Tredje Afsnit.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Den 16. April 1912 modtog Konsistorium fra den akademiske Værge
for Frue Kirke, Professor, Dr. jur. Julius Lassen, følgende Skrivelse:
„Ved Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet af (5. Juni 1878
(Universitetets Samling af Retsregler 11 S. 500) blev der — i Forbindelse
med Anerkendelse af Frue Kirke som Ejer af Hvidovre Kirke — tillagt
Frue Kirkes akademiske Værge en Løn af 50 Tdr. Byg aarligt af Hvid-
ovre Bys Kirketiende, hvilket Vederlag udbetales efter Aarets Kapiteltakst.
Det sidste Aars høje Kapiteltakst gør det formentlig paafaldende,
hvor ubillig denne Beregningsmaade kan virke for Kirken efter den d. 1. Jan.
f. A. i Kraft traadte Tiendeafløsning. Som Kirkens Værge maa jeg der-
for formene, at Lønnen nu bør fikseres til en fast Sum, der staar i For-
hold til det Beløb, hvorefter Tiendeafløsningen er fastsat. Til et saadant
Resultat maa formentlig ogsaa de Forhandlinger føre, som danner Grund-
laget for Lønnens Fastsættelse i 1878 (se Universitetets Aarbog 1877—78
S. 55f> ff.). Jeg skal i saa Henseende henvise til, at Konsistoriums Ind-
stilling (1. c. S. 578) gik iul paa, at Honoraret for Værgen skulde fast-
sættes som en Brøkdel af Hvidovres Bys Kirketiende, og at den af Mini-
steriet fastsatte Løn af dette betegnes som en Afrundelse af det af Kon-
sistorium foreslaaede (1. c. S. 581). 1 Henhold til det anførte skal jeg
altsaa indstille til Konsistorium, at det søger Lønnen fikseret af Mini-
steriet til en fast Pris.
Ovenstaaende Spørgsmaal er ikke af mig blevet rejst tidligere, fordi
jeg først nu, da jeg skrider til Aflæggelse af mit første Regnskab som
akademisk Værge, er bleven opmærksom paa det. Muligvis vil en Afgørelse
af Spørgsmaalet, da det er rejst saa sent, ikke kunne erhverves, forinden
jeg nu afgiver mit Regnskab. For dette Tilfælde agter jeg paa dette
Regnskab (Finansaaret 1911—12) at beregne Lønnen som hidtil; det for
meget beregnede — jeg gaar ud fra, at Fikseringen maa gælde ogsaa for
Finansaaret 1911—12 — vil da af mig blive ført Hvidovre Kirke til Ind-
tægt paa det følgende Regnskab.
Jeg skal tilføje, at der tilkommer den akademiske Værge som Løn
for Frue Kirke bl. a. 3() Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. Havre efter Kapitelstakst.
Ogsaa her bør formentlig en Fiksering finde Sted, og jeg henstiller, om
ikke dette Spørgsmaal burde afgøres med det samme, uagtet Tiendeafløs-
ning for Frue Kirke endnu ikke endeligt har fundet Sted.
Jeg vedla^gger nogle fra Fuldmægtig Falck i Universitetskvæsturen
indhentede Oplysninger angaaende Forhold, som kan være af Betydning
for den indstillede Fiksering".
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1455
De af Fuldmægtig Falck meddelte Oplysninger var saalydende:
,.I Anledning af det af Hr. Professoren rejste Spørgsmaal om en
Nedsættelse af det den akademiske Værge for Hvidovre Kirke hidtil til-
lagte Vederlag af 50 Tdr. Byg efter Kapitelstakst skal jeg efter Anmodning
meddele nedenstaaende Oplysninger.
I de nedennævnte 5 Finansaar 1908—07 til 1910—11 har Kapitels-
taksterne, Indtægten af Tienden af Hvidovre Sogn. Skatterne af Tienden
og den akademiske Værges Vederlag udgjort:
Finansaar.	Kapit.-Takst. Tiendeindtægt.	Ve^derfa^
Kr. 0. Kr. 0.	Kr. 0.
1906—07	............................10,27	2 721,01	161,35	513,50
1907—08	............................11,47	3 039, »	158,40	573,50
1908—09	............................11,32	2 999,31	153,02	566,»
1909—10	............................10,12	2 681,30	156,17	506, »
1910—1	1............... 10,29 2 726,38 153,22 514,50
I Gennemsnit for det anførte Femaar 2 833,40
14 167,03	782,16	2 673,50
* 2 833,40	156,43	534,70
Netto-Indtægten af Tienden liar saaledes i Gennemsnit udgjort
2 833 Kr. 40 0.
— Tiendeskatter 156 » 43 »
= 2 676 Kr. 97 0.
Fra 1. Januar 1911 er Kirketienden af Hvidovre, der udgjorde
264 Tdr. 7 Skp. 21/2 Fdk. Byg, afløst mod Indbetaling til Stiftamtet af et
Beløb af 58.282 Kr. 75 Øre (nemlig i Tiendebankobligationer 58.200 Kr.
og kontant 82 Kr. 75 Øre), og samtidig bortfalder Tiendeskatterne.
Det aarlige Renteudbytte af dette Beløb å 4 °/0 er..... 2 331 Kr. 310.
medens Netto-Indtægten efter det anførte Gennemsnit var 2 676 » 97 »
altsaa en Nedgang af = 345 Kr. 66 0.
a)	Da Værgens Vederlag udgjorde 50 Tdr. af den af Kirken oppe-
baarne Tiende, ca. 265 Tdr. Byg, altsaa ca. J9/]0o af Kirkens Brutto-
indtægt af Tienden, kunde man fremtidig tænke sig etableret et tilsvarende
Forhold mellem Værgehonoraret og den Indtægt, Kirken nu har af den
i Stedet for Tienden trædende Atløsningssum.
Denne Indtægt udgør aarlig (se ovenstaaende).......... 2 331 Kr. 31 0.
hvortil maa lægges, hvad Kirken vinder ved Tiendeskat-
tens Bortfald, efter ovenstaaende Gennemsnit aarlig .. 156 » 43 »
2 487 Kr. 74 0.
19/100 heraf udgør 472 Kr. 67 Øre, med en passende Afrunding ned-
efter, idet Vederlaget er lidt mindre end 19/100.
b)	Saafremt man fremtidig vilde beregne Værgens Vederlag, 50 Tdr.
Byg, efter den til Grund for Tiendeafiøsningen lagte Takst, nemlig
9 Kr. 169/,0 Øre pr. Td. Byg, vilde Vederlaget aarlig udgøre 458 Kr. 45 Øre.
Da Værgens Vederlag i sin Tid er beregnet til at være en (afrundet)
Brøkdel af Kirketiendens Kornkvantum, og da Tiendealløsningsloven vel
giver Anvisning paa at lægge den ved Afløsningen anvendte Kornpris til
1456
Universitetet 1912—13.
Grund ved Beregningen af Kornpræstationer, der hviler som Byrder paa
Tiender, hvilket dog formentlig ikke kan siges at være Tilfældet med
Værgehonoraret, maa jeg anse det under a) fremsatte Forslag til en Ned-
sættelse af Honoraret for at være det mest rationelle. Det vil iøvrigt ses,
at de fremkommende Resultater efter de 2 Beregningsmaader kun
divergerer ubetydelig."
Over Sagen indhentede Konsistorium en Erklæring fra Kvæstor af
3. juli 1912, hvori bl. a. var udtalt:
„I Skrivelse af 17. April d. A. (Journ. Nr. Gl/12) har Konsistorium
udbedt sig llniversitetskvæsturens Ytringer meddelte i Anledning af den
hoslagt tilbagefølgende Skrivelse af 16. s. M., hvori Professor, Dr. Julius
Lassen som akademisk Værge for Vor Frue og Hvidovre Kirker indstiller,
at de bemeldte Værge tillagte Honorarer, som hidtil, i hvert Fald tildels,
har været beregnede efter hvert Aars Kapitelstakst, fikseres til en fast
aarlig Sum.
Professor Lassen har i saa Henseende anført, at der ved Kirke- og
Undervisningsministeriets Skrivelse af 6. Juni 1878 — samtidig med at
Vor Frue Kirke anerkendtes som Ejer af Hvidovre Kirke, hvis Bestyrelse
derfor overgik til Inspektionen og Patronatet for førstnævnte Kirke —
tillagdes Vor Frue Kirkes akademiske Værge en aarlig Løn af 50
Tdr. Byg efter Kapitelstakst for Udførelsen af de Hvidovre Kirke vedrø-
rende Patronatsforretninger, jfr. herom nærmere Universitetets Aarbog for
1877—78 pag. 555—82, hvor det bl. a. vil ses, at denne Løn — med en
mindre Afrunding — fastsattes til 1/6 af den Hvidovre Kirke tilkommende
Kirketiende af Hvidovre By, der udgjorde ialt 264 Tdr. 7 Skp. i21/2
Fdk. Byg.
Efter at denne Kirketiende fra den 1. Januar 1011 at regne er
blevet afløst, saaledes at Hvidovre Kirkes Indtægt deraf nu er den aarlige
Rente af en een Gang for alle fastsat Pengesum, kan det imidlertid i
Tilfælde af stigende Kapitelstakster virke meget ubilligt overfor Kirken,
om den akademiske Værges Løn, hvis aarlige Størrelse hidtil stod i et
konstant Forhold til Kirkens aarlige Tiendeindtægt, stadig skal være de
med Kapitelstaksternes aarlige Svingninger forbundne Bevægelser under-
given. Professor Lassen har derfor indstillet, at den akademiske Værges
Løn fikseres til en fast aarlig Sum, i hvilken Henseende han har henvist
til den Andragendet medfølgende Beregning fra Fuldmægtig Falck. Det
vil af denne Beregning ses, at den akademiske Værges Løn, hvis den skal
staa i samme Forhold til Kirkens Tiendeindtægt som hidtil, vil komme
til at udgøre ca. 472 Kr. 67 Øre, medens den vil andrage ca. 458 Kr. 45
Øre, saafremt den hidtil ydede Løn af 50 Tdr. Byg afløses efter de til
Grund for Tiendealløsningen liggende Kornpriser. Da det ikke ses, hvil-
ken af disse Beregningsmaader der er den mest rationelle, og da deres
Resultater paa den anden Side kun divergerer ubetydeligt, kunde der for-
mentlig være Grund til at vælge et Middeltal og foreslaa Værgelønnen
fastsat til 465 Kr. aarlig.
Hvad dernæst angaar Lønnen til den akademiske Værge for l'dfø-
relsen af de Vor Frue Kirke vedrørende Patronatsforretninger, bemærkes,
at denne Løn oprindelig udgjorde aarlig 36 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. Havre
efter Kapitelstaksten, 36 Rdl. 76 Sk. Pengeløn og 13 Rdl. 32 Sk. Sniaa-
redsel samt 5 pCt. af Sangværksindtægterne, jfr. Lindes Meddelelser for
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1457
1849—56 pag. 1090—91. Disse saakaldte Sangværkspenge er imidlertid
bortfaldne i Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af
9. Juni 1875, jfr. Universitetets Aarbog for 1873—75 pag. 467, saaledes
at den akademiske Værges Løn for Tiden udgør ialt 100 Kr. 24 Øre i
Penge samt 36 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. Havre efter Kapitelstakst.
Skønt intet er Universitetskvæsturen bekendt om, at den Del af
denne Værgeløn, der saaledes svares efter Kapitelstakst, er stillet i noget
bestemt Forhold til Vor Frue Kirkes Indtægter, der — i Modsætning til
Hvidovre Kirkes Indtægter — for en stor Del bestaar i andet end Tiende,
og skønt Tiendeafløsningen for Vor Frue Kirke endnu ikke er tilende-
bragt, idet Tienden af et Sogn ikke er afløst, kunde man maaske tinde,
at Billighed overfor Kirken taler for, at denne Værgeløn fikseres paa
tilsvarende Maade som foreslaaet for Hvidovre Kirkes Vedkommende. Be-
regnet efter de til Grand for Afløsningen liggende Kornpriser udgør disse
36 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. Havre et aarligt Beløb af 252 Kr. 43 Øre, naar
dette Beløb — ligesom for Hvidovre Kirkes Vedkommende — afrundes
noget opad, og naar hertil lægges den Del af Værgelønnen, som allerede
er fikseret i Penge, nemlig 100 Kr. 24 Øre, kommer den samlede Værge-
til at udgøre 355 Kr.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, fra hvilket Tidspunkt en eventuel
Forandring i Overensstemmelse med foranstaaende maatte kunne træde i
Kraft, skal man henvise til, hvad der i Professor, Dr. Lassens ovenom-
meldte Skrivelse er udtalt om, at han først ved Aflæggelsen af Hvidovre
Kirkes Regnskab for 1911—12 er bleven opmærksom paa det tilstedevæ-
rende Misforhold mellem den hidtil anvendte Beregningsmaade for den
akademiske Værges Honorar og Kirkens Indtægter efter Tiendeafløsnin-
gen, og at han derfor i det paagældende Regnskab vil være nødsaget til
at beregne Honoraret som hidtil, medens han derimod — da han gaar ud
fra, at Fikseringen af Lønningen maa gælde ogsaa for 1911—12 — vil
føre det i det nævnte Finansaar formeget beregnede til Indtægt i Regn-
skabet for 1912—13. Da man formentlig kan forudsætte, at det ogsaa
er Professor Lassens Ønske, at Fikseringen af Honoraret for Værgen ved
Vor Frue Kirke skal træde i Kraft fra 1. April 1911, vil der formentlig,
saafremt Konsistorium maatte være enigt med Professor, Dr. Lassen i det
af ham fremsatte Ønske om den ommeldte Forandrings Ikrafttræden fra
1. April 1911, intet være til Hinder for, at begge Lønninger fastsættes
til bestemte Beløb fra sidstnævnte Dato at regne, saaledes at det i det
afvigte Finansaar i det hele formeget oppebaarne Beløb tages til Indtægt
for Hvidovre og Frue Kirker i Regnskaberne for 1912—13.
Saafremt Konsistorium herefter maatte kunne tiltræde det af Pro-
fessor Lassen stillede Forslag, skal man derfor i Henhold til det foran-
førte foreslaa det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet, at de Honorarer, som ydes den akademiske Værge for Vor Frue
og Hvidovre Kirker af disse Kirkers Indtægter, fastsættes til en aarlig
Sum af henholdsvis 355 Kr. og 465 Kr. fra 1. April 1911 at regne, saa-
ledes at det af Værgen i afvigte Finansaar i Honorarer formeget oppe-
baarne Beløb tages til Indtægt for Hvidovre og Frue Kirker i Regnska-
berne for 1912—13."
Under 23. September 1912 indsendte Konsistorium Sagen til Mini-
1458
Universitetot 1912—
1913.
steriet, idet det i Skrivelse af s. I). sluttede sig til Kvæstors Indstilling,
der ved Skrivelse af 28. Oktober s. A. blev bifaldet af Ministeriet.
— Den 24. April 1912 modtog Konsistorium fra den akademiske
Værge en Skrivelse, hvori denne henstillede, om det ikke maatte findes
rimeligt, at det Vederlag af 60 Kr. aarlig, som Frue Kirke i Henhold til
Resolution af 18. November 1845 fra den kgl. Direktion for Universitetet
og de lærde Skoler har ydet til Lønningen for Universitetets Forvalter
for Bestyrelsen af Kirkens Gods, bortfaldt under Hensyn til, at det paa-
gældende Arbejde som Følge af Tiendeafløsningen var blevet i væsentlig
Grad forringet.
Som det fremgik af en med Skrivelsen følgende, af Universitets-
forvalter Petersen i Sagen afgiven Erklæring udgjorde den aarlige Arve-
fæsteafgift af det Vor Frue Kirke tilhørende Arvefæstegods nu 72 Td.
3 Skp. 7< Fdk. Rug, 80 Td. 3 Skp. 3/4 Fdk. Byg og 72 Td. 3 Sk. 3/4 Fdk.
Havre samt i Penge 34 Kr. 39 Øre, medens den Kirken tillagte Kirke-
og Kongetiende inden Tiendeafløsningen udgjorde ialt 62 Td. 2 Skp. Rug
og 529 Td. 2 Skp. 3'/5 Fdk. Byg. Af de Kirken tilkommende Jordebogs-
afgifter udgjorde saaledes Tienderne den langt overvejende Del. Hertil
kom yderligere, at den ovenfor nævnte Arvefæsteafgift kun svaredes
af 29 Ydere, medens Tienden havde været fordelt paa ca. 430 Ydere,
hvilket havde medført, at Beregningen og Opkrævningen af Tiendeafgift-
erne havde medført et betydeligt større Arbejde end Beregningen og Op-
krævningen af Arvefæsteafgifterne.
Konsistorium indhentede fra Kvæstor en Erklæring af 18. November
1912. hvori bl. a. var udtalt: „Efter at samtlige de Vor Frue Kirke til-
lagte Tiender er atløste, idet det eneste Sogn, der ved Afgivelsen af
Universitetsforvalterens Erklæring henstod som uafløst, nemlig Bjeverskov
Sogn, nu ifølge Meddelelse fra den vedkommende Tiendekommissær er
afløst fra 1. Januar 1913, synes Kirken i hvert Fald at have et Krav
paa en forholdsvis Nedsættelse af det ovennævnte Vederlag. Da dette
Vederlag imidlertid, naar det nedsættes forholdsvis — ikke blot efter de
samlede Afgifters Beløb i Korn, men ogsaa efter Antallet af Arvefæste-
og Tiendeydere — vil blive ret ubetydeligt, maa man ogsaa under
Hensyn til Universitetets Patronatsforhold til Vor Frue Kirke anse det
for rimeligt, at det af Kirken hidtil ydede Bidrag til Forvalterens Løn-
ning ganske bortfalder, saaledes som af Professor, Dr. juris Lassen og
Universitetsforvalter Petersen foreslaaet. Med Hensyn til Spørgsmaalet
om, fra hvilket Tidspunkt Ydelsen af det paagældende særlige Vederlag
skulde bortfalde, skal man derhos bemærke, at der efter de foranførte
Oplysninger fra Kvæsturens Side intet vil være at erindre imod, at det
føres til Afgang allerede paa Finansloven for 1913—14, i hvilket Tilfælde
det vil være nødvendigt at fremsætte Ændringsforslag til Finanslovfor-
slaget for det nævnte Finansaar. Da det imidlertid er tænkeligt, at man
vil foretrække at lade Sagen bero til Udarbejdelsen af Finanslovforslaget
for 1914—15, kunde det eventuelt findes passende ved Sagens Forelæggelse
at henstille, ved hvilke af de nævnte Finansloves Behandling Ministeriet,
om det maatte være enigt i det ønskelige i Bortfaldet af det paagældende
Vederlag, vil anse det for heldigt at fremsætte Forslag i den ommeldte
Henseende.
1 Henhold til det anførte skal man derfor efter Konference med
Patronatsforlioldet til Frue Kirke.
1459
D'Hrr. inspectores quæsturæ tjenstligst foreslaa det indstillet til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at Finanslovkonto § 4. A. I. a. 5.,
Forskellige Indtægter, enten ved Ændringsforslag til 2den Behandling af
Finanslovforslaget for 1913—14 eller ved Forslaget til Finansloven for
1914—15 foreslaas nedsat med 60 Kr., nemlig med det Beløb af til-
svarende Størrelse, som hidtil er udredet af Frue Kirke som dennes Bi-
drag til Administrationsudgifter."
Under 12. December 1912 indsendte Konsistorium Sagen til Ministe-
riet, idet det i Skrivelse af s. 1). sluttede sig til Kvæstors Indstilling, og
ved Skrivelse af 14. December s. A. bifaldt Ministeriets Indstillingen med
Tilføjende, at Finanslovkonto § 4. A. I. a. 5. i Overensstemmelse hermed
ved Forslag til Finanslov for Finansaaret 1914—15 vilde være at ned-
sætte med 60 Kr.
— Den 20. Juni 1912 modtog Konsistorium fra den akademiske
Værge følgende Skrivelse:
„Ifølge Reglerne for „Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirkes Over-
skud", jfr. Ministeriets Skrivelse 6. Juni 1878 og Konsistoriums Vedtagelse
af 3. Juli s. A. (Universitetets Aarbog 1877—78, S. 581—82) Post 3 har
Konsistorium, „saa ofte dertil findes Anledning, at tage Bestemmelse, om
nogen Del af Fondens Beholdning skal anvendes til Udgifter ved Frue
eller Hvidovre Kirke, der ej maatte kunne dækkes af Aarets løbende Ind-
tægter, eller skal overføres til Frue Kirkes Kapitalformue". Efter at jeg
nu i et Aars Tid har fungeret som akademisk Værge for Frue Kirke og
efterhaanden søgt at skaffe mig Oversigt over Forholdene, mener jeg at
burde forelægge denne Sag for Konsistorium.
Til Indledning meddeles følgende Oversigt:
Frue Kirlee arbejder for Tiden med et budgetteret aarligt Under-
skud af 3.000 å 4.000 Kr., hvilket Beløb maa søges tilvejebragt ved Lig-
ningen til københavnske Kirker, jfr. herom Ministeriets Skrivelse af 17.
Febr. 1903 og nedenfor. Underskuddet skyldes væsentligt de i 1903
til Hovedistandsættelsen af Kirken rejste Laan, der forrentes med 4 pCt.
og aarligt afdrages med 2.400 Kr. Laanene vil være indfriede i 1924.
Ved Ministeriets Skrivelse af 17. Febr. 1903 er givet Tilsagn om, at, saa-
fremt der paa Grund af Lklgifterne til Forrentning og Afdragning af de
af Kirken optagne Laan til dens Hovedistandsættelse skulde fremkomme
Underskud paa dens aarlige Budget, vil dette Underskud kunne tilveje-
bringes ved Ligning. Endnu skal bemærkes, at et tredie af Frue Kirke
i fornævnte Anledning i 1902 optaget Laan paa oprindeligt 33.000 Kr. i
Henhold til Ministeriets Skrivelse 29. Jan. 1903 forrentes og afdrages af
Roskilde Domkirke, og at dette Laan vil være afbetalt i 1930.
Af Hvidovre Kirkes Indtægter kan gennemsnitligt paaregnes et aar-
ligt Overskud af ca. 2.000 Kr., som i Henhold til de ovennævnte Regler
ved Regnskabsaarets Slutning af den akademiske Værge indbetales til
„Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirkes Overskud".. Fondens Kapital udgør
for Tiden 16 å 17.000 Kr.
Hvad nu angaar Spørgsmaalet om Anvendelse af Fondens Kapital,
skal jeg først bemærke, at nogen Overførelse til Frue Kirkes Kapital-
formue aldrig har fundet Sted. Fondens Midler er ifølge Konsistoriums
Bestemmelser ordentligvis anvendte til ekstraordinære Udgifter ved Hvid-
ovre eller Frue Kirke. Af større Beløb, som saaledes er afholdte af
Universitetets Aarbog.	184
1 4(i0
Universitetet 1912—13.
Fonden, nævnes eksempelvis: 10.550 Kr. til Istandsættelse af Frue Kirkes
Taarn (1888), 5.000 Kr. til Udvidelse af Hvidovre Sogns Kirkegaard (11)01),
22.500 Kr. til Hovedistandsættelse af Frue Kirke (1903 og li)04). Enkelte
Gange er Fondens Midler anvendte til Dækning af Frue Kirkes Under-
skud, jfr. nedenfor. Undertiden er Frue Kirkes Underskud blevet dækket
ved direkte Overførelse af et tilsvarende Beløb af Hvidovre Kirkes Regn-
skabsoverskud, uden at det overfølte Beløb har passeret Overskudsfonden.
Ligesaalidt som der tidligere har fundet nogen Overførelse Sted fra
Fonden til Frue Kirkes Kapitalformue, kan jeg for Tiden anbefale nogen
saadan. Fra Hvidovre Kirkes Side kan der vel ikke i Øjeblikket ventes
noget Krav paa større ekstraordinære Udgifter. Derimod forestaar et
saadant fra Frue Kirke. Ifølge Meddelelse fra den borgerlige Værge vil
en Forandring af Tagkonstruktionen og Omdækning af Kobbertag over
Frue Kirkes Skib snart blive nødvendig, og dertil vil udkræves ca. 22.000
Kr. Arbejdet vil kunne fordeles i 4 Parter og bør efter den borgerlige
Værges Formening ikke foretages, før endelig Bestemmelse er truffen om
det tilbudte Spir paa Frue Kirke, og dette eventuelt er anbragt. Det
fonekommer mig at stemme med Fondens Formaal og den hidtil fulgte
Praksis, at Fondens Midler reserveres til disse Udgifter for Frue Kirke,
hvortil denne maatte rejse et nyt Laan, hvis de ikke kan dækkes af Fonden.
Under disse Omstændigheder maa man vistnok være betænkelig ved at
reducere Fondens Størrelse. Hertil kommer den Betragtning, at det el-
sket, at der er blevet nægtet Frue Kirke Ligningstilskud, efter Forlydende
bl. a. fordi det formentes, at Fonden nok kunde træde hjælpende til ved
Underskuddets Dækning, og Resultatet er da blevet, at Underskuddet er
blevet dækket af Fonden; paa Gentagelse af en saadan Nægtelse maa
man muligvis være forberedt. Jeg tør saaledes ikke for Øjeblikket gøre
nogen Indstilling til Konsistorium om Anvendelse af Fondens Kapital.
Medens det under Forhandlingerne om Reglerne for ,,Frue Kirkes
Fond af Hvidovre Kirkes Overskud" oprindeligt vistnok var forudsat, at
kun mindre Beløb forblev indestaaende i denne, saaledes at der, hver
Gang Fonden havde naaet en vis Størrelse, f. Eks. 5.000 Kr.. skulde tages
nærmere Bestemmelse, om nogen Del af den skulde overføres til Frue
Kirkes Kapitalformue, jfr. Universitetets Aarbog 1877—78, S. 575 ff., blev
der i de endelige Regler ikke optaget Bestemmelse om nogen Maksimums-
Størrelse for Fonden, idet det, som foran oplyst, kun hedder, at Konsi-
storium, „saa ofte dertil findes Anledning" tager Bestemmelse, om nogen
Del af Fondens Beholdning skal anvendes til Udgifter ved Frue eller
Hvidovre Kirke ......eller skal overføres til Frue Kirkes Kapital-
formue. Som Følge heraf er Fondens Midler blevne opsparede, indtil
ekstraordinære Formaal har lagt Beslag paa dem, hvorimod Kirken ikke
har kunnet drage Gavn af Fonden til sin ordinære Drift, hvilket derimod
vilde have været Tilfætdet, saafremt periodiske Overførelser til Kirkens
Kapital havde fundet Sted, idet Kirken da paa sit ordinære Budget vilde
kunde regne med den deraf faldende Renteindtægt. Der rejser sig da
det Spørgsmaal, om ikke Fondens Renter burde afgives til Frue Kirke som
en Del af dennes Aarsindtægt, hvorved Kirken vilde blive i Stand til at
nedsætte sine Fordringer om aarligt Ligningstilskud. Med Hovedtanken i
Reglerne af 1878, nemlig at Hvidovre Kirkes aarlige Overskud hører til
Frue Kirkes Kapitalformue, vilde det formentlig stemme vel, at Over-
Patronatsforkoldet til Frue Kirke.
1461
skuddets Kenter tilfaldt Frue Kirke som en Del af dens Aarsindtægt, og
at Keglerne for Fonden ikke fastsætter dette, kunde staa i Forbindelse
med, at man oprindeligt ikke har tænkt sig større Summer opsparede i
Fonden. Paa den anden Side vil jo Afgivelsen af Renterne hæmme
Fondens Vækst og derved dens Hjælpeevne, som der efter det oplyste i
en nærmere Fremtid vil stilles betydelige Krav til. Men jeg har dog
ment, uden i saa Henseende at gøre nogen Indstilling, at burde forelægge
Spørgsmaalet om en Afgivelse af Fondens Renter til Frue Kirkes løbende
Udgifter— en Foranstaltning, der formentlig som Afvigelse fra Reglerne af
1878 vilde udkræve Ministeriets Samtykke — for Konsistorium til Overvejelse".
Over Sagen indhentede Konsistorium en Erklæring fra Kvæstor af
23. November 1912, hvori bl. a. var udtalt:
„Forinden man gaar over til at udtale sig over de af Frue Kirkes
akademiske Værge saaledes rejste Spørgsmaal, skal man til nærmere Be-
lysning af Sagen meddele nogle orienterende Oplysninger med Hensyn til
Kirkens økonomiske Stilling.
De Kapitaler, der staar til Kirkens Raadighed, er følgende:
1.	Frue Kirkes Kapitalformue, der den 1. Januar d. A. udgjorde ca.
133.400 Kr. Renterne af Kapitalen, for Tiden ca. 5.200 Kr. aarlig,
indgaar som Indtægt paa den akademiske Værges Regnskab.
2.	Frue Kirkes ekstraordinære Bygningsfond, der den 1. Januar d. A.
udgjorde ca. 12.450 Kr. Renterne oplægges til Forøgelse af Kapitalen.
Fondens Formaal er ifølge kgl. Resolution af 25. December 1832
a) Udredelsen af de Omkostninger, der er forbundne med Anskaffelse,
Transport m. v. af de Kunstværker, som Kirken endnu ganske mangler
eller kun har i Gibsafstøbning og b) Bestridelse af de overordentlige
Udgifter, som ved særdeles indtræffende Omstændigheder maatte
gøres fornødne til Vedligeholdelsen af Kirken og dens Inventarium,
for saavidt den ikke af sine egne Midler kan udrede dem.
3.	Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirkes Overskud. Kapitalen udgør,
som ovenfor anført, for Tiden ca. 17.000 Kr. Renterne oplægges
ordinært til Forøgelse af Kapitalen.
Med Hensyn til Kirkens aarlige Regnskaber bemærkes, at disse i de
senere Aar, naar den akademiske Værges og den borgerlige Værges Regn-
skaber sammendrages, har balanceret med følgende Beløb:
1906—07:	26.394 Kr. 91 Øre, hvoraf 3.000 Kr. dækkedes af Ligningen
til de københavnske Kirker.
1907—08:	27.407 Kr. 80 Øre, hvoraf 4.000 Kr. dækkedes af Ligningen
til de københavnske Kirker.
1908—09:	25.452 Kr. 08 Øre, hvoraf 1.656 Kr. dækkedes af Ligningen til
de københavnske Kirker.
1909—10:	25.593 Kr. 18 Øre, hvoraf 2.772 Kr. 39 Øre dækkedes ved Over-
førelse af et tilsvarende Beløb fra Hvidovre Kirkes Regnskab.
1910—11:	22.661 Kr. 30 Øre.
Det bemærkes herved, at der i Aarene 1906—07, 1907—08 og
1908—09 er indbetalt henholdsvis 1.500 Kr., 2.000 Kr. og 1.000 Kr. til
Forøgelse af Kirkens Kapitalformue.
De vigtigste af de Kirken tilfaldende Indtægter er følgende:
Jordebogsindtægter, der indbringer................5 å 6.000 Kr. aarlig.
Erstatning for Kirkegaardenes Overgang til Køben-
havns Kommune............................... 3.300 - —
1462
Universitetet 1912—1913.
Renter af Kapitalformuen, for Tiden...........ca.	5.200	Kr. aarlig,
Renter af Gravstedslegater....................ca.	1.700	-
Stolestadepenge...............................ca.	2.000	-
Indtægter af Klokkeringning m. v..............ca.	1.000	- —
De Kirken tilfaldende Indtægter maatte under normale Forhold
paaregnes at kunne dække de ordinære Udgifter, saafremt der ikke paa-
hvilede Kirken Forpligtelse til Forrentning og Afdragning paa Laan, en
Forpligtelse, der for Tiden medfører en aarlig Udgift for Kirken paa ca.
3.600 Kr. I)e af Frue Kirke stiftede Laan er følgende:
1.	Laan af Sjællands Stiftsøvrighed, oprindelig 20.000 Kr., Kr. ø.
nu nedbragt til...................................... 11.500.
forrentes med 4 pCt. p. a. og afdrages med 500 Kr. i
hver Termin.
2.	Laan af Fyens Stiftsøvrighed, oprindelig 28.000 Kr., nu
nedbragt til......................................... 16.100.
forrentes med 4 pCt. p. a. og afdrages med 700 Kr. i
hver Termin.
3.	Laan af Universitetets Legatkasse, oprindelig 33.000 Kr.,
nu nedbragt til...................................... 24.981. 86
forrentes og afdrages med DIK) Kr. i hver Termin.
Forrentningen og Afdragningen af dette sidstommeldte Laan paa-
liviler dog ikke Frue Kirke, idet denne Byrde er overtagen af Roskilde
Domkirkes Midler. Det er derfor kun Afdragningen paa de to først-
nævnte Laan, 1.000 + 1.400 Kr. aarlig. og Forrentningen af de resterende
Kapitaler, der kommer til at tynge paa Frue Kirkes Budget. Den Kirken
i saa Henseende paahvilende Udgift udgjorde i sidste Regnskabsaar ca.
3.800 Kr.
Det vil af det foregaaende ses, at Frue Kirkes Hjælpekilder kun er
ringe. Kapital formuen maa praktisk set betragtes som urørlig, idet man
ikke kan tage sin Tilflugt til den til Bestridelse af ekstraordinære Ud-
gifter uden at forringe den til de aarlige Udgifters Afholdelse uundværlige
Renteindtægt. Kirken har derfor ogsaa set sig tvungen til Optagelsen af
de ovennævnte Laan til Udredelsen af Udgifterne ved ekstraordinære
Bygningsforanstaltninger. Den ekstraordinære Bygningsfond er forholdsvis
ubetydelig og vil kun i meget begrænset Omfang kunne træde hjælpende
til overfor ekstraordinære Udgifter. Fonden af Hvidovre Kirles OversJcud
er saaledes den eneste Hjælpekilde af større Betydning, som Frue Kirke
kan regne med til Bestridelse af Udgifterne ved ekstraordinære Arbejder.
Af Hvidovre Kirke indbetales nogenlunde regelmæssigt 2.000 Kr. aarlig
til Overskudsfonden, og denne kan derfor i Løbet af forholdsvis faa Aar,
navnlig naar Renterne stadig lægges til Kapitalen, opnaa en antagelig
Størrelse.
Som det af Professor, Dr. jur. Lassen er anført, forestaar der en
større Istandsættelsesudgift ved Frue Kirke, idet der til Forandring af
Tagkonstruktionen og Omdækning af Kobbertag over Kirkens Skil) vil
udkræves et Beløb af ca. 22.000 Kr. Da dette Arbejde vil kunne fordeles
paa 4 Parter og eventuelt vil blive udsat, til det tilbudte Spir er blevet
anbragt paa Kirkens Taarn, vil Overskudsfonden under Forudsætning af,
at Fondens Vækst fortsættes paa den nu anvendte Maade, fuldtud kunne
udrede den dermed forbundne Udgift, og det kan endog forventes, at der
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1463
efter Arbejdets Afslutning vil være en ikke helt ubetydelig Sum tilbage,
som kan danne Grundlaget for en ny Oplægning. Saafremt Overskuds-
fonden ikke havde været til Raadiglied, havde Kirken ikke haft anden
Udvej end at optage nyt Laan, og en saadan Foranstaltning maatte
under Hensyn til Kirkens vanskelige Kaar have vakt megen Betænkelighed.
Men naar Forholdet saaledes er det, at det for Kirkens hele Økonomi er
af overvejende Betydning, at der i Overskudsfonden i størst muligt Om-
fang er Midler til Eaadighed til Imødegaaelse af ekstraordinære Udgifter,
forekommer det Kvæsturen utilraadeligt uden tvingende Nødvendighed at
skride til en Forringelse af Fondens Ydeevne; men en ikke ubetydelig
Forringelse vilde netop indtræde, om Kirken lagde Beslag paa den aar-
lige Renteindtægt. Selv om der nu kun paaregnes i en nærmere Fremtid
at ville blive Brug for de ovennævnte 22.000 Kr. til Tagets Istandsættelse,
kan man ikke vide, i hvilket Øjeblik der vil blive stillet Krav til store
Udgifter udover, hvad der nu kan forudses, og det vil da være af over-
ordentlig Betydning, at der er sikret Kirken en saa stor Nødhjælps-Kapital
som overhovedet muligt. At den aarlige Rente kom til at indgaa som
almindelig Indtægt paa Kirkens Aarsregnskab, vilde desuden kun i for-
holdsvis ringe Grad hjælpe til Forbedring af Kirkens Status. Renten
vilde efter Kapitalens nuværende Størrelse blive ca. 680 Kr. aarlig, og et
saadant Beløb betyder dog ikke særlig meget i et Regnskab, der har en
Udgiftsside paa ca. 25.000 Kr. Det aarlige Ligningstilskud har som
ovenfor anført i Aarene 1906-07—1908-09 været henholdsvis 3.000 Kr.,
4.000 Kr., 1.656 Kr. og har i Regnskabsaaret 1911—12 udgjort 3.575 Kr.
For Ligningen spiller det kun en underordnet Rolle, at der af disse
Beløb kunde være sparet nogle Hundrede Kroner aarlig, men for Kirken
er det derimod af stor Vigtighed, at det kan forstærke sin Hjælpefond
med de aarlige Renter, idet netop Renternes Henlæggelse til Kapitalen i
høj Grad bidrager til dennes hurtige Vækst. Naar det saaledes formentlig
maa erkendes, at det under Hensyn til Frue Kirkes hele økonomiske Stil-
ling er af indgribende Betydning, at der intet forandres i den af Kirken
hidtil fulgte Praksis at oplægge Overskudsfonden s Renter til Forøgelse af
dennes Kapital, maa det forekomme Kvæsturen at være forsvarligt ogsaa
vedblivende at følge denne Fremgangsmaade, og man skal derfor efter
Konference med inspectores quæsturæ bringe i Forslag, at Konsistorium
træffer Afgørelse i den paagældende Sag i Overensstemmelse med den af
Kvæsturen saaledes hævdede Betragtning".
Ved Skrivelse af 17. Decbr. 1912 meddelte Konsistorium den aka-
demiske Værge, at det med ham var enigt i, at der ikke for Tiden var
Anledning til at træffe nogen Bestemmelse med Hensyn til Fondens Be-
holdning, ligesom man ej heller fandt Grund til at forandre den hidtil
fulgte Praksis, hvorefter Fondens Renter oplægges til Forøgelse af dens
Kapital.
— I Anledning af det i Rigsdagssamlingen 1912 — 13 af Ministeriet
fremsatte „Forslag til Lov om Kirkers Bestyrelse m. m.", i hvis § 7 var
indeholdt Bestemmelsen: „Udlejning af Kirkens Stolestader maa fremtidig
ikke tinde Sted", indsendte Konsistorium d. 13. Febr. 1913 til Ministeriet
følgende Henvendelse fra Inspektionen for Vor Frue Kirke:
„I Anledning af det Rigsdagen forelagte Forslag til Lov om Kirkers
Bestyrelse m. m, mener Inspektionen at burde henlede Konsistoriums Op-
1404
Universitetet 1912—13.
mærksorahed paa den Betydning, som en eventuel Anvendelse af Forslagets
§ 7 paa Vor Frue Kirke vil have for Kirkens økonomiske Forhold.
Efter de Oplysninger, som gives i den af Universitetets Kvæstor d.
23. Novbr. f. A. til Konsistorium afgivne Betænkning, der er tilstillet
Inspektionen med Konsistoriums Skrivelse af 17. Decbr. f. A., er Vor Frue
Kirkes økonomiske Forhold nu, efter at Tiendeafiøsningen har fundet
Sted, saaledes, at der arbejdes med et aarligt Underskud af 3 a 4.000 Kr.,
som maa tilvejebringes ved Ligning. Dette betyder, at Kirkens regelmæs-
sige aarlige Udgifter — under de nuværende Lønningsforhold ved Kirken —
netop nogenlunde vil kunne • dækkes af dens aarlige Indtægter, naar
Byggelaanene, som for Tiden afdrages og forrentes med ca. 3.500 Kr.
aarlig, er indfriede.
Stolestadepengene udgør for Tiden knapt 2.000 Kr. aarligt. Naar de
i Henhold til Udkastets § 7 bortfalder, vil der altsaa indtil videre behøves
et aarligt Ligningstilskud af 5 a 0.000 Kr., og efter Laanenes Indfrielse
et aarligt permanent Tilskud af ca. 2.000 Kr., der yderligere vil forøges
ved de Lønningsforhøjelser, som allerede har vist sig og efterhaanden vil
vise sig fornødne".
Ved Indsendelsen af denne Skrivelse vedlagde Konsistorium en Af-
skrift af Kvæstors foran S. 1462—(»4 aftrykte Erklæring af 23. Novbr. 1912.
— Fra Inspektionen for Vor Frue Kirke modtog Konsistorium d. 6.
Jan. 1913 følgende Henvendelse:
„Da der i det sidste Aar gentagende har været rettet Henvendelse
fra Kirkens Korpersonale om at faa Opholdsværelset i Kirken bedre op-
varmet, end det hidtil har været, idet Personalet, selv med Overtøj paa,
sidder og fryser, naar den ydre Temperatur er under Frysepunktet, til-
lader Inspektionen sig at indstille til Konsistoriums Approbation, at
man anbringer større Ovne i Forbindelse med det i Kirken værende
Varmeværk, hvilket vil andrage ca. 700 Kr., og for at raade Bod paa
det Varmetab, som finder Sted ved, at Varmen nu staar i Overdelen
af det ca. 8,71) m høje Lokale, indlægger et let Loft i ca. 4,5 m's
Højde; man vil derved bespare en Del i Brændselsforbruget. Bekost-
ningen herved vil blive ca. 500 Kr. Altsaa ialt ca. 1.200 Kr., se vedlagte
Tegning".
Om Sagen indhentede Konsistorium en Erklæring af 12. April s. A.
fra Kvæstor, hvori bl. a. var udtalt:
.,1 Anledning af det saaledes foreliggende Andragende skal man for
Universitetskvæsturens Vedkommende udtale, at der efter det i Sagen op-
lyste synes at burde drages Omsorg for en bedre Indretning af Opvarm-
ningsforholdene i det paagældende Lokale inden Vinterens Komme, men
at det paa det tilstedeværende Grundlag synes vanskeligt at danne sig
noget Skøn om, hvorvidt det stillede Forslag er i enhver Henseende an-
befalelsesværdigt. Da der nemlig ikke tindes nogen nærmere teknisk Rede-
gørelse i Sagen lige saa lidt som noget Overslag over de til Arbejdet med-
gaaende Udgifter, kan det ikke ses, om det virkelig vil være nødvendigt at
ofre 1.200 Kr. paa Forbedring af Opvarniningsforholdene. Der findes saa-
ledes ingen Besvarelse paa det Spørgsmaal, som naturligt rejser sig, om
det vil være nødvendigt baade at anbringe større Ovne og indlægge det
foreslaaede Loft, eller om ikke de nuværende Ovne vil kunne give tilstræk-
kelig Varme, naar det ny Loft anbringes og Lokalets Rumfang derved ind-
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1465
skrænkes til omtrent Halvdelen af det nuværende. Efter det saaledes an-
førte skal man foreslaa Konsistorium at anmode Kirkeinspektionen om at
tilvejebringe yderligere Oplysning i Sagen til Bedømmelse af Nødven-
diglieden af de foreslaaede Foranstaltninger, hvorhos man skal henstille,
om det efter Omstændighederne maatte tindes ønskeligt at søge indhentet
en Udtalelse fra den kgl. Bygningsinspektør med Hensyn til det kunstne-
risk forsvarlige i Anbringelsen af det foreslaaede Loft. Da det ved en
Gennemgang af Frue Kirkes i Universitetets Aarbog refererede Bygnings-
sager ikke klart har kunnet ses, i hvilke Tilfælde saadanne Sager skal
forelægges Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Godkendelse,
skal man derhos ganske henstille, om det vil findes fornødent at indhente
ministeriel Approbation paa Arbejdets Foretagelse. I denne Forbindelse
skal det anføres, at da Stiftsprovsten er Medlem af Kirkeinspektionen, maa
Synets Samtykke til Foretagendet formenes at være givet ved hans Til-
trædelse af Andragendet. Sluttelig skal man bemærke, at der, efter hvad
der er Kvæstor bekendt, ved Affattelsen af Frue Kirkes Budget for 1913
—14 er taget Hensyn til det heromhandlede Arbejde, saaledes at der er
beregnet et Beløb af 1.200 Kr. til Bestridelse af de dermed forbundne
Omkostninger".
I Anledning af Kvæstors Erklæring indhentede Konsistorium en sup-
plerende Indstilling af 30. April 1913 fra Kirkens Inspektion, saalydende:
,.I Anledning af Konsistoriums meget ærede Forespørgsel i Skrivelse
af 19. ds., foranlediget af en vedlagt Erklæring af 12. ds. fra Universite-
tets Kvæstor over den af Inspektionen under 6. Januar d. A. fremsendte
Indstilling til Konsistoriums Approbation af et Beløb ca. Kr. 1.200 til For-
bedring af Opvarmningen af Korpersonalets Opholdsværelse i Vor Frue
Kirke, skal man tillade sig at anføre følgende:
Naar Inspektionen ikke har fremsendt teknisk Redegørelse og ind-
hentede Overslag, ligger det i, at man er gaaet ud fra, naar man fremsen-
der Sager som den foreliggende, med Anmodning om at maatte anvende
nærmere angivne Beløb, at saa ikke alene Nødvendigheden af saadant var
vel overvejet og anbefalelsesværdigt, men ogsaa at de af Inspektionens
bygningskyndige Medlem foretagne Beregninger og indhentede Overslag
var tilstrækkelig Borgen for, at Bekostningen var udarbejdet med Kirkens
Tarv for Øje.
I foreliggende Sag har der været konfereret med Firmaet Bonnesen
& Danstrup, der for nogle Aar siden, ved Kirkens Hoved-Restaurering,
omordnede Varmeapparatet og er nøje kendt med det, samt stadig fører
Tilsyn med det og udfører forefaldende Vedligeholdelsesarbejder; Resul-
tatet af Konferencerne blev de Forslag, som er vist i den Sagen vedlagte
Tegning, Bilag I, samt en teknisk Redegørelse og Overslag, som man, i
Henhold til ovenstaaende, formente var overflødigt at vedlægge, men som
altsaa nu fremsendes som Bilag II.
Hvad det omtalte Loft angaar, er det ikke absolut givet, at man be-
høver at anbringe det, og i saa Fald disponeres der ikke over det anførte
Beløb ca. 500 Kr.; det vil først vise sig efter at Ovnene er opstillede, og
efter at der har været fyret i nogen Tid — en Vinter — om Luftstrøm-
ninger vil foraarsage Træk.
Derfor har man ment, at det til den Tid var tids nok at besvære Hr.
kgl. Bygningsinspektør Borch med Sagen, idet man er gaaet ud fra, at
1466
Universitetet 1912—1913.
noget kunstnerisk uforsvarligt kunde der aldrig blive Tale om at man
vilde komme ind paa; men Inspektionen vil helst undgaa Loftet, da det
aldrig er heldigt at have døde Rum staaende i en Bygning, og som saa-
dant raaa Overrummet betragtes, idet det projekterede Loft af økonomiske
Grunde er tænkt saa let bygget, at det ikke kan belastes udover at 1 å, 2
Mand kan gaa hen over det, hvorfor man ikke har ment at indrette Dør
til Rummet, for at det ikke i Fremtiden skulde blive benyttet som Pakrum
for Tæpper, Arkivsager o. 1.
Skulde det vise sig nødvendigt at anbringe Loftet, er det selvfølge-
ligt, at Inspektionen henvender sig herom til kgl. Bygningsinspektøren —
saa vel som i alle Sager der kræver Bygningsforandringer i Kirken —
som, da Kirken ikke har nogen fast Arkitekt, paa Forespørgsel én Gang
for alle har givet Løfte om, at man maa komme til ham, naar der maatte
forefalde noget".
Konsistorium indhentede derefter en ny Erklæring af 23. Juni 1913
fra Kvæstor, hvori bl. a. var udtalt:
„Efter det saaledes oplyste skal man under Henvisning til, hvad der
i Skrivelse herfra af 12. April d. A. er udtalt om, at der ved Affattelsen
af Frue Kirkes Budget for li» 13—14 formenes at være taget Hensyn til
de af de heromhandlede Arbejder følgende Udgifter, tjenstligst foreslaa
det bifaldet, at der til Forbedring af Ovnene i Korpersonalets Opholds-
værelse i Frue Kirke i indeværende Finansaar anvendes et Beløb af ca.
700 Kr., samt at der, saafremt Forholdene maatte gøre det ønskeligt,
med en Bekostning af ca. 500 Kr. indlægges et let Loft i vedkommende
Lokale i en Højde af 4.5 m, idet man derhos ganske skal henstille, om
det i et Tilfælde som det foreliggende vil være fornødent at indhente
ministeriel Approbation paa Arbejdets Foretagelse. Endelig skal man
henstille til Konsistorium, om der med Hensyn til Arbejdets nærmere
Ordning tindes Anledning til at indhente en Udtalelse fra den kgl.
Bygningsinspektør."
Ved Skrivelse af 27. Juni 11)13 meddelte Konsistorium Kirkens In-
spektion, at det bifaldt, at der i Finansaaret 1913—14 af Kirkens Midler
blev afholdt et Beløb af indtil 700 Kr. til den foreslaaede Opstilling af
Ovne, medens det, efter de af Inspektionen i Skrivelse af 30. April s. A.
givne Oplysninger, ikke mente at burde tage Stilling til Spørgsniaalet om
Anbringelse af det paagældende Loft, forinden ny Indstilling herom blev
forelagt Konsistorium af Inspektionen, efter at Ovnene var opstillet og
deres Varmeevne prøvet.
— Fra Enken efter 2den Graver ved Vor Frue Kirke, M. T. Jensen,
der ved Ministeriets Resolution af 15. Juni 1908 havde faaet tillagt en
aarlig Understøttelse af 325 Kr., Aarb. 1907—08, S. 458, modtog Kon-
sistorium et af Kirkens Inspektion anbefalet Andragende om Forhøjelse
af den nævnte Understøttelse med 100 Ivr., hvilket Andragende af Kon-
sistorium 18. Juni 1913 med dets Anbefaling blev indsendt til Ministeriet.
Ved Skrivelse af 2. Juli s. A. meddelte Ministeriet, at det intet fandt at
erindre imod, at den Andragerinden tillagte Understøttelse blev forhøjet
med 50 Kr. til 375 Kr. aarlig, hvorved den vilde udgøre '/s hendes
afdøde Mands Indtægter.