II. Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
1. Lov Nr. 132 af 22. April 1916 om Lønninger for adskillige
under Ministeriet for Kirkes og Undervisningsvæsenet hørende
Tjenestemænd.
(Journ. Nr. 172/1916.)
Angaaende de ved Loven under Afsnit A. særlig for Universitetet og
Kommunitetet fastsatte Bestemmelser henvises til Lovtidende for 1916,
Afdeling A., Side 831—35.
2. Fastsættelse af Lønningsanciennitet for Professorer under
Hensyn til tidligere Docentvirksomhed.
(Journ. Nr. 291/1916.)
Under 10. Juli 1916 tilskrev Undervisningsministeriet Universitets-
kvæsturen saaledes:
»I Overensstemmelse med Hr. Kvæstorens Indstilling i Skrivelse af
20. f. M. bifalder Ministeriet herved, at Lønningsancienniteten ogsaa for
de fra et tidligere Tidspunkt end 1. April 1916 ved Universitetet ansatte
Professorer, der forinden deres Udnævnelse til Professorer har virket
som Docenter ved Universitetet, i Henhold til Bestemmelsen i Lov af
22. April 1916 § 215, 2. Stykke, beregnes saaledes, at Halvdelen af de
paagældendes Tjenestetid som Docenter, dog ikke over 4 Aar, med-
regnes i den anforte Henseende, hvorimod man ikke mener at have
Hjemmel til at lade tidligere Docentvirksomhed ved Polyteknisk Liere-
anstalt medvirke ved Beregningen af en Universitetsprofessors Tjeneste-
alder.
Hvilket tjenstlig meddeles til behagelig Efterretning, idet man over-
ensstemmende med den saaledes trufne Afgørelse approberer den paa de
med Deres ovennævnte Skrivelse indsendte, hoslagt tilbagefølgende Over-
sigter foretagne Beregning af normerede og ekstraordinære Universitets-
professorers Lonningsanciennitet, dog med den Undtagelse, at Professor
Bøggilds Anciennitet vedblivende kun kan regnes fra 1. Februar 1912.«
3. Lov Nr. 489 af 12. September 1919.
(Journ. Nr. 274/1919.)
De særlige Bestemmelser vedrørende Universitetets og Kommuni-
tetets Tjenestemænd i Lov Nr. 489 af 12. September 1919 er saalydende:
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
95
§ 934.
Stk. 1. Professorer ved Universitetet lønnes med 7800 Kr. aarlig,
stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 9600 Kr.
Stk. 2. De ordinære Huslejeportioner, som er oprettede i Stedet for
Bolig i de tidligere Professorgaarde, samt de ved Finanslovbevilling op-
rettede ekstraordinære Huskjeportioner inddrages med denne Lovs
Ikrafttræden. Samtidig vil der for Indehavere af Universitetets Profes-
sorboliger være at foretage Fradrag i Henhold til § 36.
§ 935.
Docenter ved Universitetet lønnes med 4500 Kr. aarlig, stigende hvert
3. Aar med 600 Kr. indtil 6300 Kr.
§ 936.
Lederne af:
a)	Klinikken for Hud- og Kønssygdomme paa Rigshospitalet,
b)	Klinikken for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nerve-
systemet,
c)	Børneklinikken paa Rigshospitalet,
d)	Klinikken for epidemiske Sygdomme,
e)	Klinikken for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa Rigshospitalet
er fungerende Professorer og lønnes med 4500 Kr. aarlig.
§ 937.
Stk. 1. Naar og saa længe Posterne som Overlæger ved den ene
medicinske og den ene kirurgiske Afdeling ved Rigshospitalet ikke maatte
være besatte med Professorer ved det lægevidenskabelige Fakultet, stilles
en samlet Sum af 5400 Kr. aarlig til Ministerens Raadighed til Honorarer
for disse Overlæger som Lektorer.
Stk. 2. De øvrige Lektorer ansattes paa Tid og lønnes med Hono-
rarer, der bevilges paa Finansloven.
§ 938.
Inspektorer ved zoologisk Museum samt Gartneren ved botanisk Have
lønnes med 5400 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil
7200 Kr.
§ 939.
Inspektøren ved botanisk Museum, Inspektører ved mineralogisk-
geognostisk Museum. Viceinspektør ved zoologisk Museum samt Obser-
vator ved astronomisk Observatorium lønnes med 4800 Kr. aarlig, stigende
hvert 3. Aar med 600 Kr. indtil 6600 Kr.
§ 940.
Inspektøren ved kemisk Laboratorium lønnes med 4500 Kr. aarlig,
stigende hvert Aar med 600 Kr. indtil 6300 Kr.
§ 941.
Amanuenser ved zoologisk Museum, mineralogisk Museum, botanisk
Have og botanisk Museum lønnes med 3480 Kr. aarlig, stigende hvert 3.
Aar med 360 Kr. indtil 5280 Kr.
Universitetet 1915—1920.
§ 942.
Stk. 1. Faste videnskabelige Assistenter, Prosektorer og Bibliotekarer
lonnes med 2880 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil
5040 Kr.
Stk. 2. Andre videnskabelige Assistenter og Prosektorer lønnes med
Honorarer af ikke over 2880 Kr. aarlig; disse Honorarer fastsættes i øvrigt
paa Finansloven.
§ 943.
Universitetsinspektøren lonnes med 6900 Kr. aarlig.
§ 944.
Universitetsfuldmægtige lonnes med 4800 Kr. aarlig, stigende hvert
3. Aar med 360 Kr. indtil 5520 Kr.
§ 945.
Sekretærer ved Konsistoriums Kontor lonnes med 3120 Kr. aarlig,
stigende hvert 3. Aar med 360 Kr. indtil 4200 Kr.
Ansættelse som Sekretær er betinget af, at vedkommende har bestaaet
den fuldstændige juridiske, den statsvidenskabelige eller anden afslut-
tende Embedseksamen fra Universitetet.
§ 946.
a)	Kontorassistenter lonnes med 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar
med 300 Kr. indtil 3000 Kr.
Ansættelse som Kontorassistent er betinget af 3 Aars Tjeneste som
Kontorist i en af de i denne Lov nævnte Styrelsesgrene.
b)	Kontorister lonnes med 1320 Kr. aarlig, stigende hvert 2. Aar med
120 Kr. indtil 2040 Kr.
Ansættelse som Kontorist er betinget af en Alder af 20 Aar samt
en Prøvetid med fuld Tjeneste i mindst 1 Aar.
§ 947.
1.	Aldelingsgartner ved botanisk Have lønnes med 3900 Kr., stigende
livert 3. Aar med 360 Kr. indtil 4620 Kr.
2.	og 3. Afdelingsgartner ved botanisk Have lønnes med 2550 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 330 Kr. indtil 3540 Kr.
§ 948.
Konservatorer ved zoologisk Museum og medikofysisk Laboratorium
lonnes med 2220 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil
3420 Kr.
Konservator ved botanisk Have oppebærer et Honorar af 1320 Kr.
aarlig.
§ 949.
Ikke-videnskabelige Assistenter lønnes med 1800 Kr. aarlig, stigende
hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 3000 Kr.
§ 950.
Laboratoriemesteren ved det farmakologiske Institut og Varme-
mesteren ved Universitetet, der tillige er Varmemester ved Universitets-
biblioteket og Studiegaarden, lønnes med 2880 Kr. aarlig, stigende hvert
3. Aar med 240 Kr. indtil 3360 Kr.
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
97
§ 951.
Varmemesteren ved botanisk Have lønnes med 2670 Kr. aarlig, sti-
gende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2970 Kr.
§ 952.
Faguddannede Betjente og Laboratoriebetjente lønnes med 2100 Kr.
aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2550 Kr.
§ 953.
Regensbetjenten, Portnere, Kontorbude, Pedeller og Fyrbødere lønnes
med 1920 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med 150 Kr. indtil 2370 Kr.
§ 954.
Stk. 1. Andre, ikke-faguddannede Betjente, derunder Garderobe-
betjente, samt Havearbejdere lønnes med 1800 Kr. aarlig, stigende hvert
3. Aar med 150 Kr. indtil 2250 Kr.
Stk. 2. Den Universitetsbetjent, der er Bud ved Kommunitetet, til-
lægges som saadan et Honorar af 300 Kr. aarlig.
Stk. 3. Naar en af de i denne Paragraf nævnte Betjentstillinger bliver
ledig, kan Ministeren bestemme, at den besættes med en faguddannet
Betjent, og denne lønnes da efter Reglerne i § 952.
Stk. 4. Ingen kan opnaa Ansættelse som Havearbejder uden at have
haft fast Beskæftigelse ved botanisk Have i mindst 2 Aar.
§ 955.
Stk. 1. Som Honorarer fastsættes en samlet Sum af 9000 Kr. aarlig til
Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoral-
seminariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne.
Stk. 2. De nødvendige Beløb til Assistance ved Universitetet og de til
dette hørende Laboratorier, Museer og Samlinger samt til Afholdelse af
Eksaminer bevilges paa Finansloven.
§ 956.
Stk. 1. Regensprovsten oppebærer et Honorar af 800 Kr. aarlig, og
der tillægges ham desuden Tjenestebolig og Brændsel uden Fradrag.
Stk. 2. Viceprovsten oppebærer et Honorar af 2400 Kr. aarlig, og der
tillægges ham desuden Tjenestebolig og Brændsel uden Fradrag.
Stk. 3. I Honorarer til Stipendiebestyrelsens Medlemmer samt til
Assistance for denne fastsættes en samlet Sum af 2000 Kr. aarlig.
§ 957.
De Professorer, som bestyrer den botaniske Have, det plantefysiolo-
giske Laboratorium, det mineralogiske Museum, det kemiske Laborato-
rium, det astronomiske Observatorium, det fysiologiske Laboratorium, det
normal-anatomiske Museum, det patologisk-anatomiske Institut, det for-
makologiske Institut, Instituttet for almindelig Patologi, det hygiejniske
Institut, det retsmedicinske Institut, det dyrefysiologiske Laboratorium,
det psykofysiske Laboratorium og Instituttet for teoretisk Fysik samt Pro-
fessor zoologiæ tillægges der hver et Honorar paa 800 Kr. aarlig for Be-
styrelsen af de dem underlagte Institutter.
§ 958.
De i §§ 934—936, 938—940 og 943—944 nævnte Tjenestemænd ud-
nævnes af Kongen; de i §§ 937, 941. 945, 947, 948, 950 og 951 nævnte
Universitetets Aarbog.
13
Universitetet 1915—1920.
ansættes af Ministeren; de øvrige i dette Afsnit nævnte Tjenestemænd
ansættes af Konsistorium.
§ 959.
Naar en af de i § 942, Stk. 1, samt §§ 952 og 953 nævnte Stillinger
bliver ledig, besættes den i en Prøvetid af indtil 2 Aar. Den aarlige Løn
i Prøvetiden er lig med Stillingens Begyndelsesløn. Hvis fast Ansættelse
opnaas, medregnes Prøvetiden ved Beregning af Tjenestealder med Hen-
syn til Lon og Pension.
§ 960.
Ved denne Lovs Ikrafttræden normeres Antallet af Tjenestemænd
saaledes:
a)	ved det teologiske Fakultet: 5 Professorer og 2 Docenter;
ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: 12 Professorer og 2
Docenter;
ved det la^gevidenskabelige Fakultet: 13 Professorer og 5 fungerende
Professorer;
ved det filosofiske Fakultet: 23 Professorer og 3 Docenter;
ved det inatematisk-naturvidenskabelige Fakultet: 15 Professorer og
3 Docenter.
b)	2 Inspektorer ved zoologisk Museum.
c)	2 Inspektorer ved inineralogisk Museum.
d)	5 Amanuenser ved zoologisk Museum, 1 ved botanisk Have, 1 ved
botanisk Museum og 1 ved mineralogisk Museum.
e)	22 faste videnskabelige Assistenter, Prosektorer og Bibliotekarer (jfr.
§ 898. Stk. 1), nemlig:
Prosektor ved normal-anatomisk Museum,
Prosektor ved patologisk-anatomisk Institut,
Assistenter ved kemisk Laboratorium,
Bibliotekar ved botanisk Have,
Bibliotekar ved filologisk-historisk Laboratorium,
Assistent ved plantefysiologisk Laboratorium,
» planteanatomisk Laboratorium,
» dyrefysiologisk Laboratorium,
» Laboratoriet for Histologi og Embryologi,
» ved astronomisk Observatorium,
» retsmedicinsk Institut,
» hygiejnisk Institut,
» medico-fysisk Laboratorium.
» psykofysisk Laboratorium,
» fysiologisk Laboratorium,
» farmakologisk Laboratorium,
» Instituttet for almindelig Patologi,
» psykiatrisk Laboratorium,
» Instituttet for teoretisk Fysik.
f)	2 Universitetsfuldmægtige.
g)	1 Sekretær ved Konsistoriums Kontor.
h)	2 Kontorassistenter ved Konsistoriums Kontor.
i)	3 Konservatorer ved zoologisk Museum og 1 ved medico-fysisk Labo-
ratorium.
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
99
j) 7 ikke-videnskabelige Assistenter, nemlig 1 ved hver af følgende Insti-
tutioner: fysiologisk Laboratorium, gymnastikteoretisk Laboratorium,
patologisk-anatomisk Institut, farmakologisk Institut, Instituttet for
almindelig Patologi, retsmedicinsk Institut og hygiejnisk Institut,
k) 22 Laboratoriebetjente, nemlig 4 ved kemisk Laboratorium, 2 ved fy-
siologisk Laboratorium, 2 ved normal-anatomisk Institut, 3 ved pato-
logisk-anatomisk Institut, 1 ved farmakologisk Institut, 2 ved Insti-
tuttet for almindelig Patologi, 2 ved retsmedicinsk Institut, 1 ved hygi-
ejnisk Institut, 1 ved dyrefysiologisk Laboratorium, 1 ved botanisk
Laboratorium, 1 ved Studiegaarden, Museumsbetjenten ved zoologisk
Museum og Observatoriebetjenten ved astronomisk Observatorium.
4 faguddannede Betjente, nemlig Materialsnedkeren ved botaniskHave,
Museumsbetjenten ved botanisk Museum, Museumsbetjenten ved mine-
ralogiskMuseum ogMekanikeren ved Instituttet for teoretisk Fysik; den
ene Laboratoriebetjent ved kemiskLaboratorium er tillige Fyrbøder, og
den ene ved det retsmedicinske Institut samt Museumsbetjentene ved
botanisk Museum, mineralogisk Museum og zoologisk Museum er til-
lige Portnere.
1) 3 Portnere, nemlig 1 ved kirurgisk Akademi og 2 ved Universitetet,
2 Kontorbude ved Konsistoriums Kontor, 1 Pedel ved kirurgisk Aka-
demi og 3 Fyrbødere, nemlig 1 ved Universitetet, 1 ved botanisk Have
og 1 ved zoologisk Museum.
Ved Tjenesteledighed nedlægges den ene Kontorassistentstilling ved
Konsistoriums Kontor.
§ 961.
Ved Beregning af Alderstillæg for en Professor, der tidligere har
været Professor ved polyteknisk Læreanstalt, farmaceutisk Læreanstalt
eller Landbohøjskolen, medregnes Tjenestetiden i den tidligere Stilling.
Det samme gælder for en Docent og for en videnskabelig Assistent, der
tidligere har været Docent, henholdsvis videnskabelig Assistent, ved en
af de tre nævnte Undervisningsanstalter.
§ 962.
Ved Overgang mellem de i §§ 910, 909 og 908 nævnte Stillinger med-
tages den erhvervede Tjenestealder.
§ 963.
Ved Overgang fra en Stilling til en anden, hvis Begyndelsesløn er
lavere end den første Stillings Slutningsløn, kommer Tjenestemanden
straks paa det Lontrin i den nye Stilling, som er nærmest højere end den
sidst oppebaarne Lønning i den hidtidige Stilling, hvorhos han, hvis der
fremtidig i den hidtidige Stilling ved Alderstillæg vilde være opnaaet en
Lønning, der var højere end eller lige med hans Lønning i den nye Stil-
ling, allerede fra paagældende Tidspunkt indenfor Slutlønnen opnaar nyt
Alderstillæg.
§ 964.
Ved Beregning af Alderstillæg for dem, som ved denne Lovs Ikraft-
træden er ansat i en af de i dette Afsnit nævnte Stillinger, medtages den
Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har i den paagældende Stilling.
100
Universitetet 1915—1920.
Særlig Overgangsbestemmelse.
§ 1323.
Stk. 1. Der tillægges (lem af Professorerne ved Universitetet, som ved
denne Lovs Ikrafttræden opnaar Slutløn, som har Huslejeportion, og som
ikke kommer ind under Bestemmelsen i § 957, et personligt Tillæg af
800 Kr. aarlig.
Under 1. August 1919 havde Konsistorium tilsendt Folketingets Løn-
ningsudvalg en saalydende Skrivelse angaaende de foreslaaede Lønninger
for Universitetets Lærere:
»Idet Universitetet med Hensyn til de foreslaaede Lønninger for
dets Lærere iovrigt ganske kan slutte sig til den Henvendelse, Central-
foreningen af Lærere ved Universitetet, Den polytekniske Læreanstalt,
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den Farmaceutiske Lære-
anstalt har foretaget, finder det for sit Vedkommende Grund til særlig at
fremhæve den Uret, der formentlig begaas imod det derved, at man uden
nogen Godtgørelse fratager en stor Del af dets Lærere den Huslejeportion
paa 1200 Kr., som disse hidtil har oppebaaret.
Det er jo nemlig et Fejlsyn, naar disse Huslejeportioner alene paa
Grund af deres Navn betragtes under samme Synspunkt som Friboliger.
Gennem lange Tider har det fra alle Sider været anerkendt, at Husleje-
portionerne, trods deres Oprindelse og Navn, dog kun er en Del af Pro-
fessorernes Løn. Et klart Udtryk fandt dette i Lonningsloven af 1916, hvor
det fjerde Alderstillæg blev sat til kun 300 Kr., netop for at hindre, at
Professorernes Slutløn, hvortil man naturligvis ogsaa henregnede Hus-
lejeportionen. kom op over Departementschefernes. Det kan derfor kun
være en Uretfærdighed, at man ved Beregningen af Professorernes Slut-
løn har ladet Huslejeportionerne ganske ude af Betragtning, og dette
Forhold fremtræder lige grelt, hvad enten man ser hen til de ordinære
Huslejeportioner eller til de Tilfælde, hvor der ekstraordinært er tillagt
en Professor en Huslejeportion netop for at supplere Professorlønningen.
Man maa derfor meget indtrængende anmode om, at enten disse Hus-
lejeportioner bevares, eller at der træffes en saadan Ordning, at der
f. Eks. efter 12 Aars Forløb tillægges alle Professorer ved Universitetet et
Løntillæg paa 900 Kr.
Under den sidste Forudsætning maatte formentlig § 890, Stk. 2, 1.
Punktum affattes saaledes:
I Stedet for de saakaldte Huslejeportioner træder et pensionsgivende
Løntillæg paa 900 Kr., der opnaas af alle Professorer efter 12 Aars Tjene-
stetid.«
Den i Konsistoriums anførte Skrivelse ommeldte Henvendelse fra
Lærernes Centralforening var saalydende:
»Lærerne ved Universitetet og de andre højere Læreanstalter kan
ikke føle sig tilfredse med de Lønninger, der ved det nye Forslag til Lov
om Statens Tjenestemænd er foreslaaede for dem, og de maa navnlig
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
101
løle sig brøstholdne ved, at de ikke engang har opnaaet den samme For-
højelse af deres Lønninger, som gennemgaaende er blevet de tilsvarende
Tjenestemandsklasser til Del.
Dette Misforhold træder saaledes frem, naar man sammenligner
de foreslaaede Professorlønninger med de Lønninger, der foreslaas for de
ministerielle og judicielle Embedsmænd. Medens hidtil Lønnen for alle
Professorer (5000 til 6800 Kr.), ogsaa for Begyndelseslønnens Vedkom-
mende var et godt Stykke over den, der galdt for Kontorchefer i Mini-
sterierne (4000 til 5500 Kr.) eller Dommere i Overretten (c. 4500 til c. 5700
Kr.), er den nu foreslaaede Begyndelsesløn (7800 Kr.) kun lig med den,
som største Delen af Kontorcheferne i Ministerierne oppebærer, og langt
ringere end den, som de til de hidtilværende Overretsassessorer svarende
Landsdommere straks fra deres Tjenestetids Begyndelse oppebærer, idet
den kun svarer til den Løn, der (jfr. Forslagets § 422) normeres for By-
retsdommere og Underretsdommere eller Politimestre af 2. Grad, og
Professorerne først gennem tre Alderstrin opnaar en Løn (9600 Kr.) af
samme Størrelse som Landsdommernes. Et mere passende Forhold op-
retholdes f. Eks. ved den nylig afgivne Betænkning af den norske Løn-
ningskommission, hvorefter Professorer foreslaas lønnede med 12,000 Ivr.,
Overretsassessorer med 9000 Kr.
Særlig stødende bliver Forholdet for de ved Universitetet normerede
Professorers Vedkommende, idet disse med den Huslejeportion, som nu
inddrages, skønt den faktisk maa erkendes at være en Del af Lønnen, har
haft en Slutningsløn af 8000 Kr., altsaa den samme Slutningsløn som
Departementschefer og et godt Stykke over Højesteretsassessorers Begyn-
delsesløn (7500 Kr.), medens der nu tillægges begge disse Embedsklasser
en fast Lønning af 11,400 Kr. En Forhøjelse af Slulningslønnen fra 8000
til 9600 Kr. betegner kun en Forøgelse med 20 pCt. — langt mindre, end
den vistnok er blevet nogen anden Embedsmandsklasse til Del, og mindre
end den, disse Professorer i Øjeblikket oppebærer, hvor de med det midler-
tidige 25 pCt. Løntillæg, der er tilstaaet dem, som alle andre Tjeneste-
mænd, har en Slutningsløn paa 10,000 Kr. For at forebygge en saadan
Deklassering af Professorstanden, som ikke vil kunne undgaa yderligere
at virke hæmmende paa Tilgangen af egnede Kræfter til disse Stillinger
eller til i hvert Fald for fleres Vedkommende at betragte dem blot som
Overgangsstillinger, der igen forlades, saa snart noget bedre byder sig,
vil det være ganske nødvendigt at give Professorerne en Slutningsløn,
hvorved de naar op i den højere Lønningsklasse, 10,500 Kr., der i det
hele synes langt mere passende, idet den rummer en Række Embedsmænd
(saaledes Undervisningsinspektøren og forskellige andre Inspektører,
Præsidenten for Københavns Byret, Overlæger ved Sindssygehospitaler,
Direktøren for Seruminstitutet), af hvem der ikke kræves større Kvali-
fikationer, og hvis samfundsmæssige Betydning ikke kan sættes over
deres, som skal meddele den højeste Undervisning, Landet byder, og paa
hvem den danske Videnskabs Udvikling fornemmelig beror.
Hvad dernæst Docenterne angaar, maa vi ligeledes finde de fore-
slaaede Lønninger absolut utilfredsstillende, baade naar der henses til
Omfanget og Betydningen af det med de allerfleste Docentstillinger for-
bundne Arbejde, og naar der sammenlignes med Lønningerne for de
andre Statsembedsmænd, hvormed Docenterne nærmest maa sidestilles.
102
Universitetet 1915—1920.
For adskillige Docenters Vedkommende er Forholdet det, at de alene
repræsenterer betydelige Fag eller vigtige Underdiscipliner af deres Fag,
saa at de maa bære det fulde Arbejde med og Ansvar for disse Fags
Udvikling her i Landet, og om de allerfleste andre Docenter gælder det,
at de varetager deres Del af Undervisningsarbejdet paa fuldt selvstæn-
dig Maade og i et Omfang, der ikke er væsentlig mindre end Professo-
rernes; til mange af Docentstillingerne er yderligere knyttet et meget
betydeligt Eksamensarbejde, og til enkelte af Docentstillingerne i de na-
turvidenskabelige og tekniske Fag er endogsaa knyttet Bestyrelsen af
uafhængige Laboratorier eller Lat>oratorieafdelinger med selvstændigt
Budget og egne Assistenter.
De foreslaaede Lonningssatser svarer imidlertid langt fra til disse
Fordringer og giver heller ikke i samme Grad som hidtil Udtryk for,
at Docenterne indtager en Mellemstilling mellem videnskabelige Assi-
stenter og Professorerne. Medens Slutlønnen hidtil kun var 200 Kr. la-
vere end Professorernes Begyndelsesløn, er Forskellen nu 1500 Kr., og
hvad Begyndelseslønnen angaar, maa vi finde det meget uheldigt, at
denne i Strid med den i Betænkningens 1. Bind S. 10 nederst udtalte
Grundsætning vedblivende er lavere end Assistenternes (Amanuensernes)
Slutløn, idet dette bl. a. medfører, al en Docent kan have lavere Lønning
end sin egen Assistent.
De foreslaaede Lonninger er fremdeles ubillige i Forhold til Stats-
skolelærernes. Ligesom de videnskabelige Assistenter har et rimeligt
Krav paa at blive stillede lige med Adjunkterne, bør Docenterne stilles
lige med Lektorerne ved de højere Almenskoler. Det er nemlig urimeligt,
at Kandidater med samme Uddannelse ikke økonomisk har samme
Chancer, saa at en videnskabelig Assistent, naar han skal træffe Valget
mellem at blive ved de højere Læreanstalter eller at gaa til Skolerne,
ogsaa maa tage Hensyn til, at hans Lønning ved Skolerne vil blive væ-
sentlig storre.«
4. Forbedring af de ved Universitetet ansatte honorarlønnede
Funktionærers Lønningsforhold samt Fastsættelse af Honorarer
til Tjenestemænd.
(Journ. Nr. 319/1919, 337/1919, 343/1919 og 363/1920.)
Under 23. September 1919 tilskrev Konsistorium Undervisningsmini-
steriet saaledes:
»Som det vil være det høje Ministerium bekendt, omfattes ikke alle
de ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Tjenestemænd af Tjene-
stemandsloven af 12. d. M. En Del falder fuldstændig udenfor Loven,
og for en Del er del i Loven bestemt, at deres Vederlag skal fastsættes
paa Finansloven, jfr. saaledes navnlig Lovens § 937, 2. Stk., om Lektorer
og § 942, Stk. 2: Andre videnskabelige Assistenter. For den Gruppe Tje-
nestemænd, hvis Vederlag fremtidig skal fastsættes paa Finansloven,
er det i § 1324 bestemt, at det, indtil Forandring foretages, skal have sit
Forblivende ved de hidtil gældende Regler, og dette maa formentlig
ogsaa gælde for de Tjenestemænd, der slet ikke berøres af Tjeneste-
mandsloven.
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
103
Disse Tjenestemænd, der ligesom alle andre fik det til Udbetaling
1. Oktober bestemte Dyrtidstillæg udbetalt den 15. Juli, men derimod
ikke faldt ind under Loven af 4. August om et overordentligt Løn- og Pen-
sionstillæg, er herefter stillede saaledes, at de siden Juli Maaned kun
har faaet udbetalt deres ordinære Vederlag med det midlertidige 25 pCt.s
Tillæg i Henhold til Loven af 28. September f. A., at de ikke har Ret
til noget Dyrtidstillæg d. 1. Oktober, og at det midlertidige 25 pCt.s Tillæg
ophorer med Udgangen af indeværende Aar.
Denne Tilstand er ganske uholdbar, og baade for de paagældende
Tjenestemænds egen Skyld og for Universitetets Skyld maa man ind-
stændigt tilraade, at der snarest træffes nye Bestemmelser om Veder-
lagenes Størrelse, og at disse ny Bestemmelser faar Gyldighed fra 1. Ok-
tober at regne. Men det maa endvidere anses for en absolut Nødvendig-
hed, at der træffes en Ordning, hvorved der snarest raades Bod paa det
Forhold, at Tjenestemændene ikke fik Del i det overordentlige Løntillæg
for August og September, og hvorved der skaffes Hjemmel for Udbetaling
af et Dyrtidstillæg for Oktober i denne Maaneds Begyndelse.
Nye Bestemmelser for det fremtidige Vederlag alene kan ikke ventes
at ville tilfredsstille Tjenestemændene, der hævder — og formentlig med
Rette — at de har et billigt Krav paa ikke at blive holdt udenfor den
Lønforbedring, som de af den nye Lov omfattede Tjenestemænd fik ved
det i August og September Maaneder udbetalte overordentlige Løntillæg.
Og naar fremdeles Tjenestemandsloven tilsiger de af den omfattede Tje-
nestemænd et betydeligt Dyrtidstillæg fra 1. Oktober af omtrent samme
Størrelse som det, der tidligere blev alle Tjenestemænd til Del, maa der
formentlig drages Omsorg for, at der ogsaa finder Udbetaling af Dyr-
tidstillæg Sted den 1. Oktober til de udenfor Loven faldende Tjeneste-
mænd.
Man skal derfor tillade sig at indstille, at det høje Ministerium vil
søge tilvejebragt Hjemmel for, at der ved Oktober Maaneds Begyndelse
udbetales de ikke af Tjenestemandsloven omfattede Tjenestemænd ved
Universitetet og Kommunitetet, der efter de hidtil gældende Regler har
oppebaaret Dyrtidstillæg, dels et overordentligt Løntillæg, beregnet paa
den i Loven af 4. August d. A. fastsatte Maade, dels et Dyrtidstillæg af
lignende Størrelse som det i Tjenestemandslovens Kapitel 5 omhandlede.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om den endelige Fastsættelse af de
heromhandlede Vederlags Størrelse tør man vente at modtage en Udta-
lelse fra Ministeriet om, hvorvidt det ønskes, at der fra Universitetets
Side udarbejdes Forslag i saa Henseende.«
I Forbindelse hermed tilskrev Konsistorium under 6. Oktober 1919
Ministeriet saaledes:
»De Tjenestemænd, hvem det omhandlede Spørgsmaal angaar, er
Lektorer, andre videnskabelige Assistenter, en Del af Funktionærerne i
botanisk Have og paa Regensen samt endelig en Del ved de videnskabe-
lige Institutter, derunder navnlig zoologisk Museum, ansatte Personer,
hvis Lønninger udredes af Institutternes Medhjælpssummer. Fra disse
Klasser af Tjenestemænd har man, efterat Tjenestemandsloven d. 1. Ok-
tober er traadt i Kraft, modtaget Henvendelser, der har gjort det endnu
mere klart, at en øjeblikkelig Forbedring af de omhandlede Tjeneste-
mænds Lønningsvilkaar er bydende nødvendig. Der er nemlig blandt
104
Universitetet 1915—1920.
disse Tjenestemænd en stadig stigende Uro, idet de føler sig brøstholdne
over, at de lønningsmæssige Forudsætninger, hvorunder de er ansat, saa
væsentlig svigtes.
Man tillader sig derfor at gentage sin Indstilling af 23. f. M., idet
man gør opmærksom paa, at der formentlig i Tjenestemandslovens §
93 indeholdes Hjemmel for Udbetaling af Dyrtidstillæg til en Del af
de paagældende, navnlig andre videnskabelige Assistenter, Medhjælpe-
ren i botanisk Have og Regensfunktionærerne, hvis nuværende Lønnin-
ger alle er fastsatte ved Lønningsloven af 22. April 1916 — en Hjemmel,
der saavidt vides ikke hidtil er blevet benyttet.«
Endvidere fremsendte Konsistorium under 13. Oktober 1919 til Mi-
steriet en fra »Foreningen af videnskabeligt uddannede Tjenestemænd
ved farmakologisk Læreanstalt, polyteknisk Læreanstalt, Universitetet
og Veterinær- og Landbohøjskolen« modtagne Skrivelse af 8. s. M., hvori
anholdtes om, at der snarest maatte blive udbetalt de i Tjenestemands-
lovens § 942 Stk. 2 omhandlede videnskabelige Assistenter og Prosektorer
overordentligt Løntillæg efter Loven af 4. August 1919 og endvidere den
Lønning, der ifølge Aanden i den nye Lonningslov maatte tilkomme
dem. Med Hensyn til dette Andragende henholdt Konsistorium sig til
sine anførte Skrivelser af 23. September og 6. Oktober 1919.
Ministeriet meddelte derpaa under 22. December 1919, at det s. D.
havde tilskrevet Universitetskvæsturen saaledes:
»Man skal herved meddele Hr. Kvæstoren, at Folketingets Finans-
udvalg har givet sin Tilslutning til, at følgende af Lonningsraadet fore-
slaaede Ordning til Forbedring af honorarlønnede Lonningsforhold gen-
nemføres, saaledes at den derved opstaaede Merudgift afholdes paa for-
ventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar:
1.	Honorarerne for de videnskabelige Assistenter m. fl., for hvis
Vedkommende Honoraret ikke er fastsat paa Lonningsloven, medens der
derimod er fastsat en Maksimumsgrænse derfor, normeres fra 1. Oktober
d. A. at regne til de paagældende Maksimumsbeløb for de Assistenter,
der har fuld Arbejdstid, og for de andres Vedkommende til Belob. fastsat
i Overensstemmelse hermed.
2.	Foruden det saaledes fastsatte Honorar udbetales yderligere til
alle Assistenter af denne Art, der ikke paa anden Maade er Statstjene-
stemænd, et Tillæg, der indtil videre ansættes til 30 pCt., dog saaledes,
at den samlede Lønning for Assistenter med fuld Arbejdstid ikke maa
blive lavere end 300 Kr. maanedlig.
3.	Differencen mellem de saaledes forhøjede Honorarer med Tillæg
af den nævnte procentvise Forhøjelse og det Honorar, der hidtil er ud-
betalt de paagældende siden 1. Oktober d. A., udbetales snarest muligt
paa forventet Tillægsbevilling, ligesom de forhøjede Honorarer -}- Pro-
centforhøjelsen for Resten af indeværende Finansaar udbetales paa for-
ventet Tillægsbevilling.
4.	De øvrige honorarlønnede, der ikke falder ind under Tjeneste-
mandsloven, faar udbetalt en Honorarforbedring for Tiden indtil 1. April
n. A., ligeledes paa forventet Tillægsbevilling, i Overensstemmelse med
de herom af Lonningsraadet opstillede Regler, hvoraf et Eksemplar ved-
lægges.
For de under 1—3 omhandlede Assistenter vil der saaledes finde
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
105
en Regulering Sled af deres Lønningsforhold fra 1. Oktober d. A. at
regne (gennem en Forhøjelse af Honorarbeløbet med 60 pCt.), og de
nu stedfindende Udbetalinger, der blot tilsigter at give Reguleringen til-
bagevirkende Kraft fra nævnte Dato, vil formentlig ikke fremkalde Tvivl
af nogen Art. Det bemærkes dog udtrykkeligt, at Reglen under 1) om-
fatter alle de paagældende Assistenter, hvad enten de tillige er Inde-
havere af en Tjenestemandsstilling ved Siden af den honorarlønnede
Assistentstilling eller ej, medens Bemyndigelsen til tillige at udbetale
en Forhøjelse af 30 pCt. til de Honorarer, der nu fastsættes, kun gælder
de Assistenter, der ikke paa anden Maade er Statstjenestemænd.
Med Hensyn til Bestemmelsen under 4), jfr. de af Lønningsraadet
opstillede Regler, bemærkes, at det paagældende Tillæg tildels maa be-
tragtes som et for hele Finansaaret 1919—20 gældende Tillæg (ikke blot
et Tillæg til Honoraret i de Maaneder, i hvilke det udbetales), og Bereg-
ningen af dette Tillæg maa til en vis Grad være overladt til Hr. Kvæ-
storens Skøn, idet det navnlig maa paases, at ikke nogen honorarlønnet
ved dette Tillæg i Forbindelse med Honoraret og de dertil i indeværende
Finansaar inden 1. Oktober d. A. udbetalte 3 Dyrtidstillæg samt det
maanedlige Løntillæg for Tiden 1. April—31. December d. A., opnaar
et større samlet Vederlag end det aarlige Honorar, man vil finde pas-
sende for vedkommende for Tiden efter 1. April 1920.«
I Skrivelse til Universitetskvæsturen af 10. Oktober 1919 udbad Mi-
nisteriet sig en Fortegnelse bl. a. over de ved Universitetet og Kommuni-
og om Indehaveren havde opnaaet Dyrtidstillæg eller midlertidigt Løn-
ningsloven af 12. September 1919. I saa Henseende ønskedes navnlig
Oplysning om Størrelsen af Honorarerne, naar de var fastsat, og af
hvilke Konti de udrededes, samt om hvorvidt vedkommende Stilling
indehavdes som en selvstændig Stilling eller som en Bibeskæftigelse,
og om Indehaveren havde opnaaet Dyrtidstillæg eller midlertidigt Løn-
tillæg. Endvidere ønskedes det oplyst, hvormange Timer daglig Arbejds-
tid de paagældende havde i den honorarlønnede Stilling. I Skrivelse af
15. Oktober 1919 udbad Ministeriet sig endelig Oplysning om, hvilke
Honorarer af fastere Karakter der hidtil havde været tillagt — udover
selve Lønningen — de af Tjenestemandsloven omfattede Tjenestemænd
ved Universitetet, idet der ønskedes Indstilling om den fremtidige Ord-
ning med Hensyn til disse Honorarer.
De af Ministeriet onskede Fortegnelser udarbejdedes ved Samarbejde
mellem Konsistorium og Universitetskvæsturen og indsendtes til Mini-
steriet d. 22. December 1919. Ved Fremsendelsen udtalte Konsistorium
bl. a. følgende:
»Paa Fortegnelserne er i en særlig Rubrik optaget Konsistoriums
Forslag til Honorarernes Størrelse. For de Honorarers Vedkommende,
der omfattes af Tjenestemandslovens § 942, Stk. 2, har man fulgt den
Regel at foreslaa Honoraret fastsat til 2880 Kr. for alle de Stillingers
Vedkommende, hvor Honoraret i Lov af 22. April 1916 § 11 var fastsat
til 1800 Kr., saaledes at man ikke har lagt nogen afgørende Vægt paa
Arbejdstidens Længde. Forholdet er nemlig det, at der for en Del af
disse Stillingers Vedkommende kræves særlige videnskabelige Kvalifi-
kationer, saaledes at de kun kan beklædes af Videnskabsmænd med
større Uddannelse og selvstændig Erfaring, medens andre — og de fleste
Universitetets Aarbog.
14
106
Universitetet 1015—1020.
— maa betragtes som Uddannelsesstillinger for yngre Kandidater, af
hvem der derfor kan kræves og hyppig kræves en endogsaa meget lang
Arbejdstid. For de andre af Lov 22. April 1916 § 11 omfattede Stillinger
er Honorarerne i de fleste Tilfadde foreslaaet forhøjede i samme For-
hold — saaledes er der for Underassistenterne, der efter Loven af 1916
honoreredes med 1500 Kr. eller 1/6 mindre end 1800 Kr., foreslaaet
et Honorar af 2400 Kr. eller */„ mindre end 2880 Kr. Hvor dette For-
hold ikke er fnlgt, skyldes det særlige Hensyn til Kvalifikationer og Ar-
bejdstid. Tilsvarende Bemærkninger gælder om de Assistenter, der hid-
til har været honorerede af Medhjælpssummer eller Annua og af den
Grund ikke har været omfattede af § 11 i Loven af 1916.
For de andre Stillingers Vedkommende er Honorarerne som Hoved-
regel foreslaaet forhøjede med 50 pCt. Hvor særlige Hensyn har med-
ført Forslag om en storre Forhøjelse, er Grundene herfor anført i An-
mærkningsrubrikken, forsaavidt det ikke er Arbejdstidens Længde, der
har været bestemmende for den foreslaaede Honorarforhøjelse, jfr. saa-
ledes f. Eks. Nattevagten paa Regensen.
Med Hensyn til samtlige Honorarer er del paaregnet, at der foruden
Honorarerne vil blive ydet de paagældende et Dyrtidstillæg af den i Lov
12. September 1919 § 93 fastsatte Størrelse. For de videnskabelige Assi-
stenters Vedkommende, hvis Honorar bliver fastsat til det i Lovens § 942
Stk. 2. bestemte Maksimumsbeløb, mener man dog ikke at kunne blive
staaende herved. Saafremt der ikke ydes disse Assistenter samme Til-
læg, som tilkommer de i §'ens Stk. 1. nævnte faste videnskabelige As-
sistenter, vil nemlig det hidtil gældende Forhold, at de heromhandlede
Assistenter har samme Honorar som Begyndelseslønnen for de faste
Assistenter, væsentlig forrykkes, og man skal derfor i Overensstemmelse
med det af Foreningen af videnskabelig uddannede Tjenestemænd ved
Farmokologisk Læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, Universitetet og
Veterinær- og Landbohøjskolen i November d. A. til Ministeriet ind-
givne Andragende foreslaa, at der ydes disse Assistenter foruden Ho-
norar og Dyrtidstillæg efter § 93 hver et personligt Tillæg aarlig paa
868 Kr. 80 Øre for gifte og 526 Kr. 80 Øre for ugifte, eventuelt med
Fradrag af 225 Kr., forsaavidt den paagældende har Tjenestebolig.«
Med Hensyn til de ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 24.
Juli 1920 i Overensstemmelse med Lonningsraadets Forslag af 5. s. M.
fastsatte Honorarer henvises, forsaavidt angaar det ved Universitetets
videnskabelige Institutter ansatte Personale, til de Oplysninger, der i
Universitetets Aarbog for 1915—20 Bind III er givet derom for hver
enkelt Instiluts Vedkommende. De ved Ministeriets nævnte Skrivelse
fastsatte Honorarer er iovrigt følgende:
Lederen af juridisk Laboratoriums Kursus for juri-
diske studerende i Polititeknik.................... 1200 Kr. aarlig.
Professor, Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen for
hygiejniske Demonstrationer og Fremvisninger
med dertil knyttede Foredrag .................. 2400 -
Lektor ved det juridiske Laboratorium .......... 2700 -
Rektor, Dr. phil. Hude som Lektor i klassisk Filo-
logi ............................................ 1800 - —
Universitetets og Kommunitetets Lønningsforhold.
107
6.	Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi . . 1500	Kr.	aarlig.
7.	— - Filosofi ................................ 2400	-	—•
8.	— - Missionshistorie ........................ 2700	-	—
0. — - svensk Sprog og Litteratur.............. 2700	-	—
10.	— - Landbrugsøkonomi .................... 2400	-	—
11.	_ _ Tysk .................................. 2700	-	—
12—14. 3 Lærere forUndervisning i Latin og Græsk for
de teologiske studerende og i Latin for de juridiske
studerende, hver ................................ 1400	-	—
17—20. 4 Overlæger ved Kommunehospitalet for Prak-
tikantklinikker for de studerende, hver............ 2700	-	—
53—54. 2 Undervisningsassistenter under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, hver................ 1500	-	—
69. For Tilsyn med Reparationsarbejdet for de 4 læge-
videnskabelige Institutter ved Rigshospitalet (Ma-
skinmester Jacobsen) ............................ 400	-	—
77.	Nattevagten paa Regensen ...................... 2400	-	—
78.	Tilsynsførende ved Rengøringen paa Regensen .... 300	-	—
79.	Redaktionen af Universitetets Almanakker ....... 1400	-	—
81.	Professor, Dr. med. Ellermann for Udførelsen af en
Del af de retslægelige Forretninger i Kobenhavn. . 1200	-	—
82.	Udarbejdelse af Universitetets Aarsliste (Universi-
letsinspektør Fønss) ............................ 240	-	—
Med Hensyn til Spørgsmaalet om LTdredelsen af Honorarer til 2
Prosektorer ved normal-anatomisk Museum for Arbejde paa Studiesalen
samt til forskellige Prosektorer og honorarlønnede Assistenter under det
lægevidenskabelige Fakultet toges der ikke Bestemmelse ved den nys-
anførte Skrivelse af 24. Juli 1920. Angaaende dette Spørgsmaal med-
delte Undervisningsministeriet derimod under 22. December 1920 Kon-
sistorium, at Lønningsraadet under 3. s. M. havde anbefalet, at følgende
Honorarer søges regulerede saaledes fra 1. Oktober 1919 at regne:
2 Prosektorer ved normal-anatomisk Museum for Arbejde
med Tilsyn og Vejledning paa den til Museet knyttede
Studiesal hver aarlig ................................ 360 Kr.
2 Prosektorer ved normal-anatomisk Museum, 2 Prosek-
torer ved patologisk-anatomisk Institut, 1 Assistent ved
retsmedicinsk Institut, 1 Assistent ved hygiejnisk Insti-
tut, Assistenter ved fysiologisk Laboratorium (2), Assi-
stenter ved farmakologisk Institut (2) og Assistenter ved
lnstitutet for almindelig Patologi (2) for udvidet Delta-
gelse i Undervisningen (selvstændig Undervisning) hver
aarlig ............................................... 1000 K*-
saaledes at der til disse Honorarer føjedes et midlertidigt Tillæg (til 31.
Marts 1921 30 pCt.) efter de almindelige Regler.
Ministeriet udtalte derhos, at disse Honorarer var godkendte al
Finansministeriet med Tilslutning af Folketingets Lønningsudvalg samt
at Universitetskvæsturen var anmodet om at foretage de fornødne Ud-
betalinger.