I. Almindelige Universitetsanliggender.
1. Beretning for Aarene 1915—16, 1916—17, 1917—18, 1918—19
og 1919-20.
Den akademiske Lærerforsamling har i Femaaret 1915-16—1919-20
afholdt følgende Møder:
I 1915—16 4 Møder, nemlig: 21. Oktober 1915 med Dagsorden: 1) Af-
gørelse af, hvorvidt Docenterne J. Lindhard, J. Mollerup og Inspector
Ad. S. Jensen opfylder de i Punkt c. i kgl. Resolution af 3. Juni 1913 fast-
satte Betingelser for at være Medlemmer af Lærerforsamlingen, 2) Med-
delelser fra Rektor, 3) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret
1915—16,	4) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1915—16,
5) Komtnissions-Betænkningen angaaende Handelsstuderende; 16. De-
cember 1915 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af et
Medlem af Konsistorium efter Professor Kr. Erslevs Afgang fra Univer-
sitetet 1. Februar 1916, 3) Skrivelse af 12. November 1915 fra Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet angaaende Sagen om Adgang til
Universitetet for Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole; 30. Marts
1916 med Dagsorden: 1) Afgørelse af, hvorvidt Docent L. Iversen opfylder
de i Punkt c. i kgl. Resolution af 3. Juni 1913 fastsatte Betingelser for at
være Medlem af Lærerforsamlingen, 2) Meddelelser fra Rektor, 3) Valg
af et Medlem af Folkeuniversitetsudvalget i Stedet for Rigsarkivar, Kr.
Erslev; 25. Maj 1916 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg
af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget, 3) Valg af Udvalget (7
Medlemmer) til Forberedelse af Valg af Konsistorialer.
I 191C>—17 4 Møder, nemlig 26. Oktober 1916 med Dagsorden: 1) Med-
delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret
1916—17,	3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1916—17,
4) Valg af 5 Medlemmer af Konsistorium, 5) Valg af en Repræsentant for
Universitetet i Bestyrelsen af Dansk Studiefond, 6) Sagen om Revision
af Amenskoleloven af 1903; 14. December 1916 med Dagsorden: 1) Med-
delelser fra Rektor, 2) Docenternes og de fungerende Professorers Stil-
ling til Professorernes Enkekasse; 29. Marts 1917 med Dagsorden: 1) Med-
delelser fra Rektor, herunder Meddelelse om Studenterbespisning og om
et af Konsistorium nedsat Udvalg angaaende forskellige Universitetsfor-
nold; 2) Anden Behandling af Sagen om Docenternes og de fungerende
Professorers Stilling til Professorernes Enkekasse; 24. Maj 1917 med
Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af et Medlem af Konsisto-
rium i afdøde Professor Jungersens Sted, 3) Valg af 5 Medlemmer af
F olkeuniversitetsudvalget.
I 1917—18 6 Møder, nemlig 18. Oktober 1917 med Dagsorden: 1) Med-
delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret
1917—18,	3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1917—18,
12
Universitetet 1915—1920.
-I) Valg af et Medlem til Bestyrelsen af Tersløsegaard, 5) Studenten aadenes
fortsatte Bestaaen; 20. December 1917 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) Forslag om Regler om Ansættelse af Professorer ved Køben-
havns Universitet; 18. Januar 1918 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) 2den Behandling af Forslaget til Regler om Ansættelse af
Professorer ved Københavns Universitet; 25. Marts 1918 med Dagsorden:
1) Afgørelse af, hvorvidt Inspector Th. Mortensen opfylder de i Punkt c.
i kgl. Resolution af 3. Juni 1913 fastsatte Betingelser for at være Medlem
af Lærerforsamlingen, 2) Meddelelser fra Rektor, 3) Valg af et Medlem
af Folkeuniversitetsudvalget i Stedet for Professor Cl. Wilkens, 4) For-
slag om Aldersgrænse for faste Universitetslærere; 18. April 1918 (ekstra-
ordinært Mode) med Dagsorden: Fortsat Behandling af Forslaget om
Aldersgrænse for faste Universitetslærere; 30. Maj 1918 med Dagsorden:
1)	Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af Udvalg (7 Medlemmer) til For-
beredelse af Valg af Konsistorialer, 3) Valg af 5 Medlemmer af Folke-
universitetsudvalget.
I 1918—19 6 Moder, nemlig 24. Oktober 1918 med Dagsorden: ^Med-
delelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret
1918—19, 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1918—19, 4)
Valg af 10 Medlemmer af Konsistorium, 5) Forslag fra Legat-Udvalget
til nye almindelige Bestemmelser for Universitetets Legater, særlig Stu-
denterlegaterne, 6) Forslag om Dannelse af en Centralforening af Lærere
ved de 1 højere Læreanstalter; 12. December 1918 med Dagsorden: 1)
Meddelelser fra Rektor, 2) Forslag fra Udvalget om Anvendelsen af det
forste akademiske Aar, 3) Udkast til Anordning angaaende Karakter-
givningen ved de højere Almenskoler og Censuren ved disse Skolers
afsluttende Eksaminer; 30. Januar 1919 (ekstraordinært Møde) med
Dagsorden: Fortsat Behandling af Forslaget fra Udvalget om Anvendel-
sen af det forste akademiske Aar; 27. Marts 1919 med Dagsorden: 1) Med-
delelser fra Rektor, 2) Fastsættelse af en ny Aldersrække for Forfattere
af Afhandlingerne i Festskrifterne i Anledning af Kongens Fødselsdag;
8. Maj 1919 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af 5
Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget, 3) Forslag til almindelige Be-
stemmelser angaaende Universitetets.Organisation; 22. Maj 1919 (ekstra-
ordinært Mode) med Dagsorden: 2den Behandling af Forslag til almin-
delige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation.
I 1919—20 5 Møder, nemlig 24. September 1919 (ekstraordinært Møde)
med Dagsorden: 1) Sagen om Oprettelse af et Universitet i Jylland, 2)
Besvarelse af de af Undervisningsministeriet i Tilknytning til Universi-
tetskommissionens Betænkning fremsatte 10 Spørgsmaal angaaende
Universitetets Forhold; 23. Oktober 1919 med Dagsorden: 1) Meddelelser
fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1919—20,
3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1919—20, 4) Valg af et
Medlem af Konsistorium i Stedet for Docent Iversen, 5) Valg af 6 Med-
lemmer til Rask-Ørsteds Fondens Bestyrelse, de 5 i Henhold til Indstil-
linger, der vil fremkomme fra Fakulteterne, den 6. ved frit Valg, 6) Valg
af 5 Medlemmer — en fra hvert Fakultet — til et af Indenrigsministeriet
nedsat Udvalg til Behandling af Sagen om Oprettelsen af et Universitet
i Jylland; 11. December 1919 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor,
2)	Valg af et Medlem til Repræsentantskabet for Dansk Studiefond for
Almindelige Universitetsanliggender.
13
Treaaret 1920—22; 25. Marts 1920 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) Valg af 5 Medlemmer af Universitetets Stipendiebestyrelse
samt af 5 Suppleanter; 27. Maj 1920 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) Sag om Anvendelse af fremmede Sprog i Doktordisputatser,
3) Forslag fra Professor Torm om Bevilling til Anskaffelse af Boger m. v.
til Universitetslærere, 4) Valg af Suppleanter for Medlemmerne af Uni-
versitetets Stipendiebestyrelse, 5) Valg af o Medlemmer af Folkeuniver-
sitetsudvalget, 6) Valg af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsisto-
rialer.
Som Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling optoges i Hen-
hold til kgl. Resol. af 3. Juni 1913, jfr. Aarbog 1912—13, S. 982, følgende:
d. 21. Oktober 1915 Docenterne J. Lindhard, J. Mollerup og Inspector Ad.
S. Jensen og d. 30. Marts 1916 Docent L. Iversen.
Ifølge § 2 i Lov Nr. 132 af 22. April 1916 er Docenterne ved Univer-
sitetet faste Tjenestemænd, og de er derfor efter nævnte Lovs Ikrafttræ-
den som Følge af deres Stilling Medllemmer af Lærerforsamlingen.
Til Rektorer i Rektoratsaarene 1915—16, 1916—17, 1917—18, 1918—
19 og 1919—20 har den akademiske Lærerforsamling valgt følgende Pro-
fessorer: d. 21. Oktober 1915 Professor J. L. Heiberg for Rektoratsaaret
1915—16, d. 26. Oktober 1916 Professor K. Faber for Rektoratsaaret 1916
—17, d. 18. Oktober 1917 Professor W. Johannsen for Rektoratsaaret 1917
—18, d. 24. Oktober 1918 Professor V. Bentzon for Rektoratsaaret 1918—19
og d. 23. Oktober 1919 Professor Th. Rovsing for Rektoratsaaret 1919—20.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling genvalgtes
ved samtlige nysanforte Møder Professor Dines Andersen.
Som Dekaner har fungeret:
I Rektoratsaaret 1915—16: Professor Bang i det teologiske, Professor
Vinding Kruse i det rets- og statsvidenskabelige, Professor F. G. C. Han-
sen i det lægevidenskabelige, Professor Dines Andersen i det filosofiske
og Professor Bøggild i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I Rektoratsaaret 1916—17: Professor J. Oskar Andersen i det teolo-
giske, Professor A. Nielsen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor
Schaldemose i det lægevidenskabelige, Professor H. Pedersen i det filo-
sofiske og Professor M. Knudsen i det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet.
I Rektoratsaaret 1917—18: Professor Glarbo i det teologiske, Profes-
sor A. Møller i det rets- og statsvidenskabelige, Professor Tscherning i
det lægevidenskabelige, Professor H. Pedersen i det filosofiske og Pro-
fessor Kolderup Rosenvinge i det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet.
I Rektoratsaaret 1918—19: Professor Jacobsen i det teologiske, Pro-
fessor H. Ussing i det rets- og statsvidenskabelige, Professor Henriques
i det lægevidenskabelige, Professor E. Arup i det filosofiske og Professor
Kolderup Rosenvinge i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I Rektoratsaaret 1919—20: Professor Ammundsen i det teologiske,
Professor Frantz Dahl i det rets- og statsvidenskabelige, Professor Eller-
mann i det lægevidenskabelige, Professor Arup i det filosofiske og Pro-
fessor N. Nielsen i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsisto-
rialer har den akademiske Lærerforsamling valgt følgende:
14
Universitetet 1915—1920.
D. 25. Maj 1016 Professorerne Bang, Berlin, Jonsson, Schmiegelow,
Strømgren og Hansen saint Museumsinspektør Ad. Jensen; d. 30. Maj
1918 Professorerne Bang, Berlin, Hansen, Jonsson, Steensby og Schmiege-
low samt Docent Mosbech; d. 27. Maj 1920 Professorerne Ammundsen,
Dahl, Ellermann, Arup og Niels Nielsen samt Docenterne Brøndum-
Nielsen og Mosbech.
Til Medlemmer af Konsistorium har den akademiske Lærerforsam-
ling foretaget følgende Valg:
D. 1G. December 1915 valgtes Professor Buhl som Medlem efter Pro-
fessor Erslevs Afgang fra Universitetet 1. Februar 1916. D. 26. Oktober
1916 genvalgtes Professorerne Jacobsen, Salomonsen, Buhl og Biilmann,
medens Professor Torp valgtes som nyt Medlem i Stedet for Professor
Jul. Lassen. Efter Professor Jungersens Død valgtes d. 24. Maj 1917
Professor Poul Johs. Jørgensen til i hans Sted at indtræde i Konsisto-
rium. D. 24. Oktober 1918 valgtes Professorerne Ammundsen, Faber, Hei-
berg, Jespersen, Johannsen, Jørgensen, Munch-Petersen og Rovsing samt
Docent Iversen og Professor Schmiegelow. Efter Docent Iversens Afsked
fra Universitetet valgte Lærerforsamlingen d. 23. Oktober 1919 Docent
Johs. Pedersen til i hans Sted at indtnede i Konsistorium.
I Stedet for Professor Jacobsen, der var Dekan i Rektoratsaåret 1918
—19, valgte det teologiske Fakultet Professor Torm til i hans Sted i
nævnte Rektoratsaar at indtræde i Konsistorium. Endvidere valgte det
teologiske Fakultet Professor Torm til i Stedet for Professor Ammundsen
at være Konsistorial i Rektoraaret 1919—20, i hvilket Professor Ammund-
sen var Dekan.
I Universitetsaarene 1915—16, 1916—17, 1917—18, 1918—19 og 1919—
20 har den akademiske Lærerforsamling nedsat følgende Udvalg:
1915—16:	I Modet d. 16. December 1915 nedsattes et Udvalg bestaa-
ende af Rektor, Referendarius og Professorerne Salomonsen, Vinding
Kruse og Heegaard til Behandling af Sagen om Adgang til Universitetet
tor Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole.
1916—11:	I Mødet d. 26. Oktober 1916 nedsattes et Udvalg bestaaende
af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner til Behandling af Sagen om
Bevis ion af Almenskoleloven af 1903.
1917—18:	I Mødet d. 18. Oktober 1917 nedsattes et Udvalg bestaaende af
Hektor, Referendarius og Professorerne Torm, Berlin, Tscherning og Arup
til Behandling af Sporgsmaalet om Forbedring af Professorernes økono-
miske Stilling. I Mødet d. 20. December s. A. bestemtes at lade dette
l'dvalg fungere som fast Organ for Universitetets Interesser i Lønnings-
sagen. I Mødet d. 18. April 1918 valgtes til at tiltræde et nyt Udvalg til
Behandling af Forslaget om Aldersgrænse for faste Universitetslærere
Professorerne Buhl, Salomonsen, Vinding Kruse, Muncli-Petersen, Friis
og Torm samt Rektor. Endelig bemærkes, at det i Mødet d. 30. Maj 1918
vedtoges, at Udvalget for Universitetslærernes Ansættelse kunde supplere
sig selv.
1918—19:	I Mødet d. 20. Januar 1919 valgtes Professor Arup. Rektor
og Referendarius til at tiltræde Udvalget angaaende Anvendelsen af det
første akademiske Aar for i Forening med dette at besørge den endelige
Redaktion af Udvalgets Forslag.
Almindelige Universitetsanliggender.
15
1919—20: I Mødet d. 27. Maj 1920 nedsattes et Udvalg bestaaende af
Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner samt Docent Johs. Pedersen til
Behandling af Sagen om Bevilling til Boganskaffelser for Universitets-
lærere. I samme Møde bestemtes det at nedsætte et Udvalg bestaaende
af 2 Medlemmer for hvert Fakultet incl. Rektor og Referendarius fra
disses respektive Fakulteter til Behandling af Sagen om Benyttelsen af
fremmede Sprog i Doktordisputatser.
Til Folkeuniversitetsudvalget er der i Femaaret 1915-16—1919-20
af den akademiske Lærerforsamling foretaget følgende Valg:
D. 30. Marts 1916 valgtes Professor Heegaard i Stedet for Rigsarkivar
K. Erslev. D. 25. Maj s. A. genvalgtes Professorerne Bock, Drachmann, Hee-
gaard, Johannsen og Wilkens. D. 24. Maj 1917 genvalgtes Professorerne
Bock, Johannsen og Wilkens, medens Professorerne Vinding Kruse og
Jul. Petersen valgtes til at tiltræde Udvalget i Stedet for Professorerne
Drachmann og Heegaard. D. 25. Marts 1918 valgtes Professor Arup i
Stedet for Professor Wilkens. D. 30. Maj 1918 genvalgtes Professorerne
Arup, Bock, Johannsen, Vinding Kruse og Jul. Petersen, hvilke alle gen-
valgtes d. 8. Maj 1919 og d. 27. Maj 1920.
Til Repræsentant for Universitetet i Bestyrelsen af Dansk Studie-
fond valgtes i Lærerforsamlingens Møde d. 26. Oktober 1916 Professor
Munch-Petersen, der genvalgtes d. 11. December 1919.
I Lærerforsamlingens Møde d. 18. Oktober 1917 valgtes Professor
Vilh. Andersen til Medlem af Bestyrelsen for Tersløsegaard.
I Lærerforsamlingens Møde d. 23. Oktober 1919 valgtes til Medlem-
mer af Rask-Ørsted Fondens Bestyrelse i Henhold til Indstilling fra Fa-
kulteterne Professorerne Johannsen, Jacobsen, Munch-Petersen, Buhl og
Faber, medens Professor Fibiger valgtes ved Lærerforsamlingens fri Valg.
I Lærerforsamlingens Møde d. 23. Oktober 1919 valgtes Professorerne
Jacobsen, Bentzon, Faber, Arup og Biilmann til Medlemmer af et af
Indenrigsministeriet nedsat Udvalg til Behandling af Sagen om Opret-
telsen af et Universitet i Jylland.
Endelig valgte Lærerforsamlingen i Henhold til den nye Ordning
af Universitetets Legatvæsen i Mødet d. 25. Marts 1920 Professorerne Ja-
cobsen, Jørgensen, Fibiger, Jonsson og Biilmann til Medlemmer af Uni-
versitetets Stipendiebestyrelse. Til Suppleanter for Stipendiebestyrelsen
valgtes i Mødet d. 27. Maj 1920 Professorerne Torm, Berlin, Schaldemose,
Kuhr og Ad. Jensen.
I Universitetsaarene 1915—16, 1916—17, 1917—18. 1918—19 og 1919
—20 har Konsistorium nedsat følgende Udvalg:
1915—16: I Mødet d. 20. Oktober 1915 et Udvalg bestaaende af Rektor,
Referendarius og Professorerne H. Pedersen, Salomonsen, Jungersen og
Paludan til Prøvelse af Ansøgninger fra fremmede Studenter om Imma-
trikulation. I Mødet d. 17. November 1915 et Udvalg bestaaende af Rektor
og Professorerne H. Pedersen, Salomonsen, Johannsen og Biilmann an-
gaaende Hjælpearbejde for fangne Studenter. I Mødet d. 8. Marts 1916
et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius, Professorerne Jacobsen,
Faber og Jungersen samt Kvæstor og Bygningsinspektør Borch angaa-
ende Universitetets Administrationslokaler. Endelig bemærkes, at Pro-
fessor Steenstrup i Mødet d. 16. Februar 1916 valgtes til efter Professor
IC)
Universitetet 1915—1920.
Erslevs Afgang at tiltræde Mindefestudvalget, medens der ikke valgtes
noget nyt Medlem til Byggeudvalget for Studiegaarden i Professor Ers-
levs Sted.
1916—17:	I Modet d. 22. November 1916 nedsattes et Udvalg bestaa-
ende af Rektor, Referendarius og Professorerne Westergaard, Jacobsen,
Oscar Andersen, Blinkenberg og Johannsen med den Opgave at tilveje-
bringe alle Oplysninger om Forholdet mellem Universitetet og Frue Kirke
<>g eventuelt gore Indstilling til Beslutning vedrorende Spørgsmaalet om
Kirkens Forbliven under Konsistoriums Patronat. I Modet d. 8. December
1916 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius, Professorerne Raun-
kiær og Johannsen samt botanisk Gartner Lange til at forhandle med
Landbohøjskolen angaaende Oprettelsen af et Arboret. I Modet d. 30.
Januar 1917 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius, Professo-
rerne Kroman og Vinding Kruse samt Docent Lindhard til Behandling
af Sporgsmaalet om Fremme af Idræt og Hygiejne blandt Studenterne.
1 samme Mode nedsattes endvidere et Udvalg bestaaende af Rektor, Re-
ferendarius, Stipendiebestyrelsen, Kvæstor og Professor Maar til Be-
handling af Sagen om Studenterbespisning. I Mødet d. 21. Februar 1917
\algtes Professor Aksel Nielsen til at tiltræde dette Udvalg. I Mødet d.
21. Marts 1917 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius
og Professorerne Jacobsen, Torp, Salomonsen, Buhl og Johannsen til at
overveje og eventuelt fremsætte Forslag om en Omordning paa forskel-
lige Punkter af Universitetets Administrationsforhold, Undervisning og
Legatvæsen. I Mødet d. 8. Juni 1917 nedsattes et Udvalg bestaaende af
Hektor, Referendarius, Kvæstor og Professorerne Martin Knudsen, Bohr,
Bronsted, Johannsen, Salomonsen og Biilmann vedrorende Udvidelse af
de til Fysikundervisningens Raadighed staaende Lokaler. Endelig fore-
toges der i Mødet d. 18. April 1917 følgende Valg til allerede nedsatte Ud-
valg: Professor Heiberg valgtes til at tiltræde Udvalget til forberedende
Behandling af Bevillingssager, Professor Johannsen valgtes til at ind-
Iræde i Mindefestudvalget og Professor Biilmann til at indtræde i Admi-
nistrationsbygningsudvalget.
1917—18:	I Modet d. 19. September 1917 nedsattes et Udvalg bestaa-
ende af Referendarius, Kvæstor og Professor Biilmann til Behandling af
Sagerne om Rationering af Gas, Elektricitet og Brændsel for Betjente og
andre Tjenestemænd samt af Sagerne om Forøgelse af det Institutterne
tilstaaede Brændsel. I Mødet d. 7. November 1917 nedsattes et Udvalg
vedrørende Disputatser bestaaende af Rektor, Referendarius og Profes-
sorerne Jacobsen, Salomonsen og Holger Pedersen. I samme Møde ned-
sattes desuden dels et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius og
Kvæstor til Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Overgangen af Frue
Kirkes Formue til det nye Tilsyn dels et Udvalg bestaaende af Rektor,
Keferendarius og de 5 Dekaner til Behandling af Sporgsmaalet om Æn-
dringer i Ordningen af Forelæsningsliderne samt endelig et staaende
Udvalg angaaende Studenternes Idræt, hvortil valgtes Professorerne Fa-
ber og Vinding Kruse. I Mødet d. 7. Juni 1918 overdrog Konsistorium
Rektor og Referendarius i Forbindelse med Professor Westergaard og
en Repræsentant for Studenterraadet at ordne Sagen om Optagelse af
en Statistik over de studerendes sociale Kaar. Endelig bemærkes, at
Professor Johannsen i Modet d. 19. September 1917 valgtes til i Stedet
Almindelige Universitetsanliggender.
17
i'or afdøde Professor Jungersen al tiltræde Udvalget til Prøvelse af An-
søgninger fra fremmede Studenter om Immatrikulation, at Referendarius
i Mødet d. 7. November 1917 valgtes til som Konsistoriums Repræsentant
at deltage i Forhandlingerne om en Revision af de gældende Karakter-
systemer og at Professor Arup i Mødet d. 28. November 1917 indvalgtes
i Udvalget for Mindefester i Stedet for Professor Steenstrup. I Mødet d.
10. December 1917 valgtes Professor Rozniecki til Konsistoriums Konsu-
lent i Sager angaaende Udlændinges Immatrikulation i Stedet for Pro-
fessor Holger Pedersen, ligesom Professor Rozniecki i Mødet d. 24. April
1918 valgtes til i sidstnævntes Sted al tiltræde Universitetskomiteen for
krigsfangne Studenter.
1918—19:	I Mødet d. 16. Oktober 1918 nedsattes et Udvalg bestaaende
af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner til Behandling af Forslag om
Grundregler for Studenterraadet. I Mødet d. 13. November 1918 ned-
saltes et Udvalg bestaaende af Dekanerne for det lægevidenskabelige, det
filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet samt Pro-
fessorerne Faber og Lindhard til Behandling af Spørgsmaalet om Uni-
versitetets Overtagelse af de gymnastikstuderendes praktiske Uddannelse.
I Mødet d. 27. November 1918 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor,
Referendarius og Professorerne Salomonsen, Verner Dahlerup, Jacobsen
og Kolderup Rosenvinge vedrørende Udveksling af Lærerkræfter mellem
de nordiske Universiteter, og i samme Møde nedsattes et Udvalg bestaa-
ende af Rektor, Referendarius, Stipendiebestyrelsen, Kvæstor og Profes-
sorerne Salomonsen og Faber til Behandling af et fra det samlede Stu-
denterraad fremkommet Forslag om Indretning af Ejendommen Studie-
stræde Nr. 8 til Boghandel og Udlejning til Studenter. I Mødet d. 22.
Januar 1919 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius og
de 5 Dekaner til at behandle Sagen om Sønderjyders Studieforhold ved
Universitetet. I Mødet d. 12. Februar 1919 nedsattes et Udvalg bestaaende
af Rektor, Referendarius og Professorerne Jacobsen, Ammundsen, Faber,
Jørgensen, Blinkenberg, Martin Knudsen og Jespersen til Behandling af
et Forslag om Forandring af Post 9 i Fundatsen for Hurtigkarls Rejse-
stipendium. I Mødet d. 12. Juni 1919 nedsattes et Udvalg bestaaende af
Rektor, Referendarius og Professorerne Arup og Jørgensen til Behand-
ling af Sagen om Oprettelse af Fundats for Dansk-Islandsk Forbunds-
fond. Endelig nedsattes i Mødet d. 30. Juni 1919 et Udvalg til Behandling
af et fra Studenterraadets Bogudvalg fremkommet Andragende om Bi-
stand til at skaffe de studerende billigere Bøger. Om Udvalgets Sammen-
sætning henvises til den i Mødet d. 5. November 1919 trufne Bestemmelse.
1919—20:	I Mødet d. 10. September 1919 nedsattes i Anledning dels
af Folketingets Udvalgsbetænkning angaaende Lov om nye Professorater
og Docenturer dels af Undervisningsministeriets Forespørgsel angaa-
ende ikke besvarede Punkter i Ministeriets Liste af 11. December 1914
til Forberedelse af Sagens Behandling i Lærerforsamlingen et Udvalg
bestaaende af Administrationsudvalgets Medlemmer med Undtagelse af
Kvæstor, altsaa Rektor, Referendarius og Professorerne Jacobsen, Torp,
Salomonsen, Buhl og Johannsen. I samme Møde nedsattes et Udvalg
bestaaende af Rektor, Referendarius, Kvæstor og Professorerne Raun-
kiær, Henriques og Biilmann til at forhandle med de Konsistorium un-
dergivne Tjenestemænd om Indførelse af 8 Timers-Arbejdsdagen. En-
Universitetets Aarbog.
3
18
Universitetet 1915—1920.
delig nedsattes i samme Møde et Udvalg bestaaende af Rektor, Refe-
rendarius og de 5 Dekaner til at behandle en fra Direktøren for den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole fremkommen Sag angaaende Betaling af
Honorar for det Lærerne ved de højere Læreanstalter paahvilende Eks-
amensarbejde. I Mødet d. 15. Oktober 1919 nedsattes et Udvalg bestaa-
ende af ovenna'vnte 8 Timers-Arbejdsdags Udvalg suppleret med Profes-
sorerne Jacobsen og Arup samt for Lektorernes Vedkommende et af Do-
centforeningen valgt Medlem. Til dette Udvalg henvistes Behandlingen
dels af en Sag om Forhøjelse af Honoraret til de 4 Overlæger paa Kom-
munehospitalet for Undervisning af de studerende dels af de øvrige
Sager om Forhøjelse af de ikke paa Lønningsloven optagne Honorarer.
I Modet d. 5. November 1919 valgtes den designerede Rektor, Referen-
darius og Professorerne Ammundsen, Jørgensen og Biilmann samt Bi-
bliotekar Spang Hanssen til at tiltræde det i Mødet d. 30. Juni 1919 om-
meldte Udvalg om Tilvejebringelsen af billige Bøger for de studerende.
I Modet d. 5. November 1919 nedsattes endvidere et Udvalg bestaaende
af den designerede Rektor, Referendarius og Professorerne Jacobsen, Jes-
persen og Johannsen til Behandling af et Forslag fra det internationale
Udvalg om Oprettelse af et dansk Studieoplysningskontor for Studenter
fra Ind- og Udland. I Mødet d. 21. Januar 1920 nedsattes et Udvalg be-
staaende af Rektor, Referendarius, Kvæstor, Stipendiebestyrelsen samt
Professorerne Faber og Salomonsen til Behandling af Spørgsmaalet om
Opførelsen af en Betalingsregens med særligt Hensyn til Valkendorfs
Kollegiums Grund. Endelig nedsattes i Modet d. 19. Maj 1920 et Udvalg
bestaaende af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner til Behandling
af Sagen om Revision af Reglerne for Fordeling af Doktordisputatser.
Konsistorium har foretaget følgende Valg til Stipendiebestyrelsen:
D. 15. September 1915 genvalgtes Professor Torp. D. 16. Februar 1916
genvalgtes Professor Fibiger, ti. 8. Juni 1917 genvalgtes Professor Ja-
cobsen, <1. 11. September 1918 valgtes Professor Jonsson og d. 13. Novem-
ber s. A. valgtes Professor P. J. Jorgensen i Stedet for Professor Torp,
der havde onskel sig fritaget.
Endelig bemærkes, at Professor Munch-Petersen i Mødet d. 15. Sep-
tember 1915 valgtes til Medlem af Almanakkomiteen, at Professor We-
stergaard i Modet d. 17. Maj 1916 valgtes til akademisk Værge for Vor
Frue Kirke i Stedet for Professor Jul. Lassen, at Prof. Faber i Mødet d.
7. November 1917 valgtes til Efor for Studenternes Spisestuer og at Pro-
fessor Jonsson i Modet d. 17. Marts 1920 valgtes til Efor for den Arna-
magnæanske Stiftelse i Stedet for Professor Wimmer, ligesom det i samme
Møde vedtoges at indstille Professor Dahlerup til Udnævnelse til Medlem
af Bestyrelsen. I Modet d. 21. April 1920 valgtes Professorerne Arup,
Jonsson og Gammeltoft til Medlemmer af Bestyrelsen for Dansk-Islandsk
Forbundsfond og i samme Mode valgtes Professor Ad. Jensen til Uni-
versitetets Repræsentant i det Udvalg, der skal foretage Uddeling til Stu-
denter af oversøiske Rejser, tilstaaede af Østasiatisk Kompagni.
Almindelige Universitetsanliggender.
19
2. Nedsættelse af Udvalg til at overveje Universitetets
Administrations?, Undervisnings? og Legatforhold.
(Journ. Nr. 287/1914, 144/1917, 211/1919 og 302/1919.)
I Skrivelse af 11. December 1914 udtalte Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet foranlediget ved forskellige Udtalelser i Univer-
sitetskommissionens Betænkning af 23. Oktober 1913 Ønsket om, at den
akademiske Lærerforsamling vilde lade sig repræsentere med 4 Med-
lemmer i et af 7 Medlemmer bestaaende Udvalg, som var tænkt nedsat
til Behandling af 10 nærmere angivne Spørgsmaal vedrørende Universi-
tetets administrative Ordning m. v. I Anledning af denne Henvendelse
afgav den akademiske Lærerforsamling under 22. Januar 1915 en Skri-
velse til Ministeriet, der er citeret i Universitetets Aarbog" for 1914—15,
hvor der Side 527—36 er gjort Rede for den paagældende Korrespon-
dance.
Efter Forslag af Professorerne C. J. Salomonsen og Fr. Buhl nedsatte
Konsistorium i sit Møde d. 21. Marts 1917 et Udvalg, hvis Opgave skulde
være at underkaste forskellige Punkter af Universitetsundervisningen,
Administrationsforholdene og Legatvæsenet en Revision og eventuelt
fremkomme med Forslag om Ændringer deraf, som derefter skulde fore-
lægges den akademiske Lærerforsamling. I Konsistoriums Mode d. 9.
Maj 1917 gav Rektor Meddelelse om, at dette Udvalg havde nedsat sær-
lige Udvalg til Behandling af de i Ministeriets Skrivelse af 11. Maj 1914
ommeldte enkelte Sporgsmaal, nemlig
et Udvalg til Behandling af Sagen om en Omordning af Universite-
tets Legatvæsen,
et Udvalg til Udarbejdelse af Regler for Ansættelse af Professorer,
et Udvalg angaaende Anvendelsen af det første akademiske Aar og
et Udvalg til Behandling af Spørgsmaalet om en eventuel Omord-
ning af Universitetets administrative Forhold.
Med Hensyn til de i disse Udvalg udførte Arbejder henvises an-
gaaende Sagen om en Omordning af Universitetets Legatvæsen til den
i Aarbogen for 1915—20 Bind I. Side 367—82 optagne Redegørelse.
Forsaavidt angaar Sagerne om Udarbejdelsen af Regler for Ansæt-
telse af Professorer og om Anvendelsen af det første akademiske Aar hen-
vises til den nedenfor Side 23 og 27 givne Fremstilling.
Fra Ministeriet modtog Konsistorium med Skrivelse af 15. Juli 1919
Meddelelse om, at Folketingets Udvalg angaaende Lovforslaget om Op-
rettelsen af nye Professorater og Docenturer ved Universitetet i sin Be-
tænkning af 27. Maj s. A. havde udtalt følgende:
»Af Udvalgets Forhandlinger, bl. a. om en Normeringsplan for Læ-
rernes Antal o. a., er det blevet Udvalget klart, at en Række Spørgsmaal,
som Undervisningsministeriet i en Skrivelse af 11. December 1914 med
tilhørende Bilag har rettet til Akademisk Lærerforsamling, se Bilaget til
Betænkningen, endnu langt fra er blevet besvaret. Udvalget maa derfor
— med det Formaal at fremme en klar og bestemt Ordning ved Univer-
sitetet — kræve de nævnte Spørgsmaal besvaret snarest og ikke senere
end ved Udgangen af September Maaned dette Aar.
løvrigt ønsker Udvalget, at Undervisningsministeren, hvis Spørgs-
maalene ikke er tilstrækkelig besvarede, eller han af andre Grunde fin-
20
Universitetet 1915—1920.
der Anledning dertil, nedsætter et Udvalg eller en Kommission, hvori
ogsaa Rigsdagsmænd faar Sæde, til Undersøgelse af Forholdene ved Uni-
versitetet og til Udarbejdelse af Forslag til en endelig Ordning.«
I Anledning heraf tilskrev den akademiske Lærerforsamling under
27. September 1919 Undervisningsministeriet saaledes:
»I den af Folketingets Udvalg angaaende Forslaget til Lov om Op-
rettelse af nye Professorater og Docenturer ved Københavns Universitet
under 27. Maj d. A. afgivne Betænkning er det udtalt, at det af Udvalgets
Forhandlinger, bl. a. om en Normeringsplan for Lærernes Antal o. a., er
blevet Udvalget klart, at en Række Sporgsmaal, som Undervisningsmini-
steriet i en Skrivelse af 11. December 1914 med tilhørende Bilag har
rettet til Akademisk Lærerforsamling, endnu langt fra er blevet besvaret,
og at Udvalget derfor — med det Formaal at fremme en klar og bestemt
Ordning ved Universitetet — maa kræve de nævnte Sporgsmaal besvaret
snarest og ikke senere end ved Udgangen af September Maaned dette Aar.
Med denne Betænkning har det høje Ministerium under 15. Juli d. A.
gjort Konsistorium bekendt og samtidig udbedt sig en Udtalelse angaa-
ende de endnu ikke besvarede Punkter i den som Bilag til Ministeriet
ovennævnte Skrivelse af 11. December 1914 Universitetet tilstillede Liste
over 10 Sporgsmaal, der særlig ønskedes behandlet.
Saaledes foranlediget skal Lærerforsamlingen forst i Almindelighed
bemærke, at der med Hensyn til de omhandlede Sporgsmaal ikke, som i
Udvalgsbetænkningen forudsat, var forlangt nogen Besvarelse af dem fra
Universitetets Side, men kun udtalt Ønsket om at se dem behandlede i et
af Ministeriet nedsat Udvalg, hvis Nedsættelse dog af forskellige Grunde
ikke fandt Sted. Derimod tog Universitetet selv Sporgsmaalet om en Re-
vision af Universitetets Forhold op til Behandling, idet det, efter i 1915
at have indsendt Forslag til en Normeringsplan, i Vinteren 1916—17 ned-
satte en Række Udvalg, hvori navnlig de af Ministeriet rejste Punkter
er blevet underkastet en indgaaende Drøftelse for derefter at blive endelig
behandlede i Konsistorium og Lærerforsamlingen.
Paa Grundlag heraf skal Lærerforsamlingen om de paagældende 10
Punkter tillade sig at fremsætte folgende Udtalelser:
ad Punkt 1. Normeringsplan for Universitetslærernes Antal med
eventuel regelmæssig Revision efter et vist Aaremaals Forløb.
Som foran berørt og som Ministeriet i Skrivelse af 6. Marts d. A. til
Folketingets Udvalg gjorde opmærksom paa, har Universitetet den 6.
Juli 1915 indsendt et Forslag til en Normeringsplan, der var beregnet at
skulle gælde for de folgende 5 Aar. Senere har jo imidlertid Loven om
Statens Tjenestemænd i sit Kapitel 1 givet almindelige, for alle Tjeneste-
stillinger gældende Regler om Normering. Idet denne Sag saaledes paa
meget væsentlige Punkter er ordnet ved Tjenestemandsloven, mener man
at kunne gaa ud fra, at Spørgsmaalet om særlige Normeringsregler for
Universitetet er bortfaldet, og at der derfor, saafremt man ønsker med-
delt Oplysninger af Universitetet om dets Planer med Hensyn til nye
Lærerposters Oprettelse indenfor et længere Tidsrum, kun kan være
Tale om en Fremhævelse af de Hovedønsker i saa Henseende, der i Øje-
blikket kan overskues, men ikke om en egentlig for hele dette Tidsrum
bindende Normeringsplan.
Almindelige Universitet sanliggender.
21
ad Punkt 2. Fremgangsmaaden ved Universitetslærernes Ansæt-
telse.
Delle Punkt er — i Overensstemmelse med Universitetets Forslag —
ordnet ved kgl. Anordning af 26. Juni 1918*).
ad Punkt 3. Aldersgrænse for Professorernes Afgang.
Efter at der i Loven om Statens Tjenestemænd, Kapitel 2, er givet
almindelige for alle Tjenestemænd gældende Regler, tor man gaa ud
fra, at dette Punkt — der i øvrigt har været indgaaende drøftet i Lærer-
forsamlingen, og hvorom der fra Universitetet har været rettet Henven-
delse til Lønningskommissionen, jfr. dennes Betænkning 4. Bind Bilag
115 S. 375 — er bortfaldet.
ad Punkt 4. Studieplaner for alle Fakulteter.
Der foreligger nu for alle Fakulteters Vedkommende Studieplaner,
hvoraf Eksemplarer vedlægges nærværende Skrivelse.
ad Punkt 7. Anvendelsen af det første akademiske Aar.
Herom henvises til det af Lærerforsamlingen den 30. Januar d. A.
vedtagne, under 17. Marts d. A. til Ministeriet indsendte Forslag**).
ad Punkterne 8 og 9. Udsondring af det særligt administrative Ar-
bejde vedrørende Universitetets Ledelse, saaledes at der i Spidsen for
denne Virksomhed sættes en af Lærerforsamlingen indstillet og af Mini-
steriet (Kongen) ansat Mand, der forudsættes at staa uafhængig af Lærer-
gerningen ved Universitetet, og
Den Virkning, som Oprettelsen af et saadant nyt Led i Administra-
tionen vil have overfor Konsistoriums Sammensætning og Myndigheds-
omraade, Rektors og Referendarius' Stilling o. s. v.
Med Hensyn til disse to Punkter, der allerede var drøftede af Uni-
versitetskommissionen af 7. Oktober 1912, hvis Forslag herom Lærer-
forsamlingen gav sin Tilslutning i Skrivelse af 5. Februar 1914, henvises
til det af Lærerforsamlingen den 22. Maj d. A. vedtagne Forslag til al-
mindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation, indsendt
til Ministeriet under 18. Juni d. A.
ad Punkt 10. Oprettelsen af en samlet Legatfond.
Herom henvises til det af Lærerforsamlingen under 24. Oktober f. A.
vedtagne Forslag angaaende nye almindelige Bestemmelser for Univer-
sitetets Legater, indsendt til Ministeriet under 14. November f. A. Uni-
versitetet tillader sig at udtale Haabet om, at dette Forslag, hvis Gennem-
førelse af forskellige Grunde er stærkt paakrævet, snarest maa nyde
Fremme.
Med Hensyn til de to endnu ikke omtalte Punkter i Ministeriets Skri-
velse af 10. December 1914:
Punkt 5. Hvorvidt og i hvilket Omfang det kan gores til Pligt for
Lærerne i Specialfagene, der ikke er Eksamensfag eller i alt Fald kun
dyrkes af enkelte Studerende, tillige at yde elementær Undervisning i
andre Fag, hvor der er talrige Studerende og Trang lil en Forogelse af
Lærerkræfterne.
og Punkt 6. En almindelig Forpligtelse for Universitetslærere til at
yde et vist Minimum af Elementærundervisning.
skal man udtale følgende:
*) Se nedenfor Side 25. **) Se nedenfor Side 27 og følg.
22
Universitetet 1915—1920.
Naar der i Punkt 6 tales om et vist Minimum af Elementærunder-
visning som almindelig Forpligtelse for Universitetslærerne, er der for-
mentlig herved tænkt paa den Undervisning af de Studerende, der di-
rekte tager Sigte paa disses Eksamen. Saadan Undervisning gives imid-
lertid allerede efter den hidtil fulgte Praksis regelmæssig af alle de
Lærere, hvis Fag er Eksamensfag. At fastsætte et Minimum af Timer,
hvori alle Lærere skal yde saadan Undervisning, vil, da Behovet er højst
forskelligt for de forskellige Fag, næppe vise sig praktisk, og Lærerfor-
samlingen har derfor ogsaa i det tidligere indsendte Forslag angaaende
Universitetets Organisation ment at maatte nøjes med (jfr. Forslagets
§ 32) at paalægge Fakulteternes Lærere en almindelig Forpligtelse til at
besørge den dem ifølge de paagældende Studie- og Eksamensordninger
paahvilende Undervisning og Eksamination. Saafremt der imidlertid
skulde være tænkt paa en rent skolemæssig Gennemgang af Lærestoffet
(Repetition), maa man først hævde, at en saadan Repetentvirksomhed
overhovedet ikke vil kunne overkommes af Lærerne, med mindre der
sker en meget væsentlig Forøgelse af deres Tal. Til Belysning heraf
turde det være tilstrækkeligt at anføre følgende Tal fra de 3 Fakulteter,
hvor Undervisningen afsluttes med en for alle Studenter fælles Eksamen,
men hvor alligevel hvert af de til Eksamen horende Fag i mange Til-
fælde kun har een Repræsentant blandt Lærerne, saaledes at den en-
kelte Lærer skal undervise alle Fakultetets Studenter: Det teologiske Fa-
kultet 449 Studenter, det rets- og statsvidenskabelige Fakultet 663 rets-
videnskabelige og 174 statsvidenskabelige Studenter, og det lægeviden-
skabelige Fakultet 909 Studenter. Det samme Misforhold gør sig ogsaa
i høj Grad gældende ved flere af Fagene under det filosofiske Fakultet.
Saaledes er der i Tysk 125 Studenter og 2 Professorer og 1 Lektor, i En-
gelsk 186 Studenter og 2 Professorer og 1 Docent, i Historie 116 Studenter
og 3 Professorer. Men hertil kommer, at en Lærer, der blot tilnærmelses-
vis skulde fyldestgøre de Krav, der stilles til en Universitetslærers viden-
skabelige Virksomhed og Undervisning, vanskelig samtidig vilde kunne
udøve Repetentvirksomhed, og i enkelte Fag, navnlig Sprog, turde det
endda frembyde væsentlige Fordele for Studenterne, at de til den rent
praktiske Undervisning har Lærere, der alene beskæftiger sig med
denne.
Saafremt man derfor vil fastholde, at der bør gives Studenterne
Elementærundervisning af denne Art, vil det sikkert være heldigere, al
man slaar ind paa den Vej, der allerede er betraadt baade i det læge-
videnskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, og hvot -
om der ogsaa er indsendt Forslag af det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet: at ansætte Undervisningsassistenter eller Repetenter, der i Til-
knytning til og under Lærernes Vejledning gennemgaar Stoffet med
Studenterne.
Den i Punkt 5 fremsatte Tanke, at det skulde kunne paalægges en
Lærer i et Specialfag at give elementær Undervisning i andre Fag, maa
Lærerforsamlingen tage bestemt Afstand fra. Dette Spørgsmaal vil vel
nærmest kun opstaa indenfor det filosofiske Fakultet. Og ogsaa her vilde
den Bistand ved den almindelige Undervisning, der paa den Maade
kunde ydes, altid være forsvindende i Forhold til, hvad der kræves, idet
det navnlig vilde bero paa et Tilfælde, om Speciallærerne var i Stand
Almindelige Universitetsanliggender.
23
til at give saadan almindelig Undervisning. Det vilde da under Viden-
skabens stærke Udvikling og fremadskridende Specialisering vanskelig
kunne forsvares at hæmme en saadan Lærer i hans videnskabelige Ar-
bejde indenfor hans Fag ved at paalægge ham at give Undervisning i
helt andre Fag, hvortil han sædvanlig ikke vilde besidde særlige Kvali-
fikationer.«
Med Hensyn til Sagen 0111 en Omordning af Universitetets admini-
strative Forhold vil der blive optaget en Redegørelse i Aarbogen for
1920—23.
3. Regler om Ansættelse af Professorer.
(Journ. Nr. 284/1917.)
I Konsistoriums Møde d. 9. Maj 1917 gav Rektor Meddelelse om, at
Udvalget angaaende forskellige Universitetsforhold havde nedsat særlige
Udvalg til Behandling af de i Undervisningsministeriets Skrivelse af 11.
December 1914 ommeldte enkelte Spørgsmaal. Et af disse Udvalg, der
kom til at bestaa af Rektor og Referendarius samt Professorerne Salo-
monsen, Torm, Vinding Kruse, Johannsen, Jespersen, Arup og Schmiege-
low fik til Opgave at behandle Spørgsmaalet om Fastsættelse af Regler
for Ansættelse af Professorer ved Københavns Universitet. Dette Udvalg
udarbejdede derefter et Forslag i Sagen, som under 21. Januar 1918
fremsendtes til Ministeriet med saalydende Skrivelse:
»I Henhold til Konsistoriums Beslutning i dets Møde i Marts f. A.
er der ved Universitetet blevet nedsat en Række Udvalg til at overveje og
eventuelt stille Forslag vedrørende forskellige administrative Forhold
ved Universitetet, idet man ved Valget af Opgaverne for Udvalget særlig
har taget Hensyn til de Punkter, hvorpaa det høje Ministerium i sin
Skrivelse til den akademiske Lærerforsamling af 11. December 1914, jfr.
Lærerforsamlingens Svarskrivelse af 22. Januar 1915, henledede Univer-
sitetets Opmærksomhed.
Som første Resultat af dette Arbejde tillader Universitetet sig her-
med at fremsende et Forslag om de Regler, der af Universitetet vil være
at. følge, naar et Professorat bliver ledigt, og Universitetet skal gøre Ind-
stilling om dets Besættelse. Hidtil findes der ingen Retsregler om dette
Forhold bortset fra Bestemmelsen i Universitetsfundatsens Kap. I, § 13
om Nødvendigheden af Konkurrence i det Tilfælde, at Valget mellt^n
flere Ansøgere kan være tvivlsomt. Hovedtanken med de nye Regler har
særlig været at sikre, at Universitetets Indstilling til Ministeriet altid
foregaar efter grundig Overvejelse efter visse faste Regler, saa at man
undgaar ethvert Skin af, at Fremgangsmaaden tillempes efter det en-
kelte Tilfælde.
De nærmere Bestemmelser vil fremgaa af Forslaget, som man skal
ledsage med følgende Bemærkninger:
Hovedreglen vil være, at et Embede opslaas vakant. Men der vil
kunne tænkes Tilfælde, hvor der findes en Videnskabsmand, som Uni-
versitetet kunde ønske at bringe i Forslag, fordi han paa Forhaand kan
betragtes som alle andre overlegen i Kvalifikationer, men som maaske
slet ikke vilde søge Embedet, hvis det blev opslaaet paa almindelig
24
Universitetet 1915—1920.
Maade. I saadanne Tilfælde mener man, al der bor være Mulighed for,
at Vedkommende kaldes til Embedet, men dog kun under Forudsætning
t af, at hans afgjorte Overlegenhed fremgaar paa den ved Forslagets § 1
nærmere fastsatte Maade gennem en af en kvalificeret Majoritet af samt-
lige Fakultetets Medlemmer tiltraadte Udtalelse i den Retning.
Foreligger der ingen saadan Beslutning om Kaldelse, anmoder Fa-
kultetet om, at Embedet maa blive opslaaet ledigt, og faar de indkomne
Ansogninger tilsendt til Erklairing (Forslagets § 2). For at sikre sig, at
disse derefter underkastes en grundig Prøvelse, skal der altid af Fakul-
tetet nedsættes et Udvalg af særlige fagkyndige Universitetslærere (For-
slagets § 3). Som Regel bør dette bestaa af tre Medlemmer, for at An-
svaret ikke skal forflygtiges mellem for mange, men undertiden kan det
være hensigtsmæssigt at gøre Udvalget større, naar der findes flere særlig
sagkyndige eller Sagkundskab i forskellige Retninger paakræves, og dette
er efter den foreslaaede Formulering ikke udelukket. Fakultetet er ved
Valget ikke bundet til sine egne Medlemmer, men bor vælge Univer-
sitetslærere under andre Fakulteter, for saa vidt de maa anses for mere
fagkyndige. Ogsaa udenfor Universitetet staaende Videnskabsmænd kan
tilkaldes, men i Hovedsagen er dette Udvalg dog tænkt som et Universi-
tetsudvalg, der foretager den første Prøvelse af Ansøgningerne.
Udvalget afgiver en skriftlig motiveret Indstilling til Fakultetet (For-
slagets § 4). For at opnaa, at Sagen ligger saa aaben som muligt for An-
søgerne, foreslaas det, at disse skal have Meddelelse om Udvalgets Ind-
stilling, saa at de kan faa Lejlighed til at gøre deres Bemærkninger,
hvis de mener, at der i Motiveringen eller Resultatet er gjort dem Uret.
Til saadanne Bemærkninger skal da Fakultetet tage Stilling samtidig
med, at det træffer sin Afgørelse paa Grundlag af Udvalgets Indstilling.
For dog at undgaa. at denne Meddelelse til Ansøgerne skal give Anled-
ning til endeløse Stridigheder og Polemik, som man undertiden har set
det i Sverrig, har man valgt at lade Ansøgerne faa Kendskab til Ind-
stillingen allerede paa dette tidlige Stadium, men kun at lade dem have
den korte Frist af 8 Dage til at fremsagte deres Bemærkninger. Det er
da antagelig kun væsentlige Mangler eller Fejlsyn i Udvalgets Indstilling,
som vil blive Genstand for Kritik.
Fakultetet kan efter Udvalgets Indstilling udtale sig for, at en be-
stemt Ansøger ansættes i Embedet, eller gøre Indstilling om Afholdelse
af Konkurrence. Det kan naturligvis ogsaa stille andre Forslag, f. Eks.
henstille, at Embedets Besættelse udsættes eller at Embedet inddrages,
hvis ingen kvalificeret Ansøger maatte findes.
Reglerne for Fakultetets Afgørelse og navnlig Bestemmelser om,
naar der skal afholdes Konkurrence, er formulerede i Forslagets §§ 5 og 6.
Hovedsynspunktet er, at Konkurrence skal afholdes, naar enten Udvalget
indstiller det eller der er en vis Tilslutning til denne Ordning i Udvalget
eller i Fakultetet eller der i hvert Fald ikke har kunnet opnaas den
fornødne Tilslutning til en anden Indstilling. Delte er formentlig i
Overensstemmelse med den tidligere omtalte Bestemmelse i Universi-
tetets Fundats, hvorefter Konkurrence skal afholdes, naar der foreligger
en grundet Tvivl.
Naar Konkurrence er besluttet, foreslaas det (§§ 7—9), at man skal
gaa frem efter de ved Traditionen hævdvundne Regler, som jo nu ogsaa
Almindelige Universitetsanliggender.
25
benyttes ved andre videnskabelige Højskoler. Komiteen, som nedsættes
j Henhold til kgl. Resolution, bør bestaa foruden af Universitetslærere
af Videnskabsmænd udenfor Universitetet. Som Komiteens Leder bør
Fakultetets Dekanus indtræde, da han paa tidligere Stadier har ledet
Sagens Behandling og staar som Fakultetets officielle Repræsentant. De
udenfor Universitetet staaende Videnskabsmænd vælges af Ministeriet
efter Indstilling enten af Fakultetet eller anden videnskabelig Institution,
f. Eks. det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs to Klasser og det medi-
cinske Selskabs staaende Udvalg. Til Medlemmer af Konkurrencekomi-
teen kan ogsaa udenlandske Videnskabsmænd vælges.
Man maa i det enkelte Tilfælde være fritstillet med Hensyn til den
nærmere Form, der skal gives Konkurrencen. Det bør dog fastslaas, at
der skal tages Hensyn til de paagæld endes vita ante acta og tidligere vi-
denskabelige Arbejder og at der tillige altid skal afholdes en offentlig
Prøve. Men denne vil kunne bestaa i offentlige Forelæsninger eller i
Udarbejdelse af en videnskabelig Afhandling eller i begge Dele, efter
som Fakultetet finder Anledning til at foreslaa det under Hensyn til.
hvad der særlig ønskes oplyst om de konkurrerendes Evner. Komiteens
Indstilling afgives til Ministeriet.
Ved Besættelsen af Docenturer har man vel ikke villet erklære de
ovenstaaende Regler i deres l'ulde Omfang for obligatoriske, men hen-
stiller at lade dem komme til Anvendelse ogsaa paa saadanne Besættelser
i det Omfang, hvori det i det enkelte Tilfælde maalte findes passende.«
Under 26. Juni 1918 udfærdigedes der derefter følgende, i det væ-
sentlige i Overensstemmelse med Lærerforsamlingens Forslag affattede
Anordning om Regler for Ansættelse af Professorer
ved Københavns Universitet.
§ 1-
Naar et Embede som Professor ved Universitetet bliver al besætte,
skal det i Almindelighed forst opslaas ledigt. Undtagelsesvis kan dog Be-
sættelsen ske i Henhold til Kaldelse. Fakultetet kan ikke foreslaa Kal-
delse, medmindre mindst % af samtlige Fakultetets Medlemmer ud-
taler, at den paagældende Videnskabsmand saa afgjort er alle andre,
der eventuelt kunde komme i Betragtning, overlegen, at en nærmere
Granskning af hans Kvalifikationer i Forhold til andres kan anses for
overflødig. Hvis ikke alle Medlemmer er til Stede i det Møde, hvori
Sagen behandles, indhentes der Udtalelser fra de fraværende, hvilke Ud-
talelser indføres i Fakultetets Protokol.
§ 2.
Foreligger der ikke en saadan gyldig Beslutning om Kaldelse, fore-
slaar Fakultetet Embedet opslaaet ledigt og skal da have de indkomne
Ansøgninger tilsendt til Erklæring, saa snart de er tilstillede Univer-
sitetet.
§ 3.
Saasnart Ansøgningerne er tilstillede Fakultetet, nedsætter dette til
at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer et Udvalg paa som Regel 3 Med-
Universitetets Aarbog.
4
26
Universitetet 1915—1920.
lemmer, der uanset Fakultetsdelingen vælges blandt de Universitets-
lærere, der er nærmest fagkyndige. Hvis det ikke er muligt indenfor
Universitetet at finde et tilstrækkeligt Antal fagkyndige, kan Fakultetet
vælge en eller under særlige Omstændigheder flere udenfor staaende
Videnskabsmænd til Medlemmer af nævnte Udvalg. Ethvert Udvalgs-
medlem er i denne Sag stemmeberettiget Medlem af vedkommende Fa-
kultet.
§ 4.
Udvalget har til Fakultetet at afgive skriftlig motiveret Indstilling,
hvori i Tilfælde af Meningsforskel hvert Medlems Standpunkt fremtræ-
der klart.
Udvalgets Indstilling meddeles Ansøgerne, der inden 8 Dage der-
efter til Fakultetet kan indsende Bemærkninger angaaende Indstillingens
Motivering eller dens Resultat. Fakultetsmøde om Sagen maa ikke af-
holdes, forend nævnte Frist af 8 Dage er udløbet. Til de fra Ansøgerne
fremkomne Bemærkninger vil Fakultetet have at tage Standpunkt ved
Affattelsen af dets Indstilling.
§ 5-
Hvis Udvalget afgiver en enstemmig Indstilling og denne tiltrædes
af et Flertal af Fakultetets i et Mode tilstedeværende Medlemmer, eller
hvis et Udvalgsflertals Indstilling tiltrædes af 2/s af de tilstedeværende
Medlemmer, affattes Fakultetets Indstilling paa Grundlag heraf, jfr.
dog § 6.
Udvalgets Indstilling skal altid folge med Universitetets Indstilling
til Ministeriet.
§6.
Konkurrence skal afholdes:
1.	Hvis det fagkyndige Bedømmelsesudvalg med et Flertal gør Ind-
stilling derom.
2.	hvis et Udvalgsmedlem afgiver Indstilling om Konkurrence, eller
hvis i Tilfælde af Uenighed indenfor Udvalget et Fakultetsmedlem frem-
sætter Krav derom, og i begge Tilfælde 1/8 af Fakultetets tilstedeværende
Medlemmer slutter sig dertil,
3.	hvis Udvalget indstiller flere Ansøgere, uden at nogen af dem
har opnaaet Flertal i Udvalget,
4.	hvis Udvalgets Indstilling af en Ansøger ikke opnaar tilstrække-
ligt Flertal i Fakultetet.
Konkurrence kan finde Sted enten mellem alle Ansøgerne eller alene
mellem dem, der efter de fagkyndige Udvalgsmedlemmers Dom kan
komme i Betragtning ved Embedets Besættelse. Ingen Ansøger kan dog
udelukkes fra Konkurrence, naar et af Udvalgets Medlemmer eller J/3 af
Fakultetets tilstedeværende Medlemmer stemmer for hans Deltagelse i
denne.
løvrigt kan Fakultetet, naar Omstændighederne taler derfor, ind-
stille, at ogsaa andre end Ansøgerne deltager i Konkurrencen.
§ 7.
1 Tilfælde af at Konkurrence skal afholdes, nedsættes der i Henhold
til kgl. Resolution en Konkurrencekomité, bestaaende af vedkommende
Dekanus som Formand og tre eller fire andre af Fakultetets Medlemmer,
Almindelige Universitetsanliggender.
27
valgte af dette, — samt to eller tre udenfor Fakultetet staaende danske
eller udenlandske Videnskabsmænd, valgte af Ministeriet efter Indstil-
ling enten af Fakultetet eller af en videnskabelig Institution.
Fakultetet kan, om det maatte ønske det, i Stedet for et eller flere
af sine egne Medlemmer vælge udenlandske Videnskabsmænd til Med-
lemmer af Konkurrencekomitéen.
§ 8.
Konkurrencekomitéen bør ved Afgørelsen af de konkurrerendes Kva-
lifikationer tage Hensyn dels til Vedkommendes vita ante acta og viden-
skabelige Arbejder, dels til Udfaldet af nogle offentlig afholdte Prøver,
hvorom nærmere Regler fastsættes af Ministeriet efter Indstilling af Fa-
kultetet i hvert enkelt Tilfælde.
Naar Konkurrencen er afsluttet, indgiver Komitéen en Indstilling
direkte til Ministeriet og tilstiller samtidig Universitetet en Afskrift af
Indstillingen.
Ovenstaaende Regler vil efter Omstændighederne helt eller delvist
kunne finde Anvendelse ved Besættelsen af Docenturer.
4. Anvendelsen af det første akademiske Aar.
(Journ. Nr. 323/1918.)
I Konsistoriums Møde d. 9. Maj 1917 gav Rektor Meddelelse om, at
Udvalget angaaende forskellige Universitetsforhold havde nedsat særlige
Udvalg til Behandling af de i Undervisningsministeriets Skrivelse af 11.
December 1914 ommeldte enkelte Spørgsmaal. Et af disse Udvalg, der
kom til at bestaa af Professorerne Jacobsen, Salomonsen, Buhl, Heiberg,
Kroman, Starcke, Bentzon og Martin Knudsen samt Lektor Kuhr, fik til
Opgave at behandle Sagen om Anvendelsen af det første akademiske Aar.
Dette Udvalg afgav Betænkningen i Oktober 1918 og efterat Sagen havde
været behandlet i Lærerforsamlingens Møde d. 30. Januar 1919, valgtes
Referendarius og Professor Arup til at tiltræde Udvalget for i Forening
med dette at besørge den endelige Redaktion af dets Forslag. Der af-
gaves derefter følgende Betænkning:
»Det Udvalg, der er nedsat til Overvejelse af Spørgsmaalet om An-
vendelsen af det første akademiske Aar, har herved den Ære at frem-
sende sin Betænkning til Lærerforsamlingen.
Under Hensyn dels til Ministeriets Skrivelse til den akademiske
Lærerforsamling af 11. December 1914 dels til Udtalelser, der fra for-
skellige Sider er fremkomne i de senere Aar, har Udvalget ment særligt
at burde have Opmærksomheden henvendt paa følgende Punkter:
1.	Studenternes Beskæftigelse med mere »almendannende« Studier
udenfor deres særlige Fag.
2.	Studenternes Beskæftigelse med deres Fagstudier i det første Aar.
3.	Den filosofiske Prøve og det forberedende filosofiske Studium og
det hermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal om Indførelse af en Ad-
gangseksamen til Fakultetsstudierne.
Med Hensyn til det først nævnte Punkt skal Udvalget af flere Grunde
ikke gaa i Enkeltheder. Dels er Spørgsmaalet ikke tilnærmelsesvis af den
28
Universitetet 1915—1920.
Vægt som i tidligere Tid, da den saakaldte Almendannelses samfunds-
mæssige Betydning anerkendtes fra alle Sider, medens den nu agtes
ringere — og da desuden Kampen for Føden ikke var saa hidsig som
nu til Dags, saa at langt flere Studerende kunde benytte Rusaaret som
en Orienteringstid; nu om Stunder tager de allerfleste straks ved Se-
mestrets Begyndelse fat paa Fagsludiet, der sammen med det forbere-
dende filosofiske Studium ganske beslaglægger deres Arbejdstid i Rus-
aaret. Hertil kommer, at denne Sag ikke i synderlig Grad egner sig til
at ordnes ved Indgriben udefra; det maa i det væsentlige overlades til
den enkelte at opspore og folge de Forelæsningsrækker under andre Fa-
kulteter end hans eget, af hvilke han sa>rligt mener at kunne drage
Nytte. Udvalget har dog ment at maatte henlede Opmærksomheden paa
dette Sporgsmaal, saa meget mere som der baade her og i Udlandet fra
visse Sider er udtalt Ønske om, at der i hvert Fald fra Tid til anden
forsøgsvis blev afholdt kortere Forelæsningsrækker, navnlig vedrørende
de forskellige Videnskabers historiske Udvikling, beregnede paa Stu-
derende udenfor vedkommende Fakultet.
Hvad dernæst angaar det andet af de ovenfor opstillede Hoved-
sporgsmaal: Studenternes Beskæftigelse med deres Fagstudier i det før-
ste akademiske Aar, da er der fra flere Sider klaget over, at de yngste
Studenterhold manglede den fornødne Vejledning med Hensyn til,
hvilke Forelæsninger de skulde vælge, og derfor ofte stod raadvilde.
Disse Klager maa dog, i hvert Fald i de senere Aar, siges at va^re ube-
rettigede. Ikke blot yder de af de forskellige Fakulteter udarbejdede
Studieplaner« ogsaa straks ved Studiernes Begyndelse en betydelig Vej-
ledning, men der ydes iøvrigt ogsaa paa forskellige andre Maader Begyn-
derne Hjælp ved Ordningen af deres Studier: Først og fremmest bliver
der selvfølgelig af hver enkelt Universitetslærer mundtligt givet alle de
Studenter, der henvender sig til ham, al ønskelig Vejledning med Hen-
syn til Studie-Ordningen; i flere Fakulteter holdes der desuden hvert
Aar i September Maaned en kortere vejledende Foredragsrække om dette
Emne.
Endelig deltager de Studerende selv paa forskellig Maade i dette
vejledende Arbejde, f. Eks. gennem Udgivelsen af den aarlige »Haand-
bog for Studenter« og gennem den mundtlige »Rusvejledning«, der paa
bestemte Tider gives de statsvidenskabelige Studerende af deres Stu-
denterraad. Der kunde dog va're Grund til at henstille til Undervis-
ningsministeriet hvert Aar i Afgangseksamens-Tiden at tilsende den
højere Almenskoles Rektorer Eksemplarer af Lektionskatalog, Studie-
planer og — for saa vidt delte ikke maatte ske ad anden Vej — »Haand-
bog for Studenter« samt at paalægge dem ved Translokationen eller ved
anden Lejlighed at henlede Dimittendernes Opmærksomhed paa disse
Tryksager og anbefale dem at gøre sig bekendt med deres Indhold i
Sommerferiens Lob. En saadan Foranstaltning vilde navnlig være
af Betydning for Studerende fra Provinserne, der af Hensyn til Hus-
lejeforholdene først kommer til Kobenhavn paa selve den 1. Sep-
tember.
Om det tredje Hovedspørgsmaal: Det forberedende filosofiske Stu-
dium og den dertil knyttede Prove har Meningerne i akademiske og pæ-
dagogiske Kredse været meget delte.
Almindelige Universitetsanliggender.
29
Nogle har været stemte for en fuldstændig Afskaffelse af den forbe-
redende filosofiske Undervisning, fordi de betragtede de filosofiske Stu-
dier som i og for sig lidet værdifulde og navnlig ansaa Filosofien for saa
betydningsløs for de senere Fagstudier, at Beskæftigelse med den fra
Fagmandens Synspunkt nærmest maatte anses for Tidsspilde.
Fra anden Side har der været udtalt Ønske om en Udvidelse af
Filosofikum — ikke gennem en Udvidelse af selve den filosofiske Un-
dervisning, men ved Tilføjelse af nye Lærefag — navnlig sproglige og
historiske — med andre Ord en delvis Tilbagevenden til den tidligere
»anden Eksamen«, idet man derved vilde raade Bod paa den Tilbage-
gang i »Almendannelse«, som man mente at spore hos Nutidens Stu-
denter. Udvalget kan dog ikke anbefale, at man gaar denne Vej; man
vilde derved forlænge Studietiden, der allerede nu for visse Fag er
saare lang, og desuden paabyrde Universitetet en Opgave, der i Virke-
ligheden er Skolens.
Men kan Udvalget saaledes ikke anbefale Genindførelse af en »an-
den Eksamen« som en Art Adgangseksamen til Fagstudierne (Fakultets-
studierne), kan det endnu mindre tilraade Fjernelsen af den forbere-
dende filosofiske Undervisning, der erfaringsmæssigt har en stor Be-
tydning ikke blot som tankeskærpende og grunddannende, men tillige
som en sandende Undervisning, der omfatter alle fem Fakulteters Stu-
denter og derigennem bidrager til at modarbejde den specialistiske
Splittelse af de Universitetsstuderende, der gennem den nuværende
Skoleordning fremelskes allerede fra Barneaarene af.
Udfra disse Betragtninger kan Udvalget kun tilraade at bevare en
forberedende filosofisk Fællesundervisning for alle Fakulteters Stu-
derende af samme Omfang som den nuværende.
Udvalget kan endvidere ikke undlade at henlede Opmærksomheden
paa det uheldige i, at ved den filosofiske Prøve ingen Censor medvirker
ved Bedømmelsen. Tilstedeværelsen af en Censor vil rumme en Betryg-
gelse baade for Eksaminator og Eksaminander samt højne Eksamens
Betydning. Udvalget skal derfor foreslaa, at foruden Eksaminator en
efter de gældende Regler lønnet Censor deltager i Bedømmelsen ved den
filosofiske Prøve. Som en mulig Ordning skal Udvalget henstille, at del-
ansættes tre faste Censorer, der ved hver Eksamenstermin skiftevis med-
virker ved en Trediedel af Eksaminationerne hos hver af Eksamina-
torerne.
Hvad angaar den filosofiske Undervisning for alle Studenter i det
første akademiske Aar da er der indenfor Udvalget Enighed om, at den
Opgave, som det filosofiske Kursus i det første Studenteraar kan løse
og som fuldt ud berettiger dette Kursus' Plads som Indledning til ethvert
akademisk Studium, bestaar i at bibringe de Studerende en universel
Aandsdannelse og et friere Blik, inden de fordyber sig i de forskellige
begrænsede Fagstudier.
Med Hensyn til Undervisningens nærmere Ordning har der derimod
ikke kunnet opnaas Enighed i Udvalget, idet
et Flertal (Bentzon, Buhl, Heiberg, Kuhr, Salomonsen) foreslaar, at
Undervisningsstoffet meddeles i Form af en Fremstilling af Hoved-
punkterne i Filosofiens Historie, dog saaledes, at det staar den enkelte
Lærer frit for at afse en mindre Del af den samlede, til Raadighed staa-
30
Universitetet 1916—1920.
ende Tid til en systematisk Fremstilling af et eller andet filosojisk Sær-
fag, medens
et Mindretal (Jacobsen, Knudsen, Kroman, Starcke) foreslaar, at det
filosofiske Kursus vedblivende skal omfatte Undervisning i Psykologi og
([ormel) Logik med Erkendelseslære, dog saaledes at begge Fag ind-
skrænkes noget, og den derved indvundne Tid anvendes til en kort-
fattet Oversigt over Filosofiens Historie. Den nærmere Fordeling af Ti-
den (4 Timer ugentlig i 2 Semestre) mellem de nævnte Fag overlades de
enkelte Faglærere i Filosofi.«
Denne Udvalgsbetænkning indsendte Lærerforsamlingen derefter
under 17. Marts 1919 til Undervisningsministeriet med saalydende Skri-
velse:
»Efter at Sagen om Anvendelsen af det første akademiske Aar paa
Grundlag af den vedlagte Udvalgsindstilling har været til Behandling i
den akademiske Lærerforsamling, skal denne udtale, at medens man
iovrigt har ment at kunne slutte sig til denne Indstilling, har der været
delte Meninger om den filosofiske Prøve og dennes nærmere Indretning.
Forsamlingens ovenejende Flertal har dog udtalt sig for Bevarelsen af
Filosofikum som Betingelse for Adgangen til de særlige Fakultetseksa-
ininer, og med Hensyn til den nærmere Indretning deraf har et Flertal
stemt for følgende Forslag:
»Det filosofiske Kursus skal omfatte filosofisk Propædeutik med lire
Timer ugentlig i to Semestre. Den enkelte Faglærer kan foredrage Stof-
fet, saaledes som han efter sine særlige Anlæg og Interesser maatte fore-
lrække det, eventuelt helt eller delvis i Form af en Fremstilling af Filo-
sofiens Historie.«
Et Mindretal har stemt for Afskaffelsen af Filosofikum som tvungen
Prøve for alle Studerende og har ønsket at motivere sin Sårstilling med
følgende Udtalelse:
»Mindretallet skal ikke komme ind paa en nærmere Drøftelse af Ind-
holdet eller Formen for det propædeutiske Kursus i Filosofi, men nøjes
med at udtale, at det nærer alvorlige Betænkeligheder ved den nuvæ-
rende og af Flertallet opretholdte Ordning. Disse Betænkeligheder frem-
kaldes ikke blot ved stærke Tvivl om Betimeligheden og Nytten af del
propædeutiske Kursus og den dertil knyttede Eksamen i det hele taget,
men ganske særlig deraf, at dette Kursus er gjort tvungent for alle Stu-
denter. De Ulemper, der derved knyttes til det, er efter Mindretallets
Formening saa store, at Tvangen afgjort bør afløses af Frivillighed.
Mod den hidtidige Ordning skal Mindretallet anføre:
at den har den alvorlige pædagogiske Fejl at tvinge alle Studenter
til i det første Studieaar at deltage i et Kursus, hvoraf de efter deres me-
get forskellige Modenhed, Evner og Anlæg maa faa et højst forskelligt,
i ikke faa Tilfælde et meget ringe eller slet intet Udbytte,
at den derfor i Praksis fører til, at et meget betydeligt Antal Stu-
denter ikke følger de filosofiske Forelæsninger, men enten alene eller
ved Manuduktør i Slutningen af det første Aar lærer udenad det Lære-
stof, der kræves til Eksamen,
at den ialtfald indenfor det filosofiske Fakultet er og vil være en
alvorlig Hindring for Udarbejdelsen og Overholdelsen af en fast Studie-
ordning i det første Studenteraar,
Almindelige Universitetsanliggender.
og at den udgør en alvorlig og højst beklagelig Hindring for enhver,
der ad en anden Vej end den regelmæssige gennem Gymnasieskolen i
en senere Alder eller fra andre Livsstillinger søger Adgang til Universi-
tetets Uddannelse, fordi den forøger det Arbejde, der allerede kræves af
dem for at tage Studentereksamen med endnu et Aar, ialtfald endnu
en Eksamen, der regelmæssig først kan tages et Aar efter Studenter-
eksamen.
Da det nu tilmed i Praksis har vist sig, at manglende Tvang til at
tage Filosofikum ikke medfører, at det propædeutiske Kursus ikke fri-
villigt søges, men f. Eks. et ret stort Antal Polyteknikere aarlig følger det
og tager Eksamen, og da det sikkert stadig for de Studenter, som har
Anlæg eller Interesse for filosofiske Studier, vil bevare sin Tiltrækning
og desuden for en Mængde Studenter vil beholde sin traditionsmæssige
Betydning som en Slags Afrunding af Studentereksamen eller Afslutning
af deres Studier ved Erhvervelsen af Titlen cand. phil., forekommer det
os upraktisk og stridende mod vort Syn paa Formaalene med den højere
Undervisning, at Universitetet vedblivende fastholder det tvungne filo-
sofiske Kursus som et ubetinget Gennemgangsled for alle videregaaende
Studier.
Da denne Mindretallets Anskuelse ikke har kunnet bringes frem i
det af Konsistorium nedsatte Udvalg, hvori det tilfældigvis ikke var
repræsenteret, skal Mindretallet herved tillade sig at indstille til det høje
Ministerium:
at det filosofiske Kursus vel bevares i Overensstemmelse med den
af den almindelige Lærerforsamlings Flertal fattede Beslutning,
men at den dertil knyttede Forpligtelse for alle Studenter til at
have bestaaet Filosofikum for at kunne indstille sig til en Embeds-
eksamen snarest ophæves.«
I Anledning af dette Mindretalsvotum mener Flertallet at kunne ind-
skrænke sig til følgende Bemærkninger:
»Som i Udvalgsindstillingen anført, finder Flertallet netop en særlig
betydningsfuld Side ved det filosofiske Kursus deri, at det samler Stu-
derende med forskellige Specialfag til en saadan fælles Undervisning af
almendannende Karakter. Det er ganske stridende mod de virkelige For-
hold, naar det i Mindretallets Votum antydes, at Forelæsningerne i filo-
sofisk Propædeutik skulde være svagt besøgt i Forhold til Antallet af
Eksaminanderne. At de fire Timers Forelæsninger i Filosofi i noget Fa-
kultet skulde skabe alvorlige Hindringer for Gennemførelsen af en fast
Studieordning i det første Aar, vægrer Flertallet sig ved at tro. Det vilde
heller ikke gøre nogen Forandring heri, om Filosofikum blev gjort frivil-
lig, idet det ogsaa da maatte være nødvendigt at holde 4 Timer om Ugen
disponible for Studerende af alle Fakulteter. De Studenter, der paa Grund
af ekstraordinære Forhold maatte finde særlig Vanskelighed ved at un-
derkaste sig den filosofiske Prøve — som forøvrigt er meget langt fra al
lægge Beslag paa et helt-Aar —, kan man hjælpe ved Dispensationer. En
almindelig Ophævelse af Kursusets tvungne Karakter vilde derimod
utvivlsomt medføre, at kun et forsvindende Antal af de Studerende vilde
gennemgaa dette. Herimod er Mindretallet selvfølgelig ikke i Stand til at
støtte sig paa praktiske Erfaringer, idet navnlig Henvisningen til Poly-
32
Universitetet 1915—1920.
teknikerne ikke i saa Henseende kan have nogen Betydning, da disse har
en særlig Interesse i at tage Filosofikum, fordi dette nu er en Betingelse
for at opnaa Adgang til Universitetets Legater.
5. Normeringsbestemmelser for Professorater og Docenturer.
(Journ. Nr. 140/1915.)
I nder 15. April 1915 tilskrev Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet Konsistorium saaledes:
»Ministeriet skal herved anmode Konsistorium om til Brug ved den
endelige Udarbejdelse- i Ministeriet af Forslaget til en Lønningslov for
Universitetet at tilvejebringe og med sine egne Bemærkninger hertil at
indsende Erklæringer fra samtlige Fakulteter angaaende det Antal Pro-
fessorer og Docenter, som foreslaas normeret ved Loven for hvert enkelt
Fakultets Vedkommende, idet man gor opmærksom paa, at det ved Ud-
arbejdelsen af Fakulteternes Forslag bor være en Forudsætning, at Nor-
meringen ikke vil kunne paaregnes ændret i de forste 10 Aar efter Lovens
Ikrafttræden, ligesom der herfra i Lovforslaget vil blive optaget en ud-
trykkelig Bestemmelse om, at Planen efter Ministeriets Foranstaltning
hvert 10de Aar vil være at underkaste en Revision eventuelt med den
Følge, at der forelægges Lovgivningsmagten Forslag til Ændringer i Pla-
nen for det kommende Tiaar.«
Efter Modtagelsen af denne Skrivelse udtalte Konsistorium i Skri-
velse til Ministeriet af 26. April 1915, at det vilde sætte megen Pris paa,
forinden Sagen forelagdes Fakulteterne til Erklæring, at modtage en Til-
kendegivelse fra Ministeriet, om dette vilde kunne gaa ind paa at be-
grænse den omspurgte Normeringsplan til kun at gælde for et Tidsrum
af 5 i Stedet for 10 Aar. I saa Henseende bemærkedes nærmere følgende:
»En saadan Normeringsplan betegner for Universitetets Vedkom-
mende noget helt nyt og dens Udarbejdelse vil derfor ikke kunne undgaa
at medføre forskellige Vanskeligheder. Disse vil naturlig forøges, for jo
længere Tidsrum Planen gøres bindende og jo større Kravene derfor kan
ventes at ville blive, og navnlig vil Vanskeligheden ved at overskue Frem-
tidsudviklingen i et saa langt Tidsrum som 10 Aar medføre en betydelig
Usikkerhed i hele Grundlaget for Planen, medens de Krav, der kan opstaa
i de forste 5 Aar, med en helt anden Sikkerhed lader sig beregne. Konsi-
storium maa derfor formene, at en kun for 5 Aar bindende Normerings-
plan vil være at foretrække.«
I Anledning heraf meddelte Ministeriet i Skrivelse af 5. Maj 1915, at
det intet fandt at erindre imod, at den ommeldte første Normeringsplan
kun gjordes bindende for et Tidsrum af 5 Aar, men at Ministeriet maatte
forbeholde sig, at den periodiske Normal ved Udarbejdelsen af senere
Planer eventuelt sattes til 10 Aar.
Under 6. Juli 1915 tilskrev Konsistorium derefter Ministeriet saa-
ledes:
»I Skrivelse af 5. Maj og 15. April d. A. har det høje Ministerium an-
modet Konsistorium om til Brug ved den endelige Udarbejdelse i Mini-
steriet af Forslaget til en Lønningslov for Universitetet at tilvejebringe
Almindelige Universitetsanliggender.
33
og med sine egne Bemærkninger dertil at indsende til Ministeriet Erklæ-
ringer fra samtlige Fakulteter angaaende det Antal Professorer og Do-
center, som foreslaas normeret for hvert enkelt Fakultets Vedkommende,
saaledes at denne Normeringsplan gøres gældende for et Tidsrum af
5 Aar.
Idet Konsistorium hermed fremsender Fakulteternes Erklæringer,
skal det meddele en Oversigt over disses Hovedindhold.
Det teologiske Fakultet anser det for nødvendigt, at der foruden de
nuværende 5 normerede Professorater og 2 normerede Lærerpladser —
hvilke sidste ønskes overførte til selve Lønningsloven — yderligere op-
rettes et normeret Professorat i det gamle Testamente.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fremsætter Ønsket om, at
foruden de nu normerede 8 Professorater Falkutetets 2 nuværende ekstra-
ordinære Professorater henholdsvis i Retsvidenskab (offentlig Ret og
islandsk Ret) og i Statsvidenskab normeres, og at der yderligere normeres
1 nyt Professorat i Retsvidenskab, samt at der foruden de 2 normerede
Docenturer i Retsvidenskab oprettes 1 nyt normeret Docentur i Retsviden-
skab, medens derimod det nu bestaaende normerede Docentur i Stats-
videnskab — der dog for Tiden er hvilende — kan bortfalde. Fakultetet
maa dog forbeholde sig at stille yderligere Forslag om Oprettelse af nye
Lærerposter, saafremt der under det skulde blive oprettet nye særlige
Kursus i Handelsvidenskab, ligesom det henleder Opmærksomheden paa,
at der, naar Professor Wilckens engang forlader Universitetet, bør drages
Omsorg for Oprettelsen af en fast Lærerpost i Sociologi, hvilket Fag efter
Fakultetets Mening nærmere henhører under det rets- og statsvidenskabe-
lige end under det filosofiske Fakultet.
Det lægevidenskabelige Fakultet anser det for nødvendigt: l)at den for
Tiden af Professor AxelV. Lendorf som Professor extraordinarius beklædte
Lærerpost i Kirurgi forandres til et normeret Professorat, 2) at de under
Fakultetet ansatte normerede 5 Docenter, der selvstændig repræsenterer
obligatoriske Undervisningsfag (Hud- og veneriske Sygdomme, Sindssyg-
domme, Bornesygdomme, Øre-, Næse- og Strubesygdomme, epidemiske
Sygdomme) — i Overensstemmelse med Fakultetets tidligere fremsatte, af
den akademiske Lærerforsamling anbefalede og af Universitetskommis-
sionen tiltraadte Forslag — samtidig med at lønnes som andre Docenter
med Ret til Pension i Overensstemmelse med Kommissionens Lønnings-
forslag maa blive udnævnt til Professorer med samme Rang som Univer-
sitetets øvrige Professorer, uden dog ved denne Udnævnelse at blive Med-
lemmer af Fakultetet. Endelig udtaler Fakultetet 3) Ønsket om, at det
for Tiden af Dr. med. J. Lindhard beklædte normerede Docentur i Gym-
nastikteori, der hidtil har sorteret under det lægevidenskabelige Fakultet,
maa blive overført til det matematisk-naturvidenskabelige eller det filo-
sofiske Fakultet. Dette sidste Spørgsmaal ønsker Konsistorium at forbe-
holde sin Stilling til.
Det filosofiske Fakultet foreslaar følgende 7 ekstraordinære Profes-
sorater normerede: i Filosofi, eksperimental Psykologi, nordisk Filologi,
Folkeminder, Religionshistorie, romansk Filologi og slavisk Filologi.
Derimod vil 2 af de ekstraordinære Professorater, nemlig i klassisk Filo-
logi og i almindelig Litteraturhistorie, kunne bortfalde ved Vakance.
Endvidere foreslaas af de nuværende (personlige) Docenter 4, nemlig i
Universitetets Aarbog.	•'
34
Universitetet 1915—1920.
Engelsk, Tysk, Kunsthistorie og Arkæologi, normerede som Professorater,
og det foreslaas yderligere at oprette 1 nyt normeret Docentur i Engelsk.
Derimod formenes 4 af de nuværende Docenturer, nemlig i islandsk Hi-
Fysik og 4) af 2 nye normerede Docenturer henholdsvis i Geofysik og i
Musikhistorie at kunne bortfalde ved indtrædende Vakance; dog foreslaas
flet for dette Tilfælde, at der oprettes et ekstraordinært Professorat i
Assyriologi.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet foreslaar: 1) at 3 af de
nuværende personlige Docenturer, nemlig i Dyrefysiologi, i Histologi og
Embryologi og i Palæontologi normeres som Professorater; ved Oprettel-
sen af det sidste vil den palæontologiske Inspektørstilling ved Universite-
tets mineralogiske Museum kunne bortfalde; 2) at 2 personlige Docen-
turer, i Botanik (Kryptogamerne) og i Kemi, normeres som saadanne;
den nuværende Indehaver af det førstnævnte Docentur, Dr. phil. Kolde-
rup Rosenvinge foreslaas dog gjort til personlig Professor. 3) Endvidere
foreslaas der Oprettelsen af 1 helt nyt normeret Professorat i teoretisk
Fysik og 4) af 2 nye normerede Docenturer henholdsvis i Geofysik og i
Geografi.
Med Bemærkning, at Sagen liar været behandlet af et af Konsisto-
rium nedsat Udvalg, tillader man sig at ledsage de foreliggende Forslag
med Konsistoriums bedste Anbefaling, idet man samtidig tor udtale For-
ventningen om, at der uanset den fastsatte Normeringsplan maa være
l>evaret Muligheden for, naar særlige Omstændigheder maatte gøre det
ønskeligt, at knytte Videnskabsmænd i personlige Lærestillinger til Uni-
versitetet.«
6. Docenternes Adgang til »Professorernes Enkekasse«.
(Journ. Nr. 334/1916.)
Paa et den 26. Oktober 1916 af Interessenterne i Professorernes Enke-
kasse afholdt Mode nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Professor
Faber og Referendarius consistorii, Professor Munch-Petersen, samt af
Professorerne Westergaard, Jespersen, Heegaard og Ammundsen med
den Opgave at overveje Betydningen for Enkekassen af den ved Løn-
ningsloven af 22. April 1916 bevirkede Forandring i Docenternes Stilling
og eventuelt fremkomme med Forslag i den Anledning.
I Henhold til de i Udvalget stedfundne Forhandlinger tilskrev Konsi-
storium derefter under 3. Maj 1917 Undervisningsministeriet saaledes:
»Ifølge Paragraf 1 i det under 21. Januar 1852 allerhøjst konfirme-
rede Tillæg til Fundatsen for Professorernes Enkekasse af 5. Juni 1767
er alle fast ansatte Universitetslærere, »af hvad Navn nævnes kan«, be-
rettigede til at indtræde i nævnte Enkekasse, dog at ingen kan optages
som Interessent efter at have fyldt sit 60nde Aar. Derimod er i Henhold
til det paagældende Fundatstillægs Paragraf 2 kun Professorer i norme-
ret Plads under 60 Aar forpligtede til at indtræde i Enkekassen.
Efter at det ved Lønningsloven af 22. April 1916 er bestemt, dels at
Lederne af visse Hospitalskliniker er fungerende Professorer, der som
Almindelige Universitetsanliggender.
35
saadanne udnævnes af Kongen, dels at ogsaa Ansættelse som Docent sker
ved kongelig Udnævnelse og giver Ret til Pension, har imidlertid det
Spørgsmaal rejst sig, hvorledes de fungerende Professorers og Docenter-
nes Stilling til Professorernes Enkekasse bør ordnes. Medens der fra alle
Sider har været Enighed om, al de nævnte Lærere nu maa have samme
Ret som alle andre fast ansatte til, naar de selv ønsker det, at indtræde
som Interessenter i Enkekassen, har alene det Spørgsmaal givet Anled-
ning til nærmere Overvejelse, om der ikke ogsaa for Fremtiden burde
paalægges dem en Pligt hertil. De i denne Anledning stedfundne Drøftel-
ser og Forhandlinger er da resulterede i den Ordning som den forment-
lig naturligste at gøre Optagelsen i Enkekassen pligtmæssig for frem-
tidig ansatte fungerende Professorer og Docenter og at forholde paa til-
svarende Maade med Hensyn til ekstraordinære Professorer, hvis Ind-
træden ikke bør være fakultativ, naar Optagelsen er obligatorisk for de
andre fast ansatte Lærere.
Under Henvisning til foranstaaende skal man derfor tillade sig at
indstille til det høje Ministerium, at der udvirkes kongelig Konfirmation
paa følgende, af en Generalforsamling af Interessenterne i Enkekassen
vedtagne øg af den akademiske Lærerforsamling tiltraadte Forslag til nyt
Tillæg til Fundatsen for Professorernes Enkekasse af 5. Juni 1767 med
Tillæg af 21. Januar 1852: »De, der fremtidig ansættes ved Universitetet
som ekstraordinære eller fungerende Professorer eller som Docenter, skal
have samme Forpligtelse til at indtræde som Interessenter i Professorer-
nes Enkekasse, som hidtil har paahvilet Professorerne i normerede
Pladser.«
Under 29. Juni 1917 meddelte Undervisningsministeriet derefter, at
det under 28. s. M. ad mandatum havde meddelt kongelig Konfirmation
paa følgende Tillæg til Fundatsen for Professorernes Enkekasse af 5.
Juni 1767:
»De, der fremtidig ansættes ved Universitetet som ekstraordinære
eller fungerende Professorer eller som Docenter, skal have samme For-
pligtelse til at indtræde som Interessenter i Professorernes Enkekasse,
som hidtil har paahvilet Professorer i normerede Pladser.«
7. Kongelig Udnævnelse af Universitetets Docenter.
(Journ. Nr. 222/1916.)
I Henhold til § 24 i Lov af 22. April 1916 foretog Konsistorium under
20. Maj 1916 Indstilling til Undervisningsministeriet om kongelig Ud-
nævnelse af de i Lovens § 2 ommeldte Docenter. I Skrivelse af 14. Juli
1916 meddelte Ministeriet derefter, at Kongen under 6. s. M. havde ud-
nævnt
Dr. phil. Johs. Mollerup til Docent i ren Matematik og
Dr. jur. Niels Frederik Axel Møller til Docent i Retsvidenskab,
begge for Tiden fra 1. April 1916 til 1. Juli s. A. Endvidere meddelte
Ministeriet den 15. Juli 1916, at Kongen under 6. s. M. havde udnævnt
de efternævnte til Docenter ved Universitetet fra 1. April 1916 at regne
i de ved hver især anførte Discipliner:
36
Universitetet 191 f>
1920.
Lic. theol. C. E. N. Glarbo i nytestamentlig Eksegese med Lønnings-
anciennitet fra 1. Marts 1910.
Dr. jur. Henry Blom Ussing i Retsvidenskab med Lønningsancien-
nitet fra 18. Juni 1914.
I)r. med. J. P. J. Lindhard i Gymnastikteori med Lønningsanciennitet
fra 11. Oktober 1909.
Professor, Dr. phil. J. H. G. V. Schmidt i Ægyptologi og Assyriologi
med Lonningsanciennitet fra 1. Juli 1883.
Professor, Dr. phil. Angul Hammerich i Musikens Historie med Løn-
ningsanciennitet fra 1. April 18%.
Dr. phil. J. E. Ostrup i semitisk Sprog og Litteratur med Lønnings-
anciennitet fra 30. Marts 1898.
Dr. phil. Ff. Beckett i Kunsthistorie med Lønningsanciennitet fra
1. April 1909.
Dr. phil. N. H. P. Bogholin i engelsk Sprog og Litteratur med Løn-
ningsanciennitet fra 19. August 1911.
Mag. sc. 11. H. Stannn i Histologi og Embryologi med Lønningsan-
ciennitet fra 1. April 1908.
Dr. phil. Chr. Winther i Kemi med Lønningsanciennitet fra 1. Sep-
tember 1914.
Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, Dr. phil. L. Iversen i
Forsikringsmatematik.
Med Hensyn til Docent Iversen udtalte Undervisningsministeriet i
Skrivelse af 26. Juli 1916, at Ministeriet efter Forhandling med Finans-
ministeriet maatte antage, at Bestemmelsen i Lov af 26. Marts 1870 § 5
maatte finde Anvendelse paa det for hans Vedkommende foreliggende
Tilfælde, saaledes at der, da Docentlonningen for Dr. Iversen, hvis An-
ciennitet maatte regnes fra 1. Februar 1916, udgor 3000 Kr. aarlig, fore-
løbig kun kunde udbetales Lonning l>eregnet efter 1500 Kr. aarlig, men
at Ministeriet vilde foranledige, at der paa Finanslovforslaget for 1917—
18 samt paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1916—17 søgtes
tilvejebragt Hjemmel til Udbetaling af fuld Docentlønning. Paa de an-
førte Love tillagdes der derefter ved en Tekstanmærkning til Universite-
tets Udgiftspost a. 2. Undervisningsministeriet Bemyndigelse til, saalænge
Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, Dr. phil. L. Iversen beklædte
Stillingen som Docent i Forsikringsmatematik ved Universitetet, at ud-
betale ham et personligt Tillæg svarende til Forskellen mellem Halvdelen
af den ham i Henhold til Lov af 22. April 1916 § 2 til enhver Tid tilkom-
mende Docentlonning og Begyndelseslønnen for Docenter, jfr. Rigsdags-
tidende for 1916—17, Tillæg A„ Sp. 1395—98 og 4245—46 samt Tillæg B..
Sp. 307—10 og 1665—66.
8. Udveksling af Lærerkræfter mellem de nordiske Universiteter.
(Journ. Nr. 330/1918.)
Under 12. November 1918 tilskrev Rektor ved Kristianias Universitet
Konsistorium saaledes:
»Nordisk Studenterforbund har i en skrivelse av 21. f. m. underrettet
samtlige nordiske universiteter og høiskoler om innholdet av d« resolu-
Almindelige IJniversitetsanliggender.
37
s joner som blev vedtatl paa den nordiske studenterkongress i Kristiania
juni 1918.
Den første av disse resolusjoner er rettet til samtlige nordiske univer-
siteter og akademiske høiskoler, og gaar bl. a. ut paa aa be disse institu-
sjoner om aa ta initiativet til aa faa satt igang en regelmessig utveksling
av lærerkrefter.
Det Akademiske Kollegium ved vort universitet har sterk sympati for
tanken 0111 en utvidet utveksling av lærerkrefter mellem de nordiske uni-
versiteter. Man tillater sig herved aa foresporre om Eders universitet
maatte være villig til aa delta i en bearbeidelse av planer om et regel-
messig »professorbytte« innen de forskjellige fakulteter, og om det i til -
felle ansees hensiktsmessig aa la planen utrede ved hver enkelt instilu-
sjon, f. eks. ved særskilte komiteer, som muligens kunde staa i brevveks-
ling med hinannen.«
I Anledning heraf nedsatte Konsistorium i sit Møde 27. November
1918 et Udvalg til Behandling af Spørgsmaalet om at søge indført en
regelmæssig Udveksling af Lærerkræfter mellem de nordiske Universi-
teter, men der er ikke fra dette fremkommet nogen Indstilling.
9. Forslag om Oprettelse af Docenturer i Nabolandenes Sprog
ved Nordens Universiteter og Højskoler.
(Journ. Nr. 201/1919.)
Under 15. April 1919 tilskrev det akademiske Kollegium ved Kristi-
ania Universitet Konsistorium saaledes:
»På den nordiske sludenterkongress i Kristiania 1918 blev der ved-
talt en resolusjon om at der ved alle Nordens universiteter og akademi-
ske høiskoler bør søkes oprettet dosenturer i nabolandenes sprog.
Efter anmodning av kollegiet har det Historisk-Filosofiske Fakultet
fremlagt et forslag til ordning av denne sak; jfr. medfølgende kopi av en
komiteinnstilling, datert 12. mars sistl.
Ved å henvise til disse dokumenter tillater kollegiet sig å forhøre,
hvordan det ærede konsistorium stiller sig til den fremlagte plan. I til-
felle av at planen vinner tilslutning, akter kollegiet å opføre de nødven-
dige bevilgninger i sitt næste budgettforslag.
Som det vil sees, forutsetter fakultetets forslag den ordning at gasjen
bevilges i det land hvor undervisningen drives. Kollegiet gjør opmerksom
på at der også kunde være tale om den ordning, at de utsendte dosenter
blev lønnet fra sitt hjemland. En sådan ordning er allerede etablert fol-
det dosentbytte som finner sted mellem vårt universitet og universitetet
i Paris. Kollegiet vilde være takknemlig for en uttalelse også om denne
praktiske side av saken.«
I Anledning heraf udtalte det filosofiske Fakultet under 27. Juni 1919
følgende:
»Fakultetet kan fuldstændig sympatisere med Tanken om, at der
ved de nordiske Universiteter findes Lærerposter i alle de nordiske Lan-
des Sprog og Litteratur. For Københavns Universitets Vedkommende er
en Trang til Nyoprettelse af saadanne Lærerposter imidlertid ikke stor.
Som det rigtigt bemærkes i Kristiania Universitetets Skrivelse, har man
38
Universitetet 1915—1920.
allerede lier ved Universitetet et Professorat i nordisk Filologi og et Do-
rentur i islandsk Historie og Sprog, under hvilke Lærerposters Omraade
ogsaa Undervisningen i Nyislandsk henhorer. Hvad svensk Sprog og
Litteratur angaar, er der nylig oprettet et Lektorat, der er besat med en
indfødt svensk Lektor, og endelig er der af Professoren i nordisk Filologi
regelmæssig afholdt Forelæsninger og Øvelser over norsk Landsmaal,
ligesom Professorerne i almindelig og nordisk Litteraturhistorie hyppigt
holder Forelæsninger ogsaa over svensk og norsk Litteratur.
Hvad Island angaar, har der i nogle Aar ved Reykjavik Universitet
virket en af den danske Regering udsendt og lønnet Docent i Dansk, og
Takultetet maa i det hele finde det heldigst, om de af Kristiania Univer-
sitet foreslaaede udsendte Docenter i Lighed hermed hlev lønnet hver af
sit Hjemland.«
Under 11. Juli 1919 gjorde Konsistorium det akademiske Kollegium
i Kristiania bekendt med denne Erklæring, idet det udtaltes, at det lige-
som Fakultetet sympatiserede med Tanken om, at der ved de nordiske
Universiteter findes Lærerposter i de nordiske Landes Sprog og Litte-
ratur.
10. Indførelse af ensartede Regler med Hensyn til Kundgørelse af
og Konkurrence om Lærerstillinger ved Nordens Universiteter og
akademiske Højskoler.
(Journ. Nr. 181/1919.)
Under 21. Marts 1919 tilskrev det akademiske Kollegium ved Kristi-
ania Universitet Konsistorium saaledes:
»Den 4. juni 1902 vedtok det 3dje nordiske akademiske møte i Kjø-
benhavn enstemmig følgende resolusjon:
»Modet, som anser det for at ville være til største gavn for Nordens
videnskab og højskoler, om der ved ansættelsen af professorer i større
udstrækning end hittil tages hensyn ogsaa til fremragende videnskabs-
mænd af anden nordisk nationalitet, udtaler som sit ønske, at der ved
besættelsen af ledige professorater i videst mulig udstrækning aabnes
lige adgang for svenske, norske og danske videnskabsmænd, og bemyn-
diger samtidig mødets komite til, ved skrivelse til de akademiske myn-
digheder ved Nordens universiteter og højskoler, at anmode dem om at
ville arbejde for opnaaelsen af dette maal og, indtil det er sket, ved even-
tuelle professoransættelser have mødets ovenudtalte ønske i velvillig
erindring.«
Det kan måskje siges, at denne uttalelse fra representanter for alle
Nordens universiteter har ledet til at universitetene i noget større utstrek-
ning enn tidligere har tat hensyn til ansøkere fra nabolandene. Imidlertid
er der siden 1902, såvidt kollegiet bekjent, ikke i noget av landene fore-
tatt nogen vesentlig endring i den rettstilstand og den praksis som bestod
tidligere på dette område.
Denne rettstilstand kan i korte trekk skisseres således: I alle tre land
kan der åpnes adgang til ansettelse av fremmede lærere, også ved stats-
universitetene. Imidlertid er hindringer som må overvinnes når en frem-
med skal ansettes, av noget forskjellig karakter. Størst er disse hindringer
Almindelige Universitetsanliggender.
39
i Danmark, hvor grunnlovens § 17 krever dansk innfødsrett hos alle pro-
fessorer; her må altså først skaffes tilveie en spesiallov, hvorved den
fremmede ansøker tillegges innfødsrett, før han kan utnevnes til dansk
embede. I Sverige stiller forholdet sig forskjellig ved statsuniver-
sitetene og ved de frie høiskoler. Ved statsuniversitetene er regelen den at
utlendinger kan tillates å konkurrere om lærerembeder når de er viden-
skapsmenn av »utinårkt fortjenst«. Kun ved vårt universitet og ved de
akademiske høiskoler i Stockholm og Gøteborg har de fremmedes adgang
til konkurranse om lærerstillinger været helt ubundet av formelle for-
skrifter.
M. h. t. kunngjørelse av ledige lærerstillinger er praksis enn mer
forskjellig i de tre land. En viktig årsak hertil ligger deri, at svenske og
danske universiteter og høiskoler har den såkalte kallelsesrett, mens vårt
universitet savner en sådan. Herav følger at professorembeder ved vårt
universitet meget hyppigere kunngjøres ledig enn tilfellet er ved noget
enkelt av de øvrige lands universiteter. Men hertil kommer awikende
praksis i de tilfelle da kunngjørelsesformen anvendes. Ved svenske stats-
universiteter skjer kunngjørelse bare innenlands. Ved Kjøbenhavns uni-
versitet er formentlig regelen den samme hvor det gjelder professorem-
beder, mens lavere lærerstillinger undertiden kunngjøres i utenlandske
blade. I Norge er regelen den, at professorembeder kunngjøres bare in-
nenlands, når vedkommende fakultet på forhånd har grunn til å mene at
der vil melde sig fullt kompetente norske ansøkere. I motsatt fall blir em-
bedet kunngjort over hele Norden og en sjelden gang også i andre euro-
peiske land.
Allerede av det her anførte vil det forståes at svenske og danske
videnskapsmenn forholdsvis oftere blir gitt adgang til å søke lærerstil-
linger i Norge enn norske forskere i Sverige og Danmark.
Der foreligger ved vårt universitet også eksempler på at fremmede
videnskapsmenn har fått sine ansøkninger bedømt på like fot med norske,
selv om embedet bare har været kunngjort innenlands. Heri er der i disse
dager inntrådt en endring, forsåvidt som Universitetet har fått vedkom-
mende regjeringsdepartements samtykke til å betrakte det som en forut-
setning, at ingen utenlandsk ansøker til et nærmere betegnet, snart ledig-
blivende professorembede, skal ha rett til å kreve sin ansøkning tatt i be-
traktning med mindre embedet også er kunngjort i utenlandske aviser.
Spørsmålet om hvorvidt embedet bare skal kunngjøres her hjemme, har
departementet overlatt Universitetet å avgjøre. I forbindelse med denne
sak har departementet erklært sig enig med kollegiet i, at Universitetet
bør rette en henvendelse til de andre nordiske universiteter og høiskoler
med forespørsel om de er villige til å delta i en utredning av spørsmålet
om innførelse av ensartede regler m. h. t. kunngjørelse av og konkurranse
om lærerstillinger ved Nordens universiteter m. v.
Kollegiet ønsker ikke ved denne leilighet å drøfte spørsmålet om hen-
siktsmessigheten av å utvide eller innskrenke adgangen til å ansette
fremmede ved vårt universitet. Man går ut fra at dette spørsmål i hele sin
bredde vil bli optatt til drøftelse på et nytt nordisk akademisk møte. Men
inntil et sådant møte kan bli holdt, vilde det formentlig være nyttig om
der kunde tilstrebes nogenlunde ensartede regler for kunngjørelse av og
konkurranse om akademiske lærerstillinger i de tre land. Muligens
40
Universitetet 1915-—-1920.
kunde der samtidig legges an pa a få mer ensartethet m. h. t. selve ord-
ningen av professorkonkurranser; tidspunktet for en utjevning her er
muligens meget gunstig netlop nu, fordi der i Sverige nylig er nedsatt en
komite til å revidere de gjeldende bestemmelser om ordning av professor-
konkurranser ved de svenske statsuniversiteter og Karolinska Institutet.
Kollegiet vilde være takknemlig for å få vite om der ved Eders uni-
versitet er stemning for et reformarbejde på det her berørte område. I
tilfelle tillater man sig å antyde som en hensiktsmessig måte å forberede
saken på, at der nedsettes en foreløbig 3-mannskomite bestående av ad-
ministrative tjenestemenn, nemlig sekretæren hos den svenske universi-
tetskansler, referendar eller sekretær ved Kjøbenhavns universitet og se-
kretæren ved Kristiania universitet, til å fremlegge forslag til reformer.
Denne komites innstilling forutsettes da trykt og omsendt til nærmere
drøftelse ved alle universiteter og akademiske høiskoler i alle tre land.
Å utstrekke komiteens mandat til også å omfatte ordningen av pro-
fessorkonkurranser, vil muligens vanskeliggjøre dens arbeide for sterkt.
Også herom vilde kollegiet dog sette pris på å motta en uttalelse fra
Eders universitet.«
I Anledning heraf svarede Konsistorium under 8. Maj 1919 følgende:
»Konsistorium maa ogsaa for sit Vedkommende anse det for meget
ønskeligt, at der foretages Bestra'belser til Opnaaelse af det angivne
Formaal i videst muligt Omfang, men man maa, da det i denne Sag ikke
alene drejer sig om formelle juridiske Regler, anse det for rettest, at det
fællesnordiske Udvalg, der nedsættes til Sagens forberedende Behandling,
forst og fremmest kommer til at bestaa af Repræsentanter for Lærerne
ved de respektive Universiteter og akademiske Højskoler.
Naar Udvalget sammensættes paa denne Maade, synes der ikke at
være noget til Hinder for at udstrække dets Mandat til ogsaa at omfatte
Spørgsmaalet om ensartede Regler for Ordningen af Professor-Konkur-
rencer.«
11. Bevillinger til Universitetslærernes Studies
og Repræsentationsrejser.
(Journ. Nr. 169/1915, 203/1920, 433/1920 og 144/1921.)
Under 30. Juni 1915 tilskrev Konsistorium Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet saaledes:
»Under Henvisning til, al det høje Ministerium i Overensstemmelse
med det i Universitetskommissionens Betænkning Side 101—04 anførte
paa det oprindelig udarbejdede Forslag til Finansloven for 1915—16
havde ladet optage Forslag om Bevillinger til Universitetslærernes Stu-
die- og Repræsentationsrejser i Udlandet paa henholdsvis 6000 Kr. og
2000 Kr., tillader Konsistorium sig at anholde om, at disse Bevillinger —
eller i hvert Fald Bevillingen til Studierejser, idel Bevillingen til Repræ-
sentationsrejser under de foreliggende Forhold eventuelt kan udsættes
et Aar — paanv maa blive optagne paa Forslaget til Finansloven for
1916—17.«
Almindelige Universitetsanliggender.
41
I Anledning heraf meddelte Ministeriet i Skrivelse af 15. Juli 1915,
at det paa det paagældende Tidspunkt ikke saa sig i Stand til at frem-
sætte det omhandlede Forslag, og i Skrivelse af 12. Juli 1917 udtalte Mini-
steriet som Svar paa en fornyet Henvendelse af 19. Juni s. A., at det ikke
saa sig i Stand til at optage de anførte Bevillinger paa Finanslovforslaget
for 1918—19, men vilde tage Spørgsmaalet under velvillig Overvejelse,
saasnart Forholdene tillod det. I Skrivelse af 20. Juni 1919 anholdt Kon-
sistorium derefter paany om Ydelsen af de ommeldte Bevillinger saale-
des, at der stilledes 10 000 Kr. til Raadighed til Studierejser og 3000 Kr.
til Repræsentationsrejser.
Paa Finansloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Til-
læg A, Sp. 1495—96 og 1499—1500, bevilgedes derefter under Udgiftspost
k. Underkonto 2., 3000 Kr. aarlig til Universitetslærernes Repræsentations-
rejser i Udlandet og under en ny Udgiftspost u. 8000 Kr. aarlig til Uni-
versitetslærernes Studierejser.
Med Hensyn til Anvendelsen af de paagældende Bevillinger i Fi-
nansaaret 1920—21 tilskrev Konsistorium under 29. April 1920 Under-
visningsministeriet saaledes:
»Ved hoslagt at fremsende de hertil indkomne Ansøgninger om Andel
i de paa Finansloven for indeværende Finansaar under Universitetets
Budget bevilgede Beløb af 8000 Kr. og 3000 Kr. henholdsvis til Universi-
tetslærernes Studierejser og til Repræsentationsrejser skal Konsistorium
bemærke følgende:
A. Bevillingen til Studierejser.
At tilrettelægge en passende Fordeling af denne Bevilling mellem
Ansøgerne har været forbundet med ikke ringe Vanskelighed, baade fordi
det bevilgede Beløb (8000 Kr.) i sig selv ikke er stort, naar henses til det
Formaal, Bevillingen skal fyldestgøre, — i hvilken Forbindelse man
tillader sig at erindre om, at der fra Universitetets Side var foreslaaet
10 000 Kr. i dette Øjemed —, og fordi der under den lange Periode, i
hvilken Udenlandsrejser har været næsten umuliggjort af Krigsforhol-
dene, hos Universitetslærerne er blevet opstemt en betydelig Rejsetrang,
som har fremkaldt del foreliggende store Antal Ansøgninger. Endelig
har Konsistorium efter Modtagelsen af Ministeriets Skrivelse af 18. Juli
f. A., i hvilken Ministeriet angaaende en af Professor, Dr. Ghr. Blinken-
berg ansøgt særlig Bevilling paa 2500 Kr. til en Studierejse til Græken-
land har henvist ham til den heromhandlede Bevilling, ment at maatte
forbeholde Professor Blinkenberg en Portion af denne Størrelse, uanset
at et Beløb paa 2500 Kr. gaar langt udover de Grænser, som ellers maa
iagttages ved Tildelingen af Rejseunderstøttelser af denne Bevilling,
hvorfor sikkert i Fremtiden ekstraordinære Bevillinger til saa store
Studierejser vil vise sig nødvendige.
Efter at Professorerne Dr. Kr. Nvrop, Dr. K. Sandfeld og Dr. V.
Grønbech har trukket deres Ansøgninger tilbage i Forventning om, at
Udsigterne til at komme i Betragtning til næste Aar skal stille sig gun-
stigere, er det dog blevet Konsistorium muligt at udarbejde nedenstaa-
ende Forslag til Fordeling af Bevillingen, hvorefter der tillægges
Universitetets Aarbog.
6
42
Universitetet 1915—1920.
Professor, Dr. O. V. Ammundsen .......:........................300	Kr.
Docent, Dr. Holger Mosbech ................................................800	-
Professor, Dr. Knud Berlin....................................................800	-
-	Chr. Blinkenberg ........................................2500	-
-	J. L. Heiberg ................................................700	-
-	Otto Jespersen ............................................500	-
-	Vald. Vedel....................................................700	-
-	Finnur Jonsson ............................................600	-
-	N. Bøgholm ................................................900	-
-	A. B. Drachmann ........................................200	-
Dette Forslag tillader man sig herved at indstille til Ministeriets Ap-
probation, idet man dog skal bemærke, at Professor Finnur Jonsson
mulig vil opnaa den fornødne Understøttelse til sin Rejse ad anden Vej,
i hvilket Tilfælde det til ham foreslaaede Beløb af 600 Kr. vil blive til
Disposition.
li. Bevillingen til Repræsentationsrejser.
Af Anmærkningerne til denne Bevilling fremgaar det, at det er Be-
villingens Hensigt at stille de fornødne Midler til Raadighed til Univer-
sitetets Repræsentation ved Delegerede ved fremmede Universiteters Ju-
bilæumsfester og lign. Uagtet de foreliggende Ansøgninger fra Professor,
Dr. E. Strøm gren og Professor, Dr. Niels Nielsen om Rejseunderstøttelse
for at kunne sættes i Stand til at deltage henholdsvis i et astronomisk
Møde i Tyskland og en Matematikerkongres i Strassbourg vel strængt
taget falder udenfor denne Ramme, idet Universitetet ikke som saadant
har modtaget Indbydelse til at lade sig repræsentere ved de paagældende
Lejligheder, skal man dog anbefale, at Ansøgningerne imødekommes, da
man anser det for at være af Betydning, at der møder en Repræsentant
for Universitetet ved de nævnte videnskabelige Sammenkomster, og da
der næppe iøvrigt i dette Finansaar vil blive stillet store Krav til Bevil-
lingen. Man tillader sig da at indstille, at der af denne tilstaas
Professor, Dr. E. Strømgren ........................ 300 Kr.
- N. Nielsen .......................... 300 -
Som det er Ministeriet bekendt har Universitetet ønsket ved den 20.
internationale Amerikanistkongres, som holdes i Rio de Janeiro i Juni
d. A., at lade sig repræsentere ved Professor, Dr. H. P. Steensby, men til
de hermed forbundne Rejseudgifter, som vilde udgøre 3000 Kr., ansaa
man det ikke forsvarligt at anvende mere end 1000 Kr. af denne Konto,
naar fornødent Hensyn skulde tages til de Krav om anden Anvendelse
af Kontoens Midler, som kunde forventes at ville fremkomme. Da det
resterende Beløb ikke ad anden Vej kunde stilles til Raadighed, maatte
den paatænkte Repræsentation til Universitetets Beklagelse opgives.«
I Skrivelse af 19. Maj 1920 approberede Ministeriet derefter den fra
Konsistorium saaledes fremkomne Indstilling, dog at det Beløb paa 600
Kr., der var tillagt Professor Finnur Jonsson, stilledes til Konsistoriums
Disposition, dersom Professor Jonsson opnaaede Understøttelse til sin
Almindelige Universitetsanliggender.	43
Rejse ad anden Vej. Ministeriet tilføjede derhos, at det maatte nære
nogen Betænkelighed ved, at Beløbet til Repræsentationsudgifter anven-
des til Repræsentation ved Møder og Kongresser, hvortil Universitetet
ikke har modaget Indbydelse.
Da Professor, Dr. Jonsson ad anden Vej opnaaede Rejseunderstøt-
telse, tillagde Konsistorium ved Skrivelse af 1. Juni 1920 Professor, Dr.
Tcherning den ham tildelte Rejseunderstøttelse paa 600 Kr.
Da Professor, Dr. Vedel som Følge af særlige Forhold kun fik An-
vendelse for 200 Kr. af den ham tilstaaede Rejseunderstøttelse paa 700
Kr., tillagde Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 3. November 1920
i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 28. Oktober s. A.
Professor, Dr. Blinkenberg 500 Kr. til en Studierejse til Rom for ved
Studier paa Stedet at forberede en Forelæsningsrække over Oldtidens
Rom (Topografi og Monumenter).
I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelser af
9. og 18. December 1920 bifaldt Undervisningsministeriet i Skrivelse af
23. s. M., at der af Udgiftspost k. 2. for 1920—21 tillagdes Professor, Dr.
Knud Faber 1000 Kr. til Dækning af Udgifterne ved hans Rejse til Paris
for som det lægevidenskabelige Fakultets Repræsentant at deltage i det
franske medicinske Akademis 100 Aars Mindefest i December 1920.
I Skrivelse af 11. April 1921 bifaldt Ministeriet endelig i Overens-
stemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 17. Marts s. A.,
at der af Udgiftspost k. 2. for 1920—21 udbetaltes til Repræsentations-
rejser til
Professor, Dr. J. Fibiger........................................................700 Kr.
— - O. Jespersen ................................................300 -
- E. Strømgren ................................................300 -
Lektor, Dr. E. Rubin................................................................400 -
1700 Kr.,
hvorved bemærkes, at det Professor, Dr. N. Nielsen ved Ministeriets
Skrivelse af 19. Maj 1920 tillagte Beløb af 300 Kr. ikke kom til Udbe-
taling.
12. Huslejeportioner.
(Journ. Nr. 198/1916, 264/1917, 309/1917, 162/1919 og 191/1919.)
—	Efter Professor H. Høffdings Afgang som Professor opteredes den
derved ledigblevne Huslejeportion af Professor V. Ammundsen, saaledes
al Huslejeportion af ham oppebåres første Gang Oktober Flyttedag 1916
for Halvaaret April—Oktober 1916.
—	Efter Professor Erslevs Afgang som Professor opteredes den der-
ved ledigblevne Huslejeportion af Professor H. Munch-Petersen, saaledes
al Huslejeportion af ham oppebåres første Gang April Flyttedag 1917 for
Halvaaret Oktober 1916—April 1917.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18, jfr. Rigsdagstidende for
1917—18, Tillæg A., Sp. 3309—12, bevilgedes i Anledning af, at den hid-
tilværende Optionsbolig i Universitetsgaarden, der var bleven ledig ved
44
Universitetet 1915—1920.
Professor H. Soharlings Dod, efter endt Ombygningsarbejde agtedes gjort
til Tjenestebolig for Professor zoologiæ, en ny ordinær Huslejeportion.
For Finansaaret 1917—18 l>evilgedes Huslejeportionen med den i Okto-
ber 1917 forfaldende Halvdel, 600 Kr. Den saaledes oprettede ny Husleje-
portion tillagdes Professor Dines Andersen.
Samtidig med nvsommeldte Bevilling bevilgedes paa Tillægsbevil-
lingsloven for 1917—18, jfr. ovenanførte Sted i Rigsdagstidende, en mid-
lertidig Huslejegodtgorelse til Professor zoologiæ i Anledning af, at han
efterat den til Embedet hidtil henlagte Tjenestebolig foreløbig delvis
var inddraget til Brug for Studenterbespisningen og derefter agtedes be-
nyttet til Universitetets Administration — vilde komme til at undvære
Tjenestebolig, indtil Professorboligen i Universitetsgaarden efter endt
Istandsættelse kunde overleveres ham. Denne midlertidige Huslejegodt-
gorelse ansattes efter Omstændighederne til 1800 Kr. aarlig og bevilgedes
i Finansaaret 1917—18 med 900 Kr. for Halvaaret Oktober 1917—Marts
1918, dog med Fradrag af 300 Kr., som i det nævnte Halvaar vilde ind-
komme som Husleje fra Professor Jungersens Enke for Benyttelsen af den
Del af den tidligere Professorbolig, der ikke var taget i Brug af Studen-
terbespisningen.
Med Hensyn til en fortsat Udbetaling af den paagældende midler-
tidige Huslejegodtgorelse efter Ikrafttrædelsen af Tjenestemandsloven af
1919 tilskrev Undervisningsministeriet under 6. Marts 1920 Konsistorium
saaledes:
»I Skrivelse af 1. Decmber f. A. har de Herrer Rektor og Profes-
sorer indstillet, at den Huslejegodtgorelse paa 1800 Kr., der i forrige
Finansaar var tillagt Professor zoologiæ Jensen i Anledning af, at
Professorboligen i Universitetsgaarden endnu ikke kunde stilles til
lians Disposition, ogsaa ydes ham for indeværende Finansaar. saaledes
at der for Halvaaret 1. Oktober 1919—31. Marts 1920 samtidig fradrages
* i hans Grundløn i Henhold til § 36, 1. Stk., i Lov af 12. September 1919.
I denne Anledning skal man meddele, at man forsaavidt angaar Tids-
rummet 1. April—30. September f. A. har anmodet Universitetskvæsturen
om at udbetale Professor Jensen 900 Kr. paa forventet Tillægsbevilling,
men at man for Tiden efter Tjenestemandslovens Ikrafttræden ikke ser
sig i Stand til at fremsætte Forslag om en Huslejegodtgørelse, idet man
maa anse dette for at være i Strid med Principperne i den nævnte Lov,
der fastsætter Tjenestemandenes Løn udelukkende som et Pengebeløb, i
hvilket der foretages Fradrag, naar der gives dem en Tjenestebolig, saa-
ledes at Tjenestemændene, naar de oppeba>rer den efter Loven fastsatte
Løn uafkortet, ikke kan oppebære yderligere Løn.«
I Anledning heraf tilskrev Konsistorium under 25. Marts 1920 Mini-
steriet bl. a. følgende:
»Der er ikke — som Ministeriet synes at gaa ud fra — fra Univer-
sitetets Side tilsigtet ydet Professor Jensen en Lønforbedring gennem den
foreslaaede Godtgørelse, men kun en slet og ret Skadesløsholdelse, hvor-
ved det kan undgaas, at den paagældende Ordning medfører nævnevær-
dig større Boligudgift for Professor zoologiæ end om han var indflyttet
i den Tjenestebolig, som han har Krav paa. Berettigelsen af dette Syns-
punkt har hidtil været anerkendt derigennem, at der er bleven tilstaaet
Professor Jensen en Huslejegodtgørelse, som har svaret til hans faktiske
Almindelige Universitetsanliggender.
45
Husleje, under Hensyn til, at denne har været 600 Kr. større end de tid-
ligere normerede Huslejeportioner (1200 Kr.) Forholdet har med andre
Ord været opfattet saaledes, at der midlertidig blev stillet en anden Bolig
tit Professor Jensens Disposition i Stedet for den til Embedet hørende
Bolig, og man ser ikke, at den nye Tjenestemandslov kan danne nogen
Hindring for paa det nævnte Grundlag at søge bevilget den omhandlede
Godtgørelse til Professor Jensen, indtil Tjenestebolig stilles til hans Raa-
dighed, saaledes at han ikke baade skal føle de betydelige Ulemper, som
den midlertidige Inddragelse af Boligen medfører før hans daglige Em-
bedsgerning, og tillige lide økonomisk Tab derved.
Med disse Bemærkninger tør man anmode Ministeriet om at ville
tage nærværende Sag op til fornyet velvillig Overvejelse.«
I Skrivelse af 8. Juni 1920 meddelte Ministeriet derefter, at det efter
stedfunden Brevveksling med Lønningsraadet vilde være sindet at søge
Professor Jensen tillagt Huslejegodtgørelse ogsaa for Tiden efter Løn-
ningslovens Ikrafttræden og at Universitetskvæsturen var anmodet om
for Tiden 1. Oktober 1919—31. Marts 1920 paa førventet Tillægsbevilling
at ville udbetale 900 Kr. -f- 487 Kr. 50 Øre (*;/8 af Grundlønnen 7800 Kr. i
6 Maaneder), altsaa ialt 412 Kr. 50 Øre til Professor Jensen.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes der derefter som
Huslejegodtgørelse for Tiden 1. Oktober 1919—31. Marts 1921 et Beløb af
1237 Kr. 50 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A., Sp. 4083—84.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1921—22 bevilgedes i samme Øjemed 825
Kr. og paa Tillagsbevillingsloven for 1922—23 bevilgedes 412 Kr. 50 Øre
som Huslejegodtgørelse indtil Oktober Flyttedag 1922, jfr. Rigsdags-
tidende for 1922—23, Tillæg B., Sp. 2011—12.
Efter Professor J. Paludans Afgang som Professør opteredes den der-
ved ledigblevne Huslejeportion af Professor Holger Pedersen, saaledes at
Huslejeportionen af ham oppebåres første Gang April Flyttedag 1919 for
Halvaaret Oktober 1918—April 1919.
Efter Professor H. Munch-Petersens Udnævnelse til Efor for Has-
sagers Kollegium opteredes den derved ledigblevne Huslejeportion af
Professor F. E. Torm, saaledes, at Huslejeportionen af ham oppebåres
første Gang April Flyttedag 1919 for Halvaaret Oktober 1918—April 1919.
Universitetsprofessorernes Adgang til at oppebære Huslejeportion op-
hævedes ved § 934 Stk. 2 i Tjenestemandsloven af 12. September 1919, jfr.
dog herved Overgangsbestemmelsen i Lovens § 1323 Stk. 1.
13. Ny Fremgangsmaade ved Oprettelse af ordinære Professorater
og Docenturer.
(Journ. Nr. 104/1919.)
Under 4. Januar 1919 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium
saaledes:
»Under de mellem Folketingets Finansudvalg og Undervisningsmi-
nisteriet forte Forhandlinger er det nu blevet fastsat, at der ikke paa
46
Universitetet 191&—1920.
Finansloven vil kunne søges Oprettelse af nye ordinære Professorater og
Docenturer, men at Oprettelsen af saadanne Embeder skal foreslaas gen-
nem særligt Lovforslag.
De paa Finanslovsforslaget for 1919—20 stillede Forslag om Opret-
telse af ordina*re Professorater i eksperimentel Psykologi (for Professor
A. Lehmann), i Retsvidenskab (for Professor Berlin), i Engelsk (for Dr.
Bogholm) og i Retsvidenskab samt Oprettelse af et Docentur i nordiske
Sprog og et Docentur i dansk Litteraturhistorie er i Henhold hertil blevet
taget tilbage, men man agter i Lobet af denne Maaned at fremsætte et Lov-
forslag om Oprettelsen af de nævnte Embeder, hvorhos man er sindet og-
saa at optage det foreslaaede ordinære Professorat i ren Matematik (for
Professor Norlund); i Anledning af det af de Herrer Rektor og Professorer
i Skrivelse af 18. f. M. fremsendte Forslag om Oprettelse af et ekstraordi-
nært Professorat i Statistik for Kontorchef Jens Warming skal man der-
hos bemærke, at efter de i Fakultetets Indstilling fremsatte Synspunkter,
der motiverer Embedets Oprettelse, maa det efter Ministeriets Opfattelse
anses for rigtigst, at Embedet oprettes som et ordinært Professorat. Man
er derfor villig til ogsaa at optage dette Embede paa det fornævnte Lov-
forslag.
De i Ministeriets Skrivelse ommeldte Professorater og Docenturer op-
rettedes derefter ved Lov Nr. 382 af 30. Juni 1919, der er saalvdende:
§ I-
Ved Kobenhavns Universitet oprettes fra 1. April 1919 at regne løl-
gende nye Embeder som Professor ordinarius med Lønning i Henhold til
Ix)v af 22. April 1916 s 1:
To Professorater i Retsvidenskab;
et Professorat i Statistik;
et Professorat i eksperimentel Psykologi;
et Professorat i Engelsk samt
et Professorat i Matematik.
Samtidig bortfalder et Docentur i Retsvidenskab og Docenturet i ren
Matematik.
§2.
Ligeledes fra 1. April 1919 oprettes der ved Københavns Universitet
følgende Embeder som Docent med Lønning i Henhold til ovennævnte
Lovs § 2:	j
Et Docentur i nordiske Sprog og
et Docentur i dansk Litteraturhistorie.«
14. Udvalg om Oprettelsen af et Universitet i Jylland.
(Journ. Nr. 133/1919.)
Som nævnt i Aarbogen for 1907—10 S. 198 og 956 udtalte den aka-
demiske Lærerforsamling — foranlediget ved en Skrivelse fra Under-
visningsministeriet af 25. Maj 1907 angaaende Oprettelsen af et Uni-
versitet i Aarhus — i en Skrivelse af 19. September s. A. til Ministeriet
sig for, at Spørgsmaalet om Oprettelsen af et saadant nyt Universitet blev
gjort til Genstand for Behandling i en Kommission, ligesom Lærerfor-
Almindelige Universitet sanliggen der.
47
samlingen udtalte Forventningen om, at Københavns Universitet maatte
faa en passende Repræsentation i en saadan eventuel Kommission.
Naar bortses fra, at Universitetskommissionen i sin Betænkning af
7. Oktober 1912 S. 8 har mindet om det paagældende Sporgsmaal, har
dette derefter ikke officielt foreligget til Behandling ved Universitetet,
før dette under 29. Januar 1919 modtog Indbydelse fra Borgmesteren i
Aarhus til at lade sig repræsentere ved et Møde, som agtedes afholdt i
Aarhus til fornyet Drøftelse af Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Uni-
versitet i Jylland. Dette Møde, der fandt Sted d. 1. Marts 1919, og i hvis
Forhandlinger Universitetets Rektor, Professor Bentzon, og Referendarius,
Professor Munch-Petersen, deltog som Universitetets Repræsentanter, re-
sulterede i Nedsættelsen af en Komité til Sagens Fremme bestaaende af
samtlige Deltagere, hvorhos der nedsattes et Forretningsudvalg paa 15
Medlemmer, der fik den Opgave ved Henvendelse til samtlige jyske Bv-
og Amtskommuner samt Sogneraadsforeningerne i Jylland at søge Til-
slutning til Sagen.
D. 14. Juni 1919 afholdtes der i Aarhus et nyt Møde i den paagæl-
dende Sag, i hvilket Professorerne Jacobsen, Munch-Petersen, Faber,
Jespersen, Arup og Kolderup-Rosenvinge deltog fra Universitetets Side.
Mødet sluttede med Vedtagelsen af den i det efterfølgende citerede Re-
solution.
Under 13. August 1919 tilsendte Undervisningsministeriet derefter
Universitetets Rektor følgende Henvendelse fra »Forretningsudvalget for
Oprettelsen af et Universitet i Jylland«, idet Ministeriet anmodede Rektor
om at fremkalde en Erklæring over Sagen fra den akademiske Lærer-
forsamling:
»Efterat Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Universitet i Jylland i
afvigte Vinter paany var blevet rejst, særlig ogsaa med Nordslesvigs
Genforening med Danmark for Øje, har undertegnede Forretningsudvalg,
der blev dannet paa et den 1. Marts d. A. i Aarhus afholdt forberedende
Møde, hvorom Beretning vedlægges, søgt at vække Interesse for Sagen
og har i denne Hensigt foranlediget afholdt endnu et Møde her i Byen
den 14. Juni d. A. Ved dette Møde var repræsenteret alle Jyllands Amts-
raad og Sogneraadsforeninger og saa godt som alle Byraadene, hvorhos
et betjrdeligt Antal særlig indbudte, repræsenterende forskellige Kredse
og Institutioner i Jylland, var mødt. Som det fremgaar af Beretningen
om dette Møde, der ligeledes vedlægges, vedtoges ved Mødet enstemmig
saalydende Resolution:
»Repræsentanter for Jyllands Amtsraad, Byraad og Sogneraadsfor-
eninger samt en Kreds af Mænd fra forskellige Dele af Jylland har paa
et Møde i Aarhus den 14. Juni 1919 enstemmig vedtaget at udtale Ønsket
om, at det paany rejste Krav: at der i Jylland dannes et nyt Centrum
for dansk Aandsliv, nu søges fyldestgjort ved Oprettelsen af et Uni-
versitet i Jylland. — Forsamlingen bemyndiger det nedsatte Forretnings-
udvalg til at foretage de til Sagens Fremme videre fornødne Skridt, sær-
lig ogsaa til at rette Henvendelse desangaaende til Regering og Rigsdag.«
Senere har Forretningsudvalget ved et den 30. f. M. i Rigsdagsbyg-
ningen afholdt Møde, om hvilket Beretning senere vil blive fremsendt,
haft Lejlighed til at fremstille Sagen for Regering og Rigsdag.
I Henhold til den ved Mødet den 14. Juni d. A. vedtagne Resolution
48
Universitetet 1915—1920.
og den Forretningsudvalget ved denne Resolution givne Bemyndigelse
samt under Henvisning til det ved de nævnte Møder passerede tillader
Udvalget sig nu ærbødigst at forelægge Ministeriet Sagen med Anmod-
ning om, at den maa blive gjort til Genstand for Ministeriets velvillige
Undersøgelse og Overvejelse og eventuelt maa blive søgt fremmet gennem
Lovgivningsmagten til gunstig Afgørelse.«
Denne Henvendelse behandledes i Lærerforsamlingens Møde d. 24.
September 1919, hvor følgende Udtalelse vedtoges:
»Idet Lærerforsamlingen henviser til sin Udtalelse af 19. September
1907 om et Universitet i Aarhus, skal den varmt anbefale, at det nu
rejste Spørgsmaal om et Universitet i Jylland gøres til Genstand for en
indgaaende Undersøgelse i en Kommission, i hvilken der tildeles Univer-
sitetet en fyldig Repræsentation.«
Under 13. Oktober 1919 anmodede Ministeriet derefter Lærerforsam-
lingen om af hvert af Universitetets 5 Fakulteter at vælge et Medlem til
et Udvalg til Behandling af Sagen. I Lærerforsamlingens Møde d. 23. Okto-
ber 1919 valgtes i Henhold hertil til Medlemmer af dette Udvalg Profes-
sor Jacobsen for det teologiske, Professor Bentzon for det rets- og stats-
videnskabelige, Professor Faber for det lægevidenskabelige, Professor
Arup for det filosofiske og Professor Biilmann for det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet.
Efterat de saaledes valgte havde tiltraadt det paagældende Udvalg,
tilskrev Undervisningsministeriet under 8 Marts 1920 Konsistorium saa-
ledes:
»Paa dertil af Udvalget angaaende Oprettelsen af et Universitet i Jyl-
land given Foranledning skal Ministeriet herved tjenstlig anmode D'Her-
rer Rektor og Professorer om en Udtalelse om, hvorvidt man maatte se
sig i Stand til at meddele Oplysning om, hvad der efter en eventuel Op-
rettelse af et jysk Universitet antages at kunne bespares dels med Hensyn
til saadanne Bygnings- og Etableringsudgifter, som paatænkes søgte i
Fremtiden, dels med Hensyn til Driftsudgifter, for hvis Vedkommende
rier jo kunde blive Tale om Besparelser ikke alene ved at undgaa frem-
tidige Forøgelser, men tillige ved at opnaa Nedsættelse af nuværende
Bevillinger.
Da der endnu ikke fra Udvalgets Side kan siges noget om, hvor
mange og hvilke Fakulteter der kan paaregnes oprettede ved det jyske
Universitet, ønskes Besvarelserne meddelt saa vidt muligt saaledes, at de
paagældende Oplysninger gives for hvert Fakultet for sig.«
De fra Fakulteterne i denne Anledning indhentede Erklæringer frem-
sendte Konsistorium under 20. Oktober 1920 til Ministeriet med Tilføj-
ende, at Konsistorium for sit Vedkommende kunde henholde sig til det
af Fakulteterne udtalte. De paagældende Erklæringer gik i Korthed ud
paa følgende:
Det teologiske Fakultet. Der kan ikke ventes Besparelser med Hen-
syn til Udgifter, der allerede nu er nødvendige eller kan forudses at blive
nødvendige.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Med Hensyn til Lærer-
kræfter vil der ikke umiddelbart ved Oprettelsen af det paatænkte Uni-
versitet kunne spares noget, medens Muligheden af Besparelser ved Und-
ladelse af at oprette fremtidige Stillinger vil bero paa, i hvilket Omfang
Almindelige Universitetsanliggender.
49
det nye Universitet vil medfore Nedgang i Studenterantallet ved Køben-
havns Universitet og i hvilket Omfang der ved det nye Universitet vil
blive ansat Repræsentanter for særlige Videnskabsfag.
Det lægevidenskabelige Fakultet: Fakultetet lider stadig under de
overordentlig uheldige Lokaleforhold paa det nuværende anatomiske og
paa det fysiologiske Institut og har gentagne Gange ansøgt om Forbed-
ring af disse Forhold ved Nybygninger. Det savner dernæst tidssvarende
Lokaler til det hygiejniske Institut og til den operative Kirurgi med In-
slrumentsamlingen. Det mangler ganske vist en klinisk Afdeling for
Sindssygdomme, hvilken man tænker sig knyttet til Rigshospitalet. Om
disse forskellige Institutioner gælder det, at Fakultetet kun venter paa
Tilvejebringelsen af de nødvendige Byggegrunde for at søge Bevilling til
Nybygninger. Det maa dog betragtes som meget tvivlsomt, om Oprettel-
sen af et jysk Universitet med lignende Afdelinger vil medføre nogen
Besparelse paa de nævnte Foretagender. De lægevidenskabelige Institutter
lider nemlig under en tiltagende Pladsmangel, ligesom Lærerkræfternes
Antal ikke kan holde Skridt med Fagenes Udvikling og det tiltagende
Antal Studerepde. Af de samme Grunde vil man heller ikke kunne paa-
regne nogen Besparelse paa de lægevidenskabelige Institutioner, der i
deres nuværende Skikkelse kommer til at virke samtidig med lignende
jyske Afdelinger.
Hvis de Studerendes Antal stadig skulde forøges i samme Grad som
i den senere Tid, hvad der er meget sandsynligt, vil det Tidspunkt snart
indtræde, da omtrent alle de lægevidenskabelige Undervisningsanstalter
vil være utilstrækkelige, ligesom det nuværende Antal af Lærere ikke vil
slaa til. Dette Tidspunkt vil foreløbig ikke indtræffe, hvis Københavns
Universitet aflastes for en Del af sine Studerende ved Oprettelsen af et
supplerende Universitet i Jylland, og forsaavidt vil dette altsaa kunne
medføre en Besparelse ved, at Nybevillinger til de københavnske Institu-
tioner undgaas.
Det filosofiske Fakultet: Oprettelsen af et jysk Universitet vil ikke
umiddelbart kunne medføre Besparelser i Form af Nedsættelse af nuvæ-
rende Bevillinger. Det stigende Studentertal og Kravet om en udvidet
Undervisning af de Studerende vil tværtimod medføre større Bevillinger
saavel til Forøgelse af Lærerkræfterne under Fakultetet som særlig til
det filologisk-historiske Laboratorium, hvor Pladsmangel allerede nu gør
sig føleligt gældende. Hvad fremtidige Bevillinger angaar afhænger Mu-
ligheden for Besparelser af, i hvilket Omfang Oprettelsen af et jysk Uni-
versitet vil medføre Nedgang i Studentertallet ved Københavns Universitet
og dette atter af, i hvilket Omfang der ved det nye Universitet vil blive
ansat Lærere særlig i de til Skoleembedseksamen hørende Fag.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Oprettelsen af et jysk
Universitet bør ikke paa noget Punkt kunne medføre, at noget nu plejet
Fag eller Fagomraade stilles ugunstigere overfor Øjeblikkets eller overfor
Fremtidens af Udviklingen medførte Krav.
Det kemiske Laboratorium har som bekendt længe, ikke alene paa
Grund af Tilvæksten af de Studerendes Antal, men ogsaa af faglige
Grunde, Optagelsen af ny Undervisningsgrene og hele Laboratorietekni-
kens Udvikling og voksende Krav om hensigtsmæssige Installationer,
trængt til en betydelig Udvidelse.
Universitetets Aarbog.
7
50
Universitetet 1915—1920.
Det samme gælder det af Professor Martin Knudsen ledede fysiske
Laboratorium.
For det histologisk-embryologiske Laboratorium og det gymnastik-
teoretiske Laboratorium gælder det, at deres Indretning endnu kun har
et rent interimistisk Præg; disse Fag kræver derfor ogsaa, uanset Elev-
antallet, betydelige Udvidelser.
Om alle Fakultetets Institutioner gælder det, og kan det det med Sik-
kerhed siges, at Naturvidenskabens hastige Udvikling i vor Tid atter og
atter vil medfore ny Krav om Plads, Hjælpemidler og Arbejdskraft.
Selv om Fakultetet saaledes ikke tor stille Besparelser i Udsigt med
Hensyn til de mest paatrængende Krav, saa skal det paa den anden Side
oplyse, at ved enkelte Undervisningsgrene medfører hver enkelt Studeren-
des Arbejde en direkte Udgift, og det kan derfor med Sikkerhed siges, at
Oprettelsen af et jysk Universitet og en deraf følgende Aflastning af Køben-
havns Universitet, saavidt denne berører saadanne Undervisningsgrene,
i det lange Lob maa medfore, at de Dele af Driftsudgifterne, som har
denne Oprindelse, ikke vokser i samme Grad, som det ellers vilde ske,
eller muligvis endog formindskes.
Men Fakultetet ønsker udtrykkelig at tilføje, at Instituternes Besty-
rere hverken kan udtale sig om, hvorledes de nu gældende Annua i Yirke-
lighden forholder sig til Prisniveauet i den nærmeste Tid, eller angive de
Tidspunkter eller de Omraader, paa hvilke Oprettelsen af et jysk Univer-
sitet paa direkte synlig Maade vil medføre Besparelser, idet disse for-
mentlig hyppig vil gore sig gaddende derved, at Instituternes Annua vil
kræve en langsommere Tilvækst, end Udviklingen ellers vilde medfore,
hvis den tænkte Aflastning ikke fandt Sted.
Om Sagens videre Forlob vil der blive givet Meddelelse i en senere
A årbog.
15. Oprettelse af »RasksØrsted Fondet«.
(Journ. Nr. 134/1918.)
Under Hensyn til den store kulturelle Betydning, det vilde have, at
den ved Verdenskrigen afbrudte Forbindelse mellem det videnskabelige
Arbejde i de forskellige Lande genoptoges paa en saa frugtbringende
Maade som muligt, og til, at netop de under Krigen neutrale Lande ydede
deres Bidrag hertil i storst muligt Omfang, var der indenfor videnskabe-
lige og parlamentariske Kredse i de nordiske Lande fremkommet den
Tanke, at man i Danmark, Norge og Sverige skulde træffe Foranstalt-
ninger til Bedste for det fornyede internationale videnskabelige Sam-
arbejde. Efterat denne Tanke var bleven ført frem, navnlig af Professor
Stang i Kristiania ved det dér i 1917 afholdte interparlamentariske Møde,
blev der i alle 3 Lande arbejdet med Sagen. Her i Landet blev der af
Undervisningsministeriet under 4. Oktober 1917 nedsat et Udvalg bestaa-
ende af Rigsarkivar Dr. Erslev, Professor, Dr. Knud Faber, Professor, Dr.
J. L. Heiberg, Overingeniør J. L. W. V. Jensen, Professor, Dr. Otto Jes-
persen, Professor, Dr. W. Johannsen, Professor Martin Knudsen, Over-
bibliotekar H. O. Lange, Forsvarsminister, Dr. Munch (Formand) og Pro-
Almindelige Universitetsanliggender.
51
i'essor, Dr. Munch-Petersen. Dette Udvalg, hvis Opgave var at drofte
Mulighederne for Tankens Realisation for Danmarks Vedkommende og
at fremsætte Forslag herom, afgav følgende Betænkning:
»Det er umiskendeligt, at man i hele Kulturverdenen føler, at blandt
de mange, store Værdier, som Verdenskrigen har tilintetgjort, er ogsaa
det intime og frugtbare videnskabelige Samarbejde mellem Nationerne
paa Videnskabens mange Omraader, et Samarbejde, der ligger i Viden-
skabens Væsen, og som i den Periode, der afsluttedes ved Verdenskrigens
Udbrud, havde givet sig mange lovende Udslag.
Verdenskrigen har sprængt Broerne mellem de store førende Natio-
ner og har skabt en Bitterhed og et Had, som daglig øges og som uden
Tvivl for lange Tider vil ikke blot hæmme personligt Samkvem, men
ogsaa standse Optagelsen af internationale videnskabelige Fællesfore-
tagender, ligesom man maa frygte, at de Foretagender af denne Art, som
var i Gang før Krigen med Hjemsted i de store Lande, ikke vil kunne
fortsættes.
I denne Situation ses der i videnskabelige Kredse i de krigsførende
Lande hen til de neutrale Lande, om de nu vil forstaa Øjeblikkets Krav.
Man venter, at der fra dem vil udgaa det Brobygningsarbejde, som skal
knytte Forbindelserne paany og langsomt genfremstille det internationale
Samarbejde, der er saa umisteligt for Videnskabens Fremgang, og hvor-
ved -denne atter kan komme til at virke som en fredsstiftende Magt.
Paa den anden Side skylder de smaa neutrale Lande, der er bleven
skaanede før Krigens Ødelæggelser, og som nøgenlunde har bevaret deres
økonomiske Styrke og deres Folkekraft, baade sig selv og hele Kultur-
verdenen at finde Veje til at tjene Menneskeheden i denne paa alle
Omraader kritiske Situation. De vil i Fremtiden i Kraft af deres Neu-
tralitet under Krigen kunne faa en Indflydelse, der ikke staar i Forhold
til deres Folketal. Initiativet til internationalt Samarbejde ogsaa indenfor
Videnskaben maa væsentlig udgaa fra dem, mange af de Traade, der
paany skal knytte de stridende sammen, vil i lang Tid komme til at ligge
i deres Haand.
Udvalget har overvejet, paa hvilken Maade Danmark bedst kan yde
sit Bidrag til Løsningen af de Opgaver, der paa Videnskabens Omraade
vil blive stillede de neutrale Stater efter Krigen, og efter at man har
drøftet forskellige Muligheder, har man sluttelig samlet sig om følgende
Forslag.
Staten opretter et Rask-Ørsted Fond med det Formaal at støtte vi-
denskabelig Forskning i Danmark, fortrinsvis hvad der staar i Sammen-
hæng med international Forskning. Det bestyres af en Komité, hvis
Formand beskikkes af Undervisningsministeriet, og som forøvrigt be-
staar af 2 Medlemmer, valgte af Folketinget, 2 valgte af Landstinget, 2
valgte af Videnskabernes Selskab, et af den historisk-filosofiske og et
af den matematisk-naturvidenskabelige Klasse, 2 valgte af Universitetet
blandt Videnskabsmænd, hvis Fag falder udenfor Videnskabernes Sel-
skabs Omraade, endelig 1 valgt af Carlsbergfondets Direktion blandt dens
Medlemmer. Formanden oppebærer et Honorar; de andre Medlemmer
er ulønnede, men der kan tillægges dem Honorar, naar Komitéen over-
drager dem Organisation af eller Tilsyn med videnskabelige Foretagen-
der. Komitéen antager en lønnet Sekretær.
52
Universitetet 1915—1920.
Til Fondet henlægger Staten et Beløb af 5 Millioner Kroner, over
hvis aarlige Rente Komitéen disponerer. Hvad der ikke disponeres over
i det enkelte Aar, henlægges til et Reservefond, over hvilket Komitéen
kan disponere, naar dette vedtages af den med kvalificeret Flertal.
Grund fondet kan kun angribes, naar det vedtages med kvalificeret Fler-
tal og billiges af Undervisningsministeriet.
Hvorledes Fondets Formaal til enhver Tid bedst opnaas, overlades
til Komitéens fri Afgørelse. Fremhæves kan dog, at Fondet bør under-
støtte Udførelsen af videnskalxdige Forskninger, som drives ved inter-
nationalt Samarbejde, og Offentliggørelsen af de derved vundne Resul-
tater; hjælpe til Afholdelsen af videnskabelige Møder i Danmark, til at
drage fremmede Videnskabsmænd til Danmark for her at give Under-
visning; uddele Stipendier til Udlæudinge, der ønsker at studere i Dan-
mark, og til Danske, som vil studere i Udlandet; søge at faa danske vi-
denskabelige Arbejder offentliggjorte paa et af Verdenssprogene og at
orientere Udlandet om den videnskabelige Forskning i Danmark. Under-
støttelser kan ogsaa tilstaas Selskaber og Foreninger, naar disse virker
for samme Formaal som Fondet.
l'il nærmere Forstaaelse af dette Forslag skal gøres nogle faa Be-
mærkninger.
Rask-Orsted Fondet skal ved sit Navn minde om to danske Viden-
skabsmænd, hvis Arbejder har brudt nye Baner i Videnskaberne og væ-
ret bestemmende for hele det senere videnskabelige Arbejde indenfor
deres Fag. Det vil blive en videnskabelig Institution, som supplerer
Carlsbergfondet, der jo er strengt nationalt og kun støtter de i Viden-
skabernes Selskab repræsenterede Videnskaber, altsaa med Udelukkelse
af saa betydelige Fag som klinisk Medicin, Jura og Nationaløkonomi.
Fondets Formaal vil i første Række være at tage de internationale
videnskabelige Opgaver op, saavidt dets Midler tillader det, ved at or-
ganisere Hovedsæde for dem i Danmark, knytte de rette Kræfter til dem,
baade danske og Udlændinge, etablere de rette Forbindelser til alle Sider,
paatage sig Trykning og Udgivelse her i Landet af deres Resultater.
lovrigt er Forslaget formuleret med en vis Elasticitet for ikke paa
Forhaand at hindre Fondets Virksomhed i Tilfælde, hvor det kan gøre
Nytte og kan komme til at stotte det internationale videnskabelige Sam-
arbejde og betrygge vort Fædrelands Stilling i dette. Man tænker bl. a.
ogsaa, at Fondet skal fremme den danske Videnskab ved at stotte dansk
videnskabelig Produktions Udgivelse paa fremmede Sprog, men paa
dansk Forlag.
Det maa endvidere fremhæves, at denne Sag har en stor national
Betydning. Vort Land faar herved Mulighed for en fremskudt Stilling,
mange danske Videnskabsmænd vil gennem Foretagender, der saaledes
centraliseres i Danmark, blive rigt befrugtede og kan faa Anvendelse for
deres Kræfter. Danmark vil ogsaa ved internationale Publikationers
Fremstilling og Udgivelse blive bemærket og faa Lejlighed til at vise,
hvad det formaar, ligesom dansk Videnskab vil kunne undgaa at tabe i
nationalt Præg ved at spredes ud i udenlandske Tidsskrifter.
I Bestyrelsen af et saadant Fond, der oprettes af Staten, bør direkte
Repræsentanter for Statsmyndighederne have en væsentlig Andel. Det
Almindelige Universitetsanliggender.
53
er derfor foreslaaet, at Rigsdagen vælger 4 Medlemmer og Undervis-
ningsministeriet Formanden. løvrigt ligger det i Sagens Natur, at en
saadan Virksomhed i Enkelthederne maa ledes af Videnskabsmænd, og
Forslaget søger at sikre en saa alsidig videnskabelig Ledelse som mu-
ligt. Videnskabernes Selskab og Universitetet vælger hver 2 Repræsen-
tanter af forskellige Fag; Fondets nære Berøring med Carlsbergfondet
gør det ønskeligt, at dette sætter et af sine Direktionsmedlemmer ind i
Bestyrelsen. Det vil være ret selvfølgeligt, at en saa stor Bestyrelse i
Enkelthederne vil komme til at virke gennem Udvalg.
Hvad Fondets Størrelse angaar, da vil det næppe kunne give det
ønskelige Bidrag til den foreliggende Opgaves Løsning med en mindre
Aarsindtægt end de ca. 200,000 Kroner, som Fondets Renteindtægt vil
blive med en Henlæggelse til det af 5 Millioner Kroner. Hvis Danmark
overtager Ledelsen blot af nogle af de store internationale Forsknings-
og Udgiverarbejder, vil der medgaa meget betydelige Summer til Ind-
samling af Materiale, til Udførelse af Undersøgelser, til Rejser, til Bear-
bejdelse og Offentliggørelse, og i det hele turde Opgaverne blive saa
mangfoldige, at man trods det efter dansk Maalestok store Beløb vil være
nødt til at begrænse sig stærkt.
Det bør fremhæves, at denne Plan fremtræder som Led i en fælles
skandinavisk Bestræbelse i denne Retning. Selv om Planerne i Norge
og Sverige maatte antage andre Former, er det givet, at man fra Rask-
Ørsted-Fondets Side bør søge et intimt Samarbejde med vore Nabolande,
for at de enkelte Landes Bestræbelser kan støtte og udfylde hverandre
og samvirke uden Spild af Kræfter til det samme Maal.
Da det maa anses for at have stor Betydning, at den her foreslaaede
Organisation kan være rede til at optage sit Arbejde, saa snart Freden
genoprettes, og da det vil have stor Vægt, ikke mindst indenfor den
videnskabelige Verden, at denne Sag føres frem allerede inden Krigens
Slutning, skal Udvalget indtrængende anbefale, at man hurtigst muligt
skrider til Virkeliggørelse af disse Planer. Man maa ikke undervurdere
den moralske Værdi af, at en lille Kulturnation som den danske, endnu
mens Krigen varer, gør et saadant Skridt i den internationale Forstaa-
elses Interesse.
Udvalget skal endnu meddele, at det fra en Kreds af danske Viden-
skabsmænd har modtaget vedlagte Forslag om Oprettelse af et Institut
for Havundersøgelser*). Udvalget maa anbefale denne Sag paa det bedste,
da de internationale Havundersøgelser har formaaet at samle mange
Videnskabsmænd fra forskellige Lande til indgaaende Drøftelser og in-
timt Samarbejde. Selv om Samarbejdet vil være langt vanskeligere efter
Krigen, er den Betydning, som Havundersøgelserne har i praktisk og i
videnskabelig Henseende, dog saa stor, at disse Undersøgelser nødven-
digvis maa fortsættes. At dette vil ske, derfor borger den Omstændighed,
at Krigen ikke har afbrudt Undersøgelserne, og at der ogsaa i de krigs-
førende Nationer er en stærk Vilje til Undersøgelsernes Fortsættelse.
Det, som for Udvalget er det væsentligste, er, at Havundersøgelserne kan
bevare deres internationale, kooperative Karakter, og Udvalget finder, at
*) Dette Forslag' var ligeledes varmt anbefalet af det matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet og Konsistorium.
54
Universitetet 1915—1920.
det maa være en Opgave for den danske Stat efter Evne at bidrage hertil.
At Havundersøgelsernes internationale Bureau har sit Sæde i Køben-
havn, gør det naturligt for den danske Stat at tage; denne Opgave op.
Da det imidlertid her drejer sig om den videre Udvikling af en allerede
bestaaende Institution, skal Udvalget ikke fremsætte detaillerede Forslag,
men indskrænke sig til at anbefale, at saadanne udarbejdes paa Foran-
staltning af Landbrugsministeriet, under hvem Undersøgelserne sorterer.
Udvalget ønsker særlig at fremhæve denne Sag ved Siden af Forslaget
om et »Rask-Ørsted-Fond«, da Udgifterne til Oprettelse og Drift af et
moderne Havundersogelsesinstitut er saa betydelige, at de ikke vil kunne
bæres al dette Fond uden at gøre dettes Virken for andre Formaal ganske
illusorisk.
Udvalget har som nævnt ogsaa haft sin Opmærksomhed henvendt
paa det ønskelige i at drage fremmede Videnskabsmænd her til Landet
for længere Studieophold, men man møder da for nogle af Naturviden-
skaberne den Vanskelighed, at vort Land ikke er tilstrækkelig udrustet
med naturvidenskabelige Institutter, der er en nødvendig Betingelse for,
at fremmede Videnskabsmænd kan finde Arbejdsvilkaar her. Dette gæl-
der ikke blot for Havundersøgelsernes Vedkommende, men ogsaa for
andre Videnskabsfag. Det er saaledes Udvalget bekendt, at der ved
Universitetet drøftes Planer om at oprette forskellige videnskabelige In-
stitutter, saaledes specielt for Fysik og fysisk Kemi. Ogsaa disse Insti-
tutter tiltrænges, hvis man for disse Videnskabers Vedkommende skal
kunne modtage fremmede Forskere, og Udvalget maa derfor meget
anbefale Regering og Rigsdag at fremme disse Planer, naar de maatte
fremkomme.«
Under 4. Oktober 1919 udstedtes derefter følgende Lov om Oprettelse
af »Rask-Ørsted Fondet« (Danmarks internationale videnskabelige
Fond).
§ 1-
Til Stotte for dansk Videnskab i Forbindelse med mellemfolkelig
Forskning oprettes af Staten et Fond under Navnet »Rask-Ørsted Fondet«
(Danmarks internationale videnskabelige Fond).
§2.
Fondet l>estyres af en Komité paa 21 Medlemmer, valgte paa 4 Aar
paa følgende Maade:
Undervisningsministeren vælger 2 Medlemmer, hvoraf det ene er
Komiteens Formand;
Rigsdagen vælger 8 Medlemmer;
Videnskabernes Selskab vælger 2 Medlemmer;
Universitetets Lærerforsamling vælger 6 Medlemmer, hvoraf 1 for
hvert Fakultet — efter Indstilling af Fakulteterne, saaledes at hvert Fa-
kultet indstiller 2 —, og 1 Medlem ved frit Valg;
Polyteknisk Læreanstalt vælger 1 Medlem;
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole vælger 1 Medlem;
Carlsbergfondets Direktion vælger blandt sine Medlemmer 1 Medlem.
Almindelige Universitetsanliggender.
55
§3.
Til Fondet henlægges en 5 pCt. rentebærende Statsobligation til Be-
løb 5 Mill. Kr., der optages blandt Statens Aktiver. Komiteen raader
over den aarlige Rente af Fondets Kapital, og hvad der ikke raades over
i det enkelte Aar, henlægges til et Reservefond for Fondets Drift. Over
Renterne af Reservefondet raades af Komiteen i Henhold tii Fundatsen,
jfr. § 4; over Reservefondet kan der kun raades med Samtykke af Under-
visningsministeren og over Grundfondet kun ved Lov.
§ 4.
Ministeren bemyndiges til at træffe de nærmere Foranstaltninger til
Gennemførelsen af ovennævnte Bestemmelser, derunder til at lade op-
rette en Fundats for Fondet.
§ 5-
Om Fondets Virksomhed indgives aarlig Beretning til Undervis-
ningsministeriet og til Rigsdagen. Regnskabet afgives aarlig til Undervis-
ningsministeriet, der lader det revidere, deciderer det og afgiver en
Ekstrakt af det til Rigsdagen.
Hvorefter alle vedkommende sig haver at rette.
Til Medlemmer af Bestyrelsen for Fondet valgte den akademiske
Lærerforsamling i sit Møde den 23. Oktober 1919 følgenide:
Efter Indstilling af det teologiske Fakultet Professor, Dr. J. G. Jacobsen.
Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Professor,
Dr. H. Munch-Petersen.
Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet Professor, Dr. K.
Faber.
Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet Professor, Dr. F. Buhl.
Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet Profes-
sor, Dr. W. Johannsen.
Ved frit Valg: Professor, Dr. J. Fibiger.
16. Konsistoriums Kontorforhold.
(Journ. Nr. 156/1915, 205/1916, 221/1916, 229/1916, 260/1916, 283/1916,
309/1916, 319/1916, 128/1917, 117/1918, 311/1918,127/1919, 128/1919, 248/1919,
307/1919, 353/1919, 172/1920, 226/1920 og 278/1920.)
I Skrivelse af 20. Juni 1916 meddelte Undervisningsministeriet, at
hidtilværende Fuldmægtig ved Konsistorium og Inspektør ved Universi-
tetet cand. jur. Povel Viggo Fønss under 16. s. M. havde faaet kongelig
Udnævnelse som Universitetssekretær fra 1. April 1916 at regne med
Forpligtelse til angaaende sine Embedsforhold at rette sig efter de Be-
stemmelser, der med Ministeriets Approbation eventuelt senere maatte
blive trufne derom. Endvidere meddelte Ministeriet, at Universitetssekre-
tærens Lønning var beordret anvist med Lønningsanciennitet fra 1.
Marts 1907.
Ved Loven om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919 foran-
dredes Stillingens Betegnelse fra »Universitetssekretær« til »Universitets-
inspektør«.
Universitetet 1915—1920.
I Skrivelse af 24. Juli 1920 meddelte Undervisningsministeriet, at
Lønningsraadet i Skrivelse af 5. s. M. havde anbefalet Forhøjelsen af
Universitetsinspektørens Honorar for Udarbejdelsen af Universitetets
Aarsliste fra 200 Kr. til 240 Kr. med midlertidigt Tillæg af 30 Procent,
hvorhos Ministeriet bemyndigede Kvæsturen til at udbetale det forhøjede
Honorar fra 1. Oktober 1919 at regne.
Under 17. Juni 1916 ansatte Undervisningsministeriet L. E. F. Olsen
som Varmemester ved Universitetet, Universitetsbiblioteket, Studiegaar-
den og Anneksbygningen fra 1. April 1916 at regne med Tjenestealder
fra 1. Oktober 1910.
Under 26. Juni 1916 ansatte Konsistorium cand. jur. K. Paludan-
Miiller som Assistent ved Konsistoriums Kontor fra 1. April 1916 at regne
med l jenestealder fra 1. Marts 1911. Ved Tjenestemandsloven forandre-
des Stillingens Betegnelse til »Sekretær«.
Under 17. Maj 1915 indgav Konsistorium saalvdende Andragende til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet:
»Ved Finansloven for 1905—06 blev under Universitetets Udgiftspost
1. d., Den samlede Lønningssum, bevilget 720 Kr. til Lønning af en Kon-
torist paa Konsistoriums Kontor, jfr. Rigsdagstidende for 1904—05, Tillæg
A., Sp. 1039—40 og 1047—48. Bevillingen begrundedes dels derved, at der
udkrævedes en Person til Pasningen af den samtidig paa Universitetet
installerede Telefon-Central, dels derved at der tiltrængtes forøget Assi-
stance ved Kontorarbejdet, der var steget betydeligt ifølge det tiltagende
Antal af Universitetslærere og tillige ved den i Aaretl902 stedfundne Om-
dannelse af Universitetets almindelige Myndigheder. Kontoristens Løn
blev ved Finansloven for 1911—12 forhøjet til 1100 Kr., jfr. Rigsdagsti-
dende for 1910—11, Tillæg B., Sp. 967—68 og 1161—62, idet saavel Ar-
bejdet som Arbejdstiden var bleven forøget siden Stillingens Oprettelse
i 1905.
Siden Ansættelsen af den ovennævnte Kontorist er Arbejdet paa Kon-
sistoriums Kontor steget saa betydeligt, at det er paatrængende nødven-
digt, at Assistancen forøges yderligere. Man tillader sig derfor at anholde
om, at der paa Finansloven for 1916—17 maa blive søgt den fornødne
Bevilling til Antagelse af endnu en Kontorist med samme Lønning som
den allerede ansatte, samt at Ministeriet vil give Tilladelse til, at der paa
forventet Tillægsbevilling afholdes det fornødne Beløb til, at man fra
1. September d. A. kan antage ekstraordinær Medhjælp, indtil den oven-
nævnte Bevilling er givet. Til Begrundelse af denne Ansøgning skal man
anføre følgende:
De sidste 10 Aars Stigning i Arbejdet er ikke alene en Følge af den
Forøgelse, der har fundet Sted i Universitetslærernes og Studenternes
Tal, skønt allerede denne Stigning i sig selv virker til en Forøgelse af
Konsistoriums Kontors Forretninger, saaledes som det ogsaa blev sagt i
de ovenfor nævnte Anmærkninger til Finansloven for 1905—06. Men der
er tillige ved Indførelse af Studenterraad, aarlig Anmeldelse for alle Stu-
denter og forskellige andre Forandringer i Administrationen opstaaet en
Række nye Forretninger for Kontoret. Endvidere er Arbejdet ved Legat-
væsenet steget dels som Følge af Oprettelsen af nye Legater dels fordi
det mere og mere bliver nødvendigt at histaa Eforen med Affattelse af
Almindelige Universitetsanliggender.
57
Fortegnelser over Legat-Ansøgerne. Alt dette i Forening bevirker, at Ar-
bejdet er blevet saa meget storre end tidligere, at det overhovedet ikke
kan udføres af det nuværende Personale uden at det overanstrenges.
Dette gælder allerede nu, men Forholdene vil, naar det nye Semester be-
gynder efter Sommerferien med Indtegninger af Studenterne, blive saa-
danne, at en øjeblikkelig Forøgelse af Assistancen er en uundgaaelig
Nødvendighed. Dette er Grunden til, at man ikke har indskrænket sig til
at søge den nye Kontorist ansat fra Begyndelsen af Finansaaret 1916—17,
men tillige søger om Tilladelse til at antage ekstraordinær Medhjælp fra
1. September d. A. indtil Finansaarets Udgang. Denne sidste Medhjælp,
der endmere er paakrævet derved, at adskilligt Arbejde (Registre o. 1.) der
normalt skulde udføres i Forening med det daglige Arbejde, har maattet
udsættes af Mangel paa Arbejdskraft, maatte honoreres med det sanmie
maanedlige Beløb, som Kontoristen skal lønnes med.
Til yderligere Oplysning om Arbejdsforøgelsen skal man anføre føl-
gende Tal:
Universitetslærernes Antal var i 1904—05: 91 og er nu: 102.
I 1904—05 immatrikuleredes 375 Studenter, i 1913—14: 669.
Det samlede Antal Studenter ved Universitetet er ifølge Aarslisten
for 1914—15: 2707 (med de efter Anmeldelsesfristens Udløb tilkomne
ialt 2929).
Antallet af de til Konsistorium indkomne Breve var i 1904—05: 695,
1905—06: 727, 1906—07: 760, 1907—08: 810, 1908—09: 885, 1909—10: 1096,
1910—11: 1062, 1911—12: 1091, 1912—13: 1224 og 1913—14: 1348. En
Optælling af Ekspeditionens Tal viser endvidere, at dette i 1904—05
var: 635 og i 1913—14: 1523.
Disse sidste Tal er formentlig i sig selv tilstrækkelig talende, men
det maa yderligere erindres, at Arbejdsforøgelsen ikke er udtømt med
Forøgelsen af de indkomne Breve og de skriftlige Ekspeditioners Tal,
idet Antallet af personlige Henvendelser paa Kontoret er i stærk Stigning
baade som Folge af Forøgelsen af Universitetslærernes og Studenternes
Tal og fordi disse sidste, ogsaa efter at Anmeldelsen til Aarslisten er fore-
laget i September Maaned, nu hyppigere end for har Ærinde til Kontoret
(Flytnings-Anmeldelser og lign.).«
I Anledning af denne Skrivelse meddelte Ministeriet under 24. Au-
gust 1915, at Folketingets Finansudvalg havde givet sin Tilslutning til,
at der fra 1. September s. A. at regne ansattes en Kontorassistent
paa Konsistoriums Kontor. Den hertil fornødne Bevilling gaves derefter
paa Tillægsbevillingsloven for 1915—16 og paa Finansloven for 1916—17,
jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., henholdsvis Sp. 4009—10 og
Sp. 1315—18.
I den saaledes oprettede Stilling ansatte Konsistorium under 23. No-
vember 1915 Frk. Julie Herskind fra 1. September s. A. at regne.
Som Kontorassistent har Frk. Agnete Clausen været ansat. 1 den
nyoprettede Stilling som Kontorassistent ansattes, efterat Frk. Herskind
havde søgt om Afsked fra Udgangen af November 1916, ved Konsisto-
riums Skrivelse af 25. Januar 1917 Frk. Astrid Jansen fra 1. December
1916 at regne.
I Henhold til Lonningsloven af 22. April 1916 overgik Pedelbud M.
V. Bech til Stillingen som Universitetsbetjent. Ved Ministeriets Skrivelse
Universitetets Aarbog.	s
Universitetet 1915—1920.
af 16. August 1916 tillagdes der ham Bolig i Funktionærboligen ved
Studiegaarden uden Lonningsafkortning i Henhold til § 18 i anførte Lov,
idot Boligen maatte anses som Vederlag for særligt Arbejde. Ved Tje-
nestemandsloven overgik Betjent Bech til Stillingen som Kontorbud ved
Konsistorium, ligesom det ved Tjenestemandsloven fastsatte aarlige Ho-
norar paa 300 Kr. som Bud ved Stipendiebestyrelsen tillagdes ham.
Efterat Universitetsbud Wahl var overgaaet til Stillingen som Bud
ved Universitetsbiblioteket, ansatte Konsistorium under 12. Juni 1919
Johannes Malling som Universitetsbetjent fra 1. Juni 1919 at regne.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 21. Februar
1919 bifaldt Undervisningsministeriet under 6. Marts s. A., at der paa
forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1918—19 under Universitetets
Udgiftspost a. 4. anvendtes 418 Kr. 85 Øre til Honorering af en Ekstra-
arbejder i Universitetets Budstue i Tiden fra 1. September 1918 til 31.
Marts 1919, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2675—78.
I Anledning af en Skrivelse fra Konsistorium til Universitetskvæ-
sturen af 22. Januar 1919 angaaende Opnaaelse af en Bevilling dels til
honning af en ny Universitetsbetjent dels til Honorering af en af de
ældste Betjente for Varetagelsen af de særlige Forretninger ved For-
sendelsen af Tryksager m. v. udtalte Kvæsturen i Skrivelse af 4. Februar
s. A. folgende:
»I Skrivelse af 22. f. M. har Konsistorium udtalt, at med det stadig
stigende Antal Lærere og Studenter er Arbejdet ved Konsistoriums, Fa-
kulteternes og Universitetsfuldmægtigenes Kontorer steget saa stærkt, at
de to ved disse Kontorer ansatte Univers i tetsbet jente ikke længere kan
overkomme det uden Medhjælp. Det er i saa Henseende nærmere an-
fort, at Arbejdet med Forsendelsen af Tryksager, Eksamensopgaver og
lignende nødvendigvis maa være ordnet saaledes, at en større Del af
Forsendelserne, navnlig Eksamensopgaver, Fakultets- og Konsistorie-
Mapper og andre større Forsendelser besørges paa den Maade, at Betjen-
tene, der hver har sin Cykle, personlig udbringer dem til Lærerne;
herved medgaar imidlertid langt mere Tid, end om Postvæsenet kunde
benyttes, og i den sidste Tid har Forholdet været det, at der omtrent
til Stadighed har været 2 Bude i Virksomhed med egentlig Budtjeneste.
Da det imidlertid er nødvendigt, at der stadig er en Betjent til Stede i
Budstuen, hvor han skal give Besked til Besøgende, være til Disposition
for Embedsmændene og Kontorpersonalet, udlevere Tryksager og lig-
nende, har Konsistorium siden Begyndelsen af Efteraarssemestret 1918
set sig nødsaget til at benytte en Ekstraarbejder i Budstuen. Konsisto-
rium har dernæst udtalt, at en saadan Ordning ikke lader sig fortsætte,
idet de to faste Betjentes Arbejdstid derved bliver længere, end det med
Føje kan forlanges af dem; de er nu uafbrudt beskæftigede fra Kl. 9
Morgen indtil Kl. 6—7 Aften og hyppigt endda længere. Konsistorium
anser det derfor for nødvendigt, at der ansættes en 3die Betjent. Saa-
ledes som Forholdene derefter vil blive ordnede, vil den ene Betjent faa
en noget mere betroet Stilling end de to andre, der væsentlig skulde
varetage den egentlige Budtjeneste. Det vil blive ham, der kommer til
at udføre hele det betydelige Arbejde med Ordningen af Forsendelsen.
Adresseskrivning paa Konvolutter og Pakker m. v., hvilket Arbejde efter
Kontorets Karakter som Central-Bureau for Universitetet og dets mange
Almindelige Universitetsanliggender.
59
Institutter efterhaanden liar antaget et overordentlig stort Omfang; han
vil endvidere som den, der til Stadighed skal være til Stede i Budstuen,
komme til at fungere som et Mellemled mellem Kontoret og de to andre
Betjente. Konsistorium anser det derfor for meget ønskeligt, om der
kunde tillægges ham et Honorar paa 300 Kr. aarlig for Varetagelsen af
de særlige Forretninger ved Forsendelsen af Tryksager m. v.
Under Henvisning til det saaledes anførte har Konsistorium udbedt
sig en Udtalelse fra Universitetskvæsturen om Bevilling dels af Lønning
til en Universitetsbetjent ved Universitetets Kontorer dels af det oven-
nævnte Honorar til en af Betjentene for Varetagelsen af de særlige For-
retninger ved Forsendelsen af Tryksager m. v.
Efter hvad der saaledes er oplyst om Arbejdsforholdene for Budene
ved Konsistoriums Kontorer haves der fra Kvæsturens Side intet mod
de fremsatte Forslag at erindre, og man skal derfor med Bemærkning, at
Begyndelseslønnen for den ønskede nye Betjent i Henhold til § 18 i
Lønningsloven af 22. April 1916 vil andrage 1350 Kr., foreslaa en Ind-
stilling til Undervisningsministeriet om, at Universitetets Udgiftspost a.
4., Den samlede Lønningssum, ved Ændringsforslag til Finanslovforsla-
get for 1919—20 søges forhøjet dels med 1350 Kr. som Begyndelsesløn
for en ny Universitetsbetjent ved Universitetets Kontorer dels med 300
Kr. som Honorar til en af Betjentene sammesteds for Varetagelsen af
de særlige Forretninger ved Forsendelsen af Tryksager m. v.«
I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 7. Februar
1919 Indstilling til Undervisningsministeriet, der imidlertid i Skrivelse
af 5. Marts s. A. udtalte, at det paa det anførte Tidspunkt ikke saa sig
i Stand til at fremsætte Forslag om de ansøgte Bevillinger. Under 20.
Juni 1919 fornyede Konsistorium sit Andragende med Indstilling om Sa-
gens Fremme paa Finansloven for 1920—21, og i Skrivelse af 4. Juli s. A.
meddelte Ministeriet derefter, at der ved Udarbejdelsen af Universitetets
Budget for 1920—21 vilde blive optaget Forslag om Bevilgelsen af 1350
Kr. som Begyndelseslønning for en ny Universitetsbetjent ved Universi-
tetets Kontorer, men at Spørgsmaalet om et særligt Honorar til den ene
af Betjentene først kunde afgøres, naar de nye Lonningslove kom til at
foreligge. Ved § 13 i Normeringsloven for 1920—21 oprettedes derefter
en ny Stilling som Kontorbud ved Konsistoriums Kontor, jfr. Anmærk-
ningerne til Finanslovforslaget for 1920—21, Rigsdagstidende for 1919—
20, Tillæg A., Sp. 1443—44. I den saaledes nyoprettede Stilling som
Kontorbud ansatte Konsistorium under 22. September 1920 Carl Eister
fra 1. April s. A. at regne.
Da de forud for Normeringsloven for 1920—21 ved Konsistoriums
Kontor ansatte to Betjente ikke kunde overkomme at udføre Budtjene-
sten alene, havde Konsistorium allerede under 4. September 1919 ind-
givet Andragende til Undervisningsministeriet om, at der fra 1. s. M. at
regne maatte anvendes 200 Kr. maanedlig til Honorering af Ekstraassi-
stance indtil Finansaarets Udgang, og i Henhold hertil bifaldt Ministeriet
i Skrivelse af 23. September 1919, at der paa forventet Tillægsbevilling
for Finansaaret 1919—20 under Universitetets Udgiftspost a. 4. udrededes
ialt 1400 Kr. til Honorering af Ekstraassistance til Udførelsen af Budtje-
neste ved Universitetets Kontorer i Tiden fra 1. September 1919 til 31.
Marts 1920. Som Følge af den ene af Universitetshetjentenes Sygdom i
Universitetet 1915—1920.
»•. Vj., Maaned blev det endvidere nødvendigt al anvende yderligere 225
Kr. til Ekstrahjælp, og Ministeriet bifaldt derefter under 24. Marts 1920
i Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 2. s. M., at der
paa forventet Efterbevilling udrededes yderligere 225 Kr. i det anførte
Øjemed. Paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20 bevilgedes herefter ialt
1625 Kr. til Ekstraassistance ved Udforeisen af Budtjenesten ved Kon-
sistorium, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 4679—80, og
Tillæg B., Sp. 3231—34.
I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af
20. Maj 1916 beskikkede Undervisningsministeriet under 3. Juni s. A.
hidtilværende 1. Universitetspedel, Løjtnant Niels Peter Petersen og hid-
tilværende konstitueret 2. Universitetspedel, rand. phil. Ivar Folmer
Bachevold til henholdsvis 1. og 2. Universitetsfuldmægtig ved Universi-
tetet fra 1. April 1916 at regne med den for disse Stillinger ved Lov
af 22. April 1916 § 13 bestemte Lønning og saaledes, at Tjeneste-
alderen fastsættes til at regnes for 1. Universitetsfuldmægtig fra 1. Sep-
tember 1890 og for 2. Universitetsfuldmægtig fra 1. Februar 1907.
I Henhold til et derom indgivet, af Universitetskvæsturen og Konsi-
storium under 27. September 1916 og 28. Oktober s. A. anbefalet An-
dragende bifaldt Undervisningsministeriet under 23. November 1916, at
der af Universitetets Udgiftspost 1., Forskellige løbende og ekstraord i na^re
Udgifter, for Finansaaret 1916—17 udbetaltes 160 Kr. til 1. Universitets-
fuldmægtig P. Petersen og 60 Kr. til 2. Universitetsfuldmægtig F. Bache-
vold som Refusion af de af dem ved deres Udnævnelse i sin Tid til deres
Formænd i de paagældendc Stillinger i Naadensaaret udredede Beløb af
tilsvarende Størrelse.
Under 10. Oktober 1916 indgav Universitetsfuldmægtig P. Petersen
Andragende om, at der maatte blive meddelt ham Afsked med Pension
fra 1. April 1917 at regne. I Skrivelse af 3. November 1916 meddelte
Undervisningsministeriet derefter i Overensstemmelse med Konsistori-
ums Indstilling af 24. Oktober s. A. Universitetsfuldmægtig Petersen Af-
sked fra den af ham beklædte Stilling fra 31. Marts 1917 at regne. Med
Hensyn til Fuldmægtig Petersens Pension afgav Universitetskvæsturen
under 15. Januar 1917 en Erklæring, hvori det udtaltes, at der — da Fuld-
mægtig Petersen først ved Lonningsloven af 22. April 1916 havde op-
naaet Ret til Pension — frembød sig Tvivl saavel med Hensyn til hvil-
ken Tjenestetid som hvilken Embedsindtægt, der skulde lægges til Grund
for Pensionsberegningen. Kvæsturen henstillede derfor, at der eventuelt
søgtes tillagt Fuldma^gtig Petersen en Understøttelse til Supplering af
den Pension, der efter Loven maatte tilkomme ham. I Skrivelse af 23.
Januar 1917 foretog Konsistorium derefter Indstilling til Undervisnings-
ministeriet i Sagen, idet man sluttede sig til Kvæsturens Forslag om, at
Pensionen ved en Understøttelse suppleredes op til det Beløb, som vilde
være tilkommet ham, saafremt der efter hans Tjenestetid ved Universi-
tetet kunde tillægges ham højeste Pension. Undervisningsministeriet
meddelte derpaa under 14. Februar 1917, at det kunde tiltræde, at Gen-
nemsnittet af Fuldmægtig Petersens Indtægt i de sidste 5 Aar — dog
ikke heri indbefattet Sportlerne fra almindelig Forberedelseseksamen —
lagdes til Grund ved Pensionsberegningen, hvorhos det udtaltes, at der
Almindelige Universitetsanliggender.
61
ved 3. Behandling af Finanslovforslaget for 1917—18 var stillet Forslag
om at tillægge ham Pensionsanciennitet fra 1. April 1887, jfr. Rigsdags-
tidende for 1916—17, Tillæg B., Sp. 1065—68.
Den ved Fuldmægtig Petersens Afgang ledigblevne Stilling blev op-
slaaet vakant, og der indkom 12 Ansøgninger om den. I Skrivelse af 26.
Marts 1917 indstillede Konsistorium Overretssagfører E. P. G. Bech og
Undervisningsministeriet beskikkede derpaa under 12. April 1917 nævnte
Overretssagfører Erik Peter Georg Bech til 1ste Universitetsfuldmægtig
fra 1. s. M. at regne.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 14. Juni 1917
bifaldt Undervisningsministeriet i Skrivelse af 6. Juli s. A., at den ved
Ministeriets Skrivelse af 14. April 1883 og 18. November 1898 fastsatte
Betaling af 1 Kr. pr. Eksaminand til hver af de to Universitetsfuldmæg-
tige og 1 Kr. pr. Eksaminand til anden Betjening ved Assistance ved den
almindelige Forberedelseseksamen forhøjedes saaledes, at der for den
nævnte Assistance betaltes 4 Kr. pr. Eksaminand. Konsistorium fordelte
ved Skrivelse af 17. Juli 1917 de 4 Kr. saaledes, at 1 Universitetsfuld-
mægtig fik 1 Kr., 2. Universitetsfuldmægtig 2 Kr., medens den resterende
1 Kr. kunde anvendes til anden Betjening.
I Skrivelse af 22. December 1919 meddelte Undervisningsministeriet,
at der under 5. s. M. var meddelt Universitetsfuldmægtigene cand. jur.
E. T. G. Bech og cand. phil. I. F. Bachevold kongelig Udnævnelse fra 1.
Oktober 1919 at regne.
Under 2. Juli 1920 bifaldt Undervisningsministeriet, at cand. theol.
I. Andersen varetog 2. Universitetsfuldmægtig Bachevolds Embedsfor-
retninger under dennes Sygdom foreløbig for en Tid af 3 Maaneder og
at der herfor ydedes ham et Honorar af 400 Kr. maanedlig, som kunde
udbetales paa forventet Tillægsbevilling. Ved Skrivelse af 23. September
1920 bifaldt Ministeriet endvidere, at der ogsaa for September Maaned
1920 stilledes 400 Kr. til Raadighed til Honorering af cand. theol. Okke
Gram for at vikariere for Fuldmægtig Bachevold i den anførte Maaned.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21 bevilgedes derpaa i nævnte Øje-
med et Beløb af 1600 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg A.,
Sp. 4079—80.
Under Henvisning tilden betydelige Stigning i Antallet af Studenter
og Universitetslærere og den omfattende Forøgelse af Universitetets
Virksomhedsomraade, som de senere Aar havde medført, indgav Konsi-
storium under 30. Januar 1918 med Universitetskvæsturens Tilslutning i
Skrivelse af 29. s. M. Andragende til Undervisningsministeriet om, at der
ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1918—19 maatte blive søgt
bevilget Lønning til en ved Konsistoriums Kontor ansat 3. Universitets-
fuldmægtig. Den Gerning, der hovedsagelig ønskedes henlagt til denne
ny Fuldmægtig, var dels Arbejdet med Administration af Studenter-
bespisningen dels den Universitetssekretæren hidtil paahvilende In-
spektion af Universitetets Hoved- og Anneksbygning og Studiegaarden
foruden det andet Arbejde, som passende maatte kunne henlægges til en
Mand med den praktiske Uddannelse, der vilde blive krævet af den, som
antoges til Stillingen.
I Henhold til denne Indstilling blev der paa Finansloven for 1918—19
62
Universitetet 1915—1920.
stillet et Beløb af 3000 Ivr. til Raadighed i nævnte Finansaar til Hono-
rering af en Del af det Universitetssekretæren og Konsistoriums Kontor
paahvilende Arbejde, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp.
1561—64. At denne Ordning blev truffet, havde sin Grund i, at Ministe-
riet vel var enigt i, at der tiltrængtes en øjeblikkelig Forøgelse af Kon-
torets Arbejdskraft, men dog maatte ønske en nærmere Drøftelse og Un-
dersøgelse af de forskellige Muligheder, der frembød sig.
Til at varetage det til den paatænkte Stilling bestemte Arbejde antog
Konsistorium under 27. Marts 1918 Skriver i Universitetskvæsturen Lud-
vig Larsen fra 1. April s. A. at regne mod et maanedligt Honorar af 250
Kr. Under 3. April s. A. meddelte Universitetskvæsturen derefter Skriver
I>arsen Tjenestefrihed for et Aar fra 1. April 1918.
I Skrivelse af 9. December 1918 fornyede Konsistorium sit Andra-
gende om Tilvejebringelse af Hjemmel for Ansættelsen af en ny 3. Uni-
versitetsfuldmægtig, idet der i saa Henseende navnlig henvistes til, at
Gennemførelsen af det Ministeriet forelagte Forslag om Ordningen af
l niversitetets Legalvæsen vilde gøre det nødvendigt, at der gaves Sti-
pendiebestyrelsens Sekretær en fast Medhjælp, og at man ved Fremsæt-
telsen af Forslaget havde paaregnet, at denne Medhjælp kunde ydes af
den omhandlede Fuldmægtig. Samtidig indstillede Konsistorium, at der
i Betragtning af Ludvig Larsens Tjenestetid ved Universitetskvæsturen
fra 1905 tillagdes ham 4 Aars Anciennitet som 3. Universitetsfuldmægtig.
I Skrivelse af 14. Januar 1919 meddelte Ministeriet imidlertid, at det
inaatte foretrække i hvert Fald endnu et Aar at fortsætte med den mid-
lertidige Ordning (med Medhjælp for Universitetssekretæren og Konsi-
storiums Kontor). I Anledning heraf indstillede Konsistorium i Skrivelse
til Ministeriet af 14. Februar 1919 under Henvisning til, at Skriver Lar-
sens Stilling som Ekstraassistent ved Konsistorium ikke burde blive rin-
gere, end om han var forblevet i Universitetskvæsturen, at der ved Æn-
dringsforslag til Finanslovforslaget for 1919—20 søgtes bevilget 3600 Kr.
som Honorar for ham. Paa Finansloven for 1919—20 bevilgedes der der-
efter 3600 Kr. i det anførte Øjemed, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Tillæg B., Sp. 1631—32.
I Anledning af derom fra Konsistorium under 22. September og 14.
Oktober 1919 med Universitetskvæsturens Tilslutning fremkomne Ind-
stillinger om, at der maatte blive ydet Skriver Larsen dels et overordent-
ligt Løntillæg dels en Forhøjelse af det ham tillagte midlertidige Ho-
norar, bifaldt Undervisningsministeriet i Skrivelse af 9. December 1919,
at der paa forventet Tillægsbevilling udbetaltes Skriver Larsen et Beløb
af 1071 Kr., nemlig dels 360 Kr. svarende til det overordentlige Løntillæg
i Henhold til Lov af 4. August 1919, der vilde være tilfaldet ham som
Skriver i Universitetskvæsturen, dels 711 Kr. svarende til Differencen for
Tiden 1. Oktober 1919 til 31. Marts 1920 mellem det ham tillagte Honorar
af 3600 Kr. aarlig og den Lønning paa 5022 Ivr., der efter Loven af 12.
September 1919 vilde være tilfaldet ham fra 1. Oktober 1919, saafremt
han var blevet i sin Stilling ved Universitetskvæsturen, jfr. Rigsdagsti-
dende for 1919—20, Tillæg B., Sp. 3231—32.
Under 20 Juni 1919 indgav Konsistorium paany Andragende til Un-
dervisningsministeriet om Oprettelsen af en Stilling for en 3. Universi-
tetsfuldmægtig ved Fremsættelsen af et hertil sigtende Forslag paa Fi-
Almindelige Universitet sanliggen der.
63
nanslovforslaget for 1920—21. I Henhold hertil optog Ministeriet paa
Forslaget om Normeringsloven for 1920—21 Forslag om Oprettelsen af
en saadan Stilling, men dette Forslag kom ikke til at nyde Fremme, idet
det ved 2. Behandling af Lovforslaget blev udtaget af dette efter Æn-
dringsforslag fra Folketingets Lonningsudvalg. I Skrivelse af 10. Juli
1920 indstillede Konsistorium derefter — under Henvisning til, at om-
meldte L. Larsen ikke ved sin Overtagelse af en Stilling, som han med
fuld Føje kunde betragte som et Avancement, burde komme til at lide
noget Indtægtstab — til Undervisningsministeriet, at der paa forventet
Tillægsbevilling for Finansaaret 1920—21 tillodes afholdt et Beløb af
7000 Kr. til Honorering af hans Arbejde. I Anledning heraf meddelte
Ministeriet i Skrivelse af 19. Januar 1921, at det i Henhold til Lønnings-
raadets, af Finansministeriet og Folketingets Lonningsudvalg tiltraadte
Indstilling kunde bifalde, at der tillagdes fhv. Skriver i Universitets-
kvæsturen L. Larsen som midlertidig Medarbejder i Konsistoriums Kon-
tor et Honorar paa 4500 Kr. aarlig samt et midlertidigt Tillæg af 30 pCt.
efter de sædvanlige Regler fra 1. April 1920 at regne.
17. Kontoen for Udgifter ved Konsistorium.
(Journ. Nr. 117/1915, 327/1916, 244/1916, 133/1917, 124/1918, 109/1919,
170/1920 og 161/1921.)
1.	Underkonto 1., Til Udgivelse af Festskriftet, har i Finansaarene
1915—16, 1916—17, 1917—18, 1918—19 og 1919—20 været opfort med et
anslaaet Beløb af 1800 Kr. Paa Finansloven for 1920—21 forøgedes Un-
derkontoen med 3000 Kr. til et anslaaet Beløb af 4800 Kr.. jfr. Rigs-
dagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1467—68.
Udgifterne har været følgende:
1915—16: 2279 Kr. 53 Øre, 1916—17: 2738 Kr. 68 Øre, 1917—18: 5777
Kr., 16 Øre, 1918—19: 4827 Kr. 62 Øre, 1919—20: 5720 Kr. 26 Øre og 1920
—21: 8664 Kr. 81 Øre.
2.	Underkonto 2., Andre Udgifter (Konsistoriums Normalsum) var
paa Finansloven for 1915—16 opført med 5430 Kr. Dette Beløb blev paa
Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar tilladt overskredet med 240
Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 2417—18.
Paa Finansloven for 1916—17 bevilgedes en aarlig Forøgelse af Nor-
malsummen med 380 Kr. til 5810 Kr. til Betaling af Telefonabonnementer
ved den nye Studiegaard. For selve Finansaaret 1916—17 bevilgedes For-
øgelsen dog kun med 7/i2 Beløbet = 221 Kr. 67 Øre, jfr. Rigsdags-
tidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1337—38. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1916—17 bevilgedes til Dækning af Overskridelse i Finansaaret ialt
3022 Kr. 50 Øre, nemlig 522 Kr. 50 Øre til Anskaffelse af en ny Skrive-
maskine og 2500 Kr. til Imødegaaelse af forskellige andre Udgifter, hvoraf
431 Kr. 09 Øre hidrørte fra Immatrikulationsfesten, 927 Kr. 94 Øre fra
Studiegaandens Indvielse og c. 350 Kr. fra Assistance under Universitets-
fuldmægtig Petersens Sygdom, jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg
A., Sp. 4251—52 og Tillæg B., Sp. 2429—30. Paa Tillægsbevillingsloven
for 1917—18 bevilgedes under Hensyn til Prisstigningen et Beløb af 3000
04
Universitetet 1915—1920.
Kr. til Dækning at forøgede Udgifter, jfr. Rigsdags tidende for 1917—18,
Tillæg B., Sp. 2189—90.
Paa Finansloven for 1918—19 udskiltes fra Underkontoen et Beløb af
500 Kr., der under en ny Underkonto 2. stilledes til Raadighed som
»Honorar til Studentersangforeningen for Medvirken ved Universitets-
fester«, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg A., Sp. 1371—74. Det
som Konsistoriums Normalsum hidtil bevilgede Beløb af 5810 Kr. stil-
ledes under en ny Underkonto 3. til Disposition til Afholdelse af »Andre
Udgifter«. Paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 bevilgedes 4500 Kr.
til Dækning af den som Følge af Prisstigningen fremkomne Merudgift
paa Kontoen, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2693—96,
medens der paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20 bevilgedes 6500 Kr.
i samme Øjemed, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20 Tillæg B., Sp. 3271
—72.
Paa Finansloven for 1920—21. jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Til-
læg A., Sp. 1467—68, forhøjedes Udgiftspost d. 3., Andre Udgifter, med
4390 Kr. til 10,200 Kr. under Hensyn til, at Budgettet for det paagældende
Finansaar skulde lægges efter det forandrede Prisniveau. Paa Tillægs-
bevillingsloven bevilgedes derhos til Dækning af forøgede Udgifter et
Beløb af 4500 Kr.. jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg B., Sp.
3129—32.
18. Studiegaarden.
Bygningens Opforelse.
(Journ. Nr. 100/1910 og 158/1914.)
De Forarbejder, der ligger til Grund for Loven af 1. April 1914 om
Opførelsen af en Laboratoriebygning for Universitetet og en dertil knyttet
Bygning for Tjenestemænd, er udførligt fremstillede i den af »Universi-
tetskommissionen af 7. Oktober 1912« i 1913 afgivne Betænkning under
Afsnit II, Side 39—65. Angaaende disse Forarbejder kan derfor i det
hele henvises til Betænkningen. Den anførte Lov, om hvis Motiver hen-
vises til Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 4095—4100, er saa-
lydende:
§ 1.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til paa
de Kommunitetet tilhørende Grunde Matr. Nr. 239, 98, 101, 102, 103—04
og 105 i Københavns Norre Kvarter, der fra denne Lovs Ikrafttra*den
overgaar til Universitetets Eje, at lade opføre en Laboratoriebygning for
Universitetet og en dertil knyttet Bygning for Tjenestemænd.
§ 2.
Til Udgiften herved kan der anvendes indtil 482,000 Kr., som ud-
redes af Kommunitetets Midler.
Paa det Tidspunkt, da Opførelsen af Laboratoriebygningen skulde
finde Sted, var Kommunitetet paa Grund af den da herskende Penge-
mangel ude af Stand til at tilvejebringe den fornødne kontante Kasse-
beholdning til Gennemførelse af Loven af 1. April 1914, og det var derfor
Almindelige Universitetsanliggender.
65
Universitetet en stor Hjælp, at Direktionen for Carlsbergfondet bered-
villig tilbød at yde Kommunitetet de fornødne Forstrækninger til Arbej-
dets Iværksættelse. Under 6. Oktober 1914 henvendte Universitetskva^-
sturen sig i Henhold til dette Tilbud til Carlsbergfondet om et midler-
tidigt Laan paa 500,000 Kr., nemlig 482,000 Kr. til Byggearbejder og 18,000
Kr. til Hjælp til Indfrielse af Prioriteter, og i Skrivelse af 8. s. M. erklæ-
rede Fonden sig villig til at yde dette Laan. I Overensstemmelse med
Kvæstorens Indstilling af 16. s. M. bifaldt Ministeriet derefter under 6.
November 1916, at Kommunitetet optog det ommeldte Laan paa 500,000
Kr. paa nærmere angivne Betingelser, derunder bl. a. at Laanet skulde
forrentes med 41/, pCt. p. a. og være fuldt tilbagebetalt senest 1. Januar
1920. I Skrivelse af 3. Februar 1915 udtalte Universitetets Rektor overfor
Carlsbergfondets Direktion en varm Tak for den Beredvillighed, hvormed
Fondet havde ydet Universitetet sin Stolte i Sagen.
Efter Forholdene blev det kun nødvendigt for Kommunitetet at laane
320,000 Kr. hos Carlsbergfondet. Dette Beløb var allerede i Slutningen af
Juni 1917 fuldt tilbagebetalt.
I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 19.
November 1914 bifaldt Ministeriet under 25. s. M., at der til Varetagelse
af Universitetets Interesser under Opførelsen af Laboratoriebygningen
nedsattes et Byggeudvalg, bestaaende af Referendarius consistorii Pro-
fessor H. Munch-Petersen, Professor Kr. Erslev og Universitetskvæstor
K. Goos med Universitetsinspektør P. Fønss som Sekretær. Ministeriet
meddelte samtidig, at det efter Omstændighederne kunde gaa med til,
at der af Byggesummen ydedes Honorar til Kvæstor Goos og Inspektør
Fønss for deres Virksomhed i Udvalget, saaledes at Honorarerne bereg-
nedes efter Beløb af henholdsvis 500 Kr. og 300 Kr. for et fuldt Aar.
Under 17. December 1914 bemyndigede Ministeriet Udvalget til at kon-
trollere de indkommende Bygningsregninger og meddele Universitets-
kvæsturen Udgiftsordre paa Beløbene. Ved Professor Erslevs Udnæv-
telse til Rigsarkivar udtraadte han af Udvalget, uden at der i den Anled-
ning udnævntes noget nyt Medlem i hans Sted.
»Studiegaarden« med tilhørende Funktionærbolig opførtes i Løbet
af Aarene 1915—1916 for Kommunitetets Regning. De egentlige Byg-
ningsudgifter udgjorde 467,816 Kr. 78 Øre, men ved Siden heraf bidrog
Kommunitetet med 61,742 Kr. 64 Øre dels til Anskaffelse af faste Bænke
og Reoler dels til Køb af Møbler og lignende Inventar, hvørhos Univer-
sitetet foretog Anskaffelser for 35,842 Kr. 24 Øre. Herom henvises til
nedenstaaende Afsnit om Laboratoriebygningens Forsyning med Inven-
tar m. v. Den samlede Udgift ved Studiegaardens Opførelse og Montering
blev herefter ialt 565,401 Kr. 66 Øre, hvoraf 529,559 Kr. 42 Øre faldt paa
Kommunitetet og 35,842 Kr. 24 Øre paa Universitetet.
Studiegaardens Indvielse foregik d. 16. Oktober 1916 ved en Fest,
ved hvilken Universitetets Rektor, Professor, Dr. J. L. Heiberg holdt
Festtalen.
Universitetets Aarbog.
66
Universitetet 1915—1920.
Fastsættelse af Studiegaardens Annua og Assistanceforhold.
(Journ. Nr. 183/1915.)
Under 30. Juni 1915 afgav Byggeudvalget ved Fremsendelsen af de
fra Forstanderne for Studiegaardens Laboratorier indhentede Erklæ-
ringer følgende Forslag med Hensyn til Bestemmelsen af Studiegaardens
Annua og Assistanceforhold:
»De nuværende Annua er alle beregnede paa al afholde samtlige Ud-
gifter ved Laboratoriernes Drift, altsaa ikke alene de af Laboratoriernes
videnskabelige eller Undervisnings-Formaal flydende Udgifter, men og-
saa Udgifter til Rengøring, Vedligeholdelse af almindeligt Inventar o. 1.
Ligeledes er Udgifterne til Assistance for Forstanderne — hvor saadan
Assistance findes — hidtil blevet afholdt af de paaga>ldende Annua und-
tagen for det psykofysiske Laboratoriums Vedkommende, idet Lønningen
for dette Laboratoriums Assistent, der deltager i Undervisningen, er
opfort under den almindelige Lønningskonto. For det juridiske Labora-
toriums Vedkommende er endvidere Udgiften til Husleje samt en Del
af Udgiften til den praktiske Docents Lønning indbefattet under Annuet.
Om særlige Udgifter til Brændsel og Belysning har der hidtil kun været
Tale for det juridiske Laboratoriums Vedkommende, idet alle de andre
Laboratorier har til Huse i Universitetets egne Bygninger, saaledes at
deres herhenhørende Udgifter er afholdte af Universitetets Udgiftspost
k. 4. sammen med den paagældende Bygnings Udgifter til Brændsel og
Belysning. For det juridiske Laboratorium er derimod ogsaa disse Ud-
gifter afholdt af Annuet (Brændselsudgiften indbefattet under Huslejen).
Naar nu Laboratorierne samles i en Bygning, der alene er bestemt
for dem, bliver det muligt paa forskellige Omraader at indføre en Fælles-
drift, saaledes at alle Udgifter til Rengøring, Brændsel og Belysning, Ved-
ligeholdelse af almindeligt Inventar o. 1. afholdes af en for hele Byg-
ningen fælles Driftssuin. Ved en saadan Ordning, der jo utvivlsomt vil
være den mest økonomiske, vil da tillige opnaas, at de for de enkelte
Laboratorier bestemte Annua kun kommer til at omfatte de Udgifter, der
angaar Laboratoriernes videnskabelige og Undervisnings-Formaal. Naar
Annuerne befries for alle de Udgifter, der ikke vedrører disse Formaal,
vil det for Forstanderne blive muligt med ganske anden Sikkerhed end
hidtil at lægge og gennemføre Laboratoriets Budget, idet han er uaf-
hængig af Udgifterne til Rengøring, Inventar o. 1., af hvilke navnlig Ud-
giften til Inventar kan være stærkt svingende.
Som foran bemærket har hidtil ogsaa for de fleste Laboratoriers Ved-
kommende Udgiften til Assistance været opført under Annuerne. Ogsaa
denne Udgift vil det formentlig være rigtigt nu at udskille fra Annuerne
og henføre under Universitetets almindelige Lønningskonto, i Lighed
med hvad der er Tilfældet for Assistancen ved Universitetets andre vi-
denskabelige Institutter.
Udgifterne ved de 6 Laboratorier, som skal have Lokaler i Studie-
gaarden, vil da falde i følgende 4 Hovedafdelinger: A. Annua, B. Assi-
stance, C. Almindelige Driftsudgifter, D. Bygningsvedligeholdelse, som
man i det følgende skal behandle liver for sig.
Almindelige Universitetsanliggender.
67
A. Annua.
Som Bilag VII vedlægges en Opgørelse over de nuværende og de
foreslaaede Annuers Anvendelse.
Det teologiske Laboratorium's Annuum (Universitetets Udgiftspost c.
20)	er nu 1400 Kr., det samme Beløb hvortil Annuet blev fastsat ved
Laboratoriets Oprettelse i 1903, jfr. Rigsdagstidenden 1902—03, Tillæg
A. Sp. 1087—88. Af dette Beløb anvendes 1000 Kr. til Bøger og Indbin-
ding, medens Resten benyttes til Rengøring, Vedligeholdelse og Assi-
stance. Det fremtidige Annuum, der efter det foran anførte hovedsagelig
skal anvendes til Bøger og Indbinding, idet delte Laboratoriums Ud-
gifter til videnskabelige og Undervisnings-Formaal saa godt som ude-
lukkende angaar Boganskaffelser, er af Forstanderen foreslaaet sat til
1400 Kr., dels under Hensyn til Ønskeligheden af at faa Summen til
Indkøb af Bøger forhøjet dels fordi Udgiften til Indbinding paa Grund
af højere Priser er steget.
Det juridiske Laboratoriums Annuum (Universitetets Udgiftspost c.
21)	er ligeledes endnu af samme Størrelse som ved Laboratoriets Op-
rettelse i 1903, nemlig 4500 Kr., jfr. Rigsdagstidenden 1902—03, Tillæg
A. Sp. 1087—90. Som det i Forstanderens Andragende nærmere er for-
klaret, var der af dette Beløb oprindelig beregnet 1100 Kr. til Bøger og
Indbinding, medens der i de senere Aar kun har kunnet anvendes c.
775 Kr. hertil og i Aaret 1914—15 endog kun c. 700 Kr. Dette Beløb er
utvivlsomt alt for lille til at tilfredsstille Laboratoriets Behov, og For-
standeren har derfor under Henvisning navnlig til de stigende Priser
paa Bogbinderarbejde og paa visse Dele af Litteraturen foreslaaet det
sat noget højere end det oprindelig beregnede Beløb, nemlig til 1400 Kr.
De andre her i Betragtning kommende Udgifter (til Skrivematerialier,
Afskrivning, Porto o. 1.) har i de sidste Aar udgjort c. 275 Kr. Ogsaa
for disse Udgifters Vedkommende foreslaar Forstanderen en mindre
Forhøjelse som en simpel Følge af de større Lokaler og det storre Antal
Besøgende, der kan ventes, — nemlig til 400 Kr. Det samlede Annuum
er saaledes foreslaaet sat til 1800 Kr.
Det statistiske Laboratorium. Ved Laboratoriets Oprettelse i 1892
fastsattes Annuet (Universitetets Udgiftspost c. 12) til 1500 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende 1891—92, Tillæg B., Sp. 259—62. Det forhøjedes ved Finans-
loven for 1901—02, jfr. Rigsdagstidenden 1900—01, Tillæg B. Sp. 351—54
til 1800 Kr., ved Finansloven for 1905—06, jfr. Rigsdagstidenden 1904—
05 Tillæg B., Sp. 947—48, til 2000 Kr., ved Finansloven for 1907—08, jfr.
Rigsdagstidenden 1906—07, Tillæg B., Sp. 2145—46, til 2600 Kr., ved
Finansloven for 1910—11, jfr. Rigsdagstidenden 1909—10 Tillæg A., Sp.
1259—62, til 2900 Kr. og ved Finansloven for 1913—14, jfr. Rigsdagstiden-
den 1912—13, Tillæg A., Sp. 1191—92, til sit nuværende Belob 3100 Kr.
Af dette Beløb anvendes c. 1000 Kr. til de her i Betragtning kommende
Formaal. Paa Grund af den voksende Tilstrømning af Studerende, de
stadig stigende Udgifter til Bøger og Indbinding samt for at Laboratoriet
kan blive sat i Stand til at medvirke ved specielle statistiske Undersø-
gelser — hvad det i de senere Aar har været afskaaret fra paa Grund
Universitetet 1915—1920.
al Annuets Knaphed — foreslaar Forstanderen det fremtidige Annuum
sat til 1600 Kr.
Det filologisk-historiske Laboratorium. Ved Laboratoriets Opret-
telse i 1896 fastsattes Annuet (Universitetets Udgiftspost c. 15) til 3500
Kr., jfr. Rigsdagstidenden 1895—96, Tillæg A., Sp. 1005—08 og Tillæg B.,
Sp. .52.)—28 samt 1897—98, 1 illæg B., Sp. 459—60. Nogen Forøgelse af
dette Belob har ikke fundet Sted; derimod blev der ved Finansloven for
1912—1.'} ekstraordinært bevilget 500 Kr. til Anskaffelse af religions-
historiske Værker, jfr. Rigsdagstidenden for 1911—12, Tillæg A., Sp.
1177—78. Om en Forøgelse af Annuets ordinære Beløb er dog af For-
standeren indgivet Ansøgning i 1913 og derefter i 1914, men paa Grund
af den i sidste Aar indtraadte ekstraordinære Situation naaede Forslaget
ikke at komme til Rigsdagens Behandling, idet det efter at være optaget
paa det oprindelig udarbejdede Finanslovforslag blev udtaget af dette
forinden dets Forelæggelse. Efter de sidste 5 Aars Gennemsnit anvendes
af det ovennævnte Annuum paa 3500 Kr. c. 2400 Kr. til de her i Betragt-
ning kommende Udgifter, nemlig til Papir, Porto m. fl. Administra-
tionsudgifter c. 230 Kr., til Bøger c. 1265 Kr. og til Indbinding c. 900 Kr.
Til disse Poster onsker Forstanderen at kunne anvende henholdsvis
300 Kr., 2800 Kr. og 1400 Ivr., saaledes at Annuet ialt bliver paa 4500 Kr.
Medens Forhøjelsen fra 230 Kr. til 300 Kr. med Lethed vil forstaas alene
ud fra de større Forhold, hvorunder Laboratoriet kommer til at virke,
og den stærke Stigning i Frekvensen af Laboratoriet, der har fundet Sted
i de senere Aar og som selvfølgelig yderligere vil tiltage i de nye Lokaler,
kræver derimod Forhøjelsen til Bøger og Indbinding en nærmere Be-
grundelse. Af Forstanderen er det da ogsaa med en Henvisning til den
i Andragendet af 1914 meddelte Oversigt over Annuets Anvendelse i
Aarene 1896 til 1914 forklaret, at de senere Aars lave Anskaffelsessum
til Boger ikke er stemmende med de Krav, som Laboratoriet skal fyldest-
gøre, og alene skyldes den uundgaaelige Stigning, der siden 1910—11 er
indtraadt i Udgifterne til Administration, Assistance og Rengøring. Disse
Forhold har medfort, at Boganskaffelserne er gaaet ned med over en
Trediedel, idet de lige siden Laboratoriets Oprettelse, jfr. Rigsdagstiden-
den 1897—98, Tillæg B., Sp. 459—60, har udgjort mellem 2000 og 2200
Ivr. Hertil kommer yderligere, at Antallet af de Fag, som Laboratoriet
skal repræsentere, i de seneste Aar er forøget med Religionshistorie og
ved Indflytningen i de nye Lokaler vil blive forøget med Arkæologi, til
hvilke Fags Vedligeholdelse ikke kan paaregnes under 600 Kr. aarlig.
Som en almindelig Bemærkning skal endelig anføres, at Laboratoriet
ialt vil komme til at omfatte 9 Fag, saaledes at Udgiften til hvert Fag
kun bliver lidt over 300 Kr. I Forhold til Udlandets Laboratorier, der
hver kun omfatter 1 Fag, hvortil der anvendes langt betydeligere Beløb,
maa det da siges, at den ved vort Universitet trufne Ordning kun med-
fører meget beskedne Udgifter. Hvad endelig angaar Forhøjelsen af Be-
løbet til Indbinding er denne en nodvendig Følge af den højere Anskaf-
felsessum lil Bøger og de stegne Bogbinderpriser.
Det psykofijsiske Laboratorium, der havde bestaaet siden 1886 som
en privat Institution, overgik i 1893 til Universitetet med et Annuum (nu
Universitetets Udgiftspost c. 14.) paa 600 Kr., der i 1910 forhøjedes til
1000 Kr., jfr. Rigsdagstidenden 1892—93, Tillæg A., Sp. 981—84, 1893—
Almindelige Uiiiversitetsanliggender.
69
94, Tillæg A., Sp. 973—76 og 979—80 og 1909—10, Tillæg A., Sp. 1261—
62. Dette Beløb, hvoraf den langt overvejende Del er medgaaet til de
her i Betragtning kommende Formaal, soger Forstanderen forhøjet med
500 Kr. til 1500 Kr., idet dels Udgiften ved Undervisningen paa Grund
af en paaregnet større Deltagelse i denne vil stige dels Anskaffelse af
Fagværker og Fortsættelse af Tidsskrifter, som Forstanderen lader over-
gaa fra sit eget til Laboratoriets Bibliotek for at komplettere dette, kræ-
ver en Merudgift paa 500 Kr.
Det geografiske Laboratorium's Annuum (Universitetets Udgiftspost
c. 18.) blev ved Laboratoriets Oprettelse i 1901 fastsat til 300 Kr., jfr. Rigs-
dagstidenden 1900—01, Tillæg A., Sp. 1143—44, og ved Finansloven for
1913—14, jfr. Rigsdagstidenden 1912—13, Tillæg B., Sp. 319—22, forhøjet
til 600 Kr. Laboratoriet er for Tiden anbragt i et Auditorium i Universi-
tetets Hovedbygning og har kun Udgifter til videnskabelige og Undervis-
ningsformaal. Af Forstanderen er Annuet foreslaaet forhøjet til 1400 Kr.,
idet det nuværende Annuum trods de stærkt indskrænkede Rumforhold,
hvorunder Laboratoriet hidtil har virket, allerede har vist sig alt for lille.
For den foreslaaede Sum er opstillet et Specialbudget, hvorefter der alene
til Køb af de nødvendige Bøger, Kort og Billedmateriale samt til Ind-
binding udkræves 1300 Kr.
Samtlige de saaledes foreslaaede Summer er nøje prøvede af Ud-
valget — for enkeltes Vedkommende fremgaaede af et Samarbejde mel-
lem Forstanderne og Udvalget, idet Forstanderne har taget Udvalgets
Henstilling om enkelte Nedsættelser til Følge. Et Forhold, hvorpaa
Udvalget særlig har haft sin Opmærksomhed henvendt, er dette, om der
mulig ved et Samarbejde mellem Laboratorierne og Universitetsbiblio-
teket kunde opnaas en Besparelse paa de foreslaaede Summer til Bog-
køb. Da Universitetsbiblioteket imidlertid efter den mellem det og det
kongelige Bibliotek trufne Ordning med Hensyn til de aandsvidenska-
belige Fag ikke skal være førende, og da det for den geografiske Litte-
raturs Vedkommende — det eneste naturvidenskabelige Fag, der her
kommer i Betragtning — netop kun i ringe Maal anskaffer de Værker,
der er nødvendige for Laboratoriet, idet Bibliotekets Anskaffelser hoved-
sagelig falder indenfor Rejsebeskrivelserne, er man kommet til det Re-
sultat, at der ikke gennem et saadant Samarbejde, som Udvalget i og
for sig maa anse for ønskeligt, vil kunne opnaas nogen Nedsættelse af
de her foreslaaede Annuer.
Udvalget kan derfor i det hele anbefale, at de fremsatte Forslag
søges gennemførte.
B. Assistance.
Det teologiske, det juridiske, det statistiske og det filologisk-histo-
riske Laboratorium har hver en Assistent, der lønnes af Laboratoriets
nuværende Annuum. Det statistiske Laboratorium har tillige i Henhold
til Bevilling paa Finansloven for 1907—08, jfr. Rigsdagstidenden 1906—
07, Tillæg B., Sp. 2145—46, en Assistancesum paa 600 Kr., hvoraf dog 200
Kr. er benyttet til Forhøjelse af Assistentens Lønning. Ved det psyko-
fysiske Laboratorium er ansat en Assistent, der lønnes af Universitetets
Udgiftspost a. 4., Den samlede Lønningssum. Det geografiske Labora-
torium har ingen Assistent.
70
Universitetet 1915—1920.
Ved Laboratoriernes Overflytning til Studiegaarden vil det være
nødvendigt dels at ansætte en Assistent ved det geografiske Laborato-
rium dels at forhøje Lønningerne for Assistenterne ved de andre Labo-
ratorier med Undtagelse af det psykofysiske. Endelig vil det formentlig
være rigtigst at opfore alle Lønningerne under Universitetets Udgifts-
post a. 4.
Ved Fastsættelsen af Lønningernes Størrelse vil det formentlig
være rigtigt at sondre imellem, om de paagældende som videnskabelige
Assistenter skal deltage i Undervisningen eller ikke, samt om de ønskes
knyttede paa varig Maade til Laboratoriet eller om Stillingen nærmest
kun er tænkt som en Overgangsstilling for en yngre Kandidat. Paa de
videnskabelige Assistenter med Undervisningspligt vil da i det hele de
i Universitetskommissionens Betænkning Side 123 anførte Regler være
anvendelige, medens der for de andre maa fastsættes Lønninger, bereg-
nede for hver enkelt efter de særlige Forhold, hvorunder han kommer
til at virke. Herefter skal man med Hensyn til de enkelte Laboratorier
tillade sig at anføre følgende:
Det teologiske Laboratorium's Assistent deltager ikke i Undervisningen.
Hans Arbejde bestaar væsentligst i at være til Assistance for Forstanderen
ved Laboratoriets Bestyrelse og fore Tilsyn med Bogsamlingen. Hans
Arbejdstid har hidtil været 2 Timer ugentlig, hvorfor han har oppebaaret
et Honorar af 200 Kr. aarlig. Arbejdstiden har allerede under de nuvæ-
rende Forhold vist sig utilstrækkelig og vil under de i det hele større
Forhold i de nye Lokaler blive 7 Timer ugentlig. Herfor foreslaas der
tillagt ham en aarlig Lønning af 500 Kr.
Det juridiske Laboratorium's Assistent indtager en tilsvarende Stil-
ling til det teologiske Laboratoriums, kun at hans Arbejdstid og Arbejde
er væsentlig storre. Ved Forhandlingerne om Laboratoriets Oprettelse
fik det for ham oprindelig foreslaaede Honorar af 500 Kr. en forandret
Anvendelse, idet det blev benyttet til delvis Honorar for den praktiske
Docent, hvis øvrige Honorar tilvejebringes gennem Betalingen for Ad-
gangskort til Laboratoriet, jfr. herom Rigsdagstidenden for 1902—03,
Tillæg B., Sp. 867—68, og nedenfor. Laboratoriet har derfor hidtil kun
været i Stand til at byde Assistenten et i Forhold til hans Uddannelse
og Arbejdstid (6 Timer ugentlig) altfor ringe Honorar, nemlig 300 Kr.
aarlig. Samtidig med, at Arbejdstiden nu bliver 15 Timer ugentlig,
foreslaas derfor Lønningen sat til 1000 Kr. aarlig.
Det statistiske Laboratoriums Assistent deltager i Undervisningen,
men er ikke paa varig Maade knyttet til Laboratoriet. Hans nuværende
Lønning er 1000 Kr. med Tillæg efter Lov 8. Juni 1912, 200 Kr., ialt
1200 Kr. I Overensstemmelse med Universitetskommissionens Forslag
foreslaas hans Lønning sat til 1500 Kr. Samtidig foreslaas det Labora-
toriet tillagte Assistancebeløb af 400 Kr., se ovenfor, der hidtil er blevet
udbetalt Assistenten for forøget Deltagelse i Undervisningen, men som
ogsaa kan benyttes til anden Assistance ved denne, bibeholdt.
Det filologisk-historiske Laboratoriums Assistent, der for 12 Timer
ugentlig har et Honorar af 600 Kr., deltager ikke i Undervisningen.
Han indtager imidlertid en noget anden Stilling end det teologiske og
det juridiske Laboratoriums Assistenter, idet hans Virksomhed paa
Grund af Bogsamlingens Størrelse paa væsentlige Punkter maa ligestilles
Almindelige Universitetsanliggender.
71
med den, der udøves af Underbibliotekarerne ved Bibliotekerne. Da det
dernæst vil være af stor Betydning, at han paa varig Maade knyttes til
Laboratoriet, har Forstanderen foreslaaet, at der tillægges ham stigende
Lønning efter de samme Regler, som i Lov af 3. Juli 1914 er fastsat for
Sekretæren ved det kgl. Bibliotek, hvem han i Henseende til Arbejdets
Art og Omfang kommer nærmest, nemlig 1500 Kr. aarlig stigende hvert
4. Aar med 200 Kr. til 2100 Kr. Den nuværende Assistent, der har Tje-
nestetid fra 1. Juni 1910, foreslaas der endvidere tillagt Anciennitet fra
dette Tidspunkt, saaledes at hans Lønning i Finansaaret 1916—17 be-
regnes efter 1700 Kr. Dette Forslag kan Udvalget tiltræde.
Det psy ko fysiske Laboratorium's Assistents Lønning er for Tiden
1200 Kr. Han deltager i Undervisningen og hører til den Klasse af viden-
skabelige Assistenter, for hvilke der i Universitetskommissionens Be-
tænkning er foreslaaet en Lønning af 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 4.
Aar med 400 Kr. til 3400 Kr., se Betænkningen Side 123 og 160—61. Med
Hensyn til denne Assistent-Post stiller Udvalget derfor intet Forslag.
Det geografiske Laboratorium har som foran nævnt endnu ingen
Assistent. I Tilslutning til Forstanderen skal inan foreslaa, at der søges
bevilget Lønning til Oprettelse af en Assistentpost ved Laboratoriet, idet
en saadan maa anses for en Nødvendighed under de nye Forhold. Da
Assistenten skal deltage i Undervisningen, men ikke paa varig Maade
agtes knyttet til Laboratoriet, foreslaas hans Lønning i Overensstem-
melse med Universitetskommissionens Forslag sat til 1500 Kr. aarlig.
C. Almindelige Driftsudgifter.
Herunder falder dels Lønninger til Funktionærer ved Bygningen
dels egentlige Driftsudgifter (Brændsel, Belysning, Inventarium, Ren-
gøring m. m.).
I. Af Funktionærer foreslaas ansat en Laboratoriebetjent og en
Garderobebetjent. Derimod anses det ikke for rigtigt at ansætte noget
særligt Personale ved Varmeværket, idet Pasningen af dette vil kunne
udføres af den ved Universitetet ansatte Varmemester med daglønnet
Assistance, jfr. om denne Ordning nedenfor. Laboratoriebetjentens Ar-
bejde vil blive meget omfattende, idet han, foruden at føre Tilsyn med
og deltage i Bygningens Rengøring og eventuelt ogsaa i Garderobe tjene-
sten, skal varetage ikke blot saadant Arbejde, der svarer til det, der paa
Universitetet udfores af Portneren, men tillige paa forskellig Maade skal
yde Forstanderne og Assistenterne Bistand ved Laboratoriets Drift. Det
kan derfor ikke antages, at en Mand, der paa fyldestgørende Maade kan
varetage en saadan Stilling, kan faas for en lavere Lønning end den,
der i Universitetskommissionens Betænkning er foreslaaet for Labora-
toriebetjente, nemlig 1400 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr.
til 2200 Kr. Desuden maa det anses for rigtigt, at han faar Bolig i den
til Studiegaarden knyttede Betjentbolig.
For Garderobebetjenten foreslaas i Overensstemmelse med Lov af
3. Juli 1914 om Lønninger for Tjenestemænd ved Rigsarkivet, Bibliote-
kerne m. fl. Institutioner ligeledes en Lønning af 1400 Kr. aarlig stigende
med 200 Kr. hvert 4. Aar til 2000 Kr. Eventuelt kan der ogsaa tillægges
72
Universitetet 1915—1920.
denne Betjent Bolig i Betjentboligen. Det bemærkes, at Garderoben skal
være aaben fra Kl. 9—8, og at det derfor maa paalægges Garderobe-
betjenten af sin Lønning at afgive det fornødne Beløb til Pasningen af
Garderoben i de Timer, hvori han (eller hun) ikke selv er tilstede og
Laboratoriebetjenten heller ikke kan paatage sig Arbejdet.
Pasningen af Varmeværket skal man som foran nævnt foreslaa over-
draget Universitetets Varmemester med Assistance af en Fyrbøder, der
ikke ansættes fast, men kun skal være til Tjeneste i Fyringsperioden
mod Dagløn. Denne Ordning foreslaar man efter Konference med det
Firma, der skal opstille Varmeværket, som den formentlig billigste. Til
nærmere Begrundelse heraf skal man anføre følgende: Universitetets
Varmemester har for Tiden Pasningen af Varmeværkerne i Universite-
tets Hovedbygning og Universitetsbiblioteket. Til Assistance herved har
lian en fast ansat Fyrbøder. Pasningen af Varmeværket i Universitetets
Anneksbygning udfores af Portneren ved Universitetets Bygninger i
Studiestræde og St. Pederstræde. Naar Studiegaarde ns Varmeværk kom-
mer til, vil der ialt blive 4 Varmeværker at passe, hvoraf de 3 (Universi-
tetet, Universitetsbiblioteket og Studiegaarden) kun kan passes af en
faglært Mand. Det er da Tanken at overdrage Varmemesteren Pasningen
af alle 4 Varmeværker, saaledes at han til Assistance ved Universitetet
og Biblioteket faar den nu ansatte faste Fyrbøder og til Assistance ved
Annekset og Studiegaarden faar en daglønnet Fyrbøder i Fyringsperi-
oden. Denne Ordning kræver dog, at Varmemesteren faar Bolig i Betjent-
boligen, idet dette maa anses for nødvendigt, for at han i paakommende
Tilfælde kan være tilstede om Natten. Det bemærkes, at den fast ansatte
Fyrbøder har Bolig i Universitetet. Udgifterne ved denne Ordning vil
blive et anslaaet Beløb af 1200 Kr. til den daglønnede Fyrbøder samt et
ligeledes anslaaet Beløb af 200 Kr. til eventuel Ekstraassistance i særlig
kolde Perioder. Desuden maa det paa Grund af det større Arbejde og
det betydelige Ansvar, der paalægges ham ved Pasningen af alle 4
Varmeværker, anses for rigtigt at forhøje Varmemesterens Lønning,
— der nu er 1G00 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2200 Kr.,
og som i Universitetskommissionens Betænkning Side 129 er foreslaaet
til 1600 Kr., stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2400 Kr. — saaledes at
den bliver 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 4. Aar med 200 Kr. til 2600 Kr.
Da Varmemesterens nuværende Lønning med 1 Alderstillæg og Tillæg
efter Loven af 8. Juni 1912 udgør 2120 Kr., medens Lønningen efter den
foreslaaede Beregning i Finansaaret 1916—17 kun vilde udgøre 2000 Kr.,
medfører Forhøjelsen ikke nogen forøget Udgift i det nævnte Finansaar.
Besparelsen ved den foreslaaede Ordning bliver ikke blot den, der følger
af, at der ikke ansættes nogen fast Fyrboder (i Universitetskommissio-
nens Betænkning er der for de faste Fyrbødere foreslaaet en Lønning
af 1200 Kr. stigende til 1800 Kr.), men der opnaas tillige, at Pasningen
af det store Gaard- og Haveanlæg mellem Studiegaarden og Anneks-
bygningen uden særlig Betaling kan overdrages Portneren i Studie-
stræde, naar han fritages for Fyrbøderbestillingen i Anneksbygningen.
Samtlige de her foreslaaede Lønninger og Assistancebeløb foreslaas
opførte under Universitetets Udgiftspost a. 4., Den samlede Lønnings-
sum.
Almindelige Universitetsanliggender.
73
Egentlige Driftsudgifter.
For disse skal man opstille følgende Budget, der for saa vidt angaar
Brændsel og Belysning hviler paa Oplysninger fra Afdelingsingeniør O.
K. Nobel, for saa vidt angaar de andre Udgifter dels hviler paa indhen-
tede Overslag dels er anslaaede af Udvalget efter bedste Skøn:
1)	Brændsel (4000 hl Koks) og Kogegas____4100 Kr. 00 Øre.
2)	Elektricitet ........................... 2600	»	00	»
3)	Vedligeholdelse af Inventar, Blæk m. v. 2000	»	00	»
4)	Rengøring (3 Koner å 480 Kr. samt 300
Kr. til Hovedrengøring og Rekvisitter).. 1740	»	00 »
5)	Vinduespudsning ..................... 600	»	00	»
6)	Telefoner (3 å 100 Kr., 1 å 80 Kr.) .... 380	»	00	»
7)	Urenes Optrækning .................. 75	»	00	»
8)	Skatter og Afgifter .................... 1200	»	00	»
9)	Gadefejning .......................... 120	»	00	»
10)	Skorstensfejning ...................... 50	»	00	»
11)	Nattevagt ............................ 300	»	00	»
13165 Kr. 00 Øre.
Af disse Udgifter bliver Posterne 1) til 5), 7), 9) og 10) at opføre
under Universitetets Udgiftspost k. 4., Brændsel, Belysning og Inventar,
Post 6) under Universitetets Udgiftspost e. 2., Udgifter ved Konsistorium,
og Posterne 8) og 11) under Universitetets Udgiftspost k. 3., Skatter og
Afgifter m. v., der saaledes bliver at forhoje med henholdsvis 11285,
380 og 1500 Kr.
Det bemærkes, at flere af de ovenanførte Beløb efter Sagens Natur
ikke kan hvile paa en sikker Beregning. Endvidere skal man tilføje, at
der ikke kan opstilles Besparelser paa nogen Konto paa Universitetets
Budget som Følge af Laboratoriernes Overflytning til Studiegaarden, idet
de fleste af de herhenhørende Udgifter enten har været afholdt af de
paagældende Laboratoriers Annuum, eller, hvor Laboratorierne har haft
Lokaler i Universitetets Bygninger, ikke vil blive sparede, da Lokalerne
skal tages i Brug til anden Anvendelse. Derimod vil der eventuelt
kunne blive mindre Besparelser paa Kommunitetets Udgiftsposter 7. b. 1.
og 7. b. 2., hvorpaa Udgifterne til Skatter og Vedligeholdelse af Bispe-
haven Matr. Nr. 239 Nørre Kvarter hidtil har været bevilget med hen-
holdsvis 100 Ivr. og 160 Kr. Men om nogen Nedsættelse af disse Konti
mener Udvalget dog ikke at burde stille Forslag.
D. Bygningsvedligeholdelse.
Vedligeholdelsessummen er af Bygningsinspektøren foreslaaet fore-
løbig sat til 5000 Kr. med Tilføjende, at der efter et Par Aars Forløb vil
nødvendiggøres den for alle Nybygninger nødvendige Hovedreparation,
gaaende ud paa at oliemale Væggene og reparere Svind i Træværk etc.
Først naar denne Hovedreparation er foretaget, vil man kunne danne
en begrundet Mening om Vedligeholdelsessummens Størrelse efter det
Slid, som gaar af Bygningen og som altid er betydelig for Undervisnings-
lokaler. Det nævnte Beløb bliver at opføre under Universitetets Udgifts-
post k. 1., Vedligeholdelsesudgifter.
Universitetets Aarbog.	^
74
Universitetet 1915—1920.
Som et særligt Forhold, der nødvendigvis maa bringes til Ophør
samtidig med at Studiegaarden tages i Brug, skal man henlede Opmærk-
somheden paa, at der for Adgangen til det juridiske Laboratorium for-
langes en Afgift af de Studerende. Denne Ordning, der ikke findes ved
noget andet lignende Laboratorium, er af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet foreslaaet ophævet i Skrivelse af 5. April 1913, indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Skrivelse af 30. Juni s. A., ligesom Univer-
sitetskommissionen i sin Betænkning Side 185 er gaaet ud fra, at den
vilde blive ophævet. I det foranstaaende er der da heller ikke regnet med
denne Ordnings fortsatte Bestaaen, se ovenfor under B. Da imidlertid
Honoraret, 2400 Ivr. aarlig, for den praktiske Docent er blevet afholdt
dels af Laboratoriets Annuum dels af Betalingen for Adgangskortene,
vil det være nødvendigt, at dette Honorar søges optaget paa Universi-
tetets Udgiftspost h. 2. Herom skal man da under Henvisning til det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets nævnte Indstilling af 5. April 1913
<>g det citerede Sted i Universitetskommissionens Betænkning tillade sig
al stille Forslag.
Forinden man gaar over til en Formulering af de Forslag, der efter
det foranstaaende skulde søges optagne paa Finansloven for 1916—17,
skal man endnu bemærke følgende:
Efter Planen skal Studiegaarden tages i Brug den 1. September 1916.
Herefter skulde de ovennævnte Bevillinger ikke optages med deres fulde
Beløb paa Finansloven for 1916—17, men kun med 7/12 af Beløbene.
Dette vil dog kun være rigtigt for saa vidt angaar Beløbene til Annua,
en Del af Driftsudgifterne og Bygningsvedligeholdelsen. Derimod maa
det anses for i høj Grad ønskeligt, at de nye Assistentlønninger bevilges
allerede fra Finansaarets Begyndelse, idet Forberedelserne til Labora-
toriernes Flytning og selve Flytningen vil kræve den forøgede Arbejdstid
for Assistenterne allerede fra dette Tidspunkt eller endog før. Labora-
toriebetjenten og Garderobebetjenten skal man foreslaa ansat fra 1. Au-
gust. Derimod maa formentlig hele Assistancebeløbet for Varmemesteren
være disponibelt, idet jo omtrent hele Fyringsperioden falder paa den
Del af Finansaaret, hvori Bygningen er i Drift. Af samme Grund ser
man sig ikke i Stand til at foreslaa nogen Afkortning i Beløbet til
Brændsel.
Herefter skal man tillade sig at foreslaa følgende til Optagelse paa
Finanslovforslaget for 1916—17:
Paa Universitetets Udgiftspost a. 4., Den samlede Lonningssum efter
Lov af 12. April 1892 § 8 med senere Tilføjelser, opføres:
Lønning for Assistenten ved Teologisk Laboratorium ..	500	Kr.	00	Øre
» — » Juridisk Laboratorium . .	1000	»	00	»
— » — » Statistisk Laboratorium ..	1500	»	00	»
Til Assistance ved Undervisningen i Statistisk Labo-
ratorium ..............................................................................400	»	00	»
Lønning for Assistenten ved Filologisk-liistorisk Labo-
ratorium ................................1700	»	00	»
» — » Geografisk Laboratorium	1500	»	00	»
Almindelige Universitetsanliggender.	75
Lønning for Laboratoriebetjenten ved Studiegaarden
8/12 af 1400 Kr......................... 933 Kr. 33 Øre
— » Garderobebetjenten ved Studiegaarden 8/12
af 1400 Kr............................. 933 » 33 »
Til Assistance ved Pasningen af Varmeværket i Studie-
gaarden ........................................ 1400 » 00 »
Universitetets Udgiftspost c. 12., Det statistiske Labora-
torium, opføres med 5/12 af 1500 Kr. (det nuværende
Annuum med Fradrag af Assistent-Honorarer) og
7/12 af 1600 Kr. .................................. 1558 » 33 »
Universitetets Udgiftspost c. 14., Det psykofysiske Labo-
ratorium opføres med 5/10 af 1000 Kr. og 7/12 af
1500 Kr.....................................^.. . 1291 » 66 »
Universitetets Udgiftspost c. 15., Det filologisk-historiske
Laboratorium, opføres med 5/12 af 2900 Kr. (det nu-
værende Annuum med Fradrag af Assistent-Hono-
rarer) og 7/12 af 4500 Kr......................... 3833 » 33 »
Universitetets Udgiftspost c. 18., Det geografiske Labo-
ratorium, opføres med 5/12 af 600 Kr. og 7/12 af 1400
Kr............................................. 1066 » 66 »
Universitetets Udgiftspost c. 20., Det teologiske Labo-
ratorium, opføres med 5/12 af 1200 Kr. (Det nuvæ-
rende Annuum med Fradrag af Assistent-Hono-
rarer) og 7/12 af 1400 Kr......................... 1316 » 66 »
Universitetets Udgiftspost c. 21., Det juridiske Labora-
torium, opføres med 5/12 af 3700 Kr. (Det nuvæ-
rende Annuum med Fradrag af Docent- og Assi-
stent-Honorar) og 7/12 af 1800 Kr................. 2591 » 66 »
Universitetets Udgiftspost e. 2., Udgifter ved Konsisto-
rium, forhøjes med 7/12 af 380 Kr................. 221 » 66 »
Universitetets Udgiftspost h. 2., Til videnskabelige For-
maals Fremme, forhøjes med .................... 2400 » 00 »
(som Honorar til en Lærer ved det juridiske
Laboratorium.)
Universitetets Udgiftspost k. 1., Vedligeholdelsesudgif-
ter, forhøjes med 7/12 af 5000 Kr................. 2916 » 66 »
Universitetets Udgiftspost k. 3., Skatter og Afgifter, for-
højes med 7/12 af 1500 Kr....................... 875 » 00 »
Universitetets Udgiftspost k. 4., Brændsel, Belysning og
Inventarium, forhøjes med 4100 Kr. (Brændsel) +
7/12 af 7185 Kr................................... 8291 » 25 »
Foruden de ovennævnte Udgifter vil der til Laboratoriernes Indret-
ning i Studiegaarden kræves en Bevilling til Anskaffelse af det for-
nødne Inventar m. v. Om den hertil fornødne Sum, som man agter at
foreslaa søgt bevilget ved en særlig Lov, skal Udvalget senere tillade
sig at gøre Indstilling.«
I Henhold til dette Forslag, der under 30. Juni 1915 indsendtes til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, bevilgedes paa Finansloven
for 1916—17:
76
Universitetet 1915—1920.
1)	under Universitetets Udgiftspost a. 4., Den samlede Lønningssum:
Til Lønning for Assistenten ved teologisk Laboratorium 500 Kr. 00 Øre
» — » — » juridisk Laboratorium 1000 » 00 »
» — » — » statistisk Laboratorium 1500 » 00 »
» — »> — » filologisk-historisk La-
ratorium ............ 1500 » 00 »
» Forhøjelse af Lønningen for Assistenten ved psyko-
fysisk Laboratorium ............................ 300 » 00 »
» Lønning for Assistenten ved geograf. Laboratorium 1500 » 00 »
hvilke Lønninger alle var uden Stigning.
Til Lønning for Laboratoriebetjenten ved Studiegaar-
den i 8 Maaneder fra 1. August 1916 .............. 733 » 33 »
beregnet efter 1100 Kr. aarlig.
Til Lønning for Garderobebetjenten ved Studiegaarden
i 8 Maaneder fra 1. August 1916 ................ 933 » 33 »
1 il Assistance ved Pasningen af Varmeværket i Studie-
gaarden:
til en daglønnet Fyrbøder .................. 1200 Kr.
» eventuel Ekstraassistance ................ 200 »
1400 » 00 »
2)	Forhøjelse af Annuerne for de i Studiegaarden installerede Labo-
ratorier, hvorom henvises til vedkommende Afsnit i III Del af Aarbogen
for 1915—20.
3)	en Forhøjelse af Udgiftspost e. 2., Andre Udgifter ved Konsi-
storium, med 380 Kr. aarlig (for Finansaaret 1916—17: 7/12 heraf med
221 Kr. 67 Øre), jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1337—38.
4)	under Udgiftspost h. 2., Til videnskabelige Formaals Fremme
ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, 2400 Kr. aarlig
til Lønning af en praktisk Docent ved det juridiske Laboratorium, jfr.
Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1331—34 og 1347—48.
5)	en Forhøjelse af Udgiftspost k. 1., Vedligeholdelsesudgifter, med
5000 Kr. aarlig (for Finansaaret 1916—17: 7/12 heraf med 2916 Kr. 67
Øre), jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1359—60.
6)	en Forhøjelse af Udgiftspost k. 3., Skatter og Afgifter m. v., med
1500 Kr. aarlig (for Finansaaret 1916—17: 7/12. heraf med 875 Kr.) jfr.
Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1361—62.
7)	en Forhøjelse af Udgiftspost k. 4., Brændsel, Belysning og Inven-
tarium, med 11,285 Kr. aarlig (for Finansaaret 1916—17: 7/12. heraf med
8291 Kr. 25 Øre), jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg A., Sp. 1363—64.
Angaaende Forandringer i de saaledes fastsatte Annua og Assi-
stanceforhold henvises til de vedkommende Afsnit i Universitetets Aar-
bog for 1915—20 Bind III.
Laboratoriebygningens Forsyning med Inventar.
(Journ. Nr. 183/1915, 152/1916, 192/1917 og 239/1919.)
Under 8. December 1915 fremsendte Byggeudvalget saalydende For-
slag til en Lov om Anskaffelse af Inventar til Laboratoriebygningen:
Almindelige Universitetsanliggender.
77
»Til Anskaffelse af Inventar til den i Henhold til Lov Nr. 82 af 1.
April 1914 opførte Laboratoriebygning for Universitetet kan anvendes
85,842 Kr. 24 Øre.«
Dette Lovforslag var ledsaget af folgende Forslag til Bemærkninger:
»I den Sum af 482,000 Kr., som ved Lov Nr. 82 af 1. April 1914 blev
bevilget til Opforelse af en Laboratoriebygning, »Studiegaarden«, for
Universitetet og en dertil knyttet Bygning for Tjenestemænd, var af
Inventar kun medregnet faste Bænke og Reoler, hvortil var beregnet et
Beløb af 14,000 Kr., medens andet Inventar, forsaavidt det nuværende
viste sig utilstrækkeligt, var forudsat at skulle søges ved særlig Bevilling,
jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Till. A., Sp. 4098.
Efter at Laboratoriernes nuværende Inventar er blevet gennemgaaet
og Fortegnelser udarbejdede over alt, hvad der egner sig til Overførelse
til de nye Lokaler, er der paa Foranledning af det til at varetage Uni-
versitetets Interesser under Bygningens Opforelse nedsatte Udvalg blevet
udarbejdet Overslag over Bekostningen ved Anskaffelse af det fornødne
nye Inventar og de nødvendige Reparationer paa det ældre, der skal
medtages. For Snedkerarbejdets og det egentlige Bygningsinventars Ved-
kommende er dette Overslag udarbejdet af Bygningens Arkitekt, kgl.
Bygningsinspektør Martin Borch. For det øvrige Inventars Vedkom-
mende er Overslag tilvejebragt af Universitetsinspektør P. Fønss. Det
førstnævnte Overslag er paa 69,538 Ivr., hvorunder 3263 Kr. 60 Øre som
Arkitekthonorar beregnet efter 5 pCt. af Overslagssummen og 600 Kr. til
Hjælp til Regnskabsføring, Udfærdigelse af Lister, Modtagelse af Inven-
taret og Anvisning af dets Placering. Det omfatter Møblering af samtlige
Lokaler med Undtagelse af det i Bygningens Stueetage liggende Lokale,
der er betegnet som Eksamenslokale, idet dette Rums Anvendelse endnu
ikke er endelig bestemt. Det sidstnævnte Overslag er paa 16,304 Kr. 24
Øre. Herunder er medtaget, foruden alt hvad der er nødvendigt til Lo-
kalernes Udstyring med Kontor- og Auditorieinventar, Rengøringsrekvi-
sitter o. s. v., tillige 1260 Kr. til Flytningsudgifter, 1800 Kr. til nogle nød-
vendige Apparater og Instrumenter til psykofysisk Laboratorium, 950 Kr.
til ekstraordinært Inventar til Geografisk Laboratorium samt 5179 Kr.
30 Øre til Anskaffelse af 2 Epidiaskoper, det ene til det for psykofysisk
og geografisk Laboratorium fælles Auditorium, det andet til det store
Auditorium i juridisk Laboratorium. Overslaget er udarbejdet paa
Grundlag af de nuværende Priser, men der er ved disses Opgivelse af
saa godt som alle Leverandører taget Forbehold — under Henvisning
til den ekstraordinære Situation — om eventuel Prisforandring paa Le-
veringstiden.
Den samlede Sum, der soges bevilget, bliver saaledes 85,842 Kr. 24
Øre, der foreslaas afholdt under Universitetets Budget.«
Dette Forslag fremsendtes under 11. December 1915 til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning. I Skrivelse af 23. s. M. anmodede Mini-
steriet imidlertid Konsistorium om at indhente en Udtalelse fra Univer-
sitetskvæsturen om, hvorvidt den omhandlede Bevilling —- der efter
Ministeriets Formening snarere burde søges paa Finans- eller Tillægs-
bevillingsloven end gennem et særligt Lovforslag — ikke helt eller delvis
78
Universitetet 1915—1920.
kunde afholdes af Kommunitetets Midler. I Anledning heraf udtalte
Universitetskvæsturen i Skr. af 20. Januar 1916 bl. a. følgende:
»Af de 85,842 Kr. 24 Øre, der efter foranstaaende er sogt bevilgede
til Inventaranskaffelse til Laboratoriebygningen, er 60,538 Kr. beregnet
at ville medgaa til Kob af Borde, Stole, Skabe, Sofaer, Knagerækker,
Tavler, Gardiner, Tæpper, Stativer og alt lignende Inventar, der ved-
rorer Bygningens Forsyning med egentligt Møblement. Resten af Be-
lobet 16,304 Kr. 24 Øre angaar dels Kontor- og Auditorieinventar saa-
som Skrivemaskiner, Skrivematerialier, Lamper og en Mængde iøvrigt
fornødne Rekvisitter, Inventar til Frokoststue, Thekokken, Forstue, Toi-
letrum og Inventar til Almanaklokalerne, dels Rengoringsrekvisitter og
Inventar til Gaarden samt Udgifter til Flytningen over i den nye Byg-
ning og endelig Udgiften til Anskaffelsen af særligt Instrumentinventar
til psykofysisk Laboratorium og geografisk Laboratorium samt til Ind-
køb af 2 Epidiaskoper. Hvad angaar disse sidslommeldte Udgifter til
samlet Beløb 16,304 Kr. 24 Øre synes det Kvæsturen rigtigt, at i hvert
Fald de dertil beregnede Anskaffelser bliver Kommunitetet uvedkom-
mende. Dette er formentlig indlysende forsaavidt angaar Udgifterne til
Montering af Almanaklokalerne, og det samme synes ogsaa al maatte
gælde med Hensyn til Anskaffelsen af Instrumenter til psykofysisk La-
boratorium og geografisk Laboratorium og af Epidiaskoper; men ogsaa
Anskaffelsen af de mangfoldige mindre Invenlarie- og Rengoringsrekvi-
sitter, som er opregnede i den paagældende Fortegnelse, og Omkost-
ningerne ved Flytning synes at maatte paahvile Universitetets Kasse.
At lade Kommunitetet betale disse til den daglige Drift fornødne mang-
foldige Smaagenstande kunde formentlig ikke med Urette betragtes som
en for vidtnækkende Anvendelse af Stiftelsens Midler.
Til Indkob af de Inventariegenstande, der er fornødne til en egent-
lig Møblering af Laboratoriebygningen, er som anført beregnet at ville
medgaa 69,538 Kr. Til Udredelse af dette Beløb vil det formentlig ikke
være uforsvarligt at lade Kommunitetet yde et passende Bidrag eller —
saafremt dette skulde være fornødent for Sagens tilfredsstillende Gen-
nemførelse — endog at paalægge Stiftelsen den hele Udgift. Som oven-
for anført vil del til Opførelsen af Laboratoriebygningen næppe være for-
nødent at laane mere end 450,000 Kr. hos Carlsbergfondet. Af det i Ud-
sigt stillede Laan antages saaledes at ville blive ubenyttet en Sum af
50,000 Kr., og det vilde formentlig ikke være ugørligt at komme til Enig-
hed med Carlsbergfondet om, at delte sidslna^vnte Beløb anvendes ikke
til det oprindelig fastsalte Ojemed, men til Indkøb af Inventar. Nu maa
det ganske vist erkendes, at det efter det Overskud, der med Kommuni-
tetets stigende ordinære Udgifter kan ventes at ville blive til Raadighed
i de kommende Finansaar, kan blive vanskeligt nok for Stiftelsen inden
Udløbet af den fastsatte Frist, 1. Januar 1920, at tilbagebetale de 450,000
Kr., der antages at maatte laanes til Bygningsarbejdet, og at det saa-
ledes kan blive yderligere tvivlsomt, om den fulde Laanesum af 500,000
Kr. vilde kunne refunderes inden den bestemte Tid under saadanne
Vilkaar, at det kan undgaas at realisere Værdipapirer; men paa den
anden Side synes det ikke at være uden Konsekvens med Kommunitetets
Overtagelse af Bygningsudgifterne, at Stiftelsen ogsaa i det Omfang, det
gøres fornødent, deltager i Udgifterne ved Bygningens Montering paa
Almindelige Universitetsanliggender.
79
en saadan Maade, at den kan blive fuldlud svarende til Laboratoriernes
berettigede Krav. Efter de Forhandlinger, der i sin Tid førtes med
Carlsbergfondets Direktion, kan man maaske ogsaa haabe paa, at der
vil kunne opnaas en Forlængelse af Afdragsfristen, om Kommunitetets
Formuetilstand efter de i de nærmeste Aar foreliggende Forhold maatte
gøre det ønskeligt. Efter samtlige foreliggende Forhold mener man der-
for, omend man som tidligere fremhævet under Hensyn til de stærkt
voksende Krav til Stiftelsens Ydeevne og til det dalende aarlige Indtægts-
overskud i Almindelighed maa tilraade Forsigtighed i Disponeringen
over Kommunitetets Midler, at kunne slutte sig til en Ordning gaaende
ud paa, at de 50,000 Kr., som man mener ikke at behøve at laane til
Byggearbejdet, søges optaget som Laan til Dækning af Udgifterne ved
Anskaffelse af Møblerings-Inventar til Laboratoriebygningen, og at det
paalægges Kommunitetet af sine Midler at udrede de dertil medgaaende
Udgifter indtil et Beløb af 50,000 Kr., subsidiært indtil et Beløb af ikke
over 69,538 Kr. Forsaavidt Konsistorium maatte slutte sig hertil, maatte
det da formentlig indstilles til Ministeriet ved Ændringsforslag til Fi-
nanslovforslaget for 1916—17 under en særlig Udgiftspost under Uni-
versitetets Budget at søge bevilget et nærmere bestemt Beløb til Anskaf-
felse af visse Inventargenstande til Universitetets nye Laboratoriebyg-
ning og til Bestridelse af Udgifter ved Indflytningen i Bygningen, medens
der ved en Anmærkning inden Linjen under Kommunitetets Budget med-
deles Ministeriet Bemyndigelse til af Kommunitetets Midler at udrede
et Beløb af 50,000 Kr. (eller det andet Beløb af ikke over 69,538 Kr., som
det maatte findes formaalstjenligt at fastsætte) til Anskaffelse af Møbler
og lignende Inventar til Laboratoriebygningen.«
Denne Udtalelse fremsatte Konsistorium under 29. Januar 1916 lil
Ministeriet med følgende Bemærkninger:
»Konsistorium maa under Hensyn saavel til, at der for Tiden er
lagt i saa høj Grad Beslag paa Kommunitetets aarlige Overskud, at der
efter Kvæstors Udsagn vil kunne blive Vanskelighed ved at tilbagebetale
det hos Carlsbergfondet til Studiegaardens Opførelse optagne Laan ret-
tidig, som til den store Brug, der i de senere Aar gentagne Gange er
gjort af Kommunitetets Midler til Foretagender, der ikke har nogen
direkte Berøring med denne Stiftelses Formaal, nære megen Betænke-
lighed ved at tiltræde en Anvendelse af disse Midler til Udgifter, der
efter deres Natur hører hjemme paa Universitetets Budget. Men Konsi-
storium vil dog ikke under de forhaandenværende Omstændigheder
rejse nogen afgørende Indvending mod, at en Del af Udgiften til Studie-
gaardens Montering paalægges Kommunitetet, forsaavidt Ministeriet
finder en saadan Ordning nødvendig til den ansøgte Bevillings Gennem-
forelse. Konsistorium maa dog bestemt fastholde, at det Beløb, det saa-
ledes paalægges Kommunitetet at udrede, ikke bor overskride de 50,000
Kr., der efter Kvæstors Erklæring vil være disponibelt af det hos Carls-
bergfondet optagne Laan, idet man navnlig ikke kan tillægge den af
Kvæstor gjorte Sondring mellem Udgifterne til det egentlige Møblement
og de andre Udgifter nogen væsentlig Betydning ved Afgørelsen af, hvor
stort et Tilskud der bør paalægges Kommunitetet. Kun med denne Be-
grænsning vil man da kunne tiltræde Kvæstors Indstilling.«
Paa Finansloven for 1916—17 bevilgedes derpaa under en Udgifts-
80
Universitetet 1915—1920.
post o. paa Universitetets Budget et Beløb af 35,842 Kr. 24 Øre til An-
skaffelse af Inventar til Laboratoriebygningen og til Bestridelse af Ud-
gifterne ved Indflytningen. Paa samme Finanslov bemyndigedes derhos
ved en Tekstanmærkning under Kommunitetets Budget Ministeriet til af
Kommunitetets Midler at anvende et Beløb af 50,000 Kr. til Anskaffelse
af Møbler og lignende Inventar til Laboratoriebygningen, jfr. Rigsdags-
tidende for 1915—16, Tillæg B., Sp. 1215—18. Af det sidstommeldte Beløb
kom imidlertid kun 47,559 Kr. 42 Øre til Anvendelse.
I nder 17. Juli 1919 tilskrev Konsistorium Undervisningsministeriet
saaledes:
»I Skrivelse af 11. December 1915 indstillede Konsistorium til det
bøje Ministerium, at der under Inventar til Studiegaarden anskaffedes
2 Epidiaskoper, 1 til psykofysisk og geografisk Laboratorium og 1 til det
store juridiske Auditorium, hvortil beregnedes et Beløb af ialt 5179 Kr.
30 Øre, dog at der udtrykkelig var gjort Forbehold om eventuel Pris-
forandring paa Leveringstiden, jfr. Rigsdagstidende for 1915—16, Tillæg
B., Sp. 1215—16. Beløbet blev bevilget paa Finansloven for 1916—17,
men er hidtil ikke kommet til Udbetaling, da det paa Grund af Krigen
viste sig umuligt for det paagældende Firma at levere Epidiaskoperne.
Der er imidlertid nu kommet Meddelelse om, at Leveringen vil kunne
finde Sted i en nær Fremtid og paa forholdsvis gunstige Vilkaar, dog
er Prisen paa Grund af den i Mellemtiden skete Pristigning forøget med
c. 100 pCt., men den kan med Sikkerhed paaregnes ikke at ville over-
stige 10,550 Kr.
Man tillader sig derfor at anmode Ministeriet om Bemyndigelse til
paa forventet Tillægsbevilling at afholde et Beløb af indtil 10,550 Kr. til
Anskaffelse af 2 Epidiaskoper til Studiegaarden, og vilde, da der fra
det tyske Firma foreligger et telegrafisk Tilbud, der kræver omgaaende
Svaj-, sætte megen Pris paa at modtage det hoje Ministeriums Svar sna-
rest belejligt.«
I Skrivelse af 21. Juli 1919 bifaldt Ministeriet derefter, at det om-
meldte Beløb afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for 1919—20. Be-
løbet kom imidlertid ikke til Udbetaling i det anførte Finansaar, og den
til Da'kning af den paagældende Udgift fornødne Sum — 9285 Kr. 94
Øre — blev derfor forst bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1920—21,
saaledes at deraf 6122 Kr. 65 Øre stilledes til Raadighed under Univer-
sitetets Budget og 3163 Kr. 29 Øre under Kommunitetets, jfr. Rigsdags-
tidende for 1920—21, Tillæg B., Sp. 3157—60.
Udvidelse af Garderoben og Frokoststuen.
(Journ. Nr. 335/1918.)
Under 19. November 1918 indgav Universitetssekretær Fonss Forslag
om, at der maatte blive søgt bevilget et Belob af 7000 Kr. til Udvidelse
af Studiegaardens Garderobe og Frokoststue. Det anførtes i saa Hen-
seende, at begge de nævnte Lokaler havde vist sig for smaa, idet Studie-
gaardens Laboratorier lige siden Bygningerne var tagne i Brug var
blevne benyttede af de Studerende i langt større Omfang end ventet. Den
Almindelige Universitetsanliggender.
81
store Benyttelse i de sidste to Aar skyldtes vel i nogen Grad de vanske-
lige Brændsels- og Belysningsforhold, men det maatte dog anses for
givet, at Pladsmangelen i de nævnte Lokaler ogsaa vilde gøre sig gæl-
dende under normale Forhold. Hvad særlig Garderoben angik, blev det
anført, at Pladsmangelen havde bevirket, at en Del af Studenterne havde
maattet anbringe deres Overtøj paa Gangen ud for det store Auditorium
paa 1. Sal eller i Entreerne til Laboratorierne, hvilket havde vist sig
uheldigt, da der paa intet af disse Steder kunde føres et effektivt Tilsyn
med Tøjet. Det foresloges derfor, at det daværende Køkken blev ind-
draget under Garderoberne, medens Frokoststuen udvidedes med det til-
stødende Auditorium, i hvis ene Ende der kunde indrettes Køkken.
Garderoben vilde derved blive udvidet fra 250 til c. 360 Numre, medens
Frokoststuen vilde blive udvidet med 1/3 af sit tidligere Omfang. Paa
den anden Side vilde der ingen Betænkelighed være ved at inddrage
det ommeldte Auditorium, da Universitetet ogsaa uden det vilde raade
over tilstrækkelige Undervisningslokaler.
Dette Forslag anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af
10. December 1918, og Konsistorium indstillede derpaa under 14. s. M.,
at de ansøgte 7000 Kr. søgtes bevilget ved Ændringsforslag til Finans-
lovforslaget for 1919—20. Ministeriet udbad sig imidlertid i Skrivelse af
13. Januar 1919 Oplysning om, hvorvidt den foreslaaede Udvidelse af
Sludiegaardens Garderobe og Frokoststue vilde medføre større Udgift til
Betjening. I Anledning heraf tilskrev Konsistorium under 23. s. M. Mi-
nisteriet saaledes:
»Det kan ikke antages, at Udvidelsen vil medføre større Udgift til
Betjening end den nuværende. Det maa dog herved bemærkes, at der
for Tiden benyttes Ekstrahjælp i Garderoben, idet den i Foraarssemestret
1917, Efteraarssemestret 1917 og Foraarssemestret 1918 i brændselsbe-
sparende Øjemed iværksatte Henlæggelse af Forelæsninger fra Univer-
sitetets Hovedbygning til Studiegaarden ogsaa er fortsat i Efteraars-
semestret 1918 og vil blive fortsat i Foraarssemestret 1919.
Selv om imidlertid denne Ordning hermed formentlig vil kunne
ophøre, maa der dog stadig paaregnes saa mange Forelæsninger og saa
stort Besøg i Studiegaarden, at det ogsaa i Fremtiden vil være nødven-
digt at give Garderobebetjenten Assistance. I Lighed med den Ordning,
der er truffet for Laboratoriebetjentens Vedkommende, idet der er be-
vilget et Beløb af 100 Kr. om Maaneden til en Medhjælper for ham, vil
man anse det for heldigst, at der ogsaa gives Garderobebetjenten en Med-
hjælper. I hvert Fald foreløbig vil den bedste Ordning formentlig være
den, at den nuværende Medhjælpssuin forhøjes noget, saaledes at der
af den kan honoreres Medhjælpere for begge Betjentene. Ved en saa-
dan Ordning vil det nemlig kunne opnaas at have 2 Medhjælpere paa
de Tider af Dagen, hvor Besøget er størst, hvad der formentlig er at fore-
trække fremfor at ansætte en 3. Betjent.
Man har derfor samtidig med, at man udbad sig en Erklæring fra
Universitetets Kvæstor med Hensyn til Udgiften til Ekstraassistance for
indeværende Finansaar, anmodet ham om en Udtalelse om Bevilgelsen
af en Assistancesum til Medhjælp for begge Betjentene i Studiegaarden.«
I Anledning af det saaledes foreliggende Spørgsmaal udbad Konsi-
storium sig Kvæsturens Udtalelse med Hensyn til en Forhøjelse af den
Universitetets Aarbog.
82
Universitetet 1915—1920.
paa Finanslovforslaget for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Tillæg A., Sp. 1355—56 og 1361—62, foreslaaede Bevilling paa 1200 Kr.
til Lønning af en Medhjælper for Laboratoriebetjenten til 2100 Kr., saa-
ledes at der heraf kunde udredes Honorar til Medhjælpere baade for
Laboratoriebetjenten og for Garderobebetjenten. Kvæsturen foreslog da
en Indstilling til Ministeriet om, enten at der ved Ændringsforslag til
3. Behandling af Finanslovforslaget for 1919—20 søgtes bevilget 900 Kr.
til Forøgelse af den anførte Sum paa 1200 Kr. til 2100 Kr. i anførte
Øjemed, eller at der — saafremt Ministeriet maatte ønske at afvente Ind-
trædelsen af en mere normal Benyttelse af Studiegaarden — tillodes an-
vendt 1H)0 Kr. til nævnte Formaal paa forventet Tillægsbevilling for
1919—20. I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 7.
lebruar Indstilling til Ministeriet. Om denne Sags Udfald henvises til
nedenstaaende Redegørelse for Studiegaardens Personaleforhold.
Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Til-
læg B., Sp. 1647—50, bevilgedes derpaa under Universitetets Udgiftspost
k. 2., Hovedistandsættelser, 7000 Kr. til Udvidelse af Garderoben og
Frokoststuen efter den ovenanførte Plan. Paa Grund af Prisstigningen
og Arbejdslønnens Forhøjelse bevilgedes som Supplement hertil paa Til-
lægsbevillingsloven for 1919—20 et Beløb af 5427 Kr. 69 Øre, saaledes at
der ialt i nævnte Øjemed kom 12,427 Kr. 69 Øre til Anvendelse.
Hovedistandsættelse af Vægflader, Lofter og Træværk i
Studiegaarden.
Til almindelig eftergaaende Istandsættelse af Bygningen ved Repa-
ration og Oliemaling af alle Lofter, "Wægflader og Træværk samt til Fer-
nisering af Gulvene bevilgedes paa Finansloven for 1919—20 et Beløb
af 34,500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 1405—06.
Til Supplering af dette Belob til Dækning af de af Prisstigningen føl-
gende forøgede Udgifter bevilgedes paa Tillægsbevillingsloven for 1919
—20 et Belob af 14,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg B.,
Sp. 3285—88. Hovedreparationen kom derefter til at koste ialt 48,498
Kr. 42 Øre.
Forandring ved Varmeanlæget.
Paa Finansloven for 1920—21, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20,
Tillæg A., Sp. 1487—88, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost i. 2.,
Hovedistandsættelser, et Beløb af 32,400 Kr. til Fornyelse og Forandring
af Opvannningsanlæget i Anneksbygningen. Varmeapparatet i denne
Bygning var installeret i 1891 og var saaledes indrettet, at Opvarmningen
foregik ved 2 Røgkaloriferer anbragte i Kælderetagen saaledes, at frisk
Luft førtes ind i Varmekamre og efter at være opvarmet dér førtes videre
gennem Kanaler til alle Bygningens Lokaler. Denne uøkonomiske Op-
varmningsmaade blev nu erstattet med Opvarmning ved et Varmtvands-
apparat, der saltes i Forbindelse med Studiegaaixlens Kedelanlæg, hvor-
ved tillige opnaaedes, at Anneksbygningen blev fri for Ildsteder. Paa
Grund af Prisstigningen forøgedes Bevillingen paa Tillægsbevillings-
loven for 1920—21 med 1400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1920—21, Tillæg
B., Sp. 3149—50.
Almindelige Universitet sanliggen der.
83
Forlængelse af Aabningstiden m. v.
(Journ. Nr. 146/1917, 257/1917, 179/1917, 287/1917 og 130/1918.)
Under 20. September 1917 fremkom der fra det samlede Studenter -
raad efter talrige Henvendelser fra enkelte Studenter og fra de faglige
Raad Andragende til Konsistorium om, at saamange af Universitetets
Lokaler som muligt, specielt Laboratorier og Biblioteker, maatte blive
holdt aabne til samlet uforstyrret Studium i Aftentimerne, idet den kom-
mende Vinter forventedes for de fleste Studenter at ville medfore en
Mangel paa Lys og Varme, der for særdeles manges Vedkommende vilde
umuliggøre et gennemført Hjemmearbejde.
Efterat der i denne Anledning var indhentet Erklæringer fra Univer-
sitetsbiblioteket og de i Studiegaarden installerede Laboratorier, udbad
Konsistorium sig under 5. November 1917 en Udtalelse fra Universitets-
kvæsturen, der under 8. s. M. afgav saalydende Svar:
»I Skrivelse af 5. d. M. har Konsistorium udtalt, at det under de nu-
værende vanskelige Brændsels- og Belysningsforhold vilde være af stor
Betydning for Studenterne, om Universitetsbibliotekets Læsesal og Studie -
gaardens Laboratorier, der nu lukker Kl. 8 Aften, kunde holdes aabne et
Par Timer længere, og der er i saa Henseende henvist til, at der fra det
samlede Studenterraad til Konsistorium er indgaaet et Andragende om
Opnaaelsen af en saadan Ordning, i hvilket det navnlig er fremhævet, at
det for Studenternes Eksamenslæsning vil være af den største Betydning,
at de saa længe som muligt kan opholde sig i de opvarmede Laboratorie-
lokaler. Efter de med Konsistoriums Skrivelse hertil oversendte Erklæ-
ringer fra Overbibliotekaren ved Universitetsbiblioteket og Bestyrerne af
de i Studiegaarden installerede Laboratorier vil en Forlængelse af Aab-
ningstiden for de paagældende Lokaliteter indtil Kl. 10 Aften meget vel
kunne lade sig praktisere, forsaavidt der kan tilvejebringes Hjemmel til
Afholdelsen af de dermed forbundne forholdsvis ubetydelige Udgifter.
.Med Hensyn til Omfanget af disse ekstraordinære Udgifter bemærkes
følgende:
For Bibliotekets Vedkommende regner Overbibliotekaren i sin Skri-
velse af 29. f. M. med, at der for det Tidsrum af 6 Maaneder fra 1. d. M.
at regne, hvori den forlængede Aabningstid er tænkt etableret, vil med-
gaa til Tilsyn paa Læsesalen af 2 Mand i 2 daglige Ekstratimer iall
1000 Kr. og til forøget Tilsyn i Garderoben 200 Kr., tilsammen 1200 Kr.
Til Belysning anslaas Merudgiften at ville blive 200 Kr., hvorhos der for-
menes at ville medgaa 100 Kr. til Avertissementer i Bladene om Aften-
aabningen, saaledes at der — idet Overbibliotekaren ikke paaregner no-
gen Ekstraudgift til Brændsel — ialt vilde kræves 1500 Kr. til Gennem-
førelse af den paagældende Foranstaltning. I sin Formening om, at der
til den forøgede Aabningstid for Læsesalen ikke vil udkræves yderli-
gere Udgifter til Brændsel, har Overbibliotekaren dog — som det i
Konsistoriums Skrivelse er fremhævet — ikke Ret, idet der under Hen-
syn til, at Biblioteket i Vinter kun har faaet udleveret sit halve Normal-
forbrug af Brændsel, maa forudsættes at ville medgaa ekstra 6 Tons Cin-
ders for at kunne holde Læsesalen opvarmet til Kl. 10 Aften. Endvidere
bemærkes, at man efter Kvæsturens Formening muligvis maatte kunne
84
Universitetet 1915—1920.
spare den paaregnede Udgift paa 100 Kr. til Avertissementer, idet de Stu-
derende, af Hensyn til hvilke den foreslaaede Foranstaltning hovedsage-
lig træffes, synes at kunne faa tilstrækkelig Oplysning om den forandrede
Aabningstid ved Opslag paa Universitetet. Man maatte herefter for-
mentlig kunne gore Regning paa, at Udgiften for Bibliotekets Vedkom-
mende vil blive ialt 1500 Kr. (1400 Kr.) foruden Betalingen for de om-
meldte 0 Tons Cinders, hvorved bemærkes, at der — da Biblioteket i
Vinter maa nojes med halv Brændselsration — næppe vil udkræves Fi-
nanslovhjemmel til Afholdelse af denne Ekstraudgift til Brændsel.
Forsaavidt angaar Studiegaarden er det i Konsistoriums Skrivelse
oplyst, at der for at kunne holde Laboratorierne aabne fra Kl. 8—10
Aften i det ovenanlorte Tidsrum af 6 Maaneder vil udkræves et Beløb af
450 Kr. til Tilsyn og et anslaaet Belob af 750 Kr. til Belysning samt Be-
talingen for 8 Tons Cinders til forøget Indfyring. Da ogsaa disse 8 Tons
Cinders af ovenanførte Grund maa antages at kunne anskaffes i Hen-
hold til Bemyndigelse fra Ministeriet, vil de Studiegaarden vedkommende
Udgifter, der maatte blive at udrede af Universitetets Udgiftspost k. 4.,
Brændsel, Belysning og Inventarium, kunne anslaas til 1200 Kr., hvor-
efter den samlede Udgift ved at holde Studiegaarden og Universitets-
bibliotekets Læsestue aabne for Studenter Kl. 8—10 Aften i 6 Maaneder
fra 1. d. M. at regne vil blive 2700 (2600) Kr. foruden Merudgiften til
Opvarmning.
Da det formentlig er uomtvisteligt, at det navnlig for det meget store
Antal Studenter, der ikke har deres Hjem her i Byen, vil være forbundet
med den største Vanskelighed at skaffe sig tilstrækkelig Varme i deres
Logi og at denne alvorlige Kalamitet i meget væsentlig Grad vil
kunne afhjælpes ved den af Konsistorium paatænkte Foranstaltning,
kan man fra Kvæsturens Side paa det bedste anbefale den foreslaaede
Ordning til Gennemførelse, og man skal derfor i Henhold til foranførte
foreslaa indstillet til Undervisningsministeriet, at der paa forventet Til-
lægsbevilling for indeværende Finansaar udredes under Universitetets
Udgiftspost c. 1., Biblioteket, et Belob af 1500 (1400) Kr. til Bestridelse
af Omkostningerne ved at holde Universitetsbibliotekets Læsesal aaben
Kl. 8—10 Aften i 6 Maaneder fra 1ste d. M. at regne, og under Universi-
tetets Udgiftspost k. 4., Brændsel, Belysning og Inventarium, et Beløb
af 1200 Kr. til Udredelse af Omkostningerne ved paa samme Maade at
holde Studiegaardens Laboratorier aabne i en tilsvarende Periode, samt
at der maa blive udvirket Hjemmel for, at der til Opvarmning af de
paagældende Lokaler under den forøgede Aabningstid maa blive leveret
ialt 14 Tons Cinders udover den for Universitetet fastsatte Rationering
af udenlandsk Brændsel.«
I Overensstemmelse hermed foretog Konsistorium under 10. Novem-
ber 1917 Indstilling til Undervisningsministeriet, der i Skrivelse af 30.
s. M. bifaldt, at Universitetsbibliotekets Læsesal og Studiegaardens Labo-
ratorier i den paagældende Vinter holdtes aabne til Kl. 10 Aften i Stedet
for som hidtil til Kl. 8, saaledes at den derved foraarsagede Merudgift
afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for 1917—18 indenfor de anførte
Beløb, 1500 Kr. for Bibliotekets og 1200 Kr. for Studiegaardens Vedkom-
Almindelige L'niversitetsanliggender.
85
mende, foruden Brændselsudgifterne, jfr. Rigsdagstidende for 1917—18,
Tillæg B., Sp. 2175—78.
I Henhold hertil er Studiegaarden — hvis Frokoststue i Henhold til
Konsistoriums Skrivelse af 26. Marts 1917 holdtes aaben fra Kl. 8 Mor-
gen, dog uden at Udsalg og Servering fandt Sted tidligere end forhen —
holdt aaben til Kl. 10 Aften.
I Skrivelse af 31. Maj 1917 bifaldt Undervisningsministeriet i Over-
ensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 15. s. M., at der af
Universitetets Konto for ekstraordinære Udgifter for 1916—17 udrededes
et Beløb af 294 Kr. 35 Øre til Dækning af Udgifter ved den forøgede Brug
af Studiegaarden.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1917—18 bevilgedes under nysnævnte
Udgiftspost 1., Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter, 300 Kr.
t>l delvis Bestridelse af de til 1433 Kr. 80 Øre opgjorte Udgifter til Ekstra-
assistance ved Omlægningen af Forelæsninger for at begrænse Universi-
tetets Brændselsforbrug og 300 Kr. som Honorar for Assistenten ved
teologisk Laboratorium for Ekstraarbejde, hvorom nærmere henvises til
Afsnittet om det teologiske Laboratorium i Aarbogen for 1915—20, Bind
III; jfr. Rigsdagstidende for 1917—18, Tillæg B., Sp. 2193—96.
Studiegaardens Betjening.
(Journ. Nr. 238/1915, 105/1916, 259/1916, 354/1916, 214/1917, 225/1917,
202/1918, 126/1919, 156/1919, 365/1919, 167/1920 og 168/1920.)
Ved Skrivelse af 6. Juli 1916 ansatte Konsistorium Frk. Georgine
Christiansen som Garderobebetjent ved Studiegaarden og konstituerede
cand.phil. Johs. Schousboe som Laboratoriebetjent sammesteds, begge fra
1. August s. A. at regne. Ved Skrivelse af 25. Juni 1917 ansatte Konsi-
storium sidstnævnte som Laboratoriebetjent med Tjenestebolig med
Tjenestealder fra 1. August 1916 at regne.
I Anledning af en fra Universitetssekretæren fremkommen Indstil-
ling af 4. December 1916, der under 12. s. M. med Universitetskvæsturens
Tilslutning fremsendtes til Ministeriet, bifaldt dette d. 21. s. M., at
Universitetets Udgiftspost k. 4. paa forventet Tillægsbevilling for 1916
—17 overskrededes med 260 Kr., hvorhos Ministeriet udtalte ved
Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1917—18 at ville søge en
Bevilling paa 960 Kr., for at Antallet af Rengøringskoner ved Studie-
gaarden og det matematiske Laboratorium kunde forøges fra 3 til 5, jfr.
Rigsdagstidende for 1916—17, Tillæg B., Sp. 1069—72. Heller ikke denne
Forøgelse af Antallet af Rengøringskoner viste sig imidlertid tilstræk-
kelig og Universitetsinspektøren anholdt derfor i Skrivelse af 7. Juni
1918 under Henvisning til det overordentlig stærke Besøg i Studiegaarden
og den udvidede Aabningstid om, at der maatte blive søgt bevilget
dels paa Finansloven for 1919—20 til Forhøjelse af Rengørings-
konernes Løn samt til Ansættelse af 3 nye Rengøringskoner 1860
Kr. aarlig (for Finansaaret 1918—19: 1085 Kr.), dels til Ansæt-
telse af en Medhjælper for Laboratorietjenesten i Studiegaarden
for Finansaaret 1918—19: 700 Kr. og for Finansaaret 1919—20: 1200
80
Universitetet 1915—1920.
Kr. Andragendet anbefaledes under 10. Juni 1918 af Universitets-
kvæsturen og fremsendtes under 15. s. M. af Konsistorium til Ministeriet,
der under 8. August 1918 med Tilslutning af Folketingets Finansudvalg
bifaldt, at der paa forventet Tillægsbevilling for 1918—19 under Udgifts-
post a. 4., Den samlede Lonningssum, udbetaltes 700 Kr. til en Med-
hjælper for Laboratoriebetjenten og under Udgiftspost k. 4., Brændsel,
Belysning og Inventarium, udbetaltes 108.") Kr. til Lønforhøjelse for Ren-
gøringskonerne og til Ansættelse af 3 nye Koner, alt med Gyldighed fra
1. September 1918, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp.
3919—20 og 3925—26. Paa Finansloven for 1919—20 bevilgedes under
førstnævnte Konto 1200 Kr. til en Medhjælper for Laboratoriebetjenten
og paa Konto k. 4. 1860 Kr. til ordinær Forhøjelse af Kontoen til Lønning
af 3 nye Rengøringskoner m. v., jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg
A., Sp. 1361—62 og 1413—14.
Paa 1 illægsbevillingsloven for 1918—19 bevilgedes under Udgifts-
post 1., Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter, jfr. Rigsdags-
tidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2701—04. et Belob af 934 Kr. 17 Øre
til Dækning af Udgifter ved Studiegaardens og matematisk Laborato-
riums forlængede Aabningstid om Aftenen ved den i brændselsbespa-
rende Øjemed stedfundne Henlæggelse af Forelæsninger fra Hovedbyg-
ningen til Studiegaarden samt til Ekstraassistance under Sygdomsforfald
for de to Betjente ved Studiegaarden. Bevilgelsen af det paagældende
Belob var foreslaaet af Universitetskvæsturen og Konsistorium i Skri-
velser henholdsvis af 12. og 17. Februar 1919.
Paa Finansloven for 1919—20, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19,
Tillæg B., Sp. 1631—34, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost a. 4.
et overordentligt Belob af 900 Kr. til Honorering af Assistance for Garde-
robcbetjenten i det paagældende Finansaar, idet Ministeriet maatte ønske
at afvente, om der ogsaa senere maatte blive Anvendelse for den paa-
gældende Medhjælp, jfr. ovenstaaende Afsnit om Udvidelse af Garde-
robelokalerne.
I Anledning af en fra Konsistorium under 1. Marts 1920 fremkom-
men Indstilling bifaldt Undervisningsministeriet i Skrivelse af 19. s. M.,
al Udgiftspost a. 4. for Finansaaret 1919—20 paa forventet Tillægsbevil-
ling blev overskredet med 600 Kr. til Dækning af forøgede Udgifter til
Medhjælp for Laboratoriebetjenten og Garderobebetjenten. Endvidere
bifaldt Ministeriet i Henhold til Konsistoriums Indstilling af 17. Marts
1920 under 6. April s. A., at Udgiftsposten paa forventet Tillægsbevilling
for 1919—20 blev overskredet med 145 Kr. 20 Øre til Dækning af for-
højet Timebetaling for den vedkommende Medh jælperske, jfr. Rigsdags-
tidende for 1919—20, Tillæg B., Sp. 3229—30 og 3233—34.
I Henhold til en fra Konsistorium under 1. Marts 1920 fremkommen
Indstilling bifaldt Ministeriet i Skrivelse af 13. s. M., at det paa Udgifts-
post a. 4. bevilgede Belob af ialt 1400 Kr. (1200 Kr. -f- 200 Kr.) til Assi-
stance ved Pasningen af Varmeværket i Studiegaarden paa forventet
Tillægsbevilling for 1919—20 blev overskredet med 1731 Kr. 17 Øre til
Dækning af forøgede Fyringsudgifter, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20.
Tillæg B., Sp. 3227—28.
I Overensstemmelse med et fra Universitelsinspektøren fremkommet
Forslag indstillede Konsistorium i Skrivelse til Undervisningsministeriet
Almindelige Universitetsanliggender.
87
af 19. November 1919, at der paa Forslaget til Normeringslov for 1920—21
maatte blive søgt Hjemmel til Ansættelsen dels af en ny Laboratorie-
betjent ved Studiegaarden dels af en Fyrbøder ved Studiegaarden, idet
det bemærkedes, at de hidtil bevilgede Beløb af 1200 Kr. til Medhjælp
for Laboratoriebetjenten og 1400 Kr. til Assistance ved Pasningen af
Studiegaardens Varmeværk vilde kunne inddrages ved disse Stillingers
Oprettelse. I Henhold hertil oprettedes der ved § 13 i Normeringsloven
for 1920—21 en Stilling for en ny Laboratoriebetjent ved Studiegaarden
o« en Stilling som Fyrbøder ved Studiegaarden, jfr. Rigsdagstidende for
1919—20, Tillæg A., Sp. 5716—18.
I Skrivelse af 16. August 1916 bifaldt Ministeriet i Henhold til Kon-
sistoriums Indstilling i Skrivelse af 8. Juli s. A., at den ene af de i
Studiegaarden indrettede 4 Lejligheder tillagdes Universitetsbetjent M.
V. Bech.
19. Universitetets Aarsliste.
(Journ. Nr. 93/1915, 93/1916, 93/1917, 93/1918, 93/1919 og 93/1920.)
Paa Finanslovene 1915—16, 1916—17, 1917—18, 1918—19 og 1919—20
var der under Kommunitetets Budget bevilget 700 Kr. til Udgivelse af
en aarlig trykt Liste over alle de immatrikulerede Studerende, som følger
Universitetets Undervisning. Af det anførte Beløb var 200 Kr. bestemt
til Honorar for Universitetssekretæren for Udarbejdelsen. Ved Skrivelse
af 1. Juli 1918 bifaldt Undervisningsministeriet, at Kontoen blev over-
skredet med 284 Kr. 02 Øre mod regnskabsmæssig Forklaring. Til Dæk-
ning af forøgede Udgifter ved Trykningen bevilgedes paa Tillægsbevil-
lingslovene for 1918—19 og 1919—20 henholdsvis 625 Kr. og 1040 Kr.
36 Øre, jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg B., Sp. 2945—46, og for
1919—20, Tillæg B., Sp. 3523—26.
Paa Finansloven for 1920—21 overførtes Kontoen fra Kommunitetets
til Universitetets Budget, hvor der under en ny Udgiftspost s. bevilgedes
700 Kr. aarlig i det ommeldte Formaal, jfr. Rigsdagstidende for 1919—20,
Tillæg A., Sp. 1499—1500.
20. Universitetets Fritrykskonto.
i. De paa Fritrykskontoen givne Bevillinger.
(Journ. Nr. 324/1918.)
Paa Universitetets Fritrykskonto var paa Finanslovene for 1915—16,
1916—17, 1917—18, 1918—19 og 1919—20 bevilget for hvert Finansaar
et anslaaet Beløb af 2500 Kr. Hertil kom paa Tillægsbevillingsloven for
1918—19: 2600 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1918—19, Tillæg A., Sp. 2695
—96, og for 1919—20: 3165 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg
A., Sp. 4685—88. Paa Finansloven for 1920—21 forhøjedes Kontoen til
et anslaaet Beløb af 5100 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A.,
Sp. 1467—68. Herom bemærkes nærmere følgende:
Universitetet 1915—1920.
I Anledning af, at Konsistorium i sit Møde d. 13. November 1918
havde taget Beslutning om en Indstilling til Ministeriet om Forhøjelse
af Trykningsbidragene til Universitetslærernes Skrifter, afgav Univer-
sitetskvæsturen under 18. Januar 1919 saalydende Udtalelse:
»I Skrivelse af 3. d. M. har Konsistorium anført, at der af det
paa Universitetets Udgiftspost f., Professorernes Fritryk, bevilgede
anslaaede Beløb af 2500 Kr. ydes Trykningsbidrag til Universitets-
lærernes Skrifter med 25 Kr. eller 30 Kr. pr. Ark, at disse Bidrag
efter de nuværende Priser paa Bogtrykkerarbejde og Papir er ganske
utilstrækkelige, og at Konsistorium derfor agter at indgaa til Under-
visningsministeriet med Indstilling om, at Bidragene foreløbig for inde-
værende og næste Finansaar maa blive forhøjede til 40 og 50 Kr. i
Stedet for 25 og 30 Kr. pr. Ark. Forinden videre foretoges i ommeldte
Henseende har Konsistorium imidlertid udbedt sig Universitetskvæstu-
rens Ytringer.
Efter at Kontoen for Professorernes Fritryk — daværende Udgiftspost
5. b. paa Universitetets Budget — tidligere havde været bevilget med et
bestemt Beløb af 2000 Kr. uafhængigt af det Antal Ark, der aarligt øn-
skedes trykt, blev den første Gang i Universitetets Budget for 1887—88
optaget med et — under Forudsætning af et Gennemsnitsantal af 100
Ark aarlig — anslaaet Beløb af 2500 Kr., jfr. Rigsdagstidenden for 1886—
87, Tillajg A., Spalte 763—64. Da det Beløb af 25 Kr. pr. Ark, som her-
efter var tilstaaet til Udgivelse af Professorernes Skrifter, efterhaanden
viste sig utilstrækkeligt til Afholdelsen af Trykningsudgifterne, blev
Kontoen første Gang paa Finansloven for 1900—01, jfr. Rigsdagstidenden
for 1899—1900, Tillæg A., Sp. 1095—96, bevilget uden den ovennævnte
Forudsætning, saaledes at det tillodes Konsistorium at forhøje Bidraget
pr. Ark, dog ikke hojere end til 30 Kr. Senere er der ingen Ændring sket
med Hensyn til denne Bevilling, der nu er opfort under Universitetets
Udgiftspost f., og der haves altsaa vedblivende til Raadighed et anslaaet
Beløb af 2500 Kr., hvoraf Tilskudene ikke maa overstige 30 Kr. pr. Ark.
Under Hensyn til den stedfundne overordentlig stærke Prisstigning paa
Papir og Bogtrykkerarbejde maa det imidlertid nu anses for særdeles
paakrævet, at Tilskudene forhøjes, og der vides derfor herfra intet at
erindre imod, at de fastsættes til 40 og 50 Kr. pr. Ark i Stedet for som
hidtil 25 Kr. og 30 Kr. Med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvor stor en
Merudgift en Forhøjelse som anført kan antages at ville medføre, skal
man derhos udtale, at Forhøjelsen andrager ca. 65 pCt., og at Mer-
udgiften derfor, da Udgiften paa Kontoen i de sidste 3 Regnskabsaar har
været gennemsnitlig ca. 4000 Kr. aarlig, kan anslaas til et Beløb af ca.
2600 Kr. aarlig.«
I Henhold hertil foreslog Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet
af 31. Januar 1919, at Bevillingen til Professorernes Fritryk foreløbig for
Finansaarene 1918—19 og 1919—20 forhøjedes saaledes, at Tryknings-
bidragene kunde udbetales med 40 Kr. og 50 Kr. pr. Ark i Stedet for
henholdsvis 25 Kr. og 30 Kr. pr. Ark. Ministeriet meddelte derefter i
Skrivelse af 28. Februar 1919, at der i nævnte Øjemed vilde blive søgt
bevilget 2600 Kr. paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19. Den i Over-
ensstemmelse hermed givne Bevilling til Forhøjelse af Trykningsbidra-
Almindelige Universitetsanliggender.	89
gene kom imidlertid ikke til Udbetaling i Finansaaret	1918—19, og den
deraf følgende Merudgift — 3165 Kr. — lillodes derfor ved Ministeriets
Skrivelse af 10. September 1919 udbetalt paa forventet Tillægsbevilling
for 1919—20.
Udgifterne paa Fritrykskontoen stiller sig herefter	saaledes:
Bevilling	Udgift
1915—16	................ anslaaet 2500 Kr. 00 Øre,	4620 Kr. 00 Ore.
1916—17	................ — 2500 » 00 »	4184 » 38 »
1917—18	................ — 2500 » 00 »	3207 » 50 »
1918—19	................ — 5100 » 00 »	5037 » 50 »
1919—20	................ — 5665 » 00 »	5128 » 75 »
1920—21	................ — 5100 » 00 »	2550 » 00 »
2. De af Konsistorium bevilgede Bidrag.
(Journ. Nr. 2/1915, 2/1916, 2/1917, 2/1918, 2/1919 og 2/1920.)
1915—16:	Professor L. V. Birck et samlet Belob af 750 Kr. til Bogen
»Vigtige Varer. Deres Fremstilling, Forhandling og Beskat-
ning« (15. September 1915), Professor Johs. Steenstrup 30 Kr.
pr. Ark til »Nogle Hovedtræk af Skriftarternes Historie og Di-
plomatiken samt Læren om Vaabenmærker, Segl og Monter«
(15. September 1915), Rigsarkivar Kr. Erslev 25 Kr. pr. Ark til
»Oversigt over Middelalderens Historie II« (25. Oktober 1915),
Professor Torm 30 Kr. pr. Ark til »Fortolkning til Paulus' Breve
til Timotheus og Titus« (8. December 1915), Professor Bentzon
25 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af »Familieretten« (8. Marts
1916), Professor Johs. Steenstrup 25 Kr. pr. Ark til »Statsret-
tens Udvikling gennem Tiderne og Nutidens Forfatninger« (14.
Juni 1916), Professor J. N. Bronsted 30 Kr. pr. Ark til »Lærebog
i uorganisk Kemi« (16. Juni 1916), Professor Holger Pedersen
30 Kr. pr. Ark til »Russisk Læsebog med Glossar« (16. Juni
1916),	Professor Vinding Kruse 25 Kr. pr. Ark til 2. Udgave af
Professor Bentzons »Almindelig Retslære« (4. Juli 1916) og
Professor Torp 25 Kr. pr. Ark til et nyt Oplag af »Strafbare
Angreb paa Liv og Legeme« (4. Juli 1916).
1916—17:	Professor J. P. Bang 25 Kr. pr. Ark til en »Fremstilling af
den kristelige Troslære« (24. November 1916), Dr. L. Bobé 25
Kr. pr. Ark til en Samling »Tyske Stiløvelser« (i Henhold til
Konsistoriums Indstilling af 25. November 1916 bifaldet ved
Undervisningsministeriets Skrivelse af 1. December s. A.),
Professor Starcke 30 Kr. pr. Ark til »Forelæsningerover Logik«
(16. December 1916), Professor Drachmann 30 Kr. pr. Ark til
en Samling »Opgaver til Oversættelse fra Dansk til Latin for
Viderekomne« (10. Januar 1917), Professor Bøggild 30 Kr. pr.
Ark til »Lærebog i Krystallografi og Mineralogi« (5. Februar
1917),	Assistent Dr. med. Vilh. Jensen 25 Kr. pr. Ark til ny
Udgave af Professor Salomonsens »Erindringsord til Forelæs-
ninger over speciel Bakteriologi« (i Henhold til Konsistoriums
Indstilling af 21. Februar 1917 bifaldet af Ministeriet ved Skri-
Universitetets Aarbog.
12
00
Universitetet 1915—1920.
velse af 1. Marts 1017), Professor Buhl 30 Kr. pr. Ark til ny
Udgave af »Fortolkning af Psalmerne« (22. Marts 1917), Pro-
fessor Jespersen 30 Kr. pr. Ark til ny Udgave af »Engelske lyd-
skriftstykker« (22. Marts 1917), Professor Dines Andersen 30
Kr. pr. Ark til nvt Oplag af »Pali-Reader« (9. Juni 1917), Pro-
fessor Biilmann 30 Kr. pr. Ark til 2 Udgaver af »Kemiens Be-
gyndelsesgrunde« (22. Juni 1917) og Lektor Magnussen 25 Kr.
pr. Ark til en Samling »Konkrete Eksamensopgaver stillet ved
juridisk Eksamen i Aarene 1905—1917« (29. August 1917).
1917—18: Professor Jul. Lassen 25 Kr. pr. Ark til ny Udgave af »Køb
og Salg« (8. November 1917), Professor Jespersen 34 Kr. 00
Øre til maskinskrevne Eksemplarer af oldengelske Tekster (30.
November 1017), Professor Lindhard 25 Kr. pr. Ark til »Lære-
bog i speciel Gymnastikteori (15. December 1017), Professor
Bang 25 Kr. pr. Ark til 2. Del af »Den kristelige Troslære« (28.
Februar 1018), Professor Birck 30 Kr. pr. Ark til 1. Bind af
»Læren om Grænseværdier« (15. Marts 1018), Professor Torp
25 Kr. pr. Ark til nyt Oplag af »Den danske Strafferets almin-
delige Del« (4. Maj 1018), Professor Jul. Petersen 30 Kr. pr.
Ark til et Tillæg til »Den uorganiske Kemi« (11. Juni 1018),
Professor Biilmann 30 Kr. pr. Ark til 3. Udgave af »Lærebog
i organisk Kemi« (11. Juni 1016) og Professor Tscherning 25
Kr. til 2. Udgave af »Kortfattet Lærebog i Oftalmologi« (27.
Juni 1018).
1018—10:	Professor Ussing 25 Kr. pr. Ark til ny Udgave af Professor
Jul. Lassens Lærebog i Obligationsrettens specielle Del (21.
December 1018), Professor P. J. Jørgensen 25 Kr. pr. Ark til
Genoptryk af 3. og 4. Hefte af »Forelæsninger over den danske
Retshistorie« (21. Marts 1010), Professor Jul. Petersen 30 Kr.
pr. Ark til ny Udgave af »Metoder til kvantitativ Analyse« (2.
Maj 1010), Professor Jul. Salomonsen 30 Kr. pr. Ark til ny
Udgave af »Erindringsord og Notebog for Deltagere i de expe-
i iinental-patliologiske Øvelser ved Kobenhavns Universitet«
(2. Maj 1010) og Docent Chr. Winther 30 Kr. pr. Ark til 4. Ud-
gave af »Lærelwg i analytisk Kemi for Begyndere« (16. Juli
1010).
1019—20:	Professor Dahlerup 30 Kr. pr. Ark til »Forelæsninger over 1ste
bog af jyske lov« (10. November 1919), Professor Steensby 25
Kr. pr. Ark til Indledning til det geografiske Studium« (10.
November 1919), Professor Bøggild 30 Kr. pr. Ark til 4. Ud-
gave af Professor Ussings »Lærebog i almindelig Geologi« (24.
Januar 1920), Professor Berlin 450 Kr. til Trykning af »Den
Dansk-Islandske Forbundslov af 30. November 1010« (13.
April 1020), Professor Bang 40 Kr. pr. Ark til 3. Del af Den
kristelige Troslære, »Troen og Livet« (27. Maj 1020), Profes-
sor Friis 225 Kr. til Trykning af »Navnefortegnelse til Kr.
Erslevs og J. A. Fridericias historiske Bøger« (0. Juni 1020) og
Professor Steenstrup 40 Kr. pr. Ark til en nv Udgave af Etno-
grafien« (25. Juni 1020).
Almindelige Universitetsanliggender.
91
21. Universitetets Konto for Undervisningsmateriale.
(Journ. Nr. 78/1915, 78/1916, 78/1917, 78/1918, 78/1919, 254/1919 og 78/1920.)
Universitetets Udgiftspost for Undervisningsmateriale har i hele den
i nærværende Aarbog omhandlede Periode været opført med det paa
Universitetets Budget for 1894—95, jfr. Rigsdagstidende for 1893—94, Til-
læg A., Sp. 993—94, normerede ordentlige Belob af 500 Kr. Paa Tillægs-
bevillingsloven for 1920—21 bevilgedes derhos et Beløb af 500 Kr. til
Dækning af forøgede Udgifter for Kontoen, hvorved er henvist til, at der
fra Professor, Dr. W. Johannsen var fremkommet Andragende om 400
Kr. til en maskinskreven Oversigt over Plantefysiologien og fra Profes-
sor, Dr. Blinkenberg om 300 Kr. til Anskaffelse af Lysbilleder til Brug
ved den arkæologiske Undervisning, jfr. Rigsdagstidende for 1920—21,
Tillæg B„ Sp. 3153—56.
Paa Finansloven for 1920—21 bevilgedes overordentligt 1000 Kr. som
1. Del af en 3-aarig Bevilling paa ialt 3000 Kr. til Anskaffelse af forskel-
lige Hjælpemidler til Undervisningen i Obstetrik og Kvindesygdomme,
jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1493—94. Om Opnaaelsen
af den paagældende Bevilling indgav Professor obstetricus, Dr. Gammel-
toft under 16. Juni 1919 med det lægevidenskabelige Fakultets Anbefa-
ling et Andragende, hvori der udtaltes følgende:
»Ved Undervisningen i Obstetrik er det paa Grund af Tilfældenes Art
ikke muligt, saaledes som i de andre Discipliner, at disponere frit over
Patienterne, hvorfor Forelæsningerne i særlig Grad maa støtte sig til
Demonstrationer af Præparater og Tegninger.
Da det Billed- og Præparatmateriale, som staar til min Raadighed,
er meget begrænset og for en stor Del er af ældre Dato, har jeg allerede
stærkt følt Savnet af en saadan Samling.
Tillige kræver Undervisningen i Gynækologi for helt at svare til sit
Formaal ligeledes et stort Materiale af Præparater og Tegninger, hvilket
saa godt som ikke findes.
Billederne tænkes fremstillede dels som Tegninger dels som Foto-
grafier; begge Slags kan udføres paa Fødeafdelingernes fotografiske
Atelier, men hertil kræves paa Grund af de høje Priser paa alt Tegne-
og Fotografimateriale en ikke ringe Sum, ligesom ogsaa Præparation og
Opstilling af de forskellige Præparater er ret bekostelig.
Imidlertid vil det være af den allerstørste Betydning for Undervis-
ningen, at Undervisningsmateriellet bringes op paa en tidssvarende
Højde, og jeg anmoder derfor indtrængende om, at den nævnte Sum maa
blive optaget som Bevilling paa Finansloven.«
Andragendet anbefaledes af Universitetskvæsturen i Skrivelse af 24.
Juni 1919 og indsendtes under 25. s. M. til Undervisningsministeriet med
Konsistoriums Tilslutning.
92
Universitetet 1915—1920.
22. Kontoen for Dekorationsarbejde.
Restaurering af Universitetets Gobeliner.
(Journ. Nr. 140/1919.)
I Finansaarene 1915/16—1920 21 har Universitetets Udgiftspost k. 6.
(i 1920—21: i. 6.) været opført med et ordentligt aarligt Belob af 1200 Kr.
Paa Finansloven for 1920—21, jfr. Rigsdagslidende for 1919—20, Tillæg
A., Sp. 1193—96, bevilgedes derhos overordentligt 1000 Kr. til Istandsæt-
telse al et af Universitetets 7 Gobelinstapeter. Herom bemærkes følgende:
Under 9. Februar 1919 tilskrev Docent, Dr. phil. Francis Beckett Kon-
sistorium saaledes:
»Af de otte Gobeliner, der fra gammel Tid — formentlig fra 18. Aar-
hundrede — har været paa Universitetet, er det ene ved en eller anden
lejlighed blevet saa stærkt beskaaret, at det nu kun er en Ruin. Seks
af de andre syv er (ligesom det ødelagte), efter de vævede Ranmier at
dømme, fra samme Fabrik, ifølge Signaturen paa et af dem, P. V. C.
A\ D. Andenarde-Arbejder, formentlig vævede af Pieter van Coppenole,
hvis Navn forekommer i et Aktstykke fra 1669 (van Cauwenberghe:
Quelques recherches sur les anciennes tapisseries å Audenarde. Anvers
1856, S. 64). Ogsaa det ottende Gobelin er et flamsk Arbejde fra omtrent
samme Tid, vistnok vævet i Briissel.
Disse syv Gobeliner er i Tidens Lob blevet stærkt medtagne navnlig
derved, at Islætten paa mange Steder er bortslidt. Det maa derfor være
af Betydning, at Forfaldet standses ved en kyndig og omhyggelig Repa-
ration, saa meget mere som disse Tapeter foruden deres historiske og
kunstneriske Værdi skønnes at have en Pengeværdi af c. 70—80,000 Kr.
Efter Anmodning har den erfarne Tapet væverske, Malerinden Frk.
Dagmar Olrik undersøgt Gobelinerne og — som det ses af hoslagte Skri-
velse — erklæret, at det ikke var muligt under de nuværende Forhold
at give et Overslag over, hvad Istandsættelse af de syv Tapeter vil koste,
men har tilbudt for en Sum af 1000 Kr. at istandsætte et enkelt Tapet,
hvorefter der da vil kunne fremsagtes Overslag over, hvad Istandsæt-
telsen af de øvrige seks vil koste.
Under Henvisning til det ovenfor fremsatte tillader jeg mig derfor at
henstille til det høje Konsistorium, at den nævnte Sum søges bevilget.«
I Skrivelse af 21. Februar 1919 anbefalede Universitetskvæsturen
Sagen og Konsistorium indstillede derefter under 22. s. M. til Undervis-
ningsministeriet, at der paa Tillægsbevillingsloven for 1918—19 søgtes
bevilget overordentligt 1000 Kr. i anførte Øjemed. Under 6. Marts 1919
meddelte Ministeriet imidlertid, at det ikke paa det daværende Tids-
punkt kunde søge Beløbet bevilget. Under 20. Juli 1919 fornyede Konsi-
storium sit Andragende, og de 1000 Kr. bevilgedes derefter paa Finans-
loven for 1920—23.
For den fortsatte Restaurering af Universitetets Gobeliner vil der
blive gjort Rede i Aarbogen for 1920—23.
Med Hensyn til de af Kontoen udredede Udgifter bemærkes særligt,
at der i Finansaaret 1916—17 udbetaltes ialt 1109 Kr. for Arbejder ved-
rørende Restaurering og Opsætning i Universitetsporten nærmest Nørre-
Almindelige Universitetsanliggender.
93
gade af en Stentavle angaaende Oprettelsen af Universitetets ældste na-
turhistoriske Museum (Domus Anatomica). Det paagældende betydelige
Fragment af den gamle Mindetavle blev 1905 fundet i den østre Univer-
sitetsgaard ved Udgravningerne i Anledning af Tilbygningen til Biblio-
teket og har siden været opbevaret i zoologisk Museum (Journ. Nr.
242/1915).
23. Folkeuniversitetsforeningen.
(Journ. Nr. 67/1915, 67/1916, 132/1916, 67/1917, 67/1918, 67/1919 og 67/1920.)
I hvert Semester i Perioden 1915—20 har Konsistorium meddelt
Folkeuniversitetsforeningen Tilladelse til i Universitetsannekset at lade
afholde forskellige Forelæsningsrækker.
Under 30. Juni 1916 fremsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Undervisningsministeriet et Andragende fra Folkeuniversitetsforenin-
gen om, at det Foreningen paa Finansloven bevilgede Tilskud paa 8000
Kr. aarlig til folkelig Universitetsundervisning udenfor Kobenhavn
maatte blive forhøjet med 2000 Kr. fra 8000 Kr. til 10,000 Kr. aarlig. Paa
Finansloven for 1917—18 bevilgedes den paagældende Forhøjelse under
Finanslovskonto § 19. A. XI. a. 3., jfr. Rigsdagstidende for 1916—17, Til-
læg B., Sp. 1139—40. Paa Finansloven for 1918—19, jfr. Rigsdagstidende
for 1917—18, Tillæg B., Sp. 1637—38, forandredes Bevillingens Betegnelse
fra »Til folkelig Universitetsundervisning udenfor Kobenhavn« til »Til
folkelig Universitetsundervisning, fortrinsvis udenfor København.« Paa
Finansloven for 1920—21 forhøjedes Tilskuddet yderligere med 5000 Kr.
til 15,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1919—20, Tillæg A., Sp. 1773—76.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1919—20 bevilgedes derhos 5000 Kr. til
Supplering af Bevillingen til 15,000 Kr. for det paagældende Finansaar.