Forelæsninger og Øvelser.
1377
IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
a. Forelæsninger og Øvelser.
Læreanstaltens Eksaminander var med Hensyn til Forelæsninger i
organisk Kemi, Geologi og Mineralogi henviste til Universitetet; i neden-
staaende Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Studerende, som har
deltaget i Undervisningen i disse Fag.
I Efteraarslialvaaret 1912 benyttede 6G7 Eksaminander og 74 andre
Studerende Læreanstaltens Undervisning. I Foraarshalvaaret 1913 var de
tilsvarende Tal 573 og 60.
Forelæsninger og -Eksaminatorier.
Undervisningsfag.
Lærer.
Efteraars-
kalvaar 1912.
"S S
<D •rrl
'c(j eh
Foraars-
halvaar 1913.
"S s 3
< §>H
ti
* 2
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Maskin- og
Bygningsingeniører i 5.
Halvaar)................
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Elektroingeni-
ører i 5. Halvaar).......
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (6. Halvaar)..
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Bygningsinge-
niører i 7. Halvaar, der
vælger Eksamensprojekt i
Faget) .................
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Bygningsinge-
niører i 8. Halvaar, der
vælger Eksamensprojekt i
Faget) .................
Bygningsstatik m. m., Eksa-
minatorier i (Elektroin-
geniører i 5. Halvaar) . ..
Bygningsstatik m. m., Eksa-
minatorier i (Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører
i 8. og 9. Halvaar)......
Deskriptiv Geometri (1.
Halvaar)................
Deskriptiv Geometri (2.
Halvaar)................
Deskriptiv Geometri (3.
Halvaar)................
Prof. A. Ostenfeld. 5
Prof.Y. H. Dahlstrøm.
Prof. A. Ostenfeld.
Prof.Y. H. Dahlstrøm. 2
Prof. Jobs. Hjelmslev.
69
28
27
48
21
73
166
127
26
79
167
1378
Don polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
		Efteraars- halvaar 1912		Foraars- lialvaar 1913.	
^Undervisningsfag.	Lærer.	© — ** • 33 £	å • C fl T3 0	O ^ bo . 52 S	2 * X ^
		< S-8 3	3 £ c ®	c s S c © v ^ tf H 3	rt u, +> & ~ T3 <
Elektroteknik (for Fabrik-,
Maskin- og Bygningsinge-
niører) .................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 5. og ti. Halv-
aar) ...................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 5. og ti. Halv-
aar) ...................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 7. Halvaar) ...
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 7. og 8. Halv-
aar) ...................
Svagstrømselektroteknik ....
for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Fotokemi.................
Fysik (Elektricitet og Magne-
tisme) ..................
Fysik (fysisk Forsøgslære)..
Eksaminatorier i....
Geologi (for Fabrikingeniø-
rer) ....................
Geologi (for Bygningsinge-
niører) .................
Husbygning, Eksaminatorier i
Jernbeton m. m...........
Jordtryk m. m............
Fysisk.................
Organisk, Eksaminatorier
i (3. Halvaar)........
Organisk, (2. Halvaar)..
— , analytisk.....
Teknisk...............
Uorganisk (for Fabrikin-
geniører) .............
Uorganisk, analytisk....
Uorganisk, Eksaminato-
rier i (Fabrikingeniører
i 2. Halvaar).........
c
O)
w
Uorganisk, Eksaminato-
rier i (Fabrikingeniører
i 6. og 8. Halvaar)....
for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører.....
Kommunal-hygiejnisk Ingeni-
ørvæsen ................
Landmaaling .............
Docent E. v. Holstein- Rathlou.	2	78	—	—
Prof. Absalon Larsen.	3	22	3	21
Prof. Wm. Rung.	2	22	2	21
Prof. Absalon Larsen.	1	13	—	—
Prof. Wm. Kung. Prof. P. 0. Pedersen.	4 2	12 14	4 2	11 13
Docent Cbr. Winther.	l	36	3	13
Prof. Martin Knudsen. Prof. K. Prytz. Prof. Martin Knudsen.	4	360	4 2	260 111
Prof. 0. B. Bøggild.	4	55		—
Doc. Poul Harder. Docent Johan Nielsen. Docent E. Suenson. Prof. Y. H. Dahlstrøm. Prof. J. N. Brønsted.	4 2 2 2 3	72 26 45 22 24		—
Asst., Cand. polyt. V. Farsøe. Prof. E. Biilmann.	3	30	3 1 4	32 9 29
Prof. N. Steenberg.	3	30		
Prof. Julius Petersen.	4	51	1	24
Asst., Mag. se. H. Bjørn-Andersen.	—		3	57
Prof. Julius Petersen.		—	3	35
Prof. J. N. Brønsted.	—	—	4	160
Docent J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen.	3	41	2 4	36 39
Forelæsninger og Øvelser.
1379
Undervisningsfag.
Lærer.
Efteraars-
halvaar 1912.
s S
Foraars -
halvaar 1913.
C C S
^ bC rH
Landmaaling, Eksaminato-
rier i ( 8. Halvaar)......
Maskinlære for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører
i 5. Halvaar............
Maskinlære for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører
i 6. Halvaar............
Maskinlære for Maskin- og
Elektroingeniører i 6. og
8. Halvaar..............
Maskinlære for Fabrikinge-
niører ..................
Mekanisk Varmeteori......
Materialisere..............
Matematik (yngre Hold) for
Maskin-, Bygnings- og Elek-
troingeniører ...........
Matematik (ældre Hold) for
Maskin-, Bygnings- og Elek-
troingeniører ............
Matematik for Fabrikingeniø-
rer ....................
Meteorologi..............
Opvarmning og Ventilation
.Rationel Mekanik (2. Halv
aar)...................
Rationel Mekanik (3. Halv
aar)...................
Rationel Mekanik (4. Halv
aar)...................
Skibsbygning ............
Skibsbygning for dem, dei
vælger Eksamensprojekt
Faget................
Teknisk Mekanik........
Teknologi, mekanisk I. a.
—	, mekanisk I. b.
—	, mekanisk III. .
—	, kemisk.......
Vandbygning (6. Halvaar)
(7- ~ )
Vandbygning for dem. dei
vælger Eksamensprojekt
Faget................
Vejbygning (6. Halvaar) .
(?. - ) •
—	for dem, der væl
ger Eksamensprojekt
Faget.................
Økonomi og Lovgivning . . .
Universitetets Aarbog.
Prof. P. Thygesen.
Prof. S. C. Borch.
( Prof. S. C. Borch. \
(Prof. C. L. Jacobsen.)
Prof. S. C. Borch.
Prof. H. Bache.
Docent E. Suenson.
Docent H. Bohr.
Prof. P. C. V. Hansen.
Prof. C. Juel.
Docent D. la Cour.
Prof, C. Hansen.
Prof. E. P. Bonnesen. 2
Prof. C. Juel. —
4
3
Prof. S. C. Borch.	2
Prof, H. I. Hannover.	5
Docent E. Thaulow.
Prof. N. Steenberg.
Prof. G. Schønweller.	—
—	f>
Prof. A. Liitken.
—	7
Docent J. Lindberg. 2
83
76
158
117
58
5
37
97
23
27
113
42
45
127
174
1380
Den polytekniske Læreanstalt 1912 —1913.
		Efteraars- halvaar 1912.		Foraars- halvaar 1913	
Undervisningsfag.	Lærer.	©	i • cn TJ	§D . ©	-»-» © co
		c s S < SJ	o® £ I5	1 S-S ^ ttCH S3	Antal dere
Repetitionskursus i Matema- tik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører:					
1. Halvaar: 1. Hold ..............	Dr. phil.Johs.Mollerup	2	72		
2. — ..............		2	62		
2. Halvaar: 1. Hold ..............				2	tl2
2 _				2	59
3. Halvaar: 1. Hold ..............	Prof. P. C. V. Hansen.	2	55		
2. — ..............	Dr. phil.Johs.Mollerup Prof. P. C. V- Hansen.	2	45		
4. Halvaar: 1. Hold ..............				1	42
2. — ..............	1 )r. phil.Johs.Mollerup			1	41
Repetitionskursus i Deskrip- tiv Geometri for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører :					
2. Halvaar: 1. Hold ..............	Prof. Johs. Hjelmslev. Asst. H. Christensen.			1	50
2. — ..............		_	_	1	42
3. — .............		_	_	1	42
3. Halvaar: 1. Hold ..............	Prof. Johs. Hjelmslev. Asst. H. Christensen.	1	54		
2. — ..............		1	41)	_	_
Repetitionskursus i Kemi for Maskin-, Bygnings-og Elek- troingeniører :					
4. Halvaar: 1. Hold ..............	Asst. Mag. sc. H.				
2 — ..............	Bjørn-Andersen. Asst., Cand. polyt. K. Estrup.	—	—	3	28
3. — ..............		—	—	3 3	31 34
4. — ..............	Asst., Cand. polyt. .1. Witt. Asst., Cand. polyt. Agnes Petersen.				
5. — ..............		—	—	3	28
		—	—	3	28
Forelæsninger og Øvelser.
1381
Øvelser.
Undervisningsfag.
Lærer
Antal
Studerende.
Efteraars- lialvaar 1912.	Foraars- halvaar 1913.
34	43
—	12
99	115
11	9
—	12
70	59
20	11
70	81
—	95
10	65
12	3
35	_
30	13
3	—
_	22
47	—
—	56
43	_
41	82
34	23
—	20
19	21
62	50
61	92
—	43
_	44
87	40
50	_
27	_
	25
14	14
308	307
	21
Elektrotekniske Øvelser............
Svagstrømselektroteknik. Øvelser i . .
Fysiske Øvelser...................
Fysisk-kemiske Øvelser.............
Fysisk Teknik.....................
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører......
Bygningsstatik
Kon-
struk-
tions.-
øvel-
ser i
Bygningstegning for Fabrik-
ingeniører ...............
Bygningstegning for Maskin-
og Elektroingeniører.....
Elektroteknik (Stærkstrøm) .
— (Svagstrøm) ..
Fabrikudkast..............
Husbygning................
Kommunal-hygiejnisk Inge-
niørvæsen ...............
Korttegning efter Eksamens-
opmaaling og Nivellement..
Maskinkonstruktion ........
Opvarmning og Ventilation
Skibsbygning.............
Vandbygning
Vejbygning
Landmaaling, Øvelser i............
Landmaaling, Beregnings- ogKonstruk-
tionsøvelser i ...................
Maskinlaboratoriet, Øvelser i.......
Materiallaboratoriet, Øvelser i......
Mikroskopi, Øvelser i..............
Mineralogi, Øvelser i..............
Rendyrkning af Gæringsorganismer,
Øvelser i....................
Tegning...............
Teknisk-kemiske Øvelser
Prof. Absalon Larsen.
Prof. P. O. Pedersen.
Prof. K. Prytz.
Prof. J. N. Brønsted.
Prof. Martin Knudsen.
Prof. Julius Petersen.
Prof. Einar Biilmann.
Prof. J. N. Brønsted.
I Prof. A. Ostenfeld. I
Hjælpedoc.
P. M. Frandsen.
Prof. Y. H. Dahlstrøm.
Docent Johan Nielsen.
Prof. Wm. Rung.
Prof. P. O. Pedersen.
Prof. N. Steenberg.
Docent J ohan Nielsen.
Docent J. T. Lundbye.
Prof. P. Thygesen.
Prof. S. C. Borch.
Prof. 0. L. Jacobsen.
Prof. E. P. Bonnesen.
Prof. C. Hansen.
(Prof. G.Schønweller.J
Hjælpedoc. J
| Munch-Petersen. J
| Prof. A. Lutken.
Hjælpedoc.
( A. R. Christensen. J
Prof. P. Thygesen.
Prof. H. Bache.
Docent E. Suenson.
Docent L. Kolderup
Rosenvinge.
Prof. O. B. Bøggild.
Docent L. Kolderup
Rosenvinge.
Prof. E. P. Bonnesen.
Prof. N. Steenberg.
— I Efteraarshalvaaret 1912 modtog 27 og i Foraarshalvaaret 1913
28 Eksaminander praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder.
1382
I)on polytekniske Læreanstalt 19'2 —1913
Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø-
benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner:
Ekskursion til
Antal
afholdtes ^EksamT Ekskursionens Ledere,
nander)
Elektriske Anlæg i Sverrig.
Havnen i Helsingør......
A/S I. C. Modeweg & Søns
Fabrik samt A/S Dansk
Hattefabrik i Brede. ...
Helsingørs Jernskibs- og
Maskinbyggeri.........
Stevns Klint (geologisk
Ekskursion)...........
Bornholm (geologisk Eks-
kursion) ..............
Hygiejniske Anlæg i Kø-
benhavn og Omegn ....
Fabrikker i Kastrup.....
Fabrikker i Limhamn og
Malmø................
Fabrikker i Helsingborg ..
Fabrikker i Stettin og Ber-
lin ..................
Gøteborg og Trollhåttan..
Anlæg i Hamborg og Ltt-
beck..................
Ingeniørarbejder i Norge..
25. Aug.—2. 18
Sept. 1912.
18. Sept. 1912. 33
10. Oktbr. 1912.	40
10. April 1913.	99
1. Maj 1913.	80
2.—(>. J uni 1913.	18
13. Juni 1913.
18.	Juni 1913. 15
19.	Juni 1913. 81
25.—2(>. Juni 40
1913.
29. Juni—3. Juli 15
1913.
2.-4. Juli 1913. 10
2.—7. Juli 1913. 15
10. —17. Juli 30
1913.
Prof. Abs. Larsen.
Prof. Schønweller.
Prof. Hannover.
Professorerne Han-
nover, Bache, Borch,
Hansen, Schønweller
og Doc. Thaulow.
Prof. Bøggild.og Doc.
Harder.
Prof. Bøggild, og Doc.
Harder.
Doc. Lundbye.
Prof. Steenberg.
Prof. Steenberg, Do-
centerne Lundbye,
Suenson og Thaulow.
Prof. Steenberg.
Doc. Thaulow.
Prof. Rung.
Prof. Steenberg.
Professorerne Lutken
og Schønweller.
— Ekstraordinære Forelæsninger. Over Emner af almen Interesse
blev der holdt 2 Rækker offentlige, populære Forelæsninger, nemlig af:
Assistent, Mag. sc. A. W. Marke om Lyden.
Mag. sc. H. Bjørn-Andersen om Stoffernes mindste Dele.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af
den Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
Den 5. Decbr. 1912 holdt Ingeniør S. A. Abel i Læreantstalteus
Festsal Foredrag om norske Vandkraftanlæg for en større Kreds af
indbudte.
Over Arbejderbeskyttelse holdt Fabrikinspektør, Cand. polyt. C. J.
Ottesen en Række Forelæsninger i Foraarshalvaaret. Udgifterne hertil
Forelæsninger og Øvelser.
1383
udrededes med Ministeriets Tilladelse af 29.	Januar 1913 af Kontoen for
ekstraordinære Udgifter.
Desuden har Assistent, Cand. polyt. A.	L. Vanggaard holdt instruk-
tive Foredrag i Forbindelse med Forevisning	af den teknologiske Samling.
— Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1912—13
bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lære-
bøger er 700 Kr. bleven brugt til Udgivelse af Professor Rungs Forelæs-
ninger over Yekselstrømsmotorer m. m., og 800 Kr. til Professor Juels
Forelæsninger over Rationel Mekanik.
1). Eksaminer.
1. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Til Adgangseksamen i Sommeren 1912 indstillede der sig 74. Føl-
gende 53 bestod Eksamen:
Andersen, Axel Christian
—	Anton William
—	Hans Christian
Arnholtz, Sve«d Frede
Bardenfleth, Karen Dorthea
Bidstrup, Hans Juul
Bloch, Jørgen Theodor
Christensen, Axel Christian
—• Svend Axel
Collin, Einar Eduard
Darre, Emil Valdemar
Fischer, Peder
Floor, Erik
Gudmundson, Helgi
— Stein^or
Hansen, Einar Holger Thorkild
—	Erik Falk
—	Hans Jacob Holger
—	Knud Valeur Frost
—	Thor
Hemmingsen, Axel Evald
Jensen, Emil
Johnsen, Einar Martin Christian
Jørgensen, Jens Viggo Johannes
Kali, Henry
Lundegaard, Christian Johannes Pedersen
Løfgren, Karl Frederik
Madsen, Hans Kristian
Mouritzen, Johan Kristian
Mørch, Knud Einar
Nielsen, Alfred Herman
—	Hans Peter Karl Theodor
—	Jakob Kristoffer
—	Søren
Nyborg, Ernst Poul
Olsen, Frederik
Oluf Anker
— Svend Axel Erland
Paine, Albert Jørgen Alexander Pedersen
Paulsen, Axel Christian
Pedersen, Peder Albert
—	Alfred Victor
Petersen, Jens Georg
Pontoppidan, Ove Vilhelm
Poulsen, Peder
Rasmussen, Jens Peter Kristian
Reimers, Aage Christian
Rostgaard-Sørensen, Kaj Balduin Svend
Schultze, Aaga Mariane Margrethe
Stougaard, Kristoffer Georg Poulsen
Sørensen, Hans Søren Nilaus
Steffensen, Poul Vilhelm Meyer
Thorsteinsson Hjortur
Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie
blev indskrevne som polytekniske Eksaminander:
Aaby, Jørgen
Aaderup, Gustav Vilhelm
Ambrosius, Steffen
Andersen, Anders Cordt Gjøls
Ankjær, Frederik Christian Vilhelm
Bendsen, Johan Andreas
Bentzen, Knud Arne Bilkvist
Bjørke Svend Frederik Henrik Johansen
Blichfeldt-Petersen, Axel Christian
Blom, Erik Torben
Bostrup, Johannes Ferdinand
Boye, Svend Aage
Bruun, Ella
—	Peder Leopold
Buch, Harald Morten Gjølby
—	Balf Carl Valdemar
Christensen, Karl Olaf
—	Hans Bank
—	Sofus Thorbjørn Wirenfeldt
Christiansen, Sophus Johan Gudmund
Cohn, Gerson
Damm, Leopold August
1384
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Dorph, Hans Christian
Prewes, l'ovl
Eckardt, Sigurd Svend
Eickhoff, Axel Oluf
Eilertsen, Jean Charles Jules
Finsen. Eyvind
Fischer, Olfert
Friis, Otto
Gissemann, Aage
Glahn, Kaj Egede
Godskesen, Oluf
Hagen, Svend KUhnel
Hagerup, Frederik Theodor
Hammer, Svend Emil
Hannover, Aage
Hansen, Holger Blichert
Harding, Poul
Haner-Svendsen, Kaj Gregers
Haunstrup, Svend
Henriksen, Kristian Richard
Holm, Mourits Jensen
Holstebro, Niels William
Holten-Nielsen, Sigurd Christian Adolph
Johannes
Hove, Aage Axel ToHing
Jahnsen, Frederik
Janssen, Inuk Luplau
Jennov, Otto Frederik
Jensen. Aage
—	Johan
—	Poul Thorsager
Johnsen, Thorvald Georg
Jørgensen, Laurits Marius
Kindt, Albert
Knudtzon, Jørgen
Koefoed, Svend Munch
Kristensen, Knud Christian Schaumburg
Krogh, Wlademir Henry Theodor
Krøger. Svend Aage"
Larsen, Gustav Kofoed
—	Svend Lauritz
Lassen, Jens Rasmus Hvidkjær Buus
Lauritsen, Jørgen Offer
Lautrup, Charles Emil
Desuden iiulskreves:
Myhnvold, Louis Anton Dreyer, i Henhoh
Lehmberg, Ernst Johan Carl
Lehmberg Møller, John
Lotz, Holger Peter
Lund, Axel Kornbech
Madsen, Ejnar Tødt
Mathiesen, Knud Vilhelm Vendelboe
Moe, Kai Otto
Munksgaard, Peder Andersen
Muusmann, Poul Kristian
Møller, Svend Christian
Nathansen. Poul Adolf
Nielsen, Christian Bøje
—	Frederico
Nissen, Harald
Nyegaard, Karl Anton Holst
Olsen, Knud Eiler Christian
Pedersen, Niels Kristian Kaalund
Petersen, Harald Leonhard
—	Lorentz Andreas
Rahbek, Johannes Edvard
Rasmussen, Andreas Engelberth
Karl Julius Robert
— Svend Aage Uglebjerg
Reck, William Ernst
Remmer, Jørgen Christian Hjalmar
Rump, Sigurd Alf
Schmedes, Ernest William
Schouenborg, Sigurd
Simonsen, Simon Laurits
Skov, Jens Frederik Jensen Theilmani}
Skovlund, Jørgen Peter Alfred Pedersen
Smidth, Erik Friedlieb
Smith, Axel Frederik Carl
Svennevig, Christian
Sæbye, Orla
Theilmann, Hans Christian Carl
Tvede, Sigurd Thorkel
Vestergaard, Jørgen
Vinther. Kaj Holger
Voss, Hans
Worsøe, Kai Holten
Wucherpfennig-Pedersen, Gottfried Peter
Louis Aage Gustav Marie
Østergaard, Christian
til Min. Ilesol. af 1. August 1912.
1 s te Del af polyteknisk Eksamen i J uni—J u 1 i 1913.
Andersen, Erik Charles Buch
Berbom, Gunnar Odd Broch
Bus, Christian Emil
Børsholt, Viggo
Jensen, Jens Peter Hjalmar
Oluf Heidrich
— Søren Johan Frederik
Kjølsen Hans Bergh Hammer.
Kiihl, Johan Frederik Treschow
Fabrikingeniører.
Lundsgaard, Kristen Johannes Stausbøll
Mynster, Egil Ilostrup
Petersen, Jens Anton Forum
— Sven Asger
Philipson, Erik Frank
Proschowsky, Poul Marie
Rode, Orla Henrik
Sørensen. Louis
Vinther, Karl Eigil Heikel
Bak, Anders Kristian
Blem, Viggo Lauritz
Christensen, Johan Frederik Volck
Christoffersen, Aage
Ebbesen, Frederik
Fabricius, Johan Vilhelm
Frederik, Holger
Mask iningenietrer.
| Hansen, Sigurd
Hein, Knud Georg Chytræus
Henriksen, Johannes
Hjort, Anders Peter
Jacobsen, Aage Alex
— Rolf Drejer
Jørgensen, Kai Hornemann
Afholdte Eksaminer.
1385
Kampmann, Christian Peter Georg
Kåhler, Otto Valdemar
Larsen, Jørgen Joakim
Madsen, Regnar Johan
Nielsen, Harald Thomas Henrik-
Nissen, Villiam Andreas
Pedersen, Carl Peter Vetter
Petersen, Alex Herman
—	Knud
—	Theodor Kragh
Ringsted, Svend
Sand, Ernst Frederik
Smidth, Verner Frederik Læssøe
Bygningsingeniører.
Andersen, Karl
Baagøe, Johan Hedemann
Bendtsen, Hans
Bøgh, Eli
Christensen, Svend Aage Tidemann
Dam, Christian Niels Peter
Gotthardt, Karl Georg
Hansen, Kaj Peter
Hasselager, Jens Christian
Hertzum, Aage
Hvenegaard, Ponl Martin
Ingerslev, Helge
Jacobsen, Anders
Jensen, Ansgar
— Jens Rudolf Damsgaard
Johns, Hans Thorvald Pedersen
Kampmann, Christian Peter Georg (Per)
Kaae, Kristian Andersen
Lauesen, Henrik Møller Langkilde
Meyer, Axel Julius
Monrad, Knud Ditlev
Møller, Axel
Nøring, Sven Hegedahl
Nielsen, Knud
Pedersen, Peder Marius
Petersen, Christian Munck
Rasmussen, Alfred Verner
Rygaard, Olaf Arent
Veilgaard, Peder Madsen
Tillægsprøve i Geologi.
Berthelsen, Poul Alfred
Johansen, Martin Ingemann
Mortensen, Axel Osvald
Olsen, Axel
Elektroingeniører.
Andersen, Joakim Ulrik Frederik
Friis, Harald Trap
Jensen, Peter Dahl
Jønsson, Steingrimur
Jørgensen, Karl Valdemar
Larsen, Søren Laurids
Lilliecrona, Carl Axel Theodor
Nielsen, Axel Jalm
Olsen, Axel Johannes Kehlet
Rasmussen, Jacob
— Niels Julius
Skytte, Johannes
Svensson, Gustav
Vej, Kristoffer
138t>
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
F] k s a 111 e n for
Eksamensfag.
Bjerrum, Johanne Marie. Eksaminand (Stndent) 1906. Filos. Pro ve 1907. 1. Del af Eksamen 1909.	Cortes, Axel. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1910.	Fæster, Knud. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1909.	Jensen, Axel Valde- mar. Eksaminand (Student) 1907. 1. Del af Eksamen 1910.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-	mg.
up.	mg.	ug-	ug-
ug.	ug-	mg.	ug-
godt.	godt.	ug-	ug-
ug-	ug-	mg.	ug-
godt.	ug-	godt.	godt.
mg.	mg.	ug-	mg.
mg.	godt.	godt.	mg.
»g-	mg.	godt.	mg.
mg.	mdl.	godt.	ug-
godt.	godt.	mg.	ug-
mg.	mg.	ug-	"g-
mg.	mg.	mg.	mg.
ug-	mg.	mg.	mg.
ug-	ug-	ug-	ug. •
ug-	11 g-	ug-	ug-
mg.*)	mg.	godt.*)	
	g")		ug-")
ug-	mg.	mg.	ug.
mg.	mg.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
ug-	mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	ug*	ug-
mg.	ug-	ug.	ug-
mg.	mg.	mg.	ug.
ug-	mg.	godt.	mg.
ug-	mg.	mg.	ug- |
ug.	mg.	»g-	ug-
mg.	mg.	mg.	ug-
ug-	"g-	ug.	mg._
1. Karak- ter.	1. Karak- ter.	1. Karak- ter,	1. Karak- ter m. Udm.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ...........................
Opmaalingstegning.................
Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ...
Teknisk-kemiske Øvelser............
Tilvirkning af et uorganisk eller et
organisk Stof bedømmes sammen
med den praktiske Prøve i samme
Fag. Det samme gælder Kursus-
arbejder i kvalitativ kemisk Under-
søgelse af uorganiske og organiske
Emner.
Praktisk Prøve.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et
uorganisk Emne, bedømmes sam-
men med Kursusarbejder i samme
l'ag.......:............,•••••*•
Kvalitativ kemisk Lndersøgelse at et
organisk Emne, bedømmes sammen
med Kursusarbejder i samme Fag .
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et
uorganisk Emne................
Tilvirkning af et uorganisk eller et
organisk Stof, bedømmes sammen
med Kursusarbejdet i samme Fag .
Skriftlig Prøve.
Fysik.............................^
Matematik.........................
Kemi.............................
Teknisk Kemi .....................|
Mekanisk Teknologi................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del ................
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del..
Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del..
Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del..
Organisk Kemi ved Eksamens 2 Del..
Fysik.............................{
Matematik ........................
Geologi...........................
Teknisk Kemi.....................[
Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi
Fysisk Kemi.......................
Mekanisk Teknologi................
Maskinisere og teknisk Mekanik.....
Elektroteknik ....................
Hovedkarakter... |
*) Efter Reglement af 23. Juli 1894. **) Efter Reglement af 28. December 1909.
Afholdte Eksaminer.	1387
Fabrikingeniører.
Laiiire, Gumle Johan Christian. Eksaminand (Student) 1907. Kilos. Prøve 1908. 1. Del at Eksamen 1910.	Pedersen, Alfred Wilken. Eksaminand (Student) 1907. Eilos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909.	Petersen, Agnes. Eksaminand 190(>. 1. Del af Eksamen 1910.	Sørensen, Hans Peter Martin. Eksaminand 1901. 1. Del af Eksamen 1912.	Ussing, Poul Harald. Eksaminand (Student) 1908. l. Del af Eksamen 1910.	Yølitz, Axel. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Wulff. Inger Johanne. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910.
mg. mg. ug. ug.	mg. Ug. Ug. Ug.	mg mg. mg. ug.	mg. mg. mg. ug.	godt. godt. tg- mg.	godt. godt. ug. mg.	mg. mg. ug. ug-
mg.	mg.	mg.	godt.	mg.	ug.	mg.
ug.	mg.	godt.	"g-	mg.	mg.	mg.
ug.	ug.	ug.	ug.	godt.	mg.	ug.
ug.	mg.	godt.	ug.	mg.	ug.	mg.
ug. mg. godt. tg- ug mg. godt.	mg. mg. ug. godt. Ug- mg. godt.	mg. mg. ug. mg mg. mg. mg.	mg. mg. mg. tg- mg. godt. godt.	mg. mg. tg- godt. ug- godt. ug.	godt. godt. godt. mdl. godt. mg. tg-	mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt.
"g-	"g-	»g-	ug-	ug.	ug.	ug.
ug-	"g-	ug-	ug-	mg.	mg.	ug.
ug- mg.**) ug- mg. mg. ug. mg. ug- mg. mg. mg. ug. mg. godt.	ug.*) ug. mg. ug. mg. mg. ug. ug- »g- ug. ug. "g- godt._	ug. mg.**) ug. godt. "g- 11 £f. mg. ug. mg. mg. ug- mg. mg. ug:_	mg. mg. ug.**) mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg. "g- mg. tg- godt. ug-__	ug- g.**) tg. mg. ug- mg. ug. mg. godt. tg- mg. godt. mg. godt.	mg. ug. ug **) godt. mg. godt. godt. ug. godt. godt. godt. godt. godt. mg. ug.	(rodt. ug.**) godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. mg.
1. Karak- ter.	1. Karak- ter.	1. Karak- ter.	1. Karak- ter.	'2. Karak- ter.	2. Karak- ter.	1. Karak- ter.
Universitetets Aarbog.
175
Universitetets Aarbog.
175
1388
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Eksamen for Maskiningeniører efter Reglement af 2 3. Juli
1 8 4 med senere Ændringer.
Eksamensfag.
3 c3
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning.................
Opmaalingstegiiing..................
Maskinkonstruktion.................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Udkast til et Maskinaniæg..........
Tegning af alle Kursusopgaver.......
I 'rakt isk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinaniæg................
Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinaniæg
Skriftlig Pro re.
Matematik.........
Deskriptiv Geometri
Fysik.............
Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk).............
Maskinisere.....................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..............
Teknologi......................................
Orden med skriltlige Arbejder ved Eksamens 1. Del.
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del.
Mundtlig Prøve.
Matematik.........
Deskriptiv Geometri
Fysik.............
Uorganisk Kemi..................
Maskinlære.......................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Teknologi.........................
Materiallære....................................
Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi........
Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri
Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri............
Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri............
Hovedkarakter... { Karaktfcr.
Afholdte Eksaminer.
1389
Eksamen for Maskiningeniører efter Reglement af
2 8. December 1909.
Eksamensfag.
<D ""C
<M §
S
S
<£ .
££ s
PH C?
M *£? o
^ o H
fe rH r-»
^	o
S£££
- a
- s O
t.2 = ^
£ log
R ^ r-i
ij ^	C
P	g
j <*	S
cd
* M %
r oo en
I O o
; o o
: £ S
i srs ^
I -£ P w J*
■3 .gå«
I S ^ "S
D S " ^
i a
K 2 •
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ...........................
Opmaalingstegning.................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Skibsbygning......................
Eksamensprojekt i Maskinisere eller
Skibsbygning (regnes dobbelt).....
Tegning af Kursusarbejder og Eks*
amensprojekt...................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
Maskinanlæg, bedømmes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag......
Udarbejdelse af Detailtegning til en
opgiven Del af et Maskinanlæg eller
et Skibsbygningsprojekt...........
Skriftlig Prøve.
Matematik........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................
Kemi............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning......................
Maskinlære .......................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del ...............
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del...............
Mundtlig Prøve
Matematik........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri.............
Fysik . ......................
Kemi.............................
Materialisere......... .......
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg,
bedømmes sammen med Kursusar-
arbejdet i samme Fag............
Elekroteknik, bedømmes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag......
Kemisk Teknologi..................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Maskinlære ......................
Mekanisk Teknologi,
Skibsbygning.......
mg. mg. mg. ug-	mg. ug. godt. mg.	mg ug. godt. mg.	mg- mg. mg. ug.
godt.1)	godt.1)	mg.1)	mg1)
ug.	ug-	ug-	ug-
godt.	godt.	godt.	godt.
godt.1)	mg.1)	godt.1)	godt.1)
mg. <g- mg. mg. ug. godt, mg. mg.	mg. ug- ug- ug- mg. ug. ug- tg- godt.	godt. godt. godt. godt. mg. mg. mdl. tg-	mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. godt.
godt.	godt.	. godt.	mg.
ug.	mg.	ug-	ug-
mg.	ug.	ug	ug-
mg. godt.2) mg. godt. mg. ug. mg.	ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg-	godt tg-2) godt. mg. mg. godt. godt.	ug. ug. godt. mg. ug godt. mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
ug. ug- ug. ug. mg. godt. mg. mg.	mg. ug- godt, mg. mg. mg. ug- mg.	tg- tg. mg. godt. godt. godt. godt. tg-	ug- ug- mg. ug. mg. godt. mg. ug-
1. Karakter.	1- Karakter.	O O. Karakter.	1. Karakter.
Maskinkonstruktion. 2) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
1390
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1918.
—
	O 'o «r 2	3 o <•- . ' 1E 58 co ^ _ C	s»§ s -i C c — .5 c S "32 c I 5:	
Eksamensfag.	Si i O g	a"2 - S S 3 S	.£ ® •- . c = •= = .fl s -B S 3 S - c ; ;	
	® ° * 4. - * S Si 3 £ W C	jj i o jS	i « >• £ C i « n t? - ce = *I 1 S5	
—
Kur .sus arbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ..........................
Opmaalingstegning...............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Skibsbygning...................
Eksamensprojekt i Maskinisere el.
Skibsbygning (regnes dobbelt) ... .
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt ....................
f'raktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
Maskinanlæg,bedommes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag......
Udarbejdelse af Detailtegning til en
opgiven Del af et Maskinanlæg eller
et Skibsbygningsprojekt...........
Skrif tlig Prøve.
Matematik.......................
Rationel Mekanik................
Deskriptiv Geometri..............
Fysik............................|
Kemi...........................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning.....................
Maskinlære........................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skrif'lige Arbejder ved
Eksamens 2. Del.................
Mtmdtliy Prøve.
Matematik........................
Rationel Mekanik.................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................'
Kemi.................... .......
Materialisere.......................
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, be-
dømmes saninu n med Kursusar-
bejdet i samme Fag..............
Elektroteknik...................
Kemisk Teknologi..................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materialisere.......................i
Mekanisk Teknologi.
Skibsbygning......
................./
l
Hovedkarakter... I
[
"g	ug-	mg.	ug-
ug.	mg.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg-	ug-
ug.	ug-	mg.	ug
ug.2)	llg.2)	mg-1)	mg.1
ug-	ug-	ug.	ug
mg.	ug.	mg.	ug-
mg2)	mg.2)	mg-1)	mg-1)
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	ug-	ug.
ng.	—	—	tg-
tg-	mg.	godt.	mg-
mg.	ug-	godt.	mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
godt.	mg.	godt.	mg.
godt.	godt.	mdl.	ug-
mg.	mg.	godt.	mg.
godt.	mg.	—	—
—	-	mg.	ug-
"g-	ug-	ug-	ug-
Ug-	ug-	ug-	ug.
ug.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg 3)	mg.3)	ug-
tg	ug-	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	ug-
godt.	mg.	godt.	mg.
mg.	ug-	ug-	godt.
ug.	mg.	tg-	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	ug-
ug-	"g-	ug-	mg.
mg.	tg-	godt.	mg.
ug-	mg-	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	mg.
ug	tg-	godt.	ug-
—		tg-	godt.
tg-	mg.	mdl.	ug-
tg-	ug-	—	
1.	1.	2.	1.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakte
	/
l
Hovedkarakter... I
[
2) Skibsbygning. 3) Matematik efter Reglement af 23.
*) Maskinkonstruktion.
Juli 1894.
2) Skibsbygning. 3) Matematik efter Reglement af 23.
Afholdte Eksaminer.
1391
	Jensen, Erik Roinliold. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1910.	Lyngbye, Kaj. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910.	Nielsen, Holger. Eksaminand 190S. 1. Del af Eksamen 1910.	Nyholm, Svend Halvor. Eksaminand (Student) 1905. 1. Del af Eks- amen 1909.	Ortmann, Svend. Eksaminand (Studenti 1907. Eilosof. Prøve 1908 1. Del af Eks- amen 1909.	1 Poulsen, Holger. Eksaminand (Student) 1906 Filosof. Frøve 1907. 1 Del af Eks- amen 1910.
	mg.	godt.	ug-	mg.	1 ug.	godt.
	mg.	mg.	ug-	mg.	ug.	godt.
	tg-	m?.	tg.	mg.	ug.	go-it.
	ug.	mg.	mg.	ug-	ug.	mg.
	mg-1)	mg.1)	mg.1)	Ug-2)	mg.1)	godt.1)
	ug-	l'g.	mg.	Ug-	ug-	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.1)	godt.1)	mg.l)	mg-2)	mg-1)	godt.1)
	mg.	tg-	godt.	tg-	tg-	godt.
	mg.	tg-	ug-	ug-	mg.	mdl.
	godt.	ug-	mg-	_	godt.	godt.
	tg	mg.	ug.	mg.	godt.	godt.
	godt.	tg	mg.	tg-	godt.	godt.
	mg.	godt.	godt.	godt.	godt.	ug.
	mg.	godt.	ug.	godt.	godt.	godt.
	tg-	godt.	ug.	godt.	ug-	tg-
	godt.	godt.	ug-	godt.	mg.	godt.
	godt.	—		mg.	—	-
		godt	mg.		mg.	godt.
	ug-	mg.	ug.	mg.	ug.	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	mg.
	godt.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	ug.	mg.	ug-	mg.3)	ug-	mg.
	godt.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	tg godt.	godt.	mg.	mg.	ug	mg
		mg.	mg.	godt. tg-	godt.	mg.
	tg-	mdl.	mg		godt.	mg.
	mg.	godt.	"g-	godt.	ug-	ug.
	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.
	mg.	godt.	ug.	mg.	mg.	ug-
	godt.	godt.	mg.	ug.	ug-	mg.
	mg.	godt.	godt.	mg	mg.	mg.
godt.		godt.	godt.	mg.	ug-	mg.
godt.		godt.	mg.	mg.	ug.	mg.
	tg.	godt.	godt.	godt.	mg.	tg.
	godt.	mg.	mg.	—	ug-	godt.
	mg.	godt.	mg.	ug-	ug-	mg
	--	--	—	mg.	—	—
	2 Karakter.	2 Karakter.	1. Karakter.	2 Karakter, i	1. Karakter.	2. ~~ Karakter.
i 392
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Eksamensfag.	Mii S 5 3-3	Srhilder, Aage Johan Charles. Kksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Kksamen 1909.	Sørensen, Olaf Eusebius. Kksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. »el af Kks- amen 1910.	Thynianu, Paul Kksaminand 1907. i. Delai Eksamen 1909.
Kursusarbejder.				
Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingstegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinlære (reg- nes dobbelt)..................... Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt ....................	ug. ug. mg. mg. mg.1) ug-	mg. mg. mg. mg. mg.1) ug.	"g- mg. mg. ug. mg.1) ug-	mg. mg. mg. mg. mg.1) ug.
Praktisk Prøve.				
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag...... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt...........	mg. godt.1)	mg. godt.1)	mg. mg.1)	mg. godt.1)
Skriftlig Prøve. Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning....................... Maskiulære........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................	mg. tg- • mg- tg- "g- "g- tg- mg. godt. ug- mg.	tg- godt. mdl. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug-	ug- ug- ug. Ug godt. ug- mg. godt. godt. godt. ug- ug-	mg. mg. tg- godt. mg. mg. godt. tg- godt. godt. ug. ug-
Mundtlig Prøve. Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Materialisere....................... Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursusar- bejdet i samme Fag.............. Kemisk Teknologi.................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning......................^	godt mg.2) tg- tg tg- godt. mg. godt. godt. tg- godt. godt. mdl. tg- godt. tg-	godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. ug- mg. ug- godt. godt godt. mg. ug- godt.	godt. ug- godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. tg- <g- tg- godt. tg- godt. godt.	ug- godt, godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug- tg- godt, mg. godt. mg. godt.
Hovedkarakter.. . j	3. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.
l) Maskinkonstruktion. 2) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
l) Maskinkonstruktion. 2) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
Afholdte Eksaminer.
1393
Eksamen for Bygningsingeniører efter kgl. Resolution af
3. Januar 1 905.
Eksamensfag.
s s
s M
. . o>
K H H
§ . s
6
■f ® H
-S s.
M i!
* Kfl
.S H
i S s S
! ^ -
^•3^5
' S "
•S U-1 VH
: s* *
'• 3 o o
i g Q

® fi o
3h a ct>
a ^ ;
= 3.
: ® .s ® s
; ao"5 f M
■2 3 ®-
O £&J
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning...............
Opmaalingstegning.................
Opmaaling.......................
Nivellement......................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Liniebesteinraelse og detailleret Vej-
projekt.........................
Vandbygning......................
Maskinkonstruktion.................
Husbygning.......................
Tegning af alle Kursusopgaver......
Praktisk Prøve.
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller
til en Del af et saadant .......
Udkast til en Jernkonstruktion eller
Detailtegning til en Del af en saadan
Udkast til et Vandbygningsanlæg og
Udarbejdelse af Detailtegning lil en
Del af et Vandbygningsprojekt____
Skriftlig Prøve.
Matematik........................ /
l
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................J
Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)
Vej bygningsfagene..................
Vandbygningstagene................
Maskinlære........................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del................
Mundtlig Prøve.
Matematik......................|
Deskriptiv Geometri ...............
Fysik............................ .{
Uorganisk Kemi...................
Geologi..........................
Vejbygningsfagene.................
Vandbygningsfagene................
Opmaaling og Nivellering...........
Maskinlære.......................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Teknologi ........................
Materialisere......................
Hovedkarakter.. {
godt.
mg.
mg.
ug.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
tg-
godt.
tg-
godt.
tg-
mg.
mg.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
ug.
mg.
mg.
godt,
tg-
mg.
mg.
godt.
ug-
mg.
ug
ug.
ug.
mg.
godt.
mg.
2.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.	mg.
tg-	godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
tg	godt,	godt.	godt.
godt.	mg.	godt.	mg.
godt.	godt.	tg.	godt.
tg-	godt.	godt.	mg.
godt.	mg.	mg.	godt.
mg.	mg	mg.	mg.
godt.	godt.	godt.	godt.
tg-	tg«	godt.	godt.
godt.	godt.	godt.	tg-
mg.	godt.	godt.	mg.
ug.	mg.	godt.	godt.
tg-	tg-	ug.	mg.
godt.	godt.	godt.	godt. ug.
mg.	godt.	ug.	
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	godt.	mg.
mdl.	godt.	godt.	tg-
godt.	godt.	godt.	tg-
tg	tg-	mg.	ug.
ug.	ug-	ug.	ug-
ug-	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg	mg.
tg-	mg.	godt.	mg.
godt.	godt.	ug.	mg.
godt.	tg.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	mg.
tg-	godt.	godt.	godt,
mdl.	godt.	tg-	godt.
mg.	godt.	godt.	godt.
mg.	mg.	godt,	godt.
godt.	mg.	mg.	tg.
mg.	mg.	ug.	godt.
tg-	godt.	mg.	tg-
godt.	mg.	tg-	godt.
godt.	ug-	godt.	tg-
3.	2.	2.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter. Karakter.	

Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Eksamen for Bygningsingeniører
Eksamensfag.
= = £*
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaalingstegning......................
Landmaalmg............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
Husbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner. Vejbygningsfagene eller
Vandliygningsfagene (regnes dobbelt)----
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
en Jernkonstruktion eller Detail-
til en 1 >el af en saadan, bedømmes
med Km susarbejderne i »amme Kag
et Vejbygningsanlæg eller Detail-
til en Del af et saadant, bedømmes
med Kursusarbejderne i samme Kag
et Vandbygningsanlæg eller Detail-
til en Del af et saadant, bedømmes
med Kursusarbejderne i samme Kag
Skriftlig Prøve.
Matematik....... ...................
Kationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Kysik .................................
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vej bygningsfagene......................
V andbygningsfagene......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del ....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del ............'.................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Kationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Kysik.................................
Kemi...................................
Udkast til
tegning
sammen
l (Ikast til
tegning
sammen
Udkast til
tegning
sammen
Geologi ...............................
Mekanisk Teknologi......................
Materialisere, herunder Jernbeton..........
Elektroteknik ..........................
Opmaaling og Nivellering ................
Maskinlære............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene ....................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdeti samme Kag
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.	ug.
mg.	godt.	mg.	ug-
ug-	mg.	ug-	Ug.
mg.	godt.	godt.	tg-
mg.	godt.	godt.	mg.
mg-3)	godt 2)	godt.2)	mg.3]
mg.	mg.	mg.	ug-
Hovedkarakter . ..
mg.	godt.	tg-	mg-
godt	godt.	godt.	mg.
mg.	godt.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	godt.
godt.	ug-	mg.	mg-
—	ug-	ug-	mg.
mg-	mg.	ug-	ug-
godt.	godt.	mg.	mg.
ug-	ug-	mg.	godt.
godt.	godt.	mg.	tg-
mdl.	mg.	ug-	»g-
godt.	godt.	godt.	godt.
mg.	mg-	godt.	godt.
ug-	ug-	mg.	ug-
ug.	mg.	godt.	ug-
tg.	mg.	ug.	mg.
tg.4)	ug-	ug-	ug.
tg-	godt.	ug-	godt.
mg.	mg.	godt.	godt.
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	ug-	mg.	mdl.
»g-	mg.	ug-	mg.
tg-	mg.	godt.	tg-
»g-	godt.	mg.	tg-
ug-	godt.	godt.	godt.
godt.	godt	mg.	godt.
mg.	mg.	mg.	godt.
godt	mg.	mg.	godt.
godt.	mg.	godt.	mg.
godt,	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	godt.
2.	1.	1.	2.
Karakter	Karakter.	Karakter	Karakter.
i) Bygningsstatik. '•') Vejbygning. 3) Vaudbygning. *) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1*94.
Afholdte Eksaminer.	1395
efter Reglement af 28. December 1909.
	Christensen, Christian Kich. Eksaminand 1908. 1. Del at Eksamen 1910.	Clausen, Ole Cock. Eksaminand 1906. l.Del af Eksamen 1910.	Elvers, Carl l'etersen. Eksaminand (Student) 1908. 1. Hel af Eksamen 1910.	Eriksson, Axel Valde- mar. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910.	Erlitz, Povl. Eksaminand (Student) 1905. Eilos. Prøve 1906. 1. Del af Eksamen 1909.	Fischer, Albreclit Dansclier Ingermann. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1908.	Fogtmatin, Valdemar Brorson Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1911.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	Ug.
mg.		mg.	mg	mg.	ug.	mg.	mg.
mg.		mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
mg.		mg.	mg.	ug-	ug-	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
	mg.	ug-	mg.	mg.	ug-	mg.	ug-
	mg.8)	mg.2)	mg.1)	godt .2)	mg.2)	godt.2)	mg. t)
	mg.	mg.	mg.	mg.'	mg.	mg.	ug-
	godt.	godt.	godt.	godt.	godt.	godt.	godt.
	godt.	godt.	godt.	godt.	mg.	godt.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	tg-	mg.	mg.	tg-	ug-	godt.
	tg-	tg-	ug-	tg-	ug-	ug.	mg.
	godt.	tg-	»g-	mdl.		—	tg-
	tg-	godt.	ug.	godt.	mg.	ug-	mg.
	mg.	tg-	godt.	godt.	mg.	tg-	godt.
	godt.	godt.	mg.	ug-	mg.	ug.	mg.
	mg.	godt.	godt.	godt.	ug.	godt.	tg-
	tg-	tg-	ug.	mdl.	godt.	ug-	tg-
	godt.	godt.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.
	godt.	mg.	tg-	godt.	godt.	godt.	ug-
	ug.	ug-	ug-	mg.	ug.	ug-	ug.
	mg.	ug-	mg.	mg.	ug-	mg.	ug.
	godt.	godt.	ug.	mg.	ug-	mg.	godt.
	mg.	ug-	mg.	ug-	godt,4)	mg.4)	ug-
	godt.	godt.	mg.	tg-	ug.	mg.	godt.
	tg- godt.	tg-	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
		tg-	mg.	tg-	ug-	ug-	mg.
	mdl.	godt.	ug.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	'godt.	ug.	mg.	mg.	mg.	godt.
	tg.	godt.	mg	<g-	mg.	godt.	godt.
	ug-	tg-	mg.	tg-	tg-	ug.	'mg.
	tg. •	tg-	mg.	mdl.	mg.	mg.	mg.
	tg-	tg	ug-	godt.	ug.	ug-	godt.
	tg-	godt.	mg.	tg-	mg.	mg.	mg.
	tg-	mdl.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	godt,	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
	tg-	godt.	mg.	godt.	godt.	ug-	ug-
	mg.	godt.	__i" g-	godt.	ug-_	mg.	_mg.
	3. Karakter.	3. Karakter.	1. Karakter.	3. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.
Universitetets Aarbog.	176
Universitetets Aarbog.	176
1396
Den polytekniske Lær
eanstalt 1912—1913.
Eksamensfag.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaalingstegning.......................
Landmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
Husbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt)----
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i .samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig Prøve.
Matematik..............................]
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik..................................|
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.....
Vej bygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del...............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del .............................
Mundtlig Prøve.
Matematik.............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik...................................|
Kemi...................................
Geologi ..............................
Mekanisk Teknologi ....................
Materialisere, herunder Jernbeton..........
Elektroteknik.........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinlære............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene ......................
Vandbygningsfagene ....................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter...
~ E-o
x 8 c
a - 2
s 2 • 2
X s
X
O S
- £
~
W p
O • Oi
cfl rXj —•
•2 o
æ 3* O
■S H D
K-Si
» rt S
c f,
■C '2 «
• S -
S x "S
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
ug-	»g-	mg.
ug	mg.	ug-
godt.	godt.	mg.
ug	ug-	mg.
mg.2)	mg.2)	mg.1)
mg.	mg.	mg-
godt.	mg.	mg.
mg	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.
mg.	godt.	mg.
ug-	mg.	mg.
ug-	ug	ug.
mg	mg	"g-
mg.	godt.	godt.
ug-	godt.	mg.
"g-	godt.	ug-
godt.	mg.	godt.
godt.	mg.	godt.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	godt.
ug-	mg	mg.
mg	mg.	godt.
ug.	mg.	godt.
mg.	godt.	mg.
mg.	mg.	godt.
godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	godt.
. ug.	ug.	godt.
mg.	godt.	mg.
godt.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	godt.
godt.	mg.	godt.
godt.	ug-	mg.
1.	1.	1.
Karakter.	Karakter.	Karakter.
~
mg.
mg.
godt.
ug-
godt.
ug.
mg.2)
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
ug-
ug.
ug-
godt.j
mg.
mg.
ug-
godt.
godt.
ug.
mg.
mg.
ug-
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
ug-
godt.
tg-
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
'i Bygningsstatik. 2) Vejbygning. 3) Vaudbygning. 4) Matematik efter Reglement af 23. Juli 18>4

Afholdte Eksaminer.
1397
	. Holte, Carl Frederik. Eksaminand 1907. I 1. Del af Eksamen 1910.	Ishøy, Ernst. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1911	Larseu, Johannes. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1910.	Larseu, Basmus. Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1908.	Lauridsen, Niels Kristian Jul. Eksaminand (Student) 1907. 1. Del af Eksa- men 1909	Lunde, Hans Peter Gustav Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909.	Læssøe, Christian Frederik. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1910.
	Ug.	mg.	mg.	mg.	Ug.	mg.	mg.
	ug-	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	ug.	godt.	ug.	ug.
	ug.	ug.	godt.	mg.	ug.	ug	godt.
	mg.	godt.	tg-	mg.	mg.	»g-	godt.
	ug.	mg.	ug.	ug.	ug.	mg.	ug
	mg.2)	godt,1)	godt.3)	godt.3)	godt.2)	mg.3)	mg-1)
	ug.	godt.	godt.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.
mg.		godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.	godt.
	mg.	ug-	tg-	mg.	ug.	godt.	godt.
	ug.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.
	ug.	godt.	ug.	—	ug-	mg.	godt.
	ug.	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	ug.
	godt.	mg.	mg.	godt,	mg.	godt.	godt.
	ug.	mg.	mg.	ug-	ug.	godt.	ug.
	ug.	ug.	tg-	mg.	ug.	godt.	mg.
	ug.	ug.	ug.	tg-	ug.	ug-	godt.
	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.
	godt.	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.	godt.
	ug.	mg.	ug.	ug.	ug-	ug.	mg.
	ug-	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.	ug.
	mg.	ug-	godt.	mg.	ug.	mg.	ug.
	mg.	mg.	mg.	mg.4)	ug.	godt.	mg.
	mg.	mg. .	mg.	godt.	mg.	godt.	mdl.
	godt.	mg.	ug.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.
	mg.	ug.	ug.	godt.	ug-	mg.	godt.
	ug.	godt.	ug.	ug.	ug.	tg-	mg.
	godt.	mdl.	ug.	tg-	ug.	ug-	godt.
	mg.	mdl.	mg.	ug.	ug-	godt.	mg.
	mg.	mg.	godt	mdl.	ug.	mg.	mg.
	godt.	godt.	mg.	godt.	m?.	mg.	tg.
	mg.	godt.	godt.	ug-	godt.	tg-	godt.
	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	tg- godt.
	godt.	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	
	mg.	godt.	mg.	ug.	mg.	ug-	mg.
	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.
	1. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.
131*8
Don polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Eksamensfag.
1 = J« = i s"
\ *
;§s
iji;:
=-. c" i
i-iir
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaalingstegning ... ..................
Landmaaling............................
Nivellement ............................
Maskinkonstruktion......................
Hnsbygning............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt)
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ..............................
Praktisk Pro re.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Eag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Eag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig / ro ve.
Matematik.............................'
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri .....................
Eysik ..................................|
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.....
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene.....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik .................................|
Kemi ..................................
Geologi ................................
Mekanisk Teknologi.....................
Materiallære, berunder Jernbeton........
Elektroteknik..........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinisere.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ....
Vejbygningstagene....................
Vandbygningsfagene....................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter...
ug.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
»g	ug.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	godt.
Ug-	mg.	ug-	ug-
godt.2)	mg2)	tg-3)	godt.3)
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
			godt.
godt.	mg.	godt.	
godt.	mg.	mg.	godt.
godt.	ug.	mdl.	godt.
mg	mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	—	godt.
ug-	tg-	godt.	godt.
mg.	mg.	godt.	godt.
"g-	godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	godt.
tg-	ug-	godt.	godt.
godt.	mg.	godt.	mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
»g-	mg.	mg.	mg.
ug-	ug-	mg.	mg.
godt.	godt.	tg-	mg.
mg.	mg.	tg-4)	mg.
mg.	godt. .	godt.	godt.
godt.	"g-	tg-	ug-
godt.	mg.	mg.	ug-
godt.	mg.	godt.	godt.
tg-	ug	mg.	ug-
tg	godt.	godt.	mg.
godt.	ug.	ug	ug-
godt.	ug-	mg.	godt.
mdl.	mg.	tg	ug
godt	mg.	godt.	godt.;
tg-	godt.	tg-	godt.
tg-	mg.	godt.	mg.
godt.	mg	godt.	ug-
godt	ug-	godt.	mg.
2.	1.	3.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
') Bygningsstatik. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. *) Matematik efter Reglement af 88. Juli 1M4
Afholdte Eksaminer.	1399
	Petersen, Axel. Eksaminand (Student) 1907. 1. Del af Eksamen 1910.	Petersen, Frederik Axel Hakon. Eksaminand (Studeut) 1905. 1. Del af Eksamen 1910.	Pibl, Carl Laurits Mortensen. Eksaminand 1907 1. Del af Eksamen 1910	Prinsliolni, Laurits Martin Eksaminand (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1909.	Rasmussen, Jørgen Aage Christian. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1910.	Sclialdemnse, Aksel Harald. Eksamiuand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1910.	Semler, Axel. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1910.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg-	mg.	Ug.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg-	Ug.
	ug.	ug.	godt.	ug.	ug.	mg.	mg.
	ug.	ug.	mg.	ug.	mg-	ug.	ug.
	mg.	tg-	godt.	godt.	mg	godt.	mg.
	mg.	ug.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.3)	godt.3)	godt.3)	tg-8)	mg.1)	mg-1)	mg.1)
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	tg-	godt.	godt.	mg.	mg-	mg.
	godt.	godt,	godt.	mg-	godt.	godt,	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg-	mg.	mg.	mg.
	ug.	mdl.	godt.	godt,	ug.	ug.	ug.
	mg.	tg-	ug.	"g-	ug.	ug.	ug.
	godt.	—	godt.	ug.	ug.	mg.	ug.
	ug.	godt. tg-	ug.	gOut.	ug.	ug.	ug.
	mg.		godt.	godt.	mg.	godt.	tg-
	mg.	mg.	tg	mg.	ug.	godt,	mg.
	ug.	mg.	godt.	mg.	ug.	mg.	mg.
	ug.	mdl.	godt.	tg	ug.	ug.	"g-
	mg.	godt.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	mg.	mg.	godt.	tg-	mg.
	ug.	ug.	ug.	ug.	ug.	mg.	ug.
	mg.	ug.	ug.	mg.	mg.	ug.	mg-
	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	ug-	mg.
	ug.	godt.4)	mg.	ug.	ug.	"g-	ug-
	mg.	tg-	godt.	mg.	mg.	tg-	mg.
	ug-	godt.	godt.	ug.	mg.	godt.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	ug.	godt.	tg-	godt.	ug.	mg-	mg.
	godt.	godt.	mg.	mg.	ug.	ug-	mg.
	godt.	tg-	mer.	ug.	ug.	ug.	mg.
	ug.	godt.	godt.	ug-	ug.	mg.	ug.
	mg.	tg-	mg.	mg.	ug.	mg.	tg-
	godt.	tg-	mg.	godt.	ug.	godt.	mg.
	mg.	mg.	tg-	mg.	mg.	mg-	mg.
	mg.	tg-	mg.	mg.	"g-	ug.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg-	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg-	mg.	godt.	godt.
	mg.	mg-	mg-	mg.	mg.	mg.	mg.
	1. Karakter.	3. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.
1400
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
fcksamensfag.
a s';
1 s~ S
>s SI s
B?=M
|S|3
B li
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)...
Opmaalingstegning.......................
Landmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
Hushygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt)----
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Kag
Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig Prøve.
Matematik..............................J
ltationel Mekanik........................
Deskriptiv Ge metri.....................
Fysik..................................{
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene .....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik..................................I
Kemi...................................'
Geologi.................................
Mekanisk Teknologi.....................
Materialisere, herunder Jernbeton..........
Elektroteknik...........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinlære.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vanilbygningstagene............*.........
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen medKursusarbejdeti samme Fag
Hovedkai akter...
			
mg.	mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	ug-
godt.	ug.	mg.	mg.
mg.	ug.	"g-	ug-
tg-	godt.	mg.	mg.
mg.	"g-	ug-	ug-
godt.3)	mg-3)	mg.3)	ug3
mg.	mg.	mg.	»g-
tg-
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
godt,
ug-
mg.
godt.
tg-
tg-
tg-
godt.
godt.
godt.
godt.
godt.
2.
Karakter.
godt
godt
mg.
ug-
godt.
mg.
mg.
mg.
ug-
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg. godt.
godt. | godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	godt.	godt.
mg.	mg.	ug-	godt.
mg.	ug-	ug-	ug.
godt	ug-	mg.	mg.
godt.	godt.	godt.	godt.
godt.	ug-	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt:	ug-	ug-	ug-
tg-	godt.	mg.	godt.
godt.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	mg.
mg-	mg.	mg.	mg.
1.
Karakter.
»g-
ug-
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
tg-
godt.
"g.
godt.
ug
godt.	tg.
godt.	mg.
mg.	godt.
_mg._ mg.
1. 2.
Karakter. Karakter.
') Bygningsstatik. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning. *) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
Afholdte Eksaminer.
1401
Eksamen for Elektroingeniører.
Eksamensfag.
Amber;;, Vitlms Hans Kristian. Eksaminand (Student) 1904. Filos. Prøve 1905. 1. Del af Eksamen 1908.'	B.iger, Lars Jensen. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1909.	Bøgh, Axel. Eksaminand (Student) 1905. Filos. Prøve 1907. 1. Del af Eksamen 1910.	I>anliolt, Viggo Einer. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910.
mg.	mg.	mg.	ug.
mg.	mg.	ug.	ug.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	ug.	ug.	mg.
godt!)	mg-1)	mg.1)	mg.1)
ug.	ug.	mg.	ug.
godt.1)	mg.1)	mg.1)	mg.1)
/ mg.	mg.	mg.	godt.
\ ug-	ug-	ug-	mg.
—	—	ug-	ug.
godt.	mg.	godt.	ug-
i mg.	mg.	mg.	godt.
( mg.	mg.	mg.	godt.
ug.	godt.	godt.	ug.
/ godt.	godt.	mg.	godt.
1 mdl.	mg.	mg.	mg.
ug.	mg.	mg	mg.
mg.	ug.	mg.	godt,
godt.	godt.	godt.	godt.
mg.	ug-	ug.	mdl.
lig.	ug.	ug.	ug.
ug.	mg.	ug-	ug-
1 mg.	godt.	godt.	ug-
1 godt.3)	mg.3)	ug.	mg.
mg.	mg.	godt.	godt.
mg.	mg-	godt.	mg.
/ godt.	mg.	mg.	godt.
1 tg.	mg.	godt,	godt.
godt.	godt	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.	godt.
mg.	godt.	ug.	godt.
ug-	ug.	godt.	mg.
mg.	ug.	ug.	mg.
mg.	mg.	godt.	ug-
ug-	mg.	ug.	ug-
mg.	mg.	mg.	mg.
/ 2. ( Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.
Hovedkarakter..
Kursusarbejder.
GeometriskTegning(Projcktionsteg
Opmaalingstegning..............
Elektrotekniske Konstruktioner ..
Maskinkonstruktion............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstrømselektroteknik (regnes dob-
belt)........................
Tegning af alle Kursusopgaver og Eks-
amensprojekt................
Praldisk Prøve.
Udkast til et ikke meget samm<
elektrisk Stærkstrøms- eller S
strømsanlæg................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strømsanlæg................
Skriftlig Prøve.
Matematik.....................
Rationel Mekanik . .............
Deskriptiv Geometri............
Fysik............... .........
Kemi..........................
Stærkstrømselektroteknik.......
Svagstrømselektroteknik........
Maskinlære................
Mekanisk Teknologi............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del.............
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del............
Mundtlig Prøve
Matematik.........................
Rationel Mekanik...............
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................
Kemi.............................
Stærkstrømselektroteknik...........
Svagstrømselektroteknik...........
Maskinlære .......................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materiallære.......................
Kemisk Teknologi..................
Hovedkarakter..
') Stærkstrøm. 2) Svagstrøm. 3) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
1402
Don polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Eksamensfag.
22 O
Hz
X - v
1
MB?
es s u
< .S 5
• s«~
i s s
w • _
S ^ 2
- 5 = ®
»5-S w
. x	-J1
~ ■O
X &	S
P	®
"112	§
o c	^
S B(h
cc	aS
£ ^	5
oi
ti	c c
% . z	x 2
x ■**
LT" o -«-»	> ©
^ ® 75	& c
•W £ ~	i i
i < C	® ■*
S 5 o W
*! I 'i	£ *
fe >4 s	. "3
® ^	c S
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)
Opmaalingstegning.................
Elektrotekniske Konstruktioner......
Maskinkonstruktion................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstrømselektroteknik (regnes dob-
belt)...........................
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt...................
Praktisk Prøve.
Udkast til ct ikke meget sammensat
elektrisk Stærkstrøms- eller Svag-
strømsanlæg .....................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strømsanlæ".....................
Skriftlig Prøve.
Matematik ...............
Rationel Mekanik........
Deskriptiv Geometri.......
Fysik...................
Kemi...................
Stærkstrømselektroteknik. .
Svagstrømselektroteknik.............
Maskinlære........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner •
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del.......
Mundtlig Prøve.
Matematik............... • • •.......
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri................
Fysik............ .................;
Kemi.............................
Stærkstrømselektroteknik...........
Svagstrømselektroteknik.............
Maskinlære .......................
Mekanisk Teknologi ...............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materialisere.......................
Kemisk Teknologi..................
Hovedkarakter. . .
ug.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	ug.	ug-	mg.
mg.	mg.	tg-	mg.
mg.	ug-	mg.	mg.
godt.1)	ug-1)	ug-1)	ug-1)
"g-	mg.	ug.	ug-
mg i)	mg.1)	mg.1)	mg.1)
ug.	ug-	mg.	ug-
mg.	mg	ug.	Ug-
—	ug-	ug-	godt.
godt.	godt.	godt.	ug.
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	ug-	mg-
in g.	mg	Ug-	ug-
godt.	mg.	Ug.	mg.
godt.	mg.	ug.	mg.
tg-	godt.	godt.	ug-
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	mg.
godt,	godt.	ug-	ug-
ug.	mg.	ug-	ug-
ug-	ug-	ug-	ug-
mg.	mg.	mg.	ug-
ug.3)	ug-	ug-	ug.
mg.	mg.	mg.	godt.
godt.	mg.	ug-	mg-
mg.	godt.	mg.	mg.
tg.	tg.	mg.	ug-
godt	mg.	mg.	godt.
tg-	mg.	ug-	tg-
tg-	ug-	ug-	mg.
godt.	ug.	ug-	ug.
tg-	godt.	ug.	mg.
ug.	ug.	ug.	ug-
godt.	ug.	ug.	ug
mg.	mg.	mg.	godt.
2.	1.	1.	1.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
i) Stærkstrøm. Svagstrøm. Matematik efter Reglement af 23. .Juli 1894.
Afholdte Eksaminer.
1403
	Ilolrk, Poul. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eksamen 1909.	Johansen, Rudolf Frederik Hein. Eksaminand 1904. 1. Del af Eksamen 1910.	Junge, Svend Svendsen. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. i 1. Del af Eksamen 1909. |	Land, George Henry. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prove 1908 l 1. Del af Eksamen 1909.	Løffler, Karl. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909.	Xeess, Erik. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1909.
	mg.	ug-	mg.	mg.	ug-	mg-
	mg.	ug-	mg.	mg.	mg.	ug.
	mg.	mg.	mg.	mg-	mg.	ug-
	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
	mg-1)	godt.1)	godt.1)	mg.1)	mg.1)	ug-1)
	mg.	ug	mg.	mg-	mg	ug.
	mg1)	tg-1)	godt.1)	ug-1)	godt.1)	mg t)
	»g'	godt.	mg.	mg.	ug-	godt.
	"g-	mg.	mg.	ug-	ug-	ug-
	—	—	godt.	godt.	mdl.	godt.
	mg.	godt.	godt.	mdl.	godt.	mg.
	»g-	godt.	godt.	godt.	godt.	godt.
	ug-	mg.	mg.	godt.	godt,	godt.
	mg.	mg.	mg-	mg-	godt,	godt.
	mg.	godt.	gudt.	godt.	mg.	ug.
	mg.	godt.	tg-	ug.	mg.	tg-
	ug-	godt.	tg-	mg.	tg-	ug-
	ug.	godt.	mg.	godt.	mg.	godt.
	godt.	godt.	godt.	tg-	mg-	mg.
	ug-	godt.	tg-	godt.	ug.	godt.
	ug-	ug-	mg.	mg.	ug.	ug-
	mg.	ug.	mg.	ug-	ug-	ug-
	ug-	godt.	ug	godt.	ug-	mg.
	ug-3)	godt.3)	godt.	mg.	ug-	mg.
	ug-	godt.	mg.	tg-	godt.	godt.
	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	mg.	tg-	godt.	godt.	godt.	tg-
	ug-	mdl.	ug-	mg.	mg.	godt.
	mg.	godt.	tg-	mg.	godt.	mg.
	godt.	tg-	tg-	ug	godt.	mg.
	mg.	godt.	godt.	ug.	mg-	mg.
	mg.	godt.	mg.	ug-	ug.	mg.
	(g-	ug-	godt.	godt.	mg-	mg.
	tg-	mdl.	mdl.	ug-	ug-	godt.
	ug-	godt.	godt.	mg.	mg-	godt.
	ug-	godt.	godt.	ug-	godt.	tg-
	1. Karakter.	3. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.
Universitetets Aarbog.
177
Universitetets Aarbog.
177
1404	Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
			'S		d	cs	
		lens Oscar.	« 2 c o> a ^ o ■s 3>	fifl <X> 7 S C ^ •d	d 0 O! s	c; * a W * ^ -c |	C 5 0 g aj w • O *r.« » 5 g fl
	Eksamensfag.	IN • 0, te J2 o	25 aS r. c3 00 _ ■* * W Q	s « M.5 -S c g *c * K	2 w "S % p	S ® «15 ■C « <9 JJ "®	2 S . -s ■* tt ~ ^ ■s-sl-s
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)
Opmaalingstegning.................
Elektrotekniske Konstruktiom r......
Maskinkonstruktion ................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstromselektroteknik(regnes dob-
belt)............................
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt ....................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
elektrisk Sta*rkstrøms- eller Svag-
strømsanlæg .....................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strømsanlæg.....................
Skriftlig Prove.
Matematik...............
Rationel Mekanik.........
Deskriptiv Geometri.......
Fysik....................
Kemi.....................
Stærkstrømselektroteknik ..
Svagstrømselektroteknik............
Maskinlære........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skrittlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del.................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del.................
Mundtlig Prove.
Matematik........................{
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................(
Kemi.............................
Stærkstrømselektroteknik...........
Svagstrømselektroteknik............
Maskinlære........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materialisere.......................
Kemisk Teknologi..................
Hovedkarakter... [
ug.	ug-	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	godt.
godt.	godt.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg-2)	ug-2)	mg-1)	mg.1)
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.*)	mg.2;	godt.1)	godt.1)
mg.	mg.	tg-	mg.
godt.	ug-	mg.	mg.
godt.	ug-	godt.	godt.
godt.	godt.	godt.	mg.
mg.	godt.	godt.	godt.
mg.	tg-	godt.	godt.
ug.	»g-	mg.	mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
ug.	mg.	godt.	tg-
godt.	mg.	tg-	godt.
mg.	godt.	godt.	godt.
godt.	godt.	godt.	godt.
mg.	ug-	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	mg.
ug-	"g-	mg.	mg.
ug-	ug-	mg.	mg.
godt.	ug-	mg.	ug.
mg.	"g-	godt.	godt.
mg.	godt.	tg-	mg-
mg.	mg.	tg-	mg.
ug.	mg.	godt.	mg.
godt.	godt.	tg- godt.	godt.
godt.	ug-		mg.
ug.	mg.	mg.	ug-
»g-	ug.	mg.	godt.
godt.	mdl.	godt.	tg-
mg.	mg.	mg.	godt.
mg.	godt.	mg.	ug-
mg.	godt.	mg-	mg.
1.	1.	2.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
1) Stærkstrøm. *) Svugntrøm.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
1405
2. Opgaver red de praktiske og skriftlige Prøver ved
de polytekniske Eksaminer.
Eksamen i December 19 12—Januar 1913.
Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Baryumsulfat; Blyklorid; Alumi-
niumoxyd; Kalciumtetraborat. 2. Kaliumjodat, Bismuthyljodid; Blyklorid;
Koboltkarbonat; Strontiumkarbonat. 3. Kobolt-Aluminiumoxyd; Tinoxyd;
Baryumsulfat; Ammoniumnikkelsulfat. 4. Arsensulfid; Antimonpentasulfid;
Natriumdithionat; Kulstof; Svovl. 5. Baryumkromat; Kvægsølvjodid; Ka-
liumtinklorid; Ammoniumaluminiumsulfat. 6. Smalte; Kryolit; Bismuthyl-
klorid. 7. Blysulfid; Kobbersulfid; Natriumsulfit; Mangantetraborat. 8. Ul-
tramarin; Kaliumtinklorid; Kadmiumoxyd. 9. Baryumjodat; Kaliumklorat;
Blybromid; Arsentrioxyd; Koboltkarbonat. 10. Kromjernsten; Blyfluorid;
Magniumammoniumarsenat. 11. Blykromat; Antimonpentaoxyd; Ammo-
niumnikkelklorid; Aluminiumkaliumsulfat; Magniumammoniumfosfat. 12.
Ultramarin; Smalte; Kvægsølvoxyd. 13. Kaliumnitrat; Kulstof; Svovl;
Kalciumtetraborat.
—	Organisk kvalitativ Analyse. 1. Æthylalkohol, Kloroform, Benzol,
Anilin, Olein. 2. Vinsten, Ferrocyankalium, Druesukker, Benzoesur Kalk
(Spor af Saltsyre). 3. Æter, Benzol, Ætylalkohol, Stearinsyre, Kinin.
4.	Oxalsyre, Garvesyre, Gallussyre, Stearinsyre, Oliesyre, Stivelse, Natrium.
5.	Stivelse, Druesukker, Albumin, Urinsyre, Urinstof. 6. Æter, Metyl-
alkohol, Ætylalkohol, Glycerin, Salicylsyre. 7. Vinsyre, Salicylsyre, Rør-
sukker, Druesukker, Stryknin, Bly, Natrium. 8. Myresyre, Citronsyre, Cyan-
brinte, Urinstof, Urinsyre, Kalcium, Natrium, Kalium. 9. Citronsyre, Vin-
syre, Benzoesyre, Børsukker, Morfin, Kalcium, Natrium, Kalium. 10. Æter,
Metylalkohol, Ætylalkohol, Anilin, Fenol. 11. Citronsyre, Gallussyre, Urin-
syre, Rørsukker, Natrium. 12. Ferrocyanbrinte, Eddikesyre, Dekstrin, Kinin,
Jern, Bly, Natrium (Spor af Svovlsyre). 13. Myresyre, Eddikesyre, Oxal-
syre, Urinstof, Zink, Bly, Kalcium.
—	Kvantitativ Analyse. 1. Bestemmelse af Sølv og Kobber i en
Legering. 2. Bestemmelse af Klor (efter Volhard) i en Blanding af op-
løselige og uopløselige Klorider. 3. Bestemmelse af Klor og Jod i en
Blanding af opløselige Klorider og Jodider. 4. Bestemmelse af Kadmium
og S04 i en Opløsning. 5. Bestemmelse af Blydioxyd i en Blanding af
Blyoxyder. 6. Bestemmelse af Mangan og Kalium i en Opløsning af disse
Metallers Sulfater. 7. Elektrolytisk Bestemmelse af Bly i en Opløsning af
Blynitrat og Zinknitrat. 8. Bestemmelse af Kiselsyre i et med Syrer ikke
sønderdeleligt Silikat. 9. Bestemmelse af P205 i et Fosfat. 10. Bestem-
melse af Nikkel og Krom i en Opløsning. 11. Bestemmelse af Kalcium
ved Titrering (Restmetode). 12. Elementæranalyse. 13. Bestemmelse af
Kvælstof efter Kjeldahl.
—	Organisk Syntese. 1. Fremstilling af Ftalimid af 50 g Ftalsyre-
anhydrid og 20 g Urinstof. Fremstilling af Antranilsyre af Ftalimid. 2.
Fremstilling af Acetylklorid af 75 giseddike. Fremstilling af Acetofenon
af Acetylklorid. 3. Fremstilling af Metyljodid af 100 g Jod. Fremstilling
af Anisol af Metyljodid.
—	Uorganisk Syntese. 1. Rensning af 400 g Kvægsølv. Fremstilling
af Stannooxyd af 30 g Tin (gennem Stannoklorid). 2. Fremstilling af
Brombrinte af 80 g Brom. 3. Fremstilling af Kaliumsiliciumfluorid af
100 g Kryolit. 4. Fremstilling af en vandig Opløsning af Metafosfor-
syre af 40 g surt Ammoniumnatriumfosfat. 5. Fremstilling af Magnium-
ammoniumarsenat af 30 g Arsentrioxyd. 6. Fremstilling af Kaliumjodat
af 100 g Jod. 7. Fremstilling af Blyoverilte af 100 g Blyacetat. 8. Frem-
stilling af Baryumhydroxyd af 100 g Tungspat. 9. Fremstilling af Ammo-
niummolybdat af 45 g Molybdænglans.
1406
Den polytekniske Læreanstalt 1912 —1913.
—	Kemi. Der ønskes en Fremstilling af Metalloidernes Forhold over-
for Vand og Baser.
l/organisk teknisk Kemi. Hvorledes indvindes Klor gennem Elek-
trolyse?
—	Organisk teknisk Kemi. Hvorledes indvindes Glycerin, hvorledes
renses den, og hvortil anvendes den?
—	Mekanisk Teknologi. Om Klipning af Metal og de dertil anvendte
Haandsakse og Maskiner.
Ved 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. I en Bygning,
20 in X 14 m, ønskes installeret et Kraftanlæg for en Virksomhed, som
bruger normalt 200 EHK. samt til Opvarmning af Vaskevand, til Kog-
ning etc. 300 kg Damp pr. Time. Kraften overføres ved Tov eller Rem
til <>n Aksel, parallel med Bygningens Længderetning. Denne Aksel gør
150 Omdrejninger pr. Minut.
Projekter Kraftanlæget og giv i Maalestok 1 : 50 en Arrangements-
plan af Anlæget. Projektet omfatter følgende Bestemmelser:
1)	Kedelstørrelse
2)	Ked el type
3)	Maskindimensioner og Omdrejninger
4)	Maskintype
o) Dampledningen
6) Arrangementet,
hvis et rent Dampanlæg vælges, og tilsvarende saafremt et andet Kraft-
anlæg projekteres.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg.
(For de Eksaminander, der har valgt Eksamenprojekt i Maskinbygning).
Tegn Detailtegning af en skraatliggende (45°) Fødepumpe med Dykker-
stempel, passende til en cylindrisk Kedel paa 50 ni- Hedeflade og et
Arbejdstrvk af 10 kg/cm2 Overtryk. Pumpen tænkes drevet fra en Krum-
tap paa Enden af en Dampmaskines Aksel; denne Aksel gør 120 Om-
drejninger pr. Minut.
Pumpestangens Længde forudsættes at blive G Gange Pumpeslaget;
Forbindelsen mellem Pumpestang og Krumtap vedrører ikke Opgaven.
—	Udarbejdelse aj Detailtegning til en opgiven mindre Del aj et Skibs-
bygningsprojekt. (For de Eksaminander, der har valgt Eksamensprojekt
i Skibsbygning). En medfølgende Tegning fremstiller en Sukkerlægter, som
i sin Midterlast skal rumme 300 ts flydende Sukker. Lægternes Hoved-
dimensioner er:
Længden L ......................................................3ti,50 m
Bredden B ......................................................7,32 —
Sidehøjden H ......................................................3,05 —
Halvgirden G/2....................................................ti,35 —
For at hindre Sukkermassens fri Overflade i at blive for stor i
tværskibs Ketning, er Dækket forsynet med en Luge, hvis Længde og
Bredde er henholdsvis 12 og 4 m, medens Karmens Højde over Iræ-
dækkets Overside er 0,5 m.
Som vist i Dæksplanen er der to firkantede l dskæringer i Lugens
Topflade. Udskæringerne, hvis Størrelse er 3 m X 3 m, skal lukkes med
Staaldæksler, som kan fastklemmes ved Fløj møtrikker.	^
Man skal konstruere denne Luge efter Germanischer Lloyd's Regler
under den Forudsætning, at Lægterens Dæk er af Træ med Strækskinner
og Stringerplader.
Er der i ovenstaaende ikke angivet tilstrækkeligt til Konstruktionens
Udførelse, kan det manglende maales paa Tegningen.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.	1407
Konstruktionen udføres paa Papir, trækkes op med Tusch og males.
De krævede Tegnefremstillinger er følgende:
1)	Længdesnittet, der skal være et Diametralsnit, som gaar fra Dæks-
bjælken agtenfor til Dæksbjælken foranfor Lugen.
2)	Hantegningen skal foruden Lugen vise de Dele af Dækket, som er
i umiddelbar Nærhed af Lugen. Den bagbords Side skal vise Dæks-
bjælkerne og Strækskinnen, idet Trædækket tænkes borttaget. Den styr-
bords Side skal vise Dæksplankernes Fordeling.
3)	Tværsnittet. Den ene Side skal være et Tværsnit gennem et
Lugedæksel, men samtidig give et Tværsnit af Dækket, Barkholtsrangen
og Skanseklædningen. Den anden Side skal være et Tværsnit mellem et
Lugedæksel og en Endekarm samt vise Halvbjælkernes Inderender, Stræk-
skinnen og et lille Stykke af Dækket.
Paa alle de indtegnede Dele skal Materialdimensionerne angives.
Af Litteratur behøver kun at benyttes: C. Hansens Forelæsninger,
Udgave 1910.
—	Maskinlære. (For Maskiningeniører der har valgt Eksamensprojekt
i Maskinbygning). 1) Angiv i Hovedtrækkene Virkemaaden af en Stempel-
pumpe og en Centrifugalpumpe. 2) Hvilke Fordele og hvilke Mangler
frembyder hver af disse Pumpetyper i Forhold til hinanden? 3) Under
hvilke Forhold vil man foretrække den ene eller den anden af disse Typer?
—	Skibsbygning. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt
i Skibsbygning.) 1. I et Dampskib findes 2 Slingretanke efter Frahm's
System. Hver Tank har 7 m Længde,
indeholdende 101,5 t Ferskvand og
har Tværsnitsdimensioner som vist
paa Skitsen.
Betragter man Vandmasserne
som faste Vrægte, hvilket paa det
nærmeste vil være rigtigt, naar Luft-
ledningens Hane er aflukket, har
Skibet følgende Hoveddata:
Deplacement............ 12630 t
Metacenterhøjde......... 1,0 m
Inertiarm............... 6,32 -
a) Find Skibets Rulningsperi-
ode i stille Vand, naar Hanen er
lukket.
1	b) Find Skibets Rulningsperi-
ode i stille Vand, naar Hanen er
aaben, og man kun tager Hensyn til Slingrevandets Indflydelse paa Ski-
bets Metacenterhøjde.
2. Et Skib A med 81 m Længde i Vandlinien skal have en effek-
tiv Hestekraft (Bugserhestekraft) af 2100 HK. ved en Hastighed af 11
Knob/Timen; endvidere, repræsenterer Gnidningsmodstanden ved denne
Hastighed 662/3 pCt. af Bugsermodstanden.
Find den effektive Hestekraft ved den korresponderende Hastighed
for et Skib B, der er ligedannet med A, men har et 3 Gange saa stort
Deplacement.
Tidemann's Tabel er saaledes :
«- -3tu
Hane i Luftledning
--— ]7m
— —--?
Længde
i V. L. i. m
5
20
40
80
120
0,178
0,157
0,154
0.149
0.146
1,85
1,83
1,83
1,83
1.83
1-108
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
3,2 m
*----2,4to - - - 1 6tu ->
l,6m
i
i
B
3.	Et balanceret Kor har
Form og Størrelse som vist paa
Skitsen. Bestem Afstanden mel-
lem Koraksen AB og Korfladens
dynamiske Trykcentrum under den
Forudsætning, at Korvinklen er 30°
og Vandpartiklernes relative Ba-
ner er vandrette Linier, parallele
med Skibets Diametralplan.
4.	Undersøg de Fordele og
Mangler, som kan anføres vedrø-
rende Anvendelsen af forkrøbbede
Naadkanter sammenlignet med
andre Systemer for Naadforbindclser.
Undersøgelsen gælder alle vandtætte Flader i Skibet, nemlig Yder-
klædning, Inderbund, Skodder og Dæk.
— Bygningsstatik og Jer»konstruktioner. 1. Et kvadratisk Tværsnit
med Sidelinie a er paavirket af en excentrisk Tryk-Normalkraft, hvis An-
grebspunkt K kan indtage forskellige Stillinger, men dog altid ligger uden-
for Kærnen. Find det geometriske Sted for K, naar Forholdet mellem
de numeriske Værdier af største Trykspænding r2 og største Spænding ot
skal være konstant, as : ø, = n; speciel n = o.
2. Tre i samme Plan staaende lodrette Stolper A1 B{ A2 Bs, og A3 B3
er indspændte forneden og foroven forbundne ved en vandret Bjælke
ih
\
%-
ih
I
* y/mm*
A
£,

P
- i

A,
V//W/U
-—l -—-i
Bx B2 Bs, der løber uafbrudt forbi B2, og hvis Forbindelse med Stolperne
kan betragtes som iværksat ved friktionsløse Led, hvorigennem der kun
kan overføres vandrette Kræfter. Bjælken har konstant Inertimoment I
om den lodrette Akse, dens Længde er 2 1; alle tre Stolper har samme
Højde li, samme konstante Inertimoment 7, (om Aksen i Stolpe-Midtlini-
ernes Plan), og deres Afstand er 1. Elasticitetskoefficienten for Bjælke
og Stolper er den samme. Den midterste Stolpe er paavirket af en lod-
ret Kraft P, der angriber i Afstanden a fra Stolpens Midtlinie paa en
Konsol, der er anbragt i Stolpens halve Højde; Konsollens Inertimoment
regnes uendelig stort. Man skal bestemme:
1.	Indspændingsmomenterne samt de lodrette og vandrette Reaktio-
ner ved Av A2 og A3,
2.	Momentet og Transversalkraften i Bjælken Bl B2 Bmidt i Fa-
get B1 B21 idet der dog ved Beregningen af Systemets Formforandringer
ikke tages Hensyn til den Ændring af P's Ekscentricitet, der er en Følge
af Stolpens Udbøjning.
— Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Fabrikingeniører.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
1409
Ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
— Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af
en saadan.
Den projekterede Jernkonstruktion i
det paatænkte Spir paa EVne Kirke har i
Hovedtrækkene den i hosstaaende Figur
viste Skikkelse. Konstruktionen danner en
Pyramide med kvadratisk Grundflade og
kan tænkes sammensat af lire plane Dragere,
hvis Flanger falde sammen i Pyramidens
Kanter, og den hviler paa Taarnets Mur-
værk med fire faste simple Understøtninger.
De fra Egenvægten hidrørende Spæn-
dinger i Stængerne i det nederste Fag ere:
#1-2 = Si'—2' = -881, Si—2" = $V—2" = -5,0 t.
Vindtrykket antages (i denne Opgave)
vandret og parallelt med to af Taarnets
Sideflader; det totale Vindtryk paa Spiret
regnes til 70t, dets Moment med Hensyn
til den vandrette Plan gennem Knude-
punkt 1 til 2105 tm] Vindtrykket paa Knude-
punkterne 1,1' ... optages ikke af Jern-
konstruktionen, saa det angivne Tryk (701)
er Resultant alene af Vindtrykkene paa
2,2' ... og den højere liggende Del af
Spiret. — Ved Beregning af Forankringen
sættes den totale Egenvægt at Spiret til
3301.
Man skal bestemme Vindspændingerne
og Dimensionerne af Flangestænger og
Diagonaler i det nederste Fag samt kon-
struere Knudepunkt 1 med tilhørende Fod-
plade og Forankring. Ved Dimensions-
bestemmelsen regnes med en tilladelig Paa-
virkning til Tryk (ved Bestemmelsen af
F0) paa 900 kg/cm2; i Forankringen regnes
det tilladelige Træk kun til 600 kg/em2.
Trykket paa Murværket maa højst blive
30 kg/cm2; Spørgsmaalet om den Dybde,
hvortil Forankringen skal føres ned, og
ligesaa Konstruktionen af den Del af For-
ankringen, der ligger nede i Muren, ved-
rører ikke denne Opgave.
Der maa benyttes Bøger.
etv1"*-2
^ > i
1410
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
—	Udkast til et Vej by g n i n gsai i læg eller Detailtegning til en Del af
et saadant. En enkeltsporet Hovedbane, hvis Overbygning oprindelig er
udført med 10 m lange 32 kg's VignollesskinnerJ) paa Træsveller, skal
udvides til at være dobbeltsporet og samtidig ombygges med 12 m lange
40 kg's Skinner2).
Paa et Horizontalparti af Banen med Skinnekote + 12,0 m o. dgl.Vd.
og Retning Øst-Vest tindes en Niveauskæring under 60° for en 9 m bred
Landevej (SY-NO), som oprindelig laa vandret med Vejkanterne i Højde
med det omgivende Terræn (Kote -f~ 15,2 m), men ved Afgravningsramper
med Stigning 50 °/00 er ført til Skæring med Banen.
Denne Niveauskæring skal nu forandres, saa Landevejen fremtidig
føres over Banen paa en Bro, der skal bygges paa Niveauskæringens
Plads for at falde i Flugt med Vejen. Under Broens Bygning forlægges
Vejen midlertidig og føres over Banen paa en Interimsbro.
Til denne Interimsbro ønskes udarbejdet et Skitseprojekt.
Paa Østsiden af Vejen er Pladsen fri, saa Interimsbroen, om man
ønsker det, kan føres retvinklet over Banen.
Afstanden mellem Banens to Spor skal være 4,25 m. For det gamle
Spor, som optages af Driften, skal man ved Interimsbroen holde sædvan-
ligt frit Profil, medens Profilet for det nye Spor under Bygningen kan
indskrænkes til en Bredde af 3,(> m.
Interimsbroen skal bygges saaledes, at den kan passeres af en 18 Tons
engelsk Damptromle, og dens frie Bredde skal være mindst G m.
Banens Skinner kan udlaanes til Brug ved Bygningen af Interims-
broen, naar de ved god Vandafledning beskyttes mod stærke Angreb af
Rust og ikke overbelastes.
Der udføres Skitse af Broen i Maalestok 1 : 50 med Situationsplan i
1 : 500, med Beskrivelse, Materialfortegnelse og kalkulatorisk Overslag til
Interimsbro og Vejforlægning.
Ved Opgavens Løsning maa benyttes Bøger.
—	Udkast til et Yandbygningsanlæq eller Detailtegning til en Del af
et saadant. Den paa en medfølgende Tegning i Fig. 1 og Fig. 2 viste
Flydedok skal henlægges paa et Vandareal, saaledes som angivet i Fig. 3
(Situationsplanen). Til Styring for Dokken skal der ved hver af dens
Ender anbringes en, enten af Træpæleværk eller som massiv Betonpille
udført, Afstivning, bestemte til at hindre Dokken i, under Indflydelse af
Vindtryk, at bevæge sig paa langs. Under Løftning ^ Sænkning bevæger
Dokken sig lodret, ledet af en Tværstyring, som hindrer Dokken i at be-
væge sig tværs paa Længderetningen, men som iøvrigt er nærværende
Opgave uvedkommende.
Af Hensyn til Indhaling af Skib i Dokken maa ingen Dele af Pæle-
værket eller Betonpillerne række indenfor (det vil sige: østfor) en lodret
Plan gennem Linien a — b.
Dybdeforholdene paa det Areal, hvor Dokken skal ligge, er paa Teg-
ningen angivet ved Dybdekurver med 1 m Ækvidistance. Bunden bestaar
indtil en Dybde af Daglig Vande t 11 m af sandblandet Ler, med tilladelig
Belastning: 3,5 kg pr. cm2; derunder af fast Kalkklippe.
Højeste Vandstand: Daglig Vande + 0,7 m.
Laveste Vandstand : Daglig Vande -f- 0,5 m.
Den af Vindtryk frembragte Kraft, hvormed Dokken kan komme til
at paavirke Styringen, er 30 t.
Der ønskes udarbejdet Projekt (Tegning og Beskrivelse) til den her
omhandlede Styring i begge Alternativer: udført af Træpæleværk og ud-
ført som Betonpille.
I Beskrivelsen skal gøres Rede for Fremgangsmaaden ved Arbejdets
Udførelse.
*) h = 11,8 cm, I = 742,6 cm4, W =■= 123,4 cm3.
2) h = 14,0 cm, I = 1504 cm4, W = 208,5 cm8.
Opgaver red de praktiske og skriftlige Prøver.
1411
—	Udkast til et Vandbygningsanlæg. (For Eksaminander efter den
ældre Ordning). Arealet ABCD, som er vist paa en medfølgende Teg-
ning, skal drænes, idet Afløbsvandet vil være at føre til det ved Arealets
ene Grænse liggende Vandløb A D.
Dette Vandløb har trapezoidalt Tværprofil, med Bundbredde 1 m,
Dybde 1,5 m og Sideskraaningsanlæg 3; Vandspejlskoten er ved A: + 15,05m,
ved D: + 15,0 m. Jordlaget under Muldjorden bestaar af sandblandet Ler.
Terrænets Højdeforhold er angivet ved Niveaukurver med 0,25 m Ækvi-
distance.
Den normale Dybde af Drænene kan sættes til 1 m under Jordover-
fladen, Normalafstanden for Tværdræning til 20 m, for Længdedræning til
15 m; Maksimal Vandmængde: 50 liter pr. Sekund pr. km2. Størrelsen c
i Eytehveins Formel kan regnes lig 30.
Der ønskes udarbejdet Dræningsplan samt Skitse af Samledræns Ud-
munding i Vandløbet, alt ledsaget af fornøden Beskrivelse.
—	Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.
(For Eksaminander efter den nye Ordning). Samme Opgave som i Vand-
bygning for Bygningsingeniører efter den ældre Ordning.
—	Bygningsstatik og Jernkonstrnktioner. Samme Opgave som for
Maskiningeniører.
—	Vejbygning. Under hvilke Forhold kan man anvende Træ til Be-
lægning af Kørebaner, og hvorledes udføres denne Belægning?
—	Vandbygning. Om Fundering ved Hjælp af Sænkekasser.
—	Maskinlære. (For Eksaminander efter den ældre Ordning). Be-
skriv de forskellige Typer af Stempelpumper og angiv, hvorledes man be-
regner Hoveddimensioner og Kraftforbrug.
Ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Udkast til et ikke meget sammensat Stærkstrømsanlæg. (For Elektro -
ingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Stærkstrømselektroteknik).
Fra det bestaaende Elektricitetsværk i Fredericia skal nedenfor nærmere
betegnede Landsbyer forsynes med Elektricitet til Lys og Kraft.
Tilslutningen kan i Løbet af 4—5 Aar forventes at blive:
Landsby
Eritsø........
Borup........
Tavlov.......
Taarup.......
Eltang.......
St. Vilstrup . . .
Almind.......
Viuf.........
Smidstrup ....
St. Vælding...
Skjærup......
Gaardslev.....
Lamper	HK
800	36
675	30
1250	45
340	25
1050	50
510	32
650	35
625	35
480	20
525	20
430	15
740	34
Landsby
Pj ed sted......
Vejlby {
Egeskov i.....
Bredstrup.....
Herslev.......
Tolstrup......
Follerup Gd. ..
Sønderby Gd. .
Landerup Gd. .
Møsvraa......
Børkop.......
Gaverslund . . .
Lamper HK
380	27
915	40
470	30
790	35
80	15
80	25
70	10
90	15
380	20
700	40
780	38
Lamper HK
Det antages, at Elektricitetsværket i Fredericia har tilstrækkelig Ma-
skinkraft til uden Udvidelse at kunne overtage Forbruget fra disse Lands-
byer. Værket indeholder: 2 Dieseldynamoer å 60 Kw., 2 Dieseldynamoer
a 160 Kw og 1 Akkumulatorbatteri paa 55 Kw i 3 Timer; Netspændingen
i Byen er 2 X 220 Volt, og Samleskinnespændingen mellem Yderlederne
andrager ved Byledningsnettets største Belastning 460 Volt.
Der forlanges en Dimensionering af Transformatorstationer og af
Højspændingsledningsnettet, hvilket sidste indtegnes paa et medfølgende Kort,
Universitetets Aarbog	178
1412
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
samt et Ledningsskema over de paa Elektricitetsværket nødvendige Ny-
anlæg. Der affattes endvidere i store Træk en Beskrivelse af Anlæget med
Begrundelse af de trufne Dispositioner.
Udkast til et ikke meget sammensat Svagstrømsanlæg. (For Elek-
troingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Svagstrømselektroteknik)
Mellem to Byer, A og B skal føres 40 Telefondobbeltledninger. Lednin-
gerne føres langs Landevej som underjordiske, papir-luftisolerede Kabel-
ledninger. Der tindes i Forvéjen ikke andre Ledninger langs Vejen.
Afstanden mellem A og B er 40 km. En Abonnent I under Cen-
tralen i A er forbunden med denne gennem en 3 lun lang Ledning i et
papir-luftisoleret Blyrørskabel. Ledningens Tykkelse er 0,6 mm. Fra Cen-
40 km
Abon I
tralen i B fører en 100 km Luftledning (Dobbeltledning) til Central C.
Luftledningen bestaar af to 3 mm Kobbertraade i 400 mm indbyrdes
Afstand.
Der ønskes:
I.	En Undersøgelse af, hvorledes den samlede Dæmpningseksponent
(IL (3 1) fra Abon. 1 til Central C vil afhænge af Tykkelsen, 2 p, af de mel-
lem A og B anvendte Kabelledninger, fra 2 p = 1 mm til 2 p = 3 mm.
Resultaterne fremstilles grafisk.
II.	Et Forslag til Anvendelsen af pupiniserede, papir-luftisolerede
Kabelledninger mellem A og B. Forslaget ønskes udarbejdet under den
Forudsætning, at den samlede Dæmpningseksponent (X |31) fra Abon. I
til Central C ikke maa overstige 1,65.
I Forslaget angives de anvendte Ledningers Dimensioner og elektri-
ske Konstanter, samt det anvendte Kabels Konstruktion og Dimensioner.
For Pupinspolerne angives dog kun de elektriske Konstanter, og Spoler-
nes indityrkes Afstand.
(Ved Beregningen af den samlede Dæmpningseksponent (£|31) tages
der intet Hensyn til Overgangstab fra en Ledning til en anden; endvidere
ses der bort fra Tabene hidrørende fra selve Centralerne A og B).
—	Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et Stærk-
stromsanlæg. Konstruer Rotoren til en asynkron trefaset Motor paa 75
HK, 500 Volt, 50 Per., 750 Omdr. med følgende Dimensioner:
Ydre Diameter 50 cm
Indre — 35 -
Rotorlængde 25 cm
Jngen Luftkanaler
96 Noter af ovalt Tværsnit med 2 mm Aabning
Notbredde 1,0 cm
Notdybde 3,5 -
Akseldiameter 10 cm
Hovedfeltet ved Tomgang <I> = 1,85.106.
Rotorviklingen samt Rotorspændingen ved Tomgang og aaben Rotor-
strømkreds bestemmes, og der tegnes med Blyant et med Maal forsynet
Længdesnit gennem Rotoren i Maalestoksforholdet 1:1.
NB. Rotoren forsynes ikke med Kortslutningsindretning.
—	Stærkstrømselektroteknik J. Der gives en Fremstilling af de for-
skellige Metoder til ved Vekselstrømsmaalinger at bestemme effektiv Mod-
stand og Selvinduktionskoefticient af en Induktionsspole.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
1413
—	Stærkstrøms elektroteknik II. Det ønskes undersøgt, under hvilke
Forhold Spændingsfaldet er størst i et trefaset Ledningsnet, dels uden og
dels med neutral Leder.
—	Svagstrømselektroteknik. Hvorledes fremkommer Induktion (Kryds-
tale) mellem langs med hinanden løbende Ledninger?
Hvilke Midler har man til at formindske den nævnte Induktion?
— Maskinlære.
ældre Ordning.
Samme Opgave som for Bygningsingeniører efter
I
/? /=> #
— Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner. 1. En lodret Mast af
Længde l er indstøbt i et Funda-
ment, der har Højden h, og hvis
vandrette Tværsnit overalt er et
Kvadrat med Sidelinie c. Masten
har ligeledes Tværsnit af kvadra-
tisk Form, i Toppen (AA) med Side-
linie a, ved Fundamentets Overflade
(BB) med Sidelinie 2 a, og er i
Toppen paavirket af de to lige
store paa hinanden vinkelrette
Kræfter P, begge beliggende i den
vandrette Plan gennem AA.
1.	Naar Masten regnes indspændt
ved Fundamentets Overflade
BB, og tilladelig Paavirkning
saavel for Træk som Tryk er
r, skal man bestemme største
tilladelige Værdi af Kræfterne
P udtrykt ved a, l og r, idet
der ikke tages Hensyn til Ma-
stens Egenvægt.
2.	Naar dernæst den samlede Vægt
af Mast og Fundament er 40
P, skal man bestemme Fun-
damentets Sidelinie c saaledes,
at Nullinien for Snittet EE, i
hvilket der ikke regnes med
Trækspændinger, kommer til
at gaa gennem Centrum.
p
ya <;
T
e
I-*-- 2& -*"i

C\j S
i.1./
1414
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
2. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterdrager har i A en
bevægelig simpel Un-
derstøtning med vand-	f* P
ret Bane, i jB og C
faste simple Under-
støtninger.
Belastningen, der
er lodret og angriben-
de i Hovedets Knude-
punkter, besfcaar af
Kræfterne 1Ji P i 1
og 5 samt Kræfterne
P i 2, S og 4.
Der ønskes be-
stemt Spændingen i
den lodrette Stang 3
—3' for den angivne
Belastning.
— Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Fabrikingeniører.
Eksamen i Juni og Juli 19 13.
Ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører:
Fi/sik 7. 1. Et Kvægsølvsmanometers ene Gren staar i Forbindelse
med en lukket, luftfyldt Beholder, mens den anden Gren er aaben. Kvæg-
sølvsoverHaden i den aabne Gren er ved en Maaling fundet at staa Ji cm
højere end Overfladen i den lukkede.
Kvægsølvets Temperatur, 1° C, er en Funktion af Højden z over den
nederste Overflade.
t = f (z).
Hvorledes beregnes i absolut Maal det Trvk, p, som udøves af Kvæg-
sølvhøjden /<? Beregningen gennemføres for det Tilfælde, at
t = t0 az,
hvor /Q og a er Konstanter.
Hvis Kvægsølvets Temperatur blev t0 overalt, mens Trykkene i Be-
holderen og i den frie Luft blev uforandrede, vilde Kvægsølvhøj den være
h0. Beregn Differensen Ji—h0 under Forudsætning af, at f (z) = t0 +
og for følgende Taleksempel: h = 1000 cm, a — 1/100, t0 = 20°. Idet
Usikkerheden i Maalingen af h forudsættes at være 1 mm, mens Tempe-
raturens Værdier kan betragtes som fejlfri, angives det, med hvilken Sik-
kerhed Differencen h—h0 kan findes. Der regnes med en Værdi (3 = l/5r,00
for Kvægsølvets Udvidelseskoefticient.
2. Hvad forstaar man ved den reducerede Barometerstand, og hvor-
ledes beregner man den af Barometeriagttagelserne.
— Fysik 11. En Jernstang med Længde 40 cm og Tværsnittet 5 cm2
bøjes, saa den danner en King og saaledes, at Stangens plane Endeflader
bliver parallele og har Afstanden 1 mm. Om Stangen er viklet to Traad-
ruller A og B, af hvilke A har 400 Vindinger og B har 5 Vindinger. B
er forbundet med et ballistisk Galvanoineter, der har forsvindende lille
Dæmpning; Modstanden i det saaledes dannede elektriske Kredsløb er
1000 Ohm. Gennem -4 sendes en Strøm paa 4 Amp., og idet denne Strøm
vendes, giver Galvanometret et Udslag paa 160 Skaladele. Galvanometret
forbindes derpaa med en Kondensator, der har Kapaciteten 1 Mikrofarad,
og som er ladet til Spændingsforskellen 2 Volt. Derved giver Galvano-
metret et Udslag paa 50 Skaladele. Beregn den magnetiske Kraft B
i Luftmellemrummet mellem Stangens Endeflader, samt Jernets Per-
meabilitet (Li.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
1415
— Matematik. Find Ligningen for en saadan Kurve, at det Areal,
der begrænses af Koordinatakserne, en Bue af Kurven, samt af Ordinaten
y i Buens Endepunkt, overalt bestemmes ved
dy
11 = * - '/. rfx
elv
hvor er Retningskoefficienten til Tangenten i Buens Endepunkt.
dy
For x = o skal man foruden u — o have y = a (altsaa ^ = 2a).
2. En plan Flade ABCD dannes af et Rektangel BFEC med Si-
derne BC = b og CE = a og af
to Kvartcirkler CED og BFA.
Denne Flade hænger lodret ned
i en Yædske med Tætheden p,
saaledes at Al) ligger i Vædskens
Overflade. Find det samlede Tryk
af Vædsken paa Fladen samt Be-
liggenheden af Trykcentret.
Ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører:
Matematik 1. 1. Man har givet følgende Udtryk
"2 + 2xy + by2
y2 + 2xy + ax2 j x2
dy.
(x2 + y2)2	(;x2 + y2)2
Man skal finde de Værdier af Konstanterne a og b, som bevirker,
at det givne Udtryk bliver totalt Differential af en Funktion af x og y.
Naar a og b er fundne, skal man finde den Funktion af x og y, som har
det givne Udtryk til totalt Differential.
2. Følgende to samtidige Differentialligninger er givne:
dy n
^ + 2y + z = ox + o,
dz	n
+ y + 2z = (x + 8.
Af disse Differentialligninger bestemmes y og z som Funktioner af x.
— Matematik II. 1. I et retvinklet plant Koordinatsystem har man
givet en Cirkel med Ligning
x2 + y2 = 2Rx.
Find Indhyllingskurven for et i Koordinatplanet liggende System af
Cirkler, som har deres Centrer paa den givne Cirkel og gaar gennem
Koordinaternes Begyndelsespunkt. Indhyllingskurvens Ligning angives saa-
vel i retvinklede som i polære Koordinater, og Kurvens omtrentlige Figur
bestemmes.
2. I et retvinklet Koordinatsystem i Rummet har man givet en Flade,
hvis Ligning er
cz = x2 + y2, (c>0),
og et Plan, hvis Ligning er
z = x 4- y.
Find det Volumen, som ligger mellem Fladen og Planet.
1410
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
B
A
— Rationel Mekanik. 1. Om en Trisse,
der kan dreje sig om sit faste Centrum O
gaar en Snor ABC af Længden a, i hvis
Endepunkter .4 og C to lige store Masser M
er ophængt ved deres Massemidtpunkter.
Om < som Centrum kan en anden Trisse
dreje sig; over den gaar der en Snor DEF
af Længden b, i hvis Endepunkter D og F
er ophængt to Masser m, og mt. Alle Sno-
rene antages vægtløse og fuldstændig bøje-
lige, og der skal hverken tages Hensyn til
Trissernes Masser eller til nogen Gnidnings-
modstand ved deres Drejning.
Find de Accelerationer, hvormed de to
Masser M bevæger sig, samt Spændingerne
Tx og Tt i de to Snore ABC og DEF.

'3 |
---o---
A(t>

M
^ - EJ
D
m
□----
2. Over to Tapper P og Q, der ligger i samme vandrette Linie i
Afstanden c fra hinanden er i et lodret Plan lagt et System af tre ved
Hængsler forbundne Stænger AB, BC og CD, af hvilke de to yderste
B	a	C
/
/
/
/
hviler paa hver sin af Tapperne og danner lige store Vinkler v med
Horisonten, medens den midterste er vandret. Alle Stængerne er homo-
gene og vejer p kg pr. Længdeenhed. Man har givet
AB = CD — b og BC = a.
Find Vinklen v samt Reaktionerne ved Tapperne og ved Hængslerne,
naar der er Ligevægt.
Man skal se bort fra Gnidning baade ved Tapper og ved Hængsler.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
1417
—	Deskriptiv Geometri. En Omdrejningshyperboloide har given lod-
ret Akse A og Frontfrembringer F.
1.	I Hyperboloiden skal indskrives en Kugle med given Radius R
saaledes, at Kuglen rører Hyperboloiden langs en Cirkel, der ligger højere
end Strubecirklen. Find Kuglens Centrum.
II. Dernæst betragtes af Kuglen kun den Kalot, der ligger over
den nævnte Røringscirkels Plan, og af Hyperboloiden kun det Bælte, der
ligger mellem Røringscirklens Plan og den vandrette Billedplan. Disse
to Fladedele begrænser i Forbindelse med den vandrette Billedplan et
Legeme, som tænkes belyst ved parallele Lysstraaler med Retningen S.
Idet Kuglekalotten kaster Slagskygge paa Hyperboloidebæltet, vil dette
sidste deles i en belyst og en ubelyst Del. Af den Kurve, som danner
Grænsen mellem disse to Dele, skal man finde:
1)	Det øverste Punkt,
2)	Det forreste af de 2 Punkter, der falder i en given lodret
Plan (med lodret Spor L).
—	Kemi. 1. Metallernes Forhold overfor Vand og Syrer ved for-
skellige Temperaturer samt dette Forholds Sammenhæng med Metallernes
Tendens til at danne Joner og deres Stilling i den elektrolytiske Spæn-
dingsrække.
2.	Hvor mange cm3 normal Salpetersyre (1 Grammolekyle Salpeter-
syre i 1 Liter Opløsning) medgaar til Opløsning af 1 g Kobber, og hvor
stort et Rumfang Luftart udvikles herved?
A d g a n g s e k s a m en 1913.
1.	1. Man skal ved Konstruktion bestemme Brændpunkterne i en
Ellipse, naar man har givet Ellipsens Centrum, en Tangent til Ellipsen,
Tangentens Røringspunkt samt Længden af Philipsens store Akse.
2.	J et retvinklet Koordinatsystem har man givet en Kurve med Ligning
a? y = x (x—a) (x—3a).
Man skal
a)	finde Ligningerne for de Tangenter, som berører Kurven i
dens Skæringspunkter med Abscisseaksen,
b)	finde Koordinaterne til de Punkter, som de i a) nævnte Tan-
genter foruden Røringspunkterne har fælles med Kurven,
c)	vise, at de i b) fundne Punkter ligger paa een ret Linie.
II.	1. I en Trekant ABC har man givet
BC = 9,35 Meter, LB = 65°, LC = 59°.
En Linie XI skærer AB og AC (ikke deres Forlængelser) henholds-
vis i X og Y. Man har givet
XY = 7,27 Meter
og Arealet af Firkanten
BXYC = 19,15 Kvadratmeter.
Man skal beregne
a)	de ubekendte Sider i Trekant ABC,
b)	Arealet af denne Trekant,
c)	Radius i Trekantens indskrevne Cirkel,
d)	Radius i Trekantens omskrevne Cirkel,
e)	Længderne af AX og AY.
2. Find x af Ligningen
1000 cos x + 1732 sin x — 1463.
III.	I en regulær Pyramide S-ABCD er Grundfladen ABCD et Kva-
drat med Siden s; Pyramidens Højde er h. Et Plan skærer Pyramidens
Sidekanter SA, SB, tiC, ISD henholdsvis i Punkterne a, b, c, d ; Planet er
vinkelret paa Planet S AB og har Afstanden Te fra Pyramidens Toppunkt
8; ab er parallel med AB. Man skal
1)	finde Arealet af Skæringsfiguren abcd,
2)	finde Volumen og Overflade af Pyramiden S-abcd,
1418
Den polytekniske Læreanstalt J 912 —1913.
3) eftervise, at en Kugleflade kan indskrives i Pyramiden IS-abcd, og
finde denne Kugleflades Radius.
IV. I et retvinklet Koordinatsystem har »jan givet en Parabel med
Ligning
g2 = 4ax. (a > 0).
Gennem Brændpunktet er tegnet en Korde, som med Abscisseaksen
danner en Vinkel, hvis Tangens er )n. (m > 0). Man skal
1)	finde Ligningerne for de Tangenter, som berører Parablen i dens
Skæringspunkter med den ovenfor nævnte Korde, finde Vinklen mel-
lem disse Tangenter og finde Koordinaterne til deres Skæringspunkt,
2)	tinde Arealet af den Trekant, som begrænses af de nævnte Tangenter
og den nævnte Korde,
3)	i det specielle Tilfælde, hvor m = oc, finde Ligningen for den Cir-
kel, som kan indskrives i den i 2) nævnte Trekant.
3. Almindelige Bestemmelse)- og enkelte A fgørelser.
Adgangseksamen m. m.
Under 28. Maj 1913 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Lærean-
staltens Forberedelseskursus antoges til Eksaminatorer ved Adgangseks-
amen s. A., nemlig Professor, Dr. phil. C. Juel, Professor, Dr. phil. Niels
Nielsen og Dr. phil. Johs. Mollerup i Matematik, Dr. phil. F. Barmwater
i Fysik og Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted i Kemi. Samtidig antoges
Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen og Mag. scient. C. Ette til Censorer i Mate-
matik, Cand. mag. E. S. Johansen til Censor i Fysik og Mag. scient. H.
Bjørn-Andersen til Censor i Kemi.
—	Ved Skrivelse af 1. August 1912 bifaldt Ministeriet, at N. N.,
der havde bestaaet norsk Realartium, maatte indskrives som polyteknisk
Eksaminand.
—	Under 20. September HM 2 tillod Ministeriet efter Omstændig-
hederne, at cand. pharm. N. N. maatte indstille sig til Læreanstaltens
Adgangseksamen med Fritagelse for at aflægge Prøve i Kemi og saaledes,
at Prøven i Fysik skulde bestaas med en Karakter af mindst „godt".
—	Ved ministeriel Resolution af 1. Oktober 11)12 tillodes det, at
N. N., der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med 923/s Points,
men kun havde opnaaet Karakteren godt -j- i Dansk Stil, maatte indstille
sig til en Omprøve i Dansk Stil for derved at opnaa Ret til at indstille
sig til Læreanstaltens Adgangseksamen.
—	Under 28. Maj 1(J13 gav Ministeriet 4 Ansøgere, der havde be-
staaet almindelig Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog (Tysk og
Engelsk), og 3 Ansøgere, der havde bestaaet Realeksamen ligeledes med
kun 2 fremmede Sprog, Tilladelse til at indstille sig til Adgangseksamen,
imod at de samtidigt, eventuelt i Oktober s. A., underkastede sig Tillægs-
prøver i de manglende Fag, og saaledes, at de ikke betragtedes som poly-
tekniske Eksaminander, før de havde bestaaet de paagældende Tillægs-
prøver.
1. Del af polyteknisk Eksamen.
Under 9. Maj 1913 antoges Dr. phil. J. F. Steffensen som Censor
i Matematik ved 1. Del af Eksamen i Juni—Juli 1913 under Dr. phil.
H. Valentiners Sygdom.
Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
1419
—	Under samme Dato antoges Dr. phil. E. Schou som Censor i
Rationel Mekanik ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører.
—	Ligeledes blev Professor, Dr. C. Christiansen under samme Dato
antaget som Censor i Fysik ved 1. Del af Eksamen.
—	I Skrivelse af 4. Juli 1913 bifaldt Ministeriet, at det overdroges
Assistent, cand. polyt. V. Farsøe at fungere som Eksaminator i Organisk
Kemi ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører i Juni—Juli 1913
under Professor, Dr. phil. Einar Biilmanns Sygdom.
—	Ved Skrivelse af 1. August 1912 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt.
N. N.,* der i Eksamensterminen Juni—Juli 1911 bestod 1. Del af Eks-
amen for Maskiningeniører og derefter i 1912 indstillede sig til 1. Del
af Eksamen for Bygningsingeniører uden at fuldende denne, maatte sup-
plere førstnævnte Eksamen med den Karakter „godt", som han ved sidst-
nævnte Eksamen opnaaede i Geologi, saaledes at Prøven i Geologi be-
tragtedes som ensgyldig med den Tillægsprøve, som han i Henhold til
Læreanstaltens Reglement, Afsnit I., § 17, maatte aflægge i Geologi for
senere at kunne indstille sig til 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
—	Under 20. September 1912 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt.
N. N., der i Eksamensterminen Juni—Juli s. A. indstillede sig til 1.
Del af Eksamen for Fabrikingeniører, men som Følge af et Tilbagefald
af en tidligere Sygdom (Malaria) umiddelbart før Eksamen blev forhindret
i at underkaste sig denne, paa Grund af de foreliggende særlige Omstæn-
digheder maatte indstille sig til nævnte Eksamen i Løbet af Efteraars-
halvaaret 1912.
—	Under 27. Februar 1913 bifaldt Ministeriet, at N. N. fritoges
for Prøve i Uorganisk og Organisk Kemi ved 1. Del af Eksamen for
Fabrikingeniører, saaledes at Karakteren ug som Ansøgeren havde op-
naaet ved den mundtlige Prøve i Kemi ved Skoleembedseksamen med
Geografi og Naturhistorie som Hovedfag, overførtes som ug og som Enkelt-
karakter traadte i Stedet for de to Karakterer, som gaves for mundtlig
Prøve i de nævnte Fag ved førstnævnte Eksamen.
—	Ved Skrivelse af 13. Maj 1913 bifaldt Ministeriet, at to vordende
Lærere ved Københavns Navigationsskole efter Anmodning fra Foreningen
til Søfartens Fremme maatte indstille sig til Prøven i Rationel Mekanik
ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- eg Elektroingeniører paa
de samme Betingelser, som blev fastsatte i Ministeriets Skrivelse af 8.
Juni 1911 vedrørende Tilladelse for nævnte to Lærere til at underkaste
sig Prøver i Matematik og Fysik, jfr. Univ. Aarbog for 1910—11, S. 405.
—	Under 26. Juni 1913 bifaldt Ministeriet, at Premierløjtnant N. N.
paa Grund af særlig foreliggende Omstændigheder fritoges for den efter
Læreanstaltens Reglement obligatoriske Attest for at have gennemgaaet
de kemiske Øvelser, naar han indstillede sig til 1. Del af Eksamen for
Bygningsingeniører.
2. Del af polyteknisk Eksamen.
Ved Skrivelse af 18. September 1912 antoges Ingeniør H. H. Mansa
og Afdelingsingeniør A. Olivarius til Censorer i Maskinlære ved 2. Del
af Eksamen for Bygnings- og Elektroingeniører.
Universitetets Aarbog.	1 ' 9
1420
Den polytekniske Læreanstalt 1 y 12—1913.
Som Censorer i Mekanisk Teknologi ved Eksamen i December
1912—Januar 1913 fungerede følgende: Ingeniør, cand. polyt. P. Gerlow,
Ingeniør, cand. polyt. P. Gorm-Petersen, Overingeniør O. H. Munck, In-
geniør, cand. polyt. C. Overgaard og Overingeniør S. Smith.
—	Under 3. December 1912 antoges Driftsbestyrer J. O. V. Ir-
minger til Censor i Materialisere og Jernbeton i Stedet for Oberst H. Ul-
rich, som ønskede at fratræde.
—	I Skrivelse af 20. September 1912 bifaldt Ministeriet, at N. N.,
der i 1906 bestod 1. Del af # Eksamen for Bygningsingeniører, maatte
indstille sig til 2. Del af samme Eksamen i December 1912—Januar
1913, skønt han havde overskredet den programmæssige Frist, 41/3 Aar,
for Tiden mellem 1. og 2. Del af Eksamen. Til Støtte for sit Andra-
gende havde Ansøgeren anført, at Sygdom i flere Aar havde nedsat hans
Arbejdsevne.
—	Under 29. November 1912 bifaldt Ministeriet, at 1 Maskininge-
niørstuderende og 7 Bvgningsingeniørstuderende, som havde begyndt Stu-
diet før Indførelsen af Reglementet af 28. December 1909, maatte ind-
stille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen i December 1912—Januar 1913
efter de tidligere gældende Bestemmelser.
—	Under 5. December 1912 tillod Ministeriet, at 3 Fabrikingeniør-
studerende, som ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører før 1909
havde underkastet sig Prøven i Uorganisk Kemi i Fagets fulde Omfang,
maatte fritages for paany at prøves i nævnte Fag, naar de indstillede sig
til 2. Del af samme Eksamen, ved hvilken der i Henhold til Lærean-
staltens Reglement af 28. December 1909 krævedes aflagt en Prøve i
Uorganisk Kemi i Fagets fulde Omfang, medens Prøven ved 1. Del af
Eksamen kun var af mindre Omfang.
—	Ved Skrivelse af t». December 1912 tik N. N., der paa Grund af
Sygdom kun fuldendte den skriftlige og praktiske Del af Eksamen for
Maskiningeniører i December 1911—Januar 1912, Tilladelse til at maatte
fortsætte sin Eksamen ved en ekstraordinær mundtlig Prøve i de resterende
Fag i Januar 1913 sammen med den ordinære Eksamen. Ansøgeren havde
lidt meget af Sygdom hele sin Studietid igennem, hvortil kom under selve
Eksamen i December 1911 et Ulykkestilfælde, hvorved han nær havde til-
sat Livet, og som gjorde ham ganske uskikket til at fortsætte Eksamen.
—	Da samme Ansøger efter de mundtlige Prøver i to Fag paany blev
syg, gav Ministeriet ham i Skrivelse af 27. Marts 1913 Tilladelse til at
fuldende Eksamen ved en ekstraordinær Eksamen (Sygeeksamen) i de
resterende Fag.
—	Under 20. Februar 1913 billigede Ministeriet, at N. N., der i
1908 havde bestaaet 1. Del af polyteknisk Eksamen for Bygningsin-
geniører, men som derefter havde maattet afbryde sit Studium i nogen
Tid dels paa Grund af slette økonomiske Forhold, dels for at aftjene sin
Værnepligt, maatte indstille sig til 2. Del af samme Eksamen i De-
cember 1914—Januar 1915 til Trods for, at han havde overskredet den
programmæssige Frist — 4'/2 Aar — for Tiden mellem 1. og 2. Del af
Eksamen.
—	Ved Skrivelse af 21. Februar 1913 tillod Ministeriet, at 6 Stu-
derende, der indstillede sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen i De-
cember 1912—Januar 1913, men paa Grund af Sygdom blev forhindret i
Den aarlige Eksamensafslutning.
1421
at fuldføre Eksamen, maatte fuldføre denne ved en ekstraordinær Prøve
i Februar eller Marts s. A.
Udstedelse af Grenparter af Eksamensbeviser.
I Skrivelse af 14. Oktober 1912 fastslog Ministeriet følgende Be-
stemmelser for Udstedelse af Genparter m. m. af Eksamensbeviser for de
polytekniske Eksaminer:
„Duplikater af Eksamensbeviser for den polytekniske Læreanstalts
Eksaminer maa ikke udstedes, med mindre 1) den paagældende Kandidat
inden Udfærdigelsen af et nyt Bevis paa Tro og Love afgiver en skriftlig
Erklæring om, at det originale Vidnesbyrd er bortkommet og ikke kan
skaffes til Veje, 2) og der for Udstedelse af hvert nyt Vidnesbyrd udover
det oprindelige, der udstedes uden Betaling, erlægges en Kendelse paa
10 Kr., som føres til Indtægt paa den polytekniske Læreanstalts Aars-
regnskab.
Forsaavidt et nyt Eksamensbevis begæres af den Grund, at det gamle
er i makuleret Stand, vil der intet være at erlægge for et nyt Eksemplar,
naar det makulerede Eksemplar afleveres."
4. Den aarlige Eksamensafslutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 31. Januar 1913.
Professor, Dr. pfe.il. Jhs. Hjelmslev holdt ved denne Lejlighed Fore-
drag om Grundlaget for den praktiske Geometri. Foredraget er
gengivet i „Ingeniøren" 1913, S. 65—69.
Direktør H. I. Hannover holdt følgende Tale:
„Da jeg ifjor paa denne Dag tog Ordet i Anledning af min Udnæv-
nelse til Direktør, bragte jeg den afgaaende Direktør, Hs. Excellence
Geliejmekonferensraad Hagemann, den Meddelelse, at Lærerraadet havde
besluttet at flytte hans Buste fra Direktørværelset til Festsalen og give
den Plads Side om Side med Busten af Julius Thomsen, for hvem den
afgaaende Direktør hele Livet nærede saa stor Højagtelse og Hengivenhed.
Denne Beslutning er nu bragt til Udførelse, idet vi i Dag ser Hage-
manns Buste opstillet her i Salen. Den staar paa en Sokkel, fremstillet
af den første Staalblok, som er støbt i Danmark, nemlig den 9. Sep-
tember 1908 af A/S Burmeister & Wain. Dette Selskab, som i Hagemanns
Formandstid indførte Staal tilvirkning her i Landet, har skænket Lærean-
stalten den. Buste og Sokkel vil da forhaabentlig langt ud i Tiden minde
Hold efter Hold af danske Ingeniører om en energisk Direktør, der var
Foregangsmand for dansk Industri. Om andre Sider af sin ^ irksomhed
har han selv rejst sig storslaaede Monumenter. Jeg skal her kun minde
om hans Kollegium, som han atter i Aar, navnlig ved sin 70-aarige Fød-
selsdag, har skænket rige Gaver. Intet kan bedre vidne om, hvor højt
Kollegiet skattes af sine Beboere end Antallet af dem, der søge at komme
derind, idet der til 9 Pladser, der nu blive ledige, er 84 Ansøgere. Og
det, at de unge er glade ved at bo paa Kollegiet, er den bedste Tak, som
Hagemann kan modtage fra deres Side. Naar vi i Dag ser Hagemann i
vor Midte, er det et Bevis paa den Interesse, han fremdeles nærer for
Læreanstalten. Jeg behøver ikke at bede ham bevare den; thi Hagemanns
1422
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Navn og den polytekniske Læreanstalt vil for alle Tider være nær knyttede
til hinanden.
I det forløbne Studieaar er Studierne gaaede deres rolige Gang. Her
kom i Sommer 15i) nye Eksaminander ind. Det samlede Antal er omtrent
uforandret i de sidste 4 Aar, men Antallet af dem, der er Studenter, er
steget fra 78 iforfjor til 107 ifjor og lOti i Aar, et Forhold, der kun kan
hilses med Glanle.
Med den enorme Udvikling, som Tekniken har, er det jo ikke under-
ligt, at Landets tekniske Højskole udøver en dragende Magt paa de unge,
og dette vil formentlig vedblive, saa længe som Læreanstalten her holdes
paa Højde med Tiden. Hidtil maa dette i det væsentlige siges at være
Tilfældet.
Saaledes var vor Læreanstalt saa vidt vides den første i Verden, der
indførte en Studieretning med Svagstrømsteknik som Hovedfag, idet vi
var saa heldige i Ingeniør P. O. Pedersen at have et fortræffeligt Emne
som Leder for denne Retning. Da der i det forløbne Aar var Fare for,
at han skulde tiltræde en Stilling i Udlandet, lykkedes det ved Regerings
og Rigsdags Støtte at faa Docenturet omdannet til et Professorat, hvorved
Professor Pedersen blev bevaret for Landet. Af de første 6 Elektroin-
geniører med Svagstrømsteknik som Hovedfag, der udgik herfra ifjor, er
de to bleven ansatte ved Telefonselskabet her i Byen. den 3. hos Siemens
og Halske i Berlin og de tre andre ved Poulsens traadløse Telegraf, deraf
den ene i San Francisco.
Det nye Laboratorium for Svagstrømsteknik, som Professor Pedersen
har skænket betydelige Gaver af Instrumenter, afgiver iøvrigt et Eksem-
pel paa, hvorledes i Virkeligheden den polytekniske Læreanstalt har en
stor Indflydelse paa Udviklingen herhjemme paa mange Omraader udenfor
sin egentlige Bestemmelse: At tjene den højere tekniske Undervisning. I
det nævnte Laboratorium gør i den senere Tid Dr. Yald. Poulsen og Pro-
fessor Pedersen en Del af deres epokegørende Forsøg, livorpaa hele Ver-
dens Øjne er rettede, og de har for mig udtalt, af hvor overordentlig Be-
tydning det har været for dem at finde et saa udmærket indrettet Labo-
ratorium fikst og færdigt paa et Tidspunkt, hvor Forsøgene stærkt hastede
og ellers vilde være blevne mindst et Par Maaneder forsinkede.
Et andet Punkt, hvor Læreanstaltens Indflydelse har gjort sig gæl-
dende i det forløbne Aar, er ved Udviklingen af Dieselmotorskibene. Det
var polytekniske Kandidater, udgaaede herfra, nemlig Direktør Ivar Knud-
sen og Overingeniør O. E. Jørgensen, som her satte en Rekord til stor
Ære for vort Land, og Læreanstalten rettede da ogsaa en Lykønskning
til dem begge. Men Læreanstaltens Virksomhed spores jo paa mange andre
Omraader. Det er alt længe siden, at Mænd, udgaaede herfra, nemlig
Segelcke og Fjord, skabte Danmarks Ry paa Mejeriets Omraade, og ved
Oprettelsen af Laboratoriet for Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi
har Læreanstalten søgt fremdeles at gavne Mejerivæsenet. I den senere
Tid høres mere og niere om det teknologiske Instituts frugtbringende
Virksomhed, og det kan derfor i denne Forbindelse være rigtigt at minde
om, at dets energiske Direktør Gunnar Gregersen og flere af dets Lærere
fik deres Uddannelse her, ligesom en stor Del Lærere ved de tekniske
Skoler.
Den aarlige Eksamensafslutning.
1423
Det tør da haabes, at Lovgivningsmagten, naar der atter stilles Krav
fra den polytekniske Læreanstalt, fremdeles vil have fuld Forstaaelse af,
hvor vigtig denne Institution er for vort Samfund. Den sidste store Ud-
videlse her kostede ganske vist næsten en Million Kr., men naar man ser
hen til, hvad der ofres paa tekniske Højskoler andetsteds, er den nævnte
Sum kun beskeden. Eksempelvis skal nævnes, at den tekniske Højskole i
Stockholm har faaet en Bevilling af 4x/2 Million Kr. til sin Udvidelse, og
at den nye tekniske Højskole i Trondhjem anslaas til at ville koste ca. 5
Millioner Kr., før den er fuldt udstyret, samt at den nye tekniske Høj-
skole i Danzig har kostet henad 6 Millioner Rmk., medens alene den nye
Bygning til den tekniske Højskole i Budapest har kostet henad 10 Milli-
oner danske Kroner.
Med Teknikens rivende Udvikling er imidlertid den Kundskabsmasse,
som meddeles her, naturligt steget og steget. Jeg tror desværre, at der
er en bedrøvelig Følge heraf i den tiltagende Overanstrengelse. Mere og
mere kommer Kandidaterne til Eksamen i en Tilstand af Overnervøsitet
og Søvnløshed, som jeg mener, at man maa søge at raade Bod paa —
ikke ved at indskrænke den Mængde af Stof, der meddeles ved Forelæs-
ninger, thi det lader sig næppe gøre — men den Mængde af Stof, som
forlanges læst og lært til Eksamen, og som med Lærebøgernes tiltagende
Størrelse uafladelig bliver forøget. Lærerraadet har paa min Anmodning
nedsat et Udvalg til Overvejelse af denne Sags Ordning, og det er mit
Haab, at der maa komme noget godt ud deraf, thi Forholdene er paa
dette Punkt utvivlsomt i Tilbagegang til Skade for Kandidaternes Helbred
og til berettiget Bekymring for adskillige Forældre.
Nogen Trøst kan der maaske søges i, at Ingeniørvirksomheden synes
at være en sund Levevej; thi de første halvhundrede Kandidater — som
udgik fra Læreanstalten i dens første 15 Aar — og som alle var døde
for 10 Aar siden, opnaaede en Alder af gennemsnitlig over 67 Aar, medens
unge Mennesker i den Alder, hvori man bliver Kandidat, ellers den Gang
kun havde Udsigt til at blive henad 61 Aar gamle i Gennemsnit. For
senere udgaaede Kandidater haves endnu ikke tilstrækkelige Oplysninger
af denne Art.
Af de nye Kandidater, som i et Antal af 82 har fuldendt Eksamen,
har 1 erholdt Udmærkelse, nemlig Axel Valdemar Jensen (Fabrikingeniør)
og 43 første, 32 anden Karakter samt 6 tredie Karakter. Idet jeg ønsker
Dem til Lykke til den fuldendte Eksamen, maa jeg særlig udtrykke Lære-
anstaltens Glæde over, at Hr. Jensen har erholdt Udmærkelse, og den
har derfor tildelt ham en Præmie af 200 Kr. af det Rønnenkampske Legat.
Medens jeg er ved denne Præmieuddeling, kan jeg meddele, at Lære-
anstalten i Aarets Løb har erholdt et Legat paa 5,000 Kr. af Fru Helene
Michaelsen til Benyttelse til Præmier, til Støtte for Opfindelser mellem
de Studerende etc. For dette Legat bringer jeg Giverinden Læreanstaltens
varme Tak.
De staar nu, mine Herrer Kandidater, ved et vigtigt Punkt af Deres
Liv, hvor De selv skal søge at bane Dem en Vej. De vil, naar De udgaar
herfra, snart finde, at de Kundskaber, som De nu videre maa søge, ikke
vil kunne erhverves paa samme Maade som her, hvor al den Undervis-
ning, der er ydet Dem, er givet af dygtige og pligtopfyldende Mænd paa
den uegennyttigste Maade i den mest tilgængelige Form. De vil derfor i
1424
Den polytekniske Læreanstalt 1912—1913.
Livet mere og mere komme-til at vurdere, hvad der lier er gjort for Dem,
og naar De til de erhvervede Kundskaber føjer det Venskab, De fandt
hos Deres Kammerater og Mindet om de hyggelige Timer, De med dem
tilbragte paa Tegnestuer og i Laboratorier, saa tror jeg, at De vil bevare
den polytekniske Læreanstalt i en venlig Erindring. Læreanstalten med-
giver Dem til Deres Vandring herfra sine bedste Ønsker og vil med Glæde
se, at De, som saa mange, der udgik herfra før Dem, gør Læreanstalten
og dermed vort Fædreland Ære."
V. Fripladser, Stipendier og Legater.
De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maaned-
lig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev efter Lære-
anstaltens Forslag paa Finansloven for 1913—14 forhøjet til 40 Kr. maa-
nedligj; se herom foran S. 1349—51.
Disse Stipendier a 40 Kr. maanedlig blev for 1913—14 tildelt føl-
gende: Th. Brodersen, H. P. M. Christiansen, A. C. Fjeldborg, O. I. Han-
sen, H. Harboe, K. V. M. Koefoed, R. Larsen, E. Nielsen, H. Nielsen, J.
Nielsen, P. Th. Schou, E. Thybo-Nielsen og R. F. Heikel Vinther.
—	Efter endt Hovedeksamen uddelte Direktøren til en Kandidat, som
havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, nemlig A. V.
Jensen, en Præmie paa 200 Kr. af det Rønnenkampske Legat.
—	Af det af Kommunitetets Midler for 1912—13 bevilgede Beløb
(10.000 Kr.), bestemt til at give trængende, flittige og dygtige Eksami-
nander fri Undervisning ved Læreanstalten i den første Del af deres
Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivelle-
menter, er 9.200 Kr. benyttede til Fripladser (& 20 Kr. eller 50 Kr. for
hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1. Del af Eksamen
eller ikke) samt 800 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivel-
lementer.
—	Fripladser. G. V. Aaderup, 50 Kr., R. C. G. Aagaard 100 Kr.,
P. Abrahamsen 50 Kr., M. J. Ahm 100 Kr., J. P. V. Ammentofte 40 Kr.,
K. Th. L. Appelt-Jørgensen 40 Kr., J. Askgaard 40 Kr., H. R. Astrup
20 Kr., A. J. Baagøe 40 Kr., A. Bagger 50 Kr., H. D. Bagger 100 Kr.,
P. A. Bertelsen 20 Kr., H. J. Bidstrup 50 Kr., P. Fr. Chr. H. Bjørn 40
Kr., A. C. Blichfeldt-Petersen 50 Kr., E. Bondesen 50 Kr., A. Boye 20
Kr., V. E. Brandt 40 Kr., H. Brendstrup 40 Kr., A. O. H. M. Broby 40
Kr., T. Brodersen 40 Kr., A. Bøgh 20 Kr., E. Bøgh 100 Kr., V. Børsholt
100 Kr., C. J. G. Carlsen 40 Kr., A. Carstensen 40 Kr., C. H. Christian-
sen 100 Kr., H. P. M. Christiansen 40 Kr., A. Christoffersen 50 Kr., R.
R. Claudi-Magnussen 40 Kr., N. P. M. Clausen 40 Kr., H. Cohen 40 Kr.,
E. V. Danholt 20 Kr., V. A. Dencker 100 Kr., Ellinor Drøsser 50 Kr., A.
V. Efsen 40 Kr., H. K. Th. M. Egeland 40 Kr., A. P. J. Elgaard 100 Kr.,
J. F. Engberg 40 Kr., K. Ewertz 50 Kr., O. Fischer 50 Kr., F. M. Fre-
deriksen 20 Kr., P. Th. Frederiksen 40 Kr., Th. J. Frederiksen 20 Kr.,
P. R. Gelert 40 Kr., O. Gottschau 40 Kr., S. Gudmundsson 100 Kr., A.
V. Hansen 40 Kr., F. O T. Hansen 40 Kr., H. Hansen 40 Kr., H. F.
Hansen 40 Kr., H. F. C. Hansen 40 Kr., K. F. W. Hansen 20 Kr., N.