Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Indholdsfortegnelse. Side. I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Af- gørelser vedrørende Lærerstillingerne: a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913............................................5. b. Ændringer i Undervisningsplanen....................................................................10. c. Indførelse af en teknisk Doktorgrad..............................................................20. d. Omdannelse af Docenturerne i Materialisere og Jernbeton til et Pro- fessorat i Materiallære........................................................................................34. e. Omdannelse af Docentstillingen i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen til et Professorat ..............................................................................................36. f. Oprettelse af et Professorat i Matematik......................................................37. g. Oprettelse af et Professorat i Elektroteknik................................................39. h. Lønningsforhold ved den polytekniske Læreanstalt....................................43. i. Bestemmelser for de af Lærerraadet nedsatte staaende Udvalg..............70. II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold: a. Afgang og Ansættelser......................................................................................72. b. Andre Personalia................................................................................................75. III. Laboratorier, Samlinger m. m.: a. Det kemiske Laboratorium................................................................................76. b. Det teknisk-kemiske Laboratorium..................................................................78. c. Det fysisk-kemiske Laboratorium....................................................................79. d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium............................................................79. e. Det fysiske Institut............................................................................................SO. f. Det elektrotekniske Laboratorium....................................................................84. g. Maskinlaboratoriet................................................................................................84. h. Den teknologiske Samling................................................................................84. i. Undervisningen i teknologiske Værkstedsøvelser..........................................84. k. Tegne- og Konstruktionsøvelserne..................................................................86. 1. Biblioteket............................................................................................................86. m. Undervisningen i Landmaaling og Samlingen af Landmaalingsinstru- menter....................................................................................................................88. n. Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer... 88. o. Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi............................88. p. Tilvejebringelse af forbedrede Forhold for Undervisningen af Fabrik- ingeniører i Kemi m. .....................................................................................88. q. Andre Forhold vedrørende Budgettet............................................................96. IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer: a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner m. ...............................................99. b. Eksaminer......................... ..........................................................106. V. Fripladser, Stipendier og Legater........................................................................150. VI. G. A. Hagemanns Kollegium..................................................................................*51. I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne. a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913. I foregaaende og nærværende Beretningsaar førtes der en Række For- handlinger, dels i Lærerraadet, dels mellem Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet og Læreanstalten om Ændringer i Reglementet. Forhand- lingerne vedrørte nedennævnte Punkter og afsluttedes med, at der under 3. September 1915 blev givet kgl. Approbation paa de ønskede Ændringer. Indførelse af Eksamensprojekt i kommunal- hygiejnisk Ingeniørvæsen. I Skrivelse af 13. Maj 1913 fremsatte Professorerne Alfred Liitken, A. Ostenfeld og G. Schønweller samt Docent J. T. Lundbye Forslag om, at Bygningsingeniørerne fremtidig skulde kunne vælge Eksamensprojekt i kommunal-kygiejnisk Ingeniørvæsen, saaledes at dette Fag blev sideordnet med Vandbygning, Vejbygning og Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Det foresloges, at Studerende, som valgte Eksamensprojekt i kommu- nal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, skulde følge de to ugentlige Timers Forelæs- ninger over Opvarmning og Ventilation, der holdtes for Maskiningeniører i 7. Halvaar, samt to Timers videregaaende Forelæsninger i 8. Halvaar over Emner fra Faget kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. Forslagsstillerne anførte, at det efterhaanden var en saa betydelig Del af Bygningsingeniør-Kandidaterne, der senere kom til at virke som Stads- ingeniører eller i lignende Stillinger, at det maatte kaldes et berettiget Ønske, at der indrømmedes de Fag, der i Virkeligheden var Hovedfag for Folk i de nævnte Stillinger, en Plads som Hovedfag ved den polytekniske Læreanstalt. I samme Skrivelse stilledes Forslag om at indføre Konstruktionsøvelser i Jernbeton for Bygningsingeniører. Dette Forslag gennemførtes ved Regle- mentet af 13. Oktober 1913 (jvfr. Univ. Aarbog for 1913—14, S. 338), medens Forslaget om Indførelse af Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniør- væsen blev henvist til nærmere Overvejelse i Udvalg. Et af Lærerraadet i dets Møde den 22. Maj 1913 nedsat Udvalg, be- staaende af Professorerne E. P. Bonnesen, S. C. Borch, C. L. Jacobsen, Alfred Liitken, William Rung og G. Schønweller samt Docent J. T. Lundbye, afgav under 6. Juni s. A. følgende Betænkning, hvori Spørgsmaalet om ogsaa at aabne Adgang for Maskiningeniører til at vælge Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen var behandlet: Den polytekniske Læreanstalt 1015 —16. »Det paa Lærerraadsmødet d. 22. f. M. nedsatte Udvalg angaaende Adgang for Bygnings- og Maskiningeniører til at udføre Eksamensprojekt i kommunal-teknisk Hygiejne er enedes om følgende Grundlag for en Ordning, idet bemærkes, at Betegnelsen kommunal-teknisk Hygiejne for Nemheds Skyld er ombyttet med Betegnelsen By hygiejne. Med Hensyn til Valg af Eksamensprojekt stilles Fagene Byhygiejne og Opvarmning og Ventilation lige, saaledes at de nye Underafdelinger baade af Bygnings- og Maskiningeniører, som vælger Eksamensprojekt i et af Fagene, skal høre alle de nu bestaaende Forelæsninger i begge Fag samt en særlig Forelæsningsrække i Byhygiejne paa 2 ugentlige Timer i 8. Halvaar. Da Forelæsningerne i Opvarmning og Ventilation fremtidig bliver obligatoriske for en Del Bygningsingeniører, udskydes deres Begyndelse fra 1. September til 1. Oktober, og til Erstatning holdes de med 3 ugentlige Timer istedetfor 2. De til begge Fag horende Forelæsninger vil derefter blive: i 7. Halvaar (fra 1. Oktober) 3 Timer i Opvarmning og Ventilation og 3 Timer i Byhygiejne, samt i 8. Halvaar 4 Timer i Byhygiejne. Den Ovelsestid, der nu er henlagt for Bygningsingeniører til Byhygiejne (ca. i Uger i 8. Halvaar) og for Maskiningeniører i Opvarmning og Ventilation (7 Uger i 8. Halvaar), anvendes fremtidig saaledes, at Valget af Eksamens- projekt i Byhygiejne medfører, at Ovelsestiden anvendes til Opvarmning og Ventilation, og omvendt. Alle, der vælger Eksamensprojekt enten i Byhygiejne eller i Opvarm- ning og Ventilation, skal aflægge mundtlig Prøve i begge Fag, og Karak- tererne for disse Prøver lægges sammen med Karakteren for Kursusarbejderne (Ovelsesopgaverne) i det ene Fag til en enkelt Eksamenskarakter; for Eksa- mensprojektet i det andet Fag gives en Karakter, der regnes dobbelt efter samme Regel som for Eksamensprojekter i andre Fag. Udvalget anser det imidlertid for nødvendigt, at der tilføjes et kort Kursus i Landmaaling og Nivellering, for at de under Byhygiejne samlede Fag kan blive lettere tilgængelige for Maskiningeniørerne. Dette Kursus kan efter Konference med Læreren i Landmaaling — omfatte Linietriangula- tion, Afsætninger og Nivellement (fast Kikkert og fast Niveau) og Undervis- ningen omfatte 2 Timers Forelæsninger og Eksaminatorier i 6. Halvaar med 2 å 3 Ugers Øvelser i Dyrehaven og efterfølgende 3 a 4 Dages Prøve i Til- slutning til Øvelserne. Under Øvelserne udføres en mindre Opmaaling, der bedømmes sammen med Prøven, som omfatter et Nivellement (Fixpunkter), og Kort og Nivellement med tilhørende Maalebøger afleveres efter endt Prøve og bedømmes med 1 Karakter. Øvelserne henlægges til Sommerferien efter 6. Halvaar. Da en saadan Undervisning i Landmaaling imidlertid ogsaa vilde være særdeles gavnlig for Resten af Maskiningeniørerne, foreslaar Udvalget, at den fremtidig indføres som almindeligt Led i 2. Del af Eksamen for Maskin- ingeniører, hvorved man tillige opnaar i højere Grad at fastholde Enheden og Fællesskabet ved Uddannelsen af alle Maskiningeniører. I alle andre Henseender bliver Undervisning og Eksamensprøver ufor- andrede for dem, der ikke vælger Eksamensprojekt i Byhygiejne eller i Opvarmning og Ventilation.« Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen, 7 Det saaledes ændrede Forslag om at indføre Eksamensprojekt i By- hygiejne baade for Bygnings- og Maskiningeniører blev derefter behandlet i de af Lærerraadet nedsatte staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes og Maskiningeniørernes Undervisning. Under 31. Marts 1914 afgav førstnævnte Udvalg følgende Forslag til Lærerraadet: »Det tillades fremtidig Bygningsingeniører til 2. Del af Eksamen at vælge kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen — jævnsides Jernkonstruktioner, Vandbygning og Vejbygning — som det Fag, hvorfra Emnet til deres Ek- samensprojekt skal tages, naar de, foruden det almindelige fælles Forelæs- ningskursus, tillige har hørt Forelæsningerne over Opvarmning og Ventila- tion, en særlig Forelæsningsrække over kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen paa 4 ugentlige Timer i 8. Halvaar samt har anvendt den til Øvelse i dette Fag normerede Tid til Øvelse i Opvarmning og Ventilation. Forslaget ønskes gennemført af Hensyn til den Nytte, det vil kunne gøre for saadanne Studerende, som paa Forhaand ønsker Uddannelse som Stadsingeniører; men Udvalget ønsker det betragtet som en midlertidig Foranstaltning, af hvis Virkning man kan drage Lære med Hensyn til en mulig senere Udformning af en særlig Retning for kommunale Ingeniører. Allerede paa Sagens nærværende Standpunkt har Docent Lundbye for Udvalget fremsat Forslag til Undervisningsplan for en saadan særlig Retning, men da den ikke vil kunne gennemføres uden ret væsentlige Ændringer i Bygningsingeniørernes almindelige Kursus, hvorved der fremkommer et skarpere Skel mellem de forskellige Retninger af Bygningsingeniører end det, som følger med Valg af Eksamensprojekt henholdsvis i Jernkonstruktioner, Vandbygning og Vejbygning — samt eventuelt kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen, har Udvalgets Flertal ment, at man burde være varlig med Ind- førelsen af en saadan ny Retning, forinden man havde gjort Erfaringer, som kunde godtgøre dens Berettigelse. Allerede Antallet af Studerende, som frem- tidig vælger at udføre Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniør- væsen, vil jo i saa Henseende være vejledende. Det i Udvalgsbetænkningen af 6. Juni 1913 stillede Forslag om Valg af Eksamensprojekt enten i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen eller i Op- varmning og Ventilation mener det staaende Bygningsingeniørudvalg, at man foreløbig bør udskyde for Bygningsingeniørernes Vedkommende, bl. a. af den Grund, at Faget synes saa specielt, at man maa være betænkelig ved at betegne en polyteknisk Kandidat som Bygningsingeniør, naar han kun har udført et Projekt i Opvarmning og Ventilation. Af Hensyn til Undervisningen vilde Forslaget kunne gennemføres alle- rede for dem, der agter at indstille sig til 2. Del af Eksamen i 1915—16; skulde der være administrativ Vanskelighed ved en saa hurtig Gennemførelse, kan Forandringen træde i Kraft for dem, der tager 1. Del af Eksamen for Byg- ningsingeniører i Sommeren 1914. -----------.« Udvalgets Forslag blev tiltraadt af Lærerraadet i dets Møde den 16. April 1914. 8 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. — Udvalget for Maskiningeniørernes Undervisning udtalte i Skrivelse af 16. Maj 1914 følgende: »Den nye Retning skulde være til Nytte for saadanne Studerende, som paa Forhaand maatte ønske Uddannelse som Stadsingeniører. Det, som nærmest skulde gøre Maskiningeniørerne skikkede til en saadan Uddannelse, er deres Kendskab til Maskiner, der jo i betydelig Udstrækning finder An- vendelse i mange vigtige kommunale Anlæg og saaledes kommer til at sortere under Stadsingeniøren. Da det imidlertid er den almindelige Praksis, at selve den maskinelle Del af Anlæget overlades til Leverandøren, Maskinfabrikanten eller til en raadgivende Ingeniør, medens Stadsingeniørens Opgave nærmest er Ordningen af den øvrige Del af det hele Anlæg, hvoraf Maskinanlæget udgør en Del, og denne Opgave ligger fjernere for Maskiningeniøren, mener Udvalget ikke, at Oprettelsen af en Studieretning for Maskiningeniører med Eksamensopgave i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen vil faa nogen Betyd- ning, og kan derfor ikke tilraade, at en saadan Studieretning oprettes.« Et i samme Indstilling fremsat Forslag om Indførelse af Undervisning i Landmaaling og Nivellering for Maskiningeniører krævede Bevillinger paa Finansloven og vilde først senere blive søgt gennemført. Derimod blev For- slaget om forsøgsvis Indførelse af Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen for Bygningsingeniører fremsendt til Ministeriet under 26. Marts 1915 i en Form, som kun paa et enkelt Punkt med Hensyn til Indholdet afveg fra det Forslag, som under 3. September s. A. fik kgl. Approbation. 1 Læreanstaltens oprindelige Forslag indgik der under den praktiske Prøve et Udkast til et kommunal-hygiejnisk Ingeniørarbejde eller Detailtegning til en Del af et saadant som en fjerde praktisk Prøve ved Eksamen; men da Ministeriet i Skrivelse af 3. Maj 1915 henstillede, om Eksamen ikke ved Lempelser paa andre Punkter burde lettes for dem, der valgte Eksamensprojekt i kommunal- hygiejnisk Ingeniørvæsen, vedtog Lærerraadet efter Indstilling fra det staaende Udvalg for Bygningsingeniørernes Undervisning at foreslaa, at den praktiske Prøve i Jernkonstruktioner bortfaldt for den nye Retning, saaledes at Kursusarbejderne i Jernkonstruktioner bedømtes for sig alene med 1 Karakter, og saaledes at den praktiske Prøve altsaa kom til at bestaa af 3 Prøver ligesom for de øvrige Retninger ved Bygningsingeniør- eksamen. I sin Skrivelse gjorde Læreanstalten opmærksom paa, at Forslagets Gennemførelse vilde kræve, at Docentstillingen i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen før eller senere maatte omdannes til et Professorat, men da Docent Lundbye havde erklæret sig villig til foreløbig at udføre det for- øgede Arbejde, var Stillingens Omdannelse til et Professorat ikke nogen nødvendig Forudsætning for Forslagets Gennemførelse. Forslaget tiltraadtes af Ministeriet, hvorefter det under 3. September 1915 approberede midlertidige Tillæg til Læreanstaltens Reglement om Ind- førelse af Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen fik føl- gende Ordlyd: Midlertidigt Tillæg. For Bygningsingeniører indføres der midlertidig den Bestemmelse, at de foruden i Vejbygning, Vandbygning samt Bygningsstatik og Jernkonstruk- Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen. 9 tioner kan vælge at udføre Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniør- væsen. For dem, der gør dette, gælder indtil videre følgende Forandringer i Eksamensordningen ved Eksamens anden Del: Øvelserne h. i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen bortfalder, men i Stedet for maa Eksaminanden, forinden han indstiller sig til Eksamen, have gennemgaaet Øvelser i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg. Hvad Antallet af Prøver og Karakterer angaar, sker der følgende For- andringer: For de til Faget e. hørende Øvelser i Bygningsstatik og Jernkonstruk- tioner gives een Karakter, idet den praktiske Prøve i dette Fag bortfalder. For de ovennævnte Øvelser i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg gives 1 Karakter, der lægges sammen med Karakteren for en mundtlig Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. Ved den praktiske Prøve bortfalder det under 1. anførte Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan og erstattes af et Udkast til et kommunal-hygiejnisk Ingeniørarbejde eller Detailtegning til en Del af et saadant. Ved denne Prøve gives der i Stedet for en hel Karakter en Karakter, der lægges sammen med Karakteren for den mundtlige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af Prøverne samme Vægt. Ved den skriftlige Prøve gives der i Vejbygning i Stedet for en hel Karakter en Karakter, der lægges sammen med Karakteren for den mundtlige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af Karakte- rerne samme Vægt. Ved den mundtlige Prøve bedømmes Vejbygning sammen med den skrift- lige Prøve i dette Fag og kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen sammen med den praktiske Prøve i samme Fag, og der tilføjes en Prøve i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, som bedømmes sammen med Kursusarbejdet i dette Fag. Det samlede Karakterantal forandres saaledes ikke. Til den praktiske Prøve i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen tilstaas der 12 Timer, og det er tilladt at bruge Bøger derved. — Om det ved ovennævnte Tillæg til Reglementet foraarsagede Tillæg til den detaillerede Undervisningsplan se S. 10—11. Andre Forandringer i Reglementet. I Skrivelse af 26. Marts 1915 indstillede Læreanstalten til Ministeriet, at der gaves Sønner og Døtre af dens fast ansatte Lærere og Funktionærer ved Adgang til Læreanstaltens Undervisning i Lighed med, hvad der gjaldt for Statens højere Almenskoler for Børn af Skolens faste Lærere i Følge ministeriel Bekendtgørelse af 4. Maj 1909 og ved Statsseminarierne for Sønner af Skolelærere. Med Hensyn til det Tab af Indtægt, som Læreanstalten derved vilde lide, kunde der intet bestemt siges, men det kunde oplyses, at der i mange Aar ikke ved Læreanstalten havde studeret nogle Sønner eller Døtre af dens Lærere eller Funktionærer, og at Antallet for Øjeblikket kun var to. Universitetets Aarbog. 2 10 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. I Overensstemmelse hermed billigede Kongen under 3. September 1915, at sidste Stykke af § 21 i Reglementets II. Afsnit fremtidig affattes saaledes: »Sønner og Døtre af de ved Læreanstalten fast ansatte Lærere og Funk- tionærer har fri Adgang til alle Forelæsninger og Øvelser ved samme. Desuden kan Lærerraadet give saadan fri Adgang til 20 flittige Studerende med ud- mærkede Anlæg; endvidere afgør det Ansøgninger om fri Undervisning og Stipendier«. Paa Foranledning af Ministeriet og efter Forhandling med Lære- anstalten blev der under s. D. givet kgl. Approbation paa følgende Tilføjelse til Reglementet: »Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til efter forud i hvert enkelt Tilfælde indhentet Erklæring fra Læreanstalten at med- dele Dispensation fra Bestemmelserne i Reglementets §§ 3, 4 og 13, næstsidste Stk., Bestemmelserne i Reglementets Afsnit 111 om Fristen for Indlevering af Eksamensprojekter og Kursusarbejder samt Bestemmelserne om Eksamens- prøver i enkelte Fag for saadanne Studerende, der har aflagt tilsvarende Prøver andetsteds.« I Læreanstaltens ovennævnte Skrivelse af 26. Marts 1915 til Ministeriet blev det endvidere foreslaaet at indføre teknologiske Værkstedsøvelser for Maskiningeniører; men da dette Forslags Gennemførelse vilde kræve Bevil- linger paa Finansloven, meddelte Ministeriet i Skrivelse af 3. Maj s. A., at det nærede Betænkelighed ved at fastslaa Regler for et Kursus som det fore- slaaede, før man havde taget Stilling til Spørgsmaalet om de hermed lor- bundne Omkostninger, et Spørgsmaal, som man vilde være villig til at tage under nærmere Overvejelse ved Behandlingen af Forslag til Finansloven for 1916—17; jfr. S. 12—18. b. Ændringer i Undervisningsplanen. Ændring i Undervisningsplanen for Opvarmning og Ventilation samt for kommunal-hygiejnisk Ingeniør væsen. I Forbindelse med Indførelsen af Eksamensprojekt i kommunal- hygiejnisk Ingeniørvæsen for Bygningsingeniører vedtog Lærerraadet føl- gende Forandringer i det detaillerede Undervisningsprogram af 13. Ok- tober 1913: Opvarmning o> tt ^4 eS ® i5 ►» P-* il * o — T3 ®» c S 2 I H Professorer...... Docenter........ Andre ansatte Læ- rere .......... 31 34 13 19 Ordinære Stu- derende ........ Forholdet mellem Lærer- og Elev- antal .......... 22 66 1263 20 73 979 32 42 26 28 3 10 4 30 10 22 12 65 62 52 48 689 1147 883 840 41 17 68 9 21 25 79 102 2975 1365 1 : 19 1 : 13 1 :10.(! 1 :18., 1:171 :17.5 1 :37.; 1 :13.4 49 o Li 16 63 1445 1:23 26 14 40 864 22 23 50 445 1:21., 1:8.9 1:12.7 2) Forholdsvis ny Højskole. Det vil heraf ses, at Læreanstalten med Hensyn til nævnte Forhold kun er bedre stillet end nogle meget større Højskoler, men ved disse klages der netop jævnlig over, at Undervisningen i altfor høj Grad drives af Assi- stenter, saa at Professorerne kommer altfor lidt i Berøring med Eleverne. Navnlig naar man sammenligner Forholdene her med Forholdene ved ligesaa store tyske polytekniske Læreanstalter, maa det fremgaa, at hvis vor Læreanstalt som det ønskes, skal meddele en ligesaa god og grundig Under- visning som de tyske, der uimodsagt regnes for Verdens bedste, er der en Fare for, at vore Lærere overanstrenges, naar de arbejder med et i Forhold til deres Antal større Antal Elever end tyske Lærere, der er bekendte for at maatte arbejde meget intensivt.« Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1916—17 ved 3. Behand- ling i Folketinget, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1219—22, og vedtoges af Rigsdagen. Embedets Besættelse fandt først Sted i næste Beretningsaar. Lønningsforhold. 43 h. Lønningsforhold ved den polytekniske Læreanstalt, ordnede ved Lov af 22. April 1916. Efter at der i Tidsrummet fra 1907—1915 gentagne Gange var sket Henvendelse fra den polytekniske Læreanstalt til Ministeriet om Gennem- førelse af en ny Lønningslov, jfr. Univ. Aarbog for 1911—12, S. 865—67, blev nedennævnte Forslag under 9. Juli 1915 tilstillet Ministeriet. Om For- slagets Fremkomst meddeltes, at det var udarbejdet af et af Lærerraadet i dets Møde den 12. Juni 1913 paa Direktørens Foranledning nedsat raad- givende Udvalg, bestaaende af Professorerne Hjelmslev og Liitken samt Docent H. Munch-Petersen, der i Henhold til et af Direktøren i Lærerraads- mødet den 27. Maj s. A. stillet Forslag og en senere Bestemmelse i Lærer- raadsmødet den 12. Februar 1914 blev bemyndiget til at tilkalde Lære- anstaltens Inspektør som Repræsentant for Kontorpersonalet, to Repræsen- tanter for Assistenterne og en for Betjentene, naar henholdsvis Kontorperso- nalets, Laboratorie- og Konstruktionsassistenternes og Betjentenes Lønning var til Forhandling. Assistenterne valgte som deres Repræsentanter cand. polyt. Estrup og Exam. polyt. H. Christensen og Betjentene som deres Re- præsentant H. Andersen. Læreanstalten anmodede indtrængende om snarlig Fremme af Loven. Ikke blot led Undervisningen, naar der hvilede et stærkt økonomisk Tryk paa dem, der skulde meddele den, men ved Ledighed i Stillingerne viste det sig stadig, at de knappe Lønninger gjorde det vanskeligt at faa Stillingerne besatte efter Ønske. Forslag til Lønningslov for den polytekniske Læreanstalt. § 1. Ved Læreanstalten ansættes 24 Professorer, nemlig: to Matematik, en rationel Mekanik, en Fysik, en teknisk Kemi, en bioteknisk Kemi, en deskriptiv Geometri, en Tegning, en mekanisk Teknologi, tre i Maskinlære, to Bygningsstatik og Jernkonstruktioner en Vej bygningsfagene, en Vandbygningsf ågene, tre i Elektroteknik, en Svagstrømselektroteknik, en Skibsbygning, en Landmaaling og Nivellering, en Materialisere og en i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. § 1. Ved Læreanstalten ansættes 24 Professorer, nemlig: 44 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Professorerne erholder kongelig Udnævnelse og lønnes med 5,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 7,000 Kr. To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og Sam- linger virkende Lærere erholder fri Bolig paa Læreanstalten. De fast ansatte Lærere er pligtige til at holde de til deres Fag hørende Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser for Studerende ved Universitetet i Lighed med, hvad der for Universitetslærernes Vedkommende gælder for de til deres Fag hørende Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser for den polytekniske Læreanstalts Studerende. § 2. Følgende 7 Docenter gives der fast Ansættelse: en i Mineralogi og Geologi, en i mekanisk Teknologi, en i Vejbygningsfagene, en i Vandbygningsfagene, en i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, en i Fysik og en i teknisk Mekanik og Maskinlære for Fabrikingeniører. Disse Docenter udnævnes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæse- net og lønnes med 3,200 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 4,800 Kr. § 3. Til Honorar for Direktøren ved Læreanstalten samt for de Docenter, der afholde Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser, som ikke besørges af Universitetslærere eller af de ved Læreanstalten fast ansatte Lærere, fast- sættes de nødvendige Beløb paa de aarlige Finanslove. §4. Adgangen til Lærerposterne ved den polytekniske Læreanstalt skal ikke være indskrænket ved nogen Eksamen. ^ § 5. Inspektøren udnævnes af Kongen og lønnes med 4,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 6,800 Kr. Der tillægges ham desuden fri Bolig paa Læreanstalten. Fuldmægtigen erholder fast Ansættelse og udnævnes af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet og lønnes med 2,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 4,000 Kr. §6. Assistenter ved Laboratorier og Samlinger lønnes med 1,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 3,400 Kr., 1. Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. fungerer som Hjælpedocent. To af Assistenterne ved Tegnestuen lønnes med 1,800 Kr. aarlig, sti- gende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,400 Kr. Til Lønning af de øvrige Undervisningsassistenter og Bibliotekaren stilles til Ministeriets Raadighed et Beløb, hvis Størrelse bestemmes paa de aarlige Finanslove. Lønningsforhold. 45 Assistenter ved Kontoret lønnes med 1,600 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,800 Kr. Maskinmesteren lønnes med 2,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 3,600 Kr. Varmemesteren, Laboratoriemestrene og Undermaskinmesteren lønnes med 1,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 250 Kr. til 2,800 Kr. Desuden tillægges der Varmemesteren og Undermaskinmesteren fri Bolig paa Lære- anstalten. Faglærte Betjente lønnes med 1,600 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2,400 Kr. Der tillægges den faglærte Betjent ved den fysiske Samling fri Bolig paa Læreanstalten, eventuelt en Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. aarlig. Andre Betjente med Undtagelse af Fyrbødere og Gaardbetjenten lønnes med 1,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2,200 Kr. Der ydes 1. Kontor- og Auditoriebetjent et pensionsgivende Lønningstillæg paa 400 Kr. aarlig, og der tillægges Portneren, 1. Betjent ved det kemiske Laboratorium samt 1. Kontor- og Auditoriebetjent fri Bolig paa Lære- anstalten, eventuelt en Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. aarlig. Fyrbødere samt Gaardbet jenten lønnes med 1,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 1,800 Kr. Samtlige i denne Paragraf nævnte Funktionærer ansættes af Direktøren efter de i Reglementet nærmere fastsatte Regler og saaledes, at deres første Ansættelse ved Læreanstalten sker med 2 Aars Konstitution, som tages med ved Beregning af Alderstillæg, hvis de derefter ansættes i Stillingen. Til Lønning af den øvrige Betjening stilles til Ministeriets Raadighed et Beløb, hvis Størrelse bestemmes paa de aarlige Finanslove. § 7. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der er ansatte ved Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har i den paagældende Stilling. Ved Fastsættelse af Alderstillæg for en Professor, der tidligere har været Professor ved Universitetet, medregnes Tjenestetiden ved dette. Naar en af de i §§ 2, 3, 5 eller 6, 1ste, 2det, 3die og 4de Stk. nævnte Em- bedseller Bestillingsmænd rykker op i den nærmest højere Stilling, medregnes ved Beregningen af vedkommendes Alderstillæg 4 Aar af hans Tjenestetid i hans hidtilværende Stilling; har denne hans Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden. For de øvrige i § 6 nævnte Bestillingsmænd gælder derimod den Bestemmelse, at de, naar de rykker op i en Stilling med højere Lønningsnorm, straks kommer op paa det Løn- ningstrin, som er nærmest højere end den i den hidtidige Stilling sidst oppe- baarne Lønning. Saafremt en saadan Bestillingsmand vilde have faaet et Alderstillæg i sin hidtidige Stilling før den Tid, efter hvilken der tilkommer ham et Alderstillæg i den nye Stilling, og hint Alderstillæg i den hidtidige Stilling vilde have gjort hans Lønning højere eller lig med den Lønning, han faar i den nye Stilling, træder han allerede paa samme Tidspunkt, paa hvil- ket han vilde have faaet Alderstillæg i den gamle Stilling, ind paa næste Lønningstrin i den nye Stilling. Saafremt de i § 2 nævnte Stillinger besættes med den hidtidige Docent eller Hjælpedocent i samme Fag, medregnes ved- Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. kommendes fulde Tjenestetid som saadan ved Beregning af Alderstillægget. Saafremt de Stillinger som Laboratoriemestre ved det fysiske og elektro- tekniske Laboratorium, Undermaskinmester og Varmemester, hvortil de hidtidige Stillinger som faglærte Betjente ved det fysiske Laboratorium, det elektrotekniske Laboratorium og Maskinlaboratoriet samt som fast Fyrbøder foreslaas omdannede, besættes med disses nuværende Indehavere, medregnes for disse ved Beregning af Alderstillæg ideres nye Stillinger den hele Tjeneste- tid i den tidligere Stilling, for Varmemesteren dog kun Tiden fra 1. April 1906. § 8. De i § 2 nævnte fast ansatte Docenter samt den i § 5 nævnte Fuldmægtig pensioneres efter Reglerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858, og efter samme Lov forholdes med deres Enkeforsørgelse. Af Statskassen godskrives der de i § G nævnte Bestillingsmænd, dog ikke for det fyldte 25. Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb, der med Rente og Renters Rente til 4 pCt. aarlig, anvendes til Forsørgelse af Bestil- lingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 9 anførte Bestemmelser bliver pensionsberettiget, eller naar han inden dette Tidspunkt af en ham tilregne- lig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en Understøttelse indtil deres fyldte 18. Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift, afkortes der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar det for Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryg- gende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garan- terede Forsikringsanstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Lov af 5. Januar 1851 er gældende for de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til Gen- nemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser. § 9- De i § G nævnte Bestillingsmænd med stigende Lønninger opnaar Pen- sionsret efter Reglerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25. Aar har tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Opnaaelsen af Pensionsret har til Følge, at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Den af en saadan Bestillingsmand opnaaede pensionsgivende Tjenestetid kommer ham tilgode, naar han gaar over i pensionsberettiget Embede. Disse Bestemmelser gælder ogsaa for de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der har været Bestillingsmænd, men er gaaede over i pensionsberettiget Embede. Reglerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858 kommer ligeledes til Anvendelse paa de pensionsberettigede Bestillingsmænds efterladte, dog at Børneunder- støttelsernes Beløb inden for de i Pensionsloven givne Rammer fastsættes af Finansministeren. LønningBforhold. 47 § 10. Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Bestil- lingsmænd ved Lovens Ikrafttræden oppebærer, eller i Fremtiden efter de hidtil gældende Lønningsbestemmelser vilde have oppebaaret i samme Stilling, et større Beløb, end der tilkommer ham i Lønning efter nærværende Lov, godtgøres Forskellen ham som personligt Tillæg. § 11. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1916. Til Lovforslaget var føjet følgende Bemærkninger: Den polytekniske Læreanstalts nuværende Lønningslov daterer sig fra den 8. Maj 1894 og er saaledes over 21 Aar gammel. Paa de aarlige Fi- nanslove, sidst paa Finansloven 1915—16, samt ved Lov af 8. Juni 1912 om midlertidig Forhøjelse af Lønninger er der vel blevet bødet en Del paa de ved Lønningsloven af 1894 fastsatte Lønninger, men endnu savner Lære- anstalten en Lønningslov, der blandt andet ligestiller dens Professorer med Universitetets og giver dens Funktionærer en lige saa betryggende Stilling med Hensyn til Alderstillæg og Pension som den, de mange i den sidste halve Snes Aar vedtagne Lønningslove giver saa godt som alle øvrige Tjenestemænd. Arbejdet ved den polytekniske Læreanstalt er steget meget stærkt i de forløbne 21 Aar. Medens Elevantallet omkring 1890, da Forslaget til Lønningsloven af 1894 blev udarbejdet, kun var 235, er det nu (i 1915) ca. 900. Hertil kommer det ikke ringe Antal Universitetsstuderende, som følger Forelæsninger og deltager i Øvelser ved Læreanstalten. Det er imidlertid ikke alene Antallet af Elever, der er steget stærkt. Arbejdet for den enkelte Lærer med at holde sig paa Højde med sin Viden- skab og Udgifter til Bøger og lignende er steget med Udviklingen, der netop har været overordentlig stærk i de Fag, som doceres ved Læreanstalten. Vel har Professorer faaet Hjælpedocenter og Assistenter til Bistand, og mange af Fagene er blevne delte mellem flere Lærere, men Professorerne maa dog paa Laboratorierne og især paa Tegnestuerne træde i nærmere Forbindelse med hver enkelt Elev og dér præstere et meget intensivt og anstrengende U ndervisningsarbej de. Endelig har Læreanstalten den Vanskelighed at kæmpe med, at der bydes dygtige Ingeniører langt bedre Vilkaar i privat Erhverv, end Lære- anstalten kan byde sine Lærere. Læreanstalten har gentagne Gange ikke kunnet erholde den bedst egnede Kraft ved Besættelsen af sine Embeder, fordi den Løn, der kunde raades over, var alt for ringe. Man bør derfor sørge for at regulere Lønsatserne saaledes, at man kan besætte Lærerstil- lingerne med første Klasses Videnskabsmænd; thi det er i Virkeligheden slet Økonomi at lønne saaledes, at de bedste Kræfter vægrer sig ved at tage imod Stillingerne. Det bør være en teknisk Højskoles Opgave at skaffe sig de aller- bedste Lærerkræfter, thi kun saadanne kan uddanne den unge Ingeniør saaledes, at han fyldestgørende kan behandle de mange Opgaver, som Livet stiller til ham. Læreanstalten mener i Forbindelse hermed med Rette at turde henvise til den Betydning, som danske Polyteknikere har haft for Landets øko- nomiske Udvikling. Mange af dens Elever har i væsentlig Grad bidraget til 48 Don polytekniske Læreanstalt 1915 — 16. det danske Landbrugs Udvikling. Mænd som Fjord, Segelcke, B. S. Jørgensen o. fl. har faaet deres første Uddannelse paa Læreanstalten. Det samme gæl- der de fleste af Industriens ledende Mænd. Blot den Oplysning, at en af Læreanstaltens Kandidater — Julius Thomsen — har grundlagt en Industri (Kryolitindustrien), som i 30 Aar har dækket Statens Udgifter til den poly- tekniske Læreanstalt, hvilke nu andrager ca. 380,000 Kr. aarlig, og i de kom- mende Aar vil give Staten en Indtægt, der langt overskrider Udgifterne til Læreanstalten, synes at være tilstrækkelig til at fastslaa den Betydning, som de tekniske Højskoler har for et Lands økonomiske Udvikling. Og med den Udvikling, Industrien har taget her i Danmark, hvorved det Antal Per- soner, der ernærer sig derved, stærkt nærmer sig det Antal, som ernærer sig ved Landbruget, og hvorved Industrieksportens Værdi fra 1910 til 1913 er steget fra 38 til 75 Mill. Kr., altsaa med ca. 100 pCt., vil en Merudgift til den polytekniske Læreanstalt sikkert kunne forsvares, saa meget mere som Landbruget i stedse højere Grad drives industrielt og faar sin Del af Udbyttet af Teknikens Fremskridt her i Landet. Til Sammenligning kan anføres, at det norske Storting den 4. Maj 1914 bevilgede 420,000 Kr. til Driften af den tekniske Højskole i Trondhjein, Anlægsudgifter eksklusive, skønt Højskolen kun havde 420 Elever, medens den polytekniske Læreanstalt har ca. 900 Elever. Men foruden en Lønforbedring for de nuværende Stillinger tager Lov- forslaget Sigte paa den overordentlig stærke Udvikling, hvori Tekniken og dermed den højere tekniske Undervisning for Øjeblikket befinder sig. Den polytekniske Læreanstalt er i kraftig Vækst, og det vil utvivlsomt være af største Betydning for Landets Industri, Landbrug, Fiskeri o. s. v. samt Transportvæsen og Ingeniørarbejder, at den polytekniske Læreanstalt sættes i Stand til at fortsætte Udviklingen og følge med Teknikens raske Fremskridt. Den samtidig med Lønforbedringer her foreslaaede Udvidelse af Rammerne for Undervisningen maa tages i Betragtning, naar Lovforslagets finansielle Virkning opgøres. Hvad der her foreslaas, er i Virkeligheden ganske beskedent i Forhold til, hvad der i Udlandet gøres for Udviklingen af den højere tek- niske Undervisning. Til Indholdet af de enkelte Paragrafer skal yderligere føjes følgende Bemærkninger: Til § 1. Antallet af Professorer ved den polytekniske Læreanstalt fastsættes til 24, medens det i Øjeblikket (1915—16) er 20. De 4 Professorater, der fore- slaas oprettede, er følgende: 1) en Lærerstilling i Matematik, 2) en Lærerstilling i Materiallære, 3) en Lærerstilling i Elektroteknik, 4) en Lærerstilling i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. (Med Hensyn til Bemærkningerne om disse Stillinger, hvis Oprettelse skete paa Finansloven for 1916—17, henvises til S. 34—42). Læreanstalten har skaffet sig Oplysninger fra Udlandet, og det frem- gaar deraf, at Professorerne ved de polytekniske Læreanstalter i det store og hele er ligestillede med Professorerne ved Universiteterne. I England er de tekniske Højskoler endog ofte et særligt Fakultet ved Universiteterne, Lønningsforhold. 49 og Lønningsforholdene altsaa ganske ens. Professorerne ved Læreanstalten bør saaledes formentlig saa vidt muligt ligestilles med Professorerne ved Universitetet. Lønnen for Professorerne foreslaas derfor sat til 5,000 Kr., stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 7,000 Kr., altsaa til samme Begyndelsesløn og til en lidt større Slutløn end som foreslaaet for Professorer ved Universitetet i Kommissionsbetænkningen. Af Universitetets normerede Professorer har omtrent 3/5 fri Bolig eller Huslejegodtgørelse, og der findes sikkert ikke for Tiden en eneste Universitetsprofessor paa ældst Gage, der ikke har een af Delene. Det er for at bøde noget paa, at Professorerne ved Læreanstalten ikke nyder en lignende Begunstigelse, at Slutlønnen er sat lidt større end for Universitetsprofessorerne. I 1894 blev Professorgagerne sat 400 Kr. lavere ved Læreanstalten end ved Universitetet. Denne Forskel er yderligere ble- ven forøget ved Lov af 8. Juni 1912 om midlertidig Forhøjelse af Lønninger, idet Forskellen paa Begyndelsestrinet er vokset til 500 Kr. Denne Ordning er saa meget mere urimelig, som Undervisningen i en Række Fag — Fysik, Kemi, fysisk Kemi, Matematik, rational Mekanik, deskriptiv Geometri og fl. — paa mange Punkter er fælles for de to Institutioner. Ved de nugæl- dende Lønningsnormer fremkommer der derfor f. Eks. et saa ejendommeligt Forhold, som at Læreanstaltens Professor i Fysik, der meddeler en væsentlig Del af Undervisningen i dette Fag til Universitetsstuderende, har en mindre Gage end Universitetets Professor i Fysik, der meddeler en væsentlig Del af Undervisningen til polytekniske Studerende, og sidstnævnte har endda yderligere Fribolig. Til § 2. Til Assistance for Læreren i Mineralogi og Geologi er der i Øjeblikket ansat en Docent med 2,400 Kr. aarlig Løn og ligeledes for Læreren i meka- nisk Teknologi, medens der til Assistance for Professorerne i Vejbygning, Vandbygning og Bygningsstatik er ansat en Hjælpedocent i hvert af Fagene med en aarlig Løn af 2,400 Kr. Efter den Udvikling, disse Fag har haft, vil det være nødvendigt at give Professorerne forøget Assistance, hvilket bedst kan naas ved at knytte ovennævnte Docenter og Hjælpedocenter fastere til Læreanstalten. Det foreslaas derfor at give dem fast Ansættelse. Hvad specielt den hidtidige Docent i mekanisk Teknologi angaar, er det Hensigten at øge hans Arbejde ganske betydeligt dels ved Forelæsninger over Anlæg, Ledelse og Drift af Maskinfabrikker, dels ved Dublering af Fore- læsningerne over Teknologi III, der nu kun holdes hvert andet Aar, og endelig ved nogle tilsigtede Værkstedsøvelser, som i Mangel af egne Laboratorier foreløbig agtes henlagt til teknologisk Institut. Endelig foreslaas det at give den ene Docent i Fysik samt den fore- slaaede nye Docent i teknisk Mekanik og Maskinlære for Fabrikingeniører fast Ansættelse. Den nuværende Docent i Fysik, som dublerer den ene Professors Fore- læsninger, har derved et saa stort Arbejde, at det vil være rimeligt at knytte ham fast til Læreanstalten. Undervisningen i Maskinlære for Fabrikingeniører vil efter det nye Reglement lægge saa meget Beslag paa den Lærer, der nylig er bleven ansat i dette Fag, at han bør erholde fast Ansættelse. Universitetets Aarbog, 7 50 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. De fast ansatte Docenter foreslaas lønnede med 3,200 Kr., stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 4,800 Kr. Til § 3. Det nuværende Honorar for Udførelsen af Direktørforretninger er 2,000 Kr. Det foreslaas fremtidig sat til 3,000 Kr. Dette maa betragtes som et beskedent Honorar for det med Direktørstillingen forbundne, stadigt stigende Arbejde, og Honoraret bør formentlig ikke være saa lavt, at det i givet Tilfælde kan afholde den rette Mand fra at ville modtage Stillingen, som besættes hvert 5. Aar. For to af de Docenter, hvis Løn ikke gøres stigende, foreslaas der For- højelser, nemlig saaledes: Docenten i Elektroteknik, hvis nuværende Løn er 1,500 Kr., foreslaas lønnet med 1,800 Kr., og Docenten i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer, hvis nuværende Løn er 1,200 Kr., foreslaas lønnet med 1,500 Kr. Docenten i Elektroteknik har hidtil været lønnet med 1,500 Kr., men da hans Arbejde er blevet noget forøget ved, at der ved Reglementet af 13. Oktober 1913 er indført Konstruktionsøvelser i Elektroteknik for Maskin- ingeniører, foreslaas hans Løn forhøjet til 1,800 Kr. Docenten i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer har efter- haanden faaet sit Arbejde udvidet derved, at Antallet af Elever (Fabrik- ingeniører), som skal følge Undervisningen i nævnte Fag, er steget meget betydeligt, og da Undervisningen udelukkende bestaar af Øvelser, ved hvilke Arbejdet stiger i Forhold til Antallet af Elever, foreslaas Docentens Løn for- højet fra 1,200 Kr. til 1,500 Kr. For de øvrige Docenter foreslaas den nuværende Lon bibeholdt, nemlig for: Løn Docenten i Husbygning........................................................................2,400 Kr. i Fysik ved det fysiske Laboratorium............................2,400 i Fotokemi og videnskabelig Fotografi..........................2,400 - i Økonomi og Lovgivning..................................................1,200 i Opvarmning og Ventilation............................................500 — i Meteorologi........................................................................500 — Der er ikke foreslaaet nogen Forhøjelse for Docenten i Opvarmning og Ventilation, hvilken Stilling for Øjeblikket varetages af en af de faste Pro- fessorer ved Læreanstalten. Men da det paatænkes fremtidig at forlange Øvelser i Opvarmning og Ventilation af Bygningsingeniører, som vælger Eksamensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, maa Læreanstalten forbeholde sig senere paa en Finanslov at foreslaa en Forhøjelse af Lønnen for denne Stilling. Til § 5. Ifølge Læreanstaltens Reglements § 22 omfatter Inspektørstillingen foruden Inspektørvirksomhed tillige Læreanstaltens Sekretærvirksomhed samt Bogholderiet og Regnskabsføringen ved Læreanstaltens Kontor, idet der til Udførelsen af disse Arbejder gives Inspektøren den fornødne Hjælp. Inspektørembedet er saaledes en vigtig Stilling for Læreanstaltens daglige Administration. Læreanstaltens stærke Udvikling paa næsten alle Punkter af dens Virksomhedsomraade har i meget betydelig Grad forøget Inspektørens Lønningsforhold. 51 Arbejde og Ansvar i de senere Aar, saa at den foreslaaede Lonningsnorm, nemlig foruden den ham hidtil tillagte Fribolig paa Læreanstalten, 4,800 Kr., stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 6,800 Kr., skønnes at være passende. Det skal bemærkes, at der med Inspektørstillingen efterhaanden er blevet forbundet en stor Del ulønnet Arbejde i Velgørenhedsøjemed og andet Øjemed, hvortil Inspektørens store Personalkendskab blandt polytekniske Kandidater gør ham ikke blot skikket, men næsten paakrævet. Han er saa- ledes Kasserer i Polyteknisk Understøttelsesforening og Medlem af Besty- relsen af G. A. Hagemanns Kollegium og indvælges i mange polytekniske Komiteer. Det er meget ønskeligt at stille ham saaledes, at han fremdeles kan ofre Tid paa disse Formaal, selv om det i og for sig ikke er nogen Pligt for Staten at tage dette Hensyn. Fuldmægtigen har hidtil været lønnet af Assistancesummen, men da der ved Læreanstaltens Reglement er tillagt ham ministeriel Udnævnelse finder man det rigtigt, at han opføres paa nærværende Konto. Under Hensyn til det med Stillingen forbundne store Arbejde foreslaas han fast ansat med en Løn af 2,800 Kr., stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 4,000 Kr. Lønnen vil derved komme til at ligge omtrent midt mellem Lønningerne for 1. og 2. Klasses Fuldmægtige ved Rigshospitalet, der lønnes med henholdsvis 3,000 Kr., stigende til 4,200 Kr. og 2,600 Kr., stigende til 3,600 Kr. Til § 6. Assistenterne ved den polytekniske Læreanstalt har hidtil ikke været lønnet efter nogen fast fælles Lønningsnorm. Deres Løn er bleven fastsat paa de aarlige Finanslove, efterhaanden som Stillingerne er blevne oprettede, og i Forhold til det dem tildelte Arbejde. Skønt det er vanskeligt at fastsætte en fælles Løn for Assistenterne, da deres Arbejde er meget forskelligt, har man dog ment det forsvarligt at gennemføre en ensartet Løn for alle de Assistenter, som er ansatte ved La- boratorier og Samlinger paa nogle enkelte nær, og disse Assistenter foreslaas lønnede — saaledes som af Universitetskommissionen foreslaaet for Universi- tetets videnskabelige Assistenter — med 1,800 Kr., stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 3,400 Kr., idet man venter af dem, at de driver videnskabelig Virksomhed. At 1. Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. fungerer som Hjælpedoeent, er ikke noget nyt, men bestemt ved Mini- steriets Resolution af 9. December 1914. Naar 2 af Tegnestuens Assistenter foreslaas lønnede med 1,800 Kr., stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,400 Kr., begrundes det ved, at det har vist sig ønskeligt med det nuværende store Elevantal at knytte nogle af Assistenterne fastere til Undervisningen. 3. og 4. Assistent ved Tegnestuen foreslaas lønnede med 1,800 Kr. uden Stigning ligesom Assistenterne paa Konstruktionsstuerne (se nedenfor). Stillingen som 4. Assistent, har hidtil kun været en Halvaarsstilling; dog har det i de sidste Aar vist sig nødvendigt yderligere at ansætte Assistenten i 3 Maaneder. Stillingen ønskes derfor nu gjort helaarlig. Der foreslaas ansat en ny Assistent i teknisk-kemisk Laboratorium, idet Arbejdet er steget saa stærkt, at det er uoverkommeligt for en enkelt Assi- stent at udføre det tilfredsstillende. Dette er væsentlig begrundet i, at An- Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. tallet af Fabrikingeniører er steget meget stærkt i de senere Aar, og Arbejdet i nævnte Laboratorium staar i ligefremt Forhold til Antallet af Studerende. Af de øvrige Assistenter finder man det forsvarligt at sætte Lønnen for Konstruktionsassistenterne i følgende Fag: Maskinkonstruktion, elektro- tekniske Konstruktioner og Bygningsstatik og Jernkonstruktioner til 1,800 Kr. uden Stigning. Da disse Stillinger ikke kan betragtes som faste Stillin- ger, som indehaves paa længere Aaremaal, er Lønningerne ikke foreslaaet gjort stigende, idet man finder det rigtigere at tillægge saadanne Assistenter, som Læreanstalten ønsker at beholde i en længere Aarrække, personlige Tillæg paa de aarlige Finanslove. Ovennævnte 3. og 4. Assistent paa Tegne- stuerne foreslaas lønnet paa samme Maade. Der foreslaas ansat to nye Konstruktionsassistenter, nemlig en i Byg- ningsstatik og Jernkonstruktioner og en i Vej bygningsfagene, lønnede paa samme Maade som sidstnævnte Konstruktionsassistenter. Forslaget begrun- des ved det forøgede Omfang af Undervisningen i disse Fag samt det forøgede Antal Elever, der skal følge Undervisningen. Assistenten i Husbygning, der hidtil har været lønnet med 1,000 Kr. plus 90 Kr. i midlertidigt Lonningstillæg, foreslaas lønnet med 1,200 Kr. Assistenten i Mikroskopi og Kendyrkning af Gæringsorganismer ud- fører et meget intensivt Arbejde, da den Tid, som er levnet til Undervis- ningen i nævnte Fag, er meget kort, hvorfor der kræves et stadigt Arbejde med de enkelte Studerende saavel fra Docentens som Assistentens Side for at naa gennem det foreskrevne Pensum. Endvidere maa Assistenten være rede til at lede Kursus selvstændigt under Docentens Forfald. Assistentens Lønning skønnes derfor passende at kunne sættes til 800 Kr. i Stedet for 500 Kr. Assistenten i fysisk Teknik foreslaas lønnet som hidtil med 600 Kr. Bibliotekaren har hidtil været lønnet med et Honorar paa 500 Kr. af Bibliotekets Driftsbudget; han foreslaas fremtidig lønnet paa denne Konto med 600 Kr. aarlig. Assistenterne ved Læreanstaltens Kontor, som hidtil er lønnet med 1,200 Kr. med Lonningstillæg efter Lov af 8. Juni 1912: 240 Kr. efter 4 og 300 Kr. efter 10 Aars Tjenestetid samt med Dyrtidstillæg, bevilget paa Finansloven for 1915—16, foreslaas lønnet med 1,600 Kr., stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,800 Kr. Deres Gageforhold vil da svare til, hvad der andetsteds gives i lignende Stillinger; saaledes lønnes Kontorassistenten af 1. Klasse ved Rigshospitalet med 1,800 Kr., stigende til 3,000 Kr., og de øvrige Kontorassistenter sammesteds med 1,300 Kr., stigende til 2,000 Kr. Da Kontorassistentstillingerne ved Læreanstalten som Regel ikke kan be- tragtes som Overgangsstillinger, skønnes en Slutløn paa 2,800 Kr., der først opnaas efter 16 Aars Forløb, at være meget beskeden, men vil dog i Forhold til de nuværende Lønningsforhold betyde en væsentlig Forbedring. Maskinmesteren, som foruden at udføre Maskintjeneste ved Maskin- laboratoriet under Øvelser og ved Forsøg leder Arbejdet i det til Laborato- riet hørende Værksted og har Tilsyn med Vedligeholdelse af Kedelanlægget, foreslaas lønnet med 2,400 Kr., stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 3,600 Kr., hvilken Løn er i Overensstemmelse med Maskinmesterforeningens Løn- regulativ af 2. September 1907 for Maskinmestre i Land: Almindelige Be- stemmelser, § 3, 2. Punktum, men det maa derhos bemærkes, at der ved Forsøg i Maskinlaboratoriet kræves en særlig stor Paapasselighed. Efter Lønningsforhold. 53 Oplysning fra Maskinmesterforeningen er Lønningerne ved stats- og kommu- nale Institutioner snarere højere end efter Regulativet. Varmemesteren passer Læreanstaltens betydelige Varme- og Ventila- tionsanlæg samt foretager almindelig forefaldende Arbejder ved dens Gas- og Vandledninger og ved dens elektriske Lysanlæg, hvortil kræves Gas- og Vandmester- samt Installatøreksamen. Han maa nærmest jævnføres med en Maskinassistent af 1. Grad i Statens Tjeneste, der lønnes med 2,000 Kr., stigende til 2,800 Kr., eller med en Mester af 3. Grad i Københavns Kommunes Tjeneste, der lønnes som foreslaaet med 1,800 Kr., stigende til 2,800 Kr. Den fri Bolig er foreslaaet tillagt ham ligesom hidtil, da han ogsaa udenfor den almindelige Arbejdstid maa deltage i Tilsynet med Kedel- og Varme- anlægget. Benævnelsen Varmemester er foreslaaet i Stedet for Benævnelsen fast Fyrbøder, der ikke svarer til det Arbejde og det Ansvar, som kræves af den paagældende, efter at Læreanstaltens nævnte Anlæg omtrent fordob- ledes i 1906. Under Hensyn hertil foreslaas den nuværende faste Fyrbøders Anciennitet som Varmemester sat fra 1. April 1906 — se Slutningen af § 7. Laboratoriemesteren ved det fysiske Laboratorium har Tilsyn med og Vedligeholdelse af Laboratoriets kostbare Materiel. Han udfører i Labora- toriets Værksted nye Apparater, som han konstruerer efter Laborator ie- bestyrerens Anvisning, ligesom Pasningen af Laboratoriets elektriske Cen- tral med Tilbehør sorterer under ham. Da hans Arbejde saaledes er af be- tydelig mere omfattende Art og Ansvar end en sædvanlig Mekanikers, er han foreslaaet benævnt Laboratoriemester i Stedet for som hidtil mekanisk ud- dannet Betjent og lønnet med 1,800 Kr., stigende med 250 Kr. hvert 4. Aar til 2,800 Kr. Det samme gælder Laboratoriemesteren ved det elektrotekniske La- boratorium, der har et tilsvarende Arbejde og Ansvar og derfor foreslaas lønnet paa samme Maade, hvilket yderligere motiveres ved, at han i Virke- ligheden har et betydeligt større Ansvar end det, der paahviler Mestre af 3. Grad ved Københavns Kommunes Elektricitetsværker, der netop har den foreslaaede Løn. Undermaskinmesterstillingen kræver en Maskinist med 1. Del af Ma- skinisteksamen, da han i givet Tilfælde skal træde i Maskinmesterens Sted, hvorfor Benævnelsen Undermaskinmester foreslaas indført i Stedet for den hidtil benyttede: mekanisk uddannet Betjent. Han er foreslaaet lønnet som Laboratoriemestrene og i Lighed med Maskinmestre af 3. Grad i Københavns Kommune. Da han ogsaa udenfor den almindelige Arbejdstid maa føre Til- syn med Maskinlaboratoriet og deltage i Tilsynet med Kedel- og Varme- anlægget er der ligesom hidtil tillagt ham fri Bolig paa Læreanstalten. Til de faglærte Betjente er der kun regnet saadanne Betjente, som for- uden at udføre Laboratoriebetjentgerning tillige har et til Laboratoriet knyttet Værksted at passe. De foreslaas lønnet med 1,600 Kr., stigende til 2,400 Kr. Til denne Gruppe hører for Tiden foruden nogle af de foran nævnte Mestre en faglært Betjent ved hvert af følgende Laboratorier: det fysiske Laboratorium, det fysisk-kemiske Laboratorium, Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni og det bioteknisk-kemiske Laboratorium, men nu foreslaas Be- tjenten ved tlen fysiske Samling samt Betjenten ved det elektrotekniske Laboratorium optagne deri. 54 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Betjenten ved den fysiske Samling har Indtil ikke hørt til de faglærte Betjente. Samlingens Bestyrer har ønsket denne Stilling besat med en fag- lært Mand, som skal være til Tjeneste for videnskabelige Forsøg ogsaa ildenfor Undervisningstiden, hvorfor det er foreslaaet at overføre ham til de faglærte Betjentes Klasse og at tillægge ham fri Bolig paa Læreanstalten, eventuelt som hidtil en Iluslejegodtgørelse paa 400 Kr. Ligeledes foreslaas det at overføre Betjentstillingen ved det elektro- tekniske Laboratorium til de faglærte Betjentes Klasse, da en meget væsent- lig Del af det Arbejde, der kræves af ham, forudsætter, at han er faglært Mekaniker. l)e andre Betjente ved La>reanstalten med Undtagelse af Fyrbødere og Gaardbetjenten foreslaas lønnet ned 1,400 Kr., stigende til 2,200 Kr. 1 de 4 Etaters Lønningslov af 1908 er ingen Begyndelsesløn i København for Betjente sat under 1,260 Kr. samt Beklædningskonto. Da der siden 1908 er sket en betydelig Prisstigning paa Husleje og Levnedsmidler, foreslaas Begyndelseslønnen for disse Betjente derfor sat til 1,400 Kr. Da 1. Kontor- og Auditoriebetjent skal staa til Kontorets Raadighed ofte i meget betroet Arbejde og være til Tjeneste paa alle Tider af Dagen og jævnlig til langt ud paa Aftenen, foreslaas der foruden den ham hidtil tillagte Huslejegodtgørelse yderligere tillagt ham et pensionsgivende Løn- ningstillæg paa 400 Kr. Til denne Gruppe hører foruden ovennævnte 1. Kontor- og Auditorie- betjent 3 Betjente ved det kemiske Laboratorium, 1 ved det teknisk-kemiske Laboratorium, 2 Kontor- og Auditoriebetjente samt Portneren. 3. Kontor- og Auditoriebetjent har hidtil været løst antaget Største- delen af Aaret i de sidste 3 Aar, men ønskes nu knyttet fast til Læreanstalten, da Arbejdet for Kontor- og Auditoriebetjentene er vokset saaledes, at det maa anses for nødvendigt at ansætte en ny fast Betjent. Der tillægges som nævnt 1. Kontor- og Auditoriebetjent, 1. Betjent ved det kemiske Laboratorium samt Portneren som hidtil fri Bolig paa Lære- anstalten, eventuelt Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. Følgende 3 Betjente: Fyrbøderen ved Varmeanlægget, Fyrbøderen ved Maskinlaboratoriet samt Gaardbetjenten foreslaas lønnet i Lighed med Fyr- bøderne ved Københavns Kommunes Elektricitetsværker og Hospitaler, nemlig med 1,400 Kr., stigende til 1,800 Kr. Fyrbøderen ved Varmeanlægget har hidtil været lønnet med 1,500 Kr. uden Stigning. Han vil efter den midlertidige Lønningslov af 8. Juni 1912 stige til 1,800 Kr. den 1. April 1916. Da han efter den nye Lonningssats kun vil erholde 1,600 Kr., bliver der efter § 10 at tillægge ham 200 Kr. som per- sonligt Tillæg. Fyrbøderen ved Maskinlaboratoriet er for Øjeblikket lønnet med 1,500 Kr. aarlig uden Stigning. Da han efter den nye Lønningssats kun vil erholde 1,400 Kr., bliver der efter § 10 at tillægge ham 100 Kr. som personligt Tillæg. Gaardbetjenten har hidtil været kaldt Pladsmand, men foreslaas nu kaldt Gaardbetjent, hvilket er en mere passende Benævnelse. Han vil efter den midlertidige Lønningslov af 8. Juni 1912 stige til 1,800 Kr. den 1. April 1916. Da han efter den nye Lønningssats kun vil erholde 1,600 Kr., bliver der efter § 10 at tillægge ham 200 Kr. som personligt Tillæg. Biblioteksbudet foreslaas lønnet som hidtil med 255 Kr. Lønningsforhold. 55 Til §§ 7—10. Disse Paragrafer er affattede i Overensstemmelse med de Principper vedrørende Beregning af Alderstillæg, Enkeforsørgelse, Pension o. lign., som er gennemførte ved Lønningslove, vedtagne i de senere Aar. Hvad angaar Grunden til, at det er foreslaaet at give Varmemesteren Anciennitet fra den 1. April 1906, maa henvises til Bemærkningerne herom under Anmærkningerne til § 6. Den samlede Udgiftsforøgelse, som Vedtagelsen af nærværende Lov- forslag vil medføre, vil, beregnet for Finansaaret 1916—17, beløbe sig til 71,822 Kr. 34 0. Imidlertid hidrører et Beløb paa 31,450 Kr. 01 0. fra Op- rettelse af nye Stillinger eller fra en væsentlig Omdannelse af ældre Stillinger, saa at den egentlige Lønforhøjelse beløber sig til 40,372 Kr. 33 0. I Folketingets Møde den 28. Januar 1916 fremsatte Ministeren For- slag til Lov om Lønninger for adskillige under Ministeriet for Kirke- og Un- dervisningsvæsenet hørende Tjenestemænd. Afsnit C. i dette Lovforslag omhandlede Lønningerne ved den polytekniske Læreanstalt og havde føl- gende Ordlyd: Forslag til Lov om Lønninger ved den poly- tekniske Læreanstalt. Professorerne ved den polytekniske Læreanstalt udnævnes af Kongen og lønnes med 5,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 7,000 Kr. To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og Samlinger virkende Lærere har fri Bolig paa Læreanstalten. § 2. De ved Læreanstalten fast ansatte Docenter udnævnes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og lønnes med 3,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr., dog ikke ud over 4,800 Kr. § 3- (Som § 3 i Læreanstaltens Forslag, se S. 44). § 4. En Inspektør udnævnes af Kongen og lønnes med 4,500 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 6,000 Kr. Der tillægges ham desuden fri Bolig paa Læreanstalten. En Fuldmægtig udnævnes af Ministeriet og lønnes med 2,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 4,000 Kr. § 5. Assistenter ved Laboratorier og Samlinger lønnes med 1,800 Kr. aar- lig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 3,400 Kr. 1. Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. fungerer som Hjælpe- docent. To af Assistenterne ved Tegnestuen lønnes med 1,800 Kr. aarlig, sti- gende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,400 Kr. 56 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Til Lønning af de øvrige Undervisningsassistenter og Bibliotekaren stilles til Ministeriets Raadighed et Beløb, hvis Størrelse bestemmes paa de aarlige Finanslove. Kontorassistenterne lønnes med 1,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr., dog ikke ud over 2,500 Kr. Maskinmesteren lønnes med 2,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. til 3,600 Kr. Varmemesteren, Laboratoriemestrene og Undermaskinmesteren lønnes med 1,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 250 Kr., dog ikke ud over 2,600 Kr. Desuden tillægges der Varmemesteren og Undermaskinmesteren fri Bolig paa Læreanstalten. Laboratoriebetjentene lønnes med 1,600 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2,400 Kr. Der tillægges den faglærte Betjent ved den fysiske Samling fri Bolig paa Læreanstalten, eventuelt en Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. aarlig. Andre Betjente med Undtagelse af Fyrbødere lønnes med 1,300 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 1,900 Kr. Der ydes 1. Kontor- og Auditoriebetjent et pensionsgivende Lønningstillæg paa 400 Kr. aarlig, og der tillægges Portneren, 1. Betjent ved det kemiske Laboratorium samt 1. Kontor- og Auditoriebetjent fri Bolig paa Læreanstalten, eventuelt en Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. aarlig. Fyrbødere lønnes med 1,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 1,800 Kr. Samtlige i denne Paragraf nævnte Funktionærer ansættes af Direk- tøren efter de i Reglementet fastsatte Regler og saaledes, at deres første An- sættelse ved Læreanstalten sker med 2 Aars Konstitution, som tages med ved Beregning af Alderstillæg, hvis de derefter ansættes i Stillingen. Til Lønning af den øvrige Betjening stilles til Ministeriets Raadighed et Beløb, hvis Størrelse bestemmes paa Finansloven. §§ 6, 7, 8 og 9. (Som §§ 7, 8, 9 og 10 i Læreanstaltens Forslag, se S. 45—47). Til Forslaget knyttedes følgende Bemærkninger: (De indledende Bemærkninger som i Læreanstaltens Forslag, se S. 47 —48, med Udeladelse af »thi det er i Virkeligheden slet Økonomi..... følgende Bemærkninger«). Til § 1. Antallet af Professorer ved den polytekniske Læreanstalt er i Øjeblik- ket (1915—16) 20. Yderligere er der ved Forslaget til Finansloven for Fi- nansaaret 1916—17 søgt Bevilling til Oprettelse af et Professorat i Material- isere. Professorerne ved Læreanstalten bør formentlig saa vidt muligt lige- stilles med Professorerne ved Universitetet. Lønnen for Professorerne foreslaas derfor sat til 5,000 Kr., stigende hvert 4. Aar med 500 Kr. til 7,000 Kr., altsaa til samme Lønning som fore- slaaet for Professorer ved Universitetet. I 1894 blev Professorgagerne sat 400 Kr. lavere ved Læreanstalten end ved Universitetet. Denne Forskel Løimingsforhold. 57 er yderligere bleven forøget ved Lov af 8. Juni 1912 om midlertidig For- højelse af Lønninger, idet Forskellen paa Begyndelsestrinet er vokset til 500 Kr. Til § 2. Af de ved Læreanstalten ansatte Docenter er nogle af den Betydning for Anstaltens Undervisning, at det maa anses for naturligst, at der gives dem fast Ansættelse med stigende Lønning. (Bemærkningerne til de enkelte Docentstillinger som i Læreanstaltens Forslag, se S. 49—50). Til § 3. (De samme Bemærkninger som i Læreanstaltens Forslag, se S. 50, dog med den Forskel, at Docentstillingen i Opvarmning og Ventilation er taget med under Reguleringen og foreslaaet lønnet med 700 Kr. Her- til føjedes følgende Motivering): Docenten i Opvarmning og Ventilation har, da Stillingen hidtil har været beklædt med Professoren i Tegning, kun oppebaaret et Honorar af 500 Kr. Hvis Stillingen havde været selvstændig, maatte man formentlig hidtil have lønnet den med 1,000 Kr. Da der nu for de Bygningsingeniører, der i Henhold til den ny kgl. Resolution af 3. September 1915 vælger Eksa- mensprojekt i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, er anordnet Øvelser i Opvarmning og Ventilation i 3 Foraarsuger, maa 1,200 Kr. anses for at være et passende Honorar, hvis Stillingen en Gang skal besættes med en selvstændig Lærer, medens det foreslaas at honorere den med 700 Kr., saa længe den som hidtil bestrides af Professoren i Tegning. For de øvrige Docenter foreslaas den nuværende Løn bibeholdt, nemlig for: Løn. Docenten i Husbygning........................................................................2,400 Kr. i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen............................2,400 i Fysik ved det fysiske Laboratorium............................2,400 — i Fotokemi og videnskabelig Fotografi..........................2,400 i Økonomi og Lovgivning..................................................1,200 — i Meteorologi........................................................................500 — Til § 4. (De samme Bemærkninger som til § 5 i Læreanstaltens Forslag, se S. 50—51, dog med den ved Ministeriets Forslag fremkomne Forskel i Lønsatsen for Inspektøren og med Udeladelse af Stykket: »Det skal be- mærkes .....Hensyn«). Til § 5. (Bemærkningerne om Undervisningsassistenterne, Assistenterne paa Læreanstaltens Kontor, Maskinmesteren, Varmemesteren, Laboratorie- mestrene ved det fysiske og det elektrotekniske Laboratorium og Under- maskinmesteren de samme som i Læreanstaltens Forslag, se S. 51—53, dog med Udeladelse af Stykket »Der foreslaas to Konstruktionsassistenter . . . . Undervisningen« og med den ved Ministeriets Forslag fremkomne Forskel i Lønningssatserne for Assistenterne paa Læreanstaltens Kontor og for Laboratoriemestrene ved det fysiske Laboratorium og det elektrotekniske Universitetets Aarbog 8 58 Don polytekniske Læreanstalt 1915—16. Laboratorium. Bemærkningerne om Betjentstillingerne afviger paa flere Punkter fra Læreanstaltens Forslag og skal derfor anføres her): Indenfor de ved Læreanstalten ansatte Betjente er der sondret mellem to Klasser, Laboratoriebetjentene og de øvrige Betjente. Med Hensyn til de førstnævnte gælder det, at de dels i Øjeblikket er faglærte Mænd, hvilket navnlig gælder om alle dem, der har et til Labora- toriet knyttet Værksted at passe, dels at man i hvert Fald fremtidig til disse Stillinger kun vil knytte Mænd med faglig mekanisk Uddannelse, da de for- skellige Laboratorier kun i saa Fald vil kunne drage den fulde Nytte af deres Arbejdskraft. For imidlertid at kunne faa de rette Folk til disse Pladser, er det nødvendigt, at deres Lønninger fastsættes til noget mere end Betjent- lønninger i Almindelighed, og de foreslaas derfor lønnet med 1,600 Kr., stigende til 2,400 Kr. Betjenten ved den fysiske Samling og 1. Betjent ved det kemiske La- boratorium foreslaas der desuden tillagt fri Bolig paa Læreanstalten, even- tuelt en Huslejegodtgørelse paa 400 Kr., da disse begge skal være til Tjeneste ogsaa undenfor Undervisningstiden. De andre Betjente ved Læreanstalten med Undtagelse af Fyrbødere foreslaas lønnet med 1,300 Kr., stigende til 1,900 Kr. Da 1. Kontor- og Auditoriebetjent skal staa til Kontorets Raadighed ofte i meget betroet Arbejde og være til Tjeneste paa alle Tider af Dagen og jævnlig til langt ud paa Aftenen, foreslaas der foruden den ham hidtil tillagte Huslejegodtgørelse yderligere tillagt ham et pensionsgivende Løn- ningstillæg paa 400 Kr. Til denne Gruppe hører foruden ovennævnte 1. Kontor- og Auditorie- betjent 2 Kontor- og Auditoriebetjente samt Portneren og Gaardbetjenten. , 3. Kontor- og Auditoriebetjent har hidtil været løst antaget Største- delen af Aaret i de sidste 3 Aar, men er nu paa Finansloven for 1916—17 fore- slaaet knyttet fast til Læreanstalten, da Arbejdet for Kontor- og Auditorie- betjentene er vokset saaledes, at det maa anses for nødvendigt at ansætte en ny fast Betjent. Der tillægges som nævnt 1. Kontor- og Auditoriebetjent, 1. Betjent ved det kemiske Laboratorium samt Portneren som hidtil fri Bolig paa Lære- anstalten, eventuelt Huslejegodtgørelse paa 400 Kr. Følgende 2 Betjente: Fyrbøderen ved Varmeanlægget og Fyrbøderen ved Maskinlaboratoriet foreslaas lønnet i Lighed med Fyrbøderne ved Kø- benhavns Kommunes Elektricitetsværker og Hospitaler, nemlig med 1,400 Kr., stigende til 1,800 Kr., idet der som Fyrbødere maa ansættes eksaminerede Kedelpassere, da der ellers som Følge af Kedelanlæggets Størrelse altid maatte være fast Mestervagt ved Anlægget under dets Drift; det maa derfor anses for nødvendigt at sætte Begyndelseslønningen noget højere end foreslaaet for de andre Betjente. (Bemærkningerne vedrørende Fyrbøderen ved Varmeanlægget, Fyr- bøderen ved Maskinlaboratoriet, Gaardbetjenten og Biblioteksbudet de samme som i Læreanstaltens Forslag, se S. 54.) Til §§ 6—9. (De samme Bemærkninger som til §§ 7—10 i Læreanstaltens Forslag, se S. 55.) Lønuingsforhold. 59 Oversigt over Lønningerne for Finansaaret 1916—17 efter Lonningsloven af 8. Maj 1894 med senere bevilgede Ændringer og efter det foreliggende Forslag. Udgiftspost a. 1. (Forslagets § 1). Navn. Ansat som Professor. Lønning efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Lønning efter Forslaget. Anmærkning. S. C. Borch......... H. I. Hannover..... A. Liitken.......... P. K. Prytz........ A. S. Ostenfeld..... E. P. Bonnesen..... Johs. Hjelmslev..... Absalon Larsen..... Wm. Rung......... H. Bache........... C. S. Juel.......... S. Orla-Jensen...... P. C. Hansen....... G. Schønweller...... P. Thygesen........ Y. H. Dahlstrøm.... P. 0. Pedersen...... P. E. Raaschou..... Th. E. Thomsen, kst. Prof. i Maskinisere . H. Bohr............ N. N. — Prof. i Mate- rialisere .......... 7a 1874 74 1894 74 1894 lU 1894 74 1900 74 1902 v4 1905 V4 1906 74 1906 V7 1906 74 1907 74 1908 74 1909 7 3 1911 74 1911 74 1911 74 1912 7 9 1913 7. 1915 7. 1915 Kr. 0. 6,044. 44 6,044. 44 6,044. 44 6,044. 44 6,044. 44 5,022. 22 5,022. 22 5,022. 22 5,022. 22 4,894. 44 5,533. 33 4,894. 44 5,022. 22 4,511. 11 5,022. 22 4,511. 11 4,000. 4,000. 5,022. 22 4,000. Kr. 0. 7,000. 7,000. 7,000. 7,000. 7,000. 6,500. 6,500. 6,500. 6,500. 6,000. 7,000. 6,000. 6,000. 5,500. 6,000. 5,500. 5,500. 5,000. 6,000. 5,000. 5,000. Anciennitet fra v9 1894. Anciennitet fra 7? 1903. Anciennitet fra 74 1904. do. Anciennitet fra 74 1900. Anciennitet fra 7? 1906. Anciennitet fra 76 1905. Anciennitet fra 74 1906. Tillagt 2'Alders- tillæg v.Ansætt. Nyt Professorat foresl. ved Fi- nansloven for 1916—17. 101,722. 17 129,500. Udgiftspost a. 1. (Forslagets § 1). Udgiftspost a. 1 forøges med 27,777 Kr. 83 0. Udgiftspost a. 1 forøges med 27,777 Kr. 83 0. 60 Pen polyteknisko Læreanstalt 1915—16. Ny Udgiftspost (Forslagets § 2). Ansat. Lonning efter Forslaget. Anmærkning. Kr. 0.11 1 fast ansat Docent i Mineralogi og Geologi....... Ve 1912 3,266. 67 Overf. fra a. 2. 1 fast ansat Docent i mekanisk Teknologi........ Vil 1909 3,400. do. 1 fast ansat Docent i Vej- og Brobvgningsfagene V7 1909 3,400. do. 1 fast ansat Docent Vandbyg- ningsfagene...... 7» 1911 3,400. do. 1 fast ansat Docent Bygnings- statik og Jernkonstruktioner.. Vi 1911 3,400. do. 1 fast ansat Docent i Fvsik . . . Vi 1914 3.000. do. 1 fast ansat Docent i Maskinlære for Fabrikingeniører......... lls 1915 3,000. do. 22,866. 67 Udgiftspost a. 2. (Forslagets §3). Navn. Bestilling. Honorar efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Honorar efter Forslaget. Anmærkning. H. I. Hannover............ A. V. E. v. Holstein-Rathlou L. K. Kolderup Rosenvinge . E. Suenson.........<...... E. P. Bonnesen............ J. T. Lundbye............. J. Lindberg............... P. Harder................. D. la Cour................ J. Nielsen................. E. Thaulow............... A. R. Christensen.......... J. J. Munch-Petersen....... P. M. Frandsen............ Chr. Winther.............. Jul. Hartman.............. E. S. Johansen............ E. Schou .................. Direktør. Docent i Elektroteknik. Docent i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer. , ( i Materialisere. Docent • T i , ( i Jernbeton. Docent i Opvarmning og Ventilation. Docent i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. Docent i Økonomi og Lovgivning. Docent i Mineralogi og Geologi. Docent i Meteorologi. Docent i Husbygning. Docent i mekanisk Teknologi. Hjælpedocent i Vej bygningsfagene. Hjælpedocent i Vandbygningsfagene. Hjælpedocent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Docent i Fotokemi og videnskabelig Fotografi. Docent ved det fysiske Laboratorium. Docent i Fysik. Docent i Maskinl. for Fabrikingeniører. Kr. 2,000 1.500 1.200 2,400 960 500 2,400 1,200 2,400 500 2,400 2,400 2,400 2,400 2,400 2,400 2,400 2,400 2,400 36,660 Kr. 3,000 1.800 1,500 joverført til a. 1. 700 2,400 1.200 overført til ny Udgiftspost. 500 2,400 overført til ny Udgiftspost, do. do. do. 2,400 2.400 overført til ny LTdgiftspost. do. 18,300 se S. 49. se S. 49. do. do. do. se S. 49. do. Udgiftspost a. 2. formindskes med 18,360 Kr. Udgiftspost a. 3 (Forslagets §4). Navn. Stilling. Ansat i nuværende Stilling. Lonning efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Lønning efter Forslaget. Anmærkning. M. C. Harding..................... R. Jespersen...................... Inspektør. Fuldmægtig. Va 1902. V2 1907. Kr. 0. 4,433. 33 + fri Bolig Kr. 6,000 + fri Bolig 3,400 Overført fra a. 4. Udgiftspost a. 3 (Forslagets §4). Udgiftspost a. 3. forøges med 4,966 Kr. 67 0. Udgiftspost a. 3. forøges med 4,966 Kr. 67 0. Udgiftspost a. 4 (Forslagets §5). Kontorpersonale med stigende Lonning. Navn. Bestilling. Ansat. Lønning efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Foreslaaet Lonningsmaade. Lønning efter Forslaget. R. Jespersen................. A. Nørregaard................ A. Høst...................... Inger Junior................. Fuldmægtig. Assistent. Assistent. Assistent. At overføre. . . V2 1907. Vs 1904. V4 1906. V6 1909. Kr. 2,400 1,675 1,658 1,440 overført til a. 3. 1,400 Kr. stig. hvert 4. Aar med 300 Kr. til 2,500 Kr. do. do. Kr. 2,275. 2.000. 1,700. 7,173 5,975. Kontorpersonale med stigende Lonning. Assistenter med stigende Lønning: Navn. Bestilling. Ansat. Lønning efter Lov af 8. Maj 1894 med se- nereÆndringer Foreslaaet Lønningsmaade. Lønning efter Forslaget. H. Bjørn-Andersen Inger J. Wulff H. N. K. Rørdam E. C. B. Andersen Agnes Petersen. . E. Giintelberg N. G. B. Høyer. . H. M. Hansen. . . A. W. Marke Betzy Meyer. Anna D. Orla-Jensen A. P. Hjortsø....... K. Rahbek......... A. Tegl bjærg....... Overført. . . 1. Assistent i kemisk Laboratorium og fungerende Hjælpedocent. K. K. V. Estrup.............. 2. Assistent i kemisk Laboratorium. 3. do. i do. 4. do. i do. Assistent i kemisk Laboratorium for Fabriking. m. fl. Assistent i fysisk-kemisk Laborat. do. i do. Assistent i teknisk-kem. Laborat. 1. Assistent i fysisk Laboratorium. 2. do. i do. Assistent i biotek.kem. Laborat. do. do. Assistent i Maskinlaboratoriet. do. do. i elektrotekn. Laborat. i do. At overføre. . Vj 1901 Vio 1907 1L 1913 Vs 1913 V4 1914 V2 1912 Vs 1913 V4 1912 Vio 1908 Vio 1910 Vi 1910 Vs 1913 Vio 1913 V» 1912 Vs 1913 Kr. 7,173 2,400 2,400 1,860 1,500 1,500 1,800 1,500 2,160 2,400 2,160 2,800 1,800 1,800 2,010 1,800 37,063 1,800 Kr. stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. til 3,400Kr. do. do, do. do. Kr. 0. 5,975. 3,100. do. do. do. do. do. do. do. do. do. do. 2,600. 1,866. 67 1,800. 1,800. 2,200. 1,800. 2,200. 2,500. hvoraf 100 Kr. som pers. Tillæg. 2,200. 2,800. deraf 600 Ivr. som personl.Till. 1,800. 1,800. 2,033. 33 1,800. 38,275. Navn. Bestilling. Ansat. Lonning efter Lov af 8. Maj 1894 med se- nereÆndringer Foreslaaet Lonningsmaade. Lonning efter Forslaget. A. L. Vanggaard.............. A. G. Schneider............... H. P. Nielsen................. H. Christensen................ Overført, Assistent ved den teknologiske Samling. Assistent i Landmaaling. Assistent i Tegning. do. At overføre V4 1912 V4 1912 Vn 1900 Vu 1900 Kr. 37,063 2,160 1,800 Kr. stigende hvert 4. Aar med 100 Kr. til 3,400 Kr. 1,500 do. 1,800 1,800 Kr. stigende deraf pers. hvert 4. Aar med Till 300 Kr. 300 Kr. til 2. lOOKr. 1,600 do. deraf pers. 1 Tiil.280 Kr. j 44,123 ................ Kr. 0. 38,275. 2,200. 2,200. 2,400. 2,400. 47,475. Assistenter, nvis ijønnmg iKKe er stigenae: Navn. Bestilling. Lønning efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer Lønning efter For- slaget. Anmærkning. N. L. Fejlberg . Birger Thorsen. C. L. Thomsen. C. Hemmingsen A. D. Engelund A. Bugge...... A. S. P. Petersen Vilh. Clausen H. J. Nielsen. . H. E. Petersen J. P. Jacobsen. N. N. N. N. N. N. N. N...... W. Benzon Overført. . . Assistent i Maskinkonstruktion do. i do. do. i do. do. i elektrotekniske Kon- struktioner. Assistent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, do. i Tegning. Assistent i Tegning, do. i Husbygning. Konservator ved fysisk Samling. Assistent i Mikroskopi. Assistent ved Øvelserne i fysisk Teknik og fysiske Demonstra- tioner. Assistance i fysisk Laboratorium do. i fysisk Samling, do. i kemisk Laborato- rium for Fabrikingeniører m.fl. Assistance i Mikroskopi m. m. Bibliotekar. At overføre, Kr. 44,123 1,600 1,600 1,600 1,600 1,600 1,296 (deraf midi. Løn- ningstill. 96 Kr.) 800 1.096. (deraf midi. Løn- ningstill. 96 Kr.) 1,200 500 600 1,000 1,000 250 300 60,165 Kr. 47,475. 1,800. 1,800. 1,800. 1,800. 1,800. 1,800. 1,800. 1,200. 1,200. 800. 600. 1,000. 1,000. 250. 300. 700. heraf 100 Kr. som personligt Tillæg. 67,125. Stillingen omdannes til Helaars- stilling. Overført fra Bibliotekskontoen Funktionærer med stigende Lonning: Navn. Bestilling. Ansat. Lonning efter Lov af 5. Maj 1894 med senere Ændringer. Foreslaaet Lonningsmaade. Lonning efter Forslaget. Anmærkning. Otto Flamand A. F. Moller. . J. Liebach C. Magnussen H. Andersen. J. Jacobsen. V. Jacobsen A. S. Blichfeldt E. Andersen . . Overfort. Maskinmester Varmemester Laboratoriemester ved elektrotekn. Laborat. do. ved fysisk do. Undermaskinmester ved Maskinlaborat. mek. udd. Betjent ved fysisk Laborat. do. ved biotekn.- kem. Laborat. do. v. fysisk-kem. do. do. v. fysisk Samling Vi 1907 Vi 1903 V8 1904 Kr. O. 60,165. 2,400. 1,750. (+ fri Bolig) 2,000. 2,400 Kr. -{- 300 Kr. hv. 4. Aar indtil 3,600 Kr. j1,800 Kr. + 250 Ivr. hv.! 4. Aar indtil 2,600 Kr. (+ fri Bolig) 1,800 Kr. + 250 Kr. hv. 4. Aar indtil 2.600 Kr. Kr. 0. 67,125. 3,000. 2,300. (+ fri Bolig) 2,466. 67 v4 1903 2,000. do. 2,550. Vj 1907 1,818. 75 do. 2,300. (-f fri Bolig) (-f- fri Bolig) (+ fri Bolig) V4 1907 1,933. 1,600 Kr. -j- 200 Kr. hv. 2,000. 4. Aar indtil 2,400 Kr. Vio 1908 1,866. do. o c OS p-H v6 1912 1,780. 50 do. 1,783.33, Vi 1914 1,840. do. 2,000. . ° lejegodtgorelse paa Th. F. Nielsen P. Mathiesen. do. ved Laborat. for ' Telegrafi og Telefoni do. ved elektrotekn. Laboratorium At overføre... Vs 1914 V9 1906 relse 400 Kr.) 1,566. 1,620. 80,739. 25" . ° lejegodtgorelse paa 400 Kr.) do. do. deraf Husleje- god tgor el se 400 Kr. 1,600. 2,000. 91,025. Stillingen foreslaas omdannet. Anciennitet fra 7« 1906. do. An- ciennitet fra 1ste Ansætt. do. do. do. do. Stillingen foreslaas omdannet Stillingen foreslaas omdannet Navn. Bestilling. Ansat. Lønning efter Lov af S. Maj 1894 med senere Ændringer. Foreslaaet Lonningsmaade. Lønning efter Forslaget. Anmærkning. P. Nielsen.... J. Y. Jensen. . V. Mikkelsen. . H. Th. Hansen F. Spliid..... N. Brodersen. . N. N......... A. Petersen . . . 0. C. Poulsen. . J. Hougen.... J. C. Larsen. . . Overfort. . 1. Betjent ved kem. Laborat. do. do. 3. do. do. Betjent v. tekn.-kem. Laboratorium. 1. Kontor- og Audi- toriebetjent. do. 3. do. Portner Fyrboder Gaardbetjent V4 18841 V12 1900 74 V5 1906 1902 V4 1907 V4 1909! Vn 1888 V4 1912 do. v. Maskinlaborat. 1/4 1915 V4 1912 Kr. 0. 80,739. 25 1,675. (deraf 250 Kr. per- sonligt Tillæg) (+ fri Bolig) 1,675. 1,620. 1,675. 2,000. (deraf midlertidig Huslejegodtgørelse 400 Kr.) 1,506. 1,550. (-j- fri Bolig) 1,800. 1,500. 1,800. 97,540. 25 1,600 Kr. + 200 Kr. liv. 4. Aar indtil 2,400 Kr. (+ fri Bolig) 1,600 Kr. + 200 Kr. hv. 4. Aar indtil 2,400 Kr. do. do. 1,300 Kr. -f- 200 Kr. hv. 4. Aar indtil 1,900 Kr. -f- et pensionsgivende Lonningstillæg paa 400 Kr. -f- fri Bolig. 1,300 Kr. -f- 200 Kr. hv, 4. Aar indtil 1,900 Kr. do. do. 1,400 Kr. + 200 Kr. hv. 4. Aar indtil 1,800 Kr. do. Kr. 0. 91,025. 2,400. (+ fri Bolig) 2,266. 67 1,300 Kr. -f- 200 Kr. hv. 4. Aar indtil 1,900 Kr. 2,000. 2,200. 2,500. deraf 400 Kr. som Husleje- godtgørelse. 1,506 Kr., deraf 6 Kr. som per- sonligt Tillæg 1,300. 1,900. (+ fri Bolig) 1,800. deraf 200 Kr. personl. Tillæg 1,500. deraf 100 Kr. personl. Tillæg 1,800. deraf 200 Kr. personl. Tillæg 112,197. 67 Ny Stilling foresl. ved Finansloven 1916—17 68 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Funktionærer, hvis Lønning ikke er stigende: Navn. Bestilling. Lønning efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Lønning efter Forslaget. Kr. 0. Kr. 0. S. A. Wulff........ Overført.. Biblioteksbud 97,540. 25 255. 112,197. 67 255. 97,795. 25 112,452. 67 Funktionærer, hvis Lønning ikke er stigende: Udgiftspost a. 4. forøges med 14,657 Kr. 42 0. Udgiftspost a. 4. forøges med 14,657 Kr. 42 0. Samlet Oversigt: Efter Lov af 8. Maj 1894 med senere Ændringer. Efter Lovforslaget. Mere. Mindre. Udgiftspost a. 1........ Ny Udgiftspost........ Udgiftspost a. 2........ Kr. 0. 101,722. 17 36,660. 4,433. 33 97,795. 25 Kr. 0. 129.500. 22,866. 67 18,300. 9,400. 112,452. 67 Kr. 0. 27,777. 83 22,866. 67 Kr. 18,360 a. 4........ 4,966. 67 14,657. 42 Samlet Forøgelse ... 240,610. 75 292,519. 34 70,268. 59 18,360 51,908. 59 Samlet Oversigt: I den af Folketingets Lonningsudvalg under 25. Marts 1916 afgivne Betænkning over ovennævnte Forslag til Lov om Lønninger for adskillige under Ministeriet for Kirke- og Uudervisniiigsvæsenet hørende Tjenestemænd stilledes der Forslag om at give Afsnit C. vedrørende Lønninger ved den polytekniske Læreanstalt følgende Ordlyd: § 32. Professorer ved den polytekniske Læreanstalt lonnes med 5,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 500 Kr., dog ikke over 6,800 Kr. To af de ved Læreanstalten som Bestyrere af dens Laboratorier og Samlinger virkende Lærere har fri Bolig paa Læreanstalten. § 33. Docenter ved polyteknisk Læreanstalt lønnes med 3,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr., dog ikke over 4,800 Kr. § 34. Til Honorar for Direktøren ved Læreanstalten fastsættes 3,000 Kr. aarlig. Lønningsforhold. 69 Til at afholde Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser, som ikke besørges af Universitetslærere eller af Læreanstaltens Professorer og Do- center, kan udnævnes Lektorer. De ansættes paa Tid og lønnes med Hono- rarer, der bevilges paa Finansloven. § 35. Inspektøren lønnes med 4,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. indtil 5,600 Kr. For hans Virksomhed som Sekretær ved Anstalten tillægges der ham 400 Kr. Desuden tillægges ham Tjenestebolig paa Anstalten. En Fuldmægtig, der desuden er Kasserer, lønnes med 2,800 Kr. aarlig, stigende hver 4. Aar med 400 Kr. indtil 4,000 Kr. § 36. Første-Assistenter og Eneassistenter ved Laboratorier og Samlinger lønnes med 2,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 400 Kr. indtil 3,600 Kr. Paa samme Maade lønnes de to Assistenter ved kemisk Laboratorium A, som leder egne Afdelinger og Assistenten ved kemisk Laboratorium B samt 2. Assistent ved fysisk Laboratorium og ved fysisk-kemisk Laboratorium. To Assistenter i Tegning lønnes med 1,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. indtil 2,400 Kr. De øvrige Undervisningsassistenter samt Bibliotekaren lønnes med Honorarer af ikke over 1,800 Kr. aarlig; disse Honorarer fastsættes i øvrigt paa de aarlige Finanslove. Naar en af de i denne Paragraf nævnte Stillinger med stigende Løn- ning bliver ledig, besættes den i en Prøvetid af 2 Aar og lønnes med 1,800 Kr., før fast Ansættelse finder Sted. Hvis fast Ansættelse opnaas, medregnes de to Aars Prøvetid i Ancienniteten. Dog kan Indehaverne af en af de i denne Paragraf nævnte honorarlønnede Stillinger efter mindst 2 Aars Tjenestetid ansættes ved samme Institution i en af de i denne Paragrafs 1. og 2. Stykke nævnte Stillinger uden yderligere Prøvetid, og der kan da medregnes 2 Aars Anciennitet. § 37. Kontorassistenter lønnes med 1,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr., dog ikke over 2,500 Kr. § 38. Maskinmesteren lønnes med 2,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. indtil 3,600 Kr. Varmemesteren lønnes med 1,600 Kr. aarlig, stigende med 200 Kr. hvert 4. Aar indtil 2,400 Kr. For hans Arbejde som Gas- og Vandmester og elektrisk Installatør tillægges ham 400 Kr. aarlig. For Tjenestebolig fradrages 1/6 af Begyndelseslønnen. Laboratoriemestrene og Undermaskinmesteren lønnes med 1,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. indtil 2,700 Kr. For Tjenestebolig fradrages 1/6 af Begyndelseslønnen, for saa vidt Tjenesteboligen ikke er Ve- derlag for særligt Arbejde. § 39. Faguddannede Betjente — d. e. Betjente, som ved deres Ansættelse har en faglig Uddannelse, som kræves til Bestridelse af Tjenesten — 70 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. lonnes med 1,000 Kr. aarlig, stigende med 200 Kr. hvert 4. Aar indtil 2,400 Kr. Andre Betjente samt Fyrbødere lønnes med 1,350 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. indtil 1,950 Kr. For Tjenestebolig fradrages 1/6 af Begyndelseslønnen, for saa vidt Tjenesteboligen ikke er Vederlag for særligt Arbejde. Følgende i denne Paragraf nævnte Tjenestemænd tillægges 400 Kr. i Løntillæg: 1) 1. Betjent ved den fysiske Samling. 2) 1. Betjent ved det kemiske Laboratorium. 3) 1. Kontor- og Auditoriebetjent. Til Honorarer til den øvrige Betjening stilles til Ministeriets Raadighed et Beløb, hvis Størrelse fastsættes paa Finansloven. § 40. De i §§ 32, 33 og 35, 1. Stykke, nævnte Tjenestemænd udnævnes af Kongen. l)e i §§ 34, 2. Stykke, og 38 nævnte Tjenestemænd ansættes af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet. De øvrige i dette Afsnit nævnte Tjenestenuend ansættes af Direktøren for polyteknisk Læreanstalt. § 41. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der er ansatte ved Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har i den paagældende Stilling. Ved Fastsættelse af Alderstillæg for en Professor, der tidligere har været Professor ved Universitetet, medregnes Tjenestetiden ved dette. Naar en af de i §§ 33, 35, 2. Stykke, nævnte Tjenestemænd rykker op i den nærmest højere Stilling, medregnes ved Beregningen af vedkommendes Alderstillæg Halvdelen af Tjenestetiden i hans hidtilværende Stilling, dog ikke over 4 Aar. Saafremt de i § 33 nævnte Stillinger besættes med den hid- tidige Docent eller Hjælpedocent i samme Fag, medregnes vedkommendes fulde Tjenestetid som saadan ved Beregning af Alderstil]æget. Saafremt de Stillinger som Laboratoriemestre ved det fysiske og elektrotekniske La- boratorium, Undermaskinmester og Varmemester, hvortil de hidtidige Stil- linger som faglærte Betjente ved det fysiske Laboratorium, det elektrotek- niske Laboratorium og Maskinlaboratoriet samt som fast Fyrbøder foreslaas omdannede, besættes med disses nuværende Indehavere, medregnes for disse ved Beregning af Alderstillæg i deres nye Stillinger den hele Tjenestetid i den tidligere Stilling, for Varmemesteren dog kun Tiden fra 1. April 1906. Forslaget blev vedtaget uforandret af Rigsdagen og fik under 22. April 191G kgl. Stadfæstelse. Om forskellige Afgørelser, hidrørende fra denne Lovs Vedtagelse, se S. 73—74. i. Bestemmelser før do uf Lærerraadet nedsatte staaende Udvalg for do forskellige Studieretninger. 1 Henhold til Punkt 7 i Bestemmelserne for de paa Lærerraadsmødet den 23. Maj 1913 nedsatte staaende Udvalg for de forskellige Studieret- Lønningsforhold. 71 ninger og for Undervisningen til I. Del af Eksamen, hvorefter disse Bestem- melser vilde være at revidere efter 3 Aars Forløb, jfr. Univ. Aarbog for 1912 —13, S. 1353—54, nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 13. April 1916 et Ud- valg, bestaaende af Formændene for de nævnte staaende Udvalg samt Direk- tøren, til at fremkomme med Forslag om eventuelle Ændringer i Bestem- melserne. Udvalget fik endvidere efter Forslag af Docent Thaulow til Opgave at overveje, om der maatte være Anledning til at oprette et Raad, sammensat af Direktøren og de staaende Udvalgs Formænd, til hvilket visse Sager kunde henvises, og at fremkomme med Forslag til, hvilke Sager der passende kunde henhøre under et saadant Raads Ressort. I sin Betænkning af 11. Maj s. A. udtalte Udvalget, at det ikke fandt Anledning til at foreslaa Etableringen af et saadant Raad med bestemte Opgaver, men formente, at det kunde nedsættes i hvert enkelt Tilfælde, hvor det maatte anses for ønskeligt. Med Hensyn til Revision af Bestemmelserne fremkom Udvalget med et Forslag, der paa nogle redaktionelle Ændringer nær var enslydende med nedennævnte Bestemmelser. Disse afveg fra de tilsvarende tidligere Bestemmelser, navnlig i deres Punkt 5, hvori det bestem- mes, at Udvalgene paa Foranledning af deres egne Medlemmer kan for- handle andre Sager end dem, der er henviste til dem af Læreanstaltens Di- rektør og Lærerraad, hvorom der da snarest skal gives Direktøren Meddelelse, og i Punkt 6, hvori det bestemmes, at hvert Udvalg indenfor sit Omraade træffer Beslutning i alle Sager angaaende Sygeeksamen, forsinket Aflevering af Kursusarbejder samt ufuldendt Værkstedsuddannelse, saaledes at Be- slutninger kun forelægges Lærerraadet, hvis Direktøren ikke kan tiltræde Udvalgets Afgørelse. I sit Møde den 18. Maj 1916 vedtog Lærerraadet i Henhold til Udvalgets Indstilling følgende: Bestemmelser for de af Lærerraadet nedsatte 5 staaende Udvalg. 1. Udvalgene behandler Sager vedrørende henholdsvis Studiet til 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører — - - — - — - Maskiningeniører — - - — - — - Bygningsingeniører . . — _ — _ Elektroingeniører — - 1. Del af samtlige ovennævnte Eksaminer. 2. Hvert Udvalg sammensættes som Regel af alle de Medlemmer af Lærer- raadet, der underviser i Fag, som er obligatoriske ved den til vedkommende Studium hørende Eksamen. Hvis en Lærer underviser ved flere Studieret- ninger, kan han dog inskrænke sig til at være fast Medlem af det af Udval- gene, hvortil han føler sig nærmest knyttet. Har flere Lærere parallel Under- visning i samme Fag for flere Retninger, kan de efter Anciennitet vælge at indtræde som fast Medlem i et eller flere af Udvalgene, saaledes at Faget saa vidt mulig repræsenteres i dem alle. 72 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. Desuden kan ethvert af Udvalgene med Lærerraadets Billigelse som faste Medlemmer optage Lærerraadsmedlemmer, der uden at have Eksamens- undervisning skønnes at have Betydning for Udvalgets Arbejde. Endelig kan Udvalgene til Behandlingen af enkelte Sager tilkalde uden for Udvalget staaende Lærerraadsmedlemmer. 3. Hvert Udvalg vælger af sin Midte en Formand for et Aar ad Gangen; Formanden kan umiddelbart genvælges een Gang. I Formandens Forfald fungerer den sidst afgaaede Formand, subsidiært Udvalgets ældste tilstede- værende Medlem. 4. Hvert Udvalgs Formand forer Protokol over de til Udvalgene indlø- bende Sager og deres Ekspedition samt en Protokol over Udvalgets Moder og Beslutninger, eventuelt over Forhandlingerne. 5. Udvalgene skal behandle de Sager, som henvises til dem af Lære- anstaltens Direktør eller Lærerraad, eller som gennem Direktøren indgives til dem fra Medlemmer af Lærerraadet. Desuden kan Udvalgene paa Foran- ledning af deres egne Medlemmer forhandle andre Sager, hvorom der da snarest skal gives Direktøren Meddelelse. 6. Hvert Udvalg træffer indenfor sit Omraade Beslutning i alle Sager an- gaaende Sygeeksamen, forsinket Aflevering af Kursusarbejder samt ufuld- endt Værkstedsuddannelse, saaledes at Beslutningen, saafremt Direktøren tiltræder den, enten er endelig eller — saafremt Reglementet fordrer det — indstilles til Ministeriet. Hvis Direktøren derimod ikke kan tiltræde Beslut- ningen, forelægges Sagen for Lærerraadet. 7. Udvalgene bestemmer selv deres Forretningsorden og meddeler denne til Lærerraadet. II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. a. Afgang og Ansættelser. 1. Oversigt for Aaret 1915 — 16. 1 den ved Professor i Maskinlære C. L. Jacobsens Død den 17. Sep- tember 1913 ledigblevne Stilling ansattes, foreløbig ved Konstitution, fra 1. September 1915 Diplomingeniør Th. E. Thomsen, efter at Undervisnings- arbejdet i Mellemtiden var blevet besørget af Assistent, cand. polyt. E. M. Thomsen. Se Univ. Aarbog f. 1914—15, S. 850. Med Udgangen af August Maaned s. A. tog Professor i Matematik P. C. V. Hansen sin Afsked fra Læreanstalten, efter at han siden 1. April 1887 havde varetaget sin Un- Personalforhold. 73 dervisning ved denne. Fra 1. September 1915 ansattes i Stedet Docent ved Københavns Universitet Dr. phil. H. Bohr. Se Univ. Aarbog f. 1914—15, S. 853—56. Med Udgangen af Juli Maaned 1916 tog Docent i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer Dr. phil. J. L. A. Kolderup Rosen- vinge efter at være bleven udnævnt til Professor ved Universitetet sin Af- sked efter 16 Aars Lærervirksomhed ved Læreanstalten, deraf de to første som Lærer i Botanik. Ved Finansloven for Finansaaret 1916—17 omdannedes de hidtil- værende Docenturer i Materialisere og Jernbeton til et Professorat i Material- isere og det hidtilværende Docentur i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen til et Professorat i dette Fag. Se S. 34—37. I Henhold hertil blev Docent E. Suenson udnævnt til Professor i Materialisere fra 1. April 1916 at regne og Docent J. Th. Lundbye til Professor i kommunal-hygiejnisk Ingeniør- væsen fra samme Dato. I et ved samme Finanslov nyoprettet Professorat i Matematik an- sattes fra 1. Juni 1916 Docent ved Københavns Universitet, Dr. phil. Johs. Mollerup, medens et andet, samtidigt oprettet Professorat i Elektro- teknik endnu henstod ubesat ved Beretningsaarets Udløb se S. 75. Assistenterne i Maskinkonstruktion E. M. Thomsen og Birger Thorsen fratraadte deres Stillinger henholdsvis 1. September 1915 og 1. April 1916; fra nævnte Datoer besattes Stillingerne derefter med henholdsvis Ingeniør, cand. polyt. N. L. Feilberg og Ingeniør C. J. Rixen. Med Udgangen af Januar Maaned 1916 fratraadte Assistent ved det kemiske Laboratorium H. N. K. Rørdam sin Stilling, som derefter fra 1. Februar s. A. blev besat med exam. polyt. K. Hofgaard Pedersen. — I Henhold til Lønningsloven af 22. April 1916 fandt der følgende kgl. Udnævnelser og ministerielle Ansættelser Sted. Desuden fastsattes der en Række Honorarer for Stillinger, der ikke var normerede paa Løn- ningsloven: Under 31. Maj 1916 fik saaledes efternævnte kgl. Udnævnelse i de paa- gældende Stillinger: Docent, Dr. phil. P. J. Harder til Docent i Mineralogi og Geologi, Docent E. Thaulow til Docent i mekanisk Teknologi, Docent E. S. Johansen til Docent i Fysik, Docent, Dr. phil. E. Schou til Docent i Maskinlære for Fabrikingeniører, Hjælpedocent P. M. Frandsen til Docent i Bygningsstatik og Jernkonstruk- tioner, Hjælpedocent A. R. Christensen til Docent i Vej bygningsfagene og Hjælpedocent J. J. Munch-Petersen til Docent i Vandbygningsfagene, alle fra 1. April 1916 at regne. Under 8. Juni 1916 meddelte Ministeriet efternævnte Tjenestemænd Ansættelse i den for hver angivne Stilling: O. Flamand som Maskinmester ved den polytekniske Læreanstalts Maskin- laboratorium og Kedelanlæg, A. F. Møller som Varmemester, J. Liebach som Laboratoriemester ved den polytekniske Læreanstalts elektrotekniske Laboratorium, UniverBitetets Aarbog. 10 74 Don polytekniske Læreanstalt 1915—16. C. C. Magnussen som Laboratoriemester ved den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium og II. Andersen som Undermaskinmester ved den polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium, alle fra den 1. April 191G at regne. Ved Skrivelse af 15. Juni 1916 bifaldt Ministeriet, at der fra 1. April s. A., at regne udbetaltes Honorarer til de ved Læreanstalten ansatte Assi- stenter m. fl. med det for hver især anførte Beløb: Konservator ved fysisk Samling, H. J. Nielsen ............................1,200 Kr. Assistent ved Tegneundervisningen, A. S. P. Petersen................1,800 A. Bugge................................1,800 — i Husbygning, V. Clausen..................................................1,200 - Maskinkonstruktion, C, J. Rixen..................................1,800 — C. L. Thomsen............................1,800 N. L. Feilberg..............................1,800 - - Mikroskopi, H. E. Petersen............................................800 - Fysisk Teknik, J. P. Jacobsen......................................600 - Bygningsstatik, A. D. Engelund....................................1,800 — - Elektrotekniske Konstruktioner, C. Hemmingsen... 1,800 Bibliotcksbud Wulff..............................................................................255 — Assistent ved kemisk Laboratorium, Frk. Inger Wulff................1,800 — med Adgang til ifølge Lovens § 92 som personligt Tillæg at nyde de hende senere tilkommende Løntillæg ifølge Lov af 8. Juni 1912. Assistent ved elektroteknisk Laboratorium, A. Teglbjærg............1,800 — med samme Adgang som anført for den foranstaaende Assistent. Bibliotekar W. Benzon ........................................................................700 — (heraf 100 Kr. som personligt Tillæg). Endvidere billigede Ministeriet, at Fru cand. polyt. A. D. Orla- Jensen betragtedes som 1. Assistent ved bioteknisk-kemisk Laboratorium og lønnedes med stigende Lønning efter Lønningslovens § 36, 1. Stk., med 2,000 Kr., stigende til 3,600 Kr., medens den anden Assistent Frk. Betzy Meyer blev 2. Assistent og da fremdeles lønnedes med 2,800 Kr. uden Stigning. Endelig bifaldt Ministeriet, at den paa Finansloven for Finansaaret 1916—17 oprettede Silling som Assistent i det teknisk-kemiske Laboratorium, for hvilken Stilling der var fastsat en Lønning af 1,800 Kr., betragtedes som honorarlønnet med et aarligt Beløb af nævnte Størrelse og uden Stigning. De stedfundne Forhøjelser vilde være at udbetale paa forventet Til- lægsbevilling for Finansaaret 1916—17. — Paa Foranledning af Universitetskvæsturen blev det ved mini- steriel Resolution af 16. Juni 1916 fastsat, at Professor E. Suensons Løn- ningsanciennitet i Henhold til Lov af 22. April 1916 § 41, 3. Stk. vilde være at regne fra 1. April 1912. Under 17. s. M. blev Professor Lundbyes Løn- ni ngsanciennitet fastsat som ligeledes gældende fra 1. April 1912. Personalforhold. 75 2. Besættelse af det paa Finansloven for 191 6— 1 7 oprettede Professorat i Matematik. Efter Oprettelsen af et nyt Professorat i Matematik ved den polytek- niske Læreanstalt, se S. 37—38, indstillede Læreanstalten i Skrivelse af 28. April 1916, at Stillingen besattes med Docent i ren Matematik ved Uni- versitetet, Dr. phil. Johannes Mollerup. Læreanstalten udtalte bl. a. føl- gende: »Med Hensyn til Besættelsen af Professoratet i Matematik tillader man sig at henvise til en fra et indenfor Lærerraadet eksisterende Udvalg for Undervisningen til 1. Del af polyteknisk Eksamen under 27. April 1914 fremkommen Udtalelse, som er gengivet i Læreanstaltens Skrivelse af 1. December s. A. til Ministeriet vedrorende Besættelsen af det ved Professor P. C. V. Hansens Fratræden ledigblevne Professorat med Dr. phil. H. Bohr (jfr. Univ. Aarbog f. 1914—15, S. 853—56). I Udtalelsen beklagedes det, at man ikke paa det daværende Tidspunkt kunde knytte Dr. phil. Johs. Mollerup nærmere til Læreanstalten, thi selv om Dr. Mollerup ikke naaede Dr. Bohr i videnskabelige Kvalifikationer, havde han dog ved sine Arbejder vist sig i Besiddelse af betydelige, mangesidige Kundskaber, ligesom han ogsaa ved sin anerkendte Lærerdygtighed havde gjort sig fortjent til sær- deles megen Paaskønnelse«. Under 5. Juni 1916 modtog Dr. phil. Johs. Mollerup kgl. Udnævnelse som Professor i Matematik ved den polytekniske Læreanstalt fra den 1. s. M. at regne. b. Andre Personalia. 1. Studierejser m. m. Studierejser. I Skrivelse af 25. April 1916 bifaldt Ministeriet, at der af et resterende Beløb af den til Rejser for Læreanstaltens Lærere i de tek- niske Fag af Finanslovskonto § 18 A. IX. B. 3. a. for Finansaaret 1915—16 bevilgede Sum af 1,500 Kr. anvendtes 125 Kr. som Rejseunderstøttelse til Professor i teknisk Kemi, P. E. Raaschou til Studierejser til de større Tørve- centraler her i Landet og i Sydsverrig samt 136 Kr. 68 Øre til yderligere Dækning af Rejseudgifterne for de Lærere, der havde deltaget i de af Lære- anstalten foretagne Ekskursioner med Studerende. Paa Finansloven for 1916—17 blev der bevilget et Beløb af 1,500 Kr. til Rejser for Lærere i de tekniske Fag. Efter Læreanstaltens Indstil- ling tildelte Ministeriet under 20. Juni 1916 Professor Einar Biilmann 250 Kr. til Deltagelse i det 16. skandinaviske Naturforskermøde i Kristiania samt til en Studierejse til Norge, Professor J. N. Brønsted 250 Kr. til Del- tagelse i ovennævnte Naturforskermøde samt til en Rejse til Stockholm, Professor Carl Hansen 300 Kr. til en Studierejse til svenske og norske Skibs- værfter, Docent P. Harder 150 Kr. til Deltagelse i ovennævnte Naturforsker- møde, Professor Julius Petersen 250 Kr. til Deltagelse i samme og til en Studierejse i Norge, Professor G. Schønweller 150 Kr. til en Studierejse til Stockholm og Docent Chr. Winther 150 Kr. til Deltagelse i ovennævnte N aturforskermøde. — Rejser til Udlandet. Følgende indhentede ministeriel Tilladelse til at foretage Rejser til Udlandet i det angivne Tidsrum: Direktør, Pro- Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. fessor H. I. Hannover til Sverrig fra 18.—31. August 1915, Professor G. Schønweller til Sverrig fra 19.—21. Maj 1916, Professor J. Th. Lundbye til Tyskland fra 7.—15. Juli 1916, Docent E. S. Johansen til Norge fra 9.—23. Juli 1916, Inspektor M. C. Harding til Sverrig og Norge fra 9.—24. Juli 1916, Professor H. Bache til Norge fra 9. Juli—31. August 1916, Docent P. Harder til Norge fra 10.—20. Juli 1916, Professor Carl Hansen til Sverrig og Norge fra 23.—30. Juli 1916, Professor C. Juel til Sverrig fra 27. Juli— 3. September 1916 og Docent J. Munch-Petersen til Norge i Juli 1916. 2. Forskellige Sager. Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Till. B., Sp. 2421—22, blev der bevilget et ekstraordinært Honorar af 600 Kr. til Docent E. Suenson under Hensyn til, at Docenten hidtil havde udfort Arbejdet og Tilsynet ved de ved Læreanstaltens nye Reglement af 13. Oktober 1913 indførte obligatoriske Konstruktionsøvelser i Jernbeton for Bygningsingeniører, uden at hans Honorar i den Anledning var bleven forøget. Beløbet opførtes paa Udgiftspost a. 2. Honorarer. III. Laboratorier, Samlinger m, m. a. Det kemiske Laboratorium. 1. Undervisningen for Fabrikingeniører m. f 1. Indtægt for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i Laboratoriets Øvelser. I Skrivelse af 12. Februar 1916 gav Ministeriet Tilladelse til, at det Beløb, der i 1915 var indkommet for Adgang for Ikke-Polyteknikere til Øvelserne ved den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium for Fabrikinge- niører m. fl., ialt 378 Kr., maatte overføres til den særlige Konto for nævnte Laboratorium. En lignende Tilladelse vilde ikke fremtidig kunne ventes givet, se nedenfor. — Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Paa Finansloven for 1916—17 blev Laboratoriets Driftsbudget forhøjet med 400 Kr. til 13,000 Kr., idet det Beløb paa ca. 400 Kr., som hvert Aar indkom som Indtægt for Ikke- Polyteknikeres Deltagelse i de kemiske Øvelser, og som hidtil havde været ført til Indtægt paa Laboratoriets Driftsbudget, fremtidig vilde blive opført paa Indtægtspost b., jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1377—78. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16 bevilgedes der 1,500 Kr. som ekstraordinært Tilskud til det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører m. fl. paa Grund af den betyde- lige og ved Budgettets Udarbejdelse ganske uforudseelige Fordyrelse af alle i Laboratoriet anvendte Kemikalier og Apparater, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 2424—25. — Ekstraordinær Bevilling til Laboratoriet. Paa Finansloven for 1916 —17 bevilgedes der ekstraordinært et Beløb af 2,300 Kr. til Indlæg af elek- trisk Lys og til Indkøb af Platinapparater, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 401—04. Beløbet fordelte sig med 1,800 Kr. til Indlæg af Laboratorier, Samlinger m m. 77 elektrisk Lys og 500 Kr. til Indkøb af Platinapparater. Det sidstnævnte Beløb, 500 Kr., bevilgedes, idet man gik ud fra, at der skaffedes 500 Kr. tilveje ved Anvendelse af Legatmidler (Md. Diempkers Legat). — Tilvejebringelse af forbedrede Forhold for Fabrikingeniørernes Under- visning i Kemi. Forhøjelse af Laboratoriets Annuum og af Assistancesummen. Ansættelse af en ny Laboratoriebetjent. Paa Finansloven for 1916—17 blev der givet Bevilling til Tilvejebringelse af forbedrede Forhold for Fabrik- ingeniørernes Undervisning, dels ved en Udvidelse af Laboratoriets Lokaler, dels ved en Forhøjelse paa 600 Kr. aarlig af Bestyrerens Assistancesum og paa 400 Kr. af Laboratoriets Annuum, dels ved Ansættelse af en ny Labo- ratoriebetjent. Bevillingen tilsigtede endvidere en Forbedring af Forholdene for det teknisk-kemiske Laboratorium, det bioteknisk-kemiske Laboratorium og Laboratoriet for Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer. Bevillingen opførtes paa en særlig Konto paa Læreanstaltens Udgiftsbudget og er nærmere omtalt S. 88—96. I Skrivelse af 11. Maj 1916 anmodede Prof., Dr. phil. Julius Petersen om, at de paa Budgettet for Kemisk Laboratorium for 1916—17 bevilgede 1,400 Kr. til Lønning af en ny Laboratoriebetjent og 600 Kr. til Assistance for Bestyreren maatte blive gjort effektive fra 1. Juli 1916, selv om Udvi- delsen af Lokalerne og Flytningen af nogle Tegnestuer, hvortil Bevillin- gerne var kædede sammen, ikke blev gennemført før paa et senere Tidspunkt. I de to Sommerferiemaaneder vilde man for Assistancesummen kunne faa Bogsamlingen bragt i Orden og katalogiseret færdig, et Arbejde, der stadig var bleven udsat, da Assistenterne ikke havde kunnet overkomme det paa Grund af det forøgede Arbejde med de mange Elever. De to Sommerferie- maaneder vilde for Betjenten være særlig godt egnet til under de ældre Betjentes Vejledning at blive fortrolig med Arbejdet, da der netop paa den Tid var et stort Arbejde med Rensning, Eftersyn og Ordning af Laboratoriets Materiel. Endelig vilde Laboratoriet først faa det fulde Udbytte af den nye Betjents Arbejde, hvis han var mekanisk uddannet, da den store Mængde Apparater krævede et stadigt Tilsyn af en kyndig Mand for ikke at forfalde før Tiden. 2. Undervisningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Af lignende Grund som ovenfor anført under Laboratoriet for Fabrikingeniører blev dette Laboratoriums Driftsbudget forhøjet med 200 Kr., som var det omtrentlige Gennemsnit af de sidste 3 Aars Indtægt for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i Laboratoriets Øvelser; jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Till. A., Sp. 1379—80. — Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16 bevilgedes der et Beløb af 403 Kr. 97 Øre som Overskridelse af Ud- giftspost b. 1. b. Det kemiske Laboratorium. Til Raadighed ved Undervis- ningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Overskridelsen var begrundet i den overordentlige Prisstigning paa Kemikalier og Materialier, hvorved det havde vist sig umuligt at holde Udgifterne indenfor det nor- merede Beløb, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 2839—40. 78 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. — Flytning af Laboratoriets Lokaler. Under Bevillingen til Tilvejebrin- gelse af forbedrede Forhold for Fabrikingeniørernes Undervisning opførtes et Beløb af 5,600 Kr. til Flytning af Laboratoriet fra 1. til 2. Sal i den saa- kaldte kemiske Fløj. Desuden gaves der Bevilling til Nyindretningen af Laboratoriet, se S. 92—93. Indretningen og Flytningen af Laboratoriet fandt Sted i Løbet af Sommeren 1916. I). Dot teknisk-kemiske Laboratorium. Oprettelse af en ny Assistentstilling. I Skrivelse af 24. Juni 1914 anmo- dede Laboratoriets Bestyrer, Professor P. E. Raaschou om, at der maatte blive søgt oprettet en ny Assistentstilling ved det teknisk-kemiske Labora- torium. Til Støtte herfor udtalte Professoren: »Afdelingen har for Tiden 1 Assistent, hvis Tid er fuldt optaget af at forberede alt til Forelæsningerne, at holde Orden i Laboratoriets Samlinger; den tekn.-kem. Samling bliver for Tiden systematisk ordnet og Genstandene indregistrerede af Assisten- ten — et Arbejde, hvortil der medgaar særdeles megen Tid, al holde Orden i Biblioteket, som i Løbet af Vinteren ved fremmed Hjælp er bleven systematisk ordnet, at assistere ved Undervisningen i Laboratoriet, at korrigere Eksamens Kapporter og Projekter, at føre Laboratoriets Regnskaber. lians Tid er helt optaget af disse Arbejder, som endda ikke har kunnet gennemføres uden fremmed Assistance. Vi er her paa Laboratoriet næsten helt afskaaret fra at gøre Under- søgelser i Forbindelse med Undervisningen. Min egen Tid er i den første Aarrække saa stærkt optaget af Udarbej- delse af Forelæsninger og Tilrettelægning af Materialet for nye Bøger i tekn. Kemi, hvis Udgivelse tiltrænges i høj Grad — saaledes er Prof. Steenbergs autograferede Forelæsninger over tekn. Kemi for Maskin- og Elektroinge- niørerne nu udsolgt, og Fabrikingeniørerne læser efter tyske Bøger. Jeg selv kan af disse Grunde kun rent undtagelsesvis arbejde i Laboratoriet, naar der rettes Forespørgsel af lir. Direktøren eller af andre Laboratorier paa Lære- anstalten. Mit Fags Omraade er at regne f. Eks. efter Sideantallet i bekendte tyske Lærebøger ca. 10 Gange saa stort som den biotekniske Kemis Omraade; i dette Laboratorium, som kun kan give Plads for 5—6 Elever, findes 2 faste Assistenter. Naar hertil kommer, at hver enkelt Gren af den tekniske Kemi er i en meget stærk Udvikling, at Faget paa de udenlandske Højskoler er mere delt end her, og at Lærerne dér har en Stab af Medarbejdere — Docenter og Assistenter — til Hjælp, saa vil Hr. Direktøren sikkert forstaa, at det er mig magtpaaliggende for blot nogenlunde at kunne magte den Opgave, jeg som Professor i teknisk Kemi ved Læreanstalten er stillet overfor, at der gives mig Assistance dertil. Paa Forskningens Omraade er Laboratoriet saa godt som afskaaret fra at give Bidrag under de nuværende Forhold. Laboratorier, Samlinger m. ni. 79 Da Laboratoriet kun kan give Plads for endnu 1 Assistent, saa tillader jeg mig herved at ansøge om, at der maa blive oprettet en ny fast lønnet Stil- ling som Assistent ved det tekn.-kemiske Laboratorium med Begyndelses- gage paa 1,800 Kr. Vedkommendes Arbejder skal bestaa i: at passe og holde Orden i Apparatsamlingen, at udføre saadanne Undersøgelser, som det er ønskeligt at udføre for Under- visningens Skyld, at udføre saadanne Arbejder, som ere nødvendige til Besvarelse af Spørgs- maal, der stilles til Laboratoriet af Direktøren eller af andre Laboratorier ved Læreanstalten, at assistere ved Undervisningen i Spørgsmaal vedrørende Maskiner og Appa- rater samt Fabrikationer, samt iøvrigt være behjælpelig, hvor det tiltrænges, især ved Udførelse af Arbejder paa Forskningens Omraade.« Forslaget om Oprettelse af en ny Assistentstilling blev fremsat af Læreanstalten i dens Budgetskrivelser af 30. Juni 1914 og 30. Juni 1915, ligesom det fandtes paa Læreanstaltens sidste Udkast til en ny Lønningslov. Forslaget blev ikke optaget paa Finansloven for 1915—16 eller paa Hoved- finanslovforslaget 1916—17; derimod gennemførtes det ved 3. Behandling af sidstnævnte Finanslovforslag, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1221-—23, idet det fjernedes fra Lønningslovforslaget, da man ikke ønskede Forslag om nye Stillinger optaget paa dette. — Udvidelse af Laboratoriet og Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. Paa Kontoen for Tilvejebringelse af forbedrede Forhold for Fabrikingeniørernes Undervisning paa Finansloven for 1916—17 bevilgedes der et Beløb af 14,270 Kr. til Udvidelse af det teknisk-kemiske Laboratorium og en Forhøjelse paa 2,000 Kr. af Laboratoriets Annuum, se nærmere S. 88—94. e. Det fysisk-kemiske Laboratorium. Overskridelse af Laboratoriets Annuum. Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16 bevilgedes der et Beløb af 1,022 Kr. 32 Øre paa Udgiftspost b. 3. Det fysisk-kemiske Laboratorium, som Overskridelse af Kontoens normale Beløb, begrundet i den overordentlige Prisstigning paa Kemikalier og Materi- alier, som havde fundet Sted i Finansaaret, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 2839—40. d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium. Udvidelse af Laboratoriet. Paa Kontoen for Tilvejebringelse af for- bedrede Forhold for Fabrikingeniørernes Undervisning paa Finansloven for 1916—17 bevilgedes der et Beløb af 4,900 Kr. til Udvidelse af Laboratoriet; se nærmere S. 88—94. 80 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. e. Det fysiske Institut. Den fysiske Samling. Vikarhjælp. Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16 bevilgedes der 300 Kr. til Vikarhjælp i 2% Maaned for Betjent ved den fysiske Samling E. Ander- sen, der var indkaldt til Sikringsstyrken fra November 1915 til Januar 1916. Belobet opfortes paa Udgiftspost a. 4. Lønninger m. m., jfr. Rigsdagtidende for 1915—16, Tillæg B. Sp. 2423—24. Det fysiske Laboratorium. Indtægt for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i Laboratoriets Øvelser. Under 10. Februar 1916 billigede Ministeriet, at et Belob af 200 Kr., som var ind- kommet i 1915 for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i Laboratoriets Øvelser, maatte overfores til Laboratoriets særlige Konto. Der tilføjedes, at en saa- dan Tilladelse kunde ikke ventes givet oftere. — Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. Laboratoriets Annuum blev paa Finansloven for 1916—17 forhojet med 250 Kr. fra 8,600 Kr. til 8,850 Kr. for at dække Laboratoriet for Indtægtstab, idet det Belob, ca. 250 Kr. aarlig, som hidtil var indkommet for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i Laboratoriets Øvelser og opfort paa dets Konto som Indtægt, fremtidig vilde blive fort til Indtægt paa Indtægtspost b., jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A. Sp. 1381—82. — Forhojelse af Belobet »Til Assistance for Bestyreren af det fysiske Laboratorium«. I Skrivelse af 4. Februar 1916 anmodede Medhjælperen ved Fysisk Fælleskursus N. C. Jensen om, at hans Honorar, der afholdtes af Belobet »Til Assistance for Bestyreren af det fysiske Laboratorium« paa Læreanstaltens Udgiftspost a. 4., maatte blive forhojet fra 1,000 Kr. til 1,800 Kr. fra 1. April s. A. at regne. Han anførte, at han allerede flere Gange til Laboratoriets Leder havde rettet en Anmodning om at faa sin Løn forhojet, men da han nu ved at blive bekendt med det forelagte Lønningslovforslag saa, at der paa dette ikke var stillet Forslag om nogen Forhøjelse af hans Ho- norar, og han for Tiden for 35 Ugers Arbejde, ca. 840 Timer, kun erholdt 1,000 Kr., og han havde været ansat ved Laboratoriet i ca. 5 Aar, anmodede han om, at hans Andragende maatte blive søgt imødekommet, da han ellers til sin Beklagelse saa sig nødsaget til snarest muligt at søge sin Afsked. Medhjælperens nærmeste Foresatte, Docent J. Hartmann, ledsagede Ansøgningen med følgende Skrivelse af 4. Februar 1916: »Idet jeg fremsender vedlagte Ansøgning fra min Medhjælper ved Fysisk Laboratoriums Fælleskursus Hr. N. C. Jensen skal jeg tillade mig ind- trængende at anmode Hr. Direktøren om at søge Hr. Jensens Ønske opfyldt. Dels synes det mig i højeste Grad rimeligt, dels vil det, hvis Hr. Jensen forlader Laboratoriet, være praktisk set umuligt at finde brugbar Arbejds- kraft blandt de nuværende yngre Fysikere — maaske næppe nok til al- mindelig Assistentgage og i ethvert Fald ikke til en Løn af 1,000 Kr. Jeg skal udtrykkelig gøre opmærksom paa, at jeg støtter denne Udtalelse til en om- hyggelig Undersøgelse af Forholdene. Jeg ser derfor næppe nogen Udvej Laboratorier, Samlinger m. ru. 81 til at holde Øvelserne i Gang paa blot nogenlunde forsvarlig Maade, hvis Hr. Jensen, med hvem jeg er yderst tilfreds, forlader sin Stilling.« Om samme Sag udtalte det fysiske Laboratoriums Bestyrer, Professor K. Prytz under 9. Februar 1916: »Udviklingen af det polytekniske fysiske Fælleskursus har i Docent Hartmanns Tid været følgende: Da han som Student for 13 Aar siden blev antaget som Assistent væ- sentlig til at vejlede de Studerende ved Fælleskursus, var der 50—60 Del- tagere, og disse arbejdede to og to sammen. Rapporten bestod i at udfylde et til hvert Arbejde indrettet Skema med de observerede Tal og udregne Resultatet af disse. Jeg var som Leder af Arbejdet klar over Ønskeligheden af, at hver Stu- dent arbejdede alene med sine Opgaver; og da Hartmann viste sig som en særdeles dygtig og interesseret Lærer, varede det ikke længe, før vi gjorde Overgangen til Enkeltmandsarbejde, hvorved Hartmanns Arbejde fordob- ledes. Men siden den Tid er Arbejdet bleven flere Gange større, først og frem- mest ved en stadig voksende Tilgang af Studerende, men ogsaa ved at Hart- mann indførte at lade de Studerende afgive virkelige, omend ved Skemaer lettede Rapporter over Arbejderne, hvorved opnaaedes et Supplement til den almindelige Fysikundervisning, der virkede i samme Retning som Opgave- løsningen i Matematikundervisningen. Ved Siden heraf har Hartmann udført et meget stort Arbejde med at udvikle Fælleskursusets Undervisningsmateriale til et i flere Henseender mønstergyldigt Øvelseslaboratorium. Under denne Udvikling blev der efterhaanden skaffet Hartmann nogen højst nødvendig Assistance, ved at der blev bevilget mindre Beløb til Assi- stance for Laboratoriets Bestyrer, hvormed yngre Studerendes Hjælp blev honoreret. Men Arbejdet var dog stadig ret overvældende. Jeg har hver Gang støttet hans Henvendelser om forøget Assistance, som ogsaa er bleven taget til Følge i det væsentlige i det ønskede Omfang, sidst i 1914. Naar Docent Hartmann nu maa erklære det for Tiden til Assi- stance bevilgede Beløb, 1,000 Kr., for utilstrækkeligt, er det foranlediget ved, at den for Tiden assisterende, stud. mag. N. C. Jensen, finder sig nød- saget til at træde fra, hvis han ikke kan faa sit Honorar væsentlig forøget. Det havde været ønskeligt, om Docent Hartmann paa et tidligere Tids- punkt var bleven klar over dette Forhold, saa at den fornødne Assistance kunde være opnaaet ved Bevilling paa Lønningslovforslaget. At dette ikke er sket faar formentlig sin Forklaring 1) ved at Hartmann har stolet for meget paa sin egen store Arbejdskraft, 2) ved at han regnede med paa de hidtidige Betingelser at kunne beholde Student N. C. Jensens gennem 5 Aar indøvede Hjælp. Begge disse Forudsætninger har nu vist sig ikke at være tilstede. Ved Siden af sit Arbejde ved Fælleskursus har Docent Hartmann For- pligtelse til at indøve videregaaende elektrisk Laboratoriearbejde med de universitetsstuderende, der studerer til Skoleembedseksamen i Fysik. Af disse Studerende har der hidtil kun været forholdsvis faa, hvorfor Arbejdet med dem hidtil har kunnet overkommes med den i Laboratoriet forhaanden- værende Arbejdskraft. Efter den sidste Fortegnelse over fakultetsindskrevne Uuiversitetets Aarbog. 11 82 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Studenter ved Universitetet er der imidlertid nu 22, der studerer Fysik; af disse har kun 2 i det væsentlige afsluttet deres Laboratoriearbejde. Naar denne Tilgang melder sig til videregaaende Øvelser, maa Spørgsmaalet om Laboratoriets samlede Arbejdskraft paa ny tages op ikke blot for Fælles- kursus og for den elektriske, under Docent Hartmann sorterende Afdeling, men ogsaa for de andre Afdelingers Vedkommende. Det er derfor min Op- fattelse, at man for Øjeblikket helst maa søge den fornødne Assistance til Arbejdet i Fælleskursus tilvejebragt ved en Forøgelse af Beløbet 1,000 Kr. »Til Assistance for Bestyreren« for ikke at foregribe den fremtidige Ordning vedrørende Laboratoriets Arbejdskraft ved allerede nu at søge N. C. Jensens Andragende om fast Ansættelse fremmet. Da Student N. C. Jensen er særlig kvalificeret og, som før nævnt har tjent i omtrent 5 Aar, vilde jeg finde det meget ønskeligt, om hans Honorar kunde forøges til 1,800 Kr., Assistenters Begyndelsesløn efter Lonningslovforslaget; Kravet til hans Arbejde svarer fuldstændig dertil.« 1 Skrivelse af 12. Februar 1916 anmodede Læreanstalten Ministeriet om at søge den nævnte Assistancesum forøget til 1,800 Kr., enten ved 3. Behandling af Finansloven for 1916—17 eller ved 2. Behandling af det fore- lagte Forslag om en ny Lønningslov. Forslaget fremkom ved 3. Behandling af Finansloven, jfr. Rigsdags- tidende for 1915—16, Tillæg B. Sp. 1223—26, og blev vedtaget af Rigs- dagen. — Aftenundervisning paa det fysiske Fælleskursus. I Skrivelse af 3. Februar 1916 meddelte Docent Jul. Hartmann, at Antallet af Studerende, der i Foraarshalvaaret 1916 søgte Optagelse paa Fysisk Fælleskursus, var steget til op imod 130. Da der paa hvert Hold kun kunde undervises 20, og man af praktiske Grunde ikke kunde holde Laboratoriet aabent mere end 5 Ugedage, stod Valget mellem Udelukkelse af ca. 30 Studerende af andet Halv- aar og Indførelse af Aftenundervisning. Den sidste Mulighed maatte vistnok foretrækkes, da Afvisning af de Studerende af principielle Grunde syntes en meget betænkelig Sag, og da en saadan Afvisning blot vilde have til Følge at Overskudet over 100 (det Antal, der kunde undervises i 5 Dage) i de nær- mest følgende Halvaar vilde blive endnu større end i dette. Docenten fore- slog derfor at søge de nødvendige Midler skaffet til Veje til, at Laboratoriet kunde holdes aabent to Aftener om Ugen. Der blev herved Tale om Hono- rar baade til en Medhjælper og til Lederen af Kursuset, idet Undervisningen i fysisk Laboratorium krævede to Mands Arbejde, Assistentens til Tilsynet med det praktiske Arbejde og Lederens til Gennemgang med Eleverne af Rapporterne. Han foreslog, at Assistent og Leder lønnedes med hver 400 Kr. Dette Beløb var i Overensstemmelse med Gageringen af Aftenarbejdet i kemisk Laboratorium. Den kvindelige Betjent foresloges lønnet med 80 Kr. 1 Skrivelse af 8. Februar 1916 til Ministeriet udtalte Læreanstalten, næst at meddele, at Antallet af Studerende, der ønskede at deltage i det fy- siske Fælleskursus, nu var steget til over 140, at de nævnte Øvelser program- mæssigt skulde gennemgaas af den ene Halvdel af de Studerende i 3. Halvaar og af den anden Halvdel i 4. Havaar; men at der navnlig hos de Studerende, der skulde gennemgaa Øvelserne i 4. Halvaar, viste sig en stedse stigende Til- Laboratorier, Samlinger ni. ni. 83 bøjelighed til at gennemgaa Øvelserne allerede i 2. Halvaar, da de havde bedre Tid til Øvelserne i dette Halvaar end i 4., hvor Eksamensarbejdet lagde stærkt Beslag paa dem. Af de indmeldte Studerende tilhørte saaledes ca. 75 2. Halvaar. Den nærmest liggende Udvej vilde være at afvise saa mange af 2. Halv- aars Studerende, som ikke kunde faa Plads i Laboratoriet i den normerede Undervisningstid, men dette vilde sandsynligvis medføre, at Overskudet i de nærmest følgende Halvaar vilde blive endnu større. Da endvidere Docent Hartmann var af den Mening, at de Studerende havde ligesaa stort Udbytte af at gennemgaa Øvelserne i 2. Halvaar som i 4., idet det vejede op imod deres færre Forkundskaber, at de kunde give sig bedre Tid, og da det i al Almindelighed var ønskeligt at give de Studerende Lejlighed til at fremskynde deres Arbejde, for at de senere ikke skulde blive for overbebyrdede, fandt Læreanstalten det rigtigt at imødekomme de Stu- derendes Ønsker i hvert Fald saa længe, indtil Spørgsmaalet kunde blive nærmere drøftet i Lærerraadet, og anmodede derfor om Tilladelse til at maatte afholde Udgifterne til Aftenundervisning for 2. Hold i Februar Maaned af Kontoen for ekstraordinære Udgifter for 1915—16. Udgifterne vilde beløbe sig til 220 Kr., nemlig 100 Kr. til Lederen af Undervisningen, 100 Kr. til Medhjælperen og 20 Kr. til Betjenthjælp. Under 11. s. M. gav Ministeriet den ønskede Tilladelse, idet det forbe- holdt sig sin Stilling overfor et videregaaende Forslag. Lærerraadet vedtog derefter den 17. s. M. at tilskrive Ministeriet om Tilladelse til at fortsætte den paabegyndte Aftenundervisning Semestret ud, idet man samtidig vedtog at nedsætte et Udvalg til Overvejelse af, hvilke Ønsker der næredes fra teknisk Side med Hensyn til Undervisningen i Fysik. — Anskaffelse af en Radiumnormal. Paa Finansloven for 1914—15 blev der bevilget et Beløb af 3,000 Kr. til Anskaffelse af en Radiumnormal, der skulde opbevares i det for Rigsprototyperne for Maal og Vægt indrettede Rum i det fysiske Laboratorium. Normalen blev først leveret fra den inter- nationale Radiums Standart Kommissions Sekretær Stefan Meyer i Wien i Finansaaret 1915—16, hvorfor Udgiften dertil, ialt 2,126 Kr. 85 0. blev genbevilget paa Tillægsbevillingsloven for sidstnævnte Finansaar; jfr. Rigs- dagstidende for 1915—16, Tillæg A. Sp. 4013—14. — Beretning over Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i Finansaaret 1915—16 i Henhold til Overenskomsten af 27. Januar og 2. Februar 1911 mel- lem Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I Beretningsaaret er udført følgende løbende Arbejder for Statsprøvean- stalten : Undersøgelse af 288 Lægetermometre, 2 andre Termometre, 1 Pyro- meter, 2 Manometre, 4 Alkoholometre og 1 Tørelement, Bestemmelse af Smeltepunktet for en Metalpakning og 3 Metallegeringer, Bestemmelse af Ledningsevnen i en Metaltraad, Bestemmelse af Yarmeledningsevnen i Moler, Bestemmelse af Kapaciteten for 4 Tørelementer, Bestemmelse af Varmefylden for Turbinolie, Maaling af den indre Modstand i 2 Tørelementer. Af de undersøgte 288 Lægetermometre maatte 154 Stk. eller ca. 53 pCt. kasseres. 84 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. f. Det elektrotekniske Laboratorium. Arbejder, ud forte for Statspr øveanstalten. 1 Aaret 1915—16 blev der i det elektrotekniske Laboratorium udført følgende Undersøgelser i Henhold til Overenskomst af 27. Januar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsmini- steriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisnirtgsvæsenet om Samarbejde mellem Statsprøveanstalten og den polytekniske Læreanstalt: Undersøgelse af 2 Amperemetre, 2 Amperemetershunter, 1 kombineret Ampere- og Volt- meter, 3 Wattmetre, heraf 1 med Strømtransformator, 10 Maalere, heraf 1 med 2 Stromtransformatorer, 42 Glødelamper, 4 Højspændingsisolatorer, G Stk. Højspændingskabler, 1 Kondensator, 1 Igangsætter. g. Milski »laboratoriet. Fabrikation oÉH Foraars- halvaar 1916. c o S B * *5 ® CC 13 ^ 0 — - *5 S c/j TJ a s a S < SH 2 5 " S g S £- u P < Teknologi, kemisk......... Prof. P. E. Raaschou. 2 31 , mekanisk I. a. .. Prof. H. I. Hannover. 5 67 — — , mekanisk I. b... Doc. E. Thaulow. — — 2 61 , mekanisk II..... Prof. H. I. Hannover, — — 4 61 Vandbygning (6. Halvaar). . Prof. G. Schønweller. — — 4 46 (7. - ).. — 6 40 — — — for (lem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.. — — — 3 8 Vejbygning (6. Halvaar).... Prof. A. LUtken. — — 3 39 (7. — ).... — 7 42 — — for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget. . — — — 3 11 Økonomi og Lovgivning.... Doc. J. Lindberg. 2 65 — — Repetitionskursus i Matema- tik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører: 1. Halvaar: 1. Hold....... Prof. Jolis. Mollerup. 2 73 — — 2. — ....... — 2 64 — — 2. Halvaar: 1. Hold....... — — — 2 54 2. — ....... — — — 2 59 3. Halvaar................ — 2 41 — — 4. Halvaar................ — — — 1 32 Repetitionskursus i Deskrip- tiv Geometri for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører : 2. Halvaar: 1. Hold....... Prof. Johs. Hjelmslev. — — 1 62 2. — ....... Asst. H. Christensen. — — 1 60 3. Halvaar: 1. Hold....... Prof. Johs. Hjelmslev. 1 56 — — 2. — ....... Asst. H. Christensen. 1 51 — — Repetionskursus i Rationel Mekanik for Maskin-. Byg- nings* og Elektroinge- niører: 2. Halvaar: 1. Hold....... Prof. C. Juel. — — 1 43 2. — ....... Dr. pliil. C. Hansen. — — 1 71 Repetitionskursus i Kemi for Maskin-, Bygnings-og Elek- troingeniører : fung. Hjælpedocent 4. Halvaar: 1. Hold....... H. Bjørn-Andersen. — — 3 26 2. — ....... Dr. phil. K. Estrup. — — 3 27 3. — ....... — — — 3 32 4. — ....... Asst., Cand. polyt. Agnes Petersen. — — 3 19 5. — ....... Asst., Cand. phil. PI Giintelberg. — — 3 25 6. — ....... Asst., Cand. polyt. E. C. B. Andersen. 3 26 Forelæsninger og Øvelser. Øvelser. 103 Undervisningsfag. Lærer. Antal Studerende. Efteraar3-I Foraars- halvaar j halvaar 1915. 1 1916. Bioteknisk-kemiske Øvelser....... Elektrotekniske Øvelser.......... Svagstrøinselektroteknik, Øvelser i Fotokemisk-fotografiske Øvelser.. . Fysiske Øvelser ................... Fysisk-kemiske Øvelser............. Fysisk Teknik..................... Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører...... Bygningsstatik............. Kon- struk- tions- øvel- ser i Bygningstegning for Fabrik- ingeniører ............... Bygningstegning for Maskin- og Elektroingeniører..... Elektroteknik for Maskininge- niører................... Elektroteknik (Stærkstrøm) . (Svagstrøm) .. Husbygning................ Jernbeton................. Kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen ............... Korttegning efter Eksamens- opmaaling og Nivellement.. Maskinkonstruktion........ Opvarmning og Ventilation Skibsbygning............. Vandbygning............. Vejbygning Landmaaling, Øvelser i............ Landmaaling, Beregnings- ogKonstruk- tionsøvelser i................... Maskinlaboratoriet, Øvelser i....... Materiallaboratoriet, Øvelser i...... Mikroskopi, Øvelser i.............. Mineralogi, Øvelser i.............. Rendyrkning af Gæringsorganismer, Øvelser i....................... Tegning.......................... Teknisk-kemiske Øvelser........... Teknisk Mekanik og Maskinlære, Øvel- ser i........................... Prof. S. Orla-Jensen. Prof. Absalon Larsen. Prof. P. O. Pedersen. Doc. Chr. Winther. | Prof. K. Prytz. | Doc. J. Hartmann. Prof. J. N. Brønsted. Prof. Martin Knudsen. Prof. Julius Petersen. Prof. Einar Biilmann. Prof. J. N. Brønsted. I Prof. A. Ostenfeld. | \ Doc. P. M. Frandsen, j Prof. Y. H. Dahlstrøm. Docent Johan Nielsen. Doc. E. v. Holstein- Rathlou. Prof. Wm. Rung. Prof, P. O. Pedersen. Docent Johan Nielsen. Prof. E. Suenson. Prof. J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Prof. S. C. Borch. Prof. Th. E. Thomsen. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. C. Hansen. (Prof. Gr.Schønweller. | | Doc.Munch-Petersen.J | Prof. A. Lutken. | Docent ( A. R. Christensen. ) Prof. P. Thygesen. Prof. H. Bache. Prof. E. Suenson. Docent L. Kolderup Rosenvinge. Prof. O. B. Bøggild. Docent L. Kolderup Rosenvinge. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. P. E. Raaschou. Doc. E. Schou. 23 2 135 19 121 24 77 18 15 51 20 10 2 | 61 40 12 12 35 17 - 21 21 58 52 72 69 46 8 351 104 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. — Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- nander) Ekskursionens Ledere. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri......... Stevns Klint (geologisk Ekskursion)........... Thorsbro Vandværk...... Bornholm (geologisk Eks- kursion) .............. Fabrikker i Kastrup..... Kemiske Anlæg i Lyngby, Helsingør og Helsingborg Fabrikker i Malmø og Lim- hamn ................. Kemiske Fabrikker paa Fyn og i Jylland...... Ingeniørarbejder paa Fyn. Ørholm Papirfabrik...... Fabrikker i Sverrig...... Elektriske Anlæg i Sverrig 4. Maj 1916. 14. Maj 1916. j 25. Maj og 8. Juni 1916. 3.—7. .Juni 1916. 6. Juni 1916. 15.—16. Juni 11)16. 20. Juni 1916. 21.—25. Juni 1916. 26.—28. Juni 1916. 3. Juli 1916. 6.—12. Juli 1916. 10.—17. Juli 1916. 67 Prof. Bache, Prof. Hannover, Prof. C. Hansen, Prof.Thom- sen samt Docent Thaulow. 65 Prof. Bøggild og Doc. Harder. 43 Prof. Bache, Prof. Borch og Prof. Thomsen. 46 Prof. Bøggild og Doc. Harder. Prof. Raaschou. 17 Prof. Raaschou. 57 Prof. Raaschou, Prof. Suenson samt Doc. Thaulow. 24 Prof. Raaschou. 35 Prof. Lundbye. Prof. Lutken og Prof. Schønweller. 40 Prof. Hannover. 14 Doc. Thaulow. 10 Prof. Rung. — Ekstraordinære Forelæsninger. Over Emner af almen Interesse blev der holdt 2 Rækker offentlige, populære Forelæsninger, nemlig af: Professor, Dr. phil. S. Orla-Jensen om vore Næringsmidlers Kemi og Bakteriologi. Ingeniør, cand. polyt. II. Fortmeier om Emner i Telegrafi og Telefoni samt Radiotelegrafi. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af et af det lleiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. Dosent E. S. Johansen holdt i Efteraarshalvaaret 1915 og Foraars- halvaaret 1916 Forelæsninger over det elektromagnetiske Felts Teori i 2 ugentlige Timer. 17 Tilhorere. Forelæsninger og Øvelser. 105 Docent, Dr. phil. Chr. Winther holdt i Efteraarshalvaaret 1915 Fore- læsninger over »Fotografiens almene Grundlag« i 2 ugentlige Timer, 93 Del- tagere. Desuden holdt Assistent, cand. polyt. A. L. Vanggaard instruktive Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling. — Udgivelse af Læreboger. Af det paa Finansloven for 1915—16 be- vilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 840 Kr. bleven brugt som Tilskud til Udgivelse af Professorerne Bohrs og Mollerups Lærebog i matematisk Analyse I og II Del, 250 Kr. til Professor Rungs elektriske Ledningsskemaer, 75 Kr. til Professor Juels Forelæsninger over Hydrodynamik og 335 Kr. til Docent v. Holstein-Rathlous Forelæs- ninger over Elektroteknik. — Kursus i Bogholderi. Paa Initiativ af Landstingsmand, Grosserer Holger Petersen indførte Læreanstalten forsøgsvis et Kursus i Bogholderi med Købmandsskolens Lærer i Bogholderi, Stabsintendant A. V. H. Sabroe som Lærer i Efteraarshalvaaret 1914. Undervisningen gik ud paa dels at bibringe de Studerende en klar Forstaaelse af Regnskabstekniken i al Al- mindelighed i Tilknytning til Omtale af de i det praktiske Forretningsliv forekommende Omsætningsmidler med Forklaring og mere indgaaende Behandling af de hyppigst forekommende tekniske Handelsudtryk og de benyttede Dokumenter, dels og fornemmelig at sætte de Studerende i Stand til at dømme om sund og usund Forretningsførelse ved kritisk Gennemgang af en foreliggende Regnskabsredegørelse, Bedømmelse af Aktiernes Kurs- værdi i Henhold til det officielle Regnskabs Udvisende, Reservekapitalernes procentvise Forhold til Beløbet for Aktivmassen og Aktiekapitalen m. v. Nævnte Kursus var bleven fulgt af 29 polytekniske Studerende. Udgifterne var blevne afholdte dels af Deltagerne med 10 Kr. for hver, dels af private Midler. Efter de saaledes indvundne Erfaringer anbefalede Læreanstalten i sin Budgetskrivelse af 30. Juni 1915, at der indførtes regelmæssig Undervisning i Bogholderi af lignende Omfang og Indhold som ovennævnte Kursus, og at der i dette Øjemed bevilgedes indtil 200 Kr. paa nærværende Konto som Tilskud til Undervisningen, idet det var Hensigten at lade Ele- verne selv betale hver 10 Kr. for Kursuset. Forslaget optoges paa Finans- loven; jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A. Sp. 1385—88, og vedtoges af Rigsdagen. — Repetentkursus i rationel Mekanik. Medens der allerede i 1902 blev indført Repetentkursus i deskriptiv Geometri og i 1905 i Matematik, savnedes der hidtil saadanne Kursus i rationel Mekanik, hvis Lærer, Professor, Dr. phil. C. Juel havde et særdeles stort og anstrengende Arbejde. Med det store Antal Studerende vilde det kun ved Dublering af de stærkt forcerede Eks- aminatorier være muligt at eksaminere hver enkelt Studerende flere Gange i Løbet af et Halvaar. Det blev derfor paa Finansloven for 1915—16 fore- slaaet at indføre Repetentkursus i rationel Mekanik med 2 ugentlige Timer i Ilalvaaret, saaledes at Betalingen til Repetenten ligesom hidtil sattes til 100 Kr., for en ugentlig Time pr. Halvaar. Kontoen for Honorarer til Repe- tenter tillod uden Forhøjelse en saadan Udgift; jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1377—78. Forslaget vedtoges af Rigsdagen. Universitetets Aarbog. 14 106 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. b. Eks /. Af holdte Adgangsek Til Adgangseksamen i 1915 inds Eksamen: Andersen, Arthur Andersen, Holger Bjerring Andersen, Otto Holger Andersen, Valdemar Julius Bahl, Arthur Beck, Johannes Cohen, Joseph Jacob Eiriksson, Helgi Hermann Frantzen, Hans Christian Georg Bram Gatten, Christian Jensen Germundsen, Thorbjorn Graversen, Ernst Holger Nicolai Hansen, Bertram Binderup Hansen, Svend Ove Valdemar Siebolt Hartvigson, Poul Frederik Vilhelm Hartz, Harry Axel Oskar Henius, Arne Louis Hanschel, Christian Peter Jacobsen, Eigil Jensen, Holger Brix Jensen, Lauritz Løgstrup Jessen, Povl Palle aminer. Eksaminer. same n m. m. tillede der sig GO. Følgende 44 bestod Johannesen, Ivan Jungersen, Gunnar Fugl Jørgensen, Mathias Oluf Jørgensen, Poul Richard Keiding, Ejnar Knudsen, Poul Lindholm Lervad, Aage Andersen Lundsgaard, Erik Lønne, Hans Mortensen Madsen, Anders Johan Mørch, Poul Nielsen, Ove Holger Ormstrup, Johannes Elmqvist Pedersen, Jens Hansen Ditlef Pedersen, Poul Christian Prytz, Vagn Raabæk, Povl Jensen Schmidt, Hans Carl Ferdinand Sørensen, Ejner Sørensen, Niels Mikael Tscherning, Paul René Unmack, Augusta Marie Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Aabye, Gunnar Nielsen Agerskov, Gunnar Arnby, Kristian Andersen, Henrik Emil Andersen, Johannes Christian Mul vad Andersen, Jens Karl Andersen, Kaj Emanuel Andersen, Karl Valdemar Andersen, Marie Schriver Andersen, Niels Hemming Andersen, Søren Kirkegaard Bach, Christen Bache, Einar Christian Bentzon, Emil Einar Roepstorff Bogstad-Mandel, Carl Leonhart Bruun, Georg Bruun, Holger Bruun, Peter Ejler Busse, Ejnar Bølck, Kai Carstensen, Poul Thurø Christensen, Ejler Kaj Christensen, Svven Christiansen, Villiam Christian Christoffersen, Christoffer Alfred Dalgas, Christian August Drechsel, Sven Due, Steen Ekeroth, Richard Vilhelm Conradt Fenger-Petersen, Sten Edgar Fensmark, Gunnar Christian Erland Figge, Salcso Frithiof Holger Finsen, Bjørn Floor, Rudolph Zeitz Garde, Hans August Viggo Gemzøe, Jakob Erhard Wilhjelm Glud, Jørgen Grimstrup, Aage Pedersen Græsbøll, Frederik Mølholm Grønbæk, Gunnar Johannes Hannover, Poul Hansen, Anton Hansen, Hans Lange Hansen, Kaj Hansen, Kaj John Christian Hansen, Poul Valdemar Criiger Hartig, Edmund Michael Hassel, Helge August Heegaard, Frederik Dreier Helwigh, Preben Bendt Henriksen, Povl Jacques Hofman-Bang, Svend Erik Holm, Svend Aage Holst, Uffe Juul Husson, Bernard Marie Høeg, Axel Jacobsen, Charles William Jacobsen, Poul Mathias Hoffman Jensen, Ernst Christopher Ditlev Jepsen, Arvid Brynjulf Petræus Johansen, Joseph Clemens Holger Ri- chard Jørgensen, Poul Carl Munck Jørgensen, Svend Marcus Klenow, Lennart Koch, Andreas Peter Afholdte Eksaminer. 107 Koefoed, Einar Carsten Kofod, Jens Peter Krogh, Anders Worre Kiister, Axel Larsen, Ernst Aage Holger Larsen, Hans Rosenkvist Laursen, Søren Lauritz Levinsen, Anders Christian Lindegaard, Svend Fjeldberg Linnemann, Johan Lintrup, Johan Conrad Lohse, George Emanuel Lorentzen, Finn Lund, Christian Jepsen Lundbeck, Poul Lundberg, Julius Johan Vilhelm Løgstrup, Maria Dorthea Dalsgaard Madsen, Alfred Emil Frederik Madsen, Charles Georg Madsen, Johannes Marke, Poul Johannes Mathiesen, Poul Godtfred Niels Michaelsen, Hans Christian Emil Eshing- ton Mogensen, Arne Borg Moltke, Otto Knud Johan Axel Møller, Axel Neersø, Gudrun Nielsen, Arthur Frederik Nielsen, Edvard Nielsen, Frederik Martin Nielsen, Kaj Julius Liebgott Nielsen, Ludvig Meincke Nielsen, Niels Henning Peter Nilsson, Niels Edvin Herman Nygaard, Knud Petersen Nørgaard, Haldor Nørregaard, Helge Skriver Olsen, Helge Gerhard Ehmanuel Pedersen, Hans Gabriel Pedersen, Jørgen Frederik Petersen, Aage Lauritz Petersen, Aksel Martin Petersen, Harald Sommer Petersen, Kay Langvad Pinholt, Ove Rosendal Prytz, Lejf Rafn, Erik Rager, Axel Hakon Rasmussen, Jens Viggo Rosenkilde, Otto Carl Christian Rosenvinge-Hansen, Helge Anton Saugmann, Axel Jurgen Treschow Schou, Kai Schousboe, Helge Sigurd Schousboe, Astrid Schrøder, Einer Steenberg, Niels Mogensen Steensen, Christian Otto Struck, Egon Henning Søby, Axel Podersen Sørensen, Aage Peter Strunck Sørensen, Ove Alexander Teglbjærg, Jens Olaf Stubbe Teudt, Emil Jørgen Andreas Thomsen, Orla Georg Christian Gordon Tutein, Paul Tvermoes, Reidar Tollbøll, Henry Einar Ussing, Steen Vilhelm Veibel, Stig Erik Volqvartz, Kirsten Vøhtz, Aage Wattne, Bjørn Westergaard, Karl Axel Wiberg, Ernst Otto Albert Willumsen, Gregers Ferdinand Windfeld-Hansen, Erik Orum, Rolf Aagesen 1 Indskrevet i Henhold til Reglementets § 3. d. paa Grundlag af bestaaet Overgangsprøve ved Kadetskolen: Riis-Carstensen, Erik Indskrevne i Henhold til Ministeriets Resolution paa Grundlag af bestaaet norsk Realartium: Brandt, Johan I Vestgaard, Osvall Pedersen, Reidar Sjønde ; Wisløff, Johan Carl Richard Indskrevne i Henhold til Ministeriets Resolution paa Grundlag af bestaaede Eksaminer, der giver Ret til at indskrives ved russiske tekniske Højskoler: Bruskin, Boris Benjaminowitsch Garfunkel, Selman Ivensky, Leiser Vigdor Schimelewitsch. Linetzky, Michail Sinelnikoff, Gregorij Chaimowitsch Stiickgold, Jeruchim Maierowitsch Zaslavsky, Alexandre Gnerchkowitsch 108 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. I. Del af polyteknisk Eksamen i Juni — Juli 1916. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 217, nemlig 51 Fabrik- ingeniører, 67 Maskiningeniører, 78 Bygningsingeniører samt 21 Elektro- ingeniører. Desuden indstillede der sig 8 Eksaminander til Tillægsprøven i Geologi. 137 bestod Eksamen, nemlig 40 Fabrikingeinører, 40 Maskin- ingeniører, 43 Bygningsingeniører samt 14 Elektroingeniører. 1 Elektroin- geniør blev sygemeldt. 1 Kandidat fik Udsættelse med et enkelt Fag. Nav- nene paa Kandidaterne er følgende: Fabriki ngeniorer. Larsen. Valdemar Ahrend Lauritsen, Jørgen Offer Lehmberg, Ernst Johan Carl Linderstrøm Lang, Kai Ulrik Lund, Ejnar Madsen Mathiassen, Børge Henning Meyer, Wilfred Nehm Mogensen, Toikild Peter Frederik Nielsen, Svend Nielsen, Thorkild Haastrup Nyegaard, Anton Overgaard, Jean Knudsen Petersen, Jens Schou Rasmussen, Axel Henning Rousing, Niels Sander, Carl August Schack-Steenberg, Axel Skovby, Rasmus Karl Ejnar Hansen Volqvartz, Kirsten Windfeld-Hansen, Ivar Andersen, Mario Schriver Begtrup, Frederik I^ange Belling, Ejnar Burrau, Carl Øjvind Christensen, Ejnar Dalgaard, Aage Moller Dam, Carl Peter Henrik Fransen, Mikkel Glandt, Aage Haugaard, Hans Christian Gotfred Holweg, Hannibal Theodor Holstebro, Niels William Hove, Egil Anton Hojendahl, Kristian Isager, Gudrun Jensen, Jørgen Thorvald Johnsen, Christian Jørgensen, Holger Jacob Rasmus Krebs, Johanne Nathalie Larsen, Poul Willy Johannes Maskiningeniører. Ambrosius, Steffen Andersen, Kay Ivar Andreassen, Andreas Bloch, Sven Heymann Boye, Svend Aage Buus, Jens Charles Christensen, Carl Christian Hedegaard Eriksen, Erik Christian Fergo, Svend Oluf Kristian Hagerup, Svend Asmussen Hansen, Hans Jakob Holger Heegaard, Svend Deichmann Hcrtel, Poul Høiriis, Holger Jacobsen, Jacob Christian Georg Jennow, Otto Frederik Jørgensen, Harald Kristian Kjær, Niels Aage Knudsen, Hans Peter Krogh, Kristian Povlsen Lassen, Niels Lund, Otto Madsen, Valdemar Hovmand Moller, Johannes Aurelius Nielsen, Hans Alfred Nielsen, Hans Christian Nienstædt, Louis Rudolf Nyborg, Ernst Poul Olsen, Aage Alfred Olsen, Bernhard Kristian Pedersen, Aage Valdemar Petersen, Holger Timmermann Petersen, Lorentz Andreas l'osselt, Otto Grunth Rasmussen, Fritz Ingemann Rasmussen, Harald Valdemar Rasmussen, Karl Vilken Schultz, Kai Herman Sørig, Ole Christian Thomsen Wegener, Christian Ricard Ammentorp, Kjeld Oluf Anker Andersen, Svend Arnholtz, Svend Frede Bendsen, Johan Andreas Bøgh, Carl Carstens, Johan Erik Christensen, Hans Bank Claussen, Johannes Valdemar Bijgningsingeniorer. Ehlert, Carl Christian Vilhelm Foss, Einar Philip Friis, Otto Hamre, Jens Larsen Hansen, Holger Blichert Hansen, Holger Peschardt Haxthausen, Einar Holm, Ove Afholdte Eksaminer. 109 Hunderup, Mike Kennedy Hjort Jakobsen, Aage Liep Jensen, Svend Aage Jespersen, Christen Kjeldsen, Andreas Johannes Knudsen, Hans Kristian Lindholm Larsen, Johannes Emmanuel Langkilde Lehrmann, Otto Lotz, Jørgen Lundsteen, Hjalmar Madsen, Hans Lønborg Magnussen, Knud Milner, Vilhelm Christopher Moe, Alfred Johannes Nielsen, Christian Bøje Nyeborg, Poul Erik Pedersen, Georg William Carl Izard. Rasmussen, Christian EVald. Rasmussen, Denis Harry Smith, Axel Frederik Carl Stock, Aage Theodor Svendsen, Svend Thorvald Syndergaard, Askan Villy Taaning, Peter Irenæus Vestergaard, Jørgen Wandall, Hans Reinhard Christian Westergaard, Otto Ludwig Blædel Elektroingeniører. Andersen, Anders Johannes Andersen, Laurs Møller Bechgaard, Hans Christian Jensen, Axel Georg Jørgensen, Jens Viggo Johannes Larsen, Oskar Emil Meyer, Svend Koefoed Moe, Kai Otto Mogensen, Michael Briinnich Mouritsen, Johan Kristian Nielsen, Jørgen Nyholm, Christian Rasmussen, Andreas Engelberth Soldath, Poul Christian Wiirtz, Svend Carl Thor Tillægs'prøve i Geologi. Andersen, Hans Christian Drewes, Poul Jahnsen, Frederik Kindt, Albert Nicolaisen, Jeppe Peter Orgaard Petersen, Knud Skov, Jens Frederik Theilmann Steners, Kaj Verner Forprøve for Bygningsingeniører. Følgende 37 Kandidater fuldendte i Januar 1916 Forprøven for Byg- ningsingeniører: Blach, Niels Svend Blok, Laurits Marius Boeck, Victor Peter Christian Bondesen, Ejnar Bruun, Peder Leopold Christoffersen, Aage Darre, Emil Valdemar Elgaard, Aksel Peter Johannes Glud, Christian Glysing, Halvor Georg Bay Hansen, Kai Peter Hansen, Knud Volmer Frost Holten-Nielsen, Sigurd Chr. Adolph Johs. Hvenegaard, Paul Martin Jacobsen, Aage Alex Jakobsen, Anders Johansen, Jens Kampmann, Niels Sophus Keiser-Nielsen- Torkil Koefoed, Svend Munch Krogh-Meyer, Henry Larsen, Søren Laurids Lauesen, Henrik Møller Langkilde Meyer, Erik Victor Nielsen, Niels Einer Nyrop, Louis Kristoffer Olsen, Svend Axel Erland Paustian, Henry Frederik Wulff Petersen, Alex Hermann Petersen, Christian Munck Prange, Ejnar Olsen Raabymagle, Hans Christian Rahbek, Johannes Erland Schumacher Philip Johan Henrik Theilmann, Hans Christian Carl Winther, Aage Vilhelm Østergaard, Christian 110 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Eksamen for r-J - 99 2 CO 1 ®2 £7 _ CO C S C3 2 CO U . £ o o o* C "Z O* co <* ~ ~ C~. OJ ^ a CC —, O W a & cjc ~ © a J C. g £ Z: c . ^ © o rs r-1 s © a S "O s 1 i ~ | ® S'd S e r* r£ 2 s Eksamensfag. "Il* '■S 5 JS i ■*» a ® 5 S g 2 £ o - S .5 "o a » g* B ~. i 2=~'C a S = ^ S 5 rt ® J ;oa i S S* U J 3j £ i £ * cEa o. c ^ 2 W x q o W Q SJs'o 2 ^ 5 1 JgR - ® _• w 2 - -» «2- Ku rsusa rbejder. Geometrisk Tegning (I'rojektionsteg- godt g- + " g- mg. mg. Opmaalingstegning................. g- + mg. mg. mg. mg. Udkast til et kemisk Fabrikanla?g ... mg. mg. ug- mg- ug. Teknisk-kemiske Øvelser............ ug- mg. mg. ug- ug- Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. I>et samme gælder Kursus- arbejder i kvalitativ kemisk Under- søgelse af uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme godt. g- -r- ug- ug- mg. Kvalitativ kemisk Undersøgelse at et organisk Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag . mg. mg. mg. mg. mg. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne................. mg. ug- tg- ug- ug- Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag . ug. ug- ug- mg. mg. Skriftlig Prøve. mg. -5- mg. mg. mg. mg. g- -T- godt. godt. godt. godt. tg- godt. ug- ug mg. tg- tg- godt. godt. mg. tg- H- tg- + godt. ug- godt. mg. godt. mg. mg. mg. Mekanisk Teknologi................ mg. -h mg. mg. mg. godt. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ »g- "T" ug- ug- "g- ug- Orden med skriftlige Arbejder ved »g- mg. "g- ug- ug- Mundtlig Prøve. mdl. godt. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. mg- + mg. mg. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del.. godt. tg- godt. tg- »g- Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. tg- godt. ug- godt. ug. Organisk Kemi ved Eksamens 2 Del.. mg. -r tg- mdl. mdl. mg. ug. -i- mg- godt godt. godt. Fysik.............................{ mg. + tg- godt. mg. godt. mg. -r- mg. mg. mg. mg. g- + tg- mg. mg. mg. 1 Teknisk Kemi.....................* g- + tg- -r godt. godt. godt. godt. godt. mg. ug. ug- Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi mg. -h godt. tg- mg. mg. Fysisk Kemi....................... mg. godt. godt. tg- godt. Mekanisk Teknologi................ mg. -r godt. godt. godt. ug- Maskinisere og teknisk Mekanik..... godt. godt. tg- godt. mg. Elektroteknik .................... mg. — godt. ug- godt. _ godt. Hovedkarakter... J 2. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. Afholdte Eksaminer. 111 Fabrikingeniører. Kjølsen, Hans Bergh Hammer. Eksaminand (Student) 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1913. Kiihl, Johan Frederik Treschow. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1913. Luudssraard, Kristen Johannes Stausbøll. Eksaminand (Studont) 1911. 1. Del af Eksamen 1913. Michaelsen, Erik Friis Eshingtou. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Petersen. Jens Anton Forum. Eksaminand ('Student) 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1913. Petersen. Svend Asger. Eksaminand 1910 1. Del af Eksamen 1913. Proschowsky, Taul Marie. Eksaminand (Student) 1911. 1. Del af Eksamen 1913. Rode, Orla Henrik. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1913. Sørensen, Louis. Eksaminand (Student) 1910. 1. Del af Eksamen 1913. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. tg- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. »g- ug. ug- ug. mg. ug- mg. ug. mg. ug- ug. ug- ug. ug. godt. godt. ug- ug. mg. mg. ug. ug- ug. godt. mg. mg. mg. ug. ug- mg. ug. mg. ug. godt. ug- ug. ug. ug- ug- ug. ug. mg. ug. ug. mg. mg. ug- mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt. ug- godt. ug- godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. ug- m dl. ug. ug. godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- mg. mg. mg. ug- mg. ug. ug. mg. ug. ug- ug. ug- ug- ug- mg. mg. "g- Ug- ug- mg. mg. Ug- ug- mg. ug. ug- ug. ug- ug- ug- mg. mg. mg. ug- mg. ug. ug- ug. ug. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- mg. ug- mg. mg. ug. mg. mg. ug- ug- mg. ug- ug- mg. mg. ug. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg- mg. mg. ug. ug- mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug- godt. "g- ug- mg. ug- ug- godt. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug- mg. mg. "g- ug. ug- ug- mg. ug- mg. ug- mg. mg. ug. godt. ug. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. mg. godt. mg. "g. ug- ug- Ug. mg. godt. godt. godt. godt. »g- mg. tg- ug. mg. godt. ug. mg. mg. mg. ug- godt. ug. ug. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakt, m. Udm. 1. Karakter. 1. Karakt, m Udni. 1. Karakter. 112 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Eksamen for Eksamensfag. ~ 2 H O 55 25 £ o 73 E 3 s a i. 2 S e-3w A 5 1 Jc "o tWfl *■ S£ - Bidstrup, Carl Blem. Eksaminand (Student) 1910. 1. Del af Eksamen 1912. npssaii, Einar. Ekasminand (Student) j 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1914 T> » OS OJ — ® »-« a> rz 73 3 O fl O . — > Ol u a a> o. a r^. c -w' i— — ~ ^ X * ■é- S m* Z ;r « o W tr > c ~ * B&.S = ri % S 3 « .■S 5 5 fl S K 0~ >; a a V. •* ® WQ Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingstegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinisere (reg- nes dobbelt)..................... Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt .................... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedømmessammemned Kursusarbejdet i samme Eag...... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt........... Skriftlig Prøve. I Matematik ........................i Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................^ Fysik.............................i Kemi.......................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning....................... Maskinlære........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................ Mundtlig Prøve. Matematik......................... Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................* Kemi............................. Mater i al lære....................... Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursusar- bejdet i samme Fag.............. Elektroteknik...................... Kemisk Teknologi.................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi Skibsbygning...... mg. mg. mg- + ug- -r mg.-f1) mg. + g- + g- +1) tg- + mg. + mg. mg. g- + ug- mg. + g- + g- + mg. mg + ug. mg. -r- mg. + ug. -r- mg. -r mg. + g- + ug- mg. ug- mg. -r g- + ug. mg. mg. 4- mg. -r mg. -r Hovedkarakter... { 1. Karakter. godt. godt. godt. mg. g tg-1) mg. mg. mdl.i) godt. ug- ug- godt. ug. ug- godt. tg- godt. mg. mg. mg. godt. ug- tg. ug- mg. mg. ug- mg. ug. mg. mg. mg. godt. tg. tg godt. 2. Karakter. ug- mg. mg. ug- mg1) ug- mg. mg-1) ug- godt. godt. tg- mg. mg. tg- tg- mg. godt. ug- ug. mg. mg. godt. mg. godt. tg- mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. I 2. Karakter. i) Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning. Afholdte Eksaminer. 115 Eksamen for Bygningsingeniører. Eksamensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................. Eksamensprojekt (regnes dobbelt)......... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til en Jern- eller Jernbetonkonstruk- tion eller Detailtegning til en Del af en saa- dan, bedømmes sammen med Kursusarbej- derne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Udkast til et Yejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samrne Fag Skriftlig Prøve. Matematik..............................j Rationel Mekanik....................... Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................<| Kemi.................................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vej bygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del............................... Mundtlig Prøve. Matematik.............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................J Kemi................................... Geologi................................ Mekanisk Teknologi..................... Materialisere, herunder Jernbeton, bedømt sammen med Kursusarbejdet i Jernbeton. Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinisere............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene..................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter ...{ mg. mg. mg. mg. ug- 11 g- ug- ug- ug mg. mg. ug- godt. ug- ug- mg. ug. mg. ug. mg. mg. ug- mg. ug. ug- ug- ug- ug. ug- ug. Ug- mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. indl. mg. mg. mg. mg. mg. godt. tg- ug. mg. ug. ug. tg- godt. godt. godt. mg. ug. godt. ug- mg. mg. godt. ug. mg. mg. 1. Karakter. 2. Karakter. ug. mg. g- + mg -r- godt. tg. + godt. mg. + mg -r- mg. mg- + g- + mg. ug. ug. mg- + mg. godt. ug- 4- mg. mg. mg. mg. -r- mg. 4- mg. ug. g- + mg. mg- + mg. ug. -r mg. -f- Karakter. mg. tg- godt. godt. mg. mdl. tg- godt. godt. godt. mdl. godt. godt, mg. mg. mg. ug- godt. tg- godt. godt, mdl. godt. godt. mg. mg. tg- tg. godt. godt. godt. Karakter. *) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. 116 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Eksamensfag. ~ 2 g S® • e O <8 •nT3 to XZ C O M te * - W 0 "i * 1 o w ■4 _• o» o £ .a"!i ^ d T3 2 >6 = 5® 2 2 w S ecjc S « c. a ^ S " o "o 5 "3 En 2 »O *^3 ® . ^ « *> 2 a -d g H o fl S ® Æ «8 M > H.SW g H ^ P- * ri JT h ^ Q '£ _• Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................. Eksamensprojekt (regnes dobbelt)......... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... 1^-ak tisk l*rø ve. Udkast til en Jern- eller Jernbetonkonstruk- tion eller Detailtegning til en Del af en saa- dan, bedømmes sammen med Kursusarbej- derne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Kag Skriftlig l*røve. Matematik..............................J Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... FyBik.................................| Kemi.................................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vej bygningsfagene....................... Vandbygningsi'agene...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del .............................. Mundtlig Prøve. Matematik............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri.................... Fysik.................................| Kemi................................... Geologi ............................... Mekanisk Teknologi..................... Materialisere, herunder Jernbeton, bedømt sammen med Kursusarbejdet i Jernbeton. Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vejbygningsfagene .................... Vandbygningsfagene..................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniøi væsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter.. . j J) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. ug- »g- mg. ug mg. ug. mg.1) ug- mg. godt. mg. ug- mg. mdl. mg. ug- ug- godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. tg- ug. mg. mg. tg- godt. godt. ug- mg. 1. Karakter. mg. mg. godt. ug godt. ug- mg.3) ug- godt. godt. mg. ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. tg- mg. mg. mg ug- mg. mg. tg- mg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. 1. Karakter. mg. mg. mg. ug- godt. ug- gOdt8; mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt mg. mg godt. godt. godt. godt. tg- ug. mg. ug- tg- mg. mg. tg- godt. ug- ug- mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. 2. Karakter. 2) Vejbygning. 8) Vandbygning. er' <* ^ ^ 3 g - °o g, E:^ | cp &■ 05 s 3 o S 3 s 9 05 crcj c.cp Op 35 —I 3 3 3 3 s = 3 03 (KJ 05 35 op op ap ^ 2 op cg U5 (T5 05 ^ „ ®åS£SSBo»3 — S" ^35 !~'35 oq 05 3 - 05 - - 35 3 ? 3 3 - - 3 0=1 05 °? 0T5 05 05 05 S B C O »2 CC ia * E ^ c : * w S 3 2 2 - Q -■O0- a 5 ® C« Cfl o JS c 72 ^ g£ fc|2 w « a Z gS W £ «- s. "3 fe O l| 2 . &a o 2 5 m S 51 »--•s; 1 - 5 S 1^* ft « 3 C ,► ca • sfi a Æg 5 cl fe -S 2« "d u w O *3 ^ P tb « CO Si 5 « a "Cl 13 C S a> rt M = -2w o « S« A Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................. Kksamenaprojekt (regnes dobbelt)......... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... l^aktisk Prøve. Udkast til en Jern- eller Jernbetonkonstruk- tiou eller Detailtegning til en Del af en saa- dan, bedømmes sammen med Kursusarbej- derne i bygningsstatik ogJernkonstruktioner Udkast til et Veibygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til cu Del af et saadaut, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik..............................J iiationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri..................... Fysik.................................."I Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... Vandbygninghiagene..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................................ Mundtlig l\øve. Matematik.............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................| Kemi................................... Geologi................................. Mekanisk Teknologi..................... Materialisere, berunder Jernbeton, bedømt sammen med Kursusarbejdet i Jernbeton. Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinisere............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... V ejbygningsfagene....................... Vandbygningslagene...................... Kommunal-hygiejnisk lugeuiørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter. ■{ *) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. ug. ug- mg. ag. mg. mg. mg.1) ug- mg. mg. godt. ug- mg. mg. godt. godt. godt. godt, mg. mg. ug- »g- ug. ug. mg. godt. mg. mg. ug. ug- mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. 1. Karakter. 2) Vejbygning "g- ug- ug- mg. godt. mg. ug-8; mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug. tg- mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug- mg. ug. "g- mg. ug- ug- mg. mg. ug. ug. ugj_ 1. Karakter. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg-2) mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. tg- godt. tg. ug- tg- mg. ug- ug- ug- mg. mg. tg- godt. godt. mg. ug- ug- mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. __ug. 1. Karakter. 3) Vandbygning. mg. mg. tg. -j- ug- mg. + mg. g- +1) ug. -5- mg. -h godt. godt. godt. tg- tg- godt. godt. tg- g- + mdl. mg. + tg- ug. + ug. -v- ug- -J- mg. + tg- + mg. h- tg- + mg. -5- mg. mg. godt. Ug. -T- tg- + godt. g -r g- + mg- -r ug- -r- 2. Karakter. Afholdte Eksaminer. 121 Pedersen, Carl Peter Yetter. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1913. Prøve i Geologi 1914 Forprøve 1915. Pedersen, Peder Marius. Eksaminand (Student) 1910. Filos Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1913. Forprøve 1915. Rasmusseu, Alfred Verner. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1913. Selnvensen, Christian. Eksaminand (Student) 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Forprøve 1915. Skytte, Johannes. Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamon 1913. Prøve i Geologi 1914. Forprøve 1915. Vejlpraard, Peder Madsen. Eksaminand (Student) 1911. Filos. Prøve 1912. 1. Del af Eksamen 1913. Forprøve 1915. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. tg- ug. mg. ug- mg. ug. ug- mg. ug- mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg- mg. godt. mg. ug- mg. godt.1) godt.8) mg.2) godt.3) godt.3) mg.2) mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. ug. ug- godt. ug- tg- godt. godt. ug- mg. ug. tg- godt. tg- mdl. godt. ug. mdl. godt. ug- tg godt. mg. godt. godt. godt. ug- mg. godt. godt. godt. godt. mg. ug- mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. tg- mdl. tg- godt. mg. mg. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug. mg. godt. ug- mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. ug- mg. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. godt. tg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug. godt. godt. tg- godt. mg. mg. mg. godt. tg- tg. mg. ug- mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. tg- mg. godt. godt. ug- mg. tg- mg. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. mg. ug- mg. godt. godt. godt. godt. ug- mg. godt. godt. mg. godt. mg ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. ug- 1. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 2 Karakter. 1. Karakter. Universitetets Aarbog. 16 Universitetets Aarbog. 16 122 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Eksamen for Eksamensfag. S S "S 1:2 s 3 « %. ►"3 T3 T5 £ . ® G a D «« ® g * S 2* S? * C «s •c — ->• ^S§ c8 g Ol "E" 2 1 u -o M « i »■* "5 3.22 o i s - - j«:» ■S^So «s w ® • 0 s S 2 2 - «2 ° a «•- ,ii oH « C v, S g Sx « 3 » ■« i^2o £ w 5 • 2*i-i ^ Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) Opmaalingstegning................. Elektrotekniske Konstruktioner...... Maskinkonstruktion................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstrømselektroteknik (regnes dob- belt;........................... Tegning' af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt................... Praktisk Prøve Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg.................. Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanlæg.................... Skriftlig Prøve. Matematik............... Rationel Mekanik........ Deskriptiv Geometri...... Eysik................... Kemi................... Stærkstrømselektroteknik.. Svagstrømselektroteknik............. Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik......................... Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik ...........I Svagstrømselektroteknik............. Maskinlære ....................... Mekanisk Teknologi ............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere....................... Kemisk Teknologi.................. Hovedkarakter l) Stærkstrøm. 2) Svagstrøm. -I mg. mg. mg. mg. mg. mgi) mg. mg1) mg. mg. godt. mdl. mg. ug- godt. mg. godt. godt. godt. godt. tg- mg. mg. ug- mg. tg- godt. mg. godt. tg- godt. mg. mg. mg. godt. ug- godt. 2. Karakter. ug. ug- ug- ug ug- ug-1) i ug. godt.') ug- ug. tg- mg. mg. ug- mg. ug- ug- ug- godt, mg mg. ug- ug- mg. mg. godt. mg. godt. mg- mg. mg. mg. mg. godt. ug- ug- ug- 1. Karakter. mg. mg. mg. ug- ug- ug1 ug- mg.2) ug- ug- godt. mg. ug ug- ug- ug- ug- ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug- godt. mg. ug. ug- mg. mg. ug. ug- ug- mg. ug- ug- ug- 1. Karakter med Udmærkelse Afholdte Eksaminer. 123 Elektroingeniører. Granø, Oscar Emil Van g. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Henriksen, Robert | Michael Jørgen. Eksaminand (Student) 1910. 1. Dol af Eksamen 1912. Hinrichsen, Lorentz Wulff. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Kofoed, Viggo Hanson. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Larsen, Karl Marius. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1914 Rasmussen,Hans Kjeld. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Vej, Kristoffer. Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamen 1913. mg. mg mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. + mg. mg. mg. ug- godt. ug- mg. ug- mg. mg.t) mg.1) mg1) mg.1) mg.1) mg.1) godt.1) mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. godt.1) mg.1) tg1) mg-1) ug-1) godt.1) godt.1) ug- ug- mg. ug- godt. ug. tg- godt, ug. godt. tg- tg- mg. godt. tg- ug- mg. tg- mdl. godt, tg- tg- mg. tg- mg. g- mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. i ug. godt. mg. tg- + godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg- mg. godt. mg. godt. ug- ug- godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. tg- ug. tg- godt. g- + mg- tg- godt. ug- tg- mg. mg- mg. mg- godt. mg. godt. godt. g- + mg. godt. mdl. tg- mg. mdl. »g- mg -T- tg- mg. mg. mg. mg. mg- + ug. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- godt. godt. ug- godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. tg- godt. godt. ug. tg- mg. ug. tg- mg. g- + mg. godt. godt. mg. ug- mg. mg. -v- mg. godt. tg- ug- tg- mg. godt. mg. tg- tg- ug- godt. mg. tg- + ug. mg. mg. ug- tg- ug- ug- mg. godt. mg. Ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. Ug- mg. mg. ug- godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. + godt. mg. tg. mg. tg- mg. g- + godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. godt. ug. mg. ug- ug. 4- mg. mg. 2. Karakter. 1. Karakter. 3. Karakter. 1. Karakter. 2- Karakter. 1. Karakter. 3. Karakter. 124 Don polytekniske Læreanstalt 1915—16. 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Frover ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1915 — Januar 1916. Ved 11. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Analyse af el uorganisk Emne. 1. Smalte, Aluminium- ilte, Ammoniumklorid, Nikkelfosfat. 2. Baryumsulfat, Blysulfat, Magnium- ammoniumfosfat, Animoniumtinklorid. 3. Kaliumklorid, Baryumjodat, Nikkelfosfat, Aluminiumilte. 4. Natriumthiosulfat, Blysulfat, Kalcium- fosfat, Aluminiumilte, Kadmiumilte. 5. Antimonpentasulfid, Stannisulfid, Svovl, Merkurioxyd, Aluminiumilte. 6. Kryolit, Kaliumborat, Bly- overilte, Magnesia. 7. Sølvbromid, Blyklorid, Baryumkarbonat, Natrium- arsenat. 8. Kaliumdikromat, Thenards Blaat, Magniumammoniumfosfat, Kuprikarbonat. 9. Natriumsulfit, Aninioniumaluminiumsulfat, Blysulfat, Kromioxyd. 10. Ferrosulfat, Natriumthiosulfat, Vismutiltehydrat, Arsen- oxyd, Blysulfat. 11. Baryumjodat, Kaliumbromid, Blynitrat, Aluminium- ilte. 12. Ultramarin, Magnesia, Blysulfat, Merkurioxyd. 13. Thenards Blaat, Monnie, Merkuriamidklorid, Vismutiltehydrat. 14. Blybromid, Antimonilteklorid, Baryumsulfat, Magnesia. 15. Krudt, Kuprioxyd, Ar- senoxyd, Soda, 10. Granit, Kalciumborat, Brunsten. — Kvalitativ kemisk Undersogelse af et organisk Emne. 1. Albumin, Strych- nin, Citronsurt Bly, Vinsur Kalk. 2. Ferrocyankalium, Vinsten, Rørsukker, Dextrin, Urinsyre. 3. Eddikesurt Natron, Salicylsurt Natron, Druesukker, Citronsurt Bly. 4. Eddikesyre, Methylalkohol, Æthylalkohol, Vand, Oxal- syre. 5. Albumin, Urinstof, Urinsyre, Stivelse, Druesukker. 6. Æthyl- alkobol, Methylalkohol, Glycerin, Salicylsyre, Æther. 7. Vinsur Kalk, eddikesurt Bly, Urinstof, Urinsyre. 8. Benzol, Kloroform, Æthylalkohol, Olein, Anilin. 9. Vinsur Kalk, Eddikesur Natron, Salicylsur Natron, Cyanzink- kalium. 10. Eddikesur Natron, Benzoesur Natron, Oxalsur Na+ron, Urinstof, Kininsulfat. 11. Oxalsur Natron, Garvesyre, Gallussyre, Rørsukker, Stivelse. 12. Brækvinsten, Citronsur Natron, Oxalsur Natron, Strychnin. 13. Ferro- cyankalium, Druesukker, Dextrin, Kininsulfat. 14. Eddikeæter, Kloroform, Kinin, Stearinsyre, Æther. 15. Æthylalkohol, Amylalkohol, Glycerin, Benzoe- syre, Urinstof, Vand. 10. Fenol, Olein, Benzol, Methylalkohol, Kloroform. Kvantitativ kemisk Undersogelse af et uorganisk Emne. 1. 1 det udleverede organiske Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjel- dahls Methode. Der afleveres ca. V2 1 af hver af de benyttede ca. Vio n- Titrer- vædsker. 2. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04 efter Gunnar Jørgensens Metode. 3. 1 en Blanding af Sul- fider af Jern og Kvægsølv bestemmes Indholdet af Svovl. Stoffet iltes med Kaliumklorat og Salpetersyre, og Baryumsulfatet fældes og behandles efter van't Kruys Metode. 4. 1 en Blanding, der indeholder Ammonium-, Kalium-, Aluminium- og Ferrisulfat, bestemmes Indholdet af Jern ved Titrering. (Zimmermann-Reinbardt). Der afleveres ca. ]/2 1 af den benyttede ca. Vio n. Pcrmanganatopløsning. 5. I en Blanding af Mønnie og Kalcium- karbonat bestemmes Indholdet af Pb02 jodometrisk efter Destillation med kone. Saltsyre og Opsamling af Kloret i Kaliumjodidopløsning. — Der afleveres ca. y2 1 af den benyttede ca. Vio n. Thiosulfatopløsning. 6. I en vandig Op- løsning af Kalium- og Blynitrat bestemmes Indholdet af Bly som Blysulfat og i Filtratet herfra Kalium som Kaliumsulfat. 7. I et Silikat, der kan sønder- deles af Syrer, bestemmes Indholdet af Kiselsyreanhydrid. 8. I en vandig Opløsning af Kobber- og Zinksulfat bestemmes Indholdet af Kobber og Zink ved Elektrolyse 9. I en Blanding af Nitrater og Karbonater af Kalium og Kalcium bestemmes Indholdet af Kulsyreanhydrid. 10. I en vandig Opløs- ning af Alkalinitrater og -sulfater bestemmes Indholdet af N03. 11. I en Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 125 Blanding af Kaliumdikromat og Ferrioxyd bestemmes Indholdet af Cr04 jodometrisk efter Destillation med Kaliumbromid og Svovlsyre og Opsam- ling af det udviklede Brom i Kaliumjodidopløsning. Der afleveres ca. y2 1 af den benyttede ca. lJl0 11 • Thiosulfatopløsning. 12. I en Blanding af Kalium- og Kobbersulfat bestemmes Kobber som Cuprosulfid eller Guprioxyd. I Filtratet fra Cuprosulfidet bestemmes Kalium som Kaliumsulfat. 13. I den udleverede Stofblanding, der indeholder Kulstof, Brint, Ilt og Jern, bestem- mes Indholdet af Kulstof og Brint ved Elementæranalyse. 14. I det udleve- rede organiske Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 1/2 1 af hver af de benyttede ca. 1/10 n. Titrervædsker. 15. I en vandig Opløsning af Alkalisilikater bestemmes Indholdet af Kiselsyre- anhydrid. 16. I en vandig Opløsning af Bly- og Kalciumnitrat bestemmes Bly elektrolytisk. I den blyfri Vædske fældes Kalcium som Oxalat og vejes som Kalciumoxyd. — Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 50 g Kaolin fremstilles Alun. 2. Af 50 g Kalicumkarbonat fremstilles Kalciumoveriltehydrat ved Fæld- ning af en ammoniakalsk Opløsning af Kalciumklorid med Brintoverilte. 3. Af Bismuthylhydroxyd fremstilles Vismutoverilte. Hvis Tiden tillader det, afleveres Vismutslumperne som Bismutylhydroxyd. 4. Af 20 g Ivupri- oxyd fremstilles gennem Kloridet Kupritetramminklorid. 5. Af 50 g Ko- boltonitrat fremstilles Natriumkoboltinitrit. 6. Af 100 g Spydglans frem- stilles Antimontriklorid. Der arbejdes efter Biltz med den Ændring, at Antimontriklorid-Opløsningen efter Bortkogning af Svovlbrinten fældes fuldstændig med Vand, det dannede Antimonylklorid frafiltreres og opløses i Saltsyre. Denne Opløsning dampes ind og Antimontrikloridet destilleres. 7. Af 10 g Platin fremstilles Brintplatinklorid ved Opløsning i Kongevand og gentagen Afdampning med Saltsyre. Af Opløsningen udfældes Ammo- niumplatinklorid. Halvdelen af dette afleveres, og Resten omdannes ved Glødning til Platinsvamp. 8. Ved Iltning af Svovlsyrling med 50 g Brun- sten fremstilles Manganodithionat og deraf Baryumdithionat. 9. Af 50 g raa Salpetersyre fremstilles Kvælstofdioxyd. — Tilvirkning af et organisk Stof. 1. Af p-Toluidin fremstilles p-Kresol. Af en Del af det udvundne p-Kresol fremstilles p-Kresylbenzoat. 2. Af Anilin fremstilles Thiocarbanilid. En Del af dette omdannes til Fenylsennepsolie, hvoraf atter fremstilles Fenyl-o-Tolylthiourinstof. 3. Af Glycerin og Oxalsyre fremstilles Myresyre, af denne og Blykarbonat fremstilles derpaa Blyfor- miat. 4. Af Methylalkohol, Jod og rødt Fosfor fremstilles Methyljodid. Af Fenol og en Del af det fremstillede Methyljodid fremstilles Anisol. 5. Af Benzoesyre og Fosforpentaklorid fremstilles Benzoylklorid, hvoraf en Del ved Behand- ling med Ammoniumkarbonat omdannes til Benzamid. 6. Af p-Toluidin fremstilles Tolunitril ved Diazotering. En Del af det vundne Nitril hydro- lyseres til Toluylsyre. 7. Af Ftalsyreanhvdrid og Urinstof fremstilles Ftalimid. Det fremstillede Ftalimid omdannes til Antranilsyre ved Iltning med Brom. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Kemi. Der ønskes en Beskrivelse af Kvælstof gruppens Halogenfor- bindelser, særlig med Hensyn til Fremstillingsmetoder og almindelige kemiske Egenskaber. Endvidere besvares følgende Opgave: Vægtfylden af luftformig Fosforpentaklorid ved een Atmosfæres Tryk er ved en vis Temperatur 70,5 i Forhold til Brint ved samme Temperatur. Hvor stor er Dissociationsgraden og Dissociationskonstanten? — Uorganisk teknisk Kemi. Der ønskes en Beskrivelse med dertil hørende Skitser af Superfosfatfabrikationen samt af analytiske Metoder til Bestemmelse af Fosforsyreindholdet i Fosfatgodning. — Organisk teknisk Kemi. »Kautschuk«. 126 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Mekanisk Teknologi. Om Silkeormen og om Fremstilling af Raa- silke af dens Spind samt om Silkens Egenskaber og Conditionering. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Praktiske Prøver (a 12 Timer). Udkast til et ikke meqet sammensat Maskinanlceg. Et Elektricitetsværk med Dampturbiner [som Drivkraft forbruger 1800 m3/tim. Svalevand til Overfladekondensationsanlægget. Svalevandet er hidtil blevet afkølet i Graderværker til en Aarsmiddeltemperatur af 28° O., hvorved der opnaas et gennemsnitligt Vacuum af 92 pCt. og et Dampforbrug af 30000 kg/tim. Dampens Varmeindhold er 720 cal/kg., naar den forlader Kedelen, og Føde- vandets Temperatur er 90° C. Tabet af Svalevand i Graderværket er 3 pCt. af den cirkulerende Mængde og maa betales med 8 Øre pr. m3. I 800 m Afstand fra Elektricitetsværket, men 25 m lavere, findes en Flod, hvis minimale Vandmængde er 1,4 m3 sec. Vandets Aarsmiddel- temperatur er 15° 0. Ved at anvende Flodvandet vil der i Kondensations- anlægget opnaas et Vacuum af 96 pCt. og derigennem en Besparelse i Tur- binernes Dampforbrug af 8 pCt. Der paatænkes derfor bygget et Vandværk ved Floden, der skal for- syne Kondensationsanlæi get med tilstrækkeligt Svalevand, medens Grader- værket tænkes bibeholdt som Reserve. Driften vil heTefter foregaa paa den Maade, at Flodvandet pumpes op i et Koldtvandsbassin, der ligger 22 m over Flodens normale Vandstand og derfra fordeles til de enkelte Kondensatorer af de Svalevandspumper, der allerede anvendes ved den nuværende Driftsmaade. Efter at have pas- seret Kondensatorerne ledes det varme Vand til et Bassin, der ligger 28 m over Flodens normale Vandstand, hvorefter det i en Rørledning igen føres til Floden. Paa Grund af den Reserve, der forefindes i Graderværket, opstilles i Vandværket kun ét Pumpeaggregat, hvis Fundamentplade ikke maa være større end 5 X 2.2 m. Dog skal der tages Hensyn til Udvidelse af Værket med endnu et lige saa stort Pumpeaggregat. Som Drivkraft for Pumperne staar Vekselstrøm med 50 Perioder samt det tilbageflydende Vand til Raa- dighed. Paa Grundlag af de foregaaende Oplysninger stilles følgende Opgave: 1) Giv en Beskrivelse af Pumpeaggregatet, og angiv paa en Skitse de forskellige Rørledningers Tilslutningsflanger. 2) Bestem Rørledningens Dimensioner, saaledes at Tryktabet i 100 m lige Rørledning bliver ca. 0,14 m Vandsøjle. 3) Tegn Arrangement af Vandværkets Pumpeanlæg og Rørledning indenfor Maskinhuset. 4) Beregn Elektricitetsværkets aarlige Driftsbesparelse ved Over- gang til Drift med Flodvand under Forudsætning af, at denne Driftsmaade anvendes 8000 Tim. aarligt. 1 Ton Kul å 6500 cal/kg koster 20 Kr. loco Værk. Dampturbinernes Dampforbrug er 6,5 kg/kw-Tim ved 96 pCt. Vac. Kedelanlæggets Virkningsgrad er 70 pCt. Udgifter til Betjening, Smøreolie og Pudsematerialier udgør for Vand- værkets Vedkommende 5,000 Kr. aarligt. — Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Maskinkonstruktion.) En liggende 1-cylindret Dampmaskine uden Kondensation arbejder med mættet Damp af 10 Atm.abs. og med et Modtryk af 1,2 Atm.abs. Den nor- male Fyldning er 20 pCt. Som Styring anvendes Rider-Glider. Cylindrens Diameter er 300 mm, Slaglængden 500 mm og Omdrej ningsantallet 125 pr. min. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 127 Svinghjulet dimensioneres for GD2 = 9 500 kg x m2 x) og udføres som Remskive, hvorfra hele Maskinens Ydeevne, 75 H.K. overføres til en Transmission. Tegn komplette Yærkstedstegninger af Dampmaskinens Hoved- aksel2) og Svinghjul. J) G = Svinghjulskransens Vægt i kg. D = — Tyndepunktsdiameter i m. 2) Ved Beregningen af Hovedakslen kan undlades at tage Hensyn til de frem- og tilbagegaaende Massers Acceleration. — Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibs- bygningsprojekt. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibsbyg- ning.) En medfølgende Tegning fremstiller et Dampskib, bygget til Klasse 100 A 4, med følgende Hoveddimensioner: Længden mellem Perpendikulærerne.......................... 67 m. Længden i Lastevandlinien L................................ 67 Bredden B................................................. 9,6 — Sidehøjden til øverste Dæk (Hoveddæk) H................... 6,89 — Hoveddækkets største Bredde Db............................ 9,12 — Der skal udføres en Plantegning af Staalarbejdet paa Damperens Hoveddæk, som antages at være klædt med Træplanker, der dog ikke an- gives paa Tegningen. Agter og for findes Nedgangskapper paa Staalkarme. Masterne er af Staal med 50 cm udvendig Diameter. Over Maskinen anbringes et Skylight paa Staalkarme. Over Kedlen findes en Skorstenskappe af Staal, foranfor denne et Hus af Træ, hvis Trækarme fastgøres til Staalplader oven paa Dæks- bjælkerne. Udskæringerne i Dækket foranfor Fokkemasten forandres til en Ladeluge af samme Størrelse som den Luge, der er anbragt paa Mellem- dækket. Størrelsen af de Udskæringer i Dækket, som ovennævnte Dele kræver, kan enten maales paa Tegningen eller, hvor dette ikke lader sig gøre, fastsættes efter Skøn. Konstruktionen udføres paa følgende Maade: 1) En Plan af Dækkets halve Kontur udføres i Maalestok 1 : 75. 2) I Dækkets Midtlinie markeres alle Byggespanternes Pladser med røde Mærker. 3) Bjælkerne (som Regel anbragt paa hvert andet Spant) indtegnes med blaa Farve. Hver Bjælke angives ved to Konturlinier. Kantspanternes Bjælker og eventuelle Stikbjælker medtages. Dimensionerne skal ikke an- gives. 4) Stringerpladerne og Stringervinklerne med de nødvendige Dimen- sioner og Stødforbindelser indtegnes. 5) De forskellige Udskæringer i Dækket indtegnes, og Hovedmaalene paaskrives. Disse L'dskæringer maa eventuelt forrykkes saaledes, at de passer til Bjælkesystemet. Karmene og deres Forbindelsesvinkler til Dækket maa indtegnes med rød Farve, men uden Angivelse af Dimensioner eller Stødforbindelser. Derimod skal de Plader paa Dækket, hvorpaa Karmene anbringes, forsynes med de nødvendige Dimensioner og Stødforbindelser. Det samme gælder eventuelle Plader, som fordres ifølge Lloyds Regler. 6) Fra for til agter anbringes to Strækskinner, som slutter sig saa heldigt som muligt til de øvrige Plader paa Dækket. Disse Skinners nød- vendige Dimensioner og Stødforbindelser angives. A n m. Hvis der i ovenstaaende mangler Oplysninger, maa disse tilføjes efter Skøn. Af Literatur behøves: C. Hansens Forelæsninger, Udgave 1910. Germanischer Lloyds Byggeregler 1915, den danske Oversættelse. 128 Den polytekniske Læreantalt 1915—16. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Maskinlære. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Maskin- bygning.) Giv en Oversigt over de hyppigst anvendte Midler til Kraft- overføring mellem to Akselledninger, og angiv de Forhold, der betinger Valget deraf. Skibsbygning. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibs- bygning.) 1) Ku medfølgende Tegning viser Deplacementskurven, Kurven for de tværskibs Metacentrer samt de isokline Stabilitetskurver for et Skib, hvormed man foretager et Krængningsforsøg til Bestemmelse af dets Tyngde- punkts Højdestilling. Kurverne er beregnet for den samme Styrlastighed, som Skibet har under Forsøget, men dette foretages i Søvand af Vægtfylde 1,0065 og med 1,875 m Middeldvbgang. Længden af liver Lodlinie er 2,6 m fra Ophængningspunktet til den vandrette Maalestok forneden. Krængningen frembringes ved Hjælp af 4 t Ballastjern, fordelt med Halvdelen paa hver Side af Skibet. Ved Flytning af 2 t gennem en vandret, tværskibs Distance paa 4,1 m faar Lodlinierne et Midneludslag af 292,5 mm. Find Skibets Deplacement under Forsøget samt Skibets Tyngdepunkts Højde o\er Kolens Underkant. Det sidste saavel ved Hjælp af Metacentret som ved de isokline Stabilitetskurver. ?) Under ovennævnte Krængningsforsøg var der i Skibet 3 t over- flødige Valgte, hvis Tyngdepunkt var 3,75 m over Kølens Underkant. End- videre skal de nævnte 4 t Ballastjern flyttes ned i Lasten, hvorved deres Tyngdepunkt Hyttes fra 1,84 m over Flydevandlinien til 1 m under denne Linie. Find Skibets endelige Tyngdepunkts Højde over Kølens Underkant, og konstruer Skibets Stabilitetskurve svarende til det endelige Deplacement og Tyngdepunkt. 3) Beregn og indtegn paa medfolgende Tegning en Kurve for Skibets Opdriftscentrers lodrette Stillinger, den saakaldte »B-lodret« Kurve. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hosstaaende Figur viste simpelt understøttede Gitterdrager indeholder 10 lige store Fag af Længden og Dragerhøjden er ved Enderne P, ved Midten 2), Hovedet er vandret i de 4 midterste Fag, Foden i de to midterste, og begge Flanger — 3Å ^----2* — -----10Å - er sammensatte af tre rette Linier. Knudepunktet a halverer \ ertikalen 4, og Stangen Dx er parallel med f/4. Idet Belastningen udelukkende er lodret og angriber i Fodens Knudepunkter, ønskes de lodrette og vandrette Kompo- santer af Z>4 og Db udtrykte ved Knudepunktsmomenterne og Transversal- kratterne i Fagene 3—5, og endvidere ønskes Influenslinien for den lodrette Komposant af Db tegnet op og et tilstrækkeligt Antal bestemmende Stør- relser for den angivne. Idet Knudepunktet a ligger fast, medens Z)4's Retning, og dermed Knudepunktet b, varierer, ønskes det endelig afgjort, om Drageren bliver ved at være ubevægelig for en hvilken som helst Retning af Z>4. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøvei'. 129 2. Den i hosstaaende Figur viste Konstruktion bestaar af en vandret, i A og B simpelt understøttet Bjælke, der yderligere i Trediedelspunkterne C og D understøttes af et symmetrisk Sprængeværk. Cx og D± er friktionsløse Led, ^ og Bv der ligger lodret under A og B, er faste simple Understøtninger. Idet der i Beregningerne hverken tages Hensyn til de af Normalkraften i Bjælken eller til de af Spændingerne i Gitterstæn- gerne fremkaldte Formforandringer, ønskes det paavist, at de bøjende Momenter i Bjælken og de Reaktioner A og B, der frembringes af en vilkaarlig lodret Belastning, er uafhængige af Skraasti- vernes Yinkel « med den vandrette, og dernæst ønskes de Reaktioner A og B beregnede, der svare til 1) total Belastning med g pr. Længdeenhed og 2) til Belastning mellem A og Bjælkemidten med p pr. Længdeenhed. — Mekanisk Teknologi. Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af de forskellige Typer af Maskinsave til Træ og en Fremstilling af, hvorledes deres Fordele og Mangler bliver bestemmende for Anvendelsen. "177, I I -L>. fcr— U — A*--U U — Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Praktiske Prøver (å 12 Timer). Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant. Ved N-høj Stationsby er anlagt en Skærvefabrik, fra hvilken et Transport- spor med 1 m Sporvidde skal føres til Jernbanestationens Godsplads, for at Skærver og Grus med Fabrikkens Tipvogne kan aflæsses direkte i Jern- banevogn. Paa Godspladsen kan et særligt Læssespor med normal Vidde og Skinne- kote 15,00 m o. dgl. Vd. føres retliniet i 2,5 m Afstand mellem Spormidte og Planumskant paa en Længde A—B lig 30 m, og ved begge Ender bliver dette retliniede Spcrstykke gennem Kurver med 200 m Radius forbundet med de øvrige Stationsspor. Langs Planumskanten, hvis Kote er 14,50 m, løber en fordybet Bane- grøft med Bundkoter 13,48 og 13,60 udfor Punkterne A og B, og gennem denne Grøft er der Afløb for Stationens Spildevand, som ledes til Grøften gennem en 22,5 cm Ledning med Fald 0,01 og Udløbskote 13,80 i en Afstand af 50 m fra Punkt B. Godspladsen er tilvejebragt ved Afgravning, og paa Ydersiden be- grænses Grøften ved en Afgravningsskraaning med Anlæg 1,5 og Overkant i Kote 17,20 m svarende til en vandret Terræn overflade i Kote 17,25 m. Aflæsningssporet for Tipvognene skal føres parallelt med Læssesporet A—B i en saadan Afstand og Højde over det, at Skærverne kan tippes paa en Plankeslidsk, hvis Underkant ligger 2,40 m over Læssesporets Skinnetop og 1,05 m til Siden maalt fra Spormidten, medens Overkant af Slidsken skal ligge 0,65 fra Tipsporets Midtlinie og 0,20 m over dets Skinnetop. Ved begge Ender af det retliniede Stykke forbindes Tipsporet ved Kurver med 40 m Radius og Sporskifter med de nødvendige Omløbsspor og Depotspor for tomme Vogne, saa Trafikken paa den smalsporede Bane fra Skærvefabrikken kan besørges med Lokomotiv. Afstanden mellem Spor- midterne paa den smalsporede Aflæsningsstation skal være 3,0 m, og Sporenes største Belastning kan anslaas til 2,5 t pr. løbende m Spor. Til at bære Aflæsningsstationens Spor tilvejebringes over Baneskraa- ning og Grøft en Opfyldning, der ind mod Godspladsen (Læssesporet) i for- nødent Omfang begrænses ved en Beklædningsmur. Grunden bestaar af sandblandet Ler, som i frostfri Dybde kan belastes med 5 kg pr cm2. Til denne Aflæsningsstation udarbejdes Projekt med Situationsplan Universitetets Aarbog. 17 130 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. i Maalestoksforhold 1 : 500 og Tværsnit i Maalestoksforhold 1 : 100 samt Detailler af Muren i Maalestoksforhold 1 : 50, med Beskrivelse og Overslag over Omkostningerne ved Anlægget eksklusive Sporanlæg. Boger maa medbringes. — Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant. Imellem Havnen A og den vest for denne liggende Vig B skal der bygges det paa en medfølgende Tegning skitserede Spærringsanlæg. Aarsagen til, at Forbindelsen mellem Vigen og Havnen skal afskæres, er, at der med stigende og høj Vandstand i Havet gaar Strøm ind gennem Havnen til Vigen, og denne Strøm kan til Tider medføre store Tangmasser, som paa deres Vej mod Vigen driver ind i Havnens Bassiner og bliver liggende der; de fra denne Tangtilsætning hidrorende Ulemper mener man at kunne undgaa, naar det forhindres, at der i længere Tid ad Gangen kan gaa Strøm ind mod Vigen. For at skaffe Afløb for det til Vigen fra det omgivende Terræn kom- mende Vand og for til passende Tider at kunne lade salt Vand fra Havet strømme ind i Vigen skal Spærringsanlæget forsynes med en Sluse bestaaende af 6 mindre Gennemstrømningsaabninger (paa Tegningen betegnede med a) og en større Aabning (paa Tegningen betegnet med b). De for Regulering af Strømmen fornødne Lukker i Aabningerne a bestaar af Rullestigbord, medens Aabningen b forsynes med Stemmeporte, saaledes at der til de Tider, hvor den indbyrdes Stilling af Vandspejlene paa de to Sider af Spærrings- anlægget tillader det, kan foregaa Sejlads fra Vigen til Havnen og omvendt, medens Portene lukkes automatisk, naar Vandspejlet i Havnen efter at have været lavere end Vandspejlet i Vigen atter stiger over dette. Den foreliggende Opgave bestaar i at udarbejde Projekt til den Del af Slusen, som ligger mellem de paa Tegningen anførte Linier in—n og o—p, idet man for Portenes Vedkommende kan indskrænke sig til blot saadanne Dimen- sionsbestemmelser, som er nødvendige for Konstruktionen af selve Slusen. Ved Udarbejdelsen af Projektet tjener iovrigt folgende til Vejledning: Den fri Vidde mellem Portene, naar disse er slaaede tilbage i deres Nischer, skal være 6 m. Slusetærskelen skal ligge i Koten: D. V. -i- 2,0 m; Overkant af Slusens Sidemure i Koten: D. V. -f 1,5 m. Slusen udføres af Beton, Portene af Træ. Den farligste Paavirkning antages Slusen at faa, naar Vandspejlet i Havnen er steget til D. V. -f 1,5 m, medens Vandspejlet i Vigen ligger i D. V. For Slusens Sidemure, som paavirkes af Trykket fra Stemmeportene regnes der at va^re tilstrækkelig Sikkerhed, naar største Tryk i det vandrette Snit ved Sidemurens Underkant ikke overstiger 10 kg/cm2, idet der ved Fordeling af Stemmetrykket regnes som angivet i Vandbygning II (1914) S. 330. Tilstrækkelig Sikkerhed mod vandret Forskydning af hele Slusen ved Glidning paa Grunden haves, naar Vinklen mellem Resultanten af samt- lige virkende Kræfter og Normalen til Understøtningsfladen ikke over- stiger 26°. Grunden bestaar af lerblandet Grus; den tilladelige Belastning paa Grunden sættes til 3 kg/cm2. Ved Beregningen forudsættes, at den mellem Linierne m— n og o—p liggende Del af Slusen ingen Forbindelse har med den øvrige Del af Slusen. Tegningen udføres i Maalestoksforhold 1 : 40. — Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan. En ældre Jernbanebro af 15,0 m teoretisk Længde og med 14,3 ni fri Afstand mellem Pillerne har den i hosstaaende Tva^rprofil viste Konstruk- tion: to Pladejerns-Ho veddrage re i 1,90 ni Afstand og med Svellerne lig- gende direkte ovenpaa Dragerhovederne; Hoved og Fod af Dragerne har hver kun en Lamel, der løber igennem over hele Længden; Kropafstivninger, af 1 Stk. L 75 . 75 . 10 mm paa hver Side af Kroppen, er anbragte for hver 1,0 m. Til Undersiden af Dragerhovederne er fastsnittet en Vinddrager Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 131 med 3,0 m Faglængde, krydsende Fladjærns-Diagonaler 80 . 10 mm og Ver- tikaler bestaaende af 1 Stk. 75 . 75 . 10 mm, og i hvert af Vinddragerens Knudepunkter er anbragt en Tværafstivning, ligeledes bestaaende af kryd- sende Fladjærns-Diagonaler 80 . 10 mm og en vandret Stang af 1 Stk. |_ 75 . 75 . 10 mm forneden. — Pillerne er 5,2 m lange tværs paa Broen og op- førte af kløvede Sten med Granit-Pare ment; de er forsynede med korte Parallelfløje. Dragerne hviler paa Støbejerns-Underlagsplader, der er fast-, gjorte til de 35 cm tykke Lejesten med 15 cm lange Stenskruer. — Broen er retvinklet, og dens Underkant ligger ca. 4 m over højeste Vandstand i Aaen nedenunder. Denne Bro, der oprindelig er konstrueret for et Belastningstog paa kun 2,0 t/m pr. Skinne, skal nu forstærkes, saa den kan befares af Tog, hvis Vægt løber op til 3,75 t/m pr. Skinne. Idet der ikke er Tale om nogen videre Sejlads paa Aaen, har man bestemt at udføre Forstærkningen ved at tilføje en Sprængeværkskonstruktion, bestaaende i Hovedsagen ved hver Ende af et Par Skraastivere, der nittes til Undersiden af Hoveddragerne, 5,0 m fra Midten af Underlagspladen, og herfra løbe ned og støtte mod Pillerne i Dybden 3,0 m under Dragernes Underkant (se hosstaaende Længdesnit). For at Pillerne uden Forstærkninger skal kunne taale Trykket fra Stiverne, bliver det dog nødvendigt at lade disse divergere fra hinanden (ud af Dragerplanerne), saa deres Akser træffe Pillens Forflade omtrent midt ud for Fløjene, d. v. s. i Punkter, hvis indbyrdes Afstand er 3, 90 m, og der maa sørges for, at der til Pillerne kun afgives Tryk i Fløjenes Længderetning. Ved Tilføjelsen af disse Skraastivere faar Broens Hoveddragere en tilstrækkelig Forstærkning overfor den lodrette Belastning. Imidlertid er ogsaa den eksisterende Vinddrager temmelig svag allerede til Optagelse af Vindtryk og Sidestød, og ved Anbringelsen af de divergerende Skraa- stivere indføres der nu yderligere en Anledning til vandrette Paa virkninger. Den nødvendige Forøgelse af Sidestivheden skal saa vidt muligt tilveje- bringes uden at forandre paa den eksisterende Vinddrager, og ligeledes Tvær- afstivningerne ønskes bibeholdte uforandrede, undtagen maaske paa enkelte Punkter. Der maa derfor træffes en Ordning, hvorved ogsaa Vinddrageren, ligesom Hoveddragerne, faar to Mellemunderstøtninger, saaledes at den for Fremtiden i Hovedsagen kun faar den Opgave at overføre Vindbelastningen til disse Mellemunderstøtninger (den kan regnes simpelt understøttet paa dem) og til Pillerne. Endelig maa det tages i Betragtning, at Tilføjelsen af Skraastiverne medfører en Ændring i den Maade, hvorpaa de lodrette Tryk overføres til Pillerne, saaledes at der muligvis kan fremkomme negative Reak- tioner i de oprindelige Lejer. Ogsaa denne Eventualitet maa saa vidt muligt imødegaas, uden at det bliver nødvendigt at forandre noget paa den eksi- sterende Konstruktion, og navnlig paa de eksisterende Lejers Fastgørelse til Pillerne. 132 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. Det ønskes nu angivet, hvorledes Konstruktionen kan ordnes i alle Hovedtræk, idet der specielt gores Rede for, hvilke Ændringer det bliver nødvendigt, at foretage med den eksisterende Jernkonstruktion; og dernæst onskes bestemt Dimensionerne af Skraastiverne og de andre tilføjede Kon- struktionsdele, idet der kun regnes med lodret Belastning og Vindtryk (og idet de eksisterende Lejer paa begge Piller betragtes som bevægelige). Hoved- dragernes Paavirkning under de nye Forhold behøver ikke at undersøges Broens Egenvægt skal fremdeles bæres af Hoveddragerne alene, idet Sprænge- værket tænkes monteret saaledes, at det ikke paavirkes af Egenvægten. Den bevægelige lodrette Belastning regnes som sagt til 3,75 t/m pr. Skinne. Vindtrykket sættes til 150 kg/m2, Vindfladen for Toget er 3,0 m høj, for Broen selv 1,5 m høj. Den tilladelige Paavirkning regnes til 900 kg/cm2 til Træk for lodret Belastning alene, 1050 kg/cm2 for lodret Belastning + Vindtryk. Hoveddragernes fulde Tværsnitsareal og Inertimoment er 225 cm2 og 440000 cm4. Ved Valget af Profiler maa der tages Hensyn til Forbin- delserne, og Skitser af disse (men ingen Detailtegninger eller Nittebereg- ninger) leveres, hvor det er nødvendigt. Den valgte Hovedanordning frem- stilles ved Blyants-Skitser i Maalestok 1 : 25 å 1 : 50. Bøger maa medbringes. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Maskin- ingeniører. — Vejbygnimj. Hvilke Fordringer bør man stille til Beskaffenheden af Vejskærver, og hvilke Midler kan man anvende ved Kørebanens Bygning og Vedligeholdelse for at sikre den størst mulige Holdbarhed øf Skærvelaget? — V(indbygning. Der ønskes en Redegørelse for de Midler, der haves til Bedømmelse af nedrammede Pæles Bæreevne. Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Praktiske Prøver (å 12 Timer). Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstromsanlæg. (For Elektroingeniører med Eksamensprojekt i Stærkstrømselektroteknik.) Et Landsbyelektricitetsværk indeholder en Dieselmotor paa 77 HK, som er 1 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 133 direkte koblet til en Shuntdynamo paa 50 Kw., samt et Akkumulator- batteri paa 216 Amp. Timer ved tre Timers Afladning. Netspændingen er 2 X 110 Volt, og Batteriets Opladning sker direkte ved Dieseldynamoen. Værkets samlede Anlægskapital andrager excl. Ledningsnettet 40,000 Kr., og Værket passes af en Mand med en aarlig Lønning paa 1,600 Kr. Til Udvidelse af Værket med 50 Kw, foreligger to Alternativer, nemlig: 1) Der anskaffes en ny Dieseldynamo paa 50 Kw. 2) Der opstilles en Omformer paa 50 Kw., idet der fra en nærliggende Oplandscentral foreligger Tilbud paa at levere trefaset Vekselstrøm, paa 10000 Volt og 50 Perioder mod, at der svares en fast aarlig Afgift paa 1 600 Kr. samt betales 3,5 Øre pr. forbrugt Kw Time. Samtidig med Udvidelsen maa der anskaffes en Lademaskine, idet Be- lastningen af Ledningsnettet ikke mere tillader den hidtil benyttede Lade- metode. Idet det antages, at Driften efter Udvidelsen bliver saaledes, at den ene Maskine er i Drift i 4500 Timer af Aaret og ialt afgiver 70000 KwT, medens den anden Maskine er i Drift i 1500 Timer og ialt afgiver 20000 KwT, skal det bestemmes, hvilket af Alternativerne der bliver det fordelagtigste for Værket, samt tegnes et Ledningsskema over det komplette udvidede Anlæg. Til Forrentning, Afskrivning og Vedligeholdelse antages ialt 9 pCt. af Anlægskapitalen, og til Undersøgelse af det foreliggende Spørgsmaal er der indhentet nedenstaaende Tilbud paa de forskellige Dele, som eventuelt kan komme i Betragtning. Dieseldynamo komplet 50 Kw......................................24,000 Kr. Brændselsolie til Dieselmotor........................................100 — pr. t Ladedynamo incl. Motor................................................3,000 — Ladedynamo 1000 Omdr. excl. Motor........................1,700 — Transformator 70 KVA 10000 Volt............................2,000 — Etankeromformer 50 Kw 1000 Omdr........................3,500 — Asynkron Motordynamo 50 Kw 1000 Omdr............5,000 — Tavle og Ledninger til Dieseldynamo og Lademaskine 1,500 — Tavle og Ledninger til Omformer og Lademaskine 2,500 — Opstilling af de ny Maskiner fordrer ingen Udvidelse af Bygningen. — Udkast til et ikke meget sammensat Svagstrømsanlæg. (For Elektro- ingeniører med Eksamensprojekt i Svagstrømselektroteknik.) Til Pupinise- ring af et underjordisk Telefonkabel skal bruges en Del Pupinruller. Til Rullernes Bygning anvendes, foruden de nødvendige Isolations- materialier, Kobber- og Jerntraad med de nedenfor angivne Egenskaber. Kobbertraad: Magnettraad med dobbelt Silkeomspinding; nærmere Oplysninger om Egenskaber og Priser findes i en medfølgende Katalog. Jerntraad: 0,2 mm tyk Traad af legeret Jern med følgende Materialkon- stanter: reversibel Permeabilitet /ir~ 210; Modstandsfylde g — 0,4 Ohm j m • mm2' Vægtfylde = 7,8. Pris 2 Kr. pr. kg. Der ønskes udarbejdet to Forslag til Konstruktion af Rullerne: 1) under Forudsætning af, at en Rulles totale Rumfang er ca. 150 cm3, 2) under Forudsætning af, at en Rulles totale Rumfang er ca. 200 cm3. I begge Tilfælde opgives de mekaniske og elektriske Konstanter samt Udgiften til Kobber- og Jerntraad pr. Rulle. — Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et Stærkstrøms- anlæg. Der skal konstrueres en asynkron trefaset Motor paa 60 HK, 1260 Omdr., 540 Volt og 42 Perioder med følgende Dimensioner: Stator Rotor Indre Diameter.......................... 382,5 mm 380 mm Ydre Diameter........................... 600 — 75 — Aksial Længde............................ 160 — 160 — 134 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. Stator Rotor Antal Noter.............................. 48 60 Notdybde................................ 35 mm 32 mm Notbredde................................ 15 — 8,5 — Notaabning............................... 5 — 3 — Antal Ledere pr. Not..................... 21 6 Traaddimension........................d= 3,6 mm 1,3 X 12 mm Diameter af en Kontaktring..............................................................200 — Aksial Længde af en Kontaktring....................................................30 — Hverken Stator eller Rotor er forsynet med Luftkanaler, og Akslen er 75 mm. Der tegnes med Blyant i Maalestoksforholdet 1 : 1 et lodret, aksialt Snit gennem Motoren, og Tegningen forsynes med de vigtigste Maal. Skriftlige Prøver (å 4 Timer). Starkstromselektroteknik /. Om Strøm- og Spændingstransformatorer og deres Anvendelse i Forbindelse med Amperemetre, Voltmetre og Wattmetre. Slærkstrømselektroteknik II. Hvorledes bestemmes Felt kurven ved Tomgang af en synkron Vekselstrømsmaskine med fremspringende Poler? Svagsirømsélektroteknik. Udled Lovene for en Vekselstrøms Be- vægelse langs en lang homogen Ledning. — Bygningsstatik og Jcrnkonstriiktioyier. 1. Det i hosstaaende Figur viste bøjelige Kabel EFEV der er ophængt frit drejeligt i Masteendepunk- terne E og Ev er belastet med en lodret virkende Totalbelastning 2 P ensfor- migt fordelt over Horizontalprojektionen 16 a. Kablets laveste Punkt ligger i Dybden 2 a under Ophængningspunkternes Forbindelseslinie. Masten EDC, der har rektangulært Tværsnit med Sidelængderne b og 2 b (b | Plan CEF), er ved Stængerne AD, AC og BC understøttet paa de faste simple Understøtninger A og B\ Stængerne er forbundne med Ma- sten ved friktionsløse Led i 0 og D. Der ønskes bestemt den største Værdi af den ideelle Spænding, der kan optræde i henholdsvis et Punkt af Mastens Tyngdepunktsakse og et Punkt ved Mastens Overflade i Afstanden b fra Tyngdepunktsaksen (beliggende i den korte Rektangelside). Resultaterne udtrykkes ved P og 6, idet a kan sættes lig 20 b. Der ses overalt bort fra Egenvægten, m = 4. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 135 2. En lige vandret Bjælke ABC er simpelt understøttet i A og B\ i den frie Ende C er anbragt den lodrette Arm CD stift forbunden med Bjælken i C. Tværsnitsinertimomentet X) T (omkring en Akse vinkelret paa Plan ACD gennem Tvær- snittets Tyngdepunkt) er y2 I paa Strækningen AE, I paa Strækningen EBC, medens CD kan betragtes som uende- lig stiv. Belastningen bestaar af en lodret nedadvirkende Kraft P i C og en vandret fra venstre mod højre virkende Belastning 2 P ensformigt fordelt over CD. Find Størrelsen af den vandrette Kraft, der maa, anbringes i D, naar dette Punkt ikke maa bevæge sig i lodret Retning. Der ses bort fra Egen- vægtens Virkning. — Maskinlære. Giv en. Oversigt over de hyppigst anvendte Midler til Kraftoverføring mellem to Akselledninger, og angiv de Forhold, der be- tinger Valget deraf. — Mekanisk Teknologi. Der ønskes en Fremstilling af Teorien for Pladevalsning og en Beskrivelse af et Pladevalseværk med Overløftning. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Eksamen i Juni og Juli 1916. Ved I. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Fysik I. 1. Hvilke Midler har man til Maaling af Temperaturer over Glødhede, og hvorledes bruges de? 2. Et langt Bræt med plan og vandret Overflade bevæger sig i sin Længderetning uden Gnidning paa et vandret Underlag og er paa virket af en konstant Kraft k i Bevægelsens Retning; dets Masse er M. Til Tidspunktet t — 0 lægges et Legeme af Masse m med Hastighed Nul ned paa Brættet ved dettes forreste Ende. Idet m føres frem ved Gnidningen kj mellem m og M, glider det en Tid T paa Brættet, førend det faar samme Hastighed som dette; under Glid- ningen er kx konstant. Idet M, m, k og samt Brættets Hastighed u til Tiden t ~ 0 er givne, søges T. Hvor stor skal k1 være, for at m skal kunne opnaa samme Hastighed som M% — Fysik II. Et Kvægsølvtermometers Stand forandres 0,200° ved, at' Trykket paa Beholderens Vægge forandres med 1 Atm. Hvilken Korrektion maa man anbringe paa Temperaturaflæsningen (under et Temperaturfald) paa Grund af Trykvariationen i Beholderen, fremkaldt ved, at Kvægsølvets Anlægsvinkel i Røret er 90° (Vinkelgrader) i Stedet for den normale Anlægs- vinkel, der sættes til 60°. Rørets Tværsnit er cirkulært med en Diameter paa 0,1 mm, og Kvægsølvets Overfladespænding sættes til 540 Dyn/cm. — Matematik. 1. En Funktion, der fra x — 0 til x = a er = 6, og fra x — a tilæ = 2a forandrer sig lineært fra 6 til 0 (se Figuren) skal udvikles i YbTl 00 en Gosinusrække Zan cos . Find det almindeligeUdtrykforKoefficientena«. 136 Den polytekniske Læreanstalt 1915—16. 2. Find den sande Værdi af hvert af de to følgende Udtryk, idet x gaar mod Nul: 2x x cos x — 3 sin x x4 sin x ' cot X. («ff - +2x) \ ed I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Fysik I og 11. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Matematik I. 1. Hvilken er den største, og hvilken er den mindste Værdi, Funktionen z = sin x cos y + cos (x — y) antager indenfor eller paa Omkredsen af Kvadratet o for hvert af Hjulene er---—. r at Find den levende Kraft dels for Vognen uden Hjul og dels (med Be- nyttelse af det ovenstaaende Udtryk for w) for hvert af Hjulene. Find dernæst en Differentialligning, der bestemmer O, idet man har givet f) ~ ,< og -i? = 0 for t = 0. at Find endelig Længden af det matematiske Pendul, der svinger paa samme Maade som Linien OG'. — Deskriptiv Geometri. I dobbelt Projektion er givet en lodret Linie A, en skraa Linie B og paa den sidste et Punkt 6. 1. Gennem Linien B skal lægges ^n Plan P, som danner en given Vinkel u med Linien A, og som skærer denne Linie i et Punkt, der ligger lavere end b. Find Sporene for Planen P. 2. Der- næst skal bestemmes en Kuglering1) med Omdrejningsakse A, saaledes at Ringfen hviler paa den vandrette Billedplan og desuden tangerer Linien B i Punktet b. Tillige forlanges det, at sidstnævnte Punkt skal være beliggende paa den konvekse Del af Ringens Overflade. Tegn Ringens Hovedmeridian. 3. Af Skæringskurven mellem Kugleringen og Planen P bestemmes det øverste Punkt j), og derefter søges Krumningscentret for den nævnte Skærings- kurves vandrette Billede i yv. — Kemi. 1. De forskellige Rækker af organiske Syrer, deres Konstitution, Fremstilling og almindelige kemiske Forhold. 2. Dissociationsgraden af Eddikesyre i en molær Opløsning er 0,4 pCt. Hvor stor er Dissociations- konstanten? Adgangseksamen 1916. I. 1. I en Trekant er givet Radius R i den omskrevne Cirkel, en Side a og Højden h paa denne Side. Konstruer Trekanten af disse Stykker, og angiv Betingelserne for, at Opgaven faar 0, 1 eller 2 Løsninger. 1) d. e. en Omdrejningsflade, hvis Meridiankurve er en Cirkel. Universitetets Aarbog. 18 138 Den polytekniske Læreanstalt 1915 —16. Dernæst skal man vise, hvorledes man af de givne Stykker kan beregne Trekantens Vinkler samt de ikke givne Sider. Beregningen gennemføres, naar R = '2, a = 2 1/3, h = 1. 2. I et retvinklet Koordinatsystem findes en Kurve med Ligningen y = sin3# cos x. Find de Punkter paa Kurven, hvis Tangenter er parallelle med Abscisse- aksen, samt Størrelsen af det Areal, der begrænses af Abscisseaksen og en Bue af Kurven gaaende fra Begyndelsespunktet til det Skæringspunkt med Abscisseaksen, der har den mindste positive Abscisse. II. 1. P aa en Omdrejningscylinders krumme Overflade ligger 3 Punkter A, B og C. De Cvlinderfrembringere, der gaar gennem disse Punkter, skærer Cylinderens ene Endeflade i henholdsvis Av B1 og Cv Følgende Afstande er maalte: AAX = 10 cm, BBX = 10 cm, CC1 — 19 cm, AlBl = 14 cm, ÆjCj = 15 cm, AlC1 — 13 cm. Find Størrelsen af Akserne i den Klipse, hvori Planen ABC skærer Cylinder- fladen. 2. I et 4-sidet konvekst Hjørne kender man 3 paa hinanden følgende Sider u, [i og y (alle < 90°). De to Vinkler i Hjørnet, som er belig- gende ved de to Kanter, der begrænser Siden ff, er begge rette. Ved Kon- struktion i Tegneplanen skal man bestemme Størrelsen af Hjørnets 4. Side. («, [i og y tænkes til at begynde med afsat saaledes i Tegneplanen, at fi har et Ben fælles baade med «< og med ; III. 1. V is, at naar n er et helt positivt Tal, da er 1 + 1 + 1+ .... n =2 — w + 2 2 2a 23 2n 2n 2. En Mand efterlader sig en Gæld paa 20,000 Kr., der amortiseres i Løbet af 15 Aar, idet liver af hans 3 Sønner til samme Termin betaler den samme faste aarlige Ydelse; den ældste begynder straks at betale, første Gang et Aar efter Faderens Død, medens den mellemste og den yngste, der ved Fa- derens Død kun er fyldt henholds vie 29 og 18 Aar, første Gang skal betale, naar de er fyldt 25 Aar. Renten er 4 pCt. p. a. Hvor stor maa den aarlige Ydelse være? Hvis Ydelsen afrundes nedefter til et helt Antal Hundrede Kroner, hvor lang bliver saa Amortisationstiden? IV. 1. Paa en ligesidet Hyperbel med Centrum O vælges to Punkter A og B. Tangenterne i disse Punkter skærer hinanden i P. Man skal 1) vise, at Linien OP halverer Korden AB; 2) vise, at Vinklerne AOB og APB er Supplementvinkler; 3) angive, hvorledes man kan finde Centrum i en ligesidet Hyperbel, af hvilken man kender to Punkter samt Tangenterne i disse Punkter. 2. 1 en Parabel med Ligningen y2 = px er indskrevet en ligesidet Trekant, hvis ene Side danner Vinklen u med Parablens Akse. Find Længden af Tre- kantens Side, udtrykt ved j) og u. Eks.: u = 10°, p = 25 cm 3. Almindelige Bestemmelser o