III. Lærerne og Undervisningen samt forskellige Sager vedrørende de enkelte Fakulteter. A. Det teologiske Fakultet. 1. Forlængelse af Lic. theol. Chr. Glarbos Ansættelse som Lærer i nytestamentlig Eksegese. (Journ. Nr. 253/1915.) I nder 2. December 1915 fremsendte det teologiske Fakultet med sin Anbefaling et Andragende fra Lic. theol. Chr. Glarbo om Forlængelse af den med Udgangen af Februar Maaned 1916 udlobende Ansættelse for ham som midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese. I Anledning heraf indstillede Konsistorium i Skrivelse af 3. .Januar 1916 til Ministeriet, at den for den paagældende ved Ministeriets Skrivelser af 2. Marts 1910 og 21. December 1912 givne Ansættelse som midlertidig Lærer i nytesta- mentlig Eksegese maatte blive forlænget for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Marts 1916 at regne paa de i de anforte Skrivelser fastsatte Betingelser. I Skrivelse af 25. Januar 1916 henledte Ministeriet imidlertid Op- mærksomheden paa. at Lic. theol. Glarbo tvende Gange var bleven ansat for 3 Aar. og at det ved Oprettelsen af Stillingerne som midlertidige Lærere under det teologiske Fakultet blev fastsat, at Ansættelse i disse Stillinger skulde ske for 3 Aar ad Gangen og kunde fornyes for andre 3 Aar, men ikke derudover (jfr. herom nærmere Universitetets Aarboger for 1902—3, Side 414—26 og for 1905—6, Side 383—86). Ministeriet anmo- dede derfor Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra Falkultetet om den nærmere Begrundelse af, at den fastsatte Begrænsning ønskedes frafaldet. 1 Anledning heraf udtalte Fakultetet i Skrivelse af 5. Februar 1916, al da det i sin Tid foresloges, at der for Besættelsen af de na^vnte Lærer- pladser skulde være en uoverstigelig 6-Aars Grænse, stod man overfor en Nyordning, man ikke kunde overskue, idet man ikke kunde have Sikkerhed for, om der til denne Stilling altid vilde melde sig fuldt videnskabelig uddannede Ansøgere. Denne Frygt havde imidlertid hid- til vist sig ugrundet og da ganske særligt Lic. theol. Glarbo havde gjort fortrinlig Fyldest som Lærer i nytestamentlig Eksegese for Begyndere samt ved sin ovrige Universitetsvirksomhed, saa det maatte anses for et Tab for Fakultetet, om han maatte fratræde, havde Fakultetet ikke været i Tvivl om, at det burde anbefale hans Genudnævnelse. Ved Skri- velse af 23. Februar 1916 forlængede Ministeriet derefter den Lic. theol. Chr. Glarbo ved Skrivelse af 2. Marts 1910 givne og ved Skrivelse af 21. December 1912 forlængede Ansættelse som midlertidig Lærer i nytesta- mentlig Eksegese yderligere for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Marts 1916 at regne paa de i nævnte Skrivelse af 2. Marts 1910 anførte Betingelser. Lærerne og Undervisningen. 109 2. Dr. phil. Johannes Peder Ejler Pedersen ansættes som Docent i det gamle Testamente. (Journ. Nr. 199/1914 og 143/1916.) Under 30. Marts 1914 indgav Dr. phil. Johs. Pedersen saalydende Andragende til det teologiske Fakultet: »Jeg undertegnede Doctor philosophiae Johannes Peder Ejler Peder- sen tillader mig herved at ansøge det hojærværdige teologiske Fakultet om, at det vil søge at udvirke, at jeg bliver ansat som Docent i de gam- meltestamentlige Fag under det teologiske Fakultet. I min Studenter- og Kandidattid har jeg med særlig Interesse dyrket Studiet af det gamle Testamente. Som Student besvarede jeg en af det teologiske Fakultet stillet gammeltestamentlig Prisopgave (om de israelitiske Stammers Ind- vandring i Kanaan) og vandt derfor Universitetets Guldmedaille 1906. Efter i Januar 1908 at have taget teologisk Embedseksamen (ved hvilken jeg fik egregie i det gi. Testamente), var jeg beskæftiget med Oversæt- telse af udvalgte Stykker af Bibelen, navnlig det gamle Testamente, et Arbejde som foreligger i den af Edv. Lehmann og mig udgivne »Bibel- bog for Skole og Hjem«. Samtidig er jeg Medarbejder ved den af Pro- fessor Buhl udgivne Oversættelse af det gamle Testamente. 1909—12 foretog jeg for dertil bevilgede Stipendier en Studierejse og opholdt mig ved forskellige Universiteter i Tyskland samt i Leiden, Paris og Buda- pest. Under denne Rejse fortsatte jeg de allerede i min Studentertid paabegyndte Studier af orientalske Sprog, idet jeg samtidig stræbte at uddybe mine gammeltestamentlige Studier. I min Disputats om »den semitiske Ed«, som jeg forsvarede for den filosofiske Doktorgrad Okto- ber 1912, har jeg omtrent ligeligt behandlet det babylonisk-assyriske, det arabiske og det gammeltestamentlige Stof. Denne Afhandling vil udkomme i udvidet Skikkelse paa Tysk i den nærmeste Fremtid. De to sidste Aar har jeg været fast Medarbejder ved Tidsskriftet »der Islam«; endvidere har jeg leveret Bidrag til »Encyclopådie des Islam« og til det af Professor Fischer i Leipzig planlagte arabiske Leksikon. Jeg har skrevet enkelte Anmeldelser af gammeltestamentlig Litteratur; til den planlagte nye Udgave af Salmonsens Leksikon leverer jeg de Bidrag, som angaar Israeliterne. I Efteraarssemestret 1913 og Foraarssemestret 1914 har jeg holdt Øvelser paa Universitetet over udvalgte gammeltesta- mentlige Salmer. I indeværende Sommer har Carlsbergfondets Direktion tilstaaet mig 5000 Kr. til en Orientrejse, som jeg agter at tiltræde i det kommende Efteraar. Antagelig vil denne Rejse vare ca. 9 Maaneder. Jeg vilde saaledes kunne begynde min Docentvirksomhed ved Universitetet i September 1915.« Dette Andragende fremsendtes under 13. Juni 1914 af Fakultetet til Konsistorium med følgende Udtalelser: »Dr. phil. Johannes P. E. Pedersen har i sine offentliggjorte Arbejder lagt en i Forhold til hans Alder ualmindelig videnskabelig Begavelse og Dygtighed for Dagen. Han har allerede tilegnet sig en grundig Ind- sigt i de vanskelige Videnskabsgrene, som hans Skrifter behandler, og HO Universitetet 1915—1920. dertil vist en betydelig selvstændig Forskerevne. For hans Studier i de gammeltestamentlige Fag er det kun et Fortrin, at han har anlagt den paa bredere semitisk Grundlag. Han har i to Semestre holdt Øvelser ved Universitetet, nærmest beregnede for teologiske Studerende. Fakultetet maa betragte det som i boj Grad ønskeligt, at han i Tide knyttes til Universitetet. Fakultetet trænger meget til en saadan Forøgelse af sine Lærer- kræfter. Dets Arbejde er blevet væsentlig forøget ved den kongelige Anordning af 29. Juni 1910 med tilhorende ministeriel Bekendtgørelse af 30. Juni 1910, der giver Kandidaterne Valg mellem flere Maader at tage Eksamen paa i Kirkehistorie og det Gamle Testamente, men medens Fakultetet allerede i Kirkehistorie har to Lærere, har det i de gammel- testamentlige Fag kun een. Hertil kommer, at den ved kongelig Anord- ning af 29. November 1912 med tilhorende ministeriel Bekendtgørelse af 30. November 1912 oprettede Skoleembedseksamen i Kristendomskund- skab, om den end ikke kræver andre Forelæsninger og Øvelser i det Gamle Testamente end dem, som Fakultetet i Forvejen var forpligtet til, dog maa medføre Trangen til en hyppigere Gentagelse af visse Fore- læsninger, end det var nødvendigt for de teologiske Studerende, idet For- beredelsen til Skoleembedseksamen i Kristendomskundskab er beregnet kun at skulle kræve normalt 2lA—3 Aar, medens den for de teologiske Studerende normale Cyclus af Forelæsninger tager mindst 3—1 Aar. Fakultetet maa da. under Hensyn baade til I>r. Pedersens viden- skabelige Kvalifikationer og til væsentlige Fakultetsinteresser, indtra*n- gende anbefale, at der paa Universitetets almindelige Docentkonto paa Finansloven søges bevilget det sædvanlige Beløb (for Tiden 2000 Kr. med midlertidigt Tillæg 400 Kr.) for Dr. phil. Johannes Pedersen med For- pligtelse til at holde Forelæsninger og Øvelser i de gammeltestamentlige Fag under det teologiske Fakultet samt iovrigt deltage i de forefaldende Fakultetsarbejder efter Fakultetets Anvisning.« 1 Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 30. Juni 1914 anbefalede Konsistorium Sagen, der imidlertid ikke blev frem- met paa Finansloven for 1915—16. Under 30. Juni 1915 gentog Konsisto- rium derefter sin Indstilling og paa Finansloven for 191G—17, jfr. Rigs- dagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197—1200, bevilgedes derefter under Udgiftspost a. 2. 2400 Kr. til Lønning af en Docent i det gamle Testamente. I Overensstemmelse med Fakultetets Forslag i Skrivelse af 15. April 1916 indstillede Konsistorium under 6. Maj s. A. Dr. Johannes Pedersen til Ansættelse i det saaledes oprettede Docentur. I Skrivelse af 16. Maj 1916 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at Dr. phil. Johannes Peder Ejler Pedersen under 12. s. M. var udnævnt til Docent i det gamle Testamente med Forpligtelse til at deltage i forefaldende Fakultets- arbejde efter det teologiske Fakultets nærmere Anvisning og til i sine Embedsforhold iovrigt at rette sig efter de Bestemmelser, der eventuelt senere med Undervisningsministeriets Approbation maatte blive truffet derom. Lærerne og Undervisningen. 111 3. Docent, Lic. theol. Christian Erik Nielsen Glarbo ansættes som Professor i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag efter Professor, Dr. theol. Carl Henrik Scharlings Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 134/1916.) Under 31. Marts 1916 meddeltes der efter derom indgiven Ansøgning Professor ordinarius i Teologi, Dr. theol. Carl Henrik Scharling Afsked i Naade og med Pension fra det ham betroede Embede fra 31. August 1916 at regne. Det saaledes ledigblevne Embede blev efter det teologiske Fakultets og Konsistoriums Forslag opslaaet vakant. Efter Ansøgnings- fristens Udløb tilstillede Undervisningsministeriet under 9. Maj 1916 Konsistorium den fra Docent, Lic. theol. Ghr. Glarbo indkomne Ansøg- ning til Erklæring med Anmodning om, at der maatte blive indhentet en Udtalelse over Sagen fra det teologiske Fakultet. I denne Anledning udtalte det teologiske Fakultet under 15. Maj 1916 følgende: »Fakultetet skal udtale, at Ansøgeren, midlertidig Lærer i nytesta- mentlig Eksegese, Lic. theol. Ghr. Glarbo, baade ved sin teologiske For- fattervirksomhed og ved sit Arbejde i Universitetets Tjeneste har vist sig fuldt ud kvalificeret til at beklæde den ved Professor, Dr. H. Schar- lings Fratrædelse ledigt blivende Stilling som Professor i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag. Fakultetet maa derfor varmt anbefale, at han ansættes som Professor i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag fra den 1. September d. A. at regne. Samtidig skal Fakultetet tillade sig ærbødigst at anmode om, at der, saafremt denne Indstilling tages til Følge, umiddelbart efter Lic. theol. Glarbos Udna^vnelse sker Opslag af den derved ledigt blivende Plads som midlertidig Lærer i nytestamentlig Eksegese. Fakultetet hen- stiller, at Opslaget finder Sted med 14. Dages Varsel, og anmoder om, al der maa blive givet Fakultetet Lejlighed til at udtale sig om eventuelt indkommende Ansøgninger.« Denne Indstilling indsendtes under 20. Maj 1916 til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling og Docent, Lic. theol. Christian Erik Nielsen Glarbo blev derpaa under 13. Juli 1916 udnævnt til Professor i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag fra 1. September 1916 at regne, saaledes, at hans Lonningsanciennitet som Professor blev al regne fra 1. Juni 1913. 4. Lic. theol. N. H. S. L. Mosbech ansættes som Docent i nytestamentlig Eksegese. (Journ. Nr. 285/1916.) Efter at Docent, Lic. theol. C. E. N. Glarbo under 13. Juli 1916 var bleven udnævnt til Professor i Teologi med de systematiske Fag som Hovedfag, blev det af ham hidtil beklædte Docentur opslaaet ledigt. Med 112 Universitetet 1915—1920. Hensyn til ejde, kræver to Mænds fulde Arbejde; og specielt har Nordens Kirkehistorie Krav paa ved Kobenhavns Universitet stadig at blive Gen- stand for sa'ilig Behandling. Man maa derfor andrage om, at det af Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen beklædte ekstraordinære Pro- fessorat med det deri latent indeholdte Docentur omdannes til et nor- meret Professorat, idet det forudsættes, at Indehaverne af de to nor- merede Professorater, der har Kirkehistorie som Hovedfag, stadig bestrider Begynderundervisningen i Faget, og at den ene af dem har en særlig Forpligtelse til at docere Nordens Kirkehistorie. Endelig maa Fakultetet forbeholde sig ved Lejlighed at fremkomme med Forslag om en Forbedring af Lektor Bergmanns Stilling eventuelt med Anledning i hans treaarige Ansættelses Udlob i Foraaret 1921.« Denne Erklæring fremsendte Konsistorium under 19. November 1919 til Undervisningsministeriet, idet det bl. a. udtalte følgende: »Efter indhentede Erklaringer fra vedkommende Fakulteter og i Overensstemmelse med en af Konsistoriums Udvalg til forberedende Be- handling af Bevillingssager afgiven Betænkning tillader man sig herved at indstille, at der fra 1. April 1920 at regne oprettes følgende Stillinger ved I niversitetet, jfr. Lov 12. September 1919 om Statens Tjenestemænd § 21. Stk. 2: A. Lærerposter. Ved det teologiske Fakultet et Docentur i de systematiske Fag samt el ordinært Professorat i Kirkehistorie ved Omdannelse af det for Tiden af Professor, Dr. J. Oskar Andersen bekkrdte ekstraordinære Professorat i samme Fag, se medfølgende Erklæring fra det teologiske Fakultet, hvori der er gjort Rede for, at det af Professor O. Andersen bekla^dte ekstraordinære Professorat dækker over et for Tiden hvilende ordinært Docentur, som imidlertid — i Modsætning til de to andre hvilende Do- centurer i Statsvidenskab og i Gymnastikteori — ikke er blevet optaget i Nornieringsbestemmelsen i Tjenestemandslovens § 960.« Ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21, Lov Nr. 371 af 28. Juni 1920, blev Antallet af Professorer ved det teologiske Fakultet derefter forøget med 1 til 6. I Henhold hertil meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 31. Juli 1920, at Professor extraordinarius, Dr. theol. J. Oskar Andersen under 23. s. M. var bleven udnævnt til Professor ordi- narius i Kirkehistorie fra 1. April 1920 at regne. Lærerne og Undervisningen. 119 7. Adgang til Præsteembeder for IkkesTeologer og for Kvinder. (Journ. Nr. 147/1919.) Under 14. Januar 1919 tiiskiev Kirkeministeriet det teologiske Fa- kultet saaledes: »Da Forholdene i en nærmere Fremtid vil kunne medføre, at der bliver Nødvendighed for at aabne Adgang til Præsteembeder i Folke- kirken for andre end teologiske Kandidater fra Københavns Universitet, har Ministeriet ikke villet undlade at udbede sig en Udtalelse fra det teologiske Fakultet om dette Spørgsmaal, idet man nedenfor fremsætter et Udkast til nogle Bestemmelser herom, som man kunde tænke sig at lægge til Grund for et eventuelt Lovforslag: Foruden teologiske Kandidater, der har bestaaet de foreskrevne Einbedsprøver ved Københavns Universitet, kan der gives følgende Ad- gang til at beskikkes til Præster i den danske Folkekirke: 1) Præster, der har taget teologisk Embedseksamen ved andre lu- therske Universiteter end Københavns Universitet. 2) Præster for evangelisk-lutherske Frimenigheder, selv om de ikke har teologisk Embedseksamen, naar de har virket i mindst 5 Aar som saadanne og opfylder Betingelserne i Lov 28. September 1918 for at kunne faa Folkekirkens Kirker overladt til Brug. 3) Missionærer, der har aflagt den anordnede Prøve, og som derefter har gjort mindst 5 Aars Tjeneste som udsendte Missionærer. 4) Præster, der har aflagt Prøve ved en dansk Præsteskole i Ame- rika, og som efter at være præsteviet der har gjort mindst 5 Aars Tjeneste som Præster ved danske Menigheder i Amerika. 5) Personer, der uden at opfylde nogen af fornævnte Betingelser paa anden Vis gennem deres Arbejde til Kirkens og Menighedens Tarv har vist sig i Besiddelse af de Egenskaber, der kræves til Præsteger- ningen, naar en bestemt Menighed ønsker dem til Præst, og Biskoppen efter sit personlige Kendskab til paagældende og hans Virksomhed mener at turde anbefale ham hertil og derhos efter en afholdt Prøve finder ham moden til Præstegerningen. Ingen af de under 2—5 nævnte Personer kan dog beskikkes til Præsteembede i Folkekirken, forinden de har fyldt 30 Aar. Da det ligeledes vil kunne forventes, at Sporgsmaalet om Kvinders Adgang til Præsteembeder i en nærmere Fremtid vil blive rejst, ud- beder man sig samtidig en Udtalelse fra Fakultetet om dette Spørgsmaal.« I Anledning heraf udtalte Fakultetet med Hensyn til Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til Præsteembeder i Skrivelse af 13. Februar 1919 følgende: »Der vil efter Fakultetets Mening ikke — fra almen kristeligt eller særlig luthersk Synspunkt — kunne rejses nogen berettiget principiel Indvending imod, at Kvinder faar Adgang til det præstelige Embede, naar de iøvrigt fyldestgør Betingelserne for præstelig Virksomhed. Men Fakultetet maa mene, at de praktiske Vanskeligheder ved at bestride den præstelige Virksomhed vil for Kvinder være overordentlig store, og der turde være Grund til ved Kvinders Ansættelse som Præster at gaa frem med den største Forsigtighed, saaledes at det, i hvert Fald fore- 120 Universitetet 1915—1920. løbigt, kun blev ganske særlige Præstestillinger, saasom ved Kvinde- fængsler, til hvilke Adgangen for Kvinder stod aaben. Skulde der — hvad Ministeriets Skrivelse af 14. Januar stiller i Udsigt — blive aabnet Adgang til Præstestillingen for andre end teolo- giske Kandidater fra Kobenhavns Universitet, turde der i hvert Fald være Grund til ikke for Kvinder at fravige Kravet om bestaaet teologisk Embedseksamen ved Københavns Universitet som Betingelse for præ- stelig Virksomhed. I Anledning af, at der den 14. Januar af Regeringen er blevet fore- lagt et Lovforslag om Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv (hvorunder, efter hvad Statsministeren udtalte ved Fremsættelsen, jfr. ogsaa Udtalelser ved Forslagets Førstebehandling den 20. Januar, ind- befattes Kvinders Adgang til Præsteembeder) tillader Fakultetet sig at anmode om, at der i 1 ilfælde, hvor det høje Ministerium maatte ønske Fakultetets Udtalelser om Sager, der forelægges Lovgivningen, maatte blive givet Iakultetet den fornødne Tid til Overvejelse og Besvarelse inden Forelæggelsen. Professor Ammundsen, der for Tiden er i Udlandet, har ikke del- taget i Affattelsen af nærværende Skrivelse.« Angaaende Sporgsmaalet om Adgang til Præsteembeder for Per- soner, der ikke har taget teologisk Embedseksamen ved Københavns Universitet, udtalte Fakultetet følgende i Skrivelse af 20. Februar 1919: »Der foreligger ikke — hverken almenkristeligt eller særlig luthersk — nogen principiel Nødvendighed for, at Præster skal have gennem- gaaet en bestemt Uddannelse. Naar vor danske Kirke, ligesom de luther- ske Kirkesamfund overhovedet, har krævet en saa grundig og fyldig Uddannelse af sine Præster, er det af praktiske Grunde. Men disse Grunde er meget stærke. En Pra'st bor have de aandelige Betingelser for at være Tillidsmand og Vejleder i sin Virkekreds. Af disse Betingelser er nogle af rent per- sonlig og individuel Art, som ikke kan vindes gennem Studium, om end Studiet ogsaa for dem ikke er ligegyldigt. Men andre Betingelser maa tilegnes gennem Arbejde, dels gennem Erfaring, i hvilken Hen- seende selve den præstelige Virksomhed har en uddannende Karakter, dels gennem Studium, i hvilken Henseende Hovedvægten kommer til at ligge paa Tiden inden Overtagelsen af Præstevirksomheden. Saadant Studium maa være dels af almen human, dels af særlig teologisk Art. Hos os naaes dette ved, at der af Præsten kræves dels den fælles akade- miske Uddannelse (Studentereksamen og den filosofiske Prøve), dels en særlig akademisk Embedsprøve (den teologiske Embedseksamen med forberedende Prøve). Præsten bør høre til de i Henseende til intellektuel Uddannelse bedst udrustede, bør intellektuelt ikke staa tilbage for andre Embedsmandsklasser. Ellers vil han i Almindelighed ikke kunne naa den Menneskekundskab, den aandelige Overlegenhed, som behøves til at forstaa de højst forskellige Individualiteter, som han har embeds- mæssig Forpligtelse overfor, eller den Selvstændighed i Dømmekraft og Udformning af personlig Overbevisning, som maa kræves af ham. Præ- stens Virksomhed er ifølge sin Karakter særlig egnet til at give ham personlig Indflydelse overfor andre, og Samfundet værger sine Med- lemmer mod Misbrug i saa Henseende ved at give Præsten en grundig Lærerne og Undervisningen. 121 Uddannelse, der ganske vist ikke giver Sikkerhed mod Misbrug — den kan overhovedet ikke naaes — men dog giver en stor Garanti, vel den største Garanti, som overhovedet kan naaes mod intellektuelle Misbrug. Hertil kommer de meget store Krav, som Prædiketjenesten stiller til Præsten. Det forlanges af ham, at han skal prædike mindst c. 60 Gange om Aaret, i vor lutherske Kirkeafdeling oven i Købet over et lille Udvalg af bibelske Tekster, der med korte Mellemrum — hvert' eller hvert andet Aar — vender tilbage. Denne Ordning har meget store Fortrin, bl. a. ved stadig at rette Menighedsmedlemmernes Sind mod det for Kirke- samfundet væsentlige; men den stiller meget store Krav til Præstens Selvfornyelsesevne, hans Evne til at variere et Emne og gennemtænke det fra forskellige Sider, Krav, som kun kan ventes opfyldte af den, der har gennemgaaet et teologisk Studium og grundigt har indarbejdet sig i de bibelske Skrifter og Kirkens Historie med dens skiftende Opgaver og Opfattelser og tilegnet sig Stoffet gennem selvstændig Tænkning. Fakultetet er tilbøjeligt til at mene, at de Fortrin, som den teologiske Uddannelse giver dem, der har gennemgaaet den, fremfor Ikke-Teologer, paa dette Punkt viser sig allerstærkest. Medens adskillige Ikke-Teologer ved af og til at holde et kristeligt Foredrag eller en Prædiken kan give' Indtryk af at være fuldt jævnbyrdige med Teologer, vilde de overfor den stadigt tilbagevendende Opgave som Ordets beskikkede Tjenere i de allerfleste Tilfælde, maaske altid, staa tilbage selv for jævnt begavede Teologer. At Kundskab, -navnlig naar den er vundet gennem selvstændig Til- egnelse, gennem Studium, indeholder en Berigelse, turde være aner- kendt. Og det er saa langt fra, at Trangen dertil skulde være aftagende, at den tværtimod, alt som Livsformerne differentieres mere cg mere, viser sig saa meget stærkere, ligesom der ogsaa i Nutiden paa forskellige Fagomraader spores en voksende Bestræbelse for at skaffe dem, der repræsenterer de forskellige Virksomheder, en fyldigere Uddannelse. Det vilde være beklageligt, om Kirken her skulde repræsentere en mod- gaaende Bevægelse. Hvis dette er rigtigt, vil kun i sjældne Tilfælde andre end teologiske Kandidater være egnede til at overtage Præstestillingen. Men omvendt er den Adgang, som disse har til at gaa ind i andre Embedsstillnger, hos os efterhaanden blevet meget stærkt begrænset. Medens tidligere talrige Stillinger under Undervisningsvæsenet stod aabne for teologiske Kandidater, er det nu kun ganske faa af disse, der kan opnaa Ansættelse paa saadan Maade. Den teologiske Embedseksamen er praktisk talt næ- sten blevet en Præsteeksamen. Dette Forhold maa, hvad der næppe behøver nærmere Paavisning, virke hindrende for Tilgangen til det teologiske Studium. Hertil kommer, at de økonomiske Kaar, som Præste- stillingen byder, er ringe, hvilket yderligere maa vække Betænkelighed hos de unge eller deres Værger overfor Valget af det teologiske Studium, selv om de har Lyst til det og føler sig egnede til det. Og det er i Kirke- samfundets egen Interesse at værne om Teologernes Ret og arbejde for, at der til enhver Tid er tilstrækkelig Tilgang til Studiet. Nogen Ujævn- hed i Henseende hertil vil vel ikke kunne undgaas, og netop for nylig har der været en Periode af forholdsvis svag Tilgang. Bølgedalen synes Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetet 1915—1920. dog at være passeret, idet Universitetets Liste over de immatrikulerede mi viser følgende Studentertal for det teologiske Fakultet. 1913 1914 1915 1916 1917 1918 280 308 349 386 411 449 med en aarlig Tilgang: 1913 1914 1915 1916 1917 1918 46 73 68 60 72 89 Den Kandidatmangel, som man i nogle Aar kunde befrygte, synes altsaa at være eller i de nærmeste Aar at skulle blive overvundet. Men at en Ordning, hvor ogsaa Ikke-Teologer kan blive Præster, maa virke hindrende for Tilgangen til Studiet, turde være indlysende. Ved at tage teologisk Embedseksamen faar man praktisk talt næsten kun Adgang til at blive Præst: hvis man nu skulde opnaa denne Adgang uden teologisk Embedseksamen, og altsaa Teologernes Eneret til at blive Præster bort- falder, vil Teologerne blive saa ugunstigt stillede, at Lysten til at studere Peologi maa svækkes. Særlig vil det under saadanne Forhold anbefale sig at tage en anden Embedseksamen; ved at tage en saadan faar man for det første de Rettigheder, som den naturligt giver, og tillige kan man, hvis Præstestillingen ikke er forbeholdt Teologer, blive Præst, med andre Ord: Ikke-Teologers Adgang til Præstestillingen vil bidrage til at gøre en forhaandenværende Kandidatmangel kronisk. Fakultetet tillader sig i denne Forbindelse at minde om den Ud- talelse, som Præsteforeningens aarlige Repræsentantmøde i Maj 1918 enstemmig vedtog, og hvis første Punkt (jfr. Præsteforeningens Blad for 1"). Juni 1918) havde følgende Ordlyd: »Paa given Foranledning udtaler Præsteforeningens Repræsentantmode, at det uden Tvivl i al Alminde- lighed vil være til stor Skade for Folkekirkens Stilling og Arbejde, hvis Adgangen til Præstestillinger i Folkekirken aabnes for Ikke-Akadeini- kere, hvorfor det er vort Haab, at vore Biskopper vil modsætte sig Ikke- Akademikeres Ansættelse som Præster i den danske Folkekirke.« Overfor en forhaandenværende Kandidatmangel er der ifølge Sagens Natur to Veje at gaa: A. Man kan indskrænke Embedernes Antal ved midlertidig at lade visse Embeder henstaa ledige eller ved at lægge visse Embeder sammen. Til midlertidig at staa ledige turde særlig Kaldskapellanier og Kateket- embeder egne sig; og de Ulemper, som det enkelte Pastorats øjeblikkelige Interesser maatte lide ved en saadan Forholdsregel, turde i mange Til- fælde ikke være større, end at det vilde være forsvarligt at ofre dem for Hensynet til Kirkesamfundets varige Interesser. Til at blive lagte sam- men turde sa'rlig visse Landsbysognekald med forholdsvis smaa Af- stande egne sig. Og i Virkeligheden turde der være en Del Landsby- sognekald, hvor Præstens Embedsarbejde ikke udfylder hans Tid, saa at der fra Præsteembedets Side næppe vilde være nogen væsentlig Hin- dring for en Sammenlægning. Modstanden mod en saadan turde sna- rest komme fra Sognemenighederne, der har en naturlig Interesse i, at Afstanden til Præsten er saa kort som mulig. Imidlertid turde det paa- trængende Sporgsinaal om Præsternes Lønningsforhold maaske alligevel Lærerne og Undervisningen. 123 gøre en Overvejelse af Spørgsmaalet om en mulig Sammenlægning af Sognekald paakrævet. B. Man kan aabne Adgang til Præstestillingen for Ikke-Theologer. Det høje Ministerium udtaler i sin ovennævnte Skrivelse, at For- holdene i en nærmere Fremtid kunne medføre, at der bliver Nødven- dighed for at gaa denne Vej. Og Fakultetet antager da, at den under A. nævnte Mulighed efter Ministeriets Mening ikke vil vise sig tilstrækkelig til at afhjælpe den forhaandenværende Vanskelighed. Men Fakultetet tillader sig paa det mest indtrængende at fremhæve Ønskeligheden af, at der ikke gøres Brug af den under B. nævnte Udvej, udover hvad Nød- vendigheden maatte kræve, og at der tages saadanne Forholdsregler, at uheldige og varige Konsekvenser saa vidt muligt forebygges. Som saadanne Forholdsregler skal Fakultetet tillade sig at nævne: a) Undtagelseslove for bestemte Tilfælde, b) temporel Begrænsning, c) særlige Betingelser med Hensyn til Alder m. m. Den under a) nævnte Mulighed vilde under alle Omstændigheder have visse Fortrin og specielt ogsaa, hvis der skulde ske en pludselig og uforudset Forøgelse af Præsteembedernes Antal. Foranstaltninger, som nødvendiggøres ved Aarsager, der ikke kan antages at gentage sig, turde det være rigtigst at lade faa Karakteren af Undtagelsesforanstaltninger. Den under b) nævnte Mulighed kunde i og for sig anvendes under alle Forhold; men da en een Gang givet midlertidig Lov erfaringsmæssigt vistnok i Almindelighed temmelig let fornyes, kunde denne Forholds- regel befrygtes let at føre til, at den uregelmæssige Ordning blev regel- mæssig, at med andre Ord det i den nævnte Forholdsregel liggende Kautel blev illusorisk. Denne Mulighed yder altsaa næppe nogen stærk Betryggelse, men bør dog anvendes, for saa vidt den førstnævnte Mulig- hed ikke skulde vise sig tilstrækkelig. Den under c) nævnte Mulighed er fremhævet i Ministeriets Skrivelse, men der turde maaske være Grund til at gøre endnu stærkere Brug af den. Efter at have fremsat disse Betragtninger af mere almindelig Art skal Fakultetet udtale sig om de enkelte i det høje Ministeriums for- nævnte Skrivelse nævnte Muligheder. Nr. 1. Præster, der har taget teologisk Embedseksamen ved andre lutherske Universiteter end Københavns Universitet. Fakultetet nærer ingen Betænkelighed ved at anbefale, at saadanne med Hensyn til Adgangen til Præstestillingen stilles lige med teologiske Kandidater fra Københavns Universitet, saafremt det paagældende Uni- versitet giver en virkelig videnskabelig-teologisk Uddannelse. Da dette imidlertid ikke gælder alle lutherske Undervisningsanstalter, paa hvilke Navnet Universitet anvendes, idet Begrebet Universitet er noget flydende, maatte der vistnok gøres en Begrænsning. En saadan burde næppe ske ved, at man undtog visse bestemte Universiteter (Uddannelsesanstalter) som i videnskabelig Henseende ufyldestgørende, men saaledes, at man nævnte visse Universiteter, hvis Uddannelse kunde betragtes som betryg- gende. I saa Henseende skal Fakultetet særlig nævne de tyske Universi- teter, da deres Uddannelse — selvom selve Eksamensordningen flere 124 Universitetet 1915—1920. Steder er utilfredsstillende — hidtil har fyldestgjort de videnskabelige Krav. For de tysk-lutherske teologiske Kandidaters Vedkommende turde altsaa en (midlertidig) Undtagelseslov være at anbefale. Vanskeligere stiller Sagen sig med Hensyn til de i Ministeriets oft- nævnte Skrivelse under Nr. 2—3 omtalte Personer. Saadanne vil i Al- mindelighed vistnok baade i egen Bevidsthed og i Samfundets Omdom- me let faa Karakteren af Præster af anden Klasse. De vil i Almindelig- hed ikke være i Stand til ved deres Kvalitet at hævde sig jævnbyrdigt med de teologisk uddannede Præster; der vil altsaa være en Fare for, at de vil soge at hævde sig ved Kvantitet, ved at blive saa talrige, at de paa den Maade kan gore sig gældende. Der vil for dem være en vis Fordel forbundet med, at Kandidatmangelen bliver kronisk, og de kan for saa vidt blive en stadig Fare for Kirkesamfundet. At modvirke saa- dan Fare vil da va>re Samfundets Opgave. Som hertil sigtende Forholds- regler skal Fakultetet tillade sig at tilraade, at de under Nr. 5. i Mini- steriets Skrivelse nævnte Betingelser skærpes noget samt gores gældende for alle de under Nr. 2—5 nævnte Personer, nærmere saaledes, I. at der ved Embeder, til hvilke Menighedsraadene har Indstillings- ret, kræves enstemmig Indstilling fra Menighedsraadet i Tilfælde, hvor der findes teologiske Kandidater mellem Ansøgerne, men Menigheds- raadet alligevel vilde foretrække en Ikke-Teolog; II. at Biskoppen af Hensyn til en bestemt Menigheds Tarv indtræn- gende anbefaler den paagældende til Præst for denne, jfr. Forhandlin- gerne i det kirkelige Udvalg, 5te Samling 1906 Bilag 10 § 1. — Forud- sætningen for, at en saadan Bestemmelse skal indeholde nogen Betryg- gelse, er ganske vist, at Biskopperne er samvittighedsfulde og aandeligt overlegne Personligheder, en Forudsætning, som under de menneskelige Vilkaars Ufuldkommenhed ikke kan være fuldt sikker, men dog vistnok, ved at Ansvaret lægges paa en enkelt Mand, giver den bedste Garanti, som her kan naas. Blandt de Præstestillinger, som ikke falder ind under I., er der nogle, hvor Enkeltmænd eller private Kredse har en væsentlig bestem- mende Indflydelse paa Ansættelsen af Præst, nemlig de personlige Med- hjælperstillinger og Stillingen som Valgmenighedspræst. Og der turde være Grund til saa vidt muligt at forebygge, at saadanne Enkeltmænd eller private Kredse fik det i deres Magt at omgaa Principet om Teologers Eneret til Præsteembeder. Fakultetet skal derfor endvidere tilraade, III. at der i Stillinger som Personelkapellan eller præsteviet Med- hjælper overhovedet kun ansættes teologiske Kandidater; IV. at hvis nogen, der uden at være teologisk Kandidat har op- naaet Anerkendelse som Valgmenighedspræst, derefter søger Embede i Folkekirken, bringes de under I. og II. nævnte Forholdsregler i Anven- delse paa ham. Med Hensyn til de enkelte under 2—5 nævnte Punkter turde for- øvrigt nogen Forskel gøre sig gældende. Temmelig ensartede er de under Nr. 3 og Nr. 4 nævnte Personer: Missionærer, der har aflagt den anordnede Prøve, og Præster, der har aflagt Prøve ved en dansk Præsteskole i Amerika. De har en vis teolo- gisk Uddannelse og en vis præstelig Erfaring, har altsaa visse Betingelser for i hvert Fald en Tid nogenlunde at gore Fyldest som Præster. Men Lærerne og Undervisningen. 125 deres Uddannelse vil i Almindelighed kun i ringe Grad have en virke- lig videnskabelig Karakter, vil være mere quasi-teologisk end virkelig teologisk. Skulde det blive nødvendigt at ansætte saadanne i Folke- kirkens Embeder, vil der i hvert Fald være at træffe Forholdsregler til saa vidt muligt at forebygge Misbrug, saasom at nogen vilde benytte Vejen gennem et Missionsselskab eller de danske Menigheder i Amerika til ad en Omvej at skaffe sig Adgang til Folkekirkens Embeder, eller at nogen for at befri paagældende Missionsselskab eller Kirkesamfund for en Pensionsbyrde søgte Præstekald. Mindst 10 Aars Tjeneste og 40 Aars Alder burde formentlig kræves — foruden de under I. og II. nævnte Be- tingelser. Med Hensyn til de under Nr. 2 omtalte Personer: Præster for evan- gelisk-lutherske Frimenigheder uden teologisk Embedseksamen kan Fa- kultetet ikke finde en almindelig Regel som den i det høje Ministeriums Skrivelse nævnte tilraadelig, da den vilde aabne Udsigt til, at et hvilket som helst lille Frimenighedssamfund, der opfylder Betingelserne i Lov 28. September 1918, fik det i sin Magt at omgaa Principet om Teologers Eneret til Præsteembederne. Skulde der være ikke-teologiskuddannede Frimenighedspræster, som det fandtes nødvendigt at give Adgang til Folkekirkens Embeder, turde en Undtagelseslov, der konkret nævnede de paagældende Personer og Menigheder, være at foretrække. Under Nr. 5. nævner Ministeriets Skrivelse Personer, der uden at opfylde nogen af fornævnte Betingelser paa anden Vis gennem deres Arbejde til Kirkens og Menighedens Tarv har vist sig i Besiddelse af de Egenskaber, der kræves til Præstegerningen. Hvis der skulde findes saadanne Personer og det fandtes nødvendigt at ansætte dem som Præ- ster, vilde ogsaa her visse forebyggende Forholdsregler være at træffe. Men da denne Kreds af Personer ikke er skarp afgrænset, synes det van- skeligere at finde virkeligt virksomme Kauteler, og den yderste Forsig- tighed turde være at anvende i hvert enkelt Tilfælde. Foruden de oven- for under I. og II. nævnte Betingelser turde der maaske være Grund til at kræve mindst 40 Aars Alderen samt at paagældende ikke havde ind- stillet sig til den teologiske Embedseksamen uden at bestaa den. Blandt de under Nr. 5. nævnte Personer er der en Klasse, som sna- rere end andre Ikke-Teologer kunde antages at egne sig til at blive Præster, nemlig saadanne, som har bestaaet en anden akademisk Em- bedseksamen end den teologiske, derunder saadanne, som er candidati magisterii under det filosofiske Fakultet med Kristendomskundskab som et af Fagene. De har den Udvikling, som en videnskabelig Embedseks- amen er Udtryk for; og det kunde maaske tages under Overvejelse, hvor- vidt der — midlertidigt — burde gives dem nogen Begunstigelse. Uden videre at give dem Adgang til Præstestillingen turde ikke være tilraade- ligt, da det vilde indeholde et Motiv til at foretrække at tage en anden Embedseksamen fremfor den teologiske, altsaa bidrage til at gøre en fcrhaandenværende Kandidatmangel kronisk. Men der kunde under en Kandidatmangel maaske være Grund for de kirkelige Myndigheder til særlig at være opmærksomme paa, om der i Tilfælde, hvor det alligevel fandtes nødvendigt at gaa udenfor Kredsen af teologiske Kandidater, skulde findes saadanne Ansøgere, der da vilde være at foretrække for andre Ikke-Teologer. Den ovenfor omtalte, af Præsteforeningens Repræ- 126 Universitetet 1915—1920. sentantmøde vedtagne Udtalelse omtaler i sit andet Punkt den Mulighed, at der kunde indrømmes saadanne Personer (Repræsentantmødets Ud- talelse synes forøvrigt at tænke paa en noget videre Kreds end Personer med en Embedseksamen) Lettelser i den teologiske Uddannelse. Den her fremsatte Tanke turde inaaske fortjene Overvejelse, hvis der — hvad Fakultetet ikke haaber — skulde indtræde en varig Kandidatmangel. Men overfor en øjeblikkelig Kandidatmangel vilde der ad den Vej næppe naas noget effektivt. Fakultetet skal sluttelig tillade sij' gentagende at tilraade, at en eventuel Lov om Ikke-Teologers Adgang til Præstestillingen — for saa vidt man ikke kunde indskrænke sig til en Undtagelseslov — maatte faa Midlertidighedens Karakter, saaledes at den, hvis den ikke blev for- nyet, bortfalder efter et kortere Aaremaal, f. Eks. 5 Aar.« Disse Erklæringer fremsendtes under 20. Februar 1919 til Kirke- ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. 8. Forhøjelse af Honoraret for Notarius ved det teologiske Fakultet. (Journ. Nr. 184/1917.) Under 5. Maj 1917 fremsendte det teologiske Fakultet med sin An- befaling et Andragende fra Fakultetets Notarius, cand. theol. Helge Haar om en Forhøjelse af Honoraret for hans Arbejde ved den teologiske Eks- amens mundtlige Del. Det var i Andragendet anført, at den paagældende mundtlige Eksamen hver Dag varede godt 6 Timer, saaledes at Hono- raret — 6 Kr. pr. Kandidat — kun kom til at svare til en Betaling af knap 2 Kr. pr. Time. Det anførtes endvidere, at cand. Haar som Lærer ved de forenede Skoler og ved Femmers Seminarium maatte lonne Vikar for de Timer, han maatte forsømme, og at hans Udbytte af Virksomheden som Notar derved blev yderligere forringet. I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen un- der 29. Juni 1917 følgende: »Reglerne for Betalingen for Protokolføringen ved teologisk Em- bedseksamen indeholdes i Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse til Konsistorium af 3. Maj 1892, der forhøjede Honoraret for hver Eks- amensdag til 6 Kr. for hver Eksaminand, dog ikke udover 16 Kr. daglig, nærmere saaledes at der ved Beregningen af Eksaminandernes Antal alene bliver at gaa ud fra den Bekendtgørelse om Eksamen, som den foregaaende Dag findes opslaaet paa Universitetet. Efter det nu foreliggende Andragende synes der normalt ikke at være mere end 2 Eksaminander daglig, og Betalingen bliver derfor kun 12 Kr. daglig, skønt Eksaminationen strækker sig over godt 6 Timer. Som det fremgaar af Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelser af 29. Januar 1891, 12. Maj 1908 og 9. Juni 1914 honoreres Protokol- førelsen ved de under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet hørende Eksaminer med 16 Kr. for hver ordinær Eksamensdag med forholdsvis Afkortning for de Dage, der er bestemte til Eksamination af et ringere Antal Eksaminander end det ordinære. Eksaminationen ved disse Eks- aminer strækker sig derhos saavidt Kvæsturen bekendt i hvert Fald Lærerne og Undervisningen. 127 ikke over flere Timer pr. Dag end ved teologisk Eksamen. Da Honoraret til Protokolføreren ved den teologiske Embedseksamen, da der som an- ført normalt kun eksamineres 2 Kandidater hver Eksamensdag, herefter formentlig er en Del ringere end det Vederlag, Protokolføreren ved de rets- og statsvidenskabelige Eksaminer oppebærer, haves der herfra intet at erindre imod, at der anvendes samme Betalingsregler ved teo- logisk Eksamen som ved de rets- og statsvidenskabelige Eksaminer, og man skal derfor med Bemærkning, at den ringe Merudgift, som vil be- virkes herved, ikke vil have nævneværdig Indflydelse paa Balancen mellem Indtægter og Udgifter under Universitetets Indtægtspost d., Overskud af Eksamens- og Immatrikulationsgebyrer samt Dekanatsind- tægter, og under Forudsætning af, at Konsistorium efter de nærmere Forhold ved de paagældende Eksaminer kan ønske en Ordning i anførte Retning gennemført, anbefale en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Honoraret for Førelse af Protokollen ved teologisk Eksamen frem- tidig skal udgøre 16 Kr. for hver ordinær Eksamensdag med forholdsvis Afkortning for de Dage, der er bestemte til Eksamination af et ringere Antal Eksaminander end det ordinære, idet der ved Beregningen af Eksa- minandernes Antal alene bliver at gaa ud fra den Bekendtgørelse om Eksamen, som den forudgaaende Dag findes opslaaet paa Universitetet.« Sagen fremsendtes under 17. Juli 1917 med Konsistoriums Tilslut- ning til Undervisningsministeriet, der under 27. s. M. bifaldt, at Hono- raret for Førelsen af Protokollen ved den teologiske Eksamen fremtidig beregnedes som i Slutningen af Universitetskvæsturens Skrivelse anfort. 9. Særlige Stipendier for teologiske Studerende, der forbereder sig til Prøven i Græsk. (Journ. Nr. 233/1917.) — 1 Skrivelse af 10. Juli 1917 udbad Undervisningsministeriet sig Konsistoriums Udtalelser med Hensyn til et fra Kirkeministeriet mod- taget Andragende fra »Den danske Præsteforening« om, at der aarlig maatte blive stillet et Beløb til Raadighed til særlige Stipendier for de teologiske Studerende, der maa forberede sig til Prøven i Græsk under Opholdet ved Universitetet. I Skrivelse af 16. Oktober 1917 afgav det teologiske Fakultet Erkla1- ring over Sagen, idet det efter en nærmere Redegørelse for den Ind- flydelse, som Deltagelse i Græskundervisningen har paa Varigheden af Studietiden, henholdt sig til det af Biskoppen over Sjællands Stift af- givne Forslag om, at der forsøgsvis søgtes en Bevilling paa 8000 Kr. Under 23. November 1917 indsendte Konsistorium denne Erklæring til Undervisningsministeriet med Anbefaling af Sagen, men med Tilføjende, at Konsistorium maatte anse den med dens Gennemførelse forbundne Udgift for baade Universitetets og Kommunitetets Budget uvedkom- mende. I Tilslutning hertil udtalte Konsistorium følgende: »Ved Fastsættelsen af Størrelsen af en eventuel Bevilling til de paa- gældende Understøttelser vil følgende mulig kunne være vejledende: Ifølge Universitetets Aarsliste for 1917—18 studerer 411 Studenter ved del teologiske Fakultet. Heraf er 203 eller omtrent Halvdelen dimit- 128 Universitetet 1915—1920. lerede efter den nysproglige Linie. Efter et Gennemsnit af de sidste 5 Aar har det teologiske Fakultet en aarlig Studentertilgang paa 64, hvor- af altsaa omtrent Halvdelen, eller ca. 32, skulde være dimitterede efter den nysproglige Linie. Da det formentlig maa være en Betingelse for at komme i Betragtning ved Uddelingen af de heromhandlede Under- støttelser, at de paagældende er ubemidlede, vil af disse ca. 32 ca. 20 kunne paaregnes at være kvalificerede til Understøttelse, og der vil der- for, saafremt Stipendiernes Størrelse sættes til 200 Kr., udkræves en aarlig Bevilling paa 4000 Kr.« Fra Undervisningsministeriet modtog Konsistorium derpaa under 16. April 1918 Meddelelse om, at der paa Finansloven for 1918—19 under Kirkeministeriets Budget — § 18. A. II. D. 13. — var bevilget 5000 Kr. til Stipendier for teologiske Studenter, der forbereder sig til Prøven i Græsk under deres Ophold ved Universitetet. I Forbindelse hermed ud- bad Ministeriet sig en Udtalelse om, hvorvidt det teologiske Fakultet maatte være villigt til at medvirke ved Fordelingen af Stipendierne. I Skrivelse af 29. Maj 1918 erklærede Fakultetet sig villig til at yde den ønskede Medvirken. B. Det rets* og statsvidenskabelige Fakultet. 1. Oprettelsen af et nyt normeret Professorat i Retsvidenskab. Professoratets Besættelse med Docent, Dr. jur. Axel Fr. Møller. (Journ. Nr. 140/1915 og 144/1916.) Under 12. Juni 1915 tilskrev det rets- og statsvidenskabelige Fakul- tet Konsistorium saaledes: »I Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 8. Maj d. A., hvori Fakultetet anmodes om at afgive den af Ministeriet forlangte Erklæring angaaende det Antal Professorer og Docenter, som Fakultetet for sit Vedkommende vil foreslaa normeret ved Lønningsloven for et Tidsrum af 5 Aar, skal Fakultetet udtale, at naar Normeringsplanen alene skal omfatte de første fem Aar, vil Fakultetets Ønsker kunne begrænses der- til, at foruden de nu normerede 8 Professorater Fakultetets to nuvæ- rende ekstraordinære Professorater normeres og at der yderligere nor- meres et nyt Professorat i Retsvidenskab, samt at der, foruden de to normerede Docenturer i Retsvidenskab, oprettes et nyt normeret Docen- tur i Retsvidenskab, medens derimod det nu bestaaende normerede Docentur i Statsvidenskab bortfalder. Til Begrundelse heraf skal anføres følgende: Af ordentlige Profes- sorer i Retsvidenskab findes i Øjeblikket seks, hvorhos der for Tiden findes et ekstraordinært Professorat i offentlig Ret og islandsk Ret. Allerede naar henses til den overordentlig store og stadig stigende Til- gang til det juridiske Studium — de juridiske Studerende udgjorde sidste Aar imellem Fjerdedelen og Tredjedelen af samtlige Studerende ved Universitetet — vil det være klart, at om nogen Formindskelse af det bestaaende Antal Lærerkræfter ved Fakultetet vil der under ingen Omstændigheder kunne være Tale, og allerede af den Grund maa Fakultetet indstille, at det ekstraordinære Professorat, der beklædes af Prof. Berlin, gøres til et normeret Professorat i Retsvidenskab. Dertil kommer, at det Fag, som Prof. Berlin særlig repræsenterer, den danskfe Statsret, er et Fag, der efter sin Natur altid bør være repræsenteret som -et selvstændigt Fag. Nogen forøget Udgift vil heraf ikke blive Følgen. Det samme gælder Fakultetets Ønske øm Normeringen af det af Prof. Birck beklædte ekstraordinære Professorat i Statsvidenskab. Der findes for Tiden af Lærerkræfter i Statsvidenskab kun to normerede Professorater, et normeret Docentur, der dog hviler, saa længe Prof. Birck, der tidligere indehavde denne Post, er ekstraordinær Professor, samt et midlertidigt Docentur. Naar henses til de mange forskellige og vidtomspændende Fag, der falder ind under Statsvidenskaben, saavel Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetet 1915—1920. som til det ligeledes stigende Antal Studenter til dette Studium samt endelig til, at der paahviler de statsvidenskabelige Professorer et stadigt tiltagende Arbejde ved Undervisning og Eksamination af de juridiske Studerende, maa det sikkert betragtes som et meget beskedent Krav, naar man forelobigt for den første Normeringsperiodes Vedkommende mener at kunne nøjes med at faa det bestaaende ekstraordinære Professorat normeret. Det er herved, som allerede foran antydet, underforstaaet, at det for Tiden hvilende normerede Docentur i Statsvidenskab da til Gen- gæld vil falde bort, medens det paa den anden Side forudsættes, at det Honorar, der for Tiden haves til Kontorchef Warmings Docentur, ogsaa fremtidigt stilles til Raadighed for Fakultetet. Hvad endelig de foreslaaede to helt nye Lærerposter i Retsvidenskab angaar, da er de begrundede deri, at en Forøgelse af de forhaanden- værende Lærerkræfter længe har vist sig paatrængende nødvendig. Der skal her først foruden til det i de senere Aar stadig stigende Antal juri- diske Studerende henvises til, at det med de nuværende Lærerkræfter er forbundet med de største Vanskeligheder at gennemføre den faste Studieplan, som Ministeriet har ønsket, og som Fakultetet har tilveje- bragt gennem sine Vejledninger ved det juridiske og statsvidenskabelige Studium. Der skal i den Henseende navnlig henpeges paa, at nogle af Fakultetets Lærere foruden at læse over et af Hovedfagene til den juridiske Eksamens 2den Del, som gennemgaas i Løbet af højst 2 Aar, ogsaa skal deltage i Undervisningen til 1ste Del, hvis Eksamenspensum gennemgaas hvert Aar, og at der foruden den faste Turnus af Forelæs- ninger paahviler Lærerne et meget betydeligt Arbejde ved Afholdelse saavel af de konkrete Skriveøvelser som af Øvelser over særligt læste Afsnit. Det er imidlertid ikke blot Hensynet til Gennemførelsen af de planmæssige Øvelser, der er afgørende for Fakultetets Krav om en Forøgelse af Lærerkræfterne, men ogsaa Hensynet til den stadig voksende Specialisering af Retsvidenskaben, der gør det umuligt for den enkelte Videnskabsdyrker at sparnde over et saa vidt Felt som tidligere. Endelig maa man ogsaa henpege paa, at de mange offentlige Hverv som Medlem- mer af Lovkommissioner, der til Stadighed betroes Medlemmer ofte Aar igennem, vanskeliggør eller helt umuliggør det for de paagældende at besørge deres Universitetsarbejde. Selvom der hidtil delvis er givet Erstatning herfor ved Konstitution af midlertidige Docenter, siger det sig selv, at en saadan Ordning med midlertidig Medhjælp i Længden er uholdbar og uheldig for Universitetsarbejdet. Det af Fakultetet stillede Krav om Forøgelse af Lærerkræfterne med én ny normeret Professor og én ny normeret Docent, maa derfor betragtes som det mindst mulige. Med Hensyn til de to foreslaaede nye Poster skal endnu følgende nærmere bemærkes. Den ny Professor i Retsvidenskab har man særligt tænkt sig at skulle deltage i Undervisningen i Strafferet ved Siden af den nuværende Lærer i Strafferet, idet Fakultetet maa ønske, at der saa vidt muligt altid er en Lærer, der i Tilfælde af Forfald kan erstatte den egentlige Faglærer i de forskellige Hovedfag. Yderligere er det Tan- ken, at den ny Professor skulde docere det stadig i Betydning voksende Fag Folkeret saavel som andre Grene af den internationale Ret, der hidtil paa Grund af manglende Lærerkræfter har været for stedmoderligt behandlet ved Universitetet. Hvad den ny Docent angaar, da er det Lærerne og Undervisningen. 131 Tanken, at han særlig skal være Medhjælp for Professoren i Proces, der har vanskeligt ved paa fyldestgørende Maade at læse over hele sit store Fag samtidig med, at han skal deltage i Undervisningen til første Del samt i Afholdelsen af de konkrete Øvelser. Idet Fakultetet altsaa begrænser sine Øvelser for de første 5 Aar til de forannævnte, maa det dog forbeholde sig en mulig Oprettelse des- foruden af et nyt normeret Professorat i Retsvidenskab, nemlig i speciel Privatret (Handelsret, Søret, Selskabsret m. m.), saafremt der under Fakultetet skulde blive oprettet nye særlige Kursus i Handelsvidenskab. Men noget bestemt Forslag derom finder Fakultetet ikke i Øjeblikket Anledning til at stille. Det siger iøvrigt sig selv, at Oprettelsen af Kursus som de nævnte ogsaa vil nødvendiggøre nye Lærerposter i de statsviden- skabelige Fag. Endelig mener man at burde henlede Opmærksomheden paa, at der, naar Professor Wilckens engang forlader Universitetet, bør drages Omsorg for Oprettelsen af en fast Lærerpost i Sociologi, hvilket Fag efter Fakul- tetets Mening nærmere henhører under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet end under det filosofiske Fakultet. I saa Henseende skal der henvises til, at dette Fag er Eksamensfag ved statsvidenskabelig Eksa- men og at der læses over Faget af en af de statsvidenskabelige Profes- sorer. Men heller ikke dette Spørgsmaal mener man i nærværende Øjeblik at burde tage endelig Stilling til.« Andragendet fremsendtes under 6. Juli 1915 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med Konsistoriums Anbefaling, og paa Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197—1200, bevilgedes der derefter Lønning for et nyt normeret Professorat i Retsvidenskab. Under 12. April 1916 tilskrev Fakultetet Ministeriet med Anmod- ning om, at det nævnte Embede maatte blive opslaaet ledigt. Embedet blev derefter opslaaet og Ministeriet tilsendte efter Ansøgningsfristens Udløb under 5. Maj 1916 Konsistorium de indkomne fem Ansøgninger fra cand. jur. J. F. E. Bardenfleth, cand. jur. Georg Cohn, cand. jur. Napthali Cohn, cand. jur. & polit. Magnus Jonsson og Docent, Dr. jur. Axel Møller. Med Hensyn til de saaledes indkomne Ansøgninger udtalte Fakultetet under 8. Juni 1916 følgende: »Om den ene af Ansøgerne, cand. jur. & polit. Magnus Jonsson skal bemærkes, at han i 1911 indleverede til Fakultetet til eventuelt Forsvar for den juridiske Doktorgrad en Afhandling, som vel vidnede om megen retsvidenskabelig Interesse og Flid, men ikke røbede den Modenhed og Selvstændighed, som maa kræves af et videnskabeligt Arbejde, der sæt- ter sig nævnte Formaal, og han har siden dengang ikke habiliteret sig yderligere. Cand. juris. J. F. E. Bardenfleth, den yngste af Ansøgerne, har som nævnt i hans Ansøgning for kort Tid siden indleveret en Afhandling til Fakultetet ligeledes med den juridiske Doktorgrad som Formaal. Og ihvorvel den endelige Bedømmelse af denne Afhandling endnu ikke fore- ligger, saa tør det dog allerede nu siges, at det paa ingen Maade kan 132 Universitetet 1915—1920. kvalificere sin Forfatter til at komme i Betragtning ved Besættelsen af det her omtalte Embede. Med Hensyn til Ansøgerne Georg Cohn og Napthali Cohn kan Fakul- tetet ganske henvise til den udforlige Bedømmelse af disse to Ansøgeres Kvalifikationer, som Fakultetet har givet i sin Skrivelse af 8. Juni 1914 ved Besættelse af de dengang ledig blevne to Docenturer i Retsviden- skab. Hvad disse Ansøgere siden da har præsteret af videnskabeligt Ar- bejde, har ikke paa væsentlige Punkter kunnet ændre Fakultetets Syn paa deres Kvalifikationer. I Docent, Dr. juris. Axel Møller besidder Fakultetet derimod en videnskabelig Kraft, som i Modsætning til alle de ovennævnte Ansøgere paa utvivlsom Maade har dokumenteret virkelig retsvidenskabelig Evne og Modenhed. Med Hensyn til Dr. Axel Møller kan Fakultetet iøvrigt henvise til sin Omtale af hans Kvalifikationer i nævnte Skrivelse af 8. Juni 1914. Men det skal her yderligere fremhæves, at han siden da har udgivet en Fortsættelse af sin dengang antagne Doktordisputats, en Af- handling, der netop omhandler et Omraade af international Ret og som bærer de samme Vidnesbyrd om videnskabelig Grundighed og Dygtig- hed, som prægede Doktorafliandlingen. Endvidere skal anføres, at Dr. Møller i de to Aar, han har været knyttet til Fakultetet som Docent, har vist baade betydelig Interesse og Evne for sin Lærergerning, hvorfor man ogsaa af denne Grund kunde ønske ham varig knyttet til Universitetet. Fakultetets Flertal skal da i Henhold til ovenstaaende tillade sig at indstille Docent, Dr. juris Axel Moller til det ledige Professorat. Under Forudsætning af denne Besættelse vil der blive et Docentur ledigt, som Ministeriet bedes opslaa ledigt paa sædvanlig Vis og saaledes, al der gives Fakultetet Lejlighed til at udtale sig om de indkomne Ansøg- ninger. Professor Jørgensen ønsker til foranstaaende Indstilling at knytte følgende Bemærkninger: »Jeg er enig med Flertallet i, at Kandidaterne Jonsson og Barden- fleth ikke kan komme i Betragtning. Derimod stiller Valget mellem de øvrige Ansøgere sig for mig meget tvivlsomt. Med Hensyn til Kandidat Georg Cohn og Kandidat Napthali Cohn kan jeg vel i Hovedsagen slutte mig til Fakultetets Udtalelser om dem i dets Skrivelse af 8. Juni 1914, men ligesom jeg dog vurderer den sidstnævnte Ansøgers viden- skabelige Produktion en Del højere end andre Medlemmer af Fakultetet, saaledes mener jeg, at Kandidat Georg Cohn gennem sin store Afhand- ling »Etik og Sociologi«, af hvilken der findes en sagkyndig og meget anerkendende Bedømmelse i Indbydelsesskriftet til Universitetets Aars- fcst 1913 S. 101, har lagt utvivlsomme videnskabelige Evner for Dagen og paa et Omraade, der, om det end ikke tilhorer Retsvidenskaben, dog har saa megen Berøring med denne, at den ikke ved Vurderingen af hans Kvalifikationer til at beklæde et juridisk Professorat kan lades ude af Betragtning. Af den af de nævnte Ansøgere i Forening besørgede Udgave af Folkeretskilder med dens Rigdom af oplysende Noter og af det af dem ligeledes i Forening udgivne mindre Skrift »Moderne Krigsret« frem- gaar det derhos, at de er fuldkommen hjemme i Folkeretten, hvortil kommer, at Kandidat Georg Cohn gennem sin allerede fleraarige Virk- Lærerne og Undervisningen. 133 somhecl i Udenrigsministeriet, der, efter hvad der er mig bekendt, særlig under Krigen har bestaaet i Udredning af folkeretlige og andre inter- nationalretlige Spørgsmaal, som i denne Periode har frembudt sig i Mængde, har haft Lejlighed til at erhverve sig et rigt Fond af Indsigt og Erfaring paa den internationale Rets Omraade. Hvad Docent Møller angaar kan jeg vel fuldt ud tiltræde Flertallets Udtalelser om den fortræffelige Maade, paa hvilken han har røgtet sin Gerning som Docent — navnlig hans Gennemgang af konkrete Rets- spørgsmaal har sikkert vundet megen Paaskønnelse hos de studerende —, og jeg finder ogsaa, at han, hvad videnskabelige Evner angaar, i enkelte Retninger, saaledes med Hensyn til rigtig Vurdering af reale Grunde og i det hele Retstakt i Afgørelsen af Enkeltspørgsmaal har et Fortrin fremfor de to nævnte Ansøgere, særlig Kandidat Napthali Cohn, hos hvem den formelt logiske Betragtningsmaade ofte gør sig for stærkt gældende, men jeg maa paa den anden Side understrege, hvad der i Skrivelsen af 8. Juni 1914 er bemærket om hans Vigen tilbage for Pro- blemer af mere almindelig Natur, hvilken forekommer mig at være en væsentlig Mangel, naar det drejer sig om videnskabelig Behandling af et Fag som Folkeretten. Desuden maa Docent Møllers videnskabelige Uddannelse, naar den betragtes som Forberedelse til et Professorat i international Ret, kaldes meget ensidig, idet han saa at sige ikke har givet sig af med offentlig Ret og navnlig ikke kan antages at have gjort Folkeretten til Genstand for et indgaaende Studium. Skønt jeg, som ovenfor fremhævet, tilfulde anerkender Docent Møllers Fortjenester som Docent og ogsaa gerne saa ham knyttet til Fakultetet som Professor, naar det var i et Fag, hvor hans særlige Evner og Anlæg og hans For- trolighed med det praktiske Retsliv kunne komme mere til deres Ret end Tilfældet vil blive i det Fag, der her er Tale om, kan jeg af de anførte Grunde ikke anse ham for saa velkvalificeret til det nu ledige Professorat, at jeg kan finde det utvivlsomt, at han bør foretrækkes for de to nævnte Ansøgere. Overfor den mellem Fakultetets øvrige Medlem- mer tilstedeværende Enighed om at indstille Docent Møller har jeg dog ikke ment at burde gøre nogen særlig fra deres afvigende Indstilling, men har nøjedes med, som sket, at gøre Rede for mine Anskuelser.«« I Overensstemmelse med dette Forslag indstillede Konsistorium under 9. Juni 1916 til Ministeriet, at Docent, Dr. jur. Axel Fr. Møller ud- nævntes til Professor i Retsvidenskab fra 1. Juli s. A. at regne, samt at der, saafremt denne Indstilling toges til Følge, umiddelbart efter Docent Møllers Udnævnelse til Professor maatte ske Opslag om det derved ledig- blevne Docentur i Retsvidenskab. Samtidig bemærkedes det, at da Docent Møller, der blev ansat som Docent ved kgl. Resolution af 18. Juni 1914, d. 1. Juli 1916 vilde have en Tjenestetid af 2 Aar som Docent, skulde der ved Beregningen af hans Alderstillæg som Professor ifølge Lov af 22. April 1916 § 23, 2. Stk., medregnes 1 Aar af hans Tjenestetid, saaledes at hans Tjenestetid som Professor blev at regne fra 1. Juli 1915. I Overensstemmelse med denne Indstilling blev Docent, Dr. jur. Axel Fr. Møller under 21. Juni 1916 udnævnt til Professor i Retsviden- skab fra 1. Juli s. A. at regne, saaledes at hans Tienestealder blev at regne fra 1. Juli 1915. 134 Universitetet 1915—1920. 2. Cand. jur. & mag. Kristian Sindballe ansættes som Docent i Retsvidenskab. (Journ. Nr. 271/1916.) Efter at Docent, Dr. jur. Axel Møller under 21. Juni 1916 var bleven udnævnt til Professor i Retsvidenskab fra 1. Juli 1916 at regne, blev det derved ledigblevne Docentur i Retsvidenskab opslaaet ledigt. De i denne Anledning indkomne 2 Ansøgninger fra cand. jur. C. G. Heilesen og cand. jur. & mag. Kristian Sindballe blev under 4. Juli 1916 tilstillede Konsistorium til Erklæring. Med Hensyn til disse Ansøgninger udtalte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 5. Juli 1916 følgende: »Førstnævnte af de to Ansøgere, cand. Heilesen, har en særdeles god juridisk Embedseksamen og anses almindelig for en dygtig juridisk Manuduktør, men han har hidtil kun skrevet enkelte mindre Tidsskrift- artikler, der ikke tilsteder nogen sikker Dom om videnskabelige Kvalifi- kationer. Cand. Sindballe har derimod skrevet en større retshistorisk Afhand- ling, for hvilken han opnaaede Universitetets Guldmedaille med en sær- deles anerkendende videnskabelig Dom (se Universitetets Aarsfestskrift f. 1913. S. 97). Han har iøvrigt været knyttet til Fakultetet i de sidste Semestre som midlertidig Docent og i denne Stilling gjort god Fyldest. Han har iøvrigt en betydelig praktisk Lærergerning bag sig paa andre Omraader og besidder i det hele en meget alsidig videnskabelig Fordan- nelse, idet han ikke blot har en særdeles god juridisk Embedseksamen, men ogsaa Skoleembedseksamen med Matematik som Hovedfag og med Karakteren egregie. Fakultetet tillader sig da i Henhold til ovenstaaende at indstille cand. juris Kristian Sindballe til det ledige Docentur, idet man skal tilføje, at der dog ikke i denne Indstilling til Docenturet fra Fakultetets Side ligger nogen som helst Foregribelse eller Løfte om Fortrinsret for det Tilfælde, at der senere i Tiden skulde blive Spørgsmaal om Profes- soratbesættelse, for hvilket Tilfælde Fakultetet forbeholder sig frit at indstille, hvem der til den Tid maatte anses at besidde de bedste viden- skabelige Kvalifikationer.« I Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium under 6. Juli 1916 cand. Sindballe til det paagældende Docentur, saaledes at det ved Udnævnelsen paalagdes ham angaaende sine Embedsforhold at rette sig efter de Bestemmelser, som med Ministeriets Approbation eventuelt senere maatte blive trufne derom. Under 22. Juli 19l\ udnævntes derefter cand. jur. & mag. Kristian Sindballe til Docent i Retsvidenskab fra 1. Juli 1916 at regne, saaledes at der angaaende hans Embedsforhold toges Forbehold som i Konsi- storiums nævnte Skrivelse foreslaaet. Lærerne og Undervisningen. 135 3. Overretssagfører O. K. Magnussen beskikkes som Lektor ved det juridiske Laboratorium for et Tidsrum af 3 Aar. (Journ. Nr. 333/1916 og 166/1920.) Efter at Docent, Dr. jur. Ernst Møller cl. 19. Oktober 1916 var afgaaet ved Døden, indgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 8. November s. A. saalydende Andragende: »Fakultetet tillader sig herved at anmode Ministeriet om, at det ved Højesteretssagfører, Dr. juris Ernst Møllers Død ledigtblevne prak- tiske Docentur under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet opslaas ledigt med sædvanligt Varsel; dog tillader Fakultetet sig at foreslaa, at det nævnte Docentur fremtidig besættes som et Lektorat for 3 Aar ad Gangen, første Gang fra 1. Januar 1917, idet det formentlig vil have en vis Betydning, at der ved denne Stillings Besættelse forbeholdes saavel Fakultetet som de Praktikere, der maatte søge den, en vis Frihed i saa Henseende. Naar Ansøgningsfristen er udløben, forventer Fakultetet at faa Lej- lighed til at udtale sig om de eventuelle Ansøgeres Kvalifikationer.« Dette Andragende fremsendtes under 22. November 1916 til Under- visningsministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Lektoratet blev der- paa opslaaet ledigt og efter Ansøgningsfristens Udløb tilstillede Mini- steriet under 19. December s. A. Konsistorium de 5 fra Overretssagførerne Ahnfelt-Rønne, N. Cohn, O. K. Magnussen og Karsten Meyer samt fra Assistent i Indenrigsministeriet, Birkefuldmægtig Hammerich om Lek- toratet indkomne Ansøgninger med Anmodning om Forslag til Stil- lingens Besættelse. I Anledning heraf udtalte det rets- og statsviden- skabelige Fakultet under 3. Februar 1917 følgende: »Ansøgerne til det ledige Lektorat ved det juridiske Laboratorium kan deles i to Grupper, en ældre og en yngre. Til den sidste hører Over- retssagførerne Ahnfelt-Rønne, N. Cohn og Karsten Meyer. Idet man iøvrigt om disse skal bemærke, at de alle tre i og for sig er vel kvalifi- cerede og dygtige unge Jurister, skal Fakultetet dog ikke ved nærværende Lejlighed komme ind paa en nærmere Vurdering af deres Kvalifika- tioner, idet man maa formene, at de paa Grund af deres forholdsvis kortvarige praktiske Uddannelse ikke vil kunne komme i Betragtning ved Besættelsen af denne Post, naar ældre fuldt kvalificerede Ansøgere findes. Valget maa derfor formentlig komme til at staa imellem de to ældste Ansøgere, Assistent i Indenrigsministeriét, Birkefuldmægtig Hammerich og Overretssagfører Magnussen, der begge har en lang og fyldig praktisk Uddannelse bag sig og desuden begge gennem forskel- lige Afhandlinger har vist videnskabelige Interesser og Anlæg. Mellem disse to har Valget forekommet Fakultetet meget tvivlsomt, idet de begge i det hele maa anses for fuldt kvalificerede til at beklæde det nævnte Lektorat. Naar der dog sluttelig har vist sig overvejende Stemning i Fakultetet for at indstille, at Posten besættes med Overretssagfører Mag- nussen, skyldes det navnlig den Omstændighed, at Magnussen ved en 136 Universitetet 1915—1920. Række Afhandlinger i Ugeskrift for Retsvæsen har dokumenteret en Evne til paa en fin og skarpsindig Maade at udrede og teoretisk belyse en Række praktiske Retsspørgsmaal, medens Hammerichs litterære Pro- duktion, der forøvrigt vidner om en betydelig kritisk analytisk Evne, har koncentreret sig om enkelte større Arbejder af mere rent teoretisk Natur. I det hele synes Overretssagfører Magnussens Evner at passe bedst til en Stilling af den her omhandlede Art. Fakultetet skal derfor tillade sig at indstille Overretssagfører O. K. Magnussen til det ledige Lektorat ved det juridiske Laboratorium fra 1. Februar d. A. at regne.« I Henhold hertil indstillede Konsistorium under 6. Februar 1917 til Ministeriet, at Overretssagfører O. K. Magnussen maatte blive ansat som Lektor ved det juridiske Laboratorium for 3 Aar fra 1. Februar 1917 at regne, saaledes at det samtidig med Udnævnelsen blev paalagt ham angaaende sine Tjenesteforhold at rette sig efter de Bestemmelser, der med Ministeriets Approbation eventuelt senere maatte blive truffet der- om. Undervisningsministeriet meddelte derpaa under 14. s. M., at det s. D. havde ansat Overretssagfører Magnussen som Lektor ved det juri- diske Laboratorium for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Februar 1917 at regne med Forpligtelse angaaende sine Embedsforhold som af Konsi- storium foreslaaet. I Overensstemmelse med det rets- og statsvidenskabelige Fakultets, af Konsistorium tiltraadte Indstilling af 31. Januar 1920 fornyede Under- visningsministeriet under 1. Marts s. A. Overretssagfører O. K. Mag- nussens Ansættelse som Lektor ved det juridiske Laboratorium for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Februar 1920 at regne. 4. Kontorchef i statistisk Departement Henrik Pedersen beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar til Lektor i Landbrugsøkonomi og Lands brugets Historie. (Journ. Nr. 311/1916.) Under 13. Oktober 1916 indgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet saalydende Andragende: »Herved tillader Fakultetet sig al andrage Ministeriet om, at der maa blive oprettet et Lektorat under Fakultetet for Kontorchef i det statistiske Departement Henrik Pedersen til at holde Forelæsninger over Landbrugsøkonomi og Landbrugets Historie, og at der til dette Øjemed paa den kommende Finanslov søges bevilget de nødvendige Midler, nemlig 2000 Kr. aarlig. Til Begrundelse af dette Andragende skal Fakultetet anføre: Det vil være bekendt, at Stoffet indenfor de økonomiske Viden- skaber i nyere Tid er vokset saa stærkt, at Undervisningen i enkelte Fag ikke længere fyldestgørende kan bestrides med de forhaanden- værende Lærerkræfter; og ganske særlig gælder dette de to her om- talte Fag. Lærerne og Undervisningen. 137 Disse Fag er iøvrigt aldrig blevet dyrkede i Forhold til Vigtigheden af de Problemer, de indeholder. Alt tyder tilmed paa, at Jordspørgs- maalet vil blive endnu mere brændende i den nærmeste Tid, og det samme gælder andre Landbospørgsmaal, som den siddende Landbo- kommission sikkert i den nærmeste Fremtid vil gøre aktuelle. Og hvad Faget Landbrugets Historie angaar, er selvstændige Forelæsninger ikke i lange Tider holdt over dette Fag ved Universitetet her i Landbrugs- Landet Danmark. Fakultetet mener nu i Kontorchef Henrik Pedersen at have fundet en Mand, der i ganske særlig Grad har Betingelserne for at kunne be- stride et Lektorat som det her omhandlede. Kontorchef Pedersen har vel ikke en meget omfangsrig videnskabe- lig Produktion bag sig, men hvad der foreligger fra hans Haand er overordentlig vægtigt i videnskabelig Henseende. Han har skrevet om Nutidens Landbrugsspørgsmaal (Det ny Aarhundrede, Nationaløkono- misk Tidsskrift) og om tidligere Tiders (Historisk Tidskrift, Verdens- kulturen). Særlig skal man henvise til den sidste Artikel, han har skrevet i Historisk Tidsskrift; den viser paa sine 80 Sider, hvad man har Lov at vente vil blive Resultatet af hans snart afsluttede Studier over Matrik- len af 1688, — et Standard-Værk i Agrarhistorien.« Under 2. November 1916 fremsendte Konsistorium Andragendet til Undervisningsministeriet med følgende Udtalelse: »Idet Konsistorium herved under Henvisning til den af Fakultetet givne Begrundelse fremsender dette Andragende til det høje Mini- sterium med sin Anbefaling, skal man tilføje, at man fra det af Konsi- storium nedsatte Udvalg til forberedende Behandling af Bevillings- sager har indhentet en Udtalelse, hvorefter Udvalget er enigt i, at Ind- stillingen fortjener at anbefales, ligesom det, ihvorvel det i Alminde- lighed maa nære Betænkelighed ved at fremme saadanne Sager uden- for den almindelige Budgetbehandling, dog finder, at der her foreligger særlig Forhold, der gør det ønskeligt, at Sagen gennemføres allerede i indeværende Rigsdagssamling. Til denne Udtalelse kan Konsistorium ganske slutte sig, idet man dog maa finde det rigtigt, at Ansættelsen foreløbig kun sker for 3 Aar og derfor ogsaa Bevillingen kun søges foreløbig for 3 Aar. Med Hensyn til det foreslaaede Honorars Størrelse finder man endnu at burde udtale, at man i Almindelighed maa anse det for uheldigt, at Honoraret for et Lektorat sættes lavere end 2500 Kr., men at man dog i nærværende Tilfælde — under Hensyn til, at Kontorchef Pedersen er Indehaver af et kgl. Embede — ikke har ment at burde foreslaa et højere Honorar end det af Fakultetet indstillede paa 2000 Kr.« I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 22. Januar 1917, at det efter stedfunden Brevveksling med Land- brugsministeriet vilde være villigt til paa Budgettet for Finansaaret 1918—19 at optage en 3-aarig Bevilling i det anførte Øjemed. Efter at Konsistorium i Henhold til det saaledes givne Tilsagn under 20. Juni 1917 havde indstillet til Ministeriet, at det ommeldte Lektorat maatte blive søgt bevilget ved Fremsættelse af Forslag derom paa Finanslovforslaget for 1918—19, blev der paa Finansloven for nævnte Universitetets Aarbog. 18 Universitetet 1915-—1920. Finansaar under Universitetets Udgiftspost h. 2., Ifølge særlig Bevil- ling til bestemte Personer eller Øjemed, bevilget 2000 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 2000 Kr. aarlig til et Lektorat under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med Forpligtelse til at holde Forelæs- ninger over Landbrugsøkonomi og Landbrugets Historie for Kontorchef i det statistiske Departement Henrik Pedersen, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1387—92. Undervisningsministeriet meddelte derpaa under 18. April 1918, at det s. D. havde beskikket Kontorchef Henrik Pedersen til Lektor ved Universitetet under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med For- pligtelse til at holde Forelæsninger over Landbrugsøkonomi og Land- brugets Historie for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. April 1918 at regne. 5. Docent, Dr. jur. Henry Blom Ussing ansættes som Professor i Retsvidenskab efter Professor, Dr. jur. Jul. Lassens Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 255/1917.) Professor, Dr. jur. Jul. Lassen blev under 12. November 1917 efter Ansøgning afskediget i Naade og med Pension fra Udgangen af Februar 1918 al regne. Embedet blev efter det rets- og statsvidenskabelige Fakul- tets Indstilling og Konsistoriums Forslag af 12. December 1917 opslaaet ledigt. Efter Ansøgningsfristens Udlob tilstillede Undervisningsministeriet under 14. Januar 1918 Konsistorium de om Embedet indkomne 4 Ansøg- ninger fra Docent, Dr. jur. Henry Blom Ussing, Docent Kristian Sind- balle, Overretssagfører N. Cohn og fungerende Fuldmægtig i Udenrigs- ministeriet G. Cohn, idet Ministeriet anmodede Konsistorium om at indhente en Betænkning fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet om Embedets Besættelse og derefter at tilbagesende Sagen med Konsi- storiums egne Ytringer. Efter at Fakultetet i Anledning heraf havde udbedt sig nogen Henstand med Afgivelse af Erklæring, indtil man havde faaet Lejlighed til at gøre sig bekendt med de fra 2 af Ansøgerne indleverede videnskabelige Arbejder, fremsatte Fakultetet under 8. Juni 1918 følgende Betænkning med Hensyn til Embedets Besættelse: »Angaaende Docent Ussings Kvalifikationer kan Fakultetet i det væsentlige henholde sig til, hvad det udtalte om ham, da det i Skrivelse af 8. Juni 1914 indstillede ham til Docent. Som da fremhævet, har han i sit betydeligste videnskabelige Arbejde, Doktorafhandlingen »Skyld og Skade«, givet en meget grundig, dygtig og interessant Udredning af det behandlede Spørgsmaal og derved baade lagt udprægede videnskabelige Evner for Dagen og vist sig i Besiddelse af en solid almindelig rets- videnskabelig Dannelse og af et sundt juridisk Blik. De Forventninger, man efter denne Afhandling kunde nære til ham som Docent, er da ogsaa i høj Grad blevet fyldestgjorte ved hans Virksomhed som saadan. Som nævnt i hans Ansøgning, har hans Forelæsninger spændt over et ret betydeligt Omraade (Familieret, Arveret, Romersk Privatret, Almin- delig Retslære og dansk borgerlig Ret), og overalt har han ved Tilrette- Lærerne og Undervisningen. K>9 lægningen og Gennemførelsen af dem udvist en sjælden Grundighed og Dygtighed, ligesom han i det hele stedse har omfattet sin Gerning med den mest levende Interesse. Naar henses til det betydelige Arbejde, han har nedlagt i Forelæsningerne, og til, at han, hvad Fakultetet finder rigtigt, har anvendt en Del af sin Tid paa praktisk Uddannelse, kan det ikke undre, at han ikke siden sin Doktorafhandling har naaet al offentliggøre noget større litterært Arbejde, men ligesom han jævnlig har ydet mindre Bidrag af Værdi til vore juridiske Tidsskrifter, saa- ledes staar han netop nu — efter hvad der er Fakultetet bekendt — overfor Afslutningen af et nyt Arbejde af større Omfang, hvilket lige- som Doktorafhandlingen vil behandle et centralt Spørgsmaal indenfor Formueretten. Der kan da efter Fakultetets Mening ingen Tvivl være om, at Docent Ussing er særdeles vel skikket til at beklæde det ledige Professorat. Hvad Docent Sindballe angaar, bemærkes foreløbig, at Fakultetet ved Bedømmelsen af hans Kvalifikationer foruden til hans offentlig- gjorte Arbejder har kunnet tage Hensyn til en af ham til Forsvar for Doktorgraden indleveret Afhandling om judicielle Afgørelsers Retskraft. Saavel denne som hvad han ellers har skrevet, deriblandt navnlig hans i udvidet Form offentliggjorte Prisafhandling »Af Testaments- arvens Historie i dansk Ret«, fremtræder ikke blot i en klar og elegant Form, men aflægger ogsaa efter Fakultetets Mening uforkastelige Vid- nesbyrd om en betydelig videnskabelig Begavelse, baade om Skarphed i Tanken, om Friskhed og Selvstændighed i Opfattelsen og 0111 et for- trinligt juridisk Omdømme, hvilket sidste, efter hvad Fakultetet tror at vide, ogsaa har vundet Anerkendelse under hans Virksomhed som kon- stitueret Dommer. Som Docent har han i Lighed med Docent Ussing forelæst over en Flerhed af Discipliner (Borgerlig Ret, Obligationsret- tens specielle Del og Afsnit af Processen), og har baade herved og ved sin Deltagelse i Afholdelsen af konkrete Skriveøvelser vist sig som en fortræffelig Lærer, ligesom han i det hele har udført sin Virksomhed til Fakultetets fulde Tilfredshed. Paa den anden Side har det ikke kunnet være andet, end at de forholdsvis faa Aar, der er hengaaet siden Afslut- ningen af hans Eksamensstudier og den ikke ringe Tid, han i disse Aar har maattet anvende paa sin praktiske Uddannelse, ikke har givet ham tilstrækkelig Lejlighed til at skaffe sig et saa solidt og alsidigt videnskabeligt Grundlag, som i og for sig ønskeligt. Mod hans oven- nævnte Afhandling om Dommes Retskraft kan saaledes indvendes, at den paa flere Punkter er utilstrækkeligt litterært underbygget, hvilket ikke har været uden Indflydelse paa enkelte Resultaters Værdi, og saavel med Hensyn til Kendskab til Retslitteraturen som med Hensyn til videnskabelig Modenhed og Udvikling i det hele maa han siges af- gjort at staa tilbage for Docent Ussing. Medens alle Fakultetets Medlemmer i det væsentlige er enige i Bedømmelsen af de nævnte to Ansøgere, er Meningerne 0111 Overrets- sagfører N. Gohn mere delte. Overretssagfører Gohn har siden sin Eks- amen udfoldet en ikke ringe litterær Virksomhed, idet han i forskellige Tidsskrifter, navnlig »Juridisk Tidsskrift«, af hvilket han er Medudgiver, har offentliggjort et betydeligt Antal Afhandlinger, dels — alene — om civilretlige og retshistoriske Spørgsmaal dels — i Forbindelse med sin 140 Universitetet 1915—1920. Broder, Fuldmægtig G. Cohn — om Emner af Statsretten og Folkeretten, og han har nu yderligere til Forsvar for Doktorgraden indleveret et større Arbejde om Livsforsikringskravets formueretlige Behandling. Det anerkendes nu fra alle Sider, at han i disse Arbejder har dokumenteret en i Forhold til sin Alder ret usa^dvanlig Fortrolighed med Litteraturen indenfor en Flerhed af Retsvidenskabens Omraader og i det hele en be- tydelig almindelig juridisk Dannelse, ligesom ogsaa at han er i Besid- delse af en stor Arbejdskraft og Evne til hurtigt at orientere sig i Stoffet samt af megen Skarpsindighed, navnlig et ualmindelig skarpt Blik for logiske Brist i andres Argumentation. Paa den anden Side er der ogsaa Enighed om, at der med disse Fortrin er forbundet visse Mangler, dels lejlighedsvis nogen Overfladiskhed dels en Tilbøjelighed til at over- vurdere Betydningen af logiske Ræsonnementer paa reale Betragtningers Bekostning og derfor til at afgøre Sporgsmaalene uden tilstrækkelig Ind- trængen i alle Sider af dem; men medens nogle af Fakultetets Medlem- mer finder disse Mangler saa stærkt fremtrædende, at de efter deres Opfattelse i væsentlig Grad forringer den videnskabelige Værdi af hans Undersøgelser, tillægger Fakultetets Flertal dem i nævnte Retning noget mindre Betydning, hvorimod der er mere delte Meninger om, hvorvidt de ikke paavirker hans Skikkethed til at vejlede Studenter. Alle Med- lemmer er dog enige i, at han med Hensyn til juridiske Anlæg afgjort er Docent Ussing underlegen, og at hans hidtidige Arbejder paa ingen Maade kan staa Maal med, hvad denne har præsteret. Den fjerde Ansøger, Fuldmægtig i Udenrigsministeriet G. Cohn, har ogsaa udfoldet en ikke ubetydelig litterær Virksomhed, der ikke er uden videnskabelig Værdi, men allerede efter Emnerne for hans Forfatterskab, der bevæger sig paa Filosofiens og Stats- og Folkerettens Omraade, fin- der Fakultetet det utvivlsomt, at han ikke kan komme i Betragtning ved Besættelsen af et Professorat i Civilret. Ovenstaaende er formentlig tilstrækkeligt til at motivere, al Fakul- tetet ikke kan finde en Konkurrence forsvarlig endsige paakrævet, men er enig om, at Docent Ussing ubetinget bør foretrækkes, i hvilken Hen- seende man endnu skal fremhæve, at det, som er hans Fortrin i Sam- menligning med Docent Sindballe, hans solide juridiske Dannelse og større videnskabelige Modenhed og Udvikling, er af særlig Vigtighed for den, hvem Undervisningen i el saa centralt Fag som Obligationsret skal betros. Fakultetet tillader sig derfor at indstille, at det ledige Professorat besættes med Docent, Dr. juris Henry Blom Ussing. Til Slut ønsker Fakultetet at tilføje, at Professor Jul. Lassen, der inden sin Afgang fra Universitetet havde deltaget i de foreløbige For- handlinger om Sagen og afgivet en Bedømmelse af den ene af de oven- nævnte Doktorafhandlinger, har vist Fakultetet den Velvilje ogsaa at udtale sig om den anden Afhandling saavel som at deltage i de endelige Forhandlinger om Indstillingen. Professor Lassen er enig i denne saa- vel som i den ovenfor givne Motivering af den, idet han med Hensyn til Overretssagfører Cohn slutter sig til Flertallet.« Denne Betænkning indsendte Konsistorium under 12. Juni 1918 til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at det ledige Embede inaatte blive overdraget Dr. Ussing. Lærerne og Undervisningen. 141 I Overensstemmelse hermed blev Docent, Dr. jur. Henry Blom Us- sing under 3. Juli 1918 udnævnt til Professor i Retsvidenskab fra 1. Juni 1918 at regne. Ved Skrivelse af 2. August s. A. bestemte Undervisnings- ministeriet derefter, at Professor Ussings Lønningsanciennitet som Pro- fessor vilde være at regne fra 1. Juli 1916. 6. Departementschef i Statsministeriet Frantz Johannes Dahl an* sættes som Professor extraordinarius i Retsvidenskabens Historie. (Journ. Nr. 167/1918.) Under 6. April 1918 udbad Undervisningsministeriet sig Konsisto- riums Erklæring over følgende Andragende af 21. Marts 1918 fra Depar- tementschef Dahl: »Undertegnede Departementschef Frantz Dahl tillader mig herved at ansøge det høje Undervisningsministerium om en Ansættelse ved Universitetet som Lærer i Retsvidenskabens Historie. Til Begrundelse af denne min Ansøgning tillader jeg mig at anføre følgende: Medens det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet alt fra Midten af Firserne har haft en normeret Lærerstol i Medicinens Historie, har det retsvidenskabelige Fakultet hidtil manglet en saadan. Studiet af Retsvidenskabens Historie er andetsteds, ikke mindst i Tysk- land, dyrket baade ved Universiteterne og i Litteraturen — i Tyskland saaledes af Mænd som Robert von Mohl, R. v. Stintzing, H. Fitting, E. Landsberg, Ernst Heymann o. a. —, men i Norden har man mere været sysselsat med Udforskningen af Rettens end af Retsvidenskabens Histo- rie, og en Fremstilling af Retsvidenskabens Udvikling foreligger til Dato ikke. I Danmark-Norge har man i alt væsentligt koncentreret Opmærk- somheden paa det Ørstedske Gennembrud — og selv der er der endnu meget Arbejde at gøre —; den før-Ørstedske Periode er, bortset fra G. L. Baden's forældede Værk, egentlig ganske uopdyrket, i Sverige fore- ligger endnu mindre — selv en Personlighed som Nehman-Ehrenstrak er endnu ikke behandlet —, og den finske Retsforsknings Førstemand Matthias Galonius har først i Aaret 1917 fremkaldt en mere indgaaende Skildring af R. A. Wrede. At det baade videnskabelig og pædagogisk er af den største Interesse at betragte en i det menneskelige Liv saa vældig indgribende Aandsvidenskabs Udvikling, er formentlig utvivlsomt. Ikke som et isoleret Fænomen, men i nøje Forbindelse med Tidens øvrige Kulturstrømninger og saaledes, at de ledende Personligheder placeres mod den rette Baggrund, for Nordens Vedkommende saaledes, at Sam- menhængen og Forbindelsen med Strømningerne i det øvrige Europa fremdrages stærkere og belyses skarpere end det hidtil er sket i denher- henhørende sparsomme Litteratur. Det er et saadant Arbejde, nærværende Ansøger vilde forsøge at udføre, og paa Forstudier hertil har jeg nu i en længere Aarrække ofret al den Tid, min Embedsgerning og andre offentlige Hverv har levnet mig. At jeg litterært ikke har kunnet gøre disse Forstudier saa frugt- bringende som jeg selv har ønsket det, skyldes i første Linie det Faktum, at mine forskellige Embedsstillinger hidtil ikke har givet mig det Otium, som er fornødent til sammenhængende litterær Virksomhed. Men som 142 Universitetet 1915—1920. Forstudier har jeg selv betragtet mine hidtil publicerede Bidrag til nor- diske og tyske Tidsskrifter o. m. I Salmonsens Leksikon har jeg i talrige biografiske Artikler — til Dato vistnok c. 600 — til en vis Grad søgt at give en juridisk Litteraturhistorie in nuce. I de biografiske Essays, jeg har offentliggjort — i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet«, »Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Tilskueren«, Letterstedske Tidsskrift o. a. —, i de Skil- dringer af udenlandske Retslærde, jeg har givet særlig i »Tidsskrift for Retsvidenskab« tilligemed andre Bidrag sammesteds, har jeg søgt at overfore den almindelige Litteraturhistories Metode paa Retsvidenska- bens. I en vis Forbindelse med disse Studier staar min mangeaarige Syslen med Retsvidenskabens Bibliografi, hvor jeg følgende det Spor, Professor Poul Johs. Jørgensen har anvist, har søgt at naa udover det Standpunkt, der i denne Hjælpevidenskab kun ser et rent mekanisk Ar- bejde. En Samling litteraturhistoriske Essays — om Goos, Ernst Møller, Anselm von Feuerbach, E. J. Bekker, L. v. Bar, Rudolph Sohm, Raymond Sabilles, G. A. van Hamel*) o. a. — vil først kunne foreligge for Offent- liggørelse, naar de nuværende Priser paa Papir og for Trykning antager en mere moderat Skikkelse. At der, særlig til Belysning af den før- Orstedske Periode, endnu f. Eks. i Arkiverne findes hidtil ubenyttet Stof, tor vistnok betragtes som givet. I »Zeitschrift der Savigny-Stiftung fur Rechtsgeschichte« har jeg alt publiceret nogle Smaaprøver derpaa. Medens jeg som eventuel Lagrer i Retsvidenskabens Historie litterært vilde koncentrere mit Arbejde paa en Fremstilling af nordisk Retsviden- skabs Historie, vilde jeg i Forelæsninger og andre Øvelser tillige frem- stille den europæiske, i Lamgdesammenhæng eller ved særlige Øvelser over betydningsfulde Afsnit eller fremtrædende Personligheder. En kortfattet Udsigt over Retslitteraturens Historie — f. Eks. efter en Maale- stok som Hoffding's eller Starcke's Værker over Filosofiens Historie — vilde meget hurtig kunne foreligge, allerede fordi jeg hertil har alle Materialier samlede. At jeg ved Ansættelse i en Lærerstilling som den ansøgte ogsaa vilde være villig til at træde hjælpende til ved anden Undervisning, f. Eks. ved Strafferetten, i hvilken Disciplin jeg tidligere har haft den Ære at være Lærer, udtaler jeg kun som noget, der følger af sig selv. I Anledning heraf udtalte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 29. Maj 1918 følgende: »Fakultetet ser gerne Oprettelsen af en selvstændig Lærerpost (et Lektorat) i Retsvidenskabens Historie, ligesom Ansøgeren, om hvem det er Fakultetet bekendt, at han har gjort grundige Studier i dette Fag, og som ved flere i de senere Aar offentliggjorte Afhandlinger har vist utvivlsomme Anlæg for Behandling af derhen hørende Emner, utvivl- somt maa anses for vel kvalificeret til at beklæde en saadan Post. Hans Undervisningsvirksomhed i sin Tid, da han under Professor Torps For- fald var konstitueret som Professor i Strafferet, hvilken saavidt Fakul- tetet bekendt blev paaskønnet af de studerende, giver ogsaa Sikkerhed for, at han, som fremhævet i Andragendet, vil kunne yde god Bistand i dette Fag, om det gøres nødigt, og maaske vil han lejlighedsvis ogsaa paa *) En Skildring af v. Hamel i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet« foreligger oversat paa hollandsk. Lærerne og Undervisningen. 143 anden Maade kunne deltage i Undervisningen, hvortil Fakultetet gaar ud fra, at han vil være villig. Naar Fakultetet saaledes maa medgive Ansøgningen sin bedste An- befaling, sker det imidlertid ud fra den Forudsætning, at Oprettelsen af en saadan Lærerpost ikke paa nogen Maade vil træde hindrende i Vejen for Fyldestgørelsen af Krav, der efter Fakultetets Opfattelse maa anses paatrængende nødvendige, herunder bl. a. Oprettelsen af det i Fakulte- tets tidligere Skrivelse af 4. December 1915 omhandlede Professorat i speciel Formueret.« Med Skrivelse af 19. Juni 1918 tilbagesendte Konsistorium Sagen til Ministeriet, idet det under Vedlæggelse af Fakultetets Erklæring udtaltes, at Konsistorium meget maatte anbefale, at Fakultetets Forslag om An- sættelse af Departementschef Dahl som Lektor i Retsvidenskabens Hi- storie toges til Følge. Det tilføjedes herved, at det var en Forudsætning for denne Indstilling, at der ikke i den paagældende Anledning maatte søges nogen ny Bevilling, men at der af det under Universitetets Udgifts- post h. 1. til Ministeriets Raadighed til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb kunde tilstaas Departementschef Dahl et Honorar, som af Konsistorium foresloges bestemt til 2000 Kr. aarlig fra 1. September 1918 at regne. Under Henvisning til denne Skrivelse fremsendte Undervisningsmi- nisteriet under 2. September 1918 til Konsistoriums Erklæring et Andra- gende fra Departementschef Dahl om Ansættelse som Professor extra- ordinarius i Retsvidenskabens Historie, idet Ministeriet udtalte, at det, hvis Universitetet kunde anbefale Sagen, ikke vilde være uvilligt til at søge Finanslovshjemmel til det paagældende Embedes Oprettelse fra 1. April 1919, saaledes at Lønningen udrededes af Universitetets Udgiftspost h. 1., paa hvilken Konto der maatte antages at være tilstrækkelige Midler disponible. Det ommeldte, d. 29. August 1918 udfærdigede Andragende er saa- lydende: »Efter at jeg i et tidligere til det høje Ministerium indsendt Andra- gende havde anholdt om, at der i Lighed med, hvad der er sket for Læge- videnskabens Vedkommende, maatte blive oprettet en Lærerpost ved Universitetet i Retsvidenskabens Historie, er der tilflydt mig mundtlig Meddelelse om, at Ministeriet efter det retsvidenskabelige Fakultets An- befaling er sindet at beskikke mig til Lektor i den ommeldte Disciplin. Næst i Anledning heraf at udtrykke min ærbødige og oprigtige Tak baade overfor det høje Ministerium og overfor det højtærede retsviden- skabelige Fakultet, tillader jeg mig at andrage om, at det paatænkte Lektorat maatte blive omdannet til et ekstraordinært Professorat. Et saadant Embede vil, som det vil være det høje Ministerium bekendt, ikke medføre nogen økonomisk Fordel for mig, men vil tværtimod med Hen- syn til Gage, Pension m. m. betyde en følelig Tilbagegang for mig, men det vilde sætte mig i Stand til helt og udelt at anvende min Tid og mine Interesser til Arbejde i Videnskabens Tjeneste, hvilket selvfølgelig vil være udelukket, saa længe jeg en meget væsentlig Del af Dagen er optaget af anden Virksomhed. Ligesom i mit tidligere Andragende tillader jeg mig at tilføje, at jeg mener at kunne paatage 144 Universitetet 1915—1920. mig Lærervirksomhed i andre Discipliner — Strafferet, Retsfilosofi — til Hjælp for Fakultetets øvrige Lærerkræfter.« Med Hensyn hertil udtalte Fakultetet under 8. September 1918 føl- gende: »I Anledning af Konsistoriums Skrivelse af 3. d. M. vedrørende Spørgsmaalet om eventuel Oprettelse af et ekstraordinært Professorat for Departementschef Frantz Dahl skal Fakultetet udtale, at man af de i dennes Andragende anførte Grunde vil kunne anbefale, at der i Stedet for et Lektorat oprettes et ekstraordinært Professorat i Retsvidenskabens Historie, og at dette besættes med Deparementschef Frantz Dahl, dog under Forudsætning af, at denne Udnævnelse ikke kommer til at træde hindrende i Vejen for Opfyldelse af Krav fra Fakultetets Side, som for Undervisningens Skvld maa anses for vigtigere, og at navnlig Oprettelsen at det Professorat i sjHiciel Privatret, hvorom Andragende tidligere er indgivet, forud sikres.« I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 12. September 1918 udtalte Konsistorium, at det for sit Vedkommende ganske kunde slutte sig til Fakultetets Erklæring. Det fremhævedes derhos yderligere, at der — efter hvad der var Konsistorium bekendt — ogsaa fra et af de andre Fakulteter kunde ventes i nær Fremtid at ville fremkomme Forslag om en Læreransættelse af større Betydning for Undervisningen end den her omhandlede, og at man derfor maatte forudsætte, at heller ikke et saa- dant Forslag vilde blive præjudiceret ved Afgørelsen af den paagæl- dende Sag. Paa Finansloven for 1919—20 blev der derefter under Universitetets Udgiftspost h. 1., Til Ministeriets Raadighed til videnskabelige Formaals Fremme, optaget saalydende Tekstanmærkning: »Der tillægges Departe- mentschef Frantz Dahl som Professor extraordinarius i Retsvidenskabens Historie oprykkende Professorlønning med Pensionsret«, jfr. Rigsdags- tiddene for 1918—19, Tillæg B., Sp. 601—04. Departementschef i Stats- ministeriet Frantz Johannes Dahl udnævntes i Henhold hertil under 1. April 1919 til Professor extraordinarius i Retsvidenskabens Historie fra den anførte Dag at regne. 7. Professor extraordinarius i offentlig Ret og islandsk Ret Dr. jur. Knud Berlin ansættes som Professor ordinarius i Retsvidenskab. (Journ. Nr. 205/1918.) Under 28. Maj 1918 indsendte det rets- og statsvidenskabelige Fa- kultet saalydende Andragende: »Fakultetet tillader sig herved at indstille, at det ekstraordinære Professorat i offentlig Ret og islandsk Ret, som indehaves af Professor, Dr. juris Knud Berlin, omdannes til et ordinært Professorat i Rets- videnskab. Paa Grund af Forholdene er det nemlig den offentlige Ret, specielt Statsretten, der saa godt som udelukkende har dannet Genstanden for Professor Berlins Virksomhed ved Universitetet, og dette Fag indtager en saadan Stilling i Fakultetets Studie- og Eksamensordning, at det maa anses for naturligt og næsten nødvendigt, at den, der repræsenterer Lærerne og Undervisningen. 145 det, indtager Stillingen som ordinær Professor. Dertil kommer, at en Omdannelse af Professoratet fra ekstraordinært til ordinært uden at medføre nogen Udgift for Statskassen vil være af Betydning for Indeha- veren bl. a. ved Tildelingen af Huslejeportionerne for Universitets- lærere.« Med Hensyn til dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen under 4. Juni 1918 bl. a. følgende: »Ved Forelæggelsen for Undervisningsministeriet af Sagen om Bi- beholdelsen af det tidligere af Professor P. J. Jørgensen beklædte ekstra- ordinære Professorat blev det af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet hævdet, at Fakultetets Lærerkræfter allerede paa det paagældende Tids- punkt var saa stærkt optagne, særlig af det stadig voksende Eksamens- arbejde, at en Nedlæggelse af det paagældende ekstraordinære Profes- sorat vilde føles som en meget byrdefuld Forøgelse af det Arbejde, der paahvilede de ordinære Professorer. Siden den paagældende Tid er der r Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1916—17 oprettet et nyt or- dinært Professorat i Retsvidenskab under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, jfr. Rigsdagstidenden for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197—1200. Efter hvad der i det foreliggende Andragende fra Fakultetet er udtalt om, at den Virksomhed, der paa Grund af Forholdene saa godt som ude- lukkende har været tildelt Professor Berlin, nemlig Behandlingen af den offentlige Ret, specielt Statsretten, indtager en saadan Stilling i Fakul- tetets Studie- og Eksamensordning, at det maa anses for naturligt og næsten nødvendigt, at den vedkommende Lærer indtager Stillingen som ordinær Professor, maa det imidlertid formentlig antages, at det paa- gældende Professorat ogsaa vedblivende er et uundværligt Led i den retsvidenskabelige Undervisningsplan, saaledes at der ikke kan være Grund til at søge forbeholdt Bevillingsmyndighederne Adgangen til at nedlægge den ommeldte Lærerpost ved den nuværende Indehavers Af- gang. Forsaavidt dette efter Konsistoriums Formening maatte være Til- fældet, kan man herfra tiltræde, at den ommeldte Omdannelse af Pro- fessor, Dr. Berlins ekstraordinære Professorat til et ordinært, hvilket ikke vil medføre nogen forøget Udgift paa Finansloven, men vil give Professoren den Fordel, at han bliver berettiget til efter Tur at optere Fribolig eller Huslejeportion, søges gennemført, og man skal derfor under den anførte Forudsætning foreslaa indstillet til Undervisnings- ministeriet, at der paa Finanslovforslaget for 1919—20 under Universi- tetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, søges bevilget 6500 Kr. som den Professor, Dr. Berlin for det nævnte Finansaar som Professor ordinarius tilkommende Lønning, og at Universitetets Udgiftspost h., Til videnskabelige Formaals Fremme, Underkonto 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, nedsættes med et tilsvarende Beløb som bortfaldende Lønning til Professor, Dr. Berlin som Professor extra- ordinarius.« Efterat Sagen derpaa under 15. Juni 1918 af Konsistorium var bleven indsendt til Undervisningsministeriet med Indstilling om dens Fremme i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag, blev der paa Finanslov- forslaget for 1919—20 under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, optaget Forslag om Omdannelse af det Professor Berlin beklædte ekstraordinære Professorat til et ordinært Professorat i Rets- Universitetets Aarbog. 19 146 Universitetet 1915—1920. videnskab, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1343—46 og 1395—96. Dette Forslag udgik imidlertid ved 2. Behandling af Finans- lovsforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B„ Sp. 595—96 og 603—04, medens derimod den foreslaaede Omdannelse gennemførtes ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 om Oprettelse af nye Professorater og Docenturer ved Universitetet. Professor extraordinarius, Dr. jur. Knud Kugelberg Berlin blev der- paa under 11. August 1919 udnævnt til Professor ordinarius i Retsviden- skab fra 1. April s. A. at regne. Ved Skrivelse af 22. September 1919 fastsatte derhos Undervisningsministeriet Professor Berlins Lønnings- anciennitet til at regnes fra d. 1. April 1906. 8. Kontorchef i det statistiske Departement Jens Chr. Jespersen Warming ansættes som Professor ordinarius i Statistik. (Journ. Nr. 346/1918 og 104/1919.) Under 29. November 1918 indgav Kontorchef J. Warming saaly- dende Andragende: »Efter at jeg nu i 12 Aar har varetaget Undervisningen i Danmarks Statistik for de statsvidenskabelige Studenter, tillader jeg mig at med- dele Fakultetet, at jeg ikke længer paa tilfredsstillende Maade kan fortsætte denne Gerning, hvis den fremdeles skal være en Bibeskæfti- gelse, og jeg henstiller derfor til Fakultetet at søge Bevilling til Opret- telse af et Professorat, eventuelt et ekstraordinært. Til nærmere Motivering heraf skal jeg anføre følgende: Arbejdet med Danmarks Statistik vokser bestandig, dels fordi nye Omraader ind- drages under statistisk Belysning dels fordi der kommer nye Tal paa de gamle Omraader, og disse kræver ofte en helt ny Tekst. Faget kræver derfor ualmindelig meget Arbejde til Forberedelse, og der medgaar nogen Tid til at meddele det nye Stof til Studenterne. Efter Undervisnings- planen skal der til en 2-aarig Gennemgang benyttes 2 Semestre med 2 Timer og 2 med 3 Timer, men faktisk har jeg i flere Aar altid haft 3 Timer, og i den sidste 2-aarige Periode lykkedes det mig kun at blive færdig, fordi jeg af særlige Grunde sprang et større Afsnit over. Hertil kommer nu de overordentlige Forskydninger i Tallene, som Krigsfor- holdene har medført, og som i de nærmeste Aar vil stille store Krav til Belysning og Forklaring af Forskellen mellem Forholdene før, under og efter Krigen, maaske som en særskilt Behandling af Spørgsmaalet om Krigens økonomiske Virkninger for Danmark. Ogsaa den eventuelle territoriale Udvidelse af Omraadet for dansk Statistik vil stille Krav om forøget Arbejde. Hvis Pensum fremdeles skal gennemgaas paa de normerede 2 Aar, hvilket jeg betragter som en Selvfølge, vil jeg derfor ikke kunne over- komme den Fordybelse i Faget, baade i Forberedelsen og i Undervisnin- gen, som alene kan gøre Arbejdet tilfredsstillende for Studenterne og for mig selv, og uden hvilken jeg ikke ønsker at fortsætte denne Gerning. En betydelig Hjælp vilde det være, om min Haandbog i Danmarks Statistik kunde udkomme i en ny Udgave; men det vilde være meget uheldigt at skrive denne, inden Forholdene er kommen nogenlunde til Lærerne og Undervisningen. 147 Ro efter Freden, og desuden vilde et saadant Arbejde kræve, at jeg i mindst et Aar fik Orlov fra Forelæsninger. Noget lignende vilde gælde Udarbejdelsen af et Tillæg til den oprindelige Udgave. Jeg har overvejet, om mit Arbejde ikke kunde indskrænkes ved, at Dele af Faget blev overtaget af andre. Men dette anser jeg for en uheldig Ordning, fordi Fagets Enhed vilde blive brudt, og fordi det maa befryg- tes, at Stoffet yderligere svulmer op. Ogsaa for mig personlig vilde det være utilfredsstillende ikke længere at have det hele Fag. Under disse Omstændigheder tillader jeg mig altsaa at anmode Fakultetet om, at der maa blive søgt Bevilling til Oprettelse af et nyt Professorat, saaledes at jeg uden nogen væsentlig Nedgang i Indtægt kan opgive min Stilling i Statistisk Departement.« I Anledning af dette Andragende udtalte de statsvidenskabelige Pro- fessorer L. V. Birck, Axel Nielsen og H. Westergaard under 3. December 1918 følgende: »De økonomisk-statistiske Fag har i den sidste Tid haft en over- ordentlig stærk Vækst, der gør det i høj Grad ønskeligt at faa flere Lærerkræfter ved Universitetet til Betjening af disse Fag. Man ser da ogsaa, at adskillige Universiteter i Udlandet, i Erkendelse af Samfunds- videnskabernes voksende Betydning, meget stærkt har forøget Antallet af Lærere i disse Fag. Danmarks Statistik og sammenlignende Statistik, under hvilke Fag ogsaa Finansstatistiken hører, vil i fuldt Maal kunne lægge Beslag paa en Universitetslærers Tid, saa meget mere som Under- visningspligten i Statistik er forøget ved Ændringerne i juridisk Eksa- mens første Del. Men ved Siden af Statistiken er der en Række Fag, i hvilke det vilde være ønskeligt at have Lærere, enten som Docenter eller som Lektorer. Særlig kan nævnes to Fag som Arbejderpolitik og Handelspolitik, der i den nærmeste Fremtid vil stille store Krav til den almindelige Opmærksomhed. Endvidere maa det erindres, at Universi- tetet efter Professor Wilkens' Afgang savner en Lærer i et saa vigtigt Fag som Sociologien — hvad enten en saadan Universitetslærer skulde knyttes til det filosofiske eller til det rets- og statsvidenskabelige Fakul- tet. Der er desuden en Række Emner, som det vilde have Interesse at faa belyst af og til, saa at det kunde være meget ønskeligt, om der kunde staa et Beløb til Raadighed til Udbetaling af Honorarer for saadanne Forelæsninger. Eksempelvis skal nævnes et Emne som Fabriklovgivning og Fabriktilsyn. Vi mener dog ikke, at en saadan videre Reform af Under- visningen i de statsvidenskabelige Fag kan gennemføres i Øjeblikket, idet de Lønninger, der ydes Universitetslærere, kun er lidet tillokkende i Sammenligning med, hvad der kan opnaas i det praktiske Liv. Idet vi udtaler det Haab, at disse Sporgsmaal senere maa blive taget op til velvillig Overvejelse, skal vi anbefale Docent Warmings Andra- gende; det nye ekstraordinære Professorat vilde passende kunde benæv- nes Professorat i Statistik. For at han ikke ved sin Ansættelse som Pro- fessor skal lide for stort Indtægtstab, var det ønskeligt, om han kunde blive ansat med størst mulig Anciennitet. Vi tilføjer, at han siden sin Ansættelse som Docent til Fakultetets fulde Tilfredshed har varetaget Undervisningen i Danmarks Statistik.« 148 Universitetet 1915—1920. Under 9. December 1918 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakul- tet følgende Erklæring over Andragendet: »I medfølgende Andragende af 29. November d. A. har Kontorchef i Statistisk Departement Jens Warming, hvem det i en Aarrække har været overdraget at holde Forelæsninger for de statsvidenskabelige Studerende, henstillet til Fakultetet at søge Bevilling til Oprettelse af et Professorat for ham, eventuelt et ekstraordinært. De statsvidenskabelige Professorer, hvis Erklæring Fakultetet har indhentet, har anbefalet, at Andragendet imødekommes, saaledes at der søges oprettet et ekstraordi- nært Professorat i Statistik. I Overensstemmelse hermed tillader Fakul- tetet sig at indstille til det høje Ministerium, at der søges tilvejebragt Hjemmel for Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Statistik for Kontorchef Warming. Som det fremgaar af vedlagte Erklæring fra de statsvidenskabelige Professorer, er de statistiske Fag i de sidste Aar undergaaet en saadan Udvikling, at det maa anses fuldt begrundet at oprette en selvstændig Lærerpost i Statistik. Dertil kommer, at man ved Oprettelse af et nyt Professorat vil kunne opnaa en anden Fordel, idet man vil kunne paalægge Professoren i Statistik at deltage i Undervis- ningen af de juridisk Studerende, af hvem der efter Anordn. Nr. 227 af 19. April 1918, § 4 — i Modsætning til tidligere — kræves et vist Studium af Danmarks Statistik; dette er af særlig Betydning, da Undervisningen af de juridiske Studerende efter den betydelige Udvidelse af Faget Nationaløkonomi, som er indfort ved Omordningen af juridisk Embeds- eksamen, vilde blive meget vanskelig at bestride for de statsvidenskabe- lige Professorer. Da derhos Kontorchef Warming i alle de Aar, hvori han har virket ved Universitetet, var den, som underviste i Danmarks Statistik, og da hans Udnævnelse til Professor er anbefalet enstemmigt af de statsvidenskabelige Professorer, maa den foreslaaede Ordning utvivlsomt anses for meget ønskelig for Universitetet Det behøver næppe at tilføjes, at det nye Professorat ikke har nogen som helst Berøring med Faget speciel Privatret, for hvilket der af Fakultetet tidligere er gjort Indstilling om Oprettelse af et Professorat. Skulde imidlertid mod Forventning den samtidige Oprettelse af begge Professorater mode Betænkeligheder af bevillingsmæssig Art, er Fakul- tetet enigt i, at det tidligere foreslaaede Professorat i speciel Privatret bør sikres først. løvrigt henstiller man, at der af Hensyn til det store Indtægtstab. Kontorchef Warming ellers vilde lide ved Udnævnelse til Professor, tillægges ham den størst mulige Anciennitet.« Den saaledes foreliggende Sag fremsendtes under 16. December 1918 af Konsistorium til Undervisningsministeriet, idet der bl. a. udtaltes følgende: ».......... Konsistorium kan ogsaa for sit Vedkommende paa det bedste anbefale, at der paa Finansloven for 1919—20 søges den til Op- rettelsen af et saadant ekstraordinært Professorat nødvendige Bevilling. Man finder dog herved Anledning til stærkt at fremhæve, at det heroin- handlede Professorat ikke paa nogen Maade maa træde hindrende i Vejen for Oprettelsen af tidligere foreslaaede Lærerposter, idet man i saa Fald finder det rettest, at Sagens Gennemforelse venter til næste Aar. Lærerne og Undervisningen. 149 Konsistorium skal ligeledes anbefale, at der til Afværgelse af det Indtægtstab, som Kontorchef Warming vilde lide, saafremt han skulde indtræde paa laveste Professorlonning, tillægges ham den storst mulige Anciennitet, i hvilken Henseende man skal fremhæve, at Kontorchef Warming i sit nuværende Embede har Anciennitet fra 1. April 1904.« I Anledning heraf meddelte Ministeriet i Skrivelse af 4. Januar 1919, at det efter de i Fakultetets Indstilling fremsatte Synspunkter, der motiverer Embedets Oprettelse, efter Ministeriets Opfattelse maatte anses for rigtigst, at det for Kontorchef Warming foreslaaede Professorat i Statistik oprettedes som et ordinært Professorat. Ministeriet udtalte der- hos, at det vilde være villigt til at optage dette Embede paa det særlige Lovforslag, som vilde blive forelagt om Oprettelse af nye ordinære Pro- fessorater og Docenturer. I Overensstemmelse hermed oprettedes der ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 et Professorat i Statistik. I Skrivelse af 23. Juli 1919 indstillede Konsistorium, at Kontorchef Warming maatte blive udnævnt til Professor fra. 1. September 1919 at regne, og Ministeriet meddelte derefter i Skrivelse af 13. August s. A., at Kontorchef i Statistisk Departement Jens Chr. Jespersen Warming under 11. s. M. var bleven udnævnt til Professor ordinarius i Statistik fra 1. September 1919 at regne. I Skrivelse af 22. September s. A. meddelte Ministeriet derhos, at Professor Warmings Lonningsanciennitet var ble- ven fastsat til at regnes fra 1. September 1919. Angaaende Anciennitetsforhøjelse for Professor Warming henvises til efterfølgende Artikel. 9. Forøgelse af Professor J. Warmings Lønningsanciennitet. (Journ. Nr. 333/19.) Under 9. Oktober 1919 fremsendte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med sin bedste Anbefaling saalydende Andragende fra Pro- fessor i Statistik J. Warming af 4. s. M.: »I Bemærkningerne til Lovforslag 19 18/19 Nr. 96, hvilket Lov- forslag forte til Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 om Oprettelse af nye Profes- sorater og Docenturer ved Kobenhavns Universitet, hedder det, »at man forbeholder sig senere paa Finansloven at soge en saadan Anciennitets- forbedring for Kontorchef Warming som Professor, at han ikke ved sin Udnævnelse gaar væsentlig ned i Indtægt.« Under Henvisning hertil samt til gennem Konsistorium modtagen Meddelelse om, at min Lonningsanciennitet af det høje Ministerium er fastsat til at regnes fra 1. September 1919, tillader jeg mig at ansoge om, at der maa blive søgt Bevilling til at regne min Anciennitet fra 1. April 1904, fra hvilket Tidspunkt jeg var udnævnt til Kontorchef i Statistisk Departement. Hvis nemlig min Anciennitet beregnes fra 1. September 1919, vil min aarlige Indtægt efter den ældre Lønordning, der fik Betyd- ning i September, synke fra 8675 Kr. til 6250 Kr., altsaa med 2425 Kr., og efter den fra 1. Oktober gældende nye Ordning fra 11,982 til 10,182 Kr., altsaa med 1800 Kr. (+ eventuel Forhøjelse af mil tidligere Honorar fra Universitetet). De nævnte Beløb er beregnet saaledes: 150 Universitetet 1915—1920. Efter den a Løn som Kontorchef m. 3. Tillæg .. 25 pCt........................... Honorar fra Universitetet........ ldre Ordning: 5500 Kr. Beg.løn som Prof. 5000 Kr. 1375 » 25 pCt......... 1250 » 1800 » 8675 Kr. 6250 Kr. Efter den nye Ordning: Lon som Kontorchef.......... 7800 Kr. Beg.løn som Prof. 7800 Kr. Stedtillæg .................... 450 » Stedtillæg ............450 » Dyrtidstillæg ................ 702 » Dyrtidstillæg .. 702 » Konjunkturtilkæg ............ 1230 » Konjunkturtillæg 1230 >» Honorar fra Universitetet .... 1800 » 11,982 Kr. 10,182 Kr. Med Anciennitet fra 1904 vilde jeg derimod saavel efter den gamle som den nye Ordning opnaa 3 Alderstillæg, nemlig: Efter den ældre Ordning: Efter den nye Ordning: Løn som Professor...... 6500 Kr. Lon som Professor...... 9600 Kr. 25 pCt................. 1625 » Stedtillæg .............. 450 » Dyrtidstillæg .......... 702 » Konjunkturtillæg ...... 1350 » 8125 Kr. 12,102 Kr. Jeg skal endelig ansoge om, at Bevillingen maa blive søgt med tilbagevirkende Kraft fra 1. September.« I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 1. December 1919 bl. a. følgende: »Til Begrundelse af Andragendet henviser Professor Warming til, at han, saafremt han var vedbleven at være Kontorchef og derhos havde bevaret det Honorar for Bistand for de statsvidenskabelige Professorer, han siden 1908 har oppebaaret, vilde have haft 1800 Kr. mere i aarlig Indtægt end han nu har som Professor. Det bemærkes herved, at det ommeldte Honorar ved Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidende for 1907—08, Tillæg B., Sp. 715—16, blev fastsat til 1500 Kr. aarlig og siden 1. April 1912 i Henhold til Lov Nr. 147 af 8. Juni 1912 er blevet udredet med 1800 Ivr. aarlig. Efter det i Sagen oplyste vil det formentlig findes stemmende med Billighed, at det foreliggende Andragende søges fremmet. Hvis dette sker, vil Professor Warming komme op paa ældste Professorløn- ning ...................................................... 9600 Kr. hvortil kommer Stedtillæg.................................. 450 » Dyrtidstillæg.............................................. 702 » Konjunkturtillæg.......................................... 1350 » ~12402 Kr. Hans nuværende Lønning med de dertil hørende Tillæg er . . 10,182 » Forskellen mellem disse Lonningsbeløb .................... 1920 Kr. Lærerne og Undervisningen. 151 maatte da søges bevilget ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1920—21. Saafremt der gives den ansøgte Anciennitetsforhøjelse tilbage- virkende Kraft, vil der endvidere paa Tillægsbevillingsloven for inde- værende Finansaar være at søge bevilget dels Forskellen mellem den Lønning, Professor Warming vilde have oppebaaret for September Maa- ned d. A., saafremt hans Anciennitet var beregnet fra 1. April 1904, nemlig 1/12 af 6500 Kr. = 541 Kr. 66 Øre med Tillæg af 25 pCt. .. 677 Kr. 08 Øre og den Lønning han faktisk har oppebaaret for g det betydelige Hjemmearbejde med Gennemgang af Kursusopgaver, som Stillingen medfører, heller ikke kan undre. Fakultetet formener, at det til Gennemførelsen af denne Ordning vil være ufornødent at forhøje de studerendes Betaling for Kursuset, hvorimod der kan ventes at ville fremkomme et Underskud ved Afholdelsen af Prøven, der antages gen- nemsnitlig at ville komme til at koste 13 Kr. 28 Øre for hver Kandidat, medens Kendelsen kun er 5 Kr. for hver. Fakultetet formener, at det vil være naturligt at søge det herved fremkommende Underskud dækket ad Bevillingsvejen, men foreslaar dog, at Underskuddet foreløbig — indtil en saadan Bevilling kan tilvejebringes — søges i det væsentlige dækkel derved, at Eksamenskendelsen forhøjes til 10 Kr. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Opnaaelsen af en særlig Bevilling med nysommeldte Formaal maa man for Universitetskvæsturens Ved- kommende formene, at der, forinden Skridt i saa Henseende eventuelt foretages, bør vindes Erfaring for, hvorledes Ordningen af Bogholderi- undervisningen i det hele kommer til at virke ogsaa med Hensyn til Af- balanceringen af de projekterede Indtægter og Udgifter. Man maa derfor foreslaa, at Spørgsmaalet om Opnaaelsen af en særlig Bevilling indtil videre stilles i Bero. løvrigt skal man bemærke, at man herfra efter de oplyste Omstændigheder kan tiltræde Forslaget om Forhøjelse — fra en efter Forholdene nærmere bestemt Termin at regne — af Bogholderi- Universitetets Aarbog. 21 162 Universitetet 1915—1920. lærerens Honorar som af Fakultetet indstillet, og man skal derfor anbe- fale en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Ministeriets oven- nævnte Resolutioner af 16. Juli 1917 og 8. November 1919 ændres derhen, at Lærerens Honorar fastsættes til 600 Kr. for hvert Kursus å 60 Timer, og at den Kendelse, der vil være at erlægge af dem, der indstiller sig til Prøven, forandres fra 5 Kr. til 10 Kr. for hver Eksaminand.« Under 16. Januar 1920 foretog Konsistorium Indstilling til Undervis- ningsministeriet i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag. Dette blev imidlertid ikke tiltraadt af Ministeriet, der i Skrivelse af 16. Februar 1920 resolverede, at Honoraret fra og med Foraarssemestret 1920 at regne kunde fastsættes til 500 Kr. for hvert Kursus å 60 Timer, medens den Kendelse, der erlægges af dem, som indstiller sig til Prøven, uforandret forblev 5 Kr. 15. Besættelsen af et ledigt Docentur i Retsvidenskab stilles indtil videre i Bero. (Journ. Nr. 164/1920.) I Skrivelse af 23. Februar 1920 indstillede Konsistorium i Henhold til en fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtagen Indstilling af 16. s. M. til Underv isningsministeriet, at det ved Docent, Dr. Sindballes Udnævnelse til Professor ledigblevne Docentur i Retsvidenskab maatte blive opslaaet ledigt. Ministeriet opslog i Henhold hertil under 9. Marts 1920 det paagældende Embede som ledigt og under 6. April s. A. udbad Ministeriet sig Fakultetets Erklæring over de fra Lektor, Overretssagfører O. K. Magnussen, Højesteretssagfører, Dr. jur. N. Cohn og Overretssag- fører Svend Chr. Kemp indkomne Ansøgninger. I den Erklæring, som Fakultetet derefter under 2. November 1920 afgav over Sagen, foreslog et Flertal af Fakultetets juridiske Medlemmer, at Spørgsmaalet om det paagældende Embedes Besættelse stilledes i Bero i nogen Tid, medens et Mindretal fraraadede dette og indstillede, at Høje- steretssagfører, Dr. jur. N. Cohn ansattes i Embedet. Fakultetets stats- videnskabelige Medlemmer havde ikke ønsket at udtale sig om Spørgs- maalet. I Skrivelse af 26. November 1920 sluttede Konsistorium sig til Fler- tallets Indstilling, og Ministeriet meddelte derpaa i Skrivelse af 14. De- cember 1920, at del overfor det af Konsistorium og Fakultetets Flertal bestemt udtalte Ønske ikke vilde modsætte sig, at Besættelsen af det ledige Docentur indtil videre stilledes i Bero. 16. Forskellige mindre Sager. Ved Skrivelse af 1. December 1915 meddelte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsministeriet Professor, Dr. jur. Carl Torp Fritagelse fore- løbig i Foraarssemestret 1916 for den Del af hans Lærergerning, der be- staar i Anvisning til Studiet af Strafferet som særlig læst Afsnit samt Bedømmelse af de skriftlige Eksamensopgaver, hvorhos det bifaldtes, at det overdroges Kontorchef i det anførte Ministerium Frantz Dahl, at udføre det nævnte Arbejde. Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af Lærerne og Undervisningen. 163 21. September 1916 bifaldtes det endvidere, at den anførte Ordning op- retholdtes ogsaa for Efteraarshalvaaret 1916 (Journ. Nr. 249/1915). — I Skrivelse af 26. Maj. 1919 meddelte Undervisningsministeriet, at Kongen under 23. s. M. havde bifaldet, at det rets- og statsvidenskabelige Fakultet bemyndigedes til at optage Professor extraordinarius i Rets- videnskabens Historie F. J. Dahl som Medlem af Fakultetet. (Journ. Nr. 213/1919.) — Under 13. September 1919 meddelte det rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet fung. Fuldmægtig i Finansministeriet Hans Bjarne Konsti- tution som Leder af Bogholderiundervisningen for statsvidenskabelige Studerende og under 25. s. M. Konstitution som Leder af Bogholderi- undervisningen for juridiske Studerende, alt for et Aar fra 1. September 1919 at regne. (Journ. Nr. 327/1919.) — Ved Skrivelse af 3. Februar 1920 meddelte Undervisningsmini- steriet Professor emeritus, Dr. jur. Julius Lassen Bemyndigelse til, om det skulde blive nødvendigt, under Professor, Dr. Ussings Bortrejse at overtage Eksaminationen i Romerret ved juridisk Embedseksamens 1ste Del i Eksamensterminen 1919—20. I Tilslutning hertil bifaldt Ministeriet under 7. April 1920, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finans- aaret 1919—20 under Universitetets Udgiftspost 1. a., Lønninger til Professorer, afholdtes et Beløb af 500 Kr. som Honorar til Professor Lassen for den paagældende Eksamination, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg B., Sp. 3221—22. (Journ. Nr. 136/1920.) — I Skrivelse af 20. April 1920 meddelte Undervisningsministeriet, al Professor, Dr. jur. K. Sindballe, der havde erholdt Tilladelse til at træde udenfor Nummer, under 5. s. M. efter sin Afsked som Justitsminister atter var traadt i Nummer som Professor. 104 Universitetet 1915—1920. C. Det lægevidenskabelige Fakultet. 1. Dr. med. V. Bie ansættes som Overlæge ved Blegdamshospitalet og i det dermed forbundne Docentur i epidemiske Sygdomme. (Journ. Nr. 176/1915.) D. 27. Maj 1915 tilskrev Kjøbenhavns Magistrat det lægevidenska- belige Fakultet saaledes: »Ved at meddele, at den samlede Magistrat i Henhold til medføl- gende Indstillinger med Bilag fra Stadslægen, Hospitalsdirektøren og Hospitalsraadsudvalget har vedtaget at forlænge Funktionstiden for Overlæge ved Blegdamshospitalet, Professor S. T. Sørensen til den 1. Oktober d. A. og samtidig ansætte Dr. med. V. Bie i det nævnte Embede tra samme Dag at regne, tillader Magistraten sig herved, forinden Be- skikkelse udfærdiges, under Hensyn til den Overlægen ved Blegdams- hospitalet paahvilende Forpligtelse til, saalænge han beklæder denne Stilling, at give klinisk Undervisning for de lægevidenskabelige Stu- derende og med Hensyn hertil træde i Forhold til Universitetet som midlertidig Docent, at udbede sig en Udtalelse fra det ærede Fakultet.« I Anledning heraf tilskrev Fakultetet under 16. Juni 1915 Magistra- ten saaledes: »Forud for sin Besvarelse af ovenstaaende skal man gøre opmærk- som paa, at den af Magistraten i den foreliggende Sag fulgte Fremgangs- maade, at foretage Valg mellem Ansøgerne til den d. 1. Oktober d. A. ledigblivende Overlægepost ved Blegdamshospitalet og at vedtage An- sættelse af én af Ansøgerne uden forst at have modtaget nogen Ud- talelse om disse fra det lægevidenskabelige Fakultet, ikke er i Over- ensstemmelse med den i 1891 mellem Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet og Magistraten trufne Overenskomst, ved hvilken lige- som ved tidligere mellem de samme Myndigheder i Aarene 1872 og 1887 trufne Overenskomster angaaende Besættelse af Overlægeposterne ved Kommunehospitalets henholdsvis 4de og 6te Afdeling er forbeholdt del lægevidenskabelige Fakultet Ret til at udtale sig om Ansøgernes Kvalifikationer, inden Magistraten træffer sit endelige Valg mellem disse. Fakultetet skal dog ikke undlade med Hensyn til den forestaaende Udnævnelse ved Prof. Sørensens Afgang fra Overlægeposten ved Bleg- damshospitalet og det dermed forbundne Docentur i epidemiske Syg- domme ved Københavns Universitet herved at udtale, at det blandt Ansøgerne: Dr. med. V. Bie, Dr. med. A. Jørgensen og Reservelæge V. Siim betragter Dr. med. V. Bie som den bedst kvalificerede til at erholde Posten.« Lærerne og Undervisningen. Efter at Magistraten derpaa under 1. Juli 1915 havde meddelt Fa- kultetet, at Dr. med. V. Bie var bleven beskikket som Overlæge ved Blegdamshospitalet for et Tidsrum af 6 Aar fra 1. Oktober 1915 at regne, anmodede Konsistorium i Skrivelse af 7. September 1915 Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at foranledige, at det Overlæge Bie tilkommende Honorar af 2000 Kr. aarlig med Tillæg af 400 Kr. efter Lov af 8. Juni 1912 for den ham paahvilende kliniske Undervisning af de lægevidenskabelige Studerende i epidemiske Sygdomme maalte blive anvist ham til Udbetaling fra 1. Oktober 1915 at regne. Under 18. Sep- tember s. A. meddelte Ministeriet derpaa Konsistorium, at der var tillagt Universitetskvæsturen Ordre i Overensstemmelse med den anførte Ind- stilling. 2. Det af Dr. med. Vilhelm Maar beklædte midlertidige Docentur i Medicinens Historie omdannes til et ekstraordinært Professorat i Medicinens Historie. (Journ. Nr. 227/1910 og 178/1914.) Den 28. April 1914 fremsendte det lægevidenskabelige Fakultet med sin Anbefaling og under Henvisning til sine Skrivelser af 25. November 1910 og 14. Januar 1911 følgende Andragende fra Docent, Dr. V. Maar om Omdannelse af det af ham beklædte Docentur til et ekstraordinært Professorat: »Herved tillader jeg, Dr. med. V. Maar, Docent i Lægevidenska- bens Historie ved Københavns Universitet, mig at ansøge om, at der paa Finansloven 1914—15 maa blive bevilget den Sum, der er nød- vendig for, at det Docentur, jeg beklæder, kan omdannes til et ekstra- ordinært Professorat. Jeg skal til Støtte for denne min Ansøgning anføre følgende Ud- talelse i den af Universitetskommissionen af 7. Oktober 1912 afgivne Beretning (Side 184): »Hvad angaar Docent Maar, er det navnlig Betydningen og Karak- teren af det af ham repræsenterede Videnskabsfag, Medicinens Historie, der gør det i høj Grad ønskeligt, at Universitetslæreren i dette Fag udnævnes til Professor. Fra 1893 til 1910 var der ogsaa ved vort Uni- versitet et ekstraordinært Professorat i Medicinens Historie, ligesom saa- danne Professorater findes ved mange af Udlandets Universiteter, og de indgaaende og omfattende Studier, som Faget efter sin Natur kræver, gør det nødvendigt for den, der med tilstrækkeligt Udbytte skal kunne dyrke det, helt at vie sig til sin Videnskab, saaledes at han udelukkes fra anden Virksomhed. Dette har ogsaa den nuværende Repræsentant for Faget i sin beskedne Docentstilling tilstræbt, men det vil let i Længden gøres ham umuligt, med mindre der gennem Udnævnelse til Professor sikres ham gode og betryggende Arbejdsvilkaar.« Endvidere skal jeg anføre, at 1) Videnskabelige Studier og Forberedelse til Førelæsninger paa Biblioteker og i Arkiver i sig selv er saa godt som uforenelige med Gerningen som praktiserende Læge, hvorved Muligheden for at skaffe mig Indtægter som saadan er mig afskaaret. 166 Universitetet 1915—1920. 2) Interessen for Lægevidenskabens Historie er herhjemme i de senere Aar i stærk Stigning, hvorved der ogsaa tilfalder Læreren i dette Fag ved Universitetet større Arbejde. Eksempelvis skal jeg anføre, at der i de 21 Aar, i hvilke min Forgænger virkede som Lærer i dette Fag, kun har været indleveret 1 Afhandling af medicinsk-historisk Indhold til Bedømmelse for Erhvervelsen af Doktorgraden, hvorimod der i mindre end de 3 sidste Aar er indleveret 2 saadanne Afhandlinger. — Endvidere har jeg som Medlem af Bestyrelsen af medicinsk-historisk Museum haft og har vedblivende et ikke ubetydeligt Arbejde med Museets Indretning og Ordning, hvilket Arbejde jeg udforer ganske uden Vederlag. 3) Jeg udgiver paa tredje Aar en Serie »Medicinsk-historiske Smaa- skrifter« uden nogensomhelst Understøttelse eller Hjælp. 4) Medicinens Historie er et saa specielt Fag, at vore Biblioteker ikke kan anskaffe alle de Bøger og Tidsskrifter, der er nødvendige for Uni- versitetets Lærer i dette Fag. Jeg er derfor nødt til af min Lønning paa 2400 Kr. (heri det midlertidige Lønningstillæg) at ofre flere Hun- drede Kroner paa Bøger og Tidsskrifter. For at kunne holde gode og paa selvstændig Forskning udarbejdede Forelæsninger og for at kunne præstere videnskabeligt Arbejde af Værdi er det, som nævnt i Universitetskommissionens Beretning, nødvendigt, at Læreren i Lægevidenskabens Historie bliver i Stand til at kunne ofre sit Fag hele sin Tid. Jeg har, som det sammesteds udtales, bestræbt mig for at gøre dette med en aarlig Løn af 2400 Kr. (med det ovenfor nævnte Fradrag til Bøger); men jeg vil ikke ret meget længere kunne fortsætte med paa anden Maade at skaffe mig de Penge, som jeg nødvendigvis maa have for at kunne subsistere. Jeg skal endelig tilføje, at jeg er den eneste Lærer i det paagæl- dende Fag ved Universitetet. Og skal jeg kunne repræsentere mit Fag paa en for Universitetet og Landet værdig Maade og præstere selvstæn- digt videnskabeligt Arbejde foruden mine Forelæsninger, vil det høje Ministerium sikkert finde det rimeligt, at jeg udnævnes til ekstraordinær Professor, en Stilling som jo min Forgænger beklædte i 18 Aar.« Dette Andragende fremsendtes under 30. Juni 1914 af Konsistorium til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, idet det under Hen- visning til det i Universitetskommissionens Betænkning S. 183—84 an- førte indstilledes, at den ansøgte Omdannelse af det paagældende Do- centur til et ekstraordinært Professorat søgtes gennemført. Efter at Ministeriet under 15. Juli 1914 havde svaret, at det ikke saa sig i Stand til at imødekomme den paagældende Indstilling, fornyede Dr. Maar i April 1915 sit Andragende om Ansættelse som Professor extra- ordinarius, idet han i det hele henviste til det i det forudgaaende Andra- gende fremførte og derhos udtalte følgende: »Min Løn er nu (iberegnet midlertidigt Tillæg ifølge Lov af 8. Juni 1912) 2400 Kr. Da jeg paa Grund af Arbejde paa Biblioteker og Arkiver er afskaaret fra at have nævneværdig privat Virksomhed, og da jeg som Lærer i et forholdsvis nyt og specielt Fag er nødt til at give betyde- lige Summer ud til Bøger og Tidsskrifter, fordi disse ikke findes paa vore offentlige Biblioteker, er min økonomiske Stilling saa yderlig slet, at jeg sikkert i Løbet af kort Tid vil se mig nødsaget til at opgive min Lærerne og Undervisningen. 167 Lærerpost ved Universitetet, om denne ikke kan forbedres derved, at jeg allerede i det kommende Finansaar udnævnes til Professor extraordi- narius.« Det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede under 22. April 1915 indtrængende dette Andragende til Bevilgelse, og under 30. Juni s. A. fremsendtes det af Konsistorium til Ministeriet med Indstilling om Op- rettelsen af et ekstraordinært Professorat for Dr. Maar. Paa Finans- loven for 1916—17 gaves derpaa den fornodne Bevilling til Omdannelse af det af Dr. Vilh. Maar beklædte midlertidige Docentur til et ekstra- ordinært Professorat i Medicinens Historie, jfr. Rigsdagstidende for 1915 —16, Tillæg B., Sp. 1197—1200. Docent, Dr. med. V. Maar blev derefter under 1. Maj 1916 udnævnt til Professor extraordinarius i Medicinens Historie fra 1. April s. A. at regne. Ifølge Undervisningsministeriets Skrivelse af 9. Juni 1916 regnes Professor Maars Lønningsanciennitet fra 1. Januar 1914. 3. Kgl. Udnævnelse af de fungerende Professorer. Andragende fra dem om Lønforbedring m. v. (Journ. Nr. 227/1916, 241/1918 og 262/1920.) — Under 8. August 1916 meddelte Undervisningsministeriet, at der under 13. Juli s. A. var meddelt Lederen af Klinikken for Hud- og Kønssygdomme paa Rigshospitalet, Overlæge, Dr. med. Carl Emanuel Flemming Rasch, Lederen af Klinikken for Sindssygdomme og Syg- domme i Hjerne- og Nervesystemet, Overlæge, Professor, Dr. med. Alex- ander Friedenreich, Lederen af Børneklinikken paa Rigshospitalet, Over- læge, Dr. med. Carl Edvard Bloch, Lederen af Klinikken for epidemiske Sygdomme, Overlæge, Dr. med. Valdemar Bie og Lederen af Klinikken for Øre-, Næse- og Halssygdomine, Overlæge, Professor, Dr. med. Ernst Carl Schmiegelow kongelig Udnævnelse som fungerende Professorer, hvorhos det meddeltes, at der under 3. August s. A. var givet de paa- gældende Klinikledere Bestalling som fungerende Professorer fra 1. April 1916 at regne. — Under 1. Juli 1918 fremsendte Konsistorium med sin Anbefaling til Lønningskommissionen af 1917 saalydende Andragende fra de 5 fun- gerende Professorer: »Undertegnede fem fungerende Professorer ved Københavns Uni- versitet tillader sig herved at henlede den højtærede Kommissions Op- mærksomhed paa det uretfærdige i, at vi i Henhold til Lønningsloven af 22. April 1916 § 3 lønnes ringere end Docenter, uagtet de Fag, vi docerer, er af en saadan Betydning, at Undervisningen i dem er obli- gatorisk for de lægevidenskabelige studerende, og uagtet vort Arbejde er af en saadan Art og af et saa betydeligt Omfang, at den paapegede Lønforskel maa siges at være ganske umotiveret. Saavidt os bekendt fremkom der indenfor Folketingets Udvalg for Lønningsloven af 22. April 1916 Udtalelser om, at man, for overhovedet at faa Loven gennemført, var nødsaget til at beskære Lønnen for en eller anden Gruppe af Universitetslærere, og man valgte os, fordi man mente, at vore Stillinger i sig selv medfører en betydelig Indtægt ved 108 Universitetet 1915—1920. privat Virksomhed. Da en saadan Betragtning ligger til Grund for den Undtagelsesstilling, Lønningsloven har givet os, tillader vi os at hen- lede den højtærede Kommissions Opmærksomhed paa det ganske uret- færdige i, at vi alene blandt Universitetets Tjenestemænd af Hensyn til den Mulighed, vi har for at skaffe os privat Indtægt, faar en ringere Løn end den, der tilkommer os efter det Arbejde, vi yder, og efter Arten af vor Stilling. Vi tillader os derfor at ansøge den højtærede Kommission om at foreslaa, at vi lønnes som Docenter ved Universitetet.« De fungerende Professorers Lønning fastsattes ved Statstjeneste- mandslovens § 936 til 4500 Kr. aarlig. — I Skrivelse af 22. Juni 1920 meddelte Undervisningsministeriet, at Kongen under 14. s. M. havde bemyndiget det lægevidenskabelige Fa- kultet til at optage de fungerende Professorer Dr. E. Schmiegelow, Dr. C. E. Bloch, Dr. V. Bie og Dr. A. Wimmer som Medlemmer af Fakultetet. (Om Professor, Dr. Rasch's Optagelse i Fakultetet henvises til Aarbogen for 1914—15 Side 557.) 4. Ansættelse af Overlæger ved Rigshospitalet og ved Kommunehospitalet. Efter forud afgivne Erklæringer fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium godkendte Kongen under 8. November 1915, at Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet havde valgt Professor, Dr. med. H. C. Gram til fremdeles at være Overlæge ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A. i 6 Aar fra 1. Januar 1910 at regne, jfr. Ministeriets Skrivelse af 12. November 1915 (Journ. Nr. 217 1915). under 5. Juni 1910, at Undervisningsministeriet havde valgt Profes- sor, Dr. med. C. E. Schmiegelow til fremdeles at være Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme med den dertil knyttede Poliklinik i 0 Aar fra 1. August 1910 at regne, jfr. Mini- steriets Skrivelse af 13. Juni 1916 (Journ. Nr. 100/1910), under 5. Juni 1916. at Undervisningsministeriet havde valgt Dr. med. E. S. A. Hauch til fremdeles at være Overaccouchør ved Rigshospitalets Fode- og Plejeafdeling B. i 0 Aar fra 1. August 1910 at regne, jfr. Mini- steriets Skrivelse af 14. Juni 1910 (Journ. Nr. 102/1910), under 5. Juni 1910, at Undervisningsministeriet havde valgt Dr. med. C. E. Bloch til fremdeles at være Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Bornesygdomme med den dertil knyttede Poliklinik fra 1. September 1910 at regne, jfr. Ministeriets Skrivelse af 14. Juni 1910 (Journ. Nr. 101/1910) og under 13. Juli 1918, at Undervisningsministeriet havde valgt Pro- fessor, Dr. med. Vilh. Schaldemose til fremdeles at være Overkirurg ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling D. i 0 Aar fra 1. November 1918 at regne, jfr. Ministeriets Skrivelse af 22. Juli 1918 (Journ. Nr. 229/1918). Efter Professor, Dr. med. Fløyslrups Afgang fra Stillingen som Over- læge ved Kommunehospitalets 3die Afdeling beskikkede Københavns Magistrat Professor, Dr. med. S. Bang i del nævnte Embede for et Tids- rum af 0 Aar fra 1. August 1910 at regne (Journ. Nr. 257/1916). Lærerne og Undervisningen. 169 5. Forandret Fremgangsmaade ved Genbesættelse af Overlæges poster ved Rigshospitalet. Professor Dr. med. Rasch genansættes som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Huds og Køns* sygdomme med den dertil hørende Poliklinik. (Journ. Nr. 101/1917.) Under 5. Januar 1917 udbad Undervisningsministeriet sig Konsi- storiums Erklæring med Hensyn til en Skrivelse af 9. December 1916, hvori Rigshospitalets Direktør meddelte, at den af Professor, Dr. med. G. E. F. Rasch for et Tidsrum af 6 Aar fra 11. Maj 1911 at regne beklædte Stilling som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Køns- sygdomme, hvis Indehaver tillige er fungerende Professor ved Universi- tetet, paany vilde være at besætte fra 1. Maj 1917, og derfor i Henhold til tidligede Praksis og kgl. Resolution af 22. Januar 1873 Post 2. b. vilde være at opslaa vakant, selv om Embedets Indehaver maatte ønske Gen- valg. I Anledning heraf meddelte Konsistorium i Skrivelse af 26. Januar 1917, at det i Tilslutning til en fra det lægevidenskabelige Fakultet under 23. s. M. afgiven Erklæring intet havde at erindre imod, at det paagældende Embede blev opslaaet vakant i Overensstemmelse med et af Rigshospitalet formuleret Forslag. Ved Skrivelse af 1. Ma j 1917 udbad Ministeriet sig derefter Konsisto- riums Udtalelser dels med Hensyn til en fra Rigshospitalet i Overens- stemmelse med Hospitalets Lægeraad afgiven Indstilling om Genansæt- telse af Professor Rasch for 6 Aar i ovennævnte Overlægestilling dels med Hensyn til følgende af Lægeraadet tiltraadte Skrivelse fra Di- rektøren for Rigshospitalet af 21. April 1917: »I Henhold til kgl. Resolution af 22. Januar 1873, jfr. kgl. Resolution af 2. Juni 1890, er det nu Pxeglen, at de Overlægestillinger her ved Ho- spitalet, der besættes for 6 Aar ad Gangen, ved Ledighed opslaas vakante, selv om den hidtilværende Indehaver maatte ønske Genvalg. Om de indkomne Ansøgninger indhenter derefter Ministeriet Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvorefter Ansættelse finder Sted, og Ind- stilling gøres om allerhøjeste Stadfæstelse af den foretagne Ansættelse. Jeg har underhaanden faaet Meddelelse om, at man i Anledning af den forestaaende Genbesættelse af Overlægestillingen paa Hospitalets dermatologiske Afdeling i Ministeriet har taget Spørgsmaalet om oven- nævnte Fremgangsmaade under Overvejelse, hvortil man blandt andet har følt sig tilskyndet ved, at flere af de paa 6 Aar ansatte Overlæger i Henhold til den nye Lønningslov for Universitetet nu tillige ere fun- gerende Professorer ved Universitetet. Jeg ved derhos, at man navnlig finder, at det ubetingede Krav om Opslag af de heromhandlede Over- lægestillinger burde søges ophævet for det Tilfælde, at den hidtilværende Indehaver af Stillingen vil søge Genansættelse, og dette anbefales baade af Hospitalet og af det lægevidenskabelige Fakultet. En saadan Ordning maa jeg for mit Vedkommende finde heldig, og da Hospitalets Lægeraad i hoslagte af mig fremkaldte Skrivelse ligeledes udtaler det samme og paa det bedste anbefaler dens Gennemførelse, tillader jeg mig at ind- stille, at denne indføres.« Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetet 1915—1920. Efter at det lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 18. Maj 1917 havde anbefalet begge de paagældende Indstillinger, udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 22. s. M., at det ogsaa for sit Vedkommende kunde tiltræde de fremkomne Forslag. Undervisningsministeriet meddelte derefter i Skrivelse af 16. Juni 1917, at det ved kgl. Resolution af 9. s. M. var bleven godkendt, at Professor, Dr. med. C. E. F. Rasch for et Tidsrum af 6 Aar fra 1. Maj 1917 at regne var bleven genansat som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme med den dertil knyttede Poliklinik, hvorhos Ministeriet bifaldt Opgivelsen af den hidtil fulgte Praksis, hvor- efter nævnte Stilling saavelsom de med denne ligestillede andre Over- lægestillinger ved Rigshospitalet altid opslaas ledige, uanset at den hid- tidige Indehaver af vedkommende Post med Anbefaling baade af Læge- raadet og det lægevidenskabelige Fakultet søger Genansættelse. 6. Dr. med. Louis Sigurd Fridericia ansættes som Professor i Hygiejne efter Professor, Dr. med. Alfred Erlandsens Død. (Journ. Nr. 113/1918.) Den 11. Januar 1918 afgik Professor i Hygiejne, Dr. med. Alfred Erlandsen ved Døden. Efter at Konsistorium i denne Anledning under 22. s. M. havde udbedt sig en Udtalelse fra det lægevidenskabelige Fa- kultet angaaende Genbesættelsen af det paagældende Embede, udtalte Fakultetet under 1. Februar 1918 følgende: »Efter at det lægevidenskabelige Fakultet af Konsistorium er bleven anmttes 192 Universitetet 1915—1920. over et Professorat. Fra 27. April 1909 til 31. December 1913 har han beklædt Stillingen som Arkivar i Udenrigsministeriet, med hvilken der er forbundet en Begyndelseslønning af 4500 Kr., hvorhos han fra 1. Januar 1914 har været Departementschef i Konsejlspræsidiet og Stats- raadssekretær. Man vil herefter finde det rigtigst, at der tillægges Pro- fessor Arup Lonningsanciennitet fra 1. Maj 1909, hvorefter han vil op- rykke paa andet Lønningstrin, 4200 Kr. med Tillæg efter Lov af 8. Juni 1912 af 800 Kr., ialt 5000 Kr. Derhos vil man, for at Professor Aruj) ikke skal lide Nedgang i Embedsindtægter, foreslaa, at der til- lægges ham en j>ersonlig Huslejeportion paa 1200 Kr. aarlig i Lighed med, hvad der tidligere har fundet Sted under ekstraordinære Om- stændigheder, jfr. Rigsdagstidenden for 1898—99, Tillæg A., Sp. 1063—64, og Rigsdagstidenden for 1911—12, Tillæg A., Sp. 1169—70. Det bemær- kes, at den her foreslaaede forøgede Lonningsanciennitet ikke vilde give Professor Arup Lejlighed til tidligere end ellers at oppebære Husleje- portion.« 2. Docent, Dr. phil. Chr. P. E. Sarauw ansættes som Professor ordinarius i tysk Sprog og Litteratur. (Journ. Nr. 127/1913 og 145/1916.) 1 Anledning af et fra Docent i tysk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Chr. Sarauw fremkommet Andragende om Ansættelse som Professor extraordinarius i samme Fag med Anciennitet fra 1. April 1908 udtalte det filosofiske Fakultet under 8. Marts 1913 følgende: »Som Følge af Omordningen af det højere Skolevæsen, hvorved do moderne Sprog har faaet en fremskudt Stilling indenfor den mest be- søgte af Gymnasiets tre Linier, er Antallet af de Studerende, der vælger et nyere Sprog til Fag ved Skoleembedseksamen, taget betydelig til sam- tidig med, at Stigningen i Studenterantallet overhovedet ogsaa har med- ført en Forøgelse af det Antal, der studerer til Skoleembedseksamen. Det er under disse Forhold ikke muligt at meddele de Studerende i et Fag som Tysk en fyldestgørende Undervisning, naar Faget kun er repræsenteret af en Professor og en Docent, der ifølge sine Lønnings- vilkaar ikke kan forudsættes at ofre sin fulde Arbejdskraft for sin Uni- versitetsga>rning. Dr. Sarauw har i sin Undervisning til at begynde med fortrinsvis lagt Vægt dels paa sit Fags litterære Side dels paa Meddelelse af praktisk Færdighed i det nyere Sprog; men han er tillige ved sin ualmindelig alsidige sprogvidenskabelige Uddannelse fortrinlig skikket I il at vejlede de Studerende ogsaa i Læsning af Teksten fra ældre Sprog- perioder og i Sproghistorie, og han har, som den nidkære og dygtige Universitetslærer han er, i de sidste Aar med megen Energi optaget ogsaa denne Side af Faget. Han har herved udrettet et Arbejde for Universitetet, der maa have lagt Beslag paa hele hans Tid og Kraft, og som gaar betydelig ud over, hvad der kunde kræves af ham efter hans Stilling og Lønningsvilkaar. Men ligesom han herved kun har handlet ud fra en rigtig Opfattelse af, hvad hans Opgave under de givne Forhold krævede for at løses tilfulde, saaledes maa Fakiiltele betone, at det er nødvendigt for hans Fags forsvarlige Røgt, at han ved en Lærerne og Undervisningen. 193 grundig Forbedring af sine økonomiske Kaar sættes istand til ogsaa for Fremtiden at ofre hele sin Arbejdskraft for sin Universitetsgerning. Fakultetet maa derfor varmt anbefale, at Dr. Sarauw ansættes som ekstraordinær Professor i tysk Litteratur og Sprog. Paa Grund af hans Alder og det store Arbejde, han allerede har udført, maa Fakultetet ogsaa finde det naturligt, at der tillægges ham Anciennitet i Overens- stemmelse med hans derom udtalte Ønske.« I Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsministeriet af 30. Juni 1913 anbefalede Konsistorium Andragendet til Fremme, idet der bl. a. udtaltes følgende: »Under 26. Marts 1907 anholdt det filosofiske Fakultet om, at der paa Grund af de niere omfattende og forskelligartede Fordringer, der efter den nye Ordning af den højere Almenskole maatte stilles til Uni- versitetets Undervisning i germansk Filologi, maatte blive oprettet en fast Docentplads i tysk Sprog og Litteratur med det særlige Formaal gennem Øvelser og Forelæsninger over nyere tysk Sprog og Litteratur at bibringe de Studerende baade Sprogfærdighed og det videnskabelige Grundlag for en sproglig og real Fortolkning af betydelige Litteratur- værker fra den nyere Tid, saaledes som den bør drives i den højere Almenskole. Fakultetet indstillede endvidere, at Dr. phil. Chr. Sarauw maatte blive ansat i denne Docentplads. Paa Finansloven for 1908—09 optoges derefter under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. en Bevilling paa 2000 Kr. som Honorar til Dr. Sarauw som Docent i tysk Sprog og Litteratur med det i Fakultetets Skrivelse nævnte særlige Formaal, og ved kgl. Resolution af 7. April 1908 blev det nævnte Honorar tilstaaet Dr. Sarauw fra 1. s. M. at regne, jfr. Universitetets Aarbog 1907—08, Side 113—15, og Rigsdagstidende 1907—08, Tillæg A., Sp. 1183—86. Ved kgl. Resolution af 21. November 1912 blev det endvidere bifaldet, at Docent Sarauw optoges som Medlem af det filosofiske Fakultet. Dr. Sarauw, hvis Honorar ved Lov 8. Juni 1912 er blevet forøget med 400 Kr., har i sit ovennævnte Andragende henvist til, at det Ar- bejde, det i Medfør af Fagets hele Forhold paahviler ham at udføre, hverken kvalitativt eller kvantitativt er ringere, end det, der paahviler den normerede Professor, og at det lægger Beslag paa hele hans Arbejds- kraft, saaledes at han bortset fra nogen Censorvirksomhed ikke har haft og ikke har kunnet have nogen anden lønnet Stilling. Et saadant Ar- bejde vil han imidlertid ikke i Længden kunne udføre paa de for en Docent gældende Lønningsvilkaar, hvorfor han, saafremt han ikke op- naar Ansættelse som Professor, vil kunne blive nødsaget til at skaffe sig anden lønnet Virksomhed og som Følge deraf meget mod sit Ønske indskrænke sit Arbejde ved Universitetet til det nødtørftigste. Det filosofiske Fakultet har i den vedlagte Skrivelse af 8. Marts d. A. varmt anbefalet Dr. Sarauws Andragende, idet det dels har henvist til, at Antallet af de Studerende, der vælger de moderne Sprog til Fag ved Skoleembedseksamen, som Følge af Omordningen af det højere Skole- væsen er taget betydelig til, og at det derfor, og fordi Studenterantallet i det hele er steget, ikke længere er muligt at bestride Undervisningen i Tysk fyldestgørende, naar Faget kun er repræsenteret af en Professor og en Docent, der ifølge sine Lønningsvilkaar ikke normalt kan forud- sættes at kunne ofre sin fulde Arbejdskraft for sin Universitetsgærning. Universitetets Aarbog. 25 194 Universitetet 1915—1920. Dels har Fakultetet udtalt, at Dr. Sarauw ikke har indskrænket sig til at udføre det Arbejde, der efter hans Stilling og Lønningsvilkaar kunde kræves af ham, men at han ud fra en rigtig Opfattelse af, hvad hans Opgave under de givne Forhold krævede, har udført et Arbejde, der maa have lagt Beslag paa hele hans Tid og Kraft. At han ogsaa i Fremtiden sættes i Stand til at ofre hele sin Arbejdskraft for sin Uni- versitetsgærning anser Fakultetet for nødvendigt for hans Fags for- svarlige Røgt. Konsistorium maa, efter hvad der saaledes er oplyst om Nødven- digheden af, at Dr. Sarauws hele Arbejdskraft sikres for Universitetets Undervisning i Tysk, ligesom ogsaa under Hensyn til de Udtalelser, der saavel i Fakultetets Skrivelse af 26. Marts 1907 som i dets nu forelig- gende Erklæring er afgivet om Dr. Sarauws videnskabelige Kvalifika- tioner, varmt anbefale, at hans Andragende om et ekstraordinært Pro- fessorat imødekommes, og man tillader sig derfor at indstille, at det høje Ministerium paa Finanslovforslaget for 1914—15 under Universi- tetets Udgiftspost h. 2. i Teksten vil optage saalydende Anmærkning: »Der tilla*gges Docent, Dr. phil. Ghr. Sarauw som Professor extraordi- narius i tysk Sprog og Litteratur oprykkende Professorlønning med Pen- sionsret«, saaledes at Kontoen i Overensstemmelse hermed foreslaas for- højet med 2100 Kr. Med Hensyn til Dr. Sarauws Andragende om, at hans Anciennitet som Professor maa blive beregnet fra 1. April 1908, tillader man sig at henvise til Kvæstors vedlagte Erklæring af 27. Maj d. A., idet man skal udtale, at man i og for sig maatte anse en saadan Anciennitetsforhøjelse for ønskelig, men ikke mener at kunne se bort fra de af Kvæstor her- imod fra et almindeligt Synspunkt udtalte Betænkeligheder.« I den anførte Skrivelse af 27. Maj 1913 havde Universitetskvæsturen med Hensyn til Sporgsmaalet om Anciennitetsforøgelse udtalt, at Kvæ- sturen ganske kunde henholde sig til de Udtalelser, der i en Skrivelse af s. D. om Anciennitetsforøgelse for Dr. phil. Sandfeld Jensen som Professor extraordinarius i romansk Filologi var fremsat om de prin- cipielle Betingelser for Bevilgelsen af forøget Anciennitet, og at Kva>- sturen derfor kun kunde henstille til Konsistoriums Afgørelse, om der i de for Dr. Sarauws Vedkommende foreliggende særlige Forhold maatte findes tilstrækkelig Begrundelse for et Forslag i den ommeldte Hen- seende. Den Skrivelse af 27. Maj 1913, hvortil Kvæsturen saaledes hen- viste, er aftrykt i Universitetets Aarbog for 1913—14, Side 44—46. I Skrivelse af 8. November 1913 udtalte Ministeriet imidlertid, at det ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om en Bevilling til Ansættelse af Docent Sarauw som Professor extraordinarius i tysk Sprog og Litte- ratur. Under 21. April 1914 fremsendte det filosofiske Fakultet derefter med sin Anbefaling et fornyet Andragende i ommeldte Henseende fra Dr. Sarauw af 8. s. M. og i Ski-ivelse af 30. Juni 1914 indstillede Konsi- storium Sagen til Ministeriets Godkendelse. I Skrivelse af 15. Juli 1914 gav Ministeriet Tilsagn om Optagelse af et dertil sigtende Forslag paa Finanslovforslaget for 1915—16, men paa Grund af den ved Verdens- krigens Udbrud fremkaldte finansielle Situation blev Sagen ikke søgt gennemført. Under 30. Juni 1915 bragte Konsistorium derfor paanv Sagen i Erindring til Gennemførelse paa Finansloven for 1916—17, paa Lærerne og Undervisningen. 195 hvilken der derefter gaves Bevilling til Oprettelse af et ordinært Pro- fessorat i tysk Sprog og Litteratur, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1297—1300. Med Hensyn til Besættelsen af det saaledes oprettede Professorat udtalte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 14. April 1916 bl. a. følgende: »Af Anmærkningerne til Bevillingen fremgaar det, at Professoratet i tysk Sprog og Litteratur er bestemt til at skulde træde i Stedet for det nu bestaaende personlige Docentur for Dr. phil. Ghr. Sarauvv, der saavel af det filosofiske Fakultet som af Konsistorium var indstillet til et ekstra- ordinært Professorat. Den Omstændighed, at der efter Ministeriets For- slag er oprettet et ordinært Professorat i Stedet for det af Universitetet foreslaaede ekstraordinære, bør dog formentlig være uden Betydning med Hensyn til Fremgangsmaaden ved Besættelsen af dette Professorat, idet der ikke kan være nogen Tvivl om, at det er bestemt til at besættes med den i det paagældende Docentur allerede ansatte Person.« og Konsistorium indstillede i Tilslutning hertil, at det paagæklende Professorat blev besat med Docent, Dr. Sarauw. I Skrivelse af 5. Maj 1916 meddelte Undervisningsministeriet der- efter, at Docent, Dr. phil. Ghr. P. E. Sarauw under 1. s. M. var bleven udnævnt til Professor i tysk Sprog og Litteratur fra 1. April 1916 at regne. 3. Omdannelse af Docenturet i Arkæologi til et Professorat i Arkæologi. Ansættelse af Dr. phil. C. Blinkenberg i det nævnte Professorat. (Journ. Nr. 140/1915, 100/1916 og 146/1916.) Under 14. Januar 1916 indgav det filosofiske Fakultet saalydende Andragende: »Da Fakultetet har bragt i Erfaring, at Forslaget til en Normerings- plan for Universitetets Lærerposter ikke kan ventes fremmet i inde- værende Rigsdagssamling, tillader man sig herved ærbødigst at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed særlig paaden nuværende Lærer- post i Arkæologi, mod hvis Bevarelse som et blot Docentur der rejser sig vægtige Betænkeligheder. For det første indtager dette Fag, saa- ledes som Videnskaben efterhaanden har udviklet sig, en fuldt selv- stændig Stilling overfor den klassiske Filologi, hvis Repræsentanter umuligt kan spænde over dette Fag i dets hele Udstrækning. Det har da ogsaa vist sig, at saa godt som alle Universiteter i Udlandet efter- haanden har maattet oprette særlige Lærerstole i Arkæologi, og med Hensyn til Eksamensforholdene her ved Universitetet er Forholdet dette, at de filologiske Studerende kan vælge Speciale indenfor dette, hvad der nødvendiggør Docentens Medvirkning ved Eksamen. Det har ogsaa vist sig, at det nævnte Docentur siden sin Oprettelse har haft en overordent- lig stor Betydning for Studierne, idet Docenten i dette Fag, Dr. Chr. Blinkenberg, har forstaaet i høj Grad at vække de Studerendes Interesse og at drage dem til sine Forelæsninger og Øvelser. Det Arbejde, som 196 Universitetet 1915— 1920. lian i de forløbne Aar herved har paataget sig, saavel ved større syste- matiske Forelæsningsrækker som ved Øvelser med arkæologisk Mate- riale, hvilke sidste i særlig Grad kræver Tid og Møje, har imidlertid været af et saadant Omfang, at han ved Udgangen af dette Finansaar vil se sig nødsaget til al søge Afsked fra sin Stilling som Inspektør ved Nationalmuseet for udelukkende at kunne hellige sig til Universitets- gerningen. Det følger af sig selv, at naar Udsigten til Normeringsplanens Gennemforelse bortfalder, vil Docent Blinkenberg være stedt i en yderst vanskelig Situation, og Fakultetet tillader sig derfor indtrængende at anmode det hoje Ministerium om at ville virke til, at hans Docentur allerede i indeværende Samling omdannes til et Professorat.« Andragendet fremsendtes under 17. Januar 1916 med Konsistoriums Anbefaling til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og paa Finansloven for 1916—17 gaves derefter den ansøgte Bevilling til Om- dannelse af Docenturet i Arkæologi til et Professorat, jfr. Rigsdags- tidende for 1915—16. Tillæg B., Sp. 1197—1200. I Overensstemmelse med det filosofiske Fakultets Forslag i Skri- velse af 11. April 1914 indstillede Konsistorium under 14. s. M., at Do- cent, Di". C. S. Blinkenberg maatte blive udnævnt til Professor ordinarius i Arkæologi. Under 5. Maj 1916 meddelte Ministeriet derefter, at Inspek- tør ved Nationalmuseets 1. Afdeling, Docent. Dr. phil. C. Blinkenberg under 1. s. M. var bleven udnævnt til Professor i Arkæologi fra 1. April 1916 at regne. 4. Forøgelse med 8 Aar af Professor, Dr. Chr. Blinkenbergs Lønningsanciennitet. (Journ. Nr. 249/1916.) Under 19. Juni 1916 fremsendte det filosofiske Fakultet med sin Anbefaling til Konsistorium et saalydcnde Andragende fra Professor Blinkenberg af 17. s. M.: »Undertegnede Professor ordinarius ved Universitetet, Dr. phil. Chr. Blinkenberg tillader sig herved at andrage om Tilstaaelse af en ekstra- ordinær Huslejeportion af 1200 Kr. Ved Overtagelse af Professoratet i Arkæologi fra April 1916 er min Indtægt gaaet meget føleligt tilbage. Forud herfor har jeg i en lang Aarrække — siden 1897 — været ansat som Inspektor ved National- museet, hvilken Stilling er forbunden med kongelig Udnævnelse og maatte opgives ved min Ansættelse som Professor. Siden 1911 forenede jeg hermed Stillingen som Docent ved Universitetet. Som Museums- inspektør havde jeg en aarlig Lønning af 4800 Kr., hvori dog fradroges 1000 Kr. til Vikarhjælp til Museet for den Tid, min Universitetsvirksom- hed dengang krævede; dertil kom en fast Biindtægt af 300 Kr. aarlig: ialt altsaa 4100 Ivr. Som Docent havde jeg en aarlig Lønning af 2400 Kr. Min samlede Embedsindtægt var saaledes indtil April 1916: 6500 Kr. varlig. Min nuværende Lønning er 5000 Kr. Den betydelige Tilbagegang Lærerne og Undervisningen. 197 af 1500 Kr. vilde lægge et okonomisk Tryk paa mig, som jeg vanskelig vil kunne bære. Under Henvisning til den fremrykkede Alder (53 Aar), hvori jeg har opnaaet Ansættelse som Professor, og til den lange forudgaaende Statstjeneste (19 Aars Anciennitet som Museumsinspektor) tillader jeg mig derfor at andrage om, at der til at raade Bod paa Tilbagegangen i min Indtægt ved det høje Ministeriums Velvillie maatte søges opnaaet Tilstaaelse af en ekstraordinær Huslejeportion for mig.« I Anledning af dette Andragende anbefalede Universitetskvæsturen i Skrivelse af 27. Juni 1916, at der under Hensyn til Professor Blinken- bergs tidligere Virksomhed i Statens Tjeneste og den betydelige Ind- tægtsnedgang, han har lidt ved Overtagelsen af Professoratet, samt i Betragtning af hans fremrykkede Alder søgtes bevilget 1200 Kr. paa Finansloven for 1917—18 under Universitetets Udgiftspost b. til Ud- redelse af en personlig Huslejeportion til ham. Konsistorium fremsendte derpaa under 29. Juni 1916 Sagen til Undervisningsministeriet med Ind- stilling i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag. I Skrivelse af 22. Juli 1916 svarede Ministeriet imidlertid, at del vilde foretrække, fremfor at søge tillagt Professor Blinkenberg en personlig Huslejeportion, at søge tillagt ham 8 Aars Anciennitet i Betragtning af hans tidligere Embedsvirksomhed. Paa Finanslovforslaget for 1917— 18 optoges i Overensstemmelse hermed Forslag om Tildeling af 8 Aars Lønningsanciennitet til Professor Blinkenberg, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg A., Sp. 1393—94, og der optoges derefter i Finanslovens Tekst under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, saalydende Anmærkning: »Professor, Dr. phil. Chr. Blinkenbergs Tje- nestetid i Henseende til Lønning beregnes fra 1. April 1917, som om han var bleven ansat som Professor fra 1. Oktober 1905 at regne.« 5. Oprettelse af et nyt Docentur i engelske Sprog og Litteratur. Cand. mag. Jes Hansen Skovgaard ansættes i dette ny Docentur. (Journ. Nr. 113/1914 og 147/1916.) Under 29. Januar 1914 indgav det filosofiske Fakultet saalydende Andragende: »Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om, at cand. mag. Jes Skovgaard maa blive ansat som Docent i engelsk Sprog og Litteratur. Antallet af Studerende er i de senere Aar vokset uforholdsmæssig stærkt for de nyere Sprogs Vedkommende, især efter at den nye Ord- ning af Studentereksamen er traadt i Kraft, og særlig stærkt føles denne Tilvækst for Engelsk, saaledes som det nu talmæssigt kan eftervises ved den for første Gang udkomne Liste over de immatrikulerede Stu- denter. Listen udviser 24 Studenter med Engelsk som eneste Fag, 58 med Engelsk som Hovedfag og 108 med Engelsk som Bifag, tilsammen 190. Reduceres dette Tal med Antallet af de Studerende, der har aflagt Eksamen i Engelsk ved første Del af Skoleembedseksamen, bliver til- 198 Universitetet 1915—1920. bage et Antal af 173, som studerer Engelsk ved Universitet.*) Det turde være indlysende, at en tidssvarende Undervisning, omfattende baade den niere praktiske Side (Sprogfærdighed) og den mere teoretiske, viden- skabelige Side af Studiet umuligt kan gives paa tilfredsstillende Maade til 173 Studenter af een Professor og een Docent. Vanskeligheden ved at overkomme Arbejdet for disse foroges yderligere ved den gældende Eksamensordning, hvor de fleste Hovedfags-Studerende i deres Speciale skriver store videnskabelige Hjemmeopgaver, hvis Bedømmelse lægger Beslag paa overordentlig lang Tid. Der er i alle de nyere Sprog, men ganske særlig i Engelsk, et Misforhold mellem Lærerkræfterne og de Krav, der maa stilles til Undervisningen, som snarest bør afhjælpes. Fakultetet foreslaar derfor som en foreløbig Nødhjælp, at der ansættes endnu en Docent i engelsk Sprog og Litteratur, hvis Opgaver især, men ikke udelukkende, skulde være at vejlede de yngre Studerende i Læs- ningen af saadanne Tekster, som de i deres senere Virksomhed som Lærere faar Brug for at gennemgaa i Skolerne. Som en til denne Op- gave særdeles vel udrustet Mand maa Fakultetet anbefale cand. mag. Jes Skovgaard, der maa betegnes som en endog i høj Grad lovende ung Videnskabsmand og Lærer.« Dette Andragende fremsendtes under 17. Marts 1914 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med Konsistoriums Anbefaling, hvorefter Ministeriet under 15. April s. A. udtalte, at det ved Udarbej- delsen af Forslaget til Finansloven for 1915—1G vilde optage Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Docentur i engelsk Sprog og Litteratur til Over- vejelse. Under 17. Juli 1914 gav Ministeriet Tilsagn om at ville søge Docenturet oprettet, men paa Grund af den Efteraaret 1914 indtraadte finansielle Situation blev Sagen ikke søgt gennemført. Fakultetet for- nyede som Følge heraf under 15. Juni 1915 sit Andragende, der anbe- faledes i Skrivelse fra Konsistorium af 30. s. M. Paa Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1349—50, be- vilgedes derefter under Universitetets Udgiftspost h. 2. et Beløb af 2000 Kr. + Løntillæg efter Lov af 8. Juni 1912: 400 Kr., altsaa 2400 Kr., til Honorering af en Docent i engelsk Sprog og Litteratur. I Overensstemmelse med et fra det filosofiske Fakultet fremkom- met Forslag indstillede Konsistorium under 6. Maj 1916 til Ministeriet, at det saaledes oprettede Docentur blev besat med cand. mag. Jes Han- sen Skovgaard. Under Henvisning hertil meddelte Ministeriet under 16. Maj 1916, at cand. mag. J. H. Skovgaard d. 12. s. M. var bleven udnævnt til Docent i engelsk Sprog og Litteratur fra 1. April 1916 at regne. *) Til Sammenligning meddeles de tilsvarende Tal for de andre Fag ved Skoleembeds- pb co rr\pm • Tysk: 12+36+106; ialt 154. Dansk: 17+70+67; ialt 154. Fransk: 10+23 + 70; ialt 103. Historie: 10+56+25; ialt 91. Klassiske Sprog: 9+3+58; ialt 70. Fra Kristendomskundskab og Gymnastik er set bort, da Undervisningen i disse Fag helt eller for største Delen meddeles under andre Fakulteter. — De opgivne Tal maa reduceres i lignende Forhold som ved Engelsk. — Endelig kan anføres, at under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udviser Listen et samlet Antal Studerende af 146. Lærerne og Undervisningen. 199 6. Dr. phil. C. N. Starcke ansættes som Professor i Filosofi efter Professor, Dr. phil. Anton Thomsens Død. (Journ. Nr. 209/1915.) D. 18. September 1915 afgik Professor i Filosofi, Dr. phil. Anton L. C. Thomsen ved Døden. I Anledning heraf anmodede Undervisningsministeriet under 22. September 1915 Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra det filo- sofiske Fakultet om Besættelsen af det saaledes ledigtblevne Embede, eventuelt om dette maatte ønskes opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade. Paa det saaledes rejste Spørgsmaal svarede Fakultetet under 29. s. M., at der nødvendig maatte forløbe nogen Tid, inden Fakultetets Indstil- ling kunde foreligge og at der vilde hengaa yderligere Tid, inden Em- bedets endelige Besættelse kunde finde Sted, hvorfor Konsistorium an- modedes om at indhente Ministeriets Bemyndigelse til, at Professor emeritus, Dr. Høffding, der havde erklæret sig villig dertil, under Vakan- cen holdt Forelæsninger over filosofisk Præpædeutik, foreløbig for Ok- lober Maaned. Denne Bemyndigelse gaves derpaa under 12. Oktober 1915 i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 1. s. M. Under 4. Oktober 1915 udtalte det filosofiske Fakultet følgende: »I Besvarelse af det høje Ministeriums Skrivelse af 22. f. M., hvor- ved Ministeriet ønsker en Udtalelse af Fakultetet om det ved Professor Anton Thomsens Død ledigtblevne Embede, skal Fakultetet udtale, at da den ny Vakance i Professoratet i Filosofi er fulgt saa hurtigt efter den foregaaende, vil den Drøftelse, som foregik den Gang, og hvis Re- sultat udførligt er fremstillet i Fakultetets Skrivelse af 5. Juni d. A., være bestemmende for Fakultetets Stilling ogsaa nu. Der forelaa den Gang 7 Ansøgninger om Professoratet, men det viste sig hurtigt, at Fakultetets Drøftelse samlede sig alene om Dr. Starcke og Dr. Thomsen. Om disses Kvalifikationer stod Meningerne skarpt imod hinanden, men derimod var der fuld Enighed om, at ingen af de 5 andre Ansøgere kunde komme i Betragtning. Dette udtaltes netop med disse Ord om de fire af dem, og hvad den femte, Dr. phil. V. Kuhr angaar, sagdes, at da han var yngre end de to ovennævnte, og hans Produktion ikke var af saa central-filosofisk Karakter som disses, indskrænkede Fakultetet sig til at anerkende hans Dygtighed som en lovende ung Videnskabsmand. Denne Stilling er siden ikke undergaaet nogen vsesent- lig Forandring, idet der i den mellemliggende korte Tid kun er sket dette, at en af Ansøgerne, Mag. E. Rubin, har vundet den filosofiske Doktorgrad; dette Ivan muligvis siges at have ført ham frem i Linie med Dr. Kuhr, men heller ikke mer. I hvilken Grad man gik ud fra, at Valget alene stod mellem Dr. Starcke og Dr. Thomsen, fik et skarpt Udtryk deri, at Fakultetet en Tid mente det rigtigt at foreslaa en Konkurrence ene mellem disse to, og da Professor Thomsen nu er død, forekommer det Fakultetets Flertal at være den eneste naturlige Løsning, at man indstiller Dr. Starcke. Overfor denne ytrede Konsistorium i sin Tid Betænkelighed paa Grund 200 Universitetet 1915—1920. af hans Alder, og det var det, der førte Fakultetets ene Halvdel bort fra Tanken om en Konkurrence. Var dette Aldershensyn end forstaaeligt, da der overfor Dr. Starcke stod en yngre Videnskabsmand med en bety- delig videnskabelig Produktion, synes det ikke at kunne tillægges væsent- lig Betydning, naar der nu kun er Tale om Medansøgere, som hele Fakultetet saa ubetinget har sat i anden Linie. Jævnsides hermed ud- talte vel Fakultetets ene Halvdel en saare nedsættende Dom om Dr. Starckes videnskabelige Produktion; overfor dette skal man dog nøjes med at henvise til, hvad der fra modsat Side anførtes i Fakultetets ovennævnte Skrivelse, og dertil yderligere minde om den Værdsættelse af Dr. Starckes Virksomhed, baade videnskabelig og pædagogisk, som foreligger i en Udtalelse af 28 ansete Mænd udenfor Universitetet. Under disse Forhold maa Fakultetet da anse det for overflødigt, al det nu atter lediglblevne Professorat paany opslaas vakant, og det skal indstille, at Embedet besættes med Dr. phil. C. N. Starcke, idet man har skaffet sig Sikkerhed for, at han opretholder sin tidligere indgivne Ansøgning. Et Mindretal: Gertz, Jespersen, Heiberg, F. Jonsson, Buhl, Dines Andersen. Dahlerup og Drachmann, kan ikke tiltræde foranstaaende Indstilling. Forrige Gang udtalte Fakultetets Flertal sig imod Dr. Starckes Ansættelse, ikke blot paa Grund af hans Alder, men ogsaa paa Grund af Beskaffenheden af hans videnskabelige Arbejder. Den Dom om disse, der blev afgivet i Fakultetet af de Sagkyndige, som vi anser for bedst i Stand til at bedømme deres videnskabelige Værdi, har afgørende bestyrket os i vort Skøn, at Dr. Starcke i hvert Fald paa ingen som helst Maade kan betragtes som selvskreven til det ledige Professorat. Og denne Dom synes os ikke at være afkræftet ved noget af, hvad der blev anført for ham fra Mindretallets Side, saa lidt som vi nu kan se mindste Grund til at ændre den. I Henhold til Udtalelserne i Fakultetets forrige Indstilling maa vi derfor bestemt fraraade, at Dr. Starcke uden videre ansættes som Professor i Filosofi. Naar vi i sin Tid gik med til at foreslaa Konkurrence mellem Dr. Thomsen og Dr. Starcke, laa deri ingen som helst Anerkendelse af Dr. Starckes videnskabelige Kvalifikationer; vi gjorde det kun, fordi vi mente at være nødte dertil af Hensyn dels til Universitetets Retsregler dels til den store Minoritet i Fakultetet. Vi kan derfor ikke deri se nogen Grund for os til nu at indstille Dr. Starcke. Mellem de yngre Videnskabsmænd, der kan lænkes at aspirere til et Professorat i Filosofi, er der ingen, hvis Produktion er omfangsrig nok til, at man derefter med Sikkerhed kan bedømme hans Kvalifika- tioner, medens der er flere, om hvem man kan vente, at de vil kunne vise sig Stillingen voksne. Vi finder derfor, at der foreligger det i Univer- sitetsfundatsens § 40 forudsatte Tilfælde, hvor Konkurrence er paabudt. og foreslaar, at der, efter at Posten er opslaaet vakant, afholdes en saa- dan med Tilkaldelse af Sagkyndige udenfor Fakultetet. Den Udsættelse af Afgørelsen, som en Konkurrence vil foranledige, behøver ikke at medføre nogen Ulempe for Aarets Russer, da Professor Høffding har tilbudt sin Hjælp ved Rusforelæsningerne dels saaledes. at han i den første Maaned overtager alle 4 Timer, dels saaledes. at Lærerne og Undervisningen. 201 han deretter holder Forelæsning 2 Gange om Ugen, medens Dr. Kuhr læser de 2 andre Timer og afholder Eksaminatorier og Eksamen. »Uden i alle Enkeltheder at kunne slutte sig til Mindretallets Motive- ring, formener ogsaa undertegnede, at en Konkurrence under de nuvæ- rende Forhold maa være at anbefale.« J. Paludan. Overfor Mindretallet ønsker Fakultetets Flertal (Erslev, Kroman, Herman Moller, Friis, Holger Pedersen, Vilh. Andersen, Alfr. Lehmann, Vedel, Olrik, Sandfeld Jensen og Grønbech) at udtale, at lige saa rime- ligt det kunde være at afholde en Konkurrence mellem Dr. Starcke og Dr. Thomsen, naar Fakultetet ikke paa Grundlag af den fra begge disse foreliggende store videnskabelige Produktion kunde naa til et enigt Skøn om, hvem af dem der var at foretrække, lige saa upaakrævet synes en Konkurrence at være mellem Dr. Starcke og nogle ganske unge Viden- skabsmænd, blandt hvilke Fakultetet for faa Maaneder siden kun kunde karakterisere den mest fremtrædende som »lovende«. Som Stillingen nu er, har heller ingen af de nærmest Sagkyndige i Fakultetet kunnet anbe- fale en Konkurrence, og de forventede Deltagere i denne er saa forskel- ligartede, at det sikkert vil vise sig saare vanskeligt at ordne Konkur- rencen paa tilfredsstillende Maade; overfor Dr. Starcke vil nogle faa Forelæsninger være nok, medens en dertil begrænset Prøve aldeles ikke vil forslaa til at afgøre, om nogen af de yngre er skikket. En Konkurrence vil medføre, at Besættelsen af det ledige Profes- sorat udskydes til lienimod Slutningen af Universitetsaaret. Mindretallet har derfor til sin Indstilling være nødsaget til at føje et Forslag om en midlertidig Besørgelse af Filosofikumundervisningen, medens en saadan vil blive overflødig efter Flertalsindstillingen, da Dr. Starcke næsten umiddelbart efter sin eventuelle Udnævnelse vil kunne optage Rus- undervisningen. Det synes tillige noget betænkeligt at overdrage en af dem, der søger om Professoratet, at deltage i Undervisningen, og det maa stærkt betones, at den lange Vakance i Professoratet i alt Fald vil være en stor Ulempe overfor de andre Pligter, der paahviler de filoso- fiske Professorer. Af Fakultetets Medlemmer har Steenstrup, Wilkens og Sarauw af- holdt sig fra at stemme i denne Sag; hvad Wilkens angaar henvises til hans Særudtalelser nedenfor. Nyrop var ved Sygdom hindret i at deltage i Forhandlingen. Professor Cl. Wilkens ønsker at udtale: Der findes i Øjeblikket blandt de forskellige Ansøgere til Profes- soratet i Filosofi ikke nogen dansk Videnskabsmand, der er fuldt kvali- ficeret til at blive filosofisk Professor. Dr. Starcke har engang været kvalificeret, men mindst 16 Aars Fraværelse fra den filosofiske Forsk- ning og de tidligere paapegede Ejendommeligheder ved hans Forfatter- virksomhed gør hans Ansættelse betænkelig. Blandt de yngre, der er Doktorer i Filosofien eller har filosofiske Doktordisputatser indleverede til Universitetet, findes lovende, maaske endog meget lovende Emner Universitetets Aarbog. 26 202 11 niversilelet 19 15—1 «.»•><>. (dertil regner jeg Dr. Kuhr), men en Konkurrence, der vilde synes natur- lig og paakrævet i et saadant Tilfælde, træffer dem egentlig noget for tidlig, saa der kunde være Fare for, at Konkurrencen, hvis man ikke vilde gore den meget vanskelig og langvarig, fik et noget tilfældigt Ud- fald. Skont jeg egentlig principielt er stemt for Konkurrence under lig- nende Forhold som de, der foreligger, er disse Betænkeligheder dog voksede saaledes i mit Sind, at jeg, som Sagen nu staar, ikke er i Stand til at tage Stilling.« Efter Affattelsen af ovenstaaende Indstilling har Professor Kr. Nyrop, der har haft Lejlighed til senere at gore sig bekendt med dens IncLhold, angaaende Besættelsen af det ledige Professorat tilstillet Fakultetet en Udtalelse, som hermed folger vedlagt: Professor Kr. Nyrop, der paa Grund af Sygdom var forhindret i at deltage i Fakultetsmodet den 4. Oktober, onsker at udtale, at han ganske slutter sig til Mindretallets Indstilling. Han kan ikke anse Dr. Starcke for selvskreven til at overtage det filosofiske Professorat og mener, at det af mange Grunde vil være af stor Betydning, at Professoratet over- drages en yngre Mand. Han anser Dr. Kuhr for kvalificeret til at over- tage Stillingen, men som Forholdene stiller sig i Øjeblikket, synes det ham retfærdigt, naar der skal tages tilborligt Hensyn til alle Parter, at Embedet opslaas vakant, og at der afholdes Konkurrence.« Denne Erklæring fra Fakultetet fremsendte Konsistorium under 20. Oktober 1915 til Undervisningsministeriet med saalydende Udtalelse: »Som Sagen 1111 foreligger, finder Konsistorium, at Embedet bor l>esættes efter en Konkurrence, der giver Lejlighed til en indgaaende og alsidig Prøvelse af de konkurrerendes Kvalifikationer, og det tillader sig derfor at anmode om, at Embedet foreløbig maa blive opslaaet ledigt, og at det i Opslaget maa blive meddelt, at det vil blive at besætte efter foregaaende Konkurrence. Om Embedets midlertidige Besørgelse under Vakancen vil der senere ske Indstilling.« I Henhold til Fakultetets Forslag af 9. November 1915 og Konsi- storiums Indstilling af s. D. bifaldt Ministeriet i Skrivelse af 10. s. M., at den under 12. Oktober 1915 givne Bemyndigelse til at lade Professor emeritus, Dr. Høffding holde Forelæsninger over filosofisk Præpædeutik under Vakancen forlængedes saaledes, at Professor Høffding fortsatte de nævnte Forelæsninger 4 Timer ugentlig, dog uden at afholde Eksami- natorier, i Resten af Efteraarssemestret 1915 indtil anden Bestemmelse eventuelt maatte blive truffen. I Skrivelse af 10. November 1915 meddelte Undervisningsministeriet, al det i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 20. Oktober s. A. under 10. November havde opslaaet Embedet ledigt (med 14 Dages Varsel) saaledes, at det i Opslaget var meddelt, at Embedet vilde blive besat efter forudgaaendc Konkurrence efter Regler, som senere vilde blive nærmere fastsat. I Anledning heraf tilskrev det filosofiske Fakultet under 24. Novem- ber 1915 Konsistorium saaledes: Lærerne og Undervisningen. 203 »Efter Modtagelsen af Konsistoriums Skrivelse af 12. d. M. angaaende den forestaaende Konkurrence ved Besættelsen af det ledige Professorat i Filosofi, der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 10. d. M. vil være at afholde, skal Fakultetet herved tillade sig at indstille til Ministeriet, at den nævnte Konkurrence ordnes saaledes: 1) Adgangen til at deltage i Konkurrencen begrænses til de Ansøgere, der i Henhold til Ministeriets Opslag har meldt sig til denne, dog saa- ledes, at Fakultetet faar Ret til af samtlige Ansøgere eventuelt at ud- skyde saadanne, som efter Fakultetets Skøn ganske savner de nødven- dige Kvalifikationer til Deltagelse i en Konkurrence som denne. 2) Ved Bedømmelsen af de Konkurrerende skal der tages Hensyn til a) de paagældendes videnskabelige Publikationer og hidtidige Ud- dannelse og b) Udfaldet af en Prøve, bestaaende dels af en skriftlig, dels af en mundtlig Del. 3) Den skriftlige Del af Prøven skal bestaa af en Afhandling over et opgivet Emne, fælles for alle Deltagerne; Emnet opgives af Dommer- Komitéen, søm tillige fastsætter Tidsfristen for Afhandlingens Afleve- ring i trykt eller maskinskrevet Form i det nødvendige Antal Eksem- plarer. De udleverede Afhandlinger maa ikke publiceres, inden Posten er besat. 4) Den mundtlige Del af Proven skal bestaa af 3 Forelæsninger, hvoraf den ene holdes over et selvvalgt Emne, de to andre fælles for alle Deltagerne over Emner opgivne af Dommer-Komitéen, med en Forberedelsestid, som denne fastsætter. Et fyldigt Grundlag for hver Forelæsning maa afleveres i et let læseligt Manuskript efter hver Fore- læsnings Slutning, og ingen af de nævnte Forelæsninger maa strække sig ud over en Time, ej heller overværes af de øvrige Konkurrerende, naar disse ikke selv har holdt den samme Forelæsning. 5) Der nedsættes en Dommer-Komité, bestaaende dels af Medlem- mer af det filosofiske Fakultet, dels af Videnskabsmænd udenfor Univer- sitetet, som fungerer under Ledelse af Fakultetets Decanus, der dog ikke har Stemmeret ved Afgørelserne. Dommer-Komitéen stiller Opga- verne til Prøverne som ovenfor nævnt, og afgiver Bedømmelse af Del- tagerne i Konkurrencen i Forbindelse med en Indstilling om Embedets Besættelse. 6) Den nævnte Dommer-Komité bør bestaa af følgende Medlemmer af det filosofiske Fakultet: Professor, Dr. phil. Kr. Kroman, » » » Cl. Wilkens, » » » A. Lehmann, samt af følgende Medlemmer udenfor Universitetet: Professor emer., Dr. phil. H. Høffding, Skoledirektør, Dr. phil. N. H. Bang, samt af to udenlandske Lærde, hvorom Fakultetet har tænkt sig at ville henvende sig til et svensk og et norsk Universitet.« Med Hensyn til dette Forslag til Ordningen af Konkurrencen tilskrev Konsistorium under 10. December Fakultetet, at Konsistorium ikke kunde slutte sig til den i Konkurrencebetingelsernes § 5 foreslaaede Ordning, hvorefter Dekanus ikke skulde have Stemmeret ved Afgørelserne, idet 204 Universitetet 1915—1920. man maatte tinde en saadan Stilling for Fakultetets officielle Repræ- sentant unaturlig, ligesom den vilde være i Strid med fast Kutyme. Konsistorium henstillede derfor, om Fakultetet ikke maatte finde sig foranlediget til at ændre sin Indstilling paa dette Punkt. Herpaa svarede Fakultetet under 14. December 1915 følgende: »I Anledning af Konsistoriums Skrivelse af 10. d. M. skal Fakultetets Flertal (10 Medlemmer) udtale, at det ikke kan anerkende Tilstede- værelsen af en for alle Fakulteter fastslaaet Praksis med Hensyn til Sporgsmaalet om Dekanens Deltagelse som stemmeberettiget i Bedøm- melsen ved forefaldende Konkurrencer; at de tre væsentlig ensartede Fakulteter (det teologiske, medicinske, rets- og statsvidenskabelige) har anset denne Deltagelse for ønskelig, kan ikke være afgørende for de to andre ensartede Fakulteter, nemlig det matematisk-naturvidenskabelige og det filosofiske, hvor Dekanen vilde kunne komme i det Tilfælde at skulle afgive en Sagkyndigudtalelse paa et Omraade, der ligger helt uden for hans Sagkundskab. Medens det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet ved de i de senere Aar stedfundne Konkurrencer har valgt samme Fremgangsmaade som de tre førstnævnte Fakulteter, har det filosofiske Fakultet ikke tidligere haft Lejlighed til at tage Stand- punkt og anser sig saaledes for frit stillet overfor Sporgsmaalet. Fakul- tetet man derfor fastholde sin Indstilling i den foreliggende Sag. Et Mindretal (8 Medlemmer) skal i Modsætning hertil udtale, at der vel i den foreliggende Sag synes at være noget, der taler for at lade de Fagkyndige være ene om Bedømmelsen, saaledes som det fore- sloges af Dekanus, men at dette maaske ikke er vægtigt nok til at op- give den sædvanlige Praksis, hvorefter Dekanen ogsaa, hvad Stemmeret angaar, er ligestillet med Censurkomiteens andre Medlemmer, og at Fa- kultetet derfor ikke paa dette Punkt ønsker at fastholde sin tidligere Indstilling.« Under 27. November 1915 tilstillede Undervisningsministeriet Kon- sistorium de om det paagældende Embede indkomne 5 Ansøgninger, nemlig fra Dr. phil. Axel Dam, Mag. art. Andreas Hanssen, Dr. phil. James Victor Kuhr, Dr. phil. Edgar Rubin og Dr. phil. C. N. Starcke. Ved Tilbagesendelsen til Konsistorium af disse Ansøgninger udtalte Fa- kultetet under 14. December 1915 følgende: »Hermed tilbagesendes tjenstligst de fra Konsistorium modtagne 5 Ansøgninger om det ledige Professorat i Filosofi, i Anledning af hvilke Fakultetet skal udtale, at samtlige 5 Ansøgere maa anses for at være kvalificerede til at deltage i den foreslaaede Konkurrence. Herefter læg- ger Fakultetet ikke nogen Vægt paa, at den i Slutningen af Konkur- rence-Betingelsernes Punkt 1) forbeholdte Udskydningsret for Fakul- tetet medoptages i Bekendtgørelsen om Konkurrencen, men intet vilde have imod, at den paagældende Passus ombyttes med den sædvanlige Bestemmelse om, at Adgangen til Konkurrencen begrænses til de An- søgere, der allerede har meldt sig, nemlig: Dr. phil. Axel Dam, Mag. art. Andreas Hanssen, Dr. phil. James Victor Kuhr, Dr. phil. Edgar Rubin og Dr. phil. C. N. Starcke. Hvad angaar den i Dr. phil. Starckes Ansøgning fremsatte Anmod- ning om, at det maa blive Censur-Komiteen tilkendegivet, at Hensynet Lærerne og Undervisningen. 205 til hans Alder ikke maa ove nogen Indflydelse paa Bedømmelsen, anser Fakultetet dette Spørgsmaal for afgjort ved de under Punkt 2) i Kon- kurrence-Betingelserne opstillede Regler om, hvilke Momenter der ved Bedømmelsen skal tages Hensyn til. Samtidig skal man meddele, at de to udenlandske Videnskabsmænd, nemlig Professor ved Universitetet i Lund E. Liljeqvist og Professor ved Universitetet i Christiania Arne Løchen, til hvem Fakultetet har henvendt sig desangaaende, begge har erklæret sig villige til at indtræde i den foreslaaede Censur-Komite.« Ved Fremsendelse til Undervisningsministeriet af Fakultetets to ommeldte Skrivelser angaaende Ordningen af Konkurrencen udtalte Kon- sistorium under 21. December 1915 følgende: »Medens Konsistorium iøvrigt kan slutte sig til det filosofiske Fa- kultets Indstilling, finder det, under Henvisning til den vedlagte Korre- spondance, der angaaende dette Punkt har været ført med Fakultetet, ogsaa overfor det høje Ministerium at maatte fremhæve det unaturlige i den ved Konkurrencebetingelsernes Post 5) foreslaaede Ordning, hvor- efter Fakultetets Dekanus vel skal lede Censurkomiteens Forhandlinger, men ikke selv have Stemmeret ved Afgørelserne. Det forekommer nemlig Konsistorium, at Dekanus som den, der i sin Egenskab af Fakultetets officielle Repræsentant skal varetage vigtige Fakultetsinteresser og des- uden staa som naturlig Repræsentant for de Hensyn ud over de rent faglige, der ved en Lærerpost som den foreliggende, hvor det tillige drejer sig om at meddele Undervisning til Studerende under andre Fakulteter, i særlig Grad gør sig gældende, nødvendig maa indtage Stillingen som fuldt stemmeberettiget Medlem. Dette har da ogsaa været fast Skik ved alle de senere Aars Konkurrencer, i hvilken Henseende man særlig skal tillade sig at henlede Opmærksomheden paa de indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet stedfundne Konkurrencer om Lærerposter i Astronomi, Kemi og Geografi, jfr. Universitetets Aar- bog 1907—08, S. 120, 1908—08, S. 482 og 1910—11, S. 48.« Ministeriet tilskrev derefter under 7. Januar 1916 Konsistorium saa- ledes: »Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 4. d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde, al der i Henhold til Universitetets Fundats af 7. Maj 1788 Kap. I § 13 afholdes Konkurrence om Professoratet i Filosofi ved Københavns Universitet, samt at der for Konkurrencen fastsættes følgende Regler: 1. Adgangen til at deltage i Konkurrencen begrænses til de Ansøgere, der i Henhold til Ministeriets Opslag har meldt sig til denne. 2. Ved Bedømmelsen af de konkurrerende skal der tages Hensyn lil a) de paagældendes videnskabelige Publikationer og hidtidige Ud- dannelse og b) Udfaldet af en Prøve, bestaaende dels af en skriftlig, dels af en mundtlig Del. 3. Den skriftlige Del af Prøven skal bestaa af en Afhandling over et opgivet Emne, fælles for alle Deltagere; Emnet opgives af Dommer- Komitéen, som tillige fastsætter Tidsfristen for Afhandlingens Afleve- ring i trykt eller maskinskrevet Form i det nødvendige Antal Eksempia- 206 Universifetel 1915—1920. rer. De indleverede Afhandlinger maa ikke publiceres, inden Posten er besat. 4. Den mundtlige Del af Proven skal bestaa af 3 Forelæsninger, hvoraf den ene holdes over et selvvalgt Emne, de to andre fælles for alle Deltagerne over Emner opgivne af Dommer-Komitéen, med en Forberedelsestid, som denne fastsætter. Et fyldigt Grundlag for hver Forelæsning maa afleveres i et let læseligt Manuskript efter hver Fore- læsnings Slutning, og ingen af de nævnte Forelæsninger maa strække sig ud over én Time, ej heller overværes af de øvrige konkurrerende, naar disse ikke selv har holdt den samme Forelæsning. 5. Der nedsættes en Dommer-Komité bestaaende dels af Medlemmer af det filosofiske Fakultet, dels af Videnskabsmænd udenfor Universi- tetet, som fungerer under Ledelse af Fakultetets Decanus. Dommer- Komitéen stiller Opgaverne til Prøverne som ovenfor nævnt og afgiver en Bedømmelse af Deltagerne i Konkurrencen i Forbindelse med en Indstilling om Embedets Besættelse. 6. Den nævnte Dommer-Komité bestaar af følgende Medlemmer af det filosofiske Fakultet: Professor, Dr. pliil. Kr. Kroman. Professor, Dr. phil. Cl. Wilkens, Professor, Dr. phil. A. Lehmann samt af følgende Medlemmer udenfor Universitetet: Professor emer., Dr. phil. H. Høffding, Skoledirektør, Dr. phil. N. H. Bang saint 2 udenlandske Lærde: Professor ved Universitetet i Lund E. Liljeqvist, Professor ved Universitetet i Christiania Arne Loehen.« Da det Tidsrum, for hvilket Professor emeritus Høffding var bemyn- diget til at holde Forelæsninger over filosofisk Propædeutik under Va- kancen, var udløbet med Efteraarssemestret 1915 og de Videnskabs- mænd, til hvilke der kunde være Tale om at henvende sig om Vikariat i Foraarssemestret 1916, alle var optagne af Deltagelse i den forestaaende Konkurrence, indstillede det filosofiske Fakultet den 13. Januar 1916, at der maatte ske Henvendelse til Professor Høffding om at overtage den nævnte Undervisning ogsaa i Foraarssemestret 1916, indtil den nye Professor kunde træde til og afholde Eksamen. Denne Indstilling indsendtes under 20. Januar 1916 af Konsistorium med An- befaling til Ministeriet, og i Overensstemmelse hermed bemyndigede Ministeriel under 24. s. M. det filosofiske Fakultet til ogsaa i Foraars- semestret 1916 at lade Professor emeritus Høffding holde Forelæsninger over filosofisk Propædeutik i det Omfang, hvori dette skønnedes nød- vendigt. Samtidig anmodede Ministeriet Fakultetet om ved Henvendelsen lil Professor Høffding om at overtage den nævnte LTndervisning overfor ham at udtale Ministeriets Paaskonnelse og Tak for den værdifulde Bistand, han allerede havde ydet og ogsaa i det ommeldte Foraars- semester vilde yde Universitetet. For den skriftlige Del af Prøven for de konkurrerende Videnskabs- mænd fastsatte Dommer-Komiteen følgende Opgave: »Den menneskelige Tænkning som psykisk Virksomhed og som gyldigt Erkendelsesmiddel.« Til dens Udarbejdelse fastsattes Tiden 8. Januar—29. Februar 1916. Det Lærerne og Undervisningen. 207 paalagdes de konkurrerende at indsende deres Besvarelse i 8 maskin- skrevne eller trykte Eksemplarer, hvorhos de anmodedes 0111 at indsende til Fakultetets Dekanat 8 Eksemplarer af hvert af deres tidligere viden- skabelige Arbejder, hvis de kunde fremskaffes, ledsagede af en Forteg- nelse over det indsendte samt en Oversigt over hele deres tidligere lit- terære og videnskabelige Produktion, forsaavidt som der ikke allerede i Ansøgningerne var gjort Rede derfor. For den mundtlige Del af Prøven fastsattes følgende Program: Mandag d. 3. April: I. Prøveforelæsning over et opgivet Emne med 1 Uges Frist til Udarbejdelsen: »Karakteristik af Positivismen og dens Stilling i det 19. Aarhundredes Filosofi.« Onsdag d. 5. April: II. Prøveforelæsning over et selvvalgt Emne. Dr. V. Kulir: »Forholdet mellem Erkendelsesproblemet og Vurderings- problemet.« Dr. E. Rubin: »Etisk Vurdering.« Dr. C. N. Starcke: »Bernhar- dinus Telesius.« Dr. A. Dam: »Indledning til en Fremstilling af Psy- kologien.« Dr. A. Hanssen: »Sproget som psykologisk Problem.« Fredag d. 7. April: III. Prøveforelæsning over et opgivet Emne med 1 Dags Frist til Udarbejdelsen: »Den sociologiske Metode og dens Betyd- ning for Etikken.« D. 8. April 1916 affattede Dommer-Komitéen følgende Betænkning: »Efter Afslutningen af den ved Universitetet afholdte Konkurrence om det ledige Professorat i Filosofi skal Dommerkomitéen herved aller- ærbødigst tillade sig at indberette følgende angaaende Konkurrencens Udfald og samtlige 5 Deltageres Kvalifikationer: Alle Medlemmer af Dommerkomitéen er enige om, at Dr. A. Dam og Dr. A. Hanssen ikke kan komme i Betragtning ved Besættelsen af det ledige Professorat. Om Dr. Rubin ønsker Komitéen at udtale, at han baade under Konkurrencen og ved sin Doktordisputats foruden andre mindre Arbejder har lagt saa betydelige Evner for Dagen som selvstændig Tænker, at man maa henlede Opmærksomheden paa ham som fremtidigt Professoremne. I Øjeblikket synes han ikke at være fuldt færdig til at overtage et Lærerembede i Filosofi ved Universitetet. Indenfor Komitéen kom Diskussionen derfor til at dreje sig væsent- lig om de to Ansøgere Dr. Kuhr og Dr. Starcke. Komitéen har ved Be- dømmelsen af disse delt sig i et Flertal og et Mindretal. Et Flertal paa 6 Medlemmer (nemlig Professor Liljeqvist, Professor Løchen, Dr. Bang, Professor Kroman, Professor Wilkens og Professor Lehmann) ønskede at udtale: Skønt vi har ikke uvæsentlige Betænke- ligheder med Hensyn til baade Dr. Kuhrs og Dr. Starckes Kvalifika- tioner til Posten, mener vi dog at turde anbefale, at en af dem over- tager det ledige Professorat. Vi mener endvidere, at af Hensyn til Dr. Starckes Produktion fra tidligere Aar og til hans utvivlsomme Evner som Docent bør Valget falde paa ham. Da der imidlertid sikkert i den nærmeste Fremtid (i hvert Fald inden 2 Aars Forløb) atter vil blive et Professorat i Filosofi ledigt, henstiller vi, at Dr. Ivuhr allerede nu ansættes som midlertidig Docent, indtil han kan overtage det nævnte Professorat. Et Mindretal paa 2 Medlemmer (Professor Høffding og Fakultetets Dekanus) indstiller, at Dr. Kuhr ansættes i det ledige Professorat og ser sig ikke i Stand til at tiltræde Flertallets Standpunkt overfor Dr. Starcke.« 208 Universitetet 1915—1920. Denne Betænkning indleveredes s. D. af Dekanus til Ministeriet. Under 11. April 1916 udnævntes derefter Dr. phil. G. N. Starcke til Professor i Filosofi. Udgifterne ved den stedfundne Konkurrence beløb sig til ialt 2118 Kr. 73 Øre, der fremkommer saaledes: Repræsentationsudgifter ............................ 300 Kr. 63 Øre Udgifter ved de to fremmede Komitémedlemmers Rejse og Ophold................................ 280 » 25 » Trykningsudgifter for Komitéen .................... 31 » 50 » Trykningsudgifter for de konkurrerende ............ 1506 » 35 » 2118 Kr. 73 Øre Dette Beløb afholdtes i Henhold til Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 28. Marts 1916 af den paa Univer- sitetets Udgiftspost 1. a. under Vakancen opsparede Begyndelseslønning for en Professor i Filosofi. 7. Ekstraordinær Huslejeportion til Professor, Dr. phil. Starcke. (Journ. Nr. 238/1916.) Under 7. Juni 1916 fremsendte det filosofiske Fakultet til Konsisto- rium et saalydende Andragende fra Professor Starcke af 3. s. M.: »Undertegnede Professor C. N. Starcke tillader sig ærbødigst at andrage om at faa tillagt en ekstraordinær Huslejeportion af 1200 Kr. Til Begrundelse af dette mit Andragende skal jeg anføre, at min Udnævnelse til Professor har medført, at Ministeriet har inddraget den mig siden 1911 tillagte Pension paa 1000 Kr., og at den tvungne Enke- forsørgelse medfører et maanedligt Fradrag i min Gage af 45 Kr. for- uden 200 Kr. en Gang for alle i indeværende Aar. Tillige vil min Em- bedsgerning tage al min Tid, saa jeg dels ophører med min Rigsdags- virksomhed. dels maa opgive min tidligere omfattende Foredragsvirk- somhed i Landet. Jeg vil saaledes være afskaaret fra ved eget Arbejde a! forøge mine Indtægter.« I Anledning af dette Andragende anbefalede Universitetskvæsturen i Skrivelse af 27. Juni 1916, at der under Hensyn til den fremrykkede Alder, i hvilken Professor Starcke havde opnaaet Ansættelse som Professor, og de deraf følgende usædvanlig ugunstige økonomiske Vilkaar for hans Universitetsvirksomhed, søgtes bevilget 1200 Kr. paa Finansloven for 1917—18 under Universitetets Udgiftspost b. til Udredelse af en personlig Huslejeportion for ham. Konsistorium fremsendte derpaa under 29. Juni 1916 Sagen til Undervisningsministeriet med Indstilling i Overensstem- melse med Kvæsturens Forslag. I Skrivelse af 22. Juli 1916 svarede Ministeriet imidlertid, at det ikke for Tiden saa sig i Stand til at foretage noget i Sagen, men vilde være villig til at tage Spørgsmaalet under Overvejelse, naar den Professor Starcke tillagte videnskabelige Understøttelse paa 1000 Kr. aarlig var udløben. Under 26. Marts 1917 fornyede Professor Starcke derefter sit Andragende under Henvisning til, at hans 3-aarige Bevilling paa 1000 Lærerne og Undervisningen. 209 Kr. aarlig vilde udløbe d. 31. Marts 1918 samtidig med, at hans Rigs- dagsmandat vilde bortfalde, saaledes at han fra Foraaret 1918 vilde faa ca. 3500 Kr. mindre i Aarsindtægt uden Udvej til paa anden Maade at skaffe sig nævneværdig Ekstraindtægt. Dette Andragende indsendte Konsistorium under 18. Juni 1917 til Ministeriet med Indstilling om, at den ansøgte Huslejeportion maatte blive optagen paa Finanslovfor- slaget for 1918—19. Paa Finansloven for 1918—19 bevilgedes der i Overensstemmelse hermed en ekstraordinær Huslejeportion paa 1200 Kr. aarlig for Profes- sor Starcke, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1353—54 og Tillæg B., Sp. 459—60 og 1563—64. 8. Forøget Lønningsanciennitet for Professor, Dr. phil. C. N. Starcke. (Journ. Nr. 289/1919.) I Anledning af et af Professor, Dr. G. N. Starcke under 1. August 1919 indgivet Andragende om forøget Lønningsanciennitet udtalte Uni- versitetskvæsturen under 14. Oktober 1919 i det væsentlige følgende: »Professor Starcke blev udnævnt til Protfessor ved Universitetet fra 1. Maj 1916 at regne, og ved Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdags- tidenden for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1353—54, blev der bevilget ham en personlig Huslejeportion paa 1200 Kr. aarlig dels under Hensyn til den Indtægtsnedgang, som Overtagelsen af Professorstillingen medførte for ham, dels i Betragtning af, at han allerede ved sin Udnævnelse var 58 Aar gammel og derfor næppe nogensinde vilde naa saa højt op i Rækken af de til Option af Fribolig eller Huslejeportion berettigede Pro- fessorer, at han ad normal Vej kunde opnaa Fordelen af et af disse Emolumenter. Efter hvad Professor Starcke har oplyst i sit Andragende blev der, da han i 1911 afstod sin Skole, tilsikret ham en aarlig Pension af 2000 Kr., dog at dette Beløb, hvis han opnaaede en fast Stilling, hvis Løn oversteg 4000 Kr. aarlig, skulde nedsættes saa meget, at det ikke i For- bindelse med Stillingens Løn kom til at overstige 6000 Kr. aarlig. I Overensstemmelse hermed blev Pensionen nedsat til 1000 Kr., da Pro- fessor Starcke ved sin Ansættelse som Professor opnaaede en Løn af 5000 Kr., hvorhos den 1920 og 1924 vilde være henholdsvis gaaet ned til 500 Kr. og faldet helt bort, saafremt Lønningsloven af 22. April 1916 var vedblevet at gælde, idet han i saa Fald gennem Opnaaelse af Alders- tillæg vilde være steget i Løn til 5500 Kr. i 1920 og til 6000 Kr. i 1924. Naar bortses fra det pr. 15. August og 15. September d. A. udbetalte midlertidige Løntillæg og fra Fremrykningen af Tidspunkterne for Ud- betalingen af Dyrtidstillægene i Henhold til Loven af 28. September 1918, har Professor Starcke i den sidste Tid før 1. Oktober d. A. haft 9470 Kr. i Aarsindtægt, medens han fra 1. Oktober oppebærer 10,902 Kr. i Aarsindtægt. Da Professor Starckes faste Løn nu er 8400 Kr., er nemlig Pensionen fra Skolen straks bortfaldet, saaledes at det til dennes Ud- redelse til Raadighed værende Beløb fremtidig kan spares. Profesor, Dr. Starcke har nu fremhævet, at den Indtægtsfremgang, han saaledes har opnaaet ved den nye Lønningslovs Ikrafttræden, kun Universitetets Aarbog. 27 210 Universitetet 1915—1920. er ringe i Sammenligning med, hvad andre Tjenestemænd har opnaaet, og lian har derfor anholdt om, at der maa blive søgt tillagt ham forøget Anciennitet, saaledes at han straks opnaar et yderligere Alderstillæg paa 600 Kr., hvorved hans Lønning vil komme op paa 9000 Kr. foruden Kon- junktur-, Sted- og Dyrtidstillæg. Det maa formentlig erkendes, at Professor Starckes Stilling er sær- deles ugunstig i Sammenligning med andre Professorers, idet den nye Lønningslovs Bestemmelse om samtlige Huslejeportioners Bortfald virker særlig haardt for hans Vedkommende. De allerfleste andre Professorer, som har nydt Huslejeportion, har nemlig opnaaet et vist Ækvivalent for dennes Bortfald gennem de i den nye Lov fastsatte Alderstillæg, medens Profesor Starcke, skønt han nu er 61 Aar gammel, kun har Anciennitet fra 1. Maj 1916 og derfor kun er berettiget til eet Alders- tillæg. Det maa derfor ogsaa antages, at Forholdene for hans Ved- kommende er saa særlige, at man ikke ved at imødekomme hans Andragende udsætter sig for, at andre Professorer kan paaberaabe sig den for hans Vedkommende trufne Afgørelse til Støtte for eventuelle An- dragender om tilsvarende Begunstigelser. I saa Henseende bemærkes særlig, at de 3 andre Professorer, hvem der har været tillagt per- sonlig Iluslejeportion, nemlig Professorerne Buhl, Jonsson og Arup, alle har saa stor Anciennitet, at de nu er oppe paa højeste Lønning. Det vil endelig ogsaa kunne anføres, at det er ret tilfældigt, at man i sin Tid valgte at søge tillagt Professor Starcke en personlig Huslejeportion i Stedet for at søge tillagt ham forøget Anciennitet, og det synes derfor urimeligt, at den ham tillagte Begunstigelse nu skal fuldstændig bort- falde, medens den, hvis man havde valgt den anden, formentlig lige saa nærliggende Udvej at tillægge ham forøget Anciennitet, ogsaa vilde have virket efter den nye Lønningslovs Ikrafttræden. Universitetskvæ- sturen maa herefter anse det for særdeles ønskeligt, om Andragendet kunde imødekommes, saaledes at Professor Starckes Anciennitet fra næste Finansaars Begyndelse regnes fra den 1. April 1914, hvorved han straks vil opnaa at faa to Alderstillæg å 600 Kr. i Stedet for som nu kun eet saadant Tillæg. Man skal derfor foreslaa indstillet til Under- visningsministeriet, at der til 2den Behandling i Folketinget af Finans- lovforslaget for 1920—21 stilles Ændringsforslag om, at der i Finans- lovens Tekst under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Pro- fessorer, optages en saalydende Anmærkning: »Professor, Dr. G. N. Starckes Tjenestealder i Henseende til Lønning regnes fra den 1. April 1914«, samt at samme Konto forhøjes med 600 Kr. Under 17. November 1919 fremsendtes Sagen af Konsistorium til Undervisningsministeriet med Indstilling om dens Afgørelse i Over- ensstemmelse med Kvæsturens Forslag, idet der til yderligere Støtte for Andragendet anførtes følgende: »Det maa erindres, at medens en Professor med samme Ansættelses- tid som Professor Starcke før Tjenestemandsloven havde en aarlig Em- bedsindtægt af 6970 Kr. og efter Loven liar 10902 Kr., altsaa en Indtægts- fremgang paa 3932 Kr., har Professor Starcke, uagtet han ved sin Ansæt- telse var 58 Aar gammel, eller ca. 20 Aar over Gennemsnitsalderen for Professorers Ansættelse, kun haft en Indtægtsfremgang paa 1432 Kr., eller 2500 Kr. mindre. Dette skyldes vel tildels særlige, Universitetet Lærerne og Undervisningen. 211 uvedkommende Forhold (Bortfaldet af den i lians Andragende nævnte Pension), men saa meget mere Grund synes der da at maatte være til at raade Bod paa den specielt ugunstige Stilling, hvori Tjenestemands- loven har bragt Professor Starcke, derved at den har berøvet ham Hus- lejeportionen uden at give ham det Ækvivalent derfor, som endog langt yngre Professorer har opnaaet gennem Lovens § 1323.« Paa Finansloven for 1920—21 optoges der derefter under Universi- tetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, saalydende Tekst- anmærkning: »Professor, Dr. G. N. Slarckes Tjenestealder i Henseende til Lønning regnes fra den 1. April 1914«, jfr. Rigsdagstidende for 1919 —20, Tillæg B., Sp. 1871—74. 9. Ansættelse af Dr. phil. J.V. Kuhr som midlertidig Lektor i Filosofi. (Journ. Nr. 199/1916.) Under 28. April 1916 indgav Dr. phil. J. V. Kuhr saalydende An- dragende: »Undertegnede Dr. phil. James Victor Kuhr tillader mig herved allerærbødigst at ansøge om, at der maatte blive mig tillagt Honorar for med de Filosofistuderende ved Københavns Universitet midlertidigt at afholde Forelæsninger og Øvelser, særligt indenfor Filosofiens Histo- rie, samt være forpligtet til, naar saadant maatte anses for ønskeligt, at deltage ved Afholdelsen af det propædeutiske Kursus o. a. m., idet jeg dels henviser til de mig vedrørende Udtalelser i Dommerkomitéens Indberetning angaaende Udfaldet af Konkurrencen om Professoratet i Filosofi, dels til den Virksomhed, jeg har udøvet og udøver som Privat- docent, især ved i indeværende Semester paa Opfordring af Professor Høffding med dennes Tilhørere at afholde propædeutiske Eksamina- torier under betydelig Tilslutning (Listen over de aktive Deltagere tæller 105 Navne) og, som jeg har Grund til at tro, med tilfredsstillende Re- sultat. Jeg tillader mig at henlede Opmærksomheden paa den Betydning, det for mig vilde have, at mit Andragende blev fremmet saa hurtigt, som det lod sig gøre, for at jeg, i Tilfælde af Opnaaelse af den attraaede Bemyndigelse, da kunde paaregne de kommende Maaneder som en vigtig Forberedelsestid til den forestaaende Virksomhed.« I Anledning heraf udtalte det filosofiske Fakultet under 11. Maj 1916 følgende: »Hoslagte Andragende fra Dr. phil. V. Kuhr tillader Fakultetet sig herved at fremsende til det høje Ministerium med sin varmeste Anbe- faling. I Tilslutning til det af Dr. Kuhr anførte mener Fakultetet at turde fremhæve den Betydning, det vil have, dels at der under Fakultetet virker en Mand, som vil kunne holde Forelæsninger og Øvelser over Filosofiens Historie, især over Kilderne til den antikke Filosofi, og eventuelt del- tage i Bedømmelsen ved Magisterkonferenser, Prisafhandlinger eller Disputatser indenfor disse Omraader, dels at han, hvis det skulde vise sig paakrævet, kunde være rede til at deltage i Undervisningen til Filo- sofikum. Med Hensyn til dette sidste Punkt maa Fakultetet minde om, at det stedse stigende Antal af Studerende har gjort det nødvendigt i d<* 212 Universitetet 1915—1920. senere Aar, at alle 3 Professorer i Filosofi hvert Semester maa holde propædeutiske Kursus, saaledes at der gennem Dr. Kuhrs Ansættelse vilde aabne sig Mulighed for at faa eventuelle Vikariater besørgede, eller for at Dr. Kuhr selvstændig kunde overtage Undervisningen af en Del af de unge Studerende, hvis Antallet af Studenter yderligere skulde vokse. Med Hensyn til Dr. Kuhrs videnskabelige Kvalifikationer mener Fakultetet, at den enstemmige Anerkendelse af disse, han har faaet gennem Konkurrence-Komitéens Udtalelser, i Forbindelse med hans tidligere Uddannelse og videnskabelige og pædagogiske Virksomhed, gør netop ham særlig skikket til at knyttes til Universitetet som midlertidig Lektor i Filosofi.« Den saaledes foreliggende Sag blev under 29. Maj 1916 af Konsi- storium fremsendt til Undervisningsministeriet med følgende Udtalelse: »Ligesom Fakultetet maa Konsistorium anse det for meget ønskeligt og maa derfor varmt anbefale, at Dr. Kuhr bliver knyttet til Universitetet, idet han ikke blot efter Fakultetets ovennævnte Udtalelse om ham, men ogsaa efter den Anerkendelse, hvormed han blev omtalt af Censur- komitéen ved den nylig afsluttede Konkurrence om Professoratet i Filo- sofi, maa anses for fuldt kvalificeret til at overtage en Lærepost i Filosofi. Under de forhaandenværende Forhold, hvor der — som ogsaa omtalt af Fakultetet — kan være en særlig Anledning, udover Dr. Kuhrs person- lige Kvalifikationer, til at benytte hans Arbejdskraft ved Unfversitetet, finder man imidlertid stærkt at burde fremhæve, at Dr. Kuhrs Ansæt- telse som Lærer i Filosofi ved Siden af de 3 bestaaende filosofiske Pro- fessorater kun kan betragtes som en rent midlertidig Ordning. Denne Ordnings midlertidige Karakter vil formentlig bedst understreges derved, at et eventuelt Honorar foreløbig kun tillægges ham for 1 Aar. Hvad Honorarets Størrelse angaar, maa man paa den anden Side lægge megen Vægt paa, at det bliver saa stort som muligt, og man skal i denne Forbindelse anbefale, at der foruden det Honorar, der af Universitetets Udgiftspost h. 1. maatte blive tillagt Dr. Kuhr for at holde Forelæsninger og Ovelser over Filosofi ved Københavns Univer- sitet i Efteraarssemestret 1916 og Foraarssemestret 1917 tillige maa blive tillagt ham den for April Maaned d. A. sparede Begyndelseslønning for en Professor i Filosofi, 416 Kr. 66 Øre, for det Undervisningsarbejde, han har udført under den ved Professor Starckes Ansættelse fra 1. Maj d. A. afsluttede Vakance.« Under 25. Juli 1916 meddelte Undervisningsministeriet derefter, dels at der under 19. s. M. var erhvervet kgl. Resolution for Udbetalingen af Universitetets Udgiftspost h. 1. for Finansaaret 1916—17 af et Honorar paa 1340 Kr. til Dr. Kuhr for at holde Forelæsninger og Øvelser over Filosofi ved Universitetet i Efteraarssemestret 1916 og Foraarssemestret 1917, dels at Ministeriet under førstnævnte Dato havde beskikket Dr. Kuhr til Lektor i Filosofi for de 2 anførte Semestre samt beordret Uni- versitetskvæsturen til at udbetale Dr. Kuhr den for April Maaned 1916 sparede Begyndelseslønning for en Professor i Filosofi, 416 Kr. 66 Øre. Vedrørende Forlængelsen af Dr. Kuhrs Lektorat for Efteraarshalv- aaret 1917 og Foraarshalvaaret 1918 henvises til nedenstaaende Artikel om hans Udnævnelse til Professor i Filosofi efter Professor extraordi- narius Cl. Wilkens' Afgang fra Universitetet. Lærerne og Undervisningen. 213 10. Professor i Historie, Dr. phil. Aage Friis ansættes som Professor i nordisk Historie og nordiske Antikviteter (Rostgardianus) efter Professor, Dr. jur. phil. Johs. Steenstrups Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 154/1916 og 155/1916.) Under 5. Maj 1916 meddeltes der efter derom indgiven Ansøgning Professor i nordisk Historie og nordiske Antikviteter Dr. jur. & phil. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup Afsked fra det paagældende Embede i Naade og med Pension fra 31. Januar 1917 at regne. Med Hensyn til Besættelsen af det saaledes ledigblevne Embede havde det filosofiske Fakultet under 11. April 1916 med sin Anbefaling fremsendt saalydende Andragende af 8. s. M. fra Professor i Historie, Dr. A. Friis: »Jeg undertegnede Professor i Historie ved Københavns Universitet, Dr. phil. Aage Friis tillader mig herved allerærbødigst at ansøge om fra 1. Februar 1917 at maatte ombytte mit nuværende Embede med det ved Professor, Dr. jur. Johs. Steenstrups Afgang ledigthlivende Em- bede som Professor Rostgardianus i dansk Historie. Mit Ønske om det nævnte Embedsskifte skyldes vel for en Del, at der med det Rostgaardske Professorat er forbundet en aarlig Husleje - godtgørelse af 800 Kr., men min Hovedbevæggrund er Ønsket om i højere Grad end hidtil at kunne koncentrere mine Studier om Danmarks Historie, bedre at kunne forene min Lærervirksomhed ved Universitetet med mine historiske Kildeforskninger og Specialstudier og faa Anled- ning til at forelæse over Emner af dansk Historie, hvor jeg har gjort langt mere dybtgaaende Studier, end jeg har haft Mulighed for at gore paa de Omraader af den almindelige Verdenshistorie, som min nuvæ- rende Embedsgerning nærmest fører mig ind paa. En Opfyldelse af mit herudtalte Ønske vil formentlig yde mig bedre Vilkaar saavel for min Lærervirksomhed ved Universitetet som l'or min historiske Forskning.« Fakultetets nævnte Erklæring af 11. April 1916 er saalydende: »Ved tjenstlig at fremsende hoslagte Ansøgning fra Professor, Dr. phil. Aage Friis om at maatte ombytte sit nuværende Embede som Pro- fessor i Historie med det ved Professor, Dr. jur. & phil. Joh. Steenstrups Afgang til sin Tid ledigblivende Professorat, nemlig Embedet som Profes- sor Rostgardianus i dansk Historie, skal Fakultetet udtale, at det under Henvisning til det af Professor Aage Friis anførte varmt kan anbefale hans Ansøgning og tillader sig samtidig allerærbødigst at anmode det høje Ministerium om, i Tilfælde af at nævnte Ordning maatte vinde Ministeriets Bifald og faa allerhøjeste Stadfæstelse gennem l dnævnelse af Professor Friis til Professor Rostgardianus ved Professor Steenstrups Afgang fra 1. Februar 1917, at det saaledes ledigblevne Embede som Professor i Historie maa blive opslaaet vakant, og at Fakultetets Mening maa blive hørt i Anledning af dette Embedes Besættelse. Naar Fakultetet allerede paa nærværende Tidspunkt tillader sig at fremsende dette Andragende, sker dette udfra den Betragtning, at Besættelsen af Em- bedet som Professor i almindelig Historie bør ske efter grundige Over- 214 Universitetet 1915—1920. vejeiser, og at der maa regnes med den Mulighed, at Afholdelsen af en Konkurrence vil blive anset for nødvendig.« Det fra Fakultetet saaledes fremkomne Forslag fremsendtes under 19. April 1916 til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling og Pro- fessor, Dr. phil. Aage Friis udnævntes derpaa under 5. Maj 1916 til Pro- fessor i nordisk Historie og nordiske Antikviteter (Rostgardianus) fra I. Februar 1917 at regne. II. Underarkivar, Dr. phil. Knud Frederik Krog Fabricius ansættes som Professor i Historie. (Journ. Nr. 154/1916, 155/1916 og 282/1916.) Efter at Professor i Historie, Dr. phil. Aage Friis under 5. Maj 1916 var bleven udnævnt til Professor i nordisk Historie og nordiske Antikvi- teter (Rostgordianus) fra 1. Februar 1917 at regne, blev det af ham hid- til beklaylte Embede som Professor i Historie, hvortil er knyttet For- pligtelse til at undervise og eksaminere de statsvidenskabelige Studerende i den nyeste Tids politiske Historie, opslaaet ledigt. Om Foretagelsen af saadant Oj>slag var der fremsat Indstilling i den ovenfor i Beretningen om Professor Friis's Udnævnelse til Professor Rostgardianus citerede Skrivelse fra det filosofiske Fakultet af 11. April 1916. Efter Ansøgningsfristens Udlob sendte Undervisningsministeriet under 30. Maj 1916 de indkomne 3 Ansøgninger fra Dr. phil. Knud F. K. Fabricius, Dr. phil. Ellen Jørgensen og Dr. phil. I. P. Jacobsen til Uni- versitetets Erklæring. Med Hensyn til disse Ansøgninger afgav det filo- sofiske Fakultet under 7. Juni 1916 følgende Udtalelse: »Om de tre Ansøgere til det ledigblivende Professorat i Historie skal Fakultetet efter Indstilling af de nuværende historiske Professorer ud- tale følgende: Dr. Ellen Jørgensen skønnes at være i Besiddelse af en indgaaende og solid Kundskab til flere Sider af Middelalderens Kultur- og Religions- historie, ligesom hun ogsaa behersker de Bidiscipliner, som herved kom- mer i Betragtning: klassiske Sprog, middelalderligt Latin, Oldengelsk og Palæografi, hvori hun har gjort særlige Studier. Under en mangeaarig Virksomhed som Lærer i Gymnasiet har hun vist betydelig pædagogisk Dygtighed. Fakultetet mener dog, at det Oinraade, indenfor hvilket hen- des videnskabelige Arbejde hidtil har bevæget sig, har været noget snæ- vert afstukket. Til Fordel for Dr. I. P. Jacobsen har først og fremmest kunnet paa- peges hans grundige, lærde og selvstændige Behandling af et vigtigt religionshistorisk og kulturhistorisk Emne i hans Bog Manes, I—II; der- næst, at han ved sine kyndige og velskrevne Bidrag til »Folkenes Histo- rie« og »Verdenskulturen« har lagt Evne for Dagen til paa en tilfreds- stillende Maade at fremstille væsentlige Afsnit af den almindelige Historie. Ved sit Hovedværk »Manes«, sin Doktordisputats, saavel som ved Oversættelse, Udgivelse og Kommentering af historiske Kildeskrifter har han vist alsidig filologisk Uddannelse og sikkert Kendskab til Old- tidens og Middelalderens Sprog, Litteratur og Historie. Under sin mange- Lærerne og Undervisningen. 215 aarige Undervisning i Gymnasiet og ved højere Læreanstalter har han vist Evne til at vejlede interesserede Elever og fremme deres Forstaaelse og Udvikling. Om Dr. Fabricius har det kunnet fremhæves, at hans videnskabelige Hovedværker, særlig vedrørende centrale og væsentlige Emner af dansk og nordisk Historie i det 17. Aarhundrede, vidner om omhyggelig Be- nyttelse af et stort Kildestof, som han tildels selv har fremdraget ved Undersøgelser i mange europæiske Arkiver; han har i sine Skrifter be- handlet meget nyt Materiale og vist Fortrolighed med historisk Forsk- ning og Evne til baade videnskabelig og folkelig Fremstilling. Ved omfattende videnskabelig Uddannelse, bl. a. under Studierejser i Ud- landet, gennem sit Arbejde i Rigsarkivet og ved mangeaarig Undervis- ning i Gymnasiet og paa Officersskolen har han erhvervet gode Forud- sætninger for at blive en kyndig og alsidig Universitetslærer. Den her antydede Bedømmelse af de tre meget forskelligt anlagte Ansøgere har bragt Spørgsmaalet om en eventuel Afgørelse ved Konkur- rence mellem dem frem til alvorlig Overvejelse. Fakultetets særlig sagkyndige Medlemmer har imidlertid ment i Ansøgerens Produktion og i, hvad der ellers foreligger om deres Kvalifikationer, at have til- strækkeligt Grundlag for en Vurdering, og da tillige den ene af Ansø- gerne, Dr. I. P. Jacobsen, har udtalt, at han ikke ønsker at deltage i en Konkurrence, mener Fakultetet enstemmigt at maatte tilraade Under- visningsministeriet uden Konkurrence at udnævne Dr. Fabricius, under særligt Hensyn til, at der til det nu ledigblivende historiske Professorat er knyttet en speciel Forpligtelse til at undervise og eksaminere de stats- videnskabelige Studerende i den nyeste Tids politiske Historie, hvilket Hverv Dr. Fabricius utvivlsomt har flere Forudsætninger for at kunne udføre end hans to Medansøgere.« Denne Indstilling tiltraadte Konsistorium i sin Skrivelse til Under- visningsministeriet af 15. Juni 1916 og Underarkivar, Dr. phil. Knud Frederik Krog Fabricius udnævntes derpaa under 26. Juni 1916 til Pro- fessor i Historie fra 1. Februar 1917 at regne med Forpligtelse til at undervise og eksaminere de statsvidenskabelige Studerende i den nyeste Tids politiske Historie. Efter at denne Udnævnelse var sket, ansøgte Dr. K. Fabricius om Fritagelse fra sit Arbejde som Underarkivar ved Rigsarkivet fra 1. November 1916 at regne for at kunne forberede sig til Professorgerningen i Foraarssemestret. I Anledning heraf udbad Undervisningsministeriet sig under 3. August 1916 Konsistoriums Erklæring, idet det bemærkedes, at Ministeriet vilde finde det rettest, at det fornødne Beløb til Lønning af en Vikar for Dr. Fabricius i Rigsarkivet søgtes tilvejebragt under Uni- versitetets Budget, idet det udelukkende var af Hensyn til den frem- tidige Virksomhed som Professor, at en Vikar ønskedes til Disposition. I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen i Skri- velse af 2. Oktober 1916, at der, saavidt det efter foretagen Undersøgelse kunde ses, ikke fandtes noget Fortilfælde for Afholdelsen under Univer- sitetets Budget af Udgifter med lignende Formaal, og at der ikke skøn- nedes rettere, end at ingen af Budgettets Konti burde belastes med en Udgift af den ommeldte Art uden dertil af Lovgivningsmagten given 216 Universitetet 1915—1920. særlig Hjemmel. Med Bemærkning, at Vikarhonoraret efter indhentede Oplysninger vilde beløbe sig til 125 Kr. pr. Maaned, foreslog Kvæsturen derefter en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at der under Udgiftspost a. 4., Den samlede Lonningssum, paa forventet Tillægsbevil- ling for Finansaaret 1916—17 tillodes udbetalt 375 Kr. i det anførte Øje- med. Det Forslag fremsendtes under 6. Oktober 1916 til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, men i Skrivelse af 18. s. M. meddelte Mini- steriet, at der ikke fandtes nogen Bevilling til Ministeriets Disposition, hvoraf Vikarudgiften kunde afholdes, og at man ikke saa sig i Stand til at tillade Beløbets Udredelse paa forventet Tillægsbevilling. Under 31. Oktober 1916 meddelte Ministeriet dog Dr. Fabricius Fritagelse for hans Arbejde i Rigsarkivet i Maanederne November 1916—Januar 1917, hvor- hos det udtaltes, at Ministeriet var sindet at søge Vikarudgifterne bevil- gede paa Tillægsbevillingsloven. Paa Tillægsbevillingsloven for 1916—17 bevilgedes derpaa under Udgiftspost a. 4. 375 Kr. i det anførte Øjemed,, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg A., Sp. 4247—48. 12. Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar til Lektor i svensk Sprog og Litteratur. (Journ. Nr. 128/1916 og 169/1917.) Under 22. Februar 1916 indgav Fru Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen saalydende Andragende: »Undertecknad forklarar sig hårmed villig att som supplement till Professor Verner Dahlerups forelåsningar kostnadsfritt meddela de stu- derande undervisning i svenska språket och litteraturen och anhåller for den skull om tillstånd att for namnda åndamål få forfoga over låmp- lig lokal inom universitetet Jag promoverades filosofie doktor vid Upsala universitet den 30. maj 1905 efter godkåndt disputationsprof over afhandlingen: Observations sur l'infinitif dans Agrippa d'Aubigne. Sedan 1914 undervisar jag i svenska språket och litteraturen vid Statens Lærerhøjskole i København.« Dette Andragende var ledsaget af følgende Anbefaling af s. D. fra Professor V. Dahlerup: »Ovenstaaende Andragende fra Fru Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen anbefaler jeg herved varmt. Den Undervisning, Fru Munch-Petersen tilbyder, maa nærmest side- stilles med den, som ved fremmede Universiteter (og undtagelsesvis — nemlig for Franskens Vedkommende — ogsaa ved vort Universitet) gives af indfødte Lektorer i levende Sprog. Jeg vilde anse det for en stor For- del for de Studerende, om de — foruden den Undervisning i Svensk, som jeg giver — kunde faa Lejlighed til at høre Svensk læst og talt af en indfødt Svensk. Da fremdeles Fru Munch-Petersen nyder høj An- seelse i Sverige og har en videnskabelig Dannelse, der staar betydelig over den, som i Reglen kan forudsættes hos indfødte Lektorer, da det er mig bekendt, at Fruen har gjort udmærket Fyldest som Lærerinde i svensk Sprog og Litteratur ved Statens Lærerhøjskole, og da endelig den Lærerne og Undervisningen. 217 Undervisning, hun tilbyder, ikke vil medføre nogen anden Udgift for Universitetet, end hvad der vil gaa med til Opvarmning og (eventuelt) Belysning af et Lokale, foreslaar jeg, at Fakultetet for sit Vedkommende med Tak modtager Fru Dr. Munch-Petersens Tilbud.« I Anledning heraf afgav det filosofiske Fakultet under 2. Marts 1916 saalydende Erklæring: »I Anledning af, at Fru Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen i hosfølgende Skrivelse har tilbudt Fakultetet at holde Forelæsninger for Studerende over svensk Sprog og Litteratur som Supplement til Pro- fessor Verner Dahlerups Forelæsninger og Øvelser og i Forbindelse der- med andrager om Tilladelse til at holde disse Forelæsninger paa Univer- sitetet, tillader Fakultetet sig herved paa det varmeste at anbefale, at det høje Ministerium giver den nævnte Tilladelse, og henviser til hos- føjede Anbefaling fra Professor V. Dahlerup, hvortil man i et og alt kan slutte sig. Naar der paa denne Maade tilbyder sig en saa gunstig Lejlighed som denne til at faa en indfødt Lektor i et fremmed Sprog, som fordres til Skoleembedseksamen her ved Universitetet, mener Fakultetet, at man bør byde de Studerende den Fordel, som kan vindes ved Undervisning af en indfødt, saa meget mere som Fru Dr. phil. Munch-Petersen besid- der den fulde videnskabelige Uddannelse, der berettiger hende til at faa jus docendi ved et Universitet.« Efter at det saaledes foreliggende Andragende under 11. Marts 1916 af Konsistorium var bleven indsendt til Undervisningsministeriet med Indstilling om dets Bevilgelse, meddelte Ministeriet ved Skrivelse af 22. s. M. Fru Dr. phil. Munch-Petersen Tilladelse til at holde Forelæsninger over svensk Sprog og Litteratur ved Universitetet. Under 13. April 1917 indgav Fru Dr. Munch-Petersen følgende An- dragende: »Undertegnede tillader sig herved al ansøge om, at der maa. blive tilstaaet mig et Honorar som Vederlag for Afholdelse af Forelæsninger og Øvelser over svensk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. Jeg har nu i tre Semestre forelæst ved Universitetet, idet jeg i For- aars- og Efteraarssemestret 1916 holdt Forelæsninger og Eksaminatio- ner over Per Hallstrøms Arbejder og i indeværende Aar over Strindberg, ligesom jeg har afholdt Laboratorieøvelser for filologiske Studerende. Jeg skal bemærke, at Tallet paa mine Tilhørere det sidste Semester har været henved 70, og at der i Laboratorieøvelser har deltaget 18 Studenter. Det vil imidlertid i Længden falde mig noget vanskeligt uden Veder- lag at finde den fornødne Tid til denne Virksomhed, der jo bl. a. kne- ver et betydeligt Forberedelsesarbejde.« Om dette Andragende udtalte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 18. April 1917 følgende: »Fakultetet lægger overordentlig megen Vægt paa og behagter del som en national Æressag, at Studiet af Svensk maa trives og Kund- skaben til Svensk maa udbredes her i Landet. Derfor er der anvist Universitetets Aarbog. 28 218 Universitetet 1915—1920. Svensk en rel betydelig Plads ved Skoleembedseksamen i Dansk, og der- for hilste Fakultetet det med stor Glæde, da en saa vel udrustet indfødt Filolog som Fru Dr. Valfrid Palmgren Munch-Petersen i sin Tid (i Be- gyndelsen af Aaret 1916) tilbød at holde Forelæsninger og Øvelser over svensk Sprog og Litteratur ved Universitetet, og det anbefalede hende den Gang varmt til at opnaa Ministeriets Tilladelse til Afholdelse af disse 1'orelæsninger og Øvelser, idet Fakultetet ikke nærede nogen Tvivl om, at hendes Virksomhed vilde blive et overordentlig nyttigt Tillæg til Fakultetets egen Undervisning i Svensk. Siden da har Fakultetet med megen Opmærksomhed fulgt Fru Dr. Valfrid Palmgren Munch-Petersens Virksomhed, og det er i Stand til at udtale, at hun har løst sin Opgave paa en udma^rket Maade baade med Hensyn til den sproglige og litterære Side. Fakultetet skal derfor meget varmt anbefale, at der, saafremt de finansielle Forhold tillader det, inaa tilstaas hende et Honorar for hen- des Virksomhed, som vil kunne gøre det muligt, at Universitetet varigt kan nyde godt af hendes Arbejde. Honoraret (og hendes deraf følgende Forelæsningspligt) bør efter Fakultetets Mening have det Omfang, som en Lektors Honorar (og Forelæsningspligt) plejer at have.« Under 20. Juni 1917 fremsendte Konsistorium dette Andragende og Fakultetets Erklæring til Undervisningsministeriet, idet det indstilledes, at der, som af Fakultetet foreslaaet, maatte blive oprettet et Lektorat for Fru Dr. Munch-Petersen. 1 Tilslutning hertil udtalte Konsistorium, at et aarligt Honorar af 2500 Kr. maatte anses som passende og at man vilde finde det rigtigt, at Ansættelsen foreløbig maatte ske for 3 Aar. Paa Finansloven for 1918—19 blev der derpaa under Universitetets Udgiftspost h. 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øje- med, bevilget 2400 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til et lektorat i svensk Sprog og Litteratur for Fru Dr. Munch- Petersen. jfr. liigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1387—90. Undervisningsministeriet meddelte derefter under 18. April 1918, at det s. D. havde beskikket Fru Dr. ph.il. Valfrid Palmgren Munch-Petersen til Lektor i svensk Sprog og Litteratur ved Universitetet under det filoso- fiske Fakultet for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. April 1920 at regne. 13. Dr. phil. Stanislaw Rozniecki ansættes som Professor ordinarius i slavisk Filologi. (Journ. Nr. 165/1913, 216/1916 og 175/1917.) Som det er anført i Universitetets Aårbog for 1913—14, S. 41—42, udtalte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 16. Oktober 1913 i Anled- ning af, al det af Professor, Dr. Holger Pedersen beklædte ekstraordinære Professorat i slavisk Filologi vilde bortfalde ved hans Udnævnelse til Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab, at Pladsen som Lærer i slaviske Sprog burde opretholdes, selv om Professor Pedersen maatte forlade den, hvorhos Fakultetet udtalte at maatte lægge Vægt paa, at der under en eller anden Form indkaldtes Ansøgninger om Pladsen, da der kunde tænkes at va^re flere kvalificerede Kandidater til den. Med Hensyn til det saaledes rejste Spørgsmaal u<1. XXIII (1904), 462—520; her paavises de gammelrussLske mytologiske Kilders Upaalidelighed og gen- sidige Afhængighed og udtales Formodningen om en Potensering af Perundyrkelsen ved Paavirkning af Tordyrkelsen. 3) »Kiev i Dnépr v bylevoni eposé«, d. v. s. »Kiev og Dniepr i by line-eposet«, affattet paa russisk og udgivet i Petersborg—Akademiets »Izvéstija«, d. v. s. »Med- delelser udgivne af Afdelingen for russiske Sprog og Litteratur ved det kejserlige Videnskabernes Akademi bd. XVI (1911), 1. Hefte, S. 28—76; her søges godtgjort, at de i den russiske, episke Digtning forekommende Udtryk Kijanov gorod og Nepr finder deres naturlige Forklaring i old- nordisk Kænugarftr (Nordboernes gamle Navn paa Kiev) og Nepr (— Dniepr). Denne Afhandling har imidlertid en videre Adresse og udgør et Forarl>ejde til mit udforlige Værk 4) »Varægiske Minder i den rus- siske Heltedigtning«, Kbhvn. 1914. I en Aarrække har jeg nemlig været sysselsat med Opklareisen af et af den slaviske Filologis Hovedproble- mer, nemlig Sporgsmaalet om den russiske Heltedigtnings, de saakaldte Byliners, Oprindelse, stadig opsættende Offentliggørelsen af mine Resul- tater, dels fordi jeg ventede Udgivelsen af nye Folkevisetekster, dels fordi de af mig foretagne Undersøgelser bestandig drog nye Granskninger efter sig. Dog var dette store Arbejde omsider fuldført i Slutningen af 1911, men forst for nylig er det ved Carlsl>ergfondets Velvilje lykkedes mig at faa en Del af det, de ovennævnte »Varægiske Minder«, udgivet (en russisk Udgave udkommer i de nærmeste Maaneder). Dette Værk slaar Bro mellem nordisk og russisk Oldtid. Det søger at paavise, hvor- ledes Antagelsen af den nordiske Oprindelse af visse, meget betydelige, Dele af det russiske Epos yder os en utvungen Forklaring paa en Mængde sproglige og saglige Vanskeligheder. Det vil af det ovenstaaende være klart, at jeg har gennemført mine Studier efter en vis Plan. Jeg har ved gentagne hyppige Ophold i Peters- borg og Warschau draget Omsorg for, at min videnskabelige Syssel ikke skulde lide nogen Afbrydelse. Jeg har efter Evne forsøgt at opnaa den Lærerne og Undervisningen. 221 ■V" mest alsidige Uddannelse, saaledes at ingen Del af den slaviske Filologi er mig ukendt skønt jeg naturligvis har studeret min Videnskabs mang- foldige Omraader i ulige Grad, og naar jeg i min Produktion særlig har koncentreret mig om de nordisk-slaviske Berøringer, saa er dette saa naturlig en Sag for en dansk Slavist, at den næppe behøver nogen Ret- færdiggørelse. Som en sidste Kvalifikation mener jeg at turde anføre det ved mit tangvarige Ophold i Rusland og Polen erhvervede nøje Kendskab til Land, Folk og Sprog. Især det sidste Punkt, formoder jeg, er vigtigt; jeg er nemlig kommen i Besiddelse af den Fortrolighed med disse to Lan- des Sprog, som kun kan erhverves ved en aarelang Benyttelse og de til denne knyttede Iagttagelser.« Det filosofiske Fakultets Erklæring af 16. F'ebruar 1914 har følgende Indhold: »Fakultetet skal herved tillade sig at fremsætte en Udtalelse om de tre Mænds Kvalifikationer, som det i sin Skrivelse af 16. December 1913 betegnede som egnede til at komme i Betragtning ved en eventuel Be- sættelse af et Professorat i slavisk Sprog og Litteratur. Underbibliotekar Th. V. Jensen havde allerede i sin Studentertid tilegnet sig et grundigt Kendskab til de slaviske Hovedsprog, og gjorde efter siin Embedseksamen, som han aflagde i Juni 1903, i alt Fald i flere Aar disse Sprog til Genstand for indgaaende Studier. I 1904—05 foretog han en længere Udenlandsrejse med dette Formaal for Øje, og studerede bl. a. i Leipzig under Leskien og i Prag. Uagtet hans videnskabelige Produktion kun er ringe i Omfang, og uagtet intet af den direkte angaar slavisk Filologi, har han dog dels ved Artikler i Tidsskrifter og lignende mindre Arbejder, dels ved Foredrag af videnskabelig Art lagt saa frem- ragende Evner som Sprogforsker og saa omfattende Kundskaber i Sprog- videnskab for Dagen, at han efter Fakultetets Mening maatte komme i Betragtning ved den foreliggende Anledning. Dr . phil. J. Kure har i en Aarrække studeret slaviske Sprog ved Universitetet, og har senere opholdt sig i flere Aar i Bøhmen og Rus- land. Han har leveret forskellige Oversættelsesarbejder fra Cechisk og Russisk og har fornylig i Manuskript fuldendt en russisk-dansk Ordbog, som Professor Holger Pedersen har haft Lejlighed til at gøre sig be- kendt med og har fundet at være et godt og fortjenstfuldt Arbejde. Efter at han i 1912 havde erhvervet Doktorgraden for en Afhandling, hvis Emne ligger udenfor den slaviske Filologi, har han i et Par Semestre holdt Øvelser paa Universitetet over Russisk for Begyndere. De har været godt besøgt, og Deltagerne har udtalt sig med stor Tilfredshed om Dr. Kures Beherskelse af Sproget og Evner som Lærer. Dr. St. Rozniecki, der har taget Skoleembedseksamen her ved Univer- sitetet, har herhjemme gennemgaaet en solid sprogvidenskabelig Skole og har i Slavisk særlig nydt godt af Verners Undervisning. Senere har han studeret flere Semestre i Wien under den ansete Sprogforsker Jagic og har ved Universitetet der erhvervet den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling over et Emne fra den russiske Litteraturs Historie. Gen- nem et mangeaarigt Ophold, dels i Polen, dels i Rusland, har han op- 222 Universitetet 1915—1920. naaet fuldstændigt Herredømme over de to slaviske Hovedsprog og den Grad af Indlevelse i de to Folks Kultur og Aandsliv, som kun vindes gennem Bosættelse paa Stedet. Hans videnskabelige Produktion gaar væsentlig i Retning af Litteraturforskning og har særlig koncentreret sig om Paavisniingen af ældre Forbindelser mellem nordisk og russisk Kultur og Litteratur, støttet paa indgaaende Analyser af det russiske Folkeepos. Om dette Emne har lian, foruden andre Afhandlinger, for nylig udgivet et storre Skrift »Varægiske Minder i den russiske Helte- digtning«. Selv om der kan gøres Indvendinger mod Enkeltheder i dette Arbejde, og selv om der, nærmest paa Grund af Materialets Beskaffen- hed, kan rejses nogen Tvivl om Resultatets Sikkerhed, saa er det dog som Helhed et Vidnesbyrd 0111 omfattende Kendskaber baade paa det sproglige, det litterære og det kulturelle Omraade, saavel som om solid videnskabelig Dannelse og besindig Forskningsmetode. Af de ovennævnte tre Mænd mener Fakultetet, at Dr. Rozniecki afgjort maa have Fortrinet, naar der bliver Tale om at vælge en Mand til en Lærerpost ved Universitetet i slavisk Filologi, paa Grund af sin videnskabelige Produktion, sit praktiske Herredømme over de to slaviske Hovedsprog og ikke mindst paa Grund af sin Indsigt i slavisk Leve- og Tænkesæt — et Moment, der er af stor Betydning for en Universitets- lærer i Faget. Idet Fakultetet henviser til sine tidligere Udtalelser om Ønskeligheden af at opretholde Lærerposten i slavisk Sprog og Litte- ratur, skal det derfor indtrængende anbefale, at Dr. Stanislaw Rozniecki ansættes som Professor i slavisk Sprog og Litteratur.« I Anledning af den saaledes fra Konsistorium fremkomne Indstil- ling meddelte Ministeriet i Skrivelse af 5. Marts 1914, at Ministeriet inaatte nære Betænkelighed ved paa Grundlag af Indstillingen at stille Forslag om Oprettelsen af det foreslaaede ekstraordinære Professorat, men at det derimod vilde være sindet ved Udarbejdelsen af Budgettet for Finansaaret 1915—16 at stille Forslag om Oprettelsen af et ordinært Professorat i de paagældende Fag. Under Henvisning til den anførte Skrivelse meddelte Ministeriet under 15. Juli 1914, at det vilde søge op- rettet et ordinært Professorat i slavisk Sprog og Litteratur, men dette Tilsagn blev senere taget tilbage, idet Ministeriet under 13. August s. A. udtalte, at det under den ved de da foreliggende urolige Forhold skabte finansielle Situation ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om den paaga'ldende Bevilling. Under 30. Juni 1915 henvendte Konsistorium sig paany til Mini- steriet 0111 Oprettelsen af det ommeldte Professorat uden at dette dog førte til Optagelsen af nogen dertil sigtende Bevilling paa Finansloven for 1916—17. Det filosofiske Fakultet indsendte derefter under 15. Maj 1916 saalydende Skrivelse: »Fra 1. Januar 1914 udnævntes Professor, Dr. phil. Holger Pedersen til Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab ved Universi- tetet, efter at han i en Aarrække havde beklædt den ekstraordinære Lærerpost i slavisk Filologi. Sidstnævnte Post har siden den Tid været ubesat, uagtet Fakultetet i Skrivelse af 17. December 1913 havde frem- hævet Ønskeligheden af at opretholde Posten og senere i Skrivelse af 16. Lærerne og Undervisningen. 223 Februar 1914 i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 15. Januar s. A. anbefalet, at Dr. phil. St. Rozniecki ansattes som Professor extraordi- narius i slavisk Sprog og Litteratur. Fakultetet ansaa stadig saavel en videnskabelig som en praktisk Vejledning i slavisk Sprog, og navnlig Russisk, for paatrængende nød- vendig for de Studerende ved Universitetet og ansøgte derfor i Skrivelse af 25. September 1915 om Bemyndigelse for kgl. Translatør, eand. jur. H. C. Brodersen til at holde Øvelser for Begyndere i Russisk, foreløbig for et Aar, hvilken Bemyndigelse under 13. November s. A. blev givet. Disse Øvelser har nu været afholdte i indeværende Semester og vil blive fortsatte endnu i Efteraars-Semestret; men fra Begyndelsen af 1917 vil Universitetet atter komme til at savne Undervisningen i slavisk Filologi, og selv ved en eventuel Fortsættelse af de nævnte Øvelser for Begyndere i Russisk maa det dog fremhæves, at den Trang til Vejledning for de Studerende, som faktisk er til Stede for Øjeblikket, langtfra er afhjulpet. Under Henvisning til sine tidligere Udtalelser og i Betragtning af, at den Betydning, som de slaviske Sprog og navnlig Russisk for Tiden har indenfor Videnskaben og i det praktiske Liv, utvivlsomt vil tage til i Fremtiden, tillader Fakultetet sig herved allerærbødigst indtrængende at anmode det høje Ministerium om, at Lærerposten i slavisk Sprog og Litteratur maa blive opretholdt, og at Dr. Rozniecki fra næste Finansaar maa blive udnævnt til Professor i det nævnte Fag.« Denne Skrivelse indsendtes under 29. Juni 1916 af Konsistorium til Ministeriet med Indstilling om, at der paa Finanslovforslaget for 1917—18 maatte blive optaget Forslag om Oprettelsen af et ordinært Professorat i slavisk Filologi. I Overensstemmelse hermed blev der paa Finansloven for 1917—18 under Universitetets Udgiftspost a. 1. bevilget 5000 Kr. til Oprettelsen af det ommeldte Professorat, jfr. Rigsdagstidende for 1916 —17, Tillæg A., Sp. 1391—94. Efter at Undervisningsministeriet havde udbedt sig et Forslag med Hensyn til Besættelsen af dette ny Embede, udtalte det filosofiske Fakul- tet under 24. April 1917 følgende: »Ministeriet har udbedt sig en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet med Hensyn til Besættelsen af det ved Bevilling paa Finansloven under Udgiftspost a. 1. oprettede ordinære Professorat i slavisk Filologi, even- tuelt om dette ønskes opslaaet paa sædvanlig Maade. Fakultetet skal i den Anledning under Henvisning til sine tidligere Udtalelser i Sagen indstille, at Posten uden at være opslaaet besættes med Dr. phil. Stanislaw Rozniecki. Dr. Rozniecki opholder sig i Øje- blikket i Rusland, men har i et Brev til Fakultetets Dekanus udtalt, at han er villig til at overtage Posten, og at han i næste Maaned agter al komme til København.« I Henhold hertil indstillede Konsistorium d. 17. Juli 1917, at Dr. phil. Rozniecki udnævntes til at beklæde det paagældende Embede. I Overens- stemmelse hermed udnævntes Dr. phil. Stanislaw Walenti Rozniecki under 31. August 1917 til Professor ordinarius i slavisk Filologi ved Universitetet fra 1. April 1917 at regne. 224 Universitetet 1915—1920. 14. Professor extraordinarius i klassisk Filologi, Dr. phil. A. B. Drachmann ansættes som Professor ordinarius i klassisk Filologi efter Professor, Dr. phil. M. Cl. Gertz's Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 261/1917.) I Henhold til derom indgiven Ansøgning meddeltes der under 12. November 1917 Professor i klassisk Filologi, Dr. phil. M. Cl. Gertz Af- sked i Naade og med Pension fra det ham betroede Embede fra Ud- gangen af Marts 1918 at regne. Med Hensyn til Genbesættelsen af det saaledes ledigtblevne Embede afgav det filosofiske Fakultet under 3. Januar 1918 saalydende Erklæring: »Fakultetet skal indstille, at den ledigtblevne Post besættes med Professor extraordinarius, Dr. A. B. Draclunann. Fakultetet skal minde om, at det allerede gentagne Gange har fremhævet Dr. A. B. Drachmanns store Fortjenester som Videnskabsmænd og som Universitetslærer. Alle- rede i 1887 sejrede Dr. Drachmann i Konkurrencen om et Professorat i klassisk Filologi ved Kristiania Universitet og blev indstillet til Posten saavel af Censurkomitéen som af det akademiske Kollegium; da des- uagtet den anden ældre Konkurrent blev udnævnt til Professor, og Dr. Drachmann nogle Aar senere sogte om Ansættelse som Docent ved vort Universitet, udtalte det filosofiske Fakultet under Henvisning til Dr. Drachmanns videnskabelige Virksomhed, at det ikke blot folte sig op- fordret, men forpligtet til paa det varmeste at anbefale hans Ansøgning (se Universitetets Aarbog 1891—92, S. 857). Siden den Tid har Dr. Drach- mann i over 25 Aar udfoldet en betydningsfuld videnskabelig Virksom- hed og vist sig i Besiddelse af sjældne Evner som Universitetslærer (sml. Fakultetets Udtalelser herom i Universitetets Aarbog 1901—02, S. 30), og der kan ikke va^re nogen Tvivl om, at han er alle andre tænkelige Kan- didater til det nu ledigtblivende ordinære Professorat ubetinget overlegen. Hvis denne Indstilling tages til Følge, vil den hidtil af Professor Drachmann beklædte Post som Professor extraordinarius i klassisk Filo- logi bortfalde. Men Fakultetet ønsker at udtale, at det da, paa Grund af det store Omfang, som Latinundervisningen har antaget, i en nær Frem- tid vil være nødvendigt at søge opnaaet, at der ansættes endnu en Lærer i Faget.« I Overensstemmelse med dette Forslag, der under 24. Januar 1918 fremsendtes til Undervisningsministeriet med Konsistoriums Anbefaling, blev Professor extraordinarius, Dr. phil. A. B. Drachmann under 13. Februar 1918 udnævnt til Professor ordinarius i klassisk Filologi ved Universitetet fra 1. April 1918 at regne. Lærerne og Undervisningen. 225 15. Professor extraordinarius, Dr. phil. Vald. Vedel ansættes som Professor ordinarius i almindelig Litteraturvidenskab efter Professor, Dr. phil. Jul. Paludans Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 216/1917.) I Henhold til derom indgiven Ansøgning meddeltes der under 4. August 1917 Professor, Dr. phil. Jul. Paludan Afsked i Naade og med Pension fra det ham betroede Embede som Professor i Æstetik fra 31. Marts 1918 at regne. Med Hensyn til Genbesættelsen af det saaledes ledigt- blevne Embede afgav det filosofiske Fakultet under 22. December 1917 saalydende Erklæring: »Efter at have modtaget Meddelelse fra Ministeriet om, at det liar behaget Hans Majestæt Kongen at meddele Professor, Dr. Jul. Paludan Afsked fra Embedet som Professor ordinarius i Æstetik fra 31. Marts 1918 at regne, skal Fakultetet herved indstille, at det saaledes ledigt- blivende Embede besættes med Professor extraordinarius, Dr. phil. Val- demar Vedel. Professor Vedels Virksomhed omfatter netop de Videnskabsgrene, sum henhører under den ledige Post; og paa Grund af det specielle per- sonlige Paalæg, som ved Ansættelsen i 1892 blev givet Professor Paludan om at holde Forelæsninger over dansk Litteraturhistorie, har Dr. Vedel endogsaa siden sin Ansættelse som Docent (1895) været den, som bar Hovedbyrden af de stadig voksende Krav til Vejledning i Fagets almin- delige Sider, ligesom han har taget stadig Del i Universitetets Eksamens- arbejde i denne Pxetning. Samtidig med, at Dr. Vedel har udført dette meget værdifulde Undervisnings- og Eksamensarbejde, har han udfoldet en saa omfangsrig og lødig videnskabelig Virksomhed, at Fakultetet ikke kan nære nogen Tvivl om, at han bør anses for selvskreven til at beklæde den ledige Post. Fakultetet skal imidlertid i Overensstemmelse med sine Udtalelser under de Forhandlinger om en Normeringsplan, som fandt Sted i Aaret 1915, tillade sig at indstille, at Posten for Fremtiden benævnes alminde- lig Litteraturvidenskab, den Benævnelse, som efter Nutidens Sprogbrug bedst svarer til den med Posten forbundne Opgave, idet den paa den ene Side baade omfatter den historiske Granskning af Verdenslitte- raturen og tillige Poetiken, den almindelige Lære om Digtningens Natur, Arter, Virkemidler, psykologiske Udspring og Virken, medens den paa den anden Side udelukker enhver Forveksling med den filosofiske Disci- plin, der beskæftiger sig med den almindelige (ikke paa Litteraturen anvendte) Lære om det æstetisk virksomme, en Disciplin, som ikke kan løsrives fra sin Sammenhæng med den almindelige Psykologi, men maa dyrkes i Forbindelse med denne Videnskab og efter denne Videnskabs nutidige (tildels eksperimentelle) Metoder.« Denne Erklæring fremsendte Konsistorium under 6. Februar 1918 til Undervisningsministeriet med saalydende Skrivelse: »Efter at Konsistorium har udbedt sig en Udtalelse fra det filoso- fiske Fakultet med Hensyn til Genbesættelsen af det ved Professor, Dr. Universitetets Aarbog. 29 226 Universitetet 1915—1920. phil. Jul. Paludans Afgang fra 31. Marts d. A. ledigtblivende Embede som Professor i Æstetik, har Fakultetet i den hermed følgende Skrivelse af 22. December f. A. anbefalet, at nuværende Professor extraordinarius i almindelig Litteraturhistorie, Dr. phil. Valdemar Vedel ansæties i det paagældende Embede som den, der baade under Hensyn til sin mange- aarige Deltagelse i Universitetets Undervisnings- og Eksamensarbejde og til sin omfangsrige og lødige videnskabelige Virksomhed maa anses for selvskreven til at beklæde den ledige Post. I Forbindelse hermed har Fakultetet derhos foreslaaet, at det heroinhandlede Embedes faglige Omraade fremtidig i Stedet for som hidtil »Æstetik« benævnes »alminde- lig Litteraturvidenskab«, hvilken Benævnelse efter Nutidens Sprogbrug bedst svarer til den med Embedet forbundne Opgave. Til Forklaring af, at Fakultetet ikke har bragt i Forslag, at det Paa- læg om at varetage Undervisningen i dansk Litteraturhistorie, som blev givet Professor Paludan ved hans Embedsudnævnelse, gentages overfor Professor Vedel, skal man henvise dels til det af Fakultetet i den her foreliggende Indstilling anførte, dels til en anden D. D. herfra til det høje Ministerium indsendt Sag angaaende Omdannelse af det af Profes- sor, Dr. pliil. Vilh. Andersen beklædte ekstraordinære Professorat i dansk Litteraturhistorie til et ordinært Professorat i nordisk Litteratur, hvoraf vil fremgaa, at Fakultetet ikke anser det for muligt for Indehaveren af det Emlxide, om hvis Besættelse det her drejer sig, at varetage Under- visningen i dansk Litteratur ved Siden af Undervisningen i almindelig Litteraturvidenskab. Idet Konsistorium kan tiltræde Fakultetes Indstilling paa begge de nævnte Punkter og idet man skal oplyse, at Professor Vedel ved kgl. Resolution af 3. April 1911 blev udnævnt til sit nuværende Embede fra 1. s. M. at regne, efter at han siden 1895 havde været knyttet til Univer- sitetet som midlertidig Docent, tillader man sig herved at indstille, at hidtilva^rende Professor extraordinarius i almindelig Litteraturhistorie, Dr. phil. Valdemar Vedel udnævnes til Professor ordinarius i almindelig Litteraturvidenskab fra 1. April d. A. at regne: I Overensstemmelse hermed meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 23. Februar 1918, at Professor extraordinarius, Dr. phil. Valdemar Vedel under 19. s. M. var bleven udnævnt til Professor ordi- narius i almindelig Litteraturvidenskab fra 1. April 1918 at regne. 16. Omdannelse af det af Professor, Dr. phil. Vilh. Andersen be= klædte ekstraordinære Professorat i dansk Litteraturhistorie til et ordinært Professorat i nordisk Litteratur. (Journ. Nr. 101/1918.) Under 6. Januar 1918 indgav del filosofiske Fakultet saalydende Andragende: »Det filosofiske Fakultet andrager herved om, at den al Professor, Dr. Vilh. Andersen beklædte ekstraordinære Professur maa blive om- dannet til et Ordinariat med Benævnelsen nordisk Litteratur. La>rerne og Undervisningen. 227 Studiet af den nordiske (og specielt den danske) Litteratur har i den nyere Tid faaet en saadan Betydning, at det har Krav paa Sidestilling med Studiet af de nordiske Sprog. Dette Krav har da ogsaa allerede op- naaet Anerkendelse i Nutidens Skoleplan; men en tilsvarende Anerken- delse har endnu ikke faaet et fuldt klart Udtryk indenfor Universitetet. Endnu for ti Aar siden paahvilede Undervisningspligten i dette Fag ude- lukkende Professoren i Æstetik, som ved Siden deraf havde ganske andre og meget omfattende Opgaver. Ansættelsen af Dr. Vilh. Andersen som Professor extraordinarius i dansk Litteraturhistorie (1908), der fandt Sted bl. a. med Henblik paa den nyere Skoleplan, var et betydeligt Frem- skridt med Hensyn til Fagets Stilling. Men efter at Professor Paludan fra 31. Marts at regne har faaet sin Afsked fra Professoratet i Æstetik, trues Fagets Stilling af en væsentlig Tilbagegang. Det rent personlige Paalæg om Varetagelsen af Undervisningen i dansk Litteraturhistorie, som var givet Professor Paludan, kan nemlig efter Sagens Natur ikke gentages ved den nu forestaaende Nybesættelse af Posten; Studiet af Verdenslitteraturen kræver nutildags sin Mand helt. Man vilde derfor komme til at staa overfor den meget uheldige Situation, at den nordiske Litteratur for Fremtiden kun repræsenteredes af en Professor extra- ordinarius. Naar Fakultetet heraf tager Anledning til at andrage om, at Pro- fessor Vilh. Andersens Post maa blive omdannet til et Ordinariat, skal man endnu tilføje, at den mest passende Benævnelse paa en saadan Post vil være ikke nordisk Litteraturhistorie, men nordisk Litteratur (paral- lelt med Benævnelsen paa det allerede bestaaende ordinære Professorat i nordisk Sprog), idet dens Opgave bor omfatte mere end den blotte Litte- raturhistorie, saaledes bl. a. Fortolkningen af Litteraturværkerne. Fakultetet skal iøvrigt ikke undlade at gøre opmærksom paa, at Antallet af Lærerposter indenfor den nordiske Filologi i de senere Aar er gaaet betænkeligt ned. Den Docentur, som i sin Tid indehavdes af nuværende Professor Dahlerup, bortfaldt (ved dennes Udnævnelse til Professor ordinarius) uden Erstatning, og Professor Paludans Afgang vil være omtrent ensbetydende med Tabet af endnu en Lærerpost inden- for nordisk Filologi. Fakultetet ønsker derfor allerede nu at udtale, at det maa anse det for nødvendigt at søge opnaa et, at der ansættes endnu en Lærer indenfor Faggruppen nordisk Filologi (uafhængigt af Besæt- telsen af Posten i Folkeminder); det nærmere formulerede Andragende herom kan dog ikke indsendes i nærværende Øjeblik.« Efter at dette Andragende var bleven anbefalet af Universitetskvæ- sturen i Skrivelse af 25. Januar 1918, indstillede Konsistorium under 6. Februar s. A. til Undervisningsministeriet, at den ønskede Omdannelse maatte blive søgt gennemført ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1918—19. I Overensstemmelse hermed blev paa Finansloven for nævnte Finansaar under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, bevilget 6000 Kr. til Oprettelsen af et ordinært Professorat i nordisk Litteratur, medens samtidig Universitetets Udgifts- post h. 2. nedsattes med de 6000 Kr., der var opført paa Finanslovfor- slaget som Lønning for Professor Vilh. Andersen som Professor extra- 228 Universitetet 1915—1920. ordinarius i dansk Litteraturhistorie, jfr. Rigsdags tidende for 1917—18. Tillæg B., Sp. 1559—60. Under 19. April 1918 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at Professor extraordinarius, Dr. phil. Vilh. Andersen under 16. s. M. var bleven udnævnt til Professor ordinarius i nordisk Litteratur fra 1. April 1918 at regne. 17. Docent, Dr. phil. Johs. Østrup ansættes tom Professor extra« ordinarius i islamisk Kultur. (Journ. Nr. 159/1916.) Docent, Dr. phil. Østrup indgav under 2. April 1916 saalydende Andragende: »Undertegnede tillader sig herved ærbodigst at ansøge det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Oprettelse for mig af et ekstraordinært Professorat, omfattende de under den muhamedanske Kultur horende Fag med særligt Henblik paa tyrkisk Sprog og Litteratur. Siden 1898, da jeg ansattes som Docent i semitisk Sprog, har mine Studier væsentlig syslet med Islam og islamisk Kultur, især i dens moderne Perioder og jeg er som Følge deraf ogsaa mere og mere kom- men ind paa Beskæftigelsen med det tidligere her saa godt som helt upaaagtede tyrkiske Sprog og den moderne osmaniske Litteratur; jeg har derfor ogsaa, skønt det egentlig laa udenfor mit Docenturs Grænser, ladet mig det være magtpaaliggende stadigt at have Forelæsninger eller Øvelser over Tyrkisk paa min Liste, og jeg er saaledes den første, der har gjort dette til et regelmæssigt doceret Fag her ved Universitetet. Trods de trykkende Forhold, hvorunder jeg hidtil har virket, har jeg dog naaet at behandle, ganske vist i spredt Form, alle de vigtigste Sider af den islamiske Kultur, nemlig den egentlige Kulturhistorie (i »Verdenskulturen«, VIII, 1912), den muhamedanske Verdens politiske Historie (i »Folkenes Historie«, III, IV og VII, 1908—12), den arabiske og tyrkiske Litteraturhistorie (i »Illustreret Verdenshistorie«, I, 1901) og endelig selve Religionen (i min Bog »Islam«, 1914); jeg har endvidere oversat en Række Udvalg af arabiske Historikere, der behandler Korstogs- perioden (udgivne af Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse, 1904—06). Af andre strengt videnskabelige Arbejder fra den senere Tid tør jeg liiaaske fremhæve min Katalog over Terslevfundets arabiske Mønter (i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1913) og en Beskrivelse af nogle af Universitetsbiblioteket erhvervede arabiske og tyrkiske Haandskrifter (i Videnskabernes Selskabs Oversigt 1915); en Række historiske og litteraturhistoriske Afhandlinger har jeg offentliggjort i Zeitschrift der deutschen morgenlåndichen Gesellschaft og i forskellige nordiske Tidsskrifter; endelig tør jeg maaske minde om, at min Doktor- disputats (»Studier over 1001 Nat«, 1891), er udgivet paa russisk af Lazarew Institutet i Moskva 1905. Med særlig Tilfredsstillelse tør jeg dvæle ved min Virksomhed som Lærer ved Universitetet, idet jeg med Stolthed kan fremhæve, at to af de dygtigste yngre Orientalister, Dr. Arthur Christensen og Arkivar F. de Fonlenay, er mine Elever. Lærerne og Undervisningen. 229 l)en stadigt voksende, baade videnskabelige og praktiske Værdi, som Studiet af Islam og islamisk Kultur har for Europa, begrunder forment- lig fuldtud mit Ønske om at faa min Stilling ophøjet til et ekstraordinært Professorat; naar jeg forst fremsætter dette Ønske nu, er Grunden dels den, at jeg forst i de sidste Aar har forøget min videnskabelige Bagage til det Omfang, jeg selv maalte anse for fyldestgørende, dels at efter den nye Lønningslov vil den Merbevilling, som en saadan Forandring i min Stilling vil udkræve, blive saa ringe, at den formentlig ingen Van- skeligheder kan volde, og idet jeg vover at tro, at hvad jeg hidtil har ydet, baade som Lærer og videnskabelig Forfatter, ved Metode og Frem- stillingskunst retfærdiggør mit Ønske, imødeser jeg det høje Ministe- riums velvillige Afgørelse.« Over dette Andragende udtalte det filosofiske Fakultet under 11. April 1916 følgende: »Docent Østrup har nu allerede i en lang Aarrække (skien 1898) med Iver og Dygtighed virket som Docent i semitisk Sprog og Litteratur. Han har i dette Tidsrum udført et fortjenstfuldt Arbejde, hvorved navn- lig hans fortrolige Kendskab til de moderne Forhold i den nærmeste Orient — Forhold, som i den senere Tid bliver af større og større Be- tydning for det europæiske Samfund — er kommet ham tilgode. Da han har maattet anvende en Del af sin Tid paa anden Virksomhed ved Siden af sin akademiske Lærergerning, har hans litterære Produktion ikke været omfattende, men han har dog i den seneste Tid udgivet Ar- bejder, der alle vidner om hans solide Kundskaber og videnskabelige Arbejdsmetode. I Betragtning heraf mener Fakultetet, at der vil være god Grund til gennem den ansøgte Forfremmelse at skaffe Dr. Østrup en Anerkendelse af hans lange og gode Arbejde ved Universitetet, og man tillader sig derfor paa det bedste at anbefale hans Andragende til det høje Ministeriums Velvilje.« Under 30. Juni 1916 fremsendte Konsistorium dette Andragende til Undervisningsministeriet med sin Anbefaling. Paa Finanslovforslaget for 1917—18 optoges imidlertid intet Forslag i ommeldte Henseende og Fakultetet fornyede derfor under 27. Marts 1917 sin Indstilling, idet det udtalte følgende: »Fakultetet skal, idet det iøvrigt henviser til sine Udtalelser fra ifjor, paany fremhæve ikke blot Betydningen af det Studieomraade, som del her drejer sig om, en Betydning, der gennem den nuværende Verdens- krise — hvilket Udfald Krigen end maatte faa — utvivlsomt vil blive yderligere forøget, men tillige Dr. Østrups fremstaaende Kvalifikationer for den søgte Post og hans dygtige Arbejde i den lange Periode, i hvilken han har virket som Docent. Det maa i højeste Grad være Fakultetet magtpaaliggende, at en saa højtbegavet Filolog som Dr. Østrup faar Lejlighed til at virke under de gunstigst mulige Betingelser til Gavn og Ære for vort Universitet.« Denne fornyede Indstilling fremsendtes under 30. Juni 1917 af Konsistorium til Ministeriet, der i Skrivelse af 11. Juli s. A. erklærede 230 Universitetet 1915—1920. sig villig til at oplage den onskede Bevilling paa Finanslovforslaget for 1918—1919. Den fornodne Bevilling til Oprettelsen af det ansøgte ekstra- ordinære Professorat gaves derpaa paa Finansloven for nævnte Finans- aar, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1387—88. Docent i semitisk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Johs. Østrup blev derefter under 16. April 1918 udnævnt til Professor extraordinarius i islamisk Kultur fra 1. s. M. at regne. 18. Lektor, Dr. phil. James Viktor Kuhr ansættes som Professor ordinarius i Filosofi efter Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. E. T. Wilkens' Afgang fra Universitetet. Omdannelse af det af Professor Wilkens beklædte ekstraordinære Professorat til et ordinært Professorat i Filosofi. (Journ. Nr. 165/1917.) Under 3. April 1917 anholdt Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. Wilkens om Afsked fra det ham betroede Embede fra 1. April 1918 at regne. Samtidig udtalte Professor Wilkens, at han, saafremt denne Ansøgning blev bevilget, ikke ret vel kunde overtage de propædeutiske Forelæsninger for 1917—18, da det vilde være uheldigt for Studenterne, at en Lærer skulde begynde og en anden afslutte og holde Eksamen, og han anholdt derfor om, at der ogsaa under Hensyn til hans aftagende fysiske Kræfter maatte blive givet Lektor Kuhr Bemyndigelse til at overtage disse pro- pædeutiske Forelæsninger fra 1. September 1917 og holde Eksamen i Juni 1918. De saaledes foreliggende Andragender, der var ledsagede af det fi- losofiske Fakultets Anbefaling af 16. April 1917, fremsendtes under 28. s. M. til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, idet der med Hensyn til den ansøgte Bemyndigelse for Lektor Kuhr udtaltes følgende: »Man skal i Henhold til den givne Begrundelse indstille, at Mini- steriet vil overdrage Dr. phil. V. Kuhr i Efteraarshalvaret 1917 og For- aarshalvaaret 1918 at afholde det Professor Wilkens paahvilende propæ- deutiske Forelæsningskursus i Filosofi og den efterfølgende filosofiske Prøve, imod at der som Vederlag herfor ydes ham et Honorar af samme Størrelse som det ham ved kgl. Resolution af 19. Juli 1916 for Undervis- ning i 1916—17 tillagte, jfr. Ministeriets Skrivelse af 25. Juli 1916, og saaledes at den Dr. Ku lir ved Ministeriets sidstnævnte Skrivelse meddelte Beskikkelse som Lektor for Efteraarssemestret 1916 og Foraarssemestret 1917 fornyes for det akademiske Aar 1917—18.« I Anledning af Konsistoriums sidstommeldte Indstilling meddelte Ministeriet under 13. Juli 1917, at der ifølge kgl. Resolution af 10. s. M. var tillagt Dr. Kuhr et Honorar paa 1340 Kr. af den paa Universitetets Udgiftspost h. 1. for Finansaaret 1917—18 opførte Sum for at holde Fore- la-sninger og Øvelser over Filosofi i Efteraarssemestret 1917 og Foraars- semestret 1918, hvorhos Ministeriet udtalte, at det havde beskikket Dr. Kuhr til Lektor i Filosofi for de 2 anførte Semestre. Det filosofiske Fakultet havde imidlertid under 29. Maj 1917 afgivet efterfølgende Indstilling: Lærerne og Undervisningen. 231 »I Anledning af Professor Cl. Wilkens' forestaaende Afsked fra det af ham hidtil beklædte Professorat i Filosofi tillader det filosofiske Fakultet sig herved at indstille, at denne Post besættes paany, og at den besættes med Lektor, Dr. phil. Victor Kuhr. Til nærmere Begrundelse af denne Indstilling skal Fakultetet frem- hæve, at dette tredje Professorat i Filosofi er indgaaet som et konstant Led i Universitetets Virksomhed, idet det store Antal af Studerende gør det nødvendigt — som det ogsaa i sin Tid blev fremhævet fra Univer- sitetets Side under Forhandlingerne om en Normeringsplan —, at der altid er tre Professorer i Filosofi. Denne Nødvendighed har i den nyeste Tid gentagne Gange faaet et meget klart praktisk Udtryk, idet det viste sig nødvendigt at skaffe en Vikar under den Vakance, som fulgte efter Professor Høffdings Afsked, og idet Professor Wilkens' Ansøgning om fra September 1917 af at være fritaget for at holde de propædeutiske Forelæsninger var betinget af, at det fra dette Tidspunkt af indtil Pro- fessorens Afsked maatte blive overdraget til en Vikar at holde disse Forelæsninger. Der har forøvrigt i de sidste Aar (kun med en Afbry- delse 1876—79) altid været tre Lærere, to normerede Professorer og en Docent eller ekstraordinær Professor, og Professor Cl. Wilkens har fra sin Ansættelse som Professor ogsaa fuldstændig virket som normeret Professor. Med Hensyn til det personlige Spørgsinaal skal Fakultetet udtale, at det ikke nærer nogen Tvivl om, at Dr. Kuhr er den bedst kvalificerede Kandidat til den Professorpost, om hvis Besættelse Fakultetet tillader sig at gøre Indstilling. Fakultetet skal i den Henseende henvise til de Ud- talelser, som fremkom ved den i Føraaret 1916 efter Professor Høffdings Afgang og Professor Anton Thomsens Død afholdte Konkurrence. Dr. Kuhr var allerede den Gang en af de Ansøgere, som Dommerkomitéen særlig havde sin Opmærksomhed henvendt paa, og Komitéens Flertal indstillede, at Dr. Kuhr straks skulde ansættes som midlertidig Docent, indtil han kunde overtage et i den nærmeste Fremtid ledigt blivende Professorat (d. v. s. det Professorat, hvorom der er Tale i nærværende Indstilling), medens Mindretallet endogsaa indstillede, at Dr. Kuhr an- sattes i den den Gang ledige Professorat. Fakultetet kan ganske slutte sig til den Dom over Dr. Kuhr, som ligger i disse to Udtalelser, og lige- som Flertalsindstillingen dengang foranledigede Ministeriet til at give Dr. Kuhr en ganske midlertidig Ansættelse som Lektor i Filosofi, saa- ledes tillader Fakultetet sig nu at indstille, at Dr. Kuhr, der siden da har gjort god Fyldest i sin Lektorpost, i fortsat Konsekvens af Dommer- komitéens Udtalelser maa blive udnævnt til Professor i Filosofi fra det Øjeblik af, da Professor Wilkens' Afsked indtræder (April 1918). Fakul- tetet skal tilføje, at det efter alt det anførte maa finde det naturligst, at den omtalte Professorpost ved Nybesættelser gaar over til at blive et ordinært Professorat.« Denne Indstilling fremsendte Konsistorium under 20. Juni 1917 til Ministeriet med Forslag om, at der ved Finanslovsforslaget for 1918—19 maatte blive søgt tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et 3die ordi- nært Professorat i Filosofi ved Universitetet. Dette Forslag blev imøde- kommet ved Bevilling paa Finansloven for nævnte Finansaar, jfr. Rigs- dagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1341—42. 232 Universitetet 1915—1920. Under 28. Maj 1917 blev der i Henhold til den derom indgivne An- søgning meddelt Professor, Dr. phil. Cl. E. T. Wilkens Afsked fra det ham betroede Embede som Professor extraordinarius i Filosofi og So- ciologi fra 31. Marts 1918 at regne. Den 15. Marts 1918 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet saaledes: » I Anledning af, at der ved den forestaaende Udstedelse af Finans- loven for 1918—19 kan forventes oprettet et 3die ordinært Professorat i Filosofi, skal man herved tillade sig at fremkomme med Indstilling om Besættelsen af dette Embede. Konsistorium kan i saa Henseende ganske slutte sig til den det høje Ministerium tidligere — med Skrivelse herfra af 20. Juni f. A. — forelagte Indstilling af 29. Maj f. A., hvori det filosofiske Fakultet sam- tidig med at bringe Oprettelsen af det heromhandlede Embede i Forslag udtaler, at det ikke nærer nogen Tvivl om, at Dr. phil. Victor Kuhr er den bedst kvalificerede Kandidat til dette, idet Fakultetet herved bl. a. henviser til den i høj Grad anerkendende Bedømmelse af Dr. Kuhrs Kva- lifikationer, som ved Konkurrencen om det ved Professor Høffdings Af- gang ledigtblevne Embede blev afgivet af vedkommende Censurkomité. Man skal hertil føje, at det er Konsistorium l>ekendt, at Fakultetets Ind- stilling enstemmig og uforandret fastholdes, at Konsistorium ved sine tidligere Indstillinger om midlertidige Ansættelser for Dr. Kuhr i Over- ensstemmelse med ovennævnte Censurkomités Henstilling er gaaet ud fra den Forudsætning, at de skulde danne Overgangen til hans Ud- nævnelse til Professor, samt at Dr. Kuhr ogsaa i Tiden efter den foran gengivne Indstillings Fremkomst paa udmærket Maade har røgtet sit Hverv som Lærer. I Henhold til foranstaaende tillader man sig derfor at indstille, at Dr. phil. Victor Kuhr, der er født den 21. September 1882 og har dansk Indfødsret, og som siden Efteraaret 1916 har været knyttet til Universi- tetet som midlertidig Lektor i Filosofi, udnævnes til Professor i Filosofi ved Universitetet fra 1. April d. A. at regne.« Under 27. Marts 1918 meddelte Ministeriet imidlertid, at det havde ment ikke at burde fravige den sædvanlige Fremgangsmaade ved Opslag af det ledige Embede, og at dette derfor s. D. var bleven opslaaet ledigt. Efter Ansøgningsfristens Udløb tilstillede Ministeriet under 12. April 1918 Konsistorium de om Embedet indkomne 4 Ansøgninger fra Dr. phil. Axel Dam, Dr. phil. Andreas Hanssen, Dr. phil. Kort Kortsen og Dr. phil. Victor Kuhr, idet Ministeriet anmodede Konsistorium om at ind- hente en Betænkning fra det filosofiske Fakultet om Embedets Besæt- telse og derefter at tilbagesende Sagen med Konsistoriums egne Ytringer. I Anledning heraf udtalte Fakultetet den 16. April 1918 følgende: »Efter at Ministeriet ved Skrivelse af 27. Marts havde ladet meddele Fakultetet, at det nyoprettede Professorat i Filosofi ved Universitetet var opslaaet ledigt, har Ministeriet derefter ved Skrivelse af 12. April til- stillet Universitetet 4 indkomne Ansøgninger om dette Embede og ud- bedt sig en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet med Hensyn til Em- bedets Besættelse. Det filosofiske Fakultet har behandlet Sagen i et Fakultetsmøde den Lærerne og Undervisningen. 233 15. April og har enstemmigt besluttet at indstille, at Embedet besættes med Lektor, Dr. phil. James Victor Kuhr. Til nærmere Begrundelse af denne Indstilling skal Fakultetet be- mærke følgende. Den ved kgl. Resolution af 4. Januar 1916 nedsatte Gensurkomité i Anledning af Konkurrencen om det den Gang ledige Professorat i Filosofi afgav den 8. April samme Aar en Bedømmelse, som bl. a. omfatter 3 af de nuværende Ansøgere (Dr. phil. Axel Dam, Dr. phil. Andreas Hanssen og Dr. phil. Victor Kuhr). Den fjerde af de nuværende Ansøgere, Dr. phil. Kort Kortsen, deltog ikke i Konkurrencen, men hans Kvalifikationer var de Medlemmer af Gensurkomitéen, som tillige var Medlemmer af Fakultetet, velbekendte, idet han allerede den Gang havde faaet den Doktordisputats antaget, der endnu ved Siden af et Oversættelsesarbejde og nogle mindre, populære eller refererende Ar- tikler udgør Grundlaget for Bedømmelsen af hans videnskabelige Be- tydning (hans Disputats blev antaget i December 1915 og forsvaredes den 18. April 1916). I Gensurkomitéens Bedømmelse udtaltes det, at alle Medlemmer af Dommerkomitéen var enige om, at Dr. Axel Dam og Dr. Andreas Hanssen ikke kunde komme i Betragtning. Med Hensyn til Dr. Kuhr delte Komitéen sig i et Mindretal og et Flertal. Mindretallet indstillede Dr. Kuhr til det den Gang ledige Professorat, medens Fler- tallet, som Indstillede Dr. Starcke, med Hensyn til Dr. Kuhr henstillede, at han ansattes som midlertidig Docent, indtil han kunde overtage det Professorat, som vilde blive ledigt inden 2 Aars Forløb. Til dette Stand- punkt sluttede Fakultetet sig ved i Begyndelsen af Maj samme Aar en- stemmigt at anbefale en Ansøgning fra Dr. Kuhr om Ansættelse som Lektor. Fakultetet skal herefter blot udtale, at der ikke siden da er ind- traadt noget (og heller ikke i de indkomne Ansøgninger anført noget), der betegner en Forskydning af den for 2 Aar siden foreliggende Situa- tion. Fakultetet finder derfor ingen Anledning til at fravige sit tidligere Standpunkt, og det saa meget mindre, som Dr. Kuhr i Mellemtiden har har haft Lejlighed til at vise sine Evner som Universitetslærer, idet han nu i to Semestre har holdt Rus-Forelæsninger over Filosofi og efter alt, hvad der er Fakultetet bekendt, udført dette Hverv fortrinligt.« Denne Indstilling fremsendte Konsistorium under 17. April 1918 til Ministeriet med Forslag om, at Lektor, Dr. Kuhr maatte blive udnævnt til Professor i Filosofi fra 1. April 1918 at regne. I Overensstemmelse hermed meddelte Ministeriet under 1. Maj 1918, at Dr. phil. James Victor Kuhr under 25. April 1918 var bleven udnævnt til Professor i Filosofi ved Universitetet fra 1. s. M. at regne. 19. Dr. phil. Edgar Rubin beskikkes til Lektor i Filosofi. (Journ. Nr. 214/1918.) Under 28. Maj 1918 fremsendte det filosofiske Fakultet et Andra- gende fra Dr. phil. Edgar Rubin om Ansættelse som Lektor i Filosofi med saalydende Anbefaling: »Idet det filosofiske Fakultet hermed fremsender en Ansøgning fra Dr. phil. Edgar Rubin, skal det paa det allervarmeste anbefale ham til Ansættelse som Lektor i Filosofi ved Universitetet. Universitetets Aarbog. 30 234 Universitetet 1915—1920. Fakultetet kan ganske tiltræde den med Ansøgningen følgende An- befaling fra Professor Høffding. Det anser Dr. Rubin for en meget fin og skarp filosofisk Begavelse og tror, at hans Ansættelse vil kunne være til megen Gavn for Universitetet. Det vil for Universitetet være en For- del at kunne disponere over en Lærer, hvem saadanne specielle Under- visningshverv kan øverdrages, som de filosofiske Professorer, der altid er stærkt optagne af den propædeutiske Undervisning, ikke vilde kunne overkomme. Men ogsaa bortset fra saadanne praktiske Opgaver maa Fakultetet desuden af rent videnskabelige Grunde sætte megen Pris paa, al en saa lovende ung Videnskabsmand søm Dr. Rubin knyttes til Uni- versitetet.« Dette Andragende fremsendte Konsistorium under 15. Juni 1918 til Undervisningsministeriet, idet det udtaltes, at det meget maatte anbe- fales, al Fakultetets Indstilling toges til Følge. Herved bemærkedes dog, at det herfor var en Forudsætning, at der ikke i den paagældende An- ledning søgtes nogen ny Bevilling, men at der af det under Universitetets Udgiftspost h. 1. til Ministeriets Raadighed til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb kunde tilstaas Dr. Rubin et Honorar, der fore- sloges bestemt til 2400 Kr. aarlig fra 1. September 1918 at regne. I Skrivelse af 14. August 1918 meddelte Ministeriet derefter, dels at Kongen under 30. Juli s. A. havde bifaldet, at der af Universitetets Udgiftspost li. 1. tillagdes Dr. phil. Edgai Rubin et Beløb af 2000 Kr. aarlig i 3 Aar fra 1. September 1918 at regne for som Lektor at holde Forelæsninger i Filosofi, dels at Ministeriet under 14. August s. A. havde beskikket Dr. Rubin til Lektor i Filosofi for det nævnte Tidsrum. 20. Rektor, Dr. phil. Karl Hude beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar til Lektor i klassisk Filologi. (Journ. Nr. 281/1918.) Under 9. September 1918 indgav Rektor, Dr. phil. K. Hude saa- Ivdende Andragende til Undervisningsministeriet: »Herved tillader jeg mig at andrage om, at det fra 1. April 1919 maa blive mig overdraget, foreløbig for et Tidsrum af 3 Aar, mod et passende Honorar fra og med Efteraarssemestret 1919 at holde Forelæs- ninger og Øvelser i klassisk Filologi ved Universitetet, og skal jeg til Begrundelse heraf anføre følgende: Siden Professor Gertz' Afgang i Foraaret vil der formentlig være god Brug for en Medhjælp til Vejledning for de filologiske studerende, og det saa meget mere, som Antallet af disse synes at være i Stigende. Hvad mine Kvalifikationer angaar, tør jeg maaske overlade det filo- sofiske Fakultet at skønne over disse, idet jeg blot skal anføre, at jeg, der siden 1903 er Medlem af Videnskabernes Selskab, lige siden min Disputats (1888) har leveret videnskabelige Udgaver af græske Forfat- tere (Thukydid, Herodot, Lysias), for ikke at nævne de talrige Hjælpe- midler ved den højere Undervisning og Oversættelser jeg har publiceret. Hvad jeg selv vilde tillægge ikke ringe Betydning er, at jeg siden Januar 1896 har fungeret som Censor baade i Græsk og Latin ved Skole- embedseksamen, saaledes at jeg ikke staar fremmed overfor den Aand Lærerne og Undervisningen. 235 og Metode, hvori Undervisningen drives i nævnte Fag, og mener med godt Udbytte for de studerende at kunne samarbejde med Professorerne i disse Fag. Naar jeg har bestemt mig til at indgive dette Andragende, er det forst efter at have gjort mig det klart, at en saadan Bivirksomhed, for- saavidt min Arbejdskraft ikke maatte blive svækket ved Sygdom eller lignende, ikke vil gore noget Afbræk i min Rektor- og Lærergerning (Tiden for den vil selvfølgelig falde udenfor Skoletiden), og den vilde være mig saa meget mere velkommen, som min videnskabelige Produk- tion til en vis Grad er blevet om ikke standset saa dog hæmmet ved Krigen, under hvilken det ikke som tidligere har været mig muligt ved Rejser at indsamle videnskabeligt Materiale til Losning af Opgaver, hvis Gennemførelse ikke blot efter min egen Mening vilde ligge mig nær.« I Anledning heraf udtalte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 24. September 1918 bl. a. følgende: »Allerede i sin Skrivelse af 3. Januar 1918 har I^akultetet i Anled- ning af Besættelsen af den ved Professor, Dr. Gertz' Afsked ledigblevne Post udtalt, at det paa Grund af det store Omfang, som Latinundervis- ningen har antaget, i en nær Fremtid vilde være nødvendigt at søge opnaaet, at der ansættes endnu en Lærer i Faget. Den saaledes paa- pegede meget følelige Trang vilde paa bedste Maade blive afhjulpet, hvis det kunde lykkes at knytte Dr. K. Hude til Universitetet paa den i hans Ansøgning antydede Maade. Fakultetet nærer ingen Tvivl om, at Dr. Hude er den til en saadan Virksomhed bedst kvalificerede Videnskabs- mand her hjemme. Fakultetet skal derfor paa det varmeste anbefale, at Rektor, Dr. phil. Karl Hude mod et Honorar af Størrelse som det sæd- vanlige Lektorhonorar bliver ansat til at holde Forelæsninger og Øvelser i klassisk Filologi.« Med Skrivelse af 1. Oktober 1918 tilbagesendte Konsistorium Sagen til Undervisningsministeriet, idet det udtaltes, at Konsistorium ogsaa for sit Vedkommende paa det bedste kunde anbefale dens videre Fremme til Ministeriets Velvilje. Under 16. s. M. meddelte Ministeriet derefter, at det var sindet at stille sig imødekommende overfor Andragendet, men at det — da det drejede sig om en Undervisning, der først skulde paabe- gyndes til Efteraaret 1919 — ikke mente at kunne udvirke allerhøjeste Resolution desangaaende for til Foraaret 1919, naar Finansloven for 1919 —20 var vedtaget. I Skrivelse af 24. November 1918 meddelte Rektor Hude imidlertid, at han vilde kunne begynde Undervisningen allerede med Foraarssemestret 1919, og i Skrivelse af 7. December s. A. udtalte Fakultetet, at det af Hensyn til de talrige Studerende med Latin som Bifag vilde være i høj Grad ønskeligt, om Rektor Hudes Undervisning kunde begynde allerede til den anførte Tid. Disse Udtalelser fremsendte Konsistorium derpaa under 3. Januar 1919 til Ministeriet med sin Til- slutning, idet det tilføjedes, at den endelige Størrelse af Rektor Hudes Honorar ikke burde fastsættes til under 2000 Kr. aarlig, og at man derfor gik ud fra, at en eventuel Fastsættelse af Honoraret til et mindre Beløb som Følge af vedkommende Kontos øjeblikkelige Utilstrækkelig- hed kun blev at anse som rent midlertidig. I Anledning heraf meddelte Ministeriet under 7. Februar 1919, at 236 Universitetet 1915—1920. det under 3. s. M. var bifaldet, at der af Universitetets Udgiftspost h. 1. for Finansaarene 1918—19 og 1919—20 udrededes henholdsvis 800 Kr. og 700 Kr., ialt 1500 Kr., som Honorar for Aaret 1919 til Rektor K. Hude for Afholdelse af Forelæsninger og Øvelser over klassisk Filologi for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. Februar 1919 at regne. Det tilføjedes herved, at Ministeriet i et Tilfælde som det foreliggende, hvor det drejer sig om at tillade en Mand i en storre Embedsstilling ved Siden af denne som Bibeskæftigelse at udove Lærervirksomhed ved Universitetet, inaatte for- mene, at et Honorar paa 1500 Kr. vilde være passende. Forsaavidt angaar Aaret 1920 anmodede Ministeriet under ^.Septem- ber 1919 Universitetskvæsturen om af det ved Docent Chr. Winthers Af- gang ledigblevne Beløb paa Universitetets Udgiftspost h. 1. for Finansaaret 1919—1920 at udbetale 125 Kr. i hver af Maanederne Januar, Februar og Marts 1920 som Honorar til Rektor Hude for Afholdelsen af de ommeldte Forelæsninger og Gvelser. Da der derimod ikke var blevet anvist noget Beløb for Tiden efter 1. April 1920, anholdt Konsistorium i Skrivelse af 20. April 1920 om, at Udbetalingen maatte blive fortsat. Konsistorium udtalte derhos, at det endnu en Gang fandt at burde paapege, at det hidtilværende Honorar af 125 Kr. maanedlig — selv naar det tages i Betragtning, at Lektor Hude beklaider et storre Embede som Hovedstil- ling — syntes ganske uforholdsmæssigt lavt, navnlig henset til de Lon- ninger og Honorarer, som ved Lov om Statens Tjenestemænd af 12. Sep- tember 1919 er normeret for de af denne Lov omfattede offentlige Tje- nesteydelser. Konsistorium henstillede derfor, om det paagældende Ho- norar ikke maatte kunne undergives en passende Forhøjelse fra 1. April 1920, eventuelt ved Optagelse af en dertil sigtende Bevilling paa Tillægs- bevillingslovforslaget. I Skrivelse af 14. Juni 1920 meddelte Ministeriet derefter, at der foreløbig fra 1. April 1920 at regne som hidtil vilde blive udbetalt Rektor Hude et Honorar af 125 Kr. maanedlig. 21. Dr. phil. Arthur Emanuel Christensen ansættes som Professor extraordinarius i iransk Filologi. (Journ. Nr. 173/1917, 282/1917 og 218/1919.) Under 19. April 1917 indgav det filosofiske Fakultet saalydende An- dragende: »I Anledning af de medfølgende efter Professor Axel Olriks Død til Fakultetet indkomne Ansøgninger fra to af vore Folkemindeforskere, Dr. phil. Arthur Emanuel Christensen og Dr. phil. Adjunkt Henrik Ussing, om Ansættelse ved Universitetet skal Fakultetet udtale følgende. Dr. Arthur Christensen horer ubetinget til de bedste blandt de yngre Videnskabsmænd her til Lands. I sit Hovedfag som Iranolog har han efterhaanden udviklet sig til en virkelig Kapacitet og udgivet et betyde- ligt Antal værdifulde Skrifter, der ogsaa har fundet Anerkendelse i Ud- landet. Flere af hans Arbejder har fundet Optagelse i Videnskabernes Selskabs Skrifter, saaledes »L'Empire des Sassanides. Le Peuple, l'Etat. la Cour« og et Par Arbejder, som er Frugter af en Rejse i Persien i Aaret 1914, og som paa en meget fordelagtig Maade vidner om, hvor ualmin- delig godt udrustet han var til de vanskelige Opgaver (bl. a. Dialekt- Lærerne og Undervisningen. 237 beskrivelse og Optegnelse af Folkeeventyr), han tildels under meget besværlige ydre Forhold stod overfor. Hans Produktion omfatter, som det ses af den Oversigt, han selv har givet i sin Ansøgning, de forskellig- ste Sider af iransk Sprog, Historie og Kultur, og en Række af hans Arbejder (opregnede paa hans Ansøgnings tredje Side) bevæger sig helt og holdent paa Folkemindevidenskabens Grund. Ved Siden deraf har han godtgjort sin ualmindelige Arbejdskraft ved at udgive flere dyg- tige Skrifter om den anoderne Folkepsykologi. Hele denne usædvanlig fortjenstfulde videnskabelige Virksomhed har forlængst tildraget sig det filosofiske Fakultets Opmærksomhed, og Fakultetet har længe næret Ønske om under en eller anden Form at vinde denne Kraft for Universitetet og sætte Dr. Arthur Christensen i Stand til at kunne anvende sin hele Tid til sine videnskabelige Studier, medens han nu er nødsaget til at skaffe sig det nødvendige Underhold ved andet Arbejde, der ikke blot begrænser Tiden for hans Studier paa følelig Maade, men ogsaa medfører en Anspændelse af hans Arbejds- kraft, søm han ikke vedblivende vil kunne præstere. Naar Fakultetet ikke tidligere har gjort noget Forsøg paa at bringe dette Ønske til Ud- forelse, har Grunden været den, at man ikke øjnede nogen Mulighed for at skaffe Dr. Arthur Christensen Plads indenfor den ved Forholdenes Natur givne Ramme for Universitetets Virksomhed. Efter det smertelige l ab, som Fakultetet har lidt ved Professor Axel Olriks Død, forekommer det imidlertid Fakultetet rimeligt at søge Dr. Arthur Christensen knyttet til Universitetet under særlig Paaberaabelse af hans Studiers Retning mod Folkemindevidenskaben. Fakultetet har i sin Tid under Overvejel- serne af en Normeringsplan udtalt Ønske om, at Lærerposten i Folke- mindevidenskaben maatte blive fast, og samtidig fremhævet, at denne Post ikke ensidigt burde være begrænset til de nordiske Folkeminder, men have en mere omfattende og almindelig Karakter (hvad den, takket være Professor Axel Olriks vide Udsyn, ogsaa hidtil faktisk i stor Ud- strækning har haft). Til at beklæde en saadan Post i almindelig Folke- mindevidenskab er en Iranolog ingenlunde uegnet, da Persien betegner et Cenlralpunkt i en sammenlignende Behandling af Folkefortællinger og Eventyr, og Universitetet vilde ved Dr. Arthur Christensens Ansæt- telse i en saadan Stilling have den Fordel tillige at kunne byde de Studerende en Vejledning i de paa saa mange Maader højst vigtigte iranske Sprog, som næppe paa nogen anden Maade vilde kunne blive repræsenterede ved Universitetet. Hvad den anden Ansøger, Dr. Henrik Ussing, angaar, skal Fakul- tetet ingenlunde benægte, at han i og for sig maa siges at være kvali- ficeret til at beklæde en saadan Lærerpost som den, hvorom han søger. Han har ved sin Disputats og flere andre Afhandlinger — hvorom der kan henvises til hans Ansøgning — vist, at han er i Besiddelse af grun- dige og ret alsidige Kundskaber (Sagnhistorie, nordisk Kulturhistorie, Stedsnavnestudier, dansk Litteraturhistorie), samt at hans Opfattelse er præget af Modenhed, lians Metode af sund Sans. Og man kan som en særlig Fortjeneste fremhæve hans ihærdige Syslen med og Samlearbejde med Hensyn til Almuens Levevis, Sæd og Tro, Sprog og Bebyggelse. Idet Dr. Ussings Studier bevæger sig paa det nordiske Omraade, staar de utvivlsomt nærmere ved, hvad der hidtil har været og som Regel bør 238 Universitetet 1915—1920. være det centrale i en Lærerpost for Folkeminder ved vort Universitet, end Tilfældet kan siges at være med Dr. Arthur Christensen. Men paa den anden Side foreligger der hidtil na^ppe noget Bevis paa, at Dr. Ussing tillige vilde kunne give Posten den almindelige Karakter, som Fakultetet ønsker. Og da det desuden forekommer Fakultetet at være hævet over al Tvivl, at Dr. Arthur Christensen er en langt betydeligere Videnskabsmand end Dr. Ussing, skal Fakultetet herved indstille, at Dr. Arthur Chri- stensen ansættes som Professor extraordinarius i almindelig Folkeminde- videnskab og iransk Filologi.« Dette Andragende fremsendtes under 20. Juni 1917 af Konsistorium til Undervisningsministeriet, idet det under Henvisning til, at det af Professor extraordinarius, Dr. Axel Olrik hidtil l>eklædte ekstraordinære Professorat var bortfaldet ved hans Død, indstilledes, at der paa Finans- lovforslaget for 1918—19 søgtes tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat for Dr. Arthur Christensen som af Fakul- tetet foreslaaet. I Anledning heraf tilskrev Ministeriet under 12. Juli s. A. Konsistorium, at det ikke fandt Anledning til Oprettelsen af et saadant Professorat. Under 24. Oktol>er 1917 indsendte Dr. Arthur Christensen derefter saalydende Andragende: »Undertegnede, Dr. phil. Arthur Emanuel Christensen, tillader sig herved ærbødigst at andrage det høje Ministerium om Ansættelse som Docent i iransk Filologi ved Kobenhavns Universitet. Jeg har i de sidste 14 Aar (siden Efteraaret 1903) paa Københavns Universitet holdt Forelæsninger (over den persiske Poesis Historie, Per- siens Historie i Oldtiden, Bagdadkalifatets Kulturhistorie, det moderne Persien) og Ovelser i Nypersisk, i de senere Aar tillige i Pehlevi. Samtidig har jeg gennem en Række skriftlige Arbejder fremlagt Resultaterne af mine Studier paa den iranske Filologis Omraade, Studier, som jeg har fortsat, efter at Hensynet til Udkommet fra 1907 havde gjort det nødvendigt for mig at stille en betydelig Del af min Tid og min Arbejdsevne i den praktiske Bladvirksomheds Tjeneste. Jeg har saaledes i en Aarrække forceret min Arbejdskraft til den yderste Gramse for at forene disse paa vidt forskellige Omraader beroende Virksomheder, af hvilke den videnskabelige krævede en stadig fortsat Tilegnelse paa den iranske Filologis mange Underdiscipliners og Grænsediscipliners Om- raader samtidig med, at jeg fortsatte mine selvstændige Forskninger og min derpaa baserede videnskal>elige Produktion. Jeg maa imidlertid være forberedt paa, at jeg ikke paa ubegrænset Tid kan vedblive at drive mit videnskabelige Arbejde med samme Intensitet og samtidig tilfreds- stille de Krav til Arbejdsevne, som den journalistiske Virksomhed stiller. Allerede som Student dyrkede jeg orientalske Studier, særlig Arabisk og Persisk, i hvilke Sprog Professor A. van Mehren var min Lærer. Mine første Forsøg paa selvstændige Arbejder paa disse Omraader — af hvilke Persisk snart samlede min største Interesse — var to Smaaskrifter: »For- tællinger og Fabler af persiske Rammeværker« og »Firdusi: Beschen »g Menische, en Episode af Schahname, oversat« (Studier fra »Sprog og Oldtidsforskning«, Nr. 40 og 46). Lærerne og Undervisningen. 239 Da jeg i Januar 1900 /havde afsluttet mit Eksamensstudium med Skoleembedseksamen, satte forskellige Rejseunderstøttelser mig i Stand til først ved kortere Studieophold i London og Paris at samle Materiale til en Afhandling for Doktorgraden og dernæst at opholde mig et Semester i Berlin for ved »Seminar fur orientalische Sprachen« at dyrke moderne Persisk samtidig med, at jeg studerede nypersiske Tekster under Vejled- ning af Dr. F. C. Andreas. I 1903 erhvervede jeg Doktorgraden for Af- handlingen »Omar Khajjams Rubaijat, en litterærhistorisk Undersø- gelse«, af hvilken der Aaret efter udkom en omarbejdet Udgave paa Fransk (Reoherches sur les Rubaiyat de Omar Hayyam) paa Carl Winters Forlag i Heidelberg. Disse Forstudier til denne Afhandling havde ført mig ind paa en mere indgaaende Beskæftigelse med den ældre førklas- siske nypersiske Lyrik samt med Kultur og Aandsliv i den islamitiske Middelalder. Saadanne Emner behandlede jeg i »Fra Samanidernes Tid, Kulturskitser fra Orientens Middelalder« og »Hofdigtning og Digterhoffer hos Perserne« (»Stud. fra Sprog- og Oldtidsforskning« Nr. 61 og 66), fremdeles i »Die Moschee Makli in Bøkhara« (»Orien. Litteratur-Zeitung«, 1904) og »Muhammedanske Digtere og Tænkere« (G. B. N. F. 1906). I en Artikel »Afzal Kaschi, en persisk filosofisk Epigramdigter« (»Dansk Tidsskrift«, 1904) bragte jeg en Oversættelse af nogle uudgivne Digte af denne mystiske Digter. En anden Frugt af Forarbejderne til inin Doktor- afhandling var Fremdragelsen af en kort filosofisk Afhandling af Omar Hayyam, som jeg fandt i et Haandskrift paa Bibliotheque Nationale i Paris og offentliggjorde i fransk Oversættelse i »Le Monde Oriental« for 1906 (»Un traite de metaphysique de Omar Hayyam). Andre Emner be- handlede jeg i »Lidt om persisk Kunstindustri« (»Tidsskrift for Industri«, 1907), »Tusind og een Nats Bagdad« (»Tilskueren«, 1908), »Some Notes on Persian Melody-Names of the Sasanian Period« (»Dastur Hoschang Memorial Volume«, Bombay 1909) og »Orientalsk Musikkultur« (»Ord och Bild«, 1910). Efter at have sat mig noget ind i Oldpersisk og Avestisk tilbragte jeg i 1905 et Semester i Gottingen, beskæftiget med Studiet af Pehlevi under Vejledning af F. C. Andreas, der var bleven ved Universitetet som Pro- fessor i forasiatiske Sprog. Som et første Resultat af mine Studier i det zoroastriske Irans Sprog og Historie fremkom i 1907 i Videnskabernes Selskabs Skrifter »L'Empire des Sassanides. Le Peuple, l'Etat, la Cour«, et Forsøg paa en Sasanidetidens Kulturhistorie. Hertil sluttede sig »Ro- manen om Bahram Tschobin, et Rekonstruktionsforsøg« (»Stud. fra Sprog- og Oldtidsforskning«, Nr. 75). I de følgende Aar var det navnlig iransk Sagnhistorie og iranske Folkeminder, der optog mig. Allerede i 1905 havde jeg i »Danske Studier« offentliggjort en Artikel om »Persiske og nordiske Sagn«, og samme Aar offentliggjorde jeg i »Nordisk Tidsskrift«: Rustem og Sohrab, Prøve paa en dansk Firdusi-Oversættelse«. I 1910 skrev jeg i »Nordisk Tidsskrift for Filologi« om »Det med i ske Dynasti hos Herodot og Ktesias« og om »Alexander den Store i den orientalske Overlevering«. Fra 1913 har jeg med Støtte af Carlsbergfondet foretaget indgaaende Studier over den iranske Sagnhistorie og Heltedigtning. Dette Arbejde er ført saa vidt, at et første Bind (»Les Types du premier honune et du premier roi dans l'histoire legendaire des Iraniens, 1. partie: Gajomard, Masjaj et Masjanaj, 240 Universitetet 1915—1920. Hosang et Taxmoruw«) er under Trykning — det udkommer i de af Pro- fessor Lundeli i Uppsala udgivne »Archives d'Etudes orientales« —, og betydelige Forarbejder til de følgende Bind er gjorte. Mine sagnhistoriskc Studier forte mig paa forskellige Punkter ud over det specielt iranske Sagnomraade og bragte mig til at sysle med Tanken om en Fornyelse af den sammenlignende Sagnforskning paa virkelig videnskabelig Basis. Som et Forsøg i den Retning offentliggjorde jeg i »Danske Studier« for 1915 Afhandlingen »Trebrødre og Tobrødre-Stamsagn, en Studie i sam- menlignende Sagnforskning«. En mindre Afhandling om »Persiske Baal- tændingsfester« fremkom 1915 i »Vor Tid«, en anden »Reste von Manu- Legenden in der iranischen Sagensvelt« i »Festschrift Friedrich Carl Andreas« 1916. I en vis Sammenhæng med disse Studier over persiske Folkeminder staar mine Undersøgelser over religionshistoriske Emner. I 1903 havde jeg i »Nordisk Tidsskrift« skrevet om »Schiismen, den persiske National- religions Udvikling«. I samme Tidsskrift for 1911 gjorde jeg i »En moderne orientalsk Religion« Rede for Babi-Behaismen. I »Le Monde Oriental« for 1911 meddelte jeg nogle »Remarques critiques sur le Kitab bayani-l-adyan d'Abul-Maåli«. Af dette nypersiske religionshistoriske Skrift offentliggjorde jeg i 1916 en Oversættelse (»Abul-l-Maåli's Frem- stilling af Religionerne«) i »Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning«, Nr. 101. Imidlertid liavde en Understøttelse fra Carlsbergfondet sat mig i Stand til i 1914 at foretage en ca. 6 Maaneders Rejse til Nordpersien og russisk Turkestan. Jeg havde forberedt mig til denne Færd ved et nyt, kortere Ophold i Gottingen i 1913, under hvilket jeg under Professor Andreas' Vejledning satte mig ind i moderne persiske Dialekter. Jeg benyttede Lejligheden til hos Professor Andreas at studere nogle af de soghdiske Tekster, som de senere Aars Udgravninger i Centralasien havde bragt frem. Frugten af min persiske Rejse var — foruden to Artikler i »Geografisk Tidsskrift«: »Lidt persisk Folkepsykologi« (1914) og »Oasen Merv og dens Ruinmarker« (1917) — Afhandlingen »Le dialecte de Samuan. Essai d'une graminaire sammanie avec un vocabulaire et quel- ques textes, suivi d'une notice sur les patois de Sangsar et de Lasgird«, der fremkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter i 1915, og en Samling persiske Fortællinger i Overgangssproget, som jeg har nedskrevet i Te- heran, efter mundtlig Diktat, og hvoraf en Udgave med Oversættelse og folkloristiske Noter er i Trykken og vil fremkomme i Videnskabernes Selskabs Meddelelser under Titlen »Contes persans en langue populaire«. Sammen med Docent, Dr. J. Østrup har jeg i Videnskabernes Sel- skabs Oversigter for 1915 udgivet »Description de quelques manuscrits orientaux appartenant a la Biblioteque de l'Université de Copenhague«. For Fuldstændigheds Skyld kan jeg nævne, at jeg har behandlet politisk-filosofiske Emner — foruden i forskellige mindre Afhandlinger i følgende Skrifter: »Politik og Massemoral« (1911), hvoraf en tysk og en engelsk Oversættelse foreligger, og »Engelsk og Tysk Folkeaand. Kultur og Verdenskrig« (1915), som er bleven oversat paa Svensk.« Dette Andragende ledsagede det filosofiske Fakultet med følgende Anbefaling: Lærerne og Undervisningen. 241 »Idet Fakultetet hermed fremsender en Ansøgning fra Dr. phil. Arthur Emanuel Christensen om Ansættelse som Docent i iransk Filologi ved Københavns Universitet, medgiver det denne Ansøgning sin varmeste Anbefaling. Dr. Arthur Christensen er en baade herhjemme og i Udlandet højt anset Forsker, hvis Virksomhed Fakultetet har fulgt med den største Interesse. Fakultetet kan ikke noksom beundre den ægte videnskabelige Udholdenhed og Energi, hvormed Dr. Christensen samtidig med, al han maatte tjene sit Udkomne ved Arbejde af anden Art, har formaaet at gennemføre sine Studier og udsende det ene værdifulde Arbejde efter det andet, saa at hans Produktion nu omfatter ikke blot de forskelligste Sider af iransk Aandsliv, Historie, Kultur, Litteratur, Folkeminder, Religion, men ogsaa hele den sproglige Side af den iranske Filologi fra Oldtids- sprog til Nutidsdialekter. Han har ikke ladet sig skræmme hverken af indre eller af ydre Vanskeligheder; under ugunstige ydre Forhold har han i Iran selv gennemfort Dialektstudier med rigt Udbytte, og han er trængt ind i Studiet af et af de vanskeligste Sprog, en indoeuropæisk Sprogforsker kan blive stillet overfor, det middelpersiske Sprog Pehlevi, hvis Betydning for hele den orientalistiske Videnskab ikke let kan anslaas for højt. Fakultetet har længe næret Ønske om at se en saa betydelig viden- skabelig Kraft knyttet til Universitetet og det saa meget mere, som man maatte befrygte, at Dr. Arthur Christensen ikke i Længden vilde kunne vedblive at udholde den Anspændelse, som hans dobbelte (praktiske og videnskabelige) Virksomhed paalagde ham. Naar Fakultetet ikke allerede for lang Tid siden har gjort Forsøg paa at virkeliggøre dette Ønske, lig- ger det i, at man har næret nogen Betænkelighed ved at foreslaa en Docentur i iransk Filologi. Dette Fags videnskabelige Betydning baade med Hensyn til Kulturhistorie og Sproghistorie er ganske vist hævet over enhver Tvivl, og Faget er da ogsaa i Udlandet Genstand for den omhyggeligste Pleje. Ligeledes er det indlysende, at netop dansk Viden- skab har en særlig Anledning til at bestræbe sig for at løfte den berøm- melige Arv, som paa dette Omraade er efterladt os af vore store Sprog- forskere Rask og Westergaard. Men Fakultetet holdtes dog tilbage fra at foreslaa at oprette en Lærerplads for Dr. Arthur Christensen ved Hensynet til, at der var andre Fag, der kunde stille større Krav end det Iranske paa at komme i Betragtning. Derimod mente Fakultetet efter Professor Axel Olriks Død under særlig Betoning af den folkloristiske Side af Dr. Arthur Christensens Studier at turde indstille, at Dr. Christensen ansattes som Professor i almindelig Folkemindevidenskab og iransk Filologi, uden Hensyn til, at Folkemindevidenskaben ved vort Universitet ogsaa efter Fakultetets Mening i Reglen bør have sit Tyngdepunkt paa nordisk Omraade. Da Ministeriet imidlertid ifølge sin Skrivelse af 12. Juli d. A. ikke har ment al kunne gaa ind paa denne Indstilling, anser Fakultetet det for sin Pligt saa varmt som muligt at anbefale Dr. Christensens Ansøgning om en Docentur i iransk Filologi for paa denne Maade at sikre hans fort- satte videnskabelige Arbejde og lade det komme vort Land og vort Universitet tilgode. I Henhold hertil anbefaler Fakultetet indtrængende, Universitetets Aarbog. 31 242 Universitetet 1915—1920. at der oprettes en ekstraordinær Docentur i Iransk, og at Dr. Arthur Christensen ansættes deri.« Under 9. November 1917 fremsendte Konsistorium Dr. Christensens Andragende og Fakultetets Skrivelse til Ministeriet med den varmeste Anbefaling af, at Andragendet søgtes imødekommet ved Fremsættelse af Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1918—19 om Oprettelsen af et personligt Docentur for Dr. A. Christensen i iransk Filologi. Her- paa svarede Ministeriet under 3. December s. A., at man i hvert Fald ikke i det paagældende Aar saa sig i Stand til at søge saadan Bevilling. Den 2. April 1918 indgav Dr. Christensen derpaa saalydende An- dragende om Ansættelse som Professor extraordinarius i iransk Filologi: »Undertegnede, Dr. phil. A. E. Christensen, tillader sig herved ærbø- digst at andrage det hoje Ministerium om en Ansættelse som Professor i iransk Filologi ved Københavns Universitet, idet han med Hensyn til sine Studier og sin videnskabelige Virksomhed henviser til de i en tid- ligere Ansøgning anførte Enkeltheder. Til den heri meddelte Fortegnelse over videnskabelige Arbejder kan nu føjes følgende: Om La'gekunst hos Perserne (Medicinsk-historiske Smaaskrifter ved Vilh. Maar, Nr. 18) 1917. Contes persans en langue populaire, publies avec une traduction et des notes (Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs historisk-filologiske Meddelelser I, 3). 1918. Lidt om vandrende Motiver i Evald Tang Kristensens Molbo- og Aggerbohistorier (Festskrift til Evald Tang Kristensen), 1917. En Skildring af min videnskabelige Rejse til Persien i 1914 vil i Løbet af April udkomme paa den Gyldendalske Boghandels Forlag under Titlen: Hinsides det kaspiske Hav. I 1917 ansøgte jeg efter Raad fra venligsindet Side — under Henblik paa de særlige Forhold, hvorunder Andragendet fremkom — om en Ansættelse som Docent i iransk Filologi. Da imidlertid de økonomiske Kaar, som Stillingen som Docent vilde byde mig, kun vilde tillade mig delvis at frigøre mig for de Virksomheder, der optager en saa betydelig Del af den Tid og Arbejdskraft, som jeg gerne helt vilde hellige den videnskabelige Forskning, formener jeg, at det i Betragtning af min allerede fremrykkede Alder saavelsom i Betragtning af min litterære Produktion og 15 Aars Virksomhed som Privatdocent ikke vilde være ubilligt, at jeg nu ansøger om et Professorat.« Med Hensyn til dette Andragende udtalte det filosofiske Fakultet under 12. April 1918 følgende: »Idet Fakultetet hermed tjenstligt fremsender en Ansøgning fra Dr. phil. Arthur Christensen om Ansættelse ved Universitetet som Professor i iransk Filologi, skal det minde om, at det allerede tidligere, senest i Anledning af en i Oktober 1917 af Dr. Arthur Christensen ind- given Ansøgning om Ansættelse som Docent i iransk Filologi, har haft Lejlighed til overfor det høje Ministerium at udtale sig om Ansøgerens usædvanlige Kvalifikationer. Idet Fakultetet tillader sig at henvise til Lærerne og Undervisningen. 243 disse tidligere Udtalelser, skal det blot tilfoje, at de af Dr. Arthur Chri- stensen siden da udgivne nye Arbejder, som lian anfører i sin Ansøgning, yderligere har bestyrket Fakultetets Overbevisning om, at Dr. Arthur Christensen er en saa fremragende videnskabelig Kraft, at det maa være yderst magtpaaliggende at søge ham knyttet til Universitetet. Naar Dr. Arthur Christensen, der ifjor kun søgte om al blive Docent, i Aar har besluttet sig til at søge om at blive Professor (extraordinarius), skal Fakultetet udtale, at det ikke nærer den ringeste Tvivl om, at Dr. Arthur Christensen fuldtud er værdig til et Professorat. Fakultetet var ikke fremmed for den Henstilling, som ifjor bestemte Ansøgeren til kun at søge om en Docentur; men for Fakultetet saavel som for de Medlem- mer af Fakultetet, fra hvem Henstillingen udgik, var det herved ude- lukkende Hensigtsmæssighedsgrunde, som var afgørende. Og Fakultetet, der fuldtud anerkender Vægten af de personlige Grunde, som i Aar har bevæget Ansøgeren til at fravige den omtalte Henstilling, skal nu med Henblik paa Dr. Arthur Christensens solide videnskabelige Position og hans forudgaaende Virksomhed som Privatdocent paa det varmeste anbe- fale, at den Lærerpost, som søges oprettet for ham, maa blive et Pro- fessorat. Kun under Forudsætning af, at en Ansættelse i denne Form skulde støde paa uovervindelige Vanskeligheder, anbefaler Fakultetet subsidiært, at der i det mindste maa oprettes en Docentur for ham.« »Den saaledes foreliggende fornyede Indstilling om Dr. Arthur Chri- stensens Ansættelse ved Universitetet fremsendte Konsistorium under 15. Juni 1918 til Undervisningsministeriet med følgende Bemærkninger: »Man maa lægge den største Vægt paa, at Dr. Arthur Christensen nu opnaar den Lærerstilling, hvortil hans store videnskabelige Dygtighed allerede længe har kvalificeret ham. Under Hensyn til det i hans An- dragender og det filosofiske Fakultets Erklæringer om hans betydelige videnskabelige Virksomhed — derunder 15 Aars Virksomhed som Privat- docent ved Universitetet — oplyste, maa man endvidere anse det for rigtigt, at den Lærerstilling, der oprettes for ham, bliver et Professorat«. Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1395—98, blev der givet Bevilling til Oprettelse af det ansøgte ekstraordinære Professorat. Under 6. Maj 1919 udnævntes der- paa Dr. phil. Arthur Christensen til Professor extraordinarius i iransk Filologi fra 1. April 1919 at regne. 22. Ordningen af den praktiske Sprogundervisning i Tysk. Dr. phil. Louis Bobé beskikkes for et Tidsrum af 3 Aar til Lektor i Tysk. (Journ. Nr. 217/1916 og 296/1918.) (Jfr. Aarbogen for 1915—20, Bind I, Side 288—91.) Under 15. Maj 1916 tilskrev det filosofiske Fakultet Konsistorium saaledes: »I Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 14. April d. A. tillader Fakultetet sig foreløbig at indstille, at de Studerende, som melder sig til den praktiske Sprogundervisning i Tysk, inddeles i Hold normalt paa 10 Deltagere, hvorfra dog Forholdene kan nødvendiggøre smaa Afvigel- 244 Universitetet 1915—1920. ser; man tænker sig Fordelingen paa Holdene foretaget efter de Stu- derendes forskellige Standpunkt, Begyndere og Viderekomne, og at hvert Hold faar 2 sammenhængende Timer ugentlig, anvendte dels til Gen- nemgang af Hjemmestile, dels til Øvelser i mundtlig Brug af det frem- mede Sprog, saaledes at der bliver 15 Dobbelttimer pr. Semester. Da det er vanskeligt at faa kompetente Lærere til at paatage sig Undervisningen for 5 Kr. pr. Time, en Betaling, som Fakultetet ogsaa tidligere har ment at maatte betegne som utilfredsstillende, jfr. Fakul- tetets Skrivelse til Ministeriet af 14. December f. A., skal Fakultetet her- ved foreslaa, at der sker Forespørgsel til Ministeriet, om man foreløbig kunde sætte Timebetalingen for indtil 2 Hold af Viderekomne til 6 Kr. Timen (og til 5 Kr. Timen for de øvrige Holds Vedkommende), idet man forventer, at i hvert Fald det første Aar den bevilgede Sum ikke derved vil blive overskredet, og idet man tillader sig at henvise til, hvad der er udtalt i Anmærkningen paa Finansloven, at Betalingen for de nævnte Timer ikke skønnes at burde sættes under 5 Kr. Timen. Da det fremdeles utvivlsomt vil lette Sagens Gennemførelse, hvis der gives denne Lærerstilling en bestemt Betegnelse, skal man foreslaa — forsaavidt det ikke er muligt her at indføre den ved andre Universiteter for slige Sproglærere hævdvundne Lektor-Titel — at disse Lærere saa- velsom Lærerne i andre Sprog, der lønnes med Timebetaling (saaledes i Latin og Græsk), benævnes med Titlen »Universitets-Adjunkt«. Fakultetet skal dernæst indstille, at Timerne i første Række over- drages til Hr. Dr. phil. Louis Bobé, idet man forbeholder sig til Efter- aaret, hvis det viser sig nødvendigt, at indstille flere andre. Hvad endelig angaar Sporgsmaalet om Anvendelsen af de 480 Kr. af Kommunitetets Midler til Uddeling af Fripladser, mener Fakultetet, at Fremgangsmaaden bor være denne, at Bevillingen af Fripladser inden- for et enkelt Semester aldrig bor overstige Halvdelen af den nævnte Sum, og at Fripladserne skal bortgives af Fakultetet til de mest trængende af de Studerende og kun efter Ansøgning paa sædvanlig Maade ledsaget af testimonium paupertatis, hvorom Fakultetet derefter nærmere vilde have at gore Indberetning til Konsistorium.« Sagen fremsendtes under 2. Juni 1916 til Undervisningsministeriet med Konsistoriums Tilslutning, idet det med Hensyn til Fakultetets Forslag om at give Lærerstillingen en bestemt Betegnelse tilføjedes, at Konsistorium maatte ønske at undergive dette Forslag en nærmere Over- vejelse og derfor forbeholdt sig senere at fremkomme med Indstilling derom. Undervisningsministeriet tilskrev derefter under 16. Juni 1916 Konsistorium saaledes: »I Skrivelse af 2. d. M. har d'Hrr. Rektor og Professorer udbedt sig Ministeriets Approbation paa et af det filosofiske Fakultet fremsat For- slag angaaende dels den nærmere Ordning af den praktiske Sprogunder- visning i Tysk ved Universitetet, hvortil der som Timebetaling for Lærere paa Finansloven for indeværende Finansaar er bevilget 600 Kr. som 1. Del af en foreløbig for 3 Aar given Bevilling paa 600 Kr. aarlig, dels Spørgsmaalet om, hvorledes der vil være at forholde med Bortgivel- sen af de 20 Fripladser å 12 Kr. halvaarlig ved nævnte Undervisning, for hvis Udredelse af Kommunitetets Midler der ved en ligeledes for 3 Lærerne og Undervisningen. 245 Aar gældende Bevilling paa 480 Kr. aarlig er tilvejebragt Hjemmel ved samme Finanslov. I Overensstemmelse med Deres Indstilling bifalder Ministeriet her- ved: at Undervisningen af de Studerende i første Række overdrages til Dr. phil. Louis Bobé, hvorved tilføjes, at man senere forventer at modtage Indstilling om, til hvilke andre den paagældende Undervisning tænkes overdraget; at Deltagerne i Undervisningen deles i Hold paa ca. 10 Studerende efter deres forskellige Standpunkt, Begyndere og Viderekomne; at Honoraret til Læreren foreløbig sættes til 6 Kr. pr. Time for indtil 2 Hold af Viderekomne og til 5 Kr. pr. Time for de øvrige Hold, samt at det overlades til Fakultetet paa Grundlag af sædvanlige Ansøgnin- ger fra de Studerende at fordele de omhandlede 20 Fripladser i hvert Semester.« Under 27. September 1918 indgav det filosofiske Fakultet derefter saalydende Andragende: »Fakultetet tillader sig herved at andrage om, at der ved anden Behandling af Finanslovforslaget for 1919—20 maa blive optaget en Bevilling, som muliggør Fortsættelsen af den praktiske Sprogundervis- ning i Tysk ved Universitetet, der hidtil er foregaaet paa Grundlag af en ved Finansloven for 1916—17 given og med indeværende Finansaar udløbende treaarig Bevilling. Undervisningen har i det forløbne Treaar med Ministeriets Appro- bation (jfr. Ministeriets Skrivelse af 16. Juni 1916) været overdraget til Dr. phil. Louis Bobé. Deltagerne i Undervisningen har været delt i Hold paa ca. 10 Studerende efter deres forskellige Standpunkt, Begyndere og Viderekomne. Honoraret til Læreren har været sat til 6 Kr. pr. Time for indtil 2 Hold af Viderekomne og til 5 Kr. pr. Time for de øvrige Hold. Udgiften hertil har været tilvejebragt dels ved en Bevilling paa Finansloven paa 600 Kr. aarlig, dels ved, at de Studerende, som deltog i Øvelserne, betalte et Kontingent paa 12 Kr. halvaarlig. For Betalingen af dette Kontingent har aarlig indtil 20 mindre bemidlede Studerende kun- net opnaa Fritagelse ifølge en ved Finansloven given Bevilling paa 480 Kr. (af Kommunitetets Midler) til saadanne Fripladser. Antallet af Deltagere, der har svinget noget, er i indeværende Se- mester 35, fordelte paa 4 Hold, og Undervisningen omfatter 2 Timer ugentlig for hvert Hold. Da en Undervisning af dette Omfang kan over- kommes af en enkelt Lærer, har den Tanke, der oprindelig regnedes med, at man foruden Dr. Bobé maatte ansætte og'saa andre Lærere, ikke krævet sin Virkeliggørelse. Men det har paa den anden Side vist sig, at der er Brug for praktiske Kursus i hvert Semester. De udgør et nødven- digt og uundværligt Led af Universitetets Undervisning, og Fakultetet maa derfor meget indtrængende indstille, at deres Fortsættelse mulig- gøres. Dette vil imidlertid kræve ikke blot en Fornyelse, men en Forhøjelse af Lærerens Honorar. Naar henses til, at Undervisningen af Læreren kræver et Hjemmearbejde med Stilretning, der beslaglægger mindst lige- 246 Universitetet 1915—1920. saa megen Tid som selve Underv isningen paa Universitetet, maa det siges, at den fastsalte Betaling allerede i 1916 var for lav; og da alle Penge- forhold siden den Tid er saa stærkt forrykkede, er det Honorar, der opnaas ved den hidtidige Ordning, nu et alfor ringe Vederlag for I>r. Bobés fortjenstfulde Arbejde. Og da Fakultetet i hoj Grad maa ønske at bevare ham for Universitetet, skal man tillade sig at foreslaa, al Dr. Bobé ansættes som Lektor i Tysk for tre Aar med det sædvanlige Lektor- honorar, der soges bevilget paa Finansloven, idet samtidig Betalingen for Undervisningen fra de Studerendes Side bortfalder. Naar Fakultetet onsker, at Dr. Bobé maa blive ansat som Lektor, er det ikke Meningen dermed at sideordne ham med de Lektorer, hvis Opgave er af strængt videnskabelig Art (saaledes som, indenfor vort Fakultet. Dr. Rubins Lektorat), men med de Lektorer, hvis Opgave er overvejende praktisk, saaledes som de fremmede Lektorers, der ved de fleste udenlandske Universiteter spiller saa stor og berettiget en Rolle, og som heller ikke er helt ukendte hos os (vi har jo i det mindste en Lektor i Svensk, Dr. phil. Fru Valfrid Palmgren Munch-Petersen). At Di. Bobés (iovrigt meget fortjenstfulde) selvstændige videnskabelige Virksomhed ligger paa et andet Omraade (Personal- og Kulturhistorie), er derfor ikke nogen Indvending; han har de Kvalifikationer, der plejer at kræves af saadanne praktiske Lektorer: en Sprogbeherskelse som hos den indfodte og en akademisk litterær og filologisk Uddannelse. Hvis Dr. Bobé ansættes som Lektor, bor man naturligvis fortsætte den praktiske Undervisning i samme Spor og samme Omfang som hidtil; han maa altsaa være forpligtet til at holde praktiske Øvelser, derunder Stiløvelser, to Timer ugentlig med hvert af indtil 4 Hold, der ikke uden Fakultetets Samtykke hor være større end paa 10 Deltagere; Semestret bor herved ligesom hidtil regnes for 15 Uger. saa at det samlede Timetal for 4 Hold bliver 240 Timer aarlig. Men ved Siden deraf maatte det kunne paalægges ham at holde enkelte Forelæsninger eller lidt videre- gaaende Øvelser af den Art, som plejer at holdes af fremmede Lektorer, f. Eks. Forelæsninger paa Tysk over litteraturhistoriske Emner (Dr. Bobé vides i en længere Aarrække at have beskæftiget sig med Gellert, Klop- stock, Gottinger-Ddgterne, Herder, Wieland og Schiller) eller Skriftlæs- ningsøvelser efter originale Tekster (ogsaa paa dette Omraade har Dr. Bobé særlige Kvalifikationer). I Henhold til disse Betragtninger andrager Fakultetet derfor om, at Dr. Louis Bobé maa blive ansat som Lektor i Tysk for tre Aar fra 1. April 1919 at regne med et aarligt Honorar paa 2400 Kr. og med Forplig- telse til at holde dels praktiske Øvelser i et af Fakultetet med Ministeriets Approbation fastsat Omfang, dels enkelte litterære Forelæsninger eller videregaaende Øvelser.« I Anledning af, at Universitetskvæsturen i Skrivelse af 29. Oktober 1918 havde onsket en nærmere Udtalelse med Hensyn til, at Betalingen fra de Studerendes Side for Adgang til de paagældende Øvelser af Fa- kultetet var foreslaaet ophævet, meddelte dette i Skrivelse af 1. November 1918 følgende supplerende Oplysninger: »Forslaget om, at de Studerendes Betaling for Undervisningen op- hæves, er først og fremmest fremkommet af principielle Grunde. Saa- længe den praktiske Undervisning i Tysk var knyttet til Universitetet i Lærerne og Undervisningen. 247 den ganske løse og midlertidige Form, som hjemledes ved de ved Finans- loven for 1916—17 givne Bevillinger, kunde Fakultetet ikke nære nogen Betænkelighed ved, at der i Lighed med, hvad der gælder ved disse Kursus under andre Fakulteter, opkrævedes Betaling af de Studerende for Deltagelsen i Undervisningen. Men hvis Dr. Bobé ansættes som Lek- tor, forekommer det Fakultetet, at Opkrævelse af Betaling for Del- tagelsen i Undervisningen ikke godt lader sig forene med, at andre Lektorers (saaledes navnlig Fru Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch- Petersens) Undervisning er gratis, for slet ikke at tale om, at Stiløvelser, der afholdes af Professorer eller Docenter, ligeledes er gratis. Fakultetet har saa meget mere ment ogsaa paa dette Tilfælde at burde anvende det almindelige Princip om, at den egentlige Universitetsundervisning er gratis, fordi den hidtil af de Studerende opkrævede Betaling ikke vilde slaa i det rette Forhold til det højere og faste Honorar, der efter Fakul- tetets Mening maa tillægges Læreren, hvis Undervisningen skal kunne sikres som et varigt Led af Universitetets Arbejde, og paa den anden Side Forhøjelse af de Studerendes Kontingenter maa anses for ganske util- raadelig. Bibeholdelsen af de hidtilværende Kontingenter vilde i finan- siel Henseende spille en ringe Rolle, men i principiel Henseende være et betænkeligt Præcedens. I de to sidste Afsnit af sit Andragende har Fakultetet søgt at antyde, hvorledes den Orden og Fasthed, som har været gennemført under den hidtilværende Form for Undervisningen (Inddeling i Hold o.s.v.), kan bibeholdes ogsaa efter Dr. Bobés Ansættelse som Lektor, til Trods for Kontingenternes Bortfald.« Efter det saaledes oplyste anbefalede Universitetskvæsturen i Skri- velse af 14. November 1918 en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Universitetets Udgiftspost h. 2. ved Ændringsforslag til Finanslovfor- slaget for 1919—20 søgtes forhøjet med 2400 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til et Lektorat i Tysk for Dr. Bobé. I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 30. November 1918 Indstilling til Ministeriet, idet det bemærkedes, at Konsistorium maatte forbeholde sig sin Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt der ved- blivende skulde tages Betaling af Studenterne for Deltagelse i Undervis- ningen. Under 17. December 1918 meddelte Ministeriet derefter, at der var stillet Forslag om Ydelsen af den paagældende Bevilling, men at Mi- nisteriet ikke havde ment at kunne fremsætte Forslaget i den ønskede Form uden samtidig at foreslaa de Studerendes Betaling afskaffet. Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Til- læg B., Sp. 1645—46, bevilgedes derefter 2400 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling til et Lektorat i Tysk for Dr. Bobé. I Henhold hertil beskikkede Undervisningsministeriet under 26. Maj 1919 Dr. phil. Louis Bobé til Lektor i Tysk under det filosofiske Fakultet for et I idsrum af 3 Aar fra 1. April 1919 at regne. 24« Universitetet 1915—1920. 23. Omdannelse af det af Professor, Dr. phil. Alfred Lehmann beklædte ekstraordinære Professorat til et ordinært Professorat i eksperimentel Psykologi. (Journ. Nr. 215/1018.) Under 27. Maj 1918 indgav det filosofiske Fakultet saalydende An- dragende: »Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om, at det af Professor, Dr. Alfred Lehmann beklædte ekstraordinære Professorat i eksperimentel Psykologi (Psykofysiologi) maa blive omdannet til et ordinært Professorat. Fakultetet skal henvise til, at Professor Lehmann i Embeds Medfør er Forstander for Universitetets psykofysiske Laboratorium. Dette La- boratorium, der er oprettet 1886 og i en Aarrække blev opretholdt ude- lukkende ved pekuniære Ofre fra Dr. Lehmanns Side (der den Gang endnu kun var Docent) og var installeret først i nogle Kælderrum i Metropolitanskolen, senere i nogle Lokaler paa den gamle polytekniske Læreanstalt, var allerede for Opførelsen af Studiegaarden vokset saa- ledes, at, trods Pladsforholdenes Utilstra'kkelighed, i hvert Semester 4 Studerende kunde arbejde deri. Efter at Laboratoriet er flyttet til de nye Lokaler i Studiegaarden, kan et betydeligt større Antal Studerende uddannes. I Efteraaret 1917 arbejdede saaledes 9 Personer i Laboratoriet (deraf 1 Svensk og 3 Norske). Denne betydelige Undervisnings- og Forskningsvirksomhed, hvis Resultater, at domme efter Udviklingen i andre Lande, sikkert mere og mere vil faa praktisk Anvendelse, vil kun kunne vedblive at trives, hvis der skaljes Sikkerhed for, at Labora- toriet bestandig har en Forstander, og det er med Henblik herpaa, at Fakultetet tillader sig at andrage om, at Professoratet i eksperimentel Psykologi maa blive omdannet til et ordinært Professorat.« I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen un- der 10. Juni 1918 bl. a. følgende: »Ved kgl. Resolution af 3. Maj 1887 bifaldtes det, at der al den l>aa Universitetets daværende Udgiftspost 7. a. til videnskabelige For- maals Fremme opførte Sum for Finansaaret 1887—88 tilstodes Dr. phil. Alfr. Lehmann et Honorar af 600 Kr. til Fortsættelse af hans eksperi- mentale og psykologiske Undersøgelser, jfr. Universitetets Aarbog for 1886—87, Side 49: for Finansaaret 1888—89 oppebar Dr. Lehmann lige- ledes et Honorar paa 600 Kr. af na>vnte Konto, men fra 1. April 1889 forhøjedes Vederlaget til 1000 Kr. aarlig, jfr. Aarbogen for 1888—89, Side 784—85. Ved kgl. Resolution af 22. April 1890 blev Honoraret fornyet for 3 Aar fra den 1. s. M. at regne, jfr. Aarbogen for 1889—09, Side 3—4; ved kgl. Resolution af 16. April 1891 forhøjedes det til 1200 Kr. fra den 1. s. M. at regne, jfr. Aarbogen for 1890—91, Side 592, og ved kgl. Resolution af 19. April 1892 forhøjedes det til 1500 Kr. fra den 1. s. M. at regne, jfr. Aarbogen for 1891—92, Side 983. Fra 1. April 1893 blev Dr. Lehmanns Honorar forhøjet til 2600 Kr. samtidig med, at der paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1893—94 optoges en Bevilling paa 600 Kr. til Udgifter ved det psykofysiske Laboratorium, jfr. Aarbogen Lærerne og Undervisningen. 249 for 1892—93, Side 15—19 og 83 og Rigsdagstidenden for 1892—93, Tillæg A., Sp. 981—84. Ved kgl. Resolution af 4. April 1905 blev Honoraret for- højet med 600 Kr. til 3200 Kr., jfr. Aarbogen for 1904—05, Side 25—26 og Rigsdagstidenden for 1904—05, Tillæg A., Sp. 1053—56. Endelig blev Dr. Lehmann i Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstidenden for 1909—10, Tillæg B., Sp. 325—26, fra 1. April 1910 at regne ansat som Professor extraordinarius og ved Finansloven for 1911 —12, jfr. Rigsdagstidenden for 1910—11, Tillæg B., Sp. 435—36, blev hans Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension fastsat, som om han var blevet ansat som Professor fra 1. April 1901 at regne. Professor, Dr. Leh- mann oppebærer herefter højeste Professorlønning med 6800 Kr. aarlig, hvoraf 1200 Kr. udredes af Universitetets Udgiftspost h. Til videnskabe- lige Formaals Fremme, Underkonto 1., Til Ministeriets Raadiglied, og 5600 Kr. af Underkonto h. 2., ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed m. v. Det psykofysiske Laboratorium blev oprettet af Professor Lehmann i 1886 som en privat Institution og derefter drevet af ham for egen Reg- ning i næsten 7 Aar med en aarlig Bekostning af omtrent 600 Kr., indtil der paa Finansloven for 1893—94, som ovenfor anført bevilgedes et Til- skud til Laboratoriet paa 600 Kr. Samtidig blev Laboratoriet overtaget af Universitetet. Ved Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstidenden for 1909—10, Tillæg A., Sp. 1261—62, blev Laboratoriets Annuum forhøjet fra 600 til 1000 Kr., og fra 1. September 1916 blev Annuet ved Bevilling paa Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidenden for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1327—28, forhøjet til sin nuværende Størrelse 1250 Kr. Annuet findes nu opført under Universitetets Udgiftspost c. 14. ------- - - - - - Efter at der i Studiegaarden er blevet indrettet et stort og velfor- synet Laboratorium for den psykofysiske Forskning, maa det formentlig antages som givet, at den til Laboratoriet knyttede Lærer- og Forstander- gerning altid vil blive bevaret, og man kan derfor herfra intet have at indvende imod, at det af Professor, Dr. Lehmann beklædte ekstraordi- nære Professorat omdannes til et ordinært. Dette vil i sig selv ikke medføre nogen Merudgift til Professorlønning, idet Lønningen er den samme for ordinære og ekstraordinære Professorer, men da Professor Lehmann i Tilfælde af Professoratets Omdannelse bliver berettiget til efter Tur at optere Fribolig eller Huslejeportion, men paa den anden Side er i en saa fremrykket Alder, at han har meget ringe Udsigt til nogensinde ad sædvanlig Vej at kunne komme i Betragtning, vil Bevil- gelsen af det foreliggende Andragende sandsynligvis fremkalde Spørgs- maalet om at søge tillagt Professor Lehmann en ekstraordinær Husleje- portion, saaledes som det i andre lignende Tilfælde er sket. For en Imødekommen af et eventuelt senere fremkommende Andragende i saa Henseende synes der imidlertid efter de foreliggende Forhold at kunne anføres ikke uvægtige Grunde, og der haves derfor herfra intet at erindre imod en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, paa Finanslovforslaget for 1919—20 søges forhøjet med 6800 Kr., medens samtidig Universitetets Udgiftspost h., Til videnskabelige Formaals Fremme, Underkonto 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, nedsættes med 5600 Kr., for at det af Dr. phil. Alfred Lehmann beklædte ekstraordinære Universitetets Aarbog. 32 250 Universitetet 1915—1920. Professorat i eksperimentel Psykologi (Psykofysiologi) kan blive om- dannet til et ordinært Professorat.« Efter at Sagen derpaa under 15. Juni 1918 af Konsistorium var bleven indsendt til Undervisningsministeriet med Indstilling om dens Fremme i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag, blev der paa Finanslovs- forslaget for 1919—20 under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lønninger til Professorer, optaget Forslag om Omdannelse af det af Professor Alfr. l/climann beklædte ekstraordinære Professorat til et ordinært Professorat i eksperimental Psykologi, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1343—46 og 1395—96. Dette Forslag udgik imidlertid ved 2den Be- handling af Finanslovsforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 595—96 og 603—04, medens derimod den foreslaaede Omdannelse gennemfortes ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 om Oprettelse af nye Pro- fessorater og Docenturer ved Universitetet. Professor extraordinarius, Dr. phil. Alfred Lehmann blev derpaa under 11. August 1919 udnævnt til Professor ordinarius i eksperimentel Psykologi fra 1. April s. A. at regne. Ved Skrivelse af 22. September 1919 fastsatte derhos Undervisningsministeriet Professor Lehmanns Lønnings- anciennitet til at regnes fra 1. April 1897. 24. Forøgelse af Docent, Dr. phil. N. Bøgholms Lønningsanciennitet. Omdannelse af det af Dr. Bøgholms beklædte personlige Docentur i engelsk Sprog og Litteratur til et ordinært Professorat i Engelsk. (Journ. Nr. 215/1916.) Under 4. Maj 1916 indgav Docent, Dr. phil. N. Bøgholm saalydende Andragende om Ansættelse som Professor i Engelsk: »Paa den Normeringsplan for Universitetet, som for et halvt Aar siden udarbejdedes, blev der foreslaaet, at jeg, der er Docent i Engelsk, skulde ansættes som Professor. Normeringsplanen fremlagdes imidlertid ikke i Rigsdagen, hvorfor jeg tillader mig at andrage det høje Ministerium om at blive ansat som Professor i Engelsk fra April 1917, idet jeg til Støtte for mit Andragende anfører følgende: Siden min Ansættelse som Docent i 1911 har jeg holdt Øvelser over Nyengelsk, Middelengelsk og Oldengelsk, samt holdt Forelæsninger, dels af litterær Art: 1) Walter Scott, 2) Bjovulf, dels et af sproglig Art: 1) nyengelske Præpositioner, og vil til kommende Semestre læse over 2) engelsk Semasiologi. Jeg er med til at bedømme (de ikke faa-tallige) Magisterkonferenser inden for Engelsk, og deltager i det almindelige Universitetseksamens- arbejde, hvorved jeg tager Del som selvstændig Eksaminator baade af Hoved- og Bifagsstuderende. Jeg har været officiel Opponent ved Doktordisputats. Af ovenstaaende fremgaar, at det er nødvendigt for mig at være alsidig orienteret indenfor mit Fag, lige saa vel som at mine Embeds- pligter er af omfattende Art, særlig omfattende derved, at der er et sårlig stort Antal Studerende til Engelsk. Jeg har offentliggjort følgende Arbejder: Bacon og Shakespeare (min Disputats); Lærerne og Undervisningen. 251 Engelsk Sproglære; samt en Række Artikler og Anmeldelser af videnskabelig Art i dan- ske, engelske og tyske Tidsskrifter.« For det Tilfælde, at dette Andragende ikke maatte blive imødekom- met, indgav Docent Bøgholm følgende Andragende om forhøjet Løn- ningsanciennitet af 4. Maj 1916: »Da jeg, som hidtil har været ansat som Adjunkt ved Statsskolen i Frederiksborg, i Efteraaret 1911 blev Docent i Engelsk ved Universitetet, gik jeg betydelig ned i Indtægter, baade direkte, idet min Adjunktgage var 3300 Kr., og indirekte, idet jeg mistede Retten til fri Skolegang for mine Børn. Min Docentgage blev 2700 Kr. Da der paa dette Tidspunkt ikke eksisterede fast Lønningsstigning for Docenter, var det ikke muligt for mig at opnaa et til min Anciennitet i Statsskolen svarende Lønningstrin som Docent. Ved samme Lejlighed gik de Penge tabt, jeg i Tidens Løb havde indbetalt som Adjunkt til tvungen Enkepensionering. Da der foreligger Fortilfælde for, at Ancienniteten kan bevares ved Overgang fra andet Statsembede til Universitetet, tillader jeg mig at andrage det høje Ministerium om, at, nu den nye Universitetslønningslov muliggør det, der inaatte tillægges mig et Lønningstrin som Docent sva- rende til det, jeg paa indeværende Tidspunkt vilde have naaet i Stats- skolen, hvor jeg havde Anciennitet fra 1899 og nu vilde have været paa 5. Lønningstrin. Jeg tillader mig iøvrigt at anføre, at ved den nye Universitetsløn- ningslov gaar jeg ikke op i Gage før om tre Aar, da jeg hidtil har haft et personligt Tillæg paa 700 Kr., altsaa en Gage paa 3400 Kr., altsaa ganske den samme Lønning, som Loven giver mig, der er ansat som Docent i 1911. Skulde dette mit Andragende ikke blive bevilget, tillader jeg mig at søge om at maatte beholde det ovennævnte personlige Tillæg paa 700 Kr. Hvis et af mig indsendt Andragende om at blive Professor fra April 1917 bevilges, bortfalder selvfølgelig dette Andragende.« Med Hensyn til dette sidstnævnte Andragende udtalte Universitets- kvæsturen under 28. Juni 1916 bl. a. følgende: »Der er tidligere i enkelte Tilfælde tillagt Tjenestemænd ved Uni- versitetet, som er gaaet tilbage i Indtægt ved at overtage Lærerposter ved Universitetet med Opgivelse af anden Ansættelse i Statens Tjeneste, forøget Anciennitet ved Bevillinger paa Finanslovene. Ved Tillægsbevil- lingsloven for Finansaaret 1911—12 blev der saaledes tillagt Professor, Dr. juris K. K. Berlin Anciennitet fra 1. April 1906, efter at han i 1911 var blevet udnævnt til Professor og derfor havde maatte opgive sin Stil- ling som Protokolsekretær i Folketinget og som Sekretær hos Folketingets Formand, jfr. Rigsdagstidenden for 1911—12, Tillæg B., Spalte 2527—28, og ved Finansloven for Finansaaret 1916—17 er der tillagt Professor, Dr. phil. E. Arup Anciennitet fra 1. Maj 1909, efter at han ved sin Udnævnelse til Professor havde mistet sit Embede som Departementschef i Konseils- præsidiet og Statsraadssekretær, jfr. Rigsdagstidenden for 1915—16, Til- læg B., Spalte 1195—96. Medens det formentlig er udelukket at lade Docent Bøgholm beholde det ham de to sidste Finansaar tillagte Honorar paa 700 Kr. under Universitetets Udgiftspost h. 1., og man endvidere ikke 252 Universitetet 1915—1920. kan finde det tilstrækkelig begrundet at søge tillagt iham den sidste Honorarforogelse paa 7C0 Kr. som personligt Tillæg, idet bl. a. Valget just af denne Sum synes noget tilfældigt i den foreliggende Forbindelse, maa man efter de i Sagen tilstedeværende Forhold finde det vell)egrundet, om det i Lighed med, hvad der i de anførte Tilfælde har fundet Sted, sogtes tillagt Docent Bogholm en passende Anciennitetsforøgelse. Saa- fremt der i Overensstenunelse med Docent Bøgholms Andragende nu maatte blive tildelt ham Anciennitet fra den 19. August 1899, vilde dette medføre, at hans Lønning kom op paa 4600 Kr. aarlig, og al den fra 1. September 1919 at regne vilde komme op paa højeste Lønningstrin for Docenter 4800 Kr. aarlig. Om der imidlertid vil være Grund til nu at søge Docent Bogholm tillagt en saa betydelig Lønningsforøgelse, skal man efter det foranførte ganske henstille til Konsistoriums Afgørelse, men i hvert Fald kan man her fra Kvæsturen paa det bedste anbefale, at der i Betragtning af Docent Bøgholms tidligere Virksomhed i Statens Tjeneste søges godtgjort ham 4 Aar af hans Tjenestetid som Adjunkt i hans Lønningsanciennitet som Docent ved Universitetet, hvorved bemær- kes, at hans Pensionsanciennitet formentlig regnes fra hans første An- sa^ttelse som Embedsmand i Statstjenesten. Docentens Tjenestetid vilde herefter blive at regne fra 19. August 1907, og hans Lønning vilde her- efter straks blive 3800 Kr. aarlig for derefter at stige til 4200 Kr. fra 1. September 1919. For saa vidt Konsistorium maatte finde en saadan For- højelse passende, skal man herefter foreslaa en Indstilling til Undervis- ningsministeriet om, at der paa Finanslovforslaget for 1917—18 under Universitetets Udgiftspost h. søges optaget en saalydende Anmærkning: Docent, Dr. phil. N. Bøgholms Tjenestealder i Henseende til Lønning beregnes fra 1. April 1917, som om han var bleven ansat som Docent ved Universitetet fra 19. August 1907 at regne.« Under 30. Juni 1916 indsendte Konsistorium disse Andragender til Undervisningsministeriet, idet det i Overensstemmelse med det filoso- fiske Fakultets Indstilling af 15. Maj 1916 anbefaledes, principalt at det af Docent, Dr. Bogholm beklædte Docentur i Engelsk paa Forslaget til Finansloven for 1917—18 maatte blive sogt omdannet til et ordinært Professorat i engelsk Filologi, subsidiært at der paa nævnte Finanslovs- forslag maatte blive søgt tillagt Docent Bogholm Lonningsanciennitet fra 19. August 1907 at regne. Paa Finansloven for 1917—18 optoges derpaa under Universitetets Udgiftspost h. 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer og Øjemed, følgende Tekstanmærkning: »Docent, Dr. phil. N. Bøgholms Tjenestetid i Henseende til Lønning beregnes fra 1. April 1917, som om han var ble- ven ansat som Docent ved Universitetet fra 19. August 1907 at regne«, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg A., Sp. 1433—36. Under 14. Marts 1917 indgav Docent Bøgholm saalydende Andra- gende: »Undertegnede docent i Engelsk ved Universitetet tillader sig her- ved at andrage det høje Ministerium om, at det docentur, jeg er inde- haver af, fra April 1918 maa blive omdannet til et professorat. Jeg ansattes som docent i 1911 og liar i den forløbne tid holdt fore- læsninger baade over sproglige og litterære emner, ligesom jeg har del- Lærerne og Undervisningen. 253 taget i eksamensarbejdet og censuren over magisterkonferenser samt været officiel opponent ved doktordisputats. Da jeg ikke kan leve af min docentgage, maa jeg gøre en del arbejde uden for Universitetet, og dette forliges ikke vel med selve mit fags om- fattende karakter og med det betydelige eksamensarbejde, som knytter sig til faget Engelsk ved Universitetet. I de to andre moderne sprog: Fransk og Tysk er der to professorer.« Dette Andragende fremsendte Fakultetet den 27. Marts 1917 med Bemærkning, at Fakultetet saavel personligt som sagligt kunde anbefale det, dog saaledes, at denne Sag ikke burde træde i Vejen for Docent Østrups Ansøgning om et ekstraordinært Professorat. Under 20. Juni 1917 fremsendte Konsistorium Sagen til Ministeriet med Indstilling om, at der paa Finanslovforslaget for 1918—19 maatte blive fremsat Forslag om Omdannelse af det ommeldte Docentur til et ordinært Professorat. Under 11. Juli 1917 meddelte Ministeriet imidlertid, at det ikke saa sig i Stand til al fremsætte Forslag i den ommeldte Henseende. Under 4. April 1918 fornyede Docent Bøgholm sit Andragende om Ansættelse som Professor, idet han bl. a. anførte følgende: »Som universitetslærer har jeg dyrket både den sproglige og litterære side af faget. Foruden øvelser og eksaminatorier har jeg holdt forelæs- ninger over: Walter Scott, Browning, den engelske roman i XVIII år- hundrede, samt af sproglig art over: Engelsk synonomik, Engelske præ- positioner, og af blandet sproglig-litterær art over det oldengelske digt: Beowulf. lovrigt har jeg deltaget i forefaldende universitetsarbejde: været officiel opponent ved doktordisputats, deltaget i eksamensarbejdet og i censuren ved magisterkonferenser. I løbet af April udkommer af mig en lille monografi (64 sider) over Brownings digt: Ringen og Bogen. Jeg håber i slutningen af indeværende år at kunne udgive en bog om engelske præpositioner, som jeg har liggende færdig i første redak- tion. løvrigt har jeg offentliggjort artikler i Englische Studien, Nordisk Tidsskrift for Filologi, Anglia, Letterstedske Tidsskrift m. m.« Dette Andragende ledsagede Fakultetet med følgende Erklæring af 11. April 1918: »Idet Fakultetet tjenstlig fremsender en Ansøgning fra Docent, Dr. Bøgholm om at blive forfremmet til Professor, skal man under Henvis- ning til de Udtalelser, hvormed Fakultetet tidligere, senest ifjor, har an- befalet Dr. Bøgholms Ansøgning, paany fremhæve, at denne Sag ligger Fakultetet meget paa Hjerte, ikke blot af Hensyn til Dr. Bøgholms per- sonlige Fortjenester og det ønskelige i at skaffe ham de bedste Arbejds- vilkaar, men ogsaa, og ikke mindst, af Hensyn til Fagets hele Stilling. Fakultetet maa anse det for en Nødvendighed, der Aar for Aar bliver mere og mere paatrængende, at Engelsk (ligesaa vel som Fransk og Tysk) repræsenteres af to Professorer; de samme Grunde, som har ført til en saadan Ordning ved de andre to levende Sprog, er i endnu højere Grad tilstede ved Engelsk, som har et betydelig højere Antal Studerende end Fransk og Tysk. Fakultetet skal derfor indtrængende indstille, at Dr. Bøgholm opnaar den Forfremmelse, hvorom han søger.« 254 Universitetet 1915—1920. Under 15. Juni 1918 fremsendte Konsistorium Andragendet til Un- dervisningsministeriet med følgende Udtalelse: »Det foreliggende Forslag om Omdannelse af det af Docent Bøgholm beklædte Docentur i Engelsk til et Professorat medgiver Konsistorium sin varmeste Anbefaling. Navnlig under Hensyn til det store Antal Studerende, der har valgt Engelsk til Hoved- og Bifag, maa det anses for en Nødvendighed, at der bliver oprettet endnu et Professorat i Faget foruden det allerede bestaaende, og overfor Dr. Bøgholm maa det siges at være paakrævet, at han, der allerede længe som Docent har maattet ud- føre samme Undervisnings- og Eksamensarbejde som Professoren i Faget, ogsaa opnaar de forbedrede Arbejdsvilkaar, som hans Stillings Omdan- nelse til et Professorat vil betyde.« I Henhold hertil blev der paa Finanslovforslaget for 1919—20 under Universitetets Udgiftspost a. 1., Lonninger til Professorer, oplaget Forslag om Omdannelse af det af Docent Bøgholm beklædte Docentur i Engelsk til et ordinært Professorat, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1343—48 og 1395- 96. Dette Forslag udgik imidlertid ved 2den Be- handling af Finanslovsforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 595—96 og 603—04, medens derimod den foreslaaede Omdannelse gennemfortes ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919 om Oprettelsen af nye Professorater og Docenturer ved Universitetet. Docent, Dr. phil. Niels Bøgholm blev derpaa under 11. August 1919 udnævnt til Professor ordinarius i Engelsk fra 1. April s. A. at regne. I Skrivelse af 22. September s. A. meddelte Undervisningsministeriet der- hos, at Professor Bøgholms Lønningsanciennitet vilde være at regne fra 1. Juli 1915. 25. Oprettelse af et Docentur i dansk Litteraturhistorie. Adjunkt, Dr. phil. Hans Brix ansættes i det paagældende Embede. (Journ. Nr. 174/1918 og 287/1919.) Under 7. Juni 1918 indgav det filosofiske Fakultet saalydende An- dragende: »I Anledning af Professor, Dr. Jul. Paludans Afgang fra Universi- tetet og Professor, Dr. Vilh. Andersens Udnævnelse til Professor ordi- narius i nordisk Litteratur skal det filosofiske Fakultet herved indstille, at der oprettes et nyt ordinært Professorat i dansk Litteraturhistorie, eller, hvis delle maatte være uigennemførligt, da en Docentur i dansk Littera- turhistorie. Dersom dette sker, vil der for Fremtiden være to Lærere i dansk (og nordisk) Litteratur, som der har været i de sidste 10 Aar, da Pro- fessor Paludan som Professor ordinarius i Æstetik ifølge den ham paa- lagte personlige Forpligtelse i overvejende Grad ved Siden af Professor Vilh. Andersen var Lærer for de Studerende, der forberedte sig til Skole- embedseksamen i Dansk. Det Arbejde, som saaledes i de sidste 10 Aar har været udført af to Lærere, vil det være meget vanskeligt for en enkelt Lærer at udføre forsvarligt (saa meget mere som man, saa længe Professoratet i Folke- minder er ubesat, maa undvære den Støtte, som dette Professorats Inde- Lærerne og Undervisningen. 255 haver eventuelt kan yde, og som det var afdode Professor Axel Olriks Ønske at yde ved Undervisningen i den ældste Tids danske Litteratur). Det vilde komme til at paahvile denne ene Lærer at deltage i alle de Eksaminer, hvor Faget dansk (og nordisk) Litteratur er repræsenteret, altsaa foruden Skoleembedseksamen med Dansk som Hoved- og Bifag Magisterkonferens i nordisk Filologi og i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Ved Undervisningen til den førstnavvnte Prøve vil han faa et uforholdsmæssigt Arbejde med Speciale-Studiet, da de Stu- derende som oftest vælger Emnet for dette indenfor den litterære Di- sciplin. Og ved Bedømmelsen af Doktordisputatser af nordisk-litterært Indhold (der kan ventes at ville blive ret hyppige) vil Mangelen af en anden Lærer i Faget være meget følelig og medføre, at der maa paa- lægges Lærerne i nordiske Sprog og i almindelig Litteraturvidenskab adskilligt Arbejde, som maa siges at falde udenfor deres egentlige Em- bedsomraade. Hertil kommer, at ikke blot de Studerendes Antal er vokset saa stærkt, at Faget Dansk nu ved Siden af Engelsk rummer det største Antal Studenter indenfor Fakultetet, men at ogsaa Undervisningens Stof i de sidste 10 Aar er vokset betydeligt — samtidigt med og som Følge af Lærestoffets Udvidelse i Faget Dansk til Studentereksamen. Foruden den systematiske Undervisning i dansk Litteratur fra de ældste Tider til Aar 1900 (medindbefattet den vidtforgrenede Litteraturperiode 1870 —1900 og den norske Litteratur) kræves der tillige en indgaaende Gen- nemgang og Fortolkning af de Hovedværker af Litteraturen, som for- langes opgivne til Skoleembedseksamen, og det er ikke mindst Hen- synet til Skolen, der kræver to Universitetslæreres forenede Arbejde i Faget dansk (og nordisk) Litteratur til de vordende Læreres forsvarlige Uddannelse. Fakultetet tillader sig altsaa at indstille til det høje Ministerium, at der paa næste Aars Finanslov søges Bevilling til Oprettelse af en ny Lærerpost i dansk Litteraturhistorie, enten i Form af et nyt ordinært Professorat eller i Form af en Docentur. Da Fakultetet, ogsaa i Tilfælde af, at der kun skulde blive Tale om en Docentur, ønsker Posten opslaaet. skal det ikke i nærværende Øjeblik udtale sig om det personlige Spørgs- maal.« Dette Andragende fremsendtes under 15. Juni 1918 af Konsistorium til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at der maatte blive søgt oprettet et ordinært Professorat, subsidiært et Docentur i dansk Littera- turhistorie. Ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 4315—16, oprettedes derefter fra 1. April 1919 at regne et Docentur i dansk Litteraturhistorie. Under 7. August 1919 meddelte Undervisningsministeriet, at det saa- ledes oprettede Docentur i dansk Litteraturhistorie s. D. var blevet op- slaaet ledigt. Efter Ansøgningsfristens Udløb tilstillede Ministeriet der- efter under 6. September s. A. Konsistorium de om Embedet indkomne Ansøgninger fra Dr. phil. Hans Brix og mag. art. Georg Christensen, idet Ministeriet udbad sig Konsistoriums Erklæring i Sagen efter indhentet Betænkning fra Fakultetet. I Anledning heraf nedsatte det filosofiske Fakultet et Udvalg be- 256 Unhersitetet 1915—1920. slaaende af Professorerne Vil li. Andersen, Dahlerup og Vedel til at af- give Betænkning over Andragenderne. Dette Udvalg udtalte under 27. September 1919 følgende: »Begge Ansøgere, Dr. pliil. Hans Brix og mag. art. Georg Christen- sen maa vi anse som kvalificerede til en Stilling som Universitetslærer i det nævnte Fag, og naar vi mener at maatte give den første Fortrinnet, sker det fra et ligeligt Hensyn til, hvad Ansøgerne efter deres Uddan- nelse og Produktion maa antages at kunne yde som Forskere og Lærere og hvad Universitetsarbejdet i det paagældende Fag kræver. Da Magister Christensen i 1918 anmodede Fakultetet 0111 dets An- befaling til en Docentplads i dansk Litteraturhistorie, var det under den rimelige Forudsætning, at der ved den hidtil af to Universitetslærere, Professorerne Paludan og Vilh. Andersen, efter forskellige Principper ledede Undervisning i dansk Litteratur til Skoleembedseksamen vilde være Brug for en samlende og overskuende »Repetent«-Virksomhed, hvortil da ogsaa Ansøgeren efter sine ualmindelige Forudsætninger maatte anses for særlig egnet. Saaledes som Undervisningen i Faget dansk Litteratur til Skole- embedseksamen nu er ordnet, er en saadan understøttende og manudu- eerende Lærergerning formentlig mindre nødvendig. Et fuldstændigt, historisk Kursus i Faget vil efter Planen blive gennemfort i Løbet af 5—6 Aar af den samme Lærer, der samtidig holder Laboratorie- og Skriveøvelser i Faget. Tillige kan der om faa Aar ventes at foreligge en fuldstændig og til Universitetsstudiet brugelig Lærebog i den danske Litteraturs Historie i det af Bibliotekar Carl S. Petersen paabegyndte Værk, der vil blive fortsat af Vilh. Andersen. Derimod vil der ikke mindst, hvis den paatænkte Omordning af Skoleembedseksamen bliver til Virkelighed, trænges til Bistand til den statariske Gennemgang af Litteraturens Hovedværker, muligt ogsaa til Udfyldning og Fremskyndelse af det historiske Kursus ved Forelæsning og Øvelser over en af Litteraturens Perioder efter de i dette Kursus an- vendte Principper, og til en saadan Undervisning, især til Litteratur- læsningen, vil Dr. Brix med sine fremragende Evner som filologisk- æstetisk Fortolker være udmærket forberedt. Ogsaa udenfor Undervisningen til Skoleembedseksamen mener vi, at Dr. Brix — som Vejleder til Magisterkonferens i nordisk Filologi, Censor af akademiske Afhandlinger, eventuelt Opponent ved Doktor- disputatser — i væsentlige Henseender vil have Fortrinnet for Magister Christensen, især paa Grund af den sproglig-litterære Uddannelse, der sætter ham i Stand til at arbejde paa første Haand med Stoffet inden- for alle Litteraturens Perioder, ogsaa de ældste, hvortil han i den senere Tid har følt sig særligt draget. I det hele maa vi paa Grundlag af de to Ansøgeres videnskabelige Produktion erkende, at Dr. Brix er den, der har vist mest Forskertrang og Forskerevne. Medens Magister Christensen især har sin Styrke i den karakteriserende og refererende Kritik, hvori han er baade skarp og klar. er Dr. Brix kritisk producerende ved den Maade, hvorpaa han belyser Problemerne og opstiller nye. En Tilbøjelighed hos ham til at opsøge de specielleste Problemer som Opgaver for sin Skarpsindighed vil vente- lig kunne modvirkes ved Universitetsarbejdets Krav og Ansvar. Det fore- Lærerne og Undervisningen. 257 kommer os, at ligesom Dr. Brix er den af de to Ansøgere, som Univer- sitetet har mest Trang til, er han ogsaa den af dem, der paa sin Side trænger mest til Universitetet. En Forskning, der er saa nøje knyttet til Kildematerialet, kan ikke — hvad der allerede har vist sig ved Dr. Brix' Udgiverarbejde — uden Skade fortsættes uden stadig Adgang til dets Findesteder. Medens vi, hvis det drejede sig om en midlertidig Lærerpost til Ma- nuduktion i dansk Litteraturhistorie, vilde have været i Tvivl om Afgø- relsen, er vi, da det gælder en Docentur i dansk Litteratur til Hjælp og Støtte for alt under dette Fag henhørende akademisk Arbejde, enedes om at indstille til Fakultetet, at denne Post uden forudgaaende Konkur- rence besættes med Dr. phil. Hans Brix. Dersom Indretningen af et særligt Kursus til Skoleembedseksamens første Del skulde kræve Op- rettelse af en Lærerpost som den nævnte ,maatte vi anse Mag. art. Georg Christensen for fuldt ud kvalificeret dertil.« Denne Betænkning fremsendte Fakultetet under 13. November 1919 til Konsistorium med følgende Udtalelser: »I Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 10. f. M. skal Fakultetet meddele, at det ved sin Behandling af Spørgsmaalet om Besættelse af det i Henhold til Lov af 30. Juni d. A. oprettede Docentur i dansk Litte- raturhistorie har anset det for rettest at følge de i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 fastsatte Regler for Ansættelse af Professorer ved Københavns Universitet. Som Følge heraf har Fakultetet til Bedømmelse af de to ind- komne Ansøgninger, nemlig fra Adjunkt, Dr. Hans Brix og Mag. art. Georg Christensen, paa sit Møde 8. September nedsat et fagkyndigt Udvalg, bestaaende af Professor ordinarius i nordisk Litteratur, Dr. V. Andersen, Professor ordinarius i nordiske Sprog, Dr. V. Dahlerup og Professor ordinarius i almindelig Litteraturvidenskab, Dr. Vald. Vedel. Dette Udvalg har 27. September afgivet den i Henhold til nævnte An- ordnings § 5, 2. Stk. som Bilag vedlagte Indstilling, der efter i Afskrift at være tilstillet de to Ansøgere (jfr. § 4, 2. Stk.), af disse er blevet Fakul- tetet tilbagesendt, uden at nogen af dem har ønsket at knytte Bemærk- ninger dertil. Til det fagkyndige Udvalgs Betænkning skal Fakultetet først be- mærke, at det mener, at den deri indeholdte Bemærkning om Forudsæt- ningen for Mag. Georg Christensens Ansøgning om en Docentplads i 1918 beror paa en Misforstaaelse, og at det ønsker at præcisere, at det anser liam for kvalificeret til en Lærerplads ved Universitetet og ikke blot til en Lærerpost som den i Betænkningens sidste Punktum nævnte. Til disse Fakultetets Bemærkninger har ogsaa Medlemmerne af det fag- kyndige Udvalg senere sluttet sig. Idet Fakultetets Flertal iøvrigt kan tiltræde det fagkyndige Udvalgs Betænkning, skal det paa dette Grundlag udtale, at hvor megen Vægt det end lægger paa Mag. art. Georg Christensens utvivlsomt ualmindelige Evner som Lærer, maa det dog erkende, at Dr. Brix er den, der har vist mest Forskertrang og Forskerevne, og at det derfor ogsaa for sit Ved- kommende skal indstille, at den ledige Post som Docent i dansk Litte- Universitetets Aarbog. 33 258 Universitetet 1915—1920. raturhistorie uden forudgaaende Konkurrence besættes med Dr. phiL Hans Brix.« Efter at Konsistorium derpaa under 27. November 1919 havde frem- sendt disse Erklæringer til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at Docenturet maatte blive besat i Overensstemmelse med Fakultetets Forslag, meddelte Ministeriet under 19. December 1919, at Adjunkt, Dr. phil. Hans Brix under 12. s. M. var bleven udnævnt til Docent i dansk Litteraturhistorie fra 1. December 1919 at regne. 26. Anciennitetsforhøjelse for Docent, Dr. phil. H. Brix. (Journ. Nr. 126'1920.) Efter at Adjunkt, Dr. phil. H. Brix under 12. December 1919 var bleven udnævnt til Docent i dansk Litteraturhistorie fra 1. s. M. at regne, indgav han med det filosofiske Fakultets Anbefaling Andragende om, at der i denne Stilling maatte blive tillagt ham samme Anciennitet, som han havde i sin tidligere Stilling som Adjunkt. I Anledning af dette An- dragende udtalte l'niversitetskvæsturen i Skrivelse af 10. Februar 1920 følgende: »Dr. Brix har oplyst, at han fra 19. August 1906 blev ansat som Time- lærer, fra 19. August 1907 konstitueret som Adjunkt og fra 19. August 1908 ansat som Adjunkt ved Aalborg Katedralskole, samt at hans Ancien- nitet som Adjunkt regnedes fra 19. August 1900. Som Adjunkt havde han derfor siden 1. Oktober 1919 en Lønning af 5640 Kr. foruden de sædvan- lige Tillæg. Han anfører derhos, at han, hvis Udnævnelsen til Docent ikke var indtraadt forinden, vilde være bleven udnævnt til Lektor fra 1. Oktober 1919 at regne, i hvilken Stilling der vilde have tilkommet ham en Lønning af (>000 Kr. foruden de sædvanlige Tillæg. Som Docent faar han derimod kun en Lønning af 4500 Kr. foruden Tillæg, saaledes at Udnamielsen til Docent har medført en betydelig Indtægtsnedgang for ham, der nu er i en Alder af 45 Aar og har Familie at forsørge. Der er tidligere i flere Tilfælde gennem særlig Finanslovbevilling raadet Bod paa den Indtægtsnedgang, Professorer og Docenter har lidt ved deres Udnævnelse til Universitetslærere. Paa Finansloven for 1916—17 optoges saaledes en Tekstanmærkning om, at Tjenestealderen for Dr. E. Arup, der var udnævnt til Professor fra 1. Februar 1916, skulde regnes fra 1. Maj 1909, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1195—96; paa Finansloven for 1917—18 optoges en Tekstanmærkning om, at Tjenestealderen for Dr. Blinkenberg, der var udnævnt til Professor fra 1. April 1916 med Anciennitet fra 1. Oktober 1913, skulde regnes fra 1. Oktober 1905, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg A., Sp. 1393—94; og paa Finansloven for 1919—20 er optaget en Tekstanmærkning om, at Tjenestealderen for Dr. H. M. Hansen, der udnævntes til Docent fra 1. April 1918, skal regnes fra 1. April 1914, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1351—52. Da det maa forekomme Universitetskvæsturen meget ønskeligt, at der paa tilsvarende Maade skaffes Dr. Brix Erstatning for den ham ved Lærerne og Undervisningen. 259 Overgangen fra en Statsstilling til en anden forvoldte Indtægtsnedgang, skal man anbefale, at der soges tilvejebragt Hjemmel for fra 1. April d. A. at regne at tillægge ham den for Docenter paa ældste Løntrin fast- satte Lønning af 6300 Kr. aarlig, hvilket vil kunne ske ved, at hans Anciennitet regnes fra 1. April 1911. Man skal derfor foreslaa indstillet til Undervisningsministeriet, at der til 3die Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1920—21 stilles Ændringsforslag om, at der under vedkommende Konto i Universitetets Budget optages en Tekstanmærk- ning om, at Docent, Dr. phil. Hans Brix's Tjenestealder beregnes fra 1. April 1911, og at samme Kontos Beløb forhøjes med 1890 Kr., nemlig For- skellen mellem 6300 og 4500 Kr. og Forskellen mellem de tilsvarende Konjunkturtillæg.« I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 12. Februar 1920 Indstilling til Undervisningsministeriet. Paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg B., Sp. 3221—24, bevilgedes der derefter Docent Brix 2 Alderstillæg å 600 Kr., hvilket for Tiden fra 1. December 1919 til 31. Marts 1920 medførte en Udgift paa 400 Kr., hvorhos der i Lovens Tekst optoges saalydende Anmærkning: »Der tillægges Docent Brix Anciennitet fra 1. December 1913.« 27. Oprettelse af et Docentur i nordiske Sprog. Dr. phil. Johs. BrøndumsNielsen ansættes i det paagældende Embede. (Journ. Nr. 175/1918 og 288/1919.) Under 7. Juni 1918 indgav det filosofiske Fakultet saalydende An- dragende: »Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om, al det høje Ministerium vil søge oprettet under Fakultetet en ny Post som Pro- fessor ordinarius eller, hvis dette skulde være uopnaaeligt, da en Post som Docent i nordiske Sprog. Som Stotte for dette Forslag skal man herved udtale følgende: Efler at der i en Aarrække havde været ansat en Professor ordinarius i »nordiske Sprog« (Gislason) og to Docenter i »nordisk Filologi« (Svend Grundtvig og Wimmer), blev den ene af disse Lærerposter ledig, da Svend Grundtvig døde i Sommeren 1883. I hans Sted blev V. Saaby s. A. ansat som Docent i »dansk Filologi«. Saaby, mod hvis Ansættelse der blev udtalt forskellige Betænkeligheder, viste sig i Aarenes Lob at gore god Fyldest, og hans Virksomhed paaskønnedes meget af de Studerende. Da Saaby døde 1898, foreslog Fakultetet derfor, at hans Plads paany blev besat, hvorefter nuværende Professor Dahlerup 1899 blev ansat som mid- lertidig Docent i »Dansk«. Det skal dernæst bemærkes, at da Professor Gislason havde taget sin Afsked 1886, og daværende Docent Wimmer samme Aar var bleven udnævnt til hans Efterfølger, blev Dr. Finnur Jonsson 1887 ansat som midlertidig Docent (fra 1898: ekstraordinær Pro- fessor) i »nordisk Filologi«. Da Professor Wimmer tog sin Afsked i Aaret 1910, blev Docent Dahlerup 1911 ansat som Professor ordinarius i »nor- diske Sprog«, medens Professor Jonsson samme Aar udnævntes til Pro- 260 Universitetet 1915—1920. fessor ordinarius i »nordisk Filologi«; derimod blev der ikke af Fakultetet fremsat noget Forslag om at opretholde den indtil da af nuværende Professor Dahlerup beklædte Docentpost i Dansk, fordi det viste sig, at der ikke fandtes nogen Ansøger, som kunde samle Stemmerne om sig. Naar Fakultetet nu foreslaar, at den Lærerplads, som saaledes i 7 Aar ikke har været besat, paa ny oprettes og om muligt under Former, der er mere l>etryggende for Universitetet og den eventuelle Indehaver, sker det ud fra følgende Betragtninger: Trangen til at faa ansat en Lærer, som fortrinsvis kunde undervise i dansk Sprog, er i den Tid, som er forløbet siden 1911, vokset betydeligt. Tallet af de Studerende, der har Dansk som Hoved- eller Bifag, er til- laget i overordentlig høj Grad. I Følge den sidst udkomne Studenter- fortegnelse studeredes der Dansk af ialt 159 Studerende, deraf 89 med Dansk soni Hovedfag (til Sammenligning skal anføres, at der samtidig var af engelsk-studerende 172, deraf 74 med Engelsk som Hovedfag, 121 tysk-studerende, deraf 38 med Tysk som Hovedfag, og 116 historie- studerende, deraf 90 med Historie som Hovedfag). Tallet paa dansk- studerende er alLsaa saa stort, at al egentlig Undervisning i Form af Øvelser og Eksaminatorier er i høj Grad vanskeliggjort. Fremdeles skal man bemærke, at de Fordringer, som nu stilles i Dansk ved Skoleembedseksamen, er blevet betydelig skærpede i Henhold til Ministeriets Bekendtgørelse af 17. Maj 1912: der kræves nu nøje Kend- skab til Dansk fra 16. og 17. Aarhundrede; i nydansk Grammatik og i de nulevende danske Dialekter, som forhen saa at sige ikke havde været Genstand for Eksamination, bliver der nu, bl. a. af Hensyn til Skole- undervisningen, ofte eksamineret. Forstaaelsen af de gammel-danske Sprogkilder kræver flere Kundskaber, som det gennemgaaende falder de studerende svært at tilegne sig, fordi en stor Del af den herhen hørende Litteratur l>estaar af de gamle Provinslove, hvis Indhold de kun forstaar efter en omhyggelig Gennemgang, og flere andre danske Middelalders- værker er Oversættelser fra fremmede Sprog, hvorfor de kun kan for- klares ved Henvisning til Originalerne. Og de Kundskaber, som de Studerende moder med, er gennemgaaende lingere paa flere af de Punkter, der er af storst Betydning for Studiet af Dansk, end de var for Gennemførelsen af den nugældende Skoleord- ning. De fleste af Studenterne har kun meget smaa (eller slet ingen) Kundskaber i Latin, og Kendskabet til Oldnordisk, som idelig maa forud- sættes af Hensyn til det sproghistoriske Studium af Dansk, er meget ringere, end det var hos Studenterne fra Tiden før 1910. Det er derfor en almindelig Klage blandt de Studerende, at de i de første Studenteraar har meget vanskeligt ved at forstaa de sproglige Forelæsninger, idet de f. Eks. først efterhaanden faar tilegnet sig de nødvendige Forkundskaber i Oldnordisk, de almindelige grammatiske Discipliner (Fonetik, Formlære, Sætningslære osv.), Sproghistorie m. m. Som Følge deraf ønsker de Studerende, at der hvert Aar holdes ganske elementære Forelæsninger og Øvelser; men disse tager saa megen Tid, at det bliver svært at faa Plads til videregaaende Undervisning og til Gennemgang af tilstrækkelig mange Tekster, og deraf bliver atter Følgen, at en stor Del af Undervisningen gaar fra Universitetet over til private Manuduktører. Lærerne og Undervisningen. 261 Det maa derfor anses for ønskeligt, at der samtidig kan holdes flere Rækker Forelæsninger og Øvelser, som kan tilpasses efter de Studerendes forskellige Modenhedstrin, og dette vil efter Fakultetets Mening kun kunne naas ved, at der foruden den nuværende Professor i nordiske Sprog ansættes endnu en Lærer, hvis væsentligste Opgave skulde være at deltage i Undervisningen i dansk Sprog og Sproghistorie. Om det personlige Spørgsmaal onsker Fakultetet først at udtale sig, naar Posten har kunnet opslaas.« Dette Andragende fremsendtes under 15. Juni 1918 af Konsistorium til Undervisningsministeriet med Indstilling om, at der maatte blive søgt oprettet et ordinært Professorat, subsidiært et Docentur i nordiske Sprog. Ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Til- læg A., Sp. 4315—16, oprettedes derefter fra 1. April 1919 at regne el Docentur i nordiske Sprog. Under 7. August 1919 meddelte Undervisningsministeriet, at det saa- ledes oprettede Docentur i nordiske Sprog s. D. var blevet opslaaet ledigt. Efter Ansøgningsfristens Udløb tilstillede Ministeriet derefter under 6. September 1919 Konsistorium den om Embedet indkomne Ansøgning fra Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen, idet Ministeriet udbad sig Konsisto- riums Erklæring i Sagen efter indhentet Betænkning fra Fakultetet. I Anledning heraf nedsatte det filosofiske Fakultet et Udvalg be- staaende af Professorerne Vilh. Andersen, V. Dahlerup og F. Jonsson til at afgive Betænkning over Andragendet. Dette Udvalg udtalte under 14. September 1919 følgende: »Det er beklageligt, at nogle af Dr. Brøndum-Nielsens vigtigste Ar- bejder, saaledes hans Bidrag til den ny »Ordbog over det danske Sprog« og især hans Udgave af de gamle danske Love, endnu ikke er udkomne. Imidlertid tør vi udtale, at de Skrifter og Afhandlinger, han allerede har udgivet, viser saa megen videnskabelig Modenhed og saa store sprog- lige Kundskaber, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at han vil kunne gøre Fyldest i en akademisk Lærerpost. Især vil vi fremhæve hans Af- handling »Danske Lovhaandskrifter og dansk Lovsprog i Middelalderen« (1917), hvori han ikke alene giver en paa omhyggelige Haandskriftstudier hvilende Bestemmelse af de forskellige Haandskrifter af »skaanske Lov« i deres indbyrdes Forhold, men ogsaa giver vigtige Bidrag til Karakteri- stik af det ældste danske Sprog i Almindelighed. Naar dertil kommer, at Dr. Brøndum-Nielsen dels ved sin gennem flere Semestre fortsatte Virk- somhed som Privatdocent ved vort Universitet, dels ved gentagne Gange efter Indbydelse at holde meget paaskønnede Forelæsninger og Øvelser over Dansk ved Uppsala Universitet, har dokumenteret Dygtighed til at give akademisk Undervisning, tager vi ikke i Betænkning varmt at anbe- fale, at han indstilles til at opnaa den Docentplads, som han er eneste Ansøger til.« Til denne Betænkning sluttede Fakultetet sig enstemmig i Skrivelse af 11. November 1919 og Konsistorium indstillede derpaa i Skrivelse af 27. s. M., at Dr. Brøndum-Nielsen maatte blive ansat i det paagældende 262 Universitetet 1915—1920. Embede. I Overensstemmelse hermed meddelte Undervisningsministeriet i Skrivelse af 19. December 1919, at Dr. phil. .Tohs. Brøndum-Nielsen tinder 12. s. M. var bleven udnævnt til Docent i nordiske Sprog fra 1. December 1919 at regne. 28. Omdannelse af det af Docent, Dr. phil. Valtyr Gudmundsson beklædte Docentur i islandsk Historie og Litteratur til et ordinært Professorat i islandsk Sprog og Litteratur. (Journ. Nr. 258/1919 og 365/1919.) Under 6. Juni 1919 indgav Docent, Dr. V. Gudmundsson saalydende Andragende: »Undertegnede tillader sig herved allerærbødigst al andrage om, at det bøje Ministerium maatte behage at søge Bevillingsmyndighedernes Samtykke til at omdanne det af mig beklædte Docentur i islandsk Hi- storie og Litteratur ved Køl>enhavns Universitet til et Professorat i is- landsk Kultur, Litteratur og Sprog. Jeg tillader mig i den Anledning at bemærke følgende: Efter den Udvikling, Forholdene har taget, kan det i ingen Henseende anses for tilfredsstillende eller endog passende, at islandsk Kultur, Litte- ratur og Sprog kun bliver reprasenteret ved et Docentur ved Universitetet. Thi at der her ved Siden af Professoratet i »nordiske Sprog« ogsaa findes et Professorat i »nordisk Filologi« (der for Tiden beklædes af en Islænder), vedkommer ikke Sagen, eftersom dette Professorat er af ganske samme Art som tilsvarende Professorater ved de andre nordiske Universiteter, hvis Hovedformaal er ved Siden af oldnordisk Forskning at forberede Studerende til Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens i de nordiske Sprog (med Hovedvægten paa hvert Lands saglige Modersmaal: her allsaa Dansk). Men naar det gælder nordiske Studier, kan Danmark ikke nøjes med en Sidestilling. Det bør her (ligesom hidtil) altid gaa i Spidsen, hvortil det som Indehaver af de bedste Samlinger og største Litteratur- skatte har alle Betingelser — og dermed ogsaa Forpligtelsen. Og i ganske særlig Grad gælder dette for videnskabelige Studier over islandsk Kul- tur, Litteratur og Historie, eftersom omtrent hele det Kildemateriale, hvorpaa saadanne Studier skal baseres, netop findes opbevaret i de danske Biblioteker og Arkiver — og for en stor Del ingen andre Steder i Verden. København maa derfor altid blive Hovedarnestedet for disse Studier. Naar saa hertil kommer, at Udviklingen af de politiske Forhold har medført, at der nu maa tages alvorlig fat paa en Brobygning imellem Danmark og Island paa en til Dels ny Grundvold, og at de danske Bevil- lingsmyndigheder som et Led i denne Brobygning har oprettet 2 Fonds, hvert paa 1 Million Kroner, »til Styrkelse af den aandelige Forbindelse mellem Danmark og Island, til Fremme af islandsk Forskning og Viden- skab og til Støtte af islandske Studerenden, hvoraf det ene Fond hen- lægges til Københavns Universitet, saa kan det endnu mindre gaa an, at afspise de særlige islandske Discipliner med et Docentur, medens et i Forhold til dem saa fjerntliggende (om end betydeligt) Fag som islamisk Kultur er repræsenteret ved et Professorat, og det nu paatænkes at op- Lærerne og Undervisningen. 263 rette et ordinært Professorat i grønlandsk Kultur og Sprog (hvad der jo er ganske i sin Orden). Ingen vil kunne fortænke mine Landsmænd i, at de just ikke vil finde sig smigrede derved, dersom deres Kultur og Sprog agtes saa ringe, at der bydes dem ringere Vilkaar end Eskimoernes Kultur og Sprog. Og jeg foler mig overbevist om, at de i saa Fald vilde foretrække, at den islandske Lærerpost blev helt sløjfet. De Erfaringer, jeg i min snart 30-aarige Virksomhed ved Universi- tetet har gjort med Hensyn til denne Post, viser ogsaa tilfulde, hvor uheldig den nuværende Ordning er. Netop fordi Posten som Docentpost har været saa daarlig lønnet, at jeg, for at kunne leve, har — som jo Forudsætningen har været med alle Docentposter — været henvist til Bivirksomhed (i nogle Aar Skoleundervisning, i 23 Aar Redaktør- og Udgivervirksomhed og i 20 Aar politisk Virksomhed som Altingsmand), har jeg ikke kunnet ofre den Tid paa videnskabelig Forskning, som jeg havde ønsket, eller fuldføre de Arbejder, som jeg under andre Forhold sikkert vilde have været i Stand til, og hvortil jeg dog har gjort betyde- lige Studier og Forarbejder, hvis foreløbige Resultater kun til Dels fore- ligger i forskellige tyske Oversigtsværker, uden den fornødne videnskabe- lige Begrundelse. Paa den anden Side har jeg dog gennem min Lærervirksomhed faaet Beviser for Postens Berettigelse, hvilket ikke mindst gælder min Under- visning i mjislandsk Sprog og Litteratur, som hos nogle af mine danske og islandske Tilhorere har ført til videregaaende Studier og sat Frugter i litterær Produktion. (Jeg skal eksempelvis blot nævne Digteren Olaf Hansen, Docent Holger Wiehe, afdøde Dr. phil Bjorn Bjarnason, osv.). Men foruden af Danske og Islændere er navnlig Undervisningen i Ny- islandsk stadig bleven benyttet meget af Udlændinge (fra Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Holland, Frankrig, England, Amerika, — ja endog fra Australien), mest af unge Videnskabsmænd (Doktorer og Masters of Arts), af hvilke nu mange beklæder Professorater i deres Hjemland (f. Eks. 3 i Norge, 1 i Oxford, 1 i Prag, 2 i Tyskland, vistnok flere i Amerika osv.) eller ogsaa andre ansete Lærerstillinger. At lade Posten bortfalde, vilde derfor ikke kunne forsvares. Men at beholde den som Docentpost vil heller ikke være tilfredsstillende, hver- ken for mig eller andre. Da jeg nu har opgivet al Bivirksomhed og for Fremtiden ønsker udelukkende at beskæftige mig med videnskabelig Forskning (ved Siden af min Undervisning), vilde en Omdannelse af Posten til et Professorat være mig kærkonnnen. Men da jeg dog be- tragter det personlige Moment som væsentlig underordnet, er jeg i Til- fælde af Postens Omdannelse, for saa vidt dette kunde fremme Sagen, villig til at trække mig helt tilbage, dersom Universitetet maatte finde, at Professoratet burde besættes med en anden bedre kvalificeret Person.« Med Hensyn til dette Andragende udtalte det filosofiske Fakultet i Skrivelse af 27. Juni 1919 følgende: »Fakultetet anser det for meget ønskeligt, at der ved Universitetet gives regehnæssig Undervisning i ny islandsk Sprog og Litteratur og skal derfor henstille til det høje Undervisningsministerium at tage underOver- vejelse at foreslaa — eventuelt ved en ny Normeringsplans Udarbejdelse — Oprettelsen af en ordinær Lærerpost heri. Paa Grund heraf og under 204 Universitetet 1915—1920. Henvisning til Fakultetets Skrivelse til Konsistorium af 19. Juni 1911 (Universitetets Aarbog 1911—12 Side 489) kan Fakultetet ikke anbefale, at Dr. Gudmundssons Docentur i islandsk Historie og Sprog forandres til et ekstraordinært Professorat i islandsk Litteratur, Sprog og Kultur, men skal, da Undervisningen i nyisland sk Sprog og Litteratur ikke kan antages at paahvile Docent Gudmundsson som Embedspligt, foreslaa, at der til- deles ham et aarligt Honorar, mod at han paatager sig — ved Siden af sine Embedspligter — at holde stadige Forelæsninger og Øvelser over ny islandsk Sprog og Litteratur.« Under 2. Juli 1919 fremsendte Konsistorium Sagen til Undervis- ningsministeriet, idet det udtaltes, at Konsistorium kunde slutte sig til Fakultetets Udtalelse om det ønskelige i, at der oprettes en ordinær Lærerpost i ny-islandsk Sprog og Litteratur, hvorhos Konsistorium slut- tede sig til Fakultetets Forslag om, at der som midlertidig Foranstalt- ning tildeltes Dr. Gudmundsson et aarligt Honorar for at holde Forelæs- ninger og Øvelser over ny-islandsk Sprog og Litteratur. I Anledning heraf udtalte Ministeriet i Skrivelse af 4. August 1919, at et midlertidigt Honorar som det ansøgte ikke vilde kunne bevilges, men at Ministeriet vilde være villigt til i Efteraaret 1919 at forelægge Lovforslag om Profes- soratets Oprettelse, til hvilken Tid Ministeriet forventede at modtage en samlet Indstilling om, hvilke nye Professorater og Docenturer der ønske- des oprettede for Finansaaret 1920—21. Med Hensyn dels til Oprettelsen af det nævnte Professorat dels til Oprettelsen af et ordinært Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur udtalte Fakultetet i Skrivelse af 8. Oktober 1919: »Om begge disse Lærerposter gælder, ikke blot at Oprettelsen af dem er hojst nærliggende og naturlige Kulturopgaver for den danske Stat og Kobenhavns Universitet, men ogsaa, at en fast Undervisning ved Universitetet i nyislandsk og grønlandsk Sprog vil kunne være af prak- tisk Betydning for mange Danske. I særlig Grad gælder dette naturligvis om Professoratet i nyislandsk, ligesom Kendskabet til nyislandsk Sprog og Litteratur er et fastslaaet Krav til enhver Student, der ønsker at under- kaste sig en Magisterkonferens i nordisk Filologi. Idet Fakultetet iøvrigt henviser til den tidligere Brevveksling i Sagen, skal det bemærke, at det anser det for rettest, at den sidst omtalte Lærer- post benævnes »Professoratet i islandsk Sprog og Litteratur«, og at det tilkendegives den Mand, der maatte blive udnævnt til denne Post, at hans Undervisningsomraade væsentlig vil omfatte Tiden efter 1400.« Ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21 blev Antallet af Professorer ved det filosofiske Fakultet forøget med 1 til 24, nemlig med et ordinært Professorat i islandsk Sprog og Litteratur. I Anmærkningerne til Lov- forslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 5715, udtaltes del derhos, at det var en Forudsætning for Oprettelsen af Professoratet, at det hidtil af Docent, Dr. V. Gudmundsson l>eklædte Docentur i islandsk Historie og Litteratur skulde bortfalde ved Oprettelsen af Professoratet. Under 4. September 1920 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at Docent, Dr. phil. Valtyr Gudmundsson under 30. August s. A. var bleven udnævnt til Professor ordinarius i islandsk Sprog og Litteratur fra 1. Juli 1920 at regne. Lærerne og Undervisningen. 29. Oprettelse af et Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur. Cand. mag. William Thalbitzer ansættes i det paagældende Embede. (Journ. Nr. 116/1919.) Under 20. November 1918 indgav cand. mag. William Thalbitzer saalydende Andragende: »Undertegnede tillader sig herved at andrage om, at der indenfor Universitetets filosofiske fakultet maa blive oprettet en docentstilling i grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur, idet jeg samtidig ansøger om at komme i betragtning ved besættelsen af den foreslaaede post. Grønland og Island kunde synes at have lige krav på at være repra*- senterede ved det danske universitet i kraft af deres ældgamle historiske tilknytning til vort land og i kraft af den videnskabelige interesse, der fra dansk side er blevet vist disse landes natur og folk. Grønland har maaske mere end nogen anden del af kloden været genstand for en videnskabelig kultus, der har båret Danmarks og Grønlands forenede navne vidt ud i verden. En broget række af geografiske, naturvidenskabe- lige og etnologiske arbejder er siden 1879 blevet udgivet af Kommissionen for de geologiske og geografiske undersøgelser i Grønland i dens »Med- delelser om Grønland«, der nu tæller 54 bind. Men også fra ældre tid er Grønland og dets indfødte befolkning atter og atter gjort bekendt uden- for Danmark gennem latinske afhandlinger eller tyske, engelske, franske oversættelser af danske originalværker. Jeg vil blot minde om danske navne som Thomas Bartholin, Hans og Povl Egede, H. E. Saabye, Otto Fabricius, H. P. Eggers, W. A. Graah, H. Rink, K. I. V. Steenstrup, og af udlændinges navne, der støttedes fra Danmark, K. Giesecke og Samuel Kleinschmidt — for ej at tale om mange navne fra en senere periode. Hvis der noget sted i Europa burde skabes et levende midtpunkt for kundskaben om eskimoernes sprog og kultur, maatte det være her i Danmark. Det grønlandske sprog, som er et af de tidligst undersøgte og bedst kendte primitive sprog, har ofte tiltrukket sig sprogforskernes interesse, hvorom f. eks. forfatter- og citatfortegnelsen i min bog om »The Eskimo Language« (1904), ss. 49—60 tildels vidner. Af hjemlige navne kan endnu anføres Rasmus Rask. For de vordende grønlandske missionærers skyld blev der i sin tid oprettet et lektorat i grønlandsk, som endnu består (henlagt under kirkeministeriet), og hvis mål særligt er dette: at give de danske teologer nogen praktisk undervisning i det grønlandske bibel- og katekismussprog og at oplære unge grønlændere til præster. Uden at gøre indgreb i denne virksomhed vilde en universitetslærer kunne føre studiet af det grønlandske sprog ind på nye veje, fremstille sproget under komparative synspunkter, jævnføre det med fjernere dialekter eller andre sprog, optage dets form eller indhold til analyse ud fra fonetiske og historiske forudsætninger, der kunde tjene en bredere videnskabelig interesse end skoleundervisningen. Den grønlandske sprogtype er i sig selv mindst lige så mærkelig som nogen anden art af eksotiske sprog, der fortjener den sammenlignende fonetiks eller sprogpsykologis op- mærksomhed. Universitetets \arbog. 34 Universitetet 1915—1920. Men sproget er ikke alt. Universitetslæreren vilde have at under- bygge den sproglige opgave med en fremstilling af eskimofolkets ånde- lige og materielle kultur. Og eskimofolket, hvis geografiske grænser når ud til Beringsstrædet og Østasien, er kun et led i den polare folkekæde, der videre vestpå gennem Sibirien danner et velafgrænset felt for et udvidet studium. Kobenhavns universitet har i denne bys samlinger, biblioteker og i den danske arktiske forsknings historie ganske særegne betingelser for at kunne blive sædet for en arktisk-etnologisk videnskab — med udgangspunkt i vort nordlige koloniland mellem Davis- og Dan- marksstrædet. Undertegnede, der er cand. mag. i nordisk filologi (med dansk som hovedfag, engelsk og latin som bifag), har i snart 20 år stu- deret grønlændernes sprog og etnologi. Jeg er student fra 1891, har universitetes guldmedalje for en filosofisk afhandling (1894), har fore- taget 3 rejser til forskellige dele af Grønland, hvorunder to overvintringer (desuden en studierejse til lapperne i Nordsverrig). Jeg har udgivet to storre arbejder om grønlænderne, et sprogligt og et etnografisk, foruden en hel del mindre skrifter om dem og de fjernere eskimoer (Aleuterne). Jeg er korresponderende medlem af Societé des Americanistes de Paris, (►g har gennem min deltagelse i tre videnskabelige amerikanistkongresser og redaktionelt medarbejderskab ved det i Newyork udkommende nye tidsskrift »International Journal of American Linguistics« (F. Boas, God- dard, Uhlenbeck), praktisk-videnskabelig korrespondance-tilknytning til den amerikanske etnologi, var i 1917 udnævnt til fellow of the American- Scandinavian Foundation, men hindredes på grund af krigen i at komme til Amerika; har under arbejde et værk om østgrønlændernes sprog og kultur på grundlag af materiale, jeg indsamlede ved Angmassalik i 1905—06.« I Anledning af dette Andragende udtalte det filosofiske Fakultet under 16. Januar 1919 følgende: »Hr. cand. mag. Thalbitzers medfølgende Andragende om et Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur kan det filosofiske Fakultet medgive sin varmeste Anbefaling. Gennem en Række videnskabelige Arbejder har Hr. Thalbitzer godtgjort sit indtrængende Kendskab til eskimoisk Sprog og Kultur, som han har erhvervet ogsaa ved gentagne Hejser til Grønland; disse hans Arbejder har vundet megen og fortjent Anerkendelse ikke blot herhjemme, men ogsaa hos de mest kyndige udenlandske Forskere. Fakultetet mener derfor, at Værdien af Hr. Thal- bitzers videnskabelige Arbejde er saa anerkendt, at det maa anse det for meget ønskeligt, at han knyttes til Universitetet som ekstraordinær Docent i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur. Fakultetet skal yderligere blot bemærke, at efter dets Skøn bør dette ekstraordinære Docentur ikke omfatte eskimoisk Etnografi, der rettelig bor finde sin Plads indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fakul- tets Læreomraade.« Under 5. Februar 1919 fremsendte Konsistorium Sagen til Undervis- ningsministeriet med Indstilling om, at Cand. Thalbitzer maatte blive Lærerne og Undervisningen. 267 ansat som ekstraordinær Docent i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur fra 1. April s. A. at regne, hvorved det tilføjedes, at den saaledes foreslaaede Læreransættelse ikke paa nogen Maade burde træde hin- drende i Vejen for Gennemførelsen af de overfor Ministeriet tidligere fremførte Ønsker fra Universitetet om Oprettelsen af nye ordinære eller ekstraordinære Lærerposter. I Anledning heraf meddelte Undervisnings- ministeriet i Skrivelse af 6. Maj 1919, at det ikke kunde stille Forslag paa Finansloven om Oprettelsen af det ommeldte ekstraordinære Docen- tur, men at Ministeriet derimod vilde være villigt til i næste Rigsdags- samling at fremsætte Lovforslag om Oprettelsen af et ordinært Docentur i det ommeldte Fag. Ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21 oprettedes der et ordinært Professorat i islandsk Sprog og Litteratur. I Anmærkningerne til Lov- forslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 5715, udtaltes det om dette Professorat, at dets Oprettelse maatte have Bortfaldet af det af Docent, Dr. Gudmundsson beklædte Docentur i islandsk Historie og Litteratur til Følge og samtidig stilledes der Forslag om Oprettelsen af et Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur. Under 22. September 1920 meddelte Undervisningsministeriet Konsi- storium, at cand. mag. William Thalbitzer under 10. s. M. var bleven udnævnt til Docent i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur fra 1. Juli s. A. at regne. 30. Undervisning og Eksamination i Latin og Græsk for de teologiske Studerende og i Latin for de juridiske Studerende. (Journ. Nr. 147/1915, 259/1915, 91/1916, 91/1917, 283/1917, 91/1918, 194/1918, 91/1919, 160/1919, 370/1919, 91/1920 og 144/1920.) Angaaende Antagelsen af Dr. phil. H. Ræder og mag. art. Ove Jør- gensen til Varetagelsen af den paagældende Undervisning henvises til Aarbogen for 1914—15, Side 574—76, hvor der endvidere er givet Op- lysning om Forhøjelsen af den under Universitetets Udgiftspost h. 14. givne Bevilling til 1500 Kr. aarlig. Under 27. Februar 1917 indgav det filosofiske Fakultet saalydende Andragende: »Efter at Dr. phil. H.Ræder og mag. art. Ove Jørgensen, hvem Uni- versitetets elementære Græsk-Undervisning er overdraget, d. 15. Februar havde indsendt en Skrivelse til Fakultetet, hvori de bad om, at Fakul- tetet vilde virke for, at der skaffes dem et bedre Vederlag for deres Arbejde, og tillige for, at der træffes Anstalter til, at Undervisnings- timerne fremtidig dubleres, saafremt der melder sig et ligesaa stort Antal Deltagere som hidtil, har Fakultetet anmodet Professorerne i klassisk Filologi om at fremsætte en Udtalelse i den Anledning. Der er derefter fra Professorerne Drachmann, Gertz og Hei- berg fremkommet en udførligt motiveret Redegørelse, som udmun- der i en Indstilling om, at Fakultetet anbefaler, at der ydes mag. art. Ove Jørgensen og Dr. phil. H. Ræder for indeværende Finansaar et 268 Universitetet 1915—1920. Dyrtidstillæg paa henholdsvis 50 og 100 Ivr., samt at der til Raadighed for den elementære Universitetsundervisning i Græsk snarest muligt og senest fra 1. September 1917 stilles til Raadighed et Beløb af 3000 Kr. aarlig, saaledes at Lærerne ved denne Undervisning kan honoreres med 300 Kr. pr. Semester for et Kursus paa 4—5 Timer ugentlig, og disse Kursus i fornødent Fald kan dubleres. Hertil har Fakultetet i sit Mode d. 26. Februar sluttet sig, og idet del paa det varmeste anbefaler Sagen, tillader det sig herved at andrage om, at Ministeriet vil søge de til de saaledes foreslaaede Foranstaltninger nødvendige Beløb bevilgede.« 1 Anledning heraf udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 23. Marts 1917, at de paagældende Lærere ikke formentes at falde ind under de i Loven af 2. December 1916, Afsnit I., fastsatte Rammer og at Kvæstu- ren derfor ikke kunde anbefale en Indstilling om Ydelse af Dyrtidstillæg. Iøvrig henstilledes det, om Konsistorium efter de foreliggende Omstæn- digheder maatte finde Anledning til at søge Udgiftspost h. 12. forøget med det foreslaaede Beløb af 2100 Kr. paa Finanslovforslaget for 1918—19, saaledes at der blev 3000 Kr. — imod tidligere 900 Kr. — til Raadighed for Græskundervisningen og — som hidtil — 600 Kr. til Latinundervis- ningen. Imidlertid indkom der følgende Forslag fra det teologiske Fa- kultet af 31. Maj 1917: »Det teologiske Studenterraad har henvendt sig til Fakultetet med Begæring om, at Græskundervisningen for de Studenters Vedkommende, der skal tage Tillægsprove i dette Fag, maa blive forøget med 1 Time ugentlig i forste og sidste Semester. Raadet gør i sin Skrivelse opmærksom paa, at dette Ønske er Udtryk for en afgørende Stemning paa et indkaldt Studentermøde, hvori over 100 teologiske Studenter deltog. Naar Ønsket kun gælder forste og sidste Semester begrundes det ved, at Studenterne i 2. Semester er sta>rkt optagne af Læsning til Filosofikum og Hebraikum. Det teologiske Fakultet maa varmt anbefale dette Ønske fra Studen- ternes Side. Erfaringen fra selve Tillægsprøven viser de store Vanske- ligheder, det frembyder for mange af de Studerende, der ikke har haft Græskundervisning i Gymnasiet, at naa frem til et Resultat, der er virkelig betryggende for Paabegyndelse af Studiet af den nytestamentlige Eksegese. En Udvidelse af den sproglige Undervisning i Græsk vil derfor være af indlysende Værdi for Fakultetsundervisningen i en Disciplin, der er af saa afgørende Betydning for hele det teologiske Studium. For at virkeliggøre det af det teologiske Studenterraad fremsatte Ønske skal Fakultetet derfor tillade sig at anmode Konsistorium om at søge tilvejebragt gennem Bevillingsmyndighederne en passende For- højelse af det Honorar, der ydes Lærerne i Græsk for deres Undervis- ning.« Som Svar paa en Skrivelse af 20. Juni 1917 fra Konsistorium an- gaaende denne Sag udtalte Universitetskvæsturen derpaa under 22. s. M. følgende: »I Skrivelse af 20. d. M. har Konsistorium meddelt Kvæsturen, at Konsistorium efter Indstilling af Udvalget til forberedende Behandling Lærerne og Undervisningen. 269 al' Bevillingssager har vedtaget at søge Sagen gennemført paa følgende Maade: Under Hensyn til, at det af det teologiske Fakultet er hævdet, at det er af stor Betydning for de under dette Fakultet hørende Studenter, at Undervisningen ligesom hidtil meddeles uden Betaling fra Studen- terne, vil Konsistorium principalt foreslaa, at den af det filosofiske Fa- kultet indstillede Forhøjelse af den paagældende Konto søges gennem- ført, idet man dog tillige vil indstille, at Latinlærerens Honorar, der nu er 300 Kr. pr. Semester, forhøjes til 400 Kr. Herefter vil der altsaa ud- kræves en Forhøjelse af Kontoen med yderligere 200 Kr. til 3800 Kr. Saafremt Ministeriet imidlertid ikke maatte anse et saadant Forslag for gennemførligt, agtes det indstillet, at der, som af det filosofiske Fa- kultet foreslaaet, gives Græsklærerne et Honorar af 500 Kr. pr. Semester, og desuden at der gives Latinlæreren 400 Kr. pr. Semester, at der paa- lægges Studenterne en Betaling af 10 Kr. pr. Semesters Undervisning i Græsk, medens Latinundervisningen vedbliver at være gratis, og at der ved Bevilling paa Kommunitetets Budget oprettes et passende Antal Fripladser ved Undervisningen i Græsk. Der vil herefter til Honorarer til Lærerne ligesom efter det princi- pale Forslag udkræves 3000 Kr. for Græsk, og 800 Kr. for Latin, ialt 3800 Kr. Studenternes Betaling vil, naar deres Antal sættes til 35, paa hvert 3 Semesters Hold blive 1050 Kr. Herefter vil den Forhøjelse af Kontoen, der bliver nødvendig til Forøgelse af Lærerens Honorar og eventuel Dublering af Kursus, blive 1250 Kr., nemlig 3800 Kr. med Fra- drag dels af de paa Kontoen allerede bevilgede 1500 Kr. dels af de 1050 Kr., der ventes at ville indkomme i Betaling for Deltagelse i Undervis- ningen. Med Hensyn til den af Konsistorium ønskede Bevilling under Kom- munitetets Budget til Etablering af Fripladser ved Græsk-Undervis- ningen er det derhos udtalt, at der her maa regnes med et procentvis noget højere Antal Fripladser end ved Undervisningen i Tysk, hvor 20 af Deltagerne kan faa Friplads, idet der er forholdsvis flere fattige (legat- søgende) Studenter blandt Teologerne end ved de andre Fakulteter, hvortil kommer, at den heromhandlede Undervisning falder i de første akademiske Aar, i hvilke Studenterne iovrigt kun har ringe Udsigt til at opnaa Legater. Til Fripladser ved Græsk-Undervisningen vil der derfor, naar deres Antal sættes til 25 å 30 pCt. af Deltagerne eller 10 paa hvert Semesters Hold, udkræves 30 Fripladser i hvert Finansaar å 10 Kr. = 300 Kr. Paa Finansloven for 1916—17 bevilgedes under en ny Udgiftspost 2. f. paa Kommunitetets Budget 480 Kr. som 1ste Del af en Bevilling, foreløbig paa 3 Aar, paa 480 Kr. aarlig til 20 Fripladser å 12 Kr. halv- aarlig ved praktisk Sprogundervisning i Tysk, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1551—52. Som del fremgaar af den det anførte Sted i Rigsdagstidende givne Forklaring sammenholdt med Anmærk- ningerne til Universitetets Udgiftspost h. 18. for samme Finansaar, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1357—58, er de paagæl- dende Kursus i Tysk foreløbig ordnede saaledes, at der ved dertil særlig antagne timebetalte Lærere gives de studerende praktisk Sprogunder- visning i Tysk, og at disse Læreres Honorarer dækkes dels ved Betalingen 270 Universitetet 1915—1920. for Adgangskort til Kursuset, 12 Kr. pr. Deltager, dels ved et Tilskud paa Universitetets Budget paa 600 Kr. aarlig, medens der samtidig under Kommunitetets anførte Udgiftspost 2. f. er givet Bevilling til Uddeling af 20 Fripladser til uformuende Deltagere i de paagældende Kursus. Den af Konsistorium forsaavidt angaar Græsk-Undervisningen for de teologiske Studerende nu alternativt foreslaaede Ordning er i det væsentlige stemmende med den for Tysk-Undervisningen saaledes alle- rede tilstedeværende foreløbige Ordning, og man kan derfor for Uni- versitetskvæsturens Vedkommende tiltræde, at der i Tilfælde af Valget af den ommeldte subsidiært foreslaaede Losning af det foreliggende Sporgsmaal soges oplaget en Bevilling under Kommunitetets Budget paa en ny Udgiftspost 2. g., stor 300 Kr. aarlig, til 30 Fripladser å 10 Kr. halvaarlig ved Elementår-Undervisningen i Græsk for teologiske Stu- denter. Den Indstilling, der efter det af Konsistorium udtalte skulde foretages til Ministeriet i den paagældende Sag, maatte da herefter for- mentlig gaa ud paa, at der paa Finanslovforslaget for 11)18—19 under Universitetets Udgiftspost h. 12. soges bevilget et Beløb af 2300 Kr. til Dækning af for- øgede Udgifter ved Undervisningen ved Universitetet for de teologiske Studerende i Latin og Gransk og for de juridiske Studerende i Latin, saaledes at Kontoens samlede Belob forhøjes fra 1500 Kr. til 3800 Kr. aarlig, eller at der, saafremt en saadan Bevilling ikke maatte betragtes som gennemforlig, under nævnte Udgiftspost soges bevilget et Beløb af 1250 Kr. i nævnte Øjemed til Forhøjelse af Kontoens samlede Beløb fra 1500 Kr. til 2750 Kr., medens der samtidig under en ny Udgiftspost 2. g. paa Kommunitetets Budgel for samme Finansaar søges bevilget et Beløb af 300 Kr. aarlig til 30 Fripladser å 10 Kr. ved Elementår-Undervisningen i Græsk for teologiske Studenter, ligesom der, saafremt Konsistorium lægger Vægt paa Gennemfo- reisen af den af det filosofiske Fakultet onskede Ordning allerede i det kommende Efteraarssemester, maatte ske Indstilling til Ministeriet om Udredelsen af de efter foranstaaende fornødne Belob paa forventet Til- lægsbevilling for indeværende Finansaar.« I Overensstemmelse med dette Forslag indstillede Konsistorium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 25. Juni 1917 principalt, at der paa Finanslovforslaget for 1918—19 under Universitetets Udgiftspost h. 12. søgtes bevilget 2300 Kr. til Forhøjelse af Kontoen til 3800 Kr., subsidiært at der under nævnte Konto søgtes bevilget 1250 Kr. til For- højelse af Raadighedssummen til 2750 Kr. samtidig med, at der under Kommunitetets Budget søgtes bevilget 300 Kr. aarlig til Fripladser. I Skrivelse af 12. Juli 1917 meddelte Ministeriet derefter, at del for Græsk- undervisningen kunde bifalde, at Holdene dubleredes, og at Timetallet i de 2 af de 3 Semestre, hvoraf hver Undervisningsrække bestaar, ud- videdes til 5 ugentlige Timer, medens en saadan Udvidelse for det 2. Semesters (Foraarssemestrets) Vedkommende efter det af det teologiske Fakultet i dets Erklæring af 31. Maj 1917 udtalte ikke kunde anses for fornøden, men at Ministeriet hverken for Græsk- eller La tin undervis- ningens Vedkommende mente at kunne gaa med til en Forhøjelse af Lærerne og Undervisningen. 271 Timebetalingen, 5 Kr. Ministeriet bemærkede derhos, at det ikke fandt Anledning til at indføre Betaling for den ommeldte Undervisning. I Henhold hertil optoges der paa Finanslovforslaget for 1918—19 Forslag om Forhøjelse af Udgiftspost h. 12. med 1200 Kr. til 2700 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1393—96. Den paagæl- dende Merudgift paa 1200 Kr. var nærmere beregnet saaledes: For- øgelsen af Timetallet i de to første Semestre vil medføre en Forhøjelse af Lærernes Honorar pr. Semester for disse to Kursus fra 300 Ivr. til 375 Kr. Herved forøges den samlede aarlige Udgift til Græskundervisningen fra 900 Kr. til 1050 Kr. Fordoblingen af Holdene vil derhos medføre en Udgift af 375-j-375-)-300 Kr. = 1050 Kr., og den samlede Merudgift bliver altsaa 1200 Kr. aarlig. Fra det filosofiske Fakultet fremkom der derefter under 26. Oktober 1917 saalydende Indstilling: »Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage det høje Ministerium om, at det vil søge opnaaet en Bevilling til et Honorar for Eksaminatorerne i Latin og Græsk ved Tillægseksamen ifølge kongelig Anordning af 28. Februar 1908 § 2. Eksaminatorerne er de til Varetagelsen af Universitetets elementære Græskundervisning ansatte og med Timebetaling lønnede Lærere Dr. Hans Ræder og Mag. art. Ove Jørgensen (hvortil i Fremtiden eventuelt vil komme de i Anledning af Græskholdenes paatænkte Dublering yder- ligere ansatte Lærere). Som det er oplyst i medfølgende Skrivelse fra Dr. Ræder og Mag. Jørgensen, har Eksamensarbejdet hidtil været udført uden nogetsomhelst Honorar. Idet Fakultetet oplyser, at Antallet af Eksaminander i Aarene 1914 —17 for Græskens Vedkommende har været 37, 29, 51 og 48 og for La- tinens Vedkommende 1, 5, 3 og 8, skal man tillade sig at foreslaa, at det eventuelle Eksamenshonorar beregnes med 2 Kr. 50 0. pr. Eksami- nand eller med en aarlig samlet Sum af 125 Kr. for Eksamen i Græsk og 20 Kr. for Eksamen i Latin; dog vil den sidste Beregningsmaade være forbundet med visse Vanskeligheder.« Under 29. December 1917 forelagde Konsistorium Sagen for Under- visningsministeriet med Indstilling om en Forhøjelse af Udgiftspost h. 12. med 150 Kr., for at der kunde tillægges vedkommende Lærere et Honorar af 2 Kr. 50 Øre pr. Eksaminand for Afholdelsen af de ommeldte Tillægseksaminer. 1 Overensstemmelse hermed gaves der Bevilling paa Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 1573—76, samtidig med at Teksten til Udgiftspost li. 12. omredigeredes saaledes: »Til Undervisning og Eksamination i Græsk og Latin for de teologiske Studerende og i Latin for de juridiske Studerende: a. Honorar for Undervisning ...................... 2700 Kr. b. Honorar for Eksamination (anslaaet)............ 150 » .« I Anledning af Dubleringen af Holdene ved Undervisningen i Græsk bifaldt Undervisningsministeriet i Overensstemmelse med det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstillinger i Skrivelser af 29. April og 4. Maj 1918 under 24. Maj s. A., at Dr. phil. Kurt Wulff fra 1. September s. A. at regne antoges til efter Fakultetets nærmere Bestemmelse i For- 272 Universitetet 1915—1920. ening med I)r. phil. H. Kalder og Mag. art. Ove Jørgensen at deltage i Undervisning og Eksamination af dem, der forbereder sig til den anord- nede Tillægsprøve i Græsk for teologiske Studerende. Paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20 bevilgedes et Beløb af 425 Kr. til Vederlæggelse af Mag. art. Jørgensen og Dr. phil. Wulff for Over- tagelse af en Del af Dr. phil. Hæders Timer under hans Sygdom, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg B., Sp. 3273—76. Konsistorium fore- tog Indstilling til Ministeriet i Sagen under 29. Januar 1920, og under 23. Februar s. A. gav Ministeriet Tilladelse til Beløbets Udbetaling paa forventet Tillægsbevilling. Ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 24 Juli 1920 fastsattes Honoraret for de 3 Lærere ved Undervisningen i Latin og Græsk for de teologiske Studerende og i Latin for de juridiske Studerende i Overens- stemmelse med Lønningsraadets Forslag af 5. s. M. til 1400 Kr. aarlig for hver, indtil videre med Tillæg af 30 pCt. 31. Forhejelse af Professor, Dr. phil. Jul. Paludans Pensionsanciennitet. (Journ. Nr. 216/1917.) Samtidig med at Professor, Dr. phil. Jul. Paludan indgav Andragende om Afsked i Naade og med Pension fra 1. April 1918 at regne fra det ham betroede Embede som Professor i Æstetik, indgav han saalydende af det filosofiske Fakultet paa det bedste anbefalede Andragende af 5. Juni 1917 om forhøjet Pensionsanciennitet: »I Forbindelse med min samtidig indgivne Ansøgning om Afsked ved Udgangen af indeværende Finansaar tillader jeg mig at anmode det høje Ministerium om paa Finansloven at søge bevilget mig forøget Pensionsanciennitet. Jeg skal i saa Henseende oplyse, at efter at jeg i 1884 var ansat som midlertidig Docent i dansk Litteratur, blev det 2 Aar efter over- draget mig at medvirke ved Eksaminer, Conferenser og Disputatser i Faget, saa at jeg har gjort fuld Professor-Tjeneste 6 Aar før jeg i 1892 blev udnævnt til ordinær Professor. Det vil da formentlig findes rimeligt, naar jeg ansøger om at faa disse Aar beregnet i min Pensionsanciennitet, ligesom de allerede tildels ved Lonningsloven af 1916 er beregnede til Lønningsanciennitet, saa at jeg ved min Afgang efter 33 Aars Tjeneste ved Universitetet kunde opnaa højeste Pension.« I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvaesturen under 15. September 1917 bl. a. følgende: »Ved Universitetets Lønningslov af 22. April 1916 er der tillagt Do- center stigende Løn og Pensionsret, og det synes herefter rimeligt, at der, naar en Professor, som forud for sin Udnævnelse til Professor i en længere Aarrække har været Docent, tager sin Afsked, ved Bereg- ningen af hans Pension tages Hensyn ogsaa til hans tidligere Docent- virksomhed. Da Professor Paludan først blev Professor i en Alder af ca. 50 Aar, og han forinden havde virket 8 Aar som Docent ved Uni- versitetet, i hvilket Tidsrum han som anført tillige har medvirket ved Eksaminer, Disputatser og andre Fakultetsforretninger, synes det her- Lærerne og Undervisningen. 273 efter i høj Grad ønskeligt, at hans Tjenestetid som Docent tages i Be- tragtning ved Bestemmelsen af hans Pensionsanciennitet, saaledes at denne regnes fra 1. Marts 1889. Ved Opnaaelsen af en saadan Pensions- anciennitet vil Professor Paludan faa Adgang til højeste Pension, nemlig 40/60 af Gennemsnitsindtægten i de sidste 5 Tjenesteaar, hvilket for- mentlig vil føre til en Pension paa 5216 Kr. 89 Øre, eller 521 Kr. 6 ( Øre mere end det Beløb, hvortil Pensionen nu kan ventes fastsat. Universi- tetskvæsturen kan herefter anbefale, at der ved en Anmærkning paa Finansloven for 1918—19 tillægges Professor, Dr. Paludan Pensions- anciennitet som efter en Tjenestetid paa over 29 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid regnes fra 1. Marts 1889, og man skal i saa Henseende henvise til, at der paa Finanslovforslaget for 1918—19 er op- taget Forslag over Opnaaelsen af en lignende Pensionsanciennitet for Professor, Dr. Wilkens, hvem der ligeledes fra 31. Marts 1918 at regne er meddelt Afsked. Man skal derfor foreslaa en Indstilling til Undervis- ningsministeriet om, at der ved Ændringsforslag til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1918—19 søges saalydende Tekstanmærkning un- der Universitetets Udgiftspost g. 1., Pensioner til Universitetslærere og deres efterladte, »Professor, Dr. phil. J. Paludans Anciennitet i Hen- seende til Pension regnes fra 1. Marts 1889.« Under 5. Oktober 1917 fremsendte Konsistorium Sagen til Under- visningsministeriet med Anbefaling af dens Fremme i Overensstemmelse med Kvæsturens Indstilling, og der optoges derefter paa Finansloven for 1918—19 saalydende Tekstanmærkning under Universitetets Udgiftspost g. 1.: »Fhv. Professor, Dr. phil. J. Paludans Anciennitet i Henseende til Pension regnes fra 1. Marts 1889,« jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Til- læg B., Sp. 1571—74. 32. Bevilgelse af forøget Anciennitet i Henseende til Pension og af ekstraordinær Understøttelse til fhv. Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. E. T. Wilkens. (Journ. Nr. 165/1917.) Som anført ovenfor i Sagen om Lektor, Dr. phil. Kuhrs Ansættelse som Professor ordinarius i Filosofi efter Professor extraordinarius, Dr. phil. Cl. Wilkens' Afgang fra Universitetet blev der under 28. Maj 1917 meddelt sidstnævnte Afsked fra det ham betroede Embede som Professor extraordinarius i Filosofi og Sociologi fra 31. Marts 1918 at regne. I det Andragende af 3. April 1917, hvori Professor Wilkens havde ansøgt om Afsked, udtalte han bl. a. følgende: »Idet jeg henviser til min lange Virketid ved Universitetet og dens Frugter, ogsaa i Videnskab og Litteratur, tillader jeg mig at ansøge om, at min Pension beregnes saaledes, at de 35 Aar, i hvilke jeg har været ansat i StatensTjeneste (eller dog de 30), kommer mig tilgode, saaledes at jeg faar fuld Pension. Jeg haaber tillige, at det vil findes billigt, at den Husleje- portion, til hvilken jeg tidligere er blevet indstillet af Konsistorium, en Indstilling Undervisningsministeriet den Gang ikke mente at kunne til- træde, nu maa komme mig tilgode ved et dertil svarende mindre Tillæg til min Pension.« Universitetets Aarbog. 35 274 Universitetet 1915—1920. I Anledning af dette Andragende udtalte Universitetskvæsturen i Skrivelse af 1. Juni 1917 bl. a. følgende: . . . »Efter de gældende Regler vil Professor Wilkens ved sin Af- gang fra sit Embede den 31. Marts 1918 kun være berettiget til Pension efter en Tjenestetid paa 21 Aar, nemlig fra sin Udnævnelse til Professor extraordinarius, hvorefter Pensionen maa beregnes til 31/60 af hans gen- nemsnitlige Tjenesteindtægt i de sidste 5 Tjenesteaar, nemlig 6320 Kr. aarlig. sl/60 heraf udgør 3265 Kr. 33 Øre, til hvilket Beløb den aarlige Pension altsaa kan ventes at blive fastsat. Ved Universitetets Lønningslov af 22. April 1916 er der tillagt Do- center stigende Løn og Pensionsret, og det synes herefter rimeligt, at der, naar en Professor, som forud for sin Udnævnelse til Professor i en lang Aarrække har været Docent, tager sin Afsked, ved Beregningen af hans Pension tages Hensyn ogsaa til hans tidligere Docentvirksomhed. Da Professor Wilkens først blev Professor i en Alder af 53 Aar, og han i Forvejen havde virket 14 Aar som Docent ved Universitetet, i hvilket Tidsrum han bl. a. oftere har medvirket ved Bedømmelsen af Doktor- disputatser og som officiel Opponent ved det mundtlige Forsvar af saa- danne, jfr. herom nærmere Rigsdagstidende for 1896—97, Tillæg A., Sp. 987—88, synes det i hvert Fald for hans Vedkommende særdeles ønske- ligt, at hans Tjenestetid som Docent tages i Betragtning ved Bestemmel- sen af hans Pensionsanciennitet, saaledes at Pensionen fastsættes til 2/3 af hans Lønning i de sidste 5 Aar af hans Embedstid. Universitetskvæ- sturen kan derfor paa det bedste anbefale, at der søges tilvejebragt for- nøden Hjemmel for Pensionens Beregning paa denne Maade, hvilket for- mentlig vil kunne ske ved en Anmærkning paa Finansloven gaaende ud paa, at der tillægges ham Pensionsanciennitet som efter 29 Aars Tjene- stetid, altsaa fra 1. April 1889, paa lignende Maade som sket med Hensyn til Fastsættelsen af forhenværende Universitetsfuldmægtig Petersens Pensionsanciennitet, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg B., Sp. 1065—68. For en Imødekommelse af denne Del af Andragendet kan maaske ogsaa det Hensyn tale, at Professor Wilkens, hvis han ikke havde opnaaet Udnævnelse som Professor, men var vedblevet at fungere som Docent, rimeligvis kunde have ventet ved sin Afsked at faa tillagt en Pension eller Understøttelse, hvis Størrelse var fastsat under Hensyn til hele hans Tjenestetid som Docent, saaledes som det skete for Docent, Dr. med. S. Th. Sørensens Vedkommende, da han opgav sin Docentvirk- somhed fra 1. Oktober 1915 at regne, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1211—14. Forsaavidt Professor Wilkens har anholdt om, at hans Pension maa blive beregnet, som om der havde været tillagt ham en Huslejeportion, bemærkes, at han baade i 1912 og i 1913 fremsatte Andragende om, at der maatte blive tillagt ham en personlig Huslejeportion; jfr. Universitets- kvæsturens Skrivelser til Konsistorium af 18. Juni 1912 og 17. Maj 1913, men at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Skrivelse af 22. Juli 1913 udtalte ikke at se sig i Stand til at optage den i saa Henseende fornødne Bevilling paa Finanslovforslaget. Hvis Professor Wilkens nu ved sin Afsked skal stilles i økonomisk Henseende, som om han havde opnaaet den saaledes ansøgte Huslejeportion, kan dette her- efter formentlig kun ske ved, at der paa Finansloven søges bevilget ham Lærerne og Undervisningen. 275 en aarlig Understøttelse til Supplering af Pensionen. For Indrømmelsen af en saadan Begunstigelse synes for Professor Wilkens' Vedkommende meget at kunne tale. Ganske vist er det af Professor Wilkens beklædte Professorat ekstraordinært, hvoraf følger, at han ligesom andre profes- sores extraordinarii ikke har haft Adgang til at opnaa Huslejeportion, men der er dog netop forsaavidt angaar ham det særlige Forhold at tage i Betragtning, at hans ekstraordinære Professorat, bl. a. som Følge af den meget stærke Stigning i Studenternes Antal, baade i Henseende til Arbejdets Omfang og Art er blevet saa ligestillet med de to ordinære Professorater i Filosofi, at det formentlig faktisk kan betragtes som et ligesaa væsentligt Led i Universitetets hele Arbejdsplan som de to ordi- nære, hvorved navnlig skal bemærkes, at Professor Wilkens ganske paa samme Maade som de to andre filosofiske Professorer har holdt Fore- læsninger og Øvelser samt deltaget i Eksamensarbejdet og i Bedømmel- sen af Disputatser m. v. Under Hensyn hertil synes Billighed at kunne tale for, at der nu ved Professor Wilkens' Afgang fra Universitetet søges tillagt ham samme Indtægt som afskediget Embedsmand, som han vilde have opnaaet, hvis han som Professor ordinarius havde kunnet opnaa Huslejeportion. Man skal derfor henstille til Konsistoriums nærmere Afgørelse, om der efter det foreliggende maatte være Anledning til at søge tillagt Professor, Dr. Wilkens en Understøttelse til Supplering af hans Pension derhen, at han efter sin Afskedigelse kan opnaa samme Indtægt, som han vilde have oppebaaret, saafremt han havde haft Lej- lighed til at faa Huslejeportion, ligesom man i Henhold til det ovenfor anførte skal anbefale en Indstilling til Undervisningsministeriet om, al der i Finanslovforslaget for 1918—19 optages en saalydende Tekst- anmærkning under Universitetets Udgiftspost g. 1.: Pensioner til Uni- versitetslærere og deres efterladte: »Professor, Dr. phil. Cl. Wilkens' An- ciennitet i Henseende til Pension regnes fra den 1. April 1889.« Denne Indstilling fra Universitetskvæsturen blev under 18. Juni 1917 fremsendt til Undervisningsministeriet, idet Konsistorium varmt anbefalede, at det af Professor Wilkens i ommeldte Henseende indgivne, af det filosofiske Fakultet anbefalede Andragende blev imødekommet paa begge de anførte Punkter. Paa Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Til- læg A., Sp. 1373—76, blev der herefter paa Universitetets Udgiftspost g. 1. optaget følgende Tekstanmærkning: »Fhv. Professor extraordinarius Cl. Wilkens' Anciennitet i Henseende til Pension regnes fra 1. Marts 1889.« Endvidere bevilgedes der paa en ny Udgiftspost g. 8. paa Universitetets Budget en aarlig Understøttelse til fhv. Professor Cl. Wilkens paa 800 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1779—82. 33. Forskellige mindre Sager. — Under 30. Oktober 1915 indstillede Konsistorium til Kirke- og Un- dervisningsministeriets Approbation, at der i Henhold til en fra det filoso- fiske Fakultet fremkommen Indstilling af 24. September s. A. meddeltes Fakultetet Bemyndigelse til fra Foraarshalvaaret 1916 foreløbig for et Aar at lade kgl. Translatør, cand. jur. H. C. Brodersen holde Øvelser 276 Universitetet 1915—1920. over Russisk ved Universitetet. I Skrivelse af 13. November 1915 med- delte Ministeriet den i Konsistoriums ommeldte Skrivelse foreslaaede Bemyndigelse, og denne er derefter stadig blevet fornyet, hver Gang for et Tidsrum af 2 Aar. (Journ. Nr. 210/1915, 303/1917 og 380/1919.) — I Anledning af et fra Professor extraordinarius, Dr. phil. Alfred Lehmann indgivet, af det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende om, at der maatte blive tilstaaet ham en Huslejegodtgørelse, for at han kunde have Bolig i Nærheden af det psykofysiske Laboratorium, meddelte Un- dervisningsministeriet i Skrivelse af 10. Juli 1917, at det ikke fandt An- ledning til at søge en dertil sigtende Bevilling optaget paa Finansloven. (Journ. Nr. 168/1917.) — I Skrivelse af 13. Marts 1918 bifaldt Konsistorium i Henhold til el med det filosofiske Fakultets Anbefaling af s. D. indsendt Andragende fra Professor, Dr. phil. Kr. Nyrup, at Lektor Jean Gateus' Undervisning ved Universitetet under hans midlertidige Bortrejse i Foraarssemestret 1918 overtoges af Lektor ved Lunds Universitet Ganem. (Journ. Nr. 152/1918.) — I Henhold til et af Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann derom indgivet, af det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende af 2. April 1918, som var tiltraadt af Universitetskvæsturen og Konsistorium henholdsvis under 1. og 15. Juni 1918, bevilgedes der Professor Drachmann en ekstra- ordinær Huslejeportion paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdags- tidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1363—64. (Journ. Nr. 171/1918.) — I Overensstemmelse med det filosofiske Fakultets og Konsisto- riums Indstillinger henholdsvis af 28. og 30. Maj 1918 bifaldt Undervis- ningsministeriet under 7. Juni s. A., at Fakultetet bemyndigedes til at lade de fra 31. Marts 1918 fra Universitetet afgaaede Professorer, Dr. J. Paludan og Dr. Cl. Wilkens medvirke ved Fortsættelsen af de i deres Lmbedstid paabegyndte Magisterkonferencer, ved hvis første Afsnit de i Embedsmedfor havde været Dommere. (Journ. Nr. 219/1918.) — I Henhold til det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling af 7. Juni 1918 bifaldt Kongen under 5. Juli s. A., at Fakultetet bemyn- digedes til at optage Professor extraordinarius i islamisk Kultur, Dr. phil. Jobs. Østrup som Medlem af Fakultetet. Herom gav Undervisningsmini- steriet i Skrivelse af 15. s. M. Konsistorium Underretning. (Journ. Nr. 220/1918.) — Under 28. Maj 1918 indstillede det filosofiske Fakultet, at der gaves det Tilladelse til at optage følgende 6 Universitetslærere i Fakul- tetet: Docent i islandsk Historie og Litteratur, Dr. phil. Valtyr Gud- mundsson, Docent i Ægyptologi og Assyriologi, Professor, Dr. phil. Valdemar Schmidt, Docent i Musikkens Historie, Professor, Dr. phil. Angul Hammerich, Lærerne og Undervisningen. 277 Docent i Kunsthistorie, Museumsdirektør, Dr. phil. Francis Beckett, Docent i engelsk Sprog og Litteratur, Dr. phil. N. Bøgholm og Docent i engelsk Sprog og Litteratur Jes Skovgaard. Under Hensyn til de principielle Sider, Sagen frembød, fandt Kon- sistorium det rettest at forelægge den for det Udvalg, der var nedsat til at overveje Universitetets administrative Forhold. Af dette Udvalg af- gaves derefter en Erklæring gaaende ud paa, at Udvalget ingen principi- elle Betænkeligheder nærede mod Forslaget. Under Forhandlingen i Ud- valget fremkom imidlertid fra Medlemmer af det filosofiske Fakultet Udtalelser, hvorefter det foreløbige Resultat af disse Forhandlinger mulig kunde faa Indflydelse paa Fakultetets Stilling til den paagældende Sag, og Konsistorium udbad sig derfor under 18. Oktober 1918 en fornyet Er- klæring fra Fakultetet for at skaffe sig Klarhed over dette Punkt. I Skri- velse af 22. s. M. meddelte Fakultetet derefter, at det fastholdt sit Andra- gende om Optagelse af de seks paa det paagældende Tidspunkt under Fakultetet virkende Docenter, uden at Fakultetet dog derved vilde have opstillet noget for eventuelle fremtidige Afgørelser bindende Princip. Konsistorium indstillede som Følge heraf under 19. November 1918 Fa- kultetets Forslag til Ministeriets Godkendelse, og dette meddelte derpaa under 20. December s. A., at Kongen under 13. s. M. havde bifaldet, at der gaves Fakultetet den ansøgte Bemyndigelse. (Journ. Nr. 220/1918.) — 1 Henhold til det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstil- linger af 27. Oktober og 6. November 1919 bifaldt Kongen under 15. De- cember s. A., at det filosofiske Fakultet bemyndigedes til at optage Pro- fessor extraordinarius i iransk Filologi, Dr. phil. Arthur Christensen som Medlem af Fakultetet. Herom gav Undervisningsministeriet under 17. s. M. Konsistorium Meddelelse. (Journ. Nr. 358/1919.) — I Anledning af, at Undervisningsministeriet i Skrivelse af 1. De- cember 1919 havde anmodet Konsistorium om at udpege et Medlem af det filosofiske Fakultet som Repræsentant for Fakultetet i et staaende Retskrivningsudvalg, meddelte Konsistorium under 8. Marts 1920 Mini- steriet, at Fakultetet havde foreslaaet Professor, Dr. Kr. Sandfeld som Medlem af dette Udvalg. Ministeriet udtalte derefter under 31. Marts 1920, at Retskrivningsudvalget havde faaet som Medlemmer Undervis- ningsinspektør, Dr. Bertelsen (Formand), Undervisningsinspektør, Pro- fessor Rønning, Ministeriets Konsulent i Sager vedrørende Folkeskole- væsenet, Professor N. A. Larsen, Professor, Dr. Kr. Sandfeld som Repræ- sentant for det filosofiske Fakultet, Højskolelærer, Dr. Marius Kristen- sen som Repræsentant for Dansk Retskrivningsforening og Forfatter, Dr. Poul Levin som Repræsentant for Dansk Forfatterforening. (Journ. Nr. 386/1919.) — I Henhold til det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstil- linger af 20. og 30. December 1919 meddelte Undervisningsministeriet under 16. Januar 1920 fhv. Adjunkt, Cand. theol. og mag. F. C. P. Ohrt Tilladelse til indtil videre uden Betaling at holde Øvelser og Forelæs- ninger over finsk Sprog og Litteratur ved Universitetet. (Journ. Nr. 413/1919.) 278 Universitetet 1915 1920. — I Henhold til det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstil- linger af 1. og 5. Maj 1920 meddelte Undervisningsministeriet under 22. s. M. Lektor ved Lyceet i Cateau, Gobinet Tilladelse til som adjungeret Professor, Dr. K. Nyrop at holde Forelæsninger i Fransk ved Universi- tetet. (Journ. Nr. 190/1920.) — I Henhold til det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstil- linger af 13. og 16. Marts 1920 bifaldt Kongen under 3. April s. A., at Fakultetet bemyndigedes til at optage Docent i dansk Litteraturhistorie, Dr. phil. Hans Brix og Docent i nordiske Sprog, Dr. phil Johs. Brøndum- Nielsen som Medlemmer af Fakultetet. Herom gav Undervisningsmini- steriet under 13. s. M. Konsistorium Underretning. (Journ. Nr. 192/1920.) — I Overensstemmelse med en af Konsistorium under 12. Juni 1920 til Undervisningsministeriet fremsendt Indstilling fra det filosofiske Fa- kultet bifaldt Ministeriet den 1. Juli s. A., at der tillagdes Docent, Dr. Johs. Pedersen et Honorar paa 600 Kr. for at have besørget Undervisnin- gen i Hebraisk under Professor, Dr. Fr. Buhls Sygdomsforfald i Foraars- semestret 1920. Beløbet bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1920— 21 under Udgiftspost a. 1., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4079—80. (Journ. Nr. 259/1920.) — I Skrivelse af 19. Juli 1920 bifaldt Undervisningsministeriet i Hen- hold til Konsistoriums Indstilling af 2. s. M., at det var overdraget Docent, Dr. Johs. Pedersen at fungere som Eksaminator ved examen hebraicum og som Censor ved Skoleembedseksamen i Kristendomskundskab i Eksa- mensterminen Sommeren 1920, samt at der i den Anledning udbetaltes ham et Honorar paa 250 Kr. Beløbet bevilgedes paa Tillægsbevillings- loven for 1920—21 under Udgiftspost a. 4., Medhjælpssummer, jfr. Rigs- dagstidende for 1920—21. Tillæg A., Sp. 4081—82. (Journ. Nr. 260/1920.) — I Anledning af et fra Professor, Dr. Kr. Nyrop fremkommet, af det filosofiske Fakultet under 30. December 1918 anbefalet Andragende om Forhøjelse af den ham tilstaaede Understøttelse til videnskabelig Medhjælp i Anledning af hans Øjensygdom, meddelte Undervisnings- ministeriet under 4. Januar 1919, at der kunde udbetales 25 pCt. Løn- tillæg til den paagældende Understøttelse. Denne Understøttelse blev endvidere i Henhold til Konsistoriums Indstilling af 12. Oktober 1920 paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 forhøjet med 1200 Kr. fra 1800 Kr. til 3000 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3135—38. (Journ. Nr. 349/1918 og 392/1920.) Lærerne og Undervisningen. 279 E. Det matematisksnaturvidenskabelige Fakultet. 1. Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, Dr. phil. Lars Iversen ansættes som Docent i Forsikringsmatematik. (Journ. Nr. 144/1915.) Paa Finansloven for 1915—16 bevilgedes under Universitetets Ud- giftspost h. 2. Lønning 2000 Kr. samt 400 Kr. som Løntillæg efter Lov af 8. Juni 1912 til en Docent i Forsikringsmatematik, jfr. herom nærmere Aarbogen for 1914—15, Side 576—77. Efterat den saaledes oprettede Stilling havde været opslaaet ledig, ud- bad Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sig under 2. Juni 1915 Konsistoriums Erklæring med Hensyn til de indkomne 3 Ansøgninger, nemlig fra Aktuar i »Tryg« Dr. phil. G. Burrau, Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring Dr. phil. L. Iversen og Beregnerfuldmægtig i »Nordisk Livsforsikrings-Aktieselskab af 1897« mag. sc. N. Rasmussen Jørgensen. Konsistorium sendte den 9. Juni 1915 Sagen til Erklæring fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der i Skrivelse af 18. s. M. ud- talte, at det agtede at raadspørge Sagkyndige udenfor Fakultetet, og at der derfor vilde hengaa nogen Tid, inden det endelige Svar kunde afgives. Efter at Fakultetet derefter havde indhentet Udtalelser dels fra Forsik- ringsraadets Formand, Dr. phil. J. P. Gram, fra Regeringsraad, Professor, Dr. Lindstedt i Stockholm og fra Professor, Dr. Alf. Guldberg i Kristiania dels fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Professor, Dr. Harald Westergaard, afgav det under 27. December 1915 saalydende Erklæring: »Da Fakultetet maatte anse det for ønskeligt at høre ansete Sag- kyndiges Mening, har det henvendt sig til Forsikringsraadets Formand, Dr. phil. J. P. Gram, til Regeringsraad, Professor, Dr. Lindstedt i Stock- holm og til Professor, Dr. Alf Guldberg i Kristiania. Endvidere har Fa- kultetet ogsaa anset det for ønskeligt at give det rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet Lejlighed til at udtale sig om Sagen, efter at Ytringerne fra de nævnte Sagkyndige var indkomne. De indhentede Erklæringer vedlægges. Herefter maa Fakultetet anse alle tre Ansøgere som kvalificerede til Stillingen; men med Hensyn til, hvem der bør foretrækkes, er der ikke opnaaet Enighed. Et Flertal (Heegaard, Johannsen, Knudsen, Nielsen, Raunkiær og Steensby) anser Dr. phil. Lars Iversen som bedst egnet til Stillingen og støtter denne Anskuelse paa Udtalelserne fra d'Hrr. Dr. Gram og Professor Westergaard. Flertallet formener nemlig, at der maa lægges særlig Vægt paa disse indenlandske Autoriteters Kendskab til de Krav, der stilles til Docenten i Forsikringsmatematik. 280 Universitetet 1915—1920. Flertallet tillader sig derfor at indstille Dr. phil. Lars Iversen og fast- holder denne Indstilling efter at have set Mindretallets nedenstaaende Udtalelse. Et Mindretal (Biilmann, Brøndsted, Boggild, Petersen og Strømgren) kan ikke tiltræde Indstillingen af Dr. Iversen, idet det mener, at de fore- liggende Udtalelser utvivlsomt fastslaar, at Dr. Burrau maa betragtes som den bedst kvalificerede. Af de tre Sagkyndige, som Fakultetet har hort, har de to (Dr. Lindstedt og Dr. Guldberg) erklæret Dr. Burreau som Nr. 1, den ene (Dr. Gram) foreslaar Dr. Iversen. Af de to Synspunkter, som der efter Mindretallets Mening er at tage Hensyn til, det videnskabe- lige og det forsikringsteknisk-praktiske, har Dr. Gram udtrykkelig kun taget Hensyn til det sidste, idet han mener, at Bedømmelsen af Ansø- gerens videnskabelige Arbejder er af liden Interesse for Sagen. At den praktiske Side bor spille en vigtig Rolle i Sagen, skal Mindretallet gerne indromme, ogsaa, at der fra dette Synspunkt synes at foreligge nogen Overlegenhed for Dr. Iversens Vedkommende. Men paa den anden Side synes det klart, at alle tre Ansøgere under Hensyn til deres lange Praksis og til de Udtalelser, der foreligger fra dette Synspunkt, er fuldt kompe- tente. Da det imidlertid her drejer sig om en Lærerstilling ved Univer- sitetet, mener Mindretallet, at en meget væsentlig Vægt maa lægges paa Ansøgernes videnskabelige Kvalifikationer. Dr. Burraus Overlegen- hed over sine Medansøgere fra dette Synspunkt synes Mindretallet saa afgjort og saa stor, at det mener, at Valget bør falde paa ham. Dr. Gram har ikke anstillet nogen Sammenligning fra et videnskabeligt Syns- punkt, Prof. Guldberg har paa Grund af Dr. Burraus videnskabelige Overlegenhed sat ham forst. Regeringsraad Lindstedt fremhæver i sær- lig stærke Ord denne Overlegenhed: »Dr. Burrau har dokumenterat sig såsom framstaende vetenskaplig forskare och av betydlig hogre rang ån någondera av hans medsokende.« — »Dr. Burrau har genom sina arbeten visat sig åga en synnerlig skick- lighet vid anvåndandet av matematiska metoder just av den art, som hava sårskild betydelse for ett fruktbringande arbete på forsåkrings- matematikens omraden.« Endvidere har Dr. Burrau med Hensyn til Undervisning en meget mere omfattende Virksomhed at støtte sig til. Efter at de nævnte tre Sagkyndige var bleven hørt, har Fakultetet ogsaa indhentet en Udtalelse fra det rets- og statsvidenskabelige Fakul- tet, som imidlertid erklærer sig ikke tilstrækkelig sagkyndigt til at ud- tale sig for nogen bestemt af Ansøgerne og derfor indskrænker sig til at fremsende en Erklæring fra Professor Westergaard. Prof. Westergaards iøvrigt ikke meget positive Anbefaling af Dr. Iversen hviler paa den Forud- sætning, at det praktiske Forsikringssynspunkt skal være det afgørende. Mindretallet deler ikke denne Opfattelse, fordi det baade ganske i Al- mindelighed mener, at det videnskabelige Synspunkt bør være det vig- tigste ved Besættelse af Lærerposter ved Universitetet, og i dette speci- elle Tilfælde, fordi det føler sig overbevist om, at ogsaa de praktiske Synspunkter i det lange Løb vil være bedst tjent med den Mand, der har dokumenteret det videste almindelig-videnskabelige Syn. Et andet Mindretal (Jungersen) har paa Basis af de for Fakultetet foreliggende Oplysninger og Udtalelser ikke kunnet naa en sikker Over- Lærerne og Undervisningen. 281 bevisning om, at Dr. Iversen bor foretrækkes for Dr. Burrau og har derfor undladt at stemme.« I Henhold til det af Fakultetets Flertal afgivne Forslag indstillede Konsistorium under 14. Januar 1916 til Kirke- og Undervisningsmini- steriet, at Dr. Iversen ansattes i det paagældende Docentur. I Skrivelse af 28. s. M. meddelte Ministeriet derefter, at det under s. D. havde over- draget Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, Dr. phil. Lars Iversen fra 1. Februar 1916 at regne at holde Forelæsninger i Forsikringsmate- matik mod et aarligt Honorar af 2000 Kr. foruden 400 Kr. i Løntillæg efter Lov af 8. Juni 1912. 2. Omdannelse af Docenturet i Dyrefysiologi til et ordinært Professorat i Dyrefysiologi. (Journ. Nr. 174/1914 og 148/1916.) Under 13. April 1914 indgav Docent i Dyrefysiologi, Dr. phil. August Krogh saalydende Andragende: »Undertegnede, docent, dr. phil. A. Krogh, tillader mig herved at andrage om, at docenturet i dyrefysiologi omdannes til et ekstraordinært professorat. Da docenturet i dyrefysiologi oprettedes i 1908, skete det væsentlig, fordi en indgaaende fysiologisk undervisning af de naturhistoriske stu- derende var bleven en uomgængelig nødvendighed, efter at faget var indført i gymnasiet. De siden da gjorte erfaringer ved gymnasierne har, efter alt hvad der er kommet mig for øre, godtgjort, at fagets ind- førelse var heldig, og at det maa betragtes som et permanent led i under- visningsplanen. Alene som følge heraf maa ogsaa undervisningen i fysiologi ved universitetet være et blivende led af de naturhistoriske stu- derendes uddannelse, og det synes ikke ubilligt at ønske, at min lærer- stilling bringes i overensstemmelse hermed. Hertil forekommer der mig at være saa meget større grund, som fagets stilling ved universitetet nu svarer fuldstændig til plantefysiologiens, og min lærergerning er den samme som en professors. Ved skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi eksaminerede jeg i mit fag, og der er foretaget en saadan for- andring af magisterkonferensen i naturhistorie, at denne kan tages med fysiologi som hovedfag og dyrefysiologi som speciale. Konferense har i denne form allerede været afholdt, og i øjeblikket forbereder to stu- derende sig til den. Det har været forudsætningen ved fastsættelsen af docenthonora- rerne, at en docent ikke behøvede at anvende al sin tid i universitetets og videnskabens tjeneste, men kunde skaffe sig andre indtægter. Denne forudsætning ligger til grund for en række udtalelser af universitetskom- missionen. Det anføres saaledes (s. 181), at »det er blevet stedse vanske- ligere for Docenterne af skaffe sig anden Indtægt« — hvorfor det fore- slaas at forhøje lønningerne. Det siges om docenturet i medicinens hi- storie (s. 184), at »de indgaaende og omfattende Studier, som Faget efter sin Natur kræver, gør det nødvendigt for den, der med tilstrækkeligt Ud- bytte skal kunne dyrke det, helt at vie sig til sin Videnskab, saa at han udelukkes fra anden Virksomhed« — hvorfor det foreslaas at om- Universitetets Aarbog. 36 282 Universitetet 1915—1920. danne docenturet til et ekstraordinært professorat. Det foreslaas ende- lig om docenturet i hygiejne (s. 113) under hensyn »til det stærke Beslag, Undervisningen og Ledelsen af Institutet lægger paa Læreren, som for at opfylde de store Krav, der stilles til ham, helt maa ofre sig for sin IJniversitetsgerning« — at dette docentur omdannes til et ordinært pro- fessorat. For mit vedkommende har forudsætningen om, at indtægterne kunde suppleres ved andet arbejde, vel til en vis grad kunnet opfyldes i de to første aar, 1908—10, og jeg havde da ved konsulentvirksomhed og lite- rært arbejde nogen ekstraindtægt, men siden laboratoriets oprettelse i 1910 har min universitetsgerning lagt og maattet lægge fuldstændigt beslag paa min arl>ejdskraft, og jeg har af andet arbejde kun beholdt et docentur ved tandlægeskolen, der indbringer 600 Kr. aarlig for en times ugentlig undervisning. Mine indtægter har derfor været ganske utilstnekkelige, og det er blevet absolut nødvendigt for mig at søge dem forøget. Det spiller i denne henseende ogsaa nogen rolle, at labora- toriet i stigende udstrækning besøges af fremmede, der ønsker at sætte sig ind i de her udarbejdede nye metoder. Disse besøg, som jeg af nær- liggende grunde ikke har ment at kunne afvise, har ikke alene medført el betydeligt arbejde, som jeg, indtil der nu er bevilget laboratoriet en assistent, har maattet udfore personlig, men har ogsaa medført udgifter til repræsentation. Idet jeg gaar ud fra, at i et tilfælde som dette hensynet til de viden- skabelige kvalifikationer spiller en hovedrolle, tillader jeg mig at ved- lægge de fra dyrefysiologisk laboratorium siden dets oprettelse til dato udgaaede publikationer. Det tilkommer ikke mig at udtale mig om disse arbejders betydning, men jeg tør ihvertfald tro, at de vil vidne om, at her har været udfoldet betydelig flid. En række arbejder vil yderligere fremkomme i løbet af sommeren. Som vederlag for det med bestyrelsen af et laboratorium forbundne stærkt forøgede arbejde har professorer, der er laboratoriebestyrere, i reglen fribolig ved laboratoriet. Jeg andrager derfor fremdeles om, at den af mig beboede kvistlejlighed ved dyrefysiologisk laboratorium, af hvilken jeg nu betaler leje (400 kr. aarlig), maa blive mig tilstaaet som fribolig paa de sædvanlige vilkaar.« Dette Andragende indsendtes under 24. April 1914 af det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet til Konsistorium med Fakultetets varmeste Anbefaling. I Anledning af det saaledes fremkomne tilskrev Konsisto- rium ved Fremsendelsen dels af det ommeldte Andragende dels af et Andragende fra Docent, Dr. phil, Niels Bohr om Oprettelsen af et ordi- nært Professorat i teoretisk Fysik under 30. Juni 1914 Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bl. a. saaledes: »Docent i Dyrefysiologi, Dr. phil. Aug. Krogh har til det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet indgivet et Andragende om, at hans Do- centur maa blive omdannet til et ekstraordinært Professorat. Fakultetet anbefaler i den vedlagte Skrivelse af 24. April d. A. Dr. Kroghs Andra- gende om et Professorat varmt, men finder, at baade Fagets Stilling og det Arbejde, det paalægger sin Indehaver, taler for, at Docenturet omdan- nes ikke til et ekstraordinært, men til et ordinært Professorat, i hvilken Henseende Fakultetet fremhæver, at Dyrefysiologien er indgaaet som et Lærerne og Undervisningen. 283 fast Led i Skolens Undervisning, og at det videnskabelig set indenfor Universitetet ganske har en Parallelstilling til Plantefysiologien, hvori et ordinært Professorat oprettedes ved Finansloven for 1887—88. Med den ligeledes vedlagte Skrivelse af s. D. har Fakultetet endvidere fremsendt et Andragende fra Docent i Fysik, Dr. phil. Bohr om Oprettelse af et ordinært Professorat i teoretisk Fysik. Ogsaa dette Andragende an- befaler Fakultetet varmt under Hensyn til Dr. Niels Bohrs fremragende Dygtighed paa den teoretiske Fysiks Omraade, der gør det i særlig Grad ønskeligt, at der gives ham betryggende Vilkaar til Udførelsen af hans videnskabelige Arbejder, og under Hensyn til, at Fagets store Vig- tighed og Omfang (der paatænkes indrettet en Magisterkonferens med teoretisk Fysik som Speciale og en Nyordning af Skoleembedseksamen i Fysik med Valg for de Studerende mellem teoretisk og almindelig Fysik) kræver, at man gaar til Oprettelsen af et ordinært Professorat. Ved at fremsende disse Forslag, af hvilke det første vil medføre en Udgift paa 1500 Kr. (Forskellen mellem Dr. Kroghs nuværende Honorar, 3000 Kr., og Begyndelseslønnen for en Professor, 4500 Kr.) og det andet en Udgift paa 4500 Kr. (Begyndelseslønnen for en Professor), tillader Konsistorium sig herved at indstille, at det høje Ministerium vil søge dem gennemførte paa Finansloven for 1915—16.« Paa Finansloven for 1915—16 optoges imidlertid ikke nogen Bevil- ling til Oprettelsen af et Professorat i Dyrefysiologi, og Docent Krogh fornyede derfor under Henvisning til den tidligere givne Motivering un- der 1. April 1915 sit Andragende om Omdannelse af Docenturet til et Professorat. Dette Andragende indsendtes den 22. April 1915 med Fa- kultetets Anbefaling til Konsistorium, der under 30 Juni s. A. indstillede til Ministeriet, at der maatte blive optaget Forslag i ommeldte Hen- seende paa Finanslovforslaget for 1916—17. Den ansøgte Bevilling gaves derpaa paa Finansloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197—1200. Efter at Fa- kultetet under 11. April 1916 havde foreslaaet det saaledes oprettede ny Professorembede besat med Docent Krogh, indstillede Konsistorium un- der 14. April s. A., at den paagældende udnævntes til Professor ordinarius i Dyrefysiologi fra 1. April s. A. at regne. I Overensstemmelse hermed udnævntes Docent, Dr. phil. S. A. S. Krogh under 1. Maj 1916 til Professor i Dyrefysiologi fra 1. April 1916 at regne. 3. Oprettelsen af et ordinært Professorat i teoretisk Fysik. Professoratets Besættelse med Docent, Dr. phil. Niels Bohr. (Journ. Nr. 173/1914 og 149/1916.) Under 14. Marts 1914 indgav Docent i Fysik, Dr. phil. Niels Bohr saalydende Andragende: »Jeg undertegnede tillader mig herved at andrage det høje Mini- sterium om at foranledige Oprettelsen af et Professorat i teoretisk Fysik ved Universitetet, samt om at denne Post eventuelt maatte blive mig overdraget. 284 Universitetet 1915—1920. Til Begrundelse af Oprettelsen af en saadan Lærerstilling tillader jeg mig at anføre følgende: I Løbet af de sidste 20—30 Aar er Fysikkens Omfang tiltaget i over- ordentlig Grad, hvad der naturlig har stillet stærkt voksende Krav til Omfanget af den nødvendige Undervisning for de Fysik-studerende. Disse Krav har ved saa godt som alle Universiteter medført, at den vi- denskabelige Undervisning i Fysik besørges af flere Lærere, og de fleste Steder er denne Deling af Undervisningen iværksat derved, at der er ansat Lærere saavel i eksperimental som i teoretisk Fysik. I Modsætning hertil er der imidlertid ved vort Universitet i det nævnte Tidsrum ikke sket nogen Udvidelse af Lærerkræfterne i Fysik, naar bortses fra den Doeentstilling, der for Tiden indehaves af undertegnede, og hvis Opret- telse er motiveret ikke ved en Udvidelse af den videnskabelige Undervis- ning af de Fysik-studerende, men ved Nødvendigheden af at imødekomme de voksende Krav til elementær Undervisning i Fysik, der udefra stilledes til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Lærer i dette Fag. Til Begrundelse af mine Kvalifikationer til at overtage en eventuel Lærerpost i teoretisk Fysik tillader jeg mig at anføre følgende: Efter at have taget Studentereksamen i 1903 har jeg studeret Fysik ved Kobenhavns Universitet, hvor jeg tog Magisterkonferens i dette Fag i Efteraaret 1909 og disputerede for den filosofiske Doktorgrad i Maj 1911. 1907 fik jeg Videnskabernes Selskabs Guldmedalje for en Afhand- ling om Bestemmelse af Overfladespændingen ved Hjælp af en Vædske- straales Svingninger. Under et eetaarigt Studieophold i England 1911—1912 har jeg ar- bejdet dels i Cavendish Laboratoriet i Cambridge hos Professor Sir J. J. Thomsen dels i det fysiske Laboratorium i Manchester hos Professor Sir E. Rutherford. I Efteraaret 1912 holdt jeg som Privatdocent en Forelæsningsrække ved Universitetet over »den mekaniske Begrundelse af Thermodyna- mikken«. Fra April 1913 har jeg været -ansat som Docent i Fysik med For- pligtelse til at holde Forelæsninger for de medicinske Studerende. I indeværende Semester holder jeg desuden en Forelæsningsrække for Fysik-studerende over »Elektrontheoriens Anvendelse til Forklaring af Metallernes Egenskaber«. Af videnskabelige Arbejder har jeg offentliggjort: Determination of the Surface-Tension of Water by the Method of Jet Vibrations; Phil. Trans. Roy. Soc., A 209, p. 281—319, 1909. On the Determination of the Tension of a recently formed Water Surface; Proc. Roy. Soc., A 84, p. 395—403, 1910. Studier over Metallernes Elektrontheori; Afhandling for den filoso- fiske Doktorgrad, København 1911. Note on the Electron Theorv of Thermoelectric Phenomena: Phil. Mag. 23, p. 984—986, 1912. On the Theory of the Decrease of Velocity of Moving Electrified Par- ticles on passing through Matter; Phil. Mag. 25, p. 10—31, 1913. On the constitution of Atoms and Molecules; Phil. Mag. 26, p. 1—25, p. 476—502, p. 857—875, 1913. Lærerne og Undervisningen. 285 On the Effect of Electric and Magnetic Fields on Spectral Lines; Phil. Mag. 27, p. 5C6—524, 1914.« I Anledning af dette Andragende fremkom følgende Skrivelse fra en Kreds af Videnskabsmænd: »Vi undertegnede, der paa Grund af vort Arbejde med forskellige Dele af den fysiske Videnskab har stor Interesse for Undervisningen i Fysik ved Universitetet, tillader os herved at udtale følgende i Anledning af, at Dr. N. Bohr har indsendt en Ansøgning om Oprettelsen af en Lærerplads i teoretisk Fysik. Vi har set, at Fysiken som Videnskab har gennemgaaet en rivende Udvikling i de sidste Decennier, og at der arbejdes stærkt ved alle Landes Universiteter for at de kan være paa Højde med Udviklingen baade i eksperimental og teoretisk Fysik. Ogsaa ved vort Universitet, hvor den eksperimentale Fysik er saa udmærket repræsenteret, er Under- visningen i Fysik bleven forbedret ved Udvidelse af de fysiske Labo- ratorier; men i teoretisk Fysik er der ingen Udvidelse sket paa Under- visningens Omraade. Det vil imidlertid være af største Interesse for de studerende og for de selvstændigt arbejdende Fysikere at blive holdt å jour med denne Side af Fysikens Udvikling, der i de sidste Aar har været overordentlig frodig. Vi mener derfor, at det vil være i høj Grad ønskeligt, om Ministeriet vilde oprette en Lærerplads i Fysik med dette Fag som Hovedemne. Da der nu foreligger en Ansøgning om en saadan Lærerplads fra Dr. N. Bohr, som gennem mangesidige Arbejder har vist sig fuldtud kvali- ficeret til at bestride en saadan Undervisning, griber vi Lejligheden til overfor Ministeriet at udtale ovenstaaende i Tilslutning til hans Ansøg- ning. København, April 1914. D. la Cour. C. Christiansen. Absalon Larsen. Kirstine Meyer, f. Bjerrum. P. O. Pedersen. V. Poulsen. K. Prytz.« Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet gav under 24. April 1914 Dr. Bohrs Andragende saalydende Anbefaling: »Dr. Bohr har vist sig at være en saa fremragende Dygtighed paa den teoretiske Fysiks Omraade, at det synes Fakultetet i særlig Grad ønskeligt, at der gives ham betryggende Vilkaar til Udførelsen af hans videnskabelige Arbejder. De Andragendet vedlagte Anbefalinger samt Udtalelser i den fysiske Litteratur og mundtlige Udtalelser af første Rangs fremmede Fysikere bærer Vidne om, at Dr. Bohr's Arbejder er kendt og skattede af alle dem, der betyder noget i den teoretiske Fysik. Fakul- tetets nærmeste Sagkyndige Professor Martin Knudsen nærer den største Respekt for Dr. Bohrs Arbejde og for hans Kundskaber og øvrige Kvali- fikationer, og denne Følelse deles, som det fremgaar af den tilsendte Skrivelse, ogsaa af andre hjemlige Fysikere. For den teoretiske Fysiks fremtidige Udvikling her i Landet er det desuden af Betydning, at Faget har sin særlige Repræsentant ogsaa ved vort Universitet, for at denne vigtige Disciplin kan komme ordentlig til sin Ret. Det er ikke Tilfældet nu, og i Følelsen heraf har Professor Knudsen tidligere i Forslaget til en Nyordning af Skoleembedseksamen i Fysik andraget om, at de Studerende, der tager denne Eksamens to sidste 286 Universitetet 1915—1920. Dele i Fysik, skulde kunne vælge mellem at tage den sidste Del enten i ren teoretisk Fysik eller i almindelig Fysik. Med: de forhaanden værende Lærerkræfter vil de Studerende, som vælger ren teoretisk Fysik, hoved- sagelig være henvist til at skaffe sig de fornødne Kundskaber ved Selv- studium, og det er følgelig alene af den Grund ønskelig, at der ansættes en Lærer i Faget. Hertil kommer, at det vilde være naturligt at indrette en Magisterkonferens med teoretisk Fysik som Speciale, for at de stu- derende, som har særlige Anlæg for dette Fag, kan faa Lejlighed til at drive et Specialstudium og at absolvere en Universitetseksamen deri, lige- som Tilfældet er med saa mange andre Fag. I Tilfælde af, at der ansættes en Professor i teoretisk Fysik, vilde Fakultetet finde det naturligt, at han overtager den Undervisning i ele- mentær teoretisk Fysik, som Professor Knudsen nu maa meddele dem, der studerer Eksperimentalfysik, idet Professor Knudsen i saa Fald kunde faa nogen mere Tid til sin Undervisning i Eksperimentalfysik for Viderekomne. Fakultetet maa anbefale, at man straks gaar til Oprettelsen af et ordinært Professorat, da Faget er af saa stor Vigtighed og Omfang, og da det efter Fakultetets Mening meget gælder om at skaffe Dr. Bohr en Stilling og en Gage, som svarer til hans Kvalifikationer, idet hans Hverv ikke alene vil blive at forberede til en Eksamen, men ogsaa at bære Ar- bejdet ved og Ansvaret for en betydelig Disciplins Udvikling her i Landet. Derfor bor Stillingen ikke heller være belastet med andre Undervisnings- hverv end dem, der direkte vedkomme den teoretiske Fysik, og den bør ej heller have nogen midlertidig Karakter, idet man med Sikkerhed kan gaa ud fra, at der ogsaa fremtidig vil være Brug for en Videnskabsmands hele Arbejdskraft i dette Fag, og dette vil utvivlsomt træde endnu klarere frem end Tilfældet er nu, naar en saa fremragende Mand som Dr. Bohr har beklædt Stillingen i nogle Aar.« Under 30. Juni 1914 fremsendte Konsistorium derefter Sagen til Mini- steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, idet det udtaltes, at Dr. Bohrs Andragende varmt kunde anbefales under Hensyn til hans frem- ragende Dygtighed paa den teoretiske Fysiks Omraade, der gjorde det i særlig Grad ønskeligt, at der gaves ham betryggende Vilkaar til Ud- førelsen af hans videnskabelige Arbejder. Med Bemærkning, at der paa- tænktes indrettet en Magisterkonferens med teoretisk Fysik som Speciale og en Nyordning af Skoleembedseksamen i Fysik med Valg for de Studerende mellem teoretisk og almindelig Fysik, udtaltes det derhos, at man maatte gaa til Oprettelsen af et ordinært Professorat i det paa- gældende Fag, og det foresloges derfor, at der paa Finansloven for 1915—16 søgtes bevilget 4500 Kr. som Begyndelsesløn for en Professor ordinarius i teoretisk Fysik. I Skrivelse af 15. Juli 1914 meddelte Ministeriet, det ikke saa sig i Stand til at imødekomme den saaledes afgivne Indstilling og Konsi- storium anholdt derfor i Skrivelse af 30. Juni 1915 om, at Professoratet maatte blive søgt oprettet paa Finansloven for 1916—17. Paa denne Finanslov bevilgedes derefter Lønning for et ordinairt Professorat i teoretisk Fysik bestemt til at træde i Stedet for det hidtil af Dr. pli il. Lærerne og Undervisningen. 287 N. Bohr beklædte Docentur i Fysik, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197—1200. Under 14. April 1916 indstillede Konsistorium i Overensstemmelse med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Forslag af 11. s. M., at Dr. phil. N. Bohr udnævntes til Professor ordinarius i teoretisk Fysik fra 1. s. M. at regne. Samtidig foreslog Konsistorium under Vedlæggelse af en Skrivelse fra Fakultetet af 4. s. M. om Genoprettelsen af det ned- lagte Docentur i Fysik, angaaende hvilken Sag Konsistorium forbeholdt sig senere at gøre Indstilling til Ministeriet, at det ved Udnævnelsen meddeltes Professor Bohr, at han, saafremt anden Ordning ikke maatte blive truffet, indtil videre maatte varetage den Undervisning, som hidtil havde paahvilet ham som Docent i Fysik. Under 5. Maj 1916 meddelte Ministeriet derefter, at Dr. phil. Niels Bohr under 1. s. M. var bleven udnævnt til Professor i Fysik ved Univer- sitetet fra 1. April 1916 at regne med Forpligtelse til indtil videre at varetage den Undervisning, der hidtil havde paahvilet ham som Docent i Fysik. 4. Docent, Dr. phil. J. L. A. Kolderup Rosenvinge ansættes som Professor extraordinarius i Botanik. (Journ. Nr. 227/1910 og 201/1916.) Under 5. December 1910 indgav det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet saalydende Andragende: »Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet tillader sig herved at indstille til det høje Ministerium, at Docent, Dr. phil. J. L. Kolderup Rosenvinge udnævnes til ekstraordinær Professor i Botanik. Der skal i denne Anledning anføres følgende: Dr. Rosenvinge har været ansat som Universitetslærer siden 1898. efter at han i de tre foregaaende Aar havde holdt Forelæsninger ved særlig Bevilling paa Finansloven. Han staar endnu som »Docent« med en Løn af 2000 Kr., en Titel og en Løn, der aldeles ikke svarer til hans videnskabelige Fortjenester og Alder (han er fyldt 51 Aar). Der kan henvises til, at han har været Medlem af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1900. Det er ganske misvisende for Udlændinge, og der er noget ydmy- gende i, at ældre og fortjente danske Videnskabsmænd ofte maa gaa med Titlen »Docent«; de allerfærreste Udlændinge ville vide, at »Docent« hos os er noget andet og højere end »Docent« i Nabolandene, hvad der ofte ved Kongresser og Naturforskermoder har ført til pinlig Tilsidesæt- telse af de paagældende. Dr. Rosenvinge har faktisk i de mange Aar, i hvilke han har været ansat, gjort Professorgerning ved Universitetet. Han har selvstændig helt og holdent baaret den vigtige Undervisning i de lavere organiserede Planters Naturhistorie (Bakterier, Svampe, Alger o. s. v.), og han har vist sin Interesse og Iver for Undervisningen ved Indretning af Laboratorie- øvelser i Kulturer af dem. Han har endvidere de fleste Somre, navnlig i Kursusets første Aar, ledet den botaniske Undervisning paa det marine-biologiske Kursus. 288 Universitetet 1915—1920. I flere Aar havde han Stalsunderstøtlelse for at studere de danske Haves Plantevækst. Resultaterne af dette meget omfattende og betyd- ningsfulde Arbejde bar ban nu begyndt at offentliggøre som et særskilt Bind af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, et Værk, der vil have blivende Betydning for Kenskabet til de danske Haves Natur- forhold. Sluttelig skal mindes om, at Fakultetet gentagne Gange har maattet søge Hjælp hos ham som Sagkyndig ved Bedømmelsen af indsendte Disputatser, og at Ministeriet har overdraget ham at være Opponent ex officio. Ogsaa i Fremtiden vil Fakultetet have Brug for hans Med- virken i forskellig Retning. Fakultetet mener derfor, at det vil være ikke blot en Retfærdigheds- handling, men ogsaa til Gavn for Universitetet, om Ministeriet vil søge gennemfort, at han udnævnes til ekstraordinær Professor.« Konsistorium fremsendte under 17. December 1910 Andragendet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med Anbefaling. Da Sagen ikke var blevet fremmet, gentog Konsistorim under 6. Juli 1911 sin Indstilling. Under 20. Juni 1913 fornyede Fakultetet sit Andragende med Anmodning om, at det snarest muligt maatte blive søgt gennem- fort, og Konsistorium bragte derefter i Skrivelse til Ministeriet af 30. Juni 1913 i Forslag, at det paagældende ekstraordinære Professorat maatte blive søgt bevilget paa Finanslovforslaget for 1914—15. Mini- steriet meddelte imidlertid i Skrivelse af 8. November 1913, at det ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om en dertil sigtende Bevilling. I Skrivelse af 30. Juni 1914 gjorde Konsistorium atter Indstilling til Mini- steriet i Sagen og endelig foreslog Konsistorium i Skrivelse til Ministe- riet af 30. Juni 1915, at Sagen sogtes gennemfort paa Finansloven for 1916—17, idet der i saa Henseende henvistes til Universitetskommis- sionens Betænkning Side 183—84. Paa Finansloven for 1916—17 gaves der derefter Hjemmel for Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat i Botanik for Dr. phil. J. L. A. Kolderup Rosenvinge, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1347—50. I Skrivelse af 5. Maj 1916 med- delte Undervisningsministeriet derpaa, at Docent, Dr. phil. J. L. A. Kolderup Rosenvinge under 1. s. M. var bleven udnævnt til Professor extraordinarius ved Universitetet. Ved Skrivelse af 16. Juni 1916 approberede Undervisningsministeriet i Henhold til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets og Konsi- storiums Indstillinger af 11. og 22. Maj s. A., at Professor Kolderup Rosenvinge optoges som Medlem af Fakultetet. 5. Forøget Anciennitet for Professor, Dr. phil. E. Strømgren. (Journ. Nr. 186/1915.) Ved Fremsendelsen til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet af et Andragende fra Professor i Oftalmologi, Dr. med. Tscher- ning om forøget Anciennitet udtalte Konsistorium i Skrivelse af 13. Ok- tober 1915 i Tilslutning til den anførte Sag følgende: Lærerne og Undervisningen. 289 »Saafremt dette Forslag om forøget Anciennitet for Professor Tscher- ning tages til Følge, skal man henlede Opmærksomheden paa, at Pro- fessor astronomiæ, Dr. phil. E. Strømgren med Hensyn til Lønnings- og Pensionsanciennitet er stillet paa ganske tilsvarende Maade som Pro- fessor Tscherning, idet Professor Strømgren d. 1. Oktober 1907 konsti- tueredes i sit Embede og først efter al have opnaaet Indfødsret d. 14. April 1908 modtog Udnævnelse til Professor fra 1. April 1908 at regne. Da saaledes de samme Hensyn, som tilsiger at søge udvirket en Ancien- nitetsforbedring for Professor Tscherning, gør sig gældende for Professor Strømgrens Vedkommende, skal man med Bemærkning, at der ikke derved vil foranlediges nogen Merudgift for indeværende eller førstkom- mende Finansaar, idet Professor Strømgren allerede har opnaaet sit 1. Alderstillæg og det andet først vil indtræde d. 1. Oktober 1917, tillade sig at indstille, at der paa Tillægsbevillingslovforslaget for 1915—16 optages en Tekstanmærkning om, at Professor astronomiæ, Dr. phil. E. Strømgrens Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension beregnes som om han var bleven ansat som Professor fra 1. Oktober 1907 at regne.« Paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 4007—10, optoges derefter under Universitetets Udgiftspost a. 1. en Tekstanmærkning, hvorefter Professor astronomiæ, Dr. phil. E. Strømgrens Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension beregnes som om han var bleven ansat som Professor fra 1. Oktober 1907 at regne. 6. Forøget Tjenestealder for Professor O. B. Bøggild. (Journ. Nr. 340/1916.) I Skrivelse til Universitetskvæsturen af 10. Juli 1916 udtalte Under- visningsministeriet, at der ikke mentes at være Hjemmel til at lade tid- ligere Docentvirksomhed ved polyteknisk Læreanstalt medvirke ved Beregningen af en Universitetprofessors Tjenestealder og at Professor Bøggilds Anciennitet derfor kun kunde regnes fra Dagen for hans An- sættelse som Professor ved Universitetet, nemlig d. 1. Februar 1912. I et med det inatematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 18. November 1916 fremkommet Andragende anholdt Professor Bøg- gild derefter om, at Spørgsmaalet om hans Anciennitet maatte blive op- taget til fornyet Overvejelse, idet han til Støtte derfor anførte, at han forinden sin Ansættelse ved Universitetet havde været ansat ved poly- teknisk Læreanstalt som Hjælpedocent fra 1. April 1904 til 1. April 1910 og som Docent fra 1. April 1910 til 1. Februar 1912, samt at de paa- gældende to Institutioner i Henseende til de for dem fælles Fag er knyttet saa nær til hinanden, at det i mange Tilfælde synes at bero paa rent formelle Omstændigheder, om vedkommende Lærer lønnes af den ene eller den anden Institutions Kasse. Kvæsturen anbefalede Andragendet i Skrivelse af 10. Januar 1917 og under 27. s. M. fremsendtes det af Konsistorium til Ministeriet, idet det paavistes, at hvis man lod Hensynet til den manglende udtrykkelige Hjemmel i Lov af 22. April 1916 for at beregne Ancienniteten som ansøgt være bestemmende for Sagens Afgørelse, maatte dette føre til en vil- Univcrsitetets Aarbog. 37 290 Universitetet 1915—1920. kaarlig uensartet Behandling af reelt nærbeslægtede Tilfælde. Det ind- stilledes derfor i Overensstemmelse med Kvæsturens Forslag, at der søgtes tilvejebragt Hjemmel for Beregningen af Professor Bøggilds An- ciennitet fra 1. Marts 1908. Paa Tillægsbevillingsloven for 1916—17, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg B., Sp. 1663—66, optoges derefter under Universitetets Udgiftspost a. 1. følgende Tekstanmærkning: »Ministeriet bemyndiges til at beregne Professor ved Universitetet O. B. Bøggilds Tjenestealder fra 1. Marts 1908.« 7. Inspector ved Universitetets zoologiske Museum Adolf Severin Jensen ansættes som Professor i Zoologi efter Professor, Dr. phil. Hector F. E. Jungersens Død. (Journ Nr. 142/1917.) D. 6. Marts 1917 afgik Professor i Zoologi, Dr. phil. Hector F. E. Jungersen ved Døden. I Overensstemmelse med Musæumsraadets Ind- stilling af 8. s. M. konstituerede Konsistorium derefter under 17. s. M. Bestyreren af zoologisk Museums 3. Afdeling, Inspector W. Lundbeck som Formand for Museumsraadet samt anmodede Yiceinspector H. Winge om at varetage Bestyrerforretningerne ved Museets 1. Afdeling under Vakancen i det zoologiske Professorat og Inspector Ad. Jensen om at varetage Bestyrerforretningerne ved Museets Studie- og Forelæs- ningssamling i det paagældende Tidsrum. I Skrivelse af 30. Marts 1917 anmodede Ministeriet Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra Fakultetet om Besættelsen af det ledige Embede, eventuelt om dette maatte ønskes opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade, og om derpaa at indsende denne Udtalelse med Konsistoriums egne Ytringer. Da Fakultetet med Konsistoriums Tilslutning ønskede Embedet opslaaet, fandt saadant Opslag Sted. Efter Ansøgningsfristens Udløb tilsendte Undervisningsministeriet derpaa under 7. Juni 1917 den om Eml)edet indkomne eneste Ansøgning fra Inspector Ad. Jensen til Konsistoriums Erklæring. Med Hensyn til denne Ansøgning udtalte det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet under 15. Juni 1917 følgende: »Fakultetet maa anse Inspector Jensen for at være fuldt ud kvalifi- ceret til at opnaa Udnævnelse til Professor i Zoologi ved Universitetet og det anbefaler varmt, at han udnævnes. Inspector Jensen har vundet et anset videnskabeligt Navn gennem en lang Række værdifulde zoologiske Afhandlinger over Emner ved- rørende forskellige Dyregrupper (Fiske, Mollusker, Mider etc.), og saa- vel af systematisk som af anatomisk og zoologisk Art. Ogsaa som Museumsmand, har Inspector Jensen vundet almindelig Anerkendelse for sin fortjenstfulde Virksomhed gennem mere end 25 Aar i zoologisk Museums Tjeneste. I saa Henseende maa særlig nævnes hans Arbejde med Slange- og Fiskesamlingerne under 1. Afdeling, samt hans Arbejder med de store concliologiske Samlinger under 2. Afdeling, hvis Leder han blev i 1915. Lærerne og Undervisningen. 291 Som Lærer for Universitetsstuderende har Inspector Jensen sam- tidig udført et meget stort, dygtigt og af Eleverne stærkt paaskønnet Arbejde, idet han dels har assisteret Professor zoologiæ som Repetent, dels ogsaa som Vikar har holdt Forelæsninger og Øvelser. Endelig har han ogsaa efter sin Ansættelse som Inspector holdt særlige Forelæs- ninger og Øvelser over Samlingerne i den ham underlagte Afdeling. Inspector Jensen har saaledes i en lang Aarrække været knyttet til Universitetet, og hans Virksomhed som Lærer, videnskabelig Forsker og Museumsmand gør ham fortrinlig egnet til at overtage det ledige Pro- fessorat. At han ogsaa ud over vort Lands Grænser nyder Anseelse, fremgaar af, at han to Gange har kunnet opnaa ledende Stillinger i Ud- landet. Da i 1910 Stillingen som Bestyrer af den zoologiske Afdeling af Museet i Bergen og den dertil knyttede Lærerstol var bleven ledig, mod- tog Jensen Opfordring til at søge Stillingen; og det tilsvarende skete, da Professoratet i Zoologi med Bestyrelse af det zoologiske Museum i Kri- stiania i 1912 blev ledigt. Endelig skal Fakultetet ikke undlade at pege paa Inspector Jensens store Fortjenester af den grønlandske Fiskerisag, for hvilken hans prak- tisk-videnskabelige Undersøgelser har haft Betydning.« Under 6. Juli 1917 indstillede Konsistorium derefter, idet det henviste til den af Fakultetet givne Vurdering af Inspector Ad. Jensen som Viden- skabsmand, Museumsmand og Lærer, at denne maatte blive udnævnt til Professor i Zoologi ved Københavns Universitet. Til denne Indstil- ling føjede Konsistorium følgende: »Saafremt denne Indstilling tages til Følge, vil der formentlig ved Inspector Jensens Alderstillæg som Professor i Henhold til § 23, 2. Stk., i Lønningsloven af 22. April 1916 være al medregne 4 Aar af hans Tje- nestetid som Inspector, idet der ved Finansloven for 1917—18 er tillagt ham Anciennitet fra 1. April 1905. Som det vil være Ministeriet bekendt, er der foruden Pengelønning ogsaa tillagt Professor zoologiæ Tjenestebolig i Kommunitetsbygningen. Denne Tjenestebolig har Konsistorium i Skrivelse af 6. December f. A., jfr. Ministeriets Skrivelse af 18. s. M., Konsistoriums Skrivelse af 18. Januar d. A. og Ministeriets Skrivelse af 14. Februar d. A. fore- slaaet ombyttet med den hidtil til Optionsbolig benyttede Professorgaard i Konsistoriegaarden. Efter de Planer for Kommunitetsbygningens Om- bygning og for en Fortsættelse af Studenternes Fællesspisning, som Konsistorium har vedtaget at søge gennemført — hvorom Indstillinger senere vil blive forelagt Ministeriet — vil det imidlertid ikke blive muligt at stille Professorgaarden, der iøvrigt selv maa underkastes en Hoved- reparation, til Disposition for Professor zoologiæ til det Tidspunkt, Ok- tober Flyttedag 1917, hvor han efter de gældende Regler har Krav paa, at Formandens Bo skal fraflytte den til Embedet hørende Tjenestebolig. Man vil derfor anse det for rettest, at der ved Udnævnelsen tages For- behold om, at den hidtil til Embedet hørende Tjenestebolig foreløbig ikke vil kunne stilles til Disposition, samt om at den eventuelt vil blive om- byttet med Professorgaarden i Konsistoriegaarden. Om den nærmere Ordning af dette Forhold — derunder om Tilvejebringelsen af en Hus- le jegod tg ør el se til Professor zoologiæ for Afsavn af Boligen — skal man 292 Universitetet 1915—1920. da senere gøre Indstilling til Ministeriet i Forbindelse med Indstillingerne om de ovennævnte Byggeforetagender og Fortsættelsen af Studenternes Fællesspisning. Hvad sluttelig angaar Sporgsmaalet om, hvilken Afdeling af zoolo- gisk Museum den nye Professor skal bestyre, samt om, hvorvidt han eller en anden Zoolog skal overtage Bestyrelsen af den Lundske palæon- tologiske Samling, hvis Bestyrelse ved Ministeriets Skrivelse af 24. No- vember 1899 var overdraget afdøde Professor Jungersen, vil det forment- lig være rigtigt at udskyde Afgørelsen af disse Spørgsmaal indtil der, efter at den nye Professor zoologiæ er udnævnt, kan foreligge Udtalelser derom fra Museumsraadet og Professor zoologiæ.« Under 21. Juli 1917 udnævntes derefter Inspector ved Universitetets zoologiske Museum Adolf Severin Jensen til Professor i Zoologi ved Universitetet fra 1. s. M. at regne. Med Hensyn til Ydelsen af Godtgørelse til Professor Ad. Jensen for Afsavn af Tjenestebolig henvises til Afsnittet om »Huslejeportioner«. Angaaende Bestyrelsen af de palæontologiske Samlinger henvises til Aarbogen for 1915—20. Bind III, Side 196. 8. Docent, Dr. med. J. Lindhard ansættes som Professor extraordi= narius i Gymnastikteori. Henlæggelse af Undervisningen i Gymnas stikteori under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. (Journ. Nr. 143/1915 og 122/1916.) Docent i Gymnastikteori, Dr. med. J. Lindhard indgav under 11. April 1915 Andragende om, al der maatte blive tillagt ham Lønning som ekstraordinær Professor. Til Begrundelse heraf anførtes i Andragendet bl. a. følgende: »Det har været et meget stort Arbejde at lægge de gymnastiske Fag tilrette for Universitetsundervisningen, idet jeg navnlig for Hovedfaget, Gymnastikteoriens Vedkommende har maatlet begynde fra fuldkom- men bar Bund. Undervisningen i disse Fag er da heller ikke endnu paa Højde med, hvad man ellers fordrer af Universitetsundervisning. Dette skyldes dog ikke blot, at Arbejdets Omfang har været uoverkommeligt; det beror ogsaa paa de uheldige ydre Forhold, hvorunder Faget har arbejdet. Jeg har hidindtil haft til Huse i en forhenværende Garderobe i Ny Vestergade 11, et Lokale, der ikke vilde blive taalt i nogen Landsby- skole, og jeg har maattet undervise i Fag som Anatomi og Fysiologi saa godt som uden Præparater og helt uden Apparater til Demonstra- tionsforsøg. Naar disse Forhold forhaabentlig i en nærmere Fremtid ændres, vil det atter kræve et anseeligt Arbejde at indrette tidssvarende Undervisningslokaler og bringe Undervisningen ind i et dertil svarende Spor. Det har i denne Forbindelse været et føleligt Savn for mig, at jeg paa Grund af min økonomiske Stilling helt har været afskaaret fra at se, hvordan man i andre Lande indretter videregaaende Undervisning i de gymnastiske Fag. Jeg har end ikke kunnet søge Rejsestipendier, fordi jeg ikke har turdet opgive mit private Arbejde, før det viste sig absolut Lærerne og Undervisningen. 293 nødvendigt. Det vilde utvivlsomt være af den største Betydning ikke blol for mig personlig, men for hele Undervisningen i Gymnastik ved Uni- versitetet, om jeg kunde faa Lejlighed til at lære, hvorledes man andre Steder indretter Forsøgs- og Undervisningslaboratorier indenfor de her omhandlede Fag. Men dette fordrer, at jeg bliver saaledes stillet økono- misk, at jeg kan ofre al min Tid paa min Universitetsgerning. Ligeledes har jeg savnet Tid til i saa stor Udstrækning som ønskeligt at følge den praktiske Udvikling af Gymnastik og Idræt herhjemme, men har i Hovedsagen inaattet nøjes med det Kendskab til disse Fag, som jeg med- bragte ved min Ansættelse ved Universitetet. Ogsaa dette er et økono- misk Spørgsmaal. Endelig skal jeg tillade mig at henpege paa, at medens min op- rindelige Ansættelse lød paa »Lærer i Anatomi og Gymnastikteori«, om- fatter Faget nu ifølge Bekendtgørelse af 25. Oktober 1913 de 4 Fag: Anatomi, Fysiologi, Gymnastikteori og Gymnastikhistorie, og Under- disciplinen Gymnastikteori er blevet udvidet til at omfatte ogsaa den specielle Del af Faget, der oprindelig blev gennemgaaet paa Statens Gymnastik-Institut. Faget giver ved Skoleembedseksamen 4 Karakterer, og jeg er saaledes ene om saavel Undervisning som Eksamination til en ret betydelig Del af en Embedseksamen. Jeg anerkender fuldt ud ikke blot Berettigelsen til, men ogsaa Nød- vendigheden af at paalægge mig dette forøgede Arbejde; men det bliver eflerhaanden mere og mere vanskeligt for mig at honorere de stigende Fordringer til min Arbejdskraft, naar disse ikke ledsages af nogen For- højelse af min Gage, hvorimod Vanskelighederne ved at komme igennem med smaa Indtægter stadig forøges og i den sidste Tid er forøget i en foruroligende Grad. Jeg haaber derfor, at det høje Ministerium vil tage dette Andragende under velvillig Overvejelse.« Efter at Universitetskvæsturens Erklæring var indhentet over dette Andragende, der var anbefalet af det filosofiske, det lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, fremsendtes det under 30. Juni 1915 af Konsistorium til Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet med følgende Udtalelse: »Dr Lindhard anholder om, at der maa blive tillagt ham Gage som ekstraordinær Professor ved Universitetet, og de 3 Fakulteter har særlig under Hensyn til det med Stillingen forbundne, først nu tilkomne Eksamensarbejde anbefalet ham til et Honorar paa 4500 Kr. aarlig, alt- saa samme Sum som Begyndelseslønnen for en Professor. Af Kvæstor er det imidlertid gjort gældende, at det næppe vil være heldigt at fast- sætte Honoraret til et fast Beløb af samme Størrelse som Begyndelses- lønnen for en Professor, saafremt man ikke vil gaa til at søge oprettet et ekstraordinært Professorat, og Kvæstor har derfor bragt en Forhøjelse af Honoraret med 1000 Kr. i Forslag. Konsistorium deler de af Kvæstor fremhævede principielle Betæn- keligheder ved at knytte Professorlønning til en Docentstilling og under Hensyn til den endnu ikke fuldt udformede Stilling, som Docent Lind- hards Fag og dermed ogsaa hans Docentur — der iøvrigt er et fast og ikke et personligt Docentur — indtager, mener Konsistorium ikke, at Tiden er inde til at tage endelig Stilling til Spørgsmaalet om dette Docenturs Omdannelse til et Professorat. Derimod maa Konsistorium. 294 Universitetet 1U15—1920. saavel under Hensyn lil det meget betydelige Undervisnings- og Eksa- mensarbejde, der paahviler Docent Lindhard, som under Hensyn til de dermed i Forbindelse staaende yderst vanskelige økonomiske Forhold, hvori han befinder sig, finde det i højeste Grad paakrævet, at der sker en væsentlig Forbedring af hans Stilling, og man skal derfor i Overens- stemmelse med et af Konsistoriums Udvalg til forberedende Behandling af Bevillingssager fremsat Forslag tillade sig at indstille, at denne For- højelse af Docent Lindhards Vederlag søges tilvejebragt ikke gennem en Forhøjelse af Honoraret til Docenten i Gymnastikteori, men som et per- sonligt Tillæg for Docent, Dr. med. J. Lindhard. Man maa imidlertid finde en Forhøjelse af Docent Lindhards Honorar, som af Kvæstor foreslaaet, med 1000 Kr. til 3400 Kr. utilstra^kkelig, idet Tillæget formentlig ikke bor sættes under 1600 Kr., saaledes at Docent Lindhards samlede Veder- lag bliver 4000 Kr., og man tillader sig da varmt at anbefale, at der søges skaffet Docent Lindhard et saadant personligt Tillæg.« Paa Finanslovforslaget for 1916—17 optog Ministeriet derefter For- slag om en Forhøjelse af Dr. Lindhards Honorar fra 2400 Kr. til 3400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1355—56, men ved den almindelige Ordning af Docenternes Lonningsforhold, der i Til- knytning til Lonningsloven af 22. April 1916 blev foretaget ved 3. Be- handling af Finanslovforslaget, ordnedes Sagen saaledes, at der tillagdes Dr. Lindhard sædvanlig Docentlonning med Pensionsret, hvorved han ligeledes opnaaede 3400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 917—18 og 1201—06. Imidlertid havde Docent Lindhard forinden denne Ordnings Ikraft- træden under 9. Februar 1916 indgivet Andragende om Udnævnelse til ekstraordinær Professor i Gymnastikteori. Til Støtte herfor anførte Docent Lindhard, næst efter forskellige Oplysninger om hans personlige For- hold, følgende: »Gymnastikteorien indtager paa flere Maader en Særstilling. Jeg vover at paastaa, at man, da Faget blev indført som Universitetsfag, næppe helt har gjort sig klart, at man indførte noget, der i Virkeligheden kun eksisterede af Navn, og at det maatte blive den nyansatte Lærers Opgave at tilvejebringe et til Navnet svarende reelt Undervisningsstof. Gymnastikteori er som Fag ganske nyt ved Kobenhavns Universitet; om dette vil faa Æren af at have taget Arbejdet op ogsaa paa dette Omraade, maa det være Fremtiden forbeholdt at vise; en nødvendig Betingelse for et godt Udfald er det imidlertid, at der arbejdes videnskabeligt i Faget, at dettes Tilværelse ikke indskrænkes til nogle Undervisningstimer paa et ganske utilstrækkeligt Grundlag. Og dette videnskabelige Arbejde kan man kun rent undtagelsesvis vente at faa honoreret ad privat Vej. At der paa den anden Side virkelig er Plads for et saadant Arbejde, og at det vil kunne give Resultater af Betydning netop i gymnastikteoretisk Henseende, det fremgaar formentlig af de Undersøgelser, som jeg dels i Forbindelse med Dr. A. Krogh dels alene har offentliggjort i de senere Aar. Ogsaa selve Undervisningen maa ifølge den Plads, man har tildelt Faget ved Skoleembedseksamen, nødvendigvis kræve et betydeligt Ar- bejde. Jeg har i de senere Aar som Regel holdt 4 Forelæsninger eller Lærerne og Undervisningen. 295 Eksaminatorier ugentlig, men jeg har tillige betragtet denne Undervis- ningsform som noget rent midlertidigt, begrundet i uheldige ydre Om- stændigheder. Det lader sig i en Tid, hvor man paa alle Omraader — selv i saadanne Fag, som man indtil for nyligt har betragtet som rene Læse- fag — har knæsat Laboratoriearbejdet som det egentlige Grundlag for Un- dervisningen, ikke gøre at reducere Fag som Anatomi, Fysiologi og den med disse nøje forbundne Gymnastikteori til rene »Katederfag«. Men en Laboratorieundervisning i disse tre Fag i det Omfang, som deres Stilling ved Eksamen kræver, vil alene være et betydeligt større Arbejde, end man plejer at forlange af en Docent. Dernæst maa jeg tillade mig at henpege paa det formentlig uheldige i, at en Universitetslærer ved Privatarbejde afskæres fra at følge med i, hvad der foregaar udenfor hans eget Arbejdslokale. Ganske vist har jeg fra tidligere Tid et ret godt Kendskab til den praktiske Gymnastik, men alligevel vil det i Længden være uheldigt, at jeg hverken har Tid eller Raad til at følge Udviklingen paa dette Omraade her hjemme for ikke at tale om Udlandet. Jeg kan i dette Øjeblik ikke foretage en Studierejse til Udlandet, selv om man vilde fritage mig for min obliga- toriske Undervisning og stille de fornødne Rejsepenge til min Disposition, fordi jeg af Privatundervisning er bundet til Byen; jeg kan ikke frigøre mig for dette Arbejde uden at miste det, og jeg kan ikke undvære det. Hertil kommer, at det dog ikke er usandsynligt, at man ogsaa an- gaaende gymnastiske Spørgsmaal, der ligger udenfor den egentlige Uni- versitetsundervisning, kunde ønske at drage Nytte af Universitetslæreren i Faget, og denne skulde da nødigt være afskaaret fra at kunne sætte det fornødne Arbejde ind paa den paagældende Sag. Jeg behøver næppe at fremhæve, at der til Løsningen af en given Opgave meget ofte fordres ikke blot den fornødne Indsigt i de foreliggende Spørgsmaal, men tillige en vis social Position. Man vil altfor ofte være afskaaret fra at gøre sine Kundskaber og sin Arbejdsevne frugtbringende paa de Omraader, hvor de burde komme til Anvendelse, saalænge ethvert Ekstraarbejde eller ethvert Forsøg paa at frigøre sig fra den daglige Trædemølle griber føleligt ind i ens daglige Økonomi. Jeg har hermed anført de vigtigste af de reelle Grunde, der efter min Opfattelse taler til Gunst for mit Andragende, men ogsaa i formel Henseende kan jeg anføre Grunde. Stillingen er for Øjeblikket denne: Man har indført et Fag ved Universitetet, der er ganske nyt, uprøvet ikke blot her i Landet men ogsaa andre Steder. Man har givet 2 Fakulteters Studenter Adgang til Undervisningen, gjort Faget til et selvstændigt Bifag ved Skoleembedseksamen ved det ene Fakultet, til et frivilligt Fag ved det andet, men i begge Tilfælde ladet det tælle med 4 Karakterer til Embedseksamen, og man har efter en 6-aarig Prøvetid fixeret Fagets Stilling. Endelig har man anset én Mand til uden Medhjælp at lede al den herhenhørende Undervisning og at eksaminere til Embedseksamen i de paagældende Discipliner. Et saadant Arbejde er det umuligt at ud- føre, med mindre man gennem en Professorstilling sikrer den paagæl- dende Muligheden for at vie alle sine Kræfter dertil. Naar desuden det tidligere anførte tages i Betragtning, forekommer det mig, at mit An- dragende hverken kan kaldes urimeligt eller ubeskedent, og jeg haaber derfor, at det høje Ministerium vil tage det op til velvillig Overvejelse.« 296 Universitetet 1915—1920. I Anledning ai' dette Andragende udtalte det lægevidenskabelige Fakultetet under 23. Februar 1916, at Fakultetet — ligesom det under 22. April 1915 havde anbefalet, at Docent Lindhards Honorar forøgedes til 4500 Kr., altsaa samme Sum som Begyndelseslønningen for en Pro- fessor — ogsaa under særligt Hensyn til det med Docent Lindhards Stilling forbundne Eksamensarbejde nu kunde anbefale, at der opret- tedes et ekstraordinært Professorat for ham. Iovrigt henviste Fakultetet til sin Skrivelse af 31. Maj 1915, hvori det i Anledning af Normerings- sagen var foreslaaet, at Docenturet i Gymnastikteori, der hidtil havde sorteret under det lægevidenskabelige Fakultet, henførtes enten til det matematisk-naturvidenskabelige eller til det filosofiske Fakultet, da Gymnastik er Bifag ved Skoleembedseksamen og den paagældende Un- dervisning er beregnet paa studerende, der forbereder sig til denne Eksamen. I Skrivelse af 12. April 1916 udtalte det filosofiske Fakultet, at det ganske kunde slutte sig til det lægevidenskabelige Fakultets Anbefaling af Andragendet, men at det for sit Vedkommende maatte afvise Tanken om Henlæggelse af det paagældende Fag under det filosofiske Fakultet, idet der i saa Henseende henvistes til, at dette vilde være ganske ude af Stand til at udøve nogen sagkyndig Kontrol hverken med Hensyn til Besættelsen af Lærerposten eller med Hensyn til Undervisningen i dens væsentligste Dele. Ogsaa det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede Sagen i Skrivelse af 10. Maj 1916, men udtalte ikke at kunne gaa med til en Ordning, hvorved Lærerposten toges bort fra det læge- videnskabelige Fakultet og henlagdes under det matematisk-naturviden- skabelige. Det anførtes herfor bl. a., at det paagældende Fag, som væ- sentlig vedrorende Menneskets Anatomi og Fysiologi, laa udenfor Fakul- tetets faglige Rammer, at den af vedkommende Udvalg under 9. Marts 1908 afgivne Betænkning foreslog ikke alene, at Docenturet skulde hen- lægges under det lægevidenskabelige Fakultet, men ogsaa, at Docenten maatte være baade gymnastikteoretisk og lægevidenskabelig uddannet og at den nærmere Ordning af vedkommende Eksamen er foregaaet efter Forhandling med det lægevidenskabelige Fakultet, medens det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet ikke havde haft andet at gøre dermed end at paavise, hvilke Lettelser i den øvrige Del af Eksamenen der kunde tilstaas de Gymnastik-studerende. I Skrivelse af 30. Juni 1916 anbefalede Konsistorium overfor Under- visningsministeriet, at det ommeldte ekstraordinære Professorat søgtes oprettet, hvorhos det udtaltes, at der senere vilde fremkomme Indstilling med Hensyn til Sporgsmaalet om Overflytning af Undervisningen i Gymnastikteori til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Paa Finansloven for 1917—18, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg A., Sp. 1437—40, bevilgedes derpaa Lønning for Dr. Lindhard som ekstra- ordinær Professor, ligesom der i Finanslovens Tekst optoges følgende Anmærkning: »Der tillægges Docent, Dr. med. J. Lindhard som Pro- fessor ekstraordinarius i Gymnastikteori oprykkende Professorlønning med Pensionsret.« Under 5. Maj 1917 udnævntes derefter Docent, Dr. med. J. P. J. Lindhard til Professor i Gymnastik teori fra 1. April s. A. at regne. I det af Konsistorium under 15. Maj 1916 afholdte Møde vedtoges det Lærerne og Undervisningen. 297 at tiltræde det lægevidenskabelige Fakultets Forslag om Henlæggelse af Lærerposten i Gymnastikteori til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, i hvilken Forandring sidstnævnte Fakultet i Skrivelse af 8. December 1917 af Hensyn til Undervisningens Tarv og Universitetets almindelige Interesse indvilgede, idet det dog samtidig udtalte en Be- klagelse af, at der ikke i Fremtiden kunde regnes med, at Faget Gym- nastikteori og Universitetets Undervisning og Arbejde paa dette Omraade udadtil — foruden med Fakultetets fysiologiske og biologiske Sagkund- skab — ogsaa udstyres med den Autoritet i gymnastik-hygiejniske Spørgsmaal, som Fagets Henlæggelse under det lægevidenskabelige Fakultet naturligt maatte medføre. I Skrivelse af 2. Januar 1918 ind- stillede Konsistorium derefter, at der til Gennemforelse af den ommeldte Forandring soges udvirket Hjemmet for følgende Ændring af kgl. An- ordning af 25. Oktober 1913: § 3, 2. Punktum affattes saaledes: »Den teoretiske Undervisning meddeles af en eller flere dertil ansatte Lærere under det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet.« Konsistorium udtalte derhos i Anledning af det i det matematisk- naturvidenskabelige Fakultets Skrivelse af 8. December 1917 anførte, at den Omstændighed, at Læreren i Gymnastikteori overflyttedes til et andet Fakultet, selvfølgelig ikke vilde udelukke, at det lægevidenskabelige Fakultet yder sin Bistand paa de Omraader, hvor det sidder inde med den særlige Sagkundskab. Under 28. Januar 1918 udfærdigedes derefter en kgl. Anordning med det af Konsistorium foreslaaede Indhold. 9. Professor ved den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. Johannes Hjelmslev ansættes som Professor i Matematik ved Universitetet efter Professor, Dr. phil. Poul Heegaards Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 115/1917.) Under 5. Januar 1917 indgav Professor, Dr. phil. Poul Heegaard saa- lydende Afskedsansøgning: »Undertegnede, der den 7. Marts 1910 modtog Udnævnelse som Pro- fessor i Matematik ved Københavns Universitet, tillader sig herved aller- underdanigst at ansøge om min Afsked fra dette Embede fra den 1. September d. A. at regne. Til Begrundelse heraf skal jeg tillade mig at anføre følgende: 1. Mit Arbejde ved Universitetet omfatter Geometri, Rationel Me- kanik, Elementær Matematik, Matematikens Historie og Almindelig Matematik for Aktuarer; desuden er jeg Bibliotekar ved det matematiske Laboratoriebibliotek. Mit Arbejde har været af et saadant Omfang, at jeg hverken har haft noget som helst Otium til videnskabeligt Arbejde eller trods al anvendt Energi har kunnet udføre mit Arbejde til min egen Tilfredshed. 2. Desuden har mit Syn paa forskellige Fakultetsspørgsmaal ofte været saa afvigende fra Kollegers, at del yderligere har bidraget til at gøre mig mit Universitetsarbejde for byrdefuldt.« Denne Ansøgning fremsendtes under 24. Januar 1917 af Fakultetet til Konsistorium med følgende Skrivelse: Universitetets Aarboa. 3« 208 Universitetet 1915—1920. »Idet Afskedsansøgning fra Professor Heegaard hermed fremsendes, skal Fakultetet tillade sig at meddele følgende: Fakultetet udtaler sin Beklagelse af, at Professor Heegaard ønsker al fratræde sin Stilling som Professor ved Universitetet og har i sit Møde den 23. Januar 1917 givet Udtryk herfor overfor Professor Hee- gaard. I samme Møde har Fakultetet forespurgt Professor Heegaard, om han ikke kunde ønske at stille Forslag til en Ordning, hvorved hans Arbejde kunde blive af et saadant Omfang, at han kunde faa det nød- vendige Otium til videnskabeligt Arl>ejde, og hvorved Gerningen kunde blive til hans egen Tilfredshed. Fakultetet har dernæst i samme Møde forespurgt Professor Heegaard, om han ikke kunde ønske at fremdrage konkrete Tilfælde, ved hvilke lians Syn paa Fakultetssporgsmaal har været saa afvigende fra Kollegers, at det har kunnet bidrage til at gøre hans Universitetsarbejde for byrde- fuldt. Herpaa har Professor Heegaard svaret: »Da jeg i alle Tilfælde ønsker at fastholde min Afskedsbegæring, vil jeg finde det naturligere at overlade saadanne eventuelle Forslag, som omtales i første Sporgsmaal, til min Efterfølger i Embedet. End- videre finder jeg det absolut ikke ønskeligt hverken nu eller fremtidig at optage en Diskussion om de i andet Sporgsmaal berørte Forhold, der horer Fortiden til.« Efter det saaledes foreliggende inaa Fakultetet fremsende Afskeds- ansøgningen og anbefale, at den bliver bevilget.« Der blev derefter fort forskellige Forhandlinger dels med det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet dels med Professor Heegaard selv, men da han fastholdt sin Afskedsansøgning, indstillede Konsistorium under 3. April 1917, at denne bevilgedes, og der meddeltes ham da under 27. April 1917 Afsked fra den 31. August s. A. at regne. Med Hensyn til Genbesættelsen af det saaledes ledigblevne Professor- embede tilskrev det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 3. Juni 1917 Konsistorium saaledes: »Som Svar paa Konsistoriums Skrivelse af 22. Maj 1917 skal Fakultetet tillade sig at anl>efale, at det ledig blevne Embede som Professor i Matematik ved Universitetet besættes med Professor, Dr. J. Hjelmslev, der ubetinget maa anses for at være den bedst kvalifi- cerede danske Matematiker, naar Hensyn tages til hans Virksomhed baade som Lærer og som videnskabelig Forfatter. Særlig maa det frem- hæves, at Professor Hjelmslev navnlig i de senere Aar har offentliggjort en Række geometriske Undersøgelser af fundamental Betydning. Fa- kultetet maa saaledes anbefale, at Stillingen ikke opslaas ledig, men at man ved en Kaldelse søger at knytte Professor Hjelmslev til Univer- sitetet. Som det vil fremgaa af vedlagte Skrivelser, som er vekslet med Pro- fessor Hjelmslev, er Professoren villig til at modtage en Kaldelse til Embedet, men han stiller dog et Par Betingelser. At Professor Hjelms- levs Lønning ikke bliver forringet ved hans eventuelle Overgang til Universitetet, maa Fakultetet anse for givet, og Fakultetet maa paa det allerbedste anbefale, at Professor Hjelmslevs Ønske om en ekstraordinær Lærerne og Undervisningen. 299 Huslejeportion paa 1200 Kr. imødekommes af de Grunde, som Professor Hjelmslev selv har anført derfor. Fakultetet kan hertil føje, at hvis Professor Hjelmslev havde været ansat i et Embede som Professor ved Universitetet siden 1. September 1903, vilde han næst efter en lidt tidligere ansat Professor have staaet for Tur til at oppebære en af de ordinære Huslejeportioner.« Denne Skrivelse fremsendte Konsistorium under 6. Juli 1917 til Mi- nisteriet med Indstilling om, at Dr. Hjelmslev maatte blive udnævnt til Professor i Matematik ved Universitetet fra 1. September 1917 at regne. Med Hensyn til, at Professor Hjelmslev havde betinget sig ved Over- gangen til Universitetet at bevare sin nuværende Lonningsanciennitet, bemærkede Konsistorium derhos, at dette var sikret ham ved Lov 22. April 1916 § 1, sidste Stk. Hvad endelig angik den anden af Professor Hjelmslev stillede Betingelse, at der maatte tillægges ham en ekstra- ordinær Huslejeportion paa 1200 Kr., anbefalede Konsistorium varmt, at en dertil sigtende Bevilling søgtes gennemført. I Anledning heraf udtalte Ministeriet under 17. Juli 1917, at det vilde være villigt til at nedlægge Forestilling om Professor Hjelmslevs Udnævnelse uden Opslag af Embedet samt at det var enigt med Konsi- storium i, at Professor Hjelmslev maatte bevare sin nuværende Lon- ningsanciennitet. Derimod saa Ministeriet sig ikke i Stand til at stille Forslag om en ekstraordinær Huslejeportion, før en saadan vilde have tilkommet Professor Hjelmslev, hvis han hele sin Professortid havde været ansat ved Universitetet. Ministeriet ønskede derfor en Udtalelse om, hvorvidt Professor Hjelmslev herefter vilde fastholde sin Ansøgning, hvorhos det bemærkedes, at den eventuelle ekstraordinære Huslejepor- tion kun kunde soges midlertidigt, saaledes at den igen maatte bortfalde, naar den paagældende efter sin virkelige Tjenestetid maatte have faaet Ret til en ordinær Huslejeportion. Under 28. August 1917 udtalte Professor Hjelmslev at kunne tiltræde det ved Ministeriets anførte Skrivelse fastsatte Grundlag for hans Udnæv- nelse, og Professor ved den polytekniske Læreanstalt Dr. phil. Johannes Hjelmslev udnævntes derefter under 11. September 1917 til Professor i Matematik ved Universitetet fra 1. s. M. at regne med Lonningsanciennitet fra 1. September 1903. Ministeriet tilføjede derhos i sin Udnævnelseskri- velse af 14. September 1914, at det vilde være sindet paa det Tidspunkt, da der ordinært vilde have tilkommet ham en Huslejegodtgørelse, hvis han hele sin Professortid havde været ansat ved Universitetet, ved For- slag til Finansloven at søge tillagt ham en ekstraordinær Huslejeportion, hvilken dog atter vilde bortfalde, naar han efter sin virkelige Tjenestetid havde faaet Ret til en ordinær Huslejeportion. 10. Amanuensis ved zoologisk Museum, Dr. phil. Theodor Mors tensen ansættes som Inspector ved zoologisk Museums II. Afdeling. (Journ. Nr. 273/1917.) Efter at Inspector ved zoologisk Museum Ad. Jensen under 21. Juli 1917 var bleven udnævnt til Professor i Zoologi fra 1. s. M. at regne, an- 300 Universitetet 1915—1920. modede Konsistorium under 11. Oktober 1917 Museumsraadet for det zoologiske Museum om at ville fremkomme med Forslag til Genbesæt- telsen af det ved den anforte Udnævnelse ledigblevne Embede som In- spector. I Anledning heraf afgav Museumsraadet under 16. Oktober 1917 saalydende Erklæring: »Af de ved Professor Jungersens l)od ledigblevne Stillinger er Pro- fessoratet blevet besat med Inspector Ad. S. Jensen, hvorimod Besty- relsen af Museets 1. Afdeling fremdeles besørges ved Konstitution af Viceinspektør Herluf Winge. Naturligst vilde det være, om Winge, der har været ansat ved Museet siden 1885, har ydet et overordentlig stort og vigtigt Arbejde i dettes Tjeneste, og som Videnskabsmand indtager en meget fremragende Stilling, blev ansat som Bestyrer af 1. Afdeling. Men denne Ordning er desværre glippet, idet Winge, henvisende til sin fremrykkede Alder og andre Forhold, bestemt har afslaaet at lade sig bringe i Forslag ved Inspectorbesættelsen. Desværre findes der blandt de ved Museet ansatte yngre Videnskabsmænd aldeles ikke nogen, som man mener at kunne bringe i Forslag ved Besættelsen af denne Plads. I Museumsraadet har den foreliggende Situation været indgaaende drøftet, og Resultatet er blevet, at Professor Jensen, skønt han vedbli- vende helst vilde bestyre 2. Afdeling — hvad han ogsaa vilde være be- rettiget til, da det ved Professoratets Besættelse ikke blev forlangt, at den ny Mand skulde overtage 1. Afdeling, kun at han skal bestyre en af Museets Afdelinger — i Museets Fa'llesinleresse sætter sine personlige Ønsker tilside og overtager Bestyrelsen af 1. Afdeling, hvad Professor Jensen meget vel er i Stand til, da han har arbejdet i mange Aar ved 1. Afdeling og er særdeles godt inde i dens Forhold. En meget væsentlig Grund for Professor Jensen til at ville ind- villige i en saadan Ordning er den, at det ved hans Bortgang fra 2. Af- deling ikke vilde volde Vanskelighed at faa Embedet som dennes In- spector besat, eftersom Dr. Tb. Mortensen vil være selvskrevet. Dr. Tb. Mortensen har arbejdet ved 2. Afdeling i 26 Aar, og dette i Forbindelse med hans uomtvistelige videnskabelige Kvalifikationer gør, at Museums- raadet ikke kan nære mindste Betænkelighed ved at se ham i Spidsen for 2. Afdeling, ligesom han selv er villig til at overtage dette Embede. Som Følge af disse Betragtninger skal man indstille, at Professor Jensen overtager Bestyrelsen af 1. Afdeling, og at den derved ledig- blevne Plads som Inspector ved 2. Afdeling besættes med Amanuensis, Dr. Tb. Mortensen.« I Skrivelse til Undervisningsministeriet af 8. November 1917 sluttede Konsistorium sig til denne Indstilling, idet det anbefaledes, at der til- lagdes Dr. Mortensen kgl. Udnævnelse som Inspector ved zoologisk Mu- seum fra 1. s. M. al regne. Konsistorium tilføjede derhos, at der var nedsat et Udvalg til at overveje og eventuelt stille Forslag om Ændringer i Bestyrelsesforholdene ved Museet, men at man ikke skønnede, at den foreslaaede Embedsbesæltelse i nogen Maade vilde kunne danne Hindring for en Gennemførelse af saadanne eventuelle Ændringsforslag, ligesom det formentlig ikke vilde kunne forsvares hverken af Hensyn til Museumsafdelingernes forsvarlige Bestyrelse eller de ved Museet ansatte Zoologer at lade det ledige Embede henstaa ubesat, indtil Udvalget havde tilendebragt sit Arbejde. Lærerne og Undervisningen. 301 Ministeriet tilskrev derpaa under 11. December 1917 Konsistorium, at Amanuensis, Dr. phil. O. Tli. J. Mortensen under 5. s. M. var bleven udnævnt til Inspector ved zoologisk Museums II Afdeling fra 1. November 1917 at regne. 11. Genoprettelse af det paa Finansloven for 1916—17 nedlagte normerede Docentur i Fysik. Udredelse af Honorar for midlertidig Undervisning af de medis cinske Studerende i Fysik. Ansættelse af Dr. phil. H. M. Hansen i den genoprettede Docentstilling. (Journ. Nr. 142/1916, 240/1916 og 104/1917.) Ved Finansloven for 1916—17 blev der oprettet et ordinært Profes- sorat i teoretisk Fysik og samtidig nedlagdes det hidtidige normerede Docentur i Fysik, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1197 —1200. I Anledning af den saaledes stedfundne Nedlæggelse af det om- meldte Docentur indgav det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 4. April 1916 saalydende Andragende: »Fakultetet tillader sig herved at anmode det høje Ministerium om, at del ved Finansloven for 1916—17 ophævede Docentur i Fysik ved Uni- versitetet genoprettes paa næste Aars Finanslov. Paa Finansloven for 1916—17 er der optaget en Bevilling til et Pro- fessorat i teoretisk Fysik for Dr. phil. Niels Bohr, men ikke opført nogen Lønning for det hidtidige normerede Docentur i Fysik. Fakultetet har i Følgeskrivelse af 15. April 1914 til sin Indstilling i Anledning af Dr. Bohrs Andragende om Oprettelse af et Professoral i teoretisk Fysik frem- hævet, at den nye Professors Hverv ikke alene vil blive at forberede Studerende til en Eksamen, men ogsaa at bære Arbejdet ved og Ansvaret for en betydelig Disciplins Udvikling her i Landet. Derfor bør Stil- lingen heller ikke være belastet med andre Undervisningserhverv end dem, der direkte vedkommer den teoretiske Fysik. Skal Dr. Bohr vedblivende tillige bestride det med Docenturet for- bundne Arbejde, der væsentlig bestaar i at holde Forelæsninger i Fysik for Medicinere, vil man ikke kunne vente den tilsigtede Nytte af det ny- oprettede Professorat, og Fakultetet tillader sig derfor at andrage om Genoptagelse paa Finansloven af den paa indeværende Aars Finanslov strøgne Bevilling til det normerede Docentur i Fysik. Kan dette ikke ske før April 1917, bør der efter Fakultetets Formening indtil da sørges for en midlertidig Ordning, hvorved Dr. Bohr bliver fritaget for Docent- gerningen, ogsaa i indeværende Finansaar, og hvorved det bliver over- draget Hr. Dr- phil. H. M. Hansen, der nu i 2 Aar som Vikar for Dr. Bohr paa fortræffelig Maade har bestridt den nævnte Undervisning, at fortsætte med denne.« I Tilslutning til dette Andragende foreslog Fakultetet i Skrivelse af 9. Juni 1916, at den Docentgage, som kunde forventes at blive ledig i Anledning af, at Docent i ren Matematik, Dr. phil. Johs. Mollerup var eneste Ansøger til et vakant Professorat i Matematik ved den polytek- 302 Universitetet 1915—1920. niske Læreanstalt, midlertidig indtil 1. April 1917 maatte blive stillet til Raadighed for Fakultetet til dermed at honorere Dr. H. M. Hansen, for at han kunde bestride den midlertidige Undervisning i Fysik i Finansaaret 1916—17. Dette sidstnævnte Andragende fremsendtes under 21. Juni 1916 af Konsistorium til Undervisningsministeriet med Anbefa- ling, medens det førstnævnte Andragende af 4. April 1916 under 29. Juni s. A. af Konsistorium fremsendtes til Ministeriet med en Udtalelse om, at Konsistorium kunde give det sin varmeste Anbefaling. I Skrivelse af 28. Juni 1916 meddelte imidlertid Ministeriet, at det ikke saa sig i Stand til at imodekonime Andragendet om, at Dr. H. M Hansen maatte blive honoreret af den ved Docent, Dr. Mollerups Ud- nævnelse til Professor ved den polytekniske Læreanstalt ledigblevne Lonning for en Docent i ren Matematik, men at Ministeriet derimod vilde være villig til at tage Genoprettelsen af det bortfaldne Docentur i Fysik under Overvejelse ved Udarbejdelsen af Forslaget til Finansloven for 1917—18. Samtidig bragte Ministeriet i Erindring, at det var paa- lagt Professor Bohr indtil videre ogsaa at besørge Docentundervisningen i Fysik. I Anledning af denne sidstnævnte Tilkendegivelse indgav Pro- fessor Bohr med Fakultetets Tilslutning Andragende om, at den ham indtil videre paahvilende Undervisning af de medicinske Studerende i Fysik ogsaa i Efteraarshalvaaret 1916 maatte blive tilladt udfort — uden Udgift for Universitetet — af Dr. H. M. Hansen, der under Professor Bohrs Permission i de 2 sidst foregaaende Aar havde besørget denne Undervisning. Dette Andragende fremsendtes under 14. Juli 1916 af Konsistorium til Ministeriet og blev af dette bevilget i Skrivelse af 3. August s. A. Med Hensyn til Genoprettelsen af Docenturet i Fysik indgav det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 2. November 1916 for- nyet Andragende, hvori der bl. a. udtaltes følgende: »Da Fakultetet har bragt i Erfaring, at der paa det offentliggjorte Finanslovforslag for 1917—18 ikke er stillet Forslag om Genoprettelsen af Docenturet i Fysik, tillader Fakultetet sig herved at henlede Op- mærksomheden derpaa og paany at andrage om, at Genoprettelsen af Docenturet optages paa Finansloven. Til de Grunde, der er anført i Fakultetets Skrivelse af 4. April, vil Fakultetet gerne yderligere tilføje, at efter Ministeriets Tilladelse besørges den nævnte Undervisning i Fysik for medicinske Studerende for Tiden uden Udgift for Universitetet af Dr. phil. H. M- Hansen, hvis fortræffelige Bestridelse af den omhandlede Undervisning som Vikar for daværende Docent N. Bohr for Tidsrummet 1. September 1914 til Juli 1916 er fremhævet i Fakultetets Skrivelse. De til denne Ordning nødvendige Pengemidler vil imidlertid efter dette Semester ikke længere staa til Fakultetets Raadighed, og en Overtagelse af den nævnte Undervisning af Professoren i teoretisk Fysik vil nødven- diggøre en betydelig Indskrænkning i den planlagte Undervisning for Fysikstud erende i dette Fag, der allerede er begyndt i indeværende Semester. Fakultetet tillader sig derfor paa det allerindstændigste at anbefale, at Sagen tages op til fornyet Overvejelse.« Dette Andragende fremsendte Konsistorium under 23. November Lærerne og Undervisningen. 303 1916 til Ministeriet med sin varmeste Anbefaling, idet det indstilledes, at Docenturets Genoprettelse maatte blive sogt gennemført ved et dertil sigtende Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1917—18. Saadant Forslag blev imidlertid ikke fremsat. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet indgav derefter under 13. Januar 1917 saalydende Andragende: »Efter at have bragt i Erfaring, at den af Fakultetet anbefalede Gen- oprettelse af det ved Finansloven for indeværende Aar bortfaldne Docen- tur i Fysik ikke er bleven optaget paa Forslaget til Finansloven for 1917—18, tillader Fakultetet sig at henvende sig til Ministeriet med An- dragende om, at et Beløb paa 1200 Kr. maa blive stillet til Fakultetets Raadighed til at lønne Dr. phil. H. M. Hansen for i indeværende Semester at bestride den Undervisning i Fysik for medicinske Studerende, der henhørte under det bortfaldne Docentur og som ved dettes Bortfalden blev lagt midlertidig over til det nyoprettede Professorat i teoretisk Fysik. Med Ministeriets Billigelse og uden Udgift for Universitetet har Dr. Hansen i det forløbne Semester bestridt den nævnte Undervisning, men de til denne Ordning ad privat Vej tilvejebragte Midler, 1200 Kr. pr. Semester, staar ikke længere til Fakultetets Raadighed. Til Støtte for dette Andragende skal Fakultetet tillade sig at anføre, at det vil være af den største Betydning for de Studerende, der i det forløbne Semester har fulgt Dr. Hansens Undervisning, at han vedbliver at lede deres Undervisning indtil Afholdelsen af Eksamen ved inde- værende Semesters Slutning. Det skal ogsaa anføres, at dersom den omtalte Undervisning skal bestrides af Professoren i teoretisk Fysik, vil dette nødvendiggøre en betydelig Indskrænkning og Forstyrrelse af det allerede i forrige Semester planlagte og paabegyndte Undervisnings- arbejde i teoretisk Fysik for indeværende Universitetsaar.« Under 23. Januar 1917 indstillede Konsistorium til Undervisnings- ministeriet, at det ansøgte Beløb af 1200 Kr. til Honorering af Dr. H. M. Hansen maatte blive stillet til Raadighed af den opsparede Lønning for Finansaaret 1916—17 for en Docent i ren Matematik og denne Indstil- ling approberedes af Ministeriet ved Skrivelse af 10. Marts 1917. I Til- slutning hertil bifaldt Undervisningsministeriet ved Skrivelser af 18. Juli 1917 og 25. Februar 1918 i Henhold til derom af Konsistorium i Overensstemmelse med Fakultetets Forslag fremsatte Indstillinger af 6. Juli 1917 og 11. Februar 1918, at der af den besparede Lønning for Docenten i ren Matematik for Efteraarshalvaaret 1917 og for Tiden ind- til 31. Marts 1918 af Foraarssemestret 1918 udbetaltes Dr. H. M. Hansen som Honorar for Besørgelsen af Undervisningen i Fysik for de medi- cinske Studerende henholdsvis 1200 Kr- og 600 Ivr. I ovennævnte Skri- velse af 18. Juli 1918 tilføjede Ministeriet derhos, at da Opretholdelsen af Docenturet i ren Matematik efter det foreliggende ikke syntes nogen Nødvendighed, var det Ministeriets Agt, hvis Rigsdagen vedtog det For- slag, man var sindet at stille paa Finanslovforslaget for 1918—19 om Genoprettelsen af Docenturet i Fysik, at stille Forslag om Nedlæggelse af Docenturet i ren Matematik. 304 Universitetet 1015—1920. Da Genoprettelsen af Docenturet i Fysik ikke var opnaaet paa Finansloven for 1917—18, indgav det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 14. April 1917 saalydende Andragende: »Fakultetet tillader sig herved at anmode det høje Ministerium om, at det ved Finansloven for 1916—17 bortfaldne Docentur i Fysik ved Universitetet genoprettes paa Finansloven for 1918—19. I denne Forbindelse tillader Fakultetet sig at henvise til Skrivelse til Ministeriet fra Konsistorium af 29. Juni 1916 og 23. Januar 1916, hvormed fremsendes Andragender fra Fakultetet af 4. April og 2. Novem- ber 1916 om Genoprettelsen af det nævnte Docentur paa Finansloven for 1917—18. Til det i disse Andragender anførte tillader Fakultetet sig at til- føje, at den Undervisning i Fysik for medicinske Studerende, der paa- hvilede Docenturet og som ved dettes Ophævelse blev midlertidig lagt 'over til det nyoprettede Professorat i teoretisk Fysik, i hele den forløbne Tid siden Docenturets Ophævelse med Ministeriets Billigelse har været udfort af en Vikar, Hr. Dr. phil. H. M. Hansen, i Efteraaret 1916 uden Udgift for Universitetet og i Foraaret 1917 mod et ved Skrivelse fra Ministeriet af 15. Marts 1917 midlertidigt tilstaaet Honorar paa 1200 Kr. For at Undervisningen i teoretisk Fysik skal kunne opretholdes paa forsvarlig Maade med Hensyn til dette Fags Omfang og Betydning, maa Fakultetet, som udtalt i de tidligere Andragender, anse det for nødven- digt, at Professoren i dette Fag fritages for den omhandlede Undervis- ning i Fysik for Medicinere, saaledes som det hidtil er sket ved den ovennævnte midlertidige Ordning. Ved Genoprettelsen af Docenturet vil Universitetet endvidere opnaa at kunne knytte en overordentlig dygtig og lovende Videnskabsmand, Dr. phil. H. M- Hansen, til sig, der, ikke alene som allerede fremhævet i Fakultetets tidligere Andragender, igen- nem længere Tid paa fortræffelig Maade har bestridt den nævnte Under- visning for Medicinere, men som ogsaa i de senere Aar paa meget betyd- ningsfuld Maade har bistaaet ved den videregaaende videnskabelige Undervisning af Fysikstuderende.« Dette Andragende fremsendte Konsistorium under 20. Juni 1917 til Undervisningsministeriet med følgende Udtalelse: »Universitetet maa lægge den største Vægt paa, at Docenturet i Fysik bliver genoprettet, og skal i saa Henseende henvise til sine Skrivel- ser af 29. Juni og 23. November f. A. samt til, hvad der i de med disse Skrivelser fremsendte Andragender fra det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet og i dette Fakultets nu foreliggende Andragende er anført særlig om Nødvendigheden af, at Undervisningen i Fysik for de læge- videnskabelige Studerende meddeles af en hertil ansat Docent. Da der er Tale om et fast, ikke til en bestemt Videnskabsmand knyttet Docentur, vil Lønningen formentlig være at søge bevilget under Universitetets Ud- giftspost a. 2., Lønninger til Docenter og til fungerende Professorer.« Paa Finansloven for 1918—19 blev der derpaa under Universitetets Udgiftspost a. 2., Lønninger til Docenter og til fungerende Professorer, oprettet et Docentur i Fysik, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1343—44. Efter at Undervisningsministeriet i Skrivelse af 11. April 1918 havde Lærerne og Undervisningen. 305 udbedt sig en Udtalelse fra Konsistorium med Hensyn til Besættelsen af det saaledes oprettede nye Embede, afgav det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet under 23- April s. A. saalydende Erklæring: »I Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 16. April d. A. om Op- rettelsen af et Docentur i Fysik ved Universitetet og Opfordring til Fakul- tetet om at udtale sig om Besættelsen af dette Embede, skal Fakultetet herved foreslaa, at Embedet besættes med Dr. phil. H. M. Hansen, da han maa anses for at være fuldt ud kvalificeret dertil. Desuden kan anføres, at Dr. Hansen i en Aarrække har varetaget den Undervisning, som vil paahvile ham som Docent, og varetaget den paa fortræffelig Maade. Han maa derfor anses for at være selvskreven til Stillingen, og da hans Honorar som Vikar udløber til 1. April d. A., foreslaas, at hans Ansættelse regnes fra nævnte Datum.« I Tilslutning hertil indstillede Konsistorium under 2. Maj 1918 til Ministeriet, at Dr. H. M. Hansen maatte blive udnævnt til Docent i Fysik fra 1. April s. A at regne og at det samtidig med Udnævnelsen maatte blive paalagt ham angaaende sine Embedsforhold at rette sig efter de Bestemmelser, der med Ministeriets Approbation eventuelt senere maatte blive truffet derom. Under 24. Maj 1918 meddelte Undervisningsministeriet derpaa, at Dr. phil. Hans Marius Hansen under 16. s. M. var bleven udnævnt til Docent i Fysik ved Universitetet fra 1. April 1918 at regne. Endvidere meddelte Ministeriet, at der angaaende Docentens Embedsforhold var bleven tilskrevet Dr. Hansen i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling. 12. Forøget Lønningsanciennitet for Docent, Dr. phil. H. M. Hansen. (Journ. Nr. 221/1918.) Med det inatematisk-naturvidenskabelige Fakultets Anbefaling af 29. Maj 1918 indgav Docent, Dr. H. M. Hansen følgende Andragende af 27- s. M.: »Undertegnede Docent i Fysik ved Universitetet, Dr. phil. H. M. Hansen, tillader mig herved at ansøge det høje Ministerium om Til- staaelse af 6K Aars Anciennitet i den nævnte Docentstilling, saaledes at Ancienniteten beregnes fra 1. Oktober 1911, samt om Tilstaaelse af et personligt Tillæg paa 400 Kr. for Finansaaret 1919—20 og derefter 200 Kr. aarlig, indtil næste Alderstillæg opnaas. Til Støtte herfor skal jeg tillade mig at anføre følgende: Før min Udnævnelse til Docent var jeg 1. Assistent ved den poly- tekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium med Anciennitet fra 1. Ok- tober 1908 og derfor med en aarlig Lønning af 2800 Kr., medens en Docents Begyndelsesgage er 3000 Kr. Allerede 1. Oktober 1920 vilde jeg som Assistent have opnaaet en Lønning paa 3200 Kr., medens jeg som Docent først 1. April 1922 opnaar det første Alderstillæg paa 400 Kr. Men hertil kommer, at til den nævnte Assistentstilling er knyttet et Honorar af 400 Kr. for Laboratoriets Regnskabsføring og et Honorar af 800 Kr. som denne Stillings Andel i det Beløb, der tilfalder det fysiske Universitetets Aarbog. 39 306 Universitetet 1915—1920. Laboratorium for Udførelse af Prøver for Statsprøveanstalten ifølge § 7 i Overenskomst af 27. Januar og 2. Februar 1911 mellem Indenrigsmini- steriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Jeg lider der- for ved min Forfremmelse til Docent en Nedgang paa 1000 Kr aarlig i min faste Indtægt — fra 1. Oktober 1920 endogsaa 1400 Kr. —, samtidig med, at det Honorar jeg som nedenfor omtalt hidtil har oppebaaret som Vikar for Professor N. Bohr, bortfalder, og at jeg ved min Udnævnelse til Embedsmand inaa ophøre med at nyde J. L. Smiths Stipendium for Kandidater og Viderekomne, før min Lod udløber. Til den ansøgte Anciennitet kommer jeg paa følgende Maade: Siden 1. Oktober 1914 har jeg som Vikar for Professor (daværende Docent), Dr. phil. N. Bohr uden Afbrydelse bestridt det til min nuvæ- rende Docentstilling hørende Arbejde, Undervisningen i Fysik til læge- videnskabelig Forberedelseseksamen og det tilhørende Eksamensarbejde, i den første Tid — under Professor Bohrs Bortrejse — lønnet af ham, men fra 1. Februar 1917 lønnet af den ved det ledigstaaende Docentur i Matematik sparede Lønning. Saafremt denne uafbrudte Bestridelse af det omhandlede Arbejde maa blive regnet mig til Gode, fremkommer saaledes 3 Vi Aars Anciennitetsforøgelse. Men dertil kommer, at jeg, der- som jeg havde været Assistent ved et Universitetsinstitut i Stedet for under den polytekniske Læreanstalt, efter § 23 i Lønningsloven af 22. April 1916 ved Oprykningen til Docent vilde have haft Ret til Halvdelen af min Anciennitet som Assistent, altsaa den 1. Oktober 1914 til 3 Aars Anciennitet. Nu er imidlertid den højere eksperimentelle Undervisning af Universitetets fysikstuderende henlagt til den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium, da Universitetet ikke har andet fysisk Institut end det til Undervisning af de medicinske Studerende bestemte medicofy- siske Laboratorium. Det normale vil derfor være, at Universitetet er hen- vist til at søge sine Fysiklærerposter besat blandt den polytekniske Lære- anstalts Assistenter i Fysik, og det synes billigt, at dette kun for Fysiken gældende Forhold ikke udelukker de med Universitetets fysikstuderende beskæftigede Assistenter fra at opnaa de samme Anciennitetsfordele, som Universitetets faste Assistenter indenfor alle andre Fag har. Saafremt jeg maatte opnaa disse 6X> Aars Anciennitet, vilde min Lønning blive 3400 Kr. og fra 1. Oktober 1919 3800 Kr. aarlig og saaledes i Finansaarene 1919—20 endnu være 400 Kr. lavere end min tidligere faste Indtægt i Assistentstillingen. Da der for Fysikere saa godt som ikke er Adgang til privat Fortjeneste, og det navnlig ikke er let pludseligt at skaffe sig en saadan til Erstatning for denne Indtægtsnedgang, til- lader jeg mig yderligere at ansøge om at faa denne ophævet gennem nævnte personlige Tillæg. Da jeg vanskeligt kan undvære 1000 Kroners Indtægt blot i et Aar, vilde det være af stor Betydning for mig, om den forøgede Anciennitet og et personligt Tillæg kunde opnaas allerede paa Tillægsbevillingsloven for indeværende Finansaar.« Under 18. Juni 1918 indsendte Konsistorium Andragendet til Under- visningsministeriet, idet det udtaltes, at Konsistorium med Universitets- kvæsturen var enig i, at det maatte anses som absolut stemmende med Billighed, at der tillagdes Dr. Hansen Lønningsanciennitet i hvert Fald fra 1. April 1914, samt at man ligeledes maatte finde det i høj Grad Lærerne og Undervisningen. 307 ønskeligt, at der yderligere tillagdes ham dels 2% Aars Lønningsancien- nitet, saaledes at denne regnes fra 1. Oktober 1911, dels et midlertidigt personligt Lønningstillæg indtil 30. September 1923. I Anledning heraf meddelte Undervisningsministeriet under 13. Juli 1918, at Universitetskvæsturen var anmodet om at ville optage en Tekst- anmærkning paa Finanslovforslaget for 1919—20 om Bevilgelsen af Lønningsanciennitet for Dr. Hansen fra 1. Oktober 1914. Ministeriet ud- talte derhos, at der ved Beregningen af Dr. Hansens Lønningsanciennitet ikke vilde kunne tages Hensyn til hans Assistenttid ved polyteknisk Læreanstalt, da denne heller ikke ved Oprykning paa Læreanstalten selv kommer i Betragtning. Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp- 1351—52, optoges derefter følgende Tekstanmærkning: »Docent i Fysik, Dr. phil. H. M. Hansens Anciennitet i Henseende til Lønning regnes fra 1. April 1914.« 13. Amanuensis ved Universitetets botaniske Have, Dr. phil. O. V. Paulsen ansættes som Inspektør ved Universitetets bota= niske Museum efter Inspektør, Dr. phil. C. E. H. Ostenfelds Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 159/1918.) Under 4. Marts 1918 udnævntes Inspektør ved Universitetets bota- niske Museum, Dr. phil. Carl Emil Hansen Ostenfeld til Professor i de botaniske Fag ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fra 1. April 1918 at regne. I Anledning af, at Undervisningsministeriet under 18. Marts 1918 havde udbedt sig Forslag med Hensyn til Opslaget af det saaledes ledig- blevne Embede, udtalte Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor C. Raunkjær, under 22. s. M følgende: »For en forsvarlig Varetagelse af det botaniske Museums Tarv er del af Vigtighed, at den, der udnævnes til at beklæde Embedet som Inspektør ved Museet, ikke alene er videnskabelig set kvalificeret til Embedet, men tillige er praktisk fortrolig med de forskellige Arbejder, der daglig paa- hviler Inspektøren. Selv naar begge disse Hensyn tages, er der i hvert Tilfælde een Mand, der kan siges at være fuldt ud kvalificeret, nemlig Amanuensis ved botanisk Have (Plantebestemmelsen), Dr. phil. Ove Vilhelm Paulsen, der i ca. 11 Aar, fra 1905 til 1916, har været Assistent ved Museet og saaledes er fuldt ud fortrolig med dette; desuden har han under Inspektør Ostenfelds Bortrejse flere Gange i længere Tid varetaget Inspektørens Forretninger og er derfor ogsaa fuldt fortrolig med disse. Hvis Embedet bliver opslaaet som ledigt, agter Dr. Paulsen at søge det; og hvis jeg i saa Tilfælde bliver spurgt, vil jeg varmt anbefale, at Dr. Paulsen indstilles til at beklæde Embedet som Inspektør ved Univer- sitetets botaniske Museum. Hvorvidt Embedet under disse Forhold skal foreslaas opslaaet, til- lader jeg mig at henstille til Konsistoriums Afgørelse.« 308 Universitetet 1915—1920. Denne Erklæring fremsendte Konsistorium under 22. Marts 1918 til Ministeriet med Indstilling om, at Embedet paa sædvanlig Maade maatte blive opslaaet ledigt. Embedet blev derefter opslaaet og efter Ansøg- ningsfristens Udlob udbad Ministeriet sig under 1. Maj s. A. Konsisto- riums Erklæring med Hensyn til den fra Amanuensis, Dr. phil. O. V- Paulsen om Embedet indgivne Ansøgning. Med Hensyn til denne An- søgning udtalte Direktøren for Universitetets botaniske Have under 6. s. M. følgende: > Dr. Ove Paulsens videnskabelige Uddannelse i Forbindelse med den Erfaring og Indsigt, han har erhvervet sig ved at have været Assistent, senere Amanuensis, ved Universitetets botaniske Have (Plantebestem- melser) og ved i længere Tid at have været Assistent ved Universitetets botaniske Museum, gør ham efter min Mening i fortrinlig Grad skikket til at være Inspektør ved Museet; og da han ydermere allerede i For- vejen er ret fortrolig med de Inspektøren paahvilende Arbejder og For- retninger, idet han flere Gange i længere Tid har vikarieret for den tid- ligere Inspektor under dennes Udenlandsrejser, maa jeg varmt anbefale, at Dr. phil. Ove Vilh. Paulsen indstilles til at beklæde Embedet som Inspektør ved Universitetets botaniske Museum.« I Tilslutning hertil indstillede Konsistorium under 8. Maj 1918, at Dr. phil. O. V. Paulsen maatte blive udnævnt til Inspektør ved Universi- tetets botaniske Museum fra 1. s. M. at regne, saaledes at det samtidig med Udnævnelsen paalagdes ham angaaende sine Embedsforhold at rette sig efter de Bestemmelser, der med Ministeriets Approbation eventuelt senere maatte blive truffet derom. I Overensstemmelse hermed blev Amanuensis ved Universitetets botaniske Have, Dr. phil. Ove Vilhelm Paulsen under 25. Maj 1918 ud- nævnt til Inspektor ved Universitetets botaniske Have fra 1. s. M. at regne, idet der ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 31. s. M. toges Forbehold med Hensyn til Inspektorens Embedsforhold saaledes som i Konsistoriums Skrivelse af 8. s. M. foreslaaet. 14. Dr. phil. Johan Frederik Steffensen ansættes som Docent i Forsikringsmatematik efter Docent, Dr. phil. Lars Iversens Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 135/1919.) Under 5. Maj 1919 bevilgedes der efter derom indgiven Ansøgning Docent, Dr. phil. Lars Iversen Afsked i Naade fra Embedet som Docent i Forsikringsmatematik fra 31. August 1919 at regne. Denne Afgang var begrundet deri, at Dr. Iversen under 21. Januar 1919 havde opnaaet Ud- nævnelse som Forretningsfører i Statsanstalten for Livsforsikring. Efter at det paagældende Embede i Overensstemmelse med det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Indstilling og Konsistoriums Forslag i Skrivelse af 15. Februar 1919 havde været opslaaet ledigt, til- Lærerne og Undervisningen. 309 stillede Undervisningsministeriet under 12. Juni 1919 Konsistorium de om Embedet indkomne 3 Ansøgninger fra Dr. jur. N. Cohn, Dr. phil. N. B. Jørgensen og Dr. phil. J. F. Steffensen. Med Hensyn til disse Ansøgninger udtalte det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet under 27. Juni 1919 følgende: »Embedet har ved en Fejltagelse været opslaaet som et Embede som Docent i Forsikrings videnskab og som saadant angives det ogsaa i de tre indkomne Ansøgninger fra henholdsvis Dr. jur- N. Cohn, Dr. phil. N. R. Jørgensen og Dr. phil. J. F. Steffensen. Ved Forespørgsel hos førstnævnte Ansøger har man bragt i Erfa- ring, at Indsendelsen af Ansøgningen er foranlediget af den urigtige Betegnelse af Embedet, men Ansøgningen er dog ikke bleven trukket tilbage. Den paagældende, hvis Uddannelse nærmest er af juridisk-viden- skabelig Natur, angiver i sin Ansøgning at have studeret Matematik ved polyteknisk Læreanstalt og Universitetet, men man tør dog gaa ud fra, at hans Uddannelse heri saavel som i de anvendte matematiske Disci- pliner ikke har været af den Udstrækning, at han med Rette kan anses for Førsikringsmatematiker. Han vil derfor ikke kunne komme i Be- tragtning ved Embedets Besættelse. Den anden Ansøger, Dr. Jørgensen, har efter bestaaet Magister- konferens i Matematik virket i et Livsforsikringsselskabs Beregnerkontor og er nu matematisk Direktør for Pensionsforsikringsanstalten, A/S. Dr. Jørgensen har udfoldet en ret stor Produktion indenfor Forsikringsmate- matiken og beslægtede Fag og hans mest omfattende Arbejder er de to i Ansøgningen nævnte, nemlig en paa Tysk udkommen Lærebog i For- sikringsmatematik og hans Doktorafhandling om Frekvensflader og Korrelation. Hans Arbejder vidner om en frodig Produktionsevne og Belæsthed, men særlig hans to nævnte største Arbejder er bleven meget stærkt angrebet af Fagmænd, idet det er hævdet, at de paa væsentlige Punkter mangler Stringens i Bevisførelsen og i det hele ikke har det Præg af Nøjagtighed og Paalidelighed, der maa kræves af et fuldvæg- tigt videnskabeligt Arbejde, en Kritik man i det Hele og Store maa anse for berettiget. Den tredie Ansøger, Dr. Steffensen, er juridisk Kandidat, men har senere studeret Matematik og i 1912 erhvervet den filosofiske Doktorgrad for en matematisk Afhandling. Han har siden 1901 været beskæftiget med Livsforsikring og har i Tiden efter 1904 skrevet en Række i Ansøg- ningen anførte Afhandlinger om rent matematiske, forsikringsmate- matiske eller beslægtede Emner. Disse er præget af Forfatterens Origi- nalitet og videnskabelige Arbejdsmetode, ligesom han deri naar til Resultater saavel af videnskabelig som af praktisk Betydning. Dr Stef- fensens Arbejder vidner om en god Fremstillingsevne, idet Stoffet frem- træder i en tilgængelig Form uden at der er slaaet af paa de Krav, der maa stilles til Nøjagtigheden, og man maa derfor anse ham for velegnet til at være Lærer for de Studerende. I Henhold til det ovenfor udviklede har Fakultetet enstemmigt ved- taget at indstille, at Embedet som Docent i Forsikringsmatematik be- sættes med Dr. phil. J. F. Steffensen.« 310 Universitetet 1915—1920. Denne Udtalelse fra Fakultetet fremsendtes under 1. Juli 1919 af Konsistorium til Undervisningsministeriet med Indstilling om, al Dr. Steffensen maatte blive udnævnt til at beklæde det ledige Embede. Under 4. August 1919 udnævntes derefter Dr. phil. Johan Frederik Steffensen til Docent i Forsikringsmatematik ved Universitetet fra 1. September 1919 at regne. 15. Amanuensis ved Universitetets botaniske Have, mag. sc. C. F. A. Christensen ansættes som Inspektør ved Universitetets botaniske Museum efter Inspektør, Dr. phil. O. V. Paulsens Afgang fra Universitetet. (Journ. Nr. 108/1920.) Under 24. December 1919 udnævntes Inspektor ved Universitetets botaniske Museum. Dr. phil- Ove Vilhelm Paulsen til Professor i Bota- nik ved den pliarmaceutiske Læreanstalt fra 1. Januar 1920 at regne. I Anledning heraf indstillede Konsistorium i Overensstemmelse med Forslag fra Havens Direktør af 8. Januar 1920 under 15. s. M. til Under- visningsministeriet, at Amanuensis ved Haven, Mag. sc. C. F. A. Chri- stensen fra 1. s. M. at regne konstitueredes i den ledigblevne Stilling indtil Udnannelse af en ny Museumsinspektør kunde finde Sted, hvilket approberedes ved Ministeriets Skrivelse af 4. Februar s. A. Embedet opsloges derefter ledigt og under 23. April 1920 udbad Undervisningsministeriet sig Konsistoriums Erklæring med Hensyn til de fra Amanuensis, Mag. sc- C. F. A. Christensen, A. Wilkenschildt og Hans Chr. Magnussen indkomne Ansøgninger. I Anledning heraf ud- talte Direktøren for Universitetets botaniske Have under 30. April 1920 følgende: »Af de tre Ansøgere til den ledige Stilling som Inspektør ved Univer- sitetets botaniske Museum har de to, nemlig Chef for Genforeningsafde- lingen i Husmandsbrandkassen A. Wilkenschildt og Tjener Hans Chr. Magnussen næppe vidst, at den paagaddende Inspektørstilling er en viie nogen Hindring for, at Lærere under Fakultetet oppebærer et Honorar for et Arbejde ved den polytekniske Læreanstalt ligesom ved andre særlige Tjenester ved andre Institutioner, naar Billig- hed taler derfor. Lonningslovens Bestemmelse om Universitetslæreres Undervisningspligt ved Læreanstalten kan i Almindelighed ikke antages at have forudsat Tilstande som dem, Læreanstaltens og Universitetets Udvikling har medført for disse Læreres Vedkommende, ikke blot gen- nem det alt omtalte Eksamens- og Undervisningsarbejde og Arbejdet med Instituternes Administration, men ogsaa gennem Deltagelsen i begge Institutioners Lærerforsamlinger, Udvalgsmøder, Fakultet o. s. v. Med Hensyn til Honoreringsmaaden kan Fakultetet varmt anbefale den af Direktøren for den polytekniske Læreanstalt foreslaaede Frem- gangsmaade, og i Samklang hermed tillader Fakultetet sig at foreslaa, at dets ved den polytekniske Læreanstalt virkende Lærere, saa længe Lærerne og Undervisningen. 315 deres Tjeneste der og ved Universitetet har det nuværende Omfang, honoreres paa følgende Maade: Med halv Professor-Begyndelseslønning: Professorerne Biilmann, Jul. Petersen og Knudsen, og med halv Docent-Begyndelseslønning: Professorerne Brønsted og Bøggild.« Under 13. Maj 1919 fremsendtes denne Erklæring af Konsistorium til Undervisningsministeriet med følgende Udtalelse: »Afgørelsen af, om det omhandlede Andragende bør imødekommes, maa formentlig bero paa, om vedkommende Universitetslæreres Arbejde ved den polytekniske Læreanstalt er undergaaet en saa væsentlig Æn- dring, at de Forudsætninger i saa Henseende, under hvilke de i sin Tid er ansatte, nu er helt forrykkede, hvilket Spørgsmaal det formentlig ikke tilkommer Universitetet at afgøre. Man vilde i saa Fald finde det heldigst, at et eventuelt særligt Honorar som det ansøgte kun tillægges de paagæl- dende som midlertidigt, da en saadan Ordning kun bør have en mere midlertidig Karakter.« De i Sagen ommeldte Honorarer er ikke blevne bevilgede. 18. Udvalg angaaende de naturhistoriske Museers Forhold. (Jourh. Nr. 147/1918.) I Anledning af en Henvendelse til Undervisningsministeriet af 14. Marts 1918 angaaende Forholdene paa de naturhistoriske Museer blev der d. 16. November s. A. til Overvejelse af disse Museers Forhold ned- sat et Udvalg bestaaende af Professor O. B. Bøggild, Professor A. S. Jensen, Professor W. Johannsen, Dr. phil. A. G. Johansen, Folketings- mand, Godsejer Johan Knudsen, Folketingsmand, Adjunkt K. H. Kofoed. Landstingsmand, Rektor Kragh, Professor H. Munch-Petersen, Professor C. H. Ostenfeld, Folketingsmand Vilh. Rasmussen, Professor C. Raun- kiær og Departementschef A. P. Weis med sidstnævnte som Formand. Dette Udvalg afgav den 26. Marts 1920 Beretning til Ministeriet i den paagældende Sag, i hvilken der hidtil intet videre er passeret. 19. Forslag om Oprettelsen af et Institut for fysisk Kemi og Eksperimentalfysik. (Journ. Nr. 200/1917, 207/1917 og 199/1919.) I Anledning af et af Professor Martin Knudsen under 18. Maj 1917 afgivet Forslag om Tilvejebringelsen af forbedrede Forhold for Universi- tetets Fysikundervisning nedsatte Konsistorium i sit Møde den 8. Juni 1917 et Udvalg til Behandling af den paagældende Sag, bestaaende af Rektor, Referendarius og Universitetets Kvæstor samt Professorerne Mar- tin Knudsen, Niels Bohr, Brønsted, Johannsen, Salomonsen og Biilmann. I Overensstemmelse med dette Udvalgs Indstilling udtalte Konsi- storium i Skrivelse til Undervisningsministeriet af 4. December 1919 føl- gende: Universitetet 1915—1920. »Det foreliggende Forslag tilsigter at raade Bod paa de meget uhel- dige Forhold, der hidrører fra, at Universitetet ikke raader over Labo- ratorier, hvor den videregaaende Undervisning og det videnskabelige Arbejde i to saa vigtige Discipliner indenfor Naturvidenskaben som Eks- perimentalfysik og fysisk Kemi kan foregaa, men er henvist til i den polytekniske Læreanstalt at benytte Lokale, der, som det nærmere er ud- viklet i de medfølgende Forslag, ikke tillader, at den paagældende Undervisning og det videnskabelige Arbejde drives i et Omfang og paa en Maade, der svarer til disse Discipliners Betydning indenfor Natur- videnskaben. I Erkendelse af det uholdbare i dette Forhold har man indenfor Universitetet allerede i en Aarrække været beskæftiget med Planer om Tilvejebringelse af Universitetsinstitutioner for de paagældende Fag. Allerede i 1889 fremsatte daværende Professor i Fysik G. Christiansen et Forslag om Indretning af et fysisk Universitetslaboratorium, der skulde rumme den fysiske og fysisk-kemiske Undervisning og tilveje- bringe Betingelsen for videnskabeligt Arbejde. Dette Forslag, der var anbefalet af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og af Kon- sistorium, mødte imidlertid Vanskeligheder allerede med Hensyn til den tænkte Beliggenhed paa botanisk Haves Grund, og det lykkedes ikke for Universitetsfysiken at opnaa mere end de Forbedringer, der i de følgende Aar ved Bevillinger til den polytekniske Læreanstalt direkte eller in- direkte kom Universitetsundervisningen til Gode. Den meget stærke Udvikling, som de omhandlede Fag har været Genstand for i de senere Aar, har imidlertid atter gjort Spørgsmaalet om Universitetsinstituter for Fysik og fysisk Kemi brændende, og man har i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og i Konsistorium drøftet Planer om Bygning af saadanne Instituter. Disse Planer har faaet fast Form ved to Forslag, som under 11/0 1918 og 24/s 1919 er indsendt til Universitetet fra Professorerne i de paagældende Fag, om Oprettelsen af Institutioner for fysisk Kemi og Eksperimentalfysik, Forslag der har været Genstand for indgaaende Behandling i det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet og i et af Konsistorium nedsat Udvalg. Som Resultat af Forhandlingerne er man enedes om at søge oprettet et Institut for fysisk Kemi og Eksperimentalfysik i en fælles Bygning, indenfor hvilken de to Fag anbringes i selvstændige Afdelinger, et Forslag, der tillige frembyder en i faglig og økonomisk Henseende heldig Løsning af Op- gaven, og som endelig muliggør paa tilfredsstillende Maade at ordne For- holdet til den polytekniske Læreanstalt, med hvilken der hidtil har be- staaet et Samarbejde for de paagældende Fags Vedkommende. Konsistorium har i denne Henseende foranlediget en Udtalelse fra Direktøren for den polytekniske Læreanstalt, som i Skrivelse af 17. Ok- tober 1919 udtaler, at han meget maa anbefale den af Universitetet frem- satte Plan, og samtidig henstiller, om Læreanstaltens Undervisning i fy- sisk Kemi midlertidig kan finde Plads i det nye Institut, indtil Lære- anstalten ved sin eventuelle Udvidelse atter kan optage den. Univer- sitetet kan efter Udtalelse fra den paagældende Professor tiltræde denne Plan, som, saalænge den foreslaaede Ordning bestaar, vil medføre de i den nævnte Udtalelse omtalte Besparelser. Lærerne og Undervisnhigen. 317 Om Forslaget i dets Helhed skal Konsistorium udtale, at dets Gen- nemførelse vil betyde en heldig Løsning af Universitetets gennem mange Aar nærede Ønske om et eget fysisk Institut, samtidig med at den bringer de højlig tiltrængte Forbedringer i Arbejdsvilkaarene for den fysiske Kemi. Konsistorium maa derfor paa det varmeste anbefale Forslaget til hurtig Fremme. Sluttelig skal Konsistorium gøre opmærksom paa den hretydning, som Oprettelsen af et Institut som det foreslaaede ogsaa vil kunne have som et Led i de Bestræbelser, der fra dansk Side gøres til internationale videnskabelige Formaals Fremme. Det vilde være i høj Grad værdifuldt, baade af Hensyn til dansk Videnskabs Forbindelse med Udlandet og med Hensyn til det internationale Samarbejde i Almindelighed, om man her i Landet kunde modtage fremmede Videnskabsmænd for læn- gere Studieophold, men dette vil for de naturvidenskabelige Fags Ved- kommende kun være muligt, naar velindrettede Instituter er til Raadig- hed for saadanne Studier. Konsistorium anser det her foreslaaede Insti- tut for at kunne blive af væsentlig Betydning i denne Henseende, men man skal iovrigt om denne Side af Sagen henvise til den Betænkning, som i sin Tid er afgivet af »Udvalget til Forberedelse af Arbejdet for Forbin- delsen mellem de forskellige Nationers Videnskabsmænd efter Krigen«, hvori de Synspunkter, der ogsaa efter Konsistoriums Mening bør an- lægges, er klart fremstillede, og hvori specielt Tanken om Oprettelsen af Instituter som det her foreslaaede er fremdraget og anbefalet.« 20. Statens Overtagelse af »Uraniaobservatoriet«. (Journ. Nr. 124/1917.) I Anledning af, at Undervisningsministeriet under 11. Februar 1917 havde udbedt sig en Udtalelse fra Konsistorium over et fra Overtelegrafist Victor Nielsen fremkommet Andragende om, at Staten vilde overtage det ham tilhørende Observatorium, »Urania Observatoriet« kaldet, paa Fre- deriksberg, udtalte det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 2. Maj 1917 bl. a. følgende: »En Institution som Uraniaobservatoriet har efter Fakultetets Me- ning sin væsentlige og solide Eksistensberettigelse for den astronomiske Videnskabs Popularisering, navnlig i Landets Hovedstad, hvor saa mange kan nyde godt af dens Virksomhed. Under Forudsætning af, at denne populariserede Virksomhed fortsættes, kan Fakultetet paa det bedste anbefale, at Staten overtager Institutionen..................... ... .Statens Overtagelse af Observatoriet bør næppe i første Række mo- tiveres ved de videnskabelige Synspunkter, da Observatoriets Beliggen- hed, som fra den populære Virksomheds Synspunkter er fortrinlig, fra videnskabeligt Synspunkt allerede nu maa betragtes som ugunstig og vil blive det endnu mere med Tiden. I denne Sammenhæng skal Fakultetet ogsaa udtale, at den foreliggende Sag ikke paa nogen Maade bør have Indflydelse paa Spørgsmaalet om Universitetsobservatoriets Udvidelse udenfor Byen......................« 318 Universitetet 1915—1920. Under 16. Maj 1917 fremsendte Konsistorium Fakultetets Skrivelse til Ministeriet med sin Tilslutning. Paa Finansloven for 1919—20 bevil- gedes derpaa under Statens højere Almenskoles Budget et Beløb af 3000 Kr. som Tilskud til Driften af Uraniaobservatoriet, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1479—82. 21. Forskellige mindre Sager. — I Skrivelse af 2. Juli 1915 bifaldt Undervisningsministeriet, at den Assistent ved zoologisk Museums 2. Afdeling Dr. phil. Th. Mortensen meddelte Fritagelse for et Tidsrum af 2 Aar fra Slutningen af 1913 for hans Museumsarbejde, for at han kunde foretage en omfattende viden- skabelig Studie- og Indsamlingsrejse i de østasiatiske, australske og ame- rikanske Have, forlængedes for y3 Aar fra Udgangen af November 1915 at regne, saaledes at han som hidtil bibeholdt sin Lønning. (.Tourn. Nr. 138/1913.) — I Henhold til et Andragende fra Dr. phil. Th. Mortensen af 4. September 1915, der var anbefalet af Konsistorium under 8. November s. A., bevilgedes paa Finansloven for 1916—17 under Kommunitetets Budget et Beløb af 1200 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Understøttelse paa 1200 Kr. aarlig til Dr. Mortensen til Bearbejdelse af det paa hans Rejse lil Stillehavsegnene indsamlede Materiale, jfr. Rigsdagstidende for 1915 —16, Tillajg B., Sp. 499—500. 2. og 3. Del af Bevillingen opførtes paa Finanslovene for 1917—18 og 1918—19, og desuden bevilgedes paa Til- lægsbevillingsloven for 1917—18, ligeledes under Kommunitetets Budget, 275 Kr. til Dækning af Sø- og Krigsforsikring under Forsendelsen af ind- samlede Naturalier, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 3339 —40. Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19. Tillæg A., Sp. 1693—94, fornyedes den under Kommunitetets Budget givne Bevilling paa 1200 Kr. aarlig for en ny Periode paa 3 Aar. (Journ. Nr. 223/1915.) — Under 16. Juni 1915 indgav Professor C. Raunkiær med del matematisk-naturvidenskabelige Fakultets Tilslutning saalydende An- dragende: »Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium om, at der maa blive søgt bevilget en Assistancesum paa 1200 Kr. aarlig for Professoren i Botanik ved Universitetet, saa at han kan blive af- lastet for en Del af det store Arbejde, der paahviler ham. Da det med Hensyn til de naturhistoriske Studerende, som agtet: at tage Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens i Naturhistorie, paahviler Professoren i Botanik at holde Forelæsninger og Øvelser saavel i almindelig Botanik (Morfologi og Anatomi) som i Systematik og dansk Floristik og endvidere i Økologi og Botanikens Historie, og da han des- uden som Bestyrer af et Laboratorium og Direktør for Universitetets l>otaniske Have har en omfattende administrativ Virksomhed, er hans Arbejde uoverkommeligt, og det kan af denne Grund ikke undgaas, at der kun altfor sjældent holdes Forelæsninger i visse af disse Fag. Det Lærerne og Undervisningen. vilde saaledes være meget ønskeligt, om der kunde gives ham nogen Assistance, hvorfor jeg tillader mig at foreslaa, at der søges bevilget 1200 Kr. aarlig som Honorar til en Botaniker for at holde Forelæsninger og Øvelser i visse Afsnit af Botaniken. I denne Forbindelse tillader jeg mig at gøre opmærksom paa, at min Forgænger i Embedet som Professor i Botanik ved Universitetet, Professor E. Warming, i en Aarrække havde en tilsvarende Assistancesum, der imidlertid faldt bort, da jeg tiltraadte Embedet; men det viser sig, at den af en saadan Assistancesum betingede Hjælp er uundværlig for en tilfredsstillende Gennemførelse af Under- visningen i Botanik.« Under 30. Juni 1915 indsendte Konsistorium dette Andragende til Ministeriet, idet det i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag indstil- ledes, at den ansøgte Bevilling optoges paa Finanslovforslaget for 1916— 17. I Skrivelse af 16. Juli 1915 meddelte Ministeriet imidlertid, at det ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om den ommeldte Bevilling. (Journ. Nr. 155/1915.) — Under 11. Maj 1915 indgav Inspektor ved zoologisk Museums 2. Afdeling, cand. mag. Ad. Jensen, der under 7. April s. A. var bleven ud- nævnt til Inspektor, Andragende om, at der i den paagældende Stilling maatte blive tillagt ham 10 Aars Anciennitet. I Skrivelse af 30. Juni 1915 indstillede Konsistorium derpaa i Overensstemmelse med Universitets- kvæsturens Forslag, at der paa Finanslovforslaget for 1916—17 søgtes tilvejebragt Hjemmel for den ansøgte Anciennitetsforhøjelse. Denne blev ikke bevilget, men paa Finansloven for 1916—17 tillagdes der In- spektor Jensen et personligt Lønningstillæg paa 800 Kr., jfr. Rigsdags- tidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1301—04. Dette Løntillæg var knyttet til den Betingelse, at det skulde bortfalde, naar en ny Lønningslov for Universitetet traadte i Kraft, og Inspektor Jensen indgav derfor efter Ikrafttrædelsen af Lov Nr. 132 af 22. April 1916 under 9. Maj 1916 paany Andragende om, at der maatte blive tillagt ham 10 Aars Anciennitet i hans Embede som Inspektor. Andragendet indsendtes under 30. Juni 1916 af Konsistorium til Ministeriet med Anbefaling, men det blev ikke fremmet ved Forslag til Finansloven. (Journ. Nr. 151/1915 og 209/1916.) — I Skrivelse af 24. Juli 1916 meddelte Undervisningsministeriet, at Viceinspektor ved zoologisk Museum mag. sc. A. H. Winge under 19. s. M. havde faaet kongelig Udnævnelse i sit Embede fra 1. April 1916 at regne. (Journ. Nr. 204/1916.) — I Skrivelse af 24. Juli 1916 meddelte Undervisningsministeriet, at Inspektør ved botanisk Museum, Dr. phil. G. E. H. Ostenfeld samt Inspek- tørerne ved mineralogisk—geognostisk Museum cand. phil. V. E. Hintze og cand. mag. J. P. J. Ravn under 19. s. M. havde faaet kongelig Ud- nævnelse i deres Embeder. (Journ. Nr. 203/1916.) — I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 15. Januar 1917 bifaldt Undervisningsministeriet under 20. s. M., at det under Pro- fessor zoologiæ, Dr. Jungersens Sygdomsforfald overdroges Inspektor Ad. Jensen at fungere som Eksaminator i Zoologi ved den forestaaende Skole- 320 Universitetet 1915—1920. embedseksamen i Naturhistorie og Geografi. I Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag i Skrivelse af 20. Oktober 1917 bifaldt Ministeriet i Tilslutning hertil under 5. November s. A., at der tillagdes Professor zoologiæ Ad. Jensen et Honorar paa 800 Kr. i Anledning af, at han under Professor Jungersens Sygdom og efter hans Død havde udført det Pro- fessor zoologiæ paahvilende Eksamensarbejde i Eksamensterminerne i Januar og Juni 1917, saaledes at Beløbet afholdtes af den efter Professor Jungersens Dod sparede Begyndelseslønning for en Professor i April, Maj og Juni Maaneder 1917. (Journ. Nr. 102/1917.) — Under 10. September 1917 fremsendte Konsistorium til Under- visningsministeriet et Andragende fra det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet om, at Docenturet i ren Matematik, som Ministeriet i Skri- velse af 18. Juli 1917 havde bebudet at ville søge nedlagt, maatte blive opretholdt indtil videre. (Journ. Nr. 104/1917 og 244/1917.) — I Henhold til et Andragende fra Professor Bøggild af 19. Februar 1919, der under 4. Marts s. A. af Konsistorium fremsendtes til Under- visningsministeriet, bifaldt dette i Skrivelse af 15. s. M., at det over- droges Inspektor ved mineralogisk Museum, Docent J. P. J. Ravn, at deltage i det med Magisterkonferencerne i den naturhistoriske Faggruppe forbundne Eksamensarbejde (Journ. Nr. 148/1919). — I Skrivelse af 22. Juni 1920 meddelte Undervisningsministeriet, at Kongen i Overensstemmelse med Fakultetets og Konsistoriums Indstil- ling under 14. s. M. havde bemyndiget Fakultetet til at optage Professor extraordinarius i Gymnastikteori, Dr. J. Lindhard, Docent i Histologi og Embryologi R. H. Stamm, Docent i Fysik, Dr. H. M. Hansen og Docent i Forsikringsmatematik, Dr. J. F. Steffensen som Medlemmer af Fakul- tetet. (Journ. Nr. 268/1920).