Den polytekniske Læreanstalt 1917 Universitetets Aarbog. Indholdsfortegnelse. Side. I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørel- ser vedrørende Lærerstillingerne: a Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913 ..............................................283. b. Ændringer i Undervisningsplanen......................................................................293. c. Oprettelse af et Professorat i mekanisk Teknologi........................................313. d. Oprettelse af et Lektorat i Matematik for Fabrikingeniører........................315. e. Andre Sager............................................................................................................316. II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold: a. Afgang og Ansættelser ......................................................................................319, b. Andre Personalia..................................................................................................327. III. Laboratorier, Samlinger m. m.: a. Det kemiske Laboratium ..................................................328. b. Det teknisk-kemiske Laboratorium....................................................................330. c. Det fysisk-kemiske Laboratorium........................................................................331. d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium ..............................................................332. e. Det fysiske Institut................................................................................................332. f. Det elektrotekniske Laboratorium......................................................................336. g. Don elektrotekniske Samling..............................................................................336. h. Maskinlaboratoriet..................................................................................................336. i. Den teknologiske Samling....................................................................................337. k Undervisninger i Materialisere............................................................................338. 1. Tegne- og Konstruktionsøvelserne......................................................................338. m. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstrumenter 339. n. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer--------340. o. Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni..............................................................340. p. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium........................................................341. q. Andre Forhold vedrørende Budgettet................................................................342. IV. Forelæsninger, Øvelser, Eksaminer og Doktorpromotioner: a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. .................................................344. b. Eksaminer................................................................................................................353. c. Den tekniske Doktorgrad....................................................................................402. V. Fripladser, Stipendier og Legater............................................................................402. VI. G. A. Hagemanns Kollegium....................................................................................404. I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne. a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913. Ændring af Prøven i Kemi ved Adgangseksamen. I Henhold til den af et Udvalg vedrørende Undervisningen i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører afgivne Betænkning, se S. 163, ændredes Proven i Kemi ved Adgangseksamen ved kgl. Approbation af 19. April 1918 til foruden uorganisk Kemi ogsaa at omfatte organisk Kemi i samme Omfang som ved Studentereksamen paa den matematisk- naturvidenskabelige Linie. I den Anledning ændredes i Reglementets I. § 5, 7. Stykke: »Prøven i Kemi omfatter det for Gymnasiets matematisk-naturviden- skabelige Linie anordnede Pensum, dog med Forbigaaelse af Afsnittet om organisk Kemi og fysisk Kemi« til: »Prøven i Kemi omfatter det for Gymnasiets matematisk-naturviden- skabelige Linie anordnede Pensum.« Ændring i Bestemmelserne for Eksamen for Fabrik- ingeniører. (Jfr. Aarbog for 1913—14, S.. 354—55). I Henhold til den af det nedsatte Udvalg vedrørende Undervisningen i Fysik afgivne Betænkning, se S. 295—300, skete der følgende Ændring ved Eksamen for Fabrikingeniører: Reglement III. A. Polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører. 1. Før- ste Del. Punkt b. ændres til: »Ira Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennem- gaaet de fysiske Øvelser for Fabrikingeniører og afgivet Rapporter derover;« — 2. Anden Del. Punkt a. udgaar. -— I Skrivelse af 8. Oktober 1917, hvori Professor, Dr. phil. Julius Petersen af Hensyn til den store Tilgang af Fabrikingeniørstuderende hævdede Nødvendigheden af at foretage en Begrænsning af Tilgangen af nævnte Studerende, se S. 292—93, samt at foretage visse Ændringer i Planen for Undervisningen i Kemi, se S. 300—01, foreslog han tillige den Ændring i Eksamensreglementet, at den kvalitative uorganiske Ana- lyse flyttedes fra 2. til 1. Del af Eksamen. Forslaget motiveredes med føl- gende: 284 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. »Som Forholdene er nu, gennemgaar Fabrikingeniørerne i 1., 2. og Halvdelen af 3. Semester Øvelser i kval. uorg. Analyse. Da imidlertid Prøven deri først finder Sted til 2. Del, altsaa godt og vel 3 Aar (oftest vel 4 Aar) efter, er Ordningen den, at Eleverne i 9. Semester — det ene- ste i hvilket andre Øvelser ikke hindrer det — gennemgaar et lille Repe- titionskursus og urdige paa 2x/2 Aar. — Herimod indvendtes (af Doc. Suenson, Lundbye o. fl.), at der maaske vilde melde sig saa faa til Forprøven, at der ikke var tilstrækkelig Grund til at bibe- holde den, og at denne Ordning kunde tænkes at friste til at anvende for lang Tid til Studiet; fra anden Side gjordes imidlertid gældende, at Eksa- menslettelsen netop mest tiltrængtes for re Tale om at dispensere fra Bestemmelsen om de 21/2 Aar, f. Eks. for Folk, som tog 1. Del om og havde benyttet det hertil medgaaede Aar ogsaa til Studier til II. Del, saa de maaske vare komne ret vidt med deres Kursusarbejder. — Dernæst diskuteredes Sporgsmaalet, om der for- uden de 2ll., Aar burde stilles liderligere Betingelser. Det fremhævedes her, at den ledende Tanke maatte være den, at det efter Forprøven føl- gende 10. Halvaar skulde kunne udnyttes, saa der herigennem opnaaedes bedre Tid til Udførelsen af Kursusarbejderne, men at der paa den anden Side ikke burde være Mulighed for til dette Halvaar at udskyde saa mange Kursusarbejder, at disse vanskeligt kunne tilendebringes inden 1. Juni (af Hensyn til Eksamensprojektet). Efter nogen Diskussion vedtoges det at foreslaa, at Kursusarbejderne i alle de Fag, hvori der normalt ikke holdes Øvelser i Foraarshalvaaret, skal forlanges tilendebragte inden Forproven; herved vil, foruden de allerede nu forlangte Kursusarbejder, nemlig Husbygning, Landmaaling og Maskinlære, ogsaa Vandbygnings- Øvelserne komme med. Resultatet af Forhandlingerne er saaledes, at Forprøven foreslaas bi- beholdt, og med samme Omfang som nu, men at der som Betingelse lor at kunne indstille sig til den kræves: 1) at der er hengaaet 2J/2 Aar siden 1. Del af Eksamen, og 2) at der præsteres Attest for Aflevering al Kur- susarbejderne, ikke alene i Husbygning, Landmaaling og Maskinlære, men ogsaa i Yandbygning. I)et besluttedes at henstille til Hr. Direktøren at give de øvrige »staa- ende Udvalg«, som skal beskæftige sig med samme Spørgsmaal, Meddelelse om ovenstaaende.« I Lærerraadsmødet den 18. Maj 1910 blev ovennævnte Forslag drøftet, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 289 hvorefter det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning an- modedes om at udarbejde Forslag til Ændring i Reglementet. Udvalget afgav i Juni s. A. følgende Indstilling: »I Mødet den 6. Juni 1916 enedes man øm at lade Fordringen i vort tidligere Forslag om de 21/2 Aar efter 1. Del af Eksamen falde, men til Gengæld forlange Attest for Tilendebringelse af Konstruktionsøvelserne ikke blot i Vandbygning, men ogsaa i Jernbeton. Reglementsændringen foreslaas da saaledes: IV. Midlertidigt Tillæg udgaar. medens der paa S. 17 (i det trykte Program) umiddelbart forud for D. Polyt. Eksamen for Elektroingeniører tilføjes følgende Stykke: 3. Deling af 2. Del i en Forprøve orj en Slutprøve. Prøverne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner .... o. s. v. søm nu i Linie 3—13 i IV., Midlertidigt Tillæg, blot med følgende Rettelser: i Linie 5—6 udgaar: »for Bygningsingeniører«, i Linie 10 rettes Ordene »samt Maskinlære og Husbygning« til »Maskinisere, Husbygning, Vand- bygning og Jernbeton«.« Dette Førslag vedtoges af Lærerraadet i dets Møde den 22. Juni 191(1. Forinden Forslaget imidlertid indstilledes til kgl. Approbation fremkom der under 2. Februar 1917 et Andragende, hvori Bygningsingeniørstude- rende af 6. Halvaar anmodede Lærerraadet om endnu engang at overveje Muligheden af at bevare Forprøven i de gamle Former. Foranlediget ved dette Andragende vedtog Lærerraadet i sit Møde den 15. Februar 19.17 at henvise Sagen til fornyet Overvejelse i det staa- ende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning.. Under 13. Marts s. A. indstillede Udvalget til Lærerraadet, at Forprøven enten henlagdes til Maj Maaned eller til Slutningen af Januar Maaned. Den første Ordning lod sig gennemføre ved en stærkere Koncentra- tion af Forelæsningerne i den forudgaaende Del af Halvaaret, og ved at Læreren i Husbygning overlod Øvelsestiden i Januar Maaned i 5. Halv- aar til Læreren i Maskinkonstruktion, hvorved en tilsvarende Forrykning af samtlige efterfølgende Øvelser blev mulig. Forslaget raadede formentlig Bod paa de Ulemper, som den nuvæ- rende Ordning havde ført med sig, og som var nævnte i Udvalgets Skri- velse af 1. Marts 1916, men under Behandlingen i Udvalget blev der dog fra forskellige Sider gjort Indvendinger imod det, 1) fordi Undervisningen blev saa koncentreret, at kun de allermest dygtige vilde kunne følge med. og at en Forsømmelse, f. Eks. ved Sygdom, ikke lod sig indhente; 2) fordi Tiden fra 9. til 24. Juni blev røvet fra den almindelige Undervisning og tilført Eksamensprojektet; 3) an saa man Forslaget med dets mange Pro- gramændringer for lovlig radikalt af et midlertidigt Forslag at være; Midlertidigheden begrundedes dels ved, at der ved Forslagets Realisering let kunde opstaa lignende Ulemper som dem, man havde opdaget ved den nuværende Ordning, dels ved at en Revision af Eksamens 1. Del forhaa- bentlig var nær forestaaende. Under Hensyn til disse Indvendinger havde Udvalget udarbejdet et andet Forslag, der ikke i saa høj Grad som det første raadede Bod paa de hidtidige Ulemper, men som sluttede sig nær til den hidtidige Ord- ning og derfor ikke kunde give Anledning til Overraskelser. Universitetets Aarbog. «^7 290 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Dette Forslag gik ud paa at bibeholde Forprøven i Januar Maaned, men saa sent som muligt, for at de Studerende kunde faa Tid til Eksamens- læsning uden at tage denne Tid fra December Maaneds Forelæsninger og Øvelser. Endvidere overfortes Mekanisk Teknologi til Slutprøven, hvor- ved de hidtilværende Ulemper for Faget faldt bort, medens Materialisere henlagdes til Forprøven. Den sidste Ændring medførte, at Materialisere ikke, som hidtil, kunde bedommes sammen med Jernbeton, rnen at der maatte gives een Karakter for Materialisere og een for Kursusarbejder i Jernbeton. Derved blev et af Læreren i disse Fag længe næret Ønske imødekommet. 1 begge Forslag var Afleveringsterminen for Landmaaling rykket til- bage fra 1. Februar til 1. November i Overensstemmelse med Lærerens Ønske. Indstillingen diskuteredes af Lærerraadet i dets Mode den 22. Marts 1917, hvor det henvistes til fornyet Overvejelse i det staaende Udvalg. Som Resultat al' Forhandlingerne i nævnte og senere Moder indstilledes følgende Forslag om Deling af II. Del af Eksamen for Bygningsingeniø- rer i en Bifags- og en Hovedfagsprove. Denne Ordning fik kgl. Approba- tion under 19. April 1918: »VI. Midlertidigt Tillæg. Samtidig med at IV. »Midlertidigt Tillæg« ophæves, indføres for- søgsvis følgende Eksamensordning ved Bygningsingeniørernes Eksamens II. Del: Prøverne i Elektroteknink, Landmaaling, Maskinlære og Material- lære kan i Stedet for ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Deeemlx'r—Januar, afla'gges som en Bifagsprove i Maj—Juni umiddel- bart for eller efter denne Eksamen, naar Begæring herom fremsættes enten ved Indtegning til Bifagsproven den 30. April eller ved Indtegning til Eksamen senest den 1. November. Har der fundet Eksamination Sted i noget af disse Fag, kan Eksaminanden ikke igen aflægge Prøve i noget af disse Fag for 1 Aar efter, at den nævnte Eksamination fandt Sted. Hovedfagsprøven skal tages senest 4J/2 Aar efter Eksamens I. Del, og der maa ikke hengaa mere end */2 Aar mellem Hovedfagsprøven og Bifagsproven. Der udstedes intet Eksamensdiplom for Bifagsproven alene. Af de Eksaminander, der vil benytte sig af denne Deling af Eksamen, for- langes det, at samtlige Kursusarbejder i Husbygning, kommunal-hygiej- nisk Ingeniørvæsen, Maskinlære, Vandbygning og Vejbygning er afleve- rede senest den 31. Januar, inden de indstiller sig til Eksamen.« Som det vil ses, blev det indrettet saaledes, at Forprøven kunde tages /ør eller efter Proven i de øvrige Fag. Betegnelserne Forprøve og Slut- prøve kunde da ikke længere bruges, men ændredes til Bifagsprove og Ho- vedfagsprøve. Ved denne Ordning tilsigtedes der en yderligere Lettelse i Eksamen for de Studerende derved, at de, der anvendte mere end den pro- grammæssige Tid til II. Del af Eksamen, kunde vente med at underkaste sig Bifagsproven til et halvt Aar efter Proven i Hovedfagene. I Forbindelse med ovennævnte Forhandlinger om Deling af II. Del al Eksamen for Bygningsingeniører drøftede Læreraadet og det staaende Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 291 Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning en Del andre Ændrin- ger i Planen for nævnte Eksamen. Saaledes foresloges det at foretage følgende Ændringer i Reglementet af Afleveringsfristen for Kursusarbejderne: »III. c. 2, a) I Stykket: »for de under a—b. hørende Fag senest den 1. Februar nærmest for- ud for Eksamen.« ændres: »1. Februar nærmest forud« til: »1. November Aaret forud.« b) I Stykket: »for de under c—i. hørende Fag senest den 24. Juni nærmest forud for Eksamen« ændres: »24. Juni« til: »9. Juni.« c) I Stykket: »Endelig maa han have udarbejdet o. s. v.« ændres: »tidligst 1. Juni og senest 24. Juni« til: »9. Juni (for dem, der vælger Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen dog først fra 23. Juni).«« Ved at ændre Afleveringsfristerne som angivet, opnaaedes der en For- øgelse af den til Udarbejdelse af Eksamensprojektet bestemte Tid, und- tagen for Faget kommunal-hygiejnisk Ingeniør væsen s Vedkommende, hvor Begyndelsesfristen for Eksamensprojektets Udarbejdelse sattes til 23. Juni i Stedet for 9. Juni. Efter Forslag af Læreren i Materiallære og Jernbeton, Professor E. Suenson, vedtog Lærerraadet endvidere at foreslaa, at der tillagdes Faget Jernbeton en særlig Karakter ved Eksamen. Hidtil havde der kun været givet 1 Karakter for Materiallære og Jernbeton tilsammen; da dette For- hold ikke længere svarede til de to Fags virkelige Betydning, foresloges Fagene skilte ad, saaledes at der gaves 1 Karakter for mundtlig Prøve i Materiallære og 1 Karakter for mundtlig Prøve og Kursusarbejder i Jern- beton. Endvidere vedtog Lærerraadet efter Forslag af Professorerne i Vej- bygning og i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Alfred Lutken og A. Ostenfeld, at overføre Undervisningen i Bjælke- og Buebroer af Jern- beton fra Vejbygningsfagene til Bygningsstatik og- Jernkonstruktioner, hvor den naturligst hørte hjemme. En direkte Følge af denne Ændring i Undervisningsprogrammet var en Udvidelse af den praktiske Prøve i Jern- konstruktioner til ogsaa at omfatte Jernbetonkonstruktioner. Forslagene fik kgl. Approbation under 19. April 1918 med følgende Ordlyd: »Reglementet III. C. I Afsnittet: »Antallet af Prøver og Karakterer er følgende o. s. v.«, bortfalder under Kursusarbejder i Bestemmelserne for Faget i.: »Material- lære og« Under Praktisk Prøve ændres: »Udkast til en Jernkonstruktion« til: »Udkast til en Jern- eller Jernbetonkonstruktion.« Under Mundtlig Prøve ændres: »Materiallære, herunder Jernbeton, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i ...................... 1 Karakter« til: »Materiallære .............................. 1 — Jernbeton, bedømmes sammen med Kursusarbejder i . . 1 — «. 292 Den polyteknisko Læreanstalt 1917 —18. Antallet af Karakterer ændres til: »lait ...................................... 24 Karakterer.« Endelig vedtoges der følgende Ændring af Bestemmelserne i V. Mid- lertidigt Tillæg af 3. September 1915, se S. 8—9: Vil. Midlertidigt Tillag. For de Bygningsingeniører, der vælger Eksamensprojekt i kommunal- hygiejnisk Ingeniør væsen, gælder indtil videre følgende Forandring i Æn- dringen a! 3. September 1915 (V. Midlertidigt Tillæg til Reglementet af 13. Oktober 1913): Eksaminanderne skal udfore Øvelsesopgaver i kommunal-hygiejnisk Tngeniørvæsen, der ved Eksamen bedømmes sammen med den praktiske og den mundtlige Prøve i dette Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af Prøverne samme Vægt.« Denne Ændring fik ligeledes kgl. Approbation under 19. April 1918. Begrænsning af Tilgangen til Fabrikingeniør- studiet. I Skrivelse af 8. Oktober 1917 fremhævede Professor, Dr. phil. Julius Petersen Nødvendigheden af, at der foretoges en Begrænsning af Tilgan- gen til Studiet for Fabrikingeniører. Professoren udtalte følgende om denne Sag: »1 en Skrivelse til Hr. Direktøren den 13. Oktober 1913 gjorde jeg opmærksom paa, at det hidtidige Gennemsnit af ca. 25 Elever i Treaaret 1911—13 var steget til 35, og at der derfor maatte træffes ekstra Foran- staltninger, hvis dette holdt sig. Det gjorde det, og der blev da i Sep- tember 1914 forsøgsvis indfort Aftenundervisning 1 Gang om Ugen. I Treaaret 1914—1(> har nu Tilgangen af nye Elever gennemsnitlig været 44, altsaa igen en betydelig Stigning fra det foregaaende Treaar. Imidlertid forogedes Lokalerne med 1. Sals Laboratorium for Efteraars- semestrets Vedkommende, og dermed (mentes det værste Savn at være dækket. Men saa kom Indmeldelsen af nye Elever i dette Semester, og Antallet af Begyndere i Laboratoriet er 1111 steget til 80, hvorved alle de opstillede Beregninger er glippede. Ved at belaste Laboratoriernes Ar- bejdspladser saa stærkt, at. kun de ganske ekstraordinære Forhold kan for- svare det, og ved yderligere at gribe til 2 ugentlige Aftenundervisninger, er det lykkedes at holde Undervisningen i Gang, men det vil ikke kunne lade sig gore, hvis der ikke næste Aar sættes en Gramse for Tilgangen af de nye Elever.« Efter at Sagen havde været drøftet af Lærerraadet i flere Pienar- og Udvalgsmøder, tiltraadte Lærerraadet den 28. Februar 1918 følgende Reg- ler for Begrænsningen, der under 19. April s. A. fik kgl. Approbation: »VIII. Midlertidigt Tillæg. Af Hensyn til Pladsmangel i Laboratorierne for Fabrikingeniører træffes der foreløbig for Studieaaret 1918—19 i Henhold til § 2 i Regle- ment af 13. Oktober 1913 følgende Indskrænkning i Adgangen til Studiet: »Inden den 15. Juli maa enhver, der ønsker at begynde Studiet ved den polytekniske Læreanstalt som Fabrikingeniør, og som har bestaaet en af de Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives som polytek- Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 293 nisk Eksaminand, indgive en Ansøgning til Læreanstalten ledsaget af Eksamensbevis med Karakterliste samt motiveret med, hvad der særlig kan antages at tale for, at der indrømmes ham Adgang som Fabrikinge- niørstuderende. Der antages ialt højst 40 Fabrikingeniørstuderende. De 30 af disse antages forlods blandt Ansøgerne, saaledes at der procentvis udtages lige mange af hver af følgende 3 Grupper: 1) Ansøgere med dansk Studentereksamen paa den matematisk-natur- videnskabelige Linie. 2) Ansøgere med Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt. 3) Ansøgere med andre Eksaminer, der efter § 3 i Reglement af 13. Oktober 1913 giver Adgang til at indskrives som polyteknisk Eksaminand. Indenfor hver af disse Grupper antager Læreanstalten dem blandt Ansøgerne, der har højst Middelkarakter i Matematik, Fysik og Kemi. De sidste 10 udtages af Direktøren blandt samtlige øvrige Ansøgere. Senest den 25. Juli afgiver Læreanstalten Svar paa Ansøgningerne.« b. Ændringer i Undervisningsplanen. Samtidig med Forhandlingerne om de foran nævnte Ændringer i Læreanstaltens Reglement drøftedes en Række Ændringer i det detaille- rede Undervisningsprogram. Da der forberedtes en ny Udgave af Lære- anstaltens Program, blev de fleste af disse Ændringer efter at være bleven drøftede i Udvalg og paa Lærerraadsmøder behandlede under eet og ved- tagne af Lærerraadet den 13. December 1917. Under Henvisning til det i Univ. Aarbog for 1913—14, S. 364—411, trykte fuldstændige Under- visningsprogram skal der nedenfor anføres de vedtagne Ændringer og de Grunde, som har medført Ændringerne. Tallet i Klammer efter Fagets Titel angiver Fagets Lobenummer i det ovenfor nævnte Undervisningsprogram. Med Hensyn til Ændringerne i Bygningsingeniørernes Hovedfag frem- satte det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning i Be- tænkning af 28. Juni 1917 følgende almindelige Bemærkninger om de Hensyn, som havde været ledende ved Udarbejdelsen af Ændringerne: »Udvalget har ved Udarbejdelsen af medfølgende Forslag til Ændrin- ger i Bygningsingeniørernes Undervisning i 5.-—8. Halvaar haft det for Øje saa vidt mulig at indskrænke Antallet af ugentlige Forelæsninger og Eksaminatorier til 18, fordelt med 3 Timer om Dagen. I 5. Halvaar lader dette sig dog ikke gøre, da det gælder om saa hurtigt som muligt at faa saa meget taget igennem i de Fag, hvori der skal holdes Øvelser, at disse kan komme i Gang; det ugentlige Timetal i dette Halvaar maa derfor være 24; men der tages Hensyn hertil ved Øvelserne, idet Øvelsestiden indskrænkes til 3 Timer daglig, medens den ellers er 4 Timer daglig. For at naa denne Indskrænkning i det ugentlige Timeantal foreslaas det samlede Antal Timer i: Maskinlære nedsat fra 128 til 60, Vejbygning nedsat fra 160 til 128, Vandbygning nedsat fra 136 til 112, Husbygning nedsat fra 32 til 15, kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen nedsat fra 68 til 48, samt Antallet af Eksaminatorier i Landmaaling fra 20 til 12. Samtidig 294 I)en polytekniske Læreanstalt 1917 —18. forøges Antallet af Specialforelæsninger i Vejbygning, Vandbygning og komniunal-hygiejnisk Tngeniørvæsen med omtrent det samme Antal Timer, Indskrænkningen i vedkommende Fag udgør, saa at det totale Omfang, hvori ethvert af disse Fag doceres ved den polytekniske Læreanstalt, ikke forandres. 1 nder Forhandlingerne er der for to Fags Vedkommende, nemlig Byg- ningsstatik og Jernkonstruktioner og Jernbeton, fremsat Ønske om at faa Tiineantallene for disse Fag forøget, henholdsvis med 2 Timer ugentlig i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner i 7. Halvaar, samtidig med at Spe- cialforelæsningerne indskrænkes med det samme Antal Timer, og i Jern- beton med 12 Timer ialt i 8. Halvaar, lagt efter nærmere Aftale med de Studerende. Skønt Udvalget ellers overalt har set det som sin Opgave at soge at opnaa Indskrænkninger, har det dog kunnet tiltræde disse Ud- videlser, idet de to nævnte Fag dels er af stor almen Betydning for enhver Bygningsingeniør, hvorfor det er af Vigtighed, at Undervisningen i dem er saa afrundet som mulig, og der dels ikke skaffes de Studerende nogen Ud- videlse af Lærestoffet i disse Fag, idet der i Bygningsstatik og Jernkon- struktioner skal gennemgaas en Række Eksempler, som vil lette Forstaael- sen, og i Jernbeton skal vises Billeder fra udforte eller under Udforelse va'rende Konstruktioner. Ved Fagenes Fordeling over de enkelte Halvaar er der taget Hensyn til, at der i 5. og 6. Halvaar fortrinsvis gennemgaas de Fag, hvori der kan vælges Eksamensprojekt, for at de Studerende ailerede ved Begyn- delsen af 7. Halvaar, hvor Specialforelæsningerne begynder, kan træffe deres Valg. Da Udvalget formener, at det vil være muligt at lægge de enkelte Timer saaledes, at der ingen Mellemtimer fremkommer, anser man det for rigtigst, at Tegnestuerne i 5. og G. Halvaar samt Oktober Maaned i 7. Halvaar holdes lukkede i den Tid, der holdes Forelæsninger og Eksamina- torier, og at de kun er aabne i 5. Halvaar Kl. 1—4 og i 6. Halvaar samt Oktober Maaned i 7. Halvaar Kl. 12—4. For at skaffe de Studerende en passende Frokostpavse vilde Udvalget anse det for ønskeligt, om Tiden for Forelæsningerne kunde blive Kl. 81 /2—10V2 og 11—12 (i 5. Halvaar 11—1); men da en saadan Ordning jo maa gennem fores over hele Læreanstalten, og de nuværende Lokalefor- hold maaske er en absolut Hindring for Gennemførelsen deraf, skal man kun benytte Lejligheden til at pege paa, at det sikkert vilde være ønske- ligt at stræbe hen imod en saadan Ordning, der benyttes ved flere andre højere Læreanstalter, hvor de Studerende beskæftiges uafbrudt et større Timeantal hver Dag, f. Eks. paa Officersskolen og den pharmaceutiske Læreanstalt.« Rationel Mekanik (2). (Aarbog for 1913—14, S. 366). Det til Drøftelse af Undervisningen i Fysik nedsatte Udvalg, se S. 295, behandlede et af Professor, Dr. pliil. C. Juel rejst Spørgsmaal 0111 Flyt- ning til 1. Halvaar af den Del af Undervisningen i Rationel Mekanik, som var henlagt til 4. Halvaar (2 Timer ugentlig). Efter Udvalgets Indstil- Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 295 ling vedtog Lærerraadet den 18. April 1918 at flytte de to ugentlige Fore- læsninger i 4. Halvaar til 1. Halvaar, dog først begyndende den 1. Ok- tober. Fysik. (4). (Aarbog for 1913—14, S. 367—68). I et Mode den 17. Februar 1916 nedsatte Lærerraadet et Udvalg, be- staaende af Lærerne i Fysik: Professorerne Martin Knudsen og K. Prytz, Docenterne J. Hartmann og E. S. Johansen, samt en Repræsentant for hver af de 4 Studieretninger og for Undervisningen til I. Del af Eksamen, til at overveje, hvilke Ønsker der næredes fra teknisk Side med Hensyn til Undervisningen i Fysik. Som Repræsentanter for de 4 Studieretninger valgtes Professorerne Bache, Ostenfeld, P. O. Pedersen og Raaschou, og som Repræsentant for Undervisningen til I. Del af Eksamen Professor Johs. Hjelmslev. Under 26. Oktober s. A. indvalgtes Professor Juel i Ud- valget, navnlig i Anledning af Spørgsmaalet om Fysikundervisningens Afgrænsning overfor Rationel Mekanik. I April 1917 afgav Udvalget sin Betænkning, hvoraf fremhæves følgende: »Fysikundervisningens Omfang. Der er i Udvalget Enighed om, at Hovedformaalet med Undervisningen i Fysik maa være en grundig Til- egnelse af de almindelige fysiske Love og Begreber. Vigtigheden heraf beror ikke alene paa, at disse Love og Begreber paa mange Punkter danner et nødvendigt Grundlag for Undervisningen til II. Del, men i lige saa høj Grad paa den Forøgelse i almindelig naturvidenskabelig Dannelse, en saadan Tilegnelse giver. Ved Bedømmelsen af Forbindelsen mellem Teknik og Fysik maa man iøvrigt tage Hensyn til, at Udviklingen fra fysisk Opdagelse til teknisk Anvendelse foregaar hurtigere og hurtigere. Det kan derfor være af Vigtighed, at de Studerende stifter Bekendtskab med nyere Opdagelser indenfor Fysikken. Den dertil nødvendige Tid maa tages fra andre Emner indenfor Fysikken, og Programmet for denne Undervisning kan derfor komme til at ændre sig ret hurtig. For en videregaaende teknisk-videnskabelig Undervisning ved Lære- anstalten vil det være af stor Betydning, at der afholdes korte, frivillige Forelæsningsrækker over udvalgte Afsnit af Fysikken. Udvalget finder det derfor rigtigst at paapege Ønskeligheden af, at noget saadant sker. Undervisningen i Fysik er her ved Læreanstalten i Hovedsagen fælles for alle 4 Studieretninger til Trods for, at den direkte tekniske Betydning af Faget er meget forskellig for de forskellige Retninger. Medens der for Bygningsingeniørernes Vedkommende kun i ringe Grad kræves bestemte Kundskaber, kan et meget betydeligt Forraad af saadanne absolut ikke undværes for Maskin-, og navnlig for Fabrik- og Elektroingeniørernes Vedkommende. For disse sidste er Forholdet endda det, at medunder- tegnede Pedersen finder det nødvendigt ved førstkommende Lejlighed at stille Forslag om for Svagstrømsingeniørernes Vedkommende at indføre en yderligere Undervisning i Elektrofysik henlagt til II. Del. Af Hensyn til den nye Undervisnings Indpasning i og Tilknytning til den bestaaende Undervisning bør dette Forslag dog først behandles i det staaende Udvalg for Elektroingeniørernes Undervisning. 296 Den polytekniske Læreanstalt 1917—-18. En Deling al' Fysikundervisningen med parallelt lobende Forelæsnings- rækker afpassede efter Retningernes særlige Krav har derfor ogsaa været Genstand for indgaaende Drøftelse i Udvalget. Man har særlig droftet to Muligheder, nemlig 1) at indskrænke Bygningsingeniørernes Undervisning lil 8 ugentlige Halvaarstimer (Forelæsninger og Eksaminatorier), medens Undervisningen for de 3 andre Retninger forblev uforandret (12 ugentlige Halvaarstimer), 2) ogsaa at foretage den nævnte Indskrænkning for Ma- skiningeniørernes Vedkommende. Da en saadan Deling for Tiden næppe kan indføres paa Grund af de indskrænkede Pladsforhold, og i hvert Fald vilde kræve en Forøgelse af Lærerpersonalet, har Udvalget ikke fundet det tormaalstjenligt at stille særlige Forslag i saa Henseende, men er bleven staaende ved en for alle Retninger fælles Fysikundervisning, hvad Fore- læsninger (Eksaminatorier) angaar. Det bør dog bemærkes, at Pladsforholdene ogsaa med den nuværende Ordning af Undervisningen er meget uheldige. Til Brug ved Forelæsnin- gerne haves kun eet Auditorium, og dette er nu saa optaget, at Fysik- lærerne ikke kan faa den fornødne Tid og Ro til Forberedelse af Forsøg og Demonstrationer. I denne Sammenhæng kan oplyses, at Auditoriet ikke blot benyttes til Forelæsninger for Polyteknikerne, men ogsaa til Forelæs- ninger for Medicinerne og for Deltagerne i Adgangskursuset, ligesom Aften forelæsninger forhindrer Fysiklærerne i at benytte Eftermiddagen til Forberedelse af Demonstrationer og Forsøg. I)ct har i Udvalget været droftet, om ikke den forbedrede Undervis- ning i Fysik lil Adgangseksamen (Tndl'orelse af fysiske Øvelser m. m.) kunde begrunde en Indskrænkning i den senere Undervisning. Herimod fremhævede Fysiklærerne bl. a., at saalænge Studenternes Uddannelse i Fysik paa Grund af den gaddende Eksamensordning ved Gymnasiet er saa uensartet, maa Fysikundervisningen paa Læreanstalten stadig bygge paa et meget elementært Grundlag. Udvalget stiller derfor ingen Forslag om Ændringer i det Timetal, der i Øjeblikket staar til Raadighed for Fysikundervisningen. Derimod har Udvalget drøftet Muligheden af en mere hensigtsmæssig Fordeling af Undervisningen i Forbindelse med en Forskydning af selve Undervisnings- stoffet indenfor Fysikken til Fordel for Bevægelseslæren. Disse Over- vejelser har fort til. at Udvalget stiller de nedenfor nævnte Forslag, til hvis Begrundelse skal anføres følgende: Til et af Fysikkens mest fundamentale og vigtigste Afsnit maa henregnes den mekaniske Fysik og Bevægelseslæren. Det fysiske Grundlag for Bevægelseslæren meddeles i Øjeblikket under Fysikken og maa nød- vendigvis medtages under denne, medens den videregaaende matematiske Behandling gives i den rationelle Mekanik. Medundertegnede Prytz, under hvem den fysiske Undervisning i Bevægelseslære sorterer, finder imidlertid ikke den nuværende Ordning tilfredsstillende, idet der under Fysikunder- visningen ikke er tilstrækkelig Tid til at uddybe Bevægelseslærens Grund- lag i saa lioj Grad som ønskelig, for at de Studerende virkelig kan opnaa at blive fuldtud fortrolige med Mekanikkens Grundlag. Prytz foreslog derfor at udvide den fysiske Undervisning i Bevægelseslære under Hen- visning til, at den dertil nødvendige Tid formentlig kunde afgives af det for Undervisningen i rationel Mekanik disponible Timetal, idet denne Un- Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 297 dervisning vilde 113'de godt af den bedre Forberedelse i Bevægelseslære, de Studerende efter den foresilaaede Ordning vilde mode med. Et af Prytz i den Anledning fremsat Forslag om Nedsættelse af et Udvalg til Drøftelse af Mekanikundervisningen behandledes paa Lærerraadsmodet den 26. Ok- tober 1916. Forhandlingen resulterede i, at dette Udvalg suppleredes med C. Juel. Det saaledes ændrede Udvalg drøftede derefter Prytz's Forslag, men der var i Udvalget overvejende Stemning for at bibeholde Undervisningen i rationel Mekanik i den nuværende Form og med uforandret Timetal. Paa den anden Side har Udvalget, og navnlig dettes Teknikere, i Hovedsagen tiltraadt det af Prytz forfægtede Standpunkt for saa vidt angaar Ønskeligheden af en udvidet Undervisning i fysisk Bevægelses- lære. Ganske vist bliver det paagældende Stof derved behandlet paa to forskellige Steder, men man finder Bevægelseslæren saa betydningsfuld og samtidig saa vanskelig, at en saadan Dublering undtagelsesvis kan tilraades. Dertil kommer, at Fabrikingeniorerne ikke faar nogen anden Under- visning i Bevægelseslære til I. Del end den under Fysikken meddelte; en Forøgelse af denne Del af Fysikundervisningen vil derfor give en meget ønskelig Afrunding af denne Studieretnings Uddannelse i Grundviden- skaberne. Der er, ud fra disse Synspunkter, indenfor Udvalget opnaaet Enighed om at anvende indtil 2 ugentlige Halvaarstimer til Gennemgang af fysisk Bevægelseslære. Den Tid, der i Øjeblikket anvendes herpaa-, svarer paa det nærmeste til 1 ugentlig Halvaarstime. Forskellen, svarende til ca. 1 ugent- lig Halvaarstime, foreslaas tilvejebragt uden Forøgelse af Fysikkens sam- lede Timetal paa følgende Maade: Under »fysisk Forsøgslære« indskræn- kes Behandlingen af Vægten, Termometri o. lign. saa meget, at der indenfor de til »fysisk Forsøgslære«1 fastsatte 4 ugentlige Halvaarstimer skaffes Plads til den forøgede Undervisning i Bevægelseslære. De nævnte Afsnit kan efter Udvalgets Opfattelse uden Betænkelighed indskrænkes en Del for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniørernes Vedkommende, og, hvad der nødvendigvis maa medtages af disse Afsnit, ud over det, der bliver Plads til under »fysisk Forsøgslære«, maa da medtages under den almin- delige Fysik. Den dertil nødvendige Tid indvindes ved Indskrænkning af de andre Afsnit af Fysikken. Fabrikingeniørerne kan derimod ikke undvære et grundigt Kendskab til de nævnte Emner. Udvalget foreslaar (derfor, at der holdes nogle enkelte Forelæsninger over disse Emner for de Studerende af denne Ret- ning. Men disse Forelæsninger foreslaas henlagt til og taget fra. Øvelses- tiden, hvorved de faar en naturlig Tilknytning til de for denne Retning særlige fysiske Øvelser. De nævnte Forelæsninger optages paa Program- met, men der eksamineres ikke i det meddelte Stof til Eksamen, der saa- ledes stadig bliver ens for alle 4 Studieretninger. Ved den foreslaaede Omlægning af Fysiktimerne, nemlig kun 2 ugent- lige Timer i 1. Halvaar i Stedet for som nu 4, og 4 Timer i hele 2. Halv- aar i Stedet for som nu 4 Timer i første Halvdel af 2. Halvaar, har man villet opnaa, at de Studerende skal faa Lejlighed til allerede i 1. Halvaar at blive fortrolige med Bevægelseslærens første Grundsætninger til Fordel Universitetets Aarbog. 38 2<>8 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. for don senere Undervisning' i Fysik; endvidere vil Ændringen i 2. Halv- aars Timeplan frilage dem for en Del Mellemtimer. De fysiske Øvelser. Der liar indenfor Udvalget været Enighed om, at lysiske Øvelser er et nødvendigt Supplement til den øvrige Undervisning i Fysik. Ligeledes har dor været Enighed om, at Øvelserne i forste Linie hor tjene lil at belyse de vigtigste fysiske Love og Fænomener. lovrigt falder Udvalgets Overvejelser og Forslag i to Afsnit, hvoraf det forste omfatter Sporgsmaalet om Bygnings-, Maskin- og Elektroinge- niorernes Øvelser og det sidste Fabrikingeniørernes. A. Fysiske Øvelser for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører. De Studerende af de 3 nævnte Studieretninger har kun fysiske Øvelser i fysisk Fælleskursus, og Øvelsestiden er 1 ugentlig Arbejdsdag å 3 Timer i 3. eller 4. Halvaar. Som Indledning til disse Øvelser har .T. Hartmann gennem længere Tid holdt en Række Forelæsninger (ea. 12), der imidlertid ikke dannede nogen programmæssig Del af Undervisningen. Udvalget fin- der det i og for sig ønskeligt, at der vedblivende holdes nogle faa, indle- dende og orienterende Forelæsninger, men anser det for heldigst, at disse i saa Fald bliver programmæssige. Udvalget finder paa den anden Side, at disse Forelæsninger kan indskrænkes til at omfatte ialt indtil 5 Timer og foreslaar at skaffe den dertil nødvendige Tid ved at indskrænke Øvel- sernes Antal fra 14 — som det er i Øjeblikket — til 12. De nne Indskrænkning fra 14 til 12 har ogsaa den Fordel, at det for de Studerende bliver lettere at indhente en enkelt Forsømmelse, hvad der med den nuværende Ordning er meget vanskeligt. Modens de Studerende hidtil delvis har været, delt i Hold, der arbej- dede mod noget forskellige Øvelser, anser Udvalget det for heldigst at ind- fore en ensartet Øvelsesplan paa 12 Øvelser, fælles for alle Studerende. Dette vil med fore don store Fordel, at der kan udarbejdes korte Vejled- ninger, kun omhandlende netop disse Øvelser. Benyttelsen af Vejledninger bliver derved langt lettere for de Studerende. Naar Vejledningerne engang foreligger trykte, vil de Studerende ogsaa have Lejlighed til at forberede sig i Forvejen paa Øvelserne, hvorved Udbyttet af disse vil blive øget, samtidig med at Rapportskrivningen da delvis kan foregaa i Øvelsestiden. Udvalget har overvejet Muligheden af at indskrænke Rapportskriv- ningen til blot at føre en »Journal«; men Udvalgets Flertal har dog den Opfattelse, at Øvelserne derved vilde miste for meget af deres Værdi. Der er derimod indenfor Udvalget P^nighed om, at det bor tillades de Stude- rende at aflevere ganske korte Rapporter, der kun indeholder, hvad der er absolut nodvendigt for, at Læreren kan sikre sig, at Opgaven er for- staaet. For yderligere at lette Rapportskrivningen foreslaar Udvalget, at det tillades de Studerende at udarbejde Rapporten i Laboratoriet umiddel- bart efter Øvelserne, og at der tillige gives dem Lejlighed til at faa Vej- ledning ved Uarbejdeisen. Dette kan ogsaa ske allerede nu, men Udvalget foreslaar, at det bliver programmæssigt. Udvalget har ogsaa. overvejet Muligheden af at gore denne Rapportskrivning paa Laboratoriet obliga- torisk, men maa dog fraraade en saadan Ordning. Som Norm for den omtalte Række af 12 Øvelser foreslaar Udvalget folgende: 1. Den svingende Bevægelse studeret ved Snovægten. 2. Analyse af en Luftblanding. 3. Vædskers indre Gnidning belyst, ved Vands Strom- Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 299 ning gennem Rør. 4. Legemers elastiske Forhold studeret ved Stræknings- forsøg. 5. Bestemmelse af Varmefylde. 6. Varmestraalingsforsøg med elek- trisk Ovn. 7. Spektralanalyse. 8. Lysets Bøjning i et Gitter. 9. Veksel- strømsforsøg. 10. Sammenligning af Kapaciteter ved Vekselstrømsbro og Maaling af Elektrolyters Ledningsevne. 11. Emission af Elektroner fra en glødende Metaloverflade. 12. Jerns magnetiske Forhold. Der er ved Fastlæggelsen af denne Øvelsesrække taget Hensyn til de fra teknisk Side fremkomne Ønsker. B. Fysiske Øvelser for Fabrikingeniører. Fabrikingeniørene har hidtil haft fysiske Øvelser i 3 Halvaar nemlig: 1. Øvelser i fysisk Fælleskursus, 1 ugentlig Arbejdsdag å 3 Timer i 3. Halvaar. 2. Særlige Øvelser, 1 ugent- lig Arbejdsdag å 4 Timer i 4. Halvaar. 3. Særlige Øvelser, 1 ugentlig Arbejdsdag å 5 Timer i 5. Halvaar. De særlige Øvelser omfatter navnlig de Fænomener, Metoder og Ap- parater, der har særlig Interesse for og Berøring med denne Studieretnings Formaal. Udvalget mener, at det vil være af Værdi for Fabrikingeniørerne, der kun har en meget kortvarig Værkstedsuddannelse, om disse fik Lejlig- hed til at udføre nogle flere Øvelser af mere teknisk Art og lagt saaledes til Rette, at de kom Praksis saa nær som mulig. Saadanne Øvelser udføres naturligst i Maskinlaboratoriet og horer nærmest hjemme under Under- visningen til II. Del. For imidlertid ikke derved at give de Studerende forøget Arbejde, er Udvalget enigt om, at Fabrikingeniørerne bor fritages for de fysiske Øvelser i fysisk Fælleskursus og nøjes med de for denne Retning særlige Øvelser, der alle foreslaas henlagte til Tiden før I. Del, nemlig henholdsvis til 3. og 4. Halvaar med 1 ugentlig Arbejdsdag å 5 Timer i hvert Halvaar. Det større Timetal i 3. Halvaar, 5 i Stedet for 4, vil ikke medføre nogen Forøgelse af Arbejdet for de Studerende. Det begrundes dels ved, at der skal blive Tid til de under A. omtalte, orienterende og supplerende Forelæsninger over de Omraader af Fysikken, fra hvilke Øvelserne tages, dels med, at man kan komme til at staa friere i Valget af Arbejderne, naar man for enkeltes Vedkommende kan raade over 5 Timer, medens andre til Gengæld kan udføres paa 3—4 Timer eller i endnu kortere Tid. Endvidere vil der sædvanligvis blive Tid for den Studerende til, efter endt Laboratoriearbejde, i Øvelsestiden at forberede Rapportarbejdet, saa at han ogsaa overfor dette Arbejde kan faa nogen Vejledning. Det foreslaas at henlægge de omtalte Forelæsninger til Tiden efter Kl. 3V2, da man i saa Fald kan faa samtlige Deltagere samlede til disse, skønt de til Øvelserne bliver fordelte i flere Hold. De foreslaaede Øvelser i Maskinlaboratoriet vil, af Hensyn til den Tid, Maskinlaboratoriet kan stille til Disposition for disse Øvelser, bedst kunne henlægges til Januar Maaned i 7. Halvaar. Det foreslaas derfor, at der skaffes den fornødne Tid til Øvelserne ved, at Konstruktionsøvelserne i teknisk Mekanik og Maskinlære, som nu udføres i Januar Maaned i 7. Halvaar, henlægges til November og Decem- ber Maaned i 5. Halvaar, hvor der efter Programmet for Tiden er 1 ugentlig Arbejdsdag til Disposition, og hvor der, ved at Fabrikingeniører- nes Øvelser i Fysik henlægges til I. Del, bliver endnu 1 ugentlig Arbejds- dag til Raadighed. 300 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. I)a Overgangen til den ny Ordning vilde medføre, at der i et Efter- aarshalvaar skulde undervises to Aargange, og da der dertil vilde mangle baade Lærere, Lokaler og Instrumenter, foreslaas det, at den første Aar- gang. som undervises efter den ny Ordning, faar det første Halvaars Øvelser ved at deltage i fysisk Fælleskursus. Der har iovrigt ikke i Udvalget været fremsat Forslag om nogen Ændring af de for Fabrikingeniørerne sa'rlige Øvelser.« Udvalgets Forslag om Ændring i Undervisningsprogrammet for Fysik blev behandlet i flere Lærerraadsmødjer og blev endelig vedtaget den 18. April 11)18 i følgende Form: »Undervisningen bestå ar dels af Forelæsninger og Eksaminatorier, dels af Øvelser i Lal>oratoriet. A. Forelæsninger og Eksaminatorier. Undervisningen er fælles for alle Studerende; den er fordelt over 1.. 2., 3. og Halvdelen af 4. Halvaar med henholdsvis 2, 4, 4 og 4 ugentlige Timer. Der gives ugentlige Hjemme- opgaver. Hvert Aar begynder en ny Række Forelæsninger. Undervisningen om fatter: Mekanisk Fysik, Varmelære og Lyslære. Mekaniske og termiske Grundsætninger. Bevægelseslære. Energi. Luftarter. Yædsker. Faste Lege- mer. Forandringer af Tilstandsform. Varmeteori. Lydlære. Lyslære. Elektricitet og Magnetisme. Elektrostatik. Elektrisk Strøm. Elektro- lyterne. Magnetisme. Elektromagnetisme. Induktion. Termoelektricitet. Elektrisk Strøm i Luften. Radioaktivitet. Fysisk Forsogslære. De vigtigste almindelige fysiske Undersøgelses- metoder: Maaling af Længde, Masse, Tid. Maaling af Yinkier. Under- søgelse af Bevægelser, Kræfter og Momenter, af Varmegrader og Varme- mængder, af Tryk i flydende Legemer, af Rumfang og Vægtfylde. li. Øvelser i Laboratoriet. Der holdes 2 forskellige Øvelseskursus: a. Et Kursus for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, hvortil anvendes 3 ugentlige Timer i et Halvaar. Øvelserne omfatter 12 Arbejder hentede fra Fysikkens forskellige Afsnit. b. Et Kursus for Fabfikingentiører, hvort/il anvendes 5 ugentlige Timer i to Halvaar. Idet der særlig lægges Vægt paa, hvad der har Betydning for Kemi- kere, gennemgaas saadanne Arbejder som Vægtens Brug, Kalorimetre, Arbejder med Luftarter og Dampe, visse optiske, elektriske og radioaktive Arbejder. Mikroskopets Brug.« K e m i. (5). (Aarbog for 1913—14, S. 369). T Skrivelse af 8. Oktober 1917, hvori Professor, Dr. phil. Julius Pe- tersen hævdede Nødvendigheden af at foretage en Begrænsning af Tilgan- gen af Fabrikingeniørstuderende, se S. 292—93, foreslog han tillige at lore- tage visse Ændringer i den detaillerede Undervisningsplan for Kemi. Om disse Ændringer udtaler Professoren følgende: »Saa længe Tilgangen af Fabrikingeniører kunde sættes til ca. 25 aarlig, fungerede den nu eksisterende Ordning af de forskellige Labora- torieøvelser upaaklageligt. Men efterhaanden som Elevantallet er steget, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 301 er den bleven mindre og1 mindre rationel, og da man nu — bortset fra den abnorme Tilgang i Aar — maa regne med ca. 45 nye Elever om xAaret, er Ordningen bleven saa uheldig for Undervisningen, at en Omlægning maa finde Sted. Den Forandring til en mere rationel Udnyttelse, saa vel af Lokalerne som af Lærerkræfter og Materiel, som nu bor indføres, er da den, at medens der nu i 4. Semester er Øvelser i uorganisk Syntese og i 5. Semester i videregaaende kvantitativ Analyse, saa skulde der for Frem- tiden i begge Semestre holdes Øvelser baade i Syntese og kvantitativ Ana- lyse, idet Halvdelen af de nævnte Hold skiftevis havde de paagældende Øvelser. En vigtig Følge af denne Ordning vil det være, at Materiellet f. Eks. Platinapparater, Elementærovne og mange andre Apparater der- efter kun skal benyttes af et halvt Hold ad (rangen og derfor vil kunne slaa til, medens det i Øjeblikket er ganske utilstrækkeligt. Da der imidlertid programmæssig i 4. Semester er 2 ugentlige Ar- bejdsdage indtil 21. Februar og derefter 3, medens der i 5. Semester er 4 ugentlige Arbejdsdage, og da Semestrene maa være lige lange, foreslaar jeg, at der i 4. Semester tages 4 ugentlige Arbejdsdage fra 21. Februar indtil 17. Maj. Herved opnaas det fornødne Antal Dag-e til Øvelserne og samtidig fastslaas Semestrets Slutning (for Øvelsernes Vedkommende) saa- ledes, at de sidste 14 Dage af Maj frigøres til Læsning af Hensyn til dem, der gaar op til I. Del paa normal Tid. 5. Semester vil da kunne slutte ca. den 22. November (nu den 30. November), hvilket vil være af stor Betyd- ning af Hensyn til, at der den 1. December begynder Kursusarbejder i Syntese for 7. Semesters Elever, ligesom ogsaa Forarbejderne til den prak- tiske Eksamen lægger Beslag paa Laboratoriets Kræfter. Den her foreslaaede Ændring i Øvelsernes Rækkefølge er imidlertid ikke alene motiveret med, at det efter mit Skøn er den mest formaals- tjenlige med Hold af den Størrelse, som her er Tale om (ca. 40 Polytek- nikere og 3—5 Universitetsstuderende), men den støttes yderligere af den Omstændighed, at det da, omend med Besvær, kan lykkes indenfor Labo- ratoriets egne Vægge at skaffe Undervisning til Holdet 1917, efterhaanden som det rykker frem og kombineres med de andre Aargange. Det kan ganske vist kun lykkes ved at gribe til den uheldige Udvej at anvende Aftenun- dervisning, men som en Nødhjælp kan det gaa. Men Forudsætningen for, at det kan gaa, er da den, at de kommende nye Hold ikke overstiger 40 Fabrikingeniører, saa længe Laboratoriets Lokaler ikke udvides. Og end- videre er det forudsat, at der i Sommeren 1918 foretages en Del Foran- dringer i Laboratoriet for kvantitativ Analyse, hvorved der kan vindes 5 å 6 Arbejdspladser. Endelig tillader jeg mig at foreslaa, at der i 1. Semester, ligesom i 2., anvendes 1 Time til teoretisk Gennemgang af de vigtigste Reaktioner og til almindelig Vejledning i Valget af de analytiske Metoder. Med de mange Elever i Laboratoriet er det uoverkommeligt for Assistenten i Øvel- sestiden at faa instrueret de enkelte tilstrækkelig grundigt. Det vilde derfor være en stor Hjælp og betydelig Lettelse baade for de Studerende og for Læreren, om Ordning-en fra 2. Semester ogsaa gennemførtes for 1. Semesters Vedkommende.« Forslagene vedtoges af Lærerraadet den 13. December 1917. 302 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt .Jernbeton broer. (9). (Aarbog for 1913—14, S. 374). »A. I. Det almindelige Kursus (5 Timer Forelæsninger ugentlig i 5. og G. Halvaar og 3 Timer Eksaminatorier ugentlig i 8. og 9. Halvaar)« rettes til: »1. Det almindelige Kursus (5 Timer Forelæsninger ugentlig i 5. og G. Halvaar og 2 Timer Forelæsninger ugentlig i 7. Halvaar, 2 Timer Eksaminatorier i 5., (i. og 7. Halvaar samt 4 Timer Eksaminatorier ugent- lig i 8. og 3 Timer Eksaminatorier ugentlig i 9. Halvaar).« Samtidig bortfalder Forandringen al' 22. Juni 1916 vedrorende dette Fag, jfr. S. 12. Det sidste Stykke under A. I. »Til . . . .31. Maj« erstattes af: (Aarbog for 1913—14, S. 375—7G). »e. Jernbetonkonstruktioner. Bjadke- og Buebroer af Jernbeton, Broba- nen, Hoveddragernes Form og Konstruktion, Understøtninger, Charnierer. Til Forelæsningerne slutter sig de nævnte Eksaminatorier, hvorunder ogsaa indgaar skriftlige Opgaver, dels Ivonstruktionsøvelser, der afholdes i G. Halvaar fra 25. Marts til 31. Maj og i 8. Halvaar fra 1. Februar til 31. Marts.« »II. Det særlige Kursus (2 Timer Forelæsninger ugentlig i 2 Halv- aar)« rettes til: »II. Det sarlige Kursus (3 Timer Forelæsninger ugentlig i 8. Halv- aar).« Under li. For Maskiningeniører rettes »1. Som A. T.« til »I. (5 Timer Forelæsninger i 5., G. og 7. (fra 1. Oktober) Halvaar samt 4 Timer Eksa- minatorier ugentlig i 8. (til 30. April) og 3 Timer i 9. Halvaar. a.—d. Som a.—d. for Bygningsingeniører.« Under (\ For Elektroingeniører tilføjes i første Stykke efter »5. Halv- aar«: »samt 4 ugentlige Timer Eksaminatorier i 8. Halvaar til 30. April.« Maskinisere. (10). (Aarbog for 1913—14, S. 377—79). 1 Anledning af Professor S. C. Borchs Afgang som Lærer i Maskin- lagre fra 31. August 1917 nedsatte Lærerraadet allerede i September 1916 et Udvalg, bestaaende af Professorerne Bache, Borch, Dahlstrøm, Rung og Thomsen samt Docenterne I)r. Erik Schou og E. Thaulow, til Overvejelse af en eventuel Omlægning af Undervisningen i Maskinlære. Udvalget sup- pleredes af Lærerraadet i dets Mode den 15. Februar 1917 med Læreanstal- tens Direktør, Professor H. I. Hannover og Professor Ostenfeld. Efter gen- tagne Forhandlinger i Lærerraadet af Udvalgets Indstillinger vedtoges den 13. December 1917 folgende Program for Forelæsningerne i nævnte Fag: »A. F orelæsninger. Falles Forelæsninger for Maskin- og Elektroingeniører. Maskinlære a. (3 ugentlige Timer i 5. og 1 ugentlig Time i G. Halvaar) omfatter i 5. Halvaar Maskindeles Konstruktion og Beregninger, Svinghjul og Regula- torer og i G. Halvaar Maskiner til Løftning og Flytning af Byrder. Forandringer i Undervisnings- og P^ksamensplanen. 303 Maskinlære b. (2 Timer ugentlig i 7. Halvaar) omfatter Projektering- og Indretning at Maskinanlæg. Endvidere holdes i Tilslutning til Øvelserne i Ma sk i n lab o r atoriet efter nærmere Aftale med de Studerende i Løbet af 5., 6. og 7. Halvaar i ca. 20 Timer Forelæsninger over maskintekniske Maalinger. Disse Forelæsninger folges fuldt af Maskiningeniører, der vælger Ek- samensprojekt i Maskinbygning, medens visse Forelæsninger efter nær- mere Angivelse af Lærerne kan overspringes af Elektroingeniørerne og de Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Skibsbygning. Fælles Forelæsninger for Fabrik- og Elektroingeniører. Maskinlære c. (4 ugentlige Timer i 6. Halvaar fra 1. Marts) omfatter Kraft- og Arbejds- maskiner herunder Vandmotorer, Vindmotorer, Dampkedler, Dampmaski- ner, Dampturbiner, Forbrændingsmotorer, Transmissioner, Pumper, Kom- pressorer og Kølemaskiner, idet der i Forelæsningerne særlig tages Hen- syn til Maskinernes Virkemaade, Opstilling, Pasning, Vedligeholdelse og Anvendelser. De konstruktive Forhold skitseres, idet der i det væsentlige kun medtages Beregninger af Hoveddimensioner. Særlige Forelæsninger for Maskiningeniører. Maskinlære d. (3 ugent- lige Timer i 6. og 1 ugentlig Time i 7. Halvaar) omfatter Teorien for og Beregning af Kraft- og Arbejdsmaskiner, herunder Vandmotorer, Vindmo- torer, Dampkedler, Stempeldampmaskiner, Dampturbiner, Forbrændings- motorer, Pumper, Kompressorer og Kølemaskiner, idet Stoffet genneingaas i den fulde Udstrækning for de Studerende, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning, medens visse Forelæsninger efter nærmere Angivelse af Læreren kan overspringes af de Studerende, der vælger Eksamensprojekt i Skibsbygning. Mekanisk Varmeteori. (2 ugentlige Timer i G. Halvaar) omfatter Grundtrækkene i Luftarters og Dampes thermodynamiske Forhold samt nogle Eksempler paa Lovenes Anvendelse paa Luftkompressorer, Forbræn- dingsmotorer, Dampmaskiner og Kuldemaskiner. Disse Forelæsninger føl- ges kun af de Studerende, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning. Særlige Forelæsninger for Bygningsingeniører. Maskinlære e. (3 ugentlige Timer fra den 5. Oktober i 5. og 2 ugentlige Timer i 7. Halvaar fra den 1. Oktober) omfatter i 5. Halvaar Maskindeles Konstruktion og Beregning, Hejse- og Løftemaskineri samt Entreprenørmaskineri og i 7. Halvaar beskrivende Maskinlære over de samme Emner som Maskinlære e., men i yderligere indskrænket Omfang. Særlige Forelæsninger for Fabrikingeniører. Teknisk Mekanik og Ma- skinlære. (4 ugentlige Timer i 5. Halvaar og i 6. Halvaar indtil den 1. Marts) omfatter Elasticitets- og Styrkelære, Gittersystemer, Murvær- ker, Jordtryk, Vædskers Udstrømning og Bevægelse i Ledninger, Lufts og Damps Tilstandsforandringer, Udstrømning under ringe Tryk og Bevægel- se i Ledninger samt de vigtigste Maskinelementer. Til Forelæsningerne slutter sig følgende Øvelser: Bygnings-, Elektro- og Fabrikingeniørerne udfører en Række frem- adskridende mindre Øvelser i Maskinkonstruktion, de sidste tillige i Be- regning og Konstruktion af Bygningsanlæg. De afholdes saaledes: For Bygningsingeniørernes Vedkommende i 5. Halvaar i Tidsrummet fra 7.—31. Januar inkl., for Elektroingeniørernes Vedkommende i 16 Øvel- 304 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. sesdage i G. Halvaar o g for Fabrikingeniørens Vedkommende i 2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer i November og December i 5. Halvaar og i Tids- rummene fra 1).—30. Juni i 6. Halvaar og fra 7. Januar —15. Februar inkl. i 7. og N. Halvaar. Maskiningeniorerne udforer i ca. 19 Uger nemlig fra 1. April til 9. .luli i (>. Halvaar og fra 1. September til 7. November i 7. Halvaar en Ra'kke Øvelsesopgaver, hvortil endvidere for de Maskiningeniørers Ved- kommende, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning, kommer Ud- foreisen af dette Projekt, til hvilket kan benyttes den sammenhængende Tid fra 1. Juni til 1. November i det paafølgende eller et senere Aar. Til F orelæsningerne slutter sig 'Besøg i Fabrikker og Maskinanlæg under Lagrernes Vejledning. I Afsnittet »li. Øvelser i Mask in laboratoriet« ændres sidste Stykke til: Maskiningeniorerne med Maskinlære som Hovedfag gennemgaar det fuldstændige Kursus, medens Øvelserne Nr. 14. 15, 21 samt delvis Nr. 20 udgaar for Maskiningeniørerne med Skibsbygning som Hovedfag. Elektro- ingeniørerne, Fabrikingeniørerne og de Bygningsingeniører, der vælger Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen gennemgaar i 4 å 5 Øvelsesdage nogle af de ovennævnte Forsøg med Kraftmaskiner, Kedler og Kolemaskiner i forkortet Form, henholdsvis i C., 7. og 9. Halvaar.« Mekanisk Teknologi. (11). (Aarbog for 1913—14, S. 379—81). T Skrivelse af 2. November 1917 udtalte det staaende Udvalg for Byg- ningsingeniørernes Undervisning efter Konference med Docent E. Thaulow følgende: »Af Afsnittet om Træ og Sten i mekanisk Teknologi i det Omfang, som efter Udvalgets Mening vil være tilstrækkeligt for Bygningsingeniø- rer, medtages allerede under den nuværende Ordning af Undervisningen en meget betydelig Del indenfor Fagene: Husbygning, Materiallære, Vejbyg- ning og Vandbygning, og Resten, mener man, disse Fag kan optage uden Forøgelse i Timeantallet, under Forudsætning af, at der træffes særlige Foranstaltninger til at give de Studerende Lejlighed til at erhverve sig Kendskab til Træbearbejdningsmaskiner. Undervisningen vedrorende Træbearbejdningsmaskiner bor efter Ud- valgets Mening henlægges under Materiallære og ordnes saaledes, at de Studerende foruden at høre Forelæsninger over nævnte Emne skal deltage i Besøg paa et Maskinsnedkeri under Ledelse af Læreren i mekanisk Tek- nologi og Læreren i Materiallære. Udvalget tillader sig derefter at foreslaa: at Afsnittet om Træ og Sten udgaar af Undervisningen i mekanisk Tek- nologi, og at Læreren i Materiallære og Jernbeton optager under sit Fag det særlige Afsnit om Træbearbejdningsmaskiner i et for Bygningsingeniører pas- sende Omfang, idet der til denne Del af Undervisningen knyttes Besøg paa et Maskinsnedkeri, samt at det for Materiallære og Jernbeton i Forslaget om nye Bestemmelser lor Forprøven angivne Antal Forelæsningstimer forøges med 4 Timer, som henlægges til K. Halvaar.« Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 305 I Henhold hertil ændredes i det første Stykke under Teknologi I. b. »Fabrik-, Bygnings- og Elektroingeniører« til »Fabrik- og Elektroinge- niører« og »de øvrige Studerende« til »Fabrik- og Elektroingeniører.« Se iøvrigt Planen for Materialisere og Jernbeton, S. 306. Ligeledes vedtoges det, at Elektroingeniører skulde kunne høre Fore- læsninger over Teknologi III. i 6. Halvaar i Stedet for skiftevis i 6. og 8. Halvaar. Vejbygningsfagene. (13). (Aarbog for 1913—14, S. 383—84). »Den teoretiske Undervisning (Forelæsninger og Eksaminatorier) om- fatter et almindeligt Kursus, der er fordelt paa to Halvaar med 7 ugentlige Timer i 5. Halvaar og 3 ugentlige Timer i 6. Halvaar, og et særligt Kursus med 3 ugentlige Timer i 8. Halvaar« rettes til »Den teoretiske Undervis- ning (Forelæsninger og Eksaminatorier) omfatter et almindeligt Kursus, der er fordelt paa to Halvaar med 6 ugentlige Timer i 5. Halvaar og 2 ugentlige Timer i 6. Halvaar, og et særligt Kursus med 1 ugentlig Time i 7. Halvaar og 4 ugentlige Timer i 8. Halvaar.« Under B. II. udgaar »Broer af Jernbeton.« Efter B. IV. rettes »Til ....Marts« til »Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser, som afholdes i 5. Halvaar fra 16. November til 22. December, i 6. Halvaar fra 1. Februar til 21. Februar og i 7. Halvaar fra 1. November til 30. November.« Det følgende Stykke rettes til »Det særlige Kursus omfatter Forelæs- ninger og Eksaminatorier, som afholdes i 7. Halvaar med 1 ugentlig Time og i 8. Halvaar med 4 ugentlige Timer.« I Afsnittets sidste Stykke rettes »24. Juni« til »9. Juni.« Vand bygningsf age n e. (14). (Aarbog for 1913—14, S. 384). Første Stykke rettes til »Det almindelige Kursus er fordelt paa 4 ugentlige Timer i 5. Halvaar og 3 ugentlige Timer i 6. Halvaar, det særlige Kursus paa 1 ugentlig Time i 7. Halvaar og 4 ugentlige Timer i 8. Halvaar.« Næstsidste Stykke rettes til: »Til Forelæsningerne slutter sig Kon- struktionsøvelser, som afholdes i 6. Halvaar fra 22. Februar til 24. Marts og i 7. Halvaar fra 1. til 22. December.« I sidste Stykke rettes »24. Juni« til »9. Juni.« Landmaaling og Nivellering. (15). (Aarbog for 1913—14. S. 386). Det sidste Punktum rettes til: »Undervisningen afsluttes med 1 ugent- lig Time Eksaminatorium i 8. Halvaar, dog kun til 30. April, saalænge VIII. Midlertidigt Tillæg gælder.« Universitetets Aarbog. 300 Don polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Elektroteknik. (16). (Aarbog for 1913—14, S. 386—88). Efter Ansættelsen af en ny Professor i Elektroteknik, se S. 176—79, skete der en Omlægning af Undervisningen i dette Fag, der medførte føl- gende Ændringer i det detaillerede Program, vedtaget af Lærerraadet den 0. Juni 1918. linder A. I. A. Forelæsninger (Aarbog for 1913—14, S. 386) ændres første Stykke til: »Der holdes tre jævnsides lobende Forelæsningsrækker: Almindelig Elektroteknik, Elektriske Maskiner og Elektriske Anlæg, af hvilke Al- mindelig Elektroteknik omhandler Grundprincipperne for elektriske Ma- skiner og Transformatorer, eksperimentelle Undersøgelser samt Akkumu- latorer, Lamper, Instrumenter og Maalere, medens Elektriske Maskiner omhandler Teori samt den detaillerede Beregning og Konstruktion af elek- triske Maskiner og Transformatorer og Elektriske Anlæg omhandler elek- triske Ledningsnet, elektriske Centraler, elektriske Apparater og Baner.« I den øvrige Del af Programmet for Sta^rkstrømselektroteknik æn- dredes Betegnelserne b. og B. til »Almindelig Elektroteknik«, c. og den Del af C., som omfattede Vekselstrømsmaskiner og Transformatorer til »Elektriske Maskiner«, medens Resten af Afsnittene C. betegnedes »Elek- triske Anlæg.« Materialisere og Jernbeton. (17). (Aarbog for 1913—14, S. 391—92). Under Materiallære føjes til første Stykke: »Der holdes endvidere Forelæsninger for Bygningsingeniører i 8. Halvaar.« Efter II. Del II. B. tilføjes der i ny Linie: »C. Træbearbejdnings- maskiner (kun for Bygningsingeniører). Til denne Undervisning knytter der sig Besøg paa Maskinsnedkeri.« I næste Linie rettes »C.« til »I).« Under Jernbeton rettes første Stykke til »Forelæsningerne over Jern- beton er bestemt for Bygningsingeniører i 7. og 8. Halvaar og afholdes med 2 ugentlige Timer i Maanederne Oktober—December i 7. Halvaar og ialt 12 Timer efter Aftale i 8. Halvaar.« 1 sidste Stykke rettes »Ved Øvelserne, som afholdes fra 1. til 21. Fe- bruar i 8. Halvaar« til: »Ved Øvelserne, som holdes fra 1. April til 30. April i 8. Halvaar«, og der tilføjes følgende nye Stykke: »Til Undervisningen i Materiallære og Jernbeton slutter sig Besøg i Fabrikker og ved Jernbetonanlæg.« Husbygning. (18). (Aarbog for 1913—14, S. 392—93). De to første Stykker rettes til »For Bygningsingeniører gennemgaas i 3 ugentlige Timer fra 1. September til 4. Oktober i 5. Halvaar de vig- tigste af de ved almindelige Husbygningsarbejder forefaldende Konstruk- tioner og Udførelsesmaader. Hertil slutter sig fra 1. September til 15. No- vember Tegneøvelser og Overslagsberegning.« Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 307 Tegning. (19). (Aarbog for 1913—14, S. 393). Efter at Professor i Tegning E. P. Bonnesen havde indgivet Begæring om Afsked fra sit Embede fra 1. September 1917 at regne, nedsatte Læ- rerraadet i sit Møde den 28. September 1916 et Udvalg, bestaaende af Professorerne E. P. Bonnesen, C. Hansen, Hjelmslev, Liitken, Ostenfeld, Rung, Thomsen og Thygesen samt Docenterne Johan Nielsen og Erik Schou til at tage Tegneundervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører under nærmere Overvejelse. Udvalget underkastede Spørgsmaalet en indgaaende Drøftelse og afgav under 21. Marts 1917 følgende Indstilling om Tegneundervisningen for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører: »Ved Fastlæggelsen af Planen for Tegneundervisningen er Udvalget gaaet ud fra, at Tegnetiden i de tre første Halvaar kan fordeles over 16 Uger, i 4. Halvaar derimod kun over 12 Uger af Hensyn til Eksamen; at Arbejdstiden paa den ene Side begrænses til 3 Dage ugentlig, for at der kan blive Plads baade til forskellige Laboratorieøvelser uden Brud paa Tegne- undervisningen og til en Del Hjemmearbejde ved Dagens Lys, men at den daglige Arbejdstid paa den anden Side udvides til 4 Timer, enten Kl. 12—4 eller maaske Kl. 121/2—4l/2, hvis man vil fastsætte en bestemt Frokosttid paa en halv Time. Efter 1. og 3. Halvaar er Januar Maaned, efter 2. Halvaar Juni Maa- ned regnet disponible til Indhentning af tilfældige Forsømmelser ved Syg- dom o. lign. Tegnetiden omfatter derefter i 1. Halvaar 48 Dage å 4 Timer = 192 Timer 2. — 48 — å 4 — = 192 3. — 48 — å 4 — = 192 4. — 36 — å 4 — = 144 i 1. Halvaar 48 Dage å 4 Timer = 192 Timer ialt 180 Dage å 4 Timer = 720 Timer Den egentlige Tegneundervisning omfatter tre forskellige Øvelsesræk- ker, Frihaandstegning, faglig Tegning og Præcisionstegning, der vel i Methoden er skarpt adskilte, men i den praktiske Gennemførelse griber stærkt ind i hinanden, idet Øvelserne indenfor hver Række ikke blot skal være jævnt fremadskridende, men ogsaa være ordnede saaledes, at de for- skellige Øvelsesrækker kan støtte hinanden. Som en fjerde Øvelsesrække kommer dertil Øvelserne i deskriptiv Geometri, som i tegneteknisk Henseende bygger paa alle tre Rækker, om- end i overvejende Grad paa anden og tredie Række. Medens Øvelserne i deskriptiv Geometri er holdt ens for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniørerne svarende til den fælles teoretiske Under- visning i Faget, har Udvalget anset det for heldigst i de øvrige Øvelses- rækker kun at holde samme Undervisning for de tre Studieretninger i første Halvaar, men iøvrigt at skille dem fagligt, saaledes at Bygnings- ingeniørerne faar en videregaaende Undervisning baade i Frihaandstegning og i Præcisionstegning, medens de i faglig Tegning i Henseende til Tegne- teknik spænder over et større Felt end Maskin- og Elektroingeniørerne, 308 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. men til Gengæld i fagligt Indhold ikke kan naa saa vidt som disse, for hvem Tegneundervisningen ved en Begrænsning i Henseende til Tegne- teknik og en rigere Udvikling af det faglige Indhold kan blive en væsentlig Stotte og Forskole til den senere Undervisning i Maskinisere. Det Antal Tegnedage, som for hver Studieretning foreslaas anvendt til de forskellige Øvelsesrækker, stiller sig som anført i hosistaaende Tabel: Bvgningsing ;niorer Maskin- og Elektroingeniører Halvaar Halvaar 1. 2. 3. 4. lait 1. 2. 3. 4. lait Frihaandstegning.. Præcisionstegning . 13 16 0 6 35 13 9 0 0 22 10 4 6 18 38 10 0(10) 3 0(12) 13 (35) Faglig Tegning.. . . 4 12 30 12 58 4 23 (13) 33 36 (24) 96 (74) Deskrp. Geometri.. 21 10 12 0 49 21 1G 12 0 49 Tilsammen. .. 48 48 48 3G 180 48 48 48 36 180 Tallene i Parenthes i Tabellen for Maskin- og Elektroingeniører be- tyder, at i 2. og 4. Halvaar skal en Del af 10 henholdsvis 12 Dages faglig Tegning af Maskiningeniørerne udføres som Præcisionstegning (Kurver efter Skabelon) som Forberedelse for Undervisningen i Skibsbygning. Med H ensyn til Indholdet af de forskellige Øvelsesrækker bemærkes følgende: Under Frihaandstegning henhører 4 Ugers Øvelse en Dag ugentlig i Skrivning af prentet Skriveskrift (samt eventuelt Rundskrift), der prak- tisk fortsættes gennem det hele Tegnekursus med Paaskrivning af samtlige Tegninger. Den egentlige Frihaandstegning indledes ved en Dags Øvelse i Bly- antsføring ved Tegning af simple Liniesystemer med blod, men ren Streg. Den fortsættes med 4 Dages Tegning efter plane Forbilleder, d. v. s. Sil- liouet figurer, ikke Konturer. Derefter følger (stadig en Dag om Ugen) 3 Dages Øvelser i Pennetegning i Form af Optrækning med Pen af Figurer tegnede med Blyant ved Hjælp af Passer, Hovedlineal og Trekant og ved Udfyldning af Facetter med forskellig Skravering paa fri Haand, alt be- regnet alene som Øvelse i ren og sikker Streg. 1. Halvaars Frihaandstegning afsluttes ved en Dags Øvelse i Læg- ning af Tuschtoner af forskellig Styrke paa en Plan fremstillet som Øvelse i Brugen af Ridsefjeder, Passer, Hovedlineal og Trekant. I de første 4 Uger af 1. Semester benyttes den 3. ugentlige Tegnedag til Øvelser med Hovedlineal. Trekant og Passer, de to første Dage med Blyant, de to næste Dage med Blyant og Ridsefjeder, og derved tremstilles en Række Blade, der kan tjene som Basis for Pennetegning, Udfyldning med Tuschtoner og de første Øvelser med Akvarelfarver. Inden førstkom- mende September forudsættes det, at Polyteknisk Læreanstalt lader 1 rem- stille en Række Normalblade, der kan tjene som Forbilleder for de tørste Øvelser i teknisk Tegning, Forbilleder, der iøvrigt kan varieres efter Lære- rens Skøn. I de næste 5 Uger af 1. Halvaar benyttes to Dage om Ugen til Præ- cisionstegning, en Dag ugentlig til geometrisk Tegning f. Eks. tørst en Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 309 mindre, uregelmæssig- Polygon givet med Koordinater til Virikelspidsernc; Kontrolmaaling af Sider og Diagonaler. Den symmetriske Figur tegnes ved Maal paa Tegningen. Kontrolmaaling af Sider og Diagonaler, der sam- menlignes med Længderne, beregnede af Koordinaterne. Dernæst en regulær Mangekant (10- eller 12-Kant) med indskreven og omskreven Cirkel; samt- lige Diagonaler tegnes og deres fælles Røringscirkler. Dernæst f. Eks. en Ellipse ved Hjælp af Reduktionsvinkel, idet Kurven trækkes op med Pen, Kurven r = sin 20 og lign. Den tredie ugentlige Tegnedag i disse 5 Uger benyttes til de for Land- maaling typiske og for al Præcisionstegning grundlæggende Konstruktio- ner af Trekant og Kvadratnet med indtegnet Polygon bestemt ved givne Koordinater og med Kontrolmaaling af Sidelængderne. Ved passende Valg af Polygonen, f. Eks. et regulært Pentagram, kan man opnaa yderligere Kontrol med Tegningens Nøjagtighed. De sidste 7 Uger af 1. Halvaar optages af Øvelser i deskriptiv Geo- metri. 1. Halvaars Undervisning er fælles for Bygnings-, Maskin- og Elek- troingeniører. For Byg-ningsingeniørerne fortsættes i 2. Halvaar Frihaandstegningen med 1 Dag om Ugen gennem hele Halvaaret; de 7 første Uger Frihaands- tegning efter rumlige Genstande, f. Eks. simple Opstillinger af Mursten, Formsten, Rørfittings og Faconjern, saaledes at en Del af Tiden anvendes til Skygning med Blyant, en enkelt Tegning om muligt med Pen. De 2 andre Dage benyttes først i 2 Uger til en Art Prøve efter Øvelserne i deskriptiv Geometri i Form af en nøjagtigt udført og optrukken Projek- tionstegning beregnet paa 4 Dage å 4 Timer. Derefter fortsættes med fag- lig Tegning ved Kopiering af Tegninger med paaskrevne Maal, eventuelt ved Uarbejdeisen af Tegninger efter opgivne Skitser i lille Maalestok. Som Eksempler kan nævnes Murstensforbindelser, Profiler af Bygningsjern og Skinner, simple Mur- og Hvælvingstværsnit, Nitteforbindelser og lignende simple Detailler hentede fra forskellige Ingeniørfag, men isaa almen kendte, at egentlig Fagundervisning er unødvendig for Forstaaelsen. En Del af Bladene udføres saaledes, at de kan danne Grundlaget for Øvelser i Farvelægning. Disse Øvelser i faglig Tegning afsluttes med Skraveringsøvelser, dels af Flader med ensartet Skravering af forskellig Art med Blyant, Tusch og Farve, dels Fremstilling af konvekse og konkave Cylinderflader ved Skravering, hvilke sidste Øvelser vil ske i Tilslutning til de umiddelbart forinden gennemgaaede Skyggeøvelser med Blyant og Pen. I de sidste Uger af 2. Halvaar benyttes 2 Dage om Ugen til Øvelser i deskriptiv Geometri. Den tredie Dag bruges, naar Skyggeøvelserne med Blyant (Pen) er afsluttede, til Øvelser i Farvelægning i 5 Uger og til Signaturtegning i 4 Uger. Farvelægningsøvelserne omfatter først Brugen af de 3 Hovedlarver og deres Blanding, derefter en systematisk Gennemgang af de sædvanligst brugte Signaturfarver og deres Blandinger i Toner af forskellig Styrke, dels holdte i kølig, dels i varm Tone, og begge Dele paa Basis af Blade udførte med Ridsefjeder i 1. Halvaar. Dernæst udføres Fordrivningsøvel- 310 Don polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. ser, dels med enkelt Farve, dels med Blandingsfarve (Overgangsfarve) i Form af Skygning af Cylinder- eller Kugleflader. Endelig gennemføres en Række Øv eiser i Fremstilling af forskellige Materialer ved Farve, med Skygger, Slagskygger og skraverede Tværsnit. Signaturtegningen omfatter en Supplering af Materialsignaturer ud- førte med Pen eller Farve og derefter en Række af de sædvanlige topogra- liske Signaturer fremstillede med Pen og Farve, saaledes som de bruges paa Kort og Situationsplaner i forskellig Maalestok. Hertil kan for de llinkeste af Eleverne komme Eksempler paa Tegning af Bogstaver. I 3. Halvaar bruger Bygningsingeniørerne de første 10 Uger alene til laglig Tegning: 1 Uge lil Kopiering af Maskintegninger i stor Maalestok og med paasalte Maal, og derefter 3 Uger til Opmaaling af Maskindele nnder Vejledning og Udtegning af de opmaalte Stykker i stor Maalestok og med paasatte Maal. Udenfor Tegnetiden opmaaler de i Lobet af Sep- tember delt i mindre Hold en Bro eller lignende Bygværk i det Fri, som derefter i de følgende 6 Uger optegnes i Hovedtegning og med Detailler d. v. s. i storre Maal med tilsvarende La>rredskalke. Overskydende Tid anvendes til videregaaende Bogstavtegning. 1 de sidste (i Uger af Halvaaret bruges 2 Dage ugentlig til Øvelser i deskriptiv Geometri, den tredie Dag til Kurvetegning udfort som Præci- sionstegning og omfattende dels Kurver, der kan fremstilles af Cirkelbuer med Forbilleder fra Ledningsprofiler og Hvælvingsformer som Ægovaler og ellipselignende Figurer af Kurvehanksbuer med 8 eller 12 Centrer, eventuelt forskellige Cycloider og Kurver fremstillede ved Hjælp af Tan- genterne og tegnede med Skabelon. 1 4. Halvaar anvender Bygningsingeniørerne de 4 første Uger helt til Præcisionstegning, nemlig 2 Uger til en Projektionstegning beregnet paa (i Dage å 4 Timer, 1 Uge til Maalestokke og 1 Uge til grafiske Bereg- ningsøvelser. Derefter følger 5 Uger faglig Tegning, der helt tænkes anvendt til Perspektivtegning, særlig til Fremstilling af en mere kombineret Tegning med Konstruktion af Hovedlinierne og Anvendelse af Frihaandstegning til Detaillerne, og saaledes at Tegningen efter Omstændighederne, d. v. s. dis- ponibel Tid og Elevernes Evner og Ønsker, fuldføres enten som Kontur- tegning, Pennetegning, tuscheret Tegning eller Akvarel. De sidste 3 Uger anvendes til Øvelser med Planimeter, Pantograf og Lyskopiering, en Dag ugentlig til hver Ting af Hensyn til Nødvendig- heden af ved disse Øvelser at kunne dele de Studerende i mindre Hold. Da Pantograf- og Plan i meterøvelser saa afgjort horer ind under Præci- sionstegningens Omraade, vilde det i og for sig være heldigst at tage disse Øvelser i Fortsættelse af de grafiske Beregningsøvelser som Afslutning paa Præcisionstegningen. Af Hensyn til Delingen i Hold, maa de helst lægges sammen med Lyskopieringen, der bør falde i den lyseste Tid, hvis Øvelserne skal holdes paa Læreanstalten, og denne ikke kan installere elek- trisk Lys til Kopiering. Imidlertid vilde man formentlig ved at slutte Kontrakt med en Lyskopieringsanstalt, saa Øvelserne kunde holdes der, naa langt videre i Retning af at give Eleverne Forstaaelse af Lyskopieringis- teknikens Krav til Udforeisen af Originaltegningerne, end om Øvelserne holdes paa Polyteknisk Læreanstalt med mindre fuldkomment Materiel, og Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 311 i saa Fald kan Øvelserne godt lægges i Begyndelsen af Marts i Stedet for i April. Perspektivtegningen vil da danne Afslutningen paa hele Tegneunder- visningen, hvilket i flere Retninger vil være en Fordel. Det er den fuld- komneste Afbildningsform i den Forstand, at den for alle Elever med Sans for Tegning giver rigest Anledning til Evnernes Udfoldelse enten ved Ridsefjeder, ved Pen eller Pensel, og samtidig er den overordentlig elastisk i Henseende til Kravet om detailleret Grennem førelse, hvor man kan nøjes med lidt eller yde meget efter den Tid og de Evner, som er til Disposition. Det er en stor Fordel, at den afsluttende Tegneopgave i stort Omfang til- lader en frivillig Indsats fra Elevernes Side paa et Tidspunkt, da Tegne- øvelserne hellere maa være en Rekreation fra Eksamenslæsningen end en uvelkommen Afbrydelse af den. For Maskin- og Elektroingeniørerne er, som foran bemærket, Tegne- undervisningen i første Halvaar fuldstændig den samme som beskrevet for Bygningsingeniørerne. I de følgende Halvaar har de kun Øvelserne i de- skriptiv Geometri fælles med Bygningsingeniørerne, men faar iøvrigt en særlig Undervisning, der er ens for begge Studieretninger bortset fra, at Æmnerne for Tegningerne delvis vælges forskelligt for Maskiningeniører- ne og for Elektroingeniørerne. De 3 første Uger af 2. Halvaar bruges til Frihaandstegning efter Ma- skinmodeller og derefter 2 Uger til Skraverings- og Farvelægningsøvelser, der særlig tager Sigte paa de i Maskintegningen benyttede Materialsigna- turer. De følgende 3 Uger (6.-—8.) anvendes til Kopiering af en forelagt Tegning med Kalkering af Kopien paa Lærred. En Del af Tiden bruges som Øvelse i nøjagtig Skabelontegning. I Resten af Halvaaret benyttes de to Dage om Ugen til Øvelser i deskriptiv Geometri, medens den tredie Dag bruges til Fremstilling af en Tegning i stor Maalestok efter udleveret Maalskitse og i Udførelse som faglig Tegning med Brug af Hovedlineal. I 3. Halvaar bruges 5 Uger til Fremstilling af Skitser efter Opmaa- ling af Maskindele, 3 Uger til en Tegning i stor Maalestok efter egne Maalskitser og 2 Uger samt en Dag ugentlig i 3 Uger til Udførelse af en Konstruktionstegning efter Forbillede, men med ændrede Hoveddimen- sioner. De 3 sidste Uger bruges en Dag ugentlig til grafiske Beregninger og Planimetermaalinger, medens to Dage ugentlig i de sidste 6 Uger optages af Øvelser i deskriptiv Geometri. I 4. Halvaar bruges de 4 første Uger til Udførelse af Detailtegninger efter en given Hovedtegning. For Maskiningeniørerne formes denne Øvelse delvis som nøjagtig Skabelontegning efter Forbilleder, hentede fra Skibs- bygning. De sidste 8 Uger af Halvaaret bruges til systematisk Udtegning af de simpleste Maskinelementer, hvorved den nødvendige Forklaring gives som mundtlig Klasseundervisning med Demonstrationer paa Tavlen i Tegneti- den. Det er Hensigten, at denne Undervisning, samtidig med at virke udviklende paa den for Maskin- og Elektroingeniører værdifuldeste Form for Tegnefærdighed, tillige ved sit systematiske Æmnevalg skal kunne vir- 312 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. ke som en haardt tiltrængt Forskole for den senere Undervisning i Ma- skinlære. Det er Udvalgets Haab, at den her foreslaaede Plan vil vise sig frugt- bar og fremmende lor Elevernes Interesse og Forstaaelse af Fordelen ved at tilegne sig en passende Færdighed i de iorskellige Tegneformers Teknik, og ved Fordelingen af Stoffet har man bestræbt sig for at kunne udnytte de disponible Lærerkræfter saa fordelagtigt som muligt. Enheden og Samspillet mellem de forskellige Øvelsesrækker maa sik- res gennem Overledelsen ved den Mand, der ansættes som Professor i Teg- ning; men lor Øvelserne i deskriptiv Geometri og i faglig Tegning for Maskin- og Elektroingeniører er del nødvendigt, at Øvelsesrækkerne plan- lægges under Medvirkning af Lærerne henholdsvis i deskriptiv Geometri, i Maskinkonstruktion og i den konstruktive Del af Elektroteknikken. Udvalget forudsætter, at der træffes Foranstaltning til Besættelsen al Professor posten snarest muligt, for at den nye Professor om muligt kan blive medvirkende ved den detaillerede Udarbejdelse ogsaa af 1. Halvaars Øv elsesrækker. og l dvalget forudsætter ligeledes, at Professor Bonnesen til da vil være villig til at bestride Ledelsen af Tegneundervisningen. Med Hensyn til Assistentvirksomheden vil det sikkert være nødven- digt, at der senest fra Begyndelsen af næstfølgende Finansaar (April 1918) ansættes en Assistent, som er sa'rlig uddannet i Maskintegning. Øvelserne i Frihaandstegning er fordelt saaledes, at hver Sjettedel af det samlede Elevantal kan faa Undervisning paa sin bestemte Dag om Ugen. Trods denne Deling vil det dog sandsynligvis vise sig nødvendigt at have to Assistenter, som er fuldt uddannede i Frihaandstegningens for- skellige Grene, medens Læreanstalten for Tiden kun raader over een saa- dan Lærer. Da imidlertid en af de andre Assistenter har gennemgaaet et Kursus i Frihaandstegning, vil man formentlig foreløbig kunne se Tiden an og vente med Ansættelse af en 2. Assistent i Frihaandstegning til April 1918, saaledes at de i Efteraarshalvaaret vundne Erfaringer kan blive vejledende. For de Studerende, som paabegyndte Studiet i Efteraaret 1916 eller tidligere, men endnu ikke ved Udgangen af indeværende Halvaar har af- sluttet deres Tegneundervisning, maa denne i det væsentligste fortsættes i det gamle Spor til Udgangen af Foraarshalvaaret 1918, idet den nye Professor dog formentlig paa flere Punkter vil være i Stand til at gen- nemføre mindre Ændringer, hvorved han uden at bryde Kontinuiteten i den løbende Undervisning vil kunne naa nogle af de Fordele, som Udvalget haaber vil følge med den her foreslaaede Ændring i Tegneundervisningen.« Udvalget bemærkede i sin Følgeskrivelse, at den nye Lærer i Tegning burde være medvirkende ved Udarbejdelsen af den endelige Plan for Un- dervisningen i Tegning. Ændring i det detaillerede Undervisningsprogram i Tegning skete derfor først efter den nye Lærers Ansættelse og blev endelig vedtaget af Lærerraadet den 6. Juni 1918 i følgende Form: »Undervisningen i Tegning omfatter: Geometrisk Tegning, Projek- tionstegning, Skruer og Tandhjul, Tegning efter Opmaaling af Instrumen- ter, Redskaber og Maskiner, Frihaandstegning og Croquering, Skrilt- og Signaturtegning, Skygning og Farvelægning samt Kopiering. Oprettelse af et nyt Professorat i Mekanisk Teknologi. 313 Øvelserne er fordelte paa 4 Halvaar saaledes, at de strækker sig over hele 1. og 2. Halvaar, samt for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører tillige over Dele af 3. og 4. Halvaar. Eksamenstegningerne udfores i 3. og 4. Halvaar.« Opvarmning og Ventilation. (20). (Aarbog for 1913—14, S. 393). Det første Stykke rettes til »Undervisningen er bestemt for Maskin- ingeniørerne og de Bygningsingeniører, der vælger at udfore Eksamens- projekt i kommunal-hygiejriisk Ingeniørvæsen. Forelæsningerne afholdes med 3 ugentlige Timer fra 1. Oktober til 22. December i 7. Halvaar. De omfatter:« Sidste Stykke rettes til »Til Forelæsningerne slutter sig Øvelser (for Maskiningeniører fra 16. April til 31. Maj i 8. Halvaar og for Bygnings- ingeniører fra 9. Juni til 23. Juni i 8. Halvaar) samt Besøg i udførte Anlæg.« Mikroskopi og Rendyrkning af Gærings- organismer. (21). (Aarbog for 1913—14, S. 393—94). Efter Forslag af Lektor, Dr. phil. Henning E. Petersen vedtog Lærer- raadet den 13. December 1917 at ændre Tidsfristen 13. Januar i første Stykke under Mikroskopi til »22. December« og under Rendyrkning af Gæringsorganismer i første Stykke »14. Januar« til »7. Januar.« K o m m u n a 1-h ygiejnisk Ingeniørvæsen. (22). (Aarbog for 1913—14, S. 394). Første Stykke rettes til: »Den teoretiske Undervisning omfatter et almindeligt Kursus, der er fordelt paa 2 Halvaar med 1 ugentlig Time i 5. Halvaar og 2 ugentlige Timer i 6. Halvaar, og et særligt Kursus med 4 ugentlige Timer i 8. Halvaar. Det almindelige Kursus omfatter:« Efter sidste Stykke tilføjes i ny Linie: »Til det almindelige Kursus slutter sig Øvelser, som afholdes i 6. Halvaar fra 1.—23. Juni.« og lige- ledes i ny Linie: »I det særlige Kursus gennemgaas Emner i det almin- delige Kursus nøjere, idet en Del af Tiden benyttes til indgaaende Be- handling af særlige Emner, valgte forskellig*! fra Aar til Aar, tildels med Benyttelse af Tidsskriftartikler og lignende som Vejledning til Selvstu- dium.« c. Oprettelse af et Professorat i mekanisk Teknologi. I Skrivelse af 15. Juni 1917 anmodede Læreanstalten Ministeriet om at søge Bevilling til et nyt Professorat i mekanisk Teknologi, saaledes at Docenturet i samme Fag ophævedes. Forslaget var motiveret med følgende: Paa Finansloven for 1909—10 blev der foreslaaet Oprettelsen af en Docentplads i mekanisk Teknologi, da Arbejdet for Professoren i dette Fag var blevet saa stort, at han maatte have Hjælp til de mange Fabrik- Universitetets Aarbog. "40 314 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. besøg, der nødvendiggjordes ved, at Eleverne paa Grund af deres store Antal maatte deles i liere Hold, og til nogle af Forelæsningerne, f. Eks. de særlige Forelæsninger over Metalbearbejdning for Maskiningeniørstu- derende, samt til Arbejdet i den teknologiske Samling — jfr. Anmærk- ningerne til nævnte Finanslov, Sp. 1275—7(5. Det med Docenturet forbundne Arbejde var dog saa betydeligt, at allerede Læreanstaltens tidligere Direktor under sine Forarbejder til Løn- ningsloven mente at burde foreslaa Pladsen til Docentplads med kgl. An- sættelse. Medens Forarbejderne til Lønningsloven stod paa, blev Arbejdet imidlertid yderligere forøget, idet de Forelæsninger, der holdtes hvert Aar over Træ og Stens Bearbejdning, hvert andet Aar blev fordoblet i Omfang, medens Forelæsningerne over Teknologi III., der tidligere blev holdte hvert andet Foraar, nu maatte holdes hvert Foraar, og der tillige tillagdes Do- centen to helt nye Forelæsningsrækker: Teknologi IV. og V. over Kon- struktion af Værktøjer og Værktøjsmaskiner samt over Ledelse, Drift og Anlæg af Maskinfabrikker. Til Forelæsningerne blev yderligere knyttet Værkstedsøvelser for Maskiningeniørerne, Øvelser, som i Mangel af Labo- ratorier paa Læreanstalten henlagdes til Teknologisk Institut, hvor Do- centen desuden skulde lede en supplerende Værkstedsuddannelse for Ma- skiningeniørerne og Værkstedsøvelser for Fabrikingeniorerne. Ved de nævnte Udvidelser var Docentens Arbejde omtrentlig blevet tredoblet, naar man saa hen til Arbejdet ved Docenturets Oprettelse, og burde for saa vidt allerede ved Lønningsloven af 22. April 1916 have va*ret foreslaaet til Professorat, idet det lagde væsentlig mere Beslag paa Læreren end nogle af Læreanstaltens ovrige Professorater, og i Betydning var paa Højde f. Eks. med Professoratet i Maskinlære, da Tyngdepunktet for Maskin- og Elektroingeniørernes Uddannelse med den stadig stigende Specialisering indenfor Fabrik virksomhederne gik i Retning af det værk- stedsmæssige og administrative. Naar Stillingen ved Lønningsloven ikke desto mindre kun blev fore- slaaet forøget fra en Plads med ministeriel Ansættelse og 2,400 Kr. Lønning til en Docentplads med kgl. Ansættelse og en Begyndelseslon af 3,000 Kr. stigende til 4,800 Kr., var Grunden hertil, dels at Læreanstalten paa nævnte Tidspunkt ikke var klar over, hvor betydelig en Arbejdsforogelse Fagets Udvidelse vilde medføre for Læreren, og derfor onskede at se Tiden an, og dels, at Bevillinger til Øvelsernes Afholdelse endnu ikke forelaa, og naar Docenten indgik paa at nojes med at faa Pladsen omdannet til et Docentur med kgl. Ansættelse, var det, fordi han ansaa denne Ordning for at være midlertidig. Desuden mente Læreanstaltens Direktor, at de med Faget forbundne Værkstedsøvelser kunde foregaa samtidig med, at Docenten, der dengang var knyttet som Ingeniør til Teknologisk Institut, forrettede sit Arbejde ved denne Institution, ligesom ogsaa, at de Studier og Undersøgel- ser, han maatte udfore af Hensyn til sit Fag, i lige Maade nødvendig- gjordes af hans Stilling ved Teknologisk Institut. Da Læreanstalten imid- lertid nu kunde overse Omfanget af Docentens Arbejde, og de sidste For- udsætninger tilmed var bristede, idet Forholdene havde tvunget Docenten til at opgive sin Stilling ved Teknologisk Institut, maatte Læreanstalten meget ønske, at der paa Finansloven optoges et Forslag om, at Docenturet Oprettelse af et Lektorat i Matematik for Fabrikingeniører. 315 i mekanisk Teknologi forandredes til et Professorat i samme Fag, for at Docenten ogsaa i Fremtiden skulde kunne ofre Faget sin hele Arbejdskraft. Docenten oppebar fra 1. November 1917 et Honorar af 3,800 Kr., saa at den foreslaaede Omdannelse vilde medføre en Merudgift af 1,700 Kr. aarlig. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1918—19, jfr. Rigsdags- tidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1399—1402, og vedtoges af Rigs- dagen, hvorefter Docent E. Thaulovv i'ik kgl. Udnævnelse som Professor i mekanisk Teknologi fra 1. April 1918 at regne. d. Oprettelse af et Lektorat i Matematik for Fabrikingeniører. I Skrivelse af 10. Februar 1917 henstillede Lærerne i de matematiske Fag, at der søgtes oprettet et Lektorat i Matematik for Fabrikingeniører. Forslaget var motiveret som nedenfor angivet. Efter at Forslaget var bleven behandlet af de staaende Udvalg for Fabrikingeniorernes Undervisning og for Undervisningen til I. Del af Eksamen samt tiltraadt af Lærerraadet i dets Møde den 10. Maj 1917, stillede Læreanstalten i sin Budgetskrivelse af 15. Juni s. A. Forslag om Lektoratets Oprettelse. Forslaget motiveredes med følgende: Da Læreanstalten paa Finansloven 1916—17 opnaaede at faa et nyt Professorat i Matematik, motiveredes dette hovedsageligt ved, at den hid- tidige Ordning nu, da Antallet af Deltagere i hvert Kursus var steget til henimod 200, lagde altfor meget Beslag paa den Universitetslærer, der hidtil havde besørget Halvdelen af Læreanstaltens Matematikundervisning. Men det udtaltes, at det desuden var i høj Grad ønskeligt, om man ved Ansa^ttelsen af en ny Professor kunde lette Arbejdet for Læreren i ratio- nel Mekanik, der foruden at holde Forelæsninger i dette Fag maatte rette og gennemgaa Opgaver deri samt meddele Fabrikingeniorerne Undervis- ning i Matematik. Fra Læreanstaltens Professorer i Matematik, rationel Mekanik og deskriptiv Geometri var der imidlertid under den 10. Februar 1917 frem- kommet en Anmodning om at søge oprettet et Lektorat i den sidstnævnte Undervisning, nemlig for Fabrikingeniorernes Undervisning i Matematik. Denne Undervisning blev i sin Tid — se Anmærkningerne til Finansloven for 1907—08, Spalte 1213—14 — besørget af en særskilt Lærer, men den paagældende Lærerstilling blev inddraget samtidig med Oprettelsen af Professoratet i rationel Mekanik, idet Professoren i dette Fag paatog sig at undervise Fabrikingeniørerne i Matematik. Ved at han imidlertid som nævnt nu var bleven aflastet for denne Undervisning, var den bleven overført til Professorerne i Matematik, der derved havde faaet et Arbejde, som ikke i 22 Aar havde paahvilet dem, og som de under Hensyn til den i Mellemtiden overordentlig stærke Stig- ning af Elevantallet fandt at burde befries for. Ved Forhandlinger om Spørgsmaalet i Lærerraadet havde dette dels kunnet slutte sig hertil, dels til de andre ved den Lejlighed fremsatte Grunde for et Lektorats Oprettelse, nemlig: 1) at en isærlig Lærer for Fabrikingeniørerne foruden at holde de sædvanlige Forelæsninger for dem 316 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. i 1. ok 2. Halvaar vilde kunne faa Tid til i 3. og 4. Halvaar at holde Øvelser med dem, hvad Professorerne i Matematik ikke kunde overkomme, 2) at Undervisningen i Matematik for Fabrikingeniører burde lægges om under Hensyn til Tidens Fordringer, hvad der vilde kræve et betydeligt ekstra Arbejde, og ligeledes fremtidig jævnlig burde lægges om, og 3) at l'rolessorerne i Matematik ved at aflastes for Undervisningen i Matematik lor Fabrikingeniører vilde kunne blive i Stand til at holde specielle mate- matiske Forelæsninger ud over de i Læreanstaltens Program fastsatte. Lærerraadet havde derfor ønsket, at Læreanstalten søgte om Opret- telse af et Lektorat for FabrikingeniøTernes Undervisning i Matematik, idet det dog havde udtalt, at dette Lektorat havde en saadan Betydning, at det formentlig senere burde søges omdannet til et Docentur. I Henhold hertil stilledes der Forslag paa Finanslovforslaget for 1918 19 om Oprettelsen af et lektorat i Matematik for Fabrikingeniører med et aarligt Honorar af 2,400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Spalte 1403—04. Forslaget vedtoges af Rigsdagen. Om lektoratets Besættelse, se S. 326—27. e. Andre Sager. Diplom for den tekniske Doktorgrad m. m. Fil Overvejelse af Formen for Diplomet for den tekniske Doktorgrad nedsatte Lærerraadet under 14. Februar 1918 et Udvalg, bestaaende af Læreanstaltens Direktør, Professor H. 1. Hannover, Professor J. Gunner og Docent .1. Nielsen. Udvalget bemyndigedes til eventuelt at tilkalde kunstne- risk Assistance. Efter Udvalgets Indstilling vedtoges følgende Form for Diplomet: DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT 1 KØBENHAVN TILDELER HERVED EFTER MEDDELT SAMTYKKE FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET DEN TEKNISKE DOKTORGRAD FOR DEN AF UDARBEJDEDE AFHANDLING: SOM EFTER AT VÆRE ANTAGET AF LÆRERRAADET ER MUNDTLIG FORSVARET PAA TILFREDSSTILLENDE MAADE DEN...................................................... KOBENHAVN, DEN DIREKTØR Andre Sager. 317 Diplomets Bagside forsynedes med følgende Oversættelser til Fransk, Tysk og Engelsk: L'INSTITUT POLYTECHNIQUE ROYAL å COPENHAGUE confére par le présent acte avec l'assentiment du Ministére de l'Instruction Publique, å le grade de Docteur és sciences techniques pour sa thése sur acceptée par le Conseil des Professeurs et soutenue publiquement le Copenhague le l!llll!lllllllllll!!lllll!llllll!lll!lll!ll DIE KGL. TECHNISCHE HOCHSCHULE ZU KOPENHAGEN erteilt hierdurch nach eingeholter Zustimmung des Unterrichtsministeriums den technischen Doctorgrad fur die von ausgearbeitete Abhandlung: die, nachdem sie vom Lehrercollegium angenommen ist am miindlich in befriedigender Weise verteidigt worden ist. Kopenhagen am liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii^ THE ROYAL TECHNICAL COLLEGE IN COPENHAGEN confers herewith after procured consent from the department of education the degree of Doctor technices on for the following treatise by the candidate which after having been accepted by the College of professors was publicly defended on the.................................. Copenhagen, the 318 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. T Skrivelse af 2f). Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at det for Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad fastsatte Beløb af 160 Kr. fordeltes' med f>f> Kr. til hver af de officielle Censorer og 30 Kr. til Ordstyreren ved det mundtlige Forsvar. Adresse til den tekniske Højskole i Stockholm. I Anledning af Indvielsen af Nybygningerne for den kgl. tekniske Højskole i Stockholm den 19. Oktober 1917 overrakte Læreanstaltens Di- rektør, Professor H. T. Hannover, der overværede Indvielsen som Lære- anstaltens Repræsentant, følgende Adresse til Højskolen: »I omtrent lige lang Tid har den polytekniske Læreanstalt i Køben- havn og den under Navn af Teknologiska Institutet oprettede Kungl. Tekn. Hogskolan i Stockholm virket til Udbredelse af den højeste tekniske Undervisning i deres respektive Lande, og i de mange Aar har der mellem Lærerne ved de to Højskoler bestaaet venskabelige og kollegiale Forhold. Det har derfor i høj Grad glædet den polytekniske Læreanstalts Lærerraad at modtage en Anmodning om at lade sig repræsentere ved den store Fest. som den kgl. tekniske Højskole idag fejrer. Paa mange Om- raader har Krigsaarene vist de nordiske Lande Nødvendigheden af at slutte sig sammen, og Lærerraadet har taget Indbydelsen som et lykkeligt Tegn paa, at Baandet imellem de to Højskoler fremtidig vil blive endnu stærkere knyttet end hidtil. Den polytekniske Læreanstalt. H. C. Ørsteds gamle Skole, har med Beundring set, hvorledes den kgl. tekniske Hojskole trods de vanskelige Tider har rejst og fuldendt sin nye, skønne og moderne indret- tede Bygning. Efter de for hele Verden betydningsfulde Arbejder indenfor Naturvidenskab og Teknik, som hedengangne svenske Mænd har præsteret, og hvorom Navne som Linné, Chapman, Bergman, Scheele, von Piaten, Berzelius, Ericsson, Ångstrøm, Styffe, Nobel, de Laval og mange flere bære Vidne, og i Erindring om de udmærkede Mænd, der har virket ved eller er uddannet ved den kgl. tekniske Hojskole, har Nordens Teknikere Lov til at vente, at de gode Traditioner vil folge med til Højskolens nye Hjem, saa at der fra det udgaar Mænd, som kan virke til Menneskehedens Gavn og til Nordens Ære. Der er derfor rig Anledning til her at frembæve den polytekniske Læreanstalts hjerteligste Ønsker for dens Broderinstitut. Maatte alle gode Forhaabninger, som knytter sig til den ny Bygnings Fuldendelse, gaa i Opfyldelse, og det derpaa nedlagte Arbejde bære rige I rugter! jjen polytekniske Læreanstalt.« Adressen var udført af Arkitekt P. V. Jensen Klint, med Skritt i Louis XVI.' Stil og med en Medaillon af H. C. Ørsted, indtegnet under Skril'ten. Anker Kysters Etablissement leverede Mappen til Adressen. Æ r e s k æ d e, s k æ n k e 11 i 1 den polytekniskeLæreanstalt. Under den 7. Februar 1917 tilskrev Dansk Ingeniørforening Under- visningsministeriet saaledes: »I Anledning af sin 25-aarige Stiftelsesdag, den 1. Marts d. A. har Dansk Ingeniørforening paatænkt at give Udtryk for den Taknemmelig- hedsgæld, hvori dens Medlemmer staar til den polytekniske Læreanstalt. Personalforliold. 319 Som et saadant Udtryk har man tænkt, ved Jubilæumsfesten den 1. Marts, at overrække den polytekniske Læreanstalts Direktør en Æreskæde (Guld- halskæde). Man tillader sig herved at andrage om det høje Ministeriums Billigelse af, at denne Kæde ved officielle Lejligheder bæres af den poly- tekniske Læreanstalts Direktør og iøvrigt at oplyse, at der den 2. No- vember 1891 blev tildelt Rektoren ved Berlins tekniske Højiskole en Guld- kæde, at bære ved officielle Lejligheder og, at der i 1897 blev tildelt Rek- torerne ved Preussens daværende to andre tekniske Højskoler saadanne Kæder. —« Som Svar herpaa tilskrev Ministeriet under 21. s. M. Dansk Ingeniør- forening følgende: »Efter at Ministeriet har brevvekslet med Direktøren for den poly- tekniske Læreanstalt i Anledning af Foreningens Skrivelse af 7. d. M., hvori anholdes om Ministeriets Tilladelse til, at den polytekniske Lære- anstalts Direktør modtager og fremtidig ved offentlige Lejligheder bærer en Æreskæde, som Foreningen vil overrække Direktøren ved Festen den 1. Marts d. A., skal man ikke undlade herved at meddele, at Læreanstaltens Lærerraad i Erkendelse af den smukke Tanke, hvoraf Foreningens Tilbud er dikteret, har vedtaget at anbefale Sagen, og at Ministeriet ikke ser rettere end, at det paagældende Spørgsmaal hører til de Afgørelser, som den polytekniske Læreanstalt selv maa kunne træffe, og at man derfor ikke finder Anledning til at udtale sig videre herom.« Ved den foran nævnte Jubilæumsfest den 1. Marts 1917, som holdtes paa Læreanstalten, gav Dansk Ingeniørforenings Formand, Telefondirektør Fr. Johannsen Meddelelse om Gaven, ■—- jfr. »Ingeniøren« 1917, S. 117 —, medens Overrækkelsen af Æreskæden først fandt Sted ved Eksamensaf- slutningen den 31. Januar 1918, se S. 398—400. II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. a. Afgang og Ansættelser. 1. Overisigt for Aaret 191 7—1 8. Professor i Maskinlære S. C. Borch afgik efter Ansøgning paa Grund af Alder fra sin Stilling med Udgangen af August Maaned 1917 efter at have virket ved Læreanstalten fra 1. September 1872—Januar 1874 som Assistent i Maskinkonstruktion og fra 1. Oktober 1874 som Lærer i Ma- skinlære. Professor i Tegning og Lektor i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg E. P. Bonnesen afgik ligeledes efter Ansøgning paa Grund af sit svæk- kede Syn fra Stillingen som Professor i Tegning med Udgangen af August Maaned 1917 efter at have været i Læreanstaltens Tjeneste fra, 1. August 1870—31. December 1881 som Assistent ved Tegnestuen og fra 1. Januar 1888 som Lærer i Tegning samt fra 1. September 1892 som Lærer i Op- varmning og Ventilation. Professor Bonnesen vedblev indtil 30. September 1918 at være Lære- anstaltens Lærer i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg. 320 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. T den ledige Stilling som Lærer i Tegning erholdt Ingeniør, cand. polyt. .7. B. K. Gunner kgl. Udnævnelse fra 1. September 1917 at regne. Se S. 174—75. Docent i teknisk Mekanik og Maskinlære for Fabrikingeniører, Dr. pli il - E. Schou erholdt kgl. I dnævnelse som Professor i Maskinlære fra 1. September 1917 at regne, idet han dog beholdt sin hidtidige Undervis- ning for Fabrikingeniorer, men samtidig overtog en Del af det Arbejde, der havde paahvilet Prof. Borch. Maskininspektør ved de nordjydske Pri- vatbaner, cand. polyt. A. R. Holm erholdt derefter kgl. Udnævnelse som Docent i Maskinlære fra 1. Oktober 1917 at regne. Se S. 324—26. Professor i deskriptiv Geometri, Dr. phil. Johs. Hjelmslev fratraadte efter at være bleven kaldet til Professor ved Københavns Universitet sin Stilling ved Læreanstalten fra 31. August 1917 at regne, men vedblev dog velvilligst at varetage Undervisningen i Faget for 3. Halvaars Studerende, medens Assistent ved Tegneundervisningen H. Christensen assisterede ved l ndervisningen for 1. Halvaars Studerende, indtil Rektor ved Borgerdyd- skolen i København, Dr. phil. T. Bonnesen erholdt kgl. Udnævnelse som Professor i deskriptiv Geometri fra 1. November 1917. Se S. 321—23. Den ved Docent A. R. Christensens Udnævnelse til Professor i Vej- bygningsfagene fra 1. .Juli 1917 ledigblevne Docentstilling i samme Fag besattes Ira 1. November 1917 med Assistent i Vejbygning, cand. polyt. C. (i. Bay. Se S. 323—24. Ved Fiansloven for Finansaaret 1918—19 opnaaedes bl. a. Bevilling til Omdannelse af Læreanstaltens Docentur i Mekanisk Teknologi til et Professorat, hvorefter Docent E. Thaulow fra 1. April 1918 erholdt kgl. Udnævnelse som Professor, samt til Oprettelse af et Lektorat i Matematik for Fabrikingeniorer, i hvilket Undervisningsministeriet efter Læreanstal- tens Indstilling ansatte Kaptajn, Dr. phil. F. A. Buchwaldt fra 1. Juli 1918 at regne. Se henholdsvis S. 315 og S. 326—27. Under 10. April 1918 forsvarede Docent ved det fysiske Laborato- rium, mag. sc. .1. Hartmann sin for Erhvervelsen af Læreanstaltens tek- niske Doktorgrad indgivne Afhandling om: »Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere«, og han kreeredes derefter som den første Indehaver af Graden som Dr. techn. ved den polytekniske Læreanstalt, se S. 402. Efter Aissistent C. Q. Bays Udnævnelse til Docent i Vejbygnings- fagene blev Ingeniør, cand. polyt. P. Erlitz fra 1. November 1917 ansat i Assistentstillingen i dette Fag. Assistent ved Øvelserne i fysisk Teknik og fysiske Demonstrationer, Dr. phil. .J. P. Jacobsen fratraadte efter Ansøgning med Udgangen af Januar Maaned 1918 denne Stilling, som derefter fra 1. Februar s. A. at regne blev besat med Overlærer ved Metropolitamskolen, cand. mag. Th. Sundorph. Med Udgangen af Februar Maaned 1918 fratraadte Assistent ved Ma- skinlaboratoriet, cand, polyt. K. Bak efter Ansøgning sin Stilling, i hvil- ken Ingeniør cand. plyt. G. Colin derefter ansattes fra 1. Marts 1918 at regne. Assistent ved det teknisk-keniiske Laboratorium, cand. polyt. A. C. Blichfeldt-Petersen fratraadte efter Ansøgning den 15. Marts 1918 sin Personalforhold. 321 Stilling', som derefter fra s. D. at regne blev besat med Ingeniør, cand. polyt. C. Holt. Med Udgangen af Juli Maaned 1918 fratraadte Assistent ved det fysiske Laboratorium, Dr. phil. H. M. Hansen efter at være bleven ansat som Docent i Fysik ved Københavns Universitet sin Stilling, som derefter fra 1. August s. A. at regne blev besat med cand. mag. Johs. Olsen. I Henhold til Bevilling paa Finansloven for Finamsaaret 1917—18 ansattes Ingeniør, cand. polyt. Kr. Rasmussen som Assistent ved de tekno- logiske Værksteds- og Laboratorieøvelser fra 1. September 1917 til 31. Ja- nuar 1918 og Mekaniker N. Jørgensen som Laboratoriebetjent ved det fotokemisk-fotografiske Laboratorium fra 1. September 1917, medens en Stilling som Laboratoriemester ved Laboratoriet for Bygningsstatik og Jernkonstruktioner endnu henstod ubesat den 31. Juli 1918. Under en Assistent ved det kemiske Laboratorium for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører K. Hofgaard-Pédersen tilstaaet Permission an- toges Kaptajn, mag. sc. H. N. K. Rørdam som vikarierende Assistent fra 1. Februar 1918 til 31. Januar 1919. Ved Finansloven for Finansaaret 1918—19 opnaaedes Bevilling til forskellige nye Assistent- og Betjentstillinger m. m.; i Henhold hertil an- sattes fra 1. April 1918 cand. mag. P. V. M. Steffensen som Assistent ved den fysiske Samling, stud. mag. N. C. Jensen som Assistent ved det fysiske Laboratorium og Tegnelærer A. S. A. Marienlund samt- exam. polyt. C. Moller Nielsen som Assistenter ved Tegnestuen og endvidere Mekaniker Leo J. E. Petersen som Laboratoriebetjent ved det fysisk-kemiske Labo- ratorium. 2. B e s æ 11 e 1 s e a f d e t v e d Professor, 13 r. phil. Johs. Hjelmslevs Overgang til Universitetet 1 e d i g t b 1 e v n e Professorat i Deskriptiv Geometri. I Skrivelse af 3. Oktober 1917 tilskrev Læreanstalten Undervisnings- ministeriet saaledes: »Efter at Profossor, Dr. phil. Johs. Hjelmslev er bleven udnævnt til Professor i Matematik ved Københavns Universitet fra den 1. September d. A. at regne, har Læreanstaltens Lærerraad i sit Mode den 20. September drøftet Spørgsmaalet om Besættelsen af det ledigtblevne Professorat i De- skriptiv Geometri. I Modet oplyste Formanden, at Professor, Dr. P. Heegaard i Kontinua- tion af en tidligere Samtale havde meddelt, at han ikke vilde overtage Em- bedet, selv om han fik det tilbudt. Det blev derefter stærkt fremhævet Ira samtlige tilstedeværende Lærere i de matematiske Fag, at den bedste Løsning af Spørgsmaalet under de foreliggende Omstændigheder vilde være at bevæge Rektor, Dr. phil. T. Bonnesen til at overtage Stillingen. Til Støtte herfor oplystes følgende: Rektor Bonnesen har udført værdifulde geometriske Arbejder. Han vandt isaaledes Universitetets Guldmedalje i 1898 for en Afhandling om Konstruktion med Passer alene, og disputerede i 1902 for den filosofiske Doktorgrad med en Afhandling over ikke-euklidisk Geometri. Han har Universitetets Aarbog. 41 322 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. studeret i Bologna under den fremragende Matematiker Enriques. Endelig har han fungeret en kort Tid før sin Udnævnelse til Rektor som Repetent i Deskriptiv Geometri ved den polytekniske Læreanstalt og udført sit Arbejde særdeles tilfredsstillende. Tillige vilde det være af Betydning for Læreanstalten at se en Personlighed som ham og en saa anset Pædagog knyttet til den. Det blev imidlertid oplyst i Lærerraadet, at der næppe vilde være nogen anden Maade at faa Rektor Bonnesen knyttet til Læreanstalten paa end ved at tilbyde ham Stillingen, og man vedtog enstemmig at forespørge, om han vilde være villig til at overtage Stillingen, hvis Ministeriet til- traadte, at Embedet blev besat uden forud at blive opslaaet vakant. Læreanstalten modtog som Svar paa den Henvendelse, den derefter rettede til Rektor Bonnesen, den hermed i Afskrift følgende Skrivelse, hvori Rektoren meddeler, at han gerne modtager Professoratet i Deskriptiv Geometri, idet han dog ser sig nødsaget til at betinge sig en Lønnings- anciennitet paa 8 Aar i Analogi med, hvad der indrømmes en Lærer, der gaar over fra Privatskolen til Statsskolen. Hans nuværende Rektorgage beløber sig til 5,000 Kr., Fribolig m. in., saa at han med den ovennævnte Lønningsanciennitet alligevel vil lide en Nedgang i Indtægten. I denne Forbindelse oplyste Rektor Bonnesen, at han er ansat som Rektor fra 1. August 1906, og at hans Anciennitet i de forenede fuldstæn- dige højere Almenskolers Pensionskasse regnes fra 1. August 1893. Idet den polytekniske Læreanstalt hermed tillader sig at anbefale, at den ledige Stilling tilbydes Hektor Bonnesen fra 1. November d. A. at regne med den af ham betingede Lønningsanciennitet, skal man henstille til det høje Ministerium at anmode ham om at indgive en Ansøgning, saafremt Ministeriet maatte anse en saadan for ønskeligt, idet læreanstalten selv- følgelig gerne skal indhente en saadan, hvis Ministeriet maatte foretrække det. Da Professor Hjelmslev velvilligst har lovet at overtage en Del af Undervisningen i indeværende Semester, vil Læreanstalten tillade sig- i særlig Skrivelse at stille Forslag om Honorering af dette Arbejde samt af den Assistance, som det midlertidigt har vårret nødvendigt at antage for at holde Undervisningen i Gang, hvilke Honorarer vil kunne afholdes af den besparede Professorgage.« I Skrivelse af 19. Oktober 1917 meddelte Ministeriet, at det havde opslaaet Embedet som Professor i Deskriptiv Geometri ledigt. Efter Fristens Udløb fremsendte Ministeriet de indkomne tre Ansøg- ninger, fra Rektor, Dr. phil. T. Bonnesen, Assistent, exam. polyt. H. Chri- stensen og Assistent, cand. polyt. P. Nielsen til Lærerraadets Udtalelse. I Henhold til den paa Lærerraadets Mode den 8. November s. A. trufne Afgørelse tilskrev Læreanstalten under den 12. s. M. Ministeriet saaledes: »I Anledning af de med det lioje Ministeriums Skrivelse al 2. ds. fremsendte og hermed tilbagefølgende tre Ansøgninger om det ledige Pro- fessorat i Deskriptiv Geometri har Lærerraadet i sit Mode den 8. ds. uden Afstemning vedtaget paany at indstille Rektor, Dr. phil. T. Bonnesen til det ledige Professorat, idet man iøvrigt henholder sig til den i lærean- staltens Skrivelse af 3. f. M. givne Motivering. Personalforhold. 323 Lærerraadet har i det Mode, som gik forud for Læreanstaltens Ind- stilling i sidst nævnte Skrivelse, drøftet alle Muligheder og saaledes ogsaa taget Hensyn til de to andre Ansøgeres Kvalifikationer. Det bemærkes, at Rektor Bonnesen har anmodet om at erholde to Alderstillæg til Begyndelseslønnen. Med Hensyn til Tidspunktet for Ansættelsen henstilles det til det høje Ministeriums Afgørelse, om Udnævnelsen skal regnes fra 1. November eller fra 1. December d. A., idet det tilføjes, at det har været nødvendigt at give Professor Hjelmslev nogen Assistance under Vakancen, og at det vil være naturligt at afholde Honoraret herfor af den besparede Professor- gage, ligesom det vil være rimeligt at tillægge Professor Hjelmslev et Ho- norar for det af ham ved Læreanstalten fra 1. September d. A. udførte Arbejde, hvilket Honorar ligeledes er tænkt afholdt af den besparede Pro- fessorgage. Hvis Udnævnelsen sker fra 1. November vil den besparede Professorgage næppe slaa, til til de ovennævnte Honorarer, om hviis Stør- relse Læreanstalten iøvrigt vil fremkomme med Forslag, naar Udnævnel- sen af den nye Professor har fundet Sted, idet man da kan beregne Hono- raret for Assistancen.« Se herom S. 328. Under 26. November 1917 fik Rektor Dr. pliil. T. Bonnesen derefter kongelig Udnævnelse som Professor i Deskriptiv Geometri fra den 1. s. M. at regne. Ved 3. Behandling i Folketinget af Finansloven for 1918—19 blev der givet Bevilling til, at Professor, Dr. phil, T. Bonnesens Tjenestealder ved Beregning af Alderstillæg regnedes fra 1. November 1909, jfr. Rigs- dagstidende for 1917—18, Tillæg'B. Sp. 1578—79. Tillæg B. Sp. 2195—98. 3. Besættelse a !f det ved Docent A. R. /C h r i s t e n s e n s Udnævnelse til Professor i Vejbygning ledigtblevne Docentur i samme F a g. Om det ved Docent A. R. Christensens Udnævnelse til Professor i Vejbygning — jfr. S. 168—71 — ledigtblevne Docentur i Vejbygning indkom der 4 Ansøgninger, nemlig fra Ingeniør, cand. polyt. C. Q. Bay, Ingeniør, cand. polyt. P. Erlitz, Baneingeniør, cand. polyt. R. Hiort Lo- renzen og Ingeniør, cand. polyt. L. Karkov. Til Behandling af de indkomne Ansøgninger nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 20. September 1917 et Udvalg, bestaaende af de samme Med- lemmer, som dannede Komiteen ved Konkurrencen om Professoratet i Vej- bygning, suppleret med Professor A. R. Christensen og Docent J. Munch- Petersen. Dette Udvalg afgav under 27. s. M. følgende Indstilling til Lærerraadet: »Det til Bedømmelse af Konkurrencen om Professoratet i Vejbyg- ningsfagene nedsatte Udvalg suppleret med Professor A. R. Christensen og Docent Munch-Petersen har fra den polytekniske Læreanstalt mod- taget Anmodning om at udtale sig om to af de om Vejbygningsdocenturet fremkomne Ansøgninger, nemlig Ansøgningerne fra Ingeniør, cand. polyt. Bay og Baneingeniør, cand. polyt. Hiort-Lorenzen, idet Lærerraadet ønske- de en Indstilling om, hvem af disse to Herrer Udvalget ansaa for mest kvali- 324 Den polyteknisko Læreanstalt 1917—18. ficeret, og en Motivering heraf. Imidlertid har under den 21. ds., sidst- nævnte trukket sin Ansøgning tilbage, og Udvalget har da i et Mode i Dag, hvori dog Baneingeniør Ernst og Professor Lundbye var forhindret i at deltage, vedtaget at indstille til Lærerraadet at soge Ingeniør Bay ansat i Stillingen. Til Støtte herfor skal anføres følgende: Ingeniør Bay har ved sin Deltagelse i Konkurrencen om Professoratet i Vejbygning vist sig som en kundskabsrig Ingeniør, der er vel kvalificeret lil at overtage en Lærerstilling. Hans naturlige og tiltalende Optræden gav ualmindelig gode Lofter om en frugtbar Paavirkning af de Studerende, og han har yderligere befæstet den vakte Tro paa hans Evner som Lærer, idet han efter at have overtaget Hjælpestillingen som midlertidig Assi- stent i Vejbygning paa særdeles tilfredsstillende Maade har gjort Fyldest i denne Gren af den fremtidige Docents Virksomhed.« Under i). November liilT blev Ingeniør, cand. polyt. Christian Quist- gaard Bay udnævnt til Docent i Vejbygningsfagene fra den 1. s. M. at regne. 4. Besættelse af det ved Docent D r. p h i 1. Erik Schous Udnævnelse til Professor le digt blevne Docentur i Ma skinlære. Som nævnt S. 173. fortes der Forhandlinger med Ingeniør, cand. polyt. Poul Hansen om Overtagelsen af det ved Docent i Maskinlære, Dr. phil. Erik Schous Udnævnelse til Professor i Maskinlære ledigt- blevne Docentur i samme Fag. Disse Forhandlinger forblev resultatløse. Læreanstalten henvendte sig derefter til Maskininspektør ved Aalborg Privatbaner, cand. polyt. A. R. Holm; for de med ham forte Forhandlinger gjordes Hede i lol gen de Skrivelse af 28. September 1917 til Undervisnings- ministeriet: »I et den 5. Juli d. A. afholdt Lærerraadsmode drøftedes Spørgsmaalet om Besættelse af den ledige Stilling som Docent i Maskinlære, efter at Forhandlingerne med Ingeniør Poul Hansen var blevne afbrudte, da han havde modtaget et Tilbud fra sit Firma om en langt højere Gage (7,000 Kr.) end den, han kunde erholde her selv med 2 Alderstillæg (3,800 Kr.). Forhandlingerne faldt imidlertid paa et saa sent Tidspunkt, at over Halv- delen af Medlemnierne havde forladt Mødet, saa at Forsamlingen ikke var beslutningsdygtig, men alle de tilstedeværende Medlemmer var dog enige om, at man burde søge at faa Maskininspektør Richard Holm ved Aalborg Privatbaner ansat i den ledige Stilling, idet han fra kompetent Side be- tegnedes som en særdele® dygtig Maskiningeniør, der, naar han tilegnede sig nogen Konstruktionspraksis, vilde være udmærket egnet til at overtage Docentstillingen. 1 Henhold hertil tilskrev undertegnede Direktør under (5. Juli d. A. Maskininspektør Holm, der underhaanden havde erklæret sig villig til at overtage Stillingen, hvis der tilsikredes ham to Alderstillæg, og meddelte ham, at Lærerraadet ikke før i September kunde tage endelig Stilling til Sagen. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Alderstillæg indeholdt Brevet Personalforliold. 325 da Maskininspektør Holm havde en Gage af 3,900 Kr. — følgende Udtalelse: »Hvad Ancienniteten paa 8 Aar angaar, kan Læreanstalten udtale, at Ministeriet, da der var Tale om at skaffe den til en anden, med hvem For- handlingerne dog* er bristede, fordi der blev gjort ham et andet særlig- fordelagtigt. Tilbud, erklærede at ville søge Ancienniteten paa Finansloven, og der er al Grund: til at gaa ud fra, at Ministeriet vil stille sig paa samme Maade overfor Dem.« Endvidere meddelte Læreanstalten i Skrivelse af 7. Juli d. A. det høje Ministerium, at Ingeniør Poul Hansen af ovennævnte Grund havde trukket sin Ansøgning tilbage, og at der var indledet Forhandlinger med Maskininspektør Holm. Man udtalte Haab om, at der maatte kunne til- lægges Maskininspektør Holm eller eventuelt andre Ansøgere til Stillin- gen en lignende Anciennitet som den, der var tiltænkt Ingeniør Poul Hansen. I Skrivelse af 11. s. M. meddelte Maskininspektør Holm, at han efter Modtagelsen af Direktørens Brev af 6. s. M. havde begæret sin Afsked fra sin nuværende Stilling til 1. Oktober d. A., og at der næppe vilde være noget til Hinder for, at han kunde overtage Docentstillingen fra nævnte Dato. Efter Modtagelsen af det høje Ministeriums Skrivelse af 20. Juli, hvori meddeltes, at Ministeriet af Hensyn til Konsekvenserne ikke kunde give det ønskede Tilsagn om Anciennitet for Maskininspektør Holm eller eventuelt andre Ansøgere, gav Læreanstalten straks Maskininspektør Holm Meddelelse derom. — Denne har senere paa Læreanstaltens Foranledning indsendt den hermed følgende Ansøgning om Docentstillingen, hvori han tillige anmoder om to Alderstillæg. I Brev af 22. d. M. har han endvidere — ligeledes paa Læreanstaltens Foranledning — erklæret sig villig til at tilegne sig' den ønskede Konstruktionspraksis. Lærerraadet har derfor i sit Møde den 20. ds. paany drøftet Sagen og vedtaget at indstille, at Stillingen uden at opslaas vakant besættes med Maskininspektør Holm fra den 1. Oktober d. A. at regne samt at anmode det høje Ministerium om at iSøge udvirket, at der tillægges ham to Alders- tillæg. Maskininspektør Poul Richard Holm, der er født den 30. Juli 1887. blev polyteknisk Kandidat i 1911 med en fin 1. Karakter. Fra 1911 til 1915 var han ansat som Ingeniør ved Aktieselskabet Titan, hvorefter han Ira 1915 til 1917 var ansat ved Statsbanerne. I April d. A. overtog han Stillingen som Maskininspektør ved Aalborg Privatbaner. Naar Læreanstalten saaledes tillader sig at indstille Maskininspektør Holm til Stillingen uden at opslaa den vakant, er Grunden den. at den anser ham for mere egnet til en Lærerplads i Maskinlære end samtlige inden Fristens Udløb anmeldte Ansøgere til det nylig besatte Professorat i Maskinlære og end andre Maskiningeniører, der overhovedet er Lærer- raadets Medlemmer bekendt som Emner til Stillingen, og navnlig mener, at det ikke vil være muligt at faa en i Maskinkonstruktion fuldt uddannet Lærer til at modtage en saa lavt lønnet Stilling som den foreliggende un- der Hensyn til de Lønninger, der bydes i Praksis, saa at man maa søge at 326 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. ansætte en dygtig ung Mand, som er villig til at tilegne sig den mang- lende praktiske Uddannelse.« I Henhold til den i ovennævnte Skrivelse gjorte Indstilling blev In- geniør, cand. polyt. A. R. Holm ved kgl. Resolution af 3. Oktober 1917 ud- nævnt til Docent i Maskinisere fra 1. November s. A. at regne. Ved samme Resolution bifaldtes, at Docenturet i Maskinlære for Fabrikingeniører om- dannedes til et Docentur i Maskinlære uden nogen Begrænsning med Hensyn til Studieretning, jfr. S. 173—74. I Skrivelse af 22. November 1917 bifaldt Ministeriet, at der ud- betaltes Professor S. C. Borch et Beløb af ialt 500 Kr. som Vederlag for hans Besørgelse af det til Docenturet i Maskinlære henlagte Arbejde under \ akancen i nævnte Docentur fra 1. September s. A. og indtil den nye Docents Tiltrædelse af Embedet, saaledes at Beløbet tilvejebragtes dels ved den for September Maaned besparede Lønning i Docenturet, 250 Kr., og dels ved at et lige saa stort Beløb stilledes til Raadighed af Kontoen for ekstraordinære Udgifter. 5. Besættelse af det paa Finansloven for 1918 — 19 oprettede Lektorat i Matematik for Fabrik- ingeniører. Om det paa Finansloven for 1918—19 oprettede Lektorat i Matema- tik for Fabrikingeniører, se S. 315—16, indkom der 7 Ansøgninger. Til Bed ømmelse af disse nedsatte Lærerraadet den 18. April 1918 et Udvalg, bestaaende af Professorerne Bonnesen. Bohr, Bronsted. H. I. Hannover, C. Juel, Johs. Mollerup og E. Schou samt af udenforstaaende: Professor Hjelmslev og Telefoningenior .1. L. W. Jensen. 1 Henhold til Udvalgets Indstilling og Læreraadets Vedtagelse i dets Møde den (i. Juni 1918, tilskrev Læreanstalten under 10. s. M. Ministeriet saaledes: »Idet den polytekniske Læreanstalt hermed tilbagesender de med det hoje Ministeriums Skrivelse af 27. f. M. modtagne 7 Ansøgninger om det ledige Lektorat i Matematik for Fabrikingeniører, skal den udtale, at Lærerraadet ved sit Møde den (i. ds. var enigt i, at man af de fremkomne Ansøgninger kun behøvede at tage de 3 op til nærmere Drøftelse, nemlig Ansøgningerne fra cand. mag. A. F. Andersen, Kaptajn, Dr. pliil. Bucli- waldt og Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen, idet man mente, at disse Ansøgere ved deres hele Uddannelse og Virksomhed paa Forhaand maatte staa væ- sentlig over de andre 4 og det fremhævedes, at alle 3 havde udført et ior- tjenstfuldt Arbejde som Assistenter i matematiske Fag ved Læreanstalten og var anbefalede hver for sig af de Lærere, under hvem de havde haft deres Virksomhed. Ved den nærmere Drøftelse gjorde der sig vel forskellige Meninger gældende, men et overvejende Flertal afgav derefter deres Stemmer før at Kaptajn, Dr. Buchwaldt ansattes i Embedet, efter at det var blevet 1 rem- hævet, dels at han havde særlige videnskabelige Forudsætninger for selv- stændigt at tilrettelægge den paagældende Undervisning ved den rette Af- grænsning og den rette Hensyntagen til de praktiske Fag, og at han ud fra disse Synspunkter var de andre to Ansøgere overlegne, dels at han ved Persoualforhold. 327 sin akademiske og praktiske Uddannelse havde erhvervet sig' en betydelig Indsigt i anvendt Matematik, og ved sin Doktordisputats og øvrige Ar- bejder havde vist rig Evne til selvstændig videnskabelig' Virksomhed, lige- som han gennem smukke Enkeltundersøgelser havde vist stor Dygtighed overfor Behandlingen af almindelige matematiske Spørgsmaal. Det til- føjedes, at Ansættelsen af Kaptajn Buchwaldt paa Grund af hans person- lige Egenskaber, hans Klarhed og Sikkerhed i al Almindelighed vilde be- tyde en Vinding for Læreanstalten. Med Hensyn til de to andre Ansøgere var der Enighed om, at Cand. Andersen baade i videnskabelig og pædagogisk Henseende gav særdeles gode Løfter for Fremtiden, uden at man dog mente, at han burde komme i Betragtning ved denne Lejlighed, og hvad Dr. Hansen angaar, blev han fra forskellig Side anbefalet som en meget dygtig Lærer, ligesom det blev gjort gældende, at han var den af Ansøgerne, som sad inde med den største pædagogiske Erfaring med Hensyn til Undervisning- af den Art, som der her var Tale om, hvorfor et Mindretal foretrak ham, selv om hans viden- skabelige Kvalifikationer var ringere. Efter den skete Afstemning tillader den polytekniske Læreanstalt sig at indstille, at Lektoratet — i Henhold til § 34 i Læreanstaltens Lon- ningslov og Ministeriets Afgørelse af 8. Juni 1916 — for 3 Aar besættes med Kaptajn, Dr. phil. F. A. Buchwaldt fra den 1. Juli d. A. at regne.« Under 2. Juli 1918 beskikkedes ved ministeriel Resolution Direktør for Gradmaalingen, Kaptajn, Dr. phil. E. A. Buchwaldt til Lektor i Mate- matik for Fabrikingeniører ved den polytekniske Læreanstalt for et Tids- rum af 3 Aar fra 1. Juli s. A. at regne, men med Mulighed for Forlæn- gelse af Ansættelsen. b. Andre Personalia. Studierejser m. m. Studierejser. Paa Finansloven for 1918—-19 blev der bevilget et Be- løb af 2,500 Kr. til Rejser for Lærere i de tekniske Fag. Efter Lærean- staltens Indstilling tildelte Undervisningsministeriet heraf under 4. April 1918 Professor i Kemi, Dr. phil. Julius Petersen 700 Kr. til en Studie- rejse til Norge og Professor i mekanisk Teknologi E. Thaulow 600 Kr. til en Studierejse til Norge og Sverige samt under 15. Maj 1918 Docent i Maskinisere A. R. Holm 600 Kr. til en Studierejse til Sverige. — Statsprøveanstaltens Bestyre!sesraad. Til Medlem af Statsprøvean- staltens Bestyrelsesraad genvalgte Lærerraadet i sit Møde den 14. Marts 1918 Professor E. Suenson fra den 1. April s. A. at regne. — Forhøjelse af Professor E. P. Bonnesens Honorar som Lektor i Op- varmning ofj Ventilation. Da Professor E. P. Bonnesen den 1. September 1917 fratraadte Stillingen som Professor i Tegning, men fortsatte som Lektor i Opvarmning og Ventilation, indtraf det Tiltælde, som var for- udset i Anmærkningerne til Læreanstaltens Lønningsforslag, fremsat i Rigsdagen den 28. Januar 1916, at de to Stillinger ikke beklædtes af samme Person. Saalænge Professor Bonnesen havde beklædt begge Stil- linger, havde han kun oppebaaret et Honorar af 700 Kr. som Lektor i 328 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Opvarmning og Ventilation. Ved Adskillelsen af de to Stillinger var det i nævnte Anmærkninger forudsat, at Lektoratet skulde honoreres med 1.200 Ivr. aarlig. 1 Henhold hertil blev der paa Tillægsbevillingsloven for 1017 18 og Finansloven for 1918—1!) bevilget en Forhojelse af Honoraret paa henholdsvis 201 Kr. (17 Øre og 500 l\r., uanset at Professor Bonnesen oppebar Pension som Professor, jfr. Rigsdagstidende for 1017—18, Tillæg B., Sp. 2195—98; Tillæg A., Sp. 1403—1406. Honorarer for Undervisning i deskriptiv Geometri. I Skrivelse af 20. Februar 1918 bifaldt Ministeriet, at der udbetaltes 675 Kr. til Professor Hjelmslev og 500 Kr. til Assistent H.Christensen som Honorar for Ekstra- arbejde ved Undervisningen i deskriptiv Geometri i Efterhalvaaret 1917, samt al det samlede Beløb afholdtes med 833 Kr. 33 Øre af den under Læreanstaltens Udgiftspost a. 1. Lønninger til Professorer, for September og Oktober 1917 sparede Begyndelsesløn for en Professor i deskriptiv Geometri, med 200 Kr. af Læreanstaltens Udgiftspost a. 7. Til Assistance for Lærerne i de matematiske Fag og i Kemi, og med 141 Kr. 67 Øre af Konto i. Ekstraordinære Udgifter, alt for Finansaaret 1917—18. III. Laboratorier, Samlinger m. m. a. Det kemiske Laboratorium. 1. Undervisningen for Fabrikingeniører m. f 1. Forandring i Lokaleforholdene ved det kemiske Laboratorium for Fa- brikingeniorer ni. fl. Paa Grund af den store Tilgang til Studiet for Fa- brikingeniører i Undervisningsaaret 1917—18 — 77 imod 36 i 1916—17 — blev der paa Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 465—68, bevilget et overordentligt Belob paa 10,500 Kr. ti 1 Forandring af Laboratoriet for kvantitativ Analyse og mindre For- andringer i et Par andre Lokaler samt til Indretning af et Assistentla- boratorium. Udgifterne fordelte sig saaledes: j^r Bygningsændringer ifølge Overslag fra Bygningsinspektøren. . 1,573.00 Indlæg af Vand og Gas, Damp og Trykluft................................3,879. 00 Indlæg af Elektricitet....................................................................506. 00 Snedkerarbejde..................................................................................2,871.00 Malerarbejde ....................................................................................658. 00 Murerarbejde ....................................................................................625. 00 Smaa Apparater og uforudsete Udgifter ....................................388. 00 ialt .... 10,500. 00 Paa Tillægsbevillingsloven for 11)18—19 bevilgedes der en Overskri- delse paa 2,600 Kr. af ovennævnte Belob, foranlediget ved Prisstigningen; jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 3925—26. Da dette Beløb imidlertid viste sig 942 Kr. 72 Øre for ringe, blev sidstnævnte Beløb yderligere bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19, hvorved den Laboratorier, Samlinger ro. m. 329 samlede ekstraordinære Bevilling blev 14,042 Kr. 72 Øre, jfr. Rigsdags- tidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2711—12. - Ansættelse af en ny fast Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. I Skrivelse af 17. November 1917 gjorde Lære- anstalten Rede for en af det store Antal Fabrikingeniørstnderende nødven- diggjort Omlægning af de kemiske Laboratorieøvelser. Der bemærkedes her- om følgende: »Som oplyst i Læreanstaltens Skrivelse af 13. September d. A. var Tilgangen til Studiet for Fabrikingeniører i Aar usædvanlig stort, nemlig 77 mod 36 ifjor. Saalænge Tilgangen var omkring 25 aarlig, var den nuværende Ordning af Laboratorieøvelserne upaaklagelig. Men efterhaanden som Elevantallet er steget, er Ordningen bleven mindre og mindre rationel, og da man nu — bortset fra den abnormt store Tilgang i Aar — maa regne med ca. 45 nye Elever om Aaret, er Ordningen bleven saa uheldig for Undervisningen, at en Omlægning maa finde Sted. Laboratoriets Bestyrer Professor. Dr. pli il. Juliusi Petersen har i Skri- velse af 6. d. M. fremsat Forslag til Omlægning af Øvelserne, hvorved det bliver muligt under visse Forudsætninger at gennemføre Undervisningen i de nuværende Lokaler, saafremt Tilgangen bliver gennemsnitlig 45 nye Elever om Aaret. Ordningen kræver Bevillinger dels til en ny fast Assistent, dels til Indretning af nye Arbejdspladser m. m. Endelig vil det være nødvendigt, i hvert Fald for Finansaaret 1918—19 og' for en Del af Finansaaret 1919 -—20, at søge Bevilling til Aftenundervisning i Overgangstiden.« 1 Henhold hertil bevilgedes der paa Finansloven for 1918—19 Begyndelsesløn til en ny fast Assistentstilling med samme Løn som den, der var fastsat for de to Assistenter ved kemisk Laboratorium A, som ledte egne Afdelinger, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 463—66. Desuden gaves 'der paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 en Bevilling paa 300 Kr. til Assistance, saaledes at Omlægningen allerede kunde g'ennemtøres fra 1. Februar 1918, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 2197—98. — Aftenkursus. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der 500 Kr. til et Aftenkursus for Fabrikingeniører i Efteraarshalvaaret 1917; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3317—18. Des- uden blev der paa Finansloven for 1918—19 bevilget 500 Kr. til Aften- kursus lor Fabrikingeniører i 3 Aftener ugentlig i April—Maj 1918. 1 Aften ugentlig i September—December 1918 og 1 Aften ugentlig i Fe- bruar—Marts 1919, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 1577—78, ligesom Ministeriet i Skrivelse af 14. Februar 1918 bifaldt, at der ved det indførte Aftenkursus for Fabrikingeniører, der hidtil var holdt 2 Gange ugentlig, afholdtes Undervisning ogsaa en 3. Aften i Ugen i Fe- bruar og Marts s. A., og at Merudgiften herved, 125 Kr., afholdtes paa lorventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1917-—18 af Læreanstaltens Udgiftspost a. 5; jfr. Rigsdagtidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2201 —02. — Eksaminatorier i uorganisk Kemi. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der ekstraordinært 300 Kr. paa Konto a. 7. »Til Assi- stance for Lærerne i de matematiske Fag og i Kemi« til Deling af Eksami- nationerne i uorganisk Kemi for Fabrikingeniører i Foraarshalvaaret- 1918. Universitetets Aarbog. 42 330 Don polytekniske Læreanstalt 1917—18. Delingen var foraarsaget ved det store Antal Studerende i nævnte Halv- aar, jf'r. Rigsdagstidende for 1017—18, Tillæg B., Sp. 2201—04. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Grund af den ab- normt stærke Tilstrømning af Elever i September 1917 — 80 i Stedet for ca. 40 Elever —, blev der paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 be- vilget en Overskridelse at Annuet paa 8,000 Kr.; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B, Sp. 2203—04. 2. Undervisningen for M a s k i n-, Bygnings- og Elektroingeniører. Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der en Overskridelse paa 1,500 Kr. af Laborato- riets Annuum; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2205 —06. b. Det teknisk-kemiske Laboratorium. Omdannelse af den honorarlønnede 2. Assistent stilli ntj til en fast Stil- ling. Paa Finansloven for 1916—17 blev der givet Bevilling til Ansættelse af en ny Assistent ved det teknisk-kemiske Laboratorium med en aarlig Lønning af 1,800 Kr. uden Stigning. Denne Stillings* første Indehaver døde i 1917, og det havde da vist sig meget vanskeligt at finde en vel kvali- ficeret yngre Kandidat til Pladsen, da den Løn, der kunde bydes, stod langt tilbage for de Lønninger, som Fabrikingeniørkandidater kunde opnaa i Praksis. Saafremt Stillingen kunde blive ligestillet i Løn med Labora- toriets første Assistentstilling, altsaa blive tillagt stigende Løn, var det sandsynligt, at den kunde besættes tilfredssillende. Læreanstalten anbe- falede derfor Laboratoriebestyreren, Professor P. E. Raaschous Anmod- ning om at faa den nye Assistentstilling ligestillet med den ældre Stilling. Den paagældende Løn var 2,000 Kr., stigende til 3,600 Kr., men da Stil- lingen skulde besættes ved Konstitution i de to første Aar med en aarlig Løn af 1,800 Kr., vilde Forslaget ikke i Øjeblikket medføre nogen Merud- gift. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1918—19 og vedtoges af Rigsdagen, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—12. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingslo- ven for 11)18—li) bevilgedes der en Overskridelse paa 5,000 Kr. af Labo- ratoriets Annuum, foraarsaget ved den almindelige Prisstigning; jfr. Rigs- dagstidende for 11)17—18, Tilla^g B., Sp. 2205—06. — Til Assistance for Læreren i teknisk Kemi. Under Henvisning til, at det i uorganisk og organisk Kemi var overdraget Assistenterne at holde Eksaminatorier for de Studerende i et nærmere bestemt Antal Timer, an- modede Professor i teknisk Kemi P. E. Raaschou om, at en lignende Ord- ning maatte blive gennemført i hans Fag, hvor Læreren ligesom i de nævnte kemiske Fag foruden Forelæsninger og Eksaminatorier havde et betydeligt Arbejde ved Undervisningen i Laboratoriet. Ved at blive t ritaget tor Eksaminatorierne i teknisk Kemi for Fabrikingeniører vilde Professoren kunne ofre mere Tid paa Udgivelse af Lærebøger i sit Fag. I Henhold hertil Laboratorier, Samlinger ni. ni. 331 blev der paa Finansloven for 1918—19 bevilget 900 Kr. aarlig, idet Beta- lingen ligesom i de andre Fag blev sat til 100 Kr. for 1 ugentlig Halvaars- time. Endvidere blev Kontoens Tekst ændret til: »Til Assistance for Læ- rerne i de matematiske Fag, i Kemi og i teknisk Kemi.« -Tfr. Rigsdagsti - dende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1411—12. — Genbevilling af ekstraordinære Beløb. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 genbevilgedes et Beløb af 5,316 Kr. 31 Øre, som ikke kom til Udbetaling i Finansaaret 1916—17 af det paa Læreanstaltens Udgifts- post m. Til Tilvejebringelse af forbedrede Forhold for Fabrikingeniørernes Undervisning i Kemi m. m., samt paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar opførte Beløb af ialt 18,896 Kr. 30 Øre til Udvidelse af det tek- nisk-kemiske Laboratorium, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg A., Sp. 3317—18. Ligeledes genbevilgedes et Beløb af 3,997 Kr. 24 Øre, som paa Til- lægsbevillingsloven for 1916—47 bevilgedes til et Trykluftledningsanlæg, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3319—20. — Overskridelse af Bevillingen til Udvidelsen af Laboratorierne i Kemisk Fløj. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes en Over- skridelse paa. 6,030 Kr., der paa Grund af de hoje Priser paa Materiale og Arbejdsløn var fremkommet ved Udvidelsen af Laboratorierne i Kemisk Fløj, hvortil der paa Finansloven for 1916—17 var bevilget et Beløb af 32,700 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar 3,300 Ivr., jfr. Rigdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3319—20. c. Det fysisk-keniiske Laboratorium. Personligt Tillæg til faguddannet Betjent A. S. Blichfeldt. I Skri- velse af 24. Maj 1917 foreslog Laboratoriets Bestyrer Professor J. N. Brønsted, at Laboratoriets mekanisk uddannede Betjent forfremmedes til Laboratoriemester, hvilket maatte anses for at være en rimelig For- anstaltning i Betragtning af den ansvarsfulde Stilling, som Betjenten ud- fyldte. Arbejdstiden var desuden meget lang for Betjenten, der uden Vederlag udførte alt mekanisk Arbejde for kemisk Laboratorium B. Da den paagældende Betjent ikke havde nogen anden Betjent under sig, fandt Læreanstalten det dog ikke rimeligt, at Betjenten foreløbig for- tremmedes til Laboratoriemester, men i Betragtning af Betjentens store Dygtighed og Interesse for Arbejdet og under Hensyn til at han, da han blev ansat, mødte med en 20-aarig* Uddannelse som Mekaniker, foreslog den, at der søgtes bevilget et personligt Tillæg paa 200 Kr. til den paa- gældende Betjent A. S. Blichfeldt. Forslaget vedtoges af Rigsdagen; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—10. — Ansættelse af en mekanisk uddannet Betjent. Paa Finansloven for 1918—49 bevilgedes der Begyndelsesløn til en mekanisk uddannet Betjent. Forslaget, som fremkom efter Anmodning af Professor J. N. Brønsted, var motiveret ved, at Arbejdet paa Grund af Stigning i Antallet af Stude- rende og paa Grund af den større Udnyttelse af Lokaler og Instrumenter, som medførtes af de videnskabelige Arbejder, der var i Gang i Laboratoriet, 332 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. var uoverkommeligt for en enkelt Betjent. Den nye Betjent vilde indtil videre kunne overtage noget Arbejde ved den foreslaaede Undervisning i det kemiske Laboratorium B., saa at man kunde undgaa at ansætte en ny Betjent ved sidstnævnte Laboratorium. Det foresloges derfor at ansætteen ny iaguddannet Betjent ved det fysisk-kemiske Laboratorium med en Begyndelsesløn af 1,(100 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2,400 Kr. .Ji'r. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—10. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillings- loven for 1917—18 bevilgedes der en Overskridelse paa 1,300 Kr. af Labo- ratoriets Annuum, foranlediget ved den almindelige Prisstigning; jfr. Rigs- dagstidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 2205—08. <1. Det bioteknisk-kemiskc Laboratorium. Personlift Tillæg til faglært Betjent V. Jacobsen. I Skrivelse af 21. Maj 1917 anmodede Laboratoriets Bestyrer, Professor S. Orla-Jensen om, at der maatte blive tillagt Betjent Jacobsen et personligt Tillæg paa 400 Kr. Betjent Jacobsen var en ganske ualmindelig intelligent og paalidelig Mand, der ikke blot holdt Laboratoriet i den bedste Orden, men tillige til- beredte alle Xæringssubstraterne og assisterede Professoren ved Mælkeri- forsog. hvad han som fuldt uddannet Mejerist havde særlige Betingelser for. Det stadig voksende Antal Elever — særlig hos Lektor Henning Pe- tersen — gav Betjenten mere og mere Arbejde. Forslaget anbefaledes af Lektoren i Mikroskopi og Rendyrkning af Gaeringsorganismer, hvem Betjenten ogsaa gik til Haande. Tillæget blev vedtaget paa Finansloven for 1918—19. jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—10. dog kun med 200 Kr., som var Forskellen mellem Laboratoriemestrenes og de faglærte Betjentes Begyndelseslønninger. — Overskridelse af Laboratoriets Annumn. Paa Tillægsbevillingslo- ven for 1917—18 bevilgedes der en Overskridelse paa 2,000 Kr. af Labo- ratoriets Annuum paa Grund af Prisstigningen paa Laboratoriets For- brugsartikler; jfr. Rigdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2207—08. e. Det fysiske Institut. 1. Den fysiske Samling. Ansættelse af en Forelæsningsassistent ved Samlingen. I sin Bud- getskrivelse af 15. Juni 1917 anmodede Læreanstalten om x\nsættelse at en Assistent ved Fysisk Samling. Forslaget, der vedtoges paa Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg A., Sp. 1407—10, motiveredes med følgende: »Ved Finansloven for 1914—15 blev der oprettet et Docentur til Du- blering af Forelæsningerne i Fysik. Samtidig nedlagdes imidlertid Assi- stentstillingen i Fysisk Samling, idet der til Erstatning hertor bevilgedes et Beløb af 1,000 Kr. til Assistance for Samlingens Bestyrer, jtr. Rigs- dagstidende for 1913—14, Tillæg B., Sp. 381—82. Assistentstillingen Laboratorier, Samlinger m. m. 333 foreslaas nu genoprettet samtidig med, at Assistancesummen paa 1,000 Ivr. bibeholdes. Trangen til en fast Forelæsningsassistent er nemlig større nu end tidligere, eftersom Forelæsningernes Antal er halvanden Gang saa stort som forinden Assistentstillingen ophævedes. Det Arbejde, som paa- hviler Forelæsningsassistenten, kræver en dygtig Assistent og- kan ikke udføres tilfredsstillende ved løst antagen H.jælp, da der nu er flere Lærere, der holder fysiske Forelæsninger, og som benytter Samlingen dertil. Des- uden vil det være ønskeligt, at der ved Forelæsningerne kan præsteres For- søg, der gaar ud over det rent rutinemæssige, ligesom det ogsiaa vil være rimeligt, at der skaffes Bestyreren Hjælp ved hans videnskabelige Arbej- der. Det foreslaas derfor, at der oprettes en Stilling som fast Forelæsnings- assistent ved Samlingen med den for Eneassistenter og Forsteassistenter ved Laboratorier og Samlinger ved Lov af 22. April 1916 § 36, 1. Stk., fastsatte Lønning af 2,000 Kr., stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. indtil 3,600 Ivr., saaledes at Stillingen i Overensstemmelse med nævnte Lovpara- grafs sidste Stykke besættes i en Prøvetid af 2 Aar og lønnes med 1,800 Kr. aarlig, før fast Ansættelse finder Sted. Med Hensyn til Bibeholdelsen af det nuværende Beløb paa 1,000 Kr. til Assistance for Bestyreren af Fysisk Samling bemærkes, at en væsentlig Del af Beløbet, nemlig 600 Ivr., har været anvendt til at holde Bogsamlingen i Orden og til Hjælp ved Regnskab og Korrespondance, hvilken sidste ikke har været ringe, bl. a. paa Grund af, at mange Fysiklærere ved Gymnasierne i Provinsbyerne laaner Tidsskrifter fra Fysisk Samlings Bibliotek. Resten af Beløbet har været anvendt til at lønne en Student for Hjælp ved Forelæsninger. Ye>d Ansættelsen af en fast Forelæsningsassistent bliver sidstnævnte Beløb paa 400 Kr. frigjort; men da det ovenfor anførte Arbejde med Bogsamlingen, Regnskabsførelsen og Korrespondancen er saa betydeligt og vigtigt, at det bør lønnes med 1,000 Kr. i Stedet for som nu med 600 Kr., foreslaas Assistancebeløbet paa 1,000 Kr. bibeholdt ubeskaaret*!« — Ansættelse af en Assistent i fysiske Undervisningsforsøg. Paa Finansloven for 1918—19 bevilgedes der 1.200 Kr. som aarligt Honorar til en Assistent ved de fysiske Undervisningsforsøg. Forslaget herom frem- kom efter Anmodning fra Professor Martin Knudsen og var motiveret med følgende i Læreanstaltens Skrivelse af 29. Januar 1918: »I 1908 blev der indrettet et Kursus i fysisk Teknik, væsentlig be- regnet for Studerende, som agter at tage Skoleembedseksamen med Mate- matik eller Fysik som Hovedfag. Hensigten med Kursuset, der afholdes hvert Foraarshalvaar, var at indøve de Studerende i Brugen af det Værk- tøj og de Instrumenter, som anvendes ved fysiske Undersøgelser og ved Undervisningen i Fysik. Hidtil har et Kursus i fysisk Eksperimentalar- bejde strakt sig over 2 Halvaar med 3 ugentlige Timer i hvert. I det første Halvaar har de Studerende deltaget i fysiske Øvelser paa den polytekniske Læreanstalts Fælleskursus eller i det medico-fysiske Laboratorium; i det andet Halvaar har de gennemgaaet de ovennævnte Øvelser i fysisk Tek- nik. Ved den ministerielle Bekendtgørelse af 21. Maj 1917 vedrørende den kgl. Anordning af 18. s. M. om en forandret Indretning af Skoleembeds- eksamen i Matematik, Astronomi med praktisk Matematik, Fysik og Kemi ved Universitetet er det imidlertid nu i Følge Meddelelse fra Professor Martin Knudsen i Skrivelse af 16. November 1917 bestemt, at Under- 334 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. visningen skal strække sig over 3 Halvaar med 3 ugentlige Timer i hvert. Det l'ørste Halvaars Øvelser skal som hidtil foretages paa den polytekni- ske Læreanstalts Fælleskursus eller i det medico-fysiske Laboratorium. 1 det andet Halvaar skal de Studerende gennemgaa Øvelser i fysisk Tek- nik til Erhvervelse af Færdighed i Brugen af Værktøj og Materialier, som horer med til en videnskabelig Uddannelse i Fysik. Denne Undervis- ning kræver ikke Ansættelse af nogen særlig Assistent, idet Arbejdet vil kunne udfores of Konservatoren og en af Assistenterne. Til Honorarer for disse maa der stilles et Assistancebeløb paa 600 Kr. til Lederens Raadig- hed. Et saadant Beløb l'oreslaas derfor bevilget. I det tredie Halvaar skal de Studerende gennemgaa et Kursus i fysiske Undervisningsforsøg, afpassede efter Skolernes Krav. Assistenten ved dette Kursus bør være en dygtig og erfaren Lærer i Fysik, der nøje kender Undervisningen i Skolerne. Assistentstillingen har hidtil været be- tegnet som »Assistenten i fysisk Teknik«, men foreslaas nu ændret til en Assistentstilling i »fysiske Undervisningsforsøg.« Af Hensyn til den for- andrede Form for Undervisningen, der vil stille nye Krav til Assistenten, og til at Antallet af Studerende er steget med 50 pCt., foreslaas Lønnen samtidig forhøjet fra 600 Kr. til 1,200 Kr.« Jfr. Rigsdagtidende for 1917 18, Tillæg B., Sp. 1579—80. Instruks for Assistent en ved Øvelserne i fysiske Undervisnings- forson. Det paahviler Assistenten at varetage den Undervisning i fysiske Undervisningsforsøg, som tildeles ham af Øvelseslederen, at udføre de nød- vendige Forberedelser til Øvelserne, holde Øvelsesmateriellet i Orden, vej- lede de Studerende i Benyttelse af Liereboger og bistaa ved Eksamen i det nævnte Undervisningsfag. Arbejdstiden retter sig noget efter de Studerendes Antal, idet hver Deltager skal gennemgaa et Øvelseskursus paa 12 X 3 Timer i Løbet al' Efteraarssemestret. — Den polytekniske Læreanstalt forbeholder sig Ret til eventuelt at kunne foretage Ændringer i den ovenfor givne Plan for Assistentens Arbejde.« 2. Det fysiske Laboratoriu m. Ansættelse uf en honorarlønnet Assistent ved det fysiske Lnborcito- riums Fælleskursus. T Skrivelse af 23. Maj 1917 anmodede Laboratoriets Bestyrer, Professor Iv. Prytz om, at der søgtes oprettet en Assistentstil- ling ved det fysiske Laboratoriums Fælleskursus med en aarlig Lønning al 1,800 Kr. uden Stigning. Professor K. Prytz begrundede Forslaget derved, at det Beløb af 1,800 Kr., som var bevilget til Assistance for Laboratorie- bestyreren, udelukkende medgik til Assistance for Lederen al tysisk Fæl- leskursus, modens den øvrige Del af Laboratoriet havde mattet savne en- hver Assistance udenfor de faste Assistenter, hvis Tid næsten helt var be- slaglagt af de normale Kursus. Paa Grund af de særlige Forhold, hvorun- der Assistenterne i Fysik virkede, og navnlig paa Grund at, at der kun fandtes faa Avancementsstillinger, var det ønskeligt, at de lik Lejlighed til at uddanne sig i videnskabelig Retning. Men det Undervisningsarbejde, som krævedes af Assistenterne, gav dem ikke den stimlede Tid, som nød- vendigvis maatte til for at kunne udføre eksperimentelt-fysisk Arbejde. Laboratorier, Samlinger m. ni. 335 Derved, at det nuværende Assistancebeløb paa 1,800 Kr. blev frigjort ved Ansættelse af en fast Assistent ved fysisk Fælleskursus, vilde det være mu- ligt at afhjælpe den nævnte Mangel, idet man da kunde skaffe Assistenter- ne Hjælp l'ra yngre Kræfter, — ældre Studerende eller yngre Kandidater —, der, fordi de endnu var under Uddannelse, kunde være tjent med at udføre et forholdsvis stort Arbejde for et ringe Honorar. 1 Henhold hertil optoges og gennemførtes paa Finansloven for 1918 —19 et Forslag om Ansættelse af en Assistent ved det fysiske Fælles- kursus; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—10. —- Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der en Overskridelse paa 2,000 Kr. af Labora- toriets Annuum. Overskridelsen skyldtes den almindelige Prisstigning. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2207—<>8. — Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. Paa Finansloven for 1918—19 blev Laboratoriets Annuum forhøjet med 600 Kr. Bestyreren for det fysi- ske Laboratorium, Professor K. Prytz havde til Motivering af denne For- højelse anført, at det i nogle Aar havde været nødvendigt at antage frem- med Hjælp ved Laboratoriets Øvelser; den Dame, der havde ydet denne Hjælp, havde tillige besørget Laboratoriets Maskinafskrivning. Det Ve- derlag, som Vedkommende havde modtaget herfor, havde været ca. 420 Kr. aarlig, men var i det sidste Aar steget til 540 Kr. Denne Udgiftspost var ikke forudset ved Fastsættelsen af Laboratoriets Driftsbudget, idet man gik ud. fra, at Laboratoriets fast ansatte Betjent kunde overkomme Arbejdet, hvilket imidlertid viste sig umuligt, da Antallet af ugentlige Øvelsesdage steg ved Laboratoriets to Kursus, som afholdtes omtrent ved de samme Klokkeslet. Tilmed arbejdede Professor N. Bohr og Docent Jo- hansen samt flere viderekomne fysikstuderende i Laboratoriet, saa at Kravene saavel til Driftsomkostninger som til Betjentarbejdet var steget. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1415—16. — Aftenkursus. Paa Finansloven for 1918—19 blev der ekstraordi- nært bevilget 1,000 Kr. til Assistance og Betjening ved et Aftenkursus i fysiske Øvelser for Fabrikingeniører, jfr. Rigsdngsti den de for 1917—18, Tillæg B., Sp. 1579—82. — Indberetning om Arbejder vedrørende Justervæsenet i Henhold til kyl. Anordning af 16. September 1010. I det forløbne Indberetningsaar blev de danske Rigsprototyper beroende i Prototyperummet indtil den 8. Fe- bruar 1918, da de blev fremtagne til Eftersyn ved det Mode, som da blev afholdt af det vedvarende Prototypeudvalg. Der fandtes intet at bemærke. Begge Prototyper blev derpaa overleverede til Laboratoriets Bestyrer, for at den Sammenligning med Kopierne, der i Henhold til ovennævnte kgl. Anordning skulde finde Sted hvert femte Aar, kunde blive iværksat. Dette Sammenligningsarbejde, der, ligesom Tilfældet havde været ved de tidligere, udførtes af Dr. phil. J. N. Nielsen, var i det væsentligste afsluttet. Prototyperne beroede nu i Prototyperummet for atter, naar Sammenlig- ningsarbejdet var helt afsluttet, at afleveres til det vedvarende Udvalg. — Arbejder udførte for Statsprøveanstalten i det fysiske Laboratorium i Finansaaret 1917—18 i Henhold til Overenskomsten af 27. Januar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsmimsteriet og Ministeriet for Kirke- og 336 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Vndervisningsvæsenet. I Beretningsaaret er udført følgende Arbejder for Statsprøveanstalten: lTndersøgelse af 198 Lægetermometre, 2 Galvanometre med tilhørende Termoelementer, 1 højgradet Termometer, Kalibrering og Undersøgelse af et Beekmanntermometer, Undersøgelse af en Varmekasse til Opvarmning af Vand ved Solvarme. Modstandsbestemmelse ved 0 Prøver Broneetraad, Un- dersøgelse af 2 Manometre med Alkohol, Bestemmelse af Kapaciteten for 2 Tørelementer, Undersøgelse af (i Metal manometre, Modstandsbestemmelse for 24 elektriske Patroner og Kalibrering af et Kalorimetertermometer. Af de undersøgte 198 Lægetermometre var 3 itu ved Indsendelsen, og af de resterende 195 mnatte 08 eller 35 pCt. kasseres. f. Det elektrotekniske Laboratorium. Vdskilleise af den elektrotekniske Samlings Annuum fra Laf/oratoriets. Af Laboratoriets Annuum havde der hidtil været stillet 1,000 Kr. aarlig til Raadighed for Bestyreren af den elektrotekniske Samling. Regnskabet for dette Beløb var indgaaet som en Del af Regnskabet for det elektrotek- niske Laboratorium. Bestyreren for nævnte Samling, Professor W. Rung, havde imidlertid anmodet om, at Beløbet maatte blive skilt helt ud og op- ført som en særlig Konto. Bestyreren for det elektrotekniske Laboratorium havde tiltraadt Forslaget, som blev vedtaget paa Finansloven for 1918—19; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg A.. Sp. 1417—18. Laboratoriets Annuum blev derefter opført med 12,000 Kr. Beretning over Arbejder ud forte for Statsprøveanstalten i det elek- trotekniske Laboratorium i Fin/insaaret W17—18 i Henhold til Overens- komsten af 27. danuar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og U ndervisningsvæsenet. 1 Beretningsaaret blev ud- ført følgende Arbejder for Statsprøveanstalten: Prøve af Transformatorolie, 3 Glødelamper, 27 Stk. Tændrør, Lysfor- deling i Aarhusgades Sporvognsremise, 2 Arons Pendulmaalere, 5 Maalere med Strømtransf., 1 Pressejerns Elektricitetsforbrug, 7 Maalere, 1 Volt- meter. 1 Jævnstrømsimotor, 2 Prøver Feltkabel, 2 Isolationsproveapparater, 1 Prøve Feltkabel og 1 Maaler med Shunt. g. Den elektrotekniske Samling. Laboratoriets Annuum. Som nævnt foran under det elektrotekniske Laboratorium blev Samlingens Annuum udskilt fra Laboratoriets og op- fort som en særlig Udgiftspost, stor 1,000 Kr., paa Finansloven tor 1918 —19. li. Maskinlaboratoriet. Honorar for Undervisning i Maskinpasning og praktisk Maskinmester- gerning. Under den 24. November 1916 meddelte den polytekniske Lære- anstalt Ministeriet, at der i Lobet af Efteraarssemestret efter et tra Ma- skiningeniorstuderende al 5. Halvaar udtalt Ønske forsøgsvis havde været afholdt et frivilligt Kursus i Maskinpasning og praktisk Maskinmesterger- Laboratorier, Samlinger iu. m. 337 ning, og at dette Kursus havde været ledet særdeles tilfredsstillende af Maskinlaboratoriets Maskinmester, O. Flam and, samt at det afholdte Kur- sus havde va'ret besøgt af næsten alle Maskiningeniørstuderende af nævnte Halvaar, og at disse havde været saa tilfredse dermed, at talrige Maskin- ingeniørstuderende af 7. Halvaar havde anmodet om, at der maatte blive afholdt et lignende Ekstrakursus for dem. Læreanstalten anmodede Mini- steriet om Tilladelse til at honorere Maskinmester Flamands Arbejde, som ikke hørte med til hans Bestilling med 200 Kr. af den ekstraordinære Konto, hvilket Ministeriet billigede. Lærerraadet ønskede imidlertid, at det saa vellykkede Kursus gen- toges aarlig, og fremdeles som et frivilligt Kursus, og den polytekniske Læreanstalt stillede derfor Forslag om en aarlig Bevilling af 200 Kr. til ict frivilligt Kursus for Maskiningeniørstuderende i Maskinpasning og pr akti sk M; i sk i n m est erger n i n g. Forslaget vedtoges paa Finansloven for 1918—3 9, jfr. Rigsdagstiden- de for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1409—10, ligesom der paa Tillægsbevil- lingsloven for 1917—18 gaves en tilsvarende Bevilling; jfr. Rigsdagsti- dende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2199—2202. - Genbevilling af Laboratoriets Nyanslcaffelsessum. Da Belobet til Nyanskaffelser, 5,000 Kr., paa Grund af Forholdene ikke kom til Anven- delse i Finansaaret 1916—17, blev det genbevilget paa Tillægsbevillings- loven for 1917—18; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3317—18. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. I Skrivelse af 25. April 1918 godkendte Ministeriet, at Laboratoriets Annuum for Finansaaret 1918 -19 overskredes med indtil 3,000 Kr. paa forventet Tillægsbevilling paa Grund af Dyrtiden. — Beretning over Arbejder udfort for Statsprøveanstalten i Mashin- laboratoriet i Finansaaret 1917—18 i Henhold til Overenskomsten af 27. Januar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I Beretningsaaret blev der fortaget Justering af 12 Stk. Indikatorfjedre. i. Den teknologiske Samling. Forhøjelse af Samlingens Annuum. Paa Finansloven for 1918—19 lorhojedes Laboratoriets Annuum med 1,000 Kr. med følgende Motivering: Af det bevilgede Beløb, 4,200 Ivr., raadede Docenten i mekanisk Tek- nologi over 1,000 Kr. Han havde imidlertid anholdt om, at Beløbet maatte blive forhøjet med 1,000 Kr., idet den Udvidelse af Undervisningen til og- saa at omfatte Øvelser i Teknologisk Institut, hvortil der paa Finansloven for 191(3—17 blev bevilget 2,800 Kr. under Udgiftspost b. 19., jfr. Rigs- dagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1385—86, krævede, at den tek- nologiske Samling forsynedes med forskellige Indretninger og Maaleappa- rater, som Teknologisk Institut ikke var i Besiddelse af; jfr. Rigsdags- tidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1417—18. — Besøg. Den teknologiske Samling blev i Undervisningsaaret 1917— 18 fremvist 119 Gange for 4,735 Besøgende. Ved 93 Fremvisninger holdt Assistent A. L. Vanggaard tekniske Foredrag. Universitetets Aarbog. 43 338 I)en polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. Følgende Foreninger og Institutioner har i Aarets Løb besøgt Sam- lingen : Kursus for Lærere ved tekniske Undervisningsanstalter (8 Gange); Odense tekniske Skok' (1 Gang). Maskinistskolen, Nørrebrogade, (2 Gange); Frederiksberg tekniske Skole (15 Gange); Teknisk Selskabs Skole (23 Gan- ge); Lyngby tekniske Skole (2 Gange); Aarhus tekniske Skole (1 Gang); Teknologisk Institut (2 Gange); Købmandsskolen (1 Gang); Kommunale Fortsættelseskursus (1 Gang); Samfundet og Hjemmet for Vanføre (2 Gange); Lærlingshjemmets Minde (1 Gang); Lyngby Landbrugsskole (1 Gang). k. Materialprøvesamlingen. Forhøjelse (tf Annuet. Annuet blev forhøjet paa Finansloven for 1918 —19 med 800 Kr. Forhøjelsen motiveredes med følgende: Til Undervisningen i Materialisere havde der siden Finansaaret 1908— Ol) aårlig va*ret l>evilget 2.000 Kr. Siden da var Antallet af Deltagere i Laboratorieøvelserne steget til det tredobbelte — fra 23 i 1908 til 70 i 1915 - og Undervisningen i .Jernbeton var kommen til. Under disse Forhold var Beløbet blevet utilstrækkeligt, hvorfor det foresloges forøget med 800 Kr. til 2,800 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1417—18. 1. Tegne- og Konstruktionsøvelserne. Foroget Assistance ved Undervisningen i Tegning. I Skrivelse af ■i. Oktober 1917 til Ministeriet gav Læreanstalten en Fremstilling af Assi- stanceforholdene paa Tegnestuen og meddelte, at Professor Gunner, der var tiltraa-dt som Lærer i Tegning fra den 1. September s. A., fandt den forhaandenværende Assistance helt igennem utilstrækkelig. Læreanstalten anmodede derfor om at maatte disponere over et Beløb af 3.060 Kr. til for- oget Assistance i Finansaaret 1917—18. Ministeriet meddelte imidlertid i Skrivelse af 25. Oktober s. A., at det nærede Betænkelighed ved at bifalde Afholdelsen af den omhandlede Udgift paa forventet Tillægsbevilling, hvorfor Professor Gunner paany overvejede Sagen og fandt det muligt at gennemføre Undervisningen nogenlunde tilfredsstillende, hvis Assistance- summen fra 1. December s. A. kunde forhøjes med 1,040 Ivr., saaledes at der kunde skaffes forøget Assistance ved Undervisningen i geometrisk Tegning og i Frihaandstegning. Beløbet bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18; jfr. Rigs- dagstidende for 1917—18. Tilla^g B., Sp. 2197—2200. - Ansættelse uf to rige Assistenter ved Undervisningen i Tegning. I Tilslutning til den foran nævnte Bevilling til forøget Assistance ved Undervisningen i Tegning og motiveret paa lignende Maade bevilgedes der Begyndelsesløn, ialt 3,600 Kr. til to nye Assistenter paa Finansloven I or 1917—18; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 465—66. — Aåbning nf Bibliotekets Læsestue om Aftenen. Ved 2. Behandling i Folketinget af Tillægsbevillingsloven for 1917—18 optoges der Forslag om Bevilling af 172 Kr. til at holde Læreanstaltens Læsesal aaben hver Laboratorier, Samlinger m. m. 339 Søgnedag i Vinteren 1917—18 til Kl. 10 Aften, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2209—10. Forslaget vedtoges af Rigsdagen. — Fælleskatalog for Læreanstaltens Haandbiblioteker. Da det vilde være meget ønskeligt, at der kom til at foreligge et Fælleskatalog for La- boratoriernes og Samlingernes Haandbiblioteker til Afbenyttelse i Hoved- biblioteket, saaledes at Lærerne og de Studerende kunde se, hvilket Haand- bibliotek en omspurgt Bog befandt sig i, foresloges der bevilget et ekstra- ordinært Beløb af 350 Kr. til Udarbejdelse af et saadant Katalog. For- slaget gennemførtes paa Finansloven for 1918—19; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1419—20. m. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstrumenter. Overskridelse af Annuet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der 1,800 Kr. som Overskridelse af Annuet, fremkommet dels ved det store Antal Studerende, ialt 50, som i 1917 havde deltaget i Land- maalingsøvelserne og udført deres praktiske Eksamensarbejde, dels ved den betydelige Forøgelse af alle Undervisningens ordinære Udgifter, som Dyrtiden havde foranlediget. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2209—12. —Overskridelse af det ekstraordinære Beløb. Det paa Finansloven for 1917—18 ekstraordinært bevilgede Beløb af 5,250 Kr. til Udvidelse af de i Hjortekær værende Øvelseslokaler var paa Grund af de høje Priser paa Materialier bleven overskredet med 700 Kr. Dette Beløb bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2209—10. —Assistance ved Landmaalingmveiserne. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der 200 Kr. til Supplering af Honoraret til 4 Polyteknikere, som assisterede ved Landmaalingsøvelserne i Dyrehaven i 38 Dage i Sommeren 1917, saaledes at Honoraret derved blev 6 Kr. pr. Dag til hver. -Tfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3317—18. — Diæter og Honorarer. 1 Skrivelse af 23. Maj 1918 bifaldt Mini- steriet, at de Diæter, der hidtil havde været tillagt Læreren og Assistenten i Landmaaling under deres Rejser omkring i Landet under Prøvningen af de Studerendes Eksamensopmaalinger, samt under de Øvelser, som hver Sommer afholdtes i Dyrehaven, henholdsvis 10 og 8 Kr. pr. Dag, maatte forhøjes med 4 Kr. til respektive 14 Kr. og 12 Kr. pr. Dag, og at ligeledes det Honorar, der under de sidstnævnte Øvelser havde været tillagt fire ældre Studerende for Assistance ved Øvelserne, 0 Kr., i 1917 7Va Kr., maatte forhøjes med 3 Kr. til 9 Kr. pr. Dag og Betalingen til en Arbejds- mand ved Øvelserne og ved Efterprøvningerne rundt om i Landet med 2 Kr., til (j Kr. pr. Dag alt midlertidigt for 1 Aar, og saaledes at Beløbene beregnedes med Halvdelen for hvert paabegyndt Halvdøgn, regnet fra Rejsens Begyndelse. Det tillodes Læreanstalten at afholde disse Udgifter paa forventet Efterbevilling for Finansaaret 1918—19 som Overskridelse af dens Ud- giftskonto C. 13. Til Landmaalingsovelser, Instrumenters Anskaffelse, Ved- ligeholdelse og Transport. 340 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. n. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer. Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der en Overskridelse paa 100 Kr. af Laboratoriets Annuum, fremkommet ved det store Antal Fabrikingeniører, der havde deltaget i Øvelserne. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 2211—12. Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. Paa Finansloven for 1918— 19 blev Annuet forhøjet med 100 Kr. til 400 Kr. Læreren i Faget. Lektor, Dr. H. E. Petersen, anførte til Begrundelse af Forhøjelsen dels den stærke Tilgang til Studiet for Fabrikingeniører, dels Forøgelsen af Udgifter til Anskaffelse og Vedligeholdelse af det nødvendige Materiel. Af disse Grun- de og paa Grund af de raadende hoje Priser maatte Kontoen overskrides med 150 Kr. for 1916—17. Men selv ved en Nedgang i Priserne vilde den foreslaaede Forhøjelse paa 100 Kr. være paatrængende nødvendig. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1421—22. Ekstraordinær Forhøjelse af Annuet for Finansaaret 1918—19. Paa Finansloven for 1918—19 bevilgedes der ekstraordinært følgende Be- løb. Paa Grund af det store Antal Elever, som i Finansaaret 1918—19 skulde undervises i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer, blev det nødvendigt ekstraordinært at forhøje Budgettet med 300 Kr. Da der skulde undervises ca. 10 Elever flere end normalt, vilde Merudgiften til Kemikalier, Glas m. m. antagelig blive ca. 400 Kr., men da Budgettets normale Beløb blev forhøjet med 100 Kr. paa Finansloven for 1918—19. var en ekstraordinær Forhøjelse af Budgettet paa 300 Kr. tilstrækkelig. Ligeledes viste det sig paa Grund af det store Antal Elever nødven- digt at anskaffe nogle Mikroskoper. Navnlig kom det i Efteraarshalvaaret 1918 til at skorte paa Apparater. Da Mikroskoper var meget dyre, sogte man delvis at afhjælpe Manglen ved Laan fra andre Institutioner, saa- ledes at der kun anskaffedes 2 nye Mikroskoper, hvortil Udgiften blev 600 Kr. Under Henvisning til det ovenfor anforte vedrorende Undervisningen i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer blev endvidere Belobet til Ekstraassistance ved nævnte Undervisning ekstraordinært forhøjet med 1,100 Kr., nemlig 300 Kr. til den ordinære Assistent, 300 Kr. til den for- haandenværende Ekstraassistent og 500 Kr. til en ny Ekstraassistent. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 461—65. o. Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni. ForhojeJse af Laboratoriets Annuum. I Følge Indberetning fra Be- styreren for Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni, Professor P. O. Pe- dersen havde det vist sig vanskeligt at komme igennem med det Beløb paa 2,000 Kr., som hidtil havde vairet bevilget til Afholdelse af Driftsud- gifter ved Laboratoriet, idet navnlig de teknisk-videnskabelige Under- søgelser, som udførtes ved Laboratoriet, krævede betydelige Beløb til Ma- teriale og Assistance. En Indskrænkning af disse Undersøgelser, der hidtil havde givet værdifulde Resultater paa den traadløse Telegrafis Omraade, maatte bestemt fraraades, da de var af Betydning i og for sig selv, ligesom Laboratorier, Samlinger m. ni. 341 det var i høj Grad ønskeligt t'or Laboratoriets Bestyrer at kunne følge med i Udviklingen indenfor sit Fag. Laboratoriets Driftsbudget blev derfor paa Finansloven for 1918—-19 forhøjet fra 2,000 Kr. til 3,000 Ivr. Til de teknisk-videnskabelige Undersøgelser knyttede der sig et stort Antal fotografiske Optagelser — i 1916-—17 ca. 700 — med tilhørende Behandling af de fotografiske Plader. Denne sidste Del af Arbejdet var meget vanskeligt og maatte nødvendigvis udføres i selve Laboratoriet af en i fotografisk Henseende habil Mand. Laboratoriets Betjent anvendtes til dette Arbejde, men derved hindredes han i at udføre mekaniske Arbejder for Laboratoriet, saa at disse maatte udføres paa fremmede Værksteder. Den bedste Ordning vilde være at benytte Betjenten til at udføre en Del af Arbejdet udenfor den normale Arbejdstid. Laboratoriets Bestyrer fore- slog derfor, at der gaves ham Bemyndigelse til at anvende indtil 300 Kr. af Laboratoriets Budget til Honorar for Betjenten, saaledes at denne ved at overskride sin Arbejdstid ogsaa sattes i Stand til at fuldføre fotografi- ske Arbejder i større Maalestok. I Overensstemmelse hermed blev der paa Finansloven for 1918—19 givet Kontoen følgende Tilføjelse: »hvoraf ind- til 300 Kr. kan anvendes til Honorar for Laboratoriets Betjent for Ud- førelse af fotografiske Arbejder.« Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Til- læg A., Sp. 1421—22. p. Det fotokeinisk-fotografiske Laboratorium. Bevilling til et Lyskopieringsapparat. Paa Finansloven for 1918—19 bevilgedes der 1,000 Kr. til et Lyskopieringsapparat. Forslaget herom var motiveret ved følgende Omstændighed: Ved den Reform af Tegneundervisningen, som var under Overvejelse, vilde der blive indført Øvelser i Lyskopiering af Tegninger. Man havde oprindelig tænkt at sende de Studerende ud t il et eller andet privat Re- produktionsfirma og der lade dem gennemgaa et Kursus. Men efter de fremkomne Oplysninger kunde denne Ordning næppe gennemføres, idet Reproduktions firmaerne vilde risikere at skabe sig selv Konkurrence, hvor- for Laboratoriets Bestyrer, Dr. Chr. Winther, havde meddelt, at Øvelserne vilde kunne afholdes paa det fotoikemisk-fotografiske Laboratorium, naar dette forsynedes med de nødvendige Apparater. Det var ubetinget en Fordel, at Polyteknikerne allerede i Studietiden blev fortrolige med de i Praksis an- vendte Metoder til Lyskopiering af Ingeniørtegninger. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1423—24. En Overskridelse paa 337 Kr. 73 Øre af det bevilgede Beløb blev ved Ministeriets Skrivelse af 9. April 1918 tilladt afholdt paa forventet Til- lægsbevilling for Finansaaret 1918—19. — Inventar til Laboratoriet. I Skrivelse af 19. Februar 1918 bifaldt Ministeriet, at der af det Beløb paa 4,650 Kr., som var beregnet paa Underkonto 1. paa Læreanstaltens Udgiftspost n. vedrørende Indretningen af et nyt Laboratorium for Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi samt Oprettelsen af et Laboratorium for Bygningsstatik maatte overføres et Beløb af indtil 4,150 Kr. til Underkonto 2. b. til Inventar til Laboratoriet. 342 Don polytekniske Læreanstalt, 1917 —18. q. Andre Forhold vedrørende Budgettet. Til Assistance for L rer er en i rationel Mekanik. Paa Finansloven for 1917—18 blev Udgiftskonto a. 7. — Til Assistance for L ærerne i de mate- matiske Fag i Kemi og i teknisk Kemi reguleret, hvorved der til Assi- stance i rationel Mekanik blev ansat 800 Kr. aarlig, hvoraf 100 Kr. som Honorar for Opgaveretning. Læreren i Faget Professor C. Juel havde imidlertid meddelt, at der ved Fastsættelsen af sidstnævnte Honorar for Opgaveretning kun havde været tænkt paa Opgaveretning i Efteraarshalv- aaret, idet det tilsvarende Arbejde i Foraarslialvaaret hidtil havde været ud lort af Assistenten, uden at han derfor havde modtaget noget særligt Honorar. Da Opgaveretningen i Foraarslialvaaret omfattede to Aars Stu- derende, og Arbejdet dermed efterhaanden var blevet meget betydeligt paa (»rund al det store Antal Studerende, anmodede Assistenten om fremtidig at laa Betaling derfor. Professor Juel anbefalede at imødekomme Anmod- ningen som rimelig og naturlig, og i Henhold hertil bevilgedes der paa Finansloven for 1918—19 200 Kr. til Forhøjelse af ovennævnte Konto. Jfr. Rigsdagsti den de for 1917—18. Tillæg B., Sp. 1581—82. Ekstra-Assistance for Professor A. B. Christensen. I Skrivelse af 5. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at der i Lighed med, hvad der havde været I dladdet for Maanederne Juni til September s. A., for Oktober Maa- ned s. A. stilledes et Beløb af 150 Kr. maanedlig af den besparede Lon- ning til en Docent i Vejbygningsfagene til Disposition for Professor i nævnte Fag A. R. Christensen til Antagelse af Ekstraassistance ved Gen- nemgang og Rettelse af Kursusopgaverne i Faget fil Eksamen i December 1917—Januar 1918. Tilskud tit Genoptrykning af II. Del af Professor Borchs Maskin- hcre. Under 23. Januar 1918 bifaldt Ministeriet, at der ved Genoptryk- ning af II. Del af Professor Borchs Maskinlagre, som paatænktes foran- staltet og bekostet af »Det private Ingeniorfond«, ydedes Fondet et Til- skud pr. Ark af Udgiftspost b. 1(5. Udgivelse af Forelæsninger eller Lære- boger, beregnet paa samme Maade som Tilskud til Lærere til saadan Ud- givelse. Bygningsudgifter, Skatter og Afgifter. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 genbevilgedes et paa Tillægsbevillingsloven for 1916—17 be- vilget Beløb paa 1,000 Kr. til Anbringelse af Skillevægge med Dore ved 2 Trappegange i den polytekniske Læreanstalts Bygning mod Farimags- gade, hvilket Beløb ikke kom til Udbetaling i nævnte Finansaar, jfr. Rigs- dagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3317—18. Paa Finansloven for 1918—19 I'orliojedes Kontoen med 400 Kr. paa Grund af de i de sidste Aar foretagne Udvidelser — Træpavilloner i Botanisk Have, Øvelseshus for Landmaaling i Dyrehaven —, hvorved det havde været nødvendigt at indlægge flere nye Telefoner i Bygningerne. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2213—14. — Overskridelse af Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 blev der bevilget 01,844 Kr. som Overskridelse af Kontoen, navnlig fremkommet ved de høje Brændselspriser; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2216—17. Laboratorier, Samlinger ni. m. 343 —Forhøjelse af Kontoen for Tryknings-, Kontor- og Eksamensud- fjifter. Paa Grund af det store Antal Kandidater ved de polytekniske Ek- saminer og det tiltagne Antal Fag- havde Eksamensudgifterne, derunder Udgifter til Inspektion ved de skriftlige og praktiske Eksaminer, Papir, Tryksager m. m., været stigende i de senere Aar. Dels paa Grund heraf og dels paa Grund af de høje Priser paa Papir m. m. blev Kontoen overskredet i Finansaaret 1916—17 med et ret betydeligt Beløb. Saa vidt man kunde skønne, vilde Merudgiften, naar der ikke toges Hensyn til de forhøjede Priser, beløbe sig til ca. 800 Kr., Kontoen blev forhøjet med dette Beløb til 9,000 Kr. paa Finansloven for 1918—19; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1425—26. — Overskridelse af Kontoen for Tryknings-, Kontor- og Eksamens- udgifter. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der en Over- skridelse af Kontoen paa ialt 3,600 Kr., hvoraf 600 Kr. skyldtes en For- højelse af Honoraret til de inspektionshavende ved Eksamen med 50 Øre pr. Time, medens Resten af Overskridelsen skyldtes Prisstigning paa Pa- pir, Trykning m. m., jfr. Rigsdagstidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 2214—15. — Oprettelse af en ny Assistentstilling ved Læreanstaltens Kontor. Under 14. Februar og 27. Marts 1917 anmodede Læreanstalten Mini- steriet om at søge bevilget 1.400 Kr. som Begyndelseslønnmg til en Assi- stent ved Læreanstaltens Kontor. Som Motiv for denne Bevilling anførtes, at Arbejdet siden 1909. da Læreanstaltens Kontorpersonale sidst blev for- øget, stadig var steget meget stærkt. Antallet af Ekspeditioner var saa- ledes steget med ca. 70 pCt., hvorfor det ikke længere var muligt at be- stride Arbejdet forsvarligt uden en Forøgelse af Arbejdskraften. I Henhold hertil gav Ministeriet i Skrivelse af 18. Maj 1917 Tilladelse til, at Lære- anstalten maatte antage en ny Kontorassistent mod forventet Tillægsbe- villing. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 og paa Finansloven for 1918—19 blev den nødvendige Bevilling givet; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3317—18; Tillæg B., Sp. 1577—78. — Honorar for Overarbejde ved Læreanstaltens Kontor. I Skrivelse af 17. Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at et paa Læreanstaltens Udgifts- post a. 5., Lønninger og Honorarer til andre Tjenestemænd, for Finans- aaret 1917—18 besparet Beløb af 350 Kr., nemlig 1j4 af Lønningen til en ny Assistent, anvendtes som Honorar til Personalet ved Læreanstaltens Kontor for udført Overarbejde i Tiden inden 1. Juli 1917, da en ny Assi- stent ved Kontoret blev antaget. — Honorarer for Pasning af Auditorier ni. m. Under et langvarigt Sygeleje fra 15. Oktober 1917 til først i Januar 1918 var ældste Kontor- og Auditoriebetjent- F. Spliid ikke i Stand til at varetage sin Gerning paa Læreanstalten. Sygdommen faldt i en meget travl Eksamenstid, og da me- get af Arbejdet var af en saadan Art, at det ikke kunde overdrages en fremmed, med Forholdene ukendt Mand, maatte de to andre Betjente N. Brodersen og Y. Munk paatage sig det ved Siden af deres eget Arbejde. De fik derved en betydelig forøget daglig Arbejdstid, hvorfor der paa Til- lægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes dem et Honorar paa 200 Kr. tilsammen. Jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2199—2200. 344 Dpii polytekniske Læreanstalt 1917—18. Vtiderstotttelse til en Rengøringskone. Ved 3. Behandling i Folke- tinget af Finansloven for 1018—11) fremsattes der Forslag om Bevilling af en aarlig 1 nderstøttelse paa 235 Kr. til Rengøringskone Bothilde Buch, der var (>1 Aar gammel og i ca. 20 Aar havde udført Rengøringsarbejde paa Læreanstalten, men fra 1. September 1017 maatte fratræde paa Grund af Svagelighed. Rigsdagen vedtog Forslaget; jfr. Rigsdagstidende for 1017 -18, I illæg B., S]>. 1581—82. Paa Tillægsbevillingsloven for 1017—18 bevilgedes der 137 Kr. 08 Øre som Understøttelse til samme for Tidsrum- met 1. September 1017—31. Marts 1018; jfr. Rigsdagstidende for 1017— 18. Tillæg B., Sp. 2217—18. S fer f ryk af Afhandlinger. Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes der 031 Kr. 20 Øre til Trykning af Særtryk al Afhandlinger til det af Læreanstalten udgivne Samleværk; jfr. Rigsdagstidende for 1017 18, Tillæg B., Sp. 2217—18. — Forshellige ekstraordinære Udgifter. Under 13. December 1017 bi- faldt Ministeriet, at et Beløb af 240 Kr. udrededes af Kontoen for ekstra- or di nære Udgifter til Hvidtning af Tage paa de i Botanisk Have opførte Træpavilloner til Brug ved Bygningsingeniørernes Konstruktionsøvelser. I Skrivelse af 15. Maj 1018 bifaldt Ministeriet, at følgende Udgifter afholdtes af samme Konto: Til ekstraordinært Tilsyn ved Tegneundervis- ningen 305 Kr. 08 Øre; til Kranse ved Dødsfald m. m. 108 Kr. 20 Øre; til Udgifter ved Besøg af Folketingets Finansudvalg 305 Kr. 70 Øre; til Dæk- ning af Udgifter ved Forelæsninger i Anledning af Besættelsen af Pro- fessoratet i Tegning 84 Kr. 25 Øre; til Udgifter ved et Foredrag af Inge- niør Alfsen 137 Kr.; til Indkøb af Afhandlinger i »Ingeniøren« og Tek- nisk Forenings Tidsskrift 325 Kr. 08 Øre. VI. Forelæsninger, Øvelser, Eksaminer og Doktorpromotioner. a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. m. Læreanstaltens Eksaminander var i Beretningsaaret henviste til Uni- versitetet med Hensyn til Undervisningen i organisk Kemi, Geologi og Mineralogi for Fabrikingeniører; i nedenstaaende Tabel angives Antallet af polytekniske Studerende, som deltog i Undervisningen i disse Fag. 1 Efteraarshalvaaret 1917 benyttede 88(5 polytekniske Studerende og G7 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 43 polytekniske Stu- derende modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder. I "Foraarshalvaaret 1018 var de tilsvarende Antal 788, 58 og 34. Forelæsninger og Øvelser. 345 Forelæsninger og Eksaminatorier. Efteraars- halvaar 1917. Foraars- balvaar 1918. Undervisningsfag. Lærer. a s S B © III 'S G © é & CC -T3 _ c s c S ^ bch 3 * £ "S © < |H a © a ° Forelæsninger og Eksaminatorier. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Maskin- og Bygningsingeniører i 5. og 6. Halvaar)............. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Elektroingeni- ører i 5. Halvaar)....... Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 7. og 8. Halvaar, der vælger Eksamenspro- j ekt i Faget)............ Bygningsstatik og Jernkon- struktioner, Eksaminato- rier i (Elektroingeniører i 5. Halvaar)............. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner, Eksaminato- rier i (Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i 8. og 9. Halvaar)............. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner, Eksaminato- rier i (Maskin- og Bygnings- ingeniører i 5. og 6. Halv- aar) .................... Bygningsstatik og Jernkon- struktioner, Eksaminato- rier i (Maskin- og Bygnings- ingeniører i 7. Halvaar). . Deskriptiv Geometri (1. og 2. Halvaar)............. Deskriptiv Geometri (3. Halv- aar) .................... Elektroteknik (for Fabrik-, Maskin- og Bygningsinge- niører) ................. Elektroteknik (for Elektro- ingeniører i 5. og 6. Halv- aar) .................... Elektriske Ledninger....... Elektriske Maskiner (5. Halv- aar) .................... Elektriske Maskiner (7. Halv- aar) .................... Elektroteknik (for Elektro- ingeniører i 6. Halvaar). . Elektroteknik (for Elektro- ingeniører i 7. Halvaar). . Universitetets Aarbog. (Prof.W. Ostenfeld og| |Doc. P. M. Frandsen. | Prof.Y. H. Dalilstrøm. Doc. P. M. Frandsen. |Prof.Johs.Hjelmslev.| \ Prof. T. Bonnesen, j Prof. T. Bonnesen. Lektor E. v. Holstein- Ratklou. Prof. Absalon Larsen. 3 Prof. Wm. Rung. 1 Prof. A. K. Aubeck. 81 14 2 33 2 I 14 3 35 71 36 4 169 3 137 73 27 3 t 81 48 146 Prof. Absalon Larsen. 1 86 14 3 11 14 — 13 — — , 2 13 — 44 12 12 346 Den polytok nisko Læreanstalt 1917 —18. Efteraars- halvaar 1917. Foraars- hal vaar 1918. Undervisningsfag Lærer Antal ugentlige Timer. Antal Stu- derende. Antal ueentlige Timer. Antal Stu- derende. , Elektroteknik (for Elektro- ingeniører i 8. Halvaar). . Elektroteknik (Svagstrøni).. Elektroteknik (Svagstrøm for dem, der vælger Eksa- mensprojekt i Faget) .... Fotokemi og videnskabelig Fotografi............... Fysik (Lys- og Varmelære), 1. Halvaar.......... (Elektricitet og Magne- tisme), 3. Halvaar. . . (fysisk Forsogslære) .. , Eksaminatorier i . . .. Geologi (for Bygningsingeni- ører) ................... Husbygning,Eksaminatorier i Jernbeton m. ni........... Jordtryk m. m. for Maskin- ingeniører i 5. Halvaar. .. Bioteknisk............. Fysisk................. , Eksaminatorier i. Organisk,Eksaminatorier i (3. Halvaar).......... Teknisk............... , Eksaminatorier i S Uorganisk (for Fabrik- £ ingeniører)........... Uorganisk, analytisk.... Uorganisk, Eksaminato- rier i (Fabrikingeniører i 2. Halvaar)......... for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører..... Kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen ............... Kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen, for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.................. Landmaaling.............. Landmaaling, Eksaminato- rier i (8. Halvaar)....... Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 5. Halv- aar .................... Maskinlære for Bygningsinge- niører i 5. Halvaar...... Prof. Wm. Rung. Prof. P. (). Pedersen. Doc. Clir. Winther. Doc. E. S. Johansen. Prof. Martin Knudsen. Prof. K. Prytz. Prof. Martin Knudsen. Doc. Poul Harder. Doc. Johan Nielsen. Prof. E. Suenson. Prof.Y. H. Dahlstrøm. Prof. S. Orla-Jensen. Prof. J. N. Bronsted. Cand. Baggesgaard Rasmussen. Prof. P. E. Raaschou. Prof. Julius Petersen. Dr. phil. lv. Estrup. fung. Hjælpedocent, mag. sc. H. Bjorn- Andersen. Prof. J. N. Bronsted. Prof. J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Prof. S. C. Borch. | Prof. S. C. Borch. \\ | Doc. A. R. Holm. J 4 13 2 13 2 12 — 3 13 2 34 2 12 4 253 — — 4 213 _ _ — — 4 280 — — 2 127 4 91 _ _ 2 44 - - 2 46 - - 2 29 _ _ 3 59 3 54 3 37 — — 2 29 — — 3 36 — — 3 62 3 63 3 42 3 51 4 77 _ 1 53 3 77 —■ — 4 166 3 45 2 29 2 3 — 4 53 ----- — 2 8 3 31 — 3 53 — — Prof. Wm. Rung. Prof. P. (). Pedersen. Cand. Baggesgaard Rasmussen. Prof. P. E. Raaschou. Prof. S. C. Borch. | Prof. S. C. Borch. \\ | Doc. A. R. Holm. J Forelæsninger og Øvelser. 347 Undervisningsfag. Lærer. Efteraars- halvaar 1917. a c S ^ hr Foraars- halvaar 1918. Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 6. Halv- aar.................... Maskinlære for Fabrik- og Elektroingeniører i 6. Halv- aar.................... Maskinlære for Maskiningeni- ører i 6. Halvaar........ Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 8. Halv- aar .................... Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 8. Halv- aar .................... Mekanisk Varmeteori...... Matematik (yngre Hold) for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører........ Matematik (ældre Hold) for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører........ Matematik for Fabrikingeni- ører .................... Materialisere.............. Meteorologi............... Opvarmning og Ventilation. Rationel Mekanik (2. Halv- aar) .................... Rationel Mekanik (3. og 4. Halvaar)............... Skibsbygning.............. Skibsbygning for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.................. Teknisk Mekanik og Maskin- lære .................... Teknologi, kemisk......... , mekanisk la... - Ib... - II ... . — III .... — IV .... — — V . . .. Vandbygning (6. og 7. Halv- aar) .................... Vandbygning (6. og 7. Halv- aar) .................... Vandbygning (8. Halvaar) for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Doc. A. R. Holm. Prof. E. Schou. Prof. Tli. E. Thomsen. Prof. S. C. Borch. Prof. Th. E. Thomsen. Prof. H. Bache. Prof. Johs. Mollerup. Prof. H. Bohr. Prof. Johs. Mollerup. Prof. E. Suenson. Doc. D. la Cour. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. C. Juel. Prof. C. Hansen. Prof. E. Schou. Prof. P. E. Raaschou. Prof. H. I. Hannover. Prof. E. Thaulow. Prof. H. I. Hannover. Prof. E. Thaulow. Prof. G. Schonweller. 4 Doc. J. Munch- Petersen. Prof. G. Schonweller. 190 79 99 91 24 27 111 23 29 126 19 19 44 42 348 Don polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Efteraars- halvaar 1917. Foraars- halvaar 1918. Undervisningsfag. Lærer. «fs 5 © cn *2 _ 3 © ** ti cs s i S • CO "C < 3 eS © ZZ »H C v <•* < 3 H £ C ® < Vandbygning (8. Halvaar) for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Vejbygning (5. og G. Halvaar) Vejbygning (8. Halvaar) for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Vej bygning i6 Haivaar). ... Vejbygning (8. Halvaar) for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget (særlige Forelæsninger).......... Økonomi og Lovgivning.. .. Repetitionskursus i Matema- tik for Fabrikingeniorer: 1. oE 4. Halvaar: 1. Hold 2. 3. 4. 5. 6. — fung. Hjælpedocent H. Bjørn-Ander sen. Dr. ph.il. K. Estrup. Assist., cand. polyt. Agnes Petersen. Assist., cand. polyt. E. C. B. Andersen. Øvelser. Undervisningsfag. Lærer. Antal Studerende. Efteruars- lial vaar 1917. Foraars- lialvaar 1918 Prof. S. Orla-Jensen. Prof. Absalon Larsen. Doc. Clir. Winther. | Prof. K. Prytz. | \ Doc. J. Hartmann. ) Prof. J. N. Brønsted. Prof. Martin Knudsen. 27 35 95 18 9 40 21 41 99 21 7 Prof. Julius Petersen. 163 107 Prof. Einar Biilmann. 22 39 Prof. J. N. Brønsted. 1 Prof. A. Ostenfeld. \ |Doc. P. M. Frandsen. j 81 13 64 55 Prof.Y. H. Dahlstrøm. — 68 Doc. Johan Nielsen. 36 2 gtø&i 41 — Lektor E. v. Holstein- Rathlou. — 23 Prof. Wm. Rung. 9 13 Prof. A. K. Aubeck. 13 — Prof. P. 0. Pedersen. 2 — Bioteknisk-kemiske Øvelser......... Elektrotekniske Øvelser............ Fotokemisk-fotografiske Øvelser. .... Fysiske Øvelser for Fabrik-, Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.... Fysisk-kemiske Øvelser............ Fysisk Teknik.................... Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører (uorganisk)..................... Kemiske Øvelser for Fabrikingeniorer (organisk)....................... Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører....... Bygningsstatik for Bygnings- ingeniører ............... Bygningsstatik for Maskin- og Elektroingeniører........ Bygningstegning for Fabrik- ingeniører ............... Bygningstegning for Maskin- og Elektroingeniører..... Elektroteknik, for Maskin- ingeniører............... Kon- struk- tions- øvel- ser i Elektroteknik (Stærkstrøm) for Elektroingeniører..... Elektroteknik (Stærkstrøm) for Elektroingeniører..... Elektroteknik(Svagstrøm) for Elektroingeniører........ 350 Den poljteknisko Læreanstalt 1917—18 Undervisningsfag. Lærer Antal Studerende. Kfteraars Koraais- halvaar halvaar 1917. 1918. Kon- struk- tions- øvel- ser i Ilusbygning............... Jernbeton................ Koinin.^hygiejnisk Ingeniør- væsen.................. Korttegning efter Eksamens- opmaaling og Nivellement. Maskinkonstruktion for Byg- nings- og Elektroingeniorer Maskinkonstruktion for Ma- skiningeniører ........... Opvarmning og Ventilation. Skibsbygning.............. Teknisk Mekanik og Maskin- isere .................... Vandbygning Vejbygning. . Landmaaling, Øvelser i............ Landmaaling, Beregnings- og Kon- struktionsøvelser i............... Maskinlaboratoriet, Øvelser i....... Materiallaboratoriet, Øvelser i...... Mikroskopi, Øvelser i.............. Mineralogi, Øvelser i.............. Rendyrkning af Gæringsorganismer, Øvelser i....................... Tegning (1. Del af Eksamen)........ Teknisk-kemiske Øvelser........... Teknologiske Laboratorieøvelser..... Telegrafi og Telefoni, Laboratorie- øvelser i........................ Uoc. Johan Nielsen. G8 Prof. E. Suenson. — 48 Prof. J. T. Lundbye. 3 53 Prof. P. Thygesen. 46 - j Prof. S. C. Borch. ) I 1 i Doc. A. R. Holm. f I I 00 Prof. Th. E. Thomsen. 35 17 Prof. E. P. Bonnesen. — 21 Prof. C. Hansen. 27 — Prof. E. Schou. 13 31 (Prof. G.Schonweller.j Doc. 57 — Munch-Petersen, j Prof. A. R. Christensen. J 57 52 I Doc. C. Q. Bay. ) Prof. P. Thygesen. 55 _ _ 43 Prof. H. Bache. 133 41 Prof. E. Suenson. 64 — Lektor ILE. Petersen. 32 — Prof. 0. B. Bøggild. — 73 Lektor ILE. Petersen. 32 56 Prof. J. Gunner. 396 387 Prof. P. E. Raaschou. 26 Prof. E. Thaulow. 26 — Prof. P. 0. Pedersen. 3 13 Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Koben- havn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere Stevns Klint (geolog. Eks- kursion) ............... Vandværksanlægene ved Søndersø og Nybølle. . . Vandforsyningsanlæget og Renseanlaiget for Spilde- vand ved Horserød .... 26. Sept. 1917. 5. Oktbr. 1917. 13. Oktbr. 1917. 81 4 17 Prof. 0. B. Bøggild og Doc. P. Harder. Prof. J. T. Lundbye. Prof. J. T. Lundbye. Forelæsninger og Øvelser. 351 Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere A/S Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri..... 25. April 1918. 81 Christiansborg Slot...... Københavns Vandværks Borearbejder ved Ny- bølle .................. Stevns Klint (geolog. Eks- kursion) ............... Bornholm (geologisk Eks- kursion) ............... Fabrikker i Kastrup..... Tjørneborg Teglværk i Gen- tofte .................. Fabrikker i Malmø og Lim- hamn ................ Fabrikker i Malmø....... Hærens Krudtværk og An- ker Heegaards J ernstøberi i Frederiksværk....... Havne- og Stationsanlæg i Aarhus og Aalborg.... 27. April 1918. 4. Maj 1918. 4.—9. Juni 1918. 7. Juni 1918. 18. Juni 1918. 21. Juni 1918. 25. Juni 1918. 28. Juni 1918. 28.—30. Juni 1918. 30 32 31. Maj 1918. 91 23 45 70 42 29 22 Prof., Direktør H. 1. Hannover, Prof. H. Bache, Prof. E. Schou, Prof. G. Schønweller og Prof. Th. E. Thom- sen. Prof. J. T. Lundbye. Prof. J. T. Lundbye og Prof. Orla-Jen- sen. Prof. O. B. Bøggild og Doc. P. Harder. Prof. O. B. Bøggild og Doc. P. Harder. Prof. P. E. Raaschou. Prof. P. E. Raaschou. Prof. P. E. Raaschou, Prof. E. Suenson og Prof. E. Thaulow. Prof. P. E. Raaschou. Prof. P. E. Raaschou. Prof. A. R. Christen- sen, Prof. J. T. Lundbye og Prof. G. Schønweller. — Ekstraordinære Forelæsninger. Over Emner af almen Interesse blev der holdt en Række offentlige, populære Forelæsninger, af: Ingeniør, cand. polyt. N. G. B. Høyer om danske kemiske Industrier med nationale Raamaterialer. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af et af det Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. Docent P. M. Frandsen holdt i Foraarshalvaaret 1918 for 26 videre- komne en kortere Forelæsningsrække over Saint-Yenants Bøjningsteori. Docent E. S. Johansen gennemgik i Foraarshalvaaret udvalgte Afsnit af Elektricitetslæren. Den 30. Oktober 1917 holdt Disponent for Porsgrund Cementstøberi, Ingeniør Harald Alfsen Foredrag i Festsalen om Bygning af Jenbetonskibe. Don polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Desuden holdt Assistent, cand. polyt. A. L. Vanggaard instruktive offentlige Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling. Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1917—18 be- vilgede Beløb paa 2,f)00 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebø- ger blev 300 Kr. brugt som Tilskud til Udgivelse af Professor Schøn- weller: Vandbygning, 620 Kr. til afsluttende Udgivelse af Professorerne H. Bohr og Johs. Mollerup: Lærebog i matematisk Analyse, 270 Kr. til I dgivelse af Professor C. Hansen: Vejledning ved Udarbejdelse af Projekt til Fragtdamper, 1,230 Kr. til Udgivelse af Professor Borch: Maskinisere 11 og HO Kr. til Udgivelse af Professor Hannover: Papir fabrikat ion. Teknologiske V ærkstedsøvelser. For Maskiningeniorer i 5. Halv- aar afholdtes i September og Oktober 1917 i Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende et Kursus i teknologiske Værkstedsøvelser. De Studerende undervistes al Professor Thaulow med Assistance af Assistent, cand. polyt. Kr. Rasmussen og Værkførerne Christiansen, G. Hansen, K. Hilleberg og Th. Hansen i de forskellige Jcrnbearbejdningsværksteder f. Eks. i Svejsning, Drejning, Fræsning, Opstilling og Reparation af Ma- skiner og med Assistance af Konstruktør 1. Madsen og Værkfører C. Nord- berg i Maskinsnedkeriet, hvor de almindeligste Træbearbejdningsmaskiner blev gennemgaaet under Forevisning af Opstillinger og Arbejdsmetoder, hvorefter de Studerende selv fik Lejlighed til at forsøge sig ved Maski- nerne. Endelig forevist« Teknologisk Samlings Mekaniker F. Albeck Lod- ning. Fabrikingeniørerne af 5. Halvaar gennemgik i Januar Maaned 1918 under Professor ThauJows Ledelse et Kursus i Svejsning, Fræsning, Smed- ning og autogen Svejsning. For Maskiningeniørerne af 7. Halvaar afholdtes i Efteraaret 1917 paa den polytekniske læreanstalt teknologiske Undersøgelser under Ledelse af Professor Thaulow og med Assistance af Assistent, cand. polyt. Kr. Ras- mussen og Mekaniker F. Albeck. Volontørtjeneste for Bygningsingeniører. 1 Sommerferien 1918 antoges hos Vandbygningsvæsenet 9 Studerende til Volontørtjeneste. Vand- bygningsvæsenet ydede Volontørerne en Løn af 35 Kr. ugentlig. Kursus i Bogholderi. 1 Efteraarshalvaaret 1917 afholdt Lærean- stalten for dens Studerende og enkelte yngre polytekniske Kandidater et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Stabsintendant A. H. V. Sabroe. Dette Kursus talte 48 Deltagere. Kontingentet var 10 Kr. for hver. Afholdte Eksaminer. 353 b. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangselisa m e 11 m. m. Til Adgangseksamen i Sommeren 1917 indstillede der sig 81. Folgen- de 50 bestod Eksamen: Arkil, Knud Hagbard Bille, Tove Brockmeyer, Erik Bruun, Alexander Buchter, Torkild Karl Bundgaard, V'ggo Jensen Christensen, Hugo Carl Osvald Christensen, Johannes Christensen, Just Anker Christensen, Jørgen Valdemar Christiansen, Christian Clausager, Peder Halskov Dige, Ejnar Mose Jensen Fogh, Poul Alf Harald Just Grene, Peder Martin Christensen Halse, Jørgen Hansen, Ejnar Illum Hansen, Frithiof Eigild Hansen, Hans Viggo Hansen, Hans Vilhelm Hoffmann, Louis Holvej Grønlund Jakobsen, Magdalene Christiane Marie Jensen, Georg Walther Jensen, Jens Larsen Jepsen, Ejnar Uldal Johansen, Holmer Knudsen, Karen Lindholm Krætzmer, Sigurd Torben (Ziirsen) Larsen, Henry Lunddahl, Poul Alfred Lurje, Vera Madsen, Alf Kaare Kaj Mathiesen, Holger Andreas Moller, Holger Peter Nielsen, Alfred Valdemar Nielsen, Regner Nielsen, Regner Halfdan Nørgaard, Holger Nielsen Pedersen, Magnus Møller Plesner, Elisabet Rasmussen, Anton Peter Bay Rohde, Else Margarita j Schou, Aage Elith Simon, Paul Simonsen, Frederik Skivesen, Niels Kristian Kristensen Stefansson, Brynjølfur Stephensen, Richard Theodor Peder Strebøl, Aage Sørensen, Harry Benoni Remontius Følgende Studenter af den matematik-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Aasted, Kaj Christian Sofus Agertoft, Sven Andersen, Anders Gunnar Andersen, Axel Vamberg Andersen, Dines Verner Andersen, Holger Carrel Dahl Andersen, Hans Janus Tor i Id Andersen, Johannes Andersen, Johannes Gredsted Andersen, Viggo Andersen, Emma Alice Andresen, Ivnud Claes Baggesen, Knud Bak, Agnete Bardram, Eyvind Andreas Bay, Thøger Valdemar Bayer, Carl Emil Berg, Søren Adolph Egerius Bjerg, Aage Kristian Buch, Peter Emil Buchwald, Hans Kristian Hansen Buntzen, Tage Andreas Carlsen, Jens Peter Johannes Christensen, Jens Olaf Claudi-Hansen, Knud Gunnar Cranil, Ove Kranold Crome, Poul August Dalgaard, Edvard Zeuthen Dalgaard, Johannes Dalsø, Karl Andreas Dam, Niels Lauritz Dambæk, Georg Hans Peter Claus Christian Damm, William Danielsen, Ole Kristian van Deurs, Wilhelm Drachmann, Ejnar Christian Drechsel, Anna Tutein Egebo, Einar Holm Eilersen, Jakob Sypli Engelhardt, Minna Erichsen, Knud Fabricius - Bj er re, Erik Falcke, Axel Sophus Fischer, Peder Fogh, Hans Bertel x Fich, Povl Frøsig, Marius Koster Gommesen, Johannes Grage, Ernst Jakob Græsholm, Aage Kristian Albert Gyberg, Otto Carl Werner Giimoes, John Erik Hansen, Børge Valdemar Hansen, Clara Fritze Hjort Universitetets Aarbog. 45 354 I)en polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. Hansen, Hans Christian Borch Hansen, Hedvig Maria Hansen, Kai Alfred Hansen-Ross, Alf Niels Christinn Hastrup, Kai Harald Heimann, Erik Thye Holbek, Knud Gert Dorph Holbøll, Mogens Holst, Arne Ntruch Hojris, Harald Jensen Hoyer, Per Jensen, Carl Knud Peter Friese Jensen, Gomme Frederik Brandt Jensen, Georg Karl Jensen, Johan Edmund Jensen, Jensenius Frederik Theodor Jensen, Jens Ringgaard Jensen, Karl Erik Jensen, Kai Theophile Jørgensen, Hans Christian Borop Jørgensen, Viggo Harms Kann, Henning Axel Kastoft, Johannes Søren Kayser, Julius Adolf Kiær, Olaf Kjær, Viggo Axel Kjollcr, Hjalmar Bidstrup Konow, Hans Jakob Hesselberg Kramp, Inger l^ange, Julius Johannes Larsen, Anders Larsen, Knud Albert Kristian Lirsen, Mikael Ove Rosild Larsen, Poul Christian Johannes Lauesen, Poul Johan F]iler Langkilde Laursen, Aage Laursen, Niels Gravgaard Levy, Bent Lichtenl>erg, Naphtal Linde, Christian Frederik Eduard lx>renz, Else Anna Lundsteen, Ib Madsen, Erik Bendix Madsen, Sven Peter Marcussen, Johannes Mortensen, Christian Mauritzen, Arthur Henry Møller, Knud Johan Christian Møller, Lauritz Andreas Møller, Poul Christian Nellemann Erik Johannes Neukirch, Aage Georg Nielsen, Adolf Emil Nielsen, Aage Ferslev Nielsen, Holger Magnus Nielsen, Johannes Egelund Nielsen, Knud Nielsen, Kai Peter Wilhelm Nielsen, William Theodor Edslærg ! Nissen, Ernst Vilhelm Norman-Hansen, Anton Holger Nye borg, Aage Olsen, Kurt August Palle, Jens Jensen Paulli, Hans Henrik Pedersen, Aage Pedersen, Anders Kristian Randrup Pedersen, Carl Martin Laurits Piester Pedersen, Ingvart ! Pedersen, Kai Julius Pedersen, Niels Georg Magnus ! Pedersen, Torvald Petersen, Helge Petersen, Thorstein Piper, Viggo Thorvald Tvede Poulsen, Stig Broge Ramsing, Erik Vallentin Ranløv, Anton Pedersen Repsdorph, Poul Christian Riis, Arne ' Ringholm, Kai Axel Rosenberg, Helge Rosenkrantz, Alfred Johannes Rosenkrantz, Kay Palle Saabye, Poul Egede Sahl, Jens Kristian Scheibel, Arne Hugo Schoch, Aage Schou, Axel Christen Morten Quistgaard Schultz, Eigil Hostrup Seehusen, Haakon Egil Simonsen, Jens Skadhauge, Aksel Christian Valdemar Poul- sen. Skou, Nis Hansen Skou, Carl Christian Skov, Adam Frederik Johannes Fabricius Smedegaard, Aksel Christian Vilhelm Stiirup-Johansen, Birger Søgaard, Jens Søgaard, Svend Sønderhousen, Olaf Jørgen Sørensen, Jørgen Hammer Thorborg, Karl Gustav Tvermoes, Erik Sven Tønnesen, Alfred Udsen, Alf Katholm Vilstrup, Tage Vinding, Preben Lars Julius Jørgen Wibroe, Andreas Peter Windeløv, Svend Aage Edvard Zeemann, Flemming Axel Oscar Gordon Zieler, Carl Idor Andreas Østergaard, Povl Indskrevet i Henhold til Reglementets § 3 paa Grundlag af bestaaet Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Kl aisiso: Jensen, Christian Joachim Følgende, som havde bestaaet norsk Real artium, blev indskrevne i Henhold til ministeriel Resolution: Afholdte Eksaminer. 355 Andersen, Aksel Gunnerius Høijord Apenes, Ole Rasmus Berle, Helge Andreas Bull, Olaf Valdemar Nergaard Hennichsen, Christian Brun Huseby, Birger Moestue Høe, Thorolf Frederik Jensen, Per Kreyberg, Otto Meyer, Einar Opheim, Magne Pein, Gert Ludvig Heinrich Rolland, Sverre Lind Indskrevet i Henhold til ministeriel Resolution paa Grundlag af be- staaet svensk Studentereksamen fra Realgymnasium: Heurlinger, Ingeborg Linnea Andersson Indskrevet i Henhold til ministeriel Resolution af 25. Februar 1918 paa Grundlag af bestaaet Afgangseksamen fra Heidelbergs »Oberreal- schule«: Nissen, Ib Hoffding I. Del af polyteknisk Eksamen i .Tun i—.7 u 1 i 1918. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 227, nemlig 43 Fabrik- ingeniører, (56 Maskiningeniører. 84 Bygningsingeniører samt 34 Elektro- ingeniører. Desuden indstillede der sig 11 Eksaminander til Tillægsprø- ven i Geologi. 137 bestod Eksamen, nemlig 32 Fabrikingeniører, 35 Ma- skiningeniører. 49 Bygningsingeniører samt 21 Elektroingeniører; 10 tog Tillægsprøven i Geologi. Navnene paa Kandidaterne, der bestod Eksamen, er følgende: Fabrikingeniører. Andersen, Einar Aage Axel Andersen, Ejnar Boberg Vind Bidstrup, Valdemar Blem Detlef sen, Carl Adolf van Deurs, Jean Arent Schonheyder Eriksen, Lars Erik Estrup, Poul Ejnar Friis, Aage. Garde, Hans August Viggo Hertz, Jørgen. Jacobsen, Poul Mathias Hoffmann Janholm, Nicolai Carl Jensen, Sigurd Tovborg Jørgensen, Poul Carl Munck Jørgensen, Thorkil Thomas Obel Keiding, Ejnar Klenow, Lennart Krause, Harald Bertel Braszel. Kvister, Axel Marcus-Møller, Arne Neersø, Gudrun Nørregaard, Helge Skriver Olafsson, Trausti Oxholt-Hove, Hemming Petersen, Ivar Storm Clément Rørdam, Emmy Mathilde Schouboe, Helge Sigurd Steenberg, Niels Mogensen Tuxen, Harry Viggo Wadsted, Bengt Werner, Sven Theodor Westergaard, Oswall M askin ingeniører. Alling, Albert Olsen Andersen, Svend Aage Andersen, Søren Kirkegaard Baastrup, Hans Peter Bang, Henning Samuel Kornerup Christensen, Carl Oluf Hjorth Dalgaard, Victor August Jensen Drewsen, Erik Floor, Rudolph Zeitz Grønborg, Peder Nielsen Halberg, Henrik Hansen, Jørgen Jensen Jensen, Lauritz Løgstrup Jørgensen, Poul Richard Jørgensen, Svend Marcus Larsen, Hans Rosenkvist 356 Don polytekniske Læreanstalt 1917—18. Lildal, Jakob Jakobsen Marke, Poul Johannes Michaelsen, Hans Christian Emil Eshington Myhrwold, Louis Anton Dreyer Neersø, Knud Nielsen, Carl Glindemann Nielsen, Johannes Bak Pedersen, Jens Hansen Ditlef Petersen, Harald »Sommer Petersen, Jens (Jeorg Poulsen, Svend Engelbreckt Rasmussen, Valdemar Saxo Rud, Bo Bojesen Schou, Kai Sørensen, Oskar Harald Sort Ussing, Steen Vilhelm Weng, Villy Emil Sabinus Wichmand, Hjalmar Ernst Frederik Windfeld-Hansen, Eiik Bygn ingsin gen iorer. Amby, Kristian Andersen, Olaf Knud Marius Andersen, Soren Peder Andreassen, Ejner Svend Aage Bechmann, Hugo Cornelius Bjørnsson, Valgeir Blixencrone-Moller, Christian August Ørum Christensen, Karl Olaf Christensen, Svend Carl Christian Thorning Criiger-Hansen, Paul Valdemar Dalgas, Christian August Fenger-Petersen, Sten Edgar Folke, Knud Einar Gerhard Foss, Erling Christian Glud, Jorgen Hansen, Bertram Binderup Hansen, Poul Martin Garde Hansen, Willy Arno Hauerslev, Henry Wissing Jacobsen, Charles William Jensen, Axel Stenderup Johansen, Soren Holger Jørgensen, Otto Frederik Kofod, Jens Peter Krogh, Anders Worre. Larsen, Holger Haugaard Lauritzen, Oluf Bondo Lintrup, Johan Conrad Malling, Kai Terpager Michelsen, Fridtjof Rordam Munch, Sigurd Marius Mørch, Poul Norgaard, Haldor Ormstrup, Johannes Elmqvist Overvad, Marius Paulsen, Axol Christian Pedersen, Hans Gabriel Pedersen, Jorgen Frederik Pedersen, Knud Ring, Niels Kristian Biilow. Sejdler, Knud Oluf Valdemar Smidth, Jorgen Edvard Steffensen, Hans Viggo Kiihnel Steinnsen, Moritsson Steinn Sthyr, Christian Albert Viggo Struck, Egon Henning Sørensen, Aage Peter Strunck Sørensen, Viggo Volsing, Martin Johannes Rasmussen Elektroingeniører. Andersen, Johannes Christian Mulvad Bertelsen, Viggo Hansen, Carl Frederik Hansen, Karl Aage Martin Hartig, Edmund Michael Jensen, Holger Brix Knudsen, Thorkil Koefoed, Einar Carsten Larsen, Carl Marius Theodor Lervad, Aage Andersen Lundbeck, Poul Madsen, Axel Sophus Madsen, Johannes Matzen, Kai Guldberg Nielsen, Edvard Sørensen, Hans Christian Thaning, Otto Thomsen, Orla Georg Christian (Gordon Tscherning, Poul René Tølbøll, Henry Einar Wisloff, Johan Carl Richard Tillogs i trave i Geologi. Andersen, Jens Karl Bertil, Erik Ludvig Laurits Beck, Johannes Eberth, Frode Grimstrup, Aage Pedersen Henriques, Einar Jensen, Aage Lange, Hans Lauritzen, Knud Pedersen Wilhjelm, Fritz Erik F o r p r o v e for Bygningsingeniører. Følgende 43 Studerende fuldendte i Januar 1018 Forprøven for By, ningsingeniører: Afholdte Eksaminer. 357 Ammentorp, Kjeld Oluf Anker Andersen, Hans Christian Carstens, Johan Erik Cornelius, Kristian Edvard Jakob Friis, Hans Georg Friis, Otto Godskesen, Oluf Hamre, Jens Larsen Hansen, Holger Blichert Hansen, Holger Peschardt Henriksen, Kristian Richard Holm, Ove Hunderup, Mike Kennedy Hjort Jahnsen, Frederik Janssen, Inuk Luplau Jensen, Svend Aage Jespersen, Christen Johannesen, Johannes Christian Tycho Knudsen, Hans Kristian Lindholm Larsen, Johannes Emmanuel Langkilde Lassen, Jens Rasmus Hvidkjær Buus Liep, Aage Lotz, Jørgen Lundsten, Hjalmar Madsen, Valdemar Hovmand Margolinsky, Cato Johannes Milner, Vilhelm Christopher j Moe, Alfred Johannes Møhl, Steffen Nyeborg, Poul Erik Pedersen, Svend Petersen, Knud Rasmussen, Christian Evald Rasmussen, Karl Vilken Smidth, Erik Friedlieb Steners, Kaj Verner Svendsen, Svend Thorvald Syndergaard, As kan Villy Taaning, Peter Irenæus Vestergaard, Jørgen Wandall, Hans Reinhard Christian Westergaard, Otto Ludvig Blædel Wiedemann, Christian Peter Erik Forprøve for Fabrikingeniører. Følgende 7 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1917: Andreasen, Alfred Herman Munch Lundegaard, Christian Johannes Pedersen Andersen, Svend Eisenhardt Mynster, Egil Hostrup Fenger Petersen, Frederik Kaare Nielsen, Torkild Stig Jepsen, Povl 358 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Eksamen for Eksamensfag. Ku rsu sa rbe jder. (Jeometrisk Tegning (Projektionsteg- ning)........................... Opmaalingstegning................. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg. . . Teknisk kemiske Øvelser........... Tilvirkning af et uorganisk eller et or- ganisk Stof, bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursusarbejder i kvalitativ kemisk Undersøgelse af uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne, bedømme* sammen med Kursusarbejder i samme Fag. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne................. Tilvirkning af et uorganisk eller et or- ganisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag..... Skriftlig Pruve. Fysik............................. Matematik........................ Kemi............................. Teknisk Kemi..................... Bioteknisk Kemi................... Mekanisk Teknologi................ Teknisk Mekanik og Maskinlære..... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prove. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del. Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del. Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del. Fysik.................'............ Matematik........................ Geologi........................... Teknisk Kemi..................... Bioteknisk Kemi................... Fysisk Kemi...................... Mekanisk Teknologi................ Maskinlære og teknisk Mekanik..... Elektroteknik...................... Hovedkarakter. I i Kisenbardt. Kksaminand (Student) 1913. Kilos. Prøve 1915 1 Del af Kksamen 1915 Korprøve 1917 Andr< asen. Alfred Herman Munch. [ Kksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1915. 1. Del af Kksamen 1915 Forprøve 1917. Christensen, Axel Christian. Kksaminand 1912 1. Del af Kksamen 1915. Chris1 ensen. Sofus Thorbjørn Wirenfeldt. i Kksaminand (Student) ; 1912 Filos. Prøve 1913 1. Del af Kksamen 1915 mg.H- mg. + mg. -T- mg- + — — mg.-r1) mg. +1) ug- ug- mg. mg. -f mg.+ Ug- mg. ug. mg.+ ug. g- + ug. ug.^- ug. mg. ug. ug.-^ mg. mg. + mg. + ug.-H ug. ug. ug- g- + mg. + g- rng.-f mg. -r- mg. + ug- ug- ug.H- ug- Ug- "T" ug- g- mg. + g- + g-- g- + mg. + g- mg. mg. + ug.4- tg-+2) mg.2) ug-H- ug.-^ mg. mg. mg- -r ug* ug--^ ug- ug- ug.-^ ug. 4- ug- mg. mg. 4- mg. ug- mg.-f ug.-f- mg. ug- ug.-f- g- + mg. + ug- mg. ug- mg. -7- ug.-h mg- -i- ug-^ g- + mg. + Ug* "7" mg. + g- mg. + ug- ug- ug.-h ug.-H mg.+ ug.^ mg. ug- mg. -r ug* mg.+ ug- mg. + mg. g--^ ug- ug.-H mg. mg. -r- ug- mg. -i-3) mg.3) e + O ' mg. g--^ g- + g- + ug- mg. -T- mg. mg.+ ug.H- ! g- + mg.+ mg. + ug.-i- mg.+ ug- 1. Karakter 1. Karakter m. Udm. 1. Karakter 1. Karakter i) Efter Reglement af 28. December 1909. 2) Teknisk Kemi. 3) Gæringsfysiologi Afholdte Eksaminer. 3f>9 Fabrikingeniører. IHri-kinrk-Hoimfeld, Frederik Arnold. Eksaminand (Student; 1911. Filos. Prøve 1912 1. Del af Eksamen 1915 Petersen, Frederik Kaare Fenger. Eksaminand (Student) 1913 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Holt, Christian Johannes. Eksaminand 1913 1. Del af Eksamen 1915. 1 Jepsen, Povl. Eksaminand (Student) 1913 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Jørgensen, Christian. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Lauritsen, Jørgen Offer. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913 1. Del af Eksamen 191G. Lautrup-Larseri, Svend Knud. Eksaminand (Student) 1911. 1. Del af Eksamen 1915. Lundegaard, Christian Johannes Pedersen. Eksaminand 1912. 1. Del afEksameD 1915. Forprøve 1917. mg.+ mg. -f- mg. - mg. — , mg. + mg. mg. - ug.- mg.1) - — — mg. +1) •— mg.-1) mg. +1) ug.-f- mg. — mg. mg.— g- + mg. — ug.- ug.- mg. + mg.4- g-4- mg. ug- g- ug- ug. mg. ug- Ug* -T- ug.- ug.- mg. + mg. — ug- ug- ug.- ug. mg. - ug.- ug- g- g- + Ug • - Ug* ""r- mg. ug. mg.+ ug. ug-- mg.+ ug- Ug. 4- ug- ug- ug.- ug.- mg. — mg. mg. - mdl. tg- + tg- tg- g. g- g- + Ug- g- g-4- g- g- + g-^ mg. mg. - mg. mg. — mdl. mg. — g- + tg. ug- ug- g-H- mg-. g- g- mg.- g.+ mg-. mg. + g- + mg. mg. g- + mg. mg. + mg. mg. g-+2) mg. + g- + mg.- g-+2) g- + mg.+2) g.-^2) mg.— g- mg. mg. — g- + g-4- ug.- mg. - g-4- g-4- tg- — g- '-- ug.-r ug-4- Ug* "T* ug- ug.- mg.+ ug.- ug.- mg.+ mg.+ Ug. "T" Ug.- ug.- mg. + ug.- ug.- Ug. "T" g- mg.+ mg. ug. mg. tg. mg. — g- + g- + g -4- mg. ug. mg.- ug.- mg. Ug- ug. 4 g- 4- mg. mg, ug.- ug. g- + g- + tg.- tg- §* ug.- g-H- mg. tg- mg.+ g- + g- + g- + mg. + ug.— mg. g-^ mg.+ S* mg.- g- mg. g- + mg. - tg- mg. tg. g- + ug.- ug.- g- ug.- mg. — g- + mg. ug.4- g-4- ug- g- mg. mg. — g- + ug.- mg. mg. — mg.— g- + ug.- g- + mg. mg. mg. + or 4- O* l Ug. -r g --T- mg. g- + mg.3) mg. mg. g-4- ug.3) g- + mg. — 3) ug-3) mg.— mg. tg- tg- g --T- g- + mg. 4- tg- g- g- g- + mg. ug.- g-4- mg. mg. — mg.- g- + ug-~ mg. - mg.— g- + g- mg. ug. mg. — mg. g- + g- + mg.+ tg- + ug.- 1. Karakter 2. Karakter 2. Karakter 2. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 1. Karakter 1. Karakter og landboteknisk Kemi. og landboteknisk Kemi. Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Eksamensfag. Il C 5 S x i = 2 ®"c-. . o) E ^ ; fe S ® ! £.* fe <£ w c ~ "3 U. Q b" *• 2 •s c -c? »•s s ® sS ^ ® S •O Z. s "2 S £ S > Hjs£»: 5 a 5 "3 fe ±2 f^o ^ * w ® ri < d 1 -5. = 5 c o>ir? 2 aT = S il % £ © «e JS fip®. Oi S rH O © a i ® 5^ ! ^ rt ni K ii rsusarbejdcr. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning); .......................... Opmaalingstegning................. Udkast til et kemisk Fabrikankag. . . Teknisk kemiske Øvelser........... Tilvirkning af et uorganisk eller et or- ganisk Stof, bedommes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursusarbejder i kvalitativ kemisk Undersøgelse at uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prove. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af ct uorganisk Emne................. Tilvirkning af et uorganisk eller et or- ganisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag..... Skriftlig Prove. Fysik.............................j Matematik........................ Kemi............................. Teknisk Kemi..................... Bioteknisk Kemi................... Mekanisk Teknologi................ Teknisk Mekanik og Maskinlære..... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prove. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del. ()rganisk Kemi ved Eksamens 1. Del. Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del. Fysik.............................j Matematik........................ Geologi........................... Teknisk Kemi.....................j Bioteknisk Kemi................... Fysisk Kemi...................... Mekanisk Teknologi................ Maskinlære og teknisk Mekanik..... Elektroteknik...................... Hovedkarakter... ( ug- ug. mg. g- mg. ug- mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug-3) ug- mg. mg. mg. 1. Karakter ug.4- ug.-r tg- + g- + tg- g- + ug.-H ug- mg. mg.-r mg. + mg. mg.-h3) tg- Ug. Ug- "T" Ug- -f- 1. Ug- mg.-f mg.+ ug.-^ mg. + tg- ug- ug- mg. mg. -f mg. -r mg- -r- mg. -7- g- mg. + ug.-^ g. 1. Karakter ') Efter Reglement af 28 December I9U9. og landboteknisk Kemi. Karakter '-) Teknisk Kemi mg.^ mg. mg. + mg. mg. + mg. + mg. mg. mg. + tg- mg.3) g- + mg. mg. ug. rr mg. mg. mg. + mg.-r mg. mg.1) mg.1) — mg.-f-1) — mg. Ug* "T" ug- g- + mg. mg. ug. ug- mg. ug. 4- g- mg. mg. mg- + mg. + ug. ug- ug- ug. ug- ug- mg. ug- mg. + ug. 4- mg. ug- ug- mg. + ug* mg. mg. mg. -i- g- + g- mg. ug.H- mg. mg. H- g- + tg- g* + ug- ug- tg- ug- mg. g- + mg. -7- mg.-5- mg. mg. mg. CT O* g .-r- g.2) g-2) tg- g--2) mg. -r ug- ug- mg. g- r mg. - — — tg- + — g- Ug- Ug. -i- I Ug. Ug. -i- I Ug. mg. + ug. Illg. • mg. ug- g- + g- tg- + mg.-r g.-^- mg. -r mg- + g- + g- mg. -i- mg. tg.+ 1. Karakter 1. Karak- ter 3) Gæringsfysiologi Afholdte Eksaminer. Eksamen for Maskiningeniører. 361 Eksamensfag. Bang, Morten. Eksaminand (Student) 1911. Filos Prøve 1912 1. Del af Eksamen 1914. Blem, Viggo Lauritz. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Christensen, Johan Frederik Volck. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1914. Cohn, Gerson. Eksaminand (Student) 1912 Filos.. Prøve 1913. 1. Del af Piksamen 1914. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingsteening................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinisere eller Skibsbygning (regnes dobbelt)..... Tegning af Kursusarbejder og Eksa- mensprojekt ..................... mg. + mg. + mg. ug. ug.-2) mg. + mg. mg. tg- tg-- g-41) mg. mg. mg. g + - mg. + g-+x) mg. mg. mg. g- + mg.-f mg.1) mg. + Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedommes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag. Udarbejdelse af Detailtegning til en op- given Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt............. g- ug.-2) mg. mg. +1) g-^- g--1) mg.- g*1) Skriftlig Prøve. Matematik........................ ' Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................j Kemi........................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning...................... Maskinisere.................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ mg. mg. + ug. ug.- mg. — ug. mg. + mg. - g- + mg. mg. mg. + f tg- mg. h- ug.- g- ug. ug- mdl. mg. mg. ug.- Ug.- g- g- + tg- g-- tg- + ug- g- + tg.-r- g;-S- tg- mg. + mg. mg. + mg. ug- ug- mg. ug. mg. mg. H- g--^ mg. + ug-- ug- Mundtlig Prøve. Matematik................. Rationel Mekanik................ Deskriptiv Geometri............... Fysik...................... f Kemi................... Materialisere............. Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursus- arbejdet i samme Fag......... Elektroteknik........... Kemisk Teknologi....... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere............ / 1 Mekanisk Teknologi......... / Skibsbygning........... mg. - ug. mg. mg. + mg.+ mg.+ ug. mg. — ug- ug- mg. - ug- ug. Ug.-h ug. ug.- mg.- ug.- g-H- mg.+ ug. mg. — ug- mg. - ug- mg. g- ug- mg. + mg. — mg. — mg. mg. — mg. + g- + g-^ mg. + mdl. mg. rr- g g- + g- + mg. or. mg.— g--r- tg.- ug- mg. - mg. — ug- ug* — mg. + ug. ug.- ug. mg. ug- mg. + ug.- g- ug.- mg. — Hovedkarakter... j 1. Karakter 2. Karakter 2. Karakter 1. Karakter *) Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning. Universitetets Aarbog. 46 *) Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning. Universitetets Aarbog. 46 3H2 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Eksa mensfag. CC ^ o> a c i 3 ae i c s S — 2 ? ® l-H ^ £ H-i . r—i © J - -d c .s 5 s J aoj- »ch B a c. rø Cj PH »N y il l! 55 -So a H • CX) a ci S ^ c- a ** c 2 2 <9 T3 C •S s g 2 » .5 g-* -a 'i 5 5 "5 - w a Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning). .......................... Opmaalingstegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinisere eller Skibsbygning (regnes dobbelt)..... Tegning af Kursusarbejder og Eksa- mensprojekt ..................... Praktisk Prove. Udkast til ot ikke meget sammensat Maskinanlseg, bedommes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag. Udarbejdelse af Detailtegning til en op- given Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygnings projekt............. Skriftlig Prove. Matematik........................J Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik............................. [ Kemi............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning...................... Maskinisere........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prove. Matematik........................ Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................| Kemi............................. Materialisere....................... Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursus- arbejdet i samme Fag............ Elektroteknik...................... Kemisk Teknologi................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere.......................j Mekanisk Teknologi................J Skibsbygning......................f Hovedkarakter... f mg. mg. ug. 4 mg. mg. mg. mg. 4 mg. ug- ug. 4 ug-4 ug. 4 ug- ug- ug- ug. 4 ug.41) ug-41) ug-1) mg.1) ug- ug- ug- ug-4 ug. 4 mg. f ug. 4 mg. g- + ') g-1) mg. +1) mg.1) ug- mg. ug- mg. ug- mg. ug. 4 ug- ug- ug. tg- + g- + ug- tg- g- mg. 4 mg. g- + g- + mg. ug- g- g- + g- + ug. 4 mg. 4 mg. 4 tg- mg. 4 mg-4 g- tg- + mg. 4 g- + mg. + tg- mg. mg. + ug- mg. ug- mg. + ug. 4 ug- ug- ug- ug- ug- ug- ug. 4 mg. 4 ug- ug- ug. 4 ug. ug. 4 Ug- ug. ug. ug. ug. mg. 4 ug-4 ug- 1. Karakter m. Udm. g- + mg. g.+ g- + g- + ir — o* • ug-4 mg. 4 ug. Ug. 4 ug.4 mg. 4 mg. 4 tg- g- g- 1. Karakter ug- 4 ug.4 mg. 4 mg. 4 ing. ug- ug- mg- + ug- ug- ug. 4 mg. ug- mg. 4 ug.4 mg. 4 1. Karakter ug. 4 tg- mg. g- tg. 4 tg- g- + mg. 4 ug. 4 mg. 4 g-4 g- tg- g- + mg. mg. 4 2. Karakter ') Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning. p po to i? 3 & to w (K P 3Q ■ • • OQ • .1-4- r- 3 3 Æ ^ + .|. + .|. 'I' •!• + p M g K) Pj 5T* ' 3 2 TO • TO CfJQ^TO •I- + 4- + II!3 SIIto! ■V ++**++++ TO 3 TO S CTQ : TO ". TO I-to !+;,+• + • TO^ 3 3 3 TO 3 - TO no rrc to ■ • to • -H-+ to to 3 3 Jg £ to • ^TO CFQ TO TO _|_ TO 3 'T3 cr5 3 TO , 3 qq 3 g (g- 3 (g •I- ■'■ ■'l-qp •!• + •[• £ C tf g c c tf ep CTQ OQ (Jq Cp CTQ OQ P p tsj) 7? ' W P HJ P pr ' p »-* p - *r * 3 cp (S" 3 3 to 3 £ to- TO T5 TO TO ■ TO TO TO 33 i to 3 3 ^ to 3 TO TO I • TO TO -)- i TO ' + ' T " -{- 3 TO I TO 3 TO ^ CTC C ^ TO .|. I ■ TO ; .|. ^TO + 3 TO TO TO 3 TO r£ TO • • • TO * TO |^|iTOTO| + .I.®5 TO 3 ^.TO TO TO TO + ' + _ et-T1 J.-1 TO w •l- *[<£ + +-I- -l- +*» TO I ^ TO TO TO 3 TO TO °F -v 1 *■!■+■ -i- -v-I-"1" 3 to3toto3-333 TO • TO • • TO Æ TO TO TO :, I ++-i- + .|.+c 2 Cif c u _._3 (jo | TO . TO 3 3 3 tf 3 to | - TO q5 TO TO TO • 3 3 TO TO + + 3 £ TO TO I | TO °P TO tf, Jf TO ^ to TO '1 ci-TOTO^TO^CtQTO 3 TO ■ • "P i • i .i. TO TO + •!•+' -|- 1 • TO TO TO s 3 TO - :,.°p il B TO TO - 3 s TO TO TO • ' ' -f 3 TO TO 3 3 TO + 3 to 3 3 - • TO TO + j. j. + To TO 3 3 _|_ ^ TO TO 3 to 3 3 TO • TO TO 3 TO TO rje "■I--V + £111 3 3 tf TO TO 3 TO ' 'TO = « 3 Jg TO 3 to TO , oq • •Jørgensen, Ejnar. Eksaminand 1913 1. Del af Eksamen 1015 Kriiger, Svend Aage. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1914 Lehmann, Otto Schmidt Eksaminand 1913 1. Del at Eksamen 1915. Pedersen, Peder Albert. Eksaminand 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Uemmer, Jørgen Christian Hjalmar. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913- 1. Del af Eksamen 1914. Srnidth, Verner Frederik Læsaøe. Eksaminand (Student) 1907. 1. Del af Eksamen 1913 Lldall, Frits Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamen 1914 Worsøe, Kai Holten. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1915 364 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Eksamen f o r Eksamensfag. in ^ 04 C a. S . i-H © 6 -■ < O .2 51 i; :t* S- w c Xl 3 æ 3 'C .a! g S „S ol ~~'H o« o I © os S -1 2-- « Å' ursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning)........ 0 pmaal i ngs tegning............................ Landmaaling.................................. Nivellement................................... Maskinkonstruktion............................ Hus bygning................................... Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jernkonstruk- tioner, Vej bygningsfagene eller Vandbygnings- fagenø (regnes dobbelt)...................... Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. . Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Skriftlig Prøve. Matematik.................... Rationel Mekanik............. Deskriptiv Geometri........... Fysik........................ Kemi........................................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsfagene........................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del Mundtlig Prøve. Matematik.................................... Rationel Mekanik............................. Deskriptiv Geometri........................... F\ i'ysik........................................ Kemi........................................ Geologi....................................... Mekanisk Teknologi........................... Materiallære, herunder Jernbeton............... Elektroteknik................................. Opmaaling og Nivellering...................... Maskinisere................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsfagene........................... Kommunal-hygiejnisk I ngeniørvæsen, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag..... Opvarmning og Ventilation.................... Hovedkarakter. . . mg. -T mg. + mg.+ mg. mg. ug.-h g- mg. mg. -r ug. ug.-h ug.-H g- + g- + mg. mg. mg. Ug- ""7" g-1) mg-3) ug.-^1 mg.-i- mg.+ Ug.^ g- + mg. -T- mg. g--^ g' g- + mg. mg. mg. ug- g--^ ug- g- g-- tg- mg- -7- g- tf. — O* • mg. mg. -T mdl. + 1 ug.-i- tg- g- + ug- mg. -h g- mg. g- + tg- mg. g--^- mg. mg- -r g- + g- + mg. g- mg. + ug.+ «g- ug.-H mg. mg.+ ug- mg. 4- mg. -7- mg. mg.-f mg.-r ug- tg- + mg. -r g- + mg. g.+ mg. -7- mg. g. g- + mg. + tg. g.^- tg- mg. g.+ g- + g.+ mg. + g- + tg- + mg. -r ug- mg. Ug. "7" g- g- + ug. Ug.-i- mg.-r ug.-r g. + tg.+ g.+ g. g. g.+ mg. mg. + mg. mg. mg. + mg. + \. 2. 1. Karakter Karakter Karakter J) Vandbygning. 4) Kom l) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. 6) Bedømt sammen med den skriftlige Prøve i samme Fag. J) Vandbygning. 4) Kom Afholdte Eksaminer. 365 Bygningsingeniører. Biilow, Vilhelm. Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamen 1914. Prøve i Geologi 1915. Christeuseu, Tage Christian Broen. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917 Drewes, Povl. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Prøve i Geologi 1916. Forprøve 1917. Kckardt, Sigurd Svend Egede. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Elgaard, Aksel Peter Johannes. Eksaminand (Student) 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1914. Prøve i Geologi 1915. Forprøve 1916. Glahn, Kaj Egede. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Glud, Christian. Eksaminand (Student) 1910. 1. Del af Eksamen 1914. Forprøve 1916. Grut, Asger Ryan. Eksaminand (Student) 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. mg.-H ug- mg. mg. ug- mg. + mg. mg. mg. ug.^ mg. -T- mg. mg. mg.+ mg. mg. + g-^ mg. ~ mg. -i- mg. ug.-f- ug.-f- mg.H- mg. -7- Ug.^ ug.H- mg.4- mg. + ug. — tg- mg. mg. er. O* mg.+ mg.H- mg. -7- mg. -r- g- + g- mg. -7- ug- mg.+ mg. -r mg. -T- g- mg. -f- mg. mg. ~ g-+4) ug.-f2) mg. -^2) ug-4-1) g.-» mg.+3) mg. -7-2) mg.2) mg. g- + ug- mg. Ug. -r mg. -f- mg. + mg. mg. + — mg. g- Ug.- g- g--H g- + mg. + g--j- mg. tg- mg. -r tg.+ g- + g-^ mg. 4- mg.-f- ug.-H g- + mg. mg. mg. H- g- + mg.H- ug- g- ug. mg. -7- tg.+ g- ug. mg. -r- g- g-H- mg. g- mdl. -f tg.+ ug.^- g- + tg- + mg.+ mg.-j- ug. tg- + g- g- + g' ug. tg- tg.~ g-^- mdl. + g-^- mg. g- mg. + tg- + Ug* -7" tg- + mg. g--^ Ug. -7" Ug- ~r* ug- mg. -T- ug. ug- mg. + mg. mg. + Ug- "T" g- + ug.^ mg. g-^ mg. -r g- tg. g- + tg- ug. tg- mdl. + tg. g-^- •— g-^ g- g.+ g- + mg. g-H- g- + tg. mg. tg- + Ug. -7" tg- + g- + tg.+ g-^- mg. + ug- ug-^ mg.+ mg. -f Ug. -7- mg.+ Ug. "T" mg. + ug- mg. + mg.+ mg. ug.^ mg.H- mg. mg. + ug- Ug* "T" ug- mg. + g- g- U|.H- g • + ug.-h mg.+ ug- mg. -7- mg. + mg. ug. mg.+ g .-5- mg. -r mg. + mdl. mg. mg. ug.H- mg.+ mg.+ mg.+ ug-H- g mg. + g- mg.+ ug. mg.+ mg. + ug.H- mg. + mg. g- ug.-^ mg. + ug. ug.H- mg. g- + mg. + tg- g--^ mg. 4- mg. mg.+ mg. + mg. H- Ug" ~7" mg. -7- g- mg. ug.H- ug. -f- mg.+ tg- mg.+ mg.-r mg. + g-6) ug. -r- mg. mg. g- + mg. g.+ g- ug.-=- ug. g- + ug- g- + ug.-^ g. mg. g- + ug. mg. ug- g- + mg.+ mg. -T mg. mg.+ mg. ug- g-H- mg. mg.+ g- + mg.-f- mg. —• mg. mg. tg- mg. g- + mg. -7- g-6) g. tg- mg.+ mg. + ug- -f- mg. mg. -7- mg. H- Ug. -T- g-^ ug. mg. Ug> ~7~ mg. -r- g- + g-+5) g- ug. mg. + Ug- ~7~ mg. -r mg. mg. mg.-h; 1. Karakter 1 1. Karakter 2. Karakter Karakter; 2. Karakter 2. Karakter 2. Karakter 1. Karakter munal-hygiejnisk Tngeniørvæsen. 5) Bedømt sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. munal-hygiejnisk Tngeniørvæsen. 5) Bedømt sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. 366 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. ^ksamensfag. L:ll itllt •« | —d_ Kursusarbejder. (leometrisk Tegning (Projektionstegning)........ Opmaalingstegning............................ l*indmaaling.................................. Xivellement................................... Maskinkonstruktion............................ Husbygning................................... (eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jernkonstnik- t ioner, Vej bygningsfagene eller Vandbygnings- fagene (regnes dobbelt)...................... Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. . Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Praktisk Prove. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarl)ejderne i samme Fag............... Udkast til et Vejbygningsanla>g eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarl>ejderne i samme Fag............... Skriftlig Prirve. Matematik.................... Bationel Mekanik............. Deskriptiv Geometri........... Fysik........................ Kemi........................................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsfagene........................... Orden med skriftlige Arl>ejder ved Eksamens 1. Del Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del Mundtlig Prove. Matematik.................................... Rationel Mekanik............................. Deskriptiv Geometri........................... Fysik........................................ Kemi........................................ Geologi....................................... Mekanisk Teknologi........................... Materialisere, herunder Jernbeton............... Elektroteknik................................. Opmaaling og Nivellering...................... Maskinlære................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsfagene........................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag..... Opvarmning og Ventilation .................... mg. -t mg. g- + Ug- "T~ tg- g- + g-+S) g- + tg- + g-^- mg. -h mg. — tg- g- mdl. + g- + mg-H- g--^ tg- mg. H- ug.-^ mg.+ mg.-r Ug- mg. g- + g- g- + mg.-r mg. mg. mg. g- mg.+ ug.-h g- g- mg- -r mg.-i- Hovedkarakter. ') Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2. Karakter ) Vejbygning. mg. mg. g- + ug.^ mg. ug-H- mg.+2) Ug- "r mg. + mg. mg. g- + tg- g- + g- + g- + mg. -r mg. -T g- + ug.^- mg.^ mg. + ug.-h ug.-^ mg. + mg. mg.H- g- + mg. -T- g--^ ug- mg. -r- ug. ug. mg. g- + g- mg. -7- ug.-i- 1. Karakter 3) Vandbvgning. mg. mg g- ug- mg ms Afholdte Eksaminer. 367 Hedegaard, Christen Elias Pedersen. Eksaminand 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Hildebrandt, Kai Anton. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914 1. Del af Eksamen 1915 Holm, Mourits Jensen. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. ' 1. Del af Eksamen 1914. Forprøve 1917. Hove. Aage Axel Tøfting Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Hvorslev, Mikael Peter Juul Broberg. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1915.1 Forprøve 1917. Jensen, Jens Verner. Eksaminand 1911. 1. Del af Eksamen 1914. Prøve i Geologi 1915. Jensen, Svend Christian Marius. Eksaminand (Student) 1913. Filos. Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Jespersen, Poul Kerrn. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Forprøve 1917. mg.-f mg. mg. + Ug" "f Ug- "f mg. mg.+ mg. mg.+ mg.-f mg.+ Ug.^ ug .-f mg. -f mg.+ mg. -f ug-^ g- mg.+ Ug. "f ug- mg.-f g- ug.-f ug.-f ug. mg. -f Ug- mg. mg. -7- ug.-f ug. mg. mg. -f g- + g.+ mg. + g- + g- + g- mg. mg. -f mg. — mg. mg. + mg.-f mg.+ ug- mg.1) mg.1) g-3) ug.f-1) mg.3) g-+2) mg.-f1) ug.^1) mg. + mg. -f mg. mg. + ug.-f g- + mg. + ug--f g- + mg. g --T- mg. -f mg. tg> g- mg. mdl. + g.-f tg.+ g- + mg. -f g--f g- mg.-f g- + mg. -f g- mg. + . mg.+ g" mg.-f mg.-f g- + mg. -f mg.-f ug. mg. g- mg. -f mg. g- ug. mg. -f mg. -f mg. ug.-f g*-f mg.-f mg- "f mg. -f ug. mg. g- + g- + g-f- g- + mg. tg- + g--f mg. + mg. -f ug. tg- + g- + mg. g- + mg. -f mg. mg. + g.+ mg. tg- ug. ug. g--H g- + ug- g. mg. ug. mg. -f Ug.-f mg. -f mg. -f mg.-f Ug.-f mg. -f mg. mg. -f g.+ mcll. + mg. g- tg.-f tg- g- g-H- g.-f g- g- mg. g.+ mg. + mg. g- + g.+ tg- + g- ug. g.f- mg. g.-f ug.-f mg.+ mg.+ mg. + ug.-f mg. + mg. + mg. -f mg. + g- + mg. -f mg. -f ug.-f mg. -f mg. mg. + g- + mg. ug.-f mg.+ ug. ug. ug.-f mg. mg.+ mg. mg.+ ug- ug. ug. g- ug.-f ug.-f g-+ | tg- + mg. mg. ug. mg. g- + ug. mg. g-H- mg. -f Ug- ~f g. mg. mg.-f »g- mg. mg.-7 g- + Ug. ~f tg. -f mg. -f ug. mg.-f mg. g -H- mg. -f ug- g-+ ug.-f mg. -f ug.-f mg. mg. mg. Ug. g-+ ; ug- mg.-f mg.-f fllg-H- tg. mg. ug.H- Ug. "f ug.-f g- + g- tg- + g.-f mg. -f mg.+ tg .-r g- mg. mg. -f g--f mg. + mg. ug- ug.-f ug- ug. mg.-f- ug.-f mg.+ ug- ug.-f g --f ug.-f ug.f- tg- mg. mg. g- ug. g- + ug. ug. tg. mg. tg- g-H- mg. + tg-"f ug* "f mg.-f mdl. + tg- + mdl. g- + mg. mg. + ug. mg. mg- + mg. mg. -f mg. -f mg. + g- + ug. ug.-f g- mg. -f ug.-f mg.-f mg. + * | ug.-f mg.+ 2 Karakter i 1. ECarakter 2. Karakter 1. Karakter ! 1. Karakter 1 2. Karakter 1. Karakter 1. Karakter Hen polytekniske Læreanstalt 1917—18. Eksa mensfag. Kelser-Melsen, Torkil. Eksaminand (Student) 1910. 1. Del af Kksamen 1914. Prøve i Geologi 1915. Klndt, Albert. Eksaminand (Student) '1912. 1. Del af Eksamen 1915 Prø>e i Geologi 1916 Forprøve 1917. Laursen, Leo Martinius. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Ku rsusa rbejrler. (Jeomet risk Tegning (Projekt ionstegning)........ mg. mg. ug- ()j)maalingstegning............................ mg. mg. mg. + ug.-H mg- -T- mg- -r Nivellement................................... ug. g- + ug-H- Maskinkonstruktion............................ g • + g- + mg. -7- Husbygning................................... mg. + mg. mg. + Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jernkonstruk- tioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygnings- mg.1) fagene (regnes dobbelt)...................... g-2) g.+8) Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. . mg. -T- mg. mg- + Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... — — — Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... tg.+ g- + mg. + Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... g g- g- Udkast til et Vandbygningsanlsog eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarl>ejderne i samme Fag............... g- g- + mg. -r- Skriftlig Prøve. g-+ "g- g- mg. mg. g- g- + mg. -T- g- + g- ug- "g- g- Ug.-r- mg.+ ug.-h "g- ug.-i- mg. + g. + mg.+ &• + Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... mdl. H- g-~ Vejbygningsfagene............................. g- + g- + g- + Vandbygningsfagene........................... tg- mg. tg- + Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del mg. + ug.H- mg. + Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del mg. -T- mg. — mg. + Mundtlig Prove. Ma tematik.................................... mg. -T- ug- g- Rationel Mekanik............................. mg. Ug.-h Ug.-r Deskriptiv Geometri......................... '. g- mg. -r mg.4- g- + mg.-r- mg. -7- g- + mg.H- g- + g. mg. + mg. g- + mg. + g- + Mekanisk Teknologi........................... ug.-H ug.H- mg.-r Materialisere, herunder Jernbeton............... g- + g- + mg. -T- Elektroteknik................................. g- + mg. mg. Opmaaling og Nivellering...................... g- + mg. ug.H- mg.-S- ug- g- Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... g- "g-H- mg. Vej bygningsfagene............................. mg. g- g- Vandbygningsfagene........................... g- mg.+ mg.-r Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvøosen, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag..... mg. mg.-r mg.-T- Opvarmning og Ventilation.................... — — — Hovedkarakter. . . j 2. Karakter 1. Karakter 1. Karakter Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. 4) Kom 8) Bedømt sammen med den skriftlige Prøve i samme Fag. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. 4) Kom 8) Bedømt sammen med den skriftlige Prøve i samme Fag. Afholdte Eksaminer. 369 Lund, Carl Frederik. Eksaminand (Student) 1911. Filos. \ røve 1912. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Mathiesen. Knud Vilhelm Vendelboe Eksaminaud (Studenti 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915 Forprøve 1917. Meyer, Helge Fugl. Eksaminand (Student) 1913. Filos Prøve 1914. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Nielsen, Arthur Christian Lauritz. Eksaminand (Student/ 1911- 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917- Nielsen, Christian Bøje. Eksaminand (Student) 1912 Hlos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1916. Olsen, Svend Axel Erland. Eksaminaud 1912. 1. Del'af Eksamen 1914. Forprøve 1916- Poulsen, Teder. Eksaminand 1912. 1. Del af Eksamen 1915. i mg. mg.- mg. + mg. mg. + mg. mg. + mg. mg. ug.— mg. + mg.+ mg. mg. ug- mg. -r mg. 4- mg. -T- mg.+ ug.- mg.+ mg. + g- ug.- mg. — Ug. - ug- ug. g- g-^- g- + mg. -T- g.+ tg- g- + mg. -T- mg. ug.- ug- mg. mg. + mg- ug.-4) mg.3) mg. — 3) tr o- 1 mg.—4) g-+3) g.2) mg. H- mg. —■ mg- mg. mg. mg. mg. g- + mg. g-^ g- — g- g- + — mg- g- ~ g--^ g-^ g--^ g--^ g- + mg- -T- mg. g- g" g- + mg. — mg. + mg- - g mg.+ g- ug.- mg.+ g--^ ug- tg-- g- tg.+ O' — o* • ug- mdl. mg. — tg- + tg- tg- + g. ug. g-^ ug. — mg. — g-^ mg. ug.- mg. mg. + ug. g- + g- + mg. — tg.- ug.- g- + ug.- g.+ mg. -T- mg. — mg. — ug. -i ug- ug. mg. -r tg.+ tg- + g- g- + mg. + mg. + mdl. tg.-f- ug.- tg- + g-^ tg- g- + mg.-r mg. -h — g- + g- + — mg. — g- + tg- mg. -r g- g-- g.^- mg. H- mg. + ug.- mg. -f ug.- ug-- mg.+ ug- — mg. mg. -T- mg.+ mg.+ mg.+ mg. + mg. + g- + g.+- mg.+ mg. mg. + g.-^- mg. + g- + g- + mg. mg.~ ug- mg. -T- g-^ ug.- mg.^- ug- ug. 4" mg.+ tg-^- mg. + g- + g- mg. — tg.+ mg. + g- + ug- — g- g- g- + tg- + mg. -T- mg- + ug.- mg. mg. -r- g- tg- ug>- mg. — Ug- ug- g .-r- mg. + mg. — mg. mg. mg. + ug- mdl. mg. + g-H- ug. — mg. + mg. g- + g --r- mg. -7- g- g* — tg- mg. mg. mg- Ug. mg. ug. g- + mg- mg- H- g--^- ug. mg. -f- g.-^- g- + ug- mg. mg.~ ug.- ug- — mg. -r g- + g- + mg. ~ g- ug.- tg- tg- + tg- g- + g- + mg. — g.6) g- + g- + mg.6) g- + mg.-r- g- ug.- mg. -r- mg. -ir g- + mg.+ ug-~ mg- + mg.5) mg. -7- mg. + mg.5) ug-- — — mg. — — — mg.-h — 2. Karakter 2. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 1. Karakter munal-hygiejniak Ingeniørvæsen. 5) Bedømt sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Universitetets A årbog. 47 munal-hygiejniak Ingeniørvæsen. 5) Bedømt sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Universitetets A årbog. 47 :no Den polytekniske Læreanstalt 191 *7 —18. Eksamensfag. O Oi S -o 2w< C "** ! M ^ »h 1 cs 3 © r: £ ^ « co ^ 3 O H »c 2 »- td li • t »'a "O S ® S es a ci ^ ^ C Jz rt ^ W u *0.i ~ 73 : v s ^ /-V, s cs - 5 .2 ca w. O o fe o1-8.2 c S a |M5 S w CO > i-t S i (Si ;s — fe (*Q K urmsarbejdcr. Geometrisk Tegning (Projektionstegning)........ Opmaalingstegning............................ Landmaaling.................................. Nivelleraent................................... M askinkonstruktion............................ Hasbygning................................... Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jernkonstruk- tioner, Vej bygningsfagene eller Vandbygnings- fagene (regnes dobbelt)...................... Tegning af Kursusarbejder og Eksamensprojekt. . Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Praktisk Prove. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............... Skriftlig Prove. Matematik.................................... Rationel Mekanik............................. Deskriptiv Geometri........................... Fysik........................................ Kemi........................................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsfagene........................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del Mundtlig Prove. Matematik.................................... Rationel Mekanik............................. Deskriptiv Geometri........................... Fysik........................................ Kemi........................................ Geologi....................................... Mekanisk Teknologi. . . . -....................... Materialisere, herunder Jernbeton............... Elektroteknik................................. Opmaaling og Nivellering...................... Maskinlære................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........... Vej bygningsfagene............................. Vandbygningsf ågene........................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag..... Opvarmning og Ventilation.................... Hovedkarakter. --------------------( IVitlttRlCl ') Bygningsstatik og .Ternkonstruktioner. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. ug + mg. Ug- rr mg.+ mg.-r ug.-r mg. ug. mg. mg. ug. mg. + g- g- mg. -r mg.+ mg.+ ug.^ g-+2) mg.2) mg. +1) mg. mg. Ug* ~r g- g- mg.+ tg.+ g- + mg. -r g- + mg. mg. -r mg. g- Ug.-r mg. mg.-r g- + g- + g- g-~r tg- g-4 g-H- mg. tg.-H mg.+ ug- g- + ug- mg. -r g- mg. tg- tg- g-4 g --T- g-4 mg.+ tg.-i- g- g- mg. + Ug. "T" ug.-r mg. mg. + mg. + ug.H- mg.-r mg. + mg. Ug.rr ug- g- + mg.-r g- + mg. ug.-H ug.^ mg.-r- g- + ug- g- + g- + g- + g- + mg. ug. g- g-- mg. - g- mg. -f mg. g- Ug- "r ug- mg- + ug.-r Ug.-r- g- + mg. mg.-r mg- 4- ug.-r mg. g-4 mg. g- + mg. mg. mg. + g- mg. a3f mg.+ 2. 1. 1. Karakter Karakter Karakter Afholdte Eksaminer. 371 Schonenborg, Sigurd. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Simonsen, Simon Laurits. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. >kov, Jens Frederik Jensen Theilmann. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915 Prøve i Geologi 1916. Forprøve 1917. Skovland, Jørgen Peter Alfred Pedersen. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1915. iForprøve 1917. Steenstrup, Iver Erik. Eksaminand 1911. 1. Del af Eksamen 1914. Tylvad, Kristian Kirkegaard. Eksaminand (Student) 1911. 1. Del af Eksamen 1915. Forprøve 1917. Yde, Niels Faddersbøl. Eksaminand (Student) 1911. Files. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Forprøve 1917- ug.-b ug.-f- mg.+ Ug. mg.+ mg. mg. mg- + Ug-^ mg. Ug. ~T" ug- -r- mg. + mg. — g- mg. + mg. + vg-~ mg. mg. mg.- ug.- ug.-H ug- mg. + ug.- g-H- mg.+ mg. mg. + mg. — mg. — mg. tg-- ug.- mg. mg. mg.+ mg. mg. g- + mg.8) g-+3) mg.-2) mg. +3) mg. +1) mg.3) g-+3) mg. mg- + mg. + ug-4- mg. + ug.- mg. g- mg. g- + mg. mg. + mg. - g g- g--^ g- mg.— mg.- g- + g-H- mg.- mg. — g- + mg. + mg. mg. g- + ug.- mg.+ g- ug- ug.- mg. — mg. - mg. -r- mg. — tg.+ tg .-j- ug. g- mg. tg- + mg. + g- mdl. - mg. + mg. tg.- g- + mg. g--i- g- ug. -r mg.- g-&i mg- ~ mg. tg- mg. mg.+ mg.- g- + g- mg.- g- + mg. tg- mg.- tg- + tg- tg- + g .-f" mg. - mg. — mg. mg. tg- + tg- tg.-f- mg.- mg. + tg- + tg- mg. mg. — mg. mg. + g- + mg. - g- g- + tg. tg- + g- + mg.- g- + tg- mg.+ Ug.^ mg. + Ug- ~T" mg.+ mg. + ug.- mg. mg. ug.^ mg.+ ug.- mg. + mg- mg. ug.-^ mg. — mg. mg.+ mg.+ g- ug. ug- g- ug- g- + mg. mg. mg. + mg. — g- ug.^- g- mg. — g-^ mg. g- mg. mg.— g- ug- -r- g- + mg. — g--^ mg. g--H tg.- ug- mg.- mg. mg. — g ug.-i- g- g- g- + mg. + ug- mg.- mg.- . mg. ug. mg. ug- mg- + mg. mg.+ mg. g.+ mg. + mg. g- g- + g- + ug.- mg.+ g --H ug.-^- mg. + tg.+ ug- mg.+ ug- ug.- ug- mg. g- + mg. + tg- ug.^ tg- + ug.-r mg. — mg.+ mg. mg. Ug- g- g -H- g --r tg- mg. + mg. — g.+ mg.+ g- + mg. + g- + g- + g- g. tg- + mg. mg. — g -4- ug.H- mg. mg.+ g mg. — mg.+ mg. mg. ug- ug. mg.- 1. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 372 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Eksamen for Eksantensfag. *5 n . s c* S r c o> r1? C, « ri *3 c « É I" ^ o 4> O) C K H i) C* -r- E • S rt £ "3 £^9 = •- E i ?g 2 2 o 2 .* 2 .? I w a> S <7* S §. • 1 ^ ^ rH « *-* X = i I i C 'C r-i P C". o > *®f --3 c o r f I Ep A' ursusarbe jder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning). .......................... Opmaalingstegning................. Elektrotekniske Konstruktioner..... Maskinkonstruktion................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstromselektroteknik(regnes dob- belt)............................ Tegning af alle Kursusopgaver og Eks- amensprojekt .................... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg ..................... Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanhwg..................... Skriftlig Prøve. Matematik........................ Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik............................. Kemi............................. Stærkstrøm selektroteknik........... Svagstrømselektroteknik............ Maskinlagre........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prove. Matematik........................ Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik............................. Kemi............................. Stærkstrømsele ktroteknik........... Svagstrømselektroteknik........... Maskinlære....................... Mekanisk Teknologi............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Materialisere...................... Kemisk Teknologi................ Hovedkarakter. mg. + mg.+ mg.+ mg. ug- ug.H-1) mg.1) mg. mg. + tg- g- g- + g- mg. mg. ug- mg. + mg. ng.^- ug.^ mg.-f mg.+ ug.-h mg. + mg. + mg. -r mg. g- + mg. ug.^- ug- ug.H- ug. Ug. -r ug- "g- 1. Karakter mg.+ mg. mg' mg. + ug. mg.1) ug- g-1) g- tg.+ mdl. mg. -i- ug- g- mg. -T- mg. -r- mg. g- + mg. -T- tg- mg. + mg. + g-"i- ug.^- mg. t mg. mg.+ ug.^ mg. -r mg.-r mg. ug.^ mg. -f mg. + mg. + ___mg. 1. Karakter mg. + mg. + mg. mg. Hr ug- ug. T>) ug. Ug .-r mg. + mg. -f ug- mg.H- ug- tg- + ug- mg. -r mg.+ ug- Ug- "T" JUg. + ug. ug. mg. -r mg. + ug. mg. mg. -f- mg. ug. 4- ug- ug.^- mg. ug- mg. 1. Karakter mg. mg. mg. mg. + mg. + mg.1) ug- mg.H-2) mg.1) mg. + ug- mg. -r ug. mg. Ug.-r Ug.^- mg. g- + mg. mg. mg. mg. ug.-H ug.H- ug. ug. Ug. "T ug. mg. + ug- ug.H- ug .f, ug.^- g.+ mg. g- + g- + ug.__ 1. Karakter J) Stærkstrøm. 2) Svagstrøm. Afholdte Eksaminer. 373 Elektroingeniører. Edelsteu, Bevmy Herman. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af pjksamen 1914. Ewertz, Kai. Eksaminand 1910- 1. Del af Eksamen 1914. Holm, Emil Kobert. Eksaminand (Student) 1911 Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Kirkerup, Carl Theodor Sophus Pedersen. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1914. Kristensen, Knud Christian Schaumburg. Eksaminand (Student) 1912. Filos. Prøve 1913. 1. Del af Eksamen 1914 Lystbæk, Kristen Hansen. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Nielsen, Axel Jahn. Eksaminand 1910- 1. Del af Eksamen 1913. mg. Ug. mg. : mg.~ mg. mg. mg. mg. -T- mg. + mg.H- mg.H- mg. mg. mg. mg. mg.4- mg. mg.+ mg. mg. mg. mg. mg.+ mg. ~ mg. mg. + mg. mg. ug- mg. + ug. ug- 4- mg. ug- mg. mg.1) g-1) mg.1) mg.1) mg. +2) mg.1) mg.1) Ug.-f- ug- ug-4- ug- mg. + ug- ug- . g.4-1) mg.-^1) mg.-r- x) mg. +1) mg.2) g-1) g-1) mg. mg- ug. ug- mg. mg. mg. mg. + ug- ug. mg. g- + ug. g- ug.-=- ug- g.+ g- + tg- g- tg- ug- ug- ug.^ mg.+ g-^ mg. tg- mg.+ ug-^ mg.+ mg. -7- mg. g- tg- ug- ug- ug- ug- ug- mg. g- mg. + mg. mg. + ug.-^ mg .-f- mg. g- mg. ug- mg.+ ug.^- mg. mg. g- mg. mg.+ g- + mg. mg. + ug- g- mg. -7- mg.+ g-~ mg. -T- mg. ug- g- mg.+ mg- mg. mg. mg. g- mg. mg. 4- g- g •+- tg- + tg.H- g- g- mg.+ g.fj g- + g --r- tg- + g- g- ug.-r- ug-4- mg. + mg.+ mg.-tr mg. mg. "g- mg.+ mg. + ug-^ ug- ug- mg. mg. + ug- ug. ug. ug. -f- mg. mg. ug-^ ug- ug- ug. mg.-H mg. mg. mg.-4 g-^- mg. mg. + g- + tg- tg- Ug- -r- ug.H- mg. mg. + mg. mg. g- mg.+ ug.^ mg.+ mg. + g- + g- g- mg.+ g- + ug.-H ug. 4 mg. -r- g- tg- mg- ug.4- g- + mg. mg.H- ug- mg. ug.-f- mg. ug.P ug- ug.^ g- mg. mg.+ -mg.+ mg. ug.-f- ug.4- mg. tg- mg. g- + ug- mg.4- mg. mg. g- mg. mg. + mg. ug- g- + ug- tg- mg. g- mg. mg. mg. ug- g- mg. + g- + mg .4- g- + mg. + ug- g- ug- mg. -h mg. mg.+ mg. mg. tg- 1. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 1. Karakter 2. Karakter 374 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Eksamensfag. K u rsusarbe jder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingstegning................. Elektrotekniske Konstruktioner..... Maskinkonstruktion................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstrømselektroteknik(regnes dob- l>elt)............................ Tegning af alle Kursusopgaver og Eks- amensprojekt .................... Praktisk Prove. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg ..................... Udarliejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanlæg..................... Skriftlig Prove. Matematik........................ Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fy«ik............................. Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik........... Svagstrømselektroteknik............ Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prove. Matematik......................... Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri............... Fysik............................. Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik........... Svagstrømselektroteknik............ Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere....................... Kemisk Teknologi................. Hovedkarakter. .. ') Stærkstrøm. 2) Svagstrøm. Melsen. Frederik. Eksaminand (Student) 1912. 1. Del af Eksamen 1911 Melsen, Johan Andresa Rasmuii. Eksaminand (8tudent) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen. 1915. Pedersen, Carl Robert. Eksaminand (Student) 1910. 1. Del af Eksamnn 1911. CO i oS •"S ® S Bg? •gi 3 £ ^ S S " SS O ug- mg.+ ug.-f- ug. Ug- mg.+ mg. mg. Ug- mg. mg.l-r mg. "g --T- mg.-j- mg. -7- mg. ug- mg. mg. ug- Ug. -r') mg.1) g.-> mg.1) ug- mg. + mg. + ug- g.+') mg.1) g--1) g-1) ug- ** tg- ug- Ug- tg- g- g- g--H mg. 4- g--H mdl. ug. g- + g--j- mg. ug. 4- ug- mg-T- mg. Ug. "T" g- ug- ug- mg. -h g- mg.-i- mg. Ug.-T" g- + mg. g- ug- mg. g-H- mg. ug.-H g- g- g. ug. mg- -r mg. -i- tg- mg.-j- g.- tg- + tg- mg.+ mdl. g-^- g- Ug.-T" mg. -f mg.+ mg. ug. mg. ug-- mg. ug. mg.-y mg. -T- mg- ug. ug-H- mg. ug. mg.+ ug.H- g- g- ug. mg.+ mg. + mg. ug. mg. mg. + mg. ug.-H mg. + mg. -f- ug- mg.+ g- + tg- g- ug. mg. g- + mg. ug. Ug.-T" g- + g- ug. mg.H- mg. 4- g- ug. mg. + mg. g- ug- -r- mdl. + g- + tg- ug- g- + mg. -f- g- Ug. : Ug" "T" mg. mg. 1. Karakter m. Udm. 2. Karakter 2. Karakter 2. Karakter Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 375 2. Opgaver ved de skriftlige og praktiske Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 191 7—J anuar 19 18. Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Smalte, Ferrioxyd (Sp. af Lerjord), Nikkelkarbonat, N at riumtetr aborat. 2. Ul- tramarin, Koboltkarbonat, Tinsyreanhydrid, Kaliumsulfat. 3. Kuprisul- fid, Blysulfid, Kalcium sulfat, Manganofosfat. 4. Zinksulfid, Kuprisulfid, Koboltkarbonat, Magniumammoniumfosfat (Sp. af Svovlsyre). 5. Baryum- sulfat, Koboltaluminat (Sp. af Kiselsyre), Manganofosfat, Antimonilte. (». Sølvbrom kl, Ferrioxyd (Sp. af Lerjord). Zinkoxyd, Merkurioxyd. 7. Ultramarin, Magniumam,moniumiarsenat, Kalcium tetraborat, Bismut hyl- hydroxyd. 8. Baryumbromid. Kaliumklorat, Kalcium sul fat, Manganover- ilte. 9. Kaliumjodid, Mønje, Kulstof, Magn i nm aSmmoniumarsenat. 10. Ce- ment, Kalciumaluminumsilikat (Sp. af Jern og Magnium), Manganofosfat, Zinkkarbonat. Kulstof. 11. Baryumfluorid, Bismutylhydroxyd. Koboltalu- minat (Sp. af Kiselsyre), Svovl. 12. Blysulfid, Antimonpentasulfid, Bary- um fosfat, Tinsyreanhydroid (Sp. af Magnium). 13. Antimonpentasulfid, Kuprisulfid (Sp. af Svovlsyre), Magniumoxyd. Natriumtetraborat. 14. Natriumantimonat, Kaliumnitrat, Svovl, Kulstof, Blyilte. 15. Tinsyrean- hydrid (Sp. af Magnium), Koboltaluminat (Sp. af Kiselsyre), Antimon- pentasulfid, Baryumfosfat. 16. Natriumkarbonat, Svovl, Kaliumalumini- umsulfat, Kuprioxyd, Nikkelkarbomat. 17. Svovl, Antimonpentasulfid, Kalciumsulfat, Manganofosfat, Kulstof. 18. Baryumbromid, Kaliumjodid, Natrium antimon-at, Koboltaluminat (Sp. af Kiselsyre). 19. Kaliumklorat, Merkuroklorid, Koboltkarbonat, Ferrioxyd (Sp. af Aluminiumoxyd). 20. Smalle, Kalmiumsulfid, Merkurioxyd, Kulstof. — Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Æter, Me- tylalkohol. Ætylalkohol, Salicylsyre, Stearinsyre. 2. Kloroform, Ætyl- acetat. Benzol, Fenol. Olein. 3. Kaliumzink;cyanid, Kaliumoxalat, Urinsyre, Stivelse. 4. Sæbe, Natriumcitrat-, benzoat-, salicylat og -formiat. 5. Æter, Benzol, Ætylalkohol, Anilin, Olein. 6. Druesukker, Rørsukker, Natrium- formiat, -acetat og -citrat. 7. Natriumsa 1 icylat og -benzoat, Ætyl- og Me- tylalkohol, Glycerin (Vand). 8. Stearinsyre, Lim, Urinstof, Blytartrat. 9. Metyl-, Ætyl- og Amylalkohol, Glycerin, Ni trobenzol. 10. Kinin, Am- moniumoxalat, Urinstof, Urinsyre, Stivelse. 11. Ætyl- og Amylalkohol, Glycerin, Citronsyre og Eddikesyre. 12, Metyl-, Ætyl- og Amylalkohol, Benzoesyre, Myresyre. 13. Rørsukker, Gummi, Kalciumacetat, -fosfat og -tartrat. 14. Kloroform. Olein, Ætyl- og Amylalkohol, Nitrobenzol. 15. Natriumacetat, -benzoat, Sæbe, Rørsukker, Urinsyre. 15. Garvesyre, Gal- lussyre, Rørsukker, Kalciumoxalat, Stivelse. 1G. Stearin- og Salicylsyre, Kaliumantimonyltartrat, Rørsukker. 17. Æter. Benzol. Fenol, Metyl- og Ætylalkohol. 18. Kaliumferrocyanid, Yinsten, Benzoesyre, Rørsukker. - Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. I en Blanding af Alkaliklorid og -sulfat bestemmes Indholdet af Cl ved Titre- ring med Sølvnitrat og Rhodanid i sur Væd ske. — Der afleveres ca. 1/2 Liter af hver af de benyttede ca. 1/10 n Titrervædsker. 2. I en Blanding af Kaliumklorat. og -sulfat bestemmes Indholdet af C103 jodometrisk efter Destillation med Kaliumbromid og Svovlsyre. — Der afleveres ca. 1I2 Li- ter af den benyttede ca. 1/10 n Titrervædske. 3. I en Blanding af Kalci- umfosfat og -sulfat bestemmes Indholdet af P04, efter Gunner Jørgen- sens Metode. 4. I en vandig Opløs-ning af Ivuprisulfat bestemmes Indholdet af Cu ved Elektrolyse i salpetersur Opløsning. 5. I en Blanding af Kasein og Mælkesukker bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldals Metode (Gunning-Atterbergs Modifikation). — Der afleveres ca. a/2 Liter af hver af de benyttede ca. 1/1() n Titrervædsker. 6. I en Blanding af Bly- og Al- 376 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. kali karbon at bestemmes Indholdet af Bljj ved Fældning som Sulfat. 7. \ en vandig Oplosning afMohr's Salt bestemmes Indholdet af (NH4)2Fe(S04)2, G H20 ved Pennanganattitrering. — Den ca. Vm n Titrervædske indstilles paa en udleveret Prøve af Mohr's Salt, og der afleveres ca. 1/2 Liter. 8. I et Silikat, f ■9= ■<--- 1f) —-———--^ Vægten af Gulvet. Bjælkerne ikke medregnet, er 400 kg pr. ni2. Be- lastningen paa Gulvet er 600 kg pr. m2. Længdedragerne er i Midten understøttet af en Søjle og hviler des- uden i Endevæggene. Det er en Fordring, at Bjælkernes Paavirkning ikke maa overskride 900 kg i)r. em2, samt at Nedbøj n in gerne højst maa beløbe sig til 1/600 af Længden. 1) Vælg passende Normalprofiler til Tværdragere og Længdedragere. Ved Beregning af Længdedragernes Nedbojning betragtes deres Belastning som jævnt fordelt. 2) Naar Profilerne er valgt, skal man beregne de virkelige Paavirkninger af Bjælkerne. Oplysninger. Nedbojningen af en Bjælke med I cm Længde og Inertimomentet © cm4 ved en jævnt fordelt Belastning paa P kg er rlr, p a = 1 : 2200000. 384. W Tabel over Normalprofiler. Største Største Største Nr. Vægt i kg Inerti- Nr. Vægt i kg Inerti- Nr. Vægt i kg Inerti- pr. m moment pr. m moment pr. m moment cm4 cm4 cm4 18 21,7 1444 25 38,7 4954 34 67,6 15670 19 23,8 1759 26 41,6 5735 36 75,7 19576 20 26,1 2139 27 44,5 6623 38 83,4 23978 21 28,3 2558 28 47,6 7575 40 91,8 29173 22 30.8 , 3055 29 50,6 8619 42% 103 36956 23 33,3 3605 30 53,8 9785 45 115 45888 24 35,9 4249 32 60,6 12493 Tabel over Normalprofiler. Universitetets Aarbog. 48 Universitetets Aarbog. 48 378 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. 2. En Bjælke paa 5.4 ni Længde or understøttet i sil ene Endepunkt samt i et Punkt med Afstanden 4,6 m derfra. Bjælken paavirkes af 4 nedad rettede Kræfter paa 3000. (J000. 0000 og 4000 kg", som virker i Punkter, hvis Afstande fra det understøt lede Endepunkt er henholdsvis 1,6; 3,4; 4,4 o g 5,4 ra. Beregn det største bojende Moment. Ved IT. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Praktiske Prøver (a 12 Timer). Udkast fil et ikke meget sammensat Maskina ni æg. Paa Grundlag af en vedlagt Plan og nedenfor anførte Oplysninger ønskes udarbejdet et Projekt til en Fabriks Hovedtransmissionsanlæg. 1 Maskinhuset A opstilles 2 Dampmaskiner T og IT. hvoraf hver en- kelt er i Stand til at yde den til Fabrikkens normale Forbrug nodvendige Arbejdsmængde. Maskinernes, normale Omdrejningsantal er 150 pr. min., og Arbejdet overføres til Akslen a ved Hjælp af Rem- eller Tovtræk. Fra Akslen a drives en i Maskinhuset opstillet Dynamo F, hvis Omdrejningstal er 750 pr. min., og hvis normale Ydeevne er 50 KW. Fabrikken bestaar i Hovedsagen af 4 Haller. B, C. D og E. Hver af ri isse forsynes med en Hovedakselledning. henholdsvis b. c. d og e. Hver Hovedaksel overfører normalt 75 H.K. Arrangementet af Anlæget maa tra'ffes saaledes. at hver af Akslerne b. e, d og e kan fra- og tilkobles under Driften, og at denne uden Afbry- delse kan opretholdes med hvilkensomhelst af de to Dampmaskiner og eventuelt med begge samtidig. Da P rojektet hovedsagelig tænkes anvendt til Overslagsberegning af Anlægssummen, omfatter Opgaven: 1) Arrangement af Transmissionsan- læget mellem Dampmaskinernes Svinghjul T TT og Akslerne b, c, d og e i Maalestok 1:200. 2) Kortfattet Motivering af det trufne Arrangement. 3) Bestemmelse af Aksler, Rem- og Tovtræk, Koblinger og Lejer ifølge det trufne Arrangement, samt en ordnet Oversigt over disse Dele, idet dog Bestemmelsen af Akslerne b. e. d og e er Opgaven uvedkommende. Uarbejdeise af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanheg. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning). Til en staaende Kompound-Dampmaskines Lavtrykscylinder onskes kon- strueret en Stenipelglider. Som Grundlag for Konstruktionen tjener fol- gende Angivelser: Cylindrens Diametei Slaglængden ..... Omdrejningsantal Reeeivertryk ..... Kondensatortryk . . . Fyldningsgrad Besvarelsen af Opgaven omfatter: 1) Bestem inelse af Glider bevægelsen ved Diagrammer. 2) Værkstedstegning af Glideren. 3) Skitse af Gliderens Indbygning i Gliderkassen. Udarbejdelse af Detailtegning tit en opgiven mindre Del af et S k i bs b g g ni n tgsprojek t. (For Maskiningeniorer. der har valgt Eksamens- projekt i Skibsbygning). En medfolgende Tegning viser det halve Mid- delspant af en Fragtdamper, hvis Deplacement er 1920 t i fuldt lastet Tilstand. Da Skibets Dimensionstal er angivet paa Tegningen, kan even- tuelle manglende Materialdimensioner findes i Germanischer Lloyd's Ta- beller. Andre nodvendige Maal maa maales saa nøjagtigt som muligt paa Tegningen. = 500 mm. = 500 — = 180 pr. min. == 2,5 at. abs. = 0.15-- = 50 pCt, Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 379 1) Konstruer dette Middelspants ækvivalente Dragertværsnit for Kølløft- ning under følgende Betingelser. a) Brohusets Længde er > 0.25 L; dets For- og Agterskod falder omtrent lige langet fra IS b) Naadoverlæggene medtages, men Træarbejdet udelades. c) Der gøres 12,5 pCt. Fradrag for Naglehuller i de strakte Dele. d) Staalmaterialet er udelukkende blødt Staal. e) For Sidedragerne regnes med Dragerpladens fulde Tværsnitsareal, idet Fod- og Topvinklerne antages at kompensere for Mandehul- lerne. f) Der findes ingen Udskæringer i Centerdrageren. 2) Find ved Beregning det ækvivalente Dragertværsnits neutrale Akse og Inertimoment med Hensyn til denne Akse. 3) Find Kraftpaavirkningerne i Skibets Køl- og Brohusdæksplader, naar Bøjningsmomentet antages at være: X Deplacementet X Længden. Tegningen udføres paa. Papir. Alle Hovedberegninger udføres med Blæk eller Tuseh paa Tegnepapiret ved Siden af Tegningen. Foruden Regnestok. Regnetabeller, Tegne- og Skrivematerialier maa medbringes: Hutte: Bind I. og II., Germanischer Lloyds Byggeregler (den danske Oversættelse). C. Hansen: Forelæsninger over moderne Skibsbygningskunst. C. Hansen: Vejledning i Projektering af Skrue-Fragtdampere. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Maskinlage (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning). Formaalet med og Midlerne til at regulere en Dampma- skines Ydeevne. — Skibsbygning. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamenspro- jekt i Skibsbygning). fnt\ T--?- En Jernbeton-Lægter har overalt en ydre Tværsnitsform som vist paa Skitsen samt en ydre Længde af 20,00 m. Indvendig er Lægteren delt i kasseformede Rum paa følgende Maade: Rum a er 2,50 m bredt. 2,00 m højt og 15,00 m langt samt aåbent ud til Atmosfæren. Hvert af Rummene b og c er 1.25 m bredt, 1,00 m højt og 15,00 m langt. Disse to Rum saavel som Lægterens øvrige Rum er luk- kede. Ved hver Ende af a findes et lukket tværskibs Rum 5 X 2,5 X 2 m, 380 Den poljtoknieke Læreanstalt 1917 —18. Lægteren sættes i Vandet med Bunden opad; dens Egenvægt er 106,25 t med et Tyngdepunkt, som er beliggende 1,00 m over Kølen O. Endvidere er dette Tyngdepunkt saavel som Tyngdepunkterne af Rum- mene a, 1) og c beliggende i Lægterens langskibs Midte. Søvands Vægtfylde = 1,0. Atmosfærens Tryk = Trykket af 10 m Søvandssojle. Der tages ikke Hensyn til Vægtykkelserne. 1) Find den ydre og indre Vandsøjles Højde over Dækket samt Me- tacenterhøjden efter Aflobningen. naar der er opnaaet Ligevægt mellem Trykkene af den i Rum a indespærrede Luft og det i Rummet indtrængte Vand. 2) Efter Aflobningen aabner man to Ventiler i Skoddet mellem a og b, lo Ventiler i Skoddet mellem a og c samt Hanerne li. Luften antages nu at kunne undslippe fuldstændigt af de tre Rum a. b og c, og disse fyldes da helt med Vand. Find Dybgangen og Metacenterhøjden efter Rummenes Fyldning og Ventilernes Lukning. 3) Lægteren drejes nu rtmdt, til den ligger paa ret Køl, hvorved der lober 13,75 t Vand ud af Rum a. Find nu Lægterens Dybgang og Meta- centerhøjde, naar Ventilerne til Hum b og c forbliver lukkede. — Bi/f/n i n gsstat i k og J ernkonstruktion-er. 1. Den i hosstaaende Fig. 1 viste Konstruktion bestaar af en Gitter- drager A 4 B, der ved A har en fast, ved B en bevægelig simpel Under- støtning med vandret Bane. samt en som Paralleldrager formet Udlægger 0—l, der understottes i 4 ved et Charnier og i 1 ved Stængerne (—1, C -4 og C—8. Belastningen, der er lodret, angriber i Hovedets Knudepunkter 0—12. Man skal bestemme Influenslinierne for Spændingen i Vertikalen 7—7' 0g for den lodrette Komposant af Spændingen i Diagonalen .4—■-5'. 2. Den i hosstaaende Figur viste Konstruktion har faste simple Un- derstøtninger i A og C og bestaar al en vandret massiv Bjælke ADEB at Længde 3 A samt de 4 viste Git- terstænger. Naar Belastningen er lodret og direkte virkende paa Bja>l- ken ADEB, skal man bestemme den Del af Influenslinien for Momentet i Punktet D af Bjælken, der svarer til Strækningen EB. Den lodrette Gitterstang har Tværsnitsarealet F, alle fre skraa Gitterstænger Tværsnittet F I 2. Bjælkens Inertimoment kan sættes lig j2^2' medens dens Tværsnitsareal kan regnes uendelig stort. C\» Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 381 — Mekanisk Teknologi. Til en Mekanik til Regulering- af Grammo- fonpladers Hastighed ønskes ved Stansning fremstillet liosstaaende plane Bremsearm i Massefabrikation af V/2 mm saakaldte »strips«, o: Strimler af 111 o mm tyk Jærnplade. Beskriv de tilhørende Værktøjer, skitser disse og giv Reglerne for Valg af Bredden af Strimlerne. Skitsen viser Bremsearmen med dens Huller i sand Størrelse. Den videre Bearbejdning efter Stansningen er Opgaven uvedkom- mende. Ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Praktiske Prøver (å 12 Timer). Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan. Den i liosstaaende Figur, og for Fag 0—2's Vedkommende mere detailleret paa en medfølgende Plan, fremstillede Jernbanebro har 37,0 m theoretisk Længde, 3,70 m (konstant) Faglængde og bæres af to fO Foa o 3.70 m = 37 O/D 11 o\ ed dragere med vandret Overdel og parabolsk Underdel. Dragerhøjden er 1,20 m ved Luderne, 3,70 m ved Midten. Brobanen ligger foroven, med tværbjælkerne anbragte lige under Dragerhovedet (se Tværsnittet paa lianen), Skinnedragerne oven paa Tværbjælkerne, Vinddrageren ved Un- derkanten at Hovedet, idet dens Knudeplader er indskudte mellem Hove- nderside og Tværbjælkernes Overside; Tværafstivninger findes i alle Vertikalernes Planer. I)et har vist sig, at Endepillen A er bleven saa brøstfældig, at den maa bygges helt om, og denne Ombygning, der maa udfores uden Afbry- delse al Færdslen, tænkes iværksat paa den Maade, at der paa Terrænet under Broen i den lodrette Plan gennem Knudepunkt 1 (Terrænet ligger her 5,5 m under Dragerens Overkant) opstilles el Pendulaag, der kan eistalle l understøtningen paa Pillen A og optage baade den lodrette og \ md-Reaktionen. I dgl. V". 05 7005 12,49 Øverste Kant af Vandløbets 2. Skraaning. (Skæringsvinklen mellem Jern- bane og Vandløb er ret.) 20 7020 12,78 + 5-7 40 7040 14,22 + 7 - 12 60 7060 15,62 + 8-5 80 7080 16,75 + 18—9 71 + 00 7100 17,74 + 4—4 20 7120 18,87 13 +36 40 7140 20,02 - 28 0 60 7160 21,47 - 38 — 10 80 7180 23,49 - 33 - 8 Dæmningen skal udføres saaledes, at Planum indtil St. 69 -j- (50 faar Stigning 10 pCt., fra St. 09 -f- (10 til St. 71 + 70 skal Stigningen være 14 pCt., og fra St. 71 —|— 70 skal Planum være vandret. — I St. 09 + 00 skal Planumskoten være -f- 10,94 m. For Vandløbet skal bygges en Bro i Tilslutning til den omtalte Dæm- ning. Højvande i Vandløbet ligger 25 cm. over daglig Vande, og Grunden Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 383 bestaar af fast, sandblandet Ler, der i frostfri Dybde kan belastes med 5 kg pr. cm2. For Broen med tilhørende Piller udfores Beregning og Tegning (der udføres dog ikke Beregning for Broens Fløj mure). Grafiske Beregninger udføres i Maalestoksforhold 1 : 25, medens Broen tegnes i Maalestoksfor- liold 1: 50. Da der vil komme til at foregaa en betydelig Transport af Jord over Aaen, idet Jord fra Gennemgravningen efter St. 71 —}— 40 skal benyttes baade til Fremstilling af den omhandlede Dæmning og længere tilbage i Linien, ønskes en Angivelse af, hvorledes denne Jordtransport over Aaen tænkes udført samt Beregning og Tegning i Maalestoksforhold 1:50 af den interimistiske Brokonstruktion, som eventuelt ønskes bygget. — Udkast til et Vcmdbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant. I Anledning af Foretagelsen al' et større Uddybningsarbejde, som nødvendiggør Tørlægning af et Havnebassin, skal der bygges en Fangedæmning tværs over det ca. 40 m brede Indse,jlingslob til Havne- bassinet. Idet Bunden i Indsejlingsløbet bestaar af fast Klippe, og idet Byg- gestedet er saaledes beliggende, at Fangedæmningen vil blive udsat for nogen Bølgepaavirkning, har man besluttet at bygge Fangedæmningen af to Rækker stenfyldte Tømmerkister med ca. 2 m bred Kærne af rent Ler, anbragt mellem de to Rækker Tømmerkister. Til Fyldning af Tømmerkisterne anvendes Haandsten, hvis Yægt er 1900 kg pr. m3, og hvis Hulrumsproeent er 30. Vanddybden paa det Sted, hvor Fangedæmningen skal opføres, er: Daglig Vande -f- 4 m; den højeste Vandstand er: Daglig Vande -f- 0,6 m. Fangedæmningens Overkant skal ligge 1 m over Daglig Vande. Det fra Bolgepaavirkningen hidrørende Tryk paa Tommerkisterne kan som Maksimum ansættes til 3 ts. pr. m2 i den Tid, Fangedæmningen er under Opførelse, idet denne tør forudsættes at foregaa under nogenlunde rolige Vejrforhold; det tilsvarende Tryk for den færdige Fangedæmning maa regnes at kunne blive G ts. pr. ni2; i begge Tilfælde gælder for Bølge- trykket, at dette virker med sin maximale Værdi i Højde med Daglig Vande og aftager jævnt mod Nul saavel opefter som nedefter; Bølgetryk- ket kan regnes at være Nul i en Højde: Daglig Vande -j- 1 m, og i en Dybde: Daglig Vande -r- 3 m. Til den her omhandlede Fangedæmning ønskes udarbejdet Projekt, omfattende Tegning og Beskrivelse. Tegningen udføres i Maalestoksforholdet 1: 50. — Udkast til et kommunalt-hygiejnisk Ingeniørarbejde eller Detail- tegning til en Del af et saadant. Som Supplement til Københavns Vand- forsyning benyttes en Del Overfladevand, (ler dels anvendes til Fornyelse af Vandet i Ørstedspark en, Østre Anlæg og Kastelsgraven samt til Bota- nisk Have og dels oppumpes til Brug i Kondensationsanlæg og forskellige industrielle Anlæg. Som Reservoir for denne Vandforsyning tjener Søerne i København, idet de forsynes med Vand, dels fra Damhussøen og dels fra Gentofte Sø og Utterslev Mose. Paa Grund af den stigende Bebyggelse og den dermed følgende Klo- akering og Dræning i Søernes Opland er Mængden af Vand aftaget i Aarenes Lob, hvorfor det nu ønskes undersøgt, hvilke Udgifter det vil være forbundet med at lede Vand til Byen fra Mølleaaens Opland, idet der ved Maalinger er fundet, at der kan tages 3,5 Mill. m3 aarlig fra dette Opland ovenfor Lyngby. Vandmængden kan fordeles jævnt over hele Aa- ret, idet Furesøen kan tjene som Opsamlingsreservoir. Vandet tages fra Lyngby Sø, hvis nuværende Vandspejl, + 18 m, ikke maa forandres, og Ombygningen af Stemmeværket mellem Furesøen og Afløbet fra denne Sø til Lyngby Sø er denne Opgave uvedkommende. Angaaende Fæstnings- kanalen mellem Lyngby og Ermelunden bemærkes, at dens Vandspejl holdes i —f— 17 m, og at der ikke maa ske nogen Forandring heri, hvori- 384 Den polytekniske Læreanstalt 191? — 1$. mod det forudsættes, at (ler enten kan tages Vand fra Kanalen eller i Kanalskraaningerne nedgraves eventuelle Tydninger. De nuværende aabne Lt)b lil Kobenhavn fra Gentofte S« og Utterslev Mose forudsættes ligeledes store nok lil uden at behove nogen Udvidelse eller Uddybning at kunne fore den forøgede Vandmængde. Til Oplysning om Terrainet fulgte et Eksemplar af Generalstabens Maalebordsblad »Gjentofte«. Angaaende alle Overslagspriser henvistes til Professor .T. T. Lundbyes Forelæsninger over kommunal-hygiejnisk Ingeniorvæsen. Skriftlige Prøver (a 4 Timer). Bygningsstiltik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Ma- sk in ingeniører. — 1 ejbygningsfagene. Hvilke Metoder anvender man ved Bygning af støvfri Veje? I (indbygningsfågene. 1. Der ønskes en Redegørelse for Fremgangs- maaden ved Dimensionering af lavt Pæleværk, naar dette danner Funda- ment lor et Bygværk, paa hvilket virker saavel lodrette som vandrette Kræfter. 2. Den i hosstaaende Figur viste Kajmur er funderet paa lavt Pæle- værk, bestaaende al .'i Rækker Lodpæle 1,. 12 og ls, samt 1 Række Skraa- jOrn, i ■ 2,0^ i i 4© i ; i l 0 ' é . rrC ^ ~ "*> 0 6 i > i;1 <> i i 0 1 pæle, s; den indbyrdes Afstand mellem Lodpælene i Rækkerne 1, og 13 er 1.0 m, medens Afstanden mellem Pælene i Rækken 12 er 2.0 m. Samt- lige Lodpæle bestaar af Rundtømmer med Tværsnitsdiameter: 0.20 m. Kajmuren er paavirket af Kræfterne Q = 30000 kg og V = 10000 kg pr. lobende m Kajmur. Bestem Afstanden mellem Skraapælene, naar den tilladelige Belast- ning paa hver Skraapæl er 15000 kg. Find Trykket paa Lodpælene. Hvor langt iil højre for Pælerække 1, kan Rækken af Skraapæle an- bringes, saafremt der skal vaire Sikkerhed 1,0 mod Væltning omkring Pælerække 1,, naar Kraften V forøges til 12500 kg? Ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Praktiske Prøver (a 12 Timer). Udkast til et ikke meget sammensat Stcerkstrømsanlæg. (For Elek- troingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Stærkstrømselektroteknik). Der onskes et Udkast til en muret Tranformatorstation, som gennem en Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 385 Luftledning modtager trefaset Vekselstrøm paa 20000 Volt og* 50 Perio- der. Ved Hjælp af to Transformatorer, der hver er paa 400 KVA, skal Spændingen nedtransformeres til 6000 Volt, ved hvilken Spænding der fra Stationen skal afgaa. to selvstændige trefasede Luftledninger. Stationen skal ikke forsynes med Overspændingsbeskyttelse og udføres iovrigt i Overensstemmelse med vedlagte Ledningsskema. Stationen tegnes med Blyant i Maalestoksforholdet 1: 25, og der op- stilles et tilnærmet Anlægsoverslag med de før Krigen gældende Priser, idet Grundens Værdi antages til 2,000 Ivr. —- Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Svagstrømsanlæg. (For Elektroingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Svagstrømselek- troteknik). Mellem to Byer, A og B, skal føres 50 Telefondobbeltlednin- ger. Ledningerne skal føres langs en Landevej som underjordiske Kabel- ledninger. Der findes i Forvejen ikke andre underjordiske Ledninger langs Vejen. Afstanden mellem A og B er 50 km, og Ledningernes Dæmpnings- eksponent (a 1) maa ikke overstige 1,4. (Der tages kun Hensyn til selve Dæmpningseksponenten al; eventuelle Tab ved Overgangen til de tilslut- tende Ledninger og Apparater lades ude af Betragtning). Der ønskes udarbejdet 2 Forslag, nemlig: Forslag I, baseret paa An- vendelsen af almindelige papirluftisolerede Blyrørskabler. Forslag II, baseret paa Anvendelsen af pupiniserede, papirluftisolerede Blyrørskabler. For begge Forslag bestemmes Ledningernes Dimensioner og elektri- ske Konstanter. Endvidere angives de anvendte Kablers Konstruktion og Dimensioner. For Pupinrullerne angives dog kun de elektriske Konstanter og Rullernes indbyrdes Afstand. -— Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærkstrøm sanlæg. Konstruer Ankeret med tilhorende Vikling til en 3- faset Synkron generator paa 275 KVA, 1000 Omdrejninger p. M., 3000 Volt K1 em ni esp een d in g (Faser- ne i Stjærneforbindelse), 50 oo. Indvendig Ankerdiameter 720 mm. Udvendig Ankerdiameter 995 mm. 3 Ventilationskanaler å 8 mm. Ankerlængde (inkl. Kanaler) 290 mm. Antal Noter (totalt) 72. Notisolationen bestaar af et Mikanitrør med indvendige Dim. 14,25 X 22,5 mm (2 mm's Hjørneradius) og en Vægtykkelse af 1,75 mm. 180 serieforbundne Vindinger pr. Fase. Strømtæthed i Traaden ca. 4,7 Amp./mm2. Generatoren tænkes udført med Skjoldlejer. Akslens Højde over Fundamentrammens Overkant 600 mm. Ankeret tegnes i Snit gennem Akslen og set fra Siden (i Akslens Ret- ning) delvis i Snit, saa at alle væsentlige Enkeltheder fremtræder tydeligt. Viklingen indtegnes kun for eet Polpars Vedkommende. Af Skjoldlejerne antydes kun den Del, som beskytter Viklingen. Tegningen udføres i Blyant, og kun Hovedmaalene indføres. Desuden ønskes Detailtegning af Noten med deri værende Traade og Isolation forsynet med alle nødvendige Maal. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Stærkstrømselektroteknik I. Elektricitetsmaalere af Induktionsmotor- typen for 1-faset og 3-faset Vekselstrøm. — Stærkstrømselektroteknik II. Der ønskes en Beskrivelse af Kaska- deomformerens Virkemaade og Igangsætning. — Svagstrømselektroteknik. Der ønskes en Beskrivelse af Telefonen, dens Konstruktion og Virkemaade. Universitetets Aarbog. 49 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. I Q 2a 2) — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. En liffe vandret Bjælke AB af Længde 3a har konstant Tværsnit over hele Længden og er indspændt ved A og simpelt understøttet ved B. I Bjælkens lodrette Symmetri- plan overfores i Punktet C Kraft- parret Pa med den paa Figuren vi- ste Pilretning. 1) Der onskes bestemt Storreisen af det Kraftpar, der maa an- bringes i B, naar Tangenten i C til Bjælkens Nedbøjningslinie skal holde sig vandret. Naar Belastningen bestaar af Kraftparret Pa i C og det fundne Kraftpar i B. bestemmes Nedbøjningen i C samt største Nedbøj- ning og det Punkt, hvori denne optræder. 2. Det i hosstaaende Figur viste kørsformede Tværsnit er i Punkterne A og B paavirket af Tryk-Normalkræfter, hvis Størrelse er henholdsvis P og nP, hvor n er et positivt Tal større end 1. Der ønskes bestemt Værdien af n, naar største optrædende Trykspænding skal være 4 Gange saa stor som Spændin- gen i Tværsnittets Tyngde- punkt. Hvilken Beliggenhed har Nullinien i dette Tilfælde? -— a —- I. O 1 O ~T~ 5 — 1 --O-- 1 1 1 1 1 t 0 — 1 ------ Jr.-rW.. ' 1 01«* ■ 4" Cl» Beregn det største bøjende Moment og bestem a saaledes, at det største bøjende Moment bliver saa lille som muligt. Beregn, for det saaledes bestemte a, det nodvendige Modstandsmo- ment, naar 1 = 5 in, P = 1 ()()()() kg*, og den tilladelige Paavirkning til Bøjning er 800 kg pr. cin2. 2. Hvor stort er det Friktionsarbejde, maalt i Hestekraft, som maa udføres for at bevæge et Legeme med Vægten P, med Hastigheden v Meter pr. Sekund hen over et Underlag, naar Friktions- koefficienten har Værdien Beregn det Friktionsarbejde, som skal udfores for at holde et Lege- me, hvis Vægt er 3000 kg, i jævn Rotation med 1500 Omdrejninger pr. Minut, naar det hviler paa Tappe med 150 mm Diameter i Lejer, hvis Friktionskoefficient er 0, 02. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 387 Ved I. Del af Eksamen Juni — Juli 1918. Ved Eksamen for Fabrikingeniører. Fysik 1. 1. Et lodret, cirkulærcylindrisk, foroven aabent, 2 cm vidt Rør er forneden lukket ved en Sæbevandshinde; Sæbeopløsningens Over- fladespænding er i absolut Maal lig 36. Røret indeholder Kulsyre til en Højde h over Hindens nederste Punkt. Idet Hinden betragtes som kugle- formet, spørges der om, hvor stor en Kulsyrehøjde den i det højeste kan bære; der sees bort fra Hindens Yægt. I Tilfælde af Ligevægt med en Kulsyrehøjde paa 1 m spørges der om Kuglens Radius og om Ligevæg- tens Art. 2. Man har maalt de Tider tx .sek og t2 sek, som et udskudt Geværprojektil, der vejer m Gram, bruger om at gennemløbe henholdsvis s cm og 2s cm, begge Veje regnede fra Mundingen af Løbet. Man finder t2 >■ 2t, paa Grund af Luftmodstanden; idet denne kan anses for kon- stant lig k i Tiden t2, beregnes k udtrykt i Dyn ved de givne Størrelser m, tj, t2 og s. Der sees bort fra Tyngdens Virkning paa Bevægelsen. — Fysik II. En Maalestok med Centimeterdeling betragtes gennem en Kikkert. Hvilken Radius R maa Kikkertobjektivet have, for at man netop kan skelne Inddelingen paa Maalestokken, naar denne findes i een Kilo- meters Afstand fra Kikkerten. Det forudsættes, at Objektivet er aplana- tisk og akromatisk, og Lysets Bølgebredde sættes til 5 . 10'5 cm. Antages, at Kikkertobjektivet er akromatisk men ikke aplanatisk, be- regnes, hvilken Afstand Maalestokken nu maa have, for at man netop kan skelne Centimeterdelingen. Man kan regne, at Straaler, der passerer Objek- tivet ude ved Randen, samles 1,5 mm nærmere ved Linsen end de Straaler, der gaar gennem Linsens Midterparti regnet ud til en Cirkel med Radius 112 R. For disse sidste Straaler sættes Objektivets Brændvidde lig 50 cm. — Matematik 1. I Intervallet 0 << x < n er Funktionen f (x) givet ved n ex, naar 0 < x < , f(x) = r\ ?! 0, naar < x < ti. Li Denne Funktion skal udvikles i en Sinusrække. 71 Angiv særlig Rækkens Sum for x = 0, for x = og for x = n. Li 2. Tegn Kurven y2 — 2 xy — x3 = 0; find dernæst det lukkede Areal, der begrænses af Kurven. Ved Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Fy&ik I. og 11. Samme Opgaver som for Fabrikingeniører. — Matematik 1. 1. Find det fuldstændige Integral til Differential- ligningen 3-^ —• 4 -f- 5 y = 5 x e2x — 18 e2x dx2 dx J og bestem den partikulære Integralkurve y = F(x), der gaar gennem Punktet (0,—19) og i dette Punkt berører Kurven 1.(1 + x) • cos 4x — tg (sin 32x) -f- 3x21. (25 + y) + 37y + y2 + 342 = 0. Bevis sluttelig, at der i Intervallet — 00 < x < 00 findes et og kun eet Punkt a, hvori det fundne partikulære Integral y = F(x) har et Mini- 388 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. mum, og angiv risko Radier r og r, i de to nævnte Cirkler, samt de til rB analoge Radier rb og rc III. 1. Givet y = a sin2 x b sin x cos x, hvor a og b er Kon- stanter. medens x er en reel Variabel. Find de Grænser, mellem hvilke y varierer, dels ved at lose den trigonometriske Ligning a sin2 x -|- b sin x cos x = y, dels ved at soge Maksimum og Minimum af y ved Diffe- rentiation. Eks. a = 4. b = 3. 2. Find største fælles Maal for Polyno- mierne P (x) = x# — lix + 50 x4 — 120 x:{ -f- 159 x2 — 109 x -(- 30 (x) = x5 — 10 x4 -(- 42 xs — 84 x2 + 77 x — 26. Los derefter Lig- ningerne P (x) = 0 og Q (x) = 0. IV. 1. Et Punkt P gennemløber den over Abscisseaksen liggende Halvdel af Ellipsen x2 -f- 4 y2 = 9 saaledes, at Punktet til Tiden t = 0 befinder sig i Punktet (—3,0) og til Tiden t = 1 i Punktet (3,0), og saa- ledes, at Punktets Projektion paa Abscisseaksen bevæger sig med jævn Hastighed. Et andet Punkt Q gennemløber med jævn Hastighed Abscisse- aksen saaledes, at det til Tiden t = 0 befinder sig i Punktet (0.0) og til Tiden t = 1 i Punktet (—3,0). Find den Bane, som Midtpunktet af Linie- stykket P Q gennemløber i Tiden fra t=0 til t — 1. 2. I et retvinklet Koordinatsystem er givet Parablen y2 = p x samt en ret Linie L. der danner Vinklen v med Parablens Akse; endvidere er en Længde 1 opgiven. Find Koordinaterne til Endepunkterne af en Korde af Lægden 1, som er parallel med Linien L. Vis dernæst, hvorledes man med Passer og Lineal kan konstruere Korden i den nævnte Beliggenhed, idet Parablen tænkes givet ved Ledelinie og Brændpunkt. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen m. m. I Skrivelse af 30. Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Læ- reanstaltens Forberedelseseksamen antoges som Eksaminatorer ved Ad- gangseksamen 1918. nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. C. Juel, Professor, Dr. phil. Niels Nielsen og Professor, Dr. phil. Johannes Molle- rup, i Fysik: Docent, Dr. phil. F. Barmwater og i Kemi: Professor, Dr. phil. .T. N. Bronsted: at der til Censorer ved samme Prover antoges i Mate- matik: Dr. phil. F. A. Buchwaklt og Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen, i Fysik: Docent, cand. mag. E. S. Johansen og i Kemi: Hjælpedocent, mag. se. H. A. Bjørn-Andersen. — I Skrivelse af 12. Juni 1918 bifaldt Ministeriet, at Censuren i Kemi ved Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt for 1918 overdroges til Assistent ved Læreanstaltens kemiske Laboratorium tor Fabrikingeniorer m. fl. Dr. phil. K. Estrup under Hjælpedocent mag. sc. H. Bjørn-Andersens Forfald. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 391 — Ved Skrivelse af 25. August 1917 bifaldt Ministeriet, at Frk. N. N., der havde bestaaet svensk Studentereksamen fra et Realgymnasium, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — Ved Skrivelse af 1., 3., 18., 21., og 29, September 1917 bifaldt Ministeriet, at ti norske Studenter, som havde bestaaet norsk Artium paa Reallinien, indskreves som polytekniske Eksaminander. Ministeriet tilføje- de i sin Skrivelse af 18. September 1917, at man ikke uden Betænkelighed havde bevilget Andragendet fra den ene af Studenterne, da han kun havde Hovedkarakteren »nogenlunde tilfredsstillende«, idet man ikke fandt det naturligt, at Adgangen stod aaben for enhver norsk Student uden Hensyn til hans Eksamen. — Under 23. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at N. N., som var Søn af en dansk-født Ingeniør i Siam, og som havde bestaaet Afgangsprøven fra Untersecunda-Klassen i den storhertugelige Realskole i Wimpfen i Hessen, maatte indstille sig til Adgangseksamen. — I Skrivelse af 25. Februar 1918 bifaldt Ministeriet, at N. N. der var af dansk Herkomst og som havde bestaaet Afgangseksamen fra »Hei- delberger Oberrealschule«, maatte indskrives som Eksaminand ved den polytekniske Læreanstalt. — I Skrivelse af 19. Marts 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes N. N., der tidligere havde bestaaet den almindelige Forberedeilseseksamen uden Prøve i Fransk med 822/3 Points og Adgangsprøven til Ivadetskolen, ved hvilken han havde bestaaet Prøve i nævnte Fag, at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen og at overføre den Karakter, som han havde opnaaet i Fransk ved Adgangseksamen til Kadetskolen, til Beviset for almindelig Forberedelseseksamen med Værdien g. — I Skrivelse af 6. Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes en Ansøger paa Grundlag at den af ham bestaaede Afgangseksamen fra Aal- borg tekniske Skoles Dagskole for Bygningshaandværkere at indstille sig til Adgangseksamen mod forinden at underkaste sig Tillægsprøver i En- gelsk og i Fransk i samme Omfang som ved Realeksamen. — Under 12. Juni 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes N. N., der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri og Adgangseksa- men til Kadetskolen, ved hvilken Eksamen han havde aflagt Prøve i nævnte Disciplin, at indstille sig til Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt uden at underkaste sig den i Henhold til Læreanstaltens Reg- lement 1 § 4. c. obligatoriske Tillægsprøve i nævnte Fag. — Ved Skrivelse af samme Dato bifaldt Ministeriet, at det tillodes 6 Ansøgere, der alle havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, og to Ansøgere, der havde bestaaet samme Eksamen uden Prøve i Fransk, samt 1 Ansøger, der havde bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen uden Prøve i Fransk, og 1 Ansøger, der havde erholdt Ministeriets Til- ladelse til paa Grundlag af den ham bestaaede Afgangseksamen fra Aalborg tekniske Skoles Dagskole at indstille sig til Adgangseksamen til den polytekniske Læreanstalt mod forinden at bestaa Tillægsprøver i Engelsk og Fransk i samme Omfang som ved Realeksamen, at indstille sig til nævnte Adgangseksamen i Eksamensterminen Juni—Juli 1918 mod senere i samme Eksamenstermin, eventuelt i Oktober Eksamenstermin 392 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. s. A., at underkaste sig de manglende Tillægsprøver, dog saaledes, at Ansøgerne ikke betragtes som polytekniske Eksaminander, før de havde bestaaet den paagældende Tillægsprove og Adgangseksamen. i. del af polyteknisk eksamen. Under (>. Februar 1918 blev Professor, I)r. phil. Jhs. Hjelmslev anta- get som Censor i Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører ved I. Del af polyteknisk Eksamen. — I nder 15. Maj 1918 antoges Assistent, cand. pharm. H. Bagges- gaard Rasmussen som Censor i organisk Kemi ved T. Del af Eksamen for Fabrikingeniører i Juni—.Juli 1918 under Professor. Dr. phil. S. P. L. So- rensens Forfald. — Under den 17. Maj 1918 antoges Docent. Dr. phil. Chr. Winther som Censor i uorganisk Kemi ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniører og i Kemi ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører i Juni—Juli 1918 i Stedet for Professor. Dr. phil. S. P. L. Sørensen, der havde bedt sig fritaget for Hvervet som Censor i nævnte Eksamens- termin. I nder 28. Maj 1918 antoges Docent, Dr. phil. H. M. Hansen som Censor i Fysik ved T. Del af polyteknisk Eksamen. Under 12. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at N. N., der paa Grund af Sygdom var bleven hindret i at fuldføre T. Del af polyteknisk Eksamen, maatte fuldende den med en ekstraordinær Prøve (Sygeeksamen) omfattende de skriftlige Prøver i Fagene Matematik og Deskriptiv Geome- tri og samtlige mundtlige Prøver. I Skrivelse af 8. November 1917 bifaldt Ministeriet, at N. N.. der havde gennemgaaet et Kursus i kemiske Øvelser ved Universitetet i Kristiania, fritoges for at aflevere Attest for at have gennemgaaet de obligatoriske kemiske Øvelser, naar han indstillede sig til I. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Under 17. Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at der gaves Lærer ved den til Foreningen til Søfartens Fremme knyttede Københavns Naviga- tionsskole L. A. Moller Lejlighed til at afslutte sin Uddannelse med en Prove i Matematik, Fysik og rationel Mekanik i samme Omfang som det, hvori der eksamineres ved T. Del af polyteknisk Eksamen for Maskin- og Elektroingeniører, dog saaledes, at der ikke for den paagaddende afholdes nogen officiel Eksamen og ej heller udstedes noget officielt Eksamens- l>evis, hvorimod der, om det ønskedes, af de eksaminerende Lærere kunde afgives en privat Meddelelse om Provens Udfald. De med Prøvernes Af- holdelse forbundne Udgifter til Eksaminatorer og Censorer vilde være at afholde af Foreningen til Søfartens Fremme. II. Del af polyteknisk E k s a ni e n. Under 18. September 1917 antoges Ingeniør, cand. polyt. Kai Husen som Censor i teknisk Mekanik og Maskinlære ved IL Del af Eksamen for Fabrik ingeniører. — Under 3. Oktober 1917 gav Ministeriet N. N. Tilladelse til at ind- Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 393 stille sig til II. Del af samme Eksamen i December 1919—Januar 1920, skønt han havde overskredet den programmæssige Frist for Tiden mellem de to Dele af Eksamen. — Under 5. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at N. N., der paa Grund af daarligt Helbred havde forsømt en Del af den praktiske Værksteds- uddannelse, fik Tilladelse til lat indstille sig til II. Del af Eksamen for Maskiningeniører i December 1919—Januar 1920 med Udsættelse med 3 Maaneders resterende Yærkstedspraksis, at gennemgaa inden 1. Juni 1920 og saaledes, at han ikke erholdt Eksamensbevis, før han havde absolveret de paagældende Eksamensprøver og forevist fyldestgørende At- test fra et af Læreanstalten anerkendt Værksted for nævnte 3 Maaneders resterende praktiske Uddannelse. — I Skrivelse af 6. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at N. N., der paa Grund af Sygdom var bleven forhindret i at udføre de program- mæssige Øvelser i Opmaaling og Nivellering',, maatte indstille teig til Forprøven for Bygningsingeniører, uanset at han ved Indmeldelsen til Eksamen den 1. November d. A. endnu ikke kunde præstere Attest for at have gennemgaaet de nævnte Øvelser. — Under 10. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet, at en Del Fabrik- ingeniørstuderende, der havde paabegyndt Studiet før 1913. og som ønskede at indstille sig til II. Del af Eksamen i Eksamensterminen 1917—18, maatte indstille sig til Forprøven for Fabrikingeniører, uanset at de ikke kunde præstere Attest for at have udført de obligatoriske Kursusarbejder i teknisk Mekanik og Maskinlære samt Øvelserne i Maskinlaboratoriet og Værkstedsøvelserne, hvilke Discipliner først blev indført ved Læreanstal- tens Reglement af 13. Oktober 1913, altsaa efter at de paagældende havde begyndt Studiet. — Under 21. Februar 1918 bifaldt Ministeriet, at det tillodes stud. polyt. N. N. at indstille sig til II. Del af polyteknisk Eksamen for Fa- brikingeniører i Eksamensterminen December 1918—Januar 1919 efter de Regler, der var gældende for denne Eksamen før Indførelsen af Lærean- staltens nugældende Reglement af 13. Oktober 1913. — Under 7. Marts 1918 tillod Ministeriet, at 'tre polytekniske Stu- derende, der paa Grund af Sygdom var bleven forhindret i at fuldende II. Del af polyteknisk Eksamen i Eksamensterminen December 1917—Januar 1918, maatte underkaste sig en ekstraordinær Eksamen (Sygeeksamen) i Foraarshalvaaret 1918 i følgende Fag: for den enes Vedkommende mundt- lige Prøver i Materialisere og Jernbeton, Elektroteknik. Maskinlære, Byg- ningsstatik og Jernkonstruktioner samt Vandbygningsfagene, for den andens A^edkommende i samtlige praktiske og mundtlige Fag og for den tredies Vedkommende i samtlige mundtlige Fag*. Ministeriet tilføjede, at Tilladelsen for den første til kun at aflægge Prøve i de resterende mundtlige Fag blev given under Hensyn til de foreliggende ganske sær- lige Omstændigheder (Sygdom i Ansøgerens nærmeste Familie). — I Skrivelse af 12. Marts 1918 bifaldt Ministeriet, at der tilstodes Stud. polyt. N. N., der havde erholdt Tilladelse til at indstille sig til II. Del af Eksamen for Maskiningeniører i Eksamensterminen December 1918—Januar 1919, Udsættelse til efter Eksamen med Afleveringen af Universitetets Aaibog. 50 394 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. det obligatoriske Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilationsanlæg, og at der til Udførelsen af dette Kursusarbejde indrommedes ham Tiden fra den 13. Februar til den 31. Marts 1910. Inspektionshonoraretved Læreanstaltens Eksaminer. linder 15. Juni 1918 bifaldt Ministeriet, at Inspektionshonoraret for Opsynet ved Læreanstaltens Eksaminer, for saa vidt der dertil benyttedes polytekniske Kandidater, forhøjedes til 2 Kr. pr. Time, saaledes at denne Forhojelse indtraadte fra og med Juni—Juli Eksamenstermin 1918, og saaledes at den derved foraarsagede Merudgift afholdtes mod regnskabs- mæssig Forklaring. r Den narlige "Eksumensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 31. Januar 1918. Professor K. Prytz holdt Foredrag om Opdagelsen i det 17. Aarhundrede «;f den atmosfæriske Lufts Hovedegenskaber.*) Læreanstaltens Direktør. Professor H. T. Hannover holdt derefter følgende Tale: »Naar jeg skal aflægge en kort Beretning om det forløbne Aar. er det rimeligt som hidtil at omtale Tilgangen af nye Studerende, og herom er at sige næsten til Trivialitet, at den var saa stor som aldrig før. nemlig 231 Studerende, hvoraf lfifi var danske Studenter paa den matematisk-natur- videnskabelige Linie. 13 norske Studenter med Realartium, 1 svensk Stu- dent. 1 OITieer og 50 polytekniske Eksaminander. Det var som sædvanlig saaledes over •'/, af de nye Studerende, der var Studenter. Som anført var der 13 Nordmænd iblandt dem. og disse søgte hertil, enten fordi de var af- viste ved Norges tekniske Hojskole af Mangel paa Plads, øller fordi de hidtil havde studeret ved tyske polytekniske Læreanstalter, hvor Studiet nu var blevet dem vanskeliggjort eller umuliggjort. Da der af Aarets Russer var 138. som kastede sig over det lægevidenskabelige Studium, vil det ses, at der næsten var 100 flere, som begyndte paa det polytekniske Studium end paa det mest søgte Universitetsstudium. Det kan næppe betvivles, at det er den udstrakte Anvendelse af Ingeniører, som man venter sig efter Krigen, der drager det store Antal Studerende til Læreanstalten, thi ogsaa i Sverige og Norge har der været en stærk Stigning i Tilstromningen af Polyteknikere. Jeg siger en stærk Stigning i Tilstromningen og ikke i Til- gangen, thi i Trondhjem og Stockholm tager man paa Grund af Plads- mangel kun imod omtrent 150 Studerende hvert Sted og afviser Resten; men medens man i 1916 kun afviste henholdsvis 37 og 71, afviste man i 1917 henholdsvis 88 og 177. I Stockholm fandt altsaa over Halvdelen af de svenske Studenter, der vilde ind paa den polytekniske Læreanstalt. Porten lukket, medens vi her endog aabnede Porten for 5 Nordmænd, der var afviste i Trondhjem. Desværre er imidlertid hermed Læreanstaltens Liberalitet udtømt. Iblandt de nye Studerende var der nemlig ikke mindre end 80 Fabrikinge- niørstuderende (Kemikere) eller dobbelt saa mange som tidligere, og over- for dem slaar Læreanstaltens Laboratorier ikke til. I dette Efteraar har *) Foredraget er trykt i „Ingeniøren" Nr. 14, 1918. Den aarlige Eksamensafslutning. 395 man maattet hjælpe sig med at etablere Aftenundervisning i det kemiske Laboratorium, men hvorledes det skal gaa, naar de nævnte Studerende om et Par Aar naar frem til at skulle gennemgaa teknisk-kemiske og andre Øvelser, er der endnu ikke fundet Raad for. Under disse Forhold bliver det naturligvis nødvendigt at begremse Tilgangen af Fabrikingeniører næste Aar, og Læreanstalten vil derfor indgaa til Ministeriet med Forslag om højst at tage imod 40 saadanne. Hvorledes man vil foreslaa at trække Grænsen, er endnu ikke bestemt, men rimeligt er det jo, at man vil gøre Adgangen vanskeligere for Udlændinge end for Indlændinge. Naar jeg siger, at det desværre vil blive nødvendigt at begrænse Til- gangen til Fabrikingeniørstudiet, tænker jeg ikke blot paa de unge Menne- sker, der mener, at det er deres Kald at blive Kemikere, og som vil se sig afskaarne derfra, men ogsaa. paa Samfundets Tarv. Thi Efterspørgslen efter Kemikere vil uden Tvivl blive større og større. Mange af de Erstat- ningsstoffer, som Tyskerne har fundet paa at fremstille under Krigen, er ikke daarlige Surrogater, men vil danne Grundlaget for nye Industrier af blivende Værdi som Resultatet af en fremskreden Teknik paa de anvendte Naturvidenskabers Omraade. Med Salg af disse Stoffer vil tyske Fa- brikker sikkert møde op efter Krigen, og der vil for vore Kemikere ligge Opgaver nok med at hjælpe til, at vi kan lave Stofferne selv. Man kunde synes, at vi her paa Læreanstalten allerede nu burde beskæftige os ivrigt hermed og navnlig paa vort teknisk-kemiske Laboratorium. Men selv om der er gjort et betydeligt Arbejde dér, som forhaabentlig vil bære Frugt i Fremtiden, saa er det dog kun ringe i Forhold til Opgavernes Talrighed, og Aarsagen hertil er dels, at Laboratoriet trods Udvidelsen i Fjor kun er meget lille i Forhold til Udlandets, dels at det er overfyldt af Stude- rende, saa at der næsten ingen Plads er til selvstændige Undersøgelser, og endelig at Hjælpemidlerne er mangelfulde og Assistancen altfor ringe. I Tyskland og Østrig har i Krigsaarene Forholdene været de stik mod- satte. I de udstrakte teknisk-kemiske Laboratorier har der været tomt for Studerende, og de ret mange Profesisorer har saaledes kun haft en ringe Undervisning at passe og har derved haft baade bedre Tid og Plads til at kaste sig over Surrogatspørgsmaalene. Der er imidlertid andre Undersøgelser, der i de kommende Tider vil trænge sig paa med stor Kraft. Det er i første Linie de Undersøgelser, som vil kunne hjælpe til den mest økonomiske Omgang med Brændsels- materialier og den bedst mulige Fremskaffelse af Gødningsstoffer. Saale- des vil Kullene for lang Tid blive saa dyre, at det vil blive nødvendigt at overveje forskellige Forhold ved deres Anvendelse, navnlig om de ikke i langt større Maalestok bør bruges til Fremstilling af Koks, saa at der vindes Gas og forskellige værdifulde Biprodukter, medens Industrien væ- sentlig gaar over til at brænde de vundne Koks i Stedet for Kul. Og lige- saa vil Chilisalpeteret for lang Tid blive sa-a dyrt, at det bør undersøges, om ikke vi selv ligesom Tyskerne og Nordmændene med Økonomi kan fremstille kvælstofholdige Gødningsstoffer af Luften. Vort teknisk-ke- miske Laboratorium og flere af vore andre Laboratorier bør derfor — som jeg alt tidligere har lagt Vægt paa — udvides til ogsaa at blive Forsøgs- anstalter. At Tyskland har været udstyret med saadanne har i høj Grad hjulpet under Krigen, og de Lande, der ikke har haft dem eller har haft 396 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. dem i for ringe Maalestok, har haft Lejlighed nok til at fortryde det. Rundt 0111 arbejdes der derfor for at udvikle saadanne Anstalter. I Englund foreslog Undervisningsministeren den 23. Juli 1916 en storartet Organisering af Forskningsarbejdet for at staa rustet over for tysk Konkurrence, naar Krigen er forbi. Parlamentet bevilgede over 1 Mill. Kr. for straks at komme i Gang. Et stort Raad: Advisory Council skal dels f oranstalte Specialundersøgelser, dels skabe nye og udvikle bestaa- ende Industrier, dels meddele Stipendier til de Mænd, der kaster sig over Forskningsarbejdet, hvortil der efter en Optælling viser sig at være altfor faa Englændere forsynede med den nødvendige Fordannelse. I Amerika har Wilson henvendt sig til Videnskabernes Selskab i Washington med Anmodning om at danne et nationalt F orsknin g sr and, der skal organisere det samlede fysiske, kemiske og videnskabelig-tekniske I ndersøgelsesarbejde i Staterne. Det fysikalske Nationallaboratorium har et aarligt Budget paa 2 Mill. Kr. Landbrugsforsøgsanstalterne bruger aar- lig næsten 15 Midi., Carnegieinstituttet ejer 80 Mill. Ivr., og Universiteterne har Legater paa Hundredvis af Millioner, men Wilson onsker de spredte Kræfter samlede og at faa en Fordeling af de Opgaver, der skal løses, for at forebygge, at der flere Steder gores det samme Arbejde. I Frankrig har ifølge Nobelpristageren. Fysikeren Lipmann Viden- skabernes Selskab opfyldt en af sine Pligter ved at henlede de offentlige Myndigheders Opmærksomhed paa Nødvendigheden af metodisk at orga- nisere videnskabelige Forskninger. men samtidig har Lipmann ligesom tid- ligere den berømte Kemiker Le Chatelier ivrigt opfordret til at folge Eng- lands og Amerikas Fodspor. Selv det indiske Videnskabernes Selskab har henledt Opmærksomhe- den paa Nødvendigheden af at udvikle Indiens Industri ved videnskabelig Forskning. Men vi behover ikke at gaa saa langt. Ved Oprettelsen af den norske tekniske Højskole for faa Aar siden blev der skænket den en indsamlet Sum, der skulde danne en Fond til videnskabelig og videnskabelig-teknisk Forskning. Denne Fond udgør nu 350.000 Kr. Videre er der til en Skibs- Forsogstank ved den tekniske Højskole i Trondhjem hidtil indsamlet hen- ved 140.000 Kr. Der er nu saadanne Tanker i 8 forskellige Lande og i et Antal af ialt 15, men herhjemme, hvor Spørgsmaalet om Bygning af en saadan Tank ogsaa har været rejst, maa jeg, uden at ville være vittig, sige, at det paa et lille Eksperiment nær er blevet ved Tanken. De teknisk-videnskabelige Forsøgsanstalter, som vort Land ikke kan undvære, bor knyttes til bestaaende Læreanstalter i Stedet for at oprettes som selvstændige. Hvis man opretter dem som selvstændige, berøver man maaske Læreanstalterne nogle af deres bedste Lærere, og de Videnskabs- mænd, der virker ved Forsøgsanstalter, hvortil der ikke er knyttet Un- dervisning, staar altid i Fare for at blive ensidige og for at komme til at savne de Impulser, som Undervisningen giver. En Lærer er nødt til at følge med i sit Fag, hvorimod en Videnskabsmand, der arbejder uden at undervise, let kommer ind i en bestemt Gade i Videnskabernes Labyrint, som kun fører ham i én Retning og maaske ender blindt. Tillige vil Om- gangen med de unge virke i Retning af at holde Læreren Irisk og ungdom- melig. Endelig vil det højne Læreanstaltens Undervisning, om dens Labo- Den aarlige Eksamensafslutning. 397 ratorier udvides til at blive Forsøgsanstalter, hvor der kan stilles Eleverne større og interessantere Opgaver end i de nuværende Laboratorier, og hvor der for Kandidaterne vil være Lejlighed til videregaaende Studier, som kan føre til den tekniske Doktorgrad. Til den tekniske Doktorgrad har Læ- reanstalten for øvrigt for nylig modtaget den første Afhandling. Jeg har jo da ogsaa i flere Aar taget Ordet for en betydelig Udvidelse af Læreanstalten, hvorved, foruden dens Laboratorier for de rene Viden- skaber, dens teknisk-kemiske Laboratorium skulde udvides, et mekanisk- teknologisk Laboratorium og Laboratorier for Automobil- og Flyveteknik oprettes, samt en Skibs- og Yandbygningsforsøgstank bygges o. s. v., alle saaledes, at der kan gøres selvstændige Undersogelsesrækker i dem, og den 15. Maj havde Læreanstalten Æren af et Besøg af Folketingets Finans- udvalg, for hvilket jeg gjorde Rede for Nødvendigheden af en saadan stor Udvidelse, som jeg, saaledes som det vil være bekendt, har tænkt mig bur- de ske dels ved Forøgelse af Bygningerne her, dels ved Opførelse af nye Bygninger paa Garnisonshospitalets Grund. Siden dette Besøg er der da 1111 endelig ogsaa taget Bestemmelse om at bygge et nyt Hospital, og der- ved er da Udsigten til en vigtig Del af den nævnte Udvidelse rykket et stort Skridt nærmere. Desværre vil der jo endnu liengaa nogle Aar, for Planen kan realiseres paa nævnte Areail, og imidlertid er Højskolerne baade i Sverige og Norge i Henseende til Plads og Udrustning sprunget os forbi. Navnlig har Sveriges tekniske Højskole i Oktober under store Festligheder, hvortil jeg var indbudt som Repræsentant for Læreanstalten her, indviet sine pompøse nye Bygninger, som man maa have set for ret at begribe, hvor udstrakte de er, navnlig i Forhold til det betydelig mindre Antal Elever, som den svenske tekniske Højskole har. Hvis det skulde være muligt provisorisk at foretage en Del af vor Udvidelse andetsteds end paa Garnisonshospitalets Grund, vilde det være i høj Grad ønskeligt. Desværre er det ikke lykkedes for det Laboratorium for Ovnteknik, hvortil Ingeniør Hermansen i Fjor gjorde et generøst Tilbud om at ville skænke for ca. 45,000 Kr. Ovne, et Tilbud, der kun gælder til Finansaarets Udlob. Kun paa et enkelt Punkt fik den polytekniske Læreanstalt i Aar en Udvidelse, idet der blev oprettet et nyt Laboratorium for Fotokemi og vi- denskabelig Fotografi, som kom til Huse i Teknologisk Instituts nye Byg- ning og er godt og moderne udstyret. Læreanstalten takker Regering og Rigsdag saavel for Bevillingen hertil som for den endnu større Bevilling til et Laboratorium for Bygningsstatik. Dette har imidlertid hidtil ikke kunnet blive etableret af to Grunde, nemlig for det første, fordi det blev bestemt at udsætte Bygningen af en ny Statsprøveanstalt, hvorved Planen om at indrette Laboratoriet i den gumles Lokaler umuliggjordes, og for det andet, fordi Prøvemaskinerne endnu ikke er komne fra Nordamerika. Laboratoriet findes saaledes endnu kun paa Papiret, men man siger jo, at Papiret er taalmodigt, saa det tør haabes, at Bevillingen vil blive staaende derpaa til senere Brug. Naar Læreanstalten forventer, at det vil lykkes den at faa en betyde- lig Udvidelse, støtter den sit Haab paa, at det uden Tvivl gaar mere og mere op for den almindelige Bevidsthed, at Udnyttelsen af Naturviden- skaberne bliver vigtigere og vigtigere for Menneskeheden, selv om der i en Tale ved Modtagelsen af Russerne i Studenterforeningen blev sagt, at 398 Den polytekniske Læreanstalt 1917 —18. Lykken ikke vil blive funden i Merkantilisme og Teknik og al den Maskin- sludder. Lad os i Modsætning dertil engang se, hvad Professor Georg Brandes nylig skrev i et herværende Dagblad. Der stod: »Den Kamp, der har Betydning for Menneskehedens Hisitorie, fores i vore Dage ikke paa Valpladsen, men i Laboratorier. En virkelig Sejr, en umaadelig Sejr, om end ingenlunde »den endelige Sejr«; hvorom Ministre fabler, vilde være vundet den Dag, da det i Laboratorierne var lykkedes ikke at fremstille en ny Stankbombe, men at anvende Solens Energi direkte til Na'ring for Mennesker, at frembringe Æggehvide og overhovedet tage den ved Varme opstaaede Elektricitet helt i Menneskehedens Tjeneste. Blev man blot Herre over den Energi, der er bunden i Niagarafaldene, vilde den (efter Naturvidenskabsmænds Paastand) kunne levere en Tre- diedel af alt menneskeligt Arbejde. De nne Kamp med Elementerne, hvor Sejrherren uden at slaa et eneste Menneske ihjel gor sig til Herre over den hele Jord, er den store Krig, der adler Mennesket og fremmer Menneskeheden.« Dette er en Udtalelse, som det store Flertal af dygtige Mænd og Kvin- der i vort Land vil underskrive. Kanonernes Torden har bragt Budskab om de anvendte Naturvidenskabers Magt i Krigen til hele Verden, men Sult og Nød har samtidig bragt Nødvendigheden af at udnytte dem til Menneskehedens Bedste dybere end hidtil ind i manges Sind, og stærkere end nogen iSinde galder Pasteur's Ord i den Tilegnelse til Kejserinde Eugénie, hvormed han i 1870 indledede sin berømte Bog om Opfindelsen af et Middel imod Silkeormssygdommen: »Videnskaben viser sig aldrig slorre, end naar dens Bestræbelser gaar ud paa at udvide Omraadet for dens nyttige Anvendelser.« Inden jeg afslutter denne Aårsberetning, vil jeg gerne give Ordet til Dansk Ingeniørforenings Formand, Telefondirektør Johannsen.« Telefondirektor Johannsen udtalte derefter følgende: »For et Aar siden havde jeg den Glæde fra dette Sted at meddele, at Dansk Ingeniørforening havde besluttet at skænke Direktøren for den polytekniske Læreanstalt en Æreskæde til at bære ved festlige Lejligheder, saaledes som det er Skik ved Universiteter og polytekniske Hojskoler. Kæ- den er nu færdig. Tegningen dertil skyldes Samarbejde mellem Arkitekt Gotfred Tvede og Kaj Bojesen, og Kæden er udfort i Kaj Bojesens Sølv- smedje, hvilket forresten ikke har hindret, at den er af ægte Guld helt igennem. Det er en tredobbelt Kæde, der bærer en Plaquette med Lære- anstaltens Stifter, vor berømte H. C. Ørsteds Profil i Guld paa Baggrund af ultramarinblaa Lapis lazuli. Forinden jeg overrasker Kæden, vil jeg gerne have Lov at knytte nogle Ord dertil. Bestemmelsen om Kæden blev truffen med levende Til- slutning, jeg kan godt sige med Begejstring. Danske Polyteknikere har al- tid med Taknemlighed og Højagtelse set op til den Læreanstalt, hvorira de er udgaaede. Dengang Ingeniørforeningen blev stiftet, anvendtes Polyteknikere væsentligst ved offentlige Arbejder, i Statens og Kommunens Tjeneste, medens de kun i ringere Grad var beskæftiget i Industrien. Det vakte der- Den aarlige Eksamensafslutning. 399 for Opmærksomhed i Ingeniørkredse, at en af Medstifterne, Ingeniør Alex. Foss, udtalte, at den store Fremtid for Polyteknikerne maatte søges i In- dustrien. De forløbne Aar har givet ham Ret, Det er nu saaled.es, at snart Flertallet af de unge Polyteknikere gaar over i Industriens Tjeneste, og dette virker da igen tilbage paa de Fordringer, der maa stilles til Under- visningen ved den polytekniske Læreanstalt, saaledes som det ogsaa tyde- ligt fremgik af de Udtalelser, Professor Hannover lige nu har fremsat. For den, der ikke før har været klar derover, vil den store Krig have gjort det indlysende, i hvor høj, ja man kan godt sige forfærdende, Grad hele det moderne Erhvervsliv hviler paa de tekniske Fremskridt. Medens der før Krigen bestod en fri og uhindret Udveksling af Varer som af Tan- ker, og medens navnlig Videnskabens Resultater betragtedes som Kultur- folkenes Fælleseje, saa vil der efter Krigens Afslutning være en betydelig Forskel heri. Hvert enkelt Land maa sørge for selvstændigt at følge med i Udviklingen. Evnen hertil vil være en Betingelse for en Nations økonomi- ske og kulturelle Selvstændighed. Men hertil kræves omfattende Under- søgelseslaboratorier eller Forskningsinstitutter, baade for den rene Viden- skab og for de anvendte Videnskaber, til Fremme af vore producerende Erhverv, Industrien saavel som Landbruget. Jeg kan være fuldkommen enig med Professor Hannover i, at saadan- ne Forskningsinstitutter maa knyttes til den bestaaende højere Undervis- ning, til Universitetet, den polytekniske Læreanstalt og Landbohøjskolen, og det ikke alene af de Grunde, som Professor Hannover udviklede, men ogsaa fordi det ikke er nok, at vor Viden staar paa Højden. Der maa bestaa en levende Vekselvirkning imellem Forskningen og den Ungdom, som skal udnytte de vundne Resultater i det praktiske Liv. Der har været talt om yderligere at specialisere Undervisningen ved den polytekniske Læreanstalt. Dette vilde være ganske urigtigt. Den unge Ingeniør véd ikke, hvilke Krav der bliver stillet til ham i Livet, og derfor er netop den danske polytekniske Læreanstalts almengyldige og paa et bredt videnskabeligt Grundlag hvilende Uddannelse saa fortrinligt. I den- ne Henseende maa vi ikke gaa tilbage; men det polytekniske Studium er saa vanskeligt, at det kun undtagelsesvis vil være de Studerende muligt at uddanne sig i en Specialitet uden Skade for Eksamensresultatet. Helt an- derledes vil Forholdet stille sig, naar vi f'aar de omtalte Forskningsinsti- tutter med let Adgang for de Studerende, og især naar der til disise knyttes en Del midlertidige, lønnede Stillinger som Assistenter eller Stipendiater for de dygtigste blandt Ungdommen, som derved kunde faa. Lejlighed i et Aars Tid eller to til at uddanne sig i speciel Retning og komme ind paa videnskabelige eller praktiske Arbejder som Dygtiggørelse til en senere Livsgerning. Noget af det vanskeligste for den unge Ingeniør er at finde de Op- gaver, der passer for ham, og som kan føre ham videre i Livet. Jo mere den studerende Ungdom rekrutteres fra Samfundets bredere Lag, jo større bliver disse Vanskeligheder, og jo vigtigere bliver det, at der opnaas en rig Vekselvirkning imellem den videnskabelige Forskning og den dygtige Ungdom. En Ordning som den her omhandlede vil kræve store Ofre fra Statens 400 Den polytekniske Læreanstalt 1917—18. Side, men Forholdene er alvorlige. Vanskelige Tider forestaar, og Fremti- den vil kræve det yderste i Retning af den hojere tekniske Udvikling. Naar jeg nu paa Dansk Ingeniørforenings Vegne overrækker Direk- tøren for den polytekniske Læreanstalt denne Æreskæde, vil jeg gore det i Haabet om, at den som Udtryk for Ingeniørstandens Højagtelse for og Taknemmelighed mod den polytekniske Læreanstalt vil virke med til at understrege, hvilken indgribende Betydning en høj teknisk videnskabelig Uddannelse har for Landets Erhverv og derigennem for dets økonomiske Selvstændighed. Hans Majestæt Kongen, hvem jeg har haft den Ære at forevise den nye Kæde, udtrykte sin levende Glæde over dette Tegn paa Ingeniørstan- dens Sympati for den polytekniske Læreanstalt. Hans Majestæt Kongen paalagde mig at bringe denne Hilsen til Forsamlingen og udtalte, at han ved festlige Lejligheder gerne saa Læreanstaltens Direktør smykket med Æreskæden, som altsaa derved har faaet sin officielle Anerkendelse. Idet jeg paa Ingeniørforeningens Vegne udtaler vor Taknemlighed over for Hans Majestæt Kongens forstaaende Anerkendelse, vil jeg bede Dem, Hr. Direktør, P rofessor Hannover, om at modtage Kæden i Ønsket om en rig Udvikling under Deres Ledelse af den polytekniske Læreanstalt til Gavn for vort Lind og til Styrkelse af vore Erhvervs Selvstændighed.« Efter at have modtaget Kæden udtalte Professor Hannover følgende: »Idet jeg paa Læreanstaltens Vegne modtager denne Æreskæde, som skyldes en saa smuk Tankegang i Forbindelse med en saa smuk Udførelse, og som det er mig en sa^rlig Glæde at laa overleveret af en saa højt anset Ingeniør som Telefondirektør Johannsen, beder jeg Ingeniørforeningen og Bidragyderne modtage Læreanstaltens varmeste Tak. Jeg tager det, at Læreanstaltens Direktør 1111 og i Fremtiden vil wære omsluttet med den af Ingeniørforeningen skænkede Kæde, som et Varsel om, at danske Inge- niører altid vil staa sluttet om den polytekniske Læreanstalt.« Professor Hannover fortsatte derefter saaledes: »Den polytekniske Læreanstalt har foruden Dansk Ingeniørforening mange andre at takke for Gaver, Hjælp o. s. v. i det forløbne Aar. Saa- ledes skænkede Magister Ettes Enke sin afdøde Mands smukke Bogsamling til vort Bibliotek, og Mette Raarups Legat stillede ca. 1,300 Ivr. til Dis- position til Understøttelser, Skrikes Stiftelse 1,001) Kr., medens forskel- lige andre Legater saasom Classensske Fideikommis, Gerickes, Ronges m. il. kom Elever her til Gode. Særlig kan det nævnes, at Polyteknisk Under- støttelsesforening arvede over 41,000 Kr. efter afdøde cand polyt. Plenge til Hjælp for trængende Studerende. Danske Ingeniører vil vide Ingeniør Plenge Tak derfor. Hagemanns Kollegium fik et Underskud paa 13 å 14,000 Kr., væsentlig paa Grund af de høje Brændselspriser Geheime- raadinde Hagemann dækkede det imidlertid og fulgte med den højsindede Gave i sin afdøde Mands Fodspor. I Aarets Løb er der sket store Forandringer i Læreanstaltens Stab a/ Lærere. Professor Borch trak sig tilbage efter 45 Aars Virksomhed, hvor- ved han ikke blot lærte over et Par Tusinde polytekniske Studerende Ma- skinisere og Maskinkonstruktion, men ogsaa ved sine fortræffelige Lære- boger gjorde sig højt fortjent af alle Maskinkonstruktører lier i Landet. Den polytekniske Læreanstalt haaber, at De, Hr. Professor, elter Deres Den aarlige Eksamensafslutning. 401 store og udmærkede Arbejde, som den er Dem megen Tak skyldig for, maa faa en ikke blot sorgløs, men lykkelig Alderdom. Professor Bonnesen trak sig tilbage som Professor i Tegning efter et ligeledes stort og udmærket Arbejde i 40 Aar. For dette Arbejde, som kom lige saa mange Elever til Gode, bringer Læreanstalten Professoren en varm Tak, idet den glæder sig ved endnu at se Professoren i Virksomhed som Lærer i Opvarmning og Ventilation. Professor Hjelmslev gik over fra at være Professor her til at blive Professor i Matematik ved Universitetet. De kan, Hr. Professor, med sand Tilfredshed se tilbage paa et ualmindeligt godt Arbejde, idet det lyk- kedes Dem at bringe stor Interesse til Veje for Deres Fag, hvor De efter- lader en fortrinlig Lærebog, og Læreanstalten forener med sin bedste Tak Ønsket for Dem om en lige saa heldbringende Virksomhed ved Universite- tet, Mod Aarets Slutning erfarede Læreanstalten med Sorg, at dens tid- ligere mangeaarige Lærer, Professor Christiansen var gaaet bort. Han efter- lader sig foruden et berømt Navn Mindet om en elskværdig Lærer, til hvem Læreanstalten og en stor Mængde Elever staar i Taknemmelighedsgæld. Desværre led vort Adgangskursus et sørgeligt Tab ved Magister Ettes altfor tidlige Død efter mange Aars udmærket Lærergerning. Med Indførelsen af en Forprøve for Fabrikingeniører og ved forskel- lige andre Foranstaltninger er der søgt yderligere at formindske Overcm- strærigelsen mellem de Studerende, og jeg mener da ogsaa, at det ved den nu afsluttede Eksamen kunde skønnes, at den er i Aftagende. Det er i An- ledning af denne Eksamens Afslutning, at vi er samlede i Dag. Ved den er 84 blevne polytekniske Kandidater.« Direktøren gjorde derefter Rede for Eksamensresultaterne og sluttede saaledes: »Mine Herrer Kandidater! Efter en lang Tid fuld af Spænding er De nu atter ved at falde i Ro. Men dermed vender De ikke tilbage til de tid- ligere Forhold. Efter de forrige Eksaminer, som de har bestaaet, kom der kun en Pause, og i Stedet for Bøgerne, der blev sat paa Hylden, blev der trukket nye frem. Men denne Gang vil det ikke gentage sig. De er fri, men desværre kan De ikke gaa, hvorhen De lyster. Største Delen af Verden er spærret for Dem, og det kniber paa flere Omraader med Arbejde for In- geniører, saa at De maaske faar mere Frihed, end De skøtter om. Men De bør haabe, at det kun bliver midlertidigt. Den amerikanske Kritiker Lowell har sagt, at for hvert Menneske, der fødes, skabes der Arbejde til et Men- neske. Og naar der tænkes paa, hvor meget Arbejde ethvert Menneske, der fødes, i sit Liv kræver fra andres Side, for at han kan faa den Mad, de Klæder o. s. v., som han behøver, er Sætningen utvivlsomt sand. Men naar der derefter altsaa er Arbejde nok til alle Mennesker, nærer jeg ingen Tvivl om, at der inden længe vil blive mere end Arbejde nok til Dem, mine Her- rer, som er udrustede med en Mængde nyttige Kundskaber. Thi mere end nogen Sinde trænger Verden og ogsaa vort Fædreland til Ingeniørernes Hjælp. Parolen lyder i endnu højere Grad end før paa, at det gælder at udnytte vort Lands Hjælpekilder, at forbedre dets Trans- portmidler, at søge nye Erstatningsstoffer og trods Dyrtid og Mangel at gøre Livet værd at leve. Her har De, mine Herrer, nu en Række af de smukkeste Opgaver, som unge Mænd kan have. Men naar De skal hjælpe til at løse dem, vil De nok faa at mærke, at Universitetets A årbog. 61 402 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. De ikke som hidtil arbejder paa banede Veje og med Lærere ved deres Side. De vil føle, hvor meget der endnu er at lære for at blive dygtige Inge- niører, og De vil ligesom Deres Forgængere skønne paa, hvad der her paa Læreanstalten blev lært Dem uegennyttigt og uden Hemmelighedskræm- meri. Naar De tillige mindes de gode Kammerater, som De fandt her, vil De sikkert tamke paa Læreanstalten som et andet Ungdomshjem, hvor der var godt at være. Læreanstalten vil paa sin Side følge Dem paa Deres Vej og glæde sig, naar det lykkes Dem at komme frem og gøre Nytte. Det vil for Deres Lærere va>re en Spore til fortsat Arbejde paa Ungdommens Dygtiggørelse. Befæst da det gode Ry, som danske Ingeniører har, og vis Dem De res Forgængere værdige til Ære for det Land, som vi alle har kært, og for den Højskole, som har fostret Dem, og som hermed siger Dem et hjerteligt til Lykke og Levvel.« c. Den tekniske Doktorgrad. Den 10. April 1918 forsvarede Docent, Mag. scient. Julius Hartmann sin for den tekniske Doktorgrad skrevne Afhandling i »Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere.« Som Censorer fungerede Professorerne A. R. Aubeck og P. O. Pedersen, medens Professor Wm. Rung var Ordstyrer ved det mundtlige Forsvar. I Henhold til Bestemmelserne for Erhvervelsen af den tekniske Doktorgrad havde Lærerraadets Erklæring om Antagelsen af Afhandlingen tillige med Angivelse af Censorernes Navne og Tid og Sted for det mundtlige Forsvar samt en Oversigt over Afhandingens Ind- hold forud været offentliggjort i »Ingeniøren« og »Elektroteknikeren.« Under 7. Maj 1918 bifaldt Ministeriet, at Graden som Doctor technices meddeltes Docent Mag. scient Julius Hartmann. Om sdn videnskabelige og praktiske Uddannelse og Virksomhed gav Doktoranden følgende Oplysninger. »Født den 11. November 1881 i Holeby paa Lolland. Søn af afd. Mejeriejer Carl Hartmann og Hustru Christine H. f. Mackeprang. I 1898 Præliminæreksamen ved Kathedralskolen i Nykøbing F. Artium Ira sam- me Skole 1900. Filosofikum 1902. Magisterkonferens i Fysik 1906. Assi- stent ved den polytekniske Læreanstalt 1903. Docent 1914. Indrettede som Assistent under Professor K. Prytz Fysisk Laboratoriums Afdeling for elektriske Maalinger og det nye fysiske Fælleskursus. 1911 Studieophold ved National Physical Laboratory, Teddington, i 1912 ved Bureau of Standards, Washington. Udgav i 1914 »Maaleteknik«. Opfandt i Aaret 1907 det Princip ,der ligger til Grund for de i min Doktorafhandling om- handlede elektrotekniske Systemer.« V. Fripladser, Stipendier og Legater. De af Kommunitetets Midler bevilgede Stipendier å 40 Kr. for poly- tekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for 1918—19 tildelt føl- gende: H. C. Andersen, J. C. Buus, E. Christensen, M. O. Jørgensen, H. K. L. Knudsen, K. P. Lauritzen, H. K. Madsen, H. L. Madsen, H. E. E. Mose, H. T. Petersen, S. Pedersen, K. W. Rasmussen, O. C. T. Sørig. Ved Lov af 4. Marts 1918 om Dyrtidshjælp til Kommunitets- Fripladser, Stipendier og Legater. 403 alumner og Alumner ved de 4 til Universitetet knyttede Kollegier samt til visse polytekniske Alumner bemyndigedes Undervisningsministeren til i Finansaaret 1918—19 at anvende et Beløb til Dyrtidshjælp til polytek- niske Eksaminander, som oppebar Understøttelse af den paa Kommunite- tets Udgiftspost 1 bevilgede Sum, saaledes at Dyrtidshjælpen ikke oversteg 20 pCt. af Kommunitetsstipendiets Størrelse. — Ved Eksamenafslutningen den 31. Januar 1918 uddelte Direktøren Præmier paa 100 Kr. af det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michael- sens Legat til hver af de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, nemlig A. H. M. Andreasen, L. A. Damm, F. Nielsen og J. C. H. Remmer. — Fripladser. Af det af Kommunitetets Midler for 1917—18 bevil- gede Beløb paa 10,000 Kr. bestemt til at give trængende, flittige og dyg- tige Eksaminander fri Undervisning ved Læreanstalten samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer, blev 9,400 Kr. benyt- tede til Fripladser og 600 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivellementer. — For det af det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Beløb paa 600 Kr. fik 6 Studerende tildelt Fripladser å 50 Kr. i 1917—18. —For det Læreanstalten af det Eibeschutzske Legat tillagte Beløb af 600 Kr. fik 11 Studerende tildelt Friplads (å 50 Kr. eller 20 Kr.) i 1917 —18. — Friplads ifølge Reglementets II. § 21. blev tildelt 20 Studerende. — Understøttelse til Anskaffelse af Bøger og Rekvisitter. For det paa Kommunitetets Udgiftspost 2. c. »Til Understøttelse af Studerende ved den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Bøger, Tegnerekvisitter og deslige, for Finansaaret 1919—20 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. og for det paa Læreanstaltens Udgiftspost f. bevilgede Beløb paa 3,000 Kr., til samme Øjemed, blev der uddelt Bøger og Rekvisitter til Beløb af henholds- vis 1,500 Kr. og 2,999 Kr. 91 Øre. — Andre Understøttelser til Studerende: Af følgende Legater blev der, for de fleste Beløbs Vedkommende efter Læreanstaltens Indstilling, bortgivet de vedføjede Beløb til Understøttelser til trængende Studerende, nemlig: a) af Garvermester C. W. Gerickes Legat................6,198 Kr. 86 Øre b) af Glashandler Johan Fr. Ronges Fond................3,500 — » — c) af den Skrikeske Stiftelse ....................................1,000 — » — d) af det Classenske Fideikommis til 7 polytekniske Studerende i 1 Aar fra 1. Juli 1918 at regne 20 Kr. maanedlig til hver ........................................1,680 — » — e) af Enkefru Mette Cathrine Raarups Mindelegat 1,300 — » — Af Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander fordeltes mellem trængende studerende af dens egne Midler............................................................................3,360 — » — og af Orm Knudsens Legats Midler ........................120 — » — — F. L. Smidths Legat. Af dette Legats Midler afholdtes intet Beløb af Betydning. — Professor J. Wilkens Legat. Af dette Legat uddeltes den 28. Fe- bruar 1918 for udvist Dygtighed i mekanisk Teknologi til Cand. polyt. 404 Den polytekniske Læreanstalt 1917 — 18. Jørgen Aabye og Cand. polyt. .T. C. H. Remmer en Præmie paa 200 Kr. til hver. - Professor Martin Knudsens Fysikerfond. I Kalenderaaret 1917 ud- deltes en Understøttelse paa 27f> Kr. til stud. mag. P. Steffensen af dette Legats Midler. VI. G, A, Hagemanns Kollegium. Kollegiets Bestyrelse ni. m. i 1917—18. Bestyrelse: Direktør H. I. Hannover, Inspektor M. C. Harding (I Henhold til Kollegiefundatsens § G). Professor, Dr. ph.il. Julius Petersen, Direktør C. F. Jarl. Fru A. Hasselbalch. (Valgte af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad i Hen- hold til samme Paragraf). Kollegieinspektrice: Froken Naja Janssen. Inspektioner valgte af Alumner: Indtil 30. April 1918: Stud. polit. S. \V. Fogh, Stud. polyt. K. Ramsby, Stud. polyt. Sv. Pedersen. Supplean- ter: Stud. polyt. C. Bogh. Stud. polyt. O. P. B. Hilden. Fra 1. Maj—31. Oktober 1918: Stud. polyt. S. A. Jensen, Stud. polyt. N. M. Steenberg, Stud. polyt. O. P. B. Hilden. Suppleanter: Stud. polyt. K. Ramsby, Stud. polyt. F. Ebert. Fra 1. November 1918: Stud. polyt. N. M. Steenberg, Stud. jur. F. M/Dalgaard, Stud. polyt. Sv. Andersen. Suppleanter: Stud. jur. \V. Allesø, Stud. polyt. K. ,1. Pedersen. Økonoma: Frk. Marie Johansen. Revisor: Overretssagfører Axel Simonsen. — Fortegnelse aver Alumnerne. 1. December 1917—1. December 1918. Stud. jur. W. 1. S. Alleso, Stud. polyt. H. C. Andersen, Stud. polyt. Sv. Andersen, Stud. polyt. A. H. M. Andreasen, Stud. polyt. E. Belling, Stud. med. K. Bierring, Stud. med. K. B. Bojlén, Billedhugger K. Brøndsted. Stud. polyt. C. Bøgh, Stud. polyt. S. T. Wirenfeldt Christensen, Stud. jur. Fr. Dalgaard, Stud. polyt. A. M. Dalgaard, Stud. jur. Ingrid Dons, Stud. polyt. S. Drechsel, Stud. polyt. F. Ebert, Stud. polyt. C. C. V. Ehlert, Stud. polyt. P. E. Estrup, Stud polit. S. W. Fogh, Stud. polyt. M. Fran- sen, Stud. med. C. R. Fasting Hansen, Maler E. Hansen, Stud. polyt. H. P. Hansen, Arkitekt E. Heiberg, Stud. polyt. O. P. B. Hilden, Stud. mag. Aase Hjorth, Stud. polyt. M. J. Holm, Stud. polyt. Gudrun Isager, Stud. polyt, A. E. Jensen, Stud. polyt. P. G. Jensen, Stud. polyt. S. A. Jensen, Stud. mag. N. C. Jensen, Stud. polyt. C. Jespersen, Stud. polyt. P. R. Jørgensen, Stud. polyt. K. Schaumburg Kristensen, Stud. polyt. O. S. Lehmann, Stud. polyt. E. M. Lund, Stud. polyt. H. Lønborg Madsen, Fag- lærerinde Raghild Manniche, Stud. jur. B. Moller, Stud. polyt. C. Møller Nielsen, Stud. polyt. F. M. Nielsen, Stud. polyt. H. C. Nielsen, Stud. med. vetr. J. Nielsen, Stud. mag. N. 'C. Nielsen, Stud. polyt. A. Nyegaard, Stud. polyt. Sv. Pedersen, Stud. polyt. K. J. Pedersen, Stud. polyt. O. G. Posselt, Stud. polyt. K. Ramsby, Stud polyt. K. \V. Rasmussen, Stud. polyt. N. K. B. Ring, Stud. mag. Gerda Saksø, Stud. polyt. S. Schouen- borg, Stud. med. C. Skovmand, Stud. mag. Karen Wiggers Smith, Stud. polyt. N. M. Steenberg, Stud. jur. K. L. Stenderup, Stud. polyt. A. P. S. Sørensen, Stud. polyt. O. C. T. Sørig, Stud. polyt. Augusta M. Unmack, Stud. mag. A. P. F. Volten, Stud. med. L. Vøhtz, Stud. polyt. K. H. Worsøe. G. A. Hagemanns Kollegium. 405 — Regnskab for G. A. Hagemanns Kollegium. 1. September 1916—31. August 1917. Driftsregnskab. Kr. pr. Alumne 1)28.61 3.19 2.36 22.25 2.43 2.93 5.41 2.76 1.93 3.72 11.23 0.98 87.80 Udgifter. Afskrevet 5 °/0 paa In- ventar Kr. 38,274.13 Bygningsudgifter.... Kul og Brænde..... Belysning.......... Skatter og Afgifter. . Lønning til Betjening Vask og Rengøring.. Diverse Udgifter .... Inventariets Vedligehol- delse ............. Kost til Betjening og Dækning af Hushold- ningsunderskud Udbetalte Studielaan.. Varmeapparatets Ved- ligeholdelse ........ Kr. 1,913.70 1,417.52 13,346.27 1,458.00 1,758.66 3,245.00 1,669.54 1,157 38 2,231.38 6,746.35 7,765.00 588.95 43.297.75 Indtægter. Renter af Studiefonden..... Ikke-Alumners Ydelse til Kol- legiet .................. Alumners Ydelse til Kollegiet. Tilbagebetalte Studielaan.... Rente Konto.............. Alumners Ydelse til Betjening Gave Konto............. Sukkerfabrikkernes og Øre- sunds ckemiske Fabrikkers Legat................ Underskud overført til Vinden- og Tabs Konto........ Kr. 12,276.00 60.00 12,000.00 3,445.50 283.10 3,872.50 440.00 1,089.60 9,831.05 43,297.75 x) Beregnet efter 5 % af Kollegiebygningen med faste Installationer. Balance pr. 31. August 1917. Aktiva. Kollegiebygningen m. faste Installationer.......... Kr. Inventar Konto. .38,274.13 4- Afskrevet 5 °/0 1,913.70 Studielaans Konto....... Fonds Konto............ Kr. Kasse Konto .... 186.60 Indestaaende i Spa- rekassen (Drif- ten) ......... 829.90 Sparekassen for København og Omegn: Fonds..... Kr. 343,307.71 36,360.43 84,830.90 455,870.25 1,016.50 5,280.64 926,666.43 Passiva. Mathilde Hagemanns Fest- legat ................ Mathilde Hagemanns Pen- sionslegat............. Reservefonds Konto....... Læge, Frk. N. M. Nielsens Legat................ Studiefonds Konto........ Kapital Konto............ Sukkerfabrikkernes og Øre- sunds chemiske Fabrikkers Legat................ C. J. Voltelen og Hustrus Legat................ Fabrikant C. F. Jarls Konto Kr. 30,000.00 20,428.39 28,207.47 50,196.52 307,109.31 465,159.74 20,002.05 5,207.15 355.80 926,666.43