
•r* ®
fe Q
0«
Z
"cu fe
1.
Karakter
mg. H-
g.+
mg.+
g--i"
tg-
g-"J-
g--^
mg.
"g-
g- +
mg. -r
mg.-r
g- +
ug.^
Ug.-r*
mg. +
mg. +
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.+
ug.-r
ug-
mg. +
ug-
ug-^
mg. +
ug.
Ug. "7"
1.
Karakter
1) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. !) Vandbygning.
Afholdte Eksaminer.
479
Jensen, Svend Aage Eksaminand (Student) 1914. Filos. Prøve 1915. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Jespersen, Christin. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.	Johannesen Johannes Christian Tycho. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1915 Forprøve 1918.	Knudsen, Hans Kristian Lindholm Eksaminand 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Larseu, Johannes Emanuel Langkilde Eksaminand (Student) 1914. 1. Del af Eksamen 1916- Forprøve 1918.	Lassen, Jens Kasinus Hvidkjær Buus. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Liep, Aage. Eksaminand (Student) 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918	Lotz, Jørgen. Eksaminand (Student) 1913. 1 Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.
mg.	mg.	mg.	mg. +	mg. -7-	ug.-h	mg.	mg.+
mg.	mg.	Ug.4-	mg.+	mg.+	mg.+	mg.	Ug. ~7~
ug.^	g- +	ug.-^	ug-	g-	mg.+	mg. +	mg. +
mg.	mg. +	Ug. ~r-	ug-	g.+	ug-	ug.	ug .-r-
mg. -ri	mg.	mg.	mg.	mg. +	mg. +	mg. 4-	mg.+
g- +	mg. +	ug.-^	mg. +	mg.	mg. +	mg.	mg.
g-+J)	g-+3)	ug.1)	mg.1)	g-4-1)	mg. +1)	mg. -i-3)	ug.^1)
mg.	mg. -r	Ug.-f-	ug-	mg. +	mg. +	mg. +	ug.^-
ug.^-	g-+	ug.	mg. +	mg. -T-	mg. +	mg.	mg.+
g-	g- +	mg.	mg.	g- +	g- +	g- +	Ug- ~T~
mg. -i--	mg.-f-	mg. -h	mg.	g- +	mg. -T-	mg.+	mg.+
mg. +	mg.-f-	ug-	mg.	mg. +	mg.	mg.	Ug. ~7~
iig.	ug-	ug-	g- +	mg.	mg. +	ug.	ug.-f-
ug-	ug-	mg.	mg.	mg. -7-	#• +	mg. +	ug.-h
ug.	g-	tg- +	mg.	ug.	mdl. -f-	ug.	ug.
mg. -r	g- +	mg. +	Ug.H-	ug-	ug.	mg. +	mg. 4-
g- +	ug-	mg. H-	ug-	mg. -T-	ug.^-	tg-	ug-
ug.-^	mg- +	g-	mg.	mg.	g--^	mg. -f-	g-H-
mg. H-	mg. -r	g-	mg. -T-	mg. +	mg. +	g- +	mg.+
mg.	g-	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg- +
g- +	mg. +	mg.	g- +	g-	g- +	mg.-r	mg. -f
ug.-b-	mg.+	ug.-^	mg.+	ug.~	Ug- "T"	Ug. --	ug.-t
mg. +	mg.	ug.	ug.H-	mg.+	mg. +	mg. +	ug.
ug-	mg.	mg. +	mg.	mg.	mg.	mg. -7-	Ug- ~7~
iig.	ug.-^	mg.~	mg. +	ug-	ug-	g- +	ug.
mg. +	mg. +	g- +	ug-	g-	mg.	Ug- ""7"	mg. +
ug.	ug.-	mg.H-	ug.-^	mg.	mg.	mg. +	ug-
ug-	mg.+	g-	ug-	ug.	g- +	mg.	ug.
ug.H-	mg. -T-	g-	mg.	mg. H-	g- +	g-	g-
g- +	mg.+	g- +	mg. +	mg. 4-	Ug- "T~	Ug-"7-	ug.-H
mg.	ug-	g-	ug-	mg.+	mg.-r-	ug.	ug-
ug.	tg-	mg.	mg.	g- +	mg. -f-	mg. +	mg. +
ug.H-	ug-	mg.+	Ug. ~7~	mg. +	ug-	ug.	ug-
mg.	ug	ug.-f	ug.H-	mg.	ug.	mg. +	mg. -r
mg. ~r	ug.-t	mg.	mg.	ug.	g- +	mg.	ug.
mg- +	mg.-r	mg.	ug.-^	ug.	mg.	ug.:-e	mg. H-
tg- +	mg. H-	mg. -r-	g-^	g-	mg. -r-	mg.	mg.+
mg. -T-	mg.H-	mg.	ug. 4-	mg.	mg.	g-	Ug. -r-
mg.+	mg.+	ug--^	mg.	g- +	mg. +	mg. +	ug-H-
1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter
4) Kommunal-liygiejnisk Ingeniorvæsen,
4) Kommunal-liygiejnisk Ingeniorvæsen,
480
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Eksamensfag.
■v
3 Sc
a C æ £ M
>3"?
!W|
O o
S - '
a —.
M -1
3 =
S
K ursiuarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)........
Opmaalingstegning............................
Landmaiiling.................................
Nivellement..................................
Maskinkonstruktion...........................
llusbygning..................................
Eksamensprojekt (regnes dobbelt)..............
Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. .
Praktisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning
til en Del af en saadan, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner .................................
Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag...............
Udkast til et Vand bygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedommes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag...............
Skriftlig Prove.
Matematik...................................|
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
r •>	'
Fysik........................................|
Kemi........................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vejbygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del
Mundtlig Prove.
Matematik...................................
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
Fysik........................................(
Kemi........................................
Geologi......................................
Mekanisk Teknologi...........................
Materialisere, herunder Jernbeton...............
Elektroteknik.................................
Opmaaling og Nivellering......................
Maskinisere...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniorvajsen, bedommes
sammen med Kursusarbejdet i samme Fag. . . .
Hovedkarakter...
mg. +
mg.+
mg. +
ug .-r
mg. +
mg.+
ug- -1)
mg. -f
mg. +
mg.-r
mg.+
mg.
ug-
mg.+
ug.
Ug.-r-
Ug-
mg.+
mg. -r
mg.
ug. :
ug.^
ug.-h
mg.
mg. —
mg.
mg.
mg. +
mg.-r-
ug-
mg. +
mg. -f-
Ug.-r-
ug.H-
g-H-
mg.H-
mg.
mg.
1.
Karakter
mg.
mg.
mg. -r
ug.-^
mg.
mg.
g-+2)
mg.
g--^-
mg.
g- +
g- +
mg.
mg. -r-
ug-
g-
ug.
g-
mg. -f-
Ug.^-
mg. -T-
mg.+
Ug*
mg.
g.+
g.H-
g.-^
g- +
ug-
g-^
Ug.-r
g- +
g-
mg.
mg. +
mg.+
mg.
mg. +
mg. +
ug.-H
mg. +
ug.-h
ug.-i-
mg.+3)
ug.H-
ug.-i-
tg. +	mg. *
g. +	mg. +
1.
Karakter
g- +
g-
mg.
mg.+
g- +
g-
mdl.
g -"5-
tg- +
mg.
Ug.-r
Ug. -r
mg. -f-
mg.
g-H-
g-
mg.
tg.-H
mg.-r-
g
tg.+
g-H-
mdl. +
g- +
g--r
g- +
mg.
mg.
2.
Karakter
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. ) Vandbygning.
Afholdte Eksaminer.
481
Marsrolinsky, Cato Johannes Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Milner, Vilhelm Christopher. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Moe, Alfred Johannes. Eksaminand (Student) 1913. 1 Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.	Møhl, Steffen Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Nyeborg, Poul Erik Eksaminand 1914. 1 Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918	Pedersen, Sveud. Eksaminand 1913 1. Del af Eksamen 1915 Forprøve 1918.	Petersen, Knud. Eksaminand (Student) 1910. Filos Prøve 1911 1. Del af Eksamen 1913. Prøve i GeoloHi 1916. Forprøve 1918	Poulsen, Gustav Emil. Eksaminand (Student) 1911- Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1914 Forprøve 1917.	Rasmussen, Andreas Engelberth. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Prøve i Geologi 1917.
mg.	mg.	mg.	Ug- "T"	g- +	ug.-i-	ug.	Ug- ~7"	Ug. ~7~
mg.	mg.	mg.	ug.-^	mg. -H	mg.+	ug.	Ug.H-	mg.+
mg. +	ug.4-	mg.+	mg. +	tg- +	ug-	ug.	Ug. "7"	mg.
ug-	ug.-r-	ug-	ug-^	ug.H-	Ug. "7~	ug.	ug.	Ug. ~r
mg.	mg. -r	mg.	mg. +	g- +	mg.	mg.	ug.^-	mg. -r
mg. -T-	mg.+	mg.	ug--^	mg.	ug.^-	ug-	mg.+	mg.-f
ing.1)	mg. +3)	ug.1)	ug.-^1)	g-1)	g-+x)	g-1)	mg. +1)	g.+3)
mg.+	ug.-h	mg.+	mg. +	mg. -7-	mg.	mg.	mg. +	mg. +
mg.-f-	g- +	Ug- ~T~	Ug- ~7"	g- +	g- +	g-	mg. +	g-^
g- +	g- +	mg. -r-	mg.	g--^	mg. -h	mg.	g- +	mg. -7-
mg. +	mg. -r-	mg. -7-	mg.	g- +	mg- -T-	g-	mg. +	mg. ^
g- +	mg.	ug.-H	mg. -7-	ug-^-	ug.	ug.	mg. -7-	g- +
tg-	mg.	Ug- "7"	mg.+	ug-	mg.™	ug-	mg. -7-	mg.+
mg.^-	g • +	ug.H-	g-	mg. +	ug-	mg.	mdl. +	mg.
tg-	g- +	mg.	ug-	ug-	ug-	ug.	ug.	mg. -7-
tg-	g-	mg. -7-	mg. +	g- +	ug.	ug-	ug-	mg. -7-
ug-	tg.+	ug.	g-^	ug-	ug.	ug.	ug.	ug-
mg.-f-	tg.+	mg.	mg.+	g- +	ug.	mg.	g.+	tg-H-
g-H-	g-	g- +	ug.	ug.	ug.	mg.	Ug-	tg- +
ug.-h	g-^	Ug- "7"	mg- +	g-^	mg. +	mg.	g.-^	g-
mg .-r-	mg.-h	g* +	mg.	g-+	g- +	mg.	mg.	mg. -T-
ug.H-	mg.+	ug.-|	ug.-H	mg.+	Ug- "7"	ug-	ug.4-	mg.+
ug.-h	ug.-H	mg.	mg.+	g- +	mg.	mg.	ug.-^	mg.+
mg.H-	«g.-5-	mg.	g- +	ug.	ug.H-	ug-	ug-	mg.+
g--^	mg. -r	Ug-^"	ug-	ug.	ug-	mg.	Ug. ~7~	g-
mg. -r-	mg.	mg.+	ug-	mg.+	ug.	mg.	ug.	mg.
g- +	g-	mg.	mg.	mg.+	ug.	ug-	ug.-h	mg.
g- +	mg.	mg. +	mg. -7-	g-	ug.	mg.	ug.	Ug« ~7"
g- +	tg- +	mg. -7-	mg.+	ug-	mg. +	ug-	mg.	g- +
mg. ~	mg. -7-	ug-	ug.^-	mg. -7-	ug.-H	mg.	ug-	Ug.
mg.	mg.4-	ug.	ug-	ug--^	ug-	g-	g- +	mg. -7-
mg.	tg-	mg.v	mg. -r	mg. -7-	g- +	tg-	mg.	mg.+
ug.H-	mg. +	ug-	ug.	mg.	ug.	ug-	mg. -7-	ug.^
ug.^	ug.^	mg.+	Ug-	mg.+	ug.	mg.	ug-	g-
mg.	mg. -r-	ug.-^	mg.+	mg.	ug.	mg.	mg.	mg.+
mg.	mg.	ug-™	ug.	mg.	g.	tg-	ug.-h	tg- +
ug-^	g- +	ug-	g- +	mg. 4-	ug.4-	g-	g-	mg.
g- +	mg.+	ug.^-	ug.^	mg. -7-	mg.	mg.	g-^-	ug.^
ug-^	mg.	mg. +	mg. +	mg.	mg.	mg.	mg.	ug.^-
1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter 1	1. Karakter	1. Karakter
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.
Universitetets Aarbog
482
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Eksamensfag.
<D
C5
V B	z ■
S s a
CC y;	—'
as r5	o)
^ ti w . ®
ttl - o t»
■o .£ -8 o &
u TJ g O IM ,
< S es & ;
■i ^ -2 »
"3 B c
s 2 S?
is ^ ^ i
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)........
Opmaalingstegning............................
Landmaaling.................................
Nivellement..................................
Maskinkonstruktion...........................
Hus bygning..................................
Eksamensprojekt (regnes dobbelt)..............
Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. .
Praktisk Prove.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning
til en Del af en saadan, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner .................................
Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i samme Eag...............
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning
til en Del af et saadant, bedømmes sammen med
Kursusarbejderne i samme Fag...............
Skriftlig Prove.
Matematik...................................{
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
I
Fysik........................................ i
Kemi........................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del
Mundtlig Prove.
Matematik...................................
Rationel Mekanik.............................
Deskriptiv Geometri...........................
Fysik........................................\
Kemi........................................
Geologi......................................
Mekanisk Teknologi...........................
Materiallære, herunder Jernbeton...............
Elektroteknik.................................
Opinaaling og Nivellering......................
Maskinlære...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...........
Vej bygningsfagene.............................
Vandbygningsfagene...........................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniør væsen, bedømmes
sammen med Kursusarbejdet i samme Fag....
Hovedkarakter... !
mg.
mg.
mg.H-
mg. -T
g--^
mg.
mg.3)
mg.
mg.
g- +
mg.
ug-
ug.-H
ug.
ug-
ug-
g- +
ug.
mg. -r
mg.+
Ug" "T"
mg.+
mg.+
mg.+
ug.H-
ug.^
mg. +
mg. +
Ug.-r
Ug-
mg-
g- +
mg- +
ug-
g- +
ug.-H
mg.+
mg.+
ug .-7-
1.
Karakter
mg.
g-
g--r-
tg.+
fr-r
g- +
g-2)
g- +
tg- +
tg- +
mg.
g- +
mdl. +
tg- +
mg.
ug-
mg.
tg--^
mg. -r-
g-^-
mg.
g- +
mg.
mg.-h
g- +
mg. -T-
mg. -r
mg. +
mg. -f-
mg. -7-
g.H-
g-^
g- +
mg. -r
g- +
g --5-
g- +
mg. -r-
Karakter
1) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. ') Vandbygning.
Afholdte Eksaminer,
483
Steners, Kaj Verner Eksaminand (Student) 1911. 1. Del af Eksamen 1914. Prøve i Geologi 1916. Forprøve 1918.	Stock, Aage Theodor Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1916.	STeiidseii, Svend Thorvald. Eksaminand (Student) 1913. Filos Prøve 1914. 1. Del af Eksamer 1916. Forprøve 1918.	Syndergnnrd, Askan Villy. Eksaminand (Student) 1913. Filos Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Taaning, Peter Irenæus. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Vestereaard, Jørgen. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918	Wandall, Hans Reinhard Christian. Eksaminand (Student) 1914. Filos. Prøve 1915. 1. Del af Eksamen 1916. Forprøve 1918.	Westergaard, Otto Ludvig Blædel. Eksaminand (Student) 1914. Filos. Prøve 1915. 1. Del at Eksamen 1916. Forprøve 1918.
mg.	mg.	mg. —	mg. +	mg.	mg. +	mg.	ug. —
mg.	mg.	mg. f-	mg. + '	mg. +	mg. +	mg.	Ug. ~~r
mg. +	mg.	ug-4	mg. +	ug.	ug.	ug-	ug-
"g-	ug.H-	ug-	mg. +	ug-	ug.	mg. +	ug.—
mg. —	mg.+	mg.	mg.	mg.	mg.	g- +	mg.
ug.^	ug.H-	mg. —	mg. +	mg. +	mg.	mg. +	mg.
g-+3)	mg.-i-3)	mg. +1)	mg.1)	mg. —x)	mg, jl-1)	&+1)	ug.-1)
mg.	mg. +	mg.	mg. +	mg. +	mg. +	mg.	mg. +
mg. —	mg.-r-	mg. +	mg.+	ug.-	mg. +	g- +	mg. +
tg- +	g- +	g- +	mg. —	g-	g- +	g-	g- +
mg. -H	mg. —	ug-4	mg.	mg.	mg.	g- +	mg.
mg.	mg.	g.+	ug.-h	mg. +	mg. +	tg- +	mg. -
mg.—	mg. +	mg. —	ug-	ug.—	mg.—	g-4	ug-
tg-H-	mg. —	mg.+	mg. +	Ug- ~7~	ug-	g- +	ug.-
ug-	mg.	ug-	ug-	ug.	g- +	mg. —	ug-
g- +	g-	lig. 4	mg. +	mg. +	mg.+	g-	g- +
ug-	g-4	ug.-	mg. +	ug.	ug-	tg- +	g --T-
mg.	g-	Ug .-7-	g- +	mg. +	Ug- ~~r~	tg-4	Ug.-r
g-	tg-	Ug-	Ug- -T-	g- +	Ug- ~T~	g-	ug.
g-	g-	g-	mg.+	ug-	mg. +	g- +	mg. -r
g- +	g-	g- +	g- +	g-	g-	OP — •	mg.-
mg.+	mg.+	mg. +	ug.-	mg. +	Ug. "7"	Ug- ~i~	mg.
mg. —	mg. —	mg- "4	mg.+	mg.	Ug. ~~r	mg. -	mg.
Ug. ~T~	g-H-	tg.-	mg. +	ug.	mg. +	g- +	ug.-
g-	mg.-r-	mg.	g- +	ug-	ug.	g -4-	ug-
g-	ug.-	g-	Ug- ~T"	g-	mg.-f-	tg- +	ug-
g-	mg.	mg. +	mg.	ug- H-	mg.	g-	mg. +
tg.	mg.	ug.	Ug- -r	mg.+	mg. +	Ug.4-	ug.-
tg.H-	g-H-	mg- 4-	g-4	mg.	mg.	g-4-	mg. —
g- +	mg.+	mg.+	g- +	mg. —	g-	g- +	mg.+
g-H-	mg. —	ug	mg. —	ug-	g- +	ug.-r	tg-
mg.+	tg.-*)	mg.	mg.	tg.+	mg.	mg. -	ug.-
ug.	mg.+	ug-	ug-	ug.	ug-	ug.-	mg.
g- tg.-	g-	mg. +	mg.	ug.	mg.—	Ug.-H	ug-
	g-4	ug.H-	g-4-	Ug.—	ug.H-	mg.	ug-
g- +	g-4-	g- +	mg.	mdl. +	Ug* -T-	tg- +	ug-
g-4	g -4-	g- +	g-	g -4-	g-	mg.	ug.-
g- +	mg.-f-	ug-	ug-	ug.—	g- +	g- +	mg. —
mg.	mg.+	mg. +	mg.	mg.+	mg.	mg.	ug-
2. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. *) Jernbeton: mg. —■
4) Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. *) Jernbeton: mg. —■
484
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Eksamen for
Eksamensfag.
/-s	»O
a £ H o o
MTJ® . ® S rH
r1 M t > ri ^
a — g Ci U X £
® *ai c3 r~' Ph W t->
"4a "s,
fe q
Å' ursusarbejder.
(Joometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning). ..........................
Opmaalings tegning.................
Elektrotekniske Koastruktioner.....
Maskinkonstruktioner..............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstrømselektroteknik(regnes dob-
belt) ............................
Tegning af Kursusarbejder og Eksa-
mensprojekt .....................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
elektrisk Stærkstrøms- eller Svag-
strømsanlæg .....................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strømsanla>g.....................
Skriftlig Prøve.
Matematik........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri...............
Fysik.............................
Kemi.............................
Almindelig Elektroteknik...........
Svagstrømselektroteknik............
Maskinlære........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
amens 1. Del....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eks-
ameas 2. Del....................
Mundtlig Prove.
Matematik........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri...............
Fysik.............................
Kemi.............................
Almindelig Elektroteknik...........
Elektriske Maskiner................
Elektriske Anlæg..................
Svagstrømselektroteknik............
Maskinlære........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Materialisere.......................
Kemisk Teknologi.................
Hovedkarakter...
mg.+
mg.+
"g- :
mg.+
ug.-f-
ug1)
ug.-r
mg.1)
ug.
g--^
tg. H-
mdl.+
g- +
tg.+
g-4-
ug.-f
mg. —
mg. -5-
mg. -r-
tg.
ug-
ug-
Ug' ~T"
mg. 4-
mg.
mg- H-
mg. -r
g- +
Ug* "T~
mg.+
ug.
ug.^
mg. H-
g- +
mg.
ug. -r
ug-
1.
Karakter
mg- t-
mg. H-
mg.+
mg.
mg.-h
mg.-f1)
mg. +
mg.1)
mg. -j-
mg. -T-
mg.
mg.
mg.
mg. +
g • +
mg.+
Ug. "T"
mg. -r
ug.-r
Ug-
mg.
mg. -r
ug.
mg.
g- +
ug.-^
mg.+
mg. -r
ug.H-
ug.-^
ug.
ug.
mg. -r
ug.
ug.H-
mg.+
ug.^-
1.
Karakter
*) Stærkstrøm. 2) Svagstrøm.
Afholdte Eksaminer.	485
Elektroingeniører.
KDudtzon. Jørgen. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918	Moe, Kai Otto. Eksaminand (Stndent) 1912. 1. Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.	Rasmussen, Niels Julius. Eksaminand (Student) 1910 1. Del af Eksamen 1913. Forprøve 1918.	Rump, Sigurd Alf Éksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918-	Wissum, Gottfried Peter Louis Aage Gustav Marie. Eksaminand (Student) 1912. Filos Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1918.	Wiirtz, Svend Carl Thor. Eksaminand (Student) 1911 Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1916 Forprøve 1918.
mg.	mg. +	mg.	mg.	mg.	mg.
g-+	mg.	mg.	mg.	mg.	rng.+
ug.-|	mg.	mg.	mg.+	mg.	mg.+
mg.	mg.	mg.	mg. -	mg. +	mg. +
ug-	ug.-	mg.	ug.-	ug-	ug.-
ug.-1)	mg.1)	mg.1)	mg.1)	S-+1)	ug.2)
ug-	mg. +	mg.	mg.+	mg.	ug.
mg. +1)	mg.-1)	g-1)	ug--1)	g-1)	mg. +2)
ug.	g- +	mg.	mg. +	ug.-	mg. +
mg. —-	ug.	mg.	g- +	mg. —	ug.-
g- +	g-^	g-	g- +	ug.-	mg. —
tg- '	slet +	tg-	ug-	tg- +	ug-
g.+	g-	mg.	ug.-	ug-	ug-
mg.	g-	mg.	ug.	mg.-	mg.+
tg-	g- +	g-	g.	mg.-	ug-
ug.-	mg.	mg.	ug.-	mg. —	ug.-
mg.	g-	g-	mg.	mg. -	mg.+
g- +	mg. +	g-	g-^-	g- +	mg.
mg.	g- +	g-	g- +	mg.	mg. -
g- +	g-	mg.	ug.-	mdl. —	ug.
Ug* "T"	mg.+	mg.	mg. —	ug.-	mg. +
Ug.4-	ug.-	mg.	g-	mg. +	ug.-
mg.+	mg. —	ug-	mg.	mg. —	ug.-
g •-=-	mg.	ug-	ug-	mg.	ug.
mg.-	mg.	g-	ug-	g-	ug.
g- +	g-	mg.	ug-	ug.-	ug.
g-	g-	mg.	ug-	mg.+	ug.
g- +	g- +	mg.	mg. —	g- +	ug.
g-	g-	mg.	mg. +	mg. —	g.+
mg.+	mg.+	mg.	ug-	g-	ug.-
mg.+	mg.	ug-	ug-	g-	ug.
ug-	ug.-	mg.	mg.-	mg.-	Ug.-
ug.-	g- +	ug-	mg.+	mg.	ug.
mg.—	mg.	mg.	mg.	g-^-	g-
mg.	mg.-	mg.	ug-	g- +	ug.
mg.—	mg.	ug-	mg.	g-	g- +
ug.-	ug.-	mg.	ug--	ug-	ug.-
1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter	1. Karakter	2. Karakter	1. Karakter
486
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
2. Opgaver ved de skriftlige og praktiske Prøver ved
de polytekniske Eksaminer.
Eksamen i December 191 8—J a n u a r 1919.
Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Praktiske Prøver.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Kromtveilte,
Kvægsolvklorid, Kaliunijodat, Blyfosfat. 2. Ultramarin, Magniumammonium-
arsenat, Zinkkarbonat. 3. Kalciumtetraborat, Bismutylhydroxyd, Sølv-
nitrat, Kaliumjodid, Kulstof. 4. Kaliumpermanganat, Baryumfosfat, Na-
triumklorat, Smergel. 5. Talk, Kvægsolvklorid, Natriumsulfit, Ferrofosfat.
G. Krudt, Kaliumjodid, Magniumoxyd, Kupriarsenit. 7. Blyfluorid, Arsen-
pentasulfid, Strontiumklorid, Kronnsulfat. 8. Kaliumklorat, Manganover-
ilte, Koboltkarbonat, Sølvnitrat, Kulstof. 9. Arsenpentasulfid, Natrium-
tiosulfat, Kuprikarbonat, Baryumtetraborat. 10. Ferrioxyd, Blyoverilte,
Baryumbromid, Manganfosfat, Magniumoxyd. 11. Ferrifluorid, Kromioxyd,
Blyoverilte, Kulstof, Zinksulfat. 12. Magniumammoniumfosfat, Mangan-
karbonat, Kaliumklorat, Antimonylklorid. 13. Kalciumkromat, Bauxit,
Zinkkarbonat, Ferriammoniumsulfat. 14. Natriumfluorid, Bariumperoxyd,
Sølvnitrat, Ammoniuinbromid, Arsentrioxyd. 15. Kaliumpermanganat,
Kaliumkromisulfat, Smergel, Bariumklorat. 16. Magniumoxyd, Ferrikarbonat
Bismutylhydroxyd, Baryumsulfat, Kulstof. 17. Ammoniumbromid, Kalium-
jodat, Åluminiuinoxyd, Kadmiumsulfat, Borsyre. 18. Blyfluorid, Nikkel-
sulfat, Kvægsolvklorid, Magniumainmoniumarsenat. 19. Kaliumklorat,
Tinsyreanhydrid, Zinksulfat, Manganfosfat. 20. Kaolin, Kvægsolvklorid,
Arsenpentasulfid, Natriumbikarbonat. 21. Baryumdikromat, Strontium-
klorid, Kupriarsenat, Smalte. 22. Blysulfat, Arsentrioxyd, Antimonpenta-
oxyd, Zinkkarbonat, Svovl. 23. Kalciumfosfat, Magniumammoniumarsenat,
Mangankarbonat, Kromioxyd. 24. Mangankarbonat, Ferriammoniumsulfat,
Magniumoxyd, Baryumklorat. 25. Amnioniumaluminiumsulfat, Svovl, Bis-
mutylhydroxyd, Kuprioxyd, Ferrioxyd. 26. Kaliumpermanganat, Kobolt-
karbonat, Kalciumsulfat, Blysulfat. 27. Ultramarin, Koboltoxyd, Alumi-
niumoxyd, Svovl, Kalciumfluorid. 28. Natriumsiliciumfluorid, Blymellem-
ilte, Kuprikarbonat, Manganfosfat. 29. Kiselsyreanliydrid, Aluminium-
fluorid, Blyilte, Kalciumtetraborat, Kulstof. 30. Kaliumdikromat, Baryum-
bromid, Kalciumfosfat, Ferriammoniumsulfat. 31. Ammoniumbromid, Tin-
syreanhydrid, Baryumsulfat, Kupriarsenat. 32. Natriumkromat, Bauxit,
Zinksulfat, Kalciumtetraborat. 33. Zinksulfid, Kulstof, Ferrisulfat, Kalcium-
karbonat, Kromioxyd. 34. Kadmiumsulfid, Magniumammoniumfosfat, Tin-
syreanhydrid, Blykarbonat.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Nitrobenzol,
Benzol, Fenol, Ætyl-, Amylalkohol. 2. Kaliumkvægsølvcyanid, Kalium-
citrat, Druesukker, Rørsukker, Urinsyre. 3. Stearinsyre, Urinstof, Urin-
syre, Calciumtartrat. 4. Sæbe, Natriumacetat, -formiat, -salicylat, Ror-
sukker. 5. Stearinsyre, Benzoesyre, Gallussyre, Urinsyre. 6. Calciumcitrat,
Natriumoxalat, Gummi, Stryknin. 7. Natriumacetat, Natriumformiat,
Calciumtartrat, Dekstrin. 8. Olein, Benzol, Metylklorid, Ætylalkohol, Amyl-
alkohol. 9. Æter, Metyl-, Ætylalkohol, Benzol, Benzoesyre. 10. Kalium-
benzoat, Natriumsalicylat, Ætyl-, Amylalkohol, Glycerin (Vand). 11. Bly-
citrat, Kaliumzinkcyanid, Kaliumbenzoat, Rørsukker. 12. Stryknin, Oxal-
syre, Benzoesyre, Stearinsyre, Urinsyre. 13. Calciumfosfat, Calciumacetat,
Calciumtartrat, Urinstof, Stivelse. 14. Olein, Æter, Metylklorid, Metyl-,
Ætylalkohol. 15. Olein, Fenol, Anilin, Æter, Ætylalkohol. 16. Kinin, Æter,
Metylklorid, Ætylalkohol, Nitrobenzol. 17. Kaliumbenzoat, Urinstof, Urin-
syre, Stivelse, Rørsukker. 18. Blycitrat, Blyacetat, Urinstof, Rørsukker.
19. Vinsyre, Eddikesyre, Ætyl-, Amylalkohol, Glycerin. 20. Olein, Metyl-
klorid, Æter, Ætylacetat, Fenol. 21. Sæbe, Natriumacetat, Natriumbenzoat,
Rørsukker, Urinsyre. 22. Kaliumzinkcyanid, Kaliumcitrat, Urinsyre, Stivelse.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
487
23. Blyacetat, Æter, Ætyl-, Amylalkohol, Glycerin (Vand). 24. Æter, Metyl-
klorid, Benzoesyre, Ætylalkohol, Glycerin, 25. Garvesyre, Gallussyre, Ror-
sukker, Kalciumtartrat, Stivelse. 26. Brækvinsten, Benzoesyre, Stearin-
syre, Rørsukker. 27. Æter, Ætylalkohol, Benzol, Fenol, Olein. 28. Fenol,
Anilin, Benzol, Metyl-, Ætylalkohol. 29. Salicylsyre, Stearinsyre, Stryknin,
Albumin, Rørsukker. 30. Fenol, Anilin, Ætyl-, Amylalkohol, Nitrobenzol.
31.	Natriumoxalat, Natriumacetat, Kaliumferrocyanid, Drue-, Rørsukker.
32.	Natriumbenzoat, Natriumacetat, Natriumformiat, Urinsyre, Urinstof.
33.	Natriumacetat, Natriumcitrat, Garvesyre, Rørsukker, Stivelse. 34.
Myresyre. Eddikesyre, Citronsyre, Glycerin, Ætylalkohol. 35. Stearinsyre,
Salicylsyre, Æter, Metylklorid, Ætylalkohol. 36. Natriumacetat, Natrium-
formiat, Natriumoxalat, Drue-, Rørsukker. 37. Calciumacetat, Calcium-
tartrat, Calciumfosfat, Rørsukker, Urinstof.
— Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. I en Stofblanding, der indeholder
Ammoniumsalte, bestemmes Indholdet af Ammoniak ved Titrering eller
Afdestillation med Natriumhydroxyd. Der afleveres ca. l/2 1 af hver af de
benyttede ca. Vio n Titrervædsker. 2. I en Stofblanding, der indeholder
Kalciumkarbonat, bestemmes Indholdet af Kalcium ved Titrering. Der
afleveres ca. y2 1 af hver af de benyttede ca. Vio. n Titrervædsker. 3. I en
Blanding af Klorater og Sulfater af Alkalimetaller bestemmes Indholdet
af Cl 03 ved Titrering med Sølvnitrat efter Reduktion med Svovlsyrling.
Der afleveres ca. y2 1 af hver af de benyttede ca. Vio n Titrervædsker. 4. I
en Blanding af Klorider og Sulfater af Alkalimetaller bestemmes Indholdet
af Cl ved Titrering. Der afleveres ca. l/2 1 af hver af de benyttede ca. !/10 n
Titrervædsker. 5. I en Opløsning af Oxalater bestemmes Indholdet af
C2 04 ved Titrering med Kaliumpermanganat. Der afleveres ca. y2 1 af den
benyttede ca. Vio n Permanganatopløsning. 6. I den foreliggende Aluminium-
bronze bestemmes Indholdet af Aluminium ved Titrering. Der afleveres
ca. y2 1 af den benyttede ca. !/10 n Permanganatopløsning. 7. I en Opløsning
af Kaliumdikromat og Ferrisulfat bestemmes Indholdet af C2 04 jodo-
metrisk. Der afleveres ca. y2 1 af den benyttede ca. 1/10 n Tiosulfatopløsning.
8. I en Blanding af Sulfater og Klorater af Alkalimetaller bestemmes Ind-
holdet af Cl 03 jodometrisk. Der afleveres ca. y2 1 af den benyttede ca.
Vion Tiosulfatopløsning. 9. I en Opløsning, der indeholder Nitrater af
Kobber og Bly, bestemmes Indholdet af Bly ved Elektrolyse. 10. I en Opløs-
ning, der indeholder Nitrater af Sølv og Kobber, bestemmes Indholdet af
Kobber ved Elektrolyse i svovlsur Opløsning, efter at Sølvet er fjernet af Opløs-
ningen. 11. I den foreliggende Stofblanding, der indeholder Kulstof, Brint, Ilt
og Kobber, bestemmes Indholdet af Kulstof og Brint ved Elementæranalyse.
12. I det foreliggende Raafosfat bestemmes Indholdet af P 04 efter Gunner
Jørgensens Metode. 13. I en Blanding af Nitrater og Karbonater af Kalium og
Calcium bestemmes Indholdet af C 03 ved Vejning. 14. I det foreliggende
Silikat bestemmes Indholdet af Si 02. 15. I en Blanding af Karbonater af Bly
og Alkalimetaller bestemmes Indholdet af Bly som Blysulfat. 16. I en Opløsning
af Kupri- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Acetathydrolyse.
17. I en Opløsning af Calcium- og Magniumklorid bestemmes Indholdet af
Calcium. 18. I en Stofblanding, der indeholder Alkalinitrater, bestemmes
Indholdet af N03 ved Fældning og Vejning som Nitronnitrat. 19. I den
foreliggende Stofblanding bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls
Metode. Der afleveres ca. y2 1 af hver af de benyttede ca. Vio n Titrervædsker.
20. I en Blanding af Calciumkarbonat og Kaliumnitrat bestemmes Indholdet
af C03 ved Titrering. Der afleveres ca. y2 1 af hver af de benyttede ca. !/10 n
Titrervædsker. 21. I en Blanding af Klorider og Nitrater af Bly og Alkali-
metaller bestemmes Indholdet af Cl ved Titrering i sur Opløsning. Der
afleveres ca. x/2 1 af hver af de benyttede Titrervædsker. 22. Som 6- 23. Som
5. 24. Som 8. 25. Som 7. 26. I en Blanding af Bly- og Kobberkarbonat
bestemmes Indholdet af Kobber ved Elektrolyse. 27. I en Opløsning, som
indeholder Bly- og Calciumnitrat, bestemmes Indholdet af Bly ved Elektro-
lyse. 28. Som 11. 29. Som 12. 30. I en Opløsning af Calcium- og Magnium-
klorid bestemmes Indholdet af Calcium. 31. Som 14. 32. I en Opløsning,
488
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
der indeholder Sulfater af Zink og Alkalimetaller, bestemmes Indholdet af
1 UV VI ► 'Cl i |/V l/V I LJJ IV V/» U« » • U X« X V/11	1 C *J 11V1 1 11^ u/l i.1.1 II 1X11111 VIII 1, y 1V1 V/ 11X1	AV-Clli U1H
sulfat bestemmes Indholdet af Al2 03 -f 0r2 03 ved Fældning med Ammoniak.
—	Tilvirkning af et organisk Stof. Fremstilling af 1. Benzoylklorid
og Fenylbenzoat. 2. Ætylbromid og Ætylanilin. 3. Fluorescein og Eosin. 4.
Nitrobenzol og m-Dinitrobenzol. 5. Tiokarbanilid og Fenylsennepsolie.
G. Anilin og Aoetanilid. 7. Formaldehyd og Heksametylentetramin, 8. Klor-
acetanilid og p-Kloranilin, 1). Ætvlmalonsurt Ætyl og Ætylbromid. 10. Diæ-
tyloxalat og Oxamid. 11. Sulfanilsyre og Heliantin. 12. p-Kresol og p-
Kresolbenzoat. 13. Metyljodid og Anisol. 14. Hydrokinon og Diacetyl-
hydrokinon. 15. Natriumbenzolsulfonat og Fenol. 16. Propionitril og
Propionsyre. 17. Jod benzol og Benzoesyre. 18. Hydrazobenzol og Benzidin.
19. Ætyljodid og Ætylisoamylæter.
Skriftlige Prøver (å 4 Timer).
Kemi. Svovlgrupjxms Ilter og Iltsyrer. — For Svovlsyrens Vedkom-
mende angives kun Principperne for Fremstillingen, medens den iovrigt kun
beskrives, hvor Omtalen af andre Forbindelser kræver det.
—	Teknisk Kemi (For Fabrikingeniører efter den nye Ordning) og
uorganisk teknisk Kemi (For Fabrikingeniører efter den gamle Ordning).
I. l)er ønskes en med Skitser ledsaget Beskrivelse af de vigtigste Ovntyper
indenfor Cement- og Teglværksindustrien og en Redegørelse for de Fordele
og Ulemper, de viser i Driften. II. Der ønskes en med Skitser ledsaget Be-
skrivelse af de Ovne, der benyttes til Destillation af Metaller og en Rede-
gørelse for, hvilke Udbytter der opnaas, og hvorledes Tabene fordeler sig.
Opgave 11. er kun for de Studerende, hvis Eksamensprojekt omfatter
Cement- og Teglværksindustrien. Opgave I. er for alle andre.
Organisk teknisk Kemi (for Fabrikingeniører efter den ældre Ordning).
Acetylen.
Bioteknisk Kemi. Æggehvidestoffernes kemiske Sammensætning
og deres Betydning i den dyriske Ernæring.
Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg imellem følgende to Op-
gaver: 1. Der ønskes en Beskrivelse af Messings og andre Kobber-Zink-
legeringers Fremstilling, Egenskaber, Anvendelse og Bearbejdning — Traad-
trækning undtagen.
Opgaven ønskes ledsaget af en Skitse af en Digelovn til Messingfrem-
stilling og af en i Flaske udført Støbning.
2. Tapetfabrikation. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser.
Teknisk Mekanik og Maskinlære. Nr. 1. En Kran bestaar af en i
Fundamentet indspændt Søjle AB paa 4 m Længde, en trykket Stang AC,
Længde 6,4 m og et Strækbaand BC paa 4 m
Længde. I Punktet C er der ophængt en Byrde
paa 5000 kg.
1)	Man skal beregne Spændingerne i AC og BC
samt, for Søjlen AB, det bøjende Moment,
som optræder i A.
2)	Idet Søjlen AB skal udføres af Støbejern
med cirkulært, ringformet Tværsmit og
Godstykkelsen 4 cm, skal man beregne
den udvendige Diameter ved A. Tilladelig
Paavirkning til Bøjning 250 kg/cm2.
Der tages ikke Hensyn til, at Søjlen for-
uden at være paavirket til Bøjning tillige er
underkastet en Trækspænding.
Nr. 2. To Stænger af Rundstaal, Diameter 4 cm, Længde henholdsvis
40 og 30 cm er forbundet med hinanden ved et friktionsløst Led, og de frie
Ender er indspændt i Vægge, saaledes som Figuren viser. Idet Stængerne
7777777777
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
489
/77777777T
antages at være spændingsløse ved 0°, skal man
bestemme Spændingerne, som optræder ved en
Temperatur af 200°.*)
Udvidelsen af Staal ved 1° Opvarmning er
12.10"6 cm pr. 1 cm Længde.
Nedbøjningen af en i den ene Ende inde-
spændt Stang under Paavirkning af et bøjende
Moment M er
M Z2
hvor l er Stangens Længde,
(M) Tværsnittets Inertimoment,
E Elasticitetsmodulen, som her er lig 2,3.10°.
3E 0'
Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Praktiske Prøver (å 12 Timer).
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Der ønskes projek-
teret et Trykluftanlæg til en Fabrik. Trykluften leveres af en Stempel kom-
pressor, som drives ved Remtræk af en Elektromotor. Fordelingen af Tryk-
luften sker i Hovedsagen som vist paa en Skitse. Umiddelbart ved Kom-
pressoren anordnes en Luftbeholder til Udligning af Trykvariationer. Kom-
pressoren udføres enkelt virkende og med Kappekøling, saaledes at Luftens
Temperatur ved Slutningen af Kompressionen er 130° C. Trykket i Luft-
beholderen skal være 5 kg/cm2 Overtryk og den indsugede Luftmængde
200 m3 pr. Time ved 760 mm Barometerstand og 20° C.
Paa Grundlag af ovenstaaende Oplysninger ønskes angivet:
1)	Kompressorens Slagvolumen.
2)	Elektromotorens Størrelse (Ydeevne).
3)	Remtrækkets Dimensioner.
4)	Trykluftbeholderens Volumen, forudsat at Trykvariationerne deri kun
andrager [f] 0,1 kg/cm2 (Trykluften antages at strømme jævnt bort
fra Beholderen. Trykvariationerne foregaar isotermisk. Ved Bereg-
ningen ses bort fra Luftens Masse, og der regnes med oo lang Plejl-
stang).
5)	Arrangement og Dimensionering af Rørledningen.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en ojxgiven Del af et Maskinanlæg.
(For de Eksaminander, som har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning).
Der ønskes en skematisk Skitse af Krumtaplejepartiet og en komplet Værk-
stedstegning af Krumtapakslen til en encylindret, liggende, firetakts Lys-
gasmotor, hvis Svinghjul er anbragt overhængende.
Motorens Ydeevne er 8 eff. HK. ved 250°/min. Svinghjulets Vægt
er 500 kg og Arbejdet overføres fra Svinghjulskransen ved et vandret, bortfra
Cylindren vendende Remtræk.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibs-
by gningsjprojekt. (For de Eksaminander, som har valgt Eksamensprojekt
i Skibsbygning). Man skal tegne Linierne til et Dampskib, for hvilket neden-
staaende Betingelser er givet:
Længde mellem Perpendikulærerne............................ 40,80 m
Bredde i Konstruktionsvandlinien............................. 7,56 m
Dybgang til Kølens O. K. agter.............................. 3,05 m
— —	for................................ 2,80 m
*) Det bemærkes, at Deformationerne er saa smaa, at Vinklen mellem Stængerne
med tilstrækkelig Tilnærmelse kan betragtes som ret ved alle de Temperaturer, som
kommer i Betragtning.
Universitetets Aarbog.	62
400
I)cn polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Deplacement til K. V. L. i Søvand af Vægtfylde 1,015.......... 415 t
Sidehøjde paa fra Kølens O. K. til øverste Dæksbjælkes Ret-
linie................................................... 4,56 m
Skibet er bestemt til høj Fart (ca. 12 Knob i Timen) i et uroligt Farvand;
dets Linier skal derfor konstrueres saaledes, at det saavidt mulig kan be-
holde denne Hastighed selv i daarligt Vejr. Det skal endvidere forsynes med
en Skrue, og Klædningen føres 30 cm op over øverste Dæks Spring i Borde.
Linietegningen udføres i Maalestok 1 : 50. Beregningernes Hovedresul-
tater indføres paa Tegningen. Disse Beregninger bestaar kun i Bestemmelser
af Deplacementets Størrelse til K. V. L. og den langskibs Beliggenhed af det
tilsvarende Opdriftscentrum. Til begge Bestemmelser anvendes Planimeter,
Optrækning af Tegningen er unødvendig.
Alle Hjælpemidler er tilladt. Foruden Tegne- og Regnematerialier
anbefales det Eksaminanden at medbringe:
Germanischer Lloyd's Bvggeregler (den danske Oversættelse).
C. Hansen: Moderne Sklbsbygningskunst.
C. Hansen: Systematisk Vejledning i Projektering af Skrue-Fragtdampere.
Skriftlige Prøver (å 4 Timer).
Maskirdære. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Maskinbyg-
ning). Om Bærelejer og deres Smøring.
Skibsbygning. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i
Skibsbygning). 1) Ordinaterne til de første 20° af et Skibs statiske Stabilitets-
kurve er:
0° 5° 10° 15° 20° Krængning,
0,0 0,08 0,12 0,17 0,2 Meter.
Hertil svarer en tværskibs Metacenterhøjde GM = 0,675 m, et Deplace-
ment P f= 114 t og en Inertiarm med Hensyn til en langskibs, vandret
Akse gennem Skibets Tyngdepunkt lig q = 2,05 m.
I stille Vand krænges Skibet til en Vinkel paa 20°, hvorpaa det slippes
fri. Find den Vinkelhastighed, hvormed det passerer den oprejste Stilling,
ved Hjælp af:
2 TI t
a)	Den almindelige Bevægelsesligning 0 = Øm sin — .
b)	Den dynamiske Stabilitet.
Vandets Modstand mod Bevægelsen udelades, og Vg sættes lig n.
2) Et Vandstraalepropeller-Maskineri, som i 1883
blev udført af den engelske Torpedobaadsbygger Thorny-
croft, har følgende Hoveddata:
Baadens Hastighed = 12,6 Knob i Timen.
Vandstraalens Slip = 43,6 pCt.
Udstrømningsrørenes indvendige Diameter = 24 cm.
Maskinarrangementet ses af medfølgende Figur.
Søvands Vægtfylde sættes lig 1 og g = 10 m/Sek.
a) Find Fremdrivningstrykket og den nyttige Heste-
kraft.
b)	Find den Hestekraft, som Pumpen skal levere til Vandstraalerne, naar
Gnidningsmodstanden mellem disse og Rørene medtages. I Froude's
Formel sættes k = 0,2, n = 2.
c)	Ved Afbremsning af Pumpens Aksel finder man, at Maskinen afgiver
130 HK. til Pumpen,
hvor stor er da (len sidstes Virkningsgrad?
d)	Pumpens Drivmaskines indicerede Hestekraft er 170. Find hele Ma
skineriets Fremdrivningskoefficient.
Hvert Udstrømningsrørs Længde, regnet fra Pumpen til Mundingen,
er l2/3 m.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
491
y?'
n|4.
	\ \ \ \ \
	
n|4.
B
K— b ---^
B
— Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Et
rektangulært Tværsnit med Siderne b og h paa-
virkes af en ekscentrisk Træk-Normalkraft P, hvis
Angrebspunkt gennemløber Linien AB; A og B
er Midtpunkterne af Siderne. Bestem Influens-
, linien for Spændingen i Yinkel spidsen C, idet
^ Influenskoordinaterne afsættes ud fra en Linie
x A B' =f= AB, vinkelret udfor Kraftangrebspunktet.
V

Ph
B" T
C
w
/)

K— b ---^
2. En |_|-formet Bjælke ADCB
hviler paa en fast simpel Understøt-
ning ved D; AD og BC har Længden
h og er lodrette, DC har Længden b
og er vandret. De øverste Endepunk-
ter A og B er ved friktionsløse Led
forbundne med Midtpunkterne af de
vandrette Bjælker Ax A2 og B1B2,
der har Længden 2h og er simpelt
understøttede i begge Ender; Under-
støtningerne Av A2, By og B2 kan kun
give vandrette Reaktioner. I Midt-
punktet af DC og virkende i Bjæl-
kens lodrette Symmetriplan ADCB an-
griber et Kraftpar med Moment Ph, drejende med Uhrviseren; man skal
finde den herved bevirkede Drejning af Tangenten til DC i Kraftparrets
Angrebspunkt. — Alle Konstruktionsdele bestaar af samme Materiale, og
Normalkræfternes Indflydelse paa Formforandringerne kan man se bort fra.
Inertimomentet paa Strækningen DC er konstant, lig I, paa Strækningerne
h
~b
— Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg imellem følgende to Opgaver:
1. Hvorledes fremstilles hosstaaende Krumtapaksel fra Blok til færdig
Aksel, og hvilke Principper følger man ved Beregning af Arbejdstiden
ved Drejningen.
Der ønskes Skitser af de ved Smedepressen og Drejebænken be-
nyttede Værktøjer og Opspændingsdele. Til Orientering tjener, at den
halve Slaglængde er ca. 300 mm, Akslens og Pindens Diameter ca.
200 mm og den samlede Længde ca. 2,100 mm.
AD, BC, Ax A2 og Bx B2 ligeledes konstant og lig I.
O
2. Der ønskes en Beskrivelse af Messings og andre Kobber-Zinklegeringers
Fremstilling, Egenskaber, Anvendelse og Bearbejdning — Traadtræk-
ning undtagen. Opgaven ønskes ledsaget af en Skitse af en Digelovn
til Messingfremstilling og af en i Flaske udført Støbning.
Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
Praktiske Prøver (å 12 Timer).
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan.
En Bygning med 35,5 X 54,6 m Bredde X Længde mellem de indvendige
Murflader skal overdækkes med et Tagværk, der desuden skal rage ca. 9 m
492
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
ud over Bygningens lange Sider. Hovedspærfagene skal have den paa en
medfølgende Plan skematisk viste Form; Tagfladernes Heldning skal være
1 : 1,5, Afstanden mellem Understøtningspunkterne bliver 36,0 m, den kon-
stante Faglængde 4,50 m (vandret maalt); i øvrigt er Formen bestemt ved
de paa Tegningen angivne Maal. Hovedspærfagene anbringes med en ind-
byrdes Afstand af 5,0 m fra Midte til Midte; for Enderne føres de murede
Gavle helt op, saaledes at Aasene kan løbe ind og hvile herpaa; Gavlene er
stærke nok til selv at optage det paa dem virkende Vindtryk. Til at bære
Tag-Fremspringet anbringes Konsol-Spærfag i Flugt med Gavlene. Aase
og Spærfag er indtegnede i det vandrette Billede paa en medfølgende Plan.
Der ønskes:
1.	En motiveret Beskrivelse af, hvorledes den principielle Anordning af
den bærende Hovedkonstruktion kan udføres; den valgte Ordning ind-
tegnes skematisk med rødt paa Planens Figurer.
2.	Dimensionsbestemmelse for Stangen 0—2\ Knudepunktsbelastningen
regnes herved i Punkterne 0 til 12 til: Pg = 1,6 t, Ps = 0,8 t, Pv = 1,1 t
(den sidste vinkelret paa Tagfladen), i alle andre Knudepunkter:
Pg = 2,7 t, Ps = 1,3 t, Pv = 1,8 t; Mærkerne g, s, v betegne: Egen-
vægt, Sne, Vind. Stangen dannes af to ligesidede Vinkeljærn i 1 -Form,
med 12 mm Knude plade-Tykkelse, og den tilladelige Paavirkning til
Træk regnes til 1200 kg/cm3.
3.	Dimensionsbestemmelse for Aasene (dog ikke i Knudepunkterne 0,
6 eller 12); Belastningen er givet ved de ovenfor nævnte Tal, idet den
fra Hovedspærfagenes Egenvægt hidrørende Del af Knudepunkts-
trykket regnes til 0,6 t; den tilladelige Bøjningspaavirkning er 1200 kg/cm2
Tværsnittet gøres _f~-formet og dannes af en 200 . 10 mm Kropplade
(vinkelret paa Tagfladen) og to uligesidede Vinkeljærn; desuden under-
søges, om man faar mindre Vægt af Aasen ved at benytte et bredflanget
Differdinger-Profil, der kan anbringes med Kroppen enten ligeledes
vinkelret paa Tagfladen eller lodret.
En Profiltabel skal medbringes.
Bøger inaa benyttes.
— Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et
saadant. En 50 m bred Radialgade skal i Midten have en 9,00 m bred Køre-
bane for en dobbeltsporet Hurtigsporvej samt endvidere to brolagte Køre-
baner, en Cyclesti, en Ridesti og to Fortove.
Paa et Sted, hvor Radialgadens Længdeprofil er vandret, skærer den
under ret Vinkel en 25 m bred Ringgade, i hvilken Færdslen er saa stor, at
Hurtigsporvejen maa føres under den, medens den øvrige Del af Radial-
gaden føres uforandret igennem.
Radial- og Ringgadens indbyrdes Højdeforhold ved Skæringen og
Radialgadens Tværprofil er bestemt saaledes, at den fælles Forbundtlinie-
plan for Radialgadens to Kørebaner og Forbundtlinieplanen for Ringgadens
Kørebane ligger i samme Højde. Hurtigsporvejens Skinnetop skal under
Ringgaden ligge 5,2 m under denne Forbundtlinieplan.
Hurtigsporvejen har Sporvidde 1,435 m, og Sporene ligger med en
Afstand af 2,7 m mellem Spormidterne.
Der ønskes tegnet:
1°. Et Tværprofil af Radialgaden i Maalestoksforhold 1 : 100.
2°. Et Længdeprofil (Maalestok for Længder 1 : 2000, for Højder 1 : 100)
af Hurtigsporvejen paa det Stykke, hvor den maa omlægges af Hen-
syn til Skæringen.
3°. Én Plantegning af hele Gadeskæringen i Maalestoksforhold 1 : 500.
Endvidere udarbejdes Projekt (i Maalestoksforhold 1 : 50) til de Bc-
klædningsmure, der bliver nødvendige til Indfatning af den forsænkede
Sporbane for Hurtigsporvejen.
Broen for Ringgaden over den forsænkede Sporbane er Opgaven uved-
kommende, og det samme er Tilfældet med den Del af Beklædmngsmurene,
der tillige benyttes som Piller for Broen.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
493
— Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af
et saadant. Til et Vandkraftanlæg, ved hvilket der skal foretages Opstemning
af et Vandløb, skal bygges en Stoppedæmning tværs over Vandløbet saaledes,
at Vandspejlet, som paa den for Dæmningen bestemte Plads ligger i Koten
-f- 5,0 m, kan hæves til Koten + 10,0 m.
Stoppedæmningen skal, som vist skematisk paa en Skitse, bestaa af
en Jernbetonvæg, støttet af en Række Piller af Beton. Vandløbets Bund-
kote er -j- 4,5 m. Betonpillerne og Jernbetonvæggen føres ned til 1,0 m under
Vandløbets Bund, i hvilken Dybde Grunden bestaar af passende vand-
standsende Materiale. Til Sikring af Stoppedæmningens Tæthed anbringes
paa Dæmningens Bagside (den mod Overvandet vendende Side) en Jord-
opfyldning, der naar fra Koten + 3,5 m til Koten + 6,5 m; Opfyldningen
har i Koten -f- 6,5 m en Bredde af 3,0 m og begrænses paa Overvandssiden
af en Skraaning med Anlæg 2.
Den indbyrdes Afstand mellem Dæmningens Betonpiller, regnet fra
Midte til Midte i Dæmningens Længderetning, skal være 5,0 m; Dæmningens
Krone skal være 1,5 m bred og ligge i Koten -f- 10,4 m. Pillernes Forside
(den mod Undervandet vendende Side) skal være lodret; Pillernes Basside,
mod hvilken Jernbetonvæggen støtter, skal være hældende fra Koten -j-
10,4 m til Koten + 4,5 m og derunder lodret. Pillernes Tykkelse (Dimen-
sionen i Stoppedæmningens Længderetning) skal som Minimum være 1,0 m.
Jernbetonvæggen forudsættes at skulle udføres som en Plade uden
Ribber, med en mindste Tykkelse af 0,15 m foroven og tiltagende Tykkelse
nedefter. Ved Bestemmelsen af Jernbetonvæggens Tykkelse kan man,
idet Væggen paavirkes af Vandtryk og, paa den nederste 3,0 m høje Del,
fra Koten + 3,5 m til Koten + 6,5 m, tillige af aktivt Jordtryk, regne Væggen
simpelt understøttet ved Pillerne; den teoretiske Spændvidde sættes til:
l = 5,0 m -r x -j- 0,6 m, hvor x er Pilletykkelsen i Meter. Jernbetonvæggens
Dimensioner bestemmes iøvrigt efter Formlen: h — 0,4 VM100 -j- 3 cm,
hvor h er Tykkelsen i Centimeter og M100 er Bøjningsmomentet i Kilogram
Meter for 1 m Bredde af Jernbetonpladen.
Angaaende det aktive Jordtryk paa Jernbetonvæggens Bagside forud-
sættes, at Jordtrykket virker vinkelret paa Væggen, at Vægten af 1 m3
vandfyldt Jord er 2,01, og at Jordens Friktionsvinkel er 25°. Der tages
intet Hensyn til det passive Jordtryk paa Jernbetonvæggens og Pillernes
Forside.
Med Hensyn til Stoppedæmningens Stabilitet gælder følgende:
Vægt af Beton i Piller sættes til 2,2 t/m3, Vægt af Jernbeton til 2,4 t/m3.
Paa Underfladen a-b af Betonpillerne regnes med et opad rettet Vandtryk
paa 1,5 t/m2, svarende til denne Underflades Dybde under Vandet foran
Jernbetonvæggen; paa Underfladen b-c af Jernbetonvæggen regnes at virke
et opad rettet Vandtryk, som ved c er 6,5 t/m2, svarende til Dybden under
Overvandets Vandspejl, og som aftager jævnt til 1,5 t/m2 ved b. Summen af
alle de paa Stoppedæmningen virkende lodrette Kræfter skal være mindst
1,5 Gange Summen af alle de vandrette Kræfter, og Trykket paa Grunden
maa ikke overstige 2,5 kg/cm2, idet alle Kræfter beregnes i Overensstemmelse
med ovenfor anførte Angivelser uden Indførelse af yderligere Sikkerheds-
koefficienter.
Til den i ovenstaaende omhandlede Stoppedæmning ønskes udarbejdet
et Projekt, omfattende Tegning i Maalestoksforhold 1 : 50 af et Fag af Dæm-
ningen og et kalkulatorisk Overslag.
Ved Bestemmelsen af Dæmningskonstruktionens Dimensioner, nemlig
Pillernes Bredde og Tykkelse og Jernbetonvæggens Hældning og Tykkelse
skal det tilstræbes at finde den billigst mulige Konstruktion indenfor de ved
foranstaaende Betingelser fastsatte Rammer.
Til Beregning af Overslagssummen kan følgende Priser benyttes:
for Beton i Pillerne: 40,00 Kr. pr. m3,
for Jernbeton: 100,00 Kr. pr. m3,
i hvilke Priser alle Udgifter til Dæmningens Udførelse kan antages at være
indbefattede.
494
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Skriftlige Prøver (å 4 Timer).
Vejbygning. Der kan vælges mellem følgende to Opgaver: 1) Hvor-
ledes udledes Ligningen for den ved Jærnbaneanlæg anvendte Overgangs-
kurve mellem retliniet Bane og Cirkelbue, og hvorledes motiverer man
Anvendelsen af denne Overgangskurve? 2) Under hvilke Forhold kan man
med Fordel bruge Gravemaskiner i Stedet for Haandkraft til Udgravning
af Jord ved Vej- og Jernbaneanlæg, og hvilke Typer af Gravemaskiner er
de almindeligst anvendte?
V(indbygning. Om Havnemoler, ved hvilke Hovedbestanddelen af
Underbygningen dannes af Sten i løs Kastning.
Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Praktiske Prøver (a 12 Timer).
Udkast til et ikke majet sammensat Stærkstromsanlæg. (For Elektro-
ingeniorer med Eksamensprojekt i Stærkstromselektroteknik).
En Omformerstation, som indeholder ialt tre Etankeromformere,
hver paa 400 KW., modtager fra et større Elektricitetsværk trefaset Veksel-
strøm paa 10000 Volt og 50 Perioder og skal afgive Jævnstrøm, dels paa
2 X 220 Volt til et Ledningsnet for Lys og Kraft, og dels paa 550 Volt til
Drift af en elektrisk Sporvej. Desuden findes tilsluttet til Samleskinnerne
for 2 X 220 Volt et Akkumulatorbatteri paa 1296 Ampéretimers Kapacitet
ved tre Timers Afladning og til Samleskinnerne for 550 Volt et Pufferbatteri
paa 370 Ampéretimers Kapacitet ved en Times Afladning; til Opladning af
disse Batterier forefindes en fælles Lademaskine, som drives af en asynkron
Motor. Hver Etankeromformer skal være saaledes indrettet, at den kan
tilsluttes enten det ene eller det andet af de to Samleskinnesystemer for
henholdsvis 2 X 220 og 550 Volt.
Da det Elektricitetsværk, fra hvilket Omforme^stationen drives, er
meget stort, er Opstilling af en særlig Puffermaskine, saasom en Pirani-
booster eller lign., ikke nødvendig, men der maa dog træffes saadanne For-
anstaltninger, at Omformerne, som antages at have lille Spændingsfald, kan
samarbejde med Pufferbatteriet paa tilfredsstillende Maade.
Under Forudsætning af, at der fra Samleskinnerne for 2x220 Volt
afgaar fire Sæt Fodeledninger og en Nul-Fodeledning, og at der fra Samle-
skinnerne for 550 Volt afgaar tre Fødeledninger, skal der for Omformer-
stationen med Blyant tegnes et komplet Forbindelsesskema, ledsaget af
en kort Beskrivelse af Omformernes Igangsætnings- og Reguleringsanordning.
— Udkast til et ikke meget sammensat Svagstrømsanlæg. (For Elektro-
ingeniører med Eksamensprojekt i Svagstrømselektroteknik). Mellem to
Byer, A og B, skal langs Landevej føres et underjordisk, papir-luf tisoleret
Telefonkabel med ca. 25 pupiniserede Dobbeltledninger. Afstanden mellem
A og B er 45 km, og Dæmpningseksponenten (a l) mellem A og B maa ikke
overstige 1,0 for w = 5000.
Kablet mellem A og B skal desuden indeholde 25 Telefondobbelt-
ledninger, der fra B føres videre langs Landeve] i et pupiniseret, papir-luft-
isoleret Kabel til C. For disse Telefonledninger maa Dæmpningseksponenten
(ci l) mellem A og C ikke overstige 1,6 for to = 5000.
Der ønskes en Beregning af det første Kabels elektriske Konstanter
og dets Dimensioner samt en Skitse af Kablets Tværsnit. For Kablet mellem
B og C angives de elektriske Konstanter.
Til Pupinisering af de ca. 25 Dobbeltledninger mellem A og B kan
anvendes Ruller, for hvilke (Li	= = 80; for de 25 Dobbelt-
es = 5000 Lo
Ro
ledninger mellem A og C Ruller, for hvilke u	= T- = 60.
&	°	co = 5000 Lo
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
495
—	Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et Stærkstromsanlceg.
En 4-polet Jævnstrømsgenerator yder 50 KW. ved 220 Y. Ankeret, som har
62 Noter, skal forsynes med en Serievikling med 6 Spolesider i hver Not.
Beregn for denne Vikling Kommutatorskridtet, Lamelletallet, Not-
skridtet og Vikleskridtene.
Konstruer Kommutatoren, hvis Diameter skal ligge mellem Grænserne
300—400 m/m, og hvis Længde bestemmes under Hensyn til, at der skal
anvendes middelhaarde Kul med Tværsnit 16 X 32 m/m2.
Kommutatornavet anbringes direkte paa Akslen, hvis Diameter er
100 m/m.
Der forlanges fuldstændig Detailtegning (med Stykliste) af Kommu-
tatoren, idet alle dennes enkelte Dele tegnes ud for sig og maalsættes fuld-
stændigt. Bearbejdning angives.
Tegningen udføres i Blyant paa Format ca. 1000 X 750 m/m.
Skiiftlige Prøver (å 4 Timer).
Almindelig Elektroteknik. Om Belastningsprøve af en Jævnstrøms-
shuntmotor.
—	Svagstrøm.selektroteknik. Der ønskes en Beskrivelse af Mikrofonen,
dens Konstruktion og Virkemaade samt en skitsemæssig Fremstilling af
Talestrømløbets Ordning, dels naar der anvendes lokale Batterier, dels naar
der benyttes et centralt Batteri.
—	Maskinlcere. Samme Opgave som for Maskiningeniører.
—	Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. En lige vandret Bjælke
ABCD med konstant Tværsnit over hele Længden hviler paa de tre simple
Understøtninger A, B og C og er forlænget ud over C til D.
$
Pi
HT
i
2>
I Midtpunkterne af Fagene AB og BC samt i det frie Endepunkt D
overføres paa hvert Sted et Kraftpar af Størrelse PI virkende i Bjælkens
lodrette Symmetriplan og alle drejende i den paa Figuren viste Retning.
1)	Bestem og tegn Bjælkems Moment- og Transversalkraftkurve.
2)	Naar Bjælkens Tværsnit er rektangulært med Sidelængder b og h (h
lodret), ønskes for Punktet umiddelbart til venstre for C bestemt ideel
Spænding i Endepunkterne af Tværsnittets vandrette Symmetriakse.
'2. En lige vandret Bjælke ACDB med Længde 9% « er indspændt
ved A og fri i B. Bjælkens Tværsnit er cirkulært med Diameter 4 d paa
Strækningen AC, 2 d paa Strækningen CD og d paa Strækningen DB.
I Punkterne C og D og i Planer vinkelret paa Bjælkens Akse overføres
Kraftpar af Størrelse henholdsvis Mv og 2 Mv, begge drejende i samme
Retning.
Find Størrelsen af det Kraftpar, der maa anbringes virkende i Tvær-
snitsplanen gennem B. naar denne Plan ikke maa dreje sig, og angiv Størrelsen
af de vridende Momenter i alle Bjælkens Punkter.
4%
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
— Mekanisk Teknologi. Der kan vælges mellem nedenstaaende Op-
gaver: 1) Der ønskes en Oversigt over de vigtigste Metoder til Fremstilling
af Forme for Støbejern og en Redegørelse for Metodernes Anvendelse.
2) Der ønskes en Oversigt over Høvlemaskiner til Træ og en af Skitser led-
saget Beskrivelse af de arbejdende Værktøjer i disse Maskiner. 3) Der ønskes
en Redegørelse for de Fordringer, der kan stilles til Pandemetaller, og en
Oversigt over, hvorledes disse Fordringer tilfredsstilles af de mest benyttede
Pandemetaller.
Ved Forprøven for Fabrikingeniører, September 1918.
Skriftlige Prøver (å 4 Timer).
Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Et Treben bestaaende af tre
Bjælker af Fyrretræ, Længde G m, som foroven er indbyrdes forbundne,
tænkes opstillet saaledes, at de tre Støttepunkter danner en ligesidet Tre-
kant med Siden 5 m. Idet Bjælkerne skal have kvadratisk Tværsnit, skal
man beregne deres Tykkelse, naar Trebenet, opstillet paa den angivne Maade,
skal kunne bære 10 Tons ophængt i Bjælkernes Samlingspunkt, og Belast-
ningen ikke maa overskride Vio af den karakteristiske Belastning.
Den karakteristiske Belastning bestemmes ved Udtrykket
712 0
l* a
hvor (-) betegner Bjælkens mindste Inertimoment,
l — Bjælkens Længde,
a — Udvidelseskoefficienten, her a = 1 : 90000.
2. En Bjælke af rektangulært Tværsnit med konstant Hojde, men
variabel Bredde hviler med sine Endepunkter paa to faste Understøtninger
og er i sit Midtpunkt belastet med en Vægt paa P Kilogram.
Bestem hvorledes Bredden skal variere, naar Paavirkningen skal være
den samme for alle Tværsnit.
Bestem den elastiske Kurve samt største Nedbøjning.
Eksempel:
Bjælkens Længde.................... 1 m
Bjælkens Højde..................... 1 cm
Den konstante Paavirkning.......... 1000 kg/cm2
Elasticitetsmodulen.................. 2000000
Vægten P.......................... 100 kg
— Mekanisk Teknologi. Der gives Valget imellem følgende to Opgaver:
1) Der ønskes en af de fornødne Skitser ledsaget Beskrivelse af, hvorledes
man i Jernstøberier tilvejebringer smeltet Jern og foretager Udstøbning
deraf samt efterbearbejder Støbegodset. Fremstillingen af Formene er
Opgaven uvedkommende. 2) Om Træslib, dets Fremstilling, Egenskaber,
Anvendelse samt Paavisning i Papir. Opgaven ønskes ledsaget af de for-
nødne Skitser.
Eksamen i Juni og Juli 1919.
Ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Praktisk Prøve.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Kupro-
merkurijodid, Kaliumklorat, Magniumoxyd, Ferrioxyd. 2. Zinkfosfat, Kvæg-
sølvsulfid, Magniumammoniumarsenat, Kulstof. 3. Kaliumpermanganat,
Smergel, Kuprikarbonat, Antimonylklorid. 4. Natriumsiliciumfluorid, Stron-
tiumkarbonat, Arsensyrling, Nikkeloxyd, Svovl. 5. Ultramarin, Kromi-
oxyd, Merkurosulfat. 6. Bismutyljodid, Blyoxyd, Natriumsulfit, Baryum-
sulfat. 7. Kryolit, Zinksulfid, Antimonsyrling, Nikkel klorure-Ammoniak.
8. Kalciumtetraborat, Sølvbromid, Kuprofosfat, Strontiumklorid. 9. Kobolt-
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
41)7
karbonat, Krudt, Manganofosfat, Merkurioxyd. 10. Baryumaluminat,
Kadmiumjodid, Nikkelkarbonat, Antimonsyrling. 11. Kalciumsulfit, Kromi-
sulfat, Kuproarsenat. 12. Manganokarbonat, Kiselsyreanhydrid, Ammonium-
bromid, Kaliumkromat, Zink. 13. Kvægsølvklorid, Baryumsulfat, Kupri-
tetraborat, Nikkeloxyd. 14. Kalciumdikromat, Kalium jodat, Zinkfosfat,
Sølvjodid. 15. Blyklorid. Magniumammoniumfosfat, Antimonpentasulfid,
Bismutylhydroxyd. 16. Kaliumklorat, Blyjodid, Baryumsulfat, Ammonium-
aluminiumsulfat. 17. Kobolt-Aluminiumoxyd, Ivuprisulfid, Kadmium -
bromid, Zinkkarbonat. 18. Natriumbikarbonat, Kaliumjodid, Strontium-
karbonat, Ferroammoniumsulfat. 19. Blymellemilte, Merkurisulfid, Mag-
niumammoniumarsenat, Baryumbromid. 20. Natriumsiliciumfluorid, Mer-
kur i klorid, Magniumfosfat, Kuprioxyd. 21. Stannisulfid, Antimonsyrling,
Smergel, Kromisulfat. 23. Kromifluorid, Ammoniumjodid, Zinkfosfat, Bly-
tetraborat. 24. Nikkelammoniumklorid, Kaliumtetraborat, Zinkoxyd, Mer-
kuriklorid. 25. Aluminiumborat, Magniumoxyd, Bismutylklorid, Sølvsulfat,
Svovl. 26. Kupriammoniumsulfat, Natriumsulfit, Manganofosfat, Merkuri-
sulfid. 27. Baryumfluorid, Arsentrisulfid, Zinkkarbonat, Kobolt-Aluminium-
oxyd.
Skriftlige Prøver.
Fysik I. 1. To lukkede Beholdere A og B har Rumfangene u cm3
og y2 u cm3 og indeholder henholdsvis v cm3 og y2 v cm3 Vand; over Vandet
staar der Luft. To Rør danner Forbindelse, det ene foroven mellem de to
Luftrum, det andet forneden mellem de to vandfyldte Rum. Temperaturen
er 20° C. i begge Beholdere. Idet man bringer Vandet i Kog i A og køler B,
finder man, at Temperaturen bliver 100° 0. overalt i A og 50° C. overalt
i B. Hvor stort var Luftens Tryk P i Beholderne, da Temperaturen var
20°? Mættet Vanddamps Tryk er 17,5 mm Kvægsølvtryk ved 20° og 92,5 mm
ved 50°. Der sees bort fra Vandets og Beholdernes Rumforandringer samt fra
Luftens Absorption i Vandet, fra den Vandmængde, som fugter Beholdernes
Vægge, og fra Rørenes Rumfang. Man kan forudsætte samme Tryk iAogB ogsaa
under Kogningen. — 2. En homogen cirkulærcylindrisk Stang af Længde l
og Masse m er anbragt paa et vandret Underlag. I Stangens Endefladers
Centrer virker de to modsat rettede Kræfter Tcx og k2 i Stangens Længderet-
ning; Bevægelsen møder ingen Modstand. Hvilken Spænding vil der være
til Stede i et Tværsnit, som ligger i Afstand 2/3 l fra s Angrebspunkt? —
3. En Kikkert bestaar af en Objektivlinse og en Okulariinse, der begge er
Samlelinser. Brændvidde og Diameter er for Objektivet f og D, for Okularet
1/2 7? og 2/3 D. De to Linsers Akseretninger og Brændpunkter er sammen-
faldende. 1 Afstand 3 p foran Objektivets optiske Midtpunkt er der anbragt
en uigennemsigtig Skærm, hvori der er udskaaret et cirkulært Hul med
Centrum i Kikkertaksen og med Diametren D. Find et Udtryk for Vinklen v
mellem Aksen og den yderste af de gennem Hullet paa Objektivet indfaldende
Lysstraaler, som slipper gennem Kikkerten. Hvor stor en Del af Okularet
bliver nyttig?
Logaritmetabel medtages.
—- Fysik II. 1. En Ring af Træ, begrænset af to cirkulære Cylinder-
flader med samme Akse og med Radierne 5 og 10 cm og af to derpaa vinkel-
rette Planer i 5 cm's indbyrdes Afstand, er jævnt beviklet med et enkelt
Lag Ledningstraad paa 100 Vindinger. Find ved Hjælp af Maxwell's Sæt-
ning den magnetiske Kraft H inde i Ringen i Afstanden r cm (5 <C r < 10)
fra Aksen, naar der gaar en Strøm paa i Ampere gennem Ledningen. —
2. Hvor stor en Varme Q Gramkalorier, vil der udvikles i Afbrydnings-
gnisten fra ovennævnte Ledning, naar i er lig 20 Ampere? Den øvrige
Del af Ledningen er induktionsfri, og den samlede Ledningsmodstand be-
tragtes som forsvindende i Forhold til Gnistens. — 3. Ved 27° Celsius
stiger de mættede Vanddampes Tryk med 1.56 mm Kvægsølv pr. Grad, For-
dampningsvarmen er 588 Gramkalorier. Find ved Hjælp af Clapevron's
Formel Rumfanget af 1 g mættet Damp.
Universitetets Aarbog.	63
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Matematik. 1. Hvilken Flade fremstilles ved Ligningen
y
?2 4- £
2 3
7 4
z, = i?
Find Ligningen for Fladens Tangentplan i Punktet (0, V3). Bestem
en Plan parallel med XI -Planen, som sammen med Pladen Planen z = — 1
t 1 1 *3 ~i 6
bestemmer et Volumen af Storreisen -. — 2. Find et almindeligt
Udtryk for den nte Differentialkvotient af Funktionen
y = ex sin x.
Derefter udvikles Funktionen i en Potensrække efter Stirlings Formel
(Taylors Række).
z =
Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniorer.
Skriftlige Prøver.
Fysik I (kj 11. Som ved Eksamen for Fabrikingeniører.
Matematik I. 1. Find den mindste Værdi, som Funktionen
a 2 y2
(x-\)Jy-2)
antager i den ved Ulighederne
x > 1, y > 2
bestemte Kvartplan af X\ -Planen.
2.	Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen
// _j_ 2	ii/ = 3ex -f- 2 sin x.
dx-	dx
3.	Funktionen
y = x3	(— n < x <C zi)
udvikles i en Sinusrække. Angiv derefter Rækkens Sum for enhver Værdi
af x (i eller udenfor Intervallet).
Matematik II. 1. Find Volumen af den Del af det af Fladen
4a'2 -f- 12f/2 + 6z2 = 25
begrænsede Legeme, der ligger indenfor Cylinderfladen
4a:2 + 12y2 = 1.
2. En Kurve er givet i polære Koordinater (r, ti) ved Ligningen r. ti = 1
(0 < ti < oo). Tegn Kurven. Find dernæst Længden af det Kurvestykke PQ,
der begrænses af de to til henholdsvis $ = 1 og ti == 5 svarende Punkter P
og Q. Find sluttelig de polære Koordinater til det til Punktet P svarende
K rumningscentrum.
— Rationel Mekanik. 1. En
tung homogen rektangulær Pla-
de ABCD statter sig med sine
to Vinkelspidser A og D til to
paa hinanden vinkelrette glatte
Skraaplaner, hvis Heldnings-
vinkler er a og 90°— a. Rekt-
anglet ligger i en lodret Plan,
der staar vinkelret paa Skraa-
planernes fælles vandrette Kant.
AD = 2 a; AB = 2 b.
Find den Vinkel x, som
Siden AD i Rektanglets Lige-
vægtsstilling danner med Ilori-
zonten. (Simplest finder man Ujx.)
Er Ligevægtsstillingen sta-
bil?
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
499
2. En vægtløs Stang AB af Længden a forbin-
der to tunge Partikler begge med Massen m anbragte
i Stangens Endepunkter A og B. Punktet A er bun-
det til at bevæge sig paa en glat vandret Linie OX og
Punktet B paa en glat lodret Linie OY. Stangen dan-
ner i et vilkaarligt Øjeblik Vinklen & med OX, og
,7 CL
for t = 0 har man givet $ = a, — = 0.
dt
Man skal finde — som Funktion af $ og angive
Q/L
Længden af det matematiske Pendul, der har samme
Svingningstid som Stangen.
Dernæst skal man finde Hastighed og Akceleration for Punktet A samt
Spændingen af Stangen i et vilkaarligt Øjeblik som Funktioner af fr.
—	Deskriptiv Geometri. Skraa Afbildning. JTZ-Planen er Tegneplan;
Y-Aksens Billede Y' danner en Vinkel paa 120° med X-Aksen, og Projek-
tion sforholdet paa Y-Aksen er y2.
1.	En Terning tegnes i skraa Afbildning. Hjørnespidserne i den ene
Sideflade betegnes i Rækkefølge a, b, c, d og de modstaaende Hjørnespidser
henholdsvis av bv cv dv a og ax skal ligge paa Z-Aksen i opgivne Punkter
med ligestore Afstande fra Begyndelsespunktet, c og cx skal ligge i XZ-
Planen saaledes, at c faar positiv Ar-Ivoordinat, og endelig skal b ligge foran
AZ-Planen.
2.	Konstruer Terningens Slagskygge paa XZ-Planen for en Lysret-
ning parallel med Diagonalen bh1? og angiv Lystallene paa Terningens Side-
flader.
3.	Bevis, at Terningen kan bringes til Dækning med sig selv ved en
Drejning paa 120° om Diagonalen bbv og angiv, hvilke Kanter der derved
bringes til Dækning. Vis, at de 6 Kanter, som ikke gaar gennem b eller bv
er Frembringere paa samme Omdrejningshyperboloide med Aksen bbv
4.	Konstruer det Punkt, hvori Billedet af Kanten ad rører den nævnte
Hyperboloides Kontur i den skraa Afbildning.
—	Kemi. 1. Ammoniak, dens fysiske og kemiske Egenskaber, dens
syntetiske Dannelse af Bestanddelene og dens Forhold overfor Vand og
Syrer.
2. Ved Opvarmning af Ammoniak fra 0° til 54G° C. ved konstant
Rumfang stiger Trykket fra 1 til 4 Atmosfærer. Hvor stor er Dissociations-
graden ved 54G°G.?
Adgangseksamen 1 9 f 9.
1.	1. En Pyramide med Grundflade G og Højde h skæres af to Planer,
der begge er parallele med Grundfladen, og hvis indbyrdes Afstand er i/2 h.
Find Afstandene fra Toppunktet til de to Planer, naar Volumen af den
Stub, der ligger mellem Planerne, skal være — af hele Pyramidens Volumen.
n
Mellem hvilke Grænser maa n ligge, for at Løsning kan være mulig?
2.	Find Vinklerne i en ligebenet Trekant, naar dennes indskrevne
Cirkel skal gaa gennem Skæringspunktet mellem Trekantens Højder.
3.	Givet i en Plan to rette Linier og et Punkt P udenfor disse. Træk
en Linie i en given Retning, der skærer de givne Linier i to Punkter Ar og 5'
saaledes, at
PX2 + py 2 = aXY2.
hvor a er et givet Tal.
Opgaven løses særskilt i de to Tilfælde, hvor de givne Linier enten er
parallele eller skærer hinanden.
— II.. 1. I en Firkant ABCD kender man Siderne AB = 197 cm,
BC = 53 cm, Z_ C = 75°,48, Diagonalen AC = 240 cm samt Firkantens
Areal 8160 cm2. Find Firkantens ikke givne Sider og Vinkler.
500
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Beregn
_ i cos (log cos 40 ,7)
X — 1 .re-
l>537
—	III. 1. Givet Trediegradsligningen
xa — 2x2 + 3r — 5 = 0
med Rødderne a, |3 og y. Dan en ny Trediegradsligning med Rodderne
a2 + a, (32 + p og y2 + y.
2. Find Antallet af fircifrede Tal, der skrives med lutter forskellige
Cifre. Angiv dernæst, hvor mange af disse Tal. der ikke indeholder Cifret 0
og find Summen af disse sidste Tal.
—	IV. 1. Der er givet en Ellipse med Ligningen
*2 + f =1.
a2 b2
Find det geometriske Stod for et Punkt, hvorfra man kan trække Tangenter
til Ellipsen, hvis Ileldningskoefficienter (Retningskoefficienter) jUj og (u2
opfylder Betingelsen
Mi + M2 + Mi Ma + 1 = 0.
Er Opgaven ogsaa mulig, hvis Ellipsen erstattes med Hyperblen
?_V2= l?
o2 b2
2.	Find Maksimum og Minimum af Funktionen
y = x3 — 12 x,
hvor x er en reel Variabel. Tegn dernæst Kurven.
y = x3 — 12 X
og find det Areal, der ligger mellem Kurven, X-Aksen og Ordinaterne i Maksi-
mums- og Minimumspunkterne.
3.	Der er givet en Trekant med Vinkelspidserne A : (0,0), B : (1,2)
og C : (3,0). Find Centrum og Radius i den ydre Røringscirkel, der rorer
Siden af AC og Forlængelserne af BA og BC,
3. Almindelige Bestemmelser o</ enkelte Afgørelser.
Adgangseks a m e n.
Under 12. Juni 1919 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Læreanstal-
tens Forberedelseskursus antoges til Censorer ved Adgangseksamen s. A.,
nemlig Professor, Dr. pliil. C. Juel, Professor, Dr. phil. Niels Nielsen og
Professor, Dr. phil. Johs. Mollerup i Matematik, Docent, Dr. phil. H. M.
Hansen i Fysik samt Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted i Kemi. Samtidig
antoges Kaptajn, Dr. phil. F. A. Buchwaldt og Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen
til Censorer i Matematik, Docent, Cand. mag. E. S. Johansen til Censor i
Fysik og Hjælpedocent, mag. sc. H. Bjorn-Andersen til Censor i Kemi.
I Skrivelse af 5. Oktober 1918 tillod Ministeriet, at N. N., der havde
bestaaet russisk Studentereksamen med Udmærkelse og derefter studeret
et Aar under det fysisk-matematiske Fakultet ved Universitetet i Petrograd,
maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand.
— Under samme Dato bevilgede Ministeriet en Ansøgning fra N. N.,
der havde bestaaet russisk Studentereksamen, men var dansk Undersaat,
om at maatte blive indskreven som polyteknisk Eksaminand.
Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
501
—	Ligeledes under samme Dato gav Ministeriet Tilladelse til, at N. N.,
der tidligere havde været optaget som Elev ved Universitetet i Paris og det
kemiske Institut i Nancy, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand.
—	I Skrivelse af 10. Oktober 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
N. N., der i Eksamensterminen Juni—Juli s. A. indstillede sig til Lære-
anstaltens Adgangseksamen, men som ved Sygdom forhindredes i at fuldføre
de mundtlige Prøver, ved en ekstraordinær Eksamen i Oktober Maaned
s. A. at fuldende den af ham paabegyndte Adgangseksamen ved Prøver i
samtlige mundtlige Fag.
—	I Skrivelse af 11. Oktober 1918 bifaldt Ministeriet, at det efter Om-
stændighederne tillodes N. N., der havde bestaaet 1. og 2. Del af Styrmands-
eksamen samt Reserveløj tnantseksamen, at indstille sig til Adgangseksamen
mod forinden at bestaa Tillægsprover i Tysk og Fransk i samme Omfang
som ved Realeksamen med en Karakter af mindst 4 i hvert af Fagene.
—	Under 30. November 1918 gav Ministeriet russisk Undersaat N. N., der
havde bestaaet Afgangseksamen fra S. A. Cholmogorovs Handelsskoles 7. Klasse
i Petrograd i 1915 og havde erholdt Sølvmedalje og derefter været optaget
som Student ved Bygningsingeniørernes Afdeling ved det polytekniske Insti-
tut i Petrograd i et Aar, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand.
—	Under 2. December 1918 gav Ministeriet Tilladelse til, at Maskin-
konstruktør N. N., der i Efteraaret 1917 havde bestaaet Maskinkonstruk-
tøreksamen ved den tekniske Skole i Randers, maatte indstille sig til Adgangs-
eksamen til den polytekniske Læreanstalt, mod at han forinden bestod
Tillægsprover i Fransk, Engelsk og Tysk i samme Omfang som ved Real-
eksamen.
—	I Anledning af en fra østrigsk Student N. N., der havde bestaaet
Afgangseksamen med Udmærkelse fra den øverste Klasse af den østrigske
»Staats-Realschule« i Eger, modtaget Andragende om Optagelse som poly-
teknisk Eksaminand, udtalte Ministeriet i Skrivelse af 12, Maj 1919, at det
maatte filide det rigtigst, at der i 1919 kun optoges Udlændinge ved Lære-
anstalten, for saa vidt det kunde ske, uden at Danske derved udelukkedes
fra Optagelse.
—	I Skrivelse af 19. Maj 1919 bifaldt Ministeriet, at Maskinkonstruk-
tør N. N. af Haderslev Amt, der havde bestaaet Afgangseksamen fra
»konigliche preussische vereinigteMaschinenbauschulen in Altona«, maatte ind-
stille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen mod først at underkaste sig
Tillægsprover i Fransk og Engelsk i samme Omfang som ved Realeksamen.
—	I Skrivelse af 26. Juni 1919 bifaldt Ministeriet, at tre Ansøgere,
der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, og at fem Ansøgere,
der havde bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen uden Prøve i
Fransk, samt at en Ansøger, der ved Ministeriets Skrivelse af 2. December
1918 havde erholdt Tilladelse til at indstille sig til Adgangseksamen mod at
aflægge Tillægsprover i Tysk, Engelsk og Fransk i samme Omfang som ved
Realeksamen, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen i
Eksamensterminen Juni—Juli 1919 mod senere i samme Eksamenstermin,
eventuelt i Oktober Eksamenstermin s. A. at underkaste sig de manglende
Tillægsprover, dog saaledes, at Ansøgerne ikke betragtedes som polytek-
niske Eksaminander, før de havde bestaaet saavel den paagældende Tillægs-
prøve som Adgangseksamen.
f>02
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
11 nder 4. Juli 1919 bifaldt Ministeriet, at Maskinist N. N. paa Grund-
lag af den almindelige og den udvidede Maskinisteksamen og dennes elektro-
tekniske Afdeling indstillede sig til Adgangseksamen til den polytekniske
Læreanstalt mod forst at underkaste sig en Tillægsprøve i Fransk i samme
Omfang som ved Realeksamen.
I.	Del af polyteknisk Eksamen.
I Skrivelse af 8. April 1919 anmodede Professor, l)r. phil. S. P. L.
Sørensen om Fritagelse for det ham paahvilende Hverv som Censor i Kemi
for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i Eksamensterminen Juni-
Juli s. A., da han ikke kunde afse den fornødne Tid til nævnte Hverv. I
Stedet for Professor Sørensen antoges under 19. Maj s. A. Direktør R. Koefoed
som Censor i Kemi i nævnte Eksamenstermin.
1 Skrivelser af 2. Oktober 1918 tillod Ministeriet, at to polytekniske
Studerende, som paa Grund af Sygdom ikke naaede at gaa op til de mundt-
lige Prøver ved 1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni—Juli s. A., maatte
afslutte den af dem paabegyndte Eksamen ved Prøver i samtlige mundtlige
Fag i Efteraarshalvaaret s. A.
I Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet, at Stud. polyt. N. N.,
der i Eksamensterminen Juni—Juli 1918 indstillede sig til 1. Del af poly-
teknisk Eksamen for Maskiningeniører, men som efter de skriftlige Provers
Begyndelse paa Grund af sin Faders Dødsfald ikke naaede at afslutte disse,
hvorimod lian senere deltog i de mundtlige Prøver, fuldførte den paabegyndte
Eksamen ved ekstraordinære Prover i Efteraarshalvaaret 1918 i skriftlig
Matematik, skriftlig Fysik og skriftlig deskriptiv Geometri.
Under 5. Oktober 1918 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at en
finsk Student paa Grundlag af den af ham ved den tekniske Højskole i
Helsingfors bestaaede 1. Del af Ingeniøreksamen i Vej- og Vandbygnings-
fagene indskreves som polyteknisk Eksaminand og indstillede sig til 2. Del
af polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører uden forst at underkaste
sig 1. Del af denne Eksamen.
- I Skrivelse af 5. April 1919 bifaldt Ministeriet, at Stud. polvt. N. N.,
der paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste var bleven hindret i at ud-
føre et enkelt Kursusarbejde i Tegning, maatte indstille sig til 1. Del af
Eksamen for Elektroingeniører i Eksamensterminen Juni—Juli 1919, mod
at han udførte og afleverede den manglende Tegning senest den 22. Decem-
ber s. A.
I Skrivelse af 31. Maj 1919 bifaldt Ministeriet, at det tillodes Stud.
polyt. N. N., der i Juni—Juli Eksamenstermin 1918 indstillede sig til 1. Del
af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører, men som paa Grund af Syg-
dom ikke fuldendte de mundtlige Prøver, ved 1. Del af Eksamen 1919 at
fuldende den af ham Aaret forud paabegyndte Eksamen ved en Prøve i
samtlige mundtlige Fag.
II.	Del af polyteknisk Eksamen.
Kommitteret Ernst fratraadte Hvervet som Censor i Vej bygnings-
fagene i Efteraaret 1918. I hans Sted antoges under 11. Oktober s. A. Over-
ingeniør ved De danske Statsbaner H. Flensborg.
Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
503
Som Censorer i mekanisk Teknologi ved Eksamen i December 1918—
Januar 1919 fungerede folgende: ved Eksamen for Fabrikingeniører Fa-
brikdirektør Johs. Caroc og Overingeniør S. Smith, ved Eksamen for
Maskiningeniører Driftsbestyrer C. Overgaard, ved Eksamen for Bygnings-
ingeniører Ingeniør, Cand. polyt. P. Gerlow og Direktør O. Munck samt
ved Eksamen for Elektroingeniører Direktør P. Gorm-Petersen og Direktør
E. Vøhtz.
—	I Skrivelse af 2. Oktober 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
studerende Bygningsingeniører, der havde bestaaet 1. Del af polyteknisk
Eksamen i Eksamensterminen Juni-—Juli 1917 eller før, at indstille sig til
den ved kgl. Resolution af 19. April 1918 indførte Bifagsprøve for nævnte
Studieretning mod, at de senest den 1. November s. A. afleverede de pro-
grammæssige Kursusarbejder i Landmaaling og Nivellering og Kursusar-
bejderne i Hus'bygning, Maskinlære og Vandbygning senest den 31. Januar
1919 samt Kursusarbejderne i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen og Vej-
bygning senest den 30. April s. A.
—	I Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet efter Omstændig-
hederne, at det tillodes Stud. polyt. N. N. at indstille sig til 2. Del af poly-
teknisk Eksamen for Elektroingeniører i Eksamensterminen December
1918—Januar 1919 med Udsættelse til efter Eksamen med G Maaneders re-
sterende Værkstedsuddannelse, at gennemgaa senest den 1. September 1919,
samlet og paa et af den polytekniske Læreanstalt anerkendt Værksted, og
saaledes at der ikke meddeltes ham Eksamensbevis, før han havde afleveret
fyldestgørende Attest for at have gennemgaaet de nævnte 6 Maaneders
Værkstedspraksis.
—	Under 2. Oktober 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes 3 poly-
tekniske Studerende i Eksamensterminen December 1918—Januar 1919 at
indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører efter den
Ordning, der var gældende for Indførelsen af Læreanstaltens Reglement af
13. Oktober 1913, og samtidig at indstille sig til Forprøven for Fabrikinge-
niører efter kgl. Resolution af 13. Juni 1917 med Fritagelse for Prøve i skrift-
lig teknisk Mekanik og Maskinlære og uanset, at de ikke vilde kunne præstere
Attest for at have udfort de programmæssige Kursusarbejder i samme Fag
eller gennemgaaet de obligatoriske Værkstedsøvelser og Øvelser i Maskin-
laboratoriet.
—	Ministeriet gav i Skrivelse af 30. November 1918 Tilladelse til, at
N. N. maatte indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Bygnings-
ingeniører, derunder Bifagsprøve i Maj—Juni 1919 efter kgl. Resolution af
19. April 1918, mod at han i Sommeren 1919 fuldførte de af ham i 1918 paa-
begyndte Øvelser i Landmaaling og Nivellering.
—	I Skrivelse af 28. December 1918 tillod Ministeriet, at den mundtlige
Eksamen i Jernbeton, for saa vidt angik tre polytekniske Studerende, som
havde paabegyndt Hovedfagsprøven for Bygningsingeniører i Eksamens-
terminen December 1918—Januar 1919, udsattes til Bifagsprøven i Maj —
Juni 1919, dog saaledes, at der gaves en særlig Karakter for Prøven i Material-
isere og en fælles Karakter for den mundtlige Prøve i Jernbeton og Kursus-
arbejdet i samme Fag.
—	I Skrivelse af 14. Marts 1919 bifaldt Ministeriet, at det tillodes
11 Studerende, der indstillede sig til 2. Del af Eksamen i December 1918—
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Januar 1919, men som paa Grund af »Sygdom (spansk Syge) blev forhin-
drede i at fuldfore denne, at afslutte Eksamen ved ekstraordinære Prøver
Sygeeksamen — i de manglende Fag. For 2 af Ansøgerne, der ikke havde
paabegyndt Eksamen i den normale Eksamenstermin, omfattede Tilladelsen
paa Grund af de foreliggende Omstændigheder hele Eksamen. Endvidere
godkendte Ministeriet, at Fristerne for Afleveringen af Kursusopgaver og
Eksamensprojekter som Følge af den ved Influenzaepidemien hidførte mid-
lertidige Standsning af Læreanstaltens Undervisning i Tiden fra 24. Oktober—
15. November 1918 var bleven henlagt til følgende Tider: Eksamensprojek-
terne for Elektroingeniørstuderende 1. November 1918. Eksamensprojek-
terne for Bygningsingeniørstuderende senest den 8. Arbejdsdag efter Lære-
anstaltens Aabning og Eksamensprojektet for Maskiningeniørstuderende
med Maskinbygning som Hovedfag (Tegninger og Beskrivelser) 10. No-
vember 1918, dernæst at den skriftlige Eksamen for de ovennævnte tre
Studieretningers Vedkommende henlagdes fra December 1918 til Januar
1919, at en Del af Eksamen, nemlig de mundtlige Prøver i Bifagene for de
Eksaminander, der indstillede sig til hele Eksamen, henlagdes til 1. Halvdel
af Februar i Stedet for til Januar Maaned, og endelig at det tillodes 3 Elek-
troingeniører, der i December ligeledes paa Grund af Influenza blev forhin-
drede i at indstille sig til de praktiske Prøver, at afslutte Eksamen ved ekstra-
ordinære Prøver i 1. Halvdel af Februar Maaned.
Under 9. April 1919 bifaldt Ministeriet, at det tillodes Stud. polyt.
N. N., der paa Grund af vanskelige økonomiske Forhold ikke endnu havde
afsluttet sin praktiske Værkstedsuddannelse, at indstille sig til 2. Del af
Eksamen for Maskiningeniører i Eksamensterminen December 1919—
Januar 1920 med Udsættelse af 3 Maaneder af den obligatoriske Værksteds-
uddannelse til efter Eksamen, dog saaledes at han ikke fik udstedt noget
Eksamensbevis, før han havde leveret fyldestgørende Attest for nævnte
praktiske Uddannelse.
I Skrivelse af 8. Maj 1919 bifaldt Ministeriet, at det tillodes Stud.
polyt. N. N., der paa Grund af Sygdom var bleven sinket i sin Værksteds-
uddannelse, at indstille sig til 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører
i Eksamensterminen December 1919—Januar 1920 med Udsættelse i 5 Uger
af den i saa Henseende obligatoriske Værkstedsuddannelse til efter Eksamen,
dog saaledes at han ikke fik udstedt noget Eksamensbevis, før han havde
afleveret fyldestgørende Attest for nævnte praktiske Uddannelse.
Under 19. Maj 1919 tillod Ministeriet, at Stud. polyt. N. N., der paa
Grund af Sygdom var bleven forhindret i at fuldende sin praktiske Værksteds-
uddannelse, at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Ma-
skiningeniører i December 1919—Januar 1920 med Udsættelse i ca. 4 Maa-
neder af den obligatoriske Værkstedsuddannelse til efter Eksamen, saaledes
at der ikke udstedtes noget Eksamensbevis for ham, før han havde afleveret
fyldestgørende Attest for denne Uddannelse.
- Under samme Dato gav Ministeriet en lignende Tilladelse gældende
for 3 Maaneders Værkstedsuddannelse efter Eksamen for Stud. polyt. N. N.,
der ligeledes ved Sygdom var bleven forhindret i at fuldføre sin Uddannelse
i den ordinære Tid. Begge Ansøgere havde søgt 0111 Fritagelse for den re-
sterende Uddannelse, men dette modsatte Lærerraadet sig af Hensyn til
eventuelle Konsekvenser.
Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
505
Under 23. Maj 1919 bifaldt Ministeriet, at Stud. polyt. N. N., der
paa Grund af Sygdom ikke havde naaet at faa to Kursusarbejder i Bygnings-
statik og Jernkonstruktioner afleveret i rette Tid, maatte indstille sig til
2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskiningeniører i Eksamensterminen
December 1919—Januar 1920 med Udsættelse indtil 1. April 1920 med Af-
leveringen af de manglende Kursusarbejder.
Under 27. Juni 1919 bifaldt Ministeriet, at det tillodes Stud. polyt.
N. N. at indstille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Elektroingeniører
i Eksamensterminen December 1919—Januar 1920, skønt han først til 9.
Juli 1919, eventuelt til 1. September 1919 vilde kunne naa at aflevere de i saa
Henseende obligatoriske Kursusopgaver i Maskinkonstruktion, der normalt
skulde afleveres senest den 24. Juni s. A.
Almindelige Bestemmelser.
Samtidig med at Censorhonorarerne ved de mundtlige Eksamensprøver
fastsattes til 5 Kr. pr. Time, normeredes Antallet af Eksaminationer pr. Time
til følgende:
Ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniører: Uorganisk Kemi 3, Or-
ganisk Kemi 3, Fysik (Professor Prytz) 2,5, Fysik (Professor Knudsen) 2,5,
Matematik 2,5, Geologi 5. — Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører:
Uorganisk Kemi 2, Organisk Kemi 2, Teknisk Kemi 1,5, Bioteknisk Kemi 2,
Fysisk Kemi 2,5, Mekanisk Teknologi 1,71, Teknisk Mekanik og Maskin-
isere 2, Elektroteknik 2,4. — Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings-
og Elektroingeniører: Matematik 2,5, Rationel Mekanik 2,5, Deskriptiv Geo-
metri 3, Fysik (Professor Prytz) 2,5, Fysik (Professor Knudsen) 2,5, Geologi
(kun for Bygningsingeniører) 4, Kemi 4,3. — Ved II. Del af Eksamen for
Maskiningeniører: Materialisere 3, Opvarmning og Ventilation 2, Elektro-
teknik 2,4, Kemisk Teknologi 2,5, Bygningsstatik 1,33, Skibsbygning 2,5,
Maskinisere 2, Mekanisk Teknologi 1,33, Skibsbygning 2. — Ved II. Del
af Eksamen for Bygningsingeniører: Mekanisk Teknologi 2,5, Materialisere 3,
Jernbeton 2,4, Elektroteknik 2,4, Opmaaling og Nivellering 1,71, Maskin-
isere 2,5, Bygningsstatik 1,33, Vejbygning 1,85, Vandbygning 1,66, Komniu-
nal-hygiejnisk Ingeniørvæsen 3. — Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeni-
ører: Stærkstrømselektroteknik (Professor Larsen) 1,5, Stærkstrømselektro-
teknik (Professor Rung) 1,5, Svagstrømselektroteknik 1,5, Maskinlære 4,
Mekanisk Teknologi 2,5, Bygningsstatik 2, Materialisere 3, Kemisk Tekno-
logi, 2.5.
4. Den aarlige Eksamensaf slutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 4. Februar 1919. Den
formedes som en Aftenfest, der overværedes af Hs. Maj. Kongen. Festen
indlededes med Sange af Poul Richardt og Chr. Richardt. Musikken og
Sangen ydedes af Ingeniører og Ingeniørfruer under Direktion af Operarepe-
titør S. Levysohn med velvillig Assistance af Murermester Hollbøll m. fl.
Overgartner Lange havde dekoreret Salen med Planter fra Botanisk Have.
Universitetets Aarbog.	64
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Professor W. Rung holdt Foredrag om »Den elektriske Kraftoverfø-
rings Udviklingshistorie«*). Efter at Læreanstaltens Direktor havde holdt
den nedenfor gengivne Tale, gav han en Oversigt over Resultatet af den af-
holdte Eksamen og uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen
med 1. Karakter med Udmærkelse, Præmier paa 200 Kr. til hver.
Direktørens Tale lod saaledes:
»Ils. Majestæt, fut jta rede Forsamling!
Naar den polytekniske Læreanstalt i Dag afholder sin Eksamensafslut-
ning under særlig festlige Former, er der flere Grunde dertil. Forst og frem-
mest den, at Verdenskrigen er forbi. I de foregaaende Aar vidste vi ikke,
hvor længe vi vilde faa Lov til at leve i Ro; eller om vore unge Studerende
pludselig vilde komme til at forlade Studierne for at gribe til Vaaben og Værge.
Iaar kan vi glæde os over, at det Hold af hen ved 100 unge Kandidater, som
vi nu sender ud i Verden, fik Lov til at dyrke deres Studier i Fred, medens
saa mange fremmede Studerende led under Krigens Vildskab. Det er da med
større Glæde og lettere Sind end i en Aarrække, at vi i Dag kan fejre de ny
Kandidater. Men hertil bidrager yderligere i høj Grad den Følelse af Lykke,
som maa besjæle enhver dansk og navnlig de ældre iblandt os ved Udsigten
til en snarlig Genforening med vore sønderjydske Landsmænd, der aldrig
tabte Haabet om en Genforening med deres gamle Fædreland af Syne. Der
er da Grunde nok til at give denne Eksamensafslutning et festligere Præg
end nogen Sinde før, og derfor har da Læreanstalten ogsaa tilladt sig at bede
Ds. Majestæt ved Deres høje Nærværelse give den en særlig højtidelig Ka-
rakter og takker Dem, fordi De har tiilgt Indbydelsen.
1 den korte Beretning om Læreanstaltens Virksomlied i det forløbne Aar,
som det er Skik at meddele ved denne Lejlighed, er det rimeligt som sæd-
vanlig at begynde med at omtale Tilgangen af nye Studerende. Der indtraadte
i Sommer 204 nye Studerende her, deraf 185 Studenter, 75 polytekniske
Eksaminander og 4 Udlændinge, eller 28 flere end nogen Sinde for. Til Sam-
menligning kan anføres, at det højeste Antal Studerende, der begyndte Stu-
diet ved noget Universitetsfakultet, nemlig ved det lægevidenskabelige, var
halvt saa stort. Desværre maatte vi paa Grund af overfyldte Laboratorier
nægte Adgang til en Snes unge Studerende, der vilde være Fabrikingeniører,
foruden til en stor Mængde Nordmænd og en Del Svenskere.
Det var allerede med yderste Nød, at vi kunde skatte Plads til det
Antal Elever, som vi tog imod. Vi maatte saaledes tage denne Festsal i daglig
Brug i flere Timer som Auditorium, fordi ingen af vore Auditorier nær kunde
rumme saa mange Studerende, og vi maatte henlægge en Del Laboratorie-
undervisning for Fabrikingeniørstuderende til Aftentimer.
Læreanstalten har meget beklaget, at det af Pladsmangel har været
nødvendigt, hvad der aldrig før er sket, at spærre i nogen Grad for Tilgangen
af Studerende af en enkelt Retning, og der undersøges da ogsaa for Øjeblikket,
om det ikke kan undgaas at afvise Fabrikingeniørstuderende til Sommer
ved om mulig at faa opbygget nogle midlertidige Tegnestue-Pavilloner paa
*) Foredraget er trykt i „Ingeuiøren", S. 77—81, 1919.
Den aarlige Eksamensafslutning.
507
Rosenborg Eksercerplads og ved at flytte en Del Tegnestuer derhen skaffe
Plads til flere kemiske Laboratorier her. Ligeledes søger Læreanstalten at
etablere nogle kemiske Laboratorier ved at leje Statsprøveanstaltens Lokaler
i Malmøgade fra det Tidspunkt, hvor denne Anstalt flytter til sin nye Byg-
ning. Om det saaledes vil lykkes at skaffe Plads til alle adgangsberettigede
Fabrikingeniørstuderende, kan endnu ikke siges, men man vilde derved ikke
blot gøre, hvad man kan, for at skaffe dansk Industri større Tilgang af Ke-
mikere frem i Tide, hvis en saadan viser sig fornøden, men ogsaa undlade at
berede unge Mennesker med særlig Interesse for Kemi en Skuffelse, som navn-
lig er stor for dem, der ved at tage Læreanstaltens Adgangseksamen venter
at faa Adgang til en hvilken som helst af Læreanstaltens Studieretninger.
Paa Rosenborg Eksercerplads vil Læreanstalten ogsaa søge at faa opført
Træpavilloner for Laboratoriet for Bygningsstatik, hvis Maskiner nu endelig
begynder at komme fra Amerika, og for Materialprøvningslaboratoriet,
som, naar Statsprøveanstalten flytter, egentlig kun beholder en eneste For-
sogsniaskine til Raadighed.
Men de Ordninger, der saaledes søges trufne er kun midlertidige, lige-
som Etableringen af de Tegnepavilloner, der er bygget for et Par Aar siden i
Botanisk Have, og ligesom den Ordning, hvorved Læreanstaltens Maskin-
og Fabrikingeniører modtager en Del Undervisning i Teknologisk Institut
af Mangel paa et eget teknologisk Laboratorium. Hensigten er jo, som jeg
har anfort i flere Aar, at erstatte disse midlertidige Foranstaltninger med
en stor Nybygning for Læreanstalten paa Garnisonshospitalets og nogle nær-
liggende militære Grunde, og det er Læreanstaltens Haab, at det endnu i
denne Rigsdagssamling maa lykkes at gennemføre en Lov, li vor ved disse
Institutioners Arealer i Løbet af faa Aar kan stilles til Læreanstaltens Dis-
position, og desuden Sølvgadens Kaserne forbeholdes for en eventuel senere
Udvidelse af Læreanstalten.
Det kunde vel synes, som 0111 det er meget store Arealer, som Lære-
anstalten ønsker at disponere over ved den saaledes tilsigtede Udvidelse,
og det er det ogsaa, for saa vidt som det, Sølvgadens Kaserne fraregnet,
drejer sig næsten om 2 ha, saa at Læreanstalten med sit nuværende Areal
vil komme til at strække sig over næsten 3 ha; men til Sammenligning kan
anføres, at der hører 8 ha til den polytekniske Læreanstalt i Stockholm, som
ikke har nær saa mange Elever som vor, endskønt den baade har Undervis-
ning for Arkitekter og Bjergingeniører, idet den ialt har ca, 700 Elever
imod vore ca. 1200 Elever.
Siden sidste Aarsfest er det endelig bleven besluttet at bygge det nye
Garnisonshospital, skønt det vil koste betydelig mere end efter Lovforslaget,
og Udsigten til, at Læreanstalten kan rykke ind paa det gamles Plads, er
saaledes blevet større, og vi haaber, at der snart vil komme lidt Fart i Bygge-
arbejdet.
Hvad selve Undervisningen paa Læreanstalten angaar, er der i Aarets
Løb ikke sket væsentlige Forandringer. Derimod er der indført en ikke ringe
Lettelse for Maskin- og Elektroingeniørerne ved ogsaa for dem at indføre en
Deling af Eksamens 2. Del i en Forprøve og en Slutprøve, hvorved Over-
anstrengelse ved 2. Del af Eksamen nu næsten er forsvunden.
Paa et særligt Omraade gjorde Læreanstalten i det forløbne Aar
en god Begyndelse, idet den tekniske Doktorgrad blev erhvervet for før-
508
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
ste Gang, nemlig af Docent Jul. Hartmann og det paa en særdeles
smuk Maade.
Undervisningen led et betydeligt Afbræk ved, at Læreanstalten maatte
lukkes i 3 Uger paa Grund af den spanske Spge, som desværre ogsaa krævede
et Par Ofre imellem dens unge Studerende. Denne Sygdom har ogsaa medført,
at en Del Studerende ikke har naaet at blive færdig med Eksamen til i Dag,
men maa have Sygeeksamen for at blive Kandidater.
Af Læreanstaltens Lærere trak Professor E. P. Bonnesen sig i Aarets
Lob helt tilbage fra sin Virksomhed her, hvor han endnu havde beholdt
Undervisningen i Opvarmning og Ventilation, og jeg maa forny Læreanstal-
tens Tak til Professoren for hans over 40-aarige udmærkede Arbejde. Des-
værre mistede Læreanstalten efter 24 Aars Virksomhed ved den Adgangs-
kursus Docent, Dr. Barmwater. Den polytekniske Læreanstalt beklager
Tabet af denne dygtige og afholdte Lærer.
Jeg omtalte i Fjor, hvorledes man i de store Lande arbejdede under Kri-
gen paa at støtte det teknisk-videnskabelige Forskningsarbejde. Herhjemme er
der i saa Henseende endnu næsten intet gjort i Modsætning til, hvad Til-
fældet f. Eks. har været i Sverrig og Norge.
Paa Foranledning af Bureauchef i Komniercekollegiet, Kommerceraad
Enstrom, udstedte nemlig i Juni Maaned det svenske Videnskabernes Akademi
en Opfordring til at grundlægge et ingeniørvidenskabeligt Akademi, hvortil
der i det siden da forløbne halve Aar er indsandet 1*/2 Million Kroner indenfor
Sverrigs Industri, idet f. Eks. Grangesberg Aktiebolag, Svenska Kullager,
Gasaccumulator, Separator og flere andre bekendte Industriforetagender
har givet store Summer dertil. Akademiet vil dels støtte Forskninger, der
tager praktisk Sigte, og da særlig saadanne, som gaar ud paa at udnytte
Raastoffer, som findes i Landet, og Undersøgelser med Brændselsøkonomi
for Oje, dels skafte Forskere Lejlighed til at udføre deres Undersøgelser i den
tekniske Højskoles og eventuelle nye Statsprøveanstalts store Laboratorier.
Det menes, at den svenske Regering endnu i denne Samling vil indbringe et
Lovforslag om at støtte Driften af Akademiet med 70,000 Kr. aarlig, medens
man forst senere vil kunne tænke paa at bygge Akademiet en egen Bygning.
I Norge er der i Løbet af de sidste Aar indsamlet næsten 200,000 Kr.
til en Skibsforsøgstank ved Norges tekniske Højskole, som iøvrigt ejer et
Fond paa 400,000 Kr. til Støtte for videnskabelige og praktiske Under-
søgelser.
Derimod har herhjemme nylig en af Læreanstaltens gamle Elever
ønsket paa højsindet Maade at bidrage til dansk Industris Fremme. Det er
Konsul G. Smidth, der efter i en Snes Aar at have ledet en af Fastlandets
største Papir- og Cellulosefabrikker i Norge, i 1912 vendte tilbage hertil.
Allerede i Norge viste han gentagne Gange Læreanstalten sin Interesse ved
at indbyde mig med det ældste Hold af Maskiningeniørstuderende til at være
hans Gæst, saaledes at de Studerende kunde bese baade nævnte Fabrik,
hvor han havde foretaget store Udvidelser, og andre betydelige Anlæg i
Nærheden. For en Maaneds Tid siden har Konsulen overrakt mig langt det
største Beløb, som Læreanstalten endnu har modtaget, nemlig 100,000 Kr.
til Dannelse af Direktør Smidth og Hustru Marie Smidt/is Legat, hvoraf Ren-
terne efter deres Død skal anvendes til Støtte for dansk Industri, særlig
Den aarlige Eksamensafslutning.
509
Papirindustri og Industrigrene, som staar i Forbindelse dermed, idet Giveren
nylig har skænket Norges tekniske Højskole et Beløb i samme Øjemed.
For den store Gave, Læreanstalten saaledes har modtaget, bringer den
Dem, Hr. Konsul og Deres Frue en hjertelig Tak.
Foruden dette Legat har Læreanstalten nylig modtaget et andet,
nemlig et anonymt Legat »Polyteknisk Idrætslegat« paa 5,000 Kr. skænket
af den samme, som i en Række Aar under Mottoet »mens sana in corpore
sano« hver Vinter har uddelt en Præmie paa 200 Kr. til en ny polyteknisk
Kandidat med 1. Karakter, der havde deltaget med Iver i Roningen i
Polyteknisk Roklub. Læreanstalten er ved Legatet bleven sat i Stand til
aarlig at udbetale Renterne til Dansk Idræts-Forbund, saaledes at dette kan
uddele en Præmie paa 200 Kr. til en ny polyteknisk Kandidat med 1.
Karakter, der har deltaget med særlig Iver i Sporten i en af de under nævnte
Forbund sorterende Idrætsforeninger. Den polytekniske Læreanstalt takker
meget for Gaven, idet jeg kan udtale, at det nu ikke er saaledes mere, som det
var for 40 Aar siden, at den bedste Elev i Gymnastik i en Skoleklasse jævnlig
var Fuksen, men at det meget vel lader sig forene at, passe sine Studier og
være dygtig i Idræt.
I 1912 skænkede Fru Helene Michaelsen Læreanstalten et Legat paa
5,000 Kr., hvis Renter siden da navnlig har været brugt sammen med Ren-
terne af det mere end 50 Aar gamle Rønnenkampske Legat til Uddeling af
Præmier for særlig gode Eksaminer. Fru Michaelsen har i disse Dage for-
doblet sit Legat. Den polytekniske Læreanstalt beder hende modtage en
varm Tak for hendes paany udviste Interesse for den.
lovrigt har vi mange andre at takke for Gaver i det forløbne Aar, hvorom
der til sin Tid vil blive givet Underretning i Aarsberetningen. Det dyre Brænd-
sel medførte for Hagemanns Kollegium et Underskud paa ikke mindre end
næsten 20,000 Kr., som Gehejmeraadinde Hagemann imidlertid dækkede ligesom
Aaret forud og paa en lige saa stilfærdig Maade som den, hvorpaa hendes afdøde
Mand i sin Levetid dækkede de Underskud, der viste sig i Kollegiets
Regnskab.«
Direktøren gjorde derefter Rede for Eksamensresultaterne og fortsatte:
»I 30 Aar blev der ved denne Lejlighed sagt til de nye Kandidater, at
Verden laa dem aaben, men i de senere Aar har jeg ikke kunnet gentage det.
Thi Verden var tværtimod lukket, og hvor Ingeniører skulde have bygget og
øvet Fredens Gerning, ødelagde tværtimod Krigens Vold de alt eksisterende
Ingeniør værker: Broer og Havneanlæg, Fabrikker og Skibe. Nu er Forholdene
heldigvis ved at forandre sig, og hertil kommer, at der herhjemme ligesom i vore
nordiske Nabolande er stor Mangel paa Ingeniører, ialt Fald af visse Retninger.
Herhjemme er der saaledes navnlig Mangel paa Bygningsingeniører.
For Lærerne er det naturligvis en Tilfredsstillelse at vide, at der saaledes er
gode Lidsigter til, at vore Kandidater snart kan komme i Vej, og at de for
mange Virksomheder vil kunne afhjælpe en ligefrem Trang, kort sagt at vide,
at de ny Kandidater blev Ingeniører i rette Tid.
Naar de nye Kandidater nu skal træde ud i Livet, tror jeg ikke, at jeg
jeg kan give Dem noget bedre Raad end at træde i deres Forgængeres Fod-
spor, og jeg kan maaske bedst bestyrke dem i et Fortsæt herom ved at vise
dem i Lysbilleder nogle af de betydeligste Arbejder, som vore polytekniske Kan-
didater har sat i Værk her hjemme og i Udlandet i de sidste Aar.«
510
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Efter at have vist en Række Lysbilleder af fremragende Ingeniørar-
bejder, Fabriksanlæg og Maskinkonstruktioner, som skyldtes polytekniske
Kandidater, sluttede Direktøren saaledes:
»Mine Herrer Kandidater!
De har nu set nogle betydningsfulde Resultater af Deres Forgængeres
Virksomhed, og jeg haaber, at det vil give Dem Lyst til at prøve Deres egne
Vinger, naar de flyver bort herfra. Men naar Deres Tanker saaledes skal
beskæftige sig med Arbejder, som ikke skal projekteres for Eksamens Skyld,
men for selve Livets, saa haaber Læreanstalten, at De dog ikke derfor vil
glemme den. Her fandt De Lærere, der med Lyst og Interesse vilde delagtig-
gøre Dem i egen Viden, og her fandt De Kammerater, der med Forstaaelse
og Venskab sluttede sig til Dem. Om end det altid er vemodigt at skilles fra
unge Elever efter flere Aars Samvær, maa dog Læreanstaltens Lærere glæde
sig ved, at De, mine Herrer, nu kan træde ud i Livet som Ingeniører. Vi ser
med fuld Fortrøstning Deres Fremtid i Møde, overbevist om, at De med
Deres Kundskaber vil vide at bane Dem Vejen frem, og den polytekniske
Læreanstalt bringer Dem gennem mig de bedste Ønsker og et hjerteligt
Levvel.«
Festen afsluttedes med, at Forsamlingen afsang den nedenfor anforte
Fædrelandssang af Poul Richardt.
Som tidligere nævnt indlededes Festen med Sange af Poul Richardt og
Chr. Richardt. Forstnævntes Sang lod saaledes:
I)e Taager ruller langsomt bort;	Se, varmt er Jærnet, lystigt .»med,
alt skimter vi en Verdensorden,	gaa trøstigt frem ad traadte Baner,
der højlydt kalder i sin Vorden	men hvor de nye I blot aner,
paa alles Arljejd', — ogsaa vort.	dér søg tilbunds og find Besked.
Hvad Tiden i sit Skjold end fører, — Smed, saa den hele Verden hører
ét véd vi: Sværd skal blive Plov. — et Ekko af Jert Hammerslag,
og der vil blive god Behov	da bliver lys den Arbejdsdag
for unge, friske Ingeniører.	for vore danske Ingeniører.
Chr. Richardts Sang var tagen fra 2. Afdeling af Kantaten ved Ind-
vielsen af Læreanstaltens Bygninger i 1890, gengivet i Univ. Aarbog for
1890—91, S. 750—51.
Fædrelandssangen af Poul Richardt, hvormed Festen sluttede, lod
saaledes:
Mel.: Hvor Bølgeu larmor højt fra Sø.
Den Plot, hvor først vor Vugge stod, — Hver Plet af Jord, der Mindekrans
vor Moders søde Stemme, —	om Barndomstiden Hetter,
hver lille Ting, dor efterlod	det bliver, med blot lidt til Mands,
et Minde om »derhjemme«,	til mange Tusind Pletter, —
staar som i Klippe ridset ind	et Land, hvor Dansk er Modersmaal
og trodser Tidens Vejr og Vind;	og som, ved Grænsepæles Baal,
ja, vore Barndomsminder	skal blive helt og ganske
uløseligt os binder.	et Hjem for alle Danske.
Vort Hjem! Vort Land! Saa dyr en Jord
hvert enkelt lille Stykke;
Lad Haand og Tanke, Daacl og Ord
da stride for Din Lykke!
Og gjør vi alle fælles Sag,
da véd vi, at vort gamle Flag
skal vaje uden Flænge
i Danmarks Vang og Vænge.
Fripladser, Stipendier og Legater.
511
V. Fripladser, Stipendier og Legater,
De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 40 Kr. maa-
nedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for Finans-
aaret 1919—20 tildelte O. K. Andersen, E. S. A. Andreassen, J. Beck, J. C.
Buus, O. P. B. Hilden, H. K. Jørgensen, M. O. Jørgensen, K. P. Lauritzen,
A. A. Lervad, H. L. Madsen, K. J. E. A. Mortensen, H. E. E. Mose og O. C. T.
Sørig.
Ved Lov af 12. Februar 1919 blev den Undervisningsministeren
ved Lov af 4. Marts 1918 givne Bemyndigelse til i Finansaaret 1918—19 af
Kommunitetets Midler at afholde Udgifterne blandt andet til Dyrtidshjælp
til polytekniske Eksaminander, som oppebar Understøttelse af den paa
Kommunitetets Udgiftspost 1 bevilgede Sum, udvidet saaledes, at Dyrtids-
hjælpen fra 1. September 1918 at regne kunde udgøre indtil 50 pCt. af ved-
kommende Stipendiums Størrelse. Endvidere bemyndigedes Undervisnings-
ministeren ved Lov af 9. Maj s. A. til i Finansaaret 1919—-20 af Kommuni-
tetets Midler at anvende et Beløb til Dyrtidshjælp til polytekniske Eksami-
nander, som oppebar Understøttelse af samme Konto, saaledes at Dyr-
tidshjælpen ikke oversteg 50 pCt. af Kommunitetsstipendiets daværende
Størrelse.
—	Ved Eksamensafsliltningen den 4. Februar 1919 uddelte Direktøren
Præmier af det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michaelsens Legat paa
200 Kr. til hver af de 4 Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med 1. Ka-
rakter med Udmærkelse, nemlig: E. Belling, M. Fransen, Aage Hannover
og H. P. Hansen.
- Af Kommunitetets Midler for Finansaaret 1918—19 bevilgedes der
10,000 Kr. til fri Undervisning ved Læreanstalten for trængende, flittige og
dygtige Eksaminander samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og
Nivellementer.
—	For det af det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Beløb
(000 Kr.) blev der tildelt Friplads i et helt Aar til 6 Studerende.
—	For det Læreanstalten af det Eibesehiitzske Legat tillagte Beløb
paa 000 Kr. fik 16 Studerende Friplads i 1918—19 i et helt eller halvt Aar.
—	Fripladser ifølge Reglementets II. § 21, tillagdes 20 Studerende i
Beretningsaaret.
—	Understøttelse til Anskaffelse af Boger og Rekvisitter. Af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 2. e. »Til Understøttelse af Studerende ved den
polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Boger, Tegnerekvisitter og des-
lige« bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. uddeltes der Bøger og Rekvisitter i 1918
—19 til det fulde Beløb. Af det paa Læreanstaltens Udgiftspost f. bevilgede
Beløb til samme Øjemed, 3,000 Kr., hvortil der paa Grund af den store Pris-
stigning paa Bestik kom en Tillægsbevilling paa 1,120 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2725—26, uddeltes der Bøger og Rekvi-
sitter i 1918—19 til et Beløb af ialt 4,119 Kr. 99 0.
—	Andre Understøttelser til polytekniske Studerende:
Af følgende Legater blev der, for de fleste Beløbs Vedkommende efter
Læreanstaltens Indstilling, bortgivet de vedføjede Beløb til Understøttelser
til trængende Studerende, nemlig:
512	I)eii polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Kr. ø.
a)	af Garvermester C. W. Gerickes Legat......................................6,028. 27
b)	af Glaskaiidler Johan Fr. Ronges Fond......................................3,500.
c)	af den Skrikeske Stiftelse..............................................................1,500.
d)	af det Classenske Fideikommis til 3 polytekniske Studerende i
1 Aar fra 1. Juli 1919 at regne samt til 1 polyteknisk Studerende
i 9 Maaneder, 20 Kr. maanedlig til hver................. 900.
e)	af Enkefru Mette Cathrine Raarups Mindelegat......................1,700.
Af Hjælpeforeningen for ]>olytekniske Eksaminander fordeltes
mellem trængende Studerende af dens egne Midler..................3,370.
og af Orm Knudsens Legats Midler...................... 120.
F. L. Smidths Legat. Af dette Legats Midler afholdtes Bidrag til de
Studerendes Sygekasse samt Tilskud til danske Studenters Roklub.
Professor J. Wilkens' Leif at. Af dette Legat uddeltes den 28. Februar
1919 for udvist Dygtighed i mekanisk Teknologi til Cand. polyt. K. Stellfeld
Hansen og Cand. polyt H. H. Dahlerup Petersen en Præmie paa 200 Kr. til
hver.
Professor Martin Knudsens Fysikerfond. Af dette Legats Midler
uddeltes i Kalenderaaret 1918 folgende Understøttelser: Stud. mag. P. Stef-
fensen 75 Kr. og Stud. mag. K. Thiesen 225 Ki.
O	o
Polyteknisk Idraisleyat. Fra anonym Side blev der skænket Midler
til Oprettelse af »Polyteknisk Idrætslegat«. For dette Legat oprettedes der
folgende Fundats:
§ L
Legatets Navne er »Polyteknisk Idrætslegat«.
§ 2.
Fondets Midler bestaar af 5 200 Kr. 4 pCt. Østifternes Kreditforenings-
obligationer 10. Serie, Litra A., Nr. 41413 og 42998 og Litra B., Nr. 2594 og
Litra C., Nr. 12574 og 400 Kr. kontant.
Obligationerne noteres som til horende den polytekniske Læreanstalt
og forsynes med Forbudspaattgning af Undervisningsministeriet.
Fondets Aktiva indleveres til Universitetskvæsturens Forvaltning.
Fondets Obligationsbeholdning skal bevares ubeskaaren, saaledes at. Kvæ-
sturen, naar Obligationer maatte blive udtrukne, indkøber nye i de udtruknes
Sted.
§ 3-
Af Legatets Aarsrente udbetales der aarlig en Præmie til en Værdi af
ca. 200 Kr. til en polyteknisk Kandidat, der har bestaaet sin Eksamen med
1. Karakter, og som har udmærket sig som Idrætsmand.
Hvad der i de enkelte Aar bliver tilovers af Renterne, derunder Hen-
læggelser ved at Præmier i enkelte Aar ikke uddeles, oplægges, til der er op-
sparet en saa stor Kapital, at der af dens Renter kan udbetales en 2. Præmie
til en Værdi af ca. 100 Kr. til den Kandidat, der har bestaaet Eksamen,
ligeledes med 1. Karakter, og som ogsaa har udmærket sig som Idrætsmand.
Yderligere Opsparing anvendes til yderligere Præmier for saadanne Kandidater
med 1. Karakter, der har været dygtige Idrætsmænd.
Skulde Renten synke under 200 Kr., standser Legatets Virksomhed,
til det atter har naaet sin oprindelige Størrelse.
Fripladser, Stipendier og Legater.
513
§ 4.
Den polytekniske Læreanstalt opfordrer i Lobet af hvert Aars Januar
Maaned ved Opslag de Studerende, som underkaster sig polyteknisk Eks-
amens 2. Del og som selv formener at kunne komme i Betragtning ved Legat-
uddelingen, til at indsende Ansøgning til Læreanstalten med fornøden Attest
fra den eller de Idrætsforeninger, hvoraf de er Medlemmer.
Naar Eksamen er afsluttet, sender Læreanstalten de af disse Ansøg-
ninger, hvis Ansøger har opnaaet 1. Karakter, med en Paategning herom til
Dansk idræts-Forbund, som vælger den mest værdige og tildeler ham
Præmien, idet Præmiebeløbet udbetales nævnte Forbunds Formand i Uni-
versitetskvæsturen efter Anvisning fra den polytekniske Læreanstalt. Præmien
uddeles under Motto: »Mens sana in corpore sano«.
Dansk Idræts-Forbund fører en Protokol, i hvilken samtlige Beslut-
ninger indføres; en Udskrift af samme sendes aarlig til den polytekniske
Læreanstalt.
§ 5.
Denne Fundats bliver at tiltræde af Dansk Idræts-Forbund ved Under-
skrift af dens Formand.
§ 6;
Skulde Dansk Idræts-Forbund blive ophævet eller frasige sig Uddelin-
gen, bestemmer den polytekniske Læreanstalt, hvorledes Uddelingen skal ske.
Skulde »Idræt« ikke mere blive drevet af polytekniske Studerende i
passende Omfang — den polytekniske Læreanstalts Skøn herom er afgørende
— kan Legatet af Læreanstalten anvendes paa anden Maade.
Skulde den polytekniske Læreanstalt blive ophævet, træffer Undervis-
ningsministeriet de Afgørelser, der i nærværende Statuter er tillagte Lære-
anstalten.
Kobenhavn, den 28. April 1919.
For Dansk Idræts-Forbund:	For Den polytekniske Læreanstalt:
J. Nathansen,	II. I. Hannover,
Direktør.
71/. C. Har ding,
Inspektør.
— Direktør, Professor II. I. Hannovers Legat. Under 10. Februar 1919
stiftede Direktør Ernst Michaelsen »Direktør, Professor II. I. Hannovers
Legat under den polytekniske Læreanstalt i København«, for hvilket der
oprettedes følgende Fundats, som fik kgl. Approbation den 20. Maj 1919:
1.
Legatets Kapital er 25 000 Kr. anbragt i Kreditforeningsobligationer,
noterede som tilhørende Prof. H. I. Hannovers Legat under den polyt.Lære-
anstalt samt at deponere i Universitetskvæsturen, efter at Undervisnings-
ministeriet har forsynet Obligationerne med Forbudspaategning. Ved Ud-
trækning af de Legatet tilhørende Obligationer er den polyt. Læreanstalt
berettiget til at kvittere for samme, hvorefter der ved Kvæsturens Foran-
staltning vil være at indkøbe nye Obligationer.
2.
Legatets Bestyrelse bestaar af 3 Medlemmer, nemlig den polyt. Lære-
anstalts Direktør, et Medlem af Lærerraadet, valgt af dette, og Legatets
Universitetets Aarbog.
65
514
Den polytekniske Læreanstalt 1918 —19.
Stifter: Direktør Ernst Michaelsen. Naar Prof. Hannover træder tilbage fra
Stillingen som Læreanstaltens Direktør, træder han, saa længe han lever,
eller indtil han maatte ønske at udtræde af Bestyrelsen, i Stedet for det af
Lærerraadet valgte Bestyrelsesmedlem. Direktør Ernst Michaelsen vælger,
samtidig med at Legatet træder i Funktion, sin Eftermand, hvilket Valg
optages i Legatprotokollen. Valget kan til enhver Tid omgøres, dog at Om-
gørelsen først faar Virkning, naar den er optaget i Legatprotokollen. Den,
der træder i lir. Ernst Michaelsens Sted, er pligtig ved sin Tiltrædelse at vælge
sin Eftermand, og saaledes fremdeles. Med Hensyn til disse Valg af Efter-
mand gælder samme Regler son ovenfor angivet. Skulde den designerede
ikke modtage Hvervet og det afgaaede Medlem er ude af Stand til at designere
en anden, vælger de to øvrige Bestyrelsesmedlemmer i Forening et Medlem,
idet de hertil vil have at vælge en Mand, der indtager en lignende Stilling i
Samfundet som den af det afgaaede Medlem designerede.
Beslutningen af Bestyrelsen tages med almindelig Majoritet. Lærean-
staltens Direktør eller to andre Medlemmer i Forening kan afgive en for
Legatet bindende Underskrift.
3.
Legatets Renter benyttes til Uddeling af Studielaan til polytekniske
Studerende, idet dog Kvæsturen ved den halvaarlige Udbetaling af Renterne
til Læreanstalten tilbageholder Forvaltningsgebyr, og der af Renterne end-
videre fragaar Administrationsomkostninger, derunder 2°/00 af Kapitalen
til Læreanstaltens Inspektør, der fører Regnskab over Renternes Benyttelse
og er Bestyrelsens Sekretær.
Laantagerne er kun moralsk, men ikke juridisk forpligtede til Laanenes
Tilbagebetaling, naar de er i Stand dertil uden altfor følelige Savn. De til-
bagebetalte Laan lægges til Kapitalen. De ikke benyttede Dele af Legatets
Renter indsættes af Sekretæren paa en Sparekassebog til senere Anvendelse.
4.
Den polyt. Læreanstalts Direktør bortgiver og udbetaler Studielaanene
efter eget, bedste Skøn, men gør paa et aarlig indkaldt Bestyrelsesmøde Rede
for disse. De to øvrige Bestyrelsesmedlemmer kan dog, hvis de ikke billiger
et eller flere Laan, forlange, at Direktøren kun bortgiver Laan efter Vedta-
gelse af samme i Bestyrelsen. I Legatets Protokol indforer Sekretæren Re-
ferat af Bestyrelsesmøder og Fortegnelse over Laantagere og Laanenes Stør-
relse og opbevarer samme, medens Læreanstaltens Direktør kvitterer for til-
bagebetalte Laan.
Regnskabet afsluttes pr. 31. December hvert Aar og indsendes under-
skrevet af den samlede Bestyrelse og paraferet af Sekretæren til Undervis-
ningsministeriets Approbation inden den 1. Marts det følgende Aar.
5.
Ved Studielaanenes Uddeling bliver der at meddele Laantagerne en
Kopi af denne Fundats.
6.
Hvis der i Tidens Løb skulde indtræde Forhold, som gør en Forandring
i denne Fundats nødvendig eller særdeles ønskelig, skal en saadan Forandring
Fripladser, Stipendier og Legater.
515
kunne foretages af Bestyrelsen med Samtykke af Læreanstaltens Lærerraad
og Undervisningsministeriet, dog saaledes at Kapitalen forbliver urørt og
Legatets Hovedformaal uforandret.
— 11. C. Ørsteds Fond for teknisk-videnskabelige Undersøgelser o<j Forsøg
med nært liggende upraktisk Formaal. Under 1. Juni 1919 modtog den polytek-
niske Læreanstalt folgende Gavebrev fra Det Store Nordiske Telegrafselskab:
»Med Henblik paa 11. C. Ørsted's Opdagelses overordentlige Betydning
for Verdenskulturen og i Erkendelse af dens Betydning som afgørende For-
udsætning for dets egen Virksomhed har Aktieselskabet Det Store Nordiske
Telegraf-Selskab i Anledning af dets 50-aarige Bestaaen oprettet følgende
GAVEBREV.
§ 1-
Selskabet skænker herved 250,000 Kr. (To Hundrede og Halvtredsinds-
tyve Tusinde Kroner), for hvilke nærværende Gavebrev tillige tjener som
Gældsbevis, til en særlig Fond knyttet til Den Polytekniske Læreanstalt i
Kjøbenhavn.
§ 2.
Fonden benævnes »//. C. Ørsteds Fond for Teknisk-videnskabelige Un-
dersøgelser og Forsøg med nært liggende 'praktisk FormuaU.
Den forvaltes i enhver Henseende — jfr. dog nedenfor om Bogholder-
og Kasserer-Forretningerne — af en Styrelse bestaaende af tre Medlem-
mer nemlig:
a.	Den Polytekniske Læreanstalts Direktør til enhver Tid som født For-
mand, saaledes at i hans Forfald hans Stedfortræder ved Anstalten fun-
gerer for ham;
b.	et Medlem, valgt — tilligemed en Suppleant -— for samme fem Forret-
ningsaar ad Gangen med simpel Stemmeflerhed af de af Den Polytekniske
Læreanstalts fast ansatte Lærere, som docerer i elektriske Fag eller i Fin-
mekanik som officielt Lærefag.
Tvivlsspørgsmaal om en Anstaltslærers Berettigelse til at deltage
i saadant Valg afgøres endelig af Læreanstaltens Direktør.
Til Valgbarhed kræves ej, at Vedkommende er Lærer ved eller
paa anden Maade knyttet til Den Polytekniske Læreanstalt.
c.	et Medlem, valgt — tilligemed en Suppleant — for samme fem For-
retningsaar ad Gangen af A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab.
A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab skal være berettiget til
for stedse eller for Aaremaal at overlade denne dets Valgret efter dets
Valg enten til Industriraadet eller til Bestyrelsen for Dansk Ingeniør-
forening.
Hverken de under b. og c. nævnte Medlemmer eller deres Suppleanter
maa ved Valget være over GO Aar gamle; Styrelsesmedlemmer kan ej gen-
vælges, og et tidligere Styrelsesmedlem kan ej heller vælges som Suppleant.
Styrelsen bestemmer til enhver Tid sin Forretningsorden; dog skal
der altid til en Beslutnings Gyldighed kræves enten Enstemmighed kon-
stateret gennem Cirkulation af vedkommende Sag eller forudgaaende Drøf-
telse af den i fuldtalligt Møde, og at mindst to af Medlemmerne er enige
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
om Beslutningen; det nævnes udtrykkelig, at Styrelsen skal være beret-
tiget til - uden nogen forudgaaende Meddelelse til Offentligheden eller
overhovedet til Trediemand og uden foreliggende Ansøgning — at dispo-
nere til Fondens forskellige Formaal over de i Øjeblikket til Raadighed
staaende Midler.
Ingen maa af Fonden oppebære noget Vederlag for Virksomheden
som Medlem af Styrelsen, og denne maa ej antage lonnet Medhjælp.
Saa længe A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab maatte være villig
dertil, besorger det — uden Udgift for Fonden af nogen Art — Bogholder-
og Kasserer-Forretningerne, derunder ogsaa Frugtbargøreise efter dets Skøn
og Opbevaring af Fondens eventuelle Opsparinger; nærværende Gavebrev
bliver at opbevare af Den Polytekniske Læreanstalt.
§ 3.
Medens det Offentlige her hjemme i vidt — og antagelig med Aarene
yderligere stigende — Omfang erkender sin Pligt til at bestride Udgifter
til polyteknisk Undervisning og polyteknisk-videnskabelig Virksomhed,
turde der i alt Fald med Mellemrum forekomme Lejligheder, hvor det maatte
være ønskeligt at anstille Undersøgelser navnlig Forsøg med praktisk For-
maal for Oje, til hvilke der ikke ad anden Vej vil kunne ventes Midler, hen-
holdsvis tilstrækkelige Midler tilvejebragt eller dog ikke, uden at saadanne
Undersøgelser eller Forsøg unødig opsættes.
1 saadanne Tilfælde er det, at Fonden skulde vise sin Betydning, idet
dens Styrelse af Indtægterne, henholdsvis de opsparede Indtægter skal
og det forud for indtil tre Aar ad Gangen — kunne stille de til de i forrige
Stykke omhandlede Undersøgelser og Forsøg (hertil naturligvis regnet Rede-
gørelse for deres Resultater) ønskelige Midler til Disposition paa den Maade
og paa de Betingelser, som Styrelsen til enhver Tid eller i hvert enkelt Til-
fælde maatte bestemme under Hensyntagen til
a.	at der ved Uddelingen skal lægges mere Vægt paa, at Understøttelsen
bliver fuldt ud tilstrækkeligt for sit Formaal, end paa at fremme et større
Antal Undersøgelser eller Forsøg;
b.	at de nævnte Undersøgelser lige saa vel kan udføres uden som i For-
bindelse med Den Polytekniske Læreanstalt, og
c.	at der af Fondens Midler kun maa anvendes Beløb til Aflønning af eller
andet personligt Vederlag til selve Lederen af de paagældende Under-
søgelser og Forsøg, for saa vidt disse afskærer ham fra sædvanligt Erhverv.
Det er imidlertid paa ingen Maade Meningen, at der hvert Aar behøver
at disponeres over Indtægten. Er der efter Styrelsens Mening — være sig
i et eller flere Aar — ikke endog særdeles velbegrundet Anledning til at dis-
ponere over samtlige eller overhovedet nogen Del af Fondens Indtægter til
det angivne Formaal, bør disse derfor delvist eller helt opspares.
Selve de opsparede Beløb skal senere kunne bruges direkte til Fondens
Formaal, hvorimod Grundfonden, hvortil de af Opsparinger indvundne
Renter skal lægges, aldrig maa angribes. Hvis Grundfonden skulde være
bleven formindsket ved Tab, skal den igen bringes op til 250 000 Kroners
reel Værdi, inden der af dens Afkastning kan anvendes Beløb til dens Formaal.
Fripladser, Stipendier og Legater.	517
Skulde Fonden ved Opsparing eller ved Gaver være naaet op til over
500 000 — Fem Hundrede Tusinde — Kroners reel Værdi (hvorved nær-
værende Bevis skal regnes til dets Paalydende til enhver Tid), skal Sty-
relsen — saa længe dette Forhold vedvarer — naar som helst efter frit Skøn
kunne anvende indtil Halvdelen af Fondens Indtægter efter dens Valg til
det ene eller det andet eller begge af nedennævnte Formaal:
1.	Understøttelse af ej til deres Studiums hensigtsmæssige Gennemførelse
tilstrækkelig bemidlede, fortrinlig egnede — danske eller udenlandske —
Studerende ved Den Polytekniske Læreanstalt.
Saadan Understøttelse bør gives saa rundelig, at den eller de paa-
gældende ved den bliver i Stand til — omend med beskeden Levevis
paa ønskelig Maade helt at gennemføre deres Studium, og skal kunne
gives de Paagældende allerede ved Paabegyndelsen af deres Studium
og derefter videre Aar efter Aar og endda for indtil tre Maaneder efter
bestaaet Afgangseksamen fra Den Polytekniske Læreanstalt;
2.	rundelige Rejselegater til ganske særlig dygtige og haabefulde, unge
eller dog yngre Kandidater (helst med nogen Praksis) fra Den Poly-
tekniske Læreanstalt og — i anden Række — til fremragende dygtige
og haabefulde, unge eller dog yngre, danske Teknikere uden Anstalts-
eksamen. Praktikere skal herved have Fortrinet for Teoretikere.
Saavel med Hensyn til Undersøgelser og Forsøg som med Hensyn til
Studieunderstøttelser og Rejselegater bør Fortrin under iøvrigt lige Forhold
gives til Arbejder paa Svagstrømsteknikkens eller Finmekanikkens Omraade.
Fondens Styrelse skal endnu -— ganske undtagelsesvis og det dog kun
med Billigelse i hvert enkelt Tilfælde af baade Industriraadet og Bestyrelsen
for Dansk Ingeniørforening — kunne benytte Fondens samlede Indtægter
for indtil tre Aar til en Belønning for gennemførte, epokegørende være sig
Undersøgelser eller Opfindelser eller Opdagelser, alt af teknisk-videnskabelig
Art og af stor praktisk Interesse.
§ 4'
Fondens Regnskabsaar er det samme som Den Polytekniske Lære-
anstalts Regnskabsaar; det første Regnskabsaar regnes fra den 1. Juni 1919
til den 31. Marts 1920.
Det af Kassereren (jfr. § 2 i. f.) aflagte Regnskab skal revideres af
en af Industriraadet eller — nemlig hvis Styrelsesmedlemmet efter § 2 c.
skulde være valgt af Industriraadet — af Bestyrelsen for Dansk Ingeniør-
forening for fem Regnskabsaar valgt kritisk Revisor, der paaser, at Fon-
den er styret i Overensstemmelse med nærværende Gavebrev; der kan, om
fornødent, tillægges Revisoren et Honorar; Revisor kan genvælges.
For hvert Regnskabsaar udfærdiger Styrelsen en — af Regnskab led-
saget — Beretning, af hvilken der sendes et Eksemplar til:
a.	hver af de ved Den Polytekniske Læreanstalt fast ansatte Lærere;
b.	Industriraadet;
c.	Bestyrelsen for Dansk Ingeniørforening;
d.	A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab,
hvilke samtlige skal have Ret til til enhver Tid overfor Fondens Styrelse
at fremkomme med baade LTdtalelser angaaende Fondens hensigtsmæssige
518
Den polytekniske Læreanstalt 1918—19.
Styrelse og Forslag til Anvendelse af Beløb af Fondens Indtægter, begge Dele
i Overensstemmelse med nærværende Gavebrev, af hvilket Genparter sendes
til Industriraadet og til Bestyrelsen for Dansk Ingeniørforening.
Fondens Regnskab behøver ej at bekendtgøres offentlig.
§ 5.
Den efter nærværende Gældsbrev skyldige Kapital, stor 250,000 Kroner,
forrenter A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab — fra og med den 1.
Juni 1919 — til enhver Tid med 5 (fem) pCt. p. a., Renten at erlægge halv-
aarsvis, bagud hver 30. Juni og 31. December, første Gang den 31. December
1919 for den indtil da forløbne Tid.
Gældsbrevet er uopsigeligt fra Fondens Side; derimod skal A/S Det
Store Nordiske Telegraf-Selskab naar som helst kunne vælge — med eller
uden Varsel — helt eller delvist kontant at indfri det til enhver Tid skyldige
Beløb, henholdsvis Restbeløb med til da paaløbne Renter.
Naar A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab har valgt at udstede
nærværende Gavebrev og formulere det, som sket er, istedetfor at give Sum-
men kontant, er Grunden — foruden det subsidiære Hensyn at spare Fonden
en Del Administrationsomkostninger og sikre den en forretningskyndig
Forvaltning af dens Værdier — saa vidt muligt at sikre Fonden — uden Hen-
P>	O
syn til Pengemarkedets skiftende Forhold — en fast aarlig Indtægt af mindst
12,500 Kroner. Heri ligger, at A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab
næppe lettelig vil bestemme sig til at benytte den nys nævnte Ret til at indfri
nærværende Gældsbrev, i hvilken Henseende det imidlertid forbeholder sig
fuld juridisk Frihed.
Indfrier A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab nærværende Gælds-
brev—være sig helt eller blotdelvist — bortfalder dets Ret til at udføre Fondens
Bogholder- og Kasserer-Forretninger, til hvis Bestridelse Styrelsen da —
uanset Bestemmelsen i § 2's næstsidste Stykke — skal kunne antage lønnet
Medhjælp.
§ 6.
Bestemmelserne i nærværende Gavebrev kan kun forandres ved en
enstemmig og af A/S Det Store Nordiske Telegraf-Selskab eller — i Henhold
til Delegation fra dette — af Industriraadet eller Bestyrelsen for Dansk
Ingeniørforening tiltraadt Beslutning af samtlige tre Styrelsesmedlemmer.
Kjobenhavn, den 1. Juni 1919.
Al S Det store nordiske Telegraf-Selskab
Bestyrelsen
F. Bardenfleth E. Bluhme C. Hage. P. Lovenorn
■N. Neergaard Reedtz-Thott E. Suenson W. Weimann
G. A. Hagemanns Kollegium.
519
VI. G. A, Hagemanns Kollegium.
Kollegiets Bestyrelse m. m. i 1918—19: Direktør H. I. Hannover,
Inspektør M. C. Harding. (I Henhold til Kollegiefundatséns § 6). Professor,
Dr. phil. Julius Petersen, Fabrikant C. F. Jarl, Fru A. Hasselbalch. (Valgte
af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad i Henhold til samme Paragraf).
- Inspektioner valgte af Alumner: Indtil 30. April 1919. Stud. polyt.
N. M. Steenberg, Stud. juris Fr. Dalgaard, Stud. polyt. Sv. Andersen. Sup-
pleanter: Stud. juris W. Allesø, Stud. polyt. K. J. Pedersen. Fra 1. Maj
1919—31. Oktober 1919: Stud. polyt. F. Ebert, Stud. polyt. N. M. Steenberg,
Stud. polyt. O. P. B. Hilden. Suppleanter: Stud. polyt. K. Ramsby, Stud.
polyt. Sv. Andersen. Fra 1. November 1919: Stud. juris Fr. Dalgaard, Stud.
juris Birger Møller, Stud. polyt. E. Z. Dalgaard. Suppleanter: Stud. polyt.
N. M. Steenberg, Stud. polyt. O. P. B. Hilden.
—	Kollegieinspektrice: Frøken Naja Janssen.
—	Økonoma: Frøken Marie Johansen.
—	Revisor: Overretssagfører Axel Simonsen.
—	Fortegnelse over Alumnerne. (1. December 1918—30. November
1919): Stud. juris W. I. S. Allesø, Stud. polyt. K. Amby, Stud. polyt. H. C.
Andersen, Stud. polyt. Sv. Andersen, Stud. polyt. O. K. M. Andersen, Stud.
polyt. S. P. Andersen, Stud. polyt. E. Belling, Stud. med. K. B. Bojlén, Stud.
polyt. P. la Cour Brandt, Billedhugger K. Brøndsted, Stud. polyt. C. Bøgh.
Stud. juris Fr. Dalgaard, Stud. polyt. A. M. Dalgaard, Stud. polyt. E. Z. Dal-
gaard, Stud. polyt. V. A. J. Dalgaard, Stud. juris Ingrid Dons, Stud. polyt.
F. Ebert, Stud. polyt. C. C. Y. Ehlert, Stud. polyt. P. E. Estrup, Stud. med.
Ingeborg Ewertsen, Stud. med. C. R. Fasting-Hansen, Stud. polit. S. W. Fogh,
Stud. polyt. M. Frankert, Stud. polyt. S. Hagerup, Stud. med. Y. I. Hahne-
mann, Maler E. Hansen, Stud. polyt. H. P. Hansen, Arkitekt E. Heiberg,
Stud. polyt. O. P. B. Hilden, Stud. mag. Aase Hjort, Stud. polyt. Gudrun
Isager, Stud. polyt. J. J. Jarl, Stud. polyt. A. E. Jensen, Stud. polyt. P. G.
Jensen, Stud. polyt. S. A. Jensen, Stud. polyt. L. Løgstrup Jensen, Stud.
polyt. C. Jespersen, Stud. polyt. P. R. Jørgensen, Stud. mag. T. Lakjer,
Stud. polyt. S. V. H. Lassen, Stud. polyt. K. P. Lauritzen, Stud. polyt. E.
M. Lund, Stud. polyt. H. Lønborg Madsen, Faglærerinde Ragnhild Manniche,
Stud. polyt. H. C. E. E. Michaelsen, Stud. mag. Camilla Munck, Stud. jur.
B. Møller, Stud. polyt. Gudrun Neersø, Stud. polyt. F. M. Nielsen, Stud.
polyt. H. C. Nielsen, Stud. med. vetr. J. Nielsen, Stud. mag. N. C. Nielsen,
Stud. polyt. A. Nielsen, Stud. polyt. I. Høffding Nissen, Stud. polyt S. Pe-
dersen, Stud. polyt. K. J. Pedersen, Maler A. Plantener, Stud. polyt. J. J.
M. Plum, Stud. polyt. O. G. Posselt, Stud. polyt. K. Ramsby, Stud. polyt.
K. W. Rasmussen, Stud. polyt. H. V. Rasmussen, Stud. polyt. N. K. B.
Ring, Stud. polyt. P. Simon, Stud. mag. Karen Wiggers Smith, Stud. polyt.
N. M. Steenberg, Stud. juris H. L. Stenderup, Stud. polyt. A. P. S. Sørensen,
Stud. polyt. O. C. T. Sørig, Stud. polyt. Augusta M. Unmack, Stud. mag.
A. P. F. Volten.
520
I)en polytekniske Læreanstalt 1918—19.
— Regnskab for G. A. Hagemanns Kollegium.
1. September 1917—31. August 1918.
Driftsregnskab.
Kr. pr.
Alumne
pr.
M&aned
') 28.G 1
3.03
2.56
31.15
2.00
2.82
5.69
3.82
2.12
8.63
17.20
107.63
UdgUter.
Afskrevet 5 °/0 paa In-
ventar Kr. 36,360.43
Bygnings Udgifter. .. .
Kul og Brænde......
Belysning...........
Skatter og Afgifter .. .
Lønning til Betjening.
Vask og Rengøring . .
Diverse Udgifter.....
Inventariets Vedligehol-
delse.............
Kost til Betjening og
Dækning af Hushold-
ningsumlerskud
Udbetalte Studielaivn. .
Kr.
1,818.02
1,534.11
18,691 14
1.201.55
1,690.68
3,416.00
2,294.36
1,271.19
5,180.99
10,317.36
8,015.00
55.430.40
Indtægter.
Konter af Studiefonden.....
Ikke-Alumners Ydelse til Kol-
legiet..................
Alumners Ydelse til Kollegiet
Tilbagebetalte Studielaan.. . .
Rente Konto..............
Alumners Ydelse til Betjening
Gavo Konto:	Kr.
Fra Diverse .... 600.00
Fru Hagemann . . 19,962.29
Sukkerfabrikkernes og Øre-
sunds cliemiske Fabrikkers
Legat...............
Kr.
12/276.00
77.50
12,080.00
5,261.79
24.97
4,058.25
20,562.29
1,089.60
55,430.40
1) Beregnet efter 5 °/o af Kollcgiebygningen med faste Installationer.
Ballance pr. 31. August 1918.
Aktiva.
Kollogiobygningen m. faste
Installationer..........
Kr.
Inventar Konto.. .36,360.43
Afskrovet 5 o/0 1,818.02
Studielaans Konto
Fonds Konto ....
Kr.
Kasse Konto.....20,528.57
Indestaaonde i Spa-
rekasson(Driften) 625.96
Sparekassen for København
og Omegn: Fonds......
Kr.
343,307.71
34,542.41
87,584.1 1
459.271.64
21,154.53
2,301.41
948,161.81
Passiva.
Mathilde Hagemanns Fest-
legat ................
Mathilde Hagemanns Pen-
sionslegat.............
Reservefonds Konto......
Læge, Frk. N. M. Nielsens
Legat................
Studiefonds Konto.......
Kapital Konto*)..........
Sukkerfabrikkernes og Øre-
sunds cliemiske Fabrik-
kers Legat...........
C. J. Voltelen og Hustrus
Legat................
Fabrikant C. F. Jarls Konto
Kr.
30,000.00
21,287.13
27,624.40
50,203.40
307,127.90
481,230.31
20,004.57
5,214.40
5,469.70
948,161.81
*) En Forøgelse paa 13,817 Kr. 36 Øre er fremkommen ved en Gave fra Geheime-
konferensraadinde Hagemann til Dækning af Underskud i Aarene 1915—16 og
1916—17.