V. Universitetets Censorer.
1. Almindelige Afgørelser.
a. Diæter og Rejsegodtgørelse til Censorerne ved teologisk Embedseksa-
men. Forhøjelse af Diæter samt Godtgørelse for Rejseudgifter for
Censorerne ved alle Universitetets Eksaminer.
(Journ. Nr. 104/1916, 267/1916, 312/1917 og 319/1918.)
Under 11. Januar 1916 indgav Sognepræsterne Dr. theol. F. C. Kra-
rup og L. Glahn saalydende Andragende:
»Ved at modtage Diæter og Rejsegodtgørelse foruden Honorar for
den i November 1915 afholdte ekstraordinære teologiske Embedseksa-
men er vi to udenbys Censorer blevet mindet om det ejendommelige i,
at vi ellers ikke har faaet hverken Diæter eller Rejsegodtgørelse. Da dette
sikkert betegner en Undtagelsesstilling for de teologiske Censorer i Mod-
sætning til alle andre ved Universitetet, tillader vi os herved at ansøge
det høje Ministerium om, at dette Forhold maatte blive ændret i Over-
ensstemmelse med den ellers gældende Praksis. Ganske vist er der i Øje-
blikket ikke mange Kandidater, men det vides med Sikkerhed, at Tallet
paa disse i de kommende Aar vil stige betydeligt. Vi tror derfor, at vi
vel paa dette Tidspunkt maatte have Ret til at haabe, at der for Frem-
tiden maatte blive tilstaaet de udenbys Censorer ved den teologiske
Embedseksamen de samme Diæter og Rejsegodtgørelser som Censorerne
ved de andre Eksaminer.«
I Skrivelse af 5. Februar 1916 anbefalede det teologiske Fakultet
Andragendet, hvorpaa Universitetskvæsturen under 2. Marts s. A. ud-
talte følgende:
»Udgifterne til Censorerne ved Universitetets Eml>edseksaminer af-
holdes af Universitetets Udgiftspost a. 6., under hvilken er bevilget dels
et Beløb af 23,200 Kr. til Honorering af de faste Censorer ved Universi-
tetets Embedseksamina dels et anslaaet Beløb af 5000 Kr. til Censorer
ved Skoleembedseksamen og Tillægseksamen efter Anordning af 25. Ok-
tober 1883. Af det førstnævnte Beløb afholdes følgende faste Honorarer:
til Censorerne ved teologisk Embedseksamen 3200 Kr., til Censorerne ved
de juridiske Eksaminer 8000 Kr., til Censorerne ved de stats videnskabe-
lige Eksaminer 1000 Kr. og til Censorerne ved den laige videnskabe lige
Eksamen 10,800 Kr., altsaa ialt 23,000 Kr. Om Anvendelsen af Resten af
Bevillingen — 200 Kr. — findies der ikke for Tiden nogen almindelig Be-
stemmelse, hvorimod der tidligere er disponeret over Beløbet i enkelte
Tilfælde. Ved Skrivelse af 5. Maj 1896 bestemte Ministeriet for Kirke-
Universitetets Censorer.
377
og Undervisningsvæsenet saaledes, at der skulde udbetales Censor ved
den teologiske Embedseksamen, Domprovst, Lic. theol. Poulsen i Godt-
gørelse for Rejseudgifter og Diæter 100 Kr. aarlig med Halvdelen i hver
Juni og December Termin, saa længe han havde Bopæl i Roskilde, og
ved Skrivelse af 18. Juli 1899 bestemte samme Ministerium, at der til
Provst G. Koch i Herning skulde udbetales 50 Kr. halvaarlig i Diæter og
Godtgørelse for Rejseudgifter i hans Egenskab af Censor ved teologisk
Embedseksamen. Da Provst Koch blev udnævnt til Biskop i Ribe og
derfor ophørte at fungere som Censor, bortfaldt den omtalte Udbetaling
til barn, uden at der for hans Efterfølger som Censor, Sognepræst, Lic.
theol. Krarup, blev givet nogen tilsvarende Udbetalingsordre. Paa samme
Maade bortfaldt Udbetalingen til Domprovst Poulsen, da han udnævntes
til Biskop og som Censor afløstes af Sognepræst Glahn. Siden da er de
ovennævnte 200 Kr. hvert Aar blevet sparet paa Universitetets Regnskab,
dog at der i indeværende Finansaar kun vil blive sparet 9 Kr. Under 20.
September 1915 og 8. December s. A. bifaldt Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet nemlig bl. a., at Udgifterne til Censorhonorarer
ved en i Efteraaret 1915 udenfor den foreskrevne Eksamenstid afholdt
teologisk Embedseksamen skulde afholdes af Universitetets Udgiftspost
a. 6., saaledes at der udbetaltes hver Censor et Honorar af 35 Kr. og de
to udenbys boende Censorer samt Notaren sædvanlig Godtgørelse for
Rejseudgifter og Diæter å 8 Kr. pr. Dag. I Henhold hertil er der ialt
afholdt 191 Kr. af nævnte Konto, nemlig 4 X 35 = 140 Kr. til Censorhono-
rarer og 51 Kr. til Diæter og Rejsegodtgørelse.
Det vilde efter det anførte være i Overensstemmelse med tidligere
Afgørelser at tilstaa de udenbys boende Censorer ved teologisk Embeds-
eksamen et fast aarligt Vederlag for Diæter og Rejsegodtgørelse. Derimod
kunne Andragerne formentlig ikke paaberaabe sig, at Censorerne ved
Universitetets andre Embedseksaminer plejer at oppebære saadanne
Godtgørelser. Ved juridisk, statsvidenskabelig og lægevidenskabelig Eksa-
men er der nemlig — saavidt vides — kun beskikket indenbys boende
Mænd til Censorer; i hvert Fald ses der ikke at være udbetalt Diæter og
Rejsegodtgørelse til udenbys boende Censorer ved disse Eksaminer. Og
en Sammenligning med Censorerne ved Skoleembedseksamen kan for-
mentlig ikke være afgørende for det her foreliggende Spørgsmaal. Thi
medens Censorerne ved de andre Embedseksaminer ved Universitetet har
fast Beskikkelse og oppebærer et konstant Honorar, der ved teologisk
Embedseksamen andrager 800 Kr. aarlig for hver Censor, antages Cen-
sorerne ved Skoleembedseksamen derimod mod et Honorar pr. hver
Eksaminand, hvorhos der ved sidstnævnte Eksamen er forholdsvis faa
Eksaminander, men mange forskellige Fag og derfor ogsaa et stort An-
tal Censorer, saaledes at Vederlaget til hver Censor bliver ringe i For-
hold til de faste Censor honorarer ved de andre Universitetseksaminer.
Forøvrigt er det Universitetskvæsturen ubekendt, i hvilket Omfang og
efter hvilke Regler Censorerne ved Skoleembedseksamen oppebærer
Diæter og Rejsegodtgørelse, idet Udbetalingerne til disse Censorer vel
sker igennem Kvæsturen, men i Henhold til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenets Udbetalingsordre, som intet oplyser om, hvor-
ledes de anviste Beløb fordeler sig som Vederlag for selve Censureringen
og som Diæter og Rejsegodtgørelse.
Universitetets Aarbog.
48
378
Universitetet 1915—1920.
Imod at indgaa paa det ansøgte kunde i og for sig anføres, at de to
udenbys Censorer ved teologisk Embedseksamen i sin Tid uden For-
Inhold liar paalaget sig at fungere som Censorer for det faste Honorar
af 800 Kr. aarlig til hver, og at der ikke foreligger nogen særlig Grund
til nu at yde dem større Betaling for dette Hverv; men paa den anden
Side maa det dog indrømmes, at de paagældende er ringere stillede end
de to andre Censorer ved samme Eksamen, som begge bo heir i Byen og
derfor ingen Udgifter har til Rejser til Hovedstaden og Ophold der.
Universitetskvæsturen vilde derfor i og for sig ikke finde det urimeligl,
at det foreliggende Andragende imødekommes, og da der som anført
— bortset fra indeværende Finansaar — haves 200 Kr. aarlig til Dispo-
sition paa Universitetets Udgiftspost a. 6., skal man udtale, at der, saa-
fremt Konsistorium ønsker Andragendet imødekommet, herfra intet haves
al erindre imod en Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet om, at der fra 1. April 1916 at regne udbetales Sognepræsterne,
Dr. F. C. Krarup i Sorø og L. Glahn i Snoldelev hver 50 Kr. halvaarlig
af Universitetets Udgiftspost a. 6. som Diæter og Godtgørelse for Rejse-
udgifter i Anledning af deres Hven' som Censorer ved teologisk Embeds-
eksamen.«
I Skrivelse af 16. Marts 1916 anbefalede Konsistorium Andragendet,
idet Opmærksomheden henlededes paa, at dets Bevilgelse vilde kunne
medføre Konsekvenser, der ikke var nævnt i Kvæsturens Skrivelse.
Iblandt de faste Censorer ved lægevidenskabelig Embedseksamen var
der nemlig ogsaa ansat en udenbysboende. Konsistorium sluttede sig her-
efter til Kva^turens Erklæring, skønt man i og for sig maatte anse det
for ønskeligt, at Belobet blev sat højere, saaledes at det kunde dække
alle de ekstra Udgifter til Rejse og Ophold, som Censorhvervet medfører
for de udenbys Censorer.
Under 29. Marts 1916 bifaldt Ministeriet derefter, at der for Finans-
aaret 1916—17 udbetaltes de paagældende hver et Beløb af 50 Kr. halv-
aarlig af Universitetets Udgiftspost a. 6. som Diæter og Godtgørelse for
Rejseudgifter. Ministeriet tilføjede derhos, at det var sindet paa Bud-
gettet for Finansaaret 1917—18 at optage Forslag om, at der tillægges
alle udenbys Censorer ved Universitetets Embedseksaminer Diæter å 10
Kr. samt Godtgørelse for afholdte Rejseudgifter. Til Dækning af Ud-
gifterne ved Udbetaling af Diæter og Rejsegodtgørelse til de Censorer,
der hidtil ikke havde oppebaaret disse Emolumenter, nemlig 3 Censorer
ved teologisk Embedseksamen og 1 ved lægevidenskabelig Embedseksa-
men, bevilgedes derpaa paa Finansloven for 1917—18 under Universite-
tets Udgiftspost a. 6. et Beløb af 500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1916—17,
Tillæg A., Sp. 1405—06. I Skrivelse af 14. Oktober 1918 meddelte endelig
Ministeriet Universitetskvæsturen, at Dagpenge, der udbetales af Staten
for Rejser i Statsøjemed, i Henhold til en af Finansudvalget given Be-
myndigelse forhøjedes med 50 pCt., dog ikke med mere end 5 Kr. og
maledes, at Dagpengene ikke kan overskride 15 Kr. Denne Forhøjelse,
der ogsaa omfattede lovbestemte Dagpenge, traadte i Kraft fra 1. April
1918 at regne.
Universitetets Censorer.
379
b. Ny Fremgangsmaade ved Valg af Censorer ved Skoleembedseksamen.
(Journ. Nr. 195/1917.)
I Skrivelse til Konsistorium af 10. Maj 1917 udtalte Undervisnings-
ministeriet, at det maatte finde det ønskeligt, at der fremtidig med Hen-
syn til Udvælgelsen af Censorer ved Skoleembedseksamen indførtes noget
lignende Regler som ved andre Embedseksaminer, saaledes at Beskik-
kelsen af Censorer ikke kom til at ske umiddelbart efter Indstilling fra
vedkommende Fakultet, men efter en Forhandling mellem en Repræ-
sentant for Fakultetet og en eller flere af Ministeriet beskikkede Mænd.
I Anledning heraf afgav det filosofiske Fakultet under 1. Juni 1917 føl-
gende Erklæring:
»Fakultetet tror ganske vist ikke, at den hidtil fulgte Fremgangs-
maade ved Udvælgelsen af Censorer har medført nogen praktisk Ulempe.
Det er ikke Fakultetet bekendt, at denne Fremgangsmaade har givet
Anledning til Misbrug, eller at de trufne Afgørelser har vakt Misfor-
nøjelse der, hvor dets Eksamenskandidater skal virke, d. v. s. hos Sko-
lerne; hverken har nogen saadan Misfornøjelse faaet officielt Udtryk, og
heller ikke har der været andre Tegn paa, at den eksisterede. Fakul-
tetet bør derfor vistnok antage, at det er lykkedes det i sine Indstillinger
at gennemføre det Princip, som det altid .har haft for Øje: bestandig at
søge de i hvert enkelt Fag mest fremragende Skolemænd knyttede til
Censor-Institutionen.
Men Fakultetet kan fuldtud forstaa de principielle Grunde, som for-
mentlig har været bestemmende for Ministeriets Ønske om at indføre
en forandret Fremgangsmaade, og Fakultetet er derfor villigt til at med-
virke til Indførelsen af en ny Ordning, hvorved den Ensidighed, som
kan siges at være tilstede i den nuværende Fremgangsmaade, bringes
til at ophøre. Ud fra det principielle Synspunkt er Fakultetet enigt med
Ministeriet, at det ikke er rigtigt, at Indstillingen til Ministeriet om
Censorvalg udgaar fra Fakultetet alene, men at det principielt maa kræ-
ves, at ogsaa en anden Faktor deltager i Indstillingen. Det er indlysende,
at man ved Valget af Censorer altid vil have at agte paa to forskellige
Sider af Kvalifikation; paa den ene Side maa Censorerne være i Besid-
delse af en fuld videnskabelig Forstaaelse af det Fag, i hvilket de skal
være Dommere, og et indgaaende Kendskab til Vilkaarene for Universi-
tetets Undervisning; paa den anden Side maa de have fuld Fortrolighed
med de Opgaver, som vil blive stillede Kandidaterne i det praktiske Liv
efter bestaaet Eksamen, og dette vil for det filosofiske Fakultets Ved-
kommende siige, at de i enhver Henseende maa være kompetente Bedøm-
mere af Skoleforhold og pædagogisk Virksomhed. Det har hidtil været
Fakultetet alene, som i sine Indstillinger skulde agte paa begge disse to
Sider af Kvalifikation til Censorhvervet. Men selv om Fakultetet, som
ovenfor omtalt, mener at have løst denne dobbelte Opgave paa tilfreds-
stillende Maade, kan der dog ikke være Tvivl om, at det vil være rig-
tigere, at den sidstnævnte Side af Opgaven varetages af en anden, dertil
særlig egnet Faktor. Dette bør dog naturligvis ikke forstaas saaledes,
som om Fakultetet og den nye Faktor, som faar Medbestemmelsesret
ved Indstillingen, hver for sig ensidigt skulde se blot paa den ene Side
Universitetet 1915—1920.
af Opgaven, hvad der let vilde fore til idelig Dissens og stadigt Tov-
trækkeri; begge Faktorer bor agte paa alle Sider af Kvalifikation til
Censorhvervet; kun saaledes vil de to Faktorers forskellige Udgangs-
punkt yde en Garanti for, at der gores de bedst mulige Indstillinger.
Heraf folger efter Fakultetets Mening, at man ved den paa tænkte Ny-
ordning ikke blot maa være betænkt paa at ophæve den hidtidige En-
sidighed, men Ligesaa meget lægge Vægt paa ikke i den nye Fremgangs-
maade at nedlægge Spiren til en stadig Kamp mellem to Ensidigheder.
Man bor ikke ved Nyordningen gaa Universitetets berettigede Krav for
nær, og man bor ikke lægge Medbestemmelsesretten med Hensyn til
Indstillingen i Hænderne paa en Myndighed, som er skabt med ganske
andre Opgaver for Øje. Det er imidlertid meget let at henvise til en
Faktor, som maa siges at have ganske særlige Betingelser for paa en
heldig Maade at supplere Fakultetets Skon. Denne Faktor er Samlingen
af Censorer ved Fakultetets Embedseksaminer. Censorerne er, som oven-
for fremhævet, valgte blandt de mest fremragende Skolemænd; og de
har tillige den videnskabelige Forstaaelse og gennem selve deres Ger-
ning det Kendskab til Universitetets Virksomhed, som vil værne dem
imod enhver blind Ensidighed. Fakultetet skal derfor tillade sig at fore-
slaa, at Indstillingsretten med Hensyn til Censorvalg lægges i Hænderne
paa en Repræsentant for Fakultetet i Forbindelse med en Repræsentant
for Censorerne. Gennemforeisen af denne Ordning vil næppe kunne
volde nogen Vanskelighed. Den forudsætter ganske vist en for Tiden
ikke bestaaende Organisation af Censorerne til et Kollegium med en
Formand; men da Censorerne faktisk fire Gange om Aaret samles i Kø-
benhavn (i Anledning af Opgavemoder og Censurmoder), vil en saadan
Organisation let kunne foretages.
Det er Fakultetet en stor Tilfredsstillelse at kunne stotte dette For-
slag ved en Henvisning til den Ordning, som gælder indenfor det juri-
diske Fakultet. Hvad der har vist sig at være en heldig Ordning indenfor
det Fakultet, hvor Eksamensafgorelserne har den største Betydning for
Kandidaternes senere praktiske Bane, maa selvfølgeligt kunne ventes at
ville vise sig brugbart ogsaa indenfor andre Fakulteter. Og Indflydelse
fra Censorkollegiets Side er jo iøvrigt et Træk, som ogsaa møder os inden-
for det medicinske Fakultet og til en vis Grad ogsaa indenfor det teolo-
giske Fakultet. Naar Ministeriet i sin Skrivelse har ønsket »noget lignende
Regler som ved andre Embedseksaminer«, synes da alt at tyde paa,
at Ministeriet har haft netop den Ordning for Øje, som Fakultetet oven-
for har foreslaaet, og som Fakultetet anser for den eneste fra alle Sjms-
punkter tilfredsstillende Ordning. Det behover ikke udtrykkelig at frem-
hæves, at denne Overensstemmelse mellem Ministeriets og Fakultetets
Synsmaade i høj Grad styrker Fakultetets Haab om en lykkelig Ordning
af dette vigtige Spørgsmaal.
Fakultetet skal til Slutning minde 0111 de særlige Forhold ved Cen-
surordningen med. Hensyn til Kristendomskundskab og Gymnastik som
Fag ved Skoleembedseksamen. For Kristendomskundskab gælder (jfr
Ministeriets Skrivelse af 9. Decb. 1913) den Regel, at den ene Censor
udnævnes efter Indstilling fra det teologiske Fakultet, den anden efter
Indstilling fra det filosofiske Fakultet saaledes, at det sidstnævnte Fa-
kultet har Ret til at indstille et af sine Medlemmer. For Gymnastik
Universitetets Censorer.
381
gælder (s. Ministeriets Skrivelse af 6. Marts 1914), at den ene Censor
udnævnes efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet, den
anden efter Indstilling fra det filosofiske og det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet i Forening (den af de to sidstnævnte Fakulteter ind-
stillede Censor er i Øjeblikket et Medlem af det filosofiske Fakultet). De
ved disse to Fag stedfindende Ejendommeligheder er en Følge af disse
Fags særlige Natur og bør derfor formentlig mutatis mutandis bevares
ogsaa under den paatænkte Nyordning.«
Med Hensyn til det paagældende Spørgsmaal udtalte det matenia-
tisk-naturvidenskabelige Fakultet under 2. Juni 1917 følgende:
»Fakultetet har ikke hidtil haft nogen Vanskelighed ved at faa
Censorer, som er kvalificerede som Dommere ved Skoleembedseksamen,
ligesom man ikke fra nogen Side har hørt Kritik af Censorernes Arbejde.
Fakultetet har for sit Vedkommende derfor intet Ønske om Ændring af
en Forretningsgang, der fungerer tilfredsstillende.
Saafremt Ministeriet desuagtet vedblivende skulde ønske en anden
Fremgangsmaade ved Udvælgelsen af Censorer, skal Fakultetet oplyse,
at der ikke findes nogen enkelt Mand, hverken i eller udenfor Fakultetet,
som har tilstrækkelig videnskabelig Kompetence til at repræsentere Fa-
kultetet ved de ønskede Forhandlinger. Fakultetet maa derfor ønske
eventuelt at have forskellige Repræsentanter for de forskellige Fag.
Med Hensyn til den nærmere Ordning kan Fakultetet slutte sig til
det filosofiske Fakultets Indstilling, hvorefter Censorvalget lægges i
Hænderne paa en Repræsentant fra hvert Fakultet i Forbindelse med en
Repræsentant for Censorerne.«
Med Skrivelse af 27. Juni 1917 indsendte Konsistorium disse Erklæ-
ringer til Ministeriet med sin Tilslutning. Under 16. Juli 1917 meddelte
Ministeriel derefter, at det vilde finde det rigtigt, at der af Ministeriet
beskikkes en Censorformand for hvert af de 2 Fakulteter, og at der ved
Nybesættelse indenfor Censorpladserne i Ministeriet finder en Forhand-
ling Sted med de respektive Formænd og en Repræsentant for vedkom-
mende Fakultet. Ved saadanne Forhandlinger vil Censorformanden,
hvis han ikke anser sig for tilstrækkelig kompetent til Bedømmelse af
faglige Kvalifikationer, kunne tilkalde en særlig sagkyndig. Ministeriet
tilføjede derhos, at det vilde tage under nærmere Overvejelse, om det
inaatte anses for ønskeligt, at Censorpladserne — som ved lægeviden-
skabelig Eksamen — forud for Besættelsen bliver opslaaede ledige.
Ved Skrivelse af 27. Oktober 1917 beskikkede Ministeriet derefter
Rektor for Roskilde Katedralskole Dr. phil. H. Bertelsen og Rektor ved
Helsingør højere Almenskole Professor Chr. Kriiger til Formænd for
Censorerne ved Skoleembedseksamen henholdsvis under det filosofiske
og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
c. Forhøjelse af Censorhonorarerne.
(Journ. Nr. 234 a/1918, 320/1918, 118/1919, 119/1919 og 316/1919.)
I Skrivelse af 19. Juni 1918 anholdt det lægevidenskabelige Fakultet
om, at Honoraret for Eksaminatorer og Censorer ved lægevidenskabelig
382
Universitetet 1915—1920.
Embedseksamens Forberedelseseksamen maatte blive forhøjet fra 1 Kr.
pr. indtegnet Eksaminand i hvert Fag til 2 Kr. under Hensyn til, at
en lignende Forhøjelse var tilstaaet ved Landlx>højskolen. I Anledning
heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 10. Oktober s. A. føl-
gende:
»Kva'stiuen har indhentet en Erklæring af 16. August d. A. fra det
lægevidenskabelige Fakultet, hvori udtales, at Antallet af indtegnede
Studerende ved den paagældende Eksamen i sidste Eksamenstermin har
været 120, saa at Merudgiften ved den ansøgte Forhøjelse for denne Eksa-
menstermins Vedkommende vil andrage 1080 Kr., samt at Antallet i
December 1917 var 86, i Sommeren 1917 140 og i December 1916 59, saa-
ledes at der antagelig kan regnes med omkring 200 indtegnede om Aaret.
Den aarlige Merudgift vil da blive ca. 1800 Kr., idet der eksamineres i
3 Fag: Fysik, mundtlig Kemi og praktisk Kemi, og der ved hvert Fag er
een Eksaminator og 2 Censorer. Som Svar paa en herfra fremsat Fore-
spørgsel har Konsistorium dernæst i den ligeledes medfølgende Skrivelse
af 5. d. M. udtalt, at en Bevilgelse af Andragendet ikke skønnes at
kunne medføre Konsekvenser for andre Universitetseksaininers Vedkom-
mende.
De paagældende Honorarer føres til Udgift paa Universitetets Ind-
tægtspost d., Overskud af Eksamens- og Immatrikulationsgebyrer samt
Dekanatsindtægter, og det maa antages, at denne Konto, som paa Fi-
nanslovforslaget for 1919—20 er budgetteret med et Overskud paa 16,000
Kr.. jfr. Rigsdags tidenden for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1341—42, og som
for indeværende Finansaar er budgetteret at give et Overskud paa
12,000 Kr., men hvis Overskud i Finansaaret 1917—18 har andraget
18,368 Kr. 68 Øre, vil kunne bære den Merudgift af ca. 1800 Kr. aarlig,
som Andragendets Imødekommelse vil medføre, uden at Kontoens Over-
skud derfor bliver mindre end budgetteret. Man kan derfor under For-
udsaltning af, at Konsistorium under Hensyn til den tilsvarende For-
højelse, der allerede har fundet Sted for Landbohøjskolens Vedkom-
mende, efter Forholdene maa finde den ansøgte Forhøjelse velbegrundet,
anbefale en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Honoraret for
Eksaminatorer og Censorer ved lægevidenskabelig Embedseksamens
Forl>eredelscseksamen forhøjes fra 1 til 2 Kr. pr. indtegnet Eksaminand
i hvert Fag.
Saafremt Andragendet imødekommes, bor der tillige træffes Be-
stemmelse om, fra hvilket Tidspunkt Forhøjelsen skal gælde, i hvilken
Henseende bemærkes, at der herfra intet vides at erindre imod, at der
lilla'gges Forhøjelsen tilbagevirkende Kraft, saaledes at den kommer til
at gælde for afvigte Sommers Eksamenstermin.«
Under 17. Oktober 1918 indsendte Konsistorium Sagen til Ministe-
riet med Tilslutning til Kvæsturens Erklæring. I Skrivelse af 29. Ok-
tober 1918 ønskede Ministeriet imidlertid oplyst, om der eksamineres lige
mange Eksaminander pr. Time ved Landbohøjskolen og ved lægeviden-
skabelig Forberedelseseksamen og om de to Prøver iøvrigt kan ligestilles.
Herpaa svarede Fakultetet under 12. November 1918, at Kravene til Prø-
verne i Kemi og Fysik ved Landbohøjskolen snarere er mindre end ved
lægevidenskabelig Forberedelseseksamen, og at det maa antages, at Eksa-
Universitetets Censorer.
383
minationen gennemsnitlig tager omtrent samme Tid; endvidere bemær-
kedes, at lægevidenskabelig Forberedelseseksamen vistnok var den ene-
ste Universitetseksamen, hvor Betalingen til Eksaminator og Censorer
kun var 1 Kr. pr. Karakter, idet Betalingen f. Eks. til 1ste Del af Skole-
embedseksamen, hvor Kravene i Kemi og Fysik er de samme som ved
lægevidenskabelig Forberedelseseksamen, var o Kr. pr. Karakter. I Skri-
velse af 11. December 1918 bifaldt Ministeriet derefter, at det omhandlede
Honorar forhøjedes fra 1 Kr. til 2 Kr. pr. indtegnet Eksaminand i hvert
P'ag fra 1. April 1918 at regne.
Under 28. Oktober 1918 indgav det filosofiske Fakultet saalydende
Andragende:
»Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om, at den
Godtgørelse, der ifølge ministeriel Bekendtgørelse af 26. Marts 1901 § 11
ydes Censorerne ved Skoleembedseksamen, maa blive fonhøjet med 50
pCt., saaledes at der tillægges Censor ved hver Kandidat for et Hoved-
fag med Speciale 75 Kr., for et Hovedfag uden Speciale 60 Kr., for et
Bifag 30 Kr. (istedenfor de i den nævnte ministerielle Bekendtgørelse
fastsatte 50, 40 og 20 Kr.).
De nugældende Takster beror i Virkeligheden paa den ministerielle
Bekendtgørelse af 21. April 1884 § 4, idet den ministerielle Bekendt-
gørelse af 26. Marts 1901 kun har indført en ny Beregningsmaade, der
var en Følge af, at den skriftlige og den mundtlige Eksamen nu bedøm-
mes under et, men ikke har foretaget nogen Forhøjelse af den oprindelig
til Grund liggende Takst. Da denne Takst netop maatte siges at være
passende efter de daværende Forhold, og under alle Omstændigheder,
bl. a. med Henblik paa det ugelange Arbejde, som Bedømmelsen af
Specialopgaverne kan medføre, ikke var for høj, maa det formentlig nu
under de ganske forandrede Prisforhold anses for billigt, at der ydes
Censorerne en passende Forhøjelse af deres Honorar, og Fakultetet skal
derfor tillade sig at andrage om, at det høje Ministerium vil søge en
saadan Forhøjelse gennemført ved anden Behandling af Finansloven
for 1919—20.«
I et Andragende af 30. Oktober 1918 anholdt det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet ligeledes under Hensyn til de forandrede Pris-
forhold om en Forhøjelse af Censorhonorarerne med 50 pCt., og i Skri-
velse af 13. December s. A. anbefalede Universitetskvæsturen de af de
nævnte to Fakulteter indgivne Andragender, idet der foresloges en Ind-
stilling til Ministeriet om, at samtlige Honorarer til Censorerne ved
Skoleembedseksaminerne fra 1. April 1919 forhøjedes med 50 pCt. sam-
tidig med, at Universitetets Udgiftspost a. 6., Underkonto b., Honorarer
til Censorer ved Skoleembedseksaminer m. v., ved Ændringsforslag til
Finanslovforslaget for 1919—20 søgtes forhøjet med 7500 Kr. til et an-
slaaet Beløb af 15,000 Kr.
Under 17. Januar 1919 sendte Undervisningsministeriet til Konsi-
storiums Erklæring dels et Andragende fra Censorerne ved den læge-
videnskabelige Embedseksamen om Honorarforøgelse og dels et Andra-
gende fra Censorerne ved de juridiske Eksaminer om Forhøjelse af Ho-
Universitetet 1915—1920.
noraret fra 1000 Kr. til 1500 Kr. aarlig. Det sidstnævnte Andragende var
saalydende:
»Undertegnede Formand for Censorerne ved de juridiske Eksaminer
tillader mig herved paa Censorernes Vegne at henvende mig til det høje
Ministerium med Henstilling om, at det Censorerne tillagte Vederlag af
1000 Kr. aarlig søges forhøjet til 1500 Kr.
Til Støtte for denne Henvendelse skal jeg ved Siden af de Betragt-
ninger af inere almindelig Natur, der medfører, at et for en Aarrække
tilbage i Tiden fastsat Vederlag ikke mere kan anses for tidssvarende,
særlig tillade mig at fremhæve, at en Række af Omstændigheder dels
allerede har, dels vil bevirke en Forøgelse af Censorernes Arbejde, der
ikke udelukkende kan bedønunes efter Antallet af de skriftlige Opgaver
og mundtlige Prøver. De nye Lærebøger, der stadig udkommer, med
deraf følgende Forandring af Eksamensstoffet kræver omhyggelig Gen-
nemgang fra Censorernes Side, for at disse kunne bedømme de teoretiske
Opgaver, hvis Besvarelse ofte er at søge paa spredte Steder. Hertil kom-
mer, at det efter Praksis er blevet et af Censorerne overtaget Hverv at
udarbejde den saakaldte store konkrete Opgave, et Hverv, der er meget
hyrdefuldt og kræver vidtløftige Undersøgelser, inden det ved Gennem-
gang af Domssamlingerne lykkes at finde en Dom, der kan benyttes
som Grundlag til en saadan Opgave. Endelig bemærkes, at der med
det Triennium, der tager sin Begyndelse den 1. April d. A., delvis ind-
træder den ved kgl. Anordning af 19. April 1918, jfr. Ministeriets Be-
kendtgørelse af 20. s. M., anordnede nye Eksamensordning, ved hvilken
den saakaldte mindre konkrete Opgave allerede fra Eksaminen i Som-
meren 1919 vil undergaa en Forandring, der maa forudsættes at give
Onsorerne forøget Arbejde.«
I Anledning af disse Andragender, der henholdsvis under 7. Fe-
bruar og 27. Januar 1919 anbefaledes af Fakulteterne, udtalte Univer-
sitetskvæsturen under 27. Februar s. A. følgende:
»I Anledning af et med Konsistoriums Skrivelse af 4. November f. A.
fremsendt Andragende fra det filosofiske og det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet om Forhøjelse af Honorarerne for Censorerne ved
Skoleembedseksaminerne under nævnte Fakulteter med 50 pCt., foreslog
Universitetskvæsturen i Skrivelse til Konsistorium af 13. December f. A.,
at Universitetets Udgiftspost a. 6. b. ved Ændringsforslag til Finanslov-
forslaget for 1919—20 søgtes forhøjet med 7500 Kr. Censorerne ved de
juridiske Eksaminer anholder nu om Forhøjelse af deres Honorarer med
50 pCt., hvilket vil medføre en aarlig Merudgift af 4000 Kr. Censorerne
ved den lægevidenskabelige Embedseksamen anholder ikke om nogen
bestemt Forhøjelse, men hvis Forhøjelsen ogsaa for disses Vedkom-
mende sættes til 50 pCt., bliver Merudgiften herved 5400 Kr. om Aaret.
Hvis endelig en tilsvarende Forhøjelse skal gennemføres med Hensyn
til Censorerne ved de statsvidenskabelige Eksaminer og den teologiske
Embedseksamen, hvilket Billighedshensyn formentlig vilde kræve, skønt
intet Andragende er fremkommet fra disse Censorer, da vil hertil ud-
kræves henholdsvis 500 Kr. og 1600 Kr. aarlig. De paagaddende Konti
Universitetets Censorer.
385
vilde herefter i det Hele være at forhøje med 7500 -f 4000 -j- 5400 -f- 500
-f- 1600 = 19,000 Kr. Under Hensyn til dette samlede Beløbs betydelige
Størrelse maa Universitetskvæsturen nære Betænkelighed ved at anbe-
fale de ovennævnte Forhøjelser, hvorimod man skal foreslaa, at Spørgs-
maalet om Forøgelse af Censorhonorarerne ved samtlige Eksaminer op-
tages til samlet Behandling, hvorved det eventuelt burde være en For-
udsætning, at Forhøjelsen i hvert Fald ikke sættes til mere end 25 pCt.
at de nugældende Honorarer. En saadan Ordning synes bl. a. rimelig
af den Grund, at Statens Tjenestemænd ikke har opnaaet større Forhøj-
else af deres Lønninger end 25 pCt.«
Samtlige de nævnte Andragender fremsendtes under 17. Marts 1919
af Konsistorium sammen med Kvæsturens Erklæring til Undervisnings-
ministeriet, idet der bl. a. udtaltes følgende:
»Efterat man i Forening med Dekanerne har underkastet Sagen den
af Kvæsturen foreslaaede samlede Overvejelse, mener man til Trods for
de af Kvæsturen anførte Betænkeligheder dog at burde anbefale, at der
ved Ændringsforslag til Forslaget om Lov om Tillægsbevilling for Fi-
nansaaret 1918—19 søges tilvejebragt Hjemmel for en Forhøjelse med
50pCt.af de Censorerne ved samtlige Universitetets afsluttende Eksaminer
tillagte Honorarer, idet man ikke skønner rettere end, at en saadan For-
højelse under Hensyn til samtlige i Betragtning kommende Forhold er
velbegrundet. Saafremt denne Forhøjelse af økonomiske Grunde ikke
skulde kunne gennemføres, vil man dog subsidiært kunne tiltræde, at
der ydes de paagældende Censorer en noget mindre Forhøjelse, dog
ikke under 25 pCt. af deres nuværende Honorarer.«
Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for
1918—19,	Tillæg B., Sp. 3845—46, bevilgedes derpaa en Forhøjelse af
Censorhonorarerne med 25 pCt., saaledes at Underkonto a., Til Honorarer
til faste Censorer, forhøjedes med 5800 Kr. til 29,000 Kr. og Underkonto b.,
Til Honorarer til Censorer ved Skoleembedseksamina og Tillægseksamen
efter Anordning af 25. Oktober 1883 samt til Diæter og Rejsegodtgørelse
til udenbys boende Censorer ved samtlige Universitetets Embedseksa-
mina, forhøjedes med anslaaet 1750 Kr. til anslaaet 9250 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for
1919—20,	Tillæg B., Sp. 3235—36, bevilgedes en Forhøjelse af Censor-
honorarerne med 30 pCt., hvorefter der paa de nysanførte Underkonti
blev til Raadighed heniholdsvis 23,200 Kr. -f- 6960 Kr. = 30,160 Kr. og
7500 -f- 2250 Kr. = 9750 Kr. i det anførte Finansaar. For Finansaaret
1920—21	var tilsvarende Beløb til Disposition.
Et af Censorerne ved den statsvidenskabelige Embedseksamen i Juli
1919 indgivet, af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 22.
Oktober s. A. anbefalet Andragende om Forhøjelse af Honoraret fra 500
Kr. til 1000 Kr. for hver blev ikke fremmet.
Universitetets Aarbog.
49
386
Universitetet 1915—1920.
2. Censorerne ved de enkelte Fakulteter.
a. Censorer ved det teologiske Fakultet.
(Journ. Nr. 140/1916, 205/1917 og 214/1919.)
Under 29. Marts 1916 beskikkede Ministeriet Sognepræst, I>r. theol.
F. C. Krarup, Sognepræst L. Glaiin, Provst A. Andersen og Sognepræst,
Lic. theol. S. A. Becker til faste Censorer ved den teologiske Embedseksa-
men for Treaaret fra 1. April 1916 til 31. Marts 1919, idet Sognepræst,
Dr. Krarup derhos beskikkedes til Formand for Censorerne.
Under 11. Juni 1917 bifaldt Ministeriet, at Sognepræst L. Glahn
under Sognepræst, Dr. theol. F. C. Krarups Sygdomsforfald i Eksamens-
terminen Sommeren 1917 fungerede som Censor ved Skoleembedseksa-
men i Kristendomskundskab.
Ved Skrivelse af 10. Maj 1919 beskikkede Ministeriet Sognepræst,
Dr. theol. F. C. Krarup, Sognepræst L. Glahn, Sognepraist, Dr. theol. S.
A. Becker og Præst ved Diakonissestiftelsen L. J. Koch til faste Censorer
for Treaaret fra 1. April 1919 til 31. Marts 1922, idet Sognepræst, Dr.
Krarup lx»skikkedes til Formand for Censorerne.
b. Censorerne ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
1. De juridiske Eksaminer.
(Journ. Nr. 212/1915, 139/1916, 150/1918, 166/1919, 232/1919, 318/1919 og
102/1920.)
Ved Skrivelser af 8. Juli og 27. September 1915 fritog Ministeriet
Justitiarius i Hojesteret E. Hvidt og Højesteretsassessorerne A. Schou
og Dr. E. Tybjerg for Hvervet som Censorer ved juridisk Eksamen. Under
sidstnævnte Dato anmodede Ministeriet derhos Højesteretsassessor, Dr.
R. S. Gram om at fungere som Formand for Censorerne for Tiden indtil
31. Marts 1916, hvorhos Ministeriet beskikkede Højesteretsassessor Dr.
H. C. V. Schau som Censor for samme Tidsrum. Endelig anmodede
Ministeriet i nævnte Skrivelse af 27. September 1915 Fakultetet om gen-
nem en Repræsentant — i Forbindelse med Censorernes Formand —
at være Ministeriet behjadpelig ved Valget af Censorer ved de juridiske
Eksaminer.
Til som Repræsentant for Fakultetet at bistaa Ministeriet ved Be-
sættelsen af de i Efteraaret 1915 ledige 2 Censorposter valgte Fakultetet
sin Dekanus, Professor, Dr. Berlin. Ministeriet beskikkede derefter under
16. Oktober 1915 Overretsassessorerne L. J. Lunøe og C. Bærentsen til
faste Censorer ved de juridiske Eksaminer for Resten af Trienniet ind-
til 31. Marts 1916. Til Suppleanter for Censorerne beskikkede Ministeriet
samtidig Overretsassessor E. G. Olrik og Næstformand i Sø- og Handels-
retten Jul. Møller. Under 17. December 1915 fritog Ministeriet imidlertid
Højesteretsassessor Lunøe for Censorhvervet og beskikkede Overrets-
assessor E. G. Olrik til fast Censor ved de juridiske Eksaminer indtil 31.
Marts 1916.
Under 27. Marts 1916 fornyede Ministeriet Beskikkelsen som laste
Censorer ved de juridiske Eksaminer for Treaaret 1. April 1916—31.
Universitetets Censorer.
387
Marts 1919 for Højesteretsassessor, Dr. R. S. Gram (Formand), Overrets-
assessorerne J. E. Timm, L. C. Brun og M. Sander, Departementschef
F. Dahl, Højesteretsassessor, Dr. H. C. V. Schau, fhv. Amtmand C.
Bærentsen og Overretsassessør E. G. Olrik. Samtidig beskikkedes som
Censor-Suppleanter for samme Treaar Overretsassessorerne C. A. C.
Meyer og L. M. J. Møller.
I Skrivelse af 19. Marts 1918 meddelte Ministeriet, at Justitiarius, Dr.
Gram var bleven fritaget for Censørhvervet, at Professor emeritus, Dr.
Jul. Lassen var bleven beskikket som Censor i hans Sted for Tiden fra
1. April 1918 til 31. Marts 1919 samt at Højesteretsassessor, Dr. Schau
var bleven beskikket som Formand før Censorerne, ligeledes indtil 31.
Marts 1919. Under 3. December 1918 meddelte Ministeriet endvidere, at
Overretsassessor Poul Hansen var beskikket som Censor-Suppleant ind-
til 31. Marts 1919.
Ved Skrivelse af 7. Marts 1919 fornyede Ministeriet Beskikkelsen
for saa vidt angaar Treaaret 1. April 1919—31. Marts 1922 for Højeste-
retsassessor, Dr. H. C. V. Schau (Formand), Professor, Dr. Jul. Lassen,
Overretsassessor L. C. Brun, Overretsassessor M. Sander, fhv. Amtmand
C. Bærentsen og Højesteretsassessor E. G. Olrik samt for Sommeren
1919 for Departementschef F. Dahl. Som Censor-Suppleanter beskikke-
des for samme Treaar Overretsassessorerne L. M. J. Møller og Poul
Hansen.
Under 22. Maj 1919 beskikkede Ministeriet Kriminalretsassessor O.
H. Krabbe til Censor-Suppleant indtil 31. Marts 1922. Ved Skrivelse af
20. September 1919 beskikkedes Overretsassessor Poul Hansen til fast
Censor for Tiden indtil 31. Marts 1922 samt Overretsassessor Svenning
Rytter til Censor-Suppleant for samme Tidsrum. Endelig beskikkede
Ministeriet ved Skrivelse af 19. Juni 1920 Revisor P. T. Hald som Cen-
sor ved Bogholderiprøven for de juridiske Studerende for Treaaret 1.
April 1920—31. Marts 1923.
2. De statsvidenskabelige Eksaminer.
(Journ. Nr. 138/1916, 202/1917, 331/1918, 227/1919, 264/1919, 406/1919
102/1920.)
Ved Skrivelse af 25. Marts 1916 beskikkede Ministeriet Kontorchef
Cordt Trap og Departementschef Adolph Jensen til faste Censorer ved
de statsvidenskabelige Eksaminer for Treaaret fra 1. April 1916 til 31.
Marts 1919, idet Kontorchef Trap beskikkedes til Censorernes Formand.
Under 25. Maj 1917 beskikkede Ministeriet aut. Revisor P. T. Hald
som Censor ved Bogholderiprøven for Treaaret 1. April 1917—31. Marts
1920.
Under 16. November 1918 indgav det rets- og statsvidenstkabelige
Fakultet saalydende Andragende:
»Til Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik har der indstillet
sig en Studerende, der skulde aflægge skriftlig Prøve i Begyndelsen af
December d. A. Fakultetet tillader sig i denne Anledning at anmode om,
at der maa ske Udnævnelse af de ved denne Eksamen fornødne Censorer,
388
Universitetet 1915—1920.
der ogsaa skulde deltage i Udarbejdelsen af de skriftlige Opgaver ved
den nær forestaaende Eksamen.
For de juridiske og statsvidenskabelige Censorers Vedkommende er
Sagen ordnet saaledes, at disse Censorer har erklæret sig villige til at
overtage Hvervet ved den her omhandlede Eksamen uden særligtVederlag.
Angaaende Censuren i almindelig Matematik til 1. Del er der truffet
Aftale med »Polyteknisk Læreanstalt« om, at de forsikringsvidenskabe-
lige Studerende kan blive eksaminerede og censurerede sammen med
Bygningsingeniører til polyteknisk Embedseksamens 1. Del mod at de
paagældende Lærere og Censorer herfor oppebærer et Vederlag af hen-
holdsvis 25 Kr. og 10 Kr. pr. Eksaminand.
Endelig har Docent, Dr. phil. L. Iversen henledet Opmærksomheden
paa, at Dr. phil. J. F. Steffensen og Direktør, Dr. polit. Jens Pedersen
eventuelt vil være egnede og villige til at overtage Hvervet som Censorer
i Interpolationsregning og Iagttagelseslære samt Rentesregning til 1. Del
og i Forsikringsmatematik til 2. Del.«
1 Henhold hertil beskikke-de Ministeriet under 3. December 1918 Dr.
phil. J. F. Steffensen og Direktør, Dr. polit. Jens Pedersen til Censorer
ved Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik for den da indeværende
Eksamenstermin, saaledes at de udførte Censuren i Interpolationsregning
og Iagttagelseslære samt Rentesregning ved Eksamens 1. Del og Forsik-
ringsmatematik ved 2. Del. Med Hensyn til den øvrige Censur bifaldtes
det, at Censorerne ved de juridiske og statsvidenskabelige Eksaminer for
de herhenhørende Fag fungerede ogsaa ved denne Eksamen uden særligt
Vederlag, samt at Censuren i almindelig Matematik til 1. Del udførtes
saaledes, at de forsikringsvidenskabelige Studerende eksamineredes og
censureredes sammen med Bygningsingeniørerne til den polytekniske
Embedseksamens 1. Del mod at de paagældende Lærere og Censorer
herfor oppebar et Vederlag af henholdsvis 25 Kr. og 10 Kr. pr. Eksami-
nand. Med Hensyn til Vederlaget til Dr. Steffensen og Direktør, Dr. J.
Pedersen bifaldt Ministeriet derhos ved Skrivelse af 4. Januar 1919, at
der tillagdes dem hver et Honorar paa 50 Kr.
Ved Skrivelse af 20. Maj 1919 beskikkede Ministeriet Dr. J. F. Stef-
fensen og Direktør, Dr. J. Pedersen til Censorer ved Eksamen i Forsik-
ringsvidenskab og Statistik for Treaaret 1. April 1919—31. Marts 1922,
saaledes at de udforer Censuren i Interpolationsregning og Iagttagelses-
lære samt Rentesregning ved Eksamens 1. Del og i Forsikringsmatematik
til 2. Del. I Tilslutning hertil bifaldt Ministeriet under 7. Oktober 1919,
at der tillagdes Censorerne 25 Kr. for Deltagelse i Affattelsen af hver
skriftlig Opgave, der udarbejdes, og 20 Kr. for hver Eksaminand. Sam-
tidig meddelte Ministeriet Universitetskvæsturen, at der i det omtalte
Øjemed kunde udbetales indtil 440 Kr. paa forventet Tillægsbevilling
for 1919—20, samt at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget
for 1920—21 under Universitetets Udgiftspost a. 6. paa en ny Under-
konto c., Til Honorarer til andre Censorer ved Universitetets Eksaminer,
vilde blive søgt bevilget et anslaaet Beløb af 440 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 1919—20, Tillæg A., Sp. 4681—82 og Tillæg B., Sp. 463—66 og 3235—38.
Under 8. Oktober 1919 beskikkede Ministeriet Direktør, Dr. phil. L.
Iversen til Censor i Forsikringsvidenskab og Statistik i Stedet for Dr.
Universitetets Censorer.
389
Steffensen for Resten af Treaaret 1. April 1919—31. Marts 1922. I Skri-
velse af 15. Januar 1920 meddelte Ministeriet, at der paa forventet Til-
lægsbevilling til Finanslovkonto § 19. A. II. A. 2. a. 6. paa en ny Under-
konto kunde udbetales Dr. Steffensen og Dr. J. Pedersen hver et Beløb
af 110 Kr. for deres Medvirken ved den i Sommeren 1919 afholdte Eksa-
men i Forsikringsvidenskab og Statistik 1. Del.
Ved Skrivelse af 18. Juli 1919 beskikkede Ministeriet Kontorchef
Cordt Trap og Departementschef Adolph Jensen til Censorer ved stats-
videnskabelig Eksamen for Treaaret 1. April 1919—31. Marts 1922 paa
samme Vilkaar som hidtil, saaledes at Kontorchef Trap var Censorer-
nes Formand.
Ved Skrivelse af 19. Juni 1920 fornyede endelig Ministeriet aut.
Revisor P. T. Halds Beskikkelse som Censor ved Bogholderiproven ved
den statsvidenskabelige Eksamen for Treaaret 1. April 1920—31. Marts
1923.
c. Censorer ved det lægevidenskabelige Fakultet.
(Journ. Nr. 213/1915, 105/1919 og 278/1919.)
I Skrivelse af 30. September 1915 meddelte Ministeriet, at det havde
anmodet Stabslæge, Dr. med. S. J. C. Meyer og Professor, Dr. med. S.
Paulli om at indtræde i den ved Ministeriets Skrivelse af 25. Juni s. A.
bestemte (Universitetets Aarbog for 1914—15, Side 561—63 omhandlede)
Kommission, der skulde gøre Indstilling om Beskikkelse af nye Cen-
sorer og Suppleanter for Seksaaret 1. November 1915—31. Oktober 1921,
samt at det medicinske Selskabs staaende Udvalg var anmodet oin at
vælge 2 Repræsentanter til Kommissionen, i hvilken ogsaa Fakultetets
Dekanus skulde tage Sæde. Under 25. November 1915 meddelte Mini-
steriet derefter, at der for det nævnte Seksaar var beskikket følgende Cen-
sorer og Suppleanter:
I Anatomi: Censorer: Overlæge, Dr. med. E. Ravn og Docent, Dr. med.
J. Lindhard.
I Fysiologi: Censorer: Overlæge, Dr. med. Fr. Tobiesen og Dr. med. K.
Hasselbalch. Suppleant: Dr. med. L. Friedericia.
I almindelig Pathologi: Censorer: Direktør, Dr. med. Th. Madsen og
Afdelingsforstander, Dr. med. O. Thomsen. Suppleant: Dr. med. H.
Chr. Hall.
I pathologisk Anatomi: Censorer: Docent, Dr. med. P. Hertz og Dr. med.
A. Jørgensen. Suppleant: Læge Fr. Gregersen.
I Obstetrik: Censorer: Overaccoucheurerne, Dr. med. E. Hauch ogDr. med.
V. Albeck. Suppleant: Dr. med. I. P. Hartmann.
I Medicin: Censorer: Overlægerne Fr. Lutzhøft og Dr. med. H. Bing. Sup-
pleant: Overlæge, Dr. med. Fr. Vogelius.
I Kirurgi: Censorer: Stabslæge, Dr. med. L. Ammentorp og Overlæge,
Dr. med. A. Helsted. Suppleant: Dr. med. A. Blad.
/ Pharmakologi: Censorer: Overlæge, Dr. med. H. Jacobæus og Dr. med.
J. P. Gregersen.
I Retsmedicin: Censorer: Professor, Dr. med. H. A. Nielsen og Professor,
Dr. med. D. Jacobson. Suppleant: Professor, Dr. med. V. Christiansen.
:*90
Universitetet HH —1920.
Til at fungere som Formand for Censorerne beskikkede Ministeriet
derhos Professor, Dr. med. H. A. Nielsen.
Til Censor-Suppleant i Pharmakologi i det anførte Seksaar beskik-
kede Ministeriet ved Skrivelse af 14. Januar 1916 Dr. med. Johannes
Buchholtz.
Ved Skrivelse af 4. Januai- 1917 beskikkede Ministeriet Dr. med. Vald.
Poulsen til Censor-Suppleant i pathologisk Anatomi for den resterende
Del af Seksaaret 1. November 1915—31. Oktober 1921.
Under 10. September 1917 fritog Ministeriet Overlæge, Dr. med. Bing
for Hvervet som Censor i Medicin.
Under 7. November 1917 foretog Ministeriet følgende Beskikkelser
for den resterende Del af det anførte Seksaar:
Dr. med. S. Schou til Censor-Suppleant i Anatomi, Overlæge, Dr. med.
F. Vogelius til Censor i Medicin og Dr. med. Carl Sonne til Censor-
Suppleant i samme Fag.
Under 10. Maj 1918 fritog Ministeriet Overlæge, Dr. med. A. Blad for
livenet som Censor-Suppleant i Kirurgi, til Bestridelse af hvilket Hverv
Ministeriet under 13. Juni 1918 beskikkede Overlæge, Dr. med. Aage Kock.
Ved Skrivelse af 3. Februar 1919 beskikkede Ministeriet Dr. med.
Fru Marie Krogh til Censor-Suppleant i Fysiologi.
Under 16. Juli 1919 beskikkedes Dr. med. Fru Marie Krogh til Censor
i Fysiologi, og Professor, Dr. med. M. le Maire til Censor-Suppleant i
Obstetrik for Resten af Seksaaret 1. April 1915—31. Marts 1921.
Med Hensyn til Embedslægeeksamen foretog Ministeriet under 3.
Januar 1919 følgende Beskikkelser for Treaaret 1. April 1918—31. Marts
1921:
I Hygiejne med Medicinalstatistik: Censorer: Formanden i Sundhedssty-
relsen C. Trvde og Direktør, Dr. med. Th. Madsen. Suppleant: Kreds-
lage J. P. Ghrom.
I Retsmedicin: Censorer: Professor, Dr. med. Fibiger og Professor. Dr.
med. D. E. Jacobson. Suppleant: Dr. med. Thomsen.
I Mikrobiologi med Epidemiologi: Censorer: Dr. med. Th. Madsen og Dr.
med. O. Thomsen. Suppleant: Professor, Dr. med. Fibiger.
1 Medicinallovgivning: Censorer: Formanden i Sundhedsstyrelsen G.
Tryde og Næstformanden i Sundhedsstyrelsen, Stabslæge Gordon
Norne. Suppleant: Amtslæge V. Djorup.
I Retspsykiatri: Censorer: Professor, Dr. med. Viggo Christiansen og Pro-
fessor, Dr. med. D. E. Jacobson. Suppleant: Dr. med. N. C. Borberg.
d. Censorer ved det filosofiske Fakultet.
(Journ. Nr. 173/1916, 138/1917, 199/1917, 154/1918 og 391/1919.)
Ved Skrivelse af 11. Maj 1916 beskikkede Ministeriet Dr. phil. Knud
Fabricius som Censor ved Skoleembedseksamen i Historie for Eksamens-
terminen Sommeren 1916 i Dr. phil. Johs. Lindbæks Sted.
Under 2. April 1917 beskikkede Ministeriet Adjunkt ved Metropoli-
tanskolen C. B. Flagstad for Resten af Treaaret 1. April 1915—31. Marts
1918 til Censor i Tysk ved Skoleeml)©dseksamen i Stedet for Bibliotekar
Raphael Meyer, der havde frasagt sig det nævnte Hverv.
Universitetets Censorer.
391
Til under Sognepræst, Dr. theol. F. G. Krarups Sygdomsforfald i
Eksamensterminen Sommeren 1917 at fungere som Censor ved Skole-
embedseksamen i Kristendomskundskab beskikkede Ministeriet under 11.
Juni 1917 Sognepræst Ludvig Glahn.
Efter de af Ministeriet fastsatte ny Regler for Udnævnelse af Cen-
sorer — hvorom henvises til ovenstaaende Afsnit om almindelige Be-
stemmelser angaaende Censorer ved Universitetet — beskikkedes under
18. Februar 1918 følgende Censorer ved det filosofiske Fakultet for Tre-
aaret 1. April 1918—31. Marts 1921:
Dansk: Rektor, Dr. phil. H. Bertelsen og Adjunkt, Dr. phil. Mortensen.
Engelsk: Docent, Dr. phil. Bøgholm, Dr. phil. Frk. K. Thaning og Over-
lærer Østerberg.
Tysk: Adjunkt Flagstad og Rektor Jacob Krarup.
Fransk: Overlærer Stiggaard og Overlærer, Dr. phil. Trojel.
Latin og Græsk: Dr. phil. H. Ræder og Rektor, Dr. phil. K. Hude.
Historie: Stiftsskriver, Dr. phil. Lindbæk og Dr. phil. H. L. Møller.
Kristendomskundskab: Professor, Dr. F. Buhl og Sognepræst, Dr. theol.
Krarup.
Ved Skrivelse af 13. December 1919 beskikkede Ministeriet dels mag.
art., Adjunkt Th. A. Muller som Censor i Historie for Resten af nysnævnte
Periode i Stedet for Stiftsskriver, Dr. phil. Lindbæk, der var afgaaet ved
Døden, dels Rektor ved Østre Borgerdydskole Julius Nielsen til at vika-
riere for Docent, Dr. phil. Ræder som Censor ved Skoleembedseksamen i
Latin og Græsk i Eksamensterminen December 1919—Januar 1920. End-
videre bifaldt Ministeriet, at Censuren i Engelsk ved Skoleembedseksa-
men efter Professor, Dr. phil. Bøgholms Tilbagetræden som Censor be-
sørgedes af de to øvrige Censorer i nævnte Fag.
e. Censorer ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
(Journ. Nr. 361 b/1916, 332/1919, 355/1919 og 105/1920.)
I Skrivelse af 9. Januar 1917 bifaldt Ministeriet, at Dr. phil. Ove
Paulsen beskikkedes til Censor i Botanik ved Skoleembedseksamen i
Stedet for Professor, Dr. phil. Kolderup-Rosenvinge, der var blevet Med-
lem af Fakultetet, at Museumsinspektør, Dr. phil. C. H. Ostenfeld be-
skikkedes til Censor-Suppleant i samme Fag i Stedet for Dr. Paulsen,
at Professor, Dr. med. V. Henriques og Docent, Dr. med. J. Lindhard —
som Følge af Udstedelse af kgl. Anordning af 11. December 1916 angaa-
ende Omordning af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi —
beskikkedes til Censorer i Fysiologi samt at Reservelæge, Dr. med. K.
Fridericia beskikkedes til Censor-Suppleant i sidstnævnte Fag, alt for
Resten af Treaaret 1. April 1915 til 31. Marts 1918.
Under 14. Maj 1918 beskikkede Undervisningsministeriet følgende
Censorer og Censor-Supleanter ved Skoleembedseksamen under det mate-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet for Treaaret fra 1. April 1918 til
31. Marts 1921:
Matematik: Censorer: Rektor, Professor C. Kriiger og Professor, Dr. phil.
C. Juel. Suppleant: Professor, Dr. phil. I. Mollerup.
Fysik: Censorer: Professor K. Prytz og Overlærer Julius Petersen. Sup-
pleant: Professor H. Ellinger.
392
Universitetet 1915—1920.
Kemi: Censorer: Professor, Dr. phil. S. P. L. Sørensen og Professor, Dr.
phil. N. Bjerrum. Suppleant: Professor A. Christensen.
Astronomi og praktisk Matematik: Censorer: Magister scient. Hjort og
Direktør, Dr. phil. Burrau. Suppleant: Observator J. Braae.
Zoologi: Censorer: Adjunkt A. Stockmarr og Inspector, mag. scient W.
Lundbeck. Suppleant: Inspector, Dr. phil. Th. Mortensen.
Botanik: Censorer: Professor, Dr. phil. V. A. Poulsen og Dr. phil. Ove
Paulsen. Suppleant: Professor, Dr. C. H. Ostenfeld.
Geologi: Censorer: Docent J. P. J. Ravn og Overlærer C. C. Christensen.
Suppleant: Adjunkt A. Stockmarr.
Geografi: Censorer: Overlærer C. C. Christensen og Docent J. P. J. Ravn.
Suppleant: Adjunkt A. Stockmarr.
Gymnastikteori: Censorer: Professor, Dr. F. C. C. Hansen og Professor,
Dr. K. Kromann. Suppleant: Adjunkt V. Tuxen.
Fysiologi: Censorer: Professor, Dr. V. Henriques og Professor, Dr. J.
Lindhard. Suppleant: Reservelæge, Dr. Fridericia.
Ministeriet beskikkede derhos Rektor, Professor C. Kriiger til For-
mand for Censorerne for det ommeldte Tidsrum.
Ved Skrivelse af 4. November 1919 fritog Ministeriet Overlærer Julius
Petersen for Hvervet som Censor i Fysik. I hans Sted beskikkede Mini-
steriet under 2. Januar 1920 Professor H. O. G. Ellinger til Censor og
Fru Dr. phil. Kirstine Meyer til Censor-Suppleant for Resten af Treaaret
fra 1. April 1918 til 31. Marts 1921.
I Skrivelse af 16. Januar 1920 beskikkede Ministeriet Professor ved
Landbohøjskolen, Dr. phil. C. H. Ostenfeld og Adjunkt ved N. Zahles
Skole, cand. theol. et mag. V. Balslev som Censor og Censor-Suppleant
i Botanik for Resten af den d. 31. Marts 1921 udløbende Periode i Stedet
for henholdsvis afdøde Professor, Dr. V. A. Poulsen og nysnævnte Pro-
fessor Ostenfeld.